05 2015 MAGASINET OM KONTORARTIKLER/GRAFISKE PRODUKTER/IT TILBEHØR/PAPIR
Med streg under – overstregningstuschen fylder 52 år i år
NYE OMRÅDER, NYE VARER, NYE SERVICES
”KAN VI GØRE DET ENDNU BEDRE?”
– er brancheglidningen i kontorbranchen ved løbe løbsk?
Et portræt af virksomheden Kontor Syd
Your Style. Your Choice.
LEDER
GRØNT ER DET NYE SORT Alle har et ansvar over for miljøet, og i denne udgave af magasinet Kontor ser vi nærmere på, hvordan man kan gøre sin virksomhed lidt grønnere. En ny bølge skyller ind over branchen. Før har diverse udbud indeholdt vægtning af det grønne – nu ser det rent faktisk ud til, at denne vægtning reelt kommer til at have en betydning. Der er ingen tvivl om, at virksomheder inden for stort set alle brancher begynder at have fokus på deres grønne profil – ikke kun fordi kunderne lægger vægt på det, men også fordi medarbejderne i højere grad ønsker at arbejde i virksomheder, der har fokus på miljøet. Der skal tænkes i nye baner, for det går stærkt, og planetens ressourcerne er ikke uendelige – om det er blyanter, der kan plantes, eller betaling af ekstra CO2-afgift til miljøvenlige projekter, så handler det i store træk om at tænke anderledes - og tænke grønt.
Kontakt redaktionen Vi hører gerne din mening om KONTOR indhold og lytter til forslag til emner, vi kan tage op.
Brugerundersøgelse Vi vil rigtig gerne høre din mening, så brug gerne to minutter på at svare.
Følg os på Facebook
Besøg vores nye hjemmeside
God læsning Venlig Hilsen Adm. direktør Jørgen Foley formand for KONPA
Besøg KONPA’s hjemmeside
INHOLD
PRODUKTER Vi præsenterer nogle af de produkter, de er fremme på markedet
NYHEDER Stort og småt fra erhvervslivet og fra KONPA
BRANCHEGLIDNING – og kundens behov. Som optakt til KONPAs workshop til foråret, ser vi nærmere på begrebet brancheglidning
SPROUT – plant din blyant efter brug. En ny og innovativ måde at tænke grønt på.
INHOLD
KONPA Nyt fra branchen
VIRKSOMHEDSPORTRÆT Vi tegner et portræt af virksomheden Kontor Syd, der tror på at fokus på kundernes behov og samarbejde er vejen frem
KROP OG KONTOR I denne måned med fokus på samarbejde på arbejdspladsen
OVERSTREGNINGSTUSCHEN – de studerendes bedste ven. Tuschen, der hjælper med at fremhæve det vigtigste i en tekst, fylder 52 år i år
PRODUKTER
Clara Pendel WEB: nielsenlight.dk
CLARA PENDEL En dekorativ julependel bestående af fatningssæt med ”snefnug” stativ udover. Der medfølger en 3 meter sort stofledning. Når julen er slut, kan du tage klokken/stjernen/fnugget af, og lade den fine fatning i samme farve sidde med pæren i. Findes i både kobber og messing.
PENNEHOLDER FRA ESSELTE Penneholder i finish med kontraster, der passer perfekt med Esselte Europost og VIVIDA produkter og giver et komplet look til kontoret Den lavere front giver nem adgang til indholdet, skillerummet holder penne, blyanter, sakse etc. oprejst og den stabile bund hindrer at penneholderen vælter.
Esselte Europost WEB: esselte.com
PRODUKTER
ECO REGNEMASKINER SL-305 ECO/ MS-88 ECO/ DF-120 ECO/ SL-760 ECO .
ECO-orienterederegnemaskiner forener teknologi og miljø. Fremstillet af genanvendt materiale -100% genbrugsplast anvendt til overdel, underdel og batteri låg. Over 50% af energien kommer fra solceller. Der er ikke anvendt kviksølvsbatteri (CR2030) og der er brugt 100% genbrugspapir, så en helt igennem miljøvenlig regnemaskine.
ECO-orienterederegnemaskine WEB: p-klitgaard.dk
KONFERENCESTOL Konference stol med høj siddekomfort. Stolen har hjul og højdejustering, samt et flexvip som giver ekstra komfort. Denne variant er udført i egefiner med polstret sæde i mørk grå uldstof samt stel i poleret aluminium.
Pelikan WEB: pelikan.com
SKRIVEUNDERLAG Hele verdenen på dit bord. Nu kan du få et fint skridsikkert skriveunderlag med skumbelagt bagside og et kort over verdenen på forsiden. Format: 44 x 63 cm.
Skriveunderlag WEB: konpap.dk
PRODUKTER
FRIXION LIGHT OVERSTREGNINGSTUSCH Hvad nu hvis du kunne slette det, du markerede i går? Nu kan du få en overstregningstusch, der kan viskes ud. Pilots FriXion Light Soft fås i seks nuancer (pink, gul, lilla, himmelblå, appelsin og lime), og du kan slette pastelfarverne, så ofte du vil.
Frixion Light soft WEB: pilotnordic.com
Gulvstander deb instant foam dispenser WEB: remmer.dk
GULVSTANDER MED INSTANT FOAM Effektiv alkohol skum til desinfektion af hænderne. indeholder 75% alkohol og hudplejemiddel som efterlader huden blød og smidig. Meget mild formulering som mindsker risikoen for allergiske reaktioner. Fjerner 99,9% af de fleste bakterier på 15 sek.
SKIFTER NAVN
Nyt navn, samme gode smag Merrild er et kaffemærke, som blev startet i Danmark i 1962. Allerede i 1979 blev Merrild solgt til hollandske ejere, Douwe Egberts. De sidste 36 år har Douwe Egberts markedsført og udviklet kaffen, så den passer til danskernes smag. 6/7 2015 er Douwe Egberts fusioneret med Mondelez og er nu verdens største kaffehus med navnet Jacobs Douwe Egberts. Det betyder, at der ikke længere står Merrild på pakken, men derimod Douwe Egberts – men indholdet er det samme. D.E er moderne kvalitetskaffe fra verdens største kaffehus. Der ligger mange generationers ekspertise og viden i hver eneste bønne, vi køber, rister og leverer til dig. Kvalitet og smag har været fundamentet for Douwe Egberts siden 1753 og danner grundlaget for den gode og reelle kaffe, vi kender i dag. Og kunne du li’ kaffen i går, kan du også li’ den i morgen.
