5 minute read

Tibetansk Spaniel

Next Article
Prazsky Krysarik

Prazsky Krysarik

Racerepræsentant: Jeane Sørensen tlf: 2232 3185 - cimcill@gmail.com Suppl.: Anja Julie Arnergård tlf. 2383 7272 - anja@kennelarnergaard.dk

Mindeord om Bente Rytter Jørgensen, kennel Tenzing.

Advertisement

Bente Rytter Jørgensen kennel Tenzing, er død af noget så grusomt som ALS, - så alt for tidligt! Bente mistede sin mand, Kurt, tidligt i foråret af et hjertetilfælde - og er altså nu fulgt efter ham, de havde været sammen i 57 år i alt, - dejlige år, sagde Bente. De har boet i Sydfrankrig i mange år, for da Kurt blev førtidspensioneret, solgte de deres fælles hus og Bente solgte sin frisørforretning, pengene blev brugt til at købe hus i Sydfrankrig og sommerhus i Danmark, hvor de har boet om sommeren, men ellers har hjemmet været Sydfrankrig. Bente startede og sluttede med at opdrætte tibetansk terrier, men hurtigt kom tibetansk spaniel med også, så fra slutningen af 1970’erne og til 2011 var Bente opdrætter. De

Gon-Po

Tippetræf ca. 1990

første Tibber med kennelnavn blev Tensing, - de første 3 TS købte Bente i Tyskland fra kennel Of Jo-Gya-Kang, det var dog kun Uwong, som kom til at betyde noget i avlen. Hurtigt derefter købte hun 2 fra kennel Braeduke i GB., nemlig tæven Mingmar Choden og hanhunden Gon-Po, begge fik meget stor betydning for opdrættet i Danmark, det var da også Uwong, Mingmar og Gon-Po, der lå bag mine første, som jeg købte af Bente ikke så mange år efter at hun var startet med dem. Bente har været racerepræsentant for racen i mange år, hun har lagt Tenzing-navn til små 200 TS-hvalpe (og ca. 350 TT-hvalpe) i løbet af sine mange år som opdrætter. Vi har rigtig meget at være Bente taknemlig for, - uden hende var det ikke godt at vide, hvornår racen var kommet til Danmark for alvor. Der havde været et par private opdrættere tidligere, som havde fået kuld, men ingen derfra fik betydning for Tibberne senere hen, hvorimod rigtig mange af dem vi kender i dag faktisk har Tenzing-blod bag sig, også hovedparten af mine. Bente arrangerede også i flere år udstillingsture med bus til Frankrig, Monaco og Italien, hvor jeg dog aldrig var med, men mange andre var da, - og med mange forskellige racer. Bente hjalp også med tibbetræf, hvor vi havde et stort et på Sommerlystvej omkring ca. 1990. Hun bidrog til udstillinger og meget andet fællesskab, ligesom hun hjalp mig med at udvælge mine første importer i Norge, hvor hun og Kurt var med oppe, så vi fik en herlig tur sammen – og var sammen med nogle af de norske opdrættere. Harald og jeg har mødt Bente og Kurt flere gange på vores egne udstillingsture, - herrerne kunne snakke fly og lufthavn og damerne hunde. �� Bente og Kurt efterlader sig to voksne børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. De vil blive savnet af alle, også os i hundeverdenen. Æret være deres minde. Ragnhild Primdal

Årets juniorhandler 2020.

Mit navn er Frederikke Dalgaard Petersen jeg er 14 år gammel, og går på Roslev skole. D. 24 oktober afholdte DKK Ungdom Hangar cup, som var en hel dag med en masse juniorhandling. Jeg havde Fie med som er en Whippet og Spy som er en Australien Shepherd. Jeg var lidt nervøs fordi det var første gang jeg skulle deltage i MAXI men, jeg var så heldig at blive placeret i to ud af de tre cup og det sidste cup i semifinalen. 1. Cup gik så fint! Jeg var inde med Spy og det gik rigtig godt i forhold til at det var første

gang vi deltog til en rigtig konkurrence sammen, vi blev taget ud i semifinalen, men kom ikke med i selve finalen. 2. Cup var jeg inde med Fie, hvor vi blev placeret som nr. 3 hvilket jeg var meget tilfreds med! 3. 3. Cup var jeg igen inde med Fie trods at, hun var lidt træt fordi hun havde været på det meste af dagen. Så fik vi arbejdet os frem til at blive placeret som nr. 1. Og I Fredericia blev jeg placeret som nr. 3 om søndagen. Hvilket betød at jeg havde flest point og blev senere på aftenen kåret som Årets Juniorhandler 2020. Det er en kæmpe drøm der er gået i opfyldelse! Og jeg håber at, jeg kan repræsentere Danmark til EDS og WDS hvis Covid-19 og restriktionerne tillader det. Jeg vil takke alle dem der har hjulpet mig både med træning og dem der lader mig låne deres skønne hunde. Frederikke Dalgaard Petersen

Registrering af hvalpekuld med mere fra DKK hundeweb pr. år. Tallene er taget ud fra hvad opdrættere hver i sær har registeret fra 1 januar til 31 december for år 2019 og 2020. Altid interessant læsning og værd at følge med i. I bund og grund ser det hele rimelig fornuftigt i vores race hvad angår fødsel og parringer. I år 2020 ser det noget bedre ud med at overholde avlsanbefalingerne end året før. Selv-

følgelig kan være flere årsager til at ikke alle overholder avlsanbefalingerne. Manglende udstillinger i disse Corona tider kan dog ikke være en undskyldning for dette, idet vi har muligheden for at få lavet en avlskåring. Hvilket jeg ved flere af jer har fået fortaget. Kan vi som opdrættere hjælpe med at flere overholder avlsanbefalingerne? Får vi hjulpet vores hvalpekøbere den rette vej? I bund og grund kan dog glæde os over at tallene ser bedre ud i år 2020. Til sidst vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår. Et år hvor jeg håber der kommer flere muligheder for at vi igen kan være mere sociale. Både hvad angår udstillinger, men også hvad angår racemøde og div. Jeane Sørensen År

2019 2020 Hvalpekuld i alt 38 28 Antal hvalpe i alt 145 110 Fødte hanner 66 63 Fødte tæver 79 47 Kuld med kennel navn 30 22 Kuld uden kennel navn 8 6 Natulig parring 31 25 Insemineret 7 3 Naturlig fødsel 33 24 Endt i kejsersnit 5 4 Kuld som overholder avlsanbefalingerne 18 20 Kuld som ikke overholder avlsanbefalingerne 20 8

This article is from: