Kommunikatøren nr. 4/2011 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMU NIKA TØREN nr. 4 ° August 2011

HR og Kommunikation samler tropperne PIONER PÅ WEB-TV Morten Saxnæs

Tæt på brugernes DNA tema Digital kommunikation

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Fairness i forskerdebatten Jeg begynder efterhånden at føle mig gammel. Som jeg husker det, er det ikke længe siden, at debatten i medierne om forskernes oplysnings forpligtelser gik på, at forskerne ikke prioriterede formidling til alminde lige mennesker nok. Der var også kritik af, at journalisterne forsimplede forskning til tegneserie-niveau. Men det har altid været ud fra en tro på, at der måtte være viden blandt forskerne, som den brede befolkning (og også meningsdannere) kunne have godt af at kende. Så vidt jeg ved, er det endnu ikke en pligt, at alle forskere skal formidle deres viden, men universiteterne har en forpligtelse til at give offentligheden indsigt i forskningen. Nogle forskere citeres ofte i medierne. De er gode til at omsætte deres viden. De er villige til at indgå i d ebatter. De er villige til at stå på mål for deres holdninger. Lyst, vilje, viden og nu også mod er afgørende.

’Nogle forskere citeres ofte i medierne. De er gode til at om sætte deres viden. De er villige til at indgå i debatter. De er villige til at stå på mål for deres hold ninger. Lyst, vilje, viden og nu også mod er afgørende.’

Der er brug for, at vi videndeler. Hvis Danmark skal blive ved med at være en nation i fremgang og ikke stagnation, skal vi dele viden, oplyse og ud fordre. Vi skal ikke gå i ’kommunikations skyttegravene’ på hver sin side af værdidebatten. På den måde kan vi sikre, at forskning fortsat formidles til offentlig heden. At kommunikationen bliver god og bringer os videre.

Kommunikatøren l August 2011

This is your captain sleeping

INDHOLD NR. 4/2011

Graverjournalistikken skal sikre brandet Gravergrupperne vokser på de store danske dagblade

side 18

Pioner på web-tv Frederiksberg Kommune slipper video mediet fri i organisationen, og medarbej derne involveres i at vise levende billeder

side 16

Politiken undersøger den livsfarlige træthed hos piloter, som ﬂyver ﬂere timer, end videnskaben anbefaler.

Tema

Sådan har vi gjort: Over 500 piloter, som arbejder i Danmark, har svaret på spørgsmål om deres arbejdsforhold. En lang række piloter har i detaljer fortalt, hvordan træthed får dem til at begå livsfarlige fejl. Politikens research afdækker, hvorfor det er sådan, og om myndigheder og politikere lever op til ansvaret for ﬂypassagerernes sikkerhed i luften. Holdet bag: Claus Blok Thomsen, Michael Lund, Anders Legarth Schmidt og John Hansen. Kontakt: Politiken.undersoeger@pol.dk

DødtrætteDigital piloter kommunikation Politiken afdækker chokerende forhold i cockpittet på rute- og charterﬂy. For første gang står stribevis af danske piloter frem og fortæller, at deres selskaber presser dem til det yderste, så de falder i søvn bag styrepinden og begår alvorlige fejl. ’Jeg var så træt, at jeg glemte at slå landingshjulene ud’, fortæller en pilot.

Mobilen er blevet en digital megatrend. Kommuni kationen kobles til tid og sted, og den fysiske og den digitale verden smelter sammen. Dynamikken er Artikelserie i Politiken fra i morgen. revolutionerende og kommunikations og markeds føringsfolket kan komme helt tæt på brugernes DNA. Men virksomhederne fastholder kontrolkultur og forsømmer at udnytte de nye muligheder, viser undersøgelse. Side 4-13

Kommunikatøren | 4 August 2011 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Kristina Haustrup Hansen, Ungkom Pernille Hermann, bedretekster.dk Anne Juel Jørgensen, KMD A/S Jon Kiellberg, politisk klummeskribent David Lohman, HA kom. Stine Mølbach, Ungkom Kristian Lund Pedersen, PFA Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, RelationsPeople DKFs korrespondent i New York Stig Albinus, APCO Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

14 15 15 16 18 20 22

Næste nummer udkommer august 2011 Deadline for artikler 26. juni 2011 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside- og temafotos: Caroline Baglic Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

August 2011

24 26 29 30 32 33 34

Spin for galleriet Kommentar: UngKom teaser Debat: DKF eller DJ? Nej, vi supplerer hinanden Spirende visuel kultur i kommunen Frederiksberg Kommune har haft 10 medarbejdere på videoproduktions kursus. De skal være medproducenter på kommunens nye web-tv-kanal Et spadestik dybere Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten vil sikre brandet ved at oppriorite re den klassiske undersøgende journalistik Tendens: HR og Kommunikation samler tropperne KMD gør det, PFA Pension gør det, Coloplast gør det: Lægger HR- og kommunikationsafdelingerne sammen Diplomuddannelse i kommunikationsledelse Ni kommunikatører kan pryde CV’et med en ekstra pind: Diplom i kommunikationsledelse Public Affairs: Et politisk værktøj med potentiale Public affairs og lobbyisme er i kraftig vækst Udforsk dit talent med case competitions 20 årsager til at droppe undskyldningerne og kaste dig ud i din første case competition BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN 3

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

Fremtidens kommunikatører Deres chefer DIGITALE SOCIALE TENDENSER Vi bruger internettet og de sociale platforme dagligt. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Kommunikationsforenings medlemmer, foretaget forud for dette nummer af Kommunikatøren, der sætter fokus på digital kommunikation. Resultatet ligger sandsynligvis ikke langt fra det forventede. De digitale platforme er uundgåelige at forholde sig til, især for kommunikatører. Med den hastige udbredelse af blandt andet tablets og smartphones, gør teknologien det lettere at holde sig opdateret og kommunikere via de digitale kanaler – men det øger også kravene til dem, der arbejder med online kommunikation. I dag er det en selvfølge, at alt fra virksomheder, store som små, til frivillige organisationer og kommuner er repræsenteret online. Og der er også en stigende forventning om, at de er at finde på i sociale fora på nettet. Den digitale platform har givet en masse nye muligheder for at skabe større transparens og komme tættere på brugere, kunder, medier og øvrige interessenter. Når kommunikationen digitaliseres, bliver der uanede mængder data og dermed indsigter tilgængelige, og det gælder begge veje. Indsigterne gør det muligt for virksomheder at skabe en bedre dialog, nærhed og loyalitet med deres omverden. Men det kræver et nyt mindset og ikke mindst tilegnelse af viden om et felt, der er i rygende udvikling, og som samtidig på nogle punkter kan være teknisk udfordrende. I dette temanummer kan du læse om flere af tendenserne inden for digital kommunikation og få indblik i nogle af de mange resultater fra undersøgelsen om kommunikatørers brug af sociale medier. Rigtig god læselyst! Louise Aalbæk

Kommunikatøren l August 2011

MOBILEN –

EN DIGITAL MEGATREND Af Louise Aalbæk

I modsætning til for bare to år siden, er langt størstedelen af de telefoner, der bliver solgt i dag, såkaldte smartphones. Internet, GPS, video og kamera er blevet selvfølgelige basis funktioner, som vi benytter bevidst og ubevidst gennem et hav af applikatio ner – eller apps. De er med til at gøre livet både mere simpelt og mere ud fordrende end tidligere. Med mobilen er vi konstant på, online og tilgænge lige – ikke bare i røret, men også på et utal af sociale platforme. Mobilen har derfor været med til at udvide mulighederne for vores kommunikati on med hinanden – og med virksom heder og brands. Smartphones har født to tendenser Morten Saxnæs, der er digital konsu lent i DialoguePeople i Netpeople, rådgiver til daglig kunder i digitale tendenser og herunder også mobilens muligheder. Han ser to primære ten denser, som præger vores måde at kommunikere og agere på lige nu: - Den indbyggede GPS i smartpho nes gør det muligt at lokalisere bru geren. Det har været med til at gøre lokationsbaserede tjenester til en af de mest interessante markedsførings tendenser i øjeblikket. Den anden tendens handler om kommunikation med brugeren i realtid, hvor der er fokus på øjeblikkelig feedback, også kaldet instant communication. Realtidsbegrebet opstår, fordi mo bilen gør det muligt at interagere

Kommunikatøren l August 2011

med venner og virksomheder, uanset hvor man befinder sig, og på alle tids punkter af døgnet. Når kommunikati onen via mobilen kan ske i realtid, vil kommunikationen nemlig helt natur ligt også begynde at knytte an til lo kation. Nye krav til dialogen Det er længe siden, at klassisk masse kommunikation er blevet udfordret af det, vi kalder dialogmarkedsføring el ler 1:1-kommunkation. I dag ser vi ifølge Morten Saxnæs også et skift i, hvordan dialogmarkedsføringen ud formes: - Styrken ved dialogmarkedsføring i forhold til massekommunikation er, at budskaberne er mere målrettede og derfor ofte mere relevante. 1:1-kommunikation har tidligere væ ret dekoblet fra tid og sted. Men når den i dag kobles med disse to fakto rer, får vi en markedsføringstendens, der er uhyre stærk. Når vi som kom munikatører får mulighed for at tilfø je sociale data til budskabet, opstår der en dynamik, som er revolutione rende, da vi kommer tæt på bruge rens adfærdsmæssige DNA. Indsigterne i kundernes placering og handlemønster ved hjælp af deres mobiltelefon gør det muligt at kon kretisere og personalisere kommuni kationen til det ekstreme. Den kan med andre ord tilpasses og gøres så relevant, at det bliver lettere at påvir ke modtageren fx i forbindelse med et køb.

- Men det stiller nye krav til virk somhederne, når de går i dialog med deres kunder. Og det kræver et mind set-skifte for folk, der arbejder med kommunikation og markedsføring, fordi der opstår forventning om rele vans fra modtagernes side. Vi bliver simpelthen irriterede, hvis kommuni kationen med et brand eller en virk somhed ikke er målrettet og relevant, mener Morten Saxnæs. Understøt massekommunikationen med relevans Morten Saxnæs mener ikke, at mas sekommunikationen skal afløses af dialogmarkedsføring, men kan og skal suppleres for at opnå en mere ef fektiv kommunikation. - Det handler om at lytte, læse og lære, før man taler til sin kunde. Der er enorme mængder data at hente, hvis man ser på sine kunders digitale fodspor og deres kommunikation og interaktion med brandet. Bruger man det, kan man få en kæmpe effekt – men det er også ressourcekrævende, siger Morten Saxnæs, der ofte ople ver, at nogle virksomheder vil mere, end de har kapacitet og overskud til. Morten Saxnæs mener, at det er vig tigt at fokusere på at udnytte trede lingen af medierne: - Paid, owned og earned media – samspillet mellem de tre giver en stærk marketingplatform i dag. Vær dien i earned media er langt højere end den, der skabes gennem paid og owned, men omfanget og styrken er

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

et resultat af veleksekveret paid og owned media, der har medtænkt so ciale elementer. En rigtig god case vil stort set altid være rig på earned me dia, fordi kommunikationen arbejder videre fx i sociale fora, når virksomhe den har sluppet budskabet. Mobilen i fremtiden De fire store teleselskaber i Danmark arbejder lige nu på i højere grad at gøre mobilen til et betalingsmiddel, li gesom Google Wallet forsøger at gøre det i USA. I fremtiden vil den med stor sandsynlighed rumme me get mere end vores adgang til sociale netværk, pung og personlige data – derved bliver den et detaljeret kort over vores adfærd. - Med al data samlet i ét device bliver den noget af det mest interes sante lige nu for folk, der arbejder med kommunikation og markedsfø ring. Mobilen kommer til at være den vigtigste platform i fremtiden, fordi den rummer nøjagtige informationer om tid og sted i forhold til vores køb, men ikke mindst er den koblet til ser vices som Google og Facebook, der på forhånd kender vores digitale DNA, siger Morten Saxnæs. I øjeblikket er der stort fokus på ap plikationer. Apps øger et brands til gængelighed, fordi mobilen hele tiden er i din lomme, men som med al anden kommunikation, handler det om rele vans, hvis brugeren skal benytte den. - En app kan være en fremragende markedsføringsplatform, hvis den gi ver brugeren værdi. Vi ser desværre alt for få virksomheder, der formår at konvertere deres produkter og ser vices til den mobile platform med succes. Der er fokus på teknologien og ikke kommunikationen, og så en der man med en gimmick-løsning

med begrænset holdbarhed og ef fekt, uddyber Morten Saxnæs. En ny kommunikationsform Når vi bruger mere tid på og med mobilen, bør dette også afspejle sig i markedsføringsbudgetterne. Skær men og formatet giver nogle udfor dringer for, hvad der er fysisk muligt. - Virksomhedernes rum for kom munikation er både blevet større og mindre. Desuden er folk mere selekti ve over for, hvad de får på mobilen, hvilket gør det mere udfordrende for virksomhederne. Men den har åbnet et nyt digitalt vindue til verden, som gør verdenen mere spændende, siger Morten Saxnæs. Her nævner Morten Saxnæs ’aug mented reality’, der er et digitalt lag på virkeligheden, som bliver muligt gennem mobilen. Et eksempel på dette er Kraks app, der hjælper bru geren med fx at finde en restaurant ved at holde mobilen op og følge iko net for restauranten. Potentialet for virksomheder - Vi kommunikerer til stadighed mere og mere via mobilen. Vi bruger den til at finde vej, finde arrangementer og underholdning, vi bruger den til at kommentere, anmelde og dele ople velser med venner. Det betyder at der er mere åbenhed i kommunikation om virksomheder, siger Morten Sax næs. Han mener derfor, at virksom heder, der ikke er tilgængelige gen nem den digitale platform, som mobilen udgør, ikke udnytter det ful de potentiale. - Vi kæmper om brugerens op mærksomhed. Dette lag gør det let tere at være relevant, fordi brugeren selv går ind og former oplevelsen, slutter han.

Når kommunikationen kobles med tid og sted, får vi en markedsføringstendens, der er uhyre stærk. Når vi tilføjer sociale data til budskabet, opstår der en dynamik, som er revolutionerende, da vi kommer tæt på brugerens adfærdsmæssige DNA, mener Morten Saxnæs, digital konsulent i DialoguePeople i Netpeople.

DKF kursus Sociale medier i den strategiske kommunikation september 2011 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2011

Lokationsbaserede tjenester En funktion, der gør det muligt at lave tilbud, der afhænger af, hvor man befinder sig. Foursquare Spe cial og Facebook Deals, der er knyt tet til Facebook Places, er eksempler på sådanne tjenester. Det handler om, at der tilbydes et deal-element til et check-in. Det er en interessant funktion for virksomheder, fordi handlingen bliver delt i personens netværk. Der opstår derved et ele ment af anbefaling eller word of mouth, som kan have langt større effekt end traditionel markedsføring.

Kommunikatøren l August 2011

Gamification

Augmented reality

Foursquare bruger gamification for at bevare interessen hos brugerne. Når man laver check-ins kan man opnå mayerships, badges og point. Spil elementet, hvor man konkurrerer mod sine venner og bliver belønnet for at sprede information om ens fær den, efterlader en lang række mulig heder for at lære brugeren bedre at kende. Virksomheder, der forstår at udnytte dette, kan opnå en lang ræk ke indsigter i sine målgrupper.

Når der lægges et digitalt lag på ver den gennem brug af mobilen, åbner det for en lang række muligheder, hvor brugeren selv får lov at bestem me sin oplevelse. Ved hjælp af mobi lens kamera kan man fx gøre en streg kode til en 3D-oplevelse, hvor brugeren kan se et produkt fra alle vinkler. Mulighederne er mange, og kun få virksomheder herhjemme er begyndt at bruge dette. Inspiration kan med fordel hentes i Japan, hvor udbredelsen er langt større.

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

Virksomhederne fastho Hovedparten af landets organisationer holder fast i ledelsesform og kultur, selv om de bliver udfordret af de sociale medier. Det viser DKFs undersøgelse

Af Karin Sloth

Ledelse, organisation og kultur skal ændres i landets organisationer, hvis man vil undgå at blive hægtet af dia logen om de kerneinteresser, der er i den enkelte virksomhed. Det mener tre ud af fire kommunikatører i den medlemsundersøgelse*, som Dansk Kommunikationsforening gennemfør te i juni måned. Det lader på den anden side til, at kommunikationsfolkene selv er dårli ge til at formidle deres budskaber. Kun fem procent har i følge undersø gelsen oplevet, at man på deres ar bejdsplads har taget konsekvensen og forsøgt at integrere de nye krav i ledelse og organisationen af virksom heden. Kommentarerne til undersø gelsen viser, at virksomhederne over en kam bliver udfordret af de sociale medier. Af kommentarerne i undersø gelsen fremgår det, at organisationer ne generelt bliver udfordret både på det ledelsesmæssige og organisato risk af de sociale medier. Rykker det for alvor på et område, så venter bru gerne ikke tålmodigt på en reaktion fra virksomheden. De sociale medier er på 24-7, mens man i mange virk somheder har faste forretningsgange, lukket aften og weekend. Dertil kom mer, at man mange steder ikke har aftalt, hvem der har ret/pligt til at ind gå i dialog på de sociale medier. De største problemer oplever kom munikatørerne i forbindelse med virk somhedernes behov for kontrol, at

rolle og opgaver ikke er defineret og ikke mindst, at der mangler klare strategiske mål og ressourcer. Kom munikatørerne er også enige om, at de sociale medier ikke er en døgn flue, og at de har en stadig voksende betydning, så udfordringerne forsvin der ikke, selv om man vælger ikke at beskæftige sig med dem. Som et af medlemmerne skriver i sin kommentar: ’Lysten til at gå i dia log bliver ikke helt fulgt op af hand ling. Når hverdagen presser sig på, agerer politikere og ledelse typisk ikke i det tempo og omfang, som de so ciale medier kræver, hvis man skal være rigtigt til stede og udnytte mu lighederne.’ Virksomhederne kan ikke selv bestemme Med de sociale medier er det ikke mere den enkelte virksomhed, der kan bestemme sig for, om det er et redskab, de vil forholde sig til. Hvis ikke de selv tager handsken, så er der altid muligheden/risikoen for, at bru gerne tager initiativet. Stort set alle er enige om, at det er nødvendigt at forholde sig de sociale medier uanset hvilken type virksomhed, man sidder i spidsen for. Men det budskab er det ikke lykkedes at formidle til de re spektive ledelser. Hver femte af de of fentlige virksomheder og 15% af de private hverken bruger eller har pla ner om at bruge sociale medier i de

res arbejde, mens det kun gælder for fem procent af organisationerne. En række medlemmer giver udtryk for deres frustrationer i kommenta rerne. Cand.com. Shiva Xenia Brun svig skriver kort: - Topledelsen har ikke set lyset i sociale medier, primært fordi de ikke selv bruger dem. En an den beskriver problemerne sådan: - Lange beslutningsgange, kontrolkultur samt angst for at skade organi sationens brand. En tredje af deltagerne skriver i sin kommentar: - Man kender det ikke på ledelsesniveau – og er ikke selv brugere. Det betyder, at det er en op gave at få ledelsen til at se værdien. Af samme grund er man skeptisk og nervøs for, om man kan styre kom munikationen, hvis man går i lag med de sociale medier. - Vi hører meget ofte om betæn kelighederne, når vi skal rådgive, si

Facebook er ikke mere farligt end andre kanaler, mener Facebook konsulent Anna Brill Jørgensen, Komfo.

Kommunikatøren l August 2011

tholder kontrolkultur ger Facebook konsulent Anna Brill Jørgensen, Komfo. Selv om vi kun møder de virksomheder, der vil arbej de med Facebook, så må vi ofte for klare, at Facebook ikke er mere farligt end andre kanaler. Det farlige er, hvis man kvajer sig og ikke er åben for at gå i dialog, men det gælder jo på alle medieplatforme. Her kan man sige, at reaktionen måske er hurtigere på Facebook. Men hvis man ser på Irmas kiksede printreklamer med de små gule lapper, så var der ikke større mu ligheder for at have kontrol med situ ationen. Her gik Facebook brugerne selv i aktion og gjorde grin med rekla men. De offentlige halter Interesseorganisationer er topscorere, når det gælder brug af sociale medi er, mens offentlige virksomheder hal ter bagefter, hvad enten det gælder Facebook, LinkedIn eller YouTube. Manglen på ressourcer er ikke hele svaret. Forvaltningsloven og kravene til journalisering spænder ben for at det offentlige for alvor kan udnytte mulighederne i de sociale medier til at skabe dialog med borgerne. - Det er et reelt problem, medgiver kommunikationskonsulent Ane Eg gert i Kommunernes Landsforening. Vi har adresseret problemet, men har

endnu ikke fundet en løsning på det. Vi har sammen med IT og Telestyrel sen haft og har flere specialister ind over uden, det har været muligt at komme med et klar løsning. Mange kommuner og andre of fentlige institutioner har valgt at ar bejde med de sociale medier på trods af, at det giver problemer i forhold til de bureaukratiske krav. - Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken med hensyn til, hvad man skal gøre for at leve op til de forvalt ningsmæssige regler, siger Facebook konsulent Anna Brill Jørgensen, der i sin tid skrev speciale om, hvordan kommunerne kan benytte Facebook til at bygge bro til borgerne. - Hos os anbefaler vi ikke bare de offentlige kunder, men alle om at udstyre deres Facebook profil med en disclaimer, der fortæller, hvilken status tekster på opslagstavlen har, fx. at indholdet ikke vil blive journaliseret eller brugt til sagsbehandlingen, og at man for beholder sig ret til at slette indlæg. Tilsvarende har brugerne af Facebook også stor forståelse for, at man ikke kan reagere i alle døgnets timer, bare man gør opmærksom på det. Guldet venter Medlemmerne har store forventnin ger til, hvordan de sociale medier kan

benyttes i deres faglige arbejde. Medlemmerne ser helt klart langt fle re fordele ved de sociale medier, end de ser mulige problemer. Det er ge nerelt de yngre og kvinderne, der vurderer mulighederne som kend skab, kontakt og omdømme højst, mens mændene og de lidt ældre mener, at de sociale medier indebæ rer mulige problemer i forhold til sty ring, kontrol og produktivitet. Vurdering af betydning* Øge kendskab

86%

Kontakt til nye målgrupper

82%

Et godt omdømme

73%

Forretningsmæssig værdi

69%

Produktudvikling 63% Øge salg

62%

Trussel for omdømme

50%

Skade medarbejders produktivitet 30% *) Vurderet på skala fra 1-6, tallet er en sammenfatning af meget & stort set enig/ uenig

organisationer

private offentlige

Bruger i høj eller nogen grad sociale medier Facebook

71% 61% 43%

LinkedIn gruppe

34% 42% 15%

YouTube kanal

40% 26% 24%

Andre sociale medier

29% 24% 17%

Har strategi for brug 56%

34%

22%

Har plan om at bruge sociale medier 60%

af sociale medier

40%

43%

Ingen af delene

15%

19%

Kommunikatøren l August 2011

- Selv om de enkelte organisatio ner har en strategi, så er problemet, at de ved alt for lidt om, hvad Face book kan – og så er det jo vanskeligt at lave en realistisk strategi, siger Anna Brill Jørgensen. - Kommunikati onsfolkene er generalister, og på samme måde, som det tog tid at er kende, at man skulle have specialister til at arbejde med web, så er vi inde i en tid, hvor der skal ske en tilsvaren

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

Virksomhederne fastholder kontrolkultur

de bevidsthed om, at effektiv brug af sociale medier kræver specialister.

Kommunikatører og sociale medier Artiklen er baseret på resultatet fra DKFs undersøgelse af sociale medier. Den er foretaget i juni 2011 og sendt til alle medlemmer af DKF. 410 har del taget i undersøgelsen. I forhold til den store medlemsundersøgelse fra 2006, så er der den samme køns- og stillings fordeling blandt respondenterne, men der er langt flere privatansatte i denne undersøgelse, mens der er færre re spondenter fra offentlige, organisatio ner og bureauer.

Sådan bruger vi sociale medier I det daglige arbejde:

Øh, en strategi! Undersøgelsen viser klart, at interesseorganisationerne generelt er de bedste til at koble indsats og forretningsmæs sig strategi, når det gælder brug af so ciale medier. Stort set seks ud af hver syvende interesseorganisation har en strategi i relation til deres sociale medi er, mens det kun gælder halvdelen af de private og offentligt virksomheder. Resultatet svarer meget godt til Social Semantics store undersøgelse, der vi ste, at i snit havde kun 27% af alle danske virksomheder en strategi for deres brug af sociale medier. Blandt kommunikatørerne er man helt bevidst om problemet med de manglende strategier. - Der er ingen politik på området og det diskuteres kun sjældent. I en stærk faglig organisation som min vil det ofte være kommunikationsfolkene der kommer til at tage sig af de udfor dringer, de sociale medier giver. Fag kontorerne er kun sjældent rustede til at påtage sig en rolle - der er i hvert fald ikke gjort noget systematisk for søg fra organisationens side på at øge kompetencerne, hverken blandt kom munikations/marketingfolk eller blandt de faglige medarbejdere, skriver spe cialkonsulent Klaus Munk Haagensen, Danmarks Statistik, i sin kommentar, og den er meget dækkende for de mange synspunkter, der følger dette spørgsmål i undersøgelsen.

Ja 59% Nej

17%

Så tit bruger vi dem Flere gange dagligt 43% Dagligt

29 %

Aldrig

0,5%

Det bruger vi dem til Vedligeholde private relationer

69%

Vedligeholde professionelle

Se data på www.kommunikationsforening.dk

relationer 64% Opbygge professionelle relationer 61% Etablere private relationer

52%

Følge med i medier

51%

Følge med i organisationer

38%

Følge med hos virksomheder

34%

Skrive nyhedsopdateringer

31%

Oprette grupper

17 %

Etablere grupper

15 %

og videndeling. Andelen af folk der bruger Facebook og LinkedIn er det samme, nemlig 89%. Rigtig mange – 63% - bruger forskellige faglige digitale netværk. Hver tredje bruger dokument- og fotodeling på nettet. Hver fjerde blogger og hele 63% bru ger YouTube som værktøj.

Det bruger vi af værktøjer

Læs mere:

IPhone 35%

www.socialsemantic.eu/download

Ipad/tablet 16%

www.kommunikationsforening.dk – hvor der

Android 11%

er ’fagligt fokus’ på digital kommunikatIon.

Smartphone (uspec)

Blackberry

De studerende og unge er de flit tigste brugere, mens de ældre og chefer er de mindst flittige. Deraf føl ger meget naturligt, at de unge un der 30 føler sig fagligt godt rustet til at bruge de sociale muligheder på nettet i deres arbejde, mens det kun gælder for hver tredje i gruppen mel lem 30 og 60 år. Generelt har kom munikatører stor erfaring i at arbejde med sociale medier. Kun hver fjerde mener ikke selv, at de har nogen erfa ring i arbejdet med sociale medier. Kommunikationsfolk er rigtig gode til at bruge sociale medier til netværk

komdag’o9 kompris’o9

KOMM UNIKATI ON2019

9. november 2009 hos DI Hvordan skaber kommunika tion værdi for virksomheder, organisationer, myndigheder og samfund? Hvilke trends vil præge kommunikationen de kommende 10 år? Hvilke kvalifikationer og kom petencer bliver kommunikatø rens vigtigste de næste 10 år? Hvilken rolle kommer kommunikatøren til at spille? Hvilke opgaver skal vi løfte?

Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

DKFs Tænketank 2019 har udpeget kompris’o9

Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste eksempler på god professionel kommu nikation i to kategorier landsdækkende kommunikationsprojekt og regionalt/ lokalt kommunikationsprojekt. Indsend dit kommunikationsprojekt til kom-pris’o9 allerede nu og senest 2. oktober kl. 12.

DOMMERKOMITE Projekterne nomineres af en dommerkomite, der består af Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School Kommunikationsdirektør ANNEMARIE ARLETH SKOV, Carlsberg Breweries A/S Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dk Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV, A.P. MøllerMærsk A/S Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, Kommunernes Landsforening Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK FALLESEN, dagbladet Børsen Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN, Firstline Communication og formand for Dansk Kommunikationsforening

’Fremtiden er digital’ som en af ni vigtige Følg med på www.kommunika tionsforening.dk, hvor du kan læse mere om kriterierne, downloade indstillingsskema og tilmelde dit projekt til kom-pris’o9.

tendenser for fremtidens kommunikation. kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde med dagbladet Børsen

KLS

GRAFISK HUS

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

lVAR

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

Læs mere www.kommunikationsforning.dk

A-TAG DIGITAL KOMMUNIKATION

DKF inviterer til kom-dag’11 den 9. november i Koncerthuset i DR-Byen www.kommunikationsforening.dk/kom-dag

Kommunikatøren l August 2011

Scor

Foto: fung.leo

på Google Forfør kunden online og skab stærke relationer

Af Niels Tybjerg, Persuasive Copywriter, IIH Nordic og David Lohmann Christensen.

Når du driver forretning online, så er du på konstant jagt efter kunder, og de forskellige elementer af online markedsføring kan sidestilles med de ting, vi går igennem i jagten på en partner på det mere personlige plan. Så lad os tage vores hjemmeside med på bar for at kigge efter potentielle kunder. Det første, du skal være opmærk som på, er om din hjemmeside i det hele taget er i stand til at komme ind på baren. Har søgemaskinerne ikke mulighed for at indeksere hjemmesi den pga. tekniske fejl eller dårlig ro det kodning, bliver den afvist af dør manden (Google). Når siden er kommet ind på baren, handler det om at gøre opmærksom på sig selv over for det modsatte køn – de potentielle kunder. Er konkurren cen hård på de søgeord (SEO), du gerne vil være synlig på, skal du må ske finde en niche for at have en chance (SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization og er et

udtryk for, hvor synlig din hjemmesi de er i søgemaskinerne). Så når alle de andre går efter den høje blondine, sætter du jagten ind på den lille søde brunette. Du kan også påvirke dine chancer for at få en date med hjem, hvis en af dit udvalgte måls veninder kan sige noget pænt om dig, og det er ikke anderledes online. Google ser nemlig et link til din hjemmeside som en stemme på den, og det har positiv indflydelse på dine placeringer. Udseende er vigtigt, når du prøver at score på en bar – det er svært at komme udenom. Derfor skal du alle rede i Googles søgeresultater sørge for, at din title og description er så indtagende, at folk får lyst til at klikke på dem. Her kommer SEM ind i bille det (SEM - en forkortelse for Search Engine Marketing.) SEM er overord net markedsføring i søgemaskinerne. Søgemaskineoptimering, hvor du mø der brugerne, netop når de søger ef ter det, som du udbyder. Har din mu

5 hurtige datingtips til din hjemmeside • Sørg for at have unikke titles og descriptions til ALLE sider – Google elsker det! • Har du links, hvor der står ‘læs mere her‘? Så skaf dig af med dem med det sam me. Hverken Google eller de besøgende synes, at sådan en tekst er et klik værd. De skal have en ide om, hvad der sker på næste side. • Brug halvandenmetersreglen – ser din hjemmeside overskuelige ud, når du træder et skridt tilbage fra din computer? • Har du spurgt dine samarbejdspartnere, om de vil linke til dig? Den slags links er altid relevante i Google øjne. • Når du skriver en tekst, så læg ekstra energi i overskriften. Hvis den fejler, læser de besøgende ikke resten af dit indhold.

Kommunikatøren l August 2011

lige partner indvilliget i en indledende flirt og klikket sig ind på din side, be gynder forførelsens leg for alvor. Mange vælger at lægge ud med en scorereplik i form af en kæk over skrift, men pas på, for her risikerer du at miste hende! Betragter kunden dig som tåbelig, eller er du uinteressant at høre på, så vender hun om på hæ len med et hurtigt klik på browserens tilbageknap og kaster sig over et af de andre potentielle emner ved den digitale bardisk. Men det er slet ikke nok. I det virkelige liv skal der nogle gange en del forsøg til, før en poten tiel partner bider på og går med hjem, og det er også tilfældet online. Du kan komme noget ad vejen ved at give en drink (giver du kunden en lille gave, så føler de sig forpligtede til at gengælde den) eller betale for taxien hjem (fri fragt). Du kan også sørge for at komme steder, hvor der er flere kvinder end mænd, så du bliver en mangelvare (et online tilbud der er ved at udløbe, virker motiverende på kunderne). I sidste ende er det med online markedsføring som med dating – det er nemmere at få en kunde til at handle hos dig flere gange, end det er at jage nye emner hele tiden. Så fasthold dem med nyhedsbreve, so ciale medier og god kundeservice – så har du en partner for livet.

DKF kursus Online effektmåling af kommunikation september 2011 www.kommunikationsforening.dk

TEMA l DIGITAL KOMMUNIKATION

Med smartphones, tabletpc’er og bærbare computere er opstået en række nye muligheder for at kommunikere med dine brugere lige der, hvor de befinder sig. Chefrådgiver Jonas Friisberg Nielsen, Bysted, fortæller her, hvordan de mobile medier og lokalitetsbestemt kommunikation forandrer din kommunikationssituation

KOMMUNIKATION PÅ PLETTEN Af Mads Vibe Jacobsen, medlem af UngKoms bestyrelse

Før var lokalitetsbestemt kommunika tion et skilt, en plakat eller måske en kampagneambassadør, der var fysisk til stede, lige der hvor brugeren be fandt sig. Men det krævede selvfølge lig, at brugeren var lige præcis på det sted, hvor din kommunikation var placeret. Med den teknologiske ud vikling flytter informationen i dag fra skiltet på væggen ned i hånden på brugeren. Mads Vibe Jacobsen, besty relsesedlem i UngKom, har interwie vet Jonas Friisberg, chefrådgiver for digital kommunikation og mobile me dier hos Bysted, om de mobile medier og lokalitetsbestemt kommunikation: - Med deres smartphones kan bru gerne tilgå websites og mobilapplikati oner, sms’e og maile eller sende twe ets og statusopdateringer på Facebook på farten. Mobiltelefonen er altid med os og stort set altid forbundet til inter nettet og vores sociale netværk. Det forandrer måden, vi skal tænke digital kommunikation på, samtidig med at der opstår nye muligheder for at møde brugerne, siger han.

’Hvor?’ får større betydning Når brugerne tager den digitale kom munikation med dem, oplever vi en sammensmeltning af to verdener, som Jonas Friisberg forklarer: - Hvor den digitale verden og den fysiske verden tidligere var to adskilte sfærer, ser vi i dag, at de to bevæger sig mod hinanden og flyder sammen. Med de mobile medier har brugerne nu den digitale verden med sig lige dér, hvor de befinder sig. Dermed knyttes den digitale og fysiske verden tættere sammen. Jo mere mobile me dierne bliver, jo vigtigere bliver infor mation, der er sorteret ud fra ’sted’, også for brugerne. Udviklingen betyder altså, at hvor vi tidligere primært talte om ’hvem, ’hvad’ og ’hvornår’, når budskab og indhold skulle udvælges og filtreres, kommer der nu større fokus på ’hvor’. Sagt i de klassiske kommuni kationsdyder er lokalitet og placering som relevanskriterium blevet mere betydningsfuldt for brugerne. Augmented reality og alt det andet Skoven af måder at bruge de mobiler medier er tæt: QR-koder, lokationsba

serede sociale netværk som Facebook Places eller Foursquare, mobilapplika tioner og mobile websites er bare nogle af de mest benyttede. En måde at bruge den lokalitetsbaserede kom munikation, vi ser meget i øjeblikket, er augmented reality, hvor den fysiske og digitale verden smelter helt sam men. Med augmented reality tilfører man et digitalt lag til den fysiske vir kelighed. Dermed kan man fx, bruge sin telefons kamera som en slags in ternetbrowser ved at finde informati oner knyttet til fysiske objekter. Tek nologien kan være overflødigt lir, men kan også have et reelt formål, som Jonas Friisberg fortæller: - Det er en teknologi, der i nogen grad også er gået lidt inflation i. Lidt ligesom alle ville lave en viral video for nogle år siden, forsøger mange sig nu med augmented reality. Men selvom teknologien nogle gange bli ver en gimmick, kan den også bruges på intelligente måder, fx som avance ret vejviser til at give os yderligere produktinformation i butikkerne eller til at oversætte tekst i det fysiske rum via tegngenkendelse.

Kommunikatøren l August 2011

Med de mobile medier skal du i stigende grad tænke ’hvor?’, når du tilrettelægger

Foto: Jeppe Carlsen

din information.

En ændret brugersituation ’Hvor?’ får også indflydelse i form af den situation, brugerne befinder sig i, når de tilgår de digitale informationer, som Jonas Friisberg forklarer: -Brugerne sidder ikke længere stil le foran en stor skærm, men er i be vægelse og benytter sig af forskellige platforme. De tilgår altså dit website via mange flere skærmopløsninger og i mange flere situationer end tidlige re. I og med brugerne nu kan tilgå in

formationer på nye måder og steder, vinder de i stigende grad også kon trollen over den digitale kommunika tion. Det stiller nye krav til, hvordan in formationsniveau og design af din di gitale kommunikation bliver udfor met. Men derudover giver de mobile mediers indbyggede funktioner som fx kamera, GPS, kompas og accelero meter også mulighed for at skabe

Forsvundet i Tiden – kulturformidling på mobilen Hvordan kan man vække en skjult kultur- og naturattraktion til live og gøre den interessant og spændende at besøge for børn og barnlige sjæ le? Opgaven blev stillet af parterne bag Københavns Befæstning, Real dania, Kulturarvsstyrelsen og Natur styrelsen, som gerne vil tiltrække nye målgrupper til de gemte og glemte befæstningsanlæg. Løsningen blev en mobilapplika tion bestående af dels et lokations baseret spil kaldet ’Forsvundet i ti

den’ og dels en digital kikkert med informationer om de enkelte anlæg kaldet ’Opdag Befæstningen’. Spil let gør brug af alle smartphonens vippe-dreje-ryste funktioner, GPS, lyd, video og kamera. Med den digi tale kikkert kan man få overblik over hele befæstningsringen og op dage skjulte historiske spor på flere af anlæggene. Applikationen er udviklet af By sted i samarbejde med TripleDesign, Michael Valeur, Nodes og Insilico.

nye, sjove oplevelser i det fysiske rum. Ved at bruge de mobile mediers mu ligheder kan man forandre kommuni kationen fra passiv information til op levelser for brugerne. Netop det formidlingsgreb gør man blandt an det brug af i en mobilapplikation ud viklet til Københavns Befæstning, der supplerer faktuel information med et adventurespil, brugerne selv kan spille på de fysiske befæstningsanlæg Tre kroner og Vestvolden. Og hvad så nu? - Fremtidens bruger vil være i kon trol og interagere med den digitale kommunikation. Vi vil derfor for mentlig se en endnu større sammen smeltning af den fysiske og digitale virkelighed. Det ser vi fx i kampagner som McDonald’s interaktive billboard i Stockholm, og vi vil opleve det ved, at det digitale lag i stigende grad bli ver integreret i fysiske genstande som TV’et, køleskabet og lignende, forkla rer Jonas Friisberg. Lige nu oplever vi en dramatisk stigning i salget af smartphones. Men selvom man ejer en smartphone, be nytter man sig ikke nødvendigvis af telefonens muligheder. Mange har i dag smartphone uden at bruge den smart. Men den nye teknologi vil snart indlejre sig i vores adfærd og blive en integreret del af vores hver dag, mener Jonas Friisberg.

DKF kursus Jeres næste indsats - mobil kommunikation 30 november 2011 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2011

Valget afgøres ikke på nettet KLUMME

Mange medier og bureauer har for længst udråbt de sociale medier til at blive det afgørende valgkampsvåben, men hverken Facebook, Twitter eller YouTube vil for alvor rykke på magtbalancen mellem fløjene ved valget

Af Jon Kiellberg – projektleder i Dansk Kommunikationsforening

Alle partier uden undtagelse har haft de store spender bukser på, når det drejer sig om midler til valgkampagner på de sociale medieplatforme i forsøget på at kapre de afgørende mandater og fastholde vælgersegmentet. De sociale medier er nemlig blevet det nye politiske vidunder middel i forsøget på at skaffe nye partifæller i Folke tingssalen eller nøglerne til statsministerkontoret i Prins Jørgens Gård. Men på trods af, at de sociale medier for alvor har fået sit gennembrud som politisk platform, så får de sociale fællesskaber på nettet marginal betydning for valgets kommende vindere og tabere. Køber partierne katten I sækken? Her knap tre måneder før valget senest skal afholdes, har både partierne og sagkundskaben inden for den politiske verden en stor viden om brugen af og mulighederne med sociale medier som strategisk redskab til de landsdækken de valgkampagner. Til gengæld ved vi ufatteligt lidt om effekten af brugen af de sociale netværk i valgkampen. Faktum er, at der helt grundlæggende mangler evidensba seret viden og konkrete forskningsmæssige resultater, der viser, at sociale medier skaber betydelige vælgerforskyd ninger og ændrer det politiske landkort på afgørende punkter.

De traditionelle kanaler tæller stadig Tværtimod har den hidtidige forskning og undersøgelser fra tidligere valgkampe i Europa og i USA givet det modsatte svar: At valgkampens store vindere ikke har vundet de vitale slag på nettet, men derimod ved klassiske annoncer, TV- og radiooptræden og via dør-til-dør kampagner. I en dansk kon tekst har vi stadig til gode at se et veltilrettelagt markedsfø ringstiltag eller en banebrydende kommunikationssatsning, der afstedkommer et vælgerjordskred og store fløjforskyd ninger i cyberspace. Et redskab til politisk mobilitet og donationer Derimod har undersøgelser vist, at sociale medier kan spille en betydelig rolle for at rekruttere og mobilisere partitropper til partiernes kampagner samt at rejse penge til partierne og de enkelte politikeres valgkamp. Men om Facebook, YouTube og Twitter skulle gå hen og blive tungen på vægtskålen i den nærtstående valgkamp er langt mere tvivlsom. Her spiller massemedierne og de traditionelle kampagner stadig en be tydelig rolle for vælgernes opfattelse af partierne og de en kelte politikeres troværdighed, fremtræden og gennemslags kraft. Den kommende valgkamp vil dog i langt højere grad end tidligere valgkampe give værdifuld viden om de sociale medier, som kan danne baggrund for et langt mere empirisk fundament for at måle effekterne af de sociale netværk in den for politiske kampagne.

Kommunikatøren l August 2011

Kommentar

UngKom teaser Af Patrick Mark Reimers, formand for Unge Kommunikatører

På de næste 1200 tegn vil jeg som den stolte formand for 500 medlem mer i UngKom tease om UngKom. Mit løfte ved generalforsamlingen var, at jeg som formand vil skabe størrere kendskab tilUngKom. Et vig tigt element i denne proces er egne rækker – også her i Kommunikatø ren. Jeg håber denne klumme vil ram me både eksisterende - og mulige medlemmer. Hvor mange af jer ’GammelKomm’ere’ ved egentlig, hvad vi unge bruger en del af vores sparsom me fritid, ved siden studiet og stu

denterjobbet, på? Jeg ved, at man som studerende på kommunikationsuddannelser i starten af hvert semester bliver friet til fra mange kanter. UngKom er ikke en fagforening, der tilbyder billig forsik ring. Vi tilbyder noget langt mere værdifuldt, nemlig fagligt netværk. I kommunikationsbranchen er net værk mere værd end guld, billig for sikring eller høje karakterer. Det kan du høre mere om ved KARRIEREVEJE et gratis gå-hjem-møde vi holder i start september. Læs mere på www. ungkom.dk I maj var de 3 regionale bestyrelser til 2dages bestyrelsesseminar hos ho vedbestyrelsen i København. Vi arbej dede koncentreret og festede lige så

koncentreret den halve nat, og da vi glade og trætte tog hjem søndag af ten, havde vi 5 fokuspunkter, der er styrende for bestyrelsesåret 2011/2012. De er • Skabe relevans for BAstuderende • Sikre at UngKom giver CV-værdi • Udvikle vores webplatforme • Forbedre det tværregionale samar bejde • Uddybe brandingen af UngKom 1200 tegn er meget lidt - læs på ung kom.dk og på facebook!

www.ungkom.dk www.facebook.com/ungkom

DEBAT:

DKF eller DJ?

Nej, vi supplerer hinanden Af Lars Werge, næstformand i DJ – medier og kommunikation

Kære Tine Donnerborg Med fornøjelse har jeg læst din leder fra seneste udgave af jeres magasin, hvori du helliger mig og Dansk Journa listforbund (DJ) nogle linjer. Det kan godt undre, at du vælger at opstille Dansk Kommunikationsfor ening som et alternativ til DJ. For vores stigende antal kommunikationsmed lemmer er DKF nemlig et udmærket supplement til DJ, ikke et alternativ. Jeg kan forsikre om, at DJ er det ideelle sted at være organiseret også for selvstændige kommunikatører; for os handler det alene om faglige fæl lesskaber og interessevaretagelse, og DJ har et stærkt set-up i form af faglig rådgivning, karriereafdeling, advokater og jurister til at varetage alle medlem mers interesser.

Kommunikatøren l August 2011

Det stigende antal medlemmer, der skaber deres egne job på kommunika tionsområdet, er i sagens natur nødt til at være selvstændige, fordi der er momspligt. For DJ er interessevareta gelsen imidlertid ikke afhængig af den skattemæssige status, men af den selvstændiges position og behov i for hold til kunderne. En ejer af en større virksomhed med DJ-ansatte nærmer sig et jævnbyrdigt forhold til kunderne og har snarere behov for at stå sam men med andre arbejdsgivere. Men en kommunikatør, der går solo som selv stændig, har behov for faglig sparring og støtte i et ofte ulige styrkeforhold over for kunderne. Derfor er DJ stadig den ideelle or ganisation for selvstændige, der her får kompetent kontraktrådgivning, vejledning om priser, skat, moms og fradrag, gratis inkassoservice, karriere rådgivning, faglige arrangementer, mentorordning, stress- og konflikt håndtering, lobbyarbejde for bedre vil

DEBAT:

kår for selvstændige, det brancherele vante fagblad Magasin K og meget mere. Og med modsat fortegn har DJ en interesse i, at de selvstændige i DJ støtter op om arbejdet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for alle. Samtidig kan vi se, at vores med lemmer i dag i langt højere grad kryd ser grænser, både hvad angår fag, og hvad angår skattemæssig status. Det ene år er man måske ansat på et ny hedsmedie, det næste er man på et kommunikationsbureau, det tredje hopper man på et større kommunika tionsprojekt som selvstændig, og det fjerde bliver man igen fristet af en fastansættelse. DJ er med hele vejen med rådgivning og sparring. Det ser vi egentlig ikke DKF som noget alternativ til, og vi tror da også i al beskedenhed, at vores medlemmer snarere opfatter DKF som et supple rende fagligt netværk til fagforbundet DJ – medier og kommunikation.

Pioner på web-tv Frederiksberg Kommune slipper videomediet fri i organisationen, og medarbejderne involveres i at vise levende billeder

Af Peter Zeuthen, direktør, Visual Story

Frederiksberg Kommune har haft 10 medarbejdere fra forskellige afdelin ger på et videoproduktionskursus for at give dem de nødvendige kompe tencer til at arbejde med levende bil leder. De skal være medproducenter på kommunens nye web-tv-kanal. - Vi vil være pioner, når det gælder om at kommunikere med billeder, si ger David Munis Zepernick, presseog kommunikationskonsulent i Frede riksberg Kommune. - Der er så mange historier at for tælle i en kommune, der egner sig til blive fortalt med video. Vi skal have mediet ud i organisationen for at sætte disse fortællinger i spil. Nettets form visuel - Udgangspunktet var, at vi beslutte de, at kommunen skulle være stærke re på internettet.Vi reflekterede over, hvad der skulle til for at være tilstede på lige netop dette medie, og her sprang billeder og video frem som et helt naturligt valg. David fortæller, at de har flere an

dre skriftbaserede kanaler, de kan ar bejde med, men fordi nettets form er visuel, så er de også nødt til selv at blive gode til at arbejde med video. For David handler det om at kunne tage det stik hjem, der ligger i at kun ne illustrere sine historier. Når han bruger billeder aktivt som en del af sin palet, så fanger og fastholder han sine målgrupper endnu bedre, fordi identifikationen bliver stærkere. Decentral videoproduktion Når en organisation vil arbejde med video, sender de som regel en eller to medarbejdere på et kursus, så medarbejderen efterfølgende kan facilitere resten af organisationen. Denne strategi har Frederiksberg Kommune overvejet, men kommuni kationsenheden var nervøs for fla skehalse i forhold til målet om en spændende web-tv-kanal med man ge gode fortællinger. Frederiksberg kommune satser derfor på at forankre de nødvendige kompetencer decentralt i organisatio nen. Kompetencerne skal kunne møde de konkrete behov ude i orga nisationen, så ’affaldskontoret ’fx selv kan lave en kampagne om, hvordan borgeren bliver bedre til at sortere sit affald, eller ’Udbud og Indkøb’ kan

kommunikere, hvad de gør for at sik re bedre og billigere indkøb. Samtidigt vil den decentrale struk tur give mulighed for at fortælle de hi storier, en kommunikationsenhed ikke opfanger i en kompleks serviceorgani sation med omkring 4500 medarbej dere, der skal betjene 93.000 borgere. Den decentrale struktur vil desuden bringe mediet tættere på målgrupper ne, og hermed er der større mulighed for at skabe relevant og troværdig kommunikation. Mediet gives frit Kommunikationsenhedens strategi svarer lidt til en social medie- strategi, hvor udgangspunktet er at have tillid til, at medarbejderne kan føre samta len med kunderne. Kontrollen er sluppet, og David understreger, at de altid kan stramme op senere, hvis det viser sig at blive nødvendigt. Medar bejderne skal dog fortsat have god kendt de enkelt film hos deres chefer. Og David er ikke i tvivl om, at medarbejderne kan producere video er af god kvalitet. - På kurset fik vi den nye viden ind under huden, og her producerede vi en række film, som er så gode, at de kan bruges direkte på vores nye webtv kanal.

Kommunikatøren l August 2011

http: //video.frederiksberg.dk Krumtappen i kommunens strategi er en offentlig web-tv kanal, hvortil kommunikationsenheden kan uploade historierne. Kanalen er åben for offentligheden, og organisationen linker de enkle film, når de skal bruges i deres kommunikation. Tv-kanalen har desuden tilkoblet flere forskellige sociale delings-værktøjer. Videoerne kan ses på http://video.frederiksberg.dk/

David Munis Zepernick, presseog kommunikationskonsulent i Frederiksberg Kommune.

Implementeringen Frederiksberg Kommune starter uden væsentlige forudsætninger for at ar bejde med video. For at få processen i gang skulle medarbejderne have de rigtige kompetencer, og Frederiksberg Kommune indgik derfor et samarbejde med en ekstern konsulent om at ud vikle et kursus, der hurtigt kan få 10 mand i gang med at producere ind hold til den nye web-tv-kanal. Vi definerede fire væsentlige punk ter på vejen mod en succesfuld imple mentering: 1) Rådgivning og indkøb af teknisk platform. Professionel billedkvali tet og lyd og samtidigt meget bru gervenligt. Redigeringsplatformen på windows styresystem 2) Uddannelse: Fleksibelt og intensivt 4 dages forløb.Fokus på læring

Kommunikatøren l August 2011

gennem korte intensive lærings forløb, der bygger på sidemands oplæring og størst mulig hands on experience med kommunens eget udstyr 3) Principper for anvendelse, udlån og vedligeholdelse af udstyr. Vare tages af kommunikationsenheden 4) Forankring af nye kompetencer. Efter workshoppen kan deltagerne trække på en hotline og mentor ordning

mation via tekst. Med video når vi simpelthen ud til flere. David Munis Zepernick understre ger, at beslutningen også er taget ud fra en betragtning om kroner og øre. Hvis kommunen nemt og billigt kan producere de fleste af deres egne vi deoer, så sparer de pengene til en ekstern konsulent.

Om Peter Zeuthen Peter Zeuthen. cand.comm. DL. Arbejder

En spirende visuel kultur Workshoppen blev afsluttet i marts måned, og David er i dag meget over rasket over, hvad skridtet mod en vi suel kultur har ført med sig. Internt har projektet fået skabt en stor begejstring og motivation for at arbejde med video. Flere medarbejde re taler om mediet og efterspørger kompetencerne, og flere ledere kom mer med forslag til historier, der kan formidles på video. Der er en kortere afstand fra idé til handling og resultat. - Vi kan få en idé om mandagen, og den kan ligge offentlig tilgængelig om fredagen. Video gør en forskel, og jeg er sikker på, at vores borger kommunikation har fået et løft. Der er mange, der ikke kun vil have infor

som instruktør, rådgiver og underviser in den for kommunikation med levende bille der. www.visualstory.dk. Om David Munis Zepernick David Munis Zepernick, cand.scient.pol., har tidligere bl.a. arbejdet som pressekon sulent i Økonomi- og Erhvervsministeriet og som kommunikationschef i hhv. medi cinalbranchen og arkitektbranchen.

DKF Kursus og Gå-hjem-møde Film og video i virksomheden oktober 2011 Video, video, video september 2011 www.kommunikationsforening.dk

Et spadestik dybere 6 danmark

Gravergrupperne vokser på de store danske dagblade. Læs her om Politikens dødtrætte piloter, og hvorfor både Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten har opprioriteret den klassiske undersøgende journalistik

This is your captain slee Arkivfoto: Finn Frandsen

Af Lene Holst Holmgård, pressekonsulent i Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune

16. april har Politiken en helsides an nonce i egen avis med overskriften ’This is your captain sleeping’. An noncen skal prime den graver-serie, der starter i Søndagspolitiken dagen efter. Siden da har Politiken skrevet over 30 artikler om dødtrætte piloter, der falder i søvn, mens de flyver, og problematikken er citeret i de fleste andre danske nyhedsmedier. Undervejs taler Politiken med over 500 piloter, Trafikstyrelsen inddrages, og en cheflæge giver anledning til at grave i, hvem der kendte problemets omfang hvornår. Den 19. maj hedder det i en artikel, at transportminister Hans Christian Schmidt er klar med en handleplan: ’Minister vil undersø ge piloters lovbrud.’ Ifølge chefen for Politikens graver gruppe, journalist John Hansen, er lan ceringen ikke tilfældig, men ellers er serien ikke planlagt fra ende til anden: - Vi håber da, at folk, der ikke er abonnenter, kunne få den tanke at købe avisen dagen efter, men jeg har ikke tjekket, om der var øget løssalg den søndag. Et kriterium for os er pri mært, at historien slår så meget igen nem, at den får andre medier til at tage sagen op og behandle det selv stændigt, og ikke bare citerer os. Det gjorde tv-medierne især, fortæller han.

John Hansen har fire journalister og en journalistpraktikant i sit team. Serien om de trætte piloter er blandt de første for gravergruppen, der blev oprettet 1. januar 2011. Graverjournalistikken skal sikre brandet Gravercheferne på Berlingske og Jyl lands-Posten er enige med John Han sen i, at det er svært at aflæse et økonomisk overskud nu og her i form af større avissalg. Formålet med gra verjournalististikken er at højne avi sens kvalitet og give et bedre brand, der på sigt kan give afkast. Samtidig er det en måde at prøve nye veje på både print, net og til dels også tv og sociale medier. Berlingske fik i 2008 Cavling-pri sen for serien Forbrydelsen, der hand lede om Politireformen. Historien tog udgangspunkt i et konkret dødsfald, og formålet med serien var at under søge, om befolkningen kunne regne med, at Politiet rykker ud. To mand arbejdede med serien i et helt man deår, og den kostede avisen omkring 2 mio. - Det er ikke klassisk return of in vestment, men et strategisk rationale, fortæller Berlingskes graverchef, Mor ten Frich.

Dødtrætte piloter Politiken afdækker chokerende forhold i cockpittet på rute- og charterﬂy. For første gang står stribevis af danske piloter frem og fortæller, at deres selskaber presser dem til det yderste, så de falder i søvn bag styrepinden og begår alvorlige fejl. ’Jeg var så træt, at jeg glemte at slå landingshjulene ud’, fortæller en pilot. Artikelserie i Politiken fra i morgen.

- Vi var og er i en tid med store omvæltninger for koncernen, hvor der skulle og skal ske en hel del mere på det digitale område. Derfor er det aftalen, at vi skulle prøve nogle ting af og eksperimentere med nye for mer, der fx kunne give mere trafik, og så kunne man senere profitere af det.

Kommunikatøren l August 2011

Tre graverchefer om undersøgende journalistik

LØRDAG 16. APRIL 2011 POLITIKEN

POLITIKEN UNDERSØGER

eping

John Hansen, Politiken: - Det er en del af vores ambition, at vi vil løfte gra verjournalistikken ud på alle Politikens områder, også kultur og forbrug. Det behøver ikke kun være sådan noget med aktindsigter og store papir bunker. Morten Frich, Berlingske: - Vi mener, det er noget af det fineste journali stik, man kan lave, og vi er stolte af at lave den. Og desuden: Hvis danske medier skal have mediestøtte, så er det sådan noget, vi skal kunne levere. Pierre Collignon, Jyllands-Posten: - Jeg tror, det er noget, som på længe re sigt er godt for vores brand at investere i. Det er med til at adskille vores avis fra andre, som ikke er ligeså dygtige til den her type journalistik.

Annoncen primer Politikens graver-serie om de trætte piloter, der er blandt de første for gravergruppen, der blev oprettet 1. januar 2011.

Politiken undersøger den livsfarlige træthed hos piloter, som flyver flere timer, end videnskaben anbefaler. Sådan har vi gjort: Over 500 piloter, som arbejder i Danmark, har svaret på spørgsmål om deres arbejdsforhold. En lang række piloter har i detaljer fortalt, hvordan træthed får dem til at begå livsfarlige fejl. Politikens research afdækker, hvorfor det er sådan, og om myndigheder og politikere lever op til ansvaret for flypassagerernes sikkerhed i luften. Holdet bag: Claus Blok Thomsen, Michael Lund, Anders Legarth Schmidt og John Hansen. Kontakt: Politiken.undersoeger@pol.dk

Under Forbrydelsen målte Berlingske på net-trafikken, og en fjerdedel af brugerne var på subsitet i over en halv time. Journalistik, der ændrer samfundet På Jyllands-Posten har man fordoblet

Kommunikatøren l August 2011

graverjournalistikken og oprettet en gravergruppe for hver af avisens ho vedområder, indland og erhverv. I alt 9 journalister beskæftiger sig med den dybdeborende journalistisk. Pier re Collignon er chef for Indlands gra vergruppe. Senest har han stået i spidsen for serien Den skjulte magt om uigennemskuelig partistøtte: - Vi sætter aldrig mål i stil med ændret lovgivning. Det må andre gøre. Vi forsøger at beskrive lovgiv ningen, og hvordan politikerne om går de love, de selv har været med til at lave, fortæller han. På Berlingske lægger Morten Frich omvendt ikke skjul på, at avisen har et ønske om at lave ændringer i sam fundet. - Lidt karikeret kan man sige, at gravergrupper har en tendens til at blive sådan nogle, der ligger og gra ver efter hemmelige dokumenter i et hjørne af et ministerium for at afsløre et magtmisbrug, som måske, måske ikke har fundet sted. For os handler det mere om at løse et reelt problem og få lavet nødvendige reformer til gavn for danskerne. Det har aldrig været et mål for os, at nogen skal gå af, siger han. Ikke desto mindre endte Forbrydel sen i 2008 med, at daværende justits

minister Brian Mikkelsen fyrede rigs politichef Torben Hesselbjerg for dårlig implementering af Politirefor men. Prisen kan være høj for de kil der, der er hovedpersoner i graver journalistikkens historier. Men for journalisterne handler det hele om en helt anden pris. - Det er helt klart et mål, at vi ger ne vil have Cavling-prisen igen. Så må vi se om vi får den, men det tvinger én til at være ambitiøs og også tænke langsigtet og ikke kun skrive historier, som er interessante lige nu og her, si ger Pierre Collignon fra Jyllands-Po sten. Jyllands-Posten vandt i 2010 Cavling-prisen for artikelserien Hjem fra krigen.

Læs artiklen ’Ti råd, når journalisterne graver’ på www.kommunikationsforening.dk

DKF kursus Håndter risikoen for dårlig omtale på nettet og kriser i pressen - Web-PR i praksis november 2011 www.kommunikationsforening.dk DKF kursus Få styr på det journalistiske håndværk September 2011 www.kommunikationsforening.dk

Tendens:

HR og Kommunikation samler tropperne KMD gør det, PFA Pension gør det, Coloplast gør det: Lægger HR- og kommunikationsafdelingerne sammen. De kombinationsmuligheder, der opstår af integrerede discipliner, giver bedre svar på forretningens udfordringer

Af Morten Holst Holmgård, kommunikationskonsulent, Coloplast A/S

Der var engang. Kommunikation lå for sig med en række opdelte, specia liserede områder som intern, ekstern, public affairs, investor relations og CSR. Et andet sted i bygningen lå HR, der specialiserede sig i medarbejder data, udvikling, trivsel og employer branding. Sådan er det stadig de fleste ste der, og sikkert med god grund. Men de seneste år har flere større virksom heder valgt at fusionere afdelingerne. Hvorfor? Det enslydende svar lyder: ’Strategien krævede det’.

Den vigtigste kunde er strategien Direktør Søren P. Espersen, kommuni kation og HR i PFA Pension, har ledet en integreret afdeling siden december 2008. - Den vigtigste kunde er jo strate gien; det er den, man bør organisere sig efter. Vi stod over for nye udfor dringer, og derfor måtte vi se på, hvordan vi kunne bringe vores kom petencer i spil på en bedre måde. Og HR og kommunikation er to discipli ner, der mødes netop, når det hand ler om at udvikle organisationen og gøre lederen bedre, som var vores ak tuelle udfordring. Kommunikation kan sætte ord på strategien og benyt te de rette medier, mens HR har pro cesserne, der har med kulturen og adfærden at gøre, siger han.

Kommunikationsdirektør Karin Skjødt Hindkjær stod også over for en forandringsproces, da KMD gik fra at være offentligt ejet til at være en pri vat ejet virksomhed: - Det krævede en genfortælling af virksomheden ’Hvor skal vi hen?’ og også en ændring mod en performan cekultur, der fx skulle afspejles i alle virksomhedens HR-processer. De ud fordringer, vurderede vi i KMD, løses bedst af et hold, der kan favne di mensionerne af både kommunikation og HR, fortæller hun. Nu skal vi rigtig være integrerede! Men fungerer det så efter hensigten? I høj grad, men hverken hos PFA eller KMD voksede træerne ind i himlen, da to fagligheder skulle forenes.

Man skal arbejde sammen, før man ser effekten Bettina Hassing og Ulf Madsen havde begge noget nær ti års erfaring i hen holdsvis HR- og kommunikationsfa get, da to områder i februar 2011 blev samlet under samme chef i Colo plast. - Da jeg fik beskeden, tænkte jeg ikke så meget over, hvordan vi kunne bruge hinanden, husker Bettina Has sing her et halvt års tid efter. - Jeg havde nok nogle ideer om, at HR var et indholdsfag, mens kommu nikation var mere…[Bettina tøver] et fag om indpakning. Ulf nikker: - Det samme lidt fortegnede kan

jeg godt genkende, når vi siger, at HR bruger lang tid på nogle processer ’behind the scenes’, hvorimod vi of test har kortere deadlines og er mere synlige gennem organisationens me dier. Der er stadig noget om snakken, det her med proces og synlighed, men efter at have arbejdet sammen på en række projekter om ledelsesog organisationsudvikling, begynder synergien at vise sig. - I Coloplast har vi sat nogle forret ningsmæssige mål, der bl.a. kræver et stærkt fokus på lederudvikling, si ger Bettina og fortæller om et klassisk

Kommunikatøren l August 2011

Vi er blevet bedre til at få adresseret alle stakeholdere i et projekt, fordi vores afdeling favner bredere, siger Karin Skjødt Hindkjær, HR- og kommunikationsdirektør i KMD.

PFA Pension samlede i december 2008 HR, kommunikation, presse, public affairs og CSR i én afdeling – Koncernkommunikation & Ledelse. Det har direktør Søren P. Espersen ikke fortrudt.

- Det tager noget tid at finde hin anden, siger Karin. - Efter en sammenlægning, søger man måske efter noget, der giver ekstraordinært meget mening – nu skal vi rigtig være integrerede! Men der er ikke så meget hokus-pokus i det. Vi kan lære af hinanden og bru ge det aktivt, hvor der er en værdi. Det er også en læring, at ikke alt kan være integreret. Nogle har det sorte bælte i en særlig disciplin, og sådan skal det være. Efter lidt begyndervanskeligheder er fordelene nu i overtal. Det mest in teressante er ikke det antal stillinger, der spares, men at det er lykkedes at koble de to funktioner tættere på udfordringerne i forretningen. - Jeg oplever, at vi i dag støtter op om ledelsens opgaver mere direkte. Du skal ikke lave ledelsens opgaver. Du skal gøre lederen god til at lede. Det har vi nu bedre værktøjer til, si ger Søren Espersen. Nye konstellationer for kommunikatøren Når skiftende strategier dikterer må den at organisere sig på, betyder det, at også andre konstellationer ser dagens lys. Selv om HR og kommuni

HR-projekt, hvor lederens kompeten cer skal udvikles og forankres med en række initiativer. - Her har mine kolleger med kom munikationsbaggrund været rigtig gode til at hjælpe med at positionere initiativerne i forhold til strategien. Og udrulningen har været mere krea tiv, fx i form af små film, som vi nu kan se spiller en stor rolle i implemen

Fagligheder forenes. Ulf Madsen og Bettina Hassing oplever, at den fælles værktøjskasse er blevet udvidet i de projekter, de driver sammen.

Kommunikatøren l August 2011

kation ikke er fusioneret i din organi sation, tyder meget på, at kommuni kationsmedarbejderen skal indstille sig på mere flydende grænser mellem de traditionelle discipliner. Et par eksempler: Branding rykker fra kommunikation til marketing i en tid med mere fokus på direkte støtte til salgsselskaber – frem for udvikling af en langsigtet corporate identity. In tern kommunikation kombineres med ekstern, så den samme rådgiver kan tage et projekt hele vejen fra start til slut uden at skulle tabe momentum, når noget skal videregives til en reel pressemedarbejder; og som et tredje eksempel danner ekstern kommuni kation fælles front med marketing for et øget fokus på produkt-PR. Både lederen og medarbejderen må have det holistiske forretningsper spektiv for øje og proaktivt byde sig til, hvor det giver størst værdi.

DKF kursus Employer branding – bedre rekruttering og intern involvering September 2011 www.kommunikationsforening.dk

teringen. Vi kommer bredere ud med budskaberne, der er simplere, og let tere at forstå. Ulf funderer lidt over de strategi ske temaer for Coloplasts ambition. - Tre af de fire temaer er faktisk noget, HR og kommunikation bør dri ve sammen for at få dem ordentligt forankret. Begge parter er altså ved at ryste fordommene af dig. De skal arbejdes væk. - Det er først, når man arbejder sammen på et specifikt projekt, at ef fekten viser sig. Den kommer ikke af sig selv, slutter Bettina.

Diplomuddannelse i kommunikationsledelse I foråret 2011 mødtes ni kursister, en kursusleder samt ti kommunikationsteoretikere og –praktikere. I dag kan kursisterne pryde CV’et med en ekstra pind: Diplom i kommunikationsledelse

Af Louise Elver, kampagneleder i Danmarks Naturfredningsforening og Gitte Holler, kommunikationsrådgiver i Forsvaret

Hvordan leder og driver man strategisk kommunikation? Hvilke faglige og personlige kompetencer har den kom munikerende chef? Hvilke redskaber kan man bruge til at styre den samle de kommunikationsproces? Det er blot et udpluk af de udfor dringer, som kursister øvede sig i at håndtere på DKFs diplomkursus i kommunikationsledelse.

René la Cour Sell, kursusleder og direktør I Danmarks Naturfredningsforening I mange år har jeg som ekstern lektor holdt et kursus i Kommunikation og ledelse på både Virksomhedsstudier og på Kommunikation på RUC. Det har været et kursus om

og læs alle deltagernes anmeldelser på www.kommunikationsforening.dk

‘‘

Helle Lyngbye, kommunikationsog udviklingskonsulent, Roskilde Forsyning For Roskilde Forsyning har min delta

ken om at invitere de stærkeste praktikere og de stærkeste forskere på de forskellige

gelse i kurset betydet en ny fælles

felter. Den drøm kunne gå i opfyldelse, da DKF spurgte, om jeg ville tilrettelægge et

forståelse for, at skal vi opnå målene i

ambitiøst diplomkursus. Alle de klasseforskere og praktikere, jeg spurgte om at bidra

forretningsstrategien, så bliver kom

ge, sagde ja, hvorfor undervisningen blev på højest tænkelige niveau. Det kom der en

munikation forretningskritisk.

‘‘

Torben Mikkelsen, chefkonsulent i Folketingets Administration Diplomkurset gav mig en anledning til at tage fat i både gamle og nye kommunikati onsteorier. Samtidig var der en praktisk dimension med inspirerende oplæg med faglige

Communication Academy

kapaciteter, netværk med de øvrige kursister og en skriftlig opgave. Tilsammen har det

Sort Bælte i intern kommunikation

givet mig en god platform og inspiration til at arbejde videre med strategisk kommuni

7 dage fra oktober 2011 til marts 2012

kationsledelse.

www.kommunikationsforening.dk

‘‘

Se mere om program og oplægsholdere

alt det, jeg gerne ville have vidst om feltet, da jeg blev kandidat. Undervejs opstod tan

perlerække af spændende bidrag ud af.

‘‘

rektør, Carlsberg A/S, Anders Schroll, Corporate Communications Director, Lundbeck, samt Peter Kjær, ph.d. og in stitutbestyrer, Institut for Organisation, CBS, lagde blandt mange vejen forbi til uformelle oplæg og dialog om deres erfaring.

‘‘

Teori, praktik og individuel opgave Kurset blev ledet af René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsfor ening, og vekslede mellem foredrag, debat og øvelser. Den nye indsigt blev undervejs forankret i de cases, som hver kursist bragte til kurset fra deres organisation. Og der var rigelig eksper tise at lade sig udfordre og inspirere af. Anne-Marie Skov, kommunikationsdi

Kommunikatøren l August 2011

A-TAG DIGITAL KOMMUNIKATION DKF INVITERER TIL kom-dag’11 OG kom-pris’11 9. NOVEMBER I KONCERTHUSET I DR-BYEN

kom-dag’11 Fremtiden er digital. Nye kommunikationsformer vil gøre kommunikation mere vedkommende og nær. Den digitale kommunikation forandrer relationer mellem mennesker – og mellem organisationer og deres interessenter. Er vi klar til den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for? A-TAG DIGITAL KOMMUNIKATION og vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med de digitale tendenser på kom-dag’11 den 9. november i Koncerthuset i DR-Byen. Teamet der fører os igennem dagen er • ASTRID HAUG, community manager hos Berlingske • JONAS FRIISBERG NIELSEN, chefrådgiver for digital kommunikation og mobile medier hos Bysted Mød blandt mange andre den internationale hovedtaler • JOHN SMYTHE, future thinker, author and speaker – who will talk about ‘engage for change – with digital communication’

kom-pris’11 DKF vil skabe opmærksomhed om den gode professionelle kommunikation og sætte standarder for branchen med kom-pris’11. Prisen uddeles på kom-dag’11. Indsend dit projekt til kom-pris’11 allerede nu og senest den 13. oktober 2011 kl.12.

