Kommunikatøren nr.5/2011 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNI KATĂ&#x2DC;R EN nr. 5 Â° Oktober 2011

Ny model for kommunikation engagerer

I takt med organisationen tema Kommunikationsledelse

LEDER l

Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

her kommer tWitterne Jeg er Twitter-novice. Da jeg første gang hørte om ’tweets’, virkede det ikke som et ’kommunikations-break-through’, men snarere som et tidsrøvende nyt tech-legetøj. Som kommunikationschef i begyndelsen i fyrrerne, gift og med to børn, er der ikke så meget tid til at dyrke en overflod af informationsstrømme på de sociale medier, Facebook, LinkedIn, Twitter, Flickr, StumbleUpon og alle de andre. Men nu skal det være. Jeg skal have styr på de nye platforme, øve mig i de nye kompetencer, og du og alle andre i Kommunikationsforeningen er inviteret til at være med. Fremtiden er digital. Twitter er ikke en døgnflue. Mobile platforme og sociale medier er megatrends, vi som kommunikationschefer og rådgivere forventes at kende, styre og arbejde med professionelt.

’Nu skal det være. Jeg skal have styr på de nye platforme, øve mig i de nye kompetencer, og du og alle andre i Kommunikationsforeningen er inviteret til at være med.’

Mange af os er allerede godt på vej. DKFs undersøgelse af digital kommunikation, som 410 medlemmer svarede på i juni, viser, at vi er flittige brugere af digitale medier. 6 af 10 bruger sociale medier i det daglige arbejde. Tre af fire mener, at sociale medier stiller nye krav til ledelse, organisation og kultur i virksomheder. Men kun de færreste har oplevet, at virksom heden har integreret de nye muligheder med digitale medier i ledelse og organisation af virksomheden. Selvom mange af os er med, og nogle er i fortrop, så kan de fleste af os blive bedre til at arbejde professionelt med de digitale tendenser – og vi kan helt sikkert udvikle os i fællesskab. På kom-dag’11 sætter vi fokus på, hvordan vi kan omfavne og udnytte tech-verdenen. Tweeter du om konferencen før, under og efter, så er det officielle hashtag #komdag. Sæt turbo på kompetenceudviklingen, udvid dit netværk og snak med om digital vækst, designergadgets, netværksforretning, hashtags og branchens fremtid. Forandringen kommer – et tweet af gangen.

Kommunikatøren l Oktober 2011

INDHOLD NR. 5/2011

Kampen om det politiske ord Kommunikationsforeningen stillede skarpt på kommunikation, der kan rykke holdninger, meninger og vælgere

side 26

Kommunikation, der engagerer Hvordan får man verdens førende til at interessere sig for fattige kvinders ligestilling i den tredje verden? Operate byder ind med ny metode til kommunikation, der engagerer

side 18

Tema Kommunikationsledelse Kommunikationsledelse involverer hele organisationen. Toplederne vil have kommunikation, der skaber værdi for forretningen. Kommunikationschefer har stærke kompetencer og tager ansvar for ledelse. I store virksomheder svinger kommunikationsrådgiveren dirigentstokken, der skal få mange forskellige fageksperter og chefer til at kommunikere i takt. Men fremtiden fordrer mere. Der bliver behov for en stærk lederkommunikation i transformationsøkonomien. Side 4-17

Kommunikatøren | 5 Oktober 2011 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

Ny metode til at udnytte potentialet i kommunikation, der engagerer bevidst - og optimalt.

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Jon Kiellberg, DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Johannes P. Bøggild, DSB Lene Holst Holmgård, Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen Kristina Haustrup Hansen, Ungkom Pernille Hermann, bedretekster.dk Anne Juel Jørgensen, KMD A/S David Lohman, HA kom. Stine Mølbach, Ungkom Kristian Lund Pedersen, PFA Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, RelationsPeople

Næste nummer udkommer medio december 2011 Deadline for artikler 12. november 2011 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk

Meningen går tabt i gode råd De korte og enkle skriveråd kan komme til at tage magten over kommunikationsfolkenes tekster.

På telefondate med journalister Forførende pr-budskaber med dating-teori

DKFs korrespondent i New York Stig Albinus, APCO Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

Engagerende kommunikation

28 30 32 33 34

Valgkommunikation Valgkampen blev en af de mest ordrige til dags dato. I tv-debatter, i spalterne og fra tidlig morgen til sen aften blev vi overdynget med ord. Læs et uddrag af DKFs tema om valgkommunikation, som politiske eksperter og folketingskandidater så det. BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forside- og temafotos: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Kommunikatøren l Oktober 2011 Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

Ledelse er ikke noget man får – det er noget man tager Vi hører det tit: Ledelsen mangler respekt for kommunikationsarbejdet. Vi bliver inddraget for sent, forventningerne er urealistiske og der er for få ressourcer. Hvis det er sådan, man oplever sit arbejdsliv, så er det måske på tide at kigge i spejlet. Her vil man se den person, der skal sørge for, at ens faglighed på kommunikationsområdet får den fornødne respekt. Som ledere af kommunikationen har vi stærke kompetencer. I medlemsundersøgelsen om ledelse af kommunikationsområdet nævner deltagerne en række styrker, vi har på hånden til at indgå i ledelsesarbejdet i organisationen: • Evnen til at bevare overblikket • Se sammenhænge på tværs • Strategisk indsigt • Handlekraft Måske er der for meget dørmåtte over kommunikationsfolk. Vi er for serviceminded og stiller os i for høj grad til rådighed for opgaver, hvor præmisserne simpelthen ikke er i orden. Her bør vi i respekt for vores faglige viden sige fra. Det er os, der ved, hvad præmisser skal være, hvis vi skal kunne lykkes med en opgave. Og så skal vi som ledere og aspiranter komme af sted på de kurser og uddannelser, der kunne klæde os på til at træde i karakter som ledere. En vej frem er, at man som ansvarlig for kommunikationen bruger de mange ledelsestalenterne i forhold til sit eget job. Ifølge kommunikationschef Karsten Kolding, FDB, bør vi kræve den samme respekt for vores faglighed, som vi selv udviser i forhold til de andre fagligheder, der er i en organisation. Med andre ord, at vi i vores arbejde udviser lederadfærd. Det gjorde communication manager Charlotte Faarup med stor succes i sit job i Vestas Control Systems, selv om hun ikke er udstyret med det samme antal stjerner på skulderen som hendes chefer i organisationen. Når vi har cheftitlen, så viser medlemsundersøgelsen, at vi selv oplever at lykkes med lederarbejdet. Der bliver lyttet til os blandt andre ledere, og i besvarelserne er der mange, som giver udtryk for, at de hos deres ledelseskolleger oplever en voksende respekt og inddragelse. Når man agerer som leder, vil man højest sandsynligt opleve at få respekt og måske også en ny placering i organisationen. Heraf læresætningen: ledelse er ikke noget man får – det er noget, man tager - ved at handle som leder. Karin Sloth

Kommunikatøren l Oktober 2011

Der er behov for en stærk lederkommunikation i transformationsøkonomien

Downloading og andre farer Af Kristian Eiberg, kommunikationsrådgiver og partner, RelationsPeople A/S

Globalisering, teknologisk innovation, demografiske ændringer og klima forandringer er i fuld gang med at udfordre de klassiske tilgange til forretningsstrategi og ledelse. Todimensionelle strategiske modeller baseret på historiske data kommer mere og mere til kort, når topledere skal træffe beslutninger i en stadig mere kompleks og omskiftelig omverden. Ledelsesmæssig kompleksitet Håndtering af kompleksitet er en af de største udfordringer, som topledere står overfor i 2011. Erhvervspsykolog og executive coach Jane Blichmann har gennemført udviklings- og forandringsprocesser i store danske virksomheder. Desuden uddanner hun coaches og træner ledere i innovativ ledelse, som bl.a. er baseret på Carl Otto Scharmers Theory U. - Alt for mange ledere tænker bagudrettet og vægter målinger af det, der er sket, i stedet for at lære af fremtiden. Fremtidens udfordringer lader sig ikke løse med fortidens erfaringer. Vores læringsprocesser er ikke fulgt med kompleksitetens krav, og vi står tilbage med business schools og universiteter, der oplever et gap imellem eksisterende læringstiltag og kompleksitetens fordringer, siger Jane Blichmann. For at modvirke ’downloading’ af eksisterende tankemønstre, når vi møder nye problemer, bliver vi nødt til at skrue vores tempo ned. Men det er ikke så let, når netop stigende ha-

Kommunikatøren l Oktober 2011

stighed i alle processer er ledelsens hverdag. - Jeg oplever, at det indledningsvis giver modstand, når jeg arbejder med at få ledere ned i tempo. Skal vi lede fra fremtiden, som denne viser sig i glimt, må vi benytte os af det intuitive som kontrast til det analytiske, hvilket er uvant og giver utryghed. Men kun på denne måde får vi den nytænkning og de dristige tilgange, der skal til for at løse komplekse problemer, siger Jane Blichmann.

gerrigt åbent sind, men også i form af en dybere forståelse for iboende emotionelle aspekter. Her bliver det centralt at styrke indlevelse, dialog og gensidig refleksion. Retnings- eller holdningsgivende organiserende temaer, hvilket vil sige temaer vi er fælles om, dannes på basis af såvel kognitive som emotionelle processer. Vi bør i større grad end hidtil vægte emotionelle og psykologiske aspekter i ledelseskommunikationen, siger Jane Blichmann.

Central rolle for kommunikation John P. Kotter, der står bag et udbredt, funktionalistisk teoretisk paradigme for forandringsledelse, har for nyligt vurderet, at ratioen mellem de ressourcer, man bruger på at komme op med en løsning på et problem og på at kommunikere og forankre den, er 80/20. Det var også personligt min egen oplevelse, da en af mine internationale kunder skulle udvikle og implementere en ny vision, mission og værdisæt. Først da vi i anden runde fik fokus på at involvere lederne emotionelt blev ord til handling (se case). Ledernes kommunikation tog afsæt i de erkendelser, de selv havde oplevet i vores træningsforløb. Dette billede genkender Jane Blichmann: - Helhedsperspektiv og udsagnet ’no man is an island’ bliver mere og mere betydende som forståelsesform. At sikre et helhedsperspektiv fordrer åbenhed. Ikke blot i form af et nys-

Participatorisk og autentisk kommunikation Professor Dan Kärreman, der blandt andet underviser i ’leadership and communication’ på CBS, ser topledernes kommunikation som helt central for deres lederskab i den ny virkelighed. - Kommunikation er lederens mest effektive værktøj – og nogle gange det eneste, siger Dan Kärreman. Der vil også ske en ændring i kravene til topledernes kommunikation. - Den planlagte, vertikale kommunikation er voldsomt udfordret af en mere horisontal, participatorisk og demokratisk kommunikation, som blandt andet næres af de sociale medier i og uden for organisationerne. Kunsten bliver at balancere i den forandring, siger Dan Kärreman. Den aktuelle finanskrise spiller også en rolle for ledernes kommunikation. Henrik Greisen har som partner i headhunter-virksomheden Hu-

TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

Alt for mange ledere tænker bagudrettet og vægter målinger af det, der er sket, i stedet for at lære af fremtiden. Fremtidens udfordringer lader sig ikke løse med fortidens erfaringer, mener Erhvervspsykolog og executive coach Jane Blichmann.

man Capital Group været med til at finde kommunikationsdirektører i en række store danske virksomheder. Han er ikke i tvivl om, at finanskrisen har skærpet kravene til topledernes kommunikation. - Effektiv ledelse har alle dage krævet autentisk kommunikation. I krisetider er det ekstra påkrævet, at topledelsen styrker sin autenticitet ved kompromisløst at finde den kant og den nerve i dem selv, der inspirerer

andre. Det vil i sagens natur stille ekstra krav til, at topledelsen i krisetider sikre en nærværende og fokuseret formidling af sine budskaber, siger Henrik Greisen. ’Downloading’ er også en fare for kommunikatørerne i en verden, der bliver mere og mere uforudsigelig. - Det nye er den kraft og uforudsigelighed kriserne vil komme med i fremtiden. Her bliver det mere topledelsens kompetencer som evnen til at

diagnosticere, improvisere og tænke situationsbestemt, der bliver afgørende frem for måden de kommunikerer på, siger Henrik Greisen Nye kompetencer essentielle Den nye ledelsesmæssige kompleksitet giver en kolossal mulighed for kommunikatører og kommunikationsafdelinger. Men i både teori og praksis er ledernes personlige kommunikation – gerne ansigt–til-ansigt –

Case

Forandringsprocessen, der downloadede Af Kristian Eiberg, kommunikationsrådgiver og partner, RelationsPeople A/S

Frustrationen lyste ud af ham. Hans ord, hans mimik og energien i hans øjne viste, at det gik ham på. Hans ledere gjorde ikke, som han sagde, de skulle! For et par år siden hjalp vi ledelsen i en international virksomhed med at udvikle et værdisæt, formulere en mission og en vision og forankre alle dele i organisationen. Nu sad jeg i et mødelokale med den administrerende

direktør, der ikke kunne forstå, hvorfor de beslutninger, han og hans direktionskolleger nu traf på hovedkontoret, mødte så meget modstand. Meget var forandret på de to år. Virksomheden var fordoblet i omsætning og antal medarbejdere, den var blevet etableret i nye lande og halvdelen af de ledere, som i dag stod i spidsen for koncernens selskaber, havde ikke været med til at udvikle vision, mission og værdier. Der manglede altså ikke bare ejerskab, men også helt grundliggende viden om formål,

indhold og konsekvenser af vision, mission og værdier. Det konsulentprojekt, vi over de følgende tre måneder gennemførte med 20 landechefer og direktionen i hovedkontoret, gik derfor ud på at vise dem et alternativ til en ’downloading’ af kendt adfærd. Vi skabte en forståelse for værdiernes betydning og en anerkendelse af, hvordan kognitive processer fungerer, og vi trænede deres kompetencer til at udvise værdibaseret adfærd. I dag, otte-ni måneder efter, har

Kommunikatøren l Oktober 2011

I krisetider er det ekstra påkrævet, at topledelsen styrker sin autenticitet ved kompromisløst at finde den kant og den nerve i dem selv, der inspirerer andre, Henrik Greisen partner i headhunter-virksomheden Human Capital Group.

percent of them feel that they are doing a good job – which make you wonder whether 50 percent of employees are passionately doing the wrong thing’.

en langt mere effektiv kommunikationskanal end de upersonlige, statiske kanaler (plakaten, medarbejderbladet osv). En forståelse for ledelse, procesdesign og –facilitering samt executive coaching er derfor afgørende kompetencer, når vi skal hjælpe ledere med at blive bedre til at kommunikere forandringer og sikre, at alle forstår strategien. ‘Fifty percent of employees typically do not know the strategy, but 10

Kotter, John P. (1996), ”Leading Change”, Harvard Business Press Larkin, T. J. & Larkin, S. (1995), ”Reaching and changing frontline employees”, Harvard Business Review

DKF kursus

alle medarbejdere på workshops diskuteret værdierne og deres konsekvenser for eget arbejdsområde. Nu fortæller medarbejderne historier om værdierne, værdierne bliver brugt som afsæt på informationsmøder, og værdierne strukturerer agendaen på direktionsmøder. Alt sammen noget de selv er kommet frem til, fordi de har forstået værdiernes potentiale for forretningen. Hvorfor skulle den forandringsproces ud i en runde to, førend den kom i mål? Den første værdiimplementeringsproces, som virksomheden gennemførte, var rationelt planlagt og

gennemført i faser og med klare milepæle. John P. Kotters otte-trins model for forandringer og Kurt Lewins ’unfreeze-transition-refreeze’ model er klassiske eksempler på de rationelle og funktionalistiske teoretiske paradigmer, der ville passe fint med den måde, vi og virksomheden først greb opgaven an på. Den rationalitet, der ligger bag dem, er attraktive for os som praktikere, når vi skal gennemføre forandringer, fordi de kan udtrykkes i et sprog, der virker trygt for de fleste ledere. Forandringen skete først, da vi havde givet organisationen kompe-

tencen til at forandre sig. Da vi havde fået alle til at forstå, at mere af det samme ikke skaber forandringer og innovation. Denne mere socialkonstruktivistiske tilgang krævede ikke så lidt is i maven, når vi mødte kundens usikkerhed over for et ukendt paradigme og en meget åben proces.

Kommunikatøren l Oktober 2011

Sociale medier i den strategiske kommunikation september 2011 www.kommunikationsforening.dk

Kotter, John P. (1996), ”Leading Change”, Harvard Business Press Lewin in Weick, Karl E. & Quinn, Robert E. (1999), “Organisational Change & Development”, Annual Review of Psychology

TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

Som leder skal du kræve Som leder af kommunikationsafdelingen skal du være klar til at slås. Stjerner på skulderen giver den fornødne gennemslagskraft, og dem har kommunikationscheferne i mange af de store danske organisationer

Af Karin Sloth

Den store udfordring for lederne af landets kommunikationschefer er armlægningen med andre lederes ’syns-ninger’ og ’tro-ninger’. Det mener kommunikationschef Karsten Kolding, FDB. - Kommunikationsfaget er ikke en objektiv videnskab som fx finans, forklarer han. I vores fag både nyder vi og lider under, at der er mange, der har holdninger til, hvad, de synes, er den bedste løsning. Det gælder også andre ledere i virksomheden. Vi kan på et fagligt grundlag diskutere præmisserne for strategien, mens det er langt vanskeligere, når man skal omsætte det i en eksekvering. Det er ’syns’ningernes’ holdeplads, hvor en chefkollega måske bedre kan lide gul eller har en fætter, der har gjort tingene på en anden måde. Her er det vigtigt, at man som kommunikationschef bakker sine folk i kommunikationsafdelingen op, i det de har valgt at gøre. Hvis afsættet for opgaven er i orden, så må de andre ledere have tillid til medarbejderens faglighed. - Når der er tale om andre fagligheder, så accepterer vi rask væk, at de tager sig af eksekveringen, mener Karsten Kolding. Kommunikationsfolk kunne aldrig drømme om at blande sig i, hvordan et regnskab teknisk skal sættes op. Vi må være villige til at lytte til alle gode input, men også insistere på, at det er os, der skal stå på mål for, om eksekveringen får effekt – og derfor også træffer beslutningen

om den. Det er en afgørende rolle for kommunikationschefen at tage dette ansvar for, hvornår vi tror på at et givent stykke kommunikation kan ’gøre jobbet’ – altså løfte den strategi og den effekt, vi ønsker. Stjerner på skulderen Karsten Kolding har i alle sine jobs været placeret i ledelsen i de organisationer, hvor han har været ansat. - Det har været naturligt fordi kommunikation har været en del af kerneydelsen, forklarer han. Men jeg kender fra mit tidligere job som konsulent til problematikken med, at kommunikationen er placeret i stabsfunktionen, hvor der let opstår en konflikt om retten til at bestemme mellem linjeorganisationen og stabsfunktionen. - Kommunikationen er ikke blot et spørgsmål om ekstra ressourcer og faglighed, som man stiller til rådighed fra stabens side, understreger Karsten Kolding. Som ansvarlig for kommunikationen skal man kunne diskutere præmisser, men det forudsætter, at det sker mellem ligemænd. Medarbejderen i kommunikationsafdelingen er næsten dømt til at tabe på forhånd, hvis hun skal diskutere præmisser for sit arbejde med fx økonomichefen. Her er det afgørende, at man har lige så mange stjerner på skulderen, som den man skal diskutere med. For Karsten Kolding er det klart, at kommunikationen ikke er noget, man kan have henne i et hjørne af organisationen, det skal tænkes ind fra start i et projekt. - Her skal man som leder være klar i mælet og melde sine forventninger ud, så andre i organisationen ikke

tror, de kan komme til kommunikationsafdelingen og få hjælp til et make-over. Der er en overhængende risiko for, at kommunikationsafdelingen bliver betragtet som marionetter i organisationen, hvis ikke kommunikationschefen placeres på linje med de andre chefer, erklærer Karsten Kolding. Han mener, at chef og medarbejdere let kommer i klemme i hierarkiet, når der skal diskuteres eksekvering, hvis man er placeret i staben og dermed betragtes som en servicefunktion. DKFs undersøgelse af kommunikationschefernes placering tyder på, at man i landets største organisationer er enig med Karsten Kolding. I organisationer med over 500 ansatte er hver femte placeret på direktionsniveau og knap 38% er placeret som afdelingsleder, mens knap hver tredje er placeret i en stabsfunktion. Undersøgelsen viser samtidig, at kommunikationsafdelingen langt de fleste steder er placeret på niveau med andre hjælpe og støttefunktioner i organisationen. Selvlærte ledere Undersøgelsen viser, at kommunikationscheferne generelt oplever, at de har de kommunikations- og ledelsesfaglige kompetencer, som er nødvendige for at bestride deres lederjobs. Når man ser på de formelle kompetencer inden for henholdsvis kommunikation og ledelse, så står kommunikationscheferne på papiret klart stærkest på det kommunikationsfaglige område, mens kun ganske få har en kompetencegivende uddannelse inden for ledelse. Godt hver tredje har eller er i gang med enten en diplom- eller kandidat-

Kommunikatøren l Oktober 2011

respekt for din faglighed

Kommunikation er ’syns’ningernes’ holdeplads, og her det vigtigt, at man som kommunikationschef bakker sine folk i kommunikationsafdelingen op,

at der er en 80/20 fordeling, hvor de 80% er den læring, man får ved konkret at arbejde som leder i organisationen, og de 20% er, hvad man kan lære på kurser. Som leder er der to sæt af kompetencer, som man skal beherske – arbejdet i organisationens hierarki og som leder af sine kolleger i kommunikationsafdelingen. - For at kunne bære en sag gennem organisationen, kræver det, at man har indsigt i organisationens hierarki, forklarer Karsten Kolding. Hvis ikke man har fået viden om organisationers dynamik og struktur i sin grunduddannelse, hvilket fx de journalistuddannede mangler, så er det en kompetence, man skal have tilført,

hvis man vil have eller har fået et lederjob. Men igen. Der er grænser for, hvor meget man som leder, efter min mening, kan hente på skolebænken. Det andet sæt af kompetencer, man skal have som leder er arbejdet med kollegerne i afdelingen. Her lægger Karsten Kolding vægt på fire centrale egenskaber: at vise tillid, at kunne se, udvikle og udnytte kollegernes kvaliteter og at være beslutningsparat. - Det lærer man ikke på kurser, det er et spørgsmål om grundindstilling, understreger han. Men her er det godt jævnligt at deltage i kurser og lederudvikling, så man holder fast i sit fokus som leder og udvikler sig.

mener kommunikationschef Karsten Kolding, FDB.

uddannelse inden for ledelse. Tre ud af hver fjerde har taget diverse kurser inden for ledelse. Med hensyn til ledelseskompetence ligner Karsten Kolding hovedparten af sine ledelseskolleger. - Jeg har ikke en formel lederuddannelse, men deltager i en VL gruppe og har fulgt flere lederudviklingsforløb, forklarer han. Jeg siger gerne,

I DKF har vi undersøgt status og udfordringer med hensyn til ledelse af kommunikationsarbejdet. Svarprocenten er på 25% og halvdelen af svarene kommer fra kommunikationschefer, der er ansat i virksomheder med over 500 ansatte. Da svarprocenten fra mindre virksomheder er meget lav, har vi valgt kun at medtage resultatet fra kommunikationschefer i virksomheder med over 500 ansatte. Læs resultaterne og kommentarerne på DKFs hjemmeside som inspiration i forhold til eget arbejde med ledelse af kommunikationsarbejdet.

Kommunikatøren l Oktober 2011

Placering af kommunikationsafdeling i organisationer med over 500 ansatte (DKF 2011) Over På niveau Økonomi 5% 84% IT afdelingen 16% 78% HR 8% 78% Direktions/udviklingsafdeling 0% 70% Marketing 8% 62%

Samlet afdl. 0% 0% 5% 3% 27%

Under 11% 5% 8% 27% 3%

Det har kommunikationscheferne i de større danske organisationer ansvaret for Budgetlægning i kommunikationsafdelingen 87% MUS samtaler med medarbejdere med kommunikationsansvar 81% Sætte mål for kommunikationsafdelingen 95% Mål for den samlede kommunikation i organisationen 87% Overvågning af organisationens kommunikation 76% Lederne oplever både, at de lykkes i deres jobs, og at de har de rette kvalifikationer 95% er glade for deres lederjob 84% oplever, de har de rette kommunikationsfaglige kompetencer 81% oplever, de har de rette ledelsesfaglige kompetencer 84% synes, de lykkes som ledere Flertallet af lederne i de større danske organisationer har mange års erfaring som ledere. 60% har været ledere i seks år eller mere 30% har været ledere i tre til fem år 10 % har været ledere i mindre end tre år

TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

Der skal mindst 5 til en tango

- når mange skal gå i takt

Af Tine Juul Nielsen, kommunikationsrådgiver og –designer i Fødevareministeriet

At være en ’pro’ i kommunikation er en temmelig ustyrlig affære - som det altid er inden for områder, hvor vi alle sammen er og gør os vores ’helt egne’ erfaringer. Tidens skarpe fokus på kommunikationsledelse handler om en disciplin, mange har ansvar for. Der er altid direktionen. Der er ofte en kommunikationschef. Og der er rigtig mange ledere og mellemledere der tilmed efterhånden bliver målt på kommunikation. Oven i det er der alle de faglige eksperter, sagsbehandlere og -producenter, som konstant udveksler internt og eksternt, og som forventes at være ’ledende’ inden for deres opgaveløsning. Hvordan få det til at svinge?

Kommunikationsledelse i forandring I Fødevareministeriet er vi mere end 3000 mennesker, der holder snor i og balancerer forbruger-, erhvervs- og naturinteresser. Organiseringen af kommunikationen har været genstand for utallige overvejelser og praksisser – vekslende mellem decentrale og centrale løsninger. Fra en kommunikationschef nærmest uden medarbejdere til en stor kommunikationsenhed, der opererer på tværs af etablerede søjler og mure i organisationen. Det vildeste skud på ’hvordan vi gør det’-stammen spreder systematisk kommunikationskompetencer bredt i organisationen. Det sker i er-

kendelse af, at dét der engang var helliget professionelle, som fx at tilrettelægge en samlet kommunikationsindsats med brug af kommunikationsplaner eller at finde og skrive om væsentlige og relevante historier til offentligheden, i dag udføres af ’alle’ på alle niveauer. Decentral og integreret kommunikationsledelse I efteråret 2010 iværksatte Fødevareministeriet et pilotprojekt: En netværksorganisation med fokus på kommunikationskompetencer for fagfolk – med ophæng i kommunikationsafdelingen. I alt 14 erfarne kolleger fra alle faglige enheder i en af ministeriets institutioner har påtaget sig rollen som deres faglige enheds SuperK’er eller super-kommunikationsbruger. Som introduktion har de fået en uddannel-

Kommunikatøren l Oktober 2011

sespakke med basale værktøjer, cases og refleksioner i et forløb på 3 dage samt netværksmøder til at udveksle erfaringer og justere ind. Projektet blev midtvejsevalueret – og justeret – i februar 2011 og er i dag i en slags ’driftsfase’ frem til januar 2012. Der er skærpet fokus på involvering af chef-niveauet som medspillere for SuperK’erne, der er et fast månedligt nyhedsmøde, og netværksmøderne supplerer med nye kompetencer. Primo 2012 evaluerer vi pilotfasen og kommer med anbefalinger til, om denne form for decentral og integreret kommunikationsledelse skal fastholdes og udfoldes i andre dele af ministeriet. Mange i spil At etablere dette kommunikationsnetværk for fagfolk har involveret

Projektleder og kommunikationsrådgiver Sara Aabolt Christensen, Fødevareminiteriets Fælles Kommunikationsenhed svinger dirigentstokken, der skal få mange forskellige fageksperter og chefer til at kommunikere i takt i Fødevareministeriet.

mange led i organisationen – og de skal kunne svinge godt sammen. Som idémager, udvikler og ’driver’ finder vi kommunikationsrådgiveren og kommunikationschefen. Bagved dem er der en direktion, der tydeligt skal bane vej og bakke op og vise villighed til at afsætte de nødvendige ressourcer. Og til at spille sammen med hver enkelt SuperK’er, er der behov for en dedikeret chef. Altså skal der mindst 5 til denne tango. DFKs undersøgelse peger på en stigende efterspørgsel efter kommunikationskompetencer og integration med andre fagligheder, og det understreger, at kommunikationsledelse er noget, der skal samarbejdes bredt om – og er alt andet end en linær størrelse. SuperK – ’driveren’ Omdrejningspunktet i Fødevareministeriets bud på integreret kommunikationsledelse er projektleder og

At arbejde med kommunikation har været en læringsproces for både mig og kontoret, siger fuldmægtig Martin Fischer, Kontoret for Grønt Udviklings- og Demonstrations-

kommunikationsrådgiver Sara Aabolt Christensen. Om behovet for at etablere SuperK-netværket fortæller Sara: - Der stilles større og større krav til ministeriets kommunikation – fx fra vores kunder og fra pressen. Og dermed stilles der også større krav til medarbejdernes kommunikationskompetencer. Kommunikationsafdelingen er jo kun involveret i en brøkdel af al den kommunikation, der laves. Derfor var der behov for at finde en løsning, der kan højne kvaliteten og effekten af kommunikationen. Er det ikke på bekostning af flere professionelle fagfolk - Nej, jeg ser det som, at man udvikler en ny og meget mere effektiv måde at organisere kommunikationsarbejdet på, hvor der opstår et bedre og mere professionelt samarbejde om kommunikationen mellem de kommunikationsprofessionelle og fagfolkene.

SuperK’s 6 succeskriterier • at få kommunikation på dagsordenen i kontoret • at sikre brugen af kommunikationsplaner som en del af den strategiske værktøjskasse • at finde og udfolde flere relevante og væsentlige historier • at opnå færre klager og fejl • at sikre relevant brug af kompetencerne blandt kollegerne • at sikre relevant brug af det nye netværk.

program, Fødevareministeriet.

Kommunikatøren l Oktober 2011

TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

Hvad har været din største udfordring i denne første fase af piloten - Det har været at få ledelsen med. Direktionen har bakket klart op om projektet fra starten, men det har været en udfordring at få etableret SuperK’eren i de enkelte kontorer og at få kontorcheferne til at forstå, hvordan de bedst bruger den nye kompetence og funktion, de har fået til rådighed i kontoret. Tror du på denne organisering af ’snitflader’ og kompetencer fremover - Absolut! Men det er afgørende, at det til stadighed har hele ledelsens opbakning, og at der fortsat knyttes kompetencer og konkrete krav i form af succeskriterier på. Ellers risikerer det blot at blive et lille usynligt og overflødigt appendiks i organisationen. SuperK – med ’lille bevis’ Fuldmægtig Martin Fischer er en af

de 14 kandidater, der er udnævnt til SuperK’er - og han fortæller om, hvordan hans nye kompetencer er blevet udnyttet i hans gruppe: et kontor, der arbejder med ansøgninger til grønne udviklings- og demonstrationsprojekter inden for fødevaresektoren. Martin fortæller: - Mine nye kompetencer bliver efterspurgt i kontoret, og hele pilotprojektet har gjort os mere opmærksomme på kommunikation. I praksis er jeg inde over alle nyheder, men alle kolleger bidrager aktivt med det faglige indhold. Bruger I de professionelle kommunikatører? - Dem anvender vi i høj grad til sparring og til at tænke kommunikationen endnu bedre ind i det daglige arbejde. At arbejde med kommunikation har været en læringsproces for både mig og kontoret. Her har vi bl.a. lært, at kommunikation er mere end

blot at skrive en pressemeddelelse. Samarbejdet med vores kommunikationsafdeling har fået os, der kun har det ’lille kommunikationsbevis’, til at blive bevidste om, at kommunikation også kan foregå på mange andre måder. - Hvad er jeres største udfordring? - Det er at beholde kommunikationskasketten på hovedet længe og koncentreret nok, når der også er en forventning om, at der desuden skal leveres hver dag til den daglige drift. Kan I se nogle resultater? - Vi er blevet bedre til at tænke kommunikationen ind som en fast del af arbejdet. Samtidig har vi også måtte erkende, at vi ikke har musklerne til selv at udføre alt på kommunikationsområdet, hvorfor vi fx har hyret ekstern hjælp.

Om DKFs undersøgelse af kommunikationsledelse Undersøgelsen viser, at kommunikationschefer i virksomheder med mere end 500 medarbejdere oplever en stigende efterspørgsel efter kommunikationskompetencer, en stigende integration med anden faglighed, men også at det er en meget blandet udvikling, vi ser. • 51% har fastlagt strategi for mål og udvikling af kommunikationskompetencer hos kolleger med kommunikationsansvar, som ikke er professionelle kommunikatører – og direktionen hat deltaget i arbejdet de allerfleste steder • Kommunikation indgår også som en del af det interne uddannelsesprogram hos næsten 7 ud af 10. På top tre over hvilke kurser der tilbydes er ’skriftlig kommunikation’, ’presse’ og ’skriv til nettet’ – mens kun få udbyder kurser i relationspleje og historiefortælling • 57% har etableret særlige netværk for kolleger med kommunikationsopgaver og sørget for særligt uddannelsesprogram for dem

Kommunikatøren l Oktober 2011

De seneste mange års syn på ledernes kommunikationsansvar har vist sig utilstrækkelige til at favne ledernes virkelige styrker som kommunikatører og deres behov for træning og støtte. Denne artikel giver en kritik af de hidtidige opfattelser og et bud på en ny og mere frugtbar måde at opfatte ledernes kommunikationsansvar på

PARADIGMESKIFT I LEDERNES KOMMUNIKATIONSANSVAR Af Pelle Nilsson, partner og ledelsesrådgiver i

LEDERNES KOMMUNIKATIONSANSVAR (EKSEMPEL)

Resonans Kommunikation

I de seneste 15 år har kommunikatører i stigende grad interesseret sig for ledere og deres rolle i den interne kommunikation. I dag fylder dette område mere end nogensinde i virksomhederne med tilbud om træning, coaching og værktøjer. Fx har ledertræning i kommunikation i flere år været big business, og det er muligt at vælge frit fra hylden med rådgivere, skuespillere, nyhedsværter, retorikere, psykologer, healere, sangere, sportsfolk og andet godtfolk, der hyres ind for at gøre lederne til bedre kommunikatører. Som kommunikatører skal vi være glade for udviklingen som sådan; det er godt, at fokus er så stort. Utallige undersøgelser viser, at der inden for ledernes kommunikation er et stort uforløst potentiale. Selv har jeg været med til at gennemføre mere end 100 undersøgelser af intern ledelseskommunikation, der stort set alle konkluderer, at ledernes kommunikation har et stort forbedringspotentiale, og at nærmeste leders kommunikation (sammen med kollegernes) er den vigtigste interne kommunikationskanal. Lederen som oversætter er naiv ønsketænkning Et kritisk blik afslører dog, at mange tilbud til lederne er forankret i vage og naive forestillinger om ledernes kommunikationsmæssige ansvar. Det betyder, at indsatserne over for le-

Kommunikatøren l Oktober 2011

POSITION

LEDELSESROLLE

KOMMUNIKATIONS-‐ ANSVAR

TYPISKE VÆRKTØJER

•  Formulere vision og strategi •  Overvåge hele værdikæden i virksomheden •  BesluOe nødvendige forandringer og ændringer

•  Kommunikere holdninger og ideer Tl alle stakeholders •  Kommunikere om ”rigets Tlstand” •  MoTvere •  Walk the talk

•  Interview i interne kanaler •  Corporate beskeder på intranet via tekst og video •  Taler v. events/stormøder •  Blogs •  Møder i virksomheden •  Smalltalk

Mellemleder

•  Formulere strategier for eget forretningsområde •  Overvåge egen del af værdikæde •  Implementere forandringer besluOet af topledelsen

•  Kommunikere tanker og ideer relateret Tl eget forretningsområde Tl medarbejderne i området •  StatusinformaTon i Wt. området •  MoTvere •  Walk the talk

•  Beskeder på områdets intranet via tekst •  Afdelingsmøder •  Mails •  Blogs •  Smalltalk

Førstelinjeleder

•  Udarbejde driRsplaner •  Sikre ressourcer og kompetencer •  Sikre moTvaTon og udvikling af processer og medarbejdere •  Implementer forandringer besluOet af top-‐ og mellemledelse

•  Kommunikere om driRen med egne medarbejdere •  Tæt opfølgning på opgaver •  Give feedback •  Involvere medarbejdere i udvikling af processer •  MoTvere •  Walk the talk

•  Mails •  Telefon •  Møder i team •  En-‐Tl-‐en møder •  Smalltalk

Topleder

derne ofte ender med at være løsrevet fra ledernes hverdag, og hvor underholdningsværdien ’oplægsholderen var vel nok sjov/interessant’ ender med at være vigtigere end læringsværdien ’det kan jeg virkelig bruge til noget i mit lederskab’. De vage forestillinger betyder også, at man i mange kommunika tionsstrategier støder på formule ringer, der bør få øjenbrynene til at løfte sig på fagligt seriøse kommunikatører. Et typisk eksempel på dette er ønsketænkningen om lederen som ’oversætter af topledelsens budskaber’. Denne tænkning er forankret i ovennævnte faktum - og når nu lederen er så vigtig en kanal, ville det jo være fedt, hvis han/hun også engagerer sig i at kommunikere (positivt!) om topledelsens holdninger

og ideer. Problemet er blot, at den virkelige grund til, at nærmeste leder er en vigtig kanal, er, at han/hun kommunikerer om de emner, der er det vigtige for medarbejderne, og hvor lederen er eksperten: Hvornår de skal møde på arbejde, hvad de skal lave, hvem de skal arbejde sammen med, osv. Af samme grund er der stort set ingen virksomheder, der lykkes med at engagere førstelinjelederne i den løbende kommunikation af topledel-

DKF Kursus Personlig performance November 2011 www.kommunikationsforening.dk

TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

Kommunikationsledelse Af David Ludvig Lohmann Christensen

Charlotte Faarup er leder med alle de facetter, der kræves af en sådan. Hun ønsker at udvise en ledelsesstil, hvor hun både er autentisk, dialogskabende og resultatorienteret. Med et arbejdssted som Vestas på snart 4. år i en rolle som kommunikationsansvarlig i Vestas Control Systems – et af organisationens produktionsselskaber, bliver hun ved med at udfordre organisationen til at sætte kommunikation øverst på dagsordenen ved intensivt at tænke kommunikation ind i lederskabet. Hvordan er hun så kommet dertil, hvor Vestas lytter til hende som kommunikatør og leder af en stabsfunktion, der i sit udgangspunkt ikke har nogen reel magt, men ofte har en stor påvirkningskraft? Svaret må findes i Charlottes tilgang til kommunikation. - Som kommunikatør har man ikke altid det privilegium at sidde med i virksomhedens øverste ledergruppe, hvilket kan betyde, at man ikke altid får stillet et funktionelt ansvar til rådighed, siger hun. Samtidig er mange kommunikatører ikke altid bemyndiget med ledel-

sens visioner og strategier. Heller ikke virksomheder der har arbejdet med dette i mange år. En undtagelse er, når der sker ekstraordinære ting i virksomheden, der har konsekvenser for medarbejderne fx en stor omstilling. I disse tilfælde viser erfaringerne, at det rent faktisk er muligt at engagere lederne i kommunikationsindsatsen, hvis man gør det med omhu. Nye modeller af ledernes kommunikationsansvar Det er nærliggende at tro, at der er

sesstjerner, der giver adgang til de fora, hvor beslutningerne reelt bliver taget. - Hvis dette er tilfældet, har man sagt ja til en spændende, men også krævende rejse for organisationen og kommunikationsafdelingen som helhed. Så er der efter min bedste overbevisning ikke andet at gøre end at tage teten og simpelthen gå ind og tage ledelse på kommunikation. Det skal vi som kommunikationsfolk have modet til uanset, hvad der står på vores visitkort, eller hvor mange stjerner, der blinker på vores skuldre. Det kræver naturligvis, at man er særdeles spidskompetent inden for sit fagfelt, men det er rigtig mange kommunikationsfolk. Det er mere modet eller ledelseserfaringen, der til tider kan svigte os. I en del virksomheder kan det til tider deslige være svært at påberåbe sig de helt åbenlyse fordele, som kommunikation kan føre med sig. - Man skal derfor turde stille de rigtige spørgsmål til ledelsen, fx hvilken ledelsesstil de hylder, samt hvordan de oplever, at de kan komme i mål med fx deres vision om høj sikkerhed og excellent kvalitet UDEN at anvende kommunikation som den primære løftestang. Hvis ikke de har

en historisk forklaring på vrangforestillingerne om ledernes kommunikationsansvar. Oprindeligt var lederne at betragte som objekter for kommunikationsafdelingerne. Kommunikatørerne kiggede på lederne på afstand og skrev om dem i de interne kanaler. Senere ser vi kommunikatørernes bekvemme ønsketænkning om lederne som ’oversættere’ og de utallige indsatser for at få lederne til at påtage sig dette ansvar. Fremadrettet er der behov for modeller af ledernes kommunikationsan-

et bud på sidstnævnte, skal man som kommunikatør iklæde sig arbejdstøjet og frembringe et plausibelt bud på,

svar, hvor kommunikationsansvaret udspringer direkte af ledelsesansvaret og de målsætninger, som lederne arbejder hårdt for at indfri. For en førstelinjeleder vil det typisk være, at medarbejdernes arbejdsopgaver bliver løst effektivt og med kvalitet, at medarbejderne er motiverede, osv. For en topleder eller mellemleder vil modellen se anderledes ud, da ledelsesansvaret her er anderledes.

Kommunikatøren l Oktober 2011

er noget man tager Vi skal på stikkerne for at få bragt virksomhedskommunikation op på et taktisk og strategisk niveau, siger Charlotte Faarup, kommunikationsansvarlig i Vestas Control Systems.

Tips fra Charlotte Faarup til at tage ledelse på kommunikation 1. Stå ved dit kommunikationsansvar og mobiliser dit mod til at sparke døren ind hos den øverste ledelse for at få ledelse og kommunikation til at gå hånd i hånd. 2. Brug dit netværk i virksomheden for at komme til ’magtens centrum’, hvis ikke du selv sidder med i den øverste ledelse. Det er faktisk muligt at give kommunikations-

hvordan kommunikation kan understøtte virksomhedens strategiske forretningsmål. Her kan de fleste virksomheder ad åre godt se, at kommunikation er et utroligt vigtigt ledelsesredskab. Skal man så som kommunikatør affinde sig med sin rolle som postkontor for diverse operationelle virksomhedspublikationer? - Nej! Man skal ikke lade sig nøje med at skrive referater, Power Point præsentationer og en folder i ny og næ. Vi skal byde os til, være synlige og have vores meningers mod. Hele tiden være på stikkerne for at få bragt virksomhedskommunikation op på et taktisk og strategisk niveau, så hele organisationen med sit ledelsesapparat kan profitere af kommunikation som fx forandringsagent og mo-

Kommunikatøren l Oktober 2011

tivationsskaber. Vil vi på sigt se, at kommunikationsafdelingerne udspiller deres rolle eller helt afskaffes? - Nej, det tror jeg bestemt ikke. Selvom jeg i mit virke møder mange ledere, der er fremragende kommunikatører, og som kan have en redaktør eller en spindoktor i maven, må vi som kommunikationsfolk selv ‘walk the talk‘. Vi kan ikke altid sidde og trone og forvente, at vi bliver budt op til dans. Rent taktisk skal man vide, hvilke chancer man skal gribe for at sætte kommunikation på dagsordenen, og det kræver naturligvis ledelsestæft fra en selv. Der er ingen, der gør det for os. Ledelse er ikke noget man får. Det er noget, man tager. Dette gælder også i kommunikationsøjemed, slutter hun.

sparring på sidelinjen med succes. 3. Tag om nødvendigt et par ledelseskurser for at tilegne dig viden om ’leder dna’. Så ved du, hvad der rør sig på ledelsesgangene, og du har en langt større chance for at bidrage med meningsfulde budskaber og opnå tillid.

DKF Kursus [sort bælte i intern kommunikaiton] Pelle Nilsson leder Communication Academy: Sort bælte i intern kommunikation 2 dages internat på Egelund Slot + 5 hele kursusdage i Hellerup 10 kyndige gæsteforedragsholdere www.kommunikationsforening.dk

TEMA l KOMMUNIKATIONSLEDELSE

For ti kroner kommunikation De vil have kommunikation, der skaber værdi for virksomheden. Men hvordan? Kommunikatøren har talt med direktøren for Lederne og tre udvalgte topchefer om forventningerne til kommunikationsafdelingen

Af Lene Holst Holmgård

- Vi skal minde hinanden om, at kommunikationen og virksomhedens strategi skal gå hånd i hånd. Hvis ikke kommunikationen er timet i forhold til virksomhedens mål og indsatser, så skaber det ikke værdi. Hvis vi derimod tænker kommunikation og strategi sammen, så hjælper vi også lederen til, at det er naturligt at træde ind i rollen som kommunikator. Så bliver kommunikationsafdelingen krumtap i rigtig mange ting. Sådan siger Torkild Justesen, der er direktør i Lederne. En interesseorganisation, der rådgiver 100.000 medlemmer blandt danske chefer om deres rolle i organisationen, og hvordan de kan bruge kommunikation. Det er kommunikationsafdelingens rolle, at bevidstgøre lederen, påpeger han: - Det, man ofte falder tilbage til, er at lederne selv bærer kommunikationen. Kommunikation er lederens vigtigste arbejdsredskab. Det handler om at være bevidst om sin rolle, for hvis man ikke er klar i sin kommunikation, kan det få store konsekvenser. Det gælder i alle sammenhænge, også internt, hvor man selv fremtræder som et forbillede i organisationen. Derfor fylder man meget som le-

Hvis vi tænker kommunikation og strategi sammen, så hjælper vi lederen med at træde ind i rollen som kommunikator. Så bliver kommunikationsafdelingen krumtap i rigtig mange ting, mener Torkild Justesen, der er direktør i Lederne.

der, og derfor er det også ofte den enkeltes lederstil, som vi taler med lederne om. Hvis man skal give et billede, så er det som skuespilleren, der tager scenen. Det giver de bedste forudsætninger, hvis lederen er i stand til det. Hvis kommunikationsmedarbejderen skal understøtte ledelsen, skal han eller hun også finde sine egne ben, et sted i det evige spektrum mel-

lem rådgiver og producent. - Jeg tror, det går i stå, hvis man kun er det ene. Hvis man er producent, bliver det meget fagligt ’hvad er det gode budskab?’. Hvis man kun er rådgiver, bliver ledelsen en form for kunde i kommunikationsafdelingen. Mit sigte er, at hvis kommunikation er en naturlig del af strategien, så er man både rådgiver og producent.

Kommunikatøren l Oktober 2011

Kommunikationsmedarbejdere skal have

Det er helt afgørende, at ledelsen og

Kommunikationsafdelingen skal opbygge

mod til at være rigtige sparringspartnere

kommunikationsafdelingen er på samme

image og formidle vores historie, markeds-

og udfordre organisationen, mener An-

linje, mener Kristian Wendelboe, adm.

position og mål, mener Birgitte Aagard-

ders Ladekarl, generalsekretær i Dansk

direktør i KL.

Svendsen, direktør i J. Lauritzen og formand

Røde Kors.

for Komitéen for god Selskabsledelse.

Generalsekretæren

Den offentlige leder

Shipping-direktøren

Ikke al kommunikation har værdi

Jeg vil gerne have kommunikationen tæt på

Det vigtigste er forståelse for virksomhedens strategi

Kristian Wendelboe,

Birgitte Aagard-Svendsen, direktør i J. Lauritzen og formand for Komitéen for god Selskabsledelse - Afdelingen skal bidrage med at forme J. Lauritzen’s image herunder ikke mindst at kunne formidle vores historie, markedsposition og mål. For at kunne gøre det skal afdelingen have et indgående kendskab til vores strategi, position og mål og især vores værdier, samt have forståelse for hvilke forhold, der er væsentlige for modtagere af budskabet. Uden den forståelse kan der ikke formidles information på en professionel og overbevisende måde over for virksomhedens interessenter. Et væsentligt område er at formidle finansiel information på en enkel og tilgængelig måde, der opfylder vores investorers, partneres og endog vores kunders behov. - Sidst, men ikke mindst, så kan der for enhver virksomhed opstå krisesituationer, hvor netop kommunikation er altafgørende for, at virksomheden fremstår professionelt. Kommunikationsafdelingen skal derfor være en del af beredskabsplanerne.

Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors - Det absolut vigtigste, min kommunikationsafdeling skal kunne, er at skabe værdi for Røde Kors. Ikke al kommunikation skaber værdi, og det er ikke al kommunikation, man skal bruge tid på. Værdi for Røde Kors, det er at mobilisere opmærksomhed, penge og tid. - Kommunikationsafdelingen er den afdeling, jeg har mest kontakt med. Det er afgørende for mig er at ansætte kommunikationsmedarbejdere, der er professionelle og har mod til at være rigtige sparringspartnere. Det vil sige, at de også tør udfordre mig og organisationen på den retning, som vi vil gå. - Kommunikationsafdelingen er afgørende for det fælles kommunikative ståsted. De skaber fortællingen om, hvor organisationen vil hen. En kondensering af strategien til ganske få sætninger, som kan forstås af alle.

Kommunikatøren l Oktober 2011

adm. direktør i KL - Kommunikationsafdelingen skal tæt på i enhver forstand. Det er helt afgørende, at ledelsen og kommunikationsafdelingen er på samme linje. Strategien skal være den samme. Det lyder måske banalt, men jeg tror nok, man rundt omkring i landskabet ville kunne finde eksempler på kommunikationsafdelinger, som har haft en anden dagsorden end ledelsen. - Jeg vil meget gerne kunne følge med og have den løbende dialog, der gør, at vores kommunikation bliver så synkron som muligt med vores strategier i øvrigt. Det går jeg op i. - Det går hurtigere og hurtigere, og det, der er en kæmpe dagsorden om formiddagen, kan være glemt sidst på eftermiddagen. Jeg har stor respekt for journalistisk faglighed, og for den faglighed der ligger i at kunne gennemskue, hvordan sager vil se ud, når de rammer medierne. Der skal nødvendigvis være en rigtig god forankring i forhold til resten af organisationen, så de faglige input er med, og vi ikke får sagt noget sludder.

Kommunikation der Af Anne Frederiksen og Kasper Westphal Pedersen, områdedirektører og kommunikationsrådgivere, Operate.

Hvordan får man verdens førende virksomheder, politikere og organisationer til at interessere sig for fattige kvinders ligestilling – i den tredje verden? Og hvordan rekrutterer man danske mænd til at arbejde som deltidsbrandmænd – for næsten ingen penge og med vagter, der kræver, at man også rykker ud midt i familiehyggen?

Svaret er ikke entydigt. Men Operate har gennem arbejde med bl.a. disse udfordringer erfaret, at kommunikation, der engagerer, er et rigtig godt bud. En metode med seks drivere Derfor har vi udviklet en metode, der sikrer, at vi sammen med vores kun-

der kan udnytte potentialet i kommunikation, der engagerer bevidst - og optimalt. Metoden opererer med seks drivere for engagement. Jo mere blus, man sætter på de enkelte drivere – jo mere engagerende, bliver kommunikationen.

Kommunikatøren l Oktober 2011

Metode

Kommunikation, der engagerer 1. Gør budskabet vedkommende Hvis kommunikation skal engagere, skal budskabet være konkret og værd at arbejde for. Både for dem, du gerne vil nå og for dig selv. 2. Inddrag målgruppen Målgruppen er ikke bare passive lyttere. Det er mennesker, som kan blive ambassadører for budskabet, hvis de får lov til at være med til at påvirke, skabe og forme. 3. Gør processen overskuelig Det er ikke kun dig, der har behov for at kende forløbet af projektet. Processen skal være overskuelig, så også målgrupBliv brandmand for en dag

pen ved, hvad målet er.

I en kampagne, Operate udarbejdede for Be-

4. Gør deltagerne synlige

redskabsstyrelsen, gav over hundrede brand-

Ved at gøre deltagerne synlige, sender du

stationer interesserede mænd og kvinder mu-

et signal om, at de og ikke mindst deres

ligheden for at opleve og prøve, hvad det vil

indsats giver resultat og bliver værdsat.

sige, at være brandmand. De efterfølgende

5. Skab aktiviteter at samles om

tilmeldinger til at blive deltidsbrandmand

Budskabet i kommunikationen kan styrkes

oversteg langt forventningerne.

ved at samle folk. Aktiviteter er til for at bringe folk sammen om fælles mål. 6. Brug mange kanaler

engagerer Et godt fundament Metoden bygger på mange års erfaring med kommunikationsarbejde, suppleret med viden fra danske og udenlandske studier og analyser. En viden, der spænder fra Maslows behovspyramider og Hertzbergs motivationsfaktorer over Andersons pointer i Freeconi-mics om at skabe nyt i fællesskab, Barack Obamas kampagnearbejde til Seth Godins teorier om vort årtis folkelige movements. Hertzberg fremhævede allerede med sine studier i 1960’erne, at engagement var den vigtigste motivati-

Kommunikatøren l Oktober 2011

onsfaktor foran bl.a. løn og arbejdstid. Og i den nutidige teori om social media og fællesskabstanken hos bl.a. Anderson gentages det igen og igen, hvordan brugene gennem disse medier får mulighed for at udvise engagement ved at dele, linke og samle viden og meninger om de sager, de ønsker forandret. Men det er også en viden, som er resultatet af kampagnearbejde, forandringskommunikation, borgerinddragelse – og ikke mindst de sociale mediers tilbud om professionelle kommunikationsplatforme.

Det er ikke nok at sprede budskabet gennem forskellige medier. Du skal også tænke på, hvordan medierne kan engagere målgruppen til at handle.

Metoden kan samtidig bruges som et dialogværktøj. Ved at tage udgangspunkt i den viden og samlede værktøjskasse, der ligger bag hver af de seks drivere, kan man udpege, vurdere og justere, hvor det er nødvendigt at skrue op for engagementsindsatsen - og på hvilke punkter, man måske skal tænke helt nyt for at nå og fastholde målgruppen. Engagement uden tvang Både i den interne og eksterne kommunikation er det i stigende grad et succeskriterium – og en forventning –

Operate udviklede for Udenrigsministeriet et engagementskoncept, der fik både Hilary Clinton, nobelprismodtager Muhammad Yunus og 97 andre indflydelsesrige aktører til at modtage og videregive en fakkel sammen med et løfte om, hvad de hver især ville gøre for fattige kvinders ligestilling.

at medarbejdere og andre interessenter bliver inddraget, får indflydelse eller kan medvirke i de opgaver, debatter eller forandringer, der er målet for indsatsen. Men inddragelsen er uden egentlig værdi, hvis de inddragede ikke også er engageret i de forandringer, der skal tages stilling til. Hvis engagementet mangler, bliver inddragelsen let en form for større eller mindre tvang, som en del af de berørte hurtigt vil tage afstand fra - og som efterlader indsatsen uden den ønskede succes. Det lykkedes bl.a. at skabe engagement, da Operate for Udenrigsministeriet udviklede en fakkelkampagne, hvor bl.a. Hilary Clinton, Michelle Obama og nobelprismodtager Muhammad Yunus gav løfter om at arbejde for fattige kvinders ligestilling. Eller da flere tusinde brandmænd blev engageret i at tiltrække nye kollegaer ved at deltage i en landsdækkende begivenhed.

Fra Facebook til frivillig Modtagerne er i høj grad engagementsparate og tilslutter sig budskaber, sager og strømninger med en hastighed, der kan få selv etablerede kampagnemaskiner til at overophede. Udfordringen er derfor at få engageret modtagerne i netop din sag. Og på en måde der både tilfører dig som afsender, modtagere og ikke mindst sagen i sig selv værdi. Det gør man ved at dyrke engagementet og give modtagerne muligheder for selv at blive en del af dette, så indsatsen både spreder sig og skaber medejerskab. Og mulighederne skal spænde vidt. Fra et hurtigt like på Facebook til at kunne være aktiv udøver fx som indsamler med raslebøssen eller ligefrem kunne yde en fuldtidsindsats som frivillig ansvarlig. Som menneske har vi kun en vis ’engagementskapacitet’, så i og med at vi oftere og of-

tere engagerer os i mange forskellige typer sager på samme tid, er det nødvendigt at kunne gøre det på forskellige niveauer. Det betyder, at engagements-indsatsens succes ikke afhænger af den enkelte deltagers engagement, men summen af det samlede engagement, som indsatsen resulterer i. Vi er sikre på, at ’engagerende kommunikation’ er kommet for at blive. Derfor ser vi også frem til at arbejde videre med metoden, ligesom vi glæder os til at udfordre og diskutere tankerne med alle interesserede kommunikatører.

DKF kursus Strategisk public relations – budskaber, stakeholders og kanaler i 2011 www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l Oktober 2011

Lad tekst, billeder, video og grafik smelte sammen og fortæl historien på forskellige platforme. Er du interesseret i den nyeste viden om journalistik og visuel formidling? Kunne du tænke dig at lære om forskellige visuelle udtryksformer og samspillet mellem dem – og at skabe sammenhæng mellem det tekstuelle og det visuelle? Og vil du gerne kunne formidle kreativt og forståeligt på tværs af forskellige medieplatforme? Så er den nye diplomuddannelse i visuel journalistik noget for dig.

Annonce

Stigende behov i branchen Uddannelsen er målrettet journalister og professionelle kommunikatører. Den vil imødekomme et stigende behov i medie- og kommunikationsbranchen for medarbejdere, som ikke kun formidler gennem tekst, men også gennem forskellige visuelle udtryksformer – på tværs af medieplatforme. Uddannelsens indhold Uddannelsen består af obligatoriske og valgfrie moduler. Lige nu kan du eksempelvis tilmelde dig: ViSUel joUrnaliStik – perception og betydningSdannelSe Lær at forstå og anvende de forskellige visuelle udtryksformer som billeder, tekst og layout i et godt visuelt produkt, så udtrykkene hænger indholdsmæssigt sammen. Obligatorisk modul, København, start 25. oktober digitale Fortællinger – tablet og mobil Her får du styr på den kreative journalistiske proces, når der skal udvikles dynamiske digitale produktioner. Obligatorisk modul, København, start 27. oktober

Få mere at vide Kontakt Torben Nielsen på mail: tn@update.dk eller mobil: 21725233. Du kan også læse mere om uddannelsen på update.dk/diplom

- De korte og enkle skriveråd kan komme til at tage magten over kommunikationsfolkenes tekster. Sådan konkluderer professor Lars Heltoft. Heltoft oplever, at mange tekster overholder anvisninger fra de gode skriveråd. Men de lever ikke op til at være gode sammenhængende tekster. Skriverådene kan komme til at tage magten over kommunikationsarbejdet frem for mening og intention

Meningen går tabt i gode råd Af Signe Bonnén, Artefakt kommunikation

Ping og Pampersprog Skriverådene er vokset ud fra den tid, hvor magten som den fremstod i sproget skulle brydes ned. Vi ville have en ligeværdig relation og dermed også forståelighed og ligeværdighed kommunikation. Flere kan sikkert huske en af de første bøger: Ping og Pampersprog, skrevet af Erik Hansen i 1976. De fleste af skriverådene bygger stadig på nogle af de anvisninger fra denne udmærkede bog. Måler vi det rigtige? Vi måler teksters lix og længden på ord og sætninger. Men ikke om budskabet fremgår klart. Eller som Lars Heltoft siger det, intentionen og tekstens indre sammenhæng går ofte fløjten. Vi skal have fokus tilbage til intention og mening. Og så skal afsender selvfølgelig behandle modtageren som ligeværdig og vise det i teksten. Hvad kan jeg selv gøre? Denne overskrift stod i en pjece til mænd om kræft og kræftformer. Pjecen levede op til alle de gode råds forskrifter. Men fokus på indhold og

meningssammenhænge glippede. Under overskriften ’Hvad kan jeg selv gøre?’ var der to underafsnit: ’Undersøg dig selv i badet’ og ’Hold op med ryge’. Det ene handlede meget konkret om at undersøge sig selv og holde øje med kroppens signaler. Og det andet et helt banalt råd om at rygning er usundt. Indholds- og handlingsmæssigt ligger de to afsnit langt fra hinanden.

Skrives der for mange passiver? De fleste kommunikationsfolk har sikkert sagt, at passiverne skal rettes til aktive sætninger. Lars Heltoft mener det er en forsimpling, for en passiv kan være velanbragt. Spørgsmål som ‘Skrives der for mange passiver?’, kan sagtens forstås, og det giver ikke mening at efterlyse den handlende person, for det er netop et spørgsmål om ’i det hele taget’.

Der kom sgu hul igennem ’Sgu’ blev mediernes indgang til det første større værk på dansk om dansk grammatik i 40 år. Erik Hansen og Lars Heltoft havde på klassisk vis skrevet en kronik, som skulle komme i avisen i forbindelsen med udgivelsen af bogen, men det var ikke vejen til at interessere en seriøs avis. Med Nikolaj Heltoft (JETSAM) som pressestyrer blev Lars Heltoft sat til at notere 10 sjove eller opsigtsvækkende ting ned fra bogen, og så gik det løs. Næsten alle aviser og radiokanaler skrev om ’sgu’, og nu var der åbent for uddybende klummer og interview. Den faglige sammenhæng mellem ’sgu’ og det store værk er, at ’sgu’ er et eksempel på de små partikler, som er en vigtig del i vores sprog. De små partikler har ikke tidligere været beskrevet i grammatikken.

Kommunikatøren l Oktober 2011

Lars Heltoft er professor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i funktionel grammatik og pragmatik. I det seneste værk ’Grammatik over det danske sprog’ præsenteres blandt andet en analyse af de småord, som vi alle bruger til hverdag ’jo, ’vel’, ’vist’, hvilket er første gang nogen sinde. Værket analyserer også udråb som ’fuck’ og ’okay’, for som Lars Heltoft udtrykker det, ’de er også en del af sproget’.

Kartoffelskræller, kommunikationsmedarbejder Sammensatte ord kan lixberegningerne ikke lide – alle ord over 7 bogstaver er et langt ord, og derfor kommer lix’en hurtigt op i det røde felt. Ud med dem. ‘Nuancerne mangler‘ uddyber Lars, ‘vi kan jo sagtens forstå ord som kartoffelskræller og kommunikationsmedarbejder, selvom det er langt‘. Og man kan ikke bruge lix til

at sige noget om, hvordan intentionen kommer frem i teksten.

skriverådene? Og hvem skal sørge for det? Spørger Lars Heltoft.

Hvem produktudvikler de 10 skriveråd? Der afholdes masser af kurser ud fra de ti skriveråd, og hensigten er god: at hjælpe medarbejdere til at skrive forståeligt. - Men måske er der brug for en produktudvikling af kurserne eller af

Vi skal kontrollere På spørgsmålet om hvorfor Heltoft tror, at kommunikationsfolkene går mere op i at overholde sprogregler end at skrive sammenhængende tekster, han trækker på skulderen og siger: - Der er brug for kvalificeret tekstarbejde og kritisk læsning af vores tekstudkast før de publiceres. Gode humanistiske kompetencer som ikke altid er i høj kurs i dag - hvor det kan virke, som om det er vigtigere AT man måler, end HVAD man måler.

Grammatik er andet end røde streger Mange opfatter grammatik som noget med komma og røde streger, siger Professor Lars Heltoft, og fortsætter: - Men det er en stor fejltagelse. Grammatisk viden giver solid ramme for forståelse og produktion af tekster. Formålet med grammatik er ikke at kunne sætte kryds, bolle og trekant. Men det er at forstå sætninger og tekster. Lars Heltoft fortæller, at viden om grammatik giver en ramme til at forstå tekster, det gælder både de skønlitterære og alle de andre tekster vi møder til daglig. Derfor opfordrer han til, at vi alle får mere viden om grammatik, måske endda meget mere. Kom til DKFs gå-hjem-møde den 6. oktober kl. 17-19. Hvor vi vil gå på opdagelse i grammatikken. Her vil Lars Heltoft vise at grammatik har mere at byde på end de kendte skriveråd lader forstå og end det kryds og bolle, vi lærte i skolen.

Grammatik over det danske sprog. En bog på 1800 sider i tre bind. Af Hans Heltoft og Erik Hansen.

Mød Lars Heltoft på DKF gå-hjem-møde om sprog www.kommunikationforening,dk

Kommunikatøren l Oktober 2011

På telefondate med journalister Af Mark Benfeldt Kjær, studerende på CBS, kommunikationskonsulent og medforfatter af bogen Scor på Nettet

Dating-teorier og teknikker kan med anvendelighed relateres til situationer i kommunikationsbranchen, og bl.a. bidrage med et alternativt syn på, hvordan pr-konsulenter gør sig lækre over for en meget kræsen modtager. For en dating-coach ligner telefonmødet mellem pr-konsulenter og journalister nemlig rigtig meget mødet mellem den middelmådige mand og den eftertragtede babe. Den vel nok største dating-guru, Neil Strauss, som med bogen ’Spillet’ bidrog til at dating-teori blev mere mainstream, forbandt da også sin succes som journalist med sin tid i dating-miljøet. På dating-sites bliver de hotte kvinders indbakke ofte tæppebombet

med mails fra smådesperate mænd hver eneste dag. Derfor orker kvinderne kun at åbne mails fra interessante afsendere med et originalt og fængende emnefelt. Det samme gør sig gældende for pr-konsulenters pressemeddelelser i journalisternes indbakker. Pr-konsulenter sidder sommetider i en situation, hvor de skal ud med en halvtynd pressehistorie, som ligger på vippen til, hvor meget relevans den har for medierne. Akkurat ligesom middelmådige mænd kan have svært ved at se, hvad de har at tilbyde smukke kvinder. Men ifølge datingcoaches handler forførelse i høj grad også om selve præsentationen frem

for kun indhold: En person bliver attraktiv, hvis vedkommende opfører sig som en attraktiv person. Den uerfarne mand på dating-området, ligesom den uerfarne pr-konsulent, begår som regel én af to fejl i samtalen med det modsatte køn: Enten kaster de sig desperat for fødderne af kvinden og tillægger hende så meget værdi, at hun instinktivt konkluderer, at han intet er værd i forhold til hende. Eller også praler fyren for at imponere hende, hvilket kan gøre hende i tvivl om budskabets sandhed, da pral subkommunikerer usikkerhed på sig selv. Ville en prkonsulent med århundredets historie forsøge at puste sin historie op?

Kommunikatøren l Oktober 2011

Foto: Albumen

- Forførende pr-budskaber med dating-teori

Otte tips til telefonsamtaler med journalister Indled samtalen med en ’tidsbegrænser’ for at åbne journalisten, så hun ikke skal stresse over, hvordan hun skal komme af med dig, og samtalen paradoksalt kan blive længere: - ’Jeg vil bare lige meget kort gøre opmærksom på…’ - ’Jeg har kun lige to minutter, inden jeg skal videre, men ville lige sige at…’ Skab rapport med journalisten ved at spejle taletempo, stemnings- og toneleje. Undgå at spejle en irriteret journalist med irritation, men i stedet fx med hurtigt taletempo. Styr herefter diskret telefonsamtalen til et mere positivt stemningsleje og lad resten af samtalen forblive positiv. Brug aldrig negativt ladede ord som ’nej’ og ’ikke’. Det opfordrer ubevidst journalisten til at spejle ens ordvalg, da mennesker instinktivt gerne vil i rapport med dem, som de snakker med.

Tag styringen og fortæl hvor journalisten bør møde op, hvis hun vil have en fed historie, i stedet for hele tiden at spørge om din henvendelse er interessant nok. Vær glad og fuldstændig upåvirket af en afvisning. Det subkommunikerer, at du måske kan have andre bejlere, hvilket kan gøre journalisten så undrende nysgerrig, at hun kan finde på at ringe tilbage og bringe historien alligevel. Få journalisten til at investere i samtalen ved at fortælle brudstykker af din pressehistorie, som er uimodståelige ikke at spørge ind til. Vær den som afslutter samtalen i et positivt klimaks, så journalisten ikke skal stresse over at afvise dig, og desuden blive efterladt i en nysgerrig tilstand med lyst til mere.

Pr-konsulenten bør derfor med forsigtighed og uden arrogance forsøge at vende rollerne om og opføre sig med lidt selvsikker og påtrængende frækhed. Næppe. For han ved, at medierne vil stå i kø for at få fingrende i den. Pr-konsulenten bør derfor med forsigtighed og uden arrogance forsøge at vende rollerne om og opføre sig med lidt selvsikker og påtrængende frækhed, for at teste om mediet er værdigt til at bringe historien. Mennesker er nemlig instinktivt tiltrukket af det, som vi skal kæmpe for at opnå, mens det der kommer let til os – den desperate (pr-)mand – ikke har nogen som helst værdi. Indenfor dating-miljøet taler man ligeledes om at skabe rapport, som er tillid og gensidig forståelse for hinanden, hvilket er en væsentlig del af mødet mellem pr-konsulent og journalist. Ved at spejle samtalepartnerens sindstilstand kan man effektivt

Kommunikatøren l Oktober 2011

skabe rapport, og kan diskret herefter styre samtalens stemning til et mere positivt leje. Vi retter nemlig ubevidst ofte vores opmærksomhed mod positive og selvsikre personer, der er lidt mere ovenpå end os selv. Men før end en samtale kan udvikle sig, må begge parter også investere i den. Det duer eksempelvis ikke, hvis den ene part kun siger ’nå’, ’okay’ eller ’aha’, da investering kun forekommer, hvis der spørges videre ind til samtaleemnet. Det vil naturligvis altid være begrænset, hvad journalister kan bringe i deres medie, men dating-coaches kan bidrage til forståelsen af, hvordan vi sørger for, at vores kommunikation når igennem til kræsne modtagere.

Kilder Neil Strauss 2006– Spillet Erik von Markovik 2007 – The Mystery Method David DeAngelo 2005 – Double Your Dating Adam Braff& Mark Benfeldt Kjær 2010 – Scor på Nettet Dating-coach Adam Braff www.adambraff.dk

DKF kursus Håndter risikoen for dårlig omtale på nettet og kriser i pressen - Web-PR i praksis www.kommunikationsforening.dk

Kampen om det politiske ord Valgkampen blev en af de mest ordrige til dags dato. I tv-debatter, i spalterne og fra tidlig morgen til sen aften blev vi overdynget og – fodret med ord lige fra vækst, betalingsring, økonomisk smalhals, 12 minutter og babyer. Her følger et uddrag af DKFs tema om valgkommunikation, som politiske eksperter og folketingskandidater så det

Redigeret af Jon Kiellberg ’Makes people talk´ lyder et velkendt slogan for lakridspastiller. Det samme gælder for en valgkamp. Som kommunikationsforening stillede vi skarpt på den politiske kommunikation under valget og gik tæt på redskaberne til at rykke holdninger, meninger og vælgere. Vi kaldte det valgkommunikation. Fordi valg er kommunikation og kampen om det politiske ord.

De politiske eksperter

Det’ økonomien, tosse! Af Peter Koch Palshøj – partner i Rhetor - Økonomien har været i centrum, siden Lars Løkke Rasmussen udskrev valget. Dermed er partierne fulgt i fodsporene på Bill Clintons berømte slogan ‘It’s the economy, stupid!’, eller på dansk: ‘Det’ økonomien, tosse!’. Problemet er bare, at de fleste af os jo er nogle tosser, når det kommer til økonomi.

De usynlige spilleregler mellem journalister og spindoktorer Af Trine Møller og Charlotte Boman Hede – journalister - På Christiansborg foregår der til dagligt et skjult spil mellem journalister og spindoktorer, hvor de i fællesskab bliver enige om, hvad der skal på mediernes dagsorden. Hverken journalister eller spindoktorer ser et problem i deres samarbejde. Men spørgsmålet er, om ikke borgerne gør det?

When in doubt – vote! Af Bente Dalsbæk – journalist og forfatter: - […]Langt de fleste mennesker, der er i tvivl om noget søger først mod fakta, og hvis det ikke hjælper, kigger mod troværdighed, personlighed, og andre uregerlige størrelser som ’mavefornemmelser’ og den slags. ’When in doubt…don’t’ hedder en version af Benjamin Franklins råd til de tvivlende. Det skal vi så ikke håbe, at tvivlerne gør på valgdagen. For lige når det kommer til at stemme, så er det bedst for kandidaterne og vores glimrende demokrati i øvrigt, at det hedder: When in

Det konkrete tjener demokratiet godt Af Peter Koch Palshøj – partner i Rhetor - […]Valgkampen fik fokus på den konkrete virkelighed gennem TV 2‘s topmøde med Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. TV 2 lod dagligdagshistorier indlede hvert af temaerne i løbet af debatten. […] Når politik er konkret, som vi kan se, høre og sanse, så bliver det interessant for både de politiske nørder og for tvivlerne. Det konkrete husker vi, mens det abstrakte er glemt lige så hurtigt, som det er sagt.

Pop og politisk pjank fylder mere og mere i dækning af valgkampene Af Flemming Platz – direktør i Platz Kommunikation - Det gensidige afhængighedsforhold mellem politikere og medier fastholder politikerne i tv-galskaben, som kaniner foran lyskeglen på en bil.

doubt – vote!

Kan politiske blogs sætte dagsordenen? Af Mathias Holm Pedersen – specialestuderende i politisk kommunikation - Selvom de politiske bloggere har fået større gennemslagskraft i medierne, skal vi dog næppe forvente, at de politiske blogs vil få den helt store indflydelse på valgets dagsorden. I Danmark har man først og fremmest oplevet, at de politiske bloggere fungerer som en slags online-kommentatorer, der i højere grad kommenterer på den øvrige mediedagsorden i stedet for at sætte den.

Kommunikatøren l Oktober 2011

Partilederne samlet i Dansk Publicistklub til det legendariske ’DagenDerpå’ møde

Kandidatstafetten

Laura Lindahl – folketingskandidat for Liberal Alliance blev ikke valgt ind - […] jeg har oplevet, at det er vanskeligt at komme til orde i massemedierne. Der er simpelthen ikke spalteplads til andre end de etablerede politikere. Men gennem de sociale medier har jeg oplevet, at jeg kan bryde muren. Et godt eksempel er min valgplakat, som på Twitter blev sammenlignet med Danske Spils Oddset-pigen plakat – jeg greb den og fik spredt budskabet.

Karen Lumholt – Radikal folketingsmedlem som ikke kom ind i Folketinget i denne omgang - Man skal virkelig være fascineret af politik, blive i decideret godt humør og få adrenalinkick af at gå til politiske møder for at være i gamet. Jeg ser processen, alt det jeg lærer og oplever, som en del af resultatet. Derfor er det anstren-

- også kaldet den 1. dronningerunde den 16. september, hvor også DKFs medlemmer var inviteret med.

gelserne værd!

Thomas Gulløv Longhi – folketingskandidat for Liberal Alliance blev ikke valgt ind - Jeg har koncentreret mig om de sociale medier og internettet. Jeg står naturligvis klar, når pressen kontakter mig, men jeg gør ikke noget for selv at ’skabe historier’. En fejl måske? Jeg mener dog ikke, at Simon Spies gamle mantra passer i en branche, hvor tillid er altafgørende.

Özlem Sara Cekic – SF og genvalgt folketingskandidat - Det sværeste i valgkampen er selv at sætte politiske dagsordener. Som social – og psykiatriordfører kan jeg godt komme på med politiske reaktioner på nye tal eller andre partiers udspil. Men når jeg vil sætte mine egne dagsordner, er det sværere. De grupper, som jeg gerne vil være talerør for, er ikke dem, der har så let ved at rydde forsider.

Bjarne Fog Corydon – Folketingskandidat for S, som kom ind i Folketinget for første gang - Nu er det mig, der er kandidaten. […]En stor ære. Men også et meget stort skridt at sætte min egen person i spil på den måde. Som stabschef for Socialdemokraterne på Christiansborg har jeg i en årrække været med til at udvikle partiets politik. Jeg synes, det er naturligt, at jeg nu også beder om et folkeligt mandat til at gennemføre den.

Læs alle de politiske analyser og kandidatstafetter i deres fulde længe på

• Alene ordet folketingsvalg 2011 bringer over 6. mio. hits. (18.9) • 12 minutter er omtalt 4.469 gange i medierne under valgkampen • Efterløn er skrevet 4.895 gange under valgkampen • Velfærd er omtalt 4.177 gange. • 19.876 artikler og indslag med Helle Thorning-Schmidt • 19.134 artikler og indslag med Lars Løkke Rasmussen

www.kommunikationsforening.dk/valgkommunikation

Kommunikatøren l Oktober 2011

boganmeldelser / Tag dig i agt for informationssamfundet

Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks Oplysningens blinde vinkler Samfundslitteratur 238 sider, 298 kr.

Uvidenhed er en trussel for demokratiet. Uden viden er vi nemlig lette ofre for informationssamfundets lemfældige omgang med oplysninger og sandheder. Bogen ’Oplysningens blinde vinkler’ giver i en blanding af akademiske formler og real-life cases en skarp og relevant kritik af informationssamfundet og den tynde skillelinje mellem information og manipulation. Kort sagt handler bogen ’Oplysningens blinde vinkler’ om viden. Eller rettere om manglen på samme. For uden viden risikerer vi at blive vildledt af flygtig information og oplysning, der florerer på tværs af mennesker og medier i det moderne informationssamfund. Men hvad er så viden? Det kan de to forfattere og filosoffer Vincent Hendricks og Pelle Hansen svare på. De har sågar sat viden på formel: Viden = sand information + proces Viden opstår, når 1) informationen er sand, og 2) den gennemgår en grundig og kritisk bearbejdningsproces hos modtageren. Og viden er nødvendig, hvis du vil undgå manipulation i et samfund med informationsoverflod. Bogen forklarer, hvordan vi hele tiden risikerer at blive snydt af information, hvis vi ikke passer på. Vi kan blive snydt med for lidt information og for meget information. Vi kan også blive snydt af den måde, informationen præsenteres på og den måde, hvorpå information selekteres. De to filosoffer præsenterer således fire informationsfænomener, som vi skal være på vagt over for: Pluralistisk ignorance, informationskaskade, rammeeffekter og polarisering. Forfatterne har en forkærlighed for formler, som tynger enkelte passager i bogen. Til gengæld er bogen spækket med sjove real-life cases, som gør de til tider meget akademiske argumentationer mere jordnære og spiselige. Læseren bliver præsenteret for så forskelligartede scenarier som Lene Espersens mail-gate-sag, Stein Baggers luftkasteller, krigen i Afghanistan og ikke-eksisterende litteratur fra Sex and The City.

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

Slået hjem, men ikke ud!

Henrik Enegaard Skaanderup Slået hjem – En fortælling om at blive fyret og finde job igen Gyldendal Business 279 sider, 275 kr.

En elegant, rød boksehandske pryder den hvide forside i sørgerand. Henrik Enegaard Skaanderup blev fyret som topchef for Kuben og har skrevet om den lange vej tilbage i job. Jeg har spærret øjnene op, leet og løsnet et par tårer undervejs. Dette er en meget ærlig, gavmild og velgørende bog om livet som Blå Bog-person og langtidsledig. En novembermorgen i 2008 tog Henrik Enegaard Skaanderup bilen ud på sit arbejde som så mange gange før, men det blev hans sidste som adm. direktør og koncernchef for Kuben. Efter et kort møde med sin bestyrelsesformand var han som følge af Kubens salg og opsplitning ‘slået hjem‘, tilbage til start, fyret som topchef. Fra at være hyppig brugt kilde i pressen og travl topchef, blev der pludselig stille, ingen havde brug for hans råd. Jobsøgningen tog sin tid, hele 14 måneder i det totalt opbremsede ejendomsmarked, hvor især toplederstillinger ikke hang på særligt mange træer i Danmark. Opslag var der ikke mange af, og headhuntere havde heller ikke meget at byde på. Jobbet blev fundet via netværk, ikke mindre end 174 personer nåede Henrik at mødes med en eller flere gange. Ud over at give læseren indsigt i sine møder med headhuntere, bestyrelsesformænd, topchefer og outplacement-konsulenter m.fl. følger vi et spor om hans personlige ‘status’ undervejs. Skaanderups rejse er en udviklingshistorie – fordi han har taget imod hjælp, og fordi han har knoklet som bare pokker. Skaanderups personlige historie er måske ikke helt så sjov og velskrevet som Hanne Feldthus’ stressnedbruds-bog ‘En arbejds narkomans bekendelser‘, men den er til gengæld utrolig gavmild i ærlighed, informationer og resumeer fra møder og råd til job søgning, herunder et helt kompendium i slutningen af bogen og på www.slaaethjem.dk.

Mød din kunde

Malene Bjerre Mød din kunde – Guide til effektiv kommunikation Gyldendal Business 112 sider, 200 kr.

Formålet er fint: en god omgang sprogvask. Alligevel skuffer bogen. Kampen mod kancellisproget startede for mindst et kvart århundrede siden, bl.a. med bogen ’Ud af elfenbenstårnet’. At denne kamp langt fra er afsluttet, viser sprogrådgiver Malene Bjerre i sin bog ’Mød din kunde – Guide til effektiv kommunikation’. Hun refererer mange kludrede og dårlige eksempler for manglende modtagerorientering og upersonlig sprogbrug i organisationers skriftlige kommunikation. Efter en omgang sprogvask tilbyder forfatteren mere læservenlige alternativer. Netop de mange eksempler og konkrete forbedringer af skriftsprogseksempler er bogens stærke side. Bjerre argumenterer for at sætte modtageren i centrum. Dette er rigtigt. Men ikke så nyt som hun påstår, når hun lancerer sin egen ’nye’ kommunikationsmodel. Når bogen begiver sig til at undersøge, hvem modtageren (’kunden’) er, refereres endnu engang – meget overordnet – segmentanalysen i Henrik Dahl’s version. Og såkaldte ’personaer’, som slet og ret er RUC’s gamle imaginære modellæserbeskrivelse under ny varebetegnelse. I det hele taget er der ikke meget nyt i bogen for kommunikationsuddannede, når det gælder modeller, værktøjer eller metoder. Problemet med bogen er dog primært, at der sættes lighedstegn mellem skriftlig tekstproduktion og kommunikation, dvs. mellem den dygtige skribent og den professionelle kommunikatør, der gerne skal kunne meget og andet end sprog. Dette gælder også forfatterens egen manglende målgruppe-/kundebevidsthed. Iflg. Bjerre henvender bogen sig til ’alle mennesker’. Dette er naturligvis ikke nogen meningsfuld målgruppe. Som kommunikationsuddannet keder man sig bravt under læsningen af de mange redundante passager, retoriske spørgsmål, speku lationer og eksemplifikationer i teksten. De cideret gåsehud fik jeg over den stedvise konsulent-peptalk, som da jeg læste om en maratonløber, der bare ’gjorde det!’ (altså: løb maraton). Læs hele anmeldelsen på www. kommunikationsforening. dk

Af Nina Faurby, MA. in Corporate Communication

Af kommunikationsrådgiver Stephan Sabinsky

Af prof. Roy Langer, Ph.D., Corporate Communication Consult

Kommunikatøren l Oktober 2011

Steve Jobs’ innovationsmetode

Carmine Gallo Steve Jobs Innovationsmetode – 7 metoder til banebrydende innovation Libris Business 270 sider, 299 kr.

Denne bog giver et indblik i Steve Jobs’ 7 innovationsmetoder, og hvordan man implementerer disse i forbindelse med opstart eller fremdrift af en højinnovativ organisation med blik for at skabe unikke oplevelser og produkter. Med udgangspunkt i Steve Jobs’ karriere som medstifter og direktør i Apple fortæller forfatter Carmine Callo historien om organisationen Apple og den banebrydende innovation, som Steve Jobs har stået bag de sidste tre årtier. Bogen er bygget op omkring Apples 7 innovationsprincipper og underbygges løbende af historien om, hvordan Steve Jobs har ledt Apple gennem svære tider samt styrket og oparbejdet et af verdens stærkeste brands, hvor der er skabt en unik måde at tænke teknologi, service og innovation på. Principperne er delt ud på 14 kapitler, hvor Apples innovationsprincipper gennemgås systematisk. Principperne er både individuelle metoder, man kan tage i brug som ny entreprenør såvel som organisatoriske metoder, der kan styrke en veletableret organisations innovation og brand. Bogens helt store styrke er de mange cases, der understreger den gode innovation og de konkrete råd, der opsummeres efter hvert kapitel. Her sættes der fuld gang i tankerne om, hvordan innovation også kan gribes an, og der gives gode håndgribelige råd til, hvad man selv kan gøre for at kickstarte sin egen ide eller innovative forretning. Bogens målgruppe er hovedsageligt Apple-entusiaster, entreprenører eller ledere med innovationstanker og ambitioner om at skabe noget innovativt og nytænkende. Bogen vil derudover også kunne anbefales som inspirerende undervisningsbog i innovative fag og studieretninger.

Af cand.merc.kom Helene Brinkgaard

Kommunikatøren l Oktober 2011

På! Den professionelle tv-vært

Anja Steensig Holmbäck På! – Den professionelle tv-vært Ajour 134 sider, 198 kr.

En gør det selv-bog, hvor den etablerede tvvært taler direkte til den næste generations værter. For os, der har tænkt os at blive på den anden side af tv-skærmen, er det mest de små historier fra de meget folkekære værter, der er interessante. Men de er ikke bogens bærende element Anja Steensig Holmbäck giver et indblik i, hvilke konkrete udfordringer hun og andre professionelle tv-værter står overfor. På de 120 lidt luftigt beskrevne sider runder hun både interview, værtsroller, teknik, teleprompter, kendislivet, manuskriptskrivning, oplæsning, vejrtrækningsøvelser og meget mere. Det er derfor begrænset, hvor dybt bogen behandler emnerne. Og selvom der er tricks og teknikker, der uden tvivl også kan bruges af formidlere og foredragsholdere i almindelighed, er bogen dog tydeligt rettet mod tv-værter. Eller måske rettere til unge, der drømmer om at blive Danmarks næste venlige ansigt på skærmen. Som interesselæsning for kommunikations- eller medieinteresserede i bred forstand er det en lidt for praktisk håndværksbog, der ikke giver meget stof til eftertanke. Men er du nysgerrig på, hvilke konkrete arbejdsopgaver en tv-vært har, og hvilke faldgruber jobbet indeholder, tilbyder bogen en let læst gennemgang, og den vil måske kunne fungere som en introduktionsbog for kommende tv-værter.

Af cand.mag.stud. i kommunikation Mette Herold Pedersen

….Og så møder du ikke så mange idioter mere

Dorthe Louise Hjortskov ….og så møder du ikke så mange idioter mere Fadl’s Forlag 140 sider, 200 kr.

’Alt har forandret sig undtagen den måde, vi tænker på’. Sådan lyder den meget præcise indledning til Dorthe Louise Hjortskov ærinde med bogen ’….Og så møder du ikke så mange idioter mere’ Denne bog lægger sig i slipstrømmen på de mange selvhjælpsbøger, der fortælle os moderne mennesker, hvordan vi skal indrette en hektisk hverdag med karriere. Bogen er et udtryk for en diskursændring. Hvor ledere tidligere skulle forsøge at få medarbejderne til at købe ind på deres vision, så beskriver Hjortskov, hvordan vi bør gribe i egen barm, og starte udviklingen indefra. Hjortskov beskriver helt i Foucaults ånd magten som værende internaliseret i vores forestillinger om os selv som personlige brands, hvis udvikling og pleje forudsætter investeringer i vores egen fremtid. Bogen er med sine 140 sider ikke en tyk bog og med sit lette sprog, kan den læses på en eftermiddag. De psykologiske og mentale værktøjer, der bliver fremstillet i bogen, er ikke alt for avancerede, så menigmand kan forstå dem. Det er både en fordel men også bogens akilleshæl. En fordel, da man dermed ganske hurtigt kan tilegne sig de færdigheder, der fremstilles i bogen. En skam, da man dermed uforbeholdent betragter bogen som mindre valid, grundet det lette sprog, hvormed værktøjernes egnethed får mindre tyngde.

Af cand.merc David Lohmann

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Steen Bjerre er vendt til-

HD afsætning og har stor erfaring

IT-virksomheden NNIT A/S

bage til den sikre tilvæ-

med rådgivning, kommunikations-

har ansat Robert Nei-

relse som herre i eget hus

strategier og virksomhedsledelse.

manas som kommunika-

efter godt tre år hos Par

tionschef. Robert skal

No 1 A/S – senest som kommunikati-

lede NNIT’s kommunikationsafdeling

onschef. Indtil ansættelsen hos det nu

Sofie Kjærsgaard Han-

og være overordnet ansvarlig for in-

hedengangne bureau drev han selv-

sen er ansat som kom-

tern og ekstern kommunikation i

stændig virksomhed, og nu er steen-

munikationspartner for

NNIT. Robert kommer fra en stilling

bjerre.dk oppe på fulde omdrejninger

økonomi hos DSB Kom-

som kommunikationschef i Pfizer

igen og har siden etableringen i 1992

munikation, hvor hun fokuserer på

Danmark og har tidligere været kom-

haft fokus på kreativ idé og tekst,

intern kommunikation og rådgivning

munikationschef i Energinet.dk og Te-

kommunikationsstrategi og journali-

af ny CFO. Sofie har tidligere været

lia samt kontorchef i brancheorgani-

stik. Det er alle årene sket ud fra devi-

kommunikationskonsulent hos Dako.

sationen Danske Dagblades Forening.

sen ’Åbn øjne, Flyt folk, Ha’ sjov, Tjen penge’ og Steen Bjerre forsikrer, at sådan bliver det ved med at være.

Mette Buck Jensen er ansat som

Mikkel Minor Petersen

kommunikationsmedarbejder med

er ansat i en nyoprettet

ansvar for intern og ekstern kommu-

stilling hos Dansk Bold-

Ida Blomsterberg er

nikation ved DTU Veterinærinstituttet.

spil-Union som kommu-

ansat som Web & New

Hun kommer fra en stilling som jour-

nikationsmedarbejder med specielt

Media medarbejder i

nalist med ansvar for biotek, farma

ansvar for organisationens CSR, akti-

Amnesty Internationals

og fødevarer ved Mediehuset Ingeni-

viteter og Public Affairs. Begge fag-

øren.

områder er discipliner, som DBUs be-

kommunikationsafdeling. Ida har tidligere haft sit eget social media bu-

styrelse prioriterer højt. Mikkel får

reau, Oh So Social, og har været an-

ansvaret for udarbejdelsen, imple-

sat som kommunikationsmedarbejder

Søren Langelykke er

menteringen og eksekveringen af en

i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Kø-

ansat som analysechef

CSR-strategi, samt ansvaret for Public

benhavns Kommune. Ida Blomster-

for PR Research & Media

Affairs med blandt andet netværksop-

berg er cand.mag. i Dansk og Film-

Analysis hos TNS Gallup.

bygning i forhold til det kommunale,

og Medievidenskab fra Københavns

Som analysechef bliver Søren ansvar-

regionale og politiske miljø. Mikkel

Universitet.

lig for rådgivning om og gennemfø-

Minor Petersen er cand.soc. i public

relse af medieanalyser og integrerede

relations inden for virksomhedsstudier

målinger. TNS Gallups fokus er på do-

og dansk samt den samfundsviden-

Thomas Dzougov er

kumentation af værdiskabelse og må-

skabelige basisuddannelse fra Roskil-

blevet ansat som Head

lopfyldelse for marketing-, presse- og

de Universitet og har beskæftiget sig

of PR Research & Media

kommunikationsfunktionerne i virk-

med interesse- og meningsdannelse i

Analysis hos TNS Gallup.

somheder og organisationer. Søren

forhold til organisationers aktiviteter.

Med den nye enhed kan TNS Gallup

kommer fra en stilling som senior me-

som de første i Danmark tilbyde fuldt

dieanalytiker og teamleder hos In-

integrerede effektmålinger af både

fomedia. Søren er cand.comm. fra

Trine Pondal er startet hos Dansk Ini-

marketing-, presse- og øvrige kom-

Roskilde Universitet og har i over 10

tiativ for Etisk Handel (DIEH) som an-

munikationstiltag. Thomas kommer

år arbejdet med analyser, kommuni-

svarlig for Communications & Lear-

fra en stilling som markedsdirektør

kation og presse.

ning. Trine har stor erfaring med

hos Infomedia, hvor han har mere

strategisk kommunikationsrådgivning,

end 7 års erfaring med PR research

blandt andet inden for CSR området

og medieanalyse. Han er uddannet i

Kommunikatøren l Oktober 2011

og har senest arbejdet som kommu-

Ann Catherine Beche-

nikationschef for Nilfisk-Advance.

toille Talbro, Manager

Trine skal blandt andet udvikle og

of Corporate Communi-

implementere ny kommunikations-

Jubilæum Steen Bjerre – 25 års jubilæum

cations Consultancy i

strategi for DIEH og derved støtte Ini-

Novozymes, tager springet ud i forret-

Steen Bjerre, steenbjerre.dk,

tiativets medlemmer i at finde kon-

ningen. Ann Catherine tiltræder hun

runder 25 år i reklame-

struktive og bæredygtige løsninger på

en stilling som Executive Assistant for

branchen.

daglige etiske udfordringer.

den Vice President, der leder Novozy-

Efter Danmarks Jour-

mes’ forretningsudvikling og opkøb.

nalisthøjskole kom Steen Bjerre i

Ann Catherine har været projektleder

1984 til Aalborg, hvor han var med i

Jacob Rosendal er ansat

på Novozymes’ prisvindende VOICE-

første fase af såvel den lokale tv- som

som markedsføringsre-

koncept og står også bag udviklingen

den lokale radiostation, TV Aalborg

daktør i DR med ansvar

af Novozymes’ linjeledertræning. I

og Radio ANR. Efter et kort intermez-

for DR2 og DRK. Han

Novozymes har hun foruden strategisk

zo som freelance i Aalborg og Bru-

kommer fra en stilling som kommuni-

kommunikationsrådgivning arbejdet

xelles fortsatte han som tekstforfatter

kationsrådgiver i Operate og har tidli-

med Novozymes.com, intern kommu-

og PR-medarbejder hos Extern Rekla-

gere været i reklamebranchen hos

nikation og kundekommunikation.

me & PR i Aalborg. Senere fulgte jobs

bl.a. & Co, McCann og Kunde & Co.

Tidligere var hun partner i PR-bureauet

som tekstforfatter hos Dafolo Marke-

Han er cand.mag. i litteraturvidenskab.

ProspektX, konsulent i Grandjean

ting i Frederikshavn, tekstforfatter og

Kommunikation, redaktør på Dan-

PR-medarbejder hos Hansen & Bach

marks Nationalleksikon og journalist i

Kommunikation samt PR-chef hos

David Schmidt er ansat

Europa-Kommissionen. Ann Catherine

Møller, Bjørnstrup, Vexø & Rubien i

som kommunikations-

er cand.mag. i dansk og har taget

Aalborg. I 1992 etablerede Steen

konsulent i Center for

yderligere eksamener inden for jour-

Bjerre egen kommunikationsvirksom-

Strategi og Organisation

nalistik, strategisk kommunikation, le-

hed, steen-bjerre.dk, som han har

delse og organisationsteori.

drevet lige siden – i perioden 2008-

i Furesø Kommune. Han kommer fra en stilling som kommunikationskon-

11 sideløbende med funktionen som

sulent i Greve Kommune.

kommunikationschef hos Par No 1 A/S. Thomas Wisborg er ansat som kommunikationskonsulent hos Danmarks

Kristine Seest har star-

Lærerforening. Han kommer fra en

tet sit eget kommunikati-

stilling som kommunikationskonsulent

onsbureau, som tilbyder

hos Dansk IT. Thomas er journalist fra

strategisk kommunika

Roskilde Universitet.

tionsrådgivning til ledere. Kristine kommer fra en stilling i Bro Kommunikation, hvor hun har været forretningsleder og har rådgivet på ledelsesniveau i organisationer og private virksomheder. I sit nye bureau, Kristine Seest, tilbyder hun ledere rådgivning i intern kommunikation, implementering af strategi og personlig profilering. Kristine har tidligere arbejdet i Fødevareministeriet og Dansk Handel & Service.

Kommunikatøren l Oktober 2011

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

velkommen til Nye MEDLEMMER / Liza Bech Kommunikationskonsulent BRF Kredit A/S 4526 2875

Karin Henriksen Online Manager Energinet.dk 7622 4809

Christina Beck Kommunikationskonsulent & redaktør Danica Pension 4513 1778

Helene Hinz Direktør Substans kommunikation & analyse 2896 5103

Adam Jacobsen Trine Bjerre Goverment Relations Advisor Kommunikationsrådgiver A/S Dansk Shell trine@kizach.dk 2220 5110 Susan Blom Jørgensen Nynne Jespersen Kommunikationsmedarbjeder Communications & CSR DTU Fødevareinstituttet Consultant 3588 7000 GN Store Nord 4030 8552 Ida Sofie Brolund Webmaster & Communications Henriette Just Simonsen Consultant Cand.merc.(kom.) ALK-abelló 3646 4208 2071 8492

Nicole Seroff Communications and HR Consulant Novo Nordisk A/S nsff@novonordisk.com Eva Seyffert Cand.comm. 6166 8239 Mie Siim Kommunikationsassistent Tryg 4186 2074 Carsten Suhr Online Communication Manager Danisco 2119 9668 Tine Heide Thomsen Communications Consultant 2685 1766 Karin Thuesen Kommunikationsrådgiver Telia 8233 7000

Birte Buhrkall Sekretær PFA Pension 3091 0644

Ditte Koefoed Webredaktør SOS Børnebyerne 3373 0233

Viyan Duman Cand.comm. Nordea Life&Pensions 6161 2980

Ditte Kragerup Communication Partner Maersk Line 3045 4032

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom

Jacob Ejs Kontakt direktør Mediegruppen 7584 1200

Peter Landau Markedschef 2999 8886

Sahar Almas Studerende sahar.almas@gmail.com

Sissen Leidesdorff Kreativ Producer Forsvarets Mediecenter 4042 2229

Sofie Als Cand.merc.kom 2251 9494

Klaus Fuglgaard Servicekonsulent Damixa 2856 2697 Mitzi Gade Ziegler Cand.mag. Tourisme Management 2943 5155 Louise Grau Chefkonsulent Kommunikationsforum 3022 3424 Sisse Hansen Associate Director, IR & Communications Genmab A/S 3257 1618

Stine Ludvigsen Cand.merc stineludvigsen@gmail.com Annemette Moesgaard Global Communication & PR Manager Georg Jensen 6080 9147 Niels Christian Møller Adm. direktør og Partner Express A/S nielsm@express.dk Ghita Rasmussen Direktionsassistent 2843 7873

Simon Bille Hjort Federspiel Stud.mag. I Medievidenskab 2073 6118 Cathrine Kjær Christensen Studerende 5129 5639 Sabrina Louise Blangsted Gertz Studerende 4078 3104

Af Sonja Sukstorff

Nicholas Jary Studerende 6060 3863 Maj-Brit Dam Jesen Marketingsassistent og studerende Brandt & Lauritzen 5126 1910 Camilla Kongsted Studerende 2670 2229 Maryam Mirkhani Studerende 6062 1105 Anna Munch Researcher 2633 0961 Maria Skov Nielsen Studerende 2843 7814 Claus Nielsen Studerende 5133 6624 Bojana Petkovic Studerende 2613 1869 Mille Pilegaard Studerende 4111 8975 Henrik Skovgaard Larsen Studerende 5361 9666 Iben Sandra Svensson Studerende ibensandrasvensson@gmail.com Charlotte Engelund Thomsen Studerende 2643 1309 Birgitte Vedel-Lenz Studerende Wunderman 5074 4493

Stine Grønbæk Studerende 2728 3886 Kommunikatøren l Oktober 2011

Arrangementer 2011 / COMMUNICATION ACADEMY Sort bælte i intern kommunikation Communication Academy er designet til ambitiøse kommunikatører. Akademileder er PELLE NILSSON, partner og ledelsesrådgiver i Resonans Kommunikation MATS BARK, chef for den interne kommunikation hos Sony Ericsson JONAS GABRIELSEN, ph.d., lektor i retorisk kommunikation på RUC

Af Sonja Sukstorff

KONFERENCE

kom-dag’11 Digital kommunikation 9. NOVEMBER 2011 I KONCERTHUSET I DR-BYEN

Fremtiden er digital. Er vi klar til den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for? • Engage for change • Teknologibazar – hvad byder fremtiden på? • Kan man lave forretning i netværket? • Digitalt demokrati – de nye vilkår • Når platformen er mobil Programmet byder på 24 spændende talere Vær med til at kvalificere branchen til at arbejde professionelt med de digitale tendenser. • Engage for change • Teknologibazar – hvad byder fremtiden på? • Kan man lave forretning i netværket? • Digitalt demokrati – de nye vilkår • Når platformen er mobil Vi uddeler kom-pris’11 til årets bedste kommunikatører

www.kommunikationsforening.dk/linkedin

www.facebook.com/danskkommunikationsforening www.youtube.com/danskkommunikation

KLS

lVAR

GRAFISK HUS

MADS RICHARD MØLLER, proceskonsulent og indehaver af Intracom

Vi uddeler kom-pris’11 til årets bedste kommunikatører INDSEND DIT PROJEKT SENEST 13.10. KL. 12.

Kommunikationsdirektør, Senior Vice President STEEN REESLEV, A.P. Møller-Mærsk A/S

Dagen slutter med networking og middag. Vi tyvstarter debatten i DKFs sociale medier. Vær med og husk at tagge tweets med #komdag. Program Talere Tilmelding

KARIN SLOTH, kommunikationsrådgiver, Karin Sloth Kommunikation ApS

Academiet løber over 7 dage og afsluttes med evaluering og diplom. To dage er internat - 31. oktober - 1. november 2011 på Egelund Slot i Hillerød.

GÅ-HJEM-MØDER Meningen går tabt i gode råd Gå på opdagelse i grammatikken Kom og hør LARS HELTOFT, professor ved Roskilde Universitet. I 2011 udkom bogen ’Grammatik over det danske sprog’. En bog på 1800 sider og i 3 bind. Bogen er skrevet i samarbejde med Erik Hansen. Lars Heltoft vil give eksempler på, hvordan grammatik kan gøre kommunikationsarbejdet bedre. Hos Kommunikation og Sprog 31. oktober kl. 17.15 - 19.15

Kommunikatøren l Oktober 2011

NETVÆRKET LEDES AF

MADS CHRISTIAN ESBENSEN, adm. direktør, BO BREDSGAARD LUND, Manager og NIKOLAJ BØGH, Public Affairs Manager, JKL A/S

KURSER 11. oktober hos DKF i Hellerup Farvel til intranettet - goddag til med arbejderportalen

Tilføj www.kommunikationsforening.dk til din smartphone

kom-pris’11 er sponseret af

kom-dag’11 sponseres af

Professor i kommunikationsvidenskab SVEN WINDAHL, Lund og Växjö Universitet

PETER C. BRUN Group Senior Vice President i Group Government Relations for Vestas Wind Systems A/S

kom-pris’11

Vi tagger tweets #komdag

Senior Vice President for People Communications, ANDERS MONRAD RENDTORFF, Coloplast

PIA OLSEN DYHR Medlem af Folketinget for SF og EU- og Forbrugerordfører

kom-dag’11

Fremtiden er digital. Nye kommunikationsformer vil forandre relationer mellem mennesker – og mellem organisationer og deres interessenter. Er vi klar til den nye tid? Hvilke kompetencer har vi brug for?

CLAUS LETORT, stifter og partner i Corporate News A/S

kom-pris’11

Vice President METTE AAGAARD HERTZ fra Novo Nordisk A/S KARIN SKJØDT HINDKJÆR, direktør for kommunikation og HR i it-virksomheden KMD

LARS DYRHAGEN Vice President for Corporate Public & Industry Affairs for Danfoss og bosat i Bruxelles

3 trends i kommunikationsmåling Hvem sætter agendaen, hvem fylder mest? Hvilke argumenter er i spil? Er det stadig relevant at måle PR-værdien af spaltemillime terne? Ved du, hvad der skrives om jer? Kan de overvåges og analyseres? Kom og hør svarene fra senioranalytiker LOUISE LARSEN og medieanalytiker LASSE SKJOLDAN fra Infomedia. Hos Infomedia 16. november kl. 8.45 - 10.30

KompetenceNetværk Public Affairs – påvirk den politiske dagsorden Netværket giver indblik i Public Affairs som discipin og en unik mulighed for at møde en række af Danmarks vigtigste beslutningstagere og lobbyister. Kom og få viden, nye metoder og indsigt i de politiske beslutningsprocesser. 6 netværksmøder fra 17.11. til 18.6.2012

7. november i Aarhus Få borgerne i tale - metoder og smagsprøver på borgerdialog 25. oktober hos DKF i Hellerup Film og video i virksomheden 26. oktober og 7. december hos DKF i Hellerup. Mellem de to datoer ligger der fire webinars. Få styr på sociale medier og podcasting af lyd og video – et praktisk træningsforløb på seminar og i webinar 27. oktober hos DKF i Hellerup 15. november i Vejle Mål værdien af din kommunikation 2. november hos DKF i Hellerup 22. november i Vejle Storytelling i intern kommunikation og HR 3. november hos DKF i Hellerup 14. november i Vejle Håndter risikoen for dårlig omtale på nettet og kriser i pressen - Web-PR i praksis

KOM OG MØD

JESPER MØLLER, adm. direktør i Toms Gruppen

På www.kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig online.

JAKOB AXEL NIELSEN, tidligere i Folketinget for det Konservative Folketingsparti

GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studeren de og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt.

FLEMING VOETMANN Head of Corporate Public Affairs i Novozymes

KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB IDENTITET GUIDE SERVICEDESIGN WWW.1508.DK

TIL BRANCHEN Markedskommunikation

Amaliegade 41A 1256 København K The first choice create value tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com for Investor through communication & Public Relations Tel: +45 70 27 15 44 Professionals Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm www.hugingroup.com

Samfundskommunikation

tlf +45 33 93 97 97

Medarbejderkommunikation

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A 1256 København K Danmarks første CO2-neutrale trykkeri tel 33 38 56 80

outcom.indd www.jklgroup.com

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

WEB Grafisk DesiGn DESIGN SKI-godkendt ISO-certificeret på tværs af medier KOMMUNIKATION

Primetim

www.kreabgavinanderson.com

www.enteneller.dk

www.bysted.dk

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

glitsh Enfec English PerfectPer

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

www.kreabgavinanderson.com

Finansiel kommunikation

Corporate kommunikation

Public affairs

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

WW WW W .. F F II R R SS T TW LWIIW NW EW.. .D D K W IRRSSTTLLIINNEE. .DDKK W L N E FFIK

Kommunikatøren l December 2009 :: :: :: :: :: ::

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Kommunikatøren l Oktober 2011

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

SERIOUSLY ENGAGING

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk

www.ramboll-management.dk

A Weber Shandwick Affiliate Company

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Visuelle præsentationer som virker acm@powerpointdesign.dk

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100

www.powerpointdesign.dk

www.reLatiOnspeOpLe.dk

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Prinfo, der er Danmarks største kæde af lokale graﬁske kommunikationsvirksomheder, har en vision om at være kundernes foretrukne cross-media kommunikationsleverandør. Vi er udvalgt SKI-leverandør til det offentlige på landsdækkende aftaler.

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Kildeparken 12 . 8722 Hedensted Tlf. 70 260 160 info@prinfo.dk www.prinfo.dk www.prinfoshop.dk

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

mal ann

12/08/02

13:47

Side 1

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Tjeksproget.dk_tryk.indd

08-10-2009, 15:41

www.radiuskommunikation.dk Kommunikatøren l Oktober 2011

SERIOUSLY

Alt henvendelse:

. . . t e b b jo

Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Infomedia er drevet af visionen om at blive det indlysende og foretrukne valg af vĂŚrdiskabende media research & intelligence lĂ¸sninger for kunder i Norden, samt for de bedste medarbejdere i branchen.

>>> www.infomedia.dk

T: 3347 1450

info@infomedia.dk