Kommunikatøren nr. 1/2010 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNI KAT ØREN nr. 1 ° Februar 2010

Real-time web årets buzz Lad forbrugerne selv lege med Danmarks Radios tv-læge Peter Qvortrup Geisling

Medierne gør danskerne sundhedstrætte tema Sundhedskommunikation

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersen formand for Dansk Kommunikationsforening

Tanker og tendenser i det nye årti

KOMM UNIKATI ON2019

De mange medlemmer af Kommunikationsforeningen, der sad i en tæt pakket Pyramide i Industriens Hus til kom-dag’o9, var den første større forsamling i vores forening, der tog hul på DKFs debat om fremtidens kommunikation. For egen regning kan jeg konstatere, at det blev den bedste faglige kom-dag, som jeg har deltaget i. Men der står også meget på spil. Det er faget og vores egen fremtid, der er sat til debat.

Da Dansk Kommunikationsforening fyldte ti år i sommer gav vi bolden op til en debat om Kommunikation 2019, virksomhedernes udfordringer og kommunikatørernes rolle. Læserne af Kommunikatøren ved, at bladet har haft tema om Kommunikation 2019, og de besøgende på kommunikationsforeningen.dk har kunnet se en række film, hvor nøglepersoner giver deres bud på fagets fremtid. Senest har vi nedsat en tænketank med kloge og kreative hoveder, der har fået til opgave at definere ti tendenser for fremtidens kommunikation.

’Senest har vi nedsat en tænketank med kloge og kreative hoveder, der har fået til opgave at definere ti tendenser for fremtidens kommunikation.’

Allerede på generalforsamlingen 10. marts præsenterer DKFs Tænketank 2019 sine resultater under overskriften ‘Fremtiden begynder nu’. Jeg glæder mig allerede til at høre deres bud på de centrale udfordringer, der har betydning for kommunikatørerne. Men jeg glæder mig mest til den reaktion, som jeg håber, der kommer fra foreningens medlemmer. Det handler om dig og de krav, du møder hos din arbejdsgiver eller dine kunder. Vi glæder os til at se dig.

Kommunikatøren l Februar 2010

INDHOLD NR. 1/2010

Real-time web årets buzz Forældet information fra søgemaskiner er yt. Vi vil have dugfriske data, produceret af personer vi kan relatere til og i mange tilfælde kender

side 20

Fra passivt publikum til aktive medskabere Forbrugerne er trætte af at blive tvangsfodret med uspiselige brands og færdigpakkede livsstilsfortællinger

side 16

Tema Sundhedskommunikation Hjemmesider og debatfora er blevet lige så vigtige kanaler til viden om sygdomme som at gå til lægen. Vi er selv med til at definere, hvad sundhed er, og vi møder den faglige ekspertise med skepsis og krav. Markedet for sundhed er i vækst, og kommunikation bliver vigtigere for efterspørgslen efter viden og produkter

Side 4-15

Kommunikatøren | 1 Februar 2010 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Jakob Danving Nielsen, DI Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Amanda Justesen, Køge Kommune Anne Juel Jørgensen Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Christian J. Schultz, Mattel Scandinavia Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Claus Skovhus, Danmarks Naturfredningsforening Philip Sonne, Danmarks Nationalbank Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, UngKom DKFs korrespondent i New York Stig Albinus, Porter Novelli Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio april 2010 Deadline for artikler 10. marts 2010 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: DR/Bjarne Bergius Hermansen Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

16 19 20 22 24

Alternativ markedsføring Åbne fortælleuniverser, der kan stimulere forbrugernes lyst til at lege aktivt med, er fremtiden Fra lytning til læring Real-time LeWeb Frontløberne på nettet vil fra live streaming til life changing, det var en af de vigtige tendenser på den internationale konference Leweb Det levende magasin En ny trend i digital kommunikation er det levende magasin, som befinder sig midt imellem film og et trykt medie Sygeplejerskernes fantastiske fortællinger Sygeplejerskernes egne billeder og fortællinger skal genskabe den faglige stolthed og styrke rekrutteringen til et presset fag

DKFs generalforsamling og konference 2010

BOGANMELDELSER

30 32

MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Kommunikatøren l Fagpressens Medie Kontrol

Februar 2010

TEMA l Sundhedskommunikation

Sundhed til salg Sundhed er blevet et stort tema i medierne. Det interesserer os danskere, og der er mange aktører, der har en interesse i, at vi interesserer os for det. I dette nummer af Kommunikatøren søger vi en forklaring på, hvorfor sundhed fylder på agendaen. Gennem en række artikler belyser vi forskellige aspekter af sundhedskommunikation. Observation nr 1: Sundhed omtales mere i medierne end tidligere. Observation nr 2: Der er mange aktører, som har en interesse i at påvirke vores viden og handling inden for sundhedsområdet. Observation nr 3: Sundhed optræder i mange typer medier. Internettet er blevet er centralt værktøj for os til at finde information og dermed et værktøj for dem, der gerne vil fortælle os noget om sundhed. Observation nr 4: Sundhed har en konkret og fysisk dimension, der handler om kost, motion og sygdom, og en mere abstrakt og åndelig dimension, ja, i flere tilfælde med næsten religiøse undertoner. Hvor sundhed før var et kollektivt anliggende og universelt i sin definition, med lægen som den ypperste faglighed, er sundhed i dag blevet afinstitutionaliseret. Vi er selv med til at definere, hvad sundhed er for os, vi tager ansvar for os selv, så godt vi kan, og vi møder den faglige ekspertise med skepsis

og krav. Når myndighederne ikke per automatik har legitimitet for os på sundhedsområdet, har vi skabt et godt fundament for et marked. På et marked er der udbydere og aftagere, sundhed bliver produktliggjort og efterspørgslen påvirkes gennem kommunikation. Flere aktører har afgjort en interesse i at udøve ’agendasetting’. Det er ikke nødvendigvis dårligt. Når vi som medlemmer af FDB bliver mindet om at spise ’groft og grønt’, så er det OK. Det er naturligvis ikke sikkert, vi dropper bearnaisen og oksekødet, for vi vil jo selv bestemme. Adfærdsændringer er nemlig en kompliceret størrelse på sundhedsområdet. Men det kan betale sig at gøre en indsats og sundhedskampagner virker. Hvis vi ser på, hvor vi får mest effekt for pengene, så viser tallene faktisk, at holdningskampagnerne er langt mere effektive end tiltag som tilskud, behandling og rådgivning. Helt omvendt virker det helt uhyrligt fra et dansk udgangspunkt, at amerikanske forsikringsselskaber spiller med musklerne i forbindelse med den nye amerikanske sundhedsreform og har kort snor i de politikere, som er valgt i de stater, hvor forsikringsselskaberne har deres hovedsæde. God læselyst Kristian Eiberg

Kommunikatøren l Februar 2010

Hjemmesider og debatfora er blevet lige så vigtige kanaler til viden om sygdomme og sundhed som at gå til lægen. Det viser en ny undersøgelser fra YouGov Zapera. Medicinalvirksomhederne stilles i dilemma om ikke at udfordre lægernes faglige autoritet ved at være for offensive på nettet

Sundhedsviden på nettet udfordrer lægerne Af Johannes P. Bøggild

Bente Klarlund, en af landets førende professorer inden for folkesundhed og forebyggelse, begyndte året med at slå alarm i Politiken. Ikke mod fedme, rygning, manglende motion eller dårlig kost, som ellers berøver danskerne muligheden for at leve lige så længe som vores nordiske naboer. Bente Klarlund Pedersen advarede mod overdreven sundhedsmani. At det kan blive for meget af det gode. Så meget at det er sundhedsskadeligt. Med detox kure, tarmskylninger og andet, der med videnskabsmandens øjne er baseret på vås, men som appellerer til et sygeligt sundhedfokus hos en del af befolkningen. Budskabet var: sundhed med måde. Lægerne udfordret af konsekvenskilder Uden at sætte navn på kvaksalverne, så gik kritikken mod dem, som lukrerer på, at en del danskere er blevet sygeligt optaget af sundhed og dyrker enkelte kostråd i det ekstreme. Medierne er fyldt med historier om sundhed og forebyggelse. Om besynderlige lidelser. Om nye mirakelkure, der kan rense danskerne indvortes, fjerne allergi, gøre os kernesunde og sikre, at vi ikke får kræft og vores biologiske alder bliver mærkbart lavere

Kommunikatøren l Februar 2010

og meget andet. Ofte er fortællerne folk, som på egen krop har eksperimenteret med at spise hørfrø, blåbær eller BigMacs gennem længere tid og har oplevet gruopvækkende resultater, der egner sig godt i medier ne. Sundhedshistorierne er i den grad præget af det, som journalister kalder konsekvenskilder. Og danskerne lapper deres historier i sig. En medspiller til sundhedsmanien er de danske medier, som for længst har opdaget, at der er salg i den slags. Danskernes sundhedsinteresse

virker nærmest umættelig. Og jævnligt bliver lægernes autoritet udfordret. Kommunikatørerne har spillet en væsentlig rolle. Historier om sundhed og sygdomme er relativt nemme at afsætte, hvis de er suppleret med en case. Men mere grundlæggende er der sket et skift i retning af, at en stor del af sundhedskommunikationen er flyttet på nettet og direkte til de potentielle kunder.

TEMA l Sundhedskommunikation

Framingen af sygdomme ændret For år siden begyndte hjemmesiderne at pible frem. Det handlede om lidelser som uro i benene, ledegigt hos børn, erektionsproblemer for mænd over 50, halsbrand for alle aldersgrupper, fodsvamp, psoriasis, depressioner og meget mere. Bag mange af siderne stod blandt andet medicinalvirksomheder, der havde en interesse i at italesætte bestemte sygdomme, fjerne tabuer og gøre danskerne bekendt med lidelser, som de muligvis kunne have eller blive ramt af. Det var en mere direkte måde, at komme i kontakt med danskerne på, som ikke var forbudt ligesom reklamer for medicin. Det var saglige oplysninger om generende lidelser. Sygdommene var alvorlige nok, og typisk blev de formidlet sammen med læger eller sygeplejersker, der også anviste behandlinger. Det var en måde at ændre selve framingen af visse sygdomme på. Især har det været vellykket med depression, som tidligere var en meget tabuiseret lidelse, men som i dag er mere accepteret som almindelig psykisk sygdom. Danskerne elsker hjemmesider om sundhed og sygdom En ny repræsentativ meningsmåling foretaget af YouGov Zapera viser, at danskerne generelt har taget positivt mod hjemmesiderne og de mange debatfora om sygdom og sundhed. Internettet er blevet danskernes mest yndede kilde til viden om sygdom og sundhed, viser undersøgelsen. I alt 1014 personer har svaret på spørgsmålene, som især handler om, hvor danskerne opsøger viden om sundhed og sygdomme. Deres svar viser, at internettet ikke bare har distanceret dagbladene, lægeleksikoner, familie og venner som kilde til viden om fysiske og psykiske dårligdomme. Mest iøjnefaldende er, at danskerne konsulterer nettet i lige så høj grad, som de vælger at gå til en læge eller anden sundhedsfaglig person. Samti-

Danskernes øgede medieforbrug om sundhedsstof kan ifølge Healthcare chef Uffe Dambmann, YouGov Zapera, forklares med i hvert fald tre forskellige faktorer: • Øget politisk bevågenhed om sundhed som følge af blandt andet øgede udgifter • Vi stiller højere krav til vores levestandard, vi ønsker den bedste medicin og de bedste behandlinger • Nettet har givet nemmere og hurtigere adgang til information om emnerne

dig går mange først på nettet, før de konsulterer lægen. Dermed skal lægerne i stigende udstrækning forholde sig til de mange informationer, som florerer på nettet. - 53 procent af befolkningen søger information på nettet, inden de besøger deres læge. Som noget nyt kan vi også se, at mellem 10 og 15 procent også tager informationerne med til lægen med en tanke om bestemt behandling eller medicin, siger Healthcare chef Uffe Dambmann fra YouGov Zapera. Han har mere end ti års erfaring med lægemiddelindustrien og har de seneste fire år arbejdet med markedsanalyser af branchen. I dag er han healthcare chef og ansvarlig for meningsmålingen, som refereres her. Hver femte har søgt på nettet i den seneste måned Rundspørgen fra Zapera viser, at hver femte dansker inden for den seneste måned har konsulteret nettet for hurtigt at blive klogere om sygdomme og behandlinger. Når danskerne først har fået en diagnose, så går mere end halvdelen af dem på nettet for at tilegne sig viden om behandlingsformer. Og der er stor tilfredshed med de tilgængelige informationer. Hele 75 procent svarer, at de finder informationerne

om behandling af de specifikke sygdomme god eller meget god på nettet. Tankevækkende er det, at færre opsøger informationer om bivirkninger af de specifikke medikamenter eller behandlingsformer, men de, der gør, er i to ud af tre tilfælde også tilfredse med informationerne. Selv om medicinalvirksomheder i dag typisk fremstår som klare afsendere med navns nævnelse på de mange hjemmesider, så er nettet blevet det dominerende medie til at blive klogere på sundhed. Også andre end medicinalvirksomhederne er afsendere - ikke mindst netdoktor.dk og sundhed.dk, som er drevet af ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Dilemma for medicinalvirksomheder Ifølge Uffe Dambmann har den betragtelige sundhedskommunikation via hjemmesider dog skabt et dilemma for medicinalindustrien. - Det er meget vigtigt, at kommunikationen sker på en måde, hvor de ikke generer lægerne. I værste fald vil læger vende sig mod bestemte medicinalvirksomheder, der er for offensive i deres online kommunikation. Det kan med andre ord blive livsfarligt for en virksomhed, hvis ikke den får tænkt på de rette interessenter i kommunikationen, siger Healthcare chef Uffe Dambmann.

Kommunikatøren l Februar 2010

Er du rigtig sund? Hvad ligger vi i begrebet ’sundhed’, og hvordan udvikler vores syn på sundhed sig? Kommunikatøren stillede tre skarpe spørgsmål til professor i filosofi Uffe Juul Jensen fra Aarhus Universitet, der forsker i vores syn på sundhed. Han konstaterer, at sundhed er ‘socialt konstrueret‘

Af Jakob Danving Nielsen

Foto: flickr, thelastminute

Medicin vs. wellness Hvad forstår vi ved sundhed i dag? Når vi beskæftiger os med sundhed, er der to centrale opfattelser. Den første er en medicinsk opfattelse af sundhed. Her står sundhed i forhold til det at være syg. Man er sund, når man ikke har en alvorlig sygdom. Denne opfattelse er typisk gennemgående hos læger. Det andet syn på sundhed er mere holistisk og prædiker harmoni og livskraft. Det har en mere terapeutisk tilgang, og det er her vi finder hele wellness-bølgen. Her er man ikke nødvendigvis sund, hvis man er sygdomsfri, men i højere grad hvis man lever et harmonisk liv. Modpolen til sundhed kunne i denne sammenhæng være tab af mening eller modløshed. Begge disse opfattelser af sundhed kan for øvrigt spores gennem hele vores kulturs historie Hvornår er jeg sund? Hvornår er man sund, hvis det ikke kun handler om at være fri for sygdom? En af de mest kendte definitioner på sundhed i dag blev fremsat af WHO i 1948. Den beskriver sundhed som en tilstand, hvor man ikke blot er fri for sygdom, men hvor man har fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Mange har kritiseret dette for at være en alt for bred og en helt uhåndterbar og urealistisk op-

Kommunikatøren l Februar 2010

fattelse af sundhed. Mange er dog enige om, at sundhed i vores tid betyder andet og mere end at være legemligt rask. Sundhed har fået en psykisk eller eksistentiel dimension. Hos filosoffer og sociologer som fx Foucault forbindes sundhed med forskellige former for selvdisciplinering eller selvkontrol. Sådanne praksisser påføres eller læres i en kultur, hvor der udbredes terapeutiske teknikker. Sundhed er altså socialt konstrueret og ikke nødvendigvis noget, man måler objektivt på medicinsk vis. Sundhed i fremtidsperspektiv – slut med fællesskab? Hvordan tror du vores syn på sundhed vil udvikle sig i fremtiden? Et fremtrædende træk ved vores forståelse af sundhed nu og i fremtiden er, at lægens ekspertmæssige vurderinger og forslag slet ikke står alene, når vi konstruerer vores forståelse af sundhed. Vi – eller rettere den mere velstillede og uddannede del af befolkningen - bruger moderne redskaber som netdoktor.dk til at finde ud af, hvad vi selv synes, vi fejler. Nu og i fremtiden åbnes der stadigt flere muligheder for, at den enkelte kan få adgang til eller betale for genetiske undersøgelser, forskellige former for scanning. Flere vil i højere grad tage stilling ud fra deres egen fortolkning af kroppen og den viden, der er til-

Vores syn på sundhed flytter sig fra et kollektivt syn på sundhed, der blev skabt igennem velfærdsstatens systemer til et mere individualistisk syn på sundhed, mener Professor i filosofi Uffe Juul Jensen fra Aarhus Universitet.

gængelig for dem. Dette fører til en individualisering af sundhed. Det står i kontrast til den måde, vi tidligere har set sundhed på, hvor vores egen sundhed hang sammen med sundheden hos dem omkring os. vi flytter os fra et kollektivt syn på sundhed, der blev skabt igennem velfærdsstatens systemer som et fælles gode til et mere individualistisk syn på sundhed. Den bevægelse anfægter fællesskabets sundhed, fordi det moderne mennesker i højere grad selv tager udgangspunkt i sin egen sundhed som et individuelt anliggende.

TEMA l Sundhedskommunikation

Er sundhed en boble Sundhed fylder stadig mere i medierne, men danskerne interesserer sig slet ikke så meget for sundhed, som journalisterne går og tror, mener Danmarks Radios tv-læge Peter Qvortrup Geisling. Men bag hysteriet ligger en oprigtig og langvarig interesse, mener flere aktører

Af Philip Sonne

De senere års eksplosive omtale af sundhedsrelaterede emner er først og fremmest drevet af veluddannede danskeres interesse for at skrive om sig selv. Men det er ikke alle, der har et pulsur og går ind på Google Earth for at se, hvor langt de har løbet, lyder opsangen fra tv-lægen Peter Qvortrup Geisling. Der skrives mere og mere om sundhed, men jeg er ikke så sikker på, at interessen er så eksplosiv, som medieverdenen tror. Artikler om kost, rygning, alkohol og motion er kammet over. De veluddannede, der sidder på medierne, er blevet enige med hinanden om, at det at være slank er at være lykkelig, uden at mærke efter om befolkningen er med på den teori. Specielt når det handler om kost, rygning, alkohol og motion, er danskerne trætte af at få presset budskaberne ned i halsen, mener Qvortrup Geisling. Oprigtig interesse Det er dog ikke alle eksperter indenfor sundhedsformidling, der deler den opfattelse. Adm. direktør i Helse Active Living A/S, Jan Vermø, mener, at befolkningens interesse for sundhed bunder i en oprigtig interesse i at leve sundt og tænke på sin krop, og på hvordan man passer på sig selv.

Jeg er enig i, at noget af hypen grund opfatter én som sær. Det er en omkring sundhed kan antage nærmeget positiv udvikling både for den mest religiøse dimensioner. Men vi enkelte og for samfundet som helskal heller ikke undervurdere effekten hed, siger hun. af, at vi i en globaliseret verden gerne vil beskæftige os med noget nærSundhed er hot værende, og noget vi kan drøfte med Tal fra Infomedias analyseafdeling gikollegaer og venner. Her er motion, ver ikke megen tvivl om, at sundhed kost og sundhed gode emner, som vi er et af tidens varmeste medieemner. alle kan forholde os til, siger Jan VerFra 2005 til 2009 steg omtaler af ormø. det ’sundhed’ med 50 pct. i 19 landsHan bakkes op af chefredaktør for dækkende og regionale dagblade – Omtale afSøllner sundhed i medierne, RASK Magasinet, Charlotte og omtalerne af fitness blev intet 19 dagblade, 2005 - 2009 Hernø: mindre end tredoblet i samme perioSundhed er blevet et emne størde. Også omtaler af alkohol var stistedelen af befolkningen interesserer gende frem til 2009, mens rygning sig for, uden at omgivelserne af den toppede i 2007 (se figur).

Omtale af sundhed i medierne, 19 dagblade, 2005 - 2009 Alkohol

Fra 2005 til 2008 steg omtalen af sundhed med over 50 % i 19 dagblade, men faldt svagt i 2009.

Sundhed Motion Fitness

Rygning

2005

2006

2007

2008

I samme perioder er omtalen af fitness og alkohol steget markant, mens omtalen af motion og rygning toppede i 2007.

2009

Kilde: Infomedias Analyseafdeling

Kommunikatøren l Februar 2010

eller en trend Jan Vermø mener, at mediernes omtale af sundhed har fundet et niveau, der vil blive mere stabilt i den kommende tid – og bladet Helse mærker da heller ikke nogen kommerciel nedgang. Også Charlotte Søllner Hernø fra RASK Magasinet modsætter sig tanken om, at sundhed i virkeligheden er en medieboble, der er ved at briste. Sundhedsbølgen har ikke toppet for så vidt angår interessen for at vide mere om ny forskning, nye behandlinger og viden om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund og rask, siger hun. Medierne generer velorienterede danskere Ifølge Peter Qvortrup Geisling er mediernes fokus på sundhed imidlertid kammet over. Han er ganske vist enig i, danskerne går stadig mere op i sundhed, men medierne er løbet for langt foran. Vi skal ikke have mere sundhedsstof, men bedre sundhedsstof. Hele medieverdenen tænker, at fakta om sundhed og sygdom er de vises sten. Men hvis man lader være med at ryge, dyrker lidt motion, holder igen med alkohol og spiser varieret, så har man gjort alt, hvad der kan gøres med den nuværende viden. Resten er hysteri. Der skal fortælles om sundhed på en overraskende og uforudsigelig måde, ellers skal man indstille skydningen. Så er det bare at genere velorienterede danskere, siger tv-lægen.

Hvad bliver det næste store?

Alkohol

Hvis sundhed ikke er en boble i medierne, hvad bliver så det næste store sundhedstema? Kommunikatøren har bedt tre eksperter i sundhedsformidling komme med deres bud.

Peter Qvortrup Geisling, læge, Danmarks Radio Mange mennesker er kommet op i et tempo, hvor deres liv mere handler om at overleve end om at leve. Vi er nødt til at sætte tempoet ned og fokusere på den følelsesmæssige og mentale sundhed. Det giver overskud til at ændre kost-, rygning-, alkohol- og motionsvaner. Fordi man har lyst til det, og ikke fordi man har dårlig samvittighed. Det er derfor den følelsesmæssige og mentale sundhed er så vigtig.

Sundhed

Motion Fitness

Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen.

Charlotte Søllner Hernø, chef redaktør for RASK Magasinet Jeg håber, at det næste store tema bliver kvaliteten af den kost, vi har mulighed for at købe og også indtager. Kvaliteten af vores fødevarer er generelt elendig, og vi accepterer alt for meget junk og tilsætningsstoffer.

Jan Vermø, adm. direktør for Helse Active Living A/S I den kommende tid vil vi fokusere mere på ting, vi kan gøre sammen, herunder kost og aktiviteter for familien. Vi vil igen dyrke og fokusere på fællesskabet i stedet for den ensidige fokusering, der i de senere år har været på individet.

Rygning

DKF Kursus ’Få styr på det journalistiske håndværk’ Marts 2010 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2010

TEMA l Sundhedskommunikation

Kampagner betaler Skal vi gøre sund mad billigere? Forbyde unge at købe alkohol? Skal vi give statstilskud til fittnesscentre? Eller kan vi klare det med oplysningskampagner? Jo hårdere indgreb, jo større effekt. Men hvis vi ser på, hvor vi får mest effekt for pengene, så viser tallene faktisk, at holdningskampagnerne er langt mere effektive end tiltag som tilskud, behandling og rådgivning

Af direktør Per Rystrøm, Operate A/S

Sundhedsdebatten er kommet for at blive. En infomediasøgning på antal omtaler af ordet ’sundhed’ viser, at omtalen er steget fra 6.500 i 2004 til over 42.000 sidste år. En forholdsvis dramatisk vækst. Forklaringerne er utvivlsomt mange. Fra Maslows behovspyramide over øget forskning og viden, generelle mode- og livsstilsbølger til stærke kommercielle interesser. Alligevel halter Danmark som bekendt efter andre lande, når det drejer sig om levetid. Det gælder ikke mindst de nordiske lande. Den gode danske myte er, at ’det er muligt vi lever kortere end svenskere, men vi har det sjovere, så længe vi lever’. Det er desværre netop en myte. Forskningen viser, at danskerne har mange flere dårlige leveår i slutningen af deres liv end svenskerne. Vi går med andre ord syge og dårlige tidligere i graven end de raske svenskere. Puha. Pris og effekt Det var baggrunden for, at regeringen for to år siden nedsatte forebyggelseskommissionen. Den kom i for-

året med 52 konkrete anbefalinger. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i en række af kommissionens møder og stå for planlægningen af kommunikationen af rapporten og anbefalingerne. En af de ting, der imponerede mig, var ambitionen om at gå mere rationelt til værks. Hvad virker egentlig? Derfor blev der igangsat en række analyser af, hvad den faktiske effekt af forskellige forebyggelsestiltag var. En række af disse fandt vej til den endelige rapport, mens flere andre ligger som baggrundspapirer. Metoden var ret enkel (selvom det i praksis var vanskeligt at gennemføre). Der blev set på, hvor stor adfærdsændring forskellige tiltag skabte. Den adfærdsændring blev så omregnet til, hvor mange år danskerne samlet set vil leve længere. Herefter blev der set på, hvad prisen for indsatsen var. Og så blev der ganget og divideret, så prisen pr. leveår blev beregnet. Kort sagt: Hvor får man mest sundhedseffekt for pengene. Liv kan ikke gøres op i penge. Men har man kun begrænsede midler til at forebygge, så er det selvfølgelig en god idé at bruge dem der, hvor man redder flest liv. 6 om dagen virker bedst En af analyserne omhandler lavere

moms på frugt og grønt. Danskerne ville spise sundere, hvis man gennemførte det. Men samlet ville det have en pris på ca. 30.000 kr. for hvert år en enkelt dansker ville leve længere. Rygestopkurser kan omvendt sikre det samme ekstra leveår for 9.400 kr. Det var bl.a. derfor kommissionen anbefalede det sidste og ikke det første. Et af baggrundspapirerne handler om sundhedskampagner. Her er der bl.a. set på ’6 om dagen’ kampagnerne. Og det er faktisk et af de allermest effektive tiltag, der overhovedet findes. Her er ‘prisen‘ for et ekstra leveår helt nede på 2.500 kr. – altså under en tiendedel af de penge, som billigere mad vil koste for at redde lige så mange liv. Faktisk viser det sig, at sundhedskampagnerne er langt mere effektive end stort set alle andre tiltag fra tilskud, over behandling til rådgivning. Det er ikke sikkert, man kan nå langt nok alene med kampagner. Men hvis politikerne vil have mere effekt for pengene, så er det flere kampagner, der er den mest effektive vej frem. Karse på ægget eller æg i salaten De mange kampagner om 6 om dagen har også været blandt de mest succesfulde. Det skyldes bl.a., at de

Kommunikatøren l Februar 2010

sig bedst

6 6 om dagen har været blandt de mest succesfulde kampagner.

Fem gode råd om sundhedskampagner

1. Strategisk rigtige budskaber Hvor langt er målgruppen fra action. Skal kampagnen skabe den brændende platform, fordi problemet ikke er erkendt? Eller skal den fortælle, at problemet er større end målgruppen tror? Eller skal den fortælle, hvad der reelt virker mod problemet? Eller hvordan man gør det på en nem måde?

budskabsmæssigt ramte plet. Da de blev lanceret sad jeg som pressesekretær i Fødevareministeriet (jeg havde dog intet med den geniale kampagneidé at gøre). Jeg kan huske, at en af ministeriets fagfolk fortalte mig, at de havde undersøgt, hvorfor danskerne ikke spiste mere frugt og grønt. Resultatet var, at danskerne udmærket vidste, at det var sundt, men helt havde misforstået, hvor meget der skulle til. Eller som en ældre dame – uden at være ironisk – havde sagt i en undersøgelse: ’Jeg ved godt, at vi skal spise det der grønne. Jeg putter skam også karse på mit æg’. Måske skulle hun i stedet have fulgt 70’ernes mode med at putte sine hårdkogte æg i en salatskål.

råd til langt mere målrettede indsatser. I de kommende år vil vi ikke mindst se mere målrettede indsatser mod de mange grupper af danskere, der stadig lever usundt på stort set alle parametre. Med undtagelse af alkoholindtag er der markant social slagside i sundhed i det danske samfund. Det kommer til at kræve nytænkning af kampagneindsatserne. Men det vil utvivlsomt stadig være blandt de mest effektive måder at forbedre vores sundhed på.

DKF Kursus

’Nytænk markedsføring, PR, kanaler og

Potentialet enormt Der er stadig et stort potentiale for sundhedskampagner. Fra de brede

Kommunikatøren l Februar 2010

2. Kampagnen skal engagere Massekommunikationen bliver mere og mere slidt. Derfor skal kampagnen indeholde elementer, der er i stand til at engagere målgrupper og interessenter til selv at deltage aktivt. Kampagner der ikke kan engagere vil i fremtiden få svært ved at få gennemslagskraft 3. Netværkskommunikationen afgørende Der er mange aktører og interessenter på sundhedsområdet. Hvis ikke kampagnen formår at få dem om bord, så bliver det svært. Det gælder fra faglig accept til aktiv deltagelse. 4. Kampagnen skal have længere liv Kort attention giver ikke meget vedvarende effekt. De bedste kampagner indeholder elementer, der kan leve videre efter kampagneperioden. 5. Mål og følg op Effekten af kampagnen bør måles. Og der bør som afslutning laves en plan for, hvordan man fremover vil arbejde videre med området.

medier- fra passivt publikum til aktive medskabere’

www.kommunikationsforening.dk

TEMA l Sundhedskommunikation

Sundhedsbudskaber har hårde vilkår. Det kan være udfordrende at fange målgruppens opmærksomhed og få dem til at tage budskaberne til sig. Her kan skræk være et effektivt virkemiddel – hvis det vel at mærke tager udgangspunkt i målgruppens relevansopfattelse

Skræmmende relevant Den tyske kampagne ’AIDS is a Mass Murderer’ blev udarbejdet af reklamebureauet Das Comitee i forbindelse med World AIDS day 2009. Kampagnen er et provokerende eksempel på, hvordan skræk bruges som virkemiddel. Af Monika Sofie Kramer, Sine Dyhre-Petersen, Catrine Eisenreich og Amanda Mottelson, kommunikationsstuderende på bachelormodulet ved Roskilde Universitet

