Kommunikatøren nr. 5/2008 by Dansk Kommunikationsforening

kommunikatĂ¸ren 5

Oktober

2008

tema Kommunen og borgerne Kommunerne opruster 45 Kommuner i DKF

farvel til KommuniKationsafdelingen?

tag ansvar for KommuniKation

anbeFaler ny ForsKning iFĂ¸lge mia nyegaarD og anKer brinK lunD

Kolofon | Indhold

Leder | Uden kort og kompas

Kommunikatøren | 5 oktober 2008

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening

tema Kommunen og borgerne Kommunerne opruster

Kommunen kaster sig over kommunikation Flere opgaver, større ansvar og stigende forventninger fra omverdenen har fået kommunerne til at opruste

mangel på strategisk kommunikation på ledelsesplan i kommunerne Ny forskning anbefaler ledelsen i kommunerne at tage mere ansvar for kommunikationen

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

uden Kort

”

næsten halvdelen af landets nye kommuner har endnu ikke vedtaget en kommunikationsstrategi

De danske kommuner har de seneste år gennemført en gevaldig oprustning af deres kommunikationsindsats. Det er sket som en følge af kommunalreformen, og det er i øvrigt en udvikling, som har været forudsagt af mange. Reformen har ikke blot givet større kommuner, den har også givet større organisationer, og den har alt andet lige også skabt større afstand til borgerne. Så set i det lys er det både naturligt og glædeligt, at kommunerne har opprioriteret kommunikationsindsatsen. Kommunernes indsats er dokumenteret i KL’s undersøgelse af kommunernes kommunikation, der er omtalt (side 5) i dette nummer af Kommunikatøren. Før glæden tager overhånd, er der dog grund til at se nærmere på ét helt centralt forhold i kommunernes indsats. Undersøgelsen viser nemlig, at næsten halvdelen af landets nye kommuner endnu ikke har vedtaget en kommunikationsstrategi. Den situation svarer til at stikke til søs uden kort og kompas. Hvordan har mon disse kommuner tænkt sig at tilrettelægge og prioritere begreber som borgerinddragelse, borgerdialog, branding, profilering og kompetenceudvikling af medarbejderne på et professionelt plan, hvis man ikke har en overordnet strategi for, hvilke værktøjer man skal bruge, og for hvordan indsatsen i øvrigt skal tilrettelægges, så den understøtter opfyldelsen af kommunens hovedopgaver? Denne triste konstatering efterladen en mistanke om, at svarene på det spørgsmål ikke vil være særligt opløftende. Og det næste, der falder én ind, er, at mange kommuner nok ikke har kommunikation særligt højt på dagsordenen. At kommunikation mere er noget, man taler om, end noget man praktiserer i en velovervejet sammenhæng. Antagelsen bekræftes i forskningsprojektet ’Kommunaldirektøren og kommunikationsstrategien’, som også er omtalt i dette nummer af Kommunikatøren (side 8). Der er dog noget, der tyder på, at vinden blæser i den rigtige retning. Kommunernes Landsforening har sendt en klar opfordring til deres medlemmer om at styrke kvaliteten af deres kommunikation, og nu siger godt 70 procent af kommunerne, at de vil tage fat på strategiarbejdet. Måske var det en ide for netop den del af kommunerne at hente inspiration blandt de modne kommuner, der i dag styrer efter et forståeligt kort og et retvisende kompas.

Kommunikatøren | Oktober 2008

redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.) Dansk Kommunikationsforening Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann Post Danmark Amanda Justesen Køge Kommune Anna Brill Jørgensen UngKom Jon Kiellberg Arbejdsmarkedsstyrelsen Karsten Kolding FDB Laura Gade-Rasmussen UngKom Jakob Danving Nielsen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Lead Agency Kontakt redaktionen Telefon 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer næste nummer udkommer Medio december Deadline for artikler 13. november annoncer Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon 3393 9098 Fax 3393 9068 dansk@kommunikationsforening.dk sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Gitte Holmstrup, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon 3393 9098 Fax 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk

Kommunerne sætter selvbetjening på dagsordenen Alle kommuner skal fra 20. oktober tilbyde minimum 13 udvalgte selvbetjeningsløsninger til borgerne

Case skrækkelige breve Brevet til kunderne eller borgerne er en vigtig del af enhver større kampagne

Case luft under kommunikationsvingerne I Gribskov Kommune har kommunalreformen sat fokus på nødvendigheden af mere og bedre kommunikation

Case Åbenhed som værktøj i realisering af nybyggeri Musicon-sekretariatet flytter ud på byggepladsen og holder åbent hus for naboerne

mybarackobama.com: Social networkning light

samfundsdebatten på standby Teser om de blodfattige politiske diskussioner

Farvel til kommunikationsafdelingen? Tiden er inde til at se de mange nye udfordringer og opgaver i øjnene og arbejde med vores egen selvforståelse

PortrÆt et sjovt og spændende arbejde skal være en menneskeret

ungKom Find din vej som ung kommunikatør 50 nye kommunikationsstuderende var tilmeldt Unge Kommunikatørers arrangement ’Karriereveje’ i København

boganmeldelser Man er intet uden sit netværk Vores viden om målgrupper En netværkssludder for en sladder Stærk bog om intern kommunikation Idéudvikling

Forside Mia Nyegaard, videnskabelig assistent på CBS Forsidefoto Rune Hansen layout og produktion KLS Grafisk Hus A/S oplag 4.000

nye medlemmer

medlemmer i nye job

guide til branChen

ISSN 1399-6878

mange gange handler det om, at især ressourcestærke borgere kræver, hvad de kan få i stedet for, hvad de har behov for Mia Nyegaard, videnskabelig assistent, på CBS

> 8

Kommunikatøren | Oktober 2008

Temaintro | Kommunen og borgerne

Tema | Kommunen og borgerne

Kommunerne oPruster Af kommunikationsrådgiver, partner Per Rystrøm, Operate A/S

Kommunerne Kaster sig over Flere opgaver, større ansvar og stigende forventninger fra omverdenen har fået kommunerne til at opruste på kommunikationsfronten. Kunsten bliver nu at omsætte mere kommunikation til bedre kommunikation Af kommunikationsog udviklingskonsulent Amanda Justesen, Køge Kommune

Kommunerne står over for nye udfordringer. Bedst som kommunalreformen er ved at være på plads, er mange kommuner vågnet op til en ny hverdag. Krævende borgere med højt forventningspres, udfordringer med at rekruttere medarbejdere, ny lovgivning, tunge forandringsprocesser og øget konkurrence fra private sætter spot på evnen til at kommunikere. DKF gennemførte for fire år siden en stor undersøgelse af kommunernes kommunikation i samarbejde med Danske Kommuner og Operate A/S. Det var lige før, det store reformskib skulle sættes i søen. Over 200 borgmestre og 200 kommunaldirektører deltog i undersøgelsen. Dengang var to ud af tre danske kommuner helt uden kommunikationsmedarbejdere – men 90 pct. af borgmestrene mente, at kommunikation var meget vigtigt, mens 97 pct. af direktørerne mente, at området ville blive opprioriteret. Og det må man sige, at det er blevet. Som Kommunikatøren sætter fokus på i denne uge, har kommunerne trappet voldsomt op. Der er ansat kommunikatører over hele landet. Borgerdialog er på vej frem i stort set alle kommuner. Den digitale kommunikation og den direkte borgerkommunikation bliver stadig mere avanceret. Og kommunerne arbejder bredt med alle kommunikationsfagets mange discipliner. Udviklingen stopper ikke her. Der vil utvivlsomt også i de kommende år blive øget efterspørgsel efter kommunikatører, der er fagligt stærke, og som samtidig kan agere i krydsfeltet mellem borgere, kommunalpolitik, tunge faglige dagsordener og øgede effektiviserings- og markedskrav.

Kommunikatøren | Oktober 2008

’Kommunikationsstrateg på topniveau’ lød det for nylig i en jobannonce fra en ganske almindelig dansk kommune, som mangler kvalificeret hjælp til at udarbejde kommunikationsstrategier, opbygge kriseberedskab og rådgive ledelsen i hverdagens komplekse kommunikationsspørgsmål. Eksemplet ville for år tilbage være et særsyn, hvis vi ser bort fra de helt store kommuner. Men sådan er det ikke længere. Kommunerne er over én kam i fuld gang med at opruste og professionalisere deres kommunikation i disse år. I en KL-undersøgelse sidste efterår vurderede 75 pct. af de kommunikationsansvarlige i kommunerne, at kommunikationsberedskabet var blevet styrket de sidste par år. Og selvom antallet af kommunale kommunikatører anno 2008 ikke er talt præcist op, er der ingen tvivl om, at der er kommet markant flere kommunikationsfolk til de seneste par år. Én fuldtidsansat per 10.000 indbyggere og 1000 ansatte anslås

Kommunikatøren | Oktober 2008

det – en markant ændring fra 2004, hvor en måling fra Danske Kommuner, Dansk Kommunikationsforening og Operate A/S viste, at 23 pct. af kommunerne blot havde en enkelt mand på kommunikationsposten, mens 63 pct. var helt uden kommunikationsfolk. Kommunalreform som kickstarter Kommunikation er altså steget i de kommunale grader, og ud over den generelle kommunikationsbølge i private og offentlige virksomheder skyldes det i særdeleshed én begivenhed: Kommunalreformen. Danmarkshistoriens største fusionsproces, hvor 271 kommuner blev til 98 nye størrelser fra 1. januar 2007. Reformen har ikke bare givet nye kommuneskilte, men også flere opgaver, mere ansvar og større organisationer, som skal håndteres kommunikativt. - Reformen har i mange kommuner været en kæmpe udfordring - også kommunikationsmæssigt. Derfor har den været en helt oplagt

anledning til at få opprioriteret kommunikationsberedskabet. Med til billedet hører også, at kommunikation i en del mindre kommuner tidligere ikke har været prioriteret særligt højt. Nu har en gennemsnitskommune 55.000 borgere og ca. 5.000 ansatte. Og organisationer i den vægtklasse har naturligvis brug for et velfungerende kommunikationsberedskab, siger kommunikationschef i KL, Steen Dahl Pedersen, som følger den kommunale udvikling på tæt hold. Parallelt med kommunalreformen er forventninger fra borgere, ansatte, folketing, presse og andre interessenter til kvaliteten af de daglige velfærdstilbud - og i nogen grad også nærdemokratiets virke - steget i al almindelighed. Folk vil ikke længere finde sig i gamle landkort og slidte pc’ere i skolerne eller ufleksible åbningstider på rådhuset. Og de vil høres og forstås, når politikerne begynder at lave nye lokalplaner, som piller ved nærområdets udseende og indretning.

Tema | Kommunen og borgerne

Det kræver en mere offensiv og mere dialogbaseret kommunikation, end man tidligere har været vant til til. Generelt har de 66 sammenlægningskommuner oprustet mere end de 32 kommuner, som ikke har været gennem en sammenlægning. Måske knapt så overraskende, for blandt de 32 er flere af landets største kommuner, som også før reformen havde kommunikation på den interne dagsorden. Fælles for kommunerne, sammenlagt eller ej, er udsigten til mere kommunikation.

Kommunal kommunikation i de kommende år Her vil kommunerne opprioritere • Kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere (91 pct.) • Øget politisk og ledelsesmæssig fokus (84 pct.) • Ny kommunikationsstrategi (72 pct.) • Ansættelse af flere kommunikationsmedarbejdere (41 pct.) • Øgede budgetter (41 pct.) Kommunikationsopgaver, der fylder mest • Øget digitalisering for at udvikle borgerbetjening (72 pct.) • Rekrutteringskampagner (56 pct.) • Pressehåndtering (51 pct.) • Træning af ledernes kommunikationskompetencer (50 pct.) • Markedsføringsaktiviteter (47 pct.) • Borgerinddragelse for at styrke lokaldemokrati (43 pct.) Kilde: KL’s undersøgelse af kommunernes kommunikation 2007.

Tema | Kommunen og borgerne

til bedre kommunikation Ifølge KL-undersøgelsen forventer ni ud af ti kommunikationsansvarlige en fortsat opprioritering af kommunikationsområdet i deres kommune de kommende år. Og ikke uden grund. For selv om kommunalreformen er ført ud i livet, er der stadig mange kommunikationsudfordringer for de store velfærdsproducenter. Udfordringerne ligger blandt andet inden for borgerinddragelse, digitale selvbetjeningsløsninger branding og profilering – og ikke mindst at blive bedre til at forklare og ’sælge’ den kommunale vare til brugerne i en tid, hvor stramme økonomiske bånd kan mærkes på budgetterne for fx børnepasning, skolegang og ældrepleje. Fra kommunernes egen organisation opfordres der derfor til at få omsat de nye kommunikationsmuskler ikke blot i mere, men også i bedre kommunikation. Der skal mål og retning til. - Kommunikation er så bredt et felt, at der efter min mening er stor risiko for, at kræfterne bliver smurt for tyndt ud - selv med flere medarbejdere. Kommunikationsafdelingen bør arbejde ud fra en kommunikationsstrategi og handlingsplan, som peger på de vigtigste indsatsområder. Ellers bliver for meget kun løst halvgodt – og for lidt løst rigtigt godt, fremhæver Steen Dahl Pedersen. I dag er det kun godt halvdelen af kommunerne, som har vedtaget en kommunikationsstrategi. Men ifølge KL-undersøgelsen vil 72 pct. af kommunerne tage fat på strategiarbejdet eller arbejde videre med deres eksisterende strategi de næste år. - Strategi og handlingsplan skal naturligvis være vedtaget i direktionen. Og ledelsens ejerskab skal være både klar og kendt. Det kan samtidig give det nødvendige stål i ryggen til netop at prioritere særlige indsatsområder frem for andre. Her ser jeg måling som et vigtigt værktøj. Brugt med omtanke kan måling bruges til såvel at dokumentere vigtighed som effekt af kommunikationsinitiativer. På den lange bane er det afgørende for at sikre legitimitet i kommunikationsarbejdet, siger Steen Dahl Pedersen.

Kommunerne opruster Kommunerne er over én kam i fuld gang med at opruste og professionalisere deres kommunikation i disse år. stort set alle kommuner har ansat kommunikationsansvarlige. og 57 af kommunerne har medlemmer i Dansk Kommunikationsforening (l). Christiansø

Bornholms

Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Hørsholm

Thisted

- Kommunikationsafdelingen bør arbejde ud fra en kommunikationsstrategi og handlingsplan, som peger på de vigtigste indsatsområder. Ellers bliver for meget kun løst halvgodt – og for lidt løst rigtigt godt, fremhæver Steen Dahl Pedersen.

Aalborg

Morsø

Kommunikatøren | Oktober 2008

Rudersdal

Rebild

Vesthimmerlands

Lyngby-Taarbæk

Furesø

Gentofte

Mariagerfjord Ballerup

Skive

Herlev Gladsaxe

Glostrup Albertslund

Rødovre

Frederiksberg Københavns

Randers

Lemvig Struer

sats på mellemlederne En anden stor kommunal opgave bliver at få klædt mellemlederne bedre på kommunikationsmæssigt. - Kun en lille del af en kommunes samlede kommunikation løber igennem kommunikationsafdelingen, mens langt det meste kører via forvaltningen og institutionerne. Uanset om det drejer sig om borgere, brugere eller medarbejdere. Og her spiller mellemlederne en vigtig rolle for at sikre, at kommunikation bliver prioriteret og tænkt ind i enhedens arbejdsform, pointerer Steen Dahl Pedersen. - Når det gælder kommunikation med medarbejderne, ligger mellemlederne helt i top som den foretrukne kommunikationskanal. Så mellemlederne er vigtige ambassadører for at få kommunikationstænkningen bredt ud i organisationen. Derfor er det en god investering at klæde dem bedre på kommunikationsmæssigt. Også fordi kommunikationskompetence sjældent fylder meget, når der rekrutteres mellemledere. Der er nok at tage fat på for kommunale kommunikationsstrateger. n

Allerød

Høje-Taastrup

Brøndby

Norddjurs

Viborg

Hvidovre

Vallensbæk Ishøj

Syddjurs

Holstebro

Tårnby

Dragør

Greve

Favrskov Herning

Århus

Silkeborg

Gribskov

Skanderborg Ringkøbing-Skjern

Halsnæs

Ikast-Brande

Hillerød

Odder Horsens

Billund

Vejle

Samsø

Frederikssund

Odsherred

Kalundborg

Egedal

Holbæk

Lejre

Roskilde

Fredericia

Solrød

Nordfyns

Fanø

Kolding

Fredensborg

Hedensted

Varde

Vejen

Helsingør

Middelfart

Esbjerg

Odense

Næstved

Nyborg

Køge

Stevns

Slagelse

Assens Haderslev

Sorø

Kerteminde

Ringsted

Faxe

Faaborg-Midtfyn Svendborg

Vordingborg

Tønder Aabenraa

Sønderborg Ærø

Langeland Lolland

Guldborgsund

Læs mere på KL’s nye webområde for kommunale kommunikatører, www.kl.dk/kommunikation Se DKFs kursus Kommunikationsplan, -politik og –strategi på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Oktober 2008

Foto: Rune Hansen

Tema | Kommunen og borgerne

ForsKningsrapporten ’KommunalDireKtøren og KommuniKationsstrategien’ anbeFaler leDelsen i Kommunerne at tage mere ansvar For KommuniKationen og tænKe mere i nicHepleje

nen er lagt fast. Derefter kan den implementeres gennem kommunikationsaktiviteter decentralt i organisationen. - Kommunerne skal finde frem til deres identitet, før de kan kommunikere et image ud til den brede skare af interessenter, siger Mia Nyegaard. - Identitet, profil og image hænger uløseligt sammen. De definerer rammerne for kommunens omdømme”, fortsætter hun.

en dobbelt afsenderrolle Kommunen skal altså varetage rollen som ’virksomhed’ tilfredsstillende, og kommunen er som afsender af kommunikation også en demokratisk aktør. - Kommunerne kan imødekomme denne udfordring ved at rette deres kommunikationsstrategier mod tre målgrupper: Borgere, brugere og medarbejdere, siger Mia Nyegaard. Jeg spørger Mia, hvad forskellen er på at være borger og bruger. - Det er ikke altid, der er forskel. Man er borger, når man betaler sin skat til kommunen og stemmer til kommunalvalg og lignende. Derimod er du bruger, når du eksempelvis får hjemmehjælp, får passet dine børn eller modtager dagpenge, for så bruger du kommunens ydelser. Men ofte er du jo både borger og bruger, og nogle gange også medarbejder. Udfordringen for kommunen er at håndtere brugeren eller borgeren tilfredsstillende med kommunikationsmidler. For som bruger har du behov for en anden information og kommunikation fra din kommune, end hvis du kun er borger. - Det handler om nichepleje, som vi også fremhæver i rapporten. Om at rette kræfterne mod de rette målgrupper med de rette midler og gennem de rette kanaler. Kommunens medarbejdere er i fokus, som en målgruppe, der kan få afgørende betydning ved at formidle holdninger og værdier på en integrerende og slagkraftig måde, når de møder borgerne i frontlinjen. Det bør ifølge rapporten være et strategisk sigte, at medarbejderne betragter sig selv som kommunikationsmedarbejdere og ikke kun som sagsbehandlere eller leverandører af en given service.

på vej mod et rettighedssamfund En særligt interessant pointe danner grundlag for forskningens foreløbige resultater. Ifølge Mia Nyegaard er danskerne blevet meget opmærksomme på, hvad de har ret til som borgere, og de kræver i stigende grad at få del i kommunens ydelser, selvom de ikke altid er værdigt trængende så at sige. - Mange gange handler det om, at især ressourcestærke borgere kræver, hvad de kan få i stedet for, hvad de har behov for. Ofte er det et mindretal, der er utilfredse med en ydelse, kommunen tilbyder. Lad os tage børnepasning som eksempel. Måske er 2 pct. af forældrene utilfredse med børnepasningen i deres barns vuggestue, og det er så disse 2 pct., der beklager sig til kommunen. Og fordi de-

Det kniber med kommunernes legitimitet Men ikke kun medarbejderne skal arbejde med deres optræden i frontlinjen. - Der er en diskrepans mellem, hvordan lokalpolitikere og kommunaldirektører håndterer pressen. De undervurderer umiddelbart, at det er lokalt, de skal vælges, og fokuserer ofte for meget på at komme i de landsdækkende medier, fortæller Mia Nyegaard. Denne prioritering kommer ikke altid lokalpolitikerne til gode. Og det er også en del af forskningsrapportens anbefalinger, at der i højere grad tænkes i priming og framing kombineret med branding. Kommunen bør tænke på, at udtrykke kerneværdierne og sørge for, at de bliver banket ind i interessenternes bevidsthed. Også når kommunens større profiler udtaler sig til pressen. n

På ledelsesPlan i Kommunerne Af Anna Brill Jørgensen, stud.merc.MCM og student i KL

- Vi har fået indtryk af, at ledelserne i kommunerne anerkender, at strategisk kommunikation er vigtigt. Men det er mere noget, de siger, end noget de tager særligt alvorligt. Fx er det sjældent, at de tager ansvar for, at kommunikationsstrategien bliver implementeret, og ofte er den heller ikke forankret hos dem selv, siger Mia Nyegaard. Jeg har mødt hende på CBS, hvor Mia blandt andet arbejder som videnskabelig assistent for professor, dr. phil. Anker Brink Lund. Sammen står de bag den første forskningsbaserede rapport om kommunal kommunikation. Kommunernes kommunikation er under pres både som et resultat af strukturreformen, men også på grund af danskernes generelt stigende krav til den offentlige service. Forskningsprojektet kan i denne kontekst give ledelsen i kommunerne et konkret udgangspunkt for at arbejde med en strategi for kommunens kommunikation. Mia understreger en af rapportens vigtigste pointer: Der skal være nogen i topledelsen, der har ansvar for kommunikationen. Derefter skal kommunikationsopgaverne forankres, uddelegeres og løses der, hvor det giver mest mening - nogle gange centralt andre gange helt decentralt. Det er altså vigtigt, at kernen af kommunikationen i kommu-

res klager bliver kendt for offentligheden, bruger kommunen kræfter på at imødekomme disse krav. I stedet for at arbejde for de 98 pct., altså flertallet, der i bund og grund er tilfredse med vuggestuen. Denne tendens skal tænkes ind i kommunens kommunikationsstrategi. Især, fordi det er en tendens, jeg tror, der er kommet for at blive, og som sætter fokus på, hvis interesse det er, de folkevalgte lokalpolitikere skal varetage. Det tavse flertal eller de, der råber højest? Det giver stof til eftertanke og er et interessant udgangspunkt for en debat om, hvordan kommunen skal arbejde med at tilbyde de rette ydelser.

Kommunikatøren | Oktober 2008

- Som vi pointerer i rapporten, er det kommunale selvstyre ikke en grundlovssikret ret, så alene af den grund er det vigtigt, at kommunerne kommunikerer tilfredsstillende, siger videnskabelig assistent Mia Nyegaard.

Forskning i kommunal kommunikation Projektet er igangsat af Kommunernes Jubilæumsfond i valgperioden 2006-2010 for at styrke kommunernes kommunikation. Fonden blev stiftet i 1995 af KL’s bestyrelse og har til formål at bidrage til videreudvikling af det kommunale selvstyre og den kommunale opgaveløsning i Danmark, blandt andet gennem udskrivelse af prisopgaver. Det første forskningsresultat er rapporten ’Kommunaldirektøren og kommunikationsstrategien’, som bygger på fagligt relevant litteratur og analyser i kommunerne Herning, Kolding og Høje Taastrup. Rapporten blev udgivet i marts i år. Der er iværksat forsøgsprojekter, som løber frem til udgangen af 2008. Resultaterne herfra vil blive udgivet primo 2009.

ll Læs mere om projektet på www.kl.dk/kommunalkommunikation, hvor du også kan hente hele forskningsrapporten.

Tema | Kommunen og borgerne

Kommunerne sÆtter selvbetjening På dagsordenen Af konsulent Mathilde Illum Aastrøm, KL

Kommunerne er stærke i digital kommunikation. Borgerne henvender sig oftere til børnehaven, biblioteket og sagsbehandleren via mail, når større og mindre problemer skal løses. Kommunerne satser på hjemmesiderne, så borgerne kan finde information om alt fra genbrugspladsens åbningstider til satser for boligstøtte. Og i disse måneder tager kommunerne nye kvantespring med ny selvbetjening. Alle kommuner tilbyder den 20. oktober 2008 minimum 13 udvalgte selvbetjeningsløsninger til borgerne. De nye selvbetjeningsløsninger bliver lanceret samtidig med den nye version af borger.dk. 13 kommunale selvbetjeningsløsninger lyder måske ikke af meget. Men erfaringerne fra kommunerne er, at en kommune i gennemsnit mangler 2-5 af løsningerne. Det nye samarbejde betyder derfor, at alle borgere i landet fra den 20. oktober 2008 kan forvente et minimum af digital kommunikation med kommunen. Fra den 20. oktober 2008 kan alle borgere uanset bopæl blandt andet bestille sygesikringsbevis eller melde flytning over nettet. nytænkning I den kommunale verden er det helt nyt, at kommunerne går sammen om at etablere et fælles minimum af, hvad borgerne kan forvente af digital kommunikation. Men beslut-

ningen om at arbejde sammen giver gode muligheder for at kommunikere målrettet til borgerne. På den fællesoffentlige borger.dk kan kommunerne samlet lave kampagner for bestilling af det blå EU-sygesikringsbevis op til sommerferien eller informere om flytning op til studiestart. Derudover vil samarbejdet kunne udvides mellem kommunens kommunikationsmedarbejdere ved lokalt pressearbejde i fx lokalaviserne. udnyt samarbejdsmulighederne Allerede i dag samarbejder kommunernes borgerservice og biblio-

teksmedarbejdere med at formidle selvbetjening til borgerne. Dette samarbejde bør også gælde for kommunernes kommunikationsansatte. Hvorfor holder vi i kommunerne ikke netværksmøder om, hvordan kommunerne kan intensivere og fokusere kommunikationen til borgerne om de mange digitale selvbetjeningstilbud, som kommunerne har? Hvorfor bliver vi ikke bedre til at erfaringsudveksle mellem kommunikationsmedarbejderne, om hvordan borgerne bedst bliver informeret om kommunens selvbetjeningsløsninger? Mange kommuner arbejder på at blive bedre til at målrette kommunikationen om digital selvbetjening, men meget kan stadig gøres. I KL ved vi, at kommunernes kommunikationsmedarbejdere er parate til at tage opgaven på sig. Derfor er det blot at komme i arbejdstøjet, så vi sikrer, at endnu flere borgere bruger de mange digitale muligheder, som findes i dag. n

Borgerne henvender sig oftere til børnehaven, biblioteket og sagsbehandleren via mail, når større og mindre problemer skal løses.

Kommunikatøren | Oktober 2008

sKrÆKKelige

breve

brevet til kunderne eller borgerne er en vigtig del af enhver større kampagne. men de fleste breve sendes i hverdagen – mange steder helt uden opmærksomhed fra kommunikationsafdelingen Af kommunikationsrådgiver Pernille Hermann, Post Danmark

Det er sjovt at være rådgiver og lære andre at kommunikere bedre. Men det er altså også sjovt at producere med fingrene helt nede i materien. Hver morgen burde begynde med en tekstopgave. Sådan en, hvor nogen sender nogle stikord, der skal trylles sammen til ét fornuftigt budskab - eller et langt brev, som man kan få lov til at ’ødelægge’ ved at fjerne alle de lange sætninger og uforståelige ord. Det sjove ved den slags arbejde er, at det er helt enormt meningsfuldt. Det giver jo overhovedet ingen mening at sende information ud, som modtagerne ikke kan læse og derfor heller ikke forstår. En ordentlig tekst er forskellen på bestået og ikke bestået – for afsenderen. Rigtigt sjovt bliver det selvfølgelig, når man selv bliver udsat for andres umulige kommunikation. Hvor er kollegerne henne?, tænker jeg. Der bliver lavet masser af flotte kampagner med professionelle kundebreve og blanke foldere. Men få steder er der styr på sproget, tonen og indholdet i de breve, der bliver skrevet i tusindtal ude i den daglige drift.

Kommunikatøren | Oktober 2008

Det personlige brev er et af de stærkeste kommunikationsmidler, vi har. Alligevel er det nemt at finde eksempler på, at virksomheder med store kommunikationsafdelinger benytter elendige standardbreve og underprioriterer uddannelsen og kontrollen med den individuelle brevskrivning. Her er et par eksempler til eftertanke. Der er stadig brug for os i stort og småt! 1. brevet til fædrene Min voksne søn betaler hver måned underholdsbidrag via kommunen, og hver måned får han så en ’Afkrævning af underholdsbidrag’, som er både uvenlig og upersonlig i form og indhold - og totalt forvirrende. Den kommer først, når man har betalt, og lige under det aktuelle beløb står der en ’saldo’ på det dobbelte. Årsag: Systemet lægger den aktuelle betaling sammen med næste opkrævning! ’Jeg ville ønske, det brev blev lavet om, for det giver bare så mange opringninger om det med beløbene’, siger et venligt menneske i den kommunale opkrævning. Så jeg skriver

til KMD, der genererer brevene i deres system. De svarer aldrig, men sender mit brev videre til kommunen. Hvad sker der ved det? Det er to år siden, og kommunen har skrevet deres del af brevet om til menneskesprog. Men den dobbelte systemsaldo - den er der endnu. 2. Fjernvarmen kommer For nylig fik jeg selv et brev fra kommunen om at være hjemme en onsdag kl. 8-10. Hele bebyggelsen skulle have udskiftet hovedventilerne til fjernvarmen. To dage før lå der en reminder i postkassen. Fint. Men dagen efter kom der et nyt brev med besked om, at ’der skal være adgang til boligerne både tirsdag og onsdag kl. 7-18’! Fjernvarmemanden kom ved middagstid og var i olmt lune. Mange var ikke hjemme, og kun få havde forstået, at det var ventilerne i et hjørne af pulterrummet, der skulle skiftes - ikke dem i bryggerset, og ikke dem i opgravningen ude på vejen. Hvor dum kan man være! n

Tema | Kommunen og borgerne

For gribsKov Kommune Har KommunalreFormens turbulens sat FoKus pÅ nøDvenDigHeDen aF mere og beDre KommuniKation til borgere og ansatte

luft under KommuniKationsvingerne Af kommunikationsog udviklingskonsulent Amanda Justesen, Køge Kommune

Hvad er kvalitet og service i en kommune? Det spørgsmål sendte Gribskov Kommune først på året ud til fri debat blandt borgere og ansatte via borgermøder, postkort og internet. Ud over at give input til en ny kvalitets- og servicepolitik viser den brede inddragelse nok så interessant også, hvordan åbenhed og dialog er ved at blive fast mand på det kommunale hold. Som ny, stor virksomhed med knapt 4.000 medarbejdere og 40.000 borgere er rammerne omkring den nordsjællandske kommune ændret markant, og dét har også påvirket tilgangen til kommunikation. - Der er helt klart kommet større bevidsthed omkring vores kommunikation. Allerede inden kommunalreformen blev det sagt, at kommunikation var vigtig, men det blev alligevel glemt lidt i hverdagen. Det seneste års tid er alle blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af at styrke vores kommunikation. Der er kommet mere handling bag ordene, fortæller konsulent Alice Ballin, som er leder af kommunens tværgående kommunikationsteam. Især på den interne side pressede mere kommunikation på efter sammenlægningen af de tidligere GræstedGilleleje og Helsinge kommuner. Et halvt års tid inde i den nye kommunes liv var der stadig stort behov for kommunikation - ikke bare kommunikation om betydningen af de aktuelle organisationsforandringer, men også flere ord på, hvad Gribskov Kommune er for en kommune og arbejdsplads. Det er blandt andet resulteret i, at der nu jævnligt er nyt fra ledelsen på nyhedsportalen på intranettet. Kommunikation er alles ansvar Hvor nogle kommuner vælger at opbygge deciderede afdelinger til at tage sig af kommunikationsopgaverne, går Gribskov målrettet efter den decentrale model med kun et mindre tværgående kommunikationsteam som strategisk

og ansvarsmæssig overligger. Her sidder der 4-5 konsulenter – alt efter, hvordan der tælles op, som dog også har andre ting på arbejdslisten end ren kommunikation. To af konsulenterne er del af oprustningen efter kommunalreformen, men fremadrettet handler det om at skabe flere kommunikatører i administrationen som helhed. - Kommunikation er alles ansvar. Derfor satser vi på at understøtte og kompetenceudvikle resten af organisationen, så de enkelte afdelinger selv bliver bedre til at kommunikere frem for at udvide vores eget team. Til det formål har vi etableret et nyt netværk, som tæller omkring 30 nøglemedarbejdere med kommunikationsansvar for deres respektive områder, fortæller Alice Ballin. Størstedelen af de daglige kommunikationsopgaver som fx inter- og intranet, annoncer og tryksager, borgerdialog og pressekontakt er således lagt ud i organisationen, mens det centrale ’Vidensteam Kommunikation’ står for overordnede strategier, skabeloner og vejledninger for kommunikationen, koordinerer større kommunikationsaktiviteter og ikke mindst fungerer som rådgivere og sparringspartnere. Kommunikationsnetværket mødes cirka hver anden måned, hvor den blandt andet står på kurser og temamøder. Lige nu er der især fokus på, hvordan Gribskov Kommune bliver bedre til at tackle pressen - både når det gælder om at få de gode historier ud i verden og tackle de mindre gode historier, der uundgåeligt dukker op i en stor virksomhed. mere forventningsafstemning Et andet vigtigt indsatsområde handler om dialogen med borgerne, hvor Gribskov Kommune har sat massivt ind – blandt andet på børne- og ældreområdet, hvor borgerne

Kommunikatøren | Oktober 2008

- En af vores store udfordringer de næste par år bliver helt sikkert forventningsafstemning med borgerne omkring serviceniveauet, mener konsulent Alice Ballin, Gribskov Kommune.

har været med til at tilkendegive, hvordan de mener, at midlerne skulle prioriteres i den nye kommune. - Jeg tror, at den høje grad af involvering har været medvirkende til, at vi ikke har oplevet helt så meget blæst omkring serviceniveauet som i andre kommuner, siger Alice Ballin, som også nævner Gribskovs email-baserede borgerpanel, hvor menigmand løbende kan give sin mening til kende om vigtige lokale emner lige fra kommunens information til planstrategi og aftenskolekatalog. Og der er mange ønsker og krav at honorere. - En af vores store udfordringer de næste par år bliver helt sikkert forventningsafstemning med borgerne omkring serviceniveauet. På den ene side er kommunernes økonomi presset, og opgavemængden steget, og samtidig stiger forventningerne fra borgerne. Vi skal derfor arbejde mere med, hvad borgerne kan forvente af os, og hvad vi kan forvente fra dem, slutter Alice Ballin. Vejen til den fælles forståelse hedder åbenhed, dialog og kommunikation. Gribskov er godt på vej. n

Kommunikationsværdier i gribskov Kommune • Dialog og inddragelse. Vi går i dialog med interne og eksterne interessenter om de emner, der optager dem. Vi inddrager interessenterne, hvor det er relevant, både for at skabe medansvar og for at øge kvaliteten af opgaveløsningen • Åbenhed og tilgængelighed. Vi lægger vægt på åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen og som et led heri, er alle dokumenter som udgangspunkt tilgængelige for alle • Troværdighed. Der er sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør. Vi arbejder bevidst på at leve op til den fælles fortælling for Gribskov Kommune og omsætte den til aktiv handling • Relevans. Vi tager udgangspunkt i modtagerens perspektiv. Vi sammenholder modtagernes behov for viden med vores mål for kommunikation i den konkrete sammenhæng

Læs mere på www.gribskov.dk

Kommunikatøren | Oktober 2008

kom-dag’08

Tema | Kommunen og borgerne

i ForbinDelse meD etableringen aF en ny Kreativ byDel - musicon - i rosKilDe Flytter musicon-seKretariatet uD pÅ byggeplaDsen og HolDer Åbent Hus For

Tema | Kommunen og borgerne

Y are they so spoiled?

kom-pris’08

25. november

naboerne. Det sKer For at etablere en tæt KontaKt til omgivelserne

Y do they spend so much time online?

åbenhed som vÆrKtøj i realisering af nybyggeri

Y do they keep changing jobs? Af Stud.komm. Ask Hesby Krogh og stud.komm. Sofie Kønigsfeldt

Musicon ligger i den sydlige ende af Roskilde på en gammel industrigrund, der tidligere har fungeret som betonfabrik. Målet er at skabe en levende bydel med en række kreative erhverv, som blandt andet tæller Danmarks Rockmuseum, Roskilde Højskole, Væksthuset Incubator, øvelokaler til musikere, kunstnerværksteder, dansekompagnier, indkøbsmuligheder og boliger, samt en række andre aktiviteter, der endnu ikke er fastlagt. utrygge og kritiske naboer Det første byggeprojekt på grunden er 200 ungdomsboliger, og naboerne til Musicon er bekymrede for planerne. De vil hellere have seniorboliger, og i et læserbrev i lokalavisen udtrykkes bekymring for et nyt ungdomshus svarende til det københavnske, hvis lukning medførte hærværk, støj, optøjer og kriminalitet. Kommunen har taget hensyn til naboerne i forhold til den arkitektoniske udformning af ungdomsboligerne, således at der stort set ikke vil være støjgener. Erfaringer fra andre ungdomsboliger i Roskilde viser, at der ikke er nogen naboklager eller stridigheder med de unge borgere. Alligevel har naboernes utilfredshed fået næring af negativ presse og borgermodstand, der i værste fald kan føre til en politisk afvisning af

lokalplanerne for ungdomsboligbyggeriet. Borgerprotester har tidligere været årsag til, at Roskilde Kommune har måttet opgive planerne om en højskole, og i København kan blandt andre Krøyers Plads og Tivolitårnet nævnes som byggeprojekter, der har måttet lade livet. Hold fast i de positive En analyse af målgruppen, foretaget i forbindelse med et RUC-projekt, viser, at naboerne ikke kan forstå, hvad Musicon er. Analysen viser også, at en andel af naboerne er utrygge over planerne med ungdomsboligerne, andre er nysgerrige, og mange har ikke taget stilling. Kommunikationsopgaven bliver at holde fast i den positive opfattelse og forsøge at vende den negative stemning hos de utilfredse naboer, for at det ikke skal ende som de ovennævnte byggeprojekter. Og give naboerne en forståelse for intentionerne bag Musicon, så de kan se, hvad der skal ske, og hvordan det kommer til at påvirke deres hverdag. strategi skal skabe tryghed Strategien er åbenhed, der skal skabe tryghed og tillid. Den består af flere elementer: åbent hus-arrangement, borgermøder, offentlige høringer, tilstedeværelse i hverdagene, nyhedsbrev og lokalpresse.

