Kommunikatøren nr. 6/2008 by Dansk Kommunikationsforening

kommunikatøren 6

December

2008

tema

Kostråd vellyst PølsesnaK Julesul

danske Latinoer

nordisk forføreLse Claus Meyer

Kolofon | Indhold

Leder | Krisen og kommunikationen

Kommunikatøren | 6 december 2008

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger

krisen og

”

Krisetegnene er begyndt at vise sig. Mediehusene har længe været i gang med lukninger og fyringer, adskillige større børsnoterede virksomheder har nedjusteret forventningerne til 2009 og har benyttet anledningen til at diktere ansættelsesstop eller afskedigelser

Finanskrisen er slut. Kapitalkrisen er begyndt, og om lidt begynder recessionen. De økonomiske udsigter for 2009 – og sikkert også for 2010 – er mørke, og nu venter vi på, hvordan nedturen vil påvirke kommunikationsbranchen. Krisetegnene er begyndt at vise sig. Mediehusene har længe været i gang med lukninger og fyringer, adskillige større børsnoterede virksomheder har nedjusteret forventningerne til 2009 og har benyttet anledningen til at diktere ansættelsesstop eller afskedigelser. Og om kort tid begynder vi også at kende konsekvenserne af de budgetter for næste år, som andre private og offentlige virksomheder netop har vedtaget. Der er ingen tvivl om, at de fleste i vores branche vil mærke følgerne af krisen. De nye kandidater fra de højere læreranstalter vil få sværere ved at få deres første job, ledigheden vil stige, bureauerne vil samlet set opleve en opbremsning i deres vækst, og virksomhederne og organisationerne vil indskrænke eller omorganisere deres kommunikationsfunktioner. der er altså på ingen måde basis for jubeloptimisme i 2009, men der er på den anden side heller ikke grund til panik. Og hvorfor nu ikke det? Jo, for grundlæggende er økonomien i det danske samfund sund. Forbrugernes købekraft er nedsat en smule, men er absolut intakt, og der er intet der tyder på, at vi vil opleve masselukninger af arbejdspladser hverken i den offentlige eller private sektor. Og krise eller ej: Kommunikationsopgaverne i virksomhederne og organisationerne er jo ikke faldet væk med ét slag. Der vil fortsat være et stigende behov for at kommunikere med interne og eksterne interessenter, uanset om man er en offentlig eller privat virksomhed, og mon det ikke netop er de virksomheder, der klarest forstår det behov, som også manøvrerer sig bedst gennem krisen? Det er en udvikling, som ikke kun stiller krav til virksomhedernes ledere, men som i lige så høj grad er en udfordring til alle os, der arbejder med kommunikation. Vi vil blive udfordret på vores evne til at omstille os og tænke nyt, og så skal vi sikkert også løbe en smule stærkere end i dag. Det er måske i mindre grad den økonomiske krise og i højere grad kravet om forandring, der er den største trussel for os i 2009.

Kommunikatøren | December 2008

redaktion Lisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.) Direktoratet for FødevareErhverv Gitte Holmstrup (red.) Dansk Kommunikationsforening Bent Bøkman Forbrugerrådet Kristian Eiberg RelationsPeople A/S Pernille Hermann Post Danmark Amanda Justesen Køge Kommune Anna Brill Jørgensen UngKom Jon Kiellberg Arbejdsmarkedsstyrelsen Karsten Kolding FDB Laura Gade-Rasmussen Communique a/s Jakob Danving Nielsen UngKom Per Rystrøm Operate A/S Kresten Schultz Jørgensen Lead Agency Thomas Søsted Vestas Wind Systems A/S Kontakt redaktionen Telefon 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer næste nummer udkommer Medio februar 2009 Deadline for artikler 15. januar 2009 annoncer Sekretariatet Sonja Sukstorff Telefon 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Gitte Holmstrup, projektleder Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk

tema Fødevarekommunikation Vi snakker om mad

Plads til forbedringer, mener fødevarebranchen om sit eget omdømme

Kostrådene drukner i medierne Det er en kæmpe udfordring at få medier, forskere og kommunikationsfolk til at samarbejde om at formidle Fødevarestyrelsens otte kostråd

vellyst skal knække fedmekurven Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer har i mere end 20 år været drevet af en lyst til at forbedre den danske madkultur

Kulør på pølsesnakken Tænk, hvis vi - også i vores kommunikation - forbandt mad med livsglæde og nydelse

Julesul, før, nu og senere Fire meget forskellige bud på en julemiddag fra en kok, en fremtidsforsker, et professionelt drengerøvssite og en afdød dansk forfatter

rePortage kom-dag ’o8, kom-pris ’o8 kom-pris o8’ til PostDanmark samt 3F og Landbrugsraadet

interVieW Interkulturel kommunikation Kommunikatøren har mødt guruen inden for interkulturel kommunikation, Richard D. Lewis, en sen eftermiddag i november under et af hans sjældne besøg i Danmark

Forskningsstof i medierne PISA-rapporten fortæller en helt anden historie end medierne

at bygge huse uden mørtel Fremmedsprogligt beredskab forudsætter interkulturel kompetence

kamPagne Flere nye ansigter i ungKom UngKom nåede ud til 1200 nye studerende på landsplan

BoganmeLdeLser Frigiv din kreativitet! Mere om Mærsk? Hvordan går du fra kollega til leder? Drømmefabrikken revisited Fællesskab eller forførelse Er hjemlen på plads?

medLemmer i nYe JoB

nYe medLemmer

gUide tiL BranCHen

Forside Claus Meyer, gastronomisk iværksætter Forsidefoto Lisbeth Thorlacius layout og produktion KLS Grafisk Hus A/S oplag 4.000

ISSN 1399-6878

det handler i bund og grund om at fylde vores køkkener med råvarer, som er noget særligt i kraft af deres nordiske herkomst Claus Meyer, gastronomisk iværksætter

> 10

Kommunikatøren | December 2008

Temaintro | Fødevarekommunikation

Tema | Fødevarekommunikation

Vi snakker om mad

PLads tiL Hvis fødevarebranchen selv skal sige, hvordan det står til med dens omdømme, så er der helt klart plads til forbedringer

Af Karsten Kolding

– fødeVarekommUnikation i UdVikLing

Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Vi snakker om mad. Om maden vi putter i munden, smager på, får energi af, bliver glade for og tykke af at spise. Mad er ikke bare en hvilken som helst vare. Det er den vare, vi lever af hver dag og møder mange gange dagligt. Mad har vores interesse. Fødevarer er det emne, som optager danskerne mest. Men den store interesse får erhvervet ikke indløst til et godt image. Tværtimod. Forbrugertilliden er vedholdende lav. Den seneste Forbrugerredegørelse placerer fødevaremarkedet helt i bund på plads 46 ud af 51 markeder. Fødevarebranchens samlede image lider stor skade, når sikkerheden ikke er i orden, og der er risiko for, at vi bliver syge af maden. Salmonellasommer og skandaler om gammelt og fordærvet kød trækker gevaldigt ned. Når det går galt, brager skandalerne i medierne, som også kaster lys over andre problemer som fx skuldersår, burhøns, misbrug af pesticider, overfiskning, uigennemskuelighed og fusk med tilsætningsstoffer. Man kan naturligvis ikke kommunikere sig ud af en dårlig sag. Kommunikationsopgaven ligger i at løfte branchens omdømme og omverdenens tillid, så de dårlige sager ikke går ud over hele branchen. Troværdighed er nøglen. For at opnå troværdighed kræver det gennemsigtighed, åbenhed og tydelighed i det, sektoren står for. Det kræver, at der bliver sagt tydeligt fra over for de brodne kar. Kommunikationsopgaven er også stor, når det handler om sundhed. Samfundet har brug for at knække fedmekurven. Men kostrådene har det svært. Det er et kompli-

ceret budskab, og det har svært ved at komme tydeligt igennem i medierne, hvor spalterne er fyldt med historier om mirakelkure, der vil gøre os sunde og slanke. Noget er godt. Andet er skidt - og i værste fald sundhedsskadeligt. Der er brug for at finde nye veje til at gøre kostrådene kendte, forståelige og brugbare. Der skal bruges mange flere kommunikationskalorier på at inspirere, motivere og uddanne mennesker til at leve sundt i stedet for at oplyse om alt det usunde. Inspiration er en vigtig nøgle til bedre kommunikation. Vi skal blive meget bedre til at inspirere og kommunikere om smag, oplevelse, nydelse og holdning til mad. Vi skal bruge kommunikation som redskab til at øge kendskabet til og forankre en ny madkultur. En madkultur, vi kan være stolte af. Kommunikatøren vil inspirere. Vi kigger på sproget og ordene, som er fundamentet for vores måde at snakke om, fortolke og forstå mad. Toneangivende virksomheder, interesseorganisationer, forskere og rådgivere fortæller om fødevarebranchens image og peger på, hvad der skal til, for at det flytter sig. De nordiske kokke giver opskriften på mad, der kan forføre os til at spise sundt og opføre os ansvarligt. Og forskeren rusker i medierne for at vække til fælles kamp om de sunde budskaber. Da det er juletid har vi også fire meget forskellige bud på, hvordan vi taler om julefrokosten. God læselyst – og god juleernæring! Lisbeth Eckhardt-Hansen

Kommunikatøren | December 2008

Fødevarer er suverænt det emne, som optager danskerne mest, viser IFKA’s seneste konjunkturanalyse fra september. Befolkningen peger utvetydigt på fødevarer som det nyhedsemne, der har deres største interesse. Hele 55 pct. af befolkningen fremhæver fødevarer som et stofområde, der interesserer en del eller meget. Til sammenligning kan finans mønstre 31 pct., medicinal 24 pct., forsikring 23 pct., mens luftfart må nøjes med en interesse på 17 pct.. En sådan højdespringerstatus burde jo være nam-nam for kommunikationstropperne i branchen. Mon ikke adskillige af kollegerne i fx forsikrings- eller medicobranchen skeler misundeligt til den udprægede forhåndsinteresse, fødevarebudskaberne nyder godt af? Alligevel er der ugler i mosen - eller klumper i mælken, om man vil. For selv om hovedparten af befolkningen mener, at fødevarebranchen er både interessant og relevant, så giver det ikke branchen et godt omdømme. Forbrugerredegørelsen har år efter år vist, at forbrugertilliden er vedholdende lav på netop fødevaremarkedet. I den seneste fra oktober 2008 ligger fødevaremarkedet på en lidet flatterende plads 46 ud af 51 markeder.

Kommunikatøren | December 2008

Kommunikatøren har forhørt sig hos nogle af de toneangivende virksomheder, interesseorganisationer, forskere og rådgivere for at finde mulige svar på: Hvorfor er det så svært at omsætte den store iboende publikumsinteresse for fødevarebranchen til nogle flere seksstjernede anmeldelser? Hvorfor er fødevareområdet så interessant? Når fødevaresektoren har så stor umiddelbar interesse hos den brede forbrugergruppe handler det om, at forbruget af fødevarer har en direkte og fysisk konsekvens for den enkelte. Torben Hansen, der er professor på CBS, og som i en årrække har beskæftiget sig med fødevarer og forbrugeradfærd, forklarer: - Vi taler for tiden om, at forbrugerne mere og mere ’smelter sammen’ med de produkter de forbruger, fx ’min mobiltelefon og jeg hører sammen.’ På fødevareområdet skal sammensmeltningen tages helt bogstaveligt. I modsætning til andre varegrupper sker fødevareforbruget indvortes. Fødevarerne bliver simpelt hen en del af vores krop, forklarer Torben Hansen. Interessen udspringer altså af, at vi som forbrugere stiller vores krop

til rådighed for nogle producenter og derfor udviser en tillid, som vi forventer, bliver gengældt: - Når vi stiller det vigtigste, vi hver især har - vores krop - til rådighed for fødevareerhvervet, så udløser det samtidig en forventning om, at udbyderne på deres side opfører sig særdeles ansvarligt, siger Torben Hansen. Arbejdende bestyrelsesformand for og stifter af Advice A/S Jesper Højberg, der er har fungeret som kommunikationsrådgiver for flere aktører i fødevarebranchen, supplerer: - Fødevarerisici er nogle af de lettest forståelige risici, vi som forbrugere dagligt tager. Derfor er denne type risici også overeksponeret i mediedækningen. Det er forbundet med stor identifikation, fordi man som forbruger er prisgivet, hvis man ikke kan stole på, at de fødevarer, man lægger i indkøbskurven, er i orden. Den slags små gys elsker medierne – og læserne, fordi det kan ramme alle. tillidsbrud Det er altså fødevaresikkerheden eller rettere den potentielle usikkerhed, der ifølge eksperterne danner kimen til den store interesse hos forbrugerne.

Tema | Fødevarekommunikation

Vi udviser en stor tillid til producenten og udbyderen hver gang, vi køber en fødevare. Som regel går det jo faktisk rimelig godt. Vi bliver mætte, tilfredse og har måske endda en god smagsoplevelse. Men bliver tilliden brudt, så er skuffelsen markant og tilsyneladende større, end hvis vores fly er forsinket, eller forsikringen ikke dækker. Fordi vi ikke blot føler os, men faktisk helt kropsligt - enten selv eller måske endnu værre vores børn - er blevet intimideret af den dårlige vare. Så selv om historierne om dårlig fødevaresikkerhed og heraf følgende sygdom objektivt set er relativt få, så fylder de godt op i mediebilledet. Thomas Bagge Olesen, adm. direktør i FDB, der ejer Coop, er enig: - Der er katastrofepotentiale i de dårlige historier fx salmonella og mælkepulver. Det er en stor udfordring at kommunikere klart og ærligt, hvilket man altid skal, når historierne har så eksplosivt et po-

Tema | Fødevarekommunikation

Vi udviser en stor tillid til producenten og udbyderen hver gang, vi køber en fødevare. Som regel går det jo faktisk rimelig godt.

krav til branchen om grænser for markedsføring af usunde fødevarer – især til børn. - Et af vores våben er, at vi holder et vågent øje med markedet, så vi kan anmelde vildledende reklamer. Der er alt for meget ulovlig markedsføring, hvor der gives et uholdbart skønmaleri af produkternes egenskaber og kvalitet. Det giver mindre tillid til fødevarerne i det lange løb, siger Camilla Hersom. Her er det altså markedsføringen, der står for skud, fordi den vildleder. Jesper Højberg er også ude med riven efter den måde, branchen vælger at iscenesætte sig selv og sine produkter: - Erhvervet, fx Arla, fremstiller sig som nostalgisk bondebrug, hvor hver ko kløs på ryggen. Det skaber illusioner i stedet for at se det som et højmoderne videnskabeligt erhverv a la medico, hvor GMO’er, nanoteknologi og lifescience snart er hverdag. Påstanden her er altså, at for høje anprisninger af fødevarers egenskaber og lidt for kreativ storrytelling om autencitet og hygge er med til at grave grøften dybere mellem forbrugerens forventninger og fødevarernes faktiske kvalitet. Hvis det er rigtigt, at det dermed bidrager til at øge mistilliden til branchen og dermed forringe det samlede omdømme, hvad er så alternativet? Hvad skal kommunikationen så gøre i stedet? Torben Hansen har et bud, der sigter på, at kommunikationen i stedet for at anprise skal involvere og dermed uddelegere ansvaret til forbrugeren: - Det er helt afgørende for fødevaresektoren, at der skabes større gennemsigtighed om fødevarernes produktion og tilblivelse. Helt fra råvarestadiet i landbruget mv. og frem til butikkerne. En større gennemsigtighed vil sandsynligvis medføre, at forbrugeren vil opfatte et større personligt ansvar i forhold til fødevarerne, da forbrugerne foretager et mere oplyst valg, og at forbrugeren dermed også i lidt større omfang vil dele ansvaret for evt. negative hændelser med fødevaresektoren. Jesper Højberg er enig: - Værdikæden hænger ikke sammen - hvert

Kommunikatøren | December 2008

tentiale for både presse, forbrugere og producenter. Eller som Forbrugerrådets formand Camilla Hersom tørt konstaterer: - Den igangværende salmonellaepidemi giver ridser i lakken. Nogle få af de historier, der har ryddet forsider, har haft særlig grov karakter. Fx store mængder frosset kød, der er pakket om og mærket bevidst forkert. Og det smitter nådesløst af på branchen som helhed. - Vi har jo haft et par skandaler med ulækkert kød og fusk ved højlys dag, så man må knibe sig selv i armen for at tro på, at det finder sted i Danmark. Den slags historier har utvivlsomt stor skadevirkning på hele fødevarebranchen, konstaterer Jesper Højberg. Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke erkender, at de brodne kar i branchen hiver det samlede image med ned. Ikke mindst, fordi afstanden mellem producent og forbruger aldrig har været større, og det giver

grobund for øget usikkerhed hos forbrugerne. - Forbrugerne møder næsten kun landbruget i supermarkedet og i medierne. I forhold til de kritiske historier i medierne, har vi ikke været gode nok til at vise handling. Vi har ikke været gode nok til at slå hårdt ned på branchens brodne kar og til at kommunikere, at de ikke tegner et retmæssigt billede af det moderne landbrug, siger Peter Gæmelke. udfordringerne Spørger man forbrugersiden om kommunikationsudfordringerne på fødevareområdet, bliver luppen hurtigt sat på, at branchen ikke er reel nok i at guide forbrugeren hen til de sunde fødevarer. Forbrugerrådet har sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforening og Diabetesforeningen fokus på at forebygge fedme og savner i den forbindelse et effektivt ernæringsmærke på fødevarerne. Ligesom man stiller

Kommunikatøren | December 2008

under middel Dommerpanelet har givet fødevarebranchen karakter på en imageskala fra 1-5, hvor 5 er bedst

Præsident Peter Gæmelke, Landbrugsrådet: 5 (økologi) 2 (konventionelt)

Adm. direktør Thomas Bagge Olesen, FDB: 3 med pil opad

Professor Torben Hansen, CBS Department of Marketing: 3 Foto: Sine Fiig

Formand Camilla Hersom, Forbrugerrådet: 2

Bestyrelsesformand Jesper Højberg, Advice A/S: 2

Tema | Fødevarekommunikation

led fra jord til bord kommunikerer i hver sin retning fra sin egen horisont, og sjældent fra forbrugerens. Giv os kvaliteten tilbage Når snakken falder på, hvilke tiltag der så kan bidrage til at løfte fødevarebranchens omdømme, er der – udover at få styr på de brodne kar – en rød tråd, der handler om fokus på fødevarekvaliteten. Vi er en af de nationer, der anvender den relativt mindste andel af vores indkomst på fødevarer. For at flytte på det skal vores syn på fødevarer som kvalitet og smag styrkes, lyder budet blandt andet fra Forbrugerrådet, der ud over rollen som vagthund også deltager i flere projekter, der sigter på at give forbrugerne nogle nye, anderledes og spændende oplevelser med gode råvarer og produkter. Her ligger tilsyneladende gemt en nøgle til en langsigtet kommunikationsstrategi, der kan løfte branchen ud over krisehåndtering og brandslukning. Vi skal have kvaliteten og nydelsen tilbage. - Der synes desværre at være tegn på, at fødevarer efterhånden mere og mere ses som en daglig omkostningskomponent i vores tilværelse og ikke også som en kilde til daglig nydelse. Hvilket i øvrigt er paradoksalt i en tid, hvor vi netop efterspørger flere og flere oplevelser. Det er en stor kommunikationsudfordring for den del af fødevaresektoren, som også ønsker at levere kvalitet og ikke kun så billige varer som muligt, at medvirke til at skabe en mere nydelsesorienteret fødevarekultur, mener Torben Hansen. I forsøget på at gøre det lidt bedre er der tilsyneladende arbejde nok til alle. Både til dem i branchen, der skal udvikle produkter og processer, der kan rydde op og innovere, så fødevarebranchen ganske enkelt leverer et højere niveau. Og til kommunikationsstrategerne, der skal forsøge at få branchen mere i offensiven og få de proaktive historier om kvalitet, sikkerhed, teknologi og nydelse til i højere grad at tage pladsen fra de følelsesmættede gyserhistorier, der efterlader en besk eftersmag hos forbrugeren lang tid efter. n

Tema | Fødevarekommunikation

det er en kæmpe udfordring at få medier, forskere og kommunikationsfolk til at samarbejde om at formidle de otte kostråd

Gode løsninger, der peger fremad Vi har spurgt kilderne i branchen om, hvilke konkrete kommunikationsløsninger de har lyst til at fremhæve som fremmende for fødevarebranchens image. Det er der kommet følgende positivliste ud af: • Lokale fødevareinitiativer – som fx lokale markeder, gårdsalg mv. Direkte interaktion imellem producent og forbruger, der kan fremme forbrugertilliden • De nye unge nordiske kokke og Tv-serier med ditto (kan næppe krediteres sektoren, men stor betydning) • Fiskeriet – en af de bedste integrerede indsatser for at spise mere fisk, der desværre blev opgivet for tidligt • Thise og Irma samarbejde om at udvikle, producere og markedsføre kvalitetsprodukter • Fødevareerhvervets/landbrugets nye kommunikationsstrategi for cirka 10 år siden fra at være et meget lukket erhverv til at være et åbent erhverv • FoodCulture - Landbrugsraadets - skriver om fødevareerhvervet – gerne med en kritisk vinkling • Åbent Landbrug-konceptet. Stor interesse for at komme ud på gårdene og tale med landmændene og se, hvordan moderne dyreproduktion foregår • Årstiderne. Skabt positiv opmærksomhed – og bidraget til at gøre fødevarer spændende og interessante • Irma. Har placeret sig som udbyder af kvalitetsvarer – og dermed mulighed for en større tilfredshed blandt forbrugerne • Smiley-ordningen på restauranter mv. har sat fokus på fødevarekontrol og er uagtet sine svagheder et stærkt kommunikationsværktøj • Øko-mærket. Kommunikationen omkring økologi har medvirket til stor fremgang i salg af økologiske varer

Der synes desværre at være tegn på, at fødevarer efterhånden mere og mere ses som en daglig omkostningskomponent i vores tilværelse og ikke også som en kilde til daglig nydelse.

Kommunikatøren | December 2008

i medierne Af Anja Biltoft-Jensen, ernæringsforsker Fødevareinstituttet, Afd. Ernæring, Danmarks Tekniske Universitet

Kostrådene har svært ved at trænge igennem i medierne. Her optræder de side om side med historier om, at ’kartofler feder’, ’chokolade er sundt’, ’bøffen skal være større’, og ’mælk og brød er usundt’. Senest har TV2 sendt budskaberne fra ’En kernesund familie’ lige ind i stuerne til tusindvis af danskere. Der advares mod at drikke mælk, spise havregryn og rugbrød. TV-serien bliver heldigvis stoppet i erkendelsen af, at budskaberne ikke holder. Det bringer håb om, at medierne og forskerne kan blive bedre til at nå hinanden og finde veje til at gøre de 8 kostråd kendte og brugbare. Men der er lang vej igen. I dag giver mange mediehistorier en alt for enkel forklaring på, hvorfor vi er blevet fede eller har dårligt helbred. Befolkningen tager budskaberne til sig, fordi de bevarer illusionen om, at der findes en mirakelkur, der på få uger/måneder kan fjerne de ekstra kilo, vi har været 40 år om at lægge på sidebenene og alle andre dårligdomme i vores liv. Der er brug for at markedsføre de gode kostråd, der lægger et helhedssyn på kosten, og gøre det på en måde, som folk forstår. Hvis medierne spillede med, så ville ernæringsoplysningen i Danmark blive sat meget langt frem. I stedet for er den nu sat adskillige år tilbage, fordi den skal bruge ressourcer på at advare og argumentere mod de udokumenterede budskaber der, hvis de følges, spiller hasard med folks sundhed. Desuden har nogle af de udokumenterede budskaber en tendens til at hænge ved i rigtig lang tid, fordi de overtages af andre ’kure’. skæv opfattelse af kost De mange løsrevne budskaber om mad og måltider giver en skæv opfattelse af, hvad der er sund kost. Det ses blandt andet i den nationale kostundersøgelse, hvor 2/3 af 7300 tilfældigt udvalgte personer giver udtryk for, at deres kost ’i høj grad’ og ’i nogen grad’ er sund. Til sammenligning viser resultater, at under 3 pct. af befolkningen lever op til anbefalingerne om, at kosten skal indeholde 25-35 g kostfibre om dagen, samt at max 10 pct. af energien må komme fra mættet fedt.

Kommunikatøren | December 2008

Løsrevne budskaber fjerner fokus fra det, det egentlig handler om. En sund kost bestemmes ud fra hele kostens sammensætning. Det er kombinationen af forskellige fødevarer samt mængderne, der er afgørende for, om kosten er sund eller usund. Der er plads til alle fødevarer i en sund kost, hvis de bliver spist i passende mængder. Det går naturligvis ikke at spise umådeholdent af energitætte fødevarer som slik, chokolade, sodavand og alkohol. Men man kan sagtens spise små mængder ved specielle lejligheder, uden at det skader sundheden. Fokuser på muligheder frem for begrænsninger De officielle kostråd er videnskabeligt dokumenterede råd udarbejdet til den generelle befolkning om, hvordan en sund og velbalanceret kost kan sammensættes. Det er et godt udgangspunkt. Men kostrådene skal formidles, så de er til at forstå og nemme at handle efter. Der er fx brug for at pege på mulighederne og vise, hvordan man kan sammensætte en sund kost, hvis man fx ikke kan lide fisk. Denne udfordring mangler at blive taget op af medierne i samarbejde med forskningsverdenen men også gerne med store fødevarevirksomheder, interesseorganisationer og myndigheder. Muligheden ligger i at hele branchen trækker i samme retning. n

Kostkompasset: Kilde: Fødevarestyrelsen

ll Resultaterne fra de nationale undersøgelser af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=8366 De officielle kostråd http://www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/forside.htm

Tema | Fødevarekommunikation

KoKKe Fra Hele norden vIl arbeJde For et nyt nordIsK KøKKen, der lyser oP I verden I KraFt aF sIn velsMaG oG eGenart. Claus Meyer drøMMer oM, at det nye nordIsKe KøKKen vIl sPrede sIG soM en Godartet vIrus, der Kan Få os tIl at sPIse sundere oG oPFøre os Mere ansvarlIGt

Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer har i mere end 20 år været drevet af en lyst til at forbedre den danske madkultur. - Vi har simpelthen brug for at gøre op med den danske smålighed, både når det gælder tid og penge. Småligheden har skabt en kultur med fokus på billig mad, nemme opskrifter, halvfabrikata og massefremstillede industrifødevarer. Landbrugets og industriens grådighed og de handlendes ligegyldighed har været med til at drive stemningen frem. Vi har fået en usund madkultur, som er kendt verden over for sin smagsløshed, siger Claus Meyer. et brand tager form Eventyret om den nye nordiske køkkenbevægelse begyndte med den

nordiske gourmetrestaurant Noma, som fik sin første Michelin-stjerne i 2005 og endnu en i 2007. Bag den internationale succes står Claus Meyer sammen med køkkenchefen og partneren René Redzepi. Da de etablerede Noma i 2003 skrev de på menukortet, at de ville rejse et nordisk køkken, der favnede det arktiske, og som lyste op i verden i kraft af sin velsmag og egenart. Dengang var de ikke klar over, hvor godt det ville komme til at gå. Men de var aldrig i tvivl om kraften i begrebet Nordisk Køkken. - Det nordiske køkken var dengang et helt ukendt fænomen, det fandtes ikke engang som en sproglig konstruktion. Vi stod altså med en helt ren tavle, som vi kunne lade med mening, forklarer Claus Meyer. - Det handler i bund og grund om at fylde vores køkkener med råvarer, som er noget særligt i kraft af deres nordiske herkomst. Lyset, køligheden, jordbunden. De vilde råvarer er naturligvis fremragende eksponenter for det særligt nordiske: - urterne, vores bær, svampene, vildt, vores fisk og skaldyr men også kålen, rodfrugter og kernefrugterne, som altid har været med til at give

det nordiske køkken karakter, siger gastronomen. Manifest viser vej Det stod hurtigt klart for Redzepi og Meyer, at visionen var større end Noma selv. De ville have mange flere aktører ind i kampen. 12 stjernekokke fra norden blev inviteret til at deltage i diskussionen om, hvordan man kan udvikle det nordiske køkken på et symposium, som Nordisk Ministerråd var sponsor for. Resultatet blev Manifestet for Nyt Nordisk Køkken. Her skrev alle kokke under på, at de finder tiden inde til at skabe et nyt nordisk køkken, der i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener i verdenen. Retningen var klar, og kokkene skrev ti konkrete principper for, hvordan det nordiske køkken skal vise ansvarlighed for nuværende og kommende generationers ve og vel, respekt for råvarer og omtanke for dyrevelfærd. Ikke regler, men værdier. Ideen fænger. - Nyt Nordisk Køkken rammer noget centralt i tiden, hvor new luxury vinder frem. Det er blevet moderne at bruge penge på luksus i hverdagen. Forbruget flytter sig fra

Kommunikatøren | December 2008

nordiske ambassadører Manifestet fik massiv omtale i medierne, og Claus Meyer benyttede opmærksomheden til at forsøge at få nogle af samfundets tunge beslutningstagere til at bakke op om ideen. - Jeg fik lobbyet for ideen hos (den daværende) fødevareminister Hans Chr. Schmidt, som tog projektet til sig, mens Danmark havde formandskabet for Nordisk Ministerråd, fortæller Claus Meyer. Og kokkenes visioner for det nordiske køkken smitter. Nordisk Ministerråd investerer 23 millioner kroner i Ny Nordisk Mad, som er et program, der har til formål at promovere nordens råvarer og madkultur og skabe en stærk profil for den nye nordiske mad. Claus Meyer selv fik en plads i styregruppen. en godartet virus Claus Meyer håber, at det nordiske køkken kan gøre os kendt på madens Europa og verdenskort. Han drømmer om, at Nyt Nordisk Køkken skal spredes som en godartet virus. - Jeg bruger selv manifestet som et pejlemærke for mine egne virksomheder. Samtidig har jeg opbygget en rådgivningsvirksomhed, der alene beskæftiger sig med at anspore fødevareproducenter til at udleve principperne, fortæller han. Han oplever, at ideerne i manifestet smitter og spreder sig i kokkemiljøet og hele fødevaresektoren. - Pointen er, at Nyt Nordisk Køk-

Kommunikatøren | December 2008

Jeg bliver et lykkeligt menneske af at arbejde for noget, jeg virkelig tror på giver mening for andre end mig selv. det skal gøre en forskel, og jeg skal have det sjovt, siger gastronomisk iværksætter Claus Meyer

Foto: Lisbeth Thorlacius

VeLLYst skaL knække fedmekUrVen

Rolex til hvedebrød, forklarer Claus Meyer. - Vi sætter fokus på hverdagskvalitet. Det giver maden mulighed for at hugge markedsandele fra musikbranchen, fra tøj-, oplevelses- eller bilbranchen. Folk vil gerne forkæles og betale for noget, der er lækkert og meningsfuldt. Kvalitetsfødevarer og det nye nordiske køkken har potentiale til at blive en milliardforretning. Det er en gave til hele branchen. Projektet giver nye muligheder for at tjene penge på både kvalitetsfødevarer, turisme og eksport, og så gavner det udviklingen i landdistrikterne, miljøet, klimaet og sundheden for den enkelte, siger Claus Meyer

ny nordisk Mad Nordisk Ministerråd har afsat 23 millioner norske kroner i et treårigt program for Ny Nordisk Mad. Programmet har til formål at inspirere personer og virksomheder til at udvikle og synliggøre nordiske madvarer og nordisk madkultur. - Vores madkultur har været under massiv international påvirkning i hele norden, og der er behov for, at vi igen finder frem til den særlige nordiske kvalitet og skaber stolthed over og ikke mindst udvikler vores madkultur. Det handler om at vise omtanke for maden og måltidet, men også for måden maden produceres på, siger seniorrådgiver Mads Randbøll Wolff, Nordisk Ministerråd. Ud over at Nordisk Ministerråd har igangsat programmet Ny Nordisk Mad, har ministerrådet også anbefalet de nordiske lande at sætte initiativer i gang på nationalt plan, og meget er i gang. I Danmark har Fødevareministeriet sat smag og fødevarekvalitet på dagsordenen med ’Smag Danmark’. I Norge har de lavet en handlingsplan for at sætte smag på Norge, og Sverige har deklareret, at de vil være Europas førende kvalitetsproducenter. Projektet får 4 med pil op på en image-skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Ny Nordisk Mad har et godt image. Det nyder respekt i fødevarebranchen og slår an i offentligheden. Når det alligevel ikke får topkarakter på fem, så er det fordi, at der med et så ambitiøst projekt som Ny Nordisk Mad altid vil være noget, man kan gøre bedre. Der skal til stadighed arbejdes med image gennem en bredere forankring og gennem synlige tegn på, at Ny Nordisk Mad bidrager til at udvikle en ny nordisk madkultur, mener seniorrådgiver Mads Wolff fra Nordisk Ministerråd.

Tema | Fødevarekommunikation

ken er en bevægelse, som er demokratisk og åben for alle. Der er ingen, der bestemmer over noget, og derfor bliver det nordiske køkken, hvad vi i fællesskab gør det til, siger Claus Meyer. - Vi er nået rigtigt langt på fire år. Der er god klangbund for bevægelsen, og folk tager medansvar for ikke at fucke det op. Der er faktisk ingen, der har kanibaliseret på projektet og kuppet det nordiske køkken som brand. Det er fantastisk, for vi har ingen kontrol, og der er mange mennesker, der er i gang. Det er de vildeste ideer, som folk søger om støtte til at realisere i Nordisk Ministerråd, siger Claus Meyer. nye ambitioner Nyt Nordisk Køkken er godt i gang med at skabe en ny madkultur, og det er præcis, hvad Claus Meyer drømmer om. - Vi vil forandre verden, skabe et paradigmeskifte, der også transformerer virksomhedernes måde at producere på. Det tager tid. Ny Nordisk Mad er også et dannelsesprojekt, som skal ændre forbrugeren selv. Tænk, hvad det ville betyde for vores samfund, hvis den mad, som folk ville have, også var den sundeste. Tænk, hvis vi kan knække fedmekurven ad vellystens vej, siger Claus Meyer. Han ser gerne, at ideerne bag bevægelsen spreder sig i andre brancher, og peger på, at sundhedsvæsnet kan tage ved lære af metoderne til at transformere forbrugeren ved selv at bygge bro mellem velsmag og sundhed. - Vi bruger mange millioner kroner på at fortælle, hvad der er usundt. Men vi forsømmer at inspirere og motivere mennesker til at vælge den sunde vej, mener han. Meyer vil også gerne ud i verden. Han vil eksportere tankegangen bag bevægelsen. - I virkeligheden så jeg det gerne komme til at ske i Rumænien, Albanien og andre steder. Man kan jo genstarte den proces, vi har været igennem i alle mulige lande i verden, som også vil have glæde af at finde rødderne i deres madkultur, siger han. n

Tema | Fødevarekommunikation

det nye nordiske køkken

kULør På

Manifest fra Nordisk Køkken Symposium Vi nordiske kokke finder tiden moden til at skabe et Nyt Nordisk Køkken, der i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener i verden.

Af kommunikationsdirektør Anne Villemoes, Danish Crown

det ny nordiske Køkken skal 1. Udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region 2. Afspejle de skiftende årstider i sine måltider 3. Bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande 4. Forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære 5. Fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem 6. Fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber 7.

Udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer

8. Forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra 9. Kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet 10. Invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fællesprojekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden.

ll www.nynordiskmad.org Læs hele manifestet fra Nordisk Køkken Symposium på www.clausmeyer.dk

Kommunikatøren | December 2008

Hvornår er der sidst nogen, der har inviteret vennerne på lidt lækker ernæring lørdag aften? Akkompagneret af en genstand eller to? Tak, men jeg tror ikke, jeg kan den aften. Heller ikke, hvis det falder på en fredag. Min kalender er helt anderledes åben, når der inviteres på nødvendig vildtgryde, fordi nogen har fundet det på sin plads at bære et par kasser Brunello op på fjerde sal. Fordi de ikke kunne lade være. Eller på en flaskegrøn pølse. Fordi grøn er håbets farve. Eller fordi grønne pølser er sjove. Vi spiser, fordi vi ikke kan lade være, og fordi det gør livet til at bedre sted at være. Også efter midnat, når der smutter en hotter ned på Rådhuspladsen. Eller når vi synes, søndag egner sig bedst til noget, nogen vil levere ved døren. Eller når vi i skarp konkurrence om vennernes anseelse lader hjorteboven trække i rødvin i 24 timer. Mens vi sipper til… Køkkenet har været rammen om den bedste fest, den bedste samtale siden høkassen og varmen fra ildstedet. Sidst på aftenen kan 40 mennesker uden problemer finde plads i et tekøkken. Fordi det er her, der er rum til samtale og lyst. Til mad blandt andet. Det kan selv induktionskomfuret ikke ændre på. Og ind imellem den lystbetonede indtagelse af mad – og de ind imellem flere genstande end anbefalet eller advaret mod af styrelser – møder vi den professionelle fødevarekommunikation. Den er velmenende. Den er tilpasset politisk korrekthed. Fuld af forståelse. Alene det ord – fødevarekommunikation. Det smager mest af ingenting. Fødevarekommunikation er velmenende og måske lidt harmløs. Og rigtig, rigtig pæn. Og lidt lilla. Lyslilla. Jeg ved ikke, hvad vores mad har gjort, siden det i så massivt omfang skal behæftes med lyslilla i så mange varianter. Der er ikke rigtig nogen af os, der føler sig som målgruppe, når vi laver velmenende, harmløse, lyslilla foldere. Om ernæring. Men vi er sikre på, at målgruppen er der, og at den er stor. Et eller andet sted. Tænk, hvis mad-kommunikation kunne få os til at le. Give os appetit. At gøre, som Jens Okking gjorde i 1990’erne, da han uge efter uge forførte kvinder med mad i Jyllands-Posten. Uden smålig hensyntagen til BMI og

Kommunikatøren | December 2008

brug af piskefløde. Tænk, hvis vi – også i vores kommunikation – forbandt mad med den livsglæde, den så ofte er behæftet med, når vi faktisk serverer den. Eller snyder os til den. Eller bare spiser den. Det er med mad ligesom med ABBA. I lyset af, at ingen officielt købte pladerne dengang, var et pladesalg på 370 mio. tankevækkende. Der er ingen af os, der bruger kulør, men der er heller ingen af os, der serverer en vammelrosa sovs til flæskestegen. Så lad mig få noget vildtgryde og nogle grønne pølser. Lad mig stå ved, at jeg ikke altid og hver dag lever op til ernæringsrådene. At danskerne hvert år spiser 12,8 mio. cocktailpølser uden skind. At der er rigtigt langt fra fødevarekommunikation til mad. n

En pølse skal serveres med føl’se…Både når vi spiser den, og når vi taler om den.

Tema | Fødevarekommunikation

og senere Julen er under omlægning. I hvert fald, måden vi italesætter den på. I anledning af årets højdepunkt for børn og sultne sjæle, bringer Kommunikatøren fire meget forskellige bud på en julemiddag. de er skrevet af en kok, en fremtidsforsker, et professionelt drengerøvssite og en afdød dansk forfatter

græskar, porre, persillerod og selleri.

Af køkkenchef Claus Henriksen, Dragsholm Slot

Jeg kommer stegte jordskokker i for at få den ristede nøddesmag og tynde skiver af rosastegt gåsebryst. Vi plukker selv små granstilke og rister enebær af for at få den dejlige duft af jul frem. Jeg glaserer små løg i stedet for de klassiske brune kartofler og koger æggeblommekartofler for at lave en mere fyldig suppe.

Forret: Syltede lammefjordsgulerødder med æbler og citronmelisse. Hovedret : Gåsebouillon med

forskellige kål, kogte, syltede og rå grøntsager

Til forret serverer jeg gulerødder med citronmelisse. Citronmelisse dulmer nerverne og højner humøret. Først syltes gulerødderne i en klassisk syltelage (1 del sukker + 1 del vand + 1 del eddike). De koges i 3 min. først, så der stadigvæk er bid i. Herefter kommer de i syltelagen i 1 uge. Andre skærer jeg i tynde skiver og bruger til en salat sammen med de syltede og pynter med æbletern og citronmelisse-blade. Hovedretten er varm suppe lavet på julegåsen og spækket med grøntsager. Det er en god måde at holde varmen på i denne smukke juletid. Jeg bruger forskellige kåltyper: marinerede grønkål i sennep, syltede rødkål og spidskål kogt i smør. Hertil kommer kogte knudekål,

En af grundideerne i det ny nordiske køkken er, at vi arbejder med gammelkendte sager, men nytænker brugen og tilberedningen af dem og tilsætter urter og grøntsager, der for mange er gået i glemmebogen, men som smager fantastisk. Og hos os ude på slottet gror det hele lige omkring os. På markerne, i skoven og på stranden. God appetit.

Af Kirsten Poulsen, fremtidsforsker, konsulentbureauet First Move Kære alle – en lille julehilsen fra os ’i det høje’

Redaktion Bent Bøkman

nyt, nordisk Køkken, Jul på dragsholm slot

Jule-event 2020

Peters Jul (Johan Kroon, 1866) bedstemoer inviteres Med Risengrød begynder vi, — husk paa, der er en Mandel i! — Og saa skal Gaas vi have. I Gaasens Ryg et Flag skal staa, og den har smaa Manchetter paa og Grankrans om sin Mave. Naar Faer skær Hul paa Gaasen saa, han løfter mig, jeg kige maa til Sveskerne der inde. Vi trækker „Gaasekrog“ for Spøg, og tænk! en stor Klat Syltetøj jeg faar, hvis jeg kan vinde. Saa faar vi Vin i vore Glas, og Moer hun henter Juleknas og Godter til at spise. Og Gaasens Skaal vi drikke vil, og Faer han synger nok dertil en morsom Julevise.

Foto: David Evers

Kommunikatøren | December 2008

Vi havde en rigtigt god aften. Den biodynamiske, glutenfri, emballagefri, alkohol- og sukkerfri, allergifri, e-nummer fri, transfedtsyrefri, vitaminoptimerende, omega 3 rige, kolesterolnedsættende, blodtryksnedsættende, energioptimerende, aldersreducerende, antioxiderende, kulhydratophævende, kostfibreafbalancerede, helt naturlige, uforarbejdede, usaltede, C02 neutrale, sporbare, instante, miljømærkede, fair trade og EU-godkendte julemad tog vi i pilleform.

Vi kunne i år vælge mellem smagene and, afrika og agurk. Vi havde i år igen undladt den varme mad. (Ingen spiser jo frivilligt en bakteriebombe!). Vi slugte glade forretspillen, og alle var enige om, at det var godt gået igen, bedstemor. Du bliver da blot bedre med alderen. Så kom turen til valget mellem anden, kalkunen og flæskestegen. Det var også her svært at vælge pille, for de var alle tre rigtigt gode, og der er ikke plads til så meget mad. Ris á l’amanden og den evige jagt på guldmandlen var som altid et af aftenens højdepunkter sammen med højdelæsningen af juleevangeliet. Hvem har mon printet pillen med mandlen? Sådan var det her.

Gid I har en lige så skøn og innoverende jul dernede. Skåååååål jorden. PS: Mange tak for e-invitationen med grannålearoma. Duften hænger over alt!

Internetsitet Connery.dk’s Julemenu Julen er over os - og så skal der fandme ædes Gammeldags flæskesteg (ca 250g per person), 1 løg, 1 gulerod, fløde, mel.

(Hemmeligheden bag en god svær, er så lidt vand i sværene som muligt. Salten fjerner en masse.) Kom den ind i en 220 grader forvarmet ovn, og giv den til sværene er blevet sprøde.

Gå hen til din slagter og spørg, om han har griseører (og grin lidt af det sammen). Efter tårene er tørret væk, kan du høre, om han ligger inde med lidt økologisk svin. Der er virkelig en verden til forskel på Nettos svin, og den du kan købe hos din slagter. De par kroner, det koster ekstra, vil dine smagsløg være dig taknemmelige for.

Er safterne, der kommer ud, klare? Så er svinet også færdigt.

Når du får den hjem, skal du gnide den ind i groft salt. Husk også at gnide det ind imellem sværene og lad den stå en times tid.

Tag svinet fra, og sigt fonden ned i en gryde, og lad den stå i 5 minutter. Der er nu en god omgang fedt på toppen.

Kommunikatøren | December 2008

Herefter kommer du en gulerod, et løg og vand ved, til det næsten kommer op til sværene.

Tag 1 spsk. mel pr. liter vand og sigt det over fedtet og lad det suge melet til sig. Nu pisker du det hele sammen, og lader det komme op og koge. Kom 0,5l fløde pr. liter sauce du har i, kog op og smag til med salt og peber. Tilsæt sovsekulør, så den får den rigtige farve. Bon appetit.

Skru herefter ned til 180 grader. Efter 20 min. stikker du en kniv i stegen og presser lidt på den.

kom-dag ’o8 Bliv stærk i journalistik og kommunikation Er du uddannet, men vil blive bedre til at kommunikere? Så tag en åben uddannelse hos UPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Du kan gøre det på deltid i København eller Århus.

Kom-pris ’o8 til Postdanmark, 3F og landbrugsraadet

sMs-suCCes MelleM nedrullede GardIner nu ved vi, hvordan man overlever larmen fra høreapparater: send sms’er! Af Pernille Hermann Foto: Ole Mik

Her er de aktuelle titler, der udbydes i foråret 2009: ‹ Skriv journalistisk - lær det online ‹ Journalistik på vej til et kommunikationsjob ‹ Fagligt, men klart ‹ Skriv journalistisk ‹ Fra rejse til fortælling ‹ Journalistik for kommunikationsfolk ‹ Fotografer til din artikel ‹ Journalistik for webmastere ‹ Strategisk kommunikation ‹ Journalistisk metode ‹ Webjournalistik

Larmen var øredøvende i den store hal, hvor der kun var tynde gardiner til at illudere skillevægge mellem sessions og flittig snak i krogene. Det var som beskrevet fra folk med høreapparat: Alle lyde lyder lige højt, og man bliver næsten udmattet af at prøve at skelne. Men én ting står lysende klart efter årets store kom-dag i Kulturkajen Docken: Vil du i verden frem, så sms. Vi sms’ede for at vinde en Ipod. Vi kårede årets prisvindere via sms. Og Post Danmarks og Bergsøe 4’s sms-kampagne til unge med hang til motion og friluftsliv vandt den landsdækkende pris. Den regionale pris gik til 3F og Landbrugsraadet for kampagnen Mad til Mere, som er

udviklet sammen med GCI Mannov. Begge fik kom-pris ’o8 for kampagner, der har brudt isen og opnået flotte resultater hos målgrupper, der er svære at nå. Post Danmark havde håbet at få 500 afløsere på et halvt år og fik 650 på den halve tid. Takket være muntre reklamer på uventede steder og en stærkt forenklet ansøgning: Send en sms med dit postnummer, så ringer vi til dig. 3F og Landbrugsraadet har kørt et pilotprojekt i Slagelse og Sorø, hvor folk uden kantine – gartnere, skovarbejdere og landbrugere – skulle lære at spise grønnere. 11 virksomheder med 600 ansatte fik en kok til at motivere og inspirere, og der har været stor tilfredshed, ikke mindst fordi man fandt ud af at tage konerne i ed. Det er dem, der pakker madkassen. Vinderne kunne glæde sig over

en sikker sejr, men der var også grund til at interessere sig for flere af de nominerede projekter: Radikale. net og Advice Digital har inviteret alle til at være med til at forme den radikale politik, og advokatfirmaet Kromann Reumert har fået en klar profil med hjælp fra Burson-Marsteller og involvering af de 530 ansatte. Boligforeningen AAB og Bysted A/S har haft kommunikation som løftestang for en markant fornyelse og imageforbedring af kæmpebebyggelsen Vejleåparken i Ishøj, og Odense Kommune fik indstillet hele to projekter. Sammen med Malumma Strategi og designer Gitte Gammelgaard har byen fået en ny og anderledes (pinkfarvet!) vision: ’at lege er at leve’. Og så er de begyndt at styre deres kommunikationsindsats ved hjælp af et selvgjort kommunikationsregnskab. Det er der ikke meget leg i, men det virker, siger de.

Det blev Post Danmark, der med projektet ’SMS-rekruttering af postvikarer og lørdagsomdelere’ vandt kom-pris ’o8 for bedste landsdækkende kommunikationsprojekt. Projektet er udviklet i samarbejde med Bergsøe4.

Det blev 3F og Landbrugsraadet, der med projektet ’Mad til Mere’ vandt kom-pris ’o8 for bedste regionale/lokale kommunikationsprojekt. Projektet er udviklet i samarbejde med GCI Mannov.

‹ Sagsbehandlere og embedsmænd: Skriv bedre ‹ Journalistik med mening ‹ Journalistik for radio/tv talenter Vi tilbyder også Diplomuddannelser og skræddersyede kurser på arbejdspladsen. Se det hele på www.update.dk, hvor du også tilmelder dig. Der er ansøgningsfrist d. 1. december 2008, og vi optager løbende.

Ring

89 440 593 – eller e-mail: update@update.dk

Du kan også ringe for en snak om netop dine muligheder på

89 440 589

Vinderne af kom-pris’o8 blev præsenteret af formanden for dommerkomitéen, professor Lars Thøger Christensen, Syddansk Universitet.

kom-dag ’o8

Hellere 12 sms’er end en mail As long as we are connected, we are alive’. Chief Business Developer Julie Schytte Ralund fra Aller Press førte os længere ind i Generation Y’s nye mentale virkelighed, hvor begrebet offline-online ikke eksisterer, og hvor mails nærmest går for langsomt. Netværket er konstant tændt, og de unge er altid på vej. Derfor skal vi være hurtigere med på nye bølger, inden de er væk igen. Og frem for alt tænke i convience. De mange tilbud har gjort Y’erne kræsne og hurtige til at bedømme godt og skidt. Meget apropos, hvem havde troet, at det gamle utjekkede Text-Tv er de tjekkede unges mest brugte nyhedsmedie?

Af Amanda H. Justesen Foto: Ole Mik

sMs-fliser, palmestrande og te-saloner Dialog med borgerne er vigtigt for at sikre demokratiets legitimitet og virke, og det sker altså ikke blot i stemmeboksen hvert fjerde år. Tre cases fra Københavns Kommune, Frederikshavns Kommune og Region Midtjylland gav inspiration til, hvordan vi løbende kan involvere og inddrage borgerne. Det betaler sig at turde gå nye veje, var den fælles melding. Men indpakningen gør det ikke alene. - Det skal ikke være pseudo, at vi spørger borgerne. De skal også føle, at de bliver hørt, pointerede Britta Andersen fra det nordjyske UNGwelt-projekt.

Kom-dag ’o8 blev et tilløbsstykke. 390 var tilmeldt.

Synge-coach Lisbeth Frederiksen, Sangkompagniet, varmede stemmer og krop op til kom-dag ’o8.

uden omsvøb

vil selv og kan selv

rettighedsborgerne kommer

SF’s formand Villy Søvndal kunne bryste sig af at have flere venner på Facebook end statsministeren og af at stå i spidsen for det foretrukne parti blandt de unge, der slet ikke er så forkælet en generation, som rygterne lyder. De har bare andre fix-punkter end andre generationer. - Vi har fat på en meget spændende generation, der tydeligere end nogen andre ved, hvad de vil. De er på samme tid stærke individualister og meget fællesskabsorienterede. Fantastisk kloge, vidende og committede, fremhævede Villy Søvndal, som rådede til mere direkte kommunikation. - De unge ønsker at få tingene sagt klart og tydeligt, så det er til at forstå. Præcis som da jeg under valgkampen sidste år bad Hizb-utTahrir om at skrubbe af.

