Kommunikatøren nr. 3, 2014 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMU NIKATØREN nr. 3 ° Juni 2014

FARVEL OG TAK TIL PARTIER MED PSEUDODEMOKRATI SIDE 8

TEMA

Borgerinddragelse

SIGNATUR l Af Astrid Haug formand for Dansk Kommunikationsforening

Folkelig ferie ‘Uanset hvor meget vi er på, og hvor meget vi følger med, vil der altid være nogen, der har fået en bedre idé.‘

Det har været et intenst forår. Et storslået folkemøde er netop overstået. Foråret bød også på et EP-valg i patentdomstolens navn. Ikke just en sag, der gjorde EU mere folkeligt, men sagen bragte dog nye aspekter ind i EU-debatten. Medierne har i foråret været præget af Se&Hør-skandalen, der åbenbarede britisk sladderpresse-tilstande i Danmark. Sagen kan betegnes som folkelig på to måder. Dels havde alle en mening om den, og dels gjorde den det tydeligt, hvor skrøbelig vores alle sammens datasikkerhed er. Det er ikke blot en sag, der vedrører de kendte, men os alle sammen. Fra vores egen lejr har vi i DKF fået en ny bestyrelse, ligesom UngKom har fået nye kræfter i toppen. Der er blevet afholdt konferencer, GåHjemMøder, kurser og et utal af andre aktiviteter, så der har været alle muligheder for at blive opdateret. Til et sådant medlemsarrangement i maj om digitale trends bemærkede oplægsholder og digital chef hos Kontrapunkt Morten Gade, at når vi går på nettet og sammenligner os med andre, ’føler vi hele tiden, at vi er bagud’. Uanset hvor meget vi er på, og hvor meget vi følger med, vil der altid være nogen, der har fået en bedre idé. Det er et vilkår for kommunikation, at det er skruen uden ende – man kan altid gøre mere og gøre det bedre. Pointen er, at man må holde fokus på sin egen banehalvdel frem for at halse efter den nyeste hype. Det er værd at tænke på, nu hvor sommerferien nærmer sig, og det er tid til at finde et lavere gear. Med mobilen kan det være svært helt at lukke ned for arbejdet i ferien. Der er selvfølgelig hjælp at hente på nettet. Man kan bruge en app til at sætte autosvar på sms’er, lige som man har det på mails. På Facebook kan man like gruppen ’FB fri juli’, hvor opfordringen lyder: Vær med til at sende FB på sommerferie – bare i juli. Nyd livet offline og bliv lidt klogere på dine egne vaner og behov. Det er paradoksalt at bruge Facebook til at undgå Facebook, men ideen er god nok: Gear ned i juli for at vende tilbage med fuld tank til august. Rigtig god sommer! Astrid Haug

Kommunikatøren l Juni 2014

International medie- og konkurrentovervågning Infomedia har satset globalt og dækker nu en halv million kilder i 150 lande

side 22

Ny lov tvinger fonde til gennemsigtighed En ny lov om erhvervsdrivende fonde tvinger til gennemsigtighed, så ansøgerne kan operere mere målrettet.

side 26

TEMA Borgerinddragelse 5

De lokale høvdinge tager fat

Pseudodemokrati i politiske partier

12 Borgerlyst – værnepligt for sjov 15 Lynguide til ølkassetalen 16 Byd borgerne op til dialog – og reel medindflydelse 18 Patentavisen – en opgave af de svære Side 4-19

Kommunikatøren | 3. Juni 2014 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Kell Jarner Rasmussen, Rhetor (ansv.) Svend Bie, DA (DKFs bestyrelse) Pernille Hermann, bedretekster.dk (red) Nina Faurby, RelationsPeople Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, A. P. Møller-Mærsk A/S Trine Nebel, trinenebel.dk Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Maria Andersen, UngKom Nana Elming, UngKom Caroline Osterwald-Lenum, UngKom Annie Toldbod Jakobsen, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio august 2014 Deadline for artikler 27. juni 2014 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l Juni 2014

2 4

20 21 22 24 26 28 30 32 33 34

Leder: Folkelig ferie Nyd livet offline og bliv lidt klogere på dine egne vaner og behov. Temaintro: Liv og initiativ i det nære samfund Borgerpligt bliver til borgerlyst i de københavnske parker – og ude i landet, hvor der er gang i mange spændende projekter for at engagere borgerne aktivt i samfundsudviklingen. Andre lægger energien i de politiske partier – men får de nok ud af det? Politisk Operation Ørkenstorm Stadig flere politikere bruger Geo Matic til at finde frem til de vælgere, de har mulighed for at påvirke. Klummen: Har du eksotiske rejser på CV’et? Hvis alle gør det samme for at være unikke, hvor bliver originaliteten så af? Skarp international overvågning Flere danske virksomheder har brug for international medieovervågning Nye studerende ved meget lidt om studie og jobmuligheder Mange unge har en kommunikationsuddannelse som først prioritet, men egentlig drømte de om noget andet. Ny lov tvinger fonde til gennemsigtighed En ny lov om erhvervsdrivende fonde tvinger til gennemsigtighed, så ansøgerne kan operere mere målrettet. BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

TEMA l BORGERINDDRAGELSE

LIV OG INITIATIV I DET NÆRE SAMFUND Det syder og bobler i vores lille land af borgere, der gerne vil involveres, og myndigheder og organisationer, der mere og mindre helhjertet prøver at leve op til det. Midt i krydsfeltet står vi kommunikatører som initiativtagere, rådgivere, arrangører, tovholdere, tekstforfattere, dokumentarister, PR-managers og alt-mulig-mænd og -koner, når alt det praktiske også lige skal ordnes. I dette temanummer om borgerinddragelse spiller vi ud med et par eksempler på, hvordan initiativer spirer og gror af hjertens lyst hele året, når nogen påtager sig at inspirere og give plads for et ustyret fællesskab. Du får også en stribe gode råd til at undgå at floppe involveringen i den mere styrede borgerinddragelse. Man bliver glad af at læse om landsbyerne i Odsherred, der konkurrerer om at skabe liv og fornyelse, og om det vildtvoksende fællesskab Borgerlyst, der bygger oven på et græsrodsprojekt med ’samtalesaloner’ i private hjem. Bliver du inspireret af læsningen, får du selv nogle gode råd til din næste ‘ølkassetale‘. Omvendt må der være nogen, der får mavekneb af artiklen om topstyring og skindemokrati i de politiske partier – oplevet af en, der for nylig selv stod af i afmagt over mangel på indflydelse. Og det endda som valgt politiker ’nede i rækkerne’. Læs også om den svære balance med at skrive en totalt spiselig avis om den europæiske patentdomstol – spiselig for hr. og fru Danmark og for alle de politiske partier under ét. God læselyst Pernille Hermann

Kommunikatøren l Juni 2014

DE LOKALE HØVDINGE I Odsherred rumsterer landsbyerne med petanque-baner, digt oplæsning og andre finurlige projekter, som forskønner og gør fælles. Det begyndte med et borgermøde i Hørve, hvor politikerne faktisk hørte efter ‘Borgerinddragelse’ er et fint ord. Det er langt, glat og lugter af byrådssal. Brug det, og folk tænker, at du nok er ved at legitimere en bykonges projekt. Så jeg tar’ til Vallekilde, hvor ordene er mindre, og meget af det, der sker, sker i folks egne stuer. Her bor blandt andre Anne-Marie Donslund, børnebogsforfatter og kulturkonsulent i Odsherred Kommune. Jeg kender vejen, fordi jeg har boet i Jernløse Kommune, som ligger lige ved siden af. Noget, jeg husker fra min pendlen mellem København og

Kommunikatøren l Juni 2014

Jernløse, er et skilt fra erhvervsområdet ‘Virkelyst’, hvor en erhvervsmand advarede iværksættere mod kommunens bagstræberi. Anne-Marie har jeg mødt til en 50-års fødselsdag. Hun har en latter, der kan overdøve ethvert selskab. Og så lærte hun mig, at der er langt fra Odsherred til Jernløse. I Odsherred sætter man ikke hadeskilte op mod kommunen. Man laver fælles køkkenhaver og holder litteraturcafé hjemme i stuerne. Og kommunen støtter op. Stenene knaser i indkørslen. Der er kaffe og kage. Butiksdød og forfaldne huse – Det startede for to-tre år siden nede i Hørve, vores nabolandsby. Hørve har haft det rigtigt skidt. De har set den ene butik efter den anden lukke ned. - Så var der et borgermøde, og jeg var med. Det var fantastisk. Borgerne fortalte politikerne hvad der skete i byen. Hvad det er, vi drømmer om, hvad vi godt kunne tænke os. – Hørve var det første sted. Politikerne besøgte samtlige lokalsamfund i kommunen for at drøfte, hvad de

Lumsås 2013 – holdet er i gang.

kunne gøre for at vende udviklingen. Jeg blev selv ansat i kommunen og var med for at tage referat. – Der kom næsten ikke nogen i de store byer. Men i de små byer var forsamlingshusene stuvende fulde. Nogle var vrede over, at kommunen ikke holdt de grønne arealer ved lige. De var vrede over, at der ikke var pænt nok i Odsherred. Der var for eksempel mange huse, som stod og forfaldt. - I andre landsbyer sagde de: Vi ved godt, at kommunen ikke har penge. Vi gør det selv. Her skal være fedt at være. Hippierne i Egebjerg Hvor kom det fra? – For nogle år siden kom der nogle tilflyttere fra København til Egebjerg. Unge familier, der fik et område, de kunne lave selvbyggeri på. De byggede en bydel, ‘Fri og Fro’, med huse af genbrugsmaterialer. - Først sagde folk: - Hvad er det

Fotos: Marianne Diers

TEMA l BORGERINDDRAGELSE

Her har borgerne i Høve fældet træer for at få en udsigtssti. Dommerkomiteen inspicerer.

for nogle hippier, hvad vil de her? Nu har det vist sig, at de gerne vil have et fedt landsbysamfund og arbejde for, at skolen og brugsen ikke lukker. De er gået foran og har samlet lokalbefolkningen. Hvad er der så kommet i Egebjerg, som ikke var der før? – Fælles køkkenhaver. Fællesspisning. Foredragsrækker. De har fået gymnastikforeningen op at stå igen – og deres foreningsliv blomstrer. Det sidste ord udtaler Anne-Marie med eftertryk på første stavelse, fulgt af en pause før hun afslutter ordet. – Sidste år var Egebjerg med i Landsby-makeover. Det er en konkurrence, hvor landsbyerne konkurrerer om, hvem der kan forskønne byen mest. – Landsby-makeover startede som en støtteaktivitet til en vandreudstilling. Men det voksede hurtigt til et hovedprojekt, for det har vist sig at være rigtig godt. Nogle af dem, der var med, sagde: Det er lige meget, om vi vinder, for bare ved at være med, så har vi vundet. - Før var landsbyen ved at uddø, nu har de fået en park, hvor de kan gå ud og grille og spille petanque alle

Anne-Marie Donslund, børnebogsforfatter og kulturkonsulent i Odsherred Kommune.

sammen. De er kommet ud af husene og har fundet ud af at gøre noget sammen. En landsby af høvdinge Jeg læner mig tilbage i slagbænken og nyder kaffen. Børnebogsforfatteren behøver ikke stikord. – Så var der Lumsås, som var med i år. Dengang der var borgermøde hos dem, skændtes de. Foreningsformændene var sure, de havde alt muligt nag over for hinanden. Jeg tænkte, at de var helt umulige. De råbte ad hinanden og var uenige om latterlige ting. – Så sagde borgmesteren, at de var en landsby af høvdinge. I stedet for at sige til dem, at de var en flok

idioter og skulle lægge stridsøkserne væk, så roste han dem for at være nogle mennesker, som gerne ville gå foran. Det gjorde, at de alle sammen rettede sig op: Ugh! – Nu har de lavet en ny forening med repræsentanter fra alle byens foreninger. De skal lave møllepladsen om til en petanquebane – en offentlig park for Lumsås. De har fået sådan et godt sammenhold. Danmark Læser – Odsherred er blevet ‘Danmark Læser’-kommune. Kulturministeren har udskrevet en konkurrence, hvor tolv kommuner er blevet udvalgt. Det er samme princip som vores landsbymakeover. Hver af de tolv kommuner får en halv million hver. Med den skal vi skabe så mange læseoplevelseer som muligt i Odsherred. Vinder vi, får vi flere millioner til at gøre endnu mere. Hvordan vil I få folk til at læse? – Samme koncept: ‘Landsbyerne Læser’. Fem landsbyer får en pose penge og må bruge dem, som de vil. Om efteråret og vinteren samles man i stuerne og tænder stearinlys. Det er rigtig hyggeligt. Man kan læse op el-

Kommunikatøren l Juni 2014

Foto: Marianne Diers

Landsby-makeover

Dommerne i Egebjergs lommepark Landsby-makeover 2013.

Egnsteater i stuerne Nogle kommuner bruger kulturpengene på skulpturer i rundkørslerne. Hvordan fandt I på at inddrage borgerne på den måde? – Fordi det er svært at få folk med, hvis man kommer med noget færdigt. Det er meget lettere, hvis de selv er med til at finde på det. Det kender vi fra Odsherred Teater. På deres første turné dukkede ingen op. Så tog manuskriptforfatteren ud og snakkede med de unge om, hvordan det er at være ung i Odsherred. De unge lavede lommefilm, skrev haiku-digte på postkort osv. Ud fra det skrev hun en forestilling, og så kom folk.

Kommunikatøren l Juni 2014

Læs mere: http://landsbymakeover.wordpress.com http://stedermedsjael.wordpress.com

Foto: Marianne Diers

ler diskutere en bog, man har læst. Inden det går i gang, skal landsbyerne præsentere deres projekt, og så udvælger vi dem, der skal være med. Det er en meget enkel og god måde at motivere på. Det foregår hjemme i privatboligerne? – Ja, men det er jo så hyggeligt. Når vi laver julemarked, så foregår det også hjemme i folks stuer. Vi har været med et år, hvor vi lavede litteraturcafé her i køkkenet. Udenfor var der ponyriding. Det var simpelthen så megasjovt. Det gør de jo også i Island. Alle i Island producerer et eller andet. Så laver man fernisering i garagen, og så kender man nogle andre, som kan lave musik. Så laver man en event. Om vinteren sker der jo ikke en pind i Island. Men det gør der så alligevel.

Hvert år får fem landsbyer i Odsherred 25.000 kroner til at lave et projekt. Den landsby, der laver det bedste projekt, får 50.000 kroner til at lave et nyt projekt. I dommerkomitéen sidder blandt andre Politikens chefredaktør Bo Lidegaard og landskabsarkitekt Jacob Kamp. De bedømmer projekterne ud fra deres æstetiske kvaliteter – forskønner de byen? Men der er også et krav om fællesskab. Byen kan kun deltage, hvis mindst 10 husstande tilmelder sig, og det slutter med en byfest, hvor dommerne kommer og ser projektet.

Kulturministeren har sommerhus i Stenstrup og ses her sammen med borgmesteren, da parken åbnede sidste år.

– Nu har de et stykke, som hedder Kreativt Otium. Det bygger på interviews med et utal af gamle mennesker på plejehjem. Det kører på plejehjemmene, og de tager hjem til folk og spiller det i stuerne. Så kan man købe forestillingen med to skuespillere og en pianist og invitere naboerne over. Kritikken af Holbæk Sygehus, den går igen hele tiden: Der er ikke nogen, der tør komme til Holbæk Sygehus, de er sikre på, at de dør! Ha-ha-ha-ha. Det er så sjovt.

konkurrence og frie hænder til at gøre, som man vil. Nå ja, og så et skulderklap til de lokale høvdinge.

Om Kell Jarner Rasmussen Direktør i Rhetor – rådgivende retorikere og ansvh. redaktør af dette blad. Artiklen må gerne modvirke tendensen til at opfatte borgere som passive væsener, der skal ’inddrages’ i magthavernes projekter. Politikernes fornemmeste opgave er at give borgerne ressourcer til selv at sætte noget i værk.

DKF kurser om storytelling og kampagner

Det findes! Efter interviewet viser Anne-Marie rundt i det naturskønne Odsherred, og jeg går fx på en sti og oplever en vanvittigt flot havudsigt, som skyldes vinderpengene til landsbyen Høve. Desværre når jeg ikke at hilse på pejsemanden, før jeg må hjemad. På vejen tænker jeg, at borgerinddragelse findes, og at det ikke handler om at legitimere bykongers projekter. Det handler om en pose penge, lidt

Historier kan flytte mennesker – Storytelling i forandringsledelse, intern kommunikation og videndeling 29. september i Hellerup 22. september i Vejle Kampagne med effekt - fra strategi til idé, eksekvering og evaluering 10. november i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l BORGERINDDRAGELSE

Pseudodemokrati i politiske partier Det er lidt som at sige terminalt farvel til noget familie, selv om der ikke er nogen, der er døde - andet end passionen, identifikationen og ikke mindst troen på, at det nytter. Beslutningen har været længe undervejs, næsten tre år, hvilket er for længe, men siger samtidig noget om, at der ikke just er tale om nogen pludselig indskydelse. Det handler om medlemsdemokrati, eller mangel på samme, og ulysten til at tale om, hvor forloren politik kan være. Ikke bare oplevet udefra, men indefra Vi nåede da et kobberbryllup Radikale Venstre og jeg. ’Vi har bestemt haft mange gode år sammen,’ som man siger til venner og familie, når man afdramatiserer, hvorfor man skal skilles, og clicheer som ‘vi er vokset fra hinanden’ klæber som peanutbutter i ganen. Jeg har oplevet seks-syv valg, siddet i hovedbestyrelsen, arbejdet kortvarigt for partiet på Borgen (for ni år siden), været folketingskandidat (stoppede i 2011) og kommunalbestyrelsesmedlem i otte år. Det har lært mig en del. Jeg mener at kende partiet, miljøet og #dkpol indefra, og mine oplevelser ligger ikke langt, fra det miljø, som Den Hemmelige Socialdemokrat beskriver i sin bog. En bog, hvis indhold ellers straks blev affejet af ledende socialdemokrater som værende fiktion. Men altså ikke mere fiktion end, at en - der hverken er socialdemokrat eller radikal, men politisk aktiv i et tredje parti - efterfølgende skrev til mig på Facebook om Den Hemmelige Socialdemokrat: - ’[...] selvfølgeligheder om, hvad partipolitik er, der nok kan forarge rundt om kakkelbordene, men som ikke burde overraske nogen med den mindste smule baggrund i aktiv politik.’ Så sandt, som det er sagt.

Duften i det partipolitiske bageri Har man været insider-politisk aktiv længe nok, og måske netop for længe, bliver man ikke længere forarget over miljøet i partipolitik. I stedet assimileres man umærkeligt ind i et forrået miljø, hvor egne interesser vægter højt, og hvor medlemsdemokrati primært optræder i skåltaler, men ellers kun praktiseres på skrømt. Som da Radikale Venstres medlemmer, med massivt flertal på deres landsmøde 2013 , først vedtog at arbejde for øremærket til mænd (en klassisk radikal traver). For derefter at få den vedtagne resolution hamret i gulvet af partiformanden på direkte tv efterfulgt af den daværende gruppeformand: ’Det er et stærkt signal, men vi er ikke forpligtet til at følge det.’ Eller som flere MF’ere kan fortælle – hvad jeg også selv oplevede som folketingskandidat – at man faktisk ikke har ‘lov til’ at udtale sig frit. Alle citater skal nemlig kvalitetssikres, som det med en eufemisme hedder på moderne politisk nudansk. Bevares. Både spindoktorer og Grundloven siger ellers tydeligt, at man kun er forpligtet af sin samvittighed, når det kommer til politiske holdninger, men ak. Det er jo bare Grundloven, der hverken er opdateret sprogligt eller med IRL (In Real Life) i politiske partier.

Medlemmerne bestemmer IKKE I slutningen af april 2014 skrev Eyvind Vesselbo et indlæg i Berlingske, hvor han fortalte, at Venstre er så topstyret, at menige folketingsmedlemmer fratages muligheden for at udvikle politik. - I Venstre er vi 47 medlemmer, men det er jo en meget lille del af Venstres gruppe, der sidder i ledelsen og bestemmer. Jeg tror, at de fleste medlemmer i Venstre meget gerne vil være med i politikudviklingen, men når man kommer med ideer, så bliver det aldrig til noget og ender som ren beskæftigelsesterapi, fordi ledelsen ikke er enig, lød det således fra Vesselbo. Og han er ikke alene om at tale ud. Uffe Elbæk, der fik nok af Radikale Venstre, og som har startet Alternativet, beskrev følelsen af en ekskluderende topledelse på følgende måde, da jeg til artiklen her spurgte ham direkte: - Jeg føler, jeg nærmest er på politisk afgiftningskur, hvor jeg er ved at finde tilbage til mig selv, efter at have været i et små-angstfyldt rum, hvor man hele tiden skulle overveje, hvad der var rigtigt og forkert. Og apropos angst, hvorfor så ikke sige tingene ligeud: Flere partier opererer med, hvad jeg vil kalde for psykologiske tæskehold, der enten ringer, mailer eller opsøger ‘rette

Kommunikatøren l Juni 2014

Folkemødet er folkeligt, og mange slider for deres partier. Men politikken - den står de for i toppen.

vedkommende’ (i skikkelse af MF’ere, folketingskandidater, kredsformænd og byrådsfolk), for at sikre, at disse har ‘tænkt sig grundigt (nok) om’ i forbindelse med en holdning eller en ytring. Tæskehold, der dels omtales som navngivne personer i bogen Den Hemmelige Socialdemokrat, og som i forbindelse med Berlingskes artikelserie #Sporet også dukkede op i metainformationerne fra Socialdemokraternes Jens Joel, hvor et tæskehold blev identificeret som netværket ’Nydelsesringen’. Via de mange informationer fra Sofie Carsten Nielsens (R) og Jens Joels (S) private data (B.dk/sporet) kunne det ifølge Berlingske også udledes, at Sofie Carsten Nielsen kommunikerer mere med rådgivere og de

Mindst troværdige faggrupper

radikales sekretariat end med folketingsmedlemmerne, og at netop folketingsgruppen havde reageret voldsomt på, at regeringen annullerede den øremærkede barsel til mænd. To informationer der medvirker til opfattelse af pseudo-medlemsdemokrati. Hvad offentligheden ikke ved De mange data fra Berlingskes #Sporet røbede desuden et hidtil ukendt netværk omkring Socialdemokraterne, der består af personer uden for Christiansborg. Et netværk, Jens Joel indtrængende havde bedt Berlingske om ikke at nævne i artiklerne: - Var I blevet ved med at presse citronen, kunne I have ødelagt mine relationer til alle mulige, erkendte Jens Joel (S). De for offentligheden ukendte

netværk findes omkring flere partier. I den absolutte topledelse af Radikale Venstre figurerer således en kommentator-profil, der den ene dag analyserer og vurderer den politiske situation, og den anden dag er med til at definere kursen af samme. Anonymt, som det også sker i andre partier. Eller som Jens Joel (S) sagde til Berlingske: - Men i politik er der som regel en grund til, at hemmelige netværk er hemmelige. Vi kender alle udsagn som: ‘I vores parti har vi højt til loftet‘, eller varianten med, at: ’Meninger brydes, og det er godt for demokratiet’, for ikke at tale om ’Vi lytter altid til baglandet’. De fleste baglandsfolk ses, er min subjektive analyse, som et nødvendigt, men praktisk onde. De skal tales op til på landsmøder og i nyhedsbreve, så de yder en djærv indsats i regnvejr under valgkampe. Men ellers må de gerne holde deres meninger og mærkesager for sig selv, thi det er oprigtig forstyrrende for en spin-koordineret indsats, når politisk engagerede godtfolk begynder at mene alt muligt… Bare fordi de mener og brænder for alt muligt. Svesken på disken Lad os dog sige det, som det er: De fleste partier er ekstremt topstyrede. Helt vildt topstyrede. Offentligheden ved bare ikke af hvem.

Kommunikatøren l Juni 2014

Foto: Ernst Tobisch

TEMA l BORGERINDDRAGELSE

Trine Nebel meldte sig i maj 2014 ud af Radikale Venstre efter 12 års medlemskab.

Kommunikatøren l Juni 2014

I Radikale Venstre kan det, efter min beskedne vurdering, tælles på under to håndfulde navne, hvem der sætter – ikke bare partiets dagsorden – men måske også store dele af regeringens kurs. Og de under ti navne er vel at mærke ikke synonyme med folketingsgruppen jf. eksemplerne fra Eyvind Vesselbo, Elbæk, den øremærkede barsel, Jens Joel og beskrivelsen i Den Hemmelige Socialdemokrat. De fleste MF’ere var således 99% ekskluderede fra viden om, hvad der foregik og blev politisk besluttet i det såkaldt Sorte Tårn efter folketingsvalget i 2011. De selv samme få hænder, udgjort af repræsentanter fra partiernes absolutte top og tilhørende hemmelige netværk, lægger alle strategier. Ikke kun den politiske, men også medie-, presse- og kampagnestrategier, og det uden smålig skelen til, at vælgerne ikke rigtig synes at have fattet noget som helst. Hvis bare budskaberne gentages i én uendelighed med et overbærende smil, en arrogant afvisning eller vedvarende udenomssnak, må den dybere politiske mening på et tidspunkt fise ind. Autenticitet kan man kigge i vejviseren efter, uanset at politikere som faggruppe anses for absolut mest utroværdige. Mere utroværdige end selv brugtvognsforhandlere og dertil magtfikserede og selviske. Et image, som end ikke photoshop, men kun de politiske partier selv kan gøre noget ved. Så hvem er egentlig de stuerene Apropos autenticitet er det måske derfor på tide, at vi revurderer den fænomenologiske betydning af stuerenhed og begynder at anse de to yderfløje som mere stuerene, end det ellers hører sig til blandt de mere politisk korrekte partier på midten.

Kommunikatøren l Juni 2014

Dansk Folkeparti er uendeligt topstyret. Her har Pia Kjærsgaard hersket og regeret, nu afløst af Thulesen Dahl, der buldrer deropad i meningsmålingerne. Der er intet nyt under solen, når det kommer til styreform. Lederen bestemmer. Men det er i det mindste til at tage at føle på, fordi Dansk Folkeparti aldrig har fornægtet denne benhårde prioritering. Endhedslisten er røvbesværlig at forhandle med – med deres evindelige rundkredse og utilregnelige hovedbestyrelse. Alt skal i plenum, hvilket kun i begrænset omfang tages seriøst på Borgen, hvor ‘rigtige’ politikere primært lytter i bannerannoncer, slogans og på valgplakater. Jeg kender ikke meget til Enhedslistens hovedbestyrelse, men styreformen er offentlig kendt, berømt, hvis ikke ligefrem berygtet, og medlemmerne synes reelt at have noget at skulle have sagt. Endelig er der Alternativet, der som sidste skud på stammen forsøger sig med rendyrket bottom-up og noget, der – udefra betragtet – syner af ønsket om reelt medlemsdemokrati. Altså hvor medlemmerne åbenbart har indflydelse på politikken! Det har Elbæks alternativ måttet høre for siden eksperimentet så dagens lys. For hvordan i hede hule helvede kan man sætte sådan et politisk projekt i søen uden afhandlet partiprogram, spinmaskine og en magtfuldkommen leder? Jeg har ingen præferencer i forhold til hverken Dansk Folkepartis, Enhedslistens eller Alternativets styreform, men jeg finder det svært sympatisk, at medlemmerne i disse partier akkurat ved, hvad de har af reel indflydelse, uanset om den er lille, stor eller besværlig. Værre er det for medlemsdemokratiet med de mindre ‘stuerene’ partier, hvor - sorry-to-say – velmenende,

men naive partimedlemmer holdes hen med slesk tale, billig portvin og glittede flyers. Jeg fortryder ikke mit forhold til Radikale Venstre, selv om medlemsdemokratiet og reel veneration for vælgerne kan ligge i hullet på en femkrone. Og kup i lokale vælgerforeninger kan ordnes i en håndevending med, hvad der svarer til tre grønlændere og en slædehund i overtal. Min interesse for politisk kommunikation, med streg under kommunikation og ikke politik, er nemlig i den grad blev skærpet. Herunder hvad spin, manipulation og udenomssnak gør ved debatten, demokratiet og vælgerne, der synes at have tabt både troen og respekten. Læs mere: http://www.trinenebel. dk/gratis_e-boeger/

Om Trine Nebel På 12 år har jeg oplevet et parti indefra og ud og 360 grader rundt. Efter en FT- valgkamp 2011 med forproducerede argument-håndbøger trak jeg mig ud af landspolitik, og i 2013 forlod jeg også kommunalpolitik. Det er svært at sige farvel. Men jeg vender aldrig tilbage til den side af bordet.

DKF Kurser om politisk kommunikation Sæt den politiske dagsorden 28. august i Hellerup Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 21. og 22. oktober i Vejle 28. og 29. oktober i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l BORGERINDDRAGELSE

Det begyndte med snak over frokostbordet og ’samtalesaloner’ i parker og på cafeer, fordi de gerne ville deltage mere aktivt i samfundet. I dag lever stifterne af deres borgerlyst og samfundsengagement

BORGERLYST

– VÆRNEPLIGT FOR SJOV Nadja Pass og Andreas Lloyd var i samme kontorfællesskab og faldt i snak over frokosten. Det blev til nogle interessante samtaler, der udviklede sig. Om at være helt almindelig borger med masser af energi og ideer, men ikke orke det, der skal til for at komme igennem med dem i politik og foreningsliv. Men hvorfor ikke bare gå i gang med at udrette noget? Hvad skal der til, og hvad holder os egentlig tilbage? For fire år siden blev frokostsamtalerne til en ny bevægelse. Med stor fest i Vega blev Borgerlyst født, og siden har de hvert år fejret fødselsdag på Grundlovsdag med ’samtalesalon’ i Det Kongelige Biblioteks Have. Tal med nogle andre – Samtalesalonerne er kun ét af vores mange eksperimenter, men de har fået meget omtale og har spredt sig fra København, som er vores hjemmebase, og ud over hele landet. Blandt andet har mange biblioteker taget ideen op, og nu er også kommuner, ministerier og virksomheder begyndt, fortæller Nadja Pass. – Vi har lige holdt den 25. samtalesalon i vores eget regi. De foregår cirka en gang om måneden i byens parker og cafeer, og emnerne er jordnære ting fra hverdagen. Man møder bare op, og som værter sørger vi for, at alle taler med nogen, de ikke kender i forvejen, taler sammen på nye måder og lytter til dem, der er anderledes end dem selv. En ny ordbog Nadja Pass er cand.mag. i retorik og

Nadja Pass og Andreas Lloyd er Borgerlysts officielle ansigter. Men masser af mennesker er med.

har som selvstændig konceptudvikler, skribent og kulturanalytiker fået indsigt i mange brancher. Andreas Lloyd er antropolog og var blandt andet med til at starte Københavns Fødevarefællesskab. Men aktiviteterne i Borgerlyst kræver ingen særlige uddannelser. Kun nysgerrighed og lyst til at deltage aktivt i samfundet, understreger Nadja Pass. – Vores idé har jo været at bringe helt almindelige mennesker sammen på nye måder. Vi gør op med alt det tunge og sure og forpligtende og satser på lysten og energien til selv at tage et initiativ. Fra borgerpligt til borgerlyst. – Vi bruger nye ord, der vækker nye tanker om, hvordan man kan være med. Som ’faglige sammenskudsgilder’, ’mikrohandlinger’ og ’borgermusklen’. Og som en helt na-

turlig udvikling af samtalesalonerne holder vi i dag også ’løsningslaboratorier’. Begynd i det små - Det handler meget om at gøre det legitimt at blande sig, understreger Nadja Pass. – Mange tror ikke rigtigt på, at de selv kan være med til at skabe forandringer. De tror, at man enten først skal sidde to år i en bestyrelse og ’aftjene sin værnepligt’ – eller slet ikke kan være med. – Vi gør det nemt at finde sammen med nogen om bare at gå i gang, og det er ikke baseret på lutter ildsjæle. ’Engagementstrappen’ er et billede på, at man kan begynde med at gribe fat om en lille ting, der generer i hverdagen. Når det er klaret, kan man måske tage et trin mere. Eller

Kommunikatøren l Juni 2014

Samtalesalon i Ørstedsparken. Man møder bare op og bliver sat i gang med at snakke om et emne.

man kan finde sammen med andre i et fagligt sammenskudsgilde, for man behøver ikke kunne det hele selv. Et fælles greb i lommen Men hvad er økonomien i Borgerlyst. Hvor kommer pengene fra? På hjemmesiden står der ikke et ord om medlemskab og kontingent, men man kan godt få lov til at give en skærv med sit dankort. – Vi har aldrig søgt penge nogen steder – vi ville vise, hvor langt man faktisk kan komme uden at søge støtte eller have en stor organisation i ryggen. Ud over os selv er der i dag en masse andre, der hjælper og følger projektet tæt og byder ind, når det passer. Fx vores grafiker, der har lavet vores identitet med patchwork-

mønstrene og sat vores håndbog op, fortæller Nadja Pass. – Men bogen udgav vi ved hjælp af ’crowdfunding’ – her støttede cirka 200 borgerlystne projektet, så vi selv kunne udgive bogen og lægge den gratis på nettet, hvor alle frit kan bruge den. Man kan også købe den som e-bog eller hos boghandleren.

Borgerlyst er selvfølgelig også på Folkemødet med en samtalesalon. Den foregår uden for biblioteket den 14. juni klokken 11.30-12.30 og handler om demokrati og handling. Håndbogen i aktiv Borgerlyst kan hentes gratis på http://borgerlyst.dk/ bog eller købes hos boghandleren.

Nu kommer der penge – Og pludselig kommer der en masse ministerier og styrelser og kommuner, fortæller Nadja Pass. – Enkelte virksomheder er også begyndt at indkalde os til udvikling af nye koncepter, brugerinddragelse og mødekultur. Så selv om det slet ikke var meningen, viste det sig, at man godt kan leve af at være blåøjet og

hippieagtig, lyder det muntert. – Og vi er jo ikke alene - ’Fucking Flink’ opstod omtrent samtidig med os. Vi kendte ikke hinanden, men nu mødes vi jævnligt og udveksler erfaringer og ideer. Og vi har kontakt med flere andre, for eksempel Tag Del-portalen, hvor man også hjælper hinanden i projekter – lige som vi gør.

Af Pernille Hermann Journalist og kommunikationsrådgiver. Borgerlyst skulle selvfølgelig med i vores tema om borgerinddragelse – de inddrager jo sig selv. Jeg fik fornøjelsen at skrive – og en masse ny inspiration.

DKF Kursus Bliv en bedre netværker og netvært 10. september i Hellerup Løsningslaboratorium i Geodatastyrelsen. Her gjaldt det om at udvikle nye metoder til at få offentlige data i spil.

Kommunikatøren l Juni 2014

Tilmeld dig på komforening.dk

Strategien stiller krav til eksekveringen Grænserne mellem de digitale og analoge platforme er

Virvaret af leverandører gør det svært at sikre ensartethed,

ophævet. Effektiv kommunikation flyder ubesværet mellem

og det betyder en fragmenteret eksekvering. For at opnå det

platforme og italesætter kernebudskaberne og aktiverer

bedste resultat og skabe en bedre proces med færre briefs

strategien på tværs af alle typer medier.

og misforståelser, kan man overveje sin strategi omkring

Det stiller ikke kun krav til strategien. Det stiller også krav til

leverandørvalg.

eksekveringen – og dermed også valg af leverandør.

kAilow – full-service produktionsbureAu Aktiver strAtegien på Alle medier

Hos Kailow er vi specialister i eksekvering. Vi har alle

Det er essentielt for en effektiv kommunikationsindsats, at

kompetencer og understøtter samtlige medieplatforme med

der er sammenhæng og konsistens mellem platformene,

udgangspunkt i din konkrete udfordring.

når kommunikation eksekveres.

I laver strategien og vi skaber en højere grad af sammen

Den overordnede strategi binder det hele sammen og en

hæng, hvor indholdet eksekveres ensartet på alle platforme.

ensartet og kompetent eksekvering skaber synergi og

Og udover det så er det bare nemmere med en leverandør

aktiverer både målgruppen og kernebudskaberne. Men

frem for mange.

hvordan sikrer man som kommunikationsafdeling sammen hæng i eksekveringen? creative

et brief eller syv briefs? Det er normalt at have mange forskellige leverandører. Men når det samme indhold i fremtiden skal fungere på samtlige platforme, er det ikke den optimale løsning. Man har en fotograf til billedsiden, et digitalbureau til web

Design, layout, tekst, oversættelser, korrektur, web, sociale medier og app’s.

management

Målgruppeanalyse og antropologiske studier.

studio

Fotooptagelser, videoproduktion, udvikling af storyboard og speak.

graphic

Trykkeri, distribution og lagerløsning.

til magasinet, et produktionsselskab til brandvideoen, et

visual

Udstillings, event og konferenceløsninger.

social mediabureau til Facebook, et trykkeri til flyers og

express

Kopiopgaver og offline kampagnestyring.

sitet, et designbureau til den visuelle identitet, en tegnestue

posters og et mediebureau til indrykning.

Kailow · Fjeldhammervej 5-9 · 2610 Rødovre · 3876 0200 · kailow.dk Kailow er en af Danmarks største virksomhedsgrupper inden for kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Kailow består af Kailow Graphic, Kailow Creative, Kailow Visual, Kailow Management, Kailow Studio og Kailow Express. Kailow er nyligt kåret som branchens mest innovative virksomhedsgruppe, vi har flere gange været Gazellevirksomhed og senest er Kailow Visual blevet udnævnt som den hurtigst voksende virksomhed i hele medieindustrien. Det er Kailows vision at være Danmarks mest ansvarlige virksomhedsgruppe og vi arbejder struktureret og målrettet med klima, samfundsansvar, miljø og arbejdsmiljø. Det sker blandt andet gennem vores internationale certificeringer samt tilslutning til FNs Global Compact. Kailow er grundlagt i 1976, beskæftiger 110 medarbejdere og omsatte i 2013 samlet for 150 mio. kr.

Kommunikatøren l Juni 2014

LYNGUIDE TIL ØLKASSETALERE I en tid med folkemøder og udendørsliv er der brug for gode råd og tips til travle talere Af Kell Jarner Rasmussen Direktør i Rhetor – rådgivende retorikere

5. Budskab til lejligheden Ølkassetalen er en fabelagtig kommunikationsform, fordi du er i øjenhøjde med folk. Pas på de polerede talerstole; de skaber distance. Opsøg talesituationer, hvor folk slapper af og føler sig hjemme – kantinen, bålet, festen. Brug lejlighedstaler til at gentage vigtige budskaber, og husk at tilpasse budskaberne til lejligheden.

Dårlige taler ødelægger nemlig stemningen, men gode taler kan engagere folk om en god sag. Så hvad skal du være opmærksom på, når du tager bladet fra munden?

Her er syv gode råd knyttet til taleren og publikum

1. Husk kaniner Rekvisitter er ofte det, publikum husker bagefter. Vælg derfor rekvisitter som leder tanken hen på dit hovedbudskab – og ikke alt muligt andet. Drop rekvisitter, som bare er sjove, eller som sender tankerne på forkerte rejser. Apples Steve Jobs havde ofte ‘kaniner’ med i sine taler – fx den ultratynde MackBook Air, som han trak ud af en konvolut.

2. Gentagelser er gode Drop abstrakt og floromvundent sprog: Vær konkret. Giv eksempler. Fortæl historier. Show it. Og husk, at i taler må du gerne gentage dig selv – faktisk skal du helst sige det samme hele tiden, bare på nye måder.

Kommunikatøren l Juni 2014

3. Det de skal huske Tal ikke til, men med dit publikum. Undgå at tale stolpe op og stolpe ned om dine egne projekter; tal dit emne og dit budskab ind i deres bekymringer, interesser og hverdag. Sig ikke alt det, du gerne vil have, at de skal vide; gå i dybden med den ene ting, som de skal huske og fortælle videre bagefter.

4. På fingrene Hav ikke hovedet i manuskriptet, men manuskriptet i hovedet. Hvis du synes manuskriptet er svært at huske, så er det nok fordi det er for langt, abstrakt og teknisk. Skriv det som en fortælling, så er det let at memorere. Eller byg talen på et forløb – fx din egen hånd, hvor du starter med at anerkende publikum (tommelfinger), peger på et problem (pegefinger) osv.

6. Giv tid til deling Din tale kan nå ud til nye publikummer via mobilen og de sociale medier. Hvis publikum har købt dit budskab, så vil de også være parate til at sende det ud i verden fx via Twitter, Instagram eller Facebook. Bare bed dem om at gøre det og husk at give dem tid til det.

7. Hvad tager du på? Hvordan er du klædt? Dit tøj sender signaler, uanset om det er sjusket, prangende eller almindeligt. Opsmøgede skjorteærmer signalerer, at du er uformel og foretagsom, dyre jakkesæt og smykker, at du klarer dig godt. Tøjet kan også bruges til at signalere en overgang i talen; fx kan du tage jakken eller tørklædet af for at signalere, at nu er vi kommet til sagens kerne.