Dommerkomité Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School, Vice President METTE AAGAARD HERTZ, Novo Nordisk A/S, kommunikationsrådgiver LOTTE LETH-SØRENSEN, Tønder Kommune, kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dk, kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Danmarks IdrætsForbund, Head of Corporate Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes A/S og formand for DKF, kommunikationschef I Røde Kors TINA DONNERBORG.

kom-pris’11 er sponseret af kom-dag’11 sponseres af

KLS

GRAFISK HUS

lVAR

Public affairs

Et politisk værktøj Af Nikolaj Bøgh, Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen, JKL A/S

Dette er den første af en række artik ler om public affairs i Kommunikatø ren. Public Affairs og lobbyisme er i kraftig vækst, og i dag er public af fairs i mange internationale virksom heder højt på dagsordenen, og selv om der ikke findes undersøgelser i Danmark, er tendensen antageligt den samme herhjemme. Den historiske baggrund Den aktuelle oprindelse for lobbyis me, som et begreb der beskriver en struktureret praksis, er ikke nærmere bestemt. Dog hersker der i feltet ri melig stor enighed om, at vi skal til USA for at finde selve begrebets op rindelse. Den første rigtige lobbyist var måske William Hull, der helt til bage i 1792 – kun tre år efter at den amerikanske forfatning var trådt i kraft – blev ansat af ’The Virginian Veterans of the Continental Army’ til at lave lobbyarbejde for at sikre en ekstra kompensation for veteraner nes ydelser under den amerikanske befrielseskrig. Andetsteds fremføres det, at begrebet udspringer fra akti viteterne på Willard Hotel i Wa

shington, DC, hvor det ifølge Ulysses S. Grant dækker over de politiske ’ wheelers and dealers’, der frekvente rede hotellets lobby for at få adgang til Grant. I 1928 forsøgte det ameri kanske senat at vedtage en lov, der forpligtede lobbyister til at registrere sig hos ’The secretary of the State’ og hos ’The clerk of the House of Representatives’. Denne lov blev dog bremset i Repræsentanternes Hus, og det var først i 1946, da Kongres sen vedtog ’The Federal Regulation of Lobbying Act’, at det blev påkræ vet, at enhver person eller organisa tion, der forsøgte at påvirke – direk te eller indirekte – behandlingen af enhver lovgivning i Kongressen, skul le opgive detaljer vedrørende udgif ter til repræsentanter i både Repræ sentanternes Hus og Senatet. Grundlæggende er lobbyisme hverken er enkeltstående teori eller en skole. Det må i stedet betragtes som en paraplybetegnelse for en lang række aktiviteter, som virksomheder eller organisationer kan anvende for at udøve politisk indflydelse.

Korporatisme og lobbyisme At organisationer og politikere inter agerer, er ikke nyt, og er en del af den korporatistiske tradition, som i forskellige afskygninger er kendt i alle politiske systemer. Christiansen defi nerer korporatisme ved at bestemte organiserede interesser indtager en privilegeret og institutionaliseret pla cering i den politiske og administrati ve beslutningsproces, hvad enten denne vedrører den offentlige politiks tilblivelse eller implementeringen her af. Denne form for interaktion der finder sted i veldefinerede fora som råd, kommissioner og udvalg og er ofte kendetegnet ved åbne og trans parente kommunikationskanaler. Lobbyismen udgør dog på centrale punkter en diamentral modsætning til den klassiske korporatistiske traditi on. Især målt på graden af institutio nalisering, idet lobbyisme, i en institu tionel forstand, er langt mindre organiseret og formel end korporatis me. Her finder samspillet typisk sted på ad-hoc-basis i ikke veldefinerede fora. Det samme gælder kreativiteten i redskaberne der anvendes, hvor lob

Kommunikatøren l August 2011

byisme som værktøjskasse er mere sofistikeret og kompromisløs end dem, der traditionelt anvendes i kor poratismen. Samtidigt udøves lobby isme direkte ved personlige møder bag lukkede døre med repræsentan ter fra beslutningsapparater, og der for er der, i modsætning til korpora tismen, en meget lav transparens. Lobbyismen er desuden et brud med et traditionelt korporatistisk fokus den over tid institutionaliserede på virkning, hvor der er tale om et regel præget og tæt samarbejde mellem det politiske system og udvalgte or ganisationer. Lobbyismen som disci plin by-passer og anerkender ikke dis se formaliserede kanaler og rutiner. Lobbyisme flytter politisk magt Grundlæggende handler lobbyisme om at påvirke den politiske agenda og flytte magt. Forsøg på at påvirke den politiske agenda kan have flere årsager og forskellige motiver, og konkret kan der udføres lobbyisme mange forskellige steder i den politi ske proces. Lobbyisme bør for at få maksimalt udbytte iagttages som en hverdags aktivitet, der i sin essens konstant må genopfinde sig selv for at finde nye kanaler og metoder for påvirkning.

Kommunikatøren l August 2011

Rækken af de værktøjer som an vendes er svært at beskrive kort, men er behandlet i den internationale lit teratur. I The handbook of public affairs nævnes issues analysen som central. Issues ses her som makropolitiske be slutningsmarkører for beslutningsta gere og præmisleverandører. I denne artikels optik er det centrale at forstå et issues logik, drivkraft samt legitimi tet, der som sådan udgør en treenig hed af referenceramme for dels at forstå det pågældende issues, men ikke mindst at kunne påvirke. Ofte vil issuet stå som et centralt udgangspunkt for lobbyanalysen. Ved et issue forstås der: et politiseret tema, tendens eller emne, der eksi sterer uden for virksomheden, og som har indflydelse på de forretnings mæssige konsekvenser for den givne virksomhed. Til hvert issue vil der være knyttet en række stakeholders som definerer deres politiske tilhørssted i forhold til det pågældende issues. Centralt for en lobbyaktivitet vil være at påvirke og skabe issues, og selv om et issue vil have en vis grad rigiditet, vil grup pen af stakeholders omkring et be stemt issue være ganske stabil (dog ikke statisk) på den korte bane.

Foto: isapisa

med potentiale Issues kan udvikle sig til at blive et alvorligt problem for organisationen, hvis der optræder et såkaldt exp ectation gap eller på dansk forvent ningskløft. Jo tidligere et issue bliver identificeret, desto større er sandsyn ligheden for, at virksomheden kan lukke denne forventningskløft. En virksomhed skal altså forholde sig proaktivt og ikke reaktionært i for hold til issues. De næste artikler vil dykke mere ned i lobbyistens værk tøjskasse. Kilder Harris & Fleischer 2005, Dougall & Straug han 2007, Cornelissen 2008, Heath 1997, Binderkrantz 2004, Christiansen 1997, Christiansen & Nørgaard 2003.

DKF er på vej med et nyt Kompetence Net værk om Public Affairs med Mads Christian Esbensen, JKL A/S, som tovholder. Netværket er for kommunikationschefer og specialister som arbejder med Public Affairs i praksis og som vil være med til at udvikle nye standar der for politisk kommunikation. www.kommunikationsforening.dk

Udforsk dit talent med 20 årsager til at droppe undskyldningerne og kaste dig ud i din første case competition

Win ComCaseCo Af Celine Kristensen, UngKom og studerende i Marketing Communication Management, CBS

Vi studerende stræber altid efter at udvikle en unik profil, skille os ud fra mængden og udforske vores egne ta lenter, og der er intet bedre forum til at gøre dette i end de case competiti ons, der har fået stormende populari tet de seneste år. Denne signatur er netop hjem vendt fra Paris, hvor min gruppe og jeg som vindere af den Skandinaviske finale i L’Oréal Brandstorm 2011 vandt en plads og billet til den inter nationale finale i Paris. Vi vandt des værre ikke i Paris, men vi fik en helt unik oplevelse med de 100 andre stu derende fra hele verden, der havde vundet deres respektive landes natio nale konkurrencer. Og udfordringen i at skulle præsentere for de øverste hoveder hos L’Oréal og Publicis var helt fantastisk og spændende – ikke mindst også at høre de andre landes meget forskellige løsningsforslag på den samme case, som vi havde arbej det intensivt med over en lang perio de. Vores medstuderende spørger ofte ind til vores oplevelse, og mange si ger også, at de godt selv kunne tæn ke sig at deltage i en case competiti on, men aldrig har taget springet ud i det. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg har derfor listet 20 årsager til, at du kan droppe undskyldninger og sprin ge ud i din første case competition:

1. Du udfordrer dig selv fagligt

2. Du lærer en masse dygtige stude-

til for eksempel specialeskrivning

12. Du lærer at arbejde konstruktivt

rende at kende på tværs af ud-

under tidspres (de fleste case com-

dannelser

petitions er for eksempel 24 eller

3. Du udvider dit professionelle netværk

4. Du får unik brancheindsigt i den case industri, som du arbejder med i konkurrencen

5. Du får en unik mulighed for at

48 timers)

13. Du udvikler dine evner til at sam-

arbejde med nye mennesker med andre tilgange end dem fra dit studie

14. Du får mulighed for at afprøve,

udvikle dine præsentationsevner

om du kan transformere teorien

– kan du virkelig kalde dig en

fra skolebænken til virkelige

kommunikatør, hvis du kun kan

værdiskabende løsninger for

teorierne, men ikke kan få budskabet ud over rampen?

6. Du udfordre din sceneskræk, og

erhvervslivet

15. Du får mulighed for at lære studerende fra hele verden at kende til

opdager måske, at du er et natur-

internationale case competitions –

ligt talent på scenen

det udvider din horisont og dit in-

7. Du lærer dig selv bedre at kende

ternationale netværk

– fx hvilken rolle indtager du i en

16. Du lærer, at løsningen på en opga-

ny gruppedynamik (er du for ek-

ve kan have mange dimensioner –

sempel lederen eller den kreative)

blandt andet ved at lytte til de

8. Du udvikler din kreativitet og evner til problemløsning 9. Du vil opleve, hvor handlekraftig

andre gruppers anderledes løsningsforslag 17. Du udvikler dine evner til hurtigt

dig og din gruppe kan blive, når I

at danne dig et overblik over

pludselig besidder den unikke be-

manglende viden og derefter ind-

slutningskompetence man får til

samle, bearbejde og strukturere

en case competition 10. Du giver dit CV et pift – og er et

viden til jeres løsningsforslag 18. Du bliver bedre til at prioritere din

skridt nærmere en profil, der skil-

tid og være tilstede i det, du laver

ler sig ud fra mængden

– i case competitions er det alfa

11. Du får en helt unik og relevant er-

omega at du er tilstede i løsnin-

faring, som du kan bruge i din vi-

gen af opgaven og især, når du

dere karriere eller som inspiration

skal præsentere på scenen

or the best performance, findings and r 26

Kommunikatøren l August 2011

med case competitions Celine Kristensen var med i finalen til ComCaseCompetition’11 på Copenhagen Business School.

Celine Kristensen vandt den Skandinaviske finale i L’Oréal Brandstorm case competition sammen med sit hold Andreas Keinicke, Assistant Account Manager hos Kunde & Co, og Rasmus Otto, Strategic Planning Assistant hos OMI A/S.

nner of ompetition’ Anders Rendtorff, Senior Vice President, Coloplast.

19. Du får en legeplads, hvor du kan

tilegne dig den mere praktiske tilgang til kommunikation og løs-

ning af forretningsstrategiske løsninger – som nogen gange godt kan være i underskud i forelæsningslokalerne på studiet

Hvis du finder det en smule over vældende og intimiderende at præstere og præsentere under tidspres foran erhvervslivet, ja så er det endnu mere grund til at springe ud i din første case com petition.

20. Du får det sjovt, bliver inspireret og udvider horisonten – så hvad venter du på?

Winner of ComCaseCompetition’11

Om Celine Kristensen Celine Kristensen læser en kandidat i Marketing Communication Manage ment, cand.merc.MCM, på Copen hagen Business School og arbejder ved siden af studierne hos People Group i afdelingen RelationsPeople. Celine er bestyrelsesmedlem hos UngKom og medlem af mødeudval get hos DKF.

Oversigt over case competitions ComCaseCompetition, januar 2012

4 gode grunde til at virksomhederne engagerer sig Coloplast stillede med både and caserecommendations og engagementconcerning til ComCaseCompetition i For the best performance, findings the case of Coloplast januar 2011, hvor kommunikationsstuderende for første gang fik mulighed challenges in turning a company around forCommunication at dyste på at løse en faglig udfordring fra Coloplast. Her giver Senior Vice The President Anders Monrad Rendtorff fire gode grunde til at være meget evaluation of the team is based on the following learning objectives: aktive omkring Case Competition • Identify, andstærk solve og a key problem 1. Vi vil gerne være med at analyze bygge en internationalt orienteret bro • Apply universitet theories, models and key concepts to the practical communication mellem og erhvervsliv in a solution oriented manner 2. Vi synes, det er skønt med en god anledning til at dokumentere, sam • Design professional, innovative and creative – but realistic - communication strategies menfatte og that reflektere over, hvad vi gør i hverdagen – det giver en case are embedded in the organizational context • Reflect upon how preconditions, chosen key concepts, methods and theories have en god mulighed for an impact on strengths, limitations and weaknesses of the både problem solutionog 3. Det er inspirerende at høre studerendes bud på vores praktiske • Communicate the results in an adequate, correct language in a coherent, convincing presentation komplekse udfordringer and discussion that fulfills rhetorical, academic and professional standards. 4. Der er naturligt et vist Employer Branding aspekt, men jeg tror nu, at det The team was announced as the winner of ComCaseCompetition’11 er beskedent on the 27th and 28th of January 2011 by the following jury

CBS Beat the Elite, februar 2012 L’Oréal Brandstorm 2012 BATtalenthunt af British American Tobacco November 2011 Oversigt over case competitions som CBS samarbejder med: cbs.dk/en/CBS-International/InternationalCollaboration/CBS-and-Case-Competitions ComCaseCompetition’12 Dansk Kommunikationsforening, Unge Kommunikatører og Copenhagen Business School er I fuld gang med at forberede ComCaseCompetition’12. Følg med i udviklingen på www.kommunikationsforening.dk/CCC Facebook: www.facebook.com/comcase

recommendations concerning the case o competition

Communications Director Anne Villemoes, Danish Crown Head of Corporate Communication Anders Schroll, Lundbeck CEO 2011 Kristian Eiberg, RelationsPeople Kommunikatøren l August Professor Anne-Marie Søderberg, CBS Associate Professor, Ph.D. and Head of Study Karl-Heinz Pogner, CBS (IKL) Professor, Ph.D. Timothy Clark, Durham Business School, Durham University, UK

boganmeldelser / Katalogiseringen af verden

Henrik Vejlgaard På sporet af vores livsstile Gyldendal Business 253 sider, 300 kr.

Henrik Vejlgaard har skrevet en bog om os mennesker og vores mange livsstile. Bogen fokuserer på USA, der er storeksportør af livsstile og rummer dem alle. Vejlgaard kata logiserer en lang række af de brikker, der til sammen udgør det puslespil, eller ‘livsstilstagselvbord’, vores identitet her i det 21. århundrede er. Identitet og livsstil er vævet tæt sammen, men hvor identitet handler om ‘det, der er inde i vores hoveder’, så handler livsstil om den ‘praktiske organisering af vores liv’. Iden titet er et psykologisk fænomen, mens livsstil er et sociologisk fænomen, som Vejlgaard forklarer. Vejlgaard gennemgår brik for brik religio ner, etnicitet, stammer, grupper, tøj, indbo, fritidsliv, rejser etc. og lægger dem ned i det store amerikanske livsstils-puslespil. Jeg hav de hele tiden fornemmelsen af, at NU kom mer forfatteren nok med den store syntetiske overbygning, metadiskussionen, den røde tråd. Men det sker ikke rigtigt. Der er imidler tid masser af gode og tankevækkende obser vationer. USA er et fascinerende slaraffenland for en livsstilssociolog som Henrik Vejlgaard. Desværrre er det primære link til Danmark og dansk, som bogen er blevet oversat fra en gelsk til, blot at vi ofte importerer de ameri kanske trends med tiden. Helt vedkommende bliver bogen ikke. Men den er alligevel inte ressant nok. Jeg vil slutte med en af de væ sentligste pointer fra bogen: ‘På samme måde, som vi på tværs af kontinenter bliver mere ensartede, så bliver vi samtidig mere forskellige på tværs af de samme grænser – amerikansk stilforskellighed bliver også en global stilforskellighed.’