Alt sammen for at • forklare naboerne, hvad Musicon går ud på • afmystificere Musicon, så projektet ikke længere virker som en trussel mod naboernes hverdag • give naboerne lejlighed til at komme med forslag, kommentarer og spørgsmål til de aktører, der arbejder på Musicon • sætte ansigt og navn på de mennesker, der skal sidde med udviklingen af ungdomsboligerne, så naboerne ved, hvem de skal henvende sig til, hvis de har spørgsmål til byggeriet • skabe en langsigtet dialog og et tillidsforhold, hvor det er muligt at tale om tingene og tage så mange hensyn som muligt • skabe en direkte kontakt til naboerne, så pressen ikke skal bruges som et kommunikativt mellemled, der i værste fald kan forvirre og fordreje dialogen og skabe unødig dårlig omtale • vise, at man er parat til at lytte til borgerne og tage deres bekymringer alvorligt Musicon skal ikke være et nyt ungdomshus eller et nyt Christiania. Det skal blive til en kreativ bydel til glæde og nytte for et bredt udsnit af Roskildes befolkning. n

Y do they have so much self-conﬁdence? Y are they not like we were at 25?

Generation

De er digitale indfødte. De er den første generation, der vokser op med sociale medier. De er under 30 år og vores nye kunder, forbrugere, medarbejdere, borgere og vælgere. Hvordan skal vi kommunikere med dem, når vi er færdige med at være forargede over deres forkælelse og indser, at vi er nødt til at spille med, hvis vi vil i dialog med dem? Få nogle af svarene på kom-dag ’08, 25. november på Kulturkajen Docken på Østerbro. Vi uddeler også kommunikationsprisen, kom-pris ’08, til årets bedste kommunikatører. Læs mere om kommunikatørernes dag og tilmeld dit kommunikationsprojekt på kom-dag.dk. kom-dag ’08 arrangeres i samarbejde med

og sponseres af

compaya

we see solutions

www.roskilde.dk/musicon kom-pris ’08 sponseres af

Kommunikatøren | Oktober 2008

Social Networkning Light

mybaraCKobama.Com:

mere end 14.000 medlemmer på en uge, blev det straks en sag for de amerikanske medier. Flere så det som en test på, om Obama virkelig så sociale medier som et redskab til mere deltagelsesdemokrati. Det er ikke nyt, at politiske interesser søger indflydelse, men det er nyt, at det sker inden for en kampagne. Obama valgte at stå fast på sin politik, men lyttede. Tre eller fire bloggere fra kampagnens inderkreds chattede med interesserede og red stormen af. ’Flertallet af gruppens medlemmer meldte sig til myBO, lige efter Get FISA Right blev lanceret, og var dermed ikke blandt myBo kernebrugere. De nye medlemmer fandt her et redskab til at udtrykke deres utilfredshed, som jo er en del af den demokratiske proces’, forklarer Garrett Graff. Netrødderne (netroots) er altså ikke ved at omdanne amerikansk politik. ’Kampagnen kunne ikke kontrollere denne gruppe. De havde givet dem redskaberne. Gruppehandling er bare blevet meget lettere med nettet, hvad enten vi skal slås, dele, samarbejde eller handle i en fælles sag. Vi eksperimenterer med det, og vi er kun ved begyndelsen’, sagde Clay Shirky. n

soCial networKing light barack obama er den politiker, der til dato har udnyttet sociale medier allerbedst blandt politiske kampagner. men hvor nyskabende græsrodsagtig er obamas strategi egentlig? Af Anne Juel Jørgensen, PR and Corporate Communications, Georgetown University

Den unge senator fra Illinois, Barack Obama, har i modsætning til andre politiske outsidere i amerikansk politik som Gary Hart, John McCain og Howard Dean haft et redskab til at omsætte begejstringen for hans politiske dagsorden til penge. Obama har udnyttet sociale medier strategisk og er med til at ændre dynamikken i politiske kampagner, ligesom postvæsen, radio og tv har gjort tidligere. ’Obamas internetstrategi har i første omgang ført ham til Demokraternes nominering som præsidentkandidat. Internettet var rammen om kampagnens organisation og pengeindsamling og skaffede ham nok stemmer og delegerede i primærvalgene’, siger Garrett Graff, pressemedarbejder i Howard Deans kampagne i primærvalgene i 2004. Digital succes Obamas online operation er baseret på kampagnens sociale netværksside mybarackobama.com. Blandt kampagnemedarbejderne bliver den kaldt myBO (myboo). Der er mere end en million registrede medlemmer af netværket, og 2,5 millioner har doneret penge via hjemmesiden. ’Strategien er bottom-up i den forstand, at græsrødderne har adgang

til kampagnen og til information via myBO i en grad, som ikke er set før’, forklarer Garrett Graff. ikke så social Ved første øjekast ligner myBO mange af de andre kendte sociale netværkstjenester. ’Ved nærmere eftersyn er sitet imidlertid ikke så ’socialt’. Der er kun tre ting, som brugerne kan gøre. For det første kan de melde sig ind i en gruppe, for det andet kan de donere penge, og for det tredje kan de rekruttere andre til at deltage i en gruppe eller donere penge. Resten er drevet uden for siden som for eksempel møder i dit lokalsamfund og mailinglisten, fortalte Clay Shirkey, forfatter til bogen ’Here Comes Everybody’ (2008) på the Aspen Institute tidligere på sommeren . MyBo er med andre ord social networking light. Sådan karakteriserede Colin Delany også siden, da han i midten af september mødte en gruppe danske kommunikatører i Washington DC. ’Obamas kampagne har skabt en side, hvor de kan få folk til at arbejde for sig. Men medlemmerne kan ikke kommunikere med hinanden. MyBO og Obamas grupper på Facebook og MySpace

handler i højere grad om at samle emailadresser og telefonnumre, som er helt afgørende for fundraising’, forklarede Colin Delany, kommunikationsrådgiver og forfatter til bloggen epolitics. For Obama er missionen at blive valgt til præsident, og derfor er målet at skabe opmærksomhed om sin personlighed og politiske dagsorden, rejse penge og få flere stemmer end Republikaners kandidat gennem GOTV (get out the vote). Målet er ikke at skabe en ramme for deltagelsesdemokrati. ’Obama er sådan set ligeglad med at bygge fælleskab og netværk på myBo. Siden sigter snarere på online aktiviteter, der kan få folk til at handle offline ved fx at stemme dørklokker eller ringe til tvivlere’, siger Garrett Graff. protestgruppe på mybo Selvom Obamas kampagne er topstyret og kontrolleret, så har den løsnet grebet blandt andet ved at lade medlemmerne selv organisere grupper. I begyndelsen af juli blev dette redskab vendt mod kampagnen. Obama ændrede nemlig holding til lovforslaget ’Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA)’ og støtter nu, at de televirksomheder, der har udleveret oplysninger til de nationale efterretningstjenester, får immunitet. En gruppe utilfredse Obama støtter dannede gruppen ’Senator Obama - Please Vote NO on Telecom Immunity - Get FISA Right’ på myBO. Da gruppens medlemmer steg eksponentielt med

Kommunikatøren | Oktober 2008

ll •

•

• Obamas internetstrategi har i første omgang ført ham til Demokraternes nominering som præsidentkandidat. Det er selvfølgelig først på valgdagen den 4. november 2008, at det bliver afgjort om Obamas internetstrategi fører ham til Det Hvide Hus.

Kommunikatøren | Oktober 2008

Clay Shirky, forfatter til bogen ’Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations’ (februar 2008) Garrett Graff, ansat på Dean 04 kampagnen, første blogger til pressemøder i Det Hvide Hus og underviser på Georgetown. Garrett Graff er også forfatter til bogen First Campaign (2007) Blogger og konsulent Colin Delany, der bl.a. står bag redskabsbogen ’Online Politics 101’ (Se evt. www.epolitics.com)

Samfundsdebatten på standby

– teser om de blodfattige PolitisKe disKussioner mens borgerne i højere og højere grad efterspørger visionære og reformivrige politikere synes den politiske debat og kritik at være forstummet. De grundlæggende diskussioner af samfundet er afløst af petitesse-politik og konsensus- og lappeløsninger

Af Jon Kiellberg

I de sidste par år har det politiske spil, spin og personfnidder spillet en større og større rolle i mediebilledet, mens de store grundlæggende diskussioner og kritik af samfundsforhold syntes på retræte. De store samfundspolitiske diskussioner lider for øjeblikket af iltmangel og savner en saltvandsindsprøjtning af nye politiske og ideologiske ideer til at videreudvikle samfundet. En undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch gennemførte for tidsskriftet Vision i juli, viste ellers, at vælgerne ønsker mere ideologiske politikere og langt større samfundsemner til debat, når det kommer til spørgsmål om velfærdssamfundets udvikling, lighedsbegreber og demokrati. Og med den økonomiske krise både herhjemme og i udlandet burde der være grobund for en levende diskussion af de store samfundsmæssige udfordringer, som samfundet står over for.

statistik Syv ud af 10 danskere mener, at danske politikere ikke er tilstrækkelige ideologiske. 59 pct. af danskerne mener, at det er politikernes opgave at skabe langsigtede idépolitiske debatter.

Analyseinstituttet Interresearch for tidsskriftet Vision juli 2008

”

Ansvaret for kritikken tilfalder således ikke samfundet i samme grad som tidligere, men den enkelte borger.

samfundsdebatten På standby

Fx. på uddannelsesområdet, hvor færre og færre tager en uddannelse, arbejdsmarkedets udformning på den lange bane, indretningen af det offentlige sygehusvæsen og integrationsproblematikken. indenrigspolitisk fodnotepolitik og dag-til-dag politik På trods af store nationale som globale udfordringer, som Danmark står over for i disse år, synes både regering og opposition at være lullet i søvn af dag-til-dag politiske dagsordner og spredt fægtning, hvad angår reformer og samfundets indretning. På mange måder kan man sammenligne den nuværende politiske kultur med en tilbagevenden til fodnotepolitikken, denne gang indenrigspolitisk.

4. Flygtige politiske dagsordner og -strømninger Dertil kommer, at medie- og kommunikationsverdenen er med til at gøre samfundskritikken individuel. De grundlæggende samfundsproblemer bliver skåret ind til benet som politiske enkeltsager og bliver skarprettet den medieegnede politiske virkelighed, og dermed forsvinder de dybtliggende og fundamentale politiske diskussioner i mediestrømmen. I den henseende kan kommunikationsfolk inden for visse brancher ses som isoleringslag for de store politiske diskussioner og kritikker. Kritikken hviler i dag i højere grad på samfundets sensationsprægede tendenser, populære strømninger og den verserende politiske debat end på en decideret kritisk samtidsdiagnose. Den sporadiske samfundskritik er bundet op på forbrugernes ønsker og behov med udgangspunkt i konkrete hverdagsproblemer frem for de underliggende strukturer, der stikker under. Et eksempel er de populære forbrugerprogrammer på tv som ’Basta’ og ’Kontant’. Her handler det om enkelte produkter, som ikke lever op til forbrugernes forventning, eller om firmaer, som har snydt, bedraget eller ført forbrugerne bag lyset. Programmerne sætter dog aldrig spørgsmålstegn ved de helt grundlæggende forhold i samfundet. Derfor stopper den individuelle kritik aldrig, men cirkulerer og gentages uge for uge, når beslægtede problemer dukker op. Den individuelle kritik afspejles således i både mediernes fokus på det politiske spil - og personerne bag - samt i det politiske landskab, der er kendetegnet ved detaillovgivning og lappeløsninger.

Her er fire bud på årsagen 1. Den politiske linedans De taktiske midter- og konsensussøgende politiske kampe og hensyn fortrænger de store politiske sværd slag, hvor politikere vover pelsen. Den overbefolkede midte i dansk politik har i nogen grad isoleret de mere reformivrige og radikale politikertyper. 2. Højkonjunkturens betydning De gunstige økonomiske konjunkturer har ikke fordret nye store banebrydende politiske projekter, men har i højere grad været kendetegnende ved tilpasning og skridt for skridt-lovgivning. 3. Det store fælles samfundsprojekt - en saga blot Der findes ikke længere et fælles og kollektivt samfundsprojekt om ideen om det gode og det konfliktfrie samfund i ligevægt. Der er således sket et skift fra en politisk diskurs om det retfærdige samfund til individuelle menneskerettigheder. I dag er det individets egen idé om det gode liv, som er adskilt fra samfundets mere dybdeliggende strukturelle udfordringer og muligheder.

Kommunikatøren | Oktober 2008

vi lever i et samfund, der er holdt op med at sætte spørgsmålstegn ved sig selv (Cornelius Castoriadis i Bauman 1998: 121).

campingpladsen som politisk kampplads Hvad angår borgerne – den kritiske masse – er der ikke meget hjælp at hente. For på trods af, at borgerne og dermed vælgerne efterspørger mere ideologiske politikere, er det så som så med borgernes trang til at sætte de store samfundsforhold til diskussion. Ifølge sociologen Zygmunt Bauman, er kritikken en grundlæggende del af det at være borger i dag. Men kritikken forbliver individuel og har ikke gennemslagskraft til at ændre på de grundlæggende udfordringer, samfundet står overfor. I stedet bliver det de personlige fejltrin og regelrytteriet, der træder i centrum for kritikken. Konsekvensen er, at borgerne bliver personlige overformyndere af lovgivningen, ofte vendt mod dem selv. Baumann sammenligner borgernes samfundskritik med en campingplads: ’Stedet er åbent for enhver med egen campingvogn eller telt og penge nok til at betale lejen. Gæsterne kommer og går uden at bekymre sig synderligt om, hvordan campingpladsen drives (…) En gang imellem kan gæsterne kræve en bedre service (..). Men de udfordrer aldrig campingpladsens underliggende og grundlæggende driftsfilosofi’ (Bauman, Rasmus Willig, 2007: 44-45) For at udfordre ’campingpladsen’ som en politisk kampplads handler det om, at både politikere og borgere tør sætte de store politiske debatter og forhold til diskussion. Samfundets politiske sundhedstilstand må nødvendigvis måles og vejes på dets evne til at forny, reformere og nytænke de grundlæggende værdier og problemer. Skal den hjemlige politiske andedam have ilttilførsel, kræver det, at der bliver skabt rum for at diskutere fælles udfordringer i bredformat. n

ll Zigmunt Baumann sammenligner borgernes samfundskritik med en campingplads. Gæsterne kommer og går, men udfordrer aldrig campingpladsens underliggende og grundlæggende driftsfilosofi.

Kommunikatøren | Oktober 2008

Bauman, Zigmunt: Modernity and Ambivalence, Cambridge: Polity Press 1998 Jespersen, Per Michael: Debat i frit fald, Ugebrevet A4, nr. 4 2008 Klingsey, Mette: Vælgerne savner mere idealistiske politikere, Information, 31. juli 2008 Willig, Rasmus: Forsvar for kritikken, Hans Reitzel Forlag, 2007

Farvel til kommunikationsafdelingen

Fungerer kommunikatører i dag som producenter, rådgivere og/eller strateger? og er vi på vej til at overflødiggøre kommunikationsafdelingen, når vi lærer hele organisationen at leve og kommunikere virksomhedernes brand?

farvel til KommuniKationsafdelingen? Af Christian Grandjean, kommunikationsrådgiver i RelationsPeople og kursusleder på Communication Academy

Det var nogle af de spørgsmål, der rejste sig blandt deltagerne på Communication Academy 2007-2008. Diskussionen tegner en interessant udvikling i faget. En udvikling, som er nødvendig og spændende, men som også stiller nye krav til fagets udøvere. Faget har gennem de seneste 10-15 år været gennem en kolossal udvikling. Som kommunikatører har vi skullet omstille os fra at være informationsleverandører til at orkestrere kommunikation og dialog med en kompleks omverden. Jobbet og udfordringerne har ændret sig, og det har direkte konsekvenser for hverdagen som kommunikatør. nye krav til virksomhedens kommunikationen For bare 10-15 år siden sad flertallet af fagets udøvere som informationsmedarbejdere og deltog i virksomhedernes oplysningsarbejde, formidlede virksomhedens viden og holdninger på vegne af direktion og ledelse, internt og eksternt – men næsten altid på virksomhedernes præmisser og i envejs-kanaler. Opgaverne tog for det meste udgangspunkt i enkeltstående krisesager. Sjældnere på baggrund af en overordnet strategisk plan. Devisen var ofte: Jo mere information, jo bedre. I dag er billedet mere nuanceret. Informationsafdelingerne er blevet til kommunikationsafdelinger. Vi er

efterhånden enige om, at virksomhedernes envejs-kommunikation ikke rækker i det moderne demokratiske samfund. Virksomhedernes rolle, og dermed kommunikatørernes opgaver, har ændret sig. Den demokratiske udvikling af samfundet har skabt nye rammer for samspillet mellem samfundets mange spillere, hvad enten det er virksomheder, borgere, forbrugere, ngo’er eller myndigheder. Kodeordene er krav om øget åbenhed og gennemsigtighed. For virksomhederne betyder det, at de ikke længere taler med egen naturlig autoritet. De er blevet én af mange forskellige samfundsborgere. De er ikke længere alene producenter, der markedsfører produkter eller services, og som blot kan udlede virksomhedsrelevante budskaber i strømmen af masseinformation. Virksomhederne er blevet samfundsaktører, og omverdenen forventer, at de har en klar og synlig holdning til alle deres forskellige roller. Hvad enten det er som producent, markedsaktør, arbejdsgiver eller samfundsborger med holdning til globale udfordringer. slut med ’fra os til dem’ Her rækker den gammeldags information-indsats naturligvis ikke. Der skal kommunikation til – men også mere end det. Ægte tovejs-kommunikation kræver to ligeværdige parter, der er åbne for og indstillede

på dialog. Det giver et helt andet kommunikationsrum for virksomhederne, der nu skal kommunikere på lige fod med omverdenen. Ikke fra virksomhed til omverden, men mellem virksomhed og omverden. Og det giver kommunikatørerne en helt anden bane at spille på. Kommunikationen skal være i øjenhøjde, konkret og med respekt for samtalepartnernes integritet. Og i dag må der hellere være for lidt end for meget. Der skal sorteres i kommunikationen. Vi er altså langt fra fortidens informationsarbejde. Kommunikatøren uddelegerer arbejdet De basale kommunikationskompetencer er naturligvis fortsat alfa og omega. Kommunikatøren skal kunne sit håndværk. Det grundlæggende ansvar for virksomhedens kommunikationsaktiviteter, fx web, intranet og årsberetninger, vil altid ligge hos kommunikatøren. Men den moderne kommunikationsfunktion skal også sikre, at kommunikationsindsatsen tager udgangspunkt i virksomhedens forretningsstrategi og er med til at skabe det omdømme, virksomheden ønsker at opnå. Derfor skal kommunikatøren have forretningsforståelse, kunne tænke holistisk og se sammenhænge. Han skal tænke og styre processer og kunne agere i den komplekse virksomhedsorganisation og kunne analysere, sortere og tænke løsninger. Både på strategisk og taktisk niveau. Det betyder konkret, at kommunikatøren skal være i stand til at stå i spidsen for de strategiske projekter, der lægger grunden for hele organisationens kommunikationsindsats. For eksempel ved at tænke og

Kommunikatøren | Oktober 2008

udvikle et corporate brand – både generelt og i afskygninger som employer brandet. Kommunikatøren skal ikke alene sikre, at det strategiske grundlag er i orden. Han skal også få det til at leve i hele virksomheden. Sikre, at alt og alle kommunikerer strategien. Det er med andre ord ikke kun kommunikationsafdelingen, der skal kommunikere. Det er hele virksomheden. Det betyder, at kommunikatøren skal kunne undervise, rådgive

og træne kommunikation – på alle niveauer i virksomheden. Har vi sejret ad helvede til? Det gode spørgsmål er, hvad kommunikatøren skal tage sig til, hvis han formår at få virksomheden og alle dens relevante interessenter til at kommunikere optimalt. Skal vi nedlægge kommunikationsafdelingerne? Ikke lige med det samme! Men måske skal vi udvikle og udvide kommunikationsafdelingerne.

Tiden er inde til at se de mange nye udfordringer og opgaver i øjnene og arbejde med vores egen selvforståelse. Vi skal tænke mere på målet end på midlet. Fremtiden vil handle mere om ’Reputation Management’ og ’Stakeholder Relations’ end om information og kommunikation. Men vi har ikke rigtigt fået vist og fortalt det til alle omkring os. Det må være kommunikationsafdelingernes sidste opgave i …

På Communication Academy 2007-2008 mødtes kommunikatører med chefer, ledere og forskere inden for HR, marketing, økonomi, ledelse og produktion. Debatten gik blandt andet på samarbejdet mellem kommunikatørerne og de øvrige funktioner i virksomhederne og blev anledning til en diskussion af kommunikationsfagets udfordringer. Bagerst fra venstre: Jens Bøgh, Christian Grandjean, Anne Molbech-Kuskner, Birgitte Björnsson, Bo Bjerre Hansen, Sonja Sukstorff (DKF), Lene Linde, Ole Schmidt Pedersen (DKF). Forrest fra venstre: Lis Barming, Dorthe Bernt Andersen, Lotte Søgaard, Anne Birkelund, Tjana Kristensen, Stine Staffeldt. Ikke til stede: Anna Rasch.

DKF udbyder for tredje gang Communication Academy i vinteren 2008-2009. Deltagerne møder repræsentanter fra de øvrige ledelsesdiscipliner og drøfter faget og dets mange udfordringer. Forløbet byder også på konkrete oplæg relateret til de mange forskellige kasketter, kommunikatøren har på i dag, og deltagerne udarbejder personlige udviklingsplaner, som efterfølgende diskuteres i netværksgrupper med en coach. Læs mere på www.kommunikationsforening.dk

grundtræk ved information, kommunikation og relationsopbygning Kommunikationsfaget har forandret sig væsentligt i de sidste 10-15 år. Fra informationsafdelingens en-vejs-kommunikation til det moderne fokus på udvikling af virksomhedens samspil med alle interessenter.

Dimension

information

Kommunikation

relationsopbygning

Fokus

Orientering om virksomheden

Opbygning af omdømme

Samspil mellem medarbejder, virksomhed og omgivelser

Organisation

Informationsafdeling

Kommunikationsafdeling

Relations management

Kommunikationsafdelingens rolle

Taler

Fortæller

Samtalepartner

Samspilsforhold

Formidling

Styret dialog

Interaktivitet

Opgaver

Skribent

Organisere kommunikationsindsatsen

Orkestrere og understøtte forretningsudvikling

Tankegang

Rationale

Følelser

Højre og venstre hjernehalvdel

Medier

Skrift

Digitale medier

Alle aktiviteter samt interaktive medier

Troværdighed

På afsenderens præmisser

Med forståelse for målgruppens præmisser

Flere sandheder/gensidig Integritet

Kommunikatøren | Oktober 2008

Portræt

et sjovt og sPÆndende arbejde sKal vÆre en miDtvejs i journalistKarrieren tog Kirsten boHl KommuniKationsvejen, og Hun ser meD stor tilFreDsHeD pÅ aKaDemiseringen og proFessionaliseringen aF KommuniKationsbrancHen Af Finn Serup Jensen, kommunikationsrådgiver, SKAT

- Arbejde er en fantastisk ting. Man sætter sig på sin plads, og forbi kommer interessante kolleger og andre mennesker, der kommer med spændende opgaver og ny viden, som næsten altid er med til at øge ens egne kompetencer. Derfor bliver der ikke tale om efterløn for mig, fastslår Kirsten Bohl, der i godt 20 år har arbejdet som informations-, presseog kommunikationschef og rådgiver i organisationer som Landbrugsrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Det var efter et tiår som journalist på TV-Avisen. Sidste år stoppede Kirsten i Sundhedsstyrelsen, og det var egentlig planen, at hun og hendes mand, Jan Horskjær, der stoppede på cirka samme tid, ville tilbringe et tidligt otium med et jysk fritidshus som hjemmebase i stedet for lejligheden med udsigt over søerne i København. Men sådan er det ikke blevet. Selv om dåbsattesten siger 1947, har hun taget fat på en ny karriere som konsulent og selvstændig rådgiver.

Deraf hendes bemærkning om det fantastiske ved at arbejde. trist at efterlønnen er så populær - Det er overordentlig trist for samfundet, at efterlønnen er så populær. Det er synd, at mange mennesker er så kede af deres arbejde, at de vælger det fra så tidligt i livet. Det bør være en menneskeret at have et sjovt, spændende eller givende arbejde, som man trives med, siger Kirsten. Selvfølgelig helt bevidst om, at hun har været privilegeret med gode chefer, og ikke mindst at hun i sine perioder som chef har haft det allersjovest. - Og i dag i mit og Jans fælles firma er jeg selvfølgelig også bevidst om, at noget arbejde er sjovere end andet. Og vi er i den heldige situation, at vi kan sige nej tak til opgaver, der ikke er sjove eller udfordrende nok, siger Kirsten. Den sidste bemærkning er også et udtryk for en ny læring. Tidligere i år begyndte opgaverne at presse sig på i et omfang, så der

gik for mange aftener og weekends med lutter arbejdsopgaver. Så med Jans hjælp har hun nu lært også at sige nej tak til opgaver. journalist i virksomheden Kirsten Bohl blev uddannet som journalist for næsten 40 år siden, og den journalistiske arbejdsform har også præget hende i årene i kommunikationsfaget. - Jeg har altid ment, at en af mine fornemste opgaver var at se arbejdspladsen udefra, og jeg har tusind gange sagt til kolleger, at de aldrig skulle gøre noget, de ikke kunne holde ud at læse om i Ekstra Bladet. Det skulle nogle af dem ha’ lyttet lidt bedre efter. En stor del af mine opgaver handlede om de eksterne relationer og især pressen. Men hvis ikke tingene var i orden internt, skulle det selvfølgelig bringes i orden først. Derefter var det absolut en af mine hovedopgaver at finde de gode historier om arbejdspladsen, som ikke var blevet fortalt. Så på det punkt har jeg været mere journalist end embedsmand. aldrig bedt nogen om at lyve - Det var vist Jess Myrthu, der først formulerede sætningen, ’at man altid skal sige sandheden, men ikke nødvendigvis rutte med den’. Det var meget morsomt sagt, men jeg havde et ambivalent forhold til indholdet.

Kommunikatøren | Oktober 2008

Journalisterne var mange år om at acceptere, at et kommunikationsjob ikke er det samme som at prostituere sig, siger Kirsten Bohl, tidligere journalist på TVA og kommunikationschef i flere organisationer.

For grænsen mellem at undertrykke relevant information, at holde noget skjult og så at lyve kan være svær at trække. Og jeg er glad for i den sammenhæng at kunne sige, at jeg aldrig har løjet eller bedt nogen om at lyve. At det ikke har været nødvendigt har muligvis noget at gøre med, at jeg altid har haft ualmindelig gode chefer. Sådan nogen skal man vælge med omhu, smiler Kirsten. Det ene ben uden for arbejdspladsen Det første kommunikationsjob var i Landbrugsrådet i slutningen af 1980’erne. Landbruget kæmpede blandt andet med miljømæssige imageproblemer, og Kirsten dækkede miljøstoffet på TV-Avisen. Den daværende præsident for Landbrugsrådet, H.O.A. Kjeldsen, forstod, at det var nødvendigt at gøre sektoren mere åben i forhold til det øvrige samfund, og et af initiativerne var at ansætte Kirsten som informationschef. - Jeg havde højst det ene ben i Landbrugsrådet. At se kritisk på landbruget med omverdenens øjne og påvirke på den måde, var den største tjeneste, jeg kunne gøre dem på det tidspunkt.

Kommunikatøren | Oktober 2008

Finde de gode historier - I andre tilfælde, for eksempel i Kræftens Bekæmpelse, blev opgaven en anden. Kræftens Bekæmpelse var ramt af en ledelseskrise og fik ny ledelse, men omdømmet i befolkningen var i bund. Organisationen var spækket med dygtige mennesker, og der blev gennemført så meget fremragende forskning, at opgaven her var at finde de mange gode historier frem og få dem ud. Jeg var mere journalist end noget som helst andet. Kirsten gik fra journalistjobbet til kommunikationsjobbet på et tidspunkt, hvor det var populært at hyre tv-stjerner og andre journalister som informations- og kommunikationschefer. begrænset teori - Den kommunikationsteoretiske ballast var begrænset dengang. På TVAvisen husker jeg, hvordan kollega Mogens Rubinstein på et tidspunkt stillede sig op og tegnede den journalistiske nyhedstrekant i fire lag med betegnelserne Hey, You, See, So. Det er den teori, vi har i vores fag, skulle vi ikke bruge den, spurgte han? Og ordet kommunikationsstrategi var det ikke mange af os, der kendte endsige kunne udforme en, siger Kirsten i dag.

ingen prostitution Hun ser med stor tilfredshed på den akademisering, der er sket i kommunikationsfaget de seneste 15-20 år. - Dygtige mennesker har udført et stort arbejde med at professionalisere journalist- og kommunikationsuddannelserne. Journalisterne har kun tøvende accepteret kommunikationsfolket. For eksempel oplevede jeg på Journalisthøjskolen, da vi for nogle år siden evaluerede uddannelsen, at de underviste i kommunikation i samarbejde med virksomhederne. Men eksamen holdt man uden virksomhedsindblanding. Vorherre bevares. I dag kommer den nye rektor fra et kommunikationsjob. Og journalisterne har lært, at der i kommunikationsfeltet er mange nye job, og at det ikke bare er job, hvor man tjener kassen og prostituerer sig. Tværtimod er det et felt med kolossalt spændende udfordringer, hvor man kan påvirke udviklingen og lære en masse om organisationers indre liv og ledelse på en helt anden måde, end man får mulighed for som almindelig journalist. n

Find din vej som ung kommunikatør

Boganmeldelser | Noter

find din vej som ung KommuniKatør Hvordan finder man vej til drømmejobbet som ung kommunikatør? branchen tilbyder

man er intet uden sit netvÆrK!

vores viden om målgruPPer

en netvÆrKssludder for en sladder

Af konsulent Merete Kabel, GCI Mannov

Af professor Roy Langer, Handelshøjskolen, Århus Universitet

Af informationschef, cand.mag. Jeanette Serritzlev, Totalforsvarsregion København

Det er mantraet, som den unge generation lever efter. De to forfattere, der har modtaget Fremtidsprisen for Generation netværk, tegner et billede af den unge generation, der er vokset op med adgang til internet og mobiltelefon som den mest naturlige ting i verden. Hvilke krav stiller det til medierne? Og hvilke tilbud kræves for at få de unge i tale? Der er skrevet meget om de unge, der zapper rundt efter forgodtbefindende, og som kan sende SMS, læse lektier og føre en samtale samtidig. Er konsekvensen en generation med koncentrationsbesvær, stress og sociale relationer, der kun eksisterer på afstand? Ikke nødvendigvis. Generation netværk er vokset op med muligheder, tidligere generationer ikke havde. Udfordringen for medierne er derfor at omstille sig til en generation, der stiller krav, medierne ikke er vant til. Med udgangspunkt i flere af DR’s produktioner forklarer forfatterne, hvorfor nogle blev en succes hos de unge, og hvorfor andre ikke gjorde. Det handler om at forstå, hvornår og til hvad de unge bruger tv, radio, internet og mobil. Og det handler om at forstå, hvor meget netværk betyder for generationen, og for måden de kommunikerer med hinanden på. Bogen slutter med 10 bud på effektiv kommunikation til og med de unge. Fx skal medierne sørge for at være en ’hub’, skabe loyalitet ud over enhver fornuft og lade talenterne arbejde. Det kræver måske lige en ekstra forklaring - og kunne være anledningen til at åbne bogen, der på mange områder er en øjenåbner for Generation netværks måde at tænke og agere på.

Christian Viktor Rasmussen og Louise Harder Fischer er eksperter i IT-kommunikation og målgruppeanalyse. De studsede over, at der rent faktisk ikke fandtes en dansk bog, der dedikeret handlede om målgruppeanalyse. Ser man altså bort fra Robin Cheesmans og Arne Thing Mortensens offentlig tilgængelige skrift ’Om målgrupper’, der første gang udkom i midten af 1980erne, og som forfatterne også linker til fra deres bogs hjemmeside. ’Målgruppeanalyse’ er en velstruktureret og grundig introduktion, hvor forfatterne kommer vidt omkring. Her er der en teoretisk forankring i Lars Qvortrups kommunikationsmodel og referencer til Giddens, Latour og Bourdieu, ligesom der omtales SFI’s socialgruppemodel, livsstils-tankegangen og diverse segmenteringsmodeller - specielt Minerva og Kompas. Rogers’ diffusionsforskning har fundet plads i bogen, ligesom der introduceres til idealtypemodellen og kvantitative og kvalitative dataindsamlings og -analysemetoder. Bogen indeholder med andre ord vores etablerede viden om målgrupper i kommunikationsfaget. Alligevel er jeg efter læsningen en anelse skuffet, fordi forfatterne på intet tidspunkt udfordrer denne etablerede viden, fx ved at søge inspiration i nyere forbrugerforskning i marketingfaget, der nok er længere fremme, når det gælder metodikken til involveringen af forbrugere i dialogen om funktionalitet, æstetik og indhold. Bogen er dog en fin introduktion for læsere, der ikke i forvejen har kendskab til gængse målgruppeanalyser

mange spændende muligheder, og det kan være svært at vælge sin retning

Af Jakob Danving Nielsen, UngKom

Hvad vil de unge lige nu?

Til Unge Kommunikatørers arrangement ’Karriereveje’ den 22. september i København gav tre erfarne kommunikatører tre skarpe bud: Find det, du brænder for. Grib øjeblikket, når det er der. Brug dit netværk. Hvor brænder det? Cand.comm. og medindehaver af NEW DEALS, Rasmus Jønsson lagde ud med at fortælle om den kurs, hans karriere har taget. Det afgørende for Rasmus Jønsson har været, hvad han har syntes var fedt at lave, hvad der har tændt ham. I dag har han sin egen kommunikationsvirksomhed, men efter studierne har han både været forbi Ny Alliance, DR’s P1, og så underviser han for resten også lidt på RUC. Rasmus’ vigtigste råd til de unge var: Find det du brænder for. Brug dit engagement og hav modet til at banke på døren hos de folk, du synes er spændende. grib øjeblikket når det kommer Det er de færreste, der har en komplet plan – timet og tilrettelagt i bedste Olsen Banden-stil – når det kommer til en karriere i kommunikationsbranchen. Ifølge underdirektør Gitte Strandgaard, Rådet for Større Færdselssikkerhed, sker meget i et karriereforløb på grund af tilfældigheder. Når man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Derfor kan det være svært, og måske heller ikke altid en god idé, at fastholde en ide om, hvor man vil hen i sin karriere. Få dem i nettet Et gennemgående tema hos de tre oplægsholdere til arrangementet var – selvfølgelig – netværk. Og i stedet for bare at juble i kor, er der her tid til et kritisk spørgsmål: Hvor får man netværket fra, når man ikke har det i forvejen? For at få netværk har Mathias Grüttner, Rhetorica, gode erfaringer med at starte sin egen virksomhed. Det er en unik måde at få skabt en masse gode kontakter. Og ifølge Mathias er det slet ikke så farligt, som det lyder at være selvstændig. n

Kristoffer soelberg – cand. merc. (kom.), cbs - Jeg vil gerne arbejde i en international virksomhed. Det skal være et sted med karrieremuligheder, hvor jeg kan udvikle mig og blive udfordret på den internationale bane. Jeg vil gerne arbejde tæt på ledelsen. Der skal være strategi på programmet.

pernille virgild – virksomhedsstudier, ruc - Jeg vil gerne arbejde i en organisation. For mig handler det om at gøre en forskel. Det handler om at arbejde med noget, hvor jeg kan mærke, at der er et andet formål end blot at tjene penge. For at tage et konkret eksempel synes jeg, det virkelig er fedt at arbejde med kampagner omkring forebyggelse af folkesygdomme.

Kathrine rørdam – europæiske studier, cbs - Jeg er meget hooked på at arbejde med medier. Grunden til, at jeg godt kan lide at arbejde med medier er, at det er meget dynamisk størrelse. Tingene ændrer sig hele tiden, og der er altid nye vinkler at udforske. Jeg kunne tænke mig at arbejde strategisk med brugen af medier.

’Løven og Margueritruten’ lyder titlen på bogen, hvori du kan ’finde din netværksstil’. Bogen ønsker at ’komme med et væsentligt bidrag til netværkslitteraturen’, hævder forfatterkollegiet allerede på side 14. En INSEAD-professor citeres for at legitimere, at her er et værk med en vis tyngde. Og så er det, at selve bogen begynder. Bogen er en samling essays, der i stort omfang associerer damebladslitteratur. Det er en sludder for en sladder, og som det er med den slags, er der indimellem gode pointer fra fx Martin Thorborg og Pernille Aamund. Men bogens pseudovidenskabelige opdeling af netværkstyper i fx krokodiller og sommerfugle bliver, efter min smag, lidt for meget, og den semireligiøse snak om karma suppleret med et Buddhacitat skaber flimmer på min modtagerkanal. Der er intet i vejen med at samle nogle små pæne tekster, i hvilke forskellige mennesker reflekterer over deres egen netværksstil. Bogen er da også udmærket at medbringe på togturen, for den er hurtigt læst. Og man kan da altid bruge lidt inspiration fra andre mennesker og en påmindelse til sig selv, om man husker at prioritere sin egen netværksindsats mest hensigtsmæssigt. Men bogen er først og fremmest skrevet af kvinder og til kvinder og er meget banal. Fx kan man læse, hvordan man opretter en profil på LinkedIn. Et væsentligt bidrag til netværkslitteraturen lader vist stadig vente på sig. Løven og Margueritruten

Målgruppeanalyse. Lær

– Find din netværksstil

din målgruppe at kende

af Susan Binou, Marian

Generation netværk

Af Christian Victor

Hjørdie og Thomas

– Version 1.5

Rasmussen & Louise Harder

Christensen, CeoNeo Books,

Af Morten Bay og Julie Schytte

Fischer, Nyt Teknisk Forlag

161 sider, 229 kr.

Ralund, DR, 2. udgave 2008

2008 , 136 sider, 199 kr.

196 sider, 249 kr.

Se flere UngKom-arrangementer på www.ungkom.dk og www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Oktober 2008

Boganmeldelser | Noter

Nye medlemmer

Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff

Af Sonja Sukstorff stÆrK bog om intern KommuniKation Af professor Roy Langer, Handelshøjskolen, Århus Universitet

Charlotte Støvring og Michala Paulli, begge ansat i CGI Mannov, har netop udgivet en bog om intern kommunikation i ’Kort til viden’-serien hos Børsens Forlag. Bogen er næsten kvadratisk, helt sikkert praktisk og frem for alt rigtig god! På godt 124 sider og 17x13x1 cm kommer forfatterne rundt om og dybt ind i diskussionen af intern kommunikation. CGI Mannov har siden årtusindskiftet tre gange undersøgt den interne kommunikation på danske arbejdspladser. Med dette overbevisende datagrundlag som afsæt diskuterer forfatterne forskellige medarbejdergruppers foretrukne kommunikationskanaler, informationsbehov og temaer. Stærkest står bogen for mig, når forfatterne oversætter forretningsstrategiske mål til afledte kommunikative (del-)mål, eller når der diskuteres de forskellige kanaler og mediers egnethed i ledelseskommunikationen. Her skal der læses med stor opmærksomhed for at få alle pointer med, fx når forfatterne nøgternt og i en ganske kort sætning fastslår: ’Ghost writing’ fungerer ikke så godt på en blog. Forfatterne er heller ikke bange for at give deres bud på komplicerede temaer, som internationaliseringens udfordringer for og måling af værdien af intern kommunikation. I forbindelse med bogen har Charlotte Støvring oprettet bloggen IKidag.dk, hvor hun inviterer interesserede til en videreførende diskussion af intern kommunikation. Der er nok at tage fat på med en så stærk bog som afsæt! Intern Kommunikation Af Charlotte Støvring & Michala Paulli

idéudviKling Af cand.scient.soc. PR Mette M. Helbæk, LoveStories

For nylig slog en dansk undersøgelse fast, at ni ud af ti erhvervsaktive danskere mener, at det er vores evne til at få nye idéer, som vil sikre Danmarks fremtid i den globale konkurrence. Disse mennesker ser også sig selv som rigtigt gode til at få idéer. Desværre oplever kun en tredjedel, at deres arbejdsplads har sat nytænkning i system, så idéerne rent faktisk kan udnyttes til virksomhedens fordel. Dette emne beskæftiger Annabeth Aagaard sig med i bogen Idéudvikling. Aagaards bog præsenterer på et teoretisk velfunderet grundlag, hvad idéer er, og hvordan man bør håndtere de flyvske størrelser. Af og til bliver sproget noget snørklet, og man skal holde godt fast for at få betydningen med i de lange sætninger. I den første del af bogen kan man også let få det indtryk, at idéudvikling er et stort, komplekst monster, man ikke sådan bare lige kan give sig i kast med. Men hovedvægten i bogen ligger på forklaringen af Aagaards egen ’Idéudviklingsmodel’, som er et værktøj, langt de fleste virksomheder, store som små, i mine øjne vil kunne implementere og drage nytte af. Modellens praktiske elementer er alle indlysende, fulde af konkrete metodeidéer og lige til at gå til - også sprogligt. En del af metoderne anvendes allerede i mange virksomheder, og skal så at sige bare lægges ind under ’idéparaplyen’. Idéudvikling handler i høj grad om åbenhed over for nye muligheder og lyst til innovation, refleksion og læring. Et skridt i den rigtige retning kan være at læse Aagaards lille, inspirerende bog, så tallene kan være mere tilfredsstillende næste gang, vi bliver spurgt om, hvordan den virksomhed, vi arbejder for, håndterer idéer.

Børsens Forlag 2008 Idéudvikling

124 sider, 199 kr.

Af Annabeth Aagaard Børsens Forlag 2008 Kort til Viden, 103 sider, 199 kr.

Dorthe bekesi Project Manager Horten Law Firm 5156 4169 sofie acosta Marketingkoordinator Lett Advokatfirma 7733 5334 Frederikke alban Kommunikationskonsulent Region Hovedstaden 2613 3761 jens arnvig Adm.direktør Ziirsen Research 2891 9907 lene balleby Kommunikationschef Hofmarskallatet 3340 1010 Frederik berling Kommunikationsrådgiver JKL København 3312 1008 lærke gade bjerregaard Kommunikationsmedarbejder Danmarks Bløderforening 3314 5505 christian bülow beck Kontaktdirektør Williams Reklamebureau 2022 7007 majbritt ingemann christensen Kommunikationskonsulent Realkredit Danmark 4513 1978 mia colding-olsen Kommunikator Geomatic A/S 7020 5046 Dorte Dahl Kommunikationskonsulent Region Hovedstaden 2329 7495 lasse Dahl langbak Mediepartner Cision Danmark A/S 6068 7139 lisbet Daugaard Kommunikationskonsulent Danske Bank 5194 0144 Helle eriksen Kommunikationsmedarbejder Arbejdstilsynet 7220 8793 Kim Fjord Chefredaktør Haveselskabet 8712 5550 Knud Flensted-jensen Konsulent Nørskov Miljø 2126 5503 signe Foersom Kommunikationskonsulent Sorø Kommune 5787 6019

Læs flere boganmeldelser på www.kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | Oktober 2008

malene gertsen Cand.mag.komm. 4094 3635

signe Krabek Cand.soc. 2636 9615

elsebeth gjørup Redaktør TOP-TOY A/S 4025 1176

lene Kristiansen Kommunikationsmedarbejder Kant Arkitekter A/S 2982 7097

pernille glad Informationsmedarbejder Danske Døves Landsforbund 3524 0910

betina ørting Kristiansen 2685 6442

jimmy gram escherich Medejer Podhandle, ved Time2web 2264 2676 jan Hybertz gøricke Kommunikationsrådgiver Rostra Kommunikation A/S 2921 1665 anne Handlos Kommunikationskonsulent Væksthus Hovedstadsregionen 3917 9703 Debbie Hedegaard Webredaktør FDM 4527 0707 Dorthe Hinrichsen Direktionsassistent Energi Fyn Holding A/S 5121 7889 peter Hinsby Kommunikationskonsulent 2521 3532 marina Hoffmann Kommunikationschef Dansk Metal 3363 2422 christina Holm Projektleder 1508 A/S 6167 6019 susanne t. Horvat Kommunikationskonsulent TrygVesta A/S 4011 2977 line jessen Kommunikationsrådgiver Goodmorning Technology 3393 9599 barbara Horowitz johansen Senior kommunikationsmedarbejder Danske Bank 4514 5727 anne marie johansen Indehaver AMJ Kommunikation ApS 2092 9400 Karen Klarskov Kommunikationskonsulent Rambøll Danmark A/S 4598 6709 Helle Kogsbøll Communications Coordinator Naviair 2030 7101 peter Krab Kommunikationsmedarbejder Folketinget 3337 3451

bo bredsgaard lund Konsulent Effector Communications a/s 3264 5411 michael monty Presseansvarlig Ledernes Hovedorganisation 3283 3283 vinni mortensen HR- og Kommunikationskonsulent Siemens A/S 2053 4938 natasja viola petz Cand.ling.merc. 2728 1951 martin rahbech jensen Selvstændig Sportword Kommunikation 2757 3762 brian ravn galsgaard Kommunikationschef Hjælpemiddelinstituttet 4191 8182 lene riis Seniorkonsulent 2514 6542 Helle rimmer Kampagneleder Experimentarium 3024 1085 elisabeth tejlmand Webleder Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 7940 4040 Henrik terkildsen Adm.direktør Click-a-site a/s 2675 4114

tine Wickers Kommunikationschef Nordea Danmark-fonden 3333 6133 sofia Zafirakos Web-koordinator Amager Hospital 2764 0065 charlotte Zarp-andersson Kommunikationschef AstraZeneca A/S 2168 4928

velkommen til nye medlemmer i DKF og ungKom Helle marienlund andersen Studerende 2082 4120 morten blichfeldt andersen Stud.(kom.) 2193 9088 Kasper jee Hoon bruun Studerende 2611 1353 sanne Dollerup Stud.komm. 3166 5439 marie elbæk Stud.cand.ling.merc. 2063 6441 maren erhardt Stud.MBA 3510 9235 camilla Fabricius Journalist 2982 8639 Ditte Frank Stud.cand.comm. 5190 0204 lene gam-boelt Stud.HA Komm 2763 6330 Daniel grinddal Studerende 4034 9878

marianne Hartz thomas Kommunikationsrådgiver Operate A/S 3816 8090

jeannie Haltrup Studerende 6060 7276

pernille thorn Kommunikationskonsulent Danske Bank 3639 6048

Kathrina sølbæk trónd Hansen Marketing- og kommunikationassistent 5199 2241

mette topsøe-jensen Senior kommunikationskonsulent Danske Bank 4513 9356

elisabeth vinkelHansen Stud.cand.mag. elisabeth_vinkel_hansen@ yahoo.dk

louise tranberg Projektmedarbejder Områdefornyelsen i Øresundskvarteret 2299 9702 michael valentin Marketing- og kommunikationschef Lett Advokatfirma 7733 5268

Kommunikatøren | Oktober 2008

brian Hennesser Studerende 2670 5011 trine Hjorth Stud.merc.(kom.) 2666 1349 peter Hoffmann Journaliststuderende 5122 1260

line Holme Stud.cand.comm. 2321 8685

astrid skou Stud.komm.pæd. 2233 2058

sanne Hougaard Kramer Studerende 7442 0414

Katrine snowman Stud.comm. 2621 9094

christina Høi Lærerstuderende 5070 5850

anne starbæk axelsen Stud.cand.ling.merc. 6022 2554

Karen idorn Stud.merc.(kom.) 5150 1990

nicholas stefansen Kommunikationsmedarbejder 2649 7556

charlotte Kjeldbjerg Kristensen Stud.comm. 5190 9539

sophia svensson Studerende 2056 1071

anna maria Kølner-Augustson Studerende 4033 3726 sally lakolk Stud.comm. 5194 6469 maria Fauerby larsen Studerende 6171 8041 anne lei Stud.cand.com. - cand.his. 3119 6015 David lohmann Stud.HA (kom.) 2360 3260 vanja lütje Stud.HA (kom.) 2077 9240 lene løvenkrands Stud.HA(kom.) 2395 9603 soffy olivia monies Stud.comm. 2925 9186

signe marie søholm Christensen Stud.Hum.Inf. 2972 4192 maj sørensen Stud.merc.(kom.) 6018 3070 carina sørensen Studerende 3175 2284 benjamin tassing Kongstad Studerende 2348 0935 jørgen thoren Studerende 2235 7049 nadia riis thorius Stud.cand.soc. 2869 8108 mari louise Wiederquist Stud.cand.comm. 2888 1399 julie Winther Stud.merc. MCM 2044 4910

stine mølbak Stud.(kom.) 6171 7565 maria Kümmel nielsen Stud.merc.(kom.) 2087 9270 bine palmberg Studerende 2233 4831 tina skoubo Wegener poulsen Studerende 2925 8154 Kathrine Frost rasmussen Studerende 2993 4226 anna rehnberg jensen Stud.HA (Kom.) 2222 5521 stine røpke Projektkoordinator sro@ruc.dk alnaz sarraf Studerende 2013 8291 søren secher Stud.(kom.) 2531 8680

