Kommunikatoren_nr_3_2009 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNIK ATØR EN nr. 3 ° Juni ° 2009

10 råd til kreativ og kunstnerisk kommunikation Side 22 Engagerende websider er fremtiden Side 18

tema Politisk Kommunikation

- Spin, rævekager og skjulte dagsordner

Peter Mogensen

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersen formand for Dansk Kommunikationsforening

Hvad dælen nøler I efter? Fra den 1. juni er det slut med at stikke næsen i ministrenes kalendere. Journalister og øvrige repræsentanter fra offentligheden kan nu ikke længere følge ministrenes daglige gøren og laden. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen sat en stopper for som en af sine første gerninger. Den nye begrænsning udspringer utvivlsomt af den tur i mediernes vridemaskine, som tidligere erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen blev udsat for tidligere på året, da hans jagtog golfture blev udførligt beskrevet med udgangspunkt i hans kalender. Nu kan man sige, at netop Bendtsens kalender måske ikke var helt retvisende i forhold til hans faktiske færden, eftersom den tydeligvis var rettet godt og grundigt af embedsmændene i ministeriet, inden den blev udleveret til de medier, der havde bedt om aktindsigt. Men det nye indgreb i forhold til ministeriernes åbenhed er principielt noget makværk på et tidspunkt, hvor vi på syvende år venter på, at Offentlighedskommissionen skal afslutte deres arbejde, så vi kan komme i gang med en tiltrængt fornyelse af den 22 år gamle offentlighedslov.

‘Det nye indgreb i forhold til ministeriernes åbenhed er principielt noget makværk på et tidspunkt, hvor vi på syvende år venter på, at Offentlighedskommissionen skal afslutte deres arbejde, så vi kan komme i gang med en tiltrængt fornyelse af den 22 år gamle offentlighedslov.‘

Ganske vist er det nye indgreb ikke Lars Løkke Rasmussens værk alene. Det er faktisk en bred politisk aftale mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og aftalen indeholder også en ny åbenhed, idet ministrene i fremtiden hver måned skal offentliggøre deres repræsentationsomkostninger. Problemet er, at vi i stigende grad mangler en helhedsløsning, der i takt med tiden og de nye medier skaber grundlag for en rimelig kontrol med politikerne og embedsmændene i den offentlige administration.

For godt to år siden anbefalede jeg på denne lederplads at kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen gav sig tid til at tænke sig grundigt om for at sikre en høj kvalitet i kommissionens arbejde. Den anbefaling gælder fortsat, men nu må ombudsmanden og hans kommission også gerne koncentrere sig, tænke hurtigere og se at blive færdige, så vi undgår flere lappeløsninger Hvad dælen nøler I efter?

Kommunikatøren l Juni 2009

INDHOLD NR. 3/2009

Lars Løkke må arbejde for troværdigheden Lars Løkke er en folkets mand, men han forsømmer at stå ved sig selv, når han prøver at kopiere Anders Foghs kropsidealer og lederstil.

side 24

Modtageren får medansvar for kommunikationen Ny trend gør virksomhedernes samfundsansvar til en fælles sag. Vattenfall og flere andre involverer kunder og omgivelser direkte i kommunikationen.

side 20

Tema

Politisk Kommunikation - Spin, rævekager og skjulte dagsordner - Politiske afhoppere og vendekåber Side 4-16

Kommunikatøren | 3 Juni 2009

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.) Dansk Kommunikationsforening Bent Bøkman, Forbrugerrådet Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Amanda Justesen, Køge Kommune Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Karsten Kolding, FDB Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Philip Sonne, Danmarks Nationalbank Jakob Danving Nielsen, UngKom Louise Aalbæk, UngKom DKFs korrespondent i Washington Anne Juel Jørgensen Georgetown University Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

20 22 24 26

Næste nummer udkommer medio august 2009 Deadline for artikler 25. juni 2009 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch / www.fotograf.dk Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

Engagerende websider Interaktive, community-baserede værktøjer, der engagerer brugerne på websiden og skaber nye muligheder for virksomhedernes kommunikation Samfundsansvar – en fælles sag Kommunikation om Corporate Social Responsibility kan skabe nye alliancer mellem virksomheden og dens kunder og stakeholders Kunst er kreativ kommunikation Få 10 gode råd til at bringe kunsten ind i kommunikationsarbejdet og sætte gang i sansning og nyskabelse. Lars Løkke må arbejde for troværdigheden Lars Løkke får ikke udnyttet sine fordele som kommunikator, debatør og politisk forhandler. Forretningsmæssig vindersag Danske virksomheder kan bruge klimakonferencen til at brande sig på innovation og miljø.

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

ISSN 1399-6878 Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l Juni 2009

TEMA l Politisk kommunikation

Politisk kommunikation Professionel politisk kommunikation og spin har aldrig været dækket så intenst i medierne som de sidste par år. De taktiske og strategiske politiske kampe bliver i dag transmitteret som sportsbegivenheder og er ikke længere forbeholdt en snæver kreds af nyhedshungrende journalister, politiske kommunikatører eller valgeksperter. I dag er både hr. og fru Danmark blevet politiske debattører, iagttagere og analytikere, som ikke alene bedømmer politikerne på deres resultater, men i høj grad også på: Performance, profilering og processpil. Det har stor betydning for politikernes fremtoning og brug af forskellige strategiske kommunikationskanaler i forsøget på at spinne medierne, appellere til nye vælgergrupper og at definere og styre de politiske dagsordner.

I dette nummer af Kommunikatøren går vi tæt på politikerne og deres kommunikation til omverden. Få overblik over moderne samfunds politiske arketyper og få et bud på fremtidens politiker. Få indblik i hvordan Obama eksperimenterer med digitale medier, og hvordan danske kommunale politikere bruger de nye sociale medier. Læs hvad Peter Mogensen mener om kommentatorernes rolle som politiske rockstjerner og få forskernes bud på, hvordan man bygger tilliden op. God læselyst. Jon Kiellberg.

Foto: Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

Politikerne har et parti, til de tager et nyt. De politiske superstjerner stifter nye partier. Lykkeriddere fra erhvervslivets top tester muligheden for at få en politisk

karriere og traditionelle partisoldater tager springet den anden vej. Der har aldrig været så mange politiske afhoppere og vendekåber i dansk politik som i de sidste fem år. Politikerne kommunikerer mere og i flere medier. Der spinnes og dobbeltspinnes, og den politiske virkelighed er fyldt med rævekager og skjulte dagsordner.

Kommunikatøren l Juni 2009

Der har aldrig været så mange politiske afhoppere og vendekåber i dansk politik som i de sidste fem år

MAN HAR ET PARTI, TIL MAN TAGER ET NYT I det politiske liv er troløsheden blevet større og tålmodigheden blevet mindre. Alene siden valget i 2007 har fem politikere i Folketinget forladt deres parti, stiftet et nyt eller gået over til et andet. På kommunalplan er mønstret det samme. Siden kommunalvalget i 2005 har over 100 politikere forladt deres politiske post midt i valgperioden. Politisk individualisme Med dannelsen af Ny Alliance for lidt over to år siden af Naser Khader (fra R til NA/LA til KF), Anders Samuelsen (fra R til NA/LA) og Gitte Seeberg (fra KF til NA til løsgænger), skete der en eksplosion af politiske afhoppere og vendekåber i dansk politik. Der var dog ikke tale om et isoleret fænomen, men en klar politisk tendens, som har været stærkt stigende i de sidste fem år, hvor et hav af politiske overløbere, afhoppere og partistiftere har søgt andre grønnere parti-græsgange eller karriereveje uden for Borgen. Klassisk partisoldat De tider er forbi, hvor man var medlem af et parti, et bestemt fællesskab eller én bevægelse hele livet. I dag er det enkelte menneskes liv i langt hø-

Kommunikatøren l Juni 2009

Foto: Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

Af Jon Kiellberg

jere grad end tidligere præget af omskiftelighed. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi går ind og ud af mange forskellige fællesskaber i løbet af livet. Og det får også konsekvenser for de politiske partier. Løse partibånd Før i tiden var der en tilbøjelighed til, at menige partisoldater affandt sig med at vente et halvt liv på deres store politiske chance – hvis den nogensinde kom. Den klassiske fortælling om, at man er medlem af Socialdemokraterne fra vugge til grav, og at politikerne forbliver grundlæggende loyale for den ideologi og bevægelse,

som de er rundet af, er ved at blive afløst af mere løse partibånd. Særligt blandt den yngre generation af politikere, står ambitionerne ikke altid mål med tålmodigheden, når de i årevis skal vente på en toppost i et parti. Er den politiske indflydelse ikke til stede inden for en overskuelige fremtid, så skiftes den politiske karriere ud med en mere lukrativ karriere i det private erhvervsliv, som vi bl.a. så det med Jens Rohde (V) og Pernille Blach-Hansen (S). Samtidig oplever vi også politiske superstjerner som fx Karen Jespersen og Naser Khader, som ikke ville affinde sig med en sekunda-rolle i deres

TEMA l Politisk kommunikation

tidligere parti, og derfor brød ud i forsøget på at skabe en genvej til mere magtfulde positioner.

trædende politikere som eksempelvis Louise Gade (V), Lotte Bundsgaard (S), og Rikke Hvilshøj (V).

Øget mediebevågenhed Politik har på mange måder udviklet sig til et mediefænomen, hvor profilering, strategi og markeringsspil fylder mere for den enkelte politiker. De store politiske sværvægtere får mere sende- og taletid end mere ukendte backbenchere, som ofte må affinde sig med en politisk skyggetilværelse. Den politiske kommunikation spiller i dag en afgørende rolle, når nye initiativer og strategier skal markedsføres i medierne. Og her er der blevet mindre plads til ukendte politiske ansigter. Derfor vil der også være en række mindre kendte politikere, som har svært ved at komme til orde og vil forlade den politiske skude for at opnå større indflydelse andetsteds. Den store mediebevågenhed og fokus på den enkelte politikers performance og private profilering er samtidig medvirkende til at afkorte den politiske karriere for flere frem-

Overfyldt politisk midte I dag shopper både vælgere og politikere i højere grad end tidligere rundt i det store politiske supermarked, hvor flere af partiernes varer på hylderne ligner hinanden. Derfor er springet fra et parti til et andet ikke så drastisk, som tidligere, hvor partierne var mere ideologiske, og der var klarere politiske skel mellem dem. Den overbefolkede midte i dansk politik har til en hvis grad isoleret de mere reformivrige og radikale politikertyper.

Fem politiske arketyper

Superstjerner og sværvægtere

og til V), Aksel Larsen (S til DKP og til stifter af SF).

Personer med så stor gennemslagskraft, at

Foto: Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

Politisk topstyring Den politiske topstyring i de fleste partier har givet de menige folketingsmedlemmer mindre politisk albuerum. I dag bliver politikere betragtet som politisk tonedøve eller i værste fald politiske landsby- eller storbytosser, hvis de politiske ideer bliver for radikale og kontroversielle.

de enten bryder ud, stifter et nyt parti eller

Skuffede vendekåber

får en toppost i et andet parti, hvis de ikke

Personer, som har følt sig trynet i partiet,

føler, de har nok politisk indflydelse i deres

overset eller på kollationskurs med partiet

nuværende parti. Der er tale om typer af

gennem længere tid og derfor bryder ud i

politikere, der har store politiske armbe-

frustration. Eller politikere, som ikke får

vægelse samtidig med, at de har en bred

opfyldt deres politiske ambitioner i det på-

appeal, en stærk politisk profil og et stort

gældende parti – og derfor søger nye poli-

vælgertække. Disse politikere kan afgøre

tiske græsgange. Skifter eventuelt parti,

valg med deres populære holdninger og

men ikke med det formål at blive ny front-

meninger.

figur.

Eksempler

Naser Khader (fra RV til stifter af NA/LA til

Christine Antorini ( SF til S), Leif Mikkelsen

K), CD´s stifter Erhard Jacobsen (S til stifter

(V til NA), Pia Chrismas-Møller (KF til løs-

af CD), Pia Kjærsgaard (Fremskridtspartiet

gænger) Gitte Seeberg (KF til NA og til

til stifter af DF), Karen Jespersen (VS, SF, S

løsgænger), Anders Samuelsen (RV til NA/

Kommunikatøren l Juni 2009

Foto: Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

Stram partipolitik I dag er en stram partidisciplin en afgørende forudsætning for succes i dansk politik, hvor de politiske budskaber og holdninger bliver afstemt af topledelsen i partiet og ikke af uregerlige, politiske løver. Fremtidens politiker Den politiske vej til magten er for mange politikere ofte en lang og stenet vej i æselperspektiv, og derfor vil tålmodigheden og loyaliteten med et bestemt parti blive mindre i fremtiden. Den klassiske politikertype, der betragtede politik som en livsgerning i en bestemt sags tjeneste, vil vige til fordel for den, der ønsker personlig indflydelse her og nu. En hurtig vej til

Foto: Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

Er der slinger i den politiske vals eller træder man skævt i forhold til partiets linie, risikerer vedkommende at blive ekskluderet eller isoleret af partiet, som vi så det Louise Frevert (KF, DF til CD), Simon Emil Ammitzbøll (RV til stifter af Borgerligt Centrum) og Pia Christmas-Møller (KF til løsgænger).

magt og indflydelse vil i større grad gå forud for en bestemt politisk observans blandt yngre generationer af politikere. Får de nye politikertyper ikke ambitionerne opfyldt i deres parti, frihed til at være politikskabere og ikke kun menige stemmekvæg – må partierne – og vælgerne i fremtiden indstille sig på, at hyppige partidannelser, partiudsmidninger og partiskift bliver en naturlig del af den politiske virkelighed.

