Bichon Frise

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 inge.nybo@gmail.com Suppl.: Kolla Ævarsdottir tlf.: 3053 3236 inge.nybo@gmail.com

Referat fra racemøde den 12/10 i Messecenter Års

Til stede:

Annette Thygesen, Diana Clare Bentley, Gitte Uhrenholt, Hanne Madsen, Karin Laursen, Lene Marie Nielsen, Sille Uhrenholt, Tina Hamann Dam, Kolla Ævarsdottir (suppl), Inge Nybo Selsmark (racerep.)

Referent:

Lene Marie Nielsen

Status på Bichon kassen:

Beholdningen er kr. 2.121,50. + penge fra lotteri i Års. Der er brugt penge på rosetter til guld-sølv- og bronzehundene + præmier til specialudstillingen.

Hvad skal vi bruge pengene til:

Der er købt rosetter til guld/sølv/bronze + en vandrepokal. (Ikke betalt endnu). Vandrepokalen vil hvert år blive indgraveret med navn og årstal - betalt af kassen... Der kom forslag om flere præmier og om fællesspisning f.eks. i Vejen i juli som tilskud til medlemmerne - påhæng betaler selv.

Grooming kursus:

Der planlægges grooming kursus i 2020. 3 groomere er spurgt. Blev enige om at kontakte flere. Gitte undersøger muligt sted, hvor det kan afholdes. Planen er: seminar 1. Dag og selvklip 2. Dag

Hvalpekøbere:

Vi opfordrer til, at hvalpekøbere køber hvalp med stambog +, hvor forældre er avlsgodkendte og tjekket for patella. Opdrættere bør ved salg kun udlevere de relevante papirer - ikke gamle attester f.eks.

Folder:

Vores folder skal opdateres med nye billeder og tekster. Det koster kr. 100,- at stå i folderen. Vi opfordrer alle til at sende gode billeder til Kolla eller Inge.

Plan for materiale til Lille Hund:

Dec. Bettina M.: Store hestedag + matadoravl. Lene N: Referat Feb. Gitte O. + guld-sølv- bronzehundene Juni Karin L. (idé): Tænder og tandpleje Sept. Kalla: Stambog og stambog +

Eventuelt:

Flere bliver spurgt mht. omplacering af hunde med stamtavler. Det blev drøftet om der kunne annonceres et sted. Konklusion: der findes under KSS en “fane” til formålet. Den skal vi blive bedre til at bruge...

Rally - er det ikke noget med biler?

Af Hanne Madsen Jo, rally er noget med biler, men det er også noget med hunde (smiler). Rally er en forholdsvis ny sport, da det første officielle udvalg her i Danmark blev nedsat i 2005. Rally er en skøn sport, hvor man skal samarbejde med sin hund, og hvor hunden skal finde glæde ved det. På begynderniveau handler stort set alle øvelserne om, at hund og fører kan følges ad, og at hunden kan fokusere på føreren. En øvelse, mange begyndere bøvler med, er, at hunden skal snurre rundt om sig selv, mens hundeføreren går fremad. En anden øvelse kunne være at begge bakker. Der er masser af

