KONTOR 04 2015

04 2015 MAGASINET OM KONTORARTIKLER/GRAFISKE PRODUKTER/IT TILBEHØR/PAPIR

Papir, papir, papir

Et historisk rids og et kig ud i fremtiden

EN FANTASTISK MULIGHED KONPA legatet gjorde muligt for Margrethe at læse videre

HER ER MIT KORT Visitkortets historie

Klæd dine kunder godt på!

Godt nyt til konference-koordinatoren Averys selvklæbende navneskilte til tekstiler er et praktisk og godt alternativ til de traditionelle navneskilte i plastikholdere. Navnene printes eller skrives i hånden på navneetiketten og sættes direkte på tøjet.

De klæber på alle tekstiler* uden at efterlade mærker.

Kan nemt og hurtigt forberedes op til konferencen, mødet, arrangementet eller i ‘velkomstslusen’ - Det letter check-in tid og giver hurtigt overblik under arrangementet.

Se sortimentet her

Find din skabelon her

Elegant PVC-frit silkemateriale * De anbefales dog ikke til sarte tekstiler som læder, nylon og fløjl.

LEDER

I PAPIRETS TEGN Efter en god sommerpause er vi nu tilbage med en ny udgave af magasinet Kontor. Det går godt for magasinet,- læserskaren øges for hvert nummer og interessen for at deltage både som kilde til historier og annoncører stiger – det er vi glade for.

I denne udgave handler det hovedsageligt om papirindustrien, der med udgangspunkt i Piet Heins citat om ”sameksistens eller ingen eksistens,” valgte at slå sig sammen for at klare de udfordringer industrien oplevede. De forskellige papirfabrikker valgte at gå sammen og stiftede tilbage 1889 De forenende Papirfabrikker(DfP), så de – i stedet for at udkonkurrere hinanden- samarbejdede og fordelte opgaverne imellem de forskellige fabrikker. Det blev til 100 turbulente år frem til opløsningen af DFP i 1989.

”sameksistens eller ingen eksistens” Meget er skete i løbet af de 100 år og man må sige, at det er en industri, der har været omstillingsparate i den helt store stil.

Vi ser tilbage i tiden, men også fremad – for er vi på vej mod det papirløse samfund – eller hvad mener dem der er i branchen?

God læsning Venlig Hilsen Adm. direktør Jørgen Foley formand for KONPA

Kontakt redaktionen Vi hører gerne din mening om KONTOR indhold og lytter til forslag til emner, vi kan tage op.

Brugerundersøgelse Vi vil rigtig gerne høre din mening, så brug gerne to minutter på at svare.

Følg os på Facebook

Besøg vores nye hjemmeside

Besøg KONPA’s hjemmeside

INHOLD

PRODUKTER Vi præsenterer nogle af de produkter, de er fremme på markedet

NYHEDER Stort og småt fra erhvervslivet

PAPIRBRANCHEN - et historisk rids af papirbranchens noget turbulente tilværelse siden stiftelsen af De forenende Papirfabrikker i 1889 frem til i dag

PAPIR Er vi på vej mod det papirløse samfund?

Vi har talt med Anders Geiker fra Paper DK

INHOLD

VIRKSOMHEDSPORTRÆT Vi tegner et portræt af distributørvirksomheden Despec

VISITKORTET Læs historien om visitkortet

KONPA Én af KONPA-legatets modtagere, Margrethe Christensen fortæller hvad hun vil bruge sine legatpenge på

KROP OG KONTOR I denne måned omhandler det trivsel og effektivitet i åbne kontormiljøer

PRODUKTER

Khora Box Display WEB: schmedespapir.dk

KHORA BOX DISPLAY

Et nyt skilteprodukt til fotos, som kombinerer skarpe fotografiske billeder med et hurtigt samlet skilt uden anvendelse af lim.

Med Khora er et box-skilt, der kan printes i høj kvalitet og som har en god holdbarhed.Det er så nemt at anvende, at det egner sig til brug i både hjemmet og til kommercielt brug. Khora er et kost effektivt og let anvendeligt alternativ til andre boks kanvas produkter.

Khora ligger i plano ark og er med bukkestreger og afrivnings kanter klar til tryk og efterfølgende samling på et øjeblik.

Et karton låsesystem som styrker arket fra midten og ud til kanten af boksen erstatter den traditionelle kanvas ramme. Kartonens overflade er modstandsdygtig overfor ridser, revner og vand. Trykket fremstår derfor klart og skarpt længe.

Kartonen er syrefri og kan anvendes til både pigment og vandbaseret dye inkjet systemer.

Khora Box Display findes i følgende standard størrelser: 12x12” (305x305mm), 12x16’’ (305x406mm), 11x14” (279x356mm) og 16x20” (406x508mm)

PRODUKTER

Candy Colors fra MiquelRius WEB: miquelrius.com

CANDY COLORS FRA MIQUELRIUS Penalhus i målene 185 x 35 x 35 mm – fås i mange forskellige farver inden for Candy Colors serien.

HARDCASE Beskyt din MacBook på en moderne og elegant måde med denne hard case.

Hardcase WEB: mimac.dk

Denne stilrene og moderne case i sort, guld, transparet, grå samt pink shiner din Macbook op, og beskytter samtidig mod slag, ridser og vand, helt uden at blokere én eneste indgang i din computer.

Det lækre hard case er af høj kvalitet, og kan let haves i tasken uden en ekstra sleeve.

Denne case er en fed måde at beskytte sin Macbook på, mens den samtid skiller sig ud fra mængden.

Bump sleeve WEB: mimac.dk BUMP SLEEVE Beskyt din Macbook med dette vandafvisende og stødsikre sleeve. Sleevet er af høj kvalitet i materialet i neopren. Det har dobbelt foring, og beskytter hermed din MacBook ekstra godt mod slag og ridser. Den har også en lomme på indersiden til kabler, høretelefoner mm., og er helt stilren i sit simple og sorte design. Hav din MacBook med på farten på en elegant og sikker måde.

PRODUKTER

Pack sleeve WEB: Mimac.dk

PACK SLEEVE Gør din Macbook personlig, og pak den ind med tilbehør i dette lækre uld sleeve.

Med dette lækre grå sleeve lavet af uld-filt, får du både ekstraopbevaring til iPod/iPhone og kabler eller andet samt beskyttelse af din Macbook, på en yderst elegant måde. Sleevet er behageligt at have med sig under armen, og det beskytter din MacBook mod slag og ridser.

Der er to lommer på ydersiden, og det lukkes let med elastik, så indholdet ikke falder ud.

CANDY COLORS FRA MIQUELRIUS Office set – sortimentsæske med 245 dele; store og små papirclips, elastikker, kortnåle og tegnestifter – alt i matchende farver.

Candy Colors fra MiquelRius WEB: miquelrius.com

ArmSupport Red

Armstøtte løfter komforten ved arbejdet til et helt andet niveau.

Du får en perfekt position med smertefri produktivitet, så vel siddende som stående.

ArmSupport Red er et fremragende værktøj til at gøre produktiviteten endnu bedre. Armstøtten bidrager med at sikre dig den rigtige arbejdstilling og lindrer unødige muskelbelastninger i nakke, ryg, skuldre og håndled når de sidder eller står. ArmSupport Red er lavet specielt til RollerMouse Red og RollerMouse Red plus, og justerer overkroppen mens du skriver og bruger din RollerMouse. ArmSupport Red kan monteres på forkanten af skriveborde som har fra 0,5 cm til 3 cm tykkelse og gør dette tilbehør til RollerMouse Red ideelt til dig som har hæve/sænkebord.

ArmSupport Red giver den ultimate støtte til at opretholde en neutral skrive og musebruger position i enten stående eller siddende arbejdsstilling.

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

DESPEC

De dedikerede specialister At være dedikeret til noget betyder, at man brænder for noget; er passioneret.

At være specialist betyder, at man har en viden inden for et område.

Hos distributørvirksomheden Despec er målet at opnå begge dele – de vil have en viden, men samtidig også være dedikerede – deraf navnet de(dicated) spec(ialists.)

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

”At være dedikerede specialister er det vi prøver at efterleve i det daglige.”

Virksomheden Despec startede tilbage i 1992 som en lille virksomhed via et joint-venture med en udenlandsk distributør. Blandt andre var Michael Voll, som stadig er administrerende direktør & CEO for firmaet, med helt fra begyndelsen. Navnet Despec fik de lov at tage med, og Thomas Halby Johansen, der i dag er marketingsansvarlig hos Despec og har været en del af holdet siden april 1996, fortæller at firmaet ihærdigt forsøger at leve op til deres navn dagligt: ”At være dedikerede specialister er det vi prøver at efterleve i det daglige. Vi arbejder engageret og målrettet med de ting vi gør, samtidig med at vi med vores nøje afstemte sortiment formår at være specialister.”

Dengang - da det hele begyndte - lå virksomheden i Herlev og havde fem ansatte. Siden flyttede virksomheden til større lokaler - først til Hørsholm, og for fem år siden endte Despec ved Lynge, hvor der var lagerplads nok til at dække de stigende behov fra kunderne.

I dag er der 65 ansatte på det danske hovedkontor og i alt 160 medarbejdere fordelt i de fem nordiske lande.

Det begyndte med blæk Da firmaet startede op i 1992 var varesortimentet hovedsageligt inden for forbrugsstoffer – blæk, toner og farvebånd. Siden er sortimentet blevet udvidet, så det i dag består af mere end 16.000 varer inden for flere kategorier. Over halvdelen af deres varesortiment er stadig inden for blæk og toner, men efterhånden er også IT-tilbehør, ergonomi – i form af for eksempel mousetrapper, printere og den seneste satsning, kontorartikler - kommet til.

Forbrugsstoffet fylder stadig meget i varesortimentet hos Despec, og det er der en grund til.

For selvom der er mere, der kommer over på digitale platforme, så mener Thomas Halby Johansen at internettet og al den information, man kan finde dér, er med til at vi stadig printer meget - dog nok en tendens der mindskes over tid.

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

”Vi har stadig brug for at printe for at holde styr på al den information vi får, men nu kommer der jo en ny generation ud på markedet, der er vokset op med smartboards og iPads, og som er vant til at arbejde på en anden måde, så vi må se hvad der sker”, siger han.

Det er det rigtige udvalg der tæller Hvor nogle af de konkurrerende firmaer som Tech Data og ALSO har valgt at satse bredt på hovedsageligt at være IT-grossister, har Despec valgt at fokusere mere på kontorsegmentet. Men som Thomas Halby Johansen ser det, nærmer de forskellige firmaer sig langsomt hinanden, dog uden at være ens i tilgangen til markedet. ”Despec er nok det man kalder en nichedistributør. Vi har stadig et bredt udvalg i vores nicher, men ikke i forhold til vores konkurrenter, der må siges at være ”broadliners”. Vi er lidt

mere forsigtige og er nok lidt nidkære. Vi synes, at det vi tilbyder skal være ordentligt, og vi skal kunne rådgive om det. Da vi for eksempel for år tilbage blev tudet ørerne fulde om, at vi burde begynde at sælge printere, så var vi meget tilbageholdende. Det ville pludselig kræve en anden salgsindsats, og vi havde simpelthen ikke kompetencen i huset på det tidspunkt. Det endte med, at vi i 2010 fik ansat en specialist fra branchen og fik printere med i vores sortiment - og det viste sig at være et godt valg”, fortæller han.

Fingeren på pulsen Især med IT tilbehør er udfordringen, at udviklingen går så stærkt. Hos Despec har man produktchefer og produktspecialister ansat, der på bedste vis forsøger at være med på beatet og finde ud af, hvad der rører sig. For ud over at sælge produkter til de enkelte virksomheder

”Vi gør en stor ære ud af at være tilgængelige, nærværende og yde en god service”

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

handler det også om som distributør at hjælpe med at mindske lager–og kapitalbindingen hos de enkelte aktører i branchen ved at agere mellemled. Hvis forhandlerne køber direkte hos producenterne er der ofte et krav om, at der skal købes en vis mængde. Ulempen ved dette er, at man - især inden for IT-tilbehør, hvor udviklingen er meget dynamisk – ender med et lager fyldt med uaktuelle varer. ”Én af vores opgaver er jo også at guide forhandlerne til hvad de skal købe, og hvilke varer de bør have på lager, så det er vigtigt, at vi ved hvad der rører sig. Det er muligt at prisen hos os på papiret ikke altid er lavest, men når man får regnet efter og ser på fragtgebyr, opbevaring, samt at man binder kapital i et stort lager, så er der mange der godt kan se fordelen ved at benytte en distributør”, fortæller Thomas Halby Johansen.

Den tætte kundekontakt Når man bliver kunde hos Despec får man tildelt en fast kontaktperson; det er en del af deres service. Idéen er at man ikke bliver stillet om til mange forskellige, og at man ikke taler med nye salgskonsulenter fra gang til gang. ”Vi gør en stor ære ud af at være tilgængelige, nærværende og yde en god service, så vi arbejder med kunderne både horisontalt og vertikalt - forstået på den måde, at vi prøver at være i dialog med både indkøber, produktchef, salgschef og den menige medarbejder; det mener vi giver det bedste resultat.

De store firmaer skal nok få opmærksomhed fra producenterne, men for de mellemstore og de små firmaer mener vi, at det gør en forskel. Det er en god mulighed for at vise dem, hvad der er på markedet og for dem at holde sig ajour. Nogle vil måske mene at det er et minus, at vi ikke er interesseret i at tænke i lavpris. Kunder er jo

”Det er vigtigt at holde fokus, og det er vigtigt at kunne bibeholde den gode service.”

VIRKSOMHEDSPORTRÆT

FAKTA OM DESPEC DENMARK A/S Virksomheden blev etableret i 1992 via et joint-venture med udenlandsk partner og ejer indtil 2006.

Efter et management Buy-Out i 2006 er Despec i Norden nu 100% danskejet af den danske koncernledelse foruden en ekstern investor.

Der er ansat 65 personer på det danske hovedkontor. I alt er der 160 personer fordelt i de fem nordiske lande på otte lokaliteter.

I dag består sortimentet hos Despec af mere end 16000 varer inden for kategorierne: forbrugsstoffer, IT- tilbehør, ergonomi, printere foruden kontorartikler & -maskiner.

forskellige – nogle vil gerne have service, mens andre bare gerne vil have en flad pris. Hos os handler meget om intern effektivitet, men udadtil prøver vi at være så fleksible som muligt.

Når man ikke altid har den laveste pris, så er der nogle andre parametre der spiller ind”, fortæller Thomas Halby Johansen.

At turde forsigtigt Siden opstarten i 1992 har firmaet udviklet sig fra at være en lille virksomhed, der hovedsageligt solgte forbrugsvarer, til i dag at være et stort firma med afdelinger i alle de nordiske lande.

Varesortimentet har haft en kontrolleret udvikling og netop det med ikke at tage forhastede beslutninger er vigtigt, fortæller Thomas Halby Johansen. ”Det er nok ikke forkert at sige, at vi ikke bare buldrer derudaf. Det er vigtigt at holde fokus, og det er vigtigt at kunne bibeholde den gode service.

Det er jo ikke alt hvad man rører ved der lykkes, så vi er altid meget velovervejede, inden vi træffer en beslutning.”

Den svenske lillebror Kontorartikler er én af de seneste satsninger i firmaets varesortiment. Det blev en del af De-

specs sortiment for cirka tre år siden, og ifølge Thomas Halby Johansen er det noget helt andet, end de havde været vant til. ”Det er jo en helt anden stykværdi – hvor vi har været vant til blækpatroner til et par hundrede kroner, så skal vi pludselig vænne os til småbeløb på 10-15 kroner for eksempelvis en brevordner eller skriveredskaber”, fortæller han.

Men indtjeningen har åbenbart været lukrativ nok til, at Despec har valgt at satse endnu mere på den varekategori; i januar 2015 opkøbte de det svenske firma Büngers, der foruden en række agenturer selv udvikler og producerer kontorartikler, og den helt store øvelse i øjeblikket er at få de to firmaer til at smelte sammen.

Udfordringen er især, at det svenske firma har arbejdet på en helt anden platform; alle varenumre skal omkodes, nye systemer skal implementeres, og der er nogle sproglige begreber, der også lige skal på plads.

Men det går godt, og ifølge Thomas Halby Johansen skulle Büngers og Despec være på samme platform i løbet af efteråret. Derefter vil navnet Büngers kun eksistere som brand-navn, og firmanavnet vil være Despec.

Imponer dit team.

Vi har skabt en plads, hvor du og dit team kan finde inspiration og idéer til hvordan man anvender Post-it® Super Sticky Notes på nye, kreative og effektive måder. Er du interesseret i agile metoder, workshops eller projektledelse kan du finde innovative måder hvorpå du kan samarbejde, skabe og kommunikere. Upload dine bedste idéer allerede i dag, del dem med dine venner og kolleger og saml stemmer til at vinde fantastiske priser!

go.3M.com/DK.toolbox

NYHEDER

Sammen eller alene?

Når man vil etablere et konsortium og byde på opgaver, er et ønske om at samarbejde ikke nok.

Samarbejdet skal være nødvendigt ud fra en lang række forskellige betragtninger, før det er lovligt.