Hitlers ansigt dukker frem i mørket bag en ung, letpåklædt kvinde. Hen over billedet former store røde bogstaver teksten ’AIDS is a Mass Murderer’. Den voldsomt omdiskuterede tyske kampagne, forsøger gennem grænseoverskridende og provokerende billeder at skræmme unge mennesker til at bruge kondom. Det gør den ved at sammenligne AIDS med manden, der stod bag udryddelsen af millioner af mennesker. Inden for sundhedskommunikation er brugen af sådanne skræmmebilleder ikke noget særsyn, og skræk anvendes i stigende grad som virkemiddel i kampagner. Denne tendens er ikke helt tilfældig. Flere undersøgelser viser nemlig, at skræk som virkemiddel kan have stor effekt på folks adfærd. Medieforsker Preben Sepstrup skriver ’at skræk som virkemiddel kan bruges som middel til at 1) synliggøre information i den generelle støj, det vil sige som indpakning af oplysninger og 2) give informationen gennemslagskraft i forhold til den enkelte modtager, det vil sige som overtalelsesredskab.’ Når sundhedskampagner skal få os til at ændre adfærd og leve sundere, står kommunikatøren ofte over for en målgruppe, der er svær at råbe op. De mennesker, der lever usundt, har

for det meste ikke intentioner om at ændre deres livsstil. Den unge mand kan ikke se, hvorfor han skal dyrke sikker sex, og rygeren vil ikke kvitte cigaretterne. Derfor er det altafgørende, at kommunikatøren gør brug af virkemidler, der fanger målgruppens opmærksomhed og gør indtryk på dem. Her kan skræk være et effektivt redskab til at give kampagnerne gennemslagskraft. En hårfin balance Ved brug af skræk som virkemiddel kan afsender tydeliggøre alvoren i et budskab. På denne måde kan en kampagne anspore folk til en adfærdsændring. Mikkel på 19 år udtaler i et interview med RUC-studerende om emnet: Jeg tror bare, at det påvirker mig mere, når det chokerer, når det gør MIG personligt bange for, at jeg får en sexsygdom. Man skal virkelig blive stødt, før man gider at lytte til en kampagnes budskab. Skræk kan dog også få modtagerne til blankt at afvise budskabet og fornægte problemet, hvis kampagnen bliver for skræmmende. Balancen mellem, hvornår en kampagne har en positiv effekt, og hvornår den er for skræmmende, er hårfin. Kommunikatøren skal gå til grænsen for

at skabe relevans hos modtagerne, men må heller ikke gå for langt og skræmme modtagerne væk. Men hvordan finder man så denne balance? Løsningen ligger i at kende sin målgruppe og tage udgangspunkt i dennes holdninger, viden og tanker om emnet, og på den måde præsentere budskabet, så det er relevant. Worst case scenario Det er alfa og omega, at tage udgangspunkt i noget målgruppen reelt frygter. Kommunikatøren og målgruppen har ikke nødvendigvis den samme opfattelse af, hvad den værste konsekvens af en adfærd er. For at skabe en adfærdsændring, må kommunikatøren derfor tage udgangspunkt i målgruppens allerede indlejrede frygt. Det giver ingen mening at forsøge at skræmme målgruppen med noget, de ikke finder skræmmende. Det nytter eksempelvis ikke at forsøge at skræmme unge til at bruge kondom, ved at forbinde usikker sex med sexsygdomme, hvis de unge ikke er bange for sexsygdomme, men i stedet er bange for at gå til lægen for at blive testet. Enhver vellykket sundhedskampagne, der gør brug af skræk som virkemiddel, skal altså forholde sig til og tage udgangspunkt i målgruppens indlejrede frygt og herved gøre budskabet skræmmende relevant.

Kommunikatøren l Februar 2010

Sundhedschefens kommunikation Ida Husby skal som ny sundhedschef i FDB gøre sundhed til en del af både kommunikation og forretning

Af Louise Aalbæk Ida Husby har en titel, der for ganske få år siden ikke eksisterede i nogen virksomhed. Hun har været sundhedschef i FDB i et halvt års tid, hvor hun blandt andet sørger for, at sundhed tænkes ind i koncernens forretning og kommunikation. Og så arbejder hun på at kommunikere sundhed til nogle af de målgrupper, der ikke interesserer sig for emnet, men som tilhører de grupper, der har mest brug for at træffe sunde valg i supermarkedet. Sundhed på FDB‘s agenda Dagligvarehandlens ansvar nævnes i regeringens handlingsplan fra 2009 og i forebyggelseskommissionens rapport. Men FDB har forholdt sig til sundhed i mange årtier forud for det, og det forbrugerpolitiske er en integreret del af vedtægterne. Ifølge Ida Husby hænger det sammen med, at FDB ikke er en privat virksomhed, men en forbrugerejet virksomhed. Derfor har det altid handlet om mere end at sælge dagligvarer – det har også drejet sig om at skabe et foreningsliv. FDB ejer Coop, som er Danmarks største dagligvarevirksomhed, og FDB har 1,6 millioner medlemmer. Udfordringen har skiftet ansigt Før i tiden handlede sundhed om at sikre en god og nærende sammensætning af maden, og at folk ikke blev syge af varerne. FDB etablerede i 1970’erne et centrallaboratorium, som stillede sundhedsmæssige krav til varer og producenter og kontrolle-

Kommunikatøren l Februar 2010

rede kvaliteten. Derudover oplyste FDB om mad og sundhed, blandt andet ved at lancere madpyramiden, som stadig lever i bedste velgående. I dag er der flere aspekter af sundhedsområdet: Overvægt og diabetes er blevet samfundsproblemer, og det handler nu om forebyggelse. Kommunikationsopgaven rækker ud over at informere om sunde madvaner. Det drejer sig også om at fremme mulighederne for at leve sundt, og desuden fremme ting som fairtrade og parabenefri cremer. I dag er det sunde valg nemlig også præget af etik, miljø og klima, forklarer Ida Husby. Det skal være lettere at handle sundt I den vestlige verden er sundhed blevet en trend. Der findes utallige mærker og varer, som appellerer til sundhedsidealet. En del af Ida Husbys job

Vi vil gøre den sunde mad tilgængelig og gå i dialog med vores medlemmer om at

er at vurdere, om det i virkeligheden er blevet lettere at handle sundt som følge af det øgede samfundsfokus på sund livsstil. Sundhedsproblemerne kan ikke kun løses ved hjælp af oplysning. Det er afgørende, at de informerede valg rent faktisk er mulige at træffe. Hvis ikke varerne er i butikken, hjælper kommunikationsindsatsen over for forbrugerne ikke. Vi har en stor del af ansvaret for, hvad folk køber, siger hun. En stor del af Ida Husbys arbejde består i at samarbejde med Coop om at gøre de sunde varer mere attraktive og de usunde mindre attraktive – fx ved at undgå at lave tilbud på usunde varer. Den usunde målgruppe Siden Ida Husby fik titlen som sundhedschef, har hun været med til at udvikle en sundhedsstrategi, der skal understøtte visionen om at gøre det lettere for forbrugerne at handle sundt. I øjeblikket arbejder hun på at få gennemført en evaluering af Nøglehulsmærket, som netop nu indføres i de nordiske lande. Vi vil gerne have mere viden om, hvordan Nøglehullet modtages, hvem der bruger det, om producenter faktisk bliver tilskyndet til at producere og markedsføre sundere varer, og om det faktisk bliver lettere at vælge de sundere varer. Arbejdet skal fx dokumentere effekten af at lave tilbud på sunde varer – især når det kommer til målgrupper, som er svære at nå. Vi vil finde ud af, hvordan man kan nå de grupper, der har størst behov for at leve sundere, men som ikke tilhører den gængse målgruppe af højtuddannede, sundhedsbevidste kvinder. Det er en af de kommunikationsudfordringer, vi står overfor lige nu. Erfaringerne fra projektet skal på længere sigt bruges i udviklingen af et kommende EU-mærke for sunde varer og danne grundlag for lobbyisme – til gavn for forbrugerne.

udvikle initiativer, der fremmer sunde valg, siger sundhedschef Ida Husby.

TEMA l Sundhedskommunikation

Ny Amerikansk Sundhedsreform – Præsident Barack Obama og Demokraterne er godt på vej til en Pyrrhussejr med den nye sundhedsreform. En dyrekøbt sejr hvor egne tab er støre end fjendens, som de var for kong Pyrrhus af Epirus, da han vandt slaget mod romerne i 279 f Kr. Det forventede politiske bagslag for Obama skyldes ikke kun indholdet af sundhedsreformen, men den måde Obama og hans parti har håndteret kommunikationen omkring reformen på

Af Stig Albinus Executive Vice President Porter Novelli, New York

Der er bred enighed i den amerikanske befolkning om behovet for en sundhedsreform, der sikrer alle borgere adgang til sundhedsbehandling. Mere end 70 % af befolkningen støtter etableringen af en national forsikringsstruktur (national insurance exchange) og kravet til forsikringsselskaberne om at give sundhedsforsikring til alle borgere, uanset om de er raske eller ej. På den anden side er der også et klart flertal i befolkningen imod de reformforslag, Demokraterne har lagt på bordet – uanset om det er den mere radikale reform fra Demokraterne i Repræsentanternes Hus eller det mere moderate forslag fra Demo kraterne i Senatet. (www.rasmussenreports.com/public_content/politics/ current_events/healthcare/september_2009/health_care_reform) Modstanden er vendt imod en række af elementerne i forslagene: Udgifterne til reformen, der frygtes at blive større end regeringen forudsiger, hvilket vil føre til højere skatter; forpligtelsen for alle virksomheder til

at give deres medarbejdere forsikring, hvilket især tynger små og mellemstore virksomheder; forpligtelsen (mandate) for alle borgere til at tegne forsikring eller betale en strafafgift. Desuden frygter et flertal af befolkningen, at det offentlige vil finansiere fri abort, et spørgsmål, der er uhyre kontroversielt i USA. Endelig frygter et flertal af befolkningen også, at de 80%, der i dag har forsikring, vil opleve en forringelse af behandlingskvaliteten og lange ventelister, som det kendes fra mange europæiske lande. Demokraternes strategi Obama forsøgte at tage ved lære af nederlaget for Bill og Hillary Clintons sundhedsreform plan i 90’erne, HillaryCare. Dagens sundhedsreform er i sit design mindre radikal end HillaryCare, idet reformen ikke indebærer et såkaldt universelt sundhedssystem (single payer, universal healthcare), men et mere komplekst system af påbud og regler for private forsikringsselskaber, arbejdsgivere og borgerne til at have forsikring. Obama forsøgte også at skabe taktiske alliance med nøglespillere i det amerikanske sundhedsvæsen,

først og fremmest forsikringsselskaberne og den farmaceutiske industri. Det var afgørende for Obama at forhindre en gentagelse af HillaryCare, hvor sundhedsindustrien gennemførte en særdeles effektiv offentlig kampagne imod sundhedsreformen. Obamas team gav lægemiddelindustrien en afgørende luns, da de opgav planerne om parallelimport af medicin. Og forsikringsselskaberne blev lukket ind i varmen med løfter om at få indflydelse på lovforslagene. Dette var tilsyneladende en effektiv strategi, da det ikke blot forhindrede en negativ kampagne imod reformen. En del af aftalen var også, at industrien finansierede en reklamekampagne med kravet om en sundhedsreform. Det tegnede tilsyneladende godt. Dårlig kommunikation I løbet af 2009 blev sundhedsreformen imidlertid særdeles kontroversiel. Modstanden imod sundhedsreformen skyldes nok så meget den måde Obama og hans parti har håndteret

Kommunikatøren l Februar 2010

Foto: flickr, leoncillo sabino

Obama’s Pyrrhussejr?

kommunikationen omkring sundhedsreformen på: • Obama holdt ikke sit valgløfte. Som bekendt var en sundhedsreform, der dækker alle borgere, en af Obamas mærkesager i løbet af præsidentkampagnen. Obama lagde særlig vægt på ønsket om at bryde med traditionen for, hvordan politiske reformer kommer til verden. I stedet for at forhandle detaljerne til rette i lukkede forhandlingslokaler, hvor lobbyister kan gøre deres indflydelse gældende, lovede Obama, at forhandlingerne ville finde sted i fuld offentlighed på TV kanalen C-Span, der uredigeret transmitterer politiske forhandlinger fra Kongressen. Obama gentog dette løfte ikke mindre end otte gange i løbet af valgkampen. (http://www.thehotjoints. com/2010/01/06/video-obama-promising-to-put-health-care-reformon-c-span/0) Disse løfter og de mange videoklip er blevet særdeles kontroversielle,

Kommunikatøren l Februar 2010

fordi Demokraternes aktuelle forhandlinger om sundhedsreformen i denne tid gennemføres bag tæt lukkede døre. (http://blogs.abcnews.com/politicalpunch/2010/01/ cspan-ceo-to-democrats-televisethe-health-care-reform-negotiations.html) • Begge reformforslag er mastodonter på omkring 2000 sider, og begge lovforslag blev først offentliggjort nogle få timer før de åbne forhandlinger i Repræsentanternes Hus og i Senatet. Selv ledende demokratiske politikere har udtrykt frustration over, at de er blevet holdt uvidende om reformforslagenes indhold. • Sundhedsreformen er på vej til at blive det første store lovkompleks i nyere tid, der vedtages uden en alliance hen over midten. Tidligere lovkomplekser med lang rækkevidde, fx de store sociale reformer, er blevet vedtaget med deltagelse fra både Demokrater og Republikanere. Denne gang er det alene Demokraterne, der står bag reformen. • Begge reformforslag er smækfyldt med, hvad der i USA kaldes ’pork’, hvilket er et ucharmerende udtryk for de ekstra lunser, der smides ud til en række politikere for at ’købe’ deres stemmer. En række moderate Demokrater, blandt andet senatorerne Ben Nelson, Nebraska, og Mary Landrieu, Lousiana, blev således givet betydelige lunser i form af særlige tilskud til deres staters lokale sundhedssystemer for at sikre deres stemmer. Lunsen til Landrieu var på $300 millioner, og $100 millioner blev brugt til at købe Nelsons stemme. Dette har medvirket til at eskalere mod standen mod sundhedsreformen. (http://www.thetowntalk. com/article/20100113/ NEWS01/301130108).

• Et sidste skud på stammen af særlige ydelser til særinteresser kom den 15. januar med en fritagelse af forsikringer for medlemmer af fagforeninger for en særlig skat på de såkaldte ’Cadillac planer’ – planer, der har bedre dækning. Det var en luns på $60 milliarder, der var nødvendig for at købe Big Labors støtte til Obamas fortsatte politiske kampagner. Denne aftale, der blev indgået i lukkede forhandlinger mellem Det Hvide Hus og ledelsen af AFL-CIO, bliver opfattet som urimelig særbehandling af mange lønmodtagere, der ikke er medlemmer af en fagforening, hvilket i USA er omkring 87 % af befolkningen. • Prisen for at involvere forsikringsselskaber og medicinindustrien er også den udbredte opfattelse, at sundhedsreformen er et produkt af lyssky forhandlinger med stærk indflydelse fra sundhedsindustriens lobbyister. En Pyrrhus sejr Det forventes, at Demokraterne for enhver pris vil udnytte deres flertal til at gennemføre den stærkt upopulære sundhedsreform – uanset de økonomiske og politiske omkostninger. Uanset det store befolkningsflertal imod reformen er Obamas team bange for virkningerne af en gentagelse af HillaryCare. Demokraterne vil udråbe sundhedsreformen som en historisk sejr. Men det kan meget vel vise sig at blive en Pyrrhussejr, da prisen for Demokraterne kan blive meget høj ved de kommende valg til november i år.

DKF Kursus ‘International kommunikation’ Juni 2010 www.kommunikationsforening.dk

Forbrugerne er trætte af at blive tvangsfodret med uspiselige brands og færdigpakke-livsstilsfortællinger. I stedet skal vi skabe rammer for åbne fortælleuniverser, der kan stimulere forbrugernes lyst til at lege aktivt med

ALTERNATIV MARKEDSFØRING

Fra passivt publikum til aktive medskabere Af kommunikationsog marketingchef Grith Okholm Skaarup forandringsbureauet Workz A/S

Traditionel markedsføring og PR under pres. Langt de fleste brancher bruger stadig større midler på branding og PR for at holde deres position. Samtidig flygter de kræsne forbrugere fra larmen af de millioner af brands og reklamer, der prøver at vinde deres gunst. De traditionelle envejskanaler oplever, at brugerne zapper hastigt væk fra forstyrrende TV-reklamer eller kedelige annoncer. Det ses på effekten, der de sidste ti år er faldet voldsomt. Samtidig vokser brugernes lyst til at skabe. I USA har 54% af amerikanske onlinebrugere distribueret selvproduceret materiale på nettet. Og 53% af amerikanske virksomheder har en strategi om stigende investeringer på området de næste tre år. Danskere er også glade for at lege med og scorer højt på statistikker over fx antal Facebookbrugere. I stedet for at frygte de nye tendenser, skal vi se på deres muligheder. Det indre legebarn Det indre legebarns lyst til aktiv leg skal stimuleres. Den indre abe, der konstant shopper rundt efter godbidder, viser hvor flot og populær den er,

og har per urinstinkt et drive mod at skabe. Det er derfor Facebook stimulerer vores dyriske behov: Vi kan gå på opdagelse i vores søgen efter noget, vi kan indtage, vi kan gøre os til ved at vise vores popularitet gennem antal venner, film, fotos og hippe statusopdateringer. Og vi kan selv skabe lige præcis vores selvrealiserende platform inden for de frie rammer. Benspænd kan fordre kreativitet Rammer kan fungere som et værktøj til at skabe bedre resultater. Derfor kan selv et økonomisk benspænd frem for det største budget generere de gode ideer. Det er vilkårene, når mindre danske virksomheders produkter slås med de multinationale, el-

Monty Python kanal på YouTube fører til ny salgssucces. www.youtube.com/user/MontyPython

ler når dansk film kæmper mod Hollywoods milliardmarkedsføring. Det behøver ikke at være dyrere for at resultatet bliver godt. Dogmefilmene kostede mindre, da alt ’liret’ omkring kostumer, lyssætning og lydarbejde blev skåret væk, og fokus blev drejet mod de gode historier og det gode skuespil. Og så var det pakket ind i kunst, dogmeregler og broderskab med en storytelling om succes, der ikke var til at tage fejl af. Parasiteffekten – æd de andres succes Et af målene med alternativ markedsføring er netop at se på muligheder med et måske mere begrænset budget. Ikke alle har midlerne til at satse flere millioner på en viralfilm som Pepsis VM-fiasko med et budget, der var 45 millioner gange større end antal views. Men alle kan finde de populæreste videoer på YouTube og lade sig inspirere af, hvad der rører sig, og så som parasitter æde de andres popularitet. Som Pepsi i VM-viralfilm version 2 gjorde med to syngende kinesiske drenge, der allerede toppede på tuben. Nu iklædt Pepsimerchandise og fodboldassociationer blev deres eksisterende popularitet udnyttet til milliondækning på web og TV mod så vidt vides et års forbrug af cola. Det er også set med Caribou Coffee, der meldte ud, at kuponer fra Starbucks kunne bruges til

Kommunikatøren l Februar 2010

Kinesiske drenge slår fodboldhelte i viral promovering af Pepsi i forbindelse med VM i 2006. Pepsi viral VM-fiasko ’Da da da’ Pepsi Ad: Bavaria and football’ www.youtube.com/watch?v=E5T8QnF24tI Kinesiske drenges gennembrud med Back Street Boys coverversion ‘Chinese Backstreet Boys - That Way’ www.youtube.com/watch?v=N2rZxCrb7iU&feature=related

gratis kaffe hos dem, efter Starbucks fornæret pludselig selv trak kampagnen tilbage. Caribou Coffee åd dermed både kunder og goodwill. Nye platforme giver nye muligheder Reglerne har ændret sig, når brugere selv kan distribuere materiale til hinanden. Distributionen, der tidligere var forbeholdt mediemastodonterne, bliver i dag udfordret af kanaler til demokratisk distribution. Et eksempel er det interaktive kabeltv-netværk Current TV, hvor brugerne både kan producere programmer og lade flertallet stemme om, hvad der skal vises - og der er cool cash direkte tilbage til brugerne, hvis deres indslag bliver vist. Også på de skrevne medier er onlineaviser som OhmyNews drevet af mellem 80-100% brugerskabt indhold med mottoet ’Every Citizen is a Reporter’. Tvillingebrugere som smagsdommere Smagsdommerne får også fjernet deres monopol, når brugerne lader sig inspirere af hinandens ’twinsumers’ tvillingebrugere med samme smag og behov som dem selv. De får opmærksomhed frem for de samme ti tordenskjoldssoldater, som normalt optræder som eksperter. På DVDudlejningscentralen Netflix lever et parallelunivers til blockbusterbutikkernes mainstreamsortiment. Her kan

Bliv inspireret af dine tvillingbrugeres anbefalinger og find nichefilm på www.netflix.com

Kommunikatøren l Februar 2010

de oversete, kunstneriske og mindre økonomisk stærke produktioner få nyt liv, når brugerne anmelder og anbefaler til hinanden. Og det gør de aktivt med i gennemsnit nogle hun drede anmeldelser. Google-give-it-away og gavegivning Virksomheder skal turde give slip på deres materiale, hvis markedstendensen går i den retning. Vi skal turde Google-give og se muligheder i stedet for begrænsninger. Som når Monty Python åbner en YouTube-kanal med deres produktioner til fri visning og med direkte link til Amazon, hvor de kan købes i bedre kvalitet. Brugerne får en gave, og de kan gå i dialog på en flade, hvor de er aktive i forvejen. Det lønner sig: salget af produktionerne på Amazon steg med 17.000%. Globale distributions kanaler som Amazon afskaffer også butikshyldebegrænsningen og skaber potentielle succeser for nicheprodukter til et verdensmarked. Slip rettighederne løs Når vi afgiver noget af vores materiale, afgiver vi også visse rettigheder. Der er en tendens til at skabe ikke bare markedsføring, men bedre produkter gennem co-creation. Rettigheder er i lang tid blevet holdt ukrænkeligt ind til kroppen. Creative Commons er et alternativ til at arbejde med forskellige licenser for at afgi-

ve visse rettigheder i troen på, at ens værk med kollektiv og global kraft kan blive bedre. Fra musikindustrien er White Stripes et spændende eksempel. Et rockband med to personer afgav retten til værker, og bassisten fra et andet rockband Redd Kross skabte nye værker, ny markedsføring og ny indtjening for begge bands fangrupper. Værker, der er omfattet af en Creative Commons-licens, åbner nye muligheder for kreativ samskaben, interkulturelle udfordringer og innovation.

Brugernes egen tv-kanal, Current TV, spreder alternative nyhedsindslag på nettet. www.current.com

Brugergenererede nyheder trodser mediedagsordenen og demokratiserer nyhedsmediet. OhMyNews www.english.ohmynews.com

Ti bud til din markedsføring 1. Start tidligt 2. Overlad det aldrig alene til reklamefolkene 3. Find ét centralt koncept og hold dig til det

Brugerdreven innovation gennem leg Innovation gennem co-creation er en fantastisk mulighed, hvis der sættes de rigtige rammer for udviklingen. LEGO er et dansk foregangseksempel med deres community My LEGO Factory. Her kan legebørn i alle aldre bygge deres egne LEGO-figurer og få klodserne sendt med navn og 3dscannet billede. Brugerne kan dele med hinanden, og de bedste LEGOinnovationer sættes i produktion. Udvikleren i dag kan være eksperten med 30-års erfaring, men det kan også være den 5-årige LEGO-entusiast. Den ene behøver ikke udelukke den anden, men i samspil kan de

4. Integrer publikum i historien 5. Slås ikke mod andres store budgetter på deres vilkår 6. Brug et mix af teknologier og kanaler 7. Skab konvergens mellem platformene

8. Leg på grænsen mellem fantasi og virkelighed 9. Gør udgifter til indtægter 10. Fortæl aldrig det hele fra starten

lære. Tag brugerne med i processen og skab ikke blot nye innovationer, men også de innovationer brugerne rent faktisk ønsker. Stil spørgsmål i stedet for at give svar. Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring henter inspiration fra storytelling, sociologi og dramaturgi og handler om at lave historier med plads til medskabelse, hvor brugerne bliver medforfattere, medfortællere og meddistributører. Vi husker gennem de gode historier. Det er her vi siden tidernes morgen har fundet mening og identifikation - og er vi medskabere, husker vi dem endnu bedre.

White Stripes delte rettighederne til deres debut album ’White Blood Cells’ via Creative Commons. Steve McDonald fra Redd Kross bidrog med sin bas. Resultatet blev en ny version af debutalbummet: ’Redd Blood Cells’.

Dos and don´ts Dos

Don’ts

1. Vi skal arbejde med centrale koncepter og kernefortællinger så den røde tråd og historien er klar og tydelig i vores markedsføring og PR 2. Vi skal stimulere de aktive brugere og forbrugere, så de bliver ambassadører for vores markedsføring 3. Vi skal arbejde med gavegivning, så vi belønner vores alphabrugere og får dem til at sprede hypet til de øvrige målgrupper 4. Vi skal se på alternative målgruppesegmenteringer – hvilke touchpoints har brugerne, er der nichefora eller faglige målgrupper, der kan advokere vores sag? 5. Vi skal skabe rum og rammer for kollektiv kreativitet og brugerdre-

1. Vi skal aldrig spørge uden at bruge svarene! Så hellere lade være, hvis ressourcerne ikke er til det 2. Vi skal ikke lade os begrænse af beskårne budgetter, men se dem som et kreativt benspænd, der fordrer skarpere ideer og dermed bedre markedsføring 3. Vi skal ikke holde vores rettigheder ukrænkeligt ind til kroppen, men turde give slip på dele af copyrighten og tro på, at andre ved at få andel i dem kan gøre vores produkter endnu bedre 4. Vi må ikke lade os forblænde af smagsdommere, men i stedet sparre med vores tvillingebrugere 5. Vi skal ikke tro på nye succeser hver gang, men også udnytte eksisterende til at sprede deres univers ud på flere platforme – det er samtidigt en af nøglerne til

ven innovation

økonomisk succes

Grith Okholm Skaarup arbejder med at lancere danske spillefilm og hjælper organisationer med at gentænke deres kommunikation og markedsføring. Grith er desuden flittig foredragsholder og underviser på Den Danske Filmskole og Københavns Universitet.

DKF Kursus ‘Nytænk markedsføring, PR og kanaler gennem sociale medier’ Maj 2010 ’Øg omsætningen - få gang i salgsarbejdet’ April 2010 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2010

Fra lytning til læring 10 gode råd til at involvere deltagerne på konferencer og store møder, så de ikke kun lytter, men også lærer

Af Signe Bonnén, kommunikationsrådgiver og ejer af Artefakt Kommunikation

Mange har erklæret konferencen som kilde til information for død. I stedet har de sat fokus på konferencens styrke som et rum for interaktion og dialog om et fælles emne. De fleste ved godt, at mange af de oplæg og foredrag vi går til, efterfølgende ikke får nævneværdig betydning for vores hverdag eller faglige arbejde. Men vi bliver underholdt og inspirerede og får mulighed for at møde andre. Årsagen til, at virkningen ikke er længere, er typisk, at deltagerne ikke får tid og mulighed for at omsætte den nye viden, de får i oplæggene til deres egen verden og

erfaringer. Så, hvis du vil have større effekt ud af dine konferencer og møder, må du bruge de metoder, som den moderne pædagogik byder på. Moderne pædagogik var fx fundamentet for Learning Lab Denmark. De trætte øjne Til større møder og konferencer bruger vi normalt størstedelen af tiden på at lytte passivt. Vi har alle set deltagere, som sidder med trætte øjne, ja nogle får sig endda en lille lur undervejs. Måske får vi inspiration og ny viden. Men den nye viden fæstner sig ikke.

Moderne pædagogik peger på, at deltagerne skal inddrages og involveres undervejs, hvis de skal drage nytte af konferencen. Når du planlægger din konference næste gang, kan du tage højde for det og sikre, at deltagerne får noget med sig hjem, som de kan bruge bagefter.

Læs mere Du kan læse mere på www.dialognorden.org

eller på www.tips-tricks.dk, hvor du kan få inspiration og værktøjer. Eller i bogen om ’Lærende møder og konferencer i praksis’ af Steen Elsborg.

10 gode råd

1. Oplægsholderen skal se sig

over deres spørgsmål til oplægsholderen. Så er

8. Skab rum til nye netværk

som debattør

det heller ikke de samme hver gang, som stiller

Giv deltagerne mulighed for at udvide deres

Oplægsholdere kan ikke nøjes med at give ny

sig op.

netværk. Sørg fx for at deltagerne ikke pri-

viden og ny inspiration. De må også lægge op

mært indgår i dialog med dem, de kender i

til debat og sætte spørgsmålstegn ved delta-

5. Opret uformelle læringsrum

gernes fastgroede antagelser.

Sæt tid af til pauser og giv på den måde mulighed for at der opstår uformelle læringsrum.

2. Brug nye former for oplæg

forvejen, som de fleste har tendens til. 9. Bryd op undervejs

Udvid mulighederne ved at bryde deltagerne

Brug alternativer til det traditionelle oplæg fx

6. Viden skal omsættes

interview eller paneldebat.

Viden er ikke et fast stof, som du kan flytte fra

op i nye fora flere gange undervejs.

oplægsholderen til deltagerne. Deltagernes er-

10. Hav god facilitering af konferencen

3. Korte oplæg

faring og viden former den tolkning eller læ-

og mødet

Lav program med korte oplæg på 20-25 min.

ring, deltageren får af oplægget. Du kan læg-

Et godt møde eller konference kræver god sty-

Deltagerne kan ikke huske mere end det. Hvis

ge tid ind, så deltagerne enten alene eller

ring og god mødeledelse. Derfor kan det være

det er et meget kompliceret emne, så del op-

sammen med andre, får mulighed for at om-

en god ide at dele mødeledelsen op i to. En

lægget op med pauser og giv mulighed for

sætte den nye viden.

mødeleder, som står for selve faciliteringen un-

dialog.

dervejs, og som kan holde den røde tråd gen-

7. Aktiver deltagernes viden

nem hele konferencen. Og én som står for lo-

4. Brug eksisterende viden

Ny viden kommer også fra andre deltagere.

gistik og praktiske udfordringer.

Som regel ved deltagerne meget om emnet i

Der er stort potentiale i at aktivere deltagernes

forvejen. Få den i spil og giv deltagerne mulig-

viden og lade dem møde hinanden i dialog om

hed for at stille spørgsmål til oplægsholderen.

perspektiver og erfaringer.

Hav fx 3-15 min, hvor deltagerne kan tænke

Kommunikatøren l Februar 2010

2.400 deltagere fra 50 lande mødtes om temaet real-time web til den internationale konference LeWeb i Paris i december 2009

Real-time LeWeb i Paris Af Natasha Friis Saxberg, partner i Webcom ApS

Real-time web har været årets buzzword i branchen og den internationale konference LeWeb var ingen undtagelse - det var naturligvis årets tema. Google har lanceret real-time search, Twitter er real-time mikroblogging, og rigtig mange tjenester har bevæget sig i en ’real -time’ retning herunder Facebook og Myspace. Vi er ikke interesserede i forældet information leveret af søgemaskiner, vi vil have dug friske data produceret af personer, vi kan relatere os til og i mange tilfælde kender. V elkommen til real-time web, en konstant strøm af information, uforudsigelig, dynamisk og leveret af mennesker. Trends for teknik, geo-lokation og personalisering Programmet var spækket med tidens web-stjerner som Marissa Mayer Vice President hos Google, Jack Dorsey opfinderen af Twitter, Brian Solis, Robert Scoble, og mange flere, alle klar på scenen til at formidle deres hold-

ninger og visioner om årets tema. Dag 1 var i teknologiens tegn, der blev talt om primære trends inden for geo-lokation, real-time data og personalisering, med services som Foursquare, tidens hotteste service, der ved hjælp af geo-lokation lader dig udforske din by og med drivende konkurrenceelementer udfordrer dine venner. Twitters opfinder og stifter Jack Dorsey var på banen med sin nye startup Square, som på revolutionerende enkel vis muliggør betaling med kreditkort på mobiltelefonen. Ved hjælp af en lille gratis enhed som placeres i audio-udgangen, der sender information fra magnetstriben via mikrofon forbindelsen. Dag 1. blev afsluttet med champagne på det historiske rådhus i Paris - Hõtel the Ville, hvor borgmesteren bød de mange udenlandske gæster velkommen, i en overdådig kulisse af funklende lysekroner og hvælvmalerier. Vi letter samvittigheden i communities Dag 2 handlede derimod mere om mennesker. De talere, der gjorde mest indtryk, var den populære hurtigt snakkende vin-iværksætter Gary

Vaynerchuk, der ikke havde meget til overs for vestens klynkeri over recession. Når folk føler sig påvirket af krisen, handler det om, at de ikke har råd til at købe et nyt 42’ fjernsyn men må nøjes med 27’. Jordans Dronning Rania fik stående applaus for sin indlevende præsentation og ikke mindst sit arbejde med at sikre fattige børn adgang til skole og uddannelse. Med over 1. mio. følgere på Twitter har hun formået at bruge de sociale medier i sin utrættelige indsats for fattige børn. Hun appellerede til mere handling end ord ved at spørge hvorvidt; realtime web kan medføre real world change. Med det spørgsmål adresserede hun det fænomen, vi ser på populære communities som blandt andet Twitter og Facebook, hvor vi som brugere sympatisere med ord, letter samvittigheden, får plejet imaget ved at støtte den gode sag - men forandrer det reelt noget for ofrene? Fra live streaming til life changing De sociale netværk vi benytter i dag såsom Twitter, Facebook, LinkedIn etc. er alle bygget op omkring individet i centrum, hvor succes måles

Kommunikatøren l Februar 2010

Foto: Square mobil demo

Jordans Dronning Rania har med mere en 1 mio. følgere på Twitter formået at bruge de sociale medier i sin indsats for at hjælpe fattige børn med bl.a. skolegang.

kan vi komme tættere på, at live streaming bliver life changing.

kvantitativt i forhold til antal followers, venner, eller connections, frem for kvalitativt - i form af den værdi, vi leverer socialt, samfundsmæssigt og globalt. Noget kan tyde på en tendens, hvor frontløberne på nettet søger hen imod værdi, og med værdi er vi tættere på handling og altruisme, end nutidens online egocentrisme kan byde på. Bevæger vi os hen imod måling af den værdi, vi leverer i og til en gruppe, vil den styrkelse af fællesskabet kunne betyde endnu mere magt til at påvirke større begivenheder, hvad end det er diktatur stater eller kampen mod klimaforandringer. Sammenhæng mellem årsag og symptom er stadig meget usynligt i det hav af data og information, vi mødes med. Så kan dette nye årti give os et bedre overblik over, hvordan vi som individer kan påvirke reel handling online,

Foto: Square mobil demo

Det handler om mennesker Selv om LeWeb formår at levere et stjerne spækket program, udgør den største værdi de mennesker, der strømmer til fra alle dele af verdenen, og de relationer der skabes består længe efter konferencens sidste glas champagne er drukket. Der netværkes fra kl. 8 om morgenen til langt ud på natten, lige fra overfladisk løgsuppe med toneangivende Silicon Valley profiler som Brian Solis, Robert Scoble, Laura Fitton, Dave McClure til traditionel ægte hygge over en fadøl med ens svenske kolleger. Så selv om vi kan mødes på den anden side af sundet, ender det nok med at vi først ses igen i december i Paris til LeWeb.

Square - revolutionerende betalingsenhed til kreditkort via mobiltelefonen, opfundet af Jack Dorsey, opfinder og stifter af Twitter.

Kommunikatøren l Februar 2010

Natasha Friis Saxberg har været til konference i Paris om en af tidens varme tendenser: realtime. Hun fortæller her, hvad 2.500 kommunikatører brugte to dage på at tale om. Natasha Friis Saxberg er medforfatter til den danske bog ’Twitter! Massekommunikation på 140 tegn’ og er er associeret hos Instituttet for Fremtidsforskning.

Læs mere • LeWeb, konference, arrangører, foredragsholdere og deltagere på www.leweb.net • Jordans dronning Rania www.queenrania.jo • Foursquare, tidens hotteste tjeneste: http://foursquare.com • Square, revolutionerende mobil kreditkort betaling: http:// squareup.com • Natasha Friis Saxbergs blog post om bruger adfærd og motivation under fremtidens web - Kan real time web medføre reel forandring? http:// natasha.saxberg.dk/category/ dansk

DKF Kursus ‘Sociale medier i den strategiske kommunikation’ Marts 2010 ‘Omsæt webstrategien i praksis’ Marts 2010 www.kommunikationsforening.dk

Det levende magasin bruger en treenighed af virkemidler i form af tekst, billede og lyd, der understøtter og forstærker hinanden

Det levende magasin midt Af Lis Kellermann, kommunikationsrådgiver, Copenhagen Film Company

En ny trend i digital kommunikation er det levende magasin, som er særligt godt til at kommunikere værdier og kultur. Det levende magasin er en styret fortælling, hvor læseren guides igennem et forløb. Det levende magasin befinder sig midt mellem film og et trykt medie, hvor man kan bruge flere fortællelag. Fra brochure til levende magasin Et godt eksempel på levende magasiner er ’Den lille blå om rejsekort’ (fra DSB-Rejsekort), som er blevet transformeret til et levende magasin. Her kombineres de bærende virkemidler tekst, levende billeder og lyd. Styrken ved at forene flere virkemidler bliver en mere pædagogisk mulighed, og resultatet er, at målgruppen kan se, høre og læse på en gang. DSB lægger vægt på lækkerhed Søren Damm, chef for intern kommunikation, DSB Kommerciel er glad for den nye kommunikationskanal. - Vi har valgt det levende magasin, fordi vi er betaget af de muligheder, det giver, når man kombinerer film/ billede og lyd og får en interaktiv løsning, der erstatter et traditionelt nyhedsbrev eller en trykt brochure. Nyhedstanken og formidlingen bliver helt anderledes levende, lækker og

indbydende, samtidig med at det er mere tidssvarende i forhold til traditionelle trykte medier, der er både dyre og har en meget begrænset holdbarhed, siger han. - Vi kombinerer det visuelle med internettets muligheder. Samtidig kan man gå vertikalt til værks, det vil sige, man har et levende medie, hvor man kan tilføje, supplere og få flere indgange til informationer og til at linke videre. Der er lagt vægt på funktionalitet, og vi lægger os tæt op ad et eksisterende visuelt design eller identitet, så det levende magasin er genkendeligt i forhold til koncernens samlede visuelle identitet, fortæller Søren Damm. Det levende magasin giver også DSB mulighed for at følge læseren

tæt i forhold til det trykte materiale. - Statistik-delen er nyttig, når vi skal spore, hvilke sider der er populære, og hvad der bliver læst først. Det bliver tydeligt, hvor der skal justeres, og det skaber klarhed over, hvordan og hvornår brugerne er på, siger Søren Damm. En vigtig observation er, at tilgængelighed er alt - som brugere har vi alle høje forventninger om, at tilgængelighed og funktionalitet er i top, og vi kan navigere, ellers er vi videre til det næste medie. Så det ultimative krav er online funktionalitet, mener Søren Damm. Håndholdte optagelser til HKs A-kasse-medlemmer HKA-nyt er et magasin, der går ud til

HKA-nyt indeholder bl.a. et interview om livsfasepolitik med kommunaldirektør Lars Olsen, Fanø Kommune. Interviewet kan kommenteres, og læseren kan indsende sin reaktion på interviewet efterfølgende. Se HKA-Nyt her: http://www.hkanyt.dk/0309/

Kommunikatøren l Februar 2010

Den gamle sandhed ’Don’t tell it, show it’ bliver nemmere i et levende magasin. Publikationen kan findes på: http://rejsekortskolen.dk (afhængig af hvornår næste nr. er på gaden, er det vigtigt at tjekke link – byt rækkefølge) http://cfc.ipapercms.dk/ demos/test1/RKskolenVer1/

mellem film og print HK’s medlemmer af A-kassen. Magasinet udnytter alle de levende elementer, der er til rådighed - lyd, billede, tekst, interaktivitet. Med enkle og ret håndholdte optagelser opnås stor effekt. A-kassestof, der er en svær opgave, formidles herved på en vedkommende måde for medlemmerne. E-udgave af Weekendavisen Weekendavisen har lavet en e-udgave, som man kan oprette gratis for 24 timer, eller abonnere på, hvis man får den trykte udgave. Der følger en instruktion med. Kære læser, skriver Weekendavisen. ’Du sidder nu med den elektroniske version af Weekendavisens aktuelle udgave på din skærm… Du bladrer med pilene nederst i midten... Få et hurtigt overblik. I bunden til venstre finder du ’Vis samlet sideover-

sigt’… Klikker du på en side, kommer du automatisk til siden. Rigtig god fornøjelse.’ Et levende magasin er dog for meget sagt, for der er ikke nogle klikbare elementer. I modsætning til Berlingske Tidendes Rejseliv, fungerer dette kun som en pdf. Så har man forventningen om noget interaktivt, så loves der her for meget, da der ikke er kommet et eneste nyt ’levende’ element ind i e-versionen. Får man i forvejen den trykte avis, så er der kun arkiv fordelen ved den elektroniske udgave.

6 stærke sider ved at bruge et levende magasin • Det levende magasin bruger en treenighed af virkemidler i form af tekst, billede og lyd, der understøtter og forstærker hinanden • Kommunikationen bliver mere modtagerorienteret og dialogbaseret, når der arbejdes med en målrettet leder i form af videoklip/film. Det giver mulighed for at vise et menneskeligt ansigt, og lade nøglepersoner komme til orde • I en virksomheds interne kommunikation kan et levende magasin udnyttes til at kommunikere værdier og kultur i øjenhøjde, skabe retning og dialog i virksomheden og få medarbejderne til

DKF kursus ‘Få dit blad læst.‘

at føle sig som en del af helheden • Al læsning kan dokumenteres, man

Marts 2010

kan gennem statistik måle, hvem der

www.kommunikationsforening.dk

ser på en tekst/annonce, og hvor længe og hvordan læseflowet foregår • De journalistiske dyder kommer i fokus med enestående muligheder for storytelling, hvis magasinet tænkes igennem i forhold til læseren • Læserens fordel er, at informationer er samlet, og det sparer tid i forhold til et traditionelt website 1 faldgrube Hvis man blot sætter strøm til sin brochure eller sit blad og overfører det ubearbejdet til et online magasin, så har man forspildt sine ekstra muligheder og burde i stedet vælge en pdf, der ville være en

Ingen levende elementer i den elektroniske udgave af weekendavisen.

bedre løsning.

Se Weekendavisen her: http://weekendavisenaktuel.e-pages.dk/view/66852/16/page.html

Kommunikatøren l Februar 2010

Sygeplejerskernes fantastiske Sygeplejerskernes egne billeder og fortællinger skal genskabe den faglige stolthed og styrke rekrutteringen til et presset fag

Af direktør Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS og direktør Peter Zeuthen, Visual Story 12 sygeplejersker, 12 spejlreflekskameraer, en workshop over 3 dage, og et nysgerrigt spørgsmål: Hvorfor er du sygeplejerske? Svaret bruges til med billeder og fortællinger at styrke rekrutteringen til et presset fag. Sygeplejersker fra seks forskellige afsnit på Kirurgisk Afdeling, Roskilde og Køge sygehuse, Region Sjælland, har været i gang med at arbejde med en ny type narrativ metode, hvor sygeplejerskerne gennem teamprocesser, faglige indlæg, øvelser og opgaver i marken skulle udvikle positive fortællinger om deres fag ved hjælp af et spejlreflekskamera. Sygeplejerskerne skulle på den måde selv udvikle et autentisk, relevant og interessant employerbrand. Workshop i kommunikation ved hjælp af kunst skulle inspirere sygeplejerskerne til at skabe fortællinger til unik og kreativ rekrutteringskommunikation baseret på syge plejerskernes personlige erfaringer. Workshoppen skulle også skabe en involverende proces som et kreativt bidrag til organisationsudviklingen på Kirurgisk Afdeling. Faget har stærkt brug for nye positive fortællinger. Manglen på sygeplejersker skyldes i høj grad de mange negative og dominerende fortællinger om dårlige lønninger og arbejds-

vilkår, mangelfuld ledelse og ringe udviklingsmuligheder. Det er ikke den slags fortællinger, der får en sygeplejerske til at gå glad på arbejde eller et ungt menneske til at overveje en karriere i det fag. Men der findes alternative positive fortællinger, som står i skyggen af de negative. Det er disse fortællinger som de 12 sygeplejersker skal finde frem og illustrere med deres kameraer. Rum for nye tanker Sygeplejerskerne havde ikke erfaring med at fortælle historier med billeder. Det fik de. I et trygt og tillidsfuldt rum, hvor de fik mulighed for at se på hverdagen fra mange perspektiver. De fik øvelser, der trænede billedsansen og formidlingen af den personlige fortælling. Og så tog sygeplejerskerne tilbage til hverdagen – som én sagde: Med

Lene Bornemann, cand.merc., ARTS in BUSINESS – udvikler personlige og kreative talenter for kommunikation, ledelse og innovation hos ledere og medarbejdere Peter Zeuthen, cand.comm., DL, Visual Story – rådgiver i film og billedkommunikation. Udvikler visuelle kommunikationskoncepter til erhvervsliv og organisationer.

friske øjne. Efter en uge mødtes alle igen og så billederne igennem. Og der var fantastiske historier fra det virkelige liv. Ved at tale om billederne og deres indhold, fik sygeplejerskerne fortalt en masse positive historier om deres fag. Sygeplejerskerne fortale fx historier om psykisk krævende arbejde, om højteknologisk udstyr, taknemmelige patienter og pårørende. De mange historier er efterfølgende samlet til fem alternative fortællinger om kompetencer, omsorg, sammenhold, muligheder og ansvar. Medarbejderudvikling Evaluering viser, at sygeplejerskerne synes de har udviklet sig, at den involverende proces har givet ny energi, og at de har fået genopfrisket stoltheden ved og betydningen af deres arbejde. De har oplevet det som grænsebrydende, at de med kameraet skulle interagerer med fremmede mennesker, og de mener, at det er betydningsfuldt, at de har fået viden om billeder og fået trænet evnen til at betragte helheden på en ny måde. Samarbejde og forståelse Billederne viser alt fra operationsteams til eksempler på omsorgssituationer, og de tydeliggør forskellene mellem de seks afsnit på Kirurgisk Afdeling. Billederne illustrerer, at der er meget forskellige dagsrytmer, rutiner og arbejdsopgaver på tværs af afdelingen. Sygeplejerskerne var overra-

Kommunikatøren l Februar 2010

fortællinger

12 sygeplejersker har fået træning i at fortælle historier med billeder.

skede over, at de var så forskellige, på trods af at de tilhørte samme afdeling. Som en sidegevinst, gav billederne anledning til en række faglige diskussioner fx. om brug af handsker, hygiejne og frisure. På billederne blev både god og dårlig praksis meget tydelig. Kommunikation Sygeplejerskernes billeder og fortællinger skal bruges på flere måder. Fortællingerne udkommer i en fotokunstbog med titlen ’Vores Fanta stiske Arbejde’, struktureret efter de fem fortællinger. Bogen skal styrke interessen for faget, bruges i rekrutteringsarbejdet i Regionen og bruges i forbindelse med ansættelser på Kirurgisk Afdeling. Billederne vil desuden blive brugt på Kirurgisk Afdelings hjemmeside samt til rekrutte ringsannoncer. Kursisterne og Kirurgisk Afdelings ledelse ønsker at købe kameraer, så medarbejderne og de nye kompetencer kan sættes i spil i forbindelse med afdelingens fremtidige kommunikation. Der har været artikler om processen i Regionsbladet Esset og på regionens intranet. For tællingerne og billederne vil endvidere blive anvendt i forbindelse med udannelsesmesser og udstillinger på sygehusene.

Litteratur Michala Schnoor - Narrativ organisationsudvikling – at forme fælles mening og handling. Dansk psykologisk forlag, 2009 Bruno Ingemann - Billedteori Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, Roskilde Universitets Center 1989/2004

Kommunikatøren l Februar 2010

Se mere. Sygeplejerskernes fortællinger er samlet i en kunstfotobog, som vi linker til på www.kommunikationsforening.dk

4 nye redskaber til employerbranding 1. Kunst giver mulighed for at skabe sammen - Ved at tage billeder og fortælle historier får kollegaer mulighed for at skabe nye måder at forstå deres arbejde på. Det udvikler den enkeltes kreativitet og sammenholdet. 2. Billeder formidler - Billeder kommunikerer til hjertet. Billeder fortæller historier og sætter beskueren i gang med tolke og skabe mening. Billedforståelse giver den enkelte flere muligheder i sin personlige kommunikation. 3. Fortællinger forandrer - Fortællinger er konkrete og handler om menneskers hverdag. Vi skaber vores virkelighed gennem vores fortællinger. Ønsker vi forandringer, må vi derfor fortælle alternative fortællinger. 4. Involvering - Involvering af medarbejderne i kommunikationen skaber motiverede mennesker og troværdige og relevante budskaber.

GeneralforsamlinG oG konference i Dkf fremtiDen beGynDer nu På børsen i københavn 10. marts 2010 kl. 13.30-22

konference

GeneralforsamlinG

fremtiDen beGynDer nu

DaGsorDen

Dansk Kommunikationsforening har startet en debat om fagets fremtid, virksomhedernes udfordringer og kommunikatørens rolle i 2019. Du er inviteret med, når vi samler de mange indspil om Kommunikation 2019 på konferencen. Fremtiden begynder nu.

1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år 3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent 5. Valg af formand - Ole Schmidt Pedersen genopstiller ikke 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Lars L. Nielsen er på valg og genopstiller - Tina Donnerborg er på valg og genopstiller ikke - Lotte Leth-Sørensen er på valg og genopstiller ikke Ikke på valg - Mette Dahl-Jensen - Karin Olsen - Per Rystrøm - Lars Thøger Christensen - Svend Bie 7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving og Arne Jørgensen genopstiller 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt

• Hvordan ruster vi os til de næste ti år, så vi skaber værdi for fremtidens virksomheder, organisationer og samfund? • Hvordan kan vi omsætte fremtidige udfordringer til konkret handling? • Og hvad skal Dansk Kommunikationsforening gøre for at ruste medlemmerne til fremtiden? Spørgsmål er der nok af, og vi forventer ikke, at vi kan levere alle svarene. Vi præsenterer dog ti tendenser, som, vi tror på, kommer til at præge de næste ti år, og som vi må ruste os til at kunne håndtere. HØR • DRs bestyrelsesformand MICHAEL CHRISTIANSEN, der giver sit bud på kommunikationsudfordringer i 2019 for virksomhederne, for samfundet, for DR og for den enkelte

• DKFs Tænketank 2019, der præsenterer 10 tendenser, og vi ser på, hvilke udfordringer det giver kommunikationen og kommunikatøren

• Direktør PER RYSTRØM, Operate, der samler trådene i

debatten, præsenterer resultatet af vores medlemsundersøgelse og de unges bud på fremtiden

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før generalforsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, dansk@kommunikationsforening.dk

tilmelD DiG oG se ProGram På www.kommunikationsforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference. Prisen er 725 kr. for medlemmer af DKF, 1325 kr. for ikke-medlemmer, 925 kr. for medlemmer af DJ, DM og KS, 245 kr. for medlemmer, der er studerende, ledige eller på orlov. DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen.

TAK TIL

der lægger teknik og rammer til dagen

som sponsor til konferencedagen

boganmeldelser /

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Enkel, brugbar og velskrevet bog til talere Christina Steensgaard Høyer Tag ordet i din magt – en værktøjskasse for talere Books on Demand GmbH, København K 189 sider, 199 kr.

POLITIKEN MOD POLITIKEN

Jeg er en svoren tilhænger af enkle løsninger. Så jeg er helt vild med Christina Steensgaard Høyers bog til alle, der gerne vil blive bedre til at tage ordet i en forsamling. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt og flydende sprog, og opbygningen er konsekvent kapitel for kapitel. Med passende mellemrum opsummeres de foregående afsnit med nogle huskeregler, der får stoffet til at sidde endnu bedre fast. Forfatteren kalder selv bogen en værk tøjskasse, og det er ’Tag ordet i din magt’ i den grad. Den er fyldt med konkrete råd og tips, som umiddelbart kan tages i brug. Både hvis man er leder og vil have udviklet sine ’ølkassetaler’ til medarbejderne. Og hvis man fx indgår i en projektgruppe og gerne vil brænde bedre igennem med sine idéer. Al den bagvedliggende teori har Christina Steensgaard Høyer udeladt. Den må man finde andre steder i litteraturen. Og den utålelige konstante name-dropping, som man ofte støder på i lignende bøger, er ’Tag ordet i din magt’ heldigvis befriet for. Til gengæld er det ikke en bog for feinschmeckere, der går efter æstetik i det visuelle udtryk. Det er tydeligvis en low budget produktion. Men det er der heller ikke noget galt i, hvis man mest af alt har behov for nogle enkle og brugbare råd på vejen til at blive en bedre taler

Dagbladet Politiken er en avis, som de fleste har en holdning til, helt i overensstemmelse med avisens egen selvforståelse: Holdningsavis fra starten i 1884, i konflikt, strid, modsigelse. Politiken mod Politiken er også i det lys en bedrift. Bjørn Bredal, der i næsten to årtier har været hhv. kulturredaktør og opinionsredaktør, giver nøgternt – dvs. med både inside-viden og med koldsindig distance – fortællingen om dagbladets historie. Bogen er en næsten 600 sider lang og rigt illustreret fortælling om de kreative konflikter, som har splittet Politiken, dens skribenter og læsere, men også givet energi fra starten i 1884 til i dag. En imponerende bog, flot at skue og læst i et sus af historisk viden og masser af de detaljer, hvor ’sandheden’ som bekendt også ligger. Bjørn Bredal beskriver i det lys både avisen og det moderne Danmarks historie. 125 års kultur- og idéhistorie gennem avisens spalter, køn, krig, sex, kunst, penge, medier og demokrati. Farverige personer, krukker, liderlige libertinere og spidse penne. Det hele er med i denne fortælling, hvor Politikens historie fletter sig ind og ud af danmarkshistorien. Det er bogens redaktionelle clue, at den lader en række udvalgte avissider med forklarende billedtekster fortælle den kronologiske historie, mens de egentlige hovedlinjer om kunst, kultur og politik fortælles i bredt anlagte kapitler med Bredals generøse pen – vidende og fuld af vid. Politiken mod Politiken; læs bogen – der er mindst lige så god som avisen.

Af kommunikationschef Claus Jørgensen, Tandlægeforeningen

Kommunikatøren l Februar 2010

Bjørn Bredal Politiken mod Politiken idekampagne 1884 - 2009 Politikens Forlag 576 sider, 350 kr.

Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency

Lyt og lær

Anna Ebbesen og Astrid Haug Lyt til elefanterne Gyldendal Business 2009 176 sider, 250 kr.

For nylig offentliggjorde Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at brugen af sociale medier er steget med 23% inden for det seneste år. Er du bare det mindste usikker på, hvad denne udvikling betyder for din virksomheds kommunikation, så læs ’Lyt til Elefanterne‘. Bogen er en glimrende introduktion til en dansk web 2.0 kontekst. Og selvom den er hurtig spist, er det ikke tomme kalorier. Bogens centrale budskab handler om værdien af at lytte og lære af brugernes adfærd. Brugerne taler - det har de for så vidt altid gjort - men det nye er, at de sociale teknologier har gjort det synligt for virksomheden. Snakken i bussen er rykket online, der er opstået en ny transparens - ufordringen består i at bruge den strategisk. For som bogen demonstrerer, så kan man som virksomhed blive ikke så lidt klogere af at lytte systematisk til, hvordan der tales om ens produkter og services. Bogen kommer vidt omkring. Fra Aqua D’ors marketingkampagner til FOA’s brug af nye medier til at mobilisere sine medlemmer. Særligt brugen af sociale medier i politiske organisationer er grundigt behandlet, og er din Obama-tærskel endnu ikke nået, er der meget godt at hente. Desværre rummer bogen stort set kun alle de gode historier om, hvordan brugen af nye medier har skabt værdi. Vi hører lidt for lidt om risici, og om hvordan virksomheder er gået galt i byen, fordi de har misforstået spillereglerne i den nye medievirkelighed. Men når det er nævnt, så er forfatterne dejligt befriede for den evangelistiske tone, der tider kan omgive sociale medier. Overordnet kan bogen varmt anbefales. Ebbesen og Haug har begået en frisk, klog og letlæst bog til praktikeren, der ønsker at blive skarpere på konsekvenserne af den nye digital virkelighed.

Af Chefkonsulent Thomas Heilskov, Danske Bank

Fremtiden er gratis

Bliv klogere på borgerens oplevelser

Chris Anderson Free - er fremtiden gratis? Børsens Forlag 270 sider, 299,95 kr.

Fremtiden er gratis. Sådan kunne det sagtens lyde, hvis man tog den amerikanske guru Chris Anderson på ordet. Nu er hans nyeste bog Free også kommet i en dansk oversættelse. Underoverskriften er ’Er fremtiden gratis?‘ Og svaret er på mange måder ja! For mange ting, som hidtil har kostet noget, er i dag gratis. Det fremmeste eksempel er nyheder, men som læser bliver vi eksempelvis præsenterede for, hvordan man i Portugal har kunnet få alt fra et komplet sæt med sølvtøj til en fyldt værktøjskasse med sin daglige avis. Uden at det koster ekstra. Svaret er tvedelt, men såre simpelt. For det første er mange fysiske og ikke mindst virtuelle ydelser i dag langt billigere, end vi umiddelbart forestiller os, og det giver så mulighed for nye forretningsmodeller. Gennem mange konkrete eksempler får læseren et bedre indblik i, hvordan det kan betale sig at give ting væk gratis. LinkedIn og Flickr er gode eksempler på at tjene penge på gratis. De fleste får det gratis, mens nogle få gerne vil have premium og betale for det. Man kan så sælge informationer om brugernes adfærd eller mere lavpraktisk reklamer. Forretningsideen er ikke opfundet i går, men den teknologiske udvikling gør, at vi alle sammen ville have godt af at stoppe og overveje, om ikke der kunne tjenes penge på andre måder, end de fleste gør i dag. Måske er det ikke så nyt, som Chris Anderson gerne vil gøre det til. Men det ændrer ikke ved, at jeg føler, at jeg har fået rigtig meget ud af at læse den. For bogen er som Wired, hvor Anderson er chefredaktør: rigtig god til at ruske op i de vante forestillinger ved på en pædagogisk måde at vende det hele lidt på hovedet. Så tag den med en weekend i sommerhuset og kom lidt friskere tilbage. Både fysisk og mentalt. Det kan anbefales.

Af konsulent Jesper Bjerggren, Cohn & Wolfe

Christian Bason, Sune Knudsen og Søren Toft Sæt borgeren i spil - sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovation Gyldendal Public 183 sider, 249 kr. Borgerinddragelse er uomgængelig inden for offentlig innovation ifølge forfatterne af bogen ‘Sæt borgeren i spil’. Og det skal gøres gennem indlevelse og antropologisk metode, som skal sikre løsninger, der dur i den virkelige verden. Brugerinddragelse er ikke et nyt fænomen, når offentlige og private virksomheder sætter innovation på dagsordenen. Hos Bason, Knudsen og Toft er bruger dog skiftet ud med borger, når det drejer sig om innovation i offentligt regi. Det skyldes, at borgere er langt mere end kunder, da de har indflydelse på det offentliges fremtid gennem deres demokratiske stemme. Model med tilbageløb Sæt borgeren i spil er en praktisk guide til innovation og spækket med relevante og oplysende eksempler på borgercentreret innovation i forskellige danske myndigheder. Bogen gør op med den klassiske projektmodel og introducerer en model med faserne: fokuser, oplev, skab og insister, der kan minde om faserne: opstart, analyse, udvikling/test og implementering i den klassiske projektmodel. Og mens den klassiske model arbejder med milepæle, der fører os til et forudbestemt mål, giver deres model mulighed for at tage et skridt fra en fase til en foregående. Onde tunger vil dog mene, at den nye model minder væsentligt meget om den klassiske, og at denne sagtens kan være fleksibel og bære iteration. Inspirerende metode Hvad, der gør bogen interessant, er anvendelsen af antropologiske metoder og kvalitativ analyse, hvorigennem man sætter sig i borgernes sted for at kunne udvikle et produkt, der opfylder deres behov. Det er her, man kan mærke, at forfatterne er velbevandrede både inden for metode og offentlig innovation. Og det er her, bogen finder sin styrke i forhold til andre bøger om projektplanlægning – innovation eller ej.

Af kommunikationsmedarbejder Solrun Sigfusdottir, Skatteministeriets Koncerncenter

Den afgørende faktor

Jette Skeem Den afgørende FAKTOR otte fortællinger om lederskabet Børsens Forlag 176 sider, 350 kr.

’Den afgørende faktor’ er skrevet af ledelseskonsulent Jette Skeem, der gennem sit arbejde kommer tæt på otte mere eller mindre kendte ledere og udfordrer dem på, hvad den menneskelige dimension betyder for lederskabet eller for, hvad er afgørende faktor. De otte interviews har forskellige vinkler på ledelse: kommunikation, handlekraft, god opførsel, selvindsigt, konflikter, motivation – og falder lidt forskelligt ud. Interviewet med Peter Langdal om motivation og fascination er spændende, fordi man mærker, hvordan han selv har arbejder med sin kreativitet. Det er unægtelig lettere at sidde på sidelinjen, som anmelder, men jeg savner, at forfatteren går tættere på John Tobiesen, der har fået emnet handlekraft og ansvarlighed, og som har skabt fænomenet ’Ung Rejser’. Rejsebureauet bringer basalt set ungdom sammen på drukture, hvor sprutten er billig. Inden for lovens rammer! Javel, men med de billeder vi, som har overlevet et par teenagere i huset, har på nethinden, vil man nok alligevel gerne lidt tættere på. Hvordan ser han sit ansvar som virksomhedsleder? Bogen er til gengæld illustreret med nogle usædvanligt spændende portrætfotos leveret af Carsten Ingemann, der næsten kan få læseren til at ønske flere billeder. I disse X-faktor tider gav bogen anmel deren anledning til at reflektere over kanonisering af det enkelte individ. Den moderne leder skal brande sig og dermed sin virksomhed. Men de gode resultater i virksomheden handler sjældent alene om en karismatisk leder, der har lysten og evnen til at skabe resultater gennem andre. Det handler om at få den rette mand (og ledelsesstil) til rette job, fordi ledelse er det komplicerede samspil mellem mennesker. Og det er slet ikke givet, at fordi lederen har vilje og evne, at han så møder folk, der sammen med ham vil flytte noget og indvilger i at blive ledet. Det handler for mig at se også om det rigtige match.

Af kommunikationsog marketingdirektør Margrethe Lyngs Mortensen, NCC Construction Danmark A/S

Kommunikatøren l Februar 2010

Find din stemme på Twitter

Natasha Friis Saxberg & Jacob Friis Saxberg Twitter - massekommunikation på 140 dage Libris 282 sider, 99 kr.

Mange virksomheder og privatpersoner har svært ved at finde deres stemme på Twitter og afskriver mediet, inden de når at opleve dets værdi for dem. ’Twitter’ er en ny bog, som fungerer rigtig godt som starthjælp for nysgerrige, tvivlere og dem, der endnu ikke er kommet i gang med at microblogge. Vedholdende anbefalinger af Twitter som et vigtigt kommunikationsværktøj kunne vi ikke blive ved at sidde overhørige på min arbejdsplads - en online restaurantportal. Derfor oprettede jeg en Twitterprofil (@spiseliv), og det var jo nemt. Men hvad så? Twitter er ikke så intuitivt at bruge som fx Facebook, og som forfatterne af Twitterbogen er inde på, afskrives det af mange, inden de når at opleve en værdi, fordi de ikke finder deres stemme på Twitter. Den indforståede terminologi kan være en barriere for en begynder, og derfor er en bog som ’Twitter’ kærkommen som starthjælp. Bogen giver en grundig introduktion til Twitter, hvordan microblogging kan bidrage til at skabe værdi, anvendelsesmuligheder for virksomheder og private, hvilke ressourcer det kræver, og hvordan man kan måle resultaterne af at bruge mediet. Først i bogens tredje og sidste del gives en indføring i, hvordan man bruger Twitter, og det er en skam, for mange af bogens indledende pointer ryger hen over hovedet på novicen uden basalt kendskab til mediets interaktionsformer. Det er naturligt, at forfatterne nævner flere fordele end ulemper ved at bruge Twitter, men det er vigtigt at have in mente, at ikke alle har lige meget nytte af det, hvilket forfatterne også er inde på. Naturligt nok tweetes der meget om teknologirelaterede emner, mens fx emner som mad og restauranter, som jeg beskæftiger mig med, ikke er tungt repræsenteret – i hvert fald ikke i Danmark. Endnu. Det ændrer ikke ved, at mange virksomheder og privatpersoner vil have gavn af i det mindste at sætte sig ind i, om Twitter kan bidrage til værdiskabelse, for det er uden tvivl et medie, der er kommet for at blive. For tvivlere er Twitterbogen en uvurderlig og hurtigt læst begynderintroduktion, men jeg vil anbefale nye læsere at starte ved kapitel 3 for at få mest muligt ud af bogen.

Af kommunikationsog webrådgiver Eva Mølgaard Helbæk

Kommunikatøren l Februar 2010

’… De kaldte ham for præsidenten’

Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck Præsidenten Gyldendal 312 sider, 219,95 kr.

Inden Anders Fogh Rasmussen kunne ånde lettet op og erklære over for pressen, at han netop var blevet udnævnt til NATO-generalsekretær den 4. april 2009, så havde de to drevne politiske journalister Troels Mylenberg og Bjarne Steensbeck for længst lugtet lunten og skrevet linjer, ja ligefrem kapitler til den bog, som kom til at hedde ’Præsidenten – Foghs Danmark 2001-2009’. Det er en indsigtsfuld bog, der ikke er skrevet i en håndevending for, at forlaget kunne spinde guld på en hurtig beretning om den tidligere formand for Venstre, som det lykkedes at vinde tre folketingsvalg i træk uden for alvorlig at blive udfordret. ’Præsidenten – Foghs Danmark 20012009’ er en skarp analytisk bog, som går tæt på Foghs professionelle karriere. Først som næstformand i Venstre, så skatteminister, senere formand for partiet for til sidst at blive Danmarks statsminister igennem 7½ år. Det er politisk journalistisk bog, som udmærker sig ved at have gode anekdoter og historier fra centrale kilder blandt embedsmandsværket og fra fremtrædende politikere. Ikke mindst interviewet med Fogh til denne bog er en fjer i hatten og styrker de forskellige indgange til at forstå den daværende statsministers politiske kurs og virke. Hulemand, julemand, Kaj Holger eller Mads Skjern? Det er indlysende, at langt størstedelen af bogen handler om Foghs politiske karriere med hans berømte drejebøger, minutiøse planlagte strategier og hans mediebevidsthed. Alligevel så savner dennes signatur lidt flere personlige historier og fortællinger om ’Fogh bag facaden’, der graver et spadestik dybere i forståelsen af, hvad man kan kalde ’paradokset-Fogh’. For på den ene side var han både urørlig, ubøjelig og stålfast i en række politiske spørgsmål, og på den anden side var han glat som en ål, og han var som en kamæleon, der kunne ændre farver efter skiftende politiske omstændigheder og vælgerstrømme. Skal man gøre regnskabet op, så er ’Præsidenten’ indtil videre den bedst dokumenterede og reflekterende bog om Fogh til dato.

Af Jon Kiellberg, presse- og kommunikationsmedarbejder i Arbejdsmarkedsstyrelsen

Tag magten over din karriere

Soulaima Gourani Tag magten over din karriere Politikens Forlag 183 sider, 200 kr.

En lind strøm af personlige erfaringer og karriere-knowhow. Det er essensen af Soulaima Gouranis bog, som bør læses af alle, der søger inspiration til at arbejde strategisk med deres egen professionelle udvikling. Forfatteren underbygger pointerne med ærlige eksempler fra sit eget liv om de udfordringer og erfaringer, hun har mødt og gjort sig i jagten på at få ambitioner, karriere og familieliv til at gå op i en højere enhed. Soulaima Gourani har i en årrække været ansat i multinationale selskaber og er i dag selvstændig. Hun er god til at formidle de iagttagelser og overvejelser, hun har gjort sig på sin egen karrierevej, og hun har skrevet en bog, som er god, fordi den er handlingsanvisende. Den tager fat på vældig mange temaer, som er relevante for et udviklende karriereforløb og opsætter konkrete forslag til, hvordan man kan skabe overblik og fremdrift. Hun er nemlig tilhænger af, at man godt kan forene høje ambitioner med en hverdag, der har work/life balance. Hendes råd er: Start med at definere din karrierevision og læg derefter en systematisk plan for, hvordan du når i mål. Bogen er bygget op omkring 10 kapitler, som blandt andet belyser vigtigheden af at være autentisk og troværdig, hvordan man afklarer sit eget bagland, fokus på personlig branding og værdien af støtte fra udvalgte rådgivere. Især kapitlet om, hvordan Soulaima Gourani arbejder systematisk med opbygning og vedligeholdelse af netværk er interessant, men jeg tror, at mange – måske især yngre og kvinder – vil kunne hente både tankevækkende og konkrete linjer i denne bog.

Birgitte Iversen, kommunikationsrådgiver, c:ommunicate

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Signe Mandrup Adam-

Jeannette Fejerskov har

Mette Aagaard Hertz er

sen er ansat i Hill & Knowl-

efter at have været tilknyttet

ansat i en nyoprettet stilling

ton A/S som Senior Account

Mary Fonden – Hendes Kon-

som Vice President for Busi-

Manager. Signe kommer

gelige Højhed Kronprinses-

ness Support i Corporate

fra en stilling som vicedirektør hos det

sens Fond – på deltid siden dens etable-

Relations, Novo Nordisk A/S med reference

grønne elselskab Natur-Energi og var tidli-

ring for godt to år siden valgt at takke nej

til Executive Vice President and Chief of

gere seniorrådgiver i en årrække hos JKL

til tilbuddet om en fuldtidsstilling som

Staffs Lise Kingo. Mette kommer fra en

Group. Med bred erfaring inden for strate-

kommunikationschef. Hun vil i stedet fo-

stilling som HR Director og HR Business

gisk kommunikation, stakeholder relations

kusere på videreudvikling af sit eget full-

Partner i et direktørområde i produktionen

og rådgivning skal hun arbejde med PR,

service kommunikationsog PR-bureau

(Product Supply). Før det var Mette chef

PA og CSR for Hill & Knowltons kunder in-

signalkommunikation ApS, der blev etab-

for kommunikationsafdelingen i Product

den for primært medicin, sundhed, klima

leret i 2005, og som hun siden har drevet i

Supply, som hun desuden byggede op fra

og energi. Signe har en baggrund som

strategisk partnerskab med en række

bunden, da hun startede i Novo Nordisk

cand.scient.soc. (PR) med speciale i CSR

kompetente kræfter. - Det har været en

for godt 5 år siden. Mette er oprindeligt

og er desuden forfatter til et bidrag om

svær beslutning at sige farvel til et så in-

cand.comm. og har blandt andet også væ-

CSR og sundhed i den netop udkomne

spirerende og givende arbejde som det,

ret omkring livet som selvstændig kommu-

antologi ’Sundhedsledelse’.

jeg har haft i Mary Fonden igennem de se-

nikationskonsulent med firmaet KoMet

neste par år. Alligevel har jeg prioriteret at

samt arbejdet i ISS koncernen.

Connie Dyrløv er ansat som pressechef

finde tilbage til at være selvstændig på

i Energinet.dk. Hun kommer fra en stilling

fuld tid og håber, at min professionelle ud-

Thomas Hertz bliver kom-

som pressekonsulent i Odense Kommune.

vikling og erfaring fra fondsverdenen nu

munikations- og markedsfø-

kan komme flere virksomheder og poten-

ringsdirektør, når Kommuni-

Michael Feder tiltræder

tielle kunder til gode, siger Jeannette.

stillingen som direktør for

Hendes speciale ligger i at skabe en synlig

smelter sammen i Danmarks Radio. Tho-

Have Kommunikation,

og målbar kobling mellem forretningsvær-

mas har været markedsføringschef i DR si-

mens bureauets nuværen-

kation og markedsføring

di og kommunikation – primært for it-

den 2002 og har tidligere været konsulent

de direktør og grundlægger, Christian

branchen grundet hendes mangeårige er-

i pr- og kommunikationsbureauet Burson-

Have, overgår til en stilling som kreativ di-

faring fra henholdsvis SAP og det tidligere

Marsteller samt direktør for kommunikati-

rektør. Skiftet sker nu, fordi Have Kommu-

Navision.

on og web hos Bysted. Thomas Hertz er

nikation over de sidste tre-fire år har været

cand.comm. fra RUC.

inde i en positiv udvikling og nu er klar til

Sidsel Gjøl er ansat som

at gå op i et højere gear. Christian Have vil

kommunikationskonsulent i

Hanne Birgitte Jørgen-

fortsat have sin daglige gang på Have

Statens It, hvor hun skal

sen er ansat som chefre-

være med til at opbygge al

daktør på Folkeskolen, som

Kommunikation og forbliver hovedaktionær i virksomheden. Samtidig udvides den

kommunikation i den nye styrelse. Sidsel

daglige ledelse, således at Michael Feder

er cand.comm. og kommer fra en stilling

kvindelige chefredaktør. Hanne kommer

flankeres af projektlederne Kristina Sind-

som kommunikationskonsulent i Banedan-

fra en stilling som kommunikationsrådgi-

berg og Rasmus Navntoft, der begge ind-

mark.

ver i Skolestyrelsen. Udover Folkeskolen får

træder i direktionsgruppen. Michael har

samtidig har fået sin første

hun også ansvaret for månedsbladet Un-

været ansat i Have Kommunikation i knap

Astrid Haug er ansat som

dervisere samt netsiderne folkeskolen.dk,

ti år. Han har gennem årene stået i spid-

community manager hos

undervisere.dk, specialpaedagogik.dk og

sen for en lang række af Have Kommuni-

Berlingske Tidende. Hun

ernaeringogsundhed.dk.

kations store projekter, blandt andet Det

kommer fra en stilling som

Europæiske Melodi Grand Prix i Parken i

pressechef i Teknik- og Miljøforvaltningen,

Eva Kistrup har efter 10

2001, den skandinaviske stadionturne af

Københavns Kommune. Sammen med

år solgt sin del af Discus

musicalen Les Misérables og en lang ræk-

Anna Ebbesen har hun skrevet bogen ’Lyt

Communications og regner

ke teaterforestillinger på alt fra Det Kon-

til elefanterne - digital kommunikation i

gelige Teater til Teater Grob.

praksis’, Gyldendal Business.

med at bruge de næste år som interim communications manager, herunder gerne som barselsvikar. - Mange

Kommunikatøren l Februar 2010

virksomheder oplever et dyk i aktiviteter-

giver for en række store offentlige og pri-

givning, webevaluering, tekst- og tale-

ne, når dygtige kommunikations- eller

vate miljøkunder i Operate A/S.

skrivning samt medietræning.

marketingfolk går på barsel. Det er svært at finde en på samme niveau, der vil

Michael Monty er udnævnt til presse-

Katrine Sperling er ud-

dedikere sig for hele perioden, så det

chef i Ledernes Hovedorganisation efter

nævnt til Director, Media

ender ofte med en lappeløsning. Barsels-

hidtil at have haft titel som presseansvarlig.

Relations i Novo Nordisk. Som pressechef får hun an-

vikariater er en god måde at bruge min erfaring og kompetencer på, og jeg

Michala Paulli er ansat

svaret for virksomhedens relationer til

har ingen problemer med at blive perio-

som Communications Ma-

danske og internationale journalister, samt

den ud for så at gå videre til en anden

nager i ISS A/S, hvor hun får

for virksomhedens issues managementar-

virksomhed, forklarer Eva, som herud-

ansvaret for den interne

bejde. Katrine, der er cand.scient.soc. i

over vil bruge tiden til at skrive bøger,

kommunikation til ISS Danmarks 11.000

Public Relations, har været i Novo Nordisk

blogge og være aktiv i Kommunikations-

medarbejdere. Michala er journalist og

siden 2002. Siden 2007 har hun haft an-

foreningen.

kommer fra en stilling som projektmedar-

svar for virksomhedens internationale me-

bejder i Medierådet for Børn og Unge og

diearbejde.

Martin Kubert går free-

før det som kommunikationskonsulent i

lance med hovedfokus på

GCI Mannov.

Karen Torgny er ansat som senior kommunikati-

tv og webkommunikation. Martin er journalist fra

Karsten Anker Petersen

onsrådgiver hos kommuni-

Syddansk Universitet, hvor han fik 12 for

er ansat som særlig rådgiver

sit bachelorprojekt om den flermediale

for den nye klimaminister

rate. Karen kommer fra en stilling som

journalistiks rolle i det virtuelle gymnasi-

Lykke Friis (V). Han kommer

kommunikationsog presserådgiver hos

kationsvirksomheden Ope-

um. Projektet handler om, hvordan man

fra en stilling som kommunikationschef i

Danske Regioner. Hun har tidligere været

ved at udnytte behovet for netbaseret

Landbrug & Fødevarer og har tidligere væ-

ansat som kommunikationsog presse-

undervisningsmateriale kan spille på en

ret kommunikationschef for TDC’s Public

medarbejder i Københavns Kommunes

helt ny platform, hvor der er direkte ad-

Affairs afdeling. Karsten er cand.merc. og

Sundheds- og Omsorgsforvaltning og som

gang til unge mennesker. Martin Kubert

kendt for sine indlæg på den borgerlige

journalist på Amager Bladet. Karen har

har tidligere arbejdet for Jyske Bank Kom-

netavis 180grader.dk.

også en baggrund som fuldmægtig ved den tidligere Vestsjællands Amtskommu-

munikation med opstarten og udbredelsen af jyskebank.tv og planlægger nu at gøre

Stephan Sabinsky har

ne. Karen skal medvirke til at udvikle Ope-

brug af sine erfaringer i nye projekter.

startet virksomhed som pr-

rates profil over for offentlige kunder, især

og kommunikationsrådgiver.

inden for sundhedsområdet.

Michael Minter starter

Stephan kommer fra en stil-

ECOPA Sustainability Con-

ling som kommunikationsrådgiver i pr-bu-

sulting. ECOPA er en me-

reauet Frontal, hvor han primært rådgav

die- og konsulentvirksom-

kunder inden for it- og telebranchen om

hed, der arbejder med bæredygtig

pr og kommunikation. Stephan har som

udvikling, kommunikation og public af-

kommunikationsansvarlig været med til at

fairs. Virksomheden har base i Malmø og

udvikle og drive den danske dot.com-por-

hjælper kunder på begge sider af Øre-

tal Netvokat.dk, der i 2001 vandt e-han-

sund med at styrke bæredygtighedsarbej-

delsprisen. Stephan er cand.mag. i dansk

det. Lige nu forbereder ECOPA desuden

og jura og har tidligere arbejdet som kom-

lanceringen af Ecoprofile.dk - et dansk

munikationsmedarbejder i Bech-Bruun Ad-

webforum om grøn omstilling, hvor både

vokatfirma, hvor han udviklede og redige-

privatpersoner og professionelle kan hen-

rede trykte og elektroniske nyhedsbreve,

te inspiration og komme til orde. Michael

årsberetninger samt en ugentlig klumme i

er cand.scient.adm. og har mere end ti

Berlingske. Han var desuden ansvarlig for

Send en notits eller

års erfaring med analyse, strategi, lobby-

indhold og usability på firmaets hjemmesi-

pressemeddelelse til

arbejde og kommunikation på miljøområ-

de og rådgav firmaets partnere om ledelse

det. Heraf godt syv år som EU-medarbej-

samt intern og ekstern kommunikation.

Sonja Sukstorff

der i Danmarks Naturfredningsforening

Sabinsky Kommunikation varetager opga-

Dansk Kommunikationsforening

og knap fire år som kommunikationsråd-

ver inden for kommunikationsog pr-råd-

sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2010

velkommen til Nye MEDLEMMER / Charlotte Ahlburg Andersen Kommunikationskonsulent Kreds Nordea 6120 1974

Christian Howard-Jessen Pressechef Lægemiddelstyrelsen 2462 5859

Iben Augustsen Kommunikationskonsulent Statens Institut for Folkesundhed, SDU 3920 7777

Peter Arentoft Jakobsen Nordic Communications Officer Nordic Communications Officer 4523 5006

Troels Bjørn Thorn Kommunikationskonsulent Dansk Røde Kors 4085 0715

Pernille Vejrsø Jakobsen Kommunikationsrådgiver uppercaseCPH 6075 0959

Birthe Brosolat Management Support Ledig 6166 7479

Simon Karsø Kommunikationskonsulent eBay Classifieds Denmark 8731 3244

Maria Bøttcher Marketingkonsulent Advokataktieselskabet Horton 3334 4124

Dennis Kaysen Senior Communication Consulant Coloplast 4911 2608

Stine Christiansen Kommunikationsmedarbejder Furesø Kommune 2160 1442

Lisbeth Kempel Marketing & Kommunikationschef AgroTech A/S 8743 8400

Kate Phillipa Clark Communications Partner Vestas Wind Systems A/S 9730 0000

Jimmy Klentz Kommunikationskonsulent Vestas Wind Systems A/S 2513 3940

Peter Dalum Projektleder/ kommunikationsforsker Kræftens Bekæmpelse 4143 5939 Simon Drejer Karlsen Kommunikationsmedarbejder Spinderihallerne Center for Kultur og Erhverv 7681 1852 Birgitte Ehrhardt Kommunikationschef FUHU 3343 6780 Jan Eliassen Communications Coordinator Naviair 2326 9914 Lene Galsgaard Kommunikationskonsulent Odense Universitetshospital 2459 5772 Janne Gotsæd-Petersen Forebyggelseskonsulent Lyngby-Taarbæk Kommune 2138 9097 Helle Lykke Gullacksen Kommunikationschef Lærernes Pension 4010 6920 Louise Hagemann Projektleder Nordisk Ministerråd 2171 7141 Camilla Hegnsborg Communications Coordinator Naviair 2175 3360 Nicolaj Wackerhausen Sejersbøl Holm Informationschef Ofin as 6095 8935 Rune Homann Kommunikationskonsulent Informi GIS 3996 5900 Natasja Hove-Frerst Kommunikationskonsulent Akademikernes A-Kasse 3395 0380

Line Marcher Copy Writer & Global Communications Coordinator Novozymes A/S Jacob Mortensen PR & Kommunikationskonsulent Kvik A/S 2098 4437 Jan Munkesø Infrastrukturchef CBS Handelshøjskolen i København 3034 1689 Jørn C. Nielsen Direktør Vision C apS 2280 0950 Lotte Skovgaard Nielsen Kommunikationsmedarbejder Vestas Wind Systems A/S 2966 2356

Af Sonja Sukstorff

Filip Ulrichsen Kommunikationskonsulent Høje-Taastrup Kommune 2613 2032 Ellen Vig Nelausen Executive Assistant SAP Danmark A/S Maria Wael Andersen Projektleder Muskelsvindfonden 2265 2497 Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Ida Blomsterberg Studerende / Journalist 2382 4768 Anna Bogdanova Cand.merc.psyk.stud 3116 3120

Anne Nissen Campaign Manager Devoteam Consulting 2544 5704

Camilla Bonde HA(virksomhedskommunikation) 2758 8580

Ann-Britt Nørgaard Kommunikationskonsulent 6178 7819

Mads Bonne Stud.HA(kom.) 2620 8216

Charlotte Korsager Winther Communications Manager NNIT 3079 0353

Bettina Nøraa Larsen Kommunikationskonsulent DANSK IT 4074 4568

Ekaterina Frandsen Cand.ling.merc. 2665 8063

Kirsten Marie Kristensen Konsulent Dansk Røde Kors 2396 9192

Mia Bøhme Olsen Projektkoordinator PBJ A/S 4362 7400

Ilse Lærke Kristensen Webprojektleder Dansk Røde Kors 3525 9284

Anne Sofie Pedersen Rådgiver Dansk Røde Kors 5192 5422

Jan Lang Informationsmedarbejder eBay/Bilbasen 3017 7781

Rikke Ranzau Kommunikationskonsulent AKF 2236 3491

Freja Gry Larsen Chefsekretær Skov- og Naturstyrelsen, Natur og formidling 7254 2300

Line Rønnow Rådgiver Dansk Røde Kors 3525 9200

Mads Bech Larsen Konsulent Radius Kommunikation 4182 8759 Per Lindegaard Hjorth Forbundsformand Kommunikation og Sprog 4061 6982 Rasmus Lindharth Kommunikationsmedarbejder Ballerup Kommune 2634 0911

Vivi Schytt Quality & Safety Controller K. E. Mathiasen 4119 6032 Kenneth Sorento Filmfotograf Kenneth Sorento Film & Photography 2192 9271 Annika Spanggaard Digital Kommunikationskonsulent Medieministeriet 9840 7735

Mikkel Elbek Linnet Communication Consultant Better Place Danmark 3173 0561

Christian Svejgaard Lunde Jørgensen Studentermedhjælper DKF 2011 2796

Jette Clara Low Webmaster KMD A/S 4460 1000

Kirsten Sydendal Kommunikationskonsulent Cand.mag. 5471 3038

Elisabeth Ludvig Adm. Direktør Effector Communications A/S 3264 5401

Herdis Thomsen Journalist Sønderborg Kommune 2790 5947

Maja Lænkholm Kommunikationskonsulent Cand.comm. 2427 1151

Pia Tobberup Account Manager OutCom A/S 2615 8446

Gitte Madsen Tekstforfatter Storyfinder 2028 8401

Alexander Tolstrup Campaign Manager Det Konservative Folkeparti 3313 4140

Siri Helgadottir Torgard Stud.mag. i Organisationskommunikation 2728 3921 Matilde Jensen Studerende 6013 1522 Anika Mariane Lüdeke Jensen Studerende 4016 2099 Kristina Kolling-Wedel Studerende 2320 7556 Louise Köhler Studerende 2211 2223 Jacob Høffer Larsen International virksomhedskommunikation 2960 8010 Lars Mejer Helwig Hansen Retorik 2148 3254 Camilla Rasmussen Studerende 2088 1405 Andreas Riis Dansk/Kommunikation 2990 8995 Hanna Ella Sandvik Stud.Kom. 2295 9057 Maria Skovgaard Henriksen Medieanalytiker Infomedia A/S 2830 8451 Danielle Streif Møller Multimediedesigner 2681 9743 Nikolaj Halborg Sørensen Kundechef Kredo Desing ApS 2945 7202 Louise Vogdrup Schmidt Studerende / Journalist 2250 8619

Kommunikatøren l Februar 2010

Arrangementer 2010 / GÅ-HJEM-MØDER

Af Sonja Sukstorff

STUDIETUR

DEN MOBILE REVOLUTION: HAR DU STYR PÅ MULIGHEDERNE? Mød chefrådgiver MIKKEL BECHSHØFT, Bysted og TRINE PLAMBECH Hos Bysted den 3. marts kl. 17-19 MÆRSK FORTSÆTTER FOKUS PÅ KLIMA Hør Senior Vice President STEEN REESLEV, A.P. Møller – Mærsk, fortælle om tankerne bag klima-satsningen Hos A.P. Møller 8. marts kl. 17-19 TALESKRIVNING KUNSTEN AT SKRIVE EN OVERBEVISENDE TALE – FOR ANDRE Hør justitsminister BRIAN MIKKELSEN fortælle om samarbejdet med taleskriveren og få gode råd fra journalist, cand.jur. og forfatter BENTE DALSBÆK Folketinget, Christiansborg 25. marts kl. 17-19 KAMPEN OM DAGSORDENEN FOR ELBILER Hør miljøchef JENS ANDERSEN, Peugeot Danmark, fortælle om Peugeots strategi for fremtidens elbil og bilteknisk redaktør SØREN W. RASMUSSEN, FDM, redegøre for FDMs krav til miljøvenlig teknologi Hos Peugeot Danmark 12. april kl. 17-19 EFTER EN RÆKKE SAGER, HVORDAN VIL DEN NYE RIGSPOLITICHEF DA GENOPBYGGE TILLIDEN Mød rigspolitichef JENS HENRIK HØJBJERG og kommunikationschef JENS GREGERSEN Hos Rigspolitiet 21. april kl. 17-19

KONFERENCE

KOMM UNIKATI ON2019 Generalforsamling og konference 2010 10. marts på BØRSEN kl. 13.30-22 FREMTIDEN BEGYNDER NU Vi samler op på debatten om virksomhedernes udfordringer og kommunikatørens rolle i 2019. Hvordan kan vi ruste os til de næste 10 år allerede i dag? • Hvor er samfundet på vej hen? • Hvad sker der med kommunikationen i virksomheder og organisationer? • Hvilke roller skal kommunikatøren spille? • Hvordan skærper vi vores kompetencer? • Hvordan styrker vi identitet og roller? Dansk Kommunikationsforening lægger op til debat om, hvordan vi kan omsætte udfordringerne i konkret handling, som skaber værdi for fremtidens virksomheder, organisationer og samfund.

Kommunikatøren l Februar 2010

22. april hos DKF i Hellerup 28. april i Vejle Webredaktørens udfordringer og rolle 28. april hos DKF i Hellerup Eventkommunikation - fra tanke til handling

3.-5. maj til Bruxelles Kommunikation og lobbyisme i EU Flere og flere beslutninger, der får indflydelse på vores liv og arbejde, bliver truffet i EU. Men hvem vinder kampen om politikernes opmærksomhed og får indflydelse på lov givningen? Hvordan sikres dialogen med borgerne undervejs? Hvordan arbejder parlamentarikerne og journalisterne i EU? Og hvad får lobbyisterne dagene til at gå med? Hvis du er interesseret i at deltage, så tilmeld dig nu. Der er rift om pladserne. Turen arrangeres igen i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europa-Parlamentets Informa tionskontor i Danmark samt Besøgstjenesten i Generaldirektoratet ’Uddannelse og Kultur’.

KURSER 1. og 15. marts hos DKF i Hellerup 2. og 16. marts i Århus Skriv til nettet 3. marts hos DKF i Hellerup 10. marts i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation

5. og 6. maj hos DKF i Hellerup Playmakers - projektledelse på spil 10. og 11. maj hos DKF i Hellerup 26. og 27. maj i Århus Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 17. maj hos DKF i Hellerup Strategisk Public Relations 2.0 18.og 19. maj hos DKF i Hellerup Nytænk markedsføring, PR og kanaler gennem sociale medier 20. maj hos DKF i Hellerup Lobbyistens værktøjskasse 26. maj hos DKF i Hellerup Knæk koden - fortæl historien bag tallene 31. maj hos DKF i Hellerup 7. juni i Vejle Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi 1. juni hos DKF i Hellerup 8. juni i Århus International kommunikation 7. juni hos DKF i Hellerup Interne stakeholders kommunikationsledelse i praksis

4. marts hos DKF i Hellerup 25. marts i Århus Sociale medier i praksis 8. og 23. marts hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 17. marts hos DKF i Hellerup 24. marts i Vejle Få dit blad læst 22. marts hos DKF i Hellerup 23. marts i Vejle Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 25. marts hos DKF i Hellerup 8. april i Vejle Omsæt webstrategien i praksis 13. april hos DKF i Hellerup Øg omsætningen - få gang i salgsarbejdet

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og studerende deltager gratis i DKFs gå-hjemmøder, når kontingentet er betalt.

14. april hos DKF i Hellerup I rampelyset - formidling og personlig branding

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

19. og 27. april hos DKF i Hellerup Skriv stærke taler, der flytter og engagerer

HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen

GUIDE GUIDE TIL TIL BRANCHEN BRANCHEN SERVICEDESIGN WWW.1508.DK WEB WEB IDENTITET IDENTITET GUIDE SERVICEDESIGN SERVICEDESIGN WWW.1508.DK WWW.1508.DK

TIL BRANCHEN

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create value through communication

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

The The first first choice choice for for Investor Investor & & Public Public Relations Relations Professionals Professionals

create createvalue value through through communication communication

telefon telefon70 7022 2209 0910 10 boje-mobeck.dk boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København K The first choice create outcom.indd tel 33 38value 56 80 www.jklgroup.com for Investor through communication & Public Relations Tel: +45 70 27 15 44 Professionals Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm www.hugingroup.com

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Tel: Tel:+45 +4570 7027 2715 1544 44 www.hugingroup.com www.hugingroup.com

Amaliegade 1256 Amaliegade 41A 41A 1256 København København KK Danmarks første CO2-neutrale trykkeri tel tel 33 33 38 38 56 56 80 80

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

outcom.indd outcom.indd www.jklgroup.com www.jklgroup.com

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, derGöteborg ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab. Helsinki København Göteborg Helsinki København

Oslo Oslo Stockholm Stockholm

Amaliegade 41A 1256 København K Danmarks trykkeri Danmarks første første CO2-neutrale CO2-neutrale trykkeri tel 33 38 56 80

outcom.indd www.jklgroup.com

Hos Hos KLS KLS arbejder arbejder vivi målrettet målrettet med med klimaklima- og og miljøbevidst miljøbevidst produktion produktion og og planplanlægning, lægning, og og fra fra 1.1.2009 1.1.2009 er er vores vores produktion produktion CO CO22-neutral. -neutral. Helt Helt unikt unikt er er vivi også også i i stand stand tiltil atat opstille opstille CO CO22-regnskaber -regnskaber for for tryksager. tryksager. Derfor Derfor kan kan vivi tilbyde tilbyde seriøs seriøs rådgivning ikke dit rådgivningog ogCO CO22-neutrale -neutraleprodukter, produkter,der derGöteborg ikkevil vilbelaste belaste ditCO CO22-regnskab. -regnskab. Helsinki København

Oslo Stockholm

www.bysted.dk

WEB WEB glitsh Enfec English ectPer erf DESIGN DESIGN anglish Danglish communication communication KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION www.bysted.dk www.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

WEB sh sh gli glittsh glish En En Enfec Engli ecttPer fec fec erf Per Per DESIGN anglish Danglish communication communication anglish Danglish communication communication KOMMUNIKATION www.bysted.dk

Corporate kommunikation

Public affairs

Primetim W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK wwwwww. .eeyyee w -w oow rw yyaeaeg-g-fefeo.o.crcr-o-oim -fw fw r-.-i.eim em im m maaggee. .ccoomm

www.kreabgavinanderson.com www.kreabgavinanderson.com

Finansiel Finansielkommunikation kommunikation Corporate Corporatekommunikation kommunikation Public Publicaffairs affairs 34

anglish Danglish communication communication

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: W I IW NW . .D WW WW W. .FFI IRRSSTTLW LW NEW EW DFK IK EE. .DDKK .F IRRSSTTLLI I::NNKampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim m a g e . c o:: mPR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: www.kreabgavinanderson.com :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Finansiel kommunikation

34 34

sm sm

Kommunikatøren l December 2009

glitsh Enfec English PerfectPer

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

Corporate kommunikation

Primetim Primetim

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Public affairs

Kommunikatøren Kommunikatøren l l December December2009 2009

Primetim create value through communication

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Kommunikatøren l Februar 2010 Kommunikatøren l December 2009

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.ramboll-management.dk

Best and Brightest Public Relations & Public Affairs

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

mal ann

30/01/09 13.19 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

2/4/09

Web-TV Audio Podcast Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Februar 2010 Kommunikatøren l December 2009

Tjeksproget.dk_tryk.indd

08-10-2009, 15:41

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSE For en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent. Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation? Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil? Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

EN AGENDAS LIVSCYKLUS Den offentlige dagsorden

Mediernes dagsorden

Den politiske dagsorden

Debatsagfører

Opmærksomhed i medierne

Politisk beslutningsproces

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder. Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører. For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail nc@infomedia.dk