mere almindelige øvelser: begge drejer til højre eller venstre (de følges af), eller går i zigzag om kegler. Prøv at google f.eks. DKK rallyskilte, så kan man se, hvad man skal kunne. Der ligger skønne videoer af øvelserne. I rally skal hund og fører gennem en bane, hvor man skal gøre det, der står på skiltene, man møder på banen – i den nummerrækkefølge. Så tænker de fleste - hvor svært kan det være – tja, du kan jo prøve (griner). Man kan blive helt opslugt af at have god kontakt med sin hund, og så glemmer nogen (læses jeg) hvilket nummer, man (jeg/vi) er kommet til og ups, så blev man IB ‘et (IB = Ikke Bestået), selvfølgelig kun under konkurrencer. Under konkurrencerne kender man aldrig banen, før man er ankommet til konkurrencen. Her bliver den offentliggjort på papir. Så kan man nå at øve sig lidt, hvis man vil. Ingen hunde må komme ind på banen, før man skal på. Og menneskene må først gå på banen, når dommeren viser banen frem. Så er der banegennemgang. Menneskene kan gå på banen i 15 minutter, herefter går det løs. En hund og dens fører kaldes ind på banen. Hold hovedet koldt og hjertet varmt! En af de ting, man bliver bedømt på, er, at det skal se ud til, at man hygger sig/samarbejder godt. Ellers er det vigtigste, at man kan lave øvelserne korrekt og i rette rækkefølge. Udfører man ikke øvelserne i rette rækkefølge, eller hopper man en øvelse over, bliver man IB ‘et. Der bliver taget tid, for hvis to førere skulle være lige dygtige, så kommer tiden til at være afgørende. En anden ting, der kan være afgørende, er hvis ens hund besørger på banen. Så er man IB ‘et. Rally har flere sværhedsniveauer. Begynderniveau er selvfølgelig først. Her kan man være hele ens hunds liv, hvis man ønsker det (I DKK-regi). Man skal så bare ALDRIG prøve et højere niveau, da man ellers er bundet til det nye niveau. For at få chancen til et nyt niveau, skal man bestå niveauet tre gange. Så kan man rykke op eller blive. Man kan træne på det niveau, man ønsker, men i konkurrenceøjemed er man afhængig af, hvor mange gange man er bestået. Hvis man vil rykke op. Hvis man rykker op fra Begynderklasse til Øvet klasse, Ekspertklasse eller Champion klasse, skal man kunne mange flere øvelser. Sværhedsgraden stiger (selvfølgelig) efter, hvilken klasse man er i. Man kan ikke springe klasser over, man skal igennem alle, før man når champion klassen. I begynderklassen skal man have 70 point eller derover for at bestå. I Rally tæller man fra 100 point og nedad, idet man bliver fratrukket point, når man gør fejl. Det kan f.eks. være stram line. Under konkurrencerne må man ikke give godbidder. Man må heller ikke have en godbidtaske på eller føre hånden ned i lommen, så hunden tror, at den får en godbid. Det giver minuspoint. Der er flere regler, men først og fremmest tænker jeg, at man skal gå til Rally, fordi hunden finder det sjovt. Mine gør i hvert fald. Rally er for alle hunde, uanset race og førerens helbred (læses; man behøver ikke være hurtig som i agility, og det er heller ikke lige så belastende for hundens krop). Til træning og konkurrencerne er det rigtig hyggeligt. Jeg har oplevet mange gange, at andre førere hjælper, så man bliver dygtigere. Også selv om de så risikerer, at man overhaler dem i point. God stemning og masser af hygge!

KSS på Store Hestedag

Af Bettina Starup Mentz Lørdag den 7. september 2019 kørte Smooth og jeg til Dyreskuepladsen i Roskilde, hvor der blev afholdt den årlige Store Hestedag (hunde dag) og i år havde KSS en stand med fremvisning af klubbens racer. Det var en rigtig fin oplevelse – virkelig mange mennesker kom over og fik en snak og hilst på de fremmødte racer, hvor tilslutningen fra KSS’ medlemmer dog kunne have været større! Smooth nød opmærksomheden og alle de klap, han fik i løbet af de 4 timer, vi var der. Han sad på udstillingsvognen pænt langhåret og lignede en sky, candyfloss, et får eller et stykke vat, som der var mange, der sagde. Det var klart mit indtryk, at det var et godt tiltag fra KSS’ side, standen kunne dog have været lidt større end et DKK-telt og lidt mere tilgængelig for de besøgende. Men placeringen lige ved indgangen var god. Jeg håber, at der er flere fra klubben, der vil støtte op om sådanne arrangementer fremover.

Matador-hanner

Af Bettina Starup Mentz

Matadoravl er et begreb inden for dyreavl. Det dækker det fænomen, at en enkelt han får et meget stort antal afkom. Matadoravl mindsker den genetiske variation. En han, som er flittigt brugt i avlen, kan være både risikofyldt og sikker at bruge i avl, rent sundhedsmæssigt. Det beror på, om der er undersøgt afkom efter hannen, og om disse er sunde eller ikke.

Grænsen er beregnet som 25% af det gennemsnitlige årlige registreringstal (uden importer) set over de sidste 3 år. Dvs. at hvis en race registrerer 100 hvalpe om året, så vil matadorgrænsen ligge på 25 hvalpe, Det betyder at ingen hanhund i den pågældende race bør få flere afkom end 25 gennem hele sin avlskarriere. For vores race er tallet pt. 26 hvalpe.

I de sidste 2 år er der blevet brugt ca. 15 forskellige hanner på de kuld, der er lavet. Ud af disse er de 4 matadorhanner. På den lange bane kan matadoravl få store konsekvenser for en race. • Risiko for spredning af skjulte gendefekter som avlshannen kan være bærer af, uden selv at vise symptomer på sygdom • Problemer med at undgå indavl i de følgende generationer, fordi matadorhannerne går igen i rigtig mange stambøger • Generel nedgang i racens genetiske variation. Set ud fra et genetisk synspunkt er det sådan, at en god avlshund bør kunne producere afkom, der er lige så gode som ham selv, og som kan erstatte ham i avlen. Ved at begrænse matadoravl, forsøger man at tage vare på en races fremtidige sundhed og mulighed for avlsmæssig fremgang. Som hanhundeejer har man ansvar for at holde øje med, hvornår ens hanhund rammer matadoravlsgrænsen.