TEMA l BORGERINDDRAGELSE

BYD BORGERNE OP TIL DIALOG - OG TIL En spændende udvikling er i gang i samfundets maskinrum. Øget politisk lederskab og omverdenens bidrag tillægges voksende betydning og værdi Slår det for alvor igennem, vil det kræve nye mindset, nye roller, nye måder at arbejde på – også for kommunikatører. Folketingspolitikere går i medierne og taler om behov for mere magt til de folkevalgte. Indenrigsministeren tager temperaturen på det lokale demokrati og finder den for lav. Og mange lærde fremhæver nødvendigheden af nye og flere håndtag i fælles udvikling af den offentlige sektor, der har en begrænset husholdningskasse. Almindelige borgere kan skabe værdi Borgerinddragelse kan skabe særlig værdi med indhold af ukonventionel snusfornuft, helhedsblik og know how om, hvad der virker. Mulighederne er mange, når det gælder at ind-

samle originale borgerbidrag til strategi, politik og konkret indsats. Talrige spørgsmål og emner kan tages op: klimaindsats, byudvikling, naturplan, kommuneplan, regional strategi for vækst og udvikling, kollektiv transport, strategisk energiplanlægning, sundhedsvæsen, sundhedsaftaler, strategi for lokalt demokrati… you name it. Alt sammen viser det sig på flere fronter at vinde gevaldigt ved at inddrage almindelige borgere og andre aktører iøvrigt – eksperter, fagfolk, medarbejdere, interessenter, samarbejdspartnere etc. Ikke for at tage jobbet fra vores politikere - tværtimod. For at skabe et bedre og bredere beslutningsgrundlag for de folkevalgte politikere, som i sidste ende selvfølgelig fortsat er dem, der beslutter. Og da med større

vægt, legitimitet og mere tydelige politiske argumenter for de trufne beslutninger. Trut rent horn Kommunikationsfolk er faglige garanter for det, der formidles – og vi stiller spørgsmålene, hvis substansen halter. Vi er med til at flytte opmærksomheden fra at være udpræget afsender til at være åben og lyttende over for det, omverdenen kan bidrage med. Vi kan sparre med vores bagland og sikre rene budskaber: Handler det her om politik- og demokratiudvikling, eller handler det mestendels om cool økonomi, fx at flere konkret skal bidrage til at løse offentlige opgaver. Klare og ærlige budskaber er nødvendige for at sikre gode resultater. Trut rent horn og klare formål!

Kommunikatøren l Juni 2014

Der er mange flere spørgsmål, der kræver klare ja’er for at få succes med at inddrage borgere i konstruktive aktiviteter, der giver gevinst.

Anne Funch Rohmanns egne fotos fra et aktivt klimatopmøde i HaslevHallerne, Faxe Kommune. Region Sjælland var vært.

REEL MEDINDFLYDELSE Myter og mindset Her er tre eksempler på myter, der kan være snubletråde for mere reel dialog (der er flere…): • Borgere gider ikke at diskutere politik • Borgere mangler forstand på arbejdet i regioner og kommuner og kan derfor ikke bidrage med meget til os • Vi laver allerede masser af borgerinddragelse i regioner og kommuner Borgerne vil rigtig gerne være med - hvis det altså sker på en ordentlig måde, hvis det er politisk forankret, og hvis det er politikerne, der inviterer, lytter og lader sig udsætte for mulig inspiration. ’Det er en borgerpligt at deltage, når politikerne inviterer til at give dem gode råd’, lyder et typisk borgersvar. Borgere er eksperter i hverdagsliv – de kender ikke det præcise antal biler pr. døgn på en bestemt vej, og behøver det heller ikke. De ved, at vejen

Kommunikatøren l Juni 2014

er stærkt trafikeret. Borgere kan bidrage konstruktivt på alle områder, så det handler alene om at tilrettelægge form, formidling og indhold efter det.

Show it, don’t tell it Erfaringen viser, at borgere har mindst tre forhånds-skepsis’er, når de ‘inddrages’: • At alting er besluttet på forhånd • At de bliver spændt for en bestemt vogn • At deres bidrag ikke vil blive brugt til noget. Vi, der arbejder med borgerinddragelse som en faglig disciplin, er optaget af at tilbagevise denne skepsis som grundløs. Det sker i form, proces, indhold og formidling. At inddrage borgere og andre aktører i langt højere grad i dialog om samfundets udvikling kan blive en virkningsfuld katalysator for den nødvendige nytænkning. Til nye måder at gøre ting på, og til nye og smartere måder at løse opgaver på i den offentlige sektor.

Af Anne Funch Rohmann Freelance konsulent og rådgiver, cand. scient. adm. Jeg var i mange år projektleder, konsulent

Er modet og ønsket der? At der er borgere med på et offentligt møde er ikke nødvendigvis reel borgerinddragelse. Borgerinddragelse kræver mod. Man skal ville det og kunne se værdien af det - og ville bruge det til noget. Hvis ikke, vil resultaterne afsløre det. Så skal man måske hellere lade være. Tag lige testen her: • Er vi oprigtigt interesserede i at lytte og i at bruge borgernes bidrag? • Ønsker vi at give ordet frit og slippe vores egne dagsordener og trang til at informere for en stund? • Tror vi på, at borgere kan bidrage med noget nyttigt til vores arbejde? • Ser vi på borgeren som medborger, snarere end som kunde i butikken?

og rådgiver i det tidligere Teknologirådet – en uafhængig rådgivnings- og vidensinstitution nedsat af Folketinget. Her udviklede vi metoder og koncepter til samarbejder med kommuner og regioner om konkret borgerinddragelse. anne@funchrohmann.dk / www.funchrohmann.dk

DKF Kurser om lederstil og freelancearbejde Genvej til ledelse - Få redskaber til at udvikle din personlige lederstil 17. september i Hellerup Bliv skarp som freelancer 24. september i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

TEMA l BORGERINDDRAGELSE

PATENTAVISEN

PATENTAVISEN Hvad stemm – EN OPGAVE AF DE SVÆRE plarer. 00.000 eksem t avis. Oplag: 1.0

Husstandsomdel

Det skal vi stemme om

get, om Det betyder me r nej vi stemmer ja elle den 25. maj Side 3

En rutineret kommunikatør og politiker greb udfordringen sammen med Oplysningsforbundet DEO Annie Hagel og Michael Birkkjær Lauritsen er journalisten og historikeren, der har stået tæt sammen om at løfte en af årtiets vanskeligste kommunikationsopgaver: at give hr. og fru Danmark et ædrueligt grundlag for at stemme om Danmarks tilslutning til EU’s patentdomstol. Begge har de i årevis arbejdet på knivsægge med samfundsoplysning og tværpolitisk information, men her var alligevel en nød, der var sværere at knække end de fleste. Michael Birkkjær Lauritsen er en af de tre redaktører af magasinet Notat, der i et oplag på 3.500 udsendes hver måned fra Oplysningsforbundet DEO – Demokrati i Europa. Han var også projektleder, da DEO søgte og fik 1,7 mio. kroner af Folketingets Europanævn til at udgive en husstands omdelt informationsavis om den europæiske patentdomstol og muligheden for et fælles EU-patent. Folk vil gerne blive klogere Europanævnet havde en pulje på 11,4 mio. kroner til borgerinformation om patentsagen – heraf var en tredjedel reserveret til partierne ud fra en særlig fordeling, der gav nogenlunde lige mange penge til ja- og nejsiden. DEO fik 1,7 mio. kroner, der rakte til husstandsomdeling i alle større bysamfund – og arrangerede derudover selv 16 velbesøgte borgermøderom EU-valget i hele landet.

– Folk mødte virkelig op til møder, og spørgelysten var meget stor. Det fortæller os, at mange borgere gerne bruger kræfter på at sætte sig ind i et emne. De vil gerne blive klogere, og det synes de ikke, de bliver af at se tv-udsendelser, der næsten altid er centreret om konflikter mellem to eller flere parter, forklarer Michael Birkkjær Lauritsen. -– På Notat plejer vi at sige, at vi skriver kritisk EU-journalistik, ikke EUkritisk journalist. Vi vil give folk et sagligt grundlag for selv at tage stilling. Men det kan jo ikke bortforklares, at vores 3.500 abonnenter er folk, der forlods interesserer sig særligt for EU-stoffet. Det præger selvfølgelig informationsniveauet i artiklerne, siger han. Forståeligt frem for alt Med Patentavisen var det noget helt andet. – Her var vi nødt til at prioritere forståeligheden helt i top, og samtidig vidste vi på forhånd, at alle partier skulle have avisen til gennemsyn, inden den gik i trykken. Så som projektleder forhørte jeg mig i mit bagland og fandt frem til Annie Hagel, der har lavet mange informationskampagner i det offentlige og også har beskæftiget sig med EU. Annie Hagel fik opgaven med at gennemskrive alt det materiale, DEO selv havde lavet til Patentavisen, og

Opfinderen får eneret

rtidig Patent er en midle ge e pen eneret til at tjen på opfindelser Side 4

Bag patentreformen

entHistorien om pat været reformen, der har 40 år undervejs Side 6-7

Den fælles – kommer

e over det, men Du tænker næpp mmer hele t r ko patent på. Og de være med til du Den 25. maj kan nt og en fæll ate med i et enhedsp

Partiernes holdninger

tiers De politiske par fælles holdninger til den patentdomstol Side 8-12

Organisationernes bud

Anbefalinger til afstemningen fra organisationer og foreninger Side 13-14

rsæ nder, com- ove elefoner, termoka e , skohylder, land putermus, radioer ønske som icin ostehøvle og med et pabeskyttet af f.eks. insu lin er de Ét pa gælder andre af En eu tent. Det samme hverdagen. i ger bru m vi , ting r at have det yde bet ent pat At have som e tjen og ere produc D eneretten til at år. ndelse i op til tyve penge på en opfi få et med en virksomhed I Danmark kan k. pate gælder i Danmar S patent, som kun eksporterer en hed som Hvis virk e, pat land ske pæi i euro p et og vil beskytte sig som opæisk patent, kan den få et eur l so lande. Patentet ska gælder i op til 38

ipolitisk ne ives af det part Denne avis udg ved folkeaf valgdeltagelse for at sikre høj .dk .deo DEO: www Læs mere om

med journalistens falkeblik for fagsprog, lixtal og klare budskaber fik hun stump for stump vendt op og ned på det hele. – Det har været en meget lærerig proces for mig selv, men det bedste er næsten den begejstring, der har været i mit bagland over at se teksternes forvandling. Selvfølgelig har der også været uenigheder og sværdslag om vigtigheden af en ene og den anden detalje. Men hele vejen har jeg prioriteret det pædagogiske højere end enigheden og de tek-

Kommunikatøren l Juni 2014

Illust ration: Marie

Priem

patentdomstovled r din hverdag

har g ting, som nogen du bruger hver da imens andre løber ud. til, ter ten pa e ny være en l tid vi i Danmark ska l at bestemme, om tdomstol. ten pa les europæisk

des i de enkelte ættes og godken ligt, hvis man e. Det er besvær ge lande. man i nter er pate

Dansk Folkeparti Enhedslisten og gen. er imod ordnin e det nødvendige ikk der er for Der ska l nget, og derfor fler tal i Fol keti res ved en folkeafspørgsmålet afgø stemning.

delse fra patentet patent uden tilla haveren. lder reformen Desuden indeho tfå hjælp til oversæ mulighed for at . telse af patentet

atent i flere lande form skal gøre uropæisk patentre kendt et patent, muligt at få god e. land e fler i m gælder ces vil formentlig Den enk lere pro mer flere nye dføre, at der kom og Europa. mark enter både i Dan s en europæisk Samtidig etablere kan afgøre om som , stol tentdom r om en virkelle patent er gyldigt, at tjene penge på omhed har prøvet

en Bliv klogere i avis virksomheder, og Det er opfindere patenter. Men som der søger og får er er og patient stød borger, forbrug og metoder, som du på produkter får patent. du blive klogere 25. maj I denne avis kan Folkeafstemning fæleuropæiske patilslutter sig en hvad patenter, Hvis Danmark og den fælles stol, afgiver på, om nter ntd pate pate eds isk enh les europæ stole. tenter, dom kan også læse ske Du dan er. ntdomstol pate vi suverænitet fra kun partier n Grundlove for og imod fra Det kan vi ifølge - argumenter tedele af Folketin gøre, hvis fem sjet r og aktører. elle for, mer stem gets medlemmer ved n godkender det hvis befolkninge g. en folkeafstemnin

t Europa-nævne med støtte fra gsforbund DEO eutrale oplysnin 25. maj. fstemningen den

DEO

niske detaljer – også i den sidste proces med partierne, siger Michael Birkkjær Lauritsen. Politiker på bar bund Annie Hagel blev sidste år valgt for Enhedslisten til både Region Hovedstaden og Helsingør Byråd, men valgte kommunen fra for at kunne passe sit arbejde. Enhedslisten og Dansk Folkeparti er de eneste to partier, der har anbefalet et nej til dansk deltagelse i EU-patenterne. – Men jeg gik til opgaven helt

Kommunikatøren l Juni 2014

Foto: Mads Torp Jespersen, DEO

2014 13. – 14. maj

Foto: Lars Johannessen

mer vi om?

Annie Hagel gik til opgaven helt uden forhåndskendskab til patentsagen.

Michael Birkkjær Lauritsen til et af de 16 EU-vælgermøder, som DEO holdt i april og maj.

uden forhåndskendskab til emnet og ved stadig ikke, hvad jeg selv vil stemme, sagde hun, da avisen midt i maj var på vej ud i postkasserne. – Hele ekspertisen har ligget i DEO. Min opgave var at balancere det faktuelle, det forståelige og det politisk spiselige. I den proces er sproget et redskab, der skal være umærkeligt og bære budskabet, uden at man lægger mærke til det. Man må ikke spænde ben med sære udtryk eller stille spørgsmål, der ikke bliver besvaret i teksten. forklarer Annie Hagel.

Om Annie Hagel Freelancejournalist med mange års erfaring med samfundsoplysning og politisk kommunikation. Arbejder for tiden med sundhedskommunikation for Region Hovedstaden og var tidligere redaktør af bladet ’Helse på arbejdspladsen’. Medlem af Hovedstadens regionsråd for Enhedslisten.

Information og argumentation En knivskarp grænse mellem information og argumenter blev konceptet, som alle kunne sluge. Patentavisen blev på 16 sider, hvoraf den første halvdel var tilstræbt neutral, hvorefter partierne og organisationerne kom til orde med deres holdninger. Små bokse med eksempler på danske patenter som Lego-klodser og Nilfisk-støvsugere var med til at få emnet ned på jorden, og Marie Priens tegnede illustrationer signalerede ’det her er noget, du kender fra din egen hverdag’. Om det lykkedes at få hr. og fru Danmark i tale? I sin samlede evaluering af EU-valget undersøger DEO blandt andet også informationsniveauet om patentdomstolen.

