Kommunikatøren nr. 6, 2013 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNIKA TØREN nr. 6 ° December 2013

PRÆSTEN VANDT HJERTERNE PÅ KOMDAG‘13 LÆS MERE SIDE 21

Når intern kommunikation løfter både service og branding Side 4 og 16

SIGNATUR l Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Farlig centralisering? Centralisering kontra decentralisering – tendensen har svinget frem og tilbage mange gange i min tid som kommunikatør. Når jeg besøger virksomheder og organisationer i øjeblikket, synes jeg klart at kunne mærke, at pendulet lige nu står på centralisering. Tendensen er langt stærkere, end jeg tidligere har kunnet mærke.

‘Centraliseringen af kommunikationen er blevet direktionernes bedste instrument til risikostyring‘

Kommunikationschefer og -direktører siger selv, at det skyldes, der er øget fokus på risikostyring. Finanskrisen har sat sine spor. Tolerancerne for udsving i kommunikationen er blevet meget små. I takt med at de landsdækkende medier har fokus på enkeltsager, føler ledelseslaget sig mere udsat. Oplevelsen af at være mere udsat er ikke nødvendigvis grundet i fakta. Men den psykologiske faktor gør, at centraliseringen af kommunikationen er blevet direktionernes bedste instrument til risikostyring. Centraliseringen er et opgør med tidligere tiders ’kommunikerende organisationer’. Det er ikke nødvendigvis af det onde. Centralisering har i mange år været den mest anvendte struktur på B-to-B området – også hos internationale virksomheder. Det giver god og hurtig kommunikation, der er forankret hos ledelsen. Kommunikationen bliver helhedsorienteret og tæt forankret i strategien. Ofte spares der på ressourcerne, da der ikke skal bruges ressourcer på koordinering. Men kommunikationscheferne skal tænke sig godt om. Forskningen har adskillige gange vist, at centralisering i høj grad hæmmer innovation og udvikling – altså hvis beslutningskompetencen centraliseres. Decentraliseringen af kommunikationen har øget transparens hos virksomhederne - og vel også demokratiet i mange organisationer. Centraliseret kommunikation skaber lange kommunikationsveje. Det giver lav fleksibilitet, da få medarbejdere kan bidrage i processen. Til slut vil det medføre den største fare af alle; kommunikationen mister nærvær og forståelse for modtagerne. Pendulet vil helt sikkert svinge igen. Men uanset om det peger på centralisering eller decentralisering, så skal vi kommunikatører sikre, at modtagerne sættes i centrum for vores kommunikation. Tina Donnerborg

Kommunikatøren l December 2013

Fremtidens succesfulde brands er menneskelige Menneskelighed vil i fremtiden flytte kunder, varer og sympati, men det kræver en struktureret og målrettet indsats. Human Score Card er et bud på den indsats

side 14

Hvis du vil være alt, bliver du intet At satse på det særlige kræver fravalg af det, de andre også kan, lød det på konferencen Kommunebranding13

side 16

Nye tendenser for omdømme og branding Vi er langt forbi den tid, hvor det var hipt som afsender at pushe viden om produkter ned i halsen på modtagerne eller op på en blodfattig Facebookside. Tendensen handler om at have noget på hjertet, der vedrører modtageren. Side 10

Kommunikatøren | 6 December 2013 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Bent Bøkman, TEKNIQ Nina Faurby, RelationsPeople Pernille Hermann, bedretekster.dk (red) Kell Jarner Rasmussen, Rhetor Simon Lund-Jensen, KMD Trine Nebel, trinenebel.dk Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Maria Andersen, UngKom Stine Mølbak, UngKom Casper Vahlgren, UngKom

2 4 6 8 10 14

Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Næste nummer udkommer medio februar 2014 Deadline for artikler 13. januar 2014

Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside- og KomDag’13 fotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l December 2013

20 21 22 24 26 28 30 32 33 34

Leder: Centralisering kontra decentralisering God ledelseskommunikation giver god kundeservice Det betaler sig at kigge den interne kommunikation efter i sømmene Krisekommunikationens anatomi Flertallet af virksomheder har et beredskab, men forstår de, hvad der udløser krisen? Har man hørt en lobby gø? Læs om lobbyistens ti dyder Nye tendenser for omdømme og branding i sociale medier Det gælder om at have noget på hjerte, som vedrører modtageren Fremtidens succesfulde brands er menneskelige Menneskelighed vil i fremtiden flytte kunder, varer og sympati, men det kræver en struktureret og målrettet indsats for at identificere de steder, hvor man skal sætte ind Hvis du vil være alt, bliver du intet At satse på det særlige kræver fravalg af det, de andre også kan, lød det på konferencen Kommunebranding13 Taler din kommune - eller spilder den tiden? Bliv klædt på til at bruge taler mere strategisk med de nye folkevalgte. Klummen: Har du COJONES til at vise, hvad du kan? Præsten vandt hjerterne og begge priser Folkekirkens Nødhjælp i Aarhus blev dobbelt belønnet for en kæmpe indsats for de svageste DATASTRØMMEN TOG OS Fotoreportage fra en KomDag fuld af snurrige eksempler og spændende muligheder Robot vs. Menneske Der er flere fordele ved at bruge en robot til telefoninterviews DE BEDSTE BØGER Fem PR-chefer anbefaler 5 bøger, du bliver nødt til at læse BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

God ledelseskommunikation giver god kundeservice En god intern kommunikation påvirker nemlig kundehåndteringen positivt, forklarer Henrik Meng, ekspert i service, trivsel og organisationsledelse

Idéen til artiklen

Det er ved at være tid til nye faglige nytårsforsætter, som ledere såvel som medarbejdere skal føre ud i livet. Men hvilke er de vigtigste tendenser og trends? Det får vi her nogle bud på.

Serviceniveauet hos danske virksomheder har fået store hug i løbet af 2013. Turisterne har placeret Danmark i den lave ende af serviceskala en, regeringens vækstteam har kritiseret restauranterne for dårlig kundehåndtering, og senest resul terede en dårlig kundeoplevelse hos en blomsterforretning i en kommentarstorm på Facebook samt omtale i Aftenshowet. Så hvad kan ledelsen i de enkelte organisationer og virksomheder gøre for at ændre på den situation. Henrik Meng, adm. direktør hos Meng & Company, er ekspert i service, trivsel og organisationsledelse. Ifølge ham er det først og fremmest den interne kommunikation, som virksomhederne skal kigge efter i

sømmene, hvis de vil hive kundetilfredsheden i vejret. - Den eneste vej mod en for bedring af kundehåndteringen er at styrke de interne relationer i virksomheden. Jo bedre ledelsen kom munikerer med medarbejderne, jo større er sandsynligheden for, at det yderste led, der har kontakten til kunderne, også fungerer godt, siger han. Gode kunderelationer er yderst vigtige, for kunderne fungerer som kritiske anmeldere. De kan skaffe nye kunder ved at give anbefalinger til venner og familier, men det gør de kun, hvis de har haft en virkelig god oplevelse med en handel og er blevet mødt som et menneske, påpeger Henrik Meng. Medarbejderne er den uformelle ledelse Henrik Meng sondrer mellem den formelle og den uformelle ledelse i en organisation. Og det er især mellem disse led, at interne virksomhedsrelationer har en afgørende betydning. - Så snart den formelle ledelse er trådt ud af lokalet, træder den uformelle ledelse i kraft. Det er alle med-

arbejderne. Derfor er det enormt vigtigt, at ledelsen skaber et solidt medarbejderengagement, forklarer han. En ledelse bør sætte en klar ramme for de ansatte ved at definere organisationens værdier, visioner og opgaver tydeligt og præcist for dem, mener Henrik Meng. - Det er vigtigt, at medarbejderne kan se sig selv i det store billede, så deres job giver mening. At de kan se, hvorfor de er en del af virksomheden, og hvordan de bidrager og gør en forskel. Det er også vigtigt, at medarbejdere er klar over, hvad man i virksomheden præcist har lovet kunderne og hinanden. Henrik Meng ser det for eksempel som et stort problem, når virksomheder kører en kampagne uden at informere medarbejderne om, hvad den indebærer af løfter til kunderne. Gentag, ros og lyt Henrik Meng nævner tre eksempler på initiativer, som ledelsen kan tage for at give medarbejderne mulighed for at se deres egen rolle i virksomhedens store billede: 1. For det første skal kommunikatio-

Kommunikatøren l December 2013

Henrik Meng Henrik Meng er direktør for konsulent huset Meng & Company i København, der også har en afdeling i Australien. Henrik har arbejdet som service- og trivselsekspert for virksomheder gennem 25 år. Blandt andet for Call Me, Fårup Sommerland, Carlsberg, Vejle Kommune og m.fl. Han er desuden foredragsholder og forfatter. For yderligere information se www. meng.dk.

nen til medarbejderne være vedholdende, sådan at de vigtige budskaber bliver gentaget jævnligt. Ellers opfatter de dem ikke som væsentlige. 2. For det andet bør ledelsen give de ansatte løbende opfølgninger og sørge for at rose og anerkende deres arbejdsindsats i dagligdagen, frem for kun at italesætte eventuelle fejl og efterslæb. Med anerkendelse føler medarbejderne sig hørt og set af ledelsen. Så får de i højere grad det brændstof, der gør, at de motiverer hinanden som hold og engagerer sig og yder lidt ekstra.

3. For det tredje er det vigtigt at sørge for, at medarbejderne føler sig som en del af løsningen. Brok kan godt være konstruktiv, og nogle gange kommer der mærkbare forbedringer ud af, at ledelsen lytter til de ansattes kritik og reagerer på den. Henrik Meng understreger, at der selvfølgelig også findes brok, der ikke er konstruktiv. Men ansatte, der ofte kommer med klager, er ofte dem, som ikke føler sig tilstrækkeligt anerkendt af ledelsen - og som man derfor bør tage hånd om.

Henriks Mengs 10 hurtige til god kundeservice 1. Det er holdarbejdet i virksomheden, der styrker succesen

Om Ditte Starche Dalsgaard Ditte læser en kandidatuddannelse i analytisk journalistik ved Aarhus Universitet og har en bachelorgrad i Kunsthistorie. Lige nu er er hun med i en universitetspraktik hos Have Kommunikations kulturportal HAVE Backstage, hvor hun planlægger og udfører interviews, skriver artikler og nyheder, tilrettelægger videoer og er ansvarlig for det redaktionelle flow.

DKF Kurser om god ledelseskommunikation Genvej til ledelse

2. Den person, kunden møder, ER virksomheden for kunden

- Få redskaber til at udvikle din

3. Hep hinanden frem i virksomheden - også på tværs af arbejdsfunktioner

personlige lederstil

4. Tag kunderne personligt. Kunder vil tages alvorligt og tales til som mennesker af et menneske

22. januar og 5. februar 2014

5. Husk, at kunden er virksomhedens anmelder. Hun har både en smartphone og en twitterkonto - og er ikke bange for at bruge den

Bliv en bedre ledelsesrådgiver

6. Gør det let at være - og at forblive - kunde. Fix fejl med et smil i en fart - ellers

7. maj 2014 i Vejle

30. april 2014 i København

finder kunderne nogle andre at handle med 7. Brug teknologien, hvor kunden er - med et personligt twist 8. Skab tilgængelighed. For eksempel med 1-click-ordering, mulighed for at chatte med et menneske og hurtig respons og levering 9. Lev op til de krav, du selv stiller som kunde, når du arbejder

Strategisk og datadrevet intern kommunikation 5. marts 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

10. Lad dig inspirere af de gode kundeoplevelser, du selv får ude i verden

Kommunikatøren l December 2013

Krisekommunikationens Mange virksomheder har et misforstået forhold til krisekommunikation. Den kræver en langt Det anses som den fineste disciplin af dem alle. Den, der kræver styrke, tempo og taktisk snilde på én og samme tid – og ikke mindst en kolossal udholdenhed. Krisekommunikation er kampen for en virksomheds omdømme – ofte afgørende for krisens udfald, ind imellem også for dens omfang, og samtidig skelsættende for det daglige virke. Ikke mindst for de personer, der – som jeg – har stået midt i mediestormens kerne. Hvis virksomheden er dårlig til at kommunikere – som Danske Bank eller Vestas – kan det gøre krisen sværere og mere alvorlig. Hvis virksomheden kommunikerer åbent og vedholdende – som Skat – kan det være med til at minimere krisens skade og omfang. Erfaringer og personlige oplevelser var temaet på gå-hjem-møde i LEAD Lounge med besøg af erfarne og skarpe kommunikationsansvarlige. Kim Larsen fra Danske Bank, Jakob Østerbye fra Skat og Karina

elsing fra Banedanmark har alle N oplevet at blive kimet ned af medierne døgnet rundt – uanset om sagen så handlede om bankkrise, ejen domsvurderinger eller sporskifteproblemer. ’Hold hovedet koldt. Hold daglige morgenmøder og få overblik over situationen’, lød et budskab. ’Intern kommunikation er afgørende for, at organisationen ikke falder sammen,’ lød et andet budskab. ’Stil op til medierne med det samme – også selv om det bare er for at fortælle, at I er ved at få overblik over krisens omfang. Ventetid er ikke godt,’ lød et tredje budskab. Flertallet er forberedte Oplevelser og erfaringer er i høj grad forskellige og meget personlige. Alligevel er der en række tendenser i virksomhedernes forberedelse og tilgang til krisekommunikation i danske virksomheder, viser en stikprøve, som LEAD har foretaget hos en række private og offentlige virksomheder.

Stikprøven har en snes besvarelser og er derfor ikke repræsentativ eller videnskabeligt valid, men den giver alligevel et tegn på, at mange virksomheder er velforberedte og fokuserede under kriser: • 74% har særligt beredskab til krisekommunikation • 37% har beredskabet tilgængeligt for alle ansatte • 51% kommunikerer i høj grad internt i krisetid • 55% kommunikerer i høj grad eksternt i krisetid • 67% oplever, at krisen skyldes kritisk mediedækning Er det mediernes skyld Mens flertallet således er velforbe redte, er det bemærkelsesværdigt, at hver fjerde virksomhed ikke har et beredskab klar i forhold til krisekommunikation – og endnu mere, at kun hver tredje virksomhed giver alle ansatte indblik i beredskabet. Det er jo netop i krisetider, at en virksomhed er afhængig af, at alle kender rutiner

Kommunikatøren l December 2013

særlige anatomi mere åben tilgang både før, under og efter en krise

Fem af årets store krisesager • Skat – fejl i ejendomsvurderinger, fyringer med mere • Metro – beboerklager, politisk kritik

og rollefordeling, hvis en krise rammer. Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at to ud af tre virksomheder oplever den kritiske mediedækning som det, der udløser et behov for krisekommunikation – mens kun 20% anfører svarmuligheder som driftsproblemer, økonomiske problemer eller ledelsesændringer. Svaret viser, at mange kommunikationschefer – og utvivlsomt også virksomhedsledere – opfatter mediedækningen som årsagen til krisen. Intet kunne være mere misforstået! Et kig på det sidste års store krisesager – Danske Bank, Vestas, Metro med flere – viser med al tydelighed, at krisen måske nok har udløst kritisk mediedækning, men at krisen opstod på grund af økonomiske udfordringer, borgerprotester og meget andet. Med andre ord kan kritisk mediedækning kun være en reaktion på en krise – og ikke selve den aktion, der sætter det hele i gang. Kriser skyldes dårlig ledelse, driftsproblemer, politisk

Kommunikatøren l December 2013

indblanding eller ydre omstændigheder – men ikke mediernes kritiske dækning. ’Kriser opstår ikke i medierne – og bliver heller ikke løst i medierne!’

• Danske Bank – kampagnen ’New Standards’, direktørskifte mm. • Vestas – økonomisk nedtur, direktørfyring • DSB – IC4, Rejsekort og Waterfrontsag

Om Jakob Høyer Krise og kommunikation hænger uløseligt sammen, det ved jeg af erfaring. Som

Fem Gode Råd

tidligere spindoktor og senest kommunikations-

1. Vær altid forberedt – med lister

direktør i DSB har jeg arbejdet med at kommunikere i krisetider – og som chefredaktør på metroXpress har jeg afdækket det. Som ny direktør i konsulenthuset LEAD har jeg derfor sat fokus på krisekommunikation.

over de vigtigste issues og enkle, klare beredskabsplaner 2. Hurtig og enkel kommunikation i krisetiden – ikke stilhed og lange forklaringer 3. Dagligt morgenmøde og såkaldt warroom med overblik over situationen 4. Én talsperson og få budskaber – alt andet gør indtrykket rodet og uklart

DKF KomNetværk Krisekommuikation

5. Fokus på det faktuelle – ikke holdninger, garantier og alverdens løfter

Tilmeld dig på komforening.dk

Har man hørt en lobby gø Deres indflydelse på samfundets udvikling er steget voldsomt på få årtier. Politikerne har for længst indrømmet, at de ikke kan undvære dem. Og medierne bruger dem med åbne øjne. Vi kalder dem lobbyister, og vi elsker at hade dem

Først var der Håndbog for Statsministre, som handlede om politikerne. Så kom Javel hr. Minister om embedsværket. Nu er tiden så kommet for Lobbyistens Lommebog. Bøgerne er skrevet af Susanne Hegelund og Peter Mose. Kommunikatøren mødte forfatter- og rådgiverparret til en snak om lobbyfagets værktøjer og moral. - Vi forsøger at lave et røntgenbillede af magten, som den har udviklet sig gennem de seneste godt 20 år. Det er måske kun nogle få tusinde danskere, der ved, hvor omfattende magt og indflydelse disse lobbyister egentlig udøver, siger Peter Mose. Men vi får vel en hel del indsigt med mediernes store dækning af de politiske forhandlinger på Christiansborg? - De politiske reportager viser en alt for lille del af den politiske proces. Det er nærmest en Potemkin-kulisse, for medierne fortæller praktisk taget aldrig historien om, hvad der gik forud for det, vi ser eller læser, siger Peter Mose, og Susanne Hegelund uddyber: - Ingen journalister står jo foran døren, når en topembedsmand slutter et møde med en lobbyist. Ikke desto mindre kan dette møde være en meget væsentlig del af den politiske proces.

Tillid og fakta god lobbyist nødvendigvis må være tilI lobbyisternes værktøjskasse er der lidsvækkende, have facts i orden, være blandt andet gode råd om, hvem der ekspert på sit område og være ærlig skal påvirkes, hvornår det er mest efom, hvad baggrunden er for de holdfektivt at slå til, og hvorfor det er så ninger, han eller hun repræsenterer. vigtigt at have alliancer. Og så hand- Den gode lobbyist er en slags ler den om etik og moral i lobbyisoversætter, der hjælper politikeren men. eller embedsmanden med at forstå - Her kan ‘Den gode lobbyist er en slags oversætter, man sige, at det der hjælper politikeren eller embedsmanden i nogle tilfælde løser sig selv. med at forstå fx svære tekniske emner‘ Hvis en lobbyist går for langt – og fx falder en politifx svære tekniske emner, og som leker i ryggen for at skaffe resultater – verer facts og konsekvensberegninskader det ikke kun den nuværende ger, så politikeren kan argumentere kunde eller den organisation, lobbyifor en holdning. Hvis man opfylder sten arbejder for. Lobbyistens fremde krav, vil både politikere og emtid bliver meget svær, for ikke at sige bedsværk gerne lytte. Og det er jo umulig. Politikerne taler jo sammen kernen i lobbyistens arbejde, siger på tværs af partierne, siger Peter Susanne Hegelund. Mose. Susanne Hegelund tilføjer, at en Voksende bevidsthed Der er flere end 5.000 lobbyister, alene i organisationerne. Dertil kommer alle dem, der er ansat i lobbybureauerne. Lobbyistens - Det er en helt naturlig udvikling. ti dyder Tidligere var samfundet domineret af få store spillere – fortrinsvis arbejdsÆrlighed, Tillid, Facts, Løsningen, markedets parter. I dag har vi både Oversætteren, Netværkeren, Sociale store og små interesseorganisationer, Kompetencer, Holdet, Mandat og der kæmper om indflydelsen. Det er Kommunikator. ikke en dårlig udvikling. Problemet

Kommunikatøren l December 2013

Citater fra Lobbyistens Lommebog - Min yndlingsmedforfatter? Det er Metals formand, Claus Jensen. Karsten Dybvad, adm. direktør DI - Der er masser, der har forsøgt at snyde mig. Dem gider jeg ikke længere snakke med. Claus Hjort Frederiksen, Venstre - Hvis først du som lobbyist har fået det ry, at vi andre skal tælle fingrene, når du forlader lokalet, så sætter det sig hele vejen rundt. Bjarne Corydon, finansminister, Socialdemokratiet -Vi kan ikke klare os uden lobbyisterne. De gør os klogere. Marianne Jelved, kulturminister, Radikale -Jeg bruger ordet ’lobbyist‘ uden reservation i dag. Hvis det skal lyde pænt, kalder jeg det for politisk interessevaretagelse. Henrik Bach Mortensen, direktør, DA - Hvis jeg virkelig vil i bund med noget, bruger jeg dem rask væk som sekretariat til fx til at formulere spørgsmål. Hvis man skal være lidt frisk, er det jo gratis arbejdskraft. Martin Geertsen, Venstre

er, at udviklingen er sket uden den store opmærksomhed. Pludselig var den der bare, siger Peter Mose. I dag er der en voksende bevidsthed og åbenhed om lobbyismen. Det har blandt andet vist sig ved, at flere organisationer ikke nødvendigvis taler om ’public affairs’ eller ’politisk interessevaretagelse’. - DJØF har lige haft et stillingsopslag, der slet og ret hed ’lobbyist søges’. Og de fleste politikere siger lige ud, at de ikke kan undvære de fakta og holdninger, som lobbysterne bringer dem. Så vi er hastigt på vej bort fra det odiøse til det åbne. Det er en

Kommunikatøren l December 2013

god udvikling, som forhåbentlig giver et mere retvisende billede på den politiske proces i Danmark, siger Susanne Hegelund.

Mød også Susanne Hegelund og Peter Mose på Om Bent Bøkman

DKF ComAcademy Det politiske kompas

Kommunikationschef i arbejdsgiver-

April 2014 – februar 2015

organisationen Tekniq. Som kommunikationschef i en interesseorganisation arbejder man med pr-støtte til lobbyisme på daglig basis. Derfor har det været rart for mig at få chancen til at løfte hovedet og se på lobbyismens udstrækning og effekter udefra.

DKF Kursus Sæt den politiske dagsorden 28. januar 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

Nye tendenser for omdømme Vi er langt forbi den tid, hvor det var hipt som afsender at pushe viden om produkter ned i halsen på modtagerne eller op på en blodfattig Facebookside. Tendensen handler om at have noget på hjertet, der vedrører modtageren

Seat har valgt at satse på de gode oplevelser i trafikken.

Om Trine Nebel Trine er rådgivende retoriker, forfatter og oplægsholder - og har selv en passion for taler og omdømme som afsenders potentielle brandingmulighed. TrineNebel.dk

Movember-kampagnen har også en dyster side. Det handler om at forebygge kræft ved øget opmærksomhed.

Nok er sociale medier blevet common og integreret i afsenderes kommunikation, men mange har stadig svært ved at konkretisere brandværdien af dem. Det kan hænge sammen med, at der ofte ikke er defineret en strategi for, hvordan platformene indgår integreret i arbejdet med omdømme og branding. Før og nu Tidligere sås konkurrencer og tilbud som afsenderes forsøg på at tiltrække modtagere. Og bevares - begge dele kan tiltrække både clicks, opmærksomhed og likes, men det adderer ikke til afsenderens omdømme i blivende retning. Skal modtageren på-

virkes til en mere positiv og varig opfattelse af afsenderens brand, skal der langsigtede perspektiver til - og passion! Kogt overskueligt ind bør ambitiøse afsendere begynde at tilbyde modtagerne reel nytteværdi. I en tid hvor collaborative tiltag skyder op med spis-med-fællesskaber, dele-haver, få-et-lift og sov-på-luftmadras, er det ikke nok, at afsendere på deres hjemmesider skriver ‘mød os på Facebook’ eller ‘se vores YouTubevideo’. Der skal være en grund, og den skal være god. Den innovative modtager efterspørger værdier, identifikation og noget, der kan deles med andre.

What’s in it for me Nye tendenser for langsigtet arbejde med omdømme og branding synes at tage udgangspunkt i, at der skal være: • En begrundet værdi eller passion • Taget højde for de faktorer, der skaber word-of-mouth • Noget, som modtageren kan tage med fra mødet med afsender Ovenstående tre bullets betyder, at afsendere fremover bør tilstræbe at blive forankrede som brands med holdninger, der appellerer. Noget af det, der har vist sig at optage modtagerne i en grad, så det videreformidles både URL og IRL er:

Kommunikatøren l December 2013

omdømme og branding

De glade Movember-overskæg fylder godt på Facebook.

DR gør licens til noget rart, vi giver til hinanden.

• • • • • •

Social værdi Hukommelsestriggere Følelser Det praktisk anvendelige Det kendte Det historiebærende

Med dén viden intakt er det nemmere at se for sig, at blinkende juletræer, talende snemænd og pop-upguilander i den søde juletid nok kan fange modtagerens opmærksomhed kortvarigt, men næppe påvirker afsenderens langsigtede branding. Lad mig derfor slutte med fem konkrete afsendere, der rammer tendensen med omdømme og branding.

Kommunikatøren l December 2013

SEAT Fire ud af fem bilister mener, at deres medtrafikanter kører egoistisk. Det har fået SEAT-Danmark til at lave kampagnen ’Kør smukt’, hvor en passion om at bekæmpe hensynsløs kørsel fremhæves i stedet for køreegenskaber. Det nytter nemlig ikke med smukke og teknologisk avancerede biler, hvis vi som trafikanter ikke gør køreturen til en god oplevelse, forklarer SEAT-direktøren. Movember Kampagnen slog for alvor igennem i 2012, og mangen en ungersvend tillagde sig i november en moustache for vise et standpunkt i forbindelse med

mænd og kræft. Om det er tykt og mørkt, fint og blondt eller overraskende rødt, så betyder dit overskæg noget for Movember, lyder det under YouTube-videoen ‘Hvert overskæg tæller‘. Se selv på da.movember.com, hvor hardcore sundhedsinformation og passion går hånd i hånd. Licens DR startede i 2012 en ny licenskampagne, der fokuserer på fællesskabet. Med korte film på tv, radiospots, web og fysiske breve storyteller DR, at ’Licens er noget, vi giver til hinanden’ og fraviger det produktinformerende for at appellere til solidaritet på en ny licensagtig og passioneret måde.

Folkekirkens Nødhjælp i Aarhus har skaffet over 15 mio. kroner ved aktiv

Den fucking flinke parkeringsvagt har startet

medmenneskelighed.

en hel bevægelse på de sociale medier.

Flink Lars AP blev allerede i 2010 kendt for sin bog ‘Fucking Flink‘, og siden gik det stærkt med flinkhedspassionen, der via sociale medier også blev til Ultra Fucking Flink på TV. Bevægelsen har 165.000 likes på Facebook, og YouTube-videoen, hvor Lars AP leger flink parkeringsvagt, er set 16.000 gange. Fucking Flink-bevægelsen kalder sig for sociale innovatører med eget fflink Agency, FFlink Analytics og en blog der leverer ‘fucking flinke historier’ lige til indbakken.

Kirkens Korshær Med et nyt kommunikationsunivers, der rummer en menneskelig passion om nærhed-varme-omsorg, fik Kirkens Korshær Århus vendt et underskud på 1.6 mio. kr. ved årsskiftet til en indtægt på over 15 mio. kr. i løbet af 2013, skaffet hundrede nye sovepladser, en totalrenovering af organisationens hus i Århus - og vandt årets KomPris’13 på den netop afholdte KomDag’13.

KomPris’13 Læs om KomPris‘13 og KomDag‘13

Godt og passioneret nytår til alle Kommunikatørens læsere!

Kommunikatøren l December 2013

SalgSkonSulenter til grøn virkSomhed i vækSt Professionel og seriøs virksomhed inden for den grafiske branche søger fire salgskonsulenter med drive og engagement. KLS Grafisk Hus A/S producerer kreative løsninger til alle typer virksomheder. Gennem de seneste fem år har vi arbejdet ekstraordinært med fokus på klimaet, og det har udover gevinsten ved energibesparelser og glæden ved at køre i elbiler, bragt os i en førerposition i den grafiske industri. Strategien både tiltrækker og fastholder kunder. Den succes bygger vi videre på i en ny, ambitiøs femårs-plan med skærpet fokus på bæredygtighed.

Kvalifikationer: Du er god til at kommunikere med kunder, og som person er du selvkørende og har et højt drive. Du har erfaring med salg og kan sælge kundespecifikke løsninger. Du må gerne have en teoretisk baggrund med fokus på strategisk kommunikation eller markedsføring, men det er ikke et krav. Du er god til at prioritere og kan overholde deadlines. Du er struktureret og vedholdende i din arbejdsform og vægter at arbejde systematisk. Du behersker it på brugerniveau. En baggrund i den grafiske branche er ikke et krav. Du vil blive introduceret til produkter/ydelser.

Sådan en proces kræver medarbejdere, som brænder for nye ideer og udvikling, og som kan kommunikere den til omverdenen og skabe relationer og forretning. Derfor sætter vi nu et nyt team.

Du tilbydes: Et spændende og alsidigt job i en virksomhed, der har en stærk markedsposition og en ambitiøs vækststrategi. Du bliver en del af et team, som skal skabe nye muligheder. Og er du den rette, får du også selv gode udviklingsmuligheder.

Jobbet: I tæt samarbejde med salgsdirektøren og dine kolleger skal du prioritere og planlægge salg til såvel nuværende som nye kunder, herunder identificering af emner og afholdelse af møder. Du skal strukturere og udvikle dit salgsområde. Der er tale om salg og projektering af kundespecifikke løsninger.

Løn er en resultatorienteret aftale med grundløn plus provision samt pensionsordning.

Du skal have gode samarbejdsevner, men samtidig evne at arbejde selvstændigt og målrettet. Og ikke mindst skal du brænde for at gøre en forskel i dit job.

Ansættelsestidspunkt: Primo 2014 Ansøgningsfrist: 20. dec. 2013 Ansøgning sendes pr. brev eller mail til: KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, Att: Jan Nielsen, jn@kls.dk

Geografisk vil salget som udgangspunkt være i hele Danmark, men vores strategi har også fokus på markeder i vores nabolande. Stillingen refererer til salgsdirektøren.

• KLS Grafisk Hus er et trykkeri med en 60-årig historie, som gennem tiden har udviklet sig til at være et af de mest moderne grafiske huse i Danmark. I dag håndterer vi alt fra ide og koncept over design og layout til tryk og færdiggørelse – alt under samme tag. Derudover har vi en digitalafdeling, hvor vi producerer print i gigantformater, stofbannere, udstillingsmaterialer mv. • KLS Grafisk Hus er Danmarks første CO2-neutrale trykkeri, vi har en klar strategi på klimaområdet, som er blevet prisbelønnet, og vores produktion er klimacertificeret af CO2focus. Derfor kan vi tilbyde CO2-neutrale tryksager, hvilket er et stort aktiv – både i forhold til eksisterende og potentielle kunder.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

GRAFISK HUS

Fremtidens succesfulde

Autentisk markedsføring centrerer sig omkring tre nøgleord: menneskelighed, lydhørhed og personlighed. Så begynd rejsen imod et mere lyttende og menneskeligt brand ’Forskellige generationer, én stemme‘ Philip Kotler, en af marketings grand old men, og Seth Godin og Simon Sinek fra den yngre generation er guruer for det, vi på dansk kalder for autentisk markedsføring. Philip Kotler skriver i bogen Marketing 3.0 om marketingchefer og kommunikationsfolk, som har ’the ability to sense human anxieties and desires’. Seth Godin siger det således: ‘We no longer want to be spammed with information about a product or ser-

vice. We want to feel a connection to it. Being human is the only way to win‘. Og Simon Sinek påpeger i sin berømte gyldne cirkelmodel, at en virksomheds ‘why‘ og dermed grundfortælling kan være så stærk, at den kan sælge næsten hvad som helst. Dét, der er på spil, er ikke i sig selv nyt. Ligesom alt andet her i verden trækker autentisk markedsføring på en række sub-bevægelser og trends så som hyper transparency, co-creation, open source, crowd sourcing, det lærende brand og antibranding. Det interessante nye er vores viden og succeser inden for området. Den globale undersøgelse The LippincottLinkedIn Brand Power Score dokumenterer en tydelig sammenhæng imellem en mere personlig, sårbar og menneskelig kommunikation og virksomhedens bundlinje. Her følger nogle eksempler: Menneskelighed En amerikansk detailkæde fik kritik

for at løbe for hurtigt tør for deres mest populære varer. Som svar på kritikken lancerede man et nyt slogan og mindset: ’If it is in stock, we have it’. Hardcore selvironi, der slog positivt ud på både salg og omdømme. I Guds eget land finder man også den kinesiske restaurantkæde, der reklamerer med ’Original food. Poor English’. Ud over den åbenlyse humor og selvironi spiller denne punchline og fortælling intelligent på en klassisk problemstilling inden for restaurantbranchen: Vi vil ikke betjenes af en pæredansk ung servitrice på det italienske spisested. Vi ønsker den mørklødede skønhed, der emmer af pizza og passion. På den anden side ønsker vi at forstå menukortet og kunne kommunikere med tjenerne. Personlighed Alle brands har personlighed, ligesom alle mennesker har det, og vi kender godt følelsen af, at nogle personligheder blot er mere markante og inte-

Kommunikatøren l December 2013

brands er menneskelige hedsannonceringer om bord på flyene være ens. Hop ind på YouTube og se et herligt rap-eksempel på denne personlige praksis.

Om Jonathan Løw Har en baggrund som marketingchef hos blandt andre Bog & idé, ewire og KaosPiloterne, hvor han også var uddannelses-

ressante end andre. Innocent Drinks blev for eksempel berømte for deres humor med teksten ‘Stop looking at my bottom‘ i bunden af deres juicekartoner. Og i Southwest Airlines må ingen sikker-

Lydhørhed At lytte til kunderne er en grundsten i al god forretning – i markedsføring, innovation, kundeservice etc. Ikke desto mindre gør mange organisationer det modsatte. Her er nogle spørgsmål, der kan udfordre din nuværende kommunikation: • Sender du e-mails med en ’svar ikke tilbage’-afsenderadresse? • Måler du dit call-center på, hvor kort tid de bruger på et opkald? • Sender du e-mails eller anden kommunikation ud med lille skrift i bunden? • Sørger du for, at brugerne ikke kan lægge uredigerede kommentarer på dit website? Har du alt for mange JA-svar her, bør det føre til en revurdering af autenticiteten i jeres kommunikation over for kunderne.

chef. Han har også startet flere virksomheder – herunder engodsag.dk, som var aktiv i otte lande og skaffede penge til hjælpeorganisationer over hele verden. I sin egen marketing- og innovationsvirksomhed Listen Louder rådgiver han om autentisk markedsføring, innovation og forretningsdrevet CSR. Jonathan Løw har fået e-handelsprisen og Computerworld’s Edison Award og er kåret som en af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Nyhedsmagasin. jonathanloew.dk og humanbrands.dk.

DKF Kursus Flyt dig!! Eller fremtiden kommer efter dig 30. januar 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

At udvikle og måle autentisk markedsføring Der er ingen tvivl om, at menneskelighed i fremtiden vil flytte kunder, varer og sympati. Det kræver dog samtidig en struktureret og målrettet indsats for dels at identificere de steder, hvor man skal sætte ind, og dels igangsætte processer, der skal skabe denne transformation. Jeg har oplevet, at dette arbejde ofte kan åbnes igennem fire grundspørgsmål: • Hvordan bliver vi bedre til at lytte? • Hvorfor er vores brand til? • Hvad gør vores brand menneskeligt? • Har vores brand karakter?

Kommunikatøren l December 2013

Ud fra refleksioner og diskussioner omkring disse spørgsmål kan man siden dykke ned og kigge nærmere på de enkelte parametre og feedback-processer, der tilsammen udgør den menneskelige strategi, platform og kommunikation. Til inspiration har jeg udviklet det gratis værktøj ‘Human Score Card‘, der igennem konkrete spørgsmål inden for hvert område af Human Branding gør organisationen i stand til først at evaluere og siden forbedre deres indsats. Du kan hente et gratis score-card på humanscorecard.dk.

