Livtag # 1 2014

1 – 2014

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Få sved på panden og et godt grin – Ian er med hver tirsdag, når PTU Fri slår dørene op side 12

Fattigdom – har det noget med os at gøre? tema på side 24

Én samlEt BPa-løsnIng

VI STØT TER PTU TOP-PAR T NER 201 4

FrIHEd tIl at lEVE dIt lIV, mEns En It-løsnIng tIl PraKtIsKE VIsamlEt OrdnEr dEt BPa-arBEjdslEdErEn Entimeregistrering samlet IT-løsning til BPA-arbejdslederen Online Online vagtplanlægning Fast rådgiver, når du har brug for os Online APV modul og vejledninger Hjælp til rekruttering Online BPA-guide og arbejdslederværktøjer Vikarservice når du har et akut behov Aktiv inddragelse af borgere i Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde udviklings processer København

Aarhus

bhf@formidlingen.dk

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

formidlingen.dk

nyhed Arbejdslederkursus og deltagelse i netværksgruppe

KontaKt os på tlf. 3634 7900 eller e-mail bpa@formidlingen.dk se vores hjemmeside formidlingen.dk

I

INDHOLD

Når der ikke er penge til medicin og behandling

38

32 Vederlagsfri fysioterapi anno 2014

6

40 år som formand for PTU

9

Forskning: Livet efter ulykken, en undersøgelse med fokus på smerter

11

Få sved på panden og et godt grin – PTU Fri er startet op i Aarhus

12

Nyt om gammaglobulinbehandling – et skridt i den rigtige retning!

14

PTU har gennem lang tid haft dialog med Rigshospitalet om behandling med gammaglobulin

Sygedagpengereform 20 TEMA: FATTIGDOM – har det noget med os at gøre?

24

Arbejde er selve nøglen

26

Rettidig omhu

28

Når vennerne altid må betale

31

Når der ikke er penge til medicin og behandling

32

19

WHO dumpede danske polioforholdsregler

37

Digital post og digital selvbetjening

38

Polioprojektet er nu helt finansieret 40

Hvert nummer Leder 5 PTU’s partnere 10 Værd at vide 16 Brevkassen 19 Opgavesiden 22 Medlem til medlem 36 Medlemssider 41 Aktuelle kredsarrangementer 45

Har du været ude for Nårpersonskade? ulykken er ude... en

PTU’s advokatgruppe

Personskade

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 Muligheden erstatning beskæftiger kan være års erfaring, derfor udelukkende for både økonomien, sigafgørende med personskadeerstatning.

Gitte Møller Iversen

Gitte Møller Iversen

fremtiden og familien.

Kontakt os og få en gratis og Kontakt os, og få grundig vurdering af en din vurdering sag, af din eller læs sag, mereeller på: læs mere på

www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk

Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme Esbjerg . Herning . Skjern www.kirklarsen.dk Tlf. 70 22 66 60

Tlf. 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk .

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring HJÆLP TIL HJÆLP TIL

HJÆLPERSTATNING? TIL JÆLP TIL �������� ERSTATNING? � ERSTATNING? RSTATNING?

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i:

����������������

Hardu duværet været udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har • udsat Erstatningskrav ved ulykker en tvist med dit forsikringsselskab?

• Ulykkesforsikringer en tvist med dit forsikringsselskab?

• Personforsikringer harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén én afvores vores specialister ved påpå Tal Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, med af specialister vedatatringe ringe Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller tlf.7015 7015 1000. Du Du kan også om osos påpå tlf.

1000. ogsålæse læsemere mere om Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk .. www.erstatningsspecialisten.dk

�������������������������

Har du været udsat for en ulykke, eller har du ������������������������� du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist �������������������������� ������������������������� Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og vist med dit forsikringsselskab? ������������ hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med ��������������� ar stor erfaring med Personskadeerstatning og ��������������� deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen per hvert år mere skadelidte med �� �� � � �end � � ��2.000 ������� ����������� � Tlf. 70 15 10 00advokatfirmaer HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største medmed med én af vores specialister ved at ringe på 125125 ansatte, 48 somalle allesamarbejder samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf 48 jurister, jurister, som inden for for en lang KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ www.erstatningsspecialisten.dk ����������������������������������������������������������� række juridiske specialer. række juridiske specialer.mail@70151000.dk s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak �������������������������������������������������������������� WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk .

015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.

RÅDGIVNING - når skaden er sket

32 års erfaring 35

§

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer

Elmer &&Partnere yder rådgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmål efter enom person­ specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Elmer Partnere har 5 erfarne kan rådgive alle 125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang skade, uanset om den erefter opstået arbejde ellerDet i fritiden. repræsenterer væsentlige spørgsmål en på personskade. gælder overfor modudelukkende de skadelidte.

Vi er 9 specialiserede advokater, 5 fuldmægtige, Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder.

Læs række juridiske studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde.

Vi har igennem specialer. med disse retsområder. mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

andKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med satte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE juridiske specialer.

A D d V v O o K k A T t E e R r A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto r e ko n g e n sg A d e 23 b A g h u s et . 126 4 k b h k

telef A x 3367 6750 w w w. e l m e r - A d v. d k

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

L

LEDER // LIVTAG #1 – 2014

5

ER PTU TOPSTYRET? Hvorfor skal det nu drøftes? Det spørgsmål skal besvares, fordi det er der nogle medlemmer, som siger, og så må vi forholde os til kritikken. Men hvad forstår man egentlig ved topstyring – er det helt klart og entydigt eller bare et udtryk for, at der er noget, som man er utilfreds med?

Foreningsstyre PTU er en organisation, der er demokratisk opbygget. Det er medlemmerne, der vælger lederne. Det er et repræsentativt medlemsdemokrati, hvor medlemmerne på de årlige kredsgeneralforsamlinger vælger kredsbestyrelsen, og kredsbestyrelsesmedlemmerne vælger hovedbestyrelsen på det årlige repræsentantskabsmøde. Det er da meget godt, vil nogle kritikere svare, men hvor bliver min indflydelse af? Den skal du udøve ved at følge med i hvad, der sker i PTU ved at læse Livtag, de nyhedsbreve, vi udsender, og ved at se hvad, der står på hjemmesiden. Og så skal du deltage i kredsens generalforsamling hvert år i september – oktober.

Her kan du stille spørgsmål, komme med forslag og afgive din stemme.

Åbenhed PTU er ikke bare en formelt demokratisk forening, men også en reelt meget åben og informerende organisation, hvor vi gør meget for, at medlemmerne kan være veloplyste og føle sig medinddraget i beslutningsprocesserne. Vi

har oprettet interessegrupper for alle medlemmer, for polio-, rygmarvsskadede, nakkeskadede og andre ulykkesramte. De er jo netop oprettet for, at intet medlem skal føle, at hans eller hendes behov bliver overset. Der er også ud over kredsforeningen nogen, som beskæftiger sig med specifikt at se på din funktionsnedsættelse og dine særlige medlemsinteresser. Det gør hovedbestyrelsen selvsagt også, dels fordi den er bredt sammensat, dels fordi vi ved, at det er vores ansvar at fordele ressourcerne og aktiviteterne ligeligt. Vi har i det forløbne år som et forsøg inviteret formændene for interessegrupperne med til alle hovedbestyrelsesmøder. Det har vi gjort for at fremme dialogen og for at øge kendskabet til, hvordan hovedbestyrelsen arbejder i praksis.

gør medlemmerne også, når de skriver, mailer eller ringer til vore medarbejdere, kredsbestyrelser, direktøren eller mig.

Vi bestræber os altid på at være lydhøre og at svare sagligt og ordentligt. Der er ganske megen direkte medlemspåvirkning ved siden af valgretten. Den udøves også ved alle de møder, kurser og konferencer, som vi afholder.

PTU har ikke et direkte folkestyre, hvor alle medlemmer stemmer om alle spørgsmål. Det ville ikke være praktisk muligt at gennemføre. Hvem kunne og ville også med jævne mellemrum rejse fra alle dele af landet for at deltage i sådanne medlemsmøder? Et indirekte repræsentativt medlemsstyre er utvivlsomt det, der bedst imødekommer så godt som alles ønsker, særlig når dette kombineres med en åben dialog med medlemmerne ved møder og i enhver form for skriftlig kommunikation.

Medlemsindflydelse PTU har også bedt alle medlemmer om at dele deres mailadresser med os, så vi kan nå hurtigere og længere ud med vore nyhedsbreve. Rigtig mange har oplyst os herom, og det vil gøre vor medlemskontakt stærkere og mere effektiv. Vi har gennemført medlemsinteresseundersøgelser og spørger meget snart om, hvad vi skal gøre for at hjælpe flere med at komme i arbejde.

Når medlemmerne svarer på disse og andre spørgsmål, udøver de direkte og enkeltvis en påvirkning af og på det, hovedbestyrelsen skal prioritere. Det

(fortsættes side 41)

H. Kallehauge Formand for PTU

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 6500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 14.4.2014 Deadline: Redaktion 10.3.2014 Annoncer 10.3.2014.

LIVTAG #1 – 2014

6 AF Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver

Vederlagsfri ­ fysioterapi anno 2014 Flere patienter i PTU’s RehabiliteringsCenter har henvendt sig til personalet med spørgsmål til nye regler for vederlagsfri fysioterapi. Spørgsmålene er opstået, fordi de af deres fysioterapeuter rundt omkring på klinikkerne i landet har fået oplyst, at der pr. 1. januar 2014 er sket en opstramning – og at nogle patienter derfor ikke længere er berettiget til vederlagsfri fysioterapi.

Livtag bringer derfor et overblik over de regler, der gælder pr. 1. januar 2014.

Er der så kommet nye regler for vederlagsfri fysioterapi? Svaret er nej. Der er ikke kommet nye regler, men i forbindelse med en ny aftale mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn om økonomien i vederlagsfri fysioterapi, har de praktiserende fysioterapeuter fået skærpet blikket på gruppen af patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi – og det betyder, at nogle patienter ikke længere kan modtage den behandling, de hidtil har fået.

Indtil nu har egen læge og de praktiserende fysioterapeuter ikke været helt strikse ift. henvisningen af patienter til ordningen og ift. hvilken type behandling, disse patienter har kunnet få. Man har visse steder ”gjort

som man altid har gjort” – og det har betydet, at patienter, der på baggrund af reglerne fra 2008 måske slet ikke længere var berettiget til vederlagsfri fysioterapi, alligevel har fået lov til at fortsætte med ordningen, og at andre patienter ikke har modtaget den indsats, de ifølge reglerne skal.

Tidligere har vederlagsfri fysioterapi været kendetegnet ved en individuel indsats for en stor gruppe patienter med fysisk funktionsnedsættelse. Ved indførelsen af reglerne i 2008 blev målgruppen for ordningen præciseret og indsatsen ligeledes. Disse regler er stadig gældende – om end der i forbindelse med ovennævnte aftale blev indført en målsætning om, at kun 15% af patienter henvist til vederlagsfri

fysioterapi med en progressiv lidelse skal modtage individuel behandling.

Reglerne generelt Overordnet set er formålet med den fysioterapeutiske indsats i vederlagsfri fysioterapi at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.

ANSVARSFORDELING • Kommunen har det overordnede myndighedsansvar for den vederlagsfri fysioterapi • Egen læge henviser den enkelte patient til vederlagsfri fysioterapi • Fysioterapeuter udfører den egent lige behandling.

LIVTAG #1 – 2014

Læs mere om ordningen i ”Vejledning om adgang til vederlagsfri ­f ysioterapi”, som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

MÅLGRUPPEN ER OPDELT I 2 1. TIL PERSONER MED SVÆRT FYSISK HANDICAP For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap skal personen opfylde alle 3 af følgende henvisningskriterier: • Have et svært fysisk handicap1 • Tilstanden skal være varig • Man skal have en diagnose, som er omfattet af diagnoselisten

Indsatsen: Den fysioterapeutiske indsats kan foregå på hold eller individuelt eller som kombination af begge. Der er også mulighed for ridefysioterapi.

1

En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap (Sundhedsstyrelsens definition)

2. TIL PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE SOM FØLGE AF PROGRESSIV SYGDOM For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom skal personen opfylde alle 4 af følgende henvisningskriterier: • Man skal have en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom • Tilstanden skal være varig • Man skal have en diagnose, som på diagnoselisten er klassificeret som en progressiv sygdom • Diagnosen skal være stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale

Indsatsen: Den fysioterapeutiske indsats foregår som udgangspunkt på hold. I særlige tilfælde, kan individuel indsats dog tilbydes efter faglig vurdering af henvisende læge og behandlende fysioterapeut. Der er ikke mulighed for tilbud om ridefysioterapi for denne patientgruppe.

Uklarheder om post polio: Der har i en periode være uklarhed ift. patienter med diagnosen post polio syndrom og deres ret til adgangen til vederlagsfri fysioterapi. Dette har skyldtes en fejl i Sundhedsstyrelsens materiale. Af en vejledning til praktiserende læger har post polio syndrom fejlagtigt ikke fremgået som en progressiv lidelse. Sundhedsstyrelsen er blevet gjort opmærksom på fejlen, og har meldt ud, at de i forbindelse med revidering af retningslinjerne sørger for, at post polio syndrom igen fremgår korrekt på diagnoselisten.

LIVTAG #1 – 2014

8

Gode råd er ikke altid dyre For 81 øre om dagen kan du som medlem af PTU få telefonisk juridisk rådgivning

Timeprisen for juridisk rådgivning er normalt mellem 1.000 og 2.500 kroner Se alle fordelene ved et medlemskab på www.ptu.dk og meld dig ind allerede i dag!

LIVTAG #1 – 2014

9 AF Mischa Juul Andersen, kommunikationspraktikant — FOTO PTU

Den 29. november 2013 havde tidligere landsdommer Holger Kallehauge 40 års jubilæum som formand for PTU – Livet efter ulykken. Det er samtidig Holger Kallehauges sidste år som formand, idet han træder tilbage til foråret.

