2 minute read

Bolognese

Next Article
Biewer

Biewer

Racerepræsentant: Katrine Toft Gregersen tlf: 2720 2622 zilcan93@gmail.com Suppl. Karina Lykke Andersen tlf. 2680 6957 karinalykke1975@gmail.com

Så er det sidste blad for året 2019. Et rigtig spændende år er ved at være omme for racen bolognese. Et år som både har budt på 3 hvalpekuld og en lille importeret engelsk tæve, som vi glæder os meget til at følge. Vi håber tiden her i december byder på masser af skønt vejr til at komme ud med hundene, godter til to og firbenede og masser af hygge i de små hjem. Muligheden er der i hvertfald for at hygge med bladet her i hænderne, for nu følger næste artikel i vores race-føljeton. Denne gang er indlægget skrevet af Ulla Beisheim og omhandler hendes hunde og især nuværende Scarlett. Glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Advertisement

Af Ulla Beisheim: Jeg har lovet at fortælle lidt om Bolognesen. Jeg har haft 3 stk. Alle tæver. Minnie Menja og Scarlett. Minnie blev 13. Menja 10 og Scarlett er nu 8 år. Alle 3 er vidt forskellige. Den gamle kan man måske kalde en fin snob. Nr 2 en snakkende, vildt glad hund. Nr 3 Scarlett er den der er mest racetypisk. En reserveret en mands hund. Hun er ubetinget mors hund, men Ikke på en kæle og hængende måde. Hun går i en usynlig snor 3 skridt bag mig - altid. Hun er ikke særligt interesseret i andre hunde, måske kigger hun en ekstra gang på en hvid hund. Men det er ikke det hun vægter. Hun er en rigtig glad hund og halen er som et piskeris. Det er sjovt med hende. Hun er glad for alle mennesker, men på 3 skridts afstand. Den eneste der faktisk kan få lov at kæle med hende ubetinget, er et barnebarn på 2 år. Luna kan håndfodre og få hende med og der bliver leget med alt hundelegetøjet. Trækkelege og hent og find et tøjdyr. Og ikke mindst, løb efter hinanden. Der har hun overgivet sig totalt. Scarlett er først blevet alene hund her som 8-årig. Det er helt tydeligt at hun har savnet de andre 2. Det var rigtig sorgfuldt for hende da hun blev alene. Hun var tit den der startede legen. Ud af døren, gø på en bestemt måde, så startede løbelegen. Det tog lang tid før det holdt op, hun glemte, de andre ikke var med. Nu har hun fundet en god måde, at være alene hund på. Hun har stille og roligt kopieret, væremåder og vaner fra de to andre. Lige nu i skrivende stund, er der en ny hvalp på vej. Jeg håber at det bliver et godt match. De 3 jeg har haft med at gøre har alle 3 været rolige hunde, de har gøet, men ikke larmet. De har været lette at opdrage og lette at gøre renlige. Der er pelspleje, men det er overkommeligt. I fuld pels som voksen er 1 børstning om ugen nok.

Hip-trips Miss Scarlett

Hilsen Ulla.

This article is from: