Kommunikatøren nr. 2012 by Dansk Kommunikationsforening

KOM MUNI KATØREN nr. 3 ° Juni 2012

Jess Myrthu

SER TILBAGE PÅ kommunikation i 90‘Erne

tema Kærlighed til 90‘erne

- Vores øl – Carlsberg - Always Ultra – prøv det prøv - Det kræver sin mælk – Arla – Marcus Z. Og Helene Christensen Gevalia – Hvad vil du byde uventede gæster? - Jolly Cola – sig Jolly til din Cola - De Gule Sider – Findes det – findes det her. Tuborg – Squash - Mobilix: Samtaler fremmer forståelse - Natten er sort som guld - Dandy Light tyggegummi - Eurodance Grunge-bølgen - Smut pomfrit - Det er kanon - ‘fisk - det nok ikk’ så ringe endda‘ - ‘capisce!!‘ og ‘det‘ en ommer!‘

- Vi ville også være hudløst ærlige over for dem, vi rådgav. Ærlige helt ud i det upraktiske, men det betød også, at vi altid ville fortælle en journalist, hvem vi ringede på vegne af og hvorfor. Det har vi aldrig fortrudt, siger Jess Myrthu.

Kommunikatøren l Juni 2012

INDHOLD NR.3/2012

Jess Myrthu ser tilbage på kommunikation i 90’erne En af de store kæmper ser tilbage på de sidste 20 år i kommunikationsbranchen. Jess Myrthu ridser de vigtigste forskelle op fra dengang i 90´erne til nutidens kommunikation.

side 16

Journalistik er aldrig objektiv Kommunikatører narrer sig selv, hvis de tror, at medierne fungerer som relative, objektive formidlere. Læs interview med den verdensberømte amerikanske professor George Lakoff.

side 20

Tema Kærlighed til 90’erne Kommunikatøren ser tilbage på 90´er kommunikation. Et temanummer, der giver os et indblik i fødslen af de allerførste kommunikationsbureauer og viser os, hvordan alt lige fra sprogbrug over reklamer til mediecyklus har ændret sig på to årtier, siden vi fik vores første mobilos. Side 6-18

Kommunikatøren | 3 Juni 2012 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

4 5

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Johannes P. Bøggild, DSB Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Nina Faurby, RelationsPeople Lene Holst Holmgård, Københavns Kommune Pernille Hermann, bedretekster.dk Daniel L. Jørgensen, UngKom Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, UngKom Kristian Lund Pedersen, PFA Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Louise Aalbæk, Zupa Recommended Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

19 20

Næste nummer udkommer slut august 2012 Deadline for artikler 1. juli 2012 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, redaktør Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside-og temafotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l Juni 2012

24 26 28 30 32 33 34

Lederen Tips & tics Vidste du…? Nyeste historier, apps og snacks. Denne gang fra Unge Kommunikatører. Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på politiske citater, som ikke altid falder lige heldigt ud George Lakoff: Alle framer historier Sprog er aldrig neutralt. Uanset om det er bevidst eller ej, så er brugen af bestemte ord med til at definere den vinkel, som journalisterne formidler til læserne, siger den amerikanske professor i lingvistik og rådgiver for demo kraterne, George Lakoff. Vejen ud af finanskrisen Ny undersøgelse viser, at kommunikationsansatte i finanssektoren har set skriften på væggen, og at der skal tænkes nyt, hvis sektorens omdømme skal løftes oven på finanskrisen. Populære politiske privatpersoner De sociale medier er blevet den nye kampplads for politikerne. Ny undersøgelse fra Infomedia viser, hvordan politikerne bruger henholdsvis de sociale og de traditionelle medier i forsøget på at kommunikere deres politik. Trends i den interne kommunikation Efterskælvene af den finansielle krise har skabt nye udfordringer og muligheder for både virksomheder og kommunikatører. Læs tre trends i den interne kommunikation. BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN 3

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Forskellige grader af populisme i sommer Sommer er grill, fadøl og forhåbentlig godt vejr. Vi skal være sammen med gode venner. Vi skal samles om de store begivenheder, som sommeren vil bringe. Lad mig bare remse op i flæng: EM i fodbold, Tour de France, Folkemødet på Bornholm, OL i London, Roskilde Festival … og det er bare et lille udpluk af som merens muligheder. Der er næsten uanede muligheder for os som forbrugere her til sommer. Og alle begivenhederne forsøger at mobilisere os til at være en del af den opbakning, som begivenheden lever af. Folkelig opbakning kræver populisme. Populisme bruges ofte som skældsord for platte politiske forslag udelukkende for at vinde stemmer, men populisme refererer ikke til popularitet eller uansvarlighed, men derimod til populus, folket. Folket skal vindes for begivenhederne, og kampen sker blandt andet på de sociale medier. Her har jeg noteret mig, at begivenhederne har valgt meget forskellige strategier. Blandt visse organisationer er der stor berøringsangst over for brugen af sociale medier, og frygten for manglende kontrol om ytringer og tilkendegivelser spiller en afgørende rolle for begrænsninger på de sociale medieplatforme.

’Ikke overraskende er de gode politikere dem, som bruger sociale medier, som de er tiltænkt – nemlig socialt.’

Det er der derimod ikke blandt politikere. De vil på Folkemødet på Bornholm bruge de sociale medier i stor stil. Ikke overraskende er de gode politikere dem, som bruger sociale medier, som de er tiltænkt – nemlig socialt. De er tilstede. De er ikke centralt styret. De skriver deres egne kommentarer. De svarer. I det hele taget ER de på de sociale medier. Det styrker deres personlige brand, og det styrker partiet.

Infomedia har for Kommunikationsforeningen analyseret politikernes brug af sociale medier. Du kan læse og lære i magasinet. Og vi vil rigtigt gerne i hed sommerdebat blandt alle medlemmerne og politikerne til DKFs debatarrangement om politisk kommunikation den 16. juni på Folkemødet på Bornholm. Et arrangement, der nok skal tå temperaturen til at stige yderligere. God sommer til alle.

Kommunikatøren l Juni 2012

&TICS

TIPS

Af Unge kommunikatører.

Andre der har oplevet dette?

Kender du Klout? Den måler din indflydelse på sociale medier og tildeler dig en Kloutscore. Og om du vil være med eller ej, så har du allerede en profil på Klout. Rekrutteringsansvarlige bruger ivrigt Klout i jagten på kandidater til job - og det er virkelig vanedannende. Så pas på!

BIB TO GO Vidste du, at du nu kan låne bøger via QR-koder? Det kan du i Køge, hvor du på Borup Station kan scanne QR-koder og downloade en af de mange bøger, der er opslået i ’Bogskabet.’

Kommunikatøren Flipboard. Fantastisk app, der tager nyheder, posts, tweets etc. og sætter dem ind i et lækkert magasinformat, som man så kan bladre i. Mums.

Har du hørt - eller skal vi sige set Visual.ly? Det er et gratis program i BETA, hvor man kan lave sine egne infographics. Det er ikke så stort i Dk - endnu, men det er vildt sjovt fx at lave Twitter Showdown eller Facebook-story.

Kommunikatøren l Juni 2012

Kommunikatøren livetweeting – især fra gå-hjem-møder. Følg @Ung_Kom på Twitter #UngKom

Vidste du, at det nu er muligt at få en BH med mobillomme? http://elektronista.dk/style/bh-med-mobillomme/

Domino pizza præsenterede for nylig verdens første sociale pizza ’Fan Favorite’. Pizzaen er blevet til med hjælp fra flere end 500.000 Facebook fans. http://www.youtube.com/ watch?feature=player_ embedded&v=mQx97f9gIvM

Vidste du, at der hver måned i Danmark bliver trykket ’like’ 101 millioner gange?

TEMA l KÆRLIGHED TIL 90’erne Tuborg – Squash - Mobilix: Samtaler fremmer forståelse - Natten er sort som guld - Dandy Light tyggegummi - Eurodance Grunge-bølgen - Smut pomfrit - Det er kanon - ‘fisk - det nok ikk’ så ringe endda‘ - ‘capisce!!‘ og ‘det‘ en ommer!‘

KÆRLIGHED TIL 90’erne Jeg gik fra barn til ung i 90’erne. Trådte ind i årtiet med vandfald i pandehåret, ONLY skrevet hen over brystet og Whigfield i walkman’en. Og forlod det med mine lange, tynde stænger solidt plantet i et par plateausko, som var så slidte, at de var blevet bådformede. 90’erne er så meget mit årti. Ligesom det måske er dit. Og mange andre af skribenterne her i bladet. For det er jo lige for fem minutter siden, selv om der allerede er gået tyve år. Jeg blev derfor også helt blød i knæene, da jeg opdagede, Politikens Ditte Giese har skrevet en hel bog med hyldest til 90’erne. Den har givet inspiration til dette temanummer. Et temanummer, der minder os om, hvor lækker Marcus Schenkenberg på en eller anden måde var med mælk ned over sin nøgne brystkasse, og hvordan det ville have været så meget over the top i dag. Et temanummer, der giver os et indblik i fødslen af nogle af de første kommunikationsbureauer og viser os, hvordan alt lige fra sprogbrug over reklamer og til mediecyklus har ændret sig på to årtier, siden vi fik vores første mobilos. Vi har haft det sjovt i redaktionen med at lave dette temanummer til jer. Vi håber, I vil en tur med os i tidsmaskinen.

Foto: Lew57

Af Lene Holst Holmgård

Ditte Giese om 90’ernes uskyld - Hvis man sammenligner 90‘erne med, hvad unge i dag har af medfødte bekymringer igenren global opvarmning, terrorisme, civilisationernes sammenstød, bristede boligbobler og verdensomspændende finanskriser, så slap vi billigt dengang i 90‘erne. For vi voksede op i en tid, hvor verdens dårligdomme dag for dag blev reduceret.

Kommunikatøren l Juni 2012

Udpluk af kommentarer om 90’erne på Facebook

Hvordan så du 90’erne inden for kommunikationsog reklameverdenen? Projektleder Mikkel Hesselholt Munch Kommunikation er jo et sandt barn af nullerne, hvor spindoktorerne gjorde deres entré i dansk politik. I 90´erne var det kun Poul Nyrup, der eksperimenterede lidt med den nye type rådgivere kraftigt inspireret af Tony Blair og Alastair Campell i Downing Street. Kommunikation handlede i 90’erne om budskabet. I dag handler det mere om måden, hvorpå vi kommunikerer. For 20 år siden var kommunikation et redskab, kun branchefolk benyttede. I dag kommunikerer alle, hele tiden og alle steder. Og nye medieplatforme har medfødt, at kommunikation i dag skaber sit eget behov. Sådan var det ikke i 90’erne.

Artdirector og ejer i AD:VENTURE og næstformand i DONA, Sophie Catherina Løhr

Laila Hansen – læst sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet Forandringer i medierne og i reklamebranchen spiller naturligvis tæt sammen med samfundsudviklingen. Den har påvirket os alle sammen, fordi den skaber rammerne for vores måde at tænke på. En tendens er, at vi har bevæget os fra et etisk og forpligtende syn på os selv og hinanden til et mere æstetisk syn. Æstetik i betydningen: Det nydende, det legende, det umiddelbare og ikke mindst det individuelle. Det er sikkert ikke et tilfælde, at et af de solgte parfumeprodukter hedder Egoist. Reklamer skal i dag kommunikere det sjove og afspejle individets succes udadtil, fordi vi, og for øvrigt også vores børn - i et eller omfang - er blevet vores egne små selvskabte projekter.

Kommunikatøren l Juni 2012

Coca er det bedste skoleeksempel på en aktør, der i den grad karakteriserer de forskellige tidsepoker i forhold til branding og markedsføring. Forskellen er overordnet en magtomfordeling mellem produkt og forbruger. I dag er det forbrugeren, der sætter dagsorden. I 90’erne var det virksomhederne. Hvem ville fx iklæde sig et par Buffalos i dag?

90’erne – glemmer du, Muren var lige faldet, Østeuropa var i opløsning, men der var stadig langt til 11. september 2001 og krigen mod terror. George Bush Senior regerede i det hvide Hus, Margaret Thatcher havde endnu ikke hængt håndtasken op, og herhjemme var Poul Schlüter stadig på plads i statsministerkontoret som den længst siddende statsminister i nyere tid. I starten af halvfemserne var alt ved det gamle, og retrospektivt kalder mange 90’erne for en parentes i forhold til andre store årtier. Men sådan er det alligevel ikke: der skete en masse i 90‘erne – politisk, kulturelt og livstilsmæssigt. Har du glemt det? Se vores udpluk her:

Af Bente Dalsbæk

1990 Operations Desert Storm eller den 1. golfkrig starter, da Irak invaderer Kuwait og amerikanerne og dets al lierede indleder et angreb på Irak. Inden har den tidligere danske statsminister Anker Jørgensen været i Bagdad og hente 32 danske gidsler i Saddam Husseins varetægt. 1991 Sovjetunionen bryder sammen, og den kolde krig er endegyldigt forbi. 1992 Danmark vinder EM i fodbold. De danske roligans giver landsholdet en forrygende modtagelse på Rådhuspladsen.

1993 Der var alligevel fejet noget ind under gulvtæppet: Den konservative statsminister Poul Schlüter må gå, da Hornsleths rapport om Tamilsagen bliver offentliggjort. Bill Clinton bliver valgt til USA’s præsident. 1994 Nelson Mandela bliver præsident i Sydafrika. Året før fik han Nobels Fredspris. 1995 Op gennem 90’erne dør tusinder af mennesker i den årelange konflikt på Balkan – i Europas baghave. Dette år henretter serberne 8.000 mænd og drenge i Screbnicas.

1996 København bliver årets kulturby. Det klonede får Dolly kommer til verden. 1997 Bill Clinton besøger København, De første tog kører under Storebælt, der i 1998 åbnes for bilister. 1998 Der udbryder storkonflikt, og danskerne hamstrer af uransagelige grunde gær. 1999 Euroen etableres. Verdensbefolkningen runder 6 milliarder.

Kommunikatøren l Juni 2012

så husker vi her…

Vi lytter til den nye sound ’grunge’ med Nirvana, Soundgarden og Pearl Jam og vi synger med på Alanis Morisettes ’Ironic’. På popsiden tegner blandt andet Aqua, Spicegirls og Brittany Spears årtiet.

I flimmeren ser vi Venner, Beverly Hills, Seinfeld, Twin Peaks, Stripperkongens Piger…og CNN.

Vi bruger internettet mere og mere, antallet af dot.com virksomheder stiger og flere begynder så småt at kigge efter kærester i cyberspace. Angsten for ’2YK’ (’The millenium bug’, en design fejl i computere) stiger støt. Mobilen bliver endelig helt mobil og skrumper betydeligt i størrelsen. Årtiet er også blevet kaldt The Networking Nineties.

Vi drikker en masse vand, og økologien begynder at få fat i danskerne, men fast-food-salget eksploderer samtidig, så hvert gadehjørne får sin pizzamand. Mexicansk mad og lasagne er hot, soltørrede tomater og rucola er cool.

Vi går i Dr. Martens, bliver piercede og tatoverede og køber en Tamagochi; et digitalt husdyr, der hele tiden skal have vores opmærksomhed og omsorg. Vi ser dogmefilm med håndholdt kamera og uredigeret billedkvalitet: Thomas Vinterbergs ’Festen’ finder vej til lærredet sidst i årtiet. Inden har vi set ’Body Guard’, ’Usual Suspects,’ ’Nattevagten’ og ’Pulp Fiction.’

Kommunikatøren l Juni 2012

Fra energisk vækst Kommunikatøren kaster lys på den politiske retorik i 1990’erne ved at sammenligne Bill Clintons og Barack Obamas første State of the Union-taler

det krater, der opstod på Manhattan den 11. september 2001. Af Simon Lund-Jensen

Den vestlige verden ændrede sin retorik efter 11. september 2001. Væk var de optimistiske 90ére, præget af tro på økonomien. Med et sæt indtraf de alvorlige 2000ére, præget af formuleringer som ’either you are with us or you are with the terrorists’. Ved indgangen til 2010érne kom økonomien tilbage på toppen af dagsordenen. Men den alvorlige tone hang ved. Bevægelsen fra de økonomisk-optimistiske 1990ére over de terror-alvorlige 2000ére mod de økonomi-alvorlige 2010ére kan illustreres ved at sammenligne de ord, toneangivende vestlige politikere har brugt i de tre perioder. En god genre til den slags studier er amerikanske præsidenters taler til nationen. Her vil vi kigge på ordene i tre amerikanske præsidenters taler om rigets tilstand i henholdsvis 1993, 2002 og 2009. Kort om talerne Talen i 2002 holdes af George Bush. Den er - som terrorhandlingen 11. september året før - et kapitel for sig selv. Derfor får den her en faktaboks. Talerne i 1993 og 2009 af henholdsvis Bill Clinton og Barack Obama er interessante at stille ved siden af hinanden, hvis man vil sammenligne 90’erne med i dag: Begge har økonomi som tema. Begge fremføres af nyvalgte demokratiske præsidenter, og begge holdes med otte års afstand til

It’s the economy, stupid! Clinton, 1993: ‘...more than anything else, our task tonight as Americans is to make our economy thrive again.’ Obama, 2009: ‘I know that for many Americans watching right now, the state of our economy is a concern that rises above all others. And rightly so.’ USA indledte 90‘erne med en recession, og Bill Clinton havde som bekendt slået den siddende præsident George Bush Senior med en kampagne under parolen ‘It’s the economy stupid!‘ Obamas kampagne frem mod valget i 2008 skete parallelt med et kollaps på det finansielle marked, der startede den finansielle krise, der har stået øverst på dagsordenen de seneste år. Det er imidlertid ikke bare et dårligt økonomisk klima, de to taler har tilfælles. Politiske prioriteringer går igen Clinton, 1993: ‘All of our efforts to strengthen the economy will fail unless we also take this year, not next year, not 5 years from now but this year, bold steps to reform our health care system.’ Obama, 2009: ‘So let there be no doubt: Health care reform cannot wait, it must not wait, and it will not wait another year.’ Det er også tydeligt, at Clinton og Obama er præsidenter fra det samme parti og på flere områder deler politiske prioriteringer. Fx lægger de to talers formuleringer om sundhedsrefor-

mer sig snublende tæt på hinanden. Ligeledes taler begge præsidenter om at ’jumpstarte’ den amerikanske økonomi med henblik på at skabe flere jobs hurtigt. Men under samklangen i de politiske prioriteringer dominerer to forskellige undertoner i talerne: Clintons tale klinger af en lys og optimistisk tro på fremtiden, mens Obama slår nogle væsentligt mere tunge grundtoner an. Forskellige værdier fremhæves Clinton, 1993: ‘A people of youthfull energy and daring spirit’ Obama, 2009: ‘The hardest-working people on Earth’ Det er almindeligt, at en amerikansk præsident taler om det amerikanske folks værdier. Men det er forskelligt, hvilke værdier de fremhæver. Hvor Bill Clinton anslår 90‘erne boblende og optimistiske strenge ved at tale om ’a people of youthfull energy and daring spirit’, rammer Obama dybt i klaviaturet med indgangen til 2010´ernes alvorstunge toner ved at fremhæve ’the hardest-working people on Earth.’ Clintons afslutning emmer af den samme brusende energi: ‘Tonight I ask everyone in this Chamber and every American to look simply into your heart, to spark your own hopes, to fire your own imagination.’ Optimismen fra 1993 står i kontrast til 2009 og Obamas fremhævelse af det nødvendige over for det nemme: ‘None of this will come without cost, nor will it be easy. But this is America. We don’t do what’s easy. We do what is necessary to move this country forward.’

Kommunikatøren l Juni 2012

til hårdt arbejde Graferne viser antal gange, variationer af de tre ord forekommer i de tre taler

Clinton 1993

Bush 2002

Obama 2009

Fra hastighed til retning Clinton, 1993: ‘It will take 100 years to double living standards (...) I say that is too long to wait.’ Obama, 2009: ‘Slowly, but surely, confidence will return, and our economy will recover.’ Selvom både 1993 og 2009 var tider præget af økonomisk krise, er der store forskelle på perspektivet. I 1993 er Clinton hurtigt forbi krisen (crisis) og fremme ved vækst (growth), som han nævner ti gange i løbet af sin tale. Det er imidlertid ikke nok at økonomien vokser i den rigtige retning - det skal også gå hurtigere: ’Once Americans looked forward to doubling their living standards every 25 years. At present productivity rates, it will take 100 years to double living standards, until our grandchildren’s grandchildren are born. I

say that is too long to wait.’ Over for 90‘ernes vækstiver står Obama i 2009 og bruger mere tid på at forklare krisen: - It’s not about helping banks - it’s about helping people. Because when credit is available again, that young family can finally buy a new home. And then some company will hire workers to build it. And then those workers will have money to spend, and if they can get a loan too, maybe they’ll finally buy that car, or open their own business. Investors will return to the market, and American families will see their retirement secured once more.’ Da Obama endelig kommer til genoprettelsen af økonomien efter krisen, har han mere fokus på retningen end på hastigheden: ’Slowly, but surely, confidence will return, and our economy will recover.’

Ground Zero Efter 11. september havde George W. Bush kaldet til krig mod terror, og det var da også et tema, der prægede præsidentens første State of the Union-tale efter terrorhandlingen. Økonomien var med to omtaler stort set fraværende. Til gengæld optrådte variationer af terror 36 gange i talen. Også ord som våben og frihed optræder signifikant oftere i 2002, end de gør hos Clinton og Obama.

Sådan er forskellen mellem 90’erne og 2010´erne, set gennem to præsidenters taler: 90’ernes ungdommelige energi er afløst af hårdt arbejde. Og troen på væksten som vejen til en bedre fremtid er erstattet af kampen for at få økonomien tilbage på sporet.

Simon Lund-Jensen Jeg bijobber som ekstern lektor i retorik og har i min undervisning ofte brugt klip med de tre præsidenter i denne artikel til at illustrere retoriske virkemidler. Bl.a. fordi amerikanere er gode til at skære pointer ud i pap, men også fordi amerikanske præsidenters taler i ordets bogstaveligste forstand ofte er ’toneangivende’. Det er afsættet for denne artikel.

DKF kursus Skriv til Øret! Retorik for taleskrivere August 2012 i Hellerup og Vejle Tilmeld dig her

Og så er der alle de ord, som kun blev nævnt af Bush. Her er et udpluk: Bombs, Death, Died, Evil, Missile, Tyranny, Anthrax, Catastrophic, Battlefield, Hijacked, Hostages, Hostility, Jihad, Killers, Madness, Poison.

Kommunikatøren l Juni 2012

Kommunikation gennem to årtier

Fra informationsproducent til strategisk rådgiver Større kompleksitet i markedet, et ændret medielandskab og helt nye måder at organisere sig på internt i virksomhederne er nogle af de faktorer, der har medført markante ændringer i kommunikationens rolle fra 90’erne til i dag. Kommunikatøren er taget en tur ’down memory lane’ i selskab med professor Winni Johansen og kommunikationsrådgiver Kristian Eiberg

Af Nina Faurby, Graduate i PeopleGroup

Vi skruer lige tiden tilbage. Tilbage til dengang, hvor faxens karakteristiske lyd ledsagede pressemeddelelser, hvor nyheder blev læst i avisen, og hvor internettet blev betegnet som en ’døgnflue’. Regnet ud i årstal synes 90’erne måske ikke som særlig lang tid siden. Det gør de derimod, hvis man kigger nærmere på, hvordan kommunikationsbranchen og ikke mindst kommunikatørens rolle og arbejdsopgaver har ændret sig siden da. Ifølge Winni Johansen, der er professor ved Institut for Virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, havde man grundlæggende en helt anden forståelse af kommunikation for blot to årtier siden:

- Dengang var branchen præget af kanyle-tankegang og klassisk én-vejskommunikation, og kommunikation blev primært anset som et praktisk redskab til at få sine budskaber ud til modtagerne. Der var tale om ’information’ frem for ’kommunikation’, forklarer hun. Kommunikation på operationelt plan Ifølge Kristian Eiberg, rådgiver og direktør i kommunikationsbureauet RelationsPeople, hang det blandt andet sammen med datidens konventionelle tilgang til kommunikation: - 90’erne var præget af medieret kommunikation. Det er en stærk kontrast til i dag, hvor vi har en mere ukonventionel tilgang, der ikke er knyttet til bestemte medier, men til en bredere mediepalette, forklarer han og tilføjer, at den medierede tilgang til kommunikation også havde indflydelse på kommunikatørens typi-

ske arbejdsopgaver og profil: - En kommunikatørs arbejdsopgaver var primært operationelle og bestod af produktion af pressemeddelelser eller artikler til medarbejderblade og siden hen intranettet. Derfor var sproget den primære kompetence, og stillingerne blev oftest besat af journalister eller personer med en sproglig uddannelse, fortæller Kristian Eiberg. Siden da er kommunikation blevet omdrejningspunkt for en lang række uddannelser, hvorfra der hvert år udspringer nye kommunikatører. I dag efterspørger virksomheder, i langt højere grad end tidligere, kommunikatører med en strategisk tilgang til faget. Ifølge Winni Johansen skyldes det tre markante ændringer: 1) Et ændret medielandskab Ændringer i medielandskabet og fremkomsten af sociale medier har medført et mere fragmenteret medie-

Kommunikatøren l Juni 2012

- I dag efterspørger virksomheder, i

- Der er i dag en større forståelse for, at

langt højere grad end tidligere, kom-

hele organisationen kommunikerer, siger

munikatører med en strategisk tilgang

rådgiver og direktør i kommunikationsbu-

til faget, siger professor ved Institut for

reauet RelationsPeople, Kristian Eiberg.

Virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, Winni Johansen.

billede og mulighed for, at alle kan få taletid. Det stiller flere krav til virksomhederne om øget åbenhed og gennemsigtighed. Det fragmenterede mediebillede gør desuden, at vi som kommunikatører er nødt til at tænke mere strategisk og samtænke alle kommunikationsformer. Vi skal være i stand til at prioritere og vælge, hvilke kanaler der er vigtigst for hvilke budskaber og målgrupper. 2) Farvel til siloerne Interne ændringer i virksomhederne har medført et øget behov for strategisk kommunikation. Nye måder at organisere sig på internt betyder, at det er blevet langt mere nødvendigt at tænke kommunikation på tværs af organisationen. Mange virksomheder har indset, at kommunikation er en vigtig kompetence for alle afdelinger. Det har fået en del virksomheder til at forsøge at gå væk fra silotankegangen og i højere grad tænke kommunikation på tværs. 3) Større kompleksitet Markedet er blevet mere komplekst at gebærde sig i, og det er derfor

som virksomhed ikke længere tilstrækkeligt kun at kommunikere med kunderne. En virksomhed har mange interessenter med forskellige behov, og derfor er det nødvendigt at tænke kommunikation mere langsigtet og strategisk, så der sikres synergi i budskaberne. Tættere på forretningen Ændringerne har således skabt et stigende behov for strategisk forståelse blandt kommunikatørerne, der som konsekvens har udviklet sig fra ’informationsproducenter’ til ’kommunikationsfacilitatorer’ – og med det fået en mere rådgivende rolle i virksomheden: - Der er i dag en større forståelse for, at hele organisationen kommunikerer. Nutidens kommunikatør fungerer ofte som en rådgiver eller en facilitator, der klæder ledelsen og andre på til at kunne kommunikere. Groft sagt kan man sige, at vi i dag kommunikerer igennem andre. Vi er et enzym, der skaber forandring igennem andre i organisationen, forklarer Kristian Eiberg. Med det ligger der også en risiko

for, at kommunikatørerne dermed bliver ofre for deres egen succes og overflødiggør deres formelle position som en stor stabsfunktion i organisationen, mener Kristian Eiberg: - Vi vil se en stigende tendens til, at kommunikation konvergerer med andre fagområder og bliver en sideordnet kompetence for mange. Den professionelle kommunikatør vil derimod rykke tættere på forretningen, og det stiller helt nye krav til kommunikatørens forretningsforståelse og dennes evne til at linke kommunikationen op på forretningsstrategien. Den vurdering bakkes op af den nyeste undersøgelse fra European Communication Monitor, der peger på, at netop koblingen mellem kommunikation og forretningsstrategi bliver en af de vigtigste udfordringer for kommunikationsledere fremover.

DKF kursus Kommunikationsstrategi og –politik med udgangspunkt i forretningen September 2012

’Vi vil se en stigende tendens til, at kommunikation konvergerer med andre fagområder og bliver en sideordnet kompetence for mange’

Tilmeld dig her

Rådgiver og direktør i kommunikationsbureauet RelationsPeople, Kristian Eiberg Kommunikatøren l Juni 2012

På en eller anden måde har de brændt sig fast i det dybe inderste af hukommelsen. Via et slogan, en særligt kreativ idé, eller en kendt personlighed blev de reklamerne, vi husker. Her får du et gensyn med nogle af de reklamer fra 90’erne, du troede, du havde glemt. Og tid til refleksion over, hvor meget reklamebilledet egentlig har ændret sig. Eller har det?

SÅDAN VAR DET I 90’erne Kristina Hostrup, Kommunikationspraktikant hos Bysted

Mindeværdige minutter fra 90’ernes reklamebillede Always Ultra ‘Prøv det, prøv det‘ Kinder overraskelse ‘Opfylder 3 ønsker på en gang‘ De gule sider ‘Slå op på de gule sider – findes det, findes det her‘ Jolly Cola ‘To modne frugter‘ Mælk ‘Det kræver sin mælk‘ Tuborg Squash ’I would like one squash‘

90’erne bød på store reklamebudgetter, rimeligt albuerum på positioneringskortet og en kommunikativ virkelighed, hvor salgstal udgjorde den primære respons. Det var en tid, hvor der ikke blev sparet på de påståede sociale gevinster, man kunne få af alt fra chokoladebarer til bildæk. Her kommer et hurtigt tilbageblik til reklamen, før forbrugeren fik ubegrænset taletid og lydstyrke. Og før dialog, autenticitet og kommunikation i øjenhøjde for alvor blev krav og vilkår inden for kommunikation. Prøv det, prøv det ’Kirsten har prøvet et revolutionerende nyt bind…’ Det var starten på reklamen fra Always Ultra, der ramte danskernes tv i 1992. Reklamens egentlige slogan var faktisk ’En renere og tørrere fornemmelse’. De fleste husker dog bedst ordene ’Prøv det, prøv det’, der nærmest blev et folkeslogan. Always brugte desuden nye ord, som dry-weave overflade og ultra-kerne - og ikke mindst demonstrationer med en tush-pen til at få gang i salget. I dag i et oversvømmet marked er det blevet væsentlig sværere at slå på produktegenskaber for den slags gængse supermarkedsprodukter.

Kommunikatøren l Juni 2012

Det går virkelig ikke… Kinder overraskelse slog også på produktfordelene i reklamen, der opfyldte flere ønsker på samme tid. Kinderægget kunne komme mor til undsætning, når børnene efterspurgte ’hele tre ting på én gang’. Som de fleste reklamer for den tid, blev der smurt tykt på i kommunikationen af de sociale fordele, man kunne få ud af produktet. I dette tilfælde børnenes ubetingede kærlighed, der blev vist i kindkys i slutningen af filmen. Reklamerne i dag er stadig gennemsyret af sociale fordele, men de fleste taler dog lidt mere op til forbrugeren. Findes det, findes det her Før telefonbogens død brugte De Gule Sider jinglen ’Slå op på de gule sider – findes det, findes det her’. Sloganet positionerede telefonbogen sublimt, som det eneste sted, man kunne finde alt og spillede i sit kreative koncept klogt på tvetydigheden i de mærkelige ting, man kunne få brug for. Mange husker kvinden, der slog op under ’Ballepressere’ og fik hjælp til at komme i buksen af to muskuløse svende. To modne frugter Tina Kjær satte dansk Jolly Cola på verdenskortet med sine ’To modne frugter’. Reklamefilmen blev til på et dunkelt kontor med persienne-skygger, vifter og svedigt hår. I reklamen skriver en kollega til Tina, at han ’har noget under bordet, hun ikke kan modstå’. Han følger op med, at ’den er 27,8 cm lang’ og trækker derefter en flaske Jolly Cola frem. Tina svarer tilbage, at hun ’har to modne frugter, han ikke kan modstå’, hvilket får ham til at spytte det meste af sin cola ud over computeren. De seksuelle undertoner lever fortsat i mange reklamefilm, men knap så eksplicit. Det kræver sin mælk 90’erne var supermodellernes æra – og det benyttede mælkeproducenterne sig af. ’Det kræver sin mælk’ reklamerne

Kommunikatøren l Juni 2012

skulle få de unge til at drikke mere mælk ved at lade supermodellerne føre an. Reklamen tog udgangspunkt i at ’spørge de unge’, hvad modellerne kunne gøre for at få dem til at drikke mere mælk. Det førte blandt andet til, at Markus Schenkenbergs bare overkrop blev overhældt med mælk, og at Helena Christensen tog mælkebad i kar. Alt var selvfølgelig på storyboard, før man spurgte nogen. I would like one Squash… Squash reklamerne var en for mange en kærkommen, fast del af sendefladen op igennem en årrække i 90’erne. Finn og Jakob agerede kunde og ekspedient og tillagde de gule flasker et strejf af deres hyggelige danske humor. Det blev til mange versioner af dialog. Men de fleste husker Jacob Haugaard sætte flaske nummer 200 på disken, mens Finn øver sit engelske ’Helloo, I would like one Squash’.

...du skal

Kommunikatøren l Juni 2012

ikke rutte med den Sandheden altså, men du skal sige den. Det har været et afgørende mantra for JØP. Virksomheden har siden stiftelsen i 1989 været med til at professionalisere kommunikationsbranchen, der dengang var præget af bajere, dyre frokoster og helikopterture

Af Johannes P. Bøggild

Telefaxen var afgørende som kommunikationsmiddel, WordPerfect var navnet på tekstbehandlingsprogrammet, og nye virksomheder overvejede, om de skulle investere i EDB systemer. Det var en tid, hvor adgangen til medier var svær. TV og radiokanalerne var få, og aviserne havde nyheder fra dagen før på forsiden. Så lang tid er godt tyve år i kommunikationsbranchen. Det var dengang JØP, Ove & Myrthu kom til verden. Virksomhedsnavnet har i mange år været en referenceramme i kommunikationsbranchen. Det var firmaet, man målte sig mod. Det står i datid, fordi det måske ikke har været helt så meget tilfældet de seneste år. Andre er blevet langt større. Men gennem årene har der været megen skidtsnak fra konkurrenter, som har dømt virksomheden ude og væk. Virksomheden lever og har netop udvidet med to nye partnere til at styrke den finansielle kommunikation. I lokalerne i Aldersrogade i København inviterer den sidste af firmaets aktive stiftere, Jess Myrthu, indenfor. Det runde hoved og det store smil er det samme. Han har været på vej ud i nogle år, men har vist lidt svært ved helt at give slip. Men nu skal det snart være, bedyrer han. Forrædere Virksomheden blev stiftet i et år med markante nybrud. Det var 1989. Sammenholdt med at muren faldt, og østblokken raslede fra hinanden, var det en meget lille begivenhed, at Erik Ove,

Kommunikatøren l Juni 2012

Jørgen Pedersen(JØP) og Jess Myrthu åbnede kontorer på Kvæsthusbroen for at rådgive virksomhedsledere i kommunikation. Men det kom i 90’erne til at få stor betydning i den danske kommunikationsbranche. Virksomheden blev mødt med stor skepsis i den danske journaliststand. Ikke blot havde de tre stiftere tidligere været kendte journalister og hver arbejdet som informationschefer for henholdsvis Hafnia, Gutenberghus og Handelsbanken. Nu åbnede de et firma, der direkte forsøgte at klæde direktørerne på til at møde pressen. - Vi blev opfattet som forrædere, og en del journalister ringede til os for at afprøve, om vi var til at stole på, siger Jess Myrthu. Nålestribet og cowboybukser De tre stiftere tog en række forretningsmæssige beslutninger, som skulle kendetegne virksomheden, men i mindst lige så høj grad være med til at øge professionaliseringen af branchen: - For det første valgte vi at være nålestribede i stedet for at gå med cowboybukser (det blev de kaldt dengang, red.). Vi ville rådgive på direktions- og bestyrelsesniveau og vise, at kommunikation kan bruges strategisk. Det lykkedes fint. Det havde vi erfaring med, hvor vi kom fra, og Erik og jeg udnyttede, at vi i mange år havde stået for medietræningskurser for topledere, og at vi var kendte værter fra TV. Vi havde et stort netværk og kunderne kom af sig selv, siger Jess Myrthu. - Men det var også slående, hvor mange direktører der dengang ikke havde en forståelse af værdien ved at arbejde professionelt med kommunikation. Kommunikation var dengang

placeret langt nede i mange af de store virksomheders hierarki, siger han. En af de første finansielle kunder var FIH, hvor Jess sad og skrev et kommunikationsoplæg på en Hermes skrivemaskine med kalkerpapir. Vi investerede i et brugt EDB system, som dog hurtigt viste sig at være håbløst langsomt, og så måtte vi købe et nyt. - Det var JØP (Jørgen Pedersen) som havde et lille firma, og han fik Erik Ove og mig med. Vores ambition var at være små, men det havde vi svært ved at holde med tiden. Vi ville også være hudløst ærlige over for dem, vi rådgav. Ærlige helt ud i det upraktiske, men det betød også, at vi altid ville fortælle en journalist, hvem vi ringede på vegne af og hvorfor. Det har vi aldrig fortrudt, siger Jess Myrthu. At klæde direktørerne af 90’erne var en periode, hvor der kom en meget stor krise i erhvervslivet. Det betød, at JØP´erne i høj grad blev brugt til krisekommunikation. Det var dem, direktørerne ringede til, hvis der var en stor krise, som skulle forsvares i medierne. Virksomheden har klædt utallige direktører af under en medietræning for at ruste dem til mødet med medierne og medarbejderne. - Efter de har været gennem sådan en omgang, er de langt bedre rustet til den virkelige verden. I den sammenhæng har vi altid rådgivet direktører om, at det er en dødssynd at lyve. Man skal sige sandheden, men man behøver ikke at rutte med den, siger han. Dengang i 1989 havde de tre stiftere også en målsætning om, at de ikke stod for marketing, men de ville vise virksomhedsledere, at de med

den rette kommunikation kan få meget lettere ved at implementere en række forretningsmæssige beslutninger. Og at kommunikation kan betyde meget for en virksomheds rammevilkår, omdømme og aktiekurs. Ministerros til storebæltstunnel fyldt med vand Et eksempel var Monberg og Thorsen, som stod for at bygge Storebæltsbroen og tunnellen. Virksomheden fik voldsom kritik, boringerne gik dårligt, og der var skriverier om, at det var en kolos på lerfødder, der var lige ved at segne. - Det passede ikke, det var regnskabsmæssigt noget sludder. Så vi fik overtalt ejerne og økonomidirektøren i virksomheden til at holde pressemøde og siden hen at fortælle så meget som muligt om broen og byggeriet på forhånd. Det var en meget stor succes. Vi sendte nærmest bulletiner ud om alt muligt. Det var en masse små ting, men det betød, at sagerne fremover blev rigtigt proportioneret. De initiativer var afgørende for at vende stemningen om virksomheden. - Den ændrede sig så meget, at vi sågar oplevede at have en trafikminister, der stod i Korsør foran et oversvømmet tunnelrør og alligevel roste virksomheden. Det var næsten for meget af det gode, forklarer Jess Myrthu. Store transaktioner – og ikke tandbørster JØP, Ove & Myrthu besluttede sig for at vælge produktkommunikation fra. I stedet helligede virksomheden sig den overordnede strategiske kommunikation. - Vi kunne ikke se os selv stå og rose tandbørster den ene dag og så være med i en stor finansiel transaktion den næste. Desuden besluttede vi os for, at vi selv skulle kunne stå inde for det, vi forsøgte at give journalister historier om. Det var ellers en tid, hvor andre firmaer gjorde en del ud af at servere bajere for journalister og

- Kommunikationsbranchen er blevet mere voksen, forklarer Jess Myrthu.

invitere dem på en tur i en helikopter. Det var ikke os, fortæller han. Og netop den form for askese var med til at professionalisere branchen. Kommunikationsrådgiverne blev taget seriøst. Topcheferne kunne se, at det virkede. Kommunikation fylder i dag meget mere end dengang. - Man tager eksempelvis sådan nogle som os ind meget tidligere i finansielle transaktioner. Vi er med helt fra begyndelsen i opkøb af virksomheder og fusioner, siger Jess Myrthu, der opridser nogle af de markante forskelle fra dengang til i dag. Dengang var pressen et afgørende parameter i enhver kommunikationsplan. Det har ændret sig dramatisk, for pressen har slet ikke samme betydning. I dag kan du kommunikere meget mere direkte til målgrupper og stakeholdere via nettet og mails.

