Kommunikatøren nr. 6/2009 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNI KAT ØREN nr. 6 ° December ° 2009

Forfatter og strategichef Morten Bay

Homo conexus tager over Tag målinger alvorligt Side 16 Kom-pris’o9 til Lejerbo og Miljøstyrelsen Side 19

tema Netværkskommunikation

LEDER l

INDHOLD NR. 6/2009

Blev klimaet en tabersag? Klimakonferencen har været godt stof i de danske medier

side 22

Af Ole Schmidt Pedersen formand for Dansk Kommunikationsforening

Kom-pris’o9 til Lejerbo og Miljøstyrelsen Årets bedste kommunikatører kåret på kom-dag’o9

En stærk kanal

Tema Netværkskommunikation

De trykte medier har det svært. Oplagene falder, og hvert år stjæler de elektroniske medier nye markedsandele fra de traditionelle aviser og fagblade. Kampen op læsernes opmærksomhed har aldrig været større. Det var på den dystre baggrund, at Dansk Kommunikationsforenings bestyrelse før sommerferien besluttede at få læsernes vurdering af Kommunikatøren. En læserundersøgelse blev gennemført i september, og resultatet var på mange områder overraskende. Kommunikatøren er således fortsat et fagblad med en meget høj opmærksomhed. Tre ud af fire læser i gennemsnit mere end 25 pct. af bladet, og på flere områder er der en endog meget høj tilfredshed med indholdet. 90 pct. af de adspurgte mener fx, at artiklerne i meget høj grad eller nogen grad er troværdige, 88 pct. siger, at de er relevante, og 86 pct. tilkendegiver, at de er aktuelle. Og to tredjedele oplyser, at bladet giver inspiration til deres arbejde. Der er læsere til alle stofområder i Kommunikatøren, men den største interesse samler sig om ’strategisk kommunikation’, ’presse’, ’nye medier’, ’trends’ og ’intern kommunikation’. Mindst interesse er der for investor relations, klimakommunikation, HR, international kommunikation og markedsføring. Bemærkelsesværdigt er det også, at læserne tilkendegiver, at de i højere grad er interesserede i cases og praktiske værktøjer end i interviews og underholdende vinkler. Men læserne peger også på områder, der kan blive bedre. Fx mener omkring en tredjedel, at bladet kun i ringe grad er ’på forkant med udviklingen’, og at bladet kunne være mere åbent for videndeling.

side 19

’Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommu nikation med sine medlemmer og interessenter’

Det er en vital forudsætning for en organisation som Dansk Kommunikationsforening, at den er i stand til at praktisere en moderne og åben kommunikation med sine medlemmer og øvrige interessenter. I den sammenhæng er Kommunikatøren blot én af foreningens mange kommunikationskanaler, men bladet har tilsyneladende en stærk position i læsernes bevidsthed og er dermed konkurrencedygtigt både i forhold til foreningens øvrige, elektroniske, medier og i forhold til andre medier i vores branche. Det er en vigtig pointe, som fortjener et stort anerkendende nik i en tid, hvor andre organisationer diskuterer, om de skal ændre eller fortsætte udgivelsen af deres trykte medier. Glemte jeg at nævne, at Kommunikatøren planlægges og skrives af en entusiastisk kreds af frivillige medlemmer. Det gør ikke produktet mindre imponerende.

Videndeling har taget et kvantespring med redskaber som Wiki, Youtube, Facebook og Twitter. Digital kommunikation er den mest revolutionerende forandring, der er sket i faget i de seneste 50 år – og netværk som værdi er den stærkeste tendens overalt

Side 4-15

Kommunikatøren | 6 Decemer 2009 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Jakob Danving Nielsen, DI Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Amanda Justesen, Køge Kommune Anne Juel Jørgensen Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Christian J. Schultz, Mattel Scandinavia Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Claus Skovhus, Danmarks Naturfredningsforening Philip Sonne, Danmarks Nationalbank Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, UngKom

19 20 20 22

DKFs korrespondent i New York Stig Albinus, Porter Novelli Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio februar 2010 Deadline for artikler 12. januar 2010 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch / www.fotograf.dk Temafotos fra kom-dag‘09: Ernst Tobisch og Michel van Steenvijk Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

24 27 30

Tag målinger alvorligt Kommunikatører skal måle resultatet af arbejdet, for at vise deres eksistensberettigelse Bedre kommunikation er mange millioner værd Det har Lejerbo og Rambøll bevist, og deres vinderprojekt kan komme hele byggebranchen til gode Til kamp imod tøse-parfumen Selvstændig solorådgiver vandt millionopgave hos Miljøstyrelsen, og sammen tog de prisen hjem Tiltrængt ressourceløft til humaniora og samfundsvidenskab Løft til kommunikationsuddannelserne Blev klimaet en tabersag? Klimakonferencen i København har været godt stof i de danske medier i 2009 Glem teknologien Digital kommunikation handler om mødet mellem mennesker BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN

ISSN 1399-6878

Kommunikatøren l December 2009

Kommunikatøren l December Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

2009

TEMA l Netværkskommunikation

Netværkssamfundet ændrer forbrugerens og medarbejderens identitet og adfærd. De nye målgrupper gider ikke at blive talt til eller høre på corporate meta-snak. De søger samtale og hurtigt svar

Kommunikation i netværkssamfundet

Netværkssamfundets revolutionerende kraft Wiki, RSS og collaboration er buzzwords i vores web 2.0 ordbog. Vi er fortrolige med YouTube, Facebook og Twitter, som gør det nemt og hurtigt at dele viden. Videndelingen har taget et kvantespring ligesom i Gutenbergs gamle dage, da han opfandt trykpressen. Men det handler ikke kun om teknologi, men derimod om de dybereliggende forandringer i samfundet. Vi står midt i et økonomisk, socialt og industrielt paradigmeskifte i overgangen fra industrisamfundet til netværkssamfundet. Forfatter og professor Clay Shirky fra New York University har på sin blog argumenteret for, at vi står midt i en revolution. Vi oplever det måske ikke som sådan. Men forandringernes tid er kaotisk, og vi ved ikke lige præcis, hvor samfundet bevæger sig hen. Men vi ved, at noget nyt er på vej. Vi kan her og nu se, at netværk som værdi er den stærkeste tendens overalt i verden. Danmark som land står stærkt, ifølge Ugebrevet Mandag Morgens analyse ’The Danish Secret’ (5. oktober 2009). Netværk er på ingen måde en ny værdi herhjemme. Højskolerne, fagbevægelserne og de politiske partier har traditionelt været rammen om netværksdannelsen. I dag er det personlige og projektorienterede netværk, der skaber den stærke netværkskapital i Danmark og gør os konkurrencedygtige. Tillid er en anden værdi i tænketankens analyse af Danmarks historiske succes. Tillid er et godt afsæt for at drive innovationen i netværkssamfundet, for tilliden mellem borgere er nemlig i verdensklasse herhjemme. Det gør det lettere at træffe hurtige beslutninger og nemmere at lave aftaler mellem virksomheder. Tillid og netværk har stor betydning, når vi som kommunikatører skal positionere eller markedsføre virksomheder, offentlige institutioner eller NGO’er. I denne udgave af Kommunikatøren ser vi på, hvad tendenserne i netværkssamfundet betyder for kommunikation. Vi berører alt fra netværk, networking, netværksmenneske, netgeneration til sociale netværk. God læselyst.

Af Anne Juel Jørgensen

Foto: Michel Van Steenvijk

kommunikationsrådgiver

Anne Juel Jørgensen

Kommunikatøren l December 2009

Sokrates udtalte 400 år før Kristi: ’Ungdommen i dag elsker luksus; de har dårlige manerer, foragt over for autoriteter; de udviser mangel på respekt over for mennesker ældre end dem selv.........’ Citatet fortsætter i den dur og bliver ofte brugt som et eksempel på, at ungdommen altid har været oprørsk. Morten Bay fremhæver eksemplet i bogen Homo conexus og spørger læseren: ’Hvad skete der inden i dig, da du læste citatet? Grinte du, fordi de ældre altid har syntes, at det var bedre i gamle dage? Eller blev du nysgerrig og var lige ved at google citatet? 1) Hvis du grinte, så stoler du nok på, at Morten Bay har orden i sine kilder. Du er dermed autoritetstro, hvilket er et udpræget træk hos industrimennesket. Var det din kritiske sans, der meldte sig med en lyst til at google citatet, så har du mere til fælles med netværksmennesket. Det er bare et eksempel på, hvordan netværksmennesket tænker og handler fundamentalt anderledes end industrimennesket. Det handler ikke om teknologi og platform, men derimod om hvilke understrømme vi kan spore i samfundet og hos målgrupperne, sagde Morten Bay i et interview til Kommunikatøren

Kommunikatøren l December 2009

Alle der er født i 1990’erne, tilhører homo conexus generationen, mener forfatter og strategichef Morten Bay, Haus i Los Angeles.

efter sit oplæg på kom-dag’o9. Den teknologiske udvikling, den demografiske sammensætning og globaliseringen driver netværkssamfundet frem og ændrer vores identitet som medarbejder, forbruger og ven. Set med kommunikatørens øjne skaber det nogle nye målgrupper, som vi skal arbejde med, hvis vi ikke allerede gør det. Homo conexus er de digitale indfødte Morten Bay kalder netværksmennesket for homo conexus. Andre kalder dem info-entials, generation net eller

generation Y. Betegnelse og definition varierer fra forfatter til forfatter. Morten Bay afgrænser gruppen til dem, der er født efter 1978. Han understregede på kom-dag’o9, at en homo conexus sagtens kan være over 40 år. - Det her er ikke fremtidens unge, de er her nu, sagde han og pointerede, at alle der er født i 1990erne, tilhører homo conexus generationen. Uanset betegnelse så er generationen vokset op i en tid, hvor videndelingen accelererer, og mennesket bliver bombarderet med informationer. De lærer fra barnsben at bearbejde

TEMA l Netværkskommunikation store mængder af information fra mange forskellige kilder, og de tror ikke på, at et medie har større sandhedsværdi end andre. Det er det, der i følge Morten Bay karakteriserer homo conexus i modsætning til industrimennesket. Og det er vel at mærke ikke bare ’mig’, der bliver bombarderet, ‘jeg’ bombarderer også andre med informationer, når jeg deler links til mine venner på Facebook. Don Tapscott og Anthony D. Williams noterer i deres bog Wikinomics, at mens net generationens forældre var passive medieforbrugere af især TV, så interargerer, lever og ånder generation net for netværk.

De vælger information til eller fra, og de har som forbrugere eller medarbejdere taget kontrollen over kommunikationen. Homo conexus eller generation net søger, læser, samarbejder, skaber og organiserer alt fra MP3 filer til borgermøder i sociale netværk som Facebook, Twitter og MySpace. De vælger information til eller fra, og de har som forbrugere eller medarbejdere taget kontrollen over kommunikationen. Politikere eller virksomheder kan ikke bare skubbe et budskab ud til sine målgrupper. Kommunikationen

Virksomheder skal åbne op for, at alle kan svare i sociale medier, mener Kirsten Dinesen, forfatter og direktør i kommunikationsog PR-bureauet Front Page.

er i dag en-til-en og dialog-baseret. Alt det beskriver Kirsten Dinesen, direktør i kommunikationsog PR-bureauet Front Page i sin anmelderroste bog ’Forbrugeren i fødersædet’. Et forhold som Morten Bay kan nikke genkendende til. Slut med corporate snak Det er selvfølgelig en illusion at tro, at en virksomhed som Microsoft kan kommunikere direkte med hver enkelt person hele tiden. Det man kan gøre er at decentralisere kommunikationen, så den af deling, der sidder med et produkt, lokalt kan føre en samtale med kunderne, siger Morten Bay.

Derudover må den moderne kommunikatør i erkendelse af kontroltabet sikre hurtigere kommunikationsgange internt i organisationer. Virksomheder skal gå et skridt tilbage. Trin et er at tage udgangspunkt i den gode gamle journalistiske historie, hvor man har styr på vinklen, dokumentationen, og hvor man vil hen. Vi skal tilbage til det, hvis vi vil overleve i web 2.0 verdenen, siger Kirsten Dinesen til Kommunikatøren. Den moderne forbruger vil ikke vente, mens en klage eller et spørgsmål går sin gang op og ned i en virksomhed. Det tager for lang tid. Trin to er at svare hurtigt, og virksomheder skal åbne op for, at alle kan svare i sociale medier. Hvis hjemmearbejdet er lavet ordentligt, hvor medarbejderne har de fornødne informationer og er uddannet til at tænke moralsk og etisk, så kan de agere hurtigt i sociale medier, siger Kirsten Dinesen. Politikere og erhversfolk er i dag vant til at afværge kritiske spørgsmål ved at give et meta-svar i stil med: Vi er glade for, at der er kommet opmærksomhed om problematikken. Den type svar fungerede i en-til-mange kommunikationen, men ikke i dagens en-til-en kommunikation. Budskaber fra politikere og erhvervsfolk skal have mening og ind-

hold. Det skal ikke være corporate pølsesnak, men skal være ærligt og personligt, vurderer Kirsten Dinesen. Derudover skal virksomheder og organisationer analysere, hvilken tilstedeværelse de ønsker at have. Det kan let blive til, at man vil på YouTube, fordi det er hot, uden at man har spurgt sig selv, om det er relevant. Man kan også udnytte teknologierne på egen hjemmeside, så brugerne kan kommentere direkte på indholdet eller dele indholdet med andre. Og så glemmer virksomheder,

hvor vigtig søgning er. 50% søger online, før de køber produkter offline. Når et mennesker søger, svarer det til et menneske rækker hånden op og siger, at jeg gerne vil have den information. Hvis de får den, så er virksomhedens søgningstrategi lykkedes, siger Kirsten Dinesen.

keligheden lakmusprøven på, om man har forstået det nye mindset. Det er en skræmmende oplevelse at springe ud i en verden, der ikke kan

at udnytte den nye virkelighed til egen fordel. Ved at lytte til samtalerne om ens brand, kan man få værdifulde oplysninger om, hvad ens kunder/brugere tænker - og dermed et godt udgangspunkt for at gå i dialog med dem. Starbucks er et godt eksempel på en virksomhed, der har forstået at udnytte mulighederne. På siden mystarbucksidea.com kan brugere bidrage med ideer og vurdere andre brugeres input, hvilket til dato har givet Starbucks næsten 80.000 nye ideer - og så har brugerne oven i købet selv hjulpet med at udpege de bedste ideer! Vi står midt i en rivende udvikling,

Læs også anmeldelsen af Morten Bays bog ‘Homo Connexus‘ - Netværksmennesket, side 27. Se også film, billeder, artikler og slides fra Morten Bay og mange flere oplæg på kom-dag’o9 på www.kom-dag.dk Debatten om Kommunikation 2019 fortsætter frem til Dansk Kommunikationsfor-

1) Prøv at google citatet, og du vil hurtigt opdage, at Sokrates aldrig har udtalt sig præcist om

enings konference og generalforsamling

ungdommeligt oprør (se Homo conexus af Morten

den 10. marts på Børsen.

Bay, side 63-64)

www.kommunikationsforening.dk

KOMMENTAR

De gode nye dage Af Jacob Bøtter, partner, Wemind A/S

Der var engang, hvor vi levede i de gode gamle dage. Skomageren blev ved sin læst, solen skinnede fra en skyfri himmel, og hvad fatter, præsten og lægen sagde, var altid det rigtige. Alt var godt ... indtil internettet kom og ødelagde det hele. Tidligere ville patienten typisk gå

op til lægen og sige: ‘Jeg har ondt i knæet. Hvad skal jeg gøre?‘ Nu lyder det i stedet: ‘Jeg har ondt i knæet, men jeg har læst på nettet, at der er en ny behandling, som er mere effektiv. Og to af mine facebookvenner har haft det samme, og de fik nogle øvelser, som hjalp.‘ Bevægelsen kan ses overalt. Wikipedia er det gode eksempel; hvor viden tidligere var hængt op på enkelte autoriteter og individer, er verdens mest udbredte videnssamling nu skre-

vet af helt almindelige mennesker, og alligevel er troværdigheden på niveau med en etableret institution som Encyclopaedia Britannica. De redskaber, der er til rådighed via internettet, har faciliteret en helt ny måde at tænke på - og det er dét, der er det interessante. Redskaberne - wikis, blogs, Twitter, Facebook etc er netop kun redskaber, men skal de udnyttes, kræver det, at vi tilegner os et helt nyt mindset. De gode gamle dage er fortid; man kan ikke længere styre informationsflowet, kun deltage i konversationen. Det får fejlagtigt mange til at tro, at internettet er farligt - men det er i vir-

Kommunikatøren l December 2009

‘De gode gamle dage er fortid; man kan ikke længere styre informationsflowet, kun deltage i konversationen.’ styres eller kontrolleres. I praksis er der bare ingen vej udenom. Samtalen er allerede i gang ude på nettet, og den fortsætter (og vokser!), uanset om du tager del i den eller ej! Det interessante er, at det er muligt

Kommunikatøren l December 2009

og det er ingen hemmelighed, at det kan være svært at navigere i de nye medier, der forandrer sig fra dag til dag. Til gengæld er det min erfaring, at det så rigeligt er besværet værd at give slip på mindet om de gode gamle dage, og i stedet kaste sig ud i de nye gode dage.

DKF Kursus ’Sociale medier i den strategiske kommunikation’ Marts 2010 www.kommunikationsforening.dk

TEMA l Netværkskommunikation

Hvad bruger du netværk til? Faglig udvikling Personlig udvikling Jobsøgning Andet*

92 pct. 72 pct. 39 pct. 22 pct.

*Andet dækker fx at fastholde professionelle og personlige kontakter, rekruttering, forretningsudvikling og identificering af samarbejdspartnere

Kommunikationsforeningen har målt på netværkstrykket i egen rede

Det vrimler med netværkere Af Amanda Justesen

Netværk, netværk, netværk. Vi hører det hele tiden - hvor vigtigt det er at have et godt netværk omkring sig.

Netværk er ganske enkelt vejen frem, hvad enten det drejer sig om karriereudvikling, salg, forretnings-

udvikling eller at holde fast i sin sociale omgangskreds. Men hvordan forholder det sig i virkeligheden? Netværker kommunikatører lige så meget, som vi selv (og andre) tror? Og hvad bruger vi vores netværk til? Dansk Kommunikationsforening har spurgt modtagerne af foreningens elektroniske nyhedsbrev til deres brug af netværk. Konklusionen er klar: Kommunikatører er i den grad netværkere. Ni ud 10 kommunikatører bruger netværk som en del af det daglige arbejde eller til personlig udvikling – og heraf arbejder seks ud af 10 kommunikatører ligefrem systematisk og strategisk med deres netværk for enten at øge virk-

somhedens muligheder og/eller for at nå egne personlige og faglige mål. Mænd netværker mere end kvinder Det er især mænd, der er bevidste om netværksværdien. Hele 92 pct. af de mandlige kommunikatører arbejder strategisk med netværk mod 61 pct. af kvinderne. En anden tendens er, at antallet af stjerner på skulderen også påvirker netværksivren. 84 pct. af direktører/partnere arbejder strategisk med netværk mod 67 pct. af menige kommunikationsog informationsmedarbejderne – mens de selvstændige ligger lige midt imellem med 75 pct. Til gengæld gør det ikke den store forskel på brugen af netværk, om man

har sit skrivebord på et bureau, i en privat/offentlig virksomhed eller i en organisation – eller hvor i landet det er. Undersøgelsen bekræfter samtidig, at netværk ikke kun er til pjank. Otte ud af ti kommunikatører mener således, at netværk har nogen eller stor betydning for deres faglige udvikling, mens 66 pct. peger på, at netværk spiller en tilsvarende rolle for den personlige udvikling. Netværk har ophæng i jobbet Flertallet bruger netværk i professionelle sammenhænge, men de personlige og uformelle netværk har også betydning. Typisk deltager vi i 2-3 netværk, mens kun én ud af 10 er med i

flere end seks netværk. Virtuelle netværk er – ikke overraskende - meget udbredte, hvor to ud af tre kommunikatører er at finde. Det er især bredtfavnende netværk som LinkedIn, Facebook og K-forum, der er populære. Mange kommunikatører gør også brug af de mere målrettede kom munikationsfaglige netværk, som eksempelvis KLs kommunikations netværk, DIs virtuelle netværk, kommunikationsnetværket DONA, Magisterforeningens netværk, Kommunikation og Sprogs netværk og diverse alumni-netværk. Emnerne spænder bredt inden for kommunikation.

Hvilken rolle spiller netværk for dig? Juniorkonsulent Ulrik Jørstad Gade, Geelmuyden.Kiese Jeg bruger netværk i min hverdag, men ikke særlig systematisk. Indtil nu har jeg primært brugt netværk til faglig udvikling gennem Dansk Magisterforenings fagceller. Men jeg bruger fx også K-forum til at holde mig orienteret om, hvem der er aktive inden for hvilke områder af kommunikationsfaget. Endnu har jeg ikke benyttet netværk konkret til at skabe forretning, men det forventer jeg klart at komme til i fremtiden.

Branding og pressechef Pia Becker, Fredericia Kommune Netværk er gode, men man skal være selektiv. Tidligere har jeg været med i mange netværk, men jeg har nu bevidst valgt kun at være med i nogle ganske få netværk, som giver et reelt faglig og/eller socialt udbytte for mig – og hvor jeg selv har tid til at yde en indsats, for det er også en vigtig del af at netværke.

Direktør René la Cour Sell, Danmarks Naturfredningsforening Netværk er alt! God kommunikation handler netop om at kunne forstå og drive netværk. Jeg er selv meget bevidst om at have faglige netværk, som kan understøtte mit professionelle arbejde, men også netværk som styrker min egen faglige og personlige udvikling. Man får brug for sine netværk før eller siden. Udfordringen er dog, at man ikke mister perspektivet, så de personlige relationer – som gode netværk er - kommer på tværs af ens professionelle mål.

Kommunikatøren l December 2009

Podcasting-konsulent Karin Høgh, PodConsult Som selvstændig bruger jeg netværk rigtig meget. Jeg trækker konsekvent på mine netværk, når jeg skal bruge ad hoc assistance til at løse en opgave i min virksomhed. Jeg har flere faglige netværk, men også interesseprægede og sociale netværk. Jeg bruger dagligt Twitter, Facebook, LinkedIn, Skype, Gogglewave og mailinglister til at kommunikere med andre bloggere, journalister, podcasters, webdesigners osv.

Kommunikatøren l December 2009

Studerende og formand i UngKom Annemette Nielsen Netværk spiller en stor rolle for mig. Jeg netværker for at understøtte min faglige udvikling, men også for at have nogle gode kontakter at trække på i forhold til jobsøgning. Jeg fik netop mit eget studiejob via netværket. Min erfaring fra blandt andet UngKom er, at man får rigtig meget igen, hvis man selv yder en indsats og giver noget. Det er dog ikke kun ens direkte netværk, som tæller – nogle gange kan man også få noget ud af netværks netværk.

Bag om netværksundersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført i 2008 med det formål at skabe et overblik over kommunikatørernes engagement i netværk og afdække behovet for, at DKF udvikler netværkstilbud inden for kommunikationsfaglige områder. 156 kommunikatører deltog i undersøgelsen.

DKF Kursus ’Giv forretningsstrategien liv og mening’ www.kommunikationsforening.dk

TEMA l Netværkskommunikation

Seks trends i digital kommunikation i USA Digital kommunikation er den mest revolutionerende forandring, der er sket inden for kommunikationsfaget i de sidste 40-50 år – omfattende alle discipliner fra PR over reklame til lobbyvirksom-

Af Stig Albinus Executive Vice President Porter Novelli, New York

1. Kravet om radikal åbenhed Digitale kommunkationsformer har bidraget til at forstærke tidens krav om radikal åbenhed. Harvard Business Review spurgte i et temanummer for nylig: ‘Why Transparency Is Inevitable Today’, og svarede: ‘What executives are learning, often the hard way, is that their ability to keep secrets is vanishing – in large part because of the internet. This is true not just in open democracies but in authoritarian states as well’. (Harvard Business Review: ‘Rebuilding Trust’, June 2009) Om digital kommunikation, specielt sociale medier som Facebook og Twitter, er et produkt af tendensen til radikal åbenhed eller med til at forstærke denne tendens, er underordnet. Kravet om åbenhed er mere end nogensinde en hovedstrømning i det politiske, sociale og økonomiske liv – i takt med, at traditionelle autoriteter har mistet troværdighed og indflydelse. Der er en klar sammenhæng mellem unge, der hudløst udstiller alle detaljer af deres private liv på Facebook, og virksomheder, der føler sig pressede til at vise større åbenhed. 2. Besværlig dialog Til forskel fra PR (forstået som medie relationer) og reklame, der begge er

envejskommunikationsformer, indebærer sociale medier en sand dialog. Dette giver betydelige muligheder for virksomheder, der gerne vil engagere sig i en åben dialog med deres interessenter, men det er også en stor udfordring. Mange virksomhedsledelser og deres kommunikationsmedarbejdere er ikke trygge ved en kommunikationsform, der så direkte og utilsløret inviterer modtageren, kunden til at svare igen, til at stille krav til produktet eller kritisere virksomhedens service. Flere virksomheder har udviklet retningslinier for sociale me-

sourcer/tid og mangel på viden og ekspertise inden for området. (www.prweekus.com).

redningsbælte for medarbejdere i virksomheder, der ikke tillader deres medarbejdere at bruge sociale medier i arbejdstiden. (http://blogs.harvardbusiness.org/cs/2009/11/six_social_ media_trends.html)

3. Mere effektiv ledelseskommunikation Fremsynede ledere bruger i stigende omfang sociale medier i deres interne og eksterne kommunikation. Det er fortsat mindretallet af administrerende direktører, der blogger, men vi ser en vækst i antallet af topledere i det amerikanske erhvervsliv, der blogger. Sun Microsystems topchef Jonathan Schwartz har mere end 100.000

What executives are learning, often the hard way, is that their ability to keep secrets is vanishing – in large part because of the internet. dier for at facilitere engagement i sociale medier i overensstemmelse med virksomhedens målsætninger. Ifølge det amerikanske PR Week’s ’Social Media Survey’ fra oktober i år, anvender omkring 37% af 271 adspurgte virksomheder overhovedet ikke sociale medier som en del af deres markedsføring. Og ikke mindre end 66% af samtlige kommunikationsmedarbejdere siger, at de ikke har ændret deres produkter eller markedsføring som følge af feedback fra kunder via sociale medier. De væsentligste barrierer for virksomheders engagement i sociale medier er ifølge undersøgelsen: Mangel på interne re-

hed. Indflydelsen fra digital kommunikation er muligvis endda mere radikal end lanceringen af det moderne TV i 1950’erne. Her er seks markante trends i digital kommunikation i USA

unikke besøgende på sin blog om måneden og er en af de mest succesrige chef-bloggere. Schwartz fremhæver værdien af blogging som et redskab til at sikre sammenhæng og konsistens i ledelseskommunikationen på tværs af kunder og medarbejdere: ’…There are a lot of moving parts inside Sun, and to put in a blog why we’re doing all the things we’re doing allows me to communicate not only to the marketplace, but to all employees.’ (Se ny bog af Shel Holtz and John C. Havens: ‘Tactical transparency – how leaders can leverage social media to maximize value and build their brand.)

Kommunikatøren l December 2009

4. Integreret kommunikation Digital kommunikation er en radikal kommunikationsform, der nedbryder de traditionelle skillelinier mellem de forskellige discipliner inden for markedsføring og PR. Vi har derfor også set en vækst i social mediekompetence hos både reklamebureauer og PRfirmaer. Og vi har set en vækst i ’pure play’ digitale bureuaer. Det erkendes samtidig i stigende grad, at digital kommunikation ikke er en strategi i sig selv, men en ny kanal eller disciplin, der virker mest effektivt, når den er integreret med an-

dre discipliner. Derfor har pure play digitale firmaer også svært ved at klare sig i konkurrencen fra PR- og reklamebureauer, der integrerer digital kommunikation med andre kommunikationskanaler ud fra en overordnet medieneutral platform, hvor det er strategien, der styrer de taktiske redskaber – ikke omvendt. 5. Mobil, mobil, mobil Digital kommunikation via mobile medier bliver mere og mere fremtrædende med væksten i håndholdte teknologier. Det kan ligefrem blive et

‘Digital kommunikation er ikke en strategi i sig selv, men en ny kanal eller disciplin, der virker mest effektivt, når den er integreret med andre discipliner.’

6. Digitalt demokrati Borgernes engagement i politiske og sociale bevægelser vil efter alt at dømme få øget gennemslagskraft via digital kommunikation. Sociale medier spillede som bekendt også en betydelig rolle i den seneste amerikanske præsidentvalgkamp. Og Twitter var en effektiv mobiliseringskanal i det iranske oprør mod mullaherne. Vi ser en vækst i sociale medier, der forsøger at blive platforme for politisk engagement. Check for eksempel ’White House 2’ www.whitehouse2.org en græsrods hjemmeside, hvor borgere kan rejse politiske forslag og stemme for og imod. White House 2 har intet med Det Hvide Hus at gøre, men er udtryk for en interessant ny tendens.

DKF Kursus ’Nytænk markedsføring, PR, kanaler og medier- fra passivt publikum til aktive medskabere’ www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l December 2009

TEMA l Netværkskommunikation

US Air Force

Sådan opstiller det amerikanske luftvå-

Sociale medier med militær præcision

medarbejdere skal svare på blogindlæg,

ben scenarierne for, hvordan 330.000 der forholder sig til organisationen og dens medarbejdere.

Hvordan ville en organisations tilgang til sociale medier se ud, hvis den var planlagt lige så minutiøst som en militæroperation? Se engang på diagrammet i artiklen. Sådan ser det ud, når det amerikanske luftvåben instruerer 330.000 medarbejdere i, hvordan de skal gebærde sig på sociale medier

Af Jakob Danving

Mange danske virksomheder, der laver en organiseret tilgang til sociale medier, stiller rammer op for den måde, deres medarbejder skal bruge tjenester som Facebook og Twitter på. Som det fx ses i HK privats guide til at lave Facebook-politikker, er det ofte positivt med en opfordrende tilgang, hvor folk samtidig kan tilføre et personligt touch inden for nogle givne rammer. Det er ikke helt den tilgang, det amerikanske luftvåben har. Her er godt nok tale om guidelines, men de er så udførlige, at de ligner scenarierne i en militæroperation. For nylig roste den engelske kommunikationsrådgiver og webdesigner Jon Worth på konferencen Online Communication i Amsterdam det amerikanske luftvåbens tilgang til arbejdet med de sociale medier. John Worth kaldte det et eksempel, som mange civile organisationer kunne lære meget af. Worth lagde vægt på,

at instruktionerne ikke efterlader tvivl hos medarbejderen om, hvordan han eller hun skal forholde sig til den nye form for interaktion med organisationens stakeholders, samtidig med at de opfordrer medarbejderne til at bruge medierne.

‘Her er godt nok tale om guidelines, men de er så udførlige, at de ligner scenarierne i en militæroperation’

typical social media user. I am concerned with how insurgents or potential enemies can use social media to their advantage. It’s our role to provide a clear and accurate, completely truthful and transparent picture for any audience. We educate people in the

‘Hvis en organisation så gennemsyret af kontrol af information som det amerikanske luftvåben kan tage favntag med de sociale medier – hvad er det så, vi venter på?‘ Operation Blogging En af hjernerne bag instruktionerne, som i dette tilfælde forholder sig til blogs, er Capt. David Faggard fra luftvåbnets enhed for public affairs, som leder ’the Air Force Emerging Technology Team’. I et interview med marketingrådgiver og forfatter til bogen ‘World Wide Rave’, David Meerman Scott, fortæller Faggard: We obviously have many more concerns regarding cyberspace than a

Air Force about security of social media to make sure that people don’t expose secrets via Twitter or Facebook. However, many airmen are really smart and communications can be very valuable to families and friends back home so we don’t want to close it down completely. Baggrunden for den skematiske tilgang er en anerkendelse af, at luftvåbnets professionelle kommunikatører hverken kan eller vil styre alle blogind-

Kommunikatøren l December 2009

læg, som de 330.000 medarbejdere kommer i kontakt med. Have no fear the Air Force is here! Ifølge Jon Worth er mange organisationer tilbageholdende med at udstikke retningslinjer, fordi det kan være svært at håndhæve eller overskue konsekvenserne. Hvor går grænsen mellem privatperson og medarbejder? Hvad nu hvis der er nogen, der ikke kan lide os? Hvad nu hvis vi ikke

Kommunikatøren l December 2009

kan styre vores budskaber? I denne sammenhæng virker det selvfølgelig pudsigt, hvis en organisation, som det amerikanske luftvåben, kan kaste sig ud i arbejdet med de sociale medier. Der er risiko for, at fjenden kan finde ud af, hvor tropperne er, og bruge det til at angribe, hvis soldater skriver om, hvor de befinder sig. I forhold til de fleste virksomheders problemer med, at de kan komme i modvind i form af kriser, må man

sige, at det virker en del mere alvorligt, at soldater kan miste deres liv, hvis de ikke håndterer de sociale medier hensigtsmæssigt. Så måske er det tid til, at danske organisationer stiller sig selv følgende spørgsmål: Hvis en organisation så gennemsyret af kontrol af information som det amerikanske luftvåben kan tage favntag med de sociale medier – hvad er det så, vi venter på?.

DKF Kursus ’Sociale medier i den strategiske kommunikation’ København og Århus, marts 2010 www.kommunikationsforening,dk

TEMA l Netværkskommunikation

Kunsten at netværke Hvad kan jeg få ud af mit netværk? Og hvad kan mit netværk få ud af mig? – Det er to spørgsmål, der hænger tæt sammen. Det handler om ’give and take’ og om at benytte frem for at udnytte, når man taler netværk – ellers mister det sin værdi

Charlotte Junges ti netværksregler lyder: 1. Kommuniker klart og ærligt 2. Lyt og spørg ind 3. Udvis situationsfornemmelse 4. Efterlev relevanskriteriet 5. Tilpas din kontaktform 6. Vær klar over eventuelle kutymer 7. Husk at give 8. Vær god til at tage imod 9. Husk dit netværk

Louise Aalbæk, graduate i PeopleGroup

10. Plej dit netværk

& næstformand i UngKom

Netværk kan bruges til næsten alt: til at finde nye leverandører, til sparring og søgning efter specifik viden eller et nyt job. Det handler imidlertid om at søge informationen på den rigtige måde. Før man giver sig i kast med strategisk networking, bør man derfor overveje sin fremgangsmåde – i hvert fald hvis man spørger Charlotte Junge, der til daglig rådgiver om netværk i sin egen konsulentvirksomhed ‘JUNGE – fra tanke til løsning‘. Netværksnøglen For at få mest muligt ud af sit netværk foreslår Charlotte Junge, at man efterlever nogle netværksregler. Blandt andet skal man eksplicitere sine mål med netværket som helhed og med den enkelte henvendelse. Man skal kommunikere sine mål og delmål meget klart. Hvis man ringer som jobsøgende, skal man ikke lægge skjul på det. Og så skal man gøre målet med samtalen klart ved at forklare, hvad vedkommende skal hjælpe med. Uanset om det er information om branchen, kontakter eller sparring, man søger, skal det fremgå tydeligt i begyndelsen af samtalen.

Netværksmennesket skal udvise situationsfornemmelse og efterleve det, Charlotte Junge kalder ’relevanskriteriet’. - Nogle begår den fejl, at de sender en mail bredt ud og beder folk om at videresende fx deres CV. Det er ikke networking – det er netværksspam. Man kan bede netværket om viden, informationer og kontakter – men ikke om job eller nye kunder. Efterlev relevanskriteriet Relevanskriteriet handler om, at man skal gå til sit netværk, når det er relevant – og kun, når det er relevant. Det koster tid at pleje netværket, og hvis man arrangerer pligtmøder, risikerer man at blive opfattet som en tidsrøver. Der er med andre ord forskel på venner og netværk, og netværket bør man udelukkende gå til, når man har et formål. I de perioder, hvor man ikke har brug for hjælp, skal man overveje, hvordan man kan tilbyde sit netværk noget.‘Det er vigtigt, at man ikke kun går til sit netværk, når man selv har brug for hjælp. Det handler om ’give and take’. ‘Eksempelvis en gang om

- Det er godt at være kendt i netværket som den, der giver information og hjælper andre, siger Charlotte Junge.

ugen bør man tænke: hvad har jeg læst, hørt eller oplevet i denne uge, og hvem kan det være interessant for? Ved at videresende en artikel eller give en relevant nyhed videre til en eller flere i sit netværk kan man sikre sig, at man bliver husket i netværket, og at man i stedet for at dræne sine kontakter opbygger goodwill, som kan gavne en senere. - Det er godt at være kendt i netværket som den, der giver information og hjælper andre.

Kommunikatøren l December 2009

Det husker folk, når netværket skal bruges den anden vej rundt. Relevanskriteriet betyder også, at der kan gå lang tid mellem henvendelser. Charlotte Junge mener, at der udmærket kan gå flere år, hvis man udelukkende bruger hinanden, når der er behov for det. Men man skal sørge for at aftale, at det er i orden at tage kontakt, selv efter en længere periode. Og så behøver man ikke at undskylde sig, hvis blot man udtrykker klart, hvorfor man henvender sig.

ved at svare på alle henvendelser. - Der findes masser af portaler, som Facebook og LinkedIn, der kan understøtte den strategiske networking, men man skal også finde nogle platforme, som understøtter ens branche eller fag. Man kan med fordel også benytte sig af communities, hvor folk er gode til at dele viden. Men det er vigtigt, at man er kritisk og ikke involverer sig i alt. Og vigtigst er det, at man husker at opdatere sine profiler.

Skab en netværksidentitet - Networking bør blive en del af vores arbejdslivsstil, og vi skal acceptere, at vi ikke kan eller bør klare det hele selv, men at vi har brug for andre for at skabe de bedste resultater. Charlotte Junge rådgiver folk og virksomheder i at lægge en netværksstrategi, hvor man gør op med sig selv, hvordan ens netværksidentitet skal være. Det betyder også, at løsningen ikke nødvendigvis er at engagere sig på alle mulige netværksportaler. Noget af det væsentligste er, at man tager sig den fornødne tid, er klar i sin profil og plejer netværket

Job via netværket Charlotte vurderer, at det synlige jobmarked kun står for 30 % af alle ansættelser. Resten af ansættelserne sker, uden jobbet har været slået op, fordi kandidaterne er fundet via andre kanaler såsom netværk. Det skyldes blandt andet, at netværket kan gøre det lettere at finde den rigtige kandidat, når en virksomhed ikke ønsker at slå jobbet op. Hvis en virksomhed fyrer medarbejdere som følge af finanskrisen, kan det være uhensigtsmæssigt på samme tid at kommunikere åbenlyst om, at virksomheden søger arbejdskraft – også

Kommunikatøren l December 2009

selv om det er andre stillinger, der skal besættes. Ifølge Charlotte Junge kan og skal netværket ikke bringe den jobsøgende forrest i køen: - Netværk må ikke fremstå som nepotisme. Den primære styrke ved netværk er, at det kan åbne døre til nogle interessante mennesker og jobmuligheder – netværket kan ikke give dig jobbet. Som jobsøgende skal man derfor bruge sit netværk til at søge viden om og kontakter i de områder, man gerne vil arbejde inden for. Man kan også få viden om, hvilke kompetencer der lægges vægt på i ansættelsesprocessen, enten inden for et bestemt område eller i en bestemt virksomhed, hvis man kender en, der arbejder der. På den måde henvender man sig for at opnå viden og derigennem finde de usynlige jobmuligheder.

Se oversigt over DKF ERFA Netværk www.kommunikationsforening.dk

Hvis kommunikationsfolk ikke kan svare på, hvordan de skal måle deres kommunikationsarbejde, kan de ikke redegøre for deres eksistensberettigelse

Ankestyrelsen måler på bruger engagement og outcome Den aktuelle kampagne fra Ankestyrelsen ’Tag signalerne alvorligt,’ har som mål at øge fagpersoners opmærksomhed på, at de har et særligt

Tag målingerne alvorligt Af Torben Clausen, kommunikationsrådgiver, Operate A/S

Kommunikatører er i stigende grad optaget af målinger. Det er forståeligt. Måling er velegnet til at dokumentere værdi for organisationen. Samtidig er det en præcis måde at følge op på de mange strategier, som enhver kommunikationsafdeling med respekt for sig selv producerer. Der er dog en tydelig rådvildhed at spore: Hvad skal vi egentlig måle? Når man er blevet træt af at tælle presseklip og antal besøgende på websiden, hvad så? Problemet stikker dybere end et fantasiløst metodevalg og helt ned i kernen af, hvordan kommunikationsfolk skaber værdi for deres organisation. Hvis du ikke kan sætte mål, kan du heller ikke forklare ledelsen, aktionærer, politikere eller skatteborgere, hvad nytte du gør. Det efterlader hele kommunikationsbranchen på en udsat post. Mål strategisk Løsningen er at løfte hele sin måleoptik fra et taktisk til et strategisk niveau. Det betyder • Klar strategisk definition af kommunikationsafdelingens opgave og den værdi, kommunikationen skal skabe. De meningsfulde mål udspringer af en meningsfuld fore-

stilling om, hvorfor man som organisation arbejder med kom munikation. Hvis man ikke kan finde på andet end at tælle presseklip, er det måske fordi man ikke har en mere klar forestilling om sin egen opgave end at komme i pressen. Så havner man uundgåeligt på det taktiske niveau. • Fokus på outcome snarere end output. Det har ikke nogen selvstændig værdi for en organisation at være i pressen eller udgive nyhedsbreve eller have besøgende på sin hjemmeside. Værdien opstår i mødet med modtageren. Det er på outcomeniveau, at kommunikationens succes skal måles. • Analyse af målopfyldelsen. Strategiske mål vil ofte kræve mere analysearbejde, både når man tilrettelægger sine mål og når man producerer data på dem. I stedet for at betragte det som en svaghed, bør man se det som udtryk for, at man har fat i noget mere substantielt, nemlig mål man kan lære af. Disse principper kan omsættes i praksis på mange forskellige måder, endda også så det fortsat er helt relevant at tælle presseklip. Hvordan principperne skal operationaliseres, afhænger af den konkrete organisation og dens overordnede forretningsstrategi. Brugerengagement Sammenligner man traditionel markedsføring med pr, kommer man altid

frem til det resultat, at pr er omkostningseffektivt. Derfor er det et fristende strategisk mål at lade pr løfte en del af markedsføringsopgaven. Pr halter dog efter markedsføring, når det kommer til at sætte tal og målbare succeskriterier på dækningen af de relevante målgrupper. Når man forsøger, sker det ofte ved at omregne prindsatsen i annonceværdi, men på den måde kommer pr-afdelingen altid til at spille på udebane. Den fordel kan man som kommunikationsafdeling æde sig ind på ved at flytte fokus fra output til outcome. Man kan fx måle værdien af pr-arbejdet på kriterier som kundehenvendelser, websøgninger eller andre parametre, der viser reelt brugerengagement i den kommunikation, man har sendt ud. Derved bliver succeskriteriet for en prhistorie ikke, hvor mange der har læst den, eller hvilken annonceværdi den kan omregnes til, men om den genererer outcome i form af en direkte respons i målgruppen. Laboratorietest af intranet Intranetprojekter er ofte store øvelser i intern kommunikation og videndeling, der suger ressourcer og lægger nye opgaver på organisationen. Det efterlader det store spørgsmål, om investeringerne i sidste ende har tjent sig ind. Der bliver sjældent analyseret på det spørgsmål. For kommunikationsafdelingen er det oplagt at sætte mål, som afspejler de strategiske ambitioner med intranettet: Større produktivitet, mere effektiv informationssøgning, bedre videnflow. Det kan man måle på mange måder, men en – ofte overset - metode i organisationer er at lave et ‘laboratorieforsøg‘. Sæt fx seks medarbejdere i tre forskellige afdelinger til at løse den samme opgave enten med eller uden det nye intranet og se, hvor stor tidsbesparelse det nye intranet giver.

Kommunikatøren l December 2009

ansvar for at reagere, hvis de møder børn som er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Fagpersoner har en skærpet underretningspligt. Kampagnen skal ikke kun måles på kendskab, men også på om der kommer flere underretninger.

sidste ende hellere bruge penge på kommunikationsaktiviteter end på effektmåling og evaluering. Og hvem har lyst til at lave måling fx på en holdningskampagne og finde ud af, at man ikke kan påvise nogen effekt? Det ligner alt sammen gode og legitime grunde til at krybe i skjul og droppe målingerne.

Ingen tvivl er for lille.

Du skal handle, når du er bekymret for et barn. Som fagperson har du et særligt ansvar for at reagere, hvis et barn har problemer. Det gælder for eksempel, hvis du er pædagog, lærer, sundhedsplejerske, jordemoder, læge eller psykolog.

Det kan være grænseoverskridende at konfrontere forældre med noget, som måske ikke er et stort problem. Det kan føles som et tillidsbrud. Men det gælder om at gribe problemerne, inden de vokser sig for store.

Når du ser et barn, som måske er trængt op i en krog, skal du dele din bekymring med kolleger, forældre og måske med kommunen.

Hvis ikke barnets problemer kan løses i samarbejde med forældrene, har du som fagperson en særlig pligt til at underrette kommunen.

Måling af holdningskampagner Holdningskampagner bliver ofte målt på noget helt andet end det, de egentlig er til for nemlig at flytte holdninger. Har man hørt om kampagnen og har man besøgt hjemmesiden? Hvor mange kliks har man haft, og hvor mange ’tip en ven’ er der blevet sendt? Og, selvfølgelig, hvor mange avisartikler er der blevet skrevet? Men skal man reelt set måle værdien af en holdningskampagne, er der ingen vej uden om det strategiske outcome nemlig holdninger. Man skal have et input og tid til at analysere det. Man kan få en meningsmåling fra et analyseinstitut, eller et etnografisk studie af adfærd og værdier fra en konsulentvirksomhed, men ingen af delene er gratis. Herefter skal man

Kommunikatøren l December 2009

Hvis du ikke synes, at kommunen tager tilstrækkeligt hånd om situationen, kan du kontakte Ankestyrelsen. Lad tvivlen komme barnet til gode. Se mere om, hvad du skal gøre på www.ast.dk

bruge tid på at stille de relevante spørgsmål: Hvordan ser det ud i de målgrupper, der har været udsat for meget kommunikation? Hvordan fordeler det sig geografisk? Hvad har virket, hvad har ikke haft effekt? Manglende vilje og mod til at måle Der er selvfølgelig mange flere redskaber, end de tilfældigt udvalgte ovenfor, som er nævnt i de tre eksempler. Problemet med måling af kommunikation er med andre ord ikke et metodeproblem. Det er et strategisk problem, der udspringer af manglende vilje, evne eller mod til at være klar om sin strategiske opgave og de relevante outcome. Det er også et ressourceproblem. De fleste vil i

Nye standarder på vej De fleste ved dog også, at det er et kortsigtet synspunkt, som er svært at forsvare over for en ledelse. Især i en krisetid er det meget farligt at sætte sin lid til den slags forklaringer, selv om de måske lyder nok så gode og plausible i egne ører. I USA peger tendensen i retning af mere måling og mere dokumentation af effekt, fordi kommunikatørerne er nødt til at forsvare sig mod budgetkniven. Den amerikanske brancheorganisation PRSA, Public Relations Society of America, har meddelt, at de er på vej med bud på en industristandard for måling. Måske er det tegn på, at mange års tale er på vej til at blive afløst af mere handling. Læs mere Følg udviklingen af nye målestandarder hos den amerikanske brancheorganisation på www.prsa.org

DKF kursus ’Giv forretningsstrategien liv og mening’ Januar 2010 www.kommunikationsforening.dk

Regional prisvinder: Lejerbo

Landsdækkende prisvinder:

Kolding fik med hjælp fra Rambøll Dansk

Miljøstyrelsen og Miljøministeriet fik

Kommunikationsforenings pris for bedste

med hjælp fra bureauet Tejlmann og

regionale/lokale kommunikationsprojekt

Co prisen for bedste landsdækkende

for projekt ’færre fjel og manglr’. På bille-

kommunikationsprojekt for ’hudallergi

det ses Bent Jacobsen, Lejerbo i Kolding,

– en partner for livet’, der skulle få de

og projeketleder Sofie Ottesen, Rambøll,

helt unge piger i alderen 13-16 år til at

med samarbejdspartnerne.

skrue ned for bl.a. parfumen og hårfarvningen. På billedet Christel Søgaard Kirkeby, Miljøstyrlsen og Katja Tejlmann, Tejlmann og Co.

Bedre kommunikation er mange millioner værd

Til kamp imod tøse-parfumen

Det har Rambøll og Lejerbo bevist, og deres vinderprojekt kan komme hele byggebranchen til gode

Selvstændig solorådgiver vandt millionopgave hos Miljøstyrelsen, og sammen tog de prisen hjem

Af Pernille Hermann

En halv million til bedre kommunikation mellem håndværkerne – og 5,6 millioner blev sparet. Et sjældent flot resultat på bundlinjen for projekt ‘FÆRRE FJEL OG MANGLR‘. Og tilsvarende begejstring hos både bygherren, lejerne og håndværkerne, der skulle udskifte 600 badeværelser og

køkkener hos Lejerbo i bebyggelsen Munkebo i Kolding. For nu at tage det med pengene først, så er hele gevinsten gået til byggefirmaerne. For Lejerbo var målet at spare beboerne for en masse bøvl og besvær. Byggeperioden på tre år blev samtidig en epoke med mere ’sjov i gaden’ for både beboere og håndværkere, og der var langt mindre sygefravær end normalt. - Kodeordene har været synlighed og enkelhed. Alle håndværkere ken-

Var det de rigtige der vandt?

der deres opgave på forhånd og ved, hvem der skal komme før og efter dem. Og så holdt vi ’sortpletmøder’ hver uge for at løse alle problemer her og nu og på stedet, fortalte en stolt Sofie Ottesen, projektleder fra Rambøll. Og Lejerbos formand Bent Jacobsen lagde til: - Projektet har vist, at professionel kommunikation kan give store besparelser i byggeriet. Det vil vi selvfølgelig udbrede i Lejerbo, og hele byggebranchen kan jo gøre det samme!

Prøv selv at få en teenager til at droppe make-up’en, hårfarven og de mange dufte. Men det er faktisk lykkedes at få en god del af de helt unge piger til at skrue ned for dyserne. Hele 39 procent ændrede adfærd – og målet var kun forsigtige 5 procent. - Vi tog målgruppen på ordet, da vi spurgte dem, hvad der kunne få dem til at holde op med at bruge parfume: ’Hvis jeg dør, eller hvis mit hår falder af’, fortalte Christel Søgaard Kirkeby fra Miljøstyrelsen.

nativt og har fået folk til at tale sammen i nye rammer. Miljøstyrelsen valgte jeg i respekt for deres arbejde med en meget

Lene Gam-Boelt, cand.merc.com.: Lejer-

mange steder, så den har været effektiv.

bo imponerede ved at spare mange pen-

Derfor stemte jeg på den. Og så var det et

ge, men jeg savnede lidt mere konkret

rigtig flot byggeprojekt hos Lejerbo. Bare

fikselskab: Lejerbo var det helt rigtige

om, hvad de faktisk gjorde. Jeg stemte på

synd, at vi ikke fik mere at vide om, hvad

valg i forhold til de diskussioner, vi har

De nominerede

Naturfredningsforeningen på grund af

de faktisk har gjort. Der burde være gå-

haft hele dagen. Der var kommunikatio-

Dommerkomitéen har med professor An-

gensynsglæden og på Nordea, fordi jeg

hjem-møder hos vinderne – skriv det!

nen hævet helt op i forretningen. Og ja,

ker Brink Lund, CBS, i spidsen nomineret

Miljøstyrelsen var også et godt valg, for

de projekter, der dystede om kom-pris’o9.

jeråd: Jeg stemte selv på begge vinderne.

det var et dejlig enkelt projekt med et

Prisen blev uddelt på kom-dag’o9 den

Lejerbo havde en supergod og engageret

godt resultat.

9. november hos DI. Deltagerne på kon-

også selv har arbejdet med sundhed i en bank. Malene Boysøe, Stena Jern og Metal: Kriminalforsorgen har jeg set rigtig

Kristian Eskildsen, Dansk Sygeple-

svær målgruppe. Thomas Overholt, Nordjyllands Tra-

fremlæggelse, og hele projektet er alter-

ferencen kårede vinderne ved afstemning.

Kommunikatøren l December 2009

Så det blev blandt meget andet til et lyserødt magasin med titler som ’Hudallergi – en partner for livet’ – og billeder af smarte piger og drenge med store skjolder og sår. Serveret lige akkurat så skræmmende, at det ramte lige ind i snakken på pigeværelserne. - Det hjalp også, at de kunne vinde 10.000 kroner til power shopping, fortæller Katja Tejlmann alias Tejlmann & Co., der vandt projektopgaven til 1 mio. kr. i udbud. - Jeg har kun været selvstændig i to år og har

min baggrund i reklamebranchen, så det er stort for mig at stå her i dag som vinder. I samme uge var projektet i øvrigt også nomineret til I.A.A.-prisen for offentlige kampagner.

Se også film, billeder, artikler og slides fra prisoverrækkelse og kom-dag’o9 på www.kom-dag.dk

I kategorien ’Regionalt/lokalt kommunikationsprojekt’ er de nominerede

I kategorien ’Landsdækkende kommunikationsprojekt’ er de nominerede

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Blodtrykskampagne Bureau: Advice A/S

Danmarks Naturfredningsforening Affaldskampagne – en landsdækkende affaldsindsamling Bureau: Grey København

Lejerbo Kolding Færre fjel og manglr Bureau: Rambøll

Direktoratet for Kriminalforsorgen Folk af rette støbning – rekrutteringskampagne for Kriminalforsorgen Bureau: Sylvester Hvid & Co.

Nordea Liv & Pension Sundhedsprogram i Nordea Liv & Pension Ny brug af kommunikationsmidler i vores kommunikation af ’Sund hverdag’

Miljøstyrelsen/miljøministeriet Hudallergi - en partner for livet Bureau: Tejlmann&Co

alle kommunikatører in spe, der får glæde af det forhøjede tilskud, men dem, der ikke gør det, har i forvejen et bedre udgangspunkt.

Tiltrængt ressourceløft til humaniora og samfundsvidenskab Kommende kommunikatører fik en tidlig julegave i starten af november, da regeringen i et bredt forlig besluttede at forhøje taxametertilskuddet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med 5.000 kr.