Af Pernille Hermann

Om Michael Birkkjær Lauritsen Cand.mag. i historie og Europastudier. Projektleder i Oplysningsforbundet DEO – Demokrati i Europa og medredaktør af magasinet Notat.

Journalist og kommunikationsrådgiver. Jeg har fulgt et par opfinder-iværksætteres arbejde med udvikling og patentering i hele verden, og da jeg hørte, at min nabo Annie skulle skrive en hel avis om emnet, tænkte jeg ’hold da op for en opgave’ - og så for en, der samtidig bliver holdt ansvarlig som politiker.

DKF arrangementer om meningsdannere og de nyeste KomTeorier Virksomhederne og de nye meningsdannere - politisk deltagelse i sociale medier 21. oktober i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

POLITISK OPERATION ØRKENSTORM Når politikere, lobbyister og kommunikationsfolk kommer hjem fra Folkemødet på Bornholm, er forberedelserne allerede i gang til næste års folketingsvalgkamp. I følge en omfattende analyse af valgkampen i 2011 brugte partierne dengang 137 millioner kroner på kampagner, hvilket var en stigning på 179 procent målt i forhold til valgkampen i 2007. Beløbet bliver sikkert højere næste gang, og den største stigning bliver sikkert investeret i Politisk Operation Ørkenstorm. Præcision i ørkenen Da Operation Ørkenstorm i 1991 blæste ind over Irak, blev verden introduceret til en ny form for våben: Precision Guided Munition, eller bare PGM: Missiler udstyret med tv-kameraer og lasere blev styret ind i irakiske kraftværker, militære anlæg og andre strategiske mål med en hidtil uset præcision. Som 1800-tallets preussiske general Clausewitz sagde, er politik blot krig videreført med andre midler – og med en smule forsinkelse, kunne man tilføje. For det er først i disse år, at politikernes svar på PGM - Precision Guided Messages - for alvor er blevet bragt ind i valgkampen. Præcision i valgkampen I kernen af Politisk Operation Ørkenstorm ligger værktøjet GeoMatics, der i 2011 blev anvendt af 34 procent af de danske folketingskandidater.

GeoMatic er som Google Maps, blot med den tilføjelse, at du kan se, hvor forskellige målgrupper bor. Du har måske snøren ude efter nogle små erhvervsfiskere, der kunne være interesseret i dit partis forslag om at lempe torskekvoterne? Så taster du data om din målgruppe ind i GeoMatic og ser, at der er bid på Bornholm og langs den jyske vestkyst. Du zoomer ind og finder navnene på de kvarterer, hvor der bor flest fra din målgruppe. Så booker du annonceplads i Bornholms Tidende og Jyske Vestkysten og sender en kommunikationspakke til formændene for de lokale partiforeninger. De kan herefter sende frivillige en tur rundt i nabolaget og banke på døren hos jeres kommende vælgere. Budskaber styret direkte ind i målgruppens entré: Det er Precision Guided Messages. Mekanikerne i maskinen Kampagnefolket bliver mere og mere professionelle. De er skarpe mekanikere, der knokler røven ud af bukserne for at presse maksimal performance ud af kampagnemaskinen. De stopper ikke op, de klør sig ikke i håret, og de vender ikke svensknøglen

spekulativt mellem hænderne. De spørger ikke ’Hvorfor egentlig?’, for de kender svaret: Hvis du ikke er forrest, er du slet ikke med. Professionelle valgkampagner fokuserer på hastighed og præcision, og resultatet kan afgøres af få tusinde vælgere. I 2015 er der en valgkamp, der skal vindes, så kom ned i maskinen!

DKF Kursus Content Strategi - værktøj til succesfulde websites 9. og 10. september i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

Af Simon Lund-Jensen Jeg læste for nylig ‘Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv’ - om samspillet mellem medier, partier og vælgere i den mest intensive periode i dansk politik. Den øgede brug af segmentering, geografiske analyser og målrettede budskaber fik mig til at tænke på Operation Ørkenstorm og de grynede videooptagelser, jeg som 10-årig så i fjernsynet. Det var både fascinerende og skræmmende.

Kommunikatøren l Juni 2014

Foto: Peter Leth

34 procent af folketingskanidaterne bruger Geo Matics til at ‘præcisionsbombe‘ vælgerne

Foto:Jean-Pierre Dalbéra.

HAR DU EKSOTISKE REJSER PÅ CV’ET? ‘Stakkels Robert... Han vidste ikke, at man i Himalaya traditionelt hilser på hinanden ved at række tunge‘. Rejseudbyderen Expedia kører for tiden en reklameføljeton på tv, der bærer titlen ‘rejs dig selv mere spændende‘. Pointen med reklamefilmene er at vise, at man ved at rejse får indblik i og viden om andre kulturer og lande, som man ikke ville have fået, hvis man var blevet hjemme. Budskabet er ikke til at tage fejl af, og Expedia spiller på noget, der egentlig er retorisk selvfølgeligt. Man kan dog undres: Hvornår blev det normen, at man – som især ung studerende – partout skal rejse sig mere spændende for overhovedet at komme i nærheden af at have et CV, der er ‘noget ved musikken‘? Hvad nu, hvis man ikke kan finde sig selv i bjergene i Himalaya eller i rismarkerne i Vietnam? Hvad nu, hvis man i virkeligheden befandt sig lige om hjørnet, på sædet ved siden af i auditoriet eller i opgangen til sin egen lejlighed?

Kommunikatøren l Juni 2014

Der er en – ret selvmodsigende – tendens til, at vi gerne vil ‘finde os selv‘ på varmere breddegrader og i højere luftlag (bogstavelig talt). Men når vi alle sammen gør det samme – for alle sammen at være unikke, skille os ud fra mængden og gøre netop vores profil særegen – hvor blev originaliteten så af? Der er i forvejen en frygt for ‘akademikerarbejdsløsheden‘, hvor der efter sigende vil gå inflation i eksamenspapirerne på den anden side af uddannelsesland. Så hvorfor ensrette os selv i endnu højere grad? Selvfølgelig er løsningen ikke, at ingen af os tager på dannelsesrejser til Sydamerika, men måske skulle vi tage at spørge os selv om bevæggrunden for denne rejse. Er endemålet et efterhånden obligatorisk punkt på CV’et – ‘studieophold et eksotisk sted – tjek‘? Eller tager vi af sted, fordi vi har lyst? Tager vi af sted, fordi vi er sultne på oplevelser, nye perspektiver – og 35 grader i skyggen? For i så fald er

det bare om at komme af sted! Det lyder måske som en gammel kliché på nye flasker, men der er noget om den gode gamle mavefornemmelse. Og hvis man møder sig selv i Netto – og ikke i Nigeria – er det så ikke også en form for dannelse?

Af Helle Breth Klausen Bestyrelsesmedlem i den midtjyske afdeling af UNGKOM og cand.it.-studerende ved Aarhus Universitet.

Læs mere på ungkom.dk

Input til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

Foto: Casper Helmer

SKARP INTERNATIONAL MEDIEOVERVÅGNING Stadig flere danske virksomheder har brug for international medieovervågning, men hvordan navigerer man i junglen af medier, udbydere, priser og kvalitet på de fremmede markeder?

Siden 2010 har Infomedia næsten firedoblet omsætningen på international medieovervågning, og udviklingen fortsætter med stigende efterspørgsel fra kunderne, oplyser kommerciel direktør Steen Rath. - Stadig flere efterspørger det samme overblik, som vi kan give dem i Danmark, forklarer han. For både kommunikationschefer og deres ledere bliver det mere og mere nødvendigt at have en interna-

tional mediestrategi, hvor de tre vigtigste elementer ifølge Steen Rath er: 1. Overskuelige og pålidelige løsninger 2. Præcise analyser 3. At kunne ’navigere’ i forhold til strategien

re med lang anciennitet og fingeren på erhvervspulsen i Danmark, der vælger de relevante artikler ud. - Man skal ikke underkende, hvad det kræver. Vi kan tydeligt mærke, at der bliver stillet højere og højere krav til vores teams, bemærker Steen Rath.

Via internationale partnere dækker Infomedia nu cirka 500.000 printog webkilder fra over 150 lande (der er 193 anerkendte stater i verden). - Men kunderne skal ikke ’spammes’ med alverdens artikler fra alverdens medier. Vores opgave er at finde nøjagtigt det, som kunden har behov for – populært sagt ‘nålen i høstakken‘, siger Steen Rath. Infomedia giver de fleste konkurrenter baghjul ved at arbejde hele døgnet 365 dage om året. Virksomheden beskæftiger nu cirka 200 medarbejdere - heraf de 70 i redaktionen. Og det er danske medarbejde-

Gør-det-ikke-selv Ud over hjemmebasen i Pilestræde midt i København har Infomedia snart 100 lokale partnere som underleverandører til den globale tjeneste og styrer overblikket i sit eget ’WikiMedia’-system. - Med det kan vi nå ud til selv det mest specielle VVS- eller legetøjsmagasin i Kina eller Indien. Det har en enorm værdi for vores kunder, der især fremhæver overblikket og den langt hurtigere interne kommunikation landene imellem. Vores store fælles portal, Infomedia Insight, er oversat til mange sprog, fortæller Steen Rath.

Kommunikatøren l Juni 2014

Udvælgelsen af de medier, der skal overvåges, skal afstemmes grundigt med de forretningsmæssige mål, og i den udvælgelse har Infomedia en af sine forcer som rådgivere. - Vælger man selv at entrere med lokale bureauer, går man let glip af overblikket og risikerer, at det bliver dyrere, fordi medieovervågningen i højere grad skal håndholdes. Typisk kommer man til at betale for meget, som man ikke har behov for, advarer Steen Rath. Nyt hver halve time Infomedia har nu over 300 kunder med internationale løsninger og satser især på det nordiske marked. - Vi tror, at det fremover vil gå endnu hurtigere med flere opsamlinger om dagen og måske social medie- og webovervågning hver halve time, så den del af vores forretning vokser hastigt, siger Steen Rath. - Men det er enormt ressourcekrævende at få styr på et så kompliceret mediebillede. Det har krævet langt flere ressourcer, end vi – og vores kunder – havde forudset. Det har vi lært meget af, tilføjer han. Der er også bud efter dybere analyser, både internationalt og på hjemmemarkedet, som stadig er det stærkeste, fordi hver en lille artikel er registreret. Sådan er det på ingen måde ude i verden, hvor udvælgelsen af de rigtige medier er afgørende.

Kommunikatøren l Juni 2014

Foto: Finn Brøndum

Foto: Casper Helmer

Steen Rath i den 70 mand store redaktion, hvor nyheder overvåges 24 timer i døgnet.

Liza Andersen hos Schneider Electric fik et godt redskab til både overblik, videndeling og styring.

Videndeling og dokumentation - og en ekstra fjer i hatten til os Schneider Electric med hoved sæde i Frankrig og flere danske af delinger betegner sig selv som global specialist i energioptimering Virksomheden er en af de meget tilfredse kunder, som Infomedia beredvilligt peger ud. Her fortæller den danske kommunikationschef, Liza Andersen, at ingen i de nordiske og baltiske lande rigtig havde overblik over hvor, hvor meget og i hvilken tone virksomheden og dens produkter blev omtalt i deres land, skønt hver afdeling havde sin egen overvågning. - I Danmark havde vi en rigtig god og pålidelig løsning hos Infomedia, så den ville vi gerne udbrede til de øvrige nordiske lande og skabe et samlet overblik, forklarer Liza Andersen. - Men vi undersøgte markedet og prøvede også en anden udbyder, før vi fandt den rigtige internationale løsning hos Infomedia. Det er et stærkt redskab at kunne se nyheder og dele artikler på tværs af landene i samme porta. - Hvis der sker noget ekstraordinært i et land, er det bare at klikke to gange i portalen, så har relevante kolleger også artiklen – eventuelt med individuelle kommentarer. Hver måned får virksomheden en såkaldt Share of Voice-analyse, der giver overblik over, hvor meget medieomtale virksomheden har i forhold til udvalgte konkurrenter. Analysen laves per land, og Liza

Andersen har den særlige fornøjelse at kunne bruge analysen til at bevise, at den danske afdeling klarer sig flot i forhold til søsterselskaberne kloden rundt. Om Steen Rath Steen Rath er kommerciel direktør i Infomedia, hvor han har været i tre år. Tidligere var han kommerciel direktør i Danske Revisorer og Business Development Manager i G4S Security Systems. Steen Raht har en HD i Afsætningsøkonomi fra CBS og en Executive MBA fra SIMI. Om Infomedia Infomedia er markedsledende inden for media intelligence, som er et udtryk for både medieovervågning, mediearkiv, medieanalyse og en lang række andre services til både virksomheder, organisationer og mediebranchen i Norden.

Af Pernille Hermann Journalist, kommunikationsrådgiver og fungerende redaktør af Kommunikatøren. Denne artikel er blevet til på Infomedias initiativ. Men emnets store relevans for virksomheder og deres kommunikationsafdelinger har imponeret redaktøren. Så værsgo og læs.