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Med mobilen i bh’en - Årgang 2012

Søren Schultz Hansen Årgang 2012 - Socialliv og samvær i en tid med nye medier Informations Forlag 200 sider, 249 kr.

De bliver alle sammen 18 i 2012 og er den første generation, der har haft internet hele deres liv; de unge som Søren Schultz Hansen har spurgt om vaner og venner, og hvor man opbevarer mobilen? Helene: I lommen. Altid. Moderator: Har du aldrig nederdel på? Helene: Jo, jo. Så kan den sidde her i bh’en. Bogen er en hyggelig påmindelse til men nesker som mig, der går og tror, jeg er vokset op med nye medier, fordi jeg nogle gange hjælper min mor med at lægge billeder på Facebook. Der er løbet mange mbit gennem bredbåndet, siden jeg fik min første emailad resse i et fælles-pc-rum på Katedralskolen i Viborg. Her er fx noget, jeg ikke vidste om mine medmennesker omkring de 18 år. - Ringetoner er sooo last year. Mobilen er på vibration. Altid. Tænk lige på, næste gang du kører i s-tog, hvor gamle de er, dem der spiller Pink, når mobilen ringer - Facebook er offentligt, mobilen privat, tro ede de voksne. Forkert. Årgang 2012 læ ser uden at blinke hinandens sms’er og svarer på andres vegne. Og ingen bliver særligt sur – man skal jo kunne følge med - Mail? Jo, hvis jeg skal skrive julegaveøn sker til min farmor. Det der mail går for langsomt, og man har jo MSN og mobil. Mail er mediet for bedsteforældre For Årgang 2012 er sociale medier en pleonasme, som Søren Schultz Hansen skri ver. Hvad andet skulle internettet handle om end at spilde sin tid sammen? Skal du læse den? Ja, 2tal in3zant indblik. Og så må du bære over med, at der er brugt lidt mange ord, og at de 18-årige har fået dæknavne som Dorte, Irene, Pia og Jens.

Af pressekonsulent Lene Holst Holmgård, Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Ta’ styringen over dit liv

Camilla Kring Supernavigatør - Få overblik over dit liv Gyldendal Business 135 sider, 200 kr.

Få førertrøjen på i dit eget liv. Lyder som en god idé, men har du tiden til det? Camilla Kring trykker med ’Supernavigatør – Få over blik over dit liv’ sine læsere – ansat på den moderne arbejdsplads – på maven. Og hun har ret: Lige meget hvor meget, du arbejder, så stopper opgaverne ikke. Det store tog kø rer videre. Og du har det som skrædderen i helvede. Camilla Krings velresearchede bog, base ret på hendes Ph.d-afh., er et opråb til især den globale arbejdsplads, hvis vaner stadig befinder sig i industrialderen – trods en skov af teknologiske hjælpemidler. Hvorfor ikke lade B-mennesker møde senere? En superna vigatør tager ansvar, håndterer globaliserin gen og vælger selv tid, retning og rum. Det samme gør en supervirksomhed, hvor medar bejdernes trivsel er i højsædet. Årligt sygemelder 35.000 danskere sig med stress pga. især ubalance mellem privatog arbejdsliv – en samfundsudgift på 55 milli arder kroner årligt. Ups. Det tal kan reduceres og mere end det, for ’(…) virksomheder med glade medarbejdere tjener 60 procent mere end andre(…)’. Så det lønner sig at blive su pernavigatør. Camilla Kring har international erfaring med at uddanne mere end 600 supernaviga tører. Et arbejde, der har kastet priser og an erkendelser af sig. Undervejs serverer hun mange konkrete værktøjer til at få styr på pligt, byrde, karriere, til A- og B-mennesker og til ledere. Bogen er hurtig læst og har fine referen cer til fx sangerne Robyn og Lady Gaga, men også til Goethe og Galileo. Der er dog for meget praksis og for lidt teori til min smag. Især i sidste del sidder jeg tilbage med følel sen af at have læst en grundig power-pointpræsentation. Bundkarakterer må jeg desværre give bo gens omslag, som virker skingert. Og hvorfor Dracula-skriften? Men lad os få UTAH-model len med en fire dages arbejdsuge på ti dagli ge timer indført – dog uden Dracula-associa tionen.

Af kommunikationsrådgiver og partner Susanne Faber, Crosstown

Kommunikatøren l August 2011

mÅL resuLtatet aF Din kommunikation Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommunikation. Kurserne er målrettet professionelle journalister og kommunikatører, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Lige nu kan du tilmelde dig:

kommunikationsog pr-strategi Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får kommunikationsarbejdet til at indfri de langsigtede strategiske mål. ▶ Start: 23. august ▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen & Thomas Uhd

spin og proFessioneL poLitisk kommunikation Dette kursus er for dig, som vil arbejde professionelt med politisk kommunikation og analysere spin. Vi beskæftiger os med strategisk, politisk kommunikation i både det korte og det lange perspektiv. ▶ Start: 29. august ▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen, Rasmus Jønsson & Thomas Uhd

”Mål eller forsvind!” Det skal være synligt, hvordan kommunikationen bidrager til at skabe værdi. På kurset får du en indføring i de mest anvendte undersøgelsesmetoder og en række konkrete værktøjer til at evaluere kvaliteten og effekten af kommunikationen. ▶ Start: 31. august ▶ Underviser: Karin Sloth

kommunikationspLanLÆgning Den strategiske kommunikationsplan er drejebogen, der tydeliggør, hvordan du med en målrettet kommunikationsindsats kan nå konkrete mål. På dette kursus introduceres du til centrale teorier inden for kommunikationsplanlægning. ▶ Start: 5. september ▶ Underviser: Helle Petersen

rÅDgiVerens gennemsLagskraFt Hvad end du tilbyder medietræning eller rådgiver virksomhedens ledere og medarbejdere om kommunikation, skal du både være fagligt og personligt klædt på. På dette kursus går vi tæt på rollen og de psykologiske aspekter i relationen med dem, du rådgiver. ▶ Start: 24. oktober ▶ Underviser: Helle Petersen

Læs mere om kurserne på update.dk/diplom.

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Elisabeth Geday er ansat

Adam Jørgensen er star

Lars L. Nielsen har siden

som kommunikationsog

tet hos Aspekta Trinskjær

2006 været ansat i Finansrå

HR-direktør i DR. Hun

A/S som chefkonsulent og

det. Lars er specialist i poli

kommer fra en stilling som

kommunikationsrådgiver.

tisk rådgivning og har arbej

ansvarlig for Coloplasts External Affairs-

Adam medbringer mange års erfaring

det med politik i hele sin professionelle

team. Elisabeth har været arbejdsmarkeds

med strategisk kommunikationsrådgiv

karriere. I Finansrådet får Lars fremadrettet

ordfører for det Radikale Venstre, og før det

ning, corporate communication og medi

ansvar for i tæt samarbejde med Politisk

har hun arbejdet med presse og kommuni

erelationer, bl.a. som senior chefkonsulent

chef Lisbeth Grænge at koordinere den

kation i Dansk Arbejdsgiverforening, Ingeni

hos Communiqué og sektionschef i Uden

politiske interessevaretagelse i såvel Dan

ørforbundet i Danmark, SID og Advice.

rigsministeriet. Adam skal medvirke til at

mark som Bruxelles og for udarbejdelse af

styrke Aspekta Trinskjær som det førende

økonomiske analyser. Gennem en åben og

Kirsten Grumstrup er til

PR- og kommunikationsbureau med spe

mere proaktiv kommunikation ønsker vi at

trådt som kommunikations

ciale i Øresundsregionen. Aspekta

skabe øget forståelse for Finansrådets

rådgiver hos Kommunikati

Trinskjær A/S er en del af Aspekta AB, der

holdninger og sektorens store samfunds

onsKompagniet A/S, som

er Sydsveriges største PR- og kommunika

mæssige betydning, siger Finansrådets di

blev stiftet i 1994 og arbejder med intern

tonsbureau med godt 20 konsulenter i

rektør, Jørgen A. Horwitz.

og ekstern kommunikation for både of

Malmø, København og Stockholm.

fentlige og private kunder. Kirsten er ud

Bestyrelsen på Danmarks

dannet i Kommunikation og HR fra RUC

Jon Kiellberg er projektan

Medie- og Journalisthøjskole

og CBS og har tidligere arbejdet som kon

sat i Dansk Kommunikations

har i dag valgt ny rektor for

sulent hos Advice A/S og Nordisk Kommu

forening, hvor Jon skal arbej

nikation samt været kommunikationsråd

de som projektleder med

giver i Novo Nordisk og Økonomistyrelsen.

højskolen. Valget faldt på Jens Otto Kjær Hansen som siden ja

bl.a. uddannelse, Kommunikatøren, større

nuar 2008 har været ordførende direktør i

projekter og markedsføring. Jon er cand.

den nu tidligere direktion. Hvor der tidlige

Efter syv år som selvstændig

scient.adm. Han kommer fra en stilling

re har været ansat en rektor for henholds

kommunikationsrådgiver

som presseansvarlig hos Arbejdsmarkeds

vis Mediehøjskolen og Journalisthøjskolen,

først i Gaardbo COMM og

styrelsen.

bliver der fremover kun tale om én rektor

derefter i KasterGaardbo

for hele institutionen. Som bestyrelsesfor

vender Jens Gaardbo tilbage til journali

Finansrådet styrker kommunikationsind

mand Lisbeth Knudsen udtaler. ’Vi har i

stikken og TV. 1. september tiltræder han

satsen - både i forhold til det politisk øko

dag sat en milepæl i den forstand, at 1.

en stilling som vært på TV2 News. Jens

nomiske arbejde og i forhold til Finansrå

del af fusionen mellem Danmarks Journa

har gennem længere tid ønsket at få et

dets øvrige stakeholders. Det sker med

listhøjskole og Den Grafiske Højskole nu er

større indhold af journalistik i sit arbejde.

ansættelsen af Lise Kirkegaard som ny

tilendebragt og det med gode resultater til

Kommunikationschef, samt ved at

følge. Med valget af én rektor for den

LEAD Agency har ansat

udnævne den nuværende PA- og kommu

samlede institution, skal vi nu have ført fu

Lise Roland Johansen

nikationsdirektør Lars L. Nielsen til PA-di

sionen helt til ende. Der venter med andre

som konsulent med fokus

rektør for Finansrådets ’Public Affairs &

ord den nyvalgte rektor en stor opgave

på PR for virksomheder og

Politisk-Økonomiske område’. Organisati

med at få de synergier, som både er til ste

onsændringen.

de på vores dagstudier og i forhold til vo

organisationer. Lise kommer til LEAD fra en stilling som Public Relations Manager hos

Lise Kirkegaard er spe

res efter- og videreuddannelsesudbud samt

en af Danmarks største arkitekttegnestuer,

cialist i strategisk kommuni

inden for forskning og udvikling realiseret.

3XN. Lise er cand.mag. i Medievidenskab

kation og kommer fra en

fra Aarhus Universitet.

stilling som seniorrådgiver i

Kir Klysner er ansat frem

PROSPECT. Hun får ansvar for Finansrådets

til udgangen af 2011 i

Malene Jung er efter et

kommunikation og skal bidrage til at ska

idrætsorganisationen Dansk

barselsvikariat blevet projekt

be en bredere forståelse for og indsigt i Fi

ansat i Dansk Kommunikati

nansrådets og sektorens aktiviteter. Lise

bl.a. at arbejde med forskellige udvik

onsforening, hvor Malene

Firmaidrætsforbund, for

Kirkegaard har tidligere været koncern

lingsprojekter og pressekontakt. Kir er

skal arbejde som projektleder med bl.a. kur

kommunikationschef i Lauritz Knudsen og

journalist på Syddansk Universitet og er

ser, udvikling af hjemmesiden, større projek

Schneider Electric Danmark og været kom

nu også cand.public fra samme sted med

ter og markedsføring. Malene har tidligere

munikationsrådgiver i bl.a. DONG Energy,

speciale i kommunikation, markedsføring

arbejdet for DKL, Epinion og er aktiv på den

og Lise har arbejdet som journalist på B.T.

og events. Kir har netop skrevet speciale

elektroniske musikscene som arrangør og dj.

og Berlingske Tidende. Lise er journalist,

om, hvordan Danmarks 10 største virk

Malene er cand.mag. i Medievidenskab.

HD(O) og proceskonsulent.

somheder bruger events i profileringsøje

Kommunikatøren l August 2011

med og for at få positiv pressedækning.

Ny redaktør af Berlingske

Singapore og Frankrig. I 2007 gik rejsen til

Som praktikant var hun hos idrætsorgani

Nyhedsmagasin - Claus

bage til fødebyen Holbæk og professionelt

sationen DGI, hvor hun også fortsatte

Skovhus. Da Berlingske Ny

som partner i Radius Kommunikation i Kø

som freelancer, mens hun studerede. Un

hedsmagasin den 1. august

benhavn.

dervejs på studiet arbejdede hun også

skiftede redaktør, blev det den 48-årige

som studentermedhjælper på et sund

Claus Skovhus, der kom til at stå i spidsen

Direktør Anders Rosbo,

hedsprojekt i Odense Kommune og som

for magasinet. Med sig i bagagen bringer

Rådet for Sikker Trafik, fylder

freelancejournalist for mindre virksomhe

han 20 års erfaringer som henholdsvis er

50 år i august. Anders Ros

der – eksempelvis Scandi Supply og DEL

hvervsjournalist og erhvervsredaktør

bo blev direktør i 2007 og

PRO. Samtidig har hun været aktiv i Ung

blandt andet hos Politiken, Børsen, Øko

har i de fire år styrket organisation og øko

Kom Syddanmark. Studiet blev dog sat

nomisk Ugebrev og Berlingske Tidende.

nomi og indgået vigtige partnerskaber med

helt på stand-by i et år for at vende tilba

Claus Skovhus er desuden flere gange ble

private virksomheder. Han har tidligere væ

ge på fuldtid hos DGI, for bl.a. at arbejde

vet hædret for sit journalistiske arbejde

ret kommunikationsog marketingsdirektør

med branding, politisk kommunikation

bl.a. som modtager af Politikens Hørup-

hos IT-virksomheden KMD, kommunikati

og en af DGIs store satsninger Verdens

pris. I sin tid som redaktionel leder har

onsrådgiver for Den Konservative Folke

holdet. Læs mere på www.klysner.dk.