Tårnhøje forventninger til alt. Kort tidshorisont. Ønske om originalitet. En ægte Y’er i skater- og blazerskikkelse af adm. direktør Rune Hørslev-Petersen fra Juniorpeople satte ord på sin egen generation, mens mørket faldt på. Ung til ung er den mest effektive kommunikationsvej, for det kræver dyb indsigt i målgruppen at vide, hvad der er fedt og i særdeleshed ikke-fedt. - Tænk mere i at gøre noget for målgruppen, se på medier som en helhed og kommuniker på mediernes egne præmisser, lød tre hurtige råd til også aldrende kommunikatører, som gerne vil ramme de unge.

’Vi vil ikke finde os i noget’. Heller ikke i svære lydforhold, når fire sessioner kæmper samtidig om pladsen. Professor Anker Brink Lund og forskningsassistent Mia Nygaard fra CBS lod sig dog ikke kue, da de løftede sløret for et overset kommunikationsfelt i den offentlige verden: Klager! Der er brug for strategier til at håndtere den voksende klageproblematik, så fx kommunerne ikke ender i ’klagernes evighedsmaskine’. - Mange klager indeholder netop en kommunikationsbrist, så derfor skal kommunikationen tidligere på banen. Sæt realistiske, kommunikerbare mål og afstem forventningerne med borgerne. Lov ikke mere, end I kan holde, og gør, hvad I siger. Tag klager alvorligt, men få også proportioner i det, understregede Anker Brink Lund.

Interkulturel kommunikation

Interkulturel Kommunikation

interkULtUreL kommUnikation

Cultural types the lewis Model Hispanic America, Argentina, Mexico

1) linear-active 2) Multi-active 3) reactive variations

– i en ærkedansk oPtik

MULTI– ACTIVE

Brazil, Chile

Italy, Portugal, Spain, Greece, Malta, Cyprus

Sub-Saharan Africa Saudi Arabia, Arab Countries

Russia, Slovakia, Croatia France, Poland, Hungary, Lithuania

Af Thomas Søsted, Communications Consultant, Vestas Wind Systems A/S

Bulgaria, Turkey, Iran

Belgium, Israel

India Indonesia, Malaysia, Philippines

Cultural Types: The Lewis Model

Australia, Denmark, Ireland Austria, Czech Republic, Netherlands, Norway, Slovenia

Korea, Thailand China

U.S.A.

Kommunikatøren møder guruen inden for interkulturel kommunikation, Richard D. Lewis, en sen eftermiddag i november under et af hans sjældne besøg i Danmark. Han er klædt, som det tilhører sig en britisk gentleman og sætter sig i forhørsstolen, venlig og imødekommende. I mere end 35 år har Richard D. Lewis rejst verden over for at finde svar på, hvorfor verdens multikulturelle korpus af nationer kontinuerligt kolliderer i et hav af misforståelser og selvforstærkende kulturelle barrierer. Han taler efter sigende tolv sprog og har afholdt kurser og seminarer for en prominent række af verdens største internationale virksomheder. den grænseløse kultur Begrebet multikulturalisme er ikke kun møntet på nationers indbyrdes forhold, men er et udtryk for en tværkulturel rummelighed, der hersker på samfundsniveau, hvor organisationer og individuelle kulturtræk kolliderer, skabes og udvikles. Kulturel selvindsigt er dermed væsentlig, når man kommunikerer, uanset om ens virksomhed opererer på nationalt eller internationalt plan. Men hvad betyder det egentlig at have interkulturel forståelse, og hvorfor er det så vigtigt? - Interkulturel forståelse er vigtig, da det er relateret til alle vores menneskelige handlinger, både

skriftligt, verbalt og nonverbalt. Det handler først og fremmest om at gøre sig klart, at hvad der er normalt for dig, ikke nødvendigvis er normalt for andre. Én ting er at lære om andre kulturer, men en anden er fuldt ud at forstå sin egen, herunder sin personlige kommunikationsstil, der er tæt forbundet til den sociale kontekst. Det handler altså i høj grad om at se sig selv udefra og om at blive sit eget kulturelle springbræt bevidst, fortæller Richard D. Lewis. danskerne er de nordiske latinoer Med behovet for selvindsigt in mente, er det nærliggende at spørge til, hvordan han mener, at vi danskere typisk agerer og kommunikerer. Her pointerer Richard D. Lewis imidlertid, at det ærkedanske kulturtræk ikke findes, men at den enkelte dansker blot i større eller mindre grad kan placeres i det kulturelle landskab set i forhold til dennes livsforløb og sociale oprindelse. En person eller virksomhed med danske rødder kan nemlig sagtens have flere lighedstræk med eksempelvis den brasilianske kultur. Men tager vi alligevel den generaliserende monokel på, mener han, at danskerne generelt adskiller sig væsentligt fra de øvrige nordiske lande, som en slags nordiske latinoer. Danskerne er typisk mere kommunikative, easy-going, humoristiske og mindre hæmmede

Germany, Switzerland, Luxembourg

LINEAR– ACTIVE

REACTIVE

U.K.

Sweden, Latvia

Finland, Estonia

Canada

Singapore

Taiwan, Hong Kong

Vietnam

Japan

Interkulturel forståelse som strategisk værktøj

Richard D. Lewis opererer primært med tre begreber, der overordnet kategoriserer de mere end 200 anerkendte nationalkulturer. Figuren viser, hvor de enkelte lande gradsmæssigt placerer sig i forhold til de tre kategorier. Når en virksomhed og/eller medarbejder er blevet sin kulturelle identitet bevidst, kan man, ifølge Richard D. Lewis, med fordel bruge det som et effektivt strategisk kommunikationsværktøj. På Richard Lewis Communications’ hjemmeside er det muligt at lave en individuel test, der viser, hvor man ligger placeret i den multikulturelle sfære. Det kan medvirke til at skabe klarhed over, i hvilke kulturer man vil have de bedste forudsætninger for at begå sig, og i hvilke man bør søge yderligere interkulturel træning. 1) Lineær-aktive kulturer: Planlæggere, punktlige, effektive, opgave-fokuserede og reserverede. Arbejder kronologisk og helst med én ting ad gangen. Kommunikerer gerne skriftligt. Adskiller arbejde og privatliv. 2) Multi-aktive kulturer: Relationsskabende, snakkesalige, utålmodige, dramatiske og fleksible. Menneskelige relationer er ligeså vigtige som opgaven. Regler og tidsplaner brydes/ændres ofte. Foretrækker mundtlig kommunikation. Flydende grænser mellem arbejde og privatliv. 3) Reaktive kulturer: Indadvendte, beskedne, tålmodige, respekt- og tankefulde, lyttende og personorienterede. Søger kompromis frem for konfrontation. Stilhed er naturligt. Høj grad af nonverbal kommunikation. Det er vigtigt ikke at tabe ansigt. Forbinder gerne arbejdet med noget socialt.

- Danskerne er typisk mere kommunikative, easy-going, humoristiske og mindre hæmmede end eksempelvis de konsensushungrende svenskere. I har stor international erfaring set i forhold til jeres lands størrelse og homogenitet, siger guruen inden for interkulturel kommunikation Richard D. Lewis.

Kommunikatøren | December 2008

end eksempelvis de konsensushungrende svenskere. – I har stor international erfaring set i forhold til jeres lands størrelse og homogenitet. En del af jeres succes skyldes, at I er gode til at sælge jer selv og jeres produkter via en ’laid-back business style’, der skjuler en mere seriøs agenda. I er selvsikre og meget gode til at socialisere på den enkelte kulturs præmisser, konkluderer Richard D. Lewis. Ærlighedens pris Dertil nævner han danskernes tendens til at være temmelig ærlige

Kommunikatøren | December 2008

og direkte, der i en virksomhedskontekst umiddelbart kan tolkes som værende gode egenskaber, men samtidig betyder, at danskeren ofte risikerer at blive opfattet som uhøflig og utiltrækkende af andre kulturer. - Man skal ikke længere væk end England for at se, at høflighedskodekset er forskelligt. Hvis en englænder eksempelvis udtaler, ’det er en interessant idé, måske skulle vi diskutere den på et andet møde’, kan det være englænderens høflige måde at sige, ’det, tror jeg ikke, er en god idé’. Da det andet møde aldrig finder sted, vil danskeren opfatte

det som useriøst og som et tegn på manglende opfølgning, selv om der i realiteten er tale om en forskellig tolkning af et indirekte budskab, fortæller Richard D. Lewis.

ll Kilde: Richard D. Lewis, ’When Cultures Collide: Leading Across Cultures’.

Forskningsstof i medierne

der er et stÆrKt PolItIsK ønsKe oM, at MedIerne brInGer Mere stoF oM ForsKnInG oG ForsKnInGsbaseret vIden. det HarMonerer Med et ønsKe oM at trÆFFe beslutnInGer På et oPlyst GrundlaG. Men Hvad er et ’oPlyst GrundlaG’, oG Hvordan Kan MedIerne bIdraGe tIl det? et CasestudIe aF, Hvordan MedIerne Har dÆKKet en oeCd-raPPort, PeGer På noGle aF de ProbleMstIllInGer, der er Forbundet Med ForsKnInGsstoF I MedIerne PISA-undersøgelsen er – som andre undersøgelser og som forskning generelt – foretaget på en række præmisser og fravalg, som har konsekvenser for, hvad det er, undersøgelsen faktisk kan fortælle noget om.

i medierne Af skrivekonsulent ph.d. Bente Kristiansen, Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet

OECD iværksatte for år tilbage en international undersøgelse af skoleelevers faglige og sociale kompetencer, den såkaldte PISA-undersøgelse. Der har været tre PISAundersøgelser med tre års mellemrum. Den første blev offentliggjort i december 2001, den anden i december 2004, den sidste i december 2007. to historier PISA har fået omfattende mediedækning. En undersøgelse af mediedækningen viser, at der er stor forskel på den historie, undersøgelsesrapporten fortæller, og den historie, mediedækningen fortæller. De problemstillinger, rapporten peger på, er, at matematikkompetencerne er præget af kønsmæssige skævheder; at der er for mange rigtigt dårlige og for få rigtigt dygtige elever, samt at den gennemsnitlige præstation blandt indvandrere ikke øges fra generation til generation. Og i et konkluderende afsnit skrives: ’Samlet set klarer danske elever sig således pænt i

en international sammenhæng. Disse resultater bekræfter billedet fra PISA 2000’. (Mejding, 2004: 10) Men medierne fortæller, at danske børn er håbløst bagud i forhold til de øvrige OECD-lande. Tonen fra Ritzau telegrammet med overskriften ’Danske elever dumper internationalt’ (6. dec. 2004) kommer til at præge de øvrige overskrifter. Selvfølgelig er der nuanceforskelle mellem medierne, men den grundlæggende forståelse i medierne er, at PISA-rapporten dokumenterer, at danske børns skolepræstationer er katastrofalt dårlige. Hvordan bliver medierne så enige om at fortælle en anden historie end den, rapporten fortæller? En af grundene er formentlig, at netop denne PISA-undersøgelse blev kædet sammen med en række regeringsinitiativer. Undersøgelsen blev offentliggjort af Undervisningsministeriet ved det samme pressemøde, hvor regeringen lancerede en række ændringer af folkeskoleloven. Den grundlæggende forståelse i pressematerialet er, at det står helt galt til med de danske skoleelevers faglige niveau. Og den forståelse bliver også den grundlæggende i mediedækningen. I mange aviser bringes temaopslag, hvor artikler, der beskriver de katastrofale tilstande i den danske folkeskole, bringes side om side med artikler, der beskriver regeringens forslag til ændringer af folkeskoleloven. Medierne kommer på den måde til at fremstille PISA-rapporten, som om den giver forskningsmæssige belæg for regeringens ændringsforslag.

Kommunikatøren | December 2008

Det gør den strengt taget ikke. Rapporten fremhæver andre forhold i folkeskolen, som man bør være opmærksom på, men de får mindre mediedækning. Det er også interessant, at rapporten (eller strengt taget pressemeddelelsen og undervisningsministeriets udlægning) ikke bliver problematiseret. Bortset fra nogle få undtagelser bliver rapporten refereret til som et sandhedsvidne. Men PISA-undersøgelsen er – som andre undersøgelser og som forskning generelt – foretaget på en række præmisser og fravalg, som har konsekvenser for, hvad det er, undersøgelsen faktisk kan fortælle noget om. Viden er jo ikke bare viden. Heller ikke, når den produceres af forskere. Viden er produceret på nogle præmisser, som får betydning for, hvad den pågældende viden kan bruges til. borgerens ønsker Når man ser på mediedækningen som helhed, får jeg så som borger, hvad jeg kunne ønske mig af medierne i et demokratisk samfund? Jeg får i hvert fald ikke mange synspunkter eller nuancer. Medierne fortæller den samme grundlæggende historie om danske børn, der klarer sig alarmerende dårligt, og regeringen der står klar med flere test som løsning. Flere medier giver altså ikke nødvendigvis flere stemmer, flere synspunkter, flere nuancer i debatten. Men hvad kan jeg som borger bruge massemedierne til? Fx til at følge med i, hvilke politikere der mener hvad, og hvad deres argumentation for synspunkterne er. Og gerne sammen med nogle kritiske spørgsmål til argumenterne. Som borger har jeg også brug for viden om nye forskningsrapporter.

Kommunikatøren | December 2008

Men helst sammen med spørgsmål om, hvad det er for en viden, og hvad præmisserne for denne viden er: Hvem har bestilt og finansieret den? Hvorfor har de det? Hvad er det helt præcist for spørgsmål, rapporten skal forsøge at besvare? Hvem har interesse i, at spørgsmålene til undersøgelsen er formuleret netop sådan? Etc. Mere forskningsstof i medierne ja tak, men produceret i en kritisk journalistisk sammenhæng!

PIsa 2003 Undersøgelsen af mediernes dækning af PISA 2003 er baseret på to analyser, dels en kvantitativ indholdsanalyse af dækningen fra Ritzaus Bureau samt i 6 større dagblade i en periode på 18 dage efter offentliggørelsen af rapporten, dels en kvalitativ analyse af forståelsesrammen i de primære nyhedsartikler umiddelbart efter offentliggørelsen.

ll Bente Kristiansen, ’Forskningsbaseret viden i massemedierne – et bidrag til demokratiet? En analyse af PISA 2003 i den trykte dagspresse’. Ph.d.-afhandling, RUC 2008. http://ncom.nordicom.gu.se/ncom/research

At bygge huse uden mørtel

Flere nye ansigter i UngKom

at BYgge HUse Uden mørteL – om interkULtUreL komPetenCe Uden fremmedsProg Fremtidens kommunikationsmedarbejdere kan kun forventes at have en interkulturel kompetence, hvis det fremmedsproglige beredskab styrkes Af Post.Doc. Lisbeth Verstraete-Hansen og lektor Mette Skovgaard Andersen, CBS

Kommunikatøren tog i aprilnummeret 2008 temaet ’Interkulturel kompetence’ op. Anledningen var globaliseringens stadigt vekslende krav til de kompetencer, professionelle kommunikatører skal være i besiddelse af for at kunne klare sig overbevisende i den globale konkurrence. Vi hilser initiativet velkommen og er ikke det mindste i tvivl om, at Kommunikatøren har ret. Interkulturel kompetence er en mangelvare i dansk erhvervsliv og i Danmark generelt, og vi kan ikke komme hurtigt nok i gang med at finde måder, hvorpå vi kan styrke denne kompetence. Derfor undrer vi os over, at den allermest oplagte mulighed for at styrke den interkulturelle kompetence kun omtales meget indirekte. Ingen synes for alvor at være opmærksom på, at det er ved at være sidste udkald for, at det danske fremmedsprogsberedskab må styrkes – i uddannelsessektoren såvel som i erhvervslivet. Sprog og kultur er så tæt forbundne, at interkulturel kompetence uden fremmedsprogskendskab forekommer om ikke umulig, så i hvert fald lidt i retning af at bygge huse uden mørtel. Det kan se flot ud for en overfladisk betragtning, men huset bliver næppe stående! Interkulturel kompetence hos den danske kommunikatør kan defineres som evnen til at agere i det felt, der opstår i interaktionen mellem to kulturer. Dette felt er hverken statisk eller værdifrit, men indeholder elementer i bevægelse fra begge kulturer. Nøglen til at begå sig i feltet

vil ofte ligge i graden af kendskab til fremmedsproget parret med viden om den historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, det er indlejret i. Sidstnævnte vil man mest kvalificeret få adgang til gennem fremmedsprog. Ikke en håndbog Når snakken går i medierne, ser det ud til, at den gængse forestilling om interkulturel kompetence er, at man bare skal vide, hvad de gør i andre lande, så kan man agere efter det. Ja, lidt som om interkulturel kompetence kan opnås ved at slå op i en slags ’Håndbog for interkulturel kompetence’ med stereotypiske udsagn som ’Tyskere er meget formelle, husk at sige ’De’ i forhandlingssituationer’. En sådan tilgang forudsætter, at interkulturel kompetence er mere knyttet til handling end til forståelse. Men hermed overser man, at handling er knyttet til konkrete situationer, der måske ikke altid udspiller sig lige efter håndbøgerne. Har man blot lært nogle situationsrelaterede sætninger på fremmedsproget uden forståelse for den kulturelle kontekst, er man ude af stand til at navigere frit i kommunikationen. Og omvendt: Hvad hjælper selv encyklopædisk kulturel viden i en kommunikationssituation, hvis mangel på solide sprogkundskaber gør det umuligt at deltage aktivt i den? Og vel er det glimrende at have opholdt sig i udlandet og prøvet at købe mælk og brød og smør hos den lokale bager, men det forholder sig

ikke sådan, at den interkulturelle kompetence er en automatisk følgevirkning af at opholde sig i udlandet, sådan som det også ofte antages. Interkulturel kompetence kræver refleksion og derfor ikke bare ’kunnen’ men også ’viden’: Faglig viden. at kunne et sprog Ikke desto mindre er der i dag en tydelig tendens til at negligere, at fremmedsprogsstudier er en akademisk beskæftigelse, der fører til faglig viden helt på linje med anden faglig viden. At ’kunne et sprog’ er mere end at lyde som en indfødt eller kende vanskelige grammatiske regler. At ’kunne et sprog’ på en måde, der gør sprogbrugeren interkulturelt kompetent er en faglighed, der opnås gennem videnskabeligt baserede indsigter i både sproget og den kulturelle, historiske og samfundsmæssige kontekst, som sproget er en del af. At opnå en sådan faglig viden er et langt sejt træk, som stadigt færre ønsker at give sig i kast med, hvilket man kan se af de faldende optagelsestal på sproglige uddannelser over hele landet. Det er der sikkert mange grunde til. Dels hænger det sammen med den ovenfor skitserede holdning, at ’interkulturel kompetence’ og ’sprogviden’ ikke har noget med hinanden at gøre. Dels hænger det sammen med det faktum, at den dybe sprogforståelse og sprogviden ikke anerkendes og honoreres som faglig akademisk viden hverken generelt i samfundet eller specifikt i erhvervslivet. Mere end sprog Sidste år gennemførte DI og CBS en spørgeskemaundersøgelse ’Sproglige kompetencer i den globale økonomi’, der viste, at virksomheder i stor udstrækning gerne vil ansætte medarbejdere med gode fremmedsproglige kompetencer. De skal bare kunne noget andet også!

Kommunikatøren | December 2008

Det har DI oversat til ’dobbeltkompetencer’, hvilket i rapporten ’Mere (end) sprog’ (2007) defineres som ’en medarbejder med to ekspertiseområder – f.eks. en ingeniør, der taler flydende tysk eller en cand.merc., der kan fransk’ (s. 4). Det er en fremragende idé at give disse faggrupper bedre sprogkundskaber. Blot man ikke forventer, at de dermed kan erstatte de sprogligt uddannede kandidater. dobbeltkompetencerne findes Vores pointe er, at de sprogligt uddannede kandidater allerede har dobbeltkompetencer. De kan langt mere end at tale et fremmedsprog. De kan med udgangspunkt i deres viden om ikke bare sproglige mekanismer, men også om kulturforskelle, mentalitetsmønstre og organisationsforhold fortælle, hvorfor den danske virksomhed ikke bare kan oversætte sin ellers brandgode danske hjemmeside direkte til tysk, og hvad man i stedet kan gøre. De kan fortælle, at når franske samarbejdspartnere reagerer afvisende over for engelsk, er det ikke nødvendigvis udtryk for det, danskere skråsikkert karakteriserer som ’typisk fransk’ arrogance, men måske en stressreaktion, der bunder i franskmandens fornemmelse af ikke at mestre engelsk på tilstrækkeligt højt niveau og dermed af at være kommunikationens svage part. At kunne møde franskmanden på fransk vil alt andet lige derfor give et langt bedre forhandlingsklima og – må man formode – resultat. Medarbejdere med fremmedsprog som fag har en refleksiv tilgang til sproget, der sætter dem i stand til at agere interkulturelt kompetent i enhver tænkelig – og især utænkelig – situation! Derfor kan de – langt mere kvalificeret end de fleste andre medarbejdergrupper – højne virksomhedens interkulturelle kompetenceberedskab. Meget tyder på, at det er kvalifikationer, der kan ses på bundlinjen. Så det kan altså godt betale sig at opruste fremmedsprogsberedskabet. Der følger ekstra kompetencer med i købet! n

Kommunikatøren | December 2008

Flere nye ansIGter I unGKoM Af stud.merc.(kom.) Annemette Nielsen, CBS

Med opbakning fra Dansk Kommunikationsforening blev forberedelserne til årets hverveindsats i UngKom skudt i gang sidst i maj måned. Lige tids nok til, at det tunge artilleri kunne nå at blive kørt i stilling sommeren over ude i UngKom-regionerne. Således var UngKom på landsplan klar, da de nye kommunikationsstuderende traditionen tro mødte forventningsfulde op på universiteterne landet over.

det kommunikative krisebe redskab havde kørt på den store klinge under hele Dash miseren. Arrangementet trak fuldt hus. Hele 210 havde tilmeldt sig arrangementet. Det vidner om en stor interesse for selve produktet, og det vi skal sælge os selv på – UngKoms gå-hjem-møder. I alt 455 var tilmeldt de gratis gå-hjemmøder landet over. Stor indsats, men det kan blive endnu bedre næste år.

ungKom - et godt produkt! Til forskel fra de tidligere års hvervekampagner kunne UngKom i år tilbyde potentielle medlemmer at deltage i to gratis gåhjem-møder som en smagsprøve på et medlemskab i UngKom, og det viste sig hurtigt at være et effektivt middel i kampen om de nye studerendes opmærksomhed. Det vigtigste for os i UngKom er, at vi bliver betragtet som en seriøs studenterorganisation, der satser på fagligheden som det primære. Vi delte derfor ikke godteposer og grinagtige gadgets ud på studiestederne, men tilbød i stedet flere super stærke arrangementer i september og oktober måned, som fuldt ud levede op til det image, vi gerne vil skabe om UngKom, og som samtidig gik rent hjem hos de studerende. Et af gratis arrangementerne i København havde temaet ’Krisekommunikation nye tendenser og cases’, hvor kriseguruerne lektor Winni Johansen og professor Finn Fransen fra Aarhus School of Business medvirkede som oplægsholdere sammen med SAS’ kommunikationsdirektør Anne Bove-Nielsen. Hun kunne fortælle, hvordan

stor eksponering Synligheden af UngKom har været massiv ude på universiteterne ved studiestart i år. I effektopgørelsen over UngKoms hvervekampagne fremgår det, at vi er nået ud til omkring 1200 nye kommunikationsstuderende på landsplan, hvilket i sig selv vidner om det kæmpe arbejde, der er blevet gjort under kampagnen. Vi håber, at den eksponering, som UngKom har fået i løbet af kampagnen, på længere sigt vil kaste en masse flere medlemmer af sig. Flere universiteter skal erobres Der er et stort potentiale for UngKom i at gå nye veje med hvervningsaktiviteterne. Københavns Universitet, hvor vi indtil nu ikke har været så synlige, og det forholdsvis nye IT Universitets kommunikationsstuderende er mulige mål for fremtidige hverveaktiviteter. Jo bredere vi rammer de studerende, jo større bliver det faglige netværk, vi tilbyder vores medlemmer. n Læs mere på www.ungkom.dk

Boganmeldelser

Boganmeldelser | Noter

frigiV din kreatiVitet!

mere om mærsk?

Af Marketing Developer Kåre Nicolaisen, Cembrit Holding A/S

Af kommunikationsdirektør Lars L. Nielsen, Finansrådet

Så kom den dumpende med posten. Bogen, der lover, den vil gøre mig ’mere kreativ’.

Thomas Larsen og Finn Mortensens nye bog om Mærsk Mc-Kinney Møller er godt eksempel på, hvorfor det er relevant at udgive en ny bog om Hr. Møller. Ganske vist er der igennem årene udkommet rigtigt mange portrætter, men i denne bog er inderkredsen til citat i et omfang, som vi ikke tidligere har set. Vi kommer derfor igennem 12 spændende interviews med inderkredsen tæt på Hr. Møller. Men netop denne fortrolighed i interviewene rejser en anden diskussion. Forfatterne har på den ene side opnået en stor fortrolighed med det flotte resultat, at der kommer nye oplysninger og udtalelser frem. Men på den anden side er det ikke nemt at se, om forfatterne blot har stillet en mikrofon til rådighed. Bogen er nemlig næsten renset for spørgsmål og dermed også renset for kritiske spørgsmål. Som læser aner du derfor ikke, hvilken rolle forfatterne har haft. Denne usikkerhed burde forfatterne have tænkt mere over! Jeg er nemlig ikke spor i tvivl om, at forfatterne har stillet kritiske spørgsmål, som de let kunne have integreret igennem almindelige sproglige kneb. Men ved at skjule disse spørgsmål risikerer forfatterne at svække bogens troværdighed. Og det var vel ikke meningen med det gode oplæg, forfatterne fik via deres kritiske spørgsmål under forarbejdet?

et klassisk afsæt Bogen bygger på den klassiske tese, at vi alle er født med et stort kreativt potentiale, og at dette potentiale blot skal ’frigives’. Ernest Holm Svendsen leverer en indledende mavepuster til de mange værktøjsbøger, der findes på markedet. Han anerkender, at disse bøger mere eller mindre tilfældigt kan føre til en frigivelse af kreativitet, men pointerer derefter, at sagens kerne ligger i det, han kalder ’den kreative indstilling’. et kig ned i maskinrummet Der skal dog vendes en del sider, før Svendsen fører læseren hen til sagens kerne. Det skyldes en grundig og letforståelig indførsel i kreativitetens hardware, hjernen. Pointen er, at vores hjerne er sat i ’ECO mode’. Ubevidste tankemønstre guider således vores tænkning ad kendte veje. Dette sker ikke ud fra en hensyntagen til CO2 udslippet, men på grund af et urinstinkt, der vil sikre overlevelse. Hjernen rationaliserer derfor med sin kapacitet og spilder ikke kræfter på unødig tankeaktivitet. Problemet er blot, at det er i denne ’unødige’ tankeaktivitet kreativiteten findes. den kreative indstilling Bogens force ligger, efter min mening, i de afsluttende kapitler, hvor Svendsen samler trådene, præsenterer ’Den kreative indstilling’ samt perspektiverer til andre kreativitetsforskere. Er man udelukkende ude efter ’kreativiteten’, skal man begynde her. Har man som læser fået lyst til at vide mere om hjernens tankemønstre, kan man springe til de indledende kapitler. Hvorvidt jeg er blevet mere kreativ af at læse bogen, lader vi stå hen i det uvisse, men jeg er uden tvivl blevet klogere på det kognitive paradigme inden for kreativitetsforskningen

MÆRSK MC-KINNEY MØLLER Et personligt portræt af Danmarks største e rhvervsmand Af Thomas Larsen og Finn Mortensen Gyldendal Business 2008 304 sider, 299 kr.

HVordan går dU fra koLLega tiL Leder?

drømmefaBrikken reVisited

fæLLesskaB eLLer forføreLse - HVem Har magten?

Af kommunikationsrådgiver Kirsten Grumstrup, Novo Nordisk

Af kommunikationsrådgiver og cand.mag. i dansk, Stephan Sabinsky, Frontal

Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen, Lead Agency

’Fra kollega til leder’ sætter fokus på overgangen fra rollen som kollega til rollen som leder. Det er en god bog, hvis du går fra at være medarbejder til leder i en afdeling, og du derfor ændrer status inden for de samme rammer og samme kollegaer. Den tager mange dilemmaer op inden for dette felt, fx hvilke ting skal du overveje, inden du siger ja til jobbet, hvordan du håndterer din nye rolle i forhold til dine kollegaer, hvor du kan hente støtte, og hvordan du håndterer kritik og ros fra dine tidligere kolle-gaer. ’Fra kollega til leder’ er en praktisk værktøjsbog med mange gode cases, refleksionsspørgsmål og øvelser. Det er rigtigt fint, at forfatterne har valgt denne opbygning, idet man lettere forstår de nye le-delsesmæssige problematikker, når det eksemplificeres. Problemet er blot, at der aldrig følges op på disse. Du sidder som læser tilbage med en følelse af, ’hvad skulle jeg bruge det til, og hvordan kan jeg konkret arbejde videre med det’. Her kunne en læseguide og en opsamling på cases og øvelser have været en stor hjælp. Afsnittet om ledelseskommunikation er også meget tyndt. Kapitlet handler om kommunikation og følel-ser og beskriver, hvordan du ikke skal lade din kommunikation styre af dine følelser. Hvorfor har forfat-terne ikke valgt at beskrive emner som kommunikationskanaler, dit kommunikationsansvar som leder, hvilken involvering forventes der i kommunikationen, hvordan giver du feedback til dine medarbejdere, din rolle som kommunikator osv. Ingen af disse emner berøres, hvilket virker besynderligt, når bogen er tiltænkt som en praktisk bog, hvis du overvejer at tage et lederjob eller allerede sidder i dit første job som leder, hvor du virkelig har brug for at blive klædt på til at blive en god leder og kommunikator.

Købmandskab skal gå i clinch med kunst og design, og nye, unikke ideer skal opstå. Forfatterne til ’Pris eller Poesi’, ægteparret Helle og Anders Knutsen, var tidligere hhv. pr-ansvarlig og administrerende direktør for Bang & Olufsen, som er primær case i denne bog om den poetiske forretningsmodel.

Netværkssamfundets og de nye mediers indflydelse på kommunikationsfaget er efterhånden velbeskrevet. Ofte i en lidt overfladisk og buzzword-agtig form, desværre. Paraderne kan til gengæld sænkes over for Kirsten Dinesens ’Forbrugeren i Førersædet’. Dinesens bog er helt banebrydende, på dansk. Den river i sin skarpe analyse tæppet væk under traditionel management- og kommunikationstænkning. Bogen beskriver indgående og med masser af konkrete eksempler den moderne forbrugers krav og redskaber, den moderne leders udfordringer og ikke mindst de moderne teknologier, der driver udviklingen. Et eksempel: Med sociale medier som Facebook og YouTube har forbrugerne taget magten fra virksomhederne. Der opstår en art ’kollektiv’ intelligens, hvor kontroltabet for virksomhederne nødvendigvis må erkendes. Man kan ikke ’kontrollere’ nettets kommunikation. Man kan kun springe ud i den. For Dinesen er teknologien i sig selv tydeligt nok benzinen i ’kapløbet’ mellem forbrugere og erhvervsliv. Med en mere sociologisk funderet analyse ville billedet af netværkssamfundets forandringer naturligvis også fokusere på drivkræfter som den kulturelle globalisering, den vestlige verdens velstandsstigning og måske allermest den individualisering, der i disse årtier udfordrer alle traditionelle fællesskaber. Dinesens analyse af erhvervslivets kommunikationsudfordringer kan - og burde - bredes ud til i princippet alle organisationer og institutioner, der er afhængige af kontakt med borgere, brugere og forbrugere. Men stadigvæk en banebrydende bog på dansk. Dusinvis af cases, masser af referencer og gode råd til alle, der beskæftiger sig aktivt og praktisk med ledelse og kommunikation.

Mac - dell = poesi ’Hvis man tager en Mac og trækker en Dell fra, får man poesi […] Et Arne Jacobsenæg minus en Ikea-lænestol giver poesi’. Det, der adskiller discount fra luksus, er ikke bare den reklamebårne sekundære brugsværdi. Ægte poesi skabes af kreative virksomheder, der blandt andet tænker design, miljø og holdbarhed ind i sine unikke produkter.

stilsikker, men undren mangler Med udgangspunkt i kærlighedsbarnet og drømmefabrikken B&O skriver de to forfattere sig med en forbløffende velskreven og stilsikker pen sig igennem en bog, der aldrig tvivler på, at virksomheder må indstille sig på forbrugsmønsteret, der mere og mere går på, at forbrugerne vælger det billigste (discount) i én situation og det bedste (luksus) i en anden, mens midtermarkedet (masseluksus) taber mere og mere andel. Der skal ikke 244 sider til at forklare dette budskab, for der er ikke spor tvivl at spore i forfatternes bog. Bogens største værdi ligger i ægteparrets indsigtsfulde og velformidlede tanker om virksomheders visioner, værdier og drømme. Pris eller Poesi af Helle Katholm Knutsen og Anders Knutsen Gyldendal Business 2008 244 sider 249 kr.

er HJemLen På PLads? Af informationschef, cand.mag. Jeanette Serritzlev, Totalforsvarsregion København

Lad mig være helt ærlig. Engang havde jeg helt styr på, hvorfor nogle syllogismer er logisk korrekte, mens andre havner i Morlillekassen. Det føles pludselig som mange år siden, endskønt det er under fire. Som kommunikatører ved vi jo alt om, hvad det vil sige at argumentere og overbevise, ikke? I hvert fald i princippet. Men når mødet trækker ud, emnet engagerer os, eller tålmodigheden bare er opbrugt, er det ikke altid, at man husker at kontrollere, om der er hjemmel for belægget for påstanden. Hvis man skal resumere Toulmins model ganske simpelt. ’Praktisk argumentation’ er netop et godt tilbud om hurtig introduktion eller repetition af Toulmin. Bogen beskriver lettilgængeligt argumentationsteori og -analyse og klassisk retorik, og den er med tredje udgave blevet endnu mere praktisk. Læsevenligheden og layoutet er væsentligt forbedret, og mange af eksemplerne er nye. Indholdet i øvrigt ligner sig selv, hvilket der ikke er grund til at klage over, for det er godt. Det kan være ganske sundt at udsætte sine egne argumenter for et kritisk gennemsyn, og inspireret af genlæsningen har jeg flere gange spurgt mig selv, om hjemlen er på plads. Både i egne argumenter og i min ’modstanders’. Det er her, at argumentationsanalyse bliver et aktivt redskab og ikke blot et interessant emne i universitetsopgaven. Det er et effektivt redskab, når det handler om selv at stå stærkere – og gennemskue, når modstanderen ikke gør. Praktisk argumentation Af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg Nyt Teknisk Forlag 144 sider, 199 kr.

Fra kollega til leder – en bog om ledelse

Forbrugeren i førersædet

JA! Sådan frigiver du din

Af Anne-Marie Thalund og

Kommunikation og ledelse

kreativitet

Lis Vibeke Kristensen

efter web 2.0 i the pull society

Af Ernest Holm Svendsen

Jurist- og Økonomforbundets

Af Kirsten Dinesen

Gyldendal 2008

Forlag 2008, 105 sider,

Gyldendal 2008, 252 sider,

177 sider, 199 kr.

225 kr.

299 kr

Kommunikatøren | December 2008

ll Læs flere anmeldelser på www.kommunikationsforening.dk

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

sidsel addington er ansat som kommunikationschef for Fødevarestyrelsen. Hun kommer fra en stilling som Communication & Change Manager for TDC og har tidligere været ansat som produktchef hos Kraks Forlag A/S. Sidsel er cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter. andrew arnold er ansat hos Eye for Image, Danmarks internationale kommunikations – og tekstforfatterbureau. Andrew har mange års erfaring fra jobs som PR-konsulent hos Carlsberg, communications manager hos Hempel og account director hos Hill og Knowlton. lisbeth bekker er ansat som proceschef i Groupcare Consulting A/S. Lisbeth kommer fra en stilling som kommunikationschef i Dansk Magisterforening og har tidligere arbejdet som informationschef hos Forbundet Kommunikation og Sprog. lise borgstrøm-Hansen er ansat som projektlederassistent og personlig assistent for i kommunikations- og reklamebureauet Sylvester Hvid & Co. Lise er cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet for blandt andre Nordjyske Medier, Nibe Festivalen og Rambøll Management. birgitte saro brendstrup er ansat som tekstkonsulent hos Dong Energy. Birgitte kommer fra en stilling som marketingkoordinator for Berlingske Tidende. Hun er cand. mag. – retorik og har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver hos TDC A/S. Poul Carlsbæk er ansat som redaktionschef i Odense Kommunes kommunikationsafdeling. Han er leder af det team, der rådgiver i at planlægge og gennemføre kommunikation, pressekontakt og medarbejderkommunikation. Poul kommer fra EDB Gruppen A/S. Tidligere har han virket som kommunikations- og pressekonsulent i Frederiksberg Kommune, chefkonsulent i Dafolo og informationschef i Randers Kommune og er tilknyttet Danmarks Forvaltningshøjskole som ankerlærer i offentlig kommunikation. Morten Gade er udnævnt til chef for kommunikation hos Bysted A/S og indgår nu i Bysteds ledelsesgruppe. Morten kom til Bysted i 2003 som universitetspraktikant og bed sig hurtigt fast, først som studentermedhjælper og senere som fastsansat kommunikationsrådgiver - og nu som en del af ledelsen. Morten løser opgaver for kunder som Egmont, WWF Verdensnaturfonden, Ledernes Hovedorganisation, Undervisningsministeriet, Kunstakademiets Arkitektskole m.fl. Ved siden af arbejdet i Bysted har Morten været en af kræfterne bag det brugerdrevne site mitkbh. dk. Han er ekstern lektor på IT Universitetets afdeling for design, kommunikation og medier. ulrik Grimstrup er startet hos Advice A/S som chefkonsulent. Ulrik kom fra en stilling som underdirektør hos Nordisk Kommunikation. Inden da var han kommunikationschef hos ASE og har tidligere været ansat hos Post Danmark som souschef

i kommunikation. Ulrik er desuden timelærer på Danmarks Forvaltningsskole. Ulrik er cand. scient.soc i PR fra Roskilde Universitets Center og har gennemført en CBA (en mini MBA) fra Harvard Business School. Kaspar bach Habersaat er ansat i PR- og kommunikationsvirksomheden Radius Kommunikation A/S og indtrådt i virksomhedens ledergruppe. Kaspar får ansvaret for virksomhedens PR-søjle og vil arbejde med PR og politiske kommunikationsopgaver. Kaspar kommer fra en stilling som kommunikationschef i Bryggeriforeningen. Tidligere har Kaspar bl.a. været kommunikationsrådgiver og arbejdet som public affairs-manager for TDC. Jonas dahl Ingvardsen er tiltrådt som kommunikationsrådgiver hos Relationshuset. Jonas har tidligere fungeret som konsulent hos Responsive samt projektleder hos Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi (ApEx). Jonas er kandidat fra Aalborg og Stockholm Universitet. Derudover har Jonas suppleret sin faglige bagage med besøg og vidensudveksling hos henholdsvis Harvard Business School, Yale University, M.I. T og New York University. Mette voigt Jørgensen er ansat som senior kommunikationskonsulent i Danica Pensions kommunikationsafdeling. Mette kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i KommunikationsKompagniet A/S og har tidligere været ansat i PFA Pension. Merete Kabel er ansat som konsulent hos GCI Mannov, hvor hun som en del af Corporate-afdelingen skal løse PR- og kommunikationsopgaver for bureauets kunder. Merete kommer fra en stilling som projektmedarbejder hos Dansk Kommunikationsforening, hvor hun blandt andet har arbejdet med foreningens hjemmeside, nyhedsbreve, pressekontakt og arrangementer. Merete er cand. scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter. allan Helleskov Kleiner er udnævnt til Web Manager hos Sterling Airlines. Udnævnelsen sker i forlængelse af arbejdet med at skifte CMS-system, introducere web 2.0 og delvist redesigne Sterlings website, der sidste år fik e-handelsprisen. Allan er initiativtager til ERFA-gruppen for web under Dansk Kommunikationsforening. anne Kyllingsbæk er ansat som kommunikationsmedarbejder i Rebild Kommune. Anne kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Organisationen for Vedvarende Energi og har tidligere været ansat i Naturgas Midt-Nord. Mads aakjær lauridsen er ansat i Realdania’s kommunikationsafdeling som projektleder med ansvar for de digitale kommunikationsplatforme. Mads er cand.mag. i dansk og antropologi. Han kommer fra en stilling som projektleder og digital rådgiver i Advice Digital, og før det har han været webansvarlig og kommunikationskonsulent i Gigtforeningen.

Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff

Palle laulund er ny chef i Sydbank Kommunikation i Aabenraa. Han skal stå i spidsen for et team på seks medarbejdere, der står for Sydbanks kommunikationsindsats inden for presse, information, magasiner og web. Palle Laulund kommer fra en stilling som Communications Manager hos Ecco Sko. Laulund har en kandidatuddannelse i engelsk, kommunikation og PR fra Handelshøjskolen i Århus og er i gang med en MBA fra University of Leicester. Zosia K. lav er ny kommunikationschef i Danvak. Zosia er cand. ling.merc.comm. fra Handelshøjskolen i København og har senest været ansat som kommunikationskonsulent i Integra A/S. annette lew er udnævnt kommunikationschef i Pernod Ricard Danmark. Annette har været ansat som informationschef i V&S Distillers med primært fokus på intern kommunikation for virksomhedens nordiske markeder, Polen og Tyskland. Annette er bachelor i engelsk/fransk og har en uddannelse i strategisk kommunikation og journalistik fra Danmarks Journalisthøjskole. lene strøm Magner er startet som souschef i Fødevareministeriets Fælles Kommunikationsenhed. Lene var tidligere chef for kommunikationsteamet i Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning. anne-sofie van den born rehfeld har fået ansvaret for GCI Mannovs afdeling for Lifestyle. Anne-Sofie har siden februar været ansat i GCI Mannov som konsulent. Tidligere har Anne-Sofie været kommunikationschef hos Royal Copenhagen. Tidligere arbejdede Anne-Sofie som PR & Communications Manager for The Rezidor Hotel Group. Anne-Sofie er cand.ling.merc. i kommunikation og formidling på Copenhagen Business School og har taget dele af sin uddannelse i Belgien, Frankrig, Rusland og Kina. Martin rossen er ansat som kommunikationsdirektør hos Microsoft Danmark. Han kommer fra en stilling som partner og kommunikationsrådgiver i Radius Kommunikation. Martin er cand.scient.pol. og har tidligere været ansat som politisk rådgiver og afdelingschef for Public Affairs og Samfundskommunikation i TDC A/S. anne schoen tiltræder som kommunikationschef i NKT Holding. Anne var tidligere seniorrådgiver i kommunikationsvirksomheden Kreab i København og har en baggrund i journalistik og kommunikation og 10 års ledererfaring fra bl.a. DR TV og Ingeniørforeningen. Fra DR TV har Anne erfaring med internationalt samarbejde og produktion til forskellige medieplatforme.

send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren | December 2008

line Katrine ambye Kommunikationsmedarbejder/ webredaktør Københavns Kommune 3317 3263 Claes amundsen Kommunikationsrådgiver, stifter Humankind CSR & Kommunikation 3324 0518 trine askholm Fuldmægtig Økonomistyrelsen 3395 4777 trine boe Kommunikationskonsulent COWI A/S 4597 2212 sanni brandt Digital kommunikatør CBS 3815 2024 Morten brynildsen Kommunikationsmedarbejder Aalborg Zoo 9631 2962 Julie Paulli budtz Kampagnechef Rådet for Større Færdselssikkerhed 2636 3926

Kurt Habekost Stabschef Langeland Kommune 6351 8204 ulla Hilden Journalist, grafisk designer Danske Regioner 3529 8259 Helene Kirkensgaard Holm Account Executive Hill & Knowlton A/S 3313 1433 Pernille Højbjerg PR- og formidlingskoordinator Frederiksborg Slot, Det Nationalhistoriske Museum 4826 0439 Merete Irner Corporate Communication Coordinator Solar A/S 7630 4246 trine Werner Jensen Account Executive Hill & Knowlton A/S 3313 1441 thomas Jensen Kommunikaitionschef Norrbom Vinding 3525 3940

bent bøkman Pressechef Forbrugerrådet 7741 7741

anna Krarup Jensen Center- og redaktionssekretær Center for Designforskning 3268 6368

nanna Wang Carlsen Konsulent DI - Organisation for erhvervslivet 3377 3501

Henrik Knust Web Comm. Manager AstraZeneca A/S 4366 6133

Martin Christiansen Kommunikationsmedarbejder Attractor 2790 3580 Marie due Webredaktør Københavns Kommune 3530 3414 liv lykke ekmann Udviklingskonsulent It-vest 8948 6850 didde elmegård Kommunikationsmedarbejder Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 3366 3435 sara louise engelhardt PR- og presseansvarlig Benjamin Media 7022 0255 aggi Frederiksen Kommunikationsmedarbejder Københavns Kommune 3366 3152 lone Frederiksen Journalist 2423 5458 Michael Funch Kommunikationsrådgiver Nordisk Ministerråd 3396 0200

Henrik Koch Sekretariatsleder Århus Ungdommens Fællesråd 8613 8911 Merete nilsson Koch Ejer og stifter Nilsson Kommunikation 4035 8267 Gitte Konieczny Kommunikationsmedarbejder Rudersdal Kommune 4611 1154 Peter Kyhl Driftsdirektør Metroselskabet I/S 7242 4517 Helene Kaas Kandidat i virksomhedskommunikation helene22juli@yahoo.dk thomas Christian Godsk larsen Kommunikationskonsulent Region Sjælland 5467 2416 Karin Marguerite larson Cand.comm. 3810 0320 Helle Mayor Senior kommunikationsrådgiver Bysted A/S 3916 2700 rune Mejlvang Web-koordinator Frederiksberg Kommune 3821 2077

Kommunikatøren | December 2008

anne-Mette Michaelsen Strategisk kommunikationsrådgiver What2say 3011 9693 rita Modberg Kommunikationskonsulent Unipension 3915 0199 Charlotte Mygind Kommunikationsmedarbejder PBS A/S 4489 7412 Jørgen Møllekær Pressechef Energinet.dk 7010 2244 sara Månsson Konsulent Misbrugscentret, Slagelse Kommune 5850 1033 Zenia nonboe Kommunikationsmedarbejder Københavns Kommune zenianonboe@gmail.com susanne nørregaard Kommunikationsmedarbejder Lægemiddelstyrelsen 4488 9595 Christina Hove odgaard Communication/ webmanager Haldor Topsøe 4527 2043 Marie oosterbaan Webredaktør Egmont International Holding A/S 7020 5035 Inge ramsing Kommunikationsmedarbejder Ikast-Brande Kommune 9960 4019 Cecilie rask Web Manager Danske Markets 3010 2479 Helle smedegaard rasmussen Kommunikationskonsulent Træ- og Møbelindustriens Kompetencecenter 9642 6539 lisbeth reinwaldt Kommunikationskonsulent Realdania 2969 5222 bente risvig Kommunikationsprojektleder Experian A/S 7010 0107 Camilla rose Kommunikationschef Experian A/S 2819 2909 anna liv sjøberg Ungechef Rådet for Større Færdselssikkerhed 6165 5630 Hanne skov Studiekoordinator Professionshøjskolen Metropol 4127 1172

tina vostrup Karlsen Studerende 3053 9093

Cæcilie skovmand Kommunikationsmedarbejder Akademisk Arkitektforening 3085 9000

andreas larsen Studerende 6133 9922

Joen Horne storgaard Account Manager / Konsulent Infomedia A/S 3347 1431

Pernille vigild laursen Stud.comm. 3690 7809

Christina sylvest Cand.merc. 2447 0904

louise Maria nielsen Kommunikationsmedarbejder 2213 7755

Karen bendix terp Medlemssekretær Københavns Kommune 2631 1507

Mette skovgaard Petersen Stud.ling.merc. 3027 3701

Heidi vilsfort Kommunikationskonsulent TrygVesta A/S 7011 2020

Kamilla Fredtoft Petersen Marketing medhjælper 2323 8007

Martin Wiinholt Account Director Hill & Knowlton A/S 3313 1433

nanna sardorf Stud.comm. 2449 3975 Kristoffer soelberg Studerende 3121 1403

ditte Wulff AC-Fuldmægtig Copenhagen Business School 3815 2723

Julie stenderup Stud.(kom.) 5184 1154

Kirstine ankerstjerne Aavang Kommunikationsrådgiver Økonomistyrelsen 3392 8000

Maren Møller vestergård Studerende 2372 7220

velkommen til nye medlemmer i dKF og ungKom

Christina voss Studerende 6010 0712

Michala baden Studerende 3167 4479 rasmus bøttcher Christensen Studentermedhjælper 3318 4935 le sjørup Christiansen Studerende 2360 2242 Joy danielsen Studerende 2620 1226 stine eriksen Studentermedhjælper 2679 3980 signe Kamper Henriksen PR-konsulent 4161 7870 line Holmelund Stud.merc.mcm. 2247 2780 Janne Flintholm Jensen Studerende 2461 3335 Morten Møller Jespersen Studerende 2987 6181 tine Jørgensen Studerende tij@itb.dk

”

enhver leder burde være medlem af Kommunikationsforeningen

Lektor Mie Femø, Københavns Universitet

WWW.1508.DK

ANTON M JENSEN A/S Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind. Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP). Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris.

antonm.dk Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Graﬁsk design Krisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagner Rekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation

WWW.BOJE-MOBECK.DK

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

T 70 22 09 10

Web-TV Audio Podcast

www.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

www.cision.com

• Christians Brygge 28 · 1559 København V • Telefon: 3313 0525 • www.primetime.dk · info@primetime.dk

Global inden for medieovervågning & medieanalyse

DESIGN — KOMMUNIKATION WWW.ESSENSEN.COM

Perfect English

Danglish communication

www.eye-for-image.com

W W W. F I R S T L I N E . D K

The ﬁrst choice for Investor & Public Relations Professionals

Danmarks førende udbyder af Medieanalyse Medieovervågning Medie research

create value through communication

Rostra Kommunikation Nikolaj Plads 23 • 1067 København K

Tel: +45 70 27 15 44 www.hugingroup.com

Infomedia A/S Tlf. 33 47 14 50 info@infomedia.dk www.infomedia.dk

Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098

•

www.raabokommunikation.dk

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger VISUEL IDENTITET

I MICROSOFT OFFICE DER VIRKER!

31 WWW.SKABELONDESIGN.DK

Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

Har du den nødvendige viden til at skabe overblik over den hastigt stigende nyhedsstrøm? Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver dig Fuld dækning af danske medier Detaljeret indblik i skandinaviske medier Overblik over internationale medier Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse, medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig og din virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-service medieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblik over nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den. Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.