Livtag #3 - 2011

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Når hjælperen bliver en ven

For Tom Sonntag er det vigtigt, at han og hans hjælpere deler interesser side 34

Ortopædiske sko SKAL passe

3 – 2011

LIVTAG #

side 8

bruger - Hjælper Formidlingen

Vi tilbyder: • • • •

Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger

• • • •

Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående

ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

København

Århus

tlf. 3634 7900

tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

I

indhold FÅ NYE øvelser til skuldre og ryg 23

8 28

Ortopædiske sko SKAL passe

– for Margith Pedersen har det været en lang kamp at få nogle sko, hun kan bruge

8

Nyt om den europæiske poliokonference

13

Handicappede kvinder står sammen i Vietnam

14

På besøg i Hanoi

16

Kom med til Sundheds- og forskningsdag

20

Medicin og polio

22

Træn derhjemme

23

Træningshold for whiplashskadede

25

En cirkushest til søs

28

Nye regler om sygedagpenge kan berøre PTU’s medlemmer

31

Når hjælperen bliver en ven

34

Gammaglobulinbehandling

43

– Det handler bl.a. om mentalitet og motivation, når Chris MacDonald holder oplæg

– Få øvelser til skuldre og ryg

– Susan Johannesen kæmper for at blive klar til OL 2012

Hvert nummer Leder Portræt Medlem til medlem Opgavesiden Brevkasse Værd at vide Medlemssider Aktuelle arrangementer

5 6 12 18 26 32 40 45

PTU’s advokatgruppe

Når Når ulykken ulykkenererude... ude...

Personskade Personskade Gitte Møller Iversen

Muligheden for erstatning kan være afgørende økonomien, Mulighedenfor for både erstatning kan være fremtiden og både familien. afgørende for økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering Kontakt os, og få en vurdering af din sag, sag,eller ellerlæs læsmere mere af din påpå www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk.

Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme . Skjern Esbjerg Herning. Skjern Esbjerg .. Herning . Tlf. www.kirklarsen.dk www.kirklarsen.dk . Tlf. 7070 22 22 66 66 60 60

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring

���������������� � ������� � �������������������������

������������������������� �������������������������� ������������������������� ������������

Erstatning for personskade Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

- vi har vi specialiseret os i: kan hjælpe dig

• Erstatningskrav ved ulykker • Ulykkesforsikringer

Vi er specialiserede indenfor: Kontakt Karina Kellmer, • Personforsikringer • arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, Vi har tilknyttet egen speciallæge.

• fritidsulykker Bo Hansen, Christina Sørensen •Tal patientskader AnkerHenrik Laden-Andersen med Karina Kellmer, Lingsieeller Jensen, Uhrenholdt, • pensionsforsikringer på tlf. Arne 7015 1000.

Marianne Fruensgaard, John Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

��������������� ���������������

� � �� � � � � � �� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � ����������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������

ADVOKATRÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer &&Partnere yder rådgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmål efter enom person­ Elmer Partnere har 5 erfarne kan rådgive alle skade, uanset om den erefter opstået arbejde ellerDet i fritiden.

Vi overfor repræsenterer væsentlige spørgsmål en på personskade. gælder modudelukkende de skadelidte.

Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder.

Læs studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

ELMER & PARTNERE A D V O K A T E R

A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto r e ko n g e n sg A d e 23 b Ag h u s et . 126 4 k b h k

telef A x 3367 6750 w w w. e l m e r - A d v. d k

HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores højt ·specialiserede afdeling for erstatningsog forsikringsret.

Aalborg Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen Læs mere om os på70 www.hjulmandkaptain.dk Tlf. 15 10 00

www.erstatningsspecialisten.dk mail@70151000.dk

HjulmandKaptain 32 års erfaring

§

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

LI

LEDER // LIVTAG #3 – 2011

5

Ny formand for PTU – Hvornår?

PTU har haft samme formand i mands minde, så det er vel ikke for tidligt at tænke på at finde en ny formand m/k.

Den proces er da også sat i gang. Direktør Philip Rendtorff og jeg har talt om dette i nogen tid, og det har været drøftet med hovedbestyrelsen ved flere møder i 2010 og 2011. I marts i år blev det et vigtigt tema ved mødet mellem hovedbestyrelsen og kredsformændene, og det var det også ved repræsentantskabsmødet d. 14/5 i år.

Der er ikke noget hemmeligt ved det formandsskifte, som er på vej. Derfor omtaler jeg det da også i denne leder, så alle medlemmer kan blive bekendt med, at jeg planlægger at trække mig tilbage fra formandsposten. Jeg har været formand siden 1973 og sidder nu som formand på 38. år. Nogen kontorflakke kan man vist ikke kalde mig. Jeg har været formand i mere end halvdelen af mit liv, lige siden jeg blev udnævnt til byretsdommer.

PTU kan ikke være tjent med at have en formand, som ikke kan finde ud af at gå af. Nogen vil nok mene, at det er på tide, at der sker noget, andre måske ikke. Men alt har jo en ende, og det har min formandstid også. Hvorfor skal det ske nu – så snart I har fundet den rette afløser for mig? Det er ikke fordi, jeg er træt af jer eller af opgaverne.

Tværtimod er jeg glad for medlemmerne, kredsene, hovedbestyrelsen, medarbejderne og direktøren. I hele min formandstid har foreningen og

rehabiliteringscenteret formentlig aldrig haft det bedre end nu. Der er vækst og fremgang på alle områder, og der er balance i økonomien, endda et lille pænt overskud på årsregnskabet både i foreningen og rehabiliteringscenteret. Jeg løber ikke fra noget ansvar og vil gerne blive som formand og se vor store ombygning på Fjeldhammervej færdig, inden jeg går af. Ombygningen er formentlig færdig til næste sommer, samtidig med at min valgperiode udløber.

PTU skal have rimelig tid til at finde en ny formand. Der skal være tid til, at alle kan deltage i drøftelserne ude i kredsene ved dette års generalforsamlinger. Formandsskifte bør ikke komme bag på nogen, og alle relevante kandidater skal have chancen for at komme i betragtning. Der er to forskellige rekrutteringsmuligheder. Enten skal man finde en ny formand inden for medlemskredsen, eller også skal man overveje, om der eventuelt er en kvalificeret og interesseret kandidat uden for medlemskredsen, som kan bruges.

Begge modeller skal vurderes, og navne skal søges holdt uden for, indtil man har fundet ud af hvilken model, der bør foretrækkes. Først når det er afklaret, bør der sættes navne på den eller de kandidater, som bringes i forslag. Vi har to gode næstformænd, Janus Tarp og Ghita Tougaard, og begge disse kandidater skal indgå i overvejelserne. Der er et år til at gennemføre valg af rette formandskandidat m/k, og det er for så

vidt rimelig god tid til at løse opgaven.

Det er ikke mig, men jer der skal finde og vælge ny formand – eller forkvinde.

PTU har været og er stadig en meget betydningsfuld del af mit liv – en del, som jeg ikke ville have undværet. Jeg har haft to liv: et som dommer og et som handicapformand og talsmand.

Det er svært at sige hvilket af dem, der har betydet mest både for mig selv og andre. Jeg er jo pensioneret som dommer og har derfor prøvet at gå af en gang før. Forhåbentligt gør øvelse en til mester, også i den henseende.

Jeg har påbegyndt en afskedsturné i kredsene, hvor jeg taler om mit liv med polio. Polioen har jeg haft med mig, siden jeg var 16 år. Den har fulgt mig i mit professionelle liv som jurist, i mit privatliv og i mit liv som PTU-formand.

Polio’en har været den største og mest afgørende tilfældighed i mit liv. Den har bestemt mere, end jeg selv har gjort og set i tilbageblik på godt og ondt gjort mig til den, jeg har været og er.

12

H. Kallehauge Formand

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 36 73 90 00 fax: 36 73 90 29 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK Hjemmeside: www.ptu.dk Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 76 10 11 43, fax 76 10 11 22 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag: 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer: 26.9.2011 Deadline: Redaktion 22.8.2011 Annoncer 22.8.2011.

P 6

portræt // LIVTAG #3 – 2011

LIVTAG #3 – 2011

7 Livtag bringer en række medlems­portrætter.

Dette er nummer syv i serien.

Vi vurderer ofte hinanden ud fra fx profession, handicap og pengepung.

Men som mennesker rummer vi hver især meget mere.

Navn Navn: Henrik Torp

Af Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

Alder Alder: 52 år

Familie Gift med Susanne og far til Louise, Michala og Mathias på 22, 20 og 16 år. Mathias er økologisk, som hans far udtrykker det – lavet efter ulykken uden hjælp. Familien har desuden et aflastningsbarn hver anden weekend og en studerende fra USA boende.

Bevægelseshandicap Henrik er lam fra navlen og ned efter et fald fra en stige i 1991. Han skulle save en gren af et stort kastanjetræ og stod cirka 7 meter oppe på en stige. Men den afsavede gren væltede stigen på vej ned, og Henrik faldt.

Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede?

Jeg savner meget at kunne gå i fjeldet bl.a. på Grønland, hvor jeg har været mange gange før ulykken. Det irriterer mig også, at jeg ikke kan grave køkkenhave mere, men heldigvis har mine døtre fået kærester, som klarer det. Min kone, som er sygeplejerske, kan også godt tage fat, selv om hun har fået konstateret sclerose – foreløbig i rimelig mild grad. Hun er ikke pylret hverken med sig selv eller mig.

Hvad har været din største udfordring?

At sluge den kamel det er at være blevet kørestolsbruger.

Det har nok taget mig 5-6 år.

Uddannelse/job

Hvordan har du forsøgt at løse det?

Er udlært hos Glarmestre Snoer og Sønner, hvor han stadig arbejder. Efter ulykken har han nu udelukkende kontorarbejde, arbejdstiden flekser lidt og er i gennemsnit omkring 35 timer. Henrik er vild med sit fag, ved alt om glas og er bl.a. formand for Glarmesterlaugets Teknik & Miljøudvalg.

Jeg har bare måttet acceptere det.

Interesser Svæveflyvning og handicappolitisk arbejde. Henrik er formand for Humlebierne – en lille svæveflyvningsklub bestående af lige dele kørestolsbrugere og gående (se tidligere artikel i PTU-Nyt nr 2,2009). Desuden sidder han i Egedal Kommunes klageråd på socialområdet, i Handicaprådet og i de lokale afdelinger af PTU og Dansk Handicap Forbund.

Har du nogle idéer, du kan bringe videre?

Gør hvad du/I har lyst til. Lad være med at begrænse dig selv og din familie. Vi har altid elsket at rejse og gør det stadig.

En Camplet har været helt genial. Den kan min hustru og jeg selv slå ud. Men husk altid at tjekke om toilet og bad er handicaptilgængeligt, før I slår lejr. Større ture kan også anbefales. Vi har været på to lange rejser med lejet bil i henholdsvis Australien og Canada og en tur til Grønland siden ulykken udover alle de små ture. Sidst var min kone og jeg alene i Berlin. Der fungerer tingene perfekt, og det gør, at man aldrig føler sig som en paria.

LIVTAG #3 – 2011

8

Ortopædiske

sko

Af Dorte Schmidt, journalist — FOTO Lars Horn

SKAL passe

Efter flere års tovtrækkerier har Margith Pedersen nu fået Det Sociale Nævns ord for, at hun ikke selv skal betale tusindvis af kroner for at få et par ortopædiske sko, som hun også kan bruge. Og med den afgørelse er der håb forude for andre, der i øjeblikket må lade sig nøje med ortopædisk fodtøj, som ikke passer.

”Jeg glæder mig til igen at kunne gå i byen uden at være flov over mine sko, som nærmest allerede er faldet fra hinanden.

De sko, som kommunens leverandør har lavet til mig, kan jeg overhovedet ikke gå i,” fortæller Margith Pedersen fra Nørager. Hun blev ramt af polio, da hun var bare 11 måneder og har – som hun selv siger – haft meget vanskelige fødder lige siden.

I de seneste mange år har Skaarups Ortopædisk Håndskomageri fra Silkeborg holdt Margith gående, og kommunen har – bortset fra den obligatoriske egenbetaling – også hver gang betalt for nye sko, når de gamle var slidt op.

5-7.000 kr. i egenbetaling Men det ændrede sig pludselig, da hun søgte om nye helårssko i 2008. Nu var meldingen fra Rebild Kommune, at hun kunne få et par nye sko fra kommunens egen leverandør, nemlig Ortho Baltic (tidligere Danske Håndskomagere), der får fodtøjet produceret billigt i Litauen. Hvis hun ville have sko fra en anden leverandør, måtte hun ifølge de gældende regler selv betale prisforskellen.

Da det ville koste Margith 6-7.000 kroner i egenbetaling, var hun tvunget til at få skoene lavet af Ortho Baltic. Men

selv om der blev foretaget tilpasninger af skoene flere gange, kom de aldrig til at passe hende. Så hun fortsatte med at slide videre på sine gamle sko.

Og hun har vel at mærke kun to par, der duer. Nemlig et par helårssko fra 2006 og et par sommersko fra 2007.

Kommunen fik medhold Margith Pedersen klagede naturligvis også dengang over kommunens afgørelse, men fik afslag. Og en klage til Det Sociale Nævn hjalp heller ikke. I juni 2009 fik kommunen medhold. Hun skulle selv betale, hvis hun ville have et par sko, der passede hende.

Margiths gamle sko hænger mere og mere i laser, mens de nye og helt ubrugelige står og griner af hende inde i skabet.

Og i efteråret 2009 beslutter hun sig for igen at forsøge at få kommunen til at bevilge hende et par sko, der også duer.

Med hjælp fra PTU Denne gang har hun samtidig fået en henvisning til PTU fra sin egen læge. Her undersøger en læge og en fysioterapeut hendes fødder, og fysioterapeuten udarbejder en rapport, hvor der tydeligt redegøres for de særlige problemer, som

LIVTAG #3 – 2011

9

Margith Pedersens gamle sko er slidt fuldstændig op efter næsten fem års daglig brug.

LIVTAG #3 – 2011

10

”Jeg ved, der er mange andre, der ligesom jeg har problemer med at få ordentlige sko, og som bliver tvunget til at nøjes med dem, som kommunens leverandør kan levere,” siger Margith Pedersen, der ikke lægger skjul på, at det har været hårdt at have en sag kørende i flere år.

Håb for andre Margith har, og hvor skoene fra hendes egen leverandør bliver sammenlignet med de billigere og ubrugelige sko fra kommunens leverandør.

Ifølge fysioterapeuten vil skoene fra Ortho Baltic aldrig kunne passe Margith. De hæmmer hendes gangfunktion og nedsætter hendes balance i en grad, så det forplanter sig til resten af benet og dermed går ud over hendes førlighed.

De oplysninger bruger PTU's socialrådgiver derefter i Margiths nye ansøgning til kommunen.

Vinder sagen Men Rebild Kommunen er hverken til at hugge eller stikke i.

Kommunen fastholder, at Margith selv skal betale ekstraudgifterne, hvis hun vælger at få sine sko lavet hos Skaarups Ortopædisk Håndskomageri.

Til gengæld holder Det Sociale Nævn nu med Margith og PTU. I sin afgørelse slår nævnet fast, at Margith har ret til at få fremstillet sit ortopædiske fodtøj hos sin tidligere leverandør uden anden udgift end den normale egenbetaling. ”Det var en kæmpelettelse. Uden ordentlige sko er jeg ganske enkelt ikke mobil. Det betyder en verden til forskel for mig,” siger Margith.

Det Sociale Nævns afgørelse af Margiths sag giver håb for andre, der har problemer med at få overbevist deres kommune om, at den billigste løsning, når det gælder ortopædiske sko, ikke altid er den rigtige.

Ifølge socialrådgiver i PTU, Harriet Sighvatsdóttir í Holusteini, er det først og fremmest vigtigt at komme med en god og saglig begrundelse, når man søger om et hjælpemiddel. ”I Margiths tilfælde, var der tale om, at hun har et særligt behov. Derfor bad jeg først kommunen og derefter Det Sociale Nævn om at foretage en særlig individuel vurdering,” forklarer hun.

Risiko for skader Forkerte sko er ikke alene til gene for den enkelte, men kan også blive rigtig dyre for det offentlige på længere sigt. Resultatet er nemlig, at kommunen kaster penge ud til ubrugelige sko, som aldrig bliver brugt. Samtidig er der stor risiko for, at brugerne af de dårlige sko udvikler flere skavanker eller får plejekrævende tryksår.

Forkerte sko kan med andre ord gå ud over personens førlighed, så vedkommende i værste fald ender med ikke længere at være selvhjulpen.

LIVTAG #3 – 2011

11

Sådan bruger du afgørelsen Inden du søger din kommune om ortopædisk fodtøj, er det en god ide at have begrundelserne fra Det Sociale Nævns afgørelse med i baghovedet.

Eller sagt på almindeligt dansk: Hvis en kommunes leverandør ikke er i stand til at lave et par ortopædiske sko, som du også kan bruge, skal kommunen betale for at få lavet skoene hos en leverandør, der kan løse opgaven.

Kend paragrafferne

Sådan gør du

Nævnet tager i sin afgørelse udgangspunkt i serviceloven.

Ifølge § 1 skal et bevilget hjælpemiddel kunne anvendes efter sit formål. Det vil sige, at det på bedst mulig måde skal afhjælpe den funktionsnedsættelse, som hjælpemidlet er bevilget til at råde bod på. Serviceloven fastslår også, at kommunen kan bestemme, at hjælpemidler som for eksempel ortopædiske sko skal leveres af en bestemt leverandør.

Hvis du som borger ønsker at bruge en anden leverandør, skal du som udgangspunkt selv betale differencen.

Men den regel kan i følge socialministeriets vejledning nr.

97 af 5. december 2006 fraviges. En leverandøraftale må nemlig ikke være til hinder for, at personer med et særligt behov får stillet et egnet hjælpemiddel til rådighed, selv om hjælpemidlet ikke er omfattet af leverandøraftalen.

Det betyder, at du i din ansøgning skal gøre opmærksom på det, hvis du har et særligt behov eller specielle problemer med dine fødder. Oplys også om det, hvis kommunen kan få yderligere dokumentation om lige netop dine behov fra en behandler eller andet.

Om du så også får lov til at bruge en anden leverandør uden selv at skulle betale for ekstraudgifterne, bygger på en individuel vurdering af lige netop dine behov.

Klag over det, hvis du får et par sko fra kommunens leverandør, som du ikke kan bruge. Henvis igen til dine særlige behov og vedlæg gerne dokumentation for det.

Og henvis så ellers til de paragraffer i lovgivningen, som kan give dig ret til at bruge den leverandør, som du ved, kan levere sko, der passer dig.

ERHVERVSPARTNER

Astra Tech udvikler, producerer og sælger RIK katetre. Vores sortiment er bredt og rummer katetre til enhver person og situation.

Som erhvervspartner hjælper din virksomhed PTU med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom.

Frederiksborggade 23 • 1360 København K Tlf. 33 11 85 57 • www.bjn.dk

Sådan bliver du erhvervspartner

Bruger-Hjælper Formidlingen Landsdækkende leverandør af personlig og praktisk hjælp til handicappede.

Kontakt: Rosendahls Mediaservice, Conny Rita Pallesen, der kan oplyse priser og betingelser: tlf. 7610 1143 crp@rosendahls.dk

Ellebjergvej 52 • 2450 København SV tlf. 3634 7900 Klamsagervej 35 • 8230 Åbyhøj tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk • www.formidlingen.dk

Astra Tech A/S HealthCare • Roskildevej 163, 1. t.h. • 2620 Albertslund • Tlf: 4371 3377 info.dk@astratech.com

Greve Strandvej 45 • 2670 Greve Tlf. 43 69 28 48 • www.pphandicapservice.dk

LIVTAG #3 – 2011

12

Medlem til medlem Har du noget du søger eller et tip, du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

Livtag belønner det bedste tip med et af PTU’s nye flotte indkøbsnet.

Trekkingtur for fysisk handicappede Hvis du trænger til at udfordre dig selv og prøve dine grænser af, så har vi udfordringen til dig. Sidste år besteg jeg Kilimanjaro på et ben og krykker (se artikel i Livtag 1, 2011 og på www.larsetben.dk), og jeg synes, at det var så stor en oplevelse, at jeg gerne vil dele den med andre. Så da rejsearrangør Lars Gundersen foreslog, at vi lavede en trekkingtur for fysisk handicappede, var jeg med på ideen.

Turen går til Nepal, og vi vil opleve fremmedartede landsbyer og folkeslag, eventyrlige landskaber, storslåede udsigter og natur samt kig til nogle af verdens højeste bjerge i Himalaya. Men ikke mindst vil vi mærke, hvor livsbekræftende det er at udfordre sig selv og prøve sine grænser af.

Nærmere info om turen findes på: www.kiplingtravel.dk under grupperejser. Du er også velkommen til at kontakte: Lars Gundersen: 4716 1220 / lg@kiplingtravel.dk eller Lars Lauridsen: 2621 2007 / far-t-4@sport.dk

Træningscykel sælges Jeg er halvsidig lammet og har fået konstateret kræft i terminalstadiet. Derfor vil jeg sælge min træningscykel Reck Motomed viva 1. Cyklen er købt 6. februar 2009. Nypris ca.

21.000,-. Den har kørt ca. 300 km og fremstår som ny. Prisforlangende 15.000,- kr. Kvittering og manualer medfølger.

Jeg bor i Hals i Nordjylland, og du kan kontakte mig på tlf: 9654 4200/2424 4219 eller serup@cortz.dk

Byttelejlighed ønskes Ønskes: Handicapvenlig bolig i roligt område på 100 m2 eller mere, gerne 4 værelser. Det skal være tilladt at holde kat.

Husleje ca. 8000 kr./mdr. + forbrug.

Haves: Dejlig handicapvenlig lejlighed på 89 m2 på anden sal i Valby tæt ved alt. Der er elevator i ejendommen og et stort loftrum hører til lejligheden. Der er gode fællesfaciliteter, og bebyggelsen ligger i et stort grønt område. Husleje 7041 kr./ mdr. + forbrug.

For flere informationer ring 3881 9090/6011 9324

Hvis lysten er der, er det bare med at tage udfordringen op.

Vil du hjælpe mig?

Jeg ønsker mig en mand, som har lyst til at hjælpe mig, fordi jeg sidder i kørestol. Måske har du lyst til at hjælpe mig med min terrasse eller min lille have. Hvis du har et kørekort, kan vi også køre en tur og drikke en kop kaffe.

Inge Nielsen, Nørremarken 23, lejl. 33, 6690 Gørding

LIVTAG #3 – 2011

13

Nyt om

den europæiske poliokonference i København Konferencen Post Polio Syndrom – en aktuel udfordring finder sted fra onsdag d. 31. august til 2. september 2011 på Hotel Crowne Plaza i København.

Program Konferencen byder på tre dage spækket med spændende oplæg fra førende forskere og sundhedspersonale.

Programmet er opdelt i sessioner med forskellige emner som f.eks.: • medicinske behandlingsmuligheder • rehabilitering og træning • aldring og livsstilssygdomme • mobilitet og fald • operation og bedøvelse • netværk for polioramte • seneste forskning samt diskussion af hvordan vi kan påvirke social- og sundhedsvæsenet til at håndtere polioramtes behov bedre.

Mange forskere vil udstille deres nyeste forskningsresultater med plakater, og du kan få en personlig debat med oplægsholdere. En gruppe af bandagistvirksomheder vil udstille deres produkter, og du kan blive inspireret til nye bandager mm.

Deltagere fra mere end 20 lande Ved udgangen af april var der registreret deltagere fra 20 lande. Der vil derfor være en unik mulighed for at møde og netværke med fagfolk og poliooverlevere fra hele verden. Kom og deltag og bliv en del af det verdensom-

spændende netværk af mennesker, der enten lever med polio, eller som er dedikeret til at hjælpe poliooverlevere på mange måder i social- eller sundhedssystemet.

NYT: Tilmeld dig enkelte dage Klik ind på www.polioconference.com og tilmeld dig til konferencen. Det er nu muligt at tilmelde sig for enkelte dage. Du kan også bestille hotel gennem registreringen på hjemmesiden, hvis du får brug for at overnatte i forbindelse med konferencen. Der er foruden konferencehotellet 3 forskellige hoteller på registreringssiden. Du kan selvfølgelig også selv booke hotel.

Få tilskud til hjælper Er du afhængig af at have en handicaphjælper med, kan du som medlem af PTU søge om tilskud til udgifterne til hjælperen. Send ansøgning til mbe@ptu.dk

Sponsor Konferencen søger sponsorer. Har du et firma, der gerne vil støtte konferencen, er du meget velkommen til at kontakte konferencesekretariatet på mbe@ptu.dk eller Lars Roskam-Hemmingsen på lro@ptu.dk Se også på konferencehjemmesiden under sponsering.

Læs mere om konferencen på www.polioconference.com

LIVTAG #3 – 2011

14

Handicappede kvinder står sammen i Vietnam Af Anya Palm, journalist —

I Vietnam oplever handicappede kvinder på grund af deres køn en dobbelt diskriminering. Et PTU-støttet projekt arbejder med at organisere handicappede kvinder i hovedstaden Hanoi, så de sammen kan gøre op med fordommene.

Tia Doan, en 58-årig vietnamesisk kvinde sidder i et hus i hovedstaden Hanoi og strikker, mens hun fortæller om sit liv.

Som 15-årig fik hun feber og blev alvorligt syg. Hun ved stadig ikke, hvad det var for en sygdom, hun fik – men efterfølgende blev hun lam i armen, og som barn af en bondefamilie i Vietnam var det et alvorligt slag ikke længere at kunne hjælpe til i rismarken.

Da hendes bror blev skilt fra sin kone, ville han ikke tage sine to børn med ind i det nye ægteskab. Dem tog Tia Doan sig derfor af, og som alene-mor med nedsat arbejdsevne voksede arbejdet hende over hovedet. Hendes forældre døde kort efter, så hun var alene om det lille stykke land, familien havde. ”Det var alt for svært at holde afgrøderne ved lige,” fortæller hun. Derfor besluttede at flytte til Hanoi med børnene i håb om at finde noget andet at lave.

Kvindeklubber med fokus på selvtillid Tia Doan har sit strikketøj på foden, mens hendes lamme hånd holder garnnøglet ind mod kroppen. Lige nu er hun igang med at strikke en lille blå bold med øjne – ”Det er Superman”, mener hun – og foran hende ligger en hel bunke strikkede tøjdyr. Veninderne, der sidder rundt om hende på terrassen foran huset, er alle handicappede, og de er også

igang med at strikke. Strikdyrene skal sælges som souvenirs til turisterne. Det er organisationen DP Hanoi, der har samlet de handicappede kvinder i en kvindeklub, hvor de mødes og arbejder med at strikke tøjdyr. For Tia Doan blev det redningen fra et liv i fattigdom.

Der er 19 kvindeklubber spredt ud over Hanoi, hvor kvinderne mødes – der er stormøder en gang hver tredje måned, men Tia Doan og veninderne mødes hver dag for at strikke. ”Handicappede kvinder har brug for et sted, hvor de kan dele erfaringer og hvor de kan snakke frit,” forklarer Loan, formanden for klubben, der ligger i Thanh Tri-distriktet. Oprettelsen af kvindeklubber er en del af det PTU-finansierede ”Awareness raising and capacity building project,” som går ud på at organisere handicappede i Hanoi og hjælpe dem med at gøre opmærksom på sig selv over for de vietnamesiske myndigheder. ”Kvinderne kan godt føle, at det er ubehageligt at sige deres mening, og de vil hellere gemme sig væk derhjemme end at vise sig på gaden med deres handicap. Men her i klubben møder de andre kvinder i samme situation, og det giver dem selvtillid til at snakke om de ting, der er vigtige for dem,” uddyber Loan, der taler ud fra erfaring. Hun mistede førligheden i sit højre ben, da hun blev ramt af et tog som 22-årig.

LIVTAG #3 – 2011

15

PTU’s ulandsarbejde er finansieret af DANIDA, Projektrådgivningen og Danske Handicaporganisationer.

”Efter ulykken blev jeg så stille. Før jeg var med i klubben, sagde jeg ikke noget om, hvordan jeg havde det,” fortæller hun. ”Men jeg vil ikke være stille,” siger den i dag 40-årige kvinde. Derfor organiserer hun møder for klubbens medlemmer og laver arrangementer for handicappede. Der er cirka 100 kvinder tilknyttet klubben i Thanh Tri.

Organisation er vigtig DP Hanoi, som står bag kvindeklubberne, har til huse i det indre Hanoi. Organisationen adskiller sig fra andre Non Governmental Organisations (NGO) ved at være en paraply-organisation, der primært koncentrerer sig om at bygge netværk, skabe opmærksomhed over for myndigheder og udstyre de handicappede med redskaber, så de kan tale deres egen sag.

Siden opstarten for fem år siden er det lykkedes DP Hanoi at oprette 24 lokale underorganisationer, der arbejder for at bedre vilkårene for handicappede i deres lokalområde.

Men ifølge Duong Thi Van, der er næstformand for DP Hanoi og centralt ansvarlig for kvindeklubberne, er der lang vej igen, før de handicappede indgår i samfundet på lige fod med resten af de vietnamesiske borgere. Omkring seks procent af befolkningen har et handicap, og selvom Vietnam de seneste to dekader er gået fra at være et tredjeverdensland med tres procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen

til en af de nye tigerøkonomier, har situation ikke ændret sig væsentligt for handicappede. ”Handicappede er ofte lavtuddannede og meget fattige.

Derfor kan det for eksempel være svært at bruge elektroniske hjælpemidler, fordi de er for komplicerede og for dyre.

En stor del er analfabeter, og det gælder særligt kvinderne,” siger Duong Thi Van. I DP Hanoi er omkring 40 procent af medlemmerne handicappede kvinder.

Derfor er der behov for en særlig indsats for kvinderne, der ofte har sværere ved at komme i arbejde end mændene.

Det kan klubberne hjælpe med, fortæller Duong Thi Van. ”I mange tilfælde fører det til, at de finder et arbejde, hvor de kan tjene deres egne penge, og det giver selvtillid,” siger hun.

I Thanh Tri-distriktet giver næstformandens ord genlyd.

Tia Doan arbejder koncentreret om sin blå strikbold samtidig med, at hun er nået til et lysere kapitel i sin fortælling. ”Livet er blevet bedre efter, at jeg startede med at komme her, hvor jeg strikker og tjener penge på at sælge tingene. Jeg kan købe ting til huset, som jeg gerne vil have, og jeg har en god indkomst. Det næste, jeg gerne vil købe er et fjernsyn – så vil jeg synge med,” siger hun.

LIVTAG #3 – 2011

16

Gurli Nielsen synes det er inspirerende at besøge medarbejderne i organisation DP Hanoi.

LIVTAG #3 – 2011

17

På besøg i Hanoi

Af Anya Palm, journalist —

PTU har tre projekter i udlandet, der har til formål at støtte handicappede og forbedre deres vilkår i de lande, de bor i. I Filipinerne er der et børne-unge projekt samt et projekt, som støtter en forældreorganisation. I Vietnam er der et projekt, som handler om organisationsopbyggelse. Formanden for PTU’s ulandsudvalg, Gurli Nielsen, har netop været i Vietnam for at besøge samarbejdspartneren DP Hanoi.

”Velkommen tilbage, Mrs. Gurli, siger Ngyun Ky Huy, mens han ivrigt hjælper formanden for PTU’s ulandsudvalg ud af bilen. Gurli Nielsen er tilbage i Vietnams hovedstad Hanoi, hvor hun før har været for at besøge PTU’s vietnamesiske samarbejdspartner, organisationen DP Hanoi. Organisationen arbejder med at organisere handicappede i byen blandt andet ved at oprette lokale underorganisationer, der rækker ud til handicappede i lokalsamfundet. Ngyun Ky Huy er en af distriktslederne, og gensynsglæden med Mrs. Gurli er stor, da hun kommer på besøg i hans distrikt. Han byder på frisk vandmelon og køligt vand, mens han fortæller om handicappede, om distriktet, om sig selv og om PTU i hurtigt tempo.

Gurli Nielsen og PTU’s ulandsmedarbejder Heidrun Derflinger er på besøg hos DP Hanoi for at se, hvordan projektet, som PTU startede med at støtte i 2009, skrider frem og for at besøge de forskellige arbejdsværksteder og udspringere af initiativet. ”DP Hanoi er kommet rigtig langt. Der har været problemer i starten, fordi vi vil kigge på kvitteringer og gennemgå regnskaber, og det virkede som om, de syntes, at ’de der danskere’ blandede sig lidt for meget. Men der er sket store fremskridt i deres holdning til at drive en organisation,” mener Heidrun Derflinger. Blandt andet tager medarbejderne i dag selv initiativ til gennemsigtighed og demokratiske tiltag i organisationsførelsen, hvilket de slet ikke forstod pointen i for bare to år siden.

Vietnams første handicaplov Og det er vigtigt – for et af DP Hanois overordnede mål er at sikre, at der eksisterer en rimelig lovgivning på handicap-

området i Vietnam og at give hjælp og input til nye love og statslige initiativer til at sikre handicappedes ligestilling i samfundet. Og der er sket fremskridt: I juni 2010 vedtog den vietnamesiske regering ”Den Nationale Handicaplov,” der skal sikre lige muligheder for mennesker med handicap – blandt andet helt konkrete ting som lige adgang til offentlige bygninger og transport. Det er den første handicaplov, landet nogensinde har vedtaget.

Men der er lang vej endnu, kan både Gurli Nielsen og Heidrun Derflinger konstatere ved selvsyn på deres tur. Og for dem begge er det netop forskellene mellem de forhold, danske og vietnamesiske handicappede lever under, der er den største øjenåbner. ”Der er jo himmelvid forskel. Jeg så en mand, der bare havde en kæp til støtte – den brugte han til at skubbe sit lamme ben fremad, hver gang han tog et skridt. Og vi har mødt en mand, der ikke ville have en kørestol, for så kunne han ikke komme rundt. Istedet kørte han rundt på et bræt nede på jorden. Man får virkelig bekræftet, at vi er meget privilegerede i Danmark,” siger Gurli Nielsen.

Hun betegner mødet med mennesker som Ngyun Ky Huy og DP Hanois medlemmer og medarbejdere som forfriskende, fordi viljen til at bedre egne vilkår skinner så tydeligt igennem hos de aktive handicappede. Derfor føler hun, at det er vigtigt, at PTU er til stede i Vietnam. ”Jeg synes, at man er forpligtet til at støtte mennesker med handicap i ulandene. Det er inspirerende at se den entusiasme og den kreativitet, som handicappede har her i Vietnam, og så bliver der plads til nye ideer. Man bliver mere åben, også i arbejdet derhjemme,” siger Gurli Nielsen.

O

opgavesiden

// LIVTAG #3 – 2011

18 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind.

Vinderne blev: 1. Birte Damgaard 2. Michael Mosbæk Witte 3. S. Falkesgaard Lund Præmierne er: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By:

Løsningen indsendes senest den 22. august 2011.

Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.

Hold ferie på Tenerife med hele familien

I HandiTours og FamilieRejser garanterer vi, at du enten alene, i en gruppe, eller sammen med din familie, kan få nogle rigtig gode ferieoplevelser på destinationer rundt omkring i verden, uden at du behøver at bekymre dig om at få den rette service, hvis du sidder i kørestol eller bare er dårlig til bens. Alle vores rejsemål er gennemtestet af vores erfarne medarbejdere, så du kan føle dig tryk, uanset hvor i verden du vælger at rejse hen. Klik ind på www.handitours.dk og læs mere om vores skønne rejser!

ra

Priser f

6.500,-

T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 | FA X : 7 0 2 2 7 2 6 2 | I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K

LIVTAG #3 – 2011

1 3 9 _________ ]]]]]]]]] 8 2 3 5 1 ]]]]]]]]] _________ 6 8 ]]]]]]]]] _________ 8 1 9 6 ]]]]]]]]] _________ 5 6 1 7 2 3 ]]]]]]]]] _________ 3 7 1 5 ]]]]]]]]] _________ 7 4 ]]]]]]]]] _________ 7 4 5 8 9 ]]]]]]]]] _________ 6 2 ]]]]]]]]] _________

NEDSLÅET

DOKUMENT

BY I RUSLAND

GUD

STIVNE

3 4

1

7 5

1 6 2 3 7 3

8

MUNDTLIG

HASTEDE

DRIVER ROBÅDEN FREM

VÆKST

GÆTTE

BANKE

TROET

SØLV

TYRKISK MØNT

AFSONDREDE

9 5 8 1 2

HÅNDVÆRKER

ARTER

FODER

UDBRUD MORALSK HOLDNING

TRÆ

ODE

FARTØJET

BRUCE WILLIS

FUGL

3

BEDRAGET

TIDL. KONE TILBEDE

SALGSSUCCES UDSNITTET

BEHERSKET

2

GRINTE

OFFERBORDENE

KONFUS

LILLE POSE FORNEMME

4

5

MOLEKYLE

SPÅMÆND BERBERE

IRRITERE

6 GRUPPE

7

GYSELIG

BORT NYHEDER

UKENDT PERSON

GRUNDER BRÆNDE

HANDLEKRAFTIG

1 2

TAGE VED NÆSEN

MISLYKKES

PANTSAT

9

ROSTÆVNE BESKYTTET

HOVSA

SARKASME

9

27

PATTEDYR

NEJ PÅ FRANSK

6 3

8

SKRIBENT

AFSNIT

5

FLAG

NAPPE

NERIE VÆRKTØJ

SLUMMER

PASSÉ

TAGE

BORD

BETRAGTE

SKYDEMÅL BINDEORD

8

MELODI

VINTERFÆNOMEN

ANER ARRANGEMENTER LØVTRÆ

TONE ANTAL SAVE

KDK9x9_016.indb 7

FALCKFOLK

9

SILDIG

273 481 456 279 189 356

762 945 518 732 934 168

327 594 845 613 691 827

LIVTAG #3 – 2011

20

Kom med til Sundheds-og forskningsdag Af Birgitte Bjørkman, redaktør RYK —

For anden gang arrangerer RYK og PTU i fællesskab en Sundheds- og forskningsdag den 13. oktober på Vingsted Centret ved Vejle. Dagen byder på spændende foredrag og workshops inden for rygmarvsskadeforskning og –behandling og det sunde liv. I pauserne bliver der mulighed for at besøge stande, hvor en række firmaer præsenterer deres produkter.

Vi gentager successen

Tilmeld dig nu Tid: 13. oktober 2011 Sted: Vingstedcentret ved Vejle Pris: 200 kr. pr deltager Du kan læse meget mere om de forskellige workshops og tilmelde dig dagen på www.ptu.dk.

Se i øvrigt invitationen du har modtaget sammen med dette nummer af Livtag.

I september 2009 introducerede PTU og RYK en stor Sundheds- og forskningsdag. Med over 200 tilmeldte blev dagen en stor succes. I år gentager vi succesen. I fællesskab arrangerer RYK og PTU en dag med eksperter inden for rygmarvsskadeforskning og -behandling og det sunde liv. Programmet indeholder både foredrag og workshops med mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte foredragsholdere.

Du kan bl.a. glæde dig til et motiverende og inspirerende foredrag om sund og aktiv livsstil af Chris MacDonald, mens overlæge Hans Jørgen Kirkeby vil fortælle om den nyeste forskning og behandling inden for blære- og nyrefunktion under overskriften ”Bøvl med vandladningen – hvordan håndteres det bedst?”

Dagens fire workshop byder på emnerne ’senskader og livsstilssygdomme’, ’få styr på din blære’, ’optimal motion til alle’ og ’fokus på et tabu – om tarmproblemer’. Du har mulighed for at melde dig til to workshops.

En række firmaer er også repræsenteret på dagen og viser deres produkter frem på stande, der kan besøges i pauserne.

LIVTAG #3 – 2011

21

Mentalitet og motivation Af Birgitte Bjørkman, redaktør RYK — FOTO PR

Ikke alle har talent som Bill Gates eller Michael Jordan, men alle kan opnå markant bedre præstationer ved effektiv målsætning. Kom og hør Chris MacDonald på Sundheds- og Forskningsdagen d. 13. oktober, hvor han med smittende humor motiverer til et sundt og aktivt liv.

Chris MacDonald er kendt af de fleste, og nu får deltagerne på Sundheds- og forskningsdagen d. 13. oktober i Vingstedcentret i Vejle også mulighed for at høre den landskendte foredragsholder, der kan indfange sine tilhørere med humørfyldt energi og motivation. Og motivation er netop kodeordet i Chris MacDonalds foredrag, der har titlen ’motivation til sund og aktiv livsstil.’

At sætte ting i bevægelse Chris MacDonald kommer oprindeligt fra USA, men har boet i Danmark siden 1999. Lige så længe har han inspireret og formidlet sin viden og sit engagement om det sunde liv. Hvad der særligt har gjort ham til en populær foredragsholder er, at han gør det uden løftede pegefingre.

For Chris handler sundhed ganske enkelt om at have det godt. Når vi har det godt, føler vi os sprængfyldte med energi, og for Chris er sundhed energi. Her henter Chris hjælp i et citat af fysikeren Albert Einstein, der sagde: ”Nothing happens untill something moves.” Budskabet er enkelt. Man kan ikke forvente, at motivationen eller den generelle sundhed kommer dumpende ned i favnen – bogstaveligt talt. Man er nødt til at sætte ting i bevægelse, hvad enten det gælder motion, træning, sund livsstil eller kost.

Chris MacDonald er uddannet Cand. Scient i Human Fysiologi ved Københavns Universitet og er grundlægger af Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind koncepterne. Videnskaben og filosofien GRACE danner grundlag for alt, hvad Chris MacDonald beskæftiger sig med.

The power of attitude Chris vil bl.a. præsentere deltagerne på Sundheds- og forskningsdagen for ”the power of attitude”. Oversat handler det om mentalitet og motivation, hvis grænser skal overskrides; ikke mindst de mentale.

Undervejs får deltagerne redskaber og metoder til at sætte effektive mål og lægge strategier for at nå dem. Og hele vejen er humor omdrejningspunkt. Der bliver plads til grin – af Chris og af sig selv – og et par ømme punkter blandt deltagerne bliver helt sikkert berørt undervejs. Men det er helt ok. Det er først galt, når du ikke gør noget ved dem, er ét af Chris MacDonalds mange mottoer.

Foredraget forventes at være fyldt med masser af inspiration, solid viden og gode strategier til et sundt og aktivt liv med masser af energi. Det handler om at investere i øget energi, bedre velvære og endnu større livskvalitet – og ikke mindst at omgive os med mennesker, som kan give os positive input.

Sidstnævnte kan man med fordel gøre på Sundheds- og forskningsdagen i Vejle, når Chris MacDonald går på scenen.

Hvad enten det er fysisk aktivitet eller generelt livtag med livet, der skal tages fat på, tager man ikke hjem uden en god portion motivation til at gøre noget ved det.

LIVTAG #3 – 2011

22

Medicin og polio Poliopatienter risikerer at være særlig følsomme over for forskellige former for medicin. Bedst kendt er en særlig følsomhed over for anæstesimidler, men en lang række andre former for medicin, der påvirker nerver og muskelfunktionen, er også under mistanke for at have øget risiko for at give bivirkninger. Det betyder ikke, at præparaterne nødvendigvis skal undgås, men at de til en start bør doseres ekstra forsigtigt, og at dosis herefter skal reguleres efter effekt.

Vær særlig opmærksom Ved følgende præparater bør man være særlig opmærksom: beroligende midler, angstdæmpende midler, sovemedicin, medicin mod depression, betablokkere, calciumantagonister og kolesterolnedsættende medicin. Hertil kommer at medicin, der som bivirkning har, at det kan være giftigt for nerveceller, kan få meget alvorlige konsekvenser for poliopatienter.

handi-mobil.dk

Af Lise Kay, overlæge, PTU —

Hvis man som poliopatient som udgangspunkt har få nerveceller at trække på, så kan tab af bare få yderligere nerveceller være udslagsgivende i forhold til, hvad man kan klare af funktioner. Her er blandt andet tale om de fleste former for kemoterapi og nogle former for antibiotika.

Fortæl om dine bivirkninger PTU vil gerne bidrage til at sætte fokus på de bivirkninger, som poliopatienter er i særlig risiko for at opleve.

Hvis du har oplevet bivirkninger af nogen form for medicin, vil vi derfor opfordre dig til enten at melde bivirkningen direkte på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.meldenbivirkning.dk eller kontakt overlæge Lise Kay på PTU, på mail lka@ptu.dk, tlf. 3673 9050 eller kom forbi Lise Kay’s kontor i udviklingsafdelingen på PTU i Rødovre.

din lokale leverandør af handicapbiler

Handi Mobil er danmarks førende opbygger af handicapbiler; både i mængde og kvalitet.

Fundamentet er vores fremragende Handi Floor alu-gulv. i gulvet kan vi fastmontere udstyr og vi kan montere flytbart udstyr. det giver færdige løsninger af høj kvalitet, sikkerhed og fleksibilitet. vi bygger handicapbiler efter individuelle behov. du får totalservice fra afprøvning af udstyr til udlevering af den færdige bil. alle vores afdelinger har mange demo-biler sådan at du kan prøve udstyret og mærke efter om det føles rigtigt at bruge.

med afdelinger i seks byer er der aldrig langt til handi mobil

H e r ni ng Kø b e nH av n a a l b o rg ri b e Fredericia a ar H u s

9 7 1 2 96 22 4 3 2 0 57 00 9 6 9 6 15 22 7 6 8 8 18 00 7 5 9 3 17 00 8 6 2 4 44 22

LIVTAG #3 – 2011

Klip ud og gem

Træn derhjemme: Skuldre og ryg Af Maj Bruun Wahl, fysioterapeut — FOTO Lars Bahl

Livtag bringer over fire numre et træningsprogram for whiplash-skadede. Øvelserne er inspireret af den træning, deltagerne på PTU’s træningshold for whiplashskadede udfører hver uge. Øvelserne er udarbejdet af fysioterapeuten Maj Bruun Wahl, der underviser på træningsholdet i Rødovre.

Dette er tredje del af træningsprogrammet. Første del var en række udspændings- og mobiliseringsøvelser, som du med fordel kan udføre, inden du udfører de andre øvelser.

Anden del var nakkeøvelser og næste gang følger øjenog balance-øvelser.

1

Skulder- og rygøvelser udføres så ofte du kan. Du skal kunne udføre dem på den korrekte måde, så gentag kun øvelserne det antal gange, du kan langsomt, uden smerte, i en jævn bevægelse og uden at spænde unødigt.

Mærk godt efter hvordan hver øvelse føles både under og efter øvelsen er udført. Øvelserne må på ingen måde forværre dine symptomer.

Et par fif til øvelserne • Hav tungen liggende let bag fortænderne/ganen især til nakkeøvelserne, da dette stabiliserer nakken bedre.

• Husk at trække vejret under øvelserne og bid ikke tænderne sammen.

• Sørg for at suge ind i navlen og spænd let i bækkenbunden.

Bevægelighed af skulderbladene Denne øvelse er god til at få bevægeligheden og bevidstheden tilbage omkring skuldrene.

Stå med den rette holdning og med et par puder under hver arm. Træk hagen let ind som et lille ja-nik. Hold stillingen under hele øvelsen. Bevæg skuldrene fremad og tilbage til udgangsstillingen. Træk så skuldrene langt tilbage og vend atter tilbage til udgangsstillingen. Gentag øvelsen 10 gange.

2

Sæt skulderbladene på plads For at genvinde den rette kropsholdning skal bl.a. nakken gøres lang ved at holde et lille ja-nik af hovedet, ligesom skulderbladene skal være på plads. Her er en god opmærksomheds- samt udholdenhedsøvelse til dette formål.

Stå op. Lav et lille ja-nik med hovedet og gør dig høj.

Træk skulderbladene bagud og ”ned i baglommen”.

Hold stillingen i 10 sek. og gentag øvelsen 10 gange. Hvis du kan udføre denne øvelse uden gene, kan du gå videre til øvelse 3.

LIVTAG #3 – 2011

3

Træning af den øvre del af ryggen For at kunne holde skuldrene på plads til daglig, skal bl.a. den øvre del af ryggen være stærk. Her er en god øvelse.

Lig på maven med en pude under panden. Lav et lille ja-nik af hovedet og hold stillingen. Træk så skuldrebladene bagud og nedad mens du løfter og udadroterer armene, således at tommelfingrene peges opad.

Løft evt. hovedet fri af puden (ikke vist på billedet).

4

Træning af skulderbladets bevægelser Nu gælder det om at træne skulderbladet til at bevæge sig i den rigtige bane med de rigtige muskler, mens nakkemusklerne sættes ud af spil.

Stå med ansigtet mod en væg. Lav en lang nakke ved at lave et lille ja-nik. Træk skuldrebladene bagud og nedad. Hold stillingen. Bevæg så armene langsomt fremad og lad dem glide opad langs væggen. Stop bevægelsen af armene, når du ikke længere kan styre dine skulderblade. Bevæg så armene tilbage til udgangsstillingen. Gentag øvelsen 10 gange med mere eller mindre kropsvægt op ad væggen. Øvelsen kan også udføres liggende. Se øvelse 5.

5

Skulderbladets bevægelse i korrekt bane Lig på ryggen med fødderne i underlaget. Lav et lille ja-nik af hovedet. Træk skuldrene bagud og nedad.

Løft dernæst armene opad mens skulderbladene holdes på plads under hele øvelsen. Gå tilbage til udgangsstillingen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelsen kan udføres med kun en arm ad gangen samt evt. med håndvægte i hænderne.

Se en stående version af øvelsen i øvelse nr. 4.

Se alle de tidligere øvelser på www.ptu.dk

LIVTAG #2 – 2011

Succesen fortsætter i efteråret 2011, hvor PTU igen tilbyder træning for whiplashskadede.

26

LIVTAG #3 – 2011

ForskningsTræningshold forog sundhedsdag whiplashskadede I september 2009 introducerede PTU og RYK en stor Forsknings- og Sundhedsdag, der blev en stor succes. Over 200 meldte sig til dagen.

I år gentager vi succesen. I fællesskab arrangerer PTU

Rødovre og RYK en dag med eksperter inden for rygmarvs-

Underviser: Maj Bruun Wahl. skadeforskning og -behandling og det sunde liv.

Mandag kl. 15.00-17.00 samt kl. 17.00-19.00, fredag kl. 11.30-13.30.

Programmet indeholder både foredrag og workshops Undervisningen begynder mandag d. 5. september/ med mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte fredag d. 9 september. Undervisningen slutter foredragsholdere. Deltagerne kan bl.a. glæde sig til d. 14 november/ 18. november. Ferie: Uge 42. et motiverende og inspirerende foredrag om sund og aktiv livsstil af Chris McDonald.

Risskov

Underviser: Karen Thøgersen Øvrige emner bliver: Mandag kl. 15.00-16.00 (begyndere) samt kl. 16.00• Blære og nyre v/ overlæge Hans Jørgen Kirkeby 17.00 (letøvede).

• Senskader v/ overlæge Birgitte Hansen Undervisningen begynder mandag d. 5. september.

• Mave og tarm v/ læge Lotte Fønne Undervisningen slutter d. 14. november. Ferie: Uge 42.

• Fysisk træning, vægttab og kost v/ idrætsfysiolog Morten Zacho.

PTu og rYk arrangerer en fælles Forsknings- og sundhedsdag med fokus på rygmarvsskader den 13. oktober på Vingsted Centret ved Vejle.

Pris 500 kr. for medlemmer af PTU og 1000 kr. for andre.

Tilmeld dig nu En række firmaer vil præsentere deres produkter på

Der er kun otte pladser på hvert hold, så tilmeld dig allestande, der kan besøges i pauserne. Undervejs serrede nu hos Mette Dankelev, tlf. 3673 9028 eller mda@ veres kaffe og rundstykker, sandwich, kaffe og kage. ptu.dk. Angiv hvilket hold du ønsker at deltage på og Sæt allerede nu kryds i kalenderen. angiv evt. en prioritet nummer 2. Tilmeldingsfrist 15. juli. PTU tager forbehold for at måtte aflyse eller slå hold Medlemmer af RYK og PTU modtager invitation med sammen, hvis der ikke er nok tilmeldte. program og tilmeldingskupon i juni, hvor der også bliver åbnet for tilmelding på ryk.dk og ptu.dk.

Læs mere om træningsholdene på www.ptu.dk/traening Pris 200 kr. pr. deltager. Sted: Vingsted Centret ved Vejle.

RENAULT

SPECIALOPBYGNING AF

FIAT

HANDICAPBILER OG BUSSER

OPEL

Vi opbygger ALLE mærker!

CITROÊN

At bygge handicapbiler er en tillidssag

FORD

Vi opbygger og leverer alle bilmærker

Opbygning af Taxa og institutionsbusser.

Når du vælger auto-mobil.nu, kan vi garantere dig en handicapbil, Taxa eller institutionsbus, hvor alt skræddersyes præcist efter dine ønsker og mål - udført af velkvalificerede teknikere på ét af landets bedste værksteder.

Vi leverer over hele landet.

MERCEDES BENZ

VW

Os kender du...

Christian Rosendahl

Per Zoëga

Ring til Christian Rosendahl eller Per Zoëga og få mere at vide på telefon 7542 0600.

Villy Veirup as .

Industrivej 1 . 6760 Ribe 7542 0600 www.auto-mobil.nu

B

BREVKASSE // LIVTAG #3 – 2011

26

Brevkasse Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

Britt Jars Afdelingschef Fysioterapeut PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

Marianne Bak Svendsen Jurist jurist@ptu.dk

Tina Thellefsen Fysioterapeut fysioterapeut@ptu.dk

Bente Elton Rasmussen Socialrådgiver socialraadgiver@ptu.dk

Lise Kay Læge laege@ptu.dk

Anna-Lene Hartvigsen Hjælpemiddelterapeut hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Tilbagebetaling af pension Kære PTU For snart to år siden mødte jeg en dame, som jeg er blevet glad for. Vi er begge folkepensionister. Vi bor ikke sammen, men vi besøger hinanden flere gange om ugen. Socialforvaltningen kræver et større beløb af min pension tilbagebetalt, fordi de siger, at jeg har været samlevende det seneste års tid. Det kan jeg ikke forstå. Vi bor jo hver for sig, betaler hver vores husleje og har ikke fælles økonomi.

Socialforvaltningen påstår også, at vi er sammen dagligt, men det er vi ikke. Fx. er min veninde to dage om ugen i Sverige for at passe børn. Kan det passe, at de kan kræve pengene tilbage på det grundlag? Jeg har klaget til det sociale nævn og går og venter på svar.

Kære medlem Jeg kan godt forstå din frustration. Det forholder sig nemlig sådan, at der ikke er nogle faste, klare og gennemskuelige regler på dette område, de såkaldte dyneløftersager. Reglerne på området siger, at pensionens størrelse er afhængig af, om man er enlig eller ej, idet pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende. Helt konkret gælder det, at en pensionsmodtager alene er berettiget til satsen for pensionstillæg til enlige, hvis ydelsesmodtageren anses for at være ’reelt enlig’.

Også det at leve i et ægteskabslignende forhold betyder, at man ikke er berettiget til det særlige tillæg til enlige.

Som retningslinje siger man, at der foreligger et ægteskabslignende forhold, når der er fælles husførelse og tale

om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret. Denne definition er imidlertid så uklar at det kan være vanskeligt at afgøre, om betingelserne er opfyldt. Hvornår en person i praksis ikke kan betragtes som reelt enlig, kan således også for kommunen være overordentligt svært at afgøre. Når det skal vurderes, om en person er reelt enlig, vil der altid være tale om et konkret skøn. Kommunen foretager en helhedsvurdering, der bygger på alle de faktorer, der – set udefra – kan tolkes som tegn på samliv og ser bl.a. på jeres folkeregisteradresser, hvor ofte partneren overnatter, og om partneren bidrager til økonomien. Vurderer kommunen, at en pensionsmodtager uberettiget og mod bedre vidende har modtaget pensionstillæg som reelt enlig, har den mulighed for at fremsætte et tilbagebetalingskrav for den pågældende periode. Og det har din kommune altså vurderet i dette tilfælde, men heldigvis har man jo mulighed for at klage over kommunens afgørelse, hvilket du også har gjort. Det må kunne dokumenteres, at din veninde opholder sig flere dage om ugen i udlandet, men dette er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til, at du kan betegnes som reelt enlig. Som følge af reglernes uklarhed er det i det hele taget svært for mig at vurdere din situation.

Hvis du ikke får medhold ved Det Sociale Nævn, kan du klage videre til Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsen tager dog kun sager, der har principiel betydning.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #3 – 2011

27

Afslag på retshjælpsdækning Kære PTU Jeg har fået afslag på at få retshjælpsdækning fra mit forsikringsselskab i en erstatningssag. Kan mit forsikringsselskab virkelig bestemme, om jeg skal have økonomisk støtte til at føre en retssag?

Kære medlem.

Ja, det er pågældende forsikringsselskab alene, der træffer afgørelse om, hvorvidt de vil yde retshjælpsdækning. Selskabet vurderer ud fra den begrundelse, som din daværende advokat afgav, hvorvidt de vil imødekomme anmodningen. Forsikringsselskabet lægger i sin vurdering af, om en ansøgning skal imødekommes bl.a. vægt på, om de mener, at pågældende sag kan vindes. Andre faktorer indgår dog også i vurderingen.

Et afslag skal altid begrundes, så du må sammen med afgørelsen have modtaget en begrundelse fra forsikringsselskabet sammen med afslaget. Har du svært ved at forstå begrundelsens indhold, så kontakt straks selskabet og anmod om en uddybende forklaring.

Er du fortsat uenig i afslaget eller begrundelsen, kan afgørelsen påklages til selskabet. Fastholder selskabet afgørelsen, kan denne efterfølgende indbringes som en klage til Ankenævnet for Forsikring (klagegebyr 150 kr.). Ankenævnets afgørelse er dog ikke bindende for selskabet, hvorfor en retssag evt. herefter kan komme på tale. Ender det hele i sidste ende med, at du får afslag, har du mulighed for at søge om fri proces.

Ansøgning indsendes til Civilstyrelsen.

Afslutningsvist vil jeg minde om, at du som medlem altid er velkommen til at benytte dig af de advokater, som er tilknyttet PTU. Her har du mulighed for at diskutere din sag mere indgående med specialister inden for bl.a. områderne erstatningsret og forsikringsret. Læs om tilbuddet på s. 40.

Du kan læse mere om Ankenævnet for Forsikring på www.ankeforsikring.dk. Her findes bl.a. en klageformular, som skal anvendes. Du kan endvidere læse om fri proces på www.civilstyrelsen.dk.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

Kompressionsstrømper Kære PTU Jeg har polio og slidgigt i anklen med ledsagende hævelse i anklen og læggen, som er forværret med alderen. Disse gener er kommet til at påvirke også venstre balde, hofte- og korsbenområdet, hvor der også kan opstå smerter og hævelse med lettere udstråling til højre side. Sidste år kom min mand hjem fra et hospitalsophold i Frankrig og medbragte kompressionsstrømper klasse 2. Han opfordrede mig til at prøve dem, mens jeg arbejdede i vores lille nyttehave. Det var som en drøm. Det var så dejligt. Jeg blev ikke træt i benene og kunne stille og roligt lave havearbejde uden anstrengelser.

Siden da har jeg værnet om disse strømper. De bruges kun, når jeg tager hjemmefra på diverse ærinder og de har gjort, at jeg får mere lyst til at gå korte turer. Jeg bruger strømperne på begge ben, der gør, at det højre ben heller ikke bliver træt. Jeg er også forundret over, at brugen af strømperne har formindsket en hård klump af affaldsstoffer, som igennem hele mit voksenliv har samlet sig lige ved den venstre ydre ankelknyst.

Hvad er PTU’s erfaring med polioramtes brug af kompressions strømper?

Kære medlem Det problem, du rejser, er på en måde kendt og på en måde ikke kendt. Det er en generel lægelig viden, at ben, der har svækket muskulatur, kan blive hævede og lide under hævelsen, fordi den hæmmer kredsløbet i benet. Derved kan der komme negative effekter som hård muskulatur, uro i benet og sår på huden. En kompressionsstrømpe, som modvirker, at hævelsen fremkommer i løbet af dagen, er en rigtig god måde at afhjælpe disse gener på. En anden fordel kan være, at man ikke længere skal op og tisse så hyppigt om natten, hvor den ophobede væske ellers bliver udskilt som urin.

Men det er nok ikke særligt kendt, at poliopatienter kan have det problem. De har som regel haft deres hævelser gennem hele livet og tænker ikke længere over det, men de kan, som du skriver, også få glæde af en kompressionsstrømpe, hvis de har tilsvarende symptomer.

Skal man have en kompressionsstrømpe, er det tilstrækkeligt at henvende sig til sin praktiserende læge, vedkommende kan skrive en rekvisition, så man kan få tilskud til strømpen.

Med venlig hilsen Lise Kay, overlæge PTU

LIVTAG #3 – 2011

28

Der er ikke meget ”hygge-kajak” over Susan. Hun er benhård: Målet er OL, og hun er villig til at gøre, hvad der kræves.

LIVTAG #3 – 2011

29

En cirkushest til søs

Af Morten Skinnes, kommunikationspraktikant i PTU — FOTO Thomas Willads

Susan Skjøde Johannessen er handicappet, elitesportsudøver og fast besluttet på at komme til OL i 2012. Og sådan er det.

Med temperaturmåleren på blot nogle få plusgrader, bølger med små skumsprøjt på toppen og en stiv vind, synes det bestemt ikke oplagt at tage en tur på vandet. Men Handicap Rolandsholdet lader sig ikke kue af lidt kulde, så en kold eftermiddag sidst i marts skulle de prøve kræfter med Furesøen. Deres firemands inrigger skulle ud på sæsonens første sejlads, og jeg skulle følge med i en motordreven følgebåd.

Invitationen havde jeg fået af holdets p.t. eneste kvindelige roer, Susan Skjøde Johannesen, der er benamputeret. Jeg småfrøs allerede, mens jeg stod og observerede, hvordan alt blev gjort klart, og jeg drømte om den sauna, jeg havde hørt, roerne snakke om. Men for roerne var det en anden sag. De var stålsatte og glædede sig til at komme på vandet.

Amatørlandshold Optimismen fejler ikke noget på det ambitiøse hold, der har planer om at deltage i de helt store internationale konkurrencer. Det er to mænd og to kvinder, som inden længe vil være endeligt sammensat som hold til at repræsentere Danmark ved de Paralympiske Lege i London 2012. Udover dette helt store mål er der blandt andet et WM i august i Slovenien at se frem til. I øjeblikket tæller træningsholdet tre mænd og en kvinde, men det skal være ligeligt kønsfordelt inden længe. Der kommer blandt andet to kvinder fra Jylland, som skal kæmpe om en plads på holdet.

Ingen af dem, der skal udgøre roholdet og vinde medaljer til Danmark, har nævneværdig erfaring med roning fra

tidligere. Træningen indtil videre og henover vinteren, er foregået indendørs på maskiner; det er således kun Susans anden gang ude på søen. Og træner Jesper Krogh erkender, at der er en del arbejde, der skal gøres: ”Ja, der er lang vej endnu. Så det vigtigste er, at vi kommer ud på vandet så meget som overhovedet muligt,” siger han med et smil. Men nu er det som bekendt også lysten, der skal drive værket.

Og den har roerne.

Susans ulykke Susan er blevet medlem af PTU efter, hun for halvandet år siden var ude for en ulykke. Det højre underben har fået transplanteret hud fra lårene som del af en omfattende rekonstruktion, det venstre ben er blevet amputeret under knæet. Det stod ikke til at redde. ”Det ser sgu ikke alt for godt ud,” siger Susan med et let grin og på karakteristisk positiv facon.

Og det er også det eneste, der er at sige om det. Susan kan ikke huske episoden, men det har hun heller ikke tid til.

Der er masser af andet at tænke på. Ikke mindst træningen, der i skrivende stund er på vej ind i en intensiv fase. Susan er i øjeblikket arbejdsløs og i sidste fase af sin jobafklaring, der skal godkende hende til fleksjob, så hun kan arbejde på nedsat tid. Og hun glæder sig: ”Ja, jeg vil meget gerne i job igen.

Bare på deltid, som er det, jeg kan klare. Vi har jo brug for en indkomst mere, når vi har ham den lille også”.

LIVTAG #3 – 2011

30

Det er bare at gå i gang Ifølge Susan er roning en oplagt sport for benamputerede.

Hun fortæller, hvordan bådene bliver tilpasset efter den enkeltes behov. ”Så det er jo bare at gå i gang. Bådene er der jo!”, siger Susan og peger ind i lokalet, hvor alle bådene står eller hænger, klar til at komme på vandet. Vi sidder i det tilstødende lokale af den trekantede træhytte og drikker en kop kaffe efter en kold tur på vandet. ”Men det behøver jo ikke at være så seriøst at ro”, fortsætter Susan. ”Man kan også bare hygge-kajakke, hvis man vil det.”

Susan viser mig sin tommelfinger, der i dag har fået en hård medfart, fordi den hele tiden støder mod protesen omkring knæområdet, når hun tager sine tag i båden, og det gør ondt. ”Men vi filer bare noget af protesen, så den ikke er så ophøjet. Jeg skal alligevel ikke gå på den normalt.”

Der er ikke meget ”hygge-kajak” over Susan. Hun er benhård: Målet er OL, og hun er villig til at gøre, hvad der kræves.

Den gamle cirkushest kommer frem Men konkurrence er heller ikke noget ukendt fænomen for Susan. Hun var elitecyklist fra hun var 13 til hun var 21 år gammel. Derfor kender hun til at give sig fuldt ud og træne intensivt. Hun fortæller også, at hun altid er blevet nr. to.

Blandt andet i et cykelløb, hvor hun tabte med få hundrededele af et sekund på målstregen. Den oplevelse har ma-

nifesteret sig i Susan og fungerer som en særdeles effektiv gulerod. Hun ved, at der er noget, der er værd at kæmpe for i horisonten, og det giver hende et rush, som hun har savnet.

OL er den store gulerods moder: ”Motivationen er, at der ligger et OL derude og venter, og at man fandme vil vise, at man kan noget – både over for en selv og andre.”

Konkurrencelysten og gejsten har ikke ændret sig efter ulykken. Gejsten er der i mindst lige så høj grad som tidligere – hvis ikke mere! ”Det er jo også for at have noget at stå op til, for at man stadig kan mærke, at man er aktiv. Når jeg virkelig går til den med træningen, så bringer det den gamle cirkushest frem i mig.”

Susan har i høj grad savnet at træne og dyrke sport i den periode, hvor hun ikke har været i stand til at være fysisk aktiv. Derfor var hun heller ikke sen til at takke ja, da Holte Roklub spurgte hende, om hun ikke ville komme ned og prøve at træne. Susan havde deltaget i PTU’s Idrætsdag sidste sommer, hvor tidligere medaljevinder ved Verdensmesterskaberne i kano sprint, Jesper Staal, talte om mulighederne for at dyrke sejlsport som handicappet. Han var imponeret over Susans styrke og træningsindsats, og siden er det gået slag i slag.

Danmark var repræsenteret med en firemandskajak ved de Paralympiske Lege i Beijing i 2008, hvor det blev til en femteplads i B-finalen. Nu gælder det London 2012. Umiddelbart ser det ud som om, der er lang vej til medaljerne for det nyetablerede landshold, men man ved aldrig, når cirkushesten stikker i galop.

31

Af Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU og Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver, PTU — ILLUSTRATION Essensen

Nye regler om sygedagpenge kan berøre PTU’s medlemmer I medierne er der tidligere blevet vist eksempler på alvorligt syge sygedagpenge-modtagere, der har skullet møde til samtaler, er blevet sendt i afklaringsforløb mm.

Eksempler, som er blevet kritiseret fra mange sider.

Derfor er der nu vedtaget nye præciserende regler, der skal medvirke til, at den slags ikke foregår i fremti-den.

De nye regler trådte i kraft med virkning fra 1.5., og disse kan have betydning for flere af PTU´s medlemmer.

målgruppe er, at der også på listen står ”komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning”. Det skal påpeges, at det altid er den sygemeldtes samlede situation, jobcenteret skal lægge til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby – herunder også den psykiske tilstand. Det pointeres, at det kun er i ’særlige tilfælde’, man kan blive omfattet af standbyordningen, når ens diagnose ikke er på listen.

Standby-ordning for alvorligt syge

Patientforeninger burde være inddraget

Kort fortalt gælder det fremover, at i tilfælde af alvorlig sygdom, og hvor kontakt til den sygemeldte ikke anses hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, vil opfølgningen blive sat på standby. Dette indebærer, at man fortsat vil modtage løn/sygedagpenge i perioden, men opfølgningen vil foregå uden kontakt til den sygemeldte, og den sygemeldte skal heller ikke have aktive tilbud eller stilles over for krav om møder, aktivering mv. Kommunen vil løbende indhente oplysninger om den sygemeldte fra den sygemeldtes egen læge, hospital eller andre relevante instanser og på den baggrund vurdere, om den sygemeldte fortsat skal være omfattet af standby-ordningen.

At diagnoselisten vil få stor betydning, hersker der ingen tvivl om. Beskæftigelsesministeren påpegede også selv under førstebehandlingen af lovforslaget, at det ikke var politikere, der skulle stå for udarbejdelsen af diagnoselisten, men at patientorganisationerne og Lægeforeningen skulle ”med ind over”. Dette er dog ikke sket. PTU finder det derfor kritisabelt, at alene 3 patientforeninger har deltaget i udarbejdelsen af diagnoselisten samt, at den ikke efterfølgende er sendt i høring. PTU mener, at det er en alvorlig fejl, at Danske Patienter ikke har været med i det lovforberedende arbejde. En lovændring som denne bør naturligvis være grundigt gennemarbejdet og ikke bære præg af, at alle relevante parter ikke er blevet hørt i sagen.

Arbejdsmarkedsstyrelsens har udarbejdet en brochure om standby-ordningen, der kan findes på hjemmesiden www.ams.dk. Brochuren udleveres også til alvorligt syge på sygehuse, i kommunen og via patientforeninger.

Læs mere på ptu.dk

Komplicerede ulykkestilfælde med på listen Der er udarbejdet en ikke udtømmende diagnoseliste med alvorlige sygdomme som kan udløse ,at Standbyordningen træder i kraft. Særlig interessant for PTU’s

V

værd at vide // LIVTAG #3 – 2011

32

værd at vide Her på siderne finder du en blanding af relevante nyheder og informationer. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Påskesprint til fordel for PTU

Op mod 1.000 mennesker havde i år valgt at bruge en solrig Skærtorsdag i rallyens tegn. Viking Auto Sport i Frederikssund havde i samarbejde med PTU arrangeret motorløb i et afspærret industrikvarter, hvor tilskuerne fik chancen for at opleve rallybiler på nærmeste hold. Der var fuld fart over feltet det meste af dagen, men der blev også tid til at smide hjelmen og få pulsen ned, da en af bilerne kørte galt og løbet blev afbrudt i et kvarters tid.

Hele overskuddet fra arrangementet gik til PTU, hvilket udmøntede sig i godt 22.000 kr. Tak til alle, der var mødt op for at bidrage til det gode arrangement.

Tag en snak om ægtepagt Sidste år sagde knap 31.000 danske par ja til hinanden enten på rådhuset eller i kirken.

Omtrent halvdelen af disse ægteskaber vil ende i en skilsmisse. Derfor er det vigtigt, at man som en del af forberedelsen til brylluppet – eller efter – får talt om ægtepagt. Hvis ægteskabet ender i den triste statistik over kuldsejlede giftermål, så skal der en ægtepagt til, hvis værdien af de pensioner, man har, skal indgå i bodelingen.

I de fleste forhold ser man på pensioner som familiens opsparing til den fælles forsørgelse i alderdommen. Men ud fra et juridisk synspunkt er pensioner ikke fælleseje, der automatisk deles ligeligt ved en skilsmisse. Hvert andet ægteskab ender i en skilsmisse, så det er dybest set uforsvarligt at lukke øjnene for virkeligheden.

Som hovedregel skal der ikke ske nogen deling mellem parternes pensionsordninger i tilfælde af en skilsmisse, heller ikke selvom man har fælleseje. En kompensation kan kun komme på tale, hvis der er tale om: • Urimelig pensionsindbetaling: Hvis en pensionsordning har karakter af ekstraopsparing hos den ene ægtefælle, kan ikke-ejer-ægtefællen forlange en godtgørelse.

• Fællesskabskompensation: Hvis den ene ægtefælle har sparet mindre op til pension end normalt, fx hvis vedkommende har været på deltid eller på orlov af hensyn til familien, kan en kompensation komme på tale.

• Ringe stillet efter langt ægteskab: Hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, og der er stor forskel på ægtefællernes pensionsopsparing, kan en kompensation komme på tale til fordel for den ringest stillede.

I alle tre tilfælde vil der være tale om en skønsmæssig afgørelse.

Kilde: Forsikring og Pension.

LIVTAG #3 – 2011

33

Fokus på job og handicap

Klik ind på den nye hjemmeside www.joboghandicap.dk og se gode eksempler på, hvordan andre personer med handicap har fundet vej til deres nuværende job. Hør om, hvordan de får dagligdagen til at fungere og find råd fra en jobcoach til, hvordan du selv aktivt kan forbedre dine jobchancer.

Du får strategier til, hvordan du kan få dine kompetencer i fokus og fortælle om dine begrænsninger uden, at arbejdsgiveren bliver usikker. Du finder også en oversigt over hvilke ordninger, regler og støttemuligheder, der gælder, og det kan være nyttig viden at have med til jobsamtalen. Mange virksomheder kender nemlig ikke reglerne særlig godt.

Målet med hjemmesiden er at få flere virksomheder til at se mulighederne i at ansætte personer med handicap og at hjælpe personer med handicap til at være mere aktivt jobsøgende. Hjemmesiden er et led i kampagnen ’Søg job – evner i fokus’ som Beskæftigelsesministeriet, Danske Handicaporganisationer samt virksomhedsnetværkene VFSA og Vinsa står bag. Kampagnen er rettet mod mennesker med handicap, ledere og medarbejdere i jobcentre og virksomheder.

Læs mere om kampagnen på www.evnerifokus.dk

Mit liv med polio anmeldt "Bogen 'Mit liv med polio' er et stykke danmarkshistorie, som griber læseren om hjertet. Men det er også et stærkt og rystende dokument, der fortæller om en særdeles ringe forståelse for de polioramtes situation og deres behov for at blive regnet for ligeværdige mennesker med de samme ønsker og drømme til livet som alle andre. Beretningerne giver stemme til alle med funktionsnedsættelse og bør være grundlæggende pensum for enhver, der fagligt har berøring med denne gruppe."

Sådan skriver chefredaktør for bladet Rask, Charlotte Søllner Hernø i sin anmeldelse af PTU's "Mit liv med polio". Læs hele anmeldelsen på www.ptu.dk/om/ptu-i-pressen.

Du kan købe ’mit liv med polio’ på www.ptu.dk/shop eller ved at ringe 3673 9000

Få din post til døren Inden 1. januar 2012 skal alle, ifølge den nye postlov, sørge for at have placeret deres postkasse ved indgangen til parcellen. Samtidig erstattes det nuværende ’post til døren-mærkat’ af en løsning, der ikke indebærer en synlig mærkning på brevkassen. Du kan altså stadig søge om at få din post leveret til døren, hvis du ikke har mulighed for selv at hente den i en brevkasse. Denne ret gælder dog ikke uadresseret post. Du skal selv ansøge din kommune om at få din post til døren.

Kommunens tilmelder dig derpå ordningen hos Post Danmark.

Du kan finde en vejledning om post til døren på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk

LIVTAG #3 – 2011

34

”Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København”

LIVTAG #3 – 2011

Når hjælperen bliver

en ven

Af Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

For musiker, komponist og invalidepensionist Tom Sonntag er det en naturlig proces, at den ansatte hjælper ofte går hen og bliver en god ven.

Midt i den lille stue i en nyere lejlighed på Amager står et Steinway-flygel, og over for er diverse mikserpulte sat op.

Tom Sonntag bevæger sig hen til flyglet i sin fuldautomatiske kørestol, indstiller højde og vinkel på stolen, placerer det stativ konstrueret af en gardinstang, som han hviler sine underarme i, og slår tonen an. Det er hverken Mozart eller Vimmersvej, der strømmer ud i lejligheden, men musik med rødder i jazz og folkemusik. Selv kalder Tom sin musik for nordiske lydbilleder. Og mens han sidder og spiller, griber hans hjælper Malin sin cello. Det er tid til en fælles improvisation.

København sammen med andre unge ikke-handicappede. ”Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København,” fortæller Tom. Og familien hjemme i Finland forstod hans behov for selvudfoldelse. ”De sagde: ’Hvis du har det godt, så har vi det godt.’ Det var en stor frihed at få det at vide. Vi har et meget nært forhold. Selv om jeg bor hernede,” siger Tom.

Deler passionen for kunst Fra Finland til Vesterbro Tom er finne, har progressiv muskelsvind og var for nogle år siden ude for et trafikuheld. Han blev i den forbindelse henvist til PTU og træner fortsat flittigt. Han har boet i Danmark siden han som 22-årig faldt for landet på et højskoleophold. ”Jeg kunne rigtig godt lide Danmark. Jeg var ung og havde lyst til at prøve at klare mig selv, komme væk fra det trygge miljø med familie og venner i Finland, tage den udfordring op,” fortæller Tom. På det tidspunkt var Toms sygdom ikke nær så fremskreden, som den er i dag. Han kunne gå op til en kilometer uden stok, men blev selvfølgelig meget hurtigere træt i hele kroppen end sine kammerater. Men det forhindrede ham ikke i efter højskoleopholdet at flytte i et kollektiv på Vesterbro i

Tom havde sin invalidepension med fra Finland. I de første år komponerede han, rejste rundt med forskellige bands og spillede bl.a. i irske og skotske fængsler. Det var først senere, han fik brug for hjælpere. I dag har Tom en 16 timers hjælperbevilling – altså hjælpere 16 timer i døgnet. Han kan selv bevæge sig rundt i kørestolen, tage elevatoren ned fra sin lejlighed, komme ind i sin invalidebil og køre af sted. Men ofte kan han ikke uden hjælp komme ind i forretninger og andet, fordi der mangler ramper til kørestolen, så der må hjælperen lægge en rampe ud. Han kan heller ikke komme ud af sengen om morgenen og i den om aftenen, klare den personlige hygiejne eller lave mad, gøre rent og vaske tøj. Her fungerer de 6 hjælpere, der har hver deres faste ugedag (en har to dage) som Toms arme og ben. Men de er mere end det.

LIVTAG #3 – 2011

36

De fælles passioner er ifølge Tom det allervæsentligste, når han ansætter hjælpere. Og det er netop disse interessefællesskaber, der også fører til venskaber på forskellige niveauer.

”Hjælperne skal selvfølgelig ikke være min hjerne, det klarer jeg selv. Men det er meget vigtigt for mig, at vi deler passioner. Altså at vi interesserer os for nogle af de samme ting her i livet – for kunst,” siger Tom.

Mødte sin hjælper på udstilling De fælles passioner er ifølge Tom det allervæsentligste, når han ansætter hjælpere. Og det er netop disse interessefællesskaber, der også fører til venskaber på forskellige niveauer.

Næsten alle hans hjælpere arbejder med kunst eller har et forhold til skabende kunst. Flere er fotografer, og Malin Westling er musiker og teater- og performancemenneske. ”Derudover virker det også mest naturligt for mig at ansætte hjælpere, som jeg kender lidt til i forvejen, enten fordi de er venner med en anden af mine hjælpere, eller fordi jeg har mødt dem i en anden sammenhæng,” forklarer Tom Han og Malin mødtes fx til en fernisering på et galleri i Skåne, hvor Tom var gæst sammen med en anden af sine hjælpere. ”Malin spillede cello til ferniseringen, og vi faldt i snak om musikken. Det viste sig, at hun faktisk allerede boede i København, selv om hun er svensk, så vi aftalte, at hun skulle komme op til mig og spille en dag,” fortæller Tom. De mødtes nogle gange, spillede sammen, snakkede og optog noget musik i Toms lille musikstudie oppe i lejligheden. ”Jeg manglede en hjælper og spurgte Malin, om hun var interesseret i jobbet, men på det tidspunkt passede det ikke ind i hendes arbejdsliv med teaterprojekterne,” siger Tom. Senere kom Malin selv og spurgte Tom, om han stadig kunne bruge en hjælper. ”Jeg havde for år tilbage haft et job som hjælper i Sverige og havde lovet mig selv, at det skulle jeg aldrig mere, men da jeg mødte Tom, fik jeg alligevel lyst til at prøve det igen,” siger Malin.

At hvile i hjælperrollen Hun havde tidligere haft svært ved at finde sin rolle i hjælper-jobbet. Finde sig tilpas. ”Jeg oplevede tidligere hjælper-jobbet som meget grænseoverskridende. Man er en slags tjener, og det kan være

svært ikke at blive helt udvisket selv,” siger Malin. Og tilføjer, at hun selvfølgelig godt ved, at det må være allermest grænseoverskridende for den, der er afhængig af at modtage hjælp.

Men hos Tom er det noget andet. ”Med Tom er der en stor udveksling. I begyndelsen kom nogle af de gamle følelser op i mig igen, men jeg kunne mærke, at her var noget at bygge på,” siger Malin.

Vendepunktet for Malin kom, da hun som eneste hjælper tog til en musikfestival med Tom en weekend i Sverige. ”Vi var begge to lidt spændte på det. Han sov i et hus, og jeg sov i telt. Det gik rigtig godt. Jeg hvilede i mig selv. Det var mit moment of Zen,” ler Malin.

Malins bekymring gik ikke længere så meget på det at skulle komme til at føle sig underdanig men mere på, om det kunne lade sig gøre for hende i en hel weekend at mikse det at være professionel hjælper med det at være af sted til en festival sammen og snakke om personlige ting. ”Det var som om det hele faldt på plads. I dag kan jeg godt komme og spille med Tom til en af hans hjemmekoncerter, mens en af de andre hjælpere er her og udfylder den rolle,” siger Malin.

At modtage hjælp med selvværd For Tom har det været en udviklingsproces at finde sig til rette med at skulle have hjælpere så tæt på. ”Man beder jo ikke normalt sin ven om at tørre sig i røven. Min personlige urørlighedszone kan ikke undgå at blive brudt, når jeg har brug for hjælp til den personlige pleje. Men jeg har jo ikke noget valg, og det er selvfølgelig noget, jeg må arbejde med,” siger Tom At han som den, der modtager hjælp, bliver blottet mere end hjælperen/vennen, sker selvfølgelig også i et forhold, hvor hjælperen ikke er en ven, men ubalancen er måske endnu sværere i et venskab. ”Det kan godt være et problem, men det kan også være en interessant dimension. Jeg bliver i højere grad end raske mennesker nødt til at have en holdning til min egen blufærdighed.

