Et kreativt fællesskab der giver mening

Brugere på tværs af flere af Kirkens Korshærs tilbud i Aalborg og omegn skaber kreative og bæredygtige produkter, som de sælger i butikken Fællesskabet.

Midt i Aalborgs travle centrum ligger en helt særlig butik. Ikke to varer er ens, men til gengæld har hver en kop, ørering eller lysestage sin helt egen historie. Indtil januar 2022 var det en helt almindelig genbrugsbutik, men efter et halvt års total ombygning kunne Fællesskabet slå dørene op.

Nu er der ikke længere tøj på hylderne, men et kæmpe udvalg af alle mulige forskellige produkter, der alle har det tilfælles, at de er lavet af Kirkens Korshærs brugere, især fra Aktivitets- og værkstedet på Restrup Kærvej – eller ”Gården”, som alle bare kalder det. Her er der forskellige værksteder, hvor hjemløse eller andre, der har slået sig på livet, kan lave keramik, arbejde med træ, støbe lys, strikke, hækle, eller hvad de har lyst og evner til.

Vi besøger butikken en smuk efterårsdag, hvor Anne-Mette Snedker og Steffen Jørgensen passer butikken. Anne-Mette er frivillig, mens Steffen er praktikant fra Aalborg Universitet. Ved et stort bord midt i butikken sidder en af Kirkens Korshærs brugere og laver den klassiske Kay Bojesen-abe i perler. Hun begyndte på aben i går i børne- og familiearbejdet – et tilbud, der ligger i samme hus som butikken.

Anne-Mette havde lovet hende, at hun kunne komme ned i dag og lave den færdig, så hun sidder lige så fredeligt midt i butikken og koncentrerer sig om sine perler, mens kunder går rundt og kigger på de mange unikke varer.

Meningsfuldt arbejde

Dagens første kunder er en mor og hendes teenagerdatter. De er på ferie fra Lübeck, og det sludrer de lidt med Steffen om, mens de betaler for to flotte, mørke skærebrædder. Imens kommer en familie på fire ind. ”Ah, det er da en måde at handle på,” siger faren, da han sætter sig i en af butikkens magelige lænestole. Imens tager hans kone sig særdeles god tid til at kigge nøje på julehjerter af læder, boblelys, små figurer i keramik og andre nipsting. Hun ender med at købe et lille hus af glas, man kan have tandstikker eller andre småting i.

Han fortæller om en bruger på ”Gården”, der havde fundet en gammel skammel, hun gerne ville upcycle. Hun satte den i stand, og fordi hun har rødder i Grønland, ombetrak hun sædet med sælskind.

- Fællesskabet blev min blide overgang fra at være fuldtidssygemeldt derhjemme, til at kunne udforske,

hvad der nu skal ske.

De fleste af ideerne til de forskellige produkter kommer fra brugerne selv, fortæller Steffen Jørgensen, der er i praktik fra sit studie i Lærings- og forandringsprocesser.

- Der findes ingen dårlige ideer. Til gengæld kan brugerne både få hjælp og materialer til at føre deres idéer ud i livet, siger han.

Brugerfortælling

- Den blev solgt for 600 kr. til den første kunde, der så den. Vi kunne nemt have taget det dobbelte, fortæller Steffen.

På rov i øreringene Priserne afspejler i det hele taget ikke, hvor mange timer, der er lagt i hver eneste vare. En anden mor og datter mener ikke, det kan passe, at øreringene kun koster 25 kr. Selv Anne-Mette bliver i tvivl og må spørge brugeren, der stadig sidder og nørkler med sin perleplade. Men den er god nok. ”Så må vi gå på rov,” siger moren til sin datter.

Ud over øreringe køber de også en tyk plaid, og det betyder meget, at de ting, brugerne laver, faktisk bliver solgt, fortæller Bo Lykke Vester, der er leder af sociale indsatser i Aalborg.

- Det er jo et meningsfuldt arbejdsfællesskab. Det kan selvfølgelig også være fint at lave noget, der kommer op at hænge i en varmestue, men det giver meget mere mening, når man kan lave et produkt, sætte det på hylden hernede og se det blive solgt, siger han.

På en søjle midt i rummet hænger en masse små sengeborde og kommoder, og de åbne skuffer fungerer som ekstra hylder. Det ligner noget, Søren Vester kunne have lavet i TV-programmet ”I Hus til Halsen”, men det er det ikke, for også indretningen har brugerne stået for.

Man behøver nemlig ikke have en kreativ åre for at kunne bidrage til Fællesskabet, fortæller Bo Lykke Vester.

- Nogle har måske hjulpet med at male. Nogle bidrager ved at stå i butikken og sælge de andres varer. Man får mulighed for at udforske, hvad man er i stand til, på en meningsfuld måde, siger han.

Har du et sted at sove?

Det betyder selvfølgelig også, at der kan komme ting i vejen for en vagt.

”Jeg har det ad helvede til, kan jeg ikke komme i næste uge?” spørger en kvinde i 30’erne, der kommer ind i butikken. Hun er bruger og skulle have haft en vagt i eftermiddag. Anne-Mette kender hende og ved, at hun både er syg og presset, fordi hun snart skal flytte i en ny lejlighed.

- Selvfølgelig. Bare se at blive rask, siger hun og spørger brugeren, om hun har et sted, hun kan hvile sig.

Episoden er et godt eksempel på det menneskesyn, som Fællesskabet bygger på.

- Ikke to mennesker er ens, og derfor er mulighederne også forskellige. I Fællesskabet arbejder vi med respekt og omsorg både for, hvad man kan, og hvad man ikke kan, fortæller Bo Lykke Vester.

Med store bogstaver over den reol, der fylder hele den ene væg, står lederens budskab kondenseret i tre ord: Mening, mennesker, muligheder.

I det hele taget er der mange historier både i varerne og helt konkret på små skilte rundt omkring mellem kreationerne. ”Hvad der startede med at være lomme-engle besluttede sig for at blive noget andet i glasovnen. Ud kom de smukkeste øreringe. Der er potentiale i det hele,” står der eksempelvis på et af dem.

Og netop ”potentiale” er et andet nøgleord i Fællesskabet. Potentiale i et menneske, som samfundet ellers havde tabt. Potentiale i et håndværk, man troede, man havde glemt, eller altid har ønsket sig at lære. Og potentiale i et gammelt bordben, der kan blive til en lysestage og skabe værdi for andre end én selv.