Kommunikatøren nr. 2/2009 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNI KAT ØREN nr. 2 ° April ° 2009

Danske medier i modvind Side 16

Skarp konkurrence

tema Kommunikatøren og krisen Kommunikatøren l April 2009

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersen formand for Dansk Kommunikationsforening

Vores sprog er under pres Sproget er noget af det mest personlige, vi ejer. Det sprog, som vi hver især har, er et signalement af vores identitet, vores uddannelsesniveau og sociale tilhørsforhold. Sproget deler og samler mellem segmenter og kulturer mellem nationer og etniske grupperinger. Den danske regering har da også længe interesseret sig for sproget, som det hedder, ’at det danske sprog fortsat udvikles som et helt og fuldt sprog’. Regeringen har nedsat et sprogudvalg med direktør Jørn Lund som formand, og sidste år udgav udvalget rapporten ’Sprog til tiden’. Med udgangspunkt i rapportens anbefalinger har regeringen nu defineret fire indsatsområder. 1) Dansk skal styrkes i hjemmet og i uddannelserne 2) Dansk skal styrkes på universiteterne 3) Der skal iværksættes en kampagne, der øger opmærksomheden af det danske sprog 4) Andre initaitiver. Det er en stor og vigtig opgave, som regeringen har sat sig for, og man kan kun håbe, at der kommer noget godt ud af anstrengelserne.

”Efter min opfattelse er det både dansk kultur og sprog, som er under voldsomt pres på grund af globaliseringen”

Regeringens initiativ samler sig primært om uddannelsessektoren, men Kommunikationsforeningens seneste konference ’Medier i modvind’ i marts viste, at problemet også skal ses i et langt bredere perspektiv. På konferencen diskuterede generaldirektør Kenneth Plummer, DR, formanden for Foreningen af Danske Interaktive Medier, Christian Peytz, direktør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier og adm. direktør Ebbe Dal, Danske Dagblades Forening mediernes fremtid. En stor del af debatten drejede sig om den statslige støtte og om globaliseringens udfordringer for de danske medier.

Christian Peytz ramte lige midt i skiven, da han stillede spørgsmålet: ’Hvad er det egentlig, man ønsker at støtte? Efter min opfattelse er det både dansk kultur og sprog, som er under voldsomt pres på grund af globaliseringen’. Christian Peytz fik ikke et svar, men måske kommer det, når regeringen beslutter sig for den fremtidige støtte til medierne. Der er således nok at tage fat på, og måske vil vi se konturerne af den kommende indsats, når regeringen allerede i år søsætter en større kampagne, der skal øge opmærksomheden om det danske sprog.

Kommunikatøren l April 2009

INDHOLD NR. 2/2009

Nødlidende medier er en trussel mod dansk kultur Advarsler og bekymringer prægede mini-konferencen ”Medier i modvind” forud for DKFs generalforsamling.

side 16

Fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling 43 procent af danskerne tror ikke, at udviklingsbistanden virker. Der er brug for professionel kommunikation.

side 22

Tema

Kommunikatøren og krisen Uroen ulmer. Selvom arbejdsløsheden stadig er historisk lav, så har krisen betydning for faget. Fire af ti kommunikationschefer mærker krisen på egen krop. Side 4-15

Kommunikatøren | 2 April 2009

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Dansk Kommunikationsforening Bent Bøkman, Forbrugerrådet Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Amanda Justesen, Køge Kommune Anna Brill Jørgensen, UngKom Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Karsten Kolding, FDB Laura Gade-Rasmussen, Communique a/s Jakob Danving Nielsen, UngKom Per Rystrøm, Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S

19 20 22

DKFs korrespondent i Washington Anne Juel Jørgensen Georgetown University Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio juni 2009 Deadline for artikler 30. april2009 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Gitte Holmstrup, projektleder Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch / www.fotograf.dk Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

24 26

Nødlidende medier er en trussel mod dansk kultur Advarsler og bekymringer prægede mini-konferencen ”Medier i modvind” forud for DKFs generalforsamling. SYNSPUNKT: Kommunikation er mere end pressemeddelelser Comm’ernes styrke er viden om planlagt kommunikation. Tidens smag for retro En ny postmoderne avantgarde smag inddrager stiltræk fra 50’erne, 60’erne 70’erne og 80’erne. Fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling 43 procent af danskerne tror ikke, at udviklingsbistanden virker. Der er brug for professionel kommunikation. Danmark til kommunikationseksamen Klimakonferencen er en af årets største kommunikationsopgaver. Danmarks første facebook-krimi Dødens fotograf.

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

33 34

ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

ISSN 1399-6878 Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l April 2009

TEMA l Kommunikatøren og krisen

Kommunikatøren og krisen Uroen ulmer. Selvom arbejdsløsheden stadig er historisk lav, så banker angsten for fyringer på døren.

Kommunikationsforenings panel af 130 kommunikationschefer.

Nu gik det ellers lige så godt. Kommunikationsfaget vækster. De seneste år har flere kommunikatører fundet vej ind på arbejdsmarkedet. Dansk Kommunikationsforening har fået flere medlemmer, og det samme gælder Forbundet Kommunikation og Sprog og Dansk Magisterforening. I Dansk Journalistforbund snakker de ligefrem om, at væksten i kommunikationsfaget kompenserer for faldet i journalistbranchen. De seneste år har mere end 1.000 nye kommunikationskandidater om året fundet vej ud på arbejdsmarkedet.

En af tre kommunikationschefer har skåret ned på budgetterne, og hver femte har skruet ned for den eksterne hjælp. Men samtidig med at budgetterne bliver mindre, så vokser opgaverne. Der er stort behov for forandringskommunikation og krisekommunikation. Need-to-have er hot. Nice-to-have er not. Den økonomiske krise fordrer, at vi bliver bedre til at vise, hvad vi kan, og hvordan vi skaber værdi.

Ledigheden er lav. I Kommunikationsforeningen var 6,6 procent af medlemmerne ledige i 2008. Det er lidt flere end i 2007, men ikke så mange som i 2006, hvor 8 procent var ledige. Mønstret går igen i Journalistforbundet, Kommunikation og Sprog og Dansk Magisterforening.

Håbet er forårsgrønt. Kommunikation er stadig et vigtigt konkurrenceparameter i videnssamfundet. De som bliver hårdest ramt af krisen i dag, får måske lært at trimme og justere i tide, så de står stærkt på den anden side af krisen. God læselyst Lisbeth Eckhardt-Hansen

Foto Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

Men kurven er vendt. Ingen går fri af krisen. Heller ikke kommunikationsbranchen. Fire ud af ti kommunikationschefer har allerede mærket krisen på egen krop, og de forventer, at det bliver værre. 84 procent mener, at bureauerne bliver hårdest ramt. 66 procent regner med, at det går ud over de nyuddannede, og næsten lige så mange tror at privatansatte og freelancere vil opleve krisen. Det viser en rundspørge i Dansk

Temaet her handler om kommunikatøren og krisen. Kommunikationschefer giver bud på, hvad det kommer til at betyde for faget. Fagforeninger og kommunikationsuddannelser lægger nye tal på bordet, arbejdsmarkedsforskeren understreger at der er behov for arbejdskraft og formanden for Dansk Kommunikationsforening vil styrke netværk og kompetencer.

Kommunikatøren l April 2009

Kommunikation er vigtigere i modgang end medgang, gentager vi kommunikatører i ét væk. Det burde jo love godt i en tid, hvor den økonomiske krise hvirvler gennem samfundet. En rundspørge i kommunikationsbranchen viser, at kommunikatører også mærker krisen på den hårde måde

Vi skal vise vores værd i krisetid Af Amanda Justesen Større efterspørgsel på kommunikation, men færre midler til at løfte opgaverne. Sådan lyder hovedbudskabet fra fronten, hvor 4 ud af 10 kommunikationschefer i dag mærker den økonomiske krise på eget skind. I modsætning til den turbulens, der ramte kommunikationsbranchen i 2002 med Foghs offentlige udgiftsstop, er det denne gang den private sektor, der må holde for - ifølge svar og udsagn fra 130 kommunikationschefer i Kommunikatørens rundspørge.

Private virksomheder søger – ikke overraskende - mere krisekommunikation, mere forandringskommunikation og flere ledelsesorienterede ydelser for at komme bedst muligt gennem en tid med triste regnskaber og salgsstatistikker. Men på samme krisekonto har knapt en tredjedel af de ramte virksomheder skåret i kommunikationsbudgetterne. En tendens, der ser ud til at blive værre i 2009.

Flere opgaver lander altså på kommunikationsafdelingernes egne skriveborde, hvis de da ikke sættes standby eller droppes. For krisen betyder også, at ledelsen mange steder sætter en tykkere streg under kravene om målbarhed, effekt og værdi af kommunikationsaktiviteterne. Kommunikation skal bidrage på bundlinien, og der bliver ikke plads til nice-tohave-kommunikationen.

Skarpt øje på bundlinjen Hver femte kommunikationschef har allerede skruet ned for ekstern hjælp fra freelancere og bureauer til at varetage kommunikationsopgaver – eller regner med at gøre det i løbet af 2009.

”Som kommunikationsrådgiver mærker jeg allerede, hvordan virksomhederne skærer ned på kommunikationsbudgetterne. Fx har en kunde meddelt, at de ikke vil benytte PR mere, da der ikke er en direkte effekt-

Krisen er sund for branchen Adm. direktør Nicolaj Taudorf Andersen, Radius Kommunikation Kan I mærke finanskrisen i dag? Ja, på opgaveporteføljen. Virksomhedernes fokus er ændret med finanskrisen, hvorfor vi har fået langt flere analyseopgaver og også bruger meget mere tid på intern krisekommunikation i forhold til fx større organisationsændringer og fyringsrunder. Kunder skærer os ikke fra, men vi kan mærke de mindre kommunikationsbudgetter, og har derfor taget flere kunder og opgaver ind. Hvordan vil finanskrisen påvirke jer i resten af 2009? I slutningen af 2008 besøgte vi vores kunder med forslag om at al-

Kommunikatøren l April 2009

lokere ressourcerne anderledes. Så vi har allerede været nødt til at blive skarpere på vores kompetencer og justere på ydelserne. Med fokus på krisekommunikation, analyse og politik er vi dog generelt godt stillet i nedgangstider. Jeg forventer ikke større vækst i år, men det bliver heller ikke et år ned af bakke for Radius Kommunikation. Hvad betyder finanskrisen for kommunikationsbranchen generelt? Fårene skilles fra bukkene blandt bureauerne. På den anden side af krisen vil vi se nogle langt dygtigere konsulenter, som er skarpere på forretning. Uanset om du er internt eller eksternt placeret, er du en dårlig rådgiver, hvis du ikke forstår at håndtere finanskrisen. På den måde er finanskrisen sund for branchen, som – med al respekt – også har leveret mange nemme løsninger de seneste år.

TEMA l Kommunikatøren og krisen

måling, som viser at investeringen er gunstig” Flere kommunikationschefer melder om nedskæringer, men i modsætning til andre fag står kommunikationsbranchen ikke over for store fyringsrunder. Kun 17 pct. peger på færre ansatte i kommunikationsafdelingerne – primært med reference til private virksomheder og bureauer. Flere respondenter bemærker dog, at dette til gengæld kan åbne døre for freelancere. Bureauer vil blive ramt Den nye krisevirkelighed tyder altså på, at en del kommunikationsafdelinger i private virksomheder kommer til at løbe stærkere på grund af flere opgaver, færre hænder og/eller mindre budgetter. Især budgetfaktoren får også konsekvenser for andre dele af

branchen, fordi den udløser en hårdere konkurrence mellem bureauer og freelancere. På spørgsmålet om, hvem finanskrisen især vil ramme, peger pilen tungt på kommunikationsbureauerne. Godt otte ud af ti kommunikationschefer mener, at finanskrisen vil påvirke bureauerne negativt. Der bliver færre opgaver til bureauerne, og stramme virksomhedsbudgetter vil presse priserne. Næst efter bureauer vil ny uddannede kommunikatører og kommunikationsfolk i private virksomheder kommer til at mærke krisen. ”Det bliver en periode, hvor det ikke er lige så let for nyuddannede at få job. De seneste år har det være nemt at komme ind på arbejdsmarkedet og skifte job, men nu sidder folk mere fast i stolene”

Billedet af freelanceres position er mere delt. Godt halvdelen hævder, at freelancerne vil mærke krisen negativt, mens andre 18 pct. mener, at freelancerne vil være uberørt eller drage fordel af den, fordi virksom hederne derved kan spare en medarbejder og udlicitere opgaven i stedet. ”Tidligere ville man ansætte en person, hvis der var et behov. Nu ser man på 1) hvor stort er behovet for at løse opgaven – nødvendigt eller nice, 2) hvis nødvendigt, kan vi løse den selv internt? 3) hvis nej, hvilken freelancer kan vi hyre ind til den givne opgave” Mere positivt tegner det sig for offentligt ansatte. Flertallet mener, at kommunikatører i ministerier, styrelser, regioner og kommuner vil være uberørte eller kunne drage fordel af

Stort set samme opgaver

Krisen gør ondt

Kommunikationsdirektør Jens Bekke, Carlsberg Danmark A/S

Kommunikations- og marketingsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen, NCC Construction i Danmark

Kan I mærke finanskrisen i dag? Carlsberg er påvirket af krisen, men ikke så meget som mange andre. Ølsalget faldt ganske vist en del sidste år, men af helt andre årsager. Kommunikationsmæssigt handler det foreløbig om så åbent som muligt at forberede organisationen på, at krisen kan få en effekt. Samtidig laver vi handleplaner for, hvad vi gør, hvis krisen rammer – hvilke trusler og muligheder den rummer.

Kan I mærke finanskrisen i dag? I allerhøjeste grad. Vores kommunikations- og marketingsbudget er i år reduceret fra 25 mio. kr. til knap 9 mio. kr., og vi har mistet seks ud af afdelingens 17 medarbejdere. Hele kommunikationsområdet er ved at blive lagt om.

Vil jeres kommunikationsopgaver ændre sig i løbet af 2009? Nej, opgaverne vil i høj grad være de samme som nu. Måske vil vi skrue op for PR-aktiviteterne i stedet for marketing. Vi kigger også kraftigt på alle udgifter og sætter ikke ting i gang, som ikke er 100 pct. nødvendige. Men der skæres ikke ned på medarbejdersiden.

Hvordan vil det påvirke jeres kommunikation i 2009? Vi kommer til at skære helt ind til benet i vores kommunikation. Først og fremmest er al kommunikation omlagt til digitale medier. Vi laver faktisk intet på tryk nu. Digitaliseringen er dog ikke nødvendigvis kun dårlig for organisationen. I stedet for reklamer skal vi også til at forsøge at klare os med mere PR og systematisk branding - fx når dygtige NCC-ledere holder et indlæg på en konference.

Hvad betyder finanskrisen for kommunikationsbranchen generelt? Mange virksomheder vil holde igen med at sætte nye ting i gang og i højere grad selv udføre kommunikationsopgaverne frem for at købe ekstern hjælp. Samtidig bliver der mere brug for krisekommunikation i mange virksomheder, som er eller bliver ramt af krisen.

Hvad betyder finanskrisen for kommunikationsbranchen generelt? De bureauer, der primært arbejder med marketing for private kunder har problemer, men det afhænger tydeligvis af, hvilke virksomhedstyper, bureauerne betjener. Bureauer, som primært betjener den offentlige sektor, kan næppe mærke jorden ryste. På lang sigt kan krisen vise sig at blive en strategisk fordel for os, der nu er ramt. Ganske enkelt fordi vi bliver nødt til at være langt mere målrettede i vores kommunikation, og det vil være en fordel, når opsvinget kommer igen.

Kommunikatøren l April 2009

krisen. Kun 12 pct. af de adspurgte offentlige kommunikationschefer mærker finanskrisen ’i nogen grad’. Det er altså ikke hele branchen, som bliver kradset af krisen. Også mulighedernes tid Flere kommunikationschefer poin terer, at krisen også er en mulighed for at vise kommunikationens værd og positionere sig i virksomheden eller på markedet. Ganske enkelt fordi kriseramte virksomheder – blandt andet - har brug for stærke, strate giske og kreative kommunikations løsninger for at overleve og ikke mindst bevare troværdigheden indad og udadtil. ”Det er nu, at vi som kommunikatører skal vise vores sande værdi for ledelsen. Vise at kommunikation kan flytte forretningen, og integreret og

professionel kommunikation kan være en af vejene ud af krisen” Kommunikationsbranchen er mærket af den økonomiske krise. Men den gør ikke lige ondt alle steder. Der er stadig 58 pct. af kommunikationscheferne, som ikke oplever at blive negativt påvirket af finanskrisen. Og håndteret rigtigt kan finanskrisen også give gode vækstmuligheder. Men sikkert er det, at dele af branchen skal til eksamensbordet i 2009. ”Den stigende efterspørgsel på kommunikationsydelser kombineret med den faldende betalingsevne vil give muligheder for de stærke og kreative kommunikatører – og problemer for de dårlige, dovne og fantasiløse”

Er kommunikationsområdet i virksomheden påvirket af finanskrisen? I meget høj grad 15 pct. I nogen grad 27 pct. I ringe grad 30 pct. Slet ikke 27 pct. Ved ikke 1 pct.

Hvem vil komme til at mærke finanskrisen negativt? Ansatte i bureauer Nyuddannede Ansatte i private virksomheder Freelancere Næsten-kandidater Ansatte i offentlige virksomheder

84 pct. 66 pct. 66 pct. 63 pct. 33 pct. 6 pct.

Statements fra undersøgelsen er i artiklen fremhævet med blå og rød tekst.

NUL frygt for DE offentlige

Krisen kan blive en fordel

Kommunikationschef Holger Petersen, Roskilde Kommune

Adm. direktør Bo Søby Kristensen, Bysted

Hvordan er I påvirket af finanskrisen? Vi er ikke voldsomt påvirket som kommune, men lokalsamfundet omkring os mærker selvfølgelig til krisen. Kommunikationsopgaven er her at understøtte borgmesteren i forhold til, hvordan virkningen af finanskrisen bedst muligt afbødes. Ellers er vores opgaver eller ressourcer i kommunikationsafdelingen stort set ikke påvirket.

Kan I mærke finanskrisen i dag? Ikke ret meget. Siden sommerferien har vi kun haft fire kunder, som har beskåret opgaverne hos os. Vores held er, at vi har en meget bred opgaveportefølje, mange offentlige kunder og meget forskellige private kunder. Risikoen er dermed spredt.

Hvordan vil kommunikationsområdet udvikle sig hos jer i 2009? Vi er på vej med en stor digital satsning i 2009, hvor langt flere ting fremover skal formidles via webmediet frem for fx tryksager. Det indebærer en række delprojekter, som finansieres uden om kommunikationsbudgettet og involverer flere medarbejdere i organisationen. Så samlet set vil vi bruge lidt flere ressourcer på kommunikation i år. Hvad betyder finanskrisen for kommunikationsbranchen generelt? Krisen rammer ansatte i private virksomheder langt hårdere end os i den offentlige sektor. På længere sigt kan krisen selvfølgelig også nå hertil, men umiddelbart frygter jeg ikke for offentlige kommunikatører. Desuden har de fleste kommuner stadig kun små kommunikationsafdelinger på 4-5 personer, så det er svært at forestille sig, at der kan være færre medarbejdere til at løfte kommunikationen.

Kommunikatøren l April 2009

Hvordan vil finanskrisen påvirke jer i resten af 2009? Mange af vores kunder ved heldigvis godt, at man i krisetid er nødt til at kommunikere mere, men der er selvfølgelig også en budgetvirkelighed i virksomhederne. Ingen går fri af krisen i 2009. Men jeg er optimist på vores vegne og tror faktisk, at krisen kan blive en fordel for os – blandt andet fordi vi har en størrelse at stå i mod med. Vi kan meget vel stå stærkere på markedet i 2010 trods en lavere indtjening i 2009. Hvad betyder finanskrisen for kommunikationsbranchen generelt? Vi har endnu ikke set toppen af krisen. Især mindre og nystartede bureauer vil blive udfordret, fordi fundamentet ikke er solidt nok. Vi vil også se en tendens til, at kommunikationsbureauer igen overtager opgaver fra reklamebranchen. Og så bliver det ikke lige så let for nyuddannede at få job. Det mærker vi selv med langt flere uopfordrede ansøgninger nu end for bare et år siden.

TEMA l Kommunikatøren og krisen

Dommedagsbasunerne - men fagforeningerne maner til besindighed

Af Thomas Søsted

Ledigheden er stort set uændret, og fagforeningerne opfordrer medlemmerne til at ryste krisechokket af sig uden at lade overmodet indtage scenen. Kommunikatøren har talt med formændene for Dansk Magisterforening, Forbundet Kommunikation og Sprog samt Dansk Journalistforbund for at få et klarere billede af den aktuelle udvikling på kommunikatørernes arbejdsmarked samt finanskrisens indflydelse herpå.

Sprog. Eksempelvis kontaktede et fortvivlet kvindeligt medlem Kommunikation og Sprog for en måneds tid siden. Hun var overbevist om, at hun ville blive ”krisefyret” som led i en sparerunde den efterfølgende dag og ønskede rådgivning om hendes muligheder fremover. Da sparerunden var overstået, kunne hun konstatere, at hun havde beholdt sit job, og at virksomheden havde valgt at opprioritere kommunikationen.

Krisestemning De senere år har arbejdsmarkedet for kommunikatører været præget af stor fremgang og mobilitet. Der er uddannet mange kommunikatører, og mange med anden uddannelsesbaggrund har søgt ind i branchen. Tilvæksten har gjort kampen om de attraktive stillinger benhård, men markedet har haft plads til alle. Statistikkerne viser endnu ingen tegn på ændrede vilkår, men den seneste tids omtale af finanskrisen har imidlertid, ifølge fagforeningerne, lagt grund til et mentalt skifte i kommunikationsbranchen. De tre formænd fortæller om stigende frygt for fyringsrunder blandt medlemmerne. - Der er helt klart tale om et skift i typen af henvendelser. Hvor rådgivningen for et år siden primært handlede om ansættelseskontrakter og lønvejledning, handler den nu i højere grad om at fastholde positionen, og hvad man gør, hvis man bliver afskediget, fortæller formand Birgitte Jensen, Forbundet Kommunikation og

Arbejdsmarkedet og ledigheden I Dansk Journalistforbund er antallet af medlemmer ansat i kommunikationsbranchen steget til 1500 de sidste 10 år svarende til ca. 11 procent af det samlede medlemstal, næsten en tredobling. Det skyldes blandt andet udfordringerne i avisbranchen. - I 2008 oplevede vi en del fyringsrunder, herunder lukningen af Nyhedsavisen. En meget stor del af de fyrede kolleger er blevet opslugt på det samlede medie- og kommunikationsarbejdsmarked, fortæller formand Mogens Blicher Bjerregård. Ledighedsprocenten faldt med ca. 10 procent de seneste 6-7 år. Den forventes nu at stige igen, men Mogens Blicher Bjerregård har ingen klar fornemmelse af hvor meget, da de endnu ikke har set det store skred mod større arbejdsløshed. I Kommunikation og Sprog er ledigheden for kommunikatører uændret. - Det sidste års tid har ledighedsprocenten ligget på ca. 3 procent, og den har ikke ændret sig i de måneder,

Ingrid Stage: Vi ser i Dansk Magisterforening endnu ingen særlig grund til at være nervøse. Vi mener helt klart, at vores højtuddannede medlemmer har gode kort i krisetider.

Mogens Blicher Bjerregård: Ledighedsprocenten er faldet ca. 10 procent de seneste 6-7 år. Den forventes nu at stige igen.

Birgitte Jensen: Dimittenderne skal nok forberede sig på, at det varer lidt længere at få det første job, blandet andet da mobiliteten falder.

Kommunikatøren l April 2009

sbasunerne gjalder Medlemsudvikling og ledighedstal 2006 - 2009 hvor finanskrisen har buldret, fortæller Birgitte Jensen.

Dansk Magisterforening

Højtuddannede uden for risikozonen Kommunikatører vil blive ramt af ledighed i samme grad som andre akademikere, men fagforeningerne maner til besindighed. - Selvfølgelig vil virksomheder i krise evaluere deres kommunikationsafdelinger, men der er samtidig brug for kommunikation i krisetider, hvorfor det vil være problematisk for virksomhederne at spare netop denne del væk, vurderer Mogens Blicher Bjerregård. De højtuddannede står ikke i første række i eventuelle fyringsrunder, da vejen ud af krisen handler om viden og kreativitet. - Vi ser i Dansk Magisterforening ingen grund til at være nervøse. Vi mener klart, at vores højtuddannede medlemmer har gode kort i krisetider. Deres brede uddannelse og deres omstillingsparathed giver dem forspring, når der skal skabes alternativer til nuværende arbejdsgange for at spare, mener formand Ingrid Stage, Dansk Magisterforening. Den holdning bakkes op af Kommunikation og Sprog. - Kommunikatørerne skal finde kreativiteten frem og være gode til at sælge deres faglighed til ledelsen. Vi råder vores medlemmer til at gå i dialog med ledelsen med henblik på at få nye visioner og strategier ud over rampen – og vise at de kan skabe værdi på bundlinjen. Der er brug for at vende krisestemningen, mener formand Birgitte Jensen, Kommunikation og Sprog.

Kommunikatøren l April 2009

Antal medlemmer

Antal ledige

2006

35.806

3.566

Ledighed i procent

2007

35.987

3.435

9,6

2008

36.393

2.825

7,8

2009 (marts)

36.379

2.165

Dansk Magisterforening anslår, at 4000-6000 af deres medlemmer er beskæftiget i kommunikationsbranchen Forbundet Kommunikation og Sprog

Antal medlemmer

Antal ledige

Ledighed i procent

2006

8.110

421

5,2

2007

8.070

310

3,8

2008 (december)

8.018

263

3,3

Dansk Journalistforbund

Antal

Heraf

Antal

Ledighed

medlemmer

Kommunikationsgruppen

ledige

i procent

2006

12.765

1.030

977

7,3 (marts)

2007

13.164

1.120

762

5,9 (marts)

2008

13.626

1.210

606

5,2 (marts)

2009

14.222 (marts)

1.500 (marts)

622

5,2 (januar)

Dansk Journalistforbund medregner de aktiverede i antal ledige og i ledighedsprocenterne. Hvis procenterne fratrækkes ca. 1 point, så er de sammenlignelige med tal fra andre faglige organisationer. Dansk Journalistforbund anslår at lidt flere end 2.000 af deres medlemmer i alt er beskæftiget i kommunikationsbranchen

Nyuddannede og bureauer mest udsatte Fagforeningerne er enige i, at de nyuddannede historisk set er udsatte i krisetider. - Dimittenderne skal nok forberede sig på, at det varer lidt længere at få det første job, blandet andet da mobiliteten falder. Som ny på arbejdsmarkedet skal man være mere fleksibel og sige ja til jobbet, selvom det ikke er drømmejobbet. Det skal nok komme senere, når man har fået erfaring, lyder formand Birgitte Jensens opfordring til de studerende. Derudover vil bureauerne og free-

lancere være mere udsatte i den kommende tid, da virksomhederne vil holde opgaverne in-house. - Virksomhederne skærer ned på brugen af freelancere, bureauer og nyansættelser. Vi ser nu, at antallet af medlemmer, som er selvstændige eller arbejder freelance, er svagt faldende, fortæller formand Ingrid Stage, Dansk Magisterforening. I den nuværende situation opfordrer formændene generelt deres medlemmer i kommunikationsbranchen til kontinuerligt at gøre deres kompetenceprofil bredere og derved forøge markedsværdien og mulighederne.

TEMA l Kommunikatøren og krisen

Nye kandidater skal forberede sig på

skarpere konkurrence - I 2009 kommer tusind nye kommunikationskandidater på arbejdsmarkedet

Af Anna Brill Jørgensen Jeg var meget i tvivl om, hvilken en overbygning jeg skulle vælge, da jeg havde færdiggjort min bachelor sidste sommer, om jeg trængte til at holde en pause fra studiet. Jeg valgte dog at begynde på min overbygning inden for marketing og kommunikation. Mine overvejelser var på ingen måde præget af den økonomiske krise. Jeg var ikke bekymret for, at udbuddet af kommunikationsjob ville blive indskrænket. Siden er jeg blevet gjort vel opmærksom på, at mange virksom heder skærer ned på os kommunika tionsfolk, fordi vi anses som pynt. Hvordan påvirker det så studerende? Skal vi være nervøse for fremtiden? Og hvad kan vi gøre for at ruste os til kampen om jobbene? Dyrk det unikke Karl-Heinz Pogner, studieleder på Ha(kom.) (erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation) og cand. merc.(kom.) (erhvervsøkonomi og kommunikationsledelse) på CBS råder studerende til at netværke, få studie-job, tage i praktik og i det hele taget prøve kræfter med det praktiske kommunikationsarbejde allerede i studietiden. - Når de studerende er færdige, er det for sent, siger han.

Studielederen har flere tips til nybagte kandidater: - Søg kreativt. Få bredde på profilen ved at søge andre stillinger end de typiske job i konsulentbranchen eller i kommunikationsafdelingerne. Find det særpræg, der adskiller dig fra alle de andre og brug det som afsæt for at søge job, råder Karl-Heinz Pogner. Uddannelse forbereder til jobbet På Roskilde Universitet, mener studieleder på Kommunikation, Karsten Pedersen, at den gode uddannelse, er den bedste forberedelse til arbejdslivet. - Det er en stor fordel for de studerende at have læst på et universitet med fokus på projektarbejde i grupper, for det er en fremragende jobforberedelse, siger han. Karrieren begynder i studietiden Karrierekonsulent fra CA a-kasse, der rådgiver på Århus School of Business, Martin Rasmussen, mener, at netværk er nøglen til det første job. - Desuden er det min erfaring, at succesraten er markant bedre på proaktiv jobsøgning end den reaktive søgning på opslåede stillinger, hvor der ofte er flere hundrede ansøgere.

Martin Rasmussen mener også, at det fremover vil kræve en mere målrettet og aktiv indsats at få job inden for kommunikationsbranchen. Kommunikationsstuderende må starte indsatsen for at få et job allerede i studietiden. Styrk det tværfaglige Karl-Heinz Pogner mener, at studerende skal tænke tværfagligt: - Kombiner en mere ’klassisk’ kommunikationsuddannelse med fx organisation, ledelse, strategi eller psykologi, kunst, medier eller noget andet. Det vil gøre dig til en eftertragtet ”på tværs’er” på jobmarkedet, siger han. Den dygtige kommunikatør skal have en alsidig bagage, der gør hende i stand til at arbejde, hvor der aldrig er ét rigtigt svar eller én model, der fuldstændigt beskriver verden. Som kommunikationsstuderende skal vi være klar over, at konkurrencen om arbejdspladserne bliver benhård. Det gælder om at suge til os af alle de erfaringer, der kan forberede os på arbejdslivet. Ingen panik Der er dog endnu ikke tegn på, at de studerende lader sig mærke med

Kommunikatøren l April 2009

Foto: Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

Studerende holder humøret højt. De er trygge ved, at de nok skal få job.

krisen ved fx at udsætte speciale skrivningen. - Jeg vil tro, at vores studerende er grundlæggende trygge ved, at de nok skal få job. Også selvom tiderne gør, at de skal vente lidt længere end i opgangstiderne, siger Karsten Pedersen. Karl-Heinz Pogner har samme opfattelse. - De studerende, der udskyder deres specialeskrivning, gør det typisk for at holde barsel eller fordi, de allerede har et job, hvor de arbejder tæt på fuld tid. Udskydelserne skyldes ikke frygt for arbejdsløshed, siger han. I Århus er det også studiejob og praktikophold, der forlænger uddannelsestiden. - Forlængelsen er dog ofte godt givet ud, da fx praktik giver konkret erfaring og værdifuld afklaring i forhold til arbejdsopgaver og personlige kvalifikationer, mener Martin Rasmussen. Karl-Heinz Pogner mener dog, at uddannelsesinstitutionerne bør være opmærksomme på ”overproduktion”. - Hvis krisen rammer branchen hårdere, end det tegner til nu, nytter det ikke noget, at et ufornuftigt højt antal dimitterer fra kommunikations uddannelserne, især hvis de produ

Kommunikatøren l April 2009

cerer en masse – og ikke inden for en veldefineret ’niche’ .

hvor det bærer hen, siger Karsten Pedersen.

Hvad har vi i vente? I år dimitterer over 1000 personer fra landets kommunikationsuddannelser. Der er ikke tegn på, at tallet falder fra sidste år. Hvis antallet af stillinger falder, mens antallet af dimittender, der skal ud i kommunikationsbranchen og arbejde, er stabilt, får vi selvsagt et problem. På Roskilde Universitet holder man øje med statistikkerne. - Indtil videre har længere studietid på grund af finanskrisen ikke været et tema, men vi kan se i statistikkerne, at akademikerarbejdsløsheden stiger, og den slags går normalt ud over de nyuddannede, så vi ved,

Vi skal tænke nyt i disse tider Vi er mange som i disse tider må overveje, hvordan vi positionerer os til arbejdsmarkedet. Mange tager den lige vej fra bacheloren til kandidaten. Finanskrisen kan være en anledning til, at vi tænker større. Selv har jeg planlagt at tage ud i et semester på et universitet i udlandet, for at krydre det sidste års tid af min uddannelse, og supplere min erhvervserfaring fra mit studiejob. Det skal selvfølgelig være for sjov, at man tager udfordringer som dette eller praktik eller networking. Men mon ikke vi også lærer at bruge det professionelt. Måske fordi vi skal i disse tider.

Oversigt over dimittender på kommunikationsuddannelser 2007 2008 KU Aalborg Universitet SDU RUC 280 CBS 376 ASB 297 AU 89 I ALT 1042

13 91 63 244 304 252 107 1074

2009 (forventet) 15 141 63 244 304 252 107 1126

Se hele skemaet på www.kommunikationsforening.dk

TEMA l Kommunikatøren og krisen

Det er en kunst at kommunikere komplicerede økonomiske udfordringer. Ikke mindst når det handler om, at der stadig er mangel på arbejdskraft i Danmark samtidig med, at vi i den nuværende konjunktursituation oplever, at ledigheden stiger. Kommunikatøren har talt med økonomiprofessor på CBS, Jan Rose Skaksen.

Der ER stadig mangel på arbejdskraft Af Jon Kiellberg

Den nuværende finanssituation har medført, at vi for første gang i 5 år har oplevet en stigende ledighed. Medierne har ikke været sent ude med at beskrive de nyeste ledighedstal som et dystert varsel mod de kommende års lavkonjunktur, hvor arbejdsløsheden vil tage til i stormstyrke. I pressen er der et hav af hverdagshistorier med virksomheder, som skærer ned eller historier om bestemte personer, der har mistet deres job. Det gælder også i kommunikationsbranchen. Mere arbejdskraft Alligevel er der på den lange bane behov for mere arbejdskraft, for at vi har råd til at oprette velfærden i fremtiden. Men hvordan forklarer man, at udbuddet af arbejdskraft skal øges samtidig med, at ledig heden stiger? ”Det er en langt lettere opgave at

forklare, at man skal øge udbuddet af arbejdskraft, når der er gunstige konjunkturer. Den daværende konjunktursituation, inden vi kom ind i den nuværende, talte vi om mangel på arbejdskraft på den korte bane i forhold til læger, lærere og sygeplejersker. Hvis man vil gøre noget ved mangel på arbejdskraft i fremtiden, så er det helt nødvendigt, at man har fokus på det. Det er sådan, at beskæftigelsen også reagerer på et højere arbejdsudbud i en lavkonjunktur. Det tager bare længere tid. Sagt med andre ord bliver der skabt masser af job i denne situation, og virksom hedernes jobskabelse reagerer på, hvor let det er at skabe arbejdskraft inden for forskellige områder”, forklarer Jan Rose Skaksen. Langt sejt træk Derfor er den langsigtede udfordring med at øge arbejdsudbuddet, ifølge Jan Rose Skaksen, ikke noget, man

Kommunikatøren l April 2009

Medierne har fokuseret næsten udelukkende på de negative historier under finanskrisen.

kan ændre fra dag til dag, men et langt og sejt træk. Et eksempel er efterlønnen, hvor det har været en langt og svær proces bare det at ændre lidt på efterlønsordningen. Hvilket tiltag skal man gøre på den lange bane for at skabe mere arbejdskraft for at finansiere velfærdstaten? ”Man må kigge derhen, hvor der er muligheder. Man kan bl.a. se på, hvor Danmark ligger lavt i udnyttelse af arbejdsudbuddet i forhold til andre europæiske lande. Og her ligger Danmark i top på næsten alle områder i forhold til Europa på nær, når det drejer sig om de ældre årgange på arbejdsmarkedet. Så der er nogle muligheder for folk i efterlønsalderen, der er muligheder med folk i mellem 30-55 år, at få dem til at arbejde mere. Og så er der en mulighed ved udenlandsk arbejds-

Kommunikatøren l April 2009

kraft. Men der, hvor den største gevinst er at hente, er blandt de potentielle efterlønsmodtagere. Hvis man får dem i arbejde, så sparer man både efterlønnen og øger skatteindtægterne. Så man kan sige, at det tæller dobbelt”, forklarer Jan Rose Skaksen. Medieskabt mistillid I denne tid med finanskrise er det oplagt at spørge dig om, du mener, at medierne har været med til at tale ledigheden op? ”Jeg mener, at medierne har været med til at skabe en større kollektiv mistillid til fremtiden. Et konkret eks empel er en avisleder, som jeg faldt over for nyligt. Der stod: ”… At første skridt til at løse krisen er, at vi alle bliver enige om, hvor alvorlig den er”. Det, mener jeg, er helt forkert, fordi det skaber denne kollektive stemning, at vi alle er i krise. Og det er vi ikke langt fra. For langt størstedelen af os

bliver ikke påvirket af finanskrisen. Det er klart, at man ikke skal undervurdere krisens omfang og betydning, Og for de mennesker, der er ramt af finanskrisen, om det er ledighed eller faldende værdi af aktier, så er det selvfølgelig meget alvorligt. Men for de fleste mennesker har finanskrisen ingen direkte omkostninger. Så medierne har noget af ansvaret for, at der er opstået denne her kollektive mentale depression. Medierne har fokuseret næsten udelukkende på de negative historier under finanskrisen. Det er klart, at det interessante fra pressens side har været at beskrive alle de mange fyringer. Det mindre interessante historier har været, at der faktisk skabes en masse job selv i en lavkonjunktur, som den vi oplever i øjeblikket”, forklarer Jan Rose Skaksen.

TEMA l Kommunikatøren og krisen

Når der er lavvande i kassen , skal vi blive endnu skarpere på, hvad vi kan tilbyde – både som forening og hver især, siger DKFs formand Ole Schmidt Pedersen om de aktuelle jobmuligheder

Krise eller ej – vi tilbyder netværk og kompetencer Af Pernille Hermann

Hvor stor er krisen i kommunikationsfaget her og nu? - Fire af ti kommunikationschefer siger i vores mini-undersøgelse, at de har mærket finanskrisen på egen krop. Som udgangspunkt har ledigheden været meget lav, så vi kan godt tåle en vis nedgang i aktiviteten. Men en periode med lav aktivitet vil især gå ud over bureauerne tæt fulgt af de nyuddannede, de privatansatte og freelancerne. Reelt ved vi jo heller ikke, hvor længe det bliver ved, og om vi skal længere ned. Hvad kan vi gøre for at vende krisestemningen? - I ’skåltalerne’ plejer vi jo at sige, at i krisetider skal man satse på kommunikation. Men bløde aktiviteter som kommunikation, HR og marketing bliver skåret væk, når virksomhederne prøver at redde livet. Det er et faktum, som er svært at overse. Svaret må være, at vi skal være mere end almindeligt fokuserede på

at levere synlige resultater af betydning for virksomhedernes økonomi og overlevelse. Tiden er inde til, at vi for alvor spiller kompetencekortet.

mentorordninger og praktikplads-børs. Det hjælper alt sammen med at styrke kompetencerne og komme tæt på opgaverne og jobbene.

Det er jo svært at hjælpe, hvis vi ikke har jobbet eller opgaven? - Ja, det gælder i høj grad om at være aktiv i jobbet, mens man har muligheden. Vi skal i tide være med til at analysere nye muligheder og markeder, kommunikere visionerne og hjælpe virksomhederne med at arbejde med relationer og nye grønne eller effektive måder at løse opgaverne på. Vi skal hverken tale krisen op eller ned, men der er i den grad brug for folk med erfaring inden for forandrings- og krisekommunikation. Og der vil være krav om, at vi fokuserer på bundlinjen.

Planlægger bestyrelsen målrettede aktiviteter for de unge og de ledige?

Har du så også nogle råd til de nyuddannede uden den erfaring? Tiden er måske lige nu til alvorligt at vurdere valget af uddannelse og karriere. Det bliver svært at komme ind i kommunikationsbranchen lige her og nu for de fleste. Men DKF og UngKom tilbyder jo ERFA Netværk, kurser, konferencer og gå-hjem-møder – foruden

UngKom

-Vi skal nok få job Netværk beskytter mod arbejdsløshed, lyder det fra formandsposten Kommunikatøren l April 2009

Der er skærpede krav til forretningforståelse på alle niveauer, siger DKFs formand Ole Schmidt Pedersen.

- Vi har ikke konkrete udspil på vej. Vores mission er at være et attraktivt mødested for alle, der beskæftiger sig professionelt med kommunikation – og at udbrede interesse og viden om virkemidlerne. Men jeg mener, at vi kunne blive mere målrettede i vores indsats for fagets udøvere, hvis vi fik bedre data om vores faktiske situation i arbejdsmarkedet. Hvor ligger mulighederne for den arbejdsløse freelancer? Netværk! Der er masser af opgaver, men der er rift om dem, og budgetterne falder. Som alle andre skal freelancerne finde kernen i deres egne kompetencer og søge derhen, hvor de kan komme til at bruge dem. I dele af det offentlige og i den grønne sektor er der faktisk vækst.

man skal udnytte den til at gennemføre ændringer. Og det gør man meget vanskeligt uden kommunikation. Til gengæld ville jeg nok også sige til kommunikatørerne, at vi skal være lidt mere omstillingsparate. I en tid med fokus på need-to-know kan vi ikke leve af at lave nice-to-know. Der er skærpede krav til forretningsforståelsen på alle niveauer. Det skal vi også kunne.

Læs også artiklen: Kommunikér dig ud af krisen Kriseparlør og 8 bud på at komme styrket ud af en lavkonjunktur www.kommunikationsforening.dk Før helvede bryder løs – Issue Management og krisekommunikation

Hvad ville du gøre for Danmark, hvis du var statsminister? - Det er jeg ikke! Men generelt skal man ikke lade en krise gå til spilde,

Bekymrer de ældre sig for meget på de unges vegne? Den nyvalgte og den tidligere formand for Unge Kommunikatører svarer som med én mund på spørgsmålet om, hvordan de nyuddannede unge skal klare sig i finanskrisens skygge. - Netværket i UngKom er da vores bedste forsikring imod arbejdsløshed. Vi kender faktisk ikke nogen, som venter længe på at finde et job eller en opgave. Vi er nemlig rigtig gode til at spotte ledige job og formidle dem til hinanden, når vi er ude i virksomhederne, forklarer Mai Christiansen (ex-formand) og Annemette Nielsen (den nye formand). Frit valg - I vores generation har vi måske lidt svært ved at bekymre os, fordi vi er vant til at kunne vælge meget frit –

Kommunikatøren l April 2009

i praksis – DKF kursus Er det dig, der skal have jobbet? – DKF kursus www. kommunikationsforening.dk

for eksempel fik vi jo mange nye muligheder for at målrette vores valg af uddannelse, siger Mai, der læser kommunikation og kulturgeografi og er redaktør af RUC-nyt. Hun mener derfor, at samfundskrisen skal bruges til at styrke foreningsarbejdet og synliggøre værdien af at netværke. Det spor vil Annemette også følge. Vi anbefaler - Som nyuddannet har man særligt brug for at blive anbefalet af andre, og det er vi rigtig gode til i UngKom. Jeg havde heller ikke sagt ja til formandsposten, hvis ikke jeg vidste, at her løfter vi opgaverne i flok, siger hun. Annemette Nielsen læser kommunikation og erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen og er lige nu engageret i Verdensnaturfondens kli-

Mai Christiansen og Annemette Nielsen.

makampagne ”Burning Panda” – herunder ”Sluk lyset Danmark” den 28. marts”. Men lyseslukkere er der vist ikke mange af i UngKom! Se også www.ungkom.dk

Nødlidende medier er en trussel mod dansk kultur ”Medier i modvind”: Kampen om kunder og annoncekroner er en global kulturkamp, hvor hele den danske identitet er under pres

Af Pernille Hermann

rektørerne Kenneth Plummer fra Danmarks Radio, Ebbe Dal fra Danske Dagblades Forening og Christian Kierkegaard, Danske Speicalmedier.

hvor de får mest for pengene! For et år siden brugte danskerne pr. måned 10,3 mio. timer på Google, i år er det 16,3 mio. timer – plus 19,6 mio. timer på Facebook. Sammenlagt brugte danskerne kun 5 procent af deres tid på nettet til at læse dagbladenes netaviser. Ekstrabladet.dk er den mest søgte danske side med 2,3 mio. timer, og dr.dk trækker 1,4 mio. timer pr. måned.

Advarsler og bekymringer prægede mini-konferencen ”Medier i modvind” forud for generalforsamlingen den 16. april i Industriens Hus. Mens danske papir- og internetmedier konkurrerer med hinanden, forsvinder annoncekronerne til udlandet, og danskerne zapper rundt på udenlandske medier og mødesteder. Vi må finde helt nye måder at samarbejde på herhjemme, lød det. I panelet sad Christian Peytz, og di-

19,6 mio. timer på Facebook Christian Peytz, formand for Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), fremlagde en analyse af annonceudviklingen, og det slog fra starten de mørke toner an. - Annoncekronerne på nettet steg i 2008 med 17 procent, priserne er kommet ned på en femtedel, og Facebook er endnu ikke begyndt at udnytte deres enorme markedspotentiale. Det bør ryste alle i branchen. Annoncørerne bevæger sig derhen,

Ordstyrer Anker Brink Lund.

Christian Peytz, formand for Foreningen af

Kenneth Plummer, Danmarks Radios

Danske Interaktive Medier (FDIM)

direktør.

Fotos: Peter Eilertsen

Sprog og kultur under pres Kenneth Plummer, Danmarks Radios direktør, fortsatte i samme spor. - Finanskrisen er ikke en megatrend, selv om alle er omfattet af den lige nu. Men det er globaliseringen,

Kommunikatøren l April 2009

og derfor er den en reel trussel imod det danske sprog og imod dansk kultur – herunder medierne. - Danske medier bliver kørt over, hvis vi ser på udviklingen som en kamp imellem public service og kommercielle medier. I stedet skal vi holde kvaliteten højt og være unikke danske på indholdet, og i DR har vi nu valgt, at så meget som muligt skal være dansk i en bred vifte af både brede og smalle tilbud. Fair konkurrence, tak Christian Kierkegaard bad om fair konkurrence som direktør i Danske Specialmedier, der organiserer 360 fag-, kunde- og organisationsblade samt journalistiske netmedier. - Mediestøtten blev grundlagt i 60’erne og er kun justeret lidt, vi har mistet portostøtte for 350 mio. kr., og nu siver annoncekronerne også. Derfor rammer det hårdt, når dagbla-

Ebbe Dal fra Danske Dagblades Forening.

Christian Kierkegaard, Danske Speicalmedier.

dene begynder at udgive egne magasiner og webportaler. Vores selvstændige journalistiske specialmedier er både brugerfinansierede og betaler moms. - Da portostøtten faldt væk, lukkede 800 blade, typisk repræsentanter for ”Forenings-Danmark”. De kommercielle forbrugermagasiner klarer sig lige, men også de er under pres.

hvor vi for første gang ikke fik nogen aviser. Derfor var der heller ikke ”sket noget” i tv-nyhederne i julen. - Men også dagbladene er trængte, og derfor går de nye veje for at tjene penge. Det hjælper bare ikke, når annoncekronerne også der forsvinder til gratisaviser og merkantile webportaler. De seneste undersøgelser viser i øvrigt, at 30 procent læser avis hver dag, andre 30 procent før det flere gange om ugen – og 70 procent af læserne bruger over 15 minutter på det. Kenneth Plummer kunne tilføje, at når der lige har været X-faktor, bliver TVA lige efter set af 60 procent flere end normalt. Mangfoldigheden længe leve!

Råd til mangfoldighed Ebbe Dal lagde vægten på de journalistiske ressourcer som direktør i Danske Dagblades Forening. - Markedskræfterne beskytter ikke hensynet til mangfoldigheden, og dagbladene er stadig vores fælles medie-motor. Tænk på juledagene i år,

Kommunikationschef Leon Østergaard, Danmarks Statistik:

Kommunikationschef

Det er altid inspirerende at høre Anker Brink Lund. Selv

Esben Ørberg, Dansk Journalist-

dumme spørgsmål bliver returnerede, så man får begavede

forbund:

svar. Og så er ’Medier i Modvind’ et godt emne, som er

Jeg kommer for at opleve Dan-

aktuelt og interessant.

marks største kommunikationsnetværk i levende live – og for at følge med i komunikati-

2 unge kommunikatører fra DKF NordJylland PR-konsulent Marianne Fuglsang Welling, Lange PR og tidligere formand for Unge Kommunikatører i Nordjylland: Det er helt klar turen værd. Jeg kommer gerne til møder og konferencer. Netværket har stor betydning - både personligt og fagligt. Jeg kender efterhånden mange mennesker, som jeg gerne vil dele erfaringer med, og der kommer hele tiden nye til. Sanne Dollerup: Det er meget motiverende at mærke, at man er en del af en stor faglig forening, siger den nye formand for Unge Kommunikatører i DKF NordJylland

Kommunikatøren l April 2009

onsdagsordenen.

Simon Leth-Sørensen, studentermedarbejder i Dansk Kommunikationsforening: Jeg er netop blevet valgt som suppleant til bestyrelsen for Unge Kommunikatører. Det er utroligt vigtigt med netværk – særligt i krisetider. Debatten om medierne er vigtig, men der er ikke så meget overraskende nyt.

Tre nye i DKFS bestyrelse Tre personligheder takkede af på DKFs generalforsamling den 16. marts: Bo Søby Kristensen, Anker Brink Lund og Jan Horskjær, som i sin tid var idemand og medstifter af Dansk Kommunikationsforening, og som for et par år siden blev valgt ind igen efter at have forhindret fusionen med Dansk Marketing Forum. De tre nye, der blev valgt ind, var Lars Thøger Christensen fra Syddansk Universitet, Karin Olsen fra Ballerup Kommune og Svend Bie fra Dansk Arbejdsgiverforening. Kontingentet er uændret. Det dækker de faste udgifter til at drive foreningen, mens aktiviteterne under ét betaler sig selv ind.

Og medlemmerne kan i dette urolige finansår glæde sig over, at formuen har været anbragt meget konservativt. Samarbejde frem for fusioner Den genvalgte formand, Ole Schmidt Pedersen, svarede meget klart på et spørgsmål fra salen om, hvornår vi så skal fusionere – og med hvem: - Ikke før medlemmerne ønsker det! Bestyrelsen er i konstant dialog med branchens naturlige samarbejdspartnere, men her og nu er fusionen stendød. Skal vi noget med nogen, bliver processen en helt anden end sidst.

Bestyrelsen på podiet. Her fra venstre Per Rystrøm, Operate; Lotte Leth-Sørensen, International Transport Danmark; Tina Donnerborg, Dansk Røde Kors; Jan Hors kjær, Ertebølle Kommunikation; Lars L. Nielsen, Finansrådet; Ole Schmidt Pedersen, Firstline Communication og Poul Scheur, Dansk Industri (dirigent).

Vi er nu cirka 2700 medlemmer. Det er bestyrelsen ikke tilfreds med, så vi fortsætter hvervekampagnen. Det gode er, at en del af de nye kommer fra provinsen, og at gennemsnitsalderen er dalende. - I 2009 vil vi analysere medlemmernes behov, så vi kan give de helt rigtige tilbud, lovede formanden.

Ungkoms Bestyrelse 2009

Fotos: Peter Eilertsen

Unge kommunikatører fra CBS, RUC, KU og KUA og fra regionale afdelinger i Odense, Århus og Ålborg holdt generalforsamling samtidig med Dansk Kommunikationsforening.

Ny bestyrelse for UngKom UngKom har fået ny bestyrelse. Forrest: Karina Kaae Hermansen, Annemette Nielsen (formand), David Lohmann. Bagest: Rikke Nørgaard, Malene Frisendahl Mortensen, Louise Aalbæk, Jakob Danving, Anna Brill Jørgensen, Sarah Marie Andreasen, Lisbeth Schlottmann Larsen. 18

Annemette Nielsen ny formand for UngKom I 2009 skal den nye bestyrelse formulere en klar vision for Unge Kommunikatører. Vi skal forstærke samarbejdet med regionerne og fortsætte indsatsen for at hverve medlemmer. Vi skal sætte ekstra ind på de nye uddannelser og på KU. Vi skal udvikle vores website og udnytte de sociale medier, som eksempelvis Facebook, til at promovere nye relevante tilbud. Det mener Unge Kommunikatørers nye formand Annemette Nielsen fra CBS.

Kommunikatøren l April 2009

pressemeddelelseR SYNSPUNKT

Kommunikation er mere end pressemeddelelser Af studieleder Kommunikation, Karsten Pedersen, RUC, censor og kommunikationsrådgiver Signe Bonnén, Artefakt kommunikation

I artikel af freelancejournalist Ulla Danielsen bliver det fremhævet, som et meget stort problem, at cand. comm.’er ikke er lige så gode, som journalister til at skrive pressemeddelelser og få artikler i medierne. Det er muligt, det forholder sig sådan. Ikke alle cand.comm.’ere er hundrede-meter-mester i at skrive pressemeddelelser. Cand.comm.’ere har nemlig forskellige fagligheder. Men inden vi går i gang med den argumentation, vil vi lige skitsere hvad en cand.comm., er for en person. Eller rettere, hvilke tre personer en uddannet cand.comm.’er kan være. Der er tre uddannelser, der giver én ret til titlen cand.comm. 1) Kommunikation, 2) Journalistik og 3) Performance-design. Hverken de kommunikationsuddannede eller dem, der har fulgt uddannelsen i Performance-design, er uddannede til at skrive pressemeddelelser. Nogle kan have fulgt kurser, der sætter dem i stand til det, men denne type skriftlig kommunikation er ikke et krav, som

Kommunikatøren l April 2009

vi stiller til de studerende. Og med god grund. Der er nemlig meget andet, som vi gerne vil have, at de studerende lærer. Kommunikation er mere end pressemeddelelser og artikler i dagbladene eller print og on-linemedier. Comm.’ernes styrke er viden om planlagt kommunikation, som rammer målgruppen, der hvor den er. Nogle gange er nyhedsmedierne en god kanal, andre gange nyhedsbreve, plakater, events eller en folder. Der findes talrige eksempler på god effektfuld kommunikation, som slet ikke har inkluderet dagbladsmedierne. Det, at cand.comm.’er søger råd hos eksperter, som fx journalisterne, hvis de gerne vil have noget i medierne, ser vi kun som et eksempel på deres faglige dygtighed. Uddannelsen lægger en linje Journalister bruger mellem 12 og 18 måneder af deres studietid i praktik

på redaktionerne, og det bør vel give dem en solid viden og erfaring, som de kan bruge senere. En uddannet cand.comm.’er kan tone sin uddannelse i forskellige retninger. Nogle bliver eksperter i organisationsudvikling og kombinerer kommunikation med fx psykologi, nogle bliver eksperter i webudvikling og har fx datalogi som andet fag, mens andre kombinerer med et sprogfag, forvaltning eller naturfag. Folk med forskellige uddannelser har forskellige forcer. En kommunikationsuddannet cand.comm.’er kan sagtens have brug for at snakke med en journalist om, hvordan en pressemeddelelse skal se ud. Mange journalister kan sikkert også have gavn af at snakke strategisk og planlagt kommunikation med en cand.comm.’er.

Brænd igennem på skærmen – medie- og budskabstræning – DKF kursus www.kommunikationsforening.dk

Tidens smag for Tidens smag for retro trækker på tidligere tiders stilarter. Der bliver inddraget stiltræk fra 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, og det hele blandes sammen på nye og innovative måder. Denne eklektiske omgang med stilarter udmønter sig i en ny postmoderne avantgarde smag

Af lektor Lisbeth Thorlacius, Institut for Kommunikation Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet

De postmodernistiske værdistrømninger, som har gjort sig gældende siden 1970’erne, afspejler sig i ungdomskulturens mange iscenesættelser. Det kommer blandt andet til udtryk i tidens smag for retro, hvor man blander stilelementer sammen for at opnå nye æstetiske og personlige udtryk. Denne retro-smag kan på mange måder sammenlignes med avantgardismen - en kunstretning som florerede blandt mindre subkulturer i begyndelsen af det 20-århundrede. Avantgardismen var ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu en smagsretning, der blev dyrket blandt grupper af intellektuelle og kunstnere, som man ikke direkte kunne placere i nogle af de etablerede smagskategorier, som Bourdieu definerer som hhv. den legitime smag, middelsmagen og den folkelige smag. Den legitime smag er defineret af den intellektuelle og kulturelle elite. Den legitime smag til slutter sig både overleverede dannelsesidealer fra antikkens tid og kunstidealer fra modernismens tid. Den er kendt i alle samfundslag som den gode smag, men det betyder langt fra, at man deler denne smag i alle samfundslag.

ne segmenteres ud fra Bourdieus tre smagsretninger. Den smag for stilmiks, som florerer blandt ungdommen, går på tværs af den folkelige smag, middelsmagen og den legitime smag og kan betragtes som et alternativ til den legitime smag. Den postmoderne avantgardesmag er inspireret af avantgardesmagen i det forrige århundrede, hvor grupper af intellektuelle og æstetikere dyrkede kitsch og stilarter fra forskellige tidsperioder for at opnå nye og innovative æstetiske udtryk. De banede således vejen for nye opfattelser af, hvad der var god smag. Smagen for stilmiks har altså eksisteret i lang tid inden for de kunstneriske og intellektuelle subkulturer. Det interessante er imidlertid, at denne smag i dag har slået igennem som et modefænomen og florerer i store

Lisbeth Thorlacius forsker i visuel kommunikation og smag og har udgivet en række akademiske artikler om emnet fx ”Tidens smag”. Dansk Tidsskrift for Kommunikation 2/juni 2006. Roskilde

Popkunsten og rocken Popkunsten og rockmusikken har været blandt de toneangivende trendsættere. I 1962 brød blandt andet popkunstnerne Andy Warhol, Claes Oldenburg, Roy Lichtenstein og Tom Wesselmann med de finkulturelle smagsbegreber ved at inddrage almindelige ting fra hverdagen som fotografier, reklamer, ugeblade, tegneserier, pin-ups, osv. i deres kunst værker. Jo uslere, jo bedre. Pop- publikummet var trætte af at blive opdraget og trætte af den finkulturelle kunst. Popkunstnerne gav publikum et alternativ med en selvbevidst manipulering med vulgære temaer eller kitschede fremstillingsmåder fra den folkelige smag. Også rockmusikken har været med til at undergrave de klassiske skønheds- og dannelsesidealer. Rocken har på den måde været med til at bane vej for den enorme æstetiske rummelighed, som det postmoderne menneske og især ungdommen er i besiddelse af i dag.

Universitetscenter. ”Klassisk retro eller indie?”. I: Illeris,

Postmoderne avantgardesmag Det postmoderne individs livsstil og smag kan imidlertid ikke længere ale-

dele af vores samfund - især blandt de unge - og med den finesse, at den har retro som omdrejningspunkt.

Helene og Hans Dam Christensen (red.). Visuel kultur - en antologi. Udgivelse i 2009

Indie og new rave præger moden I dag er det blandt andet indie- og new ravebands, som sætter præg på moden. De to musikgenrer har været

Kommunikatøren l April 2009

Retro toneangivende i forhold til at etablere en kultur omkring sig, hvor dyrkelsen af stilmiks inden for tøjmode er en del af kulturen. Indie er en forkortelse af independent og refererer til musik og kunst, der bliver skabt uafhængigt af hjælp fra større plade- og filmselskaber. Indie har også udviklet sig til en stilart inden for tøjmoden. Her gælder det om at konstruere sin egen individuelle stil, blande tøj fra forskellige stilarter, kombinere nyt med genbrug og sætte personligt præg på tøjet. New rave er en musikgenre, som fusionerer elementer fra blandt andet; electronic, new wave, disko, rock, indie, techno, hip-house eller electro breakbeat. New rave blev populær i 2006 - 2007 og er en sammenskrivning af genrerne ”rave” og ”new wave”. New rave bands går på scenen med glowsticks, neon og andre psykedeliske effekter, der trækker på retro. I kølvandet på denne musikgenre er der opstået en kult og kultur, hvor publikum klæder sig i ekstremt stærke og fluorescerende farver.

Rolf Hein var helt bevidst om, hvordan han skulle blande forskellige stilarter, da jeg interviewede ham i 2007. Han valgte at iklæde sig en genbrugt ternet habitjakke: ”Den er fed, fordi den er lille og for kort - sådan lidt Olsen Banden-agtig”. Han gik meget i skinnyjeans, som er ultra tætsiddende jeans til

Retromoden og den sublime æstetik Danske unge har fået smag for retro, indie og new-rave og de blander bevidst tøjstile fra flere forskellige tidsperioder for at opnå et nyt personligt udtryk. Det nye æstetiske udtryk kan sammenlignes med Lyotards betragtninger om avantgardekunsten og det sublime. Ifølge Lyotard søger avantgardekunsten efter at finde en balance mellem det overraskende og det velkendte. Den sublime æstetik opstår i mødet mellem kontrasterende stilarter, der er sat sammen i et nyt æstetisk udtryk. Den sublime æstetik og oplevelse opstår i mellemrummet mellem det, vi kender, og det, vi ikke kender.

Kommunikatøren l April 2009

meget tynde ben. De blev populære i indie-rockmiljøet i starten af 00’erne og blev introduceret af narkomisbrugende rock’n rollere som Pete Dohety og Kaiser Chiefs. Det hvide tørklæde er en fortolkning af det oprindelige Palæstinensertørklæde, og ruskindsskoene er ligeledes et redesign af den flippede ørkenstøvle fra 70’erne. Rolf understregede, at hatten var vigtig, fordi den udgjorde hans personlige præg: ”Det er vigtigt at have noget på, som andre ikke har, og at få det til at se ud på min måde.”

Der er en klar sammenhæng mellem de postmoderne værdistrømninger, dyrkelsen af retro og den måde retro-moden manifesterer sig som æstetisk udtryk. Smagen for overlagt eklekticisme kan spores allerede i begyndelsen af det forrige århundrede, men er i dag en fast forankret smag. De postmoderne unge eksperimenterer med stilmiks på en uforpligtende

måde, i bestræbelserne på at afprøve personligt udtryk og konstruere egne identiteter.

Brug det billede, der virker! DKF kursus www.kommunikationsforening.dk

Fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling Der er brug for at professionalisere kommunikationen, hvis det skal lykkes at få danskerne til at bakke op om udviklingsbistanden. Det blev klart på konferencen om fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling, som udviklingsministeren holdt den 5. februar i år

Af Signe Bonnén, kommunikationsrådgiver, artefaktkommunikation.dk

Danskerne mener, at det er vigtigt at hjælpe andre. På den anden side mener befolkningen ikke, at udviklingsbistand i fattige lande skal prioriteres højt. Ud af 8 forskellige politikområder kommer udviklingsbistand på en suveræn sidsteplads, viser en opinionsundersøgelse fra november 2008 fra Capacent Epinion. Undersøgelsen viser også, at danskerne tror, at der er risiko for, at pengene i større eller mindre grad går til spilde. Kun 37 procent mener, at udviklingsbistanden hjælper, mens 43 procent mener, at den ikke virker eller kun virker i mindre grad. Der er klar sammenhæng mellem viden om udviklingsbistand og holdningen til den, viser undersøgelsen. Der er mest opbakning til, at det offentlige bruger penge på ulandsbistand hos den del af befolkningen, der ved, hvor mange penge der bliver brugt.

Evaluering Opinionsundersøgelsen blev præsenteret på konferencen om fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling sammen med en evalueringsrapport om Udenrigsministeriets oplysningsarbejde om udviklingsbistand og fattigdom. Evalueringen kommer med fem klare anbefalinger til at højne kvaliteten og effekten af oplysningsarbejdet. 1. Større fokus på rolle- og arbejdsdeling samt erfaringsopsamling. Rapporten peger bl.a. på, at der er brug for mere viden om målgrupper og mere opsamling af erfaringer på tværs af afsendere. 2. Bredere og mere involverende debat om udviklingsbistand. Her er der forslag om en styrket oplysningsindsats, samarbejde med flere partner og etablering af en rejsefond. 3. Professionalisme, mangfoldighed og eksponering. Her anbefaler rapporten at give kommunikationsrådgivning af de ikke-professionelle og versionere udenlandske materialer.

4. Styrke det globale aspekt i undervisningen. Anbefalingen handler om at få sat klare mål for folkeskolen m.fl. om undervisning om ulandene. 5. Koordinering, samtænkning, udvikling og nytænkning, som blandt andet har forslag til modeller for nytænkning og koordinering. Ministeren vil bredere ud Udviklingsminister Ulla Tørnæs understreger, at der er behov for at tænke nyt i forhold til den fremtidige kommunikation: - Svaret på vores fælles udfordring er ikke bare mere af det samme. Det vil i mine øjne ikke have nogen nævneværdig effekt blot at øge de offentlige midler til oplysning. Der er brug for nytænkning. Jeg vil gerne sikre en kommunikationsindsats, der når bredere ud i den danske befolkning. En u-landsoplysning, der skaber bred interesse for og debat om udviklingssamarbejdet, siger ministeren. Udviklingsministeren vil nu nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med at samle og priori-

Kommunikatøren l April 2009

40 mio. kr. om året til kommunikation I 2006 og 2007 afsatte Danida ca. 40 mio. kr. til oplysningsarbejde. I 2006 beskar udviklingsminister Ulla Tørnæs bevillingerne til oplysningsarbejdet med ca. 20 mio. kr. De 5 foregående år blev der brugt mellem 50 – 70 mio. kr. om året. En af de organisationer beskæringen gik hårdest ud over, var Mellemfolkelig Samvirke (MS): I 2006 fik de 16,3 mio. kr. og i 2007 fik de 4,2 mio. kr.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil sikre en kommunikation, der skaber debat om udvikling.

tere ideer og sørge for, at de bedste bliver drevet videre. Kommunikationsplan Med evalueringsrapporten i hånden og ministerens ambitiøse mål om at nå flere mennesker på en ny måde, er der et rigtig godt udgangspunkt for, at den nye arbejdsgruppe kan lægge sporene ud for en mere effektfuld kommunikation.

Kommunikatøren l April 2009

Det kræver, at arbejdsgruppen bliver enige om en kommunikationsstrategi med klare mål for indsatsen. Der skal være fælles fodslag om formålet med at oplyse befolkningen om udvikling og fattigdom og hvilken effekt, det skal give. Ellers vil kommunikationen stadig blafre i flere retninger.

Links På kommunikationsforening.dk kan du finde links til både ministerens tale, hele evalueringsrapporten og arbejdsgruppen. Og du kan få links til, hvor du kan læse mere om 2015 målene. Kommunikationsplan -politik og -strategi DKF kursus www.kommunikationsforening.dk

Klimakonferencen er en af årets største kommunikationsopgaver, og det offentlige Danmark, virksomheder, organisationer og NGO’er investerer millioner af kroner i kommunikation

Danmark til kommunikationseksamen Af Kristian Eiberg

Artikelserie: Forberedelser til COP15 Mandag den 7. december åbner FN’s 15. klimakonference i København. Kommunikatøren tegner frem til klimakonferencen et signalement af de mange aktørers perspektiver og forberedelser på kommunikationsfronten. Vi går bag om aktørerne, strategien og aktiviteterne. Denne artikel tegner et billede af de overordnede konturer, mens de næste fire artikler går i dybden med: - Erhvervsvirksomheders forberedelser - Det offentlige Danmarks forberedelser - NGO’er og organisationers forberedelser - Status og opfølgning på forberedelser

Det er den danske regerings mål, at FN’s 15. klimakonference i København - COP15 - resulterer i en bindende global aftale, som erstatter Kyoto-aftalen. Kyoto-aftalen udløber i 2012, og hvis en ny aftale skal være på plads inden da, er København sidste chance. Derfor står meget på spil – politisk, økonomisk og ikke mindst klimamæssigt.

Scenografi for verdensbegivenhed Klimakonferencen er et udstillingsvindue for værten Danmark: For vores ’clean tech’ industrier, for klimauddannelse af borgere, for vores støtte til klimaløsninger i resten af verden og meget mere. Uanset om aftalen – eller protokollen med de mange delaftaler – kommer i hus eller ej, så drejer den virkelige kommunikationsopgave sig om, at deltagerne skal rejse hjem med et godt indtryk af Danmark. Danmark vil gerne være mindst en lige så god vært som Canada, der stod bag en af de mest velgennemførte klimakonferencer i nyere tid (COP11). Journalister skal få lyst til at skrive historier om danske klimaløsninger, og om hvor dygtig Danmark er til at afvikle store internationale arrangementer. Regeringer skal finde inspiration til at løse hjemlige klimaproblemer. Udenlandske virksomheder skal få øje på dansk klima-knowhow og teknologier, der kan gøre dem mere innovative eller klimavenlige. For Danmark skal det - ud over æren - føre til vækst og beskæftigelse. For København er det en unik mulighed for at brande byen. ”Alle ved, at Kyoto er en japansk

by, hvor der blev indgået en vigtig klimaaftale. Vi vil med vores forberedelser af COP15 knytte nogle specifikke værdier til København, så København ikke bare bliver kendt, men kendt for nogle bestemte løsninger”, siger Martin Bender, underdirektør med ansvar for begivenhedsmarkedsføring i Wonderful Copenhagen. Tostrenget kommunikations strategi Mange større erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner har valgt en tostrenget kommunikationsstrategi, hvor de på den ene side kører selvstændige kommunikationsaktiviteter og på den anden side er gået sammen om fælles aktiviteter. De selvstændige kommunikationsaktiviteter er fx kampagner, der skal vise, hvordan netop denne virksomhed har relevante løsninger på et eller flere klimaproblemer. Kampagnerne er afgrænsede forløb, der enten lever parallelt med virksomhedens corporate branding-aktiviteter eller søger at pege på bæredygtige elementer i det corporate brand, som virksomheden havde i forvejen - eller som er opfundet til lejligheden.

Kommunikatøren l April 2009

Vi arbejder med en række mindre begiven heder, der forhåbentligt kan tiltrække sig international opmærksomhed, siger Martin Bender, underdirektør i Wonderful Copenhagen.

Fordelen ved de individuelle kommunikationsaktiviteter er, at aktøren er eneste afsender af kommunikation og ikke skal forholde sig til, om samarbejdspartneres profil skader eller gavner indsatsen. En af de store ulemper er de store investeringer, som det kræver for at få budskabet ud til målgrupperne – ikke mindst de internationale af slagsen. På grund af omkostningerne har erhvervsvirksomheder, interesseorga nisationer og videregående uddan nelsesinstitutioner også i vid ud strækning fundet sammen i fælles indsatser. Hvis det lykkes at lave en effektiv kommunikation om fælles aktiviteterne, kan de selvsagt få et højt niveau og nå langt ud. De fælles platforme En af de mest prominente, fælles indsatser er Klimakonsortiet, som er det officielle samlingspunkt for de erhvervsrettede aktiviteter op til klimakonferencen. Konsortiet er stiftet i 2008 af organisationer, hvis medlemmer har en kommerciel interesse i at påvirke efterspørgslen af deres varer og tjenesteydelser. Klimakonferencen legitimerer den kommercielle interesse, og konsortiet skaber en fælles organisatorisk konstruktion for aktører, der ikke ellers arbejder sammen om dette område. Siden 2008 har også de videregående uddannelsesinstitutioner konkurreret om at udnytte det momentum, som klimakonferencen skaber. Især Århus Universitet og Køben-

Kommunikatøren l April 2009

havns Universitet har skabt en meget tydelig profil med højt profilerede arrangementer blandt andet konferencen ’Beyond Kyoto’ på Århus Universitet den 5-7. marts og den internationale klimaforsknings-kongres på Københavns Universitet den 10-12. marts. ”En af anbefalingerne fra Beyond Kyoto til COP15 er, at den globale, offentlige samtale ikke længere skal handle om problemet, men i stedet fokusere på løsningerne. Forskere og beslutningstagere på konferencen

gav hinanden et vigtigt håndslag på, at det er nødvendigt at skabe denne ændring nu for ikke at tage tid og kræfter fra jagten på løsningerne”, siger Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank CONCITO, som var med til at samle konklusioner og opstille anbefalinger fra ’Beyond Kyoto’. Jagten på den store aftale I jagten på ’den store aftale’ vil regeringsdelegationerne opholde sig mest i Bella Center under COP15, men mellem forhandlingerne vil de sammen med pressefolk, interesseorganisationer og NGO’er møde København og omegn. Derfor er der også mange, der gerne vil sætte sig på kom-

munikationen i byrummet og i medier, der kan påvirke deltagerne. ”Det er i det offentlige rum, at man kan komme i dialog med de mange gæster. Det er også dér, den lokale befolkning kan få medejerskab. Her kan man give begivenheden et ansigt, som almindelige mennesker kan forholde sig til”, siger Martin Bender fra Wonderful Copenhagen. Fokus på Bella Center og jagten på en aftale sker på bekostning af den brede folkelighed. For eksempel mangler den store event, som henvender sig til en bred målgruppe – en klimamæssig Live Aid-koncert, der samler de største kunsterne og tiltrækker et stort publikum. I stedet skal flere bække små blive til en å. ”Der er endnu masser af potentiale for virksomheder og organisationer i COP15, som endnu ikke er blevet udnyttet. Vi arbejder med en række mindre begivenheder for offentligheden, som forhåbentlig kan tiltrække sig international opmærksomhed. Der er mange muligheder for virksomheder, og andre der vil på banen”, inviterer Martin Bender.

Læs også artiklen ’Beyond Kyoto’, hvor kommunikationsrådgiver Kristoffer Kej, RelationsPeople beskriver sine indtryk fra konferencen, på www.kommunikationsforening.dk

Tidsrøvende, men uimodståelig. Facebook er elsket og hadet af mere end to millioner danskere. Fire kvinder og en mand har et særligt forhold til sitet. Her har de nemlig realiseret deres forfatterdrømme sammen, og uden nogensinde at have mødtes i virkeligheden. Dødens fotograf er den første krimi fra Facebook

Danmarks første facebook-krimi Af Mette de Fine Licht, Skriveværkstedet

Normalt rimer Facebook på tidsspild og statusopdateringer, hvor du kan følge med i vennernes liv. Umiddelbart kan det lyde useriøst. Af samme årsag vælger flere og flere arbejdspladser nu at forbyde Facebook i arbejdstiden. At livet bag skærmen faktisk kan resultere i et banebrydende litterært værk, har de færreste nok forestillet sig. Undtagen Margit Hedelund, idékvinden bag Dødens fotograf, Danmarks første facebook-krimi. Jeg oprettede Litteraturgruppen på Facebook i 2008, hvor ideen var at skrive en novelle som en stafet, vi skrev og sendte videre. Fire personer tilmeldte sig, og så begyndte kommunikationen, fortæller Margit Hedelund om sin idé, der endte langt fra novellegenren. Til at begynde med var der kun få holdepunkter: En personbeskrivelse af hovedpersonen og emnerne Facebook og personforfølgelse. Udfordringen har derfor været at gribe tråden og skrive videre på en historie, som i flere omgange blev vendt helt på hovedet i forhold til de tanker, vi hver især havde gjort os om handlingen, fortsætter en af medforfatterne, Dorthe Annette Hansen.

Dødens fotograf Sara Mikkelsen er 30 år, single og ivrig bruger af Facebook, hvor hun ofte flirter med mænd. I forbindelse med sit arbejde som pressefotograf på en kriminalredaktion i København skal hun ofte dække voldsomme sager. En rutineopgave udvikler sig til et personligt drama for Sara, da en række mord pludselig fører tråde til hendes egen facebook-profil. Drabschef, Gert Søgaard, fra afdeling A er overbevist om, at mordene har forbindelse til menneskesmugling og prostitution. Sara og politibetjenten, Lisa Fjord, forfølger derimod deres egne spor. Skriveforlaget, 179 kr. Forfattere: Anette Andersen, Anne-Marie Vendler, Claus Christiansen, Dorthe Annette Hansen og Margit Hedelund

Dødens fotograf er resultatet af rigtig mange timers kommunikation på Facebook mellem fem vidt forskellige personer. De er mellem 30 og 46 år, nogle er gift og har børn _ andre er ikke, og mens én er softwareudvikler er en anden socialrådgiver. Bogen er blevet til fra Køge til Aalborg _ over nettet. Og kun der. Udover at være omdrejningspunkt for en anderledes skriveproces, binder facebookuniverset også plottet sammen. Det gør værket til det første af sin slags nogensinde. På intet tidspunkt undervejs i forløbet, har de fem forfattere mødt hinanden i virkelighed. Lørdag den 28. marts, da bogen udkom på Horsens krimi-messe, stod de ansigt til ansigt for første gang. Her fik de bogen overrakt fra forlaget.

Vidste du, at… • hver femte dansker drømmer om at skrive en bog? • mere end 30 procent af den danske befolkning er tilmeldt Facebook? • Canada er det eneste land i verden, der har flere brugere på Facebook end Danmark i forhold til indbyggertal?

Kommunikatøren l April 2009

Køber du kommunikationsydelser? – Så kan SKI nu hjælpe dig med dine indkøb Den 1. april 2009 lancerer SKI en ny rammeaftale på tryk, kommunikation og web, som kan gøre livet lettere for dig, hvis du indkøber kommunikationsydelser. På aftalen kan du købe alt fra reklamebureauydelser, medieformidling, til tryk og print.

Ny rammeaftale giver mange fordele

Sådan gør SKI det lettere Med SKI’s rammeaftale i hånden slipper du for at forhandle priser med din leverandør. Du har sikkerhed for, at kontraktforholdene er i orden, og du får løftet din udbudspligt. Da der samtidigt er valgt hele 83 leverandører på aftalen, er der rig mulighed for at vælge mellem et bredt felt af kompetente leverandører.

Sådan handler du på aftalen Som offentlig institution skal du blot kontakte en af de valgte leverandører og oplyse, at du fremover ønsker at benytte SKI’s aftale på området. Dermed får du automatisk de priser og vilkår, som SKI har forhandlet sig frem til. Du kan finde oversigten over leverandører på www.ski.dk/trykkommunikationweb.

Bredt udvalg af leverandører Frigørelse af ressourcer Brug af aftalen løfter udbudspligten og sikrer lovligheden Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.ski.dk/nyhedsbrev, og modtag elektroniske nyheder om dine interesseområder.

Flere penge til dem, det egentligt handler om SKI er en organisation, der gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentlige indkøb, og bidrager dermed til at sikre den danske velfærd.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk ■

■

Læs mere på www.ski.dk/trykkommunikationweb

Kommunikatøren l April 2009

■

Boganmeldelser Organisationsforandring i et forskningsperspektiv

Helle Alrø og Søren Frimann (red.) Kommunikation og organisationsforandring Aalborg Universitetsforlag 316 sider, 299 kr. Før jeg fik Kommunikation og organisationsforandring til anmeldelse, havde jeg ventet mig en bog fuld af gode råd om, hvordan man kan bruge kommunikation til at lykkes med organisationsforandringer. Sådan en bog ville jeg virkelig gerne have på hylden som leder af Novozymes’ kommunikationsrådgivning. Men det fik jeg desværre ikke. Bogen er skrevet af undervisere, forskere og konsulenter, der er tilknyttet Væksthuset ved Aalborg Universitet, og mens den faglige soliditet ligger i top, skal man lede længe efter praktiske værktøjer. Samtidig er der tale om en antologi, der i højere grad beskæftiger sig med HR end med traditionel kommunikation – blandt emnerne er udviklingsryk i ledergrupper, rundbordssamtaler om sygdom, gruppe- og organisationsdynamik og aktionsforskerens rolle og dilemmaer. Alligevel er der en del guldkorn at hente mellem linjerne. Fx er det både før, under og efter en organisationsforandring værd at overveje, om medarbejderne har tilstrækkelig viden, vilje og evner til at kunne handle som ønsket. Kommunikationen kan være nok så vellykket, hvis medarbejderne ikke har de nødvendige forudsætninger. Tankevækkende er det fx også, at man i forbindelse med USA’s indtræden i 2. verdenskrig hentede undervisere fra universiteterne til at træne lederne i industrien og militæret i ’basic communication skills’. Formålet var at øge produktiviteten og effektiviteten. Hvor mange virksomheder bruger kommunikationsfolk til det i dag? Men der er langt mellem snapsene, og det er ærgerligt, for ideen om at lade organisationer og virksomheder få gavn af forskningen er jo fantastisk. Tænk, hvis vi hele tiden kunne få tilført spritny viden om og metoder til at kommunikere bedre, hurtigere, mere strategisk. Jeg håber sådan, at næste bog i serien om Interpersonel Kommunikation i Organisationer vil være proppet med den slags. Så vil jeg være den første til at købe bogen.

Af Strategic Communications Advisor Ann Catherine B. Talbro, Novozymes

Prinsen får prinsessen med sociale medier Josh Bernoff og Charlene Li Groundswell Børsens Forlag 296 sider, 460 kr.

På tre år er Facebook gået fra obskurt udkantsfænomen til allemandseje i Danmark. I samme tidsrum er det gået op for de fleste virksomheder og kommunikatører, at heller ikke virksomheden kan ignorere Facebook, blogs og andre sociale medier. Groundswell handler netop om de mange muligheder, sociale medier giver (private) virksomheder. Den udkommer nu på dansk. Bogen giver konkrete anvisninger på at arbejde strategisk med de nye mediers mange muligheder. Det betyder masser af amerikanske cases og how to’s om alt fra at smuglytte til dine kunder til at bruge medierne i markedsføringsøjemed. Der er tale om klassisk amerikansk konsulent-litteratur. Alle eksempler og historier bygger op til at netop sociale medier er de vises sten for virksomheden anno 2009. Hvis bare han bruger sociale medier undervejs, får prinsen prinsessen og det halve kongerige. Lidt mere distance havde været ønskværdigt. Fordi det er amerikansk konsulent-litteratur, skal man også forberede sig på, at de særlige forhold for offentlige organisationer slet ikke tænkes ind. Bogen har i det hele taget et snævert interessentsyn. På nær korte afsnit handler bogen således kun om virksomhedens kontakt til kunderne, og ikke om de mange andre interessenter, professionelle kommunikatører jonglerer med til daglig. Ikke desto mindre er det en sammenhængende og forførende introduktion til sociale medier. Men hvorfor en oversættelse? Der er ikke sket en bearbejdning til dansk, så statistikkerne er af og til decideret misvisende. Fx kommer det til at lyde som om, at Bebo og Hi5 er store sociale netværk i Danmark. Samtidig ligner oversættelsen noget, der er lavet af en robot. Der bliver talt om ”detailister”, ”markedsførere” og ”virksomhedens mærke” i en grad, at jeg af og til måtte slå op i min engelske udgave, for at finde ud af, hvad der egentlig mentes. Derfor: Køb bogen, hvis du har brug for en god prædiken om hvilke muligheder, sociale medier giver organisationen. Men i givet fald: Væbn dig med skepsis – og køb den på engelsk.

Af chef for kommunikation Morten Gade, Bysted

Kindkys fra Google – giver synlighed i søgemaskinerne Jon Smith, I seng med Google – Bliv bedre til søgeoptimering Gyldendal Business, 192 sider, 199 kr.

Jon Smith har efterhånden en håndfuld bøger bag sig og seneste skud på stammen er ”I seng med Google – Bliv bedre til søgeoptimering”. Med sine 17x12cm og 187 sider er den en perfekt lommebog og kan nemt bruges som opslagsbog eller som en letfordøjelig saltvandsindsprøjtning omkring emnet Search Engine Optimization (SEO). Den stikker med andre ord ikke dybere, end den kan læses på en eftermiddag en af de kommende forårsdage i parken. Bogen består af 52 letfordøjelige idéer og fifs til at forbedre dit websites placering i Google. Jon Smiths ideer bevæger sig fra de helt simple forbedringsmetoder til mere hardcore SEO metoder, der kræver en smule teknisk kunnen. Bogen henvender sig i første omgang til personer, der ikke har nogen større erfaring med søgemaskineoptimering og den giver en god introduktion til hele søgeoptimerings verdenen. Hvis du er selvstændig eller er en del af en mindre virksomhed, vil du kunne nyde godt af de 52 ideer og tips, som bogen beskriver. Hvis du derimod er en del af en større virksomhed og har en vis erfaring med SEO, vil der ikke være de helt store guldkorn at hente. Bogens klare styrke er, at den er letfordøjelig og bringer SEO ned på et plan hvor alle kan være med. Til gengæld efterlader den også fornemmelsen af kun at spise forretter. Man bliver aldrig helt mæt. ”I seng med Google” er nem at gå til og vil derfor gøre sig godt hos selvstændige, mindre virksomheder eller hos dig, der gerne vil have et par hurtige og funktionelle tips til søgemaskineoptimering. Hvis du, som Jon Smith profilerer, skulle udføre alle 52 ideer i bogen, så ville dine 37 timers arbejdsuge hurtigt blive brugt. Derfor kan du læse bogen og give dig i kast med de ideer, der tidsmæssigt kan lade sig gøre. Gør du det, vil du også blive belønnet med velovervejede metoder til at blive mere synlig i søgemaskinerne. Så spring endelig ud på en date med Jon Smiths bog, også selvom det måske kun ender med et kindkys fra Google og ikke i sengen. Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af Digital projektleder, Rune Tillark, Director A/S

Kommunikatøren l April 2009

Nul røvhuller-reglen – Sådan opbygger du en civiliseret arbejdsplads

Robert I. Sutton Bogen er oversat af Eva Mosegaard Amdisen. Nul røvhuller-reglen Gyldendal Business 224 sider, 299 kr. Effektiv røvhulshåndtering Alle virksomheder bør have en nul røvhullerregel. Røvhuller skal ikke ansættes, og hvis de er kommet ind, så skal de ud eller i hvert fald aldrig forfremmes. Udvis ingen røvhulstolerance Robert I. Suttons formål er at ’… udpege, omvende eller slippe af med de mennesker, som nedgør og skader andre, især andre, der har forholdsvis begrænset magt’. Sutton peger på de mange ulemper, røvhulstolerance har. På dansk har vi allerede den udmærkede ’Psykopater i jakkesæt’ af Sanne Udsen. Robert I. Suttons bog er akademisk funderet og spækket med gode eksempler, råd og refleksioner, og så er den velskrevet og flot oversat til dansk. Røvhuller skader omdømmet Røvhuller skaber frygtbaserede arbejdspladser, hvor det fyger med bebrejdelser, ydmygelser og hævntogter. Det resulterer i stor personaleomsætning, sygdom og nedsat arbejdsevne. Det er ikke en fordel at ansætte eller forfremme et røvhul, uanset hvor dygtigt det ellers måtte være. De langsigtede økonomiske fordele ved at behandle folk med værdighed og respekt er indlysende: ’Hvis det rygtes, at din virksomhed tilsyneladende styres af ondsindede ledere, kan det skade dens omdømme, så potentielle medarbejdere skræmmes væk, og der opstår revner i investorernes tillid’.

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

Kommunikatøren l April 2009

Farvel Egofest – og goddag til formål og fællesskaber

Management som chicklit

Emilia Van Hauen Farvel Egofest – og goddag til formål og fællesskaber Akademisk Forlag 244 sider, 269 kr.

Samfundet bevæger sig i øjeblikket, med accentueret fart ansporet af galopperende finanskrise, væk fra selvrealiseringens og egoismens svøbe mod en fremtid præget af fællesskaber på den fede måde – med cocreation og samarbejde for det fælles bedste. Det er den bærende tese i Emilia Van Hauens nye bog Farvel Egofest. Van Hauen skriver fængende, ind i mellem sjovt og altid engageret (uden at blive polemisk), så bogen er grundlæggende godt selskab. Når dette er sagt, lider fremstillingen under, at der går lige lovlig meget ”dameblads-sociologi” i flere af kapitlerne. Hvorfor er det fx interessant at høre om forfatterens (sikkert fantastiske) erfaringer med meditation? Men er man blot en smule interesseret i nye tendenser i samfundet – og ikke mindst hvilken betydning den igangværende krise vil få for de sociale fællesskaber - er bogen dog klart anbefalelsesværdig. Van Hauen kan sine sociologiske klassikere og formår faktisk at holde tungen lige i munden, mens hun på et forholdsvist forståeligt sprog anvender Giddens, Baumans og Bourdieus ellers langhårede teorier på de nyeste tendenser i det danske velfærdssamfund. Man kan være enig eller uenig med forfatteren i hendes konklusioner og forudsigelser, men det er for så vidt kun forfriskende at tingene sættes lidt på spidsen. Læs derfor Farvel Egofest, hvis du er til sociologiske spådomme med kant og morale.

Af kommunikationskonsulent Peter Lichtenstein Jørgensen, Lead Agency

Hanne Feldthus Den stensikre vej til fiasko Gyldendal business 284 sider, 249 kr.

Hvis du vil være sikker på at opnå fiasko, skal du følge rådene i Hanne Feldthus anti-managementbog Den stensikre vej til fiasko. Nu er der formentlig ikke mange, der læser bogen med den bagtanke, men mange af os kan nok genkende en eller flere situationer, hvor vi har været lidt for tæt på fiasko-anbefalingerne. Hanne Feldthus har begået en klassisk management bog. Men hun har vendt hele konceptet på hovedet. Og det er forfriskende. For selvom hvert kapitel indledes med fem gode råd, så er det råd, der er omvendt af de klassiske råd i management-bøger. Hvert af bogens ti kapitler er spækket med anekdoter, der beskriver de indledende dårlige råd. ’Den sikre vej til fiasko’ er ikke at lytte til sine kunder eller sine medarbejdere, ikke at kunne sige nej eller at kredse om sig selv. Så rådene er simple og dog så svære ikke at efterleve. For de fleste af os kan formentlig genkende en eller flere situationer, hvor ens handlinger har levet op til de dårlige råd, der leveres spredt omkring i bogen. På bagsiden kalder Mensch-direktøren Frederik Preisler ’Den stensikre vej til fiasko’ for chicklit for direktører. Og den betragtning er lige på kornet. For chicklit-bøger er netop en god betegnelse for bøger, der er letlæste, underholdende, og som læserne på den ene eller anden måde kan genkende sig selv i. Bogen er letlæst. Jeg sad med et smil klistret på det meste af tiden, og jeg kunne desværre også genkende mig selv en gang i mellem. Så en fantastisk bog til en lufthavn, en sofa eller en togrejse, men en tankevækkende en af slagsen.

Af Senior Account Manager Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe A/S

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Lisbeth Armand er ansat

instituttet, og er ekstern lektor på Kom-

Anette Haaning er til-

som kommunikationsrådgi-

munikation, Roskilde Universitet.

trådt i VKR Holding A/S,

ver hos Novo Nordisk. Lis-

hvor hun blandt andet har Brian Viuf Christensen

beth kommer fra en stilling

det overordnede ansvar for

som kommunikationsrådgiver i Kommuni-

er ansat som projektleder i

udvikling af den eksterne kommunikation,

kationsKompagniet. Lisbeth er cand.mag.

Master Management Inter-

Issues Management og VKR Gruppens de-

fra Københavns Universitet, hvor hun også

national A/S. Brian kommer

monstrationshuse efter aktivhusprincippet,

fungerer som ekstern lektor i kommunika-

fra en stilling som kommunikationschef i

der giver inspiration til fremtidens energ-

tion. Hun har tidligere været kommunika-

transport- og logistikvirksomheden DHL,

iproducerende bygninger. Anette er cand.

tionschef i Københavns kommunes social-

hvor han var ansvarlig for intern kom

comm. og har over 10 års erfaring med

forvaltning samt kommunikationschef og

munikation og PR. Han er cand.mag. fra

kommunikationsarbejde og ledelse. Hun

redaktør på Nationalmuseet.

Københavns Universitet og har tidligere

kommer senest fra en stilling som kom-

arbejdet i IBM Danmarks kommunika

munikationsdirektør i Københavns Luft-

tionsafdeling.

havne A/S.

Laura Auken er ansat som den første kommunikationschef i Ankestyrelsen. Laura har været i Ankestyrelsen siden 2006

Lisbeth Eckhardt-Han-

Merete Wagner Hoff-

og er fra Roskilde Universitet. Hun har tid-

sen er ansat som projektle-

mann, kommunikations-

ligere bl.a. været ansat som kommunikati-

der i Dansk Kommunikati-

chef hos Nomeco A/S, er

onsmedarbejder i Københavns Amt og se-

onsforening. Lisbeth

netop tiltrådt som formand

kretariatsleder i Europa Parlamentet.

kommer fra en stilling som chefrådgiver i

for censorkorpset på Kommunikation,

Fødevareministeriet. Hun er cand.comm.

Journalistik og Performance-design på

Finn Balleby starter nyt kommunikati-

fra Roskilde Universitet, hvor hun også er

Roskilde Universitet. Merete har været

onsbureau sammen med Peter Grumsen,

ekstern lektor i kommunikation. Lisbeth

censor på Kommunikation gennem de sid-

Balleby & Grumsen. Peter Grumsen kom-

har mange års erfaring med kommunikati-

ste 10 år. Censorkorpset for de tre uddan-

mer fra 727 CPH, hvor han var adm. di-

on, strategi og branding i den offentlige

nelser består af 125 personer, som bredt

rektør, og Finn Balleby var medstifter af

sektor, hvor hun har været kommunikati-

repræsenterer uddannelses- og arbejdsgi-

Livingbrands og senest kreativ direktør hos

onschef i Direktoratet for FødevareErhverv

verområdet. I formandskabet sidder tre

Bark Copenhagen.

og kommunikationsrådgiver i Kommuner-

personer, som bredt varetager censorernes

nes Landsforening og Roskilde Amt. Hun

interesser og sikrer kommunikationen mel-

Lone Berning er ansat

har stort indblik i kommunikationsuddan-

lem studieledelse og censorkorps.

som Head of Communicati-

nelserne fra sin funktion som censor på In-

ons i Telias bredbåndsforret-

stitut Kommunikation, Virksomhed og In-

Anders Hundahl er ansat

ning. Lone kommer fra en

formationsteknologi på Roskilde

som adm. direktør i Asfaltin-

stilling som direktør i Holm Kommunikati-

Universitet og på Copenhagen Business

dustrien. Anders Hundahl

on A/S og har tidligere været direktør i

School. Lisbeth kender foreningen godt

kommer fra en stilling som

Burson-Marsteller.

fra flere års virke som medlem af DKFs be-

kommunikations- og marketingschef i

styrelse, og hun har været ansvarshavende

Dansk Byggeri.

Signe Bonnén starter

redaktør af Kommunikatøren siden 2001. Marie Sainabou Jeng er

eget firma Artefakt kommunikation. Artefakt kommuni-

Kirsten Grumstrup er

indtrådt som kommunikati-

kation har fokus på at yde

ansat som kommunikations-

onsrådgiver og partner i In-

individuel og skræddersyet rådgivning,

rådgiver i Økonomistyrelsen.

hvilket kan indbefatte at skrive klare, mod-

Kirsten kommer fra en pro-

cube ApS. Her bliver Marie ansvarlig for Incube Kommunikation –

tagerorienterede tekster. Derudover har

jektansættelse i Novo Nordisk og har tidli-

strategisk kommunikations- og PR-rådgiv-

Signe stor erfaring med at træne og un-

gere været ansat i Advice A/S, Hill &

ning med speciale inden for fødevarer og

dervise i mundtlig kommunikation, og Sig-

Knowlton og Nordisk Kommunikation A/S.

sundhed. Marie har mangeårig erfaring

ne har en meget lang erfaring med at un-

Hun er cand.comm. fra Roskilde Universi-

fra bl.a. Holm Kommunikation og senest

dervise i at skrive bedre tekster. Signe

tetscenter.

fra det globale PR-bureau Hill & Knowlton.

kommer fra en stilling som kommunikati-

Sideløbende videreuddanner hun sig med

onschef i Økonomistyrelsen og har tidlige-

en master i fødevarepolitik ved City Uni-

re arbejdet i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljø

versity i London og arbejder som formand

Kommunikatøren l April 2009

for Suhr’s Seminarie Samfund, en net-

Jesper Malm er ansat

Shanta Maria Thacker

værksforening for ernærings- og sund-

som chef for Corporate

og Michael Riis har star-

hedsprofessionelle. Marie har en professi-

Communication i Dansk

tet virksomheden Punchline

onsbachelor i ernærings og sundhed fra SUHR’S. Linda Kirkebæk Jensen er fastansat

Røde Kors. Jesper kommer

Kommunikation. Punchline

fra en stilling som kommunikationschef i

Kommunikation skriver tek-

Rambøll Management, hvor han har været

ster og laver indhold til

de seneste knap 9 år.

hjemmesider. De tester

som kommunikationsrådgiver hos Bysted.

hjemmesiders brugervenlig-

Linda kommer fra barselsvikariat som pro-

Anne-Mette Michael-

hed og laver web-strategier med fokus på

jektleder hos Bysted, hvor hun har arbej-

sen har startet bureauet

selvbetjening og service. Shanta og Mi-

det med design og kommunikation. Hun

Powerkvinderne sammen

chael har 10 års erfaring fra kommunikati-

med Jakob Bjørn Schwerin.

onsbranchen. Shanta er specialist i fokus-

er uddannet cand.ling.merc. i kommunikation og engelsk fra Handelshøjskolen i

Formålet er at styrke kvinders personlige

grupper og spørgeskemaer, og Michael er

Århus.

power og gennemslagskraft via inspirati-

specialist i hjemmesider og brugervenlig-

on, kurser, personlig rådgivning og Power-

hed.

Ole Lindhard tiltræder

Magazinet. Gordon Vahle er blevet

som PR-rådgiver hos Lett Advokatfirma. Her vil han

Michaell Møller er ansat

partner i det nyetablerede

være ansvarlig for at styrke

som udviklingskonsulent i

KommunikationsTanken I/S

LETTs profil og virksomhedens arbejde

Social- og Sundhedsforvalt-

med PR. Ole har mere end ti års erfaring

ningen i Helsingør Kommu-

med domicil i Holme i Århus. Kommunikationsfirmaet rådgiver og

med dansk og international kommunikati-

ne. Michaell kommer fra en stilling som

udfører opgaver for offentlige og private

on og mediearbejde. Han forlader JKL ef-

kommunikationsmedarbejder hos Nord-

virksomheder samt brancheorganisationer.

ter 2 år som Senior Associate.

fyns Erhvervsråd, og har tidligere været

Gordon er journalist og har mange års er-

ansat i Nordfyns Kommunes kommunika-

faring med kommunikation og viden-

Jeanette Lund bliver selv-

tionsafdeling. Han er cand.mag. i interna-

skabsjournalistik bl.a. fra Bergsøe 4 og

stændig og åbner Jeanette

tional virksomhedskommunikation med

Image Selskabet.

