Skriftkultur

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022 skriftkultur | For 1000 år siden fik Roskilde sin dåbsattest, da byens første biskop Gerbrand skrev under på et gavebrev i en tid, hvor kristendommen stadig var ved at etablere sig i Danmark

Biskoppens underskrift fortæller om den spirende danske kirke

Tim Panduro

kirke@k.dk Da Roskilde-biskoppen Gerbrand i 1022 satte sin underskrift på et dokument om jordoverdragelse til det engelske kloster Ely, havde han næppe regnet med, at håndskriftet stadig ville blive husket og fejret 1000 år efter.

Men i dag ses det som et vigtigt og sjældent vidnesbyrd fra samtiden, og på Roskildes museer – ROMU – jubler man over, at det såkaldte Ely-håndskrift kan vises til borgerne i byen i 1000-året for underskriften. Dokumentet er opkaldt efter Ely-klosteret i England, og det er da også fra England, man har fået lov til at låne den værdifulde brevsamling, Gerbrands underskrift indgår i. ”Det er Roskildes dåbsattest. Vi kan ikke kalde det en fødselsattest, for der lå allerede en by, da Roskilde blev udnævnt som bispesæde. Men det er første gang, Roskilde nævnes på skrift,” fortæller Jesper Langkilde, arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU.

At Roskilde blev bispesæde, havde en enorm betydning for byen, der voksede fra at være en yderst beskeden by til at blive Danmarks hovedstad i 1200-tallet. ”Det er et af Danmarks ældste reelle bispesæder, og den status fører en masse med sig. Bispesædet får en masse donationer af kongen, og der oprettes en række kirkelige institutioner. Sandsynligvis får vi en katedralskole næsten fra begyndelsen, der stiftes klostre, og der opføres et væld af sognekirker,” siger Jesper Langkilde.

Ely-dokumentet med Gerbrands underskrift har mere end bare lokalhistorisk interesse. Kirkehistorisk vidner det om, at kristendommen så småt var ved at finde sine ben i Danmark, fortæller Mia MünsterSwendsen, der er lektor i europæisk middelalderhistorie på RUC. ”Det er en meget kildefattig tid, og derfor er et dokument som dette vigtigt, selvom indholdet egentlig ikke er noget særligt. Det er et samtidigt dokument, der viser, at Roskilde-biskoppen er anerkendt. Vi kender til andre biskopper i Danmark, men vi ved ufatteligt lidt om dem, og meget tyder på, at de har været titulære og siddet andre steder i Europa. Vi er dog nogenlunde sikre på, at Gerbrand rent faktisk befandt sig i Roskilde i sin embedsperiode.”

Kristendom usynlig i landet

At Gerbrand var så langt borte som i Canterbury for at sætte sin underskrift, er der ikke noget sært i. Kongen på den tid var Knud den Store, og han herskede både over Danmark og England. ”Det var indlysende at rekruttere fra England, da man skulle opbygge den danske kirke,” siger Mia Münster-Swendsen. ”Kirken i Danmark havde ingen nævneværdig struktur, og det var nødvendigt at hente folk udefra. Derfor var det fra begyndelsen en international kirke med personer fra både England, Sachsen og Lothringen. I 1000-tallet og op i 1100-tallet var næsten alle på de vigtige poster udlændinge. Det tog tid at få skabt et uddannelsessystem i Danmark, så man kunne uddanne sine egne folk.”

Selvom Harald Blåtand pralede af at have gjort hele Danmark kristent mere end et halvt århundrede inden Gerbrands underskrift i England, var den organiserede kristendom næppe særligt synlig ude i Danmark på Gerbrands tid.

1 Ely-dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. – Foto: Billede: Trinity College Library, Cambridge.

Danskere sås ikke mere som barbarer

”Man har kendt til kristendommen længe. Der har været missionsforsøg, og der har været handel med kristne gennem hele den tidlige middelalder, men det har ikke rakt til at skabe en kirke. I begyndelsen af 1000-tallet er der opført trækirker rundt omkring, men de store kirkebyggerier hører en senere tid til. Roskilde-bisperne er i gang med at få struktur og sat gang i kirkebyggerier, men nede på Falster har man næppe keret sig om, at der sad en mand ved navn Gerbrand i Roskilde. Vi skal op i de sidste årtier af 1000-tallet, før vi har noget, der minder om en kirkestruktur med bispedømmer og sogne,” siger Mia Münster-Swendsen. Da den kirkelige struktur endelig faldt på plads, gik det stærkt, fortæller Mia MünsterSwendsen. ”I 1100-tallet begynder stenkirkerne at dukke op overalt i landskaberne. Når man ser, hvor tæt de middelalderlige sognekirker ligger i Danmark, er det en helt enorm sakralisering af landskabet. Det vidner om en stigende folkelig forankring, og om at kirken er gået fra at være et rent elitefænomen til også at fylde meget i livet hos almindelige mennesker,” siger hun og kalder transformationen igennem få årtier i 1100-tallet for ”helt vild”. ”Danskerne går fra at blive set som barbarer i udlandet og til at blive en del af et anerkendt europæisk kongedømme. Man går fra at være et klandomineret plyndringssamfund og til at have en central kongemagt. Landet bliver en del af et fælleseuropæisk kulturområde med fælles sprog, får bureaukrati, uddannelsescentre og anden centralstruktur. Kirken kommer til at spille en central rolle i det institutionelle grundlag,” siger Mia Münster-Swendsen.