Historien om Merrild og den frisiske kvinde Vidste du, at kvinden, der i over 30 år har prydet Merrilds danske emballager, faktisk ikke er dansk? Hun er derimod en gæv frisisk kvinde med en lang tradition bag sig: Den frisiske kvinde har nemlig været Douwe Egberts kvalitetssymbol i langt over 100 år.
BRANCHEGLIDNING
Uundgåelige forandring – i den grafiske branche
Ingen kan være i tvivl om at det er godt - og nødvendigt - at følge med udviklingen, men risikoen, hvis det går for hurtigt, kan være at kvaliteten ikke kan følge med
PRODUKTION
KOMMUNIKATION
BRANCHEGLIDNING
Den grafiske branche er et glimrende eksempel på en branche, hvor udviklingen inden for både print og foto er gået meget stærkt de seneste 20 år. Jørn Jørs Pedersen, der har været en del af den grafiske branche i adskillige år - både inden for reklamebranchen, og særligt inden for den fotografiske del af branchen - har oplevet den voldsomme udvikling på nærmeste hold. ”Man kan sige, at der er sket en udvikling inden for to områder. Den ene er den produktive del; tryk foregår ikke længere analogt med typografer og rentegnere. Nu er der kommet computerprogrammer, der kan klare mange af opgaverne. Samtidig er der også sket noget med den kommunikative del, hvor flere af de trykte medier er blevet erstattet af e-bøger, iPads og sociale medier – der er opstået en helt ny måde at kommunikere på,” fortæller han. KRISEN PÅ BERLINGEREN Inden for trykkeriområdet mærkede man især en stor ændring i 1977. Her nedlagde 900 typoteknikere på Berlingeren arbejdet i 141 dage. Det handlede både om løn, men
også om at der begyndte at komme ny teknik på markedet, som betød at der ikke var brug for helt så mange medarbejdere, og det bekymrede de ansatte. Det var en krise der virkelig kunne mærkes, fortæller Jørn Jørs Pedersen. ”Dengang havde typografer meget magt. De sad på det skrevne ord, og det var stort set dem der kunne bestemme, om avisen skulle udkomme”, mindes han. MASKINER TÆNKER IKKE KREATIVT Det blev begyndelsen på nogle meget store ændringer, hvor tingene blev mere digitale, og omkring 1990 kom der computerprogrammer på markedet, der kunne rentegne og lave lækker grafik. I den grafiske branche blev man naturligvis bange for, at det betød at almindelige kontorfolk pludselig kunne overtage deres arbejde, og at man ikke længere behøvede en grafisk uddannelse for at udføre arbejdsopgaverne. I princippet havde grafikerne ret , men det var ikke så lige til. ”Problemet var, at kontorfolkene, der sad med programmerne, ikke havde forstand på grafisk design. Hele den del der hand-
BRANCHEGLIDNING
lede om, hvordan man kommunikerede et budskab ud i samfundet, manglede. Så de kunne da godt sætte nogle tekster op, men de kunne ikke få det til at fungere rent kommunikativt. Det er jo lidt det man oplever inden for den fotografiske verden nu. Her har man programmer, der kan stramme huden op og lægge filtre på, men de programmer kan ikke tænke selv. Det svarer lidt til et staveprogram, der kan stave, men ikke kan skrive kreativt”, fortæller Jørn Jørs Pedersen. FOTOGRAFIET – FRA ANALOGT TIL DIGITALT Også inden for fotobranchen er udviklingen gået voldsomt hurtigt, og det har haft en kæmpe indflydelse på branchen. Jørn Jørs Pedersen var med til at bygge det første 100% digitale fotostudie tilbage i 1996-97. Det handlede om at følge med den teknologiske udvikling, og i begyndelsen var de digitale fotoprocesser meget kostbare. Et set-up i studiet kunne nemt komme op og koste 250.000 kr – noget der i dag kan udføres af et kamera til 5.000 kr - så da teknologien pludselig vandt frem og gjor-
de processen nemmere og billigere, så var det en kæmpe forandring i branchen. I de første år var opløsningen dog så ringe på de digitale billeder, at de analoge billeder vandt på kvalitet, men det var kun i en kort overgangsperiode. ”Det skete nærmest over-night og var et kæmpechok. Mange af de gamle analog-fotografer nåede aldrig med på den digitale bølge”, fortæller han. TEKNISK SET ER DET OK, MEN.. I dag er der rigtig meget der i forbindelse med grafisk fritlægning og billedbehandling er outsourced til lande som Vietnam, Bangladesh og Thailand. Da det er blevet muligt at transportere store mængder data er det ensbetydende med en stor omkostningsreduktion, samtidig med at respons og leveringstiden nedsættes væsentligt. Medarbejderne i de pågældende lande har i stor udstrækning de fornødne tekniske skills, men mangler ofte de nødvendige grafiske og billedmæssige kvalifikationer og evnen til at træffe individuelle og selvstændige beslutninger, så det er ikke altid kvaliteten følger med.
FREELANCE, KONKURRENCE OG KVALITET De store forandringer i den grafiske branche har betydet, at mange grafiske virksomheder har måttet dreje nøglen om inden for de seneste par årtier. Især antallet af de løntunge grafiske virksomheder, trykkerier, reprografiske virksomheder er faldet voldsomt frem til cirka år 2000. Men medregner man de mange enkelte freelancere, der arbejder som små selvstændige virksomheder er antallet faktisk stigende. Flere grafiske opgaver bliver udbudt som freelance-opgaver og det betyder at arbejdsvilkårene har ændret sig, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, fortælle Jørn Jørs Pedersen. ”Det er jo en noget mere usikker tilværelse, men det gør jo at man skal gøre sig ekstra umage, fordi man ved at virksomhederne kan vælge hvem de vil til en opgave. Det kan være meget godt for konkurrencen og kvaliteten,” siger han. KOMMUNIKATIONEN ER UNDER STADIG FORANDRING Man kan ikke være i tvivl om, at forandringerne har været store og mærkbare i den grafiske branche – både inden for det produktive og det kommunikative, og ifølge Jørn Jørs Pedersen har vi slet ikke set hvor det ender henne endnu. ” Jeg tror der kommer til at ske rigtig meget – især på det kommunikative plan. Der er ved at opstå en helt anden måde at kommunikere på - blandt andet inden for de sociale medier, hvor man kan skabe sig en karriere, hvis nogen synes du er interessant at følge på nettet. Det kommer der til at blive meget mere af.”
Succes starter med inspiration. Kom til den førende internationale messe for hobby- og håndarbejde samt kunsthåndværk og få de vigtigste impulser til netop din forretning.
30. 1. – 2. 2. 2016 in Frankfurt am Main creativeworld.messefrankfurt.com dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22
NYHED
Basis sortiment til kontoret
BRANCHEGLIDNING
Brancheglidning – og kundens behov
BRANCHEGLIDNING
TOP LEDELSE
MEDARBEJDERE
LEDELSE MEDARBEJDERE TOP LEDELSE MEDARBEJDERE
Alle virksomheder ønsker vækst, og i mange brancher oplever man i disse år en ”glidning”, hvor der tænkes i nye baner og nye varer for netop at opnå denne vækst. Men er et bredt varesortiment det kunderne vil have – eller skaber det utryghed omkring kvaliteten? Der sker brancheglidning i stor stil i kontorbranchen, og af samme årsag har KONPA valgt se lidt nærmere på fænomenet Hvis man ser helt traditionelt på hvordan virksomheder som regel er skruet sammen, er det ofte bygget op som en pyramide, hvor man øverst finder ledelsen, nedenunder findes mellemlederne, og i bunden findes medarbejderne, som har kontakt med virksomhedens kunder. Her arbejder medarbejderne opad for at skabe værdi opad i virksomheden – det er virksomheden der er i fokus. NU MED KUNDEN I FOKUS Jo dygtigere medarbejderne bliver, jo mere rykker de opad – og dermed væk fra kunderne. På den måde bliver det ofte de med-
arbejdere, der har mindst erfaring, der har kontakten til kunderne; dette ses ofte i bankverdenen og i mange andre virksomheder. Men er det i virkeligheden måden at gøre det på? Det satte Jens Moberg, der i mange år var direktør i Microsoft, spørgsmålstegn ved og valgte en løsning, hvor den traditionelle pyramide blev vendt på hovedet, så kunderne – dem virksomheden lever af - blev sat øverst i pyramiden. Nedenunder dem kom medarbejderne, der arbejder for virksomhedens kunder, og nederst var ledelsen, der skal arbejde for medarbejderne, fordi medarbejderne arbejder for kunderne. For ham gav det mere mening at vende det hele om og sætte kunden i fokus. KUNDENS BEHOV SKAL TILGODESES At tænke utraditionelt – især når det kommer til kundens behov – bliver noget der får større og større værdi inden for alle brancher, der har en kundekreds. Det helt enkle, men meget tydelige eksempel er firmaet ”Carglass”. De fandt ud af, at når kunden skulle have bilen på værksted for at få skiftet en rude, så var det ofte turen til og fra værkstedet der voldte kun-
BRANCHEGLIDNING
den besvær. Både det at nå det inden for åbningstiden, men også det at skulle til at tænke på offentlig transport til og fra værkstedet var besværligt for kunden. Derfor fandt Carglass på, at de kunne tage ud til kunden i stedet for; det vil sige, at man kunne parkere sin bil på sin arbejdsplads, og når man kom ud til sin bil otte timer senere, så var ruden skiftet- et klart eksempel på at kundens behov var i fokus. KONPA WORKSHOP OM BRANCHEGLIDNING Inden for kontorbranchen tænkes der også i nye baner, og ifølge Jørgen Foley er det noget der kommer til at være meget mere af i branchen. Af samme årsag er KONPA som brancheforening også nysgerrig på de nye tendenser og hvad det medfører af positive og negative ting, for at gå ind på et nyt marked er ikke altid uden vanskeligheder. ”Det kan være svært, når man bevæger sig ind i en branche hvor der allerede er konkurrenter, så er det ikke altid at virksomhederne forstår hvad de er oppe imod. Alle virksomheder er interesserede i vækst. Vækst er jo det virksomhedsøkonomiske mantra, men nogle gange kunne de kræfter, man bruger på at komme ind på et nyt marked, bruges på at dyrke det etablerede område bedre. Det er helt klart en problematik vi synes der kunne være interessant at se nærmere på som brancheforening,” fortæller Jørgen Foley. Tanken er, at der i foråret 2016 vil blive arrangeret en workshop af KONPA om netop dette emne, så medlemmerne kan gøre hinanden klogere på hvad de oplever i branchen, og hvor der kan diskuteres hvordan man kan sikre at branchen stadig er relevant for kunderne om 5-10 år. MAN SKAL TURDE – MEN ALTID SØRGE FOR TRYGGE KUNDER At bevæge sig ind på et nyt område kræver en stor viden, og kræver også at ens nuværende kunder føler sig trygge. Bliver virksomhedens sortiment pludselig for bredt, eller kommer
for langt væk fra det som det plejer at være, risikerer man at kunderne ikke længere føler at virksomheden er relevant for dem, og så forsvinder de - og det er én af de helt store udfordringer, fortæller Jørgen Foley: ”Det er vigtigt at være med på udviklingen. Et godt eksempel er togindustrien i USA, der var kæmpestor i begyndelsen af det 19. århundrede. De holdt så fast på at beskæftige sig med togdrift, at de blev overhalet indenom. Havde de nu i stedet for sagt at det handler om at transportere mennesker og varer, kunne de have været med i udviklingen af fly, busser, lastvogne - men de døde simpelthen ved, at de så mere på deres virksomhed end på hvad kunden i virkeligheden havde brug for, så det handler rigtig meget om at vi skal blive ved med at være relevante for kunderne og sikre at kundernes behov bliver dækket.” Der vil i løbet af foråret og forsommeren blive sat mere fokus på emnet brancheglidning her i magasinet Kontor
NYHEDER
Stop for snyd med dansk moms i udenlandske netbutikker
Regeringen lægger op til at bekæmpe udenlandske netbutikkers snyd med moms, når danske forbrugere køber ind på nettet uden for landets grænser. I sit lovkatalog stiller regeringen forslag om at give SKAT mulighed for at bruge danske forbrugeres betalingskortoplysninger til at kontrollere, om udenlandske netbutikker betaler moms til Danmark, som de skal ifølge EU-reglerne. ”Det er en god nyhed for danske butikker, at regeringen vil styrke momskontrollen med udenlandske netbutikker. Dansk Erhverv hilser velkommen, at regeringen på denne måde vil sikre, at danske virksomheder får mere fair konkurrencevilkår,” siger politisk konsulent Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv. TRECIFRET MILLIONTAB Hvis en udenlandsk netbutik sælger varer for mere end 280.000 kr. om året til kunder i Danmark, skal virksomheden betale moms i Danmark. Det er imidlertid ikke alle udenlandske virksomheder, der følger reglerne, og hidtil har SKAT ikke i tilstrækkelig grad
haft redskaberne til at kontrollere området. Med regeringens lovforslag får de danske skattemyndigheder et nyt redskab i værktøjskassen. ”Statskassen er årligt gået glip af trecifrede millionbeløb, fordi de rigtige redskaber til momskontrol har manglet. Ud over forhåbentlig at kunne lukke det store hul i statskassen, så kan forslaget være med til at standse den ulige konkurrence fra udenlandske virksomheder, der ikke har betalt dansk moms. Dansk Erhverv vurderer, at statskassen går glip af 500-700 mio. kr. årligt i manglende momsprovenu,” siger Marie Louise Thorstensen.
NYHEDER
Danskerne
hopper på delevognen Delebiler og –boliger vinder frem i Danmark. Op mod 10 pct. af forbrugerne har benyttet deletjenester som Airbnb og Uber i det seneste år, viser ny analyse fra Dansk Erhverv. Især de unge i storbyerne har taget deleøkonomien til sig. Næsten hver tiende voksne dansker har købt en overnatning via Airbnb eller en tilsvarende tjeneste i deleøkonomien inden for de seneste 12 måneder - og godt hver 20. har kørt med Uber, Lyft eller en anden deleøkonomisk kørselstjeneste. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv af danskernes brug af deleøkonomiske tjenester. Udviklingen aktualiserer behovet for en gennemgang af lovgivningen for de brancher, der bliver berørt af deleøkonomien, mener underdirektør Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv. ”Ny teknologi skaber mulighed for nye forretningsmodeller, som hurtigt får fodfæste på markedet, og det er en udvikling, Dansk Erhverv hilser velkommen. Det er imidlertid afgørende, at Folketinget bringer lovgivningen på omgangshøjde med virkeligheden. For det er vigtigt at sikre, at reguleringen ikke hindrer udnyttelsen af de nye muligheder, og at de eksisterende virksomheder ikke udsættes for unfair konkurrence fra de nye konkurrenter på grund af manglende skattebetaling og mindre regulering,” siger Geert Laier Christensen og tilføjer: ”Deleøkonomiens opblomstring understreger beho-
vet for en national teknologikommission, der hurtigst muligt kan vurdere de økonomiske og samfundsmæssige effekter af ny teknologi,” tilføjer Geert Laier Christensen. DE UNGE FØRER AN På boligfronten går forbrugerne først og fremmest efter at leje overnatningsplads i udlandet, og det er især unge under 30 i storbyerne, der kaster sig ud i deleøkonomiens nye muligheder. Knap en tredjedel af alle voksne danskere under 30 har købt deletjenester i Danmark eller udlandet inden for de seneste 12 måneder. ”Vi har på andre områder set, at de yngre generationer tager ny teknologi og nye tjenester til sig som de første, og det er nok også tilfældet med deleøkonomiske tjenester. Dertil kommer, at yngre forbrugere ofte er parate til at eksperimentere med nye muligheder,” siger Geert Laier Christensen. 11 pct. af danskerne svarer, at de ”meget sandsynligt” eller ”overvejende sandsynligt” vil benytte en deleøkonomisk tjeneste inden for de kommende 12 måneder. 61 pct. finder det ”meget usandsynligt”, at de vil kaste sig ud i deleøkonomien i det kommende år.
NYHEDER
Alarmerende lave investeringer hos virksomhederne Virksomhedernes investeringer i Danmark falder, mens de stiger i udlandet. Resultatet er, at underskuddet på Danmarks investeringsbalance vokser, viser ny analyse. Resultatet af underskuddet er lavere vækst og færre job. Erhvervslivets investeringer er afgørende for produktiviteten og dermed for dansk erhvervslivs konkurrenceevne, som igen har stor betydning for arbejdspladser, velstand og dermed velfærd. Denne analyse viser, at erhvervsinvesteringerne i Danmark stort set ikke er steget siden krisen ramte, hvor investeringerne faldt til et lavt niveau. De danske virksomheder investerer nu så lidt, at afskrivningerne og dermed nedslidningen af kapitalapparatet overstiger ny-investeringerne, og dermed falder værdien af kapitalapparatet. INVESTERINGERNE FALDT MED 20% – OG DE ER FORTSAT DERNEDE Da Finanskrisen ramte, faldt erhvervs-investeringerne med næsten 20 pct. på to år. Det svarer til næsten 40 mia. kr., jf. figur 1. Faldet blev muligvis forstærket og forlængeti kraft af, at investerings-niveauet i årene op til krisen var meget højt. Den økonomiske genopretning har været langtrukken og i perioder præget af decideret tilbagegang, hvilket holder erhvervsinvesteringerne i skak. LAVE INVESTERINGER ØDELÆGGER KONKURRENCEEVNEN En længere årrække med lave erhvervsinvesteringer kan forringe dansk økonomis konkurrenceevne. Den
teknologiske udvikling løber så stærkt, og der er stor fare for at den teknologi, bygninger, maskiner osv. som økonomien bygger på, simpelthen forældes. Erhvervslivets investeringer har været svagt stigende de seneste par år, og mange forventer markante stigninger et år eller to ude i fremtiden. Der er dog forskellige forudsætninger som skal være opfyldt, for at investeringerne igen vil stige markant. Virksomhederne skal for det første have opbrugt ledig kapacitet, og derudover skal forventning om øgede afsætningsmuligheder være til stede førend der investeres. PENGENE INVESTERES I UDLANDET Den svage investeringsudvikling viser, at virksomhederne generelt ikke er helt overbeviste om det meget omtalte opsvings styrke og derfor agerer afventende. Samtidig er det ikke en naturlov at virksomhedernes opsparing bliver investeret i Danmark, eller at deres fremtidige investeringer generelt placeres i Danmark, når kapaciteten på et tidspunkt er fuldt udnyttet og investeringerne derfor tager til igen. I en længere årrække er værdien af danske virksomheders investeringer i udlandet nemlig steget mere end værdien af udlandets investeringer i Danmark, jf. figur 2.
NYHEDER
Figur 1 UDVIKLING I ERHVERVSLIVETS INVESTERINGER, 1995-2013 Mio. kr. faste 2010 priser
250.000 188.620
200.000
181.639
150.000 100.000 50.000
Forbrug af fast realkapital
Faste bruttoinvesteringer
2011
2009
2007
2005
2003
2001
1999
1997
1995
-50.000
2013
-6.982
0
Faste nettoinvesteringer
Note: Fastprisberegningen er foretaget på basis af deflator for investeringer og forbrug af fast realkapital i hele økonomien jf. Danmarks Statistiks Nationalregnskab. Erhvervslivet er defineret som ikke-finansielle selskaber. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken NASK, NASD24 og NAHK.
Figur 2 ERHVERVSLIVETS INVESTERINGER (FDI-beholdning ekskl. gennemløbsinvesteringer) IND OG UD AF DANMARK, 2004-2013, mia. kr.
