Kommunikatøren nr. 2/2008 by Dansk Kommunikationsforening

kommunikatøren 2

April

2008

tema GLobaL kommunikation • Alt er globalt • Mindre ligusterhæk • Mere interkulturel kompetence intervieW Mød Vinca LaFleur, taleskriveren bag Bill Clinton

anders Lindström, scandinavian airLines internationaL – Markederne prioriterer historierne overraskende forskelligt

Leder | Satsning på vækst og synlighed

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

satsninG på oG synLiGhed

”

Vi vil bidrage til, at fremtidens

kommunikatører har

de kompetencer, som markedet efterspørger

Dansk Kommunikationsforening vil vokse og søge at markere sig mere i den offentlige debat og skabe større synlighed om kommunikationsfaglige emner. Det er et ønske, der længe har været udtrykt af mange DKF medlemmer. På generalforsamlingen i marts lovede bestyrelsen at gøre noget alvorligt ved netop det område, og alvoren resulterer nu i flere konkrete initiativer. Det mest afgørende er, at foreningen supplerer sine nuværende aktiviteter med formulering af konkrete politikker, der er centrale for kommunikationsbranchen. Som det første skal der udarbejdes en uddannelsespolitik, der kan levere inspiration og input til, men også indflydelse på de mange kommunikationsuddannelser, og som kan bidrage til, at fremtidens kommunikatører har de kompetencer, som markedet efterspørger. Samtidig iværksættes et arbejde med at formulere en egentlig forskningspolitik for foreningen. Opgaven skal varetages af det nye researchudvalg, og substansen vil blive skabt i et samarbejde mellem researchudvalget, bestyrelsen, de højere læreanstalter og DKFs medlemmer. Sideløbende med de to indsatser vil DKF tage initiativ til en række målinger og analyser, som inden for aktuelle områder kan styrke og kvalificere debatten i branchen. Og endelig skal vi arbejde med en mere målrettet vækststrategi og med synliggørelse af Kommunikationsforeningen. Den udfordring skal håndteres af bestyrelsen i samspil med et nyt profileringsudvalg. DKF er en medlemsdrevet organisation, og der findes i medlemskredsen et stort potentiale, som kan komme foreningen, dens medlemmer og faget til gavn. Vi tror på, at vi kan aktivere de holdninger og kompetencer i en indsats, der kan stimulere en sund udvikling for kommunikationsbranchen og tilføre foreningen en robust vækst.

Kommunikatøren | April 008

Kolofon | Indhold

Kommunikatøren | 2 April 2008

tema Global kommunikation Hjemme godt. Ude bedst Interkulturel kompetence – en fraværende men efterspurgt kompetence hos kommunikatørerne

Global i Danmark Der findes ikke lokale nyheder. I løbet af få sekunder er alt, eller kan alt blive, internationalt eller globalt. For Regitze Reeh, Anders Monrad Rendtorff og Claus Wilkki er de globale udfordringer hverdag

Når Pfizer Danmark rammes af en krise i Afrika Tag ansvar, vær på forkant og prioriter den interne kommunikation, råder kommunikationschef Robert Neimanas i Pfizer Danmark, når man som dansk datterselskab rammes af internationale kriser, som man i princippet intet har med at gøre

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.) Dansk Kommunikationsforening Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann Post Danmark Merete Wagner Hoffmann Nomeco A/S Lotte Holm IT- og Telestyrelsen Amanda Justesen Køge Kommune Jon Kiellberg Arbejdsmarkedsstyrelsen Peter Mose Ingeniørforeningen i Danmark Laura Gade-Rasmussen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Lead Agency

Andedammen – Global kommunikation er ikke nået til Christiansborg – endnu Når det handler om formidlingen af politik herhjemme, er politikerne bundet til industrisamfundets nationale tænkning

Ligusterhæk haves. Interkulturel kompetence efterlyses Mindre ligusterhæk og dansk model. Og mere interkulturel kompetence - teoretisk og praktisk. Når mediehistorier med stor hast krydser de nationale grænser, øges presset på de nationale kommunikatørers kompetence

Hvad er Skandinavien? Scandinavian Airlines er navnet til trods ikke et skandinavisk luftfartsselskab! Det er et internationalt luftfartsselskab

GeneraLForsamLinG Citybranding gennem sport Der er en verden til forskel på, hvordan danske og internationale organisationer agerer, når det drejer sig om store idrætsbegivenheder

intervieW Hvem gjorde Bill Clinton til en god taler? Vinca LaFleur er taleskriveren bag præsidenten

Jeg ringer til dig fordi… Telefonsalg kan have den stik modsatte effekt, hvis bureauet ikke tager opgaven alvorligt.

Medarbejdere som forandringsagenter DR gennemførte i 2006 en gennemgribende organisatorisk forandringsproces, hvor omdrejningspunktet var brugen af medarbejdere som forandringsagenter.

Kontakt redaktionen Telefon: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer Medio juni Deadline for artikler 15. maj Annoncer og labels Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, sekretariatschef Gitte Holmstrup, projektleder Merete Kabel, projektmedarbejder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Forside Anders Lindström, Head of Media & PR, Scandinavian Airlines International Forsidefoto SAS Layout og produktion KLS Grafisk Hus A/S

Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

27 29 30

Kommunikatøren | April 008

boGanmeLdeLse Norman Fairclough – nu markedsført på dansk Tæm din iPod Markedsføring som mediekontakt Den vaskeægte vanvittige virkelighed Kvadratisk, praktisk...og meget teoretisk medLemmer i nye job nye medLemmer Guide tiL branchen

Uanset om du arbejder i en offentlig organisation eller i en privat virksomhed, så øges kravet om interkulturel kompetence Professor Suzanne C. Beckmann, Associate Dean for MCC-uddannelsen.

> 12

Tema | Global kommunikation

hjemme Godt ude bedst

Ganske få medier er reelt dagsordensættende i den globale offentlighed. Alle de andre kopierer bare eller laver lokale tilpasninger. Det gælder også i Danmark, hvor hverken politikere eller medier virker synderligt interesserede i, hvad der sker ude i verden. Hvorfor? Ja, vi kunne jo starte med at se på os selv. Hvor mange internationale tidsskrifter er det lige, der ikke bare lander på dørmåtten derhjemme, men også bliver læst. Det er få. Og hvor mange nyuddannede danske kommunikatører i dag heldigvis har udenlandsophold på eksamensbeviset – og det er en god start – er der længere mellem snapsene, når det gælder kommunikatører, der har arbejdet med deres fag i udlandet. Og når en globalt arbejdende dansk virksomhed skal bruge en kommunikationsdirektør med en international profil, hvor er så lige den overbevisende ’shortlist’ af kandidater i Danmark, som headhunteren kan præsentere for klienten? Flasken er enten halvtom eller halvfuld. Om det er det ene eller det andet, afhænger af perspektivet. Men der er meget at gøre. Og det handler blandt andet om at få et andet mindset. Det er krævende, det gør ondt undervejs,

og det er et langt sejt træk. Og når politikerne og medierne ikke er motiverede, så er det virksomhederne og de offentlige organisationer, der skal – og kan - drive det. I dette tema har vi samlet en række artikler, der præsenterer forskellige perspektiver på, hvilke krav globaliseringen stiller til os som kommunikatører. Vi har, hvor det var muligt, indsnævret det store kommunikationsemne til pressekontakten og mediernes rolle. Artiklerne peger på, at den interkulturelle kompetence hos kommunikatørerne er fraværende, men efterspurgt. Artiklerne viser også, at de kommunikatører, der mentalt har flyttet sig ud af gadekæret, oplever en nærmest overvældende verden med nye perspektiver, muligheder og ideer, som man kun kan blive rigere af. Kom bare i gang. God læselyst Kristian Eiberg

Kommunikatøren | April 008

Tema | Global kommunikation

For Regitze, Claus og Anders udformes den overordnede kommunikationsstrategi og -politik af kolleger, de kun møder meget sjældent. Men koordinationen og rapporteringen mellem danske og udenlandske kolleger er tæt, for det handler om at styrke og beskytte det corporate brand. En professionel håndtering af pressekontakten i Danmark er en væsentlig parameter

GLobaL i danmark

Foto: Sanja Gjenero, sxc.hu.

Af Kristian Eiberg

Kommunikatøren | April 008

- Udgangspunktet er vel, at der ikke findes lokale nyheder. I løbet af få sekunder er alt, eller kan alt blive, internationalt eller globalt. Overordnet ønsker vi at blive opfattet som professionelle, serviceorienterede og hurtige af medierne. Og positioneringsmæssigt ønsker vi at bidrage til opfattelsen af koncernen som ledende og innovativ inden for tele- og kommunikationsområdet, siger Anders Monrad Rendtorff, VP for Kommunikation og HR i Telia i Danmark. Claus Wilkki, kommunikationschef for den danske afdeling i en af verdens største konsulentvirksomheder, Accenture, er enig i den globale påvirkning. - Accenture er en global virksomhed, og begivenheder i et sted i verdenen påvirker os andre steder. Da vi har en klar målsætning om aktivt at tage hånd om vores renommé, har vi en klar organisering omkring vores pressearbejde. De overordnede rammer bliver udstukket centralt, mens der er en høj grad af lokal autonomi, siger Claus Wilkki. Den internationale organisation som lokomotiv Selvom de danske kommunikationsfunktioner med ganske få ansatte syner beskedne i forhold til hovedkontorerne i de store danske virksomheder, så nyder de godt af de omfattende internationale ressourcer, de har til rådighed. Hos Dansk Shell i Nærum trækker kommunikationschef Regitze Reeh på en central medieafdeling i London, og fra Haag bliver alle internationale me-

Tema | Global kommunikation

diehenvendelser håndteret. Desuden har Regitze adgang til disse ressourcer, hvis hun behøver lokal assistance. De arrangerer internationale presseture til Shells store projekter verden over, og organiserer ’strategy briefings’ eller road shows med Shell Energy Scenarios - Shells bud på, hvordan verdens energisituation kan se ud i 2050. Det giver unikke muligheder i konkurrencen om mediernes opmærksomhed.

- Udfordringerne handler om at navigere og agere i et komplekst medielandskab med relevante budskaber. Det lyder måske banalt, men det er helt centralt, mener Claus Wilkki, kommunikationschef for den danske afdeling i Accenture.

- Noget af det, som virkelig har betydning for os i den proaktive pressekontakt er, når de øverste chefer kommer på besøg ude i landene. Her får vi mulighed for at udfordre ’Tordenskjolds soldater’ blandt meningsdannerne på den lokale energiscene, og de danske fagjournalister får mulighed for at tale med en ny ekspert, der lever med et globalt udsyn til daglig, siger Regitze Reeh. Hos Accenture er adgangen til internationale analyser og eksperter også lokomotiver for de nationalt presseansvarlige.

- Vi arbejder med at transformere virksomheder og offentlige myndigheder, så de bliver højt præsterende. I forhold til kommunikationsog mediearbejdet betyder det, at vi gennemfører en stigende grad af aktiviteter, som skal medvirke til at sætte dagsorden og skabe debat – og dermed understøtte vores forretningsmæssige strategi. Et eksempel er vores årlige internationale analyse af, hvilke lande der inden for det offentlige er bedst til at levere værdi til deres borgere og mestrer ’kundeservice’ bedst, siger Claus Wilkki. Accenture har også netop fået presseomtale i bl.a. Danmark, da virksomheden på World Economic Forum i Davos offentliggjorde en rapport om den ’multipolare verden’. Organisering af arbejdet I Sverige arbejder Telia med både brede PR-aktiviteter og mere politisk orienteret arbejde med kronikker, kommentarer og anden påvirkning. I Danmark spiller Telia rollen som aktiv udfordrer med fokus på at positionere virksomheden som en ekspert på forbrugerens side. På den måde søger selskabet at udnytte både moderselskabets hjemmebase og datterselskabets mere lette tilgang til at præge den samlede agenda. En effektiv koordination mellem Sverige og Danmark er central. - Vi organiserer samarbejdet gennem ugentlige telekonferencer samt special-konferencer. Vi rapporterer planer og følger samlet op. Samtidig synes jeg, at vi har stor lokal autonomi og er nødt til lokalt at gøre det, markedet giver mulighed for. Så på samme tid søger vi at gøre det mere stringent som helhed og arbejde med relativ stor lokal frihed, siger Anders Monrad Rendtorff. I så stor en organisation som Telia har man ikke bare centrale pressefolk på hovedkontoret. Der er også specialiserede kommunikationsansvarlige ude i de enkelte forretningsområder. Det mønster går igen i både Accenture og Shell. - Vi har ’corporate communications’ anført af vores globale direktør og er derudover organiseret efter

globale industrigrupper og såkaldte vækstplatforme. Inden for hvert af disse områder har vi globale og regionale kommunikationsansvarlige. Selv har jeg fx ansvaret for vores media relations og issues management i Europa, Afrika og Latinamerika inden for ’Public Service’. Og endelig har vi i hvert land medieansvarlige, hvilket er med til at sikre, at vi kan agere hurtigt og har spidskompetence i alle led, siger Claus Wilkki. Og med 175.000 konsulenter er standardiserede processer nødvendige. - Det er afgørende, at vi har klare processer og kommandoveje omkring pressearbejdet, således at de lokale markeder kan koordinere direkte med ’corporate’ og trække på en ofte afgørende erfaring for håndtering af en given situation, siger Claus Wilkki.

- Udgangspunktet er, at der ikke findes lokale nyheder. I løbet af få sekunder er alt, eller kan alt blive, internationalt eller globalt mener Anders Monrad Rendtorff, VP for Kommunikation og HR i Telia i Danmark.

Budskaber en Achilleshæl Men én ting er organisationsdiagrammer, procedurer og formelle ansvar. En anden ting er, hvordan det så fungerer i praktik. ’Stay on message’ er de adspurgte virksomheders svar på, hvad der er den stør-

Kommunikatøren | April 008

Tema | Global kommunikation

ste udfordring i det internationale pressearbejde. - I en global virksomhed med et brand, skal vi kommunikere de samme historier og temaer overalt, så modtagerne af kommunikationen får et klart billede af, hvem Shell er, og hvad vi står for. Vi skal styre historierne mod vores hovedtemaer. Også når journalisterne ikke nødvendigvis synes, det er interessant, og dybest set bare vil vide, hvorfor der er priskrig i Herlev-området, siger Regitze Reeh. For det lokale Shell selskab er det også en udfordring at stå til regnskab for negative historier i andre lande. Det er svært som lokal kommunikationschef at kommentere hændelser i fx Nigeria, samtidig med at det er utilfredsstillende blot at henvise journalisten til det centrale pressekontor i Haag. Tilpasningen af de internationale budskaber kræver blot mere end oversættelse. De skal også have lokal relevans. - Det er svært at fremtræde samlet omkring fælles budskaber. At finde balancen, når de forskellige markeder netop er forskellige, og at vi fremstår med forskellige positioner på de forskellige markeder. Omvendt er det netop den faktor, der gør det spændende at være lokal, fordi man netop spiller en ganske stor rolle, siger Anders Monrad Rendtorff. - Udfordringerne handler om at navigere og agere i et komplekst medielandskab med relevante budskaber. Det lyder måske banalt, men for mig er det centralt. Der er et væld af aktører, som bejler til pressen med vinkler og overordnede tilgange, som kan være vanskelige at skelne fra hinanden. At forblive relevant vil altid være en udfordring, siger Claus Wilkki. øget internationalt udsyn De tre kommunikationsansvarlige ser alle, at de er blevet mere internationalt arbejdende de sidste år, og at der sker en øget centralisering. Alle tre har udover det nationale ansvar i dag ansvarsområder uden for deres egne geografiske markeder. Øget internationalisering af mar-

Kommunikatøren | April 008

- Adgangen til omfattende internationale ressourcer giver unikke muligheder i konkurrencen om mediernes opmærksomhed, siger Regitze Reeh, kommunikationschef i Dansk Shell.

keder og medier øger også presset på selskaberne i Danmark. - Vi arbejder langt mere internationalt pressemæssigt. Et godt eksempel er det vi kalder ’emerging markets’ – Kina, Brasilien, Mexico, Sydkorea, Indien etc. Afsmitningen fra vores forretningsaktiviteter der og den generelle vækst er så væsentlig, at den smitter direkte af rundt om i verdenen, siger Claus Wilkki. For de tre er tendensen også klar. Det bliver mere af det samme. - Trods kulturelle, økonomiske og administrative barrierer, er jeg ikke i tvivl om den fortsatte integration og øgede afhængighed landene imellem. I den henseende vil vores organisering omkring medie- og kommunikationsarbejdet til stadighed spejle den overordnede udvikling, siger Claus Wilkki. - Mere af hverdagen vil blive præget af samarbejdet over grænserne. Det stiller krav til kommunika-

tionsfolks kompetencer og interesser for det internationale. Det er positivt, spændende og udfordrende, så jeg gør da også mit for at være en meget aktiv del af den udvikling, siger Anders Monrad Rendtorff. n

ll Se DKFs kursus Kommunikation på den internationale bane.

Tema | Global kommunikatiom

TAG ANSVAR, VæR På FORKANT OG PRIORITER DEN INTERNE KOMMUNIKATION. SåDAN LyDER RåDENE FRA KOMMUNIKATIONSCHEF ROBERT NEIMANAS I PFIzER DANMARK, NåR MAN SOM DANSK DATTERSELSKAB RAMMES AF INTERNATIONALE KRISER, SOM MAN I PRINCIPPET INTET HAR MED AT GøRE. KOMMUNIKATøREN HAR BEDT PFIzER DANMARK FORTæLLE OM, HVORDAN MAN LOKALT HåNDTERER KRISER, SOM HAR ET GLOBALT UDGANGSPUNKT

når pFizer danmark i aFrika Af kommunikationschef Robert Neimanas, Pfizer Danmark

Henover sommeren og efteråret 2007 trak en international krisesituation for Pfizer koncernen kraftige spor i den internationale mediedækning: Den nigerianske regering stævnede Pfizer og fremsatte et milliardstort erstatningskrav over for Pfizer i forbindelse med en sag om forsøg med en ny type antibiotikum under en meningitisepidemi i Nigeria i 1996. Mediedækningen nåede også til Danmark, hvor blandt andet Politiken i en stor forsideartikel i oktober 2007 omtalte sagen som eksempel på, at fattige i u-landene er forsøgskaniner for afprøvning af vestlig medicin. Må jeg for en god ordens skyld nævne, at vi i Pfizer har en klar holdning til, at Pfizers udvikling af medicin i Nigeria i 1996 skete efter godkendelse af den nigerianske regering, i henhold til personligt samtykke, under strenge etiske ret-

ningslinier, og at medicinen reddede menneskeliv. Men det er ikke min primære opgave her at redegøre for, at grundlaget var i orden - om end en væsentlig forudsætning for, at vi oplever, at vi i Pfizer Danmark har kunnet kommunikere troværdigt om en krise, som har haft sit udgangspunkt på den globale mediescene. Første læring: tag ansvar Kommunikationsmæssigt var vores første udfordring, at sagen i Nigeria intet som helst havde at gøre med vores danske Pfizer-organisation. Vi kendte i princippet intet til sagen, og ingen danske Pfizer-medarbejdere havde været involveret på nogen måde. Alle elementer i sagen var i princippet noget, vi i Pfizer Danmark kunnet betragte ’på afstand’. Denne logik holder bare ikke kommunikationsmæssigt. Af samme grund besluttede vi tidligt i forløbet,

at vi i Pfizer Danmark ikke kunne lægge hverken mental eller geografisk afstand til kriser, som involverer koncernen Pfizer et andet sted på kloden. I forhold til journalister, den danske offentlighed og Pfizers egne medarbejdere var det derfor afgørende at håndhæve princippet om, at Pfizer er Pfizer. Uanset hvad der sker, og uanset hvor det sker. På denne baggrund besluttede Pfizer Danmark at håndtere sagen i Nigeria som enhver anden ’dansk’ krise. Vi gjorde med andre ord sagen til vores egen - og tog kommunikationsmæssigt ansvar. Som led i denne åbne strategi indvilligede Pfizer Danmarks medicinske direktør også i at deltage i et indslag i Go’ Morgen Danmark på TV2 mandag den 8. oktober - et indslag som var direkte afledt af artiklen i Politiken om lørdagen og omhandlede vestlige virksomheders lægemiddeludvikling

Kommunikatøren | April 008

Tema | Global kommunikation

i tredje verdens lande. Et område, som vi i Pfizer Danmark ikke arbejder med, men som koncernen Pfizer arbejder med - og som vi derfor bør have en mening om. Anden læring: Vær på forkant Det at gøre Nigeria-sagen til vores egen danske sag - såvel mentalt som i praksis - krævede desuden, at vi i Pfizer Danmark skulle etablere et kommunikationsmæssigt beredskab med henblik på at kunne kommunikere fagligt, sagligt og troværdigt om sagen. Både i forhold til egne medarbejdere og i forhold til offentligheden/pressen. Dette krævede, at vi hele tiden anstrengte os for at være på forkant med sagen - herunder den internationale pressedækning - med henblik på at kende til relevante issues og vinkler i sagen. Samtidig samarbejdede vi meget tæt med vores amerikanske moderselskab Pfizer Inc. med henblik på at få tilstrækkelig viden om sagen og etablere et relevant kommunikationsberedskab i form af Q&A’s, press statements, citater, dokumentation (kopi af de godkendelser Pfizer havde fået af den nigerianske regering) og meget andet. På denne måde sørgede vi for at være rigtig godt opdateret på alle elementer i sagen og har derfor kunnet agere med kommunikation i både bredden og dybden. Tredje læring: Prioriter den interne kommunikation højt I sagen omkring Pfizers engagement i Nigeria i 1996 har det endvidere været tydeligt for os, at prioriteringen af kommunikationen til vores egne medarbejdere har været helt afgørende og har skullet prioriteres meget højt. Netop en undren og spørgen fra Pfizer Danmarks egne medarbejdere til sagens indhold viste os, at en krise i Afrika sagtens kan få medarbejdere i Danmark til - med rette - at stille spørgsmål og kræve svar omkring Pfizers internationale forhold. Forhold, som vi som dansk organisation som udgangspunkt ikke havde forudsætning for at svare på, men som vi hurtigt lærte at svare på. Nigeria-sagen lærte os således tre

Kommunikatøren | April 008

ting i forhold til den interne kommunikation: 1. At det var nødvendigt at finde relevante svar og formidle disse svar internt i organisationen så hurtigt som muligt. Det har således været kendetegnende, at den danske Pfizer organisation har ønsket svar. Det vil sige hurtige, relevante og faktuelle svar uden for meget prosa og corporate lirum larum. 2. At det var nødvendigt at bekræfte og dokumentere, at Pfizer havde levet op til såvel interne som eksterne etiske retningslinier. Dette kunne vi gøre ret hurtigt på baggrund af oplysninger og dokumentation, som vi modtog centralt fra Pfizer koncernen.

detaljeret fra Pfizer koncernens side både internt og eksternt. Men det har været nødvendigt at filtrere og sortere i kommunikationen med henblik på at skabe balance i såvel mængde, som indhold og relevans for vores danske Pfizer-medarbejdere. I relation til Nigeria-sagen har vi således af flere omgange orienteret dels vores mellemledere og dels hele organisationen om sagen. Undervejs i forløbet har der naturligvis også været brug for at kunne håndtere den eksterne kommunikation. Men netop med en veletableret intern kommunikation ’ved hånden’ har det været relativt enkelt at dykke ned i posen og anvende disse kommunikationselementer også i den eksterne kommunikation. n

3. At det var nødvendigt at understøtte vores internationale koncernkommunikation med lokal dansk kommunikation. Sagen har naturligvis også på koncernniveau fyldt en hel del, og der har været kommunikeret meget specifikt og

Tema | Global kommunikation

kommentar:

andedammen christiansborG manGLer GLobaL kommunikation ’Follow the money’ lyder et gammelt råd inden for journalistikken. ’Search the woman’ var et kært slogan i politik, indtil halvdelen af partilederne i Danmark blev kvinder. For kommunikationsverden må det tilsvarende udtryk lyde: Tjek målgruppen!

Af kommunikationsrådgiver Martin Lidegaard, RelationsPeople

Enhver kommunikativ indsats må som bekendt tage udgangspunkt i målgruppens behov og tanker, og ligeså logisk er den omvendte proces: Hensynet til målgruppen sætter et afgørende fingeraftryk på indholdet af det budskab, man ender med. På godt og på ondt. Denne kommunikationens grundlov er forklaringen på, at den globale kommunikation ikke har nået politikerne på Christiansborg. Tjek målgruppen. Hvem skal vælge politikerne? Det skal danskerne. Så hvad skal MF’erne med global kommunikation? Jo, de skal måske oplyse sig lidt, læse et par internationale aviser (det ser bare bedre ud med Financial Times end BT i salen), og til nød kan man lave lidt networking derude. Men det er ikke det vigtige, det er ikke det bærende. Det er vælgerne. Danskerne. Hvor den dygtige marketingchef tænker ’salg’, tænker politikeren ’genvalg’. Hvor kommunikationschefen skal gøre sig gældende på hele markedet, også det internationale, skal politikeren først og fremmest gøre indtryk på sin valgkreds. Hvor direktøren må kære sig om, hvad både danskere, tyskere, svenskere og amerikanere tænker og føler, har politikeren blikket stift rettet mod – andedammen. Jamen, er hele globaliseringen da gået hen over hovedet på de danske politikere, er det internationale informationssamfund fløjet forbi Christiansborg? Nej, selvfølgelig ikke. Ude i verden, når der skal forhandles og træffes be-

slutninger, ved (de fleste) politikere selvfølgelig godt, hvad der er i landets og almenvældets interesse. Her er man sig pinligt bevidst, at alle politiske beslutninger i dag har en international vinkel, og at den må og skal tænkes med. Og man ved, at kollegerne fra de andre lande også har en offentlighed derhjemme, som de skal tage hensyn til. Det nationale fokus Men når det handler om den kommunikative indsats, om formidlingen af politik herhjemme, ser det ganske anderledes ud. Her er politikkerne bundet til industrisamfundets nationale tænkning. Man kan oven i købet med nogen ret hævde, at den politiske kommunikation er blevet mindre global og mere national de sidste år. Dels har alle partier fået rigtigt travlt med at definere sig i forhold til det nationale projekt – fra Villy til Pia. Dels tvinger den markedslogik, som også de politiske partier benytter sig af, politikerne til at tage deres målgruppe stadig mere alvorlig. Meningsmålinger, fokusgrupper og markedsanalyser definerer i stigende grad de politiske udmeldinger. Og når man laver en analyse af, hvad danskerne tænker om dette og hint, ja så bliver politikken selvfølgelig skræddersyet til Danmark og dermed mere nationalt præget. Den gamle type politiker, der opfattede sig selv som formidler af en kompleks verden, er afløst af markedspolitikeren, der først og fremmest skal sælge et politisk produkt, som tilpas mange er interesseret i at købe. Denne udvikling fører en række andre interessante fænomener med sig. Den forklarer, hvorfor erhvervsfolk og politikere så ofte taler forbi hinanden. Der er pokker til forskel på, om ens daglige horisont er international eller national, både

Kommunikatøren | April 008

Tema | Global kommunikation

”

Danske politikere er bedøvende ligeglade med at påvirke de internationale medier

når det handler om lovgivning, regulering og kommunikation. For erhvervslivet kan det virke næsten ubegribeligt, at danske politikere insisterer på at lave en særlig skrap national lovgivning fx på miljø-, og udlændingeområdet, når nu den vigtigste regulering påviseligt finder sted i EU, og når det umiddelbart kan svække konkurrenceevnen for danske virksomheder. Derude. For politikerne er det omvendt svært at fatte, at erhvervslivet kan være så ligeglad med, hvad danskerne føler er det rigtige at gøre. For det er denne følelse, politikerne lever af. Står en politiker over for et problem og skal vælge mellem ikke at gøre noget eller gøre noget, der gør problemet større, vælger man konsekvent det sidste. Ellers er der jo ikke et politisk produkt at sælge. Denne doktrin fører i øvrigt ofte til spøjse beslutninger og udmeldinger. Hjælper det på urolighederne på Nørrebro at købe vandkanoner? Nej, siger politiet, men hvad gør politikerne? Tjek målgruppen. Hjælper det at sige ’gå ad helvede til’ til de muslimske mørkemænd, og giver det ekstremisterne på begge sider mere eller mindre tilslutning? Svaret blæser i vinden, men det er sådan set også ligegyldigt, for det er slet ikke formålet med udtalelsen. Tjek målgruppen. Eller, hjælper det noget, at Per Stig Møller egenhændigt rejser rundt i Mellemøsten ved juletid for at skabe fred? Næh, men tjek målgruppen.

og pressehungrende MF’ere, er danske politikere bedøvende ligeglade med at påvirke de internationale medier. Da danske medier omvendt i meget vidt omfang finder inspiration og analyser hos deres internationale kollegaer, især i forhold til udviklingen uden for kongerigets grænser, har de internationale medier faktisk indirekte ganske stor indflydelse på, hvordan både danskerne og danske politikere forstår og forholder sig til internationale begivenheder. Er det nationale fokus så et problem? Ja og nej. Det nationale fokus og manglen på global kommunikation gør det alt andet lige sværere at opnå enighed om de internationale aftaler, som er så påtrængende inden for flere områder, ikke mindst klimaet. Det gør det også til en ganske delikat udfordring for de virksomheder og borgere, der gerne vil i dialog med politikere om lovgivning og regulering, der indeholder en international dimension. Man kan sige, at den globale overligger hænger meget lavt i dansk politik for øjeblikket. På den anden side hjælper hverken internationale aftaler, lovgivning eller regulering, hvis ikke de har rod i de befolkninger, der til enhver tid kan vælge nye lovgivere. Eller som Winston Churchill udtrykte det: Demokrati er den mest elendige styreform - lige indtil man overvejer alternativet. n

Mediernes rolle En anden interessant følge af det nationale fokus i den politiske kommunikation er mediernes rolle. Mens hver eneste nationale avis, hver eneste radiostation og hver eneste TV-kanal dagligt bliver overrendt af spindoktorer

Kommunikatøren | April 008

Tema | Global kommunikation

Når mediehistorier med stor hast krydser de nationale grænser, øges presset på de nationale kommunikatørers kompetencer. Vi har forsøgt at indkredse nogle af de temaer, der er relevante over de næste 5-10 år. Og der er tale om et langt sejt træk og ikke et ’quick fix’ efter næste MUS-samtale

LiGusterhæk haves eFterLyses Af Kristian Eiberg

For nogle år siden lancerede Copenhagen Business School en Master of Corporate Communications (MCC) uddannelse henvendt til erfarne kommunikatører. I forberedelserne havde man gjort sig nogle konkrete overvejelser om, hvilke kompetencer man ville træne hos uddannelsens deltagere. Udover at der undervises på engelsk af udenlandske top-forskere og CBS’ internationalt orienterede undervisere, var det målet at tvinge deltagerne fra flere lande til at tænke, reflektere og analysere på et fremmedsprog. - At være Chief Communication Officer i en dansk organisation, både privat og offentlig, kræver, at man har indsigt i, hvordan tingene fungerer andre steder. Det er vores erfaring fra de to første hold, at uanset om du arbejder i en offentlig organisation eller i en privat virksom-

hed, så øges kravet om interkulturel kompetence, siger professor Suzanne C. Beckmann, Associate Dean for MCC-uddannelsen. De danske headhuntere oplever også, at kravene til de kommunikationsansvarlige stiger i danske virksomheder som konsekvens af globaliseringen. - Der er behov for øget forståelse for de meget store kulturelle forskelle. Specielt forståelse for de meget forskellige traditioner, der er på form og indhold i kommunikation i de forskellige lande og regioner, siger Henrik Greisen, partner i Human Capital Group. Den største udfordring Suzanne C. Beckman er slet ikke i tvivl om, hvor danske kommunikatører møder den største udfordring: Interkulturel kompetence! Det drejer sig om at være åben over for andres syn på verden uden nødvendigvis at være enig i det, at være mere ydmyg og dermed acceptere, at andre også er ’gode nok’. - Som danskere har vi en række grundlæggende antagelser om, hvordan verden er konstrueret, der

gør det svært for os at tænke ud af boksen. Der er for meget dansk ligusterhæk over det og for meget benovelse over den danske model, siger Suzanne C. Beckmann. Ved placering af kommunikationsstillinger i toppen af store danske virksomheder og organisationer møder headhunterne personer og CV’er, der mest er født og opvokset i Danmark. Det giver nogle begrænsninger, når arbejdspladsen er hele verden. - Udfordringen er, at vi i Danmark har så få rigtigt globale virksomheder, og dermed så lille indsigt og tradition i at tænke internationalt. Langt størstedelen af de danske kommunikatører er netop kun danske og i bedste fald nordiske, siger Henrik Greisen. Hvordan er vi rustet? DKFs formand Ole Schmidt Pedersen, partner i Firstline Communication er på medlemmernes vegne ikke så bekymret. Hans vurdering er, at kommunikationsindsatsen i virksomheder og organisationer bliver stadig mere og mere professionel, også når det gælder globalisering og internati-

Kommunikatøren | April 008

Tema | Global kommunikation

- Danske kommunikatører er generelt ikke godt nok rustet til de krav og udfordringer, der følger af globaliseringen. Jeg tror, en af de væsentligste forklaringer er, at vores uddannelsessystem er så dansk med meget lille interaktion med andre kulturer, siger Henrik Greisen, partner i Human Capital Group.

- Som danskere har vi en række grundlæggende antagelser om, hvordan verden er konstrueret, der gør det svært for os at tænke ud af boksen. Der er for meget dansk ligusterhæk over det og for meget benovelse over den danske model, siger professor Suzanne C. Beckmann, Associate Dean for MCC-uddannelsen.

- Udover de generelle krav, der gælder for alle, der arbejder professionelt med kommunikation, vil det være nødvendigt at supplere en akademisk uddannelse med studieophold ved højere læreranstalter i udlandet og ved job uden for landets grænser, siger DKFs formand Ole Schmidt Pedersen, partner i Firstline Communication.

onalisering. Men, understreger han, der er absolut ingen øvre grænser for udviklingen af vores kompetencer. I denne ekspertrunde står han dog alene med det synspunkt. - Danske kommunikatører er generelt ikke godt nok rustet til de krav og udfordringer, der følger af globaliseringen. Jeg tror, en af de væsentligste forklaringer er, at vores uddannelsessystem er så dansk med meget lille interaktion med andre kulturer, siger Henrik Greisen. Suzanne C. Beckmann lægger slet ikke fingrene imellem. - Jeg mener, vi er decideret dårligt rustet til disse udfordringer. Kun få har boet og arbejdet uden for Skandinavien i en længere periode. Tænk, at der for eksempel kun er lidt over 3000 abonnenter på ’The Economist’ i Danmark og langt færre på ’Der Spiegel’ eller ’Newsweek’. Hvordan vil man følge med, hvis man kun læser de få spalter af udenlandske nyheder i de store danske aviser eller ser på de strømlinede og ensartede afrapporteringer i danske TV-nyheder?, siger Suzanne C. Beckmann.

Et kig i krystalkuglen Kigger vi tre til fem år frem, er alle tre dog enige om, at kravene til globale kompetencer stiger. - Udover de generelle krav, der gælder for alle, der arbejder professionelt med kommunikation, vil det være nødvendigt at supplere en akademisk uddannelse med studieophold ved højere læreranstalter i udlandet og ved job uden for landets grænser, siger Ole Schmidt Pedersen. Selvom Danmark bliver mere og mere multikulturel, giver det ikke automatisk og hurtigt nok de danske kommunikatører den interkulturelle kompetence. Henrik Greisen vil kigge efter langt bedre analytisk evne til at overskue større kompleksitet og differentiering hos forskellige kulturelle målgrupper samt forståelse for at differentiere budskaber på form og indhold. Hvad kan man så gøre for at udvikle nye kompetencer på dette område? Headhunterens bud er, at der skal skabes incitamenter og muligheder for, at såvel uerfarne som mere erfarne medarbejdere i branchen får adgang til at arbejde en periode

i andre kulturer. Men forventningsstyring er vigtig. - Udvekslingsordninger mellem virksomheder fungerer ofte kun, hvis personerne er indstillet på nedsat løn under opholdet. Værdien ligger et andet sted, og den enkelte skal se det som en fremtidig investering i at opgradere egne kompetencer, få et internationalt netværk og derved på sigt en højere fremtidig markedsværdi, siger Henrik Greisen.

Kommunikatøren | April 008

Internationalisering et indsatsområde i DKF Meget apropos har bestyrelsen i Dansk Kommunikationsforening netop udpeget internationalisering som et af fremtidens indsatsområder for foreningen. Og fra formanden lyder der en opfordring til at kontakte ham eller andre medlemmer af bestyrelsen med gode ideer til, hvordan denne hensigtserklæring kan omsættes til praksis til gavn for medlemmerne. n

xxxxxxxx | xxxxxxxx

8LQNK?IFOPFH CLN MNLCBOOFLKBIIB HLJJQKFH?P(NBN =?D BK 0@BK QAA?KKBIOB M0 8LQNK?IFOPE(GOHLIBK # M0 ABIPFA F ,NEQO BIIBN 9(@BKE?RK& 6Q H?K LDO0 D0 OHNFAPBP RFABNB LD P?DB BK AFMILJQAA?KKBIOB& ;NLDN?JJBP CLN BCPBN0NBP -**2 BN KQ I?DP M0 KBPPBP$ LD AQ OH?I JBIAB AFD PFI FKABK +& GQKF CLN ?P R'NB OFHHBN M0 ?P C0 BK MI?AO& ‹ "041/%-*23*, (01 ,0..4/*,%3*0/2(0-, 6Q E?N BK RFABNBD0BKAB QAA?KKBIOB LD BN DLA PFI AFP HLJJQKFH?PFLKOGL@$ JBK RFI DBNKB QARFHIB AFD& 6Q C(IBN$ AQ CLNJQIBNBN AFD CLN I?KDOLJP LD NQPFKBMN'DBP$ K0N AQ I?RBN GLQNK?IFOPFH& 7BN I'NBN AQ GLQNK?IFOPFOH OMNLD LD RFKHIFKD$ FKPBNRFBS LD MI?KI'DKFKD ?C HLJJQKFH?PFLKO?N@BGAB O?JJBK JBA ?KANB BNC?NKB HLJJQKFH?P(NBN& /T. A?DB MIQO EGBJJB?N@BGAB O?JP BHO?JBK& -2&.** HNLKBN& ‹ #31%3')*2, ,0..4/*,%3*0/ 6Q E?N ?IIBNBAB OPUN M0 ABP GLQNK?IFOPFOHB E0KAR'NH$ JBK EBN H?K AQ OPUNHB AFD F OPN?PBDFOH MI?KI'DKFKD LD OPUNFKD ?C HLJJQKFH?PFLK& >KABNRFOKFKDBK BN HLKHNBP LD E?KAIFKDOLNFBKPBNBP$ LD JBKFKDBK BN ?P QAA?KKBIOBK OH?I HQKKB @NQDBO F ABP A?DIFDB ?N@BGAB& /T. A?DB MIQO EGBJJB?N@BGAB O?JP BHO?JBK& -2&.** HNLKBN& ‹ $'&+041/%-*23*, 6Q H?K DLAP CLNP'IIB GLQNK?IFOPFOHB EFOPLNFBN$ JBK E?N FHHB O0 JBDBP BNC?NFKD F ?P D(NB ABP M0 KBPPBP& 7BN I'NBN AQ ?P @NQDB PBHOP$ @FIIBABN LD IUA M0 EGBJJBOFABK& .T- A?DB MIQO EGBJJB?N@BGAB& +.&31* HNLKBN& 6Q H?K @NQDB AFOOB CLNI(@ F BK "BHOF@BI AFMILJQAA?KKBIOB$ BIIBN AQ H?K O(DB FKA M0 AFMILJQAA?KKBIOBK F GLQNK?IFOPFOH ?N@BGAB&

SSS&QMA?PB&AH)??@BKQAA?KKBIOB <FKD 23 //* 13.$ BIIBN B%J?FI4 QMA?PB5QMA?PB&AH :'O JBNB LD JBIA AFD PFI M0

Kommunikatøren | April 008

Tema | Global kommunikation

hvad er skandinavien? Af Anders Lindström, Head of Media & PR, Scandinavian Airlines International Foto: SAS

Scandinavian Airlines er navnet til trods ikke et skandinavisk luftfartsselskab! Det er et internationalt luftfartsselskab. Vi har rigtignok hovedkvarter i Stockholm og København, men en stor del af vores kunder er uden for Skandinavien, og den del af organisationen, som jeg sidder i, er rettet mod at betjene disse markeder. Et af de områder, hvor vi virkelig mærker de store kulturelle og geografiske forskelle, er i arbejdet med vores budskaber. Med en ’one brand’ strategi ønsker vi naturligvis at kommunikere de samme hovedbudskaber i al vores kommunikation i alle verdensdele. I vores egne øjne er der to ting, der adskiller os fra vores konkurrenter: Miljø og innovation. Vi hævder ikke bare, at vi er verdens mest miljøbevidste eller mest innovative luftfartselskab. Vi mener faktisk, at vi er begge dele og, at vores handlinger dokumenterer det. Men disse budskaber bliver modtaget meget forskelligt fra marked til marked. Selvom vi har sat os selv i spidsen for industrien på disse to områder, får de mere medieopmærksomhed uden for Skandinavien end på vores hjemmemarked. For eksempel bliver vores miljøstrategi og miljøinitiativer knapt nok bemærket i Skandinavien, hvorimod udenland-

Kommunikatøren | April 008

ske medier tager entusiastisk imod disse historier. Som ansvarlig for at koordinere pressekontakten uden for Skandinavien oplever jeg, hvordan vi hver dag skal tilpasse centrale pressematerialer til forhold i fx Japan, Australien eller Belgien. Her bliver jeg overrasket over at se, hvordan markederne prioriterer historier forskelligt. En non-stop rute mellem København og San Francisco viste sig at være mere værdifuld i vores pressearbejde på det australske marked end på flere markeder i Europa, fordi de australske rejsende kunne flyve videre San Francisco-København, KøbenhavnBangkok og Bangkok-Sydney. Lokal vinkel Når vi ikke kan gennemskue i Skandinavien, hvilke historier der har størst lokal relevans, er der kun ét at gøre, nemlig at alliere os med lokale bureauer, der er tæt på de lokale medier. Vi har strategierne, budskaberne og ressourcerne. De har lokalkendskab og kompetencer. Udfordringen for os består i at bygge bro. Rent praktisk møder vi udfordringen ved at arbejde med strategiske budskabsplatforme, der er udviklet, så de gør det nemt for det lokale bureau i fx Beijing at skrive

pressehistorien om et nyt produkt eller initiativ. I det arbejde skal vi ofte starte et lidt andet sted end i NordEuropa, nemlig med at forklare hvad Skandinavien er. Vores erfaring viser, at det ved de lokale medier ikke – ikke engang rejsemedierne. Hvad vi mere skal forklare, siger næsten sig selv. Men i et samarbejde mellem det lokale bureau og det lokale markedskontor kan man ofte finde den vinkel, der passer de lokale medier, og som sikrer, at hovedbudskaberne alligevel kommer ud. Kompetenceudvikling Desuden arbejder vi med at kompetenceudvikle medarbejderne på de lokale markedskontorer, både så de bliver endnu bedre til at arbejde med lokale PR-bureauer om at finde den gode historie og med at håndtere kriser, hvis de opstår. SAS-kontorerne uden for Skandinavien er ofte små og uden dedikerede interne PR-ressourcer. Med budskabsplatforme og træning sikrer vi, at de lokale markedskontorer og deres bureauer får stillet budskaber og viden til rådighed, men at de også selv har kompetencerne til at give dette indhold den form, som er bedst, der hvor de er. n

Konference | Citybranding gennem sport

Konferencen i forbindelse med generalforsamlingen demonstrerede, at der er en verden til forskel på, hvordan danske og internationale organisationer agerer, når det drejer sig om store idrætsbegivenheder

citybrandinG Gennem sport – iLLusioner oG strateGi Af direktør Eva Kistrup, Discus Communications A/S Foto: Ole Mik

Andrew Laurence, Chairman and CEO Europe, Middle East and Africa, Hill & Knowlton.

Sådan vinder man et OL-arrangement At der er tale om en meget mere kompliceret proces, når man som metropol skal sikre sig de store, prestigegivende internationale events, blev klargjort af konferencens første taler Andrew Laurence, Chairman and CEO Europe, Middle East and Africa, Hill & Knowlton. Andrew Laurence har været involveret i flere brandingkampagner for byer og lande, og har særlig erfaring fra at have deltaget i flere kampagner om at få forskellige byer valgt som OL-hjemsted. Andrew Laurences indlæg var især bygget op omkring kampagnen for at få OL til London i 2012 og er et lærestykke i, hvor præcis strategien skal være, og hvor detaljeret taktikken skal gennemtænkes og eksekveres for at nå det ønskede

resultat. Umiddelbart ville man tro, at London, som en af verdens største metropoler, ville være en klar favorit til at få tildelt et OL, men analyser viste, at der var langt større sandsynlighed for, at IOCs medlemmer ville pege på enten Paris eller Madrid. London var på ingen måde en favorit. Derfor blev et af kampagnens hovedpunkter at positionere London, ikke som beslutningstagernes første valg, men som den mest acceptable nr. to. Selve processen i IOC består af en række afstemninger, hvor den, der får færrest stemmer, elimineres. Opgaven var derfor at sikre, at de delegater, der mistede egne kandidater tidligt i afstemningen, skulle skifte til London som deres kandidat. Strategien blev gennemført minutiøst. Således havde man placeret artikler i de aviser, som delegaterne

Kommunikatøren | April 008

Konference | Citybranding gennem sport

fik stukket ind under hoteldøren på et IOC-møde i Kroatien. Ved det afgørende møde blev alle IOC-medlemmer kontaktet i hotellets lobby og blev inviteret til korte møder med Tony Blair, der var til stede ved seancen. Mens IOC-medlemmet kørte op i elevatoren, blev Blair briefet om dette medlems egne mærkesager, så han kunne udnytte de tre minutters møde optimalt. I selve præsentationen lagde England vægt på IOC’s egen hovedpine, nemlig manglende tilgang til elitesport og demonstrerende, hvordan OL i London kunne inspirere børn til at dyrke sport. Hovedmodstanderen Frankrig talte om lokale kompetencer og betydningen for Frankrig. Jaques Chirac dukkede kun op til den sidste del af seancen, hvorimod Londons bud blev afleveret af en effektiv firebande, bestående af Blair, Beckham, Sebastian Coe og Princess Anne, der alle var til stede under hele forløbet. Strategien holdt, og Londons stemmeandel steg for hver afstemning. Andrew Laurence fremhævede den langvarige effekt på brand og økonomi, som et stort arrangement kan betyde for en by, men mente høfligt, at København måske skulle forsøge sig på niveauet under OLklassen. Andrew Lawrences indlæg understregede, hvor stor en betydning en velgennemtænkt og gennemført PR-kampagne kan få på tildelingen af disse prestigearrangementer på milliardniveau. Ambitiøst projekt København skal være vært for de næste OutGames, et internationalt sports- og kulturevent for bøsser og

Kommunikatøren | April 008

lesbiske. Det er et stort ønske for arrangørerne, at stævnet bliver en begivenhed for alle københavnere og ikke kun for de forventede 8.000 deltagere. For at løfte opgaven og økonomien søger arrangørerne betydelige sponsormidler. Carsten Jensen fra World OutGames mener, at stævnet vil give virksomheder gode muligheder for at brande sig på signaler om tolerance og mangfoldighed. Samme muligheder ser han for Københavns Kommune, der allerede har accepteret at støtte stævnet med 25 mio. kr. Der er dog brug for sponsorater i næsten samme størrelsesorden, for at stævnet kan løbe rundt. Det er et meget ambitiøst mål, ikke mindst, når man erindrer, at resultaterne fra at tiltrække sponsorater af betydning til events i homomiljøet ikke er imponerende. Det har været endog meget vanskeligt at få danske virksomheder til at engagere sig, selv på velunderbyggede analyser, der viser, at homofile er trendsættende og storforbrugende inden for områder som rejser, design, high-end produkter m.m. Sympatien er opnåelig, pengene ikke. Carsten Jensens indlæg reflekterede ikke over denne problematik, men fastholdt ene og alene de kendte argumenter for, hvorfor en virksomhed skulle støtte op om sagen. n

Carsten Jensen, World OutGames.

ll Læs mere på www.kommunikationsforening.dk – se under aktiviteter – generalforsamling. Læs artikler på branding af Danmark – se under viden og værktøj – emner – brandingartikler.

Imellem de to indlæg causerede Sportsredaktør Rasmus Bech, Politiken, over sportsjournalistikkens udviklinger og konkluderede, at især politisk journalistik helt har overtaget sportsjournalistikkens virkemidler og stil.

Interview | Hvem gjorde Bill Clinton til en god taler?

hvem Gjorde biLL cLinton tiL en God taLer? mød taLeskriveren baG præsidenten Af retoriker Barbara Læssøe Stephensen, Kunstforeningen Gl. Strand og kommunikationsrådgiver Margrethe Lyngs Mortensen, lyngskommunikation

Da præsident Bill Clinton besøgte Nord Irland (November 1995), var Vinca LaFleur kvinden, der hjalp præsidenten med en tale. Talen skulle give tilhørerne håb om fred. En velvoksen opgave for den lille energiske kvinde, som vi møder på talerstolen i Nationalmuseet en eftermiddag i februar, hvor mediebureauet Cision står bag arrangementet. Talen blev anmeldt i Times of London som den fineste i præsidentens historie og the Guardian rådede Blair til at hyre taleskriveren bag - Vinca LaFleur. Som vi hører Vinca LaFleur denne eftermiddag er der ingen tvivl om, at hun mestrer de retoriske teknikker. Således opbygger hun lynhurtigt det rigtige ethos, med den første sætning: ’Det siges, at enhver dansker har en slægtning i USA. I dag kan jeg sige, at alle amerikanere ved, at de har en ven i Danmark!’. Vi er allerede smigrede og ved nu, at det ikke er et standardiseret foredrag, vi skal have! Hun følger sin åbning op med den overraskende oplysning om, at ordene ikke er hendes. Hun viser sig klædeligt ydmyg, og tilhørerne stiller sig positive. Ordene er selvfølgelig Præsident Clintons, og med den oplysning får hun autoriteten på plads. Faktisk har hun end ikke skrevet ordene, for hun havde selv en fridag, den smukke sommerdag, hvor præsidenten talte i København. Hun stod på Nytorv og mærkede den varme og fantastiske stemning, der var! Vinca LaFleur har nu også skabt oplevelsen af nærhed. Hun var på vores side. Med sin tale om at skrive taler, etablerede hun en dobbelt scene, fordi hun både fortalte, hvordan man selv kan gøre og samtidig selv gjorde det. ’Show it! - don´t tell it!’ må siges at være hendes mantra. Der er ingen tvivl om, at grundig forberedelse er en stor del af svaret på den gode tale. Og den tale, Vinca LaFleur holdt for publikum denne dag, var velforberedt,

gennemtænkt, målgruppeorienteret og simpelthen fremragende. Hvorfor beskæftige sig med taleskrivningen? ’For det første, fordi det moderne medielandskab har accelereret kravet om ægthed og ønske om svar på store spørgsmål i verden’, forklarer Vinca LaFleur og tilføjer: ’Jo mere, der tales, jo mindre lyttes der. Kennedy havde 1-2 store taler om ugen, mens Bill Clinton 1-2 store taler om dagen. Derfor er taleren, uanset om han er i verdens mægtigste mand eller i en mindre position end den, nødt til at se ud, som om han taler fra hjertet og uden manus. Han må indimellem smide jakken og smøge ærmerne op, hvis han vil brænde igennem. Det har vi set hos David Camron i UK og herhjemme med statsminister Anders Fogh Rasmussen. Bort fløj også power pointen, som kan dræbe enhver entusiasme om budskabet. ’I have a Dream’ var den store tale som Martin Luther King satte dagsorden med, og den er en af Vinca LaFleurs favoritter. ’De store talers tid er ikke ovre, forsikrer hun, men taleren og hans taleskriver er velforberedte og kender tilhørerne. Han bruger fx den kulturelle reference, der passer til forsamlingen og forudsætter ikke Cicero, når det, der forbinder parterne indimellem, er Harry Potter’. Fem gode råd Vinca LaFleur gav i sit indlæg fem gode råd og henviste for yderligere til ’Made to Stick’ af Dan og Chip Heath. 1) Forstå dit publikum Det er ikke nok at kende dit publikum, du skal forstå det. Find ud af, hvad de føler - uden at tale efter munden. En

Kommunikatøren | April 008

Interview | Hvem gjorde Bill Clinton til en god taler?

taleskrivers opgave er at finde referencerammer og ikke mindst eksempler fra tilhørernes egen erfaringsverden - eksempler som betyder noget for tilhørerne. Som taleskriver for en amerikansk præsident forsøger man således gerne at indføre et citat fra et lokalt sprog, når præsidenten skal tale i udlandet, fordi man ved, at sproget er noget, folk føler stærkt for, og det er smigrende, når en præsident gør sig umage for at lære lidt af det. 2) Gør det konkret Gør det enkelt og helt konkret. Det konkrete er altid mere interessant end det abstrakte. Det gør mere indtryk at sige, at 4 legoklodser giver 2680 kombinationsmuligheder end, at det er et multifunktionelt lærerigt legetøj. Citater er et godt konkret værktøj, der langt overstiger værdien af ’det er almindelig kendt.’ 3) Dyrk detaljen Troværdigheden kommer ofte med detaljeringen. Når detaljerne er med i en historie, tændes billederne, og taleren tilføres troværdighed. Man forføres til at tro, at taleren fortæller fra egne oplevelser, og tilhørerne oplever autenticitet.

Mange taleskrivere i Danmark vil mene, at de har for ringe accept af vigtigheden af deres fag. Hvordan opnår man respekten for taleskrivningen og det talte ord, vil vi vide? Selvom Vinca LaFleur har arbejdet for den amerikanske præsident, har hun også indimellem måttet bakse sig igennem et administrativt system, som i virkeligheden ikke anerkender vigtigheden af den gode tale - og hun har ikke lige et svar på den enkle vej til anerkendelsen i systemet. Vi kunne for egen regning foreslå den faglighed Vinca LaFleur repræsenterede den eftermiddag. n

ll Læs artikel på www.cision.com ”Kald mig ikke spinddokter”. www.vincalafleur.com

4) Lad personlighed komme til syne Mennesker relaterer til mennesker, ikke til strategier! Taleskriveren skal give plads til den, der fremfører talen, og lade passionen trænge igennem. Den, der skriver til andre end sig selv, skal finde de emner og ting, der betyder noget for taleren, så eksempler og detaljer hentes fra steder, hvor taleren - også rent sprogligt - færdes hjemmevant og sikkert. 5) Overrask dit publikum Gå af og til imod det, der umiddelbart forventes i situationen. I dit ordvalg, dit valg af eksempler eller i din opbygning af talen. Overraskelser er gaver til tilhøreren. Det får dem til at spidse ører og får taleren til at fremstå levende og nærværende. Og det vigtigste råd var nok: Hold op med at tale, før tilhøreren er holdt op med at lytte. Vi får et interview Og vi vil gerne vide, om Vinca laFleur selv mener, hun har gjort Bill til en stor taler? Nej, selvfølgelig mener hun ikke det, ’sagen er, at Bill er en god taler, der får professionel hjælp til at få skrevet det gode indlæg, som præsidenten ikke selv har tiden til at gøre’.

Kommunikatøren | April 008

Jeg ringer til dig fordi...

jeG rinGer Fordi... Af Merete Wagner Hoffmann

Mange bureauer vælger at ringe rundt for at få kontakt med nye kunder og en aftale om et besøg. Det kan dog have den stik modsatte effekt, hvis bureauet ikke tager opgaven alvorligt. For så kan man ryge på kundens sorte liste over ikke-ønskede samarbejdspartnere

’Jeg ringer til dig fordi ….’. Sådan lyder indledningen på rigtigt mange af de telefonopkald, jeg modtager på arbejde. Og med det samme er jeg klar over, at det er en, der vil sælge mig en eller anden form for kommunikationsydelse: Et nyt design af hjemmesiden, en annonce, et nyt CMS-system, konsulenthjælp til marketing, reklame eller kommunikation, et survey-værktøj – you name it. Jeg vil tro, at jeg gennemsnitligt får en sådan opringning én gang dagligt. Det er for så vidt ok. Telefonsalg af denne type, hvor man som modtager har paraderne nede og bliver direkte konfronteret med et påstået behov, kan bestemt have sin effekt set fra sælgerside. Samtidig får jeg en meget god fornemmelse for, hvad der rører sig i branchen, og hvilken vej teknologien bevæger sig. Så jeg smækker ikke straks røret på, men er blevet god til at screene opkaldene og få sælgeren til at komme til sagen i en fart. For i 1 ud af 20 tilfælde er der ingen grund til at sige andet end et høfligt ’nej tak’, så vi kan komme videre i livet - begge to. Men så nemt går det ikke altid. De ærlige Der er selvfølgelig de ærlige, som siger: ’Jeg ringer til dig fra xx-firma, fordi vi har udviklet en ny søgemaskine, der kan give dig daglige informationer om, hvad der rører sig på Internettet inden for jeres område, som jeg kan se er medicin’. Fint. Her kommer sælgeren til sagen med det samme og har oven i købet sat sig lidt ind i, hvad min virksomhed beskæftiger sig med. Og her kan vi drøfte fordele og ulemper ved sådanne teknologiske muligheder, og jeg kan stille og roligt forklare, at vi har en dækkende presseklipservice og desuden overvågning af de web-steder, der er interessante for os. Så pænt nej tak.

De påståelige Men derfra bliver billedet noget mere broget. Den påståelige sælgertype kan man blive godt småarrig over. Det er ham, der ikke tager et nej for et nej, men går ind i en længere diskussion om min virksomheds strategiske kommunikationsvalg på en endog meget løs baggrund. Han aner ikke en dyt om markedet, men det afholder ham ikke fra at kloge sig om det i en lind talestrøm og konkludere, at jeg er nødt til at købe hans produkt eller serviceydelse for overhovedet at have en legitimitet i jobbet. Børnelokkerne Det er straks værre med de stakkels børnelokkere, som jeg dybest set har ondt af. Her er det sælgeren, som er offeret. Han eller hun er af chefen blevet beordret til at ringe rundt for at lave lidt new-bizz, selv om vedkommende tydeligvis er yngste ansatte i firmaet, og derfor hverken har erfaring eller viden til meget andet end at ryste en salgstale af sig. Nogle af disse helt unge sælgere er slet ikke bevidste om deres manglende kompetencer, og der er ikke meget tøven at spore, selv om man inkvisitorisk spørger og sætter spørgsmålstegn ved deres påstand om, at de ringer fra ’Nordeuropas største PR-bureau’, som jeg i øvrigt aldrig har hørt om. Andre af de unge telefonsælgere er åbenbart blevet klar over, at det ikke ligefrem imponerer potentielle kunder at tale med yngste mand i firmaet. De bryder sig tydeligvis ikke om jobbet, er fulde af undskyldninger for deres trængen sig på og vil egentlig bare gerne have en emailadresse, de kan sende yderligere informationer til. De lyder lettede, når de kan sige farvel og sætte hak ud for, at de har været i kontakt med en ny kunde. Det er nemt og hurtigt. Men der er ikke meget salg i det. Jeg har hørt onde tunger påstå, at den yngste nyansatte i visse bureauer udstyres med en telefonliste med ordre om at skaffe nye kunder - for så at blive fyret dagen inden de tre måneders prøvetid er gået. Hvis det er korrekt, kan jeg kun sige: Jeg kunne ALDRIG drømme om at benytte et bureau med så lav en moral og en så stor ringeagt for såvel ansatte som kunder. Det er det nærmeste, man kommer på anti-salg, og de ryger durk ind på min sorte liste. De kamuflerede Så er der dem, der tror, at kunderne er lidt små-debile og ikke kan regne ud, at det drejer sig om salg. Man kunne kalde dem ’omsvøberne’, der kamuflerer deres screening af potentielle kunder i en pseudovidenskabelig undersø-

Kommunikatøren | April 008

Jeg ringer til dig fordi...

gelse. Det kunne lyde sådan: ’Jeg ringer til dig, fordi vi er ved at gennemføre en analyse af den interne kommunikation i større danske virksomheder. Det tager 10 minutter’. Og så følger en række spørgsmål, der har til formål at skille får fra bukke og skabe usikkerhed om egne kompetencer hos respondenten. Det er vel lidt den samme metode, som Scientologys gadesælgere benytter til at gøre enhver normal og velfungerende person til et rystende espeløv af usikkerhed. Jeg går aldrig ind i en sådan såkaldt undersøgelse, før jeg får et klart svar på, hvad undersøgelsen skal bruges til, hvor den bliver publiceret, hvem der deltager i den. Alt det, man lærer på 1. semester på universitetet om reabilitet, validitet og repræsentativitet. Men jeg får som regel et tåget svar om, at det ved spørgeren ikke, da han eller hun blot er ansat til at stille spørgsmål og ikke svare på dem. Afsløret og goodbye. Den vage Så er der den vage type, der ikke forstår kundens univers og derfor ikke rigtigt kommer ud over rampen. Det kunne lyde: ’Jeg ringer til dig, fordi vi har udviklet en kommunikationsløsning, vi gerne vil komme og præsentere for dig’. ’Javel så, ja, tænker jeg og kan komme i tanke om de første 200 ting, et overbegreb som ’kommunikationsløsning’ kan dække over. Her er det så mig, der kommer på detektivarbejde og må gå ind i en ihærdig spørgen ind til, hvilken type løsning vi mon har på bordet her. Til stor uforståen for sælgeren, der i sin verden har et helt klart billede af, at han forsøger at sælge et avanceret elektronisk spørgeskema, som en lang række store og kendte firmaer i øvrigt er meget positive overfor. Det når vi så ved fælles hjælp frem til efter ca. 5 minutter, hvorefter jeg kan fortælle, at jeg ikke er interesseret, da vi allerede har et sådant redskab, som er meget velfungerende og ikke står til udskiftning foreløbig. Tænk, hvis han havde udtrykt sig klart fra starten og sat sig bare en smule ind i, hvordan kommunikationsfolks verden ser ud? Så havde vi ikke behøvet spilde hinandens kostbare tid med at lege ’20 spørgsmål til professoren’. Den værste: Call-centeret i Bombay Sidst, men ikke mindst, er der de allerværste af slagsen: Sælgeren, der ringer (måske fra et call-center i Bombay?) og på svært forståeligt engelsk lirer en laaang tekst af, som tydeligvis bliver læst op - og som forventer straks at få en aftale med mig om, hvornår en af firmaets konsulenter kan komme forbi og uddybe salgsteksten med en nærmere præsentation. Det eneste, jeg i bund og grund fatter af remsen, er, at de ringer på vegne af Europas største bureau (det er der jo som sagt mange, der gør). Alt andet fortoner sig i tåger. Et forsøg på at spørge lidt ind til emnet afslører, at sælgeren (der altid insisterer på at kalde mig ’Mam’) enten ikke forstår mine spørgsmål, ikke forstår, hvorfor jeg stiller dem, og overhovedet ikke er i stand til at svare på dem. Det er tungt. Og det er dælme svært at kommunikere på disse vilkår. Men værst af alt: Samtalen er yderst

Kommunikatøren | April 008

vanskelig at få afsluttet på en pæn måde, og begge sidder bagefter tilbage i en tilstand af dyb undren og tænker: Gad vide, hvad det her handlede om? Bortset fra den sidste type call-centersælgere fra et ukendt sted på kloden vil jeg da stadig tage pænt imod alle, der ringer og prøver at sælge mig noget. Men gør mig den tjeneste, at sætte jer ind i min verden og mine behov – så kan vi måske oven i købet få lidt forretning ud af det! n

ll Læs artikel på www.kommunikationsforening.dk – ”Spørg kunden – men kun hvis du vil høre svaret”, ”Hvad kræver det at blive en god konsulent”.

ønskeliste fra et yndlingsoffer for telefonsalg •

Kom til sagen med det samme – vær ærlig om dit ærinde

•

Brug lidt tid på research og sæt dig ind i, hvad kunden beskæftiger sig med, og hvilke udfordringer der eksisterer i branchen

•

Drop den store salgstale – efter ca. 10 sekunder falder kunden fra og begynder at læse mail eller andet. Fortæl kort, hvad du kan byde på, og spørg derefter, om det er noget, kunden vil høre mere om

•

Tænk ikke på, hvad du vil sælge, men på hvad kunden har behov for

•

Hvis du forsøger at sælge troværdighed og kompetence, skal du ikke sætte firmaets nyansatte til at ringe rundt. Det giver det modsatte signal

•

Hav bare en smule ydmyghed overfor, at en person, der har været i branchen i mange år, måske har en nogenlunde forståelse af den virksomhed, han eller hun er sat i spidsen for på kommunikationsfronten

•

Det er ikke i sig selv et salgsargument, at man er Europas største eller har Novo Nordisk i sin kundeportefølje

•

Undervurder aldrig en kundes intelligens og lad være med at kamuflere et forsøg på salg som en undersøgelse

Medarbejdere som forandringsagenter – DR viser vejen

I de seneste årtier har udviklingen på det globale marked med nye teknologier og øget konkurrence skabt en stadig større forandringskompleksitet. Mange virksomheder har været tvunget til at foretage radikale organisatoriske ændringer for at tilpasse sig de nye forhold. Det gælder også for DR, der i 2006 gennemførte en gennemgribende organisatorisk forandringsproces. Omdrejningspunktet var anvendelsen af medarbejdere som forandringsagenter

medarbejdere som - dr viser vejen Af Thomas Søsted, cand.ling.merc. Foto: DR

Forandringsagenten – et diffust begreb Begrebet ’forandringsagent’ bliver anvendt i mange forskellige sammenhænge. Dets betydning kan derfor synes diffust og associeres i dag med alt lige fra iværksættere og sygeplejersker til konsulenter og administrerende direktører. Størstedelen af managementlitteraturen stiller imidlertid skarpt på den traditionelle linjekommunikation, hvor mellemledere agerer forandringsagent og overleverer og fortolker topledelsens forandringsbudskaber til medarbejderne. Medarbejdere som forandringsagenter Men mellemlederne behøver ikke nødvendigvis at være de mest engagerede, da de, ligesom det øverste ledelseslag under direktionen, kan føle sig truet eller tidsmæssigt begrænset. Inddragelsen af medarbejdere som forandringsagenter giver således

topledelsen et alternativ til den traditionelle linjekommunikation, hvor de udpegede medarbejdere kan operere som et bindeled til ledelsen uden for det formelle ledelseshierarki. Medarbejdere som forandringsagenter kan defineres som udvalgte medarbejdere uden for ledelseshierarkiet, som med et særligt engagement støtter implementeringen af et forandringsprojekt. Med deres profil som særligt engagerede, kan de udvalgte medarbejdere desuden karakteriseres som opinionsdannere, der bringer information og viden videre til andre i deres sociale verden. Dialogen foregår ofte i samtaler på gangen, konfrontationer og forhandlinger udenom de formelle strategiske beslutninger. DR i verdensklasse I den statsejede danske medievirksomhed DR anvendte man medarbejdere som forandringsagenter i det stort anlagte kulturforan-

dringsprojekt ’DR i verdensklasse’. Projektet blev lanceret samtidig med flytningen til DR Byen og forløb over tre faser fra januar til december 2006. Den overordnede tanke med projektet var at tilpasse organisationen til den hastige medieudvikling gennem et øget internt samarbejde. DRs ledelse ønskede i den forbindelse, med den nye generaldirektør Kenneth Plummer i spidsen, at inddrage samtlige medarbejdere i skabelsen af det fremtidige DR. Cheferne skulle deltage aktivt i den debat om samarbejde, som projektet ville rejse, men de skulle imidlertid ikke lede processen. Denne opgave blev cheferne pålagt at uddelegere til ’den mest engagerede’ medarbejder i deres afdeling. Der blev således udvalgt i alt 140 medarbejdere, der i rollen som forandringsagent skulle lede og planlægge en række workshopper i deres respektive afdelinger og enheder.

Kommunikatøren | April 008

Medarbejdere som forandringsagenter – DR viser vejen

ll Medarbejdere som forandringsagenter kan defineres som udvalgte medarbejdere uden for ledelseshierarkiet, som med et særligt engagement støtter implementeringen af et forandringsprojekt.

1) Engagement: Forandringsagenternes drivkraft er motivation, og de bør derfor kontinuerligt involveres, anerkendes og belønnes. Samtidig har de udvalgte medarbejderes arbejdsforhold og organisatoriske tilknytning stor betydning for den enkeltes motivation og relevansopfattelse af ledelsens budskaber. 2) Troværdighed: En stærk koalition i ledelsen samt tillid til de ledelsesmæssige dispositioner har afgørende betydning for graden af tilslutning til projektet. Ledelsen bør skabe en klar vision, målbare succeskriterier og konsekvent handle i overensstemmelse med sine løfter. 3) Opinionsdannelse: En forandringsagent kan både underminere og fremme processen grundet sin rolle som opinionsdanner. En udvalgt medarbejder er ikke per definition engageret. Ledelsen kan derfor risikere at skabe en modsatrettet effekt, hvis forandringsagenten mister tilliden i løbet af processen. En såkaldt forhindringsagent. 4) Erfaring: Forandringsagenternes anciennitet, uddannelsesniveau

og erfaring med procesledelse har betydning for deres gennemslagskraft. Projektets resultater kan på denne vis afhænge af, om forandringsagenterne opererer individuelt eller udveksler erfaringer via selvskabte tværorganisatoriske teams. 5) Organisatorisk indsigt: Forandringsagenternes indsigt i organisationens strategiske mål influerer på den udvalgte medarbejders evne til at dechifrere topledelsens budskaber. Hvis medarbejderne har en forskellig opfattelse af rollen som forandringsagent, er der risiko for en inkonsistent videreformidling af budskaberne, som kan resultere i et uens vidensniveau i organisationen. Intern uddannelse samt en forventningsafklaring i forhold til rollen som forandringsagent mellem ledelsen og den udvalgte medarbejder er dermed en yderst vigtig parameter tidligt i processen.

Søsted, Thomas ( 008) Forandringsagenter i verdensklasse, Kommunikationsafhandling, Copenhagen Business School.

fordel, hvis de almindelige linjeprocesser er en del af kerneproblemet. Mellemlederne kan dog fortsat inddrages i konceptudviklingen og bidrage til den administrative styring af projektet. 7) Tid: Manglende tid kan være en stressfaktor og kan indikere ledelsesmæssig nedprioritering af projektet og videreformidlingen. En mulighed er at frikøbe medarbejderne i en periode eller i et fastlagt antal timer. 8) Ekstern støtte: Forandringsagenten og de tværorganisatoriske teams kan drage fordel af ekstern konsulentstøtte. Den objektive sparring kan medvirke til at sikre styringen af projektet, og at milestones og succeskriterier overholdes og forfølges.

6) Magtstrukturen: Forholdet til den nærmeste leder har betydning for, om magtstrukturen opleves som en barriere eller en karrieremulighed. Bruddet med magtstrukturen kan eksempelvis være en

Kommunikatøren | April 008

Boganmeldelse | Noter

Projektet var en stor logistisk udfordring, da der blev afholdt i alt 190 workshopper for knap 3500 medarbejdere. Det resulterede i et omfattende datamateriale med mere end 700 nye idéer og over 2000 bud på centrale værdiord. Projektforløbet I projektets første fase, workshopforløbet, skabte den brede medarbejderinvolvering en organisatorisk selvrefleksionsproces, der påvirkede organisationen i positiv retning. Det skyldtes i høj grad, at forandringsagenterne var blevet uddannet i at anvende den værdsættende forandringsmetode Appreciative Inquiry. En nyere metode, der fokuserer på positiv tænkning frem for problemfiksering. Flere forandringsagenter oplevede, hvordan medarbejderne i deres workshop blev grebet af eufori, og hvordan den indledningsvise skepsis forvandledes til konstruktivitet. I anden fase blev det indhentede materiale bearbejdet og sammenfattet i en rapport, som direktionen traf beslutninger ud fra i tredje og sidste fase. Der blev præsenteret i alt 20 nye overordnede tiltag. Videreformidlingen af de mange nye tiltag var en stor kommunikativ udfordring, som i visse tilfælde skabte et kommunikativt tomrum. Nogle forandringsagenter mistede overblik over projektets mange facetter og var usikre på, hvornår og hvordan de skulle træde ud af rollen som forandringsagent. Det viste sig derfor nødvendigt at bibeholde en høj kommunikativ frekvens under hele projektet og foretage en skarp afgrænsning ved dets afslutning. Projektet blev samtidig vanskeliggjort sidst i processen, da DR blev ramt af de uventede budgetoverskridelser, der skabte medielavinen i første halvår af 2007. Influerende faktorer på medarbejdere som forandringsagenter DRs erfaringer med at bruge medarbejdere som forandringsagenter tjener som inspiration for andre virksomheder. Nedenfor er opstillet en række af de væsentligste succesparametre, der blev udledt af processen. n

norman FaircLouGh – nu markedsFørt på dansk

tæm din ipod

Af Roy Langer, professor, Roskilde Universitet

Stephan Sabinsky, BechBruun Advokatfirma

Forlaget Hans Reitzel har netop udgivet en

Vi har det i os

Af cand.mag. og kommunikationsmedarbejder

samling med tekster af den britiske diskurs-

Forlaget Libris udgiver hæfter og bøger om

analytiker Norman Fairclough i kyndig dansk

emner for de fleste. ’Slægtsforskning på

oversættelse og med et særdeles kompetent

internet’, ’Gratisprogrammer fra Google’,

forord af Elisabeth Halskov Jensen. Samlin-

’Projektstyring i praksis’ er blandt titlerne

gen indeholder - ud over forordet - fem tekster

i kioskstanderne. Med ’iPod & iTunes for

af Fairclough, som efter min opfattelse er

alle’ er der føjet endnu et pædagogisk hæfte

velvalgte, fordi de favner bredt og samtidig er

til samlingen. Forfatteren, Kenneth Møller,

centrale milepæle i hans forfatterskab.

spørger sig selv: Hvis iPod virkelig er så nem

Faircloughs diskursanalysemodel (tekst,

at bruge, hvad skal man så med et helt hæfte

diskursiv praksis og sociokulturel praksis) er

om den? Svaret giver han selv: ’iPod’en er

let at huske, ambitiøs og helhedsorienteret.

meget mere end en bærbar afspiller til musik

Men det kan - dette gælder også Faircloughs

på farten’. Og han har ret. Jeg vidste fx ikke,

egne eksemplariske analyser - være svært

at jeg kunne bruge iPod’en som diktafon og

at komme i dybden på alle analyseniveauer.

notesbog, og at jeg via iTunes kunne overføre

Djævelen ligger i anvendelsen, ikke i detaljen.

mine e-mailkontakter og kalenderposter fra

For Faircloughs analysetilgang er ganske

Outlook eller gå så vidt som at udgive mine

omfattende og detaljeret og indeholder bl.a.

egne podcasts. Hæfteforlagets publikationer

finurlige analyser af grammatiske passiv-kon-

har det pædagogiske projekt at gøre os bedre til det, vi allerede ved lidt om. Dig og din iPod

struktioner. I sit forord påpeger Elisabeth Halskov

har uudnyttede potentialer.

Jensen, at man ikke behøver at ’købe hele pakken’. Dette gælder også Faircloughs neomarxi-

Tonen er veloplagt

stiske samfundssyn, som i forordet meget ram-

Hæftet lovpriser iPod og iTunes og videre-

mende karakteriseres som følger: ’Når han er

bringer fx ikke kritikken af, at ens indkøb på

værst, gentager han sig selv og sine pointer i

iTunes kun kan høres på Apples afspillere.

det uendelige og harcelerer over kapitalismen

Ofte brugte ord er ’utroligt nemt’, og den

som undertrykkende og manipulerende’.(s.7)

omtalte kalenderfunktion gør, ’at du aldrig

Netop dette udgør imidlertid et metodisk

mere glemmer et vigtigt møde, fødselsdage

problem, når hans analyser dokumenterer

eller andre mærkedage’. Forfatteren roser til-

eksistensen af manipulerende, udemokratisk,

behøret ’iPod Hi-Fi’, der ’uden sammenligning

vare- og markedsgørende sprogbrug og spin.

[er] de bedste iPod-højtalere, man kan lægge

Den slags findes - men kan en eksemplarisk

øre til’. Det er der temmelig delte meninger

dokumentation analyseteknisk holde for at

om, skulle jeg hilse og sige fra de mange

være empirisk samfundsanalyse?

debatgrupper på nettet. Men den begejstrede

Omvendt får man også et problem, så-

tone smitter, og man fornemmer forbilledet

fremt man køber Faircloughs neomarxistiske

Scott Kelby, der, med Kenneth Møllers egne

samfundsdiagnose. Ikke blot, fordi han med

ord, er en af verdens mest kendte it-forfattere,

stor succes og mange gentagelser har ’mar-

hvis tone altid er veloplagt. Kenneth Møllers

kedsført’ sin egen diskursanalysetilgang via

hæfte er glimrende som en godt skrevet,

velrenommerede kommercielle akademiske

udvidet brugsanvisning, men det er også rigt

forlag - og nu også på dansk. Men fordi man

på tips og interessant viden om Apples, iPods

kan spørge, om man som kritisk diskursana-

og iTunes fascinerende verden.

lytiker blot og netop bidrager til den vare- og markedsgørelse, som man i sine kritiske

iPod og iTunes for alle

diskursanalyser så engageret kritiserer?

Af Kenneth Møller Forlaget Libris 2008

Kritisk diskursanalyse

70 sider, 89 kr.

En tekstsamling Af Norman Fairclough Oversat af: Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag 2008, 204 sider, 225 kr.

Kommunikatøren | April 008

Boganmeldelse | Noter

markedsFørinG som mediekontakt Af Roy Langer, professor, Roskilde Universitet

den vaskeæGte vanvittiGe virkeLiGhed

ratur. Jeg ærgrer mig næsten over, at jeg ikke længere er danskstuderende, så jeg kunne få

Af cand.mag. og kommunikationsmedarbejder

læsefri til virkelig at komme i dybden med

Stephan Sabinsky, BechBruun Advokatfirma

denne mediehistoriske begivenhed. Virkelighedens fortællinger Den danske tv-dokumentarismes historie Af Ib Bondebjerg Forlaget Samfundslitteratur

I 1996 tiltrådte Henrik Ørholst som marketingchef i PA Consulting Group. I starten af

Der er reality på alle kanaler

hans nye bog fortæller han historien om, at

Ovenstående linjer er lån fra digtsamlingen

han dengang havde et marketingbudget til

’Vinci, senere’ (Morten Søndergaard, 2002).

PA Danmark på kun 100.000 kroner, og at et

Jeg ser op til digteren og hans ord. En anden,

indkøb af seks colaer i det lokale supermarked

man kan se op til, er Ib Bondebjerg og hans

2008, 568 sider, 398 kr.

kvadratisk, praktisk…oG meGet teoretisk

gav anledning til en påtale. Stor omkostnings-

værk ’Virkelighedens fortællinger – Den

Af journalist Martine Bentsen,

bevidsthed og et lille budget tvang ham til

danske tv-dokumentarismes historie’. Et af

Frederikssund Avis

nytænkning, når han skulle markedsføre PA

de realityprogrammer, bogen kommer forbi,

Danmark - og i denne bog deler han ud af sine

er selvfølgelig Big Brother. Et program, der i

erfaringer. For, som Ørholst skriver, så findes

mange henseender handler om lån.

der mange små og mellemstore organisationer, som ikke har bugnende budgetter til at

… og det er lige lovlig tarveligt

ansætte markedsførings- og kommunikations-

Den gang i halvfemserne og begyndelsen af

eksperter. Dem henvender bogen, hvor mar-

nullerne, var der virkelig reality-tv på alle

kedsføring primært betyder kommunikation

kommercielle kanaler. Bondebjerg skriver,

lommer og attachémapper, hvad forlaget

og mediekontakt, sig til. Ørholst præsenterer i

at fiktionens fortællinger sammenfatter og

Taschens bøger er for sofa- og caféborde landet over. En kvadratisk og praktisk håndbog

Børsens ’Kort til viden’-håndbøger er for

overskuelig form en række gode og praktiske

spidsformulerer kulturbilleder, mens ’virkelig-

råd for mediekontakten, hvordan den gode

hedens fortællinger’ giver os et mere direkte

lige til at proppe i lommen og hive frem, når

historie skrues sammen, hvordan der skabes

indblik i levet liv og hverdagsbevidsthed.

behovet indfinder sig, som en praktisk manual

gode netværksrelationer til journalister, og

Big Brother og Robinson Ekspeditionen

til, hvordan man håndterer en ledelsesmæs-

er ’stjernedyrkelse af almindelige menne-

sig situation lige nu og her. Så vidt form.

Fremstillingen er velstruktureret, velskrevet

sker, der tør udstille sig og blotte sig på tv’,

Indholdsmæssigt er bogen lige så meget - hvis

og let tilgængelig. På samme vis introduceres

skriver Bondebjerg. Han ville nok have tilføjet

ikke mere - lærebog, som den er håndbog.

i bogens sidste tre afsnit panelundersøgelser,

aktuelle X Factor, hvor vi, tilskuerne, bliver

På bogens små 100 sider er historiens største

hvordan man forbereder sig til et tv-interview.

konferencer og seminarer, samt direct mail

ladet op af sangene og dommernes rosende

filosoffer brugt som udgangspunkt for, hvor-

som alternativer/supplementer til mediekon-

evalueringer. Vi lader os forveksle med del-

dan man kan udvikle sig som en god leder og

takt. Der er intet om digitale kommunikati-

tagerne. Vi er også de stjerner, der dyrkes på

et godt menneske på samme tid. Filosofien er

onskanaler i denne bog. Forfatteren begrun-

tv-himlens firmament.

ifølge forfatteren essentiel, fordi den siden det

der dette med, at konkurrencen er større i den

Big Brother-programmet dokumente-

antikke Grækenland har hjulpet mennesker

virtuelle verden end i de analoge traditionelle

rede, efter min opfattelse, historier til lån og

med at søge indsigt i de vigtige spørgsmål i

medier. Og at man først skal være kendt i den

efterlevelse og byggede bro mellem de 13-

livet. Bogens første seks kapitler er udbredt

virkelige verden, før man kan være kendt i

20-åriges verden (seernes) og de 20-25-åriges

teoretiske, og det er til tider tungt stof, men

den virtuelle verden. Dette kan vist diskute-

(deltagernes). Og jeg er ikke enig hele vejen i

bogen vinder ved afslutningsvis at blive mere

res. Selv mener jeg, at et revideret nyt oplag

Bondebjergs beklagelse over public service-

konkret, som det vel egentlig er forventeligt

af bogen med fordel også kunne forholde sig

faldet, og at det skulle være blevet udvandet

af en håndbog, og her introduceres man for

til hjemmesider, blogging og debatdeltagelser

til ringe reality-tv. Eller i hvert fald mener jeg,

forskellige cases og metoder til at arbejde

i virtuelle fora. Bogens største aktiv er, at

at både klassisk journalistisk dokumentarisme

med filosofi på lederniveau fx via filosofisk

Henrik Ørholst selv har praktiseret sine anbe-

og reality-tv har en stor berettigelse, for vi

vejledning og personlige essays. Bogen er ikke

falinger, hvilket flere af eksemplerne i bogen

har brug for både magtkritik og oplivelse.

umiddelbart let tilgængelig, men den maner

vidner om. Han er således selv det bedste

Men selvfølgelig er det ærgerligt, at DR og

alle udsagn til jorden om, at små håndbøger

eksempel på, at man kan komme langt med

TV 2 stort set kun byder på henholdsvis skjult

ikke kan være indsigtsfulde og vidende. Den

personligt engagement og gode kommunika-

kamera og fredagsshows.

humanistiske leder i det private erhvervsliv vil sikkert finde stor glæde i bogen, mens øko-

tionsfærdigheder - næsten uden budget. At Henrik Ørholst deler ud af sin viden i denne

Giv mig læseferie

bog, er både relevant og prisværdigt.

Ib Bondebjergs bog er en bedrift på mere end

foreskriver det – nok vil ty til mere kausale

550 sider, der udførligt og detaljeret doku-

lederbøger.

Markedsføring næsten

menterer fem årtier med tv-dokumentarisme i

uden budget

alle dets former. Bogen er et ægte akademisk,

Af Henrik Ørholst

ualmindeligt godt researchet, stykke faglitte-

nomuddannede ledere – med mindre trenden

Praktisk filosofi og ledelse Af Michael Højlund Larsen

Børsens Forlag 2008

Børsens Forlag 2007

102 sider, 199 kr.

104 sider, 199 kr.

Kommunikatøren | April 008

GRØN GRAFISK PRODUKTION... I ALLE FARVER... FOR MILJØET KLS Grafisk Hus A/S er på vej til at blive Danmarks grønneste trykkeri. Målsætningen er at være 100 pct. CO2-neutral allerede i 2010. Det sker bl.a. ved, at alle kunder får et CO2-regnskab på deres tryksager. Den globale opvarmning og verdenshavene stiger i takt med CO2-udledningen, og det vil KLS Grafisk Hus nu gøre sin del til at modvirke. Med Svanemærket og en ISO14001-miljøcertificering er det familieejede trykkeri i Hvidovre i forvejen et af Danmarks mest miljøbevidste trykkerier, men vi udvider kampen for miljøet til en kamp for klimaet. - Vi vil være Danmarks grønneste trykkeri.Vores mål er, at alt, hvad vi foretager os, skal være 100 procent CO2-neutralt. Det ambitiøse mål skal nås ved at vi stiller krav til os selv, leverandørerne og kunderne. Krav til leverandører – vejledning til kunder Ingen tryk uden trykfarver og papir – og i særdeleshed papir er energikrævende at producere. - Vi vil prioritere de papirtyper, som kræver mindst energi at producere, og gennem årlige evalueringer

af vores leverandører vil vi påvirke dem til gradvist at producere mere og mere klimavenligt. Går over til vedvarende energi Produktion af magasiner og andre tryksager kræver meget energi pga. de store trykmaskiner, men det vil vi kompensere for ved udelukkende at benytte vedvarende energi, f.eks. solenergi eller vindenergi, samt at varmen fra trykmaskinerne efterfølgende skal genindvindes og bruges til opvarmningen af virksomhedens lokaler. KLS Grafisk Hus A/S producerer alle former for magasiner og tryksager og leverer alt lige fra koncept og design over annoncesalg og grafisk produktion til tryk og distribution. Datterselskabet KLS Digital er specialist i digitalt tryk og leverer alt lige fra visitkort og direct mails til stofbannere, udstillingssystemer og stilladsreklame. KLS Grafisk Hus er et familieejet trykkeri, som kunne fejre 60 års jubilæum i 2006.Virksomheden har i alt 65 medarbejdere.

DU BLI’R GREBET WWW.KLS.DK

KLS

Kommunikatøren | April 008 GRAFISK HUS

123 .@5"A; /BA -%3 # 07@>9?<=7> )' - # '+*& /C:6?C@7 # 4<8$ (+ () ', && # DDD$;<A$6;

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff Marie-Louise Arnfast skifter fra en stilling som pressechef til kommunikationschef for IBM Danmark med overordnet ansvar for ekstern og intern kommunikation. Marie-Louise Arnfast har siden begyndelsen af 007 været pressechef hos IBM og før det kommunikationschef hos Mærsk Data og LEC. Henrik Beck er ansat som presserådgiver i Danmarks Jægerforbund. Henriks primære opgaver i Jægerforbundet bliver bl.a. rådgivning af og sparring med formand, hovedbestyrelse og ledergruppe og at stå for den eksterne kommunikation og dermed bidrage til, at jagt, jægerne og Jægerforbundet får en mere markant profil og position. Henrik har tidligere arbejdet med kommunikation og mediehåndtering i en bredt vifte af politisk styrede organisationer - bl.a. i Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Apotekerforening og Ingeniørforeningen. Steen Bjerre er tiltrådt som kommunikationsrådgiver hos kommunikationshuset Par No 1’s afdeling i Aalborg. Steen Bjerre, der er journalist, har de seneste 1 år drevet selvstændig virksomhed med fokus på tekst, idé, journalistik og research. Tidligere har han blandt andet været beskæftiget hos DR/ Nordjyllands Radio og flere nordjyske reklamebureauer. Steen skal især arbejde med værdiidentifikation, identitetsskabelse, grafisk identitet og udarbejdelse af værdi- og kommunikationsgrundlag for kunder tilknyttet Aalborg-afdelingen og i Par No 1 som helhed. Lars Blunck er startet som ny som pressechef i Beredskabsstyrelsen. Han kommer fra en stilling som pressekonsulent i Sydbank. Inden da har han været PR-chef på University College Syd og kommunikationsrådgiver og leder af en kommunikationsstab i Beredskabsstyrelsens direktionssekretariat. Lars er journalist og officer. Lars bliver ansvarlig for Beredskabsstyrelsens relationer til eksterne medier og samarbejdspartnere i og uden for Forsvarsministeriets koncern, som styrelsen er en del af. På de indre linjer skal han fungere som rådgiver og deltage i udviklingen af styrelsens kommunikationsberedskab. En af de første store opgaver bliver lanceringen af Kriseinfo.dk senere i år. En ny national kriseportal, der skal samle relevante meddelelser til offentligheden fra politi, beredskab og andre involverede myndigheder ved større ulykker, kriser og katastrofer i Danmark. Leif Bomberg er ansat som seniorkonsulent hos KommunikationsGruppen A/S i København. Leif Bomberg mange års erfaring fra internationale bureauer som Burson-Marsteller og Cohn & Wolfe. Senest kommer Leif Bomberg fra en seniorkonsulent stilling hos Mark, Lindberg & Partners. Per Breindahl er tiltrådt som kommunikationschef i en nyoprettet stilling hos Blå Kors Danmark, der har hovedkontor i Silkeborg. Med ansættelsen ønsker de at styrke brandingen af Blå Kors Danmark. Kommunikationschefens arbejdsområder bliver kommunikation, markedsføring og fundraising. Per Breindahl kommer fra en stilling som kommunikationschef hos Økologisk Landsforening. Han er journalist og merkonom i markedsføring. ( 008) Caroline Broge er tiltrådt som seniorkonsulent inden for international healt care hos Effector Communications. Hun har i knap 10 år arbejdet med kommunikation i internationale virksomheder. Senest som pressechef hos medicinalselskabet Lundbeck og som Media Relations Manager hos medicoselskabet Coloplast. Caroline er cand.comm. fra RUC. Rikke Buck er ny kommunikationsansvarlig hos Plastindustrien i Danmark. Rikke kommer fra en stilling som souschef i kommunikationsafdelingen i Arriva Skandinavien A/S, hvor hun har været siden februar 00 . Rikke er cand.comm. fra 00 med kommunikation og virksomhedsstudier som fag. ( 008)

Kommunikatøren | April 008

Malene Magaard Elberling er ansat som fuldmægtig på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet. Ann-Louise Elkjær er udnævnt til IR & Corporate Communications Manager i Brødrene Hartmann A/S med ansvar for investor relations og koncernkommunikation. Pia Vanacci Elnif er blevet ansat som kommunikationskonsulent hos Banedanmark. Pia er cand.mag. i retorik og økonomi og har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver hos Kragelund Kommunikation. ( 008) Thomas Engelsmann er skiftet fra en stilling som kommunikationskonsulent i Danske Bank til seniorrådgiver i Nordea. Tom Espensen er udnævnt kommunikationsog marketingdirektør hos Bankernes EDB Central. Han er HA, journalist og MPA. Tom Espensen bliver del af BEC’s øverste ledelse og får ansvar for BEC’s samlede kommunikationsog marketingsaktiviteter - herunder branding, kampagner. Mette Als Feldberg er ansat som kommunikationskonsulent hos SEAS-NVE i Svinninge. Mette er cand.linc.merc.

Louise Theil Frederiksen er ansat som webformidler i FOA Fag og Arbejde. Louises primære opgaver bliver at udvikle FOAs website, så det rammer målgrupperne bedst muligt. Hos FOA skal hun arbejde med medlemsengagement via websitet og gennemføre målgruppeanalyser og webstrategi. FOA repræsenterer godt 00.000 medlemmer inden for flere forskellige fagområder i den offentlige sektor. Louise Theil Frederiksen er cand.comm. og kommer fra en stilling som teamleder og kommunikationsansvarlig i Danske Døves Landsforbund. Johan Galster er ansat som udviklingsdirektør og identitetsrådgiver i +1 Idébureau. Johan Galster har tidligere været kommunikationschef i bl.a. Dansk Arkitektur Center og arkitektfirmaet schmidt hammer lassen og har gennem sit arbejde opnået en markant profil inden for strategisk kommunikation i arkitektbranchen og synliggørelsen af dansk arkitektur internationalt. Johan Galster vil i fremtiden udnytte sin erfaring og indgående kendskab til byggebranchens udfordringer til udviklingen af et nyt forretningsområde med fokus på strategisk bygherrerådgivning inden for identitet, kommunikation og branding. Som bygherrerådgiver er det ambitionen at gøre identitetsrådgivning til en integreret del af fremtidens byggeri på linje med arkitekt-, entreprenør- og ingeniørrådgivning. 008 Lise Hammershøj er ansat som kommunikationskonsulent for Danmarks Rockmuseum og bydelsprojektet Musicon. Musicon er Roskildes nye bydel, hvor rockmuseet skal etableres sammen med blandt andre Roskilde Festivals administration, Roskilde Højskole, et væksthus for kreative virksomheder, anderledes boliger, specialbutikker og kreative erhverv. Lise får ansvaret for projekternes eksterne kommunikation. Lise kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent på rådhuset i Roskilde Kommune. Tina Haubjerg er blevet fastansat som konsulent hos Rambøll Management. Tina har været ansat som studentermedhjælper samme sted siden 00 . Tina er cand.merc.(kom) i erhvervsøkonomi og kommunikationsledelse fra Copenhagen Business School. Hendes primære arbejdsområder er forandringsledelse og kommunikation. Thomas Heilskov er ansat som kommunikationsrådgiver i Danske Bank koncernen, hvor han bliver ansvarlig for at konceptualisere og forbedre den interne kommunikation og skabe en ny model

for kommunikationen i Koncernen. Thomas kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Nordisk Kommunikation og er cand.comm. i kommunikation og sociologi. Daniel Hermansen er skiftet fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark til webredaktør i Lægemiddelstyrelsen. Jesper Højberg Christensen har forladt den daglige ledelse af Advice, som han har været eneindehaver af siden 1 1. Jesper vil dog fortsat være knyttet tæt til Advice som bestyrelsesformand. Jakob Ibsen Jensen skifter fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Fødevarestyrelsen til Knowledge Manager hos Novo Nordisk i Bagsværd. Janne Augustinus Johansen er ansat som kommunikationsmedarbejder hos FSBbolig. Janne kommer fra et job som kommunikationsmedarbejder i Kort- og Matrikelstyrelsen. Karsten Kolding er ansat som kommunikationschef i FDB og får det overordnede ansvar for al FDBs kommunikation, herunder presserelationer, web og bladet Samvirke. Endelig skal han sikre, at kommunikationen til og med FDBs medlemmer og medlemsvalgte udbygges og styrkes. Karsten kommer fra en stilling som forbrugerpolitisk chef i Forbrugerrådet. Før det sad han i fire år som underdirektør i Rådet for Større Færdselssikkerhed med ansvar for kampagner og kommunikation. Karsten har tidligere bl.a. fungeret som selvstændig kommunikationsrådgiver og som chef hos De Grønne Bude. Karsten er cand.scient.soc. i public relations fra RUC. Charlotte Laursen er tiltrådt som konsulent inden for international health care hos Effector Communications. Hun har de sidste år arbejdet med HR kommunikation som kommunikationsspecialist i Lundbecks HR-organisation og er cand.comm. fra RUC. Anders Lehmann er ny rådgiver hos Bottomline. Anders har mere end 1 års erfaring med virksomhedskommunikation fra internationale og dansk-baserede virksomheder og fra sit arbejde som journalist på blandt andet Berlingske Tidende og TV-Avisen på DR. Senest kommer Anders fra en stilling som kommunikationschef og underdirektør i Topdanmark med ansvar for koncernens interne kommunikation samt den eksterne kommunikation i forhold til medier. Inden da var han informationschef i Damgaard A/S – senere Navision, hvor han bl.a. var ansvarlig for Navisions internationale PR arbejde. Gennem sit arbejde med virksomhedskommunikation har han bl.a. erfaringer med fusioner, køb/salg af virksomheder, medierådgivning, krise- og forandringskommunikation, udvikling og eksekvering af kommunikationsstrategier, som skal styrke Bottomline’s position som rådgivningspartner inden for finansiel og strategisk kommunikation. Anders er journalist og har derudover en uddannelse fra finanssektoren. Lotte Leth-Sørensen er startet som ny kommunikationschef hos International Transport Danmark (ITD). Lotte vil få ansvar for at udarbejde kommunikationsog mediestrategier samt at varetage den interne og eksterne kommunikation, imagepleje og profilering, pressekontakt og kommunikationsrådgivning. Lotte kommer fra en stilling som kommunikationschef i Tønder Kommune og er næstformand for DKFs bestyrelse. Julie Christine Lind er ansat som marketingkoordinator hos TV Danmark. Julie Christine er cand.ling. merc. Svante Lindeburg er ansat som Senior Brand Strategisk hos e-types. Han kommer fra en stilling som rådgiver og markedsgruppeleder hos det skandinaviske

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff PR-bureau Geelmuyden.Kiese, hvor han har været i tre år. Svante har mange års erfaring fra kommunikationsog mediebranchen og har tidligere arbejdet for Danmarks Radio, Young Asia Television, CNN i London og været tilknyttet Københavns Universitet som underviser. Svante Lindeburg har indgående erfaring med brand building, produkt-PR og medietræning og har rådgivet en lang række internationale kunder. Svante er cand.mag. i filosofi og kulturstudier fra Københavns Universitet og University College London. ( 008)

kommunikation. Knud Løkke Rasmussen har 1 års erfaring inden for PR og kommunikation, både som journalist og kommunikationsrådgiver. Han har bl.a. har været ansat i TDC Koncern Kommunikation, Universal Music. Knud Løkke Rasmussen har desuden i en årrække fungeret som selvstændig kommunikationsrådgiver for en række virksomheden inden for bl.a. IT- og teleindustrien samt underholdningsbranchen. Knud Løkke kommer fra en stilling som kommunikationschef i en mindre teknologivirksomhed.( 008)

Sofie Karen Lindberg er for nylig tiltrådt som seniorkonsulent hos Kraft & Partners. Sofie kommer fra en stilling som kommunikationschef hos advokatfirmaet Beck-Brun, hvor hun har haft fokus på at benytte kommunikation til at understøtte forretningsudviklingen. Hos Kraft & Partners vil Sofie hovedsagligt være ansvarlig for sparring og coaching på ledelses- og kommunikationsområdet – til blandt andet kommunikationschefer og kommunikationsdirektører. Sofie er uddannet cand.scient.soc. i Public Relations fra RUC og har efterfølgende uddannet sig inden for computermedieret kommunikation. Tidligere har Sofie været ansat i Finansministeriet og HK/Kommunal.

Anne-Sofie van den Born Rehfeld er ansat i GCI Mannov som konsulent. Anne-Sofie kommer fra en stilling som kommunikationschef hos Royal Copenhagen, hvor hun har været ansvarlig for international PR og intern kommunikation. Før arbejdede Anne-Sofie som PR & Communications Manager for Rezidor SAS Hospitality Group med PR-ansvar for 17 danske og islandske Radisson SAS og Park Inn hoteller. AnneSofie er cand.ling.merc. i kommunikation og formidling på CBS og har taget dele af sin uddannelse i Belgien, Frankrig, Rusland og Kina.

Anders Lysne er ansat som ny kommunikationsmedarbejder hos Horesta. Anders er cand.mag i medievidenskab fra Københavns Universitet og blandt andet medforfatter af bogen Levende Billeder. Han har tidligere arbejdet som kommunikationsmedarbejder i VisitDenmark. 008 Anne Holten Nielsen skifter fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Gentofte Kommune til kommunikationskonsulent i Københavns Brandvæsen, som hører under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Torben Dan Pedersen indtræder som partner i Advice, hvor han vil koncentrere sig om kreativ konceptudvikling og netværkskampagner. Torben Dan Pedersen har været direktør i Advice A/S siden 00 . Han har tidligere været bl.a. projektleder i Rådet for Større Færdselssikkerhed og kommunikationschef i Hjerteforeningen. Torben arbejder primært med udvikling af koncepter og integration af massekommunikation, netværks-aktiviteter og PR-aktiviteter for både offentlige og private kunder. Torben er en rutineret oplægs- og foredragsholder samt facilitator på workshops og konferencer. Han er oprindeligt folkeskolelærer, men har suppleret med en række leder-, økonomi-, jura- og coachingkurser. Martin Strange Persson er ansat i Wonderful Copenhagen som senior projektleder. Han kommer fra en stilling som rådgiver og projektleder hos kommunikationsbureauet GCI Mannov. Hans fokusområder har bl.a. været eventkommunikation, presseansvar og strategisk produkt-PR. Martin er cand.mag. PR fra RUC. Marie Scott Poulsen er ansat som kommunikationsdirektør i Wonderful Copenhagen. Marie kommer fra et job som kommunikationschef i FDB, hvor hun tidligere var analyse- og pressechef. Arne Rahbæk er tiltrådt som kommunikationskonsulent hos Vattenfall A/S. Arne har tidligere været ansat som kommunikationschef hos TRE-FOR Bredbånd A/S. Anette Juhl Rasmussen er udnævnt til daglig leder af House of Communication A/S i København samt forfremmet fra PR Consultant til Strategic PR & Communications Manager. Knud Løkke Rasmussen er ansat hos Hill & Knowlton A/S i en nyoprettet stilling som Account Director i Hill & Knowlton Digital. Han får ansvaret for at etablere og lede afdelingen, der skal rådgive virksomheder og organisationer om digital

Anders Monrad Rendtorff er udnævnt til Vice President for Kommunikation og HR i Telia. Anders har siden 00 været kommunikationsdirektør. Han fortsætter nu i direktionen med ansvar for Kommunikation og HR. Anders læser desuden MBA på Copenhagen Business School, som han afslutter til oktober. Anders har en bred erfaring inden for kommunikation i frontlinievirksomheder. Han har blandt andet været kommunikationsdirektør for Copenhagen Business School, kontorchef i BG Bank og kommunikationschef for Ericsson Danmark. Han har været udstationeret i to år med globalt ansvar for Ericsson´s mobile produkter. Desuden har Anders været kommunikationsrådgiver i Advice A/S og Bottomline. Steen Reeslev er ansat som leder af Group Relations & Communication hos A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Han kommer fra en stilling som direktør og kommunikationschef i Danske Bank, hvor han de seneste 10 år har stået i spidsen for bankens samlede kommunikation og marketing, blandt andet med ansvar for indførelsen af koncernens nye designog kommunikationslinje. Desuden har Steen været medlem af bankens Eksekutivkommité. Steen Reeslev er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1 8 . Men efter nogle år på blandt andet Jyllands-Postens Erhvervsredaktion skiftede han til kommunikationsbranchen. Først i Burson-Marsteller, hvor han blandt andet var regionaldirektør for selskabets aktiviteter i Centraleuropa. Gitte Rosholm, cand.comm, er ny direktør i advice, med ansvar for feltet forandringskommunikation og ledelse. Gitte har mere end ti års erfaring fra kommunikationsbranchen, hvor hun har været kommunikationsrådgiver og -ansvarlig i Communiqué, Coloplast og DFDS. Som ledelses- og kommunikationsrådgiver i Advice fra 001- 00 var Gitte med til at udvikle Advices tænkning om storytelling, branding og forandringskommunikation. De seneste tre år har hun som strategi-konsulent for mediedirektøren i DR udviklet konferencen New Media Day, ligesom hun har ledet tværmedielle projekter i DR og rådgivet i organisations- og ledelsesspørgsmål. Camilla Larsen Schmidt er ansat som ny web- og kommunikationskoordinator hos Gyldendal Business. Camilla kommer fra et job som informationsmedarbejder hos Forlaget Malling Beck A/S. Anne Schoen er ansat som seniorrådgiver i Kreab med ansvar for området virksomhedskommunikation. I perioden 00 - 007 var hun kommunikationsog marketingchef i Ingeniørforeningen. Anne Schoen har mange års praktisk erfaring med både intern og ekstern kommunikation, ligesom hun har været mentor i flere år. Anne Schoen har arbejdet som reporter på Dagbladet Information og reporter og redaktionssekretær på DR TV-Avisen med ansvar for dækning af miljø, teknologi, uddannelsesstof og indlandsdækning samt i DR TVs udviklingsafdeling med medietræning og konceptudvikling og som redaktør i DR TV ‘Aktualitet og videnskab’.

Kim Nøhr Skibsted tiltræder som ny koncernkommunikationsdirektør for Grundfos. Han kommer fra en stilling som direktør med ansvar for kommunikation, HR og CSR hos JYSK koncernen, hvor han har været siden år 000. Inden da var han bl.a. seniorkonsulent hos pr-bureauet GCI Mannov og konsulent på dagbladet Det Fri Aktuelt. ( 008) Maria Stedal er ansat som marketingog kommunikationskoordinator i Gouda Rejseforsikrings marketingafdeling. Maria vil fremover varetage Gouda Rejseforsikrings danske og nordiske websites og PR- og presseaktiviteter, markedsføringsaktiviteter samt intern og ekstern kommunikation. Maria er cand.comm. fra RUC og kommer senest fra en stilling som marketingkoordinator i IT-konsulenthuset Itera Consulting Group. ( 008) Per Bech Thomsen er indtrådt som partner og medejer af Common Sense Communications, der rådgiver om kommunikation og medierelationer, herunder krisekommunikation. Per Bech Thomsen, der var chef for det internationale nyhedsbureau Reuters i Danmark fra 1 - 00 , kommer fra en stilling som seniorrådgiver og partner i kommunikationsfirmaet Reliance. Per, der er journalist- og bankuddannet og tidligere har arbejdet i de finansielle markeder i bl.a. London og Singapore, er desuden forfatter til bogen ‘Muhammedkrisen – hvad skete der, hvad har vi lært’. Lisa Thorup er ansat som kommunikationsmedarbejder i Danisco. Lisa kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver på CBS, hvor hun har arbejdet med nyhedsproduktion og indholdsredaktion af digitale medier. Tidligere har Lisa arbejdet som freelancejournalist i DR. Hun er cand.mag. i dansk og kulturjournalistik og har senest taget efteruddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Jakob Ullegård er ansat som leder af Danish Meat Associations public affairs enhed. Han kommer fra en stilling som konsulent i TDC’s Koncern Strategi-afdeling og har tidligere være direktionsassistent for både Jens Alder og Henning Dyremose samt konsulent i TDC Public Affairs. Han har endvidere en fortid i Venstres Politisk-Økonomiske Sekretariat, og er cand. scient.pol. Anne Wehner er ansat som kommunikationschef hos Royal Copenhagen, hvor hun får ansvar for virksomhedens presserelationer og øvrig eksterne samt samlede interne kommunikationsindsats. Anne Wehner kommer fra en stilling som chefkonsulent hos Rostra Trend Lab, hvor hun har fungeret som chefkonsulent med speciale i at rådgive kunder inden for livsstilssegmentet – blandt andre Holmegaard og Swarovski. Derudover har Anne Wehner været international PR- og Marketing Manager hos modehuset SAND, og har været kommunikationsrådgiver hos PR-bureauet GCI Mannov. Anne er cand. mag. i dansk og engelsk og har læst kommunikation og retorik på Roehampton Institute London. ( 008) Rulle Grabow Westergaard bliver ny kommunikationsog PR-direktør i Sterling Airlines. Rulle Grabow Westergaard tiltræder 1. maj og skal have det samlede ansvar for selskabets presse, PR og kommunikation. Rulle Grabow Westergaard kommer fra en stilling som ansvarshavende redaktør for Landbrugsraadets ugemagasin FoodCulture. Inden da var hun kommunikationsrådgiver for ledelsen i TDC. Rulle har også tidligere været presserådgiver i pensionsbranchen og kommunikationsrådgiver i Danske Bank. Rulle er magister i Nordisk filologi og Medievidenskab fra Københavns Universitet. 008 Jan Wie er tiltrådt en nyoprettet stilling som kommunikationschef hos Foreningen Registrerede Revisorer (FRR). Ansættelsen sker som et led i foreningens vækststrategi og ønske om at skærpe sin politiske og dagsordensættende profil. Jan Wie kommer senest fra en stilling som analysechef hos Cision. 008 Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff, Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | April 008

Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff Velkommen til nye medlemmer i DKF Trine Andrup Marketing- og kommunikationschef Fair Forsikring 7010 9009

Dorte Kaiser Kommunikationsmedhjælper Erhvervs- og Byggestyrelsen 3546 6000

Louise Bjerregård Nielsen Project Coordinator Novo Nordisk A/S lubn@novonordisk.com

Lasse Bjerre Sørensen Pressekoordinator Grontmij I Carl Bro 4348 6961

Erik Bakker Communication Officer Novo Nordisk A/S 3079 9487

Nina Kjærgaard Selvstændig erhversdrivende Medic-com 4018 9017

Søren Møgelvang Nielsen PR, Media & Campaigning Consultant Novo Nordisk A/S 4443 5669

Signe Thomsen Webredaktør Børnekulturens Netværk 3373 3377

Lotte Bentzen Redaktionssekretær TDC A/S 2020 2306

Cecilia Kjøller Rasmussen Account Executive Hill& Knowlton 3313 1433

Mads Boysen Kommunikationskonsulent ALK-Abelló 4574 7550

Christina Kofoed-Nielsen Fundraiser informationsmedarbejder Danmission 3962 9911

Ane Burmeister Communication Consultant Danfoss ane.burmeister@danfoss.com

Martin Bødker Krogh Kommunikationsleder FynBus 6311 2260

Dorte Eisner Brand Liaison Manager Novo Nordisk A/S dei@novonordisk.com

Dennis Christian Larsen Communication Officer United Nations larsend@unaids.org

Heidi Engsig Cand.comm. heidiengsig@gmail.com

Niels Lassen Direktør Hill & Knowlton 3313 1433

Gert Eriksen Key Account Manager SKI A/S 3342 7000 Sidsel Fabech Kommunikations- og marketingskonsulent PLESNER 3694 1120

Signe Lavellee Kommunikationsrådgiver PFA slv@pfa.dk Sophie Lundbæk Kommunikationskonsulent Lægemiddelindustriforeningen 3927 6060

Natasha Friss Saxberg Adm. direktør Social Square 2729 1704 Mette Garder Brask Laursen Sektionsleder FOA - Fag og Arbejde 4697 2329 Elisabeth Geday Head of External Relations Coloplast A/S 4911 1922 Søs Grützmeier Informationskonsulent Svendborg Kommune 6223 3105 Svend Gunbak Direktør Konsulenthuset Gunbak 7027 9580 Anni Holm Johannessen Kommunikationsmedhjælper ALECTIA 3010 9706 Melanie Ibsen PR Manager Oticon A/S 3913 8362 Karen Vibeke Steen Jakobsen Kommunikationskonsulent Danske Invest 3333 7171 Marie Sainabou Jeng Account Manager Hill & Knowlton 3313 1433 Thomas Rysgaard Jensen Kommunikationskonsulent Region Hovedstaden 4820 5132

Kristian Levring Madsen PR-konsulent GCI Mannov 7026 3838 Carsten Mai Administrerende direktør Gunbak PA 7027 9579

Lisbeth Englund Nissen Cand.mag. lisbethenglundnissen@gmail.com Lone Djernis Olsen Kommunikationsmedarbejder Danmarks Rumcenter 3532 5706

Lone Troldborg Cand.mag. lonetrold@hotmail.com

Maria Irming Pedersen Account Manager Infomedia A/S 3347 1447

Thomas Warburg Kommunikationskoordinator Erhvervs- og Byggestyrelsen 3546 6000

Helene Persson Informationsmedarbejder DSB 2468 5796

Ane Bonnesen Wex UU-vejleder UU-Øresund 4928 1014

Maibritt Petersen Kommunikationskonsulent Nordisk Kommunikation 3332 2406

Mikael Windelin Administrerende direktør, producer Minerva Film A/S 3582 1133

Søren Vigild Poulsen Mag.art. sorenvigild@hotmail.com

Björn Windfäll Kommunikationagronom Danisco Sugar A/S 3266 2760

Maria Brems Rasmussen Kommunikationsmedhjælper Handelsbanken 3341 8293 Mette Falkenberg Rasmussen Kommunikationsrådgiver Prime Time Kommunikation A/S 3313 0525 Mikkel Wolf Rasmussen Komminkationsrådgiver Advice A/S mikkel.w@adviceas.dk Pernille Risgaard PricewaterhouseCoopers 3945 9268

Signe Michelsen Corporate Access Assistent FIH Capital Markets 7222 5471

Dorte Raahave Communication Manager Sanofi-aventis 4516 7028

Bo Mollerup Kommunikationsmedarbejder Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge placebo@sport.dk

Tania Sabroe Project Manager Novo Nordisk A/S 3075 5677

Frederikke Møller Kristiansen Projektleder Wonderful Copenhagen 3355 7432 Katrine Møller Voss Kommunikationskonsulent Øresunddirekt 3317 0593 Richard John Neumeister Communications Consultant Payment Business Services A/S 4468 4468

Kommunikatøren | April 2008

Sarah Bøgh Thyssen Kommunikationsrådgiver Næstved Kommune 5588 5404

Michala Paulli Kommunikationskonsulent journalist, GCI Mannov 7026 3838

Birgitte Zeidler Menachem Associate Communications Santaris Pharma 4517 9868

Vibeke Møller Kommunikationsmedarbejder Arbejdstilsynet 7012 1288

Mikkel Thrane Pressechef SAS Scandinavian Airlines Denmark A/S 3232 3227

Louise Scheutz-Klixbüll Chefredaktør Chili Group 2872 8389 Søren Schovsbo Journalist Danske Svineproducenter 7025 8070 Jens Kristian Sommer Kommunikationsrådgiver Raabo Kommunikation 8613 7098 Benedicte Strøm Direktør, kommunikationsrådgiver + Strøm 2370 6970

Rikke Ærtebjerg Kofoed Konsulent SKI A/S 3342 7000 Janne Aagaard Jensen Redaktør Rigspolitiet 3391 0910

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Helle Hartvig Studerende 2818 3887 Chresten Heide-Anderson Studerende 3585 5262 Christian Hildebrandt Studerende 2511 4163 Mette Louise Hoff Studerende 4160 2297 Nhu-Mai Huynh Studerende 2785 7004 Karina Burgendorff Jensen Studerende 2281 2697 Line Kragh Studerende 2547 3054 Karina Kaae Hermansen Stud.merc.(kom.) 2972 1118 Christina Breinholt Larsen Studerende 6171 3455 Marie Mehlsen Studerende mariemehlsen@gmail.com Hozan Mosa Studerende hozanmosa@hotmail.com Rikke Nørgaard Nielsen Stud.merc.(kom.) 2226 4154 Rikke Højris Nielsen Stud.merc.(kom.) 2398 2888 Annemette Nielsen Stud.merc.(kom.) 2629 9771 Maria Synnøve Pagels Studerende 6061 6870

Sandra Andersen Studerende 3032 5519

Morten Hedegaard Pedersen Studerende morten_hp@msn.com

Anne Ruby Arildsen Studerende 5080 2508

Signe Raskmark Stud.comm. 2281 8033

Linda Assels Hald Stud.merc.(kom.) 4073 7484

Malene Rietz Jørgensen Stud.merc.(kom.) 2728 0211

Anna Brill Jørgensen Stud.merc.(kom.) 2240 3540

Fahad Saeed Stud.comm. 2041 0480

Stine Borup Christensen Studerende 5196 1011

Marie-Louise Salomon Stud.mag. morris-salomon@mailme.dk

Line Flege Christiansen Stud.comm. lfc@ruc.dk

Nicole Seroff Stud.merc.(kom.) 6160 0006

Anders Dybdal Stud.comm. 3816 8090

Michaela Horn Simonsen Studerende 2740 6366

Iben Eslykke Stud.mag. 2341 6932

Rie Vasehus Studerende 5020 5030

Linda Assels Hald Studerende 7232 0016

WWW.1508.DK

Hill & Knowlton A/S Bredgade 73, 1260 København K Tlf. 33 13 14 33 www.hillandknowlton.com

Blegdamsvej 62# 2' B5>

23$*)(( 3&68@;5E@ %

48>89A@1 ",- /(*+ ..00

FFF'5:8@75=A??D@<=5C<A@'7=

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind. Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP). Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk

222#)0-,"/0),*.#+. 1 '$ && $( %$

www.cision.com

Global inden for medieovervågning & medieanalyse

Dreyer & Kvetny integrerer public relations, new media og reklame, så vores kunder bliver set, hørt, forstået og elsket... Besøg os på www.dreyerkvetny.dk DESIGN — KOMMUNIKATION WWW.ESSENSEN.COM

- - -$ % & * + , ( & ) # $ " '

CORPORATE BRANDING www.make.dk

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Graﬁsk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

• Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

Rostra Kommunikation Nikolaj Plads 23 • 1067 København K Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

1 KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

Alt henvendelse:

"'%&$#

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

19F E=8EF9 /D 9D 1BA ( B@F5?F -++. ;5A;9' ,,.0 ;5A;9 :BD :B86B?8' ,. ;5A;9 :BD @5?9D=9D' 2A:B@98=5 9D 89A @5D>98E?989A89 5>F*D =A89A :BD $@98=5 =AF9??=;9A79$' 4= ;=H9D 58;5A; F=? 15A@5D>E EF*DEF9 5DF=>9?85F565E9 B; F=?6J89D :G??&E9DH=79 @98=9BH9DH/;A=A; E5@F @5D>989FE EF)D>9EF9 @98=95A5?JE9' 4= ;=H9D 8=; BH9D6?=> BH9D AJ<98EEFD*@@9A B; "A89D 89A H=89A% 8G <5D 6DG; :BD # A/D 8G <5D 6DG; :BD 89A' 3)E @9D9 B@% <H58 H= >5A ;*D9 :BD 8=;% C/ III'=A:B@98=5'8>'