1 minute read

Tak for jeres bidrag til opgøret med brug og smid væk-kulturen

Vi bryster os ofte af at være et grønt foregangsland, men når det kommer til vores forbrug, så er vi alt andet end et foregangsland. Hvis alle skulle leve som os danskere, så skulle vi bruge over fire jordkloder. Vores ressourcefodaftryk ligger markant over det europæiske gennemsnit, og vores forbrug skaber enorme affaldsmængder. Faktisk bliver vi år efter år kåret af EU’s statistikkontor som europamestre i affaldsproduktion per indbygger.

Tøj og tekstiler er et rigtig godt eksempel på en helt uholdbar brug og smid væk-kultur, som trækker voldsomt på naturens ressourcer, udleder store mængder CO2 og genererer enorme affaldsmængder. Produktionen af tøj står for ca. 10 procent af de globale CO2-udledninger. Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner om året, i dag udkommer der årligt op mod 24 kollektioner. Samtidig bruger vi vores tøj mindre – typisk bruges et enkelt stykke tøj 7-8 gange om året.

Advertisement

Desværre er tøj og tekstiler ikke det eneste område, hvor vores brug og smid-væk kultur dominerer. Det gælder også for mange andre produkttyper. Derfor er det rigtig godt, at der er aktører som Kirkens Korshær, der sørger for at forlænge levetiden af vores tøj og forbrugsgenstande, så det ikke bare havner som affald efter kun at have været brugt ganske lidt.

I Danmarks Naturfredningsforening drømmer vi om et samfund helt uden affald. Et samfund hvor vores produkter er designet til at holde længe, blive genbrugt, repareret hvis de går i stykker og i sidste ende genanvendt på højt niveau. Vi mener, at vi bør gøre ligesom Holland og sætte et politisk mål om et affaldsfrit samfund i 2050. I et affaldsfrit samfund er genbrug et helt afgørende element, og derfor skal I også have tak for jeres ihærdige indsats for at give tøj og andre brugsgenstande nyt liv – på den måde er I med til at reducere vores alt for store affaldsmængder.

Maria Reumert Gjerding

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Korsh Rs Bladet

Kirkens Korshær (Fælleskontor)

Nikolaj Plads 15

1067 København K

Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk

Giro 540-1429

CVR 8288 3711

Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.

Redaktion

Jeanette Bauer (ansv.)

Charlotte Lund (redaktør)

Korrektur

Néné La Beet

Layout Jan Hesselvig Krogh

Tryk

Tarm Bogtryk A/S

ISSN 1902-2107

Forside

Danielle Brandt og Dorthe Egede Hansen

Korshærsbladet

Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

Chef for Kirkens Korshær

Jeanette Bauer

Formand for hovedbestyrelsen

Ian Ørtenblad

Redaktionen af Korshærsbladet NR. 4/2022 blev afsluttet den 18. november 2022.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

This article is from: