Kommunikatøren nr. 1/2008 by Dansk Kommunikationsforening

kommunikatøren 1

Februar

2008

Tema: WebkommunikaTøren • Uden mål og retning • Tre gode grunde • Blæksprutte

undersøgelse Spørg kunden, hvis du tør høre svaret

kampagne Projektleder Bjørg Elvekjær: Humor løser op for tabuer

Leder | Er vi blevet voksne

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

”

Generelt får

PR-bureauerne lunkne vurderinger

er vi bleveT voksne? I 1986 fik Danmark, på RUC, den første PR-uddannelse, og dengang havde PRbranchen ry for at fortælle røverhistorier, indtil faget blev professionaliseret...’. Sådan er det naturligvis ikke mere. Det ved vi alle. Men branchen er fortsat ung, og der tegner sig et mere end broget billede, hvis man prøver at se på den udefra. Vi er ganske rigtigt blevet langt mere professionelle, end da de første kandidater forlod RUC. Vi ved fx, at tre fjerdele af Dansk Kommunikationsforenings medlemmer har en akademisk baggrund. Til gengæld ved vi også, at i vores lille land har stort set enhver læreanstalt med respekt for sig selv oprettet en eller flere kommunikationsuddannelser. Der er i dag registreret over 30 uddannelser, der relaterer sig til kommunikation. Det er nærmest umuligt at gennemskue kvaliteten og indholdet i uddannelserne, og værst af alt er det nok også umuligt at sanere og få samling på de myriader af uddannelsestilbud, der findes på området. Det er synd, ikke mindst for de mange nye kandidater, som arbejdsgiverne har svære ved at bedømme, hvis de alene skal se på deres eksamensbeviser. Den etablerede del af branchen, som omfatter PR-bureauerne, er sandt nok vokset i både omfang og kvalitet de seneste 20 år. Men også her tyder noget på, at der er muligheder for at høste forbedringer. Talrige undersøgelser giver generelt PR-bureauerne lunkne vurderinger. Paradoksalt nok er kendskabet til kommunikationsbureauerne lavt blandt indkøberne - kommunikationscheferne - og begejstringen for blandt andet deres forretningsforståelse, professionalisme og udbyttet af kommunikationsindsatsen er absolut moderat. Der er ingen grund til at sidde tilbage med en selvtilfreds attitude. Der er nok at tage fat på inden 25 års jubilæet.

Kommunikatøren | Februar 008

Kolofon | Indhold

Kommunikatøren | 1 Februar 2008

Tema Webkommunikatøren Strategisk udfordring for webkommunikatører En god webstrategi kan fungere som løftestang, udviklingsværktøj og styringsredskab for webarbejdet og sikre, at webudviklingen bliver forankret i ledelsen

Web uden mål og strategi Ny undersøgelse blandt 150 webredaktører viser, at mange danske virksomheder og organisationer ikke har en strategi for deres hjemmeside

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.) Dansk Kommunikationsforening Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann Post Danmark Merete Wagner Hoffmann Nomeco A/S Lotte Holm IT- og Telestyrelsen Jon Kiellberg Arbejdsmarkedsstyrelsen Peter Mose Ingeniørforeningen i Danmark Laura Gade-Rasmussen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Lead Agency

Tre gode grunde til at have en webstrategi Løftestang, et styringsredskab, udviklingsværktøj

Jobdeklaration: Webkommunikatøren er en blæksprutte Den typiske webkommunikatør er erfaren og veluddannet og løser både webopgaver og mere traditionelle kommunikationsopgaver

kampagne Humor skal løse op for tabuer og skaffe penge til kampen mod aids Humor mod Aids kampagne gør ikke grin med aids og hiv-smittede, men med os selv og vores forfængelighed og fortrængningsevner

undersøgelse PR-branchen - Spørg kunden, men kun hvis du vil høre svaret Alt for ofte får kunderne slet ikke, hvad de bliver lovet. På nær en høj regning, konkluderer en ny undersøgelse af PR-branchen

Kontakt redaktionen Telefon: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer Medio april Deadline for artikler 13. marts Annoncer og labels Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, sekretariatschef Gitte Holmstrup, projektleder Merete Kabel, projektmedarbejder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098 Fax: 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk

Hvad kræver det at blive en god konsulent? Arbejdsgivere og headhuntere giver råd til unge med appetit på livet som rådgiver i PR og kommunikation

porTrÆT Fra flyvende lyserøde elefanter til anerkendt PR-uddannelse DPRFs formand fra 1980-82 Dorrit Seest var med til at starte den første PR-uddannelse i Danmark

Hvordan skabes engagerede medarbejdere? Kommunikation gør forskellen mellem tilfredshed og engagement

Omdømmet er budskabet Kernen i et godt omdømme ligger i at få kommunikeret de rigtige fortællinger om virksomheden ud i offentligheden og få begrænset eller tilintetgjort de forkert

Forside Projektleder Bjørg Elvekjær, Humor mod Aids Forsidefoto Lisbeth Thorlacius

boganmeldelse Mordet på kreativiteten. Forskellen der blev væk Kapitalfonde og samfundsmodellen Forhandling Nutidsbillede af den nye globale samfundsorden Kapitalfonde må vise større åbenhed Sig nej, og skab mere værdi

28 29 30

medlemmer i nye job nye medlemmer guide Til branchen

Layout og produktion KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

Kommunikatøren | Februar 008

Har du spurgt dine kunder, hvad de ønsker af jeres bureau og af deres personlige kommunikationsrådgiver? Hvis ikke så gør det i dag – og husk at lytte til svaret Christina Sørensen, adm. direktør og partner Coast Communications Denmark

> 14

Tema | Temaintro

Foto: Vidiot

sTraTegisk udfordring for WebkommunikaTører Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Webkommunikatører i virksomheder og organisationer skal være meget bedre til at arbejde strategisk med web, hvis danske hjemmesider skal understøtte virksomhedernes forretningsmål og bidrage positivt til virksomhedens brand, strategi og salg. Så klart kan det siges. En ny undersøgelse peger nemlig på, at alt for mange webkommunikatører stadig arbejder med hjemmesiden uden at have defineret hverken formål eller succeskriterier for websitet, ligesom alt for mange undlader at gennemføre brugerundersøgelser. I dag er mange webkommunikatører alene om alt fra drift til udvikling af hjemmesiden. Webkommunikatørerne udvikler indhold og funktioner til websiden. Og så løser de også en række andre kommunikationsfaglige opgaver. Webkommunikatørerne er blæksprutter, som skal formå at holde mange bolde i luften på samme tid.

Webkommunikatørerne vil gerne arbejde med strategi, og de fleste er både veluddannede og erfarne, så der er potentiale i virksomhederne til at løfte webarbejdet op på et højere strategisk niveau. I temaet her er der inspiration til at overbevise ledelsen om, at det kan betale sig at arbejde med webstrategi. En god webstrategi kan nemlig fungere som løftestang, udviklingsværktøj og styringsredskab for al webarbejdet, og det kan sikre, at webudviklingen bliver forankret i ledelsen. Læs også, hvordan webkommunikatørerne selv deklarerer deres job. På www.kommunikationsforening.dk er der desuden værktøj til at komme i gang med webstrategien. God fornøjelse – til alle, som vil arbejde strategisk med kommunikation på web. Lisbeth Eckhardt-Hansen

Kommunikatøren | Februar 008

Tema | Webkommunikatøren

Mange danske virksomheder og organisationer har ikke en strategi for deres hjemmeside. De arbejder uden at have defineret hverken formål eller succeskriterier for websitet. Det viser en ny undersøgelse blandt 150 webredaktører, som er gennemført blandt medlemmerne af DONA – Danish Online News Association

Web uden mål og sTraTegi Af journalist Sanne Olsen, Fødevareministeriet og journalist Hanne Vittrup Graversen, Forsikring & Pension

I dag er det ikke nok, at en hjemmeside er brugervenlig og flot. Hvis hjemmesiden skal bidrage positivt til en organisations brand, salg eller service, er det nødvendigt at have en strategi for hjemmesiden, som sikrer, at den understøtter virksomhedens forretningsmål og sætter retning for både udvikling og drift af hjemmesiden. Men det er der mange, som ikke har fået øje på endnu. 27 pct. af webredaktørerne i en ny undersøgelse, som er gennemført blandt 150 webredaktører, alle medlemmer af DONA – Danish Online News Association, svarer nej til, at de har en nedskrevet strategi for hjemmesiden. Det betyder, at hver fjerde virksomheds hjemmeside i Danmark reelt ikke har et strategisk afsæt. Risikoen ved at udvikle websites uden en strategi er, at de involverede kan have divergerende opfattelser af, hvad formålet med hjemmesiden er, hvem målgruppen er, og hvad websitet skal indeholde og prioritere. Hvis man ikke kender målet, kan man heller ikke afgøre, om man har nået det, og det er

Kommunikatøren | Februar 008

vanskeligt at kommunikere med ledelsen og resten af organisationen om, hvorfor det er vigtigt at bruge ressourcer på at udvikle og vedligeholde hjemmesiden. Mangelfulde strategier Selvom 73 pct. af webredaktørerne i undersøgelsen svarer ja til, at de har en strategi for hjemmesiden, oplyser næsten halvdelen af disse, at de heller ikke har udarbejdet et formål med hjemmesiden eller opstillet mål for arbejdet. Over 60 pct. har ingen succeskriterier. En stor del af webredaktørerne oplyser dog også, at webstrategien er en del af en anden strategi som fx forretnings- eller kommunikationsstrategien, hvilket kan være en del af forklaringen på, at der mangler afgørende elementer i strategien. Kun 15 pct. har en selvstændig strategi for hjemmesiden eller er i gang med at udarbejde en. Undersøgelsen viser også, at knap hver femte ikke udfører målinger eller undersøgelser på hjemmesiden, hvilket tyder på, at de har et mangelfuldt kendskab til brugerne.

ll Se et forslag til en model for webstrategier på www.kommunikationsforening.dk Læs hele undersøgelsen blandt webredaktører på www.kommunikationsforening.dk Deltag i DKFs kurser Weblogs(II) - Gør bloggen til en succes 1. april i København og . april i Århus Wiki som åben platform for samarbejde - internt og eksternt 9. april i København Skriv til nettet 7. og 1. maj i København . og 18. juni i Århus

Tema | Webkommunikatøren

Alt i alt peger undersøgelsen på en ringe udbredelse af strategisk tænkning på webområdet i danske virksomheder og organisationer. Central kommunikationsplatform Op gennem 90’erne er der blevet fokuseret forholdsvist ensidigt på brugervenlighed som det væsentligste udviklingsområde på hjemmesiderne. Men fokusering på brugervenlighed er tilsyneladende sket på bekostning af den strategiske tænkning. Det harmonerer ikke med, at websitet har ændret status fra at være virksomhedernes visitkort på nettet til i dag at være deres centrale kommunikationsplatform. Hjemmesiden henvender sig ikke længere kun til kunder og andre nysgerrige, men appellerer til en bredere gruppe af interessenter, som også omfatter investorer, pressen og potentielle nye medarbejdere. Hjemmesiden er blevet virksomhedens vigtigste måde at vise ansigt ud mod offentligheden, som skal vise virksomhedens værdier og identitet. Hvis hjemmesiden i dag skal bidrage med noget værdifuldt for virksomheden, kræver det i højere grad end tidligere en fokuseret og strategisk indsats. Desuden skal aktiviteterne på hjemmesiden - på linie med virksomhedens øvrige aktiviteter - også kunne måles, så resultaterne kan dokumenteres. Ledelsen skal kunne se, hvad de får igen for de stigende investeringer i web. Potentiale til et strategisk løft Der er potentiale i virksomhederne til at løfte webarbejdet op på et højere strategisk niveau. Undersøgelsen viser, at webredaktørerne er erfarne og veluddannede, og at mange er vant til at arbejde med kommunikationsstrategier. 60 pct. af de, der ikke har en selvstændig strategi for hjemmesiden, ønsker at få en.

Mål og succeskriterier Hvilke elementer indeholder webstrategien?

70% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 0% Formål

Mål

Succeskriterier

Webstrategier i virksomhederne Har I en webstrategi? Kun ca. 10 pct. angiver, at de har en selvstændig webstrategi, mens yderligere pct. oplyser under ’andet’, at de er i gang med at udvikle en webstrategi. Cirka 0 pct. af de, der ikke har en selvstændig strategi, vil gerne have en. Ved ikke 1%

Nej %

Ja, en del af kommunikationsstrategien %

Ja, en selvstændig strategi 1 %

Ja, en del af IT-strategien % Ja, en del af forretningsstrategien %

Kommunikatøren | Februar 008

Tema | Webkommunikatøren

En god webstrategi fungerer som løftestang, udviklingsværktøj og styringsredskab for al webarbejdet

Tre gode grunde Til aT have en WebsTraTegi Grundelementerne i en god webstrategi er en udførlig beskrivelse af formål, målgrupper, mål og succeskriterier for hjemmesiden, som understøtter virksomhedens overordnede forretningsmål. Derudover skal webstrategien identificere de vigtigste indsatsområder for indhold og funktioner på nettet de kommende år og fastlægge organiseringen af driften, så der er ressourcer til at drive og videreudvikle websitet. Der er tre gode grunde til at nedfælde en webstrategi og få den godkendt af ledelsen: 1. Webstrategien fungerer som løftestang For det første fungerer en webstrategi som løftestang ved at bringe beslutningerne om hjemmesiden op på ledelsesniveau i organisationen. På den måde kan man sikre de fornødne ressourcer til udvikling af hjemmesiden og efterfølgende drift. Ved at udmønte konkrete aktiviteter, mål og succeskriterier for hjemmesiden skaber webstrategien overblik over virksomhedens indsats på nettet. Webstrategien er også et instrument til at måle, hvad virksomheden får ud af indsatsen på hjemmesiden. Klare mål og succeskriterier, som fortæller hvad ledelsen får ud af at afsætte penge og personer til udvikling af hjemmesiden, er med til at overbevise om, at det rent faktisk er nødvendigt at investere ressourcer i udvikling, drift og vedligeholdelse af websitet. 2. Webstrategien fungerer som udviklingsværktøj For det andet fungerer webstrategien som udviklingsværktøj, så kvaliteten af det indhold, som offentliggøres på websitet, bliver velovervejet, og det strategiske indhold får en fremtrædende plads.

Kommunikatøren | Februar 008

Hvad der er væsentligt indhold bliver ikke blot defineret gennem subjektive antagelser, men kortlægges på baggrund af en forretningsanalyse, en indholdsanalyse og en brugerundersøgelse. Webstrategien sikrer desuden konsistens mellem alle dele af websitet ved, at medarbejderne får en fælles forståelse af, hvad målet med websitet er. Da nettet generelt får en stigende strategisk betydning, kan webstrategien være med til at forvandle et website fra at være gennemsnitligt til at være et forretningsmæssigt aktiv. 3. Webstrategien fungerer som styringsredskab For det tredje fungerer webstrategien som styringsredskab for drift og videreudvikling af websitet efter lanceringen ved at identificere resultater og aktiviteter for de kommende års arbejde og opstille rammerne for organiseringen af driften. Ofte glemmer man at sikre ressourcer til den mere ’kedelige’ driftfase, selvom det på langt sigt tit er her, det for alvor koster mange timer at vedligeholde og opdatere.

Det betyder, at man risikerer, at hjemmesiden sander til og bliver forældet, hvilket igen sætter virksomhedens troværdighed på nettet på spil. Da udviklingen og driften af en hjemmesiden som regel berører hele organisationen og trækker på mange forskellige ressourcer og kompetencer, er det væsentligt at udarbejde en selvstændig strategi for websitet, som samler ’alle trådene’ på webområdet. Derudover er det afgørende, at webstrategien bliver vedtaget af ledelsen. I nogle virksomheder kan det måske fungere fint at inkludere webstrategien i kommunikationseller forretningsstrategien. Men i dag er et website ofte så kompleks en enhed, der omfatter alle dele af virksomheden, at der er behov for et selvstændigt styringsværktøj. Hvis webstrategien skal være en del af en anden strategi, bør den som minimum have et selvstændigt afsnit. n

Tema | Webkommunikatøren

jobdeklaraTion:

WebkommunikaTøren er en blÆkspruTTe Den typiske webkommunikatør er erfaren og veluddannet og løser både web- og traditionelle kommunikationsopgaver Af journalist Sanne Olsen, Fødevareministeriet og journalist Hanne Vittrup Graversen, Forsikring & Pension

Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført via DONAs mailingliste i juli 2007. DONA står for Danish Online News Association. Mailinglisten tæller godt 1.200 deltagere.

Mange webkommunikatører i danske virksomheder og organisationer er alene om alt fra drift til analyse, strategi og udvikling af hjemmesiden. Udover de mange forskelligartede opgaver på web varetager de en lang række andre kommunikationsfaglige opgaver. Med andre ord er webkommunikatørerne blæksprutter, som skal formå at holde mange bolde i luften på samme tid. Det viser en ny undersøgelse blandt 150 webmedarbejdere i danske organisationer og virksomheder, som vi har gennemført blandt medlemmerne af DONA – Danish Online News Association. Webkommunikatørerne har ansvaret for en lang række forskelligartede opgaver relateret til hjemmesiden. Her er de blandt andet ansvarlige for indholdsudvikling, for udvikling af nye funktioner og tjenester, koordinering, brugerundersøgelser og for udarbejdelse af retningslinjer og politikker i forbindelse med hjemmesiderne. Webkommunikatørerne har desuden mange forskellige arbejdsopgaver ud over de specifikke arbejdsopgaver, der relaterer sig til hjemmesiden. Det er typisk almindelige kommunikationsfaglige opgaver som at skrive pressemeddelelser,

informationsmaterialer, udarbejde kampagner og kommunikationsstrategier og undervise kolleger. Webkommunikatøren er veluddannet og erfaren Den typiske webkommunikatør er ifølge undersøgelsen veluddannet og har flere års erfaring med web. Næsten 60 pct. af webmedarbejderne i undersøgelsen har arbejdet med web i 6-10 år, og langt de fleste er mellem 26 og 45 år. 36 pct. af dem har været mellem 2-5 år på deres nuværende arbejdsplads. Knap halvdelen er alene eller to om arbejdet med hjemmesiden, men mange har dog lokale redaktører, der bidrager til indholdet. Den største enkeltgruppe blandt webkommunikatørerne i undersøgelsen er journalister - skarpt forfulgt af cand.mag.’er eller cand. comm.’er. Tilsammen udgør akademikerne den største gruppe. De fleste webmedarbejdere er ansat med titlen ’webredaktør’. Herefter kommer stillingsbetegnelsen ’kommunikationsmedarbejder, -konsulent eller -rådgiver’. Knap halvdelen af deltagerne i undersøgelsen har ordet ’web’ i deres stillingsbetegnelse. n

Kommunikatøren | Februar 008

Tema | Webkommunikatøren

De fleste webmedarbejdere er akademikere De fleste i gruppen ”andet” har således også oplyst en akademisk titel.

Andet 1 %

Cand.Comm. 11%

Cand.Merc. %

Webmedarbejderen har mange forskellige opgaver

Cand.Mag 0%

Bibliotekar % HK %

Cand. IT %

Journalist 8%

Om artiklernes forfattere Sanne Charlotte Olsen og Hanne Vittrup Graversen har sammen skrevet masteropgave ’Webstrategier i danske virksomheder og organisationer’ som led i deres studier på IT-Universitetet i København på linjen ’Design, Kommunikation og Medier’. I forbindelse med masteropgaven udførte de en undersøgelse blandt 1 0 webmedarbejdere i danske virksomheder og organisationer, primært for at afdække den webstrategiske tænkning. På baggrund af undersøgelsen og den teoretiske analyse i masteropgaven har de desuden udarbejdet en standardmodel for webstrategier. Sanne Charlotte Olsen og Hanne Vittrup Graversen er begge journalister og arbejder i dag som webredaktører i henholdsvis Fødevareministeriets fælles kommunikationsenhed og erhvervsorganisationen, Forsikring & Pension.

Undersøgelsen viser, at respondenterne udfører mange forskellige opgaver inden for web og ud over web. Opgaver inden for web • 83 pct. arbejder med ind holdsudvikling og koordinering • 71 pct. udarbejder retningslinjer, politikker og strategier (de tre typer dokumenter skulle have været skilt ad i undersøgelse for at give et korrekt billede af strategiarbejdet) • 67 pct. skriver nyheder, artikler mv. til hjemmesiden • 63 pct. udvikler nye funktionaliteter og tjenester • 62 pct. står for kontakten til leverandører • 61 pct. er projektledere i forbindelse med udvikling af nye hjemmesider • 61 pct. laver billedredigering • 58 pct. koordinerer og holder møder med fagpersoner/lokale redaktører • 46 pct. gennemfører kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser Opgaver ud over web • 53 pct. skriver informationsmaterialer • 39 pct. skriver pressemeddelelser • 38 pct. underviser • 35 pct. laver kampagner • 31 pct. arbejder med presserådgivning • 26 pct. udarbejder diverse noter.

Se model for webstrategi på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Februar 008

Kampagne | Aids

Bjørg Elvekjær har fra sin stol i AIDS-Fondet sat fuld fart på forberedelserne af årets Humor mod Aids kampagne, som skal skaffe opmærksomhed om behovet for at støtte kampen mod aids i verden og herhjemme

humor skal løse op for Tabuer og skaffe penge Til kampen mod aids Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Kommunikationsudfordringen er til at få øje på for projektleder Bjørg Elvekjær, der for femte år i træk vil bruge humoren som redskab til at sætte aids på dagsordenen og appellere til danskernes generøsitet. Det er hun ikke alene om. Der er faktisk rift om at få ørenlyd for de mange gode projekter, som nødhjælpsorganisationerne gerne vil have os til at støtte. Senest har Danmarks Radio og 12 store nødhjælpsorganisationer sat Danmarksrekord i indsamling med 67 mio. kroner til børn i Afrika. Nu skal gags og gøgl igen gøre sig i kampen mod aids. Bjørg Elvekjær og hendes arbejdsgivere i AIDS-Fondet, IBIS og Folkekirkens Nødhjælp er fortrøstningsfulde. De tror på, at det nytter at sende en flok frivillige på gaden den 1. april med røde næser, glimt i øjet og overskud i kontakten. - Samtalen om store alvorlige problemer som aids-katastrofen bliver lettere og friere, når man

har humor i kroppen. Det behøver ikke at være tungt at hjælpe. Det er faktisk meget rarere at dele sit overskud med smil på læben. Humoren fungerer langt bedre end den sociale indignation – og det hjælper at grine. Det ved vi fra vores private liv, og det gælder også i kampen mod aids, siger projektlederen. Hun understreger, at Humor mod Aids ikke gør grin med aids og hiv-smittede, men med os selv og vores forfængelighed og fortrængningsevner.

Den økologiske slagter fra kultorvet freestyler med rød næse.

Noget for noget Humor mod Aids er ikke bange for, at danskerne er blevet indsamlingstrætte. Tværtimod, så er erfaringen, at der bliver givet flere bidrag fra mennesker og virksomheder nu end tidligere, og det er en tendens, som spreder sig i hele den vestlige verden. - Vi er mange, som har råd til at hjælpe. Det er som om, der er en bølge i hele den vestlige verden, hvor virksomheder og befolkning har fået øje på, at staten ikke løser verdens problemer med ulandsbistand. Vi skal selv bidrage, og mange vil heldigvis gerne tage socialt ansvar og vise solidaritet. Men det er blevet tydeligt, at folk også vil have noget igen. De vil have det sjovt, gøgle og feste i et fællesskab, som ikke er meget forpligtende. I dagens samfund er det trendy at være med til at gøre en forskel. Men det skal være let og sjovt og give

Kommunikatøren | Februar 008

Kampagne | Aids

Foto: Carsten Seidel Over 0 danske byer blev sat på den anden ende den 0., 1. marts og 1. april 007, da Humor mod Aids gik på gaden for at gøre opmærksom på aids-katastrofen i Afrika sidste år og uddelte røde næser og samlede penge ind til at uddanne flere sygeplejersker i Mozambique, Malawi og Ukraine.

hurtig gevinst, siger Bjørg Elvekjær. Det er den tankegang, som Humor mod Aids igennem flere år har omsat i praksis. Frivillige indsamlere har fået inspiration til arbejdet af førende komikere som Jan Gintberg, Normalerweize, Casper Christensen, Jonatan Spang, Søs Egelind og mange flere, som blandt andet har free-stylet med den røde næse, som er blevet symbolet for Humor mod Aids. I dagene omkring den 1. april har de været med til at gøre kampagnen synlig – sammen med P3, Politikens Bagside, Urban, i lokale medier og mange andre steder. Det er også blevet til feel-good-parader og gøglere, som har underholdt på stræder og pladser og gjort det sjovere at sætte kampen mod aids på dagsordnen. - Vi har heldigvis mange legekammerater, som gerne vil være med igen, og der kommer hele tiden nye. Forleden var der 40 nye

Kommunikatøren | Februar 008

frivillige, der meldte sig, og vi håber, der kommer endnu flere. Det er for tidligt at løfte sløret for, hvilke komikere der skal løbe opmærksomheden i gang og inspirere de frivillige, siger Bjørg Elvekjær. De seneste år har Zentropa Interaction bidraget til den kreative del af kampagnen, og Dansk Sygeplejeråd og landets sygeplejestuderende var i 2007 med til at sætte behovet for flere sundhedsmedarbejdere på dagsordenen. Social eksponering I 2008 skal der noget andet og mere til. Nye kampagneredskaber skal udvikles, så Humor mod Aids har appel og stil, som er tidssvarende. - I dag vil folk være på. De vil være synlige og eksponerede, så det gælder om at udvikle nye virale kampagneredskaber. Vi har endnu ikke taget stilling til, om vi skal arbejde med røde næser og mobile

billeder, lave klubber på websitet eller my-space eller lade os inspirere af den flok unge, der allerede i dag optræder på face-book med vores røde næser. Men der skal også være noget at afsløre, når vi nærmer os 1. april, siger Bjørg Elvekjær. Sponsorpakker I år vil Humor mod Aids også arbejde bevidst med sponsorpakker til virksomhederne. - Mange virksomheder vil gerne vise, at de tager ansvar for mere end at tjene penge. Men vi mangler en first-mover i Danmark, som viser big time vilje til at støtte og tage et socialt medansvar. Mindre kan også gøre det, så derfor vil vi nu introducere sponsorpakker, hvor også små og mellemstore virksomheder kan være med, siger projektlederen. Der bliver flere størrelser af sponsorpakker, hvor virksomhederne kan være med på alt fra den store

Invitation

På Københavns Rådhus, kl. 14-22 Konference

Generalforsamling

Sport, kommunikation og spin

Dagsorden

Det er i høj grad lykkedes sportens verden at bevare en ydre uskyld. Når den olympiske ild tændes og ﬂammer mod himlen, når håndbolddrengene med blod, sved og tårer kører guldet hjem, og nationen går i selvsving. Og når fodboldlandsholdets spillere står på Parkens grønsvær med øjnene vendt mod himlen og næven mod hjertet, imens de synger med i nationalsangens brusende kor, glemmer de ﬂeste, at sport er business. Big business. At den professionelle sportsverden drives efter samme principper som al anden forretning.

