Kommunikatøren nr 2 2013 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNIKA TØREN nr. 2 ° April 2013

CHRISTIAN HAVE

DEN KREATIVE LØSNING ER SÅ ENKEL, AT ALLE VIL SIGE: ’ER DET BARE DET? DET KUNNE JEG DA SELV HAVE FUNDET PÅ.’ tema Sundhedskommunikation

SIGNATUR l Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

TSUNAMI AF VIRTUEL VÆKST ‘Politikere, partiernes bagland og journalister har for alvor taget de sociale medier til sig.‘

’Vi skal have vækst i Danmark’. Med det slogan har regeringen indledt en reformbølge. Bølgen har allerede skabt vækst. En tsunami af vækst på de sociale medier. Aldrig har så meget debat, mundhugning og mudderkastning fundet sted på de sociale medier. Politikere, partiernes bagland og journalister har for alvor taget de sociale medier til sig. Det er jo ikke nyt, at politikerne bruger de sociale medier. Jeg vil gerne rose politikerne for at være på forkant her. Politikerne har brugt medierne til at komme i dialog med en bredere gruppe end de almindelige opinionsdannere. Det tror jeg er rigtigt godt for demokratiet. Politikerne har også brugt de sociale medier til at teste prøveballoner. De har brugt det til at få feedback i den politiske proces og teste deres kommunikation. Ulempen er, at det nu er blevet en del af det journalistiske håndværk at holde politikerne op på historier og udtalelser som tidligere er givet. Fx er Mette Frederiksen i debatten blevet holdt op på en to år gammel udtalelse på de sociale medier om selskabsskattenedsættelser. Dermed er debatten i aviserne i højere grad blevet historien om historien – i stedet for historien om vækstplan.dk. Det er vel ok, at journalisterne vogter over politikerne som høge. Det er vel ok at holde politikerne op på deres holdninger. De sociale medier er jo blot en elektronisk udgave af Folketingets talerstol. Faren er dog, at vi måske kan ende med, at politikerne ikke tør kommunikere på de sociale medier. Enkeltstående udsagn eller udtalelser kan overtage indholdet i debatten. Uden at tage hensyn til de politiske synspunkter mener jeg, at vi alle skal værne om indholdet. Vi har et fælles ansvar for, at debatten ikke kun bliver overfladisk. At historien ikke kun er metaspin. Vi bliver nødt til at sætte os ind i politikernes holdninger – ikke kun stemme ud fra en fornemmelse af deres person eller et kortvarigt modelune. Hvis ikke motiverer det til en nul-fejlskultur. En kultur, der vil hæmme vækst, kreativitet og entrepreneurship. For os, der arbejder uden for Christiansborg, er der mange gode ting, vi kan lære af udviklingen. Debatter sker i dag på de sociale medier. Hvis vi skal kommunikere med fremtidige målgrupper, bliver vi nødt til at favne de sociale medier – både i vores eksterne og interne kommunikation. Vi er tvunget til at lære af politikernes evne til at skabe klare og enkle budskaber. Vi skal ikke miste modet, men bruge de sociale medier for at skabe bedre kommunikation og kommunikationsprodukter i Danmark. Så vær med på bølgen i stedet for at gå i flyverskjul.

Kommunikatøren l April 2013

INDHOLD NR.2/2013

I Christians Have Hans første originale idé var at binde en stortromme på maven og banke Boom Boom ind i hjertet på os alle. I dag er Christian Have kreativ direktør. Læs om hans ideer og kreativitet

side 16

Tema

Sundhedskommunikation I dette temanummer graver vi i problemerne og ser nærmere på nogle af de nye veje i sundhedskommunikationen. Kommunikation er ikke en hurtig løsning, men et demokratisk alternativ til ekspertvælde og forbudssamfund. Side 5-15

Kommunikatøren | 2 April 2013 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Nina Faurby, RelationsPeople Pernille Hermann, bedretekster.dk Kell Jarner Rasmussen, Rhetor Daniel L. Jørgensen, UngKom Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, UngKom Trine Nebel, Gorm Larsen & Zornig Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio juni 2013 Deadline for artikler 17. maj 2013 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Jon Kiellberg, redaktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l April 2013

2 4 16 18 19 20 22 24 26 27 28 30 32 33 34

side 24

Foto: Ernst Tobisch

Mediedagsordenen på spil

Leder: Tsunami af virtuel vækst Temaintro: Sundhedskommunikation I Christians have Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på årets politiske citater Danske websites har sat farten ned Hjemmesider fra danske virksomheder er alt for langsomme. Og udviklingen går den forkerte vej Nordisk sprogforbistring Hvorfor virksomheder skal med til Folkemødet Landets største politiske festival er i stadig vækst, og giver virksomheder unikke muligheder for samfundsansvarlig branding og politisk dialog Konference: Det nye mediebillede på Børsen den 20. marts Hvem sætter mediedagsordenen? Få svaret i magasinet Et nyt skridt for DKF Ny bestyrelse i Danmarks stærkeste kommunikationsnetværk Klummen UngKom har fået ny bestyrelse.

BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

SUNDHED

PÅ AGENDAEN Sundhed er svært. Hvorfor? Fordi sundhedsteknologi er højteknologi. Når politikerne skal træffe beslutninger om sundhed, så opstår problemerne. For politikerne har svært ved at forstå, hvad eksperterne siger, og lader sig ofte påvirke af enkeltsager i pressen. Sundhed er endnu sværere, når riget fattes penge. Vi må prioritere, men hvordan? Hvis én behandlingsform holder patienterne i live lidt længere, men koster det dobbelte i forhold til en anden, hvad vælger vi så? Udviklingen peger desværre på, at demokratiet er ved at spille fallit. Beslutningerne træffes i stadig højere grad af eksperter og regnedrenge bag lukkede døre. Det sværeste ved sundhed er den moderne tragedie: At det vi lever for, ofte tager livet af os. Det sker ikke hurtigt og heroisk på en slagmark, men langsomt og omkostningsfuldt i en hospitalsseng. Men hvordan vinder vi kampen, når fjenden er os selv? Skal vi forbyde den afslappende smøg og det lystige glas vin? Næppe, men hvad gør vi så? Kommunikation er ikke en hurtig løsning, men et demokratisk alternativ til ekspertvælde og forbudssamfund. Selvom borgerinddragelse og sundhedskampagner koster tid og penge og ikke altid giver resultat, så må vi ikke give op. I dette temanummer graver vi i problemerne og ser nærmere på nogle af de nye veje i sundhedskommunikationen. God læsning! Kell Jarner Rasmussen

Kommunikatøren l April 2013

TEMA l SUNDHEDSKOMMUNIKATION

HVOR DYRE MÅ MORS PILLER VÆRE? Når midlerne er knappe, kan man blive nødt til at sætte et maksimumbeløb for, hvad det må koste at forlænge et menneskes liv. Politikere, embedsmænd og sygehusadministratorer drøfter i disse måneder, hvordan vi får råd til det nødvendigste – men hvad er det nødvendigste? ’Desværre, vi kan ikke redde din mor. Vi har ikke råd til at give hende flere piller. De er for dyre’. Et sådant svar kan nogle af os risikere at få. En dag, når overlægen slår sig ned i stolen over for os på en klinisk lugtende sygehusgang. For som Danske Regioners formand Bent Hansen har formuleret det: - Der kommer så mange nye dyre behandlinger og medicintyper. Så vi har et stigende behov for, at en uvildig organisation kan foretage de nødvendige prioriteringer. Regionerne har således i et par år haft en dansk udgave af det engelske analyse- og rådgivningsorgan National Institute for Clinical Excellence (NICE) på ønskesedlen. NICE har vakt international opsigt ved at sætte maksimumbeløb for, hvad det må koste at forlænge en patients liv med medicin. ’Forargeligt!’, vil nogle tænke. ’Man kan da ikke sætte en fast pris på et menneskeliv!’. Nej, men hvis midlerne er knappe, kan man blive nødt til det. Fx kan det koste en halv million kroner at forlænge livet med fire måneder for en patient med lun-

Kommunikatøren l April 2013

I 1980’erne og 90’erne afholdt man store borgermøder om sundhedsspørgsmål. Her er et panel af lægfolk, der udspørger speciallæger under en konsensuskonference med temaet: Skal alle kvinder tilbydes gratis screening for brystkræft? (Kbh. 1990)

gekræft. Lægemidlet Avastin er nemlig dyrt. Dét kan betyde, at andre patienter må få en ringere behandling. For hospitalerne får ikke ubegrænsede midler, og vi står i en økonomisk krise. Hvordan får vi mest mulig sundhed for pengene? Først og fremmest kræver dét kommunikation. Hospitalsledelser og sundhedspolitikere – hvad enten disse er kommunale, regionale eller nationale – må spørge: ’Hvem ved noget, der kan hjælpe os med at træffe de rigtige beslutninger?’. Og her er det så, vi skal se, hvor alvorlige problemer det skaber for samfundet, når forskellige grupper ikke formår at tale sammen. Væsentlige for mange sundhedspolitiske beslutninger er de medicinske teknologivurderinger (MTV’er). En MTV foregår sådan, at sundhedsøkonomer sætter sig i en projektgruppe med læger fra relevante fagområder og finder artikler i deres respektive fagtidsskrifter, som kan bidrage med viden. Det kunne være en læge i almen medicin fra Reykjavik, der har skrevet en artikel om, hvordan man

effektiviserede samarbejdet mellem praktiserende læger, hjemmepleje og hospitaler i en periode, hvor også islandsk sundhedsvæsen måtte spare. Nerven i en MTV er typisk en samlende cost-benefit-, cost-utility- eller cost effectiveness-analyse, hvorigennem en projektgruppe anslår, om det vil betale sig at ændre en given arbejdsform i sundhedsvæsnet, indføre ny behandlingsteknologi eller lignende. Problemet er dog, at disse analyser sjældent holder, fordi virkeligheden rummer for mange variabler. Som Jes Søgaard, direktør fra Dansk Sundhedsinstitut, har sagt til netavisen Sundhedstinget: - Jeg kender efter mere end 30 år i faget nok ikke en eneste sundhedsøkonomisk analyse, som ikke har måttet lime forskellige datakilder, fra øst og vest, sammen med lidt antagelser. Sundhedsøkonomiske analyser er samfundsvidenskab, ikke naturvidenskab. Dette punkt er centralt, men mange forstår det ikke: Selv nok så mange eksaktvidenskabelige analyser fører ikke til sikker viden om fremtiden. Man kan derfor heller ikke regne sig frem til, hvad der vil være den ’rigtig-

TEMA l SUNDHEDSKOMMUNIKATION

’Jeg kender efter mere end 30 år i faget nok ikke en eneste sundhedsøkonomisk analyse, som ikke har måttet lime forskellige datakilder, fra øst og vest, sammen med lidt antagelser’

Direktør Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut

ste’ arbejdsmetode eller ’vigtigste’ sundhedsteknologi at investere i. Som sundhedspolitiker er man derimod henvist til at træffe sine beslutninger ved skønsmæssigt at sammenholde forskellige mere eller mindre sandsynlige udfald med hinanden. Hvad man prioriterer at bruge (flest) penge på, vil hernæst afhænge af, hvad man ud fra sund fornuft og egen overbevisning – ikke videnskabelige parametre – anser for vigtigst. Beslutningens faste følgesvende Hvad der gør MTV-rapporter endnu vanskeligere at bruge for politiske beslutningstagere, er, at fagfolkene bag sjældent gør klart for læserne, hvornår de konkluderer ud fra videnskabelige resultater, og hvornår der er tale om subjektive meninger (afledt af faglig ekspertise, men alligevel). Hvordan det retoriske styrkeforhold har været mellem de forskellige fagfolk bag MTV’en, vil ligeledes være uhyre svært at se. At én i projektgruppen var dårlig til at trænge igennem, kan dog betyde, at visse aspekter af en behandling aldrig får plads i konklusionen og dermed vil svække dens gyldighed i den virkelige verden. Sådanne uigennemskueligheder er dog rent vand sammenlignet med den fundamentale forhindring: politisk-administrative beslutningsprocesser foregår på en måde, der gør det uhyre vanskeligt at bruge videnskabelig information overhovedet: • Der fremlægges ofte mere videnskabelig information, end de politisk-

administrative beslutningstagere kan nå at opfatte, udvælge og anvende i den tid, der er til rådighed • Beslutningstagerne har ofte flere indbyrdes konkurrerende informationskilder. Valget mellem disse må ofte træffes per intuition • Afgørende for, hvilken medicinsk teknologi man vælger at støtte, kan være ønsket om en hurtig og synlig succes (der fremmer chancen for genvalg), snarere end en langsigtet løsning, der tjener almenheden bedst. Fx at pressen pisker en stemning op med enkeltsager, som får vælgere til at mene, at borgere med lige netop muskelsvind bør tilbydes bedre behandling. Eller at en forening for patienter med Alzheimers har ført så effektiv en PRkampagne, at nogle politikere ser en interesse i at følge op med handling – skønt andre patient-

Om Christian Nicholas Eversbusch Jeg er cand.mag. i retorik. I Rhetor – rådgivende retorikere hjælper jeg ofte folk fra sundhedsfagene med at gøre deres viden forståelig for dem, der har brug for den. Drivkraften bag denne artikel er ærgrelse over, at politikere og sundhedsmyndigheder har vraget det demokratisk og kommunikationsmæssigt stærke koncept konsensuskonferencen som platform for debat om, hvordan vi bør behandle forskellige grupper af patienter. Jeg er hovedforfatter til en rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen: ’Gruppeprocesser som syntesemetode i sundhedstjenesteforskning og teknologivurdering – en retorisk analyse’.

grupper reelt har endnu mere brug for hjælp. Af disse grunde bliver mange beslutninger om vores sundhedsvæsen altså truffet på et tvivlsomt grundlag. Og da mange politikere samtidig frygter at skulle træffe kontroversielle beslutninger om liv og død på basis af fagligheder, de ikke forstår, taler stærke kræfter – som vi hørte i indledningen – om en ’uvildig organisation’, der kan foretage de nødvendige prioriteringer. Man forstår godt, at fagfolkene i Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er enige med Danske Regioner i et sådant ønske, men vil det skade vores demokrati? Fx var det eksperter, der stort set uden offentlig debat strammede adgangen til fedmeoperationer. Vi ved endnu ikke, hvilken rolle et muligt dansk NICE eller lignende ’prioriteringsråd’ ville skulle spille. Faren er dog, at junglen af dyr medicin og konkurrerende behandlingsmuligheder bliver så uoverskuelig for politikerne, at de i praksis vil overdrage mere ansvar til eksperter på sådanne institutter. Det er et valg mellem pest og kolera: Skal beslutningen om vores mors sidste pille træffes af utilstrækkeligt oplyste politikere eller udemokratisk agerende eksperter? Er du i tvivl, så bare rolig – du vil næppe blive taget med på råd.

Kommunikatøren l April 2013

MIT BEDSTE RÅD Hvad er opskriften på at blive en dygtig kommunikatør? Det har Kommunikatøren sat sig for at undersøge. Vi har derfor hentet karriereråd fra nogle af de bedste kommunikationsfolk inden for medicinalbranchen. Læs med og bliv inspireret

Kristine Ahrensbach, Director, Corporate Communications hos Chr. Hansen - Du skal forstå forretningen: Dens rytme, dens prioriteringer og dens sprog. Derefter skal du som kommunikatør agere professionelt, kreativt og udfordrende inden for de kommunikationsdiscipliner, du beskæftiger dig med.

Katrine Rud von Sperling, Director, Media Relations hos Novo Nordisk - Du skal kunne dit fag – dvs. være en dygtig kommunikator. Men kommunikation skal understøtte forretningen, så det er helt afgørende med en solid forretningsforståelse. Det er det, der gør, at man kan gøre sig fortjent til en plads ved bordet og dermed udvikle sig fra at være producerende til at blive strategisk rådgiver. Og så skal man arbejde med noget man brænder for, ellers har man ikke noget på hjertet. Man skal også være bevidst om at lære nyt og opsøge nye udfordringer. Og så skal man holde fast i sig selv og have integritet.

Kommunikatøren l April 2013

Henrik Kastoft, External Affairs & Media Relations Manager hos GlaxoSmithKline Denmark - Jeg har to råd: Det første er det gode gamle råd fra Journalisthøjskolen i Århus, men som stadig holder: Don’t tell it … Show it. Mit andet råd er: Hold fri! De bedste idéer kommer uventet. Jeg har eksempelvis fået nogle af de bedste idéer, da jeg blev kysset af en ulv i Nordnorge, eller da jeg sejlede med vikingeskibet Havhingsten til Dublin, eller da jeg samlede kantareller i min lille skov ved ødegården i Småland.

Ole Fredslund, direktør og partner i konsulenthuset ProPosition - Mit råd skal være: Giv lidt af dig selv, når du kommunikerer, og tænk på, at der er rigtige mennesker i den anden ende af din kommunikation. Især når det drejer sig om sundhedskommunikation, hvor det ofte er spørgsmål om liv og død, er det ekstra vigtigt at huske det medmenneskelige aspekt, når man kommunikerer. Naturligvis er det også særdeles vigtigt med grundig forberedelse og generel professionalisme i sundhedskommunikationen, men min erfaring siger mig, at indlærte fraser og tjekkede textbook-løsninger ofte kan ende med at give bagslag og virke mod hensigten, hvis de bliver alt for indstuderede og modelagtige.

DKF ComAcademy

Anders Schroll, Divisional Director, Corporate Communication hos Lundbeck - The better you prepare, the luckier you become. Det gælder for mange discipliner både i sportsverdenen og i erhvervslivet og efter min mening i særdeleshed for kommunikatører. Det er væsentligt for os, at vi forstår de opgaver, vi skal løse til bunds, kender vores virksomhed og den kontekst den opererer i. Og på den baggrund tilrettelægger kommunikationen effektivt, konsistent og autentisk.

Sort bælte i kommunikation Læs mere og tilmeld dig www.komforening.dk

Om Mikkel Luplau Schmidt Jeg er konsulent hos Holm Kommunikation og har i løbet af min korte karriere allerede modtaget mange brugbare råd, som har hjulpet mig godt på vej. Jeg var derfor nysgerrig efter at undersøge, hvilke råd nogle af branchens bedste sundhedskommunikatører ville give videre.

TEMA l SUNDHEDSKOMMUNIKATION

NUDGING: DET LILLE Hvis man vil ændre borgernes adfærd, fx for at undgå griseri på offentlige steder eller for at ændre en usund livsstil, duer formaninger og skældud sjældent. Det samme gælder gode råd og argumenter. Men så kom nudging – ’det lille venlige puf’

De mest anvendte eksempler på nudging har været indførelse af mindre tallerkner i mange kantiner, så kunderne spiser mindre, fodspor på fortovet hen til affaldsspanden, som sikrer, at affaldet ender der i stedet for på gaden, og tissefluen i bunden af urinalet, så mændene ikke tisser ved siden af. Men selv om nudging virker simpel, er det ikke nemt at arbejde med. Derfor har Kommunikatøren spurgt adfærdsforsker, ph.d. Pelle Guldborg Hansen om, hvad der ligger bag et vellykket nudging-projekt. - Hvis vi begynder med forhindringerne, er det ’optimisme-bias’ og manglende viden. Særligt i kommunikations- og konsulentbranchen, hvor mange tror, at nudging bare er en ny tilgang, man kan tilegne sig overnight. Men nudging som værktøj trækker på 30-40 års forskning inden for adfærdsøkonomi, samt kognitiv- og socialpsykologien og en udstrakt brug af videnskabelige, randomiserede eksperimenter og statistik, siger Pelle Guldborg Hansen, som er formand for Dansk Nudging Netværk. Han er også direktør for The Initiative for Science, Society & Policy (ISSP) – et joint venture mellem Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Ifølge Pelle Guldborg Hansen er en af de største forhindringer for et

positivt nudging-projekt, at folk uden den rette viden tror, at nudgetilgangen er lige så let, som løsningerne ser ud til. - Mange overser de metodiske greb, fx de kontrollede tests, som ofte er helt uundværlige for arbejdet med påvirkningen af folk. Måske fordi de i virkeligheden blot er fascineret af løsningerne, men aldrig har set det hårde arbejde, der ligger bag. Det betyder, at adfærdsdiagnoserne ikke er funderet i viden, og de udviklede løsninger er skruet forkert sammen, så de ikke påvirker adfærden, som man ønskede det, forklarer han. Pianotrapper i undergrunden Ifølge Pelle Guldborg Hansen opdager man måske slet ikke, at projektet

Om Bent Bøkman Jeg er pressechef i det rådgivende ingeniørfirma Grontmij. Jeg har skrevet artiklen, fordi der har været masser af omtale af nudging, men meget få værktøjer til, hvordan man arbejder med metoden. Samtidig er der en del konsulenter, der har slået sig op på at bruge nudging, men uden at have den fornødne viden om, hvordan man gør det. Jeg håber, at denne artikel kaster lidt lys på de muligheder, nudging byder på. Men også, at god nudging ikke kommer gratis.

ikke har den ønskede værdi, fordi man ikke har testet sin løsning ordentligt og blot måler sit arbejde på traditionelle oplevelsesparametre som tilfredshed og synlighed. Han bruger de såkaldte ’piano-stairs’ som et eksempel. Her lavede man en trappe ned til undergrundsbanen i Stockholm om til et piano, hvor hvert trin spiller en tone. Målet var, at flere skulle tage trappen i stedet for rulletrappen. - Men effekten er slet ikke målt ordentligt, og der er derfor ingen evidens for, at projektet virker. Faktisk får interventionen efter alt at dømme færre til at tage trapperne. Alligevel hører jeg gang på gang, at konsulenter præsenterer dem som et godt eksempel på nudge-tilgangen, siger Pelle Guldborg Hansen. Nørderne kommer! Han påpeger, at den første modstand, man møder, når man skal sælge et nudging-projekt, er, når klienten opdager, at nørderne er ankommet. At løsningen skal findes gennem hårdt videnbaseret arbejde. Ikke gætværk. - Det er svært at sælge en videntung proces i en branche, hvor brugerinddragelse, QR-koder, Facebook grupper, YouTube-likes og flashmobs produceres på samlebånd som løsnin-

Kommunikatøren l April 2013

VENLIGE SKUB

Fakta Nudging tilskrives ofte Richard Thaler, en fremtrædende professor i Behavioral Science and Economics ved University of Chicago’s Graduate School of Business. Tilgangen bygger dog særligt på psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky’s arbejde, hvoraf den førstnævnte fornylig har skrevet bestselleren Thinking, fast and slow. ’Nudge Theory’ fik sit store folkelige gennembrud i 2008 med udgivelsen af bogen Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness, skrevet af Thaler og Cass R. Sunstein) Link Dansk Nudging Netværk: http://www.inudgeyou.com/

- Mange overser de metodiske greb, fx de kontrollede tests, som ofte er helt uundværlige for arbejdet med påvirknin-

bliver man kørt hjem i guldkaret. Men regner man med at kunne flytte 5 pct. af en adfærd i det offentlige – fx håndvask i folkeskolen, ineffektiv email håndtering eller ’no shows’ hos lægen – så er der ikke altid den store interesse. Man vil hellere have en synlig kampagne - om den så virker eller ej, forklarer han.

gen af folk, siger adfærdsforsker, ph.d. Pelle Guldborg Hansen.

gen på ethvert problem. Der ligger meget arbejde og mange timer bag udviklingen og test af selv et relativt simpelt nudge. Hoveddelen af tiden går med observation - som af en eller anden grund altid foregår, når det regner! - indhentning af data, adfærdsdiagnose, test af effekt og eventuel cost-benefit analyse af en opskalering. Problemet er, at det meste af dette arbejde er usynligt for klienten. Kørt hjem i en guldkaret Desuden flytter de fleste nudges relativt få procentpoint af en adfærd som dog viser sig at akkumulere til betydelige effekter, når der skaleres op. Det er ikke et problem for projekter i bundlinjeorienterede forretninger og institutioner. Løfter man omsætningen med 2 pct. i en virksomhed,

Kommunikatøren l April 2013

Grønne fodspor til skraldespanden Som godt eksempel på det store forarbejde, der gav den enkle løsning med den store effekt, fremhæver Pelle Guldborg Hansen projektet Ren Kærlighed til København. Projektet var nomineret til DKFs KomPris’12. - De seks grønne klistermærker på jorden, der fører hen til en affaldsspand, førte til en reduktion på 46 pct. i mængden af henkastet affald.

Det blev udført af nogle af mine studerende, og de brugte mange timers forberedelse, flere tusinde Big-Ben karameller, og intensivt skraldespandsroderi, før den enkle løsning blev til: Seks grønne klistermærker. Så overvej lige, hvordan man sælger idéen om, at otte observatører skal overvåge en buffet med kliktællere i lommerne for at måle sundhedseffekten af, at man flytter rundt på frugt og kager. Oven i købet på et tidspunkt, hvor det endelige produkt er ukendt, effekten er usikker, og hvor løsningen i sidste ende virker ligetil og triviel, slutter Pelle Guldborg Hansen.

• Se video på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=2lXh2n0aPyw). • Læs mere om det her: http://www.inudgeyou.com/the-piano-stairs-of-fun-theory-short-run-fun-and-not-a-nudge/

DKF kurser Kampagne med effekt – fra strategi til idé 8. maj 2013 Tilmeld dig på www.komforening.dk

TEMA l SUNDHEDSKOMMUNIKATION

Åbenhed og dialog er præmisserne for at være til stede på de sociale medier. Og du må være forberedt på at indgå i mange typer samtaler og svare aktivt på både spørgsmål og eventuel kritik

ANSVARLIG FOR SOCIALE Men hvad gør man som social medie strateg, hvis man ikke lovmæssigt må gå i dialog med brugerne om sit produkt? Det er den virkelighed, den digitale afdeling under Corporate Branding i Novo Nordisk står over for. Ansvarlig for Novo Nordisks globale sociale medie strategi Kasper Kofod fortæller: - Vi må gerne markedsføre virksomheden, men ikke vores produkter. Vi må slet ikke give medicinske råd. Og det sætter nogle begrænsninger. Ingen af brugerne må lægge en kommentar med et produktnavn i. Gør de det, er vi nødt til at fjerne det, selv om spørgsmålet eller kommentaren kan være reel nok. Men det opfattes af myndighederne som markedsføring, og vi er ansvarlige for den kommunikation, der sker på vores platform.

de forskellige målgrupper. Det handler om at skabe værdi. - Vores målsætning er dels i højere grad at være, hvor brugerne er – og dels at have en platform for dialog med alle vores forskellige stakeholder grupper. Det er en af de få kanaler, hvor vi kan have en direkte kontakt med vores målgrupper og især patienter. Jobsøgere til Novo Nordisk driver også i høj grad trafikken og vores medarbejdere er ligeledes til stede. På de sociale medier prøver vi dels at finde ud af, hvad brugerne har brug for fra os

Om Kristina Hostrup Stud.ling.merc. i Kommunikation og Engelsk fra CBS. Har arbejdet en årrække som tekstforfatter, samt med kommunikationsrådgivning og marketing bl.a. inden for reklame, forsikrings-, bygge- og advo-

Et spørgsmål om at skabe værdi Alligevel mener Kasper Kofod, at Novo Nordisk relevant kan bruge de sociale medier som dialogværktøj til

kat-branchen. Interessen for hvordan man som virksomhed succesfuldt sætter grænser på de medier, der reelt tilhører brugerne, har drevet denne artikel.

og dels at skabe noget, der har værdi for dem, forklarer han. Novo Nordisk bruger blandt andet de forskellige platforme til at kommunikere om det, virksomheden ved rigtig meget om: diabetes. - I denne uge har vi produceret en masse indhold om type-1 diabetes for forældre, børn og teenagere. Vi vil gerne give folk indblik i, hvilken sygdom de evt. har fået, og hvordan man håndterer det. Det giver noget værdi for dem, der ulykkeligvis sidder i denne situation. På den måde kan vi prøve at hjælpe dem igennem på den bedst mulige måde. Vi kan også inddrage ting, der ligger derude. Det kunne være, hvis en har lavet en god blog-post om at rejse med diabetes – så kan vi fx dele den, siger Kasper Kofod. Sådan fjerner man en Facebook kommentar Hvordan håndterer man så de situationer, hvor man må fjerne en kommentar fra en bruger på grund af lovgivningen?

Kommunikatøren l April 2013

Novo Nordisk er blandt andet aktive på Facebook, Linkedin, Twitter og Pinterest. På Facebook har de siderne ’Novo Nordisk’, ’Team Novo Nordisk’ og ’Novo Nordisk Student Opportunities’, der tilsammen tæller 30,582 likes. På Twitter har Novo Nordisk platformen @novonordisktbl hvor de tweeter om CSR og de har netop opstartet @novonordisk og @TeamNovoNordisk. Off-label brug er betegnelsen for brug af medicin til andet formål, end den er godkendt til af myndighederne. Medicinalbranchen kan risikere store bøder for offlabel branding af deres produkter.

MEDIER I GRÆNSELAND

Kasper Kofod er sammen med et lille udvalgt team ansvarlig for Novo Nordisks globale sociale medie strategi.

- Vi skriver direkte til brugerne i en privat besked, at vi er nødt til at fjerne kommentaren og hvorfor. Og vi opfordrer dem gerne til at skrive samme kommentar - blot uden produktnavn. Derudover beder vi dem ringe til deres læge eller til vores customer care center, hvor de kan få svar på de grundlæggende spørgsmål. Folk har faktisk forståelse for, når vi fjerner deres Facebook posts, forklarer Kasper Kofod. En af de udfordringer industrien står over for på sociale medier, er

Kommunikatøren l April 2013

brugeres samtaler om off-label-brug af medicin i det offentlige rum. - Især vores vækst-hormon præparater er blevet brugt til en del andre ting. Og fra nogle dele af verden forstår folk ikke, at man ikke må bruge dem til andet end foreskrevet. Så kan de finde på at spørge, hvordan de kan bruge produkterne for at få den og den effekt. Så er vi nødt til at fortælle dem, at det er forbudt, og at de skal tale med deres læge om tingene. Vi monitorerer også andre platforme end vores egne i det omfang, vi kan. Men vi blander os primært, hvis vi kan se, at en situation kan blive til fare for nogen, siger Kasper Kofod.

og så tale mange sprog med én stemme. - ’Vi har en masse forpligtelser, vi skal overholde på de sociale medier. Hvis der kommer bivirknings rapporter ind, skal de ud inden for 24 timer – og det er et stort arbejde for et lille lokalt kontor. Vi begynder nu stille og roligt at poste på forskellige sprog til de forskellige lokale regioner, men det er en udfordring. Vi har en global stemme og en lokal stemme, og de skal gerne stemme nogenlunde overens, slutter Kasper Kofod.

Socialt skal være lokalt I øjeblikket er Novo Nordisks indsats på de sociale medier centraliseret til hovedkontoret i Bagsværd. Men de arbejder på at gøre indsatsen mere lokal. Det kræver dog, at de lokale afdelinger geares til kommunikation i det komplekse medielandskab. De helt store udfordringer er, ifølge Kasper Kofod, at holde trit med juraen

DKF sundhedskonference Sundheds Agenda 2013 Læs mere og tilmeld dig her www.komforening.dk

TEMA l SUNDHEDSKOMMUNIKATION

10 SUNDHEDSPOLITISKE Det danske sundhedssystem er i disse år under markant beskydning, idet der er et stadigt større krav om udgiftsstyring og prioritering. Nedenfor er 10 sundhedspolitiske udfordringer, som særligt de industrielle aktører er optaget af 1. Ny incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet Ifølge SRSF’s regeringsgrundlag ønsker man at skabe en bedre incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet. Derfor har man nedsat Udvalget for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet, der særligt skal kigge på afregning af private sygehuse og mellem regioner, opgørelser af kvalitet samt endelig takststyring. Bud på løsning Idet en række aktører står til at blive berørt af ændrede incitamentsstrukturer, er det som minimum oplagt at monitorere udvalgsarbejdet og søge at indhente såkaldt ’intel’, dvs. information herom dokumenteret ved flere indbyrdes uafhængige kilder. Det er grundlaget for al god interessevaretagelse. 2. Økonomiaftale for 2014 En mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur kan tillige få indflydelse på den forestående økonomiaftale mellem regeringen og regionerne for 2014. Som det hedder i aftalen for 2013 vil man ’frem mod økonomiaftalen for 2014 (…) drøfte budgettekniske modeller for håndtering af en eventuel usikkerhed på området.’ Bud på løsning Da dette vedrører branchen som helhed, er det oplagt at særligt Lif – men evt. også enkeltaktører i medicinalbranchen – engagerer sig i disse drøftelser og bidrager konstruktivt med input til de budgettekniske modeller til fordel for alle parter, herunder regeringen, regionerne og Lifs medlemmer m.fl.

3. Modernisering af apotekersektoren Regeringen ønsker at modernisere apotekersektoren for at sikre, at udlevering af medicin sker med fokus på tilgængelighed for borgerne, patientsikkerhed, lave priser, rådgivning, effektivitet og hensigtsmæssig anvendelse af offentlige ressourcer. Bud på løsning Selvom den regeringsnedsatte arbejdsgruppe skulle afrapportere til regeringens Økonomiudvalg inden udgangen af 2012, afventer Ministeren fortsat en rapport fra arbejdsgruppen, der skal danne grundlag for regeringens videre drøftelser. Derfor eksisterer der fortsat et mulighedsrum for aktører som Matas for at fastholde regeringen på at bryde apotekernes mangeårige monopol. Imidlertid er det i tolvte time, og da Matas m.fl. allerede længe har varetaget sine politisk-kommercielle interesser ad uformel vej i det politiske system, er det oplagt, at

Om Bo Bredsgaard Lund

det uformelle politiske spor kombineres med et fornyet pres via en massiv mediekampagne. 4. Medicintilskudsnævnets revurderinger af tilskuds status til lægemidler Alle lægemidlers tilskudsstatus skal regelmæssigt revurderes. Det sker for at sikre, at lægemidler med generelt tilskud opfylder kriterierne, og omvendt at lægemidler uden generelt tilskud ikke opfylder disse kriterier. Bud på løsning Aktørerne bør allerede nu forberede en cross functional action plan, hvor alle relevante politiske såvel som lægefaglige stakeholders mappes og mobiliseres mhp. at spille en aktiv rolle i revurderingsprocessen. 5. Undersøgelse af konsekven serne af Medicintilskudsnæv nets revurderinger af tilskud Før jul sidste år igangsatte Sundhedsminister Astrid Krag (SF) en undersøgelse, der skal vurdere konsekvenserne af Medicintilskudsnævnets revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus.

Er gæsteforelæser, forfatter og direktør for public affairs & market access, Effector Communications. Bo har en baggrund fra Christiansborg, hvor han arbejdede for den daværende sundhedsordfører. Han har arbejdet med politisk kommunikation og public affairs på sundhedsområdet i en årrække. Han har bistået en række medicinalvirksomheder såvel som medtech og biotek-virksomheder i forhold til support vedr. regulering på sundhedsområdet. Bo har desuden et omfattende netværk blandt patientforeninger og medicinske

Bud på løsning Det er oplagt, at Lif, samt evt. enkeltaktører i medicinalbranchen bidrager konstruktivt mhp. at indrette analysedesignet, så der bl.a. tages højde for patienternes oplevelser med skiftende medicintilskud, ligesom det er oplagt, at analysen ikke alene får blodtryksområdet som genstandsfelt, men udvides til også at omfatte en række andre revurderinger.

selskaber m.v.

Kommunikatøren l April 2013

UDFORDRINGER I 2013

6. Aktuel proces i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusme dicin under Danske Regioner Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har senest besluttet at genindkalde fagudvalgene for multipel sklerose og hepatitis med henblik på at foretage en revurdering af gældende behandlingsvejledninger, ligesom RADS ultimo januar 2013 også nedsatte fagudvalg for behandling med immunglobuliner. Bud på løsning Qua den lukkethed, som RADS-processerne er kendetegnet ved, er det som minimum oplagt at sikre et så højt vidensniveau om processerne som overhovedet muligt. 7. Et dansk NICE: Etableringen af et prioriteringsinstitut I efteråret tog regeringsplaner om at etablere et institut, der som det britiske National Institute for Clinical Excellence (NICE) skal prioritere på lægemiddelområdet, for alvor fart. Bud på løsning Særligt medicinalindustriens aktører bør monitorere denne proces tæt og indhente ’intel’ om partiernes og embedsværkets positioner i forhold til hvilken model, der er opbakning til. Endvidere bør der draftes et ind-

Kommunikatøren l April 2013

spil, vedr. bekymringer som anbefalinger ift. hver model. 8. Nedsættelsen af Koordinati onsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) såvel som Nationalt Udvalg til Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL) blev nedlagt i forbindelse med de omstruktureringer, som fulgte med, at Lægemiddelstyrelsen fra den 1. marts 2012 blev en del af den nye Sundhedsstyrelse. I stedet nedsatte Danske Regioner Koordinationsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS). Bud på løsning Som minimum bør KRIS som led i PA-arbejdet indgå i den overordnede stakeholder- og issues-scanning, som særligt producenterne af kræftlægemidler alligevel gennemfører. 9. Indførelse af et referenceprissystem Indenrigs-, Sundheds- og Finansministeriet og Danske Regioner anbefalede allerede tilbage i 2009, at der indføres regulering af priserne på sygehusmedicin. Men Enhedslisten medbragte på ny forslaget om indførelse af et referenceprissystem til finanslovsforhandlingerne i 2012.

Bud på løsning Truslen om indførelse af et referenceprissystem er på ingen måde afværget, hvorfor det er oplagt at fortsætte kampen gennem såvel bi- og multilateral forhandling samt i offentligheden ’feede’ ind til den kompleksitets-dagsorden vedr. et dansk referenceprissystem, der med efterårets debat tog fart. 10. Patientforsikring: En bom be under privathospitalerne I regeringsgrundlaget, som blev fremlagt primo december 2011, var der bl.a. også et forslag til ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Forslaget forpligter private hospitaler og klinikker til at afholde udgiften til patienterstatningsudbetalinger for patientskader hidrørende fra disses ydelser. Bud på løsning Da denne model træder i kraft per 1. juli 2013 – og de facto er en bombe under de hospitaler, der ikke har en forsikring, idet de herefter ikke må ikke modtage patienter, er det altafgørende, at branchen her i den afsluttende fase frem mod ikrafttræden sammen med ministeriet får udarbejdet en business case sammen med et eller flere forsikringsselskaber.

TEMA l SUNDHEDSKOMMUNIKATION

KAMPAGNE SLUKKER SOLARI Vil du ligne en rynket rosin, inden du fylder 40? Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden sætter fokus på de kosmetiske konsekvenser af solariebrug – og det virker! Danskernes solarieforbrug er halveret siden 2007 Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har arbejdet på at ændre danskernes vaner i solen og solariet siden 2007. Særligt indsatsen mod danskernes solariebrug har vist sig effektiv. Budskabet har løbende ændret sig fra at handle om kræftrisiko til de kosmetiske konsekvenser. Det handler om at møde de 15-25-årige med de tidsnære konsekvenser, lyder forklaringen. - Vi fokuserede først på kræftrisikoen med budskabet ’Sluk solariet – det kan koste dig livet!’, men en test af vores budskab viste, at vores mål-

gruppe er langt mere optaget af udseende og kosmetiske konsekvenser end af kræftrisiko. Derfor ændrede vi budskabet til ’Din hud glemmer aldrig’, fortæller chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Line Rasmussen. Siden har danskerne for alvor slukket solariet, og kampagnen har vundet flere priser for sin kreativitet, æstetik og ikke mindst effekt. Senest en Creative Circle-award, Aurora-prisen og en AEA-pris (Advertising Effectiveness Award, red.). - Over halvdelen i den primære målgruppe kender budskabet ’Sluk

Om Daniel Lundgren Jørgensen Stud.comm. og juniorkonsulent i Hansen Agenda. Jeg har tidligere været ansat som kommunikationsstudent på Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og har således indgående kendskab til kampagnens formål og effekt. Den tydelige effekt af sundhedskommunikationen er motivationen for artiklen.

Solariet’. Siden vi startede, er antallet af danskere, der går i solarium, faldet fra 41 pct. i 2008 til 13 pct. i 2011, forklarer Line Rasmussen. En uhyggelig baggrund Foruroligende statistikker ligger til grund for kampagnen. Kræft i huden er den hyppigste kræftform herhjemme, og danske kvinder mellem 15 og 39 år topper verdensranglisten for flest nye tilfælde pr. år af den særlig farlige modermærkekræft. Det er flere nye tilfælde end lande som Australien og New Zealand. - Kræft i huden forårsages af solskoldninger eller for stor en dosis uvstråling. Uv-strålingen i et solarium er ofte meget intens, da den jo skal brune på kort tid. Derfor oplever mange også at blive forbrændte i et solarium – og det er problematisk, forklarer Line Rasmussen. Danskernes blege hud er ikke vant til den kraftige uv-stråling, og det forhøjer risikoen for kræft i huden. Et norsk-svensk studie har vist, at blot ét

Kommunikatøren l April 2013

ER I STOR STIL ’Vores målgruppe er langt mere optaget af udseende og kosmetiske konsekvenser end af kræftrisiko. Derfor ændrede vi budskabet til ’Din hud glemmer aldrig’ Chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, Line Rasmussen

månedligt solariebesøg øger risikoen for kræft i huden med 2-3 gange for unge kvinder mellem 20 og 29 år. Viral effekt Kampagnen har kørt siden 2007. Først var det Mascha Vang, der led en grusom, viral død i et solarium. Siden var det blandt andre mordgåden på Facebook, ’Hvorfor døde Katrine?’, der i november 2011 opnåede flere hundrede tusinde visninger på Facebook og genererede knap 10.000 brugere. ’Sluk Solariet’ har i dag over 40.000 likes på Facebook og opdaterer flere gange ugentligt.

Kommunikatøren l April 2013

I 2012 blev kampagnen anderledes aktivistisk, da et klik på Facebook fysisk klippede en snor på et solarium, der hang i 9.000 snore over Københavns havn. Mange brugere fulgte med på live cam, da solariet faldt, efter snor nr. 8842 blev klippet over. Og senest i 2013 har kampagnen ’Kære 15-årige mig’ genereret endnu mere bevågenhed på kampagnens budskaber. Kampagnen er planlagt til at skulle løbe frem til 2017, og forebyggelsesarbejdet fortsætter således, indtil kurverne for alvor er knækket, og danskerne opfører sig sikkert i solen.

Kræft i huden Kræft i huden dækker over to typer kræft: almindelig hudkræft og modermærkekræft. Almindelig hudkræft er den hyppigste og er sjældent dødelig. Modermærkekræft er den farligste, mest aggressive og kan være dødelig. Kræft i huden rammer årligt ca. 13.500 danskere. WHO vurderer, at mindst 80-90 pct. af alle tilfælde af kræft i huden kan forebygges.

Solkampagnen ‘Sluk Solariet’ er ét af tre programmer i kampagnen ’Skru ned for solen mellem 12 & 15’ – et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der sætter fokus på sol og kræft i huden. De øvrige programmer retter sig mod danskernes solvaner i den danske sommer og på solferier. Læs mere om kampagnen på www.skrunedforsolen.dk.

DKF sundhedskonference Sundheds Agenda 2013 Læs mere og tilmeld dig her www.komforening.dk

MIT LIV I BRANCHEN

I CHRISTIANS HAVE Hans første originale idé var at binde en stortromme på maven og banke Boom Boom ind i hjertet på os alle. Siden da er Christian Have blevet kreativ direktør i sit eget firma og lever af at få ideer Der er en bænk på Frederiksberg Kirkegård. Her sænker roen sig, mens livet myldrer videre på alléen udenfor. Her kan man slukke sin iPhone og sortere resten af verden fra. Bare ti minutter. Og det er præcis, hvad Christian Have gør, når han skal udklække en kreativ ide. Jeg møder manden bag Have Kommunikation på hans kontor på Carit Etlars Vej, og derfra går vi sammen til Christians bænk på kirkegården. Jeg har spurgt ham, hvor han får sine ideer, og han viser mig beredvilligt sit tænkested. Mens vi går, fortæller han mig om processen: Turen fra kontoret til bænken bliver brugt til at nulstille alting, lukke ned for teknologi og andre forstyrrende elementer. Og når så man sidder der på bænken, så er man allerede på vej mod det væsentlige: - For mig handler det altid om at skrælle væk for at komme ind til kernen. Den kreative løsning er så enkel, at alle vil sige: ’Er det bare det? Det kunne jeg da selv have fundet på.’ Jeg kender det fra musikken. Jeg ved, hvor svært det er at skrive et hit, og i virkeligheden kræver det kun 3-4 akkorder.