Lund Kommunikation. Jea-

specialisering i dansk fra SDU i Odense. René Wibholdt er blevet

nette er journalist og har tidligere arbejdet i Thisted Kommune, Vi-

Claus Skovhus er ansat

partner i det nystiftede

borg Amt og Dansk Ungdoms Fællesråd -

som kommunikationschef

KommunikationsTanken I/S,

alle steder som kommunikationskonsulent

og ansvarshavende redaktør

og projektleder.

i Danmarks Naturfrednings-

med domicil i Holme i Århus. Kommunikationsfirmaet rådgiver og

forening. Claus har en bred journalistisk

udfører opgaver for offentlige og private

Mads Kristoffer Lund er

erfaring fra blandt andet Dagbladet Bør-

virksomheder samt brancheorganisationer.

ansat som udviklingskonsu-

sen og Berlingske Tidende. De seneste 12

René er journalist og har siden 1992 be-

lent og projektleder i Ar-

år har han været redaktionschef og med-

skæftiget sig med erhvervsstof og kom-

bejdsmiljøsekretariatet.

lem af redaktionsledelsen på Politiken. Her

munikation med speciale i B2B, detailhan-

Mads har tidligere arbejdet med intern

fratrådte han i efteråret. Claus Skovhus er

del og erhvervsejendomme.

kommunikation og medarbejderengage-

journalist fra Danmarks Journalisthøjskole

ment som selvstændig i Lund Kommuni-

og blev i sommeren 2008 Master i Redak-

kation og har flere års erfaring fra Nordisk

tionel Ledelse. Send en notits eller

Kommunikation Forskningsstyrelsen. Mads

pressemeddelelse til

er cand.comm. i Kommunikation og Pæ-

Gisela Dose Stephan-

dagogik/Udannelsesstudier fra Roskilde

sen er ansat som senior

Universitet.

kommunikationsrådgiver

Sonja Sukstorff

KommunikationsKompagni-

Dansk Kommunikationsforening

et. Gisela er cand.scient.soc. i PR.

Kommunikatøren l April 2009

sonja@kommunikationsforening.dk

Nye MEDLEMMER /

Af Sonja Sukstorff

Lisbeth Steen Andersen Kommunikationskonsulent Topdanmark Forsikring A/S 6168 3534

Mikkel Faurholdt Seniorrådgiver Gunbak PA 2055 1177

Birger Lenvig Kommunikationschef Ældre Sagen 3396 8621

Rikke Ravn Redaktør og projektleder Dansk Cyklist Forbund 2092 8580

Louise Bakbøl Kommunikationsmedarbejder Unipension I/S 3915 0113

Michael Ohrt Fernel Head of Corporate Communication Ecco sko A/S 7491 1550

Uffe Lyngaae Direktør Protekst 8619 7215

Stine Reesen Kommunikationskonsulent Dansk Internet Selskab 5136 1946

Morten Laasholdt Projektleder Relations People A/S 7221 7073

Lotte Rosdahl Christiansen Journalist Skanderborg Kommune 8754 0292

Kalle Bartholin-Nielsen Head of Communication & Branding Gramstrup ApS 3264 1230

Jeppe Frandsen Kommunikationskonsulent Multidata 7225 9246

Maria Bendixen Webmaster Vestas Wind Systems A/S malbe@vestas.com

Aslak Gottlieb Uddannelsesvejleder Pressens Uddannelsesfond 3397 4000

Janus Bengtsson Kommunikationsrådgiver og projektleder Bysted A/S 3916 2700

Lisbeth Grænge Hansen Politisk chef Finansrådet 3370 1097

Lillian Bigum Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 7248 7500 Jeanette Blom PR Projektleder Widex 4435 5800 Christoffer Buch-Larsen Partner Secoya ApS 8734 5871 Mette Büchert Kommunikationsrådgiver Jøp, Ove & Myrthu A/S 3927 5050 Torben Bülow Jounalist, redaktør Energinet.dk 7622 4804 Palle Navntoft Christensen Merkonom 3648 2926 Lene Kristine Christensen Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 7248 7815 Mads Damkjær Kommunikationsrådgiver Vækstfonden 3529 8659 Lis Elong Forlagsredaktør Danmarks Forvaltningshøjskole 3814 5300 Ole Eskling Chef Camping Møns Klint 5581 2025 Henrik Fallesen Partner Radius Kommunikation A/S 3332 1616

Siska Harrebye Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 7248 7500

Ann Langballe Madsen Organisationsudviklingschef PBJ A/S 4362 7400 Lisbeth Magnussen Informationskonsulent, NCE, Professionshøjskolen Metropol 3524 7903 Lisbeth Maindal Redaktør Ergoterapeutforeningen 3341 4700

Henrik Hartmann Generalsekretær Nordvision 2424 8305

Amalie Mathiassen Redaktør Tekniq Installatørernes Organisation 7742 4223

Peter Hedekjær Professionshøjskolen Metropol Kommunikationsmedarbejder 7248 7500

Astrid Bjørg Mortensen Kommunikationsrådgiver Trinskjær & Co. 3393 9797

Ditte Hollesen PR Manager Zentropa / Nordisk Film 2630 4902

Pernille Bruun Mortensen Projektkoordinator PBJ A/S 4362 7400

Søren Holritzer Projektleder De Gule Sider A/S 3636 1813 Trine Højer Cand.mag. 8660 1949 Thomas Jensen Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 7248 7500 Tine Torp Knudsen Kommunikationsmedarbejder Novax A/S 8621 0211 Mikael Koldby Jounalist Ældre Sagen 3396 8686 Charlotte Konow Kommunikationsansvarlig AKF 3828 2141 Frederick-Sebastian Krause Account Executive Hill & Knowlton A/S 3313 1433 Karsten Krummes Kommunikationsmedarbejder Beredskabsstyrelsen 4590 6000

Tom Nervil Kommunikationsrådgiver Ældre Sagen 3396 8686 Per Sten Nielsen Kommunikationschef Bryggeriforeningen 7216 2428 Anne-Katrine Nørholm New Media chef Dansk Røde Kors 3525 9225 Beannie Kauling Odsbjerg Kommunikationsmedarbejder Metro Service A/S 2629 9990 Susan Hummel Pedersen Kommunikationsmedarbejder AP Pension 3916 5101 Christian Peytz Partner Peytz & Co. 7220 0101 Lillian Poulsen Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 7248 7557

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Maria Jacobsen Studerende 5180 5803 Stine Louise Ahrendt Laursen Studerende 2071 4993 Mikkel Andersen Studerende 4056 6042

Anders Rosenberg Kommunikationskonsulent Frederiksberg Kommune 3821 2076

Maja Einfeldt Praktik hos DANSK 2670 0179

Heidi Rosenqvist Erhvervspsykolog Rosenqvist Erhvervspsykolog ApS 2423 8313

Michel Erlandsen Studerende 2063 3372

Lasse Borgwardt Schmidt Kommunikationsrådgiver Danmarks Apotekerforening 2578 7985 Signe Schrøder Pressekoordinator Dansk Ride Forbund 2859 7776

Emilie Fuglsang Studerende 2070 6962 Sofia Honoré Nyuddannet i Medievidenskab 4098 0090 Peter Jespersen Studerende 4061 0576

Kristine Seest Kommunikationskonsulent Bro Kommunikation ApS 4824 0068

Trine Søgaard Knudsen Studerende 6014 4396 Maria Louise Larsen Stud.comm. 2873 2024

Claus Skovhus Kommunikationschef Danmarks Naturfredningsforening 3917 4000 Annika Pilgaard Bjørn Spanggaard Kommunikationsmedarbejder IntraNote A/S 4675 2941

Thue Børsen Lebech Studerende 2331 6219 Sarai Løkkegaard Studerende 2622 8408 Sandra Nissen Stud (kom.) 2531 9656

Camilla Steffensen Kommunikationskonsulent Dansk Energi 3530 0400

Louise Wendelbo Pedersen BA Eng/kom. ASB 2991 2056

Claus Sølvsteen Partner Peytz & Co. 7220 0101 Dorthe Tecza Kommunikationsmedarbejder Steno Diabetes Center 4443 8022 Thomas Worm Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 2834 1458

Anne Thomas Rubow Studerende 5194 6774 Nickie Victoria Sonne Stud.comm. 3112 2981

Signe Mandrup Østerlund Kommunikationsmedarbejder Professionshøjskolen Metropol 7248 7500

Kommunikatøren l April 2009

Arrangementer 2009 /

Af Sonja Sukstorff

GÅ-HJEM-MØDER

KURSER

SEPTEMBER

22. april Bliv bedst på nettet. Hør, hvordan to af de bedste i Danmark bruger nettet. Mød vicekommunaldirektør BJØRN THOMSEN, Frederiksberg Kommune, specialkonsulent SIDSEL SKOVBORG, Frederiksberg Kommune og digitaliseringschef TINA IVERSEN, Gentofte Kommune På Frederiksberg Rådhus kl. 17-19

APRIL

8.september hos DKF I Hellerup Få styr på virksomhedens kommunikationsflow

14. maj Personer frem for politik - Kampen om den politiske opmærksomhed 2009! Hør kommunikations- og marketingdirektør MARGRETHE LYNGS MORTENSEN, NCC og kommunikationsrådgiver PER RYSTRØM, Operate fortælle om, hvad vi kan forvente ved det næste valg i DK. Hos NCC i Hellerup kl. 17-19 11. juni Nye og bedre måder til at måle kommunikation Måling er en uundværlig del af professionel kommunikation. Men ved du, hvilke målinger der passer til din virksomheds organisation og formål? Hvem har glæde af hvilke målinger? Hvordan kan målinger fortælle dig mere om dine modtagere og udvikle dine kommunikationsløsninger? Mød Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver og ejer af Bjerg Kommunikation, Morten Krogh Petersen, ErhvervsPhD-studerende, Bjerg Kommunikation/CBS, Geske FischerHansen, kommunikationschef i Økonomistyrelsen og Christina Severinsen, specialkonsulent i ledelsessekretariatet i Skatteministeriet. Hos Økonomistyrelsen i København kl. 8.30 - 10.30

KONFERENCER 28. maj KomSyd Festival 3.0 Kommunikation i en krisetid Planlagt og afholdt af syddanske kommuner, Region Syddanmark, DKF SydDanmark / Dansk Kommunikations-forening. Bundlinjen bløder, kunderne er kolde og politikerne pressede. Kan kommunikation overhovedet bidrage med noget værdifuldt? Mød kommunikationsrådgiver KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, Lead Agency, professor ANKER BRINK LUND, CBS, MORTEN GADE, chef for kommunikation hos Bysted, manager BO ØKSNEBJERG, Burson-Marsteller og kommunikations rådgiver ERIK OVE, EO kommunikation. Magasinet og Kulturmaskinen i Odense kl. 12.30-22.

Kommunikatøren l April 2009

20. + 30. april hos DKF i Hellerup Kend din målgruppe - lær at lave din egen fokusgruppe 23. april + 14. maj i Århus 22. april + 13. maj hos DKF i Hellerup Skriv til nettet 27. april hos DKF i Hellerup Introduktion til finansiel kommunikation MAJ 4. maj hos DKF i Hellerup 11. maj i Vejle Før helvede bryder løs – Issue Management og krise kommunikation i praksis 11. +12. maj hos DKF i Hellerup Brug det billede, der virker

21. september hos DKF I Hellerup 22. september i Århus Er det dig, der skal have jobbet? 24. september + 8. oktober hos DKF I Hellerup Integreret markedskommunikation – en harmoni af flere stemmer 29. september hos DKF i Hellerup 6. oktober i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation OKTOBER 22. oktober hos DKF I Hellerup 29. oktober i Vejle Har du en webstrategi – og afspejler den virksomhedens forretnings strategi?

19. maj hos DKF i Hellerup Sociale medier i den strategiske kommunikation 20. maj hos DKF i Hellerup Fra døde hummere til grøn vækst – strategisk miljøkommunikation 2009 25. maj i København 26. maj i Vejle Brænd igennem medie- og budskabstræning 28. maj hos DKF I Hellerup Effective Business writing in English JUNI 3. juni hos DKF I Hellerup 17. juni i århus International kommunikation 8. juni hos DKF I Hellerup 15. juni i Århus Digital krisekommunikation – effektiv kommunikation af kriser og kritiske issues AUGUST 26. august hos DKF I Hellerup Forny din årsrapport 31. august hos DKF I Hellerup 7. september i Vejle Spin, lobbyisme og politisk kommunikation

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og studerende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er ledig kapacitet. HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen UngKom GÅ-HJEM-MØDER Læs mere og tilmeld dig på www.ungkom.dk STARTEN PÅ ET NETVÆRK Deltagerne på DKFs kurser har mulighed for at fortsætte erfaringsudvekslingen og starte et ERFA Netværk i regi af Dansk Kommunikationsforening KURSER TILPASSET VIRKSOMHEDENS BEHOV Dansk Kommunikationsforening tilbyder også kurser, som er tilpasset din virksomhed og til konkurrencedygtige priser. Ring eller skriv til Gitte Holmstrup eller Sonja Sukstorff i sekretariatet og hør om muligheder og priser. 3393 9098 eller dansk Kommunikationsforening.dk.

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create value through communication

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

1256 København K www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

glitsh Enfec English erfectPer

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

Kommunikatøren l April 2009

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

Best and Brightest Public Relations & Public Affairs

SERIOUSLY ENGAGING

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

mal ann

30/01/09 13.19

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

Web-TV Audio Podcast

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation 12/08/02

13:47

Side 1

-1 1

04/02/09 16:41:55

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Kommunikatøren l April 2009

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Har du den nødvendige viden til at skabe overblik over den hastigt stigende nyhedsstrøm? Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver dig Fuld dækning af danske medier Detaljeret indblik i skandinaviske medier Overblik over internationale medier Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse, medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig og din virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-service medieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblik over nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den. Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.