Nr. 4 September 2019

årgangseptember 2019

LILLE HUND

Formand

Marie Petersen, tlf. 4072 4759 canis.minor.club@gmail.com

Næstformand Moni Mathiesen

Modtagelse af anmeldelser til udstilling: tlf. 2257 1687 efter kl. 16.00 monidk2@gmail.com

Online tilmelding via KSS hjemmeside: www.canis-minor.dk

Kasserer

Hanne Nielsen, tlf. 2028 9118 mitz@oncable.dk

Sekretær

Ulla Hansen, tlf. 2349 3938 kun 9-18 ulla-hansen@postkasse.com

Bestyrelsesmedlem & team manager

Søren Lauritsen, tlf. 6120 0023 mail@naturedogs.dk

Medlemskartotek: Webmaster webmaster@canis-minor.dk KSS kontingent 2019 årligt kr. 425,Husstand kr. 175,Hvalpekøbere kr. 150,(kun via indmeldelse fra opdrætter). Indmeldelse efter 1. juli kr. 200,Interessemedlemmer kr. 350,(medlemmer der vil støtte KSS). Udenlandske kr. 505,Konto 9741 - 0003342441

Forsidehunden: Chihuahua, korthåret Bagsidehunden: Coton de Tulear

Copyright: Klubben for Små Selskabshunde

Gengivelse af artikler fra Lille Hund er kun tilladt efter forudgående skriftlig tilladelse og med kildeangivelse.

ISBN: 1603-7251

Deadlines:

Februar deadline 10. januar April deadline 10. marts Juni deadline 10. maj September deadline 10. august December deadline 10. november

Der vil fremover ikke blive rykket for stof til bladet - så noter venligst ovenstående datoer i din kalender.

OBS OBS

Alt materiale til Lille Hund bedes sendt til følgende e-mail adresse: lillehund@canis-minor.dk

Annoncepriser

1/1 side i farver ................ 1.000,- kr. Ikke medlemmer ............. 1.500,- kr. 1/2 side .............................. 600,- kr. 1/4 side .............................. 350,- kr. Rubrikann. max 25 ord .. 100,- kr. Ikke medlemmer ............. + 50% Ikke trykkeklare annoncer + 10% Betaling til konto 8010-0001590331 samtidig med bestilling.

Redaktør: Marie Petersen

Udsendelse af Lille Hund: Hanne Nielsen

Ansvarshavende: Marie Petersen

Indhold

Nyt fra klubbens racer

American Toy Fox Terrier

Medlemsblad

Bichon Frise

23 Bichon Havanais

Får man ikke medlemsbladet, kan det skyldes ændret adresse, ændret navn, eventuelt forkert navn på postkassen. Ændringer meddeles til klubbens webmaster via: webmaster@canis-minor.dk

Biewer

53 Bolognese 28 Boston Terrier

39 Chihuahua

9 Chinese Crested 44 Coton de Tulear

Udstillinger 2019

12. og 13. oktober: Aars - 1 udst. pr. dag 24. november: Middelfart - 1 udstilling

17

31 Griffon Bruxellois/Beige/Petit Brabancon 34 Japanese

King Charles Spaniel 19 Kromfohrländer........................................ 40

Lhasa Apso............................................... 52 Löwchen 33 Malteser

21

Mops......................................................... 38

Pekingeser

18 Pomeranian 51

Prazsky Krysarik

48 Russisk Toy

50 Russkaya Tsvetnaya Bolonka 19 Shih Tzu

10 Tibetansk Spaniel

16 Tibetansk Terrier

45 Yorkshire Terrier

Hundeopdræt - med omhu og omtanke

Opdrætternes “bibel”. Udvidet og revideret udgave.

Hvalpens bog

Den bedste start på livet for din hvalp. Tilbud til opdrættere, som køber til deres hvalpe. Bøgerne er udgivet i samarbejde med DKK. Købes direkte hos: Hanne Mathiasen Tlf: 40 36 32 13 - mail@cheerio.dk www.forlaget-mathiasen.dk

Nye Champions

Tibetansk Terrier DKCH, DEVDHCH, INTCH Bu-Wa Ba-Po

Opdrætter: Jennie Søderberg Ejere: Helle Madsen og Henrik Østergaard.

Tibetansk Terrier DKCH, DKJV16 Lamlux Bajazz

Opdrætter Søren Therkelsen

Ejer Birgit Munk Madsen og Axel Nielsen

Tibetansk Terrier

DKCH, DECH, DEVDHCH, DKKV13, DKKV14, KLBV13, KLBV14, LP1, LP2, LP3, RBM, RØM, DKVECH

Lamlux Dzonka All Inclusive

Opdrætter: Søren Therkelsen

Ejer: Birgit Munk Madsen og Axel Nielsen

Prazsky Krysarik DKCH

Parvusfidius Halva Hadera Opdrætter: Franziska Brauer Ejer: Heidi Ravn

Prazsky

Chihuahua

Racerepræsentant: Susanne Johansen tlf. 3054 0892

susanne@dkk-chihuahua.dk

Suppl.: Sarah Rosenqvist Wejlemann tlf. 6069 0408 fogelbergsarah@gmail.com

Gruppemøde i Ballerup d. 21 september

Gruppe 1-Chihuahua skulle afholder gruppemøde i Vejen lørdag d. 20. juli 2019. På grund af manglende interesse blev mødet aflyst, men vi prøver igen. Vi afholder gruppemøde i Ballerup lørdag d. 21. september 2019. På nuværende tidspunkt ved jeg endnu ikke, hvor og hvornår, at vi har mulighed for, at mødes. Det afhænger af, hvor mange chihuahuaer, der skal udstilles på dagen. Det kan blive før/efter bedømmelserne af Chihuahua eller før/efter Store Ring. Giv mig et hint, hvis du ønsker at deltage, så giver jeg nærmere besked, når vi ved mere præcist hvor og hvornår.

Dagsorden;

1. Velkomst.

2. Valg af dirigent.

3. Valg af referent og evt. oplæsning af sidste mødereferat (LH maj 2018).

4. Status på ønske om avlskåringskrav for vores race.

5. Dommerønsker til specialudstillinger. Find forslagene på forhold, så vi kan

snakke om dem.

6. DKK-Chihuahua.dk - Gruppe 1’s hjemmeside.

7. Specialudstillingen i Aars oktober 2019. Indsamling af præmier.

8. Chihuahuatræf 2020.

9. Regnskab for vores bankkonto.

10. Hundens dag i Tivoli Friheden, Aarhus er lørdag d. 15. juni. Hundens dag i Tivoli, København d. 25. august 2019.

11. Artikler til LH. Frivillige til at skrive indlæg og/eller forslag til hvad der skal skrives om.

12. Eventuelt.

13. Afslutning

Årets Specialudstilling er søndag d. 13. oktober i Aars (Vesthimmerland)

Så er det igen blevet den tid på året, hvor vi samler ind til årets Specialudstilling. Sarah Rosenkvist Fogelberg og jeg har smøget ærmerene op og er i fuld gang.

Har du et eller andet, som du gerne vil være sponsor med, så hører vi gerne fra dig. Gevinst opdelingen foretages lørdag d. 5. oktober, så det er sidste udkald, hvis man vil være sponsor i år.

Det ville være rigtig dejligt, hvis du kunne tænke dig, at være sponsor med et lille beløb til vores fælles konto. I de foregående år har bidragene ligget i intervallet 200,- kr. til 400,kr. Sponsorbidrag overføres til reg.nr. 7371 konto nr. 000 1047 503 (Nordjyske Bank) eller via MobilePay tlf. 3054 0892.

Vi har et indestående, som gør, at vi er gået i gang, men det kan ikke dække alle rosetter til vinderne.

Alle sponsorer vil blive nævnt på vores hjemmeside (dkk-chihuahua.dk) og på sponsoroversigten, der uddeles sammen med gevinsterne i ringen på dagen. Sponsoroversigten laves og kopieres torsdag d. 10. oktober, så melder man sig derefter, vil man kun være at finde på vores hjemmeside.

Susanne Johansen

Shih Tzu

Racerepræsentant: Ulla Hansen tlf. 2349 3938 (9 til 18) ulla-hansen@postkasse.com www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Dorthe Knak Tornvig tlf. 2992 1613 - dortheknak@gmail.com

Shih Tzu gruppen i KSS medlemsmøde den 16. juni 2019 i Nyborg

Referent: Racerepræsentant Ulla Hansen

Der var mødt 17 medlemmer og Ulla bød velkommen til mødet.

1. Kommende aktiviteter i gruppen Claudia var forhindret og havde fremsendt følgende forslag: 1. Jeg vil gerne forslå at der bliver arrangeret et skue for vores race en gang om året hvor kortklippede Shih Tzu evt. også kunne deltage i en klasse for sig selv. Dommer/specialist kunne være en opdrætter fra udlandet – ikke nødven-digvis en FCI dommer - en person med mange års erfaring med vores race. Dette vil kræve at 5-6 personer påtager sig opgaven med leje af hallen, kon-takt til dommeren, finde sponsor osv. Deltagerne skulle betale gebyr som ved deltagelsen ved andre skue eller udstilling. Jeg har ikke regnet på det men de kan få det til at fungere i Finland og er sikker på det godt kunne gå her også. Jeg vil gerne melde frivillig som arrangør den første gang (samme med 4-5 an-dre) - Arrangørerne kunne skifte hvert år og selv stå for at finde en ny ekspert som de synes om og nye sponsorer / præmie /location.

Der kom et forslag om at afholde et arrangement med agility og evt. Nose Work i samme forbindelse. Der findes en hal på Fyn, som hedder Dogcenter 5672 Broby, som kunne benyttes til formålet. Alle var enige om at det var en god idé at afprøve i april 2020.

Avlsgodkendelser:

Der efterlyses avlsgodkendelser flere steder i landet og det ville være et stort ønske, at de

hunde som bliver avlsgodkendt og noteret i Hundeweb bliver offentliggjort i Lille Hund, så man har mulighed for at se hvilke hunde der kan benyttes til avl.

2. Fordeling af opgaver i gruppen Claudia havde fremsendt følgende forslag: Ang. vores pointsystem.

Del 1. Som reglerne er lige nu får de hunde med Very Good også point hvis de får en placering (gælder Junior og Veteran klasse) – Jeg synes det skal ændres til at for at optjene point skal hunden få en excellent.

Del 2. Der kan opstå skævhed i regnskab da ikke altid antal af hanhunde og tæver er balanceret. Vi skal overveje enten to forskellige lister (en til hanner og en til tæver) eller et system som tage højde for antal tilmeldte i køn/ klasse. Vi kan ikke ændre på syste-met i år og evt. ændringer vil være gældende fra næste år og kunne evt. godkendes ved vores planlagt møde i 2020.

Som sidst vil jeg bekræfte jeg vil påtage mig rollen som pointfører også i år men i har nok set jeg er godt i gang. Alle mødedeltagere tilsluttede sig dette forslag.

Tak til Claudia for hendes store arbejde. Møder og facebook gruppen: Ulla indkalder til møder og vedligeholder facebook gruppen for Shih Tzu i KSS.

Hjemmesiden: Marianne Pedersen vedligeholder hjemmesiden og materiale skal sendes til hende. Rosetter til Årets Shih Tzu: bestilles af Maria og Lotte. Års diplomer: Laver Lotte Smed, ligesom sidste år. 3. Specialudstillingen i Års

Der skrives i Lille Hund september, at man skal medbringe 1 gave pr. Hund til fordeling af alle deltagende hunde, så der er en gave til hver.

Måske der også kunne være et fælles morgenbord på udstillingen, men det finder vi ud af. Vi skal lige undersøge om det er muligt i hallen.

4. Sundhed i racen

Øjenproblemer, patella, luftvejs problemer og HD blev diskuteret.

Det er vigtigt at pointere, at man bør være særdeles opmærksom på øjenproblemer og at man altid bør søge en øjenspecialist, hvis hunden får problemer med sine øjne, idet en fejlbehandling kan få katastrofale konsekvenser for hunden. Formanden for øjen-panelet er inviteret til medlemsmødet i KSS til oktober, hvor han vil informere mere om øjenproblemer og avl.

Det er vigtig at få undersøgt hunden for patella inden avl.

Det er vigtigt kun at benytte hunde uden luftvejsproblemer i avl.

Der var enighed om ikke at bekymre sig om HD i racen.

5.

Stof til Lille Hund

Ulla efterlyste stof til bladet, som gerne må indeholde dagligdags oplevelser med vores hunde. Gruppen råder over 2 sider i bladet. Stof skal sendes til Ulla på mail = ulla-hansen@postkasse,com

6. Shih Tzu kassen

Der kom forskellige forslag til indkomster som lotteri eller lignende. Dette møde var selvbetalt. Der var indkommet kr. 1350,00 og der var udgifter for kr. 1418,45.

7. Arrangement udstillingen i Vejen – socialt aften hygge

Vi prøver at holde et fælles arrangement i Vejen lørdag aften, hvor vi alle kan mødes til mad og hygge. Maria og Hanne har meldt sig til opgaven, som bliver opslået i gruppen på facebook.

Marianne Hagstrøm har tilbudt at medbringe sit partytelt, hvis det skulle vise sig at vej-ret ikke bliver med os (vi pressede hende vist på vej hjem i bilen).

8. Eventuelt

Karin foreslog at der oprettes en facebook gruppe, hvor formidling af kommende hvalpe, hvalpe til salg og formidling af voksne hunde kan påføres. Alle synes det var en god ide.

Karin og Jonna vil gerne påtage sig opgaven, Siden bør være offentlig for alle, men opslag vil kun være muligt for medlemmer af Shih Tzu gruppen i KSS.

Hanne har et ønske om at KSS sender besked når der foretages en dommerændring, så alle har mulighed for at vurdere, om man ønsker at komme til udstillingen med den nye dommer for racen.

Der var enighed om, at det ikke er i orden med personer i Shih Tzu gruppen som har blokeret en person, som findes i gruppen.

Hvis man ikke ønsker at følge en person, så kan man oprette ”ønsker ikke at følge” personen. På den måde vil kommentarer fremkomme for alle.

Gruppen er ment til information for alle i gruppen og der forventes en god tone.

Der blev udtrykt bekymring over alle de hunde uden stambog, og hvad man kunne gøre for at fremme folks viden om et godt opdræt med stambog.

Ulla har lavet disse råd til at købe en stambogsført hund, som jeg lovede at vise her: Gode grunde til at jeg køber en raceren stambogsført hund Hvorfor vil jeg have en raceren hund?

• Fordi jeg ønsker en hvalp, hvis forældre er blevet omhyggeligt udvalgt til avl - og som har gennemgået en række sundhedsundersøgelser for at sikre, at hunden jeg får, har den bedst mulige chance for at være sund og veljusteret.

• En hvalp bør komme fra en opdrætter, der har gjort sig umage, og som har passet og plejet hvalpene og givet dem en start, der giver dig de bedste mu-ligheder for at få en god og sund hund. Opdrætteren har lagt sit hjerteblod og sjæl og kærlighed i at sætte et lille levende væsen i verden og hjælpe det godt på vej, og udvælger sine hvalpekøbere med omhu.

• Jeg kan forudsige min hunds størrelse, plejebehov, temperament og mange års sporbare stamtavler. Også fordi jeg har et godt forhold til opdrætteren, vil han/hun være i stand til

at matche en individuel hvalps temperament perfekt til min individuelle livsstil.

• Når jeg skal træne min hund, har jeg den fordel, at processen allerede er startet tidli-gere. Min hvalp er blevet håndteret af opdrætteren fra starten og er allerede blevet socialiseret, hvilket i høj grad påvirker, hvor veljusteret den bliver som voksen.

• Desuden har min hvalp fået førsteklasses ekspertbehandling fra dag 1. Perfekt er-næring, den bedste lægehjælp og er blevet rigelig overvåget - alle ingredienserne til en vel socialiseret hvalp.

• Der er ikke noget mere spændende end at se en hunds naturlige instinkter, der har været omhyggeligt, udvalgt og fagligt opdrættet i den, kommer til live.

• Og det er så tilfredsstillende at dyrke en races instinkter i sjov sport, som lokker lydig-hed, agility, coursing, hyrdning og meget mere. At gøre dette vil også opbygge et ubrydeligt bånd med min hund, da vi arbejder sammen som et hold.

• Med den nye hvalp kommer et helt fællesskab af mennesker, der elsker deres race og deres opdrættere. Dansk Kennel Klub tilbyder et stort netværk af hundelskere, der er tilgængelige for at give mig råd og vejledning.

• Jeg tager tid til at undersøge en race, der passer perfekt til min livsstil og person-lighed. Og ved at gøre det, vil jeg praktisk talt garantere, at båndet med min hund vil være som intet andet, jeg nogensinde har oplevet. Jeg har en partner - en ven, der aldrig vil dømme mig, og som vil dele min lykke og mine tårer i mange år fremover.

Den vil bryde mit hjerte, når den går væk, fordi den har været i mit liv siden den var en hvalp - og selv her så ved jeg, at jeg ville gøre det hele om igen.

Derfor køber jeg en raceren hund.

Mødet afsluttet kl. 16

Stor tak skal lyde til Dorthe for det fine kage bord.

RACESPECIALEN 2019 i Aars 13/10

På mødet i juni tog Lotte og jeg ansvaret for at bestille rosetter til året´s speciale og året´s hunde.

Nu nærmer vi os tiden, hvor vi forhåbentligt skal deltage ved dette År´s speciale. Vi vil derfor høre om I vil medbringe en lille ting/gave pr. hund I tilmelder, som vi tidligere har gjort de andre år??? Året´s rosetter er undervejs, så vi håber at I vil tage godt imod dem.

Hilsner Lotte og Maria

RACESPECIALEN 2019 Aars

Vedrørende vores speciel udstilling i Aars til oktober, så er det Lotte og jeg der står for indkøb af rosetter.

Derudover vil det være rart hvis alle kunne komme med en gave pr. tilmeldte hund. Det vil give evt. nye udstillere en helt speciel oplevelse med vores skønne race.

Vi håber I alle er med på dette.

Vh. Maria

Udstillings hund - hobby eller livstil?

Min første Udstillings hund! Januar 2018 fik jeg min lille Sora hjem. Jeg ville prøve at udstille hende, og under kyndig vejledning stillede vi op i Fredericia og kom hjem med en fin lyserød Roset med teksten SL

Det har været en helt fantastisk oplevelse, med masser af dejlige hunde, engagerede ejere og dommere, hygge og spænding. Jeg måtte simpelthen prøve det igen, og pludselig havde jeg en ny hobby.

Som månederne skred frem, blev det mere en livsstil frem for en hobby.

Min fritid med bøger, biffen, café ture mm. blev erstattet med hundetræning, skovture og en masse pelsarbejde.

I takt med at jeg fik mere indsigt i hundetræning, ringtræning, skuer og udstillinger, voksede mit tilbehør til Sora...

At udstille er ikke billigt. Børster, kamme, sløjfer, spænder, diverse shampoo, udred-

ningsspray, olie til spidserne osv. alt løber op. Jeg startede ud med en Citigo, hvor der lige var plads til udstillingsvogn, hundebur og grooming taske, når jeg havde slået bagsæderne ned. Efter øget aktivitet med ringtræning og udstillinger rundt om i det Danske land, skiftede jeg til en Fabia Combi med bedre køreegenskaber og mere plads, men jeg er nu endt med en dejlig Skoda Karoq, hvor jeg kan have både alle mine hundeting, stole, telt og madras i bagagerummet.

I den tid jeg har udstillet har jeg mødt en masse fantastiske mennesker, stiftet nye bekendtskaber, set og oplevet Danmark på en helt ny måde. Desværre kan konkurrence få selv den bedste til at opføre sig mindre pænt overfor konkurrenterne, men jeg har dog den opfattelse at den gode tone er den mest fremherskende.

Jeg har haft boet på hotel, i lejlighed, på campingplads, har haft lejet sommerhus og autocamper, alt sammen oplevelser jeg ikke ville ha haft fået, hvis jeg ikke havde kastet mig over livet som udstiller.

Jeg ser stadig mig selv som ”grøn” eller udstiller der er ”våd bag ørene” for der er SÅ MEGET at lære og opleve.

Jeg glæder mig til de kommende års oplevelser i hundeverdenen, og er glad for de aktiviteter der bliver gjort, i form af fællesarrangementer, tombola mm.

Anja Green Hansen

gaard, lækre guffer fra Klausen Import og dejlige produkter fra Galaksi. Tak til Sannie for de fine gaver og så havde vi også købt lidt blandt andet en tegning/akvarel som Jeanette vandt (vi vil da gerne se tegningen når den er færdig).

Selve mad-delen gik lige op med indkøb af kød, fisk og gaver. Men selve bankospillet gav et dejligt beløb på 1840 kr. til Shih Tzu-kassen.

Kære Alle

Tusind tak for deltagelse til middagen og bankospillet lørdag aften Trods vejrguderne gav en god gang vand og torden over pladsen og Hanne ikke kunne stege kødet og fisken pga. sygdom, fik vi ved fælles hjælp lavet lækker mad og sat telt op. En stor tak til Anja/Jens, Ellen/John og Henny og hendes mand, for at stille grill til rådighed. Uden dette havde vi skulle spise Shu Shi og Tatar.

Jeg vil gerne takke de som gav gaver til bankospillet. Der var blomster fra Frk. Sønder-

Endnu engang mange tak for en dejlig dag/aften og al jeres hjælp. På gensyn i Ballerup De bedste hilsner Hanne og Maria

En trist oplevelse i Vejen Min mor og jeg er ved boldbanen kl 19:46 og venter på at der bliver åbnet for telt opsætning, så vi kan stille vores telte op. Der er ret mange mennesker ved - hvad vi formoder - er ring 2. Vi står og snakker frem og tilbage om hvor vi skal prøve at få nogle gode pladser, hvorefter vi aftaler at prøve og få en plads i siden bag ved dommerteltet og ned mod hjørnet. I det de råber, at pladsen nu er åben, så sprin-

ger jeg frem med vognen og får pladsen lige bag ved dommerteltet, jeg prøver at råbe på min mor, da hun var løbet videre. Da hun vender sig om, flyver et telt få cm væk fra mit hoved og lander på vores vogn og ned foran, hvorefter en ældre mand kommer løbene hen i mod mig og råber - dette er min plads! Jeg var her først! I samme sekund prøver jeg at køre fremad, fordi jeg blev meget forskrækket og ville over til min mor. Jeg kunne dog ikke køre fremad med vognen fordi hans kone kørte direkte ind i forhjulet på min vogn så jeg måtte bakke. Vi prøver derefter at komme ned til hjørnet for at prøve og få en plads. Vi er meget rystet over hændelsen med det flyvende telt, men synes det virket som om der var en ledig plads, så vi pakket teltet ud. Men nu kommer der så en anden mand (som vi kun så denne torsdag, og ikke resten af udstillingen), som meddelte os, at der skulle vi ikke slå telt op fordi den plads var hans. Min mor sagde så at hans telt var derovre, hvor han var i gang. Han svarede at han havde 5 telte som han skulle stille op, så derfor var det hans plads og vi kunne få lov til at vente til han var færdig, så kunne vi se om der var plads til os. Trods de to meget uheldige og ubehagelige oplevelser slog vi dog teltene op og håbede på det bedste. Vi kunne høre at der blev mumlet lidt om os, men vi hørte dog ikke hvad der blev sagt. Vi er nye medlemmer og det var en meget ubehagelig oplevelse i de små selskabs hundes klub for os førstegang udstillere og vi håber aldrig det skal ske igen, hverken for os eller nogle andre..

Hilsen nye medlemmer i klubben

Min første uge

Min første uge her er gået super godt. Jeg trives og hygger mig hele tiden. Jeg har et skønt sammenhold med de 2 andre hunde, men leger mest med den mindste. Det gør jeg/vi nogle gange så vildt, at min mor må løfte mig op, så jeg kan få ro på igen. Det hjælper.

I starten lå jeg fint og blev redt og fik ordnet øjne, men nu ved jeg, at jeg går glip af noget imens, så nu er det ikke altid det går så let. Jeg har smagt på alle blomsterne i haven. De vil ikke ha’ jeg gør det, men jeg er lynhurtig. Måske er det derfor at jeg har kastet op, først 1 dag og så igen 2 dage efter. Der blev mine forældre lidt bekymret, men jeg var helt frisk og tumlede rundt bagefter. Jeg syns det er spændende at gå tur. I dag var vi på stationen hvor jeg prøvede elevatoren. Det gik fint. Jeg spiser min mad hver dag og jeg sover meget. Mine forældre er gode til at huske mig på når jeg skal ud at tisse mm. Opdatering fra ny hvalp i familien. Efter en fantastisk tid hos min hundemor, søskende og opdrætter Karin, skiftede jeg hjem, da jeg var 8 uger. Jeg virkede helt tryg og tog det hele i stiv pote. Mine nye forældre var meget imponeret og syntes jeg var så sød og kær og dygtig.

Jeg fik hurtigt nye venner i familiens 2 andre hunde, som tog rigtig godt imod mig. Jeg er selv en Shih Tzu og den mindste hund er en Shih Tzu blanding på 1 år, så vi blev bedste legekammerater med det samme. Vi to leger skønt sammen, men af og til bliver det for vildt. Så tager min mor mig lidt op, så jeg kan få ro på igen. Det hjælper. Legen slutter og vi lægger os til at sove.

Den store labrador på 8 år virker lidt “doven”, men min mor ved, at jeg meget snart kommer til at ligge i ske med hende. Vi er begyndt at nusse lidt.

Der er meget legetøj, som vi alle tre bruger. Indtil videre slipper jeg godt fra at snuppe det

legetøj eller de “kødben” de andre har. De er ret venlige overfor mig. I haven er der en del blomster. Jeg kan ikke lade være med at smage på dem, selvom jeg ikke må. Måske er det derfor, jeg har kastet op 2 gange. Uh, det kunne mine forældre ikke lide, men jeg var frisk med det samme. Jeg er ret god til at grave huller i jorden eller på græsplænen. Jeg bliver kulsort og må have tørret maven. Jeg fik et fint hundetegn med hjemmefra. Jeg havde det på om dagen, lige indtil jeg sad fast i en elefantrist, - et trin ind til legehuset. Min mor troede jeg havde hikke eller hostede lidt, fordi jeg rykkede hovedet frem og tilbage, indtil hun så at hundetegnet var kommet ned i et af hullerne på elefantristen. Hun blev lidt forskrækket og hjalp mig med det samme, jeg kunne nemlig ikke selv komme fri. Jeg var ganske upåvirket bagefter. I begyndelsen var jeg god til at blive redt og få ordnet øjne, men nu ved jeg, at jeg går glip af noget andet imens, så nu går det ikke altid så let. Jeg vil dog gerne op på bordet, for jeg hyler lidt, når min søster er der oppe. Vi har derfor prøvet at være der samtidig. Det var ret hyggeligt.

Jeg er god til at spise min mad. Vi spiser udenfor, ved siden af hinanden. Det klarer vi fint. Den store Lulu er først færdig og bagefter er jeg. Her skulle jeg lige lære, at jeg ikke måtte gå hen til Molly, som er meget langsom og fint spisende. Nu ved jeg, at en hånd foran mig og et lille “nej” betyder stop. Så sætter jeg mig ned og venter, mens jeg får ros. Jeg er SÅ dygtig.

Mine forældre er gode til at huske, når jeg skal tisse mm. De få gange det er smuttet, har jeg valgt gulvet fremfor avisen der ligger klar. Avisen er bedre at lege med. Jeg er god til at få min søvn, både nat og dag. Jeg har en hundekurv, hvor mit eget tæppe hjemmefra ligger foran, men jeg har fundet flere andre gode sovesteder, som jeg skifter mellem.

Jeg er glad for at lege med bolde mm i haven.

Nogle gange skal vi også finde små godbidder derude. Jeg er ikke så hurtig som de andre, men mine forældre styrer det lidt. Vi får også godbidder, når vi kommer ind. Derfor kommer jeg lige med det samme, når der bliver sagt: “Kom, så går vi ind”. Jeg tror nok, jeg hedder Wimmer, men jeg kommer også, når der kaldes på de andre hunde. Vi går små ture alle sammen. Jeg følger med de andre, så det er nemt at gå i snor. Nogle gange hviler jeg benene, mens jeg bliver båret lidt af vejen. Jeg oplever nye dufte og lyde hver gang og har også prøvet en elevator på stationen. Det klarede jegfint. Jeg har gået rundt på trampolinen og jeg øver mig i at komme lige så højt op som Molly. Hun kan balancere på kanten af sandkassen, hoppe op i højbed og sofa mm. Jeg skal nok lære det. Jeg er en stille og rolig hvalp, som indtil videre kun gør i leg. Det gør jeg så ret højt ha ha. Jeg syns, livet er herligt og er sikker på, at verden er til for mig. Nu skal den bare opleves. Tiden flyver afsted og jeg har ikke haft tid til at savne min første familie. Jeg får også så meget kærlighed og søde ord af min nye familie, som også tæller 6 børnebørn. De siger, at alle hvalpe er søde, men at jeg er helt vidunderlig og noget så kær. De elsker mig meget højt og fortæller at jeg er Kongesøn. Jeg kvitterer med logren med halen, slik i ansigtet eller små smaskelyde. Jeg har det rigtig dejligt og glæder mig til det videre liv med gode oplevelser, hvalpetræning, gensidig kærlighed mm.

Mange hilsner fra Wimmer 9 uger.

Tibetansk Spaniel

Racerepræsentant: Anette Nordmark - tlf. 2161 9607 zilcan93@gmail.com Suppl.: Anja Julie Arnergård tlf. 23 83 72 72-ajulie@live.dk

Håber I alle sammen har haft en god sommer! I dette nummer af Lille Hund har jeg tænkt mig at skrive om et emne, som nok mest har interesse for opdrættere. Vi, som opdrættere, har stor interesse for avl og dermed følger også opdræt af hunde-hvalpe. Før eller siden kommer der også hundehvalpe med misdannelser. Opdræt, avl, DNA-test, patella-test, stamtavler, anvendelse af nye eller ældre hanner og evt. senere matadorhanner alle disse ord kender vi, og hvad de blandt andet har tilfælles er de alle kan give adgang til tabu. Det samme gælder misdannelser. Det er noget vi alle sammen kender til, men… vi taler ikke om det. Hvorfor gør vi ikke det? Grunden til det, tænker jeg, er en frygt for at blive dømt af andre, både af hvalpekøbere og opdrættere. Hvilket jo egentlig er fjollet, for alle har haft en misdannet hvalp i sit kuld eller vil komme til det. Hvem snyder vi egentlig ved ikke at dele vores erfaring og viden med hinanden? I sidste ende er det jo nok vores hunde og racen generelt? Ved mange misdannelser kender man ikke deres ætiologi (læren om sygdommenes år-

sager), og netop som opdrætter kan man yde et ret stort bidrag til at opklare dette. Jeg vil derfor gerne opfordre til at sende billeder af cases evt. til mig, for jeg vil fortsat have interesse for misdannelser hos hundehvalpe også efter mit studie på veterinærmedicin her i København, som slutter cirka til marts. Evt. kan det være de kommende cases kan få interesse på universitet og bidra-ge til nye forskningsprojekter. Projekter, som måske kan klarlægge om der er en arvegang af misdan-nelser i vores race. (Jeg er også interesseret i misdannelser hos andre racer). Til slut vil jeg inddrage jer i en lille case, som i øjeblikket ligger i min fryser og venter på at blive obduceret af mig og en af mine professorer på Københavns Universitet. På billedet til venstre ses en levende født hundehvalp af racen Tibetansk Spaniel som muligvis havde en medfødt misdannelse kaldet Aplasia cutis congenita. På billedet til højre ses samme eksempel på misdannelsen bare hos et spædbarn. Dog er det afficerede område meget større på hundehvalpen. Denne misdannelse er en medfødt defekt af huden, oftest på skalpen. Det er som regel en isoleret, godartet misdannelse, men kan være del af en underliggende sygdom. I human medicin bliver spæd-børn skannet vha. ultralyd eller MR-skanning for at undersøge

http://ugeskriftet.dk/videnskab/cutis-aplasia-congenita

om der er defekt af knogle (kraniet) og hjerne. Forekomst hos mennesker er 1:3.000-1:10.000 nyfødte (https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/ sjaeldne-sygdomme/aplasia-cutis-congenita/). Hundehvalpen på billedet blev tilset af en dyrlæge, som vurderede at såret godt kunne hele. Op-drætter fortæller, at det helede, men hvalpen blev aflivet lige inden den blev 4 uger, da den fik neu-rologiske anfald, hvilket kunne skyldes at misdannelsen har involveret hjernen. Hvordan defekten kan have sammenhæng mellem huden og hjernen kan måske skyldes embryologien (fosterudvikling), hvilket måske kan blive et emne i næste blad, når jeg har læst op på embryologi angående hud og hjer-nevæv, og når hvalpen fra casen er blevet undersøgt. Med denne case vil jeg altså starte med at dele viden om misdannelser til jer. På denne måde håber jeg I vil dele cases til mig og evt. bladet, så andre opdrættere vil kende til flere misdannelser end blot læbe/- ganespalte og hermafroditter. Sjældent vil jeg dog konkludere på casens prognose for overlevelse og livskvalitet for netop denne beskrevne case kunne have forskellige udfald.

Mvh Anette Nordmark

04 -

Japanese

Racerepræsentant: Jeanne Tribler tlf. 4230 0357 - jeatri@gmail.com Suppl.: Mette Mortensen tlf. 2066 4262 mette@japanell.dk

Referat af gruppemøde i Vejen den 20.07. Da kun få medlemmer deltog i mødet, blev det besluttet at gøre det ganske kort. Antal medlemmer: Racerepræsentant Jeanne Tribler kunne fortælle, at der per 1. maj er 12 medlemmer af gruppen.

Antal registreringer: Siden sidste møde for et år siden er der i alt registreret 9 hvalpe (3 hanner og 6 tæver).

Situationen i Holland:

Der har været en del debat på blandt andet facebook om holdningen i Holland til brachycephale racer, og for udenforstående kan det være svært at finde ud af, hvad der præcist foregår, og hvilken betydning det har – eller kan få – for vores race. Derfor har Jeanne været i kontakt med formanden for selskabshundeklubben i Holland, Hildeward Hoenderken, og bedt ham besvare en række spørgsmål. Hun afventer stadig hans svar.

Marie Petersen kunne oplyse, at hun ved en tidligere lejlighed talte med FCI-direktør Yves De Clercq om situationen i Holland og den debat, der foregår, og på baggrund af hendes oplysninger henvendte han sig straks til FCI-præsident Tamas Jakkel.

Japanese-kassen: Saldoen er kr. 995,-

Eventuelt:

Visse udstilleres absurde opførsel i forbindelse med opsætning af telte inden udstillinger blev diskuteret.

Suk!

Ved ikke om det kun er mig der har det sådan, men hvor er venligheden, hjælpsomheden og tålmodigheden blevet af på vores udstillinger, både i DKK og KSS?

Jeg oplevede i juni måned i vejen at blive

væltet omkuld da de ‘fløjtede’ af kl 16.00 til teltopsætning. Jeg havde pænt stået og ventet i køen sammen med en del andre, men da kl. blev 16.00 startede en mindre krig om de bedste pladser. Jeg havde min hundeklapvogn med mit telt ovenpå (gudskelov ingen hunde i). Folk løb og skubbede til hinanden. Cykler med telte pakket bagpå kom blæsende forbi og folk var totalt ligeglade om de væltede én eller ej. Det samme skete i juli på KSS udstillingen, hvor vi igen ventede på at få lov til at sætte vores telte op. Der oplevede jeg at en blev sparket og en fik et telt kastet hen over sig, så det ramte hendes hoved, bare fordi vedkommende ville have netop den plads. Så er det altså ikke så hyggeligt mere, tænk på de nye udstillere der kommer for første gang og ser dette. De får da ikke ligefrem lyst til at komme igen tror jeg, og det kan vi altså ikke være bekendt. Vi bør alle tænke os lidt om, for alle vil jo godt have gode pladser, men man kunne f.eks. som man gør i nogle få racer, sætte teltene op bagved hinanden, så man kan gå igennem teltene ind i ringen og man må da kunne finde ud af at skiftes til at stå i det forreste telt. Man kunne eventuelt sætte et par stole op, så man kan følge lidt med når ens race skal bedømmes.

Jeg oplevede også i juni måned i blæsevejr, at jeg skulle sætte telt op alene. Det var en udfordring da jeg havde haft brækket armen, men alle havde nok i sig selv. En udenlandsk udstiller kom og hjalp mig og jeg gjorde det samme for hende.

Vi kunne da godt gøre lidt mere ud af at hjælpe hinanden. Også hvis vi ser en gå alene fra sin bil og slæbe tingene afsted kunne man da lige sige - skal jeg ikke lige hjælpe.

vh Jeanne Tribler

Hej Alle sammen

Jeg har lovet at sætte vores kontonr. i til vores japanese kasse i bladet = 7622 2243065

Hilsen Jeanne

05 -

Pekingeser

Racerepræsentant: Jeanne Munch-Knudsen tlf. 2683 4529 jeannemunchknudsen@hotmail.dk Suppl.: Moni Mathiesen tlf. 2257 1687 - monidk2@gmail.com

06 -

King Charles Spaniel

Racerepræsentant: Claus Voigt Jensen tlf. 60 12 70 44 cavalier@tgb.d

Det ser langsomt ud som om at der kommer flere og flere Kinger til danmark

Vi fik vores første king charles i 2012. Og først i 2014 kom der 7 mere som blev registeret i DKK. Fra 2015 til 2018 er der registret 31 nye kinger i Danmark. Det er dejligt at vores lille race har fremgang, man kan jo håbe på at flere får lyst til at udstille vores dejlige race. I Sverige har man lige afholdt en special udstilling hvor der var tilmeldt 47 Kinger, hvilket var rekord for racen i Sverige , vi prøved det tilsvarende på Crufts , hvor der er virkelig mange Kinger tilmeldt. Af nye tiltag har vi fået lov til at få hjeretscannet vores kinger og får attest på dette også.

Venlig hilsen Claus Jensen

07 -

Russkaya Tsvetnaya Bolonka

Racerepræsentant: Heidi Vestergaard tlf. 2679 5169 - ci-chib@live.dk Suppl. Dorthe Delendorff Eriksen tlf. 2062 8594 - v43@stofanet.dk

Referat

KSS race møde for Russkaya Tvetnaya Bolonka 18/5 2019 i Kværndrup.

Tilstede er R.R Heidi Vestergård og R.S Dorthe Eriksen samt 6 medlemmer af KSS. Referant: Gitte Reffstrup

Dagsorden:

Forslag til at vi på vores special udstilling skal have en præmie.

Forslag 1: Rosetter - 2: vandrepokal - 3: selv indkøbte gaver.

Vi taler fordele og ulemper ved alle forslag, vi bliver enige om, at vi køber en gave til 50kr pr. tilmeldt hund.

Vi bliver enige om at lære af sidste gang og at vi så skal mødes efter udstillingen og bytte gaver, så vi ikke får dem, imens vi styrter ind og ud af udstillingsringen. Vi i får derved mere tid til at se, hvad vi har tænkt til hinanden. Samt at vi gerne vil have et fælles foto efter specialudstillingen til vores blad. Dette år er specialudstillingen søndag d. 13/10 i Års.

Lørdag 12/10 er der Toy vinder også i Års. Dommer ønsker

Vi har flere forslag fra gode oplevelser, ikke kun fordi man har vundet, men også fordi dommerne har givet god feedback til os, sådan ønsker vi at dommer skal se vores race, hvilket ikke altid er det vi oplever. Vi opfordres til at sende vores ønsker til Heidi eller til Dorthe inden 15/6 i år. så det kan komme med på det store planlægnings-møde med KSS, så det kommer med i deres planlægning over næste års udstillinger.

Vi taler også om gode og dårlige oplevelser i ringen. Mest med dommere der opleves ikke at “gide” vores race, det kan vi både se og høre. Selvfølgelig ikke hver gang det er sådan,

men det er svært når en dommer har den attitude om vores elskede hunde.

Hundens dag

I Århus, i Tivoli friheden, sidste tilmeldnings frist har været der. Hvis man kan, opfordres man til at tage der ind og være med til at vise vores race frem. Det er d. 15/6 Tivoli friheden i Århus. I Tivoli i KBH er det d. 25/8. Der ville det være dejligt, hvis nogen vil melde sig som tovholder ved DKK. Hvis nogen kan, så møde op og støtte i at vise vores race frem den dag. Den rigtige hundens dag er d. 1/6 over hele landet hvor mange kreds har arrangementer som tilbyder mange forskellige måder at vise vores race frem. Det kan være både agility, rally eller ringtræning, så tjek jeres kreds og se hvad der sker nær jer og gå gerne ud og deltag, så vores dejlige race kan blive set over hele landet.

Avl

Heidi tilbyder at man kan ringe eller skrive til hende om stamtavler, hvis man overvejer at købe en Bolonka i udlandet. Det kunne være en stor hjælp til racen, hvis vi kan få de gode hunde til dk som ikke er her i forvejen. Dette er et tilbud om hjælp, og støtte for at øge racens fremgang, og vil være fuldstændig ano nymt og fortroligt.

Evt:

Forslag om at vi får lavet en ønskeprofil til mental beskrivelse af vores race, så den ligger ved DKK som en mulighed. Vi laver et udvalg som består af Heidi og Gitte der skal tage sig af dette. Gitte og Heidi går i gang med dette arbejde hurtigst muligt. Så tager vi det op på et andet møde, så den bliver helt som den skal være, for at ramme mest plet.

Harriet & Zarina, damer med fart på!! Jeg har fået lov til at skrive denne lille historie om Harriet og Zarina. Harriet der ejer lille Bolonka Zarina, er en kvinde med “fut”i. Efter vores racemøde, aftalte Harriet og jeg, at vi rigtig gerne ville en tur til Hannover i juli mdr.

Inden da var der lige en anden udstilling i Neumunster, som Harriet ligeledes deltog i og Zarina fik hendes første tyske jr. cert Harriet fortæller mig, at Zarina også lige havde en lydighedsprøve LP 1, hun skulle op til Her bestod Zarina og fik en flot 1. plads, kun 13 mdr gammel.

Turen til Hannover gik over al forventning og vi havde det herligt sammen Min datter deltog ligeledes med “Red Bull”, der er en lidt anden race, nemlig en Bull mastiff

Vi kom alle hjem med gode oplevelser og dejlige resultater Zarina med et jr res cert

Jeg snuppede lige 2 jr certer med min lille

Efter Hannover, var Harriet igen på de tyske

motorveje

Her fik Zarina de sidste Jr certer og dermed er hun nu tysk jr champ

TILLYKKE

Når denne lille historie kommer i bladet, er det for at fortælle, at Bolonka racen kan så mange ting og den elsker at arbejde sammen med ejer.

Harriet har mange års erfaring med både træning, avl, udstilling samt en fantastisk personlighed, der er smittende og medføre mange glade smil og (højlydt) latter.

Tá ud sammen, kære udstillere, lær af andre og giv egen viden til dem der kan bruge den og gem alle dine gode oplevelser, de er sjove at fortælle videre engang. Tak for en dejlig tur Harriet og Zarina Bolonka= bedste fælleskab

Malteser

Racerepræsentant:

Christina Rosenhøj Tindbæk tlf. 2992 1994 - crt@hotmail.dk Suppl.: Manon W Lauritsen tlf. 3121 2828 - mail@maltese.dk

Indkaldelse til medlemsmøde Sendt ind af racerepræsentant Christina Rosenhøj Tindbæk

Jeg vil informere jer om, at der vil blive afholdt racemøde d. 24 november i forbindelse med Middelfart-udstillingen. Jeg håber at I alle vil komme og deltage i både udstilling og mødet. - Hvis I har ønsker til emner der skal tages op, så må I meget gerne skrive.

Dagsorden:

- Valg af sekretær (Der skal sendes referat til KSS)

1. Oprettelse af klubkasse

2. Rosetter til hvalpe/babyer

3. Mulighed for afstemning om at indføre avlskrav for maltesere

4. Oprettelse af opdrætter på KSS hjemmesiden og opdatering af hvalpe

5. Gave-udstilling’ - Hvad skal vi gøre?

6. Lille Hund

7. Årets guld - Sølv - Bronze-hund

8. Evt.

Når tingene ikke går efter planen Endelig, efter 12 år hvor jeg har ønsker mig at vi selv fik hvalpe i hjemme skulle det være!! (for 12 år siden havde vi en border collie som vi havde planlagt hvalpe på – men hun gik ikke igennem øjenlysningen og senere havde jeg en Bichon Havanais som desværre var for høj i forhold til racestandarden) Men nu havde jeg købt mig en super fin malteser tæve fra ”La Maison de Manon” i 2016 og har de sidste 3 år gået ”all in” på at gøre alt helt perfekt til den store begivenhed det er at få hvalpe. Jeg har taget opdrætter uddannelsen, har taget hundeholder uddannelsen (bare så jeg havde

og denne gang til Hude(Bremen)

det på plads, hvis det nu var) jeg har fået kennelmærke og så har jeg ellers sørget for at min lille Magic har fået 10 champion titler og nogle winner titler rundt omkring i ind- og udlandet og været til både WDS og EDS og gjort det rigtig godt. Jeg ville gerne gøre alt ”rigtigt” og 4 dage efter hun fik afsluttet sin ”international champion” titel gik hun i løb – HELT PERFEKT!! Jeg fik hende parret naturligt og scannet drægtig til 3 hvalpe – super skønt!!! Jeg havde allerede 3 ivrige hvalpekøbere som har fulgt drægtigheden tæt og alle har været på besøg inden de små hvalpe kom til verden. Nu nærmerede tiden sig, Magic fik selvfølgelig sine herpes vaccinationer, hun fik hvalpefoder, hun fik passende mængde motion, ingen stress og alt i alt gik tingene snor lige efter planen. Hun fik ret hurtigt synlig mælkebar og ændret adfærd, så allerede inden scanningen var jeg ret sikker på en drægtighed. Vi gjorde klar herhjemme med hvalpegård, fødekasse og vinylgulv ovenpå det gulv der ikke lige kunne klare hvalpe tis. Vi satte plexiglas forskellige steder så alt var 100% hvalpe sikret og klar. Jeg satte alt frem og så blev den gode store bog om hvalpe hold fra DKK ellers læst igennem igen og lagt frem. Temperaturen blev taget efter forskrifterne og endelig lagde hun an til landing. Det var først på dag 65 fra ægløsning at vandet ENDELIG gik. Både min søster og jeg var HELT klar og alle andre hunde i hjemmet var lukket fra og vi satte os godt tilrette og ville bare følge hende og hjælpe hvis der var brug for det. Første væskeblære kom frem og hun havde gode veer – meeen så var det bare som om at det ligesom gik lidt i sig selv igen. Magic havde det fint – var glad – ville drikke oralade og var ude og tisse et par gange (vi ville jo gerne ligesom have gang i hende igen), så sov hun lidt og så kom der små tiltag til graveadfærd – men ellers ville hun bare kæle og ikke koncentrere sig om at hun faktisk var midt i en fødsel. Jeg gav kalk – intet resultat, jeg undersøgte hende med en finger vaginalt (jeg er selv dyrlæge, og har stor erfaring med fødselshjælp også fra andre

dyrearter) og jeg kunne fint komme over bækkenkanten – så ingen hvalp sad lige på vej i fødselskanalen. Jeg turde derfor godt at give hende en gang oxcytocin (ve stimulerende) for at få hende i gang igen – det hjalp også lidt, men aftog hurtigt igen og hvalpen kom på ingen måde frem til bækkenet. Noget var galt og der skulle handles. Vi kørte derfor afsted til Ølby Dyrehospital først på aftenen og jeg var sikker på vi snakkede kejsersnit. Magic havde det fuldstændig fint – der sad jo ingen hvalp i bækkenet og pressede på – så hun lå bogstavlig talt med alle 4 stænder i luften og snork sov på vej til Ølby – lignede på ingen måde en tæve i en langstrukken fødsel. Efter hurtig undersøgelse og scanning blev hun gjort klar til kejsersnit af yderst professionelt personale som stod helt klar og havde ventet vores ankomst.

Ud kom en enkelt hvalp – de to andre hun var scannet til var totalt re-absorberet og var kun noget bunligt ”snask” som blev tørret ud af livmoderen. Men den ene hvalp som i øvrigt lå HELT oppe ved æggestokken var desværre heller ikke som den skulle være. Desværre var der en årsag til at fødslen var gået i stå – alle hvalpens tarme var nemlig udenfor maven på

den og de var desværre filteret sammen med navlestreng og moderkagen, så hvalpen var faktisk ”vokset fast” inde i Magic og derfor kunne han ikke komme videre eller blive født normalt. Det var jo et kæmpe slag i ansigtet at stå med – INGEN hvalpe og en tæve som så skulle komme sig ovenpå et kejsersnit. Hold da op en hård start på mit liv som opdrætter. Jeg ved mange har prøvet tragiske ting og jeg er taknemmelig for at min tæve overlevede og havde det godt under hele forløbet – men for pokker altså. Sikke en skuffelse og sorg at tage hjem til at hus fuld af forberedelser, drømme og håb og så er der bare ingen hvalpe og alt kan bare pakkes væk igen! De kommende dage var bestemt ikke sjove. Hverken følelsesmæssigt eller fysisk for Magic. Hun havde mange efterveer og en fyldt mælkebar. Efter 2 dage løb mælken spontant fra hende og jeg måtte gøre noget. Min tapre lille tæve fandt sig i at stå på groom bordet og få malket råmælken ud i en skål! Jeg er ret imponeret altså. Det lykkedes mig heldigvis at samle denne råmælk og komme den i små pipetter og fryse ned. Jeg håber derfor at nogen andre opdrættere engang kan få brugt denne mælk hvis man står i en akut situation og mangler råmælk, et lille lyspunkt som fik mit smil frem ved at tænke på. Efterfølgende gav jeg Galastop og det hjalp heldigvis meget hurtigt på hendes humør og det spændte yver. Jeg ville ikke adoptere hvalpe når hun er førstegangsfødende og hun faktisk ikke søgte hvalpe – jeg synes situationen var tragisk nok i forvejen, så lige nu prøver vi bare at komme tilbage til ”normalen” igen og så håbe at det vil lykkedes engang ud i fremtiden. Jeg forsøger også at hjælpe mine 3 meget kede og skuffede hvalpekøbere videre hos andre opdrættere i udlandet. Vi er jo desværre ikke så mange danske opdrættere og dem som er her har jo lange ventetider. Jeg håber det hele vil lykkedes og jeg har da heldigvis ikke opgivet drømmen om hvalpe endnu.