En god ide Christian Have er kendt for at bruge eventen som kommunikationsmiddel. Da han skulle lave pr for den oscarvindende film Babettes Gæstebud i slut-firserne, besluttede han, at journalisterne ikke kun skulle høre om filmen og se den, men også smage den. Derfor serverede han festmenuen fra Babettes Gæstebud til alle de presselanceringer og fremvisninger, han stod for. Et eksempel på ’den oplagte ide’, som dog kræver en del at føre ud i livet. Aldrig bare mandag I dag er Christian Have kreativ direktør i sit eget firma, Have Kommunikation. Han fyrede sig selv som adm. direktør i 2010 ud fra en impuls, der sagde ham, at der skulle ske noget nyt. Det var den samme slags impuls, der fik ham til at forlade musik og gå til kommunikationsbranchen i firserne. Mens han fortæller mig om starten på sin virksomhed Have Kommunikation, der som det første bureau i Skandinavien markedsfører kunst og kultur, peger han over på en stuelejlighed på Amicisvej, hvor moren til hans datter bor i dag. Tilbage i 1983

Om Lene Holst Holmgård Er Cand.mag. i retorik og medlem af redaktionen. Jeg har mødt Christian Have for at høre om hans liv i branchen. Han bruger en fjerdedel af sin tid på at arbejde gratis for sager, han tror på, og opfordrer sine medarbejdere til at gøre det samme – på hans regning. Han interesserer sig for Ægypten og læser æsoterisk filosofi. Men i dag vil jeg gerne vide noget om, hvor han har alle sine ideer fra.

husede den Christian Haves første skrivemaskine. Han gik med aviser på Nørrebro fra kl. 3-7 om morgenen for at få råd til at starte selv, og gode venner fik en øl som betaling, hvis de ville hjælpe. Drivet, kreativiteten og passionen har altid været den samme: - Man skal stræbe efter det unikke i sit daglige arbejde, også når det er mandag, og når det er gråvejr, de bedste kreative løsninger og ikke stil-

Kommunikatøren l April 2013

Foto: Ernst Tobisch

‘Jeg synes ikke, jeg nogensinde bare har været på arbejde. Jeg går ikke på arbejde. Aldrig.’

le sig tilfreds. Jeg siger ikke, det lykkes, men man skal stræbe efter det. Det har altid været driveren for mig. Jeg synes ikke, jeg nogensinde bare har været på arbejde. Jeg går ikke på arbejde. Aldrig. Aldrig? - Nej. Ikke en eneste mandag? Eller onsdag? - Nej, aldrig arbejde. Christian Have er efter eget ud-

Kommunikatøren l April 2013

sagn kun blevet bedre til det, han gør, med årene, og passionen er stadig den samme. Men karrieren har ikke kun været én lang opstigning. Den har også rummet personlige skuffelser og svære opgaver. Hans firma stod bl.a. for pr i forbindelse med H.C. Andersens 200 års jubilæum, og selvom de ikke var ansvarlige for Tina Turner-affæren, bliver det hele gerne blandet sammen i eftermælet.

- Det er et projekt, som jeg synes, var fuldstændig fantastisk at være med i. Jeg havde ikke været det foruden, selvom jeg også fik nogen på hatten for det. Det er klart, der var et show i Parken, som overskyggede alt det andet. Kunne det være gjort bedre? Ja. Men det var lærerigt, og jeg ser det faktisk ikke som en skuffelse. Jubilæet blev, på trods af den lunkne modtagelse i Danmark, en stor succes internationalt, og Christian Have blev efterfølgende tilbudt at stå for store fejringer i hele verden. Et tilbud, han dog ikke tog imod. I stedet blev han i Danmark, hvor han senest har lavet pr for den oscar nominerede ’En Kongelig affære’. I dag har han nitten medarbejdere og fjorten bestyrelsesposter. Stortrommen er solgt på auktion, og musikken lagt på hylden, men musikaliteten findes også uden toner. Den musikalitet, der er fornemmelse for mennesker, for det nye og for det kreative. Der er stadig flere ideer, som venter på at blive formet på den særlige bænk på Frederiksberg Kirkegård.

DKF Kursus Branding af det offentlige og frivillige Danmark Læs mere på www.komforening.dk

SAGT PÅ SP DSEN AF Stine Mølbak, stud.cand.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse

- En kampagne fra SFU. Måske regeringen burde bruge 10 mia. på at styrke danskundervisningen i folkeskolen…

Den nye pave kan ånde lettet op. Løkke er bag ham…

’Nu vil jeg jo ikke stå og kritisere pressen her på pressemødet, men det er helt urimeligt, at de laver så meget ud af nogle rygter. Selv om de ganske vist er rigtige’ Udtalte Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) til det ugentlige tirsdagspressemøde 26.feb. ift. den interne uro i SF.

Nu var det bare Venstre, der i sin tid sad i Regeringen og indførte afgiften… - Er en politiker til stede?

- Han er ikke andet. Punktum. 18

Kommunikatøren l April 2013

DANSKE WEBSITES HAR SAT FARTEN NED Siden 2010 har analysefirmaet Digicure målt, hvor godt hjemmesider fra danske virksomheder, organisationer og den offentlige sektor performer. Svaret er desværre ikke opløftende. For alt imens vi kræver bedre og hurtigere computere, smartphones og internetforbindelser, er danske hjemmesider gået den stik modsatte vej, og på to år er svartiderne blevet 50 pct. længere. Tænk hvis vi andre på to år var blevet halvanden gang så lang tid om at udføre vores arbejdsopgaver? Det ville nok føre til alvorlige samtaler med chefen og seriøs udhuling af konkurrenceevnen. Webansvarlige bliver dog ikke indkaldt til alvorlige samtaler, for mange chefer interesserer sig ikke ret meget for svartider, som er den tid, det tager at få vist alle komponenter af en hjemmeside. Godt nok lyder 50 pct. jo altid af meget. Men når landsgennemsnittet ’kun’ stiger fra 1,76 sekunder i 2010 til 2,70 sekunder i 2012, vil mange nok trække på skuldrene. Hvad skulle der dog ske ved, at brugere, kunder og interessenter skal vente et sekund mere eller mindre? Svaret er, at selv små ændringer har en effekt. Amazon.com har således målt, at hvis deres svartid øges med 0,1 sekund, øges deres omsætning med 1 pct. Og Google har erfaret, at 0,4 sekunders længere svartid medfører et tab på 20 pct. af trafikken. Kædens svageste led bestemmer farten En jobansøger vil nok sige, at han/ hun er ligeglad med at skulle vente et par sekunder mere eller mindre på, at en mulig arbejdsgivers side bliver synlig i browseren. Bortset fra, at ansøgeren nok ikke trevler så mange af

Kommunikatøren l April 2013

Ifølge Digicures direktør Jesper Helbrandt anser online brugere ubevidst to sekunder som acceptabel ventetid.

undersiderne igennem, når ventetiden er lang, ligesom ansøgeren heller ikke får det mest optimale online indtryk af virksomheden. Og hvad nu hvis det var en travl journalist, en vigtig investor eller en kritisk forbruger, der skulle vente ved skærmen? Eller en person, som ville købe noget, som ligeså vel kunne købes på konkurrentens hjemmeside? Hvor går grænsen for, hvor længe vi vil vente? Ifølge direktør Jesper Helbrandt fra Digicure er den acceptable ventetid 2 sekunder, inden vi bevidst bemærker noget. - Som webmaster kan man gøre meget for at bringe svartiden ned. Men man skal huske at se på alle faktorer. For kædens svageste led vil altid være toneangivende for, hvor hurtig en side er, siger Jesper Helbrandt.

sant nok er de store danske online nyhedsmedier også den branche i Danmark, der i gennemsnit har de længste svartider. Faktisk er gennemsnits svartiderne nærmest eksploderet de sidste 12 måneder fra 2,89 til 5,54 sekunder (92 pct. stigning). Information.dk og Borsen.dk holder sig under de magiske to sekunder, hvorimod Ekstrabladet.dk og TV2.dk er 9-10 sekunder om at svare. I mellemtiden kan danske virksomheder – hvis de tør - jo prøve at se, hvordan antal besøgende og klik udvikler sig under den nuværende trend, der hedder længere og længere ventetider. Du kan se alle målinger på http:// digicure.dk/performanceindex.htm.

Online nyhedssites kæmper med lange online svartider. Ekstrabladet og TV2 lader deres brugere vente i længst tid.

Online nyheder kommer sidst Nyhedsmedier vil altid gerne være først med det sidste nye. Men interes-

Om Mikkel Buhelt Selvstændig PR-rådgiver i Press Office for it- og rådgivningsvirksomheder. Jeg er samtidig PR-rådgiver for Digicure, som har lavet denne måling. Og så synes jeg personligt, at det er meget irriterende, at ventetiderne på danske websites bliver længere og længere. Derfor denne artikel.

Fakta Måling af online svartider er foretaget fra en server i et hostingcenter med 1GB forbindelse med en applikation, som hver tiende minut i en måned henter forsiderne på de undersøgte hjemmesider. Målingerne er udtryk for, hvor lang tid der går, fra serveren har sendt en anmodning om at åbne siden, og til alt indhold på siden er synligt i browseren.

NORDISK SPROGFORBISTRING -

Denne artikel skulle have handlet om, hvad virksomheder og organisationer gør for at håndtere de sprogproblemer, der opstår, når danskere, svenskere og nordmænd lader som om, de forstår hinanden. Det gør kun ældre mennesker

For et par generationer siden havde vi ikke 50 tv-kanaler, men kun én dansk og to svenske eller tyske, alt efter hvor i landet vi boede. Derfor så vi masser af svensk eller tysk tv og fik sproget ind med letmælken. Det gør vi ikke mere. Vi skal lære sprogene af lyst - eller fordi vi er nødt til det. I dag sidder der unge svenskere ved kassen i supermarkedet, og de passer vores børn, tjekker billetter i togene og arbejder på sygehuse og plejehjem. Giver det problemer? Mellem kollegerne og i forhold til kunder, patienter og klienter? De flytter tilbage Hvis det gør, så er det ikke noget, der bliver talt højt om. Måske også

fordi problemet er aftagende. Derfor skifter artiklen spor og handler i stedet om, hvad vi ikke gør: - For nogle år siden var her en del svenske sygeplejersker, men nu går trafikken mere den anden vej. For ti-

Om Pernille Hermann Jeg har i flere omgange været journalist på Helsingør Dagblad og er dermed vant til at omgås svenskere, også professionelt. Da mine børn var små, så vi Pippi og Emil i fjernsynet på både dansk og svensk - og masser af gode svenske drama-

den har vi 8-900 danske sygeplejersker i Norge, og det er med til at holde ledigheden nede på et meget lavt niveau, fortæller Mads Krøll Christensen, presse- og mediechef i Dansk Sygeplejeråd. Fra min egen tid i Post Danmark ved jeg, at man for nogle år siden hentede både svenske og tyske - og jyske - postbude til København, men de fleste er rejst hjem igen. Vi begyndte at oversætte en del af den løbende information til svensk, men det kneb nogle gange med at læse de håndskrevne adresser - endnu mere end for de danske postbude.

serier. Så måske er der en chance for genfødsel af det sproglige fællesskab med Wallander og Millenniumtrilogien.

Skånsk er hård kost Fra mine mange år som pendler ved

Kommunikatøren l April 2013

Foto: Flickr, L@rsson.

DET UERKENDTE PROBLEM

jeg også, at rigtig mange passagerer i Øresundstogene på Kystbanen har svært ved at forstå de svenske informationer over højttaleren. Efter udliciteringen for nogle år siden kom der svensk personale på togene, og de er ekstremt servicemindede og smilende, så den direkte kontakt fungerer godt. Men når de i deres iver efter at hjælpe kunderne kaster sig ud i lange beskeder over højttalerne - endda på skånsk - går det galt. Det uudtalte På en dansk-svensk Øresundskonference i Malmø for nylig blev der holdt indlæg på skiftevis dansk og svensk. Der blev talt meget om vækst og forbrødring og investering, og om at få

Kommunikatøren l April 2013

fjernet barrierer som skatteforskelle og rejsetider og takster. Men ikke én nævnte sprogforbistringen, skønt det var tydeligt, at de svenske deltagere blev lidt fjerne i blikket, når danskerne var på talerstolen. Om det også var omvendt, er svært at sige - vi syntes jo selv, at vi gjorde os umage. Omvendt hørte vi om en analyse, der viste, at svenskerne er helt vilde med at komme til København, mens vi ikke rigtig kan se, hvad vi skal til Malmø efter. Forkølet eller fortjust? Men når man nu har de der oplevelser selv, hvad så med dem, vi er sat i verden for at betjene i vores job? For nogle år siden blev det besluttet at til-

byde danske kræftpatienter behandling i Lund for at reducere ventetiderne. Der er kun tre kvarters togrejse fra Hovedbanegården, men næsten ingen slog til. Når man er rigtig syg, vil man nok gerne være helt sikker på at forstå, hvad der bliver sagt - og omvendt: At det, man selv siger, bliver forstået rigtigt. Men hvad så med de gamle på plejehjemmene og alle de syge på hospitalerne? Problemet er der - ikke kun på de skandinaviske sprog. Spørgsmålet er, hvor meget hjælp der er at hente i en travl hverdag, hvor det kan knibe med tiden til at forklare tingene en ekstra gang. Der bliver gjort ganske meget for at håndtere sprogforbistringer på tyrkisk, hindi og swahili, men der er noget tabuagtigt ved de nordiske sprog. Selvfølgelig skal vi da kunne forstå hinanden. Spørgsmålet er, om vi gør det.

DKF Go’MorgenMøde Øresund 2.0 Tilmeld dig her www.komforening.dk

Landets største politiske festival er i stadig vækst og giver virksomheder unikke muligheder for samfundsansvarlig branding og politisk dialog. Men glem alt om at behandle Folkemødet som en erhvervsmesse

HVORFOR VIRKSOMHEDER SKAL MED TIL FOLKEMØDET

Egentlig var Folkemødet oprindeligt tænkt som et sted, hvor folket kunne møde politikerne i øjenhøjde. Men den lette adgang til networking med politikere, topledere og journalister lokker et stigende antal virksomheder til at melde deres ankomst. Ifølge en rundspørge, som Toftdal & Co har foretaget på Christiansborg, ser flertallet af politikerne også positivt på virksomheders deltagelse – så længe de ikke bryder med festivalens ånd samt frie og folkelige diskussion. Desværre nøjes mange med at bruge Folkemødet til at dele foldere ud og føre envejskommunikation til publikum – og det er en skam.

ter, hvor de kan indsamle værdifuld viden om ønsker og forventninger til virksomheden. Et glimrende sted at starte som nybegynder inden for politisk kommunikation. Mange virksomheder lægger dagligt et stort stykke arbejde i deres CSR-indsatser, men overser helt at fortælle om deres samfundsengagement over for politikerne, der ellers er blandt de allermest interesserede! Næsten alle folketingspolitikere forholder sig positive over for virksomheder, der udøver CSR, og erkender, at samfundets problemer

Styrke den politiske interessevaretagelse Tilpasser virksomhederne sig det dialogbaserede miljø på Folkemødet, gør det ikke bare publikum glade, men byder også på flere unikke muligheder for både at styrke deres politiske interessevaretagelse og bruge deres CSR-initiativer til at opbygge et samfundsansvarligt brand. Den afslappede atmosfære gør, at virksomhederne lettere kan komme i en mere nærværende dialog med politikere og andre interessen-

Mark Benfeldt Kjær og Asger Hage-

Om Mark Benfeldt Kjær og Asger Hagelund

lund er konsulenter hos Toftdal & Co. Mark er cand.soc. i Politisk Kommunikation & Ledelse fra CBS. Asger er cand.scient.pol fra KU. Baggrunden for artiklen er, at vi mener, at virksomheder bør være mere politiske, da både virksomheder og politikere kan opnå en synergis effekt ved at indgå i politisk dialog, som også gavner samfundet. Folkemødet er en mulighed for at CSR-indsatser kan præsenteres, debatteres og bruges til noget konkret: Samfundsnyttig politisk dialog og et styrket holdningspræget brand for virksomheden, virker ofte bedre end traditionel reklame.

ikke kan løses uden deres medvirken. De nuværende globale kriser har fænget politikernes engagement i virksomheders samfundsansvar og skærper også lovgivningen inden for emnet. De mange penge, som især de store virksomheder bruger på CSR, kan derfor præsenteres til stor nytte på Folkemødet. I dag forventes erhvervsledere i højere grad at opføre sig som politikere og legitimere deres handlinger ved at udvise samfundsengagement. Det gør Folkemødet til en oplagt platform for virksomheder til at opbygge og vedligeholde et samfundsansvarligt brand, få nemmere adgang til pressen og optimere chancerne for adgang til beslutningsbordene på Christiansborg. Derfor kan erhvervsledere med fordel invitere sine kommunikations-, public affairs- og CSR-arbejdere med til Folkemødet. 10 tips til Folkemødet 1. Sats på åben diskussion frem for monolog 2. Tag udgangspunkt i samfundet i stedet for virksomheden 3. Kombinér kommunikation, CSR og Public Affairs 4. Undgå trivielle stande hvor foldere deles ud 5. Lav planlægning i god tid 6. Engager publikum med fx workshops og samfundsdebatter 7. Arranger personlige møder og middage med beslutningstagere 8. Kommunikér om arrangementet før, under og efter 9. Skil jer ud fra de mange andre telte med et kreativt koncept 10. Lyt og indsaml viden om omverdens syn på virksomheden

Kommunikatøren l April 2013

Fakta Folkemødet

DKF – Folkemøde på Bornholm Hør Danmarks skarpeste borgmestre debattere om livet er for kort til lokalpolitik Lørdag den 15. juni kl. 9.30-11.00 i PrimeTimes kommunikationstelt ved Allinge røgeri

Folkemødet 2013 kører fra 13.-16. juni Den politiske festival på Bornholm er en årligt tilbagevendende begivenhed, der finder sted hver sommer i byen Allinge. Folkemødet er et non-profit-foretagende under Bornholms regionskommune og har til formål at skabe dialog om politik og demokrati.

Læs mere her www.komforening.dk

• Hvad betyder digitaliseringen? • Kan man ligefrem give den enkelte større magt over liv og helbred med digital velfærd og telemedicin? • Hvordan ændrer sociale medier og internettjenester spillereglerne? Vi ser på sundhedsbranchens omdømme og på pressens blik på branchen. Vi går tæt på E-health og sundhedsviden på nettet, som udfordrer lægerne og behandlerne. Vær også med i

Dansk Kommunikationsforenings konference om

debatten om, hvordan sundhedskampagner virker.

sundhedskommunikation 15. maj hos Danske Regioner

• Kan vi forføre befolkningen til et sundere liv? • Er sundhedsmanien blevet for meget af det gode?

Sundhed er et af tidens varmeste emner, og fremtidens velfærd er

• Er sundhedsmanien ligefrem sundhedsskadelig?

til forhandling. Sundhed er på agendaen – i befolkningen, i medierne, hos politikerne og i sundhedsbranchen.

Dagen slutter med drink og networking.

• Hvordan prioriterer vi sundhed? Hvilke værdier skal ligge til grund? • Hvordan får vi åbenhed i debatten? hvordan bliver samspillet mel-

Se hele programmet på www.kommunikationsforening.dk/sundhed

lem offentlige og private? I samarbejde med

Mediapartner

Sponsorer

Kommunikatøren l April 2013

- Der er alt for mange dygtige kommuKommunikation vs. journalister. Fire de-

nikatører, der vil påvirke pressen og

battører med fire forskellige bud på me-

også tit har held med at holde pressen

dieudviklingen og dets konsekvenser.

i snor, mener Altingets chefredaktør, Rasmus Nielsen.

- Vi ser masser af TV, hører DR radio og går på nettet via mobilen, forklarer Dennis Christensen, stedfortrædende forskningschef i DR.

MEDIEDAGSORDENEN PÅ SPIL

- Google har ingen ’krystalkugle’, forklarede kommunikationsansvarlig hos Google i Danmark og Norden Christine Sørensen.

Mediedagsorden og -udvikling var til debat på DKFs konference den 20. marts på Børsen. Og der blev gået til stålet fra både politikere, spindoktorer, journalister, forskere og kommentatorer om mediebilledet Det er langt fra en ny diskussion: Medieudviklingen og konsekvenserne heraf. Men den er blevet voldsomt intensiveret de seneste 10 år. Vi ser i dag en lang række parallelle spor, som skaber helt nye mediemæssige udfordringer, som i den grad trænger til at blive vendt og drejet. En debat som blev kickstartet til Dansk Kommunikationsforenings mediekonference den 20. marts på Børsen. Forfatter, debattør og rådgiver Bente Dalsbæk svingede kyndigt taktstokken og gav indspark til debattørerne om hele mediebranchens udvikling på godt og ondt. Forskellige bud på medieudviklingen En medieudvikling som har været på bekostning af alle parter: Presse, vælgere og politikere ifølge kulturminister Marianne Jelved: • Pressen har ikke længere patent på nyhedsformidlingen eller fortrinsret til unikke interviews og udtalelser fra politikerne

• Vælgerne får langt flere politikhistorier, som er båret af personsager end af dybdegående politiske sammenhænge. Mere spin og proces fremfor substans. Vælgerne bliver samtidig taget mindre med på råd i forhold til politiske ideer end tidligere, og det er med til at svække både den folkelige og den politiske debat • Politikernes budskaber og løsrevne citater bliver ofte brugt og misbrugt af medierne til historier, der er taget ud af en sammenhæng Mark Ørsten: Medialisering påvirker journalistik og kommunikation Samfundet underlægges i stigende grad medierne og deres logik. Denne medialisering påvirker også kommunikationsfaget selv, mener Mark Ørsten, der er forsker på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi på Roskilde Universitet. Et par eksempler på dette så man, da civilsamfundet var med til at præge en banks omdømmekampag-

ne, som det skete med Danske Banks New Normal kampagne. Cathrine Gyldensted: Konstruktiv journalistik Psykologien er et eksempel på et felt, der konstruktivt blander sig i kommunikationsfeltet. Cathrine Gyldensted har på University of Pennsylvania forsket i, hvordan nyhedsformidlingen påvirker os – både som læsere og som journalister. Resultaterne viste, at læserne • står af ved en ensidig negativitet • efterlyser inspiration og løsning • opfatter ensidige positive historier som utroværdige

Om Jon Kiellberg Redaktør i Dansk Kommunikationsforening. Jon er cand.scient.adm. og har tidligere været presseansvarlig i Arbejdsmarkedsstyrelsen samt arbejdet på Politiken og Økonomisk Ugebrev. Jon Kiellberg skriver samtidig en række politiske analyser og klummer for forskellige medier.

Kommunikatøren l April 2013

Fotos: Ernst Tobisch

- Kommunikatørers felt er tæt bundet sammen med samfundets øvrige felter, mener forsker på Roskilde Universitet, Mark Ørsten.

- Opskriften på den mest troværdige version har en - Journalister bliver mandsopdækket af kom-

positiv historie i toppen og i slutningen, mener Ca-

munikationsfolk, der vil fortælle og give os

thrine Gyldensted, der er forsker i positive nyheder.

historier, mener journalist og tidligere chefredaktør på Politiken, Bo Maltesen.

- Det er en myte, at pressen er presset, mener Søren Lippert, der er særlig rådgiver for forsvarsminister Nick Hækkerup.

- Pressen er ikke længere politi-

- Det ville klæde både journalister og kom-

kernes foretrukne medieplat-

munikatører at indse, at vi lever i en køb- og

form og talerør, sagde kultur

salgsvirkelighed, mener Rulle Grabow, part-

minister Marianne Jelved.

ner og rådgiver i Grabow + Serup.

Bo Maltesen: Journalistisk uafhængighed er anfægtet Journalist og tidligere chefredaktør på Politiken Bo Maltesen mener, at den journalistiske uafhængig er anfægtet de seneste år. Og her er det journalisternes ansvar at sætte foden ned. Med den konsekvens, at journalisterne må sige nej til kilder og historier. Uanset hvor gode de ellers måtte være.

Rulle Grabow: Fodringstiden er gået ind Tidligere særlig rådgiver og nu partner og rådgiver i Grabow + Serup Rulle Grabow mente, at det er blevet langt nemmere at fodre pressen med historier end tidligere. Det er en skinmanøvre, når flere dele af pressen indfører varedeklaration på deres artikler. For det gælder ikke for politiske historier.

Rasmus Nielsen: Flere journalister tak! Helt på linje er chefredaktør for Altinget Rasmus Nielsen, der mener, at der er brug for langt flere journalister og bedre adgang til politikerne for at medierne kan genvinde sin styrke i samfundet.

Dennis Christensen: Mobilen er blevet en digital schweizerkniv Stedfortrædende forskningschef i DR Dennis Christensen ridsede medieudviklingen op fra DRs rapport. Og ikke mindst medieudviklingen på mobilen er eksploderet voldsomt: ’Det er jo ikke en telefon længere, men en digital schweizerkniv’, sagde Dennis Christensen, hvorefter han gik videre til at nævne Spotify, som også har været en væsentlig spiller i sidste års medieudvikling i denne kategori.

Søren Lippert: Myte at pressen er presset Særlig rådgiver for Nick Hækkerup Søren Lippert mener, at det er en skrøne, at pressen er blevet svækket. Det forholder sig stik modsat ifølge spindoktoren: Der er i dag brug for langt flere kommunikatører som modvægt til pressen.

Kommunikatøren l April 2013

Danmark, er enig i, at medieudviklingen går meget stærkt: I 2020 forventes antallet af mobil- og webbrugere at være fordoblet. Hvert minut uploades 52 timers (!) video på YouTube. Hvert andet år for dobles computerkraften. Alle facts vedrørende status for brug af mobil og web vidner om den hastighed, hvormed udviklingen sker, horisontalt og vertikalt. Og hvis der er noget Google er verdensmestre i, så er det sådan set at fremlægge facts. Debatten om medieudviklingen og relationer mellem politikere, kommunikatører og journalister vil angiveligt tage til i stormstyrke det næste års tid. Debatten den 20. marts var blot det første spadestik.

Læs mere om konferencen ’Det nye mediebillede’ på www.komforening.dk

Christine Sørensen: The web is what you make of it Og Christine Sørensen, der er kommunikationsansvarlig for Google i

Jacob Winther, Mette Aagaard Hertz og Lars Sandstrøm 3 nye stærke og dynamiske medlemmer i Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse. Tine Donnerborg er samtidig genvalgt som formand

ET NYT SKRIDT FOR DKF Kommunikationschef Jacob Winther, Danske Regioner, Vice President Mette Aagaard Hertz, Novo Nordisk A/S, og seniorrådgiver Lars Sandstrøm, Bysted, indtræder i DKFs bestyrelse og skal være med til at styrke foreningens position som Danmarks stærkeste professionelle kommunikationsnetværk. Tina Donnerborg blev samtidig genvalgt som formand for foreningen. Tina har været medlem af bestyrelsen siden 2005. - 2012 har været et år, hvor foreningen har oplevet en stor vækst i medlemmer, involvering og udvikling. Det spor vil vi fortsætte her i 2013, hvor en række konferencer, kurser, ComAcademies, GåHjemMøder, Kom-

Netværk og skarpe artikler i magasinet Kommunikatøren skal være med til at fastholde DKF som hele kommunikationsbranchens interesseorganisation. Med en stærk bestyrelse, vil vi sætte fokus på øget involvering af aktive, professionelle kommunikatører i DKF, siger Tina Donnerborg. Bestyrelsen i 2013 Den nye bestyrelse vil i 2013 tage nye skridt for at øge væksten i den i forvejen voksende forening. Det vil blandt andet gøres ved at skabe langt mere synlighed om foreningens aktiviteter og faglige netværk gennem øget brug af sociale medier og konferencer, hvor medlemmerne møder hinanden på kryds og tværs.

Og de tre nyvalgte Kommunikationschef JACOB WINTHER, Danske Regioner. Vice President METTE AAGAARD HERTZ, Novo Nordisk A/S. Seniorrådgiver LARS SANDSTRØM, Bysted.

Læs om DKFs nye bestyrelse, konferencen om det nye mediebillede og DKFs generalforsamling på www.komforening.dk

Kommunikatøren l April 2013

Foto: Ernst Tobisch

TINA DONNERBORG genvalgt formand i Dansk Kommunikationsforening og chef for kommercielle aktiviteter i Røde Kors. JENS ALMEGAARD, kommunikationschef, Industriens Pension, næstformand i DKFs bestyrelse. Professor FINN FRANDSEN, Aarhus Universitet, som bidrager med at bygge bro til dansk og international forskning og uddannelse. ASTRID HAUG, Haug Kommunikation, med kompetencer inden for digital kommunikation og stor indsigt i store komplekse offentlige organisationer. Kommunikationschef FARID FELLAH, Henning Larsen Architects, som vil bidrage med erfaringer i international kommunikation. Kommunikationschef SVEND BIE, Dansk Arbejdsgiverforening, journalist med ansvar for Kommunikatøren.

Foto: Ernst Tobisch

DET NYE UNGKOM Hvad spiser fremtidens kommunikationsprofiler? Svaret er leverpostejmadder! Ca. en gang om måneden mødes UngKoms bestyrelse til møde. Menuen er altid den samme. En af de helt særlige ting ved UngKom er nemlig, at den er drevet af innovative ideer, unikt engagement og nogle af de dygtigste unge kommunikatører på tværs af RUC, KU, CBS, DJMX og ITU. Og med den slags ressourcer kan man på trods af foreningens få midler både få lavet ny visuel identitet, et nyt website, starte en webredaktion, være med til at planlægge og afholde den eneste case competition for kommunikationsstuderende, ComCaseCompetition´13, og samtidig være blandt de bedste foreninger på sociale medier. …Phew… Nå, men hvem er UngKom så i år? Lad mig sige det med det samme: Vi har aldrig været flere! Louise, Lars, Pernille, Thomas, Birgitte, Emma, Christina, Kristian, Mia, Maria, Søren, Nathalie, Stine, Tine, Christian, Freja, Casper og jeg! Wow. 18? For at holde styr på kontingenter og vedtægter?

Kommunikatøren l April 2013

Genlyd i branchen Når folk i branchen spørger mig om UngKom, så bliver de ofte overraskede over, hvor mange vi er i bestyrelsen. For mig er det helt naturligt. Jeg ser nemlig ikke UngKom som en traditionel bestyrelse – vi kan bedre sammenlignes med et bureau eller en start-up virksomhed, der arbejder i projektgrupper og små teams. Vi har en stærk energi, der gør, at både de små og store ting, vi sætter i gang, giver helt fantastisk genlyd i branchen. Vi har fx markeret os så meget på sociale medier, at vi som eneste kommunikationsforening var officiel partner på Skandinaviens første Social Media Week i februar, og vi regner med at fortsætte i samme høje tempo i år. Derfor er 18 personer det helt rigtige antal for UngKom 2013 og 2014!

hele taget en unik bestyrelsesgruppe, hvor der er plads til pludselige indskydelser, og hvor vi hellere beder om tilgivelse end tilladelse. Flere af vores projekter er af høj CV-værdi, og det vil vi gerne dele med så mange af vores medlemmer som muligt. Fx sammensatte vi ved det amerikanske præsidentvalg i 2012 et twitterteam bestående af medlemmer og bestyrelsesmedlemmer, der livetweetede fra valgfesten i Politikens Hus. Den slags projekter skal kendetegne UngKom, og i år er vi så heldige fx at have en webredaktion, hvor det er oplagt, at medlemmer inviteres med som skribenter og arbejder sammen med bestyrelsen som en del af redaktionen.

Læs mere om UngKom på www.ungkom.dk

Høj CV-værdi Mange eller ej… UngKom er i det Om Tina Mellergaard Jensen Nyvalgt formand for UngKom, retorikstuderende og partner i social media bureauet wh_oddjob.

Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

BOGANMELDELSER / DIT OMDØMME PÅ SOCIALE MEDIER

Trine Nebel Dit omdømme på sociale medier Frydenlund 180 sider, 229 kr.

Deltagelse i de sociale medier er ikke længere spørgsmålet, det drejer sig om hvordan. Bogen tager nænsomt læseren igennem de mange udfordringer med en pædagogisk reminder og gennemgang af de ufravigelige overvejelser enhver digital kommunikatør skal igennem i sin færden på de sociale medier. Bogen ’Dit omdømme på sociale medier’ kan karakteriseres som en ABC for de kommunikatører, der står for at skulle begive sig ud i den sociale digitale tidsalder. Forfatteren lover at hjælpe dig til den direkte vej til en målrettet strategi for din brug af sociale medier og dermed undgå de bommerter og blindgyder, der hverken skaber værdi eller flytter din kommunikation. Står du på bar bund og skal til at tage de første spæde skridt i den digitale sociale verden, lever den bestemt op til løftet. Andre kan med rette bruge bogens pointer til refleksion og syretest af tilrettelæggelsen af sin sociale strategi, så den passer målgruppeafsender, modtager, niche, omdømme og det produkt eller serviceydelse, som virksomheden lever af at sælge. Bogen er skrevet i et klart, forståeligt og flydende sprog, der gør det til en fryd at læse de mange konkrete råd, som bogen tilbyder. Deltagelse i de sociale medier er ikke længere spørgsmålet, det drejer sig om hvordan, om strategi og om at stille op med de rette ressourcer. Overordnet set er bogens gode pointe, at det er bedre at gå snævert til værks og være noget på få platforme i stedet for at være en smule på de mange. Godt sagt. Den sociale mediestrategi er for manges vedkommende et spørgsmål om at eksperimentere og prøve sig frem uden egentlig retning, indtil der forhåbentlig er en respons – for nogen desværre en negativ og kraftig respons. Derimod minder bogen os med sine 21 korte og udførlige kapitler om, at der er et hav af overvejelser omkring at være på de sociale medier, som bør og skal gennemgås.

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

EN LANG UGEBLADSARTIKEL

Torben Wiese Bryd vanen og nå dine mål Jyllands-Postens Forlag 302 sider, 250 kr.

Bryd vanen kan hjælpe dig med alt. Du kan få styr på privatlivet, firmaets image og dårlige salg, og du kan få et bedre familieliv. For hvad er det, der gør, at vi ikke når i mål med vores visioner og ønsker? Det er vores dårlige vaner. I bogen er der er massevis af små eksempler à la ’I en pause henvendte han [Ole, red.] sig til mig vedrørende et privat problem. Oles udfordring var, at hans kone altid var sur og kritisk indstillet over for ham, når hun havde været sammen med netop to af sine veninder. Det var nu gået op for ham, at det måske var, fordi de havde et forkert – og et dårligt – image af ham…’ (side 235) Med lidt hjælp fik Ole en handlingsplan, fulgte den – og opnåede et godt image og konen blev glad igen. Så hvis du trænger til nem inspiration, øvelser og gode råd til, hvordan du kan bryde vanen og blive lykkelig, er denne bog sikkert lige i øjet. Derudover kan du få tal på, hvor mange af os, der holder vores nytårsforsæt. 51 pct. er dårlige eller meget dårlige til det, hvilket er et belæg for, at vi ønsker noget nyt for fremtiden, men er rigtig dårlige til at bryde med vores vanemønstre. Nogle af de centrale teoretiske vinkler i bogen er positiv kommunikation, transaktionsanalyse og de 5 kærlighedssprog – alle meget let formidlet. Så hvis du har brug for en nem tilgængelig bog med små eksempler, er denne lige noget for dig. Min fornemmelse af modellæseren er en som læser ugebladene: Femina, Q, Iform og Psykologi.

FIND DIN INDRE AMMUNDSEN

Jim Collins og Morten T. Hansen Vind med vilje Gyldendal Business 304 sider, 350 kr.

De to forfattere Jim Collins og Morten T. Hansen finder deres perfekte allegori i den norske polarforsker Roald Ammundsen, hvis solide forberedelse, grundige research og eksekvering i form af faste daglige mål betød, at han nåede Sydpolen før den flamboyante Robert F. Scott. Jim Collins, der for 10 år siden skrev Bibelen ’Good to Great’, om hvordan virksomheder når det højeste niveau, sammenfatter sammen med norske Morten T. Hansen deres forskning i de allerbedst ledede firmaer. I bogen ’Vind med Vilje’ har de to forskere koncentreret sig om de konstant bedst performende amerikanske virksomheder, bl.a. et flyselskab, der har haft konstant overskud i krisetider. Opskriften for vedholdende succes viser sig ikke at handle om at løbe store risici eller være ekstremt innovativ, men snarere om at være grundig, eftertænksom, tro mod sin grundværdi, holde realistiske og vedvarende performancemål og ikke satse hele butikken på et projekt. De to forfattere finder deres perfekte allegori i den norske polarforsker Roald Ammundsen, hvis solide forberedelse, grundige research og eksekvering i form af faste daglige mål betød, at han nåede Sydpolen før den flamboyante Robert F. Scott, hvis strategi var præget af ugennemtænkte satsninger og en ubegrundet tro på den engelske suverænitet, eksemplificeret i valget af ponyer fremfor slædehunde. Det er ikke nogen let læst bog. Ikke kun fordi der er meget fokus på forskningsmetoder, men også fordi de valgte eksempelvirksomheder og ledere bortset fra et par stykker er ukendte på det europæiske marked. Man sidder hele tiden og prøver at huske, om det nu er flyselskabet, forsikringsselskabet eller medicovirksomheden, der tales om. Men på trods af dette er det en meget inspirerende bog, der vender op og ned på ens vaneforestillinger.

Læs hele anmeldelsen på www.komforening.dk

Af Petter Palbo Sommerfelt-Venegas, Vice President ADtomic

Af Signe Bonnén, indehaver og rådgiver Artefakt kommunikation

Af Eva Kistrup Rådgiver og blogger www.evakistrup.dk

Kommunikatøren l April 2013

KRISEVALG - ØKONOMIEN OG FOLKE TINGSVALGET 2011

RELATIONSSTRATEGI

Rune Stubager, Kasper Møller Hansen & Jørgen Goul Andersen Krisevalg Jurist- og økonomforbundets forlag 214 sider, 360 kr.

Lars Sandstrøm Relationsstrategi. Ledelse og udvikling af eksterne netværk og relationer Samfundslitteratur 209 sider, 249 kr.

Var det økonomien, der afgjorde folketingsvalget i 2011? Det er den generelle antagelse, men hvad siger danskerne? Denne bog giver et indblik i den nyeste danske valgforskning og om danskernes vælgeradfærd. Vidste du fx, at danskerne har en ’retrospektiv sociotropisk vælgeradfærd’, og at vores reelle viden om landets økonomi er forbavsende dårlig? En af bogens omdrejningspunkter er, hvorvidt vælgerne stemmer ud fra økonomiske egeninteresser eller som følge af socialisering, dvs. ud fra parametre som uddannelsesniveau, formue, beskæftigelsessektor, alder og køn. Dette bliver endvidere belyst ud fra, om vælgerne har egeninteresser eller samfundets bedste for øje, når de stemmer, betegnet som hhv. egotropisk og sociotropisk vælgeradfærd. Konklusionen er, at danskerne ikke stemmer med tegnebogen, men i høj grad ud fra sociale baggrundsfaktorer. De højtuddannede og offentlige ansatte stemmer overvejende på rød blok, mens de privatansatte og formuende stemmer mere på blå blok. Danskerne havde ved valget i 2011 stor krisebevidsthed, men når det kommer til faktuel viden om den økonomiske dagsorden, dumper vi. Knap halvdelen af vælgerne kunne ikke svare på, om BNP var faldet eller steget fra 2008-10. Vælgernes krisebevidsthed baserede sig alene på en subjektiv opfattelse af, at det gik dårligt med landets økonomi. Var det så ’the economy, stupid’, der afgjorde valget? Forskerne konkluderer, at ’nok var det et valg om økonomien, men det var altså også et valg om meget andet.’ De værdipolitiske emner betød nemlig lige så meget som fordelingspolitikken. Bogen inviterer læseren med ind i det statistiske værksted, hvor forfatterne omhyggeligt forklarer den bagvedliggende metode. I hvert kapitel opstilles teser og konklusioner, hvorefter nogle af dem pilles ned i næste kapitel. Det giver et godt indblik i forskernes arbejdsmetode, men det gør det svært som læser at vide, hvornår en konklusion er gældende.

Det sker nogle gange, at man læser en bog og tænker: ’Det er da egentlig rigtig nok!. Da jeg læste Lars Sandstrøms bog ’Relationsstrategi’, var det netop denne følelse, jeg sad tilbage med. Sandstrøm sætter nemlig ord på den udvikling i relationen mellem virksomhed og dennes interessenter, som sker netop i disse år. Der er tale om en udvikling mod en større inddragelse og involvering af interessenter, samt et større fokus på netværk som en forretningsmodel. Og det er en udvikling, der er så udtalt, at Sandstrøm tillader sig at beskrive den som et ’involverende relationsparadigme’. I mit tilfælde hjalp bogen mig til at belyse den problemstilling, jeg arbejdede med, da det efter at have læst bogen gik op for mig, at det netop var interessentinvolvering, relationspleje og udnyttelse af netværk, der blev efterspurgt i en konkret case omhandlende en B2B-relation. Min ’AHA-oplevelse’ blev hjulpet på vej af bogens klare sprog, relevante brug af cases til at illustrere pointer, introduktion af relevante og behjælpelige modeller til håndtering og udvikling af værdifulde relationer samt det faktum, at Sandstrøm fokuserer på en virksomheds eksterne relationer. Sidstnævnte er en ny og tiltrængt tilgang til emnet om relationer i virksomheder, eftersom fokus hidtil særligt har været på udvikling af relationer internt i en virksomhed. Sandstrøm kommer bredt omkring temaet relationer og belyser det både gennem teoretiske overvejelser samt modeller og metoder, der kan anvendes i praksis. Derudover afsluttes hvert kapitel med en øvelse, der på involverende vis (!) inddrager læser. På denne måde kommer Sandstrøm sikkert og succesfuldt med sit bud på, hvordan virksomheder kan håndtere et marked, der ikke længere er domineret af den traditionelle markedsføring og corporate branding. Bogen egner sig dermed både til studerende, virksomhedsledere samt fagfolk, der er interesserede i et nyt syn på kommunikation.

Læs hele anmeldelsen på www.komforening.dk

Af Astrid Haug, kommunikationsrådgiver Haug Kommunikation

Kommunikatøren l April 2013

Af Julie Skjold Hansen, specialestuderende Roskilde Universitet

SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KRÆVER ANDERLEDES LEDELSE

Anders Raastrup Kristensen og Michael Pedersen Strategisk selvledelse Gyldendal Business 219 sider, 300 kr.

Inspirerende og forfriskende skarp bog til at øge bevidstheden om, hvad udøvelsen af strategisk selvledelse kræver. Men det vil uden tvivl være krævende at føre anbefalingerne ud i livet i en kriseramt virkelighed i dagens Danmark. Bogen ’Strategisk selvledelse – Ledelse mellem frihed og forretning’ er resultatet af flere års forskning og er baseret på en lang række interview med ledere og medarbejdere i både offentlige og private danske virksomheder. En central pointe er, at selvledende medarbejdere kræver radikal anderledes ledelse. Blandt andet for at medarbejderes selvledelse kan blive strategisk og tage udgangspunkt i virksomhedens mål og forretning, og ikke i fx personlige eller faglige præferencer. Strategisk selvledende medarbejdere skal konstant spørge sig selv, hvordan de kan bidrage mest effektivt til virksomhedens værdiskabelse. Forfattere sætter fokus på en lang række udfordringer, vilkår og dilemmaer i selvledelse, fx i forhold til ledernes kontrol og målopfølgning, samt medarbejdernes frihed og grundlag for at prioritere i det grænseløse arbejde. De to forfattere har en række klare holdninger til, hvad strategisk selvledelse er, og hvad der skal til, for at det bliver en succes i praksis. Undervejs kommenteres på, hvad både ledere og medarbejdere i mange danske virksomheder gør, uden at der føres kvantitativt bevis for, hvor udbredt forskellige holdninger og ledelsesvaner er. Fx kunne det være spændende at vide, hvor udbredt den uhensigtsmæssige mikroledelse eller føleledelse af selvledende medarbejdere egentlig er? Og dermed også potentialet for en mere fokuseret og strategisk selvledelse, der tager udgangspunkt i en vedvarende og opdateret forståelse af virksomhedernes forretning og vision. Bogen er inspirerende og forfriskende skarp i forhold til at øge bevidstheden om, hvad udøvelsen af strategisk selvledelse kræver. Du mærker, at forfatterne har en mission om at forbedre ledelsen og selvledelsen i danske virksomheder og offentlige organisationer. Deres dokumentation og argumentation er overbevisende. Men det vil også uden tvivl være krævende at føre deres anbefalinger ud i livet i en kriseramt virkelighed i dagens Danmark.

Af Lene Magner, specialkonsulent for strategi og formidling Frederiksberg Kommune

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Stig Albinus has been named chair

Benny Damsgaard tiltræder stillingen

munikationschef i Amagerforbrænding og har t idligere

of APCO Worldwide’s global health

som kommunikationschef for Det Kon-

arbejdet i bl.a. Communiqué og Sundhedsstyrelsen.

care practice, founder and CEO Mar-

servative Folkeparti. Benny kommer fra

Vivi er cand.comm. fra RUC. Stillingen som politisk

gery Kraus announced. Stig has more

en stilling som rådgiver for DI’s adm.

konsulent er nyoprettet ligesom brancheforeningen

than 30 years of experience working for many of the

direktør Karsten Dybvad. Benny er cand.scient.pol. og

world’s most influential health care stakeholders in

har gennem en årrække arbejdet med kommunikation

both Europe and the United States, having counseled

og politik herhjemme og i udlandet.

