Kommunikatøren nr. 2 2010 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNI KAT ØREN nr. 2 ° April 2010

9 tendenser fra DKFs Tænketank 2019 Undervisningsministeriet skal spidse øre

Winnie Jakobsen kommunikationschef i Høje Taastrup Kommune

Kandidater skal have specialistkompetencer tema Kommunikations uddannelser

LEDER l

Af Tina Donnersberg formand for Dansk Kommunikationsforening

Trends eller kortsynet snusfornuft – tag stilling Professionel kommunikation er grundstenen i Dansk Kommunikationsforening. Derfor har 17 stærke kommunikatører arbejdet på at identificere 9 trends, som alle professionelle kommunikatører bør forholde sig til, når de skal være med til at formulere strategierne for deres virksomheder og organisationer næste gang. På generalforsamlingen tog vi hul på diskussionen af tendenserne. Nogle mente, de var for kortsigtede og for lidt visionære. Andre mente, at det var de vigtigste for at give kommunikationskvaliteten et ordentligt løft. Debatten fortsætter på hjemmesiden og i verden omkring os. Jeg håber, at mange vil være med. Kommunikationsforeningen har kompetente medlemmer, som kan være med til at afklare dybden og styrken i de 9 tendenser for fremtiden – eller identificere andre væsentlige trends. Del din holdning – og vær med til at gøre os alle klogere på, hvordan vi griber vores strategiske arbejde an.

‘Kommunikationsbranchen skal være en fremsynet, stærk, udfordrende og forretningsorienteret del af organisationens strategi.‘

Der er brug for at sætte fokus på god kommunikation. Kommunikation har fået tildelt den magt, som mange har råbt på i flere år. Det ses blandt andet af den debat, der har kørt om spindoktorer og magt. Debatten viser helt klart, at en god kommunikatør skal kunne forudse den nærmeste fremtid, så organisationen ikke bliver overhalet inden om. Vi skal være en fremsynet, stærk, udfordrende og forretningsorienteret del af organisationens strategi. Det må være et fælles mål, at vi som kompetente kommunikatører er klædt godt på til at se fremtidens tendenser – uanset om de er tæt på eller langt væk. .

Kommunikatøren l April 2010

INDHOLD NR. 2/2010

Undervisningsministeriet skal spidse øre Undervisningsministeriet opsøger systematisk viden om, hvad der rører sig hos interessenterne

KOMM UNIKATI ON2019

side 16

9 tendenser for fremtiden DKFs Tænketank 2019 præsenterer 9 tendenser for fremtiden

side 20

Tema Kommunikationsuddannelser Regeringen vil have ’value for money’, arbejdsgiverne kræver mere klart definerede kompetencer, og så skal de studerende vælge strategiske fag, der styrker deres forretningsforståelse, viser en ny undersøgelse fra Kommunikationsforeningen.

Side 4-15

Kommunikatøren | 2 April 2010 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Jakob Danving Nielsen, DI Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Anne Juel Jørgensen Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Christian J. Schultz, Mattel Scandinavia Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Claus Skovhus, Danmarks Naturfredningsforening Philip Sonne, Danmarks Nationalbank Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, UngKom

18 19 25 26

DKFs korrespondent i New York Stig Albinus, Porter Novelli Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer primo juni 2010 Deadline for artikler 29. april 2010 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk

Fremtiden begynder nu Kommunikatørerne kigger i krystalkuglen Tag ikke det lette så tungt Støj øger behovet for stilhed, mener bestyrelsesformand Michael Christiansen, DR Tina Donnerborg tager over Dansk Kommunikationsforening har fået ny formand og nye medlemmer af bestyrelsen Kandidat til kommunikation 2019 Unge Kommunikatører har undersøgt ti studerendes forventninger til fremtidens karriere og uddannelse

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Kommunikatøren l Fagpressens Medie Kontrol

April 2010

TEMA l Kommunikationsuddannelser

Kommunikations uddannelser med ambitioner Dette nummer af Kommunikatøren sætter fokus på kommunikationsuddannelser. Det er på mange måder opløftende læsning, der lover godt for vores branches fremtid. Kommunikationsuddannelserne gør deres til at forberede de studerende på fremtidens arbejdsmarked. Uddannelserne lægger i stigende grad vægt på, at de studerende lærer erhvervslivet at kende gennem praktikforløb og projektsamarbejde. Visse uddannelser er gode til at give de studerende indsigt i organisationsteori, strategi og økonomi. Og uddannelserne lærer de studerende grundlæggende færdigheder i at skrive og formidle. Det er alt sammen godt og positivt. Fremtidens kommunikatører kan ikke nøjes med at have begge ben plantet i formidlingslejren. Det ene skal stå solidt i forretningen. Men der er også faresignaler: Visse af uddannelserne slås med så anstrengt økonomi, at de har vanskeligt ved at indfri de faglige ambitioner. Og samtidig må de se til, at de kommunikationsuddannelser, der bruger teknisk udstyr i undervisningen, løber med et langt større taxametertilskud. Det kan give bange anelser om, at uddannelserne er ved at splitte sig i et A-hold og B-hold, hvor nogle studerende kommer ud med flere kvalifikationer, fordi resurserne har været større undervejs. Arbejdsgivernes udfordring er at stille afbalanceret krav til de nyuddannede, der flugter med, hvad man rimeligvis kan forvente at få ud af et fem-årigt studie. Lige nu er beskeden til de studerende, at de stort set skal kunne det hele. De skal mestre håndværket, forstå forretningen og have et speciale, der skiller dem ud fra resten af ansøgerfeltet. Store krav at stille til nyuddannede, næsten uanset hvor højt de har stræbt til eksamenerne. Heldigvis ved de studerende godt, at de skal gøre sig umage. De har vilje og ambitioner. De har selvtillid og idéer – og de er fagligt nysgerrige. Og ikke mindst har de også en spirende realitetssans for, at man uddanner sig for at kunne bestride et arbejde og ikke bare fordi, det er sjovt og spændende, mens det står på. God læselyst Phillip Sonne

Kommunikatøren l April 2010

Kommunikationsuddannelserne er til debat. Regeringen kræver ’value for money’, og aftagerne kræver mere klart definerede kompetencer

Drop pixi-kompetencen – find dit eget speciale

Af Kresten Schultz Jørgensen

Nye uddannelser skyder op som champignoner. Universitetsuddannelser, diplomuddannelser, erhvervsuddannelser og kombinationsuddannelser, hvor den studerende selv kan ’plukke’ løs af kommunikationselementerne. Noget med kommunikation. Sådan skal det være. For ti år siden var det især journalist-uddannelserne, der var til debat. Det gamle håndværk udsat for moderne universiteter, hvordan skulle dén skæres? I dag er det så kommunikationsuddannelserne i takt med, at både uddannelser og job reelt er eksploderet i både den private og den offentlige sektor. Debatten om uddannelserne synes at handle om navnlig tre temaer. Hvordan sikres den erhvervsmæssige relevans – er der brug for al den kommunikationsfaglighed? Hvordan sikres både praktiske færdigheder og akademisk refleksion? Og hvad med overskueligheden - er det et problem, at de studerende i vid udstrækning selv kan sammensætte deres uddannelser, og kræves der klarere, faste uddannelsesforløb? Udspaltning i forskellige profiler Kommunikatøren har spurgt tre kvinder med hver deres svar. En politiker,

Kommunikatøren l April 2010

en erhvervsleder og en kommunikationschef. Og ja, der er job nok. Når både kommunikationsuddannelser og kandidater vokser i antal, er det fordi kommunikationskompetencer i bred forstand er voldsomt efterspurgt i et viden- og informationssamfund. Winnie Jakobsen, kommunikationschef i Høje Taastrup Kommune: De mange knopskudte uddannelser afspejler jo på godt og ondt, at kommunikationsfaget har udvidet sig voldsomt og i dag spænder bredt. I mange jobfunktioner kræves der simpelthen en bredere palette af færdigheder end dem, man erhverver på den klassiske journalistuddannelse, fx virksomhedskommunikation, strategisk kommunikation, public affairs mm. Dét forsøger de nye uddannelser naturligvis allerede nu at råde bod på. Kommunikationsuddannelserne spænder vidt, fordi samfundet efterspørger langt flere kommunikationskompetencer end den klassiske tilgang til mundtlig og skriftlig formidling. Der sker en udspaltning i forskellige profiler. Definitivt dygtigere Stina Vrang Elias, adm. direktør i uddannelses- og forskningstænketanken DEA/FUHU: - Man kan spørge sig selv, om både journalisterne og de ’gammeldags’ PR-medarbejdere er en trængt race? I flere og flere lande ligger jour-

nalistuddannelsen på universiteterne, fordi behovet for ekspertviden er enorm med den store mængde af information, som vi alle præsenteres for. Virksomhederne og offentligheden vil derfor rådgives og assisteres af nogen, som definitivt er dygtigere end dem selv – i dette tilfælde til strategisk kommunikation. - I det lys skal både nutidens og fremtidens kommunikationsuddannelser være knivskarpe på de særlige kompetencer. Det er ikke nok med pixi-kommunikationen: At man skulle tale og skrive godt. Virksomhederne fortæller os, at deres ledere faktisk nu er i stand til at kommunikere. Og hvis ikke, ja så lærer de det. Det betyder jo konkret, at presse- eller kommunikationsafdelingen ikke længere er gate-keeper på at udtale sig. Den skal i stedet varetage rollen som specialist og ikke mindst som rådgiver. Knivskarpe kompetencer er afgørende, mener Stina Vrang Elias. Kommunikatører skal kunne mere end skrivning Den socialdemokratiske uddannelsesordfører Christine Antorinis studieerfaring er personlig: - Jeg oplevede selv cand.comm. på RUC i 1990erne som velstruktureret, på et højt analytisk niveau og meget målrettet sammenlignet med scient. adm, der på det tidspunkt var uden engagement, uden styring, alt for meget selvstudium og et slaraffen-

TEMA l Kommunikationsuddannelser

Kandidaterne skal have dokumenterede

Det er ikke nok med pixi-kommunikationen:

Kommunikationsuddannede skal kunne

specialistkompetencer – og aftagere skal

At man skulle tale og skrive godt, mener Sti-

mere og andet end at skrive, mener den

blive bedre til at tænke i teams, der sammen

na Vrang Elias, adm. direktør i uddannelses-

socialdemokratiske uddannelsesordfører

kommer godt i mål, mener Winnie Jakob-

og forskningstænketanken DEA/FUHU.

Christine Antorini, som selv er cand.comm.

sen, kommunikationschef i Høje Taastrup

fra RUC.

Kommune.

land for underviserne, der stort set fyldte pensumlisten med deres egne bøger og artikler frem for ud fra et bredt kvalitets- og relevansaspekt. På det tidspunkt var der nogle virkelig gode forløb på kommunikation i målgruppeanalyse og offentlige kampagner, som jeg har kunnet trække på både i det politiske og hos fx. Oticon. - Vi havde også dengang diskussioner om forskellen på at være journalist fra journalisthøjskolen og så være cand.comm.er. Med hensyn til situationen i dag er jeg egentlig ikke i tvivl om, at journalisterne er stærkere på det traditionelle basishåndværk, som vel er i centrum af næsten al kommunikation: at skrive, vinkle, fortælle. Det stiller så krav til kommunikationsuddannelserne om en anden spidsfaglighed, enten inden for andre videnfag, hvor kommunikationen bygges ovenpå, eller inden for kommunikationsfagets nye og særlige områder. Man skal kunne noget mere og andet end skrivningen. Specialistkompetencer efterspørges Hvad skal uddannelserne så vælge – håndværksmæssig faglighed eller kritisk, akademisk refleksion? - Begge dele siger Winnie Jakobsen. - Modsætningen mellem faglighed og intellektualisme er en falsk konflikt mellem gamle journalisthåndværkere og universitetsteoretikere med udgangspunkt i fx samfundsvidenskab og sociologi. Sandheden på moderne ar-

bejdspladser er, at kravene til kommunikationsmedarbejdere i dag er store. Man skal mestre det journalistiske håndværk, være retorisk begavet, kunne tænke strategisk, have forretningsforståelse, fungere som rådgiver, lære faget fra sig til andre dele af organisationen, vide noget om nye medier mm. - Det er naturligvis de færreste, der mestrer hele paletten, og vi kan derfor heller ikke forvente, at man kan det efter endt uddannelse. Det er derfor vigtigt, at man er rigtig stærk på nogle af felterne, at man har dokumenterede specialistkompetencer – og vi aftagere derefter bliver bedre til at tænke i teams, der sammen kommer godt i mål og fagligt udvikler hinanden. Tydeliggør kompetencerne - De forskellige studieordninger skal være meget præcise med, hvad det er de kan - og hvad de ikke kan, siger Christine Antorini. - Vi fik i 1990erne at vide, at vi også lærte nogle forskellige journalistiske redskaber, men det var i realiteten kun noget vi snusede helt overfladisk til. Dét synes jeg egentlig ikke gør noget, bare man er klar over, hvor uddannelsens styrke og særkende ligger - og ikke bilder sig ind, at man kan det hele. Det snyder den studerende og det snyder aftageren. - Uddannelserne skal også passe på med at give helt slip på sammenhængende forløb og gennemføre ren ’ansvar for egen læring.’ Risikoen for

at man bliver halvdårlig på både det journalistiske håndværk og på den kommunikationsmæssige analyse er for stor. Halvdårlighed bliver hurtigt afsløret på arbejdsmarkedet. Uddannelser skal give arbejds markedskompetence Stina Vrang Elias: - Modstillingen mellem håndværksmæssig faglighed og akademisk analyse er meningsløs. Man skal mestre faglighed på et meget højt niveau, punktum. Mere interessant er manglen på den kompetence, man kan kalde ’forretningsforståelse.’ Virksomhederne efterspørger det voldsomt, ikke som enkeltstående kurser i fx. afsætningsøkonomi eller regnskab, men som evnen til at tænke på forretningen frem for én selv – noget rigtigt mange akademikere har svært ved. - At mangle disse kompetencer står kommunikationsfolkene ikke alene med – det gælder også ingeniører og økonomer. Det er heller ikke noget, som man skal have ’fag’ i. Men kommunikationsuddannelserne skal tilrettelægge undervisning og eksamen, så det fremmer opøvelsen af de vigtige arbejdsmarkedskompetencer.

DKF Kursus ‘Skyd genvej til erfaring – et kursus for nye medarbejdere’ Maj 2010 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2010

Et blik på fremtidens kandidater Hvem er fremtidens kommunikationskandidater? Vi har spurgt kandidater og studieledere på forskellige universiteter, hvad de kan, og hvilke job de egner sig til

men også praktisk og teknisk viden om medier og om formidling. Af Louise Aalbæk

Der kommer flere kommunikatører, flere kommunikationsuddannelser og flere studerende på hver uddannelse. Kommunikation er blevet en populær studieretning, og folk fra tilstødende uddannelsesretninger søger over i kommunikationsbranchen. Uddannelser som film- & medievidenskab, statskundskab, journalistik, salg, it, marketing og HR leverer også kandidater til kommunikationsbranchen. Branchen er kendetegnet af diversitet, og det giver virksomhederne mulighed for at sammenstykke en alsidig kommunikationsafdeling. Men de mange forskellige studieretninger gør det også mere komplekst at overskue kandidatfeltet. De studerende er nemlig langt fra ens, og de har langt fra de samme styrker, hvis man spørger de studerende eller uddannelsernes studieledere. Medierede - Et fællestræk ved kommunikationsuddannelserne på Københavns Universitet er, at de er tværfaglige, og at de tager afsæt i den medierede kommunikation og mediernes betydning for samfundet, siger Nete Nørgaard Kristensen, der er studieleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Amager. Kommunikationsfagligheden er på den måde præget af teoretisk,

Kommunikatøren l April 2010

Erhvervsrettede Handelshøjskolerne Aarhus School of Business og Copenhagen Business School lægger op til et tæt samarbejde med erhvervslivet. - Det særlige ved vores kandidater er, at de både kan løse praktiske kommunikationsopgaver og udarbejde strategiplaner, fordi der altid arbejdes med cases. De er både håndværkere og strateger, siger Christa Thomsen, der er undervisningskoordinator på Aarhus School of Business. - For at kunne fungere som strategisk kommunikatør er det afgørende at kunne analysere virksomheders og organisationers interne og eksterne kontekster. Og for at kunne gennemføre gode analyser af virksomheders omverden og deres indflydelse på strategisk-kommunikativ praksis er det vigtigt at være godt klædt på med viden om kommunikation, økonomi og samfund. Det hjælper med til at man bliver i stand til at kunne reflektere over egen og andres praksis, supplerer Karl-Heinz Pogner, studieleder for cand.merc. (kom.) på Copenhagen Business School. Tværfaglige og projektorienterede Særligt kendetegnende for kommunikationsuddannede fra Roskilde Universitet er deres tværfaglighed, idet de første to år af uddannelsen er en basisuddannelse, der fokuserer mere bredt og ikke kun på kommunikation. - De studerende arbejder projektorganiseret, hvilket i høj grad gør

dem i stand til at agere i kommunikationsbranchen, hvor der ofte arbejdes i grupper. De er desuden stærke på det metodiske, fremhæver studieleder på Roskilde Universitet Lisbeth Thorlacius. Praktik Flere og flere uddannelser indlægger også praktikforløb for at gøre de studerende parat til at møde de konkrete hverdagsudfordringer og for at gøre uddannelserne mere målrettet erhvervslivet. På den måde lærer de studerende at omsætte den teoretiske viden til praksis. I dag er det muligt at få merit for praktikophold på alle fem kommunikationsuddannelser, hvis der afleveres en praktikrapport. Eliteforløb Kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation på SDU er den eneste kommunikationsuddannelse i landet, der har et særligt eliteforløb til de dygtigste studerende. - Gennem modulet ’Forskning i virksomhedskommunikation’ fører vi erhvervs-ph.d.-modellen ned på kandidatniveau, hvor vi lader den studerende gennemføre et mindre forskningsprojekt. Den studerende tilbringer halvdelen af tiden i en virksomhed og den anden halvdel i et integreret forskningsmiljø, siger studieleder på Syddansk Universitet Flemming Smedegaard. Læs om kandidaterne på side 8-9-10

TEMA l Kommunikationsuddannelser

Cand.forretningsforståelse Arbejdsgiverne vil have studerende til at vælge fag, der styrker deres forretningsforståelse, viser en ny undersøgelse fra Dansk Kommunikations forening

Af Kristian Eiberg

Når unge efter sommerferien starter på kommunikationsuddannelserne på universiteter, handels- og journalisthøjskoler kan de forberede sig på, at der i fremtiden vil stilles andre krav til dem som kommunikatører. De studerende skal de kommende år lytte godt efter til strategiforelæsningerne og vælge valgfag, der styrker deres forretningsforståelse. Dansk Kommunikationsforenings aftagerpanel peger nemlig på, at forretningsforståelse bliver højdespringeren i 2019 og en vigtigere kompetence for deres ansatte end journalistik.

I dag beskriver 19 ud af de 49 deltagere i Dansk Kommunikationsforenings aftagerpanel den gode pen og den journalistiske tilgang som den vigtigste kompetence. Men det billede vil ændre sig. - Den stigende professionalisering af kommunikationsfaget vil stille større krav til kommunikativ strategisk tænkning. Branding og kommunikation vil formentlig i mange år fremover være en central konkurrenceparameter for organisationer og virksomheder - for netop her kan man adskille sig fra markedets øvrige aktører og konkurrenter. Dialog og involvering af markedet sætter kommunikation i et strategisk perspektiv, siger kommunikationschef Jan Wie, Foreningen Registrerede Revisorer (FRR).

Jakob Slot International Virksomhedskommunika tion, Syddansk Universitet Dimittend 2008 Studiet er rettet mod erhvervslivet, og der gøres meget ud af at skabe en realistisk og virkelighedsnær vinkel i undervisningen. Uanset om vi arbejder med tekstforfatning, kommunikationsplanlægning eller organisationsanalyse, er den teoretiske ramme forankret i virkeligheden. Det er muligt at tone sin egen kommunikationsprofil gennem valgfag, praktikophold og opgaver. Jeg har for eksempel prioriteret den organisatoriske side af uddannelsen og arbejdede under mit praktikforhold med HR og kulturudvikling. Vi er godt rustet til at varetage de fleste job inden for kommunikation og markedsføring. Jeg oplevede i hvert fald under mit praktikophold, at jeg var godt rustet på det skriftlige kommunikative plan og sagtens kunne være med i forhold til de fastansatte.

Afdelinger i forandring Kommunikationscheferne og –bureauerne mærker allerede nu, at de eksisterende kompetencer ikke rækker til at møde fremtidens krav. Udefra møder kommunikatørerne krav om, at de skal blive bedre til at læse tendenser i samfundsudviklingen bl.a. inden for politik, økonomi og internationale forhold. På de indre linjer handler det om større faglig dygtighed og ’communications excellence’: Dialog ved brug af sociale medier, hurtigere, enklere og mere effektive processer og integreret kommunikation. Men øget forretningsforståelse er både et middel og et resultat. - Som kommunal kommunikationschef er det vigtigt i relation til forretningsforståelsen at sidde så tæt på

Simon Olsen Cand.merc.(kom.), Copenhagen Business School Dimittend 2009 En stor styrke ved cand.merc.(kom.) er, at uddannelsen er målrettet erhvervslivet. Undervisning og projektopgaver tager altid udgangspunkt i problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Det betyder, at vi er trænede i at omsætte vores teoretiske værktøjskasse til løsninger, der skaber værdi. Uddannelsens kombination af økonomi og kommunikation er vigtig, fordi man lærer, hvordan kommunikation bedst muligt understøtter forretningen – der skal kunne trækkes en rød tråd fra kommunikation til bundlinje. Vi kan vores kommunikative håndværk, men vi bliver ikke uddannet til formidlingseksperter – det skal man lære gennem sit studiejob. I stedet har vi fokus på det strategiske, dvs. hvordan virksomheder navigerer kommunikativt i komplekse omgivelser. Cand.merc.(kom.) er en generalistuddannelse, som er værdifuld i alle typer organisationer både i offentligt og privat regi, men rigtig mange ender i det private erhvervsliv som konsulenter eller i kommunikationsafdelinger.

Kommunikatøren l April 2010

Hvilke kompetencer har din afdeling mest brug for i dag og i den nærmeste fremtid? (De mindste tal er de stærkeste behov)

Behov for kompetencer i dag

Behov for kompetencer i 2019

Journalistik

2,2

3,4

Strategisk rådgivning

2,7

2,3

Vi skal være parate til at bruge alle digitale

On-line medier

2,9

platforme, siger kommunikationschef Kim

Forretningsforståelse

3,6

2,9

Barren, Svendborg Kommune

Branding

4,1

Ledelsesudvikling

4,5

4,1

Employer branding

5,6

5,5

toppen som muligt. Det vil sige at referere til kommunaldirektøren og deltage i direktionsmøder. På den måde er man orienteret om, hvilken vej vinden blæser i kommunen og man opnår som kommunikationschef en bedre og dybere strategisk indsigt, der efterfølgende kan bruges kommunikationsmæssigt, siger Kim Barren, kommunikationschef i Svendborg Kommune.

Kilde: Webbaseret analyse i Dansk Kommunikationsforenings aftagerpanel, februar 2010. 49 respondenter deltog fordelt på omtrent lige mange kommunikationschefer i offentlige organisationer, private virksomheder, interesseorganisationer eller NGO’er samt repræsentanter fra bureauer.

Bedre greb på digitale medier Kommunikation i digitale medier nævnes af flere som vigtig, men også som et område i sin vorden. Spørgsmålene er mange: Hvor stort er det? Hvor stort bliver det? Hvordan styrer vi det? Skal vi styre det?

Camilla Tuborgh Cand.public. i journalistik, Center for Journalistiske Universitetsuddannelser Dimittend 2010 Studiet er ikke den typiske kommunikationsuddannelse, men jeg oplever et stort potentiale i forhold til at kunne byde på noget i branchen. Vi udvikler nemlig næse for gode historier, mod til at trænge ind i ukendte miljøer, evne til at researche journalistisk og analytisk, musikalitet i forhold til sproget og forståelse for mediernes rolle og mekanismer. Formidling er i højsædet. Vi bliver stærke i forhold til konceptudvikling og redaktionsplanlægning – og så får vi indsigt i de journalistiske produktionsbetingelser og forståelse for mediekonvergens og flermedialitet. Min største force som kandidat i journalistik er, at jeg kan det skriftlige håndværk. Det betyder, at jeg, foruden de traditionelle journalistjob, er særligt egnet til at indgå i kommunikationsog presse afdelinger, hvor mit indgående kendskab til mediebranchen og journalistrollen vil give mig et stort forspring i forhold til at få en virksomheds budskaber og historier kommunikeret ud.

Kommunikatøren l April 2010

Vi skal være parate til at bruge alle digitale platforme. Alene det at være opmærksom på dem er vigtigt, og det tror jeg, at der er mange, der ikke er. Hvor mange kommuner er på Facebook? Så vidt jeg ved bare to-tre stykker. I Svendborg overvejer vi det,

Lars Axboe Graversen Kandidat i Virksomhedskommunikation, Aarhus School of Business Dimittend 2009 Uddannelsen giver en stærk teoretisk indsigt i hele paletten af virksomhedskommunikation fra strategiudvikling til operationel udførelse samt en god organisationsforståelse og gode metodiske evner. I kraft af vægtningen af projektsamarbejde med erhvervslivet bliver man samtidig god til at omsætte teori til praksis. Styrken ved uddannelsen er helt sikkert, at man bliver i stand til at arbejde holistisk med kommunikation, hvor alle interessenter tænkes ind, og hvor intern og ekstern kommunikation integreres, så virksomheden fremstår hel i sit udtryk. Som kandidat i virksomhedskommunikation er man rustet til at løse komplekse kommunikationsopgaver og ender derfor ofte i større virksomheder i både den offentlige og private sektor.

TEMA l Kommunikationsuddannelser

giske udvikling og de sociale medier. Selv om netværkskommunikationen ikke kan styres, kan man sagtens forholde sig begavet til den og udnytte de muligheder, der opstår i kølvandet på dette, siger han.

Branding og kommunikation vil formentlig i mange år fremover være en central konkurrenceparameter for organisationer og virksomheder, mener kommunikationschef Jan Wie, Foreningen Registrerede Revisorer

men afventer at juraen bliver klar, siger Kim Barren. Jan Wie supplerer. - I dag kan kommunikationen med stakeholdere slet ikke styres på samme måde som tidligere. Alle kommunikerer med alle på tværs af alt, hvilket i høj grad skyldes den teknolo-

Udfordringer for de erfarne Analysen i Dansk Kommunikationsforenings aftagerpanel peger på, at skiftet fra producent til rådgiver omsider kan finde sted. Der er ingen tvivl om, at de unge under uddannelse har muligheden for gennem toning af deres studier med valgfag, udlandsophold og studierelevant arbejde at blive særdeles godt rustet til at arbejde mere strategisk. Den største udfordring har imidlertid alle de erfarne kommunikatører, der skal vise initiativ til at tilegne sig de nye kompetencer gennem videreuddannelse eller krævende jobskift. Hvis ikke de gør det, vil de ikke bare være en bremseklods for udviklingen af faget, men de bliver også langt dårligere rustede arbejdsgivere for morgendagens unge kommunikatører.

Anne Thomas Rubow Medievidenskab, Københavns Universitet Amager Dimittend 2010 Medievidenskab er et meget alsidigt studie. På kandidatuddannelsen sammensætter man selv sine fag, hvilket gør, at der sjældent er to ens kandidater. Men fællesnævneren er helt klart vores mediekendskab. Og det er nok især det tekniske kendskab, som adskiller os fra alle mulige andre kommunikationsuddannelser. Vi bliver især dygtiggjort inden for mediekendskab og formidling gennem forskellige kanaler. Og så får vi også godt kendskab til det danske medielandskab – især filmbranchen, da mange studerende vælger at spore sig i den retning. Det er svært at sige præcist, hvor vi typisk havner, men mit bud er, at vi primært ender i det private.

Ønskes: Nyuddannede med forretningsforståelse Kun seks ud af de 49 medvirkende kommunikationschefer og repræsentanter fra kommunikationsbureauer har flere end 10 ansatte. Det kan være en af forklaringerne på, at kun otte af aftagerpanelets deltagere svarer, at de har medarbejdere ansat, som dimitterede fra en videregående uddannelse i 2009. Svarene peger på, at de nyuddannede bidrager positivt ved at byde ind med nye ideer, tilføre drive og lukke huller i afdelingens viden om sociale medier. Men aftagerne kunne godt tænke sig, at de nyuddannede havde mere forretningsforståelse og sender denne konkrete opfordring videre til uddannelsesinstitutionerne.

DKF Kursus ‘Kommunikationsstrategi og –politik med udgangspunkt i forretningen’ Maj 2010 i Hellerup og Aarhus www.kommunikationsforening.dk

Lea Remmer Nürnberg Virksomhedsstudier og Kommunikation, Roskilde Universitet Dimittend 2008 På RUC er de studerende overladt meget til sig selv – på godt og på ondt. Man bliver tvunget til at tænke selv. Man har selvfølgelig altid en vejleder i baghånden, men det er ikke sjældent, en gruppe bliver mødt med spørgsmålet, ’hvad synes I selv?’. Kendetegnende for RUC er også gruppearbejdet, som gør os i stand til at samarbejde med andre mennesker, der tit har en helt anden baggrund. Metode, metode, metode – der er vi stærke. Selvfølgelig kan vi en masse teorier, men det, der er fordelen ved RUC, er, at man rent faktisk skal bruge dem, udfordre og afvise teorierne. På RUC er der ikke nogen direkte vej til et bestemt job. Du har mulighed for at sætte fag sammen på kryds og tværs. Som kandidat har man en værktøjskasse til at løse mange forskellige kommunikationsopgaver inden for mange forskellige aspekter af faget.

Kommunikatøren l April 2010

Selv om de skal kæmpe om de samme job, er der stor forskel på de midler, som studerende på rige og fattige kommunikationsuddannel ser tildeles undervejs på studiet. ’Yderst problematisk’ og ’konkurren ceforvridende’ lyder det nu fra de fattige uddannelser, der vil have ta xametersystemet ændret

Taxametersystemet skævvrider kommunikationsuddannelserne

Af Philip Sonne

Kommende kommunikatører har vidt forskellige ressourcer i ryggen, når de uddanner sig. Nogle går på uddannelser, der belønnes med 67.800 kr. hver gang den studerende gennemfører et årsværk, mens andre uddannelser kun modtager 47.000 kr. Flemming Smedegaard, studieleder ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, repræsenterer en af de uddannelser, der er på taxameterordningens laveste trin. Taxameterforskel er konkurrence forvridende - Vi føler i høj grad, at den nuværende taxametertildeling er konkurrenceforvridende mellem de forskellige kommunikationsuddannelser, fx ved at vores konkurrent på RUC har et højere taxameter. Vi har i meget høj grad brug for at kunne praktisere sprogundervisning, hvilket kræver relativt små hold. Og samtidig har vi de senere år også fået øgede teknologiske behov, da visuel analyse og design i dag indgår som et væsentligt fagelement. Men det er ikke lykkedes os endnu at trænge igennem med argumentationen om et højere taxametertilskud, siger Flemming Smedegaard. Også på Institut for Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Busi-

Kommunikatøren l April 2010

ness School lyder de kritiske røster over det lave taxametertilskud. Studieleder Karl-Heinz Pogner: - Det lave taxametertilskud er yderst problematisk. Det gør det svært at sammenligne os med andre uddannelser, der får højere taxameter, fordi de har andre muligheder. Vi har fx svært ved at gennemføre vores kommunikationsværksteder, fordi det kræver undervisning i mindre grupper. Og vi har måttet skære ned på vejledning i forbindelse med eksamener. Men på trods af situationen forsøger vi at opretholde niveauet, siger Karl-Heinz Pogner. Rige uddannelser: Taxameter tilskuddet er rimeligt Anderledes ubekymret lyder meldingen fra de uddannelser, der tildeles 67.800 kr., hver gang en studerende har gennemført et årsværk. Det forhøjede taxametertilskud har baggrund i, at kommunikationsuddannelser med en teknisk profil skal kunne finansiere indkøb af bl.a. kamera- og redigeringsudstyr, hvilket adskiller dem fra uddannelser med en ren humanistisk eller samfundsvidenskabelig profil. På kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitet betegner studieleder Lisbeth Thorlacius taxameter

tilskuddet på 67.800 kr. som ’forholdsvis rimeligt i forhold til studiets indhold og faglige ambitioner’. Også studieleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, Nete Nørgaard Kristensen er fortrøstningsfuld: ’Taxa metertilskuddet går i høj grad til netop at kunne afvikle de fagmoduler på uddannelsen, som fordrer teknisk udstyr, på en rimeligt tilfredsstillende måde.’ Nete Nørgaard Kristensen siger dog, at de øvrige fagmoduler afvikles på samme vilkår som på de fleste andre humaniora-uddannelser, og at der fx ikke er ekstra ressourcer til at opretholde en række af kurser med et mindre antal studerende, ligesom det højere tilskud heller ikke giver flere midler til forskning. Ikke desto mindre er det påfaldende, at de rige uddannelser slet ikke omtaler samme kvaler i forhold til at gennemføre undervisning i små hold og give de studerende ordentlig vejledning ved eksamener og praktik forløb. En skævhed som skaber utilfredshed i krogene på de fattige uddannelser. Og som de studerende måske bærer med sig, når de skal til den første samtale.

TEMA l Kommunikationsuddannelser

Studerende fravælger økonomi Tidligere rektor ved Journalisthøjskolen Kim Minke giver uddannelserne en opsang. De kommunikationsstuderende får ikke bedre forretnings forståelse i dag end tidligere. Med en overflod af tværfaglige valgmulig heder er de studerende alt for tilbøjelige til at vælge fag, der ikke giver dem viden om økonomi og virksomhedsdrift

Af Philip Sonne

I 2006 udformede en arbejdsgruppe bredt sammensat af repræsentanter fra den danske medie- og kommunikationsverden rapporten ’Fremtidens medie- og kommunikationsuddannelser’. Arbejdsgruppen, der var nedsat af Undervisningsministeriet, og som også havde deltagelse af Dansk Kommunikationsforening, konkluderede bl.a., at der var behov for at gøre kommunikationsuddannelserne mere forretningsorienterede og ruste de studerende til at begå sig på forskellige platforme. Kommunikatøren har talt med en af arbejdsgruppens medlemmer, tidligere rektor ved Journalisthøjskolen, Kim Minke, om hans syn på rappor-

tens konklusioner her fire år efter. I dag er Kim Minke udstationeret i Edinborough, hvor han er direktør for the Danish Cultural Institute. Er kommunikatørerne blevet bedre til forretningsforståelse? Forretningsforståelse er blevet nødvendigt for at overleve. Specielt i hvert fald for journalistik i traditionel forstand, fordi de færreste vil betale for det. Hvis journalister og kommunikatører får større forretningsforståelse, så vil iderigdommen, til hvordan man overhovedet kan have en indtjening, øges gevaldigt. Er kommunikationsuddannelserne blevet bedre til at give de studerende forretningsforståelse? Der har de senere år været en bevægelse mod større tværfaglighed og mulighed for at strikke den personlige uddannelsesprofil sammen. I mine øjne modvirker de personlige uddan-

Kommunikatørerne klynger sig til en gammeldags objektivisme. Men den skal de ud af, hvis de vil gribe nye forretningsmuligheder, mener direktør for Danish Cultural Institute og tidligere rektor for Journalisthøjskolen Kim Minke.

nelsesvalg ønsket om forretningsforståelse. Inden for kommunikation bliver de tunge økonomiske, strategiske, management-fag valgt fra. I stedet bliver det så økonomifag på et filoso-

Kommentar

Knivskarpe kompetencer i 2019 Af Søren Jensen, kommunikationschef, Professionshøjskolen UCC

Jobmarkedet spidser til, og der er brug for, at uddannelserne ruster kandidaterne bedre til virkeligheden og fx finder måder at stille gode optagelseskrav og lave målrettede tests af kvalifikationerne i starten af uddannelserne. Det er at gøre de studerende en tjeneste.

Sat på spidsen bør det ikke være muligt i 2019 at læse flere år på en uddannelse, hvor slutmålet er at blive kandidat i kommunikation uden fx at blive målt og testet knivskarpt på, om du kan skrive en klar kort, populær artikel om et svært emne inden for en kontant deadline. Forventningen til kommunikationsmedarbejderen er og bliver at kunne lave en præcis skriftlig formidling hurtigere og bedre end de superdygtige kolleger i personaleafdelingen og direktionssekretariatet.

Uddannelserne skal også bringe de studerende helt up-front inden for alle nye teknologier, så de fra dag ét kan levere langt bedre end deres ældre kolleger i kommunikationsafdelingen. Uddannelserne skal kontant og konkret lære de studerende alt, hvad der er at vide af nyt på fronten. Men det må ikke ske på bekostning af den dybdegående faglighed. Der sælges altså nogle gange lidt for meget ’varm luft’ i kommunikationsbranchen, og derfor kommer fagligheden

Kommunikatøren l April 2010

fisk niveau, men ikke på et praktisk business-niveau, som er omsætteligt til erhvervsdrift. Hvordan skal kommunikatørerne så tjene penge? Mange kommunikatører er stadig i sådan en komfortzone, der hedder ’jeg er kommunikatør – jeg fortæller noget, nogle andre har sagt eller gjort’. Kommunikatørerne klynger sig til en gammeldags objektivisme. Men den skal de ud af, hvis de vil gribe nye forretningsmuligheder. Kommunikatørerne skal turde skabe offentlige debatter og tage initiativ til arrangementer, møder og events, der kan bringe forskellige holdninger sammen. Og som også har en forretningsmæssig bund, hvor man kan tjene penge på det, som der skrives om. En af rapportens anbefalinger er, at uddannelserne skal fokusere på at lære de studerende at arbejde på tværs af forskellige medier, at håndtere den såkaldte mediekonvergens. Er det lykkedes? De nyuddannede bevæger sig forholdsvist trykt fra det ene medie til det andet og kan forene flere forskellige integrerede medieudtryk. Så det tema er i virkeligheden blevet mindre relevant med tiden. Der udklækkes kandidater inden for kommunikation som aldrig før. Alene på universitetsuddannelserne i kommunikation, film- og medievidenskab og journalistik er antallet af kan-

didater næsten tidoblet fra 1995 til 2008 (se figur). Arbejdsgruppens rapport konkluderer, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel på mediemarkedet. Gælder det stadig? Sådan kan man ikke stille det op. Det kan ikke nytte at regulere i forhold til hvor meget konjunktursvingningerne betyder. Alle har kunnet se, at efter en tid med fuld beskæftigelse er det gået helt den anden vej. Det kan man ikke indrette sig efter. Kommunikation er vanskeligere i en lavkonjunktur. Èt er hvad en uddannelse kan give den studerende, men hvilke personlighedstræk er vigtige for, at de studerende kan forvalte uddannelsen rigtigt? Den gode kommunikatør skal være i besiddelse af en altomfattende nysgerrighed. Hvis man tager skyklapper-

(for) let under skud. Derfor bør der være stigende krav om, at kommunikationsmedarbejderne skiller sig ud med markant faglig dybde kombineret med evnen til konkret at lave produkter, der løser organisationens virkelige udfordringer. Alle krav til fremtidens kommunikationsmedarbejdere vil blive skærpet markant. Fremtidens kandidater skal også have mere læring i, hvad det vil sige at være en del af en organisation og dennes mange processer – og i

hvordan kommunikation er en integreret del af strategi og forretning. Set fra min stol er det underligt at se, at praktikordninger tilsyneladende er i tilbagegang. Praktik er nødt til at være en del af kommunikationsuddannelserne – på den ene eller anden måde. Det er jo i øvrigt også en god adgangsmulighed til jobmarkedet. En af vejene frem til at møde de mange krav er et større samarbejde mellem uddannelser og arbejdsmarked. Måske er der også brug for at tænke

Kommunikatøren l April 2010

Færdiggjorte kandidatuddannelser

ne på og kun tænker ’need to know’, så bliver man ikke en god kommunikatør. Man skal også kunne finde sig i kun at opnå forsinkede belønninger. Det vil sige, at resultaterne nogle gange først viser sig længe efter, man har sat arbejdet i gang. Derudover er det vigtigt at være selvkørende og kunne tænke selv. I de fleste arbejdsopgaver står der ikke længere en instruktør og forklarer, hvordan man skal gøre. Man bliver sin egen ekspert, som ingen instruktør kan dirigere bedre, end man kan selv.

DKF kursus ‘Knæk koden – fortæl historien bag tallene’ Maj 2010 www.kommunikationsforening.dk

helt nyt. Skal der fx være mere markante specialiseringer i forskellige linjer inden for kommunikation, så kandidaterne kommer ud med mere klare og skarpe kvalifikationer? Søren Jensen har 20 års erfaring i statens tjeneste, hvor han bl.a. har været chef i Videncenter for Arbejdsmiljø, konsulent i Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, redaktør hos Kgl. Veterinær og Landbohøsjkole.

TEMA l Kommunikationsuddannelser

Hvert år uddeler Det Fri Forskningsråd| Kultur og Kommunikation omkring 35 millioner kroner til ph.d. projekter. Rådet understøtter forskernes egne drømme og faglige visioner og giver plads til bred forskning i kultur og kommunikation. Mød en af Ph.d.erne, der ar bejder under titlen ’Deadline hvert femte minut - forandringer ved webbaseret nyhedsformidling’

Ph.d. drømme for 35,7 millioner i 2009 Af Jakob Danving Nielsen

En grå efterårsdag i november 2009 sad Aske Kammer i et mødelokale på en midlertidig arbejdsplads og kiggede ud ad vinduet. Mødet, han deltog i, var interessant, men hans opmærksomhed var fokuseret et lidt andet sted end på gennemgangen af hjemmesideopsætning. Pludselig ringede hans mobil. Han trykkede på tastaturets grønne knap og hørte sin kærestes glade stemme: ’Du har fået den Aske – de har lige skrevet det på nettet! Du har fået næsten 2 millioner til din ph.d.!’. Find selv på projektet Aske Kammer har selv lagt grundstenene til sit ph.d. projekt. Han fortæller: - Der er ikke så mange opslåede ph.d.er i kommunikation og medievidenskab, så det er med selv at finde på et emne. Jeg har selv udviklet idéen til projektet og forfinet den sammen med min vejleder. Det har klart været en stor styrke selv at kunne definere projektet. Det, tror jeg, vil gøre, at jeg har nemmere ved at holde dampen oppe i projektet – fordi jeg

selv har defineret området og brænder for det. Det er selvfølgelig også en god bekræftelse for mig, at forskningsrådet deler min begejstring, og har lyst til at støtte den. Jeg har gerne ville skrive ph.d. i mange år, og jeg er nok lidt en nørd, der godt kan lide at fordybe sig, siger Aske Kammer, der gik i gang med arbejdet på sin ph.d. i februar i år. Når man ansøger om midler fra Det Fri Forskningsråd i Kultur og Kommunikation, er der ikke på forhånd lagt bånd på tema og rammer for fagligheden i projektet. Formand for det Fri Forskningsråd i Kultur og Kommunikation, Hanne Ruus siger: - Rådet giver støtte til forsker initieret forskning. Vi støtter nye, gode, interessante idéer. Vi afvejer de ansøgninger vi får ind imod hinanden, og så vælger vi de bedste ud – vurderet ud fra originalitet, gennemførlighed og kvalifikationer hos ansøgeren. Send en ansøgning, og håb på det bedste Aske Kammer fortæller: - Forløbet omkring selve ansøgningen kan godt opleves som lidt pudsigt. Jeg udfyldte selvfølgelig ansøg-

ningen sammen med min vejleder og fik senere i forløbet lidt sparring på den fra en forskerskole. Forskerskolen udvalgte den som en af de otte bedste, de havde set det semester, og derfor blev jeg også hjulpet lidt på vej af dem. Så sendte jeg ansøgningen af sted, og da den først var sendt af sted, så var det sådan set bare at vente og håbe på det bedste. Det var selvfølgelig en lidt sjov oplevelse. Der var ikke nogen, der ringede og stillede spørgsmål, og jeg skulle heller ikke til samtale – det blev simpelthen offentliggjort på nettet: Værsgo – knap 2 millioner kroner, siger Kammer. Ph.d. projekter for 35,7 millioner Det Fri Forskningsråd i Kultur og Kommunikation består af 15 forskere, der vurderer de ansøgninger, der kommer ind, og fordeler midlerne. I 2009 modtog rådet 338 ansøgninger til en samlet værdi på 1 milliard kroner. Der blev givet midler til i alt 17 ph.d. projekter til en samlet værdi af 35,7 millioner kroner. - De ph.d. studerende får en vejleder på deres universitet og bliver indskrevet i en forskerskole. De aflægger faglig rapport til sidst i projektet, og

Kommunikatøren l April 2010

Aske Kammer har fået næsten 2 milioner kroner til at skrive ph.d. om, hvad der sker med nyheder, når de formidles på de webbaserede nyhedsmedier.

‘Mit projekt handler om, hvad der sker med nyheder, når de formidles på de webbaserede nyhedsmedier i stedet for de traditionelle som avis, tv og radio.’

vi ser et budget fra dem hvert år. Vi får mange oplysninger fra dem, inden vi giver dem midlerne, men vi har desværre ikke særlige ressourcer til at nurse de udvalgte efter, de har fået bevillingerne. Selvom det ville være spændende, fortæller Hanne Ruus. Hjemmelavet drømmeprojekt Aske Kammer siger: - Idéen til mit projekt er faktisk hjemmelavet. Mit projekt handler om, hvad der sker med nyheder, når de formidles på de webbaserede nyhedsmedier i stedet for de traditionelle som avis, tv og radio. Der er nye potentialer, og det smitter af på den måde, nyhederne bliver formidlet på. Fx kan man ændre i noget, der allerede er publiceret, og medierne kan opdatere med meget korte intervaller. Det er ikke tidligere i en dansk sammenhæng undersøgt, hvad det egentlig gør ved nyheden og den måde, vi ser nyheder på i dag. Det er mit fokus i projektet lige nu, men som med så mange andre projekter, så kan det jo sagtens nå at ændre sig, inden jeg afleverer om tre år.

Kommunikatøren l April 2010

Fra elev til kollega - En af de sjove ting ved at starte på en ph.d. er, at de undervisere, der jo før tilhørte en lidt anden forskerverden, pludselig er mine kolleger. Det er lidt underligt, når man lige pludselig sidder der og spiser frokost sammen i kantinen og skal tænke på os som li-

geværdige. Man vender sig hurtigt til det, og jeg er virkelig blevet optaget af mit projekt, som også tager et omfang, hvor det opleves som mere end bare et fuldtidsjob, fortæller Aske Kammer, der ser frem imod tre års arbejde inden den endelige afleveringsfrist for projektet.

Ph.d. bevillinger fra Det Fri Forskningsråd i Kultur og Kommunikation 2009 17 ph.d. projekter – samlet værdi 35,7 millioner kr. 2008 18 ph.d. projekter – samlet værdi 33,8 millioner kr. 2007 23 ph.d. projekter – samlet værdi 34,5 millioner kr. Det Fri Forskningsråd i Kultur og Kommunikation (FKK) • FKK er et råd under Forsknings- og innovationsstyrelsen • FKK dækker den grundlagsskabende forskning inden for alle grene af kultur, æstetik, sprog, historie- og erkendelsesfag • FKK støtter konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning • Rådet har 15 medlemmer, der er anerkendte forskere og udpeget af videnskabs ministeren i deres personlige egenskab. Formand er professor dr.phil. Hanne Ruus, der har været en del af rådet siden 2005

Undervisningsministeriet begyndte i 2009 at arbej de systematisk med at monitorere og inddrage interessenter. Målsætnin gen er, at det bliver en in tegreret del af ministeriets kommunikationsarbejde at opsøge viden om, hvad der rører sig hos interes senter

Undervisningsministeriet de omfattende interessentsamarbejde blevet dokumenteret og forankret i en egentlig relationsstrategi.

Af fuldmægtig Mads Viskum og kommunikationschef Louise Seest, Undervisningsministeriet

Monitorering. Alene ordet sætter gang i en koldkrigsfilm på det indre lærred. Kritikere overvåges nidkært i et altomfattende kafkask mareridt. Hvis overvågeren samtidig er en offentlig organisation, er kimen lagt til spændende konspirationsteorier. Men at monitorere sine interessenter behøver ikke være et udtryk for kontrol. Det kan i høj grad også være et udtryk for et ønske om at lytte og dermed levere det bedst mulige beslutningsgrundlag til sin arbejdsgiver. I Undervisningsministeriet har vi derfor i 2009 udvidet vores interessentarbejde. Dialogmøder, besøg på uddannelsesinstitutioner og brugerundersøgelser er blevet suppleret af systematisk monitorering af holdninger og udmeldinger fra vores interessenter. Samtidig er ministeriets allere-

Vi vil gerne vide mere Vores arbejde med et større interessentfokus er blevet sat i gang ud fra et ønske om mere viden om vores interessenters virkelighed og behov. Hvis et ministerium skal fungere som en af interessenternes indgange til det politiske system, er der brug for et systematisk kendskab til deres virkelighed. Og hvis dårlige sager skal kunne løses, før de udvikler sig, er det nødvendigt at forstå den kontekst, hvori problemet opstår. Problemer udvikler sig i samfundshavet og bobler op til centraladministrationen, når krisen er en realitet. Samtidig kræver medier og interessenter løsninger nu og her. Men embedsværkets nulfejlskultur gør det vanskeligt at agere hurtigt og proaktivt, når alle led i den hierarkiske kæde skal høres. Det er et velkendt problem uden enkle løsninger. Men en vigtig forudsætning for at kunne agere proaktivt er et grundlæggende kendskab til den virkelighed, der findes uden for organisationens mure.

Hvad kan vi lære af interessenterne? For at få et indtryk af vores interessenters syn på Undervisningsministeriet som organisation og samarbejdspartner udarbejdede vi i 2009 en omdømmeanalyse. Et bredt udsnit af vores interessenter kom til orde gennem en række kvalitative interviews. De gav en del positiv feedback, men pegede også på nogle ømme punkter. De ønskede flere uformelle idéudviklingsmøder, en bedre virkelighedsfornemmelse, flere besøg ude på uddannelsesinstitutionerne og mere kommunikation om, hvem vi er, og hvad vi laver. Interessenternes ønsker bruger vi nu til at pejle en retning for det fremadrettede arbejde. Et af flere tiltag i den retning er den systematiske monitorering af udmeldinger, holdninger og aktuelle spørgsmål (også kaldet issues) hos vores interessenter. Det giver os aktuel og nyttig viden om, hvilke opfattelser interessenterne har, og hvilke sager de interesserer sig for. Og et kendskab til interessenterne vil efter vores opfattelse ganske enkelt hjælpe til en endnu bedre sagsbehandling og kommunikation i enhver offentlig organisation. Kan alle potentielle problemer så

Kommunikatøren l April 2010

spidser ører tages i opløbet med en bedre interessentmonitorering? Naturligvis ikke. Mange spørgsmål er i deres substans så fordelingsøkonomisk eller ideologisk betingede, at selv den grundigste interessentinddragelse ikke gør en forskel for udfaldet. Og embedsmanden skal naturligvis være loyal over for de rammer, der udstikkes af den til enhver tid siddende politiske ledelse. Men at de politiske eller økonomiske rammer er givne, betyder ikke, at embedsværket skal undlade at sætte sig ind i og videreformidle interessenternes synspunkter og den virkelighed, interessenterne lever i. Det er, om ikke en demokratisk forpligtelse, så en demokratisk dyd. Spild af tid? Et andet oplagt (og rimeligt) spørgsmål vil være: Hvorfor skal vi nu bruge tid på den slags? Svaret er, at det i sidste ende er en indsats til stor gavn for organisationen selv, samfundet og den enkelte borger. Der kan bruges mange ressourcer på at slukke brande, sagsbehandle henvendelser fra vrede brugere og forklare sig til offentligheden, når den dårlige sag er en realitet. Det har Undervisningsmi-

Kommunikatøren l April 2010

Er I der? Interessenter demonstrerer foran Undervisningsministeriet i foråret 2009. (Foto udlånt af Undervisningsministeriet)

Monitorering på nettet – så let er det Nyheder og aktuelle spørgsmål diskuteres og udvikles i dag ofte uden for de traditionelle medier. Avislæserbreve erstattes i højere grad af blogs, netfora, interessenthjemmesider etc. Der er altså et omfattende og næsten uoverskueligt medieudbud ud over de traditionelle medier, men meget af monitoreringen kan alligevel gøres hurtig og overskuelig med et enkelt værktøj. Med en gratis nyhedslæser (fx Google Reader eller Bloglines) kan du nemlig samle de fleste nyheder, nyhedsbreve, blogs, hjemmesider med mere i én oversigt, hvor nyhederne selv opsøger læseren ved hjælp af de såkaldte RSS-feeds. De fleste websteder har nemlig RSS-feeds på deres nyheder og indlæg. Og der findes forskellige gratis overvågningsagenter (fx Google Alert og Google Blogsøgning), der kan indstilles til automatisk at underrette din nyhedslæser, når der er hjemmesider, blogs eller medier, der indeholder dine valgte søgeord. Oplagte søgeord kan være din organisations navn, nøglepersoner eller ord, der indfanger et aktuelt emne.

nisteriet – som mange andre offentlige og private organisationer – naturligvis også erfaret. Men et bedre kendskab til aktuelle spørgsmål og kommunikationsbehovet hos interessenterne kan hjælpe offentlige organisationer til en mere proaktiv, brugerfokuseret og professionel kommunikation. Det giver i sidste ende endnu bedre resultater for organisationen selv, at interessenterne inddrages løbende i organisationens arbejde. For hvis interessenterne oplever, at der bliver lyttet til dem, vil

de også hjælpe med til at realisere de mange mål, der kræver samarbejdsog velvilje hos interessenterne. For offentlige organisationer er et godt interessentkendskab og en løbende inddragelse af interessenterne derfor en af forudsætningerne for succes.

Links: www.google.com/reader www.bloglines.com http://www.google.com/alerts http://blogsearch.google.dk/

Fremtiden begynder nu Konference og generalforsamling i DKF den 10. marts på Børsen Af Pernille Herrmann

Kommunikatøren l April 2010

Michael Cristiansen

Ta’ ikke det lette så tungt Støj øger behovet for stilhed. Bombardementet af information og underholdning skaber i sig selv et øget behov for pause, fordybelse og seriøsitet - og hjælp til at prioritere. Det var budskabet fra DR-formand Michael Christiansen, der indledte konferencen ’Fremtiden begynder nu’ på Børsen den 10. marts. Underholdning til alle - Jeg tror, at vi i fremtiden får færre ting at samles om og flere ligegyldigheder. Men vi får også mere kvalitet, og DR vil være i alle stuer med tilbud til alle. Det ser jeg ingen problemer i. Programmer som ’X-Faktor’ er kommet for at blive – side om side med ballet og opera. Også ’Danskernes Akademi’ på DR2 bliver set af mange helt almindelige mennesker, programmet bliver vist på storskærme på universiteterne, og folk betaler for at være med i snakken omkring kaffebordene. Spin på nye måder Vi vil også se endnu mere politik og spin i medierne, endnu mere iscenesættelse. I dag spørger politikerne deres informationsfolk, om et budskab kan sælges – tidligere spurgte de hvordan. Men Obama er et godt eksempel på, at for at brænde igennem for alvor skal man også levere indhold. Michael Christiansen lovede, at DR konstant vil være i spidsen for kvalitetsudviklingen og levere, hvor penge, tid og specialisering ikke rækker hos andre. Til de bekymrede - Vi skal være garanter for mangfoldighed, åbenhed, leg og evne – uden at blive hverken belærende eller tendentiøse. Skeptikerne må lære at

Kommunikatøren l April 2010

Bombardementet af information og underholdning skaber i sig selv et øget behov for pause, fordybelse og seriøsitet og hjælp til at prioritere.Kommunikationsbranchen kan trygt gå fremtiden i møde. Der bliver brug for sådan nogen som jer, sagde bestyrelsesformand Michael Christiansen, DR.

leve med, at overfladiskheden har fundet sin plads i samfundet. Det er som forholdet mellem by og land – de fleste har brug for lidt af begge dele. - Hvad så med politisk indblanding, blev der spurgt fra salen. – Jeg er ikke bekymret for indblanding fra demokratiet, lød svaret. Journalisterne må vænne sig til, at enkelte politikere udtrykker meninger om DR, og det er legitimt at mene, at DR ikke må dominere det offentlige rum alene ved sin styrke. - Al erfaring viser, at kommerciel indblanding er værre, og vi skal ikke have et opdelt marked, hvor DR’s resurser kun bliver brugt til kloge programmer for de rige og veluddannede. Vi kan mere – og det skal hele befolkningen have glæde af.. Læs mere om konferencen ’Fremtiden begynder nu’ på www.kommunikations forening.dk

9 tendenser fra Har du ikke allerede hørt og læst om Kommunikationsforeningens Tænketank 2019 og de 9 tendenser, de 17 deltagere har udpeget, så gør det nu! De ligger på nettet, så her er kun et kort sammendrag af de to timers oplæg og debat i salen, dirigeret af Per Rystrøm fra Operate Samfundsansvar og medborgerskab Tina Donnerborg fra Dansk Røde Kors tog internationalt afsæt i Obamas taler om ’An Era of Responsibility’ og COP15. Her så vi, hvordan ulandene mod al forventning lagde forskellighederne fra sig for at stå sammen om at kræve en større indsats af de rige lande. - Vi ser en stigende tendens til solidaritet og generøsitet over for andre, og samtidig en stigende selvtillid hos modtagerne, forklarede Tina Donnerborg. Udnyttelse og profit bliver fortid, risikostyring og

hensyn til resurserne er nutid, og pilen peger mod innovation og involvering af de resurser, der ligger hos alle borgere. Som kommunikatører skal vi arbejde med samfundsansvaret som fælles værdi og fremme forståelse, ansvar, gennemsigtighed og balance. - Det har nu længe været svært at se forskellen på samfundsansvar og markedsansvar, fx for en pensionskasse, lød det fra Poul Carlsbæk fra Odense Kommune. Og en anden opfordrede til boykot mod Marlboro, der er begyndt at sagsøge u-landene efter amerikansk mønster.

Globalisering – det fjerne bliver nært Vi bliver alle berørt at globaliseringen i vores arbejde – det er ikke forbeholdt kolleger i internationale virksomheder, understregede Farid Fellah fra Henning Larsen Architects. - Lige som danske virksomheder etablerer sig i nye vækstområder, så vil de nye stærke økonomomier i øst også sende deres veluddannede borgere ud i verden. Begge dele fordrer nye måder at kommunikere på. Er vi klar til at tage imod de nye gæster, for eksempel på kommunekontorerne? Ved vi nok om baggrund og behov hos veluddannede

Mange bud på fremtidens kommunikation 210 medlemmer af Dansk Kommunikationsforening har kigget i krystalkuglen og givet tilsammen 1.647 bud på tendenser for fremtiden. På spørgsmålet om hvilke tre tendenser, der får størst betydning for kommunikationen i 2019, har medlemmerne givet i alt 603 individuelle bud, som kan sammenfattes til nogle vigtige trends. 20

• Fremtidens kommunikation skal være troværdig, oprigtig og sandfærdig • Fremtiden er digital, viral og håndholdt • virksomheder og organisationer skal vise, at de tager ansvar for samfundet • Internationalisering præger fremtidens kommunikation • Netværk og relationer får større betydning

• Informationsoverload og flere nicher og særinteresser • Forretningsforståelse og måling er uomgængeligt Kommunikation får større betydning i 2019 Spørger man kommunikatører selv, så tegner fremtiden lyst for branchen. Medlem-

Kommunikatøren l April 2010

Tænketanken DKFs Tænketank 2019 præsenterede 9

kommunikationsrådgiver, Bysted, Farid Fel-

per Bjerggren, Senior Associate, Burson-

tendenser for kommunikaiton 2019. Fra

lah, kommunikationschef, Henning Larsen

Marsteller A/S, Jon Kiellberg, kommunika-

venstre Christian Peytz, partner, Peytz &

Architects, Tina Donnerborg, kommunika-

tionsmedarbejder, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Co., bestyrelsesformand for FDIM , Jesper

tionschef, Dansk Røde Kors, medlem af

Karin Skjødt Hindkjær, direktør for kom-

Malm, chef for Corporate Communication,

DKFs bestyrelse. Tænketank 2019 bestod

munikation og HR, KMD, Kim Barren,

Dansk Røde Kors, Ane Eggert, kommuni-

desuden af Anne Juel Jørgensen, kommu-

kommunikationschef, Svendborg Kommu-

kationskonsulent, KL, Anders Monrad

nikationskonsulent, Radius Kommunikati-

ne, Simon Torp, viceinstitutleder og lektor,

Rendtorff, Vice President for Corporate

on, Annemette Nielsen, formand i Ung-

Institut for Marketing og Management,

Communications, Coloplast A/S, Jacob Bøt-

Kom Fleming Voetmann, Head of

SDU, Thomas Hertz, kommunikationsog

ter, partner, Wemind, Lars Sandstrøm,

Corporate Public Affairs, Novozymes, Jes-

markedsføringdirektør, DR.

russere, indere og kinesere? Og er det godt nok at kommunikere på engelsk? Fra salen blev der spurgt, om vi ikke bør trække på for eksempel kinesiske kolleger i stedet for at vove sig ud i opgaverne selv. Per Rystrøm svarede, at mange bliver nødt til at udvide den flersprogede kommunikation til andre grupper end stakeholderne. - Men vi skal nok vare os for at skrive personaleblade på kinesisk, tilføjede han muntert.

Fremtiden er digital Vi har alle sammen adopteret, hvad der for blot få år siden var buzzwords for nørder. Ingen kunne forudse, hvor hurtigt det ville gå – hvordan så se frem til den elektroniske udvikling i 2019, sagde Lars Sandstrøm fra Bysted i sit oplæg. - Men vi kan se på, hvad de digitale medier kan gøre, nemlig forbedre kommunikationen mellem mennesker over alt og målrette den til

bestemte personer ud fra bestemte behov. Og vi skal være med til at opfange og udnytte de nye muligheder positivt. Hvad så med lovgivningen, og bliver vi ikke overflødige, når borgerne kommunikerer direkte med virksomhederne digitalt, lød to spørgsmål fra salen. - Lovgivningen kan ikke følge med udviklingen. Se bare i forhold til udnyttelsen af Facebook. Men vi kommunikatører vil i højere grad facilitere

merne peger på 537 muligheder for, at virksomheder, organisationer og samfund får mere brug for professionel kommunikation fremover. Mængden og kompleksiteten øger behovet for kommunikation, skriver mange. Kommunikation bliver mere og mere sofistikeret pga. af nye medier, teknologier og platforme og udvikling af nyt indhold, og det giver kommunikatørerne en stærkere ekspertrolle. Der bliver behov for at vise vej, målrette, sortere og filtrere i kommunikationsjunglen. Kommunikatører får større betydning som navigatører,

og så får virksomheder brug for hjælp til at håndtere relationer, motivere og inddrage omverden og medarbejdere og facilitere debatter. Der bliver brug for gode formidlere og budbringere i 2019. Tid er og bliver i højere grad en mangelvarer, og derfor skal der kommunikeres tydeligere. Positionering og kommunikation bliver mere afgørende for forretningen, spår flere. Investorerne stiller større krav om åbenhed. Der bliver flere penge i kommunikation og kommunikation bliver en vigtig del af lederskabet. Kommunikatører

skal hjælpe virksomheder med at forstå morgendagen, spotte tendenser og issues, skabe mening og retning og håndtere forretning og risiko. Kommunikation er limen, der binder organisationen sammen internt, og fremtidens virksomheder får brug for relationseksperter til at bygge bro mellem virksomheder, kunder og omverdenen. Kommunikatører skal være bindeled mellem befolkningen og magthaverne. Relationer og dialog er kilden til magt i netværkssamfundet.

Kommunikatøren l April 2010

Deltagerne satte post-it-lapper på de vigtigste tendenser. 37 lapper gik til mål eller forsvind, 34 til netværk er magt, 29 til forretningsforståelse, 29 til globalisering og ny verdensorden, 25 til samfundsansvar og medborgerskab, 25 til autentisk og troværdigt, 16 til digital kommunikation, 16 til oplevelse, 14 til ’Tab af kontrol’.

og i mindre grad producere i fremtiden, sagde Lars. Netværk som kollektiv intelligens Jacob Bøtter fra Wemind spillede ud med et eksempel: For nylig fik The Guardian hjælp fra flere hundrede læsere – og journalister på andre medier – til at undersøge deres lokale parlamentsmedlemmers forbrug af betalte udgifter. Simpelt hen ved at lægge hullerne i sine egne undersøgelser ud på nettet. - Avisen kunne aldrig selv have bekostet en så grundig kulegravning. Der er slet ingen tvivl om, at både pressen og virksomhederne kommer til at bruge mulighederne i de nye virtuelle netværk meget mere offen-

Benspænd for fagets fremtid Kommunikatører mangler væsentlige kompetencer, som er helt nødvendige i fremtiden. Medlemmerne giver tilsammen 507 bud på, hvor der er behov for udvikling. Øverst på listen står behov for at udvikle forretningsforståelse og kommunikativt lederskab. Der bliver også brug for flere specialister og dygtige håndværkere med kompetencer inden for alt fra teknik og sociale medier til analyser og visuel kommunikation. Desuden mangler kommu nikationsbranchen udsyn til verden, netværkskompetencer og organisationskompetencer. Endelig har kommunika tionsbranchen en tendens til at overvurdere sin egen betydning, og branchen må komme den selvfede holdning til livs, hvis den vil spille en væsentlig rolle fremover.

sivt. Det gælder om at aktivere den kollektive intelligens hos hele netværket af medarbejdere, kunder og andre interessenter. Forretningsforståelse er essensen Der er ingen vej uden om, selv om forretningsforståelse er et traume for mange kommunikatører, sagde Anders Rendtorff fra Coloplast. Vores guddommelige evne til at beskrive helheden kræver forståelse for tre basale forhold: • Penge = frygt, grådighed og utålmodighed. Hellere en lille risiko end en stor, og hellere penge nu end senere • Forretning = krig, kamp og konkurrence, den lille mod den store og de få mod de mange

• Sprog = at adoptere de halve ord og sætninger og forkortelser på udenlandsk, så vi kan være kortfattede på lige det sprog, der er brug for hos ledelsen Hvordan hænger det sammen med tendensen om samfundsansvar, lød et af spørgsmålene fra salen. Svaret fra Anders Rendtorff var, at der ofte må en business case til at vise, at kommunikation ikke kun er et appendiks til forretningen. Karin Sloth pointerede fra salen, at al kommunikation handler om at forstå modtagerne, og det gælder også, når vi bevæger os ind på direktionsgangen! Mål eller forsvind I kølvandet på finanskrisen handler

KOMM UNIKATI ON2019

Citater fra undersøgelsen • • • • • • •

• • • •

Vi vil have mindre bling og mere effekt Cut the crab. Information ind til kernen Sociale medier revolutionerer virksomhederne indefra Modmediering fra almindelige borgere Væk fra ’se mig’ og hen mod ’hvad kan vi i fællesskab Lokale ghettodannelser og globale fællesskaber De, der deler viden og værktøjer med andre, bliver rige på opmærksomhed, magt og status. Låser man sin viden inde og vil have penge for den, er man en konservativ gatekeeper, der ikke forstår, at videndeling er nøglen til videreudvikling til gavn for alle Brugerne gider ikke kun være modtagere – de vil også være medskabere Informationsforstoppelse Customized – målrettet kommunikation til mange, men små målgrupper No cure no pay. Krav om dokumentation af effekten

Læs opsamling på undersøgelsen af medlemmernes forventninger til kommunikation 2019 på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2010

Vi skal bruge tendenserne til at ruste branchen til fremtiden, og så skal vi finde ud af, hvordan det skal præge foreningens aktiviteter, sagde direktør Per Rystrøm, Operate, som guidede forsamlingen gennem debatten om fremtidens kommunikation.

målinger i høj grad også om at dokumentere værdien af den professionelle kommunikation. - Hvor mange måler deres kommunikation i forhold til bundlinjen? Direktionerne vil se på os med sultne øjne, når de skal spare, bemærkede Ane Eggert fra Kommunernes Landsforening. - Vi kan ikke måle alt, så det er godt at prioritere, sagde hun. – Vi vil se nye former for målinger, der bevæger sig fra mængde og tilfredshed over til effektivitet og indsatser, og der vil være fokus på at ændre holdninger og adfærd. Samtidig bliver det i stigende grad nødvendigt at finde metoder til at måle aktiviteterne på de sociale medier og andre former for netværkskommunikation. Oplevelse og underholdning Meget kommer til at handle om at skabe ekstra værdi for kunderne og for virksomheden under ét. Vi skal involvere flere sanser, fortælle historier til følelserne, søge det unikke og det autentiske, sagde Jesper Malm fra Dansk Røde Kors. I en overkommunikerende verden skal der substans, relevans og gode oplevelser til at trænge igennem støjen. Indpakningen og oplevelsen afgør, om pakken bliver lukket op. - Tænk på, at man kan få folk til at betale 40-50 kr. for en kop kaffe ved at tilsætte service og en oplevelse af kvalitet og omtanke. Tænk på, hvad Harry har gjort for DSB, og hvad en

Kommunikatøren l April 2010

reklamefilm eller en flot og modig arkitektur kan udrette i forhold til et strateginotat! Autentisk og troværdigt - og tillidsvækkende, tilføjede Jacob Bøtter fra Wemind i endnu et oplæg. Tillid, troværdighed og ægthed kan ikke bygges kunstigt op, det handler om seriøsitet og kvalitet, og alligevel er alle i skudlinjen. - Lægerne mister for eksempel tillid i befolkningen i takt med, at vi nemt kan kigge dem i kortene og udveksle erfaringer på nettet – igen et billede på den kollektive intelligens i de nye sociale netværk, som er en anden tendens. Og der er meget på spil for virksomhederne. Microsoft kan ikke gøre noget rigtigt, fordi nettet allerede vrimler med kritik af virksom heden og dens produkter, mens Google som kontrast kan tillade sig næsten hvad som helst. Folk er trætte af spin og dæk historier. De har mere tillid til hinanden end til autoriteterne og efterlyser relevans og substans. Tab af forestillingen om kontrol - Det er netop ikke kontrollen, men illusionen om kontrol, der går tabt i disse år, understregede Christian Peytz fra Peytz & Co. - Vi kan kontrollere alt det, vi vil, men den perfekte kommunikation findes ikke, når vi alle bliver næsten kvalt i informationer. Det, der bliver afgørende, er reaktionsevnen og det

at kunne overskue og formidle sammenhængene. Afslutning på debatten De sidste indlæg fik mindre tid og mindre debat end de første, som det fremgår her. Og under ét var der også meget få kommentarer til tænketankens og bestyrelsens videre arbejde. Poul Carlsbæk mente, at nogle af tendenserne strider voldsomt imod hinanden, og Karin Sloth opfordrede til at give stor opmærksom til, hvordan virksomhederne i disse år udvikler sig organisatorisk. Det kan have stor betydning for, hvordan beslutninger bliver truffet og kommunikeret.

Læs mere om 9 tendenser for kommunikation 2019 på www.kommunikationsforening.dk

6 ugers selvvalgt Intensive forløb målrettet ledige Ønsker du et hurtigt kompetenceløft inden for kommunikation og formidling på web eller tryk? Så har du mulighed for at tage 6 ugers kompetencegivende uddannelse hos UPDATE på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Du kan lige nu vælge mellem fem forløb: Idéudvikling, coaching og feedback NYT! 25. maj - 2. juli 2010 i København 3-vejs-kommunikation og effektive præsentationer NYT! 25. maj - 2. juli 2010 i København Kommunikation i praksis 25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København Formidling på nettet - med foto, lyd, video og tekst 25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København Skriv journalistisk - journalistisk metode i teori og praksis 25. maj - 2. juli 2010 i både Århus og København 6 ugers selvvalgt er for ledige og andre, der har mulighed for at følge efteruddannelse på fuld tid. Hvis du er ledig og medlem af en a-kasse, kan du søge om at få forløbet betalt. Læs mere på www.update.dk/6ugersselvvalgt

Foto: Hung Tien Vu

XXXUPDATEXXXXXXXXX XXXDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXX XXXTLF 8944 0550XXXWEB WWW.UPDATE.DKXXXMAIL UPDATE@UPDATE.DKXXXXX

Foto: Hung Tien Vu

Tina Donnerborg tager over Generalforsamling med ny formand gled næsten lidt for let igennem Tina Donnerborg bliver en god formand for Dansk Kommunikationsforening – den forventning genlød af de taktfaste klap fra salen, da vores værtinde fra et mylder af møder blev valgt uden modkandidater. Lidt plads til impulser havde dog ikke været af vejen. Men der var ingen forslag indkommet på kandidater til bestyrelsen, så det blev bestyrelsens kandidater, der blev valgt ind, eks-formand Ole Schmidt Pedersen blev klappet ind sammen med Jens Almegaard fra Industriens Pension. De afløser Tina Donnerborg og Lotte Leth-Sørensen. Mere end 100 medlemmer deltaget aktivt i at forme de aktiviteter, som alle nyder godt af. De nyeste tal for medlemmernes sammensætning kommer her.

• DKF har 2756 medlemmer • 69 pct. af DKFs medlemmer kommer fra Storkøbenhavn • 13 pct. i øvrigt øst for Storebælt • 17 pct. vest for Storebælt • 1 pct. bor i udlandet • Der er 61 pct. kvinder i DKF • 24 pct. af DKFs medlemmer er beskæftiget i det offentlige • 26 pct. i det private • 9 pct. i en organisation • 5 pct. i den finansielle verden, og • 15 pct. arbejder i en konsulent virksomhed • 14 pct. er studerende. • Andelen af medlemmer, der er ledige eller på orlov, er 7 pct. mod 6,6 pct. i 2008

- Kommunikationsforeningen er i rivende udvikling, og jeg glæder mig til at løfte opgaven med at gøre virksomheder og organisationer bedre til at kommunikere sammen med hundredevis af engagerede

Kontingentet er uændret – og foreningen kommer ud med et mindre overskud for 2009.

medlemmer, siger ny formand for DKF, kommunikationschef Tina Donnerborg, Dansk Røde Kors.

Bestyrelsen for Dansk Kommunikationsforening fra venstre kommunikationschef Jens Almegaard, Industriens Pension, professor Lars Thøger Christensen, Syddansk Universitet, kommunikationsrådgiver Mette Dahl-Jensen, Skarpe Kommunikatører, kommunikationschef Svend Bie, Dansk Arbejdsgiverforening, partner Ole Schmidt Pedersen, Firstline Communication A/S, direktør Per Rystrøm, Operate A/S, kommunikationschef Tina Donnerborg, Dansk Røde Kors, kommunikationschef Karin Olsen, Ballerup Kommune og kommunikationsdirektør Lars L. Nielsen, Finansrådet.

Kommunikatøren l April 2010

Kandidat til kommunikation 2019 Unge Kommunikatører har undersøgt studerendes forventninger til fremtidens karriere og uddannelse og talt med en karriererådgiver, en professor og en studieleder om udfordringerne for kommunikatører i 2019

Af Annemette Nielsen, formand for UngKom og Anna Jørgensen, næstformand for UngKom

Unge Kommunikatører samlede ti studerende fra Roskilde Universitet, Copenhagen Business School og Københavns Universitet til en debat om kommunikation 2019. De første stikord, der bliver smidt på bordet er specialisering vs. generalisering. Specialisering i fremtiden Kommunikation som fag er en svær størrelse for de studerende at få defineret klart og entydigt. Den mest udbredte holdning går i retning af en større specialisering. Her blev IT Universitetet nævnt som et godt eksempel på en uddannelsesinstitution, der specialiserer sig. Et andet bud fra de studerende er, at fremtiden byder på flere uddannelseskombinationer, hvor man fx uddanner sig til ingeniør og kommunikatør samtidig, og kommunikationen sættes ind i den relevante kontekst fra starten af. Kommunikatørens rolle som strateg og leder blev sat over for rollen som ’kommunikationshåndværker’ med fokus på de operationelle færdigheder. Der var stor uenighed om, hvorvidt man har nok fokus på praktiske færdigheder på kommunikationsuddannelserne. Oplevelsen er, at man gennem sin uddannelse stifter bekendtskab med mange redskaber uden at lære at mestre nogen af dem til fulde. De studerende tolker det

som en mangel på afgrænsning og definition af de enkelte uddannelser. Det er utilfredsstillende, at man kommer ud og føler, at man kender til 1000 ting uden at vide, hvad man er bedre til end andet, siger Kristoffer Soelberg fra Copenhagen Business School. Lær polsk, tyrkisk, russisk, kinesisk og … De studerendes fokus på specialise ring og kommunikation som håndværk bakkes op af studieleder Flemming Smedegaard, Syddansk Universitet. Han mener, at vi bør gøre op med, at alle kommer til at vide det samme om branding, corporate communication og storytelling. Han pointerer også vigtigheden af det internationale element udover engelsk i de nye kommunikatørers uddannelse. Tænk fx på at Polen geografisk set er Danmarks naturligt næststørste samhandelspartner, men at næsten ingen i Danmark kan polsk. Der er store chancer for, at Polen om 10 år også de facto er Danmarks næststørste samhandelspartner, og det skal de studerende uddanne sig til i dag. Russisk, kinesisk, arabisk og tyrkisk er andre nye sprog, der vil få en stor betydning – og så selvfølgelig fortsat sprog som tysk og spansk.

Flemming Smedegaard mener, at der i 2019 ikke vil blive spurgt, om kommunikatøren har benyttet sig af chancen for at studere i udlandet. Det vil blive forventet. Find vejen fra starten af, og gør den til noget særligt Kristine Heuser, der til dagligt hjælper studerende på Copenhagen Business School frem mod deres karrieredrømme, råder studerende til at gøre sig karrieremål og interesseområder klart fra starten og skabe en rød tråd i deres studieforløb. - Hav fokus på, hvor du vil hen. Jo mere fokuseret, jo stærkere står du over for fremtidige arbejdsgivere, siger hun. Den faglige nysgerrighed skal stimuleres efter alle kunstens regler, og specialisering inden for bestemte discipliner, som i en periode spiller en central rolle, kan ifølge Finn Frandsen fra Aarhus School of Business være en måde at gøre sig eftertragtet på. - Vi skal have nogle klarere linjer, der viser, ’hvem der kan hvad’ inden for fx strategisk kommunikation, medier, markedsføring, journalistik, webredaktion og grafisk arbejde. Vi skal undgå at alt bliver til kommunikation, og at alle bliver til kommunikatører, for så mister faget sin identitet, siger Finn Frandsen. For at opsummere, lader det altså til, at specialisering og differentiering er en fremtidssikring. Men spørgsmålet er så, om det udelukkende er de studerendes ansvar at erhverve sig en skarp og specialiseret profil? Vi me-

Kommunikatøren l April 2010

I 2019 bliver det forventet at de stude-

Studerende må selv skabe en rød tråd i

Vi skal undgå at alt bliver til kommunika-

rende har taget et semester i udlandet,

deres studieforløb, mener karriereråd-

tion, og at alle bliver til kommunikatører,

mener studieleder Flemming Smede-

giver Kristine Heuser, Copenhagen

for så mister faget sin identitet, siger

gaard, Syddansk Universitet.