DKF kursus ’Spin, lobbyisme og politisk kommunikation’ i København og Vejle, www.kommunikationsforening.dk

LA), Tove Videbæk (KD til KF), Peter Due-

sonligt projekt eller branding mere end

Eksempler

toft (CD til A), Bodil Kornbek (KD til A),

partiet som helhed.

Jens Rohde (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL til S) og Pernille Blach-Hansen (S) Lotte

Ole Sohn (DKP til SF), Mogens Fog, (DKP til SF), Mogens Camre (S til DF),

Eksempler

Bundsgaard (S), Morten Homann (SF),

Simon Emil Ammitzbøl (RV til Borgerligt

Lars Kolind (NA/LA), Jørgen Poulsen (NA til

Louise Gade (V), Rikke Hvilshøj (V).

Centrum), Tom Behnke (Z til Frihed 2000

RV), Paula Larrain (KF), Malou Aamund

og til KF).

(NA til V), Klaus Riskjær (V) og (Rene La

Trætte partisoldater

Cour Sell (RV til NA og ud igen).

Personer, der længe har arbejdet på at

Politiske lykkeriddere

komme i første række i deres parti, men nu giver op. De er for loyale over for parti-

karriere. Det er ofte personer, som ikke

Afhoppere og svingdørspolitikere

kommer fra den politiske verden, men

Fremadstormende, ofte yngre politikere,

og træder i stedet ud af politik i håb om

som forsøger at skyde genvej til politisk

der ikke nødvendigvis har lidt store politi-

at gøre karriere andetsteds.

indflydelse gennem nystiftede partier.

ske nederlag i partiet, men er fristet af

Denne form for identitets-politikere eller

mere attraktive muligheder andre steder.

Eksempler

x-faktor politikere har ofte en kort politisk

Denne politikertype kan betegnes som

Frank Jensen (S), Henning Dyremose (K)

karriere, hvis personen eller det pågæl-

svingdørspolitikere, da de sagtens kan

og Pia Gjellerup (S).

dende parti kommer i modvind. Det er

vende tilbage til deres partier igen.

Politikere, som jagter en hurtig politisk

et til at søge andre politiske græsgange

samtidig personer, der er drevet af et per-

Kommunikatøren l Juni 2009

TEMA l Politisk kommunikation

Spin,

rævekager og skjulte dagsordner Kommentatorerne er vores tids politiske rockstjerner. Kommunikatøren har talt med Peter Mogensen, som er en af dem, der afkoder og fortolker politisk spin og strategi over for vælgerne

Af Jon Kiellberg

For nyligt langede statsminister Lars Løkke Rasmussen ud efter rigets politiske kommentatorer. Han var ikke alene træt af deres rolle som politiske kloge-åger, der dechifrerer den politiske substans ned i mindste detalje.

Kommunikatøren l Juni 2009

Peter Mogensen er redaktionschef og politisk kommentator på Politiken samt vært på TV2 News´ politiske magasin ‘Mogensen og Kristiansen‘. Peter Mogensen er økonom. Han har været ministersekretær i Finansministeriet og derefter sekretariatschef i Statsministeriet med ansvar for politisk rådgivning

Foto: Ernst Tobisch / ww.fotograf.dk

af statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Løkke mente også, at det var et demokratisk problem, at TV brugte mere tid på at høre kommentatorernes bud på statsministerens taler end selve transmissionerne. Kritikken kom på kommentatorernes hjemmebane: I programmet Mogensen og Kristiansen på TV2 News. ’Jeg er sådan set mere optaget af, hvordan danskerne har det’, udtalte Løkke. Hverken politikere eller vælgerne

Kommunikatøren l Juni 2009

er dog ligeglade med kommentatorernes analyser og forudsigelser. I den komplekse og komplicerede politiske virkelighed med en overvældende nyhedsstrøm, er der en stor efter spørgsel efter eksperter, der kan afkode spinnet og den bagvedliggende politiske kommunikation. Manden i skurvognen Kommunikatøren har talt med Peter

Mogensen om, hvor stor politisk betydning de politiske kommentatorer har for dækning af spin, politiske rævekager og skjulte dagsordener i den politiske verden - Du har indflydelse, når du har alle spillerne i tale på én gang. Så er politikerne nødt til at forholde sig til det, du siger. Det betyder ikke, at de nødvendigvis er enige, men de er nødt til at forholde sig til det. På den

TEMA l Politisk kommunikation

Tiden vil vise om kommentatorerne bliver stjerner eller slaver i mediehierakiet.

måde er du med til at skubbe til de politiske processer i dagligdagen på Christiansborg. Politikere er ikke ligeglade med vores analyser. Når du arbejder med politik indefra, er du meget optaget af, hvad der bliver læst. Fx har du som politiker ikke rigtig råd til at overhøre Ekstra Bladet. Du kan naturligvis vælge at kommunikere med eliten. Men så får du ikke nogen stemmer som politiker. De store partier er nødt til at tage hensyn til manden i skurvognen, mener Peter Mogensen. Dobbelt spin For et par måneder siden blev Berlingske Tidendes politiske kommentator Thomas Larsen beskyldt for mikrofonholderi for Fogh af bl.a. Henrik Qvordrup. Thomas Larsen havde skrevet en analyse om, at Fogh ikke kunne drømme om at sige ja til posten som NATOs generalsekretær, da Fogh var mere optaget af at rode de hjemlige politiske kastanjer ud af ilden. Sådan gik det som bekendt ikke. Spørgsmålet er, om kommentatorerne kan undgå at være udsat for dobbelt-spin, og hvor de kommer til at videreføre spin fra politikernes side. - Der lurer farer overalt. Du kan slet ikke tale med nogen, uden at du på en eller anden måde bliver udsat for spin. Nogle politikere gør det mere elegant end andre. Nogle læser nærmest op af partiprogrammet,

mens andre taler henkastet med én som en god ven samtidig med, at de kommer med informationer, siger Peter Mogensen. Habilitet og mikrofonholderi - Politikerne vil også gerne spinne mig. Det er jeg udmærket klar over. Når jeg fx ringer til Pia Kjærsgaard, så vil hun jo gerne have sin version af historien i avisen. Det bedste er at få en neutral person til udlægge ens budskab. Det er meget mere troværdigt, end når man selv har sagt det. For så ved man godt, at man er inhabil. Der er mange diskussioner om kommentatorers habilitet, men man kan i hvert fald sige, at de typisk bliver opfattet som mere habile end politikerne selv, mener Peter Mogensen. - Man kan ikke fuldstændig udelukke, at man som kommentator af og til bringer ting videre, som åbenlyst er i nogen partiers interesse. Pointen er, at når man sender kommentaren ind i den store avismaskine, så skal man kunne stå på mål for den, siger han. - Det godt være, at du som kommentator af og til bliver fuppet. Hvis man begynder at skrive, at vand løber opad – så har man et problem. Læserne kan acceptere, at man ikke altid rammer lige i midten af skiven, men ikke, når det er uden for skiven. Og der kom Thomas Larsen i klemme, da han skrev, at Fogh ville blive hjemme,

hvis han fik tilbudt NATO-jobbet, siger han. Politiske rockstjerner eller medieslaver Hvis du skulle give et forsigtigt bud, hvor er den politiske kommunikation så på vej hen? - Jeg tror ikke, at kommunikations trykket på borgerne bliver mindre i fremtiden. Det i sig selv gør, at vælgerne skal guides igennem den politiske jungle. Derfor vil der være et stigende behov for folk, der kan fortolke og oversætte det politiske spil. Efterspørgslen efter såkaldte eksperter vil øges, så længe kommunikationsudbuddet er stigende. Om vi så bliver rockstjerner eller slaver i et mediehierarki, det vil kun tiden vise.

Læs også artiklen ’Den kommunistiske spindoktor’, som handler om modstandsmanden, kommunisten og senere rektoren Mogens Fog - en af de mest omdiskuterede, beundrede og forhadte aktører i det 20. århundredes politiske historie. DKF kursus ’Lobbyistens værktøjskasse’ www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2009

En stor del af kommunalvalget til efteråret flytter til de nye, webbaserede medier. Det viser en ny undersøgelse foretaget af magasinet Danske Kommuner og Kommunikatøren. Den viser også, at der er voksende interesse for at bruge professionel medierådgivning

Kommunalvalg på webben Af Bent Bøkman

Ved det sidste kommunalvalg for fire år siden fandtes Facebook ikke. I dag vil over 60 pct. af de opstillede oprette en profil på Facebook til efterårets kommunalvalg. Ca. halvdelen af dem, vil også starte en gruppe på Facebook. Det viser undersøgelsen blandt 749 kommunal politikere. Kandidaterne prioriterer i det hele taget webben meget højt, for der er også en stor stigning i deres forventninger til brug af egne og eksterne websider. Men der er stor forskel på, hvem der arbejder med de nye medier. Det er således samtlige opstillede under 30 år, som forventer at bruge deres profil på facebook, mens det kun er under hver fjerde over 60 år, som forventer at gøre det samme. Tallene for Facebookgrupper viser tilsvarende tendenser. - Folk bruger i høj grad de medier, de kender fra deres egen hverdag. Og de kommunikerer til de folk, der minder om dem selv, siger kommunikationsrådgiver Morten Gade fra Bysted A/S, hvor han er chef for kommunikation og web. Han er ekspert i

Kommunikatøren l Juni 2009

social software og web 2.0 og ekstern lektor på IT-Universitetet i København, hvor han bl.a. underviser i social software. - Ved et kommunalvalg er kandidaterne tættere på deres vælgere i hverdagen, sammenlignet med folketingsvalget, så her er de personlige netværk. Derfor er det da også fornuftigt at bruge Facebook, der netop aktiverer dit personlige netværk, samtidig med at det har en ekstrem udbredelse, siger Morten Gade. Og tallene bag danskernes Facebookforbrug er imponerende: Hos gruppen under 20 år svarer tidsforbruget på Facebook groft sagt til deres forbrug af DR1. Samlet set er de på Facebook næsten 4 millioner timer om måneden. Hele landets gennemsnitlige forbrug svarer til befolkningens forbrug af TV2 Zulu. I gennemsnit bruger hver dansker således ca. 15 min. om dagen på Facebook. Radikal fortrop Facebook er blevet et ligeså vigtigt medie som pressekontakt, der ellers

er steget i forventet forbrug hos kandidaterne siden sidste valg. Og det er sket på trods af, at Facebook kun har været udbredt i Danmark i et par år. Det er ikke kun alderen, der bestemmer om kandidaterne benytter de webbaserede medier. Der er også store forskelle fordelt på de forskellige partier. Højdespringerne på brugen af samtlige internetmedier er Radikale Venstre, mens Dansk Folkeparti ligger lavest, viser undersøgelsen. - Det er den samme pointe igen: Man kommunikerer til de folk, der minder om en selv. Man kan sige, at både de Radikale og Dansk Folkeparti i hovedtræk er dygtige til at vælge de medier, der er bedst til netop dem og deres vælgere. Men når det er sagt, er det uforståeligt, at politikerne fra Dansk Folkeparti ikke satser mere på Facebook, som er et gratis og simpelt medie med stor gennemslagskraft – også for deres vælgere, og ikke mindst de yngre. Og så skal man huske, at Danmark er det land i verden, som har størst udbredelse af Facebook blandt de ældre, siger Morten Gade.

TEMA l Politisk kommunikation

Facebook er velegnet til valgkampen, fordi det aktiverer det personlige netværk og er meget udbredt, siger Morten Gade.

og Facebookgruppen, at gruppen giver vælgerne en større mulighed for at møde hinanden og udveksle holdninger, hvor Facebookprofilen er kandidatens og vælgerens direkte kommunikation med hinanden.

Undersøgelsen viser også, at forskellen mellem partierne er mest udpræget i den forventede brug af Facebookgrupper. Mere end dobbelt så mange radikale kandidater forventer at benytte dette medie sammenlignet med Dansk Folkeparti. SF, som

var det parti, der brugte forholdsmæssigt flest penge på webbaseret kommunikation under sidste Folketingsvalg, ligger på en 2. plads i forventet brug af internetmedier. Ifølge Morten Gade er den store forskel på at bruge Facebookprofilen

DF kandidat Anne-Grethe Sørensen Byrådsmedlem i Ikast-Brande Byråd, 52 år selvstændig erhvervsdrivende, medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget

nyttede jeg mig i høj grad af de trykte medier i form af bl.a. læserbreve, men var også ude blandt borgerne til vælgermøder. I Dansk Folkeparti havde vi trykt et partiprogram med 13 fokuspunkter, som vi husstandsomdelte, og vi havde købt en helsidesannonce i det lokale medie med billede af de 13 kandidater, der opstillede for partiet til Byrådet i Ikast-Brande Kommune. Endvidere var vi med på torve og gågade med vores kandidater, når der blev afholdt et arrangement.

Hvilke webbaserede medier benyttede du ved forrige valg? Sidste gang benyttede jeg ingen webbaserede medier, så på dette område har jeg ingen erfaringer. Men jeg ser fremtidens kommunal- regions- og folketingsvalg mere og mere foregå på Web og i medierne. Mon ikke der inden for en overskuelig fremtid, vil kunne vinkes farvel til de ‘gode gamle‘ valgplakater, der pryder alle lygtepæle i miles omkreds - ugerne inden valgene. Hvilke andre værktøjer og metoder benyttede du ? Sidste gang der var kommunalvalg be-

Hvad var dine erfaringer med at bruge dem? Mine erfaringer med at bruge denne fremgangsmåde var gode. Især gadekampagnerne, hvor vi kom i kontakt med mange borgere, og hvor borgerne kunne stille spørgsmål til kandidaterne. Vælgermøderne har jeg også en god oplevelse af. Dog havde jeg undertiden på fornemmelsen, at der især var stor tilslutning til vælgermøderne fra ‘parti soldaterne‘ og

Traditionelle kanaler fortsætter Med de imponerende tal for kandidaternes kommunikationslyst på de webbaserede medier, skulle man måske tro, at det kommer til at betyde en større nedgang for de mere traditionelle metoder for at kommunikere med vælgerne. Men alting tyder på, at der ikke kommer de store udsving i brugen af fx vælgermøder, annoncering og læserbreve. - Man kan sige, at de ikke skærer ned på de ’gamle’ medier. Kandidaterne bruger bare også de nye. Og et

måske knap så stor tilslutning fra den al mindelige borger. De trykte medier havde jeg personligt stor glæde ved at bruge. Jeg skrev mange læserbreve, hvor i hvert fald et udløste en stor debat. Hvilke webbaserede medier forventer du at benytte ved dette valg? Jeg vil nok især bruge de trykte medier, men vil denne gang indsende mine læserbreve pr. mail. Man må sige, at når man har lært at beherske it-verdenen, åbner der sig en hel ny måde at kommunikere og hente oplysninger på. Mine forventninger til at benytte web-medier denne gang vil være den, at det er blevet meget lettere og hurtigere at kommunikerer med de trykte medier. Jeg har en Facebookprofil, men bruger den kun privat – ikke i forbindelse med min valgkamp.

Kommunikatøren l Juni 2009

af de få steder, hvor der ellers sker en markant udvikling, er på presse, hvor alle satser mere, siger Morten Gade. Professionelle kommunikatører i valgkampen Men måske mere overraskende er der en kraftig stigning på vej i det forventede brug af de professionelle kommunikatører under valget. Således forventer hver fjerde af de 30 til 40-årige at gøre brug af professionel hjælp til kommunikationen. - En mulig forklaring på denne udvikling kan være mediernes og partiernes fokusering på professionel kommunikation i forbindelse med politik. Så måske er der en stigende forventning til, at kommunikatørerne også kan være med til at vinde valget

for kandidaten, siger Morten Gade. Han er til gengæld spændt på, hvordan de yngre grupper vil bruge Youtube: - Her afhænger resultatet i høj grad af, hvordan de har tænkt sig at bruge det. Det skal være meget integreret med de andre webbaserede indsatser, før det har en effekt. Få til Twitter Morten Gade er endnu mere forbeholden over for de forholdsvis få, fortrinsvis Radikale og Venstre-kandidater, der forventer at bruge Twitter. - Måske er det her i virkeligheden et udtryk for ’copycat’, fordi Margrethe Vestager (RV) og Lars Løkke Rasmussen (V) bruger det. Og så det, at der har været en del medieomtale af

Twitter de sidste fire-fem uger op til undersøgelsen blev lavet. Men her er det altså vigtigt for kandidaterne at huske, at det primært er i USA, at Twitter er slået igennem. Endnu har det praktisk taget ingen gennemslagskraft i den brede danske befolkning, siger Morten Gade.

Læs mere om undersøgelsen på www.kommunikationsforening.dk Bliv klædt på til kommunalvalget. Konference den 18. juni i Århus og den 13. august i København. www.kommunikationsforening.dk

RK kandidat

lokale aviser. Jeg deltog i vælgermøder og

læg ud. Jeg sender allerede nu nyhedsbrev

Kasper Johansen

arrangementer som jeg fik lokal presse på.

ud på mail, som jeg opfordrer til at man

Medlem af Borgerrepræsentationen i København for Radikale Venstre, 39 år og skolelærer, med-

sender videre. Jeg overvejer at lave et par Hvad var dine erfaringer med at bruge dem? Kombinationen af det netværksbasere-

‘postkort‘ til viral markedsføring. Men det afhænger om jeg kan finde den fornødne hjælp til det tekniske arbejde.

lem af Børne- og Ungdomsudvalget og Be-

de, hvor andre anbefalede mig, og så at

Jeg er ikke begejstret for blogs, for jeg

skæftigelses- og Integrationsudvalget

jeg kørte på to politikområder gjorde, at

bryder mig ikke om at man kan debattere

jeg blev valgt ind foran andre ‘ukendte,

anonymt. Der er også statustab i at blog-

Hvilke webbaserede medier benyttede du

mænd i 30’erne‘. Jeg fik markeret mig

ge, hvis der konsekvent står ‘0 kommenta-

ved forrige valg?

som ‘ham den radikale‘ i mit lokalområde,

rer‘ uge efter uge.

Jeg havde en hjemmeside. Desuden

hvilket betød at jeg fik 3. flest stemmer af

lagde jeg profiler ind på en radikal valg-

mit partis personlige stemmer i området.

hjemmeside samt via forskellige medier,

Omtalen af vælgermøder har nok større

der oprettede kandidat-profiler, fx DR.

effekt end selve mødet. Fx kom der kun to

Hvad var dine erfaringer med at bruge dem? Det er svært at svare på. Jeg er jo ikke

fekten. Men det var jo godt at muligheden var der. Hvilke andre værktøjer og metoder benyttede du ?

Jeg har store forventninger. Folk behø-

borgere til et møde, jeg arrangerede. An-

ver ikke at have mødt dig fysisk, men hvis

dre gange måske 50, men alt i alt er det

du har svaret på en mail eller lignende, fø-

meget tid og energi, man bruger til for-

ler de at de har et kendskab til dig. Jeg la-

holdsvist få mennesker.

vede en facebookgruppe i protest over

en kendt kandidat, så jeg har ikke haft nogen mulighed for at måle eller vurdere ef-

Hvad er dine forventninger til at bruge dem?

budgetaftalen for 2009, den fik næsten Hvilke webbaserede medier forventer du at benytte ved dette valg?

800 medlemmer på få dage. Nogle har brug for at kunne læse lidt

Jeg forventer at bruge en opdateret og

om dig, så jeg har åbnet min Facebook-

‘slankere‘ udgave af min hjemmeside, hvor

profil. Det gælder om at klare balancen

der stort set kun er nyheder og links. Jeg er

mellem troværdighed og det stigende be-

allerede aktiv på facebook, hvor jeg nær-

hov for hurtigt at have en mening om et-

Jeg havde et ambassadørkorps, som

mer mig 500 ‘venner‘. Jeg har flere face-

eller-andet der når ud til de grupper der

var 25 venner, bekendte og radikale med-

bookgrupper, der relaterer sig til konkrete

ikke læser partiprogrammer og aviser. Der-

lemmer der hjalp mig med rådgivning,

politiske spørgsmål og min valgkamp.

for kan det allerbedste valgkamps-trick

sparring og plakatophængning. Jeg skrev en del læserbreve til nationale, men især

Kommunikatøren l Juni 2009

Jeg er aktiv på radikale.net, hvor jeg jævnligt debatterer eller selv lægger ind-

ikke planlægges. Det handler om at reagere hurtigt.

TEMA l Politisk kommunikation

Web 2.0 er på vej ind i det amerikanske styre. Obama sætter dagsordenen fra Det Hvide Hus, som eksperimenterer med YouTube, online borgermøder og bedre adgang til offentlig data

Obama spiller i det digitale demokrati Af Anne Juel Jørgensen, PR and Corporate Communications, Georgetown University

‘Adgang til data vil give borgere og interesseorganisationer mulighed for at lave applikationer med forslag til, hvordan data kan præsenteres.’

Efter otte år med Bush, to krige og en økonomisk krise, hvor staten pumper billioner af dollars ud, vil amerikanerne vide, hvad de får for skattekronerne. Tiden kalder på åbenhed og gennemsigtighed, som også var blandt Obamas mærkesager i valgkampen. Udover at være en synlig leder eksperimenterer Obama med ’government 2.0’ ud fra devisen, at staten bør bruge de kommunikationsredskaber, som borgerne bruger i det 21. århundrede. - Alt for mange offentlige institutioner og de bureaukrater, der leder dem, hænger stadig fast i det 20. århundredes kommunikationsformer, og dermed mister de relevans i forhold til at servicere og beskytte offentligheden, forklarer Andrew Rasiej fra techPresident. Ny form for envejs Da Obama aflagde sin ed i januar gik Det Hvide Hus hjemmeside over til web 2.0. Sitet bliver kritiseret for ikke at gå langt nok og for at indeholde mere PR end dokumentation. Desuden har Obama ikke levet op til sit kampagneløfte om, at alle lovforslag,

undtagen nødlovgivning, kommer i høring i fem dage på Whitehouse. gov. På den anden side har Obama sat flere eksperimenter med sociale medier i gang. Der er en daglig blog og video streaming på Whitehouse. gov. Det er dog ikke muligt at kommentere direkte på de nye kanaler og deltage i en diskussion med andre borgere. De nye kanaler bliver på mange måder ny form for envejskommunikation. Der er dog ingen, som endnu har opbygget et system, der kan håndtere så massiv en mængde kommentarer, som Det Hvide Hus ville få. - Det ville være godt, hvis Det Hvide Hus offentliggjorde kommentarerne, men uden en struktur, vil de blive præget af vrede, som så vil afholde de folk, der er interesserede i en reel debat, i at deltage, siger Andrew Raiseij. Online borgermøde Det Hvide Hus har også eksperimenteret med borgermødet. Obama holdte den 26. marts 2009 sit første online borgermøde. 93.000 stillede 104.000 spørgsmål og stemte 1,8

Kommunikatøren l Juni 2009

‘I det 21. århundrede er forbindelser og netværk vigtigere end penge, og sociale netværk er som kommunikationskanal langt mere vidtrækkende end e-mail, TV og aviser.‘ millioner gange på de spørgsmål, de mente var de vigtigste. Marihuana kom højt på listen, og diskussionen blev set som mere symbolsk end substantiel af Obamas kritikere. - Kritikerne kan have ret i, at det var en symbolsk diskussion. Omvendt så er det en kompliceret opgave for præsidenten at gå i direkte dialog med borgerne. Her og nu kan vi kun forvente, at han gør et autentisk forsøg på at forbedre dialogen, siger John Wonderlich, Policy Director i Sunlight Foundation. Andrew Rasiej er grundlægger af Personal Democracy Forum (PdF), som er en årlig konference om politik og teknologi, og af techPresident, som er en gruppeblog, der dækker Obamas brug af internettet, politiske digitale kampagner og brugerdrevet indhold. www.techpresident.com

John Wonderlich er Policy Director i Sunlight Foundation, som driver eller støtter projekter, der anvender internettet som en revolutionerende kraft til at øge adgang til informationer fra Kongressen og ministerier for at øge gennemsigtighed og tilliden mellem borgere og politikere. www.sunlightfoundation.com

Kommunikatøren l Juni 2009

Recovery.gov er en clearingscentral Da Kongressen vedtog stimuluspakken i februar, lancerede Det Hvide Hus samtidig hjemmesiden Recovery. gov. Her kan borgerne se, hvordan, hvor og hvornår skattekronerne fra stimuluspakken bliver brugt. - Det er en ny form for gennemsigtighed, som administrationen forsøger sig med. Sitet samler data, som allerede er tilgængeligt på mange andre hjemmesider. Det er altså en slags clearingscentral for borgere og NGOer, forklarer John Wonderlich. Sitet er blevet kritiseret af blandt andet den republikanske senator Tom Coburn, som samarbejdede med senator Obama om at skabe USAspending.gov. Coburn sagde fornylig til et af Kongressens udvalg, at Recovery. gov i stedet for at være indgangen til stimuluspakken sender borgerne videre til andre myndigheders hjemmesider, hvilket skaber frustration. Andrew Raseij siger: - Recovery.gov er kun i sin vorden, og det tager tid at bygge effektive hjemmesider. Der er mange, der er optimistiske og tror på, at staten nok skal offentliggøre de data, der er relevante i forbindelse med stimuluspakken og dermed øge gennemsigtigheden. Adgang til data vil give borgere og

interesseorganisationer mulighed for at lave applikationer med forslag til, hvordan data kan præsenteres. - Recovery.gov kan gå hen og blive den kraft, der vil forandre adgangen til offentlig data i fremtiden. Resultatet kunne blive en omfordeling af magt og penge i politik og munde ud i en styrereform, forklarer Andrew Rasiej. Det er samme tankegang, der er bag Data.gov, som Det Hvide Hus lancerer senere på året. Der bliver tale om en samlet portal, hvor føderale myndigheder offentliggør data i et format, der er til at downloade, som borgere og organisationer kan arbejde videre med. Første skridt mod større åbenhed I det 21. århundrede er forbindelser og netværk vigtigere end penge, og sociale netværk er som kommunikationskanal langt mere vidtrækkende end e-mail, TV og aviser. - Efterhånden som regeringer anvender det 21. århundredes kommunikationsredskaber, vil forholdet mellem borger og stat blive mere åbent og mindre abstrakt. Men det vil ikke bare ske fra den ene dag til den anden. Ligesom staten skal lære at være mere åben og gennemsigtig, så skal borgerne lære at bruge redskaberne – for at det kan få værdi, slutter Andrew Rasiej.

Læs også artiklen ’Obamas chefstrateg i Det Ny Teater’ DKF kursus ’Digital krisekommunikation – effektiv kommunikation af kriser og kritiske issues’ ’Få styr på de digitale værktøjer’ ’Har du en webstrategi’ www.kommunikationsforening.dk

TEMA l Politisk kommunikation

Politikere, virksomheder og organisationer kæmper for at sætte sig på tidens guldæg - tilliden. Men hvad er tillid egentlig? Og hvordan kan man arbejde med tillid som kommunikatør?

Byg selv tilliden op Af Jakob Danving Nielsen

Hvis ikke folk stoler på det, vi siger, kan det jo være lige meget med at åbne munden. Tillid er et grundparameter i kommunikation. I den seneste tid har det lille ord vundet terræn, som et centralt begreb inden bl.a. politisk kommunikation. Tre forskere fra CBS’s Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, har støvet den tyske sociolog Niklas Luhmann af for at komme med et bud på, hvad tillid egentlig er. - Tillid er en risikofyldt ydelse, som man giver andre forud i forventning om, at de vil handle efter de hensigter, som de har gjort synlige for deres omgivelser (Tilliden og magten, Thygesen, Vallentin og Raffnsøe, 2008). Formuleringen giver stof til eftertanke for enhver kommunikatør. Afstemte forventninger At arbejde med tillid handler om at arbejde med de forventninger, som andre har til en. Forskernes kernepointe er, at det ikke er virksomheden eller politikeren, der har kontrol over de forventninger, som andre har til dem. Det er iagttageren selv, der skaber sine forventninger, og i det mo-

derne mediebillede er det selvsagt vanskeligt at styre. Selvom diskussionen om tillid som fænomen hurtigt bliver meget teoretisk, når man ser det med sociologiske briller, så er øvelsen med at skabe klare forventninger, som man kan leve op til rimelig simpel. Kodeordene er enkelthed i budskab, eksponering, gentagelse og mere gentagelse. Ud fra de ord er der tre korte skridt: - Klarlæg de mål, du er sikker på, du kan nå – Kommunikatøren må vise sin modtager, at det kan betale sig at vise tillid. Det skaber mistillid, hvis man stiller vælgerne i udsigt, at der bliver bygget 5.000 boliger til 5.000 kroner på 5 år, og så ikke holder hvad man lover. - Fortæl, at du kan nå dine mål – Kommunikatøren må synliggøre sine mål. Det kan både være i medier eller til direkte møder med vælgere.

let er nået. Tillid er selvforstærkende, og hvis man en gang har løbet en risiko ved at stole på en anden, og den person viste sig tilliden værdig, så vil man være mere tilbøjelig til at løbe risikoen en anden gang. Når vi snakker om tilliden, forsvinder den ’Du kan trygt stole på mig’. Denne sætning er tillidens sikre død. Vi er naturligt mistænksomme over for personer eller virksomheder, der siger, at vi trygt kan stole på dem. Når det handler om tillid er udtrykket ‘Don’t tell it – show it‘ alfa og omega. Tilliden har den særlige egenskab, at den simpelthen forsvinder, når vi begynder at snakke om den. Vores første indskydelse, at der jo må stikke noget under, hvis en politiker eller virksomhed har brug for at fortælle os, at vi kan stole på dem. Derfor er det første staldtips i tillidsarbejde: Lad være med at snakke om tillid. Det virker ikke! Du kan trygt stole på mig.

- Vis, at du har nået dine mål – Kommunikatøren må vise, at må-

Kommunikatøren l Juni 2009

Styrk din kommunikation med Journalisthøjskolens åbne uddannelser Du kan tage et enkelt forløb, men du kan også tage flere og bygge din egen fleksible diplomuddannelse i journalistik op over nogle år.

AKTUELLE TITLER:

VÆLG MELLEM TRE SPOR Forløbene på åben uddannelse ligger inden for tre spor:

• Nyheder og lynhurtig formidling

• Journalistik • Webformidling med tekst, foto, lyd og video • Kommunikation med en journalistisk tilgang Nogle forløb kører online, andre på fredag-lørdage, så du lettere kan passe det ind i forhold til dit job, men de fleste ligger på hverdage.

• Det journalistiske håndværk • Fortæl journalistiske historier

• Personen i centrum • Forklar og giv baggrund • Webformidling med tekst, foto og lyd • Kommuniker med video • Brug fotos i din formidling • Ny i kommunikation • Strategisk kommunikation i praksis • Få din historie i medierne

Læs mere på WWW.UPDATE.DK/aabenuddannelse

Foto: Hung TIen Vu

xxxUPDATExxxxxxxxx xxxDanmarks meDie- og JournalisthøJskolexxxxxx xxxTLF 8944 0593xxxWEB WWW.UPDATE.DKxxxMAIL UPDATE@UPDATE.DKxxxxx

Vores webvaner ændrer sig konstant, men formår virksomhederne at følge med udviklingen? Verden er ikke længere domineret af traditionelle indholdsbaserede websider, men af et sæt radikalt anderledes interaktive, community-baserede værktøjer og services, der engagerer brugerne. Det skaber nye muligheder for virksomhedernes kommunikation

Engagerende websider Af Anne Mette Mosekjær Søndergaard, Manager, Kommunikationsfirmaet GRØN EJVIN ANDERSEN A/S

Tiden er ovre, hvor vi kun browser indhold på internettet. Vi bruger internettet til at ’agere’: vi skaber indhold, deler meninger, viser videoer og forbinder os selv til andre. Men det er stadig få virksomheder i Danmark, der bruger de nye værktøjer i den digitale dialog med kunderne. Og hvorfor skulle virksomhederne også gøre det? Har blogging og sociale netværk en effekt på virksom hedernes bundlinje? Muligvis ikke direkte, men væksten af web 2.0-applikationer afspejler, hvordan vi har forandret os i dialogen med hinanden og dermed også virksomhederne. Senioranalytiker fra Forrester Research, Tim Walters beskriver tendensen præcist: - Sociale netværk er en rival til virksomheders websider for information og indflydelse. Sociale medier og

demokratiseringen af onlinesamtaler om brands og produkter har været med til at detronisere indhold. Virk somhedernes traditionelle envejs kommunikation er blevet til en tovejs udveksling, der har antændt en eks plosion af samtaler mellem forbrugerne, som næsten forbliver usynlige for virksomhederne. Opbyg tættere relationer med kunderne Udviklingen giver de forandringsparate virksomheder en helt ny bane at spille på til at udvikle kunderelationer, der kan øge kundetilfredshed og salg. - I dag er brugerne vant til at engagere sig på internettet. Syv ud af ti danskere anvender sociale medier i privatlivet og er derfor komfortable med at kommentere, kritisere og dele ideer. De søger fællesskaber og hjæl-

per, hvis det kan gøre tingene lettere for andre. Den adfærd har brugerne også, når de interagerer med virksomhederne, hvis virksomhederne altså formår at skabe brugervenlige, engagerende websider, siger Michael Kølle, dansk landechef for EPiServer, som udvikler CMS-platforme, og fortsætter: - Ved at engagere kunderne online får virksomhederne større indsigt i kundernes præferencer og kan derfor yde en bedre og billigere, målrettet service, tilbyde de rigtige produkter og opbygge mere tætte, loyale relationer. Start i det små Det er bemærkelsesværdigt, at virksomhederne ikke i større grad griber de nye muligheder, når tendensen peger på, at salget øges, jo mere en-

Kommunikatøren l Juni 2009

Tre råd til at engagere brugerne • Fokuser på bruger ikke indhold: Personaliser indholdet til den enkelte bruger og hjælp brugeren med at nå sit mål. • Tænk i relationer og ikke sessioner: Gør din webside i stand til at tilpasse sig brugerens personlige behov, i stedet for at have en statisk webside med mantraet ’one size fits all’. • Brug hvad du ved: Web engagement er serviceret af indhold, men ikke dikteret af det. Traditionel CMS er vigtigt, men brugeroplevelsen, og hvordan indholdet anvendes, bør dikteres af indsigt om brugerens adfærd og præferencer. Kilde: EPiServer Kilde: Forrester Research, Inc, ’Stop Managing Web Content’, af Tim Walters, Ph.D. et al. Juni 2008

gagerende online-kommunikationen er. - Det er ikke let på sofistikeret vis at målrette indholdet på omfattende websider. Men hos virksomheder, der gør anstrengelsen, viser det sig ofte, at der er et betydeligt afkast at hente, siger Tim Walters. Den manglende vilje til forandring kan skyldes uvidenhed om, hvor meget det kræver at møde kunderne via nye onlineløsninger. Dialogbureauet Magnetix oplever ofte dilemmaet, når virksomhedernes nuværende kommunikation ikke virker, men samtidig tør de ikke ændre strategi. - Virksomhederne er frustrerede over ikke længere at kunne få fat i deres kunder ad traditionelle kommunikationskanaler. Samtidig tøver de med at forandre deres digitale kommunikation, fordi det virker for uover-

Kommunikatøren l Juni 2009

skueligt. De frygter, at det kræver store omkostningstunge og langvarige it-projekter. Effektivisering af dialogen med kunderne er ikke et stort it-projekt, men derimod en serie af små skridt, hvor man løbende implementerer simple web- og dialogapplika tioner, siger Rikke Clausen, Account Director hos Magnetix.

Case: SAS møder kunderne SAS er et godt eksempel på en virksomhed, der har øget brugervenligheden og ændret virksomhedens webside fra informationskanal til salgskanal. De har flyttet salg fra personlig betjening i callcentrerne til online selvbetjening. I dag genereres 35 procent af SAS’ omsætning online. Eksempel: Ny online kundechat • Introduceret september 2008 • Service Promise: 30 sekunder • Telefonopkald reduceret med 30 procent

DKF kursus ’Sociale medier i den strategiske kommunikation’ ’Sociale medier i praksis’

• Samlet antal henvendelser steget med 100 procent • Samme kvalitet i besvarelsesprocenten bibeholdt • Samme antal ressourcer er anvendt

www.kommunikationsforening.dk

Kilde: SAS, Søren Engelbrecht, SAS e-Commerce

God kommunikation om CSR, Corporate Social Responsibility, kan skabe helt nye alliancer mellem virksomheden, dens kunder og andre stakeholders

Samfundsansvar

- en fælles sag Af Claes Amundsen, stifter af Humankind CSR & kommunikation

Rådhuspladsen var svær at genkende den mandag og tirsdag i november sidste år. 100.000 gule mænd var samlet i en stum aktion, som ikke bare skulle fange Københavnernes opmærksomhed, men også gøre indtryk på beslutningstagerne i Bruxelles. De gule demonstranter var kun 12 cm høje og af plastik. Men hver og én repræsenterede en el-forbruger, der var gået ind på Vattenfalls hjemmeside og havde underskrevet energiselskabets ’Klimamanifest’. Vattenfall havde iscenesat begivenheden for at påvirke den internationale dagsorden. På hjemmesiden og i annoncer og tv-reklamer havde de bedt om tilslutning til tre klimapolitiske synspunkter: 1. Vi skal fastsætte en global pris på CO2-udledning 2. Vi skal i højere grad støtte klimavenlige teknologier 3. Vi skal stille klimakrav til produkter Kravene blev sammen med underskrifterne afleveret til politikerne på klimatopmødet (COP14) i Poznan i december. Om aktionen på Rådhuspladsen sagde Vattenfalls danske direktør Bjarne Korshøj dengang: - Opstillingen af de orange plastik-

Hver af de 100.000 gule mænd på Rådhuspladsen repræsenterer en forbruger, der har gjort fælles sag med Vattenfall. Hver og én repræsenterede en el-forbruger, der var gået ind på Vattenfalls hjemmeside og havde underskrevet energiselskabets ’Klimamanifest’. (Foto fra virksomheden).

figurer er et synligt bevis på, at danskere og europæere er dybt optaget af klimaspørgsmålet og har samme mål som Vattenfall – nemlig handling frem for tale i klimaspørgsmålet. Klogt eller bare smart? Det er indlysende, at sådan en kampagne må kalde på skeptiske reaktioner. Er det her en lidt for smart reklamekampagne udtænkt af et bureau med forkærlighed for fingeret cyber aktivisme? Og er Vattenfalls egen samvittighed nu også så ren, at virksomheden med troværdighed kan stå i spidsen for kampen mod klimaændringer? Vattenfalls danske kommunikati-

onschef Marianne Reedtz Sparrevohn måtte stille til pisk i dagbladet Information, hvor Verdensnaturfonden var alt andet end begejstret: - Det er bevidst og meget kynisk bondefangeri af velmenende folk, der ønsker at bekæmpe klimaforandringer, sagde WWF. Marianne Reedtz Sparrevohn siger i dag om kampagnen og den medfølgende modstand: - Vi var helt forberedte på, at der kunne komme kritik, når vi som elselskab påtog os en rolle, der kunne ligne interesseorganisationernes. Men vi mener, at vores handlinger tydeligt viser, at der ikke var tale om et reklamefremstød. Vi har et mål om at

Kommunikatøren l Juni 2009

for klimaet, kan det være, vi står lidt længere fremme i køen, næste gang, der skal vælges bil, siger han. For nylig har Toyota undervist ansatte i Københavns Kommune i Eco Driving, og tilbagemeldingerne har ifølge René Mouritsen været rigtig gode. Senere i år følger en mere offensiv markedsføring af konceptet.

være CO2-neutrale i 2050. Det er ambitiøst, for vi er jo i dag en af de helt store CO2-udledere. Derfor investerer vi store summer i udvikling af klimavenlige teknologier, og vores CEO, Lars G. Josefsson, bruger samtidig en stor del af sin tid på at påvirke den internationale klimapolitiske dagsorden. Klimamanifestet var oprigtigt ment og et element i den indsats. En trend Mange virksomheder holder sig stadig tilbage med at kommunikere aktivt om deres samfundsansvar af frygt for beskyldninger som dem, Vattenfall har oplevet. Og en stor del af dem, der alligevel kommunikerer, gør det særdeles diskret. De skriver faktuelle CSR-rapporter og lægger dem på nettet – en hel del klik fra forsiden. På den baggrund tegner Vattenfalls kampagne en ny trend. Ikke alene bryder den med normen om, at det er klædeligt at holde lav CSR-profil. Den gør samtidig modtagerne af kommunikationen til medansvarlige. Det underliggende budskab er: ’Vi kan ikke nå vores egne mål for ansvarlighed, hvis ikke du som borger og forbruger aktivt tager del i kampen’.

Kommunikatøren l Juni 2009

Et andet eksempel på den udvikling er Toyotas opfordring til kunderne om at lære ’Eco Driving’. Her er pointen, at bilisterne må tage deres del af ansvaret for et lavt brændstofforbrug. De skal fx undgå unødigt kraftige accelerationer, holde vinduerne lukket og lade være med at koble ud, når farten skal ned. - Faktisk kan bilisterne nedsætte bilens CO2-udslip med mellem 10 og 30 procent, hvis de kører ansvarligt. Men det bedste argument er måske, at de samtidig sparer penge, siger Toyotas informationschef René Mouritsen. Og han er helt bevidst om, at der opstår et særligt forhold mellem Toyota og kunderne, når de på denne måde gør fælles sag. - Al kommunikation handler jo om relationer, og det er godt at kunne tale med kunderne om andet end biler. Hvis vi kan hjælpe dem med både at spare penge og gøre noget godt

Miljøansvar belønnes For mange virksomheder er det helt reelt, at de må have kundernes hjælp, hvis de skal nå deres egne klima-mål. Det gælder også hvidevareproducenten Bosch. Her er udfordringen, at mere end 90 procent af hvidevarernes CO2-udledning finder sted hos forbrugerne. Bosch kan gøre sit ved at producere miljøansvarligt, genanvende industriaffald og benytte hybridbiler til transport. Men det er først, når køleskabet eller vaskemaskinen tændes, at CO2-uret for alvor begynder at tikke. Det har givet anledning til den aktuelle kampagne med overskriften ’Miljøansvar belønnes’. Her opfordres forbrugerne til at købe miljøvenlige hvidevarer, og Bosch lover at fordoble de penge, kunderne sparer i strøm. Det er naturligvis en stærkt kommerciel kampagne, men ideen om at gøre forbrugerne til medansvarlige er helt i trendens ånd. Flere eksempler vil komme til, i takt med at modet til at kommunikere offensivt om CSR vokser. Det er blevet stadig sværere at differentiere sig på produktets egenskaber eller pris, og netop derfor kan det få afgørende betydning, hvis virksomheden – begavet og troværdigt – kan engagere kunderne og gøre samfundsansvar til en fælles sag.

Læs også artiklen ’Fup, fakta og tips til at kommunikere samfundsansvar’, som giver inspiration til opgaven med at oplyse om CSR. www.kommunikationsforening.dk

Kunst er kreativ Kunst er kommunikation. Supplerende former for kommunikation, der kan formidle budskaber sanseligt. Kommunikation, der bevæger og berører. Med eller uden ord. Kommunikation, der kan åbne, være nysgerrig, være legefuld, se nye perspektiver. Kommunikation, der lægger mere vægt på spørgsmål end på svar. Hvor alt er muligt. Hvor der ingen standarder er

Af Lene Bornemann, cand.merc. direktør i ARTSinBUSINESS.dk

Kunst er et universalt sprog, der taler til sanserne og den kreative del af hjernen. - Med kunsten har du mulighed for at nå dit publikum. Der er ingen standarder sat for, hvordan kommunikationen skal foregå, eller hvordan modtageren bør opfatte den. Du rammer modtageren helt på hans eller hendes præmisser, skriver kunstneren Monika Ritterband på sin hjemmeside.

Kunst som proces En anden måde at blive inspireret af

Foto: Bjørn Andersen

Kunst som produkt Vi kan opleve den kunst, kunstnere skaber – maleriet, teaterstykket, dansen – og vi kan læse digtet. Så vil vi opdage, at det er muligt at blive følelsesmæssig berørt – at vi kan opleve, at der opstår en åben og direkte kontakt mellem værket og os selv. Nogle af kunstens budskaber forstår vi med hjernen, andre med hjertet, nogle med huden, og måske er der nogle, som vi slet ikke kan forstå, men som lagrer sig i vores sind som en tavs viden, vi pludselig en dag kan få brug for.

Lene Bornemann vil styrke kreativiteten.

Kommunikatøren l Juni 2009

kommunikation

Foto: Joachim Rothenborg

10 gode råd til at bringe kunsten ind i arbejdet med kommunikation • Giv slip – lad emnet tage magten • Nyd arbejdet – vær glad • Gå med det, der kommer – vær nysgerrig • Skriv, som var du i dialog med en god ven • Skriv først – strukturer bagefter • Føl efter – hvor ligger passionen? • Fodr sanserne • Hvor er energien, livet, fremtiden? • Gør noget andet, end du gjorde sidst (spil noget andet musik, brug kroppen) • Tegn/mal dit budskab – måske giver det yderligere inspiration

kunsten på er ved at arbejde på samme måde, som kunstnerne gør, når de skaber deres kunst. Spørgsmålet er: Hvordan kan vi som kommunikatører tilegne os denne måde at formidle på? – ikke ved at producere kunst, men ved at arbejde anderledes med vores kommunikation, for dermed at kunne formidle vores budskaber på en anden led? Kunst som kommunikationsredskab I erhvervslivet er det rationelle helten. Det faktuelle, det lineære, det målbare - det kontrollerbare. Hvad kan vi opnå, hvis kreativiteten også får en helterolle? Hvis vi går åbne, nysgerrige og begejstrede til værks? Hvis vi tillader os selv at følge de idéer, der opstår – ligegyldigt hvor tåbelige de virker? Hvis vi tænker udogmatisk?

Kommunikatøren l Juni 2009

Hvis vi arbejder målbevidst frem for målrettet? Hvis vi følger energien i det, vi arbejder med – og har mod til at følge efter og se, hvor det kan føre os hen? Når vi skaber vores kommunikation som en sanselig oplevelse, kan vi opnå en engagerende kommunikation. En kommunikation der vil være mere vedkommende for de, som vi kommunikerer med, og som derfor vil blive husket bedre, i længere tid. Vores udfordring er, at vi ikke altid har ordene, at vi ikke altid har sproget, og at vi ikke altid evner at tænke uden for de rammer, vi normalt agerer efter. Og så er det hurtigere og nemmere at gøre, som vi plejer! Kunst og kreativitet Man behøver ikke være kunstner for at være kreativ – alle mennesker er kreative. Du er kreativ, jeg er kreativ.

Vi kan alle bevæge og berøre hinanden. Det er ikke nok at læse om kreativitet. Det skal prøves. Kunstnere træner i praksis med at udvikle deres udtryk, samarbejder med andre, øver og øver. Og så opstår der pludselig noget nyt, noget der berører. Velkommen til kommunikatørernes kreative legestue, hvor det er kunstneriske processer, der sætter gang i sansningen og nyskabelsen.

Vil du vide mere: * ‘JA! Sådan frigiver du din kreativitet‘, Ernest Holm Svendsen, Gyldendal, 2008 * ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser‘, Bo Skjoldborg, Dansk Psykologisk Forlag, 2008

Der er brug for at professionalisere kommunikationen, hvis det skal lykkes at få danskerne til at bakke op om udviklingsbistanden. Det blev klart på konferencen om fremtidens kommunikation om fattigdom og udvikling, som udviklingsministeren holdt den 5. februar i år

Lars Løkke må arbejde for Af Søren Marquardt Frederiksen, ejer af kommunikationsfirmaet Talerbloggen.dk

Inden Lars Løkke fik overdraget nøglerne til statsministeriet, blev han af de fleste afskrevet som en seriøs statsministerkandidat. Siden har han i meningsmålinger fået øget opbakning fra befolkningen, når talen er om integration, skat og økonomisk krise. Folkets mand Retorisk set har Lars Løkke åbenlyse fordele som kommunikator, debattør og politisk forhandler. Med sin trinde krop, et mundret sprog, en naturlig trang til alt det usunde samt en lille hundehvalp og en genert og indtagende hustru har han anlæg for at blive en ny folkets mand. Men Lars Løkke har også problemer med troværdigheden. Problemer han skal løse, hvis han vil vinde det næste folketingsvalg. Vælgerne vil ved næste valg sikkert stadig huske de uheldige sager, der er dukket op i Lars Løkkes kølvand: Bilagsroderi, tendens til smålighed, underlige hotelovernatninger under dæknavne og et lystent forhold til mad, cigaretter og øl. Men selv uden de sager vil Lars Løkke have vanskeligheder ved at opnå folks tillid. Etos volder kvaler Lars Løkke har en problematisk etos. Etos er nødvendigt for at få folk til at føle, at de kan stole på det, man siger.

Har man en dårlig etos, vil man ikke få folks tilslutning - uanset hvor godt et budskab, man har. Jo stærkere etos, jo lettere har man ved at overbevise folk. Ifølge retorikken opbygger man en god etos på tre punkter: 1. Man skal have kompetence inden for området og vide, hvad man taler om. Man har sat sig ind i sagen, kan detaljerne uden ad, har sund fornuft og kan se en sag fra flere sider. Man har en personlig og faglig erfaring med sagen. 2. Man skal være et moralsk helstøbt menneske, der respekterer anerkendte dyder og afstår fra beskidte kneb. Man taler ikke ondt om andre og nærer ikke negative følelser. Man vil det gode og overholder almene regler for god moral. Man er ærlig og ubestikkelig og har en fast identitet. 3. Man skal have velvilje over for tilhørerne og vise, at man har de samme grundværdier, at man er enige med dem om det basale. Man er optaget af tilhørernes vel-

Søren Marquardt Frederiksen er retoriker, underviser og forfatter til bogen ‘Talen er vejen til indflydelse – en grundbog i praktisk retorik‘. Ejer desuden kommunikationsfirmaet Talerbloggen.dk

færd og har en oprigtig og engageret interesse i, at det vil gå dem godt. Fejler man på et af de tre punkter, får man ikke folks tillid. Uheldigvis for Lars Løkke fejler han på alle tre punkter. Tør jomfrutale Lars Løkke bliver normalt betragtet som en dygtig og kompetent politiker. Men de seneste uger har vist ham, som en inkompetent og usikker statsleder, der ikke kan træde i karakter. Hans jomfrutale var så tør, kedelig og typisk ‘statslederagtig‘, at den gav indtryk af, at Lars Løkke har bestræbt sig ihærdigt på at lyde som en rigtig statsminister og ikke som ham den runde og djærve Lars Løkke, vi kender. Talen var præget af abstrakte ordvalg, kancellistil, politiske floskler og tekniske udredninger. Så langt fra den jordnære stil vi ellers kender fra Lars Løkke. Talen viste, at han prøver at leve op til Anders Foghs asketiske, kropskontrollerede og kernesunde lederstil med ny habit, nyt gråt slips og statsmandsretorik, men Lars Løkke fejler, fordi han ikke er den sunde og kontrollerede leder. Umiddelbart efter talen begyndte den borgerlige fløj på et cirkuslignende skænderi i medierne om den kriminelle lavalder, og Lene Espersen gik

Kommunikatøren l Juni 2009

Sådan skaber du troværdighed • Vis, at du ved noget om sagen, og at du har både faglig og personlig erfaring med emnet. ‘Den kommunikationsplan jeg foreslår, har jeg udført tre gange i en tidligere stilling. Her lærte jeg bl.a. ...‘ • Når du fortæller en selvoplevet historie,

troværdigheden

‘blotter‘ du dig, og det får dig til at fremstå ærlig og empatisk. Sig: ‘Jeg kan huske en gang, hvor ...‘, ‘Jeg talte i sidste uge med en ven, der arbejder med kommunikation i et andet firma, og hun fortalte at ‘Det skaber troværdighed‘. • Vis, at du har fælles værdier og synspunkter med dem, du vil overbevise. Vis, at I er i samme båd og har fælles interesser.

offentlig i rette med statsministeriet pga. flyrejsen fra Portugal. Det forløb skabte tvivl om, hvem der er herre i huset og vidner om en statsleder, der ikke har kontrol over sine tropper. Lars Løkke siger, han vil sænke den kriminelle lavalder, men kan tilsyneladende ikke sætte handling bag sine ord. Det rejser tvivl om, hvem der styrer vores land - og dermed om hans kompetence som leder. Spot gør usikker Det næste punkt, at være et moralsk helstøbt menneske, er nok Lars Løkkes største problem. Ikke så meget pga. hans vellevned og tvivlsomme moral i forbindelse med de mange bilagssager, men fordi han i sin debatform tit bruger en fjendtlig retorik, der latterliggør og nedgør hans politiske modpart. I diskussioner benytter han ofte markante udsagn og frontale, skråsikre afvisninger af modpartens argumenter. Samtidig har han et hårdt blik og i mundvigen titter ofte et lille smil frem, der kan svinge fra hånende ironi til sarkastisk arrogance. Og så har han let til latter, men tit en aggressiv og spottende latter. Det giver ham en udstråling, som vi bliver utrygge ved. Fornægter det, vi har til fælles På det tredje punkt, velviljen over for tilhørerne, har han traditionelt stået godt, fordi vi kan identificere os med

Kommunikatøren l Juni 2009

hans lastefulde krop. Vi har fælles værdier med ham, fordi vi også lader os forføre af hverdagens små fristelser og samtidig prøver at være sunde. Men når Lars Løkke prøver at kopiere Anders Foghs kropsidealer og stil som leder, fornægter han ikke alene sin egen krop, men også det vi har tilfælles. Hans kopiforsøg viser samtidig, at han ikke er ærlig over for sig selv. Kan vi stole på en statsminister, der forsøger at løbe og tale sig fra den, han er? Når Anders Fogh i så mange år var en driftsikker leder af Danmark, var det, fordi vi havde tillid til ham, og fordi han med sin arbejdsmoral og kropskontrol var idealet i vores tid. Han gjorde det, vi alle gerne vil, men måske ikke altid lever op til. Lars Løkke derimod gør alt det, vi selv gør og er på den måde lettere at identificere sig med. Men måske er der i dag for stor fokus på sundhed og kropskontrol til, at vi har tillid til en leder med rund mave og sød tand.

• Vis, at du kan se en sag fra flere sider: ‘Man kan måske indvende, at mit forslag kræver mere tid. Og det er rigtigt, men …‘ • Vis, at du forstår dine tilhøreres følelser. • Hav en rolig stemmeføring og et kontrolleret kropssprog. • Vis, at du ikke bare siger det for egen vindings skyld. Vis, at det er i dine modtageres interesse, at de bliver enige med dig. • Vis, at du er et retskaffent og ’godt’ menneske. Omtal dine modstandere respektfuldt og undlad at virke negativ, nedladende, bitter og syrlig. Alle negative følelser skader din etos. • Referér til kendte personer og autoriteter, som har det samme synspunkt som du, og som dine modtagere respekterer. Autoriteternes etos smitter af på din etos. • Vaccinér tilhørerne mod fordomme. Imødekom de fordomme, folk måtte have om dig og dit budskab. • Ros tilhørerne og vis, at du vil dem det godt. Tal om positive ting. Abraham Lincoln: ‘Husk, at en dråbe honning trækker flere fluer til sig end en liter galde. Vil du

DKF kursus ‘Skriv taler der fænger, informerer og overbeviser.‘

vinde en mand, så få ham først til at stole på, at du er hans ven.‘ Læs hele artiklen på

www.kommunikationsforening.dk

Danske virksomheder har en enestående chance for at brande sig på innovations- og miljøområdet i forbindelse med klimakonferencen

Forretningsmæssig vindersag Af Kristian Eiberg og graduate Daniel Poulsen, Relations People

Artikelserie: Forberedelser til klimakonference Den første artikel i serien (i april) tegnede et billede af de overordnede konturer i forbindelse med FN’s 15. klimakonference i København. Denne artikel handler om erhvervsvirksom hedernes forberedelser. De efter følgende tre artikler ser på: - Det offentlige Danmarks forberedelser - NGO’er og organisationers forberedelser - Status og opfølgning på forberedelser Se alle på www.kommunikations forening.dk

På den globale konsulentvirksomhed Accentures årlige arrangement i DRs koncerthus i april, High Performance Business Forum, blev vigtigheden af en global aftale på klimakonferencen i København understreget. Naturligvis båret af en dyb bekymring for klimaet, men også fordi en løsning på klimaudfordringerne er tæt forbundet med en løsning af den aktuelle finanskrise. Når den kinesiske mellemklasse i disse år nærmest eksploderer i antal, er det afgørende for klimaet,

hvilke typer produkter de køber og hvor den energi, de skal bruge, kommer fra. Et svar på det spørgsmål og mange andre lignende spørgsmål er danske virksomheder i fuld gang med at formulere. For når FN’s 15. klimakonference - COP15 – til december løber af stablen i København, vil ikke blot det offentlige Danmark have lagt en masse kræfter i at sikre Danmark et godt resultat. Store og mindre danske virksomheder står også i kø for at markere sig. DONG Energy: Talk the walk Der tegner sig et billede af en tostrenget kommunikationsstrategi, hvor erhvervsaktører, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner både iværksætter egne kommunikationsinitiativer og aktiviteter i fællesskab med andre. Således også hos DONG Energy, hvor man har samlet sine aktiviteter omkring en række selvstændige initiativer foruden sponsorater af Klimakonsortiet og Copenhagen Climate Council. I forbindelse med egne aktiviteter har DONG Energy valgt at fokusere sin indsats i perioden frem til selve klimakonferencen. - I denne periode er der mindre støj, og der kommer frem til klimakonferencen mange udenlandske

gæster for at lære mere om, hvad vi gør i Danmark på energiområdet, så det er en oplagt mulighed for at profilere vores forskellige energi- og klimaløsninger, siger kommunikationschef Jakob Askou Bøss fra DONG Energy. Jakob Askou Bøss fremhæver særligt indvielsen af vindmølleparken Horns Rev 2 samt bioethanol-fabrikken i Kalundborg som to projekter, man op til klimakonferencen vil bruge som anledning til at fortælle omverden, at man er langt fremme med miljørigtig energiproduktion. DONG Energys eksisterende massekommunikationsplatform på fx tv vil desuden synliggøre de forskellige initiativer. Som sponsor for Klimakonsortiet og Copenhagen Climate Council (der blev afholdt efter redaktionens afslutning den 24.-26. maj), deltager DONG Energy i fælles aktiviteter, der mere generelt skal skabe opmærksomhed om dansk viden, teknologi og løsninger inden for energi og miljø. - Der er et stort potentiale for danske virksomheder i at være teknologisk førende på energi- og klimaområdet, og det skal vi være endnu bedre til at markedsføre i fællesskab, siger Jakob Askou Bøss. En væsentlig del af engagementet i Klimakonsortiet og Copenhagen Cli-

Kommunikatøren l Juni 2009

Kommunikationschef Jakob Askou Bøss, DONG

Økonom Mads Engberg i Håndværksrådet

Energy mener, virksomhederne skal være bedre til

satser på simple energibesparende løsninger

at markedsføre danske klimaløsninger i fællesskab.

til privatboliger og virksomheder.

mate Council handler desuden om at bidrage til dialogen mellem erhvervsliv og politiske beslutningstagere, således at afløseren for Kyoto aftalen får de bedst mulige vilkår. Klimaløsninger i øjenhøjde Hos Håndværksrådet (HVR), der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, er udfordringen generelt at inddrage sine medlemmer i klimaindsatsen uden at pålægge dem alt for tunge byrder. I en tid, hvor større virksomheder, politikere og interesseorganisationer ofte løber med det meste af opmærksomheden, ser Håndværksrådet fornuft i at arrangere aktiviteter, som medlemmerne kan deltage og derigennem opnå bedre profilering. Til september afholder HVR således Håndværksrådets Europæiske Klimakonference under sloganet ‘Low technology – high implementation‘. Konferencen finder sted som en del af Skandinaviens største industrimesse, HI[09]. Økonom i Håndværksrådet Mads Engberg fortæller, at man her vil fokusere på det ene af to ben i Håndværksrådets overordnede klimaindsats, nemlig den eksisterende byggemasse. - Vi oplever generelt en lidt tilbagelænet holdning til klimaforbedrin-

Kommunikatøren l Juni 2009

ger i samfundet, hvor man interesserer sig mest for meget langsigtede og højteknologiske løsninger. Vi ønsker at bidrage med mere simple løsninger, der i kraft af at kunne vedrøre rigtig mange virksomheder, privatboliger og erhvervsbyggeri samlet kan gøre en rigtig stor forskel på både den korte og den lange bane, siger Mads Engberg. På messen vil man fremvise simple energibesparende og CO2 neutrale teknologier fra medlemsvirksomheder, som let kan implementeres i den eksisterende byggemasse. Samtidig

Desuden satte Håndværksrådets repræsentantskabsmøde i maj fokus på nye typer samarbejdsmodeller mellem energileverandører og virksomheder, der kan sikre et reduceret energiforbrug. Klimaet - en vindersag Meget er på spil for Danmark, når forhandlingerne til december skal finde sted. For miljøets skyld skal der en bred aftale hjem. Samtidig har danske ’clean tech’ virksomheder en unik chance for at bruge klimakonferencen og begivenhederne i forbindelse med konferencen til at pege på, hvordan deres produkter, serviceydelser eller teknologier kan gøre klimaet til en forretningsmæssig vindersag.

arrangerer man også en række besøg ud til forskellige faciliteter i omegnen af Herning, hvor disse teknologier allerede er taget i brug. - Med det til formålet udviklede slogan ‘Low technology – high implementation‘ ønsker vi at vise nogle jordnære forslag til, hvordan vores medlemmer forholdsvis let kan bidrage med energibesparende og miljørigtige initiativer, der hurtigt og effektivt kan måles, siger Mads Engberg.

Boganmeldelser Produktiv journalistik

Produktiv journalistik redigeret af Roy Langer, Peter Kjær & Maja Horst Handelshøjskolens Forlag 150 sider, 300 kr.

Virkeligheden – fænomen og produkt Roy Langer, Peter Kjær & Maja Horst har redigeret en bog om forholdet mellem virksomheder, medier og markeder. ’Produktiv journalistik’ hedder bogen, som især fokuserer på økonomisk journalistik og på, at journalistikken ikke blot er et fænomen, der beskriver virkeligheden, som den er. Journalistikken reproducerer ganske vist den sociale virkelighed, men den producerer også konkret social virksomhed, som det hedder i bogen. Journalistikken medskaber betingelserne for virksomheders ageren; ’… mediernes logik breder sig ind i selve virksomhedens rationalitet og selvforståelse’. Virksomheder ser sig selv – på forsiden I virksomheders kommunikationsafdelinger bliver der tænkt meget over, hvordan sager vil tage sig ud i medierne. Virksomhedernes ledelser og kommunikationsfolk tænker, ligesom journalisterne, også i nyhedskriterier, og de vurderer konstant, hvilke initiativer de vil udføre, og hvordan de vil kommunikere om dem. Hvem skal læse denne bog? – Alle der arbejder teoretisk med genstandsfeltet journalistik, medier og markeder, men i høj grad også de, der i praksis beskæftiger sig med virksomheders presserelationer, herunder krisekommunikation. Læs især kapitlerne ’Den virksomhedspolitiske skandale’ og ’Ansvarlighedsjournalistik som ansvarlig journalistik? – Om CSR i medierne’. Alle kapitler er af meget høj kvalitet både i indhold og form. Redaktionsteamet indleder og afslutter bogen med kapitler, der forholder sig til de andre kapitler, og som italesætter en ny, vigtig forskningsdagsorden.

På akademisk kanalrundtur mellem klummer og en enkelt blog Maj Britt Lillelund Have Klummer og blogs – At turde vælte ud over autoværnet Frydenlund 128 sider, 199 kr.

Samtalens kunst

Det var med stor forventning, at jeg åbnede konvolutten. For nu skulle jeg læse en klog, underholdende og letlæst bog om klummer og blogs. Men ud kom en bog, hvis omslag mindede mig alt for meget om turbolæsning af 100 sider fem minutter inden eksamen. Jeg følte mig pludselig som en 23-årig studerende, der har sagt ja til at holde et oplæg for klassen, men når det kommer til stykket hellere vil ligge på Bryggen og drikke øl. Det var altså med svedige hænder og flakkende blik, at jeg åbnede bogen. Og desværre kunne jeg se, at de første sider handlede om forskellen mellem petitartikler, essays, klummer og causerier. Hvad skulle jeg bruge den viden til, tænkte jeg. Efter at have læst det står det mig stadig ikke helt klart, men som den nørd jeg er, så blev jeg alligevel lidt fanget af at læse om forskelligheder mellem Francis Bacons og Michel de Montaignes essays fra slutningen af det 16. århundrede. Og sådan fortsatte hele bogen igennem med lidt langhårede og akademiske diskussioner af klummens natur, opbygning og indhold. Jeg priste mig derfor lykkelig for, at jeg igennem mine tyvere har henslæbt så mange timer på diverse humanistiske institutter og ikke lader mig skræmme af overskrifter som ’Troper og figurer: metaforer, metonymier og synekdoter’. Jeg skal dog med det samme tilstå, at selvom jeg måske engang har kunnet redegøre for forholdet mellem metonymi og synekdote, så er jeg slet ikke sikker på, at jeg i dag vil kunne give en rammende forklaring på de to begreber. Jeg blev flere gange skræmt af fagudtryk, men jeg har dog også kunnet læse herligt, simple ord som humor, ordspil og at gøre det personligt, men ikke privat. For bagved alle de akademiske overvejelser gemmer der sig en række meget simple budskaber: Skriv personligt, brug humor, du må gerne lave nye ord og provokér gerne læseren en smule. Spredt i bogen findes der derfor en række gode råd og eksempler, der kan hjælpe til med at få styr på klummeskrivningen.

Hvor mange gange har man ikke prøvet, at en samtale er gået i hårknude, fordi samtalen er som et isbjerg, hvor det meste er skjult under overfladen og derfor styrer udenom vores bevidste kontrol. Vi taler forbi hinanden og misforstår hinanden, og ender ud med at diskussionen udvikler sig til en indædt magtkamp. Leif Becker Jensen har med sin nye bog ‘Godt ord igen‘ (revideret udgave af førsteudgaven fra 1989) sat fokus på de ting, der kan gå galt, når to mennesker taler med hinanden, og som oftest fører til, at de misforstår hinanden, og samtalen går i hårknude. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil være bedre til at forstå de dynamikker, der driver vores samtaler og blive en bedre samtalepartner. Bogen handler både om samtalesituationer på arbejdet og i privatlivet. Omdrejningspunktet er fx forskelle i sprogbrug, perspek tiver, referencer, holdninger, relationer, forventninger og samtaleregler. Ved hjælp af bogens øvelser kan læseren endvidere blive bedre til samtalens kunst. Prøv fx at bytte perspektiv og roller for at løse en kompliceret diskussion ved at diskutere og argumentere problemet ud fra den andens synsvinkel. Eller forbered dig på en svær diskussion ved at skrive en dagsorden ned inden. Prioriter vigtigheden og relevansen af dine synspunkter. Sammenlign efter diskussionen din dagsorden med det virkelige forløb. Fik I talt om alle punkterne og opnåede du det, du ville? Hvis ikke, hvad kunne du have gjort anderledes? Bogen er god og velskrevet, til tider en smule langtrukken med for mange eksempler. Da det er svært at blive en god samtalepartner ved at læse en bog, er øvelserne en vigtig dimension af bogen.

Leif Becker Jensen Godt ord igen Om samtaler og samtaleproblemer Samfundslitteratur 212 sider, 175 kr.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

Af Senior Account Manager Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe A/S

Af kommunikationsrådgiver Kirsten Grumstrup, Økonomistyrelsen

Kommunikatøren l Juni 2009

Afsenderens feedback

Drop klicheerne og gør sproget levende

Anders Stahlschmidt, Førstehjælp til feedback Gyldendal business 177 sider, 225 kr.

Når man skal anmelde en bog, bliver man nødt til at være sine forventninger bevidst: Jeg glædede mig til at læse og anmelde en bog om feedback, for feedback kan man ikke få nok af på arbejdspladserne. Derfor var mine forventninger positive og høje. Målet er godt, vi skal udvikle det danske samfund, så vi får flere gladere arbejdende danskere. Metoden er anerkendelse. Selv en lille hvid løgn kan bruges en gang imellem for at nå målet ifølge bogen. Bogen er meget tilgængelig. Den er skrevet ligefrem og med masser af eksempler og små anekdoter som illustrerer pointerne a la ’Jeg har mødt ledere, som …’, og ’Jeg vil tro, at de flest har oplevet…’ Feedback er godt, kritik er dårligt. Stahlschmidts erfaring er, at man ikke tænker over, hvordan kritik bliver modtaget, når man giver kritik. ’Kritik søger sandheden, den der giver feedback søger virkning’. Hans mission er at få folk til at tænke på, hvordan de giver feedback, så de kan bidrage konstruktivt til andre menneskers udvikling. Og det er i princippet et godt, positivt mål. Derfor vil jeg ønske at mange mennesker vil blive inspirered Men jeg mangler et meget væsentligt perspektiv. Jeg mangler, at modtageren af feedback’en inddrages og høres. Fx spørgsmål som hvorhen og hvordan vil modtageren gerne udvikle sig? Uden afklaring af modtagerens forventninger, ønsker og behov, kan selv positiv og klart formuleret feedback opleves umotiveret og overrumplende.

Af kommunikationsrådgiver Signe Bonnén, Artefakt kommunikation

Kommunikatøren l Juni 2009

Helle Bønløkke Smid klichésproget ud og få plads til dit eget Forlaget Ajour 84 sider, 148,50 kr.

Man tager et speciale, tilsætter en knivspids humor og skriver en bog om, hvordan man med ulidelig lethed kan rydde op i klichéerne i sit sprog. Klichéerne fylder spalter i aviserne, TV-oplæserne bruger dem flittigt, ligesom ikke mindst marketingfolk og HR-medarbejdere på udkigt efter nye medarbejdere. I ‘Smid klichésproget‘ giver Helle Bønløkke klichéerne et vrid i maskinen, og resultatet er ganske læseværdigt. Bogens titel beskriver faktisk meget godt Bønløkkes hovedbudskab: At brugen af klichéer, om end den ikke er decideret sprogligt ukorrekt, sløver teksten og gør den upersonlig og stereotyp. Ved at droppe klichéerne, skifte dem ud med neutrale vendinger eller twiste gammelkendte udtryk kan ens tekst blive mere levende. Og oven i købet måske en fornøjelse at læse. For de fleste af os er brugen af klichéer i de tekster, vi læser, ikke noget, vi bemærker. Helle Bønløkke bed mærke i dem, begyndte at irritere sig over dem, og besluttede at skrive speciale om dem. ‘Smid klichésproget ud‘ bygger videre på research fra hendes speciale, og især i den første halvdel af bogen skinner det igennem, at forlægget er en akademisk afhandling. Ganske vist er det rart som læser at få defineret, hvad der menes med ordet kliché, men Bønløkke kunne godt have skåret mere til benet især i bogens første kapitel. Der går lidt for meget teoretiseren og akademikersprog i den. Men alt i alt er bogen en informativ lille reminder om, at det er en god idé at slå automatpiloten fra og være lidt mere kreativ i sit sprog. Når man først har fået øje på klichéerne, skærer de nemlig kraftigt i øjnene, og det er tydeligt, at det gavner læsevenligheden markant, hvis de udelades.

Af Eva Helbæk, Helbæk pr, web, tekst og rådgivning

SKRIV

Mikkel Hvid Skriv - Gode tekster er lette at skrive Forlaget Ajour 261 sider, 223,20 kr.

Mikkel Hvid skriver alt det, du godt ved. Og meget mere. ‘Skriv‘ er en bog om at skrive. Dem er der mange af; også mange gode. Alligevel er tilblivelsen af denne bog ikke spildt. I perioder har jeg selv dyrket skrivehåndværket og skriv-selv-bøger i store mængder. Men jeg må med skam melde, at der er gået drift i fingrene. Lad os være ærlige. Jeg er sjældent kritisk over for mine indskudte sætninger, min lemfældige omgang med modalverber eller en noget vag vinkel. Det er ikke alle tekster, der skal være kunst, men hvorfor ikke tilstræbe, at de i det mindste er godt håndværk? Mikkel Hvid minder mig om, at jeg kan gøre det bedre, og han fortæller mig hvordan. ‘Skriv‘ hedder bogen, og ‘skriv‘ er det, jeg får lyst til, mens jeg læser den. ‘Skriv‘ er ikke bare noget, der skal gøres, men også noget, der bør læses. Hermed en varm anbefaling til at få det gjort.

Af informationschef Jeanette Serritzlev, Totalforsvarsregion København

Boganmeldelser Entreprenørskab & kompetencer

Entreprenørskab & kompetencer redigeret af Torben Bager og Suna Løwe Nielsen Børsens Forlag 213 sider, 250 kr. Entreprenørskab på skoleskemaet Gennem 12 interessante artikler belyses entreprenørskab som en kompetence, man bør tilegne sig allerede som studerende. Men et opgør med de traditionelle undervisningsmetoder er nødvendigt, før uddannelsessystemet kan ruste eleverne til deres kommende entreprenørielle projekter. Vejen frem består blandt andet i at integrere undervisning og træning i entreprenørskab i de allerede eksisterende fag. Kan du se forretningsideen? Entreprenørskab defineres i antologien således: ‘Entreprenørskab er en erhvervsbeskæftigelse – nemlig at udnytte en forretningsidé ved at skabe en organisatorisk ramme for løsningen af en opgave, typisk et nyt firma eller en ny afdeling i et eksisterende firma‘. Inden de studerende for alvor giver sig i kast med udfordringerne med egne projekter af entreprenøriel art, bør de have mulighed for at lære værktøjskassen at kende gennem teori og praksis. Benarbejdet er i orden Antologien er skrevet af i alt 24 forfattere og bygger på forskning og hårdt arbejde. Det kan jeg li’. En vigtig kilde har været nationale og internationale undersøgelser i det såkaldte GEM-projekt, GEM står for ‘Global Entrepreneurship Monitor‘. Antologien bliver en anelse langtrukken til tider, og den er ikke noget, der ligner en faglig krimi. Men tankevækkende og vedkommende er den for folk med interesse for undervisning og iværksætteri. Jeg vil næsten sige: et must. Især vil jeg fremhæve en artikel af Valdemar Duus, projektleder ved Syddansk Universitet, om fremtidens undervisning og regeringens visioner.

Når kommunikatører skal ændre verden Karin Laljani og Lars Ludvigsen Bæredygtig kommunikation Gyldendal Business 223 sider, 300 kr.

At vi står på tærsklen til en gigantisk turn-around fra forbrugerisme til bæredygtighed er hot at fortælle, og Karin Laljani og Lars Ludvigsen vil have kommunikationsfolket helt frem i forreste geled. Vi skal nemlig gøre virksomheder og organisationer bæredygtige Det er en ambitiøs opgave Karin Laljani og Lars Ludvigsen har påtaget sig. De vil få kommunikationsfolk til at ændre de virksomheder, de sidder i og rådgiver. Det er sådan set ikke noget nyt, for det har mange kommunikatører arbejdet med i mange år. De nye er, at vi skal tage et meget mere direkte ansvar for at ændre virksomheden eller organisationen til at blive bæredygtig. Og med bæredygtighed menes der ikke at kommunikere de indsatser, der allerede er i gang. Nej, det handler om at ændre hele den måde virksomheder tænker, handler og ikke mindst producerer på. Derfor skal kommunikatørens rolle ændres. I mange tilfælde er vi kommunikatører blot ledelsens forlængelse og formår for sjældent at påvirke de beslutninger, vi skal være med til at få ført ud i livet. Den tilgang, mener de to forfattere, skal vendes på hovedet. Kommunikatørerne skal være langt mere aktive og være nogle af de primære forandringsagenter. For både virksomheder og organisationer skal være bæredygtige. Nu er det let at bruge ordet bæredygtig. Og for Laljani og Ludvigsen betyder bæredygtighed at opfylde syv enkle principper: Aktiviteterne, og altså ikke kun kommunikationsaktiviteterne, skal være etiske, transparente, faktabaserede, udfordrende, profitskabende, konsistente og originale. Her kommer vi både til bogens styrke og svaghed. For det er jo i grunden det, vi altid har skullet leve op til. Så vi kender det hele, men det gør det jo også langt lettere at gå til. Så selvom denne læser blev noget træt af de mange, mange siders moraliserende indledning, så må jeg sige, at det alligevel har sat flere tanker i gang om egne aktiviteter.

Diamanten – en ny model for planlagt kommunikation

’Kommunikations planlægning’ af Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard, Samfundslitteratur 179 sider, 248 kr.

Godt begyndt er halvt fuldendt! Den frase har jeg levet efter i mange år. Jeg indskriver mig gerne i rækken af planlægnings-nørder, og netop derfor har jeg set frem til at læse den nyeste bog i rækken af bøger om planlagt kommunikation. I bogen, som slet og ret hedder ’Kommunikationsplanlægning’, præsenterer Thomas Hestbæk Andersen og Flemming Smedegaard ’Diamanten’ som en ny model til planlægning af kommunikation. Udgangspunktet er, at al kommunikation er en dialog mellem modtager og afsender. Med diamanten folder forfatterne ti forskellige facetter af kommunikationsplanlægning ud for læseren. Her er bl.a. overvejelser om: 1. Relationen mellem afsender og modtager og forskellige målgrupper 2. Feltet i form at det emne og de budskaber, der skal kommunikeres 3. Midler, som handler om valg af kommunikationsvej, medier og distribution 4. Ressourcer 5. Hjælp og modstand, fx konkurrenter, trends og lovgivning 6. Det kreative rum 7. Udformning af kommunikation 8. Tid 9. Etiske problemstillinger 10. Evaluering Diamanten udfolder de ti forskellige facetter, der tilsammen udgør planlæggerens redskaber. Desuden er der et afsnit med praktisk eksempler på, hvordan modellen kan bruges. Forfatterne overlader det til læseren at prioritere, hvor mange redskaber der skal bruges. Det gør modellen fleksibel. Men der er ikke meget hjælp til at prioritere for den travle kommunikationsmedarbejder. Der mangler oversigter tjeklister, eksempler, diskussion og et stikordsregister. Bogen kan anbefales til studerende og undervisere ved kommunikationsuddannelserne. Praktikere kan også have glæde af at genopfriske detaljerne i den store planlæggermodel, som det er så svært at få tid til i hverdagen.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Frontal

Af Senior Account Manager Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe A/S

Af Lisbeth Eckhardt-Hansen, Dansk Kommunikations forening

Kommunikatøren l Juni 2009

MEDLEMMER I NYE JOB / Lone Granzow Andersen er ansat som web -

og kommunikationsrådgiver hos LM Glasfiber. Her skal hun primært arbejde med koncernens interne kommunikationsaktiviteter. Lone kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent hos KOMPAN og har tidligere arbejdet for Syddansk Universitet og i konsulentvirksomheden Cogita. Lone sidder i udvalget for DKF SydDanmark og er cand.mag. fra Syddansk Universitet. Erik Harr er tiltrådt som

kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening. Erik kommer fra en stilling som leder af Healthcare i pr- og kommunikationsvirksomheden Hill & Knowlton. Han har tidligere været kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd, redaktør i LO og journalist ved Jyllands-Posten. Erik er cand.mag. og journalist og har en diplomuddannelse i ledelse. Han er en erfaren foredragsholder og forfatter til bøger om dagsordensættende kommunikation og medielobbyisme. I Danmarks Apotekerforening bliver han leder af kommunikationsafdelingen og får ansvaret for apotekernes overordnede kommunikationsaktiviteter. Christophe Kirkegaard

er startet som kommunikations- og marketingchef i Børns Vilkår. Christophe kommer fra en stilling som associeret partner og senior rådgiver i 3rdDimension Public Relations og har tidligere siddet som kommunikationschef i Diageo og marketingchef i Røde Kors.

af Sonja Sukstorff

Lars H. Knudsen er a nsat som kommunika tionsansvarlig hos DFL – Danske Forsikrings funktionærers Landsforening. DFL er et fagforbund for ansatte inden for forsikring, der har ca. 8.000 medlemmer. Som ansvarlig for DFLs kommunikation bliver jeg også redaktør af foreningens blad, ansvarlig for web og mange andre kommunikationsaktiviteter. Lars H. Knudsen har tidligere drevet Datainfo ApS og været Director hos Burson-Marsteller. Thomas Lungholt er an-

sat som kommunikationskonsulent i KMD. Thomas kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i FOA – Fag og Arbejde og har tidligere blandt andet arbejdet for Danmarks Statistik og Erhvervs- og Byggestyrelsen. I KMD bliver Thomas chefredaktør for KMD’s eksterne magasin, ligesom han skal varetage det overordnede redaktionelle ansvar for kmd.dk og KMD’s årsrapport. Thomas er uddannet i Dansk og Virksomhedsstudier (PR) fra Roskilde Universitetscenter.

Per Bech Thomsen og Jørgen Fischer Ravn

har stiftet Impact Communications ApS med speciale i virksomhedskommunikation. Per, der er tidligere chefredaktør for Reuters i Danmark, har næsten 15 års erfaring med erhvervsjournalistik og medie relationer. Jørgen, der er tidligere IRansvarlig og miljøchef i Coloplast, siden 1997 har arbejdet med IR, kommunikation og CSR. Blandt Impact Communications’ kunder er børsnoterede virksomheder i C20, Mid- og Small-cap indeksene, venture fonde og offentlige organisationer. Susanne Søndahl Wolff

er udnævnt til chef for forretningsudvikling og presseansvarlig hos Dansk Design Center, hvor hun siden 2007 har været kommunikationschef.

Maria Katrine Simonsen er ansat som Intra-

net Manager hos Egmont Corporate Communications. Maria Katrine kommer fra en stilling som webmaster hos Nordisk Film.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2009

Nye MEDLEMMER /

Af Sonja Sukstorff

Christie Stauning Andersen

Anne Barbra Hald

Kræsten Niemann

Michael Vedsø

Webconsultant og founder

Kommunikationsrådgiver

Kommunikationsansvarlig

Pressechef

Netseeds

KommunikationsKompagniet A/S

SuperBest amba

Europa-Kommissionen

2277 2152

3393 4422

3032 1575

3341 4022

Majken Aaboe Andersen

Lisbeth Bondo Hansson

Lis Poulsen

Bo Øksnebjerg

Kommunikationskonsulent

Informationsmedarbejder

Cand.teol.

Direktør

Lærernes a-kasse

Odense Vandselskab A/S

2427 7106

Burson-Marsteller

3318 6747

6113 2333

3332 7878 Rama Pryce

Liza Lindbjerg Andersen

Pernille Helleskov

Kommunikationskonsulent

Pressemedarbejder

Kommunikationsmedarbejder

Team Danmark

chneider Electric Danmark A/S

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

7916 2728

4420 7013

3326 8646

Simon Mehl Augustesen

Kirsten Holm-Petersen

Kommunikationskonsulent

Tekstforfatter

Kommunikationsrådgiver og -udøver

Unipension I/S

Christina Mundbjerg Andersen

NCC Construction Danmark A/S

Holmpkommunikation

3915 0102

Studerende

3910 3910

4115 2235

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Susanne Randahl

2237 5449 Charlotte Rohlin

Anja Bang

Christina Jacobsen

Informationschef

Lise Klingenbjerg

Webmaster

Seniorrådgiver

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

Sygeplejerske og stud.comm.

Kalundborg Kommune

DONG Energy A/S

3326 8594

2721 1575

5953 4483

cjaco@dongenergy.dk Laura Sander

Sofie Mark

Sune Blicher

Carsten Jensen

Chefkonsulent

Stud.(kom.)

Projektleder

Direktør

Dansk Internet Selskab A/S

6133 6502

Wonderful Copenhagen

PrinfoDenmark

4061 5975

3082 2171

7026 0160

Jacob Hartung Nielsen Merete Rønde Skipper-Pedersen

Kommunikationsmedarbejder 2230 0671

Tanja Boe Zander

Linda Klingenberg

Netværksdirektør

Kommunikationsmedarbejder

Kommunikationschef

Mette Rønde Executive Communication

NRGi

Lyngby Bibliotekerne

- Coaching and Networking

Henrik Oversø

7222 6481

4597 3720

3070 8583

Studerende

Mette Breinholdt

Mia Mercedes

Maja Skovgaard

Journalist

Kranker Informationsspecialist

Cand.comm.

Lina Lägel Pedersen

Region Midtjylland

VKR Holding A/S

2232 8747

Studerende

8728 5820

3969 1144

2266 9095

2868 8790 Louise Markholt Sloth

Thomas Chemnitz

Camilla Kæraa

Kommunikationsmedarbejder

Line Svane Pedersen

Kommunikationskonsulent

Tekstforfatter

2868 2575

Studerende

Region Nordjylland

KommunikationsKompagniet A/S

9635 1112

3393 4422

Farmaceutisk redaktør

Heidi Storck

Lone S. Dremstrup

Jane Birch Larsen

Danmarks Apotekerforening

It-konsulent

PR medarbejder/ konsulent

Kommunikationsmedarbejder

3376 7675

2533 7448

SOSU Nord

Vejdirektoratet

7221 8100

7244 2318

Maiken Kjær Svare

Maria Wejnold Villumsen

Pensionsvejleder

Studerende 2730 9994

2825 8243 Helen Smed

Connie Dyrløv

Palle Laulund

Juristernes og

Journalist

Afdelingschef

Økonomerners Pensionskasse

Odense Kommune

Kommunikation Sydbank A/S

3395 9990

6551 1050

7436 3217

Aldona Zeberina-Zebera Studerende

Dorthe Frydenlund Svendsen Thomas Flygare

Maj Laursen

Kommunikationskonsulent

Marketing- og kommunikations

Kommunikationsmedarbejder

Alm. Brand

medarbejder

Hvidovre Kommune

dorthefrydenlund@hotmail.com

HK’s A-kasse

3639 3022

3032 1575

Jens Ib Søborg

3364 3966 Anja Muus

Web Redaktør

Kirsten Grunnet

Mediekonsulent

Systematic A/S

Cand.comm.

Tønder Kommune

8943 2000

6170 8510

7492 9010

Søren Gyllenström

Lisbeth M. Nielsen

Specialkonsulent

Cand.scient.soc.

Kommunikationsmedarbejder

Farvandsvæsenet

2267 5980

Tønder Kommune

3268 9661

Stine Søndergaard

7492 9011

Kommunikatøren l Juni 2009

Arrangementer 2009 / GÅ-HJEM-MØDER

KURSER

16. juni Kommunikation i kongeligt regi Hør kommunikationschef LENE BALLEBY fortælle om håndteringen af kongelige be givenheder og om kongehusets kommunikationsstrategi. I Taffelsalen i Christian den VII´s Palæ på Amalienborg kl. 17-19

AUGUST

KONFERENCER

Af Sonja Sukstorff

26. august hos DKF i Hellerup Forny din årsrapport 31. august hos DKF i Hellerup 7. september i Vejle Spin, lobbyisme og politisk kommunikation

27. oktober hos DKF i Hellerup 3. november i Vejle Før helvede byder løs Issues Management og krise kommunikation i praksis 28. oktober hos DKF i Hellerup Skriv til pressen, ikke til skralde spanden NOVEMBER

SEPTEMBER

5. november hos DKF i Hellerup Lobbyistens værktøjskasse

18. juni Bliv klædt på til kommunevalget. Det lokale demokrati er til eksamen. • Hvordan arbejder kommunalpolitikere og kommuner med at få de vigtigste emner på den lokale dagsorden? • Hvordan styrker man interessen for lokalpolitik? • Hvordan skaber man en reel dialog mellem borgere og politikere? • Hvad er pressens rolle i valgkampen? • Har kommunen og regionen en kommunikationsopgave, eller skal valget overlades til politikerne? Kom og hør professor ULRIK KJÆR, Syddansk Universitet, vicekontorchef MICHEL WEBER, KL, kommunikationschef CLAUS CHRISTOFFERSEN, Danske Regioner, informationschef JENS OLAF HERSOM, Randers Kommune, ligestillingskonsulent INGE LISBETH NYGAARD, Århus, seniorrådgiver SØREN LANGE LYKKEGAARD, Infomedia, journalist DENNIS ENGELSTAD, TV2 Østjylland og direktør KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, Lead Agency På rådhuset i ÅRHUS kl. 12-17

2. september, 21. oktober og 2. november hos DKF i Hellerup Har du fået nye medarbejdere - skyd genvej til erfaring

11. november hos DKF i Hellerup Strategisk Public Relations 2.0 - dialogen med offentligheden

21. september hos DKF i Hellerup 22. september i Århus Er det dig, der skal have jobbet?

12. november hos DKF i Hellerup 18. november i Århus International kommunikation

14. og 28. september hos DKF i Hellerup 22. oktober og 5. november i Vejle Få borgerne på banen

15. november og 2. december hos DKF i Hellerup 26. november og 3. december i Århus Kommunikationsstrategi og -politik Med udgangspunkt i forretningen

13. august Bliv klædt på til kommunevalget. Det lokale demokrati er til eksamen. • Hvordan arbejder kommunalpolitikere og kommuner med at få de vigtigste emner på den lokale dagsorden? • Hvordan styrker man interessen for lokalpolitik? • Hvordan skaber man en reel dialog mellem borgere og politikere? • Hvad er pressens rolle i valgkampen? • Har kommunen og regionen en kommunikationsopgave, eller skal valget overlades til politikerne? Kom og hør lektor ROGER BUCH, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kontorchef SOLVEIG SCHULTZ-JØRGENSEN, KL, kommunikationschef CLAUS CHRISTOFFERSEN, Danske Regioner, borgmester MARIE STÆRKE, Køge Kommune, borgmester OVE E. DALSGAARD, Ballerup Kommune, senior rådgiver SØREN LANGE LYKKEGAARD, Infomedia, journalist HANNE FALL NIELSEN, Jyllands-Posten og direktør KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, Lead Agency Hos KL i København kl. 13-18

24. september og 8. oktober hos DKF i Hellerup Integreret markedskommunikation – skab sammenhæng i virksomhedens budskaber på tværs af kanaler og målgrupper

16. og 17. september hos DKF i Hellerup Brug mødet effektivt og inspirerende 22. september og 6. oktober hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 23. september hos DKF i Hellerup 30. september i Vejle Få dit blad læst

19. november hos DKF i Hellerup Sæt ord på ansvarligheden - CSR kommunikation 23. november hos DKF i Hellerup 19. november og 10. december i Århus Digital krisekommunikation – effektiv kommunikation af kriser og kritiske issues

29. september hos DKF i Hellerup 6. oktober i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation 30. september hos DKF i Hellerup 8. oktober i Århus Sociale medier i praksis OKTOBER 5. oktober hos DKF i Hellerup Klimakommunikation efter topmødet 19. og 26. oktober hos DKF i Hellerup Effective Business Writing in English 20. oktober hos DKF i Hellerup Finansiel kommunikation Fortæl historien bag tallene 22. oktober hos DKF i Hellerup 29. oktober i Vejle Har du en webstrategi - og afspejler den virksomhedens forretningsstrategi?

Kommunikatøren l Juni 2009

18. november og 9. december hos DKF i Hellerup 19. november og 10. december i Århus Skriv til nettet

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og studerende deltager gratis i DKFs gå-hjemmøder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen UngKom GÅ-HJEM-MØDER Læs mere og tilmeld dig på www.ungkom.dk

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create value through communication

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

1256 København K www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

glitsh Enfec English erfectPer

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

Kommunikatøren l Juni 2009

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

Best and Brightest Public Relations & Public Affairs

SERIOUSLY ENGAGING

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

mal ann

30/01/09 13.19

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

Web-TV Audio Podcast

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation 12/08/02

13:47

Side 1

-1 1

04/02/09 16:41:55

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Kommunikatøren l Juni 2009

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Antal Antal omtaler omtaler

Ved du om jeres brand påvirkes af jeres medieomtale?

1.200 1.100 1.000

+100

+80

PR-score Meget Meget positiv stærkt

omdømme

+60 900 +40 800 +20

700 600

500

PR-score Neutral

-20

400 -40

300 -60

200 -80

100

Meget svagt

-100 Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

omdømme PR-score Meget negativ

Infomedias omdømmeanalyse afdækker ikke blot jeres virksomheds omdømme i medierne, den giver også indblik i forbrugernes bevidsthed om jeres brand, samt benchmark med jeres konkurrenter. Med en omdømmeanalyse får du blandt andet svar på: Er der sammenhæng mellem medieomdømmet og brandværdi for jer selv og jeres konkurrenter? Hvordan påvirkes de enkelte brands og branchen som helhed af mediernes fokus på en specifik sag? Hvor længe har negativ/positiv omtale en effekt på jeres brands? Hvilket udbytte giver jeres PR-indsats i medierne og hos jeres målgruppe? Når jeres kernebudskab igennem i medierne og afspejles det i forbrugernes opfattelse af jeres brands? Kontakt Infomedias analyseafdeling for yderligere information på 33 47 14 50.