Dansk Affald. Nynne Lee Jespersen er tiltrådt som Communications Manager på den Bri-

dozens of leading pharmaceutical companies, animal

tiske Ambassade. Her vil Nynne få til

health, medical device and diagnostics companies, he-

Christine Holm Donatzky er ansat

alth care organizations and health policy associations.

som intern kommunikatør hos VEL-

opgave at lede den strategiske kom-

At APCO, Albinus works with multiple clients across

UX. Christine kommer fra en stilling

munikationsindsats. Nynne kommer med erfaring in-

health care industries, including projects around inte-

som kommunikationskonsulent hos

den for strategisk kommunikation fra en række offent-

grated stakeholder engagement; product pre-market

Arbejdstilsynet og er medlem af DKFs webredaktion.

lige kommunikationsafdelinger i både England og Australien og senest fra en stilling som CSR og kom-

conditioning and launches; issues and reputation management; and thought leadership regarding R&D,

Merethe Eckhardt er ansat som ud-

munikationskonsulent i GN Store Nord. Hun medbrin-

science and innovation. Albinus held multiple executi-

viklingschef i Domstolsstyrelsen, Cen-

ger derfor en solid indsigt og erfaring og forståelse for

ve roles in his 16-year tenure with Burson-Marsteller’s

ter for Jura, Udvikling og Kommunika-

udvikling af målrettede kommunikationskampagner.

health care practice prior to joining APCO. As head of

tion. Merethe har tidligere bl.a. været

Nynne har speciale inden for miljøkommunikation, ad-

Burson-Marsteller’s European health care practice, he

underdirektør i Danmarks Radio og advokat hos Ple-

færdsændrende kampagner, stakeholder-engagement

was responsible for health care teams in 14 European

sner og er bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, og

og public-private partnerskaber. Hun er cand.comm.

markets and grew the practice to be the strongest in

Merethe underviser på CBS.

fra RUC.

Europe, with annual revenue of more than $25 million. He was also a partner and director of integrated

Mie Gudmundsson er ansat som

Lise Roland Johansen er ansat som

client solutions at Porter Novelli in New York and head

centerchef for Politik og Strategi (se-

Head of Communication hos konsu-

of public affairs for the Danish Medical Association.

kretariatschef) i Fredensborg Kommu-

lenthuset Copenhagen Economics.

Stig Albinus is part of editorial group of the magazine

ne. Mie er cand.mag. og kommer fra

Hun kommer fra en stilling som kon-

Kommunikatøren’ published by The Danish Associati-

en stilling som kommunikationschef i Gentofte Kom-

on of Communication Professionals.

mune, hvor hun gennem de seneste 6 år har været

sulent hos Lead Agency.

chef for kommunens kommunikationsafdeling. Mie

Tine Marie Kirkegaard er tiltrådt

Birte Darting Biker, leder af kam-

har således en bred og solid erfaring med at løse både

som digital kommunikationsrådgiver

pagne-området, er optaget som

drifts- og udviklingsopgaver, der matcher stillingen

hos Bysted. Her får Tine til opgave at

partner i Advice A/S. Samtidig opta-

som centerchef for Politik og Strategi.

rådgive virksomhedens kunder om digital kommunikation. De større opgaver drejer sig om

ges Tobias Zacho Larsen, leder af public affairs & public relations-området, som partner.

Anéh Christina Hajdu er tiltrådt som

både web og intranet platforme baseret på open sour-

Adm. direktør og partner, Espen Højlund udtaler. - Ad-

kommuikationschef på Københavns

ce CMS Drupal for bl.a. VisitDenmark og Wonderful

vice har oplevet konstant vækst i de sidste mange år

Universitet, Det Sundhedsvidenskabe-

Copenhagen. Tidligere har Tine arbejdet som Digital

ved at levere integrerede kommunikations- og marke-

lige Fakultet. Anéh Christina Hajdu

Media Manager i Group Communications hos Carls-

tingløsninger. Kampagner og public affairs & public

kommer fra stillingen som kommunikationschef hos

berg med ansvar for den eksterne og interne digitale

relations, som Birte og Tobias har stået i spidsen for,

Wonderful Copenhagen, hvor hun har haft ansvar for

kommunikation. I stillingen var Tine involveret i ’Qua-

har været centrale kompetenceområder i denne

corporate og stakeholder kommunikation. Anéh har

driga University Digital Communication Awards’, Ber-

vækst. Det bliver de utvivlsomt også fremadrettet i

tidligere arbejdet som redaktør med online og print i

lin, og i ’Digital Workplace Trends 2013’ Advisory

forhold til at realisere vores langsigtede vækstplaner.

Berlingske Media og i en længere årrække været an-

Board sammen med 20 andre digitale ledere fra 8 lan-

sat i DR som projektleder, redaktionsleder og journa-

de. Tine er cand.comm. fra RUC.

Anne Birkelund er ansat som chef-

list. Anéh er cand. mag. i Moderne Kutur og Kultur-

konsulent i kommunikationsafdelin-

formidling fra Københavns Universitet, har taget

Julie Strecker Leitner er ansat som

gen i Dansk Erhverv. Hun er cand.

tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole

kontaktchef hos Director A/S. Julie får

phil. i historie og kommer fra en stil-

og er netop ved at afslutte en mini MBA i ledelse. På

det overordnede ansvar for en række

ling som kommunikationschef i Grafisk Arbejdsgiver-

SUND får Anéh Christina Hajdu det ledelsesmæssige

forening. Anne har tidligere haft eget kommunikati-

ansvar for at videreudvikle den strategiske kommuni-

idéudvikling og planlægning. Julie kommer fra en stil-

onsfirma og været ansat hos Arkitekst Kommunikation

kation.

ling hos Wunderman som Account Manager, hvor hun

kunder og skal stå for kundeudvikling,

de sidste 7 år har arbejdet med relations markedsfø-

og Danmarks Bløderforening. Mads Vibe Jacobsen, kommunikati-

ring og lead generering for primært b-t-b kunder.

Irene Brandt er ansat som Commu-

onsrådgiver, er udnævnt som specialist

nications Training Manager & Media

for kampagner hos det strategiske de-

Bo Bredsgaard Lund, der har en bag-

Relations i Egmont Koncernkommuni-

sign- og kommunikationsbureau By-

grund fra Christiansborg og senest kom-

kation. Hun kommer senest fra en stilling som Communications Manager i Nordisk Film.

mer fra en stilling som chef for Health

sted A/S. Mads skal fremover stå i spidsen for området

care og Market Access i JKL, er hentet til

og være med til at styrke Bysteds profil inden for kampagner. Det handler bl.a. om et fokus på involverende

Effector som direktør for forretningsområdet Public Af-

Lars Thøger Christensen er ansat

kampagner. I dag skal vi tænke i engagement, invol-

fairs og Market Access. Effector ønsker dermed at styrke

som professor i kommunikation og

vering og inddragelse for at sikre effekt, siger Mads

Public Affairs området. Samtidig med ansættelsen af Bo

organisation ved Copenhagen Busi-

Vibe Jacobsen. Inden Mads kom til Bysted, har han

indgår Effector et strategisk samarbejde med tidligere

ness School. Lars er tilknyttet SBS/

været forbi det private erhvervsliv, en offentlig styrelse

folketingsmedlem og psykiatriordfører, Anne Marie Geis-

CSR (Center for Corporate Social Responsibility) og In-

og beskæftiget sig med frivilligt arbejde. Hans frivillige

ler Andersen (RV). - Det er min ambition, at Effector skal

stitut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse,

arbejde har bl.a. været som festivalarrangør og aktiv i

være de bedste, når det kommer til rådgivning af sund-

hvorfra han vil fortsætte sin mangeårige forskning i

Dansk Kommunikationsforening. Mads har studeret

hedspolitisk karakter - ligesom Effector længe har været

strategisk kommunikation med særlig fokus på temaer

Kommunikation & Virksomhedsstudier på RUC og har

det, når det gælder strategisk kommunikation og mere

som transparens, accountability, troværdighed, konsi-

taget en del af sin kandidatuddannelse ved London

traditionel PR’, siger Bo Bredsgaard Lund. Bo påpeger, at

stens, integreret kommunikation og auto-kommunika-

Metropolitan University.

Effector på kompetencesiden differentierer sig ved at matche såvel kompetencerne i det politiske system som i

tion. Lars er ph.d. og kommer fra en stilling som professor ved Institut for Marketing & Management ved

Vivi Nør Jacobsen er ansat som politisk konsulent

Syddansk Universitet i Odense.

med fokus på PR/PA i brancheforeningen Dansk Af-

embedsværket.

faldsforening. Hun kommer fra en stilling som kom-

Kommunikatøren l April 2013

Jens Juul Madsen er tiltrådt som

Sara Stendevad er ansat som re-

Chief Communications Consultant i

searcher & projektkoordinator hos

Danske Bank, Business Banking, hvor

Jøp, Ove & Myrthu A/S. Hun har tidli-

han skal arbejde med udrulningen af

gere været tilknyttet Jøp, Ove &

Business Bankings nye strategi og med kommunikati-

Myrthu som praktikant og vil bl.a. beskæftige sig med

on til erhvervskunder og medier. Jens er cand.comm.

sociale medier og PR for kunderne. Sara er cand.pub-

fra Roskilde Universitet og kommer fra en stilling i

lic. Susanne Stormer er udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen

Claus Nielsen er startet som presse-

Business School (CBS). Det sker som

og kommunikationsansvarlig i Børne-

anerkendelse af hendes mangeårige

ulykkesfonden. Claus bliver ansvarlig

arbejde med at udvikle og udbrede arbejdet med virk-

for at øge fondens kendskabsgrad i

somheders samfundsansvar og hendes bidrag til såvel

den danske befolkning. Hans hovedområde vil være

praksis som forskning. Susanne er global chef for bæ-

at udvikle den overordnede kommunikationsstrategi

redygtighed i Novo Nordisk med overordnet ansvar for

og skabe opmærksomhed omkring fondens aktivite-

virksomhedens samfundsansvar. Hun har gennem åre-

ter. Derudover vil Claus spille en stærk rolle i det lø-

ne vundet internationalt ry som toneangivende inden

bende arbejde med at udvikle Børneulykkesfondens

for sit felt, som især i de seneste år har vundet udbre-

kommunikationsplatforme og bidrage til at realisere

delse som en strategisk ledelsesfunktion. Hun har

fondens vision om at gøre Danmark til det førende

skrevet og medvirket til adskillige bøger, artikler og

land inden for børnesikkerhed. Claus har tidligere ar-

case studier med afsæt i hendes arbejde i Novo Nor-

bejdet med kommunikation i Codan Forsikring A/S.

disk og er en efterspurgt foredragsholder i hele ver-

Han er cand.merc.(kom.) i kommunikationsledelse og

den. Som en del af jobbet i Novo Nordisk bestrider

erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School.

Susanne en række internationale tillidsposter. Hun er cand.mag. i Engelsk Sprog og Litteratur og Område-

Jonas Friisberg Nielsen er ansat som

studium Østasien fra Århus Universitet. Siden har hun

digital chefrådgiver hos Operate. Jonas

studeret på Binghamton University i New York og

kommer især til at arbejde med digital

Hokkaido University i Japan. Hun har desuden gen-

strategi og konceptudvikling og styrke

nemført lederudviklingsprogrammer på Stanford Uni-

det digitale område i Operate. Jonas har tidligere arbej-

versity og Harvard Business School. Professoratet er

det i bl.a. Bysted og underviser sideløbende i mobile

tilknyttet Institut for Interkulturel Kommunikation og

medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og

Ledelse, hvor hun tidligere har været ekstern lektor

sidder i Kommunikationsforeningens webudvalg.

gennem en årrække, sideløbende med karrieren i Novo Nordisk.

som projekt- og kampagneleder for

Pia Østerfelt er ansat som chefkon-

Danmarks Togvalg i DSB, hvor hun

sulent i konsulenthuset Cubion, hvor

skal varetage borgerinvolvering, kom-

hun skal rådgive kunder i at bevare produktivitet og et lavt stressniveau

med DSB’s indkøb af el-tog til den elektrificerede

ved hjælp af forandringskommunikation. Pia kommer

bane. Stine kommer fra et job som kommunikations-

fra en stilling som intern senior rådgiver hos KMD og

rådgiver i Stagis A/S og har tidligere blandt andet væ-

har tidligere været kommunikationschef i Organisator.

ret pressechef og chefkonsulent i Metroselskabet og

Pia er cand.mag. og har et Certificate in Business Ad-

Ørestadsselskabet.

ministration fra 2012.

er sat i verden for at hjælpe virksom-

kationsdirektør i Telia. Som tidligere HR- og kommunikationschef hos Bech-Bruun Advokater har Mette en interesse for at udvikle sine evner til at forstå, hvad der motiverer og forløsende input i hverdagen og kan til en hver tid sikre, at man kan klare presset. På privatfronten træner Mette netop nu til BT halvmaraton i april og er kulturforbruger af både musik og teater. Især musikken fylder meget, hvilket afspejler sig i den måde, Mette skal fejre den runde dag på; nemlig med et Boogie Wonderland Party med stærke discoreferencer for venner og familie, inklusive Mettes 21-årige søn, Adam. 60 Lars Scheving, direktør og partner i Firstline Communication, er fyldt 60 år. Fra studier om danskerne på prærien i det amerikanske Midtvesten over engageret kurator ved Gl. Holtegaard til dreven kommunikationsrådgiver og partner i Pistolstræde. Lars’ studier i økonomi og USA’s historie var stærkt optaget af danskernes dagligliv og politiske debat i 1800 tallets Dannevirke i Iowa. Efter kandidateksamen ved Københavns Universitet rykkede han til Gl. Holtegård som kurator for en lang række lokalhistoriske udstillinger bl.a. med fokus på tiden under 2. verdenskrig. Derpå vovede Lars sig ud i kommunikationsbranchen, hvor det hurtigt gik stærkt, først som stifter og partner i Alpha Beta, dernæst i en årrække som konsulent i det amerikanske Burson-Marsteller, hvor han bestred en række ledelsesposter sluttende med at være chef Communication i Pistolstræde, der også omfatter Firstline Europe, som er til stede i ti europæiske lande. Ind i mellem er det blevet til en række forskellige tillidsposter i kommunikationsbranchen bl.a. i Dansk Kommunikationsforening. Tid er der også til at dyrke Alfa Romeo lidenskabeligt, ligesom han i en årrække har været passioneret talsmand for Copenhagen Historic Grand Prix, når det køres i de snævre københavnske gader. Fritiden tilbringes på åbent hav og sammen med familien, der omfatter hustru og to voksne børn.

Christian Pedersen og Lars Grandjean etablerer Mål & Resultater, som

et højt tempo. De sidste to et halvt år som kommuni-

for den danske afdeling. I 2005 stiftede han Firstline

Stine Christmas Nielsen er ansat

munikation og interessenthåndtering i forbindelse

med en hverdag præget af konstante forandringer og

driver mennesker. Et godt grin er ifølge fødselaren et

Coloplast A/S, hvor han har haft ansvaret for internal relations og media relations.

telebranchen som kommunikationsrådgiver ved TDC

FØDSELSDAGE

heder med at blive mere synlige i omverdenen, og hvor vi kombinerer

salgs- og kommunikationsindsatsen.

Mette Honoré, kommunikationsdi-

Det er et supplement til egne virk-

rektør ved Telia Mobility, er fyldt 50

somheder, Grandjean Nordic og Ad-

år. Mette er oprindeligt jurist fra Aar-

ded Value Communication, hvor vi fortsat løser opga-

hus Universitet, men fandt efter kun

ver for vores kunder. Det er to erfarne rådgivere, der

få år i faget ud af, at det var strategisk kommunikati-

har forenet kræfterne i et nyt fælles selskab på Garni-

on og formidling, der skulle være karrierens fokus.

sonen 38 i Ringsted.