Også fysisk er kirken med til at forandre Danmark – med Roskilde som et indlysende eksempel. ”Det er i høj grad kirken, der driver bydannelsen i Danmark. Roskilde ligger ikke specielt godt handelsmæssigt. Det er kirken, der gør, at byen bliver så betydningsfuld.”

Dansk-tysk kamp er en konstruktion

Biskop Gerbrand blev på sin vej til Roskilde fra Canterbury taget til fange af den magtfulde ærkebiskop Unwan af Hamborg, muligvis som led i en strid om, hvorvidt den danske kirke skulle præges fra England eller fra Hamborg-Bremen. Konflikten er siden blevet udlagt til en strid mellem Danmark og Tyskland, men ifølge Mia Münster-Swendsen er det en senere konstruktion. ”Det har handlet om magt, men ikke om nationalitet. Men der har ikke været et decideret fjendskab mellem det senere Tyskland og Danmark på det tidspunkt,” siger hun.

Middelalderens store krønikeskribent Saxo havde en antitysk tendens, og Danmarks anstrengte forhold til Tyskland med 1864 og 1940-45 i front har også haft en betydning, mener lektoren. ”Jeg tror, at der har siddet en ubevidst antitysk holdning i mange historikere, og de har ofte projiceret tidens holdninger tilbage til middelalderen.”

TAG MED FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Folkekirkens Nødhjælp fejrer 100-års jubilæum på Himmelske Dage med internationale gæster og deltagelse i samtaler om Verdensmål – med revy, alsang, festgudstjeneste, reception og meget mere.

TORSDAG, 26. MAJ:

18:00 // Generalsekretær Birgi e Qvist-Sørensen åbner Folkekirkens Nødhjælps program og giver et indblik i situationen og arbejdet i Ukraine. Hvor: Folkekirkens Nødhjælps telt lige ved Domkirken på Mulighedernes Marked. 21:00 // Knirkerevyen – det knirker stadig. Knirkerevyen serverer en ud-af-kirken oplevelse for latterdjævle med hang til humor. Hvor: KFUM og KFUK i Roskilde, Blågårdsstræde 17. Reserver billet via QR-koden nederst.

FREDAG, 27. MAJ:

12:30 - 14:00 // Verdensmål 1: Afskaf global fa igdom. Rudelmar Bueno de Faria, leder af ACT-Alliance i samtale med generalselretær Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder. Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 14:00 - 15:30 // Verdensmål 10 – om mindre ulighed: Men hvor er du i virkeligheden fra? Om racisme og dekolonialisering. Kenneth Mtata, generalsekretær i Kirkerådet i Zimbabwe i samtale med Katja Iversen, erhvervskvinde, tidl. direktør i Women Deliver. Ledet af Thomas RavnPedersen, Verdens Bedste Nyheder Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 17:00 - 18:30 // Verdensmål 13 – om klimaet: Nu eller aldrig. Klimaforandring og det skinhellige nord. Thabo Makgoba, ærkebiskop i Sydafrika i samtale med Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder. Hvor: Aulaen, Roskilde Gymnasium, Bondetinget 1 21:00 // Knirkerevyen – det knirker stadig. Knirkerevyen serverer en ud-af-kirken oplevelse for latterdjævle med hang til humor. Hvor: KFUM og KFUK i Roskilde, Blågårdsstræde 17. Reserver billet via QR-koden nederst.

LØRDAG, 28. JUNI:

11:00 - 12:30 // Verdensmål 5 – om ligestilling mellem kønnene: Lad ikke nogen i stikken. Denis Mukwege, Dr.med og modtager af Nobels Fredspris i samtale Lisa Henry, generalsekretær i Internationalt Rehabiliteringsråd for Torturofre. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 12:30 - 14:00 // Verdensmål 16 – om demokrati: Tag din plads. Kenneth Mtata, generalsekretær i Kirkerådet i Zimbabwe i samtale med Peter Skov-Jakobsen, biskop i København. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 14:00 - 15:00 // Alsang ’Håb og handling’. Folkekirkens Nødhjælp og ’KORLIV – Folkekirkens Kororganisation’ indbyder til fællessang om ’håb og handling’ i en mangfoldig verden. Kom og syng med på vores jubilæumssang! Hvor: Roskilde Domkirke 15:30 - 16.15 // Økumenisk festgudstjeneste ’100 år med håb og handling’. Gudstjenesten markerer Folkekirkens Nødhjælps jubilæum, som fejres med flot musik, salmer og jubilæumssang i et mangfoldigt og internationalt fællesskab. Biskop Peter Fischer-Møller prædiker. Hvor: Roskilde Domkirke 16:30 - 18:00 // Åben jubilæumsreception. Folkekirkens Nødhjælp inviterer alle til at være med til at markere 100 år med håb og handling ved en uformel reception. Hvor: Folkekirkens Nødhjælps telt lige ved Domkirken 21:00 // Knirkerevyen – det knirker stadig. Knirkerevyen serverer en ud-af-kirken oplevelse for latterdjævle med hang til humor. Hvor: KFUM og KFUK i Roskilde, Blågårdsstræde 17. Reserver billet via QR-koden nederst. Læg vejen forbi Folkekirkens Nødhjælp på Mulighedernes Marked lige ved Domkirken fra torsdag kl. 17 til lørdag kl. 18 Gør et godt køb i Wefood og Genbrug, deltag i ’small talks’ – og sæt dig selv og din frivillige indsats på landkortet. Læs mere på: www.nødhjælp.dk/arrangementer Følg med og læs fl ere detaljer på Facebook. Her reserverer du også billet til Knirkerevyen.