Ikke blot en modedille

I starten var der bekymring om at genbrug var noget, som danskerne ikke ville tage til sig. Men med 50 års stigende efterspørgsel har Kirkens Korshærs genbrugsbutikkerne vist sig at være en langtidsholdbar succes.

Seksmillionerogfemhundredetusinde.

Så mange varer blev der langet over disken i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker sidste år. Det er flere end Danmark har indbyggere. Og alt tyder på, at det tal kun vil vokse i fremtiden. For brugt tøj er et vigtigt skridt på vejen til et grønnere og mere klimavenligt forbrug, som stadig flere mennesker får øjnene op for.

I dag driver Kirkens Korshær knap 240 genbrugsbutikker fordelt over hele landet ved hjælp af frivillig arbejdskraft fra tusinder af gæve frivillige.

Takket være betænksomme menneskers donationer af tøj, nips og møbler medvirker Kirkens Korshær til at give tingene et nyt liv. Til gavn for såvel køber og miljø som for det sociale hjælpearbejde.

Velklædte og glade

Genbrugsarbejdet er et fundament for både Kirkens Korshærs sociale arbejde og for vor identitet. Men det var med en vis forbeholdenhed, at man kastede sig ud i at etablere butikker med brugte frakker, kjoler og møbler.

“Jeg har aldrig været så velklædt, som siden I åbnede den butik,” sagde en dame forleden med synlig glæde. Og vi var da ikke mindre glade.

Sådan beskriver korpssekretær Christian Espersen i 1975 Kirkens Korshærs nye satsning – Genbrugsbutikkerne. For allerede et par år efter den første butik slog døren op, er det åbenbart, at er der er tale om en kæmpe succes.

En succes på flere planer tilføjer han, for ikke blot muliggør overskuddet fra butikkerne, at man kan gøre en langt større socialfaglig indsats for de allermest udsatte.

Fællesskabet i butikkerne er en værdi i sig selv for både kunder og de frivillige, der lægger både tid og hjerteblod i at gøre en genbrugstur til en oplevelse.

Og endelig betyder de rimelige priser, at også folk med en lille indtægt kan blive godt klædt på.

I starten var man fra Korshærens side bekymrede for, at den store interesse for genbrugt tøj kunne være forbigående. Men her et halvt århundrede senere kan vi konstatere, at der ikke blot var tale om en modedille. For interessen er ikke blot fastholdt, det stigende fokus på klimaet og bæredygtig livsstil har givet landets genbrugsshoppere endnu en grund til at købe brugt.

Der er al mulig grund til at glæde sig over, at genbrug og socialt arbejde nu har gået hånd i hånd i Korshæren i et halvt århundrede.

Fra damerne i Skjern

Den allerførste butik, Rodekassen på Frederiks Allé i Aarhus, åbnede den 21. november 1972.

I Korshæren var det med bankende hjerte, for nok havde man set genbrugsbutikker med et socialt sigte i blandt andet Stockholm, men om danskerne var med på vognen, var uvist. Derfor var det med stor lettelse, at man kunne opgøre den første eftermiddags salg til hele 800 kroner.

“Ih hvor det lettede. Så var det måske ikke helt ved siden af alligevel,” noterede man sig.

For genbrug er guld for både kunder og Korshær, og hurtigt voksede den lille butik sig til mange. Snart var genbrugstanken spredt til de fleste dele af Danmark, hvor gejsten og kreativiteten var i top.

“Og så er de oven i købet så geniale i Skjern, at de bytter kjoler med Vejle, så damerne i Skjern må rejse helt til Vejle for at se deres afleverede kjole med en anden dame i. Hvem mon der har fostret den gode ide?”, skrev Christian Espersen videre i sin beretning.

Fra nettopose til nødvendighed - interview med Kirkens Korshærs chef for genbrug

Genbrugstøjets image har rystet støvet af sig og er blevet et populært, klimarigtigt og socialt bæredygtigt tilvalg, fortæller Dorthe Egede Hansen, der har medvirket til at gøre genbrug til en vigtig faktor i den danske klimakamp.

Har vores syn på genbrug ændret sig?

- Folk havde ofte en nettopose med, når de sneg sig ind i genbrugsbutikken. For ti år siden, da jeg startede i Kirkens Korshær, ville man ikke vise, at man havde været i en genbrugsbutik. I dag viser man det på sine sociale medier. Så det er har været en enorm kulturændring. Bæredygtighed og klimaaftryk er blevet nogle emner, som alle beskæftiger sig med, vi har indset, at det er en nødvendighed. Samtidig er Danmark er europamestre i tøjforbrug, og det stemmer ikke så godt overens med at leve bæredygtigt, men vi flytter os i disse år. Og vi flytter os hurtigt.

Hvorfor tror du, at genbrug er blevet en succes?

- Fordi det taler til flere store målgrupper. Vi har de studerende, de nytilkomne og de enlige forsørgere, som finder godt tøj til en billig pris. Vi har de klimabevidste, der tænker over de miljømæssige konsekvenser af at producere nyt tøj. Vi har kvalitetsjægerne, som kan være heldig at finde en designerjakke til supermarkedspris, på en af vores hylder. Og så har vi superforbrugeren, det er sådan en som mig selv, med et klædeskab, der bugner af tøj, men som aldrig har noget at tage på.

Hvad betyder EU’s direktiv om tøjimport?

- Tidligere kunne man købe 20 stykker tøj for 1000 kroner på en af de billige platforme fra eksempelvis Kina, men fordi EU nu beskatter tøjimport, er den handel flyttet ud i genbrugsbutikkerne. Hvis du skal have meget tøj til få penge, kan genbrugsbutikken løfte den efterspørgsel, samtidig med at du støtter en god sag. Og måske afleverer du tøjet igen, når du er færdig med det. Eksperter regner med, at genbrugshandlen har overhalet den billige fast-fashion allerede i 2028.

Hvad skal genbrugsbutikkerne gøre for at følge med tiden?

- Vi skal gøre det til en oplevelse –, det lykkes allerede mange steder. Vi var savnet under corona-lukningen. Og vi oplever ofte, at mange går ind i butikken uden at vide, hvad de vil købe. De skal bare lige se, om der er noget, de ikke ved, at de mangler. Det gør vi ikke i supermarkedet. Derfor er den gode oplevelse med god indretning og venlig service vigtig for os. Er underholdningsværdien høj, og kan man bruge lang tid på at gå på jagt i butikken, kan vi tiltrække kunder, der bor langt væk.

Hvad er fremtiden for genbrug?

- Den er meget lovende, for ønsket om et lavere klimaaftryk er kommet for at blive, særligt hos de unge. Ni ud af ti af alle unge har inden for det sidste år handlet i genbrug. Det betyder, at det ikke er en tilfældig modedille, det er en fremtidig forbruger. I fremtiden vil vi se helt andre og grønnere forbrugermønstre, hvor folk prioriterer at købe brugt og bruge deres penge på andre ting. Sortimentet vil også udvide sig til i endnu højere grad at omfatte teknik og byggematerialer.

- Eksperter regner med, at genbrugshandlen har overhalet den billige fast-fashion allerede i 2028.