Kommunikatøren nr. 1 2012 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMU NIKA TØREN nr. 1 ° Februar 2012

Casper schrøder

NÅR Tågesnak og gætværk skabeR finansverdenen

tema Finansiel kommunikation

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Blæst om troværdigheden i 100 dage Så gik de første 100 dage med en ny statsminister. 100 dage som burde være brugt til at skabe tillid, forandring og vise handlekraft. 100 dage brugt til at give danskerne en ny fortælling og en anden løsning på krisen. 100 dage brugt til at skabe samling. Det har jo ikke just været en dans på roser. Infomedia har med Jon Kiellberg fra Kommunikationsforeningen udarbejdet en glimrende analyse af, hvilke ministre der har været mest omtalt i medierne og sat en dagsorden, og hvilke sager der har fyldt i debatten i regeringens første levetid. Og ikke overraskende tegner Helle Thorning-Schmidt sig for en fjerdedel af regeringens omtale. De negative sager har langt overskygget de positive. Og de konkluderer, at Helle Thorning-Schmidt har brug for minimum én god sag. Det kan alle vist kun være enig i. Vi kommunikatører kan lære meget af de første ’DKFs Tænketank har for år tilbage 100 dage. For legitimitet og troværdighed er udpeget autentisk og troværdig komgrundlaget for politisk magt – og det kan ikke tages for givet. Når det ikke lykkedes regeringen at munikation som en af de ni vigtigste definere sin egen politiske banehalvdel og have tendenser – og det er en tendens som flere politiske vindersager end tabersager, så smitter det af på vælgernes bedømmelse af regeskal mestres af virksomheder, organiringens troværdighed. Det er ikke til at komme sationer såvel som statsministre.’ udenom, at vi skal gøre det, vi siger, og sige det vi gør. DKFs Tænketank har for år tilbage udpeget autentisk og troværdig kommunikation som en af de ni vigtigste tendenser – og det er en tendens som skal mestres af virksomheder, organisationer såvel som statsministre. Jeg kunne godt have ønsket, at statsministeren havde deltaget i kom-dag’10, hvor autensitet og troværdighed var på dagsordenen. Det kræver derfor, at statsministeren sætter klare politiske mål og formidler det troværdigt til vælgerne. Regeringen skal have fokus på fælles initiativer og alliancer. Hun skal træde i karakter som ansvarlig integrator af både regeringens politik og befolkningens bekymringer i en krisetid. Så nu skal der gang i relationsarbejdet. Hun skal sikre, at vi samles som nation. Formandskabet af EU er en fantastisk anledning til netop at sætte fokus på disse kvaliteter. Statsministeren skal nu vise, at hun gennem dialog og samarbejde kan være en stærk analytiker og forhandler, der kan skabe resultater ud over landets grænser. Ingen nem opgave. Jeg vil spændt følge de næste 100 dage.

Kommunikatøren l Februar 2012

INDHOLD NR.1/2012

Den diskrete magthaver Han har altid befundet sig midt i orkanen og i magtens inderste cirkler. Kommunikatøren har talt med PA-direktør i Finansrådet, Lars Nielsen.

side 16

Digitale analfabeter på ledelsesgangen 10 grunde til at webarbejdet går galt, når ledelsen ikke tager styring og har fokus på digital kommunikation. Især mange offentlige myndigheders hjemmesider er ikke brugervenlige, læsbare eller tilgængelige for danskerne.

side 20

Tema Finansiel Kommunikation Kommunikatøren sætter fokus på den finansielle kommunikation. Hvordan finanskrisen har ændret spillereglerne for bankernes kommunikation, åbenhed over for omverden og hvordan sektoren genskaber tilliden blandt kunderne. Derudover ser vi nærmere på, hvordan sproget er med til at skabe pengepolitikken blandt centralbankerne, og endelig hvilke øgede krav der stilles til børsnoterede virksomheder og deres kommunikation med kapitalmarkedet. Side 6-15

Kommunikatøren | 1 Februar 2012 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Lene Holst Holmgård, Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen Pernille Hermann, bedretekster.dk David Lohman, HA kom. Simon Lund-Jensen, Rhetor Stine Mølbak, UngKom Kristian Lund Pedersen, PFA Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Louise Aalbæk, Zupa Recommended Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio april 2012 Deadline for artikler 8. marts 2012 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside- og temafotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

Februar 2012

4 16 19 20 22 24 26 29 30 32 33 34

Tips&Tics Snacks fra redaktionen. Fra landsformand i Radikal Ungdom til PA-direktør i Finansrådet Interview med Lars Nielsen, der giver sit bud på, hvad vi lærte af finanskrisen, og hvordan man diskret skaber politisk indflydelse og magt gennem påvirkning i et tætmasket netværk. Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på politiske citater, som ikke altid falder lige heldigt ud. Er ledere digitale analfabeter? Det offentlige har vedtaget en digitaliseringsstrategi. Det er bare ikke altid til at se det. For der savnes ledelse og styring, mål og retning af webarbejdet på mange offentlige hjemmesider. Borgerjournalisterne kommer! På Helsingør Dagblad skriver og fotograferer læserne af hjertens lyst om alt mellem himmel og jord. Det er blevet en stor succes – for avisen og for læserne. Lydlogoer og lydbranding er kommet for at blive Lydbranding vinder stadig større indpas blandt virksomheder. Men hvad er potentialet og udfordringen? Global medieovervågning 10.000 kilometer, syv tidszoner og en flyrejse på 12 timer. Den globale kommunikation udgør en naturlig del af hverdagen for medieovervågningsbureauet News Watch. BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN 3

&TICS

TIPS

Af Lene Holst Holmgård. Har du en lækkerbisken til Kommunikatøren, send den til os på jon@kommunikationsforening.dk

Vidste du, at der sælges flere HTC smartphones end iPhones i Danmark? (kilde Berlingske APP magasinet)

Kender du Yammer? Et gratis socialt medie til internt brug i virksomheden. Tilmeld dit firma med jeres @, fx @ kommunikationsforening.dk, så kan alle medarbejdere med den mail adresse melde sig på. Tjek det ud på www.yammer.com.

Over 400.000 danskere menes at eje en tablet pc, fx en iPad. (kilde: MetroXpress)

4 danske mænd har fornavnet Skat. Se hvor mange, der hedder det samme som dig på www.dst.dk/navne.

Facebooks markedsværdi vurderes at blive på 560 mia. kr., når selskabet kommer på Børsen. (kilde: Politiken)

Kommunikatøren Medina. Hvem ellers kan få hende (hen’n?) og kinden til at rime? Kommunikatøren at hade iRema, iJob og iRepair. Helt ærligt, find dog selv på noget.

Grab this App Wikipanion. Wikipedia i iPhone-format. Gør det let at snyde til firmaquizzen eller imponere tilfældige bekendtskaber i byen.

Hvorfor er historiske skilte altid brune?

TV2 står for 46% af nyhedsseningen i Danmark. DR står for 22%. News står for 24% af de samlede nyhedsminutter, Update for 5% og DR2 for 3%. (kilde: TV2)

Kender du Sloganizer.net? Sloganizeren giver dovne kommunikatører genvej til slogans på tysk og engelsk. Indsæt fx Kommunikatøren, tryk på sloganize, og du får slogans som ‘Kommunikatøren – Hinterher, weiss man immer mehr‘ eller hvorfor ikke ‘Kommunikatøren – You see this name, you think dirty‘.

Følg @trafikhad på Twitter. Haiku om trafik og om had. Smagsprøver: trafikhad Flyet er aflyst / og Jylland må leve med / min bitre snorken trafikhad Hvor går grænsen mon / mellem nyfascisme og / skolepatrulje trafikhad Jeg stemmer for en / rigtig dyr betalingsring / kun for ladcykler

Citat fra New York Times, som tilsyneladende ikke kender verdens epicentrum: ‘ ‘Borgen‘ is (…) a thriller woven around possibly the most boring conflict in Europe: parliamentary elections in Denmark.‘

Kommunikatøren l Februar 2012

Generalforsamling og konference i DKF 20. marts 2012 - Hos DSB i København kl. 13.30-22

KONFERENCE

GENERALFORSAMLING

Tid til at tviste

Dagsorden

Kravene om, at kommunikatører kan tilføre virksomhederne forandringskraft, vokser. Overalt er der behov for at give virksomheden et turn around, udvikle nye markeder, trimme organisationen, arbejde smartere og løse opgaverne med færre ressourcer.

1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år 3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent 5. Valg af formand - Tina Donnerborg - genopstiller 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Jens Almegaard er på valg og genopstiller - Ole Schmidt Pedersen er på valg og genopstiller ikke - Lars Thøger Christensen genopstiller ikke - Karin Olsen genopstiller ikke Ikke på valg - Lars L. Nielsen - Mette Dahl-Jensen - Per Rystrøm - Svend Bie 7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving genopstiller Arne Jørgensen genopstiller ikke 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt

Ledelsen efterspørger forretningskritiske kommunikationsafdelinger, som kan være med til at omstille organisationen og tilføre værdi på bundlinjen – offentlige som private. Dansk Kommunikationsforenings Tænketank 2019 pegede for nogle år siden på, at forretningsforståelse er essens. Kravet om at kommunikatører har forretningsforståelse og viden om økonomi vokser. Mød bl.a. Kommunikationsdirektør, Senior Vice President STEEN REESLEV, Group Relations, A.P. Møller-Mærsk A/S Head of group Communication & Group Senior Vice President KENTH KÆRHØG, ISS World Services A/S Kommunikationschef LINE AARSLAND, Kommunernes Landsforening

Adm. direktør MARIA SENNELS, Copenhagen Change På konferencen går vi bagom tendensen ’forretningsforståelse er essens’. Tag del i debatten om fagets udvikling og få inspiration til at give din egen organisation noget at gro af.

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før general forsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, dansk@kommunikationsforening.dk.

13.30 Konference 17.00 Generalforsamling 18.00 Drink 18.30 Middagsbuffet og netværk

TILMELD DIG OG SE HELE PROGRAMMET PÅ www.kommunikationsforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference. DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen. 725 kr. for medlemmer af DKF, 1325 kr. for ikke-medlemmer, 925 kr. for medlemmer af DJ og KS, 245 kr. for DKFs medlemmer, der er studerende, pensionerede, ledige eller på orlov. Prisen inkluderer konference, drink og netværksmiddag.

Tak til

KLS

GRAFISK HUS

TEMA l FINANSIEL KOMMUNIKATION

Nye tider for den finansielle kommunikation Nogle vil mene, at krisen hovedsageligt er bankernes skyld. Faktisk vil mere end hver tredje dansker give bankerne skylden for den situation, vi står i lige nu. Det er dog en sandhed med modifikationer. For på den ene side har boligmarkedet aldrig været så bundfrossent og med bankpakke fire, synes vi at opleve et endnu større fokus på bankernes udfordringer og fejldisponeringer. På den anden side har branchen også været udsat for en til tider urimelig kritik, hvor alle banker er blevet skåret over en kam og har fået tilkendt hele ansvaret for finanskrisen og dets følgevirkninger. De færreste er nok i tvivl om hvilken kolossal betydning finansinstitutterne har for vores velfærdssamfund. Med andre ord, så har kommunikationen om krisen og bankernes ansvar gjort det tydeligt, at vi ikke kan leve uden dem. I dag ser vi en langt mere afdæmpet kommunikation i den finansielle sektor, der udtrykker en form for tilbageholdenhed, og hvor traditionelle dyder er fremherskende. I dette nummer af Kommunikatøren retter vi fokus på den finansielle kommunikation. Hvordan finanskrisen har ændret spillereglerne for bankernes kommunikation og åbenhed over for omverdenen. Og hvordan tilliden til sektoren bliver genoprejst. Derudover tager vi et kig ind i Den Europæiske Centralbanks særegne kommunikationsformer, som på mange måder bygger på lige delt gætværk og tågesnak. Erhvervsjournalist Casper Schrøder fra Berlingske Business forklarer her i bladet, hvordan sproget er med til at skabe pengepolitikken og finansverdenen. Sidst ser vi på nye og øgede krav til børsnoterede virksomheder og deres kommunikation med kapitalmarkedet. God læselyst. David Lohmann og Kristian Lund Pedersen

Kommunikatøren l Februar 2012

Ethvert drama og stor fortælling skal have en skurk. Under finanskrisen har det været bankerne i særdeleshed. Gigantiske nedskrivninger, en række bankkrak og historier om grådighed smadrede på kort tid sektorens omdømme. Flere banker kæmper fortsat med et blakket image

Den svære vej tilbage Af Kristian Lund Pedersen

De seneste år har finanskrisen udviklet sig til en verdensomspændende gældskrise. Danmark er heller ikke gået fri, og allerede nu tegner der sig et underskud på de offentlige budgetter på over 100 mia. kr. i 2012. Selvom krisen har ændret karakter, og bankerne ikke længere automatisk står først for skud, så viser en ny undersøgelse gennemført af internetbanken Nordnet, at næsten en tredjedel af danskerne også giver bankerne skylden for den nuværende gældskrise. Bankekspert og direktør i Stock Rate Asset Management Bjarne Jensen tilkendegiver, at bankerne har fået en meget hård medfart, men påpeger, at det har en årsag. - Bankerne fylder meget i medierne og har os alle som kunder, så de skal finde sig i at være i fokus. Det er ødelæggende for et samfund, når bankerne ikke forvalter kundernes penge og tillid ordentligt. Redaktør på Finanswatch.dk, Kasper Kronenberg, mener, det til tider har været en urimelig kritik af en hel branche, hvor kun et fåtal virkelig har præsteret dårligt. - Bankerne er bange for at kommunikere den sande historie ud, som utvivlsomt også er kompliceret.

Kommunikatøren l Februar 2012

Nemlig den, at størstedelen af danskerne har levet over evne. At vi alle har taget for meget gæld ind i vores økonomier, og at den enkelte borger selv har et ansvar. Bankerne er givetvis bange for at lægge sig ud med kunderne. Kunsten at sige undskyld Selvom eksperterne er enige i, at bankerne har fået mange tæsk, så er der også enighed om, at bankerne selv har været med til at forstærke problemerne, ved at være for lukkede i deres kommunikation. - Under en krise som denne pustes heltene kunstigt op, mens skurkene dæmoniseres. Virkeligheden er anderledes, men langt hen ad vejen har der været for meget flyverskjul over bankledelserne, som har haft travlt med at stille sig i kø ved håndvasken. Bankerne burde tidligere i langt højere grad have påtaget sig et med ansvar og fået ryddet op i snavset i sektoren. De mange bort- og søforklaringer har betydet, at branchen har mistet meget troværdighed, siger Charlotte Lindholm, direktør i Dansk Aktionærforening. En af forklaringerne er ifølge hende, at finanssektoren er for sammenspist.

- Bankerne fylder meget i medierne og har os alle som kunder, så de skal finde sig i at være i fokus, siger bankekspert og direktør i StockRate Asset Management Bjarne Jensen.

Ifølge Charlotte Lindholm har specielt mange af de små og mellemstore banker og sparekasser vist, at de ikke har haft de kommunikationsmæssige kompetencer eller indsigt i mediernes måde at arbejde på, og de i mange sammenhænge har fremstået som utroværdige og afkoblede fra virkeligheden, når de har udtalt sig. Omvendt fremhæver Charlotte Lindholm Nordea, fordi ledelsen har været gode til at udnytte krisen til at sælge banken som konservativ og veldrevet,

og de har reelt været i stand til at kommunikere sig selv der hen, hvor de er blevet opfattet som heltene i sektoren. Manglende selvindsigt Også redaktør på Finanswatch.dk Kasper Kronenberg mener, at der har manglet selvindsigt i branchen. - Der er i bankerne en meget stor selvforståelse, som er ude af trit med den brede befolkning. Mange danskere misforstår derfor, hvad baggrunden er for at drive en bank. Eksempelvis anses bankernes store overskud ofte som et bevis på grådighed. Her er man nødsaget til at forklare, at hvis de ikke laver gode økonomiske resultater, så rammer det aktiekursen og dermed almindelige danskere, som ofte er aktionærer via pensionskasserne. En vigtig grund til bankernes manglende åbenhed er, at bankerne vil gøre alt for at undgå at skabe bekymring. - Er man for åben, så risikerer man, at kunderne står i kø for at få deres penge, og tilliden til banken forsvinder. Derfor er det ikke unaturligt, at

Redaktør på Finanswatch.dk, Kasper Kronenberg mener, at bankerne ofte har en meget stor selvforståelse, som er ude af trit med befolkningen.

mange banker vælger at holde lav profil. Det er en svær kommunikativ opgave at drive bank under en krise som denne, og det er umuligt at gøre alle glade, forklarer Bjarne Jensen. Knofedt skal vinde tilliden tilbage Selvom bankerne på nogle punkter er blevet bedre til at kommunikere, afvi-

ser Bjarne Jensen, at det er blevet nemmere være kunde eller aktionær. - Bankregnskaber er fyldt med regler og teknik, som folk ikke forstår. Det er fortsat meget uigennemskueligt, hvilket er ødelæggende for bankernes image. Samme toner lyder fra Kasper Kronenberg, der mener, at det er knofedt

Pressechef i Finansrådet Mikael Winkler giver svar på tiltale Af Kristian Lund Pedersen og David Lohmann Christensen

Hvordan mener du, bankerne har håndteret imagenedturen? Set i det berømte bakspejl er der ting, vi ville have gjort anderledes, men meget har været rigtig svært at forudsige. Krisen har udviklet sig hurtigt og dramatisk og har ofte ændret ansigt. Der har desuden været overordentlig mange interessenter at pleje, og det er kommunikativt usædvanligt vanskeligt. Men vi har ikke været gode nok til at rydde op i misforståelser i offentligheden i tide. Alene et ord som bankpakke skaber en opfattelse af, at bankerne får noget foræret. Bankerne herhjemme har selv betalt for oprydningen via bankpak-

kerne, og der er overskud til staten og skatteyderne. Men det er ikke en fortælling, vi er lykkedes særlig godt med at få igennem. Burde banksektoren hurtigere have påtaget sig et ansvar for finanskrisen?

- Vi påtager os gerne et medansvar, men vi må holde fast i, at krisen som sådan kom udefra, forklarer pressechef i Finansrådet, Mikael Winkler.

Det har været meget svært for sektoren at sige undskyld for finanskrisen. Det hænger sammen med, at bankerne ikke mener, de bærer ansvaret for alle ulykkerne alene. Vi påtager os gerne et medansvar, men vi må holde fast i, at krisen som sådan kom udefra, og at årsagerne til krisen skal findes i et meget kompleks samspil mellem internationale pengepolitiske tiltag og konjunkturer, der skabte en overdreven optimisme både blandt banker, investorer, myndigheder, politikere og forbrugere. Hvad har læren været af finanskrisen for banksektoren set ud fra et kommunikativt synspunkt? Der har været mange lærestreger. Men den overordnede lære er vel, hvor lidt fakta og nuancer i meget

Kommunikatøren l Februar 2012

Krakkede banker under finanskrisen Roskilde Bank - august 2008 Ebh Bank - september 2008 Løkken Sparekasse - februar 2009 Gudme Raaschou - juni 2009 Fionia Bank - august 2009 Capinordic - marts 2010 Eik Bank Danmark - november 2010 Amagerbanken - februar 2011 Fjordbank Mors - juni 2011 Max Bank - oktober 2011 Voldsomme fald for de største bankaktier i 2011 Danske Bank -50% Spar Nord Bank -47% Jyske Bank -46% Sydbank -41% Nordea -28% Kilde: Finanswatch.dk - Under en krise som denne pustes heltene kunstigt op, mens skurkene dæmoniseres. Charlotte Lindholm.

der skal til, før sektoren igen vinder tillid og tiltro i befolkningen. - Bankerne skal levere resultater og tydeliggøre over for kunderne i den daglige rådgivning, at de optræder både som sælgere og rådgivere. De skal vise, at de er bevidste om den naturlige interessekonflikt. For at forbedre sektorens omdøm-

me mener Charlotte Lindholm, at bankerne skal udnytte den brændende platform, de står på, til at vise handlekraft og i deres kommunikation ærligt vise, at de oprigtigt ønsker oprydning, forandring og dialog med kunderne samtidig med, at de synligt i ord og handling påtager sig et medansvar for krisen.

komplekse forhold er værd, når man først er kommet i bad standing, og man i store træk har en hel folkestemning imod sig. Det gælder ikke mindst i forhold til det politiske miljø, hvor man kan komme med nok så mange saglige og faglige funderede argumenter. I den sammenhæng kan den finansielle sektor måske - jeg understreger måske - lære noget om at lægge sig fladt ned en gang i mellem og lytte til folkestemningen. Har det været fair den måde, som den finansielle sektor er blevet behandlet på? Man kan ikke tale om fair eller ej. Den iboende logik i den offentlige gabestok er sådan, at døden skal have en årsag. Vi må jo også selv erkende, at krisen har været ekstrem og har haft store konsekvenser for både privatpersoner, erhvervsliv og

generelt samfundsøkonomisk. Det kan derfor ikke undre, at der kommer så voldsomt mediefokus på sektoren. Det er beklageligt, at bankerne får skylden for alt mellem himmel og jord, men vi må i Finansrådet også tage afstand fra nogle af de ting, der er foregået i sektoren.

Kommunikatøren l Februar 2012

Tillid er en grundpræmis For Mikael Winkler er selve grundpræmissen for bankerne tillid. Denne tillid mellem bank og kunde, tilliden mellem bank og markederne og tilliden mellem bank og det omgivende samfund er altafgørende for bankens overlevelse. Så snart der pilles ved den tillid - om det så blot er uretmæssige rygter, er banken i store problemer. Selvom tidligere undersøgelser har vist, at kunderne til banksektoren generelt er tilfredse med de-

DKF kursus Konference om finansiel kommunikation Maj 2012 www.kommunikationsforening.dk

res bank, så er det stadig de brodne kar, der sår tvivl om tilliden til banksektoren, og det har indflydelse på så mange andre banker. Mikael Winkler er dog af den opfattelse, at banker over en bred kam, stiller sig til rådighed for pressen. Det er en myte, at banker er mådeholdne med kommunikationen. Og dermed forsøger han at gøre op med den gængse opfattelse af, at banker ikke forsøger at åbne deres kommunikation for omverdenen. Da der er tale om en virksomhed, der skal tjene penge på lige fod med så mange andre, er der naturligvis en række fortrolige informationer, man ikke lige sender ud til kunderne, før det helt rigtige tidspunkt. Det kan være svært at forstå og derfor bliver banken desværre ofte fejlagtigt opfattet som en lukket organisation.

TEMA l FINANSIEL KOMMUNIKATION

Trichets trafiklys -

et studie

I den internationale finansverden tales et eksklusivt sprog præget af gætværk og tågesnak. Et af finanssprogets mestre var Jean Claude-Trichet, der indtil oktober sidste år var chef for Den Europæiske Centralbank. Han er manden bag koden, der blev kendt som Trichets trafiklys

Af Simon Lund-Jensen

Den 8. februar 2007 meddelte formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB) på sit månedlige pressemøde, at ’Strong vigilance remains of the essence so as to ensure that risks to price stability over the medium term do not materialise’. Det var en kodet meddelelse til finansmarkedets nøglespillere. Ifølge koden ville Centralbanken med meget stor sandsynlighed foretage en rentesænkning i forbindelse med den følgende måneds pressemøde. Sådan var det nemlig gået efter de sidste seks pressemøder, hvor Trichet havde brugt ordene ‘strong vigilance‘. Centralbanken og kampen for de 2 pct. Det er min gamle studiekammerat fra retorik Casper Schrøder, der har gjort mig opmærksom på Trichet og Den Europæiske Centralbank. Casper er journalist ved Berlingske Business, og han har i årevis fulgt finansmarkedernes kommunikation. Han indleder vo-

res samtale med en kort intro til centralbankens rolle: - Centralbankerne beskæftiger sig med pengepolitikken: Hvor mange penge skal der være i samfundet? Mængden af penge skal svare til den værdi, som bliver skabt i samfundet.

Trichets trafiklys Strong vigilance Stærk indikation på, at ECB lader renten stige på det kommende møde. Monitor very closely Indikation på, at ECB lader renten stige om to måneder. Monitor closely Indikation af, at ECB overvejer at lade renten stige om 3 måneder. Koderne er beskrevet af Nick Matthew, Royal Bank of Scotland

Trykker man bare penge, mister pengene deres værdi - så stiger inflationen. Den Europæiske Centralbank blev etableret i 1998. Den er altså relativt ny, og for at etablere sin troværdighed over for finansmarkederne, satte den fra start et klart mål for sit virke: Inflationen skal holdes på 2 pct. Hverken mere eller mindre. Grønt lys for rentestigning En af måderne, centralbanken kan begrænse inflationen på, er ved at lade renten stige og dermed gøre det dyrere at låne penge. Det er de rentestigninger, Trichets trafiklys er designet til at kommunikere: Strong vigilance betyder, at der er grønt lys for en rentestigning den kommende måned. Og netop kommunikation er ifølge Casper Schrøder et centralt redskab i bankens bestræbelser på at holde inflationen på 2 pct. Og derfor er kommunikation en af centralbankchefens fornemmeste opgaver:

Kommunikatøren l Februar 2012

i gætværk

og tågesnak

‘Trichet er interessant, fordi hans sprog i allerhøjeste grad skaber verden. Og den effekt, hans sprog har, er meget håndgribelig.’

- Trichet er led i en bevægelse i centralbanker, hvor man bliver opmærksom på rollen som kommunikatør. Historisk har centralbanker haft en eksklusiv rolle, der næsten minder om frimurerne. De har været omgærdet af mystik. Det har været meget hemmeligt, hvad de gik og tænkte på. Alene det at man har fortalt verden om sit inflationsmål på 2 pct. er en milepæl i kommunikation og åbenhed. Sprog der skaber finansverdenen Centralbanker har historisk været tæt knyttede til den politiske magt. Men i takt med, at centralbankerne er blevet mere og mere uafhængige, er åbenhed kommet op på deres dagsorden. Det er helt i tråd med, at der i den sidste halvdel af det tyvende århundrede er opstået en generel bevidsthed om, at man gør noget, når man siger noget. Altså at sproget skaber verden. - Trichet er interessant, fordi hans sprog i allerhøjeste grad skaber verden. Og den effekt hans sprog har, den er meget håndgribelig. Fordi man simpelthen kan se den på aktiekurser, obligationskurser og valutakurser, siger Casper Schrøder.

Kommunikatøren l Februar 2012

Gætværk om vejrudsigten i finansland Centralbankchefens primære kommunikationskanal er hans månedlige pressemøde. Her taler han på vegne af Den Europæiske Centralbanks 23 mand store råd, der kort forinden har siddet om et bord og diskuteret sig frem til, hvad renten skal være. Det melder rådet ud kl. 13.45, og umid-

delbart efter samles finansielle journalister til et pressemøde. Pressemødet indledes med et kort statement, hvor Trichet redegør for Centralbankens syn på økonomien nu og i den kommende tid. Med sit statement giver Trichet således rådets vejrudsigt for den finansielle udvikling. Og det mest interessante ved finansiel kommunikation er

- Økonomi er ikke nogen sikker videnskab og derfor vil det altid være noget gætværk. I mere eller mindre kvalificeret grad, siger erhvervsjournalist Casper Schrøder fra Berlingske Business.

TEMA l FINANSIEL KOMMUNIKATION

netop, når folk som Trichet siger noget om deres forventninger til fremtiden. Økonomi og meteorologi har det til fælles, at morgendagen altid fylder mere end i går. Derfor er gætværk ifølge Casper Schrøder et centralt element i finansiel kommunikation: - Økonomi er ikke nogen sikker videnskab. Og derfor vil det altid være noget gætværk. I mere eller mindre kvalificeret grad. Uforståeligt på Christiansborg Trichet taler ikke til de 330 mio. europæere, der har euro-sedler i pungen, når han bruger koder som ’monitor very closely’ og ’strong vigilance’. Det er heller ikke de gamle allierede i den politiske magtelite, som er målgruppen. Trichets statement på pressemødet er først og fremmest henvendt til en gruppe, Casper Schrøder betegner som de globale finansielle aktører: - Han taler det her marsboersprog, som man taler i den finansielle verden. Går man ind på Christiansborg og spørger, så er der heller ikke nogen danske politikere, der forstår det. De skal jo have en tolk fra Finansministeriet. Tågesnak og frimureri Men hvad er formålet med dette kodesprog? Hvorfor siger Trichet ikke bare ’om to måneder sætter vi renten op’? Her hiver Casper et latinsk ord

frem fra hans og min fælles fortid som retorikstuderende: Obscuritas. De gamle romere brugte betegnelsen ved brud på den retoriske dyd klar tale, perspicuitas: - Den her kode er jo et udtryk for en bevidst brug af obscuritas. Han taler tågesnak. Uklarheden holder muligheden for at fravige åben. Samtidig er det interessant, fordi kodesproget er en historisk reminiscent af den der frimurer-agtige mystik, som har omgærdet centralbankerne.

ikke er en sikker videnskab, og fordi finansverdenen først og fremmest interesserer sig for fremtiden. Og når det kom til gætværk og tågesnak, var Jean Claude ‘Trafiklys’ Trichet en sand mester.

Casper Fruergaard Schrøder Cand.mag. i retorik Journalist ved Berlingske Business.

Ny centralbankchef, ny tågesnak, mere gætværk I dag er trafiklyset gået ud. Trichet gik af i oktober sidste år, og nu er det italieneren Mario Draghi, der er chef for Den Europæiske Centralbank. Hver chef har sin stil, og Draghi er stadig ved at finde sin. Men en ting er sikkert: Når han finder den, vil den være uklar og handle om fremtiden. For skal man sige noget samlende om kommunikationen i finansverdenen – på markedet, i bankerne og mellem økonomer og investorer – så er det, at finansiel kommunikation er kendetegnet ved tågesnak og gætværk. Det gør sig især gældende i centralbanker. Tågesnak, fordi man hviler på en tradition af eksklusivt sprog og fordi man har en interesse i at gøre det uklart. Gætværk, fordi økonomi

Har dækket finansstof siden 2006, først på Børsen og siden som redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen. Casper blogger om ‘Pengene! – rapport fra finansernes vilde vover‘ på schroeder. blogs.business.dk.

DKF kursus Giv din virksomhed forandringskraft Marts 2012 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2012

Stigende krav til investorkommunikation Børsnoterede virksomheder har de senere år oplevet mange nye krav og ønsker til kommunikationen med kapitalmarkedet. Det stiller helt nye og stigende krav til Investor Relations funktionens kompetencer

Af chefrådgiver Lars Sandstrøm, Bysted og medlem af bestyrelsen i Dansk Investor Relations Forening

Investor Relations (IR) er både som fag og praksis vigtigere end nogensinde før. Finanskrise, øget regulering og udvikling af nye medier har sammen med en mere turbulent og kompleks omverden øget interessenternes krav til virksomheders transparens, åbenhed og interessentdialog. Eller sagt på en anden måde: Flere og flere interessenter vil have flere og flere typer af informationer fra virksomhedens ledelse – rettidigt og i en relevant og koncis form. Det stiller krav til IR-udøverne. I dag skal du som IR-udøver på den ene side have finansiel og kommerciel forretningsforståelse og være en dygtig kommunikatør. Det er en fordel, om du på en gang behersker termer som EBITDA, ROIC og P/E, og på den anden side skal du formå at kommunikere virksomhedens nøgletal, strategi og forventninger til en erhvervsjournalist. Finanskrisen sætter dagsordenen Kredit- og finanskrisen har haft en væsentlig betydning for IR-udøvernes arbejde. Finansanalytikere, investorer og journalister har øget deres fokus og ønsker til virksomhedernes rap-

Kommunikatøren l Februar 2012

- Digital årsrapport fra TDC som værktøj til at kommunikere virksomhedens nøgletal og strategi til blandt andet medierne.

portering og kommunikation. Det gælder ikke mindst i forhold til at få en hyppigere og mere koncis kommunikation om ledelse og strategi, styring af risici, likviditet og kapital samt forventninger til markedsudvikling, omsætning og indtjening. IR-udøverne har derfor været på overarbejde i et par år for at kunne klæde de finansielle interessenter på med viden og indsigt, så de har kunnet agere herefter. Opgaven har handlet om at balancere ledelsens og interessenternes forventninger til virksomhedens fremtidige performance. Digitalisering af IR Digitaliseringen af virksomhedernes investor-kommunikation sker på flere fronter. De danske investorer har i mange år været forvænt med

koncernwebsites på et højt niveau. De børsnoterede virksomheder kommunikerer generelt med stor detailrigdom om finansielle og markedsmæssige forhold og stiller typisk også en række interaktive værktøjer til rådighed for de interessenter, der vil foretage egne beregninger og sammenligne økonomiske nøgletal på tværs af branche, perioder eller forretningsområder. De største digitale forandringer ligger imidlertid forude. Først og fremmest lover udviklingen af sociale medier og mobile platforme de IR-ansvarlige en række nye muligheder for at kommunikere hurtigt, levende og involverende med virksomhedens interessenter. I dag anvender mange af de store udenlandske virksomheder medier som Twitter, Facebook, You

TEMA l FINANSIEL KOMMUNIKATION

tube eller egne blogs til at kommunikere finansielle nyheder. Men i de danske virksomheder er tilstedeværelsen på de nye medier så sparsom, at den ikke er værd at skrive hjem om – endnu. Mange veje og kanaler En væsentlig del af de IR-ansvarliges arbejde i den første del af året er koncentreret om virksomhedens årsrapport. Ud over arbejdet med at indhente og evaluere data samt skrive og redigere beretningen, så inkluderer opgaven også et stort arbejde med at koordinere udvikling og produktion med ledelse, revisorer, designere, tekstforfattere, oversættere mv. Mange virksomheder udgiver således 14

rapporter, der i form og formidling også skal fungere som en strategisk og profilerende kommunikation over for en bred kreds af interessenter. For at kunne målrette rapporteringen er mange virksomheder begyndt at tage nye kanaler i brug. Nogle udgiver magasiner eller reviews for at kunne servicere private aktionærer, kunder, partnere og medarbejdere bedre. Andre har valgt at gå online for at øge tilgængeligheden for brugerne og for at kunne differentiere rapporteringen såvel i forhold til målgrupper, som i forhold til at kunne formidle virksomhedens equity story i både tal, tekst, fotos, figurer og video. Mange onlinerapporter giver både mulighed for det hurtige over-

blik, den levende fortælling og den dybe analyse af finansielle nøgletal. CSR bliver forretningsstrategisk Børsnoterede virksomheder møder i stigende grad både formelle og uformelle krav til kommunikation om socialt ansvar og miljøstyring (CSR). IRansvarlige har derfor også skullet lære en ny disciplin og forholde sig til en øget kreds af kritiske interessenter. Ikke mindst fordi CSR er en forretningsstrategisk parameter, der kan have afgørende betydning for virksomhedens ledelse, udvikling og performance. Den finansielle kommunikation handler ikke længere blot om økonomi og styring, men også om hvordan virksomheden gennem en Kommunikatøren l Februar 2012

Investor Relations anno 2012 Investor Relations (IR) er en ledelses- og

vet en storm af børsnoteringer de seneste

dener og medier har i de senere år øget

kommunikationsdisciplin, der fokuserer

år, så har IR en central opgave i forhold til

kompetencebehovet hos IR-udøverne.

på at etablere og udvikle en virksomheds

at skabe likviditet og en effektiv prisdan-

relationer til kapitalmarkedet, herunder

nelse på selskabets aktier på børsen.

aktionærer, investorer, analytikere, porte-

Den IR-ansvarlige er ofte den primære

Også i et samfundsmæssigt synspunkt er IR blevet en vigtig aktivitet. Danske pensionsopsparinger er i stigende grad

føljeforvaltere og investeringsbanker.

indgang til information om virksomhe-

investeret i aktier, og der er stor interesse

Formålet med IR er først og fremmest at

ders strategi, ledelse og økonomi. Det

blandt privatpersoner for at investere i

give markedet et retvisende billede af sel-

stiller krav til viden og indsigt i forretning,

aktier. IR har derigennem fået betydning

skabets aktiviteter og fremtidsudsigter.

økonomi, jura og god kommunikation.

for, hvordan samfundet allokerer sine

I Danmark har IR som funktion og rol-

IR er derfor også en vigtig partner for

le oplevet en væsentlig professionalise-

topledelsen i forhold til sparring om virk-

ring gennem de seneste 8-10 år. Selv om

somhedens fortælling indadtil og udadtil,

fondsbørsen i København ikke har ople-

og nye regulative krav, standarder, dagsor-

strategi for og praktisering af bæredygtig ledelse skaber en organisation, der har styr på miljø og omverdens relationer og udvikler kreative og innovationsskabende medarbejdere. Kritiske interessenter Selv om meget IR-arbejde har fokus på de institutionelle investorer som banker, fonde og pensionskasser, så spiller de mindre aktionærer, kunder og forbrugere også en rolle for de børsnoterede virksomheders ’license to operate’. Om ikke andet, så fordi de gerne ytrer sig kritisk om de store koncerner. Over de senere år har tilgængeligheden på de sociale medier tilmed gjort det nemmere at skabe og

Kommunikatøren l Februar 2012

udvikle en virksomhedskritisk dagsorden. Og har den digitale kritik ikke været markant nok, så har aktivistiske initiativer som ’Occupy Wall Street’ bidraget til at demonstrere en generel kritik imod kapitalmarkedernes struktur og metoder. Med offentlighedens skærpede krav til åbenhed og transparens skal virksomheders ledelse - og dermed de IR-ansvarlige - derfor også forholde sig til, hvordan de fremover vil inddrage denne interessentkreds i en mere involverende og dialogorienteret proces.

ressourcer mellem forskellige brancher og virksomheder.

Udviklingen er digital, og mange virksomheder producerer webbaserede årsrapporter, der giver de finansielle interessenter umiddelbar adgang til detailinformation om virksomhedens resultater og forventninger til fremtiden.

DKF kursus Forstå finanserne - Og blev en bedre kommunikationsrådgiver for direktionen Juni 2012 www.kommunikationsforening.dk

MIT LIV I BRANCHEN

Den diskrete magthaver Fra formandspost i det Radikale Ungdom til PA-direktør i Finansrådet. Lars Nielsen har altid bevæget sig diskret i magtens cirkler med blikket rettet mod Politisk kommunikation og Public Affairs. Kommunikatøren tegner et portræt af den diskrete magthaver

Af kommunikationsrådgiver Tom Pedersen, PlusPublic Kommunikation

Da Lars L. Nielsen i 2006 satte sig i stolen som kommunikationsdirektør i Finansrådet, anbragte han sig også, uden at kunne vide det, på ryggen af en tiger. - Kort efter begyndte advarslerne om sub-prime-lånene i USA, så vi var godt opmærksomme på, at noget var i gære. Men den dag i 2008, da Lehman Brothers gik konkurs, begyndte også mareridtet: Det blev en tsunami af udfordringer for kommunikationen, fortæller Lars Nielsen. Han oplevede, at enhver lærdom om god og dårlig kommunikation blev sat fuldstændig ud af kraft. - Krisen kom som et vandfald – du står under det, og du aner ikke, hvornår det stopper. Krisen havde flere fædre Finanskrisen trak dybe spor alle steder i samfundslivet, og for penge institutternes organisation, Finans rådet, betød det nogle helt uventede erfaringer: - Den ene banksag dukkede op efter den anden. Sagerne rullede hurtigere, end man kan nå at lave en strategi. Traditionel krisekommunikation slog overhovedet ikke til, og ind imellem følte vi os fuldstændigt magtesløse – vi vidste ikke, hvornår det næste hug kom, og hvor det kom fra.

- Vi var hele tiden på bagkant med begivenhederne, og det er faktisk det, som fagligt set har gjort mest ondt. Vi kan bebrejde os selv en lang række ting, vi som kommunikatører burde have forudset. Et eksempel: Hvorfor forhindrede vi ikke, at bankpakkerne blev kaldt ’pakker’? Det signalerer jo julegaver, hvad de ikke var. - Et andet eksempel: Hvorfor forudså vi ikke, at der i kølvandet på krisen ville dukke en masse virksomhe-

’Du kan ikke undgå at lave fejl, hvis du eksponerer dig selv i medierne – og det vil automatisk give dine råd mindre autoritet’ Lars Nielsen der op, som ikke kunne få nye banklån? Vi burde på forhånd have forklaret medier og politikere, at bankerne gerne låner ud, men helst til dem, som har mulighed for at betale tilbage. Medierne fik alt for let ved at køre ukritiske historier om svigtede bankkunder. - Vi har også været for dårlige til at påvise, at krisen havde flere fædre. I dag står finanssektoren som prügelknabe for hele krisen. Det er ikke retfærdigt eller korrekt: Ikke alle banker optrådte uansvarligt, og hvorfor taler

ingen om kundernes ansvar – eller politikernes? spørger Lars Nielsen. På ryggen af en tiger Han kalder selv perioden som et ridt på en tiger ind i junglen: Enten bliver du hængende, eller også bliver du ædt. Lars Nielsen er kommet til den konklusion, at det meget forkætrede bakspejl ikke er så tosset endda. De dyrekøbte erfaringer kan nemlig bruges nu, i det han kalder for anden runde af krisen. - Nu er der plads til mere langsigtede træk, der er flere muligheder for klassisk kommunikation, og vi kan forudse flere scenarier, siger han og oplyser, at finanssektoren har kommunikationsblikket rettet imod unge og deres forhold til penge. Fra ungdomsformand til pressechef Det var ellers en hårdhudet kommunikatør, som befandt sig midt i orkanen. Hele Lars Nielsens liv har været kommunikation. Fra formandsposten i Radikal Ungdom over Europabevægelsen til pressechef i Det radikale Venstre. Han betegnes som en af de mest indflydelsesrige, men også diskrete magthavere i medieverdenen. Hans omdrejningspunkt har altid været den politiske kommunikation, men paletten er meget bred med poster som medlem af DRs bestyrelse, næstformand i Dansk Kommunikationsforening og nu som næsten ny-

Kommunikatøren l Februar 2012

- Politisk kommunikation og Public Affairs har altid været en del af Lars Nielsens professionelle karrierebane.

bagt direktør for Public Affairs i Finansrådet. Og så skal det heller ikke overses, at han som mangeårig pressechef på Christiansborg har et meget tætmasket netværk blandt politikere og journalister. For ikke at tale om Lars Nielsens nære forhold til den nuværende radikale leder. Forsimplet spindoktor diskussion Det radikale Venstre har altid, i hvert fald officielt, været spindoktor-frit område. Og Lars Nielsen kan heller ikke identificere sig med de spindoktorer, hvor personen jævnligt overskygger sagen. - Men det er jo folks eget valg, og det er helt bevidst, at jeg ikke fremhæver mig selv. Alene af den praktiske årsag, at det ville svække min evne som rådgiver for andre. Du kan ikke undgå at lave fejl, hvis du eksponerer dig selv i medierne – og det vil automatisk give dine råd mindre autoritet, konstaterer Lars Nielsen med et karakteristisk smil. Han synes, at debatten om spindoktorerne er meget forsimplet: - Hvis man af politiske årsager øn-

Kommunikatøren l Februar 2012

sker at sætte sit parti ind på en ny vej, så er det ikke en beslutning, som en spindoktor tager. Det var ikke tilfældet, da Anders Fogh Rasmussen transformerede Venstre og vandt magten. Sådan foregik det heller ikke, da Helle Thorning-Schmidt besluttede at finde vejen til regeringsmagten ved en alliance med SF. Det er klare politiske beslutninger, og sommetider er den kendsgerning blevet overskygget af myten om spindoktorerne, som medierne dyrker flittigt. - Selvfølgelig skal politikere have rådgivning, specielt i en så mediefokuseret verden. Kravet om ægthed og engagement er der hos borgerne. Men den troværdighed, som det giver, kan kun opbygges af politikeren selv. Lars Nielsen har med egne ord altid haft ’modvinds-job’ i kommunikationsbranchen. Både i Europabevægelsen og hos de radikale. Og ikke mindst i finanssektoren. Det giver en styrke i pressede situationer, men han indrømmer gerne, at årene mellem 2008 og 2011 var mere ubehagelige end han selv brød sig om. - Jeg fik simpelthen stress, og jeg

var blind for det. Det gør situationen endnu værre, så i 2011 stoppede jeg op. Jeg kastede et blik på mig selv og min situation. Konklusionen var: Jeg vil grine mere, jeg vil veje mindre – og jeg vil have et nyt job. De to første ønsker er opfyldt, kan den udsendte reporter bekræfte. Også det sidste punkt på listen er indfriet: Lars Nielsen er for få måneder siden startet i en nyoprettet stilling som direktør for Public Affairs i Finansrådet.

Lars Lammert Nielsen 45 år, har tilbragt hele sit liv i krydsfeltet mellem medier og politik. Han er i dag PAdirektør i Finansrådet, næstformand i Dansk Kommunikationsforening og har et langt CV inden for branchen: Bestyrelsesmedlem, DR Kommunikationsdirektør, Finansrådet Bestyrelsesmedlem, TV2Lorry Sekretariatschef, Radikale Venstre Pressechef, Radikale Venstre Sekretariatsleder, Europabevægelsen Landsformand, Radikal Ungdom

få nye færdIgheder I:

– et enkelt kursus eller en hel uddannelse Tag et kursus i journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og prøv kræfter med de journalistiske redskaber og metoder i både teori og praksis. Kurserne giver dig en koncentreret gennemgang af de vigtigste elementer i den 4-årige journalistuddannelse og du får rig mulighed for at prøve det hele selv. Du kan fx lære at finde, udvikle og skrive en god journalistisk historie, vinkle historier præcist til målgruppen, arbejde med sproglige virkemidler og fokusere på skrivevaner og skriveproces. Du kan også lære at formidle effektivt og klart på web eller at tage gode billeder. Du kan nøjes med at tage et enkelt kursus eller vende tilbage – som rigtig mange gør – og sammensætte en hel fleksibel diplomuddannelse. Hvert kursus består af fire til otte kursusdage i Aarhus eller København og en række hjemmeopgaver.

I foråret 2012 kan du tIlmelde dIg:

– start 16. april i København

– start 1. marts i Aarhus eller 7.maj i København

– start 14. marts i København

– start 19. april i Aarhus

– start 5. marts i København

På update.dk/aabenuddannelse finder du altid en opdateret kursusoversigt. Her kan du også finde mere information om datoer, priser, adgangskrav og tilmelding.

SAGT PÅ SP DSEN ’Jeg synes, vi er kommet godt fra start’ Sagt ved statsministerens første møde med den danske presse 25. oktober 2011.

’Jeg tror, at vi kunne have forklaret processen med at skabe et regeringsprogram mellem tre forskellige partier bedre’ Sagt ved statsministerens første møde med den udenlandske presse 29. november 2011.

’Jeg forudser, at hun får en lang for-

’Regeringen blev først dannet efter folketingsvalget den 15. september 2011 og har derfor ikke forud for denne dato afgivet nogen løfter’ Sagt af Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) den 10. november 2011 om snakken om regeringens mange brudte valgløfter.

’Jeg har besluttet nu, at jeg har tavshedspligt, og den vælger jeg at følge’ Citat af tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) om sin selvpålagte tavshedspligt i Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag den 15. januar 2011.

mandsperiode i Det Konservative Folkeparti. Det er slet

’Livet i Italien er et liv i et velstående land. Det

ikke relevant at

ser vi ved enhver lejlighed, forbruget er ikke

gøre sig spekulatio-

nedadgående, restauranterne er fulde, det er

ner om’

svært at få plads på et fly, i lange weekender er

Sagt af Folketingsmedlem og nuværende K-leder Lars Barfoed den 28. december 2010 om Lene Espersen, der kort efter valgte at stoppe som formand for De Konservative.

Kommunikatøren l Februar 2012

feriesteder totalt bookede […]’ Udtalt af Berlusconi den 13. november 2011 lige efter offentliggørelsen af Italiens omfattende gæld, der udgør 120 procent af bruttonationalproduktet (BNP). I dag overvåger Den Internationale Valutafond (IMF) Italiens økonomi.

Digitale analfabeter - på ledelsesgangen Det offentlige har vedtaget en digitaliseringsstrategi, men der skal rykkes på styring og ledelse af webarbejdet, hvis man vil nå målet

Af Karin Sloth, rådgiver og underviser, Karin Sloth Kommunikation

Mens IT-chefer og direktører i det offentlige går og pynter op i den digitale legestue, og drømmer om alle de gevinster de høster, når de først får ’lokket’ danskerne indenfor – så står borgerne udenfor og forsøger at sparke døren ind til legestuen. Men døren til det digitale univers er låst eller i bedste fald binder døren vildt. Det er ofte oplevelsen for danskerne, når de vil udnytte det offentliges hjemmesider. Resultatet er, at mange opgiver og vælger de traditionelle og dyrere løsninger som telefon og breve. Udfordringen er ikke manglende kvalifikationer hos de professionelle webfolk, men topledernes manglende erkendelse af og viden om, hvilke krav det stiller til organisationens ledelses- og styringssystem, at få den digitale kommunikation til at fungere. Samtidig mangler mange webansvarlige indsigt i hvilke styringsredskaber, der kunne hjælpe dem. En udfordring på nettet er at sikre en logik, så brugerne kan finde indholdet. Den opgave løses af professionelle kommunikatører. Den anden store udfordring er læsbarhed på landingpage, hvilket bl.a. vil sige lave lixtal, at teksten er struktureret, scanbar og indholdet så relevant for brugeren. Og det er her, døren stort set ikke er til at sparke ind for selv den mest ihærdige. Problemet er, at denne opgave er overladt til kommunikationsfaglige amatører, dels linjelederen og den lokale webredaktør, der ofte er placeret

nederst i afdelingens hierarki og får besked om bare at rette sig ind i forhold til, hvordan deres chefer (der ved endnu mindre om formidling) vil have tingene skrevet. Tekster der kræver embedseksamen For at visualisere problemets omfang har jeg lavet et par nedslag på landingpages på henholdsvis Region Sjællands, Region Hovedstaden, Gentofte Kommune, Nykredits og SKATs hjemmesider. Alle er tidligere blevet fremhævet som digitale frontløbere eller fået mange netkroner i Bedst på nettet, der er det offentliges benchmark af hjemmesider. Lad mig straks afsløre, at de tekster jeg faldt over på Region Hovedstadens website for psykiatrien i bedste fald var forvirrende. Region Sjællands hjemmesider kræver en akademisk uddannelse og en printet brugervejledning, mens man på Gentofte Kommune skal have et opslagsværk over kommunale fagudtryk med. Til sammenligning kan SKAT og Nykredit læses af folk uden længere uddannelser, blot man hører til i gruppen af øvede læsere. Der er valgt en simpel lix test til at vurdere læsbarheden. Hvis man kigger på fem tilfældige nedslag på skat.dk, så havde de fire tekster et niveau i lix på 32-33, og en enkelt på 44 (’Sådan ser du din årsopgørelse med NemID’). Desuden er flere sider suppleret med video til at guide brugeren. Til sammenligning skal man fx på Region Sjællands hjemmeside printe et fire siders brugsanvisning ud for at kunne bruge den digitale løsning, der kan fortælle, om der er forurening på ens ejendom.

Ti grunde til at det går galt I mit arbejde har jeg mødt en række mere eller mindre frustrerede web ansvarlige, der i bedste Sisyfos stil forsøger at få stenene til at trille op af bjerget. De kan alle berette om en række ting, der hver for sig forklarer, hvorfor det går galt med at skabe indholdssider, der er tilgængelige for brugerne: 1. Offentlige kommunikationsafdelinger er underbemandede i forhold til også at skulle stå for hjælp til og oplæring af indholdsleverandører. Ofte er der kun en eller to professionelle webkom munikatører til at vedligeholde, lede, organisere indhold, udvikle hjemmesiden og være i dialog med brugerne. Mange skal desuden også producere indhold til nyhedssites. 2. De indholdsleverandører, der har fået en basal træning i at skrive til nettet flyttes konstant til andre opgaver, så nye skal oplæres. Ofte udskiftes en tredjedel af indholdsleverandørerne i løbet af et enkelt år, hvilket betyder, at kommunikationsafdelingen konstant står med nye uerfarne medarbejdere, der mangler formidlingskompetencer. 3. Indholdsleverandørerne er ofte nederst i afdelingens hierarki og må bare rette ind, når en overordnet gennemtrumfer en formidling, der strider mod alle principper for god formidling på nettet. 4. Lederen af webportaler er som hovedregel ikke repræsenteret i de formelle ledelsessystemer. 5. Lederen af webben har ikke ledelsesbeføjelser i forhold til ind-

Kommunikatøren l Februar 2012

Resultat fra Psykiatrien i region hovedstaden ’Har du brug for akut hjælp’ står i rød fremhævet boks, det lover godt, men et klik her bringer blot brugen ind på en oversigt over de otte steder, der akut tager imod borgere, åbningstider, men intet om proceduren og hvad der sker i akutmodtagelse. Flere steder henvises til optageområder i forhold til bydele, og man kan spørge sig selv om alle ved, hvilken præcis bydel de bor i, og gør de folk, der skal hjælpe psykisk syge det? Et kig ind på den lovende tekst ‘Behandling‘ har et lix på 59.

holdsleverandører og inddrages hverken i MUS samtaler eller ansættelse af medarbejdere, der skal arbejde med web. 6. Lederen af webben har ingen beføjelser til at gribe ind over for dårligt formidlet indhold på de enkelte afdelingers landingspages. 7. Lederen af webportalen har ikke kompetencen til at skulle lede og koordinere arbejdet med de ofte mange hundrede indholdsleverandører. 8. Der bliver ikke sat mål for kvaliteten i formidlingen på de sider, som de enkelte afdelinger er ansvarlige for, og der er ingen, der løbende kontrollerer kvaliteten. 9. Cheferne for de enkelte indholdsleverandører bliver ikke gjort ansvarlige for, om indholdet på en hjemmeside er opdateret og formidlet i henhold til principperne for tilgængelige webtekster. 10. Der har ingen konsekvens, hvis linjelederen nedprioriterer webben til fordel for andre opgaver eller, hvis lederen konstant sætter nye uerfarne folk på opgaven. Samlet set er problemet, at det er cheferne i linjen, der bestemmer, hvor megen tid, der må ’ofres’ på web, og at den øverste ledelse ikke har indset, at linjechefernes ledelsesret skal modsvares af en tværgående ledelse af webarbejdet, der stiller krav til mål og kvalitet, så linjelederen skal udarbejde webben i sine prioriteringer. Effektivisering ved at øge læsbarhed Der kan spares mange ressourcer ved at investere i bedre formidling på lan-

Kommunikatøren l Februar 2012

Lixtal • 55 < Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster • 45-54 Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker,

akademiske udgivelser

• 35-44 Middel, dagblade og tidsskrifter • 25-34 Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skøn litteratur for voksne • 24 < Let tekst for alle læsere, børnelitteratur

dingpages. Det viser undersøgelsen af 3F’s hjemmeside (se 3f.dk.eyetrack). På baggrund af den omfattende eyetrack test af landingspages har portalredaktionen udarbejdet helt nye procedurer for formidling til nettet. Den første test viste, at brugerne i snit brugte 36 sekunder på at finde svar på deres spørgsmål, mens de fandt svaret efter 21 sekunder, efter at teksterne var omskrevet i respekt for reglerne for god formidling på nettet. Det vil sige en besparelse på over 30 procent. Opfølgende undersøgelser har vist, at omskrivningen ikke alene har været en hjælp for de læsesvage, men den har i endnu højere grad betydet en mere effektiv informationssøgning hos de læsestærke. Ved at arbejde med formidlingen på landingpages er der et stort besparelsespotentiale ikke kun i forhold til brugerne, men også internt i forhold til kolleger og samarbejdspartnere. Ideen med at den enkelte fagprofessionelle er ansvarlig for kommunikationen om sit felt på landingpage er grundlæggende ok. Det er den fagprofessionelle, der skriver breve til

borgerne, som tager telefonen – og derfor er det også naturligt, at den fagprofessionelle skal formidle på nettet. Problemet er, at man på mange ledelsesgange ikke har forstået, hvor stor indsigt, viden og træning, det kræver, før fagmedarbejderen kan kommunikere på nettet, så det opleves tilgængeligt og forståeligt af brugerne. Her duer det ikke, at man flere gange om året sætter nye folk på posten – og slet ikke, at den fagprofessionelle webredaktør konstant redder en vis legemsdel på de enkelte afdelinger, så det aldrig bliver synligt for den øverste ledelse, at det er et problem, som kræver ledelsesfokus. Webben forstyrrer og udfordrer organisationen – ikke mindst linjelederne, fordi den er en platform, der inviterer til dialog mellem organisationen og den enkelte på tværs af organisationens struktur. For at få gavn af de digitale muligheder, så skal styring og ledelse tilpasses. Webben inviterer til brug og dialog alle ugens dage og hele døgnet. Her nytter det ikke, at itafdelingen af hensyn til egen omkostningsfokus går hjem fredag kl. 15.00, eller at man inviterer til dialog uden selv at gå ind i dialogen, fordi det ikke er nogens ansvar. Igen kig til bankerne og realkreditten, der tilbyder deres kunder live-chat og support stort set alle døgnets timer og hele ugen.

DKF Kursus Professionel ledelseskommunikation Maj 2012 www.kommunikationsforening.dk

Hygge som forretnings I Helsingør Dagblad skriver og fotograferer læserne af hjertens lyst om alt fra kirkemøder, solopgange til bustrafik og egne nødhjælpsprojekter. Og oplaget stiger – imod alle avisbranchens odds 14

HelsingørDagblad

Lørdag den 3. december 2011

Har du en nyhed fra din by? Send en email til ditdagblad@hdnet.dk eller send en SMS til 1231 med bogstaverne hd efterfulgt af din besked

Af Pernille Herman,

Gå på juleudstilling! Af farmor Birthe Tegning: farfar Olav

●

Fredag den 6. januar 2012

Har du en nyhed fra din by? Send en email til ditdagblad@hdnet.dk eller send en SMS til 1231 med bogstaverne hd efterfulgt af din besked

HORNBÆK: I dag er det lørdag den 3. december, og I skal høre, om dengang vi selv gik med vores drenge på juleudstilling. Vi gik ind på Strøget i København og så på alle de julepyntede vinduer, og på juletræet på Rådhuspladsen - det syntes drengene far var meget stort. Men den bedste juleudstilling var for længe siden i Daells Varehus på Nørregade, med mange vinduer der var pyntet med gran og sne, og nisser der sang og bevægede sig. Bagefter gik vi på kinisisk restaurant og spiste forårsruller. Det var en dejlig juletur. I mange år var der også sådan en »levende« udstilling på Stengade i Helsingør - den har du sikkert set. Og der er store, flotte juletræer mange steder. Da jeg var barn var der ikke så meget julepynt, men jeg husker et bestemt år og et bestemt vindue, hvor der var en dukke med hår på hovedet. Den ønskede mig så meget i julegave, så hver fredag, når min mor og jeg havde været i byen for at handle, ville jeg se efter, om dukken stadig var der. Det var hun - til min skuffelse. Men da det blev juleaften og jeg pakkede min gave op, var det dukken, som jeg havde ønsket mig. Hun hedder dukke Susanne, og jeg har hende endnu. Den sang, der hedder ”Sikken’ voldsom trængsel og alarm” handler om at gå på juleudstilling og må gerne synges så højt, at I allesammen får varmen!

HELLEBÆK: Der bliver heldigvis værnet om de gamle huse i Bøssemagergade, hvoraf en del er fredet. I 1983 gennemgik arkitekt Søren Lundqvist de såkaldte mesterboliger Bøssemagergade 24 til 58. Han fastslog de forbedringer, der skulle til for at leve op til fredningen af 1979. Med hensyn til baghuset for Bøssemagergade 26A, 26 B og 28A var han dog i tvivl. I sine bemærkninger anfører han: ”Bygningen er et af de bedst bevarede udhuse. Imidlertid er tilstanden så dårlig, at man må tage stilling til, om man skal lade det falde eller sætte ind med en bevaring”. Andelsboligforeningen for Hellebæk gods valgte bevaring. De tre andelshavere, som er brugere af udhuset, var i første omgang dog mest indstillet på nedrivning grundet den dårlige forfatning, huset havde. Det økonomiske aspekt var bestemt heller ikke uden betydning, men et godt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og boligforeningens bestyrelse med formanden Mickael Hviid i spidsen lykkedes det at få det hele på plads. I år er renoveringen afsluttet og der står nu det absolut smukkeste udhus i Hellebæk. Arkitekten Søren Lundquist har været med i forløbet, og Kultuarvsstyrelsen har godkendt håndværket, hvor man i videste

udstrækning har bevaret de gamle dele af huset.

Opført af Schimmelmann Bindingsværkshuset på 10 fag med halvvalmet stråtag er oprindeligt opført omkring 1770 af Heinrich Carl Schimmelmann med Schramm som bygmester. I de første mange år var huset stald og senere tillige tørvehus. I vor tid har det udelukkende været anvendt som udhus. Det koster dyrt at renove-

Med garanti det ﬂotteste udhus i hele Hellebæk!

Familiejul i børnehaven

Julen skal komme

4. julebrev til alle børn og deres voksne. I dag er det søndag den 4. december - den anden søndag i advent. Så tænder vi to lys i adventskransen - vi, der har sådan en. Advent betyder »komme« på latin, som er et meget gammelt sprog. Det, vi venter på skal komme, er Jesu fødsel og juleaften. Måske får I adventsgaver i stedet for en pakkekalender med 24 chokolader eller småting - måske er I endda så heldige at have begge dele. De gør det ekstra spændende at vente på, at julen skal komme. Da jeres far og mor var børn, var det ikke helt så almindeligt. Vores børn fik adventsgaver, da de blev store - tit var det noget praktisk som vanter, sokker eller undertøj - eller måske et Anders And-blad. Da de var små, fik de også en pakkekalender med 24 gaver. Det kunne være en brandstation af legoklodser, som vi pakkede ind i 24 gaver - og så juleaften kunne vi bygge brandstationen færdig.

HelsingørDagblad 13

Journalist Kirsten Moth Telefon: 30 98 40 02

Helsingør Vapnagård ●

Få det samlede overblik over kollektiv-traﬁkken i Helsingør

Af Erik Trolle Borgerjournalist

3. julebrev til alle børn og deres voksne.

Borgerjournalisterne Denne lille ekstra dimension – den hyggelige samhørighed – har vist sig at være en kilde til ny forretningsudvikling (som de siger ude på direktionsgangene). Vi har udviklet vores egen variant af begrebet ’borgerjournalistik’, som vistnok er den mest åbne, ukrukkede og nærværende variant i dagens presse. Intet, absolut intet er for småt til at blive til en historie, og omvendt er der også fri spalteplads og stort albuerum til de mere komplekse sager, der kræver fuld opmærksomhed over flere dage. Helsingør Dagblads borgerjournalister er aktive læsere, der også selv er med til at skrive avisen. En del af dem er også dygtige fotografer, så de selv

●

Kostbar og smuk renovering af et ældre udhus i Bøssemagergade.

journalist og borgerredaktør

Min avis er en af landets mindste med et oplag på under 6.000, men med cirka 25.000 daglige læsere. Det er over 40 procent af Helsingør Kommunes indbyggere fra vugge til grav, men det er selvfølgelig et forretningsmæssigt problem, at mange deler avis med naboen eller læser den i frokostpausen på arbejdspladsen. Der kommer ikke kroner nok i kassen, og det har vi nu – med mediestøttekroner i ryggen de seneste to år - fundet en løsning på: Meget mere opsøgende, flerstrenget, professionelt salg, udvikling på de elektroniske planforme, og så en journalistik, der (om muligt) rykker endnu tættere på læserne og er endnu mere uundværlig, overraskende, provokerende, oplysende og hyggelig.

●

Et udhus til en million

kommunikationsrådgiver, på Helsingør Dagblad

Journalist Tine Zedeler Telefon: 30 98 40 01

Hornbæk Ålsgårde Hellebæk Tikøb

TIKØB: Forleden var der klippe-klistre-dag i Tikøb Børnehus. Harry Lindberg har taget dette foto af Gustav fra Horserød og hans bedste ven, onkel Nicolaj, der kom fra Holbæk for at være med.