For ikke at blive den svage part skal jeg kompensere med stort selvværd, mandighed og selvstændighed,” siger Tom.

LIVTAG #3 – 2011

37

”Det var som om det hele faldt på plads. I dag kan jeg godt komme og spille med Tom til en af hans hjemmekoncerter, mens en af de andre hjælpere er her og udfylder den rolle”

LIVTAG #3 – 2011

38

På Tom Sonntags hjemmeside www.sonnMusic.com kan du downloade Toms musik og læse om hans musikalske baggrund og studiekoncerterne hjemme i lejligheden på Amager.

Mandighed og selvstændighed Som modvægt til afhængigheden er det fx vigtigt for Tom at kunne tage alene ud i byen, på café og snakke med mennesker uden en hjælper eller på en udstilling alene. ”Imens jeg er ude alene, tager hjælperen fx ud og køber ind til min husholdning eller gør rent i lejligheden,” fortæller Tom. Det er også på sine ture alene i byen, Tom får idéerne til sit kreative arbejde med musikken, og han kan godt klare sig alene i nogle timer, bare han ikke skal på toilettet. ”Hjælperens funktion er netop at give den handicappede mulighed for at leve et almindeligt liv,” siger Tom. En anden side af sig selv, som han er bevidst om at give noget opmærksomhed, er hans mandighed, og det kommer ofte hjælperne/vennerne til gavn, når han flytter ting for dem i sin store handicapbil. ”Jeg har det bedre, når jeg også får lov at hjælpe lidt. En mand kan godt lide at være praktisk. Kan godt lide at sige: ’jeg skal nok ordne det der.’ Det behov har en handicappet mand også,” siger Tom. Han kan slet ikke lade være at engagere sig i sine hjæl-

På Malins hjemmeside www.malinwestling.com kan du høre eksempler på Malins musik.

pere og deres liv, men han er bevidst om, at han er arbejdslederen, og at hjælperne indimellem er nødt til at gøre ting, der er knap så sjove. ”Hvis hjælperen fx skal ordne afløbet, der er stoppet, så husker jeg mig selv på, at de jo får penge for det, og at jeg jo ikke selv kan,” siger Tom.

Et større netværk Men er der andet end den fælles interesse for kunst og de personlige snakke, der gør det vigtigt for Tom at have en form for venskab med sine hjælpere? ”At vi har en form for venskab betyder jo også, at jeg får et meget større netværk ude i byen. Jeg møder deres venner, som ofte også arbejder med kunst, og nogle af dem kommer også her, når jeg en gang om måneden har åbne studiekoncerter i min lejlighed,” fortæller Tom. Derudover oplever han også, at fx det at være sammen med Malin giver ham overskud til at skabe sin egen musik. ”Men i sidste ende er det selvfølgelig den enkelte handicappedes eget valg, hvilket forhold til sine hjælpere, man ønsker. Vi er jo forskellige personligheder,” siger Tom.

LIVTAG #3 – 2011

2011

Repræsentantskabsmøde

Årets repræsentantskabsmøde fandt sted i weekenden d. 14./15. maj, og formand Holger Kallehauge takkede for et ualmindeligt godt år i 2010. Han glædede sig over, at PTU er i god form og er inde i en dynamisk udvikling, som fortsætter i 2011.

I beretningen var det især processen frem imod valget af en ny formand for PTU, der optog Holger Kallehauge (læs i øvrigt lederen i dette nummer).

Deltagerne på repræsentantskabsmødet blev derefter præsenteret for nogle af de mange aktiviteter og tiltag, der arbejdes med i det kommende år, for fortsat at styrke PTU.

Alt i kropsbårne hjælpemidler Vi er et solidt indarbejdet team med mange års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler.

Lundholmvej 7 · 7500 Holstebro Fax: 97 42 74 43 · mail@midtvest-ortopaedi.dk

www.midtvest-ortopaedi.dk · 97 42 74 00

En Verden En verden fuld af af fuld

Prisuddeling Helt uden for dagsordenen blev formand for PTU Storstrøm, Bent Vedsø, udnævnt til æresmedlem af PTU. Bent Vedsø har været medlem af PTU i 35 år og har været formand for kredsen i 25 år.

Holger Kallehauge takkede for hans store indsats som handicappolitiker i både PTU og DH. Bent Vedsø er det femte æresmedlem, der udnævnes i PTU's historie. Æresprisen var ikke den eneste pris, der blev uddelt i den weekend. Også den tidligere socialog finansminister, Palle Simonsen, blev hædret med PTU's hæderspris for sit store arbejde på det handicappolitiske område.

muligheder Muligheder

Energy AFO® – dynamisk dropfodsskinne!

PTU's repræsentantskab, der er foreningens øverste myndighed, består af de fem generalforsamlingsvalgte kredsbestyrelsesmedlemmer i de 17 kredsforeninger. Repræsentantskabet mødes en gang årligt, og et af de faste punkter på dagsordenen er valg af medlemmer til hovedbestyrelsen.

Samtlige medlemmer på valg blev dog genvalgt.

Se hvem der sidder i hovedbestyrelsen på www.ptu.dk

Energy AFO® har vi udviklet specielt til dig, der ønsker mere behagelighed og dynamik i din hverdag. Dropfodsskinnen er diskret, superlet og følger benets bevægelser både under gang og løb. Skinnen passer til almindeligt fodtøj og giver dig symmetri og et naturligt gangbillede i alle dine daglige aktiviteter.

Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk

•

•

•

1360 København K

2300 København S

Telefon +45 33 11 85 57

kredsnyt // LIVTAG #2 – 2011

medlemssider

PTU har spændende medlemstilbud Meld dig ind i PTU og få glæde af de mange medlemsfordele. Der findes tre former for medlemskab: 1. Aktivt medlem, 145 kr. pr. halvår 2. Familiemedlem, 195 kr. pr. halvår 3. Støttemedlem, 120 kr. pr. halvår Læs mere og meld dig ind på www.ptu.dk/fordele eller ring 3673 9000

Rådgivning Information Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet fra en eller flere af PTU’s interessegrupper. Det er en god måde at få viden og følge med i, hvad der sker i PTU inden for netop din målgruppe: polio, rygmarv, ulykke, whiplash eller ung.

Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

Kurser og arrangementer Poliokonference: 31. august – 2. september 2011. Se mere på side 13 Sundheds- og forskningsdag med fokus på rygmarvsskader: 13. oktober. Læs mere på side 20 Holdtræning for whiplashskadede: læs mere på side 25 Pårørendekursus: læs mere på www.ptu.dk

Lægerådgivning Ring til PTU’s læge alle hverdage i PTU’s åbningstid på tlf. 3673 9000.

Juridisk vejledning Ring til advokaten den første og tredje tirsdag i måneden fra kl. 13.00 -15.00 på tlf. 3673 9095.

Socialrådgivning Ring til PTU’s socialrådgivere alle hverdage i PTU’s åbningstid på tlf. 3673 9000.

Rådgivning om hjælpemidler og boligindretning Ring alle hverdage i PTU’s åbningstid på tlf. 3673 9000.

Rådgivning om bilindretningog valg Ring til PTU Handicapbiler alle hverdage i PTU’s åbningstid på tlf. 3673 9000.

Brevkasse Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk Bisidderordning Book en bisidder på www.ptu.dk/book Medlem-medlem Forventes at være klar 1. september.

PTU's åbningstid Mandag-torsdag 8-16, fredag 8-15.

LIVTAG #3 – 2011

41

Interessevaretagelse PTU har fokus på de udfordringer og muligheder, vores medlemmer står overfor.

Blandt andet kæmper vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet.

Ligesom vi er i gang med et gennemføre en kampagne, der skal øge kendskabet til post polio blandt danske læger. PTU arbejder løbende på at påvirke den aktuelle debat i pressen og at få indflydelse på de beslutninger, der træffes ved at komme med relevante indlæg over for fx politikere og i pressen. Senest har PTU afsendt følgende: • April: Brev til Region Hovedstaden vedrørende høring over forslag til hospitals- og psykiatriplan 2020 • April: Åbent brev sendt til kommunerne om den seneste tids debat om mennesker med handicap • April: Tre notater til Socialminister Benedikte Kjær og Beskæftigelsesminister Inger Støjberg samt til Folketingets Socialudvalg.

1. Social førtidspension bør ikke være afhængig af ægtefællens indkomst 2. Ydelser fra uarbejdsdygtighedsforsikring bør være uafhængig af løn fra fleksjob 3. Ændringer i efterlønsordningen bør ikke berøre mennesker med handicap, da de har behov for en lavere pensionsalder end ikke-handicappede.

• Marts: Brev til retsudvalget på Christiansborg, hvor PTU meget kraftigt henstiller til, at L 136 ikke bliver gjort til lov. Lovforslaget vil forringe de skadelidte ulykkesramtes erstatningsniveau navnlig ved at begrænse muligheden for at opnå tabt arbejdsfortjeneste, hvis erhvervsevnetabet er på 15 % eller mere. PTU henstiller til, at lovforslaget trækkes tilbage.

PTU i pressen "Trængte forældre skal kæmpe for tilskud", Jyllands-Posten den 24. maj 2011, Indland side 6 "Så er det handicaphetz", Nyhedsmagasinet Danske Kommuner 5.-11. maj 2011, debat side 26 "Psyken bliver også kørt ned i trafikken", Midtjyllands Avis, den 13. april 2011, 1. sektion side 10.

"Regeringen svigter de handikappede", kronik i Politiken, den 31. marts 2011, 2. sektion side 7-8.

"Bevægende livsberetninger" (anmeldelse af "Mit liv med polio"), Rask nr.

3 2011 side 26 "Poliopatienter vender tilbage til lægen", Dagens Medicin den 15. marts 2011.

"Her er Danmarks dyreste motionscykel" (tv-indslag), Berlingske, TV2 Fyn, JydskeVestkysten m.fl. den 11. marts 2011.

"Region stopper for dyr poliobehandling i Sverige", Dagens Medicin den 11. marts 2011, www.dr.dk/sundhed.

Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor du kan finde link til artikler og indslag.

Ferie og fritid Spar 20 % på sommerferien Højsæsonen for ferier er rundt om hjørnet, og hvorfor ikke nyde den i Danmarks flotte naturomgivelser? PTU lancerer nu et fast tilbud til vores medlemmer. Hvis du lejer et sommerhus i en ledig uge i højsæsonen, der ligger inden for en måned frem i tiden, sparer du 20 % på lejens pris!

Ring på 3673 9026 eller skriv til Lone ( ljo@ptu.dk ) og book en ferie med familien, vennerne eller hvem du har lyst til at dele din ferie med. Du skal som bekendt være aktivt medlem eller familiemedlem for at leje et sommerhus i højsæsonen.

Se mere information om sommerhusene på: www.ptu.dk/feriehuse.

medlemssider

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region Hovedstaden fører tilsyn med RehabiliteringsCentret og at der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i RehabiliteringsCentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og RehabiliteringsCentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. RehabiliteringsCentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

OM PTU PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: • Ulykkesskade • Whiplashskade • Rygmarvsskade • Polioskade

Læs mere på www.ptu.dk PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Gammaglobulinbehandling Region Hovedstaden har bevilget gammaglobulinbehandling til personer med post polio, som var lovet behandling i Sverige.

For nylig besluttede regionerne at stoppe muligheden for, at post polio patienter kan komme til Sverige og få behandling. Beslutningen var begrundet i, at det ikke havde været muligt for Rigshospitalet at få de svenske protokoller, der beskriver forsøget.

PTU tog beslutningen op med den ansvarlige centerchef på Rigshospitalet, som lovede, at der ville blive udført et forsøg med behandlingen i Danmark.

PTU tilbød sin assistance og ekspertise til forsøget, men Region Hovedstaden valgte at bede det sundhedsfaglige råd for neurologi om at komme med en udtalelse om behandling med gammaglobulin.

Samtidig blev sagen taget op i regionsrådet.

Konklusionen på udtalelsen fra det sundhedsfaglige råd for neurologi var, at man ikke kunne anbefale, at behandling med gammaglobulin skulle være et generelt tilbud til alle med post polio, fordi man ikke anså de faglige beviser for tilstrækkelige. Man kunne heller ikke anbefale et forsøg, før resultaterne fra de behandlede i Sverige forelå. Oplægget til regionens beslutning blev derfor, at man bevilgede penge til behandling af de personer, som var blevet lovet en behandling, men ikke til andre. PTU har siden arbejdet på, at der kom et krav om, at effekten af behandlingen blev vurderet. PTU har haft dialog med de fleste partier i regionsrådet, og det er lykkedes at få det føjet til beslutningen. PTU har kontaktet Rigshospitalet for at få et samarbejde omkring, hvordan vi bedst kan få beskrevet effekten af behandlingen.

Rigshospitalet holdt d. 7. juni et informationsmøde, hvor bl.a. overlæge fra PTU, Lise Kay, og formand for PTU, Holger Kallehauge, deltog. Her kom det frem, at der ikke er nogen planer om at samarbejde med Kristian Borg i Sverige i forbindelse med evaluering af de behandlinger, der skal gives i Danmark. Lise Kay kunne imidlertid fortælle, at hun havde fremskaffet de efterspurgte protokoller fra Sverige, som Rigshospitalet så gerne ville sætte sig ind i.

Læs et kort referat fra mødet på www.ptu.dk

DSB Handicapservice Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region.

I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

www.egmont-hs.dk

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede.

Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

annonceguide

// LIVTAG #3 – 2011

Står du og mangler en hjælper?

Så ring til: Pia & Pernilles Handicapservice ApS

Vi kan hjælpe dig!

Vi er et firma, der rekrutterer og formidler hjælpere til handicappede.

Vi dækker hele Danmark.

Vi har en del års brancheerfaring og kan stå til dispostion, når du har behov for det, indenfor følgende områder:

• Almindelig formidlinger • BPA ordninger • Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje • Konsulentordninger • Ledsagere • SPS ordning via SU styrelsen • Lønadministration • Serviceordning

Hos os får du hjælp...

BPA

Lad Focus People overtage arbejdsgiverrollen for dig.

Vi står klar til at varetage alt indenfor BPA, bl.a: · Udfærdigelse af ansættelseskontrakter · Udbetaling af løn til dine medarbejdere · Indberetning til SKAT og andre lovpligtige instanser · Forsikring af dine medarbejdere mm.

Nye medarbejdere og vikarer P I A

Focus People kan også hjælpe dig med at finde nye medarbejdere.

Endvidere råder vi over en stor stab af vikarer, der kan hjælpe ved sygdom og ferier hos dit faste personale.

P E R N I L L E S

Handicapservice ApS

☎

Telefon 4369 28 48

www.pphandicapservice.dk

Åbningstider: Mandag til torsdag er det fra 8.30 til 16, fredag fra kl. 8.30 til 15

Kørestolstraktor Kørestolstraktor For dig der vil selv - hele livet!

WAYUP v/ Niels Horsbøl

Tlf. 20 40 63 18 www.wayup.dk

Ring straks 20 25 08 08 - Eller send: Ja BPA til 50 57 75 23 – For yderligere information.

Vi står klar til at hjælpe dig alle årets dage mellem 6.00-24.00

·Om- og tilbygninger ·Renoveringsarbejde ·Forsikringsopgaver ·Døre og vinduer efter mål ·Maskinsnedkeri

·Alufacader ·Murerarbejde ·Malerarbejde

Industrihegnet 8A · 4030 Tune Telefon 4613 9191

www.moestrup.dk

PTU’s installatør

aktuelle kredsarrangementer // LIVTAG #3 – 2011

a I 45

Aktuelle kredsarrangementer Sammen med dette nummer af Livtag har du modtaget en aktivitetskalender, der giver dig overblik over alle aktiviteter i kredsene enten øst eller vest for Storebælt et halvt år frem i tiden. I aktivitetskalenderen finder du også alle kontaktoplysninger, som tidligere har været at finde på disse sider. Du vil modtage en ny aktivitetskalender for foråret 2012 sammen med decembernummeret af Livtag. I Livtag vil der fremover derfor udelukkende være en kalender over de aktiviteter i kredsene, der er aktuelle i perioden frem til næste nummer af Livtag.

Uddybende information om arrangementerne finder du i aktivitetskalenderen og på kredsenes sider på www.ptu.dk PTU Bornholm Juli - september Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

PTU Frederiksberg 6. september Håbets betydning for livskvaliteten Tid: Tirsdag d. 6. sept. kl. 19.00-21.30 Sted: Rosenlund Centeret, Mørkhøjvej 336, Herlev Tilmelding: Senest d. 23. august til Susanne Verngreen Larsen: 3918 6260, verngreenlarsen@gmail.com eller Vagn Pedersen: 3538 3893, vpspirit@webspeed.dk 22. september Generalforsamling Tid: Torsdag d. 22. sept. kl. 19.00-21.30 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, i bygning A, Administrationen, 1. sal Tilmelding: Senest d. 19. september inden kl. 12.00 til H. Kallehauge: tlf. 3887 3711, hka@tdcadsl.dk

PTU København 6. september Håbets betydning for livskvaliteten Tid: Tirsdag d. 6. sept. kl. 19.00-21.30 Sted: Rosenlund Centeret, Mørkhøjvej 336, Herlev Tilmelding: Se under Frederiksberg

24. september Generalforsamling og frokost Tid: Lørdag d. 24. sept. kl. 13.00-17.00 Sted: Plejecentret Sølund, Havesalen, Ryesgade 20, 2200 København N Tilmelding: Senest d. 7. september til Susanne Verngreen Larsen: tlf. 3918 6260, verngreenlarsen@gmail.com/Kirsten Christensen: tlf: 3526 7906, kcr@kkerne.dk

PTU Københavns Omegn 24. august Besøg på Louisiana i Humlebæk – Rundvisning og frokost Tid: Onsdag d. 24. aug. kl. 9.30-17.00 Sted: Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk Tilmelding: Senest d. 15. juli til John Erfurt: tlf. 6075 9047, ninah@webspeed.dk 6. september Håbets betydning for livskvaliteten Tid: Tirsdag d. 6. sept. kl. 19.00-21.30 Sted: Rosenlund Centeret, Mørkhøjvej 336, Herlev Tilmelding: Se under Frederiksberg 19. september Køreteknisk kursus Tid: Mandag d. 19. sept. kl. 7.30-12.00 Sted: Storkøbenhavns Køretekniske anlæg A/S, Amager Landevej 282, 2770 Kastrup

Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

Tilmelding: Efter først til mølle-princippet til Jørgen Maibom: tlf. 3252 2537/2240 0812

PTU Nordsjælland 13. september Generalforsamling og foredrag v/Lone Hertz Tid: Tirsdag d. 13. sept. kl. 18.00-22.00 Sted: Menighedshuset Oppesundby, Roskildevej 187, 3600 Frederikssund Tilmelding: Lene Lundsager: tlf. 4825 4863, lundsager.lene@gmail.com

PTU Roskilde Kreds 27. august Sundhedsdag på Hestetorvet i Roskilde Tid: Lørdag d. 27. aug. kl. 10.00-14.00 Sted: Hestetorvet, 4000 Roskilde.

10. september Handicapgolf med efterfølgende frokost Tid: Lørdag d. 10. sept. kl. 10.30 Sted: Roskilde Golf Klub, Margrethehåbsvej 116, 4000 Roskilde Tilmelding: Senest d. 6. september til Ellen Ingrid Christiansen: tlf. 5682 1246, elleningrid@mail.dk eller Rita Block: tlf. 4619 4026, block@privat.dk

LIVTAG #3 – 2011

Flerkredssamarbejde

Foredrag

Generalforsamling

Storstrøm

14. september

PTU Midt Thy Mors

5. september

Mit liv med polio – v/ Holger Kallehauge

17. september

Mit Liv med polio – v/ Holger Kallehauge Tid: Mandag d. 5. sept. kl. 19.00-21.30 Sted: Birkebjergcentrets mødelokale 2, Birkebjerg Alle 9, 4700 Næstved Tilmelding: Senest d. 30. august til AnneLise Rossau: tlf. 5444 6302/2276 5417, arossau@hotmail.com 20. september Hjælpemiddel eller forbrugsgode?

Tid: Tirsdag d. 20. sept. kl. 17.00-20.00 Sted: Frivilligcenter Lolland, Konferencelokalet, Sdr. Boulevard 84,1, 4930 Maribo Tilmelding: Senest d. 15. september til Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302/ 2276 5417, arossau@hotmail.com 28. september Generalforsamling Tid: Onsdag d. 28. sept.kl. 18.00 spisning.

Kl. 19.00-21.00 Sted: Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1 E, 4760 Vordingborg Tilmelding: Senest d. 20. september til Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302/ 2276 5417, arossau@hotmail.com

PTU Vestsjælland 6. august Sommertur til Knuthenborg Safaripark Tid: Lørdag den 6. aug. 2011 Sted: Knuthenborg Safaripark, Knuthenborg Alle, 4930 Maribo Tilmelding: Senest d. 30. juli til Kaja ­Brolykke Eiding, tlf. 4585 3516, ­ kaja.eiding@os.dk 3. september Glatførekursus Tid: Lørdag d. 3. sept. kl. 11.30 Sted: Køreteknisk Anlæg. Kalundborgvej 84, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 24. august til Kaja Brolykke Eiding, tlf. 4585 3516, kaja.eiding@os.dk

Tid: Onsdag d. 14. sept. kl. 19.00 Sted: Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv Tilmelding: Senest d. 7. september til Kaja Brolykke Eiding, tlf. 4585 3516, kaja.eiding@os.dk

PTU Fyn 12. august Svæveflyvning og grillaften Tid: Fredag d. 12. aug. kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens.

Tilmelding: Senest d. 1. august til Birthe Bjerre: tlf. 65 93 42 88, b.p.bjerreöprivat.dk. Kredsen giver 50 kr. i tilskud til hver bil – oplys kontonr. ved tilmelding.

En rejsebeskrivelse fra Jeff Bagger og datteren Randi Tid: Lørdag d. 17. sept. kl. 13.00-17.00 Sted: Glyngørehallen, Ringvej 24, 7870 Roslev Tilmelding: Senest d. 9. september til Gerda Kjær Hansen: tlf. 9772 3489/ 2395 2289, mormor@dlgtele.dk eller Eggert Olesen 3042 2834/ eggertolesen@webspeed.dk 28. september Foredrag om whiplash/piskesmæld med kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt Tid: Onsdag d. 28. sept. kl. 19.00-21.00 Sted: Advokatfirmaet DAHL, Lundborgvej 18, 8800 Viborg Tilmelding: Senest d. 22. september til Ghita Tougaard: tlf. 8664 3175/2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com

6. september

8. oktober

Øl-smagning

Generalforsamling

Tid: Tirsdag d. 6. sept.kl. 18.30-21.00 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 24. august til Nina Breilich: tlf. 41 24 68 20, breilich954@hotmail.com. Tilmeldingen er bindende.

Tid: Lørdag d. 8. okt. kl. 12.00-17.00 Sted: Møllegården, Møllegade 1-5, 7800 Skive Tilmelding: Senest d. 3. oktober til Ghita Tougaard: 8664 3175/2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com

26. september Generalforsamling Tid: Mandag d. 26. sept. kl. 18.30-21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C 11. oktober Café møde Tid: Tirsdag d. 11. okt. kl. 18.30-21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C TIilmelding: Senest d. 28. september til Nina Breilich: tlf. 4124 6820, breilich954@hotmail.com

PTU MidtVest Jylland 24. september Generalforsamling Tid: Lørdag d. 24. sept. kl. 10.00-15.00 Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Tilmelding: Senest d. 19. september til Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132, Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller ptumidtvestjylland@gmail.com Pris: 90 kr. + drikkevarer.

PTU Nordjylland 20. august Bustur til Løveparken i Givskud Tid: Lørdag d. 20. aug. kl. 9.00-20.00 Sted: Løveparken, Løveparkvej 3, Givskud 7323 Give Tilmelding: Senest d. 7. august.

Bindende tilmelding til Palle Brøndum på tlf. 2179 8347 eller mail p.b@gvdnet.dk

Kursus

Motion

Socialt

LIVTAG #3 – 2011

Udflugt

47 4. oktober

PTU Sønderjylland

6. oktober

Generalforsamling

12. august

Generalforsamling

Tid: Tirsdag d. 4. okt. kl. 18.00 Sted: Kultur og Foreningshuset, Trekanten Sebbersundvej, 2A 9220 Aalborg Ø Tilmelding: Senest d. 25. september til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk

PTU Sydvestjylland

Svæveflyvning og grillaften Tid: Fredag d. 12. aug.kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens.

Tilmelding: Tilmelding: Senest d. 1.august Christian Holm, tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk 15. september

12. august

Generalforsamling

Svæveflyvning og grillaften

Tid: Torsdag d. 15. sept. kl. 18.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 8. september til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk

Tid: Fredag d. 12. aug. kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens.

Tilmelding: Senest d. 28. juli til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk. Kredsen giver 50 kr. i tilskud pr. bil.

21. august Bustur m. liftbus til Reepark – Ebeltoft Safari Tid: Søndag d. 21. aug.

Sted: Ree Dyrepark, Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft Tilmelding: Senest d. 12. august til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf.

5085 4263, inbr@youmail.dk 12. september En aften i Musikgalleriet Tid: Mandag d. 12. sept.kl. 19.00 Sted: Musikgalleriet, Søndergade 20, 6823 Ansager Tilmelding: Senest d. 4. september til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk 3. oktober Generalforsamling Tid: Mandag d. 3. okt. kl. 18.00 Sted: Helle Hallen, Hellevej 27, 6818 Årre Tilmelding: Senest d. 26. september til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU Trekantområdet 12. august Svæveflyvning og grillaften

Tid: Torsdag d. 6. okt. kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 29. september til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk

PTU Vendsyssel 3. oktober Generalforsamling Tid: Mandag d. 3. okt. kl. 18.00-22.00 Sted: Vesterlund, Nordens Allé 21-23, 9800 Hjørring Tilmelding: Senest d. 25. oktober 2011 til Jonna Jacobsen: tlf. 9882 5617, fasanvej81@gmail.com eller Gurli Nielsen: tlf. 9843 4361, gurlinielsen@nordfiber.dk

PTU Østjylland 29. august Generalforsamling og Ole Lauth

Tid: Fredag d. 12. aug. kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens.

Tilmelding: Senest d. 28. juli til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk

Tid: Mandag d. 29. aug.kl. 18.30-22.00 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 19. august til Birte Mølgaard: tlf. 5356 3059, birte@molgaards.dk

27. august

7. september

Besøg på Troldebo’s Legetøjs Museum

Møde med PTU repræsentanter

Tid: Lørdag d. 27. aug. kl. 14.00 Sted: Føvling Søgaard, Våbenholmsvej 2, 8740 Brædstrup Tilmelding: Senest d. 19. august til Herdis Eskesen Bærentzen: tlf. 4017 3557, Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk

Tid: Onsdag d. 7. sept. kl.19.00-21.00 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C TIlmelding: Senest d. 1. september til Birte Mølgaard: tlf. 5356 3059, birte@molgaards.dk

21. september Med hestevogn til Nordkap Tid: Onsdag d. 21. sept. kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest 14. september til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk

29. september Cafemøde i Randers Tid: Torsdag d. 29. sept. kl. 15.00-17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, lokale 110, Vestervold 4, 8900 Randers C

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE • FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE

PTU Handicapbiler og Køreskole Vi hjælper dig på vej

!

En god samarbejdspartner til sagsbehandling af bilansøgninger, gangtest, test i forhold til kørekort og bilvalg. Køreundervisningen foregår i specialindrettede skolevogne.

Kontakt os!

Tlf.: 36 73 90 31 Du er velkommen til at henvende dig som privatperson, hvis du ønsker rådgivning eller ønsker at tage kørekort.

Eller se mere på: www.ptu.dk/handicapbiler