Kommunikatøren nr. 3/2007 by Dansk Kommunikationsforening

juni 2007

TEMA: BÆREDYGTIGHED Kommunikation mellem pral og ydmyghed 6

8 10

Et mål i sig selv Fortæl om det

Rapportering i vækst Etikchef

Menige meningsdannere

Kurs e

r – e fter

år/vin

ter

Kursuskataloget 200 7 Har du husket at er på gaden! melde dig til et kursus fra Dansk Kommunikationsforening? Tilmeld dig efterårets og vinterens kurser på www.kommunikationsforening.dk

Tjek efterårets og vinterens kurser på www.kommunikationsforening.dk Vi tilbyder kurser i kommunikation inden Vi kurser i kommunikation inden fortilbyder områderne: for områderne: ■ Organisation og ledelse ■■Organisation og ledelse Strategi ■■ Strategi Måling

■■ Finansiel Måling kommunikation ■■ Redaktion Redaktion ■■Nye Nyemedier medier ■ Journalistik og ■ Sprog

presse

■ Marketing ■ Journalistik 24

og presse

Du kan enten tilmelde dig online på Du kan enten tilmelde dig online på www.kommunikationsforening.dk, maile www.kommunikationsforening.dk, maile din tilmelding på dansk@kommunikationsdin tilmelding påfaxe dansk@kommunikationsforening.dk eller på 3393 9068. forening.dk eller faxe på 3393 9068. Du kan også ringe til sekretariatet på telefon Du kan ogsåhvis ringe sekretariatet 3393 9098, dutilhar spørgsmål.på telefon 3393 9098, hvis du har spørgsmål.

INDHOLD �

TEMA: Bæredygtighed

Walking the talk

En balancegang med pral og ydmyghed

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Bæredygtighed er et mål i sig selv

Det er ok at fortælle om dit CSR-projekt

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger.

Hastig udvikling i bæredygtig afrapportering

Redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.) Dansk Kommunikationsforening Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann bedretekster.dk Merete Wagner Hoffmann Nomeco A/S Lotte Holm IT- og Telestyrelsen Finn Serup Jensen Falck Danmark A/S Jon Kiellberg InSparkk Peter Mose Ledernes Hovedorganisation Laura Gade-Rasmussen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Det Kongelige Teater Esben Ørberg Dansk Journalistforbund

Stilling: Etikchef

Brugerdemokrati eller borgerdemokrati

Sæt din egen politiske dagsorden

Kontakt til redaktionen Telefon 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk

Trust me hører fortiden til

Generaldirektørens optimistiske plan

Boganmeldelser:

Fusioner i det offentlige

Sæt pris på dig selv – sådan sælger du dit særpræg

Kompetent oversigtsværk om virksomhedsetik

Godt opslagsværk for nye ledere

Jorden er flad igen

Når modstand giver mening

Organisation og omverden

Medlemmer i nye job

Nye medlemmer

Guide til branchen

Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og ideer. Næste nummer udkommer Medio august 2007

Undskyldninger har vi nok af

Annoncer Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon 3393 9098 Fax 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk Sekretariat Sonja Sukstorff, direktør Gitte Holmstrup, projektleder Merete Kabel, projektmedarbejder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon 3393 9098 Fax 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Forside Director, Ph.D. Claus Stig Pedersen, Novozymes Sustainability Development Center Foto: Lisbeth Thorlacius

Af Ole schmidt pedersen, formand for dansk kommunikationsforening

Leder: ’I 2006 modtog Pressenævnet 177 klagesager.

stof, og ofte er sagerne så komplicerede og skåret på en

En stigning på 24 procent i forhold til året før, og det

sådan måde, at mange angrebne virksomheder vælger

næsthøjeste antal siden nævnets oprettelse for 15 år

den spæde løsning: at beklage og love bod og bedring.

siden. I flere måneder lod en organisation en kritisk BBC-journalist overvåge af et kamerahold. Journalisten arbejdede

tryk for, at antallet af omtalte kriser i samfundet og er-

nalisten en dag forløb sig og brød ud i et sandt raseri

hvervslivet er stigende, men måske også at den angreb-

anfald, havde organisationen det på film. Kort tid efter lå

ne part i højere grad griber til modværge.

filmen på YouTube og på dvd hos organisationens vigtig-

Oplag 4.000

ste interessenter.

Denne tryksag er fremstillet ved Datagraf Auning AS, en virksomhed certificeret efter DS/EN ISO 14001:1996, samt EMAS, hvilket garanterer produktion med mindst mulig påvirkning af miljøet.

Hvad har de to forhold så med hinanden at gøre? Ikke

Et stigende antal virksomheder og organisationer har et beredskab, der skal imødegå eller ligefrem afværge kriser, konflikter og mediestorme. Men når konflikten alli-

noget. Og alligevel. Det handler om krisestyring og krise-

gevel bryder frem, står virksomheden over for sin største

kommunikation. I mange år har danske virksomheder og

udfordring. Det er langt fra sikkert, at bøn om tilgivelse

organisationer nærmest reageret med rygmarven, når

får sagen til at gå over. Meget tyder på, at flere og flere

de blev angrebet af medierne: De lagde sig ned på ryg-

organisationer er kommet til den erkendelse. De demon-

gen og sagde undskyld. Reaktionen var især udtalt, når det gjaldt forbrugerspørgsmål, kundeklager og miljøforhold. Det er stofområ-

Medlem af

og sager ved domstolene for den sags skyld, er både ud-

på et dokumentarprogram om organisationen, og da jour

Design, produktion og tryk Datagraf Auning AS

ISSN 1399 – 6878

Man kan mene meget om organisationens fremfærd, men dens modangreb, antallet af sager i Pressenævnet,

strerer i stedet handlekraftig ledelse og andre modsvar, der reducerer angrebet og genopretter deres image. Det er i virkeligheden ikke så skidt en udvikling. I sidste

der, der er i stærk vækst med egne programmer og por-

ende kan det måske også øge kvaliteten af journalistik-

taler på tv og på nettet. Forbrug og miljø er in og godt

ken.

TEMA

bĂŚredygtighed

Walking the talk Bæredygtighed er hot lige nu på den globale CEO-agenda. Det er blevet sagt, at global opvarmning måske er en ligeså stærk kraft som globalisering. Driveren for denne agenda er klimaforandringer, carbon footprints og en fælles erkendelse af, at problemerne er kommet for at blive værre. Men det handler om andet end CO2. Virksomheders øgede fokus på bæredygtighed skyldes et pres fra både interne og eksterne stakeholdere om at handle ansvarligt miljømæssigt såvel som socialt. Ansvaret strækker sig langt ud over virksomhedens normale fysiske grænser. Hele værdi- kæden både fremadrettet og bagudrettet er i fokus. Investorer, kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere vurderer virksomheders omdømme på deres handlinger eller mangel på samme. Når man måler på det, viser resultaterne, at stakeholderne synes, at bæredygtighed er vigtig. Det er et problem for virksomheden, hvis underleverandøren bruger børnearbejde eller har et dårligt C02 regnskab. Det er positivt for investorer og samarbejdspartnere, når man ligger i top i Dow Jones Sustainability Index. Når man ser på, hvordan stakeholderne handler, så viser det også, at det er vigtigt. I Danmark har den politiske forbruger på det seneste fået en renæssance med Fair Trade, og internationalt kunne L’Oréal se, hvad de kunne bruge Body Shop til. For nogle virksomheder bliver det en legitimeringsøvelse for at skaffe sig en license to operate; for virksomheder som Vestas og Novozymes ligger bæredygtighed centralt i selve forretningens fundament. Men de virksomheder, der kommunikerer bæredygtighed, skal balancere på en knivsæg – hverken for meget eller for lidt. Hvis man overkommunikerer, risikerer man beskyldninger om ’greenwash’. Hvis man undlader at kommunikere, så løber konkurrenterne fra en, kunder og investorer falder fra, eller man får et sagsanlæg på halsen. Hvis man i tide har været visionær, så kan man blive en del af en clean-tech succes. Hvis ikke, så bliver man bare tilskuer. På denne mulighedernes og øretævernes holdeplads bliver kommunikation af virksomhedernes bæredygtighed af afgørende betydning for virksomhedernes omdømme og overlevelse. Kommunikatøren tager en status på udvalgte dele af kommunikationen lige nu og tegner et billede af nogle tendenser. God læselyst Kristian Eiberg

TEMA

bæredygtighed

Bæredygtig kommunikation:

En balancegang mellem pral og ydmyghed Kommunikation af bæredygtighed skal balancere mellem at være iøjnefaldende og underspillet. Det er ifølge professor og leder af Center for Corporate Values & Responsibility på Copenhagen Business School, Mette Morsing, en af de største udfordringer for virksomhederne i deres kommunikation om bæredygtighed i 2007 Af Kristian Eiberg

Bæredygtighed har som fokusområde for virksomhedernes kommunikationsindsats gennemgået flere forandringer over de sidste par år. En af de mest markante drejer sig om, hvordan bæredygtighed optræder i virksomhedernes egne medier. – Tidligere var det gennem virksomhedernes corporate communications indsats, at man kunne læse om aktiviteter på det miljømæssige og sociale område. Det kunne fx være i form af ikke-finansiel rapportering. Det var kommunikation til en forholdsvis eksklusiv gruppe af interessenter, der i forvejen var interesseret i emnet og afkrævede virksomheden et svar. Det nye er, at virksomheder som fx Shell, Diesel og McDonalds begynder at kommunikere om deres indsats bredt gennem massekommunikation, siger Mette Morsing. Bæredygtighed som fundament i kampagner På internationalt plan har Shell netop lanceret en omfattende corporate brandingkampagne baseret på en række story-telling film, der vises på websites, biografer og på tv. Filmene er baseret på virkelige historier om medarbejdere i Shell, der på en økonomisk og bæredygtig måde løser vanskelige problemer i forbindelse med at tilvejebringe nye energiressourcer et eller andet sted i verden. Fælles for dem alle er, at instruktørerne har taget udgangspunkt i bæredygtighed. Signalet er stærkt udadtil såvel som indadtil. En væsentlig driver for denne generelle udvikling er virksomhedernes behov for at fremstå som troværdige og legitime aktører i et moderne globalt samfund – en aktør som ’vi’ kan have tillid til.

Ifølge Mette Morsing er der dog risiko for, at kommunikationen kan miste jordforbindelsen. – Vi vil se stadigt mere sofistikerede kommunikations praksisser. En gennemgående bekymring er naturligvis, om den stigende grad af sofistikering af kommunikationen betyder, at selve kommunikationsindsatsen stjæler billedet fra de bæredygtige initiativer, og at virksomhedernes investering i kommunikation overstiger investeringen i bæredygtige initiativer, siger Mette Morsing. Danmark er foregangsland Det er markedsføringsteorien, der indtil videre har taget ejerskab af kommunikation af bæredygtig udvikling. Her har fokus været på kvantitative målinger af forbrugernes adfærd. Der ulmer imidlertid en ændring i dette teoretiske ejerskab. – Vi ser nu, at mere sociologisk interesserede manage ment- og organisationsforskere generelt begynder at se betydningen af strategisk CSR kommunikation. Det er kun lige begyndt, men jeg vurderer, at denne udvikling vil tage til, siger Mette Morsing. Et af de steder, hvor der måske først bliver flyttet teoretiske hegnspæle, er i Danmark. Et af kraftcentrene for teoriudviklingen på området er nemlig den hjemlige forskningsverden. – Igen og igen hører jeg fra udenlandske kommunikationsforskere, som jeg møder rundt omkring i verden, at Danmark er et særligt interessant land rent forskningsmæssigt, fordi der er så mange producerende forskere og debatterende praktikere inden for kommunikationsfeltet, siger Mette Morsing. Center for Corporate Values & Responsibility på Copenhagen Business School står centralt i den danske udvikling og for forskningsaktiviteterne på den internationale scene. – Især i europæisk regi har vi på centret mange gange diskuteret kommunikation og CSR med kritikere, som mener, at taler vi om kommunikation og CSR, så taler vi netop om window-dressing. Med andre ord, at CSR er lånte fjer som virksomhederne smykker sig med udadtil, men som ingen implikationer har for virksomhedernes praksis, siger Mette Morsing.

Fra ’sin stocks’ til ’all stocks’ Den opfattelse er ifølge Mette Morsing nu ved at ændre sig, og der er en begyndende accept af, at kommunika tion er en helt central dimension i CSR. Måske den mest centrale. – CSR handler ikke om rigtigt og forkert i et snapshot. Derimod handler det om, at virksomheder lærer at håndtere de ændrede krav fra interessenterne. Hvor CSR for 15 år siden handlede om bestemte industrier, det man kan kalde ’the sin stocks’ og som blandt andet omfatter alkohol, tobak, farmaceutisk og petrokemisk industri, så er CSR i dag langt mere omfattende og kan i princippet berøre enhver virksomhed. En del af forklaringen er, at virksomheden ikke længere er den juridiske enhed, man refererede til tidligere. – Virksomhedens ansvar rækker langt længere ud og omfatter interessenter både bagud og fremad i værdikæden. Det har betydning også for virksomheder på industrielle markeder, hvis de køber produkter, hvor der har været anvendt børnearbejde, eller hvor arbejdstagerrettigheder er blevet omgået, siger Mette Morsing. �

Kommunikation af bæredygtig udvikling Kommunikation af bæredygtig udvikling kan foregå som en selvstændig del af virksomhedens samlede afrapportering i fx regnskaber og årsrapporter eller som omdrejningspunkt i virksomhedens egne medier og/eller relationer og netværk med medier og øvrige interessenter. CBS centret Center for Corporate Values and Responsibility blev etableret i 2002 for at skabe et forum med fokus på de nye betingelser for virksomheders aktiviteter, som afledes af virksomheders stigende engagement i værdier, etik og socialt ansvar. Centret fungerer som et fælles ståsted for en række forskere på CBS på tværs af disciplinære tilhørsforhold med en fælles interesse i studiet af værdier, etik og ansvar, og hvordan disse begreber udmønter sig i praksis i virksomheder og samfund. Hvis du vil vide mere Morsing, Mette & Suzanne C. Beckmann (Eds): ‘Strategic CSR Communication’, Copenhagen: Djoef, 2006 Morsing, Mette & Andrew Kakabadse (Eds.): ‘Corporate Social Responsibility – Reconciling Managerial Strategies Towards the 21st Century’, London: Palgrave MacMillan, 2006 Christensen, Lars Thøger, Morsing, Mette & Cheney George: ‘Corporate Communications: Changes, Complexities and Critiques’, London: Sage (udkommer ultimo 2007)

Mette Morsing Mette Morsing er professor, PhD og leder af Center for Corporate Values & Responsibility på Copenhagen Business School. Hun er med i en række europæiske advisory boards og komitéer om udvikling af forskning og undervisning indenfor CSR. Desuden er hun vice-chair i the Mangement Committee og i The Academic Board i The European Academy of Business in Society.

Bæredygtighed er et mål i sig selv I Novozymes er bæredygtighed og medansvar for klodens fremtid en integreret del af organisationen og hele forretningsgrundlaget

– Vi skelner ikke mellem CSR og bæredygtighed. Socialt ansvar er for os at se en del af bæredygtigheden. For det handler om at opføre sig ordentligt og være en god virksomhed – på alle planer. Det fortæller Claus Stig Pedersen, der er leder af Novozymes Sustainability Development Center.

TEMA

bæredygtighed

Af Merete Wagner Hoffmann

I Novozymes er bæredygtighed dybt indlejret i forretningen og hele organisationen, der arbejder på at holde en konstant balance mellem de tre områder, som den bæredygtige bundlinje hviler på: ‘People (hensyn til mennesker) – Profit (hensyn til aktionærer) – Planet (hensyn til miljøet)’. – Når vi kommunikerer, så er vores strategi, at vi altid nævner det hele. Vi skriver eksempelvis ikke en pressemeddelelse, hvor vi fortæller om finansielle resultater, uden at nævne de to andre områder ‘people’ og ‘planet’. Og når vi aflægger regnskab, måler vi på alle tre bundlinjer, siger Claus Stig Pedersen og understreger, at det her er langt mere end omdømmestyring. – Historisk set har det først og fremmest handlet om ikke at komme i fedtefadet og ødelægge sit brand. Det er selvfølgelig stadig vigtigt og betyder meget for vores investorer og andre interessenter. Men i dag handler bæredygtighed om hele virksomhedens identitet og berettigelse. At gøre en forskel i verden Ved hovedindgangen til Novozymes hovedkvarter i Bagsværd møder man en kingsize-udgave af svampen Aspogielias, der er et håndfast billede på bæredygtigheden. For det er svampe og bakterier, der er grundlaget for hele virksomheden. – Enzymer er naturens egen løsning, og vi anvender svampe og bakterier til at fremstille dem i stor skala. Ved at udnytte enzymteknologi kan vi erstatte en række af de teknologier, der i dag er med til at ødelægge vores klode, fordi der spares råvarer, energi, vand og kemi. Om bare 50 år er vi dobbelt så mange mennesker på jorden, og de vil naturligvis alle have flere materielle goder. Derfor er der et stort behov for renere og mere effektive teknologier, og vi ved, at enzymbaserede løsninger kan gøre en stor forskel i verden, fortæller Claus Stig Pedersen. Bedst kendt er nok de enzymer, som findes i vaskepulver. Enzymerne betyder, at vi kan vaske ved lavere temperaturer, med mindre vand og med mindre slid på tøjet til følge. Enzymer kan også bruges i en lang række andre processer til fremstilling af mange af vores dagligvarer. Det kan eksempel være til fremstilling af papir, læder, tekstiler, olie, brød, juice og øl, hvor de kan mindske forureningen og brugen af ressourcer. Den bæredygtige afdeling Claus Stig Pedersen har sammen med sin afdeling til opgave at sikre, at Novozymes udvikler sig i en bæredyg-

tig retning. Helt konkret er han koordinator for Novozymes’ Sustainability Development Strategy Group, som består af repræsentanter fra Novozymes øverste ledelse, og som beslutter alle større strategiske tiltag på bæredygtighedsområdet. Afdelingen fungerer som en radar, der konstant holder øje med tendenser i markedet, stakeholder-miljøet verden rundt og udarbejder strategioplæg til ledelse gruppen. Novozymes aktieoptions- og bonusprogram er med til at sikre konstant fokus på bæredygtighed, både blandt medarbejdere og ledere. Både medarbejdernes aktieoptioner og den bonus, som lederne får, er nemlig bestemt af blandt andet parameteret bæredygtighed. Hjælper kunder med den gode historie Novozymes er en business to business-virksomhed, der ikke har direkte kontakt til forbrugerne. – Men enzymerne findes jo i en lang række af de produkter, vi finder i supermarkederne, og vi vil meget gerne fortælle forbrugerne om vores produkt. Derfor har vi har en løbende dialog med de virksomheder, der bruger vores enzymer i deres produkter, om de gode historier, der er i vores produkter. Dem kan de så bruge i kommunikation med deres kunder, der igen kan bruge det i kommunikationen med forbrugerne, siger han og viser eksempler på den store amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart. Her bruger man eksempelvis produkternes skånsomhed over for vandmiljøet i sin profilmarkedsføring. Claus Stig Pedersen mener i øvrigt, det er noget vrøvl at tale om bæredygtige virksomheder isoleret set. – Vores produkter indgår jo i en kæde med kunder, leverandører og distributører. Derfor laver vi en livscyklusvurdering af hele produktets levetid: Vi går ind i alle processer og vurderer dets påvirkning på miljø og mennesker. Vi skal gøre vores fælles værdikæde til en succes. For vi har indset, at vi må have alle med og arbejde sammen for at skabe en bæredygtig udvikling. Godt at være kendt På trods af, at Novozymes er en business to businessvirksomhed, er virksomheden forholdsvis kendt i den brede befolkning. Det skyldes ikke mindst arbejdet med bæredygtighed. – Det er ikke tosset at være kendt for noget godt – det er der forretningsmæssige fordele i, og det giver goodwill. Og vi har meget goodwill i banken. Det er jo et godt og positivt budskab, vi har, og der er mange, som gerne vil være en del af den historie, slutter Claus Stig Pedersen. �

TEMA

bæredygtighed

Det er ok at fortælle om dit CSRAf Kristoffer Kej, RelationsPeople A/S

Det sidste års tid har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på vegne af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Rambøll Management gennemført projektet Overskud med Omtanke med det formål at give danske virksomheder et generelt kompetenceløft inden for CSR. En væsentlig del af projektet har handlet om nødvendigheden af at kommunikere. Chefkonsulent Dia Wolffhechel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fortæller om baggrunden for projektet: – Når Økonomi- og Erhvervsministeriet sætter et projekt som dette i gang, er det for at skabe bedre rammebetingelser for dansk erhvervsliv. Forarbejdet til Overskud med Omtanke har vist os, at det betaler sig for virksomheder at investere omtanke i medarbejdernes trivsel, miljøet eller lokalsamfundet, og virksomheder, som gør det, står – alt andet lige – stærkere i konkurrencen på længere sigt både lokalt og globalt. Og det er ikke, som man ofte hører, et spørgsmål om, at kun virksomheder med økonomisk overskud har råd til CSR. Det er rent faktisk CSR-aktiviteterne, der skaber konkurrencefordele ved blandt andet at understøtte, at virksomheden kan tiltrække og fastholde medarbejdere, spare på energien, skabe og vedligeholde relationer til interessenter og i nogle tilfælde endda danne grundlag for produkt- og procesinnovationer i virksomhederne. Hun fortsætter: – Vores mål har været at skabe øget vækst og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv. Derfor har projektet ikke kun fokuseret på, hvordan virksomhederne kan være socialt ansvarlige, men i højere grad hvordan CSR kan styrke deres forretning. Det handler om at bruge CSR strategisk ved at iværksætte de aktiviteter, der rimer bedst på den enkelte virksomheds forretning. For en brændeovnsproducent kan det for eksempel give god mening at fokusere på miljøtiltag, mens et vikarbureau måske har mere gavn af at gøre noget ved arbejdsforhold og det rummelige arbejdsmarked. Frygt for kritik Netop prioriteringen af det forretningsmæssige perspektiv er ifølge projektkoordinator Jacob Gowland Jør10

projekt!

Kun en tredjedel af de virksomheder, der arbejder med CSR, kommunikerer om deres CSR-projekter. Men man skal ikke være bange for at kommunikere om sit samfundsengagement for at vinde konkurrencefordele. Det budskab har været omdrejningspunktet i projektet Overskud med Omtanke

gensen fra Rambøll Management grunden til, at kommunikation har været et væsentligt omdrejningspunkt i det undervisningsmateriale, som virksomhederne er blevet præsenteret for. Han forklarer: – Inden vi gik i gang med projektet, viste en Gallupmåling, at kun en tredjedel af alle virksomheder med CSR-aktiviteter af den ene eller anden art kommunikerer om, hvad de gør på området. Og når vi har mødt og undervist virksomhederne gennem det sidste år, har det stået klart for os, at mange af dem betragter CSR som et internt anliggende – noget man gør af sit gode hjerte. Desuden er der en grundlæggende frygt for, at man blotter sig selv for kritik, hvis man snakker for højt om sine CSR-aktiviteter. Det har derfor været meget vigtigt at fortælle virksomhederne, at det er OK at kommunikere for at omsætte sit sociale engagement til konkurrencefordele. Grænser for CSR-baseret selvpromovering Det handler dog ikke om at kommunikere for enhver pris, men om at kommunikere i sammenhænge, hvor det giver mening i forhold til virksomhedens forretning: – Vi har ikke sagt til virksomhederne, at de skal lave en glittet brochure eller et selvstændigt område på deres hjemmeside om CSR. Det handler snarere om, at de bruger og kommunikerer deres sociale engagement der, hvor det er relevant for forretningen – om det så er i en jobannonce, i forbindelse med specifikke produkter eller for at vise en stor kunde, at man har styr på sine underleverandører. Det har været en åbenbaring for mange virksomheder. Når først CSR er blevet en integreret og meningsfuld del af forretningsstrategien, giver det pludselig mening at formidle det til kunder, medarbejdere, leverandører og så videre. Hvis et rejsebureau for eksempel skriver i deres rejsebeskrivelse, at man kan tage sit gamle tøj med, når turen går til det skoleprojekt, som bureauet støtter, og der give tøjet som gave. Eller at man kan indbetale ekstra for at fjerne sit CO2aftryk for flyrejsen derud, så bedriver man CSR-kommunikation, der gør en forskel for kunderne, slutter Jacob Gowland Jørgensen. �

Samfundsengagement i små og mellemstore virksomheder • Tre ud af fire små og mellemstore virksomheder i Danmark, arbejder med samfundsengagement i den ene eller den anden form • Når danske virksomheder arbejder med samfunds engagement arbejder de mest med medarbejderog miljøområdet • 4 ud af 10 virksomheder, der arbejder med samfundsengagement, mener, at deres arbejde har en positiv økonomisk effekt for virksomheden • 6 ud af 10 virksomheder, der arbejder med samfundsengagement på medarbejderområdet, mener, at deres arbejde har en positiv økonomisk effekt • Samfundsengagement på medarbejderområdet har en positiv effekt på virksomhedens omdømme og kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft • Hvis en virksomhed profilerer sig udadtil på sit samfundsengagement, kan den opnå større økonomisk gevinst, end hvis den ikke profilerer sig • 6 ud af 10 virksomheder, der arbejder med samfundsengagement, mener, at de bedre kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft • 6 ud af 10 virksomheder, der arbejder med samfundsengagement, mener, at det forbedrer virksomhedens omdømme Kilde: Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder, TNS Gallup for Erhvervsog Selskabsstyrelsen, 2005

Baggrund om Overskud med Omtanke • Cirka 8.600 personer fra primært små og mellemstore virksomheder er i løbet af projektet blevet undervist i CSR • Projektet er støttet med midler fra EU’s Socialfond og Rummelighedspuljen under Arbejdsmarkeds styrelsen • På hjemmesiden overskudmedomtanke.dk kan man finde e-læring og ledige kurser. Der ligger også en selvtest for små og mellemstore virksomheder

TEMA

bæredygtighed

Hastig udvikling i bæredygtig afrapportering Rapportering af bæredygtig udvikling er i vækst i Europa. I Danmark har vi i flere år været foran – både hvad angår lovgivning og frivillig praksis. Nu har nye internationale retningslinier gjort afrapporteringen af organisationens bæredygtighed lettere. Kommunikatøren har talt med en dansk ekspert, der efterlyser udvikling af fælles standarder på området

Af Kristian Eiberg

Tendensen er klar. Flere og flere europæiske regeringer stiller stadigt højere krav til virksomhedernes rapportering af ikke-finansielle forhold. Virksomhederne afgiver mere information om bæredygtighed i deres årsrapporter, i separate rapporter eller i kombinerede rapporter end nogensinde før. Desuden er revisionen af bæredygtighedsrapporter i vækst. Der er imidlertid ingen fælles standarder for denne praksis, og derfor er kvaliteten af arbejdet varierende.

Helle Bank Jørgensen Helle Bank Jørgensen er statsautoriseret revisor og partner hos PricewaterhouseCoopers. Hun har en række tillidshverv bl.a. som dommer i Børsens Årsrapportpris og som formand for ESRA (European Sustainability Reporting Association) – se http://www.sustainabilityreporting.eu/.

Hvad er The AA1000AS? AA1000AS (Assurance Standard) er en international standard for revision og kvalitetsstyring af en organisations sociale, økonomiske og miljømæssige afrapportering.

Hvad er GRI? GRI står for Global Reporting Initiative og er en international institution, som arbejder med en standardiseret metode for rapportering inden for miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.

Helle Bank Jørgensen, der er statsautoriseret revisor, og partner i revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, er en af de førende danske eksperter, når det gælder rapportering af bæredygtig udvikling. – I Danmark har vi været med helt fremme, siden Sparekassen Nordjylland i 1987 tog initiativ til at aflægge verdens første etiske regnskab. Efter en periode, hvor omverden har rykket hurtigere end Danmark, er det mit indtryk, at der igen er stor aktivitet, og at der er mange virksomheder, der har en form for ikke-finansiel rapportering i støbeskeen. Enten til årsrapporten, en separat rapport eller til at offentliggøre på nettet, siger Helle Bank Jørgensen. Markedet kræver fokus på bæredygtighed Der er flere årsager til, at omfanget af rapportering af bæredygtighed stiger. Først og fremmest spiller regeringerne en stor rolle enten gennem krav om obligatorisk rapportering og opfordringer til virksomhedernes frivillige praksis. Men også markedskræfterne har stor betydning. – Vi kan se, at en del virksomheder går i gang med rapportering, fordi konkurrenterne gør det og dermed skaber en forventning i branchen om, at det er almindelig praksis. Men det er også klart, at hvis man proaktivt tager têten i det arbejde i industrien, så kan man være med til at styrke sit omdømme. Og her ligger en vigtig kommunikationsmæssig overvejelse, siger Helle Bank Jørgensen. Det er en klar forretningsmæssig dagsorden, der driver forbedring af bæredygtighed frem i virksomheder: Implementering af rapporteringssystemer kan i sig selv fokusere organisationens opmærksomhed og være med til at ændre adfærd, fx på energiforbrug. Og interessenter er opmærksomme på virksomhedernes offentliggørelse af, hvordan deres bæredygtighed

udvikler sig, og betragter det som et udtryk for transparens og ansvarlig adfærd. Den typiske holdning er, at ’hvis ikke man er med, er man bagefter’. – I forbindelse med kommunikationsdelen er det vigtigt at understrege, at rapporteringen har både interne og eksterne målgrupper. Rapporteringen driver det interne arbejde med bæredygtighed, og eksternt er det en konkret platform for dialog med de vigtige interessenter. Valget af rapporteringssystemet afhænger også af hvilke målgrupper, der har særlig betydning. Dow Jones Sustainability Index er fx anvendelig i forhold til investorer, siger Helle Bank Jørgensen. Tredobbelt bundlinje vil erstatte de nuværende rapporter Rapporteringssystemer som de, der er udviklet af organisationen GRI eller omfattet af United Nations Global Compact COP, giver virksomheder et ’framework’, som de kan bruge i deres rapportering. Den seneste version af GRI’s rapporteringssystem – G3 – gør rapporteringsarbejdet nemmere for de virksomheder, som skal i gang med arbejdet for første gang. Det skyldes blandt andet, at der både er defineret et basisniveau og et mere avanceret niveau, således man kan finde det system, der passer bedst til det behov, man har. Men retningslinierne vil også give mere solide rapporter og rapporter, som kan sammenlignes enten over tid i samme virksomhed eller mellem virksomheder i samme branche. Over de næste fem år vil der dog ske ændringer i virksomhedernes afrapportering: – De børsnoterede selskaber vil møde stigende krav til rapportering. De klassiske miljørapporter eller sociale rapporter vil blive erstattet fuldstændigt af afrapportering af bæredygtig udvikling eller den såkaldte tredobbelte bundlinje, ligesom bæredygtighed i det hele taget

vil indgå mere konsekvent i virksomhedernes business reviews, siger Helle Bank Jørgensen. Hun håber også på, at der vil ske en udvikling af en fælles revisionsstandard for rapportering af bæredygtig udvikling, som baseres på standarderne AA1000AS and ISAE 3000, samt at de mindre og mellemstore virksomheder kommer mere med på den bæredygtige vogn. �

Hvad er ISAE 3000? ISAE 3000 er en international erklæringsstandard, der øger sikkerheden for, at rapportering af emner relateret til bæredygtighed og miljø er foretaget på troværdigt og retvisende grundlag.

Hvad er United Nations Global Compact COP? United Nations Global Compact er et FN-organ, der har til formål at bidrage til udviklingen af gode principper i virksomheder og organisationer inden for områderne menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og antikorruption. Danske medlemmer er fx Novozymes, Coloplast og Toms. COP (Communication On Progress) er en vejledning, som indeholder et overblik over best practice-aktiviteter inden for bæredygtighed. Læs mere om bæredygtighed og samfundsansvar fra PwC Danmark på http://www.pwc.dk, hvor du også kan tilmelde dig et kvartalsvist dansk nyhedsbrev, Sustainability Quarterly.

TEMA

bæredygtighed

Stilling: Etikchef De 10 principper i FN’ s Global Compact Human Rights Principle 1 Businesses should support and respect the protection of internationally proclaimed human rights; and Principle 2 make sure that they are not complicit in human rights abuses. Labour Standards Principle 3 Businesses should uphold the freedom of association and the effective recognition of the right to collective bargaining; Principle 4 the elimination of all forms of forced and compulsory labour; Principle 5 the effective abolition of child labour; and Principle 6 the elimination of discrimination in respect of employment and occupation. Environment Principle 7 Businesses should support a precautionary approach to environmental challenges; Principle 8 undertake initiatives to promote greater environmental responsibility; and Principle 9 encourage the development and diffusion of environmentally friendly technologies Anti-Corruption Principle 10 Businesses should work against all forms of corruption, including extortion and bribery

I Coloplast har man ansat en person til at holde styr på virksomhedens etik og arbejde aktivt for at sikre den rette kurs fremover Af Merete Wagner Hoffmann

’Leder af virksomhedens etik’. Sådan kan man oversætte Christian Honorés stilling hos Coloplast, hvor han har til opgave at holde konstant fokus på etikken. Rent organisatorisk er Christian placeret i kommunikationsafdelingen ud fra en betragtning om, at etikarbejdet befinder sig i feltet mellem identitet, profil og omdømme. I Coloplast bruger man udtrykket Corporate Responsibility, og det hviler på fire ben: Et miljømæssigt ansvar, et corporate governance-ansvar, et forretningsmæssigt ansvar samt et socialt ansvar for medarbejdere og beboere i de lokalsamfund, virksomheden er til stede i. Etik og ansvarlighed er det samme – Vi skal tjene penge og opføre os ordentligt. Så kort kan det siges, og det er da også en vigtig del af vores kommunikation. Det betyder meget for vores kunder, medarbejdere, investorer og for samfundet. For os er formålet ikke få medieomtale på det her. Det vigtigste for os er at sikre, at vi opfører os ordentligt, og at vi kan dokumentere det. Det kræver, at vi går systematisk til værks, siger Christian Honoré, der i praksis sætter lighedstegn mellem etik og ansvarlighed. Han oplever et stigende krav fra investorerne om dette – også mainstreaminvestorerne. Så det er et klart risikoområde, og det er da heller ikke noget, man helt overser i virksomhedens branding. – Vi gør meget ud af at kommunikere vores ansvarlighed. Når vi fortæller om vores programmer, er det for at give vores stakeholdere tilstrækkelig information om

Coloplast, så de kan være trygge ved den måde, vi driver forretning på. Derfor gør vi meget ud af at vise, hvad der konkret ligger bag vores værdier. Det er simpelthen en del af Coloplasts sjæl. Brandet er at sælge livskvalitet Man skal træde et skridt længere tilbage for helt at forstå Coloplasts ståsted inden for arbejdet med etik. – Vores brand er, at vi sælger livskvalitet til folk, og vi er drevet af at hjælpe mennesker med handicap eller bestemte sygdomme. Vi kan ikke helbrede dem eller redde dem. Men vi kan give dem en bedre livskvalitet – eksempelvis ved at fremstille diskrete og sikre stomiposer til stomipatienter eller sårbandager, der lindrer folks smerter. Derudover er vores produkter jo omfattet af offentlige tilskudsordninger, hvilket selvfølgelig stiller yderligere krav til, at vi opfører os ordentligt

virksomheden lever op til principperne. Det kræver nemlig et konstant vågent øje på, hvordan virksomheden opererer rundt omkring i verden, og hvordan stakeholdernes forventninger er til Coloplast som virksomhed. Christian Honoré skal ikke bare holde øje med etikken – han skal også aktivt arbejde for at sikre den rette kurs. Det sker blandt andet ved at definere og sætte rammerne for, hvordan man skal opføres sig. – To af de største projekter, vi har i forbindelse med vores involvering i Global Compact, er at sikre, at vores underleverandører overholder menneskerettighederne, og at vi holder os helt fri af korruption. Jeg har personligt trænet medarbejdere over hele kloden i at undgå korruption, og det giver udfordringer at kommunikere den slags, der skal kunne forstås fra Thisted til Kina, siger den travle etikchef, som ganske givet vil have rigeligt at se til i tiden frem. For intet tyder på, at der bliver mindre fokus på etik og ansvarlighed – tværtimod. �

Sikre den rette kurs For 5 år siden skrev Coloplast under på de ti principper i FN’s Global Compact, og for 2½ år siden indså man, at det var nødvendigt at have en fuldtidsansat til at sikre, at

Huller i bemandingen?

JOURNALISTISK ARBEJDSKRAFT - alle opgaver - alle medietyper Vi finder kvalificerede DJ’ere til dig – gratis. Du bestemmer, hvem du ansætter. Rygdækning i mediebranchen.

Ring 3342 8000 eller mail djuk@journalistforbundet.dk

VIKARTANKEN 15

Brugerdemokrati eller borgerdemokrati Af

kommunikationschef

Kommunikationschef

Claus Christoffersen,

Søren Væver,

Erik Hagen Jørgensen,

Danske Regioner

Region Sjælland

Region Nordjylland

kommunikationsdirektør Kommunikationschef

Margrethe Lyngs

Birgitte Thingholm,

Mortensen, Region

Teddy Østerlin Koch,

Region Midtjylland

Syddanmark

Region Hovedstaden

Amterne er døde og borte, skyllet ud med strukturreformen. At regeringen var i stand til at lukke et helt forvaltningsniveau ned uden nævneværdige problemer og uden at mere end en håndfuld borgere kæmpede for deres overlevelse skyldes, at den folkelige forankring aldrig var til stede. Nærværet og engagementet i forhold til amternes opgaver fejlede ellers ikke noget. Når vi blev syge eller en af vores nære kom på hospitalet, når vores egen sundhed ikke at forglemme kom i spil, så var det en amtslig opgave. Når vejene skulle ryddes for sne, så vi selv kunne komme på arbejdet eller vores børn til gymnasiet, så var det amternes opgave. Og når fokus var på, hvor mange der blev stuvet ind i hver klasse på guldklumpernes gymnasium, så var det amterne, der stod bag. Selv om opgaverne var både vigtige og borgernære, var forbindelsen mellem befolkningen og de folkevalgte amtsrådspolitikere skrøbelig. Det var teknokrati mere end det var politisk inddragelse. Nu er amterne erstattet af regioner. Antallet af folkevalgte er halveret i Danmark og hver enkelt politiker repræsenterer nu endnu flere borgere og dermed en endnu større pluralisme, når det gælder forskelligheder i fx. synspunkter, viden, hverdagslivserfaringer. Vi er i regionerne blevet nogle ordentlige moppedrenge med mange tusinde ansatte, og kommunerne – i hvert fald nogle af dem – har også fået vokseværk. Afstandene til borgerne er blevet væsentligt større, end de var den gang i amternes dage. Betyder det, at danskerne er endnu længere væk. Svaret er nej! Fokus på brugerne I de nye regioner er der fuld fokus på brugerne, ligesom der sikkert er i mange kommuner. Brugerne er vigtige, de er i centrum, de kan kræve (og det gør vi) mere og mere. Mere til os med behov for plastikkirurg, mere til vores børn, der skal opereres, mere til – og enestuer 16

kommunikationsdirektør

oveni, tak. Det offentlige Bilka folder sig ud – ovre i den kommunale afdeling for småbørn, skolebørn og uartige børn er der også gang i slagtilbudene. Overalt hænger der Smileys, og i kioskafdelingen uddeler aviserne dummebøder til alle, fordi der er nok af brugere, der nok er kommet i klemme, om ikke i går, så i hvert fald i morgen. Alle borgere er også brugere i hvert fald et eller andet sted, eller også kender vi nogen, der er det. Der er ingen tvivl om, at vi som offentlige myndigheder skal have fuld fokus på brugerne og deres behov. Kommunikationen og dialogen med og inddragelsen af brugerne er alfa og omega for, om vi som hospital, psykiatrisk center eller handicapinstitution bliver en succes. Brugertilfredsheden måler vi på alle leder og kanter – og lav brugertilfredshed skyldes ofte dårligt oplevet kommunikation. Brugerdiktatur? Men hvor er den brede folkelige forankring for det projekt, vi har gang i i regionerne eller for den sags skyld i kommunerne? Er demokratiet bare et kryds hvert fjerde år? Er det en umulig tanke, at demokratiet kunne folde sig ud også mellem krydsene? At brugerdemokratiet, der ind imellem har det med at folde sig ud som et brugerdiktatur – den der råber højest i flest aviser får mest – i stedet kunne folde sig ud som et borgerdemokrati? At man kunne genfinde medborgeren, der gerne vil engageres og inddrages i beslutningerne og være med til at prioritere på tværs? At medborgerne gerne ville gå i dialog med de politikere, der i sidste ende skal beslutte? Det tror, vi faktisk, der er brug for. For et regionalt demokrati er mere end brugerne. Et reelt regionalt demokrati bygger på en deltagelse og en borgerinvolvering, der handler om mere end at stemme hvert fjerde år. En aktiv borgerinddragelse vil mindske afstanden mellem borger og region.

‹‹

Er det en umulig tanke, at demokratiet kunne folde sig ud mellem de kryds, vi sætter hvert fjerde år?

Inddrag borgerne Er borgerinddragelse så et gammeldags forsøg på at indføre rundkredspædagogik i stor regional stil? Svaret er et klart nej. Borgerinddragelse er et offensivt svar på det problem, der hedder: Stigende afstand mellem borgere og politikere. Og fra USA er der gode eksempler på, at det faktisk godt kan lade sig gøre at inddrage borgerne og give dem en stemme i centrale politiske spørgsmål. Der er faktisk ingen grænser for, hvad man kan ind drage borgerne i. Organisationen America Speaks, som er en af de førende organisationer i USA i forhold til borgerinddragelse, har eksempelvis afholdt borgermøde for flere tusinde mennesker i New York om, hvordan Ground Zero kunne bruges og genopbygges efter 11. september. Og den har også faciliteret samtaler mellem borgerne, myn dighederne og politikerne om genopbygningen af New 0rleans efter orkanen Katrina. Særlig kendt er America Speaks imidlertid for at have udviklet et tilbagevendende borgermøde med 8000 borgere i Washington DC for borgmesteren. Borgermødet er blevet brugt af borgmesteren til at få en pejling af, hvordan borgerne ønsker, at byen skal udvikle sig og hvilke konkrete områder, politikerne særligt skal prioritere økonomisk. Og efterfølgende er borgernes anbefalinger blevet brugt eksempelvis ved at satse på de unges uddannelse. En af de vigtigste pointer ved de amerikanske borgerinddragelsesprojekter er, at de involverede borgere udgør et repræsentativt udsnit af den berørte befolkning. Billedligt talt er ikke kun borgeren, der er nabo til vindmøllen eller svinefarmen, som inddrages, men et bredt udsnit af borgere. Det giver et anderledes nuanceret billede af problemet og dets mulige løsninger eller prioriteringer. Interessant nok vil danskere faktisk gerne inddrages. Teknologirådet har ikke problemer med at rekruttere

borgere, der gerne vil bruge en hel lørdag på at diskutere en sag med hinanden. Instrument til politisk samtale I Danmark er det Teknologirådet, som er bannerfører for udvikling og brug af metoder til at inddrage borgere i politiske beslutningsprocesser, som brobygning mellem borgere og politikere. Et demokratiråd oprindelig nedsat af Folketinget og, som er begyndt at arbejde sammen med regionerne om konkrete borgerinddragelsesprojekter. For udfordringen for regionerne er den samme, som borgmesteren i Washington stod over for. Hvordan engagerer og inddrager vi borgerne, så vi mindsker afstanden mellem de folkevalgte og folket? At det er nødvendigt at finde et svar, er indlysende. Erfaringen fra amterne og den manglende folkelige legitimitet taler for sig selv. Et svar på den udfordring kunne være at skabe en tæt forbindelse til ikke kun brugerne, men også til borgerne, fordi vi tror på, at deres bidrag styrker politikernes beslutningsgrundlag, gør beslutninger bedre og mere robuste, og at det mindsker afstanden. Det skal ikke forstås på den måde, at alle borgernes ønsker skal følges, men deres stemmer skal høres. Det er en moderne måde at føre en politisk samtale på. At der er tale om en dialog mellem borgerne og regionsrådspolitikerne, og ikke en monolog fra politikere til folket. Borgerinddragelsesprojekter og andre måder at inddrage borgerne på ser vi derfor som en moderne kommunikationskanal, der kan være med til at revitalisere den politiske proces – i regionerne såvel som i de nye store kommuner. Og regionsrådspolitikerne ser ud til at være parate til at lytte. �

Menige meningsdannere

– Sæt din egen politiske dagsorden Den politiske dagsorden er ikke længere kun forbeholdt medierne, organisationerne og politikerne. En ny form for politisk debat og meningsdannelse er ved at få vind i sejlene: Politiske bloggere eller menige meningsdannere, som i stadig større grad kan mobilisere politiske skyts og nyheder, som medierne vælger at bringe

Af journalist og cand.scient.adm. Jon Kiellberg

’Tidsalderen med topstyret politik – hvor kampagner, institutioner og journalistik var afsondrede samfund, som blev holdt oppe af møjsommeligt genereret kapital – er forbi. Parallelt med den gamle orden er der ved at opstå noget vildere, mere engagerende og uendeligt mere tilfredsstillende for de individuelle deltagere’ udtalte

‹‹

Den politiske meningsdannelse er ikke længere forbeholdt journalister, eksperter eller politikere

Micah L. Sifry, ekspert i samspillet mellem politik og teknologi tilbage i 2004 i The Nation. Noget kunne dog tyde på, at partierne i Danmark ikke har opfanget disse nye signaler, hvor politiske udmeldinger, sager og meningsdannelse i stigende grad foregår via blogs og chatfora. Hvor udviklingen i partierne herhjemme er gået i retning af en højere grad af topstyring eller med en stram politisk kommunikativ dagsorden, der holder fast i en ’énvejskommunikation’ med vælgerkorpset, går udviklingen den anden vej i USA. De politiske bloggere bliver set som et seriøst me18

dium blandt andet hos de amerikanske præsidentkan didater. Borger-journalister på talerstolen De dage er talte, hvor partierne havde en stor medlemsskare, og den politiske feedback kom fra de forskellige partimøder i forsamlingshusene rundt omkring i landet. Analyser har dog i årevis slået fast, at borgerne ikke af den grund er blevet mindre politisk interesseret. Der er tværtimod sket en bevægelse, hvor politisk engagerede borgere har ændret sig fra at være menige partimedlemmer til at være politiske forbrugere og til sidst er blevet borgere, der fungerer som politiske producenter med mulighed for at oploade og dele deres politiske statements og synspunkter med andre på nettet. Borgerne deler ud af deres politiske anskuelser, hvorved nettet bliver den nye politiske talerstol, hvor hver enkelt har sin trækasse at ytre sig fra, og hvor de politiske strømme kan sprede sig som en steppebrand til andre grene af medielandskabet. Det er der indtil videre ganske få eksempler på herhjemme, men det er et fænomen, som er velkendt i England og USA, hvor en hær af motiverede mennesker skriver om skandale- og mærkesager, som de store medier derefter vælger at bringe. Et eksempel er historien om, at George Bush i 2004 havde løjet om sin

Bloggeres betydning for det politiske spil og dagsorden Medieeksperten – Professor Roy Langer, RUC: Der er endnu ganske få eksempler på, at blogging har rokket ved den politiske dagsorden. Men blogs vil få betydning for, hvordan man betragter politikerne. For i modsætning til læserbreve, så bringer man meget mere personlighed ind i de forskellige blogindlæg. Det er en mere uformel tone, hvor man i højere grad kan vise flaget og sit ansigt mere, end man gør i de traditionelle medier. De, der læser en politikers blog, får et mere nuanceret billede af personen. Blogs kan samtidig få betydning for, hvordan de forskellige politiske kandidater markeds- fører sig op til det næste valg. Lisbeth Knudsens blog (mediebloggen) har absolut haft betydning for den politiske dagsorden, hvor politikerne var nødt til at forholde sig til hendes forskellige indlæg. Hvis en politisk blog skal være succesfuld og være dagsordensættende, så skal den ud i det, vi kalder de traditionelle medier. Om den kan præge den politiske dagsorden afhænger af hvem og hvilke, der bruger denne kanal. Blogs bliver dog ikke den femte statsmagt, da jeg ikke længere tror, at journalistikken er den fjerde statsmagt.

aftjening af værnepligt i nationalgarden. En historie som kom fra blogosfæren. Open source-redaktionslokaler De politiske dagsordener og meningsdannelser er således ikke længere forbeholdt journalister, eksperter eller politikere. Tendensen er, at borgerne via meningsfællesskaber på nettet i fremtiden vil sætte den politiske dagsorden eller udfordre den. For i det voksende fragmenterede politiske landskab stiller borgerne sig ikke længere tilfredse alene med partipolitiske udmeldinger eller en top-down styring, hvor beslutninger bliver taget hen over hovedet på dem. Den femte statsmagt? De politiske (under-)strømme og vinde vokser dag for dag på de forskellige blogs, og de partier og politikere, der ikke går i dialog og indfanger disse strømme, vil miste en stor politisk indsigt i og føling med vælgerne. De politikere, der derimod drager fordel af bloggere og dets meninger, vil være mere i trit med de skiftende politiske diskurser på nettet. Derfor vil vi angiveligt se en ny form for politisk styring, hvor visse partier i højere grad, end tilfældet er i dag, inddrager de samfundsbevidste bloggere i politiske spørgsmål om samfundets indret-

Blogeksperten – Adm. direktør Nikolaj Stagis, Stagis A/S: Blogs er ved at blive et politisk våben. Men Danmark er bagud i forhold til fx USA og England, fordi vi har en anden tradition for at ytre os. Danskerne er meget veltilfredse borgere. Man har en anden kultur i USA, hvor det at ytre sig er en måde at klare sig på. Politikerne og partierne kan drage nytte af de mange nye meningsplatforme, hvis de er åbne for at gå i dialog med borgerne. Mange af de mere trængte partier kunne med fordel være dem, der er bedre til at lytte til befolkningen og derefter bruger det som et signal og lærer af det samtidig. Det vil også være med til at styrke partiernes identitet som ’os kontra de andre partier’. Men hvis vi ikke har nogen politikere, der går forrest i feltet og er med til at skabe forskellige fora for borgerne, hvor de kan deltage, så er man afhængig af, at borgerne skaber deres egne medier. Politikerne kunne på den ene side få meget kredit fra borgerne, hvis de blev kendt for at engagere sig og lytte til borgerne, og på den anden side drage nytte af alle de input, de ville få.

ning og udvikling. Foucaults analyser af magten som allestedsnærværende og uden centrum er ikke blevet mindre relevante i den politiske blogosfære. Om der er tale om en form for ’femte statsmagt’ er svært at afgøre, men den politiske blogging vil spille en stadig større rolle i det politiske spil og vil blive et politisk våben, der kan være med til at ændre holdninger, meninger og adfærd i fremtiden. �

Højrefløjen dominerer de politiske blogge En ny undersøgelse fra ugebrevet Mandag Morgen den 30. april 2007 viser, at de politiske blogs er domineret af konservative og højreorienterede meningsdannere. De 20 mest læste blogs er hovedsagligt ærkeliberalistiske eller nationalkonservative, og venstrefløjen er således i mindretal. Ifølge undersøgelsen mister de etablerede partier værdifuld eksponering og kontakt med især yngre vælgere ved at have inaktive og ikke-brugerdrevne hjemmesider. Kilde: Mandag Morgen.

Trust me hører fortiden til Af Project Manager Editorial & Analysis, Javier Lopez Garrido, CISION DANMARK A/S

Kommunikationsbranchen har brug for professionalisme, hvis man vil tages alvorligt på de bonede gulve, mener den amerikanske PR-veteran Mark Weiner. Adgangsbilletten hedder troværdige nøgletal, der kan aflæses på bundlinjen, og bonussen ligger i øgede budgetter og mere effektiv kommunikation

‹‹

Fra tid til anden hører man, at halvdelen af ens kommunikationsbudget er spildt. Problemet er bare, at man ikke ved hvilken. Et endnu større problem er, at det ofte er med den tanke i baghovedet, kommunikationsbudgetter strikkes sammen. Men i en tid, hvor det i mange brancher er mere reglen end undtagelsen at sætte mål, evaluere og forbedre performance, sidder PR-branchen stadig fast i den gamle trust me-sang, når kommunikationsafdelingen skal dokumentere effekten af sit arbejde over for ledelsen. Hvor reklame og andre marketingformer har deres nøgletal i form af GRP, gross rating point, hvor mange læsere eller seere en kampagne når, og ROI, return on inPå bestyrelsesvestment, den effekt man får gangen er det ud af investeringen, så opererer PR med forældede nøgleindfødte sprog tal tal som er svære at sammenligne med andre marketingformer. Og derfor må en kommunikationschef eller PR-ansvarlig ofte ty til ’tillidskortet’, når ledelse og kunder skal overbevises om effekten af PR-arbejde Mere effektiv end reklame Det kan og skal gøres bedre, mener Mark Weiner, øverste chef i Cision US. For PR leverer mere værdi for pengene, og det er langt mere stabilt end nogen anden form for marketing, mener Mark Weiner. I sammenlignende mixed-marketing modeller påviser Mark Weiner, hvordan investeringer i henholdsvis PR og reklame kan aflæ20

ses i salget af eksempelvis Miller Brewing-øl. Og selvom salget steg betydeligt på tidspunkter, hvor der kørte reklamekampagner, var der også en mærkbar stigning i salget i forbindelse med PR-aktiviteter. Dertil holdt effekten af PR-arbejdet en bedre decay rate end reklamen. Hvor salget af øl faldt til normalt niveau lige efter reklamekampagnens ophør, fortsatte de gode salgstakter i op til tre måneder efter PR-kampagnen var slut. En anden og måske vigtigere pointe er, at PRs positive afkast var op til 8 gange højere målt i forhold til investeringen. Det vil sige, at for hver krone brugt på PR-arbejde fik man 8 kroner igen i øget salg. For reklamekampagnen var tallet 2,2. Mål din PR Men for at kunne udnytte de særlige fordele, der er ved PR, skal man måle sin kommunikation og vel at mærke gøre det rigtigt. For hvis PR skal kunne sidestilles med andre former for marketing, skal der tages højde for, at PR ikke fungerer på samme præmisser som eksempelvis reklame. For PR skal igennem et filter, der hedder redaktionssekretærer og journalister. Et led, der som bekendt besværliggør processen, men også et led, som gør PR-budskaber troværdige, da produktet, brandet eller budskabet bæres frem af en objektiv tredjepart. Det er der taget højde for i en ny metode. Og med den kan man sidestille marketingdisciplinerne og dermed sammenligne effektiviteten, siger Mark Weiner. Det nye nøgletal, Impact Score & Net Effect, måler nemlig, hvor mange læsere, der kan huske et givet brand, en virksomhed eller produkt, og er derfor sammenligneligt med de tal, der viser, hvor mange mennesker en given reklame er nået ud til. Den store udfordring for PR-branchen Men det er ikke et spørgsmål om blot at måle effektivitet. Ifølge Mark Weiner kæmper kommunikationsafdelinger og PR-branchen med to store udfordringer: Den første er den manglende vilje til at måle. Den anden ud-

fordring er troværdighed, både internt og uden for virksomheden. – På bestyrelsesgangen er det indfødte sprog tal. For virksomhedens ledelse drejer det sig ikke om at generere ’buzz’ eller skabe verdens største M&M’s pastil. Det handler om, ’rykkede indsatsen produktet?’, ’hævede PR-aktiviteten aktieprisen?’ Dertil kan måling af kommunikation tilskynde adfærdsstandarder i branchen. Ser man på jurister, læger og revisorer, findes der standarder, som sikrer faget en professionel status. PR-branchen vil gerne opfattes som en professionel branche, men har ikke disse standarder. Måling af kommunika tion er det grundlag, som standarder kan baseres på. For hvis PR-branchen vil tages seriøst som en professionel branche, så er vi nødt til at opføre os etisk korrekte og arbejde hen mod at opbygge en bearbejdet viden, der skaber troværdighed, samt at måle, dokumentere og påvise performance, siger Mark Weiner. ’Trust me’ is over Impact Score & Net Effect-metoden er ikke rocket science, som Mark Weiner udtrykker det. På amerikansk siger man, at man har opfundet en bedre musefælde, hvis man har forbedret en eksisterende metode. Men med Impact Score & Net Effect er man gået skridtet videre og har opfundet en bedre ost, siger han. Metoden slår fast, hvad kommunikationsfolk intuitivt har vidst i mange år. Er man nævnt i overskriften, er det bedre end at være nævnt i sidste afsnit. Er der et billede til artiklen, fanger det hurtigere læserens interesse. Er man nævnt flere gange i artiklen, øger det chancen for at blive husket hos læseren. Og er der andre navne i artiklen, vil ens eget brand eller produkt skulle dele den opmærksomhed. De faktorer vægtes forskelligt over for hinanden og angiver med ét tal sandsynligheden for, at en given omtale huskes. Det tal kaldes Impact Score og ganges med avisens læsertal og giver tallet Net Effect, hvor mange mennesker, der husker omtalen. Måling skaber værdi på bundlinjen Mark Weiner nævner en case fra sin mere end 30 år lange karriere i den amerikanske PR-branche. I forbindelse med indførelsen af den nye metode oplevede kommunikationschefen i en stor amerikansk virksomhed at få hævet sit budget med 70 procent, fordi virksomhedens ledelse fik øjnene op for, hvor effektivt PR-arbejde er. Året efter lægger kommunikationschefen frivilligt 50 procent af budgettet tilbage i virksomhedens lommer, fordi han via målemetoden har formået at effektivisere PR-arbejdet. PR-arbejdets positive afkast blev således spottet via dokumentation, arbejdet blev effektiviseret, og virksomheden som helhed blev belønnet på bundlinjen for at have taget arbejdet med kommunikation alvorligt. Og effektiviseringen skete helt uden at kommunikationschefen var nødt til at fyre folk. Sagt på en anden måde. De udfordringer, vi som branche står overfor, er et direkte spejl på, hvad vi kan

opnå. Udfordringen ligger i at synliggøre PR-arbejdet, og når det er gjort, kan man med fulde nyde frugten af dets gennemslagskraft. Så der er intet at frygte, og masser at vinde. �

Hvis du vil vide mere Unleashing the Power of P, Mark Weiner, Pfeiffer Wiley, 2006. The Fall of Advertising and the Rise of PR, Al and Laura Ries, Harper Collins, 2003 http://analyze.us.cision.com/recent-articles.asp http://www.instituteforpr.org/ http://www.iabc.com/ Begge bøger findes på Amazon

Gode tips til selv at rykke Få afdækket din virksomhed eller organisations behov og situation. Planlæg din tid. Pas på med at lade hverdagens travlhed komme i vejen for at planlægge og udføre din kommunikationsstrategi. Brug fx noget af december måned til planlægge et kommende års historier og kampagneplaceringer på samme måde som marketingfolk planlægger deres annoncekampagner Spørg ledelsen om, hvad de forventer sig af en kommunikationsafdeling og dets arbejde. Det skaber en konsensus med dem, som finansierer kommunikationsindsatsen og øger forventningsafkastet Få en ekstern partner eller studentermedhjælpen til at kontakte de journalister eller redaktører, der skriver mest om jer og jeres branche. Få dem til at liste de virksomheder, som gør et godt stykke PR-arbejde, og bed dem motivere listen. Det kan afdække skjulte holdninger hos nøglepersoner og giver mulighed for bedre at servicere netop deres behov. Det kan også være et værdifuldt input til at justere arbejdsrutiner. Ikke overraskende sætter mange journalister stor pris på hurtig reaktion på forespørgsler og let adgang til info Undersøg, hvilke medier dine kernemodtagere læser. På den måde kan du spare dyr overvågning på medier, du tror din målgruppe læser. Prøv at se bag mediernes ’publisher statements’ og se på den redaktionelle kvalitet, indflydelse og omdømme Hvad skal overskriften på jeres samlede presse dækning være? Identificer de centrale budskaber og mål dem. Eksempler på centrale budskaber kan være CSR, kvalitet af produkter og service, øverste ledelse, HR og Financial Performance Sidst, men ikke mindst, dokumenter din virksom hed eller organisations pressedækning via medie analyser. Mål, analysér og konkludér. Det er den eneste vej til at evaluere og forbedre arbejdet med PR.

›

Generaldirektørens

optimistiske plan Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Han er dansker. 56 år gammel. Uddannet økonom. Storsnakkende. Visionær og ambitiøs. Han er gift med en græker. Har spanske, franske og ungarske venner. 20 års erfaring med topposter i EU. Stort kendskab til udenrigs-, landbrugs- og miljøstoffet. For godt et år siden blev han udpeget som generaldirektør for EU’s nyoprettede Generaldirektorat for Kommunikation. Selvom Claus Haugaard Sørensen ikke drømte om at lede kommunikationen i EU, så går han til opgaven med krum hals, visioner og store ambitioner. Han vil faktisk meget gerne være med til at løfte kommunikationen op og skabe gode rammer for en transnational diskussion mellem borgerne i Europa. – Koblingen mellem et velfungerende demokrati og den offentlige samtale har altid interesseret mig. Demokratiet hviler på, at vi har en

Nøgletal Det Europæiske medielandskab 450 mio. borgere 25 sprog 149 nationale og 879 regionale aviser 1.357 nationale tv-kanaler og 4.806 kommercielle radiostationer

Pressestab 34 talspersoner Pressefolk ved 25 EU Repræsentationer Pressefolk ved alle EU Delegationer i tredjelande

offentlig diskussion, hvor meninger brydes, og mange forskellige parter er med til at tage stilling til spørgsmål, der er relevante for samfundet. Og så er det vigtigt, at der er et særligt sæt af værdier, som er udviklet over mange år, som man vurderer med udgangspunkt i. Sådan en borgerlig offentlighed har vi ikke i Europa. Vi svømmer rundt i hver vores nationale akvarie. Kimen er lagt, men der er lang vej igen, inden vi får en solid basis for en offentlig samtale på tværs af sprog og gamle grænser i Europa, siger Claus Haugaard Sørensen. Når han snakker om udfordringerne og mulighederne for kommunikationen i Europa, kan man ikke høre, at det ikke har været et ønskejob. Kommunikation stod ikke øverst på hans personlige karriereplan. Det er andre, der har haft øje for hans personlige evner som interkulturel kommunikator og hentet ham til stillingen, som på det tidspunkt havde været ledig i mere end et halvt år. Claus Haugaard Sørensen har ikke fortrudt, at han sagde ja. Faktisk er han blevet mere og mere begejstret for sit nye job. – Det er meget spændende at arbejde med kommunikation og me dier. Jeg har været optaget af substans i mange år. Nu handler det mere om formidling. Jeg befinder mig konstant i gråzonen mellem politisk og saglig kommunikation. Og det er både vigtigt og interessant at skabe gode rammer for feedback fra borgerne, siger han. Kommunikationen skal have et løft Han er godt i gang med at få en ny kommunikationspolitik sat på skinner. Hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik har været til høring, og nu er Claus Haugaard Sørensen i gang med at bearbejde mere end tre hundrede høringssvar.

Han regner med at fremlægge en ny version for Europa-parlamentet og Medlemsstaterne i juni måned. Næste skridt bliver et program og et budget, som kan gøre målene til virkelighed. For der er brug for et ordentlig løft, mener generaldirektøren. – Vi skal blive bedre til at forklare borgerne, hvad der er på spil. Der er jo masser af opgaver, som EU tager sig af, som indvirker på folks dagligdag. Klimaforandringer, energiforsyning, sikkerhed og fedmeepidemien er centrale emner. Her bør EU fylde mere i debatten i hele Europa. Men det kræver også, at vi i EU bliver bedre til at relatere stoffet til borgernes hverdag. Vi skal holde op med at tage udgangspunkt i systemet og i stedet fortælle menneskenært, mener han. Vi skal gøre Europa nærværende Han vil bruge sin position til at gøre europastoffet mere borgerrelevant. Og her er han helt opmærksom på, at det ikke er nok at lægge informa tionerne til rette på websites. Det er også nødvendigt at sørge for at kommunikere på de sprog og på den måde, som franskmænd, danskere, polakker og alle andre borgere i Europa forstår. Og så skal europæerne vænne sig til at deltage i den multikulturelle samtale. – Europæernes baggrundsviden om EU er for lille. Hvis vi for alvor skal flytte på det, så skal vi have fat i uddannelserne og højskolerne, så vi kan ruste næste generation til at deltage i den europæiske offentlighed, siger han og fremhæver Erasmusprogrammet, hvor studerende fra hele Europa bliver udvekslet på kryds og tværs af landene som et eksempel, der er værd at bygge videre på. Vi skal organisere kommunikationen for borgerne Han er ikke i tvivl om, at det er helt

Claus Haugaard Sørensen vil bruge sin toppost som generaldirektør for EU’s generaldirektorat for kommunikation på at lægge grunden til en europæisk offentlighed. Sporene for fremtidens kommunikation om Europa er lagt med EU’s helt nye kommunikationspolitik, som bliver fremlagt i juni

Curriculum Vitae Navn: Claus Hauggaard Sørensen Fødselsdato: 12.8.1951 Titel: Director General, DG Communications; Europa kommissionen Civil stand: Gift, 2 børn Sprog: Dansk, fransk, engelsk, tysk Uddannelse: Økonom fra Århus Universitet Karriere: Lektor på København Universitet og Arkitektskolen i Århus; Ansættelse i Udenrigsministeriet; Den Danske Repræsentation i Bruxelles; Henning Christophersen’s Kabinet; Kommissær Anita Gradin’s Kabinet, Kommissær Nielson’s kabinet; I de seneste år direktør for DG Environment, International Affairs; Leder af Kommissær Fischer Boel’s Kabinet

nødvendigt at skabe en større forståelse for den europæiske dagsorden. Men det kræver, at han selv får styr på sit eget bagland, så EU bliver bedre til at sætte de vigtigste sager på dagsorden. Og gøre det velordnet. – Der skal være sammenhæng mellem de politiske dagsordner og det, folk vil diskutere. Vi skal sørge for at skabe en dagsorden for kommunikation om energi, miljø, flygtninge og indvandrere og de øvrige emner, som borgerne interesserer sig særligt for. Vi skal give tid og plads til de vigtigste emner, i stedet for at lade alle emner dumpe ned over borgerne i spredt fægtning. Hvis vi ikke hjælper borgerne med at organisere debatten og gøre det vigtige stof nærværende, så mister borgerne interessen og vender sig mod kolonihaven og nære problemer, mener generaldirektøren. Øvelsen er at få styr på kommunikationen i alle generaldirektorater. Kommunikationsindsatsen skal prio-

riteres og tænkes med fra starten af enhver politisk proces. Borgerne skal inddrages, og der skal være politisk vilje til at slippe konflikterne løs og give mere plads til den åbne og demokratiske debat, inden beslutningerne bliver taget. Vi skal ’Go local’ med kommunikationen Og så er det en helt særlig udfordring at involvere medlemslande og alle de mange grupper, organisationer og institutioner i kommunikationsøvelsen. – Vi skal ’go local’ med Europakommunikationen. Alle skal være med. De nationale regeringer må ikke krybe i skjul. De har et stort ansvar for at deltage i debatten og for at bringe den europæiske dagsorden videre. Det skal løftes bedre. Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere både regeringer men i høj grad også lokale myndigheder til at bidrage, så vi får mange flere bidragsydere

fra EU og fra andre medlemslande med ind i diskussionen om nationale emner, siger Claus Haugaard Sørensen. Vi skal have partnerskaber Nationale og lokale myndigheder er væsentlige, men det ligger ham også stærkt på sinde at inddrage civile partnere, som vil bringe kommunikationen om Europa videre. – Vi har fået rigtigt mange høringssvar. Der har gjort mig opmærksom på, at vi skal indgå partnerskaber med lokale medier, myndigheder, ministerier og institutioner, hvis vi vil have, at Europa kommer ud til borgerne. Det har overbevist mig om, at vi skal gøre noget særligt for at få fat i multiplikatorerne, der via deres netværk kan få emnerne helt derud, hvor folk er og få gang i samtalen på borgernes præmisser. Vi har ikke så mange penge til at arbejde med kommunikationen, men vi har nogle værktøjer. Og de skal bru23

ges til at indgå samarbejde med fx et ministerium, med journalister eller folk, der vil producere under visningsmateriale på en ny måde, som afspejler stoffet fra flere europæiske vinkler. Claus Haugaard Sørensen brænder så meget for den nye ide, at han gerne vil i gang med nogle vægtige pilotprojekter fx. samarbejdet med Bundespresseamt i Berlin, Europa departementet i Budapest og det italienske udenrigsministe rium i Rom. Disse projekter kan give erfaring med partnerskaber straks. Missionen kan lykkes Han er overbevist om, at missionen kan lykkes. Forståelsen for kommunikation er blevet større over tid, og de fleste i EU ved godt, at der skal arbejdes bevidst og målrettet på at bygge bro over tillidskløften mellem

borgere og politikere og skabe en europæisk offentlighed. – Erkendelsen af, at kommunikationen er vigtig, har været på vej i flere år. Det har ikke noget med mig at gøre. Allerede i 2004 bad det Europæiske Råd om en kommunika tionspolitik. I 2005 blev behovet for en stærkere kommunikationsindsats mere tydeligt med det franske og det hollandske nej. Dengang fik vi en handlingsplan med 50 forslag til bedre kommunikation. Så kom tænkepausen, den brede debat og Plan D. Og nu hvidbogen om kommunikationspolitik. Der er altså rigtigt mange pile, der igennem lang tid har peget i samme retning, siger han. Vi skal tro på det Generaldirektøren for kommunikation er i det hele taget en optimistisk mand, som har tillid til, at

Fem indsatsområder for den europæiske kommunikationspolitik Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Hvidbogen for europæisk kommunikationspolitik vil gøre kommunikation til en selvstændig politik. Der skal lægges mere vægt på kommunikationen i EU institutioner. Der skal skiftes fokus fra envejskommunikation til stærkere dialog. EU skal være bedre til at lytte til folks synspunkter frem for at fokusere på, hvad EU laver. Kommunikationen skal decentraliseres, og det nationale offentlige rum skal også sætte europæiske spørgsmål på dagsordenen. Kommissionen peger på fem områder, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats: 1. Fire principper skal styre kommunikationen – Retten til oplysning og ytringsfrihed – Der skal være adgang til information for alle borgere i et sprog, de forstår og via en bred vifte af kanaler – Der skal være respekt om alle meningsafskygninger i den offentlige debat – Alle skal kunne deltage i dialogen 2. Borgerne skal rustes for at kunne deltage – Forbedret borgeruddannelse skal gøre borgerne i stand til at deltage aktivt i det offentlige rum. EU-dimensionen skal bl.a. hjælpes på vej af programmer som Leonardo da Vinci, Socrates, Erasmus og Youth in Action – Der skal være forbindelse mellem borgerne fx i nye offentlige diskussionsfora, eller ved at EU hjælper organisationer i civilsamfundet med at gennemføre projekter på tværs af grænser – Der skal være forbindelse mellem borgerne og offentlige institutioner – kommunikationen skal gå begge veje

europæerne kan genkende den gode sag, og at de vil have EU til at levere løsninger. – Man skal være optimistisk for at have sådan et job. Men jeg synes også, at al den snak om tillidskløften er lidt overdrevet. Vores meningsmålinger viser faktisk, at borgerne i mange lande er blevet meget mere positivt interesserede i europæiske anliggender. Selv i Danmark og England, hvor offentligheden traditionelt er mest kritisk, er det ved at vende. Kløften mellem borgere og politikere er jo til stede i alle medlemslande – og også i EU. Men borgerne er intelligente. De kan godt se, når sagerne er vigtige, og når der kræves løsninger i fællesskab. Det er vores opgave at præsentere dem for de vigtige sager, inddrage dem i debatten og sørge for, at informationen har kilder fra mange lande, siger han. �

3. Medier og ny teknologi – EU’s institutioner skal gøre mere for at give oplysningerne et menneskeligt ansigt – EU’s institutioner skal være bedre til at sætte europæisk politik ind i en lokal sammenhæng – Internet og digital teknologi skal give nye kommunikations kanaler for europæiske emner, nye borgerdebatfora – Nationale, lokale og europæiske offentlige organer skal opfordres til at deltage i kommunikationsindsatsen – EU’s institutioner skal have bedre værktøjer og kapacitet – der er fx brug for at højne offentlige audiovisuelle programmer og efteruddannelse og for program til oplæring i offentlig kommunikation 4. Forståelse for den offentlige mening i Europa – Der skal være bedre målinger af den offentlige mening og bedre medieovervågning 5. Samarbejde – Alle hovedaktører skal være med til at løfte opgaven. Der peges på bedre samarbejde med medlemsstaterne, bedre samarbejde mellem EU’s institutioner, bedre dialog om programmer der gennemføres på regionalt og lokalt plan. De lokale politiske partier skal være medspillere i den offentlige europæiske meningsdannelse, og civilsamfundets organisationer skal inddrages. I løbet af juni regner Kommissionen med at vedtage en endelig rapport om resultatet af den offentlige høring. Du kan finde hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik her: http://www.europa-kommissionen.dk/eupolitik/ noegleomraader/inst_udvidelse/RK2003_2004/plan_d/hvidbog/

Boganmeldelse

Fusioner i det offentlige Af Kresten Schultz Jørgensen

Det har i årtier været en del af virkeligheden, at virksomheder i den private sektor gennem fusioner og opkøb etablerer større og større enheder. Virksomheder, der står over for den udfordring at samle forskellige medarbejdergrupper og markeder under ét brand, og som ikke så sjældent ender med at tabe mere, end der vindes. Senest har fusionsbølgende i det offentlige fået ekstra vind i sejlene med den aktuelle kommunalreform. Reformen har fra årsskiftet fem regioner, 98 kommuner og en mere central statslig sektor. Konsekvenserne er betydelige: I regionerne vil sygehuse blive lagt sammen, og nogle af de små kommuner vil vise sig for små til at løse opgaver ne. Vi vil givetvis se skoler og daginstitutioner blive lagt sammen under en enhedsledelse, ligesom der inden for statens område vil ske fusioner på uddannelses- og forskningsfeltet. Det er blandt andet på denne baggrund, at bogen Fusioner i det offentlige kan læses med udbytte. Bogen er en brugsbog til den leder, der skal stå i spidsen for en fusion eller en anden større forandrings proces, og den fortæller kort og præ cist, hvordan man kan gennemføre fusioner, så de bliver en succes. De to forfattere – Annemette Digmann og Ditte Hughes – har både forsk ningserfaring og praktiske meriter inden for feltet. Det mærkes. Bogen tager med praktiske modeller og begreber fat på en række klassi ske udfordringer, og der er bogen igennem masser af værktøj og redskaber, man kan have gavn af, når fusionsprocessen sættes i gang. Eller når skuden skal rettes op, fordi den af den ene eller anden grund er kommet ud af kurs. Det er en klar styrke ved bogen, at fusionsbegrebet ikke blot ses som en administrativ belastning. Fusionerne, siger forfatterne, er en kilde til ikke blot ’arrangerede ægteskaber’, men til reel synergi. Det vil sige skabelsen af en iden

titet, der er stærkere og mere nyttig end udgangspunkterne. Man kan med andre ord lige så godt gribe chancen. Fusionerne er kommet for at blive. Og selv om man er en travl, offentlig leder under noget nær konstant politisk beskydning, ja så kan det faktisk lade sig gøre at bruge fusionerne til at gennemføre netop de visioner, man drømmer om. Bogen Fusioner i det offentlige er i så henseende en glimrende inspiration. Annemette Digmann & Ditte Hughes Fusioner i det offentlige Børsens Forlag, udg. 24/1 2007, 199 kr.

Sæt pris på dig selv – sådan sælger du dit særpræg Af Communication Project Manager Line Østergaard Nielsen, Nycomed Danmark’

Det er ikke usædvanligt, at jeg hører fra venner og kolleger, at de synes, at det er svært at sætte pris på sig selv, når de bliver spurgt om, hvad er de værd, eller at de ikke synes, at de får solgt sig ordentligt til jobsamtalen eller som konsulent. At sætte pris på sig selv er desuden også en evig del af lønforhandlingen mellem arbejdsgiver og -tager, hvorfor bogen Sæt pris på dig selv fangede min opmærksomhed. Jeg har nok det, mange ville kalde en sund skepsis over for selvhjælpsbøger. Problemet med denne type bøger er, at på trods af, at de kan være interessante og givtige, så får læseren sjældent gjort alt det, som forfatteren anbefaler. Men på trods af mit skeptiske udgangspunkt, og at jeg finder det usædvanligt, at for fatteren tiltaler læseren som ven, så må jeg indrømme, at bogen med sin blanding af praktiske råd, eksem pler og holdninger til salg faktisk er ganske udmærket. At bogen er beregnet til de gar vede selvstændige – synes jeg – er over målet. Bogen er fin som inspi-

ration til nystartede eller folk, som har været selvstændige i 1-3 år. Jeg vil dog ikke afvise, at mere garvede selvstændige vil finde bogen interessant, og at den kan skubbe til etablerede opfattelser af, hvordan man sælger sig selv og de ydelser, man tilbyder. Men på mange måder gennemgår bogen ting, som mange allerede ved, men som de måske ikke får gjort noget ved. Nemlig det at forbedre ens salgsteknikker og procedurer omkring salg. Jeg vil, på trods af min kritik, anbefale bogen, hvis man trænger til inspiration og konkrete råd om at få styr på det at sælge, sætte den rigtige pris for ens ydelser og holde styr på, om man nu også går efter de kunder, der gavner ens forretningsstrategi. Bogen opstiller en lang række helt praktiske modeller og skemaer for, hvordan man gør, og hvad man bør afklare. Så hvis du har tiden til at yde det, bogen foreslår, får du fuld valuta for pengene.

Sæt pris på dig selv af Ulla-Lisa Thordén Børsen Mikro 2007 120 sider, 199 kr.

Kompetent oversigtsværk om virksomhedsetik Af seniorrådgiver Signe Mandrup Adamsen, JKL Group

Virksomheders etik og ansvar er vigtige problemstillinger. Og som kommunikatører spiller vi en tral rolle i forhold til virksomheders evne til at navigere i en stadig mere kompleks omverden med ændrede krav til erhvervslivet. Med bogen Virksomhedsetik tager Jacob Dahl Rendtorff os hele vejen rundt om alle de komplekse sammenhænge, som har betydning for virksomheders etik og ansvar. Der er tale om et seriøst oversigtsværk, der afspejler Rendtorffs årelange arbejde inden for feltet. Og man skal ikke lade sig narre af titlen ’grundbog’. Der er tale om en 25

Boganmeldelse

indholdsrig bog spækket med referencer og eksempler. Bogen spænder fra introduktion til de filosofiske konturer af etik til betydningen af værdiledelse og stakeholderdialog, som centrale elementer i den strategiske tilgang til positioner i debatten. Endvidere sætter bogen virksomhedsetik ind i en både dansk og europæisk kontekst og byder på perspektiver fra den amerikanske udvikling på området. Bogen lider en anelse under den akademiske skrivestil, og Rendtorff efterlader ikke praktikeren med konkrete anvisninger til at omsætte den omfattende og komplekse fremstilling af virksomhedsetik i praksis. Når det så er sagt, er bogen et vigtigt bidrag til dansk litteratur på om rådet, der er præget af bøger med fokus på cases. Jeg vil varmt anbe fale bogen til praktikere såvel som studerende, der ønsker at få en god forståelse for feltet virksomhedsetik og samtidig blive intellektuelt udfordret! En grundbog i organisation og ansvar Af Jacob Dahl Rendtorff Forlaget Samfundslitteratur 2007 200 sider, 299 kr.

Godt opslagværk for nye ledere Af chef for

kunne give den samme vejledning. Men for mange ledere, der skal ansætte og introducere nye medarbejdere for første gang, synes jeg bogen er en rigtig god støtte. Primært fordi afsnittene altid har korte og præcise bullits, der giver svar på praktiske udfordringer. Fx hvad må jeg gerne spørge om, og hvad må jeg ikke spørge om. Bogen forudsætter ikke kendskab til ansættelsesjura og lønforhold, men har fokus på selve ansættelsesprocessen. Hvordan får man forventningsafstemt på en måde, som er til fordel for både virksomheden og den kommende medarbejder? Hele processen fra udarbejdelse af jobbeskrivelse, annoncering, samtaler, test og fastholdelse gennemgås. Og jeg synes især det er godt, at bogen også opholder sig lidt ved, hvordan medarbejdere integreres på arbejdspladsen. Fastholdelse af de rigtige medarbejdere er lige så vigtigt som rekruttering. I en tid, hvor der er en forholdsvis stor personaleomsætning, har rekruttering og fastholdelse stor betydning for både store og små virksomheder. Fejlrekrutteringer er skidt ikke bare for den, der bliver forkert rekrutteret, men også for de kollegaer, der ikke får den forventede ressource til afdelingen, og dermed fortsat må løbe hurtigere. Og i sidste ende kan forkerte rekrutteringer jo også ses på virksomhedens bundlinie. Bogen er ikke til en hardcore rekrutteringsekspert, men er en rigtig god inspirationskilde og tjekliste til ledere, der ikke rekrutterer hver dag.

virksomhedsudvikling

Bedre Ansættelser Af Edith Kahlke og Victor Schmidt Børsens forlag 2007 120 sider, 199 kr.

Tina Donnerborg, Dansk Industri

Edith Kahlke og Victor Schmidt har skrevet en hurtigt læst guide til ansættelse af medarbejdere. Og i en tid, hvor virksomhederne hele tiden har brug for at finde den rigtige medarbejder til det rigtige job, synes jeg ’Bedre ansættelser’ er et nemt tilgængeligt opslagsværk. Med bogen i hånden kan en ny leder undgå de væsentligste fodfejl. Bogen giver en række konkret do’s and don’ts. I store virksomheder vil en professionel HR-funktion

Jorden er flad igen Af journalist og cand. scient.adm. Jon Kiellberg

I slutningen af 1400-tallet sejlede

Columbus på sin berømte opdagelsesrejse til Indien, men han kom som bekendt til Amerika. Columbus var overbevist om, at jorden var rund. Knap 150 år efter lærte Galileo Galilei os, at jorden rent faktisk var rund. 374 år efter erklærer klummeskribent og Pulitzer-prisvinder Thomas L. Friedman, at jorden (igen) er flad i hans nye bog af samme navn. ’Jorden er flad’ er en fortælling om globaliseringens konsekvenser og muligheder i det 21. århundrede. Friedman tager os med på en forunderlig og foruroligende rejse i globaliseringen og teknologiens tidsalder, hvor afstanden mellem kontinenter, lande og mennesker hvert år mindskes af bl.a. internettets muligheder og den øgede digitalisering. 10 grunde til at jorden er flad Ifølge Friedman befinder vi os i globalisering 0.3, hvor den teknologiske udvikling har taget et kvantespring af dimensioner, som ikke er sket hurtigere i historien. Friedman opstiller 10 af de vigtigste udjævningsfaktorer for, hvorfor jorden er flad – eller i hvert fald er blevet mindre. Bogen giver et indsigtsfuldt indblik i globaliseringens udvikling de sidste 15 år – og man overraskes gang på gang af udviklingens hastighed og teknologiens muligheder. Fx at mange amerikanske servicecentre outsources til Indien, således at man, eksempelvis når en støvsuger går i stykker, ringer til en amerikansk talende servicemedarbejder, der viser sig at sidde i Bangalore i Indien, eller når man bestiller sin burger hos den lokale Drive-through McDonald’s i USA og bliver betjent af en person, der sidder næsten 1500 kilometer væk i en anden stat. Globaliseringens lærebog Friedman er detaljens mester, og bogen er spækket med forbløffende historier og anekdoter om de teknologiske fremskridt. Af og til bliver det dog en lidt for lyserød fortælling om de store virksomheders succes på det globale verdenskort ud fra en amerikansk vinkel. Det ændrer dog ikke på det faktum, at det er en yderst velskrevet og fascinerende bog, fordi den er så gennemresear-

chet og har en detaljerigdom, som balancerer på en knivsæg mellem de store episke fortællinger om globaliseringen i det 21. århundrede. Bogen er til den kosmopolitiske kommunikatør og burde være et standardværk på samtlige internationale studier og business-skoler. Og ja, man køber Friedmans fortælling om, at jorden er blevet fladere. Jorden er flad – en fortælling om globaliseringen i det 21. århundrede Thomas L. Friedman Børsens Forlag 2007 542 sider, 460 kr.

Når modstand giver mening

Af Kresten Schultz Jørgensen

Netop som man troede, at 1970ernes og 1980ernes kritiske perspektiv på ledelse og organisation var aldeles forsvundet, ja så kommer her en bog med både Marx og studenteroprør mellem linjerne. Spændende i sig selv, fordi der jo findes masser af litteratur med fokus på organisationerne som potentielt harmoniske og ’demokratiske’, men også mere end dét. Mette Risaks og Claus Falck Larsens ’Når modstand giver mening’ er en spændende og udfordrende sag, som ikke kan undgå at flytte sin læser, også selvom man hverken er eller bliver 100 pct. enig i analyse og anbefalinger. Reelt mindes jeg ikke i årevis at have læst en handlingsorienteret tilgang til ledelse med specifikt udgangspunkt i en kritisk, teoretisk organisationsforståelse. I 1980erne kunne man stadig læse masser af litteratur, der slog fast, at ’ledelse’ i sig selv var af det onde – men derefter tavsheden. Og nu så denne bog, der er skrevet af og for lederne med det spændende udgangspunkt, at organisationerne nu engang er fulde af ting, der foregår under overfladen. Magtspillene mellem medarbejdere, der kæmper om status og positioner.

Emotionelle og følelsesmæssige slagsmål, der gør både virksomheder og ansatte usunde. Hykleri, intriger, magtmisbrug. Tak for kaffe – og en tanke værd, når man følger fx stressudviklingen i det danske velfærdssamfund. Bogens ærinde er på den baggrund (og gennem talrige gode pointer fra ikke mindst sygehusvæsenet) at demaskere hykleriet ved som en god psykoanalyse at få de mange tabuer frem i lyset. Først dér kan man nemlig forstå og bearbejde mekanismerne, og først der kan vi nærme os en mere ærlig, åben ledelse. Den fuldstændigt harmoniske arbejdsplads får vi ifølge forfatterne aldrig. Men vi kan gøre os håb om en større ærlighed, også etisk og moralsk, ved at forstå organisationerne som dybest set gennempolitiserede kamppladser. En voldsom konklusion, kan man mene, men et også frisk perspektiv i en tid, hvor både privat og offentlig ledelse er til debat. Mette Risak & Claus Falck Larsen Når Modstand Giver Mening – ledelse og organisation som politisk drama Børsens Forlag 2007 312 sider, 299 kr.

Organisation og omverden Af Kresten Schultz Jørgensen

Som læsere af Kommunikatøren vil vide alt om, er kommunikationsbranchen i disse år i eksplosiv udvikling som samfundets primære industri- og beskæftigelsesområde. Der er nok at citere fra. Informationsteknologiens udvikling, antallet af reklamer, eksplosionen i nye medier. Læg dertil væksten i antallet af kommunikationsproducenter (det vil sige personer, der som marketingfolk, journalister og konsulenter er beskæftigede med at producere og fortolke information af den ene eller anden art) og virksomheder

med fokus på den strategiske kommunikations nødvendighed. Tilsammen en situation, hvor den sammenfattende og autoritative litteratur har det svært. Hvem bevarer overblikket? Prisen har kunnet mærkes på landets mange nye kommunikationsuddannelser, hvor hundredvis af studerende i disse år føres igennem løsblade og kompendier, og hvor der er langt mellem grundbøgerne i strategisk kommunikation. Et kvalificeret bud gives i ’Organisation og omverden’. En bog, der med sin kvalificerede grundighed kan minde om fx Preben Sepstrups næsten klassiske ’Tilrettelæggelse af information -, kommunikations- og kampagneplanlægning’, der er kommet i adskillige udgaver, men jo også har nogen år på bagen. Bogens formål er at give læseren – herunder ikke mindst de kommunikationsstuderende ved landets videregående uddannelser – et samlet perspektiv på moderne organisationers kommunikation med deres komplekse omverden. Det gøres godt og læseværdigt. Bogen indeholder en flot disponeret introduktion til de kommunikations- og organisationsteorier, som den strategiske kommunikation bygger på, og der trækkes konkrete perspektiver op inden for medievalg, organisationskultur og integreret kommunikation. En kommende grundbog, gætter jeg på. Sine Nørholm Just, Elisabeth Halsskov Jensen, Anette Grønning og Henrik Merkels Organisation og omverden Grundbog i organisationskommunikation Forlaget Samfundslitteratur 2007 304 sider, 328 kr.

MEDLEMMER I NYE JOB Eva Max Andersen er ansat som kommunikationskonsulent i

Egedal Kommune. Eva kommer fra et job som informationsmedarbejder på Forskningscenter Risø. Martin Vith Ankerstjerne er ny seniorkonsulent i Radius Kommunikation A/S. Martin er cand.polit. Trine Arleth er ansat hos NNIT som IT-kundekonsulent. Trine er cand.mag i dansk.

Anne-Mette Arvad Hansen er ansat som webmedarbejder hos Kræftens Bekæmpelse. Anne-Mette er cand.comm. og har tidligere arbejdet hos Red Barnet Ungdom. Susanne Bych er ansat som kommunikationskonsulent hos Novozymes A/S. Susanne kommer fra et job som specialist i PFA Pension. Martin Christiansen er ansat som kommunika tionsmedarbejder hos konsulent- og uddannelsesvirksomheden ATTRACTOR. Martin er kandidat i strategisk virksomhedskommunikation fra Handelshøjskolen i Århus og har erfaring som tekstforfatter, pr-projektleder og kommunikationskonsulent. Rikke Dalager er tiltrådt som kommunikationsmanager i Danske Bank. Rikke har tidligere arbejdet i SimCorp A/S.

Katja Dahlberg er ansat som kommunikationsrådgiver i Advice A/S. Katja er cand.mag i dansk og filosofi fra Københavns Universitet. Katja kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos Operate A/S, hvor hun både har arbejdet med offentlige og private kunder. Katja har tidligere været ansat i Sikkerhedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. Thomas Einfeldt, cand. oecon., kommunikationsrådgiver, er tiltrådt som seniorkonsulent og direktør i den danske del af Kreab, en af Europas største kommunika tionsrådgivningsvirksomheder. Thomas får ansvaret for Kreab Danmarks vækststrategi, herunder forretningsområderne finansiel kommunikationsrådgivning og Investor Relations. Sanne Gents er ansat som konsulent hos Birch & Company. Sanne kommer fra et job som Personal Assistent i GN Store Nord A/S.

Nikolas Glen er ansat som Direct Marketing Ansvarlig i Amnesty International. Kasper Egeberg er ansat i Dansk Arkitektur Center som webmaster for copenhagenx.dk. Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling, der viser ny arkitektur og byudvikling i hovedstaden. Kasper skal udvikle og vedligeholde sitet samt producere indhold og være med til at skabe debat om, hvordan hovedstaden skal udvikle sig i fremtiden. Kasper er cand.comm. og kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Center for Ligebehandling af Handicappede. Michael Ohrt Fernel er ny konstitueret presse- og kommunikationschef for TV2. Michael er cand. mag.comm. og kommer fra en stilling som projektchef hos TDC.

AF sonja sukstorff

Mie Gudmundsson tiltræder som kommunikationschef i Gentofte Kommune, hvor hun skal lede kommunens interne og eksterne kommunikation. Mie kommer fra en stilling som kommunikationschef i NNF, Nærings – og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet. Tidligere har Mie Gudmundsson været ansat i Dansk Industri, Alpha Beta Kommunikation og på Det Kongelige Bibliotek. Hun er cand. mag. i dansk og historie med speciale i kommunikation fra Københavns Universitet. Sideløbende med arbejdet er Mie ved at uddanne sig som Executive Master i Corporate Communication ved Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet. Anne Høybye er ny kommunika tionsrådgiver i PR-bureauet OutCom. Anne er cand.mag. og kommer fra en stilling som Account Executive i Text 100. Amanda Hoelgaard Justesen tiltræder som kommunikations- og udviklingskonsulent i Ledelsessekretariatet i Køge Kommune. Amanda er cand. scient.pol. Nicolai Kampmann er ansat som Kommunikationschef hos ALKA forsikring, hvor han får ansvaret for pressekontakt og udviklingen af ALKAs kommunikationsarbejde. Nicolai kommer fra en stilling som kommunikationschef i Undervisningsministeriet. Nicolai er journalist med videreuddannelse inden for information og kommunikation og har bl.a. arbejdet for Novozymes, weekend-nu, Aktuelt og Ritzau. Jacob Høedt Larsen er tiltrådt som senior analytiker hos Cision Danmark. Jacob kommer fra en stilling i PrimeTime Kommunikation. Anne Lessél er tiltrådt som administrerende direktør for Invisense ApS. Anne kommer fra et job som kommunikations- og markedschef hos Dansk Lægemiddel Informa tion. Le Lyby er startet som pressemedarbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Le kommer fra en stilling i Vej & Park som kampagneleder på bl.a. Ren By kampagnen (‘Vores by er ingen svinesti’). Le er cand. mag. med sprog og kommunikation, og hun har tidligere arbejdet for en række forskellige virksomheder som bl.a. redaktionel medarbejder, redaktør, tekstforfatter og kommunikationskonsulent. Stine Hove Marsling er ansat som konsulent i Radius Kommunika tion A/S, hvor hun skal arbejde med PR- og kommunikationsrådgivning for kunder inden for den finansielle sektor samt kunder inden for fødevarer og sundhed. Stine kommer fra en stilling i Agenda Kommunikation og har erfaring med strategisk kommunikation samt særlig ekspertise på det sundhedsfaglige område. Stine er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og cand.comm. fra RUC. Teit Molter er ansat som om web- og nyhedsredaktør i Danske Regioner. Teit kommer fra en stilling som webredaktør i IAK, hvor han har arbejdet med web-kommunikation og web-projekter. Teit har tidligere været ansat i Advice A/S som projektleder. Thelma Kaare Nielsen er ansat som marketing- og kommunikationskonsulent hos CityMail Denmark A/S. Thelma har tidligere været projektleder hos Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Søren Skovbo Nielsen er ansat som kommunikations- og presserådgiver i Danske Regioner. Søren har arbejdet med politisk kommunikation i en årrække, senest som senior konsulent på PR- og kommunikationsbureauet Rostra Kommunikation. Kia Pedersen er ansat som kommunikationsråd giver i OutCom A/S. Ole Schmidt Pedersen er indtrådt som partner i Firstline Communication A/S. Han styrker Firstlines rådgivning inden for forandringskommunikation og forholdet mellem privat og offentlig virksomhed. Ole Schmidt har stor erfaring fra sin stilling som kommunikationschef for Post Danmark, hvor han har medvirket ved firmaets privatiseringsproces. Ole Schmidt bidrager også med bred kompetence inden for den finansielle sektor, hvor han i en årrække var informationschef i Finansrådet. Han er uddannet journalist og har været erhvervsmedarbejder på Berlingske Tidende og Børsens Nyhedsmagasin. Som formand for Dansk Kommunika tionsforening står Ole Schmidt i spidsen for en proces, der yderligere skal professionalisere kommunikationsfaget. Lars Svoger er ansat som kommunikationsmedarbejder i Aabenraa Kommune. Lars kommer fra et job som informationsmedarbejder i Region Syddanmark. Karen Torgny er ansat som kommunikations- og presserådgiver i Danske Regioner. Karen har arbejdet med journalistik og kommunikation i en årrække, senest hos Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Martin Vith Ankerstjerne er ansat som seniorkonsulent i Radius Kommunikation A/S. Martin kommer fra et job som politisk sekretær i Venstres Pressetjeneste. Lisbeth Kjærgaard Volf er ny kommunikationsrådgiver for Pihl. Lisbeth er cand.mag. og har tidligere arbejdet i Colas. Martin Zoffmann er ansat som projektleder hos RelationsPeople. Martin er cand.scient.soc. med speciale i Public Relations fra RUC og har tidligere arbejdet som freelance-journalist og som projektleder i Dreyer & Kvetny. Martin kommer senest fra en stilling som konsulent i Morsing PR. Her har han arbejdet med strategisk kommunikation, rådgivning og analyse for store danske og internationale selskaber, primært inden for it-branchen.