NYHEDER

Vejstribekonsortiet Et vejstribekonsortium er netop blevet erklæret ulovligt, fordi de virksomheder, der gik sammen hver især kunne have løftet opgaven - alene.

Helt konkret kom Konkurrencerådet frem til, at virksomhederne LKF Vejmarkering A/S og Eurostar Danmark A/S havde begrænset konkurrencen om vejmarkering ved at gå sammen i et konsortium og afgive et samlet bud.

Det var de to største virksomheder inden for vejmarkering, der var gået sammen for at byde på opgaven. Dette kan have skærpet konkurrencerådets vurdering.

Kan virksomheden løfte opgaven alene?

Konkurrencerådet foretog blandt andet en vurdering af, om virksomhederne kunne udvide deres produktion og kapacitet for dermed at kunne løse opgaven alene, herunder en vurdering af om virksomhederne kunne opruste deres maskinpark, samt antallet af medarbejdere.

Derudover lagde Konkurrencerådet vægt på, at der ikke skulle ansættes yderligere administrativt personale eller at kontorfaciliteter ikke skulle udvides, for at håndtere de ekstra administrative opgaver, som følger med ansættelsen af nyt personale.

Mangel på personale er ikke nok Det faktum, at en virksomhed ikke aktuelt har nok medarbejdere til at løse opgaven er altså ikke nødvendigvis nok, for at kunne indgå en konsortieaftale og give et samlet bud, hvis virksomheden har kapacitet til at ansætte medarbejderne. Hvor stor en procentvis stigning i medarbejdere der skal til, for at man kan sige, at en virksomhed ikke kan løfte opgaven alene, er uvist og må bero på en konkret vurdering af den enkelte virksomheds situation.

Kort sagt: Et konsortium, der består af virksomheder, som hver især er i stand til at byde på opgaven og derfor er konkurrenter, er ikke lovligt. Hvornår en virksomhed så ikke er i stand til at byde på en opgave, er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Den vurdering træffes blandt andet på det ovenfor beskrevne grundlag, altså muligheden for at øge produktionen, købe flere maskiner og ansættelse af mere mandskab.

Undtagelsen Dog gælder der den undtagelse, at hvis fordelene ved konsortiesamarbejdet opvejer de konkurrencebegrænsende elementer ved samarbejdet, er det lovligt alligevel. De nærmere betingelser herfor findes i konkurrencelovens § 8, stk. 1., hvor der står at et samarbejde kan være lovligt, hvis samarbejdet kan give et mere konkurrencedygtigt tilbud, end de ville kunne hver for sig, og dette kommer forbrugerne til gode.

Det kan være vanskeligt at vurdere, om et konsortiesamarbejde er lovligt eller ej. Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgivet to vejledninger på området, som kan hjælpe dig lidt på vej: Vejledning i konsortiedannelse Vejledning om Udbud med deltagelse af konsortier Dansk Erhverv udbyder i 2016 kurser i konsortiedannelse.

NYHEDER

Noris® colour skriver historie i Guinness World Records

Den 5. august har STAEDTLER® slået verdensrekorden!

Noris® colour - den orange og sort-stribede farveblyant- blev den længste farveblyant i hele verden med 459,97 meter (tidligere rekord var 323,51 meter).

træblyant, grundet de er presset i en form. På den made opnår man en højere brudstyrke og samtidig -grundet sin vægt - lægger den også rigtig godt i hånden.

Det er ikke kun længden af farveblyanten, der er unik, men også materialet som denne er produceret af. Såvel blyanter som farveblyanter, der er produceret af WOPEX® materiale, er væsentlig tungere end en almindelig

Med produktionen af WOPEX® blyanter opnås en bedre udnyttelse af hvert træ- der kan produceres flere blyanter ud af ét træ, så man beskytter såvel træer som skove.

Tillykke med verdensrekorden!

NYHEDER

The Power of Print

HUSK

The Power of Print seminar afholdes i Stationer’s Hall i London, England.

Seminaret afholdes den 3. November fra kl. 10- 17 og med 10 førende eksperter på området er der rig mulighed for at der kommer et nyt og frisk syn på hvor industrien er nu – og i fremtiden.

Der afsluttes med en middag fra kl. 18.30 – 22. 30, og aftenens taler vil være den karismatiske Llyod Embley fra Trinity Mirror.

LÆS MERE OM PROGRAMMET OG OM HVORDAN DU TILMELDER DIG

Læs mere her

NYHEDER

Nedtællingen er begyndt Den 13. Konkurrence inden for design af lykønskningskort med sloganet: “Show us!” er nu lanceret.

Igen i år inviterer Messe Frankfurt og A.V.G (Arbeitsgemeinschaft der Hersteller und Verleger von Glückwunschkarten.) til at man byder ind med forslag til lykønskningskort-design konkurrencen.

Inden for branchen ses konkurrencen som et af de mere succesfulde initiativer, hvis

formål er at vække fantasien hos unge talenter og kreative folk, der arbejder med lykønskningskort.

Det er 13. Gang at Paperworld afholder denne konkurrence - interesserede deltagere har stadig massere af tid – tilmelding til konkurrencen er først 31. Oktober 2015.

Læs mere her

NYHED

Basis sortiment til kontoret

FEATURE

Papirindustriens turbulente tid

Ikke mange industrier i Danmark har som den danske papirindustri oplevet så voldsom en udvikling. På de godt 100 år, hvor De forenede Papirfabrikker (DfP) eksisterede, blev der både åbnet og lukket fabrikker, rationaliseret, centraliseret, decentraliseret, eksperimenteret med råstoffer og samarbejdet med folk fra sukkerindustrien.

1889

1889 Går man cirka 125 år tilbage og ser på papirindustrien i Danmark omkring 1889, så sad De forenede Papirfabrikker (DfP) på stort set hele markedet.

De forenede Papirfabrikker blev oprettet i1889, efter der havde været mange års intern konkurrence mellem de eksisterende papirfabrikker i Danmark, og med DfP i spidsen fik man stabiliseret papirindustrien. Produktionen blev koordineret, og der blev skabt en centralisering, hvor man fordelte arbejdsopgaverne mellem de forskellige fabrikker.

Silkeborg Papirfabrik, producerede de fine papirkvaliteter, og Dalum Papirfabrik havde masseproduktionen af de gode papirkvaliteter.

Maglemølle Papirfabrik i Næstved, var koncernens store fabrik som tog sig af masseproduktionen af almindeligt papir såsom avispapir, ugebladspapir og toiletpapir.

1930

FEATURE

1930 GODE TIDER I 1930´ERNE I mellemkrigstiden valgte DfP at satse på kartonproduktion og etablerede derfor Københavns Papir og Karton-fabrik i 1933 på Nørrebro.

En anden stor satsning fra DfPs side var anlæggelsen af Ny Magle Mølle Papirfabrik, der åbnede midt i 1930’erne i Næstved.Det gik godt for papirindustrien i 30’erne; i 1937 nåede den samlede produktion op på omkring 70.000 tons, og der var ca. 1800 arbejdere samt 250 funktionærer ansat i koncerne

1930

1939

I efterkrigstiden - i begyndelsen af 1950’erne - var det stadig vanskeligt at få brændsel til produktionen på fabrikkerne, og samtidig var det også svært at få fat på tilstrækkelige mængder cellulose og træmasse.

Efterspørgslen var stor – eksempelvis var prisen på cellulose op til 14 gange højere end før krigen.

Det var sælgers marked, og for at komme den store efterspørgsel til livs valgte De forenede Papirfabrikker utraditionelle veje på råstofområdet ved at etablere Fredericia Cellulose A/S.

1950 KONKURRENCEN FRA UDLANDET Men selv med det nye brugbare råstof var det svære tider. Den stigende konkurrence fra de andre europæiske lande kunne tydeligt mærkes. Mange af de udenlandske konkurrenter havde brugt store konjunkturgevinster til at købe nye maskiner og forbedre deres anlæg, mens DfPs planer om modernisering havde måttet vente længe på grund af problemerne med dyre råstoffer, og det var svært at følge med.

Fra slutningen af 1950’erne ændrede den internationale konkurrencesituation sig med dannelse af det europæiske fællesmarked og frihandelsområdet EFTA. Danmark var medlem af EFTA, og medlemsskabet betød både et udvidet markedsområde for papirfabrikkerne, men samtidig også øget konkurrence.

1939 SATS PÅ HALM Da 2. Verdenskrig brød ud i 1939 kunne det, som i mange af de andre industriområder i Danmark, mærkes i papirindustrien, og der kom til at gå nogle år før nye investeringer kunne realiseres efter krigen.

1950

Før i tiden havde træmasse og træcellulose været det populære råstof på markedet, men idéen var nu at forsøge at udvinde halmcellulose til papirproduktionen. Det havde været forsøgt før at benytte halm, men nu prøvede DfP igen - denne gang med nye og positive resultater, og halm blev pludselig set som et brugbart stof i den danske papirindustri.

FEATURE

1960

1970 DECENTRALISERING OG URO PÅ MARKEDET I begyndelsen 1970’erne kom De forenede Papirfabrikker igen i store vanskeligheder - blandt andet på grund af oliekrisen, og der skulle endnu en gang tænkes i nye baner.

Resultatet blev en decentralisering af virksomheden, sådan at de enkelte papirfabrikker nu både var produktionssted og salgssted.

1970

1960 STRUKTURPLANEN Fra begyndelsen af 60´erne steg omkostningsniveauet i Danmark markant, og hos Papirfabrikkerne betød det at der måtte tænkes kreativt for at følge med resten af Europa. Inden for den europæiske papirindustri var der en heftig udvikling med produktionsomlægning, moderniseringer og fuld udnyttelse af maskinernes kapacitet, så ledelsen hos DfP udviklede en plan for at styrke konkurrenceevnen, der fik navnet Strukturplanen.

Et af hovedformålene i Strukturplanen var at effektivisere papirindustrien ved blandt andet at lukke urentable fabrikker og nedbringe antallet af papirmaskiner, da vedligeholdelse af de ældre maskiner ville være for dyrt. Som i de andre europæiske lande kiggede man også i Danmark på, hvordan man kunne få maksimalt udbytte af papirmaskinerne, og én af løsningerne blev at man indførte 7-døgnsdrift på Ny Maglemølle og Dalum Papirfabrik. Samtidig gik man væk fra at satse på produktion af de traditionelle papirkvaliteter, men ville i stedet fokusere på specialisering og forædling, da det var på disse områder at man kunne følge med på det europæiske marked.

FEATURE

1979

1984 SATS PÅ GENBRUG På trods af hård styring og rationaliseringer måtte der i 1984 endnu en kursændring til. Genbrug var det nye sort, og én af strategierne var derfor en satsning på genbrugspapir af høj kvalitet. Det skete blandt andet ved etablering af afsværtningsafdelingen ved Ny Magle Mølle i Næstved.

I 1989 - da De forenede Papirfabrikker fejrede deres 100 års jubilæum - var der sorte tal på bundlinjen, og senere på året kunne De Danske Sukkerfabrikker sælge DfP til den svenske papirgigant Stora til en god pris. Navnet DfP forsvandt, og i 1992 besluttede svenskerne at lukke Maglemølle Papirfabrik- en af de helt store fabrikker i den danske papirindustri.

1984

1979 DE DANSKE SUKKERFABRIKKER Det var en stor omvæltning for en industri, der i mange år havde været præget af en stram og central struktur, og den nye struktur skabte mere kaos end stabilitet. Det varede derfor ikke længe før der atter måtte nye planer på bordet.

På dette tidspunkt i 70’erne talte man åbenlyst om helt at lukke papirindustrien i Danmark. Der var konstant uro om selskabets aktier, og der var rygter om at de ville blive overtaget af udenlandske købere, men 1. februar 1979 kom løsningen: De Danske Sukkerfabrikker købte 78% af Papirfabrikkernes aktiekapital, og et nyt kapitel kunne begynde.

Med De Danske Sukkerfabrikker blev der skabt lidt mere ro om fremtiden, men sukkerfabrikkerne måtte dog hurtigt indse, at de havde investeret i en noget presset industri.

FEATURE

1989 I 1989 - da De forenede Papirfabrikker fejrede deres 100 års jubilæum - var der sorte tal på bundlinjen, og senere på året kunne De Danske Sukkerfabrikker sælge DfP til den svenske papirgigant Stora til en god pris. Navnet DfP forsvandt, og i 1992 besluttede svenskerne at lukke Maglemølle Papirfabrik- en af de helt store fabrikker i den danske papirindustri.

1989

2015

2015 PRESSET BLEV FOR STORT På godt 125 år turbulente år udviklede papirindustrien i Danmark sig med lynets hast, men måtte til sidst bukke under for presset. Maskinerne havde svært ved at følge med, og produktionen var ikke effektiv nok til at hamle op med det voksende marked fra resten af verden.

I dag kan man dog stadig finde produktion af papir i Danmark, men i noget mindre format end før i tiden: I Skjern ligger Skjern Papirfabrik stadig og har en nicheproduktion af pap – hovedsageligt fremstillet af genbrugspapir, og så kan man – hvis man er nysgerrig på hvordan det foregik i helt gamle dage – få lov at lave sit eget håndlavede papir på Museum Silkeborg samt på mediemuseet i Odense.

FEATURE

Det papirløse samfund - er vi på vej?

De seneste 10-15 år har man talt om det papirløse samfund – især om hvor smart det kunne være i forhold til at spare på papir og dermed CO2, men spørger man folk i papirbranchen, så er de ikke bekymret for at produktionen af papir forsvinder fuldstændigt.

I gamle dage ventede man altid spændt på at den flybillet man havde bestilt dumpede ind af døren. I dag kan man hos adskillige flyselskaber benytte sin smartphone til at fremvise billet på.

Aviserne går i stigende grad over til at bruge nettet som kommuniktionsplatform og folk sender færre breve.

Papiret er i tilbagegang på flere fronter, men alligevel mener Anders Geiker, der har været i papirbranchen i over 40 år, at der er langt til det papirløse samfund, - især når det handler om kommunikation, kan der gå ting tabt, når man ikke har et papir i hånden. ”Det er ikke altid en succes at gå væk fra papirløsningen – e-boks systemet eksempelvis, hvor flere og flere oplysninger til borgerne kun sendes elektronisk, har vist sig at være en dårlig investering for samfundet på mange punkter. Ganske rigtig spares der porto og administration og i et vist omfang også papir,

men når man ser på hvor mange oplysninger, der går tabt fordi mange stadig har svært ved at bruge e-boksen, så er det en stor udgift for samfundet” IKEA kataloget er stadig et hit Folk holder stadig af at sidde med papir i hånden og faktisk er der lavet undersøgelser inden for reklamebranchen, hvor man har lavet målinger på hvad der virker på folk, fortæller Anders Geiker: ”Målingerne har vist at den trykte reklame stadig har en effekt og at en kombination af de forskellige medier giver den største effekt. Man kan vælge at køre en reklame på tv samtidig med, at man har en banner i en af de store aviser. På den måde rammer man forskellige grupper kunder med forskellige virkemidler” Udover at ramme forskellige målgrupper, så kan den analog reklame i papirform også ses som en del af et firmas markedsføring. Eksempelvis er der sta-

FEATURE

dig folk som ser frem til, når IKEA kommer ud med deres årlige katalog – ikke kun på nettet, men det man kan bladre i og sætte mærker ved. Lige så vel som legetøjskæden BR stadig sender ”en ønskebog” ud til de små folk i husstanden ved jueltid. Selvom disse to firmaer også har deres produkter på nettet, holder de altså fast i papirformen som en del af deres markedsføring.

Stigende produktion af papir Papirindustrien over hele verden har igennem de seneste mange år haft det svært, og der har været omstruktureringer og lukninger af fabrikker i stor

stil, men alt i alt går det faktisk godt med selve produktionen. I en statistik fra CEPI (confederation of european paper industries) fra 2014 kan man se at selvom der har været et fald i antallet af papirfabrikker siden 1992, så har produktionen faktisk været stigende.

For selvom folk er begyndt at læse avis på digitale devices og sender færre breve, så er der stadig brug for eksempelvis emballage fremstillet af papir, pap og karton. Der er brug for både transportkarton, til når en vare skal transporteres, men der er også et stigende antal produkter, der benytter emballagen som en del af deres branding. Pakker man varen lækkert ind associerer man til at en vare er af høj standard, så på

Trend i papir produktion

1500

105

1200

95

900

85

600

75

300

65

0

55 1992

Antal af papir fabrikker

2000

2008

Papir produktion

2014

Trend i papir produktion

FEATURE

den måde bliver emballagen en vigtig del af brandingen.

Hvad er bedst for miljøet?

Ofte når man modtager en mail fra et firma, står der nederst – ”Tænk på miljøet – har du brug for at printe denne mail ?” Man sidestiller brugen af papir med ressourcespild og som noget der er skidt for miljøet, men i virkeligheden er det ikke helt så enkelt.

En undersøgelse foretaget af det schweitsiske firma Reichle & De-Massari tilbage i 2013 viste, at der blev brugt knap 10 % af verdens energiforbrug i informations- og kommunikationsteknologien blandt andet med at køle servere og computere. Fortsætter trenden viser

deres beregninger, at det vil nå op på omkring 50 % hen mod 2020, så selvom det kan være smart at have alting samlet på et device i stedet for i papirform, så er det ikke altid den bedste løsningen – hverken for miljøet eller det kommunikative og måske én af årsagerne til at vi endnu ikke – og måske aldrig – når kommer til at have et papirløst samfund.

”Selvom der har været et fald i antallet af papirfabrikker siden 1992, så har produktionen faktisk været stigende.”

Om Anders Geiker Anders Geiker startede i branchen i 1974 og har siden været i næsten alle led i ”the Paper Chain”, siden 2005 med fødderne under eget bord. Firmaer: DK Paper kan i år fejre 10 år og med SPOTPAPER på returområdet dækker disse to handelsvirksomheder det såkaldte B-marked, som synergi markedsfører det ekspanderende papir- og kartonagentur, Schmedes Papir, talrige specialiteter til emballage løsninger, handel og grafisk produktion.

GUIDE

Trivsel og effektivitet i åbne kontormiljøer TO MÅLRETTEDE GUIDER Åbne kontormiljøer er blevet standarden, når det offentlige og finanssektoren bygger og indretter nye kontorer. Erfaringerne fra bl.a. arbejdspladsvurderinger viser, at især to forhold kan give problemer i de eksisterende åbne kontorer: Forstyrrelser og indeklima.

AF KROP OG KONTOR / SØREN RASMUSSEN

GUIDE

FORSTYRRELSER i åbne kontormiljøer Mange klager over støj i de i åbne kontorer, men for de fleste medarbejdere giver begrebet forstyrrelser mere mening. Det viser nyere, dansk forskning.

HENT GUIDEN TRYK HER

Denne guide henvender sig især til medlemmer af arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladser, der har konstateret problemer med forstyrrelser og støj, fx i forbindelse med APV.

Forstyrrelser kan være et sammensat problem, der ikke kun handler om lyde. Også trafik gennem kontoret kan forstyrre alene på grund af bevægelserne. Når det kommer til løsninger, er det derfor langtfra altid akustikken, man skal kaste sig over. Hensigtsmæssig organisering og indretning af kontoret er ofte det vigtigste at se på sammen med opbygningen af en kultur, hvor man respekterer hinandens forskellige behov og eventuelt aftaler leveregler ud fra det Stikord: Organisering og indretning, Akustik, Psykisk arbejdsmiljø, Adfærd og leveregler, Hvem skal sidde hvor?, Aftaler om leveregler.

BEDRE INDEKLIMA i åbne kontormiljøer Udfordringen for indeklimaet i åbne kontorer er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig.

HENT GUIDEN TRYK HER

I de individuelle kontorer kan man i høj grad selv bestemme sit indeklima, men i det åbne kontor er det til forhandling.

En tommelfingerregel siger, at man højst kan stille 85 procent af medarbejderne i et åbent kontor tilfredse med temperaturen i rummet.

Og det gælder for de fleste andre dele af indeklimaet.

Denne guide er lavet til medlemmer af arbejdsmiljøgruppen på arbejdspladser, der har konstateret problemer med indeklimaet, fx i forbindelse med APV.

Det centrale indeklimaspørgsmål går dog igen i alle typer kontorer.

Det handler om at undgå, at det bliver for koldt i vintermånederne og for varmt om sommeren. Det sidste især, hvis bygningen har store glasfacader. Udluftning er central for at sikre en god luftkvalitet fri for generende lugte. Lyset skal gerne være en blanding af dagslys og kunstig belysning, og der skal både være fælles loftbelysning og individuelt arbejdslys, fx som bordlamper. Endelig kan statisk elektricitet nogle steder være et så stort problem, at man må sætte ind for at begrænse det.

Stikord: Varme, kulde og træk, Luftkvalitet, Dagslys og kunstig belysning, Statisk elektricitet, Tag rengøringen med i APV, Når interesserne støder sammen, Vi er mere effektive i et godt indeklima, Håndtér jeres forskellighed.

KONPA

FAKTA KONPAs legat

KONPA LEGATET

KONPA

KONPAS LEGAT

Konpa legatet KONPA legatet blev igen i år uddelt i juli måned. Legatportioner af 10000 kr., 15000 kr. og 20000 kr. blev fordelt mellem de mange ansøgere, og én af de heldige modtagere var Margrethe Christensen, der vil bruge legatet på at læse videre på sin akademiuddannelse inden for international handel og markedsføring.

KONPA legatet blev igen i år uddelt i juli måned. Legatportioner af 10000 kr., 15000 kr. og 20000 kr. blev fordelt mellem de mange ansøgere, og én af de heldige modtagere var Margrethe Christensen, der vil bruge legatet på at læse videre på sin akademiuddannelse inden for international handel og markedsføring.

Margrethe Christensen, der til dagligt arbejder som marketing coordinator hos distributørvirksomheden Despec ved Lynge, har søgt og modtaget KONPA-legatet for 2. år i træk, og hun er meget begejstret da det betyder, at hun kan fortsætte med den uddannelse, som hun påbegyndte sidste år; akademiuddannelsen i International Handel og Markedsføring ”Det er en fantastisk mulighed. Jeg er virkelig glad for at kunne søge legatet. Jeg søgte 20.000 kr. og fik 10.000 kr. Et modul koster cirka 5.000 kr. inklusive undervisning og bøger, så det er nok til at dække dette års udgifter.

Uddannelsen tager tre år i alt, så jeg vil søge igen til næste år, så jeg kan gøre uddannelsen færdig.” fortæller Margrethe Christensen.

Efter at have arbejdet hos Despec i næsten 20 år, besluttede Margrethe

sidste år at begynde den 3-årige akademiuddannelse; dels for at skærpe kompetencerne, dels for at søge ny inspiration. ”Jeg er 46 år og har ikke gået i skole i mange år, så hvis jeg skulle læse noget, der virkelig ville gavne mig i mit daglige arbejde, så skulle det være markedsføring med den digitale profil. Jeg har to piger, der er nu er blevet store, så tænkte jeg at nu var min tur.”

Uddannelsen foregår hver torsdag aften og på studiet er det hovedsageligt folk, der -ligesom Margrethe Christensen- arbejder med marketing fra andre firmaer. Endnu har hun ikke mødt andre fra branchen på sit hold, men hun synes bestemt at hun får meget ud af timerne alligevel. ”De fleste firmaer arbejder jo meget med det samme, når det kommer til digital markedsføring og det er virkelig interessant at høre hvad andre virksomheder gør. I det hele taget bliver man inspireret af at komme ud og møde andre folk og se en sammenhæng mellem det man laver og se hvilke muligheder der er”, siger Margrethe Christensen, der glæder sig til at komme i gang med studierne igen til her i september.

KONPAs legat bliver uddelt 1 gang om året typisk ultimo juni måned. I 2015 vil legatet dog blive uddelt ultimo juli.

Legatportionerne fordeler sig med 10.000 kr., 15.000 kr. eller 20.000 kr.

Legatets fundats er: legatfondet har til formål at understøtte medlemmer – også forhenværende af KONPA (tidl.

Dansk Papirhandlerforening), disses enker eller børn under 18 år.

Personer, der har drevet papirforretning her i landet, enten som detaillist, grossist, fabrikant eller direktør for et aktieselskab eller sådanne, der er eller har været ansat hos en papirhandler samt disses enker eller børn under 18 år.

Endvidere har KONPAs legatfond særlig fokus på at yde støtte til uddannelsesmæssige formål og her kræves ingen særlig tilknytning til foreningen – dog vil der blive lagt vægt på dokumentation for uddannelsesforløbet.

Ansøgning af KONPA legatet vil være muligt forår 20 16.

Ansøgningsskema vil kunne findes på hjemmesiden primo januar 2016.

NOSTALGI

Visitkortets historie Måske troede du at visitkortet opstod samtidigt med 80’ernes yuppie-kultur, men kortets oprindelse skal rent faktisk findes en del længere tilbage i historien.

Visitkortet – i den første udgave - kan dateres helt tilbage til det 15. århundrede i Kina, mens det menes først at være nået til Europa i det 17. århundrede.

I begyndelsen var kortene formet og havde samme størrelse som et almindeligt spillekort.

De blev først brugt i Frankrig af Louis XIV – også kendt som Solkongen - og senere i det 17. århundrede begyndte også det engelske samfund at benytte de små kort, men med forskellige formål.

Hvor man på dansk kun bruger ordet ”visitkort”, så skelnede man på engelsk dengang mellem et ”calling card” og et ”business card”.

NOSTALGI

Små reklamekort I Frankrig havde kortene mest af alt et socialt formål og blev brugt til små beskeder, mens man i England benyttede ”calling card” ved besøg og ”business card” til forretningsformål i form af små reklamer for produkter og forretninger.

Dengang brugte man ikke husnumre, så for at vise folk hen til, hvor forretningen lå, tegnede man små kort på visitkortene. De små reklamekort blev meget populære – det var en effektiv metode til at få spredt sit budskab, da aviserne på daværende tidspunkt endnu ikke var så udbredte og derfor ikke værd at annoncere i.

Præsentationskortet ”Calling card” blev blandt andet benyttet af det bedre borgerskab til når man gik på visit hos hinanden, som en metode til at præsentere sig selv.

Kortet blev afleveret til tjeneren, der lagde det i en bakke eller skål, som var sat frem til formålet ved hoveddøren. Var kortet foldet i det ene hjørne betød det, at personen selv havde afleveret kortet – uden fold betød det, at en tjener havde bragt det. Ønskede en herre for eksempel at gøre kur til en af damerne i huset, måtte han aflevere sit kort og afvente svar. Der blev set strengt på, hvis man kiggede de andre kort igennem i skålen for at lure hvem ens konkurrenter var, og man måtte finde sig i, at hørte man intet betød det, at der ikke var interesse for et nærmere bekendtskab.

NOSTALGI

Bogstavkoder Der var også andre koder forbundet med kortene; eksempelvis betød det, hvis bogstaverne P/F stod skrevet på kortet, at man ville lykønske (fra fransk ”pour féliciter”), men stod der P/C betød det derimod at man ønskede at kondolere (fra fransk ”pour condolénance”) Visitkortet i dag Der er stadig nogle ”regler”, når det kommer til visitkort: de må aldrig udleveres med venstre hånd, man må aldrig skrive på dem, og de bør altid være oversat til det sprog, hvorpå en evt. handel foregår. De bør aldrig bare ligge løst og skal altid være i god stand.

I dag er den information, man forventer på et visitkort, som følger: navn på den der ejer kortet, titel, firmanavn, hvor firmaet er placeret, samt relevant kontaktinformation såsom adresse, e-mail og telefonnummer. I flere tilfælde tilføjer man nu også webadresse og evt. twitternavn.

NOSTALGI BRUGERUNDERSØGELSE

Vi vil rigtig gerne høre din mening, så brug gerne to minutter på at svare.

HVAD SYNES DU Brugerundersøgelse Vi har lavet en brugerundersøgelse hvor du kan komme med dit bud på, hvad der skal være mere eller mindre af i de kommende udgaver af magasinet.

Besøg vores nye hjemmeside

Følg os på Facebook

Besøg KONPA’s hjemmeside

NÆSTE NUMMER

I NÆSTE NUMMER DEN GRØNNE STIL Vi ser på hvad man gør i kontorbranchen for at passe på miljøet KROP OG KONTOR Blive inspireret til hvordan du kan få en sundere hverdag på kontoret

UDGIVER Misfit ApS Misfit Client Publishing ADRESSE Misfit ApS Slotsgade 2, 2 sal 2200 København N www.misfit.dk