Kommunikatøren nr. 3 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNI KAT ØREN nr. 3 ° Juni 2010

Sladrer du om din chef? Tendens: Fremtidens kommunikatør er forretningsstrateg Lotte Hansen

Organisationer er bedst til at sætte dagsorden tema Agenda-setting

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Hvad rager det mig? Bestyrelsen i Kommunikationsforeningen har lige lagt en handlingsplan for 2010, og som medlem kan man jo med rette sige: ’Hvad rager det mig?’. Bestyrelsen blev enig om at bruge året på at arbejde videre med de ni tendenser for kommunikation 2019 og holde liv i debatten om fagets fremtid. Medlemmer, udvalg og ERFA Netværk er inviteret til at være med til at folde tendenserne ud. I år vil vi gå bagom hypen og sætte særlig fokus på to tendenser, nemlig ’autentisk og troværdig’ og ’samfundsansvar og medborgerskab’. Vi kan ikke nøjes med at være vejrhaner. Vi skal være muldvarpe, der graver og går bagom tendensen. Bestyrelsen vil også tage et eftersyn på strategien for foreningen. De fem kriterier for god kommunikation er bestyrelsen stadig meget tilfreds med, men vi skal blive bedre til at bruge dem. Interessen for at sætte fingeren på udviklingen af kommunikation i Danmark kom til udtryk på generalforsamlingen. Den skal vi bygge videre på. Det er vigtigt, at så mange kloge hoveder som muligt er med til at udvikle kommunikationsfagligheden i Danmark. Det skal sgu’ rage dig!

’Det er vigtigt, at så mange kloge hoveder som muligt er med til at udvikle kommunikationsfagligheden i Danmark’

Lysten til at gøre en forskel og få indflydelse er det, der driver mig i det frivillige arbejde i Kommunikationsforeningen. Danmark skal være bedre til at kommunikere, formidle og åbne øjnene for nyt. Vi skal bruge Kommunikationsforeningen som et værktøj til at nedbryde faglige skel, nedbryde uddannelsesmæssige forskelligheder og skabe dialog mellem offentlig og privat. Kun på den måde kan du og jeg få indflydelse på kommunikation. Det rager i hvert fald mig.

Kommunikatøren l Juni 2010

INDHOLD NR. 3/2010

Foto: modomatic

Planer uden mål og med Der er brug for at give kommunikationsplanen et løft, viser rundspørge blandt DKF chefer

side 26

Saftige tekster med sansestimuli Læserne husker detaljer fra tekster, som de reagerer følelsesmæssigt på

side 22

Tema Agenda-setting Store erhvervsorganisationer løber med opmærksomheden, de politiske partier påvirker tv-nyhederne og tænketanke vinder fodfæste i meningsdanmark. Tema om agenda-setting og kunsten at få opmærksomhed, der sætter spor.

Side 4-17

Kommunikatøren | 3 Juni 2010 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Anne Juel Jørgensen Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Christian J. Schultz, Mattel Scandinavia Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Claus Skovhus, Danmarks Naturfredningsforening Philip Sonne, Danmarks Nationalbank Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, UngKom DKFs korrespondent i New York Stig Albinus, Porter Novelli Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

20 22 24 26

Næste nummer udkommer medio august 2010 Deadline for artikler 25. juni 2010 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878

EU kæmper mod pressens panser Den økonomiske krise kan være med til at bryde det usynlige panser, som medierne har sat op i deres dækning af EU Sladrer du om din chef? 70 virksomheder har bedt Datatilsynet om at godkende whistleblowerordninger Læserne husker saftige tekster med sansestimuli Sanseoplevelser påvirker os Tendens: Fremtidens kommunikatør er forretningsstrateg Forretningsstrategisk kommunikation er en særlig måde at tænke, organisere, iscenesætte og praktisere kommunikation på Planer uden mål og med En rundspørge blandt DKF chefer viser, at vi er for dårlige til at sætte succeskriterier og arbejde målrettet med planer

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

Juni 2010

TEMA l AGENDA-SETTING

AGENDA-SETTING Dette nummer af Kommunikatøren sætter fokus på agenda-setting og kunsten at sætte en dagsorden. Kunsten er ikke i sig selv at få så mange spaltemillimeter i aviserne eller komme med spredte pip i medierne med jævne mellemrum. Kunsten er, at definere eller sætte en gennemgribende agenda, der sætter sig vedvarende spor og holdningsændringer blandt vælgerne, forbrugerne eller hos bestemte interessenter. Vi lægger ud med at kortlægge agendaens anatomi, om hvordan bestemte emner og sager erobrer de tunge dagsordner. Analysen afdækker blandt andet udviklingen af store agendaer som velfærdssamfundet, miljøet og rigets sikkerhed. Og ser på magtbalancen mellem de store spillere. En magtbalance som er ved at tippe. I ’Kampen om den politiske dagsorden’ analyserer direktør i Mannov, Lotte Hansen årsagen til, at partierne – ikke mindst VK-regeringen – har mistet terræn i at styre og sætte gennemgribende politiske dagsordner. Her har agendaen om den finansielle krise og dansk økonomi sat sig tungt på sendefladen og udkonkurreret en række mindre dagsordener. En grundlæggende præmis og et værktøj til at styre og definere en agenda er framing. Det er lykkedes Kommunikatøren at få et interview med den amerikanske professor Gail T. Fairhurst, der i dette nummer give indblik i, hvordan framing skaber mentale billeder i vores hoveder og er med til at definere, den måde vi tænker og forholder os til forskellige budskaber og dagsordner. Kommunikatøren har samtidig valgt at teste fænomenet uafhængige og privatfinansierede tænketanke hos tre af de mest indflydelsesrige chefredaktører, når det gælder kontrol over samfundsdebatten til det brede danske publikum. Vi slutter af med den politiske kamp og debat om placering af et nationalt vindmølletestcenter. Her udlægger parterne i vindmølleindustrien og i Dansk Naturfredningsforening hver deres side af sagen. En sag om vindmøller og grantræer, der sætter de forskellige agendaer og underliggende dagsordener i relief. God læselyst! Jon Kiellberg

Kommunikatøren l Juni 2010

Det kan være svært at gennemskue, hvorfor et emne pludselig erobrer dagsordenen. Men i langt de fleste tilfælde er agendasetting ikke et spørgsmål om tilfældigheder. Det er et produkt af en skarp strategi og viden og ressourcer til at gennemføre den

Agendaens anatomi Af Bent Bøkman

De 14 store Lektor Anne Skorkjær Binderkrantz og professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvilke interesseorganisationer som dominerer dagsordenen. Det har de gjort ved at registrere de 14 mest citerede organisationers tilstedeværelse i de tre dagblade Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken i den samme 14-dags-periode i 1979, 1989, 1999 og 2009. Ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz er de store spillere især arbejdsmarkedets parter.

- De har historisk haft den største indflydelse, fordi de var de naturlige samarbejdspartnere for både embedsværk og politikere, når forarbejdet til en ny lovgivning skulle laves. Derfor blev disse organisationer altid hørt, siger hun. De faglige organisationers stærke tilstedeværelse er dog under kraftig forandring. Før identificerede danskerne sig i det store hele som arbejder, landmand, funktionær, akademiker eller selvstændig. Hver gruppe blev repræsenteret af et eller flere partier og en faglig organisation. Og organisationen støttede de samme partier som deres medlemmer. Derfor var det naturligt, at disse organisationer blev hørt, før politikerne lavede nye love og regler. Men udviklingen har betydet, at vælgerne shopper

Organisation Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Industri Kommunernes Landsforening Danmarks Lærerforening Forbrugerrådet Finansrådet Amtsrådsforeningen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Dansk Metalarbejderforbund Specialarbejderforbundet i Danmark Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Håndværksrådet Danmarks Naturfredningsforening

Antal omtaler

Pct. af samlede omtale

92 71 68 59 32 23 19 18 18 17 16 16 15 13

7,9 6,1 5,8 5,1 2,8 2,0 1,6 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 1,3 1,1

Politica, 42. årg. nr. 1 2010

Tabel 2. Organisationer, der fylder mere end 1 pct. i perioden. Antal omtaler og pct.

14 organisationer tegner sig for mindst 1 procent af den samlede medieoptræden i de seneste 30 år, viser ny forskning. Forskerne har registreret de mest citerede organisationers tilstedeværelse i de tre dagblade Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken i den samme 14-dags-periode i 1979, 1989, 1999 og 2009.

Kommunikatøren l Juni 2010

mellem partierne i en stadig højere grad. Derfor er der opstået et behov for, at partierne gør sig uafhængige af organisationerne - og omvendt - så man står mere frit i at jagte vælgere og medlemmer. I dag finder danskerne deres politiske talerør mange andre steder end i de faglige organisationer. Det har medvirket til, at arbejdsmarkedets parter har mistet den automatiske høringsret. Både under Nyrup- og Fogh Rasmussen-regeringerne er der blevet lavet større forlig, uden at arbejdsmarkedets parter blev hørt først. Det havde været helt utænkeligt for bare 20 år siden, siger Anne Skorkjær Binderkrantz. Magtbalancen mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne er også tippet. - Det skyldes til dels, at de store erhvervsorganisationer var hurtigere til at kommunikere deres budskaber som til fordel for samfundet - og ikke kun for fx industrien eller detailhandlen. I dag har fagbevægelsen også lagt stilen om, så budskaberne om ændringer baseres på ’velfærdsstatens ve og vel’ frem for enkeltgruppers behov. Men i mellemtiden er der altså kommet andre typer organisationer på banen, der også kræver en del af dagsordenen, siger Anne Skorkjær Binderkrantz. Og de nye store spillere er i stadig højere grad organisationer af offentlige myndigheder, som fx Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, eller offentligt ansattes fag- og inte-

TEMA l AGENDA-SETTING

Arbejdsmarkedets parter har historisk haft den største indflydelse på ny lovgivning, mener lektor Anne Skorkjær Binderkrantz.

resseorganisationer, som fx Danmarks Lærerforening, Lægeforeningen og Politiforbundet. De store agendaer Udviklingen er især skubbet frem af en voldsom udvikling inden for de tre store agendaer, som dominerer debatten: Velfærdssamfundet, Miljøet, og Rigets Sikkerhed. Velfærdsdebatten var indtil for få år siden domineret af løn og arbejdsvilkår. Den er i dag bredt ud til også at handle om bl.a. sundhedssystemet, børne- og ældreområdet og forbrug. Det giver plads til interesseorganisa tioner som Skole og Samfund, Ældresagen, patientforeningerne og Forbrugerrådet. Men også Kommunernes Landsforening og andre organisationer af myndigheder og institutioner. Miljødebatten var nærmest ikkeeksisterende indtil for 40 år siden. I dag kan ingen politikere tage en beslutning uden at tænke på kon sekvenserne for miljø og klima. Her finder man en stor gruppe miljøorga-

nisationer, hvor den mest dominerende er Danmarks Naturfredningsforening. Endelig er der Rigets Sikkerhed. Den debat handlede historisk om at værne Danmarks grænser. I dag er der ingen åbenlyse trusler mod grænserne, men Danmark fører krig for demokrati og menneskerettigheder i andre lande, mens terrortruslen truer på de indre linjer. Det giver stor indflydelse til især forsvaret og politiet – herunder PET. Udviklingen har betydet, at nye spillere er kommet på banen, og enkelte ’gamle’ spillere har fået øget indflydelse: - Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet matcher arbejdsmarkedsorganisationerne og er med på listen over de 14 mest citerede organisationer, fordi deres budskaber rammer centralt i agendaerne Velfærdssamfundet og Miljøet. Grunden til, at der ikke er en repræsentant for Rigets Sikkerhed blandt de 14 mest citerede, skyldes bl.a. at der ikke findes større professionelle orga-

Tabel 1. Udviklingen i organisationsoptræden og diversitet. Udvalgte år 19792009. Rækkepct. Arbejds- Erhv.- Org. af myn- Andre Ideelle Alle Antal Antal tager- organi- digheder/ nationale organi- organi- organi- artikler organisa- sationer instituorganisa- sationer sationer sationer tioner tioner tioner

1979 1989 1999 2009 Alle år Antal i alt

47,3 36,2 38,5 27,6 37,0

30,2 32,3 25,1 34,9 30,4

4,9 7,6 15,7 13,8 11,0

11,4 15,6 15,1 15,5 14,5

6,1 8,3 5,6 8,2 7,1

100 100 100 100 100

245 276 338 304

430

354

128

169

100

1.163

161 176 208 190 736

nisationer, som har det som deres kerneområde, siger Anne Skorkjær Binderkrantz. Uvikling i mediernes behandling af det politiske stof er også omdrejningspunktet i forskningsprojektet og bogen ’Hvor kommer nyhederne fra’ (forlaget Ajour). Her undersøgte en række forskere under ledelse af professor Anker Brink Lund en tilfældig nyhedsuge i danske medier - uge 46 i 2008. I den uge er de store emner finanslovsforhandlingerne, udlændingepolitik og sundhedspolitik. Alle tre emner falder fint ind under emnet Velfærdssamfundet. Og som forskerne Mark Blach-Ørsten og Peter Bro skriver: ’Verden uden for Danmark danner i uge 46 kun sjældent baggrund for en tophistorie, og skønt EU dækkes af de danske medier, sker det hovedsaglig på udlandssiderne. Tilbage til at fylde vand på mediemøllen er en lille håndfuld indenrigspolitiske emner og en stadig voksende og mere professionaliseret skare af politiske aktører, der i synkroniseret samspil med nyhedsmedierne selv sætter den politiske dagsorden ….’ Politikernes dagsorden Men hvad skal der så til for at sætte en dagsorden? Det har professor Christoffer Green-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet studeret i forbindelse med et stort forskningsprojekt om politisk dagsordenfastsættelse i Danmark. - Der er en ’partikonkurrence’,

Politica, 42. årg. nr. 1 2010

Kommunikatøren l Juni 2010

Når politikerne ikke spiller med, dør debatten hurtigt, mener professor Christoffer Green-Pedersen.

hvor de enkelte partier vælger emner, som de mener, kan give dem den bedste vælgertilslutning. Partikonkurrencen bestemmer, om politikerne ønsker at deltage i en given agenda. Det er den vigtigste forudsætning for, at en dagsorden kan fastholdes som væsentlig i medierne. Hvis politikerne ikke spiller med, dør emnet hurtigt, siger Christoffer Green-Pedersen. Han har især studeret den øgede medialisering af politikudviklingen. Altså samspillet mellem mediernes behandling af de politiske agendaer. Efter de tætte bånd mellem organisationer og partierne er brudt, er alle blevet mere afhængige af, at medierne beskæftiger sig med deres politik. Det betyder, at politikerne er mere tilbøjelige til at lægge vægt på emner, der passer ind i mediernes nyhedskriterier. Fx er det nemmere at slå igennem med historier om arbejdsløshed og vold, end et nyt direktiv, som er på vej gennem EU-systemet. Men det betyder også, at der er emner, som er ’op ad bakke’, som Christoffer Green-Pedersen udtrykker det. Han peger på aktiv dødshjælp som et godt eksempel. Historien begynder med, at Diana Benneweis fortæller, at hun har hjulpet sin gamle far til at dø. Snart kører debatten i mange medier, og både organisationer og lægefaglige og moralsk/etiske ’eksperter’ blander sig. Alligevel dør debatten snart. Det skyldes ifølge Christoffer Green-Pedersen, at det i denne type

Kommunikatøren l Juni 2010

moralske og etiske spørgsmål er kutyme, at partierne sætter deres folketingsmedlemmer frit. Derfor har et parti ingen mulighed for at vinde en debat. Uden den mulighed er der ingen grund til at deltage i debatten. Og når politikerne ikke spiller med, dør debatten hurtigt. Her kan en organisation altså komme med rigtig mange ressourcer og ’de rigtige meninger’, men det er op ad bakke at få ændret på noget. Om at få sin dagorden I dag er der mange organisationer, institutioner og politikere, som bejler til den offentlige mening. Det store spørgsmål er så: Hvad skal der til for at komme til orde – og ende med at få gennemført sine mål? Ifølge lektor Anne Skorkjær Binderkrantz’ undersøgelse er forudsætningen en stor og effektiv – og dermed dyr – organisation. I hvert fald er det disse organisationer, som får langt den meste omtale i medierne. Man skal stadig høres af embedsværket, men nu skal der også arbejdes med den direkte politikerkontakt gennem lobbyisme. Og ikke mindst med medierne, så den offentlige opinion kan benyttes som en del af pressionen. Og det er dyrt. Det er kun de største organisationer, som har den nødvendige ekspertise til at holde øje med, hvad der er på vej, så lobbyister og kommunikationsfolk kan lægge deres planer for påvirkning. For det er særdeles svært og meget tungt at starte en ny agen-

da. Det er betydeligt lettere at benytte en bestående agenda til at opnå de politiske mål. Her benytter man sig af, hvad Christoffer Green-Pedersen kalder ’opmærksomhedsanledninger’. - Det er typisk mediehistorier om uløste samfundsproblemer som ventelister til sygehusene eller forurenede vandløb. Derfor kan man forvente, at opmærksomhed om et emne på mediernes dagsorden kan føre til opmærksomhed om emnet på den partipolitiske dagsorden. Der er altså på mange måder et direkte link mellem Christoffer GreenPedersens ’opmærksomheds anledninger’, og hvad PA- og kommunikationsfolk kalder ’den brændende platform’. Man begynder med at beskrive et problem, så der opstår et behov for en løsning. Og løsningen – den kommer agendasætterne med. Læs også De store erhvervsorganisationer sætter dagsordnen, artikel af Bent Bøkman på www.kommunikationsforening.dk www.agendasetting.dk www.politica.dk

DKF kursus ‘Spin lobbyisme og politisk kommunikation’ September 2010 www.kommunikationsforening.dk

TEMA l AGENDA-SETTING

Tænketanke vinder fodfæste I meningsdanmark Chefredaktørerne for de tre største dagblade forventer og håber på flere tænketanke i Danmark. De er gavnlige for samfundsdebatten, lyder vurderingen

Af Claus Skovhus

Med dannelsen af den borgerlige-liberale tænketank, CEPOS, i 2005, og den grønne tænketank CONCITO i 2008, har begrebet uafhængige tænketank fået fodfæste i den danske samfundsdebat. Tænketanke er egentlig ikke et nyt fænomen i Danmark, men etablerede råd og nævn er enten offentlige eller kontrolleret af en stærk samfunds institution. Etisk Råd og De Økono miske Vismænd er eksempler på offentlige institutioner, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er et eksempel på en tænketank, der er tilknyttet en stærk part, i dette tilfælde fagbevægelsen. Op gennem tiderne har skiftende regeringer nedsat tænketanke i form af råd, nævn og kommissorier. Det nye er imidlertid, at der tilsyneladende er plads til tænketanke, der er uafhængige af politiske partier, organisationer og kommercielle særinteresser. Denne type tænketanke har i mange år udgjort et væsentligt bidrag til især den amerikanske sam-

fundsdebat, mens de i Danmark har haft svært ved at blive accepteret som troværdige og relevante. Kommunikatøren har valgt at teste fænomenet uafhængige og privatfinansierede tænketanke hos tre af de mest indflydelsesrige chefredaktører, når det gælder kontrol over samfundsdebatten til det brede danske publikum.

Værdifulde Såvel Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Berlingske Media, herunder Berlingske Tidende, Tøger Seidenfaden, chefredaktør for Politiken, som Jørn Mikkelsen, chefredaktør for JyllandsPosten, er enige om, at vi vil se flere tænketanke: Jo mere segmenteret befolkningen bliver, des større bliver lysten til at lave sin egen tænketank, siger Jørn Mikkelsen. Han lader sig dog ofte inspirere af tænketanke som CEPOS, fordi de har

evnen til at bryde tabuer og gå på tværs af bekvem main stream-tænkning. Lisbeth Knudsen ser gerne flere tænketanke i Danmark: Jeg anser dem for værdifulde for kvalificering af debatten. Hvad angår troværdighed skal man selvfølgelig vurdere de enkelte tænketankes politiske ståsted i forhold til den tolkning, som de giver konkrete analyser og undersøgelser, siger hun. Lisbeth Knudsen ser dog vanskeligheder i det danske marked for finansiering af private tænketanke: Vi mangler fonde og andre kapitalstærke interesser, som kan levere penge til den slags formål i forhold til fx USA. Desværre. For jeg anser de private tænketanke som interessante for samfundsdebatten. Tøger Seidenfaden er enig. Han er dog ikke helt så sikker på, om der kommer flere og flere uafhængige tænketanke: Men jeg håber – især, at vi vil se uafhængige og fagligt stærkt funderede tænketanke, der kan levere de bud på reformer,

Kommunikatøren l Juni 2010

Jørn Mikkelsen, chefredaktør for Jyllands-

Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Berling-

Tøger Seidenfaden, chefredaktør for Politi-

Posten, mener, at CEPOS er inspirerende,

ske Media, herunder Berlingske Tidende

ken, ser gerne, at uafhængige tænketanke

fordi de bryder tabuer.

,efterlyser kapital, som kan finansiere pri-

leverer de bud på reformer, som politikere

vate tænketanke.

på alle fløje er blevet håndsky overfor.

som politikere på alle fløje er blevet håndsky overfor, siger han. Tøger Seidenfaden frygter den faglige tyngde. De danske tænketanke har i forhold til de amerikanske færre ressourcer og dermed mindre faglig tyngde i deres rapporter: Det er uundgåelig, men der burde kunne rettes lidt op på det, mener han. Troværdighed Alle tre chefredaktører gør opmærksom på troværdighedsproblemerne ved tænketanke. Ifølge Jørn Mikkelsen fra Jyllands-Posten er det ikke nødvendigvis et fremskridt, at der kommer flere tænketanke:

- Navnlig ikke, hvis det ikke lykkes at holde sig fri for en mistanke om, at man kun er sat i verden for at hyppe sit eget segments interesser, siger han. Tøger Seidenfaden mener, at der er en risiko for, at en tænketank bliver for ideologisk: Den mest markante af dem – CEPOS – er meget ideologisk farvet, og ligger ganske fjernt fra danske politiske konsensus-værdier. Det vil gøre dem mindre relevante, siger Tøger Seidenfaden.

Kommunikatøren l Juni 2010

Ifølge Lisbeth Knudsen er det vigtigt for medierne at kende arbejdsgrundlaget for de enkelte tænketanke, og det er nødvendigt for at vurdere værdien af og uafhængigheden i forhold til de private interesser, som finansierer dem: Der skal være åbenhed og gennemsigtighed omkring det, siger Lisbeth Knudsen.

CEPOS i klemme For nylig kom CEPOS i klemme, da det blev afsløret, at forfatterne til en kontroversiel rapport om den danske vindmølleindustri var finansieret af den amerikanske Institute for Energy Research (IER), som ifølge Ingeniørens netavis ing.dk er en tænketank med tætte forbindelse til kul- og olielobbyen. Rapporten blev udsendt i september 2009 og såede tvivl om gevin sterne ved vindmøller i Danmark. Rapporten fik begrænset mediemæssig opmærksomhed, men da det kom frem, at finansieringen indirekte kom fra den amerikanske kul- og olielobby, så brød rapporten gennem lydmuren. Men rapportens kvalitet eller mangel på samme kom ikke til debat. Det handlede alene om troværdig-

hed. Først forsøgte CEPOS’ direktør Martin Ågerup at nedtone betydningen, men senere har han udsendt en pressemeddelelse, hvor han utvetydigt beklager, at han havde fortalt, hvem der var sponsor bag rapporten: Det var en klar og beklagelig fejl. Vi har dog på ingen måde hemmeligholdt, at IER var sponsor. Men det skulle selvfølgelig have stået i rapporten. Det har vi lært af. I fremtiden vil det altid fremgå af CEPOS-analyser, hvis der er ydet direkte sponsorstøtte, siger Martin Ågerup. Ifølge Martin Ågerup er det helt afgørende for CEPOS at fremstå som en troværdig aktør i den danske offentlighed.

Han binder dermed sløjfen tilbage til de tre chefredaktører. Tænketankes værdi hænger nøje sammen med troværdighed, og troværdighed kommer kun gennem åbenhed og gennemsigtighed i analyserne. Hvis det er tilfældet, er det ikke afgørende, snarere tværtimod, om tænketanken har et ideologisk udgangspunkt.

TEMA l AGENDA-SETTING

Partiernes pressemeddelelser sætter dagsorden for tv-nyhederne Potentielle regeringspartier har bedst held med at komme igennem de journalistiske ’gates’, og det er også til disse partier, journalisterne henvender sig, når de skal have kommentarer på andre partiers udspil - det er ikke støttepartierne, viser ny forskning

Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann, Claes de Vreese

De politiske partier kan udøve en betydelig indflydelse på, hvilke politikere og politiske emner, der dækkes af medierne under valgkampen, viser en række udenlandske studier. Journalisterne har kun få ressourcer til at dække valgkampe, og samtidigt udøver partierne formentlig også et større pres end sædvanligt på journalisterne i løbet af en valgkamp for at få taletid i medierne. Partierne er ivrige efter at komme i medierne, der er en afgørende forbindelse til befolkningen og dermed potentielle vælgere. Undersøgelser viser, at det gør en forskel for vælgernes partipræferencer, om partierne og deres politikere er synlige i medierne eller ej [1]. Partierne skaber blandt andet opmærksomhed om deres arbejdsgiver gennem pressemeddelelsen, som er en af de klassiske kommunikationskanaler. Under den seneste folketingsvalgkamp i 2007 offentliggjorde partierne over 300 af dem. Det viser tydeligt, at pressemeddelelser anses for at være et centralt værktøj til at kommunikere budskaber til offentligheden. Men har partierne succes med de-

res pressemeddelelser, dvs. får partierne lov til at tale direkte til borgerne om de emner, de gerne vil sætte fokus på? Pressemeddelelser er jo skrevet til journalisterne, ikke befolkningen. Får SF lov til at tale miljø i medierne og derved til befolkningen, når de selv signalerer et ønske om det ved at offentliggøre en pressemeddelelse om miljø? Og får Venstre held med at tale om indvandring i medierne? Og hvis partierne har succes med deres pressemeddelelser, er alle partier så lige succesrige? Nyhedskriterier og forskelle mellem partier Der er selvfølgelig forskel på partierne. Partier som Venstre, Socialdemokraterne, Konservative og Radikale Venstre er aktuelle eller mulige regeringsmedlemmer. Det var de andre partier i 2007-valgkampen næppe. Selv om støttepartier uden tvivl spiller en vigtig rolle i det danske politiske landskab, gør det antageligvis en forskel, om man har eller vil få regeringsansvar. Journalistiske nyhedskriterier efterlyser også konflikt og modspil. Når et parti kommer med et udspil, er det

nærliggende også at dække den modsatte fløj. Hvis eksempelvis Venstre lancerer et nyt udspil på indvandringsområdet, vil man forvente, at også andre partier kommer til orde. Igen antager vi, at mulige regeringspartier er mere oplagte at inkludere i et nyhedsindslag end andre partier. For at undersøge disse antagelser har vi analyseret alle nyhedsindslag bragt i 2007-valgkampen i TV-aviserne på DR1 kl. 18.30 og 21 samt TV2 Nyhederne kl. 19 og 22. For hvert indslag om politik har vi set på, hvilket emne indslaget omhandlede, og fra hvilke partier de medvirkende politikere var. Desuden har vi set på, hvilke emner partierne selv tog op i deres pressemeddelelser (vi mangler desværre data for Enhedslisten, desuden kan Ny Alliance og Kristendemokraterne ikke inkluderes i analysen, da de kun offentliggjorde ganske få pressemeddelelser, [2]. Pressemeddelelser virker Vores undersøgelse bekræfter, at politikerne har indflydelse på tv-nyhederne. De emner, der tages op i tv-nyhederne om aftenen, synes at være influeret af de emner, partierne tager

Kommunikatøren l Juni 2010

bestemt emneområde. Og mens det Radikale Venstre ingen held havde med egne pressemeddelelser, indikerer vores resultater, at journalisterne åbenbart gerne beder partiet om at kommentere andres udmeldinger. Ydermere viser resultaterne, at den førnævnte positive sammenhæng for SF forsvinder, lige så snart andre partiers pressemeddelelser inkluderes i beregningerne.

op i deres pressemeddelelser i løbet af dagen. Vi finder ikke den modsatte effekt - altså at partier reagerer på tv-nyhedernes emnefokus. Når vi ser på, hvorvidt partierne har held med at blive dækket på de emner, de selv fokuserer på i deres pressemeddelelser, peger vores resultater i retning af, at der som antaget er forskel mellem partierne: For Socialdemokraterne og Venstre, men også de Konservative og SF, finder vi en statistisk sammenhæng mellem de emner, de selv fokuserer på i deres pressemeddelelser, og de emner, de får lov til at tale om i tv-nyhederne. Når vi i ser på, hvorvidt andre partiers emnefokus betyder noget, peger data igen i samme retning: Der er forskel på partierne. Journalisterne giver nemlig især politikere fra S og V taletid, når andre partier peger på et

Mulige regeringspartier trænger igennem mediemuren Partierne har held med at få lov til at tale i tv-nyhederne om de emner, de selv gerne vil tale om - for så vidt en pressemeddelelse om et specifikt emne kan tolkes som et ønske om at tale mere om dette emne. Men der er forskel på partierne: Mulige regeringsmedlemmer har mere held med at komme igennem de journalistiske ’gates’, og det er også til disse partier, journalisterne henvender sig, når de skal have kommentarer på andre partiers udspil - det er ikke støttepartierne. Der er intet tegn på en ideologisk forfordeling eller favorisering af bestemte partier, hvilket er helt i tråd med vores tidligere analyser af jour-

antal optrædener i tv-nyhederne

0 0

Om forfatterne Erik Albæk, ph.d., er professor i statskundskab og journalistik ved Center for Journalistik, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. David Nicolas Hopmann, ph.d., er adjunkt i medier og politik ved Center for Journalistik, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Claes de Vreese, ph.d., er professor i politisk kommunikation ved Amsterdam School of Communication Research

antal pres s emeddelels er

antal pres s emeddelels er Figuren viser effekten på antallet optrædener ved socialdemokratiske politikere på et givent emne i tv-nyhederne på DR1 og TV2 af for det første, hvorvidt Socialdemokraterne selv offentliggør Figuren viser effekten på antallet optrædener ved socialdemokratiske politikere på et givent emne pressemeddelelser på samme emne (blå linie), og for det andet hvorvidt andre partier offentliggør på linie). DR1 og TV2 af for det første, hvorvidt Socialdemokraterne selv offentliggør pressemeddelelsertv-nyhederne på dette emne (rød

nalisternes dækning af valgkampene i perioden 1994-2007 [3]. Analysen peger klart i retning af, at journalisterne på DR’s TV-Avis og TV2 Nyhederne arbejder efter klassiske nyhedskriterier, der tilsiger, at nogle partipolitiske aktører simpelthen er mere relevante end andre. Analyseresultaterne viser - med de forbehold, der nødvendigvis skal tages [2] - at pressemeddelelser kan bruges effektivt i en valgkamp til at skabe opmærksomhed om et parti - og partierne gør klogt i at holde øje med, hvilke pressemeddelelser deres konkurrenter sender ud.

(ASCoR), Amsterdam Universitet. i

pressemeddelelser på samme emne (blå linie), og for det andet hvorvidt andre partier offentliggør pressemeddelelser på dette emne (rød linie).

[1] D.N. Hopmann, R. Vliegenthart, C. de Vreese, and E. Albæk, “Effects of Election News Coverage: How Visibility and Tone Influence Party Choice,” forthcoming in Political Communication. [2] D.N. Hopmann, C. Elmelund-Præstekær, R. Vliegenthart, C. de Vreese, and E. Albæk, “Party Media Agenda-Setting: How Parties Influence Election News Coverage,” forthcoming in Party Politics. [3] E. Albæk, D.N. Hopmann, and C. de Vreese, Kunsten at holde balancen. Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007, Odense: University Press of Southern Denmark, 2010

Kommunikatøren l Juni 2010

DKF Kursus ‘Få styr på det journalistiske håndværk’ September 2010 www.kommunikationsforening.dk

TEMA l AGENDA-SETTING

Når ledere bruger framing Af Kristian Eiberg

Framing som begreb er svært at komme uden om, når man arbejder med agenda-setting. Kommunikatøren har interviewet en amerikansk professor, som senere i år udkommer med en ny bog om framing. Direktøren for det amerikanske mineselskab har sin første pressekonference, da seks arbejdere er fanget i en mineskakt. Han forklarer med en rolig og fattet stemme, hvilken stor betydning kulminen har for at holde energipriserne nede, hvilket godt alternativ kul er til naturgas, atomkraft og vedvarende energi, og hvordan kul holder prisen på elektricitet nede, så amerikanske produkter forbliver internationalt konkurrencedygtige og amerikanske arbejdspladser kan bevares. Han taler ikke om de seks medarbejderes skæbne, om selskabets ansvar, eller bruger for den sags skyld ikke ord som ulykke, katastrofe eller tragedie. Professor Gail T. Fairhurst fra University of Cincinnati i Ohio stopper videoen og forklarer, at direktøren faktisk ikke vidste, hvor i minen de seks arbejdere var. De blev senere fundet omkommet og samme skæbne led de personer, der gik ind for at redde dem. Dette er et skoleeksempel på framing i praksis og i forbindelse med udgivelsen af professor Gailhursts nye bog om framing, ’The Power of Framing: Creating the Language of Leadership’, vil der være en

hjemmeside med denne og andre videoer med eksempler på framing. Direktøren for mineselskabet sætter sin egen agenda for pressemødet. Han udfordrer journalisternes og andres agenda og lykkes med at skabe nogle andre mentale billeder hos tilhørerne, der støtter hans strategi og målsætninger. Et strategisk værktøj Et af de spørgsmål, der ofte opstår i den forbindelse med framing, er, om det er en struktureret måde at tænke på - en kognitiv proces - eller kommunikation i praksis. For professor Fairhurst er svaret et ’både-og’. Et frame er et mentalt billede i vores hoved, og framing er processen med at kommunikere dette billede. Kommunikation handler derfor om at skabe mening. Professor Fairhurst har fokus på, hvordan ledere kan arbejde strategisk med deres kommunikation. Eller med en anekdote fra hendes kommende bog: at forstå, hvad vand er (se boks). Da den amerikanske regering lancerede begrebet ’weapons of mass destruction’ var formålet at legitimere invasionen i Irak. Og eksemplerne fra moderne politiske kampagner er mange. Men Kommunikatøren har sat professor Fairhurst i stævne for at tale med hende om betydningen af framing for kommunikation i virksomheder, myndigheder og organisationer.

Hvornår bruger man framing i en kommunikationskampagne? Når man tilrettelægger en kommunikationskampagne, har man brug for en overordnet ramme, der kan strukturere kampagnen fra start til slut. Framing har derfor både værdi i idéudviklingen, og når kampagnen skal rulles ud i forskellige medier. Hvordan bruger virksomhedsledere framing? Jeg oplever, at mange ledere ser kommunikation som en simpel transmission af budskaber – fra dem selv til en målgruppe. I stedet burde de se kommunikation som noget, der skal skabe mening hos målgrupperne. De bør blive mere bevidste om værdien af at vælge og anvende mentale modeller, der kan skabe klare billeder hos målgrupperne og bygge bro mellem deres forskellige kulturelle diskurser. I et samfund med mange, hyppige forandringer og et generelt tab af kontrol er det vigtigt, at ledere kan forklare verden, som de forstår den, og at professionelle kommunikatører sætter ind med træning, hvis det er nødvendigt. Er der forskel på framing som praksisfelt i Europa og USA? Der er stor forskel på framing på de to kontinenter. I Europa er der langt flere personer, der taler flere sprog. I er vant til at oversætte fra ét sprog til et andet. I stiller jer hele tiden spørgsmålet: hvad betyder det

Kommunikatøren l April 2010

Gail T. Fairhurst er professor ved Department of Communication, University of Cincinnatti, Ohio. Til efteråret udgiver hun bogen ‘The Power of Framing: Creating the Language of Leadership’ på forlaget Jossey-Bass.

There are these two fish swimming along, and they happen to meet an older fish swimming the other way, who nods at them and says, ”Morning, boys, how’s the water?” And the two young fish swim for a bit, and then eventually one of them looks over at the other and goes, “What the hell is water?”

(anekdote fra ‘The Power of Framing: Creating the Language of Leadership’)

ord på det sprog? Derfor har I en mere udviklet intuitiv forståelse for, hvordan kommunikation danner mening. I USA er der ikke samme opmærksomhed mod - eller problematisering af - sprogets betydning for kommunikation. Derfor er kommunikation i praksis i højere grad en transmission af budskaber og det giver amerikanske ledere og kommunikatører nogle større udfordringer med framing i praksis. Det er 14 år siden du udgav din sidste bog om framing. Hvad er det nye? En af de centrale forskelle er, at vi har fået en bedre forståelse af, hvordan hjernen fungerer, og fx hvilken betydning følelser har for kommunikation. At man som kommunikatør kun lykkes, hvis man er meget demonstrativ i sin kommunikation og

Kommunikatøren l Juni 2010

dermed ’trigger’ de neurologiske processer og den respons hos målgruppen, som man ønsker. Målgruppen opfatter dig kun som troværdig, hvis du også mestrer alle de ting, som ikke handler om det sproglige budskab: gestik, mimik, tonefald, påklædning osv. Framing i netværksøkonomien Hvis du skriver en ny bog om framing om 14 år, hvad vil så være det nye? Min 2010 bog handler meget om strategi, og hvordan ledere med framing kan opnå deres mål. Jeg tror en fremtidig bog vil have fokus på betydningen af framing for samarbejde. Det vil sige prøve at forstå, hvad der sker, når flere stakeholdere med hver deres strategi forsøger at samarbejde. Vi vil have en endnu stærkere netværksøkonomi, vi skal navigere med

multiple agendaer, vi skal forholde os til nye magtbegreber, og der vil være krav om helt nye måder at engagere sig med sine målgrupper på. Når jeg observerer interviews med CEOs kan jeg allerede i dag se, at én af de ting, de taler om, er nødvendigheden af at opgive kontrol. Interviewet må slutte. Jeg har undervejs givet professor Fairhurst et par framing eksempler fra den danske scene med hjem til Ohio: Novo Nordisks globale arbejde med – og klare kommercielle interesse i – at engagere os i at nedkæmpe først diabetes og senere fedme, samt de danske politikeres brug af negative visioner for den danske samfundsudvikling, der skal få os som vælgere til at acceptere upopulære beslutninger nu, fordi alternativet kun er meget værre.

TEMA l AGENDA-SETTING

Kampen om den politiske dagsorden

Af Jon Kiellberg

Solens stråler rammer byens tage og tårne fra tagterrassen i Mannovs hovedkvarter midt i København. Og selvom sommeren er lige rundt om hjørnet, har den økonomiske recession og internationale krise tegnet tunge skyer over det politiske landskab. Kampen om den politiske dagsorden er blevet skærpet, og den er blevet sværere at indramme. Kommunikatøren har bedt Lotte Hansen tage temperaturen på det politiske klima og partiernes udfordringer med at sætte og præge aktuelle agendaer. Ifølge direktør i kommunikationsbureauet Mannov, Lotte Hansen, har VK-regeringen tidligere været gode til at skabe talk of the town og sætte systematiske dagsordner store som små, som de dernæst selv kunne levere ’løsningen’ på. Det lykkedes dem at italesætte og vinkle problemstilling på en måde som eksempelvis nationaløkonomer ikke altid kunne nikke genkendende til. Men der er sket et skift de seneste par år. Regeringens udfordringer - De løbende små dagsordener, som regeringen tidligere har været god til at sætte igennem det meste af regeringsperioden, er blevet overhalet af store meta- dagsordner, som ligger som en stor tung sky og blokerer for de tiltag og agendaer, som kommer fra regeringens side. Der er fx ingen avisforsider i dag, der starter med: ’I dag offentliggør minister xx et stort gennemgribende tiltag’. Disse dagsordensættende forsider fra regeringens side er forsvundet - Og det er noget nyt. Det skyldes ikke, at de forskellige ministerier er løbet tør for initiativer og ikke udarbejder rapporter længere. Vi hører bare ikke om dem, siger Lotte Hansen.

Kommunikatøren l Juni 2010

Partierne har de i de sidste år fået sværere ved at sætte en politisk dagsorden og præge de store samfundsmæssige agendaer. Ikke mindst VK-regeringen har mistet terræn i at styre agendaer som velfærdsdiskussionen, miljø udfordringen og finanskrisen. Kommunikatøren har talt med Lotte Hansen om de nye politiske vinde

Den altdominerende økonomiske agenda Den helt åbenlyse forklaring på regeringens udfordringer med at sætte og præge de gennemgående politiske dagsordner skyldes ifølge Lotte Hansen to forhold: Dels så overskygger agendaen om den finansielle krise stort set alle andre dagsordner i øjeblikket. Derudover er der også en medietung dagsorden, der hedder, der er snart valg, og regeringen er presset. Således bliver alle løbende dagsordner koblet op på de mere tunge dagsordner, det gælder de fleste mindre ’indlandshistorier’, men også diskussioner om eksempelvis den kommunale økonomi.

pe til fordel for andre aktører end politikerne. Det er der en forklaring på. - De store hovedorganisationer og virksomhederne har den fordel, at de ikke skal vælges, og derfor behøver de ikke kortfristet at lefle for vælgerne. De kan bedre planlægge deres strategi efter at få indflydelse frem for blot rampelys. Timing er altafgørende, men den politiske verden er trods forsøg på topstyring temmelig befolket med personer, der dukker op som en trold af en æske for at sige noget, der kan ødelægge en planlagt strategi eller agenda fra partiernes side. Mange sure, men ofte nødvendige ændringer i det danske samfund er bremset, før de fik en chance, fordi en politiker

”De løbende små dagsordener, som regeringen tidligere har været gode til at sætte igennem det meste af regeringsperioden, er blevet overhalet af store meta-dagsord-

kender den verden, aner. Lotte Hansen har tidligere arbejdet i et ministerium, hvor hun tog initiativ til, at der blev udarbejdet en samlet oversigt over større indsatser, regeringen ville have ud over rampen. Hensigten var, at de forskellige initiativer fra ministeriernes side skulle skabe så stor synlighed og gennemslagskraft for de enkelte sager som muligt. Det lykkedes kun et par måneder, idet der dengang som nu foregår en civiliseret rivalisering og kamp både mellem de forskellige ministre og mellem styrelser og ministerier. Interviewet er slut. Sommeren og agurketiden står for døren. Om det bliver en sommer med mikro-agendaer og enkeltsager eksponeret i bredformat, eller om der bliver tale om en ferieperiode, hvor enten oppositionen eller regeringen sætter sig tungt på den økonomiske agenda – vil tiden vise.

ner som ikke lige kan ”fikses” - Den økonomiske diskurs ligger som en tung overligger, og de fleste andre emner bliver set i det lys. Der kommer så hele tiden andre små dagsordner op, men de hægtes op på over-dagsordenen om den økonomiske krise. Tag et eksempel som temaet om yderdanmark. Den kommer også til at handle om økonomi, siger hun. Virksomheder og organisationerne har taget teten Mens partierne de seneste år har været trængt i defensiven i forhold til både at styre, præge og sætte store politiske agendaer, har hovedorganisationerne og større virksomheder sat et tydeligere fingeraftryk på de store politiske dagsordner. Kampen om den politiske agenda-setting er ved at tip-

Kommunikatøren l Juni 2010

havde brug for fifteen minutes of fame på det forkerte tidspunkt, forklarer Lotte Hansen.

Lotte Hansen

Den evige politiske rivalisering På den baggrund har organisationer og virksomheder ifølge Lotte Hansen et bedre grundlag for at være strategiske og planlægge, hvilke agendaer de gerne vil sætte. Og her er regeringen og ministerierne ikke dygtige nok til at sætte en agenda. Årsagen er ikke mangel på kvalifikationer eller manpower i ministerierne, men derimod, at de konkurrerer mod hinanden, og at de enkelte ministerier tænker mere på deres ministre end på regeringen. Derudover er ministerierne underlagt aktuelle politiske modeluner, langt mere end folk, der ikke

2007

Cand.scient.pol. og journalist 2008

Direktør for Public Affairs og CSR i Mannov Erhvervsredaktør på Politiken

2006-2007 Strategisk-politisk presserådgiver i Advice A/S 2004-2005 Pressechef i Forbrugerrådet Tidl. ekstern lektor ved Danmarks Journalisthøjskole og presserådgiver for 3 ministre Har skrevet bogen ‘Og spin‘ og teaterstykket Propaganda.

DKF kursus ‘Spin lobbyisme og politisk kommunikation’ September 2010 www.kommunikationsforening.dk

TEMA l AGENDA-SETTING

KAMPEN MELLEM VINDMØLLER OG GRANTRÆER Østerild Plantage i Nordjylland er blevet centrum for en hed debat om placeringen af et nationalt vindmølletestcenter. Regeringen kritiseres for at forsøge at presse sagen igen. Vindmølleindustrien ændrer sine krav til centret, og Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at placere centret uden for skovområder. Sagen er blevet til en debat om, hvad der skal veje tungest: hensynet til erhvervslivet eller naturen

Af Mads Vibe Jacobsen, kommunikationsstuderende og med i UngKoms bestyrelse

Dansk Naturfredningsforening, direktør René la Cour Sell Hvordan har I oplevet sagens forløb? Processen har set fra Danmarks Naturfredningsforenings side været amatøragtig, forjaget og præget af skiftende krav og kriterier fra blandt andet Vindmølleindustrien. Først og fremmest er det tydeligt, at regeringen vil finde den billigste løsning. Vindmølleindustrien presser på for en løsning hurtigst muligt. Miljøministeriets redegørelse, der vurderede virkningen for miljøet, blev færdiggjort på kun to måneder. Det er alt for kort tid. Under den efterfølgende høringsperiode har vi givet et høringssvar med vores kritik af det makværk af en rapport. Vi vil vise, at der er masser af fornuftige alternativer. Derfor har vi foretaget en lynhurtig screening og opstillet 16 alternative placeringer. Desværre blev halvdelen af vores forslag erklærede uegnede på grund af et krav, som Vindmølleindustrien i øvrigt efterfølgende har valgt at ændre.

Hvordan forsøger Danmarks Naturfredningsforening at påvirke sagens forløb? Vi samler underskrifter for vindmøller – mod rydning af skov, laver events og demonstrationer. Det er vigtigt at sige, at vi er for vindmøller, men det må altså ikke være på naturens og skovens bekostning. Det har vi oplevet massiv opbakning til både

fra embedsværket, men også bredt fra de politiske partier. Vi kigger nu på et nyt aftaleforslag sammen med Socialdemokraterne og SF om en bæredygtig plan for vindmøller i Danmark. Vi skal være konstruktive og ser derfor på en langsigtet løsning. Det er for kortsigtet og urimeligt ubegavet at tænke, som der er lagt op til i det eksisterende lovforslag om vindmøller i skoven.

Kommunikatøren l Juni 2010

Vindmølleindustrien, pressechef Rune Birk Nielsen Hvordan har I oplevet sagens forløb? Debatten om placeringer til testmøller går helt tilbage til juni 2007, hvor den første større rapport om industriens behov for testpladser blev offentliggjort. Siden da har der været et langt forløb, hvor vi har forsøgt at sætte industriens behov på dagsordenen. Det lykkedes for alvor i starten af sidste år, hvor Regeringen greb bolden og nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulige placeringer for et nationalt testcenter. Det er der så kommet området ved Østerild ud af, der er den bedst egnede placering for et nationalt testcenter i Danmark. Vi udelukker som udgangspunkt ikke nogen alternative placeringer, men vi har endnu til gode at se nogle områder, der er bedre egnede end Østerild. Hvordan forsøger Vindmølleindustrien at påvirke sagens forløb? Vi siger aldrig nej til at mødes med nogen eller tale med nogen. Vi er i dialog med Folketing, ministeriet og embedsværket. Vi har også holdt møder med modstandsgruppen mod et testcenter, Danmarks Naturfredningsforening og andre kritikere. Og jeg synes, det er lykkedes at samle meget bred enighed om, at vi skal have et nationalt testcenter for vindmøller for at bevare det forspring den danske industri har globalt, til glæde for industri, eksport og beskæftigelse i Danmark. Vi har spillet med helt åbne kort, hvor alle der har haft spørgsmål har kunnet spørge, ligesom vi altid har besvaret mediernes henvendelser til os.

Kommunikatøren l Juni 2010

TIDSLINJE 10. maj 2010 Miljøministeriet offentliggør undersøgelser af Kallesmærsk Hede og et område nær Stauning Lufthavn som alternative placeringer. Undersøgelserne blev stillet som krav fra oppositionen efter Folketingets første behandling og møder med det samme kritik for at være mangelfulde fra Danmarks Naturfredningsforening og Flemming Møller Mortensen (S). Regeringen fastholder, at Østerild er den eneste egnede placering. 22. april 2010 Lovforslaget er til første behandling i Folketinget, men der kan ikke rejses et flertal. Regeringen får to uger til at undersøge to alternative placeringer. Samme dag afholder blandt andet Danmarks Naturfredningsforening demonstration på Højbro Plads. 20. april 2010 Eksperthøring om placeringen af vindmølletestcentret. Høringen m øder stor kritik, da deltagerne h ovedsageligt har tilknytning til enten Miljøministeriet eller Vindmølleindustrien. Miljøministeren afviser alternative placeringer og Vindmølleindustrien ændrer sine krav til testcentret. 19. april 2010 DR2 Deadline afslører, at placeringen i Østerild muligvis er i strid med EUlovgivning. 9. april 2010 Regeringens lovforslag fremsættes i Folketinget. Der verserer rygter om, at lovforslaget er en studehandel mellem regeringen og Vindmølleindustrien, hvor branchen accepterer en mindre fordelagtig placering mod, at lovforslaget bliver gennemført inden sommerferien 2010. 8. april 2010 Statsminister Lars Løkke Rasmussen fastslår, at testcentret skal placeres i Østerild. Dagen inden har miljøminister Karen Ellemann ellers lovet oppositionen at undersøge alternative placeringer. 10. februar 2010 Lovforslaget sendes i offentlig høring. 8. januar 2010 VVM-undersøgelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) af de miljømæssige konsekvenser for området omkring Østerild Plantage offentliggøres. 30. september 2009 Regeringens Økonomiudvalg offentliggør planerne om at etablere et nationalt testcenter for store vindmøller ved Østerild Plantage.

EU kæmper mod pressens Af Kristian Lund Pedersen, presse- og kommunikationskonsulent, PFA Pension

Den økonomiske krise kan være med til at bryde det usynlige panser, som medierne har sat op i deres dækning af EU Vi har hørt det 1000 gange. At EU er vigtig og påvirker vores dagligdag på alle leder og kanter, og medierne derfor bør fokusere mere på, hvad det er, politikerne og embedsmændene egentlig går og laver dernede i Bruxelles. Der er stor usikkerhed om, hvor meget EU-lovgivning, der direkte påvirker os i Danmark, men blandt eksperterne bliver der gættet på, at alt mellem 50 og 80 pct. af dansk lovgivning bliver dikteret fra EU. Eksempelvis kommer over 90 pct. af den forbrugerpolitiske lovgivning fra EU, som dermed er med til at bestemme, hvilke farvestoffer der puttes i vores mad, og hvilken kemisk sammensætning et par strømper egentlig

kan bestå af. Meget mere nærværende kan det vel ikke være! EU bør være et journalistisk tagselvbord, hvor alle emner er i spil, men det drukner hurtigt i en uoverskuelig informationsstrøm, hvor de gode nyheder er svære at identificere. Eksempelvis udsender Kommissionen 20-30 pressemeddelelser i døgnet, og der er ofte tale om indviklet lovgivning, som er udfordrende at bearbejde rent journalistisk, hvilket gør det svært at gøre læseværdigt for menig mand. Det fænger ikke rigtigt, og ud fra en kommunikativ og journalistisk indgangsvinkel er det også som at se Sisyfos skubbe sin sten op af bjerget, når man hører kommunikationsmedarbejdere i EU næsten desperat fortælle om alle de fantastiske historier, der gemmer sig i EU, men som ofte bliver mødt med et rungende nej, når de når redaktørernes borde. Identifikation og sensation Begrundelsen er egentlig enkel. EUstof har i sit udgangspunkt to af nuti-

dens vigtigste nyhedskriterier mod sig – nemlig identifikation og sensation. Disse to kriterier gør i en konfliktsøgende, online-domineret og gossiphungrende medieverden det svært for EU-relaterede historier at finde fodfæste. Vi kan som læsere og seere ikke rigtigt genkende os i det, der sker i EU, og vi har ikke tålmodigheden til at sætte os ind i, hvad der egentlig foregår. Og når vi er utilfredse med, hvad der bliver besluttet, så savner vi en Løkke eller Thorning at skælde ud på. Der mangler simpelthen nogle mennesker at kunne identificere beslutningerne i EU med. De 14 danske politikere i Europa-Parlamentet gør et tappert forsøg for at sætte ansigt på EU’s arbejde, men deres politiske arbejde og resultater virker unægteligt en smule ligegyldige set i lyset af, at der er 785 parlamentarikere i parlamentet. Og vender man øjnene mod Christiansborg, så er EU ikke det, som politikerne bruger deres tid på at forholde sig til lige nu, hvor der for alvor er gået valgkamp i den. Et relevant spørgsmål er derfor - hvis politikerne i Folketinget ikke finder det nødvendigt at forholde sig til EU i deres daglige arbejde, hvorfor skal medierne og befolkningen så?

Kommunikatøren l Juni 2010

panser Aktualitet og væsentlighed Men hvad så med nyhedskriterier som aktualitet og væsentlighed. Er det ikke nok til, at EU bør dække en langt større del af nyhedsfladen? Som udgangspunkt jo, men det er endnu ikke lykkes at få størstedelen af EU’s arbejde koblet sammen med den politiske virkelighed, som langt de fleste danskere føler sætter rammen for deres liv. Her er det den lokale skolelukning, strejken i vuggestuen eller efterlønsdiskussionen, som fylder. Og her spiller EU i dag ingen rolle, så derfor filtreres de fleste EU-historier fra, før de overhovedet når frem til at blive et emne på redaktionsmødet. Diskussionen om kødklister har dog vist, at EU kan sætte dagsorden i medierne, men der er desværre for langt mellem disse historier. Samtidig må selv den mest EU-begejstrede journalist erkende, at EU er svært stof at formidle, uden det meget hurtigt bliver kompliceret. Vi taler om politikere og embedsmænd fra 27 lande, der taler 24 forskellige sprog, som skal blive enige. Det er ikke sådan lige til, hvilket også viser sig ved, at et lovforslag ofte er omkring fire år undervejs, fra det lægges på bordet, til det er færdigforhandlet og implementeret i de forskellige EU-lande.

Kommunikatøren l Juni 2010

At EU taber kampen om dagsordenen viser sig også ved, at antallet af EU-korrespondenter i Bruxelles er faldet fra godt 1300 i 2005 til ca. 750 i dag. Det virker simpelthen som om, man på redaktionerne nedprioriterer området. Krisen kan bane vejen Nu kan det lyde, som om EU ikke kan gøres nyhedsvenligt, men her er det vigtigt at skelne mellem det daglige lovgivningsarbejde og så storpolitik. For netop det sidstnævnte trækker allerede i dag mange overskrifter og har desuden en masse gode billeder i sig, når regeringscheferne med deres alvorlige miner triller op til den røde løber i deres fint polerede limousiner. Den økonomiske krise har på mange måder givet EU et comeback i medierne, hvor ikke mindst Grækenlands store gældsproblemer rydder forsider. Her er alle nyhedskriterierne i arbejde, og her er det forholdsvis nemt for journalisterne at vække danskernes EU-interesse. Her bliver det nærværende, hvor emner som bombe under boliglån, aktiefald og markante nedskæringer i velfærdsydelser kommer på bordet. Udfordringen for mediedækningen af EU er at få det daglige arbejde

i EU gjort mere interessant og læsevenligt, så det ikke kun er op til EUafstemninger, og når krisen buldrer, at EU finder vej til medierne. Her kan krisen og den massive dækning bruges som løftestang til at få danskerne til at indse, at det, der foregår i EU, har stor betydning for vores liv her i det kolde nord. Men det kræver, at de kommunikationsansvarlige i EU og ikke mindst redaktionscheferne griber muligheden og får løftet dækningen af EU op på et højere niveau. Aldrig har EU været mere relevant, og aldrig før har EU haft mulighed for at bevise sin berettigelse som nu, hvilket bør være en øjenåbner for både politikere, medier og befolkning.

Se flere artikler, billeder og præsentationer fra DKFs studietur til Bruxelles www.kommunikationsforening.dk

Sladrer du om

70 virksomheder har bedt Datatilsynet om at godkende whistleblower ordninger. uregelmæssigheder uden at ødelægge karrieren og arbejdsklimaet. Det kan styrk

‘Whistleblowerordninger er Af Johannes P. Bøggild

Du må ikke sladre. Det er en indgroet værdi hos de fleste mennesker, men hvad gør en medarbejder, som op dager at chefen eller kollegaen modtager lidt for store gaver? Eller der bliver fusket med kvaliteten af produkterne, som vi har set det med eksempelvis hakket kød? Hvis kunderne bliver rådgivet mod bedre vidende, fordi de ikke kan forstå produktet og ikke bliver gjort opmærksomme på salgsbonussen? Mulighederne og fristelserne er mange, men de fleste steder er det ikke ligefrem karrierefremmende at gå ind og tale dunder på chefens kontor og påtale etikken i virksomhedens eller chefens adfærd. Ligesom det sjældent giver bonus at gå til chefens chef i stedet. Men samtidig ønsker de færreste virksomheder, at medarbejdere agerer ulovligt eller ligefrem bryder med virksomhedens værdier. Men hvad skal medarbejderen så gøre, hvis han opdager adfærd, som måske er ulovlig og i hvert fald ikke stemmer med virksomhedens værdier? Ledelsen ønsker i hvert fald ikke, at medarbejderen bruger medierne som ventil. Der er med andre ord et etisk dilemma for den medarbejder, som opdager uregelmæssigheder hos sin chef. Skal man blot slå knude på sig selv

og få øjnene ned og fortsætte arbejdet? Eller skal han eller hun vælge at fortælle om sagen til eksterne og dermed bryde sin tavsheds- og sin loyalitetspligt? Det er blandt grundene til, at mange virksomheder i disse år indfører s åkaldte sladrehanksfunktioner – i normal tale kaldet whistleblower ordninger. Det er en anonym måde at indberette uregelmæssigheder i virksomheden, hvor medarbejderen undgår at blive lynchet for det. Ordningerne er ved at vinde stor udbredelse. Datatilsynet har i løbet af de seneste år godkendt 25 af slagsen, og i alt 70 virksomheder har anmeldt ordninger. Tilsynet har modtaget mange nye anmeldelser de seneste par måneder. Især store virksomheder indfører ordningerne som en del af deres generelle etiske retningslinjer og politikker. Typisk er det udtryk for en erkendelse af, at der kan være meget langt fra topledelsen til frontlinjemedarbejderen. - Det er en måde ledelsen kan få hånd om de her sager i stedet for at risikere, at det kommer ud på en kedelig måde, som er dyr. Man prøver på den måde at være mere åbne indadtil. - Samtidig er det en vurdering, at det koster meget mere for virksomheden, hvis forkerte sager kommer ud, siger Jesper Højbjerg, stifter af Advice og nyslået adjungeret professor ved CBS.

Whistleblowerordninger er et redskab til krisestyring og issues management. De kan give værdifulde input til at håndtere issues, ledelsen ikke var bekendt med. De fleste virksomheder og organisationer arbejder i dag med forskellige former for issues management systemer, men de fleste steder kommer input til sådanne lister især fra topledelsen eller folk tæt derpå. Med whistleblower ordningerne bliver der åbnet for input fra anden side. Det kan være en fordel for kommunikationsafdelingerne, fordi sagerne kan klares internt. Carlsberg har sladreordning Især store virksomheder, der agerer på internationale markeder er blandt dem, som har oprettet whistleblower ordninger. Carlsberg har indført en ordning i april måned. Nordeuropæisk kommunikationschef Jens Bekke fortæller, at ordningen er et initiativ introduceret sammen nogle nye etiske retningslinjer, og det skal ses som en konsekvens af Carlsbergs vokseværk de seneste år. - Vi er gået fra at være en mindre spiller til at blive meget store. Der er behov for, at vi agerer ens globalt, og det er, hvad vores politik afspejler, siger Jens Bekke. Hos Carlsberg er sladreordningen skruet sammen, så medarbejdere anonymt kan indberette uregelmæssigheder. Den interne

Kommunikatøren l Juni 2010

om din chef?

. Især store virksomheder ønsker, at medarbejderne anonymt kan påpege ke virksomhedernes håndtering af issues

r et redskab til krisestyring og issues management.’ revision kigger på sagerne og vurderer, hvad der er op og ned. Vindmølleproducenten Vestas har, som en af de meget globale danske virksomheder, ligeledes en whisteblower ordning, og den har været på plads siden 2006. Det er med andre ord en af de virksomheder med flest erfaringer på området. Pressechef Michael Holm forklarer, at virksomheden ønskede at oprette ordningerne, fordi det er god corporate governance. Det er en måde at skabe en bedre transparens i virksomheden. Samtidig spiller det også ind, at det er langt bedre at klare eventuelle sager ved anonyme tip, end ved at medarbejdere går til medierne. - Hvis man er gået til pressen, så er det helt sikkert at man har et ødelagt arbejdsmiljø bagefter og i værste fald ikke sit arbejde heller, siger han. Hos Vestas kan man både ringe, sende en email eller en sms. Det kan foregå på mere end 20 forskellige sprog og er anonymt.. - Der har været eksempler på, at vi har opdaget ting, men jeg vil ikke nævne hvilke eller antallet, siger Michael Holm, der mener at whistleblowerordningerne giver medarbejderne en forbedret retsfølelse, når de har et sted at gå hen og anonymt gøre opmærksom på, hvis der er noget, de opfatter som uretmæssigheder og ulovligheder. Det er også en fordel for

Kommunikatøren l Juni 2010

alle, hvis det nu viser sig, at ‘sladrehanken‘ tager fejl, og der ikke er noget galt i virksomhedens eller chefens adfærd. Fagforeningerne fremmer det En række danske fagforeninger er fortalere for whistleblower ordninger i danske virksomheder. Det ses som en måde til at beskytte medarbejderne mod uretfærdigheder og ulovligheder, som kan foregå på arbejdspladsen, men hvor hierarkier kan blokere for, at medarbejderen tidligere har kunnet gøre noget ved det. Men samtidig skal det ikke være noget som erstatter de faglige repræsentanter eller det almindelige ledelsessystem, fremfører Ole Daubjerg, Chief Reputation Officer hos Danfoss. - Vi har en etiklinje, hvor du kan gøre opmærksom på sager om alt fra mobning til deciderede ulovligheder. Det er en måde, hvor vi kan blive klar over, at der er nogle rådne æbler i tønden. Det skal ikke erstatte de almindelige ledelseskanaler, men er en måde hvor medarbejdere kan komme af med ting, som de er bange for kan blive brugt imod dem. Danfoss har haft færre indberetninger end forventet, men nok til at det virker, og en del af dem får konsekvenser, forklarer Ole Daubjerg.

Mest kendt af alle whistleblowere er nok deep throat kilden fra Watergate-affæren efterfulgt af Jeffrey Wigand, der afslørede hvordan tobaksindustrien tilsatte alvorligt vanedannende stoffer til cigaretter. Det er senere blevet portrætteret i filmen ‘The Insider‘ med bl.a. Al Pacino og Russel Crowe. Også Sharron Whatkins spillede en vigtig rolle i afsløringerne af ulovligt forretningspraksis hos Enron. Alle steder er medierne blevet brugt som medspillere.

aftige tekster med sansestimuli Ny undersøgelse viser, at læsere husker detaljer fra tekst, som de reagerer følelsesmæssigt på

Af Diana Axelsen, kommunikationsrådgiver og ejer af Wonderwords

Nu irriterer du dig måske allerede. ’Rubrikken er for svulstig’, tænker du eller: ’Jeg har fået nok af bogstavrim’. Hvis du er irriteret, så har ordene sandsynligvis haft en virkning. Du vil nemlig huske detaljer fra teksten i morgen. Hvis du ikke på nuværende tidspunkt er sprunget fra på grund af irritation, så kan du ligesom seks deltagere i et læseforsøg teste, hvad der sker med dine tanker, når du læser. Du får her et afsnit fra en fortællende artikel om en operation på en gris. ’Mette Schmidt bruger skalpellen til at skære sig vej mod livmoderen. Læberne er presset koncentreret sammen, håret sat op med et grønt tørklæde, og gennem brillerne stirrer hun stift mod såret – Blodet. Tarmene. Soen drejer uventet bagkroppen, som om den pludselig får krampe, og blodstænk strinter op på Mettes hage. ’Vi skal have nogle flere tamponer. Den bløder lidt rigeligt’. Hun kaster en tampon gennemvædet af blod ned i en sort affaldsspand’. Så du det for dig? Syntes du, det

var ’for meget’, eller var billedet af soen, der skæres op, bare klamt og ulækkert? Du kan selvfølgelig også være af den opfattelse, at den slags sanseoplevelser slet ikke påvirker dig. Chancen for, at du kan huske det i morgen, er alligevel større, end hvis du læste en neutral tekst fra en nyhedsartikel. Sindets krumspring under læsning Som bevis for at læsere bedre husker detaljer fra fortællende tekst, har jeg foretaget en læseundersøgelse. Som forsøgspersoner havde jeg seks akademikere, som alle læste to artikler. Den ene artikel var skrevet med fortællende virkemidler som direkte tale og et væld af udtryk, detaljer og billeder, der påvirker læserens sanser. Den anden var en nyhedsartikel efter nyhedstrekanten. Mens deltagerne læste, fik de til opgave at sætte ord på deres indre dialog. De skulle fortælle om deres tanker og reaktioner og hele tiden gøre opmærksom på sindets små krumspring under læsningen.

Keder du dig? Tre ud af seks deltagerne i forsøget kedede sig bravt under læsning af de faktuelle afsnit, så der er store chancer for, at du også mærker lysten til at begynde at skimme teksten nu. De mest markante resultater af undersøgelsen dukkede op dagen efter, de seks deltagere havde læst og tænkt højt. Jeg bad dem genfortælle de to artikler og spurgte dem ud om navne, tal og andre detaljer. Det viste sig, at de i høj grad var bedre til at huske fakta fra de fortællende passager. Selv de, der syntes, at den fortællende artikel var irrelevant og irriterende, huskede flest tal og navne fra afsnit, som indeholdt sanseindtryk. Alle skulle desuden fortælle, hvilket indtryk der stod stærkest i deres hukommelse dagen derpå. Den passage, som blev bragt først i denne artikel, stod stærkest for to deltagere, mens fire bedst huskede en passage fra nyhedsartiklen. Det var bare ikke en passage med kolde facts, som havde forankret sig i deres hukommelse. Det var et afsnit med en beskrivelse af en kvinde, der vågnede

Kommunikatøren l Juni 2010

fra en drukdøs. Hun fandt sig selv liggende i bar overkrop kun iført Jonathan Motzfeldts bukser i en gade i Nuuk – det eneste fortællende element i en traditionel artikel fyldt med faktuelle informationer om en sex-sag i Grønland. Beviser fra USA Min lille undersøgelse har støttepiller fra det store udland. I USA er man nemlig for et par år siden kommet frem til forskningsresultater, der giver det med sanseoplevelser i tekst en ekstra dimension. Man har fået videnskabelige beviser for, at fortællende tekst har en fysisk virkning på læserne. Den amerikanske psykolog Jeffrey Zacks har i sin forskning fundet svaret på, hvorfor vi lever os så voldsomt ind i nogle tekster, at det føles, som vi selv var til stede. Der er en neurologisk forklaring på dette, som han har fundet frem til igennem en række eksperimenter på Washington University sammen med to kolleger. 28 forsøgspersoner blev en efter en placeret under en fMRI-scanner, der kan vise aktivitet i de forskellige dele af hjernen. Mens de lå der, blev de præsenteret for en tekst om en drengs hverdag. Teksten beskrev ned i detaljer, hvad drengen oplevede i løbet af dagen. Når de læste om, hvordan hans mor slukkede lyset ved at trække i en snor, så viste det sig på scanningen, at personen, der læste dette, reagerede i hjernen med udsving i frontallappen, som om det var ham eller hende selv, der udførte handlingen. Personen læste nogle ord men oplevede en ægte oplevelse. En anden amerikansk forsker, Stephen Kosslyn, har på samme måde udført forsøg, hvor film blev vist for personer, der lå under en fMRI-scanner. Når forsøgspersonerne så en meget følelsesladet film, blev aktiviteten i hjerneområdet amygdala særdeles stærk (amygdala er sammen med hippocampus områderne

Kommunikatøren l Juni 2010

for lagring i hukommelsen). Det medførte, at de efterfølgende havde lagret mange detaljer fra filmen i langtidshukommelsen. Så de derimod film, der var følelsesmæssigt mere neutrale, så kunne forskerne kun se lille aktivitet i amygdala, og forsøgspersonerne glemte hurtigt, hvad de havde set. Hold nu tungen lige i munden! Vi har altså nogle forskningsresultater fra Jeffrey Zacks, der viser, at hjernen reagerer på fortællende tekst, som om vi var der selv. Hvis vi lægger de resultater sammen med Stephens Kosslyns undersøgelse, der beviser, at stærke, emotionelle stimuli påvirker amygdala og med min læseundersøgelse, så sætter de i fællesskab streg under, at patos og sansestimuli i tekst påvirker hjernen og fremmer hukommelsen. En kedelig sag Er du der stadig? Som en belønning for at du stred dig igennem alt det langhårede, så skal du få en afslutning med lidt fortælling: Forsøgsdeltager F sidder bøjet over nyhedsteksten på mit loftskontor, hvor aprilsolen hen over eftermiddagen har sørget for et bagt tag. F snøfter: -Ja, jeg bliver sådan lidt irriteret over, at det er sådan lidt langt. Jeg kan mærke, at mere interesseret er jeg egentlig ikke… i teksten. Det er artiklen, der er skrevet efter nyhedstrekanten, som volder ham kvaler. Egentlig ville F slet ikke læse videre nu, siger han. Altså, hvis det her ikke var et forsøg, men bare ham der sad og læste avisen en søndag formiddag over kaffen. Jeg spørger ham, om han virkelig

ville stoppe her, inden han er nået til midten af artiklen. Han skubber teksten hen over bordet og små, gule lapper med noter må vige pladsen. ’Ja, altså, jeg orker egentlig ikke. Det er lidt fjernt fra mig, og jeg orker det ikke. Jeg læser lige noget fakta og tænker, det må være det’, siger F. Han mener det åbenbart. ’Ja, men du skal alligevel fortsætte’, siger jeg bestemt og føler mig lidt alá skolefrøken fra 60´erne. Han understøtter scenariet ved at fnise som en uartig skoleelev: ’Nå, det skal jeg altså’. Og så læser han lydigt den tørre tekst til ende.

Artiklen om sanser i tekst er et nedkog af eksamensopgaven på Update (Danmarks Journalisthøjskoles efteruddannelse). Diana Axelsen skriver artikler for magasiner og hjemmesider og driver firmaet Wonderwords.

DKF Kursus ’Kreative processer: Forførelsens anatomi’ November 2010 www.kommunikationsforening.dk

Tendens:

Fremtidens kommunikatør Som kommunikatører skal vi tættere på forretningen, hvis vi vil gøre en forskel i fremtidens organisationer. Men hvordan kommer vi det?

Af Troels Bjørn Thorn, kommunikationskonsulent i Dansk Røde Kors, og Emil Bruun Blauert, projektchef i Meyers Madhus

De to skribenter definerede begrebet forretningsstrategisk kommunikation i deres speciale fra 2009, hvor de anvendte KU LIFE som case. De arbejder fortsat med at udvikle begrebet og praksissen. Hent specialet ’Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør’ på www.kommunikationsforening.dk

Forretningsforståelse er en afgørende kompetence for fremtidens kommunikatører. Faktisk så afgørende at Dansk Kommunikationsforenings Tænketank 2019 har valgt den som en af de ni tendenser, der vil definere faget i fremtiden. Og det er der god grund til. Som kommunikatører bliver vi i stigende grad udfordret af spørgsmålet: Hvad er vores egentlige bidrag til bundlinjen? Alt for ofte er vi svar skyldige. Konsekvensen er, at kommunikatører bliver forbigået, når virksomhedens væsentlige beslutninger træffes, og i sidste ende betyder dette, at kommunikationsafdelingens potentiale ikke indfries. Derfor bør vi kaste et selvransagende blik på os selv. Den faglige profil skal forandres. Vi skal tættere på forretningen, ind til tallene, gøre forskellen, forstå den og forklare den. Vi skal udvikle kommunikationsafdelingen fra stabsfunktion til forretningsenhed. Forretningsstrategisk kommunikation er et kvalificeret bud på, hvordan kommunikatøren kan arbejde med integrationen af forretning og kommunikation. Forretningsstrategisk kommunikation er en særlig måde at 1) tænke, 2) organisere, 3) iscenesætte og 4) praktisere kommunikation på.

Mindset: Alt kommunikerer Forretningsstrategisk kommunikation bygger grundlæggende på, at alt kommunikerer, hvorved kommunikationsafdelingens funktionsområde udvides dramatisk fra enkelte produkter til alle tænkelige handlinger. Som konsekvens af dette bliver kommunikatøren såvel hjerne, facilitator, realisator, som dagsordensætter og strategiudvikler. Dermed må man som kommunikatør bevidst arbejde med sin position i organisationen. En kommunikatør skal ikke længere udelukkende være skriverkarl eller –karla, men nærmere kommunikationsekspert og dermed rådgive hele organisationen i at handle og kommunikere. Kommunikationschef Jacob Søby Bang, KU LIFE, er ikke i tvivl om, at kommunikationsopgaven skal integreres i hele organisationen. - Jeg tænker jo, at alt hvad vi gør, kommunikerer […] den måde underviseren møder den studerende på, den måde vi som system møder vores studerende på, når vi tager dem op til eksamen, når vi håndterer klager fra dem, når vi tager afsked. Hvorimod der måske er nogen, som ser kommunikation som den reklame, der hænger i en bus eller annoncen i et dagblad. Og hvis man tænker, at det

Kommunikatøren l Juni 2010

er forretningsstrateg er kommunikation, så bliver ens værktøjskasse jo ret begrænset, siger han. Organiseringsform: Organiser efter målet - ikke midlerne Kommunikationsafdelinger er traditionelt organiseret efter aktiviteter inden for presse, intern kommunikation, web, etc. Men den forretnings strategiske kommunikationsafdeling organiserer sig efter forretningens mål, som eksempelvis kan være at tiltrække forskningsmidler, at skaffe flere kunder i butikken eller at påvirke aktiekursen. De forskellige kommunikationsaktiviteter og medier skal understøtte de overordnede mål, men de bør ikke strukturere organiseringen. Den nye organisering kan markere en overgang fra at være producent i en servicerende funktion til at være rådgiver i en strategisk forretningsenhed. Med reorganiseringen sendes samtidig et stærkt signal til ledelsen og organisationen om, at kommunikation arbejder direkte for forretningens mål.

Praksis: Iscenesættelse og italesættelse På dette niveau fokuserer den forretningsstrategiske kommunikatør på, hvordan man gennem sproglige og fysiske handlinger kan knytte effekten af sit kommunikationsarbejde til forretningens mål. Kommunikationsafdelingen skal lære ledelsens modersmål. Opfat derfor ledelsen som din vigtigste målgruppe og stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad anerkendes som værdiskabende i forretningens ledelse? Hermed konstrueres et produktivt

Kommunikatøren l Juni 2010

spændingsfelt mellem kommunikationsafdelingen og ledelsen, kommu nikationschefen og direktionen, kommunikationsstrategien og forretningsstrategien, stabsfunktionens status og forretningsenhedens ansvar. Og ikke mindst et spændingsfelt af magt, mening, betydning og legitimitet, hvori der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved, hvordan og hvornår noget bliver anerkendt, godkendt, gyldigt og gennemført. Communications people are operating with blinders on […] Everybody wants a seat at the table, but if you don’t speak the language you won’t get it, and the lingua franca of the csuite is numbers. Paul Argenti, professor, corporate communication, Tuck School of Business at Dartmouth.

Disse fire niveauer indrammer arbejdet med forretningsstrategisk kommunikation. At indfri ambitionen om at komme tættere på forretningen er dog lettere sagt end gjort. Men brug alligevel dette indspark som inspiration næste gang du skal prioritere mellem dine arbejdsopgaver, synliggøre din effekt, sælge et projekt eller ansætte en medarbejder.

Læs mere Langer, R. (2005): ‘Hvad er kommunikationsvidenskab? Status og fremtid for et udisciplineret diskursfællesskab’. Roskilde: Dansk tidsskrift for kommunikation. Watson Wyatt Communication ROI Study: ‘Effective Communication: A Leading Indicator of Financial Performance 2005/2006 Communication ROI Study’.

Værktøjer: Hvad er vigtigst for ledelsen? Et centralt og konkret værktøj er den målafklarende dialog. I denne dialog henvender kommunikatøren sig til ledelserne med to grundlæggende spørgsmål: Hvad er det allervigtigste for dig? Og hvordan skal vi sammen nå til målet? Det konkrete mål med dialogen er sammen med lederen at opstille de forretningsstrategiske mål, der er vigtigst for hans eller hendes succes og bryde dem ned til målbare mål og en handlingsplan. - Fokuser på topledelsens agenda. Afklar, hvad der er det vigtigste lige nu og handl herefter. Vi skal som kommunikationsafdeling altid være tæt knyttet til forretningen, siger Anders Monrad Rendtorff, Vice President, Corporate Communications, Coloplast og medlem af DKFs Tænketank 2019.

DKF Kurser ’Strategisk Public Relations’ September 2019 www.kommunikationsforening.dk ’Kommunikationsstrategi med udgangspunkt i forretningen‘ November i Hellerup og i Århus www.kommunikationsforening.dk ‘Knæk koden og fortæl historien bag tallene’ November 2010 www.kommunikationsforening.dk

Der er brug for at give kommunikationsplanen et løft, sætte konkrete mål og undersøge om indsatsen virker, viser ny undersøgelse, som Dansk Kommunikationsforening har gennemført i samarbejde med Userneeds A/S og Nervil Kommunikation

Planer uden mål og med Af Tom Nervil, kommunikationsrådgiver i Nervil Kommunikation

Når kommunikationsplanlægningen får karakter af hensigtserklæringer uden konkrete mål for, hvordan kommunikationen skal påvirke målgrupperne, og når vi ikke måler på effekten, så er det næsten som at skyde lerduer i blinde. Du kan godt have fornemmelsen af, at det går rigtig godt, men reelt ved du ikke, om du har ramt plet. Der er behov for, at virksomheder og organisationer bliver bedre til at arbejde professionelt med kommunikationsplanen. Ellers risikerer vi, at den ikke er operationel, og at den ikke bliver brugt som afsæt for den refleksion, der er så vigtig, hvis man vil noget med sin kommunikation. Konsekvensen af manglende professionalisme er, at ressourcerne bruges ineffektivt, og at kommunikationen bliver tilrettelagt uhensigtsmæssig. Hvad værre er, så går virksomhederne glip af muligheden for at lære, hvordan det gøres bedre næste gang. 40 procent af lederne mener, der er brug for mere viden om kommunikationsplanlægning, viser DFKs undersøgelse. Mange har gode bud på, hvad der skal til for at bedre forholdene. Skriftlige planer Næsten hver femte virksomhed har skriftlige kommunikationsplaner for samtlige kommunikationsindsatser.

Der bliver tænkt over tingene. Planerne er dokumenterbare og håndgribelige for de kommunikationsfolk, der skal gøre tanker til handling. Men der er mere at komme efter, for hver femte virksomhed skriver kun sjældent deres kommunikationsplaner ned. Ansvar på chefniveau I op imod halvdelen af virksomhederne er det kommunikationschefen, informationschefen eller pressechefen, der har det overordnede ansvar for at godkende kommunikationsplanerne. Næsten lige så ofte er ansvaret lagt et niveau højere op - nemlig til topledelsen. I mere end 10 procent af virksomhederne er det også topledelsen selv, der smøger ærmerne op og udformer kommunikationsplanerne. De får ofte hjælp af kommunikationscheferne, som i 70 procent af virksomhederne har en finger med i planlægningen. 40 procent sætter en kommunikationsmedarbejder til at planlægge ofte i samarbejde med en projektansvarlig. Forståelse for modtageren De fleste virksomheder indsamler viden om modtageren, men de prøver kun i mindre grad kommunikationsplanen af på repræsentanter fra målgrupperne. I hver femte virksomhed

finder den slags slet ikke sted. Faktisk baserer lang de fleste virksomheder sig på deres egen indlevelse og forståelse for modtagerens situation og behov. Synlighed prioriteres højst Når lederne skal angive mål for virksomhedens kommunikationsindsats, svarer de fleste: Synlighed. Næsten halvdelen af virksomhederne sætter også mål for målgruppernes kendskabsniveau, holdning, adfærd og respons, mens 6,4 procent svarer, at de slet ikke opstiller konkrete mål for deres kommunikation. Effekten måles kun sjældent Kun to procent angiver, at de måler effekten hver gang, de har kommunikeret. Lige så mange måler aldrig, om deres kommunikation har effekt. Det mest udbredte er at måle på kommunikationen en gang imellem. Særligt de omfattende kommunikationsindsatser og forandringsprojekter planlægges, måles og evalueres. De fleste oplever barrierer Syv af ti ledere oplever barrierer ved planlægning af kommunikationsindsatser, og fire ud af ti mener, at de har behov for mere viden. De største barrierer synes at være manglende tid, penge og ressourcer. Dertil kommer en oplevelse af, at der mangler

Kommunikatøren l Juni 2010

Mikael Mølgaard Kommunikationschef, Danske Fysioterapeuter Kommunikationsplanlæggeren skal kende organisationens overordnede og konkrete mål i relation til indsatsen, skal kunne vurdere, hvad der skal være den strategiske og taktiske indsats, (som langt fra er en kommunikationsindsats i alle tilfælde) og skal kunne agere blandt organisationens forskellige interessenter. Eller sagt på anden vis, så skal planlæggeren have politisk og organisatorisk forståelse, kommunikationsmæssige kvalifikationer og kunne forstå at involvere de relevante aktører i og omkring organisationen.

Henrik Vincentz direktør, Userneeds A/S Kvantitative metoder er velegnede til at skabe overblik og udpege styrker og svagheder. De egner sig normalt ikke til at afdække komplicerede, følelsesmæssige overvejelser, men til gengæld fører kvantitative undersøgelser til resultater, som kan sammenlignes på tværs af tid, målgrupper, produktgrupper og virksomheder.

Stine Lolk Vicedirektør, HR & Kommunikation, Tivoli A/S En nedskrevet kommunikationsplan med mål og actions kan synliggøre processen i forhold til marketing, salg eller andre afdelinger, som nemmere kan byde ind med ideer og ekstra tiltag, der kan supplere og dermed forbedre kommunikationsplanen og ikke mindst det endelig output. Det nytter ikke at sidde med alting i hovedet og synes, at man er genial, for tingene bliver næsten altid bedre jo flere fagområder, man involverer, og jo mere synligt man agerer.

Fakta Undersøgelsen er foretaget online blandt DKFs lederpanel i marts 2010. De 48 ledere, der valgte at svare, repræsenterer 32 private virksomheder/organisationer, 13 offentlige og 3 selvstændige.

erkendelse af vigtigheden af en grundig planlægning og evaluering. Endelig er der dem, som ikke oplever, at topledelsen interesser sig for kommunikationsplaner. Muligheder Lederne har selv en række bud på, hvad der skal til for at styrke planlægningen. Det gælder fx om at udbrede de positive erfaringer, afsætte mere tid og være mere systematisk med målinger af effekten. Nogle mener, at der er brug for at efteruddanne medarbejdere i kommunikation, mens andre er fortalere for at reducere antal-

Kommunikatøren l Juni 2010

let af indsatser – for til gengæld at gøre dem bedre. Det giver mere overskud til at planlægge den enkelte aktivitet. Flere steder ligger potentialet i at vide mere om målgrupperne samt at målrette indsatserne mere specifikt. Endelig peger lederne på, at det vil gavne at integrere kommunikationsplaner med andre planer, fx marketing og salgsplaner og på den måde skabe forankring på strategisk niveau. Samtidig gælder det også om at være realistisk – for som en af lederne siger: ’Vi lægger altid ud med et højt

ambitionsniveau, som vi ofte har svært ved at overholde, når virkeligheden overmander os, og andre opgaver dukker op.’

DKF Kursus ‘Kommunikationsstrategi og –politik med udgangspunkt i forretningen’ November 2010 www.kommunikationsforening.dk

boganmeldelser / DRIVKRAFT

Funky Business Forever

Anette Ketler og Christine Theisen Drivkraft – Portrætter af socialøkonomiske iværksættere Erhvervskolernes Forlag 151 sider, 199 kr. Bogen ”Drivkraft – Portrætter af socialøkonomiske iværksættere og deres virksomheder” holder lige præcis, hvad den lover. Det er en letlæst bog med gode fortællinger om en social entreprenør-ånd, som i sig selv aftvinger respekt. Den helt essentielle pointe, at ’doing good’ og ’doing business’ går hånd i hånd, kommer dog aldrig rigtigt ud over scenekanten, men står tilbage som en sympatisk påstand uden overbevisende belæg. Fra cykelindustri i Afrika over café for kræftramte kvinder til IT-konsulenter med autisme. Historierne spænder bredt og er fortalt i et levende sprog, som sammen med det imponerende og inspirerende indhold gør Drivkraft til en rigtig rar bog at læse. Spændvidden i organisationernes forretningspotentiale er ligeså stor; fra velsmurte virksomheder over ambitiøse start-ups til initiativer, som er afhængige af offentligt tilskud. Og det er problematisk, når det gælder den overordnede forståelse af det, forfatterne kalder et paradigmeskift i opfattelsen af velfærd som et rent offentligt anliggende. Jeg savner en rød tråd gennem de ti portrætter, som, i stedet for at underbygge det forestående paradigmeskifte, fremstår som isolerede historier, hvor den eneste fællesnævner er den sociale drivkraft. Hovedvægten er på det sociale frem for det økonomiske, og forretningslogikken udebliver helt i flere af portrætterne. Det er ærgerligt. Især når et af bogens ærinder er at bidrage til en fælles brancheidentitet. Retfærdigvis skal siges, at bogen indledes med seks siders introduktion, som kratter let i overfladen på det store teoretiske felt socialt entreprenørskab. Det giver et fint udgangspunkt for at forstå bogens ramme uden dog at stikke særlig dybt. Læs bogen for de gode historier, de fantastiske mennesker og de gode ideer. Bliv inspireret og imponeret. Men forvent ikke en teoretisk indsigt i den forretningsform, som ifølge forfatterne er på så stærk fremmarch.

Af Mille Kristine Klink, stud.com

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Kjell Nordström og Jonas Ridderstråle Funky Business Forever. Sådan får vi det bedste ud af kapitalismen. Gyldendal Business 272 sider, 299 kr. Svenskernes ’Die Hard 3’ er en tragikomisk parodi - der er ikke meget funky ved denne popsmarte remake. Filmelskere ved, at remakes á la ’Waynes World 2 – 99’ sjældent holder. Gid, de to svenske profeter af dot.com og ny økonomi, der hittede med ’Funky Business – Talent får kapitalen til at danse’ (1999) og floppede med ’Karaoke kapitalisme – Ledelse for mennesker’ (2005), ikke havde udgivet denne ’nye og opdaterede udgave’ af deres verden, der mest af alt ligner ’Die Hard 3’ på den mest ufede måde. Ikke blot, fordi lettere overvægtige, skaldede mænd i sorte jakkesæt, der prædiker ’how to enjoy capitalism’ (engelsk undertitel – hvad skete der i den danske oversættelse?), er bare SÅ meget 1990erne. Ikke blot, fordi bogen er en sammenkogt ret af tusindvis små gule post-it-lapper med påstande og fornemmelser for sne (forfatternes arbejdsmetode). Ikke blot, fordi disse påstande og fornemmelser oftest mangler empirisk belæg – og som regel udelader modeksempler. Ikke blot, fordi alt dette minder mere om dårlige parodier i programmer som X-Faktor og Popsstars, end om gode gamle Motown funk og soul. Nej, mest af alt, fordi man må have levet de sidste 20 år i respirator-hjernekoma, hvis man som ny læser skulle blive overrasket og inspireret af svenskernes hypende svada om alt fra ledelse, organisation, markedsudvikling, kommunikation og forbrug. Og fordi der mangler god gammeldags kritisk diskussion og refleksion. Nok blev bogen skrevet inden den verdensøkonomiske krise, men når forfatterne på klappeteksten præsenteres som nr. 9 over ’Global Thinkers 50’, ville jeg forvente lidt mere af ovennævnte. En anden fremtrædende global tænker på ranglisten er i øvrigt vore helt egen Bjørn Lomborg…’Diamonds Are Forever’ og ’Funky Business’ so much – NOT.

Af Roy Langer, CCC - Corporate Communication Consult

Mest noveller, mindre business

Frans Grandjean Kayser & Co.9 business-noveller Gyldendal Business 136 sider, 200 kr.

Novellesamlingen Kayser og Co. sætter spot på erhvervskynisme og er et af de første eksempler på business-litteratur herhjemme. En bog der vækker interessen for udviklingen på dette litterære felt. Med Kayser og Co. bevæger pr-manden Frans Grandjean sig for første gang væk fra how-to-kommunikationsbøgerne og ind på det skønlitterære felt. Bogen består af ni såkaldte business-noveller. Det er for eksempel historien om den fyrede slagterimedarbejder, der i sin frustration slagter prostituerede, og historien om Ada der afskyr sin kollega, men alligevel falder for ham i sin rødvinståge på en blind-date. Kayser og Co. er en fin lille bog, der er hurtigt læst og egner sig godt til togturen. Sproget er farverigt, og man er ikke i tvivl om, hvordan denne og hin ser ud. I den grad en force for dem, der holder af ekspressionisme, som vi ser den hos Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen. Ifølge Grandjean sætter han spot på den kynisme, der præger danske arbejdspladser. Den er dog sat på spidsen i en grad, der grænser mere til det bizarre, mere end at det ryster min grundvold. Jeg forventede – og savnede – kynisme og business kombineret a la Christian Jungersens Undtagelsen. Det er utvivlsomt en udfordring at være pioner inden for business-litteratur herhjemme, for vi er efterhånden vant til, at bøger i nogen grad berører vores arbejdsliv på linje med privatlivet. Jeg er dog spændt på næste skridt og udviklingen inden for denne type litteratur i Danmark.

Af kommunikationsmedarbejder Solrun Sigfusdottir, Skatteministeriet

Kommunikatøren l Juni 2010

Historien om Løkke

Journalistens digitale værktøjskasse

Niels Krause-Kjær Lars Løkke - Et portræt af Danmarks statsminister Jyllands-Postens Forlag 272 sider, 250 kr.

I den linde strøm af politiske biografier er her én, der rager op: Krause-Kjærs bog om Lars Løkke Rasmussens vej til landets mest magtfulde post. Om den unge landsformand for Venstres Ungdom, der stillede op til hvad som helst og sjældent blev valgt. Om et ekstraordinært politisk talent og en rejse gennem et politisk generalieblad, det normalt kræver flere liv at gennemleve. Nogle vil givetvis hæfte sig ved, at bogen også i passager er kritisk over for statsministeren og hans noget stenede vej til magten, herunder gennem bilagsrod og negative avisoverskrifter. Men bogen er ikke en privat omgang ugebladslitteratur med hidtil ukendte hemmeligheder. Det er en nøgtern, gennemprofessionel beretning, skrevet af en observatør, der kender det politiske liv indefra, og som formentlig også af den grund er både solidarisk med og kritisk over for sin genstand. Bogen fortæller historien om en mand, der langt fra er pletfri, men som med sin pragmatiske, menneskelige tilgang til det politiske liv har stoffet i sig til at blive noget så sjældent som en folkelig statsminister. En historie om den daglige kamp mellem kynikeren og idealisten, mennesket og statsmanden. Anbefales varmt.

Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency

Kommunikatøren l Juni 2010

Journalistens digitale værktøjskasse Ajour 157 sider, 133,20 kr.

Dagen er som alle andre dage, travl og ting skal gå hurtigt, hvordan er det nu, man gør for at få en ny online medieovervågning etableret? Eller det der online samarbejde, der ikke rigtig vil virke? De hurtige svar findes i denne lille praktiske ‘værktøjskasse‘ fra journalisthøjskolens forlag Ajour. Det er nærmest en lille kogebog med 10 hurtige opskrifter fra det digitale univers. Tænd din pc og log på nettet, åben kogebogen, vælg opskrift, gør dit og dat, og så er du i gang. 6 hurtige sider med skærmbilleder og minimal forklaring – ikke noget med hvorfor, kun fokus på hvordan. Sådan opretter du din egen blog. Bagefter får du et par hurtige tips og tricks, og vil du vide mere, eller skal du være med på beatet, så får du inspiration til, hvor du kan læse mere og fordybe dig. Det er en effektiv nem lille sag med en praktisk spiralryg, så bogen ikke lukker, mens man er i gang. Den digitale værktøjskasser er ‘Gør det selv skribentens‘ foretrukne it–guide. Indholdet er overskueligt – kun 10 emner, som vi alle snakker om, men ikke altid har helt styr på. • Online medieovervågning • RSS newsfeeds • Online samarbejde • Sociale bogmærker • Blogging • Online video • Livedækning • GoogleMaps • Facebook • Twitter Køb bogen, tag den med på ferien sammen med din pc og giv dig selv et par timers fritid i den digitale værktøjskasse.

Af strategisk direktør Michael von Bülow, nisted-bruun + vonbülow

Strategisk kommunikation

Mie Femø Nielsen Strategisk kommunikation Akademisk Forlag 192 sider, 269 kr.

Skarp og veldisponeret introduktionsbog. ‘Strategisk kommunikation’ giver på under 200 sider en fremragende introduktion til strategisk kommunikation anno 2010. Forfatteren er tydeligvis fagligt belæst og begavet, men også in sync med erhvervslivets kommunikationsudfordringer og den politiske og mediebårne virkelighed. Mie Femø Nielsen rager op - som en af de store fagligheder inden for strategisk kommunikation på Københavns Universitet, hvor hun er lektor. Hun er ikke kendt for at lade sine elever køre cand.mag.elighed-stilen, tværimod. Myreflittig. Udgiver alene i år adskillige bøger af høj kvalitet. Det samme gælder hendes bog ‘Strategisk kommunikation’, der måske ikke er en pageturner, et banebrydende værk eller et absolut must have. Men jeg er glad for at have læst den grundigt, noterne har bredt sig på næsten hver side. Mie Femø skriver ligetil og godt. Uden omsvøb og til enhver tid super skarp og fagligt velfunderet gennemgår Mie Femø Nielsen kommunikationsstrategi, branding, værdiproces, stakeholder-analyse, PR, IM, CSR, medarbejderkommunikation, spillet om dagsordenen og meget andet. Bogen er med 192 sider en overkommelig grundbog i strategisk kommunikation, som både nybegyndere og let øvede kan have stor glæde af at læse og reflektere over. Alt i alt: ‘Strategisk kommunikation’ er ikke nogen banebrydende bog, men den har sin berettigelse, som en skarp, velformuleret og veldisponeret introduktion.

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky, Sabinsky Kommunikation

MEDLEMMER I NYE JOB / Thomas Benjamin Enzenberg er ansat som webstrateg i Fødevareministeriets Fælles Kommunikationsenhed. Thomas kommer fra en stilling som webredaktør i Kunststyrelsen og har tidligere været kommunikationskonsulent hos Ergoterapeutforeningen.

Anne Margrethe Hauge er ansat som Media Relations Officer hos Novo Nordisk A/S. Anne Margrethe har tidligere været Web- & Online Manager hos Fritz Hansen A/S og Translator hos Nordea.

Christian Have bliver fra juni adjungeret professor i ’Cultural governance og medie videnskab’ ved Institut for Virksom hedsudvikling og Ledelse (CVL) på Copenhagen Business School (CBS). Christian er i forvejen adjungeret professor ved Institut for kom munikation på Aalborg Universitet og har udgivet en række artikler, kronikker og bøger, senest Det store sceneskift fra 2008. Christian har gennem årene varetaget kommunikationsarbejdet på en lang række danske og internationale kulturbegivenheder, blandt andet Det Internationale Melodi Grand Prix i Parken i 2001, åbningen af Verdensbiblioteket i Alexandria, Michael Jacksons Skandinaviensturne i 1997, European Film Awards i København i 2009 samt Årets Reumert og Bodilprisen. Han har modtaget en lang række internationale priser, blandt andet en Stevie Award for Europas bedste kommunikationsleder i 2007. Christian er cand.phil. fra KU og kreativ direktør for Have Kommunikation.

af Sonja Sukstorff

Merete Irner er ansat i Solar Danmark A/S i en nyetableret stilling som kommunikationschef. Merete kommer fra en stilling som Corporate Communication Coordinator med ansvar for Solar koncernens interne kommunikation.

Henrik Keller Jensen er ansat som konsulent i Holm Kommunikation A/S. Henrik kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i DI - Organisation for erhvervslivet og har tidligere været ansvarlig for medlemskommunikation i interesseorganisationen Dansk IT.

Nette Kirkegaard er ansat i et barselsvikariat som webredaktør i Dansk Kommunikationsforening. Nette kommer fra et job som presse- og kommunikationskonulent i Forbrugerrådet og inden da som kampagneleder og kommunikationsrådgiver i WWF Verdensnaturfonden, hvor Nette bl.a. arbejdede med design, opbygning og vedligeholdelse af hjemmesider. Og Nette har tidligere arbejdet som kampagneleder for Klaus Bondam i forbindelse med kommunevalget. Nette er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling.

Linda Klingenberg er ansat som bibliotekschef på Herlev Bibliotekerne. Linda har tidligere været kommunikationschef hos Lyngby-Taarbæk Biblioteker og Kultur. Hun er cand. scient.bibl. Ledelse, kommunikation og formidling fra Danmarks Biblioteksskole.

Alan Malligsen er ansat i Infopaq Danmark som Senior Account Manager. Alan er cand.mag. og kommer senest fra en stilling som seniorkonsulent hos Infomedia, før dette var Alan kommunikationskonsulent hos Cision. Alan vil især have fokus på at etablere nye kunderelationer. I fritiden læser Alan HD (afsætning) og er aktiv i Københavns BMX Klub, hvor han er med til at arrangere VM i 2011.

Catja Middelboe Andersen er forfremmet til kommunikationsdirektør hos TVselskabet Canal Digital Danmark A/S. Catja fortsætter i ledergruppen, hvor hendes ansvarsområde udvides til at omfatte public affairs. Hun har arbejdet med kommunikation og presse i selskabet siden 2004.

Bonnie Nielsen er ansat som projektkoordinator i Holm Kommunikation A/S. Bonnie er BA i tysk og kommunikation fra Copenhagen Business School og er i øjeblikket ved at færdiggøre sin kandidatuddannelse i strategisk virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Morten Ravn er tiltrådt en nyoprettet stilling som kommunikationschef hos Scanway/Tyrkiet Eksperten. Morten er cand.merc. i afsætning og kommer fra en stilling som kommunikationschef hos Dansk Revision A/S. Tidligere har han bl.a. været kommunikationschef hos Manpower og Rambøll samt informationschef i Tryg-Baltica.

Kommunikatøren l Juni 2010

Kasper Riis er ansat som kommunikationschef med ansvar for at opbygge og udvikle PANDORA’s interne og eksterne koncernkommunikation globalt. Med sig har Kasper mere end 15 års erfaring fra såvel dagblads- og bureausiden og som kommunikationsansvarlig for virksomheder som Nycomed og Novo Nordisk Engineering. Senest kommer han fra en stilling i Corporate Communication i H. Lundbeck A/S.

Charlotte Zarp-Andersson er indtrådt som partner i kommunikationsvirksomheden vinkel+co. Charlotte Zarp-Andersson er cand.merc. og journalist. Hun har 16 års erfaring på kommunikationsområdet og kommer senest fra en stilling som kommunikationschef hos AstraZeneca A/S. Charlotte Zarp- Anderssons profil styrker især vinkel+co’s kompetencer inden for ekstern kommunikation, Issues Management og presserådgivning, ligesom hun tilfører stor erfaring med intern kommunikation samt ledelsesog forandringskommunikation. Sammen med Lone Michelsen, Henrik Bo-Larsen og Jens Steen Larsen udgør Charlotte Zarp-Andersson nu partnergruppen i vinkel+co.

Jakob Ullegård er ansat som særlig rådgiver for Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Jakob kommer fra en stilling som leder af Public Affairs i Landbrug & Fødevarer, hvor han har haft ansvaret for at koordinere organisationens politiske interessevaretagelse. Jakob Ullegård har tidligere været konsulent i TDC’s Koncern Strategi-afde-

ling og TDC Public Affairs og har endvidere en fortid i Venstres Politisk-Økonomiske Sekretariat. Han er cand.scient.pol.

Uffe Vind er udpeget som ny kommunikationschef i DanBolig a/s, hvor han skal øge kædens synlighed i pressen markant – såvel lokalt som på landsplan. Samtidig skal Uffe stå i spidsen for at styrke den interne kommunikation, så DanBolig a/s’ ambitiøse vækstmål understøttes både på de indre og ydre linjer. Uffe kommer fra en stilling i et af Danmarks førende kommunikationsbureauer, hvor han primært har stået for medie- og kommunikationsrådgivning af store danske og internationale virksomheder. Før det har han været rådgiver i Dansk Arbejdsgiverforening og pressechef for tre ministre og har således stor erfaring i rådgivning af topledelser i erhvervslivet, organisationsverdenen og politik. Uffe er journalist og har lavet prisbelønnet journalistik på Jyllands-Posten.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2010

velkommen til Nye MEDLEMMER / Jakob Overgaard Andersen Seniorkonsulent Infomedia A/S 3347 1480

Steen Hansen Adm. direktør K. E. Mathiasen A/S 2086 0366

Mette Udesen Webredaktør Styrelsen for Bibliotek og Medier 3373 3373

Hanne Arentoft Kommunikationschef Konkurrencestyrelsen 4063 0906

Thomas Wisborg Kommunikationskonsulent Dansk IT 3317 9775

Sebastian FrancisAtkins Konsulent Infomedia A/S 3347 2246

Luise Bæhrenz Hjort Kommunikationskonsulent Ergoterapeutforeningen 8882 6270 Vesna Hodzic-Mehic Kommunikationsansvarlig Danoline 9852 1153

Kristine Bisgaard Marketingkoordinator Holger Christiansen A/S 7614 3397

Helene Haas-Madsen Relations Manager Dong Energy A/S 4576 2310

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Jacob Bjerregaard Pressekonsulent Professionshøjskolen Metropol 7248 7500 Lisbeth Brodin Webredaktør & kommunikationskonsulent Statens Arkiver 3392 2360 Elsebeth Christensen Kommunikationskonsulent Københavns Kommune 2815 6881

Tim Lind Jensen Kommunikationsrådgiver Operate A/S 3816 8090

Rune Barløse Jensen Stud.mag. 3259 5951

Mads Aarup Juniorkonsulent 6166 2504

Maria Arvé Christensen Kommunikationsmedarbejder Fødevarestyrelsen 3395 6000 Cecilie Burkal Cohrt Konsulent Region Hovedstaden 2679 2610 Mikael Ejrnæs Kommunikationschef Nova Bank Fyn A/S 6614 0474 Jens Erik Fisker HR Manager Frode Laursen 4115 4933 Inge Gleerup Presserådgiver Danske Regioner 4020 2824 Eva Veileborg Hald Direktør Danske Bank eva.hald@danskebank.dk Malene Becker Hallund Kommunikationskonsulent Telenor A/S 7210 0100 Lone Hansen Chefsekretær Århus Købmandsskole