HelsingørDagblad Lørdag den 3. december 2011

re efter Kulturarvsstyrelsens forskrifter, og i dag er det et udhus til godt 1 million kroner. Kulturarvsstyrelsen har givet tilskud og det resterende beløb er finansieret ved at beboerne har optaget lån. Jørn Rasmussen i Bøssemagergade 26 A er med rette stolt over det smukke resultat. Næste store opgave må være huset i svinget ved Bondedammen, opført i 1735. Hellebæk–Aalsgaard Egnshistoriske Forening vil efter aftale med Natursty-

Udhuset var så medtaget, at Der er for stadig plads til forman forstår bekymringerne en alt for dyr bedringer renovering. for de forhåbent-

Kai Thaarslund i Snekkersten har brugt mange timer på at fremstille et tydeligt kort over hele den kollektive traﬁk i Helsingør Kommune. Hvorfor er togplanerne ikke med i buskøreplanen, spørger han. Her er Kai Thaarslunds traﬁkkort til Dagbladets læsere.

lig mange, der synes det nye bussystem er en forbedring

relsen overtage huset le- forpåeksempel ﬂere stoppejemål. Det bliver spændende steder og en fælles køreplan at følge, hvad foreningen vil forkønne busser og tog. gøre for at bevare det historiske hus. Foreløbig har vi al mulig grund til at glæde Af os Kaiover Thaarslund, den smagfulde renovering af borgejournalist den gamle stald i den anden ende Bøssemagergade, der i sin tid var Tikøb Kommunes HELSINGØR: Efter den stoeneste gade.

re omlægning af busruterne i Helsingør Kommune pr. 11. december 2011 er der et ekstra stort behov for at få et samlet overblik over det kollektive trafiktilbud i kommunen. Dagbladet har for længst bragt de lokale oversigtskort fra Movias hjemmeside, og det nye køreplanhæfte for Helsingør Kommune indeholder et fint lille kort over buslinjerne i Helsingør by (zone 5) – det er nyt og fortjener ros for det har længe manglet. Men køreplanhæftet indeholder ikke noget kort over buslinjerne i resten af kommunen. Hvis man vil se dém, må man altså ind på Movias hjemmeside. Men da det kan være svært at skelne buslinjerne fra hinanden på Movias kort, plejer jeg at lave min egen version, som jeg herESRUM: Chokolade-kongen Peter Beier er lærermester, med deler med Dagbladets når der den 3.-4. december afholdes fire workshops, læsere.af som Peter Beier selv står for. Der vil være masser Kortet viser samtlige bussmagsprøver, tips og viden fra Peter Beiers chokoladelinjer for (undtagen natbuslinunivers. I weekenden har børnene også mulighed at lave marcipan med chokoladeovertræk, ogjerne) senere er og jernbanerne i hele der mulighed for at klippe kommunen. gammeldags julepynt på Buslinjerne har forskelde forskellige workshops. lige farver så det er nemt at Der er også mulighed for skelne dem fra hinanden. at tage en tur i abbedsalen, hvor du bla. kan høre Der er sat pile på ensrettede musik og smage på Peter's strækninger. mange lækkerier. Hvis du Stationerne med tilhøer mere til juleklassikere, rende busterminaler samt er du velkommen i Broder busterminalerne PrøveRus' kælder. stenscentret og Helsingør Læs mere på www.Esrum.dk Hospital vises som gule kasser. For at gøre det muligt at skelne de mange buslinjer fra hinanden har det været nødvendigt at overdrive størrelsen af Helsingør by i forhold til den øvrige del af kommunen. Man kan derfor ikke regne med afstandene på kortet. Den nye linje 801A er særlig fremhævet fordi den har højere frekvens end de øvrige linjer (kvarters drift i dagtimerne på hverdage og halvtimes drift om aftenen). Omvendt vises servicebuslinjerne 840 og 841 med tynd streg, dels fordi de er ensrettede, dels fordi de kun kører i times drift og kun i dagtimerne efter kl. 9. Stoppesteder uden for terminalerne er ikke med på

anden. Dette synspunkt blev allerede gjort gældende da man for et par år siden nedlagde den meget populære buslinje Helsingør-Hornbæk-Gilleleje. Til gengæld blev en ny linje 842 oprettet til betjening af områder på Nordkysten med stor afstand til Hornbækbanens standsningssteder. Som det fremgår af kortet, kører denne bus ad snørklede veje frem og tilbage mellem Helsingør Station og kommunegrænsen vest for Hornbæk. Linje 842 er derfor bedst egnet til kortere ture, for eksempel mellem Ålsgårde og Helsingør eller mellem Hornbæk og Ålsgårde. (På tilsvarende vis blev Strandvejsbussen mellem Helsingør og KlampenborgLyngby, linje 388, for år tilbage omlagt til et snørklet forløb gennem Kokkedal, Usserød, Hørsholm og Rungsted).

Lær at lave chokolade med Peter Beier

Har du en nyhed fra din by? Send eni email se områder kommunen. til Gefionsvej, så der bliver korDerfor bør der oprettes nye test mulig gangafstand fra stoppesteder hvor det kan linje 801A til Gefionscentret ditdagblad@hdnet.dk forkorte meget lange gangaf- og boligområderne omkring stande. en SMS til Gefi1231 onsvej både nord og syd eller send Flere stoppesteder, tak For eksempel bør der op- for Esrumvej. Omlægningen har imidler- rettes stoppesteder på EsEndvidere mangler der med - for linje 802 tæt tid medført længere gang-bogstaverne rumvej tæt ved det sig-hd stoppesteder afstande til bussen fra vis- nalregulerede kryds ved ved krydset Klostermosevejefterfulgt af din besked De tyndeste streger er servicebusserne, og på de ensrettede ruter er der pile.

kortet. Men deres placering er heller ikke blevet ændret i forbindelse med omlægningen af busruterne.

Smakkevej og tæt ved krydset Klostermosevej-Nørrevej og sikkert også andre steder.

Til dem med god tid Da man lavede det nye busnet, blev det fremhævet at tog og buslinjer skal spille sammen og ikke overlappe hin-

Fælles køreplanhæfte, tak Men når det nu er hensigten at tog og buslinjer skal spille endnu bedre sammen, så burde køreplanerne for Hornbækbanen, Lille Nord og Kystbanen også indgå i Movias køreplanhæfte for Helsingør Kommune. Og gerne sammen med et kort med buslinjerne og banerne ligesom her i avisen. Selvom vi både har rejseplanen.dk og netadgang på mobil og smart phone, så er vi altså stadig mange der sætter pris på en køreplan af papir. I øvrigt synes jeg man sku binde Hornbækbanen sammen med Lille Nord.

Hornbæk

●

Et udhus til en mill

‘En journalistik, der (om muligt) rykker endnu tættere på læserne og er endnu mere uundværlig, Kostbar og smuk renovering af et ældre udhus i Bøssemagergade. overraskende, provokerende, oplysende og hyggelig’ leverer aldeles brugbare reportager – og enkelte sender stribevis af naturbilleder og sjove motiver med bare et par Gå på juleudstilling! linjer, som vi (jeg) så kan digte videre 3. julebrev til alle børn og deres voksne. på. Alt bliver redigeret. Men det fremAf farmor Birthe Tegning: farfar og Olav tydeligt, hvor vi har det fra. går klart HORNBÆK: I dag er det lørdag den 3. december, og I skal høre, om dengang vi selv gik med vores drenge på juleudstilling. Vi gik ind på Strøget i København og så på alle de julepyntede vinduer, og på juletræet på Rådhuspladsen - det syntes drengene far var meget stort. Men den bedste juleudstilling var for længe siden i Daells Varehus på Nørregade, med mange vinduer der var pyntet med gran og sne, og nisser der sang og bevægede sig. Bagefter gik vi på kinisisk restaurant og spiste forårsruller. Det var en dejlig juletur. I mange år var der også sådan en »levende« udstilling på Stengade i Helsingør - den har du sikkert set. Og der er store, flotte juletræer mange steder. Da jeg var barn var der ikke så meget julepynt, men jeg husker et bestemt år og et bestemt vindue, hvor der var en dukke med hår på hovedet. Den ønskede mig så meget i julegave, så hver fredag, når min mor og jeg havde været i byen for at handle, ville jeg se efter, om dukken stadig var der. Det var hun - til min skuffelse. Men da det blev juleaften og jeg pakkede min gave op, var det dukken, som jeg havde ønsket mig. Hun hedder dukke Susanne, og jeg har hende endnu. Den sang, der hedder ”Sikken’ voldsom trængsel og alarm” handler om at gå på juleudstilling og må gerne synges så højt, at I allesammen får varmen!

Lyst, ansvar og ære Det er såmænd ikke meget anderledes end i personalebladene – indsatsen er aldeles frivillig og uorganiseret, drevet af lyst og fortælleglæde, men også af en stigende ansvarsfølelse over for bladets dækning af store og små begivenheder. For arrangementernes skyld – og også for bladets. Vi skal jo være, hvor læserne er, skønt vi

Af Erik Trolle Borgerjournalist

kun er en lille redaktion, og arbejdstiden er begrænset af moderne begreHELLEBÆK: Der bliver heldigvis værnet om de gamle huse ber som hvoraf weekendfri og tid til at hente i Bøssemagergade, en del er fredet. I 1983 gennembørnSøren i institutionerne. gik arkitekt Lundqvist de såkaldte mesterboliger Bøssemagergade til 58.borgerjournalister på liVi har24 130 Han fastslog de forbedringer, der skulle til for at leve sten. Over halvdelen er meget aktive op til fredningen af 1979. Med hensyn til baghuset og med til at sikre, at vi altid har varifor Bøssemagergade 26A, 26 udstrækning har bevaret de re efter Kulturarvsstyrelsens og i dag er det e B og 28A var han dog i tvivl. gamle dele af huset. erede opslag med mange noter og forskrifter, udhus til godt 1 million kro I sine bemærkninger anføner. Kulturarvsstyrelsen ha rer han: ”Bygningen er et af Opført af Schimmelmann masser afudhuse. billedmateriale. Og mange Bindingsværkshuset på 10 givet tilskud og det resteren de bedst bevarede Imidlertid er tilstanden så fag med halvvalmet strå- de beløb er finansieret ved a tag er redaktionssekreoprindeligt opført beboerne har optaget lån. dårlig,gange at man må tagede stil-reddet har Jørn Rasmussen i Bøs ling til, om man skal lade det omkring 1770 af Heinrich Schimmelmann med semagergade 26 A er med falde eller sætte ind en Carl med tariatet påmed stregen en reportage, Schramm som bygmester. rette stolt over det smukke bevaring”. I de første mange år var hu- resultat. Næste store opga Andelsboligforeningen der kan pustes (eller kortes set stald og senere tilligened!) tør- ve må være huset i svinge for Hellebæk gods valgte be- op varing. De tre andelshave- vehus. I vor tid har det ude- ved Bondedammen, opfør til at fylde en side eller et helt som i 1735. Hellebæk–Aalsgaard re, som er brugere af udhu- lukkende været anvendtopslag. Egnshistoriske Forening vi set, var i første omgang dog udhus. Der står de så medDetderes portræt koster dyrt at renove-og efter aftale med Natursty mest indstillet på nedrivning grundet den dårlige forfatning, fulde huset havde. Det på øko- en smukt redigeret side navn nomiske aspekt var bestemt heller under ikke udenoverskriften betydning, ’Dit Dagblad’ – og men et godt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og med titel af borgerjournalist. Den er boligforeningens bestyrelse med formanden Mickael Hviid i spidsen lykkedes det at få det hele på plads. I år er renoveringen afsluttet og der står nu det abKommunikatøren solut smukkeste udhus i Hellebæk. Arkitekten Søren Lundquist har været med i forløbet, og Kultuarvsstyrelsen har godkendt hånd-

l Februar 2012

model 22

HelsingørDagblad Lørdag den 15. oktober 2011

REJSER

Her er der ”friløb for unge tyre”, hvor modige drenge prøver at få fat i halerne og holde tyren fast.

”Rytter i spagat” på to heste i arenaen – bukserne holdt!

Arles i september Blandt tyrefægtere, risdronninger og årtusindgamle seværdigheder Af Kaj Hvolgaard Borgerjournalist

et var høj sol og 34 graders varme da vi sent om eftermiddagen den 29. august kørte op foran Hotel du Forum på den mere end 2000 år gamle Place du Forum i Arles - en af de ældste og mest velbevarede romerske byer i Provence i Sydfrankrig. Her blev vi som altid hjerteligt modtaget med kram og de traditionelle tre kindkys af receptionisten Melinda, inden stuepigen Zaida hjalp os op med bagagen. For 11. år i træk skulle vi bo på ”vores” værelse på 3. sal med to franske altandøre direkte ud til Place du Forum – i øvrigt direkte overfor den berømte Café la Nuit, som Van Gogh har gjort udødelig med sit maleri, og hvortil ikke mindst japanske og ame-

De ﬂotte gamle hestevogne er nypolerede og de smukke arlesienner er iført deres ﬁneste dragter med den karakteristiske arlesienne-hat på hovedet.

rikanske turister valfarter sommeren igennem. I stedet for at pakke ud gik vi direkte ned på det diametralt modsatte hjørne af hotellet for at nyde en af vore mange traditioner i Arles, nemlig en pastis ved ”vores” fortovsbord på Le Bistrot Arlesien. Det er Arles svar på Café de la Paix i Paris, for også i Arles har

man fornemmelsen af, at hele verden defilerer forbi.

På UNESCO’s Verdensarvliste Allerede for 30 år siden blev centrum af Arles sat på UNESCO’s Verdensarvliste, hvilket er meget forståeligt, når man ser, hvor mange årtusindgamle seværdigheder byen med dens 55.000 indbyggere stadig rummer. Arles blev 46 år før vores tidsregning udnævnt til en romersk koloni af Julius Cæsar som belønning for at Arles havde været loyal overfor den romerske kejser i dennes krig mod Pom-

peius, der havde allieret sig med Marseille. Endnu 20 år før Kristi fødsel blev Place du Forum et center for politik, økonomi og religion under kejser Augustus og udviklingen fortsatte med stor fart under kejser Tiberius i det første århundrede. Der blev næsten tale om en guldalder, idet både arenaen og det store friluftsteater blev bygget i det første århundrede med plads til henholdsvis 20.000 og 10.000 tilskuere. I årene 148 og 149 blev endvidere bygget et kæmpe cirkus, der var 450 meter langt, 101 meter bred og med plads til 20.000 tilskuere. Her kørtes bl.a. væddeløb med stridsvogne på en bred bane, der var delt i to med en væg dekoreret med mange skulpturer, og som i det 4. århundrede yderligere blev forsynet med en høj obelisk, der i dag kan ses i renoveret stand foran rådhuset på Place de la Rèpublique.

Mølleren har medbragt ”sin egen mølle” til weekendens optog.

Cirkusfundament på 28.000 pæle Mens arenaen, hvis ydermure netop er blevet totalrenoveret, til stadighed bruges til mange forskellige formål og friluftsteatret til enkelte koncerter eller teaterstykker, så er der kun få ruiner tilbage af den store cirkusbygning som på grund af den bløde jordbund tæt på Rhone blev bygget på 28.000 ege- og fyretræspæle. Under selve Place du Forum findes i dag en såkaldt Cryptoportiques, hvilket er 3.000 m2 underjordiske gange med hvælvinger, hvortil der mod betaling er adgang fra råd-

husets forhal. Det menes, at disse rektangulære gange blev brugt til opbevaring af ris, korn og andre fornødenheder. Blandt andre velbevarede seværdigheder kan nævnes de romerske termer, og uden for byen ligger den romersk-katolske kirkegård Les Alyscamps, hvor en allé med årtusindgamle sarkofager fører op til resterne af middelalderkirken Saint Honoratus. Det fortælles, at de kristne, som blev forfulgt af romerne, gemte sig på denne kirkegård om natten, fordi andre var bange for at gå derind efter mørkets frembrud.

Sekunderet af to gardians fra Camargue ridder ”Ambassadrice du Riz”, Marine Roziere, på sin hvide hest foran et større følge til den lokale kirke, Saint Pierre, hvor hun, hesten og rishøsten velsignes af præsteskabet.

Tyrefægtning, hesteshow og alskens lækkerier Syd for Arles findes det meget store naturreservat Camargue. Her er vilde heste, sorte tyre og 400.000 lyserøde flamingoer. Men i hele Rhone deltaet dyrkes også meget ris, og hvert år i september fejres rishøsten over to weekender med store arrangementer fredag, lørdag og søndag i Arles. Det første arrangement byder på tre dage med tyrefægtning, og her kommer mange tusinde gæster fra ind- og udland for at overvære sceneriet. Hele byen syder og summer af mennesker i så store mængder, at centrum er næsten ufremkommelig og i øvrigt lukket af for biler. Overalt i restauranter, barer og sågar midt i de små gader og stræder er der etableret udskænkningssteder og fra kæmpemæssige pander med den spanske paella sendes en duft ris, kylling og skaldyr ud til alle sider. Alene på Place du Forum er der ti forskellige restauranter, hvoraf

Det er ﬂot at se, hvordan toreador og hest er som en sammensvejset enhed overfor tyren. Her er det Joao Moura fra Portugal, der er tæt på tyren.

der mange, der er glade for, uanset anden status i samfundet. Hvad skriver de om? Enkelte af borgerjournalisterne er professionelle, og nogle har tidligere bidraget til avisen i mange år for et symbolsk honorar. Men som borgerjournalister er alle i samme båd. De arbejder gratis i erkendelse af, at hvis avisen skulle betale alle, havde den ikke råd til at udkomme. De er med til at holde avisen i live - for lokalsamfundets skyld. Det er blevet til stribevis af lokalhistoriske fortællinger – museal viden, erindringer og personhistorier fra

Kommunikatøren l Februar 2012

halvdelen også sender hver sin musik ud over store højttalere. Man skal virkeligt kunne lide både mennesker og støj for at være her den fredag og lørdag aften. Vi kom selv til tyrefægtning ved en fejltagelse. Jeg har set tyrefægtning i Nimes med en gruppe købmænd fra Helsingørgrossisten Lund & Rasmussen for mere end 30 år siden, og da besluttede jeg, at det skulle være både første og sidste gang. Derimod holder vi af den helt ublodige men morsomme Course Camarquaise, hvor det er unge mænd og tyrefægterelever, der leger med unge tyre i arenaen. Her går det ud på, at de med en krog skal fjerne små blomsterrosetter spændt ud mellem tyrens horn – og hvor tyren kommer igen uge efter uge.

En spændende fejltagelse Der skulle også være Course Camarquaise i Arenaen fredag eftermiddag, hvor der ifølge programmet var gratis adgang. Troede jeg. Ved indgangen blev jeg imidlertid bedt om billetter og intetanende gik jeg til den smalle billetluge og bad om to billetter til Course Camarquaise. Den venlige billetdame spurgte hvor vi ville side og rakte en plan ud gennem den smalle luge. Jeg pegede på det sted, hvor vi plejede at side. ”Tak, 80 euro”, svarede hun – og så var jeg klar over, at jeg vist havde misforstået programmet. Men nået så langt besluttede vi at betale og gå til en traditionel tyrefægtning. Det blev på flere måder en god oplevelse – dog ikke for de 6 tyre, der måtte lade livet – men stemningen og hele det flotte optrin var alligevel

svundne tider, spøjse detaljer bundet til et arvestykke, en lokalitet eller en dims i bybilledet. Billeder, oplysninger og anmeldelser fra arrangementer i kirker, borgerhuse og institutioner – nogle af de mange, som vi umuligt kan prioritere at komme rundt til. Rejseberetninger, kulturhistoriske kæpheste og personligt nødhjælpsarbejde i fjerne egne. Det er alt sammen ting, som vi også behandler journalistisk. Men i borgerjournalisterne har vi fået et herligt supplement. Et par stykker kaster sig ud i reportager på egen hånd, en anden tegner detaljerede lokale trafikkort. Flere skriver kronikker om

politiske eller kulturelle og historiske emner, andre anmelder musik og amatørrevyer, og en laver klummeserier om sine kattekillinger og om at blive dus med computeren. Kvalitet ved havelågen Fidusen er ikke kun, at borgerjournalisterne arbejder gratis med at rykke avisen tættere på den verden, de selv er en del af. Der ligger en meget stor effekt i synliggørelsen af det personlige engagement. De får respons på deres engagement fra naboer, venner og kolleger, og det får endnu flere læsere ud af busken med sidehistorier, læserbreve, kommentarer eller tips og ideer. For mig selv er det fantastisk sjovt at være med til at ’genopfinde’ den allermest nærlokale journalistik med års kommunikationserfaring i bagagen. Det præger også mit arbejde i den kritiske og opsøgende journalistik, hvor jeg laver sagsbehandling på nye busruter og uopfordret sender artikler til gennemsyn. Vi gider ikke have fejl og misforståelser i avisen, så samarbejdet med læserne gælder også kvaliteten af indholdet, når vi går i flæsket på myndigheder og tager personfølsomme sager op. For første gang i mands minde har Helsingør Dagblad opnået et lille overskud i de seneste måneder af 2011. Og oplaget stiger stadig i små nøk. Nok til at bevare optimismen – især fordi branchen generelt har det svært. Vi går fremad. Sammen med Børsen og Kristeligt Dagblad. Ta’ den!

DKF kursus Få styr på det journalistiske håndværk Februar 2012 Kommer dine historier i medierne? Maj 2012 www.kommunikationsforening.dk

LYDLOGOER OG ET BRAND Lydbranding er kommet for at blive. Hvad er potentialet og udfordringen?

Af Julie Winther, specialist i lydbranding, Delta Senselab

Uanset om det kaldes audio branding, lydbranding eller sound branding så dækker alle betegnelserne, at tænke strategi ind i brandets lyd og musik og bruge det bevidst som et værktøj. Danske virksomheder har for alvor fået øjnene op for at bruge musik og lyd strategisk i kommunikationen og ideen om at tage ejerskab over sit brands lydside er blevet bredt accepteret. Når en virksomhed beslutter sig aktivt at tage ejerskab på sit lydbrand, er første skridt at afklare hvilken type lyd, der skal anvendes: Musik fra kunstnere eller musik designet af lyddesignere? Begge dele kan lade sig gøre, men forskellige måder at associere skaber forskellige muligheder og begrænsninger for virksomheden. Linket mellem lyd og brand Forbrugere er hurtige til at afkode musikkens betydning, fordi de gennem deres egen adfærd allerede har et omfattende associationsnetværk tilknyttet de forskellige musikgenrer. Musik associeres med kunstneren og dermed også til dennes livsstil, mode, holdninger, personlige udtryk og adfærd mv. Alle disse associationer skaber et associationsnetværk, der er med til at definere musikken. En melodi kan ses som et punkt i forbrugerens hukommelsesnetværk, der gennem links skaber associationer til andre punkter i netværket. Sådanne

punkter kan fx være ord, følelser, objekter, personer osv. Punkterne for melodi og brand kan associeres med hinanden, og brandet kan således forsøge at knytte an til musikkens associationsnetværk og bruge det som sekundære brand associationer. Det kunne fx være SAS, der bruger Tina Dickow og sangen Open Wide i deres reklameunivers for at skabe associationer til danskhed, tryghed, hjemve og udlængsel. Lydlogo associationer Lydlogoer har ikke et associationsnetværk fra en kunstner, da lydlogoet ofte er designet af en (af lytteren ukendt) lyddesigner. Hvad der sker i interaktionen mellem brand og lydlogo bliver i øjeblikket undersøgt i projektet ’Exploring Sound Logos’ mellem CBS og Delta Senselab. Her undersøges bl.a. lydlogoets lydbrand link og de associationsnetværk lydlogoer skaber. Typisk er et lydlogo designet ud fra virksomhedens værdier med den intention, at lydlogoet skal kunne udtrykke disse værdier. Om dette også er tilfælde i sidste ende, hersker der dog noget tvivl om. En fri associationstest undersøgte derfor, hvilke ord personer tænker på, når de lytter til lydlogoer uden i forvejen at blive introduceret til brandet eller anden form for markeds føringskontekst. Testen viste blandt andet, at lydlogoer meget ofte blev associeret med lyde fra tv, computere og

telefoner. Sådanne associationer kunne fx være ’Computer starter op’ eller ’Nyheder i tv’. 7 pct. af de nedskrevne associationer var relateret direkte til brands eller virksomhedsnavne, heraf var 2,4 pct. korrekt brand recall. Det viser, at branchen ikke må tage for givet, at forbrugeren kan identificere hvilke typer lyde, der er lydlogoer og hvilke lyde, der er intro-musik, funktions- eller advarselslyde mv. Det interessante var, at de forskellige lydlogoer havde forskellige ’associative rum’. Lotto-jinglen (som nu bruges som lydlogo) blev ofte associeret med ’strand’ og ’ferie’ måske på grund af reklameuniverset’s feriebilleder. Danske Spils tre-toners corporate lydlogo derimod, blev oftest associeret med funktionslyde så som ’sms-lyd’ eller ’Computer error’. Men også associeret med ’forår’ og ’let’. Et andet eksempel er lydlogoet fra Danish Crown (lyden af en slebet kniv og kød, der syder på en grill), som blev associeret med fx ’Japan’ og ’samurai’, men også associationer som ’køkken’ og ’stegning’ var fremtrædende. Noget tyder altså på, at lydlogoet, trods sin korte form, skaber karakteristiske associationsnetværk. Omvendt var kun få associationer typiske virksomhedsværdier (fx innovativ, åben og ansvarlig). Der ligger en større udfordring i at skabe lydlogo-brand associationen end først antaget.

Kommunikatøren l Februar 2012

– ET UMAGE PAR? 70 globale virksomheders brug af musik 38% har defineret en lydprofil. to virksomheder ud af 10 bruger et lydlogo. (Soundslikebranding)

Lydbranding skaber ikke automatisk værdi Undersøgelsen indikerer, at lydlogoet ikke pr. automatik formidler virksomhedens værdier. Først i implementeringen og gennem en aktiv kommunikationsindsats skabes genkendelighed og tætknyttede lydbrand associationer. Det er ikke sikkert, at lydlogoet rent faktisk skaber de ønskede associatio-

ner. Virksomheden må nøje planlægge at få skabt opmærksomhed og positiv holdning om det nye lydbrand. Derfor er det vigtigt med en målrettet implementeringsstrategi, der blandt andet indeholde et klart defineret mål for, hvad lyden skal opnå, og hvilken konkret indflydelse den skal have på det opfattede brand – fx hvilke associationer, den skal skabe.

Europæiske lydbureauers ydelser ved implementering 81% rådgiver om implementering 66% overvåger lydapplikationer 59% hjælper med ophavsretsregler og licencering 46% yder teknisk support 44% laver quality management Konsensus i branchen 13 lande adspurgt: 46% kalder disciplinen Sound branding 32% for Audio branding 10% for Sonic branding 6% for Music branding 6% for Acoustic branding (ABA) (Audio Branding Academy)

Bliv klogere på lyd og logobranding • Exploring Sound Logos projektet på http://www.cko.dk/gruppe/exploring-sound-logos • ‘Sounds like branding‘ og ‘The manual’ på www.soundslikebranding.com • Hvordan præsenterer associationer frembragt af lydlogoer sig for forbrugeren? af Julie Winther, Exploring Sound Logos, 2011 (http://musikzone.dk/viden/nationale-rapporter/lydbranding/lydlogoer-og-forbrugere-2011.aspx)

- Total antal af associationer fordelt på kategorier, hvor 10 lydlogoer blev testet

Kommunikatøren l Februar 2012

Dansk medieovervågning Med kontorer i København og Asien er både den fysiske afstand og de syv timers tidsforskel en udfordring for den interne kommunikation i det danske medieovervågningsbureau. Derfor benyttes Dropbox, Skype, Gmail og Facebook flittigt, når kollegaerne i NewsWatch skal kommunikere kontorerne imellem

Af Peter Høyer, Newswatch

10.000 kilometer. Syv tidszoner. Og en flyrejse på 12 timer. Afstanden mellem salgskontoret i København og produktionen i Asien er både fysisk og tidsmæssig stor. Når analytikerne møder på kontoret i Singapore om morgenen, er klokken i Danmark stadig blot 01.00 om natten. Og når analytikerne fem timer senere sender dagens medieovervågning til kunderne i Danmark, er der stadig meget stille på kontoret i København. - Det er naturligvis en udfordring i det daglige, at kunderne er i Danmark, mens vi er herude, fortæller chefanalytiker Diana West Mortensen på kontoret i Singapore.

Heldigvis kan udfordringer relativt nemt overvindes ved hjælp af moderne kommunikationskanaler, siger direktør Jens Kloppenborg-Skrumsager. Derfor benyttes Dropbox, Skype, Gmail og Facebook flittigt, når meninger, råd og vejledning skal sendes frem og tilbage. Det betyder samtidig, at de ansatte skal have øjne og ører mange forskellige steder og gerne på samme tid for at følge med i kommunikationen. - Det er vigtigt, at man som ansat i NewsWatch er på alle platforme og åbner ALLE medier! For ellers går

NewsWatch leverer medieovervåg-

De globale kommunikationskanaler Den fysiske afstand gør, at man ikke bare lige stikker hovedet ind hos kollegaerne. Samtidig spiller tidsforskellen også en rolle i den daglige kommunikation hos NewsWatch. - Det er nu engang den virkelighed, vi sidder med, fordi vi har valgt at fokusere på at have friske og veluddannede danskere til at sidde i Singapore for at overvåge danske medier.

ning og medieanalyser til offentlige og private organisationer i Danmark. Selskabet blev etableret i 2009. Vel-

man måske glip af vigtige beskeder fra sine kollegaer, siger Diana West Mortensen. Alle ansatte hos NewsWatch har en Facebook-profil, som også huser lukkede grupper, hvor analytikerne i Asien kan kommunikere både internt og med kollegaerne i København.

uddannede danske analytikere sidder i normal arbejdstid i Asien og udfører et arbejde, som, hvis det skal laves i Danmark, er hårdt natarbejde. Virksomheden udnytter dermed syv timers tidsforskel. Selskabet har 50 ansatte.

Kunsten at fatte sig i korthed Der er en ikke uvæsentlig forskel på det talte og det skrevne ord, hvilket da også er en udfordring i virksomheden, især for de nyansatte. - Når vi får nye kollegaer, er noget af det første, de skal lære, at en kort

Kommunikatøren l Februar 2012

med et globalt set-up - Det kræver naturligvis planlægning og disciplin, især her hos os i København. På den anden side sikrer det os også, at kun vigtige møder planlægges og afholdes. Og i tilfælde af at noget meget vigtigt dukker op, kan jeg altid få kontakt med mine kolleger i Singapore. De er kun et videoopkald væk, forklarer Jens Kloppenborg-Skrumsager.

Medarbejdermøde på terrassen på kontoret i Singapore.

besked ikke nødvendigvis er lig med, at vi andre er korte for hovedet. Det er en fordel, hvis man som person ikke er alt for tyndhudet. Heldigvis kommer det ret hurtigt. Efter en tid bruger man ikke så mange kræfter på at tolke det, der står - eller især ikke står i beskeden – men fokuserer på selve budskabet, forklarer Diana West Mortensen. Samtidig er det tydeligt, at især de lidt yngre analytikere er vant til smskulturen. - Vi ældre skal ofte lige lære at fat-

Kommunikatøren l Februar 2012

te os mere i korthed, for der er ofte ikke tid til at være meget udførlige, siger Diana West Mortensen. Telefonmøder og mere komplicerede sagsgange ordnes via Skype. - Man kan jo slippe af sted med at sige flere ting, når man sidder fysisk over for hinanden, siger Diana West Mortensen. Telefonmøderne via Skype betyder, at folkene i København skal være klar fra morgenstunden, hvis ikke det skal udvikle sig til sene aftenmøder for kollegaerne i Asien.

Billige platforme NewsWatch kunne sagtens have brugt en masse penge på en stor og fuldt integreret kommunikationsplatform. Men hos den nystartede virksomhed var der andre ting, man hellere ville bruge penge på. Derfor valgte man Dropbox, Skype, Gmail og Facebook. - Skype er et godt og billigt alternativ til almindelig telefoni, især når man skal foretage en hel del opkald til den anden side af jorden. Med Dropbox har vi adgang til et fint arkiveringssystem, som alle kan få adgang til, uanset om de sidder i København eller et sted i Asien, forklarer Jens Kloppenborg-Skrumsager. - På sigt – når vi vokser os større – vil jeg da ikke udelukke, at vi skal have vores egne løsninger. Men her og nu er vi fint dækket ind med de gratis socialemedier. Det er billigt, og det virker, siger Jens KloppenborgSkrumsager.

DKF kursus Medier til at tale digital kommunikation Februar 2012???

Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommunikation. Kurserne er målrettet professionelle journalister og kommunikatører, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV. Lige nu kan du tilmelde dig:

I SAMSPIL MED BRUGERNE Vi går i dybden med, hvordan digitale værktøjer og sociale medier giver dig nye muligheder for brugerinddragelse og community management. På kurset lærer du at begå dig i mediernes nye økosystem, hvor journalistik og kommunikation ikke er et produkt som for eksempel en avis eller et magasin – men en dialogbaseret service, der på forskellig måde er nyttig for brugerne, hvor de er lige nu: mobile og i gang med dagligdagen. ▶ Start: 15. marts, København/Aarhus ▶ Undervisere: Christian Schwarz Lausten, Anders Colding-Jørgensen, Paul Bradshaw & Peter From Jacobsen

LEvENDE BILLEDER På wEB oG MoBILE PLAtfoRME Dette kursus vil give dig en forståelse for de nye visuelle og fortællemæssige muligheder, webtv-mediet rummer. Du får både værktøjer til at udvikle strategier til videoprojekter på nye platforme og praktisk erfaring med kamera, redigering og publicering på web, mobil og tablet. ▶ Start: 12. marts, København ▶ Underviser: Rune Michelsen

KommuniKations- og pr-strategi Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation i din virksomhed eller organisation. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får kommunikationsarbejdet til at indfri de langsigtede, strategiske mål. Kurset giver en teoretisk og begrebsmæssig forståelse af kommunikation, der ruster dig til at udvikle egne strategier. ▶ Start: 29. marts, København ▶ Undervisere: Jesper Højberg, Mie Femø Nielsen & Thomas Uhd

kRISEkoMMUNIkAtIoN Kommunikationen spiller en central rolle for udfaldet, når virksomheder og organisationer er i krise. På kurset ser vi på de typiske former for kriser og deres stadier og på, hvordan vi i praksis kan håndtere kommunikationen både internt og eksternt i en krisesituation. ▶ Start: 19. april, København ▶ Undervisere: Anders Krarup & Lone Krogsholm

Læs mere om kurserne på update.dk/diplom

boganmeldelser / Fra undergrund til bundlinje

Katrine K. Pedersen, Klaus Æ. Mogensen og Christine Lind Ditlevsen Modkultur – Fra undergrund til bundlinje Gyldendal 174 sIder, 300 kr. Katrine K. Pedersen og Klaus Æ. Mogensens bog beskriver de strømninger og tendenser der i dag udgør det, forfatterne kalder modkultur. Kort fortalt drejer modkultur sig om forbrugeranarkisme og om de oprør der opstår mod etablerede brands. Den modkulturelle eller anarkistiske forbruger er der i og for sig ikke noget nyt i, han/hun har altid eksisteret, og har ligeså længe været interessant for kommunikationsog marketingindustrien. Med netværk og nye medier som redskab er de absolut ikke blevet mindre interessante. Bogen gennemgår tendenser og grupperinger som guerilla, streetart, culturejamming, freeganism og remix-kultur som enhver marketing interesseret m/k bør overveje i kampagneplanlægningen og bogen giver da også et par bud på, hvordan man tackler disse forbrugere ved checklister og overordnede råd. Bogens omfattende brug af desk research og beskrivelser af modkulturer og tendenser er dens styrke, men desværre i høj grad også dens svaghed. Havde der dog blot været et par uundværlige egne erfaringer med effektiv kommunikation til denne modkulturelle forbruger eller en interessant holdning til faget, der kunne bruges til diskussion eller refleksion, ville det redde meget. Det savner man virkelig. Og efter 170 siders tendensbeskrivelser kommer forfatterne unægtelig til at ramme ind i gamle tendenser eller fortærskede cases. Men er du indstillet på en velresearchet rejse, der kan give input til dit eget arbejde med at indfange og måske forstå den modkulturelle forbruger, er denne bog et godt bud. For den modkulturelle forbruger er – stadig – ikke til at komme udenom.

Af konsulent Petter Pablo Sommerfeldt-Venegas, ADtomic Communications

Kommunikatøren l Februar 2012

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Fra forfatter til købmand

Jan B. Felland Forfatter A/S Kreaktor Media 272 sider, 250 kr.

Har du planer om at udgive en bog? Så er det måske værd at overveje, om den skal publiceres online uden om de traditionelle forlag og bogtrykkere. Bogen Forfatter A/S er en meget konkret guide til, hvordan du opbygger en forretning om din bog på nettet – og de fordele og ulemper, det medfølger. Har du allerede flere bogtitler på CV’et? Eller er der en forfatterspire gemt i dig, som nu endelig kan udfolde sig? Uanset graden af din skriveerfaring, kan Forfatter A/S vise sig at være værdifuld læsning. I hvert fald hvis du formår at se din bog som et kommercielt produkt. For gør du det, åbner internettet op for rigtig mange nye og spændende muligheder for publicering, salg og markedsføring af bøger. Den digitale udvikling og de løbende ændringer i forbrugeradfærd har åbnet op for, at vi alle kan blive forfattere og publicere bøger udenom de traditionelle forlag, bogtrykkere og boghandlere. På nettet kan du selv være herre over hele processen fra bogidé til udgivelse, salg og markedsføring. Og der er noget, der tyder på, at det er den vej, udviklingen går. I USA blev der i tredje kvartal 2010 solgt e-bøger for ca. 120.000.000 dollars, hvilket er en seksdobling på to år! Bogen er ikke en guide til, hvordan du skriver en bog eller fremkalder en god idé til en bog. Fokus i Forfatter A/S er udelukkende på det efterfølgende arbejde med udgivelse, salg og markedsføring. Bogens forfatter understreger desuden, at online publicering ikke er en garanti for hurtig fortjeneste. Enhver fortjeneste som forfatter kræver stadig, at du skriver en bog med indhold af høj kvalitet. Bogen bidrager derimod til en god for ståelse for, hvordan bogbranchen fungerer, hvordan du selv udgiver en bog på nettet, og hvordan du eksempelvis kan bruge en bogudgivelse til at etablere dig som ekspert på dit felt. Bogen nævner en lang række klare økonomiske, administrative og teknologiske fordele ved online publicering. Dog lægger den heller ikke skjul på, at det kræver en ekstra indsats fra forfatteren at publicere sin bog på nettet.

Af Nina Faurby, Graduate hos PeopleGroup

Fra metateori til kommunikation

Pernille Almlund og Nina Blom Andersen (red.) Fra metateori til kommunikation Hans Reitzels Forlag 294 sider, 325 kr. Her er en antologi, der tager kommunikation alvorligt som fag. Forfatterne fremhæver en række metateoretiske traditioner, som leder til vidt forskellige kommunikationsanalyser, der kobles til udfordringer inden for fx kampagner, virksomheder eller undervisning. Det giver ni gode bud på, hvordan forskere kan gribe konkrete kommunikative problemstillinger an med deres videnskabelige tilgang i behold. Selvom bogen ikke lover en udtømmende liste over kommunikationsteoretiske ståsteder, kan den fint bruges som introduktion til feltet. Og hvert kapitel refererer til nyere analyser og studier, så særligt interesserede selv kan grave videre. Bogen mangler måske en sammenlignende oversigt over de retninger, der er taget med, og en refleksion over de tendenser, som viser sig i nutidens danske teoretikeres arbejde. Det er fx påfaldende at de fleste af bogens teoretiske smagsprøver tager udgangspunkt i enten Habermas, Luhmann, Bourdieu, Goffman eller Foucault, der alle er mandlige europæiskmindede sociologer, som er født i 1920’erne. Men målet med bogen er klart trukket op i det indledende kapitel: ‘… læseren [skal] gerne stå tilbage med en fornemmelse af, at der er mange teoretiske muligheder for at berige kommunikative analyser, og at metateoretiske valg har betydning for analysernes udfald‘. Målet er nået for mit vedkommende. Og jeg er sikker på, at undervisere og studerende på landets kommunikationsuddannelser kan hente både inspiration, metodesikkerhed og ny viden i bogen.

Af cand.mag.stud. i Dansk og kommunikation Mette Herold Pedersen, Københavns Universitet

MEDLEMMER I NYE JOB / Bettina Berg er ansat som pressechef i Region Sjælland. Bettina er journalist og Executive Master i Corporate Communication og har senest arbejdet som pressechef i Landbrug & Fødevarer. Hun har ligeledes erfaring med PR-arbejde i politiske organisationer fra jobbet som pressekonsulent på Christiansborg og har desuden arbejdet som reporter på DR-Nyheder og som journalist i Bruxelles. Med ansættelsen rykker pressestaben ind i Ledelsessekretariatet i Region Sjælland og vil i fremtiden have fokus på at sikre, at Region Sjællands arbejde og visioner får en markant synlighed i medierne. Mai Christiansen er tiltrådt som sekretariatsleder i FMTB. FMTB er en helt ny organisation, der yder hjælp til samfundets udsatte grupper med at komme ud af fattigdom og ind på arbejdsmarkedet. Mai har flere gang bidraget til opbygningen af nye organisationer og kommunikationen omkring disse, og det er også i høj grad det, der bliver Mais opgave hos FMTB. Mai kommer fra en stilling på Christiansborg. Her arbejdede hun som organisationskonsulent hos Liberal Alliance - hvor hun fortsat er næstformand. Mai er cand.comm. i kommunikation og geografi fra RUC. Hun var i de sidste år af sin studietid redaktør for universitetetsavisen. Mai er desuden tidligere formand for Unge Kommunikatører og nuværende medlem af Dansk Kommunikationsforenings webredaktion. Me Christensen er ansat som Head of Corporate Branding & Communication hos rederiet Clipper Group. Hun kommer fra en stilling som Nordic Head of Internal Communication i Nordea Wealth Mangement og har tidligere været Head of Communications i NNIT Ole Daugbjerg, tidligere omdømmedirektør og nuværende rådgiver for Danfoss Koncernen, bliver CEO i det nystiftede Associations Holding, der omfatter kommunikationsvirsomheden Metaphor i Vejle og Nordborg og rådgivningsfirmaet Strategy First. - Vi er glade for, at Ole Daugbjerg har sagt ja til at påtage sig jobbet som adm. direktør for vores holdingselskab med ansvar for den strategiske udvikling i selskaberne. Ole bliver samtidig daglig leder og chefkonsulent i Strategy First, der tilbyder rådgivning til virksomheders ledelse og bestyrelser, når det handler om blandt andet

af Sonja Sukstorff

omdømme, samfundsansvar, organisation og coaching af kommunikationsfunktioner, siger Knud Erik Knudsen, der er hovedaktionær i selskaberne. Ole Daugbjerg, der indtil sidste år var Chief Reputation Officer i Danfoss og medlem af koncernledelsen, skiftede i november titel og status ud med en rolle som executive advisor for koncernen med henblik på at kunne fokusere på strategiske udfordringer og for at få mulighed for at sige ja tak til flere eksterne bestyrelsesposter. - Muligheden for at kunne bidrage til Associations Holdings udvikling og opbygge et unikt konsulentfirma, der skal arbejde med nøjagtig mine kernekompetencer, var for stor en udfordring at takke nej til. Da det samtidig ikke forringer min mulighed for at passe mine forpligtelser i forhold til Danfoss, var valget ikke svært, siger Ole Daugbjerg, der indtræder som partner i det nye holdingselskab. Ole Daugbjerg var fra 2004 til 2009 medlem af Metaphors bestyrelse. Christina Holm Eiberg bliver særlig rådgiver for Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager. Christina har en kommunikationsfaglig baggrund og har i mange år arbejdet med kommunikationsrådgivning i det private erhvervsliv. Hun kommer senest fra en stilling som mediechef hos Landbrug & Fødevarer, hvor hun bl.a. har haft fokus på at udvikle afdelingen fra redaktion til medieafdeling, relancere flere af organisationens kommunikationsplatforme og sikre synergi og skabe gennemslagskraft. Christina er cand.merc.Int. Pia Hansen er ansat som Communications Officer hos Bayer Nordic, hvor hun skal varetage diverse interne og eksterne kommunikationsopgaver for Bayer koncernen i Norden og de baltiske lande. Pia kommer senest fra en stilling som CSR og Kommunikationsrådgiver for VKR Holding. Asbjørn Haugstrup, der i mere end ti år har været partner i kommunikationsog analysevirksomheden Rostra Kommunikation A/S, bliver særlig rådgiver, som spindoktortitlen officielt hedder, for klima- og energiminister Martin Lidegaard (R). Jesper Larsen-Ledet er tiltrådt som ny kommunikationschef hos Finansiel Stabilitet A/S. Han kommer fra en stilling som kommunikati-

onschef hos Realkreditrådet, hvor han siden 2007 har stået for den interne og eksterne kommunikation. Tidligere har Jesper været kommunikationsrådgiver i TDC’s afdeling for koncernkommunikation, ligesom han gennem flere år har arbejdet i konsulentbranchen med kommunikationsrådgivning. I slutningen af 1990’erne fungerede Jesper som dansk korrespondent til The Economist Intelligence Unit i London. Jesper er cand.scient.pol. samt HD med speciale i finansiering. Sidste år bestod Jesper første del af uddannelsen som finansanalytiker, den såkaldte CFA-uddannelse. Jesper Steen Mortensen er blevet partner i Bottomline Communications A/S. Jesper har arbejdet hos Bottomline siden 2005 og har siden 1989 beskæftiget sig med mange facetter af kommunikation, marketing, salg og analyse i den private og offentlige sektor. Hos Bottomline rådgiver Jesper ledelser om kommunikation, marketing og corporate image profilering og bistår også Bottomlines kunder med redaktion af virksomhedsmagasiner, udvikling af hjemmesider og produktion af corporate film. Mikkel Jørnvil Nielsen. Kan man forlade en sikker havn for at kaste sig ud i ukendt vand! Og er det klogt? Tiden vil vise det - for det er netop den situation, jeg inden så længe vil befinde mig i. Jeg har opsagt min stilling som kommunikationschef i verdens bedste bank - for at kaste mig over noget, jeg endnu ikke ved, hvad er. Men jeg ved, at jeg længe har villet prøve mig selv af som selvstændig, skriver kommunikationschef Mikkel Jørnvil Nielsen, Handelsbanken. Jeg vil fremover beskæftige mig med kommunikation, markedsføring, ledelse, salg og service. Jeg vil også skrive et par bøger til (min første udkommer i marts - ’Farvel til Flokken’, hos Gyldendal) og meget gerne undervise. Men hvem ved, måske åbner jeg en bed and breakfast i Mongoliet. Morten Peick er tiltrådt som Group Director for Communications & Branding i Rambøll. Han får hermed det globale ansvar for intern og ekstern kommunikation og branding i Rambøll Gruppen og bliver leder af en nyetableret corporate kommunikationsfunktion med 23 medarbejdere på hovedkontoret i Ørestaden. Morten har arbejdet i Rambøll siden 2004, hvor han senest har været ansvarlig for virksomhedens kommunikation i Danmark.

Kommunikatøren l Februar 2012

Anne Faigh Rydell er ansat som rådgiver indenfor PR og medierelationer hos det globale PR-bureau BursonMarsteller. Anne kommer senest fra en stilling som kommunikationsmedarbejder hos Røde Kors, hvor hun arbejdede med PR i forbindelse med organisationens landsindsamling. Derudover har Anne arbejdet med ekstern og intern kommunikation for så forskellige organisationer som Landsforeningen SIND, Økologisk Landsforening, og Lægemiddelindustriforeningen. Anne er cand.public (Master i analytisk journalistik) fra Danmarks Medie – og Journalisthøjskole og Aarhus Universitet. Bag sig har hun også en bachelor i Dansk og Formidling fra Københavns Universitet. Nanna Vestgård Sørensen er ansat som erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Erhverv i afdelingen for Oplevelse og Velfærd, nærmere bestemt i sekretariatet for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) som ansvarlig for foreningens interne og eksterne kommunikation. Nanna har tidligere været kommunikationsrådgiver og taleskriver for Villy Søvndal i SF, retorisk rådgiver hos Rhetor og senest undervist på kurset Personlig Performance i Kommunikationsforeningen. Mikkel Thrane er ansat som intern kommunikationschef i SAS-koncernen. Han kom til SAS i 2008, hvor han afløste Jens Langergaard som pressechef. Mikkel har tidligere været kommunikationsrådgiver for ledelsen hos Politiets Efterretningstjeneste. Eva Tingkær er ansat som pressechef i Dansk Energi. Hun kommer fra en stilling som presseansvarlig samme sted og har tidligere været journalist og rådgiver hos Kontrabande, journalist i DR Undervisning, journalist hos Reuters Finans og kommunikationsmedarbejder i Vindmølleindustrien. Eva er journalist og cand.public med speciale i Mellemøststudier. Mikkel Trier Wagner er forfremmet til leder af Marketing Communications i medicovirksomheden Ambu. Mikkel er cand.comm. og har været ansat i Ambu i fem år som Communications Advisor. I sit nye job får Mikkel ansvar for PR, kommunikation og grafisk design. Mikkel har tidligere været tekstforfatter og projektleder i designbureauet 1508 A/S.

Kommunikatøren l Februar 2012

FØDSELSDAGE Bo Søby Kristensen fyldte 50 år 3. februar. Bo har igennem 11 år været en central person i Bysteds udvikling fra grafisk tegnestue til strategisk design- og kommunikationsvirksomhed. Benene er fortsat solidt plantet i design og kommunikation, men siden 2007 har Bo som direktør arbejdet målrettet med at sikre Bysted en stærk position i forhold til de nye digitale løsninger. Bo har også stået i spidsen for at levere det bedste årsresultat i Bysteds snart 25-årige historie; og i de år Bo har været direktør, har Bysted kunne præstere et positivt resultat på bundlinjen – også på trods af finanskrisen. Før Bysted var Bo først informationschef for Per Tærsbøl i Helsingør Kommune og siden som kommunikationschef for Lars Løkke Rasmussen i Frederiksborg Amt. Bo er cand.phil. i historie fra Københavns Universitet i 1995, tidligere landsformand for DGS i gymnasietiden og tidligere medlem af bestyrelsen i Dansk Kommunikationsforening. Fritiden bliver ofte tilbragt med FCK på nedre C, og i atletikklubben HSOK bliver løbeskoene snøret. Ti-kilometeren kan fortsat holdes på under 39 minutter, og når Bysted deltager i DHL-stafetten, er direktøren fortsat hurtigste mand. Ole Schmidt Pedersen fyldte 60 år 13. december. Ole er journalist, har været officer af reserven, informationschef i Finansrådet og senere i Post Danmark. En del af Politikens læsere vil muligvis fra den sidste periode huske Ole Schmidt Pedersens redegørelser til den altid nidkære Bagsidens Portofond, som nærmest dagligt konfronterede ham med det nationale postselskabs indviklede portoregler. Ole rådgiver i dag virksomheder og organisationer i den offentlige og private sektor som partner i Firstline Communication. Ole Schmidt Pedersen har siddet i DKFs bestyrelse siden 2005 – heraf 3 år som formand, og i Oles formandskabsperiode - og i forbindelse med DKFs 10 års dag i 2009 - tog DKF initiativet til en debat om kommunikationen i fremtiden og nedsatte Tænketank 2019, som udpegede ni tendenser for fremtiden, som siden da har præget foreningens arbejde senest med digital kommunikation på programmet ved årets kom-dag’11 her i november, siger DKFs direktør Sonja Sukstorff og takker for Oles inspiration, engagement, store overskud og altid høje humør. Fritiden bruges på løb, badminton og store mentale udfordringer på golfbanen.

Jørgen Chr. Wind Nielsen fylder 60 år 19. februar. Interessen for sprog har fulgt Jørgen hele livet. Det førte til en statsautoriseret translatørgrad i spansk i 1982 fra Handelshøjskolen i København, efter en nysproglig studentereksamen fra Christianshavns Gymnasium og en 6 måneders rejse til det sydlige Afrika. I regi af Studenterrådet på HKK var Jørgen bl.a. med til at starte bladene Fabrikken og Kræmmerhuset og redigere rusbøgerne. Derefter blev Jørgen ansat i Erhvervssprogligt Forbund / Forbundet Kommunikation og Sprog, hvor han måske kan fejre 30 års jubilæum næste år. Især har Jørgen arbejdet for en national sprogstrategi og flersproget virksomhedskommunikation i et globaliseret erhvervsliv. Som formand for ModersmålSelskabet arbejder Jørgen for det danske sprog som et vigtigt redskab i et parlamentarisk demokrati og bærer af vores kultur og identitet. Jørgen er også aktiv projektpartner i sprogportalen Sprogmuseet.dk. Gennem arbejdet i den internationale oversætterorganisation FIT har Jørgen opbygget et kæmpe sprogligt netværk, internationalt og i Danmark. 34 hovedstæder og endnu flere lande har han indtil videre besøgt gennem årene. Tidligere har også en kredsformandspost i Socialdemokratiet i Hellerup og en lokalformandspost i Amnesty Gentofte krævet Jørgens tid. En aldrig stillestående livsstil har indtil videre resulteret i 3 maratonløb. Jørgen er heller ikke bange for at kaste sig ud på dybt vand, når han sammen med familien svømmer med delfiner og dykker med rokker i Stillehavet.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

velkommen til Nye MEDLEMMER / Line Mollerup Andersen Kommunikationsmedarbejder PeopleLink 6610 2015 Camilla Arffmann Cand.comm. 2627 4603 Majken Arnull HR Process & Change Specialist H. Lundbeck A/S 3083 2903 Ina Bherregaard-Carstensen Journalist & PR-ansvarlig Vejle Kommune 7681 1913 Torben Bonnichsen Kommunikations- og marketingchef De Danske Skytteforeninger 2370 6343 Pernille Brandt Kommunikationskonsulent Ballerup Kommune 4477 2000 Anders Böye Bureauchef 4734 0007 Dan René Dahlin Blogger og fotograf 3114 5177 Line Dalsgaard Projektleder og kommunika tionsansvarlig Forsikringsakadamiet A/S 3038 7585 Rasmus Damkjær Kommunikationsrådgiver Tryg Forsikring 2860 6603 Søren Damm Kommunikationspartner DSB 2468 7073 Henriette Dragø Ejer og Kommunikations rådgiver Dragø Kommunikation 2969 4215 Henriette Døssing Kommunikationspartner NIRAS A/S tmp@doessing.dk Merethe Eckhardt Advokat 4010 0520 Marie Elbæk Event-koordinator Filmby Aarhus 2063 6441

Didde Elmegård Kommunikationsmedarbejder Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen 2613 0574 Ulrik Jørstad Gade Public affairs-konsulent Dansk Standard 2683 2638 Anja Gredal Cand.comm. anjalindberg@gmail.com Fatma Güney Cand.mag. 5053 2476 Annie Hagel Kommunikationsrådgiver 4922 2934 Tine Østergaard Hansen Chefkonsulent Radius Kommunikation A/S 2217 1300 Hans Kristian Harbo Kommunikationskonsulent Krüger A/S 2370 7236 Mikael Havtorn Webmaster Ikast-Brande Kommune 9960 4020 Sanne Holmqvist Head of Public Relations Øresundsbroen 3341 6197 Jens Holste Communication Officer Schenker A/S 2844 8726 Anna Pia Hudtloff Ejer Crispy Dog Communications 84 903488222 Iben Johannesen Director Corporate Communication Carlsberg Breweies A/S 4179 1445 Jane Kehlet Chefkonsulent Key2Know 7020 0464

Julie Kragh Hansen Konsulent PwC 2664 7040 Katja Lomholt Kommunikationskonsulent Ballerup Kommune 4477 2629 Ulrik Marschall Kommunikationsrådgiver Nets Danmark A/S 2948 2294 Peter Meldgaard Kommunikationsmedarbejder Nohr-Con 2625 4779 Jesper Vig Meyer Webmaster Ishøj Kommune 6018 8199 Trine Nebel Kommunikationsrådgiver 5083 1006 Peter Nordholm Andersen Redaktør Økologisk Landsforening 2466 6436 Zitha Olsen Kommunikationsansvarlig KREVI 7226 9966 Bent Outzen Cand.scient. 2834 9170 Christian Pallesen Kommunikationsmedarbejder & lektor Morsø Gymnasium 9651 3919 Gitte Aaskov Pedersen Site Manager & E-coordinator Nordea Bank Danmark 6122 4537 Louise Pommer Lykkegaard Grafisk Designer Økologisk Landsforening lpl@okologi.dk Hanne Preisler Cand.mag.art. 4041 8318

Nynne Kjeldsen Cand.soc. 2238 4228

Katrine Rask Andersen Translatør Copenhagen Business School 3815 2045

Helle Klaris HR-konsulent Lærernes a-kasse 3318 6749

Susan Rasmussen Kommunikationsmedarbejder University College Syddanmark 6175 1050

Rasmus Rudolf Director of Technical Business Development Rasmus Ørgaard Rudolf 6133 4495 Christian Trapp Schmitt Kommunikationskonsulent Dansk Ejendomsmæglerforening 7025 0999 Maia Sejersen Kommunikationskonsulent Dansk Supermarked 5126 2576 Arne Simonsen Kommunikationskonsulent Region Hovedstaden 6072 8570 Rie Thorup Heerwagen Communication Consultant NNE Pharmaplan A/S 3075 3912

Af Sonja Sukstorff

Jens Holm-Christensen Master of Arts in Corporate Communication 2247 9943 Daniel Lundgren Jørgensen Studerende dlj@ruc.dk Camilla Kæraa Studerende 2494 6272 Frederik Leth-Sørensen BA i international virksomhedskommunikation 3132 1850 Pernille Nielsen Film- og medievidenskabs studerende 2622 9502 Caroline Osterwald-Lenum Studerende 2117 2283 Henrik Oversø Studerende 2266 9095

Torben Heikel Vinther Webkonsulent Bispebjerg Hospital 2728 3312 Nicoline Weih Kommunikationskonsulent Plesner 3694 1527

Oline Liv Stoustrup Pedersen Kommunikation 2291 5091 Kerstin Riber Studerende kerstin.riber@ruc.com

Troels Weinreich Cand.comm. 2274 8525 Caroline Vogelius Wiener Underviser TEC 2859 7694 Hans Jørgen Wulff Kommunikationskonsulent Magistrenes A-kasse hjw@ma-kasse.dk Karin Brask Ziersen Journalist og Cand.comm. 2096 6106

Henriette Schiøler Stud.HA(kom) 2248 2021 Jenny Sølager Mattesen Studerende 2991 7145 Kristina Viderø Stud.cand.soc. 2197 9636 Stine Wind Cand.merc.comm 4045 1072

Jeanne Bo Aarhus Kommunikationskonsulent Vejle Kommune 7681 1902

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Stine Mia Claussen PR-studerende smiac@ruc.dk Karen Falk Mygind Kommunikationsmedarbejder Lærernes a-kasse kmy@dlfa.dk

Kommunikatøren l Februar 2012

Arrangementer 2012 / GÅ-HJEM-MØDER Den klarer vi via nettet – eller hvad? Der skal tænkes rigtigt meget i brugerorienteret kommunikation, når den ambitiøse, fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i 2012 kommer til at stille stadig større krav til borgernes evne til at betjene sig selv via nettet. Hør hvordan de store kommunikationsmæssige udfordringer skal tackles. MICHAEL BACH PETERSEN, Digitaliseringsstyrelsen JAKOB HARDER, chef for digitalisering og borgerbetjening i KL. I Kommunernes Landsforening 29. februar 2012 kl. 17-19

Møderække om duft, rum og lyd BRUG SANSERNE I DIN KOMMUNIKATION Tag med på en tour de force gennem sanseverdenen. Mød nogle af de førende eksperter, forskere og virksomheder, der benytter sanserne som virkemiddel til at påvirke deres modtagere. 1. Duftbranding Dufte kan føre os direkte tilbage til en tur i Paris’ morgenfyldte gader eller til mormors gryder. KARSTEN SOLAAS fra Urban Xperience vil præsentere cases, dele erfaringer og vise mange af de muligheder, der gemmer sig inden for duftens verden i et kommunikations øjemed. 14. marts kl. 17-19 hos ADtomic i København

Af Sonja Sukstorff

GENERALFORSAMLING, KONFERENCE OG NETVÆRKSMIDDAG I DKF KONFERENCE TID TIL AT TVISTE 20. marts 2012 Hos DSB i København kl. 13.30-22 Kravene om, at kommunikatører kan tilføre virksomhederne forandringskraft, vokser. Overalt er der behov for at give virksomheden et turn around, udvikle nye markeder, trimme organisationen, arbejde smartere og løse opgaverne med færre ressourcer. Ledelsen efterspørger forretningskritiske kommunikationsafdelinger, som kan være med til at omstille organisationen og tilfører værdi på bundlinjen – offentlige som private. På konferencen går vi bagom tendensen ’forretningsforståelse er essens’. Tag del i debatten om fagets udvikling og få inspiration til at give din egen organisation noget at gro af.

KURSER Få styr på det journalistiske håndværk 20. og 27. februar hos DKF i Hellerup Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 21. februar hos DKF i Hellerup Lyd og video på nettet Ti trin til podcasting der betaler sig 22. februar hos DKF i Hellerup 27. februar i VEJLE

2. Auditiv branding Musik og lyde påvirker vores adfærd ved at vække vores interesse. Både Danske Bank og Nordea har arbejdet med deres soundbranding - har du? KARSTEN KJEMS er trommeslager, entrepreneur og direktør i Sonic Minds. Censor og underviser i lydbranding, Corporate Sound Identity på CBS, Rytmisk Musikkonservatorium samt Aarhus Universitet. JOHNY SÅRDE ejer Audiowise, et dansk lydbrandingfirma, som arbejder med både lydbranding og implementering af lyd. 25. april kl. 17-19 i København

Har du brug for hjælp til jobsøgning? GRATIS Kurset henvender sig til DKFs ledige og næsten kandidater. 28. februar i AARHUS 29. februar hos DKF i Hellerup

3. Rum og de fysiske omgivelser Hvordan påvirker de fysiske omgivelser os? Kan vi bruge denne viden strategisk? EVA BJERRUM er forsknings- og innovationschef ved Alexanda Instituttet. Eva har i en årrække forsket i, hvordan rum påvirker adfærd. ROSAN BOSCH ejer af Rosan Bosch ApS, et kreativt kunst- og designbureau, som skaber udfordrende projekter i rum og bymiljø. RUNE THORBJØRN CLAUSEN har afsluttet sin ph.d. hvor han har undersøgt, hvordan medarbejderne i den nye Aller-bygning bruger deres nye fysiske kontekst i daglige praksisser og værdiskabelse. 14. juni kl. 17-19 hos Aller i København

Spræng rammerne med eventkommunikation - oplevelser og events fra idé til handling og effekt 6. marts hos DKF i Hellerup 12. marts i AARHUS

Kommunikatøren l Februar 2012

Brug det billede, der virker online og i det trykte medie! 1. marts hos DKF i Hellerup

Borgerdialog 2.0 11. april hos DKF i Hellerup 30. april i AARHUS Sociale medier i den strategiske kommunikation 12. april hos DKF i Hellerup 19. april i VEJLE Mål værdien af din kommunikation sæt strategiske mål, der kan måles 17. april hos DKF i Hellerup 24. april i VEJLE HR og Kommunikation - forandring, forankring, linieledelse, globalisering, feedback, processer… og? 18. april hos DKF i Hellerup Brug historierne i intern kommunikation og HR - til at inspirere, involvere og forandre 23. april hos DKF i Hellerup 26. april i VEJLE Metoder til at lede global kommunikation 30. april hos DKF i Hellerup 8. maj i VEJLE Facebook i praksis Få styr på din Facebook-strategi 2. maj i VEJLE 9. maj hos DKF i Hellerup Professionel ledelseskommunikation 8. maj hos DKF i Hellerup 14. i VEJLE WAUW! Sådan får du den fede ide! 14. maj hos DKF i Hellerup Mobil kommunikation jeres næste indsats 15. maj hos DKF i Hellerup Få dit magasin læst 23. maj hos DKF i Hellerup 31. maj i VEJLE Kommer dine historier i medierne? 30. maj hos DKF i Hellerup

Et spillevende sprog 12. marts hos DKF i Hellerup 5. marts i AARHUS

Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 14. og 15. marts hos DKF i Hellerup 20. og 21. marts i AARHUS Farvel til intranettet – goddag til medarbejderportalen Tendenser for intranettet generation 2.0 22. marts hos DKF i Hellerup 29. marts i VEJLE

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, stude-rende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

1256 København K www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice Danmarks første CO2-neutrale trykkeri create value for Hos KLS Investor arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planthrough lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også communication & Public Relations i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde Tel: seriøs +45 70 27 15 44 rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab. Professionals www.hugingroup.com

Markedskommunikation Samfundskommunikation

tlf +45 33 93 97 97

telefon 70 22 09 10

Medarbejderkommunikation boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80 telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

1256 København K outcom.indd www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

Videoviden der nytter

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

Web, erhverv og professionelt - Læs Monitor

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs monitor.dk rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Fagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys.

www.bysted.dk

WEB Grafisk DesiGn DESIGN SKI-godkendt ISO-certificeret på tværs af medier KOMMUNIKATION

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

www.enteneller.dk

www.bysted.dk

glitsh Enfec English PerfectPer

anglish Danglish communication communication

nfomedia.indd 1

w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

Primetim W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

34 34

Kommunikatørenl December l Februar 2012 Kommunikatøren 2009 25/11/11 09.41

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

SERIOUSLY ENGAGING

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

1606 københaVn V • 7221 5100

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Visuelle præsentationer som55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd virker

acm@powerpointdesign.dk

2/4/09

www.powerpointdesign.dk

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

mal ann

12/08/02

13:47

Side 1

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Tjeksproget.dk_tryk.indd

08-10-2009, 15:41

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l Februar 2012

SERIOUSLY

Alt henvendelse:

. . . t e b b jo

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af vĂŚrdiskabende media research & intelligence lĂ¸sninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450

info@infomedia.dk