1 minute read
Hvem kan bruge de ting, du ikke længere skal bruge?
Det er ikke alt, der kan genbruges. Er det slidt, hullet, plettet, revnet eller har skår i sig, så er det affald. Men meget kan få nyt liv. Måske har du aldrig brugt kjolen i skabet. Måske står kaffestellet bare og samler støv. I stedet for at smide det ud, så giv det til genbrug!
Det mest optimale for miljøet er, at vi helt undgår at producerer affald. Men når det ikke er muligt, kan vi træffe aktive valg, som er med til at forebygge og mindske mængden af affald.
Advertisement
Eksempelvis ved at bruge det, vi har derhjemme. Ved at tage en pose med hjemmefra, når vi handler, og ved at formindske brugen af ting, der kun kan bruges engang.
2. Genbrug
En stor del af de ting, vi ikke længere selv vil bruge, er stadig fuld ud funktionelle. Derfor er det vigtigt, at vi bliver gode til at give til genbrug – fremfor at smide det ud. Aflever dine brugte ting til genbrug eller aflever dem på genbrugspladsen – så andre kan få glæde af dem.
Samtidigt er det godt for både miljøet, pengepungen og de mange mennesker, som får hjælp af de velgørende organisationer, når du køber brugt fremfor nyt.
Når du sorterer dit affald, er du med til at sikre, at det kan blive genanvendt. Når du smider den gamle avis eller reklamerne i papirbeholderen, bliver de eksempelvis brugt til at lave ny papirmasse. Papirmasse som bliver brugt til at lave nye reklamer og aviser.
Nogle gange er affald bare affald. Restaffaldet bliver kørt til forbrændingsanlæg, hvor det bliver energiudnyttet, og på den måde er med til at lave elektricitet og fjernvarme. De restprodukter, der er tilbage, bruges blandt andet til at lave ny asfalt til vores veje.
En del af de affald, vi producerer, kan hverken genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. Eksempelvis fordi det ville producere giftig røg, hvis det blev forbrændt. Affaldet bliver derfor deponeret – og derfor gør det ingen gavn