DKF Kursus Intern kommunikation med nye ambitioner 2. september i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

NYE STUDERENDE VED FOR LIDT OM STUDIE OG JOBMULIGHEDER Mange unge har en kommunikationsuddannelse som første prioritet, men egentlig drømte de om noget andet. Og de fleste ved ikke ret meget om, hvad de går ind til

En amerikansk forskningsartikel antyder, at kommunikationsstuderende har begrænset kendskab til, hvad de kommer til at møde i universiteternes forelæsningslokaler. En stor del af de studerende vælger kommunikationsstudiet, fordi de har den antagelse, at det kan gennemføres med minimal indsats. Andre påbegynder studiet med en forestilling om, at en kommunikationsgrad er en adgangsbillet til livet som glamourøs PR-mand – viser den amerikanske undersøgelse. Gælder det samme i Danmark? I forbindelse med mit ph.d.-projekt foretog jeg ved universiteternes studiestart i 2013 en undersøgelse af de nye bachelorstuderende og deres forventninger til kommunikationsstudiet. Et spørgeskema blev uddelt blandt førsteårsstuderende på Copenhagen Business School (organisationskommunikation og markedskommunikation), Århus Universitet (international virksomhedskommunikation) og Københavns Universitet (retorik). Studieretningerne blev valgt med henblik på at få et bredt udsnit af kommunikationsuddannelser i Danmark. Drømmestudie eller job? Kommunikationsfaget bliver ofte set som et ‘typisk kvindefag‘, og tallene viser, at kvinderne er stærkest repræ-

senteret. Andelen af mænd er blot 27,4%. Hvad er det, der tiltrækker de studerende? 59% tilkendegiver, at de har valgt studiet på grund af de gode udsigter til efterfølgende beskæftigelse, og de studerende vægter svarmuligheden ’gode jobmuligheder’ højere end ’drømmestudiet’. Fx svarer en studerende - fordi det er en bred uddannelse med krydsfelt af relevante og interessante fag, som giver gode, brede jobmuligheder. Dernæst er det interessen for kommunikationsfaget, der vægter højest ved valg af studiet (48%). Hele 87% har valgt deres studie som førsteprioritet. Det lyder umiddelbart positivt, men kun halvdelen svarer, at kommunikationsstudiet er deres drømmestudie. En forklaring kunne være, at der er en del, der ikke kunne komme ind på deres drømmestudie. I stedet er valget så faldet på kommunikationsstudiet under hensyntagen til jobmuligheder. Fra speciale til bredde De studerendes svar om beskæftigelsesmulighederne er interessante, når man tænker på, at produktivitetskommissionens rapport fra marts

2014 netop viser, at kommunikationsuddannelsen systematisk har større ledighedsgrader end humanistiske uddannelser generelt. Min undersøgelse viser samtidig, at de studerende hovedsagelig drømmer om job inden for interkulturel kommunikation, markedsføring, branding og reklame. På retorikstudiet, som ellers kan betegnes som en relativt specialiseret uddannelse, drømmer kun 3% om en profession inden for retorisk arbejde. Ønsket om gode og brede karrieremuligheder går altså igen blandt alle kommunikationsstuderende, også på de mere specialiserede uddannelser. Måske er det blot en generel tendens, at studerende ønsker en faglig bredde og netop derfor ser karrieremuligheder inden for forskellige fag. Stærkt begrænset viden I USA-undersøgelsen havde en stor del af de studerende ikke nogen anelse om deres studies teoretiske tyngde. I min undersøgelse svarer hele 85% tilsvarende, at de i lav grad forventer, at kommunikationsteorier er en del af pensum. Det viser sig også, at 2/3 i lav grad forventer, at praktiske færdigheder bliver en del af studiet.

Kommunikatøren l Juni 2014

266 besvarelser Gennemsnitsalderen er 20,9 år ved semester-

Begrundelse for studievalg

start - 20,8 år for kvinder og 21,1 år for

Drømmestudie: 48,1%

mænd

Omdømme: 11,3%

13,3% har tidligere været indskrevet på et

Jobmuligheder: 59,4%

andet studium

(Nogle valgte flere svarmuligheder)

87,6% har valgt studiet som deres første prioritet 10,5% har studiet som anden prioritet Under 2% er kommet ind på 3. eller lavere prioritet

Har du overvejet hvad du vil foretage dig efter endt studie?

ningen af kommunikationsdisciplinen. Men hvis end ikke de studerende har en klar idé om, hvad kommunikationsstudiet indeholder, kunne det tyde på, at kommunikationsdisciplinen står over for store udfordringer. Kommunikationsfagets popularitet tilskynder universiteterne til at oprette nye kommunikationsuddannelser. Tal fra produktivitetskommissionen viser, at kommunikationsuddannede i 1991 udgjorde 5% af de humanistiske dimittender, i år 2000 var det 13%, og i 2012 var tallet 28%. I den sammenhæng er det interessant, at kommunikationsdimittender har haft markant højere arbejdsløshed end andre humanister. Det er en forudsætning for fagets legitimitet, at man får fastslået, at kommunikation er mere og andet end noget, alle kan. Det første skridt kunne være at konkretisere kommunikationsstudiernes unikke profiler og tiltrække studerende, der ikke blot har valgt kommunikationsfaget fordi ’jeg skulle vælge noget, og så blev det dét.’

Top 5 over foretrukne jobs blandt kommunikationsstuderende

Af Malene Myhre Ph.d.-stipendiat, Institut for International Business Communication, Copenhagen Business School. Malene Myhre forsker i interkulturel kommunikation og netværk og har særlig interesse for samspillet mellem teori og praksis. Malene er cand.ling.merc. i interkulturelle markedsstudier og har tidligere forsket i netværksbaseret markedsføring.

Og det svarer netop til konklusionen fra den amerikanske undersøgelse. Kommunikationsstuderende har ganske svagt begreb om, hvad deres fremtidige studie indeholder. Mangfoldighed og ledighed Nok er kommunikation et fag i vækst, men der hersker en fejlagtig forestilling om, at kommunikation jo er noget, som alle kan. Kommunikations-

Kommunikatøren l Juni 2014

folk har ikke formået at forsvare den bløde faglighed over for kandidater fra samfundsvidenskab og økonomi. Den manglende selvrespekt viser sig også blandt de nye bachelorstuderende fra undersøgelsen. Som en respondent svarer: - Jeg skulle vælge noget, og så blev det dét. Uddannelsesinstitutionernes udbud og efterspørgslen fra erhvervslivet fortæller os om samfundsbetyd-

DKF Kurser Få styr på det journalistiske håndværk 24. november og 1. december i Hellerup 25. november og 2. december i Aarhus Korrekt komma i en fart 3. september i Hellerup 4. september i Aarhus Tilmeld dig på komforening.dk

GENNEMSIGTIGHED NY LOV TVINGER FONDE TIL

Erhvervsfonde skal i meget høj grad til at styre samfundsudviklingen med kommunikation. Det stiller nye krav til kompetencerne I Regeringens erhvervsfondslovforslag fra marts 2014 indtager kommunikation en central rolle som et politisk styringsredskab rettet mod de erhvervsdrivende fonde. Lovforslaget stiller krav til fondenes kommunikation, idet erhvervsfondene ikke længere blot skal uddele midler. Nu skal erhvervsfondene gennem kommunikation sætte en retning for almennyttige ansøgere, så det bliver klart, hvad der skal til for at opnå støtte. Regeringen forsøger således at sætte skub i en udvikling, hvor fonde skal styre almennyttige formål gennem strategisk kommunikation. Det stiller nye krav til fondenes kommunikationskompetencer. Baggrunden er 50 års udvikling, hvor de erhvervsdrivende fonde har tiltrukket sig stadig større opmærksomhed fra offentligheden i takt med, at deres pengekasser og indflydelse i samfundet er steget kraftigt. Som reaktion på de senere års kritik

af fondenes manglende åbenhed og transparens om ledelsernes beslutninger er der netop fremlagt et Erhvervsfondslovforslag, der pålægger erhvervsfondene at lukke sig op og kommunikere med offentligheden om deres virke i samfundet. I lovforslaget indtager kommunikation en central rolle som et vigtigt styringsredskab – både i forhold til politisk styring af erhvervsfondene, men også som et redskab til, hvordan erhvervsfondene kan styre almennyttige ansøgerne.

skal forholde sig til. På den måde er kommunikation et redskab, der tvinger erhvervsfonde til tænke på, om deres beslutninger lever op til, hvad der er acceptabelt i offentlighedens optik. Kommunikation bliver et vigtigt redskab til politisk styring af erhvervsfondene, fordi det er muligt at influere på, hvordan der træffes beslutninger i erhvervsfondenes ledelser. Og der er flere måder, hvorpå kommunikation optræder som styringsredskab i lovforslaget.

Styring via kommunikation Hvis erhvervsfondslovforslaget bliver vedtaget, skal erhvervsfondene kommunikere offentligt om, hvilke ledelsesprincipper de handler ud fra. Kommunikationen skal tage udgangspunkt i ’Anbefalinger for god Fondsledelse’, som bliver udarbejdet af en komité bestående af repræsentanter for offentligheden og de erhvervsdrivende fonde. Idéen med kommunikationen til offentligheden er, at erhvervsfondene tvinges til at reflektere over god fondsledelse i relation til omverdens forestillinger om netop det. Repræsentanter fra offentligheden er med i den komité, der formulerer anbefalingerne, som erhvervsfondene

Erhvervsfondenes styring via kommunikation Styringen af erhvervsfondene er nemlig dobbelttydig og sammensat på en spidsfindig måde: der indføres et krav om, at de erhvervsdrivende fonde skal kommunikere en uddelingspolitik til offentligheden – men hvordan de udformer politikken er op til erhvervsfondene selv at afgøre. En uddelingspolitik definerer rammerne for en erhvervsdrivende fonds uddelinger og opstiller dens kriterier for værdige – og dermed implicit også uværdige – almennyttige formål. Her er vi inde ved kernen af uddelingspolitikken: Kommunikationen omkring uddelingspolitikken gør det muligt for an-

Kommunikatøren l Juni 2014

søgere at se, hvordan de kan handle som et værdigt almennyttigt formål i forhold til de kriterier, som uddelingspolitikken sætter. Den uddelingspolitik som erhvervsfondene pålægges at formulere, er med til at styre, hvordan det er meningsfyldt for almennyttige ansøgere at handle. Dermed styres de erhvervsdrivende fonde af politikerne på Christiansborg til at sætte en klar retning for, hvilket samfund de vil være med til at opbygge gennem deres uddelinger. Kun via kommunikation, er det muligt fra politisk side at styre erhvervsdrivende fonde til at styre, hvordan de almennyttige formål skal udvikle sig. Nye kompetencekrav Kravet om offentliggørelse af udde-

lingspolitikker tvinger erhvervsfondene til at tænke strategisk over, hvilken retning deres samfundsopbyggende aktiviteter skal have. Det er ikke længere nok at dele ud til almennyttige formål, der skal nu også sættes retning for samfundsudviklingen. Det må antages, at mange af erhvervsfondene har gode forudsætninger for at løse den strategiske udfordring i kraft af deres mangeårige erfaring fra toppen af dansk erhvervsliv. Men hvis strategien skal eksekveres effektivt, kalder det ikke alene på forretningsstrategiske kompetencer. Erhvervsfondene har også brug for kommunikative kompetencer. Det helt store spørgsmål er derfor: Er

erhvervsfondene klar til den kommunikative udfordring, og kan de sætte den bedste kurs for den danske samfundsudvikling?

Af Anders Ebdrup og Stine Mølbak Anders er seniorkonsulent i MSLGROUP Danmark, og Stine er Public Affairs Associate i A.P. MøllerMærsk. Vi har begge en bachelor i Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation og nu også en kandidatgrad i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS. Vi forsvarede i januar vores speciale om erhvervsdrivende fonde på kandidatstudiet og fik karakteren 12. Vi mener, at der mangler fokus på de ledelsesproblematikker, som vil opstå i kølvandet på erhvervsfondslovforslaget fra marts 2014.

Fakta om erhvervsdrivende fonde DKF arrangementer om kommunikationsleErhvervsdrivende fonde er kendt for helt eller delvist at eje nogle af Danmarks stør-

delse og effektmåling

ste virksomheder, blandt andet Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg. Mange af fondene spiller en vigtig rolle i samfundet i form af deres uddelinger til

ComAcademy – Kommunikationsledelse

almennyttige formål som forskning, kultur og uddannelse. For eksempel har Novo

Akademiet løber over 7 dage fra 27. novem-

Nordisk Fonden været en kapitalstærk fødselshjælper i forbindelse med oprettelsen

ber 2014 - 22. april 2015

af et forskningscenter under Københavns Universitet til 900 millioner kroner. På den måde tager erhvervsdrivende fonde over, når staten ikke magter at løse opgaver, og i den forstand er erhvervsfondenes betydning og bidrag til samfundet

Mål effekten 16. september i Hellerup

enormt. Tilmeld dig på komforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2014

boganmeldelser / 14 ERFARNE SKRIVERÅD

Kresten Bjerg Skriveguiden til offentlige virksomheder Hans Reizels Forlag 133 sider, 200 kr.

Kan også vi i det private erhvervsliv lære noget af skriveråd til kommuner og ministerier? Det korte svar er ja, fordi mange af vores udfordringer faktisk er ens. I erhvervslivet skal vi ikke i samme grad dække den sydligste del af ryggen ind med lovhjemmel, når vi henvender os til folk. Men mængden af informationer, vi ønsker at formidle, er på mange måder ens. I det private har vi blot et tilsvarende overskud af adfærds- og holdningsændrende budskaber, som det kan være svært at dosere og skabe mening af for modtageren. Og netop fordi offentlige virksomheder er underlagt det ekstra benspænd at skulle dække sig ind med jura, kan vi i det private lære af, hvordan man balancerer vigtige informationer med ’hvad loven siger’, så det kan forstås af enhver. Dét at disponere og forbinde informationer, så de giver mening, er Skriveguidens gevinst til alle, der arbejder med skriftlig formidling. Den gør op med de efterhånden 50 år gamle skriveråd, der efter min mening mere begrænser end fremmer forståelsen ved at fordømme passive, lange sætninger og svære ord. Skriveguiden er bygget op omkring 14 sproglige grundprincipper med eksempler på, hvad der virker, og hvad der ikke virker – og hvorfor. Læg mærke til, at der ikke er fem og ikke 10, men 14 grundprincipper, fordi forfatteren har erfaret, at de giver bedre tekster! Jeg arbejder ikke selv med offentlig kommunikation, men jeg er ikke bange for at anbefale Skriveguiden til alle, der arbejder med skriftlig formidling.

Af Jeppe Terp Scharling, Head of Communication Henley Business School (Nordic)

Læs flere på komforening.dk

FÅ HJÆLP UDEFRA

Jacob Bøtter Udefra Gyldendal 64 sider, 100 kr.

