Kommunikatøren nr. 4/2009 by Dansk Kommunikationsforening

KOMMUNI KAT ØREN nr. 4 ° August ° 2009

Brug lyd til at påvirke forbrugernes oplevelse af virksomheden Side 16 Styr på relationer med ny kommuni kationsmodel Side 20

tema Kommunikationstræning

Københavns Kommune mod klimakvalme

LEDER l

Af Ole Schmidt Pedersen formand for Dansk Kommunikationsforening

10 år med kommunikation For ti år siden dannede kommunikationsfolk fra henholdsvis den offentlige og den private sektor Dansk Kommunikationsforening. Målet med Dansk Kommunikationsforening var at skabe en bredere forening med større gen nemslagskraft. Man ønskede at styrke og professionalisere den kommunikationsfaglige disci plin, at skabe større synlighed om kommunikation som et væsentligt og effektivt redskab og at styrke kursusudbuddet på kommunikationsområdet. Vi er nået langt. Foreningen har formået at udvikle med lemstilbud af stigende faglig kvalitet, og medlemmernes aktivitet og engagement i foreningen er second to none i forhold til andre tilsvarende organisationer. Netop fagligheden og medlemmernes engagement er to fundamentale styrker, som bliver udgangspunktet for for eningens vækst og indflydelse i den næste ti års periode. Når vi markerer jubilæet i slutningen af august, indleder vi samtidig en debat om vores fags fremtid og kommunika tørernes rolle i 2019.

’Når vi markerer jubilæet den 20. august, indleder vi samtidig en debat om fagets fremtid og kom munikatørens rolle i 2019.’

Hvordan skal vi skabe værdi for virksomheder, organisationer og myndigheder og samfund? Hvordan gør vi Danmark bedre til at kommunikere? Hvilke kvalifikationer og kompetencer får vi brug for? Og hvilke roller skal vi udfylde? Det er nogle af de spørgsmål, vi søger svar på i en debat, som vi ønsker at føre det kommende halve år. Målet er at inspirere alle relevante aktø rer i vores samfund til at arbejde mere professionelt med kommunikation og at profilere og styrke faget. Intet mindre. Det bliver en stor udfordring, men det bliver også lærerigt og inspirerende. Vi vil aktivere en række nøglepersoner, som har en stor aktie i udviklingen af kommunikationskulturen i Dan mark. Men de centrale deltagere i projektet er foreningens medlemmer. Kom og vær med.

Kommunikatøren l August 2009

INDHOLD NR. 4/2009

Kommune mod klimakvalme Konkret handling skal forhindre udbrud af klimakvalme i København.

side 18

Virksomheden skal opleves med flere sanser Forbrugerne vælger lige så meget med ørene som med øjnene, og virksomhederne kan bruge lyd til at påvirke købsadfærd og oplevelse af virksomheden.

side 16

Tema

Kommunikations træning Kommunikatøren på trænerbænken skal træne andre i at få gennemslagskraft, omsætte fag sprog til almindeligt sprog og gøre kommuni kation til en central del af lederskabet. Side 4-14

Kommunikatøren | 4 August 2009

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF Bent Bøkman, Forbrugerrådet Jakob Danving Nielsen, DI Kristian Eiberg, RelationsPeople A/S Pernille Hermann, Post Danmark Amanda Justesen, Køge Kommune Anne Juel Jørgensen Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen Karsten Kolding, FDB Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency Philip Sonne, Danmarks Nationalbank Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S Louise Aalbæk, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio oktober 2009 Deadline for artikler 10. september 2009

20 22 24

Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch / www.fotograf.dk Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000 ISSN 1399-6878 Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l August 2009

Virksomheden skal opleves med flere sanser Lyd kan bruges til at skabe genkendelighed og tilhørsforhold og give langsigtet værdi for virksomheden. Kommune mod klimakvalme Københavns Kommune er en case på, hvordan det offentlige Dan mark sætter strøm til kommunikation, der skal skabe engagement og involvering. Ny Kommunikationsmodel – relationsstrategi Relationsstrategi involverer interessenterne i virksomhedernes kommu nikation og branding. Lobbyister vil ikke i register i EU Advokaterne boykotter, rådgiverne er tilbageholdende. Kommissionen overvejer nu, om det frivillige register skal gøres obligatorisk. 342 ERFA Fans 14 ERFA Netværk i Dansk Kommunikationsforening deler viden og udveksler erfaringer om alt fra intern kommunikation til målinger eller kommunikation over grænserne.

Landbruget i dialog om fremtiden

BOGANMELDELSER

MEDLEMMER I NYE JOB

NYE MEDLEMMER

ARRANGEMENTER

GUIDE TIL BRANCHEN 3

TEMA l Kommunikationstræning

Kommunikatøren på trænerbænken

Foto: Petra Sjeltoft. Temabilleder fra Brøndby Stadion.

Vi ved det godt: Det der ikke kan forklares, kan ikke forsva res. Lige nu er der mere end no gen sinde komplicerede forhold, der skal forklares. Derfor skal vi selv være dygtige til at kommunikere, men opgaven med at lære andre at kommunikere er blevet central for os som kommunikatører. Vi skal lære andre at få en bedre gennemslagskraft, omsætte fagsprog til almindeligt sprog og vise, hvor dan kommunikation er en del af lederskab. Vi skal arbejde decentralt gennem andre. Denne indsats understøtter den professionelle kommuni katørs ambition om at få kommunikation på agenda en i organisationerne og om at bevæge sig fra rollen som producent til rådgiver. Derfor sætter Kommunikatøren fokus på baggrunden for kommunikationstræning, indholdet i trænin gen, udfordringer og resultater. Vi taler med eksperter og med dem, der selv har prøvet det. God læselyst Kristian Eiberg

Kommunikatøren l August 2009

Kommunikation står højt på organisationers ønskelister for deres lederes egenskaber. Gennem træning skal lederne få det bedste ud af deres egne og andres ressourcer. Først skal gammel adfærd aflæres. Siden skal ny adfærd tillæres. Vi ser på, hvorfor træning er ’hot’

Ny adfærd skal trænes Af Kristian Eiberg

Der er i danske organisationer en stigende forståelse for, at alle i orga nisationen skal besidde kommunika tionsfærdigheder – ikke kun i kom munikationsafdelingen. Krisetider til trods bliver der fortsat investeret både tid og penge i træning. Det gælder ikke mindst træning af ledernes kom petencer i at kommunikere, præsen tere, vise gennemslagskraft og give feedback. Træning er ’hot’ Organisationen går i gang med kom munikationstræning for at forbedre linjekommunikationen gennem en træning af lederne, styrke ledernes evne til at formidle vision, mission, værdier og strategi eller for at mobili sere lederne som strategiske ressour cer i en forandringsproces. I følge Esben Karmark, Ph.D. og lektor i Corporate Communications på Copenhagen Business School, skal træning dermed samtænkes med virksomhedens strategiske kontekst. - Vision og strategi er udgangs punktet for god intern og ekstern kommunikation. Træning bør fokuse re på at opbygge kompetencer i at kunne sætte centrale budskaber ind i en ramme, som gør dem relevante og troværdige for centrale interne og

Kommunikatøren l August 2009

eksterne interessenter, siger Esben Karmark. Lederudvikling i Banedanmark Banedanmark er en af de organisatio ner, der har høstet erfaringer med kommunikationstræning af ledere. Selvom kommunikationsafdelingen havde kredset om muligheden noget tid, skulle der en brændende plat form til, før det blev til noget. Det der fik os til at rykke var en kli mamåling og en undersøgelse af den interne kommunikation for to år si den, som ikke ligefrem viste prangen de resultater, når det handlede om kommunikation fra lederne, siger Sid sel Gjøl, fungerende kommunikati onschef i Banedanmark. Gennem et år har kommunikati onsafdelingen gennemført et træ ningsforløb koblet tæt til den interne kommunikation for at øge direktio nens synlighed og for at lægge en kommunikationsstrategi for den en kelte direktør – men også med trainthe-trainer sessioner for kommunika tionsafdelingen. Bryd siloerne ned! Afdelingsskel og funktionelle siloer danner i mange organisationer barri erer for fælles identitet og retning. En

Træning skal være en del af virksomhedens strategi, mener Esben Karmark, Ph.D og lektor i Corporate Communications på Copenhagen Business Schoool.

fælles træningsindsats rettet mod fag- og afdelingschefer udstyrer alle med en fælles oplevelse af retning og en fælles værkstøjskasse, der gør det nemmere at arbejde tværfunktionelt. Selvom de fysiske siloer bevares, så åbner træningen for internt samar bejde og integration. I situationer med store forandringer fx som resul tat af en krise bliver dette perspektiv særlig vigtigt. Forandringskommunikation i dag er en af de største udfordringer for man ge virksomheder. Medarbejdernes del tagelse og involvering afgørende. Det er vigtigt, at reel viden og information om forandringsprocessen samt evnen til at kommunikere til de nærmeste medarbejdere er til stede hos nøgle medarbejdere, siger Esben Karmark.

… og branding I den eksterne kommunikation byder moderne branding-tankegang, at brandet skal leveres af alle i virksom heden og i alle kontaktpunkter for at fremstå troværdigt. Evnen til at levere centrale budskaber med gennem slagskraft bliver derfor mere og mere væsentligt for en stadigt større grup pe medarbejdere i virksomheden. I teorien taler vi om spændings feltet mellem centralt orkestrerede budskaber på tværs af alle medier og kanaler, og den fleksibilitet og tilpas ningsmulighed der ligger i, at virk somheden kan tale med ’flere stem mer’. Flerstemmig kommunikation kan være mere målrettet og tro værdig, men kræver også, at alle, der kommunikerer, gør det på baggrund af en fælles platform, siger Esben Karmark. Kommunikationsafdelingen i en ny rolle Træningen af lederne har traditionelt været HR-afdelingens ansvar. Men med kommunikationstræningen af le derne er det ofte kommunikationsaf delingen, der er projektejer, i tæt ko

ordination med HR-folkene, der fx fortsat har snor i 360 graders målin ger, klimamålinger mv., der kan give relevant information til træningen. Kommunikationsafdelingen skal være intern rådgiver og ikke kun produ cent. Flere organisationer, der har ar bejdet med kommunikationstræning oplever at få øget intern synlighed hos direktion og ledere, noget der igen kan afføde andre og interessante opgaver. Men med ansvaret følger også krav om egen kompetenceud vikling og for mange kommunikati onsmedarbejdere en anden måde at arbejde på. En af udfordringerne i arbejdet med kommunikationstræning har væ ret at ændre kommunikationsafdelin gens rolle. Da vi ikke ville bruge kon sulenter, så skulle vi træne os selv i at undervise og kunne skræddersy træ ningsforløb. Jeg oplever, at vi har øget bevidstheden om kommunikation som fag i en ellers meget teknisk orienteret organisation, siger Sidsel Gjøl. De sidste ledere i Banedanmark er netop blevet trænet i juni, og kom munikationsafdelingen oplever allere de en efterspørgsel efter en anden

Foto: Petra Sjeltoft.

TEMA l Kommunikationstræning

Du bliver, hvad du måler Progressive virksomheder sørger for, at deres ledere tager kommunikation alvorligt ved at evaluere, hvordan de arbejder med kommunikation. Perfor mance management af lederens kommunikation vinder indpas. Du bliver ikke det, du ikke måler, siger Marianne Hyltoft, konsulent i Copenhagen Consulting Company, som i mange år har arbejdet med im plementering af strategier, kommuni kationsplaner og performance ma nagement i organisationer. Omvendt er der noget, der tyder på, at hvis man måler det, så retter man sin adfærd ind efter det. Perfor mance management handler om at sætte mål, delmål, følge op og sætte nye mål for at fremme en bestemt adfærd. Marianne Hyltoft drager pa

rallellen til sportsudøverens verden: Når man træner til maraton laver man et træningsprogram med mål og træning for hver uge. Når ugen er omme, ser man på resultaterne og ju sterer om nødvendigt sin træning. Performance målinger I praksis har klimamålinger eller leder

evalueringer ofte key performance indikatorer (KPI’er) for ledernes kom munikation. Men hvor performance management inden for en del ledel sesområder kan opgøres ret præcist, så giver performance management in den for kommunikation udfordringer. Hvilken kommunikationsadfærd vil man fremme hos den enkelte leder? Hvordan vil man sammenligne mel lemledere? Giver det mening at tale om, at man har nået sine mål, når man har holdt to ølkassemøder på to år, spørger Marianne Hyltoft og peger på, at der er behov for udvikling af målemetoder på dette område.

Marianne Hyltoft, konsulent i Copenhagen Consulting Company.

Løn for kommunikation I den finansielle servicevirksomhed Forca er der sat mål for kommunikati

Kommunikatøren l August 2009

Kommunikationsafdelingen skal træne direktionen i at blive mere synlig på banen, fortæller Sidsel Gjøl fungerende kommunikationschef i Banedanmark.

type opgaver, og der er tilfredse kun der i butikken. Det har givet en større bevidsthed om, at der skal kommunikeres på alle niveauer. Vi er mange medarbejdere, vi arbejder på spredte lokaliteter, og vi har skiftende arbejdstider. Med an dre ord alt det, der gør det svært at kommunikere til alle. Derfor bliver kommunikationen fra den nærmeste leder ekstremt vigtig. Kommunikati onstræningen har gjort, at vi har fået gearet vores sektionschefer og team ledere til at kunne stå over for med arbejderne, også når de fx har et mindre populært budskab at kommu nikere, siger Susan Münster, drift direktør i Banedanmark.

Kommunikationstræning i Banedanmark Gennem et år har kommunikations afdelingen gennemført et trænings forløb koblet tæt til den interne kom munikation med følgende overskrifter: • Strategi for den interne kommunika tion, som blandt andet skulle øge direktionens interne synlighed • Kommunikationsstrategi for hver enkelt direktør • Train-the-trainer session for kommu nikationsafdeling • Møder med ledere for at afdække behov • Workshops i kommunikationstræ ning for ledere

DKF kursus 23. september ’Integreret markedskommunikation – skab sammen

• Opfølgende indsats for at afdække særlige behov, fx faglig formidling

hæng i virksomhedens budskaber på tværs af kanaler og målgrupper’ www.kommunikationsforening.dk

onsevne – men endnu ikke med en økonomisk gulerod. Blandet andet har kommunikationsafdelingen foretaget en analyse af den interne kommunikation, som understreger vigtigheden af ledernes kommunika tionsevner. Vi har ikke formaliserede bonusser knyttet op på kommunikation, men vi har konstateret, at ledernes kommu nikationsevner kunne være bedre. Derfor er kommunikation et fokus område i lederudviklingen i 2009. Vi har defineret et konkret mål i vores Balanced Scorecard om, at i leder målingen næste gang skal vurderin gen af kommunikationskompetencer ne hos lederne være øget med 10 % i forhold til sidste måling, siger HRchef Lars Kirkegaard i Forca. Der findes kun få, hvis nogle, dan ske eksempler på, at en del af leder nes løn afgøres af deres evne til at

Kommunikatøren l August 2009

kommunikere klart og målrettet. Men i udlandet findes en del eksempler, og i fremtiden vil det ikke undre Ma rianne Hyltoft, hvis 5 % af en leders bonus bliver afgjort af lederens mål opfyldelse inden for effektiv kommu nikation. Når det ikke allerede i dag er udbredt, så skyldes det den kultu relle barriere og at detaljeret måling er udansk. Jeg oplever større forståelse for måling nu end tidligere. Men det er stadig forbundet med usikkerhed, bli ver jeg nu målt på det rigtige? Det er helt forståeligt. Desuden er der en reel risiko for, at man ikke kan se sko ven for bare KPI’er siger hun. Derfor kan der være behov for af og til at lave en ’forårsrengøring’ og få luget ud i de KPI’er, som ikke læn gere er relevante eller er blevet over halet af nye. I følge Marianne Hyltoft viser psykologisk forskning, at man

maksimum kan have fire-fem mål at arbejde hen imod. En anden relevant balance, man skal finde, er mellem det individuelle og det fælles. Hvor dan bidrager jeg selv til helheden ved at nå de mål, jeg har? Performancemåling 2.0 Performance management er ved at flytte sig fra en version 1.0 til en ver sion 2.0. Fra det rigide system til fo kus på, hvad det betyder for organi sationen, at målene nås. Sidstnævnte er fx helt afgørende for implemente ring af strategi. God kommunikation er afgørende for lederskab. Der er et stigende fo kus på lederskab i organisationer, så derfor bruger flere og flere organisa tioner kræfter på at træne deres lede re i kommunikation, siger Marianne Hyltoft.

TEMA l Kommunikationstræning

Kompetenceudvikling for kommunikatører

– når vi selv skal trænes Som kommunikatører lærer vi at træne andre, men hvad når vi selv skal trænes? Hvilke kompetencer efterspørges i forskellige virksomheder, hvad giver lydhørhed på direkti onsgangen, og hvad har cheferne selv valgt at gøre? Læs her tre kommunikationschefers bud på kommunikatørers behov for kompetenceudvikling

Af Philip Sonne

Ambitionen er ‘full-service‘ kommunikatører kompetenceudvikling og støtter ikke kun udvikling af kompetencer, som vi selv kan anvende. Min ambition er at skabe ’full-service’ kommunikatører, der er bredt kvalificeret, herunder også til at varetage de strategiske processer.

Leon Østergaard, formidlingschef, Danmarks Statistik. Hvad er det typiske behov for kom petenceudvikling blandt kommuni katørerne i Danmarks Statistik? Alle vores kommunikatører har behov for at lære, hvordan man skaber re sultater i en stor organisation, hvor dan man bygger alliancer, og hvordan man trænger igennem med sin egen faglighed. Vi har en bred tilgang til

Hvad gøres konkret for at udvikle kompetencerne I Danmarks Stati stik? Vi har årlige MUS-samtaler med midt vejsopfølgning, hvor vi aftaler indivi duelle planer for kompetenceudvik ling. I flere tilfælde har vi støttet længere efteruddannelsesforløb som fx master-uddannelser, når der har været en gensidig interesse for det. Alle kommunikatører får betalt med lemskab af Dansk Kommunikations forening - til gengæld forventer jeg, at de benytter de muligheder, som foreningen tilbyder! Hvad har du selv gjort for at ud vikle og holde dine kompetencer ved lige inden for branchen?

Min vigtigste kompetenceudvikling får jeg nok som censor ved kommuni kationsuddannelserne, for tiden på RUC og CBS - man lærer en masse ny teori og møder unge mennesker med spændende ideer. Derudover undervi ser jeg ved Master-uddannelser på SDU og CBS og plejer det internatio nale gennem et medlemsskab af IPRA (International Public Relations Associ ation). Er der nogen kommunikations kompetencer, som du i særlig grad tror, vil blive efterspurgt i de kommende år? Dialogbaseret kommunikation bliver stadig vigtigere, og det bliver stadig vigtigere at kunne manøvrere i en sta dig hurtigere og mere fragmenteret medieverden. Den personlige kom munikation har fået for lidt opmærk somhed i forhold til dens vigtighed det betyder at discipliner som retorik og lederkommunikation bør priorite res op.

Kommunikatøren l August 2009

Læring foregår mest på jobbet kommunikationsmedarbejdere. Gene relt mener jeg, at folk lærer mest ved at blive kastet ud i nye opgaver på job bet med behørig sparring – eventuelt suppleret med kurser ude i byen.

Mike Rulis, Kommunikationschef, Novo Nordisk. Hvad er det typiske behov for kompetenceudvikling blandt kom munikatørerne i Novo Nordisk? Det er meget forskelligt, hvilke kom petencer forskellige mennesker har brug for at få udviklet. Derfor laver vi individuelle udviklingsplaner for alle

Hvad skal der til for at få lydhør hed på direktionsgangen? Man skal forstå forretningen rigtigt godt og sikre, at der er en tydelig link mellem virksomhedens overordnede mål og prioriteringerne i kommunika tionsarbejdet. Ellers kan kommunika tører let blive set som opererende i en eller anden boble uden kontakt med ’det virkelige liv’. Hvad har du selv gjort for at ud vikle og holde dine kompetencer ved lige inden for branchen? Det, jeg får mest ud af, er at deltage i

netværk, hvor jeg kan møde folk med et lignende job rundt om i verden. Jeg er blandt andet medlem af Communication Executive Council, som er et internationalt netværk for chefer og direktører inden for faget. Er der kommunikationskompeten cer, som i særlig grad vil blive ef terspurgt i de kommende år? Der vil altid være nogle kompetencer, som i kortere perioder er særligt ef terspurgte, men det skal man ikke planlægge sin kommunikationsud dannelse efter. På den lange bane vil den største efterspørgsel være efter folk, der mestrer en bred vifte af de klassiske kommunikationskompeten cer, har forretningsmæssig indsigt og personlig gennemslagskraft.

Man skal kommunikere forretningen virksomheden har. Dagsordenen er til enhver tid underlagt dette. Det er vig tigt, at kommunikation ikke isolerer sig. Det primære mål er ikke at skaffe flere ressourcer til afdelingen og ska be større forståelse for kommunikati on. Målet er at bruge kommunikation til at fremme virksomhedens mål. Det er det, man skal hjælpe med – ellers er man bare en omkostning.

Elisabeth Geday, ekstern kommunikationschef, Coloplast. Hvad er det typiske behov for kompetenceudvikling blandt kom munikatørerne i Coloplast? Den allerstørste udfordring er at for stå forretningen. Forudsætningen for at få en direktion i tale er tilbundsgå ende at forstå forretningen. Hvad der skaber salg, hvad der driver udgifter ne, og hvad er det for nogle kunder,

Kommunikatøren l August 2009

Hvad har du selv gjort for at ud vikle og holde dine kompetencer ved lige inden for branchen? Min største efteruddannelse har væ ret mine relativt hyppige jobskifte. Det er simpelthen det, man lærer allermest af. Man skal ikke sidde det samme sted meget mere end to-tre år. I det mindste skal man så sørge for, at man udvikler sig inden for virksomheden el ler tager en efteruddannelse, der giver kompetencerne et løft. Hvad, mener du, er kommunikatø rernes største udfordringer generelt? En af kommunikatørernes store ud

fordringer er at se sig selv i sammen hæng og sætte sig ud over faget. Kommunikatører tenderer til at være bløde, men man skal også kunne det hårde. Man skal kommunikere forret ningen. Ellers bliver man ikke taget alvorligt. Er der kommunikationskompe tencer, som i særlig grad vil blive efterspurgt i de kommende år? Det svære ved at være kommunikatør i fremtiden er, at man skal være spe cialist samtidig med, at man skal være generalist. Man skal kunne hele paletten som generalist, men samti dig skal man have nogle spidskompe tencer, som man kan slå sig selv op på.

DKF kursus om forretningsforståelse ’Giv forretningsstrategien liv og mening’ www.kommunikationsforening.dk

TEMA l Kommunikationstræning

Profession: træner

Træn andre – og styrk dig selv samtidig Af Thomas Søsted

Kommunikationsafdelingen kan løfte hele organisationens kommunikative niveau via rådgivning og træning. Men hvordan bærer man sig egentlig ad med at træne andre – og hvad kræver det? Kommunikatøren har bedt Mette Avnshøj, Avnshøj Kom munikation, om et par gode råd. Mette Avnshøj har fleres års erfaring i at træne top- og mellemledere i pri vate virksomheder og faglige organi sationer. Hun har selv været kommu nikationsrådgiver i Novo Nordisk Engineering og TDC og har i dag sit eget firma, hvor hun træner grupper og enkeltpersoner i lederkommunika tion og retorisk gennemslagskraft. Fokus på den menneskelige kommunikationskanal Rådgivning og træning tager ud gangspunkt i den menneskelige kom munikationskanal som kilde til at dele viden og skabe forståelse i virksomhe den. - Det handler om at kvalitetssik re og løfte kompetencer hos ledere og medarbejdere via træning. De skal

- Du skal turde stille spørgsmål og udfordre den, du træner, uden du skubber

kendt behovet. Men ikke alle kaster sig frivilligt i armene på træneren. - Nogle vil ikke erkende egne mangler, og andre vil ikke investere den tid, det tager at ændre de dårlige kommunikationsva ner. Som træner kan du overkomme barriererne, hvis du formår at være lyt tende samtidig med, at du viser, hvor dan små skridt kan frembringe store re sultater, siger Mette Avnshøj. Kilden til læring og en varig adfærdsændring er, at den enkelte selv får øje på fordelene ved at udvikle sig.

ham/hende ud over kanten, siger Mette Avnshøj, der træner top- og mellemledere fra private virksomheder og faglige organisationer i kommunikation.

trænes i deres kommunikationsroller og ansvar samt lære at mestre enkle værktøjer, der skaber mening og sammenhæng i deres daglige kom munikation, siger Mette Avnshøj. Forvent modstand De fleste tager positivt imod kommuni kationstræning, da de allerede har er

Den gode træner Ingen træningsforløb er ens, så pro cessen må tilrettelægges på ny hver gang. Du skal agere proceskonsulent snarere end gammeldags skolelærer. Det betyder, at viden om træning og læringsprocesser er centralt for den gode træner. - Som træner må du gøre dit fodarbejde og sætte dig ind i emnet. Du skal turde stille spørgsmål og udfordre den, du træner uden at skubbe ham/hende ud over kanten, og så skal træneren have respekt for

Gode råd fra trænerbænken Selverkendelse: Vær realistisk i forhold til kommunikationsafdelingens egne ressourcer og parathed til at agere læringsplatform. Definér præcist hvad I har mulighed for at træne i, og hvor der er behov for at løfte af delingens kompetenceniveau. Behovsanalyse: Lav en analyse af kommu nikationsmiljøet og identificer medarbejder nes kommunikative behov. Eksempelvis i form af fokusgrupper, kvantitative inter views. Involvér de centrale interessenter og spørg: ‘hvordan kan vi medvirke til netop din/jeres succes?‘.

Afgrænsning: Afgræns dine trænings tilbud på baggrund af viden om dine inter essenters behov. Skal kommunikations afdelingen fx træne i linjekommunikation, medie- og budskabshåndtering, e-mail, PowerPoint, feedback-metoder, retorik og præsentationsteknik, blogging, strategi formulering, afsender/modtagerforhold, mødeeffektivitet eller nyhedskriterier? Bundlinje-argumenter: Læring er i ledel sens interesse, da uklar kommunikation ko ster virksomheden tid og penge. Men for vent alligevel et vist salgsarbejde. Styrk dine

argumenter ved at vurdere de økonomiske gevinster, der foreligger ved at opkvalificere medarbejdernes kommunikative kompeten cer. Måling: Brug måling før og efter trænin gen. Måling kan være med til at legitimere behovet for træning og tjener desuden som et værdifuldt effektbarometer. Sæt mål for den kortsigtede effekt af en enkelt træ ningssession og mål for en egentlig kultur ændring, der ændrer vedvarende på medar bejdernes kommunikationsforståelse og -indsats.

Kommunikatøren l August 2009

Feedback på japansk Kommunikationstræning i internatio nale koncerner giver udfordringer, når kulturer mødes

andres faglighed og holdninger. De færreste orker ’jeg alene vide’ syn dromet, siger Mette Avnshøj. Passion og ægte interesse Alle kan lære at træne. Den stille type kan være lige så dygtig til at træne som den udfarende. Det es sentielle er, at træneren rummer en dybtfølt interesse og passion for an dres udvikling. - Som træner må du aktivere din interesse for andre mennesker. Du skal være passioneret, nysgerrig og reelt interesseret i at forbedre an dres kompetencer, hvis du vil opnå respekt og tillid som træner, siger Mette Avnshøj. Træn andre – og styrk dig selv samtidig Kommunikationsafdelingen og dens aktiviteter bliver mere synlige. Du får lejlighed til at teste dine kommu nikationsmetoder og -indsatser og samtidig etablere værdifulde net værk. - Træning kan også bruges som afsæt til at få større indsigt i virk somhedens forretningsområder og dermed en unik helhedsforståelse af kommunikationsmiljøet. Det kan bi drage til at styrke din position og din argumentation, når du diskute rer kommunikationsrelaterede em ner med ledelsen. Og så gør trænin gen dig mere bevidst om dine egne kompetencer og udviklingsområder, fordi du bliver udfordret på din vi den og skrivebordstanker om kom munikation, slutter Mette Avnshøj.

Kommunikatøren l August 2009

Af projektchef Kristoffer Kej, RelationsPeople

Scene 1: Støjen fra de mange insiste rende scootere og biler i Bangkoks tætte trafik ligger som et fjernt lyd tæppe i mødelokalet, hvor to kom munikationsrådgivere fra Danmark skal til at starte et medietræningsse minar for PR-koordinatorer og lande chefer fra en international virksom hed. Deltagerne er japanere, thaier, kinesere med flere. Kulturmødet er markant: Den uformelle skandinavi ske lige-ud-af-posen facon over for asiaternes formelle tilgang, som først og fremmest handler om ikke at tabe ansigt – og da slet ikke over for che fer og kollegaer. Programmet står blandt andet på interviewtræning, og det kan mærkes på stemningen i lo kalet. Nervøsiteten er mærkbar. Del tagerne er stille og lidt beklemte. Scene 2: Mødelokalet i det store Bangkok-hotel summer af liv. Semina ret kører nu på anden dag, og delta gerne arbejder i mindre grupper med at forberede budskaber til de inter views, de løbende bliver hentet ind til. Nervøsiteten er erstattet af nerve, og deltagerne kaster sig ufortrødent ind i de stillede opgaver. Ingen enkel løsning Hvordan overkom vi kulturforskellene og fik forvandlet nervøsitet til nerve? Der er en række enkle greb, som kan anvendes med succes i træningssam menhænge, hvor kulturforskelle ikke spiller ind:

• Vi lod deltagerne starte med selv at sætte ord på de nationale forskelle – dermed tog vi brodden af den in dividuelle feedback ved på forhånd at have sat ord på ’undskyldninger ne‘ for at gøre tingene forskelligt. • Vi anerkendte forskellighederne – hver eneste feedback blev startet med at anerkende, at forskellige kulturer betyder forskellige måder at gøre tingene på. • Vi lod folk give sig selv feedback – efter bedste coachende principper lod vi den enkelte deltager sætte ord på sin egen præstation og læ ring. • Vi gav individuel feedback efterføl gende – alle deltagere fik en kort, skriftlig evaluering. Dermed undgik vi at forkrampe seminaret med for meget individuel feedback. • Vi lod alle slutte med en succesop levelse – alle uanset niveau sluttede af med et godt interview. • Vi lagde IKKE bånd på vores skan dinaviske tradition for åben diskus sion – seminaret var spækket med gruppearbejder og plenumdiskussi oner. Og deltagerne gav udtryk for, at netop den mere åbne skandina viske tilgang var et stort plus – og i øvrigt også grunden til at mange af dem havde valgt at arbejde for en skandinavisk virksomhed. Det ene ste ‘skandinaviske‘, vi måtte lægge bånd på, var den meget direkte råt-for-usødet feedback. Den lod vi deltagerne give sig selv…

TEMA l Kommunikationstræning

Sprogtræning flytter kulturen Af Susanne Bych, kommunikationsmedarbejder Lærernes Pension

Det hele starter med at erkende, at arbejdet først rigtig begynder, når sprogpolitikken er på plads, og at ar bejdet faktisk aldrig slutter. Skal den lange proces med at formulere en po litik ikke bare være spildt arbejde, skal den implementeres. Og her spiller træning af medarbejderne en central rolle. Men implementeringen starter ikke nødvendigvis, når sprogpolitik ken er klar til at ryge på nettet. Det er DR et rigtig godt eksempel. Forarbejdet er også implementering DR har haft en sprogpolitik siden fe bruar, og står i dag midt i at imple mentere den. Men i virkeligheden startede implementeringen allerede, da beslutningen om en sprogpolitik blev truffet. - Det var bestyrelsen i DR, der øn skede en sprogpolitik, og direktionen var enig i, at der var et behov. Ledel sens helhjertede engagement var af gørende for det videre arbejde, fordi det betød, at opgaven blev priorite ret. De klare signaler gav også råde rum til at inddrage hele organisatio nen fra begyndelsen, fortæller sprogredaktør i DR Martin Kristian sen, som er manden bag den nye sprogpolitik. - Det første jeg gjorde var at tage bestik af DR’s historie. Jeg talte med rigtigt mange medarbejdere om deres tidligere erfaringer med sprogpolitik ker, og om deres holdninger, ønsker og behov. Det betød, at jeg fik en vi den om, hvor udfordringerne lå, og at vi fra begyndelsen fik involveret med arbejdere og ledere i processen med at finde frem til en brugbar sprogpoli tik, fortæller Martin Kristiansen.

Martin Kristiansens forarbejde be stod ikke kun i at stikke fingeren i jor den internt i DR. Han tegnede også et billede af, hvilke kulturpolitiske tendenser DR burde forholde sig til, og han gik i dialog med fageksperter på området. Vi vil ikke have et sprogpoliti I DR har det været et klart mål at de finere sprogpolitikken bredt. Den skal

Sprogambassadører i alle afdelinger skal sikre en lokal sprogdebat, siger Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR.

Ni indsatsområder i DR’s sprogpolitik 1.

Man skal kunne forstå, hvad der bliver sagt og skrevet i DR’s programmer og på DR’s netsider

DR tilstræber den højest mulige sproglige kvalitet uanset genre og programtyper

3. Troværdighed er en absolut kerneværdi for DR - midlet hedder sproglig gennemsigtighed 4.

DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode oversættelse

DR ønsker at bidrage aktivt til fremme af det nordiske sprogfællesskab

DR vil arbejde for at styrke kendskabet til europæisk kultur og til de europæiske sprog

7. Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser 8.

DR vil slippe kreativiteten løs og gøre sproget til en legeplads for børn og unge

DR vil være en aktiv medspiller i den offentlige debat om dansk sprog og kultur - også om sproget i DR

Du kan læse hele sprogpolitikken på www.dr.dk/publikationer

ikke kun handle om at skrive korrekt, men har også et kreativt sigte, når det gælder sproglig kvalitet. - Vi tror simpelthen, at en øget sprogbevidsthed giver bedre program mer. Hvad godt sprog er, afhænger af genre og medie, men hvis for eksem pel en studievært mumler eller laver mange sproglige fejl, så fokuserer se erne på det i stedet for på indholdet. Vi har derfor tænkt sproget ind i en bredere diskussion om forudsætnin gerne for god journalistik - her er et godt sprog nemlig en lige så uom gængelig forudsætning som den gode historie, fortæller Martin Kristiansen. Der skal følge penge med Når snakken falder på implemente ring, så har Martin Kristiansen en me get klar holdning til, hvordan det skal foregå. - Det koster ressourcer at nå måle ne i en sprogpolitik, og derfor skal der følge penge med. Man kan ikke ændre sprogbrugen i en stor organi sation ved pletrensning, der skal ska bes strukturer som sikrer, at sprog brugen er til stadig diskussion. Her kommer vores sprogambassadører ind i billedet. Det er særligt sprogan svarlige medarbejdere på redaktioner ne, der sikrer en lokal sprogdebat, og at redaktionernes egne behov og øn sker inddrages i arbejdet med at ud vikle nye rutiner, der løfter kvaliteten i de forskellige medier og programmer, siger Martin Kristiansen I DR har sprogambassadørerne en dag hver måned, som de kan bruge på at planlægge forskellige tiltag, der sikrer fokus på sprogbrugen – også tiltag, der koster penge. Det kan fx være kurser i at skrive til nettet, stem meføring, kropssprog osv. Den ende lige prioritering af sprogmidlerne står Martin Kristiansen for, men i tæt dia log med redaktionerne.

DKF kursus 1. og 7. oktober ’Et sprogprojekt der virker’ www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2009

komdag’o9

KOMM UNIKATI ON2019

kompris’o9 9. november 2009 hos DI Hvordan skaber kommunika tion værdi for virksomheder, organisationer, myndigheder og samfund? Hvilke trends vil præge kommunikationen de kommende 10 år? Hvilke kvalifikationer og kom petencer bliver kommunikatø rens vigtigste de næste 10 år? Hvilken rolle kommer kommunikatøren til at spille? Hvilke opgaver skal vi løfte?

Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019.

kompris’o9 Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste eksempler på god professionel kommu nikation i to kategorier landsdækkende kommunikationsprojekt og regionalt/ lokalt kommunikationsprojekt. Indsend dit kommunikationsprojekt til kom-pris’o9 allerede nu og senest 2. oktober kl. 12.

Følg med på www.kommunika tionsforening.dk, hvor du kan læse mere om kriterierne, downloade indstillingsskema og tilmelde dit projekt til kom-pris’o9.

DOMMERKOMITE Projekterne nomineres af en dommerkomite, der består af Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School Kommunikationsdirektør ANNEMARIE ARLETH SKOV, Carlsberg Breweries A/S Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, Energinet.dk Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV, A.P. MøllerMærsk A/S Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, Kommunernes Landsforening Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK FALLESEN, dagbladet Børsen Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN, Firstline Communication og formand for Dansk Kommunikationsforening

kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde med dagbladet Børsen KLS

GRAFISK HUS

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia

lVAR

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik

TEMA l Kommunikationstræning

I DI er en af tre medarbejdere trænet til at redigere og fylde indhold på DI’s websites og subsites

200 webredaktører i DI Af Jakob Danving Nielsen

DI’s website sites og subsites rummer mere end 18.000 enkeltsider med alt fra klimavisioner og eksportfremstød til rådgivning om personalejura og arbejdsmiljø. For at kunne håndtere den store faglige spændvidde har DI placeret ansvaret for webredaktion decentralt. Hver anden måned ud danner DI 10-15 nye redaktører, og i dag redigerer hver tredje medarbejder på hjemmesiderne. Bedre til at kommunikere - Den største fordel ved at have så mange webredaktører er, at det sæt ter mange medarbejdere i en situati on, hvor de skal forholde sig til, hvor dan de formidler deres stofområde på en enkelt måde, der lever op til net tets kriterier for overskuelighed, til gængelighed og mulighed for at søge videre. Det gør os bedre til at kom munikere som organisation, siger DI’s kommunikationschef Marianne Grundsøe Skovfoged. Ingen har overblikket Når man vælger en decentral web strategi, fravælger man detaljeret overblik.

- Der er ikke nogen enkeltperson, der kan have overblik over alt det indhold, som vores mange redaktø rer publicerer. Vi fokuserer på at stil le rammer og support til rådighed, så redaktørerne nemt og sikkert kan formidle den særlige faglighed, de arbejder med. Det giver selvfølgelig et ret stort tryk på vores webteam, at vi skal hjælpe med tekniske spørgsmål fra de mange redaktører. Men det giver også en fleksibilitet, som vi ikke vil undvære, siger konsu lent Heidi Klarskov fra DI’s webteam. Hun understreger, at DI laver løben de kvalitetssikring og har områdean svarlige for de enkelte dele af DI’s online univers.

One size doesn’t fit all Selvom tingene er sat i system hos DI, er der også plads til en fleksibel orga nisering af webarbejdet. - Vi overvejer hele tiden, om vi har den rette balance mellem det centrale og decentrale. Vi har brug for fleksi bilitet og hurtig reaktionstid og så få barrierer som muligt for at få vores budskaber ud. Og derfor har det væ ret en central erkendelse gennem årene, at ’one size doesn’t fit all’. Forudsætningerne i organisationen er simpelthen forskellige fra afdeling til afdeling. Både i forhold til kommu nikationsbehov og kompetencer. Der for har vi på nogle områder af hjemmesiden deciderede redaktions grupper, som både har et drift- og udviklingsansvar. Mens vi andre ste der i organisationen alene uddelege rer et driftsansvar, siger Marianne Grundsøe Skovfoged.

DI’s Kommunikationschef Marianne

DKF kursus 22. oktober

Grundsøe Skovfoged og konsulent Heidi

’Har du en webstrategi – og afspejler den

Klarskov fra DI’s webteam giver redskaber

virksomhedens forretningsstrategi?’

og træning til 200 webredaktører i DI.

www.kommunikationsforening.dk

3 webregler i DI Wikis til support Når der kommer nye spørgsmål om redigering, opretter DI’s webteam en wikiartikel med svar. Teamet skaber på den måde et opdateret bibliotek, hvor redaktørerne kan lave problem orienteret søgning ud fra de spørgs mål, som andre har stillet.

Intet kursus – ingen rettigheder Når ansvaret for redigering er de centralt, skal styringen af, hvem der redigerer hvad, være stram. Derfor er det kun dem, der har været på kursus i CMS’et, der redigerer.

Commitment på chefgangen Chefen i den enkelte afdeling skal se det som relevant, at medarbej derne bruger den tid, det kræver at skrive til nettet. Ellers forsvinder det i den daglige drift.

Kommunikatøren l August 2009

X X X

Styrk din kommunikation Følg Journalisthøjskolens åbne uddannelser. Du kan tage et enkelt forløb eller kombinere flere og bygge din egen fleksible diplomuddannelse i journalistik op over nogle år. Vælg mellem tre spor: •

Journalistik

•

Webformidling med tekst, foto, lyd og video

•

Kommunikation med en journalistisk tilgang

De fleste forløb ligger på hverdage, andre på fredag-lørdage, og nogle kører online. AKTUELLE TITLER: •

Det journalistiske håndværk

•

Strategisk kommunikation i praksis

•

Fortæl journalistiske historier

•

Nyheder og lynhurtig formidling

•

Forklar og giv baggrund

•

Webformidling med tekst, foto og lyd

•

Kommuniker med video

•

Brug fotos i din formidling

•

Ny i kommunikation

•

Få din historie i medierne

Læs mere på WWW.UPDATE.DK/AABENUDDANNELSE

XXXUPDATEXXXXXXXXX XXXDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXX XXXTLF 8944 0593XXXWEB WWW.UPDATE.DKXXXMAIL UPDATE@UPDATE.DKXXXXX

Foto: Hung Tien Vu

I kampen om forbrugernes loyalitet må virksomheder tilbyde meningsfulde brandoplevelser. Lyd kan bruges til at skabe genkendelighed og tilhørsforhold og give langsigtet værdi for virksomheden

Virksomhederne skal op Af Julie Winther, Marketing Assistent, Sonic Branding

Bud efter oplevelser Virksomhedens brand er mere end et logo. Det er summen af handlinger, værdier, strategier og medarbejdere set med forbrugernes øjne. Forbruge re søger i stigende grad meningsfulde oplevelser og relationer frem for ge neriske produkter. Kaffen kan være nok så god, men hvis kaffebaren er støjende, baristaen stresset og aro maen desuden er dårlig i cafeen, bli ver kaffe-oplevelsen forstyrret, måske ødelagt, og kunden undlader at kom me igen. Det kan have stor værdi at ind tænke alle forbrugerens sanser i sit brand. Starbucks sælger fx ikke bare kaffe. De sælger en oplevelse om kring indtagelsen af kaffen (1). ’Ople velse’ er nøgleordet, og virksomheder som har forstået, at de ikke leverer et produkt, men en oplevelse, vinder forbrugernes loyalitet. Virksomheder ne må kommunikere deres unikke brand-oplevelse for at få den indle dende opmærksomhed. Oplevelsen skal hænge sammen i alle berørings flader og kommunikationskanaler for at opnå størst effekt (2). En måde at forstærke oplevelsen er ved at aktive

re flere sanser hos forbrugeren. Net op derfor stiger interessen for lyd branding betydeligt i øjeblikket. Vælger med ørene Lydbranding kan være det værktøj, der linker kommunikationskanalerne og virksomhedens berøringsflader sammen og skaber den holistiske op levelse, som forbrugerne søger. For brugere vælger lige så meget med ørene som med øjnene, og mange virksomheder bruger i dag lyd til at påvirke købsadfærd og styre kunder ne i købsprocessen (3). Lyd kan også bruges til at skabe genkendelse på tværs af kommunikationskanalerne og fungere som den røde tråd, der guider forbrugerne fra det ene medie til det andet. Lyden fra TV reklamen skal hænge sammen med virksomhe dens velkomst og ventemusik i telefo nen. Ligeledes skal lyden i telefonen hænge sammen med virksomhedens andre lyd-medier som fx hjemmesi den eller radioreklamer (4). Lyd påvirker mennesker på et ube vidst plan. Den skaber stemning og appelerer til individets følelser. Lyd branding kan skabe unikke brandas

sociationer og -følelser, der kan lede til tætte og langvarige relationer og loyalitet. Ligeledes kan lydbranding bruges til at udtrykke virksomhedens indre, dens værdier, holdninger og særegenhed. Den skærper virksom hedens profil og signalerer tydeligt, hvem virksomheden er og hvilket for brugersegment, den ønsker at til trække – og frastøde (5). Brug af lydbranding i dag er ofte fokuseret på en samlet reklamekam pagne og er i sin natur situationsbe stemt. Det betyder, at lyden skaber en kortsigtet værdi og vil ændre sig med skiftende reklameuniverser og markedssituationer. Lydbranding kan dog med fordel inkorporeres i virk somhedens corporate brand og skabe en langsigtet brandværdi. Det er nødvendigt, at virksomhe den forholder sig til og definerer, hvordan de lydmæssigt vil afspejles i deres berøringsflader. Hvilken ople velse skal lyden give forbrugeren? Hvilke stemninger og følelser skal ly den skabe?

Kommunikatøren l August 2009

leves med flere sanser

Få styr på lyden Når virksomheden kan genkendes på lyd, har den opbygget en lydidentitet (4). En lydidentitet kan tilpasses rekla mer, situationer og medier i det om fang, det er nødvendigt. Der vil dog altid være en lydkerne, fx et lydlogo, der skaber genkendelighed. Virksom heden kan skabe oplevelser ved at bruge virksomhedens musik i interak tionen med sine kunder gennem fx. downloads og koncerter og dermed bruge lyden aktivt til at opbygge kun derelationer gennem positive, minde værdige oplevelser. En lydidentitet forstærker værdien af reklamerne ved at knytte dem tættere til virksomhe den gennem endnu en sans. For at møde forbrugerne hvor de er, bruger virksomheder i dag et sti gende antal lyd-medier lige fra iPho ne-applikationer til virale videoer. Med det stigende antal nye medier kommer også et stigende antal leve randører. Det betyder, at virksomhe der skal håndtere og styre deres

Kommunikatøren l August 2009

brand i flere medier med forskellige leverandører. Virksomheder har der for begrænset kontrol med, hvordan de lydmæssigt afspejles i deres berø ringspunkter. Lyden kræver en central styring, da leverandører og nøglemedarbejdere har behov for retningslinjer på lige linje med regler for virksomhedens vi suelle elementer. Vestas bruger for eksempel den samme lyd i alle deres medier (6). Det betyder, at de perso ner, der arbejder med Vestas brand ved, hvordan de skal håndtere og for holde sig til denne dimension af kom munikationen. Forbrugeren vil på sigt kunne genkende Vestas som afsen der, og lyden er således med til at for stærke bevidstheden og genkendel sen af brandet. Det giver langsigtet brandværdi. Lyden er både værdiska bende for brandet og fungerer samti dig som et internt styringsredskab. Det vigtige er ikke om virksomhe den vælger at opbygge en lydidenti tet eller bruge et lydkoncept, men om

de forholder sig til den lyd, der bruges i virksomhedens kommunikation. Ly den vil være et uundgåligt element i brandet, uanset om virksomheden er opmærksom på det eller ej. Spørgs målet er, hvordan vil virksomheden have, brandet skal lyde?

Kilder: (1) Michelli Joseph A. The Starbucks experience’, 2006 (http://www.starbucks experience.net/excerpts.html) (2) B. Joseph Pine II & James H. Gilmore ‘The Experience Economy’; 1999 (3) Robert J, Donovan, John R. Rossiter, Gillian Marcoolyn og Andrew Nesdale ‘Store Atmosphere and Purchasing Behavior’, Journal of Retailing, nr.3/70, side 283-294; 1994 (4) Søren Holme & Karsten Kjems ’Lydbranding – en ny dimension i strategisk markedsføring’, Market, nr.28/4 2008. (5) Kevin Lane Keller ’Strategic Brand Management’, 2008 (6) www.vestas.com

Konkret handling skal forhindre udbrud af klimakvalme og ligegyldighed om verdens klimaproblemer op til klimakonferencen. Danskerne skal mærke, at klimaproblemet er tæt på deres hverdag, og at de kan handle hver for sig og sammen med myndighederne. Københavns Kommune er en case på, hvor dan det offentlige Danmark sætter strøm til kommunikation, der skal skabe engagement og involvering

Af Kristian Eiberg

Artikelserie: Forberedelser til klimakonference Den tredje artikel i serien om kommunikation i for bindelse med FN’s 15. kli makonference i København handler om det offentlige Danmarks forberedelser. De efterfølgende to ar tikler ser på: - NGO’er og organisationers for beredelser - Status og opfølgning på for beredelser Se alle på www.kommunikationsforening.dk

Kyoto er en by i Japan, hvor der blev indgået en klimaaftale. Ellers ved vi i Danmark ikke meget om den by. I den første artikel i denne serie slog Martin Bender, underdirektør med ansvar for begivenhedsmarkedsføring i Wonderful Copenhagen, fast, at ambitionen for København som vært ved klimatopmødet i december går langt videre. Recepten var klar: Kø benhavn skal ikke bare være kendt, men kendt for nogle bestemte løsnin ger på vores klimaproblemer. København skal mobiliseres Og klimaproblemer har vi mange af i verdens hovedstæder. Og København er ingen undtagelse. En klimastrategi frem mod år 2025 og en række kon krete tiltag skal gøre noget ved pro blemet, og på Københavns Rådhus er der stor opmærksomhed om den rol le, som klimakonferencen spiller for København. - Klimakonferencen er en fanta stisk anledning til at sætte klima på dagsordenen. Vi bruger det som løf testang for vores ambitiøse mål om at blive CO2-neutral inden 2025. Samti

Foto: Ernst Tobisch.

Kommune mod klimakvalme

dig viser vi verden, at storbyerne handler: vi arrangerer topmøde for borgmestre fra 100 af verdens største byer samtidig med klimakonferencen. Det er storbyerne, der står for 80 % af verdens CO2-udledning, og det gi ver os et stort ansvar for at finde løs ninger, siger overborgmester Ritt Bjer regaard, og fortsætter - Det er en enestående mulighed for at vise byen frem som en klimavenlig hovedstad. Og over for københavnerne at vise, at vi har grund til at være stolte. Jeg tror, at stolthed kan være en ener gisk motor for handlinger. Københavns Kommune har i stra tegien lagt vægt på handling og in volvering, ligegyldigt om vi taler til københavnere, til andre byer eller til statslederne. - Byen kan kun blive CO2-neutral, hvis alle københavnere deltager. Så vi

Kommunikatøren l August 2009

bruger i efteråret en del energi på at engagere københavnerne; vi viser gode eksempler på handling, inviterer til events og giver den enkelte køben havner lette tips gennem klimaKBHkampagnen, siger overborgmester Ritt Bjerregaard. Hver københavner har allerede re duceret sit bidrag til den globale op varmning fra 7 tons til 5,5 tons, altså med ca. 1,5 tons CO2 ift. 1990 trods en stor udvikling i byen i samme peri ode. Det kan naturligvis blive bedre. KlimaKBH-kampagnen går ud på, at man som københavner kan få et gra tis besøg af en klimakonsulent, der giver et bud på, hvordan man kan re ducere sit CO2-forbrug og samtidig spare penge. Synlige begivenheder Den største kommunikationsudfor

Kommunikatøren l August 2009

dring for Københavns Kommune i forbindelse med klimakonferencen er klimakvalme. - Der bliver talt så meget, at vi ef terhånden ikke orker at høre mere. Derfor fokuserer vi på, at vi ved hand ling ikke alene kan gøre noget for kli maet, men også gøre vores by endnu bedre at bo i; med mindre larm og os fra biler, mere grønt – og måske nog le nye fællesskaber, siger Ritt Bjerre gaard. Under klimakonferencen vil Kø benhavn byde københavnerne og gæsterne til koncerter, interaktive ud stillinger og andre aktiviteter under en gigantisk globe på Rådhuspladsen. Metoden er klar – begivenheder i det offentlige rum skal samle københav nerne og få de store abstrakte proble mer ned i øjenhøjde. - Det ville være mit skrækscenarie,

Overborgmester Ritt Bjerregaard vil arrangere topmøde for borgmestre fra 100 af verdens største byer samtidig med klimatopmødet.

hvis det eneste københavnerne så til klimatopmødet var en række jakke sæt, der bevæger sig fra lufthavnen til Bella Centret i limousiner. Her har vi en forpligtelse til at gøre forhand lingerne om verdens fremtid nær værende, siger Ritt Bjerregaard.

DKF kursus 5. oktober ’Klimakommunikation efter topmødet – hvad er fremtiden?’ www.kommunikationsforening.dk

NY KOMMUNIKATIONSMODEL

Relationsstrategi involverer interessenterne i virksomhedernes kommunikation og branding Mange virksomheder udvikler separate strategier for kommunikation, PR, bran ding, intern kommunikation og web. Men udmøntningen af strategierne påvirkes i stigende grad af interessenter, der deltager som medudviklere og -producenter af en levende omverdenskommunikation. Der er behov for en ny integrerende model, der adresserer virksomhedernes kommunika tive virkelighed – en relationsstrategi

Af kommunikationsrådgiverne Lars Sandstrøm og Martin Lund, Bysted A/S

Organisationer, grupper og enkeltper soner indgår i dag i netværk på tværs af en enkelt virksomheds struktur og organisation og kommunikerer og udvikler forretningsmæssige relatio ner. Ikke mindst udviklingen af sociale netværk og communities har for alvor sat turbo på en udvikling, der påvir ker virksomheders strategier - såvel på det forretningsmæssige som for udviklingen og udmøntningen af bæ redygtige strategier for kommunikati on og branding.

Hvor mange virksomheder hidtil har kunnet udvikle strategier i lukkede, interne processer, er det efterhånden blevet evident for virksomhederne, at strategier og planer ikke skaber værdi uden at være udviklet i en eller anden form for integration og koordination med de interessenter, der skal leve af og med den kommunikation, som virksomhederne gennemfører. En bæredygtig, holdbar strategi skal ikke bare give mening for virksomhe

dens kommunikationsafdeling. Ledel se og andre afdelinger med kommu nikationsopgaver er også væsentlige medspillere i strategiudformningen, og eksternt skal strategien kunne ‘valideres‘ ved at afspejle de kommu nikationsscenarier, som virksomheder kan befinde sig i på længere sigt. En relationsstrategi og processen med at udvikle denne er her en ny metode til at skabe et integreret system for en flerdimensionel, refleksiv kommu nikation – et system, der skaber forbindelse med intern og ekstern kommunikation, online og offline, kommunikation og forretning. Opgør med brandingmodeller Den nye model er et endeligt opgør med de traditionelle brandingmodel ler, hvor alt kunne sættes på formel, og et brand i koncept og udformning var ensrettet, konsistent og formule ret med ét budskab – gentaget igen og igen, og… Relationsstrategien fordrer, at kom munikation og branding er en reflek siv, foranderlig proces, som ikke skal eller kan forudsiges ned til mindste detalje - eller fastlægges en gang for alle af en virksomheds kommunikati onsafdeling. Det gælder, selv om stra tegien er nok så gennemtænkt og nøje udviklet, og forankringen i ledel se og organisation er orkestreret til punkt og prikke. Relationsstrategien tager udspring i, at interne og ekster

Kommunikatøren l August 2009

Interessenter ne omverdener forandrer sig med en hidtil uset kraft, og at interessenterne i dag har værktøjer til at påvirke og deltage i udviklingen af en virksom heds brand og i en aktiv kommunika tion af virksomhedens værdier. Relationsstrategien er imidlertid ikke et alt-tilpassende bløddyr uden ryg rad. Den indeholder både en række faste principper for effektiv kommu nikation, klare mål og succeskriterier,

Interessenter

Netværk

Virksomhed

definition af interessentroller, beskri velse af kommunikationsprojekter og –værktøjer, koncepter og temaer for kommunikation og markedsføring, samt en plan for måder at måle resul tater og værdi af relationsudviklingen. Den netværksbaserede virksomhed En væsentlig årsag til at skulle tage springet fra en klassisk strategi for kommunikation eller web til den mo derne relationsstrategi skal da også findes i den altomfavnende udvikling af web, sociale medier og digitale tje nester. Virksomheder er, om de vil det eller ej, eksponeret for kritik, debat, omtale, chat og blogging i et om fang, der overgår de flestes forstand. Det gælder, hvad enten det er virk somheden, som eksponeres på offi cielle eller uofficielle websites, om det

Kommunikatøren l August 2009

er grupper og debatter, der opstår i og omkring virksomheden og dens medarbejdere, eller om det er medar bejdere og ‘tilhængere‘ af virksomhe den og dens produkter, der omtaler og diskuterer virksomheden og pro dukterne - eller eksponerer sig selv som medarbejder i en virksomhed. Alle former og hybrider af disse er mulige, og mange helt uden for virk somhedens traditionelle kontrol og strategiske styring. Relationsstrategien vil derfor også være et forum for at diskutere, definere og beslutte, hvor og hvordan virksomheden øn sker at være til stede og agere på de sociale medi er og digitale platforme. Hvor al strategi for on line kommunikation tidligere har koncentre ret sig om virksomhe dens egne webløsninger – primært internet og in tranet – så fordrer relati onsstrategien, at alle platfor me tænkes ind i strategien, og at der tages nogle klare valg for, hvor virksomheden ønsker at ekspo nere sig og deltage aktivt i dialogen med sine interessenter. So ein ding…oder Nogle virksomheder vil nok sige, at relationsstrategien allerede er en reali tet i deres organisation. Kommunika tion og markedsføring koordineres, online og offline spiller sammen, stra tegien nyder genklang i direktionen, og effekt måles og evalueres. Erfarin gen er dog, at det er virkeligheden de færreste steder. Silo-organisering, manglende koordination, usammen hængende eller manglende strategier er hverdag, og virksomhederne famler med dag-til-dag driftsopgaver, som sjældent er til debat, men forankret i tradition og ‘sådan-gør-vi-her‘-vaner. Virksomheder har i stigende grad be hov for at få systematiseret interes sent-relationerne.

Relations strategi – En model til integreret kommunikation

Netværk

En vellykket relationsstrategi kan ek sempelvis udvikles gennem følgende syv trin:

1 Gennemfør en analyse af virksom hedens interessenter for at kort lægge kommunikationsudfordrin ger og relationsmuligheder. 2 Etablér en projektgruppe med nøglepersoner fra afdelinger med kommunikationsopgaver, fx kommunikation, marketing, HR, salg, F&U og IT.

Virksomhed

3 Udvikle strategien, område for område, gennem workshops i pro jektgruppen. 4 Involvér interessenterne gennem testpaneler eller fokusgrupper, hvor koncepter, tekster og identi tetselementer diskuteres og afprø ves. 5 Sørg for at strategien afspejler fo kus i forretningsstrategien. Og an vend fx samme ledelsesstyrings model (fx balanced scorecard) som topledelse til at systematisere mål og succeskriterier (indikatorer). 6 Udvælg relations-ambassadører til internt at udbrede kendskab og forståelse for relationsstrategien. 7 Følg op på relationsstrategien gen nem målinger af resultater og ef fekt – og tilpas strategien gennem halvårlige audits.

DKF kursus 11. november ’Strategisk public relations 2.0 – dialogen med offentligheden’ www.kommunikationsforening.dk

På ét-året for EU-Kommissionens register over lobbyister er succesen til at overse. Advokaterne boykotter, rådgiver ne er tilbageholdende. Kommissionen overvejer nu, om det frivillige register skal gøres obligatorisk

Lobbyister vil ikke i register i EU Af Johannes P. Bøggild, chefkonsulent, strategisk kommunikation, DSB Koncernsekretariat

Kender du advokatfirmaet Frederik Madsen? Nej vel. Selskabet, der er se kretariat for en række mindre danske brancheforeninger udmærker sig el lers ved to ting. For det første har det udført lobbyarbejde i Bruxelles i 2008 for henholdsvis Batteriforeningen og Margarineforeningen. For det andet er det det eneste danske advokatfirma, som har regi steret hos EU-Kommissionen, at det udfører lobbyvirksomhed ved EU´s in stitutioner. Dermed skiller det sig virkelig ud, for kun seks advokatfirmaer i hele EU har ladet sig opføre, efter at EU-kom mission i juni 2008 lancerede et regi ster for lobbyister. Det frivillige register blev oprettet efter en række lobbyist skandaler især i USA og et ønske i EU om at signalere større åbenhed om beslutningsprocesserne. Kommissio nen opfordrede lobbyister til at berette om, hvem de arbejder for, hvor mange penge de bruger på lobbyaktiviteter og for så vidt også, hvordan de forsø ger at påvirke beslutningsprocesserne. Register gør op med lukkede kredsløb Registeret er opført med tanken, at åbenhed og transparens giver et mere

folkeligt og forståeligt EU. Lobbyisme og lukkede kredsløb er med til at ska be myter og modvilje, hvilket EU næppe har brug for, og derfor skal registeret vise, hvilke virksomheder der forsøger at påvirke beslutnings processerne i EU, og hvor mange res sourcer, de bruger på det. Registeret har været ganske omdiskuteret i Bru xelles, hvor man bl.a. drøfter, om den form for soft law fungerer efter hen sigten. Om det giver mening, når det er frivilligt at melde sig til. Kun en tredjedel af rådgiverne er med Status er, at det går langsomt med registeret. I slutningen af juni var der i alt 1.602 organisationer, branchefor eninger, virksomheder, konsulenter og enkeltpersoner indtegnet som lob byister hos Kommissionen. Det kan lyde som mange, men i følge en kri tisk analyse fra Greenpeace fra be gyndelsen af juni, udgør det kun cirka en fjerdel af alle lobbyisterne i Bru xelles. Især brancheorganisationerne som Dansk Rederiforening, Confede razione Generale Dell’Industria Italia na og det tyske handelskammer regi strerer sig i større antal, men mange andre har ikke tilmeldt sig.

Novozymes og Hill & Knowlton registreret Kun enkeltstående virksomheder er optegnet. Danske Novozymes står fx opført for i 2008 at have brugt et sted mellem 150.000 og 200.000 euro på at påvirke beslutningstagerne om blandt andet biobrændsel, enzy mer og vedvarende energi. Mere overraskende er måske, at kun en brøkdel af de konsulentvirksomheder med speciale i public affairs og lobby isme har indskrevet sig. En af dem er Hill & Knowlton, og direktør Ulrich Adams forklarer: - Vi ser registeret som noget positivt og har selvfølgelig registreret os. Desuden oplever vi, at Kommissionen fortæller os på for hånd, hvis et emne kommer op igen, når vi er registrerede. Weber og Ogilvy ikke med Også større selskaber som Burson Marsteller og KREAB har tilsluttet sig. Men andre toneangivende konsulent huse som Weber Shandwick, The Centre, Clan, Edelman og Ogilvy er ikke til at finde. De ser det tydeligvis ikke som magtpåliggende endnu. Blandt forklaringerne er, at de ikke vil oplyse navnene på deres kunder, en anden forklaring er, at kunderne ikke

Kommunikatøren l August 2009

Stram reglerne, så registret kommer til at virke, sagde direktør Ulrich Adams, Hill & Knowlton på DKFs studietur til Bruxelles.

vil oplyse, hvor mange penge de bru ger på lobbyisme. En tredje forklaring er, at registeret tager for lang tid at udfylde. Det hyppigst fremførte argu ment er, at man ser tiden an, og ven ter lidt, fordi det kan være konkurren ceskadeligt at udlevere sin kundeliste, og der er generelt ikke kommet en større offentlighed om lobbyarbejdet i Bruxelles. Manglende tilmelding til registeret har ikke været en forhin dring for at interesserepræsentanter udfører arbejdet i Bruxelles. Og det er nok den primære grund til, at der ikke er større opbakning til registeret. Advokaterne boykotter registeret Advokatfirmaet Frederik Madsen vid ner om problemerne. Det er eneste danske advokatfirma, og blot et ud af seks blandt alle 27 EU’s medlemslan de. De nedslående tal skyldes, at ad vokaterne har valgt at boykotte regi steret. Ifølge Ulrich Adams fra Hill & Knowlton argumenterer advokaterne med, at de har en særlig tavsheds pligt i forhold til deres klienter, og at de kommer med juridisk rådgivning, der gælder en klients ret til en retfær dig procedure og ikke en politisk råd givning eller påvirkning. Hos selska berne med blandede juridiske og

Kommunikatøren l August 2009

politiske kompetencer – som Hill&Knowlton – ses den slags argu menter som et skalkeskjul for ikke at lade sig registrere. Her er tanken, at al lobbyisme handler om at påvirke lovgivning og jura på den ene eller anden måde. Holdningen er derfor, at advokaterne skal bankes på plads, for at registeret skal virke efter hensig ten. I øjeblikket er der en frygt blandt lobbyrådgivere med blandede kom petencer, at kunder kan finde på at hoppe over til advokaterne, for at slippe for offentligheden. Og så vil Kommissionens register ikke føre til flere registreringer, men snarere blive set som en form for konkurrencefor vridning, hvor advokaterne vinder. Parlamentets register mere popu lært Masser af lobbyister – herunder advo kater – lader sig til gengæld opføre i parlamentets register over lobbyister. Parlamentets register er ikke så detal jeret og har den fordel, at det giver et permanent adgangskort til parlamen tet – og dermed nemmere adgang til medlemmerne af parlamentet uden at skulle forklare formål og opdrags giver. De to registre fungerer helt uaf hængigt af hinanden, hvilket gør mo

tivationen til at registrere sig hos Kommissionen mindre. Evaluering Den begrænsede opbakning til regi steret bliver taget med, når Kommis sionen for tiden evaluerer registeret. Høringssvarene tikker ind på registe rets hjemmeside – og i skrivende stund nærmer vi os sidste udkald for at påvirke Kommissionen. Spørgsmå let er, om Frederik Madsen også fremover skal stå alene som advokat firma - eller om Kommissionen tør skrue bissen på. Set isoleret på Kom missionens register er konklusionen entydig: Soft law virker ikke på advo kater.

Læs mere Det er muligt at se registeret på https://webgate.ec.europa.eu/transparency/ regrin/welcome.do Se også artikler fra DKFs studietur til Brux elles på www.kommunikationsforening.dk

342 kommunikatører er med i et af de 14 ERFA Netværk i Dansk Kommunikationsforening. De deler viden og udveksler erfaring om alt fra intern kommunikation til målinger eller kommunikation over grænserne. Kom munikatøren har taget pulsen på to netværk

342 E 342 ERFA-fans Af Thomas Søsted

Strategisk kommunikation Line Nørregård er tovholder for ERFA Netværket ’Strategisk kommunikati on’, og hun betragter netværksmø derne som hendes største kilde til faglig inspiration: - Hvert evig eneste møde i grup pens seks årige historie har været ekstremt udbytterigt. Man holder fin geren på pulsen med det faglige, og man går altid hjem fuld af inspiration. Desuden har jeg fået job to gange gennem personer i netværket, fortæl ler hun entusiastisk. Møderne bliver afholdt 4-5 gange om året, og hvis man vil have mere end ti procent til at dukke op, råder hun kommende netværksarrangører til at afholde arrangementerne i tids rummet 17-19 – og helst i bymidten. Derudover er det vigtigt at sikre et højt professionelt niveau hver gang og gerne med kendte oplægsholdere fra kommunikationsbranchen. Deres sidste møde tog sit udgangspunkt i et oplæg af Thomas Telving fra Cision om Return On Investment, måling af

PR aktiviteter. Gruppen har cirka 50 medlemmer og kommunikerer via en Google Group. - Det letter det administrative, si ger Line Nørregård. Det tager tid at skabe rammerne, og møderne er afhængige af delta gernes engagement. - Vi brugte de første mange møder på at definere, hvad strategisk kom munikation er, og hvordan disciplinen kan understøtte forretningsstrategi en. Siden har vi gennemgået mange medie- og kommunikationsemner som mobil markedsføring, sociale medier, krisekommunikation og PRrådgivning. Det har ofte været med en strategisk vinkel, men ikke altid, da netværket er afhængigt af med lemmernes input. Møderne er dog al tid og uden undtagelse meget læreri ge, mener Line Nørregård. Presserelationer Hos ERFA Netværket ’Presserelationer,

bliver der talt ivrigt blandt de tolv fremmødte medlemmer, da Kommu nikatørens udsendte kommer på be søg. Stemningen er afslappet og imø dekommende, og den fælles referenceramme har en tydelig effekt på samtalerne, der hurtigt bliver spo ret ind på specifikke faglige udfor dringer. Dagens møde afholdes hos Discus Communications, der har adresse i hjertet af København. Der er planlagt to temaer. Eva Kistrup, direk tør i Discus Communications, giver sit bud på, hvordan man kan inddrage PR i marketing- og reklamekampag ner via integreret kommunikation. Derudover holder fotografen, Torben Nielsen et oplæg om visuel kommuni kation og brugen af billeder i PR sam menhænge. Med netværkets knap 50 medlem mer, er der næsten altid nye ansigter til møderne. Christoffer Hellmann, Pressechef i KMD, er ét af dem. Han har tilsluttet sig netværket på grund af det faglige udbytte, men han sæt

Kommunikatøren l August 2009

ERFA Netværk Stiftet Antal Møder medlemmer om året

Tovholder

Intern kommunikation 2003 30 4

mette.marie.nielsen@tryg.dk Mette Marie Nielsen Åben mwe@weareopen.dk Marianne Weng

Intranet

Pia Porning

pia.porning@mail.dk

Åben

3-4

Per Breidahl

pbr@blaakors.dk

Åben

Kommunikationsmåling 2003 15 4 Jesper Kirkeskov – og evaluering

jek@sbi.dk

Lukket

Kommunikation på tværs 2008 10 4-5 Christian J. Schultz af landegrænser Farid Fellah – for kommunikationschefer

christian.schultz@mattel.com ffe@henninglarsen.com

Åben for chefer, der har ansvar for kommunikation på tværs af landegrænser

2001

Kommunikationschefer 2007 19 Øst- og Midtjylland

Mail

Miljøkommunikation

2002

Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe lischm@tmf.kk.dk

Ord der virker

2006

8-10

Jeanette Serritzlev

jeanette@serritzlev.dk

Åben/lukket

Åben Åben

Presserelationer

2000

4-5

Jesper Andersen

ja@visitdenmark.com

Åben

Selvstændig

2000

Peter Bisgaard-Frantzen

peter@bifra.dk

Åben

Anne Marie Underbjerg Jesper Andersen

amu@cvusj.dk ja@visitdenmark.com

Åben

Sociale medier 2007 25 4-6

ERFA Strategisk Kommunikation

2003

4-5

Line Nørregaard

linemette@get2net.dk

Åben

Sundhedskommunikation

2007

Troels Nipper Nielsen

tn@operate.dk

Åben

Web

2007

Allan Helleskov Kleiner

ahk@telmore.dk

Åben

Web 2

2007

Louise Theil Frederiksen

lotf@foa.dk

Lukket

Læs mere om alle ERFA Netværk på www.kommunikationsforening.dk

ter samtidig pris på den sociale di mension, der følger med. - Det er jo altid rart, også ud fra en social vinkel, at møde andre PR folk men jeg er primært med i netværket med et fagligt sigte. Selvfølgelig er det ambitionen, at de enkelte temaer og indlæg skal give mig inspiration i mit arbejde, men det er mindst lige så vigtigt for mig at høre, hvordan de andre deltagere i netværket tænker og arbejder. Jeg har ikke så mange li

gesindede at sparre med i det dagli ge, så input fra andre pressefolk er med til at give mig nye vinkler, fortæl ler Christoffer Hellmann. Da dagens møde er veloverstået, er han positivt overrasket over spørgelysten og viljen til at dele ud af erfaringer blandt gruppens medlemmer. Christoffer Hellmann opfordrer derfor alle, der endnu ikke er medlem af et netværk til at hoppe med på vognen med et ERFA Netværk i DKF.

ERFA Netværk

I Dansk Kommunikationsforening er der etableret en række ERFA Netværk for foreningens medlemmer. Har du lyst til at høre mere om de enkelte netværk og eventuelt deltage i ét af dem, kan du kontakte tovholderen i netværket. Hvis du selv har lyst til at starte et ERFA Netværk, kan du kon takte DKFs sekretariat på dansk@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2009

Landbruget i dialog om

Af Bettina Berg, pressechef, Landbrug & Fødevarer

Landbruget er i en rivende udvikling og står i stadig stigende grad over for nye udfordringer. Det kræver, at erhvervet er med helt fremme i diskus sionen om, hvordan de sikrer, at land bruget også i 2022 er et konkurrence dygtigt erhverv. Og det kræver dialog med både medlemmerne og med det omkringliggende samfund. Derfor har landbruget i det forløbende halve år sat fokus på dialog med andre organi sationer og privatpersoner, der har synspunkter på, hvordan erhvervet skal udvikle sig, for at høre deres syn på, hvordan fremtidens landbrug skal se ud. Landbrug & Fødevarers politiske interessevaretagelse tager sit ud gangspunkt i tre ben - en politisk del, der dyrker den klassiske politiske lob byisme, en pressedel, der varetager den kommunikative del af de politi ske budskaber og en medlems- og foreningsdel, der skal sikre opbakning og kvalificering af de politiske bud skaber. Dialogmøder var en anvende lig metode til at bringe alle tre ben i spil og dermed løfte det politiske ar bejde til også at involvere omverde nen og medlemmerne. Landmandsor ganisation Dansk Landbrug holdt 5 mini-konferencer om fremtidens landbrug. Dansk Landbrug er siden fusioneret med blandt andet Land brugsraadet og dannet Landbrug & Fødevarer. Deltagerne bringes i spil Konferencerne var bygget op over 3

timers dialog mellem et panel og del tagerne. Panelet bestod alle steder af en politiker fra Landbrug & Fødevarer, en landspolitiker (en minister, MF’er, eller EU-kommissæren), en samfundsde battør/journalist og en repræsentant fra forskning og undervisning. Denne sammensætning blev valgt, fordi pa nelet skulle have indflydelse på land brugets udvikling - men også udfor dre landbruget og hinanden. Deltagerne var landmænd, ansatte i landbrugsrelaterede organisationer, samt organisationer og privatperso ner, som gerne ville give input til fremtidens landbrug. De blev alle blandet og placeret ved borde med 8 til 10 personer - og der var sat en ad gangsbegrænsning på 120 deltagere pr konference for at give tid og rum til debat. Panelet optrådte dels som panel med korte udmeldinger på konkrete spørgsmål - ‘Hvad er din vision for

dansk landbrug i 2022?‘ - dels som deltagere i debatten ved bordene på lige fod med de andre konferencedel tagere. Alle deltagere var inviteret til at netværke over en let anretning in den konferencestart. Dermed kunne deltagerne ‘snakke af‘ med kendte ansigter, inden alle trak i arbejdstøjet. Nogle deltagere blev klart udfordret af, at de ikke kom til en konference, hvor de kunne forholde sig passive. Men den efterfølgende respons har udelukkende været positiv - så det kan betale sig at skubbe folk ud over kanten i ny og næ! Fremtidsvision, udfordringer og løsninger Indholdet i konferencerne var op bygget over tre trin med opstilling af vision, udpegning af udfordringer for visionen og opstilling af konkrete løs ningsforslag. Undervejs blev visioner, udfordringer og løsninger skrevet op, så alle løbende havde samme platform

Kommunikatøren l August 2009

Foto: Celeste

fremtiden

for næste trin i debatten. Opbygnin gen med trin gjorde, at deltagerne blev konfronteret med egne ‘nemme‘ udmeldinger samtidigt med, at debat ten løbende blev kvalificeret af input fra deltagere med forskelligt udgangs punkt og synsvinkel. Et eksempel er visionen: Landbru get er i 2022 et videnserhverv, der ikke kun producerer fødevarer, men i endnu højere grad end i dag også producerer viden. En af udfordringer ne ved denne vision blev udpeget til at være rammebetingelserne for at genere viden, fx gennem forskning. Den nemme løsning vil være at sige ’mere forskning’ - noget som meget få kan være imod. Men det er straks sværere, når det skal diskuteres, hvor dan man sikrer mere forskning. Her var yderpolerne fra, at det er en sam fundsopgave til, at den enkelte land mand skal afsætte en procent af om sætningen til forskning.

Kommunikatøren l August 2009

Det demokratiske rum Processen med de fem konferencer katalyserede altså dels input til den politiske dagsorden og gav rum til ud veksling af synspunkter mellem land bruget og de omkringliggende sam fund ud fra et ønsket fremtidsbillede frem for en konfronterende dagsor den. Samtidig have konferencerne også et element af ’intern øjenåbner’, da den enkelte landmand blev bevidst om erhvervets påvirkning - både posi tivt og negativt - af det omkringlig gende samfund - og dermed behovet for dialog. Materialet fra konferencerne bru ges i det videre arbejde i Landbrug & Fødevarer med at opstille en frem tidsvision for dansk landbrug. Samti digt er materialet fra konferencerne dagen efter afholdelse lagt på inter nettet, så alle deltagere på lige fod med Landbrug & Fødevarer kan an vende materialet. Konferencerne var opbygget omkring mest mulig dialog,

og det gjorde, at alle deltagere havde mulighed for at komme frem med deres holdning - og dermed teste dens validitet på de andre deltagere. Altså en oplagt metode til at skabe et egentligt demokratisk rum - hvor der ikke vælges til eller fra, men skabes plads til debat. Skal Region Midtjylland stadig rumme 1/3 af Danmarks landbrug og i så fald hvilket landbrug? Det spørgsmål blev kastet op i luften, da daværende land mandsorganisation Dansk Landbrug inviterede alle interesserede til den før ste af 5 mini-konferencer i Herning onsdag den 29. oktober sidste år.

(NOTE Siden er Dansk Landbrug fusioneret med blandt andet Landbrugsraadet og dannet Landbrug & Fødevarer)

Boganmeldelser Brand Commitment

Pernille Schnoor og Ole Schmidt Pedersen Brand Commitment Børsens Forlag 240 sider, 299 kr.

Repetition – men med gode cases Forfatterne skriver selv, at deres ambition er at vise os de gode danske eksempler, der for tæller, at det kan betale sig at arbejde med branding. Og eksemplerne er interessante. Casene er Kvik Køkkenet, Irma, Baresso og Danske Bank. Forskellige opgaver, bran cher, udfordringer og løsninger. Super godt og befriende at det ikke endnu engang handler om Lego, Novo Nordisk og Danfoss (Danske Bank hører måske nok med i de ’slid te’ eksempler). Men de lover os også at give forslag til, hvordan vi skal arbejde med branding, så det giver afkast på bundlinjen eller omdømmet uanset virksomhedsstørrelse. Det lykkes ikke. Bogens del om branding opleves i høj grad som en repetition. I ved følelsen af, at vi kommer ind i det klasselokale, hvor vi i sidste uge fik gennemgået pensum, siden har vi læst op på det, og nu kommer vi tilbage, og læreren sikrer, at vi alle er med ved liiige at gennemgå det én gang til – for prins Knud og alle os andre. Men ok, så sidder det også bedre fast. Forfatterne påstår ikke, de kommer med noget ny teori eller modelapparat. Men det er faktisk lidt ærgerligt, at vi blot får repete ret de velkendte teorier. Og mest af alt sidder jeg som læser tilbage og mangler koblingen mellem 1. de teorier, der præsenteres, 2. de eksempler, der skal overbevise os om, at det kan betale sig at arbejde med brandingen, og så 3. hvordan den danske virksomhed, der lader sig overbevise, skal gribe tingene an. Men: er man ny i feltet branding, så er dette en let læst bog, som summerer de vig tigste teorier og modeller om branding op. Begreberne introduceres. Sat sammen med gode cases der er nærværende beskrevet og velkendte, fordi de er danske.

Præsentationen fra A-Z Søren Marquardt Frederiksen Talen er vejen til indflydelse - en grundbog i praktisk retorik Samfundslitteratur 173 sider, 198 kr. Søren Marquardt Frederiksen har skrevet en basal grundbog i retorik, der giver en prak tisk introduktion til den gode tale. Han giver en god indføring i de basale retoriske begre ber og teknikker, som en taler kan bruge til at opnå mere indflydelse. Som læser får man både ny og gammel information om klassiske modeller og retori ske redskaber og virkemidler, som kan bru ges til at forberede, opbygge og udføre en overbevisende tale. De gode råd suppleres af forslag til praktiske øvelser, som skal forbed re læserens kompetencer undervejs i læsnin gen. Derfor kan bogen passende læses side løbende med forberedelse af et oplæg, en eksamen, en præsentation eller en forhand ling. Bogen kommer rundt om talen fra A-Z ved at give svar på en række spørgsmål som: Hvordan overbeviser du folk? Hvordan byg ger du talen op? Kan du få folk til at lytte? Taler du til folks følelser? Kan du huske din tale? Er du nervøs? Bogen er skrevet i et let og ligetil sprog, som dog til tider kan blive lidt trivielt at læse. Hvis du ønsker at blive en bedre mundtlig formidler eller øge din gennemslagskraft, når du kommunikerer, kan du med fordel fordy be dig i bogen eller bruge den som opslags værk.

KLIMA på den strategiske AGENDA Lars Bo Hansen, Maria Hansen, Torsten Hvidt, Julie Louise Knudsen, Pernille Mau Klima på den strategiske Agenda Børsens Forlag 128 sider, 149,95 kr. ’Indrømmet, klimaproblematikken kan se uoverskuelig ud. Den indeholder et højt antal temaer og emner og befolkes af en blanding af personer lige fra videnskabsfolk, politikere, konsulenter og revisorer til spåkoner, trold mænd og dommedagsprofeter’ interessant indledning af bogens afsnit om klimastrategien. Nu er spørgsmålet så, hvilken kategori de 5 forfattere tilhører? Med sådan en svada må bogen indeholde helt ekstraordinær indsigt og viden og sætte læserens forventninger et par grader i vejret. Det er derfor med noget undren, at man konstaterer, at forfatterne sætter Klima = CO2 reduktion. Alle henvisninger, gode råd og cases har fokus på CO2 reduktion, mens alle andre sider af klimaforandringerne helt udelades. Lavpraktiske emner som en voldsomt for øget regnmængde og de dermed forbundne oversvømmelser af lagerlokaler, parkerings arealer, vejnettet mv. indgår på ingen måde i overvejelserne. På samme måde er vind og temperatur heller ikke en del af en moderne klimastrategi – ifølge forfatterne forstås. Nye afgrøder, længere vækstsæsoner eller ændrede årstider indgår derfor heller ikke som del af det kompleks en klimastrategi ud gør. Det er rigtig ærgerligt, netop fordi både bogens titel og forfatternes indgangsbøn lægger op til, at nu kommer der noget nyt. Vil man derimod vide lidt om, at ledelsen skal have fokus på nye aktiviteter, at man kan reducere omkostninger og CO2-udslip ved at slukke for ventilationen om natten, at medar bejderne skal informeres og involveres, så er det da en udmærket bog. Når alt dette så er sagt, så har bogen et par gode input: • Liste over web-adresser med yderligere in spiration, metoder og værktøjer • En fin beskrivelse af hvordan man får styr på virksomhedens carbon-footprint (energi/ CO2-fodaftryk)

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af konstitueret adm. direktør Charlotte Mayntz, Effector Communications a/s

Af bestyrelsesmedlem i UngKom Louise Aalbæk

Af strategisk direktør Michael von Bülow, nisted-bruun + vonbülow

Kommunikatøren l August 2009

ledelse i en turbulent tid

LYT DIG TIL STØRRE GENNEMSLAGSKRAFT

Philip Kotler og John A. Caslione Chaotics – ledelse i en turbulent tid Børsens Forlag 232 sider, 460 kr.

Hvordan skal man lede en virksomhed, der befinder sig midt i en krise? Og hvordan skal man som virksomhed forberede sig på kom mende kriser? Det er nogle af de aktuelle emner, som ‘Chaotics’ beskæftiger sig med. Målet er, at give virksomhedsledere en klar køreplan for, hvordan de kan skabe kreative og robuste organisationer, som har evnen til at reagere hurtigt på en omverden i konstant forandring. Forfatterne Philip Kotler og John A. Casli one mener, at virksomhederne har brug for et kaosledelsessystem til at håndtere usikker heder i en turbulent tid. I systemet skal bl.a. indføres nye kritiske interne processer, for at virksomheden kan fungere hensigtsmæssigt og opnå resultater samt blive bedre til at for stå og håndtere de begivenheder, der udfol der sig omkring dem. Bogen beskriver, hvor dan ledelsen ved hjælp af ‘early warming‘ systemer kan identificere de første tegn på trusler, hvordan man kan designe mulige gode og onde fremtidsscenarier og udarbej de strategier for håndtering af dem. Bogen beskriver også, hvordan virksom heder for at imødekomme kommende kriser bliver nødt til at arbejde på tre planlægnings niveauer: kort sigt (< 3 år), mellemlangt sigt (3-5 år) og langt sigt (> 5 år). Den strategiske planlægning skal være mere dynamisk, inter aktiv og komprimeres til kortere tids cyklus ser, og strategien skal justeres med tre måne ders intervaller i stedet for at blive revurderet og justeret én gang om året. ‘Chaotics’ rummer en lang række aktuelle cases både på virksomheder, der har håndte ret kriser forbilledligt og på virksomheder, som har mistet fodfæstet. Til tider er den for amerikansk i dens måde at fremstille virk somheder og kriser på, hvor man har svært ved at genkende det danske samfunds- og virksomhedsbillede.

Af Jesper Klit Personlig gennemslagskraft Syv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører Børsens Forlag 211 sider, 249 kr. Jesper Klits bog om personlig gennemslags kraft er skrevet til dig, der er leder og for mentlig har ‘en to-do-liste, der er længere end dit slips‘. Med slet skjult inspiration fra Stephen Covey er bogen bygget op om syv gode vaner, der skulle kunne hjælpe dig til at brænde bedre igennem som foredragsholder, på ledelsesmøder og i din øvrige kontakt med medarbejdere, kunder og samarbejds partnere. Bogen indeholder mange gode konkrete tips, og Jesper Klit har på fornem vis formået at omsætte de bagvedliggende teorier til råd, som enhver leder vil kunne bruge i sin hver dag. Pointerne er i vid udstrækning illustreret med anekdoter og cases. Ind imellem har Jes per Klit dog en tendens til at kamme lidt over i sin iver for at fortælle om sin egen færden på diverse bonede gulve. Der skal sikkert være en del, der bliver overraskede over, at personlig gennemslags kraft ikke blot er et spørgsmål om at kunne performe foran en stor forsamling. Ifølge Jes per Klit vil du kunne brænde bedre igennem, hvis du bliver bedre til at lytte, vise nærvær og give dine medarbejdere din fulde op mærksomhed. Du kan med andre ord bruge dine ører til at opnå en større gennemslags kraft. Hvis du har gennemgået en lederuddan nelse eller været på kurser i præsentations teknik, er der nok næppe meget nyt at hente i Jesper Klits bog. Ikke desto mindre vil den være god som opsummering – eller som in spiration til at komme i gang med et par af dine personlige udviklingsforløb.

Ledelse i krisetider

Ram Charan Ledelse i krisetider – hvordan man gør det rigtige i krisetider Gyldendal Business 160 sider, 250 kr.

Ram Charan går lige til biddet i sin højaktuel le bog Ledelse i krisetider. Bogen giver ikke anledning til kedsommelige analyser af hypo tetiske finansielle fremtidsscenarier, men deri mod et meget befriende og opløftende nu tidsbillede og hands-on approach til styring af virksomheder lige nu og her - midt i en kri setid. Bogen skildrer den nye vej og navigering til beskyttelse af virksomhedens vigtigste ak tiv, nemlig pengestrøm og likviditet. Det tra ditionelle ledelsesparameter omsætning er stattes i en krisetid med fokus på likviditet. Likviditetsefficiens er det nye krisetidsbegreb, som udgør den vigtigste indikator for virk somhedens finansielle standpunkt nu og fremover. Virksomhedsledere skal turde handle og handle hurtigt i et marked, hvor planer og fremskridt bør tages op til revision næsten dagligt.‘Spring ud i det og dyk ned i detaljen‘ (p 26) lyder Charans anbefaling. Charans 6 centrale lederegenskaber lyder: • Ærlighed og troværdighed • Evnen til at inspirere • Kontakt til virkeligheden i realtid • Realisme tilsat optimisme • Ledelse med intensitet • En dristig satsning på fremtiden Udover at tilsikre topledelsens nye navige ringsprincipper og handlinger tilfører Charan vigtigheden i inddragelse fra topledelsen side til resten af organisation i form af salg og marketing, økonomi, drift, forskning og ud vikling, stabsfunktioner og bestyrelsen. Kon takten og positiv relation mellem topledelsen og de øvrige funktioner i virksomheden er altafgørende. Herudover handler det om at skabe kontakt imellem de respektive enhe der. Eksempelvis, pointeres vigtigheden af, at salgsstaben i samarbejde med økonomifunk tionen formår at omsætte begrebet likviditet til handling over for kundeporteføljen og af vikle kunder, som ikke længere efterlever virksomhedens krav.

Læs hele anmeldelsen på www.kommunikationsforening.dk

Af kommunikationsrådgiver Kirsten Grumstrup, Økonomistyrelsen

Kommunikatøren l August 2009

Af kommunikationschef Claus Jørgensen, Dansk Tandlægeforening

Af senior kommunikationsrådgiver Helle Mayor, Bysted

MEDLEMMER I NYE JOB /

af Sonja Sukstorff

Dorte Bajda Appel er

Jesper Fabricius er ud

tern kommunikation. Tidligere har hun

ansat som personalechef i

nævnt til chefkonsulent i

været kommunikationschef i internetvirk

FødevareErhverv - et direk

kommunikationsafdelingen i

somheden Framfab og kommunikations

torat under Fødevaremini

Rambøll Danmark. Jesper

rådgiver i Alpha Beta Kommunikationsråd

steriet. Dorte kommer fra en stilling som

kommer fra en stilling som kommunikati

givning. Sara er cand.scient.soc. i Public

kommunikationschef i FødevareMinisteriet

onskonsulent og projektleder i samme af

Relations fra Roskilde Universitetscenter.

og har tidligere været ansat i Økonomifor

deling og har tidligere været ansat som

valtningens kommunikationsafdeling i Kø

konsulent i en af virksomhedens divisioner.

Katrine Kjær er startet som konsulent

benhavns Kommune.

Jesper er cand.scient.pol. fra Aarhus Uni

hos Industriens Uddannelser. Katrine skal

versitet med en tillægsuddannelse i jour

arbejde med intern og ekstern kommuni

Bettina Berg er udnævnt

nalistik fra Danmarks Journalisthøjskole. I

kation og tæt sammen med sekretariats

til pressechef i den nye stor-

december 2008 færdiggjorde han en exe

chefen med opgaver for ledelsessekretari

organisation Landbrug &

cutive master i virksomhedskommunikati

atet. Katrine er cand.scient.soc. fra

Fødevarer, som repræsente

on fra CBS.

Roskilde Universitetscenter og har i mange

rer det samlede landbrug og fødevareer

år arbejdet som kommunikationsrådgiver,

hverv. Bettina kommer fra en stilling som

Claus Jensen er ansat

underviser og managementkonsulent hos

pressechef i Dansk Landbrug og har før

som director med ansvar for

bl.a. kommunikationsbureauerne Advice

det bl.a. arbejdet som journalist på DRNy

analyse, consulting og kom

og Burson-Marsteller og managementvirk

heder, TV2 og som pressekonsulent på

munikation hos Infopaq

somheden Implement.

Christiansborg. Bettina er uddannet i jour

Danmark. Claus kommer senest fra en

nalistisk og medier ved Syddansk Universi

tilsvarede stilling i Cision og har endvidere

Kristian Levring Mad-

tet, har en diplom i Ledelse og er pt. i

arbejdet med kommunikation og PR i en

sen er ansat som PR- og

gang med Executive Master i Corporate

årrække bl.a. som partner i Hill & Knowl

kommunikationsmedarbej

Communication ved Århus Universitet.

ton i 7 år. Claus Jensen, der er cand.phil.

der for et forskningsprojekt

fra Københavns Universitet, har desuden

på Det Biovidenskabelige fakultet, om

Julie Paulli Budtz er ud

været ekstern lektor på IT-universitetet.

hvorvidt nordiske fødevarer kan medvirke

nævnt til kommunikations

Hans primære opgaver i Infopaq bliver

til at bekæmpe fedme og fejlernæring

chef i Rådet for Større Færd

yderligere at udvikle Infopaqs analyse- og

blandt børn. Kristian skal være med til at

selssikkerhed. Julie har indtil

konsulentforretning samt styrke virksom

udvikle kommunikationsstrategien og der

hedens synlighed generelt.

efter føre den ud i livet. Kristian kommer

nu siddet som kampagnechef, men får nu ansvaret for Rådets corporate kommuni

fra en stilling som PR-konsulent hos Man

kation. Julie har været i Rådet i tre år og

Pia Hansen er ansat som kommunikati

nov. Han er cand.comm. fra Roskilde Uni

har tidligere arbejdet som kommunikati

onsmedarbejder i VKR Holding A/S. Pia bli

versitetscenter.

onsrådgiver hos Bysted A/S. Julie er cand.

ver en del af Issues Management og

comm.

Communications, hvor hun skal varetage

Le Lyby er ansat som pres

forskellige interne og eksterne kommuni

serådgiver i DR markeds

Johannes P. Bøggild er

kationsopgaver for VKR Gruppen. Pia er

førings presseafdeling. Le

ansat som chefkonsulent i

cand.comm. og kommer senest fra en stil

DSB Koncernsekretariat og

ling som kommunikationsmedarbejder i

kations- og pressekonsulent i Københavns

Jura, hvor han indgår i le

Sparinvest Holding A/S.

Kommune, hvor hun i høj grad har med

dergruppen. Johannes skal stå for en ræk

forlod et job som kommuni

virket til at professionalisere den offentlige

ke strategiske kommunikationsopgaver

Sara Helweg-Larsen er

kommunikation. Hun har tidligere arbejdet

samt håndtering af DSB’s forskellige inte

ansat som kommunikations

med kommunikation i Europa Kommissio

ressenter. Johannes har tidligere været

direktør hos Better Place

nen i Bruxelles. Herhjemme har hun des

pressechef hos PFA Pension samt erhvervs

Danmark, hvor hun får an

uden arbejdet inden for både reklame,

journalist på Berlingske Nyhedsmagasin og

svar for PR og ekstern kommunikation.

web og tv. Hun er cand.mag. med sprog

Ugebrevet Mandag Morgen. Johannes er

Sara kommer senest fra en stilling som un

og kommunikation fra Syddansk Universi

cand.scient.pol. fra Københavns Universi

derdirektør og Head of Communications &

tet og Université de Strasbourg.

tet og journalist fra Journalisthøjskolen.

Branding i FIH Erhvervsbank. Inden da var

Sara kommunikationsdirektør i Microsoft

Turid Fennefoss Nielsen er ansat som

Danmark med ansvar for al intern og eks

chefredaktør for Randers Amts Avis. Hun

Kommunikatøren l August 2009

kommer fra en stilling som kommunikati

Karsten Anker Peter-

11 år. Hun var også i 10 år tilknyttet Dan

onschef i Mejeriforeningen. Turid er jour

sen er ansat som kommu

marks Designskole. Hendes forskning dre

nalist fra Danmarks Journalisthøjskole og

nikationschef i Landbrug &

jer sig om visuelle og æstetiske udtryk i

har gennem en årrække arbejdet som skri

Fødevarer, Danmarks nye er

webdesign og om livsstil og smag i en

vende og redigerende journalist.

hvervsorganisation for hele landbruget og

postmoderne kontekst.

fødevareerhvervet. Karsten kommer fra en Torben Dan Pedersen er

stilling som kommunikationschef i Danish

Adrian Tresoglavic er ny

ansat som områdedirektør

Meat Association. Og har tidligere været

presse- og kommunikati

på sundhedsområdet hos

chef for TDCs afdeling for Public Affairs.

onschef i hjemmeværns kommandoen på Kastellet.

Operate. Torben har været direktør i Advice i en årrække, og før det

Jonas Rugaard indtræder

Han bliver ansvarlig for hjemmeværnets

har han bl.a. været kommunikationschef i

i Text 100 Public Relations

overordnede rekruttering af nye medlem

Hjerteforeningen. Han har en bred erfa

Europæiske ledelsesgruppe

mer, koordineringen af hjemmeværnets

(Regional Leadership Team,

presse- og kommunikationsarbejde og

ring, men er særligt stærk, når det gælder sundhedskommunikation, kampagner og

RLT). Jonas var i 2003 med til at starte den

den overordnede webkommunikation på

holdningskommunikation.

danske afdeling af Text 100. Udover at

hjv.dk. Adrian har tidligere været kommu

have været med i det danske ledelses-

nikationschef i Herning Kommune og in

Karina Petersen er ud

team har han siden 2007 også haft ansva

formationschef i hjemmeværnet for Total

nævnt til underdirektør

ret for koordineringen af forretningsudvik

forsvarsregion Sjælland i Ringsted.

med ansvar for formidling,

lingen i Norden. Siden 2008 har Jonas

kommunikation og kam

Rugaard været ansat i Text 100 som Sales

Rulle Grabow Wester-

pagner i Rådet for Større Færdselssikker

& Marketing Director for Text 100s elleve

gaard er ansat som senior

hed. Karina har indtil nu siddet som kom

kontorer i EMEA-regionen. Jonas vil fortsat

rådgiver hos Jøp, Ove &

munikationschef, men får nu det

være tilknyttet Text 100 i Danmark som

overordnede ansvar for Rådets samlede

kommunikationsrådgiver.

Myrthu A/S i København. Rulle har bl.a. været kommunikationsdi rektør i Sterling Airlines, ansvarshavende

formidling til børn og unge samt kommu nikation og kampagner. Karina har været i

Kim Ulrik Schaumann

redaktør hos Landbrugsraadet samt redak

Rådet i knap 6 år og har tidligere arbejdet

etablerer kommunikations

tør/kommunikationsrådgiver hos TDC, og

som kommunikationskonsulent i Advice.

bureauet Line-of-Sight i net

hun har siden været selvstændig kommu

værk med 10 andre kom

nikationsrådgiver. Hos Jøp, Ove & Myrthu

munikationsvirksomheder. Line-of-Sight

vil hun indgå i gruppen af rådgivere med

satser på bred rådgivning på tværs af ka

tyngde og erfaring til at rådgive virksom

Inger Petersen Thalund

naler og discipliner og binder pressekom

heder og organisationer på øverste ni

er ansat som kommunikati

munikation, online kommunikation og in

veau. Rulle er cand.mag. fra Københavns

onschef hos Dansk Byggeri.

tern kommunikation sammen. Opgaverne

Universitet.

Inger har de sidste fem år

løses enten alene eller i team med en eller

Hun er uddannet i Dansk og Retorik fra Københavns Universitet.

været kommunikationschef i Banedan

flere i netværket. Virksomhederne i Line-

mark med ansvaret for intern og ekstern

of-Sight-netværket bruger hinanden til at

kommunikation - herunder uddannelse af

øge kreativiteten i rådgivningen fra hver

alle ledere i kommunikation. I Dansk Byg

enkelt og blive i stand til at tilbyde bedre

geri vil hun få ansvar for såvel den interne

og mere sammenhængende løsninger.

som den eksterne kommunikation, herun der kommunikationen med medlemmer

Lisbeth Thorlacius,

ne. Samtidig - som noget nyt - samler

ph.d. og lektor i visuel kom

Dansk Byggeri kommunikation og HR i

munikation er tiltrådt po

den samme stilling. Inger får således titel

sten som studieleder på fa

Send en notits eller pressemeddelelse til

af HR- og kommunikationschef. Denne

get Kommunikation ved Roskilde

dobbeltfunktion har Inger tidligere udøvet

Universitet. Lisbeth har været ansat ved

i Vækstfonden.

uddannelsen siden 1991. Hun kom til RUC

Sonja Sukstorff

efter at have undervist i visuel kommuni

Dansk Kommunikationsforening

kation ved Washington State University i

sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2009

Nye MEDLEMMER /

Af Sonja Sukstorff

Anders Bernhoft Cand.comm. i journalistik, MPK 2685 4204

Karin Krause Kommunikationsrådgiver Ultimator Kommunikation 4028 7734

Ulrik Brandt Fuldmægtig, kommunikationsmedarbejder Beredskabsstyrelsen 4590 6120

Torben Lindberg Direktør Lindbergs Kommunikation 4097 2020

Annette Buk-Swienty Kommunikationskonsulent Rambøll Danmark A/S 7913 7136 Maria Kræmmer Bødtcher Cand.ling.merc. 2053 7714 Anne-Grete Hansen Kommunikationskonsulent PFA Pension 3917 5451 Christina Hegner Projektkonsulent Vejle Kommune 7681 1505 Marie Hemmingsen Kommunikationsmedarbejder PFA Pension 3917 6266 Helga Heyn Account Director Cohn & Wolfe A/S 3313 1320 Maja Holm Kommunikationsmedarbejder DGI 7940 4058 Mads Høg Kommunikationsmedarbejder SFI - Det internationale Forskningscenter for velfærd 3369 7772 Laila Johnsen Journalist 2371 1174 Marlene Jørgensen Kommunikationskonsulent Assens Kommune 6474 7482 32

Christina Loumand Nielsen Kommunikationskonsulent PFA Pension 3917 5486 Henriette Lungholt Cand.comm. 2811 8597 Jakob Lykke Bastard Film Commercial Producer 2677 8399 Helle Lyngbye Informations- og udviklingskonsulent Roskilde Forsyning 4631 3877 Anne Mette Mosekjær Søndergaard Manager Grøn Ejvin Andersen A/S 4085 0890 Claus R. Møller Administrerende direktør Cadpeople A/S 8732 3900 Karina Nelsing Kommunikationschef Banedanmark 8234 0000 Michael Teit Nielsen Udviklingschef Ældre Sagen 3396 8686 Maj-Britt Nørregaard Jensen Receptionist/ sekretær Systematic A/S 2256 0387

Mette Krogh Olsen Kommunikations- og projektmedarbejder Slagelse Kommune 5857 3808 Torben Plank Pressekoordinator Tivoli A/S 2223 7440 Trine Pondal Communications Manager Nilfisk-Advance 4323 8187 Jonas Schrøder Communications & CSR Manager JYSK a/s 4090 5493 Jesper Skovlund Pressechef Lantmännen Unibake 2368 5148 Kathrine Stefansen Miljømedarbejder, projektleder Gladsaxe Kommune 3957 5893

Velkommen til nye medlemmer i DKF og Ungkom Sarah Marie Andreasen Stud (kom.) 6060 8929 Kristine Bjørkman Studerende 2826 2106 Manon de Jongh PhD candidate in psychology 2655 4030 Stine Dechmann Kommunikations- og engelskstuderende 2857 5190 Stine Grønbæk Studerende stine@gronbaek.dk Tine Weye Henningsen Stud (kom.) 4057 0350 Jon Ask Jacobsen Stud.comm. 6076 5360

Stine Thomsen Cand.mag. 2618 0280

Anders Kopp Jensen Stud.scient.pol. 2877 6700

Nanna Trydal Moderator Miley and Jake 4343 1978

Anne Borg Jensen Stud.it. 2617 7774

Kim Vejrup Kommunikationschef DGI 7940 4060 Anne Zenon Web-øredaktør Ankestyrelsen 3341 1200

Christian Kobbernagel PhD-studerende 3581 1736 Kristina Rasmussen Studerende 2422 5788

Karen Thestrup Østergaard Cand.ling.merc. 5154 9109

Kommunikatøren l August 2009

Arrangementer 2009 / RECEPTION 20. august DKFs 10 år med kommunikation Invitation til netværksfest Hør direktør MORTEN HELVEG PETERSEN, FDIM, give sit bud på fremtiden i kommuni kationsbranchen og lyt til kommunikations direktør TROELS RASMUSSEN, Tryg Vesta, der kommer med sit band. Og Carlsberg byder på Sommer Wit og pilsner. Hos DKF i Hellerup kl. 16

GÅ-HJEM-MØDER 27. august Strategisk offensiv kommunikation Hør kommunikationschef KLAUS HESTBÆK NØRSKOV, Landbrugsrådet og pressemedar bejder JON KIELLBERG, Arbejdsmarkeds styrelsen fortælle om, hvordan du kan øge troværdigheden og brande din organisation. Hos Arbejdsmarkedsstyrelsen kl. 17-19 31. august Krisekommunikation i IT Factory Hør ERIK OVE fortælle om, hvad der skete i de dramatiske dage og hvilke dilemmaer, han har oplevet som kommunikationsråd giver for virksomheden. Hos Lange PR i AALBORG kl. 16.30-18.30 8. september Opskriften på den personlige succes Hør foredragsholder, motivator og forfatter SØREN HOLMGREN fortælle om sine syv livs filosofier, der har hjulpet ham til succes, og tidligere Diversity Manager i IBM Danmark STINE BRANDBJERG fortælle om Diversity politik hos IBM Danmark. Hos IBM Danmark kl. 17-19 10. september Motivation i modvind Mød Executive Vice President CHRISTIAN IVERSEN og hør, hvordan LEGO både sov, så og sejrede og om, hvordan der i en krise kan brydes vaner og omorganiseres. Samtidig modtog LEGO Vanebryderprisen. Mødet inkluderer en rundvisning. Hos LEGO kl. 11.30 – 15.00 10. september Er du forberedt, hvis DR’s Kontant ringer? Mød informationschef ERIK EISENBERG, Dansk Supermarked, og hør ham fortælle om, da Netto havnede i Kontant. Og hør vært KÅRE QUIST og redaktør LISBETH KØLSTER, DR fortælle, hvordan redaktionen forbereder udsendelserne. Hos Tandlægeforeningen kl. 17-19

KONFERENCER 9. november kom-dag’o9 kom-pris’o9 Konference - Kommunikation 2019 • Hvordan skaber kommunikation værdi for virksomheder, organisationer og myndig heder og samfund?

Kommunikatøren l August 2009

Af Sonja Sukstorff

• Hvilke 3 trends vil præge kommunikation i de kommende 10 år? • Hvilke kvalifikationer og kompetencer bli ver kommunikatørens vigtigste i de næste 10 år? • Hvilken rolle kommer kommunikatøren til at spille? • Og hvilke opgaver skal vi løfte? Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019. Hos DI kl. 9-22

KURSER AUGUST 26. august hos DKF i Hellerup Forny din årsrapport 31. august hos DKF i Hellerup Spin, lobbyisme og politisk kommunikation SEPTEMBER 21. september hos DKF i Hellerup 22. september i Århus Er det dig, der skal have jobbet? 14. og 28. september hos DKF i Hellerup 22. oktober og 5. november i Vejle Få borgerne på banen 16. og 17. september hos DKF i Hellerup Brug mødet effektivt og inspirerende 22. september og 6. oktober hos DKF i Hellerup Få styr på det journalistiske håndværk 23. september hos DKF i Hellerup 30. september i Vejle Få dit blad læst 24. september og 8. oktober hos DKF i Hellerup Integreret markedskommunikation – skab sammenhæng i virksomhedens budskaber på tværs af kanaler og målgrupper 29. september hos DKF i Hellerup 6. oktober i Århus Sociale medier i den strategiske kommunikation 30. september hos DKF i Hellerup 8. oktober i Århus Sociale medier i praksis OKTOBER 5. oktober hos DKF i Hellerup Klimakommunikation efter topmødet 19. og 26. oktober hos DKF i Hellerup Effective Business Writing in English 20. oktober hos DKF i Hellerup Finansiel kommunikation Fortæl historien bag tallene

22. oktober hos DKF i Hellerup 29. oktober i Vejle Har du en webstrategi - og afspejler den virksomhedens forretningsstrategi? 27. oktober hos DKF i Hellerup 3. november i Vejle Før helvede byder løs Issues Management og krise kommunikation i praksis 28. oktober hos DKF i Hellerup Skriv til pressen, ikke til skralde spanden NOVEMBER 5. november hos DKF i Hellerup Lobbyistens værktøjskasse 11. november hos DKF i Hellerup Strategisk Public Relations 2.0 - dialogen med offentligheden 12. november hos DKF i Hellerup 18. november i Århus International kommunikation 15. november og 2. december hos DKF i Hellerup 26. november og 3. december i Århus Kommunikationsstrategi og -politik Med udgangspunkt i forretningen 18. november og 9. december hos DKF i Hellerup 19. november og 10. december i Århus Skriv til nettet 19. november hos DKF i Hellerup Sæt ord på ansvarligheden - CSR kommunikation 23. november hos DKF i Hellerup 19. november og 10. december i Århus Digital krisekommunikation – effektiv kommunikation af kriser og kritiske issues

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov og studerende deltager gratis i DKFs gå-hjemmøder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. HVIS DU KRYDSER STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen UngKom GÅ-HJEM-MØDER Læs mere og tilmeld dig på www.ungkom.dk

GUIDE TIL BRANCHEN

WEB IDENTITET SERVICEDESIGN WWW.1508.DK The first choice for Investor & Public Relations Professionals

create value through communication

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

Amaliegade 41A tel 33 38 56 80

1256 København K www.jklgroup.com

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

www.bysted.dk

glitsh Enfec English erfectPer

anglish Danglish communication communication w w w . e y ew - fwo w r -.iemy ae g- fe o. cr -oim mage.com

W W W . F I R S T LWI W N EW. .DF K IRSTLINE.DK

Kommunikatøren l August 2009

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

www.radiuskommunikation.dk

Best and Brightest Public Relations & Public Affairs

SERIOUSLY ENGAGING

Strandvejen 102 E, 2900 Hellerup Telefon +45 33 12 19 00 . Fax +45 33 12 19 05 www.outcom.dk

www.ramboll-management.dk

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

mal ann

30/01/09 13.19

22-01-2009 11:5 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

Web-TV Audio Podcast

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

2/4/09

Meningsfuld og vedkommende visuel kommunikation Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 12/08/02 13:47 Side 1

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger Kommunikatøren l August 2009

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Antal Antal omtaler omtaler

Ved du om jeres brand påvirkes af jeres medieomtale?

1.200 1.100 1.000

+100

+80

PR-score Meget Meget positiv stærkt

omdømme

+60 900 +40 800 +20

700 600

500

PR-score Neutral

-20

400 -40

300 -60

200 -80

100

Meget svagt

-100 Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

omdømme PR-score Meget negativ

Infomedias omdømmeanalyse afdækker ikke blot jeres virksomheds omdømme i medierne, den giver også indblik i forbrugernes bevidsthed om jeres brand, samt benchmark med jeres konkurrenter. Med en omdømmeanalyse får du blandt andet svar på: Er der sammenhæng mellem medieomdømmet og brandværdi for jer selv og jeres konkurrenter? Hvordan påvirkes de enkelte brands og branchen som helhed af mediernes fokus på en specifik sag? Hvor længe har negativ/positiv omtale en effekt på jeres brands? Hvilket udbytte giver jeres PR-indsats i medierne og hos jeres målgruppe? Når jeres kernebudskab igennem i medierne og afspejles det i forbrugernes opfattelse af jeres brands? Kontakt Infomedias analyseafdeling for yderligere information på 33 47 14 50.