40 år

som formand for PTU Sideløbende med en juridisk karriere som dommer ved bl.a. Østre Landsret blev Holger Kallehauge i 1973 formand for PTU. Her blev han hurtig kendt som en karismatisk fortaler for handicapsagen. Blandt andet huskes han for sit arbejde med FN’s handicapkonvention, som i 2006 førte til, at FN vedtog en konvention om, at mennesker med handicap har ligeværdige rettigheder med andre mennesker på alle områder af samfundslivet.

Som et udtryk for Holger Kallehauges store indsats for det danske samfund blev han i september i år tildelt ordenen af Ridder af Dannebrog af 1. grad.

Kallehauge fejret Den 29. november holdt PTU en reception for Holger Kallehauge i vores lokaler i Rødovre. Mange mennesker var mødt

op for at lykønske Holger Kallehauge, der blev fejret med taler, jazzmusik og lækker mad. Philip Rendtorff, PTU’s administrerende direktør, bød velkommen og holdt en varm tale om Holger Kallehauges store arbejde som formand for PTU, og bagefter overtog PTU’s næstformand Janus Tarp mikrofonen og fortalte om deres tætte samarbejde.

Men talerne kom ikke kun fra egne rækker. Også Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) og Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder havde lagt vejen forbi for at ære Holger Kallehauge med ord.

Der var ingen tvivl om Kallehauges høje agtelse blandt de fremmødte, og det blev en festlig eftermiddag, hvor der også var plads til en snak rundt om bordene med hinanden og med jubilaren.

Mit eget liv med polio Holger Kallehauge, har skrevet en selvbiografisk historie om, hvordan han fik et helt andet liv, da han som 16-årig fik polio. I bogen fortæller han om sine to liv. Det professionelle liv som jurist og dommer og det andet liv som græsrod og frivillig talsmand for mennesker med handicap som formand for PTU. Bogen koster 200 kr. og kan købes ved at ringe på tlf. 3673 9000

LIVTAG #1 – 2014

10

BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele.

Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

erhvervs

partner

• 10.000 kr. pr. år ex. moms • Logo, tekst og link på www.ptu.dk • Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) • Et diplom • PTU’s magasin Livtag

top partner

• • •

• • •

18.000 kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne ­annoncer • Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag • PTU’s magasin Livtag

sådan bliver du ptu–partner Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

top partnere

erhvervs

partnere

P.P.

Handicapservice ApS NY!

LIVTAG #1 – 2014

11

FORSKNING

Livet efter ulykken: En undersøgelse med fokus på smerter PTU's Sundheds- og forskningsudvalg har besluttet at yde økonomisk støtte til et projekt om smerter.

Her kan du læse en kort beskrivelse af projektet.

AF Kristian Friesgaard, Læge, Ph.d. studerende

Hvert år kommer flere tusind personer til skade i trafikken eller ved anden ulykke.

Undersøgelsen skal indgå i læge KriForskningsmæssigt har fokus hidtil været på langtidsoverlevelse, livskvalitet, tilstian Friesgaard Christensens ph.d.knytning til arbejdsmarkedet, etc. For eksempel har en nyere dansk undersøgelse projekt: ”Forekomst og behandling af baseret på traumepatienter i Aarhus vist, at livskvaliteten er betydeligt lavere hos smerter indenfor akut medicin”. De øvulykkesramte end hos en matchet kontrolgruppe. rige studier i ph.d.-projektet undersøSelvom smerter er et væsentligt problem efter traume, findes der ingen underger ligeledes smerter hos ulykkesramsøgelser, hvor man grundigt har undersøgt forekomsten af smerter, smerternes te. Hensigten med ph.d.-projektet er at udvikling over tid, deres indflydelse på daglige aktiviteter, ligesom det heller ikke udføre sammenhængende, forløbs- og vides, om smerter efter ulykker er neuropatiske (nervesmerter) eller nociceptive patientfokuserede undersøgelser, som (almindelige smerter). Sidstnævnte opdeling er meget vigtig af hensyn til den følger den akutte smertepåvirkede medicinske behandling.

Formålet med denne undersøgelse er Smertebehandlingen vil derfor kunne bedres at undersøge problemets omfang, samt at for et stort antal patienter identificere risikofaktorer for udvikling af kroniske smerter. Undersøgelsen vil bidrage med vigtig viden om smerter efter trafikuheld og andre ulykker. Smertebehandtraumepatient fra skadestedet hele lingen vil derfor kunne bedres for et stort antal patienter, idet kendskab til risikovejen igennem sygehussektoren og til faktorer muliggør en forebyggende indsats. det tidspunkt, hvor livet forhåbentlig I modsætning til tidligere undersøgelser er undersøgelsen fremadrettet, idet leves, som før ulykken indtraf. Ønsket patienten følges fra ulykken er sket og i op til 5 år efter. Det prospektive design er at bygge bro mellem præhospitalet tillader identifikation af risikofaktorer for udvikling af smerter og invaliditet igenog sygehuset med det ultimative mål nem hele patientforløbet og kan bidrage til at identificere patienter med et særligt at forbedre hele smertebehandlingen behov for en tidlig specialiseret smertebehandling. indenfor et stort område af det akutte medicinske felt.

LIVTAG #1 – 2014

12

Se programmet og læs mere om tilbuddet på www.ptu.dk/ ptu_fri

NYT OGSÅ I ÅRHUS

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU — FOTO Christian Grønne

Siden foråret 2013 har du hver tirsdag kunnet træne i PTU’s motionscenter uden for normal åbningstid. Tilbuddet er blevet så godt modtaget, at det nu også starter i Aarhus.

Få sved på panden og et godt grin

LIVTAG #1 – 2014

HANS, HERLEV (tv) "Jeg kommer i PTU Fri hver tirsdag og har været med fra starten. Da der var sommerferie, købte jeg et klippekort til PTU’s motionscenter, fordi jeg slet ikke kunne undvære at komme her. Jeg er særlig glad, når der er cross træning på programmet som i dag eller siddende aerobic. Når vi er færdige med holdtræningen, tager jeg en tur på motionscyklen, og jeg kan mærke, at jeg er kommet i bedre form og er blevet slankere efter, jeg er startet i PTU Fri."

Sveden hagler af panden på de knap 20 deltagere på aftenens cross træning.

Træneren Tobias har givet dem besked på at give alt hvad de har i sig – mindre end 90% tæller ikke. Så kan de nyde livet bagefter, siger han. Deltagerne pukler løs i den time, holdtræningen varer, og selvom tempoet er højt, er stemningen afslappet, og der er plads til både grin og kække bemærkninger.

Og det er noget af det, som kendetegner PTU Fri. ”Det er en frizone, hvor der er plads til alle. Her er der ikke nogen, som lægger mærke til, at man ser lidt skæv ud, eller at man ind i mellem er ved at miste balancen og falde ud af kørestolen under træningen,” fortæller Claus Mejlby, der er en af initiativtagerne til konceptet.

Kvit og frit PTU Fri er et gratis træningstilbud, og holdtræningen varetages af frivillige instruktører. Siden foråret har deltagerne kunnet prøve kræfter med så forskellige ting som siddende aerobic, cross træning, Zumba, kampsport, yoga og alt sammen siddende.

Bag idéen står medlemmer fra interessegruppen rygmarv, og det er også dem, som frivilligt tager sig af planlægningen og afviklingen hver tirsdag. Idéen opstod, fordi de kunne se et potentiale i at åbne dørene til mo-

tionscenteret på et senere tidspunkt, der passer bedre ind i et arbejdsliv. ”PTU har jo den fordel, at der er en masse maskiner, som er meget mere tilgængelige end i et almindeligt træningscenter, og det var vi lidt ærgerlige over ikke at kunne udnytte, fordi der var lukket, når vi havde fri,” fortæller Claus Mejlby.

Instruktør og frivillig i PTU Fri, Cathrine Guldberg, tilføjer: "Vi har prøvet at få lidt af stemningen ind fra træningscentrene med forskellige tilbud af holdtræning – bare siddende. Alle medlemmer skal kunne deltage. Derudover giver musikken og fællesskabet et 'kick'". Cathrine er uddannet fitness instruktør og giver gerne deltagerne en hånd eller et godt råd med øvelserne i træningscenteret.

Der er en del gengangere at finde blandt de fremmødte, men hver uge dukker der også nye ansigter op. ”Tilbuddet har været en succes fra starten, og vi gør, hvad vi kan for at gøre opmærksom på, at det findes, for vi vil gerne have endnu flere til at komme. Alle medlemmer er velkomne,” understreger Claus Mejlby.

Træn i Rødovre Hver tirsdag kl. 18.00-20.00 slår PTU's træningscenter dørene op for fri selvtræning i motionscentret og holdtilbud

IAN, RØDOVRE (th) "Jeg har været med til PTU Fri, siden det startede, og det giver mig rigtig meget at komme her. Dels er det en ekstra mulighed for at få bevæget mig, og dels er der en god stemning, hvor man snakker mere sammen end i et almindeligt træningscenter. PTU har også den fordel, at der er en masse særlige maskiner, der er mere tilgængelige.

Jeg er helt afhængig af at træne, så jeg er med, uanset om der er zumba eller kampsport på programmet."

med instruktør. Centeret bestyres i tidsrummet af frivillige instruktører og ikke af centerets uddannede personale. Alle medlemmer af PTU er velkomne uanset funktionsevne. Tag gerne hjælpere eller venner med. Der kan købes vand og sandwich i forbindelse med træningen.

Træn i Aarhus Hver tirsdag kl. 16.30-18.30 er der PTU Fri i Aarhus. Det foregår i PTU’s lokaler i MarselisborgCentret, og ligesom i Rødovre er der hver uge holdtræning og mulighed for at træne i motionscenteret. Alle medlemmer af PTU er velkomne, uanset funktionsevne. Tag gerne hjælpere eller venner med. Der er ikke mulighed for at købe noget at spise, så tag selv lidt med – vand er der masser af.

LIVTAG #1 – 2014

14

AF Lise Kay, overlæge, PTU — ILLUSTRATION Colourbox

Nyt om gammaglobulin­ behandling – et skridt i den rigtige retning!

Som det er mange bekendt, vedtog regionsrådet i 2011, at de 70 personer med postpolio, som var blevet lovet behandling med gammaglobulin i Sverige, i stedet kunne få det i Danmark. PTU har løbende haft en dialog med centerchef for Neurocentret på Rigshospitalet, Johannes Jakobsen, om behandlingen med det formål at sikre, at behandlingen ikke stopper, når de 70 personer har fået deres to behandlinger.

Som resultat af dialogen har Rigshospitalet nu besluttet, at de personer, der har fået gammabehandling, og som havde glæde af den, kan fortsætte med behandlingen.

Har du ikke fået behandling med gammaglobulin?

Rigshospitalet starter et internationalt forskningsprojekt, som blandt andet professor Kristian Borg fra Stockholm også vil bidrage til. Formålet er at afdække, om der er en statistisk behandlingseffekt af behandling af postpolio med gammaglobulin.

Du kan deltage i forskningsprojektet, hvis du ikke indenfor de seneste 3 år har fået gammaglobulin, og hvis du efter en lægeundersøgelse skønnes at være egnet til projektet.

Detaljerne i projektet er ikke fuldstændigt fastlagt, men det vil være et lodtrækningsprojekt, hvor halvdelen af deltagerne vil få gammaglobulin, og den anden halvdel vil få et uvirksomt stof. Hverken deltagere eller de behandlende læger vil vide, hvem der får, og hvem der ikke får gammaglobulin. Efter behandlingen vil man beregne, om der er statistisk forskel i behandlingseffekt mellem de, der har fået gammaglobulin og de, som ikke har fået det.

LIVTAG #1 – 2014

15 Forsøget vil formodentlig starte i andet kvartal 2014 og der er endnu ikke fastlagt procedure for, hvordan de, der er interesserede i at deltage, kan komme til det.

Så snart vi ved mere om detaljerne og mulighed for at deltage i forsøget, vil det blive offentliggjort på vores hjemmeside og i LIVTAG.

Har du fået gammaglobulinbehandling i Danmark?

Er du en af de cirka 70 personer, som fik bevilget gammaglobulinbehandling i forbindelse med regionsrådets beslutning i 2011, vil du få mulighed for at forsætte behandlingen.

Du vil i så fald modtage en indkaldelse fra Rigshospitalet til drøftelse af, om det er relevant at fortsætte behandlingen.

Fik du behandlingen i Aarhus, vil du også automatisk modtage en indkaldelse fra Rigshospitalet, fik du derimod behandlingen i Roskilde, vil din indkaldelse måske komme fra Roskilde.

For de, der fortsætter behandlingen, vil det være i de doser, som professor Kristian Borg gav i Stockholm, hvilket er lidt mindre end det, der oprindeligt blev givet i Danmark.

Selve behandlingen vil fortsat foregå som drop, givet dagligt i tre dage (mod tidligere fem dage). For de der bor udenfor København, vil der i nogle tilfælde være mulighed for, at behandlingen kan gives på den lokale neurologiske afdeling, mens kontrollerne formodentlig fortsat kommer til at foregå på Rigshospitalet.

På Rigshospitalet vil behandlingen ikke længere blive givet samlet til en mindre gruppe med polio, men vil i stedet foregå løbende blandt andre patienter.

Rigshospitalet forventer at sende indkaldelser ud i første kvartal i 2014.

Har du kun fået gammaglobulin via egen læge (Subcuvia)?

Så er du desværre ikke omfattet af ovenstående tilbud.

Læs mere om gammaglobulinbehandling i følgende numre af LIVTAG: 6/2008, 3/2011, 5/2012.

UBC Korset

Energy AFO

Prot

UBC Korset

Energy AFO

Handyflex

Er det ok, at du er generet af din dropfod?

Handyflex

Sensotex

STARband

Sensotex UBC Korset

Energy AFO Protesekosmetik

Støtte korset

Handyflex

Fiberflex

Focus AFO

Proprio

Sensotex Aktivskinne AFO

Fiberflex

Focus AFO

Springer AFO

Handyflex

Dropfodmdialock Fiberflex

Focus AFO

Proprio

Dropfodmdialock

Med fokus på individuelle og optimale løsninger har vi en helt ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens – derfor er vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES. Springerlite AFO

Dropfodmdialock

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

Dropfodmdialock

Dropfodmdialock

V

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #1 – 2014

16

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Den offentlige rejsesygesikring sløjfes i år Fra sommeren 2014 vil det gule sygesikringsbevis ikke længere dække ved rejser uden for Danmark.

I finansloven for 2014 fremgår det, at det blå EU-sygesikringskort skal erstatte det gule sygesikringsbevis i udlandet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at du er stillet anderledes med det blå EU-sygesikringskort end med det gule.

EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (dvs. op til 1 år) i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Hvis du rejser i et land, som ikke er et EU-land eller Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, bør du i stedet overveje at tegne en privat forsikring, der dækker behandling af sygdom.

EU-sygesikringskortet viser, at du har ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for sikrede i det pågældende land.

Det blå sygesikringskort kan du bestille gratis på www.borger.dk

SØG TILSKUD DIGITALT Lever du med et varigt handicap, som gør, at du har behov for hjælpemidler til at klare hverdagen? Så husk, at du siden 1. december 2013 har skulle søge tilskud til kropsbårne hjælpemidler på nettet.

Hvad kan jeg søge tilskud til?

Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge tilskud til, er blandt andet: • Ortopædisk fodtøj • Arm- og benproteser • Støttekorsetter og bandager • Stomihjælpemidler

LÆS OGSÅ ARTIKLEN PÅ SIDE 38-39

Hvordan søger jeg tilskud?

Du ansøger om tilskud ved at gå ind på: www.borger.dk/ Hjælpemidler. Der kan du finde yderligere information, samt udfylde en ansøgning ved at logge ind via dit NemID.

Hvor kan jeg få hjælp og mere information?

Du kan få nærmere vejledning og hjælp i nærmeste Borgerservicecenter, på biblioteket eller ved at ringe til www.borger. dk på tlf. 7010 1881.

LIVTAG #1 – 2014

17

ONLINE UNDERVISNING I TILGÆNGELIGHED Scandic har lanceret en interaktiv online-uddannelse i tilgængelighed med fokus på gode råd, tips, tests og instruktionsvideoer. Uddannelsen ligger på Scandics hjemmeside og er åben for alle.

SPRED BUDSKABET

Du kan søge om legat til en ferie med dit handicappede barn Handicappede børns ferier kan i samarbejde med Helene og Viggo Bruuns fond tilbyde dig at ansøge om muligheden for at få et tilskud til familieferie sammen med dit handicappede barn, der er under 18 år.

Den økonomiske støtte kan bruges til at betale for lejen af et sommerhus eller til en anden form for ferie eller aktivitet, der kommer dit handicappede barn til gode.

Hvordan fungerer det i praksis?

Helene og Viggo Bruuns fond har i samarbejde med Handicappede børns ferier besluttet at uddele et legat på op til 5.000 kr. pr. handicappet barn, hvor familien opfylder betingelserne for tildeling af legatet.

Ansøgningen skal indsendes fra den 1. december 2013 til og med den 15. maj 2014.

Find mere information om betingelserne og ansøgningsskema på www.hbf.dk/soeg-stoette

DANSK HANDICAP ÅRBOG 2014 Nu udkommer den nyeste årbog fra Dansk Handicap Årbog Foreningen. Bogen er gratis for mennesker med handicap bortset fra et forsendelsesgebyr på 39,50 kr. For mennesker uden handicap koster bogen 69 kr. plus forsendelse. Årbogen er en guide til mennesker med handicap til en lang række oplevelser, f.eks. en tur på museum eller i teatret, hvor du for eksempel kan læse om oplevelsens tilgængelighed og hvilke regler der er for ledsagere. Bogen indeholder også information om anskaffelse af hjælpemidler og et leverandørregister med leverandører af hjælpemidlerne. Derudover indeholder bogen en årskalender for 2014.

For at bestille Dansk Handicap Årbog 2014 skal du sende en mail tilvardal@postkasse.net eller ringe på telefon 4576 2046.

MILLIONER TIL DANSK POLIOVACCINE Udfordringen med helt at udrydde polio kræver en ny vaccine, og den skal udvikles på Statens Serum Institut (SSI), der i november 2013 fik 16,5 mio. kr. til formålet af Bill og Melinda Gates.

Med bevillingen har SSI midler til at gennemføre de første to faser af forsøg i løbet af 2015, hvorefter der skal søges midler til tredje og sidste fase, inden en ny vaccine er klar til at sikre, at verden kan blive helt fri for polio. Problemerne med de eksisterende to vacciner er, at den ene indeholder levende, men svækket virus, der i ganske få tilfælde kan give aktiv sygdom, og den anden er vanskelig og dermed bekostelig at fremstille.

KILDE: MORGENAVISEN JYLLANDS POSTEN

V

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #1 – 2014

18

Poliokonference i Amsterdam Den 25.-27. juni 2014 bliver den 2. europæiske konference om post polio afholdt i Amsterdam på hotel Krasnapolsky. Konferencen vil have fokus på de over 700.000 europæere, som har følger efter polio. Emnerne på konferencen spænder bredt fra udryddelse af polio, undersøgelse og behandling af poliofølger, aldring og andre sygdomme, ernæring, psykologiske aspekter, forskning, og der vil være en særlig session om unge polioramte, som kommer til Europa. Mennesker fra hele verden vil være samlet for at udveksle viden mellem førende forskere og behandlere, polioramte og patientorganisationer.

Konferencen vil bestå af en blanding af foredrag, workshops og posterpræsentationer, og oplægsholderne

vil være førende forskere og behandlere fra mange forskellige lande.

Konferencen afholdes på engelsk og vil igen i år have et særligt spor for polioramte og to spor for professionelle behandlere.

Den seneste poliokonference blev afholdt i København i 2011, hvor flere end 300 personer fra i alt 28 lande deltog. Konferencen i Amsterdam afholdes af Academic Medical Center of Amsterdam i samarbejde med den Europæiske Polio Union, PTU og Karolinska Institutet i Stockholm.”

L æs mere om konferencen på www.polioconference. com. Tilmelding har været åben siden 1. oktober 2013.

NYT INFORMATIONSMATERIALE

Fokus på rygmarvsskadede med gangfunktion Rygmarvsskadede med gangfunktion har i mange tilfælde nogle udfordringer, der adskiller sig fra dem, kørestolsbrugere har. Det er bl.a. problemer med at blive henvist til behandling og kontrol på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg og Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk. Ligeledes kan der være problemer med egen og omgivelsernes erkendelse af og respekt for de begrænsninger, der måtte være, især når disse skyldes ”usynlige” forhold som smerter og udtrætning eller måske et svingende funktionsniveau.

RYK – Rygmarvsskadede i Danmark har derfor i et par år arbejdet med informationsprojektet ”Rygmarvsskadede med gangfunktion”. Dette arbejde har nu resulteret i en artikelsamling samt en informationsfolder.

På ryk.dk/med-gangfunktion kan du finde en samling artikler, der er inddelt i nogle hovedkategorier, som samlet dækker de fleste områder af livet. Der er både tekster, som

bygger på interviews med bl.a. professionelle fagpersoner med mange års erfaring fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Afdeling for Rygmarvsskader, og så er der personlige beretninger skrevet eller fortalt af rygmarvsskadede med gangfunktion.

Folder Som supplement til artikelsamlingen på ryk.dk er der udgivet en folder med overskriften ”Rygmarvsskadede med gangfunktion – udfordringer og muligheder”. Folderen henvender sig til rygmarvsskadede med gangfunktion, pårørende, praktiserende læger og andet personale i sundhedssektoren og sagsbehandlere.

Folderen kan ses og bestilles på ryk.dk/folder.

Den kan også rekvireres på tlf. 3929 3555.

B

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk/ net_raadgivning

BREVKASSE // LIVTAG #1 – 2014

19

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

HVORDAN ER REGLERNE FOR, OM JEG MÅ UDLEJE MIT SOMMERHUS? Kære medlem.

Jeg forudsætter, at du alene har dette ene sommerhus, at du selv benytter det, samt at en evt. udlejning hverken vil have professionel eller langvarig karakter. I modsat fald kan der nemlig være tale om erhvervsmæssig udlejning, hvilket kræver særlig tilladelse efter Sommerhusloven, og private sommerhusejere får kun i sjældne tilfælde tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

For så vidt der imidlertid ikke er tale om udlejning af professionel karakter, kan et sommerhus normalt frit benyttes af ejeren samt evt. lejere i hele sommerhalvåret, dvs. for perioden fra 1. april til 30. september.

I forhold til vinterhalvåret gælder det imidlertid efter Planlovens § 40, stk. 1, at en bolig i et sommerhusområde bortset fra kortvarige ferieophold m., ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet.

Det fremgår ikke klart, hvad der menes med ”kortvarige ferieophold”, men jeg er af Boligejernes Videncenter A/S (Bolius) blevet oplyst, at husejeren og evt. lejere maksimalt må have i alt 91 overnatninger (13 uger) i vinterhalvåret.

Overnatningerne må højst vare fire uger ad gangen, og der skal minimum være fire døgn mellem hver overnatningsperiode, hvor sommerhuset slet ikke bruges.

Du kan evt. lade et bureau stå for udlejningen, men du skal selv huske at opgive indtægten til SKAT. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

ER BØDEN RIMELIG? Jeg har fået en P-bøde for, som de skriver, at have ”parkeret uberettiget på en handicapplads”. Det mener jeg ikke, at jeg har, da jeg har et blåt handicapskilt. Men jeg erkender at have glemt at lægge skiltet synligt frem i bilen. Jeg synes kun, at jeg skal betale for en foreteelse, jeg har begået. I disse IT-tider med mobiltelefoner, der kan alt, kan det ikke være et problem for P-vagterne at se, hvem der har handicapskilte, og så kan de skrive bøder ud med korrekt foreteelse – som fx at man har glemt at fremlægge handicapskilt synligt i bilen.

Kære medlem.

Jeg vurderer sagen således: Det gælder efter § 10 i Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap, at når et parkeringskort anvendes, skal det ”være anbragt inden for forruden med kortets forside klart synlig for kontrol”. Det gælder endvidere efter § 17, at den, der undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i henhold til denne bekendtgørelse, straffes med bøde.

Som jeg ser sagen, er den juridisk set klar. Reglerne på området er klare og entydige, og jeg mener desværre ikke, at man fx – som du alternativt forslår – kan straffe dig for at have glemt at fremlægge skiltet synligt i bilen. Du har dog naturligvis altid mulighed for at fremlægge din sag for P-selskabet, og jeg vil derfor opfordre dig til straks at rette henvendelse til pågældende P-selskab og høre, om de vil acceptere din forklaring.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #1 – 2014

20

SYGEDAG­­PENGE­

REFORM AF Kira S. Orloff, journalist, PTU og Bente Elton, socialrådgiver, PTU

Lige før jul indgik regeringen forlig med de borgerlige partier om nye regler på sygedagpengeområdet. Reformen indeholder både fordele og ulemper for mennesker, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Den nye sygedagpengemodel har til hensigt at sikre, at alle vil have et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsperiode. Efter fem måneders sygefravær skal det fremover revurderes, om den sygemeldte fortsat har ret til sygedagpenge, hvilket i dag sker efter 52 uger. De personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de gældende regler, vil overgå til et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse på kontanthjælpsniveau, som dog ikke er afhængig af formue eller ægtefælles/samlevers indkomst.

Forlængelsesreglerne Om sygedagpengene kan forlænges ud over de fem måneder afhænger af en individuel vurdering. De nuværende regler for, hvornår sygedagpengene kan forlænges fastholdes, dog indføres der en ny forlængelsesregel til personer med livstruende, alvorlig sygdom. Det beror på en konkret lægefaglig vurdering, om den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

• Du kan finde de nuværende regler for, hvornår sygedagpengene kan forlænges på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk.

Jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløbet er en ny indsatstype for de personer, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter fem måneders sygefravær. Formålet er, at den syge hurtigt kommer tilbage til arbejdsmarkedet via denne særligt individuelt tilrettelagte og helhedsorienterede indsats, hvor der er fokus på aktiv udvikling af borgerens arbejdsevne.

Jobafklaringsforløbet indebærer følgende: • Den sygemeldte får en koordinerende sagsbehandler.

• Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet i kommunen senest en måned efter overgangen til et jobafklaringsforløb.

• Forløbene forventes at have en gennemsnitlig varighed på 6 måneder og kan maksimalt løbe i 2 år.

• Efter 2 år skal det overvejes, om borgeren skal have fleksjob eller førtidspension eller om rehabiliteringsteamet skal indstille til et nyt jobafklaringsforløb, hvis borgeren forsat er syg. Der kan tilkendes op til 2 jobafklaringsforløb.

• Jobafklaringsforløb træder i stedet for ressourceforløb i en sag om førtidspension.

LIVTAG #1 – 2014

21

Den nye sygedagpenge­ model har til hensigt at sikre, at alle vil have et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsperiode

Ingen tvungen lægebehandling Et andet element i sygedagpengereformen er, at den sygemeldte på forsøgsbasis får mulighed for at sige nej til lægebehandling, som han/hun ikke ønsker. I et sådan tilfælde skal der findes en anden behandlingsmulighed, som borgeren kan acceptere. Der vil blive iværksat et toårigt forsøg, der giver borgeren muligheden for at ansøge om at få sin sag forelagt for en klinisk funktion med henblik på yderligere sundhedsfaglig udredning og afsøgning af alternative behandlingsmuligheder.

Det er overordnet positivt, at den nye reform sikrer de langtidssygemeldte et forsørgelsesgrundlag og tilbydes en særlig indsats ...

Implementering af reformen Aftalen indfases af to omgange: • Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Derudover iværksættes forsøget om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

• Den 1. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft.

Hvad mener PTU? Det er overordnet positivt, at den nye reform sikrer de langtidssygemeldte et forsørgelsesgrundlag og de tilbydes en særlig indsats, men der er stadig en del ubekendte ift. den nye reform. Det er uklart, hvor mange der efter 5 måneder vil miste retten til sygedagpenge og overgår til den lave jobafklaringsydelse og hvordan kommunerne vil forvalte disse jobafklaringsforløb. Det vides heller ikke, hvordan den nye forlængelsesregel for livstruende, alvorlig sygdom vil blive forvaltet.

Endvidere ser PTU frem til at følge, hvordan de nye visitationskategorier og tilhørende opfølgninger samt fast-track regler, der også er en del af reformen, kommer til at fungere i praksis.

O

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #1 – 2014 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

22

VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Annette Gottlieb Petersen 2. Evelyn Blangsdal 3. Gunnar B. Nielsen

PRÆMIERNE ER: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By:

LØSNINGEN INDSENDES SENEST D. 10. MARTS 2014.

MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

LIVTAG #1 – 2014

23

3 7 9 1

5

4

3 9 2 6 7 8 4 8 5 2 7 3 4 8 3 2 9 2 1 8 6 9 ROM. HYRDEGUD

BEHOLDEREN

BINDEORD

FORMIDABEL

8 7 6 1

1 2 8 4 7 3 7 1

AFLØNNER

ROR

4 5 9

TRÆSORT

GRÆSK BOGSTAV

ER DROMEDARER

8

2 6 8 5 1 2 4 7 4 7 2 6

5 1 6 3

5 3

ULTRAVIOLET

SIDDEMØBEL

SEKS HALVE

OMSKIFTER

FYLD

ERHVERVSGREN HESTESPORT

LÆNGDEMÅL

EKSISTENS

GYNGET

BOD FIBERPEN

FRISK

FANGE

2

FLAKKENDE

VIRKE

STRATEGI

UDRÅB

SLAPPER AF

MUSIKUDTRYK BYGNINGER FORFALDEN

FUGTIGE SLIDER

DRENGENAVN

BEDEHUSE RIMPER

JORDFYGNING

FORRETNINGER

FARTØJET FAKULTETSLEDER POSITIV ELEKTRODE

LAKLUKNING TRÆET STEGEREDSKABET GRÅD

3

4

TILBEHØR

AFR. LAND

6

HERRER

LITIUM

KORTSPIL

SPIRREVIP UBESVÆRET

IRETTESÆTTE KLÆBEBÅND

7

RUS. AFSLAG TVPROGRAM

SKREV

8

BILDEL ENSARTET BRANCHER

EVENTYRFIGUR

NABOER

JEG

BLOMST

JAPANSK SANDAL

OUT VEJAFGIFT

FUGL

FALSKT ARTERIER

MUSIKSTYKKER

BEKRÆFTELSE ANER

5

LINDRING LØB TØR

1

9

AM. FORFATTER

ANKEN

KOMPAKT

TITEL

T

FATTIGDOM // LIVTAG #1 – 2014

24

Fattigdom – HAR DET NOGET MED OS AT GØRE? Danmarks nye fattigdomsgrænse er en aktuel lejlighed til at se på, hvad PTU's medlemmer egentlig har at leve for. Hvordan klarer man hverdagen med skarpe prioriteringer og kreativitet. Og hvordan kan PTU fremadrettet bekæmpe den økonomiske fattigdom, som lurer på mange af vores medlemmer. ”Der skal et oprør til”, mener Holger Kallehauge, formand for PTU.

vi på redaktionen rigtig godt om. I de Danmark har efter mange års diskussion fået en fattigdomsgrænse. Ifølge den er kommende artikler fortæller PTUman økonomisk fattig, hvis man som enlig tre år i træk har en samlet årsindtægt medlemmer derfor om deres skarpe efter skat på under 103.200 kr. (studerende er undtaget). Lever man to sammen prioriteringer og kreative påhit for at ligger grænsen på 156.400 kr. Det betyder, at hele 42.600 danskere er økonomisk få hverdagen til at hænge sammen fattige, og en del af dem er PTU'ere. økonomisk, ligesom PTU's socialrådgiMeget få mennesker bryder sig om at blive placeret i boksen ”økonomisk fatver Bente Elton fodrer os med facts om tig”. Nogle føler det måske direkte uværdigt eller flovt, selvom det er helt uforskyldt. Men temaet her handler ikke om at sætte folk i bås – tværtimod. Det ”Vi har fået en objektiv målestok, som betyder, handler om at forholde sig til virkeligheden. For med Holger Kallehauges ord, at vi kan sammenligne os med de andre lande, så er det jo lige præcis det, vi kan bruge derfor giver en officiel fattigdomsgrænse god fattigdomsgrænsen til: ”Vi har fået en objektiv målestok, mening,” siger PTU's formand. som betyder, at vi kan sammenligne os med de andre lande, derfor giver en oføkonomi, og Holger Kallehauge løfter ficiel fattigdomsgrænse god mening,” siger PTU's formand. Og hvis det, at der nu sløret for en stor plan. For ja, fattigdom er sat tal på, betyder, at knapheden bliver tydeligere både for danskerne generelt, har noget med os at gøre, som tingfor os i organisationerne og for politikerne, så er der måske en større chance for, ene er skruet sammen lige nu. Mange at der kan blive puffet til en udvikling i den rigtige retning.

PTU'ere er tæt på fattigdomsgrænsen PTU's næstformand Ghita Tougaard er idékvinden bag temaet. Hun vil nemlig og nogle ligger under, derfor skal der gerne have slået en pæl igennem myten om, at man er økonomisk forkælet på handles. førtidspension, som flexjobber eller som arbejdsløs flexjobber, og den idé synes

LIVTAG #1 – 2014

25

Ydelser tæt på fattigdomsgrænsen I sin rene form ligger både ledighedsydelse til arbejdsløse visiteret til fleksjob og ikke mindst ressourceforløbsydelsen (se tallene i næste spalte) og folkepensionen lige omkring eller under den økonomiske fattigdomsgrænse. Mens unge under 30 år her fra 1.1 2014 med de nye regler som udgangspunkt skal klare sig for et beløb på niveau med SU, hvilket ligger under fattigdomsgrænsen.

Fattigdomsgrænsen er fastsat til 103.200kr. efter skat for enlige og 156.400 kr. for to samlevende. Man skal dog have denne lave indtægt tre år i træk, før man defineres som økonomisk fattig. Da fattigdomsgrænsen beregnes ud fra tal efter skat, og ydelsernes beløb er før skat, er det alt efter den enkeltes fradrag og eventuelle supplerende ydelser umuligt at sige præcist, hvad man generelt f.eks. får udbetalt i ledighedsydelse eller i et ressourceforløb. Der ydes også i visse situationer tillæg til enkelte af ydelserne, men niveauerne kan man sagtens udlede og for at give en fornemmelse af dem, har vi sat tal på nogle af ydelserne. Bemærk, at det er beløbene før skat. Der skal altså trækkes skat af dem, før man kan sammenligne med de officielle fattigdomstal.

Mange PTU'ere er tæt på fattigdomsgrænsen og nogle ligger under, derfor skal der handles.

For enkelthedens skyld er nedenstående beløb ­cirka-tallene for enlige ikke-forsørgere: Indtægter (før skat) pr. år: Sygedagpenge, højeste sats: Kontanthjælp fyldt 30 år ikke-forsørger: Ledighedsydelse (for ledige fleksjobvisiterede), højeste sats: Førtidspension tilkendt efter 2003: Ressourceforløbsydelse: Folkepension:

KILDE: AKTUELLE BELØB 1. JANUAR 2014, FORLAGET JURA INFORMATION OG BENTE ELTON, SOCIALRÅDGIVER PTU

211.900 kr.

128.268 kr.

188.500 kr.

211.920 kr.

128.268 kr.

144.540 kr.

T

FATTIGDOM // LIVTAG #1 – 2014

Alt for mange PTU'ere er ikke på arbejdsmarkedet. Det betyder lave indtægter og ingen arbejdsmarkedspension. ”Det skaber fattigdomssymptomer,” siger PTU's formand Holger Kallehauge. PTU arbejder derfor på at bidrage til anvisningen af arbejde fra jobcentrene for PTU's arbejdsmarkedsparate medlemmer.

26

Arbejde er selve nøglen PTU og forgængeren Polioforeningen har både i 1960'erne og senere med et projekt i 90'erne haft stor succes med at bryde tabuer ned, skabe vilje i samfundet til at kompensere for medlemmernes funktionstab og få rigtig mange ud i arbejde. Det er den erfaring, man nu gerne vil bygge videre på i et samarbejde med jobcentrene. Man vil simpelthen tilbyde politikerne at bidrage til jobformidlingen til medlemmerne.

PTU's formand Holger Kallehauge er ikke i tvivl om, at tiden er moden nu, hvor jobcentrenes funktion og hele arbejds-

acceptabelt. Jeg er helt overbevist om, at vi selv vil kunne få langt flere af vores medlemmer i arbejde,” siger Holger Kallehauge.

Kvindebevægelsen som forbillede

Men PTU's formand gør sig ingen illusioner om, at medlemmerne i løbet af få uger strømmer ud på arbejdspladserne, blot fordi PTU overtager henvisningen. Der skal også en holdningsændring til i hele samfundet, ja faktisk mener han, at der er brug for et oprør på størrelse med kvindebevægelsen i 70'erne. Et ”Vi har den viden om vores medlemmer, der skal oprør som PTU skal stå i spidsen for gerne sammen med andre handicaportil. Og det er i høj grad mangel på specialviden, ganisationer. der gør, at de travle medarbejdere på jobcentrene ”Vi kan lære af kvindebevægelsen. lægger jobsøgning fra vores medlemmer nederst i De var frustrerede over alle de fordomme, der var omkring dem. Alt det man bunken. Det er forståeligt, men ikke acceptabelt.” mente, de ikke kunne. PTU's medlemmer er også frustrerede. Frustrerede over at arbejdspladserne ikke fokuserer på det, som det markedspolitikken er blevet sat under lup og blandt andet enkelte menneske kan, men i stedet ser sig blinde på, at han endevendes af Carsten Kock-udvalget. eller hun har gangbesvær eller bruger kørestol. Tiden er inde ”Vi har den viden om vores medlemmer, der skal til. Og til at rive de barrierer ned, siger Holger Kallehauge. det er i høj grad mangel på specialviden, der gør, at de travle En af de grupper, han rigtig gerne vil i dialog med, er HRmedarbejdere på jobcentrene lægger jobsøgning fra vores cheferne. medlemmer nederst i bunken. Det er forståeligt, men ikke

LIVTAG #1 – 2014

27 ”De er presset på tid. Kollegerne råber på arbejdskraft nede i afdelingen, så HR-cheferne føler ofte ikke, at de har mulighed for at tage en af vores medlemmer ind. Det er for besværligt, tror de. Men vi vil vise dem, at det ikke behøver være så langsommeligt at kompensere for en medarbejders funkionsnedsættelse. Ikke hvis vi, der har erfaringen, hjælper til på sidelinjen,” siger formanden.

Førtidspension en nødvendig sidste mulighed Holger Kallehauge understreger, at han med sit fokus på arbejde til bekæmpelse af fattigdomssymptomer absolut ikke påstår, at alle PTU-medlemmer kan arbejde. ”Der er helt oplagt mennesker, som har brug for en førtidspension, og de skal have den. Men langt de fleste af vores medlemmer har et stort ønske om at være en del af arbejdsmarkedet. Stort set alle har det håb lige efter deres ulykke, men desværre mister nogle håbet undervejs. Det er menneskeligt at resignere, hvis man gang på gang bliver mødt med fordomme, men det er dem, vi skal til livs,” siger han.

Tre ønsker PTU har ifølge Holger Kallehauge tre store ting på ønskesedlen, når det handler om at bekæmpe fattigdomssymptomer for medlemmerne.

Det første handler om at fjerne den aldersdiskrimination, som alle, der går fra førtidspension til folkepension, ifølge PTU er udsat for. De går nemlig voldsomt ned i indtægt den dag, de når folkepensionsalderen, fordi de typisk har meget lidt eller slet ingen arbejdsmarkedspension, men deres handicap og de udgifter, der følger med det, forsvinder jo ikke, fordi de bliver folkepensionister.

Det andet ønske går på en nedsættelse af afgiften på diesel og benzin for mennesker, der ikke kan bruge den kollektive trafik, men er nødt til at have en handicapbil for at komme rundt.

Og det tredje og største ønske handler om at få skabt et inkluderende og åbent arbejdsmarked, så beskæftigelsesprocenten kan hæves markant. ”Arbejde spiller så stor en rolle i samfundet i dag både økonomisk og socialt, at det første, vi spørger andre mennesker om, er, hvad de arbejder med. Det er ikke i orden at holde en stor gruppe mennesker ude af det fællesskab og den mulighed for at tjene en ordentlig løn,” siger Holger Kallehauge.

Han mener, at den danske arbejdsmarkedspolitik i alt for lang tid har gået ud på ikke at integrere flere på arbejdsmarkedet end dem, der selv kunne klare det. ”Et land har de førtidspensionister, det selv har skabt.

Ved ikke at fjerne barriererne på arbejdsmarkedet, holder man vore folk ude,” siger PTU's formand Holger Kallehauge.