Nikolaj Stagis var vært, og blandt talerne var verdens førende brandingekspert, den 83-årige Wally Olins. (Fotos: Carsten Bundgaard)

Hvis du vil være alt, bliver du intet At satse på det særlige kræver fravalg af det, de andre også kan, lød det på konferencen Kommunebranding13 Ved du, hvilken kommune i Danmark der ’vil mulighederne’? Eller hvor i Danmark man vil ’samtænke vækst og velfærd i nye helhedsorienterede, bypolitiske sammenhænge’? Ved konferencen Kommunebranding13 blev deltagerne fra 49 kommuner stillet netop disse spørgsmål, som viste sig at være ganske svære at svare på. Konferencen blev afholdt i samarbejde med Dansk Erhverv og avisen Kommunen for at sætte fokus på, hvordan kommunerne kan adskille sig fra hinanden ved at satse på byens eller regionens autentiske styrker. - Selv om kommunernes ydelser af

gode grunde minder om hinanden, er der stadig plads til at bryde mainstream. Det er vigtigt, for hvis du vil være alt, bliver du intet, sagde adm. direktør Nikolaj Stagis. Udfordringen for politikere, kommunikationsrådgivere og kommunale ledere er at komme væk fra den udbredte tankegang om branding som flødeskum på kagen. Der skal etableres en forståelse af branding som et strategisk værktøj til at tiltrække tilflyttere, turister og virksomheder. Vær dig selv Når kommunen skal opbygge en autentisk identitet, handler det om at finde en central fortælling, og her kan kommunikationsfolk - sammen med resten af embedsværket og politikerne - gå på opdagelse i kommunens identitet. I en menneskealder har verdens førende brandingekspert, 83-årige

ally Olins, arbejdet med brands som W Volkswagen, Portugal og London. Han stillede kommunerne over for så fundamentale spørgsmål som Hvem er jeg? Hvad gør jeg? Hvad er min personlighed? og Hvad vil jeg være kendt for? Det er nemlig ikke nok at kende sine ydelser, målgrupper og segmenter. Hvis ikke man ved, hvem man er, kan man ikke skabe et brand, forklarede Wally Olins. Ildsjæle skaber regional turistmotor ’Cold Hawaii’ er et konkret dansk eksempel på et område, der har formået at knytte bånd mellem sin oprindelse og sin nuværende identitet. Det startede som et lille nordjysk surfereventyr og er efterhånden blevet en del af den verdensomspændende PWA World Windsurfing Tour og har udviklet sig til en regional turistmotor. To af ildsjælene bag denne fanta-

Kommunikatøren l December 2013

nen og et vindmølleprojekt, som ville ødelægge potentialet for windsurfere og turister.

Ib Kristensen (V) er borgmester i ‘Børnenes Hovedstad‘, Billund Kommune, der har startet et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv med LEGO i spidsen.

stiske udvikling fortalte om at tage udgangspunkt i en styrkeposition, som ingen andre har. Klitmøllers særlige vind- og bølgeforhold gør det muligt at skabe et paradis for windsurfere lige som på Hawaii – bare koldere. Men for at det kan blive til en succes, skal der mere til, nemlig passion. Og faktisk stod windsurfer-ildsjælene i starten i opposition til kommu-

Nyt brand i tanke, ord og handling Kolding Kommune har med sin nye vision ’Vi designer livet’ taget udgangspunkt i en af de lokale designvirksomheder samt kunst- og designmuseet Trapholt og Designskolen Kolding. Et designsekretariat koordinerer brugen af design thinking som værktøj til at skabe et nyt brand i både tanke, ord og handling. ’Børnenes Hovedstad’, Billund Kommune, har suppleret Legos globale mødested og videncenter for kreativitet, leg og læring med en fælles tankegang, som kommer helt ned i gadeplan. Gadernes asfalt skal fx være den, som er bedst at løbe på rulleskøjter på. Hvor er styrkerne? Fælles for konferencens eksempler er, at disse kommuner har valgt at satse på deres særlige styrke - og dermed også har fravalgt at brande sig på en række andre kvaliteter. - Derfor opfordrer jeg politikerne,

kommunaldirektørerne og jer til at gå på opdagelse i kommunens egen identitet. Hvad er det for nogle styrker – hvad er det, vi brænder for og vil bruge vores energi og penge på. Det handler om at kigge indad i stedet for at tro, at man kan blive populær i hele den danske befolkning, pointerede værten Nikolaj Stagis.

Om Anne Sofie Dierking Er konsulent hos Stagis A/S, der hjælper virksomheder, kommuner og orga nisationer med at finde deres autentiske identitet. Den 30. oktober afholdt Stagis konferencen Kommunebranding13, hvor kommunaldirektører, byplanlæggere og kommunikationsfolk fra 49 kommuner mødtes med danske og udenlandske eksperter.

DKF kursus om branding Design Management 12. maj 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

Rasmus Johnsen (i forgrunden) og Robert Sand er ildsjælene bag Cold Hawaii, der har fået Klitmøller på windsurfernes verdenskort og dermed skabt en regional turistmotor i Udkantsdanmark.

Kommunikatøren l December 2013

Taler din kommune eller spilder den tiden? Bliv klædt på til at bruge taler mere strategisk med de nye folkevalgte

En professionelt skrevet tale viser, at man tager opgaven seriøst og respekterer lytternes tid. Det er sjældent at vi har folks ubrudte opmærksomhed i 15 minutter. Talen er en kanal ligesom hjemmesiden, brochuren og de sociale medier – og den kan bidrage til kommunikationsstrategien. Den gode tale er mundtlig En tale skal formuleres, som vi snakker sammen til hverdag. De taler, vi skriver, skal lyde som dem, vi skriver dem for. Ikke ’sådan snakker de altså’, men ’sådan ville de ønske at snakke, hvis de havde vores tid og vores kendskab til taler’. Derfor: Lyt alt, hvad I kan, til jeres taler. Notér det, han siger naturligt, og de ord som ligger godt i munden på ham. Og puds dem så af og giv dem tilbage i struktureret manuskript-form. Den gode tale skaber billeder i folks hoveder. George Lakoff er pro-

fessor på University of Berkley og ekspert i metaforenes betydning for vores sprog, vores følelser og vores valg. Han skriver, at vi forstår vores verden gennem metaforer, og at vores valg af metaforer derfor har betydning for, hvordan vores budskab bliver modtaget. Metaforer ligger bare i sproget, uden vi tænker over det. Men de vinkler og sorterer, de forklarer og udelader, se fx Anissi Ghazaleh’s blog på AGORA. Metaforer kan skabe vrede, hvor vi ønsker glæde, eller tab, hvor vi ønsker håb. Den gode tale er menneskelig Under det amerikanske præsidentvalg i 2000 var George Bush hverken den klogeste eller den mest kompetente kandidat. Undersøgelser viste, at han blev opfattet som den mest menneskelige. Han var den kandidat, folk helst ville drikke en øl med, og han vandt det Hvide Hus. Det er magt-

Kommunikatøren l December 2013

Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), på talerstolen.

country‘. Det er lettere for vores hjerner at huske noget, når vi bruger rim, remser og ordspil. Hvem kan ikke huske Halfdan Rasmussens ABC?

fuldt at være menneske. En tale er stærk, fordi den sker mellem to mennesker: En, der lytter, og en, der taler. Jeg vil hævde, at hvis borgmestre og politikere var bedre til at tale menneskeligt, så ville flere mennesker stemme til vores valg. Så ville man nemlig stemme på et andet menneske og ikke afgive én ud af fire-fem millioner stemmer på et abstrakt demokratiske system, som man alligevel ikke ved, hvad laver. Marshall Ganz er professor på Harvard School of Leadership, og han har tre historier som bør være i en god tale: • Story of Self om hvorfor det er dig, de skal lytte til. Dig af alle mennesker! • Story of Us om hvad der forbinder os som mennesker, og hvad vi skal trække på i fremtiden. • Story of Now om hvad vi skal gøre nu, og hvorfor det ikke kan vente til i morgen. Kort sagt historier der svarer på: Hvem er du? Hvem er vi? Hvorfor nu?

inddragelse længe før, elektriciteten blev opfundet. Talen er social, når folk fortæller den videre bagefter men det kræver, at de husker den.

‘En tale er stærk, fordi den sker mellem to mennesker‘ Her er tre retoriske redskaber, som jeg bruger hver eneste dag: 1 Mennesker husker i gentagelser af tre ‘Frihed, lighed og broderskab‘ eller ‘Life, liberty and the pursuit of happiness‘. Brug tretrinsraketter i jeres taler. Taleren vil huske dem bedre, publikum vil huske dem bedre, og de er gode til at få folk til at klappe

Kommunikationsstrategien og talen kan styrke hinanden. For hvad er det for en historie I gerne vil fortælle om jeres kommune? Hvilken følelse skal folk forbinde med jeres strategi? Hvad er jeres fællesskab baseret på? Det skal talen vise, men det er ikke nemt. Borgmesterens bevingede ord kan sikkert svinge sig mod stjernerne, når inspirationen slår ned, men det er vores job at sikre, at de ikke falder for dybt, når de rammer forbi. 15 minutter med borgernes udelte opmærksomhed er en forfærdelig ting at spilde.

Om Rune Kier Nielsen Taleskriver i Ministeriet for Klima, Energi og Bygning. Artiklen er baseret på et oplæg, jeg holdt sammen med Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) på Kommunernes Landsforenings kommunikationsdøgn i Kolding i november.

DKF Kurser om taler og gode vaner

2 Mennesker husker modsætninger ‘Hvad udad tabes, skal indad vindes‘ eller ‘Højt at flyve, dybt at falde‘. Kontraster kan både bruges og misbruges

Skriv til øret – retorik for taleskrivere 14. april 2014 Workshop i

Den gode tale er mindeværdig Der er meget snak om kommuner på sociale medier. Men taler er et socialt medie, der har lagt op til dialog og

Kommunikatøren l December 2013

3 Mennesker husker rim og ordspil. ‘Bennys bukser brændte‘ eller ‘Ask not what your country can do for you, ask what you can do for your

personlig gennemslagskraft 22. maj 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

HAR DU COJONES TIL AT VISE, HVAD DU KAN? Antallet af opgaver og virksomheder, vi som studerende beskæftiger os med i løbet af hele vores studietid, er uhyggeligt mange. Vi bruger utallige timer på at analysere situationer i virksomheder og – let’s face it – ofte når vi frem til, at en virksomhed har jokket godt og grundigt i spinaten, og kommer med vores egen løsning, som vi selvfølgelig argumenterer for er bedre. Men hvad er det egentlig værd? Det kan resultere i en god karakter, hvilket i sig selv er skønt, men så leder alt vores analytiske arbejde ofte heller ikke til mere. Men det burde det! Hej - vi kan løse jeres problem Vi studerende burde udnytte vores arbejde med eksamener og skoleopgaver bedre og rent faktisk gøre relevante personer i virksomhederne opmærksomme på vores ideer eller løsninger, hvis vi mener, de er stærke. Det er ofte let at opspore kontaktinformationer på den relevante person i en given virksomhed og sende dem et forslag eller en analyse af deres problem. I værste fald læser de den og mener ikke, der er tid eller behov for at anvende informationen, men så er man i hvert fald kommet på radaren hos virksomheden som en proaktiv og handlekraftig person. Do’s and dont’s Jeg har selv gjort mig nogle erfaringer med at sende ideer og forslag til virk-

somheder, og dem vil jeg gerne dele. For det første: Jo mindre virksomheden er, jo større sandsynlighed er der for, at det leder til noget at sende sine forslag til dem. Det siger sig selv, at mindre virksomheder ikke altid har enorme ressourcer, og de er derfor mere tilbøjelige til at gøre brug af studerendes viden end store, multinationale virksomheder. <Til sidst, og måske endda vigtigst: Vær tålmodig. Der er langt fra

være starten på din karriere. Det er et spørgsmål om at turde, for sandsynligheden for, at man kommer i ’bad standing’ hos en virksomhed, hvis opgaven ikke er helt i top, er lille. Hvorimod sandsynligheden for at gøre sig positivt bemærket, hvis opgaven sidder lige i skabet, er enorm. Uden at det skal lyde som en reklame-kliché: Just do it.

