Livtag # 1 2013

Dit medlemsmagasin fra QUV ¦ MBOETGPSFOJOHFO BG QPMJP.- USBGJL. PH VMZLLFTTLBEFEF

TILMELD DIG forårets træningshold for whiplashskadede side 34

Styr omgivelserne med tungen side 8

At leve et polioliv: Temadag den 12. marts 2013

1 – 2013

LIVTAG #

side 18

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER: t t t t

(SBUJT SFLSVUUFSJOH 7JLBSTFSWJDF -FETBHFPSEOJOHFO )FMIFETM TOJOHFO UJM IK MQFPSEOJOHFS

t t t t

#PSHFSTUZSFU QFSTPOMJH BTTJTUBODF #1"

4QFDJBMQ EBHPHJTL TU UUFPSEOJOH 414

4 SMJHU UJMSFUUFMBHU VOHEPNTVEEBOOFMTF 456

"MMF BENJOJTUSBUJWF PQHBWFS SFMBUFSFU UJM PWFOTUÌFOEF

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

København

Århus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

I

INDHOLD

At leve et polioliv – kom med til temadag 12. marts 2013 22 18

Mig og min træning

6

Styr omgivelserne med tungen

8

Digital post og digitalisering

14

TEMADAG: At leve et polioliv

18

PTU satte fokus på piskesmæld på Strøget

21

Idrætten gav Anders en ny identitet

22

PTU støtter forskning

28

PTU's træningshold for whiplashskadede: Et skub i den rigtige retning

30

Det giver mig et boost

32

Tilmeld dig 18 et af forårets træningshold for whiplashskadede

34

Hvert nummer

Vil du med på et trænings hold i foråret?

34

Verdens mest tilgængelige kontorhus indviet

38

Hvad ligger der på dit natbord?

39

Leder PTU’s partnere Værd at vide Opgavesiden Medlem til medlem Brevkasse Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 13 16 26 35 36 40 45

Har du vĂŚret ude for en

PTU’s advokatgruppe

personskade?

Personskade NĂĽr ulykken er ude...

Muligheden for erstatning kan vÌre afgørende for büde økonomien, fremtiden og familien.

Muligheden for erstatning kan vÌre Vi har en specialafdeling bestüende af 14 afgørende for büde økonomien, medarbejdere, med op til 17 ürs erfaring, fremtiden og familien. der udelukkende beskÌftiger sig med personskadeerstatning.

Kontakt os, og fĂĽ en vurdering af din sag, eller lĂŚs mere pĂĽ Kontakt os og fĂĽ en gratis og grundig www.personskade-erstatning.dk. vurdering af din sag, eller lĂŚs mere pĂĽ:

Gitte Møller Iversen

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

www.personskade.dk Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere ./'3 #350'3' Grove & Partnere 317' #350'3' HjulmandKaptain ,6./#0& #25#+0 Kirk Larsen - Ascanius +3- #34'0 4%#0+64

Rikke Lenette Omme . Skjern Esbjerg Herning. Skjern Esbjerg .. Herning . Tlf.7070222266666060 www.personskade.dk www.kirklarsen.dk . Tlf.

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

ER DU KOMMET TIL SKADE SĂ? KONTAKT SPECIALISTERNE

!DVOKAT 34%%. %2)+3%. ( !DVOKAT 0/5, 2!3-533%. ( !DVOKATERNE 34/2% 4/26 Âą2(53 #

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring HJÆLP TIL HJÆLP TIL Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: ERSTATNING?

Hardu duvĂŚret vĂŚret udsat for eller har dudu Har udsat foren enulykke, ulykke, eller har = 345#50+0)4-3#7 7'& 6.:--'3 en tvist med dit forsikringsselskab? = !.:--'4(134+-3+0)'3 en tvist med dit forsikringsselskab? = '3410(134+-3+0)'3 harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjĂŚlperhvert hvert ĂĽr ĂĽr mere mere end med hjĂŚlper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med Vi har tilknyttet egen speciallĂŚge. deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak med ĂŠn afvores vores specialister ved pĂĽpĂĽ Tal medĂŠn Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, med af specialister vedatatringe ringe Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller tlf.7015 7015 1000. Du Du kan ogsĂĽ om osos pĂĽpĂĽ tlf.

1000. ogsĂĽlĂŚse lĂŚsemere mere om Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk .. www.erstatningsspecialisten.dk

4%, &!8

7 7 7 ! $ 6 / + !4 % 2 . % n 3 4 / 2 % 4 / 2 6 $ + KONTAKT OS ELLER SE MERE PĂ… SĂ? BESÂ’G VORES HJEMMESIDE OG LÂ?S OM HVORDAN SPECIALISTER

I ERSTATNINGSRET VEDRÂ’RENDE PERSONSKADER KAN HJÂ?LPE DIG VIDERE WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK

ADVOKATRÅDGIVNING - nür skaden er sket Elmer &&Partnere yder rüdgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmül efter enom personElmer Partnere har 5 erfarne kan rüdgive alle skade, uanset om den erefter opstüet arbejde ellerDet i fritiden.

Vi overfor reprÌsenterer vÌsentlige spørgsmül en pü personskade. gÌlder modudelukkende de skadelidte.

Vi er 9 specialiserede advokater, 5 fuldmĂŚgtige, parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder.

LÌs studenter og 7 sekretÌrer, der arbejder med dette retsomrüde. Vi har igennem mere pü www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange ür ført et stort antal retssager; ogsü i Højesteret, og har opnüet stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

ELMER & PARTNERE A D V O K A T E R

A D VOK A T AKTIESELSK AB

TELEFON 3367 6767

STO R E KO N G E N SG A D E 23 B AG H U S ET . 12 6 4 K B H K

TELEF A X 3367 6750 W W W. E L M E R - A D V. D K

Aalborg ¡ Hjørring ¡ SÌby ¡ Frederikshavn ¡ Skagen 70 15største 10 00advokatfirmaer HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandtTlf. Danmarks medmed 125125 ansatte, 48 somalle allesamarbejder samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf 48 jurister, jurister, som inden for for en lang 888 '345#50+0)442'%+#.+45'0 &rÌkke juridiske specialer. rÌkke juridiske specialer.mail@70151000.dk

32 ĂĽrs erfaring 35

GROVE & PARTNERE

§

" ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en ĂĽrrĂŚkke specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskĂŚftiger os i dag nĂŚsten udelukkende med disse retsomrĂĽder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rĂĽdgivningskomitĂŠ i European Whip-lash Association.

#0-5 00? .#&4 Sankt AnnÌ Plads 7,st. < @$'0*#70 ¡ 1250 København K. '.'(10

< #9

Telefon 33 36 99 99 ¡ Fax 33 36 99 98 @& 14 2A *,'//'4+&'0 8ww.grove-partnere.dk Mød os pü hjemmesiden: www.grove-partnere.dk /#+. )2 )317' 2#350ere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

L

LEDER 00 MJWUBH #2 Ð 3124

5

FRIVILLIGE I PTU PTU kan ikke undvære frivillige og har altid, ganske som nu, brugt frivillige.

At være frivillig betyder, at man ikke får noget honorar eller løn for det arbejde, man udfører. Bærer arbejdet da lønnen j tjh tfmw@ Kb Ð t ebo lbo nbo hpeu udtrykke det. Vi, der er frivillige, gør det, fordi der er brug for os, og fordi vi kan lide arbejdet. Vi yder noget for og til fællesskabet, men vi får så sandemjh pht ophfu jhfo; Hpef pqmfwfmtfs- gode venner og kolleger samt følelsen af, at vi er med til at gøre en forskel.

Hvis vi ikke var der, er der meget, som ikke ville blive gjort, som skal gøres.

Det samme gælder vore bisiddere og mange andre, som giver en hånd med som vore pårørende, mænd, koner og voksne børn.

Tak til alle frivillige PTU takker alle vore frivillige, de nuværende og de tidligere, for deres store indsats, for manges vedkommende, igennem en længere årrække. Men vi kan godt bruge mange flere. Det kan vi altid. Kære medlemmer, hold jer ikke tilbage. Meld jer gerne og tilbyd at være med til at gøre noget, som I ibs mztu ujm ph fs hpef ujm/ Pn efu fs j kredsene, i interessegrupperne, som bisiddere eller andre funktioner, er helt op til jer selv. Frivilligt arbejde skal ikke være svære pligter, men noget man tilbyder at være med til, fordi det gavner og fornøjer en selv. Det virker også stimulerende og livsforlængende at

arbejde frivilligt. Det giver mening med tilværelsen. Man keder sig ikke. Man bliver brugt. Man er med i noget, der er større end en selv. Man får mulighed gps bu zef ophfu/ Hve fmtlfs fo hmbe giver, og det gør modtagerne også.

Frivillige skal ikke løse det offentliges opgaver PTU er opmærksom på, at regeringen og kommunerne tilsyneladende er meget forelskede i de frivillige. De roser os, holder taler om frivillighed som den nye form for borgerdyd over alle andre, og er gode til at finde opgaver til os. Man kunne blive helt rørt, hvis det ikke lige var for den velbegrundede mistanke, at de vil bruge frivillige til at løse opgaver, som det offentlige ellers skal løse og bruge lønnet arbejdskraft på. Forelskelsen i de frivillige skyldes i så fald alene ønsket om at opnå besparelser.

PTU mener, at grænsen for frivilligt arbejde går der, hvor der er tale om professionelt lønnet arbejde. Det skal det offentlige selv stå for og betale.

Frivillige skal løse de opgaver, som personalet normalt ikke tager sig af. Det er pqhbwfs- tpn jllf fmmfst wjm cmjwf mÀtu Ð men ikke hvis det skyldes besparelser.

Frivilligt arbejde skal naturligvis ikke lvoof cjesbhf ujm mfejhife Ð t¿smjhu jllf- o s wj ibs nfsf foe hpeu 271/111 ledige på det ordinære arbejdsmarked ph db/ 28/111- efs tÀhfs ßfltkpc/

Drop mistænkeliggørelse af frivilligt arbejde PTU efterlyser en klar politik fra regeringens og kommunernes side, som anerkender værdien af frivilligt arbejde, også når det udføres af førtidspensionister og mennesker i fleksjob.

Man skal opgive mistænkeliggørelse heraf og ikke benytte en sådan frivillig indsats til at stille spørgsmålstegn ved deres ret til de ydelser fra det offentlige, de modtager. Frivilligt arbejde giver livskvalitet, og det har alle mennesker behov for. Når man er ved at stjæle den fattiges eneste lam, skal man betænke sig. Der kommer kun sjældent noget godt ud af millimeterretfærdighed, eller som romerne sagde: ”Dommeren tager sig ikke af småting.” PTU modtager med glæde og taknemmelighed medlemmers frivillige arbejde. Det er et meget stort aktiv for vort handicaparbejde. Hjælp til selvhjælp betyder ikke kun, at man hjælper sig selv, men også at man hjælper andre og dermed tillige tjh tfmw/ Hpeu ozu s ujm bmmf gsjwjmmjhf j QUV/

H. Kallehauge Formand

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Ljsb Tlkpmecpsh Psmpgg Redaktionsudvalg: Qijmjq Sfoeupsgg- Johf Dbsmtfo )gpsnboe*- KÀshfo Nbjcpn- Hijub Upvhbbse- Johb Csfehbbse- Lbkb Cspmzllf Fjejoh- Cjsuf NÀmhbbse- Fsmjoh Gjtlfs ph Ljsb Tlkpmecpsh Psmpgg Redaktion og abonnement: QUV- Gkfmeibnnfswfk 9- 3721 SÀepwsf umg/; 4784 :111 gby; 4784 :13: E-mail-adresse: livtag@ptu.dk Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Sptfoebimt Nfejbtfswjdf- Peeftvoewfk 2- 7826 Ftckfsh O/ umg/ 8721 2254- gby 8721 2233 Ð dsqAsptfoebimt/el Tryk: Tdboqsjou Layout: Essensen Forsidebillede: Bmfy Usbo Oplag 8111 JTTO os/ 2:15.58:9 FGUFSUSZL NFE LJMEFBOHJWFMTF UJMMBEU Næste nummer af Livtag udkommer 26/5/3124 Deadline: Redaktion 5/4/3124 Annoncer 5/4/3124.

P

PORTRÆT: MIG OG MIN TRÆNING

00 MJWUBH #2 Ð 3124

6 AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

”Jeg var næsten død, og nu kan jeg gå på trapper.”

For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. I de kommende blade fortæller forskellige medlemmer om deres træning. Vi håber, det kan inspirere.

Kort om Tapio: Tapio A. Komi er finne ph 78 s/ Ibo ibs ujemjhfsf w¿sfu hjgu med en dansk kvinde og har børn og børnebørn. Tapio har en rygmarvsskade (spinalstenose og brudte nervebaner i nakken).

T ebo us¿ofs ibo; Tapio var i sin ungdom finsk jægersoldat, så han har været i ekstremt god form og trak igennem mange år i cykeltøjet hver dag fgufs bscfkef ph e 61 ln mboefwfk/ Bruddene på nervebanerne skete i et fald for tre år siden, hvorefter Tapio var lam i hele højre side og dele af venstre. ”Jeg var nærmest død i tre måneder.

Jeg kunne absolut intet,” siger han.

Efter 8 måneder på Hornbæk, skræddersyede fysioterapeut Marianne Vestergaard fra PTU træningsprogrammer til ham både til brug for den individuelle træning, og når han selv træner ved maskinerne. Programmer som hele tiden justeres. ”Der er sket kæmpestore frem-

skridt. Men jeg træner også tre gange om ugen, og det er ikke for svage sjæle. Der skal arbejdes,” siger Tapio.

Han er meget glad for sit samarbejde med Marianne, som han gerne vil sende en stor tak. ”Vi har en god kemi, og det er helt afgørende. Vi har jo arbejdet sammen j 3 s ph 5 n ofefs ov- ph kfh hm¿efs mig hver gang, jeg skal ud og træne,” siger Tapio.

Han har sat sig selv nogle helt klare mål, og de er ikke sådan lige at indfri. ”Jeg vil kunne gå med en hastighed bg 6 ln0u q svmmfc oefu/ Vepwfs efu vil jeg gerne kunne gå hurtigt og langt uden rollator, men det sidste er nok langt ude i fremtiden,” siger Tapio.

Men han er sikker på, at han nok tlbm o tju n m q 6 ln0u/ Tapio mener selv, at han har sin viljestyrke eller sin sisu, som man kalder det på finsk, fra sin tid som soldat i en specialstyrke i den finske hær.

”Jeg kan finde en lille skuffe frem i hjernen, der hedder: Nu skal der kæmpes,” fortæller han.

Motivation til at træne mangler Tapio ikke. ”Det er meget sjældent, at jeg ikke har lyst til at komme herud på PTU og træne. For nylig havde jeg feber og blev hjemme to træningsgange. Da kunne jeg allerede mærke, at det var gået tilbage, og det duer ikke,” siger han.

Tapio har en hjælper, der kommer hjem til ham fem gange om dagen, blandt andet fordi hans underkrop og hans overkrop ikke vil arbejde sammen. ”Hvis jeg står og skærer brød, så går jeg langsomt ned i knæ og sidder til sidst på hug. Men min fysioterapeut har sagt, at det bliver bedre med træningen,” forklarer han.

Hjemme i Farum træner han gang med og uden rollator og elsker frisk luft, så han kører gerne de to kilometer gennem sne og blæst ned til det lokale torv i sin kørestol. ”Der skal ske noget, og ved træning har jeg nu fået mit højre ben igen. Jeg kan allerede gå ad trapper op til første tbm ph 53 nfufs vefo spmmbups-Ó gpsu¿mler han.

En af hans andre drømme er igen at kunne spille harmonika. ”Det har nok lange udsigter, og måske er det mest en drøm, for jeg har ingen følelse i fingrene, men det kunne være skægt,” siger Tapio.

MJWUBH #6 Ð 3123

”Jeg tror, det er min finske sisu og min tid som jægersoldat, der hjælper mig nu,” siger Tapio A. Komi

7

MJWUBH #2 Ð 3124

8

Styr omgivelserne med tungen Ny dansk teknologi gør det muligt at styre computere, kørestole, tv, mobiltelefon og meget mere via et tastatur, der er placeret i ganen. Når de sidste godkendelser er i hus, bliver ganetastatur-teknologien iTongue rullet ud i Danmark.

AF Jakob Kehlet, journalist — FOTO Michael Bo Rasmussen, Baghuset Pressefoto

ÓKfh wjmmf tubejh lvoof tqjtf hvmelbsbnfmmfs Ð efu wbs fo bg ef cfujohfmtfs- kfh tujmmfef ujm hbofubtubuvsfu/ Ph efu lbo sagtens lade sig gøre,” siger Bente Rey, der er en af de få personer i Danmark, der indtil videre har afprøvet det såkaldte ganetastatur, der har fået navnet iTongue.

Bente er tretraplegiker efter en trafikulykke, og hun meldte sig som forsøgsperson, da hun hørte om det nye hjælpemiddel, der var ved at blive udviklet af forskere på Aalborg Universitet. iTongue består af en ganebøjle, der mest af alt ligner den, som tandlægerne bruger i forbindelse med tandretning hos børn. Men i ganebøjlen har udviklerne indstøbt et lille trådløst tastatur, som kan forbindes med en computer eller et hvilket som helst andet trådløst redskab, der benytter bluetooth-teknologien. Med tastaturet er anvendelsesmulighederne i princippet ubegrænsede. Det kan bruges til at styre kørestole, fjernbetjene tv-et, åbne døre, skrive mails og sms’er og så videre. Tastaturet betjenes med tungen, og i den nuværende udgave af ganetastaturet skal brugeren af teknologien have indopereret en lille piercing i tungen. ”Jeg er nok den største kylling på det område, så jeg krævede at være den første af forsøgspersonerne, der skulle

pierces, men det var faktisk ikke ret ubehageligt, og da slet ikke set i forhold til, hvor store muligheder teknologien giver,” siger Bente Rey.

Kan skrive egne notater Til daglig er hun rådgiver for Dansk Handicap Forbund samt aktiv i handicappolitisk sammenhæng, og i det arbejde vil ganetastaturet komme hende til gode. ”Normalt skal jeg have en hjælper til at skrive noter for mig under et møde, men det vil jeg selv kunne gøre med iTongue, og det er nu engang noget andet, når man selv kan formulere noterne, præcis som man vil have dem,” siger Bente Rey, der også finder ganetastaturet noget nemmere at transportere end andre hjælpemidler. ”Jeg kan bære det på kroppen hele tiden, og det kan kobles til en hvilken som helst computer. Det giver en utrolig stor i frihed sammenlignet med andet udstyr, der for det første fylder meget, og som ofte kun kan kobles til den computer, man har stående derhjemme,” siger Bente Rey, der også ser en masse fordele i forhold til mulighederne i hjemmet. ”Jeg vil for eksempel kunne gå i seng og se tv og skifte kanal eller slukke for det uden at skulle have hjælp,” siger

MJWUBH #2 Ð 3124

iTongue består af en ganebøjle, der mest af alt ligner den, som tandlægerne bruger i forbindelse med tandretning hos børn.

Bente Rey, der har afprøvet iTongue, sammenligner betydningen af denne opfindelse for handicappede med, hvad opfindelsen af hjulet betød for samfundsudviklingen.

9

MJWUBH #2 Ð 3124

10

Ganetastaturet i fremtiden PqÞoefsfo cbh hbofubtubuvsfu Mpuuf O/ T/ Boesfbtfo Tusvjkl fra Aalborg Universitet arbejder i øjeblikket med at koble ganetastaturet til en avanceret robotarm med flere finmotoriske færdigheder end de eksisterende robotarme. Robotarmen vil blandt andet kunne monteres på en kørestol, så brugeren vil være i stand til at samle genstande op fra gulvet.

Hbofubtubuvsfu gpswfouft pht bu lvoof Þoef bowfodelse hos ikke-handicappede. Eksempelvis kirurger, der har brug for begge hænder samtidig med, at de skal taste ind på en skærm. En anden gruppe er jetjagerpiloter og kommandosoldater, der også kan have brug for at skulle betjene udstyr under ekstreme forhold.

Endelig vil ganetastaturet også kunne bruges af spillemztuof vohf Ð hbnfsof/

Bente Rey, der ikke tøver med at sammenligne betydningen af iTongue-opfindelsen for handicappede med, hvad opfindelsen af hjulet betød for samfundsudviklingen i det hele taget.

kroppen, og når det er tilfældet, er godkendelsesprocessen mere omstændelig. Derfor har det taget lidt længere tid, end wj ibwef cfsfhofu-Ó tjhfs ejsfluÀs j UEL B0T- Hfsu Tqfoefs/

Læres på et par timer Inspiration fra besøg hos lammede Hbofubtubuvsfu ibs gpsfmÀcjh w¿sfu oj s voefswfkt/ Efu wbs mflups ph nfejdp.johfojÀs Mpuuf O/ T/ Boesfbtfo Tusvjkl- efs j 3114 Þl jeffo ujm pqÞoefmtfo/ Jotqjsbujpofo ujm bu Þoef q velfærdsteknologiske løsninger fik hun helt tilbage i barndommen, da hun fulgte med sin mor, der var hjemmesygeplejerske, på besøg hos blandt andre rygmarvsskadede. Når de kom hjem om aftenen, tegnede Lotte de apparater, som ivo wjmmf lpotusvfsf gps bu ik¿mqf ef iboejdbqqfef/ Tjefo gjorde hun virkelighed ud af børnetegningerne og blev ansat q Dfoufs gps Tbotf.Npupsjtl Joufsblujpo q Bbmcpsh Vojwfssitet. I de første år var hun ene om at udvikle ganetastaturet, men da ideens bæredygtighed viste sig, blev flere og flere qfstpofs lpcmfu q vewjlmjohfo/ J 3117 cmfw efs pqsfuufu fu t lbmeu tqjo.pgg Þsnb- UEL B0T- efs tlvmmf hÀsf jUpohvf ujm fu kommercielt produkt, men den manøvre er trukket ud. ”Vi håber på, at iTongue kommer på markedet i begynefmtfo bg 3124/ Uflopmphjfo tlbm jhfoofn fo hpelfoefmtftproces, der er lige så grundig, som hvis det var en pacemaker, vi producerede. Det skyldes, at teknologien bæres inde i

Hvor stor gavn brugeren vil have af iTongue-teknologien afhænger blandt andet af den enkeltes kognitive niveau. ÓWpsft upnnfmÞohfssfhfm tjhfs- bu lbo nbo u¿mmf bmmf 43 tænder med tungen, så vil man i løbet af et par timer kunne m¿sf bu csvhf uflopmphjfo-Ó tjhfs Hfsu Tqfoefs/ Den erfaring gjorde Bente Rey sig, da hun forsøgte iTongue første gang. ”Efter fire timer kunne jeg åbne en mail, skrive korte beskeder, ændre i teksten, sende den videre og den slags,” siger Bente Rey, der sammenligner læringsprocessen med at lære blindskrift på en skrivemaskine. ”Man lærer sin mund rigtig godt at kende,” tilføjer hun.

Hun opdagede også, at iTongue-metoden var hurtigere, end den pust/sug-teknologi hun var vant til at bruge.

Tfmw pn jUpohvf jllf fs lpnnfu q nbslfefu foeov- wvsefsfs Hfsu Tqfoefs gsb ULT B0T- bu uflopmphjfo wjm hÀsf det lettere og hurtigere for brugerne at kommunikere med omgivelserne end med de allerede kendte kommunikationsværktøjer. ”Når man har lært systemet at kende, vil man kunne ud-

MJWUBH #2 Ð 3124

11

gÀsf 231 joeubtuojohfs j njovuufu- ph ophmf bg ef tuvefsfoef- der har afprøvet teknologien på Aalborg Universitet, er nået ifmu pq q efu epccfmuf boubm-Ó tjhfs Hfsu Tqfoefs/ Dermed distancerer iTongue sig fra både øjenstyring, pust/sug og andre teknologier, og så regner udviklerne endda med, at iTongue bliver endnu hurtigere.

Ny model uden piercing

hus, kan firmaet i princippet afskibe den første ordre. Tekopmphjfo tlbm gÀstu svmmft ve j Ebonbsl- efsfgufs j Tlboejobvien og direktør i den danske afdeling af Permobil Jan Bache håber naturligvis, at iTongue vil nå udbredelse hos en stor del af de mange mennesker med funktionsnedsættelser, der er totalt afhængige af andre. I Danmark drejer det sig om cirka 221/111 nfooftlfs- j Fvspqb 24 njmmjpofs ph j VTB fs efu qpufoujfmmf nbslfe :-5 njmmjpofs/

For mens man venter på godkendelse af den første generation af iTongue, så er udviklingen af teknologien allerede 7 på venteliste i gang. Næste udgave af iTongue bliver en model, der ikke I Danmark står foreløbig syv på venteliste til at få installeret kræver piercing, hvilket øger den hastighed, man kan beudstyret, når det er godkendt. tjene tastaturet med. Til gengæld ”Vi håber på, at iTongue kommer på markedet i begyndelsen af vil det kræve lidt flere kræfter i 2013. Teknologien skal igennem en godkendelsesproces, der er tungen at betjene lige så grundig, som hvis det var en pacemaker, vi producerede. efo- wvsefsfs Hfsu Tqfoefs/ Det skyldes, at teknologien bæres inde i kroppen, og når det er Det bliver tilfældet, er godkendelsesprocessen mere omstændelig.” det verdensomspændende firma Permobil, der skal stå for forhandlingen af teknologien. ÓKfh ibs bscfkefu nfe ik¿mqfnjemfs ujm iboejdbqqfef j 36 Permobil fremstiller kørestole, transport- og kommunikatiår, og jeg opfatter iTongue som det mest banebrydende, der onsudstyr til handicappede, og så snart godkendelserne er i er sket på området i alle de år,” siger Jan Bache, der ud over

MJWUBH #2 Ð 3124

12

Ganetastaturet bliver testet Hbofubtubuvsfu fs bmmfsfef cmfwfu hpelfoeu tpn fu wjefoskabeligt projekt af Etisk Komite, men venter stadig på DF.hpelfoefmtf/ O s efo gpsfmjhhfs Ð gpsi cfoumjh j cfhzoefmtfo bg 3124 Ð tu s qspgfttps Gjo Cjfsjoh.TÀsfotfo gsb Hmptusvq Iptqjubm lmbs ujm bu t¿uuf fu gpstÀh j hboh- efs nærmere skal afprøve ganetastaturets muligheder.

Mellem fire og seks rygmarvsskadede skal teste udstyret, og undersøgelsen vil forsøge at afdække, hvordan det nye udstyr fungerer i forhold til de hjælpemidler, testpersonerne allerede bruger. ÓHsvoem¿hhfoef tlbm wj Þoef ve bg- pn csvhfsof g s noget ud af at benytte udstyret. I første omgang undersøger vi, hvordan ganetastaturet virker i forhold til at styre en dpnqvufs/ Tfofsf wjm wj pht uftuf- iwpsebo jUpohvf gvohfsfs j gpsipme ujm bu tuzsf fo lÀsftupm-Ó tjhfs Gjo Cjfsjoh.TÀsfotfo/ Hpelfoefmtfsof fs ifmf ujefo cmfwfu vetlveu- nfo mjhf ov gpswfoufs Gjo Cjfsjoh.TÀsfotfo- bu voefstÀhfmtfsof ujemjhtu kan iværksættes i marts og måske først hen over sommeren. ”Min indstilling til den nye teknologi er, at det lyder spændende. Det er en enkelt og fascinerende teknologi, der udnytter tungen, som er en fantastisk bevægelig muskel.

Men teknologiens værdi afhænger naturligvis fuldstændig bg uftuqfstpofsoft wvsefsjoh-Ó tjhfs Gjo Cjfsjoh.TÀsfotfo/

de ting, der allerede er nævnt i denne artikel, også peger på de æstetiske fortrin. ”Mange hjælpemidler er grimme og får brugerne til at stikke ud fra mængden, men med iTongue ligner du et menneske, fordi teknologien er gemt inde i ganen,” siger Jan Bache.

For Bente Rey har det æstetiske stor betydning. ”Det hænger muligvis sammen med, at jeg er kvinde, men det betyder rigtig meget for mig, at det hjælpemiddel, jeg bruger, ikke er grimt. Jeg er meget glad for, at der er opfindere, der også har det æstetiske inde i billedet, når de udtænker hjælpemidler til handicappede,” siger hun.

Pris og præferencer Men midt i alle lovprisningerne af teknologien, bør man også kaste et blik på prisen for alle herlighederne. Jan Bache fra

Qfsnpcjm wvsefsfs- bu vetuzsfu wjm lptuf pnlsjoh 211/111 lspofs/ Tbnujejh lbo efs pht w¿sf qfstpomjhf cbssjfsfs mod at skulle pierces og have teknologi i munden. Det har eksempelvis PTU’s næstformand Janus Tarp, der selv er rygmarvsskadet. ”Det er jo en smagssag, hvad man har det bedst med, men jeg tror ikke, at ganetastaturet taler til mig. Jeg vil helst have udvortes hjælpemidler og er i øjeblikket i gang med at bgqsÀwf Àkfotuzsjoh- tpn qbttfs cfesf ujm nju ufnqfsbnfou Ð men på trods af det tror jeg da, at mange vil kunne få glæde af ganetastaturet,” siger Janus Tarp.

Blandt dem, der står forrest i køen for at få den nye hbofuflopmphj- o s efo gsjhjwft fs Ð n tlf jllf t pwfssbtlfoef Ð Cfouf Sfz/ ”Jeg bliver faktisk rigtig sur, hvis jeg ikke får det.”

MJWUBH #2 Ð 3124

13

BLIV PARTNER MED PTU Tpn QUV Qbsuofs tuÀuufs ejo wjsltpnife QUV(t bscfkef gps at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 211/111 ebotlfsf- tpn ibs bmwpsmjhf tlbefs fgufs fo vmzllf fmmfs tzhepn/ Tbnujejh g s ejo wjsltpnife fo s¿llf gpsdele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

erhvervs

top partnere

¦ Upqqbsuofs- 29/111 ls/ qs/ s fy/ npnt ¦ Mphp- ufltu ph mjol q xxx/quv/el ¦ Mphp j iwfsu ovnnfs bg QUVÕt nbhbtjo Mjwubh )velpnnfs 7 hbohf qs/ s* ¦ Fu ejqmpn ¦ QUVÕt mphp n csvhft j wjsltpnifefot nbslfetgÀsjoh ¦ Vojl nvmjhife gps bu csvhf Upqqbsuofs.jlpo j fhof annoncer ¦ Fltusb sbcbuufs q boopodfs j QUVÕt nbhbtjo Mjwubh ¦ QUVÕt nbhbtjo Mjwubh

partnere

¦ Fsiwfswtqbsuofs- 21/111 ls/ qs/ s fy/ npnt ¦ Mphp- ufltu ph mjol q xxx/quv/el ¦ Mphp j iwfsu ovnnfs bg QUVÕt nbhbtjo Mjwubh )velpnnfs 7 hbohf qs/ s* ¦ Fu ejqmpn ¦ QUVÕt nbhbtjo Mjwubh

T EBO CMJWFS EV QUV.QBSUOFS; Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 87 21 22 54 fmmfs wjb e-mail crp@rosendahls.dk Ð pht iwjt ev ibs tqÀshtn m"

top partnere

erhvervs

partnere

P.P.

Handicapservice ApS

MJWUBH #2 Ð 3124

14

Digital post og digitalisering — en fordel for kommunerne men ikke for alle borgere.

AF H. Kallehauge, formand for PTU — ILLUSTRATION Essensen

CA. 3,5 MIO. danskere har en E-boks, men ikke alle har tilmeldt sig modtagelse af digital post.

CA. 1,2 MIO. danskere har tilmeldt sig modtagelse af digital post.

CA. 840.000 danskere har tilmeldt sig modtagelse af al post digitalt.

Vi skal alle have en digital postkasse til breve fra det offentlige. Kommunerne gpswfoufs ifswfe bu tqbsf hpeu 2 njb/ kr. årligt. En ny lov om offentlig digital post og obligatorisk selvbetjening blev vedtaget lige inden Folketinget gik på sommerferie. Alle borgere og virksomheder skal kommunikere med det offentlige digitalt. Det er formålet, og sådan bliver det i princippet også for alle. Det vil fremme hele den digitale udvikling her i landet, siger man. Den nye lov træder fuldt ud i kraft ved udhbohfo bg 3125/ Ujm efo uje tlbm wj bmmf

have en såkaldt E-boks. Digitale meddelelser fra det offentlige får ifølge den nye lov samme retsvirkninger som breve sendt med posten. Det bliver hurtigere, billigere og mere sikkert. En mail bliver ikke forsinket som postomdelte breve, og en mail bliver heller ikke væk, men kommer altid frem til modtagerens E-boks.

Hvad med de digitale analfabeter?

Men hvad med alle dem, der ikke er født med at beherske en computer, os der er så gamle, at vi ikke har fået anskaffet en pc og som ikke har lært at bruge den? Den nye lov gør mange mennesker, som ellers godt kan læse og skrive, til analfabeter i forholdet til Big Brother alias det offentlige. Har regeringen og Folketinget helt overset os? Det drejer sig om mange ældre og herudover om mange med kognitive handicap, hjerneskade, udviklingshæmmede, svært ordblinde m.fl.

Nej, vi er ikke blevet glemt. Loven indeholder en undtagelse, som bestemmer, at de, der ikke kan klare digital selvbetjening, når de f.eks. skal melde flytning, søge folkepension, have nyt sygesikringsbevis med meget mere, de kan henvende sig direkte til borgerservicekontoret og bede om at få meddelelser sendt som almindelig gammeldags postbesørgede breve eller bede om bistand til at gennemføre digital kommunikation og selvbetjening. Man får en blanket om fritagelse for digital post m.v. og udfylder den. Mere kræves ikke.

Tvangsdigitalisering med måde Denne undtagelse vil i sig selv motivere kommunerne til at gøre digital selvbetjeojoh t folfm- bu ßftu nvmjh wjm ibwf mfu wfe bu lmbsf pqhbwfo/ N mfu fs- bu 91 & bg

MJWUBH #2 Ð 3124

15

Nej, vi er ikke blevet glemt. Loven indeholder en undtagelse, som bestemmer, at de, der ikke kan klare digital selvbetjening, når de f.eks. skal melde flytning, søge folkepension, have nyt sygesikringsbevis med meget mere, de kan henvende sig direkte til borgerservicekontoret ...

befolkningen skal leve op til de nye lovkrav. De resterende 31 & tlbm Cpshfstfswjdf j lpnnvofsof cjtu / Efs fs opl ubmf om tvangsdigitalisering, men med plads til at sørge for, at mindretallet ikke lades i stikken.

På Frederiksberg har Ældrerådet og Handicaprådet stillet krav om tilbud om kurser til alle, som gerne vil lære at leve i den digitale verden, og det er vi sikre på, at vi nok skal få.

Det er jo i høj grad i kommunens interesse. Når kommuofsof ibs vetjhu ujm bu tqbsf hpeu 2 njb/ ls/ smjhu wfe efoof digitaliseringsform, så har de også råd til ar afholde kurser på tilgængelige steder for de digitale analfabeter. Kommunernes besparelser vil dog gradvis blive modregnet i statens bloktilskud til kommunerne.

LJMEF; EBOTLF LPNNVOFS- OS/ 2903123

V

VÆRD AT VIDE 00 MJWUBH #2 Ð 3124

16

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livubht m¿tfsf lbo esbhf ozuuf bg/ Efu lbo gy w¿sf pnubmf bg fu ozu ujmcve gsb PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre cÀs wjef- fs ev wfmlpnnfo ujm bu tlsjwf ujm ltpAquv/el fmmfs sjohf 4784 :115/

EBOTLF GPSTLFSF TQJMMFS W¯TFOUMJH SPMMF J UDRYDDELSE AF POLIO Polio er stort set udryddet på verdensplan ved hjælp af den dråbevaccination, som de fleste voksne herhjemme nok husker at have fået på en sukkerknald hos lægen. Børn i den tredje verden er ikke altid så heldige at få sukker med es cfsof q - nfo efo psbmf qpmjp.wbddjof- PQW- fs bmmjhfwfm fo tÀe wbddjobujpottvddft/ Tjefo wfsefottbngvoefu j 2:99 besluttede at udrydde polio, er antallet af ofre styrtdykket fra hundredtusindvis om året til nogle få hundrede. Men kampen mod polio kræver enorme og vedholdende ressourcer hver dag. Alene de seneste ti år er der givet ti milliarder eptfs qpmjpwbddjof ujm 3-6 njmmjbsefs cÀso/ Efu ibs tqbsfu njoetu 4-6 njmmjpofs cÀso gps mbnnfmtfs fmmfs eÀe- nfo tzhdommen vender tilbage øjeblikkeligt, hvis vaccinationspresset lettes det mindste i et område, som det skete i Nigeria, hvor vaccinen fik et dårligt ry. Derfor er der stor interesse for at udrydde polio helt, men det forhindrer vaccinationsprogrammet paradoksalt nok selv. Dråberne indeholder svækket virus, som i sjældne tilfælde kan mutere og blive smitsomt og sygdomsfremkaldende igen. Det sker for færre end hver femte million vaccine, så det er ikke en væsentlig bivirkning sammenlignet med de mange liv, der er reddet.

Men hvis polio skal udryddes helt, skal dråbevaccinationen med det svækkede, men stadig levende virus erstattes af injektioner med en helt inaktiveret poliovirus, IPV, som i dag bruges i hele den vestlige verden. IPV er dyr, og det er her, de danske forskere kommer ind i billedet. Forskere wfe Tubufot Tfsvn Jotujuvu ibs ofnmjh g fu qfohf gsb Cjmm ' Nfmjoeb Hbuft Gpvoebujpo ujm bu vewjlmf fo qpmjpwbddjof- efs fs njoetu mjhf t cjmmjh ph fggflujw tpn PQW- nfo tpn jllf giver risiko for, at virus reverterer.

LJMEF NBSJBOOF GBKTUSVQ- UW3 °TUKZMMBOE 8/ KBOVBS 3124/

EU-DOMSTOLEN ÅBNER OP FOR ANERKENDELSE AF WHIPLASH SOM HANDICAP En dansk kvinde fik i december EU-domstolens generaladvokats ord for, at fyringen af hende i kølvandet på hendes whiplashskade og deraf følgende sygefravær ikke var i orden.

Tbhfo cmfw ubhfu pq j FV.sfhj- fgufs bu IL ibwef mbhu tbh bo q lwjoefot wfhof j TÀ. ph Iboefmtsfuufo/ Gsb TÀ. ph Iboefmtsfuufot tjef Àotlfef man, at EU-domstolen skulle definere, hvad der kategoriserer et handicap. I den forbindelse udtaler generaladvokaten, at ”begrebet handicap omfatter en begrænsning, der blandt andet som følge af fysiske, mentale eller psykiske skader hindrer, at den pågældende person kan deltage i erhvervslivet.” (dr.dk). Denne formulering har således ført til, at generaladvokaten anbefaler, at EU-domstolens afgørelse finder, at whiplash skal anerkendes som et handicap.

Den endelige afgørelse ventes snart at falde, og PTU følger selvfølgelig sagen med stor opmærksomhed.

MJWUBH #2 Ð 3124

17

PTU MEDLEM MODTAGER HANDICAPPRIS I FREDERIKSSUND På FN’s internationale handicapdag uddelte Handicaprådet i Frederikssund handicapprisen til Erik Bergstrøm, der nok er bedst kendt for sit arbejde i ’sejlads for alle’.

Det er et samarbejde mellem handicaporganisationer ph Gsfefsjlttvoe Tfkmlmvc gps bu tlbcf nvmjhife gps- bu handicappede i Frederikssund kommune kan komme ud at sejle. Erik Bergstrøm har i flere år kæmpet for ’sejlads for alle’, og det er det arbejde, der har ført til, at han i år har fået handicapprisen.

E-LÆRINGSKURSUS

Klare svar og konkret viden til dig, der ansætter handicaphjælpere Hvad skal du være opmærksom på, når du som borger er arbejdsleder eller arbejdsgiver for dine handicaphjælpere?

Tpdjbmtuzsfmtfo mbodfsfs ozu f.m¿sjohtlvstvt pn cm/b/ bosættelsesforhold, ledelse og kommunikation til dig, der har en BPA-ordning. Det nye e-læringskursus hjælper borgere med borgerstyret personlig assistance (BPA) med de spørgsmål, der ofte melder sig, når man er arbejdsgiver eller arbejdsleder for sine handicaphjælpere. Det kan eksempelvis være viden om regler og love eller gode råd til, hvordan man skaber en god hverdag sammen med hjælperne i ens eget ikfn/ Lvstfu ifowfoefs tjh ujm bmmf cpshfsf nfe CQB Ð c ef de, der for nylig har fået en ordning, og borgere der har haft en BPA-ordning i lang tid.

F.m¿sjohtlvstfu fs vewjlmfu bg Dfoufs gps Pggfoumjh Lpnqfufodfvewjlmjoh gps Tpdjbmtuzsfmtfo/ Find kurset på www.socialstyrelsen.dk

NU KAN DE NYE REGLER MÆRKES Konsekvenserne af den tidligere VK regerings ændring af sygedagpengeloven, blev for alvor synlig for mange i forbindelse med juleferien. En ændring, der betyder, at man som sygedagpengemodtager ikke længere får udbetalt sygedagpenge fra kommunen på søgnehelligdage (helligdage, der falder på en hverdag) Tfmwpn sfhmfsof pgÞdjfmu us euf j lsbgu 2/ kvmj 3123- ibs joh. en reelt mærket til regelændringen før nu. Dette fordi julen 3123 joefipmeu ef gÀstuf tÀhofifmmjhebhf tjefo sfhmfsoft ikrafttrædelse. Antallet af søgnehelligdage skifter fra år til s- nfo t¿smjhu 3124 joefipmefs nbohf tÀhofifmmjhebhf- ph det kommer til at kunne mærkes økonomisk for modtagere af sygedagpenge fra kommunen.

Fremover er altså gældende, at man som sygedagpengemodtager ikke vil modtage sygedagpenge fra kommunen på tÀhofifmmjhebh/ J 3124 cfuzefs efu- bu nbo jllf fs cfsfuujhfu til at modtage sygedagpenge fra kommunen: Nytårsdag, Tl¿supstebh- Mbohgsfebh- Boefo Q tlfebh- Tupsf Cfefebh- Kristi Himmelfartsdag, Anden Pinsedag, Juledag og Anden Juledag.

IÀkftuf tzhfebhqfohftbut j 3124 fs q ls/ 912-. qs/ ebh Ð og med 9 søgnehelligdage i år, løber det samlede beløb altså pq j db/ 8/111 ls/ j ÓnjtufefÓ tzhfebhqfohf gsb lpnnvofo for en sygemeldt borger pga. de nye regler.

DE PARALYMPISKE LEGE 2012 De Paralympiske lege i London i august i år var på mange måder en stor succes ikke mindst m.h.t. mediedækningen. Aldrig har presse og tv bragt så megen omtale og sendetid på handicapidræt. Det er en synlighed, som idrætsudøvere i høj grad har fortjent længe, men i år lykkedes det så. Dansk Handicapidrætsforbund har arbejdet ihærdigt for at nå dette mål og fortjener stor anerkendelse og tak for indsatsen. Handicapidrættens folk og særlig toppen er jo nogle af handicapbevægelsens bedste ambassadører.

Ef qpmjpsbnuf wbs pht nfe j Mpoepo- hpeu 36 qpmjpsbnuf jes¿uttukfsofs efmuph j lpolvssfodfsof/ Ef lpn gsb cm/b/ VTB- Fohmboe- Lfozb- Hibob- Ojhfsjb- Joejfo- Tzebgsjlb ph Qbljtubo/ Efs wbs 5361 jes¿utgpml nfe gsb 275 mboef j 32 jes¿uthsfof/ Efs cmfw veefmu 2::3 nfebmkfs/ Ljob- Svtmboe ph Fohmboe cmfw os/ 2- 3 ph 4/ LJMEF QPTU QPMJP IFBMUI/

Dagen er arrangeret af PTU’s interessegruppe Polio.

MJWUBH #2 Ð 3124

18

LPN UJM UFNBEBH E/ 23/ NBSUT 3124

AT LEVE ET POLIOLIV Ð pn ef qtzljtlf vegpsesjohfs j bu ibwf qpmjp PROGRAM //

TID OG STED //

9.30 – 10.00 10.00 – 10.15

Kaffe og morgenbrød Velkomst v./interessegruppen Polio, Merete Bertelsen og Holger Kallehauge

10.15 – 12.00

Fælles oplæg – Med polio i bagagen ¦ Barndom/hospitalisering v./psykolog Linette Hartvig ¦ Kroppen husker w/0qtzlpmph Cfouf CÀulfs Tbwj ¦ Mine personlige oplevelser v./polioramt NN

12.00 – 13.00

Frokost

13.00 – 13.45

Fælles oplæg – At leve et liv eller vinde en krig v./psykolog Mette Nyrup

14.00 – 15.15

Workshops – Vi arbejder videre med dagens oplæg (Du kan vælge én af følgende workshops) 1. Kroppen husker/hvorfor er det svært at ændre strategi? w/0qtzlpmph Cfouf CÀulfs Tbwj 2. Hjælp, jeg skal have hjælp! v./overlæge Lise Kay 3. At leve et liv eller vind en krig v./psykolog Mette Nyrup 4. At være pårørende er ikke altid nemt v./psykolog Linette Hartvig

15.30 – 16.00

16.00 – 16.15

Muntert indslag – Det høje C v./musikpædagog Helle Bredsdorff Farvel og tak v./Holger Kallehauge

Tid: Ujstebh e/ 23/ nbsut 3124 lm/ :/41.27/26 Sted: Uddannelsescenteret i Gsfefsjdjb- Nptfh setwfk 3- 8111 Gsfefsjdjb/

PRIS // 311 ls/ qs/ efmubhfs )mfetbhfs ph hjælper gælder også som deltager) PTU dækker ikke kørsel, men vi opfordrer til samkørsel. Vi udsenefs fo efmubhfsmjtuf efo 5/ nbsut- så du kan arrangere samkørsel.

Er du ikke interesseret i at stå på listen, bedes du give besked i kommentarfeltet ved tilmelding.

TILMELDING OG BETALING // Du kan tilmelde dig dagen og betale på www.ptu.dk/poliodag.

Du kan også udfylde kuponen på næste side og sende den til PTU (husk frimærke) samt overføre efmubhfshfczsfu q 311 ls/ qs/ deltager til PTU: sfh/ 6587- lpoup;3129444 Tlsjw ÒufnbebhÒ ph eju gvmef obwo ved overførsel af penge.

MJWUBH #2 Ð 3124

19

Med temadagen ”At leve et polioliv” sætter vi fokus på nogle af de psykiske udfordringer, du som polioramt kan have, og hvordan du kan takle dem. Temadagen giver mulighed for at høre relevante oplæg fra psykologer og polioramte og for at dele Lange hospitalsindlæggelser, ud af egne livserfaringer begrænsede besøgstider for i en af de spændende forældre, og en krop, der ikke workshops. lystrer, dét har været nogle af de hårde oplevelser, mange polioramte har været udsat for i deres barndom og ungdom.

Har du spørgsmål, Ph efu ibs tbu tjof tqps/ er du velkommen til at kontakte Mette Dankelev, tlf. 3673 9028 eller mda@ptu.dk.

KLIP UD OG SEND IND

Navn(e): Adresse: Postnr. & by: Telefon og mail: JEG ØNSKER AT DELTAGE I FØLGENDE WORKSHOP: (Du kan kun deltage i én workshop, men i tilfælde af for få deltagere på en workshop, bedes du angive din anden prioritet.)

Kroppen husker/hvorfor er det svært at ændre strategi?

Hjælp, jeg skal have hjælp At leve et liv eller vinde en krig At være pårørende er ikke altid nemt YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Benytter kørestol Kfh ibs j bmu pwfsgÀsu;

Jeg har hjælper/ledsager med. Angiv antal:

TILMELDINGSFRIST:

Tfoftu efo 36/ gfcsvbs 3124/

ls/ ujm sfh/ 6587 lpoup 3129444 EVT. KOMMENTAR:

Vegetar

MJWUBH #2 Ð 3124

20 Nyhed i Danmark Kun hos Langhøj

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab Som leverandør af helhedsløsninger sikrer P.P. Handicapservice ApS, at borgere modtager den omsorg som forventes af offentlige myndigheder og borgerne selv. Vi tager ansvaret for etableringen og driften af hjælperteams til borgere med funktionsnedsættelser.

Det er vigtigt for os, at der genereres værdi for borgerne igennem trygge og stabile rammer og livskvalitet, samt at offentlige myndigheder oplever at P.P. Handicapservice ApS udgør et seriøst og effektivt bidrag på Social- og Sundhedsområdet.

Handicapservice I vores afdeling for Handicapservice rekrutterer og formidler vi hjælpere til handicappede. Vi registrerer alle vores medarbejderes faglige såvel som sociale kompetencer i vores jobdatabase.

Vi har alle typer af personale registreret i vores database, der således omfatter sygeplejersker, SOSU-assistenter og almindelige sygehjælpere samt specialuddannet personale. Vi kan derfor tilbyde dig et stort udvalg af hjælpere, hvor vi på forhånd har lavet en kvalificering.

NuDrive – for dig der vil selv

BPA-ydelser

(Borgerstyret Personlig Assistance) Vi yder hjælp til borgere med et behov for praktisk hjælp og pleje jf.

Servicelovens §95 og §96.

Brug drivarme i stedet for drivringe for mere selvstændighed og nemmere håndtering

STU-uddannelse

ͻ ƌƵŐ ĨčƌƌĞ ŬƌčŌĞƌ ͻ ^ŬĊŶ ƐŬƵůĚƌĞ ŽŐ ŚĊŶĚůĞĚ ͻ ϱϬй ŵĞƌĞ ŬƌĂŌ Ɵů ƐƟŐŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ƵũčǀŶƚ ƚĞƌƌčŶ ͻ <Ɔƌ ŚƵƌƟŐĞƌĞ ƉĊ ŇĂĚ ƐƚƌčŬŶŝŶŐ ͻ /ŶŐĞŶ ǀĊĚĞ ŽŐ ďĞƐŬŝĚƚĞ ĚƌŝǀƌŝŶŐĞ ͻ /ŶĚďLJŐŐĞƚ ďƌĞŵƐĞ ͻ <ůŝŬŬĞƐ ŶĞŵƚ ĂĨ ŽŐ ƉĊ ͻ /ŶŐĞŶ ďĂƩĞƌŝĞƌ ĞůůĞƌ ĞůĞŬƚƌŽŶŝŬ ͻ WĂƐƐĞƌ ƉĊ ĂůůĞ ŵĂŶƵĞůůĞ ŬƆƌĞƐƚŽůĞ

(Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) P.P. Handicapservice ApS kan tilbyde STU-uddannelse, som er for unge mellem 15 og 25 år med handicap og særlige behov.

Vikarservice Alle der har en bevilling fra kommunen kan benytte vores vikarservice.

Hvis man ikke har en bevilling fra kommunen kan man stadig benytte os, men man betaler da selv for ydelsen. Derudover tilbyder vi også ydelsen til institutioner og plejehjem, som ved sygdom eller ferie mangler ekstra mandskab.

Alle vores ydelser leveres med basis i vores værdinormer, der bygger på:

· Engagement · Omsorg · Respekt · Kvalitet

· Ansvar · Fleksibilitet · Livskvalitet · Stabilitet

Sociale ydelser baseret på erfaring - vi har været i branchen i over 10 år!

KŽŶƚĂŬƚ ǀŽƌĞƐ ĨLJƐŝŽƚĞƌĂƉĞƵƚ DĂƌƟŶ ĨŽƌ ĞŶ ĚĞŵŽŶƐƚƌĂƟŽŶ ƉĊ ƚůĨ͘ ϮϬ ϳϳ ϱϮ ϯϴ eller mail ŵĂƌƟŶΛůĂŶŐŚŽĞũ͘ĚŬ

Se mere på www.langhoej.dk

P.P. Handicapservice ApS www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Ko n t o r t i d e r : M a n d a g t i l t o r s d a g 8 . 3 0 - 1 6 . 0 0 / Fre d a g 8 . 3 0 - 1 5 . 0 0

KLIP UD OG SEND IND – TILMELDING TIL TEMADAGEN ”AT LEVE ET POLIOLIV”

Frimærke

PTU Att. Mette Dankelev Fjeldhammervej 8 2610 Rødovre

MJWUBH #2 Ð 3124

21

Gennem kampagnen ønsker PTU: ¦ Bu gpsu¿mmf efo csfef cfgpmlojoh pn ef bmwpsmjhf lposekvenser der kan være ved at pådrage sig en piskesmældsskade ¦ Bu qfstpomjhhÀsf cjmmfefu bg qjtlftn¿metsbnuf Ð efu lbo ske for os alle. ¦ Bu hÀsf efo csfef cfgpmlojoh pqn¿sltpn q - bu QUV fs en forening for piskesmældsramte

På længere sigt arbejder PTU for: ¦ Bu g qjtlftn¿me hfofsfmu bofslfoeu tpn ejbhoptf- t ef udgifter og ressourcer, der er forbundet med behandling af piskesmældsskadede i det danske sundhedsvæsen i højere grad målrettes og anvendes på en effektiv måde.

AF Emilie Vraagaard, kommunikationspraktikant, PTU — FOTO Lbsm Bmfyboefs Wfoh

Vil du se mere: PTU har lavet en lille video fra dagen, som ligger på kampagnens hjemmeside www.ptu.dk/kampagne.

Her kan du også se flere billeder fra dagen.

PTU SATTE FOKUS PÅ PISKESMÆLD PÅ STRØGET Kampagnen Piskesmæld sbnnfs i seu" lvm nj of. rede i en event tirsdag d.

38/ opwfncfs q TusÀhfu i København. En række butikker havde denne dag sagt ja til at udstyre deres mannequindukker nfe ibmtlsbwfs/ Tbnujejh wbs 61 gsjwjmmjhf ph medarbejdere fra PTU iført halskraver og var på gaden for at informere om konsekvenserne af piskesmæld.

Tfmwpn opwfncfswfksfu wbs lpmeu- wbs humøret højt blandt både frivillige og medarbejdere, der i fire timer uddelte flyers, chokolade og bolsjer og på den måde kom i kontakt med de usbwmf nfooftlfs q TusÀhfu/ Nbohf forbipasserende var positive overfor kampagnen og var interesserede i at få mere at vide om piskesmæld. De forbipasserende fik også tilbudt en kop kaffe ved en af de to kaffeboder, PTU ibwef tujmmfu pq q TusÀhfu/ Lbggfcpderne var markeret med to store flag påtrykt kampagnens logo, og køen ved kaffeboderne blev hurtigt lang. Heldigvis stod de frivillige klar til at fortælle de ventende om livet med piskesmæld, mens kaffen blev brygget.

Alle frivillige og medarbejdere var flittige, og baristaerne i kaffeboderne

var hurtige, så ved dagens afslutning var der udleveret kaffe til mere end 911 gpscjqbttfsfoef ph efmu ßzfst ve til yderligere hundredvis af mennesker.

Kampagnen har også skabt meejfpqn¿sltpnife/ J fu joetmbh j UW3 Mpssz Mpvohf nfewjslfs QUV(t m¿hfkonsulent Natalia Nielsen sammen med et af kampagnens ansigter, Kenneth Thuesen, som selv har piskesmæld.

Derudover har flere lokalblade og radiokanaler i forbindelse med kampagnen bragt indslag omkring piskesmæld.

På baggrund af eventen, har PTU udarbejdet et koncept, der gør det enkelt at afholde lignende events i andre byer. Vi arbejder nu på at få udbredt konceptet i resten af landet, så vi i flere af de store byer også snart vil kunne slå et slag for piskesmæld.

OPGAVESIDEN

22

00 MJWUBH #7 Ð 3123

MJWUBH #2 Ð 3124

23 AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Bo Nymann

Hfoofn ibmwboefu s gvmhuf fotograf Bo Nymann håndcyklisten Anders Themsens kamp for at kvalificere sig til De Paralympiske Lege. Det kom der nogle fantastiske billeder ud af, som i foråret kan ses på udstilmjohfs j LÀcfoibwo ph sivt/

Idrætten gav Anders en ny identitet Jeg kan køre og være helt i mit eget univers, bare svede og Boefst wbs cbsf 3: s ph gbs ujm up tn esfohf- eb ibo j fo opleve naturen og tænke på små ting, store ting eller ingentrafikulykke i første omgang blev lammet fra livet og ned ting,” siger han. men efterhånden fik så meget førlighed tilbage, at det i dag kun er det venstre ben, der er delvist lammet og derfor må slæbes med ved hjælp af et par krykker.

Sport frem for nedrullede gardiner ”Jeg havde været stilladsarbejder og havde planer om at Det er noget af den glæde og energi, som Anders selv har h j m¿sfs tpn uÀnsfs- ph t cboh" Nbo lbo hpeu tjhf- bu kfh mærket, at sporten gav ham, som han nu gerne vil være fik livet, fordi jeg overlevede, men hvad for et liv?” ”Jeg er nok også tilpas selvoptaget til at nyde, at Anders havde svært ved at finde der er en, der render rundt efter mig med en linse sig til rette i tilværelsen efter ulykken.

Mange forskellige faktorer har medvirog synes, at det, jeg laver, er fantastisk,” siger ket til, at han med tiden har fået glæAnders med et glimt i øjet. den og energien tilbage. En af de helt centrale er håndcykling på eliteplan. ”Cyklingen har helt klart betydet meget for min identitet. med til at formidle til andre. Derfor sagde han straks ja, da Jeg blev mere tilfreds med mig selv. Det kræver meget digpuphsbg Cp Oznboo j gps sfu 3122 lpn ph tqvshuf- pn ibo sciplin at træne i al slags vejr, og jeg kan godt lide at udvikle måtte følge ham med sit kamera i kampen for at blive udtamuskler i stedet for at være småfed, som jeg var blevet,” siget til De Paralympiske Lege. ger Anders og kigger hen på sofaen, som han betegner som ”Jeg vil rigtig gerne vise andre, at selv om man får et hak sin værste fjende, fordi han ofte har mere lyst til at kramme i fysikken og måske i en tid er på nervepiller og sprut, så kan den end til at gå i gang med en omgang cykeltræning på man godt få et godt liv blandt andet ved at dyrke sport. Man båndet indendørs i varmen eller ude på landevejen. er ikke dømt til depressioner og nedrullede gardiner,” siger ”Men når jeg så kommer ud, gør det mig så glad i låget.

Anders.

LIVTAG #1 – 2013

SE FO UDST TOIL L IN GEN

24

Derudover synes han også, det lød rigtig spændende, at en professionel fotograf ville følge ham. ”Jeg er nok også tilpas selvoptaget til at nyde, at der er en, der render rundt efter mig med en linse og synes, at det, jeg laver, er fantastisk,” siger Anders med et glimt i øjet.

”Hva' så skal du med til Prag?”

cykeltræning på Lanzarote, og så var han solgt. Hjemme igen investerede Anders 50.000 kroner i en letvægts håndcykel på 13,5 kilo mod den gamle cykels 18 kilo og fik nogle kilometer i armene på landevejene omkring Skibby. Og så pludselig en dag ringede telefonen. Det var Connie Hansen fra Ganløse. Hun havde allerede mange PL medaljer i kørestolsræs og havde nu kastet sig over håndcyklen. På et træningsophold på Mallorca havde hun mødt Franz fra Schweiz, som havde fortalt om Anders fra Skibby.

Som barn spillede Anders fodbold og badminton, men i teenageårene var det andre ting, der trak, og sporten blev aldrig rigtig en del af hans liv igen før for tre år siden efter ulykken. En “Det er da det, jeg skal. Jeg skal cykle til Prag på ganske almindelig forårsdag cyklede en kvinde fra den lokale ungdomsskole håndcyklen, tænkte jeg. Og så var den beslutning sammen med en flok unge forbi hans truffet.“ hus i Skibby i Nordvestsjælland, mens hun lidt kækt råbte ind igennem det ”Jeg var helt overvældet over, at hun ville træne med mig. åbentstående vindue: ”Hvad så Anders, skal du ikke med på Hun er jo en legende,” siger Anders. cykel til Prag?” Kort tid før havde han af kommunen fået en håndcykel og havde kun nået at trille nogle enkelte ture. Men den kække bemærkning tændte noget i ham.

Til verdensmesterskab ”Det er da det, jeg skal. Jeg skal cykle til Prag på håndMen træningen gik godt, og Connie fik Anders med på landscyklen, tænkte jeg. Og så var den beslutning truffet,” forholdstræningen i 2010, senere samme år deltog han ved tæller Anders. verdensmesterskaberne i Canada og året efter i Danmark.

Han begyndte at træne sammen med de unge på deres ”Jeg fandt jo ud af, at jeg faktisk kørte ok stærkt med en almindelige cykler, og det gik faktisk rigtig godt – også de gennemsnitsfart på 35 kilometer i timen over en strækning 1000 kilometer til Prag. på 70 kilometer,” siger Anders og indrømmer, at han en enkelt ”Vi cyklede cirka 100 kilometer om dagen og sov på vangang har været oppe på 85 kilometer i timen ned ad en bakke. drehjem. Indimellem når det gik op ad bakke, måtte de unge ”Jo, jeg var bange, men jeg kunne ikke lade være,” ler han. vente lidt på mig,” fortæller Anders.

Placeringsmæssigt blev det blandt andet til en tiendeTilbage i Danmark ledte han på nettet efter en lettere plads ved verdensmesterskabet, hvilket betød, at Anders fik cykel og kom i forbindelse med Franz fra Schweiz, som er endnu mere blod på tanden. Nu galt det kvalificeringen til De et meget kendt navn inden for håndcykling og har vundet Paralympiske Lege i London september 2012. Og det var den masser af medaljer ved PL. Han fik Anders med på tre ugers proces med træning i omkring 20 timer om ugen på cyklen,

LIVTAG #1– 2013

Fotoudstillingen ”8 towards 12” indeholder ud over billeder af Anders Themsen også fotos af 7 andre eliteidrætsfolk, som alle opnåede deltagelse ved De Paralympiske Lege i London. Udstillingen er et non-profit projekt, og der er derfor gratis adgang, når den vises: 8. februar-21. marts 2013 i Øksnehallen i København og 3.-29.april 2013 i Musikhuset i Århus.

Se nærmere på www.8towards12.com

PTU’s installatør

NY BOLIG? - hvis du har fået nye behov

Vi hjælper dig med styrketræning, ømme arme, albuer, der blev revet til blods, når de snittede asfalten og det ene udtagelsesløb efter det andet rundt i verden, som fotograf Bo Nymann fulgte med sit kamera. ”Det var sindssygt hårdt og en fantastisk oplevelse, men også vildt svært, da det så ikke lykkedes,” fortæller Anders.

- at skitsere dine idéer - myndighedskrav, ansøgninger - projekt og udførelse Ring til arkitekt Peter Wahlberg og hør om dine muligheder

tlf: 28 12 04 64

www.insitu-arkitekter.dk

Nye drømme Han var i skarp konkurrence med to andre danskere, og kun den ene af de tre endte med at blive udtaget. ”Især den sidste udtagelse i Frankrig gik rigtig dårligt. Jeg var simpelthen langt bagefter, så der var ikke noget at gøre.

Jeg havde set det komme, men var alligevel helt ødelagt,” siger Anders.

Det betyder ikke, at han har fortrudt. På ingen måde. ”Jeg har været på en fantastisk rejse og fået nye venner.

Men jeg tror, det er et afsluttet kapitel. Jeg har ligesom toppet i det game,” siger han.

Anders har langt fra tænkt sig at droppe cyklen. Men han vil gerne skifte sin identitet som eliteidrætsmand ud med en identitet som en mand med et spændende job inden for misbrugsbehandling, som i de seneste år har været hans fag.

Siden 2003 og indtil sidste år, har han arbejdet på forskellige institutioner i flexjob. Sidste år skulle en af institutionerne spare, og han blev fyret, men hans store ønske er at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Og cykeldrømmen – ud over at køre rundt på sommerdage langs gule rapsmarker i det smukke Vestsjælland, så er hans mål at køre Cross America sammen med tre andre håndcyklister. ”Jeg har nævnt det for dem. De er med, men tror ikke rigtig på, at vi kan skaffe pengene. Men lad os nu se. Det kunne være helt fantastisk,” siger Anders Themsen.

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

O

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #1 – 2013 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

26

VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Karen Iversen 2. Birthe Svensson 3. Birthe Almskou Thøgersen

PRÆMIERNE ER: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: T ¦ N ¦ M ¦ YM ¦ YYM

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By:

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 4. MARTS 2013 MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

LIVTAG #1– 2013

27

6 2 6 1 4 9 LÆGEUDSTYR

7 4 9 7 6 3 5 3 9 8 4 7 1 2 4 2 8 3 5 9 2 1 3 5 4 6 2 1 8 6

SYMBOL

KLØE

NOTABENE

I BUNDEN

7 2

3 3 5 2

HVIDT LAG

RUM

VANDFARVE

SKABE

TÆSKE

3

UDBRUD

CIFRET

DEL AF PUDDER DANMARK

6 9 KÆMPE

BY I VIETNAM

BESTEMT FOR

DRIK

REDELIG

VEJE FLADE MUSIKINSTRUMENT

3

KLOKKELYNG POTE

MILLIAMPERE OPTIMALE

4

HITS

THALLIUM

STÅHEJ FASTGJORDE

BOBLER

GIVET

5

AUTOUDSTYR

OXIDERET

LIGESÅ

RÅ

VÆRE EGNET

BEKLÆDNING

SKAT

PIGE

JAPANSK TEHUSPIGE REDE

KORNSORT

7

ÆRØSK BY

ENKELTT STÅENDE BEGRÆDE

OVERDRAGE DERHEN LOVEN

INDUSTRIARBEJDER IGEN

6

FORSIKRET

DELAGTIG

SKY

SLEMT

PERIODE

8

SUNDHEDSTILSTAND KNOP

2

OPKLARET

GRAM. UDTRYK

GENTAGET

2 4 7

7 5 1 8 6 7

3

KRADSET

ØVESTYKKER

9

1

LYRISK SANG

UGIDELIGE

5 1

6

HUSTEGNER

BENKØBENHAVNER AVNER

5

HAVFUGL H INSPICERE UMODERNE

DEKORATIONSBÅND TALORD

BINDEORD TRÆPLOV UORDEN LETLAND

9

KÆMPER

GJORDE OMKRING

F

FORSKNING

// LIVTAG #1 – 2013

28

AF Sven Robert Andresen, reservelæge og ph.d.-studerende

PTU STØTTER FORSKNING PTU har hvert år mulighed for at støtte forskningsprojekter, der er relevante for PTU’s målgrupper. Livtag bringer en kort omtale, når PTU yder støtte til et forskningsprojekt. PTU har støttet nedenstående projekt med 50.000 kr.

Nervesmerter og spasticitet efter en rygmarvsskade repræsenterer væsentlige men fortsat uafklarede problemer, der giver anledning til betydelig lidelse og nedsat livskvalitet for mennesker med rygmarvsskade. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, om Sativex har virkning på nervesmerter og spasticitet hos patienter med rygmarvsskade.

i behandling med smertestillende/antispastisk medicin, vil behandling trappes ned så meget som muligt og skal fortsætte i fast dosering under hele undersøgelsen. Herefter vil patienterne i 1 uge skulle registrere deres smerter/ubehag i en dagbog, hvorefter de vil blive behandlet i tilfældig rækkefølge bestemt ved lodtrækning med Sativex i 6 uger og placebo i 6 uger. Hverken den behandlende læge eller patienten vil kende rækkefølgen. Sativex optrappes over to uger til

Hvad er Sativex?

Sativex er afledt fra helplante udtræk af udvalgte stammer af cannabisplanter (Cannabis Sativa). Det er godkendt til og har en god effekt som tillægsbehandling til anden spasticitetsbehandling hos patienter med dissemineret sklerose. Sativex kan muligvis lindre nervesmerter og spasticitet efter rygmarvsskade og er kun undersøgt i små studier, som vi ikke kan drage en generel konklusion ud fra.

Smerter og spasticitet hos rygmarvsskadede patienter er alvorlige og vanskelige at behandle.

På baggrund af kliniske observationer og dyreeksperimentelle studier er der grund til at tro, at smerter og spasticitet/spasmer hos rygmarvsskadede kan lindres af Sativex.

Hvordan foregår undersøgelsen?

I undersøgelsen vil der indgå 30 patienter med nervesmerter og 30 patienter med spasticitet efter rygmarvsskade, der skal gennemføre studiet. Hvis patienterne allerede er

endelig dosis på 12 x spray dagligt (evt. til det antal spray pr. dag, hvor der er opnået smertefrihed, eller hvor patienten ikke kan øges mere i dosis pga. bivirkninger), hvorefter denne dosis fastholdes i 4 uger. De to behandlingsperioder adskilles af 3 ugers pause. Patienterne vil under hele undersøgelsen kunne anvende paracetamol, hvis det skulle være

Aktiv ferie i en attraktiv natur

Dronningens Ferieby’s 44 feriehuse og fælleshus er kåret som et af Danmarks mest tilgængelige ferietilbud. Alt er indrettet så det letter opholdet for hele familien og husene er den perfekte ramme for en ferie uden forhindringer for både børn og voksne. I bor tæt på skov og by – lige ved en af Danmarks bedste badestrande og i et charmerende område med masser af oplevelsesmuligheder.

nødvendigt med ekstra smertestillende medicin. I undersøgelsesperioden vil patienterne hver dag på et afkrydsningsskema skulle registrere deres smerte og spasticitet samt søvnforstyrrelse. Inden inklusionen får patienterne lavet en neurologisk undersøgelse. Ved inklusion, efter den indledende uge og efter hver af de to behandlingsperioder skal patienterne møde til ambulant kontrol. Ved disse kontroller skal patienterne svare på spørgsmål vedrørende deres smerte og spasticitet, ligesom de undersøges for nervesmerter og spasticitet.

Etiske aspekter Smerter og spasticitet hos rygmarvsskadede patienter er alvorlige og vanskelige at behandle. På baggrund af kliniske observationer og dyreeksperimentelle studier er der grund til at tro, at smerter og spasticitet/spasmer hos rygmarvsskadede kan lindres af Sativex. De bivirkninger, der kan ses ved Sativex behandling, opvejes af betydningen af at opnå mulighed for at finde en behandling af disse invaliderende smerter og spasticitet. Projektet vil rette sig efter Helsinki Deklarationen II. Projektet meldes til de Lokale Videnskabsetiske Komitéer, Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen før gennemførelse, og undersøgelsen vil ikke blive sat i gang, før tilladelse fra disse instanser foreligger. Projektet vil blive monitoreret af GCP (Good Clinical Practice) enhederne i Danmark.

Der sker noget for både børn og voksne I skolesommerferien tilbyder vi spændende temauger med bunker af tilbud til både børnefamilier og voksne. Deltag f.eks. i kanosejlads, GPS-løb, yoga, grillaften, filmaften – og besøg nogen af de talrige attraktioner på Djursland.

Også resten af året bugner både feriebyen og Djursland af muligheder for en ferie, I ikke glemmer lige med det samme.

Få inspiration af vores AktivitetsGuide og se meget mere om, hvad I kan opleve på www.dronningensferieby.dk FERIEFUND

5 feriedage januar - marts (hus – 5 pers.)

kr. 1.490

Weekendophold Incl. menu og musik 15.-17.3 / 27.-29.9 (2 pers.) kr. 1.575 Påskeferie (børnefamilier) 23. marts - 30. marts (hus – 5 pers.) kr. 3.780 Ugeferie og miniferie: Pris pr. hus pr. uge – 5 pers.

Pris miniferie pr. hus – 5 pers. (i udvalgte perioder)

fra

kr. 2.870 kr. 1.512

Dronningens Ferieby · Kystvej · 8500 Grenaa · Telefon 87 58 36 50 post@dronningensferieby.dk · www.dronningensferieby.dk

T

WHIPLASHTRÆNING

// LIVTAG #1 – 2013

30

Gitte og de andre whiplashskadede på holdet har som de fleste andre prøvet mange forskellige behandlinger, men PTU's træningshold er det, der har givet dem mest. Tid og fokus er kodeordene.

PTU'S TRÆNINGSHOLD FOR WHIPLASHSKADEDE:

Et skub i den rigtige retning AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Alex Tran

LIVTAG #1 – 2013

”Skuldrene ned og træk så elastikken ud og ind igen i en langsom og kontrolleret bevægelse. Hold fokus og husk en laaangsom bevægelse, der ikke hakker,” lyder det fra instruktøren, som selv er ude på gulvet og gøre øvelserne med.

Vi er til træning for whiplashskadede i Odense. Der er otte på holdet, som mødes hver tirsdag eftermiddag i to timer til målrettet træning og opfølgende snak bagefter. Holdtræningen er et tilbud fra PTU til medlemmer med whiplash.

Indtil videre findes der træningshold i Århus, København og Odense og som noget ganske nyt i Kolding. Træningen har vist sig at give rigtig gode resultater, i Odense kunne to ud af otte deltagere fra det første træningshold gå fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse. Men alle resultater kan naturligvis ikke måles så konkret. ”Når det handler om whiplashskadede, er de små skridt i den rigtige retning fantastisk vigtige. Det handler om at lære sin egen krop og dens reaktioner at kende og vide hvilke øvelser, der gør godt på den lange bane, selv om de måske trætter og gør lidt ondt her og nu,” lyder det fra den ene af de to undervisere på Alléens Fysioterapi i Odense, fysioterapeut Lau Rosborg.

LIVTAG #1– 2013

Se hvordan du kommer med på et af PTU's træningshold på side 34.

31 efterfølgende hver gang i en halv times tid over en kop kaffe og udveksler erfaringer med træningen. ”Det er en rigtig god måde at gøre det på. Deltagerne støtter og inspirerer på den måde hinanden til også at træne derhjemme, og vi får som fagfolk uvurderlige inputs til vores arbejde,” siger Lau Rosborg.

Tryghed i øvelserne Kigger vi nærmere på selve træningsdelen, er der især to ting, som fysioterapeuterne sætter i centrum. Det er langsomheden i bevægelserne og selve det at holde fokus. ”Det er meget individuelt, hvilke smerter og problematikker whiplashpatienterne slås med, men noget af det, vi kan se virker for dem alle sammen, er, at vi lærer dem at fokusere. At gøre øvelserne helt rigtigt, så de stabiliserer de rigtige steder,” siger Lau Rosborg. ”Det er sværere, end man tror at fokusere, men det er helt afgørende for resultatet. Derfor træner vi de samme øvelser om og om igen, så alle gør dem helt korrekt og kan huske dem. For det er selvfølgelig også meningen, at deltagerne skal træne hjemme,” siger Michael Stentz.

De to fysioterapeuter forklarer, at nakken er et vanvittig komplekst område. Det vanskeliggør selvfølgelig behandlingen, men betyder desuden, at mange patienter bliver overforsigtige. De er forståeligt nok bange for at rive op i skaden og dermed forværre smerterne. Andre patienter har modsat for meget fart på og overgør træningen, så de kommer til at spænde i andre muskler. ”Vi lærer deltagerne, at så længe de gør øvelserne langsomt og fokuseret, laver de ingen skader. Det må godt gøre Dialog om øvelserne lidt ondt, så længe det er fokuseret, men man må ikke f.eks.

For deltagerne denne tirsdag, som er deres niende og næstkaste hovedet fra side til side. Det er nemlig ikke præcist og sidste undervisningssession, har træningen givet vidt forfokuseret,” forklarer Michael Stentz. skellige forbedringer i hverdagen. Lidt færre smerter, mindre Og lige præcis den erfaring er ”Det er sværere, end man tror at fokusere, men det er helt nok den allervigtigste, hvis man afgørende for resultatet. Derfor træner vi de samme øvelser spørger de to om og om igen, så alle gør dem helt korrekt og kan huske dem. fysioterapeuter. ”Det er helt For det er selvfølgelig også meningen, at deltagerne skal træne afgørende, at hjemme,” siger Michael Stentz. man har en tryghed i det, man gør fysisk og også en klar vished om, at de skridt man tager angst for at gøre noget forkert, mere fokus på ikke at fører i den rigtige retning,” siger Lau Rosborg. overgøre øvelserne, større velbefindende og mindre træthed ”Det er den tryghed, vi sammen finder frem til, som gør, samt ikke mindst håb, er nogle af de effekter, deltagerne at de små skridt fremad ikke bare stopper efter 10 uger. giver udtryk for, at de har opnået. For fysioterapeuterne Lau Der er noget reelt at arbejde videre med, noget, hver enkelt Rosborg og Michael Stentz har det været meget inspirerende deltager ved, peger fremad,” siger Michael Stentz. at arbejde med denne patientgruppe på en ny måde. Udover selve den ugentlige træning i salen, samles holdet nemlig

T

WHIPLASHTRÆNING

// LIVTAG #1 – 2013

32

DET GIVER MIG ET BOOST

AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Alex Tran

Gitte Maegaard er enig i, at fokus og langsomhed i øvelserne er helt essentielt, men for hende er det at have god tid til træningen og snakken bagefter også helt afgørende. ”Det her adskiller sig på flere måder fra alle de andre behandlinger, jeg har prøvet. Dels er der tid til at korrigere os, fordi vi ikke er flere på holdet end maksimum otte, dels er vi alle sammen whiplashpatienter, og så forholder fysioterapeuterne sig præcist til vores individuelle skavanker. Øvelserne bliver desuden gentaget ofte, og der bliver taget hensyn til, at vi let bliver svimle og får kvalme undervejs,” forklarer Gitte.

Og så måske det allervigtigste for Gitte. Dialogen rundt om kaffebordet efter træningen. ”Der er ingen stress på. Jeg kan huske, at jeg efter den allerførste halvanden times træning tænkte: ”Hvordan kommer jeg nu hjem?” Jeg var udmattet og svimmel, men i stedet for at skulle sætte mig ud i min bil og køre til Nordfyn, hvor jeg bor, så skulle vi lige sidde og snakke og drikke vand og kaffe. Det betød utroligt meget.

Og jeg nyder, at vi gør det hver gang,” øvelser, hvor man presser henholdsvis siger Gitte. fødder, bagdel og nakke i madrassen.

For hende er det meget vigtigt, at Andre er rigtig glade for øjenøvelnetop den halve time til dialog efter serne, som letter nogle spændinger i træningen ikke bliver sløjfet i effektiviskulder og nakke. Og én kommer med seringens navn. den fidus at droppe det med at holde ”Man kommer lige til sig selv, og en finger oppe i luften, som øjnene vi får vendt nogle erfaringer ”Vi er et par stykker, der lider af med træningen.

Ligesom unTarzan-syndromet. Vi har gjort derviserne også øvelserne alt for hurtigt og voldsomt bruger tiden til og glemt at mærke efter,” smiler at forklare nogle bagvedliggende Gitte. fysiologiske sammenhænge, som er væsentlige at forstå, hvis man skal skal følge og i stedet finde et punkt på træne rigtigt. Det håber jeg fortsat vil væggen eller en genstand, som øjnene blive prioriteret,” siger Gitte. fokuserer på, når hovedet bevæges til siden. Det giver nemlig ifølge deltageren en meget bedre afslapning i Snak der rykker skulderen.

Og det er langtfra strikkeopskrif”God idé,” lyder det bordet rundt. ter, der udveksles i kælderen efter Der er andre, som har fået probletræningen denne tirsdag. Nej, der mer med ømme overarme og spændte udveksles erfaringer med hjemmeskuldre på grund af den finger, der øvelserne og gives gode tips henover skulle i vejret. Og også fysioterapeukaffekopperne. Flere giver udtryk for, terne noterer sig forslaget til ændring. at de er meget glade for de liggende

LIVTAG #1– 2013

33

For Gitte Maegaard er det helt afgørende, at fysioterapeuterne har tid til at rette på hver enkelt, og at der er plads til dialog og kaffe bagefter.

Derefter går snakken om at kende sine grænser og ikke overgøre øvelserne. ”Vi er et par stykker, der lider af Tarzan-syndromet. Vi har gjort øvelserne alt for hurtigt og voldsomt og glemt at mærke efter,” smiler Gitte.

Og så kommer der et hjemmeredskab på banen. Hvad med en crosser vil én deltager gerne vide, er den god for hende, og skal hun bruge armene også? ”Redskabet er fint til dig, men indtil videre skal du nøjes med benene og ikke tage armene med. Du er ikke stabil nok endnu til det,” siger fagkundskaben.

Alle deltagerne bliver bedt om til næste gang at tænke på, hvilke øvelser de gerne vil have med i deres endelige hjemmetræningsprogram fra fysioterapeuterne. Og med store smil efter en veloverstået træning og dialog slutter eftermiddagen for de otte deltagere på kurset i Odense. Alle har haft en lang dag med både arbejde og træning.

Se hvordan du tilmelder dig forårets træningshold på næste side.

T

WHIPLASHTRÆNING

// LIVTAG #1 – 2013

34

VIL DU MED PÅ ET TRÆNINGSHOLD I FORÅRET?

Odense Hvor: Hvornår:

Alléens Fysioterapi, Linde Allé 23, 5230 Odense Tirsdagshold kl. 14.15-16.15, start den 5. marts Torsdagshold kl. 10.00-12.00, start den 7. marts Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

København PTU udbyder igen træningshold for whiplashskadede i foråret. Ligesom tidligere kan du tilmelde dig et hold i Odense, København og Århus, og som noget nyt starter vi også hold i Kolding. På alle hold er deltagerantallet max 8, og underviserne har alle stor erfaring med whiplashskader og lægger vægt på at tage individuelle hensyn.

Kunne du tænke dig at være med på et af PTU’s træningshold for whiplashskadede i foråret, så tilmeld dig allerede nu. Der er kun otte pladser på hvert hold.

Hvor: Hvornår:

PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Mandagshold kl. 15.00-17.00 og 17.00-19.00, start den 4. marts Fredagshold kl. 11.30-13.30, start den 8. marts Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

Århus Hvor:

Charlottehøj Fysioterapi og Træningscenter, Finlandsgade 33, 8200 Århus N Hvornår: Torsdagshold (begynder) kl. 10.00-12.00, start den 7. marts Fredagshold (øvede) kl. 10.00-12.00, start den 8. marts Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

Pris og tilmelding Pris: medlemmer: 650 kr. og ikke-medlemmer: 1000 kr.

Tilmelding: Tilmeld dig og læs mere på www.ptu.dk/traening eller kontakt Mette Dankelev på tlf. 3673 9028 eller mda@ptu.dk

Kolding Hvor:

Klinik for fysioterapi og træningscenter, Jernbanegade 5, 6000 Kolding Hvornår: Mandagshold kl. 10.15-12.15, start den 4. marts Onsdagshold kl. 10.15-12.15, start den 6. marts Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

LIVTAG #1– 2013

35

TIL

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Livtag bragte i nummer 6-2012 en artikel om den kommende reform af førtidspension og fleksjob. Et medlem har sendt følgende kommentarer til artiklen: I ARTIKLEN STÅR DER: ”Nye fleksjobbere vil få meget mindre udbetalt i løn end de nuværende fleksjobbere”. Det er en ret kategorisk udmelding, som jeg mener, skal nuanceres. Det er rigtigt i nogle, men ikke i alle tilfælde.

Det afhænger blandt andet af, hvilket fagområde fleksjobberen er ansat indenfor og i hvor mange timer, personen er ansat. En højt uddannet eller højt lønnet fleksjobber kan som hidtil opnå, hvad personen ville opnå i tilsvarende stilling på 37 timer, som er det loft, der er lagt ind i lovgivningen for lønniveauet.

I ARTIKLEN STÅR DER: ”Mange, der søger pension, som er under 40 år, skal i stedet have tilbudt et ressourceforløb, som skal afdække og udvikle den enkeltes arbejdspotentiale. Det er jo en revalidering, der bliver tale om, men igen til hvilken form for job?” Et ressourceforløb er IKKE en revalidering. En forudsætning for et ressourceforløb er, at revalidering og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger har været forsøgt uden, at det har bragt personen tættere på arbejdsmarkedet. Der er altså her tale om en gruppe af mennesker, der typisk gennem flere år er forsøgt hjulpet ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet uden held. Et ressourceforløb er et individuelt sammensat forløb med eksempelvis behandling, personlig støtte og aktiverende foranstaltninger.

I ARTIKLEN STÅR DER: ”Alle, der i fremtiden får tilkendt pension, får den tidsbegrænset”. Dette er IKKE tilfældet og har aldrig været en del af lovforslaget. Når en person efter et eller flere ressourceforløb evt. får tilkendt sin førtidspension, er det en permanent tilkendelse, som ikke fratages på et senere tidspunkt. Førtidspensionen kan også fremover som i dag gøres hvilende i det tilfælde, at en person ønsker at anvende sin arbejdsevne.

Derimod bevilges fleksjob midlertidigt for 5 år af gangen. For personer over 40 år vil fleksjobbet normalt gives permanent efter første midlertidige fleksjob under forudsætning af, at personen ikke ses fremover på det ordinære arbejdsmarked.

Med venlig hilsen Susanne Koch Larsen, privatpraktiserende socialrådgiver

Dårlig oplevelse på Jensens Bøfhus Den 8 december 2012 var jeg og mine to børnebørn på 16 og 19 år på julehygge i Kolding Storcenter. Jeg inviterede på frokost på Jensen's Bøfhus, vi fandt et bord men så kom tjeneren og meddelte mig, at jeg ikke måtte være der med min rollator. Dette var et stort chok for os alle, mine børnebørn tømte min rollator og satte den udenfor med den risiko, at den kunne forsvinde, og havde jeg været alene, havde jeg kun haft den mulighed at gå min vej.

Denne oplevelse var for mig dybt krænkende.

Med venlig hilsen Yfojb Gsjcpsh

Vil du tage kørekort i en specialindrettet bil?

PTU Køreskole A/S tilbyder køreundervisning i specialindrettede biler Bilerne har automatgear og kan indrettes efter dine behov. Ud over køre- og teoriundervisning tilbyder vi vejledende helbredsmæssige køretests.

Vi holder til i Rødovre og Risskov, men vi kører også gerne ud til dig.

Ring til os på telefon: 36 73 90 31, eller læs mere på www.ptu.dk/koereskole.

V B

BREVKASSE // LIVTAG #1 – 2013

36

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

ERSTATNING EFTER HUNDEBID Vores hund blev overfaldet af en anden hund, da vi var ude at gå med den forleden dag. Vi måtte en tur til dyrlægen, og det kostede os godt 4.000 kr. Den anden hund kom derimod intet til. Det er forældrene til en elev i vores søns klasse (én af hans bedste kammerater), der ejer hunden. Den anden familie nægter imidlertid at betale for dyrlægeregningen og for at bevare et godt forhold tilden pågældende familie, har vi valgt ikke at gøre mere ved det i forhold til dem.

Men er der ikke andre måder, vi kan få beløbet erstattet?

Jeg mener, at jeg har hørt, at man kan få et hundebid erstattet et andet sted, hvis hundeejeren ikke kan eller vil betale.

Hvilken erstatning kan vi evt. få?

Kære medlem Det er korrekt, at der findes en garantiordning for hunde, FAH, hvilket står for Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikring af hunde. Ordningen, der har eksisteret i over 75 år, gælder imidlertid alene for tilfælde, hvor der er tale om ukendte eller uforsikrede hunde.

Alle, der anskaffer sig en hund, har efter lovgivningen pligt til at tegne en hundeansvarsforsikring, så de skader, hunden måtte forvolde på mennesker eller ting (herunder en anden hund), bliver erstattet. Når der som her er tale om en lovpligtig ansvarsforsikring, gøres kravet gældende direkte overfor pågældende forsikringsselskab, som i sidste ende også vil stå for udbetalingen.

Som det fremgår af ovenstående er I, såfremt I fortsat ønsker at få regningen dækket, simpelthen nødt til at rette henvendelse til den pågældende familie og forhøre jer om navnet på deres forsikringsselskab. I kan herefter rette erstatningskravet direkte til selskabet.

Viser det sig, at familien ikke har en forsikring, kan I efterfølgende rette henvendelse til FAH. Som ovenfor nævnt erstatter FAH skaden, hvis man er kommet til skade eller har lidt et økonomisk tab, fordi en ukendt eller uforsikret hund har bidt. Der findes en ansøgningsblanket på www.dfim.dk.

Det bemærkes, at den pågældende familie efterfølgende vil blive mødt med et regreskrav, såfremt der sker erstatningsudbetaling, så FAH kan få refunderet deres udgifter.

Hvilken erstatning man kan få efter et hundebid fremgår af §§ 1-9 i Lov om Erstatningsansvar, dvs. efter omstændighederne godtgørelse for svie og smerte, behandlingsudgifter og lignende. I et tilfælde, hvor en hund bider en anden hund, kan erstatningen omfatte dyrlægeregninger, medicin og i tilfælde af den anden hunds død også erstatning for dennes økonomiske værdi.

Det skal tilføjes, at politiet skal udstede en bøde, hvis det viser sig, at en hund ikke er ansvarsforsikret.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #1– 2013

37

Medicin og bilkørsel Da lovgivningen om euforiserende stoffer og bilkørsel blev indført, var lægeordineret medicin undtaget. Hvis man ikke var påvirket, men fik lægeordineret medicin, måtte man gerne køre bil. Gælder det stadig?

Kære medlem Svaret på dit – meget relevante – spørgsmål skal findes i de regler, der fremgår af Færdselslovens § 54: I henhold til Færdselslovens § 54, stk. 1 må man ikke føre bil, hvis ens blod under kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, der er farlige for færdselssikkerheden, såfremt disse stoffer er indtaget i henhold til en lovlig recept, men uoverensstemmende med denne.

Den relevante receptudstedende læge er stedse forpligtet til at vurdere, om patienten, der er i behandling med det pågældende lægemiddel og i den pågældende dosering, vil være i stand til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde. Lægen har således altid pligt til at sikre, at medicinforbruget reduceres og holdes indenfor det acceptable, og formår patienten ikke at holde medicinforbruget indenfor de accepterede doser, er vedkommende forpligtet til at rapportere til embedslægen.

Det gælder således om at følge recepten nøje, læse indlægssedlen og rette forespørgsel til læge eller apoteket vedrørende evt. tvivlsspørgsmål. Indlægssedlen fortæller bl.a. om, hvordan medicinen virker sammen med anden medicin eller alkohol.

Det gælder dernæst efter Færdselslovens § 54, stk. 2, at man ikke må føre bil, hvis man på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at man er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Dette betegnes føreevnekriteriet og gælder, selv om man har taget medicinen på recept.

Man må altså ikke være så påvirket, at det har indflydelse på kørslen.Hvis man holder sig til de to ovenstående forskrifter, mener jeg ikke, at man behøver at nære bekymring.

Man kan læse mere om emnet bilkørsel trafikkørsel og medicin på hjemmesiderne: www.sikkertrafik.dk samt www. sundhed.dk.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

PARKERING MED HANDICAP P-KORT I det seneste nummer af Livtag skriver I berettiget om det skandaløse misbrug af parkeringsmuligheder, der er forbeholdt handicappede. I den forbindelse vil jeg gerne sikre mig, at jeg har forstået det rigtigt. Min kone har et handicap pkort, og hun kører som oftest selv vores bil. Men er det rigtigt, når vi mener, at det kort giver hende ret at blive transporteret i en hvilken som helst bil, der så kan parkere efter reglerne for handicappede, når blot hun medbringer handicapkortet? Hvis vi har ret i den anvendelse af kortet, kan parkeringskontrollører jo ikke fastslå, om en parkering er korrekt, hvis handicap p-kortet ligger i en anden mands bil.

Kære medlem Du har ret i, at din hustru må medtage kortet i en anden mands bil, og at man ikke kan kontrollere, om den handicappede også har været med i bilen og parkeringen dermed er korrekt. Det er imidlertid et valg, man har truffet fra EU’s side.

Se nedenstående hentet fra DH’s hjemmeside: Handicapparkeringskortet - Siden 1. januar 2001 har ansøgere fået tildelt et parkeringskort i plast. Der er foto og underskrift på kortets bagside.

- Kortet er personligt og skal følge ejeren, men kan til gengæld anvendes i enhver bil.

- Kortet er udarbejdet efter fælles EU-retningslinjer og kan bruges i hele EU og det meste af verden.

Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU

www. faircare .dk 3 URIHVVLRQHO KM OS RJ VSDUULQJ WLO din %3$ RUGQLQJ /¡Q RJ DGPLQLVWUDWLRQ DI din %3$ RUGQLQJ

.RQWDNW )DLU&DUH IRU DW K¡UH KYDG YL NDQ J¡UH IRU GLJ

)DLU&DUH Y 0LFKDHO 5HFNZHJ ² 'LQ VDPDUEHMGVSDUWQHU

Tlf. 6016 5559 · info@faircare.dk

LIVTAG #1 – 2013

38

Verdens mest tilgængelige kontorhus indviet

Den 12.12.12. kl. 12 åbnede H. M. Dronning Margrethe officielt Handicaporganisationernes nye Hus i Høje Taastrup. 800 gæster var med til at fejre, at det er lykkedes at skabe et bemærkelsesværdigt kontorhus, hvor alle kan fungere optimalt uafhængigt af handicap. Huset er en realisering af en historisk beslutning, som har ført visionen om en fuldstændig tilgængelig kontorarbejdsplads ud i livet. En del af visionen bag huset er, at det skal inspirere til et markant løft i tilgængeligt byggeri, så alle med handicap får langt lettere adgang til at færdes

uhindret og deltage aktivt i arbejds- og samfundslivet. Byggeriets aktører har fået nye kompetencer til at bygge for alle, og det kan give større konkurrenceevne, når der skal bydes på byggerier nationalt som globalt. Samtidig betyder det meget for synlighed, effektivitet og gennemslagskraft, når 17 handicaporganisationer og seks beslægtede organisationer samles under samme tag.

Danske Handicaporganisationer blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer. De 32 medlemsorganisationer (herunder PTU) har tilsammen over 320.000 medlemmer og dækker alle typer handicap. I Handicaporganisationernes Hus vil 17 af de 32 medlemsorganisationer have til huse.

BPA er under pres – rammes én rammes vi alle - derfor holder vi sammen i LOBPA!

FRIHED SELVBESTEMMELSE ANSVAR >K W Ğƌ ĞŶ ĚĞŵŽŬƌĂƟƐŬ ŵĞĚůĞŵƐŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶ ĨŽƌ ĂůůĞ ŵĞĚ W ͘ >K W ĂƌďĞũĚĞƌ ĨŽƌ ĨƵůĚ ƐĞůǀďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞ ŝ W ͕ ŽŐ ĨŽƌ Ăƚ ůŽǀŐŝǀŶŝŶŐĞŶ ƟůƉĂƐƐĞƐ ďƌƵŐĞƌŶĞƐ ƐŝƚƵĂƟŽŶ ŽŐ ŝŬŬĞ ĨŽƌƌŝŶŐĞƌ ǀŽƌĞƐ ǀŝůŬĊƌ͘

>K W ƟůďLJĚĞƌ ĞƌĨĂƌŝŶŐƐƵĚǀĞŬƐůŝŶŐ͕ ŵĞŶƚŽƌŽƌĚŶŝŶŐ ŽŐ ŬŽŵƉĞƚĞŶƚ ĨĂŐůŝŐ ǀĞũůĞĚŶŝŶŐ͘ >K W ŬĂŶ ǀĂƌĞƚĂŐĞ Ěŝƚ ĂƌďĞũĚƐŐŝǀĞƌĂŶƐǀĂƌ ƉĊ ŶŽŶƉƌŽĮƚ ďĂƐŝƐ͘

ůŝǀ ŵĞĚůĞŵ ƉĊ ǁǁǁ͘ůŽďƉĂ͘ĚŬ ĞůůĞƌ ƌŝŶŐ Ɵů ŽƐ ƉĊ § 7012 3012

LIVTAG #1– 2013

1

39

2

3

4

5

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

HVAD LIGGER DER PÅ DIT NATBORD? Der kommer løbende spændende, brugbare eller tankevækkende bøger skrevet af og om mennesker, der lever med et handicap. PTU’s bibliotekar har kigget på nogle af de nyeste bøger, og Livtag bringer her en kort omtale af nogle af dem. Måske finder du inspiration til den næste bog på dit natbord.

Kender du en god bog, du mener, andre medlemmer af PTU kan have glæde af at læse, så send gerne en mail til Kira Orloff, kso@ptu.dk

1 – Hvad i alverden er meningen?

Forfatter: Bidrag fra en række fagpersoner, redigeret af Lisbeth Riisager Henriksen Udgivelsesår: 2011 Pris: ca. 250 kr.

Bogen er delt op i to hoveddele. Første del handler om nogle af de almene eksistentielle problemstillinger og overvejelser, som kronisk sygdom og handicap kan medføre. Her er der fokus på den psykiske og sociale dimension med bl.a. kapitler om, hvordan ens selvværd ændres og defineres, om at føle sorg og afmagt og om depression, om relationerne – bl.a. om parforholdet og hvordan det påvirker børn at vokse op

i en familie, der er ramt af kronisk sygdom. Bogens anden hoveddel sætter ord på nogle af de religiøse spørgsmål og overvejelser, som livet med sygdom og handicap kan afføde.

2 – Kørestol – og hvad så?

Forfatter: Jens Normand Udgivelsesår: 2011 Pris: ca. 160 kr.

Jens Normand levede et meget omkringfarende liv som pressefotograf, indtil han på grund af sclerose valgte at holde op. Han fortæller i ord og billeder om sin dagligdag sammen med sin faste ledsager, kørestolen Sigurd.

3 – Mig før dig Forfatter: Jojo Moyes Udgivelsesår: 2012 Pris: ca. 250 kr. eller lån den på dit lokale bibliotek Det er historien om Louisa Clark, der møder Will Traynor. Louisa, også kaldet Lou, er 26 år, men bor stadig hjemme ved sine forældre. Hun arbejder i en lille butik og er kæreste med Patrick, som hun dybest set ikke elsker. Da hun mister sit job, bliver det starten på et vendepunkt i hendes liv. Hun finder et job som handicaphjælper for Will, som tidligere har været en succesfuld overklassefyr, men som efter en ulykke er bundet til sin kørestol. Nu ønsker

han mest af alt bare at dø. Men mødet mellem Lou og Will kommer til at ændre begge deres liv for altid.

4 – Seksualitet på dagsordenen Forfatter: Henriette Holmskov og Anne Skov Udgivelsesår: 2012 Pris: Downloades gratis fra Socialstyrelsens hjemmeside At hjælpe mennesker, som har behov for støtte i relation til seksualitet, er en opgave, der inden for lovens rammer skal løses professionelt, etisk forsvarligt og med respekt for borgerens integritet og ret til selvbestemmelse. Håndbogen beskæftiger sig med, hvad det vil sige at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet?

5 – Drømme går ikke lige efter bogen Forfatter: Catharina Maria Kirk Udgivelsesår: 2012 Pris: 150 kr.

Med åbenhed og ærlighed deler Catharina sin livserfaring med andre og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap.

Hun udfordrer os til at se mennesket først og ikke handicappet.

KREDSNYT // LIVTAG #2 – 2011

MEDLEMSSIDER

Rehabiliteringsoase i Smilets By AF Mette Baungaard Jakobsen, kommunikationsmedarbejder, PTU Dette understreges også af, at Danmarks første professor i — rehabilitering, Claus Vinther Nielsen, ligeledes er ansat i RehaFOTO Frank Bafting

biliteringsparken MarselisborgCentret. Den faglige sparring er altså af den ypperste slags. Dette skulle i sidste ende gerne komme PTU’s patienter og medlemmer til gode.

PTU Aarhus har rykket teltpælene op og er flyttet ind i hjerI modsætning til PTU København får PTU Aarhus’ patienter tet af byen. Her er PTU blevet en del af Rehabiliteringsparken og personale ikke deres gang i nybyggede lokaler. BygningMarselisborgCentret, og netop de fysiske og åndelige ramerne er hen over efteråret og vinteren blevet tilpasset PTU’s mer har været det store trækplaster. behov med stor respekt for de historiske omgivelser. Lokalerne fremstår således i Det er særdeles smukke og historiske rammer, dag nyrenoverede med nyt inventar.

Der er mange andre fordele ved flytder nu har fornøjelsen af at lægge kvadratmetre ningen til Marselisborg for brugerne af til PTU’s arbejde. Rehabiliteringsparken Marselis- huset. Eksempelvis slipper brugerne af borgCentret husede tidligere Marselisborg det populære varmtvandsbassin for at pendle mellem Risskov og Marselisborg, Hospital, men er nu omdannet til et veritabelt når træningen skal foregå i det våde rehabiliteringsmekka. element. Der er ligeledes en træningssal tilknyttet MarselisborgCentret, så faciliteterne er med andre ord lige ved hånden. Derudover er der Det er særdeles smukke og historiske rammer, der nu har en stor kantine, hvor man både kan købe og nyde mad. fornøjelsen af at lægge kvadratmetre til PTU’s arbejde.

Selvom PTU er ny på adressen i centrum af Aarhus, er Rehabiliteringsparken MarselisborgCentret husede tidligere der dog en tilknytning, der går mange år tilbage. En af PTU’s Marselisborg Hospital, men er nu omdannet til et veritabelt nuværende poliopatienter var således indlagt i selvsamme rehabiliteringsmekka. Omkring 20 forskellige offentlige og lokaler i 1947 og fortæller historien om, at PTU Aarhus i virprivate aktører har til huse i MarselisborgCentret og skaber keligheden nok er kommet hjem, hvor de hører til. et fagligt miljø, hvis lige ikke findes mange steder i Danmark.

Og netop derfor var det vigtigt for PTU at komme derind, siger afdelingsleder i Aarhus, Tina S. Thellefsen. ”Vi hører simpelthen til på MarselisborgCentret. Tværfaglig rehabilitering er PTU's kerneområde, og der er et kæmpe potentiale for vidensdeling og udvikling i at komme derind, hvor det sker.”

At arbejdet med tværfaglig rehabilitering tages meget seriøst på MarselisborgCentret, afspejles ligeledes i det faktum, at man i sommeren 2012 ansatte master i rehabilitering, Ole Mygind. Hans primære funktion er at fremme samarbejdet mellem de forskellige aktører, så der er handling bag ordene.

LIVTAG #1– 2013

41

PTU’S REHABILITERINGSCENTER ER AKKREDITERET PTU’s RehabiliteringsCenter blev i november akkrediteret uden bemærkninger efter Den Danske Kvalitetsmodel AKKREDITERET

AF Merete Bertelsen, fysioterapeut og

kvalitetskoordinator

Når PTU’s Rehabiliteringscenter er blevet akkrediteret betyder det, at vi har fået en formel anerkendelse af, at centeret er kompetent til at udføre sine opgaver.

For at blive akkrediteret skal vi arbejde systematisk efter retningslinjer baseret på standarder fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). PTU har forud for akkrediteringen udarbejdet retningslinjer og instrukser for en lang række af aktiviteter

i rehabiliteringscenteret, eksempelvis indenfor hygiejne, undersøgelse og behandling, patientsikkerhed, bygninger, uddannelse og ledelse. PTU har ligeledes nedsat en kvalitetsorganisation og en hygiejneorganisation, der fortsat arbejder med at overvåge og forbedre kvalitetsniveauet i fremtiden.

Hvordan foregår akkrediteringen?

Akkreditering er en procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt for eksempel PTU lever op til et sæt

af fælles standarder. Ved akkrediteringen af PTU besøgte 2 surveyorer (særligt kvalificerede bedømmere) fra IKAS PTU’s RehabiliteringsCenter både i Rødovre og i Risskov i 3 dage. De gennemgik vores politikker, retningslinjer og instrukser og undersøgte, hvordan vi arbejder med at vedligeholde en høj kvalitet i behandling og patientsikkerhed. Resultatet af undersøgelsen blev opgjort i en rapport, der konkluderede, at PTU’s Rehabiliteringscenter kunne akkrediteres uden anmærkninger.

Den eksterne bedømmelse samt akkrediteringsgrad er offentliggjort på www.ikas.dk. Her kan du også læse mere om akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel.

LinjenefterUlykken Ring og få en snak med en i samme situation som dig selv. Frivillige medlemmer sidder klar ved telefonerne to gange om ugen og vil meget gerne snakke om stort såvel som småt.

Linjen efter ulykken har Þre linjer: - Piskesmæld - Polio - Ulykke og rygmarvsskadede - Pårørende

Linjens bningstider er:

mandag og onsdag kl. 19.00-21.00

Tlf.: 36 73 90 95

KREDSNYT // LIVTAG #2 – 2011

MEDLEMSSIDER

Tank billigt og støt samtidig PTU Som noget nyt kan du nu støtte PTU hver gang, du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et gratis OK benzinkort, der er tilknyttet PTU’s sponsoraftale. Så får PTU 5 øre pr. liter du tanker og oveni et bonusbeløb, når du har tanket 500 liter. Hvis du allerede har et OK-kort, kan du også sagtens være med, så skal du bare lige kontakte os. Kontakt Lone Jørgensen på telefon 36 73 90 26 eller via e-mail på ljo@ptu.dk – så sørger vi for at melde dig til, det koster ikke noget for dig.

Kender du dine muligheder for at få rådgivning gennem PTU? Rådgivning PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Ring til PTU’s psykolog hver mandag og onsdag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000 LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-14.00 samt fredag fra kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000 JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

SOCIALRÅDGIVNING Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl.

9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

RÅDGIVNING OM BILINDRETNING OG -VALG Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.3016.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

SAMTALE MED EN PRÆST Ring til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, hver anden onsdag (i lige uger) fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095 BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning LINJEN EFTER ULYKKEN Du kan to aftener om ugen ringe og få en snak med andre medlemmer på linjen for: ¦ xijqmbtitlbefef ¦ qpmjptlbefef ¦ vmzllft. ph szhnbswttlbefef ¦ q sÀsfoef Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU.

LIVTAG #1 – 2013

43

”Synes godt om” os på Facebook ¥ M¿d ligesindede ¥ Udveksl tanker og erfaringer ¥ F inspirerende links ¥ Bliv opdateret p den nyeste forskning ¥ F invitationer til relevante arrangementer

Find os her: facebook.com/piskesmaeld facebook.com/polioskadede facebook.com/ulykkesskadede

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s Rehabiliteringscenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er grænse for hvor mange behandlinger, centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til

Læs mere på www.ptu.dk

visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

At bygge handicapbiler er en tillidssag Nür du vÌlger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samrüd med dig og efter dine ønsker.

Ribe Karosseri har mange ĂĽrs erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler.

Vi sĂŚlger og opbygger alle bilmĂŚrker.

Husk at du frit kan vĂŚlge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

EN VERDEN FULD AF MULIGHEDER!

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk

Er det ok, du er generet af din dropfod?

Dropfodsskinner?

Med fokus pĂĽ individuelle og optimale løsninger, har vi en hel ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjĂŚlpe din type dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens â&#x20AC;&#x201C; derfor er vi ogsĂĽ eksperter i energilagrede kulďŹ berskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES. Du er velkommen til at kontakte os for information eller se www.bjn.dk â&#x20AC;&#x201C; Vi vil sĂĽ gerne dele vores viden!

Bandagist Jan Nielsen A/S

s

Telefon 33 11 85 57

s

klinik@bjn.dk

s

www.bjn.dk

WWW EGMONT HS DK

2%30%+4 UDVIKLER HELE MENNESKER

%GMONT (Â&#x2019;JSKOLEN TILBYDER ENE STĂ?ENDE MENNESKELIGE FAGLIGE OG FYSISKE RAMMER MIDT I SKOV EN OG UD TIL VANDET KUN KM FRA ÂąRHUS 6ORES MODERNE

LYSE VÂ?RELSER ER ALLE HANDICAP EGNEDE %T SEMESTER INDEHOLDER STU DIETURE TEMAUGER KONCERTER

FOREDRAG M M 6Â?LG MELLEM ELLER UGERS KURSUS FRA AUGUST ELLER ET UGERS KURSUS FRA JANUAR

"ESÂ&#x2019;G $ANMARKS MEST RUMMELIGE HÂ&#x2019;JSKOLE PĂ?

WWW EGMONT HS DK

%LLER PĂ?

6ILLAVEJ (OU /DDER 4LF MAIL EGMONT HS DK

3OLIDARITET q -YNDIGHED q 6Â?RDIGHED

LIVTAG #1 – 2013

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENE Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med Livtag nr.6. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

45 Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

PTU BORNHOLM Februar-april

17. april

4. april

Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, erling@post4.tele.dk

3-kreds arrangement om rejser og pension

Forstå din læge – når hun ikke forstår dig. Cafemøde med kaffe, vand og kage

Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30.

Sted: PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store Villumsalen Tilmelding: Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, kcr.kkerne@gmail.com

Tid: Torsdag d. 4. april kl. 16.00 - 18.00 Sted: Cafeen, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Tilmelding: Senest d. 21. marts til Merete Mathiassen: tlf. 2140 3375, enevangen46@gmail.com eller Lene Lundsager: tlf. 6074 4863, lundsager.lene@gmail.com

PTU FREDERIKSBERG 12. marts Opera-aften med Verdi’s opera Othello Tid: 12. marts kl. 19.00 - 21.30 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, Rødovre (Villumsalen) Tilmelding: Senest d. 8. marts til Merete Kampp Nielsen, meretekampp@nypost.dk 17. april 3-kreds arrangement om rejser og pension

KLIP UD OG HÆNG PÅ OPSLAGSTAVLEN

Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30.

Sted: PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store Villumsalen Tilmelding: Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, kcr.kkerne@gmail.com

PTU KØBENHAVN 27. februar Rundvisning i DR Byen Tid: Onsdag d. 27. februar kl. 18.00 Sted: DR’s Hovedindgang, Emil Holms Kanal 20, 2300 København S Tilmelding: Senest d. 15. februar til Susanne V. Larsen, tlf. 2514 4465/3918 6260, verngreenlarsen@gmail.com

PTU KØBENHAVNS OMEGN 17. april 3-kreds arrangement om rejser og pension Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30.

Sted: PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store Villumsalen Tilmelding: Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, kcr.kkerne@gmail.com

PTU NORDSJÆLLAND

PTU ROSKILDE 13. april Positivt livssyn, bliv direktør i dit eget liv. Foredrag med Birgitte Iserhorst Tid: Lørdag d. 13. april kl. 12.00 - 16.00 Sted: Teaterbygningen Køge, Bag Haverne 1, 4600 Køge (lige ved Køge station) Tilmelding: Senest d. 3. april til Jytte Andersen: tlf. 5025 9010, jeandersen@mail.tele.dk

17. februar

STORSTRØM

Nytårskur

12. marts

Tid: Søndag d. 17. februar kl. 13.00 - 17.00 Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Tilmelding: Senest d. 25. januar til Helle Vibeke Christensen, tlf. 4040 2972, hvc@ webspeed.dk. Ved tilmelding på mail skal du oplyse dit fulde navn, telefon-/ mobilnummer, antal personer, manuel kørestol, el kørestol eller andet.

Mindfulness, en introduktion ved underviser Kresten Kay Tid: Tirsdag d. 12. marts kl. 19.00 – ca.

21.30 Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg Tilmelding: Senest tirsdag d. 5. marts til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, arossau@ hotmail.com eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, b-a-jacobsen@mail.tele.dk

LIVTAG #1 – 2013

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

46 PTU VESTSJÆLLAND

PTU MIDTVEST JYLLAND

PTU SØNDERJYLLAND

3. april Forstå din læge – når hun ikke forstår dig

12. marts

6. marts Forstå din læge – når hun ikke forstår dig, foredrag af overlæge Lise Kay

Tid: Onsdag d. 3. april kl. 17.00 - 19.00 Sted: Endnu ikke fastlagt Tilmelding: Endnu ikke fastlagt

Tid: Tirsdag 12. marts kl. 17.00 Sted: Senzone, Nørreskovbakke 14, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest d. 1. marts til Anna Jensen: tlf. 9711 9430, ptumidtvestjylland@gmail.com mærket ”Senzone”

PTU FYN

Besøg hos en ortopædisk håndskomager

20. marts Øvelser og kostråd, sund livsstil Tid: Onsdag d. 20. marts kl. 18.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 1. marts til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820, ptufyn@hotmail.com

PTU NORDJYLLAND 8.-10. marts

13. april

Forårsmessen i Aalborg Kongrescenter

Erindringens si, et 4-kreds arrangement med Carl Erik Lundgaard og Lisbeth Øster Müller – musik og historiefortælling

Tid: Fredag d. 8. marts til søndag d. 10. marts Sted: Aalborg Kongrescenter, Europa Plads, 9000 Aalborg

13. april Erindringens si, et 4-kreds arrangement med Carl Erik Lundgaard og Lisbeth Øster Müller – musik og historiefortælling

Tid: Onsdag d. 6. marts kl. 18.00 Sted: Stubbæk forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 28. februar til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@ webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk

PTU SYDVESTJYLLAND 20. februar

Tid: Lørdag d. 13. april kl. 13.30 - 16.00 Sted: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, 5000 Kolding Tilmelding: Senest d. 21. marts til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@ webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk

Caféaften Tid: Lørdag d. 13. april kl. 13.30 - 16.00 Sted: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, 5000 Kolding Tilmelding: Senest d. 21. marts til Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller Birthe Bjerre 6593 4288, ptufyn@hotmail.com Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær. Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Alle onsdage fra kl. 15.30 til 17.00.

Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Alle er velkomne, og det er gratis at træne. For nærmere information kontakt Lisbeth Egeskov på tlf. 2257 9703 eller Nina Breilich på tlf.

4124 6820

PTU MIDT THY MORS 14. februar Tur til PTU i MarselisborgCentret Tid: Torsdag d. 14. februar Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com

Tid: Onsdag d. 20. februar kl. 19.00 Sted: Frivillighuset Varde, Storegade 25, 6800 Varde Tilmelding: Senest d. 13. februar til Alice Horsager, tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf.

5085 4263, nbr@youmail.dk 13. marts En fortælling og billeder fra flygtninge/ krigsgravene i Oksbøl Tid: Onsdag den 13. marts 2013 kl. 19.00 Sted: Oksbøl Vandrehjem, Præstegårdsvej 21, 6840 Oksbøl Tilmelding: Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk 13. april Erindringens si, et 4-kreds arrangement med Carl Erik Lundgaard og Lisbeth Øster Müller – musik og historiefortælling Tid: Lørdag d. 13. april kl. 13.30 - 16.00 Sted: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, 5000 Kolding Tilmelding: Senest d. 21. marts til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf.

5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU TREKANTOMRÅDET 21. februar Træf dine valg, mens du kan – mød en advokat og en bedemand Tid: Torsdag d. 21. februar kl. 19.00 Sted: ELLEHØJ, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 14. februar til Inge Raagaard Carlsen, tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen, tlf. 2063 2506, holind@mail.dk 21. marts Et glimt af mit liv, flygtningebarn under krigen Tid: Torsdag d. 21. marts kl. 19.00 Sted: ELLEHØJ, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 14. marts til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 2063 2506, holind@mail.dk

Motion

Socialt

Generalforsamling

LIVTAG #1 – 2013

Foredrag

PTU ØSTJYLLAND 13. april

28. februar

Erindringens si, et 4-kreds arrangement med Carl Erik Lundgaard og Lisbeth Øster Müller – musik og historiefortælling

Cafémøde i Randers

Tid: Lørdag d. 13. april kl. 13.30 - 16.00 Sted: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, 5000 Kolding Tilmelding: Senest d. 21. marts til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 2063 2506, holind@mail.dk

Tid: Torsdag d. 28. februar kl. 15:00 – 17:30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Lokale 3, Biografgade 3,8900 Randers C Tilmelding: Du kan bare møde op, men hvis du ved nogle dage i forvejen, at du kan komme, så giv Kirsten Karoff et ring: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

PTU VENDSYSSEL

18. april

MARTS

Forstå din læge – når hun nu ikke forstår dig

Hvordan holder man sin krop i form?

Tid: Endnu ikke fastlagt Sted: Endnu ikke fastlagt Tilmelding: Endnu ikke fastlagt

Tid: Onsdag d. 18. april kl. 19.00 - 21.30 Sted: MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 8. april til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Kommunal DH-repræsentant på Fyn Kunne du tænke dig, at være med til at arbejde for at forbedre forholdene for personer med handicap i din kommune. Danske Handicaporganisationer (DH) er en paraplyorganisation for 32 handicaporganisationer, hvor PTU hører under. PTU FYN mangler en repræsentant og eller suppleant i bestyrelsen i følgende kommuner: Langeland, Nordfyn, Nyborg, Fåborg Midtfyn, Assens og Ærø.

Er du interesseret så kontakt Birthe Bjerre på tlf. 6593 4288.

Langhøj bil-hus Langhøj service-center

Rønn ønne ne Rønne

Thisted Aalborg org o Aalborg

“Min b bil skal bare funge fungere ere e - ALTID!” - men h hvis den så alligevel alligevvel svigter en dag er det vigtigt at ett erfarent der de d er er er e e farent værksted er vær vær ærkksst stte ed i nærheden. nærheden Hos Ho H os Langhøj Langhø La højj bygger bygg by ge err vi vi bilen bile bi len lokalt kalt - dermed har vi altid et e fuldt kender din bil. fu uld ldt bemandet be b ema mande et værksted et vær ærks kste ted tæt ted tæ tæ æt på dig, som s bil b Husk Hus sk d sk du u ha har ar al a altid lttiid id frit va v valg alg g af bil-indretter. tter.

Holstebro

Ringkøbing Aarhus Aarh h hus

Køb Købe Kø K øbe ø benhavn be nh n København

KLIP UD OG HÆNG PÅ OPSLAGSTAVLEN

Kolding Ribe Oden ense Odense Sønderb bo org Sønderborg

Aarhus

Vi er altid V l id d tæt på å di dig!

Hɢ" ʜ\ɢ ȫ

ʑɠ ȱɰɸɢ ɮɖ ɍ D Y Hɢ Kȹʑɕ ʕ Ȱ

R

Ring ng go og g la llad ad o ad os sʝgive giv g ve e et b bud bu d på p din in n ny n nye y ye e bil b - og den de en n gam gamle. + ɥ ɢ ʑɠ Q Ώ OʋQɳ - In Indendørs nd de endør ørs biludstilling dstillin G God od S ds og HC toilet ȫH ng- -sseGo plads ɍ - Fr F Frisk ris isk k ka kaffe aff af ffe på å kanden kand Q kan mere på: langhoej.dk mer ʖ ɒ L .

Aalborg

Hasselager Centervej 26 Jellingvej 7 8260 Viby J 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 40 Tlf: 87 41 10 50

København

Odense

Kolding

Vibeholms Alle 27 2605 Brøndby Tlf: 43 43 00 66

Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf: 40 25 59 85

Albuen 68b 6000 Kolding Tlf: 27 14 49 14

E p Eksperter i bilind bilindretning dretning ng - Forhandlin Forhandling ng a aff A ALLE LL LE bilmærker bilm mærk ker

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE GKFMEIBNNFSWFK 9 ¦ 3721 S°EPWSF ¦ WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

Hvem er PTU?

Læs mere på www.ptu.dk

PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe mjhfw¿sejhf wjml s ph Àhfu mjwtlwbmjufu gps ef pwfs 211/111 ebotlfsf- som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: ¦ Gpscfesf wjml sfof gps qfstpofs nfe bmwpsmjhf tlbefs ¦ TuÀuuf nfemfnnfsof hfoofn s ehjwojoh- lvstfs ph bssbohfnfoufs ¦ TzomjhhÀsf ph pqmztf pn gpsfojohfot nfemfnnfs J gpsfojohfot tflsfubsjbu bscfkefs 41 nfebscfkefsf q bu mÀguf efoof pqhbwf/ Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens :/111 nfemfnnfs- tpn uzqjtl ibs fo; ¦ Vmzllfttlbef ¦ Xijqmbtitlbef ¦ Szhnbswttlbef ¦ Qpmjptlbef PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 2/ Nfe fu blujwu nfemfntlbc g s ev hm¿ef bg wpsft nfemfntgpsefmf ph lsfet. gpsfojohtujmcve/ Tbnujejh tuÀuufs ev efo hpef tbh Ð qsjt 259 ls/ qs/ ibmw s/ 3/ Nfe fu gbnjmjfnfemfntlbc g s ev ph fo boefo j ejo gbnjmjf ef tbnnf gpsefmf tpn fu bmnjoefmjhu blujwu nfemfn Ð qsjt 2:9 ls/ qs/ ibmw s/ 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil cjesbhf ujm QUVÕt bscfkef gps cfw¿hfmtftiboejdbqqfef Ð qsjt 236 ls/ qs/ s/ Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.