DERFOR RAMMES MANGE PTU'ERE PTU'ere har typisk ekstra udgifter og færre indtægter igennem mange år. Det er medvirkende til, at de forholdsvis lave offentlige ydelser slår hårdere igennem, end hvis man som lønmodtager f.eks. er arbejdsløs i en periode.

Udgiftssiden/ekstra udgifter: PTU'ere har ofte mange udgifter til medicin, træning, behandling, hjælpemidler, nødvendig kørsel i handicapbil, særlig boligindretning osv.

Indtægtssiden/manglende opsparingsmuligheder: Hvis man i en ung alder er blevet udsat for en ulykke og er kommet på enten førtidspension, kontanthjælp, i et fleksjob eller er arbejdsløs fleksjobber, så har man meget ringe eller ingen mulighed for at spare op til pensionen, købe fast ejendom eller nogle af de andre ting, som gør, at de fleste andre danskere har mere end folkepensionen, når de når dertil.

Ressourceforløb: Hvis man er under 40 år og kommer ud for en ulykke, kan man i dag principielt ikke få førtidspension. Hvis man heller ikke umiddelbart kan klare et flexjob, skal man igennem et ressourceforløb.

Det er tale om en tværfaglig såkaldt håndholdt indsats herunder fx træning/behandling, der kan vare op til 5 år, men kan forlænges. Denne meget lave ydelse (se faktaboks med tal) havner en del PTU'ere på i en kortere eller længere periode, ifølge socialrådgiver Bente Elton

Julehjælp Hvert år søger mellem 100 og 130 PTU'ere om et julelegat på omkring 500 kr. For at komme i betragtning skal man indsende sin årsopgørelse. En del af ansøgerne har indtægter under fattigdomsgrænsen.

KILDE: BENTE ELTON, SOCIALRÅDGIVER PTU.

LIVTAG #1 – 2014

28

LIVTAG #1 – 2014

29 AF Merete Rømer Engel. journalist — FOTO Mads Weisbjerg

Arne Skødt Hansens ­omhyggelige forberedelse af overgangen fra førtidspension til folkepension er inspirerende, men den er også et tydeligt billede på pengeknapheden, når man er på den rene folkepension.

Rettidig omhu Arne Skødt Hansen er lige gået på folkepension, men han har ikke fået noget økonomisk chok. Han har nemlig brugt de sidste to år på at bygge og investere med de penge, han kunne lægge til side af sin førtidspension. Målet har været, at han også som folkepensionist havde råd til benzin til sin handicapbil, en Ford Fiesta fra 2007, og at den skulle være i en stand, så den kunne holde nogle år endnu. ”Jeg vil meget nødig undvære min bil. Jeg kender jo en del folk ude på landet og selv her inde i Grenå er det rart, når jeg ikke kan bruge busserne i kørestol. Den lille bil er mit et og alt. Den giver mig frihed,” siger Arne Skødt Hansen.

Derfor gik han allerede for to år siden i banken for at høre, hvor mange penge han kunne tillade sig at bruge til investeringer frem mod folkepensionen, hvis han forsat var meget sparsommelig i det daglige. Derefter gik Arne i gang med at lægge planer.

Køber stort ind Arne Skødt Hansen har boet alene i nogle år, og måske derfor er han god til at lave mad. Men de seneste år, hvor han på grund af postpolioens udvikling, gigt og et trafikuheld er blevet kørestolsbruger, har det været umuligt for ham at bruge køkkenet i det lille rækkehus. Nu var han så så heldig, at køkkenerne i hele ejendommen stod foran en modernisering, og Arne Skødt Hansen fik hurtigt den idé, at han måske endelig kunne få køkkenet indrettet, så han kunne lave mad fra kørestolen.

T

FATTIGDOM // LIVTAG #1 – 2014

30 ”Det kostede mig kun en ny mikrobølgeovn og en opvaskemaskine. Sådan en har jeg ikke haft før, men jeg kan ikke vaske de store gryder, så dem smider jeg derind,” fortæller Arne Skødt Hansen.

Det nye køleskab, som boligforeningen satte ind og de nye hårde hvidevarer, han selv har betalt, giver ham en sikkerhed for, at han ikke skal ud at købe nyt de første år på folkepension. Og selve det at kunne lave sin mad selv, det er Arne Skødt Hansen ikke i tvivl om, at der er god økonomi i. ”Jeg skulle give 55 kr. om dagen for et varmt måltid fra kommunen. Jeg kan lave noget, der er langt bedre og måske lidt billigere selv. Jeg får i hvert fald mere for pengene, og så er det sjovere,” siger han med et glimt i øjet.

Sagen er nemlig, at det med billig mad med masser af smag er blevet en slags hobby for Arne Skødt Hansen. Han kører rundt til gårdbutikker og køber stort ind af både grøntsager og kød. Har ofte sin ledsager med til at slæbe, for det er hele sække, der skal transporteres hjem i fiestaen. ”Jeg kan ikke holde på små kartofler, når jeg skal skrælle dem, men det går fint med bagekartofler. De er ret dyre i butikkerne, men når jeg køber en hel sæk på landet, er der penge at spare,” siger Arne Skødt Hansen.

Han opbevarer grøntsagerne i sit lille udhus, som også er blevet bygget om til formålet. Her står nu en skuffefryser og det gamle køleskab fra køkkenet, som han vil bruge til at tø kød op i om sommeren.

i mikroovnen, og så skal det lige lægges fladt i fryseposen, så det kan stables i skabsfryseren,” forklarer Arne Skødt Hansen. Han har udviklet et hav af opskrifter, og kommer der besøg, er det let lige at tage en ekstra portion ud af fryseren.

Ud over køkkenfaciliteter, udbygningen af udhuset og undervognsbehandlingen af fiestaen, som vi ikke må glemme, for den skal jo gerne holde mange år endnu, så har Arne Skødt Hansen også investeret i to digitale fladskærme. En til stuen og en ”Jeg skulle give 55 kr. om dagen for et varmt til soveværelset. måltid fra kommunen. Jeg kan lave noget, der er ”Jeg ligger meget i sengen, så det er rart at have nogle kanaler. Man bliver langt bedre og måske lidt billigere selv. Jeg får i jo næsten betragtet som analfabet, hvert fald mere for pengene, og så er det sjovere” hvis man ikke er digital,” ler Arne Skødt Hansen.

Han er blevet valgt ud til en forsøgsbehandling for sin ”Udhuset er blevet udbygget en smule, så jeg netop kan postpolio, og hvis det med tiden kunne give ham lidt mere komme herind med min kørestol,” fortæller Arne Skødt overskud, vil han gerne sætte sig mere ind i alt det digitale.

Hansen.

Portioner fryses ned

Få noget ud af det

Arne fidus er, at han laver store portioner. Irsk stuvning er en af hans favoritter, og i det hele taget er han glad for gryderetter med masser af tyndt snittede kartofler, løg, andre grønsager, lidt kød og krydderier. En anden favorit er fiskeretter, for han har venner, der er bundgarnsfiskere, og har selv arbejdet på havet som helt ung, inden han måtte opgive på grund af polioen.

Men tilbage til madlavningen. Når retten i gryden er dampet lidt af, måler han omhyggeligt maden af i middagsportioner. ”Det skal passe med, hvad der kan være på tallerkenen

Med masser af rettidig omhu, kreativitet, gode venners hjælp og evner for madlavning har Arne Skødt Hansen fået indrettet sig godt, selv om han godt kan mærke, at han er gået omkring 5000 kr. ned i indtægt om måneden. ”Det var heldigt, at jeg kom i gang med planlægningen i så god tid, at køkkenet lige stod for at skulle renoveres, og at min bil trods alt ikke er mere end syv år gammel, så den med lidt rustbehandling forhåbentlig kan transportere mig rundt til gårdbutikkerne på Djursland mange år endnu. Det handler om at få noget ud af tingene, og her mener jeg også gode oplevelser,” siger Arne Skødt Hansen.

LIVTAG #1 – 2014

31 AF Merete Rømer Engel, journalist

Når vennerne ­altid må betale Han var i 20'erne og havde fuld fart på karrieren som it-supporter, da ulykken skete. I dag er han 28 år og har været på kontanthjælp med en whip­ lashskade i 3 år. Søren glæder sig vildt til den dag, hvor der igen går en rigtig løn ind på kontoen.

Vi kalder ham Søren. Men i virkeligheden hedder han noget andet. (Redaktionen kender naturligvis hans navn). Han er ikke spor flov over at stå frem, synes faktisk det er rigtig vigtigt, men lige nu vil han gerne være anonym, for han er bange for at ødelægge noget i forhold til en forsikringssag. ”De vil gerne have det til at se ud som om, jeg var psykisk ustabil, da ulykken skete. Det var jeg overhovedet ikke, men jeg har siden været nede i nogle store sorte huller. Det er utroligt hårdt for ens selvværd at være syg i det her system. De ting, vil jeg ikke risikere, bliver blandet sammen,” siger Søren.

Han blev påkørt på vej til arbejde for snart 7 år siden. Siden har han været igennem et hav af undersøgelser, aktiveringer, der er slået fejl og en jobordning blandt andet på Århus Universitet, hvor han var fantastisk glad for både arbejdet og kollegerne, men hvor kroppen simpelthen sagde fra. ”Der er ikke noget, jeg hellere vil end at finde et godt arbejde, jeg kan klare.

Yde noget, blive klogere, få løn ind på kontoen hver måned og igen kunne give en omgang i byen sammen med vennerne. Bare at have 100 kr. til sjov og løjer hver måned, ville være skønt,” siger Søren.

Kontanthjælp og gæld De seneste tre år har han været på kontanthjælp, og han synes, det har været meget trangt økonomisk. ”Jeg har fantastiske venner, der tit tager mig med i byen og betaler. I starten gjorde det mig ikke så meget, for jeg regnede med, at jeg snart kunne betale tilbage, men efterhånden føler jeg virkelig, at jeg står i gæld til dem,” siger Søren.

Han prøver at give lidt tilbage ved f.eks. at hjælpe dem, når de har problemer med deres it, men han føler ikke, det rækker. ”Det er bare hver krone, der skal vendes. Jeg får ikke nær så varieret mad som tidligere, og jeg har også fået noget bankgæld, som jeg betaler af på hver måned.

Det tog jo lidt tid, inden jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne beholde mit arbejde,

kom ud af min dyre lejlighed og fandt den billige, jeg nu har, fik solgt min bil osv. , så jeg var nødt til at låne en del penge i en periode,” fortæller Søren.

Det betyder, at han ud af kontanthjælpen på omkring 10.000 kr. om måneden, faktisk skulle betale over 3.000 kr. i afdrag på gælden, men han har heldigvis fået en ordning med banken. ”Jeg har fået lov til at nøjes med at betale 1.000 kr. i en periode, men jeg ved ikke, hvor længe det bliver ved,” siger Søren.

Uddannelsesplaner Lyspunktet forude hedder uddannelse.

Søren har fået godkendt en revalidering, som betyder, at han står foran at skulle starte på en 5-årig uddannelse som it-ingeniør. Hvilket også betyder, at han slipper for at komme på den nye lave ydelse til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, men i stedet beholder sin kontanthjælp under uddannelsen. ”Jeg glæder mig vanvittig meget, og jeg tror på, at jeg kan gennemføre det,“ siger Søren.

Han har efter mange forsøg og snakke med ergo- og fysioterapeuter fundet nogle hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved computeren med mange pauser, så smerterne holdes nede på et tåleligt niveau. Desuden deltager han i et forskningsforsøg, hvor han får botox-indsprøjtninger i nakken, som tager meget af smerten, og endelig har han rigtig meget lyst til at lære mere it-teori og arbejde frem imod at blive underviser. ”Livet som supporter, hvor kunderne ofte er hidsige og vrede over, at it-systemerne ikke fungerer og lader det gå ud over dig, det kan jeg slet ikke holde ud mere,” siger Søren.

Han vil ud og møde folk i øjenhøjde, undervise og tjene sin egen løn. ”Tænk, igen at kunne kappes med vennerne om at få lov at betale og måske tage en lille rejse uden for Danmarks grænser,” drømmer han.

LIVTAG #1 – 2014

32

Søs Saltoft vil absolut ikke ynkes, men hun synes, der er noget galt, når hun skal vælge mellem ordentlig mad til sine piger og behandling til sig selv. ”Mit højeste ønske er at komme i a ­ rbejde igen, men i stedet bliver jeg fastholdt i rollen som syg.”

LIVTAG #1 – 2014

Når der ikke er penge til medicin og ­behandling Dueodde, Sydbornholm

Allinge, Nordbornholm

AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

Hun var 45 år, havde et godt og vellønnet job som chefsekretær i Albertslund Kommune og var nylig fraskilt, da hun en decembermorgen for tre år siden faldt på isen på vej til arbejde. ”Jeg var lidt øm, men trak cyklen resten af vejen til arbejde og gik umiddelbart mest op i, om jeg havde ødelagt min frakke,” siger Søs Saltoft med et smil.

Hun er ikke typen, man lige slår af pinden, og humoren har hun heldigvis bevaret sammen med det gode forhold

omgang med et brud på halsen, som først blev opdaget af lægerne et år efter ulykken, klemte nerver i ansigtet og deraf følgende smerter, svimmelhed og opkastning i en uendelighed.

5.000 kr. til tre

I dag, godt tre år efter ulykken, er Søs Saltoft på ledighedsydelse. Hun blev fyret fra sit højt elskede job, da hun overskred grænsen for sygefravær. Det betyder, at hun har en årlig indtægt på 190.000 kr. før skat plus boligydelse, hvor hun før havde ”Jeg har valgt, at børnene skal have et almindeligt 400.000 kr. om året plus 15% i pension. ”Heldigvis boede vi i et billigt børneliv med fritidsaktiviteter og sund mad. gårdhavehus og havde kvalitetsmøbler Rebecca på 8 år har en enkelt gang spurgt, om og en gammel bil, da ulykken skete.

De ting har vi jo stadig, så vi bliver vi ikke kunne bruge nogle penge fra hendes ikke opfattet som fattige,” siger Søs børneopsparing, Men nej, dem har min mor sat Saltoft. ind til hende, og de skal ikke bruges på mine Men de daglige prioriteringer er benhårde, når de 5.000 kr., der er tilbehandlinger eller mad,” bage, efter de faste udgifter er betalt, skal strække til tøj, mad, børnenes fritidsaktiviteter, tandlægeregninger, benzin, medicin, behandtil sin eksmand, som bor i nærheden og hjælper med den linger og andre fornødenheder til tre personer. yngste på 8 år. Men den december morgen, da hun trak sin ”Jeg har valgt, at børnene skal have et almindeligt børnecykel gennem sneen, havde hun ingen anelse om, at uheldet liv med fritidsaktiviteter og sund mad. Rebecca på 8 år har ville komme til at ændre hendes liv. Det har været en barsk

T

FATTIGDOM // LIVTAG #1 – 2014

34 en enkelt gang spurgt, om vi ikke kunne bruge nogle penge fra hendes børneopsparing, Men nej, dem har min mor sat ind til hende, og de skal ikke bruges på mine behandlinger eller mad,” siger Søs Saltoft.

Hun er i det hele taget meget bevidst om, at børnene ikke skal føle sig anderledes end kammeraterne. ”I stedet for at sige: ”Det har vi ikke råd til”, når der er noget de gerne vil have, så siger jeg: ”Det vil jeg ikke bruge penge på,” forklarer Søs.

Flexjob i sigte

Hun er lige begyndt i et såkaldt afklaringsforløb og har selv taget affære. ”En af dem jeg var til interview hos sagde, at han kunne mærke, jeg havde en gnist og en stor lyst til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og at han ville støtte mig i at arbejde hen imod det mål. Det var jeg meget glad for,” siger Søs Saltoft.

Hun vil umiddelbart gerne bruge sin viden og erfaring som tidligere chefsekretær, men da hun ikke må arbejde ved computer i mere end få minutter ad gangen på grund af sin Genbrug og manglende behandling nakkeskade, er hun helt bevidst om, at hun må tænke nyt i Nu 48-årige Søs har faktisk ikke spor imod, at hun nu i forhold til jobindhold. stedet for at forære børnenes gamle legetøj væk, bliver nødt ”Jeg kom i tanke om, at jeg jo er god til børn og måske til at sælge det gennem Den Blå Avis eller til nogle veninder. kunne gøre nytte som vikar på den folkeskole, som ligger Hun tager også med glæde imod et fjernsyn, som hendes bare en halv kilometer herfra,” siger Søs Saltoft. søster og svoger har fået til overs, hun har besluttet sig for Fagpersonerne i afklaringsforløbet syntes umiddelbart at få langt hår for at spare frisøren og har det fint med at godt om idéen, og Søs har allerede snakket med en nøglelave madplaner og tænke meget økonomisk, når hun køber person på skolen, som hun kender lidt i forvejen fra lokalind, så ingen gode råvarer går til spilde. Det generer hende området. heller ikke at gå i t-shits fra Føtex og kun bruge sit gamle tøj ”Han var absolut ikke afvisende, så jeg skal derned til en af yndlingsmærket Masai, når hun skal være rigtig pæn. Men snak en af dagene. Jeg kan jo sagtens læse historier for de der, hvor det kniber at holde humøret oppe, er, når hun må små klasser, og jeg har heller ikke spor imod at lave kaffe og fravælge dyr medicin eller behandlinger hos f.eks. fysioterai det hele taget gå til hånde med andre ting. Jeg er ikke for peut og kiropraktor. fin til noget,” siger Søs Saltoft.

Hvor meget et sådant flexjob et ”En stor del af min identitet lå i mit arbejde. Jeg par timer om ugen ville kunne spæde vil ikke på førtidspension. Jeg vil tværtimod gøre til økonomien, aner hun ikke, for det er noget med, at der så måske ryger alt for at komme i job igen, i første omgang bare nogle andre tilskud. nogle få timer om ugen, men jeg mangler penge ”Men hvis jeg bare fik 1000 kr. ud af det, ville det jo betyde meget i min til behandling.” økonomi, så ville jeg være på vej. Det ville være fantastisk,” siger hun. ”En stor del af min identitet lå i mit arbejde. Jeg vil ikke på førtidspension. Jeg vil tværtimod gøre alt for at komme i job igen, i første omgang bare nogle få timer om ugen, Gratis glæder og moderstolthed men jeg mangler penge til behandling. Jeg kæmper jo stadig Kigger man på reglerne, skulle man tro, at Søs kunne få lidt med svimmelhed og voldsomme smerter i ansigtet, nakekstra hjælp f.eks. til rengøring og vinduespudsning, som ken og ryggen. Jeg har simpelthen brug for behandling for hun har meget svært ved, men det er endnu ikke lykkedes at at komme videre med mit liv. Det virker ikke rimeligt, at jeg, få det igennem. selv om vi spinker og sparer, ikke kan få råd til behandling,” ”Det er som om, de har besluttet, at pengekassen er siger Søs Saltoft. smækket i, ligegyldigt hvad. Op til jul betalte jeg selv en Hun er helt enig med politikerne i, at så mange som vinduespudser, men jeg var meget længe om at tage den overhovedet muligt skal ud på arbejdsmarkedet, og at det er beslutning, for så manglede pengene jo et andet sted,” siger bedre at arbejde to timer om ugen, end slet ikke at arbejde. hun. ”Jeg føler mig heldig, fordi den nye reform giver mig muHusets store datter Maria på 18 år kunne i teorien have lighed for at arbejde få timer om ugen i et flexjob, men jeg vil pudset vinduerne, men Søs synes Maria har rigeligt at gøre meget nødig være sådan en medarbejder, der hele tiden må med lektierne i 3.g. og hjælp med den daglige rengøring og melde mig syg, så jeg har brug for at komme videre og blive madlavning. mere rask,” siger Søs Saltoft. ”Hun er meget dygtig og flittig med sin skole. Lige nu er

LIVTAG #1 – 2014

35 hun desuden ved at tage kørekort for de penge jeg i sin tid satte ind på hendes børneopsparing. Det er en god investering, for så kan hun køre Rebecca til springgymnastik og købe stort ind, når jeg ikke er i stand til det,” siger Søs Saltoft.

”Det er som om, de har besluttet, at pengekassen er smækket i, ligegyldigt hvad. Op til jul betalte jeg selv en vinduespudser, men jeg var meget længe om at tage den beslutning, for så manglede pengene jo et andet sted,” siger hun.

Maria afleverer desuden 1000 kr. af sin SU hjemme til mad og husleje hver måned. Det er hun nødt til, fordi Søs Saltoft ikke længere får børnepenge og boligydelse for hende, nu hvor hun er fyldt 18 år. ”Det var nødvendigt, men også helt i orden. Hun lærer på den måde at tage en madpakke med hjemmefra og ikke bruge penge på usundt og dyrt fastfood, som hendes venner jo typisk køber,” siger moderen med et smil.

Hun er meget stolt af sin ældste datter, der ligesom hende selv er en læsehest. ”Hun læser alt på engelsk. Det med at læse meget og i det hele taget være kreative sammen er noget af det, jeg føler, jeg stadig kan give mine børn. Vi er flittige brugere af biblioteket,” siger Søs Saltoft.

Krydsede fingre Så egentlig går Søs Saltoft ikke og er utilfreds med sit liv og den støtte, hun har fået efter ulykken, men det stresser, at hun ikke i højere grad selv kan tage affære og planlægge sit liv. ”Det er stressende, at vi ikke kan sætte lidt penge til side hver måned, som jeg har været vant til. Jeg går hele tiden og krydser fingre for, at vaskemaskinen ikke går i stykker eller, lynlåsen i børnenes vinterstøvler melder pas, for den slags er der bare ikke penge til.”

Og så er der det med behandlingerne og medicinen. ”Jeg vil så gerne videre med mit liv. Men det, jeg fejler, er ret komplekst, så der er brug for både fysioterapi, kiropraktik, medicin og måske andre behandlingsformer, som f.eks. kranio sakral terapi, hvis jeg for alvor skal komme videre og igen kunne bidrage til samfundsøkonomien. Det er jo det, politikerne siger, vi skal, og jeg vil så utroligt gerne, men det kræver altså, at jeg får mulighed for at få de rigtige behandlinger,” siger Søs Saltoft.

Julemiraklet Da artiklen var ved at være færdig, ringede Søs Saltoft med den glædelige nyhed, at hun fem dage før jul havde modtaget et legat på 3.000 kr. , som PTU havde søgt til hende. ”Det er et julemirakel. Jeg havde ikke selv bedt om noget, for jeg tænkte, at andre havde mere behov, men det er skønt,” siger hun i telefonen.

Søs Saltoft havde med det samme købt to små gaver til sine piger ud over den fornuftige dyne til dem hver, som hun allerede havde indkøbt. Og så har Maria fået den Jakke, som hun længe havde drømt om.

Resten af pengene skal gå til betaling af bilregninger, som altid kommer i januar. ”Nu ved jeg med sikkerhed, at jeg kan beholde bilen endnu et år. Det betyder rigtig meget,” siger hun.

LIVTAG #1 – 2014

36

TIL

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale

SÆLGES

ROLTEC-fastspændingssystem Jeg vil gerne sælge mit ROLTEC-fastspændingssystem, fordi jeg skal have en STORM4-kørestol. Jeg fik fastspændingssystemet for ca. 2 år siden. Min kørestol er forhjulstrukken, og systemet er meget let at bruge. Du kører ind i en skinne i bilen og trykker på en knap – så er du låst fast.

For to år siden kostede det 25.000.

Jeg vil sælge det for 3000 kr.

Du er meget velkommen til at komme og se systemet.

Kontakt Lars Hermansen: Østergårdstoften 15, 8530 Hjortshøj, tlf. 8610 9701, lars@soevejen.dk

TIP OM HJÆLPEMIDDEL I Livtag 6, 2013, i artiklen om hjælpemiddeldagen d. 1.10 nævnes, at sugerør kan være et godt hjælpemiddel.

I stedet for at samle tynde, skrøbelige sugerør, vil jeg varmt anbefale DIY -sugerør af plastik med gummisamlinger, så man kan lave lige det knæk og den længde, man har behov for.

En æske, der giver mange muligheder, koster 69 kr.

De vaskes og genbruges endda.

Tjek linket: www.coolstuff.dk/DIY_Straws Hilsen Charlotte

HOLD FERIE I SKOVHUSET Handicapvenlig ferie- og helårsbolig. Ligger 10 km syd for Aalborg.

Attraktive og lettilgængelige omgivelser. 6 sovepladser i 3 værelser.

Hospitalsseng. Stort badeværelse.

Leje: 2.500 kr./uge + forbrug.

Kontakt Kirsten Nielsen Tlf 23 46 28 47 kirstenogegon@mail.dk 123hjemmeside.dk/skovhusferie facebook.com/skovhusferie

LIVTAG #1 – 2014

AF Mogens Folkman Andersen, presseansvarlig

WHO dumpede danske polioforholdsregler

I maj 2013 blev Danmark nedgraderet af FN's sundhedsorganisation WHO i forhold til poliobekæmpelse, og siden kom de første bekræftede udbrud af polio i Syrien. Danmark blev nedgraderet af WHO’s Europæiske Polio Certificeringskomite fra et land med lav risiko til et land med middel risiko for spredning af polio ved introduktion af virus. Indtil nu er der 17 poliotilfælde i Syrien, og hertil kommer de mange tilfælde i bl.a. Nigeria, Pakistan og Afghanistan.

Yderligere problematisk er det, at omkring 8-10 % af de danske børn/unge ikke i tilstrækkelig grad er vaccineret mod bl.a. polio, da de ikke har fået de vacciner, som de burde i henhold til Sundhedsstyrelsens vaccinationsprogrammer.

Det kan i værste tilfælde betyde, at kommer der en polioepidemi i Danmark, risikerer vi, at en større gruppe børn og unge får varige mén som følge af manglende vaccination.

Samtidig med at risikoen for et polioudbrud i den vestlige verden gennem de seneste måneder har været stigende, har de danske sundhedsmyndigheder undladt at gøre noget for at forhindre et udbrud på dansk grund. PTU har derfor taget kontakt til Sundhedsministeriet for at få gjort noget, inden det er for sent.

2) Ministeriet oplyste, at WHO og det Europæiske Center for Smitsomme Sygdomme hver især i efteråret har anbefalet, at der skulle screenes for poliovira i kloakvand 3) Ministeriet oplyste, at den danske vaccinationsindsats haltede bagefter andre lande i Vesteuropa Ministeriet valgte dog at fastholde, at den danske indsats var tilstrækkelig, og at der ikke skulle gøres mere.

På den baggrund valgte PTU at rejse sagen i offentligheden. Fra PTU er der to ønsker, som især trænger sig på. PTU ønsker dels screening af kloakvand i udvalgte områder, dels en befolkningskampagne, der minder folk om, at det er vigtigt at blive vaccineret. Ikke alene mod polio men også mod andre sygdomme som mæslinger og røde hunde.

Sundhedsministeriet i tænkeboks PTU i kontakt med sundhedsministeriet Fra dansk side har man i første omgang valgt ikke at gøre yderligere, og derfor tog PTU i oktober måned kontakt til Sundhedsministeriet for at høre, hvilke forholdsregler man ville tage over for bl.a. syriske flygtninge med flere. Her kom det efter en begæring om aktindsigt frem, at: 1) Danmark var i maj blevet nedklassificeret i forhold til risiko for polio spredning, hvilket hidtil ikke havde været ude i offentligheden

Efter PTU’s gentagne henvendelser omkring det danske polio-problem er Sundhedsministeriet igen gået i tænkeboks og overvejer lige nu, om de mener, at de danske forholdsregler skal ændres.

Redaktionen er afsluttet den 24. januar, og vi henviser derfor til PTU’s hjemmeside www.ptu.dk samt tilhørende facebooksider for at læse seneste nyt om sagen.

LIVTAG #1 – 2014

38 AF Kira Orloff, journalist, PTU

Digital post og digital selvbetjening

Digital Post Hvad er digital post?

Digital Post er din postkasse på nettet, hvor du modtager digital post fra det offentlige. Det er vedtaget ved lov, at du fra 1. november 2014 skal kunne modtage al din post fra det offentlige digitalt. Har du ikke selv tilmeldt dig til den tid, vil du automatisk blive tilmeldt. Du vil blive informeret om dette i et papirbrev ca. to måneder forinden. I brevet vil du også blive informeret om dine muligheder for hjælp og for at blive fritaget.

Hvordan opretter jeg en digital postkasse?

På borger.dk finder du den digitale postkasse under "Digital Post" øverst på siden. Du kan også taste www.borger.dk/ post i din browser for at komme direkte til tilmeldingen. Her bliver du guidet igennem oprettelsen. For at oprette din digitale postkasse skal du have NemID eller digital signatur.

Hvad er forskellen på e-Boks og Digital Post?

• Med Digital Post kan du få post fra alle offentlige myndigheder, fx kommunen. Og du kan også skrive til det offentlige og sende et svar på din digitale post fra det offentlige.

• I e-Boks kan du få post fra private virksomheder, fx din bank og dit forsikringsselskab. e-Boks er i modsætning til Digital Post frivillig at anvende.

Digital Post-løsningen leveres af e-Boks A/S og er tæt integreret med e-Boks. Du kan derfor vælge at se din post fra e-Boks i din digitale postkasse (og omvendt) og dermed få adgang til al din post ét sted. Det er derfor helt op til dig, om du vil læse din digitale post fra det offentlige og private virksomheder på borger.dk eller e-boks.dk. Det er teknisk set den samme postkasse, du ser, der er blot flere indgange.

Hvordan ved jeg, om jeg har post?

Det er vigtigt, at du tjekker din digitale postkasse, ligesom du også tømmer din fysiske postkasse. Du kan få besked på e-mail, når du har modtaget ny digital post, så du ikke risikerer at gå glip af vigtig post, som du evt. skal reagere på. Du kan også give læseadgang til en pårørende, som herefter kan se din digitale post i sin egen digitale postkasse og desuden modtage besked på e-mail, når du har modtaget ny digital post.

LIVTAG #1 – 2014

39

Skal du søge om støtte til kropsbårne hjælpemidler eller skifte læge, har du siden 1. december 2013 kun haft den mulighed at slå dig ned foran computerskærmen.

Som Livtag omtalte i en artikel for netop et år siden, bliver kommunikationen med det offentlige nemlig mere og mere digital, og frem mod 2015 skal du klare flere og flere ting fra din computer.

Digital selvbetjening Det er ikke kun posten fra det offentlige, du fremover skal modtage digitalt. Folketinget har vedtaget, at din kontakt med det offentlige på en række områder skal foregå på nettet. De første områder blev digitale i 2012, og frem mod 2015 kommer flere områder til.

Som borger skal du nu gå på nettet, når du f.eks. skal: • Anmode om sygedagpenge • Melde flytning til folkeregisteret • Bestille et nyt sundhedskort • Ansøge om børnepasning i fx vuggestue eller børnehave • Skrive dit barn op, når det skal starte i skole og SFO • Ansøge om støtte til kropsbårne hjælpemidler

Har du brug for hjælp?

Du kan finde hjælp på borger.dk, hvor der er instruktionsvideoer og trin-for-trin-vejledninger til den digitale selvbetjening og den digitale postkasse. Du kan også få hjælp og vejledning hos borgerservice til at bruge NemID, Digital Post og til at gennemføre en ansøgning digitalt. Der er også mange biblioteker, som tilbyder hjælp til dette, ligesom en del biblioteker tilbyder hjælp til at lære mere om it generelt.

Kan jeg blive fritaget?

Hvis du ikke er i stand til at betjene dig selv via en computer, kan den myndighed, du skal kommunikere med, fritage dig fra at bruge en given digital selvbetjeningsløsning. Myndigheden skal så betjene dig på anden vis.

Kriterierne for fritagelse er ikke helt fastlagte endnu, men indtil videre har myndighederne lagt følgende kriterier op, som man mindst skal opfylde et af: • Du har en kognitiv funktionsnedsættelse (fx hvis du lider af demens, eller er udviklingshæmmet eller har en hjerneskade), som hindrer dig i at anvende Digital Post.

• Du har en fysisk funktionsnedsættelse (fx blindhed), som hindrer dig i at anvende Digital Post.

• Du har ikke adgang til computer med internetforbindelse i dit hjem.

• Du har sproglige barrierer, som gør, at du fx har svært ved at forstå teksterne i Digital Post.

• Du har vanskeligt ved at få NemID, fx fordi du opholder dig i udlandet og har langt til en dansk repræsentation, som kan udlevere NemID. Eller hvis du ikke har pas eller kørekort og derfor skal møde personligt op for at få NemID, men du samtidig på grund af sygdom er bundet til hjemmet.

• Du bor i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

Du kan søge om fritagelse fra midten af 2014, og en fritagelse varer som udgangspunkt to år. Du vil fra midten af 2014 kunne søge fritagelse ved at henvende dig hos borgerservice. Læs mere om fritagelse på: www.borger.dk/digitalpost

LIVTAG #1 – 2014

40 Husk at besvare spørgeskemaet Spørgeskemaundersøgelsen bliver kun troværdig, hvis størstedelen af de, der modtager skemaet også besvarer og returnerer det. Det er planen, at spørgeskemaerne sendes ud i uge 3, 4 og 5. Hvis du er en af de godt 1.000 personer, der har haft polio, og som får tilsendt spørgeskemaet fra vores undersøgelse, vil vi bede dig huske at besvare og returnere skemaet.

Overlæge Lise Kay, PTU er en del af Polioprojektets forskerteam

Polioprojektet er nu helt finansieret PTU har gennem længere tid arbejdet på at få finansieret et projekt, der skal afdække, hvordan det er gået de personer, der var indlagt på Blegdamshospitalet med akut polio under epidemierne. I slutningen af november 2013 modtog PTU en donation på 750.000 kr. fra Ernst og Vibeke Husmans Fond og Franz Hoffmanns Mindelegat, som betyder, at projektets økonomi nu helt er dækket ind. Projektet kan derfor gennemføres i sin fulde udstrækning.

Polioprojektets ide Den overordnede ide med polioprojektet er at følge op på de personer, der under epidemierne var indlagt på Blegdams­ hospitalet og diagnosticeret med akut polio. Opfølgningen på de polioramte vil ske i tre delprojekter. Et projekt, som finder oplysninger ud fra offentlige registre. Her vil det blive beskrevet, hvordan det er gået de polioramte sundhedsmæssigt, socialt og økonomisk. Anden del af projektet vil blive en spørge­skemaundersøgelse, der har til formål at beskrive symptomer, livskvalitet og træthed hos de, der havde polio.

De første to dele vil inddrage godt 1.000 polioramte og et tilsvarende antal kontrolpersoner. I den sidste del af undersøgelsen vil der kun være 40 deltagere, men til gengæld vil den være meget detaljeret med en omhyggelig speciallægeundersøgelse og blodprøver, skanninger og muskelundersøgelser.

Polioprojektets forskerteam Polioprojektet gennemføres som et samarbejde mellem forsker Nete Munk Nielsen, Statens Serum Institut, professor Poul Jennum, Dansk Center for Søvnmedicin, ledende overlæge Benedikte Wanscher, Neurofysiologisk afdeling Glostrup Hospital, overlæge Stephen W. Pedersen, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital og overlæge Lise Kay, PTU.

støt med

Omtanke

MEDLEMSSIDER

LIVTAG #1 – 2014

En OMTANKE til fordel for PTU Fra 1. februar i år vil PTU være synlig i døgnNettos 45 butikker på Sjælland, og forretningen vil støtte PTU’s arbejde med en krone hver gang, der sælges en flaske vand.

Hvert år vælger døgnNetto at give tre organisationer OMTANKE i form af en krone pr. solgt flaske drikkevand i alle døgnNettos butikker. Samtidig får organisationerne deres navn og logo på døgnNettos drikkevandsflasker, ligesom døgnNetto reklamerer for organisationerne med plakater, reklamer på vinduerne mv. Konceptet hedder OMTANKE og kørte for første gang i 2013 i alle døgnNettos 45 butikker på Sjælland.

I 2014 er PTU en af de organisationer, du kan støtte ved at købe en flaske vand i døgnNetto. PTU søgte om at komme i betragtning til konceptet og kom med i (Leder fortsat fra side 5) hver flaske støtter en puljen blandt flere andre organisationer. Vi vil gerne takke alle jer, der på Facebook sag med 1 krone tilkendegav, at I mente, PTU skulle være en af de tre organisationer,god der skulle Faglighed have OMTANKE. Det var grunden til, at PTU blev valgt.

PTU arbejder samtidig for og læs mere på med en stab af højtkvalificerede døgnetto.dk medarbejdere og øger hele tiden Du kan læse mere om konceptet på www.døgnnetto.dk/ vor professionelle standard. Det omtanke og på døgnNettos Facebookside. gør vi, fordi det er den afgøMØDE rende forudsætning for at opnå respekt og gennemslagskraft der, hvor vi ønsker at påvirke udviklingen ved at gøre os til en del af løsningen. Fagligheden hverken kan eller vil vi slække på eller undvære.

I Livtag nr. 5, 2012 bragte vi nogle artikler om Forskningsklinikken for funktionelle lidelser. Det medførte kritik fra enkelte medlemmer, og på den baggrund beslutDet er op til dig selv tede vi at afholde et debatmøde med Forskningsklinikken. Det gjorde vi for at få PTU er ikke mere topstyret end mulighed for at høre fra klinikken selv, hvad deres arbejde går ud på, og for at her beskrevet, og du er selv som enhver, der var interesseret, kunne få mulighed for at stille spørgsmål – selvfølgemedlem en vigtig medspiller i lig også kritiske spørgsmål. beslutningsprocesserne. Det er Professor, dr.med. Per Fink og psykolog, ph.d. Tina Carstensen fra klinikken op til enhver at deltage i vort deltog i mødet. Både medlemmer og ikke-medlemmer samt fagpersoner var invifælles foreningsliv på mange teret. Omkring 50 deltagere mødte op. forskellige niveauer, og jo flere Efter et oplæg på ca. 45 minutter fra Per Fink og Tina Carstensen var der lejligaktive medlemmer vi har, jo hed til at stille spørgsmål og kommentere – og spørgelysten gennem 1½ time var bedre og stærkere bliver vi som stor. Selv om der ikke var enighed i alle spørgsmål blandt alle deltagere, var deen relevant partner og handibatten saglig og konstruktiv. Vi tør nok påstå, at alle var klogere, da de gik hjem, caporganisation. end da de ankom.

DEBATMØDE MED FORSKNINGSKLINIKKEN FOR FUNKTIONELLE LIDELSER

41

MEDLEMSSIDER

Kom til whiplashcafé

Forårets poliocaféer

Den anden tirsdag hver måned afholdes der café for dig, som har en whiplashskade eller er pårørende til en person med whiplash. Alle er velkomne i caféen og tilmelding er ikke nødvendig. Vi mødes kl. 16.00 – 18.00 i mødesalen Store Villum på PTU i Rødovre.

Cafémøderne er din mulighed for at skabe netværk og drøfte emner af fælles interesse med andre polioramte. Vi mødes i kantinen på PTU i Rødovre den anden mandag i hver måned – fra kl. 15.00-17.00

Tirsdag d. 18. februar

Hvad er godt for min polio? Oplæg og udveksling af erfaringer med forskellige behandlingsformer

Oplæg om at være pårørende til en whiplashramt v/psykolog Linette Hartvig. Bemærk ændret tidspunkt kl. 18.30-20.00 Tirsdag d. 11. marts

Mandag d. 10.februar

Mandag d. 10.marts

Gammaglobulinbehandling. Oplæg v/Centerchef Johannes Jakobsen og overlæge Peter Arlien-Søborg, Rigshospitalet

Oplæg om forskningsprojekt om whiplash v/cand.psych og ph.d. Tonny Elmose Andersen

Mandag d. 14.april

Tirsdag d. 8. april

Påskelukket

Oplæg om kraniesakralterapi v/ sygeplejerske og RAB godkendt kraniesakralterapeut Marina Kuld

Mandag d. 12.maj

Professor og overlæge Poul Jennum holder oplæg om søvn

Tirsdag d. 13. maj

Café med ’spørgehjørne’.

Særarrangement mandag d. 26. maj

Ladywalk Tirsdag d. 10. juni

Udflugt – skovtur i det grønne

Trænger du til en snak?

Har du brug for at tale med et andet medlem, der har et indgående kendskab til det at leve med følgerne efter en alvorlig ulykke eller sygdom? Så ring til PTU’s Linjen efter Ulykken. Her sidder frivillige medlemmer klar til at tale om stort og småt. Du ringer helt anonymt til andre medlemmer, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom eller en ulykke. De har derfor mulighed for at trække på egne erfaringer, når de taler med dig.

Ring til en af de fire telefonlinjer

Åbningstider

Du kan to aftener om ugen ringe til linjen for: Whiplashskadede • Polioskadede Ulykkes- og rygmarvsskadede • Pårørende

Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

LIVTAG #1 – 2014

43

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

Vidste du, at du som medlem af PTU har adgang til gratis rådgivning fra fx psykologer, læger og advokater?

Læs mere på ptu.dk/medlemskab

Har du overvejet at betænke PTU i dit testamente?

Når du betænker PTU i dit testamente, er du med til at forbedre livet efter ulykken for mange mennesker fremover. Arv er en meget vigtig indtægtskilde for PTU. Foruden denne støtte ville vi ikke kunne levere de behandlings- og genoptræningsfaciliteter og ikke mindst de medlemsaktiviteter, som vi gør i dag.

I PTU gør vi hver dag en indsats for at gøre livet efter ulykken bedre for vores medlemmer

En arv fra dig, uanset størrelse, kommer andre til gode. Arven bliver ikke brugt til foreningens almindelige drift, men bliver derimod brugt til noget særligt - og helst varigt, der kommer mange personer med handicap til nytte.

Tænker du på at oprette et testamente, vil vi meget gerne hjælpe dig med at svare på spørgsmål om, hvordan du gør det. Få en folder, der giver en let indføring i reglerne om testamente ved at ringe til fundraiser Lars Roskam på 36 73 90 25 eller sende en e-mail på lro@ptu.dk.

Din donation til PTU gavner, og det er en investering i andres liv

Har du juridiske spørgsmål angående testamente kan du ringe til PTU’s direktør Philip Rendtorff på 36 73 90 09.

Unavngivet 1.indd 1

10-01-2014 12:39:38

LIVTAG #1 – 2014

44

Grupperejser med oplevelser, sol og strand Kreta i april 5. – 12. april 2014

Få dit forår tidligere og nyd et ophold på Eria Resort på Kreta.

KUN kr. 6.895,-

Pris pr. person v/2 personer i dobbeltværelse, fra

Prisen inkluderer: Flyrejsen t/r, skatter og afgifter, 20 kg bagage og 5 kg håndbagage, bestilling af handicapassistance i lufthavnen, mad på flyrejsen, transfer i liftbus fra lufthavnen til hotel t/r, ophold i dobbeltværelse, ½ pension (morgenmad og aftensmad), linned, håndklæder, sæbe & shampoo, badehåndklæder ved poolen

Tyvstart forår på Mallorca 3. – 10. maj 2014 med all inklusive

Tag med på vores næste grupperejse og nyd 1 uge på det dejlige Hotel Palia Sa Coma på Mallorca. Der er afrejse den 3. maj 2014, og du kan flyve ud fra både København og Billund.

KUN kr. 6.595,-

Pris pr. person v/2 personer i standard lejlighed fra

Prisen inkluderer: Flyrejse t/r, mad på flyrejsen, handicapassistance i lufthavnene, transfer i liftbus, ophold i 2 værelset lejlighed (opholdsstue og 1 soveværelse) All Inclusive på hotellet, underholdning og diverse aktiviteter på hotellet, sengelinned og håndklæder, skatter og afgifter

Drømmerejse til Equador

Grupperejse: 1. – 13. september 2014, begrænset antal pladser På denne spændende rundrejse vil du opleve den fantastiske San Pablo-sø, udsigten til Andesbjergene med sne på toppen og smage på Helado de paila. På vejen krydser vi to bjergkæder og kører gennem syv forskellige klimabælter og ser forhåbentlig vulkaner. Vi oplever Anzu floden, hvor vi skal sejle i gummibåd og hvor du undervejs kan nyde den pragtfulde natur, mens flodens brusende vand strømmer forbi. Læs hele 12-dags programmet på vores hjemmeside.

Pris pr. person v/2 personer

KUN kr.

Singletillæg

25.995,-

KUN kr. 1.500,-

Prisen inkluderer: Flyrejsen t/r, evt. kørestolsassistance og transport af manuel kørestol, transfer, 11 overnatninger, alle ture, aktiviteter, entréer og måltider jf. programmet,‟privat tilpasset transport og tosproget guide, lokal rejseleder under hele turen Vi tager forbehold for fejl i tekst og priser samt prisændringer. Tilbuddene gælder kun så længe pladser haves!

Danmarks største udvalg af handicaprejser Bestil vores kataloger på www.handitours.dk

HANDITOURS APS | ROSENØRNS ALLÉ 29, 1. SAL | 1970 FREDERIKSBERG C | RGF NR. 2356 TLF: +45 7022 7252 | FAX: +45 7733 5534 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK

LIVTAG #1 – 2014

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENE Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med Livtag nr.6, 2013. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

45 Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

PTU BORNHOLM

PTU NORDSJÆLLAND

Februar-april

2. marts

Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf.

5697 4404, erling@post4.tele.dk

Bustur til Den blå planet

PTU FREDERIKSBERG 1. april Operaeftermiddag – Verdis opera Falstaff Tid: Tirsdag d. 1. april kl. 14.00 – 17.00 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest d. 25. marts til Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891, mejsholm@ privat.dk

Tid: Søndag d. 2 marts. Opsamling og tidspunkt får man oplyst ved tilmelding.

Sted: Opsamlingssteder vil være Helsingør, Hillerød og Frederikssund Tilmelding: Senest d. 10. februar til Helle Vibeke Christensen: tlf. 4040 2972, hvc@ webspeed.dk. Tilmeldingen er bindende.

Afbud skal meddeles senest dagen før på tlf. 4040 2972, ellers koster det indgangens pris, 144 kr. pr. person, som vil blive opkrævet efter arrangementet.

Februar-april

KLIP UD OG HÆNG PÅ OPSLAGSTAVLEN

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU KØBENHAVNS OMEGN 17. marts Tupperware demonstration Tid: Mandag d. 17. marts kl. 19.00 -21.30 Sted: Rosenlund, Mørhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Senest d. 3. marts til Birthe Klamer: tlf. 2288 9055, birthe-klamer@ webspeed.dk

8. april At leve et liv eller vinde en krig -Foredrag med Mette Nyrup Tid: Tirsdag d. 8. april kl. 19.00 – ca.

21.30 Sted: Birkebjergcentret, Birkebjerg Alle 9, 4700 Næstved Tilmelding: Senest d. 31. marts til AnneLise Rossau: tlf. 2254 7617, arossau@ hotmail.com eller Bodil Jacobsen: tlf.

22552882, b.a.j.nagelsti@gmail.com

PTU ROSKILDE 26. marts

PTU KØBENHAVN

Tilmelding: Senest d. 24. februar til AnneLise Rossau: tlf. 2254 7617, arossau@ hotmail.com eller Bodil Jacobsen: tlf.

22552882, b.a.j.nagelsti@gmail.com

Foredrag om Havhingstens togt fra Roskilde til Dublin – Susanne Malmstrøm fortæller om vikingetogtet Tid: Onsdag 26. marts kl. 19.00 – ca. 21.30 Sted: Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve Tilmelding: Senest d. 20 marts til Ralf Kristensen: tlf. 2226 9832, ralf33@live.dk

PTU VESTSJÆLLAND Februar-april Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU FYN 3. marts

PTU STORSTRØM 4. marts Kunsten at se livets muligheder frem for handicappets begrænsninger Tid: Tirsdag d. 4. marts kl. 19.00 – ca.

21.00 Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg

Cafémøde – Lyst til Livet -Kom og hør om hvordan man får lysten til livet tilbage efter en alvorlig ulykke Tid: Mandag d. 3. marts kl. 15.30 – 17.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Der er parkeringspladser i gården Tilmelding: Mød op – men af hensyn til traktementet vil vi gerne vide om du/I

LIVTAG #1 – 2014

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

46 kommer og helst senest mandag d. 24. februar til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288 eller ptufyn@hotmail.com 26. marts Besøg på TV2 Syd Et 4-kredssamarbejde mellem PTU Fyn, Sydvestjylland, Sønderjylland og Trekantområdet Tid: Onsdag d. 26. marts kl. 18.30 Sted: Mediapark 1, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 20. februar til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf.

4124 6820 eller ptufyn@hotmail.com. Vi tilbyder videreformidling af ønske om samkørsel, så oplys, om du ønsker samkørsel eller kan have nogen med i din bil.

Ca. en times træning og herefter mulighed for socialt samvær i Seniorhusets cafe. Pris 35 kr. pr gang for træningen.

Hvis du er interesseret så kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

PTU MIDT THY MORS Foredrag med psykolog Tid: Dato ikke fastsat. Endelig dato og tidspunkt kommer på PTU Midt Thy Mors hjemmeside.

Sted: Skive Tilmelding: Mikael Fenger: tlf. 9793 7381, elsewienberg@hotmail.com, Rosvangvej 48, Jannerup. 7700 Thisted

Påskearrangement Hyggelig Påskefrokost

PTU MIDTVEST JYLLAND

Tid: Onsdag d. 9. april kl. 18.00 – ca.

21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 23. marts til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf.

4124 6820 eller ptufyn@hotmail.com

Besøg hos ortopædisk skomager Svend Hoff, Holstebro

Fysisk træning og socialt samvær.

Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber

12. marts

Tid: Onsdag d. 12. marts kl. 14.30 – 16.30 Sted: Hoff Sko, Nørreport Center, Nørregade 58, 1. sal, 7500 Holstebro Tilmelding: Senest d. 4. marts 2014 til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309/2345 9495 eller ptumidtvestjylland@gmail.dk mærket ”Hoff Sko” 25. marts Forstå din læge, når lægen ikke forstår dig – foredrag v/overlæge Lise Kay fra PTU

Tid: Alle onsdage fra kl. 15.30 til 17.00.

Opstart for nye onsdag d. 15. Januar 2014.

Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Alle er velkomne, og det er gratis at træne. For nærmere information kontakt Nina Breilich :tlf.

4124 6820

Tid: Tirsdag d. 25. marts kl. 19.00 – 21.30 Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Tilmelding: Senest d. 20. marts til Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132, Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller ptumidtvestjylland@ gmail.dk mærket ”Lise Kay”

Alle fredage

26. marts

Stol på motion PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning

Foredrag v/Troels Kløvedal I samarbejde med Handi Aktiv Midt Vest

Tid: Fredage kl. 10.00 til 12.00, opstart d.

10. Januar 2014.

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C.

4.-6. april Forårsmesse i Aalborg Kongrescenter Tid: Fredag d. 4. til søndag d. 6. april kl. 10 Sted: Aalborg Kongrescenter, Europa Plads, 9000 Aalborg Tilmelding: Palle Brøndum: tlf. 2179 8348

Dato ikke fastsat

9. april

Alle onsdage

PTU NORDJYLLAND

Tid: Onsdag d. 26. marts kl. 19.00 – 21.30 Sted: Herning VUC og HF, Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tilmelding: Ingen tilmelding – alle er velkommne

PTU SYDVESTJYLLAND 26. marts Besøg på TV-Syd Et 4-kredssamarbejde mellem Trekantområdet, Fyn, Sønderjylland og Sydvestjylland Tid: Onsdag d. 26. marts kl. 18.30 Sted: TV-Syd, Media Park 1, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 20. februar til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf.

5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU SØNDERJYLLAND 20. marts Livet på et Hospice Tid: Torsdag d. 20. marts kl. 18.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 13. marts til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, k.madsen@ stofanet.dk eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk 26. marts Besøg på TV Syd Et 4 kredssamarbejde mellem PTU Fyn, Sydvestjylland, Sønderjylland og Trekantområdet Tid: Onsdag d. 26. marts kl. 18.30 Sted: TV Syd, Media Park 1, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d.20. februar til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf.

5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU TREKANTOMRÅDET 5. marts Horsenspigerne Birgit og Ulla Musikalsk underholdning

Motion

Socialt

Generalforsamling

LIVTAG #1 – 2014

Foredrag

47 Tid: Onsdag d. 5. marts kl. 19.30 Sted: ELLEHØJ, Ellehammersvej 8, 7100 Vejle Tilmelding: Senest d. 26. februar til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen Rasmussen: tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen97@gmail.com 26. marts Besøg på TV-Syd Et 4-kredsarrangement mellem PTU Fyn, Sydvestjylland, Sønderjylland og Trekantområdet Tid: Onsdag d. 26. marts kl. 18.30 Sted: TV-Syd, Media Park 1, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 12. marts til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen Rasmussen: tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen97@gmail.com

PTU VENDSYSSEL

PTU ØSTJYLLAND

11. marts

25. februar

Cafemøde i Silkeborg

Besøg hos Handicare Tid: Tirsdag d. 25. februar kl. 19.00 – 21.30 Sted: Handicare, Bredskiftevej 6A, 8210 Århus V Tilmelding: Senest d. 18. februar til Susanne Gråbæk: tlf. 3026 5081, dengodefe@mail.dk

Tid: Tirsdag d. 11. marts kl. 15:00 – 17:30 Sted: Det nye Medborgerhus, Lokale 4, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058 / 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com 24. marts Livet er ikke det værste man har – heller ikke selvom man er handicappet Ved PTU's overlæge Lise Kay

27. februar Cafemøde i Randers Tid: Torsdag d. 27. februar kl. 15:00 -17:30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Kantinen, 2. sal, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058 / 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Tid: Mandag d. 24. marts kl. 19.00 – 21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 16. marts til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058 / 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

2. april Foredrag med Hugo Mortensen Hvordan man kommer gennem livet på trods af usportslig kropsbygning, manglende kvindetække og stærkt begrænsede intellektuelle ressourcer.

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

KLIP UD OG HÆNG PÅ OPSLAGSTAVLEN

Tid: Onsdag d. 2. april kl. 19.00-21.30 Sted: Ældrecentret Vesterlund, Nordens Allé 21-23, 9800 Hjørring Tilmelding: Senest d. 25. marts til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@ nordfiber.dk

Egmont Højskolen PTU’s installatør

www.egmont-hs.dk

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

Hvem er PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: • Ulykkesskade • Whiplashskade • Rygmarvsskade • Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

LÆS MERE

om alle dine medlemsfordele på www.ptu.dk/ fordele eller ring til 3673 9000

Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.