Dengang var pressen en afgørende parameter i enhver kommunikationsplan. I dag er der mange andre velfungerende måder at kommunikere til de rette målgrupper på. Eksempelvis via sociale medier eller egne medier. 5) Det er blevet meget nemmere at komme i tv i dag, men gennemslagskraften er meget ringere. Dengang var der få kanaler, og folk talte om det i kantinen bagefter. 6) Transparensen er helt forandret. Der er en gennemsigtighed for virksomheder og organisationer, som slet ikke var dengang.

Om Johannes P. Bøggild Johannes P. Bøggild har arbejdet på diverse medier som skrivende journalist. Berlingske Nyhedsmagasin, Ugebrevet Mandag Morgen og Berlingske Tidende. Desuden som pressechef hos PFA Pension. I dag er Johannes chef for Interessenthåndtering

Klare forskelle fra 90’erne 1) Kommunikationsmedarbejderne er langt højere placeret i virksom hedernes hierarki. Det viser, hvordan opfattelsen af kommunikation har ændret sig, og det er alment accepteret, at kommunikation er en afgørende ledelsesparameter med stor betydning for virksomhedens velbefindende. 2) Kommunikationsbranchen er blevet mere voksen. Der er ikke længere en underskov af firmaer, som især inviterer journalister på dyre frokoster med bajere og helikopterture 3) Kommunikationsbureauer er blevet alment accepteret som en del af fødekæden. Journalister er ikke nær så kritiske over for kommunikationsbureauer. 4) Pressen har mistet stor betydning.

& Strategisk Kommunikation hos DSB. Motivationen for at lave dette interview har været at blive klogere på, hvordan kommunikationsbranchen så ud i begyndelsen af 90‘erne.

+PlusKom DKFs nye netværk for erfarne kommunikatører, der er fyldt 60 år, hedder kort og godt +PlusKom. Vi lægger ud med første møde i oktober, hvor Jess Myrthu vil være oplægsholder under titlen ’Konsulenter - dengang og nu’. Mødet er åbent for alle DKFs medlemmer og gratis for alle over 60! www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Juni 2012

SAGT PÅ SP DSEN Af Stine Mølbak 1. maj-taler 2012: Er de fra samme parti?

Villy Søvndal: ’Vi har gjort noget ved arbejdsløsheden. Vores kickstart skaber tusindvis af nye arbejdspladser til murere, tømre og elektrikere’. Thor Möger Pedersen: ’Virkeligheden er, at arbejdspladserne forsvinder hurtigere, end der skabes nye. Den udvikling skal vendes. Arbejdsløsheden står i stampe’.

’Simon Emil Ammitzbøll er en farlig mand. Hans holdninger er farlige for velfærdsstaten’ Sagde MEP Dan Jørgensen (S) til BT den 6. maj 2012

’Alle er velkomne i Enhedslisten, også selvom de ikke kan Karl Marx samlede værker forfra og bagfra’ Johanne Schmidt-Nilsen til Enhedslistens årsmøde den 4. maj 2012

Besked til Joachim B. Olsen (LA) fra en ’ven’ på Facebook den 26. april:

Ved tredjebehandlingen af Loven om homovielser den 7. Juni: - Jeg er skuffet over de borgerlige. Er I hashrygende borgerlige?, spurgte DFs Alex Ahrendtsen i sin frustration mod V og K.

Den amerikanske valgkamp er i fuld gang mellem Obama og Romney

Kommunikatøren l Juni 2012

George Lakoff

Journalistisk objektivitet er en illusion Kommunikatører narrer sig selv, hvis de tror, at medierne fungerer som relative objektive formidlere. Og endnu værre hvis de samtidig tror at sproget er en neutral bærer af budskaber. Kun ved at forstå, hvordan journalister bevidst eller ubevidst framer de politiske budskaber, kan man ændre mediernes ensidige sprog

Af Kerstin Riber, kommunikationsmedarbejder i Tænketanken Cevea

Det bliver ofte sagt, at journalisternes vigtigste opgave er at være objektive og neutrale observatører. Det er en af de første ting, man lærer rundt omkring på landets journalistuddannelser. Ifølge den verdenskendte professor i lingvistik, George Lakoff, så er det en naiv opfattelse, og langt fra hvad der egentlig foregår rundt omkring på redaktionerne. For sprog er aldrig neutralt. Uanset om det er bevidst eller ej, så er brugen af bestemte ord med til at definere den vinkel, som journalisterne formidler til læserne.

neutralt udtryk, som de har lært, da de læste statskundskab på universitetet. For højreorienterede er brugen af det ord med til at styrke en frame. Ved at bruge ordet skattelettelser, bliver skat noget negativt, det bliver noget, vi skal lettes og befries fra for at være frie. Derfor bliver de borgerlige ’skattelettere’ også en slags befriere og helte. Når medierne reproducerer politisk ladet termer, så er de med til at fremme et konservativt politisk budskab. Og mange af dem gør det uden, at de selv er klar over det, siger Lakoff.

Ensidigt sprog hos journalisterne Professor George Lakoff har fornyligt gæstet Danmark i forbindelse med række oplæg for meningsdannere, politikere og rådgivere, som Tænketanken Cevea havde arrangeret. Der bidrog han bl.a. med en analyse af de danske medier, der, ifølge ham, benytter et mere og mere ensidigt konservativt sprogbrug. - Ord som fx ’skattelettelser’ er vidt brugt på tværs af politiske skæl, da det for venstreorienterede er et fagligt

Kø ved den retoriske kopimaskine For professor Lakoff er der ikke tale om nogen form for højreorienteret konspiration fra mediernes side. Der imod er der netop tale om et sprogbrug og en retorik, som alle fra kommunikatører, embedsmænd, politikere og medier kopierer fra hinanden og tilsammen skaber det en selvforstærkende effekt. En effekt der de sidste 25 år har været konservativ, fordi disse har været bedre til at italesætte deres værdier.

- De sidste ti år har man i Danmark haft en højreorienteret regering, der har sat dagsordenen. Det har de været rigtig gode til, og derfor har medierne adopteret en højreorienteret retorik og sprogbrug. Det er blevet kopieret, så også de socialistiske partier og eksterne kommunikatører accepterer en retorik, der tidligere kendetegnede konservative, men nu bruges af flertallet. Det etablerede sprog kan udnyttes i en politisk hensigt, forklarer Lakoff. Da vi alle er med til at skabe denne effekt, så er det også muligt at ændre den. Alle framer historier Men fordi det konservative sprog er så forankret i de flestes bevidsthed, gør det arbejdet mere udfordrende for de kommunikatører, der ønsker, at medierne skal bruge et andet sprog. Det kræver nemlig også, at kommunikatørerne selv ændrer adfærd og arbejdsmetoder. Hver eneste gang, at man kontakter en journalist, så bidrager man nemlig også til at frame sin historie.

Kommunikatøren l Juni 2012

- Man skal bare blive ved med at gentage historien, indtil den hænger ved, forklarer George Lakoff.

- Før man overhovedet skal prøve at sælge sin historie, så foregår der en udvælgelsesproces, hvor man går sit netværk igennem og finder ud af, hvilke journalister man vil kontakte. Hvis man vil skabe fokus omkring nedskæringer og forringede arbejdsforhold på en fabrik, så skal man ikke ringe til de journalister, der skriver om erhverv. I stedet skal man fx ringe til dem, der skriver om ulighed, siger Lakoff. På den måde har den enkelte kommunikationsmedarbejder ofte en stor rolle at spille på trods af, at man ikke altid har indflydelse på det budskab, som vi skal ud med.

Men det at frame en debat er ikke noget, som gøres overnat. Derfor er professor Lakoffs råd til alle kommunikationsrådgivere også at have tålmodighed og hele tiden fokusere på den historie, som man ønsker at fortælle. Den vil oftest være ukendt for journalisterne. - Det er kommunikatørens opgave at tilbyde nye vinkler og historier. Dog fortalt i et andet sprog. Det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken. Man skal bare blive ved med at gentage historien indtil den hænger ved, forklarer George Lakoff til slut til Kommunikatøren.

Hvem er George Lakoff? George Lakoff er født 24. maj 1941 og er professor i lingvistik på University of California, Berkeley, hvor han har undervist siden 1972. Lakoff er især blevet et kendt navn i USA og til dels i resten af Verden i kraft af sine bøger om politisk framing. Det er især bogen ’Don’t Think of an Elephant’, der har gjort Lakoff til en kendt stemme i den amerikanske debat Lakoff har et eksplicit tilhørsforhold til demokraternes venstrefløj, og de fleste af hans bøger, især bestsellerne, er skrevet netop til demokraterne med det formål at matche republikanernes - ifølge Lakoff dygtige og koordinerede brug af rammer i den offentlige debat. (kilde: Wikipedia 2012) Læs mere om professor Lakoffs tanker i bogen ‘Political Mind – Why you Can’t Understand 21st.-Century American Politics with an 18th-Century Brain’ eller den kommende instruktionsbog ‘The Little Blue Book’.

DKF kurser Spin, lobbyisme og politisk kommunikation August i Hellerup og Vejle Læs mere om kurset her

Få styr på det journalistiske håndværk

‘[…] sprog er aldrig neutralt. Uanset om det er bevidst eller ej, så er brugen af bestemte ord med til at definere den vinkel, som journalisterne formidler til læserne‘

Kommunikatøren l Juni 2012

To dage i august og september i Hellerup og Vejle Læs mere om kurset her

George Lakoff

Vejen ud af finanskrisen går via kunderne Ny undersøgelse viser, at kommunikationsansatte i finanssektoren er klar over, der skal tænkes nyt, hvis sektorens omdømme skal løftes oven på finanskrisen. Ikke mindst kundekommunikationen skal forbedres markant.

Af Kristian Lund Pedersen

150 deltagere og 26 stærke foredragsholdere var netop samlet om dette emne til konferencen ’Vejen ud af finanskrisen – nye tider for finansverdenen fordrer nye former for kommunikation’, som Dansk Kommunikationsforening havde arrangeret i samarbejde med Finansrådet, Forsikring og Pension og PFA Pension. Finanskrisen har givet den finansielle sektor nogle skræmmer og ridser, og omdømmet er i flere omgange blevet sendt til tælling. Derfor har de seneste år været særdeles udfordrerne for alle, der arbejder med finansiel kommunikation. Uanset om det er i en bank, et forsikrings- eller pensionsselskab. Kassen med kommunikationsværktøjer er blevet rodet igennem adskillige gange, og kriseberedskaberne har været flittigt anvendt. Samtidig har branchen været nødsaget til at gå nye kommunikative veje, da tidligere rutiner og arbejdsgange har vist sig utilstrækkelige i takt med, at finanssektoren er blevet udpeget som en af de hovedansvarlige for krisen. - Kritikken mod finanssektoren har på nogle områder været berettiget. Men kritikken har også taget overhånd. Der har næsten ikke været 22

grænser for det antal bankdirektører, man ifølge politikere og myndigheder burde beskatte, detailregulere eller sende i fængsel. Eller de underskud på forskellige landes statsbudgetter, som finanssektoren synes at have forårsaget. Men vi skal ikke græde over kritik. Det er blot vilkårene i disse år berettiget eller ej, siger kommunikationschef i Bankinvest, Dag Holmstad. Image er det største problem En helt ny undersøgelse, som Dansk Kommunikationsforening har foretaget blandt medlemmer, der arbejder i finanssektoren, viser, at der er bred enighed om, at den største og vigtigste kommunikationsmæssige udfordring for finanssektoren er sektorens omdømme. Halvdelen af alle adspurgte i undersøgelsen er helt enige i, at finanssektoren står med et stort imageproblem efter finanskrisen, mens 47 pct. er overvejende enige. Diagram 1: Finanssektoren har et stort imageproblem efter finanskrisen Helt enig

Helt uenig

Diagram 2: Finanssektoren skal blive bedre til at forklare produkter og ydelser over for kunderne

50%

Overvejende enig Overvejende uenig

alene, men vi kan bestemt være med til at gøre en forskel. Vi kan formidle historier, der viser, at vi agerer ansvarsfuldt og er bevidste om den vigtige rolle, sektoren spiller i samfundet. Samtidig er det vigtigt, at vi melder os på banen og tilegner os den nødvendige forretningsindsigt og tager aktivt del i kundekommunikationen, siger kommunikationschef hos Industriens Pension og næstformand i Dansk Kommunikationsforening, Jens Almegaard. Netop kundekommunikationen er et område, hvor der ifølge undersøgelsen er et stort forbedringspotentiale. En klar og forståelig kommunikation med kunderne er således den anden vigtigste udfordring for den finansielle sektor. Som vist i diagram 2 tilkendegiver 62 pct., at finanssektoren skal blive bedre til at forklare produkter og ydelser over for kunderne, mens 34 pct. svarer overvejende enig.

47% 3%

62%

Overvejende enig

0% 0%

Helt enig

Overvejende uenig

25%

50%

- At genskabe tilliden er ikke en opgave, vi kommunikatører kan løfte

Helt uenig

34% 1% 0% 0%

25%

50%

75%

Kommunikatøren l Juni 2012

- Det er vigtigt, at vi melder os på banen og

- Kritikken mod finanssektoren har på

tilegner os den nødvendige forretningsind-

nogle områder været berettiget. Men kri-

sigt og tager aktiv del i kundekommunikati-

tikken har også taget overhånd, siger

onen, siger kommunikationschef hos Indu-

kommunikationschef i Bankinvest, Dag

striens Pension og næstformand i Dansk

Holmstad.

Kommunikationsforening, Jens Almegaard.

Effektiviseringer, organisationsændringer og nedskæringer tæt efterfulgt af gennemslagskraft over for politikere vurderer respondenterne til at være mindre væsentlige udfordringer for sektoren lige nu. Kundekommunikationen skal moderniseres Nu er det sjældent, der er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gælder også for den finansielle sektor, der med finanskrisen er blevet nødt til at forny sig i måden at kommunikere på. Netop i forhold til kunderne er der sat fart i brugen af sociale medier og i udviklingen af nye kommunikationsplatforme, og undersøgelsen viser også, at der blandt sektorens kommunikationsfolk er tiltro til, at mobile kommunikationsformer er fremtiden. Således er 96 pct. helt enige eller overvejende enige i, at der er et stort potentiale på dette område. Diagram 3: Der er et stort potentiale i at bruge mobile kommunikationsformer med kunderne Helt enig

47%

Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig

50% 4% 0% 0%

25%

Kommunikatøren l Juni 2012

50%

‘At genskabe tilliden er ikke en opgave, vi kommunikatører kan løfte alene, men vi kan bestemt være med til at gøre en forskel’ Jens Almegaard

Undersøgelsen er sendt til 294 kommunikatører. Medlemmer af DKF, der arbejder inden for finanssektoren, og kommunikationsmedarbejdere i medlemsvirksomhederne i Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet og InvesteringsForeningsRådet. • 76 har svaret, heraf har 66 gennemført hele undersøgelsen • Svarprocent ved 76 er 25,8% • 54% af respondenterne er kommunikationsledere, 31% er kommunikationsmedarbejdere, 10% er konsulenter og 4% er andet • 38% af respondenterne arbejder i bank, 10% i forsikring, 28% i pen sion, 9% i investering, 4% i real kredit og 9% i andet.

Læs alt om DKFs konference hos PFA ’Vejen ud af finanskrisen’.

- De mobile enheder vil med tiden blive en fuldt integreret del af selskabernes kommunikationsplatforme, og mange initiativer er allerede sat i gang. Men der er stor kamp om ITressourcerne, og er der tiltag, der kan mindske omkostninger, eller opgaver der skal udføres for at leve op til myndighedernes krav, kommer de sikkert i første række. Omkring sociale medier er det især i forbindelse med kundeservice og kampagner, at jeg ser de største perspektiver for branchen, siger Jens Almegaard. Hos Bankinvest tilkendegiver Dag Holmstad, at man ser fordomsfrit på mulighederne med moderne kommunikationsformer, men at det skal give mening og værdi for forretningen, før de vil brænde ekstra omkostninger af.

DKF KomNetværk Kommunikatører i finanssektoren KompetenceNetværket mødes seks gange. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg. 2012 - 27. september, 23. oktober, 20. december, og 2013 - 29. januar, 28. februar, 23. april. Tilmeld dig her

Populære politiske Kan man se et mønster i, hvordan politikerne bruger henholdsvis de sociale - og de traditionelle medier i forsøget på at kommunikere politik? Infomedia har gjort forsøget.

Af Lisbet Vestergaard Marek, Analyst & Consultent, Infomedia A/S

Folketingsmedlemmernes Facebookprofiler er lige så forskellige som politikerne selv. Fælles for de politikere, der har en profil, er det dog, at de selv er nødt til at investere tid for at få et udbytte. Til gengæld kan de sociale medier være et talerør, når der ikke er hul igennem til de traditionelle medier. Det viser en helt ny analyse, Infomedia har lavet. Analysen er baseret på medieomtale af de 179 folketingspolitikere og deres aktiviter på de sociale medier. Når journalisterne ikke ringer Analysen viser blandt andet, at en lang række politikere bruger deres

Facebook-profil til at korrekse og kommentere på de traditionelle mediers artikler. Fælles for alle politikerne på Facebook er, at de linker til artikler i de traditionelle medier, og bruger deres profil til at kommentere mediernes vinkler, eller til at give deres mening tilkende. Det vil sige, hvor både politikere og læsere i de traditionelle medier er begrænset af avisernes valg af kilder, så giver Facebook politikerne mulighed for taletid uafhængigt af journalisternes gunst. Det kan blandt andet ses i forbindelse med, at regeringen fremlagde sin 2020-plan. Her blev kun et fåtal af politikerne brugt som kilder i de traditionelle medier, mens alle politikerne på Facebook kommenterede planen og gik i detaljer med de enkelte dele. Med eller uden personlighed Men en ting er, at ordet er frit for politikerne, Noget andet er, hvor gode de er til at bruge den frihed til at lave politik. Infomedias gennemgang af de 179 Facebook-profiler viser, at politikerne kan inddeles i tre overordnede grupper. Den første gruppe er De Personlige, som består af ca. 30 pct. af de

folkevalgte. Det er dem, der ikke skelner mellem deres private sfære og deres politiske jeg. De tør mixe politiske udmeldinger med private opdateringer, og fremstår dermed i øjenhøjde med vælgerne. Deres personlige stil på Facebook gør, at vælgerne også er langt mere spontane i deres reaktioner på de indlæg, der er på politikernes vægge. Formalitet frem for alt Den anden gruppe dækker over dem, man kan kalde De officielle. Denne gruppe består oftest af partiernes spidskandidater, der har en meget formel og politisk korrekt tone på Facebook. Ofte så formel at læserne til tider kan have en begrundet mistanke om, at det ikke er politikerne selv, der opdaterer profilerne. Den tredje gruppe kan kaldes De flittige. Det er de folketingspolitikere, der bruger Facebook til at dokumentere over for deres vælgerkreds, at de arbejder hårdt. Det indebærer en lang række opdateringer om, hvem de har mødtes med, og hvilke medier de har udtalt sig til. Disse opdateringer har karakter af dagbogsskriverier. Endelig er der en sidste gruppe, som består eller nærmere ikke består

Kommunikatøren l Juni 2012

privatpersoner af de politikere, der har fravalgt Facebook som kommunikationskanal. Flydende grænser Men analysen viser også, at politikerne ikke kun bruger de sociale medier til at tilkæmpe sig den taletid, de ikke får i de traditionelle medier. De lufter i høj grad personlige meninger om andre politiske områder end deres officielle ordførerskaber. Hvor de traditionelle medier typisk går gennem de officielle kanaler og spørger ordførerne, så er der på Facebook en langt mere flydende grænse for, hvem der kommenterer på hvad. På den måde kan man sige, at de sociale medier bidrager med en helt ny måde at lave politik på.

FOLKEMØDET´12 PÅ BORNHOLM Denne artikel er en del af en længere analyse, som er lavet op til Folkemødet den 16. juni. Her følger lidt om DKFs debatarrangement i Allinge. Dansk Kommunikationsforening og Infomedia blænder op for et to timers underholdende debatarrangement med kant om, hvordan politikere bruger Facebook og andre sociale medier som politisk kampplads. Mød toppolitikere fra alle partier og skarpe meningsdannere og kommunikatører. Fra partisoldat til privatperson, 16. juni kl. 9-11: Mødeteltet ved Allinge Røgeri Debatarrangement til Folkemødet i Allinge? - Fantastisk spændende diskussion. Nu kan vi få at vide, hvad Facebook gør ved folkestyret og høre, hvorfor politikerne bruger det, som de gør. Er vi for eksempel ved at få et skyggeparlament, hvor lovforslag bliver prøvet af på Facebook, FØR de bliver fremsat i Folketinget. Det bliver underholdende – Og jeg er sikker på, at der bliver gået til stålet, siger direktør Flemming Platz fra Platz Kommunikation.

Læs alt om debat arrangement, program, navne og artikler her

Kommunikatøren l Juni 2012

Huset Markedsføring og COMACADEMY lancerer:

Årets konference for mediefolk, kommunikatører og reklamefolk

Fra taktisk manipulation til bæredygtig autencitet Den digitale konvergens vender op og ned på alle vante forestillinger om kommunikation, journalistik og reklame. Hver udøver af kommerciel kommunikation vil blive tvunget til at revurdere sin måde at arbejde på, når effekt afgøres af 11 opmærksomhedsværdi. Og når alle brugere får adgang til alt indhold på alle plat forme. Globalt og til drastisk lavere priser. Konferencen afvikles med en unik, interaktiv konferenceteknologi. Den produceres som et interaktivt tvshow af New Yorkbaserede, dansk/amerikanske WizeRize, der har udviklet den banebrydende, digitale pædagogik og teknologi.

Dit udbytte: Du får en st ærk platform til at planlægge dine markeds indsatser. P lus en ny basis for at udvikle di n professional isme.

Titler på konferencens emner er bl.a.: • Konvergensen vil ændre dine arbejdsvilkår. Få forskningens og industriens bud på den teknologi, du skal kunne håndtere. • Integration af kommunikation og teknologi. Hvordan kan du orkestrere fremtidens teknologiske platforme? • Er læring vejen til effektiv journalistisk, kommuni kation og reklame i en digital verden? Hvad siger den nyeste forskning i digital pædagogik? • Brugernes adfærd i det digitale landskab. Hør hvad forskere og praktikere reelt ved om bruger adfærd på nettet.

• Kommunikation handler om ændring af værdier, adfærd og opfattelser. Hvad vil modtagernes hjerner godtage? Er vore hjerner så forskellige, at eneste reelle mulighed er 11 kommunikation? • Følelserne skal i spil i den digitale kommunikation for at fange modtagerne. Oplevelsesøkonomien er et strategisk værktøj til at opnå følelsesmæssig invol vering. Hør hvordan. • Medier og journalistik i det digitale samfund. Hvad betyder det fx, at mange gamle medier forsvinder og at journalisterne i vidt omfang er koblet ud af formid lingen i de digitale netværk?

Læs mere på www.comacademy.dk/konferenceindhold om konferencens temaer.

Mød blandt andre: • Niels Zibrandtsen. CEO og hovedaktionær i teknologivirksom heden GlobalConnect, • Knud Erik Skouby. Professor ved Center for Kommunikation, Medie og Informationsteknologi, Aalborg Universitet. • Jan Køhler. Stifter og kreativ direktør i RelationshusetGekko • Christian Have. Forfatter og direktør, Have Kommunikation. • Peter Bro. Professor samt Center og Studieleder af Center for Journalistik, Syddansk Universitet.

• Karsten Kock. Direktør i forandringsprocesvirksomheden Performex • Christiane Vejlø. Ejer af ButWhy. Kommunikationsstrateg og studievært • Klaus Bruhn Jensen. Professor Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Købehavns Universitet. • Søren Adolph. Ejer og direktør i elearning virksomheden VersionA • Niels R. Brinkmann. Founding Chairman i COMACADEMY

Tid: 4. september kl. 9.00. Sted: House of Dreams, Vallensbækvej 63, 2625 Vallensbæk. Pris: Medlemmer af Huset Markedsføring, Dansk Kommunikationsforening og Dansk Journalistforbund 3995,. Andre 4995, Tilmelding: http://markedsforing.dk/kurser/comacademy

www.markedsføring.dk

www.comacademy.dk

Trends i den interne kommunikation Efterskælvene af den finansielle krise har resulteret i betydelige ændringer i virksomhedernes prioriteringer og kommunikation. Af Pelle Nilsson, stifter, direktør og ledelsesrådgiver hos rådgivningsbureauet Resonans Kommunikation I/S

1. FINANSKRISE --> fokus på penge, produktivitet og innovation Midten af de glade 2000’ere var de store overskrifter og armbevægelsers tid med store investeringer, vækst og optimisme. Internt i virksomhederne var der stor fokus på bløde værdier som medarbejdernes trivsel. Alt dette har ændret sig drastisk i post-recession perioden efter finans krisen. Fokus er nu på produktivitet og kerneforretningen, direkte værdiskabende aktiviteter samt mange og store innovationer i virksomhedernes organisationer. For kommunikationsfolket betyder dette • fokus på genopbygning og fastholdelse af tilliden til topledelsen i virksomhederne samt etablering af dagsordener om forretningskritiske emner som kunder og produktivitet i virksomhederne. • kommunikation i forbindelse med implementering af væsentligt ændrede forretningsstrategier som konsekvens heraf. • kommunikation i forbindelse med innovationsprocesser. • ’hyggehistorierne’ i personalebladet om månedens medarbejders private passion for motorcykler forsvinder til fordel til forretningsog jobrelevante stofområder. • kanaler, der er effektive, når der hurtigt skal etableres tydelige dagsordener i hele virksomheden, udvikles og implementeres. • kommunikationsfolket bevæger sig

Kommunikatøren l Juni 2012

ud af kontoret og ud, hvor værdierne reelt skabes for at hjælpe ledere og medarbejdere med at professionalisere deres ommunikation. 2. GLOBALISERING --> kommunikation på tværs af kulturer og tidsgrænser De store virksomheder samler funktioner som bogføring, programmering og produktion i lavtlønsområder, og matrixorganisering betyder, at mange får kollegaer i andre byer, landsdele, lande og verdensdele. For kommunikationsfolket betyder dette Kommunikation kommer fra det latinske ’communicare’, hvilket kan oversættes med ’at gøre fælles’. Det giver sig selv, at virksomhederne mere end nogensinde har brug for kommunikationsfolket til at hjælpe med ’at gøre fælles’ på tværs af modersmål, kulturer og tidsgrænser. Kommunikationsfolk bør sammen med IT-folk igangsætte udvikling og implementering af nye og effektive kommunikationsværktøjer til den tværorganisatoriske kommunikation. Fx velfungerende telekonferencesystemer, effektive projekt/arbejdsrum a la det danskudviklede Podio samt interne sociale medier som Yammer. 3. NY, BEDRE OG BILLIGERE TEKNOLOGI --> lettilgængelige og mobile kommunikationsplatforme For fem år siden i 2007 kostede en fladskærm det tredobbelte af, hvad en tilsvarende skærm koster i dag, og udviklingen af bedre og billigere skærme fortsætter. Ved præsentation af regnskabet for 1. kvartal 2012 udtalte Apples CEO Tim Cook efter at have solgt 15 millioner iPads: - Through the last quarter <Q1 2012>, I should say, which is just 2 years after we shipped the initial iPad, we’ve sold 67 million. And to put that in some context, it took us 24 years to sell that many Macs and 5

years for that many iPods and over 3 years for that many iPhones. Med andre ord kan vi roligt forvente, at udviklingen af nye, bedre og billigere kommunikationsplatforme vil accelerere yderligere de kommende år. For kommunikationsfolket betyder dette • nye kanaler skaber nye muligheder for mere effektiv intern kommunikation på modtagernes præmisser. • kanaler, der er langsomme og omstændelige at producere forsvinder til fordel for hurtige og let tilgængelige kanaler. • endnu billigere og bedre skærme gør det attraktivt at implementere digitale infoboards på virksomhederne, så nyheder, video etc. kan gøres let tilgængeligt for alle medarbejdere. • de mobile tablets gør det muligt for medarbejderne at læse blandt andet information/nyheder og tilgå deres digitale arbejdsredskaber i én enhed, når og hvor det passer medarbejderen. PS Artiklen er skrevet på tablet – og er baseret på highlights fra ’CommunicationAcademy – sort bælte i intern kommunikation’, som er DKFs tunge uddannelsestilbud til medlemmerne med Pelle Nilsson som kursusleder. Akademiet blev afviklet over 7 dage i 2011-2012

Læs mere om DKFs ComAcademy i 2012 - DKF Change Academy med direktør og ejer Maria Sennels, Copenhagen Change, som kursusleder - start september 2012 - DKF ComAcademy i Kommunikationsledelse med direktør René la Cour Sell, Normativ ledertræning, som kursusleder - start november 2012 www.kommunikationsforening.dk

boganmeldelser / Du bliver hvad du tænker

Jørgen Svenstrup Du bliver hvad du tænker – mentaltræning – fjern hjernens spændetrøje Gyldendal Business 200 sider, 200 kr. Jørgen Svenstrup har skrevet en tankevækkende bog om, hvor stor betydning vores underbevidsthed, følelser og tanker har for vores handlinger, og hvordan vi selv kan blive i stand til at styre vores tanker bedre. Bogen giver en letlæselig introduktion til, hvordan vi kan gøre op med de negative tanker, for i stedet at træne hjernen til at sætte fokus på de gode og positive ting i livet. Vi kan i høj grad tage ansvar for vores egen trivsel, mindske vores stressniveau og ikke lade os styre af negative reaktioner på andre mennesker eller et lavt selvværd. Vi mennesker er i stand til alene ved bevidst træning og styring af vores tanker til at give os selv mere mental ’medvind på cykelstierne’. Jørgen Svenstrup præsenterer et trivselsregnskab i bogen, som bl.a. indeholder de faktorer, der har både negativ og positiv betydning for vores trivsel. Fx begrænsende overbevisninger, som er selvskabte ’sandheder’, som har en negativ og begrænsende betydning for tacklingen af udfordringer i livet. Den gode nyhed er, at vi selv bl.a. kan skabe støttende antagelser i stedet. Bogen beskriver 9 trin for en succesfuld forandring. Bogens hovedbudskab er, at vi kan få positiv kontrol med vores følelser og tanker via mentaltræning, hvor 15 minutter om dagen er nok til at opnå en tydelig, positiv effekt. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan du kan mentaltræne selv via forskellige lydfiler, som fx kan hentes som App’s til Iphones og Android-smartphones.

Af Lene Strøm Magner, cand.scient.pol.

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Din næste karriere

Stephen Bruyant-Langer Din næste karriere – headhunterens guide til livslang succes Lindhardt og Ringhof 272 sider, 300 kr. De første halvtreds sider bruges især på at fortælle, hvor god en virksomhed Korn/Ferry International er. Stephen er ledende partner i forretningen, der udfører executive search og coaching. Men tag ikke fejl, det er bare Stephens store glæde ved sit job og stolthed over Korn/Ferry, der skinner igennem her. ’Din næste karriere’ opfatter jeg som en ægte og ærlig bog. Dybest set er forfatteren dén type person, han anbefaler andre at være: en interessant samtalepartner. Læs bogen, hvis du vil have nogle uvurderlige tips til den del af en jobproces, der kan indeholde et besøg hos en headhunter. Stephen skriver i øvrigt begavet om ledelse og netværk. Bogen er imidlertid også en bog, der kan hjælpe os, der måske ikke har mulighed for at komme til coach eller få en mentor. Bogen guider dig bl.a., trin for trin, i at lægge en ’forretningsplan’ for dit liv og at sætte personlige og professionelle mål, der kan gøre dig succesfuld – og måske lykkelig. Jeg nyder Stephens one liners, fx: ’Håb er ikke en strategi’, og ’Mål er drømme med deadlines’. Men mest af alt nyder jeg Stephens professionelle tilgang, og at bogen er så fyldt med nærvær. Stephen Bruyant-Langer skriver apropos, at udfordringen for en leder er ’at bibeholde varmen i et meget performanceorienteret miljø’. Sådan en leder tror jeg, Stephen er. LÆS MERE om bogen og forfatteren på www.denpersonligeforretningsplan.dk

Af Stephan Sabinsky, senior kommunikationsrådgiver

Kreative sjæle kan ikke sættes på formel

Lene Tanggaard og Christian Stadil I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ Gyldendal Business 286 sider, 300 kr. Bogen består af interviews med en lang række kreative sjæle, der har opnået personlig og professionel succes ved hjælp af deres kreativitet. Desuden interviewes virksomheder, som fx advokatfirmaet Lett & Co, der har valgt bevidst at bringe mere kreativitet ind i deres virksomhed. Hvad bogen viser er, at der ikke er én bestemt måde at være kreativ på. Ingolf Gabold har en fast struktur og model for sin kreativitet, hvor imod det for andre er en langt mere intuitiv proces. Fælles for den ’kreative klasse’ er, at mange udnytter deres erfaringer, viden og intuition til at skabe den kreative kvalitet. Som bogen fremstiller det, er kreativitet i lige så høj grad evnen til at refortolke kendt stof, som det er evnen til at opfinde fra grunden. Bogen giver meget inspiration og et godt indblik i forskningen omkring emnet, hvor begge dele giver indsigt i, hvordan kreativitet kan være en game-changer for mange organisationer. Ment rent forskningsmæssigt viser bogen, at kreativitet ikke kan sættes på en formel. Ingen mennesker er kreative på nøjagtigt samme måde.

Af Eva Kistrup, kommunikationschef EVA KISTRUP

Kommunikatøren l Juni 2012

The IABC Handbook of Organizational Communication

’Jeg er ikke skør – jeg er bare ikke dig’

Tamara L Gillis The IABC handbook of organizational communication Jossey Bass 442 sider, 80 dollars

Roger R. Pearman og Sarah C. Albritton Jeg er ikke skør – jeg er bare ikke dig! Gyldendal Business 142 sider, 350 kr.

Bogen ’The IABC Handbook of Organizational Communication’ giver gennem hele 31 artikler skrevet af anerkendte specialister en god indføring i intern kommunikation, PR og marketing, samt i fundamentet for virksomhedskommunikation og kommunikationsledelse. Med sine 429 sider lignede bogen ærlig talt mere en grundbog end en håndbog, da den landede på mit skrivebord. Heldigvis bedrager skindet, og jeg har været glad for at læse mig igennem bogens 31 relevante og interessante artikler, der tilsammen danner et samlet opslagsværk. Artiklerne er inddelt i fem hovedafsnit: 1) Forretningskommunikationenens fundament, 2) Kommunikationsledelse, 3) Intern kommunikation, 4) Public relations og 5) Marketing kommunikation. Artiklernes forfattere er alle specielt udvalgte specialister med mange års baggrund i forskning, praksis og som rådgivere. Forfatterlisten omfatter blandt andet den internationalt anerkendte professor James E. Grunig fra Mayland Universitet og Roger D’Aprix, forfatteren til den klassiske (og stadig absolut læseværdige) bog om ledelseskommunikation ’Communicating for Productivity’ fra 1982. Håndbogen er en nyttig indføring i virksomhedskommunikationens centrale fagområder, dens vigtige rolle og bidragyder til virksomhedens værdiskabelse, samt hvordan kommunikationsarbejdet kan ledes og organiseres. Bogen kan anbefales til alle med interesse for virksomhedskommunikation, både nye inden for faget (fx studerende på universiteter, diplom- eller MBA uddannelser), virksomhedsledere med et særligt ansvar for virksomhedens kommunikation samt erfarne kommunikatører, der har brug for at orientere sig i eget eller relaterede fagområder. Det er ikke muligt at anmelde alle bogens enkelte artikler her. Men i en tid, hvor virksomhedskommunikationens roller og ansvar i høj grad er under forandring, vil jeg særligt fremhæve James E. Grunig og Larissa A. Grunigs velfunderede og kloge artikel ’Characteristics of Excellent Communication’.

Mennesker er forskellige. Det er udgangspunktet for: Jeg er ikke skør – jeg er bare ikke dig. Myers-Briggs typeindikatorer (MBTI) har i en del år været et brugt værktøj i diverse udviklings- og organisationsprocesser i både offentlige og private organisationer De 16 forskellige personlighedstyper gennemgås relativt detaljeret i denne bog, så for nogle er det en gentagelse af tidligere læsning. Udgangspunktet er det samme som i bogens titel. Krydret med tre ret væsentlige forudsætninger: • En antagelse om, at andre mennesker har positive hensigter • Tolerance. Fremsæt dine iagttagelser som sanseindtryk, ikke som kendsgerninger. Ingen har monopol på sandheden • En forpligtigelse til at indgå i dialog og dermed udvise empati Hvis disse tre forudsætninger er anerkendt og opfyldt, giver det mening at arbejde videre med bogens anbefalinger og råd. Første del er en grundig indføring i forarbejderne for personlighedstyperne, så følger en gennemgang på kryds og tværs i kombinationer imellem de 16 typer for til slut at minde om, at man ikke må stole så blindt på type-psykologien, at man glemmer at være kritisk over for den, der formidler resultaterne. Forfatterne mere end antyder, at der er mange halvstuderede røvere på markedet for type-psykologi analyser. Og for dem skal man tage sig i agt. En fornuftig advarsel som afslutning på en fornuftig bog.

Slip kreativiteten fri og lad ideerne få frit løb

Josh Linkner Slip kreativiteten fri – 5 trin til målrettet idéudvikling L&R Business 256 sider, 399 kr.