1200
1.059
1000 800 -487
600 400 200
Beholdning af FDI i udland, værdi
2013
2012
2011
2010
2009
2007
2007
2006
2005
2004
0
Beholdning af FDI i Danmark, værdi
Note: Erhvervslivet er defineret som alle brancher ekskl. finansieringsvirksomheder. Kilde: Nationalbanken, Statistikbanken DNDIRA2. Udviklingen indikerer, at danske virksomheder investerer mere uden for de danske grænser og ikke mindst, at afkastet på investeringer er større end tilsvarende i Danmark. Investeringer er afgørende for dansk økonomis fremdrift, og de senere års udvikling tegner et billede af, at der skal mere gunstige vilkår til, hvis danske og udenlandske virksomheder i højere grad skal vælge at investere i det danske marked.
KONPA
KONPA
KONPA
Bliv medlem af KONPA Bliv en del af KONPA – din brancheforening inden for kontorartikler, papir-, emballage og elektroniske produkter. Meld din virksomhed ind allerede i dag og oplev alle fordelene ved at være medlem af KONPA, vi vil glæde os til at byde dig velkommen. KONPAs medlemmer dækker branchen bredt lige fra forhandlere, leverandører, agenter og grosister. Se medlemslisten på www. konpa.dk. KONPA er åben for alle virksomheder, der beskæftiger sig med kontorartikler, papir-, emballage og elektroniske pro-
dukter papir, emballage, kontorartikler og alt andet der berører kontoret. KONPA ønsker at samle og styrke branchen gennem branche- og netværksarrangementer og arrangerer derfor løbende branchemøder. Her bliver du oplyst, udfordret og inspireret til at se nye perspektiver i alt lige fra trends i branchen til markedsføring. Hvert andet år samler vi store dele af branchen til en heldagskonference – Temadag – hver gang med helt aktuelle problemstillinger for branchen.
Medlemmer af KONPA har adgang til en lang række medlemsfordele og rabatter - se mere på www.konpa.dk Kontingentsatser 2015/2016 Personligt medlemskab kr. 854,- Firmamedlemskab Firmaer under 10 mio. kr./omsætning kr. 2.500,Firmaer 10-20 mio. kr./omsætning kr. 4.709,- Firmaer 20-50 mio. kr./omsætning kr. 7.740,- Firmaer 50 mio. kr./omsætning og derover kr. 10.270,Alle beløb er excl. moms Husk at kontingentet er fuldt fradragsberettiget. Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om medlemskab til sekretariatet på 3374 6502 eller skrive til hms@danskerhverv.dk. hms@danskerhverv.dk. www.konpa.dk
KONPA
MEDLEMMERNE PÅ HJEMMESIDEN Læs mere her
KONPA
SKAL NÆSTE BRANCHEMØDE VÆRE HOS JER? Læs mere her
Temadagen 2015 Har du og dit firma lyst til at være vært ved næste branchemøde? Så får du mulighed for at præsentere dit firma for de andre medlemmer af KONPA. Det eneste det kræver, er at du lægger lokaler til og at dit firma er medlem af KONPA. Sekretariatet sørger for alt det praktiske.
Synes du, det kunne være spændende at præsentere din virksomhed for os andre, så kontakt sekretariatet på: hms@danskerhverv.dk. Deltagerne er glade for at komme ud til andre medlemmer.
Vi har tidligere afholdt branchemøder hos Bong Danmark, 3M og JDE Professional.
KONPA Medlemmerne på hjemmesiden På KONPAs nye hjemmeside er det muligt for medlemmerne at tilføje en lille præsentation og logo ved firmakontaktdetaljer. Dette vil gavne jer selv med hensyn til google og andre søgemaskiner og vil give større synlighed af både jer og vores forening. Medlemsli-
sten finder du under menupunktet Om. Vi mangler stadig nogle præsentationer og logoer, så gå endelig ind og tjek om dit firma er præsenteret, hvis ikke så skriv til sekretariatet på hms@danskerhverv.dk. Vi håber at høre fra dig. hms@danskerhverv
VIRKSOMHEDSPORTRÆT
Kontor Syd
- totalleverandør med visioner Virksomheden Kontor Syd A/S, der er totalleverandør inden for kontorbranchen, har gennem årene været i en rivende udvikling – sortimentet er bredt, men hele tiden tilpasset kundernes behov
VIRKSOMHEDSPORTRÆT
Firmaet Kontor Syd A/S er oprindelig en traditionel kontorforsyningsvirksomhed, der startede op tilbage i 1978 med at sælge kasseapparater samt at tilbyde serviceaftaler på kontormaskiner. Hurtigt fandt man dog ud af, at når man alligevel var ude hos virksomhederne kunne man ligeså godt byde
n får ma n a d r rHvo ne ove r e d n lige ku n at ma m o t s i bev rdcore a h e v kan la inger, n s ø l d e lIT host gså sæ o n a når m og , clips e f f a k ger apir? toiletp
ind med andre ting, så i dag er Kontor Syd totalleverandør i alt hvad erhvervslivet har brug for, med alt lige fra komplekse IT-løsninger til kaffe og toiletpapir. DET BREDE VARESORTIMENT Administrerende direktør Jan Sørensen ser udvidelsen af varesortimentet som en naturlig del af den brancheglidning, der er sket i branchen gennem de seneste 20-30 år, men konstaterer også at der ikke er mange totalleverandører tilbage. Nogle har fravalgt nogle ting undervejs, er gået konkurs eller har solgt noget fra. Og de, der er tilbage, står over for den samme udfordring som Kontor Syd: hvordan får man fortalt kunderne om alt det man kan tilbyde, når sortimentet er så bredt? MANGE BRANDS – SAMME VIRKSOMHED ”Det er en udfordring at hedde Kontor Syd, for det gør det vanskeligt at brande, at der hører så mange ting under ét og samme navn. Det er virkelig svært, for man skal ikke forvirre kunderne, og hvordan får man lige kunderne overbevist om
ar ind h i v t Det a kultur n e b å ført en en mhed o s k r i v i r glade a h i v gør, at er jdere d e b r a med f boka d u r tænke atar ja-h h g o sen der De mø . å p n te ejpå arb e d n e l ar smi g og h a d r e de hv i øjet, t m i l g r s det de n købe a k e k k som i ge. for pen
at man kan lave hardcore IT hosted løsninger, når man også sælger kaffe, clips og toiletpapir?”, fortæller Jan Sørensen. Løsningen for Kontor Syd blev at dele de forskellige ting op og køre flere forskellige marketingstrategier. Blandt andet derfor opstod de to brands myCloud, der er et IT-driftscenter, samt konceptet ROOMZ, der tilbyder hjælp til møbelindretning af kontorer i 2012, for at gøre det mere overskueligt for kunderne. Det har været med til at synliggøre de forskellige forretningsområder som Kontor Syd kan tilbyde. ORDRER UDEN HÆNDER For omkring et år siden blev Jan Sørensen – der før har arbejdet hos Kontor Syd som salgsdirektør – udnævnt til administrerende direktør, og med en ny mand ved roret har virksomheden været gennem en større proces, hvor der er blevet arbejdet med effektivisering. Der er blandt andet blevet implementeret en del IT, som har lettet medarbejderne for en masse administrative opgaver.
VIRKSOMHEDSPORTRÆT
”Rigtig meget salg er røget på web, og virksomheden kører nu med et koncept der hedder ”ordrer uden hænder”, hvor der lige er en medarbejder der tjekker din ordre igennem, men ellers kører det hele automatisk”, fortæller Jan Sørensen.
r nu ha i v m Selvo er, kstrat æ v e t t flo den hele ti t e d e r e an ikk m t a , vigtigt på lde af a f l a k s rdi det o f e r a den, b n ad, me m e r f en går ele tid h d o t derim n vi de a K ” : spørge bedre? u n d n e
De nye tiltag blev i begyndelsen mødt med lidt skepsis, hvor det var svært at se hvorfor man pludselig skulle til at gøre noget anderledes, men nu er stemningen vendt fuldstændig, for det har blandt andet betydet at medarbejderne kan bruge mere tid hos kunderne. ÅBEN VIRKSOMHEDSKULTUR Også ledelsesstilen har ændret sig, og der gøres meget ud af at der skal være en åben kultur, hvor det er tilladt at udfordre hinanden – både på tværs af virksomheden, men også op og ned, hvilket betyder at der dagligt kommer gode og konstruktive forbedringsforslag fra medarbejderne, hvilket Jan Sørensen er meget begejstret over. ”Det at vi har indført en åben kultur i virksomheden gør, at vi har glade medarbejdere der tænker ud af boksen og har ja-hatten på. De møder smilende på arbejde hver dag og har det der glimt i øjet, som ikke kan købes for penge.” DEN RETTE HOLDNING ER VIGTIG Igennem årene har Kontor Syd langsomt vokset sig større, hovedsageligt via opkøb. Det har ikke været opkøb af kæmpe virksomheder, men mere af enkeltmandsvirksomheder. Når et firma er blevet opkøbt af Kontor Syd, så er det hele pakken – også nye medarbejdere - der er fulgt med. Det har
på r ikke Jeg tro omede r k r o f store rrunde e g u r b t for billede – r e s l søge ele sig jo h r e r d er æn et virk d å s , tiden e, hvis r d e b meget ler are ta b n a m en. samm
blandt andet været med til at varesortimentet hos Kontor Syd er ekspanderet, fordi de nye medarbejdere har haft kompetencer inden for nye områder, som har kunnet bruges. Det er altid en fordel at få medarbejdere med ny viden, men Jan Sørensen går også meget op i at få medarbejdere, der har den rette holdning og adfærd. Det har betydet, at inden for de seneste to år har Kontor Syd målrettet og bevidst gået efter nogle unge mennesker med de rigtige værdier, frem for nogen der havde en stor viden om produkterne på forhånd. ”Vi har vendt den rundt og simpelthen sagt, at vi skoler selv de unge mennesker. Jeg vil hellere kigge på personen og se om det er én der har de rigtige værdier, én der kan opføre
VIRKSOMHEDSPORTRÆT
sig ordentligt og har viljen og konkurrence i sig, så skal vi nok lære dem, om det her møbel er i træ, og hvilke farver det fremstilles i.” Strategien med at forme de nye medarbejdere til at sælge Kontor Syds produkter fungerer rigtig godt og er noget, som virksomheden vil fortsætte med fremadrettet. ”KAN VI GØRE DET ENDNU BEDRE?” Som for alle andre brancher har krisen i 2009 medført lidt turbulens i kontorbranchen, og én af de ting som Kontor Syd har lagt stor vægt på – og som Jan Sørensen mener har haft stor betydning for, at Kontor Syd er kommet gennem krisen - har været at se indad, og hele tiden stille kritiske spørgsmål til den måde, de driver forretning på. ”Selvom vi nu har flotte vækstrater, er det hele tiden vigtigt, at man ikke skal falde af på den, bare fordi det går fremad, men derimod hele tiden spørge: ” Kan vi det endnu bedre?”, fortæller han. SNAK, SUND FORNUFT OG FLEKSIBILITET Udfordringen i at have et meget bredt varesortiment er bestemt noget, som Kontor Syd kan nikke genkendende til, så der bliver sorteret lidt undervejs, men der satses samtidig på nye produkter. Blandt andet har Kontor Syd netop valgt, at de vil til at udbyde hårde hvidevarer, små-el, radio/TV som noget helt nyt. Ifølge Jan Sørensen er der stadig mange kunder, der synes at det er en fordel, at de ikke skal handle flere steder, men for at man som virksomhed ikke skal knække halsen på et alt for bredt varesortiment, er det vigtigt hele tiden at lytte til hvad kunderne vil have. ”Vi revurderer hele tiden vores brede sortiment og finder ud af, hvad kunderne efterspørger, og vi får hele tiden bekræftet, at det at være brede, så man kun skal handle ét sted, stadigvæk er det kunderne vil have. Vi har gjort meget ud af ikke at være for kloge, men i stedet hørt på vores kunder og tilpasset os. Det handler om sund fornuft og snak, hvor vi må være fleksible og lytte til, hvad vores kunder gerne vil have. Jeg tror ikke på store forkromede forbrugerundersøgelser – billedet ændrer sig jo hele tiden, så det virker meget bedre, hvis man bare taler sammen.”
FAKTA OM KONTOR SYD Kontor Syd A/S blev stiftet tilbage i 1978 af Svend-Aage Kjær sammen med to andre ejere. I dag ejer Svend-Aage Kjær aktiemajoriteten. Kontor Syd A/S beskæftiger i dag cirka 90 medarbejdere fordelt på afdelinger i Sønderborg, Padborg, Haderslev, Vejen, Herning, Holstebro, Odense og Aalborg. Oprindeligt handlede virksomheden med kasseapparater og serviceaftaler på kontormaskiner, men i dag er Kontor Syd A/S totalleverandør på stort set alt hvad erhvervslivet har brug blandt andet kontorartikler, møbler, IT, kopi og print. Virksomheden er medlem af fire store frivillige kæder; OSD, CBC, El-salg og Telekæden. I 2012 etablerede Kontor Syd et helt nyt driftscenter, der i dag går under navnet myCloud samt et nyt koncept, ROOMZ, der tilbyder at hjælpe med møbelindretning for både virksomheder og privatkunder. I 2013 stiftede Kontor Syd sammen med Kasseapparater -nu et nyt fælles aktieselskab under navnet Dansk Kassesystem A/S. Kontor Syd A/S har eget serviceværksted inden for computer, IT og kopi/print. Siden november 2014 har Jan Sørensen været administrerende direktør for virksomheden.
NOSTALGI
Overstregningstuschens historie
Tuschen, der blandet andet har hjulpet mange læsere med at holde styr på notaterne i bøger, blev opfundet tilbage i 1963. Før tuschen med den gennemsigtige streg kom på markedet, måtte man markere med en tynd kuglepen, hvis der var noget i en tekst der var særlig vigtigt. Det var både besværligt og svært at lokalisere bagefter, så da den første overstregningstusch kom på markedet, blev den straks meget populær.
NOSTALGI
DEN FØRSTE – OG DEN MEST POPULÆRE Den første overstregningstusch blev introduceret i 1963 af Carters Ink Company, der kaldte den nye opfindelse for Sharpie. Senere blev Carters Ink købt af Avery Dennison Corporation, der ejer brandet Sharpie i dag. I 1971 begyndte firmaet STABILO at også at producere overstregningstuscher- de gik under navnet STABILO BOSS. I 2011 – da STABILO BOSS tuschen fyldte 40 år - blev der solgt i snit to tuscher i sekundet over hele verden, så den er et ganske populært skriveredskab, selv i den digitale tidsalder. TUSCHSTREGER I BIBELEN Det, at blækket var vandbaseret frem for alkoholbaseret, gjorde at den ikke gik gennem papiret, så tuschen kunne anvendes i bøger der var produceret på ganske tyndt papir. Dog blev der fremstillet særlige overstregningstuscher til at markere med i bibler, de disse ofte er trykt på virkelig tyndt papir. Ud over en særlig fremstillet ”bibel-tusch” opstod der også tusch-farvekoder til de hellige skrifter; gul blev brugt til velsignelser, blå når det omhandlede Helligånden, pink når det drejede sig om frelse, og grønt når det omhandlede vækst og nyt liv. UDVIKLINGEN AF TUSCHEN På trods af at tuschen blev opfundet til at markere på papir, er det lykkedes for overstregningstuschen at overleve den digitale overgang. De fleste tekstbehandlingsog e-reader software-produkter har en overstregningstusch-funktion. Og selv den ”analoge” tusch fortsætter med at udvikle sig. Blandt andet blev spidsen af tuschen udviklet i 80´erne, så den ikke knirkede helt så meget, når man skrev med den, og senest er der kommet dobbelte overstregningstuscher/kuglepenne på markedet – nogle af dem endda med pizza-duft…
FORMER
Tuschen fås nu også med viskelæder i enden, eller som en ”tri-lig hter”, der er trekantet og med tre fors kellige farver Der er også fr . emstillet over stregningstuscher, der kan ”stables” eller sættes ind i hinanden , så man har flere farver i én tusch.
mer i lyse, scher kom u st g in n g Den mest Overstre nde farver. re e sc i re o mest ford ofte flu e er gul – rv fa en e å g p li r d strege almin se de gule n a i k e så k g ik o man erne fås men tusch fotokopi og grøn. , pink, blå d rø , e g n ora
FARVER
GUIDE
Hvordan samarbejder I om vigtige opgaver? VurdĂŠr jeres relationelle koordinering
GUIDE
Hvordan samarbejder I om vigtige opgaver? Øvelsen samler alle de faggrupper, afdelinger eller team, der samarbejder om en bestemt opgave, for at sætte fokus på de relationer og arbejdsgange, som bør forbedres. Det kan både give øget indsigt i hinandens bidrag til opgaven og sætte fokus på, hvor der er brug for at styrke koordinering og samarbejde.
DELTAGERE Medarbejdere og ledere fra alle de team, afdelinger eller faggrupper, som samarbejder om den udvalgte opgave. Vælg gerne en mødeleder udefra til at styre kort -lægningen, så alle kan bidrage. VARIGHED Arrangørernes forberedelse: 1 time Hele kortlægningen: 2-3 timer. RAMMER OG MATERIALER Et lokale, hvor I kan være alle sammen.Lang planche (1 m x 2-3 m) Masser af post-its i mange forskellige farver + tuscher. FREMGANGSMÅDE Forberedelse Afklar, hvad I vil have ud af indsatsen, og hvordan I vil følge op på processens output. Vælg én central arbejdsopgave eller arbejdsgang, hvor I ønsker at forbedre samarbejdet. Skriv opgaven øverst på en lang planche, og indtegn en tidslinje, der illustrerer tidsdimensionen i opgavens løsning. Find ud af, hvilken rolle de deltagende ledere skal have. Skal de indgå på lige fod eller have en særlig rolle, fx som observerende
og reflekterende? Tag stilling til, hvordan I vil tilrettelægge den videre indsats. Hvilken rolle har deltagerne, lederne og evt. medarbejderrepræsentanter i at omsætte kortlægning til planer og indsatser? Lav en drejebog for øvelsens forløb. Se eksempel på drejebog på arbejdsmiljøweb.dk/komvidere 1. Kortlægning af opgaverne Varighed: 20-30 minutter Sæt hver faggruppe/team eller afdeling sammen og giv dem en stak post-its i en bestemt farve. Bed dem sammen kortlægge, hvilke opgaver de løser i forbindelse med den fælles opgave. Hver opgave skrives på en post-it. Bed den første faggruppe om at klistre deres post-its op på tidslinjen. Lad herefter de efterfølgende faggrupper sætte deres post-its op, så de så vidt muligt passer tidsmæssigt med de post-its, der allerede er sat op. Giv alle tid til at nærstudere planchen, når de sidste sedler er sat op. Bed hver faggruppe om at præsentere deres opgaver. Giv de andre deltagere mulighed for at stille
nysgerrige og afklarende spørgsmål efter hver præsentation. 2. Kortlægning af forbedringsmuligheder Varighed: 20-30 minutter Send deltagerne tilbage til deres gruppe. Giv hver gruppe højst fem gule post-its med en glad smiley på og højst fem røde post-it-trekanter. Bed deltagerne om at vurdere, hvor i forløbet samarbejdet fungerer godt, og skrive dette på de gule sedler, og hvor det kunne fungere bedre, og skrive det op på de røde sedler. 3. Præsentation af forbedringsmuligheder Varighed: 20-30 minutter Bed faggrupperne en ad gangen om at klistre deres trekanter og smileys op på tidslinjen og forklare deres oplevelser med de udvalgte steder i samarbejdet. Invitér de andre deltagere til at stille nysgerrige og opklarende spørgsmål efter hver præsentation – og lad evt. mødelederen supplere med opklarende spørgsmål. Inddrag fx borgerens perspektiv: Hvordan tror I borgeren oplever den situation, I har kortlagt?
GUIDE
Afrunding Varighed: ca. 20-30 minutter Bed evt. deltagerne om at tilkendegive, hvilke forbedringsmuligheder de anser for vigtigst – enten i fri dialog eller ved en afstemning, hvor hver deltager har fx tre stemmer. Bed dem evt. også om at foreslå konkrete forbedringsinitiativer.
Lad evt. lederen give et umiddelbart bud på, hvilke forbedringsmuligheder det vil være interessant at arbejde videre med. Skitsér den videre proces – alt efter, hvordan forløbet er planlagt og øvelsen er forløbet.
jøweb.dk/komvidere Øvelsen er inspireret af Rigshospitalets materiale om social kapital ”Kortlægning af faggruppernes bidrag”. Materialet er udviklet af arbejdsmiljøkonsulent Eva Thoft i samarbejde med journalist Søren Svith og Arbejdsmiljøenheden på Rigshospitalet.
Læs mere om afrunding og opfølgning på øvelsen på arbejdsmil-
Vurdér jeres relationelle koordinering Vurdér jeres relationelle koordinering Øvelsen giver jer et billede af, hvor godt I samarbejder og koordinerer indsatsen om kerneopgaven – eller en udvalgt delopgave. Det skaber øget fælles indsigt i jeres samarbejdsrelationer og ideer til, hvordan de kan forbedres..
DELTAGERE De faggrupper, team eller afdelinger, der samarbejder om den valgte opgave, samt de involverede ledere. En leder eller konsulent kan fungere som mødeleder. VARIGHED Forberedelse: 20 minutter Selve kortlægningen og dialogen: ca. to timer. RAMMER OG MATERIALER Et lokale, der kan rumme alle deltagere Store flipover-blokke. Tre tuscher til hver gruppe: en sort, en rød og en grøn FREMGANGSMÅDE Forberedelse Afklar, hvad I vil have ud af indsatsen, og hvordan I følger op på processens output.
Definér en vigtig arbejdsopgave, samt hvilke grupper der indgår i der involverer mange parter, eller øvelsen. Udlevér og forklar gruppeopgaven til hver team, faggruptag jeres fælles kerneopgave. pe eller afdeling. Læg vægt på, at Find ud af, om det er mest relevant øvelsens værdi afhænger af en høj at undersøge relationer mellem grad af åbenhed og ærlighed. Bed faggrupper, mellem team eller mel- gruppen huske at styre tiden og forberede fremlæggelse i plenum. lem afdelinger. Gruppeopgaven findes på arbejdsKortlæg, hvilke faggrupper eller team miljøweb.dk/komvidere det er relevant at undersøge relationerne imellem. Overvej også, om det Bed hver gruppe hænge sin flipover er relevant og muligt at inddrage op. Giv alle mulighed for at betragparter uden for jeres egen enhed. te figurerne. Bed hver gruppe fremlægge sin figur og fortælle, hvad Lav en drejebog for øvelsens forløb. der ligger bag deres vurdering af de Se eksempel på drejebog på ar- forskellige samarbejdsrelationers bejdsmiljøweb.dk/komvidere styrke og relevans (de røde, grønne og sorte streger). Selve kortlægningen Varighed: ca. 20-25 minutter Læg op til en fælles dialog – fx ud fra følgende spørgsmål: Præsentér for deltagerne den ar- Er der markante eller overraskende bejdsproces, opgaven handler om, forskelle mellem gruppernes syn på
GUIDE
samarbejdsrelationerne? Er der nogen stærke relationer, det er oplagt at bygge videre på? Er der nogen svage relationer, det er nødvendigt at arbejde med? Overvej at inddrage borger-/ brugerperspektivet: Hvordan opleves arbejdsprocessen af andre? Hvordan skaber vi bedst mere værdi for borgere eller brugere? Find forbedringspotentialer Varighed: 20-25 minutter Bed deltagerne om at gå tilbage i grupperne og løse anden del af gruppeopgaven: Hvad skal der til for at forbedre svage, men relevante relationer? Er der behov for at fastholde eller udbygge gode relationer yderligere? Bed dem skrive ideerne op på en flipover. Præsentation af forbedringspotentialer Varighed: 20-25 minutter Bed faggrupperne sætte deres flipovere med ideer op. Lad hver gruppe fremlægge og begrunde deres forslag. Prioritering og afrunding Varighed: 20-25 minutter Nu har I et overblik over, hvilke relationer som fungerer godt, og hvilke I ønsker at forbedre. I vil typisk være nødt til at prioritere, hvilke af relationerne det er vigtigst at tage fat på.
Bed deltagerne tilkendegive, hvilke relationer de synes er vigtigst. Det kan gøres enten mundtligt eller ved en afstemning, hvor hver deltager får tre stemmer.
Læs mere om afrunding og opfølgning på øvelsen på arbejdsmiljøweb.dk/komvidere. Her finder du også det materiale, der skal deles ud til deltagerne på dialogmødet.
Vælger I afstemning, skal mødelederne inden have skrevet alle forbedringsområder op på en ny flipover.
Øvelsen er inspireret af Rigshospitalets materiale om social kapital ”Kortlægning af relationel koordinering i grupper”. Materialet er udviklet af arbejdsmiljøkonsulent Eva Thoft i samarbejde med journalist Søren Svith og Arbejdsmiljøenheden på Rigshospitalet.
Saml op på, hvilke relationer og ideer, det er vigtigst at arbejde videre med. Lad eventuelt lederen give sit umiddelbare bud på, hvilke forbedringsmuligheder det vil være interessant at arbejde videre med. Skitsér den videre proces – alt efter, hvordan forløbet er planlagt, og hvordan øvelsen er forløbet.
Skabelon til figuren øverst kan printes fra etsundtarbejdsliv.dk/ socialkapital
NÆSTE NUMMER
I NÆSTE NUMMER SPECIEL UDGAVE TRENDS OG TENDERSER Næste nummer bliver det sidste i 2015 – her vil vi komme med bud på hvilke trends og tenderser, der kommer til at præge markedet i 2016 inden for kontorbranchen.
Trends 2016 ... loading ... UDGIVER Misfit ApS Misfit Client Publishing ADRESSE Misfit ApS Slotsgade 2, 2 sal 2200 København N www.misfit.dk