Marianne Jensen BA Sprog og Internationale Studier 2849 9816 Marianne Seydel Jørgensen Executive Assistent, Communications Dong Energy A/S 9955 9543 Sofie Gry Luersen Cand.mag i Medievidenskab 2298 2717 Mina El Moutamid Cand.comm. 2627 2738 Eva Neimers Udviklings- & kommunikationskonsulent FSP Pension 3346 1200 Tine Martlev Pallesen Markeds- og kommunikationschef Sparekassen Østjylland 4021 4059 Lars Liebst Pedersen Kommunikationskonsulent Forsikring & Pension 4191 9191 Søren Petersen Direktør Xylofon A/S 8476 2531 Marianne Rasmussen Communication Specialist Chr. Hansen A/S dkmra@chr-hansen.com Morten Skjerk Kommunikationsmedarbejder Lærernes Pension 3271 3332

Caroline Astrid Bunken Studerende 2017 5054 Steffen Christensen CO-Founder 23 Visual ApS 2532 7058 Ninna Delobel Studerende 2463 9647 Adrian Fey Studerende 2751 5498 Marianne Yde Frøkjær Studerende 5051 5591 Maritta Guldbrandsen Studerende 2861 2788 Cecilie Hansen Studerende 2521 0535 Sandra Jensen Studerende 2643 2394 Maj-Brit Dam Jensen Studerende 5126 1910 Helene Møberg Johansen Studerende 2099 2139 Tor Juul Studerende & studentermedhjælper Bedre Psykiatri 2127 7477

Af Sonja Sukstorff

Ruben Kidde Studerende & Projektkoordinator 4142 5696 Signe Kjærbølling Studerende 4014 8916 Nanna Kristiansen Studerende 6177 3406 Viktoria Kutstova Studerende viktoria.kutstova@gmail.com Mette Larsson Studerende & Studentermedhjælper Carlsberg Danmark 6126 0781 Stine Schlichtkrull Lund Studerende 6024 7981 Rasmus Meldgaard Studerende & Studentermedhjælper Dansk Sygeplejeråd 2985 9689 Natascha Mottlau Studerende 2962 5282 Anna Paysen Studerende 2785 6197 Julie Petersen Studerende & Projektassistent Dreyer + Kvetny 2964 8083 Elma Razic Studerende ee1207@hotmail.com Signe Damm Skrydstrup Studerende 2622 4173 Henriette Stisen Studerende 2697 8078 Caroline Ta Studerende 3023 6684 Christina Thorup Studerende 6084 1719 Pia Lindholm Tygesen Studerende 2244 3413 Nina Wolff Stud.cand.public 2294 8826

Signe Jühne Bast Studerende 221402323

Kommunikatøren l Juni 2010

Arrangementer 2010 / KURSER 31. august hos DKF i Hellerup 2. september i Århus Er det dig, der skal have jobbet? Kurset er gratis 6. september hos DKF i Hellerup 7. september i Vejle Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 7. september hos DKF i Hellerup Strategisk Public Relations 8. september hos DKF i Hellerup Førstehjælp til feedback - bliv en god kommunikationstræner 9. og 23. september hos DKF i Hellerup 13. og 27. september i Vejle Få borgerne i tale 13. og 21. september hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 14. september hos DKF i Hellerup 7. oktober i Vejle Rolig nu.... få det digitale overblik! 16. september hos DKF i Hellerup 23. september i Vejle Sundhedskommunikation - med udgangspunkt i forretningen 22. september hos DKF i Hellerup 29. september i Vejle Få dit blad læst - nu med onlinemagasiner 27. september hos DKF i Hellerup 4. oktober i Vejle Før helvede bryder løs - Issues Management og krisekommunikation i praksis 28. september hos DKF i Hellerup Spræng rammerne med eventkommunikation 30. september hos DKF i Hellerup 14. oktober i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation

Kommunikatøren l Juni 2010

Af Sonja Sukstorff

4. oktober hos DKF i Hellerup 12. oktober i Vejle Effektiv lederkommunikation anno 2010 5. oktober hos DKF i Hellerup Kender du typen? - målret kommunikationen med personaer 6. oktober hos DKF i Hellerup Giv forretningsstrategien liv og mening 7. oktober hos DKF i Hellerup Netværk er magt 11. og 25. oktober hos DKF i Hellerup 12. og 26. oktober i Århus Skriv på nettet - fang dine læsere 2. og 13. oktober hos DKF i Hellerup Power to the people! - Involver, engager og maksimer gennem alternativ markedsføring 27. oktober hos DKF i Hellerup 1. november i Århus Webredaktørens udfordringer og rolle 28. oktober hos DKF i Hellerup Brug historierne strategisk

15. november hos DKF i Hellerup Levende CSR-kommunikation - fra årsrapport til cyberaktivisme 17. november og 6. december hos DKF i Hellerup Ny i kommunikationsfaget 17. november i Vejle 18. november hos DKF i Hellerup Stå fast i bedste sendetid – medie- og budskabstræning 25. november hos DKF i Hellerup Interne stakeholders - kommunikationsledelse i praksis 4. november hos DKF i Hellerup 29. november i Vejle Metoder til at lede global kommunikation 30. november hos DKF i Hellerup 2. december i Vejle Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi 2. december hos DKF i Hellerup Tag ordet - grib forsamlingen - bliv en bedre oplægsholder

1. november hos DKF i Hellerup Kreative processer: Forførelsens anatomi 2. november hos DKF i Hellerup Lean kommunikation – nye metoder til at skabe værdi, effektivisere og mindske spild 4. november hos DKF i Hellerup 11. november i Vejle Strategisk effektivitet gennem forandringskommunikation 8. og 9. november hos DKF i Hellerup 15. og 16. november i Århus Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 11. november hos DKF i Hellerup Knæk koden - og fortæl historien bag tallene

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og stude rende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE GUIDE TIL TIL BRANCHEN BRANCHEN SERVICEDESIGN WWW.1508.DK WEB WEB IDENTITET IDENTITET GUIDE SERVICEDESIGN SERVICEDESIGN WWW.1508.DK WWW.1508.DK

TIL BRANCHEN

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create value through communication

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

The The first first choice choice for for Investor Investor & & Public Public Relations Relations Professionals Professionals

create createvalue value through through communication communication

telefon telefon70 7022 2209 0910 10 boje-mobeck.dk boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København K The first choice create outcom.indd tel 33 38value 56 80 www.jklgroup.com for Investor through communication & Public Relations Tel: +45 70 27 15 44 Professionals Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm www.hugingroup.com

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Tel: Tel:+45 +4570 7027 2715 1544 44 www.hugingroup.com www.hugingroup.com

Amaliegade 1256 Amaliegade 41A 41A 1256 København København KK Danmarks første CO2-neutrale trykkeri tel tel 33 33 38 38 56 56 80 80

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

outcom.indd outcom.indd www.jklgroup.com www.jklgroup.com

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, derGöteborg ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab. Helsinki København Göteborg Helsinki København

Oslo Oslo Stockholm Stockholm

Amaliegade 41A 1256 København K Danmarks trykkeri Danmarks første første CO2-neutrale CO2-neutrale trykkeri tel 33 38 56 80

outcom.indd www.jklgroup.com

Hos Hos KLS KLS arbejder arbejder vivi målrettet målrettet med med klimaklima- og og miljøbevidst miljøbevidst produktion produktion og og planplanlægning, lægning, og og fra fra 1.1.2009 1.1.2009 er er vores vores produktion produktion CO CO22-neutral. -neutral. Helt Helt unikt unikt er er vivi også også i i stand stand tiltil atat opstille opstille CO CO22-regnskaber -regnskaber for for tryksager. tryksager. Derfor Derfor kan kan vivi tilbyde tilbyde seriøs seriøs rådgivning ikke dit rådgivningog ogCO CO22-neutrale -neutraleprodukter, produkter,der derGöteborg ikkevil vilbelaste belaste ditCO CO22-regnskab. -regnskab. Helsinki København

Oslo Stockholm

www.bysted.dk

WEB WEB glitsh Enfec English ectPer erf DESIGN DESIGN anglish Danglish communication communication KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION www.bysted.dk www.bysted.dk

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

WEB sh sh gli glittsh glish En En Enfec Engli ecttPer fec fec erf Per Per DESIGN anglish Danglish communication communication anglish Danglish communication communication KOMMUNIKATION www.bysted.dk

Corporate kommunikation

Public affairs

Primetim W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK wwwwww. .eeyyee w -w oow rw yyaeaeg-g-fefeo.o.crcr-o-oim -fw fw r-.-i.eim em im m maaggee. .ccoomm

www.kreabgavinanderson.com www.kreabgavinanderson.com

Finansiel Finansielkommunikation kommunikation Corporate Corporatekommunikation kommunikation Public Publicaffairs affairs 34

anglish Danglish communication communication

:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: W I IW NW . .D WW WW W. .FFI IRRSSTTLW LW NEW EW DFK IK EE. .DDKK .F IRRSSTTLLI I::NNKampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim m a g e . c o:: mPR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: www.kreabgavinanderson.com :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Finansiel kommunikation

34 34

sm sm

Kommunikatøren l December 2009

glitsh Enfec English PerfectPer

The first choice for Investor & Public Relations Professionals

Corporate kommunikation

Primetim Primetim

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Public affairs

Kommunikatøren Kommunikatøren l l December December2009 2009

Primetim create value through communication

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Kommunikatøren l Juni 2010 Kommunikatøren l December 2009

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

:: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

:::: :::: :::: :::: :::: ::::

Analyser :::: Borgerinddragelse Borgerinddragelse :::: Branding Branding :::: Analyser CSR & & Årsrapporter Årsrapporter :::: Design Design & & Udstillinger Udstillinger :::: CSR Forandringskommunikation :::: Intern Intern kommunikation kommunikation :::: Forandringskommunikation Kampagner & & Film Film :::: Medietræning Medietræning & & Kurser Kurser :::: Kampagner PR & & Krisekommunikation Krisekommunikation :::: Rekrutteringskommunikation Rekrutteringskommunikation :::: PR Strategi & & Public Public Affairs Affairs :::: Web Web :::: Strategi

Operate A/S A/S Operate Tlf. 38 38 16 16 80 80 90 90 Tlf. www.operate.dk www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.radiuskommunikation.dk www.ramboll-management.dk

Best and Brightest :: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: Logo_Ramboll_medwww.indd 1 CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: ørstedhus Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Vester Farimagsgade 41 Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: Operate Strandvejen 102 E, 2900 HellerupA/S 1606 københaVn V • 7221 5100 +45 33 12 19 00 . Fax 12 90 19 05 PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation Telefon :: Tlf. 38+45 163380 Public Relations & Public Affairs www.outcom.dk www.operate.dk Strategi & Public Affairs :: Web :: www.radiuskommunikation.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

22-01-2009 11:5

SERIOUSLY ENGAGING

www.ramboll-management.dk

Best and Brightest

Logo_Ramboll_medwww.indd 11 Logo_Ramboll_medwww.indd

Public Relations Relations && Public Public Affairs Affairs Public

30/01/09 13.19

22-01-2009 11:5 11:5 22-01-2009 ørstedhus ørstedhus

Vester Farimagsgade Farimagsgade 41 Vester 41 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 +45 33 33 12 12 19 19 00 00 .. Fax Fax +45 +45 33 33 12 12 19 19 05 05 Telefon www.outcom.dk www.outcom.dk

1606 københaVn københaVn V V •• 7221 7221 5100 5100 1606

SERIOUSLY ENGAGING

2/4/09

www.ramboll-management.dk

www.reLatiOnspeOpLe.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

Best and Brightest

Web-TV Audio Podcast

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

30/01/09 13.19 13.19 30/01/09

Vester Farimagsgade 41 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 11

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup

+45 33 12 19 00. www.outcom.dk . Fax +45 33 12 19 05 Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: Telefon outcom@outcom.dk

www.podhandle.dk Tlf: 3871 Public Relations & Public Affairs 0407

www.outcom.dk

www.podhandle.dk Tlf: Tlf: 3871 3871 0407 0407 www.podhandle.dk

www.reLatiOnspeOpLe.dk

Meningsfuld og vedkommende visuel 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 kommunikation

Web-TV Audio Podcast

Web-TV Audio Web-tv, audio & podcast Podcast

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

30/01/09 13.19

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

PROVEOTOR

me label.indd 1

Web-TV Audio 8613 7098 • www.raabokommunikation.dk Kreativ rådgivning • skarpePodcast løsninger

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

17/06/09 15:24:00

www.provector.dk Tlf: 7021 0407

mal ann ann mal

2/4/09 2/4/09

1606 københaVn V • 7221 5100

A Weber Shandwick Affiliate Company

mal ann

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Tlf.: +45 +45 3313 3313 0525 0525 •• www.primetime.dk www.primetime.dk •• e-mail: e-mail: info@primetime.dk info@primetime.dk Tlf.: 12/08/02 13:47 13:47 Side Side 11 12/08/02 Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l December 2009

me label.indd label.indd 11 me ationsforeningen105x130.indd 1

8613 7098

08-10-2009, 15:41

08-10-2009, 15:41 15:41 08-10-2009,

17/06/09 15:24:00 15:24:00 17/06/09 2/1/10 6:45 PM

• www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

mal ann

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1 Tjeksproget.dk_tryk.indd Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l December 2009

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

8613 7098

•

Trinskjær & Co

kommunikation og pr

Markedskommunikation Samfundskommunikation

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

www.radiuskommunikation.dk

Medarbejderkommunikation trinskjaer.dk +45 33 93 97 97 Tjeksproget.dk_tryk.indd

Juni 2010 2009 Kommunikatøren l December

bannerannonce_105x30_2.indd 3

SERIOUSLY

08-10-2009, 15:41

17-03-2010 16:0

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

AGENDA ANALYSE For en virksomhed kan det være altafgørende at have kendskab til, hvilke agendaer der påvirker virksomhedens omdømme, så der kan reageres, inden det er for sent. Ved du, hvilke agendaer der er de vigtigste for netop din virksomhed eller organisation? Ved du, hvordan en dagsorden begynder i medierne? Hvordan den udvikler sig over tid? Og ikke mindst hvem der påvirker agendaen, og hvilke argumenter de bringer i spil? Kort sagt: hvordan er agendaens livscyklus?

EN AGENDAS LIVSCYKLUS Den offentlige dagsorden

Mediernes dagsorden

Den politiske dagsorden

Debatsagfører

Opmærksomhed i medierne

Politisk beslutningsproces

Infomedias Agenda Analyse er baseret på den opfattelse, at nyhedsmedierne indtager en central rolle i forhold til informationsstrømmen og formidlingen af de vigtigste emner for virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder. Agenda Analyse tager derfor udgangspunkt i mediernes dagsordensættende magt ved at sætte fokus på temaer, sager, argumenter og aktører. For mere information kontakt Infomedias analysechef Niels Christiansen på tlf. 33 47 14 29 eller e-mail nc@infomedia.dk