Af Philip Sonne

Det så ikke lyst ud for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, da Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 22. september udsendte rapporten ’Forskningsbarometer 2009’. Med afsæt i internationale sammenligninger konkluderede videnskabsminister Helge Sander, at de naturvidenskabelige fag i Danmark blev underprioriteret, og at de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag fik tildelt for mange ressourcer. Der var behov for at rette op på ’den skæve danske forskningsprofil’, lød det fra ministeren som optakt til efterårets forhandlinger om fordeling af globaliseringsmidler til forskning for innovation for 7 mia. kr. Heftig debat om forsknings rapport Rapporten blev hurtigt genstand for en heftig kritik. De akademiske fagforeninger, interesseorganisationer og universiteterne kritiserede blandt flere

forhold, at rapporten støttede sig til OECD-tal, der udelod tal for England, Sverige, Holland, Frankrig og USA, mens fx Japan og Korea indgik. I sammenligning med de asiatiske lande fik det Danmark til at fremstå som en front runner på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Videnskabsministeren manipulerer med tallene for at fremme sine egne synspunkter, sagde kritikerne, og rettede opmærksomheden på, at de studerende får for lidt undervisning (nogle gange helt ned til 2-4 timer ugentligt) i alt for store hold, og at der er mangel på ressourcer til den forskningsbaserede undervisning. Det var derfor en både positiv og overraskende nyhed, da regeringspartierne i et forlig med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre besluttede at forhøje taxametertilskuddet med 5.000 kr. pr. studerende pr. gennemført årsværk på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det bringer taxametertilskuddet op på 47.000 kr. på det laveste trin – en forhøjelse på 12 pct. Imidlertid ligger kommunikations-

Hvis vi vil være førende, må vi også betale for det. Det er dyrt at uddanne studeren-

En lille solstrålehistorie Danmarks ErhvervsforskningsAkademi (DEA), der bl.a. arbejder på at fremme erhvervsrettet forskning og videndeling på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område, betegner taxameterforhøjelsen som en ’lille solstrålehistorie’. Mikkel Bülow Skovborg-, udviklingschef i DEA, siger: Det er en god start, men man skal ikke tro, at den hellige grav er velforvaret, fordi man giver det her løft. Det mest positive er, at der med Globaliseringsforliget og finansloven for 2010 bliver udvist politisk vilje til at gøre noget ved problemet. Forud for forhandlingerne havde DEA foreslået, at taxameter-tilskuddet skulle øges med 11.500 kr. for at rette op på adskillige års underfinansiering. Så langt kom det imidlertid ikke. - Hvis vi accepterer præmissen om, at vi skal være førende i verden, skal man også være villig til at betale for det. Det er dyrt at uddanne studerende, siger Mikkel Bülow Skovborg. For tidligt at spå om konsekvenserne Også på universiteterne er der tilfredshed at spore over den øgede bevilling til humaniora og samfundsvidenskab. Men aftalen er imidlertid

kun lige faldet på plads, og det er derfor for tidligt at sige noget mere konkret om, hvad det kommer til at betyde for de enkelte uddannelser. Finn Hauberg Mortensen, professor og institutleder ved nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet, siger: - Danmark har i flere år haltet efter på taxametertilskuddet, så løftet på de 5.000 kr. er meget velkomment. Hensigten er at kunne tilbyde de studerende mere undervisning og styrke den forskningsbaserede undervisning. Hvorvidt dette kommer til at ske afhænger af, hvordan pengene bliver fordelt ned gennem systemet, og hvor meget vi kan gøre for de penge, vi bliver tildelt. Så selv om det er positivt, er det endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne. Godt grundlag for forsknings baseret undervisning RUCs nytiltrådte rektor Ib Poulsen glæder sig også over tilskuddet, der ’alt andet lige gør universitetets økonomi en lille smule bedre’. Igennem længere tid har kommunikationsfaget på RUC dog været inde i en god gænge, hvor faget er blevet styrket ressourcemæssigt, forklarer Ib Poulsen: Kommunikationsuddannelsen var tidligere meget rettet mod praksis. I de seneste år har der været en positiv udvikling, hvor der er kommet meget mere forskning i kommunikation. Ikke mindst i kraft af de eksterne

I de seneste år er der forsket mere i kommunikation, mener rektor Ib Poulsen, Roskilde Universitet.

midler, som området er blevet tilført. Først og fremmest gennem støtte fra de statslige og ikke-statslige fonde, men også gennem samarbejde med erhvervslivet. Samtidig er kommunikation på RUC et mellemtakst fag og derfor ikke helt så underernæret ressourcemæssigt som flere andre uddannelser: Med det nuværende taxametertilskud har vi et godt grundlag for at lave god forskningsbaseret undervisning. Men det vil være positivt at få en dialog med regeringen om forhøjelse af mellemtaksten i forbindelse med den næste finanslov. For det koster mere at lave god kommunikationsundervisning.

de, mener Mikkel Bülow Skovborg, udviklingschef i Dansk ErhvervsforskningsAkademi.

faget, som det eksempelvis tilbydes på overbygningsuddannelserne på RUC og på Københavns Universitet, på taxameterordningens mellemtrin på 67.000 kr. Altså væsentligt mere end fag som dansk, statskundskab, HA (Kom) og andre uddannelseslinjer, der også udklækker fremtidens kommunikatører. Begrundelsen er, at kommunikation er et teknologitungt fag, hvilket berettiger til et større tilskud pr. studerende. Det er altså ikke

Kommunikatøren l December 2009

Foto: Flickr - House of Sims

I disse dage finder Danmarkshistoriens største mødebegivenhed sted i København. Det markerer samtidig afslutningen på en stor kommunikationsindsats hos myndigheder, virksomheder, NGO’er og mange andre. Kommunikatøren ser på mediedækningen gennem året

Kommunikatøren talte i foråret med formanden for Danmarks første grønne tænketank, CONCITO, Martin Lidegaard. Han har kastet et tilbageblik på kommunikationen i 2009. Opløftende er det, at temaet nu

for alvor tages alvorligt af både statsledere og virksomhedsledere i hele verden – fra Kina over Indien til USA. Uanset hvad der sker på COP 15, er der sat en teknologisk, politisk og erhvervsmæssig revolution i gang, der ikke vil stoppe, siger Martin Lidegaard. Hans vurdering er, at kommunikationens indhold alt for meget handler om det, vi skal forlade, i stedet for det samfund, der venter os. På den måde bliver klimaet en tabersag.

Det er deprimerende, at politikerne tilsyneladende stadig opfatter klimaet som en tabersag. Forstået på den måde, at man gerne taler om problemerne, men er meget påholdende med at sætte de rette rammebetingelser for løsningerne. Et pænt flertal erkender problemet og er klar til at tage konsekvensen, mens et stort mindretal betragter det som et elitært projekt, de hverken kan eller vil forholde sig til, siger han.

Blev klimaet en tabersag? Af Kristian Eiberg

Klimakonferencen i København har været godt stof i de danske medier i 2009. Det er blevet til ca. 500 artikler om måneden frem til sommeren, hvorefter omtalen er vokset til over 1500 artikler i oktober (Se figur 1). Aktørerne, der har drevet denne omtale, er mange, og Kommunikatøren har i de fire tidligere artikler i denne temaserie kigget nærmere på aktørernes strategier og virkemidler. Infomedia har for Kommunikatøren kigget lidt nærmere på i hvilken sammenhæng klimakonferencen har optrådt eller mere konkret: Hvilke emner har været nævnt i forbindelse med omtalen af klimakonferencen.

Artikelserie: Forberedelser til klimakonference Dette er femte og sidste artikel om kommunikation op til FN’s 15. klimakonference i København. Se alle på www.kommunikationsforening.dk

Omtalen kan inddeles i tre helt overordnede kategorier: Indenrigspolitiske emner, udenrigspolitiske emner og økonomiske emner. Klimaballade og klimastjerne Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som overtog tøjlerne fra Anders Fogh Rasmussen, har haft dækning af synspunkterne om, at det er markedskræfterne og den liberale linje, som skal gøre Danmark til en mere miljøvenlig/klimaorienteret nation – ikke flere regler og krav. Dansk Folkeparti har med kritik af FNs klimakonference, støtte til Bjørn Lomborg og organiseringen af en alternativ klimakonference med deltagelse af de oversete eksperter haft succes med at få en særlig stemme i omtalen. Og så har balladen om chefforhandler Thomas Beckers afgang fyldt godt i medierne. Men mediernes dækning af konferencen har også født en stjerne på den danske klimahimmel. Klima- og energiminister Connie Hedegaard har haft massiv mediedækning som kompetent og internationalt anerkendt vært op til konferencen og har fra efteråret fået yderligere dækning med spekulationerne om hendes kandidatur og kvalifikationer som EU Klimakommissær.

Hvem skal nu betale? Finansieringen af en klimaaftale har haft stor dækning som udenrigspolitisk emne i de danske medier. Fra flere sider har der været stillet krav om, at det var de rige lande, der skulle betale, og at udviklingslandene ville vælte en klimaaftale, hvis den var løsere end den nuværende Kyoto-protokol. Hvorvidt aftalen bliver til noget eller ej, og hvor ambitiøs en given aftale i så fald bliver, har været et tilbagevendende emne. Især præsident Barack Obamas forskellige tolkninger af klimatopmødet har fået opmærksomhed, blandt andet da han i slutningen af september i forbindelse med G20topmødet nedtonede vigtigheden af at få underskrevet en global klimaaftale, før året er omme, siger Marie Nielsen, Mediepartner hos Infomedia. Der har også været dækning af Asiens klimaoffensiv, hvor Kina, Japan og Indien har erklæret sig parat til at engagere sig i den internationale kamp mod de menneskeskabte klimaforandringer. Taber- eller vindersag? Som nævnt i tidligere artikler om COP15 i Kommunikatøren har samfundet og erhvervslivet haft store for-

Kommunikatøren l December 2009

ventninger til de afledte effekter for Danmark af klimakonferencen. Medieomtalen har dækket den danske eksportbranches gavn af et fornyet fokus på energiteknologier og avancerede klimaløsninger. Til eksempel har DI været fremme med en forventning om en syvdobling af dansk energieksport som følge af verdens klimafokus. Men kan man tro medieomtalen, mener både erhvervsvirksomheder og –organisationer, at regeringen slet ikke har udnyttet momentet i forbindelse med klimakonferencen. De kritiserer regeringens køreplan for at gøre Danmark til en grøn vindernation. De 600 millioner kroner over tre år, som regeringen i starten af oktober fremlagde, er ifølge kritikerne utilstrækkelig, og der har været udtalt krav om mere forskning i grøn energi, siger Marie Nielsen, Mediepartner hos Infomedia. Men krisen har også bremset investeringer i udviklingen af de energiteknologier, som er afgørende for at undgå global opvarmning. Det har vakt bekymring hos flere. Kan man give karakter? Ovenstående mangler naturligvis mange nuancer og forhold til emner

Kommunikatøren l December 2009

COP15 Antal artikler

Omtale af klimatopmødet i København (COP15) i landsdækkende og regionale dagblade i 2009

1.800

1.574

1.600

1.400 1.288 1.200

1.000

762

800 665

654 571

600

516 442

438

Jan

Feb

484

400

200

0 Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Kilde: Infomedias Analyseafdeling

og aktører og giver kun et overordnet billede af medieomtalen. Omvendt tegner der sig et signalement af en flerstemmig kommunikation, hvor medierne har været medspillere i forhold til en række af aktørernes agendaer. Det virkeligt interessante bliver imidlertid en dag at få et overblik over, hvordan klimakonferencen i København er blevet dækket af udenlandske medier – både op til og under konferencen – og få svar på, om denne omtale har haft samme begrænsede medieopmærksomhed som

Bali og Poznan konferencerne havde i Danmark. Eller om omtalen har rykket positivt ved opfattelsen af Danmark som brand.

DKF kursus ‘Før helvede bryder løs - Issues Management og krisekommunikation i praksis.‘ Januar 2010 ’Brænd igennem – medie og budskabstræning’ Maj 2010 www.kommunikationsforening.dk

Glem teknologien

Nike hjælper kunderne med at realisere deres løbemål.

Digital kommunikation handler om mødet mellem mennesker

Af Anna Ebbesen, rådgiver i Advice Digital, og Astrid Haug, pressechef i Københavns Kommune

’Det, folk ønsker, er en autentisk relation, som tilfældigvis foregår online. Hvis der sad 100 mennesker i dette lokale, hvad ville du så spørge dem om? Hvis du ikke kan svare på det spørgsmål, så er problemet ikke teknologien’, sådan siger Thomas Gensemer fra Blue State Digital til sine klienter, når de vil skabe sociale netværk til deres virksomhed. Gensemer hjalp Barack Obama med at bruge internettet til at mobilisere og organisere vælgere i præsidentvalgkampen. For at få fuldt udbytte af de digitale muligheder skal man som udgangspunkt glemme alt om internettet. Det handler ikke om teknologi, men om mennesker og om, hvad folk vil med hinanden. Man kan derfor drive sin digitale kommunikation vidt med almindelig sund fornuft. Når en person rækker hånden frem og siger ’goddag’, tøver man ikke med at svare ’goddag’. Når telefonen ringer på arbejdet, tager man den. Er der en utilfreds borger i røret, smækker man ikke på, men behandler venligt henvendelsen. Almindelig høflighed har de fleste på rygraden. Men så snart folk bevæger sig over i den digitale sfære, lader mange hånt om den gode opførsel. Mange glemmer, hvordan de normalt ville behandle en henvendelse i den analoge verden. De opretter blogs, Facebook-profiler og Twitter-konti, hvor de ignorerer de samtaler, som folk indleder med dem. Thorning-Schmidt svarer ikke Et eksempel på dette er Socialdemokraternes formand Helle Thorning-

hinandens samtaler og måske endda skabe noget sammen.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt havde i de første fem måneder af 2009 otte indlæg på sin blog. De afledte i alt 250 kommentarer fra borgere, men formanden svarede ikke én eneste gang.

Schmidts blog. Hun havde i de første fem måneder af 2009 otte indlæg på sin blog. De afledte i alt 250 kommentarer fra borgere, heraf mange gengangere, men formanden svarede ikke én eneste gang. Da hun i oktober 2007 lancerede bloggen, skrev hun: ’Moderne politik handler om dialog og åbenhed og om at være oprigtigt interesseret i, hvordan tingene virker i virkeligheden. Det er udtryk for en gammeldags måde at føre politik på, hvis politikere ikke tror, at de kan blive klogere, og hvis kritik afvises med henvisning til, ’at der ikke er noget at komme efter’. Jeg håber, at min blog kan blive en ny indgang, der udvider den direkte dialog, så mange kan deltage og få glæde af andres indlæg.’ Udgangspunktet var direkte dialog. Virkeligheden er, at Helle Thorning- Schmidt bruger sin blog som et medie

for noget, der ligner pressemeddelelser, og ignorerer bloggens muligheder for dialog med borgerne. Det ville hun næppe gøre, hvis hun mødte de samme borgere på en gågade i provinsen under en valgkamp. Massemedie til massemøde Ved blot at anse internettet for endnu et massemedie til udbredelse af synspunkter glemmer man den sociale dimension af digital kommunikation. Når man udsender en pressemeddelelse, møder man hverken den journalist, der viderebringer indholdet, eller den borger, der i sidste ende læser artiklen. På nettet møder man imidlertid borgerne direkte, og interaktionen på sociale netværk bør sidestilles med den kommunikation, der finder sted ved et fysisk møde eller i en telefonsamtale. Følelsen af autencitet, og

Kommunikatøren l December 2009

Realisér kundernes mål Med blog eller et socialt netværk kan man involvere brugerne i sit brand, projekt og dermed også i realiseringen af sit strategiske mål. Har du først fået engageret brugerne, har du muligheden for at få relationen omformet til køb eller en holdningsændring. En god relation betyder endvidere, at kunden anbefaler produktet til vennerne. Et godt eksempel på dette er Nikes digitale netværk Nike+. Nike hjælper kunderne med at realisere deres løbemål ved at gøre det let for dem at opstille mål, lægge ruter ind osv. Kundernes engagement i Nikes netværk stiger således for hver løbetur. Dermed formår Nike at få et socialt netværk til at blive en strategisk platform, hvor brugerne arbejder med Nikes produkter, inden for de rammer Nike skaber, så motion og Nike bliver en naturlig del af deres hverdag. Nikes kommunikation bliver løftet af brugerne, fra at være til dem fra Nike, til at være fra dem til alle os andre. Fra passivt dyr til aktiv bruger I de næste 5-10 år vil der langsomt ske en professionalisering af den digitale kommunikation i landets virksomheder og organisationer, ligesom der i de foregående 5-10 år er sket en professionalisering af pressehånd-

Kommunikatøren l December 2009

teringen. Det vil ikke ske ved, at vi alle lærer at programmere, men ved at vi som kommunikatører bliver bedre til at inddrage den digitale kommunikation, og ved at den digitale kommunikation bliver løftet ind i direktionslokalerne på lige fod med al anden kommunikation. Fortsætter man imidlertid med at udsende de samme budskaber på nye platforme, høster man ikke gevinsten af de nye muligheder. Man øger blot stressniveauet i organisationen, fordi man nu også skal publicere indhold på amerikanske tjenester med underligt klingende navne som Twitter og YouTube. I stedet for at se modtageren af budskabet som et passivt dyr, man vil aktivere til at foretage en handling, for eksempel at købe et produkt, skal man se vedkommende som en bruger, man gerne vil engagere i en gensidig samtale. Det betyder, at man ikke kommunikerer til et publikum, men til medskabere. Mennesker, som man lytter til, fordi man oprigtigt er interesseret i at skabe produkter eller ydelser for dem, sammen med dem. Af samme årsag bør politiske partier, organisationer og virksomheder se på internettet med samme seriøsitet, som man gør med aviser og tv-mediet. Man skal ikke frygte dialogen online med borgerne, medlemmerne eller kunderne, men i stedet skabe et rum, hvor man kan kommunikere med brugerne. Er åbenhed, tillid og

dialog en del af afsenderens selvforståelse, skal dette også afspejles i den digitale tilgang. Og det kræver, at man for en stund holder op med at informere, og i stedet tager sig tid til at lytte. Det lyder banalt, men som vi viser mange eksempler på i bogen, er det ofte her, at virksomheder og organisationer, herunder politiske partier, snubler i deres digitale kommunikation. Når man vælger dialogen, skal man være meget bevidst om, hvordan man vil håndtere den, samt hvad man vil bruge den til. Her er den overordnede strategi essentiel. Uden en plan for, hvordan den digitale kommunikation skal hænge sammen med virksomhedens eller organisationens øvrige kommunikation, forretningsgange og værdier, får man ikke det fulde udbytte af sin digitale indsats.

Se også Anna Ebbesen og Astrid Haug blogger på digitaletanker.dk, hvor man kan følge aktuelle blogindlæg om digital kommunikation i praksis. Se også anmeldelsen af deres bog ’Lyt til elefanterne’ på www.kommunikationsforening.dk

DKF kursus Nytænk markedsføring, PR, kanaler og medier - fra passivt publikum til aktive medskabere Maj 2010 www.kommunikationsforening.dk

Sæt fokus på dit sprog Skriver du dig selv ind i et hjørne? Mangler dine tekster det 3. krydderi? UPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har målrettet en række kurser til dig, der savner inspiration til at få tekster til at strømme fra tasterne.

boganmeldelser / Homo conexus – netværksmennesket

Morten Bay Homo Conexus netværksmennesket Gyldendal Business 2009 242 sider, 223 kr.

Velskrevet og tilgængelig bog om homo conexus som forbruger, medarbejder og ven i netværkssamfundet. Det er en guide for dem, der er født før generation netværk, og som gerne vil forstå, kommunikere med og/ eller markedsføre til homo conexus. Verden er i forandring, og netværkssamfundet vender op og ned på mennesket, videnskaben og forretningslivet. Sagt med andre ord så står vi midt i en revolution. Det er Morten Bays påstand i bogen. Den påstand kan ikke komme bag på nogen i kommunikationsbranchen, der dagligt kommunikerer med netværksmennesket som forbruger eller medarbejder, og hvor sociale medier og mobiltelefoni fylder mere og mere i kommunikationsplanlægningen. Men det er ikke en håndbog i PR og sociale medier. Det er historien om, hvordan homo conexus-generationen født i midten af 1970erne og frem tænker og handler som (ny) målgruppe. Det er også historien om, hvordan netværkssamfundet er opstået som et sammenfald af teknologiske, forskningsmæssige og kulturelle hændelser. Morten Bay beskriver homo conexus identitetdannelse, deling, samfundets decentralisering og nye værdier på arbejdsmarkedet. Han går imod Chris Andersons forklaring af gratisøkonomien (se bogen Free) og argumenterer for, hvorfor netværkssamfundet ikke er gratis, men er præget af en ’gratisillusion’. Et produkt skal føles gratis for homo conexus, og det skal være convenient – det vil sige i tråd med tidsånden, tilgængeligt og let at bruge. Morten Bay har kastet sig ud i et stort men vellykket projekt. Det er en velskrevet bog, som er tilgængelig for travle folk og en guide for folk født før homo conexus.

KURSER • Liv i sproget • Gransk dit sprog • I humoristens værksted • Skriv! Flow og flydende skriveprocesser • Lær at analysere og redigere tekster • Skriv effektivt og bedre • Det gode nyhedssprog • Klummen som journalistisk legeplads

Læs mere på: WWW.UPDATE.DK/KOMMUNIKATIONSSKOLEN

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

IKEA-vejledning i journalistik

Søren Marquardt Frederiksen Skriv journalistik Frydenlund 2009 102 sider, 199 kr.

’Skriv journalistik’ er en IKEA-vejledning i det journalistiske håndværk og en beskrivelse af de forskellige avisgenrer. Helt fra bunden gennemgår Søren Marquardt Frederiksen, hvordan man kan få ideer til avisartikler, og hvordan man kan overvinde skriveblokeringer og få en god skriveproces. Han forklarer, hvordan man kan gøre en artikel spændende ved at vinkle den rigtigt, og hvordan man kan gøre sit sprog mere levende og læseværdigt ved bl.a. at tale til sanserne og bruge stilistiske virkemidler såsom anafor og kiasme. De stilistiske virkemidler kalder han saltet i sproget. Det er et fortrin i forhold til andre håndbøger i journalistik, at Søren Marquardt Frederiksen som universitetsunderviser i bl.a. retorik kommer ind på både sprogets stilistiske virkemidler og retorikkens argumentationsteorier. Til gengæld savner jeg hey you see somodellen. Bogen er en undervisningsbog på gymnasieniveau. Det tror jeg også, den egner sig fortrinligt til. Den er skrevet i et sprog og på et niveau, så eleverne selv kan læse og forstå den. Den er med opsamlende faktabokse, der kan bruges som tjeklister. Og den er med konkrete opgaver, både skrive- og analyseopgaver. Kan kommunikationsmedarbejdere også få noget ud af bogen? Kun, hvis de ikke allerede kender de journalistiske grundværktøjer; og kun, hvis de skal lave artikler og interview. For det er avisernes nyheder og genrer, der er i fokus, og ikke andre medier eller kommunikationsformer.

Lean Innovation – Hurtigt fra viden til værdi

Claus Sehested og Henrik Sonnenberg Lean Innovation Hurtigt fra viden til værdi Børsens Forlag 2009 227 sider, 460 kr.

Lean betyder slank og dækker over den berømte ’Toyota-model’, som beskriver, hvordan man organiserer arbejdet, så virksomheden kan skære alle overflødige processer væk, der ikke skaber værdi for kunden. Men hvordan benytter man en af verdens mest berømte udviklingsværktøjer inden for industriel produktion til at skabe mere innovation inden for R&D, research and development, produkt- og serviceudvikling i en virksomhed? Det kan ifølge forfatterne faktisk lade sig gøre – og med gode resultater. Lean Innovation er ikke en metodebog, som giver læseren en lang og grundig indføring i Lean. Den er udelukkende tænkt som en inspiration til, hvordan man kan benytte nogle af værktøjerne fra Lean til at organisere de kreative processer, der er forudsætningen for moderne videnvirksomheders overlevelse. Udgangspunktet er fem cases: ECCO, LINAK, Rambøll Oil & Gas, Exhausto og Coloplast. Bogen giver en udmærket indføring i både Lean som idé og innovation som begreb, og sætter dem i teoretisk relation til mange af de opgaver, en moderne ledelse står overfor. Der er dog en gennemgående tendens til at krydre de rigtigt gode og informative afsnit med lidt for banale analyser. Bogens største styrke er ubetinget de velfungerende, spændende og praktiske eksempler på fx projektudvikling- og styring, hvor casene bliver levende medfortællere. Det gør Lean innovation til er en god og velfungerende bog, som kan inspirere det daglige arbejde og give nye idéer til fastlåste metoder.

Læs artiklen om Morten Bay ’Kommunikation i netværkssamfundet‘ side 5.

Foto: Hung Tien Vu

XXXUPDATEXXXXXXXXX XXXDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXX XXXTLF 8944 0550XXXWEB WWW.UPDATE.DKXXXMAIL UPDATE@UPDATE.DKXXXXX

Foto: Hung Tien Vu Af kommunikationsrådgiver Anne Juel Jørgensen

Kommunikatøren l December 2009

Af informationsmedarbejder Ove Klausen, Kristelig Fagbevægelse

Af pressechef Bent Bøkman, Forbrugerrådet

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien: Æresrunde med nye kurver

Netværksbranding i et interessentkapitalistisk samfund

Anker Brink Lund, Ida Willing & Mark Blach-Ørsten Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu Forlaget Ajour 200 sider, 259,20 kr.

Mary Jo Hatch og Majken Schultz Brug dit brand - udtryk organisationens identitet gennem corporate branding Gyldendal Business 300 sider, 350 kr.

Nyhedernes æresrunde i medierne har fået endnu flere kurver på. Endnu flere medier planker hinandens historier og den journalistiske fødekæde er blevet meget længere med de nye internetmedier. Det anede vi nok, men nu er det dokumenteret videnskabeligt. Et nyt forskningsprojekt med bl.a. professor Anker Brink Lund er netop udkommet som bog og viderefører tidligere undersøgelser af, hvor nyhederne kommer fra. Konklusionerne er, at nyhedsstoffet er vokset voldsomt i de danske medier. Og at, hvad forskerne smukt kalder ‘genbrug, lån og ran‘, er øget fra 42 procent af mediernes indhold i 1999 til 64 procent i dag. Så mediestrukturen ser pludselig helt anderledes ud og det bør interessere professionelle kommunikatører, som ønsker at påvirke den offentlige dagsorden. Midt i kommunikationsbranchens megen hokuspokus omkring begrebet stakeholder management er det som om den ædle gamle disciplin medie relationer er blevet glemt. Der bliver i vores branche tegnet ufattelige mængder af powerpoints med trekanter, cirkler og pile med anvisninger på diverse indflydelsesmønstre. Men når alt kommer til alt, går de vigtigste veje til meningsdannere, beslutningstagere og befolkning fortsat gennem medierne. Bogen demonstrerer tydeligt, at journalisternes produktivitet er vokset voldsomt, hvilket selvfølgelig giver bedre plads for pr-branchen. Til gengæld er antallet af medier vokset endnu mere, så det er tiltagende uoverskueligt, hvor man skal satse, hvis man vil sætte dagsordenen.

I introduktionen til bogen får vi som læsere at vide, at vi vil blive præsenteret for en revolutionerende tilgang til corporate branding. Det er nok en kende overdrevet fra Gyldendals side. De, der har fulgt en smule med i nyere brandingteori, eller har fulgt en forelæsning med Majken Schultz eller Mary Jo Hatch, vil ikke blive så overrasket over bogens centrale budskaber og modeller. For det er stadig organisationers sammenhæng mellem den strategiske vision, kultur og image, der er omdrejningspunktet for de to forfatteres teori om, hvordan det ideelle virksomhedsbrand udvikles og vedligeholdes. Til gengæld bliver modellen leveret med overbevisning i forhold til klassiske danske og udenlandske eksempler på, hvordan en ubalance i en af de tre parametre kan skade brandet på både kort og langt sigt. Modellen er i det hele taget et rigtigt godt udgangspunkt for i virksomheder at analysere og diskutere, hvor der skal tages fat, når brandet skal revitaliseres, og der skal skabes en ny balance mellem vision, kultur og image. ’Brug dit brand’ demonstrerer tydeligt, at corporate branding er mere relevant end nogensinde, og at organisationers tilgang til branding er helt afgørende for succes i det 21. århundrede. Branding handler ikke om lækkert design, velklingende slogans og smarte kampagner, men om hvordan virksomheder med et udefra-ind perspektiv formår at omsætte interessenters reelle præferencer til åben og ærlig handling og kommunikation. Effektfuld branding handler om skabe sammenhæng mellem det, en virksomhed lover gennem sin kommunikation og markedsføring og det bevis, som organisationens ledere og medarbejdere skal levere dag ud og dag ind - gennem produkter, services og oplevelser af den forventede kvalitet.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af direktør Tom Pedersen, PlusPublic Kommunikation

Af kommunikationsrådgiver Lars Sandstrøm, Bysted

Fuld fokus på publikum

Torben Jetsmark Theatre in Business - Virksomhedsdramaturgi Frydenlund 144 sider, 199 kr.

Det siges, at en bog må være god, hvis anmelderen kun irriteres over slåfejl i teksten. Og den er god, altså bogen ’Theatre in Business’ af Torben Jetsmark. Og der er for mange irriterende slåfejl. Så er det sagt, og så kan vi komme videre til bogens inderste væsen. Bogen er skrevet som inspirationsbog til teaterfolk, der ønsker at udnytte deres viden og talent uden for teaterbranchen, men den burde også kunne inspirere virksomhedsledere, HR-folk og andre, der arbejder med personaleudvikling, skriver forfatteren. Det er for beskedent. Jeg er ikke teatermand, men har været redaktionschef og kommunikationschef gennem mere end ti år og har deltaget i et hav af kurser om ledelse, formidling og strategisk kommunikation, men har alt for ofte undret mig over, at der bliver lagt så lidt vægt på performance. Torben Jetsmark har skrevet en enkel bog, der fremstår som et koncentrat af et langt liv som skuespiller og arrangør af lederkurser i kommunikation og personlig fremtræden. Den er på sin vis så enkel skrevet, at den er grænsende til det banale, men den er netop ikke banal, for som han citerer filminstruktøren Erik Balling for at siger: ’Angsten for det banale bør ikke hindre os i at søge det enkle!’. Torben Jetsmark lever i bogen op til de værdier, han værdsætter. Han fører os gennem en mængde teorier uden at forfalde til teoretiske dannelsesrejser med notehenvisninger i et væk. Han bruger teorierne konkret og illustrerer pointerne med anekdoter. Det, der gør Torben Jetsmarks bog værdifuld, er, at den fokuserer på publikum. De ved som professionelle performere, at ord intet er værd, hvis publikum ikke er med. Jeg er sikker på, at jeg fra tid til anden vil vende tilbage til Torben Jetsmarks bog for at blive mindet om, at dramaturgi er en afgørende disciplin i forsøget på at nå ud til sit publikum. Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af kommunikationschef Claus Skovhus, Danmarks Naturfredningsforening

Kommunikatøren l December 2009

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution. Kommunikatøren l December 2009 • Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

GRAFISK HUS

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Mia Baltzer-Andersen

Nils-Ole Heggland er an-

over HR og kommunikation også ansvaret

beskæftige sig med produktion af tekster,

den om kriser, Krisekommunikation, om-

Bo Skovfoged er ansat

er ansat som juniorkonsu-

sat som redaktør med an-

for Facility Management og sekretariats-

pressemeddelelser, magasiner og brochu-

dømme og issues management.

som kommunikationskon-

lent i Geelmuyden.Kiese i

svar for Region Sjælland på

funktionen i Telenor.

rer, ligesom hun vil bidrage til udarbejdel-

København, hvor hun indtil

ErhvervsBladet.dk, der skri-

se af årsrapporter, selskabs- og periode-

sulent i Exformatics og skal Lise Schubart, er ansat

varetage ESDH-leverandø-

nu har været studentermedhjælper. Mia

ver om – og for – landets store underskov

Nicolaj Hyltén-Cavallius

meddelelser samt investorpræsentationer.

som kommunikationsog

rens eksterne og interne kommunikation.

har tidligere arbejdet med rekruttering,

af små og mellemstore virksomheder.

er netop tiltrådt stillingen

Helle er desuden meget aktiv i sin fritid,

marketingchef for Copydan

Bo er cand.comm. fra Roskilde Universitet

jobsøgningskurser og ledelsesudvikling i et

Nils-Ole har tidligere været kommunikati-

som kommunikationschef i

bl.a. som tutor i engelsk grammatik og

Kabel-TV (Verdens TV), AVU-

i Kommunikation og Dansk. Bo kommer

større konsulentfirma. Hun har en bache-

onschef i et pensionsselskab, journalist/

KODA. Nikolaj har bevæget

medlem af Breddesektionen i Dansk

kopier, Arkiv og Båndkopi. Lise kommer

fra stilling hos Discus Communications,

lor i kommunikation og erhvervsøkonomi

presserådgiver på Christiansborg, finans-

sig i musikbranchen siden begyndelsen af

Svømmeunion.

fra en stilling som direktør for PR-bureauet

hvor han har arbejdet med kommunikati-

og en kandidat i Marketing Communicati-

journalist på Reuters og analysechef på

sin karriere – som musiker, kommunikati-

Text 100 Copenhagen, hvor hun har været

on for it- og teknologivirksomheder. Tidli-

ons Management fra Copenhagen Busi-

Børsen. Nils-Ole er cand.merc. og HD og

onschef, direktør for et pladeselskab og

Katrine Norborg er ble-

siden 2003. Tidligere har hun været ansat

gere har Bo været ansat som kommunika-

ness School. Mia har læst et semester på

har siden 2007 taget foreløbig 2/3 af en

bestyrelsesformand. Han kommer fra en

vet udnævnt til Senior As-

som kommunikationsog marketingchef

tionsmedarbejder hos Den Blå Avis A/S.

Robert Smith School of Business på Uni-

diplomuddannelse i strategisk kommuni-

stilling som direktør i virksomheden Ar-

sociate i JKL Group A/S.

for Stibo, og før da var hun kommunikati-

versity of Maryland, USA.

kation/journalistik. Sideløbende med den

tiscope, der beskæftiger sig med musik-

Her skal hun især have fo-

onschef i Mondo. Fra 1997 til 1999 arbej-

Tanja Holst Sørensen er

civile karriere har han været konservativt

produktion, udgivelser og kommunikati-

kus på Corporate Communication. Katri-

dede hun for film og tv-selskabet Koncern.

blevet Associate i JKL. Tanja

Anne-Mette Bundgaard

medlem af Frederiksberg byråd siden

onsrådgivning til kunstnere og kulturorga-

nes arbejdsområder indbefatter blandt

Sideløbende har hun gennem årene været

er cand.soc. i politisk kom-

er ansat som marketing-

1997, i denne periode blandt andet som

nisationer. Før Artiscope var Nicolaj

andet rådgivning om strategisk kommu-

tilknyttet Københavns Universitet ved insti-

munikation og ledelse.

medarbejder hos Dansk Re-

rådmand. I 2002 var han medlem af Fol-

kommunikationschef i VEGA Musikkens

nikation, corporate communication, PR

tut for Film- og medievidenskab, som eks-

tursystem A/S. Anne-Mette

ketinget, som stedfortræder for Per Stig

hus, hvor han fra 2000 til 2006 var med til

og medierelationer for en bred vifte af

tern lektor. I årene 1993 til 1996 drev hun

Birgitte Thorsen er ansat

Møller.

at gøre VEGA til et af de mest anerkendte

danske og internationale kunder. Eksem-

PR-bureauet Schubart & Wallgren sammen

som kommunikationskonsu-

og populære spillesteder og kulturhuse -

pelvis sidder hun som ansvarlig for Nokias

med en svensk partner. Lise er cand. mag.

lent hos boligselskabet FSB

har tidligere været kommunikationsmedarbejder hos ReisbyConsult ApS og informationsmedarbejder hos Skandinavisk To-

Karin Skjødt Hindkjær

ikke kun i Danmark, men hele Europa. Ni-

PR-aktiviteter i Danmark. Katrine har ud-

i Film- og Medievidenskab fra Københavns

bakskompagni.

er ansat som direktør for

colaj har en kandidatgrad fra Roskilde Uni-

over sit arbejde inden for telebranchen

Universitet i 1992 med sidefag i erhvervs-

arbejde med kommunikation i forbindelse

kommunikation og Human

versitet i Public Relations og har indtil sin

stor erfaring med krise- og issues-hånd

økonomi fra CBS.

med de kommende års renoveringer i bo-

Resource i KMD. Hun kom-

tiltrædelse i KODA også været formand for

tering og har arbejdet med strategisk

rektør og chef for Group

mer fra en direktørstilling i Telenor. HR og

interesseorganisationen DUP - Danske Uaf-

kommunikation og positionering af virk-

Mette Schmidt er ansat

fra et job som kommunikationskonsulent i

Communications i Danske

kommunikation har tidligere haft hver sin

hængige Pladeselskaber. Og så er den ny-

somheder inden for sektorer som den

som kommunikationskonsu-

Høje-Taastrup Kommune.

Bank. Eva er cand.jur. fra

direktør, men samles nu under en person

tiltrådte kommunikationschef tidligere mu-

finansielle (PE), health care og biotech

lent hos Lægemiddelindu-

Københavns Universitet og kommer fra en

for især at styrke den interne lederudvik-

siker i orkestre som Bagdad Dagblad og

samt livsstil. Tidligere har Katrine arbejdet

stilling som director for Strategic Projects i

ling og kommunikation i den landsdæk-

Love Shop.

som Supervisor på det Kgl. Teater og væ-

fra en stilling som kommunikationskonsu-

Stakeholder Relations i Novozymes A/S.

kende it-virksomhed med over 3000 an-

ret bestyrelsesmedlem i Dansk kommuni-

lent i Dansk Byggeri og har tidligere bl.a.

Her har hun tidligere været pressechef og

satte. En opgave Karin tidligere har løftet

Helle Jakobsen er ansat

kationsforenings afdeling for Unge Kom-

været informationsmedarbejder hos Post

director for Corporate Branding og Exter-

med stor succes i Telenor. Karin havde kort

som ny kommunikationsråd-

munikatører (UngKom). Katrine er cand.

Danmark. Mette er cand.mag. i kommuni-

nal Communications. Før Eva kom til

efter sin uddannelse arbejde som medie-

giver hos Bottomline. I løbet

scient.soc i PR og Virksomhedsstudier ved

kation fra Aalborg Universitet.

Novozymes, har hun blandt andet været

analytiker i Observer Danmark og som

af sit studieforløb på Co-

Roskilde Universitets Center

Nordic External Affairs & Public Relations

tekstforfatter hos reklamebureauet Kunde

penhagen Business School, var Helle ansat

Manager i Diageo, juridisk rådgiver i Inter-

& co. Det var dog i Sonofon, at karrieren

i Forstædernes Bank, senest i Marketing

Yvonne Schantz, tidlige-

lesøe er ansat som klima-

national Data Post A/S og fuldmægtig i Li-

for alvor tog fart. Kort efter hendes tiltræ-

og Kommunikation. Her arbejdede hun

re kommunikationschef i

kommunikatør i Gladsaxe

gestillingsrådet.

delse i 1999 fik hun ansvaret for opbyg-

bl.a. med kommunikation til bankens inte-

Finansforbundet, har etab-

ningen af kommunikationsafdelingen.

ressenter. Desuden har Helle været ansvar-

leret virksomheden Krise-

Lene Lund Hansen er

Hendes ansvarsområde voksede siden til

lig for delprojekter ved etablering af ny

klar Kommunikation. Kernen i forretnin-

hvervslivet i kommunen. Lise-Lotte er

ansat som kommunikati-

også at omfatte HR. Et område, der i sam-

hjemmeside og nyt intrane. I forbindelse

gen er kriseklar-konceptet, som bygger

cand.com. og kommer fra en stilling, som

onschef i Fødevareministeri-

spil med kommunikation var en særlig vig-

med skattereformen var Helle i samarbejde

på ny engelsk og amerikansk viden om

kommunikationsansvarlig for Grønne Er-

ets Fælles Kommunikations-

tig brik i forbindelse med sommerens

med bankens skattechef ansvarlig for hele

kriseberedskab, krisekommunikation, is-

hverv i Københavns Kommune. Her har

enhed. Lene kommer fra en stilling som

brandskifte fra Cybercity og Sonofon til

projektforløbet. Helle var også ansvarlig for

sues og omdømme management. Det er

hun de sidste otte år arbejdet med opbyg-

kommunikationschef i Kunststyrelsen og

det samlende Telenor. Udover opgaven

en IR-aktivitet i samarbejde med NASDAQ

et strategisk, systematisk og effektivt red-

ning og synliggørelse af Københavns Kom-

Send en notits eller

var før det ansat i Erhvervs- og Byggesty-

med at fortælle omverdenen om det store

OMX Copenhagen og for kommunikation

skab, som både kvalificerer krisebered-

munes miljøtiltag på virksomheder. Tidlige-

pressemeddelelse til

relsen.

skifte, var det det især en voldsom oprust-

til bankens engelsktalende kunder. Endelig

skabet og det daglige arbejde med kom-

re har Lise-Lotte været ansat i Cohn &

ning inden for ledelseskommunikation,

har Helle gennem sine studier specialiseret

munikationen. Samtidig er hjemmesiden

Wolfe og Danmarks Statistik.

der bar forandringerne igennem internt i

sig i international business communication

www.kriseklar.dk etableret. Formålet med

Dansk Kommunikationsforening

den store televirksomhed. Karin havde ud-

og engelsk. Helle vil hos Bottomlines især

hjemmesiden er at samle og formidle vi-

sonja@kommunikationsforening.dk

Eva Hald er ansat som di-

Kommunikatøren l December 2009

Bolig. Her skal Birgitte bl.a.

ligområderne. Birgitte Thorsen kommer

striforeningen. Hun kommer

Lise-Lotte Schmidt-Kal-

Kommunikatøren l December 2009

Kommune. Lise-Lotte skal være projektleder på klimatiltag blandt er-

Sonja Sukstorff

velkommen til Nye MEDLEMMER / Thomas Bruunsgaard Andersen Kommunikationsmedarbejder Lett Advokatfirma 3334 0392 Tine Babiarz Danske Bank Group 2321 8934 Thomas Bestle Redaktør Samfundslitteratur 3815 3880 Liv Brødreskift Strategisk Kommunikationsrådgiver Motorola A/S 4348 8385 Mette Buchter Tekstforfatter 6165 6293 Andreas Christensen Direktør Tjeksproget.dk 2214 6417 Michael S. Christoffersen Specialkonsulent Københavns Kommune 3366 1511 Kristian Eskildsen Kommunikationsmedarbejder Dansk Sygeplejeråd 4695 4043 Jens Fokdal Lektor 2184 2217 Eva Frydensberg Holm Journalist og projektleder Danmarks Naturfredningsforening 2066 7235 Julie Grønvald Hansen Cand.mag. i dansk & kommunikation 3029 6045 Lene Hansen Sundhedsplanlægger Aabenraa Kommune 7376 8536 Kåre Holdt Madsen Markedschef Dafolo A/S 9620 6666 Thomas Holst Kommunikationskonsulent Odense Kommune 6551 1128 Nicolaj Hyltén-Cavallius Kommunikationschef KODA 3330 6300 Espen Højlund Adm. direktør og partner Advice A/S 3342 2109 Sidse Nexmand Jacobsen Kommunikationsmedarbejder Yngre Læger 2233 1341 Poul Kragh Jensen PR- og marketingkoordinator Samfundslitteratur 3815 3880 Dennis Kjergaard Analyseleder Userneeds A/S 2683 2900

Heidi Kornholt Kommunikationschef DTU Fødevareinstitut 3588 7705 Uffe Erup Larsen PR Specialist Samurai PR 7028 8000 Rikke Laursen PR Executive Discovery Channel 2610 0285 Louise Lindberg Kommunikationsrådgiver KOMMID 2247 9780 Michelle Lorry Cand.mag. i kommunikation 2812 6407 Christian Løgstrup Adm. Direktør Enteneller A/S 3645 3130 Mette Madsen Dam Communications Manager Westas Wind Systems A/S 2086 5161 Lisbeth Maindal Redaktør Ergoterapeutforeningen 3341 4700 Frederik Moberg PR Manager Ubisoft Nordic A/S 3832 0300 Hans Christian Nedobrowsky Kommunikationsrådgiver Bysted A/S 2929 3296 Sigen Høj Nielsen Cand.comm. 2991 5424 Michael Nielsen Kommunikationskonsulent PensionDanmark 3374 8000 Inge Lisbeth Nygaard HR og ligestillingskonsulent Århus Kommune 8940 2387 Stig Jonstrup Pedersen Journalist Aalborg Kommune 9931 1509 Anne Sofie Poulsen Fundraiser, Sociolog og markedsøkonom 2622 8117 Mathilde Rosendahl Phillipsen Cand.comm. 2721 0695 Anne Schjødt Andersen Kommunikationsmedarbejder University College Lillebælt 6318 3664 Eva Maria Schyberg Cand.comm. 2014 4744 Sanne Seyer-Hansen Webkonsulent Danske Bank A/S 3053 9036 Thomas Skjennald Daglig leder Norsk Kommunikasjonsforening +472205 9952

Sanne Späth Indehaver Zoomlab 6167 3306 Charlotte Stelsrud Kontormedhjælper Professionshøjskolen Metropol 2074 3391 Christian Thorn Konsulent Aalund 3345 8480 Lars Volle Thorup Kommunikationsrådgiver Help PR & Kommunikation 5050 7413 Lise Tønner Akademisk medarbejder Fødevarestyrelsen 3966 8855 Egil Ussing Kommunikationsmedarbejder 2055 7956 Mads Wallentin Pressechef Schering-Plough 4439 5000 Kurt Weis VP Corporate Communications & Public Affairs Logstor 9966 1008 Kåre Wenzel Kommunikationskonsulent Carlsberg IT 2219 1687 Urszula Bogumila Zarzycka Cand.mag i tysk og sprogligkommunikation og formidling Hemmeligt nr. og adressebeskyttelse Dagmar Øye Kandidat i virksomhedskommunikation 2291 7922

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Michael Andersen Markedsførinsøkonom 3056 9097 Anette Bøgh Andresen Studerende 2326 3326 Kristine Anthoni Petersen Studerende 2891 1491 Ditte Arendt Toft Journalistik på Jornalisthøjskolen 2021 1199 Catharina Arlander Bachelor i Engelsk og kommunikation 2628 0997 Esben Bie Stud.cand.comm 6060 6630 Lisbeth Christensen Cand.ling.merc. 2980 0779 Thea Clausen Studerende dkmaus@hotmail.com

Af Sonja Sukstorff

Mads Cramer Studerende 3118 7810

Martin Meyer Studerende 3118 7812

Maj Helene Czaja Studerende i kommunikation 6142 1304

Christine Monberg Stud.merc.(kom.) 2343 9269

Johan Damgård Engelsk og kommunikation 2728 5200

Janni Naver Stud.merc.(kom.) 2990 6658

Øyvind Dyrnes Marketing Management 3197 9748

Merete Engels Lemke Nielsen Stud.cand.kom. meln@ruc.dk

Bodil-Marie Gade Studerende ved center for retorik 3024 6303

Carina Osmundsen Stud.HA(kom.) carina.osmundsen@hotmail.com

Tanja Gade BA i engelsk og kommunikation 2893 1134

Michelle Pedersen Humanistisk informatik 4181 2080

Cecilie Udsen Gleberg Studerende 2248 1218

Mette Herold Pedersen Elev på Københavns filmog fotoskole 3028 3520

Sara Green Brodersen Engelsk og kommunikation 2868 5401 Malene Grønne Stud.cand.ling.merc malene_gro@hotmail.com Lee-Emilie Halberg Stud.HA(kom.) 2067 0325

Camilla Østergaard Pedersen Engelsk og spansk erhvervssprog 6169 5505 Anders Nymann Petersen Virksomhedskommunikation 5190 4977 Kim Poulsen Engelsk og kommunikation 2964 9659

Tine Heide Hansen Stud.cand.ling.merc 2043 3492

Emil Matias Rasmussen Politisk kommunikation og ledelse 2065 1512

Louise Kampmann Hansen PBA i design og business 5134 1576 Mette Dorthea Buch Hansen Studerende 6016 2165 Mille Herum Dideriksen Studerende mille.herum@gmail.com Nynne Bisbjerg Himmelstrup Studerende 2963 5270 Rikke Hovgaard Stud.IT 2869 8185

Patrick Reimers Stud.comm 2826 8262 Ivanna M. Rosendal BA i erhvervsøkonomi 2547 5208 Mia Elisabeth Roum Nielsen Studerende 2083 0090 Inger Drivsholm Sloth Studerende i medievidenskab 2532 5891 Julie Stemann Monberg BA i dansk og retorik 2372 4788

Sophie Christine Haack Andersen Studerende ved Desigskolen Kolding 2323 7336 Tina Ginnerup Jespersen Cand. Stud. IVK 2567 2910 Brit Foget Johansen Fransk og kommunikation 5190 4487 Lea Lundgreen Jørgensen Studerende 2628 9180 Jakob Dahl Klausen Stud.comm 5164 1775

Sigrid Benedikte Strøyer Kommunikation & virksomhedsstudier 2538 7758

Iilja G. Weber Stud.soc (PKL) 2680 2384 Stine Wind-Hansen Studerende 2390 0525

Linda Lykke Madsen Kommunikation og virksomhedsstudier 2682 4822

Jannick Østergaard Stud.merc.(kom.) 6040 4616

Kommunikatøren l December 2009

Af Sonja Sukstorff

GÅ-HJEM-MØDER

Kurser

PET - KOMMUNIKATION PÅ EN BALANCEBOM Mød politimester JAKOB SCHARFF og kommunikationsrådgiver Carsten Brink fra PET Hos Codan 2. februar kl. 17-19

13. januar hos DKF i Hellerup 19. januar i Vejle Før helvede bryder løs - Issues Management og krisekommunikation i praksis

EFTER EN RÆKKE SAGER, HVORDAN VIL DEN NYE RIGSPOLITICHEF DA GENOPBYGGE TILLIDEN Mød rigspolitichef JENS HENRIK HØJBJERG og kommunikationschef Jens Gregersen Hos Rigspolitiet 21. april kl. 17-19

KONFERENCE

KOMM UNIKATI ON2019 Generalforsamling og konference 2010 10. marts på BØRSEN kl. 14-22 Fremtiden begynder nu Vi samler op på debatten om virksomhedernes udfordringer og kommunikatørens rolle i 2019. Hvordan kan vi ruste os til de næste 10 år allerede i dag? • Hvor er samfundet på vej hen? • Hvad sker der med kommunikationen i virksomheder og organisationer? • Hvilke roller skal kommunikatøren spille? • Hvordan skærper vi vores kompetencer? • Hvordan styrker vi identitet og roller? Dansk Kommunikationsforening lægger op til debat om, hvordan vi kan omsætte udfordringerne i konkret handling, som skaber værdi for fremtidens virksomheder, organisationer og samfund.

Studietur

Pernille Thomsen Stud.cand.public i analystisk journalistik 2182 7776

Mette Faurholt Østergaard Studerende 2093 2228

Martin Lyng-petersen Studerende 4045 1072

Arrangementer 2010 /

21. januar hos DKF i Hellerup Giv forretningsstrategien liv og mening 27. oktober hos DKF i Hellerup 3. november i Vejle Før helvede byder løs - Issues Management og krisekommunikation i praksis 25. januar og 8. februar hos DKF i Hellerup 1. og 15. marts i Vejle Få borgerne i tale 26. januar hos DKF i Hellerup 2. februar i Århus Er det dig, der skal have jobbet? 3. og 4. februar hos DKF i Hellerup Nye effektive mødeformer 10. februar, 11. marts og 8. april hos DKF i Hellerup Har du fået nye medarbejdere? Skyd genvej til erfaring 1. og 15. marts hos DKF i Hellerup 2. og 16. marts i Århus Skriv til nettet 3. marts hos DKF i Hellerup 10. marts i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation

Flere og flere beslutninger, der får indflydelse på vores liv og arbejde, bliver truffet i EU. Men hvem vinder kampen om politikernes opmærksomhed og får indflydelse på lovgivningen? Hvordan sikres dialogen med borgerne undervejs - også når der er traktatkrise? Hvordan arbejder parlamentarikerne og journalisterne i EU? Og hvad får lobbyisterne dagene til at gå med? Hvis du er interesseret i at deltage, så tilmeld dig nu. Der er rift om pladserne

Kommunikatøren l December 2009

5. og 6. maj hos DKF i Hellerup Playmakers - projektledelse på spil 10. og 11. maj hos DKF i Hellerup 26. og 27. maj i Århus Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 17. maj hos DKF i Hellerup Strategisk Public Relations 2.0 18.og 19. maj hos DKF i Hellerup Nytænk markedsføring, PR, kanaler og medier 20. maj hos DKF i Hellerup Lobbyistens værktøjskasse 26. maj hos DKF i Hellerup Knæk koden - fortæl historien bag tallene 31. maj hos DKF i Hellerup 7. juni i Vejle Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategi 1. juni hos DKF i Hellerup 8. juni i Århus International kommunikation 7. juni hos DKF i Hellerup Interne stakeholders - kommunikationsledelse i praksis 2. september hos DKF i Hellerup Forny din årsrapport

4. marts hos DKF i Hellerup 25. marts i Århus Sociale medier i praksis 8. og 23. marts hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 17. marts hos DKF i Hellerup 24. marts i Vejle Få dit blad læst 22. marts hos DKF i Hellerup 23. marts i Vejle Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 25. marts hos DKF i Hellerup 8. april i Vejle Omsæt webstrategien i praksis

3.-5. maj til Bruxelles Kommunikation og lobbyisme i EU

28. april hos DKF i Hellerup Eventkommunikation - fra tanke til handling

13. april hos DKF i Hellerup Øg omsætningen - få gang i salgsarbejdet 14. april hos DKF i Hellerup I rampelyset - formidling og personlig branding

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og stude rende deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

19. og 27. april hos DKF i Hellerup Skriv stærke taler, der flytter og engagerer

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads.

22. april hos DKF i Hellerup 28. april i Vejle Webredaktørens udfordringer og rolle

HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen

GUIDE TIL BRANCHEN :: :: :: :: :: ::

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK The first choice for Investor & Public Relations Professionals

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING

create value through communication

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

www.ramboll-management.dk

Best and Brightest

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Public Relations & Public Affairs

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

1256 København K outcom.indd www.jklgroup.com

30/01/09 13.19 55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

2/4/09

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

Web-TV Audio Podcast

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

www.bysted.dk

glitsh Enfec English erfectPer

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

smal ann

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

Primetime label.indd 1

8613 7098

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

17/06/09 15:24:00

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Kommunikatøren l December 2009

Kommunikatøren l December 2009

Tjeksproget.dk_tryk.indd

08-10-2009, 15:41

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Antal Antal omtaler omtaler

Ved du om jeres brand påvirkes af jeres medieomtale?

1.200 1.100 1.000

+100

+80

PR-score Meget Meget positiv stærkt

omdømme

+60 900 +40 800 +20

700 600

500

PR-score Neutral

-20

400 -40

300 -60

200 -80

100

Meget svagt

-100 Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

omdømme PR-score Meget negativ

Infomedias omdømmeanalyse afdækker ikke blot jeres virksomheds omdømme i medierne, den giver også indblik i forbrugernes bevidsthed om jeres brand, samt benchmark med jeres konkurrenter. Med en omdømmeanalyse får du blandt andet svar på: Er der sammenhæng mellem medieomdømmet og brandværdi for jer selv og jeres konkurrenter? Hvordan påvirkes de enkelte brands og branchen som helhed af mediernes fokus på en specifik sag? Hvor længe har negativ/positiv omtale en effekt på jeres brands? Hvilket udbytte giver jeres PR-indsats i medierne og hos jeres målgruppe? Når jeres kernebudskab igennem i medierne og afspejles det i forbrugernes opfattelse af jeres brands? Kontakt Infomedias analyseafdeling for yderligere information på 33 47 14 50.