Det har gjort hende til en af dansk kommunikations mest markante ledere. Mette startede i 1992 som

David Schmidt et startet som ny

skatterådgiver ved KPMG i Aarhus og fik smag for

presse- og kommunikationskonsulent

borgerformidling og strategisk kommunikation, hvil-

i Arbejdsskadestyrelsens ledelsesse-

ket førte til et karrieskifte efter kun få år med juraen. I

kretariat. Han kommer fra en stilling

2001 overtog Mette Honoré stillingen som Kommuni-

som presseansvarlig og kommunikationskonsulent på

kationschef ved SKAT og fik mulighed for at arbejde

borgmesterkontoret i Furesø Kommune.

med og udforske den del af skatteretten, der optager hende mest: Formidlingen mellem offentlig myndig-

Emilie Baggesen Selin starter som

hed og den danske borger. Interessen for kommunika-

Associate Director hos Kreab Gavin

tion voksede med årene, og sideløbende med sit ar-

Anderson. Emilie arbejder med health-

bejde ved SKAT kom Mette på det første hold

care og consumer brands og vil frem-

herhjemme, der fik en executive master i corporate

over få større ansvar for kunder og opgaver i Dan-

kommunikation ved Handelshøjskolen i Aarhus. Efter

mark og Norden.

nogle spændende år hos SKAT fik Mette sin debut i

Kommunikatøren l April 2013

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER / Ask Agger CEO Workz A/S 2210 1876

Lars Jørgensen Adm. direktør Jøp, Ove & Myrthu A/S laj@jom.dk

Sille Søndergaard BA i film- og medievidenskab 8175 8486

Sara Marie Alvad Kommunikationskonsulent 5370 3661

Jens KloppenborgSkrumsager CEO Retriever Danmark A/S 3699 0586

Josephine Thrane Klinge Communications Support DuPont Nutrition Biosciences 3266 2928

Julie Ekner Koch Senior Konsulent PLAY Digital 2084 0841

Malene Trock Hempler Forsker og kommentator CBS 2892 0928

Simon Kratholm Ankjærgaard Partner Quote Kommunikation 2230 1681

Eva Veis Thomsen Akademiøkonom 2427 4227

Magnus Ankerstrøm Andreassen Cand.soc.PKL 2217 5231 Rikke Berg Direktør SoSImple 2999 3400 Ditte Bergholdt Asmussen Administrationschef Danmarks Evalueringsinstitut 4098 1046 Anne Bierre Web Coordinator Monster Energy 2074 4353 Malene Borberg Cand. Medievidenskab 8171 4883 Trine Borg Harrild Pressechef Danmarks Evalueringsinstitut 3525 4647 Berbel Bruun Hansen Direct marketingkoordinator Coloplast Danmark A/S 4911 1291 Mette Bøgeskov Lolholm Corporate Communications Specialist BMW Danmark A/S 2213 9229 Hans Erik Kristoffersen Afdelingsleder Energinet.dk 2333 8885 Tania Glud Pressekonsulent Region Hovedstaden 2348 3683 Louise Krarup Hansen Cand.merc.MCM louisekreruphansen@ gmail.com Bo Hansen Senior konsulent Niels enzin A/S 3031 2524 Inge Heilesen Korrekturlæser Forlaget Turbulenz 2087 9479 Helle Heiselberg Projektleder i-factor 4078 3142 Jørgen H.K. Jepsen Sponsor- og eventchef Post Danmark 2020 3616 Arn Johannessen Lehrmann Kommunikationskonsulent Helsingør Kommune 4186 9890

Annemette Larsen Kommunikationskonsulent 3095 1102 Sofia Lourenco Kampagnemedarbejder Fuldkornspartnerskabet 3038 1546 Mia Madsen Cand.mag. 3070 2017 Kristina Mandrup Petersen Kommunikations- og marketingsmedarbejder Lærernes a-kasse 6130 7997 Helle Marienlund Andersen Kommunikationsmedarbejder VHF & VUC Fyn 6265 5646 Kristian Mortensen Communication Coordinator DS Smith Packaging Denmark A/S 7214 9100 Lena Mygdam Zwisler Ekstern lektor Copenhagen Business School 2714 0465 Heather Nissen PR Manager VisitDenmark 4098 0124

Thilde Vesterby Community Manager Region Hovedstaden 2134 3242 Louise Wejlemand Kommunikationsmedarbejder Døvefilm 2620 5261

Trine Bruus Helbo Stud.komm 6170 3686

Julie Kjelgaard Studerende 4042 3635

Mikkel Rask Christensen Studerende 2989 1111

Line Dohn Studerende 2990 5325

Anders Knudsen Stud.merc.MCM 2984 5124

Kasper Rasmussen Studerende 2076 2767

Louise Durmus Nielsen Studerende 6169 3013

Louise Koldsgaard Rasmussen Stud.merc.MCM louisekoldsgaard@gmail. com

Sofie Ravn Studerende 5335 3433

Line Foss Stud.Soc. PKL 2215 4198 Nikolas Frederik Hjorth Hansen Studerende 2142 0769 Julie Gissing Rathje Studerende 4068 5037 Julie Grue Stud.ling.merc 2443 2606 Lisa Hartmann Studerende 2020 2929

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Nina Agerskov Myrlund Stud.soc.PKL 2690 6597 Maria Andersen Stud.merc.comm. 2743 424

Rasmus Hoff Studerende 5155 7419 Søren Holm Stud.merc.kom. Stagis A/S 3022 5121 Kirstine Holst Studerende 6166 2823

DKF holder liv i debatten om fagets udvikling LARS L. NIELSEN PA-direktør PrimeTime Kommunikation A/S

Anne Sofie Banke Stud.merc.SMC 6070 9108

Ida Høyer Bom Studerende 2228 4454

Mogens Barfod Studerende 5151 2325

Katrine Ingvardsen Studerende 4032 1542

Sofie Plenge Kommunikationsrådgiver Advice A/S 2557 2148

Maia Bengtsen Stud.HA.kom 6062 2460

Katrine Jacobsen Stud.kom 2380 3458

Jakob Rosenfeldt Cand.negot 3030 2083

Julie Bengtsson Stud.merc.(kom.) 2096 4521

Camilla Jin Joseph Studerende 5040 9515

Louise Soraya Sturich Nielsen Kommunikationsrådgiver HOFOR 2795 2138

Christian Bigom Studerende 4094 2627

Katrine Juul Hansen Stud.HA.kom. katrine_juul_hansen @hotmail.com

Mark Pedersen Cand.mag. 3170 2042

Lea Stentoft Konsulent Dansk Byggeri 2720 6538

Anders Birck Nielsen Stud.merc.HRM 4157 1387 Jonas Bodin Studerende 3112 0823 Sandra Bothmann Stud.merc.comm 2533 3737

Af Sonja Sukstorff

Linette Jørgensen Studerende 2834 4234 Jonas Kangas Studerende 6162 4940

Thomas Krabben Studerende 6018 3887

Louise Marie Krohn Jensen Stud.HA.kom 2683 3551 Charlotte Kaare-Andersen Stud.Cand.comm 2025 9284 Marie Lindhardt Stud.cand.soc. 3110 7220 Tea Lukman Christensen Studerende tealuch@hotmail.com

Christian Rønn Jensen Stud.kom.it 4182 7983 Tine Rønø Bove Studerende 2562 6509 Julie Schøning Jensen Stud.merc.MCM. 2878 1333 Lotte Sievers Studerende 6014 1617

Sophie Sonn Poulsen Studerende 2083 0721

Katja Lynghøj Christensen Stud.comm 5074 5390

Tine Søby Studerende tine.soeby@gmail.com

Helena Kristine Mandsberg Stud.merc.comm 2622 1896

Julie Vendal Sørensen Stud.merc.MCM 3025 7171

Line Marie Bach Jensen Studerende 2871 8935 Sofie Marie Mogensen Stud.ha.fil 2620 4330 Nina Markholt Stud.komm 2671 4106

Sanne Sørensen Studerende 6069 3106 Louice Teit Steenberg Studerende 2829 2696 Lone Thorstensen Stud.ling.merc 3337 3409

Jenny Mattesen Stud.comm 2991 7145

Anne Kirstine Toftvang Studerende 2682 8024

Karoline Mortensen Studerende 2826 3632 Kathrine Moustgaard Studerende 6088 3335 Tine Møller Jensen Studerende 2250 3738 Camilla Noble Studerende 2683 9102

Elise Maria Tønsberg Stud.ha.fil 2277 7038 Casper Vahlgren Studerende 3147 2912 Pernille Vesterled Studerende 2086 8323 Pernille Wraae Sørensen Stud.HA.kom 3177 5707

Cecilie Ena Lise Pedersen Stud.merc. 2674 1146

Anja Rahbek Studerende 2461 3439

Malene Rolsted Stud.merc.MCM 2721 9558

Kirstine Skafte Bonde Stud.ling.merc. 2071 9131

Lene Lyck Studerende 5335 0572

Jonas Poulsen Stud.merc.kom 2855 0508

Kaja Ravn Cramer Studerende 2830 0130

Johannes Ørskov Studerende 2515 8984 Malene Østergaard Nielsen Studerende 2251 1706

Kommunikatøren l April 2013

ARRANGEMENTER 2013 / GåHjemMøder Pressen vil have aktindsigt - men hvad siger loven? Bliv opdateret på de vigtigste ændringer i den nye offentlighedslov om aktindsigt . Du hører også om, hvordan man som journalist kan bruge aktindsigt som værktøj i sin research. Mød ANDERS VALENTINER-BRANTH, partner i Horten Advokatpartnerselskab og journalist JAN KJÆRGAARD, Bureau Kjærgaard 29. april, 17-19 hos Tandlægeforeningen Uvenner med en million københavnere? Indblik i Metroselskabets kommunikation Hvordan skaber man god kommunikation om et kæmpe byggeprojekt, som danner støvskyer, rystelser og trafikkaos til stor gene i København? Det er en af udfordringerne for Metroselskabet, som står midt i den historiske anlægning af Cityringen, der skal stå færdig i 2018. Mød kommunikationschef LISE HEIN, Metroselskabet, udviklingschef HANNE TØRSBØL SCHMIDT, Metroselskabet, og ANDREW ERIK CRONE-LANGKJÆR, Vejdirektoratet 16. maj, 17-19 hos Metroselskabet Kommunikation i krisesituationer Hvad sker der i en organisation, der rammes af en kæmpe mediekrise? Det ved man i Brønderslev Kommune, der siden februar 2010 har været kendt for flere ’Brønderslevsager’. Hvad har Ballerup Kommune gjort for at forebygge, at børnesager udvikler sig til mediekriser. Mød METTE KROGH, Kommunikationsansvarlig, Brønderslev Kommune, KARIN OLSEN, Kommunikationschef, Ballerup Kommune 23. maj, 17-19 hos Tandlægeforeningen

Konferencer

Sundheds Agenda 2013 Sundhed er et af tidens varmeste emner, og fremtidens velfærd er til forhandling. Sundhed er på agendaen – i befolkningen, i medierne, hos politikerne og i sundhedsbranchen. Vi ser på sundhedsbranchens omdømme og på pressens blik på branchen. Vi går tæt på E-health og sundhedsviden på nettet, som udfordrer lægerne og behandlerne. Vær også med i debatten om, hvordan sundhedskampagner virker. Mød bl.a. Minister for sundhed og forebyggelse ASTRID KRAG, SF, formand for Danske Regioner BENT HANSEN, koncernchef IDA SOFIE JENSEN, LIF, direktør ULRIK HAAGERUP, DR Nyheder, formand for Lægeforeningen MADS KOCH HANSEN, M Th., Ph.D MICKEY GJERRIS, Københavns Universitet, direktør

Kommunikatøren l April 2013

Af Sonja Sukstorff

LEIF VESTERGAARD PEDERSEN, Kræftens Bekæmpelse, chefkonsulent JONAS EGEBART, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, presse- og kommunikationschef NIELS ADLER, Hjerteforeningen, direktør JOHN AALUND, Aalund Business Research, Nordic Sector Manager UFFE DAMBMANN, YouGov, enhedschef JETTE JUL BRUUN, Sundhedsstyrelsen, chefredaktør KRISTIAN LUND, Dagens Medicin, direktør MORTEN ELBÆK PETERSEN, Sundhed.dk

ComAcademy Sort bælte i intern kommunikation Du bliver rustet til at lede og drive den interne kommunikation og skabe værdi for virksomheden. Få opdateret dine kompetencer i intern kommunikation og lær af de bedste fra praksis og forskning.

Mobil kommunikation jeres næste indsats 21. maj i Vejle 30. maj i Hellerup Krisekommunikation og -beredskab vær forberedt før helvedet bryder løs 22. maj i Vejle 28. maj i Hellerup Big Data - sådan bruger du dem i virksomheden 23. maj i Vejle 29. maj i Hellerup Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere 27.maj i Hellerup Superslides til PowerPoint - Få styr på præsentationerne og indblik i de nye muligheder med Prezi og tablets 21. august i Hellerup Mobilhistorier – lige ved hånden! 22. august i Hellerup

Mød kommunikationseksperterne Senior Communication Partner MANUEL VIGILIUS, Maersk, SVP ANDERS RENDTORFF, Coloplast, HR- og kommunikationsdirektør KARIN HINDKJÆR, KMD, Chief Communications Advisor MORTEN DAL, Danske Bank, kommunikationsdirektør ANDERS SCHROLL, Lundbeck, VP Business Support METTE AAGAARD HERTZ, Novo Nordisk, Branding and communications consultant LARS SANDSTRØM, Bysted,

Få styr på det journalistiske håndværk 26. august og 3. september i Hellerup 27. august og 2. september i Aarhus

AKADEMILEDER

Kommunikatøren som nyhedsproducent 23. og 30. september i Hellerup 24. september og 1. oktober i Aarhus

PELLE NILSSON partner og ledelsesrådgiver i Resonans Kommunikation.

Bliv en bedre medietræner - Lær at klæde andre på til at skulle optræde i medierne 28. august i Hellerup Bryd vanen og skab en ny 29. august og 1. oktober i Hellerup

Akademiet løber over 7 dage fra 6. maj til oktober 2013. To dage afvikles som internat på Egelund Slot i Fredensborg Opstart 29. + 30. april

Kurser Branding af det offentlige og frivillige Danmark - Enkle redskaber til effektiv positionering for fattigrøve 5. maj i Hellerup 7. maj i Vejle Facebook i praksis - Få styr på din Facebook-strategi 6. maj i Vejle 16. maj i Hellerup Kampagne med effekt - fra strategi til idé, eksekvering og evaluering 8. maj i Hellerup Mål værdien af din kommunikation sæt strategiske mål, der kan måles 13. maj i Vejle 22. maj i Hellerup

Se www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder, konferencer og kurser online.

GRATIS

DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gåhjem-møder, når kontingentet er betalt.

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE

Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

Kommunikatøren l April 2013

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

www.stagis.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l April 2013

SERIOUSLY

08-10-2009, 15:41

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE? Stakeholderanalyse VIGTIGE INTERESSENTER

Journalist Audit JOURNALISTER

Omdømmeanalyse BEFOLKNINGEN

Fokusgrupper

RELEVANTE MÅLGRUPPER

Agenda Analyse SAG - DEBAT - AGENDA

Målgruppeanalyse MEDIERNES LÆSERE

Kvalitativ Medieanalyse EFFEKTIV DOKUMENTATION

Kvantitativ Medieanalyse KUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

AnalyseLight DIN MEDIEOMTALE

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

T: 3347 1450

info@infomedia.dk