Business School.

professor Finn Frandsen, Aarhus School of Business.

ner, at uddannelsesstederne i højere grad kan bidrage ved at trække linjerne skarpere i forhold til, hvilken type kommunikationsuddannelse de tilbyder. Studerende vil shoppe uddannelser Som studerende har vi en tendens til blot at følge studieordningen, fordi det er så vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af at bryde lidt af rammerne for den retning, man har valgt. For at fremme muligheden for at skabe rød tråd, specialisere sig og orientere sig efter særlige interesser, efterspørger de studerende, vi har talt med:

• Mindsket besvær og større gennemsigtighed i forhold til at tage fag på andre udannelsesinstitutioner, end den man som udgangspunkt er tilknyttet • Mere praktisk erfaring, fx obligatoriske praktikforløb, på flere af uddannelserne Hvis de studerende skal kunne skabe sig en specifik og særegen profil gennem deres uddannelse, skal det være meget lettere at tage fag på andre universiteter. Det vil dels kræve øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og dels, at den enkelte kommunikationsuddannelse er skarpere defineret. Endelig kræver det bedre rådgivning om uddannelserne.

Ret til praktik Studerende bør have ret og pligt til praktik, mener flere medlemmer af Unge Kommunikatører og sender en appel om at flere organisationer og virksomheder bliver bedre til at tilbyde interessante og værdifulde praktikforløb. Praktik burde være indlejret i alle uddannelser. RUC tilbyder på nuværende tidspunkt ikke, at de studerende kan komme i praktik, og det er rigtig synd, siger Morten Gundel fra RUC. Giv os lov til at tænke ud af boksen Hvis erhvervslivet efterspørger specialister, og vi som studerende derfor bør gå målrettet efter en skarp profil, så må der skabes yderligere muligheder for at gøre det igennem uddannelsen. Med rigide administrationssystemer og regler om pointgivning og karakterer mellem universiteterne i Danmark og samtidig de udenlandske universiteter, hæmmer man bevægelsesfriheden og putter os i en boks – og den er det jo meningen, vi skulle tænke ud af, ik’?

DKF kursus Gratis DKF Kursus for medlemmer ’Er det dig, der skal have jobbet?’ Unge Kommunikatører efterlyser bedre mulighed for at kombinere fag og ret til praktik i en

August 2010

debat om fagets fremtid. Unge Kommunikatørers bestyrelse skal arbejde videre med sagen.

www.kommunikationsforening,dk

Kommunikatøren l April 2010

boganmeldelser / Instant Classic i PR-arbejdet

Henrik Merkelsen (red.) Håndbog i Strategisk Public Relations Samfundslitteratur 430 sider, 448 kr.

Man samler en række af landets bedste teoretikere og supplerer med et par gode praktikere. Hver får til opgave at kondensere deres område inden for PR på 20-30 sider. Det kan gå grueligt galt, men med Strategisk Public Relations er det lykkedes at skabe en læseværdig lærebog, som vil få en stor rolle for de mange kommende årgange af kommunikationsstuderende. Jeg kan klart anbefale bogen, som på fyndig vis indeholder et flot overblik over de fleste væsentlige discipliner inden for PR, opridser teoretiske hovedstrømninger og ståsteder - og der spidsformuleres også et par dilemmaer. Selv om enkelte forfattere har en tendens til at hengive sig til at flekse med de teoretiske muskler, så er bogen velskrevet og tilgængelig for folk, som ikke på forhånd er velbevandrede i de kommunikationsfaglige teoretikere. En bog af denne art giver mindelser mod restauranternes tasting menuer med mindre retter, typisk baseret på det seneste fra torvet og årstiden. Hver enkelt ret udgør ikke et måltid, men bliver det i sin helhed. Det er yderst vigtigt, at kokken sammensætter retterne på bedste vis, så niveauet og kompositionen er højt hele vejen igennem og netop det lykkes godt for lektor Henrik Merkelsen, som har redigeret bogen. Jeg vil gå så langt som at sige, at Strategisk Public Relations er en bog det danske kommunikationsfag har savnet i mange år. Bogen giver et overblik over så forskelligartede og dog beslægtede områder som public affairs, employer branding, spin, stakeholderarbejde, investor relations, issues management m.v. Bogen har fødderne solidt plantet i humaniora, og det kunne have pyntet med mere mediesociologi, ligesom jeg også gerne havde læst et kapitel dedikeret til agenda-setting. Mit ønske underbygger muligvis en af bogens pointer: PR faget har flydende faggrænser, og med det udgangspunkt, lykkes det flot at skabe overblik og en betragtelig dybde i en og samme bog.

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Fremtidens lederskab handler om nærvær

Ivan Fruergaard, Bo Heimann Nærværets kraft Gyldendal Business 144 sider, 250 kr.

Kender du det, at du sidder til et møde? Der er en der taler, uden at du hører efter. Du har nok travlt med at tænke over, hvad du selv skal sige lidt senere, eller hvad du burde have sagt til den idiot, der var ved at køre dig ned i morges. Du er fraværende lige i nu’et. Her er en bog om det modsatte. Nærværets kraft. En bog om kunsten at lede sig selv. Skrevet af de to selvstændige konsulenter, Bo Heimann og Ivan Fruergaard. Det er en lille bog med en stor kraft. Hvis du er parat, vil bogen guide dig frem til lederskabet af dit eget liv. Bagefter vil du have svært ved at give andre: chefen, regeringen, kollegaerne eller medarbejderne skylden, hvis noget i dit liv går galt. Ansvaret for dit liv er dit, skriver forfatterne. ’Lederskabet i dit liv opstår i det øjeblik, du accepterer, at du kan gøre noget, og du tager ansvar. Og det forsvinder i det øjeblik, du mener, at du ingenting kan gøre. Ansvar er noget, du kan vælge at tage eller ikke tage.’ Bogen skal du læse og fordøje i små bidder. Undervejs er der øvelser og meditationer, og der følger en CD med bogen. Du bliver ledt igennem de fem A’er: Ansvar, accept, adfærd, agenda og action. Uanset om du vil være leder eller ej, så er bogen opskrift på, hvordan du bare kan starte med at blive direktør i dit eget liv spændende og udfordrende læsning.

Paatrængenhedens Virtuoser

John Chr. Jørgensen Kommer De som ven eller som interviewer? Gyldendal Business 440 sider, 349 kr.

Når man er blevet offentligt gennemtævet i månedsvis i medierne, så skal det gøre godt med et ukritisk interview. Sådan tænker Rigmor Zobel, Søren Gade, Finn Nørbygaard, Anni Fønsby og Morten Lund, når de bestiller tid hos mikrofonholderen. Og hver gang får resultatet de journalistiske purister op af stolene. Ukritisk journalistik, medløberi, overfladiskhed. Men det er slet ikke noget nyt, at politikere, erhvervsfolk og andre mere eller mindre brogede eksistenser får journalistisk bistand til en hurtig gang profilering. Sådan har det såmænd fungeret i mindst hundrede år, fremgår det af John Chr. Jørgensens nye bog om ‘Interviewets historie i Danmark‘. Han illustrerer pointen med en perlerække af politikere og åndspersoner, som gennem tiden har brugt interviewet til selvbekræftelse, selvforsvar og gratis reklame. Bogen gennemgår interviewet som kommunikationsgenre i danske aviser, radio og tv siden 1871. Uden at fornærme nogen kan en del af stoffet vel godt betegnes som pressehistorisk nørderi, men for moderne kommunikationsfolk er der alligevel en del godbidder. John Chr. Jørgensen dokumenterer, hvordan interviewet, især i tv, er blevet en genre i underholdningsbranchen. Problemerne i det moderne medieinterview udspiller sig lige for øjnene af seeren: interviewerens intentioner, interviewpersonens modstrategier plus effekten af forberedelse, veltalenhed, charme og overrumplingsevne på begge sider af bordet. Når man betragter interviewets potentielle gennemslagskraft, er det ikke så underligt, at disciplinerne budskabsudvikling og tv-træning er blevet hovedelementer i moderne kommunikationsrådgivning.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af chefkonsulent Johannes P. Bøggild, DSB

Af områdedirektør Teddy Østerlin Koch Operate A/S

Af kommunikationsrådgiver Tom Pedersen, PlusPublic

Kommunikatøren l April 2010

Mintzberg om ledelse

Henry Mintzberg Mintzberg om ledelse L&R Business 2010 407 sider, 460 kr.

Drop idoliseringen af lederskabet. Lederen er ikke en helt, og ledelse er ikke noget, man kan lære på en MBA uddannelse. Men hvem er lederen så, og hvad er ledelse? Henry Mintzberg har med sin nyeste bog ‘Mintzberg om ledelse’ forsøgt at komme bag om begrebet ledelse. Og det har han gjort ved at følge 29 meget forskellige ledere en dag på jobbet. Et projekt, der har sendt ham rundt i verden lige fra bestyrelseslokalet til bagsædet på en knallert i Afrika. Den rejse er der kommet en meget spændende og indsigtsfuld bog ud af. Det er ikke første gang Mintzberg begiver sig ud i et antropologisk projekt af denne karakter. Allerede i 1973 udgav han bogen ‘The Nature of Managerial Work’, som er baseret på et ugelangt studie af fem administrerende direktørers arbejdsliv. Siden hans første udgivelse, går der en rød tråd gennem Mintzbergs forfatterskab, der kredser omkring spørgsmålet: Hvad er ledelse i alle dets aspekter? Hvad har Mintzberg så lært. Og hvad kan han lære os? Lederen er ikke en helt, og ledelse er ikke noget, der kan læres via uddannelse. Lederen er et helt almindeligt menneske - som du og jeg. Men det kendetegner de gode ledere, at de optræder engageret, naturligt og forpligter sig på udviklingen af sig selv og den virksomhed eller organisation, som de er en del af. Ledelse derimod er noget, som lederen primært lærer gennem egne erfaringer. Læringen sker i arbejdssituationen. Det er gennem sparring med andre og refleksion over egne og andres situationer, at lederen lærer, hvad ledelse er. Gennem bogen præsenterer Mintzberg mange konkrete situationer samt tolkninger af den daglige ledelsespraksis hos alle 29 ledere.

Guldkorn til morgenmad

Steen Hildebrandt Ledelse hver dag L&R Business 2010 400 sider, 350 kr.

Steen Hildebrandts ’almanak’ for ledere, ’Hildebrandt hver dag’, udkom for fem år siden. Den foreligger nu i en helt ny version med 365 tekster om ledelse, forretning, kommunikation, samfund, lederadfærd etc. Guldkorn, det ene efter det andet. Hildebrandts korte ledelsesessays, eller hvad man nu end skal kategorisere de 365 tekster som, er bestemt ikke almindeligheder. Men ’hver dag’ bliver til ’hverdag’, hvis man ikke tager bogen på konceptet, men læser teksterne i rap. Da jeg ikke kunne udskyde boganmeldelsen til 31. december, måtte jeg læse alle teksterne på sidstnævnte rappe måde. Og så bliver guldkorn til havrefras. Jeg savner uddybninger, irriteres over gentagelser, savner sammenhængskraft. Men læst dag for dag, tror jeg, man kan blive godt og grundigt inspireret som leder. Undervejs i læsningen satte jeg mange udråbstegn – når jeg skar mig på Hildebrandts skarpe tekst. Fx: ’Vi er innovative, når det handler om produkter og systemer, men ikke når det handler om ledelse, organisering, samarbejde m.m.’ Eller: ’Vi tildeler hinanden så bizarre tilskud og ydelser i fx EUsammenhæng, at hvis jeg gav mig til at forklare det til en uspoleret og fornuftigt tænkende person i Shanghai, så ville vedkommende ikke være i stand til at forstå mig. Ikke være i stand til at forstå, at man nogen steder i verden kan opføre sig så tåbeligt.’ Bogen henviser ofte til Kaj Holger (ham med Bella-fjernsynene) som modbillede på moderne ledelsesformer, hvor det ikke kun er resultaterne, der tæller, men også vejen til resultaterne.

Hvad med Twitter?

Jon Smith + José Llinares Tjen på Twitter - markeds føring med 140 tegn Gyldendal Business 160 sider, 199 kr

De fleste ved i mindst grove træk, hvad Twitter er, og endnu flere har en holdning til det. De færreste i Danmark har dog selv en konto, og endnu færre bruger en eventuel konto. Og det er en skam, synes både bogens forfattere og denne anmelder. For rent faktisk udfylder Twitter et tomrum, hvor der er opstået en meget livlig dialog om en uendelig mængde emner. 140 tegn med mulighed for at henvise til hjemmesider, dokumenter, billeder eller andet. Det er i kort form essensen af Twitter. Det lyder jo umiddelbart ikke så anvendeligt, men ved nærmere test, viser det sig at være et uhyre brugbart redskab for både professionelle kommunikatører og virksomheder. Tjenesten er endnu mest udbredt i USA, men flere og flere danskere bruger Twitter professionelt, og det er her, det bliver rigtig interessant. For mange journalister og andre meningsdannere bruger i et vist omfang Twitter. Dermed har vi som kommunikatører fået en ny vej indtil denne gruppe, hvor vi både får indsigt i deres arbejde og tanker, men også en mere uforpligtende metode til at sprede historier og hints, vi gerne vil have ud i verden. For mens man ikke skal regne med at fange ’rigtige mennesker’ på Twitter lige nu, så fungerer det rigtig godt til en dialog med professionelle brugere. Og med Smith og Llinares bog får alle nu mulighed for at lære basis på et par timer og blive klædt på til at kaste sig ud i Twitterssfæren. Med 140 tegn ad gangen. Inklusive de skrevne og uskrevne regler for takt og tone. Det er rent faktisk heller ikke så svært at holde sig inden for 140 tegn. Det er alle sætninger i denne anmeldelse i hvert fald – næsten

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af kommunikationsog ledelsesrådgiver Jesper Kramer Borggaard, Omnia

Kommunikatøren l April 2010

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Sabinsky Kommunikation

Af Senior Associate Jesper Bjerggren, Burson-Marsteller

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Claes Amundsen er netop

Markela Dedopoulos er ansat som Direc-

cand.mag. i international virksomhedskommu-

tiltrådt som CSR-rådgiver hos

tor Communications i Vestas Technology R&D.

nikation på dansk fra Syddansk Universitet i

Telenor og skal sikre sammen-

Markela kommer fra en stilling som Corporate

Odense.

hæng i Telenors mange initiati-

Public Relations Director i Novo Nordisk til. Gitte Holmstrup er ansat

ver inden for bl.a. klima, miljø, menneskerettigheder og forretningsetik. Claes er journalist

Mads Christian Esbensen

som projektleder i Danmarks

og har solid erfaring med strategisk kommuni-

overtager stillingen som adm.

Naturfredningsforening. Gitte

kation og CSR. Han har været reporter hos

direktør for JKL A/S efter Ditte

TV2, kommunikationschef hos Dansk Røde

Kirstein Brammer. Mads Christi-

har siden 2001 været projektleder i DKF og arbejdet med foreningens aktivi-

Kors og på Københavns Universitet samt kom-

an er en af Danmarks ledende rådgivere inden

teter med både dygtighed, stort overblik og

munikationsrådgiver hos Jøp, Ove & Myrthu. I

for public affairs og strategisk kommunikation

entusiasme. Gittes ihærdige indsats vil vi savne

2007 stiftede han virksomheden Humankind

og kommer nu til at lede JKLs fortsatte vækst.

rigtig meget. DKF har flyttet sig langt, mens

med et særligt fokus på sammenhængen mel-

I ledelsesgruppen indgår også de to erfarne og

Gitte har været en del af teamet. Og vi ønsker

lem CSR og kommunikation.

kompetente rådgivere Malin Pettersson og Ni-

Gitte al mulig held fremover.

kolaj Bøgh. Mads Christian har været kommuChristina Bilde er ansat som

nikationsrådgiver hos JKL fra 2003 til 2006 og

Lene Hovej Pedersen er

talsmand for Roskilde Festival.

igen fra januar 2009. Han har ligeledes erfa-

ansat som Account Manager

Christina kommer fra en stilling

ring fra andre kommunikationsbureauer og

hos Discus Communications

som kommunikationschef for

som ekstern lektor og forfatter inden for kom-

kunstmuseet Arken og har tidligere været kom-

munikation og politisk rådgivning.

munikationsmedarbejder i Danisco. Hun er

med ansvar for en række af bureauets kunder primært inden for it og telekommunikation. Lene kommer fra en stilling

cand.mag. i moderne kultur og kultur formid-

Morten Gade er ansat som

som kommunikationskonsulent i Roskilde Bank

ling. Tidligere talsmand Esben Danielsen fort-

digital chef hos FDB. Han bliver

og har tidligere været nordisk PR Manager i

sætter som udviklingschef for Roskilde Festival.

ansvarlig for at skabe nye mu-

den franske spilvirksomhed UbiSoft Nordic og

ligheder for at inddrage og

har flere års bureauerfaring fra det daværende

Jesper Bjerggren er startet

servicere de 1.6 mio. husstande, der er med-

som seniorrådgiver hos Bur-

lemmer af FDB. Morten kommer fra et job

son-Marsteller, hvor han især

som chef for kommunikation i Bysted A/S,

Claus Jensen er udnævnt til

styrker bureauets ydelser til

hvor han i særlig grad har arbejdet med kom-

Managing Director for Infopaq

kunder inden for medicinalbranchen og medi-

munikationsstrategi og digitale medier for en

Global Solution. Han kommer

coteknik. Jesper kommer fra Cohn & Wolfe.

række organisationer – fra Kino.dk til WWF

Tidligere har Jesper bl.a. været kommunikati-

Verdensnaturfonden. Morten arbejder som

ansvar for analyse, consulting og kommunika-

onskonsulent i Greve Kommune og CVU Øre-

ekstern lektor på IT-Universitetet i København

tion i Infopaq Danmark. Claus kom til Infopaq

sund. Jesper er cand.scient.soc. fra RUC og BA

og er en garvet foredragsholder og med i flere

fra Cision og har arbejdet med kommunikation

i historie fra Københavns Universitet.

frivillige digitale projekter, bl.a. københavner-

og PR i en årrække og blandt andet været

guiden MitKBH.dk. Han blogger på www.mor-

partner i Hill & Knowlton i 7 år. Claus, der er

tengade.dk.

cand.phil. fra Københavns Universitet, har des-

Steen Bjerre er udpeget som kommunikationschef i

PDI/Cohn & Wolfe.

fra en stilling som Director med

uden været ekstern lektor på IT-Universitetet.

kommunikationshuset Par No 1.

Ulrik Grimstrup er netop til-

Det sker i takt med udbygnin-

trådt en nyoprettet stilling som

Linda Kirkebæk Jensen

gen af Par No 1-gruppen. Steen Bjerre er jour-

chef for intern kommunikation

starter i Dansk Kommunikations-

nalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han

hos DSB, der vil satse endnu

forening, hvor Linda skal arbejde

har været ansat på dagblad, tv og radio før

mere på kommunikationen direkte mellem le-

han skiftede til kommunikationsbranchen. Ef-

dere og medarbejdere og på at få denne kom-

ser, udvikling og drift af hjemmesiden og mar-

ter fire år på reklamebureauer etablerede han i

munikation til at spille bedre sammen med ny-

kedsføring. Linda er cand.ling.merc. fra Han-

1992 egen kommunikationsvirksomhed, som

hederne i DSB i dag og DSB i dag online. Ulrik

delshøjskolen i Århus. Hun kommer fra en

han drev indtil han i 2008 kom til Par No 1.

er cand.scient.soc. i PR på RUC og har desuden

stilling som kommunikationsrådgiver og projekt-

en CBA fra Harvard Business School. Han kom-

leder i Bysted A/S og har derudover flere års er-

Christina Fris Bjørling er

mer fra konsulentvirksomheden Advice. Med

faring med projektledelse fra Børsen Forums

ansat i en nyoprettet stilling

sig har han også erfaringer som underdirektør i

nordiske marketingafdeling. Årene på arbejds-

som kommunikationsmedarbej-

Nordisk Kommunikation, kommunikationsog

markedet er også blevet brugt som redaktions-

der hos Topsil Semiconductors

marketingschef i ASE og souschef i Post Dan-

koordinator for Børsen Ledelseshåndbøger og

A/S, en børsnoteret BtB virksomhed inden for

marks kommunikationsafdeling, hvor han

konsulent i TDC Koncern Kommunikation.

cleantech området. Her skal hun arbejde bredt

blandt andet fik sponsoratet bag cykelløbet

med forskellige discipliner inden for stakehol-

Post Danmark op at stå.

derkommunikation. Christina kommer fra et

som projektleder med bl.a. kur-

Thomas Jensen er ansat som konsulent i Radius Kommunika-

job som kommunikationskonsulent i Forbun-

Lone Hoelgaard Havmand

det Kommunikation og Sprog. Hun er cand.

er ansat som kommunikations-

ling.merc. i engelsk kommunikation og for-

chef i forlystelsesparken Som-

kommunikation bl.a. inden for den finansielle

merland Sjælland. Lone forsva-

sektor. Thomas kommer senest fra en stilling

midling fra CBS i 2002.

rer på tirsdag sit speciale og bliver derved

tion. Thomas skal arbejde med public affairs og samfunds

som kommunikationschef hos advokatfirmaet

Kommunikatøren l April 2010

Norrbom Vinding. Derudover har han arbej-

Helge Lynggaard, journalist,

nest fra en stilling som redaktør og tekstfor-

det som ekstern kommunikationskonsulent i

bliver ny pressechef for Agro-

fatter hos reklamebureauet Nord Advertising.

TrygVesta og syv år for Venstres folketings-

mek, Nordens største land-

Hos OutCom skal Pia arbejde med kommuni-

gruppe på Christiansborg. Thomas er cand.

brugsmaskinudstilling, der hol-

kationsrådgivning og pressekontakt for en

scient.pol. fra KU.

des i MCH Messecenter Herning. Helge har i

række danske og internationale kunder inden

mange år været tilknyttet Agromeks pressetje-

for fødevarer, FMCG, transport og industri.

Peter Jepsen er udnævnt til

neste som journalist, men overtager nu ansva-

direktør/COO i Radius Kom-

ret for udstillingens presseaktiviteter. Helge

Bo Øksnebjerg er ansat som

munikation. Peter får – sidelø-

fortsætter sideløbende sine øvrige aktiviteter i

manager for Corporate

bende med rådgivning af virk-

sin egen virksomhed Pressebureauet Århus.

Communications & Knowled-

somhedens klienter – ansvar for den daglige

Hvor han løser kommunikationsopgaver for

drift af Radius Kommunikation. Peter kom-

virksomheder og organisationer fortrinsvis i

Her bliver han ansvarlig for at internationalise-

mer fra en stilling som kommunikationschef i

landbrugs- og energisektoren.

re og udvikle Kommunikations-, Design- og

ge management i COWI A/S.

Knowledge management-afdelingerne i virk-

PensionDanmark, og inden da som PR-konsulent i en række kommunikationsvirksom

Kim Bille Marquart er ansat

somheden. Den nye manager kommer fra en

heder. Peter er cand.comm. fra RUC.

som projektleder hos Erhvervs-

stilling som direktør for Corporate Communi-

og Byggestyrelsen for efterårets

cations i kommunikationsbureauet Burson-

landsdækkende iværksætter-

Marsteller, hvor han også i en periode ledte

Anne Juel Jørgensen er ansat som konsulent i Radius

kampagne. Kim har senest virket som kommu-

virksomhedens europæiske Change & Organi-

Kommunikation. Anne skal

nikationsrådgiver for blandt andre Søfartssty-

zational Performance Practise. Tidligere har Bo

bl.a. arbejde med virksomhe-

relsen og tidligere været kommunikationschef

Øksnebjerg bl.a. været senior manager i Novo-

dens klienter inden for fødevarer, den finan-

for Vækstfonden, Bravida, chefkonsulent hos

zymes og kommunikationskonsulent i Novo

sielle sektor og investering samt tele- og tek-

Mannov, pressechef for KMD samt journalist

Nordisk, ligesom han har arbejdet som journa-

nologisektoren. Anne er for nylig vendt hjem

og redaktionschef hos Computerworld.

list og redaktionschef for en række medier.

fra USA, hvor hun har taget en master i PR & Corporate Communications fra Georgetown

Louise Ry er ansat som kom-

Teddy Østerlin Koch starter

University. Her specialiserede hun sig i digitale

munikationsdirektør hos Land-

som ny områdedirektør i kom-

PA- og PR-kampagner. Under valgkampen i

brug & Fødevarer. Louise har

munikationsvirksomheden

2008 arbejdede hun blandt andet i Demokra-

erfaringer fra både den inter-

Operate. Teddy bliver primært

ternes partiorganisation. Anne har tidligere

nationale og nationale bureauverden og har

ansvarlig for aktiviteterne inden for Erhvervs-

arbejdet som kommunikationsrådgiver i For-

tillige været kommunikationsdirektør i TDC.

og Byudvikling + Infrastruktur samt Arbejds-

svarsministeriet og Hørsholm Kommune og er

Louise har senest virket fra sit eget konsulent-

marked + Uddannelse. Teddy kommer fra et

cand.scient.pol. fra Århus Universitet.

firma: RY Ledelse og Kommunikation. Louise

job som kommunikationsdirektør i Dansk

tilfører organisationen mere end tyve års er-

Erhverv og har bl.a. en fortid som kommuni-

Jon Kiellberg er ny presse-

hvervserfaring inden for kommunikation og le-

kationsdirektør i Region Hovedstaden,

ansvarlig i Arbejdsmarkeds-

delse og bidrager således med en bred vifte af

kommunikationschef i Københavns Amt og

styrelsen. Jon kommer fra en

kompetencer.

Socialministeriet, pressesekretær i Indenrigsministeriet og Socialministeriet samt journa-

stilling som presse- og kommunikationsmedarbejder samme sted. I sty-

Dorte Spiegelhauer er ansat som underdi-

list på TV2. Med en fortid som TV-journalist

relsen får Jon Kiellberg ansvar for al presse og

rektør i DR Kultur. Dorte har de sidste 8 år væ-

og tilrettelægger af dokumentarprogrammer

kommunikation. Jon har i en årrække siddet i

ret hos TDC i forskellige chef-, leder- og pro-

skal Teddy også stå i spidsen for Operates ak-

Dansk Kommunikationsforenings redaktions-

jektchef stillinger.

tiviteter inden for levende billeder. Operate har det seneste år udvidet aktiviteterne på

gruppe, der udgiver Kommunikatøren og har tidligere arbejdet som journalist og kommuni-

Lasse Bjerre Sørensen er

området – bl.a. gennem ansættelsen af en

kationsmedarbejder på Økonomisk Ugebrev, i

udnævnt til pressechef i rådgi-

videojournalist.

Dansk Kommunikationsforening og på Politi-

vervirksomheden Grontmij |

ken. P.t. er Jon Kiellberg i gang med at skrive

Carl Bro i Glostrup. Lasse skal i

en politisk bog om politiske afhoppere og

samspil med virksomhedens ledelse og øvrige

svingdørspolitikere.

nøglepersoner sikre en fortsat udvikling af Grontmij | Carl Bros strategiske pressearbejde

Martin Kubert er ny Editor

og mediebevågenhed omkring virksomhedens

in Chief for Venture Cup

kernekompetencer. Lasse er cand.scient.pol.

Danmarker. Martin er journa-

fra Københavns Universitet og har taget den

list med speciale i cross media

journalistiske tillægsuddannelse ved Danmarks

journalism. Han har tidligere arbejdet for

Medie- og Journalisthøjskole i Århus.

Jyske Bank Kommunikation med opstarten

Send en notits eller

og udbredelsen af jyskebank.tv. Her skal

Pia Tobberup er ansat som

pressemeddelelse til

han være ansvarlig for opstarten og udvik

Account Manager hos OutCom

Sonja Sukstorff

lingen af en ny, webbaseret tv-portal om

A/S. Pia er cand.mag. fra Aal-

Dansk Kommunikationsforening

iværksætteri.

borg Universitet og kommer se-

sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2010

velkommen til Nye MEDLEMMER / Trine Bastrup Arent Communications and Webconsultant Nycomed Danmark 4677 1012

Af Sonja Sukstorff

Pia Lauridsen Cand.ling.merc. 4015 6815

Annemette Strøm Cand.mag. 2617 5519

Anna Skovmand Jacobsen Studerende anskja@ruc.dk

Hanne Katborg Laursen Kommunikation & Webkonsulent Nycomed Danmark 3324 4492

Christina Sulebakk Kommunikationschef Canal + og Canal 9 2962 4448

Anne Katrine Kragholm Lewinsky Kommunikationskonsulent Køge Kommune 4016 1061

Christian Wulff Søndergaard Kommunikationschef Telenor A/S 6050 6761

Signe Janderup Studerende 2721 5467 Marie-Louise Jersin Nissen Studerende 2081 5141

Julie Lindholm Ejer Netvision - LK 2782 8362

Lykke Theill-Larsen Kommunikationskonsulent PFA Pension 3038 1084

Christian Lüders Kommunikationschef Elsparefonden 8118 8429

Christine Theisen Journalist - Kommunikationsrådgiver LivingWords 2284 5842

Claes Meldal Kommunikationskonsulent Maconomy A/S 3527 2342

Mette Thorn Pressesekretær Miljøministeriet 4131 8528

Lone Misfeldt Kommunikationsrådgiver Misfeldt Kommunikation 2064 5459

Helgi Thorsteinsson Webredaktør Nordisk Ministerråd 2969 2916

Camilla Aagaard Nielsen Kommunikationskonsulent Furesø Kommune 2298 5230

Susanne Thygesen Marketing & PR Koordinator Viega A/S 4594 2950

Palle W. Nielsen Kommunikator PalleW Kommunikation 2080 4946

Frederik Valmin Webredaktør FDM 2810 8892

Kenneth Nielsen Presseofficer Søværnets Operative Kommando 8943 3020

Nana Wad PR & Sales Manager Kjær & Sommerfeldt 2618 8186

Maria Gullmann Falk Sygeplejerske 2789 3081

Kristian Lund Pedersen Pressekonsulent PFA Pension 2084 9515

Morten Wiberg Kommunikationschef Roche A/S 2488 6031

Mette Geilø Kommunikationsmedarbejder Realdania 2969 5226

Linda Piil Petersen Konsulent KL 3370 3336

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Mikkel Tang Hedegaard Fagchef Helsingør Kommune 4928 2130

Ann Purkær Markedsføringskoordinator University College Nordjylland 7269 0320

Karen Adler-Nissen Studerende 2621 4330

Katrine Hegelund Webredaktør Danmarks Naturfredningsforening 6168 8072

Michael Rasmussen CEO ABCDESIGN Reklamebureau 7021 4999

Karen Westman Hertz 2048 4975

Camilla Rich Communications Specialist 2682 6065

Susanne Bald Kommunikationskonsulent Helsingør Kommune 2531 2268 Charlotte Balle Kommunikationsrådgiver SKI /A/S 3342 7000 Maria Louise Bendixen Webmaster Vestas Wind Systems 2521 7529 Ane Cecilie Blichfeldt Webkommunikationsmedarbejder Nordisk Ministerråd 2720 3714 Louise Brenner Webmedarbejder Lægemiddelstyrelsen 4220 8662 Sarah Bruun Kommunikationsmedarbejder Arbejdernes Landsbank 3848 4606 Eva Bunimowicz Konsulent NNIT A/S 3079 6646 Heidi Denning Ekspeditionssekretær Frederiksberg Kommune 3821 2017 Sophie Egede-Schrøder Creative Manager, ejer What’s in a word Communication 2146 4118

Karen Humle Violinist & Inspirator Violinconsult 2361 3449 Suzanne Jarby Senior Kommunikationskonsulent Danske Bank 2550 1543

Kamilla Sarossy Cand. Mag Medieformidlet Kommunikation 2289 2093 Birgitte Saxtorph Cand.ling.merc. 2320 0753

Katrine Joan Jakobsen Konsulent Effector Communications 3264 5415

Mille Schütten Webredaktør Dansk Røde Kors 2664 7074

Lotte Kjeldager Kommunikationsmedarbejder University College Lillebælt 2944 0262

Ole Stangerup Relationschef Express A/S 4913 6667

Christian Kjærgaard Head of Press Relations Danske Bank - Danske Capital 2527 6960

Marie Starup Kommunikationsmedarbejder Personalestyrelsen 2242 9431

Christine Mau Larsen Pressechef Roskilde Dyrskue 4099 4734

Louise Storgaard Cand.ling.merc. 4027 7939

Per Haugaard Andersen Studerende 6137 8100 Helle Christiansen Studerende 2946 8278 Ole Dreyer Wogensen Studerende 4017 2206 Rasmus Gylling Studerende 2683 8321 Alexander H. Nepper Stud.cand.merc.(kom) 2721 0404 Helena Mølgaard Hansen Studerende 2881 4003 Nynne Sille Hansen Studerende 5154 1618 Louise Hansen Studerende 2242 0446 Robert Hendel Studerende 3126 2167

Nanna Soya Johansen Studerende 4081 8318 Stine Hviid Lange Kommunikationspraktikant 2737 9161 Maj Larsen Studerende 2921 6158 Joakim Lau Studerende 2871 0713 Louise Lennon Studerende 5180 1373 Jorun Clasen Lobach Studerende jorunclasen@hotmail.com Anne-Mette Madsen Studerende annemonette@hotmail.com Christina Martiny Moltke Studerende 2990 3882 Marie Melson Studerende 5948 7909 Ulrik Nygaard Mikkelsen Studerende 2246 7004 Rie Mortensen Studerende 2889 5530 Danny Claes Nørskov Studerende & studentermedhjælper 6160 7927 Mads Andreas Olesen Studerende 3179 6275 Marianne Kragh Pedersen Studerende 3930 3135 Anja Petersen Studerende 2251 4833 Malene Philippa Laursen Studerende 6017 3507 Kristine Racina Studentermedhjælper Danske Regioner 2818 3186 Martin Nicolai Sandholt Cross Media Designer 2984 8602 Jessica Risager Simonsen Studerende 2426 4360 Anna Katrine Skall Sørensen Studerende 4247 3406 Maja Vestergaard Jørgensen Studerende 2286 5237

Kommunikatøren l April 2010

Arrangementer 2010 /

Af Sonja Sukstorff

GÅ-HJEM-MØDER

KURSER

EFTER EN RÆKKE SAGER, HVORDAN VIL DEN NYE RIGSPOLITICHEF DA GENOPBYGGE TILLIDEN Mød rigspolitichef JENS HENRIK HØJBJERG og kommunikationschef JENS GREGERSEN Hos Rigspolitiet 21. april kl. 17-19

22. april hos DKF i Hellerup 28. april i Vejle Webredaktørens udfordringer og rolle

PAS PÅ UDBUDSREGLERNE. TIMER OG TUSCHER STÅR PÅ INDKØBS LISTEN, NÅR KOMMUNIKATIONSFOLK KØBER IND Mød kammeradvokat TOMAS ILSØ ANDERSEN og kundepartner hos Ski, GERT ERIKSEN Hos SKI 22. april kl. 13-15 KRISETACKLING OG FODBOLDSTJERNER Hør LARS BERENDT fortælle om pressekonceptet ved verdens største mediebegivenhed – 23. mia. tv-seere I Parken 6. maj 17-19

STUDIETUR

28. april hos DKF i Hellerup Eventkommunikation fra tanke til handling 3. maj, 25. maj og 16. juni hos DKF i Hellerup Har du fået nye medarbejdere skyd genvej til erfaring

29. september i Vejle Få dit blad læst – nu med onlinemagasiner 30. september hos DKF i Hellerup Sociale medier i den strategiske kommunikation

10. og 11. maj hos DKF i Hellerup 26. og 27. maj i Århus Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen

4. oktober i Vejle Før helvede bryder løs Issues Management og krisekommunikation i praksis

17. maj hos DKF i Hellerup Strategisk Public Relations 2.0

5. oktober hos DKF i Hellerup Kender du typen? målret kommunikationen med personaer

18.og 19. maj hos DKF i Hellerup Nytænk markedsføring, PR og kanaler gennem sociale medier

26. maj hos DKF i Hellerup Knæk koden - fortæl historien bag tallene 31. maj hos DKF i Hellerup 7. juni i Vejle Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi

11. og 25. oktober hos DKF i Hellerup Skriv på nettet - fang dine læsere 12. og 26. oktober i Århus Skriv på nettet - fang dine læsere 14. oktober i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation 5. oktober hos DKF i Hellerup Webredaktørens udfordringer og rolle

1. juni hos DKF i Hellerup 8. juni i Århus International kommunikation

Mød blandt andre • nyudnævnt EU-Kommissær CONNIE HEDEGAARD • medlem af Europa-Parlamentet EMILIE TURENEN, Næstformand for De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance • Director Belgian PR, KATIA DELVAILLE • Associate Director ULRICH ADAM, Hill & Knowlton International • JEPPE GENTS, stedfortrædende presse- og informationschef, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark • Pressechef JENS JENSEN, Europa-Parlamentets informationskontor i Danmark • souschef HENRIK GERNER HANSEN, Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark • Pressemedarbejder PETER ADLER, Presse- og kommunikationsafdelingen, Europa-Parlamentet • Head of Office STEPHEN CLARK, Web-Comunication, Europa Parlamentet

7. juni hos DKF i Hellerup Interne stakeholders kommunikationsledelse i praksis

Hvis du er interesseret i at deltage, så tilmeld dig nu. Der er rift om pladserne. Turen arrangeres igen i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark samt Besøgstjenesten i Generaldirektoratet Uddannelse og Kultur’.

9.+23. september hos DKF i Hellerup Få borgerne i tale

Kommunikatøren l April 2010

27. september hos DKF i Hellerup Før helvede bryder løs Issues Management og krisekommunikation i praksis

5. og 6. maj hos DKF i Hellerup Playmakers - projektledelse på spil

20. maj hos DKF i Hellerup Lobbyistens værktøjskasse

3.-5. maj til Bruxelles Kommunikation og lobbyisme i EU Flere og flere beslutninger, der får indflydelse på vores liv og arbejde, bliver truffet i EU. Men hvem vinder kampen om politikernes opmærksomhed og får indflydelse på lovgivningen? Hvordan sikres dialogen med borgerne undervejs? Hvordan arbejder parlamentarikerne og journalisterne i EU? Og hvad får lobbyisterne dagene til at gå med?

Få borgerne i tale 22. september hos DKF i Hellerup Få dit blad læst – nu med onlinemagasiner

8. juni i Århus International kommunikation 10. juni hos DKF i Hellerup Integreret CSR-kommunikation fra årsrapport til cyberaktivisme 31. august hos DKF i Hellerup 2. september i Århus Er det dig, der skal have jobbet? 6. september hos DKF i Hellerup Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 7. september i Vejle Spin, lobbyisme og politisk kommunikation

13. og 21. september hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 13.og 27. september i Vejle

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og stude rende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kur susprisen i det omfang, der er plads. HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE GUIDE TIL TIL BRANCHEN BRANCHEN SERVICEDESIGN WWW.1508.DK WEB WEB IDENTITET IDENTITET GUIDE SERVICEDESIGN SERVICEDESIGN WWW.1508.DK WWW.1508.DK

TIL BRANCHEN

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create value through communication

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

The The first first choice choice for for Investor Investor & & Public Public Relations Relations Professionals Professionals

create createvalue value through through communication communication

telefon telefon70 7022 2209 0910 10 boje-mobeck.dk boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København K The first choice create outcom.indd tel 33 38value 56 80 www.jklgroup.com for Investor through communication & Public Relations Tel: +45 70 27 15 44 Professionals Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm www.hugingroup.com

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Tel: Tel:+45 +4570 7027 2715 1544 44 www.hugingroup.com www.hugingroup.com

Amaliegade 1256 Amaliegade 41A 41A 1256 København København KK Danmarks første CO2-neutrale trykkeri tel tel 33 33 38 38 56 56 80 80

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

outcom.indd outcom.indd www.jklgroup.com www.jklgroup.com

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, derGöteborg ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab. Helsinki København Göteborg Helsinki København

Oslo Oslo Stockholm Stockholm

Amaliegade 41A 1256 København K Danmarks trykkeri Danmarks første første CO2-neutrale CO2-neutrale trykkeri tel 33 38 56 80

outcom.indd www.jklgroup.com

Hos Hos KLS KLS arbejder arbejder vivi målrettet målrettet med med klimaklima- og og miljøbevidst miljøbevidst produktion produktion og og planplanlægning, lægning, og og fra fra 1.1.2009 1.1.2009 er er vores vores produktion produktion CO CO22-neutral. -neutral. Helt Helt unikt unikt er er vivi også også i i stand stand tiltil atat opstille opstille CO CO22-regnskaber -regnskaber for for tryksager. tryksager. Derfor Derfor kan kan vivi tilbyde tilbyde seriøs seriøs rådgivning ikke dit rådgivningog ogCO CO22-neutrale -neutraleprodukter, produkter,der derGöteborg ikkevil vilbelaste belaste ditCO CO22-regnskab. -regnskab. Helsinki København

Oslo Stockholm

www.bysted.dk

WEB WEB glitsh Enfec English ectPer erf DESIGN DESIGN anglish Danglish communication communication KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION www.bysted.dk www.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

WEB sh sh gli glittsh glish En En Enfec Engli ecttPer fec fec erf Per Per DESIGN anglish Danglish communication communication anglish Danglish communication communication KOMMUNIKATION www.bysted.dk

Corporate kommunikation

Public affairs

Primetim W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK wwwwww. .eeyyee w -w oow rw yyaeaeg-g-fefeo.o.crcr-o-oim -fw fw r-.-i.eim em im m maaggee. .ccoomm

www.kreabgavinanderson.com www.kreabgavinanderson.com

Finansiel Finansielkommunikation kommunikation Corporate Corporatekommunikation kommunikation Public Publicaffairs affairs 34

anglish Danglish communication communication

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: W I IW NW . .D WW WW W. .FFI IRRSSTTLW LW NEW EW DFK IK EE. .DDKK .F IRRSSTTLLI I::NNKampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim m a g e . c o:: mPR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: www.kreabgavinanderson.com :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Finansiel kommunikation

34 34

sm sm

Kommunikatøren l December 2009

glitsh Enfec English PerfectPer

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

Corporate kommunikation

Primetim Primetim

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Public affairs

Kommunikatøren Kommunikatøren l l December December2009 2009

Primetim create value through communication

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Kommunikatøren l April 2010 Kommunikatøren l December 2009

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

:: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

:::: :::: :::: :::: :::: ::::

Analyser :::: Borgerinddragelse Borgerinddragelse :::: Branding Branding :::: Analyser CSR & & Årsrapporter Årsrapporter :::: Design Design & & Udstillinger Udstillinger :::: CSR Forandringskommunikation :::: Intern Intern kommunikation kommunikation :::: Forandringskommunikation Kampagner & & Film Film :::: Medietræning Medietræning & & Kurser Kurser :::: Kampagner PR & & Krisekommunikation Krisekommunikation :::: Rekrutteringskommunikation Rekrutteringskommunikation :::: PR Strategi & & Public Public Affairs Affairs :::: Web Web :::: Strategi

Operate A/S A/S Operate Tlf. 38 38 16 16 80 80 90 90 Tlf. www.operate.dk www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.radiuskommunikation.dk www.ramboll-management.dk

Best and Brightest :: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: Logo_Ramboll_medwww.indd 1 CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: ørstedhus Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Vester Farimagsgade 41 Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: Operate Strandvejen 102 E, 2900 HellerupA/S 1606 københaVn V • 7221 5100 +45 33 12 19 00 . Fax 12 90 19 05 PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation Telefon :: Tlf. 38+45 163380 Public Relations & Public Affairs www.outcom.dk www.operate.dk Strategi & Public Affairs :: Web :: www.radiuskommunikation.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

22-01-2009 11:5

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Best and Brightest

Logo_Ramboll_medwww.indd 11 Logo_Ramboll_medwww.indd

Public Relations Relations && Public Public Affairs Affairs Public

30/01/09 13.19

22-01-2009 11:5 11:5 22-01-2009 ørstedhus ørstedhus

Vester Farimagsgade Farimagsgade 41 Vester 41 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 +45 33 33 12 12 19 19 00 00 .. Fax Fax +45 +45 33 33 12 12 19 19 05 05 Telefon www.outcom.dk www.outcom.dk

1606 københaVn københaVn V V •• 7221 7221 5100 5100 1606

SERIOUSLY ENGAGING

2/4/09

www.ramboll-management.dk

www.reLatiOnspeOpLe.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

Best and Brightest

www.podhandle.dk Tlf: 3871 Public Relations & Public Affairs 0407

Web-TV Audio Podcast

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

30/01/09 13.19 13.19 30/01/09

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 11

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

2/4/09 2/4/09

1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

www.podhandle.dk Tlf: Tlf: 3871 3871 0407 0407 www.podhandle.dk

Meningsfuld og vedkommende visuel 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 kommunikation

Web-TV Audio Podcast

Web-TV Audio Web-tv, audio & podcast Podcast

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

mal ann

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

PROVEOTOR

me label.indd 1

Web-TV Audio 8613 7098 • www.raabokommunikation.dk Kreativ rådgivning • skarpePodcast løsninger

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

17/06/09 15:24:00

www.provector.dk Tlf: 7021 0407

mal ann ann mal

30/01/09 13.19

Tlf.: +45 +45 3313 3313 0525 0525 •• www.primetime.dk www.primetime.dk •• e-mail: e-mail: info@primetime.dk info@primetime.dk Tlf.: 12/08/02 13:47 13:47 Side Side 11 12/08/02 Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l December 2009

me label.indd label.indd 11 me ationsforeningen105x130.indd 1

8613 7098

08-10-2009, 15:41

08-10-2009, 15:41 15:41 08-10-2009,

17/06/09 15:24:00 15:24:00 17/06/09 2/1/10 6:45 PM

• www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

mal ann

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1 Tjeksproget.dk_tryk.indd Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l December 2009

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

8613 7098

•

Trinskjær & Co

kommunikation og pr

Markedskommunikation Samfundskommunikation

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

www.radiuskommunikation.dk

Medarbejderkommunikation trinskjaer.dk +45 33 93 97 97 Tjeksproget.dk_tryk.indd

April 2010 2009 Kommunikatøren l December

bannerannonce_105x30_2.indd 3

SERIOUSLY

08-10-2009, 15:41

17-03-2010 16:0

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSE For en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent. Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation? Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil? Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

EN AGENDAS LIVSCYKLUS Den offentlige dagsorden

Mediernes dagsorden

Den politiske dagsorden

Debatsagfører

Opmærksomhed i medierne

Politisk beslutningsproces

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder. Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører. For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail nc@infomedia.dk