Interview ”Det religiøse USA er ved at forvitre,” siger Marilynne Robinson

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022 Den religiøse kultur er ved at forvitre

Teologer har følt, at de skulle udviske deres eget sprog for at komme den sekulære verden i møde, men denne latterlige kapitulation giver ikke mening, siger forfatter Marilynne Robinson om afkristning af USA

interview

Michael Bach Henriksen skriver fra USA

bach@k.dk Forfatteren Marilynne Robinson giver altid det samme råd til sine elever på den forfatterskole, hun har undervist på i over 20 år: ”Antag, at dine læsere er mere intelligente, end du er.”

Der er ingen grund til at sætte barren lavt, hverken over for sig selv eller over for omgivelserne.

Det har Robinson selv aldrig gjort. Hun har kompromisløst fulgt sit eget hoved i en lang karriere, der har ført til både litterære priser og efterspørgsel på hendes viden om og holdninger til den politiske udvikling i USA.

Marilynne Robinson tager imod i et undervisningslokale på den ansete Iowa Writers’ Workshop tæt på centrum i Iowa City. Vi er langt ude på landet – eller rettere: inde i landet – og skolen har i årtier tiltrukket forfatterspirer fra hele USA.

Hvad har du ellers lært dine elever? ”Jeg har lært dem om den enorme betydning, bøger kan have. En stor del af dem går herfra og bliver litterære stemmer, der bliver hørt i Iran og andre steder. Man tror, at man blot er et lille menneske, men i virkeligheden har vi jo en stor magt over hinanden. Så gør ikke noget billigt, gør ikke noget dumt. Tal ud fra det, du mener, er dit eget dybeste selv, siger jeg til dem. Mange tror, at hvis man er en ung forfatter, så handler det om at komme de rigtige steder hen, blive trykt de rigtige steder, fordi det er smart, men så lytter man ikke til sin dybeste impuls. Når man arbejder med sprog, udretter man noget meget antikt og menneskeligt og essentielt; civilisationer er bygget på bøger. Respekter din egen kapacitet for at blive en deltager på et højt niveau i den fælles samtale – det lærer jeg dem.” Din interesse for teologi gennemsyrer dine romaner og essays, og du skriver flere gange om tilgivelse i dine romaner. Hvad er dit syn på dette centrale kristne begreb? ”Tilgivelse er, hvis den er ægte, en form for kærlig indgang til et andet menneskes oplevelse og erfaring. Det handler om at erkende den måske underlige integritet i et andet menneske. Idéen om at forstå er reduktionistisk, for man forstår aldrig andre mennesker, og især ikke, når de har gjort noget, som man har svært ved at acceptere.” ”Vilje er ofte en forhindring for tilgivelsen. At være villig til at tilgive et andet menneske er noget andet end at tilgive, fordi man elsker ham. Man kan tilgive uden at vide, at man gør det. Så hvis en indsats kræves, så kommer der betingelser i dit eget hoved, og så er det ikke rigtig tilgivelse. Man siger ofte, at man skal forstå for at tilgive, men det er omvendt. Man skal tilgive, og så forstår man.”

Hvad er den blivende arv fra Reformationen? ”Reformationen var forløber for demokratiet, idéen om ’sola scriptura’ i både calvinisme og lutherdom fik menigmand til at læse, og det er et definerende træk ved verden efter Reformationen. Forskellen på den middelalderlige verden og tiden efter Reformationen er ikke mindst spørgsmålet om, hvor tilgængelig den viden, som en kultur opfatter som essentiel, skal være. Kan folk selv tage stilling på baggrund af tilgængelig viden? Luthers skrift ’Om den kristne frihed’ er illustrativ her, et argument for, at den essentielle kristne erfaring kommer af noget, der har rødder i den enkeltes egen sjæl, ikke i traditionen. Det er virkelig en meget smuk tekst.”