Her er en inspirerende og tankevækkende bog med en opfordring til virksomheder om at åbne sig for at dele viden, involvere eksterne kompetencer og skabe netværk. Ideen er enkel: organisationer, mennesker og produkter beriges, når man henter hjælp udefra, og det digitale samfund er en motor for udvikling af effektive netværksorganisationer og -mennesker. Ud med bureaukratierne, ind med netværksledelse. Denne tankegang har været en central filosofi, siden internettet for over 20 år siden blev omdannet til det kommunikationsmedie, vi kender i dag. Bøtters styrke er imidlertid hans klare, ukomplicerede formidling af denne filosofi, krydret med masser af eksempler. Der er måske lige lovlig mange gamle travere, som allerede er hyppigt beskrevet i anden litteratur. Men der er også eksempler på netværksorganisationer og digitale værktøjer, jeg ikke har hørt om før, og som vil gøre bogen interessant for en bred læserkreds. Bøtters eksempler bliver især levende, når han beskriver dem i forhold til sin egen virkelighed som iværksætter og ’elancer’. Bogen er i sig selv et eksempel på et samarbejde med eksterne kompetencer i ind- og udland med de digitale medier som et væsentligt værktøj i tilblivelsen. ’Udefra’ er hurtigt læst, vækker nysgerrigheden og kræver ikke stort forhåndskendskab til nye ledelsesformer eller netværksmedier. Den giver et skub til såvel ledere og medarbejdere i store organisationer som konsulenter og freelancere udenfor med brug for nye ideer til at involvere og inddrage på tværs af organisationer, kompetencer og kulturer.

Af Lars Sandstrøm, chefrådgiver Bysted

OPTIMISTISK LEDELSE

Vibeke Hartkorn En visuel guide til kommunikation på alle ledertrin Dansk Psykologisk Forlag 270 sider, 398 kr.

Designeren Karl Lagerfeld har engang sagt, at den bedste måde at sætte sig ind i emnet på er at lave en scrapbog. Det er lige præcis, hvad Vibeke Hartkorn har gjort her med emnet lederkommunikation. Bogen er et mekka af emails fra ledere, der deler deres erfaringer, huskelister, grafiske modeller, opskifter og statements. Alle kan finde et godt råd, men det kræver, at man leder godt, for bogen er ikke begavet med et register. Bogens udsagn er desværre i nogen grad præget af den gængse optimisme, der kendetegner en stor del af markedet for ledelsesrådgivning. Et godt eksempel findes i et af de første skemaer over forandringen fra industrisamfund til bevidsthedssamfund: Det sidste samler intuition, helhed og visdom, og fokus er udvikling af mennesker. Det er måske sandt på nogen arbejdspladser og i nogle brancher, men faktum er vel snarere en meget skarp opdeling mellem dem, der i deres arbejdsfunktioner opnår selvudfoldelse og udvikling, hvorimod andres arbejde får en langt mere robotagtig funktion. Forfatteren og direktøren for Amazon kan vælte sig i selvudvikling, hvorimod bogplukkeren på lageret udelukkende måles i forhold til tidsestimatet. Vibeke Hartkorn fastslår, at ledelse er kommunikation. Det er en sandhed, men bogen går langt uden om, at ledelse også er magtudfoldelse, og bogens eksempler holder sig næsten alle på den pæne side af ledelse.

Af Eva Kistrup, konsulent evakistrup.dk

Kommunikatøren l Juni 2014

SPROG OG FORRETNING

Christina Holgård Sørensen Godt sprog i organisationer veje til vellykket sprogarbejde Hans Reitzels Forlag 280 sider, 300 kr.

En ny grundbog om det gode sprog i organisationer lægger de traditionelle skriveråd på hylden og kobler sprogarbejdet til organisationens udfordringer og forretningens behov. At hjælpe en organisation til at skrive godt er ikke nemt, lyder det, men første skridt på vejen er ifølge bogen at sikre en holistisk tilgang til teksterne. Den sproglige rådgiver skal ikke isoleret fokusere på at kvalitetstjekke den sproglige korrekthed ud fra de klassiske skriveråd. Det er også vigtigt at forholde sig bevidst til, hvad afsenderens hensigt er med teksten, og hvordan målgruppen forstår teksten og reagerer på den. Rådgiveren skal også se på skrivekulturen og de ofte uudtalte sprognormer i den organisation, som teksterne bliver til i. Ellers lykkes en forandring ikke. Der er mange interessante refleksioner og gode tips at hente, og mange guldkorn fx om at inddrage ledelsen og motivere medarbejderne i sprogarbejdet. Bogen giver ligeledes en fin indføring til at analysere sprogkulturen med inspiration fra organisationspsykologen Edgar Scheins kulturmodel. Kapitlerne kan fint bruges hver for sig til opslag,og til sidst er der en god opsummering af de væsentligste pointer fra hvert kapitel. Denne bog fortjener stor udbredelse på grund af de analytiske, teoretiske og praktiske vinkler på det professionelle arbejde med at få organisationer til at levere effektive tekster, der fungerer hensigtsmæssigt i den konkrete kommunikationssituation.

EKSTRAKT AF EN BESTSELLER

Gode vaner – syv gode vaner Stephen R. Covey Gyldendal Business 142 sider, 150 kr.

Her er en kort udgave af den internationale bestseller ’7 gode vaner’, som er oversat til 38 sprog og solgt i mere end 15 millioner eksemplarer. Selvom bogen udkom for 25 år siden, er det fortsat en af de mest sælgende managementbøger i verden. Med 7 gode vaner får du værktøjer til at blive mere effektiv, få bedre balance i dit liv, blive bedre til at træffe de rigtige beslutninger og til at samarbejde. Stephen R. Coveys udgangspunkt for de 7 gode vaner er, at al udvikling starter indefra. ’7 gode vaner’ tager udgangspunkt i dig, og den første, du skal lære at lede og tage ansvar for, er dig selv: Vane 1: Vær proaktiv – vi skal hver især tage ansvar for vores eget liv og vores egne valg Vane 2: Begynd med slutningen – sådan udformer du effektive missionserklæringer i dit privatliv, dit familieliv og dit arbejdsliv Vane 3: Gør det første først – hvordan stærkt effektive mennesker styrer sig selv og ikke tiden Vane 4: Tænk vind-vind – de fem grundlæggende elementer i en vellykket resultatkontrakt Vane 5: Søg først at forstå – virkningsfuld og empatisk kommunikation Vane 6: Skab synergi – hvordan gensidig respekt og værdsættelse af forskelligheder skaber synergi Vane 7: Slib saven – sådan undgår du følgevirkningerne af magelighed og stagnation Nogle af vanerne virker indlysende, men der er også vigtige pointer at hente i bogen og grundtanken. At alt starter med os selv er altid et godt udgangspunkt.

Tilbage til virkeligheden – sådan skabes værdi i en verden, hvor alle ved alt

Tilbage til virkeligheden Rasmus Bech Hansen og Jens Martin Skibsted Gyldendal Business 264 sider, 300 kr.

I en hypertransparent verden skabes succes gennem ekstraordinære produkter, der gør en forskel i verden. Bogen ’tilbage til virkeligheden’ rusker godt op i de traditionelle marketinglovmæssigheder og argumenterer for at skrue ned for pris, placering og promovering til fordel for produktet i centrum. Hvordan det påvirker kommunikatøren i praksis kommer den dog ikke helt i dybden med. Produktet i centrum. Skåret helt ind til benet er dét opskriften på succes for virksomheder i en verden, der bliver mere og mere transparent. Kun produktets følelsesmæssige og kontante værdi står tilbage i en tid, hvor forbrugerne kan finde alle relevante informationer på nettet, sammenligne priser og læse andre forbrugeres anbefalinger i det globale gadekær, som bogens to forfattere ynder at kalde det. Det stiller selvsagt nye krav til virksomhederne, for er dit produkt dårligt eller ligegyldigt, rygtes det hurtigt, og det kan du hverken promovere, prissætte eller placere dig ud af. Derfor er fokus efter flere årtiers udvikling inden for marketing, reklamer og medier nu atter på produktet – deraf titlen ’tilbage til virkeligheden’. Bogen er et relevant opgør med et af marketingprofessionens allerhelligste principper, nemlig de fire P’er, der stadig præger store dele af branchen i dag. Forfatterne argumenterer for, at den strategiske værdi af pris, placering og promovering i dag er væsentligt reduceret (ikke forsvundet) til fordel for produktet. I sin argumentation tager bogen os med gennem tiden fra Philip Kotlers økonomiske og utilitaristiske produktsyn i 60’erne over Majken Schultz’ identitetsperspektiv og Susan Fourniers følelsesperspektiv til kulturperspektivet, der med sit interaktionsfokus er det, der ligger tættest op ad bogens forståelsesramme. Forfatternes grundtese er, at branding går fra at være centreret om, hvad man skal sige, til hvad man skal gøre for at skabe ekstraordinær værdi for forbrugerne.

Læs resten af anmeldelsen på www.komforening.dk

Af Birgit Schaldemose, journalist og kommunikationsrådgiver NOVAtekst

Kommunikatøren l Juni 2014

Af Sus Larsen, kommunikationsrådgiver Frase

Af Nina Faurby, kommunikationskonsulent RelationsPeople

MEDLEMMER I NYE JOB / Jens Høy Ilsøe Sjöblom er ny projektleder hos European Media Partner. Jens Høy Ilsøe Sjöblom arbejder med content marketing. Jens har tidligere været en del af UngKoms redaktion. Han er cand.mag. i moderne kultur og kommunikation. Jens E. Degn er ansat som ny kommunikationschef i Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune. Jens skal stå i spidsen for en mere strategisk fokuseret og professionel kommunikationsindsats, der skal understøtte kommunens forretningsmål og bliver chef for Borgmesterforvaltningens kommunikationskonsulenter, men skal også have et tæt samarbejde med fagforvaltningerne og være kommunikationsstrategisk sparringspartner for topledelsen. - Jeg glæder mig til at komme med på kommunikationsholdet og være med til at sikre, at kommunikationen i endnu højere grad kommer til at understøtte Odenses ambitiøse strategi om at udvikle sig til en attraktiv og vækstorienteret storby, siger Jens Degn. Jens kommer fra en stilling som seniorkommunikationsrådgiver hos Danfoss. Han har en kandidatgrad i historie og fransk fra Århus Universitet. Jens er gift og har to børn. Rikke Koks Andreassen er ny seniorkonsulent hos kommunikationsbureauet Essencius og har de seneste syv år varetaget kommunikationschefposten hos det Kuoni-ejede rejseselskab Apollo. Bureauverdenen er ikke ukendt boldgade, da årene før Apollo blev brugt med kommunikationsrådgivning hos det daværende Bergsøe 4. Fortiden tæller ydermere diverse stillinger inden for Københavns Lufthavne A/S, hvor hun ud over kontakten til pressen arbejdede en årrække med selskabets internationale investeringer i Kina, Mellemamerika og Europa. Rikke har gennem sit arbejdsliv dyrket kommunikationen fra et strategisk såvel som operationelt perspektiv og har sit speciale i PR, krisekommunikation, CSR og sociale medier. Med Rikkes entusiasme og indsigt i FMCG, livsstil, turisme, lufthavnsindustri og forankring af CSR i virksomheders kommunikation skal hun sammen med Essencius’ øvrige team videreudvikle vores forretning, kompetencer og organisation. Og Rikkes nordiske erfaring passer til vo30

af Sonja Sukstorff

res forretningsfokus med eget kontor i Sverige og et godt netværk’, siger Christina S. Lambach, Partner i Essencius. Rikke er uddannet i kommunikation og dansk fra RUC og har suppleret med strategisk kommunikation fra bl.a. Journalisthøjskolen. Karen Lumholt er ansat som direktør i den idepolitiske tænketank Cura for at styrke Cura’s deltagelse i den offentlige debat. Cura vil bidrage med ny viden, bl.a. en bred faglig antologi om hvordan centrale velfærds- og samfundsområder kan styrkes ved at sætte mennesket og de menneskelige relationer konsekvent i centrum – på så forskellige områder som sundhed, ældreområdet, nærdemokrati, byplan, arkitektur, rets- og familiepolitik. Tænketanken Cura har eksisteret siden 2011. Ifølge bestyrelsesformand Bjarke Friis vil Cura være mere offensiv i samfundsdebatten - en stemme på linje med liberale Cepos og centrumvenstre-tænketanken Cevea. Derfor er det nu, vi skal opruste, og jeg er utrolig stolt over at vi har fået Karen som direktør, hun er den helt rigtige på den post. Karen er lærer og journalist, selvstændig erhvervsdrivende og gennem mange år frivillig i socialt, politisk og lokaldemokratisk arbejde. Karen sidder i DKFs mødeudvalg. Hun er mor til tre halvvoksne børn og partner i undervisnings- og rådgivningsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation. Ane Mazzanti i er ansat som kommunikationskonsulent hos +vonbülow.co med speciale i onlinekommunikation hos +vonbülow.co (http://vonbulow.co). Ane kommer fra en stilling som webredaktør hos Dansk Kommunikationsforening og er cand.it i design, kommunikation og medier fra IT-Universitetet. Hos +vonbülow.co skal Ane arbejde med opgaver inden for PR, online marketing, web, sociale medier og nyhedsbreve. Ane skal desuden bidrage med sine kompetencer inden for interaktionsdesign, usability og konceptudvikling til udviklingen af redskaber, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at konkurrere om offentligt udbudte opgaver. +vonbülow.co er et fullservice konsulent- og kommunikationshus med