’Slip kreativiteten fri’ vil ruste virksomheder, ledere og medarbejdere til at holde den kreative proces og idéudvikling i gang, så de kan møde de udfordringer, et marked i konstant forandring byder dem. Sådan skriver forlaget om bogen. Og det holder. Forfatteren Josh Linkner er iværksætter og har startet den store online virksomhed ePrize og er jazzmusiker. Hvilket klart kommer til udtryk i bogen, hvor der hentes eksempler fra begge verdener. Eksemplerne og alle de større eller mindre anekdoter er overvældende og inspirerende. Bogen er virkelig læseværdig og kan klart anbefales. Josh Linkner skriver, at han ser kreativitet som en muskel, der kan trænes. Men som også kan sættes på hold og blive slap. Han skriver: - I takt med at ledere fokuserer på at opbygge systemer og processer for at drive organisationen, fødes et bureaukrati. Der afstikkes territorier, og kreativiteten daler, efterhånden som virksomheden sætter alle ressourcer ind på at beskytte det guldæg, der har givet den sin fine placering i branchen. Han giver Microsoft som eksempel på sådan en virksomhed. En af Josh Linkners pointer er, at det er hele virksomheden, som skal trænes i kreativitet, og ikke enkelte medarbejdere som kan pumpes lidt ind engang imellem efter behov. Og her ligger vel en af problematikkerne, det er hele virksomhedskulturen, som skal understøttes til en kreativ og innovativ tænkning og handling. Men vil toppen af virksomhedslederne læse og tage ved lære af denne bog? Jeg håber det. Bogen har masser af gode ideer og forslag, man selv kan benytte til at få gode ideer, og den runder af med flere eksempler på, hvordan man udvælger de gode ideer. Læsevejledning: Læs bogen langsomt, så du husker flest mulige eksempler – dem er der mange af.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

AF Pelle Nilsson, partner og ledelsesrådgiver Resonans Kommunikation I/S

Kommunikatøren l Juni 2012

Af Mads Graves Larsen, udviklingsdirektør Odense Kommune

Af Signe Bonnén, indehaver Artefakt kommunikation

MEDLEMMER I NYE JOB / Klas Andersson er ansat som kommunikationsmedarbejder hos Øresundskomiteen. Han kommer fra Malmø, hvor han var pressavgift på City Office. Klas har en baggrund som journalist og har arbejdet på Skanska Dagbladet og BLT. Klas vil primært arbejde med presse, komiteens digitale kommunikation og tilstedeværelse i sociale medier. Claus Christensen er udnævnt til head of Communication Strategy & Coordination i Group Identity and Communications hos Nordea med ansvar for kommunikationsstrategien på tværs af forretningsområder og markeder. Claus har hidtil været kommunikationschef i Nordea Bank Danmark. Casper Linnemann Erichsen er ansat som kommunikationsrådgiver hos Frontal. Casper har opbygget et godt kendskab til kommunikationsbranchen gennem sin tid som freelancekonsulent og kommunikationsansvarlig hos Freudenberg Simrit og kommer senest fra en stilling som projektleder hos Folk & Forsvar, hvor Caspers fokus har været på udviklingen af en ny organisationsprofil og kommunikationsstrategi. Hos Frontal skal Casper hjælpe kunder inden for IT- og mobilbranchen med marketing og kommunikationsopgaver. Mette Feldberg er ansat som webmaster i Holbæk Kommune. Hun har inden da været selvstændig med rådgivningsvirksomheden Contextual. Mette har tidligere været kommunikationskonsulent hos SEAS-NVE og er certificeret strategisk kommunikationsrådgiver ved Teknologisk Institut. Niels-Otto Fisker er ansat som pressechef i DSB og bliver han ansvarlig for DSB’s pressevagter, personaleavis og nyhedsdelen af DSB’s intranet. NielsOtto kommer fra en stilling som pressechef i Rigspolitiet. Her har han i en årrække rådgivet rigspolitichefen og rigspolitiets øvrige ledere i mediesager. Derudover er han en af bagmændene bag en mere systematiseret og koordineret pressehåndtering for hele dansk politi. Det er en stor og spændende udfordring at skulle stå i spidsen for det team, der skal give medierne og offentligheden med troværdig, solid og rettidig information om landets største transportvirksomhed, siger Niels-Otto. Tidligere har Niels-Otto været redaktør, vært og reporter på en række krimi- og nyhedsprogrammer på DR og TV2, hvor han havde ansvar for både den daglige ledelse, redaktionel udvikling og programindholdet. Niels-Otto er journalist. Finn Frandsen, professor, centerleder og medlem af DKFs bestyrelse holdt 25 års jubilæum og tiltrådte som professor ved Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus Universitet. Det blev markeret med en kombineret jubilæums- og tiltrædelsesforelæsning over emnet:

af Sonja Sukstorff

’STATUS: Strategisk kommunikation som organisatorisk praksis, profession, uddannelse og forskning’ på Business and Social Sciences, Aarhus University. Finn er cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1982 og blev i 1998 mag.art. samme sted. Han har siden 1987 været ansat ved først Handelshøjskolen i Århus og siden Aarhus Universitet som hhv. adjunkt, lektor og seniorstipendiat. Fra 2004 til 2011 var han ansat som professor ’med særlige opgaver’ i virksomhedskommunikation. Finn Frandsen har siden 2001 været leder af Center for Virksomhedskommunikation. Han forsker i corporate communication, public relations, organizational communication og markedskommunikation. Han har navnlig beskæftiget sig med kriseledelse og krisekommunikation, som han har været med til at etablere som selvstændigt fagområde i Danmark. Han har også forsket i risikokommunikation, miljøkommunikation, forandringskommunikation og institutionaliseringen af strategisk kommunikation i den private og offentlige sektor i Danmark. Finn Frandsen har mange års erfaring med undervisning og udvikling af nye uddannelser inden for virksomhedskommunikation. Læs mere på komforening.dk Christian Howard-Jessen er ansat som seniorrådgiver hos Geelmuyden.Kiese med særligt ansvar for healthcare og life science. Han kommer fra en stilling som pressechef i Lægemiddelstyrelsen. Christian har tidligere været journalist hos Jyllands-Posten, DR og TV2. Claus Jensen har etableret PIPELINE COMMUNICATIONS, der bygger på et nyt bureaukoncept. Bureauets mål er at udvikle kundernes salgspipeline med kommunikationsog PR-værktøjer, dokumentere effekten, dele risikoen og markant øge kundernes salg. Claus kommer fra en stilling som adm. direktør i Infopaq Danmark, og har forinden været international salgsdirektør og Business Unit Director i henholdsvis Infopaq og Cision. Tidligere har han arbejdet godt 10 år i PR-branchen, bl.a. som partner i det nuværende Hill & Knowlton Strategies. PIPELINE COMMUNICATIONS analyserer mulighederne, genererer leads, sikrer endorsement og salgsoptimerer. - Vores fokus er en holistisk tilgang til salget, hvor vi fokuserer på alle de operationelle og taktiske tiltag, der giver stor ROI, uden at vores kunde behøver at genopfinde sig selv, slutter Claus. PIPELINE COMMUNICATIONS har et partnerskab med reklamebureauet Bluebusiness,. Tine Krag Kirchhoff er blevet seniorrådgiver i PrimeTime Kommunikation. Tine har været hos PrimeTime Kommunikation siden 2003 og er cand. comm. fra Roskilde Universitet. Lise Kirkegaard er blevet ansat som kommunikationschef og del af ledergruppen hos Elbiloperatøren ChoosEV. Lise får ansvar for at videreudvikle ChoosEV’s strategiske kommunikationsplatform og øge kendskabet til elbilens og teknologiens mange muligheder. Lise har tidligere været kommunikationschef i Finansrådet og i Lauritz Knudsen og Schneider

Electric Danmark, samt kommunikationsrådgiver i DONG Energy og Den Konservative Pressetjeneste og seniorrådgiver og konsulent i PROSPECT. Lise er journalist og HD(O). Udover ansvaret for virksomhedens kommunikationsstrategi og eksekve ringen af denne skal Lise også bidrage til den generelle forretningsudvikling. ChoosEV er Danmarks førende elbil-operatør og er ejet af energiselskaberne SE og SEAS-NVE. Morten Reedtz Kjellev er tiltrådt som kommunikationschef hos energiselskabet SEAS-NVE. SEAS-NVE er blandt elsektorens absolut største, og virksomheden er Danmarks største kundeejede energiselskab. Morten kommer fra en stilling som Director, Corporate Communications & CSR i GN Store Nord, hvor han har været ansat siden 2003. Karen Kofoed, cand.comm., er ansat som ErhvervsPhD i pensionsselskabet Skandia, hvor hun skal gennemføre et forskningsprojekt, der skal gøre det lettere for kunderne at forstå pension. Projektet, der har Institut for Kultur og Identitet på RUC som universitetspartner, har til formål at undersøge, hvilken rolle pension spiller i kundernes liv, og hvordan den viden kan bruges til at gøre Skandias kundekommunikation både relevant og forståelig. Karen Kofoed er specialist i kundekommunikation og har tidligere været ansat i bl.a. PFA, Advice A/S og PensionDanmark. Lars L. Nielsen er fra 1. august ansat som Public Affairs-direktør hos PrimeTime Kommunikation. Lars kommer fra en stilling som PA-direktør i Finansrådet. - Med ansættelsen af Lars L. Nielsen tilfører vi vores public affairsafdeling en meget stor kapacitet. Vi er sikre på, at Lars’ store erfaring fra både Finansrådet og det politiske liv kombineret med stærke personlige og faglige kompetencer er et perfekt match med PrimeT ime Kommunikation, fortæller Peter Sterup, adm. direktør i Prime Time Kommunikation. Lars kommer fra en stilling som PA-direktør i Finansrådet og har tidligere været sekretariatsleder og pressechef i Det Radikale Venstre samt pressechef i Københavns teknik og miljøforvaltning. Lars er i dag medlem af DR’s og DKFs bestyrelser og har tidligere været siddet i TV2 Lorrys bestyrelse. Mikkel Jørnvil Nielsen er startet som selvstændig og har etableret virksomheden JØRNVIL. Mikkel har arbejdet inden for felterne kommunikation, markedsføring, service og ledelse i 20 år, senest som kommunikationschef for Handelsbanken, og vil som selvstændig bl.a. undervise og arbejde som konsulent. Mikkel er desuden bogaktuel med kommunikationsbogen Farvel til Flokken, som er udgivet af Gyldendal Business. Michala Paulli er ansat som Communications Manager i ISS A/S med fokus på at udvikle den interne kommunikation i ISS globalt. Michala kommer fra en stilling som intern

Kommunikatøren l Juni 2012

Communications Manager i ISS Danmark, hvor hun gennem 2½ år har arbejdet med at skabe engagement og forandring blandt organisationens 10.000 danske medarbejdere. Tidligere har Michala bl.a. været kommunikationskonsulent hos Mannov og i TrygVesta samt projektleder i Medierådet for Børn og Unge. Patrick Mark Reimers er tiltrådt som projektansat kommunikationsmedarbejder i Apotekerforeningen. Resten af 2012 skal han primært arbejde med kampagner. Patrick har tidligere været ansat i Sundhedsstyrelsens presse- og kommunikationsafdeling og har senest som projektmedarbejder hos Advice A/S. Patrick er cand.comm. fra RUC, og han er desuden formand for UngKom og medlem af DKFs markedsføringsudvalg. Lasse Borgwardt Schmidt er ansat som seniorrådgiver hos Hansen Agenda. Lasses kernekompetencer er krisehåndtering, strategisk kommunikation og politisk interessevaretagelse. Erfaring opbygget som kommunikationsansvarlig i brancheorganisationer som Danmarks Apotekerforening, Wonderful Copenhagen og senest Landbrug & Fødevarer. Lasse har bred erfaring med strategiudvikling og PR- og forandringskommunikation. Lasse er journalist fra Syddansk Universitet med en baggrund som politisk reporter på Morgenavisen Jyllands-Posten og undersøgende journalist på Dagbladet B.T. Gro Bremer Skouborg er ansat i PET som kommunikationsrådgiver med fokus på intern kommunikation. Gro kommer fra Finansministeriets koncern – Moderniseringsstyrelsen. Gro har tidligere været redaktør og kommunikationsrådgiver hos TDC og Nordisk Film. Pia Stoklund er ny kommunikationschef for Nordea i Danmark med ansvar for den interne og eksterne kommunikation. Pia kommer fra en stilling som communication partner for Nordea Banking Danmark. Anne Mette Mosekjær Søndergaard er udnævnt til marketingchef i Terma A/S. Anne Mette får ansvaret for Termas overordnede globale profilering i nøglemarkeder. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. marketing, branding, web, strategisk kommunikation, varetagelse af Termas deltagelse i internationale udstillinger samt politisk interessevaretagelse. Anne Mette har været i Terma siden september 2010. Karen Torgny er ansat som kommunikationschef hos Pfizer Danmark. Karen er cand. jur. og I.E., International Erhvervsinformation, og kommer fra en stilling som senior kommunikationsrådgiver hos Operate A/S. Hun har tidligere været ansat som chefkommunikations- og presserådgiver hos Danske Regioner, kommunikationsog pressemedarbejder i Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning, journalist på Amager Bladet og fuldmægtig ved det tidligere Vestsjællands Amtskommune.

Kommunikatøren l Juni 2012

Marie-Louise Valsted er ansat som kommunikationskonsulent i Region Hovedstaden, HR & Uddannelse, som er en ny virksomhed, der samler Region Hovedstadens løn- og personaleadminstration, uddannelsesaktiviteter, HRrådgivning samt ledelses- og organisationsudvikling. Som kommunikationskonsulent i Ledelsessekretariatet er Marie-Louise kommunikationsansvarlig og central webredaktør med særlig fokus på at kommunikere om HR og uddannelsesydelser på intranettet samt på www.regionh.dk. Marie-Louise kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Arbejdsmarkedsafdelingen, Region Hovedstaden og er cand.merc.(kom.) fra CBS. Bo Øksnebjerg tiltræder 1. august 2012 stillingen som CEO i Hill + Knowlton Strategies Danmark. Bo kommer fra en stilling som Vice President, Group Communications & Knowledge Management i Cowi. Han har tidligere bl.a. været Director for Corporate Communications i PR-bureauet Burson-Marsteller, hvor han også i en periode havde ansvaret for virksomhedens Europæiske Change & Organizational Performance Practice. PR- og kommunikationsbureauet Kalb & Løvbom Kommunikation har skiftet navn til KALB. Marianne Kalb Møller , direktør og ejer siger: - I KALB vil vi fortsat arbejde med PR, strategisk kommunikation og krisekommunikation og styrke og udvikle hele PR-porteføljen, herunder sociale medier, video-pressemeddelelser mv. KALB er en netværksbaseret virksomhed med base i Løgumkloster i Tønder Kommune. Virksomheden har tætte samarbejdspartnere med stærke kompetencer inden for bl.a. web og grafisk arbejde. Der er tradition for langvarige relationer til kunderne, som bl.a. tæller: BHJ A/S, DONG Energy A/S, Idavang A/S, Kohberg Brød, Lidl Danmark, Løgumkloster Refugium, Skovbo Huse, Tønder Kommune, YIT A/S mfl.

FØDSELSDAGE 60 Gerhard Dall, kommunikationschef i Tryg Forsikring, fyldte 60 år i maj 2012. Gerhard kom til forsikringsselskabet i 2007 og har det daglige ansvar for selskabets interne og eksterne kommunikation i Danmark. Bag sig har han 18 års journalistisk karriere, primært på Berlingske Tidende. Men har også arbejdet med kommunikation på ledelsesniveau i SAS, Vejdirektoratet og Superfos-koncernen og som konsulent for virksomheder i industrien og den finansielle sektor. 50 Ulla Baden, kommunal kommunikations-spydspids fylder 50. Da Ulla blev journalist tilbage i 1989, var der næppe nogen, der havde forudset, at hun et par årtier senere skulle

stå i spidsen for Gladsaxe Kommunes kommunikationsindsats. Men efter at have søsat den første ’Vi Cykler Til Arbejde’-kampagne i Dansk Cyklist Forbund og fundamentalt have nyudviklet Amnesty Internationals kampagneaktiviteter og kommunikation, kom turen til Gladsaxe Kommune. Gennem Ullas 7 år har den københavnske forstadskommune foreløbigt ligget i top ti fem år i træk i Bedst på Nettet, og kommunen blev i 2011 kåret som Danmarks Bedste Onlinekommune. Samtidig har Ulla ført Gladsaxe helskindet gennem en tid i pressen, hvor tidens fokus har været på nedskæringer, besparelser og de dårlige historier. Ullas arbejde er præget af nytænkning, initiativ, empati og engagement. Som da hun i Amnesty satte 42 levende køer på Rådhuspladsen for at sætte fokus på menneskerettigheder i Columbia. Og med en medarbejderstab, hvor Ulla ikke kun har plads til de dygtige specialister, men også har en lind strøm af praktikanter, folk i særlige jobordninger mm., var det Ullas egne medarbejdere, der i 2011 indstillede hende til Den Kommunale Lederpris. 50 Ole Daugbjerg, adm. direktør og partner, Associations Holding, fyldte 50 år i april 2012. Associations Holding er paraply for kommunikationsbureauet Methaphor og rådgivningsvirksomheden Strategy First. Ole er tidligere omdømmedirektør for Danfoss Koncernen og var før det Senior Vice President med ansvar for Danfoss Koncernens interne og eksterne kommunikation, branding, miljø rapportering og sociale ansvarlighed. Ole er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden gennemført Senior Executive Programme på London Business School. 40 Jørn Henrik Levy Rasmussen, international direktør, VP, Terma Global, fyldte 40 år i juni. Jørn Henrik er chef for Termas internationale aktiviteter og datterselskaber, ligesom han er den overordnende ansvarlige for virksomhedens globale omdømme og positionering. Jørn Henrik stortrives i krydsfeltet mellem international forretning og politik, og har været i Terma siden 2007. Han er et kendt og respekteret ansigt i den internationale forsvarsindustri og bevæger sig selvsikkert og scenevandt i det politiske miljø. Jørn Henrik var tidligere ansat i DI. Han startede karrieren som økonom i Finansministeriet. Det at håndtere og forstå en kommerciel forretning, der agerer i en politisk styret verden, er en af Jørn Henrik’s styrker. Han er medlem af VL79 og sidder i DI’s Internationale markedsudvalg og bestyrelsen for DI Hovedstaden.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

velkommen til Nye MEDLEMMER / Lotte Holmstrup Kommunikationsrådgiver PET 2979 7287

Maibritt Rasmussen Regional Marketing Coordinator VELUX A/S 4094 0368

Mari Louise Wiederquist Kommunikationskonsulent DGI Roskilde 2888 1399

Anna Pia Hudtloff Cand.comm. 5153 7699

Sisse Roland Hansen Customer Communications Consultant Ramboll Oil & Gas 5161 7376

Maj-Britt Winther Master i Journalistik 4499 3356

Louise Høgenhaven Kommunikationsmedarbejder 2261 1441 Stine Juul Jensen Kommunikationsmedarbejder NIRAS Gruppen 6138 5464 Victoria Gulla Jensen Cand.jur. 2262 5381 Karl Johnsen Cand.it. 2637 2500

Maria Shatokhina CSR Consultant Nets Denmark A/S 2948 2104 Martin Hans Skouenborg Cand.mag. 2992 2033 Lisbeth Badstue Stubgård Cand.mag. 2618 9729

Stine Østergaard Petersen Kommunikationskonsulent Furesø Kommune 2658 1386

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Gro Ammendrup Ladiges Studerende DLF-TRIFOLIUM 2721 7378

Lene Dalsgaard Nielsdatter Kommunikationsmedarbejder Energinet.dk 2949 4251 Sigurd Nissen-Petersen Kommunikationschef Dansk Sygeplejeråd 4013 3802 Kia Pedersen Kommunikationskonsulent Codan Forsikring 3037 8528 Anja Elisabeth Pedersen PR- og kommunikationsansvarlig Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab 3330 0200

Line Krogh-Nielsen Studerende 6044 6347 Thomas Krølhede Stud.HA(kom) 2834 6938 Lisa Lorentzen Studerende 4030 5837 Nanna Elisabeth Mørkegaard Studerende 6017 0275

Anne Kuhlmann Pedersen Studerende annekuhlmannp@gmail.com

Tine Louise Knudsen Kommunikationsrådgiver Morsing PR 7026 0608

Dennis Mølgaard Managing Director Meltwater Group 4191 8901

Mads Keilberg Johansen Stud.cand.soc. 2460 8885

Sara Nielsen Tugcu Studerende 2092 6575

Lene Frøby Kivsmose HR-chef Koda 2891 4629

Gry Kaa Account Manager Outcom 3312 1900

Margrethe Holm Wandall Studerende 2814 2995

Marie With Nedergaard Studerende 4236 2827

Cathrine Kier Rådgiver Capital Relations 2068 4510

Malene Kobbernagel Kommunikationskonsulent PwC 2361 9719

Af Sonja Sukstorff

Lea Petersen Stud.cand.comm. 3117 0053

Niels Christian Svanborg Kommunikationsrådgiver Crosstown 2515 9012 Marie Svendsen Kommunikationskonsulent ALECTIA A/S 2961 5715 Trine Sørensen Cand.it. E-business 2720 0034 Rolf Thomsen Associate Director TNS Gallup 4089 6082 Jannie Tindbæk Communication Manager iPaper A/S 2523 4162

Camilla Antonsen Stud.cand.ling.merc. 6018 8987 Heidi Bak Studerende hbak87@gmail.com Jeanine Simone Meli Barming Studerende Moment A/S 2445 0211 Lise Blom Journaliststuderende 2174 7886 Charlotte Kmiecik Carlsen Stud.cand.comm. 4033 0803 Signe Cederstrøm Studerende Resino Trykfarver 2260 9118

Manuel Vigilius Senior Communication Partner A.P. Møller-Mærsk A/S 3363 3363

Matthias Dreve Studerende 3165 8360

Rebecca Wessel Knaack Kommunikationsmedarbejder 4095 3609

Sarah Grøn Stud.cand.it 2166 2262

Kristine Sandahl Sørensen Studerende 2815 9114 Tine Schjødt-Pedersen Studerende 6171 7536 Louise Silvferberg Stud.cand.merc.mcm 2729 3018 Lotte Skipper Stud.cand.ling.merc. 4291 3131 Bo Starlit Studerende 3059 9940 Gitte Sørensen Studerende 2392 2431 Naja Yndal-Olsen Studerende 2448 0914

Kommunikatøren l Juni 2012

Arrangementer 2012 / ComAcademy

Bliv rustet til at drive forandring med DKF Change Academy Du får indsigt i forretningsstrategi, plan og metode, så du bliver bedre i stand til at kommunikere forretningskritisk. Du får metoder og cases, som kan inspirere dig til at udvikle kommunikationen. Du får viden om, hvad der skal til for at skabe forandring i virksomheden og metoder til at undersøge forandringsparatheden i din egen virksomhed.

KomNetværk

KOMPETENCE NETVÆRK KOMMUNIKATØRER I FINANSSEKTOREN Nyt netværk i DKF, som ledes af

DKF Change Academy ledes af

MARIA SENNELS, adm. direktør og ejer af Copenhagen Change og en af Danmarks mest kompetente inden for forandringskommunikation.

Desuden møder du 8 fremtrædende eksperter fra topledelse og forskning, som deler erfaringer med at arbejde med forandring.

Ejer MIKAEL LINDHOLM, Innovation Inside Professor ANNE-MARIE SØDERBERG, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS Adm. direktør MICHAEL VALENTIN, AAK

Af Sonja Sukstorff

LARS L. NIELSEN, direktør for Public Affairs i Finansrådet frem til sommerferien og derefter direktør for Public Affairs i PrimeTime Kommunikation JENS ALMEGAARD, kommunikationschef i Industriens Pension

KompetenceNetværket mødes seks gange kl. 17-20 i København, nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg. 2012 - 27. september, 23. oktober, 20. december. 2013 - 29. januar, 28. februar, 23. april DIGITAL KOMMUNIKATION I FORRETNINGEN Hvordan får man digitale medier integreret i forretningen, organisationen og foreningen? Hvordan får vi netværket i spil? Hvis du er interesseret i at være med til at drøfte disse og mange andre spørgsmål med et netværk af kolleger, der også brænder for digital kommunikation, så er det nye KomNetværk om digital kommunikation noget for dig. KompetenceNetværket ledes af

Kommerciel direktør JESPER ULSØ, Aller Media A/S Direktør PETER HANSEN, Københavns Lufthavne Direktør PERNILLE ANDERSEN, NaturErhvervsstyrelsen Kommunikationschef EVA ZIEGLER, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

MORTEN GADE, digital chef i FDB. Før FDB var Morten chef for kommunikation i Bysted A/S. Ved siden af sit job er Morten ekstern lektor på IT-Universitetet.

KompetenceNetværket mødes seks gange kl. 17-20 i København. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg. 2012 - 24. oktober, 22. november, 11. december. 2013 - 9. januar, 4. februar, 26. marts

Metoder til at lede global kommunikation 3. september i Hellerup Kommunikationsstrategi og -politik med udgangspunkt i forretningen 4. - 5. september i AARHUS 26. - 27. september hos DKF i Hellerup Webredaktørens udfordringer og rolle 11. og 12. september i AARHUS 17. og 18. september hos DKF i Hellerup Brug det billede, der virker - online og i det trykte medie! 11. september hos DKF i Hellerup Værdistyret kommunikation – nye metoder til at kommunikere, så du skaber værdi 25. september hos DKF i Hellerup Giv forretningsstrategien liv og mening 1. oktober hos DKF i Hellerup Farvel til intranettet – goddag til medarbejderportalen 3. oktober hos DKF i Hellerup 10. oktober i VEJLE Forstå finanserne – og bliv en bedre kommunikationsrådgiver for direktionen 10. oktober hos DKF i Hellerup Gennemslagskraft som rådgiver Få redskaber til at give feedback og bliv en bedre kommunikationstræner 23. oktober hos DKF i Hellerup Mål værdien af din kommunikation sæt strategiske mål, der kan måles 30. oktober i VEJLE 7. november hos DKF i Hellerup HR og Kommunikation - forandring, forankring, linieledelse, globalisering, feedback, processer… og? 15. november hos DKF i Hellerup Mobil kommunikation jeres næste indsats 22. november i VEJLE 27. november hos DKF i Hellerup

KomKurser Koncern direktør LARS ELLE HAVE-ANDERSEN, PFA Pension.

Akademiet løber over 7 hele dage fra september 2012 til februar 2013. To dage afvikles som internat på Egelund Slot i Fredensborg. Fem dage afvikles som heldagskurser hos DKF. Opstart 20. + 21. september 2011

Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere 22. august hos DKF i Hellerup 29. august i VEJLE Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 23. august i VEJLE 28. august hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 24. august og 3. september 2012 i VEJLE 27. august og 10. september hos DKF i Hellerup

Kommunikatøren l Juni 2012

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

WEB EXECUTIVE MASTER EXECUTIVE MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION IDENTITET SERVICEDESIGN Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk WWW.1508.DK Besøg www.executive-corp-com.au.dk

1256 København K www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

The first choice Danmarks første CO2-neutrale trykkeri create value for Hos KLS Investor arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planthrough lægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også communication & Public Relations i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde Tel: seriøs +45 70 27 15 44 rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab. Professionals www.hugingroup.com

Markedskommunikation Samfundskommunikation

tlf +45 33 93 97 97

telefon 70 22 09 10

Medarbejderkommunikation boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80 telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

1256 København K outcom.indd www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

Videoviden der nytter

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

Web, erhverv og professionelt - Læs Monitor

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs monitor.dk rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Fagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys.

www.bysted.dk

WEB Grafisk DesiGn DESIGN SKI-godkendt ISO-certificeret på tværs af medier KOMMUNIKATION

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

www.enteneller.dk

www.bysted.dk

glitsh Enfec English PerfectPer

anglish Danglish communication communication

nfomedia.indd 1

w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

Primetim W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

34 34

Kommunikatøren l Juni 2012 Kommunikatøren l December 2009 25/11/11 09.41

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

SERIOUSLY ENGAGING

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

1606 københaVn V • 7221 5100

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk www.reLatiOnspeOpLe.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Visuelle præsentationer som55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd virker

acm@powerpointdesign.dk

2/4/09

www.powerpointdesign.dk

Vi har gjort det for andre

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

mal ann

12/08/02

13:47

Side 1

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l Juni 2012

SERIOUSLY

08-10-2009, 15:41

Alt henvendelse:

. . . t e b b jo

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af vĂŚrdiskabende media research & intelligence lĂ¸sninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450

info@infomedia.dk