Kommunikatøren nr. 4 by Dansk Kommunikationsforening

KOM MUNIKATØ REN nr. 4 ° August 2010

Få opmærksomhed med events Sådan kickstarter trends Abelone Glahn

Få mere ud af din egen ytringsfrihed tema Ytringsfrihed

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Hvorfor gør vi ikke noget … Krisen har ramt – derfor gør vi ikke noget … Det er en melding jeg tit møder, når jeg besøger kommunikationsfolk rundt om i landet. Men Corporate Social Responsibility, CSR, giver faktisk virksomhederne mulighed for at kommunikere og handle sig ud af krisen. Samfundsansvar er en af de 9 tendenser, som Dansk Kommunikationsforening arbejder særligt med i 2010. Og jeg kan godt love, at det ikke er et tomt begreb. Det vil i fremtiden være et væsentligt konkurrenceelement. Et element, hvor kommunikationsfolk har mulighed for at gå direkte ind i forretningen og være med til at sikre, at CSR ikke bare er et ’show off’, men at virksomheden udnytter sit ansvar til at optimere forretningen. Som kommunikatører må vi kigge i krystalkuglen og rådgive virksomheden om, hvordan virksomheden udnytter og tilpasser sig til fremtidens muligheder. Vi kan ikke outsource ansvaret. Det er ikke krisens skyld, at der ikke sker noget. I Kommunikationsforeningen tager vi udfordringen op. Vi vil være med til at klæde dig på fagligt. Vi gennemfører CSR 2010 survey blandt vores medlemmer. Undersøgelsen er en temperaturmåling på, hvordan det går med CSR i virksomheder og organisationer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med CBS og en lang række organisationer, som tilsammen kan give en 360 graders vurdering af CSR, fordi spørgsmålene stilles til alt fra ledelse til medarbejdere, rådgivere og NGO’er.

’Du kan være med til at vise vejen, udvikle praksis og dele viden, erfaringer og holdninger på nettet eller på gå-hjem-møder’

Samfundsansvar kommer på dagsordenen hen over året. Vi vil samle artikler og links på hjemmesiden, og du kan være med til at vise vejen, udvikle praksis og dele viden, erfaringer og holdninger på nettet eller på gåhjem-møder. Meget få virksomheder arbejder professionelt med udfordringen. Og det er vigtigt at signalere, at man ikke behøver at starte helt i top. Det er en udviklingsproces, hvor mindre skridt skal tages. Og vi kan lære undervejs. Kom med!

Kommunikatøren l August 2010

Foto: modomatic

INDHOLD NR. 4/2010

Firstmovers kickstarter trends Få forsmag på, hvad der bliver hypede drikkevarer og must-have-item i tøjbutikkerne i 2011

side 16

Få opmærksomhed med events Inspiration til at skabe gode oplevelser og minder

side 22

Tema Ytringsfrihed Ordet er frit – for alvor! Præsten og skolelæreren er ikke længere alene om at udlægge oplysningstidens idealer. Folket har fået talerstolen med nye medier og teknologier, der giver alle adgang til at ytre sig. Tema om ytringsfrihed som daglig udfordring og arbejdsredskab.

Side 4-15

Kommunikatøren | 4 August 2010 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Anne Juel Jørgensen Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Christian J. Schultz, Mattel Scandinavia Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Claus Skovhus, Danmarks Naturfredningsforening Philip Sonne, Danmarks Nationalbank Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, UngKom DKFs korrespondent i New York Stig Albinus, Porter Novelli

20 22 24

Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio oktober 2010 Deadline for artikler 10. september 2010 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside- og temafotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

Firstmovers sætter dagsorden for morgendagens mode Firstmovers visuelle udtryksformer i dag giver idé om, hvad du vælger at tage på næste år Danskerne som nyhedsforbrugere Nyhedsforbrugerne er vilde med tv, men internettet er på vej til at overhale alle andre nyhedsmedier Få opmærksomhed med positiv eventkommunikation Eventkommunikation giver mulighed for at få målgruppens opmærksomhed, længere eksponeringstid og viral omtale Kommunikationsuddannelser forsømmer måling og evaluering Det står sløjt til med både pensum og forskning i evalueringer og målinger af kommunikation, viser rundspørge Sociale medier – ’taget faldt ikke ned’ Vi må acceptere, at vi ikke længere kan kontrollere budskabet, mener Stephen Clarke, der har sendt EU på web 2.0.

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

August 2010

TEMA l YTRINGSFRIHED

Ordet er frit – for alvor!

’Tale er sølv, men tavshed er guld’ og ’tanker er toldfri’ – de talemåder får vist ikke mange ben at gå på i de nye generationer. Ordet er frit, siger vi i dag – men fortolkningerne er stadig mange. Først på året kørte i medierne en bred debat, hvor forfattere, journalister, kunstnere og andre intellektuelle blev kaldt forkælede krystere, hvis de ikke frygtløst kastede sig ud i kampen mod terror – på ord. Ytringsfriheden blev til en ytringspligt. Et frihedens våben, som man ikke kommer i fængsel for at have med i byen. Og næste skridt skal så være afskaffelse af både blasfemi og majestætsfornærmelse som juridiske begreber. Der er rendt meget vand i ordstrømmene, siden præsten og skolelæreren udlagde oplysningstidens idealer, og Holberg introducerede omsorgen for ’den gemene hob vulgus’. Pøbelen, fra hvem man intet lærd kunne forvente, men som dog rummede en vis visdom, når man spejlede dem i borgerskabets naragtigheder – det latinske udtryk er hentet ud af munden på Erasmus Montanus. Som moderne kommunikatører er vi specialister i at håndtere både åbenhed og ytringsfrihed, selvcensur og etik i forhold til alle målgrupper og medier. Men også for os bliver der flyttet grænser i disse år. Vi flytter dem selv, fordi det er en del af vores faglige engagement. Og vi bliver tvunget af omstændighederne, når helt nye medier og teknologier pludselig giver alle adgang til at ytre sig – om hvem som helst og hvad som helst. Det stiller krav til vores egen etik og professionalisme, og der er ingen vej udenom at følge med på nettet og være aktiv selv. Derfor dette tema om vores og alle andres ytringsfrihed som daglig udfordring, og som arbejdsredskab. Vi begyndte i redaktionen med at spørge alle kommunikationscheferne om deres beredskab og interne regler for udtalelser til pressen og brug af sociale medier. Svarene kan du læse i et resume på de kommende sider. Læs også om COWI, der har givet medarbejderne helt frie tøjler og om kendte meningsdanneres vurdering af de nye mediers betydning. Og få gode råd til selv at komme i gang med at bruge din egen ytringsfrihed noget mere! Pernille Hermann

Kommunikatøren l August 2010

Fri debat, fri forskning og nye ledelsesformer går hånd i hånd, mener nogle af dem, der går forrest

’Nu er ytringsfriheden fra at være et demokratisk middel blevet ophøjet til et mål i sig selv, og vil man ikke bruge ytringsfriheden til at håne og såre magtesløse minoriteter med, er man en frafalden demokrat.” Filosoffen Arno Victor Nielsen i grundlovskronik i Berlingske

Ytringsfrihed gør os rige Af Svend Bie

Det er ikke kun menneskerettighederne, der lider, når ytringsfriheden knægtes. Også et samfunds velstand rammes, for ytringsfriheden er en af de frihedsrettigheder, der har været med til at skabe den moderne verden. - Det er en fræk tilgang at spørge, om ytringsfriheden gør os rige. Men jeg mener faktisk, at der er historisk belæg for påstanden, siger professor Uffe Østergaard, International Center for Business and Politics, CBS. Han nævner som eksempel Nederlandene i 1600-tallet, der var karakteriseret ved en udstrakt trykkefrihed og en lige så udstrakt evne til at tjene penge. Et andet eksempel kan ifølge Uffe Østergaard hentes på de amerikanske universiteter. - De har i høj grad taget princippet om det ustyrede, frie ord med sig. Her tænkes, forskes og ytres der frit, og resultaterne er fremragende. Fri til forandring Ytringsfrihed tager blandt andet udgangspunkt i, at verden forandrer sig på en uforudsigelig måde. Derfor kan man ikke på forhånd fastlægge, hvad der er hensigtsmæssigt at tale om eller, hvordan det er hensigtsmæssigt at tale om det. Også i den sammenhæng trækker Uffe Østergaard en parallel til forskningen. - Det er også derfor vi skal have fri forskning. Styret programforskning ender næsten altid med at løse gårdsdagens problemer. Japanerne forsøgte at sætte sig på computerforskningen i 80’erne og 90’erne med en kæmpebevilling til styret forskning. De blev slået eftertrykkeligt af garageforskning i Californien. For chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske, er det afgørende, at en fri debat både konfronterer og bringer os fremad.

Kommunikatøren l August 2010

Vi bliver mere åbne for inspiration og finder bedre løsninger, når vi har en fri debat. Jeg kan ikke sætte kroner og ører på, men ytringsfriheden giver et mere kreativt samfund. Det er hendes erfaring, at jo friere samfundsdebat, jo friere bliver ledelsesstilen i virksomhederne: Det gør det nemmere for os at bevæge os rundt i forskellige kulturer og mønstre. Historie og nutid Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og CEPOS repræsenterer ofte modsatrettede synspunkter, men ikke når det gælder spørgsmålet, om ytringsfriheden bidrager til at skabe et rigt samfund. Nytænkning og dialog er en forudsætning for at løse nye problemer og nye behov, og set i det lys er ytringsfrihed faktisk noget, der er med til at gøre os velstående, siger Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han peger på, at de mest fremgangsrige perioder i Danmark også har været perioder med åbenhed og frihed. 60’erne og 90’erne med deres frihedsideal var fremgangsrige år. 30’erne var fyldt med intolerance og begrænsninger, og der blev vi fattige. Der har her i 00-erne været en tendens til, at man mere opildner hvert sit hold, og det bliver vi ikke rige af. Den politiske magt For cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, er sagen med slendrian i hjemmeplejen i København et godt eksempel på, at vi bliver rigere af ytringsfrihed. - Ytringsfriheden bruges til at disciplinere politikerne og få dem til at rette op på misbrug af skattekroner. Den kan bidrage til at sikre, at pengene bliver brugt efter hensigten og dermed mere effektivt. I Danmark bestemmer politiker-

TEMA l YTRINGSFRIHED

’Som oplysningstidens opgør med kirkens og monarkiets diktatur viste, er ytringsfri heden dog mest værd, når den beskytter de holdninger, der ikke nyder generel opbakning, og når den bruges til at udfordre fasttømrede forestillinger og dogmer.’ 19 stiftere af selskabet Fri Debat i kronik i Berlingske

ne meget, faktisk over halvdelen af vores indkomster. Vi har de højeste offentlige udgifter, og derfor er det særlig vigtigt, at ytringsfriheden kan bruges til at kontrollere, hvordan pengene bruges, siger Mads Lundby Hansen. Han peger også på, at ytringsfriheden øger vores velstand i kraft af, at ytringsfriheden er et værn mod korruption. I et korrupt land er det ikke de mest effektive virksomheder, der overlever, men de virksomheder, der holder sig gode venner med politikerne, siger Mads Lundby Hansen. Ytringsfrihed og demokrati betyder, at mindretallene kan komme af med deres synspunkter på en ikke voldelig måde: Demokratiske forandringsprocesser er langt bedre for virksomheders investeringer, der ofte vil blive skadet af politisk ustabilitet, statskup m.v. Folkets dømmekraft Både Lisbeth Knudsen og Mads Lundby Hansen mener, at ytringsfriheden også skal gælde den kommercielle ytringsfrihed. I det økonomiske perspektiv er markedsføring en vigtig informationskilde til forbrugerne. Gennem markedsføring kan forbrugerne få kendskab til, hvilket produkt der er bedst og billigst, siger Mads Lundby Hansen, mens Lisbeth Knudsen siger: Tolerance og åbenhed bør bestemt også gælde i markedsføring. Der er ikke behov for stærk politisk regulering, for de virksomheder, der overskrider grænserne, vil få forbrugerne

imod sig. Jeg har tillid til almindelige menneskers dømmekraft. Lisbeth Knudsen mener godt, hun kan leve med de begrænsninger, der i dag er i ytringsfriheden, men hun er bekymret over tendenser internationalt til at ville styre debatten på flere områder: - Når man vil forbyde religiøse symboler, og når kræfter i FN arbejder for restriktioner på en fri og åben debat om religion og religiøse spørgsmål, så er der grund til at være bekymret. Hvem får ret? Mads Lundby Hansen ser især tendenser til at begrænse den kommercielle ytringsfrihed, fordi man politisk er uenig i forbrugernes valg. Men han nævner også eksemplet med kommunaldirektøren i Kolding, der måtte fratræde efter kritiske udtalelser om uhensigtsmæssige arbejdsgange i den offentlige forvaltning. - Galilei kom til at sige, at det er Jorden, der bevæger sig om Solen. Dermed udfordrede han i den grad den katolske kirkes verdensbillede. Måske har Koldings kommunaldirektør også bare sagt sandheden og dermed udfordret borgmesterens verdensbillede. Forhåndscensur skaber et stagnerende samfund. Det, der virker mærkeligt i dag, kan være en sandhed om fem eller ti år. Så i forhold til samfundsudviklingen og den politiske udvikling så er ytringsfriheden vigtig, siger Mads Lundby Hansen.

Det er historisk belæg for at påstå, at ytringsfriheden gør os rige, mener professor Uffe Østergaard, International Center for Business and Politics, CBS.

Vi bliver mere åbne for inspiration og finder bedre løsninger, når vi har en fri debat, mener chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske.

Kommunikatøren l August 2010

§ Ytringsfrihed

De mest fremgangsrige perioder i Danmark har været perioder med åbenhed og frihed, mener Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ytringsfrihed handler i sin klassiske definition om at kunne trykke og sige lige, hvad man har lyst til uden at skulle have det godkendt af nogen på forhånd. Det betyder ikke, at man ikke efterfølgende kan straffes, hvis ytringen viser sig at være i strid med lovgivningen. Den formelle ytringsfriheds modsætning er altså censur. Der er generel enighed om, at vi i Danmark lever op til den formelle ytringsfrihed. Materiel ytringsfrihed handler om, hvor stærke begrænsninger der er i, hvad der kan siges og skrives uden efterfølgende straf. Blandt jurister er der uenighed om, hvorvidt den ytringsfrihed, der er beskrevet i grundloven, også kræver en udstrakt materiel ytringsfrihed, eller det er tilstrækkeligt, at den formelle ytringsfrihed er opfyldt. De begrænsninger, der ligger i injurielovgivning, racismeparagraffen og blasfemiparagraffen begrænser den materielle ytringsfrihed. Det samme gælder reglerne om privatlivets fred og de loyalitetsbestemmelser, der gælder på arbejdsmarkedet. I daglig tale vil ytringsfrihedsbegrebet være synonymt med materiel ytringsfrihed. Reel ytringsfrihed dækker over, hvor gode muligheder man reelt har for at komme frem med sine ytringer. Det er oplagt, at en medieejer har bedre muligheder end en ressourcesvag analfabet. Danmarks Radios forpligtigelser til i valgkampen at give alle lige taletid kan siges at være et eksempel på, at man forsøger at tage den reelle ytringsfrihed alvorligt. Der er ingen tvivl om, at de nye medier, herunder sociale medier, gør det lettere for almindelige mennesker at komme frem med deres budskab til en større kreds, men medieudviklingen indebærer også en koncentration om fx tv-mediet, der gør det vanskeligt at sige, om medieudviklingen alt i alt gør ytringsfriheden mere eller mindre reel. Grundlovens § 77: ’Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.’ Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:

Stk. 1 ’Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.’

Ytringsfrihed og demokrati betyder, at mindretallene kan komme af med deres synspunkter på en ikke voldelig måde, og det er bedre for virksomheders investeringer, der ofte vil blive skadet af politisk ustabilitet, statskup m.v., mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Kommunikatøren l August 2010

Stk. 2. ’Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.’ Kilde: Wikepedia m.fl.

TEMA l YTRINGSFRIHED

6.000 COWI-ANSATTE TEGNER VIRKSOMHEDEN Medarbejderne er vores brand – og det tager vi alvorligt ved at opfordre dem til at blande sig i fx miljødebatten, forklarer kommunikationschefen

Af Pernille Hermann

COWI har lige fået sin fjerde danske medarbejderblog på hjemmesiden og Twitter – om grøn beton. De tre andre handler om klima og byudvikling, bæredygtigt byggeri og beretninger fra et privat forsøgsbyggeri. Personlige oplevelser og betragtninger mixet med faglig indsigt og videndeling præger billedet, og alle kan blande sig i debatten – kolleger, konkurrenter, kunder, hvem som helst. Den før så lavmælte virksomhed har givet de 6.000 ledere og medarbejdere i hele verden frit spil til at tegne virksomheden i offentligheden, og resultaterne kan blandt andet følges via hjemmesiden – eller ude på nettet. Kommunikationsafdelingen tweeter, alle videoer deles på YouTube, og i pilotprojekter prøver de kræfter med forskellige sociale medier. Dialog i stedet for pressemeddelelser - Det er efterhånden sjældent, at vi udsender en pressemeddelelse. I stedet bruger vi sociale medier og faglige fora til dialog med de journalister, der virkelig interesserer sig for det aktuelle emne, fortæller kommunikationschef John Jørgensen. - Og så er det vel at mærke ikke

kommunikationsafdelingen, men vores specialister og rådgivere ude omkring, der varetager kontakten og dialogen, understreger han. - Vi kan støtte og rådgive, men ekspertisen ligger jo hos medarbejderne, og det er meget værd for virksomheden, at de er aktive og synlige i deres faglige netværk og i forhold til den stedlige presse. Den strategi kan betyde, at man måske ikke kommer så tit på side 3 i de store dagblade, siger John Jørgensen. Men i stedet bobler kommunikationen i det faglige miljø og i forhold til kunderne, der også har fri adgang til debatten. To års forarbejde - Vi har udviklet et sæt kommunikationsprincipper, der sådan set ligner mange andre virksomheders på den måde, at kun direktionen må udtale sig om årsregnskabet og den overordnede strategi. Forskellen er, at resten har vi givet fri – og sat en proces i gang, der skal sikre, at der virkelig kommer til at ske noget. I forvejen er det jo vores rådgivere, der tegner virksomheden og bliver spurgt om alt, når de er ude hos kunderne. De bærer COWI’s brand, og det har vi skrevet ind som det allerførste princip. Det giver ret til at udtale sig om sin faglige viden og de erfaringer og holdninger, der knytter sig til, og det gør de så – blandt andet på miljøområdet – med det ansvar og den ansvarlighed, der selvfølgelig også må følge med.

Globalt har COWIs ansatte efterlyst mere kommunikation, og i fremtiden vil både ledere og medarbejdere blive vurderet på deres evne til at kommunikere, oplyser John Jørgensen.

Global enighed Hensynet til konkurrence og kundeforhold har traditionelt afholdt COWI fra at deltage i den offentlige debat, og de hensyn gælder fortsat. Men det var både et ydre og et indre pres for større åbenhed og videndeling, der vendte op og ned på tingene. Ikke fra den ene dag til den anden, men i en grundig proces, der begyndte for tre år siden, fortæller John Jørgensen:

Kommunikatøren l August 2010

- Vi brugte to år på processen, hvor vi bl.a. interviewede medarbejderne om, hvad god kommunikation er for dem, og det var overraskende, hvor sammenfaldende deres holdninger og ønsker var på tværs af kulturer og verdenshjørner: 1. Alle kan se, at en bedre kommunikation i sig selv skaber værdi 2. Der ligger et kæmpestort uudnyttet potentiale i at skabe bedre relationer ved hjælp af kommunikation både internt mellem medarbejdere på tværs af landegrænser og eksternt i forhold til kunder, samarbejdspartnere og presse Omvendt har vi så også erkendt, at det alligevel er nødvendigt at lave lokale udmøntninger af de nye overordnede kommunikationsprincipper, tilføjer John Jørgensen. En del multinationale virksomheder fastholder, at der skal være én fælles udgave, men det tror jeg ikke virker her. Vi giver plads til forskellighed i de forskellige lande, når principperne bag er de samme, siger han. Så medarbejdere blogger om deres specialer med både kolleger og kunder, og kommunikationsafdelingen tweeter om alt, hvad der kan have nyhedsværdi – fra hårde nyheder om kontrakter og projekter til jobopslag og viden om aktuelle emner. - Vi lægger også vores videoer på både hjemmesiden og YouTube, og i

Kommunikatøren l August 2010

pilotprojekter prøver vi kræfter med forskellige sociale medier, fortæller John Jørgensen. - Videoerne kan være alt fra en præsentation af et projekt – og manden eller kvinden bag en idé – til en introduktion til ingeniørstuderende om praktikforløb hos COWI. Og vi har også købt et par små video kameraer, som vores rådgivere kan få med, når de rejser ud i verden. Så kan de selv lave reportager og lægge dem direkte på nettet, hvor de er. Vi giver dem blot den nødvendige instruktion. De færreste kan selv For John Jørgensen er omvæltningen kun lige begyndt. - Vi har fået formuleret kommu nikationsprincipperne på grundlag af vores værdier, og det er kun første hug. Vi mangler stadig at få principperne udmøntet lokat, siger han. Foreløbig er kommunikationsprincipperne skrevet ind i karrieresystemet, og både ledere og medarbejdere vil på sigt blive vurderet på deres evne til at kommunikere. - Skal jeg sige noget om udfordringerne, så havde vi håbet, at folk ville være mere selvkørende, når vi hjalp dem med nogle gode råd og værktøjer. Helt så let går det ikke, og vi kan ikke tilbyde individuel hjælp til alle 6.000 medarbejdere. Her har vi en opgave i at få udviklet nye løsninger

i samarbejde med forretningsenhed erne. Fri og bramfri Samtidig kører debatten ganske bramfrit på den interne COWI-portal. Mange indlæg er faglige og forretningsorienterede, men der er også masser af mere personlige spørgsmål og meninger på kryds og tværs. - Alle kan publicere og kommentere – vi har ingen administrator, der blander sig i, hvad der bliver lagt ud. Det ville være i modsætning til vores kommunikationsprincipper, og det ligger ikke i vores kultur, understreger John Jørgensen. - Indtil videre har det heller ikke givet problemer. Det har ikke været nødvendigt at gribe ind for at værne om COWI’s gode ry og den meget selvstændige kultur, vi hele tiden har haft. Uden den kunne vi i øvrigt heller ikke have give kommunikationen fri, som vi nu gør det.

Find blogs og videoer og kommunikationsprincipperne på www.cowi.dk

DKF kursus ’Sociale medier i den strategiske kommunikation’ www.kommunikationsforening.dk

TEMA l YTRINGSFRIHED

Få mere ud af din

Abelone Glahn er forfatter, journalist og selvstændig med specialviden om netværk og videndeling. Hun har bl.a skrevet bogen ’Dit professionelle netværk – sådan tænder du kontakterne’ og ’Dit virtuelle spor – sådan arbejder du med det elektroniske spor, du efterlader på nettet’. Hun driver selv et par blogs og deltager flittigt i andres. Kig forbi Abelones egne debatter på www.abeloneglahn.dk.

Kommunikatøren l August 2010

egen ytringsfrihed Du får mere ud af dine tanker, når du deler dem med andre, mener journalisten og forfatteren Abelone Glahn. Hun var selv blandt de første til at basere sin egen forretningsstrategi på internettets muligheder Af Pernille Hermann

Tænk dig om, tilfør værdi for andre og vælg dine platforme med omhu. Det er tre gode råd, der kan spare dig for meget bøvl og ballade, når du skriver løs i blogs og sociale medier. Bruger du dem rigtigt, kan det få stor værdi for både dig selv og andre. - Så kom i gang, men gør det rigtigt! Alle kan i dag komme til orde uden de store omkostninger, og det skærper kravet til det, du leverer. Det skal være gennemtænkt, lyder opfordringen fra Abelone Glahn, der selv bruger blogs som et fundamentalt arbejdsredskab i hverdagen.

profiler og vælger venner fra for at undgå at blive ’spammet’ med smalltalk. - Den gode samtale på nettet må gerne være personlig, men i mine øjne aldrig privat. Man ved aldrig, hvor ord, der er fastholdt i bits og bytes, ender, så det er klogt at holde det private ud af sociale fora, hvis man vil være på den sikre side, forklarer Abelone Glahn.

Del din viden Grundlæggende er det indholdet i det skrevne, som afgør værdien af at være til stede i de sociale medier. Du bør spørge dig selv, hvad du gerne vil Nettet fanger ytre dig om, og hvilket indhold andre - I modsætning til læserbreve og krokan få værdi af, at du lægger ud. Sig nikker er filteret ofte væk i blogs og til dig selv, at dine holdninger skal sociale medier – derfor kommer der føre både dig og dine læsere et sted også synspunkter frem, som ikke før hen. Kort sagt skal du have noget på blev ’sagt højt’ i den offentlige debat. hjerte – og nogen, du gerne vil i diaFordelen ved åbenheden er, at alle log med. Så giver det mening at brukan reagere lige så umiddelbart og ge tiden på sociale medier. ufiltreret. Det er nødvendigt at vælge sine - Derfor må vi leve med, at der er platforme med meget skrammel på nettet. Ting, ‘Den gode samtale på nettet omtanke, for det er umuligt at som aldrig skulle må gerne være personlig, vedligeholde sin have været pubmen i mine øjne aldrig privat.’ profil og sin dialiceret - dårligt log for mange gennemtænkte Abelone Glahn steder på en argumenter, gang, understreger hun. smalltalk og meget private ’samtaler’. Det virker heller ikke godt, hvis Og det er i samtaleformen, fælden ligdet samme indlæg popper op for ger. For selv om internetkorrespondanmange steder – det er bedre at vælcen føles som en lukket samtale, er ge de steder ud, hvor man vil lægge den tilgængelig for mange. Og selv sin indsats. om du fortryder og sletter det, du har Der er en tendens til, at de korte skrevet, så kan andre have nået at kostatusopdateringer for eksempel på piere det og give det videre. facebook, linkedin og twitter domiDet får flere og flere til at fravælge nerer ytringerne på de sociale medier de meget sludrende sociale medier på bekostning af bloggen, hvor man eller de begrænser åbenheden i deres

Kommunikatøren l August 2010

kan skrive lidt længere. Men jeg tror på den frie og mere uddybende dialog og videndeling i en blog. En blog kan jo også være et internt redskab i en virksomhed, hvor man deler og opsamler viden centralt, frem for at maile til hinanden. Og man kan være i kontakt med kunderne, uden at de skal melde sig ind først, som man fx skal på facebook for at kommentere. De interne blogs bliver der bare ikke talt så meget om, skønt de er glimrende dialog- og arbejdsredskaber. Husk at vælge Faren er, at vi alle bliver tvunget til at formulere os kort på grund af de tekniske rammer i de sociale medier. Det kan være svært at debattere inden for 140 enheder, men det er den vej, det går i øjeblikket, og det gør desværre noget ved vores måde at argumentere på. Vi kommer let til at forenkle et argument og miste nuancerne i en debat. - Der ligger også et kæmpe tyranni i hastigheden og forventningen til, at man passer sin indbakke, sine profiler her og der, sine statusopdateringer og sine blogs. Modreaktionen er begyndt allerede – folk melder sig fra og vil kun deltage, hvor de får et udbytte af deres tidsforbrug. Vi kan ikke være ’på’ hele tiden, altid og alle steder. Derfor er det så vigtigt at vælge, hvor man selv vil bidrage.

DKF Kursus ‘Skriv på nettet’ Oktober 2010 www.kommunikationsforening.dk

TEMA l YTRINGSFRIHED

Åbenhed fra strategi til bundlinje Af Bent Bøkmann

Trenden har været der længe, men nu er ’åben kommunikation’ for alvor kanoniseret som forudsætningen for at drive en moderne og effektiv virksomhed. Den aktive kommunikation stiller dog samtidig krav til en gennemtænkt politik for, hvor grænsen for åbenhed går

13. marts 2008 falder den sidste af de store, gamle bastioner. Her bliver det offentliggjort, at A.P. MøllerMærsk har ansat en ny kommunikationsdirektør. Den nye topchef i Danmarks største virksomhed, Nils Smedegaard Andersen, har kun siddet i den varme stol siden 1. december 2007. En af hans første gerninger er at skille sig af med virksomhedens hidtidige kommunikationschef, Jette Clausen, der har haft posten i over 15 år, og som har arbejdet i A.P. Møller-Mærsk i mere end 30 år. Hun står som eksponent for gamle Mærsk Mc-Kinney Møllers kommunikationspolitik, hvor virksomheden er særdeles tilbageholdende med at udtale sig til pressen; der er ingen grund til at fortælle om strategier, før de er ført ud i livet. Og når de er det, er der ingen grund til at prale. Eller for den sags skyld at udtale sig om eventuelle fejl. Den nye kommunikator på direktionsgangen bliver Steen Reeslev, chef for kommunikationen i Danske Bank. Han skal implementere den nye strategi. - Når man ikke udtaler sig, udtaler alle andre sig. Samfundet har en stor og legitim interesse for os, fordi vi er en meget stor virksomhed. Derfor må vi være med til at fortælle, hvordan

tingene forholder sig. Ellers får misforståelser lov til at leve for længe typisk i forhold til forlydender om magtkampe internt i virksomheden. Det bliver straks mindre dramatisk, når vi fortæller, hvad der egentlig er foregået. Det er os, der har data, og derfor bør vi tolke, hvad der sker i virksomheden”, siger kommunikationsdirektør og vicepresident Steen Reeslev A.P. Møller-Mærsk. I dag har A.P. Møller-Mærsk medietrænet et talsmandskorps på langt over 200 medarbejdere – typisk ledere og eksperter. - Det har betydet, at vi ser, at især de elektroniske medier baserer sig på os som kilde. Dermed bliver der mindre drama, og der sker færre åbenlyse misforståelser, siger Steen Reeslev. Hermed er det endegyldigt slut med idéen om, at den virksomhed, der lever lukket og sparer på kom munikationen, lever godt. Mærsk McKinney-Møller valgte at åbne virksomheden med et generationsskifte og en ny leder, Michael Pram Rasmussen, der bl.a. stod for åben kommunikation. Åbenhed giver værdi De fleste andre større danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner har længe haft en

Kommunikatøren l August 2010

Vi skal være med til at fortælle, hvordan tingene forholder sig, el-

Den medarbejder, som ved mest om et emne, er også bedst til

lers får misforståelser lov til at leve for længe, mener kommunika-

at udtale sig om det, mener Jesper Kirkeskov, kommunikations-

tionsdirektør og vicepresident Steen Reeslev, A.P. Møller-Mærsk.

chef i SBi.

kommunikationspolitik, der arbejder med åbenhed og aktiv brug af pressen. Et eksempel på, at offentlige institutioner også arbejder meget aktivt med kommunikationen, er Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, som har formuleret et sæt retningslinjer for pressekontakt og deltagelse i den offentlige debat. For – som der står i retningslinjerne – ’SBi har brug for pressen til at formidle instituttets forskningsbaserede viden, så den kan bruges i sammenhænge, hvor den er relevant for offentligheden, fx i forbindelse med aktuelle offentlige debatter’. Som Jesper Kirkeskov, kommunikationschef i SBi, udtrykker det: - Vi opfordrer til, at den medarbejder, som ved mest om et emne, også er den der udtaler sig om det pågældende emne. Retningslinjerne ligger i øvrigt i forlængelse af universitetslovens bestemmelse om, at universiteterne skal tilskynde deres medarbejdere til at deltage i den offentlige debat. Samtidig er SBi’s retningslinjer for pressekontakt med til at konkretisere instituttets overordnede

Kommunikatøren l August 2010

kommunikationspolitik. Energinet.dk er et andet godt eksempel på denne udvikling: - Energinet.dk er en offentlig virksomhed med en væsentlig samfundsmæssig rolle, og vi er af samme grund underlagt en betydelig offentlig bevågenhed. Derfor tilskynder vi i princippet alle 500 medarbejdere til at blive brugt i pressen, når de kan bidrage med faktuelle informationer inden for deres eget område, siger kommunikationsdirektør Hans Mogensen, Energinet.dk. Særregler, når det brænder på Åben kommunikation stiller nye krav til virksomhedernes politik og strategi - ikke mindst reglerne for medarbejdernes ytringsfrihed som ansatte i organisationen. For åbenhed skal ikke forveksles med, at alle medarbejdere kan sige, hvad der passer dem. Her skelner de tre kommunikationschefer skarpt imellem, når medarbejderne udtaler sig som repræsentanter for virksomheden og som privatpersoner. Jesper Kirkeskov, kommunikationschef på SBi, mener således, at medarbejdere, der udtaler sig som

led i deres ansættelse som forskere på SBi, udelukkende står til ansvar for, at der er forskningsmæssigt belæg for deres udtalelser. - Dette ligger i sagens natur, da SBi er en offentlig forskningsinstitution. Derimod kan SBi som arbejdsgiver naturligvis ikke blande sig i, hvad medarbejderne udtaler sig om som privatpersoner. Her skal vi ud i det helt hypotetiske for at finde eksempler på, at medarbejderes private ytringer kan være problematiske i forhold til deres arbejde på SBi. Et meget tænkt eksempel kunne være, hvis en medarbejder offentligt fremkom med racistiske udtalelser, hvilket jo er strafbart, samtidig med at vedkommende forskede i etniske minoriteter. Så kan det da godt være at nogen ville sige hov, det der er vist vanskeligt foreneligt. Hans Mogensen fra Energinet.dk er helt på linje med Jesper Kirkeskov: - Vi tilskynder medarbejderne til at spørge chef eller kommunikationsafdelingen til råds, før de udtaler sig, hvis der er den mindste tvivl. Men vi blander os på ingen måde i det private. Vi har flere medarbejdere, som er

TEMA l YTRINGSFRIHED

aktive i lokalpolitik. De må selvfølgelig gerne give udtryk for deres holdninger til energipolitik – også selv om disse holdninger ikke er i overensstemmelse med energinet.dk’s officielle linje. Også Hans Mogensen skal derfor ud i et tænkt eksempel for at finde grænserne for ytringsfriheden blandt medarbejdere, der udtaler sig som privatpersoner: - Selvfølgelig kan der opstå et knæk i organisationens tillid til, at en ansat kan bestride et job på grund af udtalelser i pressen. Men så bliver man ikke afskediget på grund af sine ytringer, men manglen på tillid. Den ’frie’ kommunikation har altså begrænsninger. De fleste virksomheder og organisationer har således faste regler for, hvornår en medarbejder skal sende udtaleretten højere op i systemet. Fx hvis der opstår kriser, hvor organisationen er under angreb i offentligheden: - Når der kommer sådan en krise, sætter vi de sædvanlige retningslinier ud af kraft. Så er det kun instituttets direktør, der udtaler sig for så vidt an-

Vi må leve med, at vi måske får en svipser en dag, for vi kan ikke undvære, at medarbejderne er medspillere i pressen, mener Hans Mogensen, kommunikationsdirektør i Energinet.dk

går den pågældende kritik, siger Jesper Kirkeskov. A.P. Møller-Mærsk har ikke nedfældet faste regler for, hvornår medarbejderne bør afholde sig fra at udtale sig i en sag:

- Vi forventer, at medarbejderne bruger deres sunde fornuft. Derfor har vi heller ikke opstillet ti punkter eller en tjekliste, de skal følge. Det skal blot være relevant for den funktion, medarbejderen har i virksomhe-

Famlende holdning til nye medier Merete Wagner Hoffmann, kommunikationschef, Nomeco A/S

Hvad må en medarbejder i en virksomhed egentlig ytre sig om i offentligheden? Hvad hvis pressen ringer? Og hvad må man skrive på Facebook og andre sociale medier? En undersøgelse, som DKF gennemførte blandt kommunikationschefer og –direktører i juni 2010, viser, at 7 ud af 10 virksomheder i dag har en pressepolitik. Her kan medarbejderne sort på hvidt læse, hvordan de skal reagere, hvis de får en journalist i røret. Og de kan se, hvad de i givet

fald må udtale sig om. Virksomhederne står straks mere famlende over for de sociale medier. For skal man lave politikker for, hvad medarbejderne må og ikke må? Og hvor går grænsen mellem, hvad der er privat og arbejdsrelateret? Disse spørgsmål er ikke enkle at besvare, men mange virksomheder gør alligevel et forsøg og indarbejder de sociale medier i virksomhedernes nedskrevne politikker. Faktisk har omkring hver femte virksomhed i dag nedskrevne regler for, hvordan medarbejderne må gebærde sig på Facebook, Twitter, i blogs og andre sociale medier. Hvis man dertil lægger de virksomheder, der har uformelle ret-

ningslinjer, har over halvdelen af organisationer samt offentlige og private virksomheder i dag taget stilling til fænomenet, at medarbejderne nu har disse let tilgængelige kanaler til at ytre deres holdninger. 68 virksomheder svarede på DKFs undersøgelse, og tendensen er, at arbejdspladserne ikke ønsker at blande sig i, hvad medarbejderne skriver, så længe det står for deres egen regning. - Udtalelser på egne vegne er personens egen sag. Udtalelser på institutionens vegne aftales med ledelsen, lyder en af tilbagemeldingerne. Andre pointerer, at medarbejderen personligt skal kunne stå inde for sine

Kommunikatøren l August 2010

den. Så giver det jo sig selv. Hvis man får et spørgsmål, hvor der er tvivl, kan vores kommunikationsfolk altid hjælpe med råd og afklaring, siger Steen Reeslev. Hans Mogensen er klar over, at den åbne kommunikationspolitik kan have uheldige konsekvenser for virksomheden: - Vi må leve med, at vi måske får en svipser en dag, og vi burde have handlet anderledes. For vi kan ikke undvære, at medarbejderne er medspillere i pressen. Vi har tillid til, at de er i stand til at klare opgaven.

Karrieren er på spil – tror de fleste To gange med fire års mellemrum har fagforbundet FTF spurgt medlemmerne om deres ytringsfrihed på jobbet. Fra 2006 til 2010 er der stort set ikke sket nogen ændring hos de offentligt ansatte, skønt Folketinget har udsendt en vejledning om ytringsfrihed og et kodeks for adfærd for offentligt ansatte. Grænserne for ytringsfrihed strammer dog mest i de private virksomheder. Over to tredjedele af de privatansatte i den første FTF-undersøgelse fra 2006 forudså påtale fra chefen, hvis de kritiserede ledelsen. I begge undersøgelser tror lidt over halvdelen af de offentligt ansatte, at de vil få problemer, hvis de lufter deres utilfredshed over for offentligheden. Det er mest udbredt i staten med 62 procent, og en helt ny analyse hos Politiforbundet bekræfter en udbredt frygt for knæk i karrieren. Se FTFs analyser på nettet – og formanden Bente Sorgenfreys blog om ytringsfrihed. http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/nummer/artikel/hver-anden-i-det-offentlige-erbange-for-at-aabne-munden/

FORFATTERE VIL SELV SÆTTE GRÆNSER Ugebrevet A4 skabte i januar 2010 ballade med en analyse om selvcensur kontra ytringsfrihed i medier og kulturliv. I undersøgelsen svarede en del forfattere, billedkunstnere og museumsfolk m.fl ja til, at de af og til lod være med at skrive noget, der kunne give problemer ved at såre eller krænke nogen.

DKF kursus

Især Dansk Forfatterforening og en del af de adspurgte personer protesterede imod

‘Strategisk Public Relations 2.0’ September 2010

hele undersøgelsens opbygning og konklusioner. Forfatterne ville ikke have siddende på

www.kommunikationsforening.dk

sig, at de svigter ytringsfriheden ved ikke at sætte den over alle andre hensyn.

udtalelser og være bevidst om, at man (om man vil det eller ej) udtaler sig på virksomhedens vegne. Og en kommentar lyder da også, at der bliver en sag ud af det, hvis medarbejderne bryder deres tavshedspligt omkring forretningsfølsomme oplysninger. Dette er tegn på, at virksomhederne er meget bevidste om ikke at stille sig på tværs af medarbejdernes generelle ret til at ytre deres mening. Men der er også en tendens i retning af, at virksomhederne lader brugen af de sociale medier indgå i personalepolitikken – fx ved at opstille retningslinjer for, om det er i orden at tjekke Facebook i arbejdstiden. En af besvarelserne lyder således, at det er blevet indskærpet, at brugen af sociale medier i privat øjemed ikke må tage

Kommunikatøren l August 2010

Pressepolitik

Hvad må medarbejderne udtale sig om?

68% har en nedskrevet pressepolitik

22% om virksomheden

21% har uformelle retningslinjer

27% om egne arbejdsopgaver

36% om egne faglige holdninger

Hvad må medarbejderne udtale sig om?

22% om egne generelle holdninger

15% om den overordnede strategi

25% om private forhold

61% om egne ansvarsområder

34% om egne faglige holdninger

Fordelingen blandt virksomhedstyper

23% om egne holdninger generelt

er følgende:

27% de må ikke udtale sig

32% privat, 38% offentlig, 9% konsulent, 14% organisation og 5% finansiel.

Sociale medier

41% af virksomhederne har mere end 500

18% har en nedskrevet politik

ansatte.

34% har uformelle retningslinjer

overhånd i arbejdstiden. Endelig er der eksempler på, at virksomheden sætter regler op for at forhindre, at udtalelser, billeder og lign. på eksempelvis Facebook krænker kollegerne.

Det er fx ikke i orden at lægge fotos af overrislede kolleger fra julefrokosten ud til almindelig skue, medmindre alle har sagt ok til det.

KommunikatĂ¸ren l August 2010

Firstmovers’ visuelle udtryksformer kickstarter trends og er med til at sætte standarden for morgendagens mode – og derfor også for, hvad du vælger at tage på

Firstmovers sætter dagsordenen for morgendagens mode Af Louise Mejdal-Neertoft og Rie Kjellerup Eigtved, begge cand.scient.soc. i Kommunikation og Virksomhedsstudier, Roskilde Universitet Fotos af Louise Mejdal-Neertoft

Der er trends i alt lige fra beklædning og interiør til mælkeprodukter og biler. Men hvordan opstår disse trends, og hvad gør, at du pludselig ikke føler dig smart i de slidte gulerodsformede cowboybukser, der ellers var dit bedste eje i 80’erne. Svaret er firstmovers og deres visuelle påvirkning af vores forbrug. Firstmovers er, som ordet indikerer, den type af forbrugere, der er de første til at tage nye produkter til sig. Og det sker gerne lang tid, før alle vi andre har fået øjnene op for produktets karakter som et ’must-have-item’. Firstmovers’ unikke personlighed og stærke visuelle sans er årsagen til deres indtagelse af rollen som smagsdommere, og i modsætning til den klassiske opinionsleders mundtlige spredning af et budskab, foregår firstmovers’ påvirkning af hinanden og andre forbrugertyper hovedsagelig visuelt. Gennem den stærke visuelle sans har firstmovers en intuitiv fornemmelse for nye stilarter, der tre år senere ses i Bilka og rives ned af hylderne. Det er en forholdsvis langsommelig proces, der foregår lige for næsen af os. Konstant forandring udfordrer kassetænkning Mønstret i firstmovers’ brug af produkter er forholdsvis simpelt. Det skal være det modsatte af mainstream. Nye trends og stiludtryk forældes på den måde hurtigt, da firstmovers inden for mode konstant er på jagt efter unikke stiludtryk, der adskiller sig fra den brede befolkning. - Jeg er meget imod sæsonting. Jeg er aldrig ham, du ser i en helt vild itthing. Hvis jeg ser sådanne ting, så går jeg i en meget stor bue uden om det, fordi så skiller du dig aldrig ud, vel?, siger Sune, 23 år og firstmover inden for mode. En firstmover slår på den måde luften ud af de klassiske segmenteringsstrategier, da en firstmover hverken vil eller kan sættes i bås, og det er derfor ikke muligt at karakterisere en firstmover ud fra alder og demografiske variabler. Tilde på 26 år og firstmover inden for mode forklarer: - De prøver at definere en kasse, man skal tænke ud fra. Og hvis man afviger fra kassen, så er det bare ærgerligt. De fortæller en, hvad det er, jeg skal tænke om det her, og det skal de ikke. Jeg skal da tænke mit eget.

Kommunikatøren l August 2010

Den gode smag er unik og retro Åbenhed og mod er kodeordene, idet firstmovers tør skille sig ud i deres visuelle udtryk på en måde, som for andre forbrugertyper kan virke ekstremt avantgardistisk. Ifølge trendforsker Henrik Vejlgaard, der blandt andet står bag bogen ‘På sporet af en trend’, karakteriseres firstmovers som: ‘…dem, som tør tilegne sig en ny innovativ stil, før den er blevet sanktioneret af andre.’ Firstmovers’ æstetiske udtryksformer og smagspræferencer bliver ofte senere optaget af mainstreamen i en mere moderat form. Sune fortæller: - Da jeg begyndte på at iføre mig mine Dior-støvler, som er sådan lidt Dr. Martins-agtige, var folk sådan ’ej, det er sådan en autonom støvle’, og nu går de alle rundt med dem. For firstmovers inden for mode er god smag lig med personlig smag, og stilidealet er med den franske sociolog Pierre Boudieus ord ’overlagt eklekticisme’, som karakteriseres ved systematisk og bevidst omgang med stilblandinger. Dyrkelsen af dette stilideal kommer ifølge lektor ved kommunikation på RUC, Lisbeth Thorlacius, til udtryk hos firstmovers ved, at de bevidst sammensætter deres beklædning med produkter, der kan defineres som retro eller kitsch. Tilde fortæller, hvordan hun via et miks af beklædningsgenstande skaber koblinger mellem forskellige tidsperioder og iscenesætter sig selv: - Jeg bygger fortællinger op om 90’er pigen, der fusionerer med krigstøj, pels og uld, og så er hun stadigvæk lidt glamourøs. Erhvervslivet har lugtet lunten Erhvervslivet er ikke blindt for firstmovers’ påvirkning af os andre, idet virksomheders produkter kan opnå merværdi, hvis firstmovers tager dem til sig. Det kræver dog, at virksomheden lever op til firstmovers’ behov for forandringer, og at produktets æstetiske udtryk falder i firstmovers’ smag. Sker det ikke, vil firstmovers tage afstand fra virksomhedens produkt. Hvis virksomheder formår at tilfredsstille firstmovers, vil det fungere som en blåstempling for andre forbrugere. Et eksempel er Carlsberg. Bryggeriet markedsførte gennem bureauet Very cideren Somersby ved brug af oplevelseskommunikation henvendt til subkulturelle grupper. Og noget tyder på, at det lykkedes, da du i dag på næsten samtlige af Danmarks værtshuse kan bestille en sød, boblende Somersby. Det kan virke uforudsigeligt, hvad der i sommeren 2011 bliver den hypede drikkevare på værtshusene og et ’must-have-item’ i tøjbutikkerne. Men ved at betragte firstmovers får du muligheden for et hurtigt kig i krystalkuglen.

Firstmover Sune nyder at få opmærksomhed ved sine opsigtvækkende outfits.

Firstmover Tilde dyrker den glamourøse retromode. Tøjet skal helst være fra genbrugsbutikker, så hun skiller sig ud.

REFERENCER: Louise Mejdal-Neertoft & Rie Kjellerup Eigtved: Trendsætteren – Den visuelle meningsdanner Henrik Vejlgaard: På Sporet af en trend, Nordisk Forlag A/S, 2008 Pierre Bourdieu: Distinksjonen, Pax Forlag, 1995 Lisbeth Thorlacius: Indie eller klassisk retro?, Visuel kultur – Viden, Liv, Politik, Multivers Academics, 2009 www.very.dk, 2010

Artiklen er et nedkog af specialet ‘Trendsætteren – Den visuelle meningsdanner’, som Louise Mejdal-Neertoft og Rie Kjellerup Eigtved har skrevet på Roskilde Universitet.

Firstmover Mary på 21 år kan godt lide at isceneKommunikatøren l August 2010 sætte sig selv og gøre livet til et teaterstykke.

kom-dag’1o kom-pris’1o

Hvem tror du på? Vær med til at kvalificere debatten om autentisk og troværdig kommunikation på kom-dag’1o den 23. november i Koncerthuset i DR Byen. Vi er trætte af spin og dækhistorier. Der er bud efter ægte varer, relevans og substans. Vi vil samles om noget meningsfyldt og oprigtigt. Kom-dag’1o går bag om tendensen til, at det hele skal være autentisk og troværdigt, vi folder debatten ud og tester grænserne. Følg med på www.kommunikationsforening.dk/kom-dag

Har du vinderprojektet? Indstil kandidater til kom-pris’1o DKF priser de bedste eksempler på god professionel kommunikation. Vinderen kåres af en dommerkomite og af publikum på kom-dag’1o den 23. november i Koncerthusets koncertsal. Indsend dit projekt til kom-pris’1o allerede nu og senest den 28. oktober 2010 kl.12. Kriterier og indstillingsskema på www.kommunikationsforening.dk/kom-pris

DOMMERKOMITE

Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School. Kommunikationsdirektør ANNE-MARIE ARLETH SKOV, Carlsberg Breweries A/S. Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dk. Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, Kommunernes Landsforening. Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV, A.P. Møller-Mærsk A/S. Head of Corporate Public Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes A/S. Kommunikationschef TINA DONNERBORG, Dansk Røde Kors, og formand for Dansk Kommunikationsforening.

kom-pris’1o er sponseret af

kom-dag’1o arrangeres i samarbejde med

’

kom-dag’1o sponseres af

KLS

GRAFISK HUS

’ WE SEE SOLUTIONS

lVAR

Danskerne som nyheds Et forskningsprojekt undersøger danskernes nyhedsforbrug: tv-nyhederne topper, tekst-tv er overraskende stort – og internettet er på vej til at overhale alle andre nyhedsmedier. Hvordan kan kommunikatører tage bestik af danskernes nyhedsvaner?

Af Birgitte Skou Andersen, kommunikationskonsulent, Høje-Taastrup Kommune

Danskerne er vilde med tv-nyheder. De er næsten lige så vilde med internettet som nyhedsmedie, og radionyheder ligger nr. 3 på hitlisten over danskernes nyhedsforbrug. Og sjovt nok ligger tekst-tv nr. 4! Det viser en ny undersøgelse af danskernes forbrug af nyhedsmedier, som professor i kommunikation Kim Schrøder, Roskilde Universitet, har stået i spidsen for. Et repræsentativt udsnit af danskere blev i oktober 2008 blandt andet spurgt, hvilke nyhedsmedier de havde brugt i den forløbne uge. Nr. 1 var tv-nyheder, som 88 % havde set. Dernæst fulgte nyheder på danske netsider (78 %), radionyheder (70 %), tekst-tv (60 %) og lokale gratis ugeaviser (58 %). Usynligt nyhedsmedie - Indtil denne undersøgelse har teksttv været det usynlige nyhedsmedie. Men egentlig er det ikke så mærkeligt. Man kan lige snuppe nogle teksttv-nyheder, når det tv-program, man sidder og kigger på, bliver for kedeligt. Så bliver man lige opdateret, siger Kim Schrøder. Tekst-tv illustrerer nogle af de faktorer, der afgør vores forbrug af nyhedsmedier: De skal passe ind i vores hverdag og vaner – fx kan togpendleren læse gratisaviser, men skifte til ra-

dionyheder, hvis han eller hun begynder at køre i bil til og fra arbejdet. Nyheder bruges i sociale sammenhænge Andre vigtige faktorer er, at nyhedsmedierne skal sætte os i stand til at ’snakke med’, der hvor vi færdes i det daglige: Vi vælger nyhedsmedier, der giver os de historier og referencerammer, som vi kan bruge i samværet med venner, kolleger, familie etc. Heri ligger også, at vi vælger nyhedsmedier, der giver os den viden, vi synes, vi har brug for i rollen som samfundsborgere – altså nyhedsmediernes demokratiske rolle. Undersøgelsen viser, at især de unge vælger nyhedsmedier ud fra, hvad der kobler dem bedst på deres sociale netværk – ikke efter vidensudbytte. Men for alle aldersgrupper er det vigtigt at føle sig ’klædt på’ til hverdagens sociale sammenhænge gennem nyhedsmedierne. Forskel på overblik og baggrund Og endelig varierer danskernes forbrug af nyhedsmedier, når det gælder om at skaffe sig overblik, og når det gælder om at skaffe sig baggrundsviden. Når det gælder om at skaffe sig ’overblik over, hvad der sker i samfundet’, som spørgsmålet lød, bruger 55 % tv-nyhederne, mens 50 % bruger danske netsider, 41 % radionyheder, 36 % tekst-tv og 15 % de landsdækkende aviser. Tv-nyhederne foretrækkes også, når det gælder om at skaffe sig ’bag-

grundsviden om, hvad der sker i samfundet’: 45 % foretrækker tv-nyhederne til baggrundsviden. Men så er der ellers vendt rundt på rækkefølgen: nr. 2 er nemlig de landsdækkende aviser (35 %), og nr. 3 tv-aktualitetsprogrammerne (35 %) med et spring ned til nr. 4 danske netsider (24 %). Tv-nyheder bruges altså både til overblik og til baggrund, og netnyhederne er sandsynligvis på vej til samme rolle, mens Kim Schrøder betegner de øvrige nyhedsmedier som mono-funktionelle: gode enten til overblik eller til baggrund. Undersøgelsen viser, at danskerne aktivt opsøger nyheder – de spiller altså en betydelig rolle for os i vores hverdag. Det kan jo kun glæde kommunikatører. Men hvad kan vi i øvrigt lære af undersøgelsen? Derfor vil chefen i tv - Efter spørgeskemaundersøgelsen er vi gået videre med at finde ud af, om folk kan grupperes son nyhedsforbrugere, der sammensætter ’pakker’ af nyhedsmedier. Ved populært sagt at kigge i deres indkøbsvogne, når de kommer ud af ’nyhedsmediernes supermarked’, kan vi opstille syv forskellige typer nyhedsforbrugere. - Resultatet er ikke publiceret endnu, men fx kan vi udpege en såkaldt ’traditionel nyhedsforbruger’, som stadig læser ret meget avis. Og vi kan se, at alle syv typer har tv-nyheder og netnyheder i deres top 5 for nyhedsmedier. Det er meget markant for

Kommunikatøren l August 2010

forbrugere Om demografiske tendenser i nyhedsforbruget Blandt de vigtigste demografiske tendenser for baggrundsmedier er, at det især er lavtuddannede der bruger TV-Nyheder til at skaffe sig baggrund, mens de højtuddannede og ældre grupper er orienteret imod betalings aviserne. For den unge aldersgruppe er internetnyheder en vigtigere kilde til baggrundsviden end landsdækkende aviser. Fagblade og radio-aktualitetsprogrammer (DR-P1-fladen) er især vigtige for gruppen 56+ og for de højtuddannede. Konkluderende kan det siges, at danskernes eneste absolutte allroundnyhedsmedie anno 2008 således er tv-nyheder, en rolle som de landsdækkende aviser klart har mistet, mens internetnyheder er på vej til at gøre tvnyheder rangen stridig.

Vi vælger nyhedsmedier, der giver os de historier og referencerammer, som vi kan bruge i samværet med venner, kolleger og familie siger Kim Schrøder, professor i kommunikation på Roskilde Universitet.

Få mere at vide • Se Kim Schrøders uddybende artikel om undersøgelsen: ’Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort. En pejling af danskernes navigation i nyhedsuniverset’ i Journalistica - Tidsskrift for forskning i journalistik, 4. april 2010 på: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ journalistica/article/view/1975. • Undersøgelsen indgår i projektet ’Aviser og journalistik i forandring’, der har modtaget støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og består af i alt syv delprojekter. Se http://aviser.mef.ku.dk/.

Danmark – spredningen er langt større i andre lande, fortæller Kim Schrøder. Der er altså god grund til, at dine kunder eller din chef gerne vil have virksomhedens gode historie i en landsdækkende tv-kanal! Men type-

Kommunikatøren l August 2010

inddelingen af nyhedsforbrugerne vil bidrage til vores forståelse af, hvilke øvrige nyhedsmedier vores borgere og målgrupper vælger. Netnyhedernes nye rolle Det tiltagende forbrug af netnyheder bliver uhyre interessant at følge. Det går rigtig stærkt: - Tag fx nyheder på mobilen: En svensk kollega fortalte mig for nylig, at 2009 var gennembrudsåret for mobilnyheder i Sverige. I vores undersøgelse fra slutningen af 2008 var der 7 %, som brugte mobilnyheder, men jeg er overbevist om, at vi vil se helt andre tal, hvis vi spørger i dag, siger Kim Schrøder. Og på nettet kan vi selv sammensætte de nyhedsoversigter og –baggrunde, vi synes, vi har brug for i vores sociale sammenhænge, pointerer Kim Schrøder. Bliver det så sværere at være kommunikatør, fordi nyhedsforbrugerne forsvinder ud i alverdens nicher på internettet, eller bliver det lettere, fordi nyhedsforbrugerne nemt kan vælge de af vores tilbud, der giver mening for dem? Det er svært at vurdere, mener Kim Schrøder. Men nettets fremvækst

er uomtvistelig, og det gælder om at kaste sig ud i mulighederne – også mulighederne for at gøre borgerne til aktive deltagere via nettet, mener han. Trial & error 24 % svarer, at de har brugt de interaktive muligheder, som netnyhederne rummer. Det er måske ganske mange, når man tager i betragtning, hvor nyt mediet er – måske er det endda gået ufatteligt stærkt, når man tænker på kommunikationskanalerne for 10 år siden. - Udviklingen går så stærkt, at man ikke kan nå at få ’sikre tal’, før de er for gamle. Jeg tror, det er vigtigt at kaste sig ud i at afprøve mulighederne – trial & error!, lyder Kim Schrøders råd.

DKF Kursus ‘Stå fast i bedste sendetid – medie og budskabstræning’ November 2010 www.kommunikationsforening.dk

Brug dit annonceringsbudget på tv-reklamer og kryds fingre for, at du fanger målgruppen i bare 30 sekunder eller sats på positiv eventkommunikation og få målgruppens opmærksomhed, længere eksponeringstid og viral omtale

Få opmærksomhed med positiv eventkommunikation Af Mikkel Bechshøft, chefrådgiver for oplevelseskommunikation, Bysted A/S og Claus Nielsen, partner, Onesto Mong & Partners ApS

Alle drukner vi i distancerende massekommunikation, direct mails, tv-reklamer og annoncer. Det meste ender i skraldespanden, og vi hverken lytter, ser, føler eller ændrer adfærd. Der skal noget andet til for at skabe positive oplevelser og minder hos modtagerne. Eventkommunikation er én af mulighederne. Det handler i sin essens om at overraske og engagere sin målgruppe emotionelt, så den lader sig involvere i kommunikationen og knytter stærkere relationer til dig som afsender. Ved at skabe positiv, inddragende og ærlig kommunikation fx i

byrummet får kommunikationen pludselig en fysisk dimension, som har afgørende betydning for vores opfattelse af budskaber. Vi går fra at være passive modtagere til aktive deltagere, og dermed stiger kommunikationseffekten markant. Giv noget positivt tilbage Med eventkommunikation rammer man de få – dem som aktivt engagerer sig i eventen. Det kan gøre kontaktprisen høj, men regnestykket er mere nuanceret. En veludført event fastholder deltagernes opmærksom-

Metroen set i et nyt lys

Campagne & Hotdogs

Metroselskabet ønskede at skabe en posi-

Wonderful Copenhagen ønskede at pro-

tiv, tryg og imødekommende stemning

filere byen som innovativ, spændende og

omkring byggepladsen på Assistens Kirke-

kreativ, da MTV var i København. Onesto

gård og sige ordentligt goddag til de nye

Mong & Partners skabte et mobilt kon-

naboer. Onesto Mong & Partners skabte

cept, der forvandlede to pølsevogne til

konceptet ’Set i et nyt lys’ og iscenesatte

en mobilscene og en bus til en rullende

byggepladsen med en midlertidig lysud-

mini-natklub med karaoke-lounge og fri

smykning. Nørrebros kulturaktører blev in-

champagnebar under navnet Champag-

viteret til at fortælle om deres arrange-

ne and Hotdogs. En række kommercielle

menter på en opsat lysavis - alt sammen

aktører deltog som givende medspillere i

en stor succes i en ellers kold og mørk vin-

det nytænkende brand-univers, der rejste

tertid.

rundt og skabte positive oplevelser for

hed, får dem til at sprede oplevelsen i deres netværk og generere en presseomtale. Samtidig er eventen godt stof til kommunikation på andre platforme – både internt og eksternt. Dermed kan effekten mangedobles. Men det kræver mod at evente sit budskab. Når man går på gaden med sin kommunikation afkodes autenciteten og troværdigheden lynhurtigt: Er der tale om et påtaget markedsføringstrick, eller tager eventen afsæt i virksomhedens værdier, og giver den noget positivt tilbage til stedet og deltagerne? Det er vores mantra, at

publikum to dage i novemberkulden.

Kommunikatøren l August 2010

skal en event opnå maksimal effekt, så må den give noget tilbage – gøre bustoppestedet mere behageligt, bænken blødere at sidde på eller en plads til et sjovere byrum. Gå strategisk tilværks Det er vores erfaring, at et grundigt forarbejde kan mangedoble effekten af eventkommunikation. Der er nemlig langt flere overvejelser at gøre sig, end blot hvor eventen skal finde sted. Her er fem ting, du bør overveje i dit arbejde med at få mere opmærksomhed ud af din kommunikation: 1. Drop folderen Tænk nyt. De klassiske kommunikationskanaler egner sig bedre til at opdrage på modtageren, men skaber ikke gensidig dialog og relationer. Det kan eventen. Start derfor med at spørge dig selv, hvordan du kan inddrage og engagere målgruppen, medierne, din egen organisation og måske hele verden gennem positiv eventkommunikation? 2. Konkretisér ideen Udgangspunktet for et stærkt eventkoncept er, at det tager udgangspunkt i organisationens værdier og kultur. Det nytter ikke at være Coca Cola på gaden, hvis man har en kultur som Mærsk. Det bliver uautentisk

og utroværdigt. Idéen skal også ramme målgruppen. Søg efter hvor der er sammenfald mellem organisations værdier og kultur og målgruppens interesser og behov. Endelig skal en god event også være overraskende. Hvor er I anderledes end alle de andre? 3. Afdæk værdien Ingen gør noget uden motivation. Hverken din målgruppe eller din organisation. Brug derfor et Værdikort til at analysere, hvad målgruppen får ud af at deltage i eventen, og hvad eventen skal give tilbage til din organisation? På Roskilde Festival giver alle events noget tilbage til deltagerne i form af fx vasket tøj, gratis drikkevarer, en opladet mobiltelefon, et varmt bad osv. 4. Udnyt synergien Du skal udnytte faserne før, under og efter eventen til at kommunikere aktivt. Tænk i netværk og partnerskaber når du skaber eventen og brug sociale redskaber som Facebook, Twitter og YouTube, men også klassisk PR til at skabe indledende opmærksomhed. Del event-oplevelsen undervejs via de samme kanaler, og vær åben og følg op med nye aktiviteter for de deltagere, som lod sig engagere. Og glem ikke, at dine kollegaer kan gøres til de bedste ambassadører.

3 1 4 2

5. Forstå effekten Effekten af en event kan sjælent måles direkte på bundlinjen. Men tør du gå nye veje, så huskes du også i købssituationen. Det handler om branding på den lange bane. Om at vise sig som en åben, nysgerrig og imødekommende organisation, der er reelt interesseret i sine kunder og interessenter. Se cases, billeder og video på www.kommunikationsforening.dk komdag’o9 kompris’o9

KOMM UNIKATI ON2019

9. november 2009 hos DI Hvordan skaber kommunika tion værdi for virksomheder, organisationer, myndigheder og samfund? Hvilke trends vil præge kommunikationen de kommende 10 år? Hvilke kvalifikationer og kom petencer bliver kommunikatø rens vigtigste de næste 10 år? Hvilken rolle kommer kommunikatøren til at spille? Hvilke opgaver skal vi løfte?

Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

DKFs Tænketank 2019 har udpeget kompris’o9

Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste eksempler på god professionel kommu nikation i to kategorier landsdækkende kommunikationsprojekt og regionalt/ lokalt kommunikationsprojekt. Indsend dit kommunikationsprojekt til kom-pris’o9 allerede nu og senest 2. oktober kl. 12.

DOMMERKOMITE Projekterne nomineres af en dommerkomite, der består af Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School Kommunikationsdirektør ANNEMARIE ARLETH SKOV, Carlsberg Breweries A/S Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dk Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV, A.P. MøllerMærsk A/S Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, Kommunernes Landsforening Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK FALLESEN, dagbladet Børsen Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN, Firstline Communication og formand for Dansk Kommunikationsforening

tendensen ‘oplevelser og underholdFølg med på www.kommunika tionsforening.dk, hvor du kan læse mere om kriterierne, downloade indstillingsskema og tilmelde dit projekt til kom-pris’o9.

ning’ som en af de ni vigtigste tendenkom-dag’o9 arrangeres i samarbejde med dagbladet Børsen

KLS

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

ser for fremtiden. www.kommunikationsforening.dk

DKF Kurser ’Spræng rammerne med eventkommunikation’ September 2010 www.kommunikationsforening.dk DKF i samarbejde med Kursuslex ‘Eventdagen 2010‘ den 14. oktober Tivoli Congress Center www.kommunikationsforening.dk

Giv en hånd for klimaet Københavns Kommune ønskede at skabe opmærksomhed omkring kommunens nye klimaplan. Sammen med Wishbone placerede Bysted en 40 meter lang vindmøllevinge på Rådhuspladsen og lod klimaglade københavnere ‘give en hånd for klimaet‘ ved at sætte deres personlige håndtryk på vingen. Resultatet blev en sjov oplevelse for byens borgere og børn, flere end 400 håndaftryk og omfattende presseomtale.

Kommunikatøren l August 2010

Kommunikationsuddannelserne forsømmer måling og evaluering Af Annette Rolsting, journalist og kommunikationsrådgiver, Mundo Kommunikation

Kommunikationsbranchen har længe forsøgt at sætte arbejdet med måling og evaluering på dagsordenen. Senest har Dansk Kommunikationsforenings Tænketank 2019 udpeget ’mål eller forsvind’, som en af de ni vigtigste tendenser for fremtidens kommunikation. Imidlertid viser en rundspørge til studielederne på de danske kommunikationsuddannelser, at disciplinen stadig er på begynderstadiet. Forskningen lader vi andre om Som udgangspunkt må man se langt efter relevant dansk forskning på området. Og det til trods for, at de fleste afhandlinger på kommunikationsuddannelserne omfatter en eller anden form for evaluering eller analyse af kommunikation. Derfor er det også kun positivt, at CBS i samarbejde med Bjerg Kommunikation har iværksat forskningsprojektet ’Målinger vi kan lære af’ på CBS, som Morten Krogh Petersen står bag. Det kan forhåbentlig supplere forskningen inden for effektmåling og performance, der primært finder sted på de erhvervsøkonomiske institutter. Pensum – en tynd kop te Umiddelbart er det positivt, at universiteterne er begyndt at prioritere un-

dervisningen i videnskabsteori. Dette ændrer dog ikke ved, at pensum på kommunikationsuddannelserne inden for måling og evaluering af kommunikation må betragtes som en tynd kop te. En rundspørge til studielederne på de danske kommunikationsuddannelser viser, at pensum primært omfatter dansksproget litteratur af Preben Sepstrup, Helle Petersen, Steiner Kvale og Ib Andersen. Således anvendes der stort set ikke forskningsbaseret litteratur af fx Jacob Holm Hansen, Anne Katrine Lund, Tove Arendt Rasmussen og Lennard Højbjerg Hansen. Dermed anvender man primært litteratur, der stammer fra en tid før Facebook, YouTube, Twitter, iPhone og weblogs. Derfor går man også glip af viden fra internationale evalueringseksperter som Walter K. Lindenmann, Roger D’Aprix og Angela Sinickas.

refleksion. Samtidig kobles undervisningen inden for målinger og metode begge steder til fag som sociologi, neuropsykologi, organisationsteori og netværksteori. Dermed er der også et mere integreret perspektiv på arbejdet med måling og evaluering af kommunikation. Og det er af afgørende betydning. For som Morten Krogh Petersen, der forsker i kommunikationsmålinger, og direktør Pelle Nilsson fra Resonans Kommunikation begge udtaler, så er det vigtigt at kontekstualisere arbejdet med måling og evaluering i forhold til den konkrete kommunikationspraksis i den enkelte organisation eller virksomhed. Samtidig er kommunikationsfeltet netop under udvikling, og det betyder ifølge Mikael Vetner, studieleder på AAU, at ’der også kommer nye behov for målinger og vurderinger’.

RUC og AAU har førertrøjen på Som nævnt er pensum og metodefagene ikke lige omfattende alle steder. Dette gælder dog ikke kommunikationsuddannelserne på RUC og AAU. Her er omfanget af faglitteratur samt fokus på forskellige analysemetoder ganske omfattende. På RUC har man specifikt fokus på problematikker som validitet, fortolkningsmetoder og

Universiteterne afspejler erhvervslivet På sin vis afspejler kommunikationsuddannelserne den eksisterende praksis i erhvervslivet - eller mangel på samme. Samtidig er holdningen blandt de fleste studieledere, at der er fokus nok på måling og evaluering af kommunikation på kommunikationsuddannelserne.

Kommunikatøren l August 2010

Dette til trods, så er der flere studerende, der har valgt at skrive speciale om emnet, netop for at perspektivere den nuværende undervisning. Én af dem er Michel Bech, der som afslutning på cand.merc.(Kom)-studiet på CBS valgte at skrive om effektmålinger inden for medarbejderkommunikation. Kommunikationsbranchen – visionær eller målefikseret? Summa summarum er, at der ikke er fælles fodslag, når det gælder fremtidens praksis inden for måling og evaluering af kommunikation. Blandt dem, som efterlyser mere udvikling på området er Jacob Holm Hansen, direktør i Holm Partners og erhvervsforsker i strategisk ledelses-

kommunikation samt Pelle Nilsson, direktør i Resonans Kommunikation med speciale i ledelseskommunikation og kommunikationsmålinger. Således udtaler Jacob Holm Hansen, at ’mit indtryk er ikke, at måling er prioriteret hverken på uddannelserne eller i virksomhederne. Om det nok er svært at afgøre. Men måling er kun relevant, hvis det netop giver værdi til organisationen og den forstår at bruge det som lærings- og refleksionsværktøj’. Samme synspunkt deler Pelle Carlo Nilsson, der udtaler, at ’med tanke på de flere hundrede kandidater med speciale i kommunikation, der uddannes hvert år, vil det være særdeles værdifuldt for hele kommunikationsbranchen, hvis vi kunne få kandidater ud fra universiteterne, der er specialiseret i metoder til måling og evaluering af kommunikation. Generalister er der nok af’. Også Mikael Vetner fra AAU og Lars Bech Christensen, der underviser på cand.merc.-studiet samt Marketing Communications Managementuddannelsen på CBS, bakker op om et større fokus på måling og evaluering af kommunikation. Imidlertid mener de ikke, at målinger kan stå alene. Således påpeger Mikael Vet-

ner, at ’måling og evaluering er meget relevant - men det skal matche uddannelsernes fokus som hele og skabe en helhed i uddannelsens faglighed. Det er vigtigt, at forundersøgelser, fremstilling og måling så at sige går hånd i hånd eller har lige høj prioritet’. Lars Bech Christensen forklarer, at han har diskuteret med folk i branchen, der udtrykker ønske om at oprette kurser der decideret fokuserer på at lære de studerende håndværket. Men som han siger, ’helt objektivt er dette vanskeligt, da der som regel stilles krav om betydelige forkundskaber inden for statistik og matematisk modellering, og det er de færreste CBS-studerende, der har den ballast’. Spørgsmålet er, om det er kommunikationsbranchen, der er for ambitiøs og resultatfikseret, eller det er universiteterne og erhvervslivet, der er for efterslæbende. Under alle omstændigheder er der behov for, at der bygges større bro mellem universiteterne, kommunikationsbranchen og erhvervslivet. Ligeledes kunne universiteterne med fordel blive bedre til at lære af hinanden og inddrage den internationale litteratur og forskning på området.

komdag’o9 kompris’o9

KOMM UNIKATI ON2019

Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

DKFs Tænketank 2019 har udpeget kompris’o9

tendensen ‘mål eller forsvind’ som en Følg med på www.kommunika tionsforening.dk, hvor du kan læse mere om kriterierne, downloade indstillingsskema og tilmelde dit projekt til kom-pris’o9.

af de ni vigtigste tendenser for fremtikom-dag’o9 arrangeres i samarbejde med dagbladet Børsen

KLS

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

Læs mere

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

den. www.kommunikationsforening.dk

Intern kommunikation under forandring (2009), Helle K. Aggerholm m.fl., Samfundslitteratur Kommunikationsindsats foregår i blinde (2004), Johannes P. Bøggild, Mandag Morgen, nr. 13 Public Relations Research for Planning and Evaluation (2006), Walter K. Lindenmann, Institute for Public Relations Setting best practices in public relations research” (2009), David Michaelson, Echo Research

DKF Kursus

Tilrettelæggelse af information, Preben Sepstrup, Academia, 2006

’Kommunikationsstrategi og –politik med

www.kommunikationsmaaling.dk

udgangspunkt i forretningen’

http://www.kl.dk/Dokumenter/Artikler/ANJ/2008/06/Temaguide-Kommunikationsmalinger/

November 2010 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2010

Sociale medier:

’Taget faldt ikke ned’ En julefrokost-flirt har forvandlet sig til en længere affære med sociale medier for EuropaParlamentet. Vi skal nemlig acceptere, at vi ikke længere kan kontrollere budskabet. På sociale medier opstår en anden slags kontrol, forklarer manden, der har sendt EU på web 2.0 Sociale medier egner sig til debat og fællesskaber mere end til budskaber, helt i tråd med et parlaments ånd, mener chef for Europa-Parlamentets webenhed, Stephen Clark, som har vundet nyt kommunikationsAf Eva Tingkær,

terræn for EU med sociale medier.

presseansvarlig i Dansk Energi

Dansende ansigter fra Europa-Parlamentets webafdeling synger the Cures ‘Friday I’m in love’ med parlamentets kønsløse beton som baggrundstapet til en julefrokost i december 2007. Det ender som video på YouTube. Lagt på af chefen. - Mange i parlamentet blev virkelig rasende. De troede, at den video ville få taget til at falde ned. Men taget faldt ikke ned, og videoen blev set og banede vejen for os, forklarer Stephen Clark. Han er chef for Europa-Parlamentets webenhed. Den 2. yngste enhed i parlamentet. Og den afdeling, der har sendt Europa-Parlamentet på YouTube, Myspace, Flickr, Twitter og Facebook. Sidstnævnte er mest vellykket med ca. 71.000 fans. Europa-Parlamentets indtog på web 2.0 begyndte som optakt til valget i 2009. Med interaktive elementer, virale videoer og chatmuligheder. En af de humoristiske valgvideoer lagde den tyske kansler, Angela Merkel, på sin hjemmeside. - Det gav os helt sikkert noget troværdighed, siger Stephen Clarke, der oplevede, at det barberede noget af chefernes skepsis. 26

- Der var en angst for kontroltabet før blandt chefer og embedsmænd. Frygten var, at vi ikke kunne styre, hvem der sagde noget, at det ville være flest grønne, flest højreorienterede, flest venstreorienterede, men sådan blev det ikke, siger han. ’Vi er ikke propagandister’ Stephen Clark har 19 års erfaring fra parlamentet, men i poloshirt og hår, der går sine egne veje, afviger han fra den klassiske, jakkesæt-behængte EU-embedsmand. Lige så uautoritativt lader han Franz Ferdinands hurtige taktslag i ‘I found a new way’ akkompagnere sig og sine sociale medie-erfaringer. Alligevel ryger øjenbrynene op i panden til spørgsmålet: Hvor stor en anarkist er du? - Jeg er overhovedet ikke anarkist, jeg er faktisk lidt af en kontrol freak. Vi har mange unge folk på vores hold, og vi er ikke politikere, forklarer han. Fx offentliggør teamet ingen opdateringer på Facebook uden, at han har set dem. Det skal være folk med et par års erfaring, der må moderere debatterne. - Jeg er ikke en hard core diktator,

men hvis vi skal have succes, skal folk føle, at de kommer til et neutralt rum, og at vi ikke er biased eller propagandister, siger han. Kun to er blevet blokeret fra at kunne deltage i facebook-debatten, som består af opdateringer om debatter i parlamentet om alt fra kødklister til EU’s forhold til situationen i Gaza. Social kontrol overtager budskabskontrol Selvom Stephen Clark gerne vil kontrollere selve kommunikationshandlingen, har han for længst opgivet tanken om at have kontrol over budskabet på web 2.0. - Den tidligere generation af kommunikatører og politikere, skolet af Alastair Campbell (Tony Blairs chefstrateg red.), kæmpede for at holde kontrollen over budskabet, ellers vil en anden tage kontrollen. Men den kontrol har man allerede mistet i dag, for debatten om én er der, og så kan man vælge at være en del af den, fastslår Stephen Clark, der ser en anden type kontrol i sociale medier. - Facebook har langt hen ad vejen Kommunikatøren l August 2010

Kommunikationsdyder og sociale medier Husk de ’gamle’ dyder 1. Vær præcis 2. Vær interessant 3. Vær professionel 4. Hold dig til dine kerneværdier De ’nye’ dyder 1. Vær uformel 2. Tag ikke dig selv for seriøst 3. Vær klar til at begå fejl 4. Accepter kontroltabet 5. Vær menneske

‘Der var en angst for kontroltabet før blandt chefer og embedsmænd. Frygten var, at vi ikke kunne styre, hvem der sagde noget, at det ville være flest grønne, flest højreorienterede, flest venstreorienterede, men sådan blev det ikke.’

en ægthed i sig. Folk er logget på som dem selv - som regel - med billede og navn, fordi de er der for at tale med deres venner. Så alt hvad de gør, gør de foran andre, og derfor opstår en social kontrol, forklarer Stephen Clark. Han understreger, at sociale medier er et naturligt match for et parlament, fordi det skaber rum for diskussion i et parlaments ånd. Det handler ikke om at få budskabet ud, men om at få det rundt. - Og det lykkes. Fx da vi tog en debat om bier op, begyndte bi-interesserede at deltage i debatten. Hver gang vi gør den slags, går fanskaren i vejret med et par hundreder, forklarer Stephen Clark. Er Facebook i dine øjne bedre egnet til fællesskaber end til budskaber?

- Facebook appellerer til noget fundamentalt i mennesker, fordi mennesker lytter til andre mennesker, de vil ikke lytte til reklamer. Facebook er et sted, man kan have samtaler. Sociale medier handler om at engagere folk ikke om at pådutte dem et budskab. Ultimativt er vores ønske, at vi kan skabe kontakten mellem europæerne og politikerne, siger han, og understreger at de stadig prøver sig frem. Med alle de digitale muligheder, hvad er så det næste, I kaster jer over? - Vi bruger meget tid på at producere indhold, mindre på at sprede det. Det skal vi arbejde mere på. Men uanset hvad der kommer, skal vi være, hvor offentligheden er, slutter han.

Stephen Clarke om … … det bedste tidspunkt for opdateringer: Lige omkring kl. 16 – hvor folk har de sidste timer på arbejdet. … barrierer: Den største barriere er, at vi ikke er politikere, men embedsmænd. … ressourcer: Vi er et team på 30 – seks arbejder kun med sociale medier. Der er flest unge i teamet, fordi de forstår sociale medier bedst. Det er småpenge, vi bruger på at styre otte platforme frem for en enkelt. Kommunikatøren l August 2010

Find Europa-Parlamentet web 2.0 her www.europarltv.europa.eu www.writingforyeu.eu www.facebook.com/europeanparliament www.youtube.com/europeanparliament www.myspace.com/europeanparliament www.flickr.com/photos/european_parliament http://twitter.com/europarl_en

komdag’o9 kompris’o9

KOMM UNIKATI ON2019

Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

DKFs Tænketank 2019 har udpeget kompris’o9

tendensen ‘fremtiden er digital’ som en Følg med på www.kommunika tionsforening.dk, hvor du kan læse mere om kriterierne, downloade indstillingsskema og tilmelde dit projekt til kom-pris’o9.

af de ni vigtigste tendenser for fremtikom-dag’o9 arrangeres i samarbejde med dagbladet Børsen

KLS

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

den. www.kommunikationsforening.dk

DKF Kursus ’Rolig nu… få det digitale overblik’! September 2010 ‘Sociale medier i den strategiske kommunikation’ September 2010 www.kommunikationsforening.dk 27

boganmeldelser / Building the High-Trust Organization

Pamela S. Shockley-Zalabak, Sherwyn P. Morreale og Michael Z. Hackman. IABC 255 sider, incl. CD-rom 50 Dollars

Et gammelt ordsprog i kommunikationsverdenen siger – at man har det image man fortjener. På samme måde er det med tillid – tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til. Forfatternes ambition med bogen er, at man kan arbejde med at få tillid til at spille konstruktivt ind – både internt mellem ledelse og medarbejdere og i forhold til eksterne stakeholders. Bogen introduceres med argumenterne for, hvorfor tillidsbaseret ledelse giver mening. Det mest interessante argument i bogen er, at mistillid har både menneskelige og finansielle omkostninger, der langt overstiger omkostningerne ved tillidsbaseret ledelse. Denne diskussion er lige så svær, som den er central, og minder om kommunikationsbranchens historisk ringe evne til at kunne argumenterer i hårde fakta om, hvad investering i kommunikation bidrager med på bundlinjen. Forfatternes model for organisatorisk tillid er baseret på forskning og fremkommer med strategier til støtte for det, de udnævner som de fem væsentlige dimensioner af tillid. Dimensionerne er: Kompetence (strategi, beslutning, evner, lederskab, effektivitet og opfyldelse af mål), Åbenhed og ærlighed (kommunikation om problemer, konstruktiv uenighed, holde fortrolighed, beslutningsprocesser, langsigtet strategifastholdelse) Omsorg for ansatte/stakeholders (lytte til de ansatte, agere på ansattes ideer, bekymringer, behov, lederskabskommunikation, ansættelsespolitik der følges), Pålidelighed (vedholdenhed, konsistent adfærd, konsistente forklaringer), Identifikation (værdier, management, hele organisationen) Bogens mission er at forstå dimensionerne og så at opstille strategier og værktøjer for at kunne arbejde med dimensionerne. Bogens vedhæftede CD-rom indeholder scoringsværktøjer og skemaer til det konkrete arbejde med dimensionerne. Bogen var for mig et udmærket, noget traditionelt amerikansk værktøjspræget, bidrag til min uendelige læreproces om tillidsbaseret ledelse, som jeg virkelig tror på.

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Pausens kraft

Samarbejde er nøglen til grøn omstilling

Birgit Signora Toft Pausens kraft Sådan tanker du op Gyldendal Business 245 sider, 300 kroner

Vi har hørt det før: Pause, time-out og eftertænksomhed er nødvendigheder, når vores liv nu er skemalagt i KPI’er, pace og succes. Og det kan vel ikke siges ofte nok? Det er da også bogens ærinde, at den vil sine læsere det godt. Lad det være sagt med det samme budskabet serveres over for mange sider, og læsningen kræver en del pauser(!) undervejs. Ingen tvivl om, at Birgit Signora Toft – der også er leder, lederudvikler, mentor og farmaceut med en ph.d. i bagagen – brænder for en holistisk tilgang til at håndtere livets strabadser og stress. En tilgang, hun gerne vil gi’ videre. Især når farmaceutkasketten tages i brug, har bogen sine højdepunkter. Som når sundhedssystemet får en bredside, og når centralnervesystemet, hjernens mange lag og fx benzodiazepiner forklares. Og bogens sidste afsnit om ledelse burde ligge under enhver leders hovedpude – hvis søvnløsheden tager over. Men som læser mister jeg pusten undervejs. Især over de banale råd om at gå til fodterapeut, at refleksioner bedst nedfældes i en dagbog af mærket Moleksin, og at Bernard Madoff handlede mere, end han reflekterede over, hvad han gjorde for hvem, osv. En hård redaktør ville nok have gjort en forskel her, så indhold og emnevalg blev mere fokuseret – også hvad angår det pudsige billedvalg. Forfatteren antyder det nærmest selv i indledningen med, at hun fik åbenbaringen om at kunne skrive en bog ’fra det højere’ på Himalaya-bjergene – uden at føle sig som forfatter. Birgit Signora Toft har gennemlevet og afprøvet bogens indhold i Assisi, i Sinai-ørkenen og på bl.a. klostre i Danmark. Så hvis du har lyst til at følge hendes spor med pilgrimsvandring i flere lande og finde din indre ro ved at gå bag om dit hjerte, din hjerne, krop og sind, så vil du holde af bogen – inddelt i overskuelige kapitler – og finde fin inspiration i øvelserne.

John Grant Co-opportunity - Join up for a sustainable, resilient, prosperous world John Wiley and Sons Ltd. 350 sider, 190 kr.

Hvis vi skal undgå den lurende klimakatastrofe og skabe en global bæredygtig udvikling, skal vi mindske konkurrencen mellem lande, virksomheder og borgere, og i stedet blive meget bedre til at samarbejde med hinanden. Sådan lyder det centrale budskab i marketing-eksperten John Grants nye bog ’Co-opportunity – Join up for a sustainable, resilient, prosperous world’. Grant mener ikke, vi kan vente på, at EU, USA eller Kina – eller Mærsk, General Motors eller IKEA – løser verdens miljøproblemer. Det er op til os alle sammen at skabe løsningerne, og det kræver en fælles kraftanstrengelse. Det nødvendige skifte fra konkurrence til samarbejde handler ikke om at udskifte kapitalisme med kommunisme. Det handler i stedet om en helt ny samfundsmodel baseret på parallelt, ikke-hierarkisk samarbejde, hvor mange af de konkrete handlinger foregår på lokalt niveau. Bogen indeholder mange gode eksempler på denne type samarbejde, men påpeger også, at vi stadig er i de tidlige faser af omstillingen, og at det derfor ikke har opnået en kritisk masse endnu. Det skyldes bl.a. de fem ’flaskehalse’ som hele bogen er struktureret efter. 1) Skabelse af et forandringsklima I det repræsentative demokrati har vi overladt beslutningerne til nogle få politikere, men nu skal vi alle sammen involveres. Der er behov for fysiske og virtuelle fora, hvor folk kan mødes, forstå klimaudfordringen sammen og finde på deres egne planer, kompromisser og ideer. Det er også vigtigt, at vi ser hinanden reagere på klimakrisen. Ellers risikerer vi, at blive ramt af tilskuerapati: Når alle andre i rummet sidder stille, reagerer vi ikke på krisen. Grant fremhæver Barack Obamas ’Yes we can’-kampagne som et godt eksempel på en kampagne, der formåede at involvere menigmand, bl.a. ved hjælp af sociale medier. Transition Town-bevægelsen, der startede i Totnes i Storbritannien, og i dag tæller mindst 400 byer – også i Danmark – er et andet godt eksempel på et succesfuldt involverende initiativ. Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af direktør René la Cour Sell, Danmarks Naturfredningsforening

Af kommunikationskonsulent Susanne Ingemann Faber, Danske Bank

Af konsulent og ejer Michael Minter, ECOPA Sustainability Consulting

Kommunikatøren l August 2010

Når forretningen kommunikerer

Jesper Højberg Christensen Når forretningen kommunikerer topledelsens nye strategier Gyldendal Business 374 sider, 350 kr.

Jesper Højberg blev 12. maj udnævnt til adjungeret professor på CBS. Efter tiltrædelsesforelæsning var der reception og lancering af hans nye værk ‘Når forretningen kommunikerer’. Arrangementet på Porcelænshaven var vist lidt af et tilløbsstykke. Det er heller ikke hver dag, en af kommunikationsbranchens største personligheder, iværksætter, rådgiver og forfatter Jesper Højberg, udgiver en bog. Ligesom mange andre har jeg haft store forventninger til bogens faglige og kongeniale niveau - og de blev heldigvis indfriet. Bogen er superspændende og velskrevet. Det er forfriskende med en bog om kommunikation, der egentlig henvender sig til topledelsen - men til alle jer kommunikatører: læs den, før din direktør! Bogen er bygget op om tre paradigmer fra propaganda og overbevisning, videre til målrettet kommunikation og frem til forretningen som facilitator af relationer og netværksdialoger. Alle tre paradigmer er principielt lige gode, det afhænger af situationen, hvilke(t) man skal lade sig inspirere af. Et af hovedbudskaberne sættes i spotlightet på indledningens anden side: ‘Det handler om, at topledelsen får hele organisationen til at være bevidst kommunikerende. For kommunikation er blevet en levende proces i forretningen.’ Hvordan man som topleder (og må det tilføjes: som kommunikationschef og -medarbejder) gør det - ja det kan man selvfølgelig læse alt om i Højbergs nye instant classic!

Af pressekoordinator Stephan Sabinsky, Schneider Electric

Kommunikatøren l August 2010

Perfekt partnerskab

Talens magt

Gitte Mandrup Perfekt partnerskab - Forretningsorienteret HR i praksis Gyldendal Business 253 sider, 300 kr.

Titlen på Gitte Mandrups bog ’perfekte partnerskaber – forretningsorienteret HR i praksis’ rammer meget godt hendes plan for udviklingen af HR-faget. HR skal blive en integreret del af forretningen og HR-lederne skal sidde med, når beslutningerne i virksomheden skal træffes. Uden at påstå at HRafdelingerne ikke er respekteret i dagens virksomheder, udfordrer forfatteren HR-ledere til at have større ambitioner for deres indflydelse i virksomheden og tilbyder i denne bog konkrete værktøjer til at opnå dette. Forfatteren kombinerer eksisterende faglitteratur med egne erfaringer for at tilbyde ideer til, hvordan samspillet mellem HR, ledelse og forretning kan forstærkes. Det er en slags håndbog, der konstant fastholder fokus på praksis og appellerer til en ændring i holdning, adfærd og handling. Et vigtigt budskab i bogen er således, at HR-afdelingen skal have det rette mindset for at imødekomme virksomhedens behov fra et forretningsmæssigt perspektiv. Bogen er egentlig skrevet til HR-professionelle, men den er alligevel særdeles relevant for kommunikationsprofessionelle. En af bogens pointer er, at det for virksomheden handler om at skabe engagerede og passionerede medarbejdere. Dette arbejde ligger i høj grad hos virksomhedens interne kommunikationsafdeling, hvorfor bogen også tilbyder nogle relevante værktøjer for os kommunikatører.

Af Helene Brinkgaard, UngKom

Jonas Gabrielsen m.fl. Talens magt - Indføring i mundtlig retorik Academica 126 sider, 220 kr.

Retorik. Ikke et ord, der skræmmer mig mere – tværtimod. Her er bogen, der har hjulpet mig til at indse, at disciplinen ’retorik’ kan give mig værdifulde værktøjer som kommunikationsrådgiver og kommunikatør. Ordet retorik har tidligere fået mig til at spænde hanen på mit gevær. Lidt fint, meget langhåret og i hvert fald ikke noget for mig. Nu ved jeg, at jeg har taget fejl. Og det skyldes en lille, nemt læst bog fra CBS, ’Talens magt – indføring i mundtlig retorik’. Nu ved jeg fx, at retorik er læren om overbevisende kommunikation. At mundtlig retorik ikke er kunsten at overbevise, men håndværket at overbevise. At få indflydelse, at præge sine omgivelser, at få folk med på sine ideer, at tilegne sig en stemme i samfundet – alt sammen i denne bogs sammenhæng i kraft af den mundtlige kommunikation. Rigtig mange af de ting, jeg arbejder med i dagligdagen, når jeg fx hjælper organisationer med at kommunikere deres holdninger og synspunkter ud i verden – enten som oplægsholdere på konferencer, i interviews i de elektroniske medier eller via andre mundtlige platforme. Bogen er en super indføring i retorikkens værktøjer. Sat op i overskuelige kapitler og med gode begreber, der er lette at tage med videre ud i verden. Ja, noget af det er banalt, når først man ser det på skrift. Men mange ting er rigtigt enkle, når nogen først har fundet på at stille dem op på lige dén måde.. Tag for eksempel afsnittet om formålet med en given tale. Retorik er at overbevise – men skal talen overbevise i kraft af sin evne til at få publikum til at reflektere, forstå, skabe enighed, engagere, ændre holdninger eller få nogen til at handle? Hvis det bliver uklart, hvad en tale har af endemål, kan man ikke bruge retorikkens værktøjer og dermed skabes der ikke kontakt til publikum. Eller tag afsnittet om publikum. Bogen skelner mellem en tales tilhørere og en tales publikum. Glem alt om tilhørerne – det er publikum, der er interessant, altså de af tilhørerne, der reelt har mulighed for at realisere talens formål. Bogen spænder vidt. Fra en gennemgang af syv centrale retorikere – Aristoteles m.fl. – over en række kapitler, der sætter fokus på talens mange aspekter til, hvordan man skal stå, når man skal holde en overbevisende tale. Det hele på 120 letlæste sider.

Af kommunikationsrådgiver Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation

MEDLEMMER I NYE JOB / Lisbeth Armand fra Novo Nordisk Danmark rykker til Novo Nordisk Frankrig. Her bliver hun det næste år kommunikationsansvarlig i Product Supply. Lisbeth har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver og været kommmunikationschef i det offentlige, bl.a. i Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Nationalmuseet. Janne Axelsen er ansat som International Relations Manager i Fonden til Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris. Janne har tidligere været ansat som kommunikationsansvarlig i Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S. Janne Axelsen er cand.comm. Frits Bredal tiltræder som pressechef i Dansk Cyklist Forbund. Han begynder på et tidspunkt, hvor Cyklistforbundet oplever en stadig stigende interesse fra både danske og internationale medier, der vil fortælle om Danmark som cykelland. Frits Bredal har arbejdet sammenlagt 10 år i DR, bl.a. som kulturjournalist på DR 2 og som reporter på TV Avisens Søndagsmagasin. Han har desuden været pressechef i Falck, og de seneste år arbejdet som kommunikationskonsulent for private og offentlige virksomheder og institutioner. Jakob Bøss er udnævnt til Vice President, Group Executive Support i DONG Energy. Jakob har arbejdet i DONG Energy siden 2004 og kommer fra stillingen som kommunikationschef i koncernen. Han får ansvar for DONG Energy’s kommunikation, CSR, branding og in

af Sonja Sukstorff

novation samt for koncernens direktionssekretariat. Han har tidligere været ansat hos McKinsey & Company og i Dansk Industri. Han er cand. scient.pol. fra Aarhus Universitet og MPA i ledelse og økonomi fra Harvard University, og har i de senere år gennemført ledelseskurser på IMD og Stanford University. Claus Christoffersen er ansat som kommunikationschef hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Claus kommer fra en stilling som kommunikationschef i Danske Regioner. Han har tidligere være presseansvarlig for Folketinget, journalist og redaktør på Dagbladet Aktuelt samt fuldmægtig i Finansministeriet. Claus er 40 cand.scient.pol. Mette Dahl-Jensen er ny projektkonsulent i Akademikernes A-kasse, AAK. Mette har tidligere været kommunikationschef i Forbundet Kommunikation og Sprog og i Wonderful Copenhagen og projektleder hos Burson-Marsteller og i Hill & Knowlton. Mette er medlem af DKFs bestyrelse og er desuden kommunikationsrådgiver i egen virksomhed, Skarpe Kommunikatører. Hun er cand.jur. og har Journalisthøjskolens Tillægsuddannelse. Trine Heidemann er udnævnt til underdirektør og vil indgå i TrygFondens daglige ledelse sammen med direktør Gurli Martinussen. Trine kommer fra en stilling som kommunikationschef i TrygFonden og hun vil også fremadrettet være overordnet ansvarlig for TrygFondens strategiske kommunikation. Trine Heidemann har været ansat i TrygFonden siden 2000.

Trine Werner Jensen er ansat som konsulent i PR- og kommunikationsvirksomheden Radius Kommunikation. Trine skal bl.a. arbejde med kommunikationsrådgivning inden for fødevarer, forbrug, pension og transport. Trine har tidligere været ansat som konsulent hos PR-bureauet Hill & Knowlton og var under klimakonferencen COP15 i december ansat som en del af Udenrigsministeriets ekstra bemanding til håndtering af presserelaterede opgaver. Trine har en kandidatgrad i Corporate Communication med specialisering i PR og integreret marketingkommunikation fra Handelshøjskolen i Århus. Lotte Leth-Sørensen stifter nyt kommunikationsbureau. Bureauet hedder LETH kommunikation og har adresse i grænselandet ved Kruså. Igennem næsten 20 år har hun arbejdet med rådgivning inden for salg, marketing og kommunikation. Senest som kommunikationschef hos brancheorganisationen International Transport Danmark og Tønder Kommune. Lotte har gode erfaringer med at samarbejde med bureauer og giver hermed de sønderjyske virksomheder mulighed for at have et bureau i nærområdet, som de kan trække på. At der ikke er den samme tradition for kommunikationsbureauer i denne del af landet, kan blandt andet hænge sammen med, at langt de fleste af slagsen ligger på Sjælland – og trods de elektroniske vidundere, synes nærhedsprincippet alligevel at have betydning her, fortæller Lotte Leth-Sørensen. LETH kommunikation består af ejeren selv og samarbejdspartnere inden for journalistik og grafisk design.

Kommunikatøren l August 2010

Anne Munck Mikkelsen er ansat som konsulent i PR- og kommunikationsvirksomheden Radius Kommunikation. Anne skal bl.a. arbejde med virksomhedens klienter inden for tele- og transportsektoren og klimaog energiområdet samt med finansiel kommunikation. Anne har tidligere været ansat som Senior Account Manager hos PR-bureauet Hill & Knowlton, hvor hun rådgav klienter i bureauets Finans & B2B team. Anne har en kandidatgrad i Corporate Communication fra Handelshøjskolen i Århus. Nikolaj Stig Nielsen er ansat som kommunikationschef hos International Transport Danmark (ITD), der er brancheforening og serviceudbyder for de danske eksportvognmænd. Nikolaj kommer fra Danfoss, hvor han senest har haft ansvaret for at udvikle den eksterne kommunikation om strategiske spørgsmål som fx klima og energi. Nikolaj stod således bag Danfoss’ PRaktiviteter i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København i december sidste år. Han har tidligere arbejdet som projektleder for ABC Public Relations A/S og som kommunikationsansvarlig i Danske Reklame og Relationsbureauers Branchefor-

ening. Nikolaj er cand.scient.soc. med PR som speciale fra Roskilde Universitet. Jakob Rasborg er ansat som kommunikationschef i Royal Unibrew. Han får ansvaret for koncernens globale kommunikation, såvel eksternt som internt. Jakob har før ansættelsen haft virksomheden CommuniCare, som har hjulpet større virksomheder med at optimere den interne kommunikation. Tidligere var Jakob underdirektør i Nordisk Kommunikation og kommunikationschef i Dankort A/S.

Anne Stummann er ansat som kommunikationsmedarbejder hos KABS – Glostrup Kommunes misbrugscenter. Anne har tidligere været webreditor hos ABB og projektmedarbejder i Dansk Kommunikationsforening. Anne Stummann er cand.mag.

Stephan Sabinsky er startet som pressekoordinator i Schneider Electric Denmark, i et barselsvikariat. Stephan kommer senest fra eget firma, Sabinsky Kommunikation, og har før det været kommunikationsrådgiver i pr-bureauet Frontal, kommunikationsmedarbejder i Bech-Bruun Advokatfirma og kommunikationsansvarlig i dot.com-portalen Netvokat.dk. Stephan er cand.mag. i dansk og jura. I Schneider Electric, der blandt andet står bag Lauritz Knudsen brandet i Danmark, skal Stephan især stå for pressearbejdet, men også bidrage til ekstern kommunikation i øvrigt, herunder hjemmesiderne.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Få styr på dit netværk, se alle medlemmer af DKF, find venner, samarbejdspartnere, kunder og konkurrenter, se hvem der arbejder i hvilke virksomheder og bureauer, bliv klogere på dine kolleger i branchen: check www.kommunikationsforening.dk/kom-profil

Kommunikatøren l August 2010

velkommen til Nye MEDLEMMER / Gregers Andersen Kommunikationsmedarbejder Beredskabsstyrelsen 4590 6125 Tem Frank Andersen Seniorrådgiver Aalborg Universitet 9940 3185 Dorthe Bjerre City Brand Manager Vejle Erhvervsudvikling 2077 7998 Kjartan Stæhr Bjørnsten Cand.merc. 2674 9701 Nadia Bjørnson-Langen Tekstforfatter Protekst 8619 7215 Jesper Egelund Journalist FTF 3336 8829 Tina Errboe Kommunikationschef ALOC A/S 6313 6146 Ulf Fensten Madsen Communications Consulant Coloplast A/S 4911 1887 Mikael Baden Henriksen Adm.direktør & Kommunikationsrådgiver Ove, Jøp & Myrthu A/S 2826 9820 Anne Mai Laub Hope Webkonsulent DI 3377 3377 Ulla Haahr Kommunikationschef Det Nationale Forksningscenter for Velfærd 3348 0933 Lone Stensig Jakobsgaard Communication Specialist Vestas People & Culture 2257 9456 Claus Johnsen Direktør Kraft & Partners A/S 2672 8064

Charlotte Kappel Assistent 6166 5157 Sanna Kjær Hansen Redaktør Ældre Sagen 2810 5284

Thilde Marie Skaanning Kommunikationsmedarbejder Danmarks Bløderforening 3314 5505 Nikolaj Stagis Adm. Direktør Stagis A/S 3323 1300

Julie Bauer Larsen Kommunikationsmedarbejder Amagerforbrændringen 3268 9316

Ida Søeborg Kommunikationskonsulent 2840 7288

Ulla Lundhus Media Relations Manager Coloplast A/S 4911 1111

Pia Thomsen Kommunikationsrådgiver DIALOG Kommunikation 2995 0547

Tine Lund Pressechef Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune 3060 3675

Lone Thøger PR Manager Gubi A/S 1744 1903

Jakob Lykke Producent Monday Media 2677 8399 Ann Helene Nielsen Communication Manager Maersk Tankers 3363 4802 Rikke Stokholm Pedersen Informationskonsulent Post Danmark 3361 8706 Anne Pøhl Kommerciel Chef Danmarks Gymnastik Forbund 2938 5358 Thomas Ren Kronby Projektkoordinator Projekt Bo Godt på Høje Tøpholm og Degnebakken 2324 3230 Ea Rovsing Olsen Kommunikationsansvarlig Kulturministeriets Koncerncenter 3175 1065 Astrid Schmeltzer Dybkjær Kommunikationsmedarbejder Amnesty International 6063 3122

Af Sonja Sukstorff

Nikolas Nemeth Studentermedhjælper 4127 1577 Anita Oien Studerende 2066 1293 Lars Pallisgaard Konsulent 2085 8177 Malene Skov Petersen Studerende 3161 1616

Lene Neve Verduijn Webredaktør/ Kommunikationsmedarbejder Sparinvest Holding A/S 3634 7545 Mads T. Vestergaard Kommunikationsansvarlig Københavns Kommune Socialforvaltningen 3060 3669

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Nima Baharlooie Stud.jur. CEPOS 2629 1390 Helene Boeck Studerende 6167 4561 Nanna Elming Studerende 2252 8653 Marianne Johnson Henriksen Studerende 2810 5484 Tina Mellergaard Jensen Stud.mag. i retorik 3161 9534

Kommunikatøren l August 2010

Arrangementer 2010 /

Af Sonja Sukstorff

GÅ-HJEM-MØDE

KURSER

Intranet 2.0 Mød LARS ALLING PEDERSEN, webchef hos TDC, og ANNE THOMAS RUBOW, intranet Manager hos SimCorp Hos SimCorp 24. august kl. 17-19

31. august hos DKF i Hellerup Er det dig, der skal have jobbet?

Hvad siger loven om Facebook? Mød lektor, ph.d., advokat og blogger på borsen.dk SØREN SANDFELD JAKOBSEN fra Copenhagen Business School Hos Økonomistyrelsen 27. september kl. 17-19

7. september hos DKF i Hellerup Strategisk Public Relations

KONFERENCER CSR 2010 - NGO meets business DKF er medarrangør af konferencen, hvor vi går bagom tendensen og hører om krav, redskaber og erfaringer, som kan inspirere arbejdet med samfundsansvar. Overskuddet ved konferencen går til ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation. CSR - Corporate Social Responsibility er et af tidens store modeord. Forbrugerne forventer at virksomhederne viser samfundsansvar. Medarbejderne efterspørger ansvarlige virksomheder og organisationer. Mød bl.a. JOHAN ROOS, rektor, CBS ASGER DAUGBJERG, Mandag Morgen MADS ØVLISEN, formand for Rådet for Samfundsansvar GITTE SEEBERG, generalsekretær, WWF Danmark BIRGITTE MOGENSEN, partner, PricewaterhouseCoopers HANS ENGELL, politisk kommentator, TINA DONNERBORG, formand for DKF ROBERT HINNERSKOV, generalsekretær, ISOBRO Hos CBS 2. september kl. 9-16

kom-dag’1o kom-pris’1o Konference – Hvem tror du på? Vær med til at kvalificere debatten om autentisk og troværdig kommunikation. Vi er trætte af spin og dækhistorier. DKF priser på dagen de bedste eksempler på god professionel kommunikation i Koncerthusets koncertsal. Følg med på kommunikationsforening.dk/kom-dag’1o kommunikationsforening.dk/kom-pris’1o I Koncerthuset i DR Byen 23. november kl. 9-22

6. september hos DKF i Hellerup Spin, lobbyisme og politisk kommunikation

8. september hos DKF i Hellerup Førstehjælp til feedback – bliv en god kommunikationstræner 9. og 23. september hos DKF i Hellerup 13. og 27. september i Vejle Få borgerne i tale 13. og 21. september hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 14. september hos DKF i Hellerup 7. oktober i Vejle Rolig nu.... få det digitale overblik! 16. september hos DKF i Hellerup 23. september i Vejle Sundhedskommunikation - med udgangspunkt i forretningen 22. september hos DKF i Hellerup 29. september i Vejle Få dit blad læst - nu med onlinemagasiner 27. september hos DKF i Hellerup 4. oktober i Vejle Før helvede bryder løs - Issues Management og krisekommunikation i praksis 28. september hos DKF i Hellerup Spræng rammerne med eventkommunikation 30. september hos DKF i Hellerup 14. oktober i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation

1. november hos DKF i Hellerup Kreative processer: Forførelsens anatomi 2. november hos DKF i Hellerup Lean kommunikation – nye metoder til at skabe værdi, effektivisere og mindske spild 4. november hos DKF i Hellerup 11. november i Vejle Strategisk effektivitet gennem forandringskommunikation 8. og 9. november hos DKF i Hellerup 15. og 16. november hos i Århus Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 11. november hos DKF i Hellerup Knæk koden - og fortæl historien bag tallene 15. november hos DKF i Hellerup Levende CSR-kommunikation - fra årsrapport til cyberaktivisme 17. november i Vejle 18. november hos DKF i Hellerup Stå fast i bedste sendetid - medie- og budskabstræning 25. november hos DKF i Hellerup Interne stakeholders - kommunikationsledelse i praksis 4. november hos DKF i Hellerup 29. november i Vejle Metoder til at lede global kommunikation 30. november hos DKF i Hellerup 2. december i Vejle Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi 2. december hos DKF i Hellerup Tag ordet - grib forsamlingen - bliv en bedre oplægsholder

4. oktober hos DKF i Hellerup 12. oktober i Vejle Effektiv lederkommunikation anno 2010 5. oktober hos DKF i Hellerup Kender du typen? - målret kommunikationen med personaer 6. oktober hos DKF i Hellerup Giv forretningsstrategien liv og mening 7. oktober hos DKF i Hellerup Netværk er magt 11. og 25. oktober hos DKF i Hellerup 12. og 26. oktober i Århus Skriv på nettet - fang dine læsere 12. og 13. oktober hos DKF i Hellerup Power to the people! - Involver, engager og maksimer gennem alternativ markedsføring 27. oktober hos DKF i Hellerup 1. november i Århus Webredaktørens udfordringer og rolle

Kommunikatøren l August 2010

28. oktober hos DKF i Hellerup Brug historierne strategisk

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og stude rende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kur susprisen i det omfang, der er plads. HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN SERVICEDESIGN SERVICEDESIGN endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte Professionals mener fx, at artiklerne i meget høj grad WWW.1508.DK Af Ole Schmidt Pedersen WWW.1508.DK eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

formand for Dansk Kommunikationsforening

to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde.

first choice The firstsamler choice Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den størsteThe interesse sig om ’strategisk

for for Investor Investor WEBkommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve & & Public Public Relations Relations IDENTITET telefon 70 22 09kommunikation 10 stor relations, klimakommunikation, HR, international og markedsføring. GUIDE TIL BRANCHEN Professionals Professionals SERVICEDESIGN boje-mobeck.dk WWW.1508.DK

outcom.indd

create createvalue value through through communication communication

’Det er en vital forudsætning EN sTæRK KANAL for en organisation som

Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler.

The first choice

Amaliegade 41A

Tel: Tel:+45 +4570 7027 2715 1544 44 www.hugingroup.com www.hugingroup.com

1256 København K

outcom.indd tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com for Investor WEB Dansk Kommunikationsforening, Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre. & Public Relations IDENTITET Tel: +45 70 27 15 44 telefon 70 22 telefon 70og 2209 0910 10 år stjæler de elektroniske medier nye markedsan De trykte medier har det svært. Oplagene falder, hvert Professionals Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm SERVICEDESIGN Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad www.hugingroup.com boje-mobeck.dk boje-mobeck.dk at den er i stand at praktisere dele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrigtil været større. WWW.1508.DK er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være create value through communication

en moderne og åben kommu nikation med sine medlemmer og interessenter’

mere åbent for videndeling. Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resulta Amaliegade 41A 1256 The first choice Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Amaliegade 41A 1256 København København KK Det er en vital forudsætning for en organisation som create value outcom.indd tet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat etvifagblad med entel meget høj outcom.indd 33 38 56 80 www.jklgroup.com Investor tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com Hosfor KLS arbejder målrettet med klimaog miljøbevidst produktion og planthrough Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også communication & Public Relations opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde Tel: seriøs +45 70 27 15 44 praktisere en moderne og åben kommunikation med sine telefon 70 22 09 10 rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, derGöteborg ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab. Professionals Helsinki København Oslo Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm Stockholm www.hugingroup.com endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad boje-mobeck.dk medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde. stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige, elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et Amaliegade 41A 1256 København K Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi outcom.indd outcom.indd 38 56produktion 80 ogogwww.jklgroup.com Hos og miljøbevidst planHos KLS KLS arbejder arbejder vivi målrettet målrettet med med klimaklima-tel og 33 miljøbevidst produktion plankommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for inve lægning, lægning, og og fra fra 1.1.2009 1.1.2009 er er vores vores produktion produktion CO CO22-neutral. -neutral. Helt Helt unikt unikt er er vivi også også velsen af deres trykte medier. i i stand tiltil at opstille standog at opstille CO CO22-regnskaber -regnskaber for for tryksager. tryksager. Derfor Derfor kan kan vivi tilbyde tilbyde seriøs seriøs telefon 70 22 09kommunikation 10 stor relations, klimakommunikation, HR, international markedsføring. rådgivning ikke dit rådgivningog ogCO CO22-neutrale -neutraleprodukter, produkter,der derGöteborg ikkevil vilbelaste belaste ditCO CO22-regnskab. -regnskab. Helsinki København Oslo Stockholm boje-mobeck.dk Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegi sm mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende. ver, at de i højere grad er interesserede i cases og prakti ske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler. Amaliegade 41A 1256 København K

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

WEB WEB glitsh Enfec English fectPer PerDESIGN DESIGN anglish Danglish communication Men communication læserne peger også på områder, der kan blive bedre. KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad

’Det er en vital forudsætning forDanmarks en organisation som trykkeri første CO2-neutrale tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com Dansk Kommunikationsforening, Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm www.kreabgavinanderson.com at den er i stand til at praktisere Finansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs en moderne og åben kommu Kommunikatøren l December 2009 Danmarks første CO2-neutrale trykkeri nikation med sine medlemmer og interessenter’

Primetim outcom.indd

Hos KLS arbejder vi målrettet med klimaog miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk www.bysted.dk

er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være mere åbent for videndeling.

WEB 2 ensh vital forudsætning for en organisation som sh gli sh sh En En glittDet gli Enfec Energli ecttPer erfDESIGN fec fec Per Per Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at anglish Danglish communication communication anglish Danglish communication communication praktisere en moderne og åben kommunikation med sine KOMMUNIKATION medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng

Primetim

Hos KLS arbejder vi målrettet med klimaog miljøbevidst produktion og planW W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K I R S T L I Nlægning, E . D K og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs wwwwww. .eeyyeew -w oow rw yyaeaeg-g-fefeo.o.crcr-o-oim mm -fw fw r-.-i.eim em im m maaggee. .ccoorådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.kreabgavinanderson.com www.kreabgavinanderson.com

www.bysted.dk

Finansiel Corporate Public Finansiel kommunikation kommunikation Corporate kommunikation kommunikation Public affairs affairs sm er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en sm v stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige, 34 Kommunikatøren l December 2009 Analyser Borgerinddragelse :: Branding :: et elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche.::Det er en:: vigtig pointe, som fortjener Primetim Primetim :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: sh glitstort glish Enfec Enanerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgi PerfectPer :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: velsencommunication af deres trykte medier. W I IW NW . .D IK EE. .DDKK anglish Danglish communication WW WW W. .FFI IRRSSTTLW LW NEW EW DFK .F IRRSSTTLLI I::NNKampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: Operate A/S

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

& Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: www.kreabgavinanderson.com :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlem Finansiel kommunikation Corporate kommunikation mer. Det gør ikke produktet mindre imponerende. 34 34

Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Public affairs

sm sm

Kommunikatøren Kommunikatøren l l December December2009 2009

The first choice glitsh EnInvestor English tPer fec create value Perfecfor through communication anglish Danglish communication communication & Public Relations Professionals

NAL AL

w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim m a g e . c :: om PR

Primetim Primetim kommunika W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

Tel: +45 70 27 15 44 w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com www.hugingroup.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation 234

Corporate kommunikation

Public affairs

Kommunikatøren ll December December 2009 2009 Kommunikatøren

Analyser :::: Borgerinddragelse Borgerinddragelse :::: Branding Branding :::: :::: Analyser Primetim CSR && Årsrapporter Årsrapporter :::: Design Design & & Udstillinger Udstillinger :::: :::: CSR Forandringskommunikation :::: Intern Intern kommunikation kommunikation :: :::: Forandringskommunikation W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K I R S T L I::::NKampagner E.DK Kampagner Film :::: Medietræning Medietræning & & Kurser Kurser :::: && Film Operate Strandvejen 102 E, 2900 HellerupA/S Telefon +45 33 12 19 00 . Fax 19 05 PR && Krisekommunikation Krisekommunikation :::: Rekrutteringskommunikation Rekrutteringskommunikation :: :::: PR Tlf. 38+45 1633801290 Public Relations & Public Affairs www.outcom.dk Strategi && Public Public Affairs Affairs :::: Web Web :::: www.operate.dk :::: Strategi

Best and Brightest

Kommunikatøren l December 2009 Kommunikatøren l August 2010

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

1256 København K outcom.indd www.jklgroup.com

30/0

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup

+45 33 12 19 00 . Fax 19 05 :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation Telefon :: Tlf. 38+45 1633801290 Public Relations & Public Affairs www.outcom.dk www.operate.dk :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

Best and Brightest

:::: :::: 1 :: :: :::: :::: ::::

Analyser Analyser :::: Borgerinddragelse Borgerinddragelse :::: Branding Branding :::: CSR CSR & & Årsrapporter Årsrapporter :::: Design Design & & Udstillinger Udstillinger :::: 30/01/09 13.19 Forandringskommunikation Forandringskommunikation :::: Intern Intern kommunikation kommunikation :::: 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 Kampagner Kampagner & & Film Film :::: Medietræning Medietræning & & Kurser Kurser :::: Operate A/S Operate A/S Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup +45 33 12 19 00 . Fax 1290 19 05 PR :::: Rekrutteringskommunikation :::: PR & & Krisekommunikation Krisekommunikation Rekrutteringskommunikation Telefon Tlf. 38 16 Tlf. 38+45 163380 80 90 Public Relations & Public Affairs www.outcom.dk www.operate.dk Strategi www.operate.dk Strategi & & Public Public Affairs Affairs :::: Web Web :::: www.radiuskommunikation.dk www.radiuskommunikation.dk

Best and Brightest

Web-TV Audio Podcast

SERIOUSLY ENGAGING

30/01/09 13.19

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup

+45 33 12 19 00. .www.outcom.dk Fax +45 33 12 19 05 Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: Telefon outcom@outcom.dk Public Relations & Public Affairs

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

www.outcom.dk

www.ramboll-management.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

Best and Brightest

Meningsfuld og ørstedhus ørstedhus vedkommende visuel Vester Vester Farimagsgade Farimagsgade 41 41 1606 1606 københaVn københaVn VV •• 7221 7221 5100 5100 kommunikation

Logo_Ramboll_medwww.indd Logo_Ramboll_medwww.indd 11

Public Public Relations Relations && Public PublicAffairs Affairs

2/4/09

22-01-2009 22-01-2009 11:5 11:5

30/01/09 13.19 Strandvejen Strandvejen 102 102 E,E,2900 2900 Hellerup Hellerup Telefon Telefon +45 +45 33 33 12 12 19 19 00 00 . .Fax Fax +45 +45 33 33 12 12 19 19 05 05 www.outcom.dk www.outcom.dk

www.reLatiOnspeOpLe.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

30/01/09 30/01/09 13.19 13.19 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 11

mal ann

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale graﬁske kommunikationsvirk17/06/09 somheder, har en vision om at være Kildeparken 12 . 8722 Hedensted kundernes foretrukne cross-media 8613 7098 www.raabokommunikation.dkTlf. 70 260 160 kommunikationsleverandør. info@prinfo.dk Kreativ rådgivning skarpe løsninger www.podhandle.dk Tlf: 3871 Vi er udvalgt SKI-leverandør til det0407 www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407 www.prinfo.dk offentlige på landsdækkende aftaler. www.prinfoshop.dk Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

•

mal ann

12/08/02

13:47

•

Web-TV Audio Podcast

15:24:00

Side 1

Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l December 2009

me label.indd 1

17/06/09

8613 7098 • www.raabokommunikation.dk Web-tv, audio & podcast Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

mal ann

2/4/09 2/4/09

Meningsfuld og 15:24:00 vedkommende visuel kommunikation

08-10-2009, 15:41

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

PROVEOTOR •

me label.indd 1

Web-TV Audio 8613 7098 www.raabokommunikation.dk Kreativ rådgivning • skarpePodcast løsninger

17/06/09 15:24:00

www.provector.dk Tlf: 7021 0407

mal mal ann ann

Tlf.: Tlf.: +45 +45 3313 3313 0525 0525 •• www.primetime.dk www.primetime.dk •• e-mail: e-mail: info@primetime.dk info@primetime.dk 12/08/02 12/08/02 13:47 13:47 Side Side 11

me me label.indd label.indd 11 ationsforeningen105x130.indd 1

8613 8613 7098 7098

17/06/09 17/06/09 15:24:00 15:24:00 2/1/10 6:45 PM

www.raabokommunikation.dk • www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger 11 Trinskjær & Co Trinskjær && CoCo Trinskjær kommunikation og pr

Tjeksproget.dk_tryk.indd Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren Kommunikatøren ll December December 2009 2009

kommunikation og og pr pr kommunikation

trinskjaer.dk +45 33 93 97 97 trinskjaer.dk +45 33 33 93 93 97 97 97 97 trinskjaer.dk +45

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l August 2010

SERIOUSLY SERIOUSLY

bannerannonce_105x30_2.indd 3 bannerannonce_105x30_2.indd 3 3 bannerannonce_105x30_2.indd

08-10-2009, 08-10-2009, 15:41 15:41

35 35

Markedskommunikation Markedskommunikation Markedskommunikation Samfundskommunikation Samfundskommunikation Samfundskommunikation Medarbejderkommunikation Medarbejderkommunikation Medarbejderkommunikation

17-03-2010 17-03-2010 16:0 17-03-2010

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSE For en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent. Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation? Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil? Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

EN AGENDAS LIVSCYKLUS Den offentlige dagsorden

Mediernes dagsorden

Den politiske dagsorden

Debatsagfører

Opmærksomhed i medierne

Politisk beslutningsproces

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder. Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører. For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail nc@infomedia.dk