Kommunikatøren nr. 5 2013 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNIKA TØREN nr. 5 ° Oktober 2013

Er journalisterne ‘BORGLAMME‘? – Interview med Søren Espersen og Henrik Qvortrup side 5

TEMA

POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

SIGNATUR l Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

HVORDAN RAMMEr VI vores målgrupper? Vi udsætter hver dag sagesløse målgrupper for masser af kommunikation. Det er enorme mængder af budskaber, som vi alle sender ud dagligt. På den ene side er det blevet sværere at trænge igennem til modtagerne, samtidig har vi fået mange flere kommunikationskanaler, der gør det lettere.

‘Evnen til at navigere i datastrømmen og håndtere respons fra brugerne er temaet for årets KomDag´13‘

Jeg ser mange kommunikationskampagner, der har meget lidt indhold, men til gengæld gennem stor frekvens, intensitet og størrelse trænger stærkt igennem kommunikationsstøjen - og selv skaber endnu mere kommunikationsstøj. Vi kan godt mene, at det er irriterende. Men jeg tror, at vi må erkende, at kommunikationsindsatserne blot vil øges de kommende år i takt med, at mulighederne bliver flere, og at målgrupperne får et mere fagmenteret forbrug af kommunikationskanaler. Jeg ser – heldigvis - også mange eksempler på, at organisationer med nærmest mikroskopiske kommunikationsindsatser kan trænge igennem med deres budskab. I mange af disse tilfælde kan effekten spores tilbage til forbrugernes egen interesse for at søge den information, der betyder noget for dem. Når ’jungletrommerne’ starter via ’mund-tilmund’ eller rettere mund-til-øre mediet, har organisationen fået jackpot. Forudsat naturligvis at det er for det positive. Det omvendte virker lige så stærkt, bare i den anden ende af skalaen. Mulighederne for bred og billig kommunikation gennem nettet har - på godt og ondt - givet grobund for utilfredse forbrugeres hetzkampagner mod virksomheder. Evnen til at navigere i datastrømmen og håndtere respons fra brugerne er temaet for årets KomDag´13. Vi har i højere grad mulighed for at ’tracke’ brugernes adfærd. Men hvordan aktiverer vi den viden konstruktivt? Deltag på KomDag‘13 og jeg vil garantere, at du får masser af inspiration med hjem. Målet med dagen er, at du bliver en bedre kommunikatør. Det vil gavne dig selv, din virksomhed og modtagerne. Jeg glæder mig til en god dag. Af Tina Donnerborg

Kommunikatøren l Oktober 2013

INDHOLD NR.5/2013

Hvad skal vi overhovedet bruge BIG DATA TIL? I år bliver der produceret lige så meget data, som der er blevet i verdenshistorien indtil nu. Læs alt om Big Data – og hvad vi skal bruge al den datamængde til her.

side 20

Et kig i kommunikatørens glaskugle!! Issue Management handler langt fra om lortelister og kriser. Det handler om langsigtede løsninger og beslutninger. Men hvad gør Region Hovedstaden egentligt?

side 24

Tema Politisk kommunikation og journalistik Det flydende felt mellem kommunikatører og journalister er stadig til debat – også i dette nummer af Kommunikatøren. For hvem styrer dagsorden? Hvad betyder det for både den politiske kommunikation og for sagligheden og kvaliteten af journalistikken, at flere og flere veksler mellem de to brancher? Side 4-17

Kommunikatøren | 5 Oktober 2013 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, TEKNIQ Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Nina Faurby, RelationsPeople Pernille Hermann, bedretekster.dk Kell Jarner Rasmussen, Rhetor Simon Lund-Jensen, KMD Trine Nebel, trinenebel.dk Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Maria Andersen, UngKom Stine Mølbak, UngKom Casper Wahlgren, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio december 2013 Deadline for artikler 15. november 2013 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Jon Kiellberg, redaktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside- og temafotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

Oktober 2013

2 4 18 19 20 22 24 26 29 30 32 33 34

Leder: Hvordan rammer vi vores målgrupper? Temaintro: Politisk kommunikation og journalistik Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på årets politiske citater Klummen: DET DER NETVÆRK At dyrke oprigtige relationer kan vise sig at være meget mere værdifuldt end at linkedln’e de 10 mest fremtrædende branchefolk, skriver UngKom´eren Maria Andersen Big DATA er BIG POSSIBILITIES Big data kan være med til at reducere spild i verden. Både tidsspild og mange andre former for spild Læren af kampagnen ’Bevar familielægen’ Hvad skal vi bruge issue Management til? Metoden er enkel, og IM er kommunikatørens glaskugle. Læs her hvorfor og hvordan Egmont giver ComCasedeltagerne en digital udfordring Som en af Europas førende udbydere af børnelitteratur og -underholdning er Egmont godt i gang at udvikle digitale produkter og medier til målgruppen. Læs med her BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

TEMA l POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

Den svære balancegang Skattesagen buldrer derudad, og dunsten af politiske rævekager bagt i et højspændt krydsfelt mellem en minister, en spindoktor og en journalist breder sig i kommissionslokalet. Og på Christiansborg går de tre faggrupper op og ned ad hinanden – og alle kender alle fra gamle dage. Det flydende felt mellem kommunikationsfolk og journalister er stadig til debat – også i dette temanummer af Kommunikatøren. For hvem styrer dagsordenen? Hvad betyder det for både den politiske kommunikation og for sagligheden og kvaliteten af journalistikken, at flere og flere veksler mellem de to brancher? Og hvordan er situationen i Danmark i forhold til udlandet? Er det de samme udfordringer, eller har man på den anden side af Øresund og Atlanterhavet valgt at organisere sig anderledes? Det og meget mere går vi tæt på i dette temanummer om krydsfeltet mellem politisk kommunikation og journalistik. Rigtig god læselyst! Af Simon Kratholm Ankjærgaard

Kommunikatøren l Oktober 2013

Fronten har rykket sig – og journalisterne er pressede Debatten om forholdet mellem presse og politi kere på Christiansborg fortsætter med fornyet styrke efter massiv kritik fra Søren Espersen. Kom munikatøren har sat ham og Henrik Qvortrup stævne

De journalister, der dækker dansk politik, er for bløde og for nemme at manipulere med. Og de skal være langt bedre til at give politikerne modstand, hvis de vil tilbageero bre deres position som samfundets vagthund og den fjerde stats magt

Så klart og kontant lyder kritikken fra Dansk Folkepartis fremtrædende folketingsmedlem og tidligere pressechef, Søren Espersen. Men forholder det sig egentlig sådan? Og hvorfor er Søren Espersen ikke bare tilfreds med

Om Simon Kratholm Ankjærgaard Jeg er journalist, kommunikationsrådgiver og partner i Quote Kommunikation. Jeg er med i DKFs gravergruppe og skriver i øjeblikket på en kritisk bog om mediemagtens tredeling og relationen mellem politikeren, spindoktoren og journalisten.

Kommunikatøren l Oktober 2013

udviklingen, der jo alt andet lige gør det nemmere for de folkevalgte at få deres budskaber igennem? Det har Kommunikatøren spurgt Søren Espersen og politisk kommentator og redaktør Henrik Qvortrup fra TV2 News om. Vagthund – ikke skødehund Søren Espersen; hvad er det, du oplever? - Jeg synes, der er sket et skred i journalistikken og i forholdet mellem pressen og politikerne. Og jeg er bange for, at svaret skal findes på Journalisthøjskolen. Hér lærer de unge studerende, at de skal være på god fod med politikerne. Så de sørger for, at vi får spørgsmålene på forhånd, og at vi får citaterne til gennemsyn efterfølgende – som regel uden overhovedet at have bedt om dem. Det er den servilitet, jeg kritiserer. Det bryder jeg mig ikke om. Men hvorfor kan du ikke bare være tilfreds med det? I har jo sejret ad helvede til. - Her på Christiansborg udkæmpes der en daglig kamp om at sætte dagsordenen. Og indrømmet: Vi vil

TEMA l POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

jo allerhelst selv bestemme, hvad der skal tales om. Derfor opruster vi med spindoktorer og andre. Jeg synes imidlertid, at det er skammeligt, hvordan pressen bøjer sig for det. Så er den ikke længere den fjerde statsmagt. Stillingskrig Henrik Qvortrup rykker sig uroligt i stolen. - Jeg kan godt forstå, at Søren Espersen og de øvrige politikere er interesserede i, at journalisterne går hårdt til dem, for det er helt klart i deres interesse, at vi gør det. Jeg er også enig med Søren i, at der er en stillingskrig i gang mellem journalisterne på den ene side og politikerne og hæren af rådgivere på den anden. Og fronten har helt sikkert flyttet sig, og det er nu, vi som presse skal stå fast, siger han. Men kan du forstå kritikken fra Søren Espersen? - Ja, dele af den. Jeg synes, at de unge må komme sig over benovelsen over at stå over for politikerne. Og så skal man ikke lade sig intimidere. Det er vores arbejde at stille skarpt, svarer Henrik Qvortrup. - Men det er naturligvis let for mig at sige, fordi jeg har den erfaring og den pondus, som jeg har. Jeg kan bedre stå fast, når vi journalister skal gøre det, vi er til for: At stille alle de ubehagelige spørgsmål til politikerne. Sat på spidsen kan man sige, at det først er, når jeg har gjort en politiker sur, at jeg har gjort mit arbejde godt nok.

Når journalister bliver fodret Men ét er, at du har en personlig og faglig pondus, Henrik Qvortrup, men hvorfor står I som samlet pressekorps så ikke fast, eksempelvis over for godbidsjournalistikken, hvor politikernes pressefolk fordeler dele af eksempelvis store politiske forlig til de forskellige medier? - Jeg har grundlæggende ingen problemer med godbidsjournalistikken, og jeg synes, at det er en mærkelig diskussion. Hvis vi får en god historie solo, skal vi da løbe med den, siger Henrik Qvortrup. - Det store problem bliver, hvis det er den eneste kilde. Det er vigtigt, at vi også arbejder med andre journalistiske metoder og laver vores egen research. Når det er sagt, så må jeg jo også erkende blankt, at jeg også ringer til spindoktorerne en gang imellem for at høre, om de har noget til os. Nedbryd den Berlinmur Søren Espersen læner sig frem over bordet. - Jeg synes det er et stort problem, at spindoktorerne er blevet en Berlinmur mellem politikerne og pressen. Det bør pressen ikke acceptere, fastslår han. - Efterhånden er der altså en udpræget spindoktor-besættelse i Danmark. Nogle gange er det jo helt lavpraktisk for os journalister; at vejen til et vigtigt citat går igennem spindoktoren. Til gengæld synes jeg ikke, vi bruger embedsmændene nok i vores research. Også dét problem rækker helt tilbage til Journalisthøjskolen,

‘Efterhånden er der altså en udpræget spindoktorbesættelse i Danmark. Nogle gange er det jo helt lavpraktisk for os journalister; at vejen til et vigtigt citat går igennem spindoktoren’ Henrik Qvortrup

Kommunikatøren l Oktober 2013

’Jeg synes imidlertid, at det er skammeligt, hvordan pressen bøjer sig for det. Så er den ikke længere den fjerde statsmagt’ Søren Espersen

hvor de studerende kender navnene på alle spindoktorerne, men ikke ved, hvem der er departementschefer i ministerierne, svarer Henrik Qvortrup og fortsætter: - Og så skal vi huske på, at vi jo stadig har et åbent parlament med mulighed for at fange politikerne på vej fra a til b. Da journalisterne blev smidt ud Men når det er sagt, så var det jo episoden med de to journalister fra Ekstra Bladet, der fik karantæne fra Presselogen efter at de havde stillet kritiske spørgsmål til Lars Barfoed på en trappe på Borgen. Hvorfor sagde den øvrige presse ikke fra eller gjorde mere verbal modstand? - Presselogen er på Christiansborg på Præsidiets nåde og barmhjertighed. Og den har en særstatus herinde på grund af det. Derfor er det så vigtigt, at journalisterne følger både de nedskrevne og de etiske retningslinjer, forklarer Søren Espersen. Henrik Qvortrup nikker. Han kender spillereglerne for pressens tilstedeværelse. - I forbindelse med Barfoed-sagen blev det seriøst diskuteret om pressen skulle hældes ud fra Christiansborg. Som journalister må vi acceptere den måde, systemet er sat sammen på, men på bagkant var sagen med Barfoed ikke så slem, at den burde have ført til karantæne. Det var en forkert sag, Præsidiet valgte at statuere et eksempel på, mener han og fortsætter: - Da Henriette Kjærs politiske liv lå i ruiner, og hun skulle ind i Folketin-

Kommunikatøren l Oktober 2013

get for at hente sine ting, måtte hun nærmest løbe spidsrod. Det var helt uanstændigt, og dér kunne præsidiet med god ret have trukket en streg i sandet. Men det skete ikke. Hvorfor ikke, Søren Espersen? - Vi skal huske på, at det hele vejen igennem er en balancegang. Rigtig mange gange er vi politikere blevet udsat for diverse stunts fra journalisterne, og det har testet vores tålmodighed, men hvis vi vælger afvisningen af journalisterne eller vedtager et decideret forbud mod dem, så er det jo dét, der bliver historien. - Dét er jeg naturligvis helt enig med Søren i. Hvis pressen pludselig blev smidt ud, ville dét blive den store historie, så vi har stadig indflydelse. Og jeg synes stadig, at pressen er en vagthund. Jeg føler mig i hvert fald ikke begrænset i at kunne stille kritiske spørgsmål, slutter Henrik Qvortrup.

DKF kursus Bliv en bedre medietræner 27. november Tilmeld dig på komforening.dk DKF KomNetværk Politisk kommunikation Fra den 7. oktober 2013 -17. marts 2014 Læs mere på www.komforening.dk

TEMA l POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

Benhård journalistisk kampplads i Washington

På den anden side af Atlanten er forholdet mellem journalister, de politiske råd givere og politikerne noget anderledes end i vores politiske andedam herhjemme. Kommunikatøren har spurgt den tidligere USA-korrespondent, David Trads hvorfor - De politiske redaktioner i Danmark mangler mennesker med erfaring – det gør man ikke i USA, så kontant lyder meldingen fra tidligere USA-korrespondent fra Berlingske Tidende David Trads, nu direktør hos Metro International, når han skal give et bud på forskellene i relationerne mellem journalister og henholdsvis politiske rådgivere og politikere. En af forklaringerne er, ifølge David Trads, at man herhjemme i de senere år har foretaget et strukturelt skifte på redaktionerne: Der er simpelthen færre til at producere mere nyhedsstof. Sådan er det ikke i USA, hvor der er langt flere medier og langt flere mennesker ansat til at dække politik:

- På de politiske redaktioner i Washington har man den luksus, at man kan nå at lære de unge journalister op, inden de reelt står og skal producere noget i eget navn. De har en læn-

De politiske redaktioner i Danmark mangler mennesker med erfaring – det gør man ikke i USA gere periode, hvor de researcher og deres stof bliver gennemgået af ældre og mere erfarne journalister, inden det går i trykken. Herhjemme er redaktionerne meget mindre, og derfor bliver de unge journalister kastet ud i meget, før de har fået rigtigt fodfæste.

Den politiske landsby Den manglende erfaring hos de unge Christiansborgjournalister peger nogle ældre redaktører og journalister på kan betyde, at den kritiske sans bliver stukket i baglommen, når journalisten pludselig står over for en rigtig levende politiker eller en veltalende politisk rådgiver: - Det kan være en fordel at blive oplært efter learning-by-doing metoden, men det kan også være en ulempe, hvis man med det samme skal håndtere professionelle kilder som politiske rådgiver og politikere. Men nogle vokser bare af det, siger David Trads og fremhæver Kaspar Kildegaard Sørensen fra Berlingske Tidende som et eksempel på en nyud-

Kommunikatøren l Oktober 2013

- På de politiske redaktioner i Washington har man den luksus, at man kan nå at lære de unge journalister op, inden de reelt står og skal producere noget i eget navn, siger David Trads til Kommunikatøren.

ne derovre er benhård, så for at holde din position i hierarkiet i Washington, skal du kontant kæmpe om både kilderne og historierne. Men det gør hele tilgangen til kilderne anderledes, også selvom du har relationer på kryds og tværs: - I Washington er der en langt mere professionel tilgang til kilderne. Man går hårdere til hinanden på den professionelle bane, også selvom man har relationer uden for banen. Det betyder, at de godt kan spise middag sammen, spille golf sammen, og opføre sig om venner, men når det kommer til det, så er journalisten ikke bange for at skære halsen over på sin ven, politikeren eller den politiske rådgiver i en bestemt sag. Sådan er det bare, og det ved både journalister, politikere og deres rådgivere.

dannet journalist, der på kort tid har opbygget et imponerende kildenetværk på Christiansborg. Danmarks størrelse, og ikke mindst at Christiansborg er en landsby, hvor alle kender hinanden, fremhæves af andre som en af årsagerne til, at journalisterne står svækket i forhold til de politiske rådgivere, men det er ikke hele årsagen, siger David Trads: - Washington er ligeså meget en

Om Bente Dalsbæk Kommunikationsrådgiver, forfatter, journalist og har i årevis beskæftiget sig med politisk kommunikation og journalistik. Vi sammenligner os ofte med USA og taler om, at specielt Christiansborgjournalistikken er blevet amerikaniseret. Men er den nu også det, og hvad er egentlig forskellen og lig hederne i forholdet mellem journalister, politiske rådgivere og politikere på Christiansborg og Washington?

Kommunikatøren l Oktober 2013

andedam, hvor alle har relationer på kryds og tværs, enten som venner eller ægtefolk. Se bare CNN’s internationale korrespondent Christiane Amanpour, der er gift med James Rubin, også mens han var rådgiver for udenrigsminister Madeline Albright. Benhård konkurrence Årsagerne skal ifølge David Trads ses i to yderligere faktorer: For det første, er der langt flere jobs at få i branchen i Washington, hvorimod vi i Danmark kun har et vist antal politiske journalister – og de er relativt set ikke blevet flere gennem årene, i hvert fald ikke i de trykte medie. Det betyder, at der kan være en større bekymring hos journalisterne for at kunne finde et tilsvarende job, end der er hos politiske journalister i Washington. For det andet peger David Trads på, at konkurrencen blandt medier-

Se hinanden mere privat Hvor andre problematiserer de tætte relationer mellem journalister og politikere, så mener David Trads godt, at vi kan lære noget af de amerikanske politiske journalister: - Herhjemme er vi bange for det med at omgås privat, for vi skal helst ikke vide for meget om vores kilder for at kunne behandle dem professionelt. I USA synes man, at man ved for lidt, hvis man ikke omgås privat. Man skal netop se sine kilder i alle mulige sammenhænge, for lige pludselig er historien der og den kan lige så godt komme over en middag som til et pressemøde.

DKF kursus Få styr på de journalistiske håndværk 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

Da Bodil Kofoed i 1980 forlod Danmarks Journalisthøjskole, lå kommunikation lige så fjernt for hende, som hvis hun skulle ar bejde som bager. Efter en årrække hos Dan marks Radio tog hun i 2008 alligevel sprin get og er i dag kommunikationsrådgiver hos Kræftens Bekæmpelse. Læs hvad hun synes om duften i bageriet

En journalist i kommunikation Bodil Kofoed, du har gennem tre årtier fulgt medierne på nærmeste hold. Først leverede du som journalist historier i medierne. Nu leverer du som kommunikationsrådgiver historier til medierne. Hvordan har forholdet mellem journalister og kommunikatører udviklet sig? - Tilbage i 80’erne havde man et lidt mistænksomt forhold til kommunikationsfolk. De røg let i kategori med sælgere og marketingfolk; nogle der ville sælge for enhver pris. Men som politisk journalist på Christiansborg i 90’erne lærte jeg, at kommunikationsfolk kunne være til hjælp. De kunne for eksempel give mig vigtig baggrundsinformation uden for citat eller fortælle mig, hvor en minister befandt sig, når jeg skulle bruge en kommentar. - I dag er det vel lidt som med en bankrådgiver. Du kan have et godt forhold til din rådgiver, men han får sin løn af banken. Det samme med en kommunikationsrådgiver; der er en, der betaler lønnen. Når det er sagt, så tror jeg meget på win-win i forholdet. En journalist er på jagt efter en god

historie, og tit kan en kommunikationsrådgiver hjælpe med at finde sådan en. Duften af begejstring Da du i 2008 vinkede farvel til journalistikken, sagde du til journalisten.dk: - Da jeg blev uddannet, overvejede jeg ikke at arbejde med kommunikation. Det lå lige så fjernt for mig, som hvis jeg skulle arbejde som bager. I dag er du kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelses forskningscenter. Hvad synes du om duften i bageriet? - Her dufter af begejstring og professionalisme - og somme tider af

Om Simon Lund-Jensen Seniorkommunikationsrådgiver i itvirksomheden KMD. Jeg interesserer mig for faglig identitet og har ofte hørt interessante pointer fra mennesker, der har arbejdet med et felt fra to modsatrettede vinkler. Temaet ‘Journalistik og kommunikation’ var derfor

hjemmebagte boller. Selv om vi har travlt, er der plads til kreativitet og til at gøre sig umage. Det er en utrolig verden, der i sig selv åbner sig for en, når man bliver kollega til 200 danske og udenlandske forskere, laboranter og sekretærer. Og så rykker det i mig, når vi har et forskningsresultat, der er relevant for tusindvis af kræftpatienter. Jeg føler, der er noget på spil. Sådan er det med mange jobs inden for kommunikation. Blev du træt af journalistikken? - Alting har sin tid. Det var fantastisk at være ved Danmarks Radio, men på et tidspunkt trængte jeg til noget andet. Jeg kom til at opleve journalistik som samlebåndsarbejde: Først 10 sekunders billeder og speak, så 10 sekunders interview og så 10 sekunders billeder og speak igen. Men selvom jeg i dag er kommunikationsrådgiver og er glad for det, så vil jeg altid være journalist af hjertet. Det forandrer sig ikke, fordi man sidder i en ny stilling.

en fin anledning til at interviewe en kommunikatør med journalistisk baggrund.

Erfaringer og overraskelser

Kommunikatøren l Oktober 2013

’Tilbage i 80’erne havde man et lidt mistænksomt forhold til kommunikationsfolk. De røg let i kategori med sælgere og marketingfolk; nogle der ville sælge for enhver pris‘

kommunikationsklæder Kan du pege på en erfaring fra din journalistiske karriere, som du drager særligt nytte af i dit arbejde som kommunikationsrådgiver? - Mit kendskab til medierne og forståelse for journalisters arbejdsvilkår. Det sidste er vigtigt. Har en journalist ringet uden at researche, behøver det ikke skyldes dovenskab. Han har måske 3-4 timer til at få historien på plads. Så når de ringer og beder om noget, siger jeg ikke: ‘Det kan du få om en uge’. Jeg ved, de skal bruge det om en time, så det skal vi ikke starte med at diskutere. - Min rolle er så også at få journalistens behov til at mødes med vores forskeres hverdag. Forskningsprojekter kan tage flere år, og så kan det være svært at forklare, at nu skal der leveres et svar inden for en time. På den ene side handler det om at forklare forskeren, at journalister arbejder sådan det er mere overfladisk, og de får ikke alle detaljer med - og at det er ok. På den anden side skal man også kunne finde et kompromis, når en forsker for eksempel har brug for at have et eller

Kommunikatøren l Oktober 2013

flere forbehold med. Hvad er det mest overraskende, du som journalist har oplevet fra en kommunikatør? - Jeg er blevet overrasket positivt, når jeg har snakket med kommunikationsfolk, der forstod de journalistiske arbejdsvilkår. Til gengæld er jeg blevet negativt overrasket, når kommunikationsfolk ikke vil samarbejde. Hvor man tænker: ’Det er dumt, det du gør der.’ Hvad er det mest overraskende, du som kommunikatør har oplevet fra en journalist? - Jeg bliver nogle gange overrasket over, hvor velforberedte journalister trods alt er, når de ringer. Og hvor imødekommende de er. Det betyder ikke, at de skriver alt, hvad jeg siger. Men vi kan ofte ende med den her win-win-situaiton. Der hjælper det nok, at Kræftens Bekæmpelse har en høj troværdighed. Sad jeg et sted, hvor der hele tiden var ballade og kritiske situationer, ville situationen sikkert være en anden.