Af Mette Skov Rasmussen, Kennel Magic Mesra

09 -

Bichon Frise

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 inge.nybo@gmail.com Suppl.: Tina Hamann Dam tlf.: 6084 3788 bichonstars@hotmail.dk

Racemøde

Traditionen tro holder vi racemøde i forbindelse med oktobers KSS-udstillinger. I år bliver det i Aars 12. eller 13. oktober - umiddelbart efter racebedømmelsen den dag, vi er først på. Punkter til dagsordenen sendes til racerepræsentanten på inge.nybo@gmail.com senest 1. oktober – eller brug vores facebookgruppe ”Bichon Frisé KSS regi”. Husk at vi til racens specialudstilling holder vores sædvanlige lotteri, hvor vi alle medbringer en eller flere præmier. Du er mere end velkommen til at prøve at skaffe nogle sponsorpræmier!

Vel mødt!

Algeforgiftning hos hund Nok er sommeren gået på hæld, men september/oktober kan stadig byde på varme dage, eller måske skal du og din bichon på ”badeferie” sydpå. Vær opmærksom på risikoen for algeforgiftning, hvis du lader din hund bade i hav eller sø! Algeforgiftning koster hvert år hundeliv…

Af Inge Nybo Selsmark (idé: Jorunn Gjøen)

Den mest almindelige giftalge, blågrøn alge, blomstrer sædvanligvis mellem juli og september, når vandet er varmest. Det ses som en blågrøn, gulgrøn eller grøn grumset hinde på vandoverfladen. Når algerne dør, dannes toksiner, som kan gøre vandet uegnet at bade i for både dyr og mennesker. Toksinerne kan findes i vandet, også når blomstringen er overstået. Hvis din hund bader i eller drikker selv en mindre mængde algeforgiftet vand, kan den blive alvorligt syg blandt andet med leversvigt og/eller påvirkning af vejrtrækningen og hun-

dens bevægelser. En lille hund kan selvsagt tåle en langt mindre mængde gift end en større hund, så situationen kan hurtigt blive livstruende.

Symptomer

Symptomerne afhænger af algearten og mængden, men det mest almindelige første symptom er almen uro og skælven. Der kan hurtigt komme blodig opkast og diarré. Andre symptomer kan være blege slimhinder, svaghed, åndedrætsbesvær/hurtig vejrtrækning og dårlig koordinering/slingren, eventuelt med kramper – i sidste ende koma. Alt efter giftmængden kan symptomerne vise sig hurtigt, efter 15-30 minutter – og hunden kan i værste fald dø inden for en time efter indtaget/badet.

Hvad skal du gøre?

Det bedste er selvfølgelig at forhindre din hund i at drikke af eller bade i vand, som du mistænker for at være eller ved er inficeret med alger. I Danmark kan du læse om badevandskvalitet på Naturstyrelsens og DMI’s hjemmesider.

Er uheldet ude, skal du straks skylle hunden grundigt og forhindre den i at slikke sig. Brug handsker for at beskytte dig selv! Derefter skal du hurtigst muligt ringe til nærmeste dyrlæge og fortælle, at I er på vej. Minutterne er vigtige! Du kan give din hund rent vand at drikke, men ikke mad.

Har du ikke selv haft mulighed for at skylle din hund, vil det ske hos dyrlægen. Hvis din hund har drukket af vandet, vil dyrlægen fremkal-

de opkastning. Dernæst giver dyrlægen intravenøs væske og om nødvendigt krampestillende medicin og/eller aktivt kul, der binder toksinerne. Dyrlægen vil også tage en blodprøve for at tjekke de indre organer, specielt lever og nyrer. Leveren bør tjekkes igen efter et par uger, og i den mellemliggende periode skal du undgå at motionere og træne hunden. Handler du hurtigt – og klarer hunden den akutte krise – er chancerne for helbredelse gode.

Kilder Anicura Norge Agria Dyreforsikring TV2 Lorry Sjællandske Medier

10 -

Bichon Havanais

Racerepræsentant: Marianne Laustsen tlf. 6179 1687 marianne@myhavanese.dk Suppl.: Birte Warming - tlf. 4058 6818 jabirs.havanese@gmail.com

Foredrag om anatomi og hundens bevægelser v Juha Kares Af Tina Winkler

FAKTABOX om Foredragsholderen Juha Kares, opdrætter med kennelnavnet Chic Choix, kulturgeograf, speciallærer, FCI dommer, forfatter og forsker Har opdrættet siden 1983, ejet/opdrættet 597 champions, over 500 BIS vindere i mere end 25 lande Opdrættet Löwchen, Lhasa Apso, skotsk dyrehund, King Charles spaniel, rød irsk setter, Norbottenspids, Bracco Italiano, Sealyham Terrier og Greyhounds Rejst hele verden rundt siden 1980’erne og har mødt og lært af legendariske opdrættere som E. Axelsson (Straight Fire, Sverige), S Giles (Ta Sen, USA) G & N Hamilton (Quailmoore, Australien), E Lonigro (KInderland, USA), L Lowry (MARLO, USA), F & R McGregor (Littlecourt, GB), og M Nixon (San Jo, USA)

Andre mentorer er Hans Lehtinen (Finland)

og Ulla Segerström (Sverige)

Dømmer over 100 racer over hele verden Har besøgt hundredvis af opdrættere verden rundt Skrevet 2 bøger og publiceret 150 artikler

En lille gruppe af dedikerede havaneser opdrættere deltog sammen med andre opdrættere i et vanvittigt spændende foredrag af Juha Kares den 30.marts 2019.

Foredraget gik på hunde generelt, men vi var så heldige at JK gav os også lidt om, hvordan han ser Havanesen

Det var en meget levende og morsom foredragsholder, der krydrede slides og fakta med eksempler og historier fra sit eget mangeårige virke som opdrætter og dommer.

I Juha Kares øjne er det enormt vigtigt at huske på racens udgangspunkt og beskytte det, i hans øjne er det en stor misforståelse med ændringer i standarderne

strålingen - er det der gør det overordnede bil lede perfekt - og det ses bedst i bevægelse og dårligst på bordet.

Juha Kares råder os til at evaluere hvalpene som 7 ugers, se dem i fri bevægelse, hvordan de står og går, fotografere/filme dem, men man har allerede et fingerpeg, når de er nyfødte – er de lige brede for og bag, er de stærke – æder de godt?

Det er vigtigt at huske på, at de forskellige dele af typen påvirker hinanden, f.eks. at en bred front giver en bred kæbe, og her vil ryghvirvlerne også ofte være korte Hvad er det der afgør om en hund synes lang?

Vi vil altid se de forskellige typer bygning i vores respektive racer og det er vigtigt at lære typerne at kende for at vide hvilken retning ens avl tager.

Hvad er en smuk harmonisk hund?

Det handler netop om harmoni, at der er balance, at de enkelte dele passer med hinanden.

Vitaliteten og temperamentet der giver ud-

Det kan være en kort brystkasse og en lang lænd, eller en lang brystkasse og en kort lænd, det er ribbensbuen der afgør det Hvad er de vigtigste faktorer i hundeanatomi? Det er proportionerne – højde – længde, der afgør racens silhuet, alle hunde er født med det samme antal knogler og muskler. Der findes 3 typer af knogler og af muskler: De runde knogler, omgivet af runde muskler, f.eks. bulldog, De flade knogler, omgivet af lange flade muskler, f.eks. mynder De ovale knogler, som er omgivet af lange, forholdsvis glatte muskler, det er dem, der er flest af, f.eks. hyrdehundene og – havanesen Tilføjelse: De korte muskler giver den hurtige eksplosive energi, hvorimod de lange muskler giver udholdenhed Antallet af ryghvirvler er 21, alt efter knogle-

Hvis vi går lidt nærmere ind i de enkelte anatomidele, så lad os starte med fronten: Når hunden står frit, står forbenene inde under kroppen, lige under mankepunktet, albuer og skuldre er støttet af brystkassen. Hundens skelet afbildet i Svensk Hunde lexi-

con ICA forlaget 1966

Skulderen er nøglen til en god front, lange knogler med lange glatte muskler og en ligelig fordeling af skulderblad og overarm (50% til hver) giver det bedste fæste og dermed den største bevægelighed og styrke til forbens bevægelsen

Jo stejlere skuldervinklen er, jo tungere hviler forparten på forbenene, og en kort overarm giver tungt belastede forben, der tvinges ud fra kroppen og giver en løs svingende forbens bevægelse

Jo bedre vinklet og harmonisk fordelt skulderblad og overarm er, jo bedre er mankepunktet og dermed halsens placering, hvilket afgør den korrekte profil i de fleste racer

Den perfekte bærelinje er altså fra midten af manken (skulderfæstet) i lige linje midt ned gennem skulderen og forbenet til potens kontakt med jorden og dette ses bedst i bevægelse og når hunden står frit på jorden Brystkassen er nøglen til kroppen, den beskytter de vitale organer og afgør f.eks. pladsen til lungerne De 13 ribbenspars placering og facon er sammen med skulderen og lænden afgørende for hundens silhuet

Der findes ligesom i den øvrige knoglestruk-

tur 3 hovedtyper flad – oval – rund

De fleste hundes højde består af 50 % brystkasse og 50 % ben.

Det er optimalt at den er så bred, at den ligger ind til albuen, så den støtter skulder og overarm, brystet er forbundet med skulderplaceringen og især længden på brystkassen er af afgørende betydning for hele harmonien i hundens bygning og dermed toplinjen. Alt for mange hunde har kort brystkasse og lang lænd, det påvirker både toplinjen og bevægelsesmønstret

Efter de 13 ribben kommer 7 lændehvirvler, den ligger fra slut brystkasse til bækkenet og knoglelængden bør harmonere med den øvrige knoglestruktur

Lænden har en central rolle i bevægelsen som balancepunkt i kraften fra bevægelsen, som kommer fra bagbenene. Lændemusklerne skal være stærke og godt udviklet

En lang lænd er desværre det samme som en løs lænd – som man kan se bevæge sig op og ned i bevægelse, som dermed mister effektiviteten i bevægelsen og det går ud over toplinjen Ofte har for lange hunde for lang lænd – men ikke altid – det kan lige så godt være en for kort brystkasse, og en kort hund kan dermed også have en lang lænd.

Bækkenet

Er nøglefaktoren i hundens ”motor”

Som grundregel er bækkenet samme længde som skulderen og lårbenet har samme længde som bækkenet.

Når hunden står, er der 50% bækken bag hunden og 50% under hunden Bækkenet skal være lang i modsætning til lænden som skal være kort Hvordan bagbenet bevæger sig afhænger af bækkenets placering

Vinklingen og længden på bækkenet afgør også halens placering

Om bredden og længden på bækkenet passer sammen er ret let at se, midten af de to hofteben til hver af de to sædeben udgør en ligesidet trekant

Bækkenet afgør også krydsets hældning og hvordan bagbenene sidder på kroppen – smalt – bredt og dermed om man har en ligeligt fordelt bagbensbevægelse

Et faldende kryds giver at bagbensbevægelsen bliver under hunden, mens et fladt kryds giver en bagbensbevægelse ud og op

Generelt er den korrekte vinkling på et kryds 25 – 30 grader, målt fra toppen af hoftebenet til sædeknoglen, en større vinkling giver den kraftløse bagbensbevægelse

Lidt mål på det harmoniske bækken er at længden fra hofteben til sædeben er den samme som fra sædeben til knæskal – som er den samme som fra knæskal til haseknogle Vigtigheden af Toplinjen Toplinjen er hals – manke – ryg – lænd- kryds og indikerer hundens bygning og fortæller meget om hundens kondition Halsen består af 7 hvirvler, den bevæger hovedet og er ansvarlig for bevægelsen, nakkelinjen afgøres af skulderens og dermed mankens placering

En fremskudt skulder giver en kort nakke, mens en godt tilbagelagt skulder giver en lang hals og et tydeligt mankepunkt

En harmonisk bygget hund giver en stærk toplinje, der er rolig i bevægelse, gamle engelske opdrættere havde det med at sige, at man skulle kunne stille en kop te på ryggen af hunden og så drikke den, når den havde løbet rundt i ringen

En anatomisk god hund er en sund hund og bygningen i en nøddeskal er

A: Front en godt tilbagelagt skulder, skulderblad og overarm er lige lange

B: Brystkassen er lang, dyb og bred nok

C: Lænden skal være stærk og kort nok

D: Bækkenet skal være langt, stærkt og godt placeret

Og så husk: alting drejer sig ikke om udstillinger, husk at sætte pris på balance og sundhed og at

ET HUNDELIV skal være let fra fødslen til avlslivet og pensionisttilværelsen og det skal være LANGT

og en god bygning er en væsentlig del af det gode helbred Alt dette her kan vi jo sagtens relatere til Havanesen.

Vi skal huske den oprindelige standard, især i forhold til størrelse, højde-længdeforholdet, vi skal især vogte os for den lange lænd, - en havaneser har en forholdsvis lang og godt rundet brystkasse med godt rundede ribben, og dermed en kort stærk lænd, der sammen med et godt vinklet bækken og en forholdsvis stejl knæ/hasevinkel giver det stærke afspark, (ikke med det flip up, som Lhasa har, men man kan se undersiden af bagpoten i bagbensbevægelsen)

De ovale knogler med glatte smidige muskler, der giver et tørt stærkt indtryk og vi skal passe på en for kort overarm – den giver en trippende forbens bevægelse i stedet for den korrekte frie lige fremadrettede forbens bevægelse, som er typisk for hava’en Huske at når pelslængden beskrives som 12-18 cm behøver vi ikke gå efter de længste pelse. JH pointerer, at de store havanesere især er kommet, efter at man opgav den oprindelige vægtgrænse på 6 kg, den oprindelige vægt lå på 3-4 kilo.

Direkte adspurgt om, hvordan det kunne være, at der findes så mange meget store, meget lange og for nogles vedkommende vældigt pelsrige hava’er fortalte JK, at der, da hava’en kom til Europa blev foretaget nogle ind krydsninger med coton. Sikkert gammelt nyt for flere af vores gamle erfarne opdrættere, men en ahaoplevelse for penneføreren.

Bolognese

Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen tlf: 2720 2622 zilcan93@gmail.com Suppl. Karina Lykke Andersen tlf. 2680 6957 karinalykke1975@gmail.com

Hej

Så gik sommeren så småt på held og vi ramte efteråret.

Da der sjældent sker en masse nyt i vores race, har jeg luftet ideen om at lave en føljeton hvor vi hver især skriver lidt om vores skønne hunde. Det var i i gruppen heldigvis med på, så over de næste gange kan folk læse lidt om hvordan vores skønne hunde egentlig er, hvilke glæder de skaber og hvilke frækheder de udviser. Et er jo hvordan en race beskrives i racens standard og hvordan de bør og burde. Noget andet er hvordan vores skønne hunde agerer i hjemmet og sammen med os i hverdagen. Jeg lægger selv ud med et portræt af min gamle pige Mynte.

Hip-tri’s Komtesse Krusemynte

Født det herrens år 2008 en Maj dag i Norge. Forinden var jeg faldet pladask for racen ef-

ter besøg hos Bicia og Beisheim. Og der var ingen tvivl om at min første egen hund skulle være en bolognese med 80’er crepe-krøller og et kækt og glad, tjavset udseende.

At jeg endte med Mynte var lidt et tilfælde. Egentlig var jeg skrevet op til en dansk hvalp, men da denne desværre ikke overlevede, hjalp Ulla med kontakt til Norge – kennel Hip-Tri’s - hvor hendes tæve var fra. Der var en tæve tilovers i et hvalpekuld og efter megen skriver frem og tilbage kunne hun blive min. Jeg var lykkelig!

Da jeg hentede hende og fik hende i armene – den der lille bitte hvalp, oh hvor hjertet slog over og man aner slet ikke hvordan man skal holde sin glæde og lykke indenbords. Vi fløj hjem og allerede første nat sov betteskiden 9 timer. Faktisk har hun aldrig haft et natte-uheld. Hun må have verdens største sovehjerte.

Til gengæld tog det hende noget tid at finde ud af renligheden i løbet af dagen. For det første så skulle hun i hvert fald ikke tisse på græs.. Nej Mynte holdt sig som hvalp indtil vi kom ud til et fortov eller løse sten – så kunne man tisse af ;)

De første uger trænede vi “alene-hjemme” og det gik nogenlunde. Hun var ikke ked eller

pev, faktisk var hun allerede tidligt god til at hvile i sig selv. Men at holde sig en hel dag, det kunne hun bare ikke. En anden ting vi ret hurtigt begyndte at træne var at sidde i en cykelkurv. Dette var super vigtigt for at vi kunne komme rundt i byen, kunne komme til stranden og soppe, komme ind til toget, til hundetræningen og ud i skoven. Flere af mine hunde-bekendte gik til agility og hyrdetræning, så selvfølgelig skulle min lille tot-hund da trænes. Vi tilmeldte os først et hvalpehold og siden gik vi til LP1 træning. Mynte ELSKEDE det! Lydighed var lige hendes disciplin. Især når indlæringen foregik med klikker. Den koncentrerede opmærksomhed og de små detaljer. Og ALLE godbidderne – lige noget for Mynte! Ingen tvivl om der sad et godt hoved på den lille krop. Efterhånden som Mynte blev ældre prøvede vi lidt udstilling af. Det blev dog aldrig rigtig vores stærke side – jeg ville hellere træne lydigheden og Mynte fik alligevel ikke verdens bedste bedømmelser. Det krævede en masse, og var vildt upraktisk at tage toget afsted - og vi hyggede os ikke rigtig med det. Det lykkedes dog alligevel senere at gøre hende til DKCH. I stedet begyndte jeg dengang at over-

veje en kuld på tøsen. I 2011 fik Mynte et kuld på 5 hvalpe med en tysk hanhund Opal. Mit første kuld – og indtil nu eneste. Mynte tog det i stiv pote. 1,5 time tog det hende at spytte 5 små klumper ud. Da den første hvalp pev, kiggede hun først undrende på hvalpen, så på mig, som tænkte hun: “ hvad fanden er det der for noget”. Og så tog instinkterne over. Mynte var en rigtig god mor. Hun passede de små til UG og der var bare ingen bøvl overhovedet. Tilpas afrettende og kærlig som de små voksede til. Desværre fik hun kalkchock da hvalpene var 5 uger gamle. Myntes første besøg ved en dyrlæge, hvor det ikke var vacciner eller sundhedsundersøgelser i forhold til avl hun fik foretaget. Jeg huske stadig vi gik fra hende og hvalpene for lige at hente lidt dagligvare og 30 min senere kommer man hjem til en hund der ikke kan bevæge bagbenene.. Hun var panisk – og sad ved trappen og ønskede tydeligvis bare vi skulle hjælpe. For første og eneste gang i sit liv indtil nu blev hun indlagt. Min skønne, kække og altid glade hund var dødssyg fordi jeg havde valgt at tage et kuld hvalpe på hende. Det gav stof til eftertanke. Og selv om Mynte var en fantastisk hund i drægtigheden og som mor, så var det bestemt – ikke flere kuld til hende. Kuldet var svært at afsætte og flere hvalpe var hos os både efter 6 og 8 måneder. Og da vi rundede 1 års dagen, bestemte vi os for Asger – Myntes ene søn –ikke længere var til salg. Det at hvalpenes træning (renlighed, alenehjemme, pelspleje m.m.) kom først, betød Myntes træning gik i stå. Vi brugte årene der kom med gode gåture og som rendyrket hyggehund. Mynte indfandt sig i pladsen som overdronning i flokken. Hun var ofte med i vores hundemadsbutik, som vi havde på det tidspunkt inde i Odense. Det var hendes yndlingsaktivering. Masser af mennesker der kom og hilste og klappede og nussede med hende – intet i verden var bedre. Den glæde hun kunne sprede når hun hoppede på alle fire ben ud til folk på gårdspladsen og smed sig med alle fire ben i vejret for at blive

nusset på maven. Et trick hun stadig udføre til præcision i dag når vi siger “mave”. Hun har også altid nydt kontakt med fremmede hunde i samme alder og med samme legestil. Mynte elsker ture ud i naturen. Hvad enten det er en gåtur ved vandet eller i park eller skov, så nyder hun vinden i pelsen og at slentre der ud af i sit eget, ikke alt for hurtige tempo. Vi kalder hende “lysbilledet”. Tit må vi andre vente på at Mynte lige skal tisse 20 steder inden vi kan gå videre. Hun nyder at være med, at tulle rundt og opleve. Der ud over har hun altid været en meget rolig hund indendøre. Hun har et par sovepladser rundt om i huset, som hun bevæger sig mellem. Og så kigger hun lige ind til os hvor vi nu er i huset ind i mellem skønhedssøvnen og hendes powernap. Hun nyder at nyde livet, især i en solstråle i haven eller i sofaen. Især når vi kan overtales til at nusse maven, klør hende bag ørene og holde pote. Med årene er behovet for ro og søvn steget og i dag sover hun gerne fra 22 om aftenen til middag dagen efter. Kun afbrudt af at blive beordret ud for at tisse inden vi kører på job. Hvad en komtesse/dronning af huset ikke må fine sig i. Det er lidt en uskik synes hun. Men skal der ske noget, eller hvis man finder træningstingene frem – så er hun på og lige som man best husker hende fra hendes unge dage. Kæk, frisk og glad – og super fokuseret, klar parat til alt vi finder på.

Skrevet af Katrine Gregersen

Coton de Tulear

Racerepræsentant: Jes Ryberg tlf.: 2074 5800

jesryberg@gmail.com

Suppl.: Charlotte Sølvsten tlf.: 2164 4514 charlotte@madagaskarhunden.dk

Coton medlemsmøde i Aars lørdag d. 12. oktober

Af Jes Ryberg

I forbindelse med KSS udstillingen i Aars afholder vi medlemsmøde umiddelbart efter, at vores race er færdigbedømt og inden store ring starter.

Emner:

- Status fra RR – info fra KSS

- Racekompendium: Hvad skal den indeholde?, hvor teknisk skal den være?, hvem skal kunne bruge den efterfølgende? Jeg håber, at vi som afslutning på emnet kan fordele opgaver og at DU vil melde dig som en af dem, der gerne vi være med til at skrive kompendiet.

- Coton specialudstilling 2020: Rune Karlsen giver en update på tankerne om en specialudstilling i 2020

- Facebook lukning af grupper - Opdatering af oplysninger på hjemmesiden

HUSK

KSS Medlemsmøde i Faxe lørdag d. 19 oktober Foredrag om øjensygdomme v/Tommy Hardon Tilmelding nødvendig (se sidste nummer af LILLE HUND)

Dur en eksisterende DNA-test for diskusprolaps i cotonerne? - Spændende forskningsprojekt sat i gang

Af Charlotte Sølvsten, suppleant for racerepræsentanten og tovholder i projektet

Den 1. september 2019 begynder to specialestuderende på dyrlægestudiet på KU SUND at undersøge, om en eksisterende dna-test for diskusprolaps CDPA / CDDY (IVDD) er valid

i vores race, coton de tulear. Der er her i løbet af foråret indsamlet blod fra både raske cotoner over 8 år, der ikke har haft problemer med ryggen samt fra hunde med en diskusprolaps-diagnose til, at projektet er en realitet. Fantastisk. Undersøgelsen af om DNA-testen dur i vores race, er kommet i stand efter coton-opdrættere især i USA - hvor testen er udviklet af VGL/UC Davis - men også i andre europæiske kenneler i løbet af de sidste par år, er begyndt at DNA-teste deres hunde for diskusprolaps, og ikke mindst udvælge hunde i avl med baggrund i disse resultater. Hos danske opdrættere opstod naturligt et ønske om også at teste, og ikke mindst kunne påføre resultaterne for disse test på hundeweb, - men det fik vi nej til af DKK/KU SUND.

Testen afvist hos gravhundene Afslaget skyldes resultatet af to undersøgelser lavet i 2017 på KU SUND og et universitet i England af testens validitet hos gravhundene, som jo er særligt plagede af diskusprolaps. Begge undersøgelser viste, at stort set alle gravhunde havde to kopier af mutationen for diskusprolaps, og hvis der - som det amerikanske studie påstår - kan sættes lighedstegn mellem mutation og høj risiko for diskusprolaps, så betyder, at der er alt få gravhunde, der kan anvendes i avlen. Og generelt ville man udelukke en masse hunde, der ikke er disponeret for udvikling af diskusprolaps. Dette vil naturligvis have ødelæggende konsekvenser for gravhundepopulationerne. (kilde: Dansk Gravhundeklub/Helle Friis Proschowsky), og konklusionen blev, at forskerne ikke kan anbefale brugen af DNA-testen udviklet af VGL/US Davis.

Heldigvis er forskere nysgerrige Heldigvis er forskere nysgerrige. KU Sund tog - med professor Merete Fredholm og DKKs dyrlæge Helle Friis Proschowsky i spidsenvores forespørgsel alvorligt. De er interesserede i at undersøge, om det de så i DNA-te-

setn hos gravhundene, også gør sig gældende i andre racer, og da vi coton-opdrættere både jævnligt støder på hunde med diskusprolaps i vores race, og vi har kunnet stille med blod fra et vist antal hunde til at gennemføre undersøgelsen, er forskningsprojektet en realitet.

Fremtiden – ’knivskarp’ avl Hvis DNA-testen er brugbar i coton de tulear, har vi udsigt til et fantastisk avlsværktøj, da vi må se i øjnene at diskusprolaps også rammer vores race… og det er ikke få hunde, der rammes i en ung alder og så invaliderende grad, at hundene enten må aflives eller lever et restriktivt liv. Ifølge Dansk Hunderegister er der lige nu omkring 13.000 cotoner i Danmark. Cirka en tredjedel er DKK hunde og to tredjedele er uden stamtavle eller fra andre organisationer. Men en stor gruppe af disse uden stamtavle har FCI-aner. Racen er fortsat meget populær, og det ser ud til at fortsætte, og det kræver ”knivskarp” avl, så vi ønsker os så meget en brugbar test også for diskusprolaps.

Rækker ud i fremtiden Danmark og KU SUND er førende indenfor forskning i diskusprolaps, så forhåbentligt kommer der mere interessant viden med vores projekt, og som kan have vidtrækkende perspektiver. For hvis testen viser sig at være brugbar hos cotonerne - eller i hvert fald viser sig så interessant, at man vil brede forsknings-

projektet ud - åbner der sig også mulighed for, at mange flere racer kan få undersøgt om testen er brugbar i deres race.

Tak til opdrætter Lene Pedersen fra kennel Uniq Coton

I coton-gruppen har der gennem en del år været interesse for diskusprolaps, fordi der desværre jævnligt dukker fortællinger op om ramte hunde.

Faktisk var det opdrætter Lene Pedersen hos kennel Uniq Coton som for omkring 6 år siden helt åbent for første gang satte fokus på problematikken i racen (også beskrevet her i Lille Hund).

Flere af hendes unge hunde blev ramt af diskusprolaps i hjerteskærende grad, og Lene måtte på kort tid sige farvel til flere af dem. Den gang forsøgte Lene sammen med et dyrehospital at få gang i et projekt, som skulle kortlægge lidelsen i racen, men det gik i sig selv igen.

Ting tager tid, men heldigvis arbejder tiden også for os. Og nu kommer muligheden for at sætte fokus på diskusprolaps-problematikken igen. Om vi får et brugbart værkstøj, ved i endnu ikke, men vi er i gang. Tusind tak til dig, Lene, fordi du var så åben om de udfordringer, du stod i den gang. Også tusind tak til jer, der lægger blod/hunde til forskningsprojektet.

Send gerne mere blod

KU SUND vil fortsat gerne have blod fra diskusprolapsramte cotoner til projektet, så hvis du har en hund, der er ramt, eller hører om nogen, så kan man sende blod til: Professor Merete Fredholm Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Faggruppe Genetik og Bioinformatik Grønnegårdsvej 3 1870 Frederiksberg C Blodprøverne skal være EDTA-stabiliserede og sendes sammen med oplysninger om hundens stambogsnummer og rygstatus.

Löwchen

Racerepræsentant: Janni Pedersen

lions.of.denmark@gmail.com

Suppl. Jesper Olsen - tlf. 2224 5407 Jesper-olsen1986@hotmail.com

Löwchen træf 2019 er nu forbi og sikke en hyggelig dag!

Det var endnu engang en kæmpe succes, trods regnvejr. Der var 30 mennesker og 70 hunde, som alle enedes uden problemer. Der var løver med stamtavle og nogle uden - der var løver fra forskellige opdrættere med stamtavle i forskellige klubber. Ligeså forskellige deres farver var, ligeså forskellige temperamenter havde de. Der var løver i alle aldre - Fra 3 måneder til 13 år!!! Som altid var alle velkomne og snakkede på kryds og på tværs. I år var temaerne agility, indkald og grooming. René havde sat en lille agility bane op i sin have, som alle der havde lyst til fik lov

til at prøve. Dette skabte mange grin, smil og snak omkring blandt andet godbidder og motivation.

Indkald blev der desværre ikke så meget af, da himlen åbnede sine sluser da vi skulle i gang med dette. Øv øv, men så har vi da et tema til gode. Sidst men ikke mindst var der grooming på tapetet, dette kunne vi heldigvis klare indenfor i ly for regnen. Her blev snakket, stillet spørgsmål, prøver metoder og redskaber. Vi havde som altid et par tålmodige demohunde, som elskede opmærksomheden og at blive nusset sådan om.

Til sidst vil vi takke alle fremmødte for en hyggelig, lærerig og morsom dag, hvor nye venskaber blev grundlagt og gamle venskaber plejet.

Vi glæder os allerede til næste løve-træf som allerede nu er på tegnebrættet!!

Griffon Bruxellois/Beige/ Petit Brabancon

Racerepræsentant: Lone Jørgensen tlf: 2440 7507 - mail@karmdal.dk Suppleant: Kim Kenny Quinn Thygesen tlf: 4079 4304 - quinn-pickpocket@mail.dk

KSS udstillinger siden sidst og kommende udstillinger

Af Lone Jørgensen:

Siden sidst har KSS afholdt udstillinger i Nykøbing Falster samt Vejen. Her kommer lidt resultater fra udstillingerne: Udstilling 1 Nykøbing Falster

Griffon Belge (2 tilmeldte): Bedst i racen: Hoepfner Juliane ejet af Sus Høpfner

Griffon Bruxellois (3 tilmeldte) Bedst i racen og bedste junior: Stjernegriffoner E-Harmonia ejet af Lene Østergaard Hansen

Petit Brabancon (5 tilmeldte)

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen samt BIS 4 i storering

Udstilling 2 Nykøbing Falster

Griffon Belge (2 tilmeldte)

Bedst i racen: Hoepfner Juliane ejet af Sus Høpfner

Lene Østergaard Hansen med Griffon Belge blev 4. bedste parklasse lørdag i Vejen

Griffon Bruxellois (5 tilmeldte)

Bedst i racen og bedste junior: Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis ejet af Sus Høpfner Bedst i modsat: Stjernegriffoner E-Harmonia ejet af Lene Østergaard Hansen Petit Brabancon (4 tilmeldte)

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen samt BIS 3 i storering

Udstilling 3 Nykøbing Falster

Griffon Belge (3 tilmeldte)

Bedst i racen: Hoepfner Juliane ejet af Sus Høpfner

Bedst i modsat: Cilia’s Nero Nas ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Griffon Bruxellois (3 tilmeldte)

Bedst i racen og bedste junior: Stjernegriffoner E-Harmonia ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedst i modsat: : Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis ejet af Sus Høpfner Petit Brabancon (8 tilmeldte)

Bedst i racen: Ala Haves Give Me Gizmo ejet af Nina Wæhrens Axelsen Bedst i modsat og bedste junior: Ala Haves Holy Havana ejet af Gry Have Bedste baby: Ala Haves I need Ingolf ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Karmdal Leroy ejet af Connie Riecke blev BIS 3 Hvalp søndag i Vejen

Udstilling

4 Nykøbing Falster

Griffon Belge (3 tilmeldte)

Bedst i racen: Afrodite ejet af Lene Østergaard Hansen

Griffon Bruxellois (4 tilmeldte)

Bedst i racen: Moulin Rouge Zvezdnyj Alians ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Bedst i modsat og bedste junior: Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis ejet af Sus Høpfner Petit Brabancon (8 tilmeldte)

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen

Bedst i modsat: Karmdal Jewell ejet af Lone Jørgensen derudover blev Karmdal Jewell BIM BIS3 i storering

Bedste baby: Ala Haves I need Ingolf ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Bedste Junior: Ala Haves Holy Havana ejet af Gry Have

Vejen – Fredag

Griffon Belge (5 tilmeldte)

Bedst i racen: Afrodite ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedst i modsat: Brage ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste baby: Su-Pe Fjo’s Ketty-Esther ejet af Susanne Fjordside

Griffon Bruxellois (10 tilmeldte)

Bedst i racen: Koetsierke’s Mooi Zeuneke ejet

af Randi Kaas

Bedst i modsat: Padditracks Five Stars ejet af Yvonne Rask

Bedste baby: Karmdal Marvella ejet af Lone Jørgensen, derudover blev Karmdal Marvella BIS BABY 3

Bedste junior: Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis ejet af Sus Høpfner Petit Brabancon (9 tilmeldte)

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen

Bedst i modsat: Karmdal Jewell ejet af Lone Jørgensen

Bedste junior: LunaLovegood ejet af Diana Backmann

Parklasse storering: Lone Jørgensen med Petit Brabancon blev placeret nr 4

Vejen – Lørdag

Griffon Belge (4 tilmeldte)

Bedst i racen: Brage ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedst i modsat: Afrodite ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste baby: Su-Pe Fjo’s Ketty-Esther ejet af Susanne Fjordside Griffon Bruxellois (9 tilmeldte)

Karmdal Marvella ejet af Lone Jørgensen blev henholdsvis BIS 3 Baby, BIS 4 baby og BIS 2 baby de tre dage i Vejen

Lone Jørgensen med med Petiti Brabancon blev 4. bedste parklasse fredag i Vejen

Bedst i racen: Koetsierke’s Mooi Zeuneke ejet af Randi Kaas

Bedst i modsat Cajkias Doriz Day ejet af ”Norge”

Bedste baby: Karmdal Marvella ejet af Lone Jørgensen, derudover blev Karmdal Marvella BIS BABY 4

Bedste junior: Hoepfner Kaere Kim HjørdisDennis ejet af Sus Høpfner Petit Brabancon (11 tilmeldte)

Bedst i racen: Mdac’s Hit The Road Jack ejet af Lone Jørgensen

Bedst i modsat: Karmdal Jewell ejet af Lone Jørgensen

Bedste baby: Poteholm’s Belle ejet af Diana Holm Beier

Bedste hvalp: Karmdal Leroy ejet af Connie Riecke

Bedste junior: LunaLovegood ejet af Diana Backmann

Parklasse storering: Lene Østergaard Hansen med Griffon Belge blev placeret nr. 4

Vejen – Søndag

Griffon Belge (5 tilmeldte)

Bedst i racen: Brage ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedst i modsat: Afrodite ejet af Lene Østergaard Hansen

Bedste baby: Su-Pe Fjo’s Ketty-Esther ejet af Susanne Fjordside Griffon Bruxellois (10 tilmeldte)

Bedst i racen: Hoepfner Jonas ejet af Jildou N. Van Oosten

Bedst i modsat: Moulin Rouge Zvezdnyj Alians ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Bedste baby: Karmdal Marvella ejet af Lone Jørgensen, derudover blev Karmdal Marvella BIS BABY 2

Bedste junior: Lovedulux Extra Ordinary ejet af Anna Aurell Lindström Petit Brabancon (14 tilmeldte)

Bedst i racen: Ala Haves Give Me Gizmo ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Bedst i modsat: Griffweiler’s Miss Marple ejet af Anna Aurell Lindström

Bedste baby: Ala Haves I need Ingolf ejet af Nina Wæhrens Axelsen

Bedste hvalp: Karmdal Leroy ejet af Connie Riecke, derudover blev Karmdal Leroy BIS Hvalp 3

Bedste junior: Lunalovegood ejet af Diana Beckmann

Når dette blad går i trykken er der 2 gange KSS udstilling på Bornholm, derefter er der udstilling i Aars den 12.-13. oktober og så sluttes året af med juleudstillingen i Middelfart den 24. november, hvor der plejer at være mulighed for at bestille en juleplatte. Sidste år stod vi rundt ved ringen og nød vores mad og fik ønsket glædelig jul til hianden.

Griffoner er fantastiske familiehunde til alle aldersklasser Af Lone Jørgensen

Inspireret af en mail fra Diana Holm Beier, hvor hun fortæller om, at hun og hendes to Petit Brabancon Fanny og Belle ofte tager på besøg på det lokale plejehjem, hvor beboerne

Petit Brabancon Belle nyder at være på besøg på plejehjemmet

i stor stil nyder at få lov at nusse og hygge med de to dejlige griffoner. Diana fortæller, at selvom der til daglig er, som hun siger, krudt i måsen på Belle, så bliver hun helt rolig, når hun kommer op og sidder ved den gamle dame på hjemmet. Griffonerne fornemmer hvem, de har med at gøre og de er til stor glæde for store og små. Mine egne børn var ganske små, da vi fik vores første griffoner, og det har altid været meget givende for både børnene og hundene. Der er jævnligt diskutioner omkring børn og hunde. Det er min klare opfattelse, at man nemt kan have børn og hunde sammmen. Selvfølgelig skal børnene lære at omgås hundene på en forsvarlig måde, men for min familie og for de fleste familier, er det forhåbentlig et must, at man lærer børnene at behandle dyr ordentligt. Som opdrætter har jeg set familier, hvor det ikke er tilfældet og så dur det ikke med børn og hunde sammen, men ellers må jeg sige, at det virkelig kan give meget. En anden sød historie fik jeg fra en kvinde fra Esbjerg, som har en griffon og som går mange ture rundt i lokalområdet. En dag mødte hun en mor med et barn på omkring 10-12 år. Moderen bad hende om at holde afstand, da hendes

søn, som var evnesvag, var voldsomt bange for hunde. Men så skete der det, at drengen blev interesseret i den lille griffon og sagde ”hund hund”, griffonen som normalt er ekstremt livlig gik til drengen utrolig forsigtigt og drengen kælede og kælede for griffonen. Nu kommer kvinden og griffonen en gang ugentlig på besøg hos drengen, og straks de kommer ind i lejligheden ved griffonen, at nu er han på besøg hos en lidt anderledes dreng, og han går så stille og forsigtig til drengen, at drengen og griffonen hver gang, har rigtig meget ud af besøget. Griffonen er utrolig tilpasningsvenlig og derfor egnet til de fleste familier, dog er den ikke egnet til at sidde alene hjemme 10 timer hver dag. Griffonen knytter sig meget til sin familie og har brug for at være en del af familien, og er den bare det, så kan den tilpasse sig de fleste forhold. Griffonen kan løbe en lang tur med sine mennesker, men også bare tage en luftetur i haven. Griffonen bliver ikke stresset, hvis den ikke får megen motion, men omvendt elsker den at komme på tur med sine mennesker og kan nemt holde til en lang gåtur. Den elsker alle former for træning og aktiviteter og er en robust lille hund.

Griffoner er glade for børn og nyder at være en del af familien. Foto: Lene Østergaard Hansen

Griffoner elsker at være aktive sammen med deres mennesker. Foto: Kim Kenny Quinn Thygesen

Mops

Racerepræsentant: Marianne Ladegaard tlf. 2961 1836 - mladegaard67@gmail.com Suppl.: Charlotte Nielsen tlf. 2635 4380 - nielsenc@gmail.dk

Albert, en helt almindelig, ualmindelig hund. Det var ikke helt uden skepsis at jeg accepterede præmissen for hund i hjemmet og at vi skulle have en mops som første fælles hund. Min tilgang til hunde er at man skylder sig selv og ikke mindst sin hund at gå til træning med den, uanset hvilken hund der så er tale om. Det giver i min optik en lettere hverdag og en bedre forbindelse hund og menneske imellem. Men mops skulle det være og mops blev det også til, selv om jeg i vid udstrækning argumenterede for, at det måske i virkeligheden var en jagthund vi havde brug for. Nuvel, man får den hund som man træner så det var jo bare om at komme i gang. Vi modtog Albert der er en hund som er nysgerrig, men dog lidt tilbageholden og fandt hurtigt en skole hvor vi kunne træne under kyndig vejledning inden for disciplinen lydighed.

Som sagt var det jo en jagthund der stod på ønskelisten, så det gik ikke længe inden den jagtlige træning også måtte starte og Albert måtte med på skydebanen for at blive tilvendt et miljø hvor brag kommer uventet og fra alle kanter, hvilket gik langt over forventning til et niveau hvor jeg faktisk var tryg ved at tage ham med på jagt allerede fra sæsonens begyndelse. Om end Albert viste tydelig interesse for vildtet, kniber det dog med også at apporter. Men det er måske også at stille urimelige krav bede en hund på 9 kg at flytte på en fugl der er lige så stor som hunden. Uagtet Alberts størrelse og flade snude var jeg hurtigt ude med tilmeldingen til sporkursus, da det blev åbnet muligheden. Han har altid været glad for at bruge sin snude og støvsuger træningspladsen for godbidder efter der har været hvalpehold. Indrømmet så havde jeg dog mine bekymring for om jeg måske var ude over grænsen af Alberts evner ved at sætte ham på decideret spor, men jeg blev glædeligt sat til skamme. Da først det gik op for hunden, at der lå en betydelig belønning for enden af sporet og det eneste han skulle gøre var at følge det, så gik det stærkt. Givet vist bliver han aldrig så dygtig som en beagle eller labrador, men hvis der er mad for enden, så skal de alligevel stramme sig an for at følge med den lille mops, mens vores træner står og har svært ved at holde sin begejstring tilbage. Så til efteråret tager vi den skridtet videre, når den kommer til at stå på kantarelsøg i skoven. Som man måske fornemmer er Albert en hund, der siden vi fik ham været med os over alt og vi forventer i det store hele det samme af ham, som vi ville gøre af en hvilken som helt anden hund. Han er med på arbejde hver dag og følge med på selv de mest tossede påfund, en spejderdreng kan tænke. Om vi så er ude at sejle eller går af den stejle rute op til toppen af Bloksbjerg, så er Albert med, fri ved fod. I det store og hele er Albert en glad hund der oftest får kommentaren at han ”godt nok har nogle kraftige ben”, eller har store næsebor, når vi kommer ud med ham. Men det sker også at vi

får en kommentar med på vejen om at det er synd for racen og at de ikke kan trække vejret. Dertil kan vi jo kun gå op forrest i flokken og lede vejen på snudesafarien helt bogstaveligt og så lade den tykke labrador halse bagefter med sin bedrevidende ejer, uden at kommentere på foderstanden af førnævnte persons firbenede ven, i øvrigt uden at vejrtrækningen bliver besværet af den grund. Vi mener at en hund uanset størrelse skal være lydig, veltrænet både i fysik som mentalt og modtage en balanceret kost, så har man den bedste hund. Med små hunde er det for nemt at samle dem op, hvis de gør noget de ikke må, men så må der trænes noget mere. Ville man f.eks. acceptere den samme adfærd fra en rottweiler som det ses hos mange små selskabshunde? Mon ikke mange af de negative associationer der er omkring de små faldnæsede hunde i højere grad skyldes deres ejere manglende indsigt eller misforståede rundhåndede måde at holde hund på, nærmere end det skyldes racen. Vi er glade for at have fundet en kennel som levere stærke og sunde hvalpe, som kan overraske folk positivt. Hund: Naturdogs, Lord of Seven Kingdoms Instagram: Lord_Albert_the_Pug Stafetten går videre til Zita og Per Ahelhoff

Boston Terrier

Racerepræsentant: Tue Drachmann tlf. 4060 0284 - tued@yahoo.com Suppl.: Pernille Møller Jensen - tlf. 5357 1707 pernille.m.jensen@hotmail.com

Jeg håber at I alle har haft en dejlig sommer. Når I modtager dette blad har vi lige afholdt vores første Boston terrier Skue/træf siden 2015, så mere om dette i næste nummer af ”Lille Hund”. I skrivende stund er den ordinære tilmeldingsfrist lige udløbet og der er tilmeldt ca. 20 hunde, men der er tilkendegivelser fra mange om at de ønsker at komme og kigge og være med til den mere sociale del af arrangementet.

Jeg håber meget at dette arrangement kan være med til at tiltrække lidt flere medlemmer til racegruppen og ikke mindst lade det være startskudet til lidt flere arrangementer indefor racegruppen. Husk at I altid er velkommen til at komme med forslag til det ene eller andet samt at tage initiativ til det ene eller andet. Jeg går selv med tanker om, at arrange en fælles Boston Terrier gåtur øst for Storebælt senere på efteråret/vinter, mulighvis i dyrehaven, som forhåbentlig også kan være med til at promovere vores ”ægte” Boston terriere. Det vil være super hvis der skulle være medlemmer der ønsker at stå for noget lignende i andre dele af landet. Som tidligere nævnt er alle medlemmer af gruppen også meget velkommen til at skrive lidt til denne klumme. Alt vedrørende Boston terriere er velkomment.

Der er stadig medlemmer af racegruppen som KSS ikke har emailadresse for eller ikke korrekt mailadresse. Hvis ikke I har modtaget mail fra mig omkring Boston træf så skyldes det formentlig at KSS ikke har jeres emailadresse. Denne kan sendes direkte til KSS eller til mig så skal jeg nok videresende. Mange venlige hilsener fra Tue.

Kromfohrländer

Racerepræsentant: Ulla Frederiksen - tlf. 2868 2407 uh2407@gmail.com

Suppl.: Anita Hawwa

Autoimmunitet

Hyperkeratose

Patellaluxation

Epilepsi

Hjertefejl Stær Hørelse Von Willebrandt Cystinuri

Urinvejssten af andre typer Gigt AD HD

Spondylose (mest i form af haleknæk)

Fødselskomplikationer, herunder dårlige veer, dødfødte hvalpe og kejsersnit

Parringskomplikationer – som ender med insimination

Hårfarve

Hårlængde

Pletternes placering ( Fejlfarver) Hårtype (Ru el. glat) Mentaltest Udstilling Körung ( Den tyske kåring)

Opdrættertanker efter 10 år Ovenstående er den liste, jeg kan komme i

tanker om, har været til stede i debatten om sundhed + avl ang. Kromfohrländer . Hertil kommer overvejelser om hvorvidt det er acceptabelt, at der eksisterer hunde som er bærere af sygdomsgener, men som ikke selv er påvirkede af sygdom, men kan bære genet videre i avl. Desuden eksistensberettigelsen af hunde med fejlfarver, blå øjne og lign. eksteriørfejl. Spørgsmålet er, om disse bærere skal være med i avl så længe man kan parre dem med hunde, der ikke er bærere – og altså maksimalt vil kunne videregive nog le gener, der ikke kommer til sygdomsudbrud hos den enkelte hvalp. Desuden kan det være interessant at kigge på levealder og antal leveår uden sygdomsgener / svækkelser. Hvor går grænsen for acceptabel alderdomssvækkelse. Hvor godt holder hundene? Hvor racetypiske er de i forhold til racestandarden og kan der rokkes ved standarden.

Der er ikke meget fokus på, hvorvidt miljøfaktorer såsom fodring, motion, daglig drift, menneskelig adfærd og management ang. fødsler skaber problemer, som vi mennesker forårsager for hundene. F.eks. fødselsbesvær. Fødselsbesvær kan skyldes forsnævret bækken/ altså noget fysisk i hundens bygning som er arveligt? Eller kan det også have med fejlopvækst at gøre/ miljøfaktorer som foder og motion? Fejlfodring, der ikke forsyner den drægtige tæve med rette sammensætning af næringsstoffer og rette balance mellem calcium og fosfor . Hvis hundens system heller ikke er i stand til at omsætte calcium på rette måde under en fødsel er der store problemer. Calciumomsætning til blodbanen styres af skjoldbruskkirtlens funktion. Er der noget i vejen med skjoldbruskkirtlen, kan der faktisk opstå en mængde andre ubalancer i hunden fra fødselsbesvær til autoimmune sygdomme. For lavt stofskifte, eksem, organsvigt, inflammation – gigt,som vi forsøger at teste os fra. Jeg tænker at det kunne være en idé, at der blev forsket mere i bagvedliggende årsager og fokus på skjoldbruskkirtlen, som så igen skal have de rette

betingelser for at fungere ordentligt: F.eks er det uhyre vigtigt at kroppen tilføres rette vitamin/ mineralsammensætning for at en normal skjoldbruskkirtel kan fungere og ikke bliver syg i sig selv – og dermed forårsager sygdom i resten af hunden.

Fejlfodring kan også forårsage ubalancer – og ved vi egentlig helt nøjagtigt hvad behovet er hos den enkelte hund? Der kan være forskelle på, hvad de har brug for og hvordan de omsætter foderet. F.eks. har jeg en ældre han, som har tendens til at danne struvitsten, hvis han ikke får foder med lavt indhold af calcium, magnesium og fosfer. Er han så arveligt belastet, eller er det bare en acceptabel variant? Han skal jo bare have det rette foder. Ligesom nogle hunde skal have foder de ikke bliver for fede eller for tynde af.

Har racen eksistensberettigelse?

Når man ser ovenstående liste, kan jeg da blive helt rundtosset og tænke om racen overhovedet har eksistensberettigelse – og om det vil være muligt at få nogle til at stille op til avl. Der er supermeget fokus på at det (nok) er arvelige skavanker, og eller arvelige forhold, man simpelthen vil have have afdækket for at have en form for deklaration på hvad hunden består af.

Hvis man i ramme alvor mener, at man kan og skal teste for alt dette for at være ansvarlig opdrætter, samt stille til både udstilling, körung i Tyskland og mentaltest, vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om en race, der kræver dette overhovedet har eksistensberettigelse.

Visse ting kan klares med en spytprøve, andet kræver blodprøver , bedøvelse og at stille til arrangementer i ind- og udland. Det er som om, man fuldstændig ukritisk bruger tests, som ikke altid er afprøvede, og man vil gerne teste for noget som ikke er et problem i racen generelt (f.eks patella, AD, HD) eller også er racen simpelthen underlagt retningslinier fordi den hører til i Gruppe 9 og K har fælles fodslag med andre racer som HAR problemerne.

Og man vil have deklaration på hårlaget – det er ikke længere noget, man spændt vil vente på udslaget af hos hvalpene. Man vil i det hele taget ikke vente med spænding på noget som helst. Der scannes og røntgenfotograferes for antal hvalpe. I den tro at det er en forsikring. Og skidt med at der så i ny og næ laves et unødigt kejsersnit ( ved ikke om det er sket ved kromfohrländer, men jeg kender personligt til hunde af andre racer) fordi man troede, der var en hvalp mere derinde udfra scanning/ røntgen tidligere i drægtigheden. Det var der så ikke. Er der gået kontrolfreak i alt dette, eller hvad er relevant?

Jeg kunne godt tænke mig et professionelt fokus på nye retningslinier. Jeg synes vi har brug for – med baggrund i statisktisk internationalt materiale at afdække hvilke problemer der er så omfattende, at vi skal indføre restriktioner for avl. ( Ikke bare anbefalinger). I disse overvejelser bør man også henlede opmærksomheden på, om eventuelle tests er pålidelige og godt nok afprøvede til at man kan stole på dem. Hvem kan pejle for os opdrættere? Er det hede diskussioner på facebook om hvad man SYNES? Er der et panel i sundhedsudvalgene internationalt – som består af genetikere og dyrlæger, der kan pejle for os? Som almindelig opdrætter er det blevet helt uoverskueligt.

Bliver hundene bedre? Det overordnede spørgsmål for mig er også: Får vi bedre og sundere hunde ud af det, hvor meget skal en avlshund slæbes til dyrlæge, stikkes i, bedøves, stille op til prøver og eksteriørbedømmelser mv. før den er god nok? En øjenlysning kan vise et aktuelt billede, men kan ikke give garanti for at der alligevel ikke gemmer sig problemer som først kan ses senere. År den bliver 12 år f.eks. Og hvor mange hanhundeejere gider at gå hele vejen fordi der står en tæveejer i den anden ende og har en drøm om at opdrætte. Hvis parringen overhovedet lader sig gøre. Der er pt. tendens til at man farer til udlandet

for at få parret sin tæve. De hanhunde der ikke tilhører de få udstillede i Danmark er de gemte, glemte som man skal grave frem. Ejerne har ofte ikke fået en snak med opdrætter om evt. at stille dem til rådighed på længere sigt. Der er mange danske hanhundeejere, som ikke orker tanken om bare en enkelt udstilling og en hyperkeratosetest. Dette bliver opdræt og racens bevarelse ikke mindre besværligt af. Og hvad så med køberne? Hvem køber disse hvalpe, der endelig kommer til verden? Er det folk, der bare lige farer ud og kastrerer en han af disse unikke kuld, fortryder købet fordi hunden ikke er selskabelig overfor fremmede og ikke elsker børnene – eller er det folk, der værdsætter en race, som er yderst svær at opdrætte. Og som gerne vil gøre bare lidt for at stille en han tilrådighed.

Eller bliver det kun liebhavere, der smækker pengene på bordet og betaler merprisen for et hav af tests og så også føler at de har kontrol over deklarationen og så ellers gemmer deres hund og alligevel kastrerer den?

Eller er det folk, som seriøst gerne vil opdrætte på længere sigt og forsøger sig med et opdrætterkursus til en start?

Der er mange muligheder, men en ting er sikkert: Der skal være nok hunde til rådighed for at opdrættet kan fortsætte , indavl er det næste alternativ. Det er nødvendigt at tests bliver prioriteret efter graden af problemets udbredelse og sygdommenes påvirkning af hundenes livskvalitet.

Jeg vil foreslå at hyperkeratose gøres til en restriktion og ikke bare en anbefaling, som det er nu.

Patellaluxation har jeg aldrig kunnet se, var et arveligt problem i kromierne. Det er jo ikke et generelt problem, hvis det er konstateret ved ganske få hunde flere generationer tilbage. AD og HD test er mig ubegribeligt i kromfohrländerracen. Desuden kan diverse ledproblemer forårsages af forkert fodring, forkert motion i opvækst. Det kan grundlægges allerede hos opdrætter med glatte gulve som hvalpene skrider ud på. Og så kan det virkelig

fremelskes med vilde lege og fejlfodring hos hvalpekøber. Så det er en speget affære. Måske ville det være mest relevant at få udryddet parringsbesvær, kejsersnit og indføre Hyperkeratosetest som et KRAV + evt. Von Willebrandtest (men er den på et niveau, hvor den er afprøvet nok, til at vi kan stole på den?. Tyskerne mener ikke den er ok som den er nu). Og hvad med det, som er forventelig aldring? Hvad tror vi, vi kan teste os fra – så hundene holder evigt?

Jeg vil ønske, at DKKs sundhedsudvalg kan hjælpe med at få hoved og hale i alt dette, samt få det bredt ud internationalt, eftersom racen er så lille en population, at det ikke er nok at landende laver hver deres regler.

Jeg kunne også godt tænke mig, at man så på, hvordan andre racer klarer sig i sammenligning. Dobermann har f.eks vidt udbredt Von Willebrand type 1 – men er mig bekendt ikke en uddøende race.

I år har jeg haft 10 år som opdrætter. Min stamfar Kodans Dixi og hans datter Store Baungaard Bette, som blev stammor til mine 8 kuld er begge i live endnu. De er hh. 15 og 13 år i skrivende stund. Der er solgt hvalpe til Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, USA. De har begået sig mest som familiehunde. Men også på agilitybanerne og på udstillinger. Der er 3 Hoolahop´ser, som er gået igennem til Körung og der er blevet 2 hanner med verdensvindertitler i tidens løb. Der er hvalpe der i de forskellige land gået videre i avl. De amerikanske hunde har Hoolaposer som stamhunde. 1 hoolahop´shvalp er død 5 år gammel af akut tilstopning af galdevejene og dermed organsvigt. Om der var arvelige faktorer indblandet ved jeg ikke. Om den kunne være reddet med diætfoder, ved jeg ikke. Ellers lever alle hvalpene, det første kuld har jo rundet 10 år. Dengang var gennemsnitsalderen 10 år for en kromfohrländer og jeg håber de kan nå længere ligesom Dixi, med en ok livskvalitet. Dixi er mager,trods god appetit, har svækket hørelse og syn. Da han blev 14 fik han bortopereret en kræftknude,

som sad udvendigt. Jeg ved ikke om der nu er kræft indeni og magerheden skyldes dette; jeg har bestemt, at han i hvert fald ikke skal rodes med og lukkes op. Han klarer sig, løber rundt, letter ben, hopper selv op i sofaen og bilen, er med på strandturene og gør stadig af de andre hanner og mener at han bestemmer det hele endnu. Jeg ved ikke hvor mange dårlige gener han har givet videre. Jeg ved bare, at der ikke har været overdødelighed og dårlig livskvalitet pga. af sygdom i al almindelighed i hans afkom. Det er noget af det, jeg pejler efter som opdrætter.

Opdrætter overvejelser

Jeg har kæmpestore overvejelser ang. opdræt fremover. Ved ikke om det er verdens sværeste race, jeg har fået rodet mig ud i at opdrætte og om det er muligt at arbejde videre. Mit opdræt har været baseret på opdræt som opdræt som et håndværk, hvor jeg ikke bare har målt, vejet, testet , udstillet og nørdet med stamtavler, men også brugte mine øjne, hænder og fornemmelser for at mærke efter hvordan det hele var. Breeding is an art, var der en

amerikaner, der sagde. Ja, på sin vis. Det er en balanceakt.

Jeg har ligget på knæ for hvalpekuldene, våget over dem dag og nat, ryddet alt andet arbejde ud af kalenderen. Snakket i timevis med hvalpekøbere for at sortere mig frem til de rette ejere for hver enkelt hvalp. Taget hvalpe retur, hvis familien alligevel fortrød, glædet mig på afstand over hvalpe der ”præsterede”. Alt fra en melding om, at det er verdens bedste familiehund med ”fejlmaske” til Verdensvinderen 2018.

Tilfreds trods odds

I betragtning af, at jeg har haft en masse odds imod mig ved at bo på Samsø, med snæver aktionsradius, + diverse personlige modstandere, det seneste års egen lvorlige sygdom, er jeg egentlig godt tilfreds.

Fra starten har der været folk, som nærmest hetzede imod at der blev opdrættet med forskelligt hårlag hos mig. Det blev forudsagt, at dette ville ødelægge racen. (Interessant er at en af disse hvalpe blev verdensvinder 2018, multichampion, godkendt i Tysklands avl og godkendt i forhold til de tests man foretager i Tyskland og har vist sig i stand til at parre og være frugtbar. Interessant er det også at man nu i Tyskland ligefrem efterspørger hanner, der har kombinationen glat/ru i sig).

Sidste år blev jeg udsat for selv at skulle igennem kræftbehandling og har følt mig noget stækket.

Et enkelt kuld har jeg fået i starten af 2019 efter at have kommet mig. Måske kommer der flere, måske ikke. Det afhænger af, hvor besværligt det hele er, om der er hunde der matcher og er tilgængelige. Jeg vil gerne bevare racen.

Men hvordan racen skal bevares kan ikke bare være en diskussion i krogene, men der skal internationalt fornuftigt samarbejde til med fagfolk ind over.

Et avlsdilemma

Min første kromfohrländer var ud af det før-

ste kuld i Danmark. Dixi er også ud af denne stamme. Bessy Von Buchbau. Sjovt nok var hun korthåret/glathåret. Denne stammoder er baggrund for alle de hunde, jeg har opdrættet og for hundredevis af andre hunde i ind – og udland. 7 generationer senere dukkede Unique op hos mig. Ud af en parring med ru/glat – og mor med fejl maske. Utrolig lighed med stammoder. Fantastiske pletter, godt bygget og kvik som bare pokker. Problemet er, at hårlaget ikke er skrevet ind i fcistandarden. Hvis jeg udstiller hende bliver hun pebet ud. Men i Tyskland vil hun sikkert kunne godkendes ved Körung som værdig til avl. Der er ikke harmoniserede regler mellem Körung og fci-standard/udstilling. Man vil faktisk gerne have de korthårede i avlen, som en slags rugekasse for de ”rigtige” hårlag. Jeg har spurgt tyskerne hvorfor, man ikke bare får accepteret hårlaget og skrevet det ind i standarden. Det ville jo øge genmassen. Jeg ville med glæde gå på udstilling med hende herhjemme og prøve hende lidt af, før jeg evt. vil stille til Körung. Sådan har jeg gjort med nogle af mine andre hunde. Jeg stiller ikke til Körung før min hund har været på udstilling. Sådan er det bare. Jeg kører ikke tusindvis af km og ofrer de særlige Körungssundhedstests mv. hvis der ikke har været en dommer på først , og har givet mig et pejlemærke.

Lige nu er det egentlig mig sel v, der må pejle og tænke igennem, om hun alligevel kommer i avl. Jeg så dog helst, at der var harmoniserede regler og at der blevet luget frem til de tests der virkelig er relevante. De korthårede er absolut de nemmeste at pleje pelsen på, de er fuldstændig som alle kromier – og faktisk er det en glathåret der har grundlagt det meste af avlen i Danmark – bare lidt enkelt argumentation for at indskrive dem i Standarden istedet for at gå omrking dem som den varme grød. Er spændt på at se, hvad der sker de næste 10 år.

18 -

Chinese Crested

Racerepræsentant: Henrik Futtrup tlf. 3172 3756 - futte1978@gamil.com Suppl.: Dorte Falk Mattisson tlf. 3123 9481 - dortefalk@me.com

Hej allesammen

Jeg håber I alle har haft en god sommer derude, trods den endnu ikke er helt slut endnu.

Hvor har det bare været skønt at se så stor en repræsentation af Dansk opdrættede og ejede hunde på udstillingerne som klarer sig så flot. Det er en fornøjelse at se at vores lille fælles hygge ved udstillings ringene er gået hen og blevet en tradition, og dejligt at se det skønne sammenhold.

Desværre må man sige det er trist at se vores race er blevet offer for designer hunde avl. Det er jo næsten dagligt man ser opslag fra uvidende folk der laver krydsninger med vores race og for den sags skyld, dem der bare køber hunde for at lave hvalpe og sælger dem, hvor de fuldstændigt ignorerer de sundheds problemer som racen har og bare parre i flæng uden nogen form for sundheds test af avls individer.

Også på DKK stamtavler. Men så er det jo så skønt at vi har de seriøse opdrættere samlet her i KSS. Dem som rent faktisk tester deres hunde før de får lov at indgå i avl. Det gør mig urolig glad som race repræsentant og se at sundhed er en faktor hos jer.

Glæder mig til at ser jer derude i ringene snart igen.

De bedste hilsner Futte

Tibetansk Terrier

Racerepræsentant: Hanne Mathiasen tlf. 4036 3213 - mail@cheerio.dk

Suppl.: Tine Boutrup - tlf. 2893 3511 tineboutrup@hotmail.com

"Glæde er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kommer fra dine egne handlinger" - Citat: Dalai Lama.

mark under KSS" er også en mulighed. Her finder du nyheder om TT. Møde for race repræsentanter og suppleanter På årets vel varmeste dag var racerepræsentanter og suppleanter indkaldt til møde i KSS. Tine og jeg deltog sammen med ca. 20 andre. På dagens agenda var en orientering om, hvad der kræves og forventes af os. Det var gjorde Gitte Nygaard rede for. Hun har været racerepræsentant for Coton de Tulear i mange år. Fra KSS bestyrelse deltog Ulla Hansen og Hanne Jensen. Tine og jeg føler os klædt på til at klare opgaven. Men den kan føles lidt ensom. Jeres opbakning og input er en forudsætning for, at racen fortsat trives i lille Danmark. Ingen må være i tvivl om, at vi gerne står til rådighed. Kontakt os endelig.

Nyd lige disse tre campister på stribe! Forhåbentlig har I alle haft en dejlig sommer med jeres TT.

Kommunikation er en svær størrelse Det kan være vanskelligt at få spredt diverse budskaber til alle TT entusiasterne. Endnu engang vil jeg opfordre jer til, at I bruger vores hjemmeside: www.dkk-tt.dk Sendt stof/nyheder/mv til mig på: "mail@cheerio.dk", så sætter jeg det på. Sørg desuden for at bede om at få en mail, når der er nyt på siden. Det gøres ved at gå på hjemmesiden og skrive jeres mailadresse under "Følg på mail". Findes i højre spalte.

KSS's hjemmeside: www.canis-minor.dk er også en mulighed, når det drejer sig om aktiviteter og køb og salg af hvalpe. Webmaster kan kontaktes på: "webmaster@canis-minor. dk".

Til de medlemmer, som er aktive på FB, kan jeg oplyse, at der er oprettet en ny lukket gruppe for medlemmer af KSS. Den hedder: "Medlemmer i KSS". Du kan ansøge om medlemskab, så skal jeg godkende dig. Denne side benyttes af alle medlemmer af KSS.

Vores egen FB side: "Tibetansk Terrier Dan-

Tibetan Terrier World Congress Kongressen afholdes i Agnetz, nord for Paris, den 11. - 13. september 2020. Lad os være mange der tager derned, mødes med andre glade TT-entusiater og bliver klogere. Flere oplysninger fås ved at hente en pdf fra nettet. Søg på Tibetan Terrier Congress 2020 France - eller på FB. Programmet for selve kongressen er ikke fremlagt endnu.

Pelsplejearrangement forår 2020 Merethe Breilev har været sød at tage initiativ til et arrangement. Læs her, hvad hun har i støbeskeen:

"Der findes vel næppe noget smukkere end en velpasset tibetanerpels. Det kræver fast arbej-

de. Har man ikke den fornødne tid/overskud, eller er hunden f.eks. blevet gammel og ømskindet, så er det ingen skam at klippe. - Et "hvalpeklip", synes jeg er super sødt, og jeg skal ærligt indrømme, at mine 2 gamle, Tui på næsten 16 og hendes datter Lili er i et sådant sommerklip. Det kan dog hurtigt blive et dyrt bekendtskab at frekventere en hundesalon, specielt hvis man har flere af slagsen. Har du/I lyst til at tilbringe en lørdag eller søndag samme med os i foråret?

Vi er i den heldige situation, at 2 professionelle hundefrisører har tilbudt at komme og vise os, hvordan man holder en smuk pels, både til hverdag og til fest samt også, hvordan man griber til saksen og får et fint resultat ud af det. Begge har og har haft tibetanere i mange år. Den ene ejer en hundesalon i Gøteborg. Tilkendegiv venligst allerede nu, om det er noget, vi skal arbejde videre på. Skriv til merethe@dawas.dk

Når sted og dato er fastlagt, vil der være bindende tilmelding og en brugerbetaling på ca. 400 kr. pr. næse - dette er inkl. - afhængig af hvor mange vi bliver - lidt forplejning".