Claus Skovhus i øvrigt stået i spidsen for

tingsgruppe og journalist på Berlingske.

projekt- og personaleudvikling og haft an Tina Obel Lope er blevet

svaret for tværgående samarbejdsprojek

Kommunikationsekspert,

forfremmet til Corporate

ter. I sit seneste job som kommunikations

pressefotograf og provoka

Responsibility Manager i

chef for Danmarks Naturfredningsforening

tør Bent Tilsted fylder 60.

Danske Bank.

har han skærpet foreningens profil, lige

Bent Tilsted var i mange år

som han har tilført foreningen nye moder

fotograf for ugebladet SE og HØR med den

Jesper Malm er skiftet til

ne toner bl.a. ved at udvikle landets første

legendariske chefredaktør MEP som men

COWI, hvor han bliver pres

naturguide til smartphones.

tor. Bent har drevet forlagsvirksomhed si

seansvarlig og leder af virk

den 1997. Forlaget har i en årrække udgi

somhedens kommunikati

Økonomi- og erhvervsmini

vet og produceret en stribe børnebøger.

onspartnere. Han er dermed ansvarlig for

ster Brian Mikkelsen har an

Frivilligt arbejde i lokalsamfundet og i for

at støtte og rådgive COWIs forretningsen

sat Alexander Tolstrup

skellige foreninger og organisationer er vig

heder kommunikationsmæssigt. Jesper

som særlig rådgiver indtil

tigt for Bent Tilsted. Han brænder for at

kommer fra Røde Kors, hvor han var chef

30. november 2011. Alexander er cand.

for Corporate Communication. Han har

scient.pol. fra Københavns Universitet.

gøre en forskel. Man kan sige meget om stifteren af

desuden en fortid som kommunikations-

Derudover har han en master i medie og

kommunikationsbureauet Tilsted Com i

og HR-chef i Rambøll Management.

kommunikation fra Goldsmiths, University

Naur ved Holstebro, men man kan ikke be

of London og en diplomuddannelse i jour

skylde ham for at være som alle andre. Han

Kristian Lund Pedersen

nalistik fra Syddansk Universitet. Alexan

tænker anderledes - og handler kreativt! I

er forfremmet til chefkon

der har bl.a. en fortid hos Liberaldemokra

mere end 25 år er det kommet ikke mindst

sulent i afdelingen Public

terne i England samt som kampagnechef

bureauets kunder til gavn. Læs mere på

Affairs & Presse i PFA Pensi

hos Det Konservative Folkeparti. Aktuelt er

www.kommunikationsforening.dk.

on, hvor han har arbejdet siden juni

han kommunikationschef i Dansk Ung

2008. Her varetager han en række pres

doms Fællesråd samt ekstern lektor hos

sehenvendte opgaver med en bred kon

DIS.

taktflade til medierne og andre interes senter. Kristian Lund Pedersen udarbejder desuden analyser til brug i medierne og

FØDSELSDAGE

har det redigerende ansvar for en række nyhedsbreve. Kristian er cand.scient.pol.

Henrik Fallesen, partner i

og har tidligere arbejdet som bl.a. kom

Radius Kommunikation, fyl

munikationskonsulent hos Dansk Aktio

der 40 år. Fokus på politik,

nærforening og som journalist på Altin

kommunikation og internati

get.dk. Kristian sidder også i redaktionen

onale forhold løber som en rød tråd gen

Send en notits eller pressemeddelelse til

på Kommunikatøren.

nem Henrik Fallesens karriere. Han har lagt

Sonja Sukstorff

vejen forbi Statskundskab i København,

Dansk Kommunikationsforening

Berkeley i USA, Leuven i Belgien og Insead i

sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2011

velkommen til Nye MEDLEMMER / Stig Rohde Andersen Webmaster Skanderbog Kommune 2055 3499 Kaj Braüner Marketingkoordinator Kristelig Fagbevægelse 2544 4058 Annika Brockmann HR og Kommunikationsmedarbejder PBJ A/S 2999 7411 Claus Bøggild Pressekonsulent Region Hovedstaden 2331 9522 Steven Kjeld Christensen Communication Manager Medicon Valley Alliance 3287 8003 Anne Clausen Kommunikationsmedarbejder 3023 0490 Nina Skriver Dahl Kommunikationsmedarbejder University College Lillebælt 6318 3663 Mette Dam Kommunikationskonsulent Renovest I/S 4199 0300 Thomas Dzougov Head of PR Research and Media Analysis TNS Gallup 3927 2727

Leif Guldborg Høyerby Cand.merc. 7475 4748 Anita Jensen Cand.mag i kommunikation anijensen@hotmail.com Mette Buck Jensen Kommunikationsmedarbejder DTU Veterinærinstituttet 2365 2899

Mads Stenbæk Nærum Hovedgade 30 4511 4511 Vita Stensgård Cand.comm. 3050 5671

Konrad Kujawski MA Corporate Communication 2893 9869

Camilla Svenstrup Dansk Firmaidrætsforbund 6155 6264

Line Laier-Brodersen Kommunikationskonsulent Lægemiddelindustriforeningen 2972 2828

Elin Sørensen Kommunikations- og admini strationsmedarbejder Center for Scienceuddannelse 8942 3225

Laura Laurhardt Cand.merc. 2811 6114 Jane Leth Kommunikationsmedarbejder Lantemännen Unibake 2368 5146 Sarah Lindegaard Kommunikationsrådgiver Rostra Kommunikation & Research A/S 2334 2384 Ann-Louise Madvig Cand.mag. 3056 5945 Lotte T. Mathiesen Employee event manager VELUX A/S 2051 6749

Nina Faurby 2398 2808

Inge Mousten Kommunikationsrådgiver 2893 9524

Inge Sommer Business Development Manager 3131 4123

Bo Kruse Produck Developer surftown.dk 5190 6910

Peter Erkmann Afdelingsleder BEC 4676 3353

Erik Holmsgaard Informationschef Greenland Minerals and Energy A/S 2912 7929

Britta Ank Pedersen Kommunikationschef IT-vest - Samarbejdende Universiteter 7027 6853

Lene Nørgaard Munch Kommunikationskreativ Rådgiver Syddansk Universitet Odense 2965 0567

Tina Juul Thomassen Kommunikationsmedarbejder SCA hygiene products A/S tinjutho@gmail.com Cathrine Welling Kommunikationskonsulent 2374 5820 Michael Zenon Kommunikationsrådgiver Infopaq 2246 1416

Af Sonja Sukstorff

Sara Elisabeth Alsted Flinck Studerende 2664 6260 Anna Mølgaard Hansen Studerende 2849 8237 Christian Stenz Kirkebæk Stud.mag. i retorik 2073 0128 Signe Krarup Hansen Studerende 5196 8317 Solveig Høgh Larsen Studerende 5194 0093 Sofie Lillethorup Studerende 2829 5280 Rasmus Lind Studerende Topdanmark 5050 3234 Ida Brixtofte Nielsen Studerende Radius Kommunikation 2080 0946 Helle Rønberg Studerende 2423 7291 Fie Sko Studerende 2617 2553 Iben Sandra Svensson

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Studerende 2993 0909

Hans Henrik Andersen Studerende 6070 2345 Anne Born Smidt Studerende 3031 3089 Louise Faurby Studerende 6165 6045

Kommunikatøren l August 2011

Arrangementer 2011 / GÅ-HJEM-MØDE VIDEO, VIDEO, VIDEO - den kører nat og dag KOM OG HØR LASSE HØGFELDT, afdelingsdirektør i Jyske Banks kommunikationsafdeling. Han vil fortælle om bankens erfaringer med brugen af video som kanal over for bankens kunder. JEANNETTE SPIES, Senior Communications Manager og LARS HØJME WASS, videojour nalist i Novo Nordisk Product Supply’s kom munikationsafdeling. De vil fortælle om Novo Nordisks brug af vi deo som intern nyhedskanal, herunder den interne videokanal NovoTube samt om Pro duct Supply’s erfaringer med nyhedskanalen PS!TV som strategisk kommunikationsred skab. Hos Novo Nordisk A/S 7. september kl. 17-19 Borgerinddragelse i byudvikling I Aalborg KOM OG HØR TRINE EGEBERG ELKJÆR, kommunika¬tions¬-konsulent ved Aalborg Kommune. Trine arbejder med borgerinddra gelse og vil, med udgangspunkt i en aktuel case, give et indblik i processer, værktøjer og hvordan den via Facebook forankres i byud viklingen. LARS ULRICH TARP HANSEN, kommunika-ti onsmedarbejder ved KUNSTEN. Hvordan kan man inddrage publikum – og ved publikum altid, hvad de vil have? Oplæg¬get tager ud gangspunkt i udstillingen Mit Museum, hvor publikum blev inddraget på flere planer. Mødeleder er ESBEN AABY, Aaby Kommuni kation og medlem af DKF NordJylland. KUNSTEN i AALBORG 13. september kl. 16.30-18.30

KONFERENCE

A-TAG DIGITAL KOMMUNIKATION

kom-dag’11

SÆTTER FOKUS PÅ DIGITAL KOMMUNIKATION Teamet der fører os igennem dagen er • ASTRID HAUG, community manager hos Berlingske Tidende • JONAS FRIISBERG NIELSEN, chefrådgiver for digital kommunikation og mobile medi er hos Bysted Mød blandt mange andre den internationale hovedtaler • JOHN SMYTHE, future thinker, author and speaker – who will talk about ‘engage for change – with digital communication’ SÆT KRYDS I KALENDEREN 9. NOVEMBER 2011

kom-pris’11

INDSEND DIT KOMMUNIKATIONSPROJEKT TIL kom-pris’11 ALLEREDE NU Læs mere om program og tema løbende og se Videointroduction to John Smythe på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2011

Af Sonja Sukstorff

COMMUNICATION ACADEMY Sort bælte i intern kommunikation Communication Academy er designet til am bitiøse kommunikatører, som vil opdatere deres kompetencer inden for de vigtigste områder af intern kommunikation. Akademileder er PELLE NILS SON, partner og ledelsesrådgi ver i Resonans Kommunikation

MATS BARK, chef for den inter ne kommunikation hos Sony Ericsson JONAS GABRIELSEN, ph.d., lektor i retorisk kommunikation på RUC Vice President METTE AAGAARD HERTZ fra Novo Nordisk A/S KARIN SKJØDT HINDKJÆR, di rektør for kommunikation og HR i it-virksomheden KMD CLAUS LETORT, stifter og part ner i Corporate News A/S

KURSER 31. august hos DKF i Hellerup 7. september i Vejle Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 1. september hos DKF i Hellerup Spræng rammerne med eventkommunikation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt 14. september hos DKF i Hellerup Skriv godt til Google og fang kunderne søgemaskineoptimering (SEO) & webjournalistik 8. september hos DKF i Hellerup 12. september i Vejle Sociale medier i den strategiske kommunikation 13. september hos DKF i Hellerup Employer branding - bedre rekruttering og intern involvering 22. september hos DKF i Hellerup Rigtigt dansk 19. september hos DKF i Hellerup BEMÆRK DATOEN ER FLYTTET Synligt samfundsansvar - fra årsrapport til cyberaktivisme

MADS RICHARD MØLLER, proceskonsulent og indehaver af Intracom

20. september hos DKF i Hellerup 22. september i Aarhus Kreative processer: Forførelsens anatomi - lær at udvikle kreative ideer, der begejstrer, forfører - og virker!

Kommunikationsdirektør, Senior Vice President STEEN REESLEV, A.P. Møller-Mærsk A/S

21. september hos DKF i Hellerup Mål effekten af kommunikationen online

Senior Vice President for People Communications, ANDERS MONRAD RENDTORFF, Coloplast

26. september og 6. oktober hos DKF i Hellerup 29. september og 10. oktober i Aarhus Få styr på det journalistiske håndværk

KARIN SLOTH, kommunikati onsrådgiver, Karin Sloth Kom munikation ApS

28. september hos DKF i Hellerup Metoder til at lede global kommunikation

Professor i kommunikationsvi denskab SVEN WINDAHL, Lund og Växjö Universitet Academiet løber over 7 dage og afsluttes med evaluering og diplom. To dage er internat - 31. oktober - 1. novem ber 2011 på Egelund Slot i Hillerød 5 kursusdage fra 9.30–16.30 29. november, 12. december 2011, 18. januar, 2. februar, 5. marts 2012 hos DKF i Hellerup Læs mere om program og indlægsholdere på www.kommunikationsforening.dk

På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studeren de og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB IDENTITET GUIDE SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

TIL BRANCHEN Markedskommunikation

Amaliegade 41A 1256 København K The first choice create value tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com for Investor through communication & Public Relations Tel: +45 70 27 15 44 Professionals Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm www.hugingroup.com

Samfundskommunikation

tlf +45 33 93 97 97

Medarbejderkommunikation

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København K Danmarks første CO2-neutrale trykkeri tel 33 38 56 80

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

outcom.indd www.jklgroup.com

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

WEB Grafisk DesiGn DESIGN SKI-godkendt ISO-certificeret på tværs af medier KOMMUNIKATION

Primetim

www.enteneller.dk

www.bysted.dk

glitsh Enfec English PerfectPer

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com www.kreabgavinanderson.com

Finansiel Finansielkommunikation kommunikation Corporate Corporatekommunikation kommunikation Public Publicaffairs affairs

Primetim WW WW W .. F F II R R SS T TW LWIIW NW EW.. .D D K W IRRSSTTLLIINNEE. .DDKK W L N E FFIK

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Kommunikatøren l December 2009

TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE. Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Kommunikatøren l August 2011

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

SERIOUSLY ENGAGING

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk

1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale graﬁske kommunikationsvirksomheder, har en vision om at være kundernes foretrukne cross-media kommunikationsleverandør. Vi er udvalgt SKI-leverandør til det offentlige på landsdækkende aftaler.

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Kildeparken 12 . 8722 Hedensted Tlf. 70 260 160 info@prinfo.dk www.prinfo.dk www.prinfoshop.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

mal ann

12/08/02

13:47

Side 1

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Tjeksproget.dk_tryk.indd

08-10-2009, 15:41

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l August 2011

SERIOUSLY

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Ved du, om jeres brand påvirkes af jeres medieomtale? Slår jeres kernebudskab igennem i medierne, og afspejles det i forbrugernes opfattelse af jeres brand? Er der sammenhæng mellem medieomdømme og brandværdi?

Får I udbytte af jeres PR indsats?

Infomedias omdømmeanalyse afdækker ikke blot din virksomheds omdømme i medierne, den giver også indblik i forbrugernes bevidsthed om dit brand, samt benchmark med dine konkurrenter.