NYE MEDLEMMER Kristina Abildgaard Cand.mag. 4068 3825 Christina Baeker Andersen Kommunikationsassistent Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S 4485 8684 Eva Max Andersen Kommunikationskonsulent Egedal Kommune 7259 6256 Jesper Bay Marketing Direktør IFPI Danmark 3271 2000

NYE MEDLEMMER

AF sonja sukstorff

Birgitte Bejder Konsulent Cohn & Wolfe A/S 2672 8059

Peter Tranum Hansen Kommunikationsmedarbejder Beredskabsstyrelsen 4590 6000

Søren Berzant Adm. Direktør Cohn & Wolfe A/S 3313 1320

Michala Hauge Kofoed Kommunikations- og projektkoordinator Copydan 3544 1400

Rikke Bjergaard Dinnetz Projektleder Øresund Network (0046) 735036144 Mette Bloch Kristiansen Kommunikationskonsulent PFA Pension 3917 5000 Louise Brandstrup Zastrow Product Manager Assistant Fritz Hansen A/S 4817 2300 Frits Bredal Journalist 2144 8645 Gertrud Damgaard Kommunikationskonsulent IAK 7033 5000 Niels Dranov Cand.Comm 2281 5894 Charlotte Dreyer Kommunikationsrådgiver KPMG 2529 3418 Anders Due Kommunikationsmedarbejder Patent- og Varemærkestyrelsen 4350 8372 Rie Døllner Kommunikationskonsulent Roskilde Bank 4634 8400 Kåre Geil Videns- og Kommunikationschef Lægemiddelsstyrelsen 4488 9671 Louise Geismar Kommunikationskonsulent Essensen 3555 4883 Peter Gisselmann Rasmussen Communication Advisor Vestas Wind Systems A/S pegra@vestas.com Anita Frank Goth Redaktør KVINFO 3313 5088 Anne Mette Gronemann Projektkoordinator Radius Kommunikation 3332 1616 Sanni Grych Partner HOLST-GRYCH 6068 6588 Kirsten Gyalokay Teamkoordinator Køge Kommune 5667 2432

Jytte Jensen Kommunikationskonsulent Nykredit 4455 1474 Victor Mørk Johansen Fuldmægtig Arbejdstilsynet 7220 8617 Mikael Kelk Projektleder GODA 7216 2414 Karen M. Kjær Fuldmægtig Vejen Kommune 7996 6054 Trine Korsgaard Områdechef Region Syddanmark 7663 1560 Hanna Kretzschmer Fuldmægtig Vejen Kommune 7996 6104 Thomas Michael Kroman Kommunikationsrådgiver Nordisk Kommunikation 3332 2406 Louise Hostrup Lanstorp Informationsmedarbejder Dansk Dekommissionering 4677 4300 Ally Larsen Redaktør og Journalist KMD 4460 1581 Tina Larsen Koordinator Gentofte Kommune tl@gentofte.dk Martin Liechti Kommunikationskonsulent NCC Construction Danmark 3910 3910 Stine Lolk Kommunikationschef Tivoli sl@tivoli.dk Javier Lopez Projektleder Cision Danmark A/S 3375 1100 Puk Lundgaard Sørensen Kommunikationsmedarbejder og stedfortræder Energinet.dk 7622 4510 Birgitte Morell Kommunikationskonsulent Gumlink A/S 7215 1515 Stefan Skovgaard Mortensen Kommunikationsmedarbejder

Spar Nord Bank A/S 9634 4196

Anklagemyndigheden 3312 7200

Anne Munck Mikkelsen Account Manager Hill & Knowlton A/S 3313 1441

Kristine Tolborg Projektleder Cision Danmark A/S 3375 1100

Marianne Kalb Møller Kommunikationsrådgiver 7474 5389

Rikke Tolstrup Produktions- og eventmanager Dong Energy A/S 4480 6902

Ulrik Bak Nielsen Kommunikationsrådgiver Stibo Graphic A/S 2323 1359 Espen Nikolaisen Webmaster Rambøll Gruppen A/S 4598 6971 Christian Nørgaard Webredaktør Fødevareministeriet 3395 8154

Lise Trampedach Kommunikationskonsulent CO-industri 3363 8021 Anette Trier Madsen Marketing Manager Union Engineering A/S 7620 7892 Christina van Soest Cand.mag. 4141 4887

Thomas Olsen Kommunikationskonsulent LD 3336 8957

Charlotte Wamberg Kommunikationskonsulent Patientforeningen 3312 4343

Jacob Christoffer Pedersen Analysis Manager Cision Danmark A/S 3375 1100

Trine Juul Wengel Communication Manager Axcel 3336 6999

Lisa Pilgaard Kommunikationschef Danfoss A/S 7488 5120

Dansk Kommunikations forening og Unge Kommunikatører

Didde Pilgaard Kommunikationsmedarbejder Psykiatrivirksomheden 4511 2014 Mikkel Wolf Rasmussen Kommunikationsrådgiver Advice A/S 3342 2102 Anne Katrine Rud Journalist 2680 8040 Linda Danielsen Røygaard Manager of Internal & Corporate Communications MAN B & W Diesel A/S 3385 1651 Christian J. Schultz Head of Public Relations Ogilvy Danmark 3917 8888 Gitte Skydsbæk Hansen Webredaktør IAK 3318 4976 Jeanette Stenild Kommunikations- og markedsføringsansvarlig Letpension 7211 7627 Trine Strøbech Kommunikationsmedarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen 3528 8468 Susanne Sørensen Uddannelseskoordinator PBS A/S 4489 2511 Mikkel Thastum Kommunikationschef

Kristine Bøving Andersen Stud.merc (kom) 2961 5016 Mikkel Dybtved Andersen Studerende 2873 3787 Lasse Lundberg Andreasen Stud.scient.pol. 6130 0714 Helene Brinkgaard Studerende 6166 9626 Thomas Dahl Jeppesen Stud.comm. 6168 1060 Louise Dalskov Stud.mag. 3332 2215 Marie Ertner Studerende 3125 2972 Mia Feldbo-Kolding Stud.mag. 5190 0908 Dennis Jim Frederiksen Studerende 6133 6146 Gitte Hansen Stud.mag. 2087 8354 Sabine Hansen studerende 6016 9796 Kristine Stange Jakobsen Studerende 2299 8017

Mathias Wulff Jensen Stud.cand.soc. hejmathias@hotmail.com Troels Jensen Studerende 6130 1247 Ane Kirstine Schack Jensen Stud.mag. 5174 9448 Lise Roland Johansen Stud.mag. 2811 2841 Kir Klysner Studerende 6591 7377 Tine Louise Knudsen Stud.comm.IU 2614 3974 Anja Krause Studerende 2236 5922 Charlotte Skaaning Larsen Stud.mag. 3811 1182 Kristian Lind Stud.merc (kom) 2514 2111 David Lohmann Studerende 2360 3260 Anders Lysne Studerende 4071 6879 Maria Medard Stud HA (kom) 4697 7006 Michaell Møller Studerende 2320 9262 Casper Olsen Studerende 2232 2326 Ditte Poulsen Studerende 2827 7851 Mikkel Rand Hinrichsen Studerende 2892 5315 Bo Ringgaard Stud.mag. 4072 7202 Kenneth Rude Nielsen Studerende 2330 0910 Louise Rønn Stud.comm. 2925 3388 Jesper Spang Stud.kom. 4056 9633 Kia Wied Thomsen Stud.comm 2396 7210 Martin Wagner Larsen Stud.scient.soc 2714 3171

WWW.1508.DK

Blegdamsvej 62 2 TBM %, ,Â&#x201C;CFOIBWO Â? 5FMFGPO XXX BHFOEBLPNNVOJLBUJPO EL

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind. Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP). Er svanemĂŚrket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk

MMM$8E@;#CE8;9A$:A

guide

til branchen

J -& (( &/ '&

i>`Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;}Â?Â&#x153;L>Â?Ă&#x160;ÂŤĂ&#x2022;LÂ?Â&#x2C6;VĂ&#x160;Ă&#x20AC;iÂ?>Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x160;>Â&#x2DC;`Ă&#x160;ÂŤĂ&#x2022;LÂ?Â&#x2C6;VĂ&#x160;>vv>Â&#x2C6;Ă&#x20AC;Ă&#x192;Ă&#x160;VÂ&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x2022;Â?Ă&#x152;>Â&#x2DC;VĂ&#x17E; (Ă&#x192;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;}>`iĂ&#x160;Ă&#x201C;Ă&#x2C6;Ă&#x160;UĂ&#x160;ÂŁÂŁĂ¤Ă¤Ă&#x160; ÂŠLiÂ&#x2DC;Â&#x2026;>Ă&#x203A;Â&#x2DC;Ă&#x160; Ă&#x160;UĂ&#x160;/Â?vÂ°Ă&#x160;Ă&#x17D;Ă&#x17D;Ă&#x160;Ă&#x17D;Ă&#x201C;Ă&#x160;Ă&#x2021;nĂ&#x160;Ă&#x2021;nĂ&#x160;UĂ&#x160;Ă&#x153;Ă&#x153;Ă&#x153;Â°LĂ&#x2022;Ă&#x20AC;Ă&#x192;Â&#x153;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201C;>Ă&#x20AC;Ă&#x192;Ă&#x152;iÂ?Â?iĂ&#x20AC;Â°`Â&#x17D;

K U LT U R Âˇ K U N S T Âˇ D E S I G N

Design og grafisk produktion af kommunikation til tryk og web

xminiann

4/8/05

11:10 AM

Side 1

www.datagraf.dk Auning tlf. 87 95 55 55 KĂ¸benhavn tlf. 33 13 73 83

Dreyer & Kvetny integrerer public relations, new media og reklame, sĂĽ vores kunder bliver set, hĂ¸rt, forstĂĽet og elsket... BesĂ¸g os pĂĽ www.dreyerkvetny.dk

7 7 7Â° , - /

IR002_Banner-01.indd 1 30

permild-rosengreen.dk

IdĂŠudvikling, design og grafisk produktion.

Â°

09-03-2007 13:23:23

CORPORATE BRANDING

ANTON M JENSEN A/S

Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind. Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP). Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

www.make.dk antonm.dk

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Graﬁsk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

K U LT U R · K U N S T · D E S I G N annonce#1

17/07/06 13:49 Side 1 Idéudvikling, design og grafisk produktion.

permild-rosengreen.dk • Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

smal ann

12/08/02

13:47

Rostra Kommunikation Side 1

Nikolaj Plads 23 • 1067 København K Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

Kommunikatør-guiden-TC-2

18/01/07

10:37

Side 1

KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

Styrker strategisk kommunikation

contact@visualstory.dk

telefon +45 35220080

www.visualstory.dk

Magasinpost

Returneres ved varig adresseændring

ID 46228

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup

Nogle gange er det vigtigt at få hele historien med.

Digital MediaOvervågning

MediaSøgning Så hvorfor nøjes med et resumé, når du kan få hele artiklen digitalt? MediaOvervågning er InfoMedias digitale presseovervågning, hvor artiklerne leveres elektronisk og i deres fulde længde. Med MediaOvervågning får du presseklip

MediaOvervågning

MediaAnalyse

leveret direkte via e-mail eller publiceret på dit intranet fra kl. 8.00 på alle hverdage. Vi målretter og designer løsningen efter dine behov og de specifikke modtagergrupper i din organisation. Tegn abonnement på MediaOvervågning og

modtag dagens relevante artikler fra de største danske aviser, fagtidsskrifter og telegrambureauer, evt. suppleret med kilder som radio og tv. For mere information kontakt InfoMedia på tlf.: 33 47 14 50 eller www.infomedia.dk