”

enhver leder burde være medlem af Kommunikationsforeningen

Lektor Mie Femø, Københavns Universitet

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

marianne a.o. andersen er ny kommunikationschef hos Økologisk Landsforening. Hun er uddannet cand.mag. og kommer fra en stilling som seniorkonsulent hos GCI Mannov Århus. christian ankerstjerne er ansat som projektleder for Sportsåret 2009 i Sport Event Denmark. Christian skal udvikle, planlægge og gennemføre kommunikationsog markedsføringsaktiviteter i forbindelse med internationale sportsevents. Christian kommer fra en stilling som presse- & kommunikationskonsulent i VisitDenmark og har tidligere bl.a. været kommunikationsrådgiver og redaktør i Økonomistyrelsen og kommunikationschef i Kystdirektoratet. Christian er cand.mag. Dorthe bekesi er tiltrådt som Project Manager, Business Development hos Horten Law Firm. Her skal hun arbejde med forretningsudvikling, marketing og kommunikation. Hun cand.merc. fra Copenhagen Business School og har studeret ved Singapore Institute of Management. Hun kommer senest fra Statens Museum for Kunst og tidligere har hun arbejdet med marketing hos TOMS og Ældre Sagen. mille Wilken bengtsson har etableret eget firma, Addendum, hvis kerneydelse er at bygge bro mellem dygtige fagfolks viden og deres kommunikation med omverdenen. Mille er mag.art. i historie og har arbejdet som PR-chef, kommunikationsrådgiver, forhandlingsrådgiver og underviser gennem mere end 10 år. Senest kommer hun fra en stilling som PR chef i NIRAS. michael von bülow, Vice President for Communications and Investor Relations i Danisco A/S, er valgt som ny formand for Dansk Investor Relations Forening (DIRF). Michael von Bülow har været ansat i Danisco siden 2000, hvor han har ansvaret for Daniscos kommunikation og Investor Relations. Han er desuden sekretær for direktion og bestyrelse. Michael von Bülow har været næstformand i DIRF siden 2004. Kirsten eskildsen bliver selvstændig kommunikationsrådgiver efter 6 år i forskellige danske kommuner. Kirsten forlader en stilling som kommunikationschef i Roskilde Kommune. I januar 2009 afslutter hun uddannelsen Executive Master i Corporate Communication ved Handelshøjskolen i Århus. Kirsten er uddannet cand.mag. i fransk og retorik fra Københavns Universitet. christian grandjean er startet i Kommunikationsbureauet RelationsPeople A/S, en del af kommunikationsgruppen PeopleGroup, som kommunikationsråd-

giver. Christian Grandjean er cand.mag. fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som leder af Bergsøe 4’s PR-afdeling. Christian har arbejdet bredt med strategisk og praktisk kommunikation siden 1992 både på bureausiden og hos virksomheder som DSB og Carlsberg. Christian arbejder især med corporate og employer branding, kommunikationsstrategi og -planlægning, kampagner, PR samt intern kommunikation. Christian skal være med til at styrke integrationen mellem PeopleGroups mange forskellige kommunikationskompetencer. jens gregersen, bl.a. tidligere koncernkommunikationschef i VELUX Gruppen og medstifter af Bottomline Communications, har etableret egen rådgivningsvirksomhed – KLIO – med fokus på finansiel kommunikation, krisehåndtering og virksomhedskommunikation. rikke juul Hansen er ansat som kommunikationsrådgiver hos Sonofon og Cybercity og skal fremover være med til at styrke teleselskabets eksterne profil. Rikke er cand.comm. fra RUC og kommer fra en stilling som projektleder hos Dreyer og Kvetny. Hun har tidligere arbejdet som journalist på Urban og underviser på RUC. erik Harr er ny Account Director i PR- og kommunikationsvirksomheden Hill & Knowlton, hvor han er blevet leder af Healthcare. Erik Harr kommer fra en stilling som kommunikationschef i Dansk Sygeplejeråd. Han er journalist og cand.mag. og har i 2007 fuldført en Diplomuddannelse i ledelse. Erik Harr er forfatter til bøger om kommunikation og organisationsudvikling – senest ’Medielobbyisme - kunsten at sætte en dagsorden’ på Børsens Forlag. Han har tidligere været redaktør i LO og journalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten. sara Helweg-larsen starter som Head of Communication and Branding hos FIH Erhvervsbank. Sara er cand.scient.soc. i PR fra RUC. Hun kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør hos Microsoft Danmark, hvor hun har været i 7 år. Sara Helweg-Larsen har tidligere været kommunikationschef hos Internetvirksomheden Framfab. birgitte Henrichsen er ansat som global pressechef hos A.P. Møller-Mærsk. Birgitte kommer fra et kommunikationsjob hos Scandinavian Tobacco og er journalist. berit Hjort bek er ansat som Account Executive hos Discus Communications, der arbejder med integreret kommunikation for teknologibaserede virksomheder. Berit er cand.scient.soc. i PR fra RUC. Berit kommer fra stillingen som Webredaktør

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

hos Nørhaven Book A/S og har bl.a. tidligere arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Acer. Hos Discus Communications arbejder Berit med pressekontakt og projektledelse for danske og internationale kunder. lis Hornø er ansat som kommunikationsrådgiver hos Operate A/S. Lis er journalist med bifag i filmvidenskab. Hun kommer fra stillingen som kommunikationschef i Kolding Kommune. Hun har arbejdet med kommunikation for bl.a. Foreningen Af Yngre Læger og Sundhedsstyrelsen, har været ekstern lektor hos Journalisthøjskolen/Update, er med i censorkorpset samme sted og underviser på Forvaltningshøjskolen. birgitte Koch jacobsen er tiltrådt som koncern kommunikationschef i Rambøll. Hun er cand. scient.soc. (PR) og kommer fra en stilling som kommunikationschef i Rambøll Danmark. Birgitte har tidligere arbejdet som konsulent og har før hun kom til Rambøll været kommunikationschef i Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI). Birgitte skal stå i spidsen for branding og den globale. Kim Forum jacobsen er ny ejer af Incendo Presse og Kommunikation. Kim har hentet sin erfaring som presseog kommunikationsmedarbejder i Vækstfonden og senest som pressemedarbejder i Banedanmark. casper Hyldekvist jensen er ansat som kommunikationsrådgiver i PrimeTime Kommunikation A/S og skal fortrinsvis beskæftige sig med politisk kommunikation, public affairs-opgaver og integreret kommunikation. Casper Hyldekvist Jensen er cand.scient. pol. Casper har tidligere været ansat på Christiansborg og i Rambøll Management. Senest kommer Casper Hyldekvist Jensen fra en stilling som politisk konsulent i EuropaParlamentet. vivi nør jacobsen er tiltrådt stillingen som kommunikationschef på I/S Amagerforbrænding. Vivi er cand.comm. fra RUC og har senest været ansat som kommunikationsrådgiver i Communiqué A/S. Vivi har tidligere været projektmedarbejder i brancheorganisationen Arbejdsmiljørådgiverne, stagiaire i Europa-Parlamentet og akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen. ulla Krag jespersen er ny kommunikationschef på forlaget Systime. Ulla har siden 2005 stået i spidsen for Journalisthøjskolens kommunikation og har også en fortid som kommunikationschef i HK/Kommunal. Ulla er journalist, har en diplomuddannelse i strategisk kommunikation ved UPDATE og SDU og afslutter til januar masterstudiet i Corporate Communication ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Kommunikatøren | Oktober 2008

ida Wildt jonassen ny kommunikationskonsulent i Bro Kommunikation med tekstformidling og kommunikationsrådgivning som primært arbejdsområde. Ida er cand.comm. og kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Halsnæs Kommune. Kasper Kolind er ansat som kommunikationskonsulent i Region Midtjylland. Kasper kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Århus Kommune. javier lopez, cand.mag. er ny Account Manager hos Hill & Knowlton. Javier kommer fra Cision Danmark. malene lundahl er blevet selvstændig freelancejournalist og web- og kommunikationskonsulent i firmaet INK STAIN. Malene Lundahl er cand.mag. i dansk og har arbejdet med web og kommunikation i 10 år. Senest kommer Malene fra en stilling som webredaktør i Kunststyrelsen. margrethe lyngs mortensen er ansat som ny kommunikationsog marketingdirektør i NCC Construction Danmark A/S. Margrethe er cand.mag. og MPA og har tidligere bl.a. været kommunikationsdirektør i Region Syddanmark og selvstændig kommunikationsrådgiver for både offentlige og private virksomheder. mikkel løndahl er ansat som pressechef i Egmont Koncernen. Mikkel kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i SAS Scandinavian Airlines Danmark. Mikkel er journalist og har desuden arbejdet seks år som kommunikationsrådgiver i PRbureauet GCI Mannov. ane mazzanti er ansat som webredaktør i Dansk Kommunikationsforening. Ane er cand. it i design, kommunikation og medier fra ITU. Ane får medansvar for udvikling og vedligehold af foreningens hjemmeside og elektroniske nyhedsbreve. troels nipper nielsen er ansat som kommunikationsrådgiver hos Operate A/S. Troels er cand.comm. med sidefag i offentlig forvaltning. Han kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent og redaktionschef i Dansk Sygeplejeråd. Desuden har Troels været med til at udvikle og udgive magasinet Forkant og har arbejdet som kommunikationsmedarbejder i interesseorganisationen Bloddonorerne i Danmark. grith norby er sat som webansvarlig redaktør i Codan Forsikring A/S. Siden 2005 har Grith arbejdet i SKAT som hhv. kommunikationsmedarbejder og brugervenlighedskonsulent. Grith er cand.

Kommunikatøren | Oktober 2008

ling.merc. i kommunikation og formidling fra Handelshøjskolen i København. bolette nyrop er ansat som webredaktør og kommunikationskonsulent i Rambøll Danmark A/S. marianne Hjelm Parastatis er ansat som Senior Consultant and Moderator hos Ulveman Explorative A/S. Marianne har en M. Sc. International Business Management & Modern Languages. bo pedersen er ansat som Director Communications og leder af stabsenheden PR & Communications. Han kommer fra et job som direktør i kommunikationskoncernen PeopleGroup. Før var Bo Pedersen Vice President og leder af Corporate Communication i DONG A/S. Inden da arbejdede han i en årrække for DR TV-Avisen og Radioavisen med erhvervsliv, politik, Norden og EU. Bo er journalist jesper pedersen er indtrådt i direktionen hos Advice Digital. Her skal han, sammen med Bo Juni og Mark Thomsen styrke Advice Digitals fortsatte fokus på at udvikle helhedsorienterede og brugercentrerede webløsninger. Holger petersen er tiltrådt som kommunikationschef i Roskilde Kommune. Han er cand. comm. Holger Petersen har tidligere arbejdet som konsulent for miljøministeriet. anders monrad rendtorff er fra 15. november ansat som Vice President for Corporate Communications hos Coloplast A/S. Anders kommer fra en stilling som VP Communications & HR i Telia. Før da har han blandt andet været kommunikationsdirektør for Copenhagen Business School, kontorchef i BG Bank og kommunikationschef for Ericsson Danmark. Desuden har Anders været kommunikationsrådgiver i Advice A/S og Bottomline. Til oktober afslutter Anders sin MBA på Copenhagen Business School.

konsulent for Scandinavian Cruise Center. susanne seureau er ansat i Dansk Kommunikationsforening som marketingchef med ansvar for marketingstrategi og medlemshvervning. Susanne kommer fra 5 år som projektleder hos Burson-Marsteller og senest 7 år hos som Brand Manager hos Ferrosan. lena bakkensen spatzek er ansat som webredaktør i Ergoterapeutforeningen, hvor hun får ansvar for udvikling og vedligehold af hjemmesiden www.etf.dk. Lena kommer fra en stilling som Corporate Webmaster i Brødrene Hartmann. thomas søsted er ansat som Communications Coordinator hos Vestas Wind Systems. Thomas bliver en del af Vestas’ forretningsenhed People & Culture (HR). Kommunikationsafdelingen i People & Culture er ansvarlig for kommunikationsrådgivning og -planlægning i forbindelse med implementeringen af de mange globale interne People & Culture initiativer, der kontinuerligt bliver udviklet, lanceret og effektueret. Henrik theil er ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationschef hos FDIH, Forening for Distance og Internethandel. Henrik Theil har tidligere været presseog kommunikationschef i Finansrådet og senest journalist hos Altinget.dk. Kirsten tode er ansat som chefkonsulent i FDBs kommunikationsafdeling. Kirsten kommer fra et job som kommunikationsmedarbejder i Folketinget. jan tøibner er ansat som funktionsleder i Informationsfunktionen i Vand og Spildevand i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Århus Kommune. Jan Tøibner kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Børn og Unge i Århus Kommune.

stephan sabinsky er ny kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Frontal. Stephan er cand.mag. i dansk og jura og har senest arbejdet som kommunikationsmedarbejder i Bech-Bruun. Tidligere har han arbejdet hos IBM Danmark og som kommunikationsansvarlig hos Netvokat.dk. nana schlegel er tiltrådt som kommunikationsmedarbejder hos Kammeradvokaten. Hun har ansvar for intern og ekstern kommunikation. Nana Schlegel er cand.mag. i Communications & Media. Hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent for Dansk Erhverv og har tidligere arbejdet som kommunikations og marketing

send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

WWW.1508.DK

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind. Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP). Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Graﬁsk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation

antonm.dk

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

WWW.BOJE-MOBECK.DK T 70 22 09 10

Web-TV Audio Podcast

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

• Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

www.cision.com

Global inden for medieovervågning & medieanalyse

DESIGN — KOMMUNIKATION WWW.ESSENSEN.COM

Perfect English

Danglish communication

www.eye-for-image.com

Rostra Kommunikation W W W. F I R S T L I N E . D K

Nikolaj Plads 23 • 1067 København K Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

Danmarks førende udbyder af Medieanalyse Medieovervågning Medie research

Infomedia A/S Tlf. 33 47 14 50 info@infomedia.dk www.infomedia.dk

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger VISUEL IDENTITET I MICROSOFT OFFICE DER VIRKER!

WWW.SKABELONDESIGN.DK

31 KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Har du den nødvendige viden til at skabe overblik over den hastigt stigende nyhedsstrøm? Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver dig Fuld dækning af danske medier Detaljeret indblik i skandinaviske medier Overblik over internationale medier Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse, medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig og din virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-service medieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblik over nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den. Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.