Historie Fra aktivisme til inkluderende kirkelig festival

Fra aktivisme til inkluderende kirkelig festival

0 Teologerne Johannes Aagaard, Jacob Jervell fra Oslo og Johan Galtung fra Geneve i Schweiz. – Foto: Jesper Dijohn.

1 Sådan så det ud i Kristeligt Dagblad, da Danske Kirkedage var ved at blive en realitet. På de tidlige Danske Kirkedage diskuterede kirkens venstrefløj apartheid, atomvåben og fredsbevægelse. I dag er kirken bredt repræsenteret, og det samme er emnerne

Vibe Lønstrup

loenstrup@k.dk I 1968 samledes deltagere fra Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Haslev på Sydsjælland for at diskutere, hvordan kirken kunne bidrage til at løse de problemer, som verden dengang stod overfor.

Mødet blev til på teologen og religionskritikeren Johannes Aagaards initiativ. Efter kort betænkningstid sørgede han nemlig for at invitere de deltagere, der alligevel skulle gennem Danmark og Kastrup Lufthavn for at komme til Uppsala i Sverige, hvor der kort efter skulle være møde i Kirkernes Verdensråd.

Efter det improviserede Mini-Uppsala i sommeren 1968 gik der tre år, før de første Danske Kirkedage – nu med det officielle navn – slog dørene op i 1971. De første Danske Kirkedage fandt ligeledes sted i Haslev, og siden har festivalen, der i 2016 skiftede navn til det nuværende Himmelske Dage, været afholdt hvert tredje år og fra gang til gang i forskellige byer. Festivalen blev til også med stærk inspiration fra de tyske protestantiske kirkedage, som blev afholdt første gang i 1949 og havde til formål at sikre, at kristne ikke i fremtiden ville støtte et totalitært regime, sådan som nogle tyske lutheranere havde gjort under nazismen.

Op gennem 1970’erne og 1980’erne samledes kirkeligt interesserede danskere til kirkedagene for at tale om kirkens rolle i verden. Især kirkens mere aktivistiske del af det folkekirkelige spektrum, var repræsenterede, og emner som apartheid, atomvåben og fredsbevægelse blev diskuteret.

I dag er kirken bredere repræsenteret til kirkedagene, og i de senere år er især kirkens højrefløj kommet med. Således deltager både forskellige retninger i folkekirken, den katolske kirke, de ortodokse kirker, migrantmenigheder og frikirker i dag i festivalen. Temaet for den 19. udgave af Danske Kirkedage er ”Himmelske Dage – Grib fremtiden”, og i år finder de sted i Roskilde Stift.

0 De Danske Kirkedage var navnet på Himmelske Dage, da de blev afholdt i Roskilde i 2001. Der var også aktiviteter for børn. — Foto: Leif Tuxen.

0 Åbningsceremoni i regnvejr. Herning 2016. — Foto: Mikkel Møller Hansen.

”Det begyndte vel lidt som en kirkernes Thylejr. Siden var det især ny spiritualitet, der blev inkluderet i programmet. I de senere år er en større del af den kirkelige højrefløj kommet med.

Kirkedagenes titler gennem 54 år

BENT MEIER SØRENSEN, PROFESSOR I LEDELSE PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

2022: Roskilde – ”Himmelske

Dage – Grib fremtiden”

2019: Herning – ”Himmelske

Dage på Heden – gå med”

2016: København –

”Himmelske Dage”

2013: Aalborg –

”Menneske hvor er du?”

2010: Viborg –

”Mellem himmel og jord”

2007: Haderslev –

”Kirke over grænser”

2004: Roskilde – ”Tro til tiden” 2001: Aarhus – ”Sandhed gør fri” 1998: Fredericia – ”Håb på trods” 1995: Fredericia – ”Spiritualitet

og menighedsliv, mødet mellem religioner, nord, syd, øst, vest og livsorientering”

1992: Odense – ”Noget nyt er

blevet til – om grænser, afgrænsninger og gennembrud

1989: Hillerød –

”Mellem syndflod og regnbue – danske kirkedage om miljø,

0 Sognepræst Jens Moesgård Nielsen fra Herning Kirke under en musikgudstjeneste på Torvet i Herning under Himmelske Dage i 2016. — Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

0 I løbet af Danske Kirkedage i 1986 blev der hængt sedler i form af blade med bønner fra gudstjenesterne på korset. Danske Kirkedage sluttede med, at korset lørdag blev båret ud af stadionhallen. – Foto: Leif Tuxen.

”Vi er flere stemmer, der deltager i debatten, end i 1960’erne og 1970’erne, hvor der nok blandt de evangelikale var større berøringsangst over for det såkaldt politiske.

JENS OLE CHRISTENSEN, TIDL. GENERALSEKRETÆR FOR LUTHERSK MISSION OG NUVÆRENDE SOGNEPRÆST I FREDENS-NAZARET KIRKER I KØBENHAVN. 0 Ærkebiskoppen begejstrede de omkring 2000 tilhørere med sin prædiken, skrev blandt andre Ritzau og Kristeligt Dagblad dengang. — Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix.

0 Børn på pilgrimsvandring under Himmelske Dage, da de var i Roskilde i 2001. — Foto: Leif Tuxen.

mammon og mennesker”

1986: Esbjerg –

”Og jeg så en ny himmel og en ny jord”

1983: Silkeborg –

”Fred for både i dag og i morgen”

1980: Aalborg –

”Frihed og fællesskab”

1977: Holstebro –

”Grænser – at bekende Kristus i dag”

1974: Haslev –

”Kristus i verden – kristne i verden”

1971: Haslev –

”Mennesker i en ny tid – kirke i en ny tid”

1968: Haslev –

”Mini-Uppsala”