Du ser kritisk på den aktuelle udvikling i USA, blandt andet fordi kristendommen synes at få mindre betydning? ”Den religiøse tænkning er blevet udhulet. Teologer har følt, at de skulle udviske deres eget sprog for at komme den sekulære verden i møde, men denne latterlige kapitulation giver ikke mening. Hvis man står på en anden fløj og er eksempelvis materialist, forkaster man da heller ikke sin tradition, men bruger materialismens system og vokabular til at argumentere med. At stå på en prædikestol og tale sekularismens sprog er simpelthen forkert. En del af de teologiske fakulteter har lavet samme latterlige handel. Dét, verden lærer, er så simpelt, mens der er en stor kompleksitet i teologien, og når man læser tilbage i teologihistorien, ser man, hvor meget der er faldet ud.”

Hvad er konsekvensen af dette dannelsestab? ”At vi mister interessen i andre mennesker som mennesker. Se på alle de vidunderlige konsekvenser af lærdommens udbredelse i 1800-tallet på steder, man ikke ville forvente det. Der var en tid i den vestlige civilisation, hvor vi anerkendte den enorme betydning, der ligger i at kunne stå på egne ben intellektuelt set. At opøve evner og ressourcer til at lære selv. Den opfattelse, at individer har enorme, uventede potentialer, der kan frisættes af kultur, er enestående og dyrebar, men jeg er bange for, at den er på retur. Ideen om, at hvis du tillader en at skabe sig selv, kommer der noget smukt ind i verden. Ikke bare respekt og rettigheder, men åben forventning til, hvad der måske kan komme fra det indre liv fra andre mennesker. Da det offentlige skolesystem blev udviklet her i landet var denne opfattelse meget fremtrædende. I dag taler vi mere om konkurrenceevne.” ”Amerika er et stort land med en kompliceret historie, men indtil nu har den religiøse kultur holdt det sammen. Men jeg er bange for, at det er ved at forvitre. Jeg er som regel den første, mine studerende møder, der kan lidt teologi. Alt, hvad de ved om kristendom, har de fra medierne. Ingen, der ville ødelægge den kristne kultur, kunne have fundet på noget smartere end at lade mediernes repræsentation af religion blive normen.”

Romanen ”Gilead” handler om en præst, der snart skal dø, ligesom døden er nærværende i ”Hjemme”. Du er selv over 70. Hvad sker der, når vi dør? ”Vi får se. Jeg ved det ikke. Calvin siger det eksplicit, at hvis Gud ville have os til at vide det, ville han have givet os midlerne eller evnerne til det. Ideen om himlen distraherer mennesker fra vigtigheden af at være til stede her og nu. Jeg accepterer det. Som John Ames siger i ”Gilead”: ”Hvem ville nogen sinde have forestillet sig denne verden?”. Hvis du ser på universet og erkender, at her er vi i denne lille kokon af et liv med en blå himmel over os … hvor er det en mærkelig og vidunderlig ting. Verden er fantastisk, og jo mere vi lærer om den, jo mere fantastisk bliver den.”

Har du haft et godt liv? ”Ja, jeg har haft et lykkeligt liv. Det er meget, der glæder mig. Det gør alderdommen nemmere, end hvis jeg havde haft endeløse frustrationer. Der er en måde, absolutte ting som dødeligheden bliver håndgribelig på. Man forstår pludselig, hvad man har hørt hele livet. I en bestemt alder har du det privilegium at forstå, at ja, vi er dødelige, og alt det, man skal her i livet, har man gjort. Hvilket også er skræmmende. Der er en måde, hvorpå man er mere klar til forundring – min mor blev meget gammel, og hun kunne blive fyldt af glæde over, hvor smukke mennesker er. Så tænker man over menneskers ynde, hvor vilkårligt det hele er, hvor smukt det hele er ... Det ser man klarere, når man bliver gammel.”

Læs mere om Marilynne Robinsons hjemstat og miljø i essayet ”Meditation over Midtvesten” på:

”Ingen, der ville ødelægge den kristne kultur, kunne have fundet på noget smartere end at lade mediernes repræsentation af religion blive normen.”

k.dk/kultur