1. 2.

Der skal dyrkes investor relations, formueforvaltning, investeringspolitik, kurspleje og personalepolitik. Der skal udøves ledelse på topniveau både i den forretningsmæssige og sportslige ledelse og ved bestyrelsesbordet. Og så skal der ikke mindst laves kommunikationsplaner, presseplaner, dyrkes netværk og laves spin. Det er ofte på disse områder, de virkelige sejre grundlægges, og de store nederlag forsvares. Årets konference i forbindelse med Dansk Kommunikationsforenings generalforsamling sætter fokus på sport som forretning og på det kommunikations- og pressearbejde, der er så nært knyttet til sportens verden. Tilmeld dig og se program på www.kommunikationsforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference.

Tak til CISION Danmark A/S, som sponserer konferencedagen

København Rådhus, som lægger rammer til dagen 1

3. 4. 5. 6.

7. 8. 9.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent Valg af formand - Ole Schmidt Pedersen - genopstiller Valg af bestyrelsesmedlemmer - Jan Horskjær - genopstiller - Lotte Leth-Sørensen - genopstiller - Tina Donnerborg - genopstiller Ikke på valg - Mette Dahl-Jensen - Bo Søby Kristensen - Anker Brink Lund - Lars L. Nielsen - Per Rystrøm Valg af revisor og revisorsuppleant Arne Jørgensen og Lars Scheving genopstiller Indkomne forslag Eventuelt

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før generalforsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, dansk@kommunikationsforening.dk.

Foto: Ben Rimmer, UK

Generalforsamling og konference i DKF onsdag 5. marts 2008

Kampagne | Aids

Overskud skal hjælpe i Afrika, Ukraine og herhjemme I 2008 sætter Humor mod Aids særligt fokus på sundhedskatastrofen i Afrika, Østeuropa og herhjemme. - Aids rammer i hele verden. 33 mio. er smittede og 25 mio. er døde af aids. Særligt det afrikanske kontinent er hårdt ramt med 68 pct. af alle hiv-smittede voksne og 90 pct. alle hiv-smittede børn, så her er der størst behov for hjælp. Men Humor mod Aids sætter også fokus på situationen i Østeuropa, hvor aids spreder sig hurtigere end noget andet sted i verden, fortæller Bjørg Elvekjær. Kampagnen sætter også fokus på kampen mod aids herhjemme. I Danmark er 5.000 smittede med hiv, og ca. 2.000 er døde, siden det første tilfælde af hiv blev konstateret for 25 år siden. Men sygdommen er stadig forbundet med tabu. - Humoren skal forløse det tabubelagte emne herhjemme, hvor fordomme, frygt og uvidenhed stadig er et stort problem for de smittede. Nye undersøgelser viser, at hiv-smittede føler sig isolerede og udskudt. Aids er forbundet med skyld og skam. Og mange smittede lever et hemmeligt liv med sygdommen, fordi de er bange for omverdenens reaktioner.

procent af danskerne har kendskab til Humor mod Aids og den røde næse, som er blevet symbol på, at det hjælper at grine.

Kommunikatøren | Februar 008

Foto: Lisbeth Thorlacius

kampagne til en enkelt showcase eller få rettigheden til at bruge aidssløjfer og næser i deres eget markedsføringsmateriale.

- Folk orker ikke hele tiden at få slag i hovedet med tiggerstaven fra alle verdens nødlidende. De vil gøre en forskel, mens de har det sjovt med at feste og gøgle i et fællesskab, som ikke er meget forpligtende, siger projektleder Bjørg Elvekjær, Humor mod Aids.

Hver tredje smittede har ikke engang fortalt deres mor, at de er syge. Så der er god brug for at få hul på samtalen om sygdommen, bryde med tabuerne og få bugt med fejloplysninger, mener Bjørg Elvekjær. Overskuddet fra indsatsen den 1. april er helt sikkert med til at gøre en kæmpe forskel for den enkelte i de projekter, der støttes, mener Bjørg Elvekjær. Hun håber også, at kampagnen kan være med til at ruske op i vores fordomme og skabe opmærksomhed om behovet for at blive ved med at sætte ind mod sundhedskatastrofen både herhjemme og i verden. Taletid og ørenlyd Den største udfordring er at få taletid i en verden, der er proppet med gode budskaber og historier. - Kunsten er at blive ved med at holde aids på dagsordenen. Hiv og aids er ikke en 80’er grille, som vi kan glemme, fordi Sundhedsstyrelsen en gang for alle har løst problemet. Aids er en international

katastrofe. Den største og alvorligste epidemi siden den sorte pest. Aids er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Men vi kan lindre og skabe forståelse. Vi kan oplyse og forebygge. Der er brug for, at vi gør alt for at få sagen på den offentlige dagsorden og holde den der. Vi skal blive ved med at kommunikere og skaffe ørenlyd, for der er brug for at give smittede lindring, og der er brug for at forebygge, forebygge og forebygge, mener Bjørg Elvekjær. - Folk orker ikke hele tiden at få slag i hovedet med tiggerstaven fra alle verdens nødlidende. De vil gøre en forskel, mens de har det sjovt med at feste og gøgle i et fællesskab, som ikke er meget forpligtende, siger Bjørg Elvekjær, som er projektleder for Humor mod Aids gennem fem år. n

ll www.humormodaids.dk

Undersøgelse | Spørg kunden, men kun hvis du vil høre svaret

kundeanalyse fra pr-branchen:

spørg kunden – men kun hvis du vil høre svareT Af adm. direktør og partner Christina Sørensen, Coast Communications Denmark

Forestillingerne er mange. Og som rådgivere har vi ofte svarene parat på forhånd. Kunderne kan dog næppe tage os seriøst, hvis vi ikke som minimum spørger dem, hvad de ønsker. Kend din målgruppe prædiker vi. I forsøg på at tage egen medicin har Coast Communications gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse blandt adm. direktører og kommunikationschefer hos 25 af Danmarks førende virksomheder.

Øverst på ledernes ønskeliste finder vi bureauer og rådgivere, som med PR og kommunikation som redskab omsætter forretningsstrategi til virkelighed. Fokus er mere end nogensinde på return-on-investment, gennemsigtighed i produkterne, målbare resultater og fairness i pris. Opskriften på glade kunder Lederne fortæller, at de får noget for pengene, når deres kommunikationsrådgiver med højt drive og proaktivitet leverer nye ideer og gode resultater. De er glade for deres bureau, når vi holder fingeren på pulsen og agerer som proaktiv sparringspartner. Den faste kommunikationsrådgiver skal turde ’tale Rom imod’. Samarbejdet må bygge på tætte, langvarige og tillidsfulde relationer, fortæller de ledere, som vi har talt med. Den personlige rådgiver skal brænde for sagen, gøre en ekstra indsats - og have hjertet med i arbejdet. Som rådgivere skal vi have faglig tyngde, være tilgængelige og agere som strategisk sparringspartner. Samtidig med, at vi bevarer ydmygheden - og forstår rollen som servicemindede underleverandører. Vi skal alle kunne smøge ærmerne op og gå til hånde med det praktiske, som kundens forlængede arm. Opskriften

Coast Communications slog i efteråret 2007 dørene op til sin nye afdeling i Danmark. Det er et spændende privilegium at lægge fundamentet til et PR- og kommunikationsbureau. Hvilke byggesten skal indgå? De mest solide er dem, kunderne synes om. Med hvad skaber egentlig værdi for kunderne, når de handler i PRbutikken? Hvornår føler de, at de får noget for pengene hos kommunikationsrådgiveren? Og hvad kan vi gøre bedre?

PR 1

Kommunikatøren | Februar 008

Undersøgelse | Spørg kunden, men kun hvis du vil høre svaret

”

Har du spurgt dine kunder, hvad de ønsker af jeres bureau og af deres personlige kommunikationsrådgiver? Hvis ikke så gør det i dag - og husk at lytte til svaret

lyder overordnet: Sæt mål og afstem forventningerne, styr projektet, hold tiden - og prisen. Når det går mindre godt En af de mere tankevækkende konklusioner i undersøgelsen er, at kunderne alt for ofte slet ikke får, hvad de bliver lovet. På nær en høj regning. De ledere, vi har interviewet, fortæller om selvhøjtidelige kommunikationsrådgivere, som ofte kloger sig - uden efterfølgende at kunne levere varen. De oplever bureauer og rådgivere, som ikke kender virksomhedens verden og undervurderer dem som professionelle indkøbere af PR og kommunikation. De bliver spist af med standardprodukter, som ikke er skræddersyet til virksomhedens behov. De oplever at betale dyrt uden at få noget for pengene. De oplever manglende proaktivitet, begejstring og dårlig kommunikation fra kommunikationseksperterne. Slatten, intetsigende, overfladisk og ukonkret rådgivning uden tyngde - med manglende resultater til følge. Det er nogle af de ord, lederne sætter på deres dårligste oplevelser med vores branche. Dette er ikke en enlig svale. Men det generelle indtryk, som interview med 25 professionelle ledere efterlader. Varm luft til salg Med hånden på hjertet kender vi vel alle bureauer, hvor direktører og seniorkonsulenter hiver kunden i land ved at oversælge varen.

Kommunikatøren | Februar 008

Og herefter spiser kunden af med juniorkonsulenter, som uden sikkerhedsnet må kæmpe for at løse opgaverne. En useriøs og kortsigtet måde at behandle kunden på. Og en stressfaktor for de mindre erfarne medarbejdere, som ikke har tyngde nok til at løfte opgaverne alene. Det burde også være indlysende, at alle kommunikationsrådgivere som minimum må have indgående kendskab til kundens forretning, den relevante branche og kundens konkurrenter for at levere et stykke professionelt PR- og kommunikationsarbejde. Alligevel fortæller lederne, at det også halter for vores branche på dette område. Tag ansvar Det kan betale sig at være lydhør over for, hvad vi kan gøre bedre, og hvad som skaber værdi for kunderne, hvis vi skal forbedre branchens image. Og ikke mindst, når vi ønsker at være troværdige og drive fair forretning. Tidspres, stress og høje krav til fakturering er en væsentlig årsag til, at mange dygtige og veluddannede medarbejdere på bureauerne må gå på kompromis med kvaliteten i deres daglige arbejde. Og at kunden herved får en dårlig oplevelse. Det er ledelsens ansvar at levere den rette tyngde i rådgivningen - og samtidig sætte rammerne, så medarbejderne leverer høj kvalitet og kan skabe langvarige og tillidsfulde relationer til hver enkelt kunde. n

10 tips til samarbejde 1. Hav to øre og én mund 2. Hold altid, hvad du lover 3. Kend kunden, branchen og konkurrenterne 4. Oversælg aldrig bureauets eller rådgiverens kompetencer 5. Tro ikke, at du kender kundens verden bedre, end han selv gør 6. Opbyg langvarige tætte, tillidsfulde og fortrolige relationer 7. Sæt synlige mål og evaluer resultaterne 8. Skab gennemsigtighed i pris – og hold budgetterne 9. Forventningsafstem med kunden - før du begynder på opgaven 10. Vær proaktiv og idérig – og giv kunden lidt ekstra

Reportage | Hvad kræver det at blive en god konsulent

hvad krÆver deT aT blive en god konsulenT? Selvtillid, charme og lækkert hår er ikke nok. Der skal mere til. Arbejdsgivere og headhuntere giver råd til unge med appetit på livet som rådgiver i PR og kommunikation Af Merete Wagner Hoffmann

Energisk, vedholdende, struktureret, analytisk, velbegavet, lyttende, empatisk og med stor indlevelsesevne. Det er bare nogle af de personlige egenskaber, der skal til for at gøre karriere som konsulent i kommunikations- og PR-branchen. - Det handler i bund og grund om personlighed. Man skal være tillidsvækkende, troværdig og gerne have lidt kant i både holdninger og faglighed. Kunderne forventer ikke alene medspil, men også modspil de rigtige steder, siger Henrik Greisen, der som partner i Human Capital Group er med til at rekruttere konsulenter på executive niveau. Han er ikke ene om at remse alle de person-

lige træk op som det første, når man spørger, hvilke kompetencer en god konsulent skal besidde.

- Det giver selvtillid at have en spidskompetence og være den, de andre spørger. Og som ny i branchen skal man være indstillet på at være rekrut og selv være initiativtager til sit eget læringsforløb, mener partner Henrik Greisen, Human Capital Group.

- Konsulenten er socialt begavet og kan omgås andre mennesker. Jeg leder efter holdspillere. Enten er man det, eller også er man det ikke, siger adm. direktør Bjarne Spellerberg Orfelt, Wibroe, Duckert og Partners/PeopleGroup.

Holdspiller og god kollega Den store fokus på personlighed skyldes ikke mindst, at den moderne rådgiver ikke laver noget for kunden, men med kunden. Konsulenten fungerer som sparringspartner og skal samtidig kunne skære igennem og tage styringen, hvis det er nødvendigt. Det kræver, at man har evnen til at improvisere og ikke mindst til at arbejde sammen. - For mig er det et ufravigeligt krav, at konsulenten er socialt bega-

vet og kan omgås andre mennesker. Jeg leder efter holdspillere. Folk der kan fungere i team, og som en del af en arbejdsplads, hvor man arbejder på tværs. For alt det andet kan man altid lære. Men man kan ikke lære at blive en holdspiller. Enten er man det, eller også er man det ikke, siger Bjarne Spellerberg Orfelt, der er administrerende direktør i Wibroe, Duckert og Partners/PeopleGroup. - Dernæst kigger vi på en masse andre ting. Det er klart, at den faglige ballast og erhvervserfaring er vigtig. Jeg lægger også vægt på, at man har gennemført en uddannelse inden for sit fag og ikke er hoppet fra i utide. Det beviser, at man kan afslutte noget, man har begyndt, hvilket er en afgørende egenskab som konsulent. Få en spidskompetence Henrik Greisen er enig i, at ikke alt kan læres. Det kræver således personlige egenskaber som empati og indlevelse at forstå kundens forretning og værdisæt. Og det kan man ikke læse sig til. Hans råd til unge, der er nye i konsulentrollen og skal lære branchen at kende, er at finde et område, de har eller kan få spidskompetence inden for. - Jeg oplever, at det giver selvtillid at have en spidskompetence og være den, de andre spørger. Og man skal have noget at bidrage med for at komme med på holdet, få de spændende opgaver og blive taget med ud til kunderne, siger han og påpeger, at man som ny i branchen skal være indstillet på at være rekrut og selv være initiativtager til sit eget læringsforløb. Det er ’on the job’træning. n

Kommunikatøren | Februar 008

Reportage | Hvad kræver det at blive en god konsulent

Kort tid til at opbygge relationer - Der ligger en stor forskel i de menneskelige relationer, fortæller Jakob Rasborg, der er underdirektør i Nordisk Kommunikation, men med en erfaring som kommunikationschef med sig i bagagen. - Når du samarbejder med dine kolleger, har du tid til at bygge relationer op langsomt og roligt - men som konsulent har du kun kort tid til at komme ind under huden på kunderne. Og det er nemt, hvis du er en udadvendt person, men svært hvis du ikke er det. For det betyder alt, om folk kan lide dig og har tillid til dig. Jakob nævner også, at man som konsulent ikke i lige så høj grad er et produkt af det politiske spil i organisationer. Det betyder, at man evner at se objektivt på løsninger og kan udfordre kunden. - Og så har jeg måttet lære, at man som konsulent virkelig skal være omstillingsparat. Du starter og afslutter langt flere projekter end en ansat i en organisation, hvor du følger få projekter fra start til slut.

Jakob Rasborg, underdirektør i Nordisk Kommunikation.

Kommunikatøren | Februar 008

Din egen forretning

Utroligt lærerigt

- Et grundvilkår som konsulent er, at du er din egen lille forretning og skal have solgt en vis mængde af din tid. Det kan godt stresse nogen – særligt i de uundgåelige perioder, hvor man ikke har nok at lave, siger projektchef Kristoffer Kej fra RelationsPeople. - Det er selvfølgelig omskifteligt at være konsulent, og det er i høj grad kunderne, der bestemmer, hvad du skal lave i det daglige. Som konsulent skal du kunne trives med forandring. Han kan ikke genkende billedet af, at der er stor forskel på at være konsulent og at arbejde i anden type organisation. - En konsulentvirksomhed er jo også en virksomhed med kolleger, budgetter, strategier, værdier osv. Det er ikke et mystisk parallelunivers, hvor man slet ikke lærer noget om, hvordan en virksomhed fungerer i dybden, siger han og gør også op med den sejlivede fordom, at man som konsulent arbejder ekstremt meget. - Konsulentvirksomheder er lige så forskellige som andre typer virksomheder, så det afhænger meget af det enkelte sted, om den fordom holder stik.

- Man lærer meget, og det kræver meget. Sådan lyder det fra Karina Petersen, der har været konsulent i Advice A/S og i dag er kommunikationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed. - Som konsulent sad jeg med mange forskellige kunder i mange forskellige brancher med mange forskellige problemer og udfordringer. Og det er utroligt lærerigt at være tvunget til at hoppe fra den ene til den anden. Man lærer at være superfokuseret og kunne omstille sig i en fart, så man kan leve sig ind i kundens virkelighed. Men i længden savnede jeg at følge mine opgaver til dørs. Jeg savnede at vide, om min indsats havde den effekt, jeg havde forventet, da vi lagde strategien, siger Karina. Følelsen af aldrig at gøre sit arbejde helt færdigt var i længden utilfredsstillende og en vigtig årsag til, at hun søgte over i et job, hvor der er mulighed for at fordybe sig i såvel budskaber som kolleger. - Her er jeg med i hele processen fra de første streger på papiret til evalueringen, og det er jeg godt tilfreds med.

Kristoffer Kej, projektchef, RelationsPeople.

Karina Petersen, kommunikationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Portræt | Fra flyvende lyserøde elefanter...

For 25 år siden havde PR-branchen ry for at fortælle røverhistorier, manipulere eller skaffe flyvende lyserøde elefanter, indtil faget blev professionaliseret med den første PR-uddannelse i Danmark. Ikke mindst på grund af frontløberen Dorrit Seest

porTrÆT

fra flyvende Til anerkendT pr-uddannelse Af Jon Kiellberg

Efterår 2007. Stedet er RoskildeUniversitetscenter. Ærindet er en tredages international konference om Legalitet i en forandret verden, hvor en af deltagerne er den tidligere formand for DPRF, Dorrit Seest. Og RUC er et meget passende sted for et interview med kvinden, der var en af initiativtagerne sammen med blandt andre Leon Østergaard, Susanne Holmstrøm og Axel Dolleris til at starte den første PR-uddannelse her i landet. For 25 år siden befandt PR-branchen og den daværende PR-forening sig nemlig i et vakuum: Public Relations blev af mange betragtet som en

utroværdig branche besat af folk, der måske havde tale af guld, men også sminkede sandheder. Det ændrede sig op igennem 1980´erne, men det var en lang og stenet vej, som krævede både en mere professionel forening og en akademisk ballast at hænge sin faglighed op på. - Jeg var formand for den daværende PR-forening, som hed Dansk Public Relations Forening. I min tid som formand ændrede foreningen sig fra at være en frokostklub til en faglig forening. Det var et stort skridt. I de år blev vi mere og mere klar over, at vi måtte kæmpe for at få en akademisk uddannelse. Vi

havde et image af, at vi i PR-branchen kunne skaffe lyserøde elefanter. Utroværdigheden hang tæt over PR-begrebet. Dengang var rygtet, at PR-folk fortalte røverhistorier og manipulerede. Vi svævede i et rum, hvor alle kunne være med. Jeg startede selv med at ringe på en annonce, hvor de søgte én, der kunne tale tysk. Og da jeg spurgte ind til selve PRdelen, så var svaret, at det skulle

Tidligere formand for DPRF, Dorrit Seest.

Kommunikatøren | Februar 008

Portræt | Fra flyvende lyserøde elefanter...

vedkommende nok lære mig. Det var PR-branchen i en nøddeskal dengang. Ingen korslagte arme hos de praktiserende PR-folk Behovet for en PR-uddannelse var på det tidspunkt påkrævet, hvis branchen skulle udvikles og blive bredt anerkendt som en vigtig disciplin i kommunikationsverdenen. Men først skulle de praktiserende PR-folk på banen. - Det store problem var, at vi ikke ville have de praktiserende PR-folk mod os fra starten. De måtte ikke begynde at føle, at de fik konkurrence, for så ville vi få en bredside fra foreningen. Alle skulle på det tidspunkt forstå, at det var livsvigtigt for branchen, at der kom en uddannelse i Public Relations, fortæller Dorrit Seest. Den internationale PR-forening viste vejen - På daværende tidspunkt fik vi et Gold Paper fra den Internationale Public Relations-forening (IPRA), som dannede baggrund for de tanker, vi havde om en PR-uddannelse i Danmark. IPRA kom med forskellige anbefalinger til, hvad man skulle være opmærksom på, når man ville starte en PR-uddannelse. Og efter mange, lange og drøje diskussioner fik vi skred i tingene, og der blev skabt en euforisk stemning i foreningen. Resultatet blev, at der blev udarbejdet et papir, som indeholdt et forslag til en grunduddannelse i Public Relations i Danmark den 10. februar 1984. Så projektet blev sat på skinner, og så kørte det. I 1986 startede den første uddannelse i Public Relations på Roskilde Universitetscenter. 10 år efter var den et af de mest eftertragtede studieretninger på RUC. Her spillede lektor Inger Jensen en væsentlig rolle for at starte uddannelsen i Danmark. Blev uddannelsen så den, I gik og drømte om? - Der var jo mange, der dengang sagde, at vi skulle spise brød til. Var PR og RUC overhovedet to forenelige størrelser? Men vi ville have denne her uddannelse. Og når man så ser på det bagefter, så synes

jeg ikke, at vi kunne havde fået det bedre. Der kommer i dag kandidater ud, der virkelig kan tænke, analysere og kan svare på hvorfor og ikke kun hvordan! Det kunne vi ikke. - En anden vigtig ting for PRfaget har været Susanne Holmstrøms indflydelse på PR-uddannelsen. Susanne Holmstrøms forskningsresultater, og hendes forskning om ’det refleksive paradigme’ har haft stor betydning for den brede teoretiske anerkendelse. Og det er en grundforskning, som ikke har fundet sted andre steder i verden. Det, der er sket i de sidste 20 år med oprettelsen af PR-uddannelsen på RUC, er, at man er gået fra en ren praktisk tilgang til faget til en langt mere teoretisk og analytisk tilgang til området. Og det har højnet hele PR-branchen. n

Dorrit Seest • formand for DPRF - Dansk Public Relations Forening - fra 1980 -1982 • arbejdet med public relations siden 1968 - hos marketingfirmaet Diolen Infoation, BASF Danmark, Hafnia-Haand i Haand, informationschef for Nordisk Råd i Stockholm, det nye private TV i Tyskland og eget bureau i Hamborg • læst kulturvidenskab ved universitetet • bor i dag i Sydfrankrig i nærheden af Montpellier

Reportage | Hvordan skabes engagerede medarbejdere

hvordan skabes medarbejdere? Kommunikation gør forskellen mellem tilfredshed og engagement Af kommunikationsrådgiver Kirsten Grumstrup, Nordisk Kommunikation A/S

Når diskussionen af medarbejderengagement er interessant for kommunikatører, skyldes det, at kommunikation er en vigtig ingrediens i de såkaldte motivationsfaktorer. Det, som driver engagerede medarbejdere. Det kan være faktorer som feedback fra nærmeste leder, virksomhedens omdømme, muligheder for faglig og personlig udvikling, at der kommunikeres åbent og direkte, eller at man kan se resultaterne af sit arbejde. Det varierer fra virksomhed til virksomhed, men kommunikation gør en forskel for, om medarbejderne blot er tilfredse med deres arbejde eller er reelt engagerede. Et utal af undersøgelser fremhæver de mange fordele ved at udvikle engagement blandt medarbejderne. Virksomheder der udmærker sig med engagerede medarbejdere i forhold til gennemsnittet oplever blandt andet: • at opstillede forretningsmål bliver indfriet langt hyppigere • en markant lavere personaleomsætning og fald i sygefravær • at markant flere medarbejdere agerer ambassadører og anbefaler virksomhedens produkter og services til andre • at markant flere medarbejdere anbefaler virksomheden som arbejdsplads til andre Vedligeholdelses- og motivationsfaktorer I 1960’erne foretog den amerikanske psykolog Frederick Herzberg en analyse af medarbejderengagement - en analyse som stadig er aktuel. Herzberg fandt ud af, at det som engagerer og motiverer os i vores arbejdsliv ofte ikke har nogen som helst sammenhæng med det, som demotiverer os. Herzbergs analyse viste nemlig, at der er stor forskel på de årsager, som folk fremhæver som forklaring på deres demotivation og på de årsager, som fremhæves som grunde til engagement. Forklaringen ligger i forholdet mellem det, Herzberg kalder vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer.

Vedligeholdelsesfaktorerne vedrører det, man som medarbejder under alle omstændigheder forventer, skal være til stede på jobbet. Det handler om de fysiske og sociale forhold på jobbet. Det kan være forhold som fri telefon, en god relation til ens leder, en god kantine, flinke kolleger etc. Det er forhold, som blot skal være i orden. Vedligeholdelsesfaktorerne har indflydelse på ens eventuelle demotivation. Er vedligeholdelsesfaktorerne ikke i orden, vil du begynde at se dig om efter et andet job. Men det er imidlertid ikke forhold, der har indflydelse på, om du bliver engageret i dit arbejde. Det har derimod det, Herzberg kalder for motivationsfaktorer. Motivationsfaktorerne knytter sig til ens selvrealisering og følelsen af at udrette noget. Motivationsfaktorerne indbefatter fx selve indholdet i ens arbejde. At man oplever, at man opnår resultater og udvikler sig i sit arbejde, at man oplever at få anerkendelse og feedback for ens indsats, at man mærker at have ansvar og indflydelse, og at man har en følelse af at være involveret i virksomhedens udvikling. Kommunikation – en vigtig ingrediens Kommunikation er en vigtig ingrediens i motivationsfaktorerne og spiller tre vigtige roller for engagementet. Feedback: Ens engagement vil afhænge af, om ens leder formår at give regelmæssig feedback og anerkendelse, så man føler, at ens arbejde reelt betyder noget. Virksomhedsfortælling: Ens engagement bliver også påvirket af, om virksomheden formår at skabe en virksomhedsfortælling, der stimulerer en til at føle sig som en del af et vigtigt projekt. Og om ens leder formår at skabe et ’line of sight’ mellem en selv og ens arbejdsopgaver, og den opgave virksomheden overordnet søger at løse. Skabe fairness: Medarbejderengagementet afhænger også af, om beslutninger træffes, så medarbejderne føler sig involveret og oplever, at deres mening kan gøre en forskel. Og her er et åbent kommunikationsmiljø selvsagt afgørende.

Kommunikatøren | Februar 008

Reportage | Hvordan skabes engagerede medarbejdere

”

Er vedligeholdelsesfaktorerne

ikke i orden, vil du begynde at se dig om efter et andet job

1) Skab en stærk vision Det er vigtigt at starte med at formulere og kommunikere en stærk vision for arbejdet med engagementet i virksomheden, der kan samle alle medarbejdere - fra topledelse til frontlinjemedarbejderne. Visionen svarer på, hvordan en fremtid fyldt med engagerede medarbejdere ser ud. 2) Lav en engagementsurvey Måling er en afgørende præmis for at skabe en målrettet indsats for engagement. Kun gennem måling kan virksomheden få identificeret, hvad som i særlig grad driver engagementet, og finde ud af, hvordan man ligger i forhold til de vigtigste drivere.

3) Lav handleplaner for ledelsen At skabe en kultur, hvor medarbejderne er villige til at gøre noget ekstra for virksomheden, kræver selvsagt, at lederne tager initiativet og viser vejen. Derfor er det afgørende at få afklaret ledelsens roller og ansvar i forhold til at øge engagementet samt at give lederne anvisninger til, hvilke håndtag de kan skrue på for at højne engagementet. En revision af eksisterende motivationssystemer er ofte afgørende. Er fx et bonussystem individuelt eller kollektivt orienteret? Endelig er det altafgørende, at lederne får den støtte og rådgivning, de har behov for. Det kan handle om at iværksætte ledertræning med fokus på engagementdrivers eller at udvikle ledelsesværktøjer, hvor den enkelte leder kan få inspiration til at komme videre. 4) Gentag måling (årligt) At øge medarbejderengagementet i virksomheden er en lang rejse. For at sikre at virksomheden holder kursen, er det nødvendigt at måle medarbejderengagementet løbende. En årlig engagementsmåling kan give sikkerhed for, at indsatsen leder i den rigtige retning. n

ll Se DKFs gå-hjem-møde ”Medarbejderen – din vigtigste kommunikationskanal” på www.kommunikationsforening.dk

Sådan kan virksomheder arbejde med medarbejderengagement Modellen illustrerer de centrale faser, som en målrettet indsats for medarbejderengagement kan indebære.

Kommunikatøren | Februar 008

Reportage | Omdømmet er budskabet

omdømmeT er budskabeT Reputation. Omdømme. Et af tidens helt store kommunikations-buzz words kan i det daglige arbejde være en abstrakt størrelse at håndtere. Her får du gode råd til, hvordan du kan måle og eksempler på fem gode kernebudskaber

Af Project Manager Javier Lopez, CISION Danmark A/S

For mange er snakken om omdømme et guldløst Klondyke, hvor de store og kendte allerede har været og rykket alt op med rode: Danfoss, LEGO, Novo Nordisk, FedEx og Johnson & Johnson trækker alle veksler på den uhåndtérbare og glatte størrelse et godt omdømme kan være. Men det uhåndterbare er i grunden meget konkret. Kernen i et godt omdømme ligger i perfektionen af at få kommunikeret de rigtige fortællinger om virksomheden ud i offentligheden, og få begrænset eller tilintetgjort de forkerte. Et godt eksempel på det sidste er amerikanske FedEx’s stramme brandkontrol, der sikrer at navnet aldrig forbindes med negative fortællinger. Hvis en af deres biler er indblandet i et trafikuheld, sørger selskabet for, at FedExnavnet sprayes over, før tv-kameraerne ankommer til ulykkesstedet. På den måde undgår man fortællingen om, at ’FedEx-biler er indblandet i trafikuheld’, hvilket leder tanken videre til en anden fortælling, der hedder, ’pakkerne kommer ikke frem i tide’. Mål omdømmet i medierne Men selv småtbemandede kommunikationsafdelinger kan være med. Udfordringen ligger dog i, at generelle omdømmeanalyser ofte er dyre, langsommelige og tidskrævende, når man har brug for løbende update på sin virksomheds omdømme. Og det er her, en af de mest centrale stakeholders kommer ind i billedet: Journalisterne. For medierne er et refleksivt barometer, der både påvirker læsere, lyttere og onlinebrugere med budskaber og holdninger, men hvis opgave det også er at agere selektivt spejl på udviklinger i samfundet og videreformidle disse. Denne dobbelte, selvforstærkende funktion gør journalister til katalysatorer for budskaber, der rammer samtlige andre stakeholdere. Ved at fokusere på, hvor effektivt et budskab slår igennem i medierne, måler man ikke blot, hvilken type omtale

man har haft, men man måler også, hvor dygtig man har været til at placere sin virksomheds centrale budskaber i medierne – altså, hvor godt man har kommunikeret den rigtige fortælling i medierne. For bag ved det lettere uhåndterbare begreb omdømme, eller respekt, gemmer sig virksomhedens evne til at iscenesætte sine kernekompetencer gennem kernebudskaber – Core Messages. Core Messages måler æbler til æbler Med måling og korrekt håndtering af data kan man nemlig ikke blot få dybere indsigt i virksomhedens udfordringer og fordele i omdømmeøjemed, men også få redskaber til at planlægge sit strategiske arbejde med omdømmekommunikation. Sat på formel, ser det således ud: Virksomheden har en håndfuld kernefortællinger om sig selv, den gerne vil have kommunikeret ud. Disse koges ned til kernebudskaber, som dermed bliver lette at tracke i medierne. Derefter analyseres forekomsten af Core Messages i forhold til strategien. Hvis man dertil tracker konkurrenternes omdømme, som du tracker din egen, vil Core Messages fungere som en æble til æble benchmark, hvor virksomhedsspecifikke kernebudskaber og kommunikationsstrategier bliver lettere at sammenligne på tværs af brands. På den måde får du et rigtigt godt billede af både din virksomheds omdømmeposition, samt et fingerpeg om hvor godt strategien bliver fulgt til dørs. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man måler. Hvis man fx måler bådeomtalens gennemslagskraft, og hvor mange mennesker, der husker omtalen, kan man få et flerdimensionelt billede af sit omdømme. Graf A viser, hvor stor gennemslagskraften i en dansk detailvirksomheds omdømme- eller kernebudskaber har været. Helt præcist angiver tallet sandsynligheden for, at læserne husker omtalen dagen efter vist som indekstal, hvor +100 er det maksimale og hvor -100 er det mest negative. Graf B viser, hvor mange mennesker, der rent faktisk husker omtalen med tilhørende budskaber. Klog af skade Når eksempelvis detailbranchen ofte vægrer sig ved at måle medieomtale og omdømme i medierne sker det med begrundelsen - godt eller skidt omdømme, folk kommer i butikken, hvis prisen er rigtig. Den købmandslogik kan man ikke argumentere imod.

Kommunikatøren | Februar 008

Reportage | Omdømmet er budskabet

Men i dagens detailvirkelighed, skal der mere til, hvis folk skal vælge det ene supermarked frem for det andet – mange supermarkeder tilbyder efterhånden en rigtig pris. For butikkens beliggenhed, størrelse og åbningstider er også centrale faktorer for forbrugerne, når der skal købes ind. Og én af de stakeholdergrupper, der kontrollerer dette, er myndigheder og politikere, der ligesom andre stakeholdere påvirkes af en virksomheds eller branches gode eller dårlige omdømme. Det ved finans- og banksektoren. Her er man klar over, at en hel branches dårlige omdømme har indvirkning på den måde, de lovmæssige rammer sættes for branchen. Hvis forbrugerne føler, at bankerne grådigt gnaver gebyrer af sine kunder, vil de forbrugervalgte politikere føle sig tvunget til at gribe ind, som vi så det i sagen om gebyret på Dankorttransaktioner. Derfor har man i finanssektoren været dygtig til løbende at måle medieomtalen. Men man har også arbejdet målrettet efter en strategi, og en af de bedste måder at tage temperaturen på den er at måle specifikt på de budskaber, som er de centrale fortællinger om virksomheden. n Omdømme i pressen (Graf A) n Fordelagtigt n Ufordelagtigt

Stakeholder relations

Products & services

Organizational strength

Organizational integrity

Financial management

Core Messages – 5 eksempler på kernebudskaber Financial Management: Vi har en stærk kapitalstruktur. Vi har en god cost control. Vi har en god finansiel ’past performance’. Vi er profitable. Vi har god vækst i omsætning. Vi har en god aktiebevægelse.

Organisational Strength: Vi sætter dagsordenen. Vi har en stærk ledelse. Vi er den foretrukne arbejdsgiver. Vi skaber entreprenørånd. Vi har en stærk virksomhedskultur. Products & Services: Vi er bedre end konkurrenterne. Vores produkter og ydelser er stærkt positioneret. Vores produkter overgår forventningerne. Vi har innovative produkter og kvalitetsprodukter. Vi er god-til-prisen. Vi har en god markedsposition. Vi sætter standarden.

- 0

Stakeholder relations: Vi har positive og fair relationer til markedsanalytikere, til det omkringliggende samfund, kunder, ansatte, myndigheder, aktionærer, samarbejdspartnere og konkurrenter.

- 0 Stakeholder relations

Omdømme i pressen (Graf B) n Fordelagtigt n Ufordelagtigt

Products & services

Kommunikatøren | Februar 008

Organizational strength

Organizational integrity

Financial management

00.00 0 - 00.000 -1.000.000 -1. 00.000 - .000.000

Et god omdømme påvirker en lange række vigtige stakeholders. Forbrugere køber i højere grad produkter af et mærke, de respekterer. Her er det vigtigt at skelne mellem brand og omdømme. Hvor et stærkt brand kan have et slidt omdømme (Nike og børnearbejde), kan et mindre brand have et stærkt omdømme blandt centrale målgrupper (Rickenbacker-guitarer). Ansatte løber lidt hurtigere for en virksomhed, de respekterer, investorer er mere tilbøjelige til at investere i et respktabelt selskab, aktieanalytikere taler oftere mere positivt om respekterede virksomheder, og journalister genererer i højere grad positiv omtale af virksomheder, der i gentagne situationer kommunikerer de rigtige fortællinger.

Organisational Integrity: Vi opererer ansvarligt i forhold til miljøet. Vi opererer klart inden for etiske og lovmæssige grænser. Vi opererer klart inden for Corporate Governance retningslinjerne.

Et godt omdømme

ll Fame & Fortune; Charles J. Fombrun og Cees B. M. Van Riel; Prentice Hall, New Jersey, 00 . Unleashing the Power of PR; Mark Weiner; Jossey-Bass, San Fransisco, 00 . The 18 Immutable Laws of Corporate Reputation; Ronald J. Alsop, Free Press, New York, 0. Deltag i DKFs kursus ’Reputation Management - er din virksomhed kendt for noget godt’, . maj 008. www.kommunikationsforening.dk

Reportage | Omdømmet er budskabet

Vil du blive bedre til at skrive og kommunikere?

Forårets seminarer " " " " " " " " " " " " " " " "

Bedre breve og e-mails Brug det rigtige billede Den gode brugermanual Engelsk i dansk Før værdierne ud i livet med en klar sprogpolitik Grammatik og sprogrigtighed Gør andres tekster bedre Indstillinger og notater – til et 12-tal Jobannoncens ABC Korrekturlæsning Kreativ – også på jobbet Medarbejderblad med gennemslagskraft Måling af skriftlig kommunikation Notater og referater Præsentationstræning Rapportskrivning

" Retorik på arbejde – styrk din personlige gennemslagskraft " Retskrivning – for viderekomne " Skriv klart, forståeligt og korrekt " Tegnsætning og sprogrigtighed " Tegnsætning – for viderekomne " Brush up your written English " Engelsk tegnsætning og sprogrigtighed " Engelsk-dansk oversættelse – fælder og hjælpemidler " Engelske årsrapporter og regnskaber " Focus on constituent order and multiple sentences " Get rid of your Danglish " Skriv til nettet " Skriv til nettet – for erfarne webredaktører " Webredaktør i verdensklasse

Danske Sprog seminarer

Danske Sprogseminarer, Turbinevej 26, 3150 Hellebæk Tlf. 3888 0912, info@sprogseminar.dk, www.sprogseminar.dk

Vores hjemmeside er opdateret med det nye forårsprogram, som er fyldt med lærerige danske og engelske sprogseminarer. Udvalget er bredt og varieret – og vi har som altid håndplukket Danmarks dygtigste og bedste kræfter til at lære fra sig. Vi sendte det trykte seminarprogram ud i begyndelsen af januar. Hvis du ikke har fået det, kan du bestille det via vores hjemmeside

www.sprogseminar.dk

Danske Sprogseminarer® blev stiftet i 1995 og holder sprogseminarer på højt fagligt niveau. Vi henvender os til alle de virksomheder der prioriterer sproglig efteruddannelse af deres ansatte. Målgruppen er især de medarbejdere der ønsker at blive bedre til skriftlig kommunikation, men seminarerne er åbne for alle sprogligt interesserede. Vi tilbyder desuden interne sprogseminarer i alle de emner vi underviser i på vores seminarer. Kontakt os for en samtale om at få Kommunikatøren | Februar 008 skræddersyet et undervisningsforløb.

Boganmeldelser | Noter

mordeT på kreaTiviTeTen. forskellen der blev vÆk

dommeren finder, at der er tale om mord, og

gumentationen. Bogen fokuserer faktisk ikke

Af John Aarøe, Aros Kommunikation

om morderen bliver fundet og dømt.

på grådighed eller kasinoøkonomi – men er i

kriminalromaner skal jeg ikke afsløre, om

Bogen slutter af med et gør-det-selv kapitel med spørgeskemaer, hvor man kan teste

Nyrups budskaber skygger for analysen og ar-

vid udstrækning en kyndig indføring i fondenes begreber og metoder. Her er økonomen

kreativiteten i sit eget produkt og sin egen

Nyrup på hjemmebane. Vi bliver præsenteret

virksomhed.

for en syndflod at begreber som carry, recaps, junk bonds og derivater, som det kan være Mordet på kreativiteten.

nyttigt at kende. Gang på gang skriver Nyrup,

Hvis du ikke har læst Hans Prehns andre

Forskellen der blev væk

at han ikke ønsker at dæmonisere kapitalfon-

bøger, så læs denne. Den er velskrevet, og

Af Hans Prehn

dene som begreb, men han bliver alligevel

den forklarer Hans Prehns pointe: At den

Forlaget Hovedland

fanget af sin egen retorik. Han kan derfor

kreativitet, som skal differentiere produkter

178 sider, 268 kr.

ikke nære sig for at medtage den tidligere

og virksomheder fra hinanden, er død. Derfor

vicekansler Franz Münteferings herostratisk

kommer produkterne til at ligne hinanden

berømte sammenligning af kapitalfondenes

mere og mere, og differentierer sig kun på

opkøbsmetoder i tysk industri med ’sværme

prisen. Bogen har en gennemgang af en række af reklamehistoriens klassiske succeser, og

kapiTalfonde og samfundsmodellen

den illustrerer gennemgangen med annonce-

Af Thomas M. Blach, Managing Partner,

eksempler - fra Avis og Carmen Curlers over

Firstline Communication A/S

VW og til Irma og IKEA.

af græshopper, der rykker ind i et område, æder alt ned til grunden og flyver videre til det næste uden at se sig tilbage’. Synd, at det er nødvendigt at oversælge. For Nyrup er ikke ude efter fonde eller

Hans Prehn er en af reklamebranchens

kapitalfonde generelt. Nyrup er alene efter

Grand old men, der med reklamebureauet NP

de kapitalfonde, der baserer sig på ekstrem

Reklame prægede dansk reklame i 70’erne og

lånefinansiering. Bogen indeholder indlæg

80’erne. Hans seneste bog - såvel som hans

fra andre centralt placerede eksperter i den

tidligere - handler om kreativitet, og hvor vigtig den er for virksomheders succes, hvis

europæiske, socialdemokratiske bevægelse. Poul Nyrup Rasmussen har fået en sag. Mens

Som for eksempel John Monks, formand for European Trade Union Confederation,

man skal klare sig på et konkurrencepræget

andre eksstatsministre langsomt er faset ud

og overkommunikeret marked med overflod

af aktiv politik, har han med sin velkendte

der bidrager med ’Den nye kapitalisme’, og

af produkter.

iver kastet sig ud i en omfattende kampagne

Lothar Kamp fra den tyske fagforening DGB

mod kapitalfondene. Han arbejder utræt-

med interessante analyser om gælden som

Jeg har læst Hans Prehns tidligere bøger, og måske derfor efterlader denne mig med

teligt på alle medieplatforme for at rejse en

den nye boble. Allerbedst er dog afsnittet om

samme fornemmelse, som når jeg skal lave

stemning, der skal bane vejen for lovgivning

’Kapitalfondenes vej uden om skattekasserne’

mad søndag eftermiddag, åbner køleskabet og

og regulering på linje med, hvad der gælder

af Christen Amby, der atter placerer ham som

konstaterer, at den vist står på biksemad =

for bankerne. Ikke mindst med hensyn til

de sidste tre årtiers skarpeste skatteekspert

noget rodsammen af noget, som jeg har serve-

oplysningspligten. Hans nye antologi er

i Danmark. Amby afdækker indsigtsfuldt,

ret før. Hvis man har læst de tidligere bøger,

usædvanligt godt researchet og hæver sig

hvordan det hele startede: ’De mest ’opfind-

så bringer ’Mordet på kreativiteten’ ikke noget

langt over de senere års politiske debatbøger i

somme’ af de ansatte i de internationale ban-

nyt. Men retten serveres appetitligt, velskrevet

Danmark, som ikke når meget længere end til

ker er begyndt at bryde ud. De vil lave noget,

og letlæst.

at være personlige visitkort.

Måske som en cadeau til det faktum, at

Nyrup søger at påvise, at virksomheder,

der er endnu bedre for dem selv. De vil være mellemmænd mellem virksomhederne og de,

kriminalgenren i de senere år har distance-

der er overtaget af kapitalfondene, ensidigt

der gerne vil investere….. De opfinder private

ret al anden litteratur, så har Hans Prehn

fokuserer på kortsigtet profit. De udskyder

equity fonde…, der skal skaffe et større afkast

opbygget bogen som en retssag om et mord.

innovationen, de ser bort fra udviklingen

til dem, som investerer. Men også - og det er

Offeret er kreativiteten, og de anklagede er:

af arbejdspladser, og de lægger CSR på

faktisk det vigtigste, ultimative mål – et større

Organisationshierarkiet, DJØFiseringen,

hylden. Hvis tilfældene var enkeltstående

afkast til initiativmændene selv. De nye mel-

Forsigtigheden, Ensartetheden, Bedreviden-

eller kortvarige, ville det næppe udgøre noget

lemmænd - kapitalfondsejerne - tager typisk

skaben, Broderskabet og de Nye koste.

problem, selv om kommunikationen fra

20 procent af avancen til sig selv…” (s. 126).

Bogen starter med Hans Prehns egen

sådanne virksomheder primitiviseres. Men

sagsfremlæggelse, som dels består af et afsnit

som samlet tendens mener han, at de ekstremt

I grådighedens tid.

om hjerneforskning, dels af en gennemgang

lånefinansierede kapitalfonde repræsenterer

Kapitalfonde og kasinoøkonomi

af produkter og kampagner fra dengang, da

et angreb på ’den sociale markedsøkonomi’,

Af Poul Nyrup Rasmussen

der – modsat nu - var kreativitet til. Efter

der har været fremherskende i Norden, og

Informations Forlag

en procedure følger nogle vidneudsagn fra

som er nedfældet i EU’s Lissabon erklæring.

258 sider, 298 kr.

professorer, konceptudviklere, kommunikati-

Dermed bliver det også for Nyrup et spørgs-

onskonsulenter og sågar en brændselshandler,

mål om, vi fortsat skal udvikle velfærdsam-

Kai Dige Bach. Ikke alle vidneudsagnene

fundet, eller om vi skal lade os glide ind i ren

understøtter Hans Prehns sag. Til slut afsiges

markedsøkonomi.

dommen, og som vanlig ved anmeldelse af

Kommunikatøren | Februar 008

Der er desværre en tendens til, at Poul

Boganmeldelser | Noter

forhandling

•

Tænk på modtagerens interesse,

Af IR- & Koncernkommunikationschef

•

Brug flere kanaler og gentag dig selv!

Kirsten Laugesen, Brødrene Hartmann A/S

Kommunikation og forhandling behandles i

rende brille beskriver Naisbitt fem ’billeder af fremtiden’. Han beskriver først, hvordan verdensøkonomien i dag er helt uafhængig

et af de sidste kapitler, hvilket med kommuni-

af landegrænser, men snarere styres af

katørens øjne er interessant. Men hvis du kan

virksomheder, der agerer globalt i forhold til

din ABC for kommunikatører, så er der dog

både produktion, arbejdskraft, videndeling,

ikke meget nyt at hente i dette kapitel. Læs

samarbejde, salg og markedsføring. Det er

bogen, hvis du ønsker større indsigt i, hvad

økonomien og behovet for økonomiske rela-

du ved eller ikke ved om forhandlinger. Brug

tioner, der styrer - ikke lande og regeringer.

Forhandling’ er en håndbog om forhandlin-

den eventuelt efterfølgende som opslagsbog

gens mange facetter. Den giver læseren en

før din næste forhandling.

Europas samfundsøkonomiske nedtur er Naisbitts andet billede. Europa bliver et historisk museum for rige amerikanere og asiatere,

grundig gennemgang af virkemidler, metoder og processer. Bogen indeholder både tjeklister

Forhandling

hvis ikke Europas ledere griber chancen for

og gode råd til, hvordan man forhandler,

af Kjeld Jensen og Iwar Unt

at reformere, siger han. Til gengæld er han i

hvordan man forbereder sig og, hvilke stra-

Børsens Forlag 2007

billedet af Kina mere optimistisk og rosende

tegier man kan forfølge i forhandlingen. Den

256 sider, 299 kr

bere og erhvervslivets indtog i Kina, eller om

som skal illustrere eller konkretisere teksten.

Kina også formår at skabe en miljømæssig og

Man mærker tydeligt forfatternes iver for at videregive deres reelle og undervisDer er således på mange måder lagt op til en

nuTidsbillede af den nye, globale samfundsorden

god og pædagogisk bog, hvilket den også er.

Af kommunikationsrådgiver Lars Sandstrøm,

Men forfatterne er næsten for grundige og

Bysted A/S

ningsmæssige erfaringer med forhandling.

over for den udvikling, landet er i gang med i disse år. Om Naisbitt er blændet af skyskra-

bringer også en del konstruerede eksempler,

social ansvarlig balance i sin udvikling, står dog stadig at bevise. Og denne del af Kinas udvikling er i et meget begrænset omfang en del af Naisbitts optik. Naisbitts billede af en visuel kultur, der er ved at overtage verden, burde jeg måske

gentager sig selv så mange gange, at man som læser irriteres over, at indholdet kører i ring

kende fra min egen verden. Men hans beskri-

og slører overblikket.

velse af en visuel verden, der inkluderer alt fra aviser, reklame, forbrugsdesign og arki-

Forfatterne er klare fortalere for, at forhandlingen bliver et samarbejde, hvilket jeg

tektur til mode, musik, fotografi og museer,

kun kan tilslutte mig! De fleste af os kender

synes noget famlende og usammenhængende.

de alternative strategier som kamp, indrøm-

I det seneste år har jeg læst bøger som ’The

Jeg er sådan set med på, at vi i disse år ser en

melser, forhaling eller kompromis, som man

Long Tail’, ’The Tipping point’ og ’Wikino-

eksplosion af kreativitet og design på tværs af

også bør mestre. Men pointen er, at man

mics’. De beskriver en ny social-økonomisk

kulturer, medier og mennesker, men at musik

kommer længst med samarbejde, som skaber

samfundsorden, hvorunder individer og orga-

i dag skulle være mere visuel end i 70’erne

de - med det så fortærskede ord - ’win-win’

nisationer anvender ny teknologi til at skabe

og 80’erne, at der er sket afgørende nyt i

situationer frem for eksempelvis kampe, som

økonomiske og sociale relationer i et omfang,

modeverdenen, og at fotografi skulle udgøre

afgøres med en vinder og en taber – eller i

verden ikke har set før. Den nye litteratur om

en særlig visuel kraft (til forskel for video og

værste tilfælde, to tabere.

sociale medier og netværksdannelse giver

internet) vil jeg tillade mig at sætte spørgs-

således det indtryk, at internettet og den sti-

målstegn ved.

Gennem dialog skal parterne nå frem til kreative og konstruktive løsninger, som

gende mediekonvergens sammen med den nye

giver begge merværdi. Det kræver meget af

generations kultur og vaner er med til at skabe

forhandlerne at nå dertil, og dermed er der

nutidens og fremtidens globale samfund.

ikke langt til en anden af bogens pointer: Den

John Naisbitt giver et mere bagstræbe-

Naisbitt sætter endelig spørgsmålstegn ved, om vi i disse år oplever en særlig innovativ periode, eller om der blot er tale om en evolutionær æra, hvor vi allerede har

menneskelige faktor er afgørende for, om for-

risk – eller måske mere realistisk – billede af

skabt ’et reservoir af innovation’, som det

handlinger lykkes eller ej. Man kan forberede

trends i det globale samfund i hans seneste

primært handler om at indkassere værdien

sig nok så meget på tidsplan, leveringsbetin-

bog ’Mind set’. Naisbitt er også kendt for

af. Her hopper han således heller ikke i takt

gelser, priser, konkurrenttilbud osv. Forhand-

bøgerne ’Megatrends’ og ’High tech - high

med andre internet- eller managementgurus,

linger er et psykologisk spil og handler i sidste

touch’, hvor han ikke var bleg for at prise den

der ser revolutionære muligheder i den nye

ende om følelser. Faktorer som troværdighed

nye økonomi. Men i ’Mind set’ maner han til

teknologi.

og personlig kemi bliver derfor essentielle

ro ved først at opstille 11 mind sets (indstillin-

– ikke mindst i fremmede kulturer.

ger), som kan anvendes til at aflæse fremtiden.

Selv om Naisbitt altså ikke kan siges at forudsige nye visionære udviklingstegn i det

Det er Naisbitts holdning, at vi skal væk fra

globale samfund, så giver han et både kritisk

må vi kommunikatører have et fortrin i

traditionelle måder at tænke fremtiden på ved

og erfarent indblik i en række væsentlige

Forhandling er kommunikation! Derfor forhold til det at forhandle. Bogens forfattere

at vende tingene på hovedet og altid foretage

temaer for samfunds, organisationers og men-

opstiller en metode til at øge effektiviteten i

et reality check. Som to af hans indstillinger

neskers udvikling.

forhandlingens kommunikation, der bygger

siger: ’Forstå, hvilken styrke der ligger i, at

på klassisk retorik:

man ikke behøver at have ret’ og ’selv om me-

Mind set – nulstil dig selv og se

•

Målret og strukturer dit budskab

get forandrer sig, forbliver det meste konstant’.

ind i fremtiden

•

Begræns mængden af information

Med de 11 indstillinger som perspektive-

Af John Naisbitt Børsens Forlag 2007 288 side, 460 kr.

Kommunikatøren | Februar 008

Boganmeldelser | Noter

kapiTalfonde må vise sTørre åbenhed

kunne pensionskasserne passende starte med

intention og virkelighed, der kan motivere de

Af chefkonsulent Poul Carlsbæk,

at kræve opfyldt og offentliggøre som betin-

fleste til at skabe lidt luft i dagens program.

EDB Gruppen A/S

har krav på information om. Disse punkter

kan åbenbare en skræmmende kløft mellem

gelse for at stille millionbeløb til rådighed for fondene. Danske pensionskasser virker

Planlægning betaler sig

hverken rå eller aktive, men som svagtseende

Er du en af dem, der siger, ’det tager kun et

og tavse passagerer på bagsædet af de store

øjeblik’ til de fleste opgaver, når du sandsyn-

’investeringsfartøjer’, som de har finansieret

ligvis kun halvt igennem dagens to do-liste

en stor del af.

med følelsen af at gå fra kontoret med den

Har du, kære læser, en stor sum penge

dårlige samvittighed på slæb. Et af Trine

Direktør i den tyske erhvervsbank IKB Deut-

i en pensionskasse, så køb og læs bogen, og

Koldings midler mod denne tidsoptimisme er

sche Industriebank Robert Spliid beskriver

bliv klog på, hvordan en voksende del af din

at bryde opgaver ned i delaktiviteter, lave et

grundigt i sin bog, hvordan de store danske

pensionsopsparing forvaltes.

realistisk tidsbudget for hver aktivitet og iden-

og internationale kapitalfonde arbejder. Han argumenterer overbevisende for, hvordan ’ka-

Læs uddrag af bogen på www.kommunikationsforening.dk

tificere flaskehalse og forhindringer. Tiden afsat til planlægning kommer godt igen med kortere produktionstid og lavere fejlprocent.

pitalfondenes metoder adskiller sig væsentligt fra andre investeringskoncepter, som kendes fra langfristede investorer som fx pensions-

Kapitalfonde - rå pengemagt

Multitasking er tidsrøver

kasser og livsforsikringsselskaber …:

eller aktivt ejerskab

Når tiden er sat af til de væsentligste opgaver,

Af Robert Spliid

handler det om at bevare fokus og droppe

tilgang til de nye magthavere, ligesom Poul

Børsens Forlag 2007

multitasking, som er en slem tidsrøver. Effek-

Nyrups ’I grådighedens tid – kapitalfonde og

424 sider, 460 kr.

tiviteten daler nemlig med op til 50 procent,

Citatet illustrerer Robert Spliids positive

når vi forsøger at holde tungen lige i munden,

kasinoøkonomi’ viser hans holdning til samme. Citatet ovenfor slår også bogens sproglige

mens vi hopper fra den ene opgave til den

tone an, men Robert Spliid giver god hjælp til

anden. Disponer din tid, luk mailen og sluk

den lidet finanskyndige kommunikatør - ikke

sig nej, og skab mere vÆrdi

telefonen, er Trine Koldings enkle råd til at

kun med ordforklaringer undervejs og bag i

Af kommunikationsrådgiver Grethe Linder

løse opgaverne inden for den afsatte tid.

bogen. Den største indsigt får man via Robert

Vinter, Kragelund Kommunikation Sæt pris på værdierne

Spliids gennemgang af syv helt forskellige transaktioner med kapitalfonde samt en me-

Forfatterens coaching-baggrund skinner

get seriøs redegørelse for tabere og vindere.

tydeligt igennem i de indledende kapitler

Gennemsigtighed og kendsgerninger

travlt med det rigtige?’ Hun opfordrer læseren

’Værdier og mål’ samt ’Prioritering – har du ’Det er ikke specielt effektivt at kommunikere

til at definere sit eget værdigrundlag og på det

med ejerne via det offentlige rum’, skriver Ro-

Udvikling, arbejdsglæde og god indtjening er

fundament formulere de mål og prioriterin-

bert Spliid, men fortsætter: ’Kapitalfondene

inden for rækkevidde, hvis vi kun siger ja til

ger, som er i overensstemmelse med det. Det

har ikke desto mindre en klar interesse i at

de opgaver, der bringer os nærmere vores mål.

skaber i mine øjne et positivt udgangspunkt

skabe mere åbenhed … De træffer beslutnin-

Og hvis vi tager kontrollen over vores tid. Vi

for at identificere egne succeskriterier og mod

ger om, hvor der skal oprettes og nedlægges

skal ’tage’ os tid i stedet for at vente på, at vi

til at sige nej til de opgaver, der ikke bidrager

arbejdspladser, de forvalter efterhånden en

’får’ tid. Det er hovedbudskaberne i udgivel-

til succesen.

væsentlig del af hele befolkningens pensions-

sen ’Få styr på tiden’ fra Børsens mikro-serie,

opsparing, og deres dispositioner kan have

der henvender sig til selvstændige, konsulen-

Sympatisk inspiration

betydelige implikationer for hele regioner.

ter og freelancere.

Med sine godt 100 sider i ’lomme-format’ er

…Når de fremstilles som hensynsløse spekulanter, er det jo netop, fordi kendsgerningerne

Disse budskaber kan virke banale, men med en række gode eksempler og konkrete

Få styr på tiden en sympatisk og hurtigt læst kilde til inspiration. Når det er sagt, møder

kun forbeholdes kapitalfondenes direkte

værktøjer stiller forfatter og coach Trine Kol-

læseren her samme udfordringer som ved

investorer’.

ding skarpt på en række af de faldgruber, der

alle andre selvudviklings- og coaching-bøger.

ofte fjerner vores fokus fra det væsentlige.

Det kræver rygrad af stål for at bevæge sig fra

Forbered det uventede

færd. Det skorter ikke på skemaer og spørgsmål til refleksion og selvransagelse, men når

Han advarer mod at lovgive, for det er svært at skelne mellem kapitalfonde og andre private formuer. ’Kapitalfondene burde i

inspiration til grundlæggende ændring af ad-

stedet af egen fri vilje sætte standarder for de

Overraskelser kommer ofte på tværs af vores

informationer, som er af almen interesse, og

vej mod målet, og Trine Kolding introducerer

alt kommer til alt, og godnatlæsning bliver til

som burde deles med offentligheden’.

en række øvelser og inspirationsspørgsmål,

hverdag, sidder aben stadig på skrivebordet.

der fungerer som fine øjenåbnere. Hvor meget

Hvis dybe vaner skal ændres, er coaching på

Pensionskasser er bagsædepassagerer

tid om dagen sætter du for eksempel af til

bogform i mine øjne ikke tilstrækkeligt. Men

Offentligheden må selvfølgelig kende

uventede opgaver? Bogen hævder, at realistisk

et blidt puf i den rigtige retning kan bogen levere.

kapitalfondenes baggrund for at overtage

set bør 40 procent af arbejdsdagen afsættes

virksomhederne, og Robert Spliid nævner

til det uforudsete. En systematisk sammen-

konkrete punkter, som især medarbejderne

ligning mellem ideelt og reelt tidsforbrug

Få styr på tiden Af Trine Kolding Børsens Forlag 2007 112 sider , 199 kr.

Kommunikatøren | Februar 008

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

Pernille Garde Abildgaard er ansat som pressechef i Arealudviklingsselskabet I/S. Pernille kommer fra en stilling som presseansvarlig i Metroselskabet. Før det var hun presserådgiver for ATP’s ledelse. Søren Møller Andersen er ansat som pressechef og særlig rådgiver for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Søren Møller Andersen var tidligere rådgiver for integrationsminister Rikke Hvilshøj. Tidligere har han været teamleder for Kommunikation i Danmarks Apotekerforening og kommunikationskonsulent i Venstres Pressetjeneste. Christian Ankerstjerne er ansat som presse- og kommunikationskonsulent i VisitDenmark. Christian forlader en stilling som kommunikationsrådgiver og redaktør i Økonomistyrelsen og var tidligere kommunikationschef i Kystdirektoratet. Therese Bech er ansat som senior kommunikationsrådgiver hos Effector Communications. Hun kommer fra en stilling som Communications Manager hos medicinalvirksomheden sanofi-aventis, hvor hun havde ansvaret for PR og intern kommunikation. Før det har Therese arbejdet for bl.a. Ugebrevet Mandag Morgen og Diabetes UK i London. Hun er fra Sussex University, England, i Business Studies med speciale i international marketing og har suppleret med at læse Kommunikation på Københavns Universitet og en journalistisk efteruddannelse. Martine Bentsen er ansat som journalist på Frederikssund Avis. Martine er journalist fra RUC og har tidligere været ansat som praktikant på Berlingske Tidende. Christian Bjerregaard tiltræder i barselsvikariat som kommunikationschef hos Nordisk Film.

Andrea Collén er ansat som kommunikationsmedarbejder på Gentofte Hospital. Andrea kommer fra et job som kommunikationsmedarbejder hos Folkesundhed København. Anders Crillesen er ansat som kommunikationsrådgiver hos Kreab. Anders er cand.scient.soc og har arbejdet bredt med kommunikation i Lån & Spar Bank. Hos Kreab vil han bl.a. skulle varetage finansiel kommunikation. Janne Degn Skalkam er ansat som journalist hos AGI, tidsskrift for den grafiske branche. Janne er oprindeligt typotekniker og siden grafonom fra Den Grafiske Højskole og derefter grafisk produktionsplanlægger hos LEGO. Lene er siden videreuddannet inden for journalistik i Sverige og bachelor i kommunikation fra RUC. Janne har varetaget et job som informationsmedarbejder og redaktør i Semler Gruppen og senest som kommunikationsmedarbejder i Foreningen Norden. Helle Helgren er ansat som Online Content Editor i Danisco. Helle vil indgå i et nyoprettet Online team i Daniscos Corporate Communications med ansvar for koncernens interne og eksterne web-kommunikation. Helle har været ansat i Danisco siden 00 . Christoffer Hellmann er udnævnt til pressechef i KMD A/S. Christoffer får ansvaret for KMD’s mange presseaktiviteter. Christoffer Hellmann er cand. scient.soc. PR fra RUC og kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i den eksterne gruppe i KMD’s kommunikationsafdeling. Claus Jensen er ansat som ny analyse& konsulentchef i Cision Danmark A/S. Claus Jensen kommer fra en stilling som partner og direktør i PR-bureauet Hill & Knowltons danske afdeling. Claus Jensen er cand.phil. og har arbejdet med kommunika-

tion som projektleder i en informationsafdeling, som journalist på et medlemsblad og som PR-konsulent og været ekstern lektor på IT-Universitetet. Jens Tovborg Jensen tiltræder som seniorrådgiver og partner i Reliance A/S, der er specialist inden for finansiel kommunikation, investor relations, medierådgivning og krisekommunikation. Jens Tovborg er i dag pressechef i medicoselskabet Coloplast, hvor hans ansvarsområder omfatter medierelationer, PR og public affairs. Inden var Jens Tovborg Jensen, der er cand.scient.soc. i strategisk public relations, HD, kommunikationsrådgiver og pressesekretær gennem i energikoncernen DONG Energy. Jesper G. Jensen har etableret egen virksomhed: JGkomm. Jesper har knap 0 års erfaring med kommunikationsarbejde i både bureauer, offentlige og private virksomheder. JGkomm tilbyder kommunikationsrådgivning og freelance tekstarbejde primært til virksomheder uden egen kommunikationsfunktion. Jesper er cand.mag. og merkonom og har senest været ansat hos Center for Ledelse. Malene Jensen er ansat som projektkonsulent i Anti-Doping Danmark på motionsdopingområdet. Malene får ansvaret for at gennemføre og videreudvikle Anti-Doping Danmarks oplysningsaktiviteter rettet mod motionsdoping. Malene er cand. comm. fra RUC og har tidligere været projektkoordinator i transplantationsgruppen under sit studie. Jacob Gowland Jørgensen, skifter fra et job som ansvarlig for kommunikations- og CSR- rådgivning i Rambøll Management til at arbejde som kommunikationskonsulent i Novo Nordisk. I Rambøll Management har han bl.a. været projektleder på Europas største CSR-kampagne ’Overskud med Omtanke. I Novo Nordisk skal han arbejde i Product Supply med sin viden om forandringskommunikation og undervisning. Desuden skal han være projektleder for kommunikationsdelen på et nyt intranet til 8000 medarbejdere, der dækker fire kontinenter. Jacob fortsætter som ekstern lektor i strategisk kommunikation på HA(kom.) og cand.merc.(kom.) på CBS, hvor han underviser og er specialevejleder. Lise Wied Kirkegaard er tiltrådt stillingen som sekretariatschef i Det Etiske Råd. Lise Wied Kirkegaard har bred erfaring inden for offentlig administration, særligt fra centraladministrationen. Hun er jurist fra Københavns Universitet og har en mastergrad i professionel kommunikation fra RUC. Kåre Bach Kristiansen er ansat som seniorrådgiver i Advice A/S. Han er uddannet cand.scient.pol. og har specialiseret sig inden for public affairs, strategisk kommunikation og presserelationer i bred forstand. Kåre kommer fra en ansættelse i Dansk Industri og har tidligere været kommunikationsrådgiver i lyngskommunikation, pressemedarbejder for Ritt Bjerregaard på Christiansborg, tale- og artikelskriver i Fødevareministeriet samt redaktør og journalist på Bitconomy. Vibeke Moos Kühle er ansat som Web & Multimedia Project Manager i Widex A/S. Vibeke er uddannet cand.comm.

Iben Larsen er som Senior Insight Manager hos Mediaedge:cia. Her skal hun bl.a. opbygge en stærk viden om fremtidens mediebrugere. Hun bringer erfaringer, formidling og strategi med fra sin stilling som Kommunikationschef hos netværket Crossroads Copenhagen.

Jesper B. Larsen er udnævnt til Communications Manager i FLSmidth koncernen, hvor han fremover vil få det daglige ansvar for koncernens interne og eksterne globale kommunikation. Jesper kommer fra en stilling som Project Manager i FLSmidths Corporate PR-afdeling. Han er cand.mag. i Samtidshistorie og Statskundskab fra hhv. SDU og KU og har derudover en Master i Computer Mediated Communication (MCC) fra RUC. Gitte Nielsen er ansat som kommunikationsrådgiver i Kreab. Gitte har 10 års erfaring som projektkoordinator på PR-bureau. Hun er uddannet Master i Professionel Kommunikation fra RUC og BA i engelsk og kommunikation fra CBS. Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Mindeord Jørn Thulstrup skriver mindeord Margrethe Skov En af de første dage i det nye år besluttede Margrethe Skov at nu kunne det være nok. Kræften havde længe haft magten over kroppen, et faktum hun havde levet længere med, end nogen anden end hende selv havde troet på. Viljen til at klemme de sidste oplevelser ud af livet havde båret igennem i en årrække. I starten af januar meddelte Margrethe, at nu var det tid til at slutte og slukke den sidste cigaret. Det gjorde hun så den 7. januar. Der var ordnede forhold til det sidste, besøgstid efter aftale, og kom man ikke præcis, fik man en opringning og en skideballe. ’Hvor bli’r du af?’– lød det i mobiltelefonen. Ordentligheden strakte sig også til planlægning af, hvad der skulle ske, når livet var slut. Et symbol på den rettidige omhu er, at hun i november meddelte Den Danske Publicistklub, hvor hun sad i repræsentantskabet, at hun meldte sig ud med virkning fra årets udgang. Så var det på plads. Margrethe var professionel. I mange år den mest professionelle og vidende i sit fag. I årene som informationschef hos Shell etablerede hun sig som en enestående videnstank på sit felt, parat til timer i døgnet at stille op til, hvad den virkelige og den iscenesatte virkelighed måtte byde på. Hun var krisekommunikationens mester. Alle fik svar, og nogle fik svar på tiltale, når de ikke selv var professionelle i deres virke. Da hun efter mere end tyve års virke hos Shell kom til Carlsberg, lærte hun på forbløffende kort tid sin nye branche og sit nye selskab at kende til bunds. Karakteristisk for omverdenens tillid til hende steg Carlsbergs aktier, da hun blev ansat. Vi er en del, der vil savne Margrethe som den professionelle sparringspartner, der sparede indpakningen, talte rent ud af posen og beredvilligt øste af sin store viden ikke kun om olie og øl, men om danske og internationale, politiske og økonomiske forhold. Vi vil også savne hendes rappe replik ved de ternede duge i Grøften, når de håndpillede rejer blev skyllet ned med husets bedste hvidvin. Der var som Margrethe selv havde planlagt og ønsket det mulighed for at sige farvel og mindes ved en højtidelighed på restaurant Josty på Frederiksberg tirsdag den 1 . januar.

Kommunikatøren | Februar 008

Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff

Velkommen til nye medlemmer i DKF Ditte Amtoft Rohweder Kommunikationsmedarbejder Organisator A/S 7 18 8078

Anne Sophia Hermansen Presseansvarlig Alm. Brand 7 7918

Jesper Nissen Kommunikationsmedarbejder Sundhedsstyrelsen 7 7899

Rikke Harbo Trikker Kommunikationskonsulent Lindpro A/S 7010 1 17

Kim Barren Kommunikationschef Svendborg Kommune 108

Sara Holt Fischer Kommunikationskonsulent Dansk Sygeplejeråd 1 1

Lykke Kamilla Olsen Kommunikationskonsulent PFA Pension 701 000

Johan Tufte-Kristensen Webmedarbejder Jordemoderforeningen 9 09

Helle Pryds Bruun Kommunikationsmedarbejder Velux A/S 1 80

Lonnie Høgh Journalist Copenhagen Business School 81 0 1

Henrik Vinther Selvstændig erhversdrivende Kalø Kommunikation 8 99 18

Lene Mi Ran Christensen Communications specialist LM Glasfiber A/S 798 0

Linda Kirkebæk Jensen Projektleder Bysted 91 700

Ellen Lodahl Pedersen Webmaster, webredaktør, fundraiser Danmission 199 9 9

Marie Damsgaard Redaktør A.P. Møller - Mærsk A/S 0

Ole Rode Jensen Lektor Danmarks Medieog Journalisthøjskole 0 7 0 0

Ricky Raaholt Kommunikationsrådgiver, partner Red Ink 1 9

Mariann Juhl Kommunikationsmedarbejder Skanderborg Kommune 879 7000

Anne Schumacher Presserådgiver ATP 8 0 9

Kristjan Jørgensen Presserådgiver ATP 8 0 878

Tina Skjærbæk Søeborg Projektleder Siteimprove A/S

Trine Juncher Jørgensen Projektleder, kampagneleder Dansk Cyklist Forbund 8

Marcus Sommerbirk Group marketing manager GPV Group 7 19 1919

Mary-Anne Karas Journalist 7

Thomas Steffensen Kommunikationskonsulent Øresunddirekt 91 10 9

Markela Dedopoulos Global PR, media & campaigning director Novo Nordisk 1 7 Villy Dyhr Direktør, samfundsansvar, miljø og arbejdsmiljø DONG Energy 7 10 1810 Anne Sophie Eichhorst Group communications consultant Ramboll Group 98 000 Anne Falck Journalist og presserådgiver Frederikshavn Kommune 98 01 Tina Foldberg Andersen Kommunikationsmedarbejder FSBbolig 7 8 1 Lasse Gammeljord Journalist WATERFRONT Communications A/S 9 8 1800 Annette Gregersen Erhvervssproglig fuldmægtig Aarhus Universitet 89 1818 Anne Grene Sekretariatsleder Dansk Investor Relations Forening 1 Grethe Hansen Marketingassistent og webmaster Bayer HealthCare 18

Kommunikatøren | Februar 008

Lisbet Daell Kristensen Netværksfacilitator NVC Vejle 7 81 0 Mathilde Loft Nørgaard Kommunikationsmedarbejder Norddjurs Kommune 89 9 10 7 Rune Jungberg Madsen Kommunikationsmedarbejder Tulip Food Company 8910 0 Christina Midjord Sekretariatschef Beskæftigelseskonsortiet Settlementerne 7 9 01 Casper Kjær Nielsen Kommunikationskonsulent Mediasyd 7 70 077

Samuel Rachlin Kommunikationsdirektør Saxo Bank A/S 977 000

Kirsten BrandtSørensen Kommunikationsmedarbejder SCKK 18 9 9 Michael Juul Therkelsen Kommunikationskonsulent Mediasyd 7 70 070 Per Bech Thomsen Senior adviser, partner Reliance A/S 071 Lene Gebauer Thomsen Markedskonsulent Sund & Bælt Holding A/S 9 00 Johanne Toft PR Manager Normann Copenhagen 0

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom Frederik Bjørndal Studerende 0 8 7 Kristoffer Frey Studerende 0 1 9 Eva Helbæk Stud.it 7111 Tue Mandrup Studerende 1 0 1089 Anne Katrine Mathiassen Studerende 81 8 Kasturi Mia Mårtensson Studerende 0 Bonnie Nielsen Studerende 1 9 Jakob Danving Nielsen Studerende 7 9 Malene Petersen Studerende 09 1 1 Paul Robson Studerende 1 7 8171 Celia Ekelund Simonsen Studerende celia.simonsen@gmail.com

WWW.1508.DK

Blegdamsvej 62# 2' B5>

23$*)(( 3&68@;5E@ %

48>89A@1 ",- /(*+ ..00

FFF'5:8@75=A??D@<=5C<A@'7=

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind. Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP). Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk

222#)0-,"/0),*.#+. 1 '$ && $( %$

Dreyer & Kvetny integrerer public relations, new media og reklame, så vores kunder bliver set, hørt, forstået og elsket... Besøg os på www.dreyerkvetny.dk DESIGN — KOMMUNIKATION WWW.ESSENSEN.COM

- - -$ % & * + , ( & ) # $ " '

CORPORATE BRANDING www.make.dk

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Graﬁsk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

• Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

Rostra Kommunikation Nikolaj Plads 23 • 1067 København K Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

Styrker strategisk kommunikation

contact@visualstory.dk

telefon +45 35220080

www.visualstory.dk

Alt henvendelse:

"'%&$#

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

19F E=8EF9 /D 9D 1BA ( B@F5?F -++. ;5A;9' ,,.0 ;5A;9 :BD :B86B?8' ,. ;5A;9 :BD @5?9D=9D' 2A:B@98=5 9D 89A @5D>98E?989A89 5>F*D =A89A :BD $@98=5 =AF9??=;9A79$' 4= ;=H9D 58;5A; F=? 15A@5D>E EF*DEF9 5DF=>9?85F565E9 B; F=?6J89D :G??&E9DH=79 @98=9BH9DH/;A=A; E5@F @5D>989FE EF)D>9EF9 @98=95A5?JE9' 4= ;=H9D 8=; BH9D6?=> BH9D AJ<98EEFD*@@9A B; "A89D 89A H=89A% 8G <5D 6DG; :BD # A/D 8G <5D 6DG; :BD 89A' 3)E @9D9 B@% <H58 H= >5A ;*D9 :BD 8=;% C/ III'=A:B@98=5'8>'