Lidt om klip

Der kan være mange grunde til at vælge at klippe eller få sin tibbe klippet. Skal det være, så foretrækker jeg et hvalpeklip. Det gøres med en håndsaks, så pelsen er ca. 5 cm lang over det hele. Halen undtaget, den får lov at bevare lidt mere længde. Men tro ikke, at det er meget nemmere at holde en halvlang pels. Skal arbejdsbyrden minimeres, skal pelsen være helt kort. Herunder gamle Pytte hvalpeklippet.

Er pelsen filtret, er det nødvendigt at ty til maskinklip. Så efterlades der kun 1 - 1 1/2 cm pels. Også i det tilfælde synes jeg, det hele skal have samme længde. Efter min mening, ser det bedst ud, at proportionerne er rigtige, når pelsen vokser ud igen. I løbet af et par måneder er det blevet til et charmerende hvalpeklip. - Og efter 3/4 år er pelsen igen lang. Får man hjælp fra en hundefrisør, som ikke

kender racen og dens racetypiske træk, kan det være en god ide at bede om at få bevaret pelsen på fødderne. Pudelpoter klæder ikke en tibbe. Herunder ses en maskinklippet TT.

Champions

Ved du, at på dkk-tt.dk kan du finde samtlige danske champions fra 1940 til 2018?

Det er Merethe Breilev, som opdaterer champion-siderne. Hun har tilbudt at udvide siderne med junior- og veteran champions, samt lydigheds-champions! Det kræver blot, at I sender billeder og informationer til merethe@ dawas.dk

Ønsker I ønsker jeres champion på KSS's hjemmeside, skal I fremover selv logge ind på KSS's hjemmeside og skrive info om jeres nye champions. Når I har gjort det, vil de auto -

matisk blive bragt på de forreste sider i Lille Hund. Jeg har ikke mulighed for at hjælpe jer. Det er kun ejeren selv, som kan gøre det.

Flotte resultater

Marley – aka Lamlux Dzonka All Inclusive (DKCH, DKVECH, DECH, DEVDHCH, DKKV 2013, DKKV 2014, KLBV 2013, KLBV 2014, LP1, LP2, LP3, RBM, RØM) – havde i maj-juni 2019 nogle intensive uger, som resulterede i to nye titler og en BIS-placering.

Neumünster International 26. maj 2019: Veteran CAC, bedste veteran i racen – og slutteligt Best in Show 2 Veteran!

To officielle konkurrencer i rally-lydighed 5. juni 2019 – øvet klasse. Første gennemløb 89 point ud af 100 (konkurrencens 3. vinder og dermed Marleys anden oprykningspræmie). Andet gennemløb maksimum: 100 point, 1. vinder og Rally Øvet Mester (RØM) - og dermed oprykning til ekspertklassen.

Vejen International 21. juni 2019: Ny dansk

veteran-champion. Marley er efter multiCH Dawas Tie’n Tails-Lamleh x multiCH Lamlux Emma Brightly.

Opdrætter Søren Therkelsen. Ejere: Birgit Munk Madsen og Axel Nielsen. Tillykke.

Vær aktiv til glæde for andre

Har du hørt om læsehunde, besøgshunde og barn&hund-hunde? Alle gør de, sammen med deres ejere, en forskel for nogle af vores medmennesker. Måske har du lyst til at bruge lidt tid sammen med din hund på en af disse aktiviteter. Kravene til hundene er ikke store. De skal være velfungerende, og glade for at være sammen med og møde andre. Det kan de fleste tibbere opfylde.

Foreningen for læsehunde skoler læsehunde og deres ejere til at hjælpe børn med læseudfordringer. Trygfonden godkender hunde og vejleder deres ejere i, hvordan besøg plejehjem kan være til opmuntring for de ældre. Det er DKK, der står for at udvælge og uddanne teams til at undervise elever i indskolingen i fornuftig omgang med hunde. Det sidste gør jeg sammen med Sii-re. Det er altid en fornøjelse at besøge en klasse ivrige børn, der gerne vil lære om hunde. Har du lyst til at vide mere, så kontakt de respektive foreninger.

Hanne Mathiasen

Prazsky Krysarik

Heidi Ravn

tlf. 22 93 35 55 heidiravn88@gmail.com

Sommeren er snart ovre og jeg håber at I alle har nydt den, sammen med jeres 4-benede venner og familier.

Vi i Prazsky Krysarik gruppen har en del på programmet de næste måneder. Bl.a:

- Hundens dag i Tivoli d. 25/8-2019

- Træf på Sjælland (Ellinge lyng, Hørve) 15/9-2019

- Store Hestedag d. 14-15/9-2019

- Træf i Jylland (Herning) 2 eller 3/11-2019

- Juleafslutning/spisning for medlemmer. Dato kommer senere.

Læs mere på gruppens facebookside/hjemmeside

Vi mangler stadig hjælpende og aktive hænder i forhold til arbejdet i gruppen. Vi er ikke mange medlemmer, derfor er det vigtigt at vi alle bakker op, bidrager og deltager aktivt i de planlagte begivenheder.

Opfølgning på udstillingen i Roskilde: Som de deltagende ved, så var der et værre spektakel, i og med at vores norske dommer dømte ud fra en forældet racestandard, hvori at den semilanghåret Prazsky ikke var godkendt endnu. En hund nåede at få en sufficient pga. pels længden, hvorefter jeg selv henvendte mig i dommerteltet og informerede dem om denne forældede standard, samt fremlagde den nyeste, som var tilgængelig på FCI’s hjemmeside. Der blev hentet personale fra DKK’s udstillingsudvalg, som kom til ringen med den gældende standard. Dog valgte dommeren ikke at ændre sin bedømmelse af de allerede dømte hunde. Jeg skrev efterfølgende en mail til DKK, hvori jeg forklarede situationen, samt udtrykte min frustration over at så mange udenlandske udstillere var mødt op i kampen om det Nordiske cert, for så at blive bedømt efter en standard som var gældende før 2013. Jeg fik efterfølgende en mail retur om, at det var dommerens valg hvad han dømte, og at jeg ikke ville få medhold i en klage. Så sådan endte den episode.

Efterfølgende har jeg ansøgt KSS om måling af vores race igennem de næste 2 år, da vi gentagende gange ser hunde over de tilladte 24 CM blive placeret, på trods af at +25 CM er diskvalificerende. Desværre var dette ikke en mulighed. Jeg håber at vores midlertidige anerkendelse i FCI vil sætte fokus på vores race, og at flere dommere vil slå ned på diskvalificerende fejl, så vi ikke ender op med hunde, som ikke lever op til racestandarden.

Vi ønsker jer alle et godt efterår, og glæder os til de kommende aktiviteter.

Heidi Ravn

Yorkshire Terrier

Racerepræsentant: Kontakt klubben på telefon 74 87 15 88 - 74 43 02 20

Mentalitet

Yorkshire terrier er en af verdens allermindste hunderacer, men alligevel en terrier med liv og sjæl. Livlig, opmærksom og fuld af sjove påfund. En selskabelig, glad og morsom hund, som alene på grund af størrelsen hverken kræver plads eller særlig erfaring. Til gengæld må man være indstillet på en hel del pelspleje. Lidt gøende.

Aktivitetsniveau og handleradius

Yorkshire terrieren er stadig en fantastisk musefanger, og dens energi virker næsten uudtømmelig. Den er glad for at løse opgaver og for skiftende aktiviteter. Den er selvstændig og opfindsom, vil gerne gøre sine mennesker tilpas og holder som regel god kontakt.

Behov

Selv om en Yorkshire terrier er lille, sætter den stor pris på at bevæge sig. Den leger ger-

ne med bolde og legetøj og bør mindst have et par friske, daglige spadsereture samt et godt socialt liv med familien.

Pels og pleje

Den fine pels er silkeagtig og glansfuld. Den kræver en omfattende pleje med daglig børstning og frisering samt vask og føntørring mindst en gang om måneden. Udstillingshunde har pels helt til jorden og er endnu mere krævende. Andre yorkier får ofte de længste hår klippet.

Tips

og tricks til indlæring og håndtering Mange små hunde bliver forkælede fra det øjeblik, de kommer ind i huset, og de får aldrig mulighed for at vise, hvor lærenemme og samarbejdsvillige de egentlig er. Tempofyldt og varieret træning med venlig konsekvens vil kun gøre hunden gladere.

Oprindelse

Yorkshire terrieren blev skabt midt i 1800-tallet i distrikterne i Yorkshire. Vævere og fabriksarbejdere skaffede sig en ekstraindtægt ved at opdrætte små hunde, som kunne holde rotter og mus fra dørene på værksteder og hos småfolk og være til fornøjelse for mere velbeslåede damer. Farverne og den silkeagtige pels tyder på, at flere nu uddøde terrierracer samt malteser har deltaget i blandingen. De tidligste hunde var hverken så små eller så pelsrige som nutidens sofistikerede selskabshund.

Højde 22-24 cm for begge køn.

Vægt Højst 3,1 kg.

Farver Varm, lys tan og mørk stålblå fra nakkeknude til halerod.

Hjemland Storbritannien.

22 - Russisk Toy

Racerepræsentant: Birgitte Lassen tlf. 2086 2060 - smeden@cafeer.dk

Suppl.: Moni Mathiesen tlf. 2257 1687 - monidk2@gmail.com

Et liv med Russian Toy

Fra at opgive til at sætte store mål Sidst i maj 2018 fik vi vores kære familie hund hjem. Efter at havde ventet i ca. 1 år, lykkedes det at få den hund vi havde bestilt, men sikke en hund vi fik. Vi fik hurtig af vide det var en perfekt hund og vi skulle begynde og udstille den, øh OK. Vi havde aldrig prøvet det før og vidste ikke hvad man skulle gøre. Men vi kastede os ud i det, uden at vide hvad og hvorfor?

Vi havde hørt at hunde skulle trænes, men alle hunde kan gå i snor, så pyt med det. Lenin blev tilmeldt baby klassen på et skue i Skalborg (Aalborg), og hold da op en ydmygelse, hunden gad ikke gå i snor, vi fik SL, så måske man skulle prøve og træne ham, bare lidt. Vi begyndte at træne ham, men om hunden ville?

NEJ! Vi blev ved med at tilmelde os div DKK og KSS udstillinger, Time (far til Lenin) udstillede vi også i starten og han gik jo bare, så hvorfor det bøvl med Lenin?

Jeg opgav næsten og lod Herika begynde, og det gik lidt bedre men langt fra godt. Vi blev ved og ved og ved, og under tiden i baby og hvalpe klassen hentede vi alt og fik af vide, han var en af de smukkeste Russer der var, men hvad hjalp det, når hunden ikke gad gå?

Vi kom til KSS, og der havde vi prøvet at lade opdrætteres datter træne ham og få noget styr på den hund som vi næsten havde ødelagt i løbet at få måneder. Det gik dog heller ikke ret godt, hunden havde en personlighed der hed, jeg gør sku hvad jeg vil og når det passer mig...

Vi var meget tæt på at opgive og bare sige, ”Vi havde ikke talent for det udstilligs halløj” Lenin skulle være familie hund nu.

Ved DKK i Roskilde, som var sidste mulighed, hvor han var nu blevet junior og det var

ikke blevet nemmere mod bla. svensker, Herika gik med ham fredag og lørdag, sikket en gang lort, fredag fik vi very Good og lørdag fik han ikke engang en bedømmelse, jeg sagde til Herika, det her er sidste gang han skal i ringen, jeg tager ham søndag og så er det SLUT. Søndag morgen tog jeg ham op i ringen, Herika pakkede campingvognen og snart var han en familie hund, det skulle slutte nu. MEN, hvad var det der skete søndag, Lenin gik, vi blev næst bedste junior ud af 5 junior hanner, vi havde slået 3 svenskere. Jeg var vild glad, som om jeg havde vundet det hele, han fik EX, jeg kom løbende tilbage til Herika og fortalte hvad der var sket. Efter den første gode oplevelse ud af måske 10-15 udstillinger vi havde prøvet, fik jeg blod på tanden, kunne han noget??

Vi tilmeldte os KSS i Nykøbing Falster, 4 udstillinger, det gik som alt det vi havde drømt om (og var ved at opgive) og det lykkedes. Vi tog hjem fra Nykøbing Falster med en junior champion.

Nu skulle den have gas, han blev trænet hele tiden, han begyndte at gå til hunde svømning osv.

Under DKK i Vejen kunne vi godt mærke svenskerne var foran os, men de resultater som vi fik, var vi tilfredse med, han fik en BIR og en 2 plads i junior på de 3 dage, svenskerne var selv overrasket over hvad der var sket med ham.

Her over sommeren planlægger vi en tur til Sverige, skal til KSS i vejen, DKK i Horne, KSS/DKK på Bornholm. Vores mål med 2019 er, at han blev junior champion, bliver bedste Russian toy langhåret i KSS og DKK, men vores endelige mål med Lenin er World dog show i Brasilien 2022, men først er det at gøre ham til dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, estisk, lettisk og litauisk champion. Målet er flyttet meget på under et år, fra at næsten opgive og til at stille ham til World dog show. - Så “never give up”

Herika Pedersen, Jacob Søndergaard Pedersen og All RusToys Igor Lenin

Lhasa Apso

Racerepræsentant

Rikke Maj Lindholm tlf. 6080 4909 rikkemajlindholm@gmail.com

Suppl.: Gitte W. Jensen tlf. 53 37 25 10 - gitte.widstrup@gmail.com

KSS udstilling i Vejen. Vi har været til KSS Sommer-udstilling i Vejen d. 19-20-21. juli. Det var 3 super gode dage, hvor vi hyggede os rigtigt meget. Vi fejrede Najas Søgaards 17 års fødselsdag med kagemand og fødselsdagssang. Vi fejrede også Rikke Maj og Lisbeth Ernsts fødselsdage med fælles morgenmad. Om lørdagen havde vi sponsorudstilling i Lhasa Apso-gruppen, hvor adskillige sponsorer havde givet fine sponsorgaver. Der var gaver og diplomer til alle vinderne, og da alle vores udstillingshunde jo er vindere, så var der gaver til alle. Stort tillykke til jer alle med jeres flotte hundes fine resultater og tak fordi i alle sammen var med til at gøre udstillingen ekstra hyggelig. En særlig tak til Tanja og Ida-Maj for jeres store hjælp med uddeling af sponsorgaverne. Alle vores sponsorer er nævnt her i tilfældig rækkefølge: Husse hundefoder Vejen Dyrehandel

Vester Kopi

Clausen Import Galaksi Klip & Trim Merriott´s for Dogs Essentiel hundefoder

ID Hair

Hair and Body Complete

Fremtidens handlere:

I Lhasa Apso-gruppen har vi nogle super dygtige piger i både Barn & Hund og Juniorhandling. De klarer sig alle fint i årskonkurrencerne. Her er et par billeder af dem fra KSS Sommer udstillingen i Vejen.

25 -

Biewer

Racerepræsentant

Søren Høiberg tlf. 2129 2846 sh@copst.com Suppl.: ?

Hunderacen Biewer registreres i DKK´s x-register

Nordisk Kennel Union og Dansk Kennel Klub har godkendt Biewer, hvilket betyder, at DKK fremadrettet kan registrere hunderacen Biewer i DKK’s X-register.

Racen er anerkendt af American Kennel Club, og racestandarden er baseret på den standard, der er skabt af Biewer Terrier Club of America.

Racen er Ikke FCI-godkendt, og har kunne udstilles på DKK´s udstillinger fra 1.1.2019, dog uden mulighed for at opnå CACIB. Biewer kan også deltage i prøver, f.eks. agility og andre prøvetyper under Dansk Kennel Klub.

Biewer hører fremadrettet under gruppe 3, og racen hører under Klubben for små selskabshunde som specialklub.

Mentalitet

Livlig, opmærksom og fuld af sjove påfund. En selskabelig, glad og morsom hund. Når det banker på døren, eller ved møde med fremme-

de, kan racen finde på at gø men er ellers ikke kendt som en gøende race.

Behov

En Biewer er en lille hund, der sætter stor pris på at bevæge sig. Den leger gerne med bolde og legetøj og bør mindst have et par friske, daglige spadsereture samt et godt socialt liv med familien.

Aktivitetsniveau og handleradius

En Biewer er en lille atletisk hund. Den er nem at omgås og elsker at være en del af familien. Den er legesyg og kan godt lide at bære rundt på sit legetøj.

Pels og pleje

Den fine pels er silkeagtig og glansfuld. Den kræver en pleje med daglig børstning. Du kan vælge at holde dinn Biewer i en kortere pels, der gør den daglige pelspleje mindre krævende.

Tips og tricks til indlæring og håndtering En hund der elsker at lege og hvis du træner med dette tankesæt i baghovedet kan du komme langt med din Biewer.

KSS har allerede haft racen repræsenteret på vores udstillinger i 2019

American Toy Fox Terrier

Racerepræsentant Janni Pedersen - tlf. 6061 8106 lions.of.denmark@gmail.com Suppl.: Isabella Olsen - tlf. 2991 6001 lions.of.denmark@gmail.com

Klubben for Små Selskabshunde www.canis-minor.dk