En lille bemærkning skal også falde til virksomhederne: Brug nu for helvede de studerende. Vi er Danmarks største, utappede kilde til viden, og de fleste hungrer efter at gøre brug af den!

at sende en idé, en analyse eller en løsning til en virksomhed til, at den bliver brugt. Så vær ikke nervøs, hvis du ikke hører noget, eller der ikke bliver handlet med det samme. Hvad mere er: Vær tålmodig med at gøre brug af dine opgaver. Det er ikke alle opgaver, der egner sig til at blive sendt til virksomheder, så vent på den rette problemformulering eller virksomhed, og slå til når chancen byder sig. Tør du? Har du en god idé? Så kom ud med den. Den er ikke meget værd i et arkivrum på skolen eller i en mappe på din computer. Hvem ved, det kan

Om Casper Vahlgren Casper er stud.cand.merc. i kommunikation på CBS og bestyrelsesmedlem i UNGKOM.

Læs mere på ungkom.dk

Input til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

Kommunikatøren l December 2013

Præsten vandt hjerterne – og begge priser

Dommerne og deltagerne valgte samme projekt som vinder af KomPris Først fik de dommerpanelets pris med stort bifald, og så kom turen til publikum spris, og de var helt enige med dommerne. Kommunikationsprisen 2013 gik to gange til Kirkens Korshær i Aarhus, og det er bare aldrig sket før. Med en investering på 600.000 kroner er det på ti måneder lykkedes at vende et underskud på 1,6 mio. kroner til en indtægt på 15 mio. til arbejdet for hjemløse, psykisk syge og ensomme – og midlet har været kommunikation. Fotograf Mette Thorsen tog anderledes billeder med sin mobiltelefon og satte dem på plakater, og derfra voksede et helt kommunikationsunivers med en særlig stil og tone i en professionel kampagne, der blandt andet skaffede 6 mio. kroner fra A.P. Møllers Fond. Både ledelse, medarbejdere, frivillige, brugere og leverandører har været aktivt med, og de mange penge har

Kommunikatøren l December 2013

blandt andet rakt til en totalrenovering af huset på Nørre Allé 25 (’Kig ind, hvis I kommer forbi’ lød invitationen fra præsten Morten Aagaard) og til ferielejre for socialt udsatte børnefamilier.

Fra venstre DKFs formand Tina Donnerborg og prismodtagerne Marie Nyegaard, Jens Griebel, Morten Aagaard, Pia Darfelt, Mette Thorsen, Uffe Lyngaae og Jane Skovbo samt formand for dommerkomiteen Lars Thøger Christensen, CBS, og

Konkurrenterne Der var ellers skarpe konkurrenter til Kommunikationsprisen – fra Geodatastyrelsen og Operates 112-app, der sikrer, at du kan spores på sekundet, uanset hvor du ringer fra, til Coloplasts gedigne udrulning af en vellykket turn-around af hele virksomheden. Vejdirektoratet og KL7 stillede med forårets kampagne for bedre sikkerhed ved vejarbejder, ’Vores Fart’, og Praktiserende Lægers Organisation deltog med sin succesfulde cementering af begrebet ’familielægen’ under de dramatiske forhandlinger med regionerne. Det festlige indslag var Grant & Son’s og Glenfiddich-kampagne ’Kunst på Fad’ i samarbejde med Communiqué. 600.000 kroner til Fregatten Jylland blev der samlet ind ved at sælge 250 flasker særlig dyrebar whisky og et ukendt antal stave fra

Sanne Møller Andersen, Infomedia, der sponserer KomPris’13.

whiskyfade dekoreret af gode danske kunstnere. De vandt også Kirkens Korshær i Aarhus har gennemført sit projekt sammen med mettethorsen.com (projektledelse, kommunikation og fotos), darfelt.dk (grafisk linje og visuel kommunikation), ordpaa.nu (fundraising), griebel. dk (digital konsulent), publico.dk (kommunikationsstrategi, -plan og rådgivning.

Om Pernille Hermann Pernille Hermann er freelance kommunikationsrådgiver foruden journalist og borgerredaktør på Helsingør Dagblad.

Datastrømmen tog os Fotos: Ernst Tobisch

Indtryk fra en KomDag fuld af snurrige eksempler og spændende muligheder. Af Pernille Hermann

Hvor mange må vide hvor meget om hvem? Det blev der ikke talt så meget om på KomDag‘13 i Koncerthuset i DR Byen, for temaet var ’Naviger i da-

tastrømmen’ – ikke undgå strømmen og bliv på land. Du kan lade være med at gå på facebook og twitter. Du kan fravælge alskens reklamer og nyhedsbreve. Du kan skifte koder i en uendelighed for at gardere dig imod svindel og chikane. Og alligevel sætter du hele tiden spor, som andre bruger til statistik, til forskning, udvikling og kommercielt. Dagen bød på et bombardement af eksempler på, hvordan summen af

mere og mindre tilfældige og hverdagsagtige oplysninger spinder mønstre i lag på lag, der kan bruges på uendeligt mange måder. I forvejen har du sikkert en kalender, der er forbundet med andres, måske har du et rejsekort, der følger din færden overalt, og både Coop og Google ved, hvad du søger mest, og så får du endnu mere af dét. Så hvorfor ikke også et armbånd, der måler din søvn, dine skridt, din fedtprocent,

Kommunikatøren l December 2013

din hjerterytme og fodrer det ind i alle datas store moderlige fællesskab – og vil du så til gengæld vide, om du har anlæg for at dø af noget dødeligt? Vi mødte den fagre nye verden, som allerede er hverdag for de fleste, og en række eksempler på nyttiggørelse af de særeste oplysninger. Ældre Sagen ringer fx ikke til Anna og Carl, hvis der er tre mobiltelefoner i familien, for så er de sikkert 14 år og ikke 84.

Kommunikatøren l December 2013

’Som kommunikatører er vi midt i strømmen. Vi fortolker, producerer og formidler data. Hvordan gør vi det med mening og effekt - og ikke blot som yderligere bidrag til støjen?’ Sådan stod der i invitationen, og ingen druknede undervejs. Tværtimod var der også hjælp til at skære igennem og få jordforbindelse. ’Der skal være en agenda – ellers farer man vild’ lød et af de gode råd. Data er nyttige, flere data er endnu bedre.

Men man skal vide, hvad man vil bruge dem til og hvorfor. Det blev vi alle sammen meget klogere på.

DKF Kursus om datastrømmen Big Data i praksis 19. februar 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

MeningsmålinG

Robot vs Menneske Analysebureauet InFact har succes i Norge med telefonbaserede meningsmålinger, hvor indtalte spørgsmål afspilles automatisk. Nu er metoden også i Danmark ‘Det viser en ny undersøgelse’. Hvor mange gange om dagen læser vi ikke den formulering? Nu er der kommet en metode til at lave telefonbaserede undersøgelser, hvor en computer har overtaget røret. Her er spørgsmålene forud-indtalt, og man taster selv svarene. Det giver flere fordele, forklarer direktøren for analysebureaet InFact, Nikolai Waltham. Han har taget det patenterede system med sig fra Norge, hvor bureauet har stor succes. - Det her er en sømpistol for kommunikationsfolk. Vi kan ringe til flere hundrede på samme tid - det gør det billigt og sætter os i stand til at levere lynhurtige meningsmålinger fra dag til dag eller nogle gange samme dag.

Og metoden er lige så præcis som traditionelle telefoninterviews, siger Nikolai Waltham. Ved efterårets stortingsvalg i Norge kom InFact ind på en delt førsteplads sammen med Gallup i disciplinen at lave præcise Exit Polls. Det er da også den type undersøgelser, som telefonsystemet egner sig bedst til. De korte, simple og præcise. - Der kan jo ikke stilles uddybende spørgsmål, og spørgsmålene skal være meget korte og præcise. Det er en begrænsning, men det gør tolkningen lettere efterfølgende, og så kan det reducere usikkerheden, at spørgsmålene altid bliver stillet på præcis samme måde, siger Nikolai Waltham.

Negativ respons? Næh InFacts telefonsystem blev udviklet for tolv år siden i Norge. Bureauet har siden lavet ca. 4000 undersøgelser og er i dag det mest citerede analyseinstitut i de norske medier. Alene sidste år gennemførte InFact 200.000 telefoninterviews, men kun 1000 respondenter har igennem årene skrevet deres telefonnummer på ’spærrelisten’ via firmaets hjemmeside. I Danmark har systemet været i brug i et halvt år, siden InFact etablerede sig i Nyborg på Fyn. Responsen er den samme. - Når man indfører en ny metode, handler det altid om at opbygge troværdighed. Og vi har da hørt rigtig

Kommunikatøren l December 2013

Sådan virker det

- Kommunerne vil gerne i tæt dialog med borgerne om kommunens tilbud, siger Nikolai Waltham, direktør for analysebureaet InFact.

• Spørgsmålene indtales på forhånd • En computer ringer op til 240 på samme tid • De automatisk indtalte spørgsmål besvares ved hjælp af tasterne på telefonen • Et interview tager typisk 4-5 minutter • Der ringes kun én gang. Hvis respondenten lægger på eller ikke kan træffes, ringes op til et nyt nummer • Der ringes ikke fra hemmeligt nummer • Telefonnumrene udvælges tilfældigt blandt mobil- og fastnetabonnenter • Ring til InFact og hør et demo-interview på 88 33 09 94

mange stille spørgsmålstegn ved, om en robot nu også kan gøre det lige så godt som et rigtigt menneske. Faktum er, at vi får meget få negative tilbagemeldinger.

- Tværtimod viser vores egne undersøgelser, at 60 procent hellere vil interviewes på den her måde, siger Nikolai Waltham. Måske fordi det går hurtigere, når man selv indtaster sine svar. Måske fordi et robotinterview er mere upersonligt, selv om spørgsmålene er indtalt af en sød og venlig kvindestemme. - Vi kender alle sammen følelsen af, at vi siger ja til et hurtigt interview - og så sidder vi et kvarter senere og kan ikke rigtig li’ at afbryde. Her er det lettere bare at lægge på. Det føles mere uforpligtende. Den anonyme metode giver måske også mere ærlige svar - for eksempel på spørgsmål om alkoholvaner og spritkørsel, siger Nikolai Waltham.

Om Morten Reil PR-konsulent og journalist, selvstændig. Det interessante ved den nye analysemetode er naturligvis, hvad den kan bruges til. Og så er spørgsmålet også: Er et rigtigt menneske altid bedre end en maskine, eller handler det lige så meget om, hvad vi er vant til?

DKF Kursus om forretningen Business Model Innovation – forretningsstrategi for kommunikatører 23. januar 2014 Tilmeld dig på komforening.dk

Fordele og ulemper ved forskellige analysemetoder

Web panel

InFact metode

Traditionel CATI*

Præcision Interviewgruppe Interviewform Baggrundsvariable Geografisk afgrænsning Dataindsamling** Pris

Lav Høj Høj Fast panel Random telefon Random telefon Skriftligt Mundtligt Mundtligt Mange Få Få Vanskelig Nem Nem 1-2 uger 1-2 timer 2-3 dage Lav Medium Høj

*) CATI = Computer-Assisted Telephone Interview **) Ved 1000 interviews Kilde: InFact

Kommunikatøren l December 2013

De bedste bøger Trænger du til lidt inspiration i dit kommunikations- og PR-arbejde? Seks dygtige kommunikations- og PR-folk giver deres bud på, hvilke bøger du bør læse over vinteren

Stakeholderteorien Det er svært at komme uden om R. Edward Freemann, der med ’Strategic Management’ fra 1983 var en de første teoretikere til at levere et egentligt alternativ til den klassiske profit- og marketingorienterede kommunikationsteori. I ’Stakeholder Theory’ fra 2010 beskriver Freemann og hans medforfattere, hvordan stakeholderteorien komplementerer traditionelle teorier inden for økonomi, marketing og management. Stakeholderteorien er efter min mening det bedste bud på en praktisk anvendelig teori, der matcher de krav, der i dag stilles organisationer af såvel interne som eksterne interessenter. Lars Sandstrøm, senior kommunikationsrådgiver hos Bysted.

Sproglige elefanter

Tag ansvar på tværs

Professor i kognitiv lingvistik, George Lakoff, viser i den lille og letlæste bestsellerbog ’Don’t Think Of An Elephant!, at måden, vi iscenesætter virkeligheden på sprogligt (kaldet framing), radikalt forandrer måden, vores hjerne opfatter den på. Når skat både i Danmark og i USA opfattes som en byrde, skyldes det ifølge Lakoff, at borgerlige meningsdannere har opfundet og cementeret begrebet ’skattelettelser’. Skat forstås derfor som en byrde, vi helst skal lettes for - og ikke et nødvendigt bidrag til vores velfærdssamfund. ’Don’t Think Of An Elephant!’ bør være fast pensum for alle kommunikationsfolk, der vil sætte en politisk dagsorden og bruge sproget aktivt til at understøtte sine idéer. Anders Dybdal, kommunikationsrådgiver hos Operate.

Jeg vil anbefale ’Marketing as Strategy’ af Nirmalya Kumar. Bogen var en del af et uddannelsesforløb på London Business School, som jeg deltog i for nogle år siden. Den grundlæggende pointe er, at marketing skal gøre sig fortjent til at blive anset som en strategisk disciplin. Det kan kun gøres ved at tage ansvar på tværs af virksomheden – fra segmentering, over produktudvikling til leverandørkæden – og ikke kun ved at have fokus på de klassiske marketing-discipliner. I mine øjne er det nogle af de samme udfordringer, som vi står over for som kommunikatører. Christian Wulff Søndergaard, adm. direktør hos Radius Kommunikation.

Kommunikatøren l December 2013

om PR Tænk ud af branchen Kommunikationsfolks største udfordring er navlepilleri med alt for stort fokus på kanaler, ord og billeder. Jeg bliver sjældent imponeret eller beriget af bøgerne fra vores egen branche eller disciplin. De bedste kommunikationsfolk udvider efter min mening deres faglighed ved at dygtiggøre sig i den kontekst, de kommunikerer i. Så min anbefaling er at gå efter beslægtede temaer og bøger. Jeg har for nylig læst Thomas Wedel Wedellsborgs bog ’Innovation as Usual’. Bogen er dejligt ligetil og inspirerer mig til at være endnu mere nytænkende og målfokuseret. Maria Steno, adm. direktør hos GeelmuydenKiese.

Tre af en slags Hvis man endnu ikke har fået læst Gladwells bestseller ’The Tipping Point’, bør man gøre det ved førstkommende lejlighed, selv om bogen ofte deler vandene som aha- eller hadeobjekt. Det er ikke en PR-bog, men et underholdende miks af socialvidenskabelige betragtninger og tankevækkende anekdoter, der formår at få en til at tænke over verden, og hvordan kulturelle forandringer, holdningsændringer i befolkningen eller livsstilstendenser opstår og spredes. ’The Tipping Point’ tilhører dermed samme letlæste genre som Chris Andersens ’The long Tail’ og Levitt & Dubners ’Freakonomics’, der hverken er teori eller forskning, men som alligevel på tværs af fagdiscipliner slipper af sted med at forklare, hvordan verden hænger sammen. Med ’The Tipping Point’ bliver vi som kommunikatører mindet om, hvordan den gode historie har en smittende effekt, hvis den fortælles til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Kasper Kankelborg, manager hos BursonMarsteller A/S.

Om Mikkel Luplau Schmidt Jeg er konsulent hos Holm Kommunikation, hvor jeg rådgiver en række nationale og internationale kunder. Som rådgiver er det vigtigt altid at holde sig opdateret, og jeg forsøger derfor at læse så mange kommunikationsfaglige bøger som muligt.

Kommunikatøren l December 2013

Enkelhed frem for alt Helt klart bogen ‘Repeatability‘ af Chris Zook og Jimmy Allen. Den understreger i mine øjne den vigtigste pointe i rådgivning, ledelse og kommunikation. Kompleksitet er en tavs dræber af lønsom vækst. Bogen forklarer gennem nogle af de mest succesfulde virksomheder i verden, hvor vigtigt det er med enkelhed i forhold til virksomhedens kerneforretning. Forfatterne arbejder med en ’gentagelse af forretningsmodellen’, som løbende giver virksomheden forbedringer og mulighed for hurtigt at tilpasse sig forandringer uden at forfalde til kompleksitet. Bogen er baseret på en undersøgelse af mere end 200 virksomheder. Jeg tror på ’Repeatability’, og den har lært mig, at den store idé ofte består af en række mindre succesfulde ideer. Mads Byder, PR- og kommunikationsrådgiver (partner og stifter) hos Help PR.

boganmeldelser / LEDELSE I BALANCE

Stine Bosse Bossen Gyldendal 185 sider, 300 kr.

Stine Bosse har begået en særdeles inspirerende og behagelig bog om ledelse. Bogen lægger sig i feltet mellem klassiske ledelsesbøger og biografigenren. Den har kapitler om vision, strategi og medarbejderhåndtering og er i fin kombination med personlige erfaringer og ikke mindst ærlige betragtninger om god og dårlig ledelse. Det er langt fra en teoretisk gennemgang af ledelsesteorier. Ej heller er det en præsentation af Best Practice modeller og cases. Det er snarere en rejse gennem traditionelle ledelsesområder, hvor Stine Bosse fortæller om sine gode og dårlige oplevelser. Læseren får præsenteret eksempler fra Tryg, kundeoplevelser i El Giganten og får understreget pointer med udgangspunkt i en pølsevogn. Strukturen, eksemplerne og Stine Bosses evne til at sige tingene lige ud gør bogen absolut inspirerende og læsevenlig – jeg vil faktisk gå så langt som at kalde den for en page-turner. Bogen kan sagtens læses på en dag eller to, man vil få stof til eftertanke og få nye idéer til projekter, og man kommer til at trække på smilebåndet undervejs. Jeg sidder tilbage med følelse af at ville have mere for at komme længere ned i maskinrummet. Jeg håber, Stine Bosse vil lave en opfølger med færre kapitler, som går mere i dybden. Alligevel kan denne bog varmt anbefales.

Af Kristoffer Soelberg, kommunikationsmedarbejder Operate

Læs flere på komforening.dk

FÅ STYR PÅ DE MYLDRENDE TANKER

Rasmus Hougaard Et sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness Gyldendal Business 264 sider, 300 kr.

Aktuel hjerneforskning, årtusinders erfaringer og eksempler fra mere end 20 danske og udenlandske virksomheder, der har deltaget i programmet Corporate-Based Mindfulness Training, er præsenteret grundigt og velstruktureret i Rasmus Hougaards bog. Den handler om, hvordan vi alle kan træne til bedre at holde fokus og ikke lade os distrahere af de omkring 11 mio. informationer og impulser i sekundet, som vores underbevidsthed og sanser producerer. I næsten halvdelen af vores vågne tid truer impulserne konstant med at distrahere os ved at udvikle sig til bevidste tanker om alt andet end den opgave, som vi lige arbejder med. 10 minutters daglig træning er nok til at lære at være fokuseret og til stede i nuet, og det virker samtidig positivt på immunforsvar, blodtryk, puls, aldring, stress, reaktionstid, hukommelse, søvn og livsglæde. De store løfter underbygges ret grundigt og overbevisende i bogen, så jeg må da indrømme, at jeg fik lyst til at gå i gang med det samme. Et ti ugers træningsprogram viser vejen til et skarpere fokus, større klarhed og en åben opmærksomhed, så man ikke kører på autopiloten og lader vaner og forudfattede meninger styre en. Vi skal lære at acceptere det, som vi alligevel ingen indflydelse har på. Vi skal lære at tåle det, som vi helst vil flygte fra, når vores ældste og hurtigste reptil-hjerne slår ’frygtknappen’ til. Og vi skal lære at give slip på tanker, så vi ikke oversvømmes. Noget så konkret som kalenderstyring, bedre møder og håndtering af e-mails er blandt de største stressfaktorer i det moderne arbejdsliv, og der er gode og konkrete råd til at undgå multitasking og at være mere bevidste om vores personlige mål og strategier til at nå målene. Ved at fokusere vores indsats på 20 procent, skaber vi ofte 80 procent af resultaterne. Så alt i alt en meget relevant og vedkommende bog, som kan ændre både dit arbejdsliv og privatliv.

Lene Magner, kommunikationskonsulent Københavns Kommune

FÆLLES SPROG TIL STRATEGIEN

Martin Lundkvist Falkeblik - Strategi, ledelseskraft og handlekraft i den offentlige sektor Jurist- og økonomforbundet 270 sider, 375 kr. Martin Lundkvist præsenterer os i denne bog for sin strategos-9-model, som han selv bruger i sin konsulentpraksis. Modellen er et strategiværktøj, der er udviklet til at hjælpe ledere i offentlige organisationer med at indarbejde strategi, så alle tager ejerskab og bidrager til et skarpt ‘falkeblik‘ over organisationen. Modellens ni trin guider lederne gennem en proces, så de til sidst står med et godt billede af, hvad organisationens kerneprodukt er, og hvor den strategiske satsning skal sættes ind. Hertil kommer så taktikker og handleplaner. Lundkvist fremhæver specielt betydningen af, at ledere på alle niveauer får et fælles begrebsapparat at tale ud fra. Med et fælles strategisprog kan lederne også undersøge, hvilket ledelsesparadigme de arbejder ud fra, og tage stilling til dets fordele og ulemper. Kommunikation skal ikke kun styrkes mellem lederne. Lundkvist spår også, at ’evnen til at kommunikere strategiske budskaber ud i virksomheden og til borgere og brugere af kerneydelsen er en kompetence, som den offentlige sektors virksomheder kommer til at satse på’. Bogens mål er klart og virker funderet i en reel indsigt i målgruppens behov. Pointer og figurer går igen i flere kapitler, hvilket gør det let at læse enkeltstående kapitler – men det går ud over dynamikken og fremdriften, hvis man vil læse bogen fra ende til anden. Det er rart at mærke Lundkvists dybfølte mission om reel inddragelse af driftledernes viden og erfaring, når de større strategiske beslutninger skal træffes – det handler om at styrke den samlede ledelseskraft. Om det kan lykkes at implementere modellen i alle ledelseslag i de offentlige organisationer, må andre vurdere. Men tanken er god, og man kan også nøjes med at lade sig inspirere af bogens bud på at oversætte strategi til et operativt værktøj.

Af Mette Herold Pedersen, cand.mag.stud. i dansk og kommunikation

Kommunikatøren l December 2013

Hverdagens udfordringer

Jørgen Jørgensen Fugle i flok – Om livet på arbejde, på overfladen og under. Skriveforlaget 130 sider, 189 kr. Jørgen Jørgensen har skrevet en anderledes ledelsesbog på baggrund af sine mere end 30 års erfaringer med teamledelse i danske virksomheder. Bogen baserer sig alene på dansk praksis, og der er ikke et eneste ord om ledelsesteorier. Det er helt befriende og gør bogen let at læse. Måske også for let. Jørgen Jørgensen er en skarp iagttager og god til at reflektere over mange små oplevelser af både lederes og medarbejderes adfærd. Men jeg savner alligevel at få uddybet læringen. Jørgen Jørgensen beder os som læsere om selv at reflektere og skriver kun en kort epilog efter hvert kapitel. Men jeg kunne godt have tænkt mig, at Jørgen Jørgensens store erfaring kom mere i spil og satte eksemplerne i et større perspektiv. Eksemplerne er dog velvalgte. Om møder, der bare holdes for rutinen og vanens skyld, og kolleger, der altid holder sammen og gør samarbejdet i en afdeling endnu sværere. Bogen er meget inspirerende i forhold til at forstå, hvorfor det ofte kan være svært at få virksomheder til at fungere effektivt. Bogen indeholder kun to eksempler på samarbejde, lederskab og følgeskab, der virkelig fungerer. Det ene eksempel er fra dyrenes verden - om hvordan fugle flyver i flok, automatisk danner (effektive) formationer og sammen når deres mål. Det andet eksempel er meget personligt og handler om forfatterens egen oplevelse af hans professionelle behandling på sygehuset, da han har været ude for en trafikulykke. Her er der ingen slinger i valsen. Alle kender deres opgaver og kender de fastlagte procedurer, som følges uden diskussion. Men derimellem findes altså alle hverdagens eksempler på, hvad der kan gøre ledelse og samarbejde så svært i praksis. Forfatteren giver tolv eksempler, der kan være gode at reflektere over.

Af Lene Magner, kommunikationskonsulent Københavns Kommune

Kommunikatøren l December 2013

Must have om markedskommunikation

Kristian Eiberg, Sine Nørholm Just, Erich Karsholt og Simon Møberg Torp Markedskommunikation Samfundslitteratur 487 sider, 599 kr. Markedskommunikation i praksis lever op til sit navn, eller ’brand promise’ om man vil. Læseren får en fremragende rundvisning i markedskommunikationens discipliner, teorier, historie og ikke mindst eksempler. Bogen definerer markedskommunikation som ’alle former for kommunikation mellem aktørerne på et marked om produkter, ydelser, servicer og oplevelser’. Derfor kommer vi også vidt omkring i forskellige discipliner og cases. Samlet set får læseren mange gode værktøjer, som utvivlsomt kan bruges af langt de fleste kommunikatører. Bogen er bygget op af seks dele • Marked og kommunikation • Brand management • Kampagner • Discipliner i markedskommunikation • International markedskommunikation • Organisering og ledelse Hver del har forskellige forfattere med forskellige interesseområder, hvilket giver læseren et overblik. Bogens helt store styrke er kombinationen af teori, praktiske eksempler og værktøjer. Selv om denne type bøger ofte kan være overfladiske, så giver Markedskommunikation i praksis en rigtig god introduktion for nye kommunikatører, og bogens skarpe kapitler fungerer som en fremragende reminder og ikke mindst inspiration for garvede folk i branchen. Faktisk vil jeg kalde denne bog en must have, en slags markedskommunikationens almanak.

Af Kristoffer Soelberg, kommunikationsmedarbejder Operate

Arbejder du med politik, turisme, trafik eller erhvervsliv i Hovedstadsregionen, så gå ikke glip af to tankevækkende og underholdende debatbøger skrevet af et par af vores fremmeste Øresunds-maniacs. Øresundsregionen

Anders Olshov Øresundsregionen - Københavns uudnyttede mulighed Gyldendal Business 250 sider, 299 kr. Anders Ohlshov, grundlægger og direktør i Øresundsinstituttet, udgav i sommer bogen ’Øresundsregionen – Københavns uudnyttede mulighed’. Bogen skal især læses for beskrivelsen af de mange forviklinger i det politiske forhandlingsforløb frem til beslutningen om at bygge en bro. Olshov var der selv og talte med ministre, embedsmænd og lobbyister på begge sider af Sundet, og beretningen er spændende som en krimi – selv om vi jo ved, at der kommet en bro ud af det. Både Olshov og Palludan giver bolden op til, at spillet kan fortsætte. Mentale brobyggere Uffe Palludan Metropol Øresund www.palludan.dk

En nat for ti år siden hang fremskridtsforskeren Uffe Palludan i et fly over Øresund og betragtede, hvordan kystbyerne flød sammen som ét lyshav i mørket. ’Det var virkelig tankevækkende, for mentalt var der næsten ingen forbindelser over sundet,’ skriver han i ’Metropol Øresund’, som er hans tredje bog om det emne. Den udkommer midt i december. Uffe Palludan vil have nye hurtige togforbindelser til at binde regionen ordentligt sammen. Men hans hovedpointe handler om kommunikation. Inde i hovederne skal der bygges mentale broer, ellers bliver det ved snakken – København og hele regionen risikerer at sygne hen, mens andre stormer frem, advarer han.

Af Pernille Hermann, journalist og kommunikationsrådgiver bedretekster.dk

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Michael Andersen er ansat som presse-

Laura Auken Larsen, cand.scient.soc.,

tur og film på Liverpool John Moores

og kommunikationskonsulent hos BUPL.

er nu både kunde- og kommunikations-

University og haft praktikplads på det

Han kommer fra Ældre Sagen, hvor han

chef i NaturErhvervstyrelsen. Laura har

New York-baserede PR-bureau Yellow

var presse- og kommunikationskonsulent.

været ansat i styrelsen som kundechef si-

Sky Agency.

Michael har tidligere arbejdet som jour-

den maj 2012 med ansvar for udvikling

nalist på Ritzaus Bureau og er cand.pub-

af en sammenhængende kundekommu-

Patrick Mark Reimers er

lic. i Statskundskab og Politisk Kommuni-

nikation uafhængig af, hvilken kanal

startet i en nyoprettet stilling

kation fra Syddansk Universitet.

kunderne/borgerne anvender. Ved orga-

som projektleder for MadeByPrisoners, et produktionskon-

nisationsændringen i september har NaIda Sofie Brolund er ansat

turErhvervstyrelsen samlet al intern og

cept i Københavns Fængsler, hvor fokus

som Communications Partner

ekstern kommunikationsarbejde i en en-

er på at skabe kreative håndlavede pro-

i Novo Nordisk. I sin nye stil-

hed kaldet Kunder & Kommunikation un-

dukter i samarbejde mellem indsatte og

ling vil Ida blive partner for

der Laura Aukens ledelse. Styrelsen udde-

virksomheder, organisationer og forenin-

en række globale forretningsområder og

ler EU midler til landbruget, fiskeriet og

ger uden for murene. Patrick kommer

supportere ledelsen. Ida har erfaring fra

tilknyttede virksomheder.

fra en stilling som kommunikation – og marketingmedarbejder i Danmarks Apo-

pharma, dels gennem flere år som Communications Consultant i ALK-abel-

Lotte Lindboe er ansat som

tekerforening og har i løbet af sin stu-

ló og dels fra konsulentopgaver i Myh-

kommunikationskonsulent i

dietid været ansat i Sundhedsstyrelsens

lenfeldt & co. Senest kommer hun fra en

Frederiksberg Forsyning. Lotte

presse- og kommunikationsafdeling og

stilling som netværk katalysator i Copen-

Lindboe er cand.comm og har

hos Advice A/S. Patrick er cand.comm. i

hagen Business School. Ida har afsluttet

tidligere bl.a. været intranetredaktør i

offentlig administration og kommunika-

sin kandidatgrad i kommunikation med

Deloitte Danmark og kommunikations-

tion fra RUC og tidligere formand for

topkarakterer fra IT-Universitetet og Co-

konsulent i Nykredit.

UngKom.

penhagen Business School. Jeanette Fangel Løgstrup

Benedicte Strøm er ansat

Marie Fisker er ansat som ny

er ansat som direktør for

som kommunikationschef hos

webredaktør i Dansk Kom-

Group Communications hos

Aarhus 2017, og skal dermed

munikationsforening.

Danske Bank. Jeanette kom-

løfte opgaven med at fortælle

mer fra en stilling som nordisk direktør

omverdenen, hvordan Aarhus, Region

design og kommunikation fra ITU. Marie

for Corporate Communications & CSR

Midt og alle kommunerne i regionen vil

får medansvar for udvikling og vedlige-

og medlem af koncernledelsen i forsik-

få mest muligt ud af 2017, hvor Aarhus

hold af foreningens hjemmeside og elek-

ringskoncernen Codan, hvor hun har

er udpeget som europæisk kulturhoved-

troniske nyhedsbreve. Marie kommer se-

været siden 2006. Inden da arbejdede

stad. Benedicte har i mere end 20 år ar-

nest fra et job hos DTU.

hun med kommunikation og marketing i

bejdet med kommunikation i eget bureau

virksomheder som Grontmij Carl Bro og

+Strøm, som særlig rådgiver for justitsmi-

Bolette Jørgensen er ansat som presse-

Nykredit. Jeanette er desuden bestyrel-

nister Lars Barfoed, og som informations-

ansvarlig i Vejen Kommune. Bolette

sesmedlem i JP/Politikens Hus, Schantz

chef i Finansrådet og Tivoli.

kommer fra en stilling som kommunika-

A/S samt formand for Rådet for Bære-

Derudover har hun bl.a. været studievært

tionsrådgiver i Green Network og har

dygtig Erhvervsudvikling og Børneulyk-

og journalist. Benedicte er cand.polit. og

tidligere været journalist i Social- og In-

kesfonden. Jeanette er cand.merc. fra

har også en journalistisk tillægsuddannel-

tegrationsministeriet.

Copenhagen Business School.

se og en executive MBA fra SIMI.

Marie er cand.it i digital

Anne Krull ny kommunikati-

Nadine Nordvig er ansat

Susanne Tolstrup er netop

onskonsulent hos Horten Ad-

som kommunikationsassistent

startet som kommunikations-

vokatpartnerselskab. Anne

i Radius Kommunikation,

chef hos E.ON Denmark. Su-

har mange års erfaring med

hvor hun skal arbejde med

sanne kommer fra en stilling

presse- og kommunikationsarbejde og

PR, analyse og kampagner inden for IT,

som kommunikationsdirektør hos Better

har bl.a. tidligere været kommunikati-

transport, fødevarer og interesseorgani-

Place og har tidligere arbejdet for Shell,

onschef for arkitektfirmaet C.F. Møller

sationer. Nadine læser medievidenskab

Telia og Powercom.

og PR manager for GRAN – teater for

på kandidatdelen på Københavns Uni-

dans. Hun er cand.mag. i nordisk og

versitet. Hun har desuden læst tilvalg i

kommunikation fra Aarhus Universitet.

minoritetsstudier og studeret PR, littera-

Kommunikatøren l December 2013

chef for en afdeling på omkring en snes medarbejdere. Blandt de helt store op-

Et medlemskab af DKF viser, at du går op i din faglige udvikling. Det er et klart plus i en jobsamtale

gaver her i den nærmeste fremtid er overgangen til den digitale kommunikation med borgerne på hele patientinformationsområdet.

Per Rystrøm, direktør, Operate

Jubilæum Manuel Vigilius er ansat som

skriftet Farmaci. Hans brede kommunika-

Jørgen Christian Wind

Global Media Relations Mana-

tionserfaring var basis for start af egen

Nielsen har fejret 30 års ju-

ger (Global Pressechef) i ISS

virksomhed i 1996, hvor han gennem en

bilæum i Erhvervssprogligt

A/S. Her skal han særligt fo-

række år kom til at arbejde for bl.a. Hjer-

Forbund / Forbundet Kom-

kusere på finansiel kommunikation, glo-

teforeningen, Gigtforeningen, Dansk HR,

munikation og Sprog. Netop i efteråret

bale mediestrategier og rådgivning af

Det Radikale Venstre og Knuthenborg Sa-

1983 var Jørgen i Cuba med Tidens Høj-

topledelsen. Han kommer fra en stilling

fari Park.

skole. Derfor blev kontrakten underskre-

som Director og Head of CEO, Strategy &

Jens har været fagligt aktiv i Journalist-

vet pr. stedfortræder. Forud var gået 10

Markets Communications i A.P. Møller –

forbundets kommunikationsgruppe, lige-

års studier til translatør og tolk i spansk,

Mærsk Gruppen, hvor han har været an-

som han i Dansk Kommunikationsfor-

kombineret med en solid indsats i De

sat siden 2009. Manuel er journalist og

ening har været aktiv siden 2000 og har

Studerendes Råd (DSR) på Handelshøj-

har tidligere arbejdet bl.a. som kommuni-

stået for et stort antal GåHjemMøder og

skolen i København. Interessant har det

kationschef i TDC, webredaktør i DSB og

stadig har sin vante gang.

været at følge udviklingen i fagets værk-

journalistisk lektor på Syddansk Universitet. Han har også været journalist på bl.a.

tøjer fra håndskrevne kartotekskort over 50

Ud & Se og Kristeligt Dagblad.

Fødselsdage

trykte ordbøger til oversættelse på netPer Sten Nielsen, kommuni-

tet og maskinoversættelse. Interessant

kationschef i Bryggeriforenin-

har det også været at følge kommunika-

gen, er fyldt 50 år. Per Sten

tionen fra den høflige handelskorre-

Nielsen er journalist fra Dan-

spondance, den direkte e-mail til den

marks Journalisthøjskole i Aarhus og har

globale interkulturelle kommunikation

bl.a. været journalist i Danske Bank,

på hjemmesider og i sociale medier. Jør-

Jens Chemnitz Povelsen,

nyhedsvært på TV2 Øst samt presseko-

gen kan organisere, han kan omsætte

journalist og kommunika

ordinator og pressechef for Nordea og

ord til handling, han kan se sammen-

tionsrådgiver, København,

Dansk Røde Kors.

hænge, før de bliver formaliserede, og

er fyldt 70 år. Jens Chemnitz Povelsen er oprindeligt

han kan sætte sprog ind i et sprogpoli40

tisk perspektiv.

uddannet som journalist i dagspressen,

Hanne Ahrensbøll, kommu-

men har i en stor del af sit arbejdsliv væ-

nikationschef, Region Sjæl-

ret knyttet til forskellige organisationer

land, er fyldt 40 år. Hanne

som kommunikatør. I 1973 kom Jens til

Ahrensbøll har siden foråret

FDB/Brugsen (nu Coop) som pressechef.

2012 udfyldt rollen som kommunikati-

Her var han med til at profilere brugser-

onschef i Region Sjælland. Hanne blev

nes førende indsats for folkesundheden,

cand.scient.pol. på RUC i 2002, og siden

men måtte også håndtere mere kritiske

er den eksekverende del kommet ind

pressesager som fx jagtklub-affæren og

under huden gennem ansættelser hos

FDB’s kontroversielle overtagelse af IR-

først Brd. Hartmann og bagefter på

MA-kæden.

Handelshøjskolecentret i Slagelse, det

Siden blev det til et par år som kom-

nuværende SDU Campus Slagelse, inden

munikationsrådgiver hos Burson-Marstel-

turen gik til jobbet som presseansvarlig

ler/Brinkmann Kommunikation, før han i

hos SEAS NVE. Fra 2009 har der stået

1988 kom til Danmarks Apotekerforening

Region Sjælland på visitkortet, først som

som informationschef og redaktør af tids-

kommunikationskonsulent og i dag som

Kommunikatøren l December 2013

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

velkommen til Nye MEDLEMMER / Morten Andersen Kommunikationsmedarbejder University College Syd 7266 2048 Peter Andersen Kommunikationsmedarbejder Operate 2346 1408 Anne Back HR & Communication Manager No Zebra 4044 3522 Maria Baden Fischer Cand.mag. mariabadenfischer@gmail.com Heidi Beldam Senior Consultant 2081 8180 Søren Black Kommunikationsmedarbejder 2986 9142 Jazz Janne Katrine Noer Brøchner Freelance kommunikatør 2613 2022 Camilla-Dorthea Bundgaard Cand.ling.merc God Kommunikation 5358 8805 Jens Degn Senior Communication Advisor Danfoss A/S 2041 8505 Marie Fisker Webredaktør DKF 5133 0576 Anne Funch Rohmann Konsulent 3641 2862 Tore Funder Kommunikationskonsulent Landsbyggefonden 6115 5657 Henrik Hagen Olesen Kommunikationschef Miljøministeriet Jannie True Hansen Kommunikationskonsulent True Kommunikation 2618 1747 Pernille Hebsgaard Rohdemeier Kommunikationschef Forsvarskommandoen 4567 4567

Charlotte Hede Presse- og kommunikationsmedarbejder Ældre Sagen 4015 6049

Didde Welin Pilgaard Senior Communications Consultant Open ApS 2851 9974

Amalie Sophie Thal Jantzen Pressekonsulent Venstre 6162 5651

Line Cecilie nWestrup Gleie Cand.comm. 2894 8741

Andreas Krabbe Enghoff Senioranalytiker Landbrug & Fødevarer 3339 4000 Mette Kyed Kommunikationsmedarbejder Incentive 4010 9717 Morten Lindblad Direktør Dataproces 6165 5548 Maria Lundsby Krüger Presserådgiver PFA 2625 6230 Rikke Lyholmer Grafisk Designer 2614 2216 Jan Løve Presse- og direktionsansvarlig Sparekassen Sjælland 4010 7644 Súsanna Mc. Birnie Kommunikationsrådgiver Landsverk 2982 90805 Anna Diana Møller Kommunikationsmedarbejder 3154 1015 Trine Møller Kommunikationsmedarbejder KL Kommunikation 3139 2110 Ole Nielsen Direktør PRinfoTrekroner 3615 6592 Birgit Schaldemose Kommunikationskonsulent 2288 7022 Michael Sherain Partner Quadric 4010 1047 Jane Elisabeth Thomsen Salgs- og marketingsassistent World Translation A/S 2624 2567

Katrine Øhrberg Kommunikationsmedarbejder Dansk Sygeplejeråd 2297 7411

Af Sonja Sukstorff

Sara Kettner Boolsen Studerende 5085 2496 Dexter Sebastean Landau Studerende 2180 1550 Jakob Lindmark Frier Studerende 9955 5062 Mathias Macholm Müller Stud.cand.soc. 2762 7564

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Anna Meldgaard Hansen Studerende 2297 4394

Stine Andersen Studerende 6010 0719

Maria Pedersem Studerende 3070 7761

Steffen Aspen Lippe Studerende 2272 0749

Trine Pilgaard Jørgensen Cand.merc.kom. 2122 0301

Trine Bruus Helbo Studerende 6170 3686

Nikolaj Schelde Studerende 4167 6751

Emil Djørup Studerende 2347 9935

Frederik Siiger Hansen KommIT 2810 5749

Philip Engelund Studerende 6160 0440

Maria Skriver Studerende 2280 0533

Kathrine Hansen Studerende 2989 7456

Nadia Thiesen Cand.mag.kom. 6012 9634

Sara Haugegaard Studerende 3070 6532

Freja Thornberg Studerende 2444 7661

Maria Hedeboe Studerende 2093 4380

Julie Welcher Studerende 2629 2254

Sara Marie Højgård Olsen Studerende 4018 1442

Trine Helene Haasum Studerende 2328 0464 Caroline Jakobsen Studerende 4011 0121 Rikke Viderup Jakobsen Studerende 2670 4342 Shila Jepsen Studerende 5230 0914

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l December 2013

Arrangementer 2013 /

Af Sonja Sukstorff

GåHjemMøder Børn og unge på sigtekornet Hvordan rammer du børn og unge med din kampagne? Og hvordan får du ændret deres adfærd? Mød kommunikationskonsulent LILLIAN BIGUM, Professionshøjskolen Metropol, kommunikationsansvarlig JANE KOFOD, Sex & Samfund, kommunikationschef CLAUS JØRGENSEN og kommunikationsmedarbejder CHARLOTTE HOLST, Tandlægeforeningen 13. januar kl. 17-19 på Professionshøjskolen Metropol

ComAcademy 27th-28th January´14 24 hours – 10 teams – 1 winner ComCaseCompetition´14 is the leading international case competition for graduate students within the field of communication. You will have the unique opportunity of challenging yourself with a case from Egmont – one of the leading media groups in the Nordic Region.

KomBar

Jury Professor TIMOTHY CLARK, Durham Business School, Senior Vice President Group Communications & CSR ANNE-MARIE SKOV, Carlsberg Group, Director of Communication ANNE VILLEMOES, Danish Crown, Senior Vice President Group Communication KENTH KÆRHØG, ISS World Services A/S, Professor ANNE-MARIE SØDERBERG, Copenhagen Business School, Associate Professor MATTHIAS BODE, University of Southern Denmark, Professor FINN FRANDSEN, Aarhus Business School, SØREN BRIX, Chairman Young Communicators.

Dansk Kommunikationsforening inviterer med PrimeTime kommunikationsbranchen og venner af den med en tur i baren.

Enroll a team before January 6th 2014 You will find the Registration Form at www.kommunikationsforening.dk/ccc

Tag din kollega, ven eller kæreste med og hjælp os med for alvor at skyde den nye sæson i gang. Kom og nyd det gode selskab, kolde fadøl og lidt til ganen. 30. januar 2014 hos PrimeTime

KomNetværk

Et godt billede kan sælge din nyhed Et godt billede kan få din pressemeddelelse ud i medierne. Mød LARS BERTELSEN, selvstændig fotojournalist, ekstern lektor og censor på DMJX og kommunikationschef, FARID FELLAH, Henning Larsen Architects. 24. februar kl. 17-19 på Københavns Universitet

Konferencer Bliv klar til det nye års pressearbejde - Tendenser, nye metoder og spændende pressecases du kan lære af Guerilla PR – en event som igangsætter for massiv presseomtale, Hvornår skal topchefen på banen? Twitter som fødekanal til medierne, Hvad tænder journalisterne på? Og Fra tal til image. Mød Brand Experience Designer CARSTEN HERHOLDT, chefredaktør MORTEN W. LANGER, Økonomisk Ugebrev, salgsdirektør JENS HAMBORG KOEFOED, Vocast, analysechef LARS AARUP, Coop, MF SOFIE CARSTEN NIELSEN, Rad.V. 15. januar 16-19 hos Forsikring & Pension Markedskommunikation - de nye tendenser Markedskommunikation er gået fra at være en disciplin i et enkelt hjørne af virksomheden til at være en disciplin, som er i rivende udvikling. Mød Dekan for Det Humanistiske Fakultet SIMON MØBERG TORP, SDU, managing partner KRISTIAN EIBERG, RelationsPeople, Kampagneansvarlig LINE RASMUSSEN, AIDS fondet, partner ERICH KARSHOLT, Bates Y&R. 3. februar 16.30-19 hos RelationsPeople

Kommunikatøren l December 2013

Presserelationer Kom med bag højaktuelle pressecases og få lejlighed til at møde nøglepersoner fra medier og meningsdannere fra virksomheder, organisationer og den politiske verden. Netværksledere: partner og direktør for PR JAKOB HØYER og stifter KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN, LEAD Agency. 12. marts - 11. december 2014 Kriser og Issues Management Vær forberedt – også på det uforudsigelige. Få indføring i Issues Management og kriseberedskab – først og fremmest med fokus på konkrete værktøjer til at håndtere de issues, der kan blive morgendagens kriser. Netværksledere: Direktør MARGRETHE LYNGS MORTENSEN og pressekonsulent med ansvaret for Issues Management MARTIN LASSEN-VERNAL, Region Hovedstaden 29. april 2014 - 3. februar 2015

Så er der brygget kaffe og bagt croissanter når DKF åbner dørene til fire forskellige forskningsfelter: Management Celebrities, rethorics, interaction and humour v/ Professor of Organisational Behaviour TIMOTHY CLARK, Politisk kommunikation og journalistik i Europa i forandring v/ Lektor RASMUS KLEIS NIELSEN, Medialisering af kultur og samfund v/ Professor STIG HJARVARD, Det dynamiske brand v/ Professor MAJKEN SCHULTZ 29. januar - 22. maj 2014 på café i København

Det politiske kompas Sæt dagsordenen Mød bl.a. direktør HENRIK BACH MORTENSEN, Dansk Arbejdsgiverforening, bestyrelsesformand MICHAEL CHRISTIANSEN, bl.a. DR og Aarhus Universitet, cheføkonom THOMAS SØBY, Landbrug & Fødevarer, redaktør SØREN KUDAHL, KLs nyhedsbrev, medieforsker NIELS MARSLEV, DR, direktør JAN HELMER, Jordemoderforeningen, PAchef FRANK KORSHOLM, Håndværksrådet, partisekretær LARS MIDTIBY, Socialdemokraterne, partisekretær CLAUS SØGAARD RICHTER, Venstre 9. april - 8. december 2014

Kurser Korrekt komma i en fart - NYHED 20. januar i Vejle 23. januar i Hellerup Genvej til ledelse - Få redskaber til at udvikle din personlige lederstil - NYHED 22. januar og 5. februar i Hellerup Business Model Innovation - forretningsudvikling for kommunikatører - NYHED 23. januar i Vejle 28. januar i Hellerup Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig - NYHED 30. januar i Hellerup Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 3.-4. februar i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 6. februar og 20. februar i Hellerup Sæt den politiske dagsorden 18. februar i Hellerup - NYHED Webredaktørens udfordringer og rolle 26.-27. februar i Hellerup 3.-4. marts i Vejle Mobilhistorier – lige ved hånden! 3. marts i Hellerup

Se www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder, konferencer og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs GåHjemMøder. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

14/08/13

11.38

CMY

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Corporate Communication

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

10/2/12 10:01 AM

TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE. Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

www.bysted.dk

Ny viden om kommunikation

Kommunikatøren l December 2013

Vi har gjort det for andre

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

BANNER til tryk 105x30mm.pdf

27/09/2013

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion

09:17

www.stagis.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Plus2.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

The Most Inspiring Company MAN, MUSIC & MOTION

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.ramboll-management.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

amboll_medwww.indd 1

08-10-2009, 15:41

22-01-2009 11:53:06 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

1/09 13.19

Kommunikatøren l Oktober 2013

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE? Stakeholderanalyse VIGTIGE INTERESSENTER

Journalist Audit JOURNALISTER

Omdømmeanalyse BEFOLKNINGEN

Fokusgrupper

RELEVANTE MÅLGRUPPER

Agenda Analyse SAG - DEBAT - AGENDA

Målgruppeanalyse MEDIERNES LÆSERE

Kvalitativ Medieanalyse EFFEKTIV DOKUMENTATION

Kvantitativ Medieanalyse KUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

AnalyseLight DIN MEDIEOMTALE

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

T: 3347 1450

info@infomedia.dk