Bodil Kofoed Curriculum vitae 2012 Kommunikationsrådgiver, Kræftens Bekæmpelses forskningscenter 2008 Kommunikationsrådgiver, Forsvarskommandoen 1985 Politisk journalist, Danmarks Radio 1984 Chefredaktør, Kanal 2

Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole (1980) og Master i personlig kommunikation/business coaching (2007).

DKF Konference Bedst til medierelationer den 23. oktober Læs mere og tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

Når handskerne Negative kampagner er et af de ældste og mest udbredte kampagnefæ nomener, der findes. Men virker de?

’Er det lejerne, som skal betale for Jensens skattelettelse?’ Lejernes Landsorganisation satte tingene på spidsen i en negativ kampagne rettet mod oppositionsleder Venstres Uffe Ellemann-Jensen og hans politik ved folketingsvalget i 1998. Valgresultatet

huskes af de fleste, og i kampagnekredse står annoncen tydeligt i hukommelsen. Mange mener nemlig, at kampagnen var med til at give den siddende socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, fire år mere på posten. Negative kampagner er dog ikke en moderne opfindelse. De er omtrent lige så ældgamle, som kampen om politiske poster er. Med tiden er teknikken blevet mere sofistikeret. Men grundideen er intakt: Få din modstander til at se skidt ud, og du vil dermed automatisk se bedre ud. Omdiskuteret effekt I en dansk kontekst er fænomenet ganske underbelyst, og effekten er videnskabeligt omdiskuteret. Ofte lyder argumentet, at vælgerne siger, at de bliver frastødt af negative budskaber. Politikerne gør klogt i at gå i en lang bue uden om dem, lyder anbefalingen.

Kommunikatøren l Oktober 2013

smides I højborgen for professionel politisk mudderkastning, USA, er det dog velkendt, at negative kampagner tester dårligt blandt vælgerne. Det er simpelthen faux pas at give de negative budskaber et par rosende ord med på vejen. Alligevel bruger amerikanske politikere, mildest talt, negative kampagner flittigt. Forklaringen er såre simpel. Fordi de virker, lyder det. Frygt og følelser flytter stemmer som intet andet, og her kan negative kampagner noget helt særligt - også i Danmark. Og så kan de være fremragende til at skabe debat og sætte dagsorden. Denne viden kan også forklare, hvorfor den ’uafhængige pro-Obama kampagnefond’ Priorities USA Action, en såkaldt Super PAC, brugte hver eneste af deres kampagnedollars på negative kampagner ved det seneste præsidentvalg. Ikke et eneste positivt budskab blev sendt ud i æteren af Obama-støtterne. Mange forbehold Ingen kampagnefolk ved deres fulde fem vil dog uden tøven overføre den amerikanske tilgang til Danmark. For-

Om Alexander Tolstrup Alexander Tolstrup er forfatter til bogen ’Kampagnelederen’. Han har en baggrund som kampagnechef for Konservative i Danmark og som særlig rådgiver i det tidligere Økonomi- og Erhvervsministerie. I dag arbejder han som kommunikationschef i Dansk Ungdoms Fællesråd. På den baggrund bad vi Alexander om en artikel om negative kampagner, da han i en årrække har beskæftiget sig med emnet og dets betydning.

Kommunikatøren l Oktober 2013

’Ingen kan vide sig sikker på, hvor vælgerne eventuelt vil vandre hen, hvis man sender negative budskaber ud i den danske politiske andedam‘

skellene er mange, og det samme er antallet af forbehold. For det første kan ingen vide sig sikker på, hvor vælgerne eventuelt vil vandre hen, hvis man sender negative budskaber ud i den danske politiske andedam. Når to partier kæmper om magten, er det en mindre udfordring. Når man nærmer sig ti partier, så bliver det noget mere komplekst. For det andet har flere forskere konkluderet, at negative kampagner kan falde tilbage på afsenderen i en boomerangeffekt, hvor man ender med at skade sig selv mere end sin modstander. Frygten for at få snavs på fingrene er da også med til at definere danske karakteristika for negative kampagner. Danske duksedrenge Danske politikere kan karakteriseres som duksedrenge i forhold til deres amerikanske kollegaer, når det kommer til brugen af negative kampagner. Ikke fordi smædekampagner er et særsyn i dansk politik. Men fælles for angrebene er, at de som regel holder sig over bæltestedet og primært er rettet mod politikken. Kun sjældent bliver de personlige. Humor bruges ofte som en afvæbnende effekt, og partierne sender ofte andre i byen for at sprede det sure budskab. Det bringer os tilbage ved Lejernes Landsorganisation. Det var nemlig ikke de røde partier, der var direkte afsender af det tunge skyts mod oppositionens syn på lejeværdien tilbage i 1998. Sådan er det ofte. Frygten for at lave et politisk selvmål gør, at de fleste partier ofte foretrækker at sen-

de alliancepartnere eller den politiske ungdomsorganisation i byen. Tendensen er dog under opblødning. Ikke desto mindre kan det undre, at ingen af de politiske fløje har dannet selvstændige kampagnekoalitioner, der kan virke som afsendere af de negative kampagner. Et sådan tiltag vil have flere fordele, fx kan det imødekomme frygten for boomerangeffekten. Brugen af negative kampagner er dog forbundet med uvished. Konstruktionen af dem, og den konkrete kontekst, afgør, om det bliver en succes eller fiasko. Selvom enkelte studier herhjemme peger på en ikke-eksisterende effekt, så er flere analyser påkrævet, før der kan tegnes et klart billede. Påstanden her er dog, at vi næppe har set den sidste negative kampagne, der kan skabe realpolitiske forskelle i det landspolitiske landskab – om vi kan li’ det eller ej.

DKF kursus Bliv en bedre medietræner 27. november Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

Kommunikationskløften munikation op i Tyskland, Sverige, Danmark og Norge med fokus på turisme, transport, logistik og livsstil. Peter Goll er nordisk kundedirektør i Geelmuyden.Kiese, der har kontorer i Danmark, Sverige og Norge med fokus på strategisk kommunikation. Peter Goll har haft hele sine karriere i Geelmuyden.Kiese, dog med en markant orlov som særlig rådgiver for justitsminister Morten Bødskov. - Vi ligner hinanden på så mange måder, at man nemt kommer til at tro, at kommunikation er det samme i Norden. Men der er meget vigtige kulturforskelle, og det er altid en udfordring at kommunikere på tværs af de nordiske grænser, siger Peter Goll. - Vi har mødt tyske kunder, der tror, at Skandinavien er et marked, men det er det ikke, siger Magnus Ehrenberg. - Svenske journalister er mere optaget af at være neutrale. Det er fx journalisterne på medierne. der selv vil have kontrollen, siger Magnus Ehrenberg, adm.direktør og indehaver af Ehrenberg Kommunikation.

Kommunikatøren tager den nordiske puls på for skellene i relationer mel lem journalister og kom munikatører, og hvordan de arbejder sammen Når danske og svenske kommunikatører står op om morgenen, spiser de samme Arla produkter til morgenmad. Og ligesom i Norge køber de dem i Coop eller Netto. Men når kommunikatørerne når frem til kontorerne og sidder bag skrivebordene, så er det ikke de samme kommunikationsværktøjer, de finder frem. Så er det mere ligesom med husene: Svenskerne er gode til at bygge røde træhuse, mens danskerne kan det der med mursten. Man kan til nød have et nordisk salgskontor, men vil man arbejde med kommunikation, må man være til stede i landet og have eksperter, der ken-

der det enkelte lands kultur. Kommunikatøren har talt med to af de kommunikationsbureauer, der har kontorer i flere lande, om forskellen på at arbejde professionelt med PR og PA på tværs af de nordiske grænser. Kulturelle og kommunikative forskelle Magnus Ehrenberg, der præsenterer sig som ’halvskåning’, har over de seneste 20 år bygget Ehrenberg Kom-

Om Svend Bie I mit arbejde i Dansk Arbejdsgiverforening er jeg ofte sammen med kommunikatører fra erhvervsorganisationer i andre lande. Det har slået mig, at der selvfølgelig er store lighedspunkter mellem de nordiske lande, men også meget store forskelle. På

Neutrale og autoritetstro En stor del af forskellene kan knyttes til forskelligheden i medierne og journalistikken. Svenske journalister er mere formelle og mere bevidste om, hvad deres rolle er: - Svenske journalister er mere optaget af at være neutrale. Det er fx journalisterne på medierne, der selv vil have kontrollen, siger Magnus Ehrenberg, men tilføjer dog, at også svenske journalister i sidste ende er glade for, at andre betaler flybillet og middage. Peter Goll: - Svenske journalister er autoritetstro og vil have analyserne bekræftet af de førende autoriteter. Når alt så er i orden, kan det blive en stor historie. Danske journalister er mere optaget af, at det er en sjov historie. Hans erfaring er, at også i Sverige kan man opbygge stærke uformelle relationer til journalister, men det tager længere tid, og de første kontakter skal have formel karakter.

seneste Folkemøde i Allinge havde DA stand ved siden af Ehrenberg Kommunikation, så der blev forbindelsen til den ene af de to hovedkilder til artiklen knyttet.

Medier er en magtfaktor En anden skillelinje er, at både i Norge og Sverige spiller den regionale

Kommunikatøren l Oktober 2013

i Øresund presse en meget større rolle. Skal man slå igennem, er man nødt til at have den regionale presse med, og i Norge er der så stort et udbud af regionale aviser, at det er relativt nemt at komme af med historier til dem. I Finland betyder mediekoncentrationen omvendt, at magten er samlet hos det store mediehus i Helsingfors, Helsingin Sanomat. - Har du ikke gode relationer til Helsingin Sanomat, så glem det, siger Magnus Ehrenberg. PA er ukontroversiel i Sverige Forskellene landene imellem på PA kan ifølge Peter Goll ses i debatten om Folkemødet i Allinge, der er et forsøg på at kopiere en mere end 40 år gammel svensk tradition - Almedalsveckan. - Det svenske kommunikationsmarked er meget mere modent. Der er en langt større tradition for at outsource opgaver til eksterne, der har det som deres spidskompetence at kommunikere. I Almedalen mødes politikere, professionelle kommunikatører og almindeligt interesserede som noget helt naturligt. I Danmark begynder vi straks at diskutere, om der ikke var for mange professionelle på Folkemødet. I Sverige er Public Affairs meget mere ukontroversielt. Her vil det ikke blive set som odiøst, at en kommune hyrer professionelle kommunikatører til at udføre lobbyarbejde over for regeringen, siger Peter Goll. Men også i PA gælder, at svenskerne er mere opmærksomme på etikken – hvilken rolle man varetager. - I Sverige skal klienten med til det første møde med en politiker – det er ikke nødvendigt i Danmark, forklarer Magnus Ehrenberg. Politisk netværk på tværs Han har observeret, at de nordiske politikere har stadig mere kontakt på tværs af grænserne. Det er sjældent,

Kommunikatøren l Oktober 2013

- Det svenske kommunikationsmarked er meget mere modent, siger Peter Goll, nordisk kundedirektør i Geelmuyden.Kiese.

at de nordiske lande agerer fælles politisk, men politikerne er åbenbart opmærksomme på, at vi kan lære af hinanden, og dyrker derfor netværk på tværs af grænserne. - Hvad vi har fortalt politikere i København, kan vi sagtens høre, når vi taler med politikere i Stockholm, siger han. Hvordan opfattes verden? De kulturforskelle, der præger kommunikationen, kan også ses i den nationale selvforståelse. Svenskerne har intet mindreværdskompleks og opfatter sig som en del af verden. Derfor lytter svenskerne også til kritik af Sverige. Danskerne er mere optaget af, om resten af verden accepterer Danmark, mens nordmændene er så glade for Norge, at de gerne vil dele Norge med resten af verden. Både hos Ehrenberg og Geelmuyden.Kiese ser man generelt sven skerne som de strukturerede og danskerne som de kreative, mens

nordmændene ligger midt imellem. De har begge meget positive erfa ringer med at sammensætte nordiske teams. Magnus Ehrenberg: - Det gode er, at selv om de er forskellige, så er de glade for at lære af hinanden. - Svenskerne er gode til at få alle med i processen og blive ved med at tale og diskutere, til der er fælles forståelse. For danskerne er en sådan proces ok. De går alligevel tilbage og gør det, som, de mener, er det rigtige, slutter Peter Goll.

DKF kursus Gennemslagskraft som rådgiver 22. oktober i Hellerup 4. november i Vejle Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l POLITISK KOMMUNIKATION OG JOURNALISTIK

Der skal to til tango Få emner er beskrevet så meget i mediebranchen som forholdet mellem journalister og PR-konsulenter. Alligevel findes der ingen quick fixes. Ligesom i ethvert andet parforhold handler den gode presserelation grundlæggende om diplomati, gensidig respekt og kunsten at gøre hinanden stærkere Indrømmet. Overskriften for denne artikel er lidt af en kliché og da også primært en frase, som undertegnede reciterer for sig selv, når individuelle interesser slår klinger hjemme i privaten. Ikke desto mindre indebærer den en tilgang til relationsopbygning, som også tit viser sig nyttigt i mere professionelt øjemed – ikke mindst når man som PR-konsulent indleder en dialog med en journalist på vegne af en kunde. Når alt kommer til alt følger den gode presserelation nemlig nogenlunde samme opskrift som ethvert andet parforhold, og man kommer således langt med en god portion diplomati og gensidig respekt iblandet kunsten at gøre hinanden stærkere. Det gode forhold er professionelt Digital redaktør Andreas Marckmann Andreassen fra fagbladet ’Journalisten’ kender godt til udfordringen blandt sine fagfæller om at opbygge et godt og værdiskabende forhold til PR-konsulenter. For ham handler den gode presserelation grundlæggende om at anerkende hinandens arbejde – og her er ’professionalisme’ et helt centralt element: - Hver part har sin opgave. Som journalist skal man forstå og respektere, at PR-konsulenten har et mål med sit arbejde, nemlig at tjene sin arbejdsgivers interesser. Det behøver ikke være problematisk i sig selv, så længe der er åbenhed om afsenderen. Som PR-konsulent skal man på samme måde forstå og respektere de kriterier og vilkår, en journalist arbejder under. En professionel og reflekteret relation er en god relation.

- Hver part har sin opgave. Som journalist skal man forstå og respektere, at PR-konsulenten har et mål med sit arbejde, nemlig at tjene sin arbejdsgivers interesser, siger digital redaktør Andreas Marckmann Andreassen fra

Foto: Thomas Tolstrup

fagbladet ’Journalisten’.

’I et mediebillede med stadigt flere nyhe-

der, kortere deadlines og mere pressede journalister giver det selvsagt PR-konsulenten et større spillerum – med tilsvarende højere krav til kvaliteten i presserelationen for at blive hørt’ Om Nina Faurby Er projektleder i kommunikationsog PR-bureauet RelationsPeople, hvor hun blandt andet hjælper virksomheder med at opnå synlighed for deres budskaber om virksomheden, dens produkter eller ansatte. Her er medierelationer og løbende håndtering af pressen en vigtig del af hverdagen. Derfor var det interessant at tage fat i det tema til Kommunikatøren.

Forskel i interesser Når der alligevel nogle gange kan opstå gnidninger i forholdet mellem journalisten og PR-konsulenten, beror det ifølge Andreas Marckmann Andreassen i, at parterne glemmer, at de har hvert sit mål for øje med relationen: - Det handler om interesser. Som PR-konsulent har du til opgave at screene for historier, der tjener din arbejdsgivers interesser. Som uafhængig

Kommunikatøren l Oktober 2013

Bjørn Godske, journalist, Ingeniøren

Morten K. Thomsen, redaktør, Version2.dk

Jesper Tornbjerg, redaktør, Dansk Energi

Steen Bachmann, redaktør, Børsen Biler

Hvor mange pressehenvendelser (fra virksomheder eller bureauer) modtager du typisk på en dag?

2-10

20-30

5-10

30-40 pressemeddelelser på mail om ugen og 5-7 henvendelser pr. tlf.

Hvad kendetegner den gode pressehenvendelse?

De gode gamle journalistiske krav: Hvad, hvem, hvorfor, hvornår og hvor mange penge er der tale om! Ingen lange indledninger tak.

De, der skiller sig positivt ud, er dem, hvor det tydeligt fremgår, at afsenderen har tænkt på mig som modtager. De fleste øvrige henvendelser er i mine øjne afsendercentrerede.

At der er tænkt i mit blads målgruppe.

Den gode pressemeddelelse er faktuel, lige ud af landevejen og renset for marketing-bullshit om innovation og fantastiske fremskridt. Skriv faktuelt og gerne med mange detaljer.

Hvad er det værste, en PR-konsulent kan gøre, når han/hun kontakter dig med en historie?

At vil ’sælge’ en historie. Stil det hellere som et åbent spørgsmål: ’Kunne det være interessant at skrive om det her?’

Der er flere dødssynder: 1) At ringe redaktøren op for første gang og bruge fornavnet i hver anden sætning. 2) At sende en historiepitch ud, hvor man glemmer at rette navnet på mediet.

Afsløre at vedkommende INTET ved om mit blad og mine læsere.

Plastre teksten til med rosende tillægsord.

Foretrækker du et kald eller en e-mail?

Hvis ovenstående er opfyldt, er det ligegyldigt, om det er telefon eller mail.

Egentlig foretrækker jeg en mail. Ringer PR-konsulenten som det første, beder jeg altid om en mail, der afspejler samtalen.

Mail og måske en opringning.

E-mail, men kendte kontakter ringer bare, og det er der ingen problemer i.

journalist har du til opgave at finde og fortælle de historier, der er væsentlige for dine modtagere. Det kan af og til handle om den samme historie, men det er ikke den samme grundlæggende mission, forklarer han. Gnidninger eller ej. En medieundersøgelse fra 2009* har vist, at hele 64 pct. af de danske nyhedshistorier består af afskrivning, versionering eller rene kopier. Det tal var for 10 år siden 42 pct. I et mediebillede med stadigt flere nyheder, kortere deadlines og mere pressede journalister gi-

Kommunikatøren l Oktober 2013

ver det selvsagt PR-konsulenten et større spillerum – med tilsvarende højere krav til kvaliteten i presserelationen for at blive hørt. * ’Hvor kommer nyhederne fra?’ af Anker Brink Lund m.fl., 2009.

DKF Kursus Tre gode råd fra Andreas Marck mann Andreassen 1. Vær kortfattet, præcis og velforberedt 2. Tilbyd adgang til de primære kilder 3. Svar ærligt og fyldestgørende – også på kritiske spørgsmål

Bliv en bedre medietræner 27. november Tilmeld dig på komforening.dk

SAGT PÅ SP DSEN Af redaktionen.

- Dette er ikke en lakridspibe.

- Radikales nye kampagne i år 2020?

- Hvem er hvem?

Kommunikatøren l Oktober 2013

DET DER NETVÆRK For nylig afholdt UNGKOM København det tilbagevendende arran gem ent: Karriereveje. Her kan k omm unikationsstuderende og nyuddannede høre både nye og mere garvede kommunikatører fortælle om deres vej til det nuværende job, med de overvejelser og overraskelser der har været på vejen. Naturligvis havde de fire oplægsholdere fire forskellige tilgange til, hvad der skabte de bedste muligheder for en god karriere, men fælles for dem alle var det efterhånden så berygtede ord netværk. En som alle nævnte de netværket som en væsentlig faktor for at få succes efter endt uddannelse. Skal man have en god karriere, forstod man på oplægsholderne, er det derfor vigtigt at pleje og dyrke sit netværk. Det kan dog synes en smule luftigt at smide en sådan opfordring på bordet. Hvem skal man netværke med og hvorhenne? Det er ikke just det der bliver undervist i på de højere læreanstalter, og står man som studerende, med et studiejob på en café, hvordan søren finder man så et kommunikationsfagligt netværk at netværke med? Den sidste oplægsholder til ar-

rangementet påpegede, at man måske skulle bruge en anden beskrivelse til det, der for studerende kan være så værdifuldt i jagten på det første job. Frem for at tænke i det noget instrumentelt ladede ’netværk’, skulle man hellere se det som relationer, på lige fod med dem til familie og venner. Som studerende skal man finde værdi i hver eneste relation, både den til ens medstude-

rende, ens underviser og også kollegaerne på caféen. At dyrke oprigtige relationer kan vise sig at være meget mere værdifuldt end at LinkedIn’e de ti mest fremtrædende branchefolk. Et værdifuldt netværk, når man skal slå muren ned mellem sit liv som studerende og som jobsøgende, kan i lige så høj grad indeholde naboen eller den tidligere kollega i

den organisation, hvor man har arbejdet som frivillig. Det er derfor af større værdi at være oprigtig i sine relationer, end at have 500 kommunikatører som followers på Twitter. Et råd herfra, til de kommunikationsstuderende, der sidder med panikangst, fordi det død og pine er nødvendigt med et bredt netværk og online kontakt til alle de vigtige personaer i branchen, må derfor være at gå i dybden frem for i bredden. Find det område inden for branchen du brænder for, og skab meningsfulde relationer, frem for at skyde med spredehagl for at ramme flest muligt i forsøget – de kan alligevel ikke huske dig, når dit tweet er nr. 10 i rækken.

Kommunikationsforeningen er genvejen til et stærkt netværk Kommunikationschef JENS ALMEGAARD Industriens Pension

Læs mere på ungkom.dk Om Maria Andersen Maria er bestyrelsesmedlem i DKF UngKom og netop færdiguddannet cand. comm. fra RUC. Fra august har hun været ansat som projektleder hos RelationsPeople.

Kommunikatøren l Oktober 2013

Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

Big Data er BIG Possibilities – for dig og mig og verden Jeg vil gerne indrømme, at jeg helt fra starten omfav nede, at Amazon vidste alt om mine bogkøb. Og at de brugte denne viden til at give mig helt præcise anbefa linger af bøger, jeg sidenhen har slugt. Det synes jeg stadig er et godt billede på, hvad Big Data kan: Medvir ke til at skabe større relevans for dig og mig – og sam tidig reducere spild i verden. Både tidsspild og mange andre former for spild

For mig handler Big Data helt basalt om at være i stand til at anvende de stigende mængder tilgængelige data til at gøre verden bedre for os alle sammen. Både data om os som forbrugere, men også de mængder data, der er til rådighed i det hele taget. Mængden af data i verden stiger som bekendt eksponentielt. Det betyder, at der bliver produceret lige så meget data i år, som der er blevet i verdenshistorien indtil nu. Og mindst lige så spændende, så bliver disse data i stigende grad mulige at forbinde, så vi dermed får mønstre ud på tværs af datakilder. Bedre værktøjer giver nye muligheder Vi havde vanskeligt nok ved at finde ting i den analoge verden, og hvis vi billedlig talt skulle finde viden i datahøstakken i 2000, så er stakken blevet dobbelt så stor hvert år. Al logik siger, at det så også vil blive dobbelt så svært at finde noget som helst. Hvis altså ikke vi havde systemer, der gjorde det meget nemmere for os at finde frem til lige nøjagtigt det, vi har brug for. I stigende grad hjælper sy-

stemerne os også med at finde de ting, som vi ikke var klar over, at vi savnede. Data er alle vegne. Heldigvis Hvor kommer så al den data fra? Alle steder fra, kunne man fristes til at sige. Det mest nærliggende er din smartphone, der fortæller, hvem du ringer til, hvor du er, hvilke app’s du anvender, og hvad du gør med dem. Google ved alt om, hvad du søger på, hvilke links du klikker på. Safari hvilke sider du besøger. Butikker, du besøger, ved, hvordan du bevæger dig rundt på siden, Facebook ved, hvem dine venner er, hvad du liker, hvad du poster osv. Men så er der også alle de andre data: Supermarkeder, der ved, hvilke varer der bliver købt hvornår, så man

Om Tomas Gorrissen Er stifter af Responsive A/S og har arbejdet med databasemarkedsføring – og dermed også Big Data – i en del år. Responsive hjælper virksomheder med at høste de gevinster, der ligger i at kunne transformere virksomhedens kundedata til relevant kommunikation.

undgår at disponere forkert. Sundhedssektoren, der ved, hvilke patienter der bliver raske efter at have fået hvilken medicin. Vejrstationer i hele verden der samkøres og giver mere præcise varsler. Chip i biler, der kan fortælle, hvilke fejl biler får, når de bliver kørt på bestemte måder, 1000vis af følere i fly, der fortæller, om alt fungerer som det skal osv. Data er med til at gøre verden bedre Når vi kan ordne og udnytte de stigende mængder data på en smart måde, så står vi med kæmpe muligheder for at organisere en masse ting

Kommunikatøren l Oktober 2013

mere end lige præcis tilstrækkeligt. Og du kan placere vindmøllerne der, hvor du får bedst udnyttelse af vinden – og mindst muligt slid. Hvis vi får samlet flere informationer om udviklingen i folks helbred, så kan vi fx bedre forudse, hvornår man er ved at udvikle en sygdom. Dermed kan vi både forebygge og helbrede tidligere, mennesker vil kunne undgå sygdomme, og samfundet kan spare mange penge. Få den kommunikation - der er mest relevant for dig Og jo, inden for kommunikation og markedsføring er mulighederne også enorme. Når vores modeller er i stand til at fortælle hvilken information, der er relevant for hvilke kunder samt hvor og hvornår, så kan vi sende færre – men langt mere præcise – informationer til vores kunder. Kort sagt: Slut med uinteressant kommunikation fx fra dit mobilselskab, forsikringsselskab. På det personlige plan ville jeg elske, hvis mit køleskab og min mobiltelefon fortalte mig, at jeg var lige ved at glemme at købe ting i supermarkedet. Eller at jeg får lige nøjagtigt de nyheder præsenteret, som jeg gerne vil læse. Kort sagt: At de ting, jeg får, er relevante for lige præcis mig.

meget smartere i fremtiden. Både for at gøre livet lettere for dig og for mig, men også for at få en smartere verden. Og med smartere mener jeg i høj grad en verden, hvor ressourcerne udnyttes bedre – og vi får langt mindre spild. Planlægning skåner ressourcerne Hvis man mere præcist kan regne sig frem til hvor meget strøm, der vil blive produceret at vindmøller og solfangeranlæg i de kommende døgn, så kan man også mere præcist vide, hvor meget gas der skal op af Nordsøen, og hvor meget el der skal produceres. Og dermed kan vi undgå at producere

Kommunikatøren l Oktober 2013

Der er meget, jeg hellere end gerne vil gå glip af Jamen, går jeg så ikke glip af en hel masse, vil du måske straks tænke? Og jo, jeg vil gå glip af seneste nyt om Gustav, Jim Lyngvild eller Linse Kessler – men det mener jeg nok, at jeg kan leve uden. Og dem, der mener, at den slags nyt er super interessant, vil så ’gå glip af’ informationer om nye madsteder i den by, jeg skal besøge næste weekend, den aktuelle udvikling i kommunikationsbranchen eller andre ting, som de sikkert vil finde dybt uinteressante. Det rigtige til mig, det rigtige til dig og til alle andre.

Men rolig nu. Der er så meget data til rådighed om alle, at ingen vil sætte sig ned og analysere netop dig. Beklager – men du er helt sikkert for kedelig og uinteressant til, at en højt betalt efterretningsagent vil værdige dine data et blik. En maskine vil måske kikke på dine data, og det vil den gøre med 5 millioner andre mennesker samtidig. Så det er kun, hvis du fx planlægger et terrorangreb, at du – forhåbentligt – vil bonge ud på en liste. Og hvis du er bange for, at du er så speciel, at du aldrig vil passe ind i en datamodel, så tro om igen. Det er netop for de specielle, at Big Data er særligt fantastisk. Hvis du interesserer dig for noget unikt, vil datamodellerne kunne hjælpe dig med at finde frem til det, du søger – og de 5 øvrige mennesker i verden, der deler netop dine interesser.

DKF KomDag´13 Kom til KomDag´13 NAVIGER I DATASTRØMMEN Kom til årets kommunikationsdag 12. november og hør, hvordan du som kommunikatør navigerer i datastrømmen. Som kommunikatører er vi midt i strømmen. Vi fortolker, producerer og formidler data. Vi sætter fokus på og strøm til Big Data, kommunikationsstøj og på, hvordan vi bruger data til at skabe værdifuld viden. Kom og bliv inspireret af en række af de bedste eksperter på området: Reflektion om kommunikation og støj Metoder til at sikre opmærksomhed og effekt. Ideer til at skabe fokus og enkelhed Tilmeld dig på www.komforening.dk

Rolig nu – så interessant er du heller ikke Nogle er ‘dataforskrækkede‘ og bekymrede for al den ’overvågning’.

Læren af kampagnen De praktiserende lægers kampagne ’Bevar familielægen’ fik på godt otte måneder 263.000 likes på facebook og slog igennem medielydmuren, så ministre og kommen tatorer begyndte at bruge begrebet familielægen om de praktiserende læger

263.000 likes på facebook bygget op på godt otte måneder. 370.000 indsamlede underskrifter samt italesættelse af begrebet ’familielægen’ til erstatning for ’den praktiserende læge’. Det var nogle af de resultater, der kom ud af de praktiserende lægers kampagne ’Bevar familielægen’ i forbindelse med overenskomstkonflikten med regionerne i efteråret 2012 og foråret 2013. På bagrund af et års kampagne har vi nedenfor forsøgt at beskrive de 10 kommunikationsmæssige erfaringer, som vi har gjort os. 1. Klart kampagneslogan Vi lagde os hurtigt fast på et enkelt kampagneslogan ’Bevar familielægen’, som det lykkedes at få italesat på en måde, så ministre, journalister og kommentatorer begyndte at bruge ordet om de praktiserende læger. Begrebets enkelthed og identifikationsskabende effekt gav en grundlæggende positiv ramme omkring den efterfølgende politiske kommunikation. 2. Kommunikation på alle platforme til relevante målgrupper Moderne kampagnekommunikation er i dag karakteriseret ved, at en kampagne skal være til stede på alle platforme. I ’Bevar familielægen’-kampagnen tog vi hurtigt beslutningen om, at vi ville være til stede på de sociale medier med egen facebook-side. Derudover ville vi være til stede i medierne i form af almindelige journalistiske artikler, læserbreve og annoncer, have egen kampagne-hjemmeside samt være til stede i venteværelserne i form af plakater og informationsark. 3. Skab en fleksibel kommunikationsløsning De mange forskellige aktører, der skal kommunikeres til simultant i et kompliceret forhandlingsforløb, kræver, at kommunikationsindsatsen er baseret på hurtige reaktioner og omstillingsparathed. Det er derfor nødvendigt at arbejde med fleksible kommunikationsløsninger, hvor de konkrete kampagneelementer ikke planlægges særlig langt ud i fremtiden. I stedet for at bygge det hele op på en gang var det en bevidst strategi at udvikle de forskellige kanaler løbende, så de var tilpasset til de målgrupper, vi ville nå på et givent tidspunkt. 22

4. Nålestikskampagne frem for permanent kampagne Du kan ikke være til stede på alle platforme over for alle relevante målgrupper hele tiden. Derfor er det nødvendigt i en langvarig kampagne at økonomisere med kræfterne og de økonomiske midler. Over konfliktperioden på ca. 10 måneder viste det sig langt mere effektivt for os at kommunikere i mindre veltilrettelagte og timede nålestiksoperationer end i en stor permanent kampagne. Det kræver skarpe strategiske valg i forhold til at udvælge målgrupperne på de rigtige tidspunkter. 5. Langt sejt træk i stedet for kort fokus Forhandlingerne med regionerne har indtil nu varet i et år og kommer til at vare et halvt år mere. Og efter det år venter flere forhandlinger forude. Det hænger sammen med, at det danske forhandlingssystem er bygget på gentagne forhandlingsspil. Det stiller krav til, at du kan operere kortsigtet, men at din strategiske kommunikationsindsats er fokuseret på de langsigtede resultater. 6. Benyt dig af din konkurrencefordel Vi var to personer ansat til at tage sig af hele kommunikationsindsatsen, hvilket var en knap ressource. Ved at opfordre de praktiserende læger til at være aktive kommunikatører, gik vi fra at være to personer til at være 3.600 kommunikatører. Tag derfor medlemsinvolveringen alvorligt – ikke kun som et led i den interne kommunikation, men brug det interne potentiale aktivt i den eksterne kommunikation.

Om Claus Christoffersen og Sine Barret-Madsen Claus Christoffersen er kommunikationschef i Praktiserende Lægers Organisation og ekstern lektor i politisk kommunikation på Københavns Universitet. Claus er cand.scient.pol. og har tidligere arbejdet som kommunikationschef i Danske Regioner og som presseansvarlig for Folketinget. Sine Barret-Madsen er kommunikationskonsulent i Praktiserende Lægers Organisation. Sine er journalist fra RUC og har tidligere arbejdet på Dagens Medicin, i Lægeforeningen og som selvstændig med speciale i web-tv. Vi har skrevet artiklen for at videregive vores erfaringer om strategisk kommunikation i en overenskomstkonflikt, hvor det sociale medie facebook med stor effekt blev brugt som en af de vigtigste kommunikationskanaler.

Kommunikatøren l Oktober 2013

’Bevar familielægen’

7. Autentisk kommunikation er ustyret Jo flere du inddrager i at kommunikere din sag, desto vanskeligere bliver det at styre kommunikationsprocesserne især på de sociale medier. Men det, du mister i styring, vinder du derimod i styrke. Det gav således en stærk autentisk kommunikation, når de praktiserende læger formidlede deres fag og holdninger i diverse læserbreve eller på de sociale medier. 8. Overtag kanalerne og opnå ufiltreret kommunikation I en konfliktsituation er det vigtigt, at du kan komme ud med din version af virkeligheden, uden at den bliver filtreret. Derfor handler det om at sikre sig kanaler, hvor den ufiltrerede kommunikation kan foregå. Vi brugte således meget energi på at opbygge facebook-siden ’Bevar familielægen’ og anvendte også den unikke kommunikationskanal, som lægernes venteværelser udgør, meget aktivt til at kommunikere vores budskaber ved hjælp af plakater og informationsark.

facebook-brugere konkurrere med de landsdækkende aviser i at nå bredt ud. Fordelen ved de sociale medier i forhold til de trykte er indlysende: Vi kunne meget hurtigt nå rigtig mange danskere med vores egne budskaber til en meget billig omkostning. 10. Intern kommunikation er ligeså vigtig som den eksterne I en konfliktsituation er det vigtigt, at organisationens medlemmer står samlet. Derfor er den interne kommunikation ikke et appendiks til den eksterne kommunikation, men er i perioder den vigtigste.

DKF kursus Kampagne med effekt 26. november Tilmelding på komforening.dk

9. Sociale medier er ligeså vigtige som de trykte Facebook-siden ’Bevar familielægen’ opnåede at blive den største side for organisationer, og kunne med sine 263.000

Kommunikatøren l Oktober 2013

Issues Management

Kommunikatørens glas Issues Management handler ikke om kriser og lortelister. Det skal bru ges langsigtet til bedre beslutninger og mere dialog. En af Danmarks største arbejdspladser, Region Hovedstaden, indfører det. Læs hvorfor I bør overveje det samme

analysere og beskrive dem og frem for alt træffe beslutninger og formulere løsninger. Issues Management (IM) vil groft sagt det samme. Blot med kommunikation som fortegn. IM er, kan man sige, kommunikatørens glaskugle. Og metoden er i al sin enkelhed:

Om Margrethe Lyngs Mortensen og Martin Lassen-Vernal Kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen (DKF) og Issues Manager Martin Lassen-Vernal

Teknisk risikoanalyse. Det lyder kedeligt. Men faktisk er det noget af det tætteste, man kommer på at eje en glaskugle. Det ved de inden for byggeri, medicin, energi, finans, politi, it og mange andre brancher. Her kan en dygtig risikokonsulent støtte sine kolleger i at spotte fremtidens udfordringer,

(DKF) har skrevet artiklen, da de er ved at indføre Issues Management (IM) i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er i første omgang ved at udrulle IM blandt deres centrale stabe på Regionsgården i Hillerød og skal ifølge planen udrulle værktøjet til hospitalerne i de følgende år. Margrethe og Martin har undervist i Issues Management og tilbyder til dette efterår et to-dags kursus i Issues Management hos DKF.

1. SPØRG… dine ledere og kolleger, om der er overensstemmelse mellem ’den måde vi gør tingene på’, og hvad omverden i øvrigt forventer af os? 2. ANALYSER… om der er et gap? Risikerer vi at ende i en interessentkonflikt eller på formiddagspressens spisesedler? 3. BESLUT… hvad vi kan gøre nu og her for at undgå konflikten? Kan vi løse det med dialog eller skal den organisatoriske praksis justeres? Been there, done that, tænker du måske. Hånden på hjertet. Hvornår har du, dine kolleger og dine ledere sidst haft et frirum til at tale om problemer og dilemmaer, der måske ligger et stykke ude i fremtiden, men som faktisk kræver en indsats allerede i dag? Forhåbentligt træder vi ikke mange over tæerne ved at påstå, at vi

Kommunikatøren l Oktober 2013

Foto: Claus Boesen

FAKTA: Sådan gør vi

kugle

kommunikatører ofte har fokus på den korte bane, på ’lortelisterne’, de umiddelbare issues, handlingsplanerne og krisehåndteringen. Men de langsigtede problemer, som eksperterne, lederne og mellemlederne godt ved eksisterer (men kun undtagelsesvist får tid til at tale om). Dem arbejder vi for sjældent med. IM skaber netop et rum, hvor fremtidens udfordringer kan blive vendt og drejet og håndteret. Og et rum, hvor ledelsen får mere kontakt til deres medarbejderes og bedre indblik i den viden og de bekymringer, der i mange tilfælde ligger latent i staben.

Kommunikatøren l Oktober 2013

Der er mange måder at organisere Issues Management på og enhver organisation må vurdere, hvordan det fungerer bedst: I CSR, HR, kommunikation, hos Stakeholder Relations etc. Lakmusprøven vil dog altid være: Er processen designet til at tage bedre beslutninger og skabe mere dialog? Groft skitseret består Region Hovedstadens IM af følgende elementer: • EN ISSUES MANAGER: Vores Issues Manager designer den organisatoriske løsning og faciliterer beslutningsprocessen. Han bidrager til analyse og beskrivelse af de enkelte issues og rapporterer et samlet billede af issues videre i organisationen. • WORKSHOPS: Omdrejningspunktet for processen er en tilbagevendende workshop i de enkelte stabe, hvor vi brainstormer på nye issues, evaluerer tidligere, prioriterer, beskriver, analyserer interessenter og formulerer beslutninger. • DATABASE: Afhængigt af størrelsen af organisationen kan det være nødvendigt med en egentlig database. I regionen har vi dette behov. Og i vores database kan vi fx monitorere issues, skabe overblik, finde nye sammenhænge, foretage evalueringer mm. • ANALYSEREDSKAB: Det er svært at afdække, hvor ’gappet’ i et issue egentlig består. Vi starter derfor typisk med en enkel og ligetil beskrivelse. Hvad er problemet? Hvad er konsekvensen og sandsynligheden? Hvem er interessenterne? Og hvad er løsningen? Svaret på disse spørgsmål fortæller os typisk, hvad issuet egentligt er.

Kend dine omgivelser Og der er faktisk en vis tryghed i at kaste sig ud i IM. Der er nemlig tale om et teoretisk velfunderet redskab, der bygger på flere årtiers erfaring med især Public og Corporate Affairs, primært fra USA. Teoretisk bygger IM på en grundlæggende erkendelse af, at både organisationer og individer fungerer ud fra en begrænset fornuft. Det betyder hverken, at vi er dumme eller onde, blot at en beslutning kun er så fornuftig, som den indsigt eller indstilling, der ligger bag. Gode beslutninger kræver med andre ord, at vi kender og forstår vores omverdens interesser og forventninger. I Region Hovedstaden driver vi hospitaler, sociale botilbud og psykiatriske centre. Vi oprenser forurenede grunde og bidrager til at udvikle infrastruktur og skabe øget vækst. Med andre ord har vi mange interessenter, og vores arbejde krydser dagligt en myriade af interesser, der hele tiden er i forandring. Jo bedre vi bliver til at forudsige disse forandringers betyd-

ning for vores arbejde, jo bedre kan vi drive vores organisation. Vi indfører IM, fordi vores strategiske fordel skal bestå i, at vi er i stand til at lytte til og inddrage borgere, patienter, pårørende og de mange mennesker og organisationer, der berøres af vores arbejde. Det betyder ikke, at vi skal bøje af på enhver kritik. Men at vi ved at være mere på forkant med omverdenens forventninger kan spare både vores ledere og medarbejdere – og interessenter – for en del bekymringer. IM er dermed et bidrag til, at Region Hovedstaden forbliver en åben, imødekommende og effektiv organisation med overskud til det, vi er gode til.

DKF kursus Mind the gap – få styr på interessenterne 23. oktober og 5. november Tilmeld dig på komforening.dk

Egmont giver ComCasedeltagerne Som en af Skandinaviens førende medievirksomhe der er Egmont godt i gang med at udvikle digi tale produkter og medier. Men virksomheden er samtidig klar over, at det ikke kun er et spørgsmål om at producere digitale løsninger til forbrugerne, men i lige så høj grad om at brande sig og kommu nikere digitalt

indfødte komme på banen? Jeg har fulgt ComCaseCompetition igennem flere år og set, hvor mange nytænk ende og kvalificerede løsninger, der kommer på banen. Vi er en stor spiller på vores markeder og vil gerne give de studerende muligheden for at prøve en case, som både er digital og international, siger Mika Bildsøe Lassen. Opbakning fra de store virksomheder Det er fjerde år, Dansk Kommunikationsforening, Unge Kommunikatører og Copenhagen Business School arOm Eva Kistrup

Egmonts kommunikationsdirektør Mika Bildsøe Lassen har i flere år været involveret i den årlige ComCaseCompetition som bl.a. indlægsholder, udstiller og sponsor, og Mika fandt, at Egmonts digitale branding kunne være en oplagt case for konkurrencen. - Hvad kunne være mere naturligt end at lade generationen af digitale

Efter at have solgt min halvdel af et kommunikationsbureau for snart år siden, bruger jeg tiden på at vejlede opstartsvirksomheder og være aktiv i DKF. Mit hjertebarn er den årlige ComCaseCompetition, som jeg har været med til at starte, og som giver studerende en enestående mulighed for at prøve virkelighedens udfordringer og ikke mindst bygge netværk.

rangerer case competition for kommunikationsstuderende. De foregående år har Coloplast, Carlsberg og Maersk været casestillere, og casevirksomhederne er stadig dybt involveret i konkurrencen. - Vi har fået en fantastisk flot opbakning fra de store danske virksomheder, og det betyder, at vi kan give de studerende en spændende mulighed for at komme tæt på de globale udfordringer i den virkelige verden, fortæller Lisbeth Eckhart-Hansen, Udviklingschef, Dansk Kommunikationsforening. Direkte adgang til netværk og viden To af de studerende fra sidste års vinderhold er med i årets styregruppe. Det skaber kontinuitet. Og faktisk er begge blevet ansat hos henholdsvis casevirksomheden og hos en af sponsorerne. Vi oplever ofte, at vindere kommer videre hos de deltagende virksomheder. En undersøgelse af sidste års ComCaseCompetition viser, at

Kommunikatøren l Oktober 2013

tagerne en digital udfordring deltagerne ser konkurrencen som en unik mulighed for at teste sig selv fagligt og personligt med kun 24 timer til at løse en svær og reel problemstilling. Deltagerne vægter også netværk højt. - Man får styrket sit netværk til andre studerende fra andre uddannelser og til de mange eksperter og virksomheder, som stiller op som dommere og vejledere. Min deltagelse i ComCaseCompetition har gjort, at jeg er langt bedre stillet til min professionelle karriere, da jeg nu kender folk i branchen og mine egne kompetencer meget bedre, siger Lars Pallisgaard, vinder i 2012, som i dag er Media Relations Officer i Novo Nordisk A/S. International udveksling Konkurrencen er åben for kommunikationsstuderende fra hele verden. Sidste år meldte studerende fra 14 forskellige nationaliteter sig til at konkurrere for Mærsk, og i år regner

Kommunikatøren l Oktober 2013

Business School og repræsentant i styregruppen. Om Egmont Egmont er en af Nordens førende mediekoncerner. Egmont står bag blade, bøger, undervisningsmaterialer, film, biografer, interaktive spil, spilkonsoller, tv og en række digitale - Rethink Media er årets case, og vi glæder

medier. Egmont udgiver medier i

os til at se, hvordan generationen af digi-

over 30 lande, har 6.400 medarbej-

tale indfødte kan hjælpe os med ideer og

dere og en omsætning på 12 mia.

forslag til at modernisere vores image som

DKK.

en af skandinaviens førende mediekoncerner, siger Mika Bildsøe Lassen.

I Egmont indgår bl.a. Skandinaviens største filmvirksomhed, Norges største magasinforlag, bogforlag og

man også med deltagelse fra flere fjerne egne. - Globaliseringen stiller krav til mere international udveksling og samarbejde. Med et internationalt deltagerfelt giver vi de studerende mulighed for at måle sig med andre nationaliteter og ikke mindst knytte relationer, siger lektor Karl-Heinz Pogner, studieleder ved Copenhagen

kommercielle tv-broadcaster samt de største børneforlag i Skandinavien, Tyskland, Polen og Rusland. Egmont er en fond, og derfor går en del af overskuddet til almennyttige formål, der skal sikre et bedre liv for udsatte børn og unge. I 2013 uddeler Egmont Fonden 72 mio. DKK til gavn for børn og unge.

Om ComCaseCompetition’14 COPENHAGEN 27-28 JANUARY’14

ComCaseCompetion’14 er en konkurrence, hvor kommunikationsstuderende kappes om at komme med gode løsninger på en global case fra Egmont. 10 hold med hver max fem studerende får 24 timer til at finde frem til den bedste løsning på casen. 3 finalister præsenterer deres anbefalinger for en dommerkomite og et bredere publikum, som gæster finalen. ComCaseCompetition er arrangeret af Dansk Kommunikationsforening, Unge Kommunikatører og Copenhagen Business School i samarbejde med Egmont. Målet er bl.a. at bygge bro mellem uddannelser og erhverv, ruste de studerende til arbejdsmarkedet og tydeliggøre studerendes kompetencer for arbejdsgiverne. Gratis Kick-off møde 27. november hos Egmont. Tilmeld hold senest 6. januar 2014.

Årets Case Rethink Media The topic for ComCaseCompetition’14 is digital involvement. The case is developed by Egmont, Denmark’s largest media company and is a current and realistic communication challenge: Rethink Media – how to build a corporate brand proposition in a digital world of involvement and dialogue. Vice President of Corporate Communications, Mika Bildsøe Lassen, will introduce the case.

Centrale kommunikationsudfordringer for Egmont • Hvordan styrker man kendskab til Egmont på tværs af de 30 lande? • Hvordan udvikler Egmont image fra en traditionel medievirksomhed til en innovativ og digital medievirksomhed? • Hvordan udvikler man en ’Safe Internet’ kampagne, som får børn og unge til at tage stilling til god skik og ordentlig opførsel på online platforme? Læs mere på www.kommunikationsforening.dk/ccc

INTERNAL COMMUNICATION Ledelsesværktøjet til STYRING, UDVIKLING & MÅLING Ring for en uforpligtende snak på +45 87 31 09 09 eller skriv til Christian Thorn på ct@aalund.com

Kommunikatøren l Oktober 2013

boganmeldelser / DATA – fra kedelig til cool

Mikkel Holm Sørensen og Simon Bentholm Data Gyldendal Business 290 sider, 300 kr.

Bogen DATA – Virksomhedens nye grundstof går i dybden med en af tidens store buzzwords, big data. Data er ikke længere kun for nørder, men skal ind på chefgangene og i kommunikationsafdelingerne. Det er dog stadig uklart for de fleste, hvordan de skal arbejde med deres data. For det er ikke nok bare at indsamle data, man skal også kunne omsætte det til brugbar viden, er bogens pointe. Bogen giver en række eksempler på, hvordan andre virksomheder har gjort det. Det er især store amerikanske virksomheder, som går forrest. Et af de mest kendte eksempler på big data er Google Flu Trends, som gør det muligt ved hjælp af folks Googlesøgninger at forudsige en influenzaepidemi. Også Obama-kampagnen har anvendt big data for at målrette kommunikationen. Big data er især anvendt i forhold til effektiviseringer, hvor man ved at kortlægge forretningen og arbejdsgange kan finde smartere løsninger. Big data er også brugbart i en innovationsproces, som fx på DTU, hvor man har givet nye studerende en gratis smartphone, mod at man må tracke deres data. På den måde håber man at kunne finde adfærdsmønstre, som i sidste ende kan være med til at mindske studiefrafald. Bogen skelner mellem big data, som er de store datastrømme, der opsamles på nettet og med sensorer, og så little data, som er de data, det enkelte individ opsamler, fx om sit løb, sin kost, sin søvn, sine indkøb mm. Bogen kommer også ind på de udfordringer, som dataficeringen medfører. Det er dog ikke bogens hovedformål at problematisere dataindsamlingen, snarere at give virksomheder værktøjer og inspiration til at komme i gang med at grave efter guldet. Som bogen understreger, er det stadig for tidligt at sige præcist, i hvor høj grad big data og little data vil forandre vores samfund og hverdag. Men man gør nok klogt i allerede nu at se virksomheden eller organisationen efter i sømmene for brugbare data.

Af Astrid Haug, Kommunikationsrådgiver astridhaug.dk

Kommunikatøren l Oktober 2013

Læs flere på komforening.dk

Journalistens dans med sproget

Thomas Thurah, Martin Kristiansen Sproget i de elektroniske medier Hans Reitzels Forlag 280 sider, 325 kr.

Jeg er begejstret. Så kort kan det siges. Her er en bog, som kommer hele vejen rundt om sprogets betydning for, hvordan journalister bliver læst og forstået. For ikke alene indeholder bogen de klassiske skriveråd, den går også i diskussion med selvsamme skriveråd. Og så går bogen et skridt videre, fx i første kapitel, Sproget – det basale, hvor den dykker helt ned i sprogets mindre kendte bestanddele og knytter grammatikken sammen med evnen til at lege med sproget. Bogen er skrevet som ’en håndsrækning til de studerende på landets journalist- og kommunikationsuddannelser’ (redaktions omtale), og jeg er ikke i tvivl om, at det er en meget brugbar håndsrækning. Men ikke mindst bogens andet formål, nemlig at være en hjælp til alle, som har fokus på et godt og meningsfuldt sprog, bør give bogen et godt og langt liv. Det sidste kapitel om metatekster sætter et godt punktum med beskrivelsen af ’Den personlige stemme’: Skribentens autonomi, dvs. retten til at bestemme over teksten og sproget, er altid aktuel, fordi den er et kompromis mellem mediets krav og skribentens egen fortællerstemme. Det er denne stemme, som bogen giver læseren mulighed for at arbejde med, ikke mindst med de mange relevante eksempler og opgaver. Hvis jeg skal komme med et lille negativt pift, så er det, at der er en del gentagelser kapitlerne imellem. Det kan nok ikke undgås, når der er flere forfattere indover. Men det er også en del af bogens styrke. Den fastholder ud fra forskellige vinkler, hvor vigtige de sproglige virkemidler er for journalistens evne til at skrive godt og troværdigt. I kapitlet, Radio og tv-sprog beskrives fx, hvorfor journalisten skal tænke over modtagerens forhåndsviden. Daværende integrationsminister, Søren Pind (V) brugte ordet assimilation i stedet for integration, og medierne var hurtige til at tage ordet til sig. Som journalist skal man imidlertid ikke kun kende ordets leksikale betydning, men også ordets medbetydning for at kunne formidle på en fair facon. Jeg kunne ikke være mere enig.

Af Tina Reichstein, sproglig rådgiver og forfatter, Syntaksis

Forstemmende læsning

Thomas Svaneborg og Niels Sandøe Andre folks penge Jyllands-Postens Forlag 468 sider, 350 kr

Det er en fantastisk bog, som Sandø og Svaneborg har skrevet om den danske Finanskrise og ’Andre folks penge’. Bogen er udtryk for en enestående journalistisk indsats med imponerende research, dokumentation, præcis og velformulerende. Det er journalistisk håndværk, når det er bedst. Men det er også forstemmende læsning: Kapitel efter kapitel lister de nemlig rækken af vanvittige dispositioner, som danske bankfolk foretog sig igennem nullerne med store uansvarlige lån til fantaster. Og på samme vis afslører de, hvordan disse skandaler kunne have været forhindret i opløbet, hvis sektorens ansatte havde sladret! Vi får eksempelvis at vide, at kreditkontoret i den daværende BG Bank opdagede det store pantebrevscirkus, før det var fuldt udviklet og havde bredt sig til mange af de banker, som siden kom i problemer. Men denne viden blev ikke videregivet til myndighederne. Og på samme vis får vi at vide, hvordan mange bankers kreditpolitik burde have fået deres egne bestyrelser og medarbejdere til at råbe vagt i gevær. Desværre afslører bogen dermed også, at landets journalister, myndigheder og alle vi andre sov i timen, da det ødelæggende pantebrevscirkus og de andre vanvittige udlån udviklede sig. Ingen afslørede i hvert fald noget, førend det var for sent! Bogen bør således mane til eftertanke hos myndigheder, journalister og banksektoren om, hvordan vi i fremtiden ikke oplever gentagelser? Et første skridt kunne være at sikre, at bankmedarbejdere fremover går til myndigheder, når de optager noget forkert. – En ny whistleblower ordning er i hvert fald på vej til den finansielle sektor.

Af Lars L. Nielsen Public Affairs-direktør, PrimeTime Kommunikation

MEDLEMMER I NYE JOB / NYT JOB Mette Kristine Kjær Bach, cand.mag. og journalist, er startet som specialkonsulent i Rudersdal Kommune. Mette har tidligere været specialkonsulent i Gentofte Kommune samt projektleder og kommunikationskonsulent i Forbrugerstyrelsen.

Jesper Bjerggren er startet som seniorrådgiver i Operate, hvor han styrker virksomhedens kompetencer inden for især medicinal- og medicoteknik. Jesper har arbejdet med sundhedskommunikation de sidste 10 år hos blandt andre Greve Kommune og Cohn & Wolfe. Han har intensiv erfaring med især KOL management, tilskud, produktlanceringer og patientinformation. Jesper kommer fra en stilling som seniorrådgiver i Burson-Marsteller.

Marie Clemmesen er ansat som kommunikationsmedarbejder hos Domstolsstyrelsen. Hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent hos Vestforbrænding og har tidligere bl.a. været chefkonsulent hos Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunikationskonsulent hos HTS Handel, Transport og Service.

Tanja Erendal er ansat som projektmedarbejder i kommunikationsafdelingen på Syddansk Universitet. Tanja kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent på Odense Universitetshospital.

af Sonja Sukstorff

Christian Grandjean er optaget som partner i RelationsPeople A/S. Christian har været ansat i RelationsPeople som kommunikationsrådgiver siden 2008 og har tidligere været bl.a. corporate branding manager i Carlsberg-koncernen. RelationsPeople har udviklet sig til en konsulentvirksomhed med en stærk strategisk profil, en stabil portefølje af markedsledende kunder og en tilfredsstillende lønsomhed. Disse resultater er opnået ved en fokuseret indsats siden 2009 med ’at spille alle gode på holdet’. Udnævnelsen af Christian cementerer det store ledelsesansvar, taget i den proces og for udviklingen af forretningen”, siger Kristian Eiberg, managing partner i RelationsPeople.

DKF styrker fællesskabet i kommunikationsfaget Kommunikationsrådgiver ASTRID HAUG, AstridHaug.dk

Stine Green Paulsen er ansat som kommunikationsdirektør hos McDonald’s, der de seneste syv år har været Head of Corporate Communication hos 3. Inden da var Stine chefkonsulent hos Mannov. Stine er cand.scient.soc. fra RUC i 1999.

Jens Gregersen er startet som kommunikationschef i Rudersdal Kommune. Jens har solid erfaring med kommunikationsfaget fra flere forskellige organisationer, bl.a. BG

Bank, Velux og Center for Ledelse – og senest Rigspolitiet. I Rudersdal Kommune bliver Jens chef for kommunikationsteamet, som har til huse på Rådhuset i Holte, og får ansvaret for både intern og ekstern kommunikation. Jens’ speciale er krisekommunikation, finansiel kommunikation og forandringskommunikation, og han har senest haft stor succes med at få Rigspolitiet på de sociale medier. Jens er uddannet i samfundsvidenskab fra Københavns Universitet. Han er 57 år og bor i Humlebæk med Kirsten og deres 4 voksne børn.

Sara Helweg-Larsen er ansat som ny kommunikationsdirektør i Maersk Line. Hun har de seneste tre år været kommunikationsdirektør hos McDonald’s og beklædte inden da lignende poster hos Microsoft, FIH Erhvervsbank og Better Place.

Lene Strøm Magner er startet i Københavns Kommunes administrative fællesskab, Koncernservice, som chefkonsulent og fagkoordinator for kommunikationen om de mange services til de 46.000 ansatte i Københavns Kommune, som er Danmarks største arbejdsplads. Lene har tidligere arbejdet i flere ministerier og Frederiksberg Kommune og er medlem af DKFs webredaktion.

Henrik Munksgaard er tiltrådt som kommunikationschef i NIRAS, der er Danmarks tredjestørste rådgivningsvirksomhed. Han kommer fra en stilling som redaktionsleder i Dansk Industri. Henrik har tidligere

Kommunikatøren l Oktober 2013

bl.a. været pressechef i Deloite og kommunikationschef i HK/Kommunal. I NIRAS vil han trække på erfaringer fra tidligere job i arbejdet med at profilere NIRAS’ mange fageksperter. Henrik er journalist, og før han skiftede til kommunikationsbranchen, har han dækket forskellige stofområder som erhvervsjournalist på Ritzau, Politiken og Berlingske Tidende.

Maria Brems Rasmussen er ansat som kommunikationsrådgiver i Arbejdernes Landsbank. Her skal hun være med til at lægge en kommunikationsstrategi for banken, herunder en issues managementplan, være proaktiv i forhold til pressen og arbejde med konkrete interne og eksterne kommunikationsopgaver. Maria kommer fra et job som senior kommunikationskonsulent i Danske Bank, hvor hun blandt andet var med til at lægge en kommunikationsstrategi for et globalt internt lean-projekt. Maria er cand.ling.merc. i international business communication fra Copenhagen Business School.

munikation. Jacob, der indtræder i direktionen i Forsikring & Pension, kommer til erhvervsorganisationen med stor erfaring og indsigt i både PA, kommunikation og ledelse. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Danske Regioner. Fra 2004-2010 var han pressechef og rådgiver for daværende forsvarsminister Søren Gade. Før det var han bl.a. informationschef i Københavns Kommune og presserådgiver for Søren Pind, mens han var borgmester. Jacob er journalistisk uddannet, men har også en masterclass i lobby og public affairs, er merkonom i markedsføring og var tidligt i sin karriere ansat i Jyske Bank som totalrådgiver med speciale i bolig- og pensionsrådgivning. Jacob Winther er medlem af Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse.

Jubilæum Karl-Heinz Pogner, Associate Professor, Ph.D., Academic Program Director of B.Sc. and M. SC. in Business Administration and Organizational Communication, Copenhagen Business School, has his 25 Year Anniversary serving the Danish State. Karl-Heinz is a leading force behind our BSc & MSc programmes and novel forms of outreach and interaction with the business community in the field of corporate communication. Already now he is busy planning the 2014 edition of the ComCaseCompetition, which has proven a fantastic vehicle for engaging the corporate World in the power and development of corporate organisation and the interface between communication and organisation.

Jeg bruger mit netværk i Kommunikationsforeningen. Det er en videnpulje, der praktisk talt er uendelig. Og jeg ved fra KomProfil, hvem der har hvilke kompetencer, og hvilken branche de tilhører Tina Donnerborg Røde Kors, formand for Kommunikationsforeningen

Jesper Ræbild er udnævnt til direktør for kommunikation, marketing og salg i Dansk Firmaidrætsforbund. Jesper kommer fra en stilling som kommunikationschef i Dansk Firmaidrætsforbund.

Jacob Winther tiltræder pr. 1. november 2013 stillingen som direktør for Public Affairs og kommunikation i Forsikring & Pension. Jacob får som ny direktør ansvaret for organisationens Public Affairs-aktiviteter og den interne og eksterne kom-

Kommunikatøren l Oktober 2013

Ole Østergaard er startet som Product Marketing Specialist i Omada A/S. Ole arbejder med marketing på alle niveauer og over hele paletten. Senest har han været ansat som kommunikationskonsulent i KPMG gennem 8 år og har før det haft en række kreative jobs på forskellige reklamebureauer. Ole er cand.merc.int. fra CBS og har netop også gennemført IAA Marketing Management-uddannelsen.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

velkommen til Nye MEDLEMMER / Marianne Bom Journalist Publicér 2628 2341 Alice Christensen Strategikonsulent Post Danmark aschr@hotmail.com Kristian Gren IT- og Kommunikationschef Middelfart Sparekasse 2790 0511 Lea Storm Hansen Webkoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune 7253 1076 Andrea Hoffmann Kommunikationsmedarbejder 2815 0624 Hanne Hyldborg Kommunikationsrådgiver Cato Kommunikation 2969 4210 Sanne Skovbo Illemann Kommunikationsmedarbejder Fødevareministeriet 2099 5821 Marianne Jonassen Kommunikationskonsulent Silkeborg Kommune 2063 5442

David Pontoppidan Sprogofficer 5121 1322 Birgitte Ravn Seniorkonsulent Lægeforeningen 2991 7354 Lars Schmidt Kommunikationsmedarbejder Aarhus Vand 2979 9361 Jenny Stockfleth Simelev Billedkunstner Stockfleth Art 2758 5517

Kasper Kolind Vicekontorchef Region Midtjylland 2933 5680

Christina Skræp Houman Chefkommunikationskonsulent Danske Bank 3010 2527

Annika Krog Webredaktør 6170 9800

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen Fuldmægtig Erhvervsstyrelsen 5074 4185

Jesper Lilleris Kommunikationskonsulent Vejle Kommune 7681 1902 Louise Lundquist Senior Communications Consultant Danske Bank 4049 8026 Karina Overbeck Cook-Hougs Cand.merc.kom 2216 6265 Helena Rosa Oxnæs Damgaard 6062 7224

Sacha Bavnhøj Studerende 5363 2106 Line Bjerre Studerende 2945 4246

Alice Søndergaard Freelancer 4142 8587 Hanne Tornager Kommunikationskonsulent 4160 9070 Michael Vinholt Kommunikationsmedarbejder 6088 9966 Lea Wohlert PR/PA-rådgiver Primerime Kommunikation 2664 7018

Pia Lysgaard cand.comm 2228 0963 Lilla Mariager Stud. Soc 6012 6500 Katrine Munch Vollesen Studerende katrinemv@gmail.com Mie Mølbak Møller Studerende 6167 3378 Nadine Nordvig Studerende 2990 5689

Per Rystrøm, direktør, Operate

Laurids Bæk Simonsen 2283 3692

Per Leth-Nissen Direktør Plus2.dk 2644 1727

Marie Sofie Albrektsen Studerende 2217 7762

Et medlemskab af DKF viser, at du går op i din faglige udvikling. Det er et klart plus i en jobsamtale

Berit Jørgensen Webkonsulent Statens Serum Institut 3268 8126

Thomas Laursen Kommunikationskonsulent Center for kvalitet 2087 0670

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Af Sonja Sukstorff

Mathilde Carlsen Studerende 3145 4858 Rasmus Damgård Dohn stud.merc 2023 3846 Kristine Elleby Studerende 2246 3261 Lisbeth Frehr Greve Studerende 6019 6382 Mie Grimstad Studerende 6012 6202 Sabine Helles Studerende DKF 3080 8090 Dennis Jørgensen stud.mag 5115 4351

Maia Kjærgaard Pedersen Studerende 2829 1693 Anna Elena Petersen Stud.ling.merc 2680 5004 Vicki Rasmussen Studerende 6160 9974 Søren Bjerremand Rosenmaj Studerende 2228 9715 Christine Falke Skov-Bjerregaard Studerende 2764 5851 Mathias Sommer Journalist Netværket af ungdomsråd 6061 1192 Sofie Steffens Studerende 2618 7007 Rasmus Thomsen Stud.comm. 2970 8881 Susanne Thrane Studerende 2869 4776 Malene Villadsen Studerende 4050 1291 Louise Voigt Studerende 2681 2290 Emilie Ølholm Hansen Studerende 2015 3726

Kirstine Kolling Hansen Studerende 2084 4513 Karoline Kaae Svendsen Studerende 2341 5681 Sabine Lyneborg Studerende 2876 4796

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Oktober 2013

Arrangementer 2013 / KomDag’13

Fremtiden rummer mere information og flere data. Som kommunikatører er vi midt i strømmen. Vi fortolker, producerer og formidler data. Hvordan gør vi det med mening og effekt - og ikke blot som yderligere bidrag til støjen? KomDag’13 den 12. november 2013 byder på masser af inspiration. Mød bl.a. Chief Futurist & Partner ANNE SKARE NIELSEN, Future Navigator, redaktør HENRIK FØHNS, DR, Journalist ANDERS HØEG NISSEN, DR, rådgiver og foredragsholder PERNILLE TRANBERG, SDU, Curator og head of communication SIMON TAYLOR, Danske Commodities, adm. direktør MALENE BIRKEBÆK, Carat, direktør JESPER LAURSEN, MediaMovers, partner MARTIN VON HALLER GRØNBÆK, Bird & Bird, analysechef LARS AARUP, Coop Vi uddeler KomPris’13 til årets bedste kommunikationsprojekt INDSEND DIT PROJEKT SENEST 11.10. KL. 12 12. november i Koncerthuset i DR Byen Læs mere på komforening.dk

GåHjemMøder Skal du skrive en tale for chefen? En god tale er mere end ord. Den skal bygges op. Hør hvordan du kommer hele vejen fra de første overvejelser til den færdige tale. Mød MARIANNE JELVED, MF, TRINE NEBEL, master i retorik og formidling 22. oktober kl. 17-19 hos Infomedia Bliv endnu klogere på de sociale medier – - Hvad og hvordan skal man kommunikere på de sociale medier? Mød Master i retorik og formidling (AAU), TRINE NEBEL, Chief Communications Consultant BARBARA HOROWITZ JOHANSEN, Danske Bank, Senior Vice President KIM JONG ANDERSEN, ADtomic Communications. - Hvad betyder tilstedeværelsen for virksomheden på det interne niveau? Mød innovationskonsulent LENE KROGH JEPPESEN, SKAT og rådgiver TRINE-MARIA KRISTENSEN. 31. oktober og 5. december hos ADtomic Sådan flytter du mennesker Ved at studere forhandlere, politikere og sælgere, der opererer i krydsfeltet mellem interesser, salg, forhandling og ledelse, svarer vi denne dag på spørgsmålet: Hvad får folk til at sige ja? Mød partner MORTEN MÜNSTER, BRO Kommunikation. 6. november kl. 17-19 Forsikring & Pension

Kommunikatøren l Oktober 2013

Af Sonja Sukstorff

Succesfuld implementering af strategien Otte ud af 10 strategier implementeres ikke efter hensigten. Hør hvordan du konkret omsætter strategien til ord og handling. Mød ALEXANDRA KRAUTWALD, adm.direktør i Composing A/S, og LARS BLUME SCHACKINGER, ansvarlig for intern kommunikation i NNIT. 9. december kl. 17-19 hos ADtomic

Gennemslagskraft som rådgiver – Få redskaber til at give feedback og bliv en bedre kommunikationstræner 22. oktober i Hellerup 4. november i Vejle

Konferencer

Design management – værktøjer og inspiration til at styre organisationens visuelle identitet og brug af design 28. oktober i Vejle 30. oktober i Hellerup - Få pladser tilbage

Bedst til medierelationer Konferencen stiller skarpt på virksomhedernes medieudfordringer i 2013. Få indblik i hvordan journalisterne bedømmer virksomhederne, toplederne, kommunikationsog pressecheferne og vær med når nogle af årets bedste virksomheder fortæller om deres medieudfordringer og erfaringer i praksis. Mød market Manager Denmark CHRISTIAN THORN, Aalund, Group VP corporate communications and public affairs KIM NØHR SKIBSTED, Grundfos, kommunikationschef ANNEMETTE MOESGAARD, ATP, VP Denmark & Danish Media JENS BEKKE, Carlsberg, VP Global Communications Global MarCom & Corporate Relations RIKKE TIKJØB CHRISTIANSEN, Vestas, redaktør JENS CHR. HANSEN, Berlingske Business. 23. oktober 15-18 hos Carlsberg Endnu bedre lederkommunikation? Kom og vær selv med i diskussionerne: Hvad skal der til for at skabe god kommunikation? Træk to timer ud af kalenderen og husk at tage en leder med fra din organisation. Vi skal ikke kun tale om dem – men med dem! Mød nationalbankdirektør LARS ROHDE, direktør MERETE ELDRUP, TV2, kommunikationsforsker- og rådgiver forfatter og retoriker ANNE KATRINE LUND, forfatter og retoriker PERNILLE STEENSBECH LEMÉE. 29. oktober kl. 15-17 Forsikring & Pension

Trænger du til en akademisk saltvandsindsprøjtning fra anerkendte forskere. I efteråret har vi tre i kikkerten - Samspillet mellem ord og handling Professor LARS THØGER CHRISTENSEN, CBS - Målgrupper og segmentering Professor BENTE HALKIER, Roskilde Universitet - Magt og medier Lektor & ph.d. MARK ØRSTEN, Roskilde Universitet København på Café Dag H kl. 8-10 10. oktober, 31. oktober og 21. november

Kurser Skriv godt til Google og fang kunderne – søgemaskineoptimering (SEO) & web journalistik 21. oktober i Hellerup 23. oktober i Vejle

Mind the gap – få styr på interessenter ne og styrk beslutningerne med Issues Management 23. oktober og 5. november i Hellerup

Tag ordet og brænd igennem – talens magt 29. oktober i Hellerup Kom op i jobgearet – KomKarriereCafé for nyuddannede i første job 31. oktober hos FLSmidth – NYHED Digital strategi – Bliv skarp på digitale medier, netværk, kampagner, design og involvering 6. november i Hellerup 18. november i Vejle Intranet Best Practice 2013 – Byg videre på de bedste erfaringer fra andre virk somheder 7. november i Hellerup Mobil kommunikation – jeres næste indsats 7. november i Aarhus 14. november i Hellerup Dialogværktøj til at forankre strategien – nye praktiske redskaber til dialog og involvering – NYHED 11. november i Aarhus 18. november i Hellerup Strategisk underholdning – Om at gøre sig fortjent til opmærksomhed uden at betale for meget for den – NYHED 20. november i Hellerup Professionel ledelseskommunikation 21. november I Hellerup 25. november i Vejle

Se www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder, konferencer og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

14/08/13

11.38

CMY

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Corporate Communication

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE. Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

www.bysted.dk

Ny viden om kommunikation

Kommunikatøren l Oktober 2013

Vi har gjort det for andre

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

BANNER til tryk 105x30mm.pdf

27/09/2013

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion

09:17

www.stagis.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Plus2.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

The Most Inspiring Company MAN, MUSIC & MOTION

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.ramboll-management.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

amboll_medwww.indd 1

08-10-2009, 15:41

22-01-2009 11:53:06 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

1/09 13.19

Kommunikatøren l Oktober 2013

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE? Stakeholderanalyse VIGTIGE INTERESSENTER

Journalist Audit JOURNALISTER

Omdømmeanalyse BEFOLKNINGEN

Fokusgrupper

RELEVANTE MÅLGRUPPER

Agenda Analyse SAG - DEBAT - AGENDA

Målgruppeanalyse MEDIERNES LÆSERE

Kvalitativ Medieanalyse EFFEKTIV DOKUMENTATION

Kvantitativ Medieanalyse KUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

AnalyseLight DIN MEDIEOMTALE

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

T: 3347 1450

info@infomedia.dk