Kommunikatøren nr. 4 2012 by Dansk Kommunikationsforening

Elektroniske medier buldrer jo frem, og her er visuelle elementer a sure thing. Vi bruger visuel kommunikation i form af grafisk facilitering til processer, hvor vi i stedet for at skrive lange tekster tegner forløb og processer. Det bliver derefter et fælles billede, som vi fotograferer og bruger i formidlingen. Det ligger vist i tiden: Visuel kommunikation siger utrolig meget mere end ord. Det skaber et hurtigere og bedre overblik og adskiller ved at være mere interessant for læseren. Der bliver flere og flere budskaber, der kæmper om at nå modtagerne, så det gælder om at øge simpliciteten. Og her er visuel kommunikation et vigtigt element. Det støttes op af, at antallet af funktionelle analfabeter i DK stiger. Et billede siger mere end 1.000 ord og omfanget af tv-skærme i vores omgivelser er stigende. Det er tydeligt, at de mange nye mobile devices indebærer, at levende billeder kommer til at indtage en mere aktiv rolle. Endelig er de kommende generationer af borgere også blevet vænnet til, at visuel kommunikation er et centralt element i at kommunikere. Kvaliteten bliver på højere i niveau. At billeder ikke kun er fyld, Kommunikationen i men dag betjener sig allerede betydning. i høj grad af visuhar en meningsfuld Nye generationer arbejder elle elementer: Film visuelt og billedbaserede præsentationer. De er ele-født i 1965). Kommui meget højere grad end vi (jeg menter vil øges, nårnikationen de yngre tager Antallet af redskaber i dagover. betjener sig allerede i høj grad af visuelle eleøges kraftigt. Vi bliver hele tiden introduceret til nyehar tekniske menteken mod finanssektoren på nogle områder været bemuligheder, som i meget højMen gradkritikken betjener har sig af dettaget visuelle rettiget. også overhånd. Der har sprog. Personligt kannæsten jeg faktisk skeptisk overantal for bankdirektører, man ikke godt væretvære grænser for det den fokusering på det visuelle. Dybden i vores viden skal jo søges i viderebringelsen af viden gennem skriften. Billeder skal vi lære at læse og bruge - og til det har vi brug for skriften. Men det er vist en længere diskussion. Alt peger mod de hurtigt opfattede budskaber - og er her det visuelle ikke til at komme udenom. Desuden kan vi som kommunikatører med den visuelle kommunikation skabe en mere umiddelbar og intuitiv forståelse af strategier mv. som ville kræve mange, mange ord. Den visuelle kommunikation tror jeg vil blive endnu mere brugt i og med, at vi bombarderes med så mange budskaber, da de visuelle virkemidler har den store fordel, af vi opfatter og forstår budskaber hurtigere, hvis de vises i billeder. De giver os mange flere associationer end ord. I forvejen arbejder vi med Desuden kan vi som kommunikatører med den visuelle 150 deltagere og 26 stærke foredragsholdere var netop samlet virkemidler i mange forskellige medier, men det er stakommunikation skabe en mere umiddelbar og intuitiv for- visuelle om dette emne til konferencen ’Vejen ud af finanskrisen – nye dig ikke alle medier, hvor vi bruger de visuelle virkemidler protåelse af strategier mv. som ville kræve mange, mange tider for finansverdenen fordrer nye former for kommunikatifessionelt i forhold til virksomhedens branding, marketing, ord. Den visuelle kommunikation tror jeg vil blive endnu on’, som Dansk Kommunikationsforening havde arrangeret i kommunikation, historie og produktfremvisning - se blot på mere brugt i og med, at vi bombarderes med så mange samarbejde med Finansrådet, Forsikring og Pension og PFA hvordan vi arbejder med PowerPoint præsentationer. Dette budskaber, da de visuelle virkemidler har den store fordel, Pension. Finanskrisen har givet den finansielle sektor nogle af vi opfatter og forstår budskaber hurtigere, hvis de vises i skræmmer og ridser, og omdømmet er i flere omgange blevet billeder. De giver os mange flere associationer end ord. I sendt til tælling. Derfor har de seneste år været særdeles udorvejen arbejder vi med visuelle virkemidler i mange forfordrerne for alle, der arbejder med finansiel kommunikation. kellige medier, men det er stadig ikke alle medier, hvor vi Uanset om det er i en bank, et forsikrings- eller pensionsselbruger de visuelle virkemidler professionelt i forhold til virkskab. Kassen med kommunikationsværktøjer er blevet rodet igennem adskillige gange, og kriseberedskaberne har været omhedens branding, marketing, kommunikation, historie flittigt anvendt. Samtidig har branchen været nødsaget til at gå og produktfremvisning - se blot på hvordan vi arbejder nye kommunikative veje, da tidligere rutiner og arbejdsgange med PowerPoint præsentationer. Dette område er endnu har vist sig utilstrækkelige i takt med, at finanssektoren er blekke professionaliseret såsom website, brochuremateriale vet udpeget som en af de hovedansvarlige for krisen. - Kritiketc. Jo mere information vi får, desto større bliver behovet ken mod finanssektoren har på nogle områder været berettior, at informationen bliver let tilgængelig og lokkende. 150 deltagere og 26 stærke foredragsholdere var netop samlet Og jeg tekstmængden vil mindskes de steder, man get. Men kritikken hartror, ogsåattaget overhånd. Der har næsten På grund af zapperom dette emne til konferencen ’Vejen ud af finanskrisenalligevel – nye vil bruge ressourcer på at skrive ikke været grænser for ikke det antal bankdirektører, man ifølge godt. po- Det kulturen er det nødtider for finansverdenen fordrer nye former for kommunikatimå man såburde sandelig håbe.detailregulere Visuel kommunikation underlitikere og myndigheder beskatte, eller vendigt for kommuon’, som Dansk Kommunikationsforening havde arrangeret i støtter tekniske budskaberlandes til borgere. sende i fængsel. Eller de svære underskud på forskellige stats- Eksemnikatører at være i samarbejde med Finansrådet, Forsikring og Pension og PFA er arbejdetsynes med at have forklare tekniske Men problemstillinbudgetter, sompelvis finanssektoren forårsaget. vi stand til at fange læPension. Finanskrisen har givet den finansielle sektor nogle som sikring mod indtrængning skal ikke grædeger over kritik. Detaferkloakker blot vilkårene i disse år - be-af serne med meget skræmmer og ridser, og omdømmet er i flere omgange blevet spildevand forenklet ved at anvende grafik i stedet for andet end ord. Vi blisendt til tælling. Derfor har de seneste år været særdelesteksttunge udbeskrivelser. Der bliver mindre tid til fordybelse ver i dag udsat for et fordrerne for alle, der arbejder med finansiel kommunikation. i lange tekster - både i den interne og eksterne kommubombardement af Uanset om det er i en bank, et forsikrings- eller pensionsselnikation. Vi forventer, at vi vil bruge mere video og flere påvirkninger. Man skab. Kassen med kommunikationsværktøjer er blevet rodet billeder i fremtiden. Det er de eviggyldige ord: Don’t tell it læser mindre - screeigennem adskillige gange, og kriseberedskaberne har været - show it. Jeg tror, at flere og flere får øjnene op for, hvor ner tingene overflaflittigt anvendt. Samtidig har branchen været nødsaget til at gå infografik er, når svært stof skal formidles. Så i effektfuld disk. Hvis du vil fantakt med at vi får bedre og bedre programmer til at fremnye kommunikative veje, da tidligere rutiner og arbejdsgange ge modtageren, så stille har vist sig utilstrækkelige i takt med, at finanssektoren er ble-den slags, får vi mere af det, og af højere kvalitet. Se gælder det om at blot på Powerpoint. Desuden er der flere tendenser i retvet udpeget som en af de hovedansvarlige for krisen. - Kritikkunne trænge igenning af at bruge fotos som stemningsskabere. Visuelle ken mod finanssektoren har på nogle områder været berettinem de barrierer, redskaber får større rolle for at fange målgruppernes opget. Men kritikken har også taget overhånd. Der har næsten vedkommende måtte mærksomhed i en verden, hvor informationsmængderne ikke været grænser for det antal bankdirektører, man ifølge pohave sat op, og her fortsætter med at stige. Jo mere online, vi bliver, og jo litikere og myndigheder burde beskatte, detailregulere eller kommer den visuelle sende i fængsel. Eller de underskud på forskellige landesmere stats-synlige vi skal være på apps mv., jo mere visuel kommunikation på er vi simpelthen nødt til at lave for at budgetter, som finanssektoren synes at have forårsaget. kommunikation Men vi banen. Mennesket er skal ikke græde over kritik. Det er blot vilkårene i disse årvære - be-med. Mit klare indtryk er, at folk mere og mere fri-

KOMM UNIK ATØREN

nr. 4 ° August 2012

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Skab involvering, indlevelse og engagement Årets tema til KomDag’12 bliver involvering. Og det er langt fra en tilfældighed. For involvering spiller en central rolle i vores liv. Både når det gælder det professionelle liv og det frivillige liv. Hvis du ikke formår at involvere dine omgivelser, kan du ikke tiltrække de dygtigste og de bedste folk. Om det så drejer sig om medarbejdere, medlemmer, kunder, investorer eller samarbejdspartnere. Skal det lykkes at skabe øget værdi for den enkelte forbruger, for samfundet eller for forretningen, så kræver det engagement, indlevelse og involvering. Det gælder både for sportsudøvere til OL, rockmusikere til Grøn Koncert, politikere på talerstolen eller vi kommunikatører i vores daglige arbejde. Jo mere vi formår at involvere omverdenen gennem kommunikation, jo mere er forbrugerne, kunderne eller medlemmerne villige til at investere deres tid og sætte deres viden på spil.

‘Jo mere vi formår at involvere omverdenen gennem kommunikation, jo mere er forbrugerne, kunderne eller medlemmerne villige til at investere deres tid og sætte deres viden på spil.‘

Det gælder også for Dansk Kommunikationsforening. For motoren i foreningen er alle jer fri villige, der involverer jer i en række arrangementer og udvalg måned efter måned, år efter år. Jeres engagement er hjertet af foreningen. Men vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi som foreningen kan blive endnu bedre til at skabe involvering. Derfor. Vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med involvering på KomDag’12 den 20. november i Koncerthuset i DR Byen, der byder på masser af inspiration. Vi glæder os til at se jer.

Kommunikatøren l August 2012

INDHOLD NR.4/2012

Hvordan brænder en historie igennem i medierne? Hvis du vil skille dig ud fra mængden og øge chancerne for at komme igennem med dit budskab, er der en række faktorer, som du skal være opmærksom på. Her er 10 gode råd

side 22

SharePoint er en trojansk hest Ofte er ledelsen ikke opmærksom på, at de ved indkøb af nye systemer skal sikre sig viden om, hvad det vil koste i drift og hvilke krav systemerne stiller. Læs om fordele og ulemper ved Sharepoint

side 24

Tema Infographics Dette tema er dedikeret til infographics og lignende typer af visuel kommunikation. Kravet til ‘show, don’t tell’ er nemlig blevet meget konkret. Som kommunikatører er det ikke tilstrækkeligt, at vi er gode til at fortælle med ord, der skaber billeder. Vi skal også i stadig stigende grad kunne fortælle med billeder, der siger mere end 1.000 ord.

Side 5-20

Kommunikatøren | 4 August 2012 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Johannes P. Bøggild, DSB Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Lene Holst Holmgård, Københavns Kommune Pernille Hermann, bedretekster.dk Daniel L. Jørgensen, UngKom Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, UngKom Kristian Lund Pedersen, PFA Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Louise Aalbæk, Zupa Recommended Vores korrespondent i Middle East Nina Faurby, Ramboll Oil & Gas Middle East Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer oktober 2012 Deadline for artikler 14 september 2012 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, redaktør Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside: Kresten Ivar Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Kommunikatøren l Fagpressens Medie Kontrol

August 2012

2 4 5 21 22 24 26 27 28 31 32 33 34

Leder Tips & tics Vidste du…? En ny omgang petithistorier, apps og snacks TEMA: Infographics Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på markante citater, som ikke altid falder lige heldigt ud Omtale! Virksomheder mener ofte, at de har mange spændende historier, som offentligheden bør kende, men de har svært ved at forstå, hvorfor medierne ikke altid gider skrive om dem. Læs om hvordan man bedriver strategisk pressearbejde SharePoint er som at rejse tilbage til Adam og Eva Mange vil opleve, at det er som en trojansk hest, når man begynder at arbejde med SharePoint i forhold til web. Bliv klogere på værktøjet Klummen Må vi præsentere: Den første klumme i Kommunikatøren. Skrevet af UngKom Yes we Cannes I år var PR-branchen for første gang repræsenteret som en selvstændig kategori med egen jury og egne priser ved Cannes Lions-festivalen. Kommunikatøren har talt med det danske jurymedlem, Kresten Schultz Jørgensen BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

&TICS

TIPS

Af Nina Faurby

Social Media landskabet anno 2012. Hvor mange kender du?

Før du sender en opdatering på twitter, Facebook eller lignende bør du tjekke, om det virkelig er en nyhed her http://isitold.com/

Vidste du, at der på EN dag bliver sendt omkring 294 mia. e-mails!

1,2,3…60 sekunder i de sociale medier:

Kilde: ’A Day In the Internet’, mbaonline.com

Apple er kåret til ’Most Valuable Global Brand 2011’ og snupper dermed førstepladsen fra forrige års vinder Google. Kilde: BrandZ™

54%

af danske virksomheder mener, at sociale medier bør forankres på strategisk niveau i virksomheden. Kilde: SocialSemantic, Factbook 2012

Vidste du, at der i Danmark er over 3 millioner aktive Facebook-brugere? Heraf er over 1 million aktive smartphone brugere. 4

De største fremtidige strategiske udfordringer for kommunikationsledere bliver 1) at kunne følge med den digitale udvikling og de sociale medier 2) at kunne koble kommunikation og forretningsstrategi Kilde: European Communication Monitor 2011

Kilde: Social Jumpstart

Kommunikatøren l August 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

VISUALISERING AF DATA Visualisering har været på mode siden hulemalerierne. Data er heller ikke et nyt fænomen. Men i takt med digitaliseringen af samfundet er der gennem de seneste 10-15 år sket en eksplosion i mængden af data, der skal kommunikeres. Den eksplosion har gjort visualisering af data mere populært end nogensinde. Dette tema er dedikeret til infographics og lignende typer af visuel kommunikation. Kravet til ‘show, don’t tell’ er nemlig blevet meget konkret. Som kommunikatører er det ikke tilstrækkeligt, at vi er gode til at fortælle med ord, der skaber billeder. Vi skal også i stadig stigende grad kunne fortælle med billeder, der siger mere end 1.000 ord. I forbindelse med dette temanummer har vi spurgt Dansk Kommunikationsforenings medlemmer, hvilken rolle visuel kommunikation får i fremtiden. 82 pct. vurderer, at det visuelle kommer til at fylde mere. Som én siger: ’Der bliver behov for at kunne forklare mere, på kortere tid og med større gennemslagskraft’. På forsiden kan du læse en lang række af kommentarerne fra undersøgelsen. I temaartiklerne kan du lade dig inspirere af forskellige perspektiver på visualisering. Og husk: Hvis vi ikke kan se det, så er det der ikke! God fornøjelse! Tobias M. Høgsberg og Simon Lund-Jensen

Kommunikatøren l August 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

Hvor stor rolle får visuel kommunikation i Dansk Kommunikationsforening har lavet en undersøgelse om visuel kommunikation. Hovedresultaterne fra undersøgelsen finder du her – præsenteret som infographics.

Af Tobias M. Høgsberg, Digital & Creative Planner, og Aleksander Weis Klinke, Art director, begge Fireball

Kommunikatøren l August 2012

fremtiden? - Jeg vil sige, at I designere skal være forberedt på, at dybest set foragter vi jer. Filosof og lektor Arno Victor Nielsen.

Og så lidt om sproget – sat på spidsen - Forskellen på jer og mig vil I nok mene, er den, at jeg er til ånden, mens I er til hånden. I er håndværkere, kunsthåndværkere, mens jeg er et spirituelt væsen, en åndemaner. I er sanselige, men åndløse. Jeg er åndfuld, men sanseløs. Jeg er ganske uenig med jer. Jeg taler ikke, jeg gestikulerer. Det jeg siger, er det, I hører. Lydsvingninger. Hvorfor valgte jeg det ord og ikke et andet? Fordi det havde en passende klang. Jeg ville virke truende, derfor skulle der være et langt u i ordet. Ifølge den herskende opfattelse arbejder I på sprogets yderside med jeres grafiske design og med jeres grasserende graffomani. I tager jer af sprogets kød, papiret, tryksværtens farve, skrifttyper, layout osv., mens jeg tager mig af sprogets inderside, meningen, sprogets ånd. Og husk: Kødet er skrøbeligt, mens ånden er redebon. I er bare så overfladiske, mens jeg er dyb, åh så dyb. Hvad vil jeg sige med alt dette? Jeg vil sige, at I designere skal være forberedt på, at dybest set foragter vi jer. Uanset hvor blændende dygtige I er, så er I nogle svindlere og bedragere, nogle billige forførere. Design er forførelseskunst. Sanselig forførelseskunst. Uddrag af filosof og lektor Arno Victor Nielsens tale til dimittenderne på designskolen i Kolding i 2001. Læs alt om visuel kommunikation her

Kommunikatøren l August 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

Tal eller grafik? Når infographics (igen) er hot stuff, er det endnu et resultat af ’information overload’. Kan vi få hovedbudskaberne præsenteret og på forhånd gennemtygget til let opfattelige budskaber, synes det at være at foretrække frem for tunge rapporter fyldt med tal og fakta. Det er dog værd at have i baghovedet, at infographics inden for fx finansiel kommunikation ikke er underlagt revisionskontrol. Kilde: Good and Oliver Munday med IBM

Infografikken rækker os en hjælpende hånd i en verden af ’information overload’.

En talemåde siger, at et billede siger mere end 1.000 ord. Hvis det er sandt, kan man tilføje at en infographic forklarer mere end 1.000.000 tal...

Ingen tid til fordybelse, tak... Af Peter Dalhoff, designchef i Bysted

Brugen af infographic går helt tilbage til de første skrifttegn, hvor hieroglyffer og andre tidlige skriftfamilier netop benyttede billeder til at forklare betydningen af et udsagn. Igennem århundreder er infographics blevet kultiveret og tilpasset tidens

udtryk. En af den mere moderne histories ikoniske infographics er den grafiske fremstilling af Napoleons angreb på Rusland og retræte fra samme. I fortællingen er ruten aftegnet i kombination med en tydelig og bedrøvelig illustration af det ufattelige mandetab undervejs. Det er netop en af infographics styrker: De kan kombinere data på kryds og tværs for at fremhæve en særlig sammenhæng. I en infographic kan man godt blande æbler og bananer.

Simple budskaber i et simpelt design Piktogrammer er en moderne udgave af oldtidens symbolsprog. Vi har en fælles opfattelse, af hvordan vi skal afkode et givent piktogram. Vi reagerer og retter os ind efter de små ofte primitivt-udformede instrukser, fx rygning forbudt, dametoilet, eller ingen is i bussen. En enkel billedfortælling.

No smoking... Det er den tradition, vi som designere bygger videre på, når vi skal hjælpe vores modtagere til at af kode komplicerede sammenhænge i enkle overblik. Napoleons togt – ud og lang vej hjem...

Kilde: Emily Schwartsman, 2010

Kommunikatøren l August 2012

License to manipulate... Når vi arbejder med infographics, prioriterer vi i data og formulerer vores budskaber på baggrund af den selektive information. På den måde kan vi styre kommunikationen og udformningen af budskaberne. Som designer har vi også mulighed for at lægge et emotionelt niveau under fremstillingen. Vi kan omsætte data til imødekommende positive grafikker – eller det modsatte. Skabe smukke billeder eller skrækscenarier. Her er der virkelig grobund for manipulation. Naturligvis baseret på en korrekt dataindsamling. Kilde: Bankruptcydata.com

Infographics kan fremstille data med et emotionelt underlag...

Glimrende eksempel på strategi lavet som infographics fra Mærsk:

Infographic i en digital verden Infographic er også et meget velegnet kommunikationselement i vores teknologiske dagligdag. På de mobile platforme kan en lille – og ofte animeret – grafik sige mere end – nå ja – 1.000.000 tal. Kilde: heltnormalt.dk/trustfacts

Bysteds egen infographic, der fortæller ’en anden historie’ om tilblivelsen af 15 årsrapporter.

Infografik kan være et godt medie til at få smilet frem...

DKF Kursus Wauw – sådan får du den gode idé Oktober 2012 Tilmeld dig her www.komforening.dk

Enkel visuel fremstilling af mængder af data baseret på velkendte symboler og grafik.

Kommunikatøren l August 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

Satiren kan flytte hold

Af Daniel L. Jørgensen

Den satiriske tegning får folk til at trække på smilebåndet og giver forhåbentligt stof til eftertanke. Så kort definerer Politikens tegner, Philip Ytournel, den satiriske tegnings opgave 10

Det vrimler med tegninger, kunstneriske indtryk og stakke af papir. Det beskedne kontor i baghuset på Rådhuspladsen 37 huser Politikens måske skarpeste penne: Tegnerne. Philip Ytournel tager plads i de magelige kurvemøbler i midten af lokalet og begynder at tale om sit arbejde. - Der er aldrig nogen, der har fortalt mig, hvad det præcist går ud på, starter han. I bund og grund handler det om at skitsere konflikter. Avistegnerens nyhedskriterier er de samme som journalistens, men ifølge Philip er det konflikten, overdrivelsen og underdri-

velsen, der dominerer tegningerne. - Jeg kan godt lide at lave todelte tegninger. At skitsere to sider af en sag i én tegning – det er en god historie, siger han. Karikaturerne fremhæver det væsentlige De todelte tegninger er ofte en blanding af to eller flere nyheder. Det er en af Philips foretrukne metoder. - Det handler om at sætte tingene på spidsen, og se det hele fra en ny vinkel, forklarer han. Netop dét gør Philip, når han i sine tegninger gør Jørgen Leth og Sidney

Kommunikatøren l August 2012

ninger

Tegneren Philip Ytournel i sit rette element foran skærmen og med pennen som sit sværd klar til den næste satiretegning.

også at fremhæve det andet. - Det er nok derfor, jeg ikke får så mange klager, siger han med et smil. Satiren er lige for alle For Philip er ingen mand for stor eller lille til at blive tegnet. Fra den bitre, gamle mand, der fra sin sort-hvide

Lee til deltagere i ’Gal eller Genial’, eller når Søren Pind bliver udtaget til det danske fodboldlandshold, fordi han ’altid er i angreb’. Tegneren fremhæver det bedste og det værste i folk. Alle mennesker har to sider, forklarer Philip. Og bliver de udstillet for det ene, er det vigtigt

Kommunikatøren l August 2012

lejlighed bistert betragter det farverige liv i Nyhavn, til den kinesiske statsmand, der er på pengejagt i det danske erhvervsliv, men nægter at tale med pressen. - De er lidt fjollede, alle sammen. Alle mennesker er lidt ynkelige og lidt latterlige. Det er mit udgangspunkt. Selv store statsmænd tegner jeg, som om de også skal på toilettet om to minutter. De er ligesom alle os andre, pointerer han. Der er dog ét tema, som Philip tegner med forsigtig pen. Om det er selvcensur eller sund fornuft, vil han ikke gøre sig til dommer over, men når det kommer til religion, tænker han sig grundigt om, før han sætter pennen til papiret. - En tegning kan blive brugt i sammenhænge, hvor den bliver misforstået. At blive misforstået af store

grupper af mennesker er en uretfærdig kamp, siger han. Den gode satire vender blikket indad Karikaturen af ’de andre’ er ikke det centrale i satiren. Det er for let at skyde efter fjenden, som Philip forklarer: - Det er sjovere at lave grin med sine egne. Hvis vi ikke kritiserer dem, der lytter til os, bliver vi ikke hørt, og man bliver aldrig bedre, hvis man kun får ros, siger han. Selvom den satiriske tegning bliver set, og der bliver trukket på smilebåndet, er det ikke sikkert, at en tegning flytter noget. Han er klar over, at hans modtagere – Politikens læsere – oftest er enige med ham, og at de slet skjulte provokationer derfor ofte kun har underholdende effekt. - Det er stort at tro om sig selv, at man kan ændre folks holdninger. Man er jo bare en brik i et kæmpe flow af meninger, siger han reflekterende. - Men der, hvor man bliver påvirket mest. Det er der, hvor det gør ondt. De debattører, der fylder mest i debatten, er dem, der revser sine egne. Det er dem, der kan få andre til at indse, at der måske er noget rigtigt i det, de siger. Det håber jeg, at nogle af mine tegninger kan, siger han afslutningsvist. Succeskriterierne for Philips tegninger er at skabe debat. At blive set, delt, kommenteret, og ’få sit eget liv’, fx på Facebook. Det er succes for en tegning.

Philip Ytournel Ansat på Politiken (1999-2007: Nyhedsgrafiker; 2007-nu: Avistegner) Uddannet på Designskolen i Kolding Bor i København, er gift og har 2 børn

TEMA l INFOGRAPHICS

Infographics - data i kontekst - Måske er jeg bare en sucker for at organisere og systematisere ting. Sådan forklarer designeren Peter Ørntoft fra bureauet 1508 sin interesse for infographics. Han har specialiseret sig i infographics som medie og giver her tre eksempler, vi som kommunikatører kan lade os inspirere af

Af Simon Lund-Jensen

Militærudgifter på verdensplan Hvad er det? ’Move our Money’ er et initiativ startet af Ben & Jerry’s Ben Cohen med det mål at skære 15 pct. af USA´s militære budget og flytte pengene til uddannelse og sundhed. I stedet for et formelt logo brugte designeren Stefan Sagmeister enkle grafer, der illustrerer USAs store militærbudget. Hvorfor er det interessant? - Stefan Sagmeister er interessant, fordi han bringer data ud i en form, der bliver ekstremt konkret og nærværende. Det gør han ved at bruge hverdagsting, vi alle kender, og omforme dem til budbringere af information, fx i form af oppustelige diagrammer. Det er naivt, men også stærkt, fordi data i bogstaveligste forstand bliver til at tage og føle på, tilføjer Peter Ørntoft. Link: http://www.sagmeister.com/taxonomy/term/18#/node/189

Hvad er infographics? - Jeg ser infographics som et medie, der er godt til at fortælle en historie. Når vi visualiserer data i en kontekst, kan vi formidle viden. Vi har den rå data i bunden. Repræsenterer vi den på en ordentlig måde, bliver data til information. Og sætter vi den information ind i en kontekst og tilføjer et lag af storytelling, kan vi formidle viden. Det er det, der lykkes for interessante infographics, forklarer Peter Ørntoft fra 1508.

Hvor ofte onanerer du om måneden? Hvad er det? Det tyske magasin ‘Neon’ lavede i 2008 en undersøgelse af tyskernes sexvaner. Fotografen Sarah Illenberger illustrerede undersøgelsens resultater. Hvorfor er det interessant? - Sarah Illenberger arbejder med at sætte sine objekter i scene, så de skaber associationer. Her kobler hun en meningsmåling om sex med billeder, som vi kan genkende. Vi har alle sammen stået med en majs eller en banan i hånden. På den måde taler hendes illustrationer af data til nogle følelser, hvor vi føler os ret godt hjemme, siger Peter Ørntoft. Link: http://sarahillenberger.com/index. php?c=workshow&p=080_sexumfrage

IKEAs bagebog Hvad er det? For et par år siden lancerede IKEA en bog med bageopskrifter under titlen ’Hembakat är bäst’. Bogen var skabt af bureauet Forsman & Bodenfors, og viste ud over de færdige kager også smukke opstillinger af opskrifternes ingredienser. Hvorfor er det interessant - Vi har alle et forhold til IKEA. Du tager ud i varehuset, køber pakkerne, tager hjem, lægger indholdet ud foran dig, og begynder at samle det. På den måde er der et interessant link mellem IKEA og det, Forsman & Bodenfors gør med ingredienserne her. Det giver mig både en fornemmelse af, hvad produktet er, og hvordan det kommer til at se ud, forklarer Peter Ørntoft. Link: http://demo.fb.se/e/ikea/homemade_is_best/

Kommunikatøren l August 2012

Invitation KomDag’12

KomPris’12

I NV

L V ER ING

20. november 2012 i Koncerthuset i DR Byen

Fremtiden byder på involvering af medarbejdere, kunder, investorer og samarbejdspartnere, som skal være med til at skabe værdi for den enkelte, for forretningen og for samfundet. Vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med involvering.

Vær med Vi vil gerne invitere dig til at være med til at skabe årets KomDag om involvering. • Hvem vil du høre? • Har du et eksempel på vellykket involvering?

Hvordan kan kommunikatører være med til at bane vejen for den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for?

Kom med forslag til indhold og oplægsholdere eller del din egen erfaring.

KomDag’12 den 20. november i Koncerthuset i DR Byen byder på masser af inspiration. • Debat om hvordan man bliver ’likeable’ • Metoder til at involvere organisationen – og hvornår man hellere skal lade være • Ideer til nye typer møder, relationer og netværk • Teknikker til digital involvering, kommunikation og cocreation • Masser af cases

#komdag facebook.com/danskkommunikationsforening kommunikationsforening.dk/linkedin Vi uddeler KomPris’12 til årets bedste kommunikatører. Dagen slutter med networking og fælles middag. Indstil kandidater til KomPris’12 Tilmeld dit projekt senest 22.10.2012 inden kl. 12 på www.kommunikationsforening.dk/komdag

Dommerkomité Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School, Vice President, partner MIKKEL JESPERSEN, /1508 A/S, kommunikationsrådgiver LOTTE LETHSØRENSEN, Tønder Kommune, kommunikationschef HANS MOGENSEN, Silkeborg Kommune, kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, DIF Danmarks IdrætsForbund, Head of Corporate Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes A/S og formand for DKF, kommunikationschef TINA DONNERBORG, Røde Kors.

KomPris’12 sponseres af KomDag’12 sponseres af

KLS

GRAFISK HUS

105x30_Infomedia.indd 1

25/11/11 09.41

lVAR

Læs alt om KomPris´12 og KomDag´12 og tilmeld dig her.

TEMA l INFOGRAPHICS

Tegn din vision Vi lever i en kompleks verden, hvor vi har uendelig adgang til information. Det skaber et behov for et rationelt værktøj, der både kan tjene til strategiudvikling og formidling. Kommunikatøren har talt med grafisk facilitator Loa Baastrup fra konsulenthuset Bigger Picture, der er specialiseret i grafisk facilitering, om hvordan virksomheder med fordel kan tegne deres visioner

Af Stine Mølbak

Det kan virke som en umulig og uoverskuelig opgave for mange, at skulle tegne en vision fremfor at skrive den. Mange kommunikatører er ikke skolet i tegnedisciplinen, men spørger man Loa fra Bigger Picture, så er det ikke noget problem: - Vores filosofi er, at alle kan tegne. Det kan godt være, at alle ikke er lige gode til at tegne, men det er heller ikke det vigtigste. Det er processen, der leder hen til tegningen, der er vigtig. Måske tegningen ikke giver mening for udefrakommende, men det gør ikke så meget. Så længe de, der skal forstå og handle på visionen, er med.

Når en vision skal tegnes, handler det i høj grad om at involvere medarbejderne, så de føler et ejerskab for visionen, siger grafisk facilitator Loa Baastrup fra konsulenthuset

Tænk i billeder Når Bigger Picture starter et samarbejde med en kunde, handler det om at hjælpe med at få kunden til at tænke i billeder. Derfor fokuseres der på, hvordan kundens vision ser ud i deres optik. Mens der snakkes, tegner Loa ofte alt, hvad der bliver sagt, hvorefter de sammen fremhæver essensen. På den måde skabes der et unikt visuelt sprog for kunden. - Hvis vi eksempelvis tager et begreb som bæredygtighed. Det kan se meget forskelligt ud, alt efter hvem du spørger. Derfor handler det om at placere bæredygtighed sammen med et stærkt ikon, der passer ind i kundens verden. Det kan være med til at

Bigger Picture.

gøre virksomhedens forståelse af et ellers flydende og abstrakt begreb mere konkret. Én tegning kan sige alt De fleste virksomheder opererer med nedskrevne visioner, hvorfor vejen til en tegnet vision kan synes lang og uoverskuelig. Udfordringen er således, hvordan virksomheder kan få en tegning til at repræsentere en hel masse ord. Hertil sammenligner Loa den grafiske proces, hvor visionen tegnes, med måden hvorpå en artikel er opbygget:

- Det foregår egentlig meget på samme måde, som når man skriver en artikel, hvor man gør brug af overskrifter, bullets og niveauinddelinger. Herudover kan der være rigtig meget viden i et symbol eller et ikon, hvor vi via ikonets metaforik skaber narrativer, som er skabende for den måde, hvorved modtageren giver mening til tegningen. En tegnet vision indeholder mange niveauer, hvor det selvfølgelig handler om at prioritere, så det er de rigtige 10-20 pct. af en vision, der står tydeligst frem i det endelige produkt.

Kommunikatøren l August 2012

Ét billede siger mere end 1000 ord. Visionen som billede skal skabe et fælles sprog, der leder frem til dialog, siger Loa Baastrup .

Involvering af medarbejdere Ifølge Loa har involvering af medarbejdere også stor betydning, når visionen skal tegnes – og ikke mindst når den skal huskes. Det handler om, at medarbejderne skal inddrages, og at de skal kunne se sig selv i tegningen. - Det er vigtigt, at medarbejderne føler, de kan genkende sig selv i den tegnede vision. De skal føle et ejerskab. Derfor arbejder vi meget med at stille strategiske spørgsmål, der kan være med til at få medarbejderne til at tænke over deres rolle og handlemuligheder for at nå visionens mål. Desuden arbejder vi ud fra den tese,

at en tegning aldrig er færdig. En tegnet vision er som oftest under konstant forandring - kun med få statiske elementer. Visionen skal op af skuffen Helt praktisk anbefaler Loa, at virksomheder hænger visionen fysisk på væggene i kantinen eller over kopimaskinen. Det har den betydning, at visionen er til stede på en helt anden naturlig måde end et dokument, der ofte ender nederst i skuffen. - Et billede vækker opsigt og afføder spørgsmål ligesom medarbejderne kan gå hen og pege og have vær-

Tre gode råd 1. Involver dine medarbejdere i den grafiske proces 2. Skab intern synlighed om visionen 3. Prioriter så kun de vigtigste elementer inddrages

difulde dialoger om visionen – selv på en helt almindelig onsdag, afslutter Loa. Fordelene ved en tegnet vision er derfor mange. Men det kræver, at virksomheder er klar til at tænke anerledes og udfordre traditionelle kommunikationsmønstre, for at en visuel vision bliver en succes. Vil du vide mere • http://www.slideshare.net/BiggerPicture • http://biggerpicture.dk/dansk/ • www.youtube.m%2fwatch%3fv%3dL 4KYi0f7htk

DKF kursus Brug det billede, der virker – online og i det trykte medie! September 2012 Tilmeld dig her www.komforening.dk

Overblik over hvordan grafisk facilitering foregår i forskellige processer.

Kommunikatøren l August 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

Når ingeniørerne tegner i 3D

Vi har været vandt til, at arkitekterne laver smukke tegninger i 3D af deres kreationer. Men faktisk har ingeniørerne også brugt 3D i årevis. De bruger fx 3D til at lave præsentationer af trafikale løsninger, projektering af komplekse installationer i store konstruktioner eller simulering af røg og menneskemængder, der bevæger sig.

Af Bent Bøkman

Sådan beskriver Grontmij en af udfletningerne i den nye motorvej til Frederikssund, M4.

Kommunikatøren l August 2012

Sådan ser ventilationssystemet ud i Frede-

Ingeniører, håndværkere og leverandører

riksberg Centeret, når det står færdig efter

kan zoome ind i modellen for at se dimen-

Grontmijs ingeniører har opbygget 3D-mo-

sioner på de enkelte rør, fittings kabler og

dellen i lag, der hver især beskriver fx el-an-

andre materialer.

læg, bærende konstruktioner, VVS- installa-

Her kan du finde links til hele 3Dpræsentationen af M4, den smukke video af udvidelsen af Rigshospitalet og 3D-simulering af en brand-evakuering af Frederiksberg Centeret.

tioner osv.

Her kan både Vejdirektoratet, politikere og borgere se, hvordan vejanlægget kommer til at passe ind i naturen og de eksisterende bebyggelser i området.

Kommunikatøren l August 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

De tegner mødet mellem mennesker Tætskrevne referater udskiftes med grandiose, farvefulde plancher i landets virksomheder. Her skitserer to erfarne grafiske facilitatorer de vigtigste linjer og giver et bud på det tegnede referats fremtid

Af Kristina Hostrup

Under de hurtige små skitser, der ofte ender på blokken, når man skal forklare en kollega en proces eller tanke, ligger en kommunikationsform med et meget større potentiale. Det tegnede referat er på vej ind i dansk mødekultur. Flere virksomheder hyrer i dag professionelle tegnere til at nedfælde essensen af seminarer og strategidage. Og Novo Nordisk og KPMG er blot nogle af de virksomheder, der sender medarbejderne på kurser i skarpere visuel formidling til internt brug. Ole Qvist-Sørensen er Strategikonsulent hos Bigger Picture, der arbejder professionelt med grafisk facilitering i Danmark og internationalt og uddanner medarbejdere fra flere større virksomheder i grafisk facilitering. Han forklarer, hvorfor det grafiske referat kan være mere inspirerende end det dikterede referat på tekst.

- Hele vores måde at navigere på er visuel, og vi er bygget til at håndtere en visuel verden. Hjerneforskning viser, at hjernen ikke tænker i hele billeder, men i små konturer som den samler til sidst. Udvisker grænserne for det traditionelle referat Det tegnede referat er i højere grad et procesværktøj end et arkiveringsdokument. Det indgår som en langt større del af selve mødet ved at engagere folk i processen og sikre større fælles forståelse. Ole Qvist-Sørensen siger: - Når man giver folk en tusch i hånden, som de skal bruge til at forklare og bogstaveligt talt ‘vise‘ hvad de mener, giver det meget aktive læreprocesser, og samtidig er det med til at skabe og fokusere dialoger. Hvis du selv er med, er det noget, der skaber engagement og ikke noget statisk, som et referat kan være. Denne visuelle tilgang fungerer godt, når folk skal komme noget ukendt i møde, eller når noget er op til fortolkning. Claus Bekker Jensen udbyder også

- Grafisk Facilitering kan ses som én af flere måder at integrere forskellige visuelle teknikker og metoder på møder, seminarer og konferencer, siger Ole Qvist-Sørensen, strategikonsulent hos Bigger Picture.

kurser i grafisk facilitering og arbejder selv som grafisk facilitator som indehaver af virksomheden Visuel Vision. Han siger: - Jeg laver mange kurser for Skat, der bruger visuelle værktøjer til at forenkle svært stof. Dem, jeg har undervist, skal fx holde kurser for nye iværksættere, der starter virksomhed op. Og der hjælper de visuelle metoder dem med at omsætte det tunge stof til let omsættelige termer.

Kommunikatøren l August 2012

Claus Bekker Jensen, grafisk facilitator fra Visuel Vision, viser et eksempel på det tegnede referat.

Fremtiden tilhører den grafiske kommunikation Ole Qvist-Sørensen mener, vi kommer til at se mere til det at bruge visuelle teknikker og metoder, når mennesker mødes og processer og projekter skal faciliteres. - Grafisk facilitering er noget, der vil komme mere og mere ind på møder, seminarer og konferencer. Den her udtryksform kan virkelig hjælpe, når vi mødes på kryds og tværs af grænser og kulturer. Og den eksplosion, der er sket inden for fx håndtegnede videoer det sidste år, vidner om

en stigende efterspørgsel efter værktøjer, teknikker og kompetencer, der gør det komplekse enkelt, siger han. Claus Bekker fra Visuel Vision er enig. - Især store virksomheder har fokus på at uddanne deres medarbejdere. Og her er der helt sikkert kommet øget fokus på emnet, siger han. Og det er heller ikke svært for virksomhederne at komme i gang med de grafiske referater. - Hvis jeg uddanner folk i det her, har jeg nogle skabeloner med, som jeg bruger. Jeg giver mine kursister et

grafisk alfabet, de let kan bruge. Man kan ud fra nogle helt enkle templates arbejde med det uden at være den store Jørgen Clevin, bemærker Claus Bekker. Se et eksempel på grafisk facilitering og et uddannelsesforløb i at bruge visuelle værktøjer ved Bigger Picture her: http://www.youtube.com/watch?v=L4KYi 0f7htk&list=UUjDj163NHQ5kPgGg94Vauw&index=1&feature=plcp På www.grove.com kan du se mere om visuel facilitering i alle disciplinens facetter.

Et visuelt referat fra et foredrag om ‘Bedre mødekultur‘ fra Visuel Vision.

Kommunikatøren l Juni 2012

TEMA l INFOGRAPHICS

Hjælp øjet – det hjælper dig Ord og billeder skal arbejde sammen – det ved vi jo. Vi har bærende billeder og bærende fortællinger. Vi bruger rubrikker og fremhævede citater, versaler og kursiv og dansende skrifttyper. Men husk lige budskabet – det kommer først

Af Pernille Hermann

Jeg har en yndlingsaversion: Lange tekster oven i billeder. Smart ser det ud, men man kan hverken nyde billedet eller læse teksten, så hold dog op, ikke! Det slider også på min tålmodighed når hele sætninger i flere linjer skrives i versaler. Eller når forskellige skrifttyper i flere størrelser og farver bliver rodet sammen i en overskrift, fordi det ser sjovt og anderledes ud. Vil de slet ikke have, at jeg skal læse, hvad der står? Tror de, at jeg læser, bare fordi der står noget? Men det er sjovt at bryde med stramme koncepter på nye måder. For at fange øjet og forstanden på en gang. For at inspirere til handling. Eller bare for at hjælpe flere med at forstå et velment budskab.

Det er for eksempel enormt sjovt at arbejde med skilte. Et godt skilt er et billede, der i ét øjekast fortæller, hvad du skal gøre, men mange skilte er tunge af unødvendige ord. Værst er skilte ved omkørsel på grund af vejarbejder. Er der dog ikke nogen, der kan hjælpe vejfolkene med at lave skilte, man kan læse i forbifarten? En pil siger mere end mange vejnavne, som kun de stedkendte kender. Opgaven – ordkløverens fornemste kunst – er at skrælle ordene fra, lag for lag, til du er ved sagens kerne. ’Stå til højre, gå til venstre’ (på rulletrappen). Det kan man huske. På samme måde skal en e-mail forlange at blive lukket op med ordvalget i emnelinjen, og endnu kortere skal sms-beskedens vigtighed og værdi anes allerede i Indbakkens oversigt. Det er en ny tidsalders krav om effektivitet og hurtig selektion. Men vi kender det jo allerede fra de gode overskrifter og fra bogtitler, der hænger ved. Skarp og rammende eller underfundigt pirrende skal det være for at blive læst. ’Baltasar og Blimunda og den forunderlige passarola.’ Vi ved ikke, hvad der gemmer sig, men et billede maser sig mod nethinden og forsøger at tage form. Der må være noget særligt på alle de sider (Ja, læs den – ikke kun på grund af titlen!) 20

Når man virkelig holder af det skrevne sprog og dets mange finurligheder, så bliver det dobbelt spændende at kaste sig ud i projekter, hvor man skal tøjle ordene for at få afleveret sit budskab. Denne artikel bryder for eksempel med Kommunikatørens sædvanlige layout ved at være uden mellemrubrikker. I stedet er få centrale afsnit fremhævet – for at sikre at du i hvert fald får læst lidt! Og at jeg selv kommer af med nogle vigtige pointer. Det bruger jeg i ny og næ, når det passer til opgaven. Og fordi det tvinger mig selv til at gennemtænke disposi tionen og budskaberne på en anden måde. Oprindelig en idé til en årsberetning, født af grafikeren Jakob Kühnel – tak Jakob. Og tak til de mange andre grafikere, tegnere og fotografer, der hen ad vejen har hjulpet med at give ordene vinger!

DKF kursus Brug det billede, der virker - online og i det trykte medie! September 2012 Tilmeld dig her www.komforening.dk

Kommunikatøren l August 2012

SAGT PÅ SP DSEN Af Stine Mølbak

- Vi er ikke længere et støtteparti til denne regering. Vi er i opposition. Regeringen har pisset på os Den 25. juni i dagene efter forliget om skattereformen. Taler regeringen sammen?

Johanne Schmidt-Nielsen fredag den 22. juni om aftenen, efter regeringen indgik skatteaftale med Venstre og Konservative.

‘Min søn på 4 kan hacke NASA fra min Iphone for en ekstra pose matadormix på lørdag‘ Johannes Langkilde på sin twitterprofil 23. Juli 2012 i forbindelse med debatten om hackere på 3F’s hjemmeside.

God reklame fra Altea XL?

Enhedslistens strategi er lysende klar…

’Altså. Socialdemokratiet er jo - endnu, heldigvis et stort parti‘ Sagde Mette Frederiksen den 26. juni i dagene efter skatteforliget

‘Jeg må indrømme, hvis ikke vi havde haft så dårlig en sommer, så ville jeg tro, at Leif Lahn havde fået solstik‘ Udtalte Venstres Inger Støjberg om Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen i debatten om 3F og Vejlegården.

‘Fandeme nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig‘ Udtaler HKH Kronprins Frederik i et interview med Euroman, august 2012.

Kommunikatøren l August 2012

‘Jeg er ikke modstander af al privat ejendom. Folk har også stadigvæk deres egen cykel i mit drømmesamfund‘ Sagt af MF Pernille Skipper der er medlem af Enhedslisten den 15. juli i Berlingske

Mindre god timing…. Læserbrev fra Kristian Jensen (V) i Jyske-Vestkysten dagen efter V og K indgik forlig om skattereformen med regeringen.

Journalisten om PRJournalister modtager dagligt et utal af opkald og pressemeddelelser fra PR-konsulenter. Hvis du vil skille dig ud fra mængden og øge chancerne for at komme igennem med dit budskab, er der en række faktorer, som du skal være opmærksom på. Her er 10 bud på, hvordan din historie brænder igennem

Af Mikkel Luplau Schmidt, kommunikationsrådgiver i Communiqué

Virksomheder mener ofte, at de har mange spændende historier, som offentligheden bør kende, men de har svært ved at forstå, hvorfor medierne ikke altid gider skrive om dem. Faktum er, at der ikke er én rigtig måde ’sælge’ en pressehistorier på. Kommunikatøren har talt med den erfarne journalist, Søren Bang Hansen, som blandt andet skriver for de regionale aviser samt Euroman, om hvordan han oplever PR-folk, som forsøger at sælge ham en historie. Skyd dårlige historier ned Som PR-konsulent gælder det om at

forventningsafstemme med sin kunde tidligt i processen. En gylden regel er, at konsulenten altid skal være realistisk. Søren Bang Hansen er klar over, at mange virksomheder formentlig presser på for at få PR-konsulenter til at sælge ligegyldigheder. På den baggrund kan PR-personer derfor let føle sig klemt mellem afvisende journalister og emsige klienter. - Kunder må bringes til erkendelsen af, at der reelt ingen modsætning er: For hvis historien er ligegyldig, kommer den alligevel ikke i medierne. Og så spilder kunden jo bare sin tid og sine penge. Og mister måske goodwill, hvis PR-indsatsen kammer over og bliver opfattet som egentlig spam, siger Søren Bang Hansen.

Lav dit benarbejde Den første og måske den vigtigste fase, når du skal sælge en historie til et medie, er et grundigt researcharbejde. Udvælgelsen af de rette medier og de rette journalister er af enorm betydning. Den største anke fra journalister over PR-folk er at få opringninger og mails om historier, som ligger udenfor deres fokusområde. Start med at lave en medieliste med de medier, som realistisk kunne have en interesse i din historie. Undersøg dernæst hvilken journalist, som rent faktisk skriver om dit område. Har han/hun skrevet om branchen, din kunde eller din kundens konkurrenter tidligere, så er der større chance for, at historien har interesse.

Kommunikatøren l Juni 2012

10 gode råd til hvordan du får den historie igennem 1 Skyd dårlige historier ned 2 Find de rette medier 3 Find de rette journalister 4 Find interessante vinkler på historien 5 Henvend dig til journalisten, som han/hun ønsker det 6 Overdriv ikke - du er ikke sælger 7 Indholdet er altid det vigtigste 8 Gør det let for journalisten - vedhæft billeder i pressemeddelelsen 9 Vær til rådighed 10 Bevar gode relationer til journalisten – lad vær med at spamme

Søren Bang Hansen

- konsulenten

Søren Bang Hansen har skrevet om IT og elektronik siden skoletiden i 1980’erne. Han er uddannet fra DJH i 1994 - og har lige siden da leveret teknik-stoffet til bl.a. EUROMAN og de 3 Stiftstidender.

Find de skarpe vinkler For at opnå succes handler det om at sætte dig i journalistens sko. Hvorfor skulle historien interessere journalisten og mediets læsere? Tænk over, hvad der er det mest spændende, væsentlige, menneskelige eller anderledes ved nyheden? En journalist vælger at bringe din historie, hvis historien er god og har kant. Og ikke for at gøre dig en tjeneste. Den rigtige indgang til journalisten For at have størst mulighed for, at medierne skriver dine pressemeddelelser, er du nødt til at vide, hvordan journalisten foretrækker at blive kontaktet. Er det via mail, telefonopkald eller endda sociale medier? Søren Bang Hansen foretrækker eksempelvis at blive kontaktet via mail, selvom et telefonopkald fra tid til anden også kan være hyggeligt og relevant, hvis historien har særlige dimensioner,

Kommunikatøren l August 2012

som er lette at overse. Men igen: Så skal der også være dækning for det. Man skal ikke blot recitere pressemeddelelsen. Fokusér på indholdet - Kække overskrifter flytter næppe noget. Det handler alene om indholdet. Jeg får vel en 20-30 pressemeddelelser dagligt. Alt bliver skimmet, men kun en brøkdel overlever mere end 5-10 sekunder, siger Søren Bang Hansen. Han anbefaler desuden, at der er små billeder i teksten, så man straks kan se, hvad det handler om.

- Det er enormt forstyrrende, når man skal have genfortalt hele indholdet af en mail, man med god grund slettede for en uge siden. Overvej derfor om du er til gene for journalisten eller om det er mere hensigtsmæssigt med en mail, der følger op på pressemeddelelsen, forklarer Søren Bang Hansen afsluttende.

DKF Kursus

Drop de irriterende opfølgende telefonopkald De fleste journalister oplever opfølgende telefonopkald fra PR-folk der siger noget a la: ’Jeg sendte dig dit og dat sidste uge… har du haft lejlighed til at kigge på det?’ Søren Bang Hansen mener helt entydigt, at disse opkald er irriterende.

Få styr på det journalistiske håndværk August og september i Vejle og Hellerup Tilmeld dig her www.komforening.dk

SharePoint er en Af Karin Sloth

At lægge web over på SharePoint opleves ofte som en rejse tilbage til Adam og Eva, fortæller webekspert Janus Boye Nævn ordet SharePoint til en webleder, og de begynder straks at trække vejret tungt på den ufede måde. Det kan jo undre, når systemet går sin sejrsgang rundt om i danske organisationer. For hvorfor vælge en dyr løsning, hvis den er tung og besværlig at arbejde med? - Når man skal bruge SharePoint til web, så får man meget lidt med i pakken, forklarer Janus Boye, der arbejder med rådgivning omkring webog intranetprojekter samt driver en række erfa-grupper bl.a. omkring SharePoint. - For webfolk, der har været vant til et fleksibelt system, så vil en overgang til SharePoint ofte opleves som en rejse tilbage til Adam og Eva, forklare han. 24

Her er vi så ved en del af sagens kerne. Indtil nu har mange webfolk egenhændigt valgt, hvilket system de vil benytte som platform til organisationens internet. Deres fokus har alene været på den optimale løsning til webben, der stiller krav om hurtig udvikling og tilpasninger. Altså en høj grad af fleksibilitet og gerne billigt, så det krævede mindst muligt argumentation i forhold til ledelsen. Efterhånden som man i organisationerne har forstået webbens store betydning for organisationen, så er der kommet flere kokke til – ikke mindst IT afdelingen, der vil være med til at bestemme, hvilket system, der skal anvendes. Kunderne mangler viden - SharePoint styrke er, at det er et fremragende værktøj til at organisere samarbejde fx i forbindelse med projektarbejde, hvor man let kan dele dokumenter og slipper for at sende mails frem og tilbage. Problemet er ofte, at når organisationen har inve-

steret mange penge i et dyrt SharePoint, så skal det også bruges til web, selv om man kan se, det ikke er velegnet til web. Det er her kæden hopper af, forklarer Janus Boye. Når det går galt, skyldes det ifølge Janus Boye, at køberne mangler viden, om hvad de enkelte systemer stiller af krav til virksomheden for at kunne anvende dem. Ledelsen er ikke opmærksom på, at de ved indkøb af nye systemer skal sikre sig viden om, hvad det vil koste i drift, og hvilke krav systemerne stiller i forhold til eksisterende arbejdsgange og – processer. - Problemet er, at mange leverandører af SharePoint påstår, at det kan mere end det reelt kan – eller at de kan tilrette det, så det også kan løse andre opgaver end, det grundlæggende er designet til, siger Janus Boye. - Det er korrekt, at SharePoint kan udbygges og tilpasses, men leverandørerne glemmer ofte at fortælle om prisen både med hensyn til udvikling Kommunikatøren l August 2012

trojansk hest og efterfølgende drift. SharePoint kan meget, men for at fungere, forudsætter det ofte, at man totalt må ændre arbejdsgange eller lave nye, for at få det til at fungere. Det kommer bag på mange købere, siger han. Som en trojansk hest Mange vil derfor opleve, at det er som en trojansk hest, når man begynder at arbejde med SharePoint i forhold til

web. At udvikle i SharePoint er sjovt, men det er absolut ikke billigt. At udvikle nye funktioner i SharePoint kræver typisk 3-4 gange så mange ressourcer som andre systemer, der er designet til web. Et klassisk system er modulopbygget og skelner skarpt mellem indhold, præsentation og arkitektur, hvilket betyder, at man forholdsvis hurtigt kan bygge til og ændre.

Sharepoint – fordele/ulemper

Godt, det er dyrt SharePoint er kostbart i anskaffelse. Min erfaring er, at først når noget er rigtig dyrt, så får det for alvor ledelsesfokus. Et dyrt indkøbt SharePoint kan derfor være med til, at ledelsen for alvor får øjnene op for webbens kompeksitet og betydning, siger Janus Boye.

Karin Sloth Hvorfor denne artikel?

• Effektiv og sikker udveksling af dokumenter

Som underviser og rådgiver inden for

• At det kan udbygges og tilpasses

webledelse møder jeg stadig flere og flere

• At alle arbejdsgange bliver beskrevet og dokumenteret

webledere, der har det svært med at få

• At det er dyrt og dermed sikrer ledelsesfokus

deres web til at fungere, og som er under et stort arbejdspres. Fællesnævneren er, at

• Kræver 3-4 gange flere ressourcer end systemer, der er designet til web

de mere eller mindre frivilligt er gået over

• Kræver ofte nye arbejdsgange og tilpasninger i organisationen

til at benytte SharePoint til deres webar-

• Mange funktionaliteter skal specialudvikles

bejde. Jeg ønsker med denne artikel at

• Som udgangspunkt ikke designet til at håndtere web

finde ud af, hvorfor SharePoint adskiller sig fra andre webplatforme.

Kommunikatøren l August 2012

Ungkoms bestyrelse. Fra venstre: Søren Brix, Kristian Bjerregaard, Christina Vogelius, Stine Mølbak, Kristoffer Nørgaard, Daniel Lundgren Jørgensen, Tina Mellergaard (næstformand), Lars Pallisgaard, Patrick Mark Reimers (formand), Simon Federspiel, Emma Kobberholm Beck, Thomas Dünweber, Tine Skovsen, Nathalie C. Larsen.

Kære medkommunikatør Det er mig en stor ære at være den første skribent på det, der bliver et fast element i Kommunikatøren – nemlig en UngKom klumme. Hver millimeter spalteplads her i K-branchens eneste trykte medlemsblad er der rift om. Derfor sætter vi i bestyrelsen for UngKom en ære i, at vi i fremtiden udnytter pladsen bedst muligt. Og til dette formål vil vi gerne have din hjælp. Både andre UngKomm’ere og alle jer ‘GammelKomm’eres‘ input. Hvad har I lyst til at læse om? Hvor ser I UngKoms styrker? Skal vi udfordre den etablerede kommunikationsbranche, som stadig ikke helt kan se, at facebook er nyttigt til andet end at dele billeder af ’prinsessen’ (mange folks yndlingsbetegnelse for deres døtre) og som husker, at ham den tyndfede Polle fra Snave startede som reklame for noget, der engang hed Sonofon, men ikke findes mere? Skal vi bruge spaltepladsen på at fortælle om vores spændende bacheloropgaver og specialer? Skal pladsen bruges på at interviewe nogle af vores generations forbilleder inden for kommunikationsbranchen? Eller skal spaltepladsen bruges til artikler om nye trends og tendenser i kommunikationsfaget? Eller hvad? Noget helt femte eller sjette? En sjettedel af Kommunikationsforeningens medlemmer er også medlemmer af UngKom. I løbet af min tid i UngKom har jeg mødt mange studerende og nyuddannede kommunikatører, og jeg ved at fremtiden for kommunikationsbranchen tegner lyst.

Vi er den mest veluddannede generation nogensinde. Vi har drive, engagement og er villige til at lære. UngKom’mere er ikke bange for at udfordre eksisterende forståelser af stort og småt. Derfor forventer jeg at, at denne klumme kommer til at rumme lidt af det hele. Og dét glæder jeg mig til at læse. Og til at lære af. Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

Gratis kursus Er det dig, der skal have jobbet? September 2012 Se www.ungkom.dk Tilmeld dig her www.komforening.dk

Kommunikatøren l August 2012

I år var PR-branchen for første gang repræsenteret som en selvstændig kategori med egen jury og egne priser ved Cannes Lions-festivalen. Jon Kiellberg har talt med det danske jurymedlem, Kresten Schultz Jørgensen

YES WE CANNES Af Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir. I LEAD Agency og Jon Kiellberg, redaktør i Dansk Kommunikationsforening

Cannes Lions-festivalen, der afholdes hvert år i Cannes, har i årevis været marketingbranchens største, globale award-begivenhed med tusindvis af entries og deltagere. 2012 blev det år, hvor PR-branchen blev lukket ind i varmen. Er PR-branchen ved at løbe med den kreative stafet fra reklamebranchen? - Involveringen af PR-kategorien er klart et udtryk for, at branchen oplever stigende anerkendelse og tydeligvis også en stigende nysgerrighed fra alle hjørner af kommunikationsfeltet. Reklamebranchen har jo i årtier hyldet sin egen kreativitet, men har i flere år også oplevet problemer med at dokumentere både årsagssammenhænge, medievalg og effekt. Jeg oplever på den baggrund klart, at PR er vokset ud af den rolle, man nogle gange har været i, hvor det groft sagt handler om at skaffe ekstra omtale i avismedier som sidste led i kampagnens værdikæde. Det store spørgsmål for juryen i Cannes handlede vel derfor også, når vi nu er kommet ind i varmen, om at cementere PR-branchens eksistensberettigelse: Skaber vi værdi for virksomhederne, eller tror vi – ligesom dele af reklamebranchen – på en eller anden diffus kreativitet, hvor medieeksponering er nok i sig selv. Heldigvis var de allerfleste jurymedlemmer enige: PR skal flytte holdninger og adfærd, ikke kun bidrage til mediestøjen. Hvad kendetegner vinderne? - En særlig kreativitet. En god idé. I centrum for alle projekterne er der

Kommunikatøren l August 2012

som hovedregel en enkel og god idé, der kan beskrives med ganske enkelte sætninger. De gode ideer reducerer jo støj og kompleksitet. De dårlige fylder bare mere på, kaster larm og ballade ind i manegen og håber, at et eller andet virker. Gode eksempler er fx operahuset, der fremfører deres finansielle årsrapport fra scenen, hvor sangerne synger tallene. Forlaget, der udgiver en bog med blæk, som forsvinder efter 2 måneder, og som derfor SKAL læses. Kreativiteten bør være en del af PR-branchens selvforståelse som en særlig evne til at finde historien i ethvert projekt. Kald det poesi eller præcision: PR’s kernekompetence kan sagtens ses som evnen til at finde en storyline, dvs. evnen til at formulere og skrive ideen, positionen, historien. Den skal vi dyrke. Interessante tendenser? - Ja, at ideen i centrum skal sidde lige i skabet, og ofte gør det. Og så de mere fjollede, der jo heldigvis ikke vandt priser og på mange måder nok er selve PR-klichen: Reality-TV inspirerede events, der alene konstrueres for at skabe opmærksomhed. Lav et rum af glas, stil det op på en hovedbanegård og lad en overvægtig medborger gøre rent, spise, motionere etc., mens vi filmer det. Voila! PR for rengøringsmiddel. Den slags er der meget af. Hvilke lande imponerede? - Interessante ting fra Australien, der er ekstremt gode til produkt-PR og har været det i mange år. Eksplosive ting fra Libanon, der tilsyneladende er

Velkommen til Cannes Lions.

Den samlede PR-jury.

Årets mediebureau – Duval Guillaume Modem fra Antwerpen.

en kreativ smeltedigel. Solide ting fra Sverige. Og ja, desværre nærmest ingenting fra Danmark. 1.400 bidrag i alt, 71 på shortlisten – én fra Danmark. Taler for sig selv. Et eller andet er jo gået galt, og det er klart, at det er noget, juryen taler om. Sverige og Norge har fine bidrag, mens Danmark tilsyneladende ikke har prioriteret konkurrencen. Det går jo ikke. Jeg tror, at branchen må lave lidt soul searching før næste år, hvis vi vil tages alvorligt uden for landet.

boganmeldelser / Tag ansvar for kunden

Tomas Lykke Nielsen Tag ansvar for kunden - Og invester i din bundlinje! Gyldendal Business 206 sider, 300 kr.

Det er ikke god service, der koster penge. Men til gengæld manglen på god service, der koster på virksomhedens bundlinje! Så klart kan det opsummeres, når Tomas Lykke Nielsen i bogen ’Tag ansvar for kunden – og invester i din bundlinje’ giver en befriende konkret, indsigtsfuld værktøjsbaseret kogebog for, hvordan du kan arbejde fokuseret og struktureret med kundens møde med din virksomhed. Med et grundig og overraskende ærligt indblik i de udfordringer, TDC har kæmpet med i kundens møde med virksomheden, gør Tomas Lykke Nielsen det håndgribeligt, hvordan man kan arbejde med at forstå den gode kundeoplevelse, hvorfra den indtægtsgivende længerevarende relation kan blomstre. Tomas Lykke Nielsen slår sig aldrig på brystet og siger ’mission completed, now on to DONG’ (hvor han starter med TDC’s tidligere CEO Henrik Poulsen), men giver et reelt indsigtsfuldt billede af udfordringer og aktiviteter, TDC gennemfører på rejsen mod bedre kundeoplevelser. Bogen stiller løbende gode spørgsmål og indikerer handlinger, som bør overvejes ikke kun af den, som står foran en større kvalitets- og kundeanalyse, men af alle der er afhængige af sine kunder – og mon der er nogen i vores branche, der kan se sig fri for det? Det er ifølge forfatteren kun to ting der kan få kunder til at forlade os: Dårlige kundeoplevelser og lavere pris. Den kortsigtede løsning på det problem er vi vel alle stødt på i ’andre bureauers’ underbud for at få en fod indenfor hos ’vores kunder’, hvorimod et konsistent arbejde på, at forstå de udfordringer din kunde reelt står overfor, koblet med den bedst mulige løsning skaber værdi på lang sigt. Som Tomas Lykke skriver ’Quaility is free. Det er den manglende levering af kvalitet der koster penge’. Måske banalt. Ikke desto mindre en del sværere at handle struktureret og konsistent på! Det befriende og prisværdige ved ’Tag ansvar for kunden’ er, at den er skrevet som en kogebog for netop at øge din kundeorientering og mulighed for at skabe bedre resultater. Tomas Lykke Nielsen efterlader ingen grund til, hvorfor du ikke skal gå i gang med denne rejse mod bedre kundeoplevelser med det samme.

Af Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, account director ADtomic

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Global Collaboration

God mødeledelse er en kunst – som kun få mestrer

MartineCardel Cardel Gertsen, AnPovl og Christian Martine Gertsen, Anne-Marie Søderberg MetteHenningsen Zølner (red.) ne-Marie Søderberg og Intercultural MetGode møder - Bedre resultater Global Collaboration: Experiences and Learning te Zølner Macmillan (red.) på kortere tid Palgrave Global Collaboration Gyldendal 296 sider, £65 Palgrave Macmillan 296 sider, £65

Global Collaboration: Intercultural Experience and Learning er en kompakt bog, der giver et godt indblik i tendenser og udfordringer inden for interkulturel virksomhed. Bogen er redigeret af Martine Cardel Gertsen, Anne-Marie Søderberg og Mette Zølner. Den har flere gæsteskribenter. Den består af 4 dele: Første del giver en introduktion til de seneste teorier inden for Cross-cultural Management og Global Collaboration samt en introduktion til dansk identitet og vores særkender. Anden del adresserer hvordan man arbejder med International Human Resource Management, samt hvad og hvordan man skal være opmærksom på og kan lære af kulturelle forskelle. Tredje del omhandler hvordan man arbejder med at implementere corporate kulturer og praktikker på tværs af nationale kulturer. Fjerde og sidste del kigger på, hvordan man samarbejder på tværs af grænser, samt hvilke udfordringer globale team møder. Bogen er en grundig introduktion til nogle af de udfordringer, man oplever i arbejdet på tværs af nationalkulturer. Den kan ind imellem virke lidt tung. Forfatterne har dog indarbejdet en række spændende cases og eksempler. Fx i afsnittet om dansk kultur, hvor der er en gengivelse af de guidelines, der under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig blev distribueret til de tyske officerer, så de havde bedre mulighed for at forstå danskerne – det er ganske bemærkelsesværdigt, at de fleste af de nationale karakteristika, der er beskrevet i april 1940, stadig holder i dag.

Af Mika Bildsøe Lassen, Vice President for Egmont Corporate Communications

126 sider, 200 kr.

God mødeledelse er en kunst, som kræver energi, omstilling og opmærksomhed fra både ledelse og medarbejdere. Her kan bogen ’Gode møder’ være første skridt ud af vanetænkningen. Vis mig jeres mødestil, og jeg skal sige jer, hvilken type virksomhed I er. Ifølge denne bogs forfatter afslører møder meget om os, fordi de afspejler, hvad der foregår i virksomheden, og hvordan tingene foregår. Det er dog de færreste virksomheder, der skænker dette en tanke i dagligdagen, hvor alt for mange møder ligner hinanden og er præget af indgroede rutiner, tomgang og uinspirerende power-point-oplæg. Og det er synd! For møder er den lim, der holder sammen på virksomheden. Det er her, der drøftes problemstillinger og træffes beslutninger, og gode møder er på mange måder en forudsætning for virksomhedens fremdrift og udvikling. Fordelene ved gode møder viser sig gennem sparet tid, øget produktivitet, hurtigere resultater, færre konflikter og øget arbejdsglæde. What’s not to like? Bogen er henvendt til den leder eller menige medarbejder, der savner inspiration til at gøre op med rutineprægede møder med for megen spildtid. Bogen er inddelt i korte, letlæselige kapitler suppleret af citater med cases fra erhvervslivet. Med sine mange eksempler og råd er bogen et meget inspirerende opslagsværk, som kan sætte skub i læserens egen idé-generering. Rådene er gode og relevante, men indeholder ikke konkrete guidelines til, hvordan de herefter eksekveres i virkeligheden. Det er derfor op til læseren selv at få rådene til at give mening for sin respektive arbejdsplads og forme inspirationen til handling.

Af Nina Faurby, Communications Consultant Ramboll Oil & Gas Middle East

Kommunikatøren l August 2012

UNBOSS

Myter om magten

Jacob Bøtter og Lars Kolind UNBOSS Jyllands-Postens Forlag 288 sider, 300 kr.

Bogen fortæller, hvorfor de gamle opfattelser og ledelsesmåder ikke slår til i dag. Kolind og Bøtter giver anvisninger til at unbosse os selv, vores ledelse og vores virksomheder. UNBOSS er skrevet letforståeligt, tydeligt og har noget på hjerte. Alene ordet UNBOSS/ SE/ vender op og ned på begreberne – på den fede måde. UNBOSS er en proces, en metode, et navneord og et udsagnsord på en og samme gang. Og rammer dermed spot on nutidens nye ord og begreber. På en gang simpelt og fortællende - og samtidig så unuanceret som det må blive, når der kun bruges et eneste enkelt ord. Bogen fortæller, hvorfor de gamle opfattelser og ledelsesmåder ikke slår til i dag. Hvordan teknikken har sat det enkelte menneske fri og givet plads til udfoldelse og ansvarlighed på nye platforme. Kolind og Bøtter giver anvisninger til at unbosse os selv, vores ledelse og vores virksomheder. Forfatterne fortæller, hvordan vi genfinder energien i arbejdet ved at kommunikere, motivere og arbejde anderledes. Ved at unbosse skaber vi værdifulde og ægte fordele til gavn for os selv, vores forening/virksomhed og tapper ind i den kollektive intelligens vores medarbejdere, vores kunder og forretningspartnere udgør. UNBOSS er et opråb til at gentænke lederens rolle i det 21. århundrede, så den passer til vidensvirksomheder i stedet for produktionsvirksomheder. Den sætter ord på det faktum, at forretning er netværk, og netværk er mennesker, og mennesker gør ikke noget med mindre, det giver mening. Magtanalysen er spændende og på vej i nogle brancher og særligt i iværksættermiljøet og vidensmiljøet, hvor begge forfattere har deres hjerter. Her er forretningsmodellerne ofte medskabt af brugerne, og her ser vi (en del af) magten gå fra virksomhederne til folket godt hjulpet på vej af tekniske muligheder. I mange andre brancher – og punkter – holder grundtesen ikke (endnu?).

Rikke Christensen Myter om magten Om kvinder i topledelse Gyldendal Business 168 sider, 300 kr.

Sympatisk ønsker den at hive ligestillingsdebatten op af skyttegravene i pro-kontra-kvindekvotediskussionen. Den er velskrevet og går analytisk til værks, og de passager, der bygger på tal og analyse, fungerer bedst. Den kunne dog godt have været grundigere i researchen ikke mindst i sammenligninger med andre lande. Her er den lidt for let på tå, og den bliver på lange stræk alt for snakkende og gentagende. Det er også et minus, at de primært citerede ledermænd, er the usual suspects som exIrmabossen, Alfred Josefsen, Hummeldirektøren, Christian Stadil og Mads Øvlisen garneret med Asger Aamund i den vante rolle som en slags udfordrer til alle de velmenende. De tilfører desværre ikke rigtig noget nyt. Analyserne i bogen kunne med fordel været løftet med interview med C20-topchefer og virksomheder i den sfære. Bogens styrke er, at den ret ærligt både udstiller kvinders og (leder)mænds forestillinger om kvinder og ledelse. Hvis virkeligheden er som beskrevet, er det både rystende og nedslående. For det bekræfter, at den største barriere er sociologisk og den største kamp er i hovederne på både mænd og kvinder – lederaspiranter, CEO’s såvel som politikere og journalister. Bogen bliver derfor mere en beskrivelse af barriererne, en inspiration til kvinder, der overvejer at forcere det såkaldte glasloft - og bogen efterlader kun en nuance på en sort-hvid debat. Den bliver næppe en stærk håndsrækning til debattører, der sidder fast i kvote -skyttegravskrigen.

Urkraft – karriereliv uden stress

Jens Ole Ambjerg Urkraft - Karriereliv uden stress Mussmann forlag 177 sider, 250 kr.

Jens Ole Ambjerg har skrevet en kort bog om sit karriereliv og sin egen opskrift på ikke at blive stresset ved at navigere sin urkrop gennem det moderne samfund med et selvopfundet lykkekompas. Anledningen til bogen synes at være stoltheden over at have succes som hoteldirektør og bl.a. lægge hotel til det danske EU-formandskab i foråret. Om forfatteren bare gerne har villet fortælle om sin succes og sin måde at leve på, eller om det har været vigtigst at give de gode råd videre, vides ikke. Men som læser får jeg fornemmelsen af, at det er gået lige stærkt nok med at skrive bogen. Der er dog mange uimodsigelige sandheder i bogen og god inspiration til at leve mere holistisk via bevidste valg af bl.a. fysisk træning, bedre kost – fx vegetarisk, input til sin psykiske udvikling, styrket spiritualitet, lystbaserede relationer, meningsfyldt arbejde og mindre brug af bl.a. TV og Facebook. Forfatterens lykkekompas går ud på, at score sig selv på de nævnte syv parametre og vælge at forbedre sig inden for fx tre områder nogle få uger, så man stille og roligt får øget styrke. Et af forfatterens centrale budskaber er, at vi har en genial krop, som er designet i urtiden, hvorfor vores moderne livsstil slider på os og let giver stress. Vi kan vælge at være offer eller tage kampen op som kriger. Måske er det især mænd, som her inspireres af lovprisningerne af kampsporten Dai Ki Haku. Bogen er på 166 sider, hvor andre forfattere flittigt citeres og relativt mange sider bruges på illustrationer.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af Merethe Eckhardt, konsulent Meckhardt

Kommunikatøren l August 2012

Af Eva Tingkjær, pressechef Dansk Energi

Af Lene Strøm Magner, specialkonsulent Frederiksberg Kommune

DIPLOM I KOMMUNIKATION Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommunikation. Kurserne er målrettet professionelle kommunikatører og journalister, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Lige nu kan du tilmelde dig:

KOMMUNIKATIONsPLANLægNINg Den strategiske kommunikationsplan er drejebogen, der tydeliggør, hvordan du med en målrettet kommunikationsindsats kan nå konkrete mål. På dette kursus introduceres du til centrale teorier inden for kommunikationsplanlægning og du blivet trænet i at analysere, prioritere og måle din kommunikationsindsats. ▶ start: 2. oktober, København ▶ Underviser: Hele Petersen

Webvideo i virKsomhedens KOMMUNIKATION Webvideo er simple koncepter, som har fokus på budskabet snarere end på ”production value”. Det handler altså ikke om at lave kompliceret tv til nettet, men om at bruge enkel video og arbejde med de sociale muligheder for at dele og udveksle. Formålet med kurset er at du bliver i stand til at vurdere, hvordan video kan understøtte forretningen, både internt og eksternt. ▶ start: 13. september, København ▶ Undervisere: Annegrete Skovbjerg & Ole Rode Jensen

KommuniKations- og Pr-strategi Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation i din virksomhed eller organisation. Du søger en god værktøjskasse, og du vil gerne arbejde selvstændigt med din egen rådgiverrolle. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får det daglige kommunikationsarbejde til at indfri de langsigtede, strategiske mål. ▶ start: 1. oktober eller 29. november, København ▶ Underviser: Jesper Højberg Christensen & Mie Femø Nielsen

rÅdgiverens gennemsLagsKraFt Uanset om du laver medietræning eller rådgiver virksomhedens ledere og medarbejdere om kommunikationens veje og vildveje, skal du både være fagligt og personligt klædt på. På dette kursus zoomer vi ind på den gode rådgiver. Vi går tæt på rollen og de psykologiske aspekter i relationen med dem, du rådgiver. ▶ start: 11. oktober, København ▶ Underviser: Anne Katrine Lund

Læs mere om kurserne på dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse

x danmarKs medie- og journaListhøjsKoLe

MEDLEMMER I NYE JOB / Rikke Levin Andreasen er ansat som Head of Communication i Saffr A/S, hvor hun skal hjælpe med at starte virksomheden op, sætte hjemmesiden op og udvikle kommunikationsstrategi. Saffr er en iværksættervirksomhed, der blev lanceret 15. juni 2012, et rejsebureau, der både leverer b2c rejser, men samtidig opererer på b2b markedet ved at hjælpe offline-rejsebureauer med at få deres online virksomhed op at køre. Mette Bønneland er ansat hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) som kommunikationskonsulent for foreningens mange lokale afdelinger. DN arbejder for et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Mette er cand.comm. og kommer fra en stilling som kommunikationsansvarlig i Høreforeningen. Stillingen i DN er et barselsvikariat. Martin Juul Drejer er tiltrådt en nyoprettet stilling som HRog kommunikationskonsulent i pbang++ People Search & Selection. Her skal Martin udvikle nye koncepter, inklusive udvidelse af markedsområdet til at inkludere håndværkere/praktikere der skal formidles i job i lokalområdet og Grønland. Derudover får Martin ansvaret for, at tilbyde pbang++’s kunder kommunikationsløsninger som eksempelvis hjemmesideløsninger. Martin kommer fra en midlertidig stilling som projektmedarbejder ved Aalborg Havn A/S, hvor han udarbejdede deres nye hjemmeside. Nina Faurby er startet som kommunikationskonsulent hos Ramboll Oil & Gas Middle East med kontor i Qatar. Nina er uddannet MA in Corporate Communication fra Aarhus School of Business med en tillægsuddannelse i journalistik fra Danmark Medie- og Journalisthøjskole. Derudover har hun en bachelorgrad i fransk og har studeret og arbejdet i Frankrig i to år. Nina kommer fra en stilling som graduate hos PeopleGroup, og hun er medlem af DKFs bladredaktion. Mikael Kelk er ansat som souchef og specialkonsulent i Københavns Kommune, SSP sekretariatet. Han kommer fra en stilling som kampagnechef i Bryggeriforeningen. Lene Magner er ansat som specialkonsulent for strategi og formidling i Frederiksberg Kommune. Lene skal arbejde med kommunikation, strategi, organisationsudvikling mv. i et nyetableret ledelsessekretariat i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Lene har tidligere være leder og mangeårig kommunikationsrådgiver i bl.a. Miljøministeriet og Fødevareministeriet, er cand.scient.pol. og medlem af DKFS webredaktion.

Kommunikatøren l August 2012

af Sonja Sukstorff

Lisa Vestergaard Mailand er ansat som kommunikationsmedarbejder hos Metro Service A/S. Lisa er cand.mag. fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere været kommunikationskonsulent i Vallensbæk Kommune og webredaktør på Institut for blinde og svagsynede i Hellerup. Thomas Peckham er ansat som kommunikationskonsulent på kommunikationsbureauet Morsing. Thomas kommer fra en stilling som student samme sted og har tidligere arbejdet som student på JP/Politikens netavis FinansWatch og som musikanmelder på Fyens Stiftstidende. Michael Møller Petersen er pr 1. september ansat som Communications & Marketing Specialist hos AS3 Companies. Michael kommer fra JYSK Nordic, hvor han var Communications Coordinator & Journalist. Flemming Platz starter som ny pressechef for Socialforvaltningen i Københavns Kommune. PLATZ Kommunikation fortsætter med rådgivning efter aftale. Flemming har ud over rådgivning af virksomhedsledere, organisationer og politikere, mange års erfaring som journalist og redaktør i DR-Nyheder, Tv-avisen. Pia Tobberup er ansat som konsulent hos Mannov Lifestyle. Pia kommer senest fra en stilling som rådgiver hos PR bureauet OutCom A/S, hvor hun har arbejdet med PR for danske og internationale virksomheder inden for især fødevarer, design og livsstil. Pia er cand.mag. i dansk og psykologi og har baggrund som tekstforfatter, konceptudvikler og magasinredaktør i reklamebranchen. Thomas Bille Winkel er ansat som pressechef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef og presseansvarlig i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og har tidligere været pressekonsulent i Justitsministeriet.

FØDSELSDAGE 60

Thomas Bjerre fyldte 40 år 2. august 2012. Thomas er kommunikations- og analysechef i Højteknologifonden. Inden da arbejdede Thomas godt tre år i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Først med handelspolitik i EU og WTO under det daværende danske EU-formandskab i 2002. Herefter gik turen til politikudvikling i ministeriets kreative tænketank MindLab, hvor passionen for kommunikation for alvor voksede frem. Opvæksten har han fået i Stensballe ved Horsens. Efter en værnepligt ved Den Konge lige Livgarde blev han cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. I 2010 blev statskundskabsstudiet suppleret med en master i tværmedial kommunikation på Københavns Universitet. De faglige interesser bliver plejet i netværk som Dansk kommunikationsforening og Danske Videnskabsjournalister.

Fritiden tilbringes, så ofte det er muligt, i området ved Amager Strandpark med familie, løbesko eller svømmebriller. 50

Anne Rasmussen, direktør og partner i OutCom A/S - Public Relations & Reputation Management, fyldte 50 år den 9. august 2012. Evnen til at lytte og møde svære spørgsmål og strategiske problemstillinger med et smil og bramfrie anbefalinger har været hendes mærkesag i en 20-årig karriere som én af de markante, kvindelige ledere i kommunikationsbranchen. Først i virksomheden Communicatio A/S og siden 1994 som partner og direktør i OutCom A/S. Anne er direkte og kontant i sin form, og hun stiller lige så store krav til sig selv som til sine kolleger og medarbejdere og har gennem årene deltaget aktivt i debatter om behovet for en bedre uddannelse af fremtidens kommunikatører. Afsættet for hendes egen karriere var en BA i sprog og økonomi fra CBS og en M. Sc. i kommunikation og public relations fra University of Stirling i Skotland. Balancen mellem et aktivt arbejdsliv og privatliv har altid været prioriteret højt. Privat bor hun med sin mand og to piger i Klampenborg, hvor hun dyrker motionsløb og badminton og altid har gang i en stribe gode bøger. 50

Dag Holmstad, kommunikationschef i Bankinvest, fyldte 50 år 10. august 2012. Dag Holmstad er journalist, og kommunikation om erhvervsliv, finanser og samfund har været drivkraften gennem det meste af hans karriere. Dag har siden journalistuddannelsen i 1991 arbejdet på ComputerWorld, Politiken og fra 1995 til 2006 på Morgenavisen Jyllands-Postens erhvervsredaktion. Her var han 2003-2006 reportagechef og desuden som medarbejdervalgt medlem af JP/Politiken A/S-bestyrelse. Fra 2006 og frem har han arbejdet med intern og ekstern kommunikation i Danfoss, LEO Pharma og BankInvest. 50

Ulla Hovgaard Ramlau, underdirektør i design- og kommunikationsbureauet Bysted og tidligere adm. direktør i Dansk Design Center, rundede 50 år mandag 13. august 2012. - Fra jeg blev cand.scient.soc. i public relations i 1991 med et snit på 11, 3 og frem til i dag, har jeg haft et utroligt privilegeret arbejdsliv, hvor design og kommunikation er gået hånd i hånd. En af mine missioner har været at synliggøre værdien af design og skabe mere respekt for faget. Det har jeg gjort gennem fem fantastiske år i Dansk Design Center og gennem Danish Design Association, som jeg har været medinitiativtager til. I Ullas nuværende job hos Bysted fører hun denne tilgang til design videre og kan især se hvilken værdi, det har tilført spidskompetencen Oplevelseskommunikation og kulturbranding. Ulla satte dette faglige område på dagsordenen i 2008, og Bysted har gennem årene udviklet en særlig position inden for det felt. - Og for mig kulminerer det hele den 14. september i år, når vi åbner et helt nyt formidlingscenter i en gammel koldkrigsbunker på Vestvolden i Rødovre, siger Ulla. I det daglige stortrives Ulla som chef for Bysteds Kommunikationsgruppe, der består af 18 rådgivere.

velkommen til Nye MEDLEMMER /

Af Sonja Sukstorff

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Nanna Berglund

Mette Lundorf

Uddannelseskonsulent/underviser 2025 0735

Kommunikationschef Vejdirektoratet 6155 5634

Therese Brorsen

Jesper Løv

Stud.cand.soc.

Marketingkoordinator

Kommunikationschef

2325 0621

Møns Bank

Sparekassen Faaborg

3141 3284

5177 9120

Københavns Erhvervsakademi KEA

Morten Christensen

Sabina Marie Elton Studerende

Dorthe Christensen

Tue Magnussen

Marketingkoordinator

Cand.mag.

Gyproc A/S

3874 2616

6161 2549

2366 8345 Rasmus Gyldenkerne Nielsen Stud.cand.soc. 2621 7015

Lotte Davidsen Presse- og kommunikations-

Neli Hansen

medarbejder

Stud.comm.

UNI-C

2617 0151

3587 8810 Katrine Hennings Mortensen Ulla Halskov

Studerende

Kommunikationsmedarbejder

2145 6041

Studenterrådgivningen Liv Skakfjord Magnussen

7026 7500

Stud.ling.merc. Heidi Hatting Nielsen

Morten Maintz

Cand.mag.

Projektleder og VJ

6170 6689

Tegn og Hund

Jacob Schriver

2360 4020

Studerende

Cathrine Helland

6075 8613

2234 4423

Cand.comm.

Lotte Walther Malmskov

2212 8285

Konsulent

Ena Slatina

Stud.comm.

Povl Christian Henningsen

5340 0430

3027 9625

Direktør Empower 2175 7509

Sigrid Rasmussen

Mette Svalgaard

Presserådgiver

Retorikstuderende

MediaMovers

2818 3046

Helle Husted

6162 5930 Mie Thies-Petersen

Kommunikationschef Plus2

Theresa Roschmann

Stud.ling.merc.

2644 1727

Cand.merc.

petersen.mie@gmail.com

2889 5475 Anders Juel Rasmussen Cand.merc.

Anya Wolsing

4084 8352

anyawolsing@mail.dk

Stine Lavigne ICC Coach 4842 3231

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2012

Arrangementer 2012 /

Af Sonja Sukstorff

KONFERENCER

Desuden møder du 8 fremtrædende eksperter fra topledelse og forskning

Omstilling til global kommunikation

Konferencen stiller skarpt på hvilke kulturelle kompetencer har vi brug for i global kommunikation og samarbejde.

Senior Vice President LISBET THYGE FRANDSEN, Group People and Strategy i Grundfos

Head of Media Relations and Public Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes

MARTINE CARDEL GERTSEN PhD i litteraturvidenskab og i erhvervsøkonomi og forfatter til bøger og artikler om interkulturel kommunikation og ledelse Professor ANNE-MARIE SØDERBERG, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

Lektor og PhD METTE

ZØLNER,Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS

28. august hos CBS

KomSyd’12 Kommunikation i en krisetid Minikonference på Design skolen i Kolding Mød ELSEBETH GERNER NIELSEN, rektor for Designskolen i Kolding, LARS BERENDT, kommunikationschef i DBU, METTE KROGH JACOBSEN, kommunikations- og presseansvarlig i Brønderslev Kommune, OLE DAUGBJERG, chefkonsulent Strategy First, tidligere Danfoss, PETER BISGAARD-FRANTZEN, kommunikationsrådgiver, Bifra Kommunikation og ANNE BIRKELUND, kommunikationschef i Grafisk Arbejdsgiverforening og formand for DKF SydDanmark, 12. september på Designskolen i KOLDING

ComAcademy

Bliv rustet til at drive forandring med DKF Change Academy Du får indsigt i forretningsstrategi, plan og metode, så du bliver bedre i stand til at kommunikere forretningskritisk. DKF Change Academy ledes af

MARIA SENNELS, adm. direktør og ejer af Copenhagen Change og en af Danmarks mest kompetente inden for forandringskommunikation.

Kommunikatøren l August 2012

KomNetværket ledes af

MORTEN GADE, digital chef i FDB. Før FDB var Morten chef for kommunikation i Bysted A/S.

Ejer MIKAEL LINDHOLM, Innovation Inside

Professor ANNE-MARIE SØDERBERG, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS Adm. direktør MICHAEL VALENTIN, AAK Kommerciel direktør JESPER ULSØ, Aller Media A/S

Direktør PETER HANSEN, Københavns Lufthavne

Direktør PERNILLE ANDERSEN, NaturErhvervsstyrelsen

Kommunikationschef EVA ZIEGLER, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Koncerndirektør LARS ELLEHAVEANDERSEN, PFA Pension.

2012 - 24. oktober, 22. november, 11.

december. 2013 - 9. januar, 4. februar, 26. marts

Intern Kommunikation Brænder du for at involvere hele organisationen i forandringer og omstillingsprocesser? Hvordan kan kommunikatører være med til at udvikle top- og linjeledernes kommunikation? Hvordan bliver vi bedre sparringspartnere? Og hvilke nye interne kommunikationskanaler skal vi have fokus på? KomNetVærket ledes af

PELLE NILSSON partner og ledelsesrådgiver i Resonans Kommunikation.

2012 - 21. november, 18. december. 2013 15. januar, 20. februar, 18. marts og 22. april Alle netværkene mødes seks gange kl. 17-20 i København. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg.

KURSER

Akademiet løber over 7 hele dage fra september 2012 til februar 2013. To dage afvikles som internat på Egelund Slot i Fredensborg. Opstart 20. + 21. september 2011

Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 4. - 5. september i Aarhus 26. - 27. september hos DKF i Hellerup

3 nye KomNetværk

Webredaktørens udfordringer og rolle 11. og 12. september i Aarhus 17. og 18. september hos DKF i Hellerup

KOMPETENCE NETVÆRK Kommunikatører i finanssektoren KomNetværket ledes af

LARS L. NIELSEN, direktør for Public Affairs i PrimeTime Kommunikation

JENS ALMEGAARD, kommunikationschef i Industriens Pension

Brug det billede, der virker – online og i det trykte medie! 11. september hos DKF i Hellerup Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi 25. september hos DKF i Hellerup Giv forretningsstrategien liv og mening 1. oktober hos DKF i Hellerup

2012 - 24. september, 5. november, 20. december. 2013 - 29. januar, 28. februar, 23. april

Digital kommunikation i forretningen Hvordan får man digitale medier integreret i forretningen, organisationen og foreningen? Hvordan får vi netværket i spil? Hvis du er interesseret i at være med til at drøfte disse og mange andre spørgsmål med et netværk af kolleger, der også brænder for digital kommunikation, så er det nye KomNetværk om digital kommunikation noget for dig.

Se alle kurser på www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB

EXECUTIVE MASTER EXECUTIVE MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION IDENTITET

SERVICEDESIGN Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk WWW.1508.DK Besøg www.executive-corp-com.au.dk

105x30_Infomedia.indd 1

25/11/11 The first choice Danmarks første CO2-neutrale trykkeri create value for Hos KLS Investor arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planthrough lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også communication & Public Relations i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde Tel: seriøs +45 70 27 15 44 rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab. Professionals www.hugingroup.com

Markedskommunikation Samfundskommunikation

telefon 70 22 09 10

tlf +45 33 93 97 97

Medarbejderkommunikation boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80 telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

1256 København K outcom.indd www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

WEB Vi boltrer os DESIGN på tværs af medier. KOMMUNIKATION

Fantasien flyver. Resten er der 100 % styr på!

www.bysted.dk

Videoviden der nytter enteneller.dk

Web, erhverv og professionelt - Læs Monitor

Fagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys.

monitor.dk

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

glitsh Enfec English PerfectPer

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

Primetim W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

34 34

Kommunikatørenl December l August 2012 Kommunikatøren 2009

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

SERIOUSLY ENGAGING

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

09.41

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Visuelle præsentationer som virker acm@powerpointdesign.dk

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

www.powerpointdesign.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l August 2012

SERIOUSLY

08-10-2009, 15:41

Alt henvendelse:

. . . t e b b jo

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af vĂŚrdiskabende media research & intelligence lĂ¸sninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450

info@infomedia.dk