kunder i hele norden s ærligt inden for landbrug, bygge- og anlægsbranchen, advokatbranchen og sundhedssektoren. Martin Rask Pedersen bliver 1. august ny kommunikationschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Martin kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør i Danske Andelskassers Bank og er journalist og HD i organisation og ledelse. Tidligere var Martin erhvervs- og lokaljournalist ved De Bergske Blade/Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Som kommunikationschef bliver hans primære ansvar at omsætte højskolens strategiske mål til kommunikationsløsninger med henblik på at sikre positionen som globalt orienteret kraftcenter for medie- og kommunikationssektoren. Lise Roland Johansen er forfremmet til Senior Level hos Copenhagen Economics efter at have været ansat i Copenhagen Economics som Head of Communications siden januar 2013. Hun har ansvar for alle marketing- og kommunikationsaktiviteter og udgør samtidig en fremragende og værdsat støtte for ledelsen i Copenhagen Economics. Lise har fra første dag taget ansvar for at videreudvikle virksomhedens kultur og værdier – og samtidig løftet Copenhagen Economics til et højere niveau inden for marketing og kommunikation. Bo Skovfoged er ansat som ny seniorkonsulent hos LEAD som inden for Public Relations. Bo skal arbejde med LEADs kunder inden for den private og offentlige sektor og sammen med det øvrige PRteam bistå med at skabe bedre resultater med brug af målrettet PR. Det omfatter særligt kunder inden for IT/Tele, brancheforeninger, detailhandel m.fl. Bo er cand. comm. fra RUC og har tidligere været PRkonsulent hos Discus Communications og senest været kommunikationsansvarlig hos softwarevirksomheden Exformatics. Kristoffer Soelberg er ny marketingansvarlig i Dansk Kommunikationsforening. Kristoffer skal derudover arbejde som redaktør af Kommunikatøren. KriKommunikatøren l Juni 2014

stoffer kommer fra jobbet som kommunikationsrådgiver i kommunikationsbureauet Operate A/S, hvor han har været siden 2011. Kristoffer har derudover en fortid i Crone&Co og inden da i Dansk Byggeri. Med i bagagen har Kristoffer en kombination af god forretningsforståelse og strategisk kommunikation med en MSc Business Administration and Organisational Communication fra CBS og et Business Certificate fra International School of Management i Dortmund. Lotte Søgaard er ny museumsleder hos Dansk Sygeplejehistorisk Museum som led i en ny strategi. - Jeg glæder mig meget til at være med til at realisere museets nye strategi. Konkret vil vi på museet gerne indgå flere samarbejder om at vise eksempler på, hvordan udviklingen tegner sig for fremtidens patienter og plejekrævende borgere, siger Lotte Søgaard. Lotte er journalist og kommer fra en stilling som kommunikationschef i Region Midtjyllands projektafdeling for byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Fødselsdage Esben Ørberg fylder 60 år den 17. juni Esben Ørberg har været kommunikationskonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ) siden 1998. Her har han bl.a. som programchef for forbundets Fagfestival udviklet et trækplaster, som hvert andet år samler 1200 mediemennesker til lige dele professionalisering, netværk og festlighed. Som kommunikatør med journalistuddannelse har han arbejdet med at få de to fagligheder til at udvikle sig side om side i forbundet, som fortsat er i medlemsfremgang med nu næsten 17.000 medlemmer. I 80’erne og 90’erne var han næstformand og bestyrelsesmedlem i DKFs forgænger, Dansk Public Relations Forening, og i en lang årrække redaktionsmedlem i foreningens medlemsblad PRSpektiv. Derefter havde DKF gennem flere år meget stor glæde af Esben i Kommunikatørens redaktion. Esben har i 2004 og 2013 været medlem af de folketingsnedsatte embedsmandsudvalg, som opstillede og justerede retningslinjerne for ministrenes særlige rådgivere. Esben Ørberg har udgivet forskningsrapporten Den Indre Vagthund – om selvjustits i medierne i form af medieombudsmænd. Efter praktiktid på Holbæks Amts Venstreblad var Esben Ørberg journalist og redaktionssekretær på Demokraten Weekend, konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, erhvervsjournalist på Kolding Folkeblad, informationschef i henholdsvis Kolding Kommune og Jydsk Telefon samt kommunikationsrådgiver hos Burson-Marsteller indtil ansættelse som kommunikationschef i DJ, hvor han for to år siden trappede ned og blev konsulent.

Man får adgang til toprådgivning for få penge, når man er med i Dansk Kommunikationsforening Kommunikationschef FARID FELLAH, Henning Larsen Architects

Kommunikatøren l Juni 2014

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

velkommen til Nye MEDLEMMER / Maja Ahler Cand.scient Idræt og Sundhed 4091 1700

Helena Jensen Communication Consultant Lind Capital A/S 4062 9878

Peter Packroff Digitaliseringskonsulent KommuneKommunikation 7199 6360

Jeppe Lomholt Akselbo Kommunikationsspecialist Syddansk Universitetsbibliotek 6550 2611

Henrik Jeppesen Kontaktchef Datagraf Communications A/S 8795 5555

Tanja Parize Pressechef Fødevareministeriet 3392 3301

Mikkeline Albeck Cand.mag. Kommunikation & Psykologi 2896 7474

Anne Kipp Communication Specialist Siemens A/S 2027 9080

Niels Tønning Rasmussen Direktør Nentor Communication 22148 040

Mette Minor Andersen Kommunikationsmedarbejder inSPIReFood 2151 8185

Mia Dalby Larsen Redaktør Personaleweb 2476 0885

Kim Serup Rasmussen Kommunikationskonsulent Social-, Sundheds-, og Arbejdsmarkedsområdet 2898 5460

Anette Andersen Kommunikationsmedarbejder Silkeborg Kommune 2149 7408

Bettina Lohse Cand.scient.soc. 6068 8071

Christian Hørdum Andersen Kommunikationsmedarbejder og redaktør Dansk Iværksætterforening 2822 2550 Nadia Christensen Cand.comm 2298 6919 Puk Amalie Dyrby Art Director & Grafisk Designer Puk Amalie Dyrby 4073 4082 Nils Francke Kommunikationskonsulent Nils Francke Kommunikation 5150 6518 Line de Fries Gjesin Sprogpsykolog 2619 6483 Louise Hellene Cand.soc. 2728 6150 Peter Marinus Jensen Cand.scient.soc. 2042 6099 Niels Christian Jensen Adm. direktør Discus Communications A/S 3332 0300 32

Charlotte Færch Lotz Funktionsleder Ældre Sagen 3030 0693 Jacob Majlykke Kommunikationskonsulent +vonbülow.co 4057 8118 Miriam Meister Kommunikationsmedarbejder DTU Fødevareinstituttet 3588 7718 Knud Meldgaard Redaktør 2251 8833 Kasper Mølgaard Udviklingskonsulent Magistrenes A-kasse 6077 1945 Jesper Sloth Møller Kommunikationsmedarbejder Rigshospitalet 3545 5587 Michael Teit Nielsen Underdirektør Ældre Sagen 3396 8635

Jonas Heide Smith Online Communication Specialist Egmont Corporate Communications 3330 5096 Mia Steen Hansen Cand.comm. 5192 6207 Ragnhild Søndergård Cand.ling.merc 6167 1762

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Henriette Baun Gautier Stud.public. 4058 4404 Helge Toksvig Bjerre Kommunikationsmedarbejder 2071 4707

Af Sonja Sukstorff

Sandie Georgalas Stud.ling.merc. 2757 6184 Nadia Jakobsen Studerende 4071 0495 Troels Karlskov Journaliststuderende 2782 9236 Mia Irene Kristensen Studerende 6073 3807 Louise Simoni Larsen Studentermedhjælper Køge Kommune 5667 2126 Søren Lyng Clausen Konsulent Aalund 8731 0909 Louise Lyshøj Studerende 2331 9297 Mette Nygård Sørensen Stud.cand.mag. 2893 9975 Anne-Mette Sønderby Saugbjerg Studerende 2084 6182 Lene Søemod Studentermedhjælper Køge Kommune 5667 2631 Marielle Zangenberg Studerende 2711 1542 Haben Zekarias Stud.cand.ling.merc. 5017 2368

Anne Born Smidt Stud.cand.merc.kom. 3031 3089 Anders Brasholt Ørbæk Stud.comm. 2547 1250

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@komforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2014

Arrangementer 2014 /

Af Sonja Sukstorff

GåHjemMøder

3 KomNetværk

Kurser

Hvordan kommer du i gang med nudging?

KOMPETENCE NETVÆRK

Sæt den politiske dagsorden - NYHED 28. august i Hellerup

Nogle af de emner, vi stiller skarpt på er den nye medievirkelighed, nye muligheder for organisationen med apps, data og sociale medier og nye udfordringer med at gøre organisationen moden. Mød bl.a. digital kommunikationsrådgiver ASTRID HAUG, astridhaug.dk, Content Strateg KAJA JACOBSEN, Københavns Kommune, Senior Service Designer KATJA EGMOSE, Kontrapunkt, ans. digital redaktør JONAS HEIDE SMITH, Statens Museum for Kunst Netværksleder: MORTEN GADE, partner og leder af digitalteamet hos Skandinaviens førende design- og brandingbureau, Kontrapunkt A/S. KomNetværket mødes 6 gange i København henover et år fra september 2014 til april 2015

Korrekt komma i en fart 3. september i Hellerup 4. september i AARHUS

Det er påvirkning af adfærd - det er nudging. Dette møde fokuserer på, hvordan man kan bruge nudging i praksis. Mød SILLE KRUKOW, ekspert i nudge- og behaviouraldesign, HENNING SEEHAUSEN, strategisk senior praktiker i Sandwalk og chefkonsulent MALENE LYNG MEJDING, KL Kommunikation 19. juni kl. 17-19 hos Københavns Lufthavne

Folketingsvalget i 2015 Hvad er vinderstrategien? Dansk Kommunikationsforening vil i samarbejde med PrimeTime i år sætte fokus på det kommende Folketingsvalg. Mød USA’s ambassadør i Danmark, RUFUS GIFFORD, som fortæller om sine erfaringer med politiske kampagner for Barack Obama. Derefter udfordrer vi partisekretærerne LARS MIDTIBY (S), CLAUS RICHTER (V), RASMUS GRUE CHRISTENSEN (Rad), TURID LEIRVOLL (SF), HENRIK KJÆR (Enh) og MARTIN DAHL (K) til en debat om det kommende valg. De afløses af et panel af kommunikationsfolk -forskere og -rådgivere - der udspørges af METTE TOUBORG (SF) og MORTEN MESSERSCHMIDT (DF) 14. juni kl. 8.30-10.30 PrimeTime Kommunikations telt, ved Allinge Røgeri

ComAcademy Kommunikationsledelse Du bliver rustet til at lede og drive strategisk kommunikation, får indblik i den kommunikerede chefs faglige og personlige kompetencer og bliver desuden opdateret på udviklingen inden for væsentlige kommunikationsdiscipliner. DKF ComAcademy ledes af RENÉ LA COUR SELL, cand. scient.soc., direktør i Karrierefinder A/S og Normativ Ledelsesrådgivning med mange års erfaring med topledelse. Mød også en række kyndige kommunikationseksperter fra virksomheder og forskning med spidskompetencer på kursets indhold.

ComA

cadem

Akademiet løber over 7 dage fra november 2014 til april 2015. Opstart 27. + 28. november 2014

Kommunikatøren l Juni 2014

Den digitale strategi Digitale trends - 360 graders inspiration

6 udfordringer for fremtidens fødevarekommunikatører KomNetværk Fødevarer zoomer ind på fødevarekommunikatørernes faglige udfordringer – både dem, der kun handler om kommunikation og dem, der handler om den kontekst, vi er midt i. Vi henter inspiration fra gæsteoplægsholdere undervejs og giver plads til fælles udvikling. Netværksledere: direktør for bæredygtighedsområdet KASPER WESTPHAL PEDERSEN, Operate, og LENE LUND HANSEN, kontorchef i Fødevareministeriets departement og chef for Koncern Kommunikation KomNetværket mødes 6 gange i København henover et år fra oktober 2014 til juni 2015

Sådan udarbejder du en business case og beregner Retur on Investment 27. august i Hellerup 28. august i AARHUS

Innovation i kommunikationsbranchen - NYHED 8. september i Hellerup 9. september i AARHUS Genvej til ledelse - Få redskaber til at udvikle din personlige lederstil - NYHED 17. september i Hellerup Historier kan flytte mennesker - Storytelling i forandringsledelse, intern kommunikation og videndeling - NYHED 22. september i VEJLE 29. september i Hellerup Bliv skarp som freelancer - NYHED 24. september i Hellerup Workshop i personlig gennemslagskraft - NYHED 25. september i Hellerup NUDGING – hvad er det, og hvordan gør man? 2. oktober i Hellerup Virksomhederne og de nye meningsdannere - politisk deltagelse i sociale medier 21. oktober i Hellerup Content Strategi - værktøj til succes fulde websites 26. november og 3. december i Hellerup

Krisekommunikation i praksis Få konkrete værktøjer til at finde, vælge og håndtere de issues, der kan blive morgendagens kriser. Mød bl.a. risikokonsulent JESPER LYNG JENSEN, Region Hovedstaden, BETTINA BERG, journalist, cand.mag. og Executive Master i Corporate Communication, Global Communications Manager JESPER B. LARSEN, FLSmidth, pressechef RENÉ TRONBORG, Novozymes, associeret partner og senior kommunikationsrådgiver LISE BENDIX, Jøp, Ove og Myrthu CPH, kommunikationschef LISE HEIN, Metroselskabet I/S, indlandsredaktør ANTON GEIST, Dagbladet Information og Social Media Manager BARBARA HOROWITZ JOHANSEN, Danske Bank. KomNetværket mødes 6 gange i København henover et år fra oktober 2014 til februar 2015

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen

GUIDE TIL BRANCHEN

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

14/08/13

11.38

CMY

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Corporate Communication banner_105x30.indd

19/12/13

Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

7+ mio. billeder Priser fra 7,50 kr. Colourbox.com 34

get.mynewsdesk.com

Kommunikatøren l Juni 2014

Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

Ny viden om kommunikation

Vi har gjort det for andre

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

BANNER til tryk 105x30mm.pdf

27/09/2013

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion

09:17

www.stagis.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Plus2.dk

ime label.indd 1

17/06/09 15:24:00

The Most Inspiring Company MAN, MUSIC & MOTION

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.ramboll-management.dk

amboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:53:06 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

1/09 13.19

Kommunikatøren l Juni 2014

Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

SKAL DU BRUGE ALT? GOOGLE DET! SKAL DU BRUGE ALT, DER ER RELEVANT? BRUG OS!

www.infomedia.dk/soegning

I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK