Livtag #4 2014

4 – 2014

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

80 år og polioskader er ingen hindring for Annette Holdensen s. 26 Whiplash bør ligestilles med andre kroniske sygdomme s. 20

ÉN SAMLET BPA-LØSNING

VI STØT TER PTU TOP-PAR T NER 201 4

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

MØD OS PÅ HEALTH & REHAB SCANDINAVIA 9. - 11. september 2014 – Bella Center – København

København

Aarhus

bhf@formidlingen.dk

tlf. 3634 7900

tlf. 7026 2709

formidlingen.dk

KONTAKT

OS

tlf. 3634 7900 eller e-ma il bpa@form idlingen.d k formidlin gen.dk

I

INDHOLD

"Jeg måtte til min skræk konstatere, at planerne for livets kalender var ændret på et splitsekund."

16

Læs kronikken "Det gode liv"

!?

8

Medlemskursus om god kommunikation

Holger Kallehauge er død

6

Det gode liv – En kronik af Rune Støvring

8

39

Et forskningsprojekt: Skuldersmerter hos rygmarvsskadede 12 Metal mod metal

16 Hvert nummer

Whiplash bør ligestilles med andre kroniske sygdomme

20

Livskunstner, væver, grafiker, skulptør – en fortælling om Annette Holdensen

26

Indtryk fra en velbesøgt poliokonference

34

Leder Medlem til medlem Værd at vide PTU’s partnere Opgavesiden Brevkasse Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 13 14 23 24 32 39 44

Har du vĂŚret ude for NĂĽrpersonskade? ulykken er ude... en

PTU’s advokatgruppe

Personskade

Muligheden for erstatning kan vÌre afgørende for büde økonomien, fremtiden og familien.

Vi har en specialafdeling bestüende af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 Muligheden erstatning beskÌftiger kan vÌre ürs erfaring, derfor udelukkende for büde økonomien, sigafgørende med personskadeerstatning.

Gitte Møller Iversen

Gitte Møller Iversen

fremtiden og familien.

Kontakt os og fĂĽ en gratis og Kontakt os, og fĂĽ grundig vurdering af en din vurdering sag, af din eller lĂŚs sag, mereeller pĂĽ: lĂŚs mere pĂĽ

www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk

Advokaterne Advokaterne Store Store Torv Torv 16 16 Elmer Elmer & & Partnere Partnere Grove Grove & & Partnere Partnere HjulmandKaptain Hjulmand - Kaptain Kirk Kirk Larsen Larsen -- Ascanius Ascanius

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme Esbjerg . Herning . Skjern www.kirklarsen.dk Tlf. 70 22 66 60

Tlf. 70 30 10 14 ¡ info@klapersonskade.dk .

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

ER DU KOMMET TIL SKADE SĂ? KONTAKT SPECIALISTERNE

!DVOKAT 34%%. %2)+3%. ( !DVOKAT 0/5, 2!3-533%. ( !DVOKATERNE 34/2% 4/26 Âą2(53 #

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring HJÆLP TIL HJÆLP TIL Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: ERSTATNING?

Hardu duvÌret vÌret udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har • udsat Erstatningskrav ved ulykker en tvist med dit forsikringsselskab? • Ulykkesforsikringer en tvist med dit forsikringsselskab? • Personforsikringer harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjÌlperhvert hvert ür ür mere mere end med hjÌlper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med Vi har tilknyttet egen speciallÌge. deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak med Ên afvores vores specialister ved püpü Tal medÊn Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, med af specialister vedatatringe ringe Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller tlf.7015 7015 1000. Du Du kan ogsü om osos püpü tlf.

1000. ogsĂĽlĂŚse lĂŚsemere mere om Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk .. www.erstatningsspecialisten.dk

4%, &!8

7 7 7 ! $ 6 / + !4 % 2 . % n 3 4 / 2 % 4 / 2 6 $ + KONTAKT OS ELLER SE MERE PĂ… SĂ? BESÂ’G VORES HJEMMESIDE OG LÂ?S OM HVORDAN SPECIALISTER

I ERSTATNINGSRET VEDRÂ’RENDE PERSONSKADER KAN HJÂ?LPE DIG VIDERE WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK

ADVOKATRÅDGIVNING - nür skaden er sket Elmer &&Partnere yder rüdgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmül efter enom personElmer Partnere har 5 erfarne kan rüdgive alle skade, uanset om den erefter opstüet arbejde ellerDet i fritiden.

Vi overfor reprÌsenterer vÌsentlige spørgsmül en pü personskade. gÌlder modudelukkende de skadelidte. er 11 advokater, studenter og 6 parten, i forhold til egne Vi forsikringer og de3 fuldmÌgtige, sociale myndigheder.

LÌs sekretÌrer, der arbejder med dette retsomrüde. Vi har igennem mange ür ført mere pü www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. et stort antal retssager; ogsü i Højesteret, og har opnüet stor viden og erfaring.

Henvendelsetil tilKarsten Karsten Høj Høj pr. pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk Henvendelse kh@elmer-adv.dk.

ELMER & PARTNERE A D V O K A T E R

A D VOK A T AKTIESELSK AB

TELEFON 3367 6767

STO SGEA D2E 423 B O RREG KO E RN G EAND B ETĂ˜ .B 12 1B AG 3 0H0U S K E N6H4 AKVBNH K

TELEF A X 3367 6750 W W W. E L M E R - A D V. D K

Aalborg ¡ Hjørring ¡ SÌby ¡ Frederikshavn ¡ Skagen 70 15største 10 00advokatfirmaer HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandtTlf. Danmarks medmed 125125 ansatte, 48 somalle allesamarbejder samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf 48 jurister, jurister, som inden for for en lang www.erstatningsspecialisten.dk rÌkke juridiske specialer. rÌkke juridiske specialer.mail@70151000.dk

3 32 ĂĽrs erfaring

GROVE & PARTNERE

§

ADVOKATFIRMA Kontorets advokater advokater har har gennem gennem en en ĂĽrrĂŚkke ĂĽrrĂŚkke Kontorets specialiseret sig sig ii erstatningserstatnings- og og forsikringsret. forsikringsret. specialiseret Vi beskĂŚftiger beskĂŚftiger os os ii dag dag nĂŚsten nĂŚsten udelukkende udelukkende Vi med disse disse retsomrĂĽder. retsomrĂĽder. med Vi yder yder kun kun bistand bistand til til skadelidte. skadelidte.

Vi Advokat Axel Axel Grove Grove er er medlem medlem af af bestyrelsen bestyrelsen for for advokaternes advokaternes faggruppe faggruppe for for Advokat erstatnings- og og forsikringsret forsikringsret og og Foreningen Foreningen af af Erstatningsretsadvokater.

Erstatningsretsadvokater. erstatningsAxel Grove Grove er er udpeget udpeget af af PTU PTU som som medlem medlem af af den den juridiske juridiske rĂĽdgivningskomitĂŠ rĂĽdgivningskomitĂŠ Axel European Whip-lash Whip-lash Association.

Association. ii European st.

Sankt AnnĂŚ AnnĂŚ Plads Plads 7, 7,st.

1250 København København K. K. Sankt ¡¡ 1250 Telefon 33 33 36 36 99 99 99 99 ¡¡ Fax Fax 33 33 36 36 99 99 98 98 Telefon

Mød os os pü pü hjemmesiden: hjemmesiden: www.grove-partnere.dk www.grove-partnere.dk Mød E-mail: gp@grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

L

LEDER // LIVTAG #4 – 2014

5

Kallehauge Den 6. juni 2014 døde Holger Kallehauge, kun to uger efter at han gik af som formand for PTU – en post han havde bestridt i over 40 år.

Jeg talte med Kallehauge flere gange under hans hospitalsindlæggelse, bl.a. dagen efter repræsentantskabsmødet, som han i detaljer ønskede at blive briefet om. Han var umådelig glad og også lettet over, at det forløb godt, ikke mindst med hensyn til det planlagte valg af ny formand. Han havde gennem flere år forberedt – og forberedt sig selv på – det generationsskifte, der skulle gennemføres.

Målet var ikke, at en bestemt person skulle overtage. Målet var, at PTU skulle sikres den bedste ledelse af hensyn til medlemmerne og af hensyn til den vigtige sag, vi arbejder for i bred forstand.

Der er skrevet talrige nekrologer og mindeord om Kallehauge. Jeg har modtaget kondolencer fra personer og organisationer i Danmark og snart sagt alle dele af verden, ikke mindst polioorganisationer i Europa. Det viser alt sammen, hvilken helt, helt enestående person og handicapforkæmper, Kallehauge var.

Kallehauge var sagligheden selv Vi bør et øjeblik prøve at sætte ord på noget af det, vi i PTU får med fra Kallehauge. Mange i og uden for PTU er utvivlsomt enige med mig om, at Kallehauge har manifesteret og udlevet nogle meget klare og stærke værdier, som er grundlæggende i PTU – og som vi skal værne om nu og i fremtiden.

Saglighed er det første ord, der falder mig ind. Kallehauge var sagligheden selv. Altid søgte han at fastlægge relevante rimelige kriterier for måden at håndtere en sag på.

Det aftvang respekt hos de fleste, men også modstand hos nogle, der havde mere politiske dagsordner eller havde egne interesser at forfølge.

Vi ved vist alle, at Kallehauge nogle få gange kunne udtrykke sig, så man næsten skar sig på hans argumenter, men altovervejende var Kallehauge både knivskarp og dialogens mand. Han havde bestemt sine synspunkter – men han var altid villig til at lade dem afprøve i dialog med andre. Jeg oplevede ofte, at han havde et synspunkt og jeg et andet. I stedet for at kæmpe for at få ret, var vi i al beskedenhed vældig gode til at være nysgerrige efter at sætte os ind i hinandens synspunkter, drøfte for og imod, for derefter at nå frem til en løsning, vi begge var enige om. Og ikke sjældent endte vi via dialogen med en helt tredje og bedre løsning, end dem vi hver i sær var nået frem til.

Vi kan også stræbe efter at være lige så flittige og ikke mindst engagerede, som Kallehauge var. Ganske mange medlemmer har troet, at Kallehauge havde kontor i PTU og var her mange timer og dage om ugen. Det var han ikke. Men han var så flittig, at man jo måtte tro det! Og PTU var ikke det eneste, Kallehauge arbejdede med. Han havde gang i adskillige projekter inden for fx det retspolitiske felt, som intet havde med PTU at gøre.

Saglighed, dialog og flid samt det enestående og smittende engagement i alt, hvad Kallehauge beskæftigede sig med. Uden at jeg skal forsøge at ophøje disse karakteristika til evige sandheder, er de udtryk for de stærke værdier, som vi skal holde fast i og være stolte af i PTU.

De sidste gange, jeg besøgte Kallehauge – senest den dag, han døde – bad han mig om at hilse alle og sige tak. Med alle mente Kallehauge virkelig alle i PTU. Han nød arbejdet og samarbejdet med alle medlemmer og medarbejdere. Denne hilsen er hermed bragt videre!

Vi har meget tilfælles Kallehauge deltog som nævnt ikke i det repræsentantskabsmøde, hvor han gik af, og hvor han blev udnævnt til ærespræsident.

Men han havde selvfølgelig nået at skrive en kort hilsen, som er lagt ud på vores hjemmeside. Kallehauge valgte at give ét råd: ”Jeg har et ønske til Jer som medlemmer, og det er altid at huske på, at I har meget mere til fælles uanset funktionsnedsættelse, end det der adskiller jer. Inklusionen er både et middel og et mål. Der vil også komme kriser i fremtiden, men hvis I fastholder solidariteten er chancen for at komme godt igennem størst, hvis I støtter ledelsen. Tak for fællesskabet, tak for kampen og tak for sejrene.”

For mig personligt er tabet af Kallehauge næsten ikke til at bære – men jeg kan mere og mere se det lyse og venlige minde om ham og værdsætte de stærke værdier, han har præget mig og mange andre med. Og i stedet for at sørge over ikke at få flere år med Kallehauge, kan jeg glæde mig over den gave, det har været at få lov til at arbejde så tæt sammen med ham i over 7 år.

Philip Rendtorff Adm. direktør

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN® Forsidebillede: Alex Tran Oplag 6.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 20.10.2014 Deadline: Redaktion 15.9.2014 Annoncer 15.9.2014.

LIVTAG #4 – 2014

6

Holger Kallehauge er død AF Kira S. Orloff, journalist, PTU — FOTO PTU

Tidligere formand for PTU, Holger Kallehauge, sov stille ind den 6. juni. Holger Kallehauge blev 79 år.

Holger Kallehauge vil blive husket for en imponerende juridisk karriere, der blev kronet med mere end 20 år som landsdommer, og for en enestående indsats som dansk og international forkæmper for handicappede.

Efter endt kandidateksamen i 1961 startede Holger Kallehauge som sekretær i Justitsministeriet, inden han i 1973 blev udnævnt til dommer i Københavns Byret. I 1983 tiltrådte han som landsdommer i Østre Landsret, en stilling han besad frem til 2005, hvor han gik på pension. Sideløbende med

dommergerningen varetog han forskellige juridiske tillidshverv, ligesom han fra 1994 til 2008 var stedfortræder for Folketingets Ombudsmand.

Engagementet i andre mennesker tog han med sig fra sit arbejdsliv, da han i 1973 blev formand for den daværende Polioforeningen, senere PTU – Livet efter ulykken. Her blev han hurtigt et kendt ansigt i offentligheden, når han talte for, at mennesker med handicap også har ret til et liv som alle andre. Udover at spille en stor rolle for hele handicapsagen var han også med til at udvikle PTU til en moderne og aktiv patientforening, der søger indflydelse og dialog.

”Holger Kallehauge var en af de mest karismatiske personligheder inden for handicappolitikken og i samfundsdebatten generelt.”

”At have et handicap er ikke ensbetydende med at være svag. Det beviste Holger Kallehauge om nogen.

Han gik forrest i kampen for lige rettigheder og lige muligheder for alle. Og han gik forrest i kampen for respekt og ligeværd. At vi i Danmark er nået så langt, som vi er, skyldes ikke mindst Holger Kallehauge.”

STIG LANGVAD, FORMAND FOR DANSKE HANDICAPORGANISATIONER

JØRGEN GLENTHØJ, BORGMESTER PÅ FREDERIKSBERG

LIVTAG #4 – 2014

Handicapbevægelsen har mistet en af sine største personligheder og kæmpere.

”Holger Kallehauge var, og vil vedblive at være, et menneskeligt pejlemærke. Han var et menneske og en personlighed som man kan se hen til når man skal forsøge at lægge kursen for sit eget liv og virke.”

HANS GAMMELTOFT HANSEN, TIDL. FOLKETINGETS OMBUDSMAND

”Der skal et menneske af stort format til for at kunne rumme og udfylde alle disse roller så elegant og effektivt, som Holger Kallehauge har gjort det.”

”Hele vort samfund og ikke mindst vore handicappede medborgere led et stort tab, da Holger Kallehauge – sikkert meget mod sin vilje – afgik ved døden.

Blandt de ting, som Holger Kallehauge især huskes for, er hans arbejde for, at FN i 2006 vedtog en handicapkonvention med ligeværdige rettigheder for mennesker med handicap.

Sideløbende med det handicappolitiske arbejde har han spillet en aktiv rolle i blandt andet Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer.

Der skal et menneske af stort format til for at kunne rumme og udfylde alle disse roller så elegant og effektivt, som Holger Kallehauge har gjort det.

Lige til det sidste var Holger Kallehauge aktiv som formand for PTU. Senest arbejdede han blandt andet for, at Folke tinget gør FN’s handicapkonvention til dansk lov, ligesom tilgængelighed for alle og beskæftigelse til mennesker med handicap fyldte en stor del af hans liv. Holger Kallehauge stoppede som formand for PTU ved det ordinære repræsentantskabsmøde den 24. maj i år.

Som et udtryk for Holger Kallehauges store indsats for det danske samfund er han blandt andet blevet tildelt Retspolitisk Forenings Hæderspris, Hans Knudsen Medaljen og Rehabilitation International Award. Senest blev han i september 2013 Ridder af Dannebrog af 1. grad.

Med Holger Kallehauges død har handicapbevægelsen mistet en af sine største personligheder og kæmpere. Æret være hans minde.

HANNE REINTOFT, SOCIALRÅDGIVER, TIDL. MEDLEM AF FOLKETINGET OG MEDLEM AF ETIKS RÅD

PTU udgiver et særtillæg som en hyldest til Holger Kallehauge.

Citaterne på disse sider stammer fra dette særtillæg, som du modtager sammen med næste nummer af Livtag i oktober.

Men når markante og store personligheder forsvinder, er det vigtigt at bevare mindet, der fortsat kan inspirere og engagere.”

”Holger Kallehauge kæmpede til det sidste for rettigheder for personer med funktionsnedsættelse. Kallehauge var således ved sin død medlem af det udvalg , regeringen havde nedsat i november 2012 for blandt andet at komme med anbefalinger omkring indskrivningen af FN’s Handicapkonvention i dansk lovgivning.

Holger Kallehauge deltog på grund af sygdom ikke i udvalgets sidste par møder, men han fulgte via mail med i udkastene. ”Jeg er stadig indlagt på Rigshospitalet. Jeg vil meget gerne vide, hvordan det sidste møde i hovedtræk forløb. Mangler I en underskrift? Det kan I godt få,” skrev han så sent som ugen inden sin død. Aktiv til det sidste og opsat på at forbedre rettighederne for personer med handicap. Det er meget, vi andre skal leve op til, hvis vi vil nå Holger til sokkeholderne.”

JONAS CHRITSOFFERSEN, DIREKTØR, INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

LIVTAG #4 – 2014

8

Kronikken har tidligere været bragt i Politiken påskesøndag 2014.

Livtag har fået tilladelse til at bringe kronikken.

ILLUSTRATION Colourbox

DET GODE LIV – En kronik af Rune Støvring

Rune Støvring er forfatter, gæstelærer, gymnastikinstruktør og frivillig i PTU. Han er kørestols- og respiratorbruger efter en alvorlig gymnastikulykke i 2005. Rune Støvring har skrevet nedenstående kronik, hvor han hylder livet og kommer med sin fortolkning af det gode liv – trods hverdagens mange udfordringer.

Gad vide om der findes en opskrift, måske ligefrem en formel, der kan beskrive, hvad det gode liv er? Hvis der findes et svar, vil mange mennesker nok mene, at mit liv de sidste 8 år er den diametrale modsætning. Idet jeg som 22-årig efter en gymnastikulykke blev lænket til en kørestol og indledte et forhold til en respirator med det borgerlige navn PLV 100. Et forhold, der bedst kan sammenlignes med et tvangsægteskab, som bogstaveligt lever op til kirkens ord: til døden jer skiller.

Historien starter med en saltos underrotation under en gymnastiktræning, efterfulgt af en kort udflugt i den medicinske drømmeverden, bedre kendt som kunstig koma.

Jeg måtte til min skræk konstatere, at planerne for livets kalender var ændret på et splitsekund. Jeg lå fanget i kampen mellem liv og død, i en tilstand af total isolation bag øjenlågene, uden evne til at kommunikere med omverdenen. Intet ord kan beskrive den sorg og frygt, jeg oplevede, da jeg til min rædsel indså, at den livløse krop i sengen tilhørte mig, og at det ikke bare var et mareridt, som jeg kunne vågne op af.

Da jeg først havde forbrændt morfinen i kroppen, blev jeg bevidst om det kritiske i situationen. Jeg befandt mig i en verden, hvor alle drømmene var sprængt. Hvad værre var, den livløse krop var så påvirket af ulykken, at sandet i mit timeglas flere gange var ved at løbe ud. Samtidig var kroppen

LIVTAG #4 – 2014

9 så presset, at jeg først fik det talende ord over mine læber efter en måned. Heldigvis blev min krop og jeg enige om en fælles kærlighedserklæring til livet. Efter et år minus 10 dage i sygehussystemet vendte jeg hjem til Svendborg, desværre uden genvundet førlighed. Hovedet svævede derimod alene, efterladt af den kolde intethed nedenfor halsen.

Hjem kære hjem sang i ørerne, da døren til huset på Syrenvej bød mig indenfor med åbne arme. Huset, der takket været den danske velfærdsmodel og underbygget af en veldækkende forsikring, blev købt og ombygget til mine behov. Selvom næsten alting var forandret, og det ungdom-

Men når snakken falder på samfundets svageste, bliver vores værdi oftest vurderet ud fra økonomiske parametre: er vi økonomiske aktiver, eller er vi bare udgifter? Jeg skal være den første til at indrømme, at der er ubalance i den økonomiske vægtskål siden min ulykke. Med det mener jeg, at jeg siden ulykken nok er en større udgift for det danske velfærdssystem end de fleste. Jeg erkender blankt, at jeg rent økonomisk nok aldrig vil kunne genskabe balancen.

Jeg mener bare – et liv kan ikke kun vurderes på kroner og øre men lige så meget på, hvad den enkelte bidrager med. Lige præcis derfor føler jeg en vigtighed i min af det gode liv, og hvordan ”Jeg måtte til min skræk konstatere, at planerne fortolkning jeg deltager trods mine udfordringer. for livets kalender var ændret på et splitsekund.

Jeg ankom til det sydfynske med troen på, at jeg kunne indtræde i samJeg lå fanget i kampen mellem liv og død, i en fundet i samme omfang som før min tilstand af total isolation bag øjenlågene, uden ulykke. Naivt planlagde jeg fremtiden på skuldrene af allerede eksisterende plaevne til at kommunikere med omverdenen.” ner. Det viste sig dog hurtigt, at planerne på ingen måde var designet til min afhængighed af en 200 kilo tung kørestol og min vejrtrækning melige liv, jeg tidligere havde ført, ikke stod til at genskabe, ved hjælp af en respirator. glædede jeg mig til at komme helt tilbage til livet.

Jeg indså, at jeg selv havde ansvaret for at skabe en ny identitet. En identitet præget af mine fysiske begrænsninger Herefter vil jeg et øjeblik fokusere på velfærds-Danmark og og langt fra ungdommens forestillinger. Den opgave virkede servicelovens § 96, BPA borgerstyret personlig assistance. så uoverskuelig, at sindet langsomt stemplede ind på en Det nye liv kræver døgnbemanding pga. respirator og hjælp rutsjebane. Erkendelsen af, at jeg ikke magtede opgaven, til alt, jeg før kunne selv. Ordningen muliggør, at jeg selv kan virkede som en falliterklæring og drev mig til grænsen, milvære øverstbefalende for den hær af hænder og fødder, der limeter fra vanviddet. Jeg må indrømme, at jeg søgte hjælp hjælper mig med livets udfordringer. Den er en del af den veli lægevidenskaben, og løsningen blev en afhængighed af færdsmodel, der har sørget for, at jeg ikke er blevet efterladt en medicinsk cocktail af smertestillende- og lykkepiller, der i et krater af økonomisk ruin efter det langvarige indlæggelhenkastede mig i en skyggeverden. sesforløb. Den gør det muligt for mig som svært fysisk handiVæk var alle drømmene om et aktivt meningsfyldt liv, cappet at fortsætte med et rimeligt værdigt liv, efter noget af skyggerne hang tungt over dagene, der blev til uger, til mådet værst tænkelige er sket. Hvis ikke ordningen eksisterede, neder og til sidst år. hvor var jeg så? På et plejehjem? Det har selvfølgelig krævet tid at mestre ansvaret, men det er en helt anden symfoni, der Det er vel på dette tidspunkt, at en læser eller to drager den kan fremføres ved en senere lejlighed. konklusion, at indlægget ikke rammer overskriften, og at der ikke er noget godt i et liv hensat som skygge. Jeg giver dem Det var under forberedelserne til min tilbagekomst, at jeg delvist ret, dertil hang det medicinske mørke tungt. Heldigvis først mødte det store fokus på økonomien i velfærdsmodelbrændte der bagved det livløse ydre og de glansløse øjne len. Ført an af et mediebillede der oftest fyldes af teoretiske stadigvæk en glød, som ikke var så let at slukke. Den lille beregninger og udtalelser fra folk, der reelt ikke kender glød brændte for at tilbagebetale den støtte, jeg modtog betydningen af at være dybt afhængig af velfærdsmodellen. fra omverdenen. Kræfterne blev samlet, og ved brugen af Jeg er helt indforstået med en nødvendighed i at optimere min stemme indtog jeg rollen som instruktør og medlem af velfærdsmodellen, inden den slår bunden ud af nationaløkogymnastikudvalget i Svendborg gymnastikforening. Kort tid nomien. Det er heller ikke fordi, at jeg vil lade grådigheden efter blev en yderligere sten lagt på vejen tilbage til virkeligdominere min holdning, vi skal alle yde vores del.

LIVTAG #4 – 2014

10

små skridt på arbejdsmarkedet som et fast input i pensummet på diverse sundhedsuddannelser, skoler og foreninger, hvor jeg holder foredrag om mit livs udfordringer.

Med det udadvendte liv følger en del undrende blikke; jeg kan godt forstå, at den livløse krop og slangen i halsen nemt skaber fordomme. De menneskelige billeder har meget magt, især når man skiller sig ud fra mængden. Om det er i en artikel eller i en samtale, når jeg kører forbi, er meningerne ofte dannet, inden jeg overhovedet har åbnet munden, og mine egne ord overhøres eller forsvinder i det første indtryk.

Heldigvis møder jeg også mange mennesker, der med åbent sind og arme giver mig mufor at deltage i livet på mine Med smagen af mit ”Så hvis ulykken har bekræftet noget lighed vilkår. Den fornyede deltagelse er nye liv indledte jeg for mig, så er det, at selv ikke den ikke kun glæde, den slår mig også eftersøgningen på den røde tråd, der største milliongevinst kan sidestilles i hovedet med begrænsningernes omfang. For selvom omgivelserne kunne skabe en sammed familiens og vennernes langsomt bliver mere handicapvenmensmeltning mellige, er mange af løsningerne ikke lem mit tidligere liv, kærlighed.” tænkt til en 200 kg-køre stol og en mit handicap og mine krop uden spænding. Med andre interesser. Den mest ord de er ikke særligt Rune-venlige. Derfor har jeg indset nærliggende var gymnastiksalen, der trods ulykkens skygvigtigheden af et frirum, hvor både sind og krop kan genger overstrålede dens glæder i sådan en grad, at jeg nu på skabe sin harmoni og styrke. Med risiko for at lyde som en ottende sæson har min ugentlige gang i Svendborg gymnapassioneret pensionist er mit største frirum den sydvendte stikforening. Men to timer om ugen opvejer ikke de sprængte terrasse, hvis selskab giver mig mere glæde end sydens sol. drømme om fremtiden, ulykken har efterladt mig med. De faste skridt på arbejdsmarkedet er erstattet med stemplet som Men det bedste afbræk er besøgene af familie og venner, førtidspensionist før min 23-års-fødselsdag, og de fysiske ja selv et telefonopkald er med til at lyse op i det periodiske begrænsninger spænder ben for en fuldkommen genkomst. mørke. Så hvis ulykken har bekræftet noget for mig, så er Hverdagen kræver en krans af rutiner og faste tidsmønstre, det, at selv ikke den største milliongevinst kan sidestilles idet den svage fysik i takt med tidens tand godt og grundigt har med familiens og vennernes kærlighed. Vigtigheden i denne arbejdet løs på den sidste rest af ungdommelig uovervindeligstøtte kan ikke overdrives, den er tit min redningsvest. hed. Ydermere sætter fysikken jævnligt grænser for mængden Kloge mennesker siger, at det er i opstigningen fra af aktiviteter og medfører tilsidesættelsen af alle planer. Følelafgrundens dyb, du virkelig lærer at værdsætte det, du har. serne skummer op i takt med, at jeg ikke kan gennemføre det Det lyder meget flot, men hvad hjælper det i det øjeblik, planlagte og efterlader mig med en mental mavepuster over de barske realiteter. Så til jer, der drømmer om at sidde med benene hvor kampen mod krisens kviksand er hårdest og tvivlen er størst. Og hvad så bagefter, jeg står stadigvæk med den oppe og betragte dagligdagens stress og jag, kan jeg kun sige, ene fod dybt begravet i en identitetskrise. En krise, der ikke at i længden bliver det ret kedeligt. kan afhjælpes af terapeutiske samtaler, idet kilden udspringer af dagligdagens spejlbillede, der ikke repræsenterer Den faste indpakning kan til tider virke klaustrofobisk, så jeg den personlighed, der gemmer sig bagved det livløse ydre. byder alle ændringer i det fastlagte skema velkommen. Med Spejlbilledet bliver ofte forvrænget af den ulige kamp med afsæt i rollen som instruktør bliver kæden omkring ugens både væske i kroppen og lysten til hovedspring i kogekunskema gentagne gange brudt af forskellige aktiviteter. Samstens glæder. tidig har jeg i de senere år igen haft fornøjelsen af at tage heden gennem et foredrag. Det var under forberedelserne til det, at jeg første gang tillod tankerne om mit videre liv at trænge igennem tågens filter. Jeg indså, at jeg havde mistet min medindflydelse på livet og famlede i blinde mod fremtiden.

Der var to veje at gå: enten at blive i skyggeverdenen eller at gøre aktiv modstand. Jeg valgte at gå til modstand, det krævede dog et længere udtrapningsforløb. Efter godt to år i skyggen var jeg parat til at møde virkeligheden. Om livet er nemmere efter det valg, er jeg lidt usikker på, men glæden ved livet er mangedoblet.

LIVTAG #4 – 2014

11

Kærlighed + livets røde tråd + humor x gode dage = et godt liv

Afslutningsvis vil jeg indrømme, at jeg selvfølgelig anser livets barske realiteter og mine daglige kampe for uretfærdige. Men jeg sidder alligevel med den følelse, at det kunne være meget værre. Jeg kunne have fået en varig hjerneskade eller været død. Når snakken falder på døden, er den skræmmende sandhed, at jeg faktisk bliver holdt kunstigt i live af respiratoren, og dertil er et spørgsmål nærliggende: Hvad med en aktiv skilsmisse fra pinslerne? Jeg kan med oprejst pande svare: Livet er en gave, og forresten er kærlighedserklæringen intakt. Desuden tror jeg ikke, at mine talegaver er gode nok til at overtale mine hjælpere til at køre mig ud over Svendborgsundbroen. Godt det samme, den bro er jo ikke særligt handicapvenlig.

Jeg har brugt et øjeblik på at hylde livet med enkelte sider af den komplekse situation, et liv med et handicap er. Det gode liv er ikke fejlfrit, det er en sammenkogt ret bestående af det perfekte, det uskønne og tilsat livsbekræftende ingredienser. Retten skal stå og simre, men uden konstant opmærksomhed brænder den nemt på. Så kan selv ikke den fineste servering eller de dyreste dråber forbedre smagen.

Jeg håber, at fortællingen om livet set fra en kørestol kan bidrage til den evige debat : Hvad er et godt liv? Om indlægget har skabt mere balance på vægtskålen, vil jeg lade andre om at bedømme. Og svaret på mit indledende spørgsmål… Ja, det er muligt at udarbejde en formel, der enkelt kan beskrive grundessensen i et godt liv: Kærlighed + livets røde tråd + humor x gode dage = et godt liv.

FORSKNING // PTU´S SUNDHEDS- OG FORSKNINGSUDVALG HAR BESLUTTET AT YDE ØKONOMISK STØTTE TIL ET FREMTIDIGT PROJEKT OMHANDLENDE SKULDERSMERTER HOS RYGMARVSSKADEDE.

SKULDERSMERTER HOS RYGMARVSSKADEDE AF Camilla Marie Larsen, ph.d., post.doc., cand.scient.san., fysioterapeut i samarbejde med Birgit Juul-Kristensen, Ph.d., Lektor, Dr.Med.Vet., fysioterapeut. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet —

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvor mange og hvor ofte manuelle kørestolsbrugere med rygmarvsskade har skuldersmerter, og hvilken indvirkning smerterne har på funktionsniveau og livskvalitet. Derudover vil vi undersøge den neuromuskulære funktion (kommunikationen mellem hjerne og muskler) i overkroppen hos tetraplegiske kørestolsatleter med og uden skuldersmerter, samt systematisk undersøge om der er evidens for, at man kan forebygge og behandle skuldersmerter hos rygmarvsskadede kørestolsbrugere. Projektet er både rettet mod atleter og ikke-atleter.

Dette er det første nationale forskningsprojekt, der har til hensigt at etablere et videnskabeligt baseret grundlag for at udvikle evidensbaserede behandlings- og forebyggelsesstrategier rettet mod skulderlidelser hos kørestolsbrugere med rygmarvsskade. Med denne viden vil der være et fundament for udvikling af evidensbaserede behandlingsstrategier for netop skulderproblemer hos denne gruppe.

Vi forventer, at projektets resultater på længere sigt kan få kliniske implikationer for kørestolsatleter, men også for personer med rygmarvsskade mere generelt set. Rygmarvsskadede er en yderst velkendt målgruppe for fysioterapeuter,

både i forbindelse med undersøgelse og træning generelt og i forhold til skadesbehandling og forebyggelse af skulderlidelser. I samarbejde med Vestdansk Center for Rygmarvsskade (Regionshospitalet Viborg), Afdeling for Rygmarvsskader (Glostrup Hospital), Ortopædkirurgisk afdeling Odense Universitetshospital (OUH), Foreningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) samt Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF), er der planlagt konkret samarbejde med læger og fysioterapeuter for at inddrage den praktiske fysioterapierfaring og specialviden til udførelse af projektet. I projektet indgår desuden samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), samt internationalt samarbejde med School of Physiotherapy, Amsterdam School of Health Professions, University of Applied Sciences og Academic Medical Center samt University of Amsterdam samt Physical Therapy Education, Ghent University.

LIVTAG #4 – 2014

13

TIL

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

ILLUSTRATION Colourbox

Få frisk luft og motion – lav en cykelklub På institutionen Strandlund er vi mange ældre og handicappede, som gerne vil cykle. Trehjulede cykler med hjælpemotor er typisk meget kostbare og svære at få bevilget af kommunen. Derfor var vi to beboere, der besluttede at danne en cykelklub og søge sponsorater til cyklerne.

Vores klub er dannet i maj i år og hedder Cykelklub Strandlund. Efter at have formuleret klubbens værdier og visioner samt nedskrevet vedtægter for cykelklubben, indkaldte vi til en stiftende generalforsamling.

Mange beboere dukkede op, og vi dannede en bestyrelse på 4 personer. Kontingentet er 100 kr. om året for aktive medlemmer, og 50 kr. om året for passive medlemmer. Vi er i dag 50 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen er aktive. Til medlemsmøderne kan alle medlemmer deltage, men kun de aktive kan benytte cyklerne.

Vi begyndte straks at søge fonde, og vi har i dag 2 cykler. Den ene er en trehjulet dobbeltcykel med komfortable sæder/armlæn og mulighed for fastspænding af fødder og med hjælpemotor. Mærket er Fun2Go. Cyklen har kostet 76.000 og er sponsoreret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Den anden er en trehjulet enkeltcykel med komfortabelt sæde/armlæn og mulighed for fastspænding af fødder og med hjælpemotor. Mærket er Disco.

Denne cykel har kostet 33.500 og er sponsoreret af Den Borgerrettede Pulje, Handicaprådet, Gentofte Kommune.

meget velegnet til et medlem, der måske ikke er i stand til at cykle selv, men godt kan cykle med. Føreren kan være et familiemedlem, men vi efterlyser også ”cykelvenner”, der vil cykle en tur med et medlem, der ikke selv kan cykle.

Følg med i Cykelklub Strandlunds liv og færden på Facebook, Cykelklub Strandlund Charlottenlund.

Hvis du har fået mod på at stifte en cykelklub og gerne vil vide mere eller vil være cykelven i vores cykelklub, er du velkommen til at kontakte Elisabet Sinding: elisabetsinding@mail.dk, tlf. 3024 6908.

Venlig hilsen Elisabet Sinding, næstformand i Cykelklub Strandlund

Vi efterlyser cykelvenner På dobbeltcyklen er det føreren, der ”bestemmer” og sidemanden, som ”retter ind”. Denne cykel er derfor

PTU’s installatør

V

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #4 – 2014

14

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Ret til at være forældre Alle har ret til beskyttelse af deres familieliv – også personer med handicap.

Institut for Menneskerettigheder har udgivet en rapport, hvor de gennemgår og analyserer relevante menneskeretlige bestemmelser og forpligtelser i den danske lovgivning i forhold til støtte til forældre med handicap.

Menneskerettighedskonventionerne fastslår, at forældre med handicap har ret til støtte til at være forældre. Rapporten peger dog på flere tilfælde, hvor forældre med handicap ikke har fået den rette støtte fra kommunen.

Det skal der rettes op på fastslår socialminister Manu Sareen, der har meldt ud, at Socialministeriet vil sikre, at kommunerne giver nødvendig støtte til forældre med handicap. Han fastslår, at der skal være klare vejledninger og regler for, hvilken støtte forældre med handicap kan forvente af kommunerne.

Læs rapporten på www.menneskeret.dk

RYGMARVSSKADEDE FRA NORDEN MØDTES HOS PTU PTU var fra den 3. til 5. juli vært for det nordiske topmøde for rygmarvsskadede, NORR. Udover Danmark er Norge, Sverige, Island og Finland med i samarbejdet.

Under topmødet i Rødovre blev der bl.a. snakket om genoptræning, børn med rygmarvsskader og hvordan man får rygmarvsskadede til at vende tilbage til samfundet efter ulykken. Det handler om, hvordan man igen får denne gruppe mennesker reintegreret på bl.a. arbejdsmarkedet.

PTU har siden 2011 været med i det Nordiske Rygmarvs Samarbejde NORR, hvor alle de nordiske landes rygmarvsskadeforeninger er repræsenteret. Rådets primære formål er at udveksle erfaringer imellem foreningerne og debattere relevante emner i nordisk perspektiv. Formandskabet går på omgang mellem de nordiske lande, og pt. er PTU’s formand, Niels Balle, også formand for det nordiske samarbejde.

GOLF

OG HANDICAP I starten af maj 2014 blev Børge Wisen på 78 år europamester i golf. Børge Wisen har polio og spiller i Roskilde Golf Klub. Klubben har siden 2010 haft særlig træning for både fysisk og psykisk handicappede med den idé at bruge golfsporten som et element af genoptræningen.

Det er ikke kun i Roskilde, der tages særlige hensyn til spillere med handicap. Landet over er en række klubber certificeret som særligt handicapvenlige. Dansk Handicap Idræts-Forbund og Dansk Golf Union har i fællesskab udarbejdet nogle retningslinjer for en certificering af de golfklubber, som ønsker at blive godkendt som handicapvenlige. Du kan se hvilke klubber, der er certificeret på www.golf.dk/club.

De punkter, der vurderes ved en certificering, er bl.a. adgangsforhold til klubhus, bane og træningsfaciliteter, toiletforhold, P-muligheder og ikke mindst, at klubben har et formuleret ønske om at byde både handicappede medlemmer og greenfee-spillere velkommen.

LIVTAG #4 – 2014

15

Nye bøger gør op med tabuet om

SEKSUALITET, SYGDOM OG HANDICAP I mange år har seksualitet i forbindelse med sygdom og handicap ikke været noget, patienter og pleje- og sundhedspersonale taler om. Holdningen er ofte, at når der ikke tales om de frustrationer, tanker og følelser, der opstår under sygdom i forbindelse med seksualiteten, så eksisterer problemet ikke. Sygeplejerske, sexolog og parterapeut, Else Olesen, udgiver nu to bøger, der sætter fokus på tabuet samt kommer med råd til, hvordan det brydes.

Else Olesen har specialiseret sig i sammenhængen mellem seksualitet og sygdom. ”Det er vigtigt, vi bryder tabuet om diagnosen ”ondt i sexlivet”. Det er allerede svært, at kroppen ikke fungerer, men hvis man samtidig skal forsøge at have et normalt fungerende sexliv eller bare en egen seksualitet, er det nemt at blive frustreret og meget ulykkelig. Konsekvenserne kan være brudte parforhold, splittede familier og forværring af sygdommen med dårlig håndtering af sygdommen til følge,” siger Else Olesen.

Bogen ”Når kærligheden bliver svær” sætter blandt andet fokus på seksualitetens betydning, intimitet og mangel på samme, krisehåndtering og kommunikation i parforholdet samt den virkning forskellige erotiske hjælpemidler kan have. Bogen kommer med øvelser og konkrete råd til, hvordan man som sygdoms- og/eller handicapramt får brudt den onde cirkel omkring seksualiteten.

Den anden bog, ”Når rådgivning bliver svær”, henvender sig til pleje- og sundhedspersonale og sætter fokus på ”det hele menneske”, seksuelle symptomer og problemer man skal være opmærksom på, den svære samtale med patienten samt hvordan man kan medvirke til at sætte tabuet på afdelingens dagsorden. Pleje- og sundhedspersonale rådes desuden til at læse ”Når kærligheden bliver svær”, så de får indblik i patienternes verden samt ideer til konkrete råd og øvelser.

Læs mere på www.sygdomogsex.dk, hvor du også kan bestille bøgerne.

CLICK & GO – Nyt aggregat forvandler almindelig bil til handicapbil Max Birkelund har opfundet og udviklet et simpelt system, hvor man på få sekunder kan klikke et håndaggregat ind eller ud af en bil og derved ændre den fra almindelig bil til en handicapbil med håndbetjening. For at kunne bruge systemet, kræver det nogle enkle usynlige installeringer i bilen, derefter kan du selv klikke det mobile håndaggregat ud og ind så ofte, som du lyster. ”Det giver dels mulighed for, at familiemedlemmer kan køre den samme bil som mig uden at skulle forholde sig til særlig indretning. Men håbet er også, at udlejningsfirmaer vil se positivt på systemet, så det bliver nemmere at leje bil, hvis man ikke har benfunktion,” fortæller Max Birkelund.

Idéen opstod, fordi Max, der selv er paraplegiker, oplevede, at det ofte er svært at leje en bil, han kan køre. ”I en del nyere biler er der ikke plads til et almindeligt håndaggregat pga. airbag under rattet, og samtidig tager det udlejningsfirmaerne omkring fire timer at montere, så jeg tænkte, at det måtte jeg kunne gøre smartere,” siger Max Birkelund.

Det har han nu gjort og med patent på systemet i hus, er han klar til at udbrede det. I første omgang håber han, at de store internationale udlejningsfirmaer kan se fidusen ved systemet, så personer uden benfunktion har mulighed for at leje bil i udlandet.

Systemet er også tilgængeligt for privatpersoner. Vejledende udsalgspris er 14.800 kr., inkl. montering + moms Kontakt Max Birkelund hvis du vil vide mere om systemet: www.automax.dk

Kvindeligt nordisk netværk for rygmarvsskadede på tegnebrættet Kort tid inden mødet i det Nordiske Rygmarvs Samarbejde NORR i juli mødtes en gruppe rygmarvsskadede kvinder fra Sverige, Norge og en repræsentant fra PTU for at diskutere muligheden for at starte et nyt netværk op for rygmarvsskadede kvinder.

Hensigten med netværket er at fremme emner, der berører kvinder med en rygmarvsskade, og under mødet blev en række ideer diskuteret og konkretiseret i forhold til, hvordan netværket skal udformes. De vil nu undersøge, hvorvidt der er en interesse for sådan et netværk i deres organisationer i deres respektive hjemlande. Repræsentanter fra Finland og Island er ligeledes blevet inviteret i samarbejdet.

LIVTAG #4 – 2014

16

METAL MOD METAL Med en sjetteplads sikrede det danske landshold i kørestolsrugby sig i dagene fra d. 4.-10. august den bedste danske placering nogensinde ved et verdensmesterskab.

"Klong!" Lyden af metal mod metal runger i hallen, da de to kampvognsagtige stole brager sammen. Vi er til VM i Kørestolsrugby, der afholdes i Sparekassen Fyn Arena.

Stemningen på banen er intens, når spillere med en række forskellige handicap brager sammen i de kampvognslig-

nende rugby-stole: Den hurtige angriber Leon Jørgensen har muskelsvind, Thor Johansson er rygmarvsskadet og Søren Pedersen er født med deformiteter på hænder og fødder. Han er en af flere spillere, der ikke sidder i kørestol til dagligt. Andre spillere har sclerose, amputationer eller spasticitet.

"Fart og acceleration bliver vigtigere og vigtigere i kørestolsrugby, og blandt andet amputerede og spillere med milde former for spasticitet har de kompetencer," siger spillende landstræner, Thor Johansson.

Landstræneren fortæller, at de fleste kørestolsrugbyspillere historisk set har været rygmarvsskadede (te-

LIVTAG #4 – 2014

17

AF Kristian Bang Larsen/Dansk Handicap Idræts-Forbund — FOTO Kurt Busk, Brian Mouridsen

OM VM I KØRESTOLSRUGBY Verdensmesterskabet i kørestolsrugby er en af de største handicapidrætsevents nogensinde på dansk grund. 12 hold deltog: Danmark, Australien, Belgien, Canada, Finland, Frankrig, Japan, New Zealand, Tyskland, Storbritannien, Sverige og USA. I alt blev der spillet 42 kampe, inden Australien kunne rejse hjem med guldet søndag den 10. august. Foruden guldet kan Australien glæde sig over at have sikret sig deltagelse ved de Paralympiske Lege i Rio 2016.

VM afvikles hvert fjerde år, og det er kun anden gang, at Danmark er med i det fornemme selskab. Første gang var i 2006, hvor det danske landshold sluttede sidst. Inden EM-sølvet i 2013 havde Danmark aldrig vundet en medalje ved et internationalt mesterskab i kørestolsrugby.

traplegikere), men at man ser flere og flere spillere med andre handicap. I praksis kan alle, der kan bruge en manuel kørestol og har nedsat funktion i både arme og ben spille med – og det er godt for sporten: "Et godt hold har brug for at have et miks af forskellige spillere. Det giver nogle flere muligheder, nogle flere kombinationer. Der er behov for alle," siger Thor Johansson.

Kvalificering til PL Thor Johansson er godt tilfreds med det danske holds indsats ved dettes års VM. ”I dag kan man se, at når vi spiller godt, kan vi spille med mod alle hold. Vi skal være stolte, og vi lægger hele tiden lag

oven på. Vi har endnu en gang vist, at vi hører hjemme helt oppe i toppen,” siger Thor Johansson, der sammen med sit hold kan glæde sig over at være placeret som næstbedste europæiske hold på verdensranglisten. ”Nu skal vi lige hjem og sunde os. Og så kigger vi fremad mod EM næste år, hvor de to bedste hold kvalificerer sig til de Paralympiske Lege i Rio i 2016. Vi er tæt på at være det bedste hold i Europa. Det er kun Storbritannien, der ligger foran os, så målsætningen kan ikke blive mindre end, at vi skal kvalificere os til PL," siger Thor Johansson.

LIVTAG #4 – 2014

18

OM KØRESTOLSRUGBY Kørestolsrugby er en holdsport med fysik, teknik og taktik. Hvert hold har fire spillere på banen af gangen, og det gælder om at score ved at køre bolden over modstanderens baglinje. Spilerne sidder i særlige specialbyggede rugby-kørestole.

Kørestolsrugby kan spilles af alle, der kan bruge en manuel kørestol, og som har funktionsnedsættelse i både arme/hænder og ben. Klassificeringssystemet sikrer, at der er plads til spillere med både mindre og større handicap. Hver spiller tildeles en pointværdi mellem 0,5 og 3,5 efter graden af handicap. Kvinder tildeles et halvt point mindre end mænd. Tilsammen må et holds spillere på banen ikke overskride otte point.

VILD MED TAKLINGER Selv om 24-årige René Sloth kun har spillet kørestolsrugby i fire måneder, drømmer han om at komme på landsholdet.

"Det var været super godt at starte til kørestolsrugby. Det er en kanonsjov sport," siger 24-årige René Sloth.

Vestjyden har spillet kørestolsrugby i Viborg-klubben Full Pull i fire måneder og er allerede bidt af sporten med de hårde taklinger.

"Der er ikke mange handicap-sportsgrene med action i. Så det er fedt, at der er en sport som kørestolsrugby for os der vil have knald på," siger René Sloth.

Han blev skadet ved et trafikuheld for tre år siden, fik nerveskader på højre ben og venstre arm, og fik amputeret venstre ben. Siden begyndte han at spille kørestolsbasket, men hans dårlige armfunktion gjorde det mere oplagt at spille rugby, som er udviklet til kørestolsbrugere med funktionsnedsættelser på armene. Så efter en telefonsnak med formanden for Full Pull, troppede han op til træning i Viborg.

"Jeg blev taget rigtig godt imod, og så er jeg bare blevet ved.

Det er nogle flinke mennesker jeg spiller med," siger René.

Lurede tricks til VM Nu drømmer den unge spiller om at komme på landsholdet.

"Der er nogle stykker, som har sagt til mig, at jeg har potentiale. At jeg er god til at læse spillet og har stærke armmuskler, og at jeg bare skal blive ved med at kæmpe. Så det er min plan," siger René Sloth med klassisk jysk beskedenhed.

Indtil videre må han dog nøjes med at se på, når landsholdet spiller.

Han var da også på plads på tilskuerrækkerne, da Danmark spillede VM på hjemmebane i august.

"Det er fedt at se, hvordan de store drenge spiller og lære nogle tricks ved at kigge på dem," siger René Sloth.

Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder!

-se en demonstration på: www.mobility4you.dk tlf 69156916 mail@mobility4you.dk

Mød os i Bella Center 9.-11. sept.

Vil du spille rugby?

Kontakt en af de fem kørestolsrugby-klubber i Danmark, der har omkring 100 medlemmer.

• Copenhagen Ballcrackers, København: www.ballcrackers.dk • FHI Falcons, København: www.fhifalcons.dk • Full Pull, Viborg: www.full-pull.dk • Valhalla Warriors, Odense: www.warriors.dk • Aarhus Burnouts, Aarhus: www.aarhusrugby.dk Læs mere om kørestolsrugby på www.quadrugby.dk

LIVTAG #4 – 2014

20

For Inge Ris, der er specialist i muskuloskeletal fysioterapi, vil det give god mening at anerkende whiplashskadede med kroniske smerter på lige fod med andre grupper af kroniske sygdomme i det danske sundhedsvæsen.

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU – FOTO Colourbox

Whiplash bør ligestilles med andre kroniske sygdomme Vi ved alt for lidt om patienter med nakkesmerter efter en whiplashskade. Selvom der er sket en udvikling inden for de seneste år, er der stadig rigtig meget, vi ikke ved. Trods det faktum, at gruppen af personer med kroniske smerter i bevægeapparatet er på ca. 12 % af befolkningen, og således er større end fx kræftramte, hjerte-kar patienter og diabetespatienter tilsammen, er det kun 2 % af de midler, der er til forskning, som er til rådighed for forskning i bevægeapparats lidelser, herunder whiplashskadede. Det er svært at vurdere, hvor mange whiplashpatienter der er. Årligt udsættes ca. 5000 – 6000 personer for et trafikuheld. Ca. 40 % har fortsat symptomer efter 6 måneder, og 10-20 % udvikler mere alvorlige symptomer. ”Whiplashskadede er ikke en homogen gruppe, og det er derfor svært at forske i, hvordan man kan hjælpe disse mennesker bedst muligt. Der sker en del rundt omkring i

både Danmark og resten af verden, men forskningsmæssigt er det en virkelig stor udfordring,” siger Inge Ris, der er specialist i muskuloskeletal fysioterapi, master i rehabilitering og Ph.d. stud.

Giver træning bedre livskvalitet?

Inge Ris er en af de forskere, der er i gang med et projekt, som måske kan være med til at øge livskvaliteten for whiplashskadede. Hun er Ph.d. studerende på Forskningsenhed i Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Syddansk Universitet og forsker i behandling af patienter med kroniske nakkesmerter, samtidig med at hun arbejder på en klinik. Forskningsprojektet løber over seks år, og omkring 60-70 % af de medvirkende er whiplashskadede. PTU har støttet projektet med 30.000 kr.

200 patienter deltager i forsøget, hvoraf én gruppe kommer gennem et fire måneders træningsforløb og samtidig

LIVTAG #4 – 2014

får undervisning i smertehåndtering. Den anden gruppe får udelukkende undervisning i smertehåndtering. Efter et år skal der laves en opfølgning, hvorefter resultaterne gøres op. ”Vores formål er at finde ud af, om det giver en forbedret livskvalitet for de whiplashskadede at træne. Ligesom mange andre behandlere har jeg jo også en frustration over ikke at kunne gøre det bedre for denne patientgruppe, så jeg håber da, at vi kan se en signifikant forskel på dem, der træner og dem der ikke gør,” siger Inge Ris.

Whiplash bør ligestilles med andre kroniske sygdomme

lige fod med andre kronikere. Det kunne ikke alene spare samfundet for rigtig mange penge, det ville også spare mange menneskelige ressourcer og give en bedre livskvaliInge Ris møder hver uge mange whiplashpatienter i både tet hos de whiplashskadede,” siger Inge Ris. For hende ville sin klinik og i forbindelse med sin forskning, og hun er godt det ideelle være, at whiplashskadede hurtigt kommer ind i et træt af, at der stadig eksisterer skrøner om denne patienttværfagligt smertecenter, hvor de får den rette guidning og gruppe. behandling og har mulighed for livslang tilknytning. Men der ”Vi ved, der sker skader på f.eks. væv og hjerne, når man er stadig en del bump på vejen, før whiplashskadede kan se får et whiplashtrauma. Det er dokumenteret. Desværre er der frem til behandling på lige fod med andre kronikere. stadig nogen, der tror, at whiplash er psykisk, og at det går ”Så længe behandlingssystemet holder fast i den tilgang, over af sig selv. Men det er altså en skrøne. At få et whiplash hvor vi kun tænker kroppen som et bevægeapparat, der skal er en fysisk skade, som ofte udløser en livskrise, der kræver, repareres, har jeg svært ved at se det ske. Vi skal nå der til, at man lægger sit liv om. Det kræver rigtig meget og kan give hvor vi også er åbne overfor at kigge på de neurofysiologistress og depression. Vi ved også fra undersøgelser, at man ske processer,” siger Inge Ris. Hun forklarer, at der hos whiplashskadede er tale om en smertetilstand, hvor årsagen ikke ”Det er hjernen, der bestemmer, hvordan altid kan findes i muskler og skelet, og hvor vi oplever smerter, og går man rundt med vi ikke altid kan se en årsag til de komplekse kroniske smerter. mange smerter gennem længere tid, ændrer ”Det er hjernen, der bestemmer, hvordan vi nervesystemet sig, og oplevelsen af smerter oplever smerter, og går man rundt med mange smerter gennem længere tid, ændrer nervesyintensiveres.” stemet sig, og oplevelsen af smerter intensiveres.

Man kan sige, hjernen og nervesystemet bliver overfølsom over kommer bedre igennem sådan en livskrise, hvis man har et for smerter. Samtidig mindskes de endorfiner, der normalt vil godt netværk, har en sund økonomi og har et stort overskud være med til at lægge låg på smerterne, når man i lang tid går at tære på. Det er ikke anderledes, end hvis man får en anden rundt med mange smerter,” forklarer Inge Ris. kronisk sygdom som f.eks. diabetes,” siger Inge Ris. Hun mener, at målet skal være, at whiplashskadede med kroniske smerter bliver anerkendt på lige fod med alle andre Første skridt er accept grupper af kroniske syge.

Reaktionen er ofte at kæmpe imod smerterne, hvilket ud”Denne patientgruppe skal selvfølgelig have tilbud på løser adrenalin i kroppen, som også forværrer smerterne.

LIVTAG #4 – 2014

22

Vil du afprøve Trin for Trin?

Læs mere om Trin for Trin på www.trin-for-trin.dk Her kan du også finde en digital version af de skemaer, der er tilknyttet programmet.

Først når man finder ro og kan anerkende sin nye situation, kan man begynde at arbejde fremad. ”Det tager tid at nå der til, hvor man accepterer sin situation.

For nogle tager det lang tid. Det er en sorg, man skal bearbejde, hvor man skal acceptere, at man har mistet nogle af de evner, man før havde og noget af sin funktionalitet,” siger Inge Ris. Noget af det første Inge Ris bruger tid på, når der kommer et menneske med en whiplashskade i hendes klinik i Odense, er netop at vurdere, hvor i forløbet personen er. ”Jeg har meget respekt for, at det tager lang tid at nå dertil, hvor man kan acceptere sin nye situation, og det siger næsten sig selv, at man ikke kan sætte gang i f.eks. træning, hvis man kører på underskud af energi og bruger alle sine kræfter til at kæmpe,” siger Inge Ris. Om Inge Ris er den rette til at hjælpe den whiplashramte afhænger derfor af en grundig vurdering, og nogle gange bliver patienten sendt videre til f.eks. smerteklinikken på Odense Universitetshospital, andre gange er Inge Ris med på sidelinjen, indtil patienten når dertil, hvor han/hun har ressourcerne til at arbejde fremad.

Trin for Trin Et af de værktøjer, Inge Ris har været med til at udvikle til træning af personer med kroniske smerter, og som i dag bruges i bl.a. en del kommuner, er ’Trin for Trin.’ Systemet er inddelt i fire trin: 1. Fordeling af energi. Hvor mange ressourcer har du i din hverdag. For at afdække dine ressourcer skal du hver dag give dig selv en rød, gul eller grøn smiley, er der mange røde smileys har du ikke overskud til at sætte træningsmål, men skal først og fremmest arbejde på at skabe mere overskud i hverdagen.

2. Find træningsmål. Din træning skal være meningsfyldt og rette sig imod noget, du gerne vil opnå. Det kan være et overvære en fodboldkamp, at klare indkøb, cykle til og fra børnehaven eller noget andet.

3. Planlæg træningen. Du skal på dette trin lave en træningsplan for, hvilket niveau du skal starte på, hvor, hvornår og hvor meget du skal træne. Det er vigtigt, at du starter et sted, hvor du forholdsvis let kan udføre træningen. Det kan f.eks. være at gå fem minutter i retning af det supermarked du skal købe ind i.

4. Træningen. Ganske langsomt øger du din træning, så du kommer tættere og tættere på dit mål. For at følge med i dine fremskridt, fører du en træningsdagbog. ’Trin for Trin’ har været brugt siden 2012, og Inge Ris oplever, at en del kommuner bruger det i deres rehabilitering af whiplashskadede og andre kroniske smertepatienter. ”Tanken med systemet er, at patienten inddrages i rehabiliteringen, så det er et meningsfyldt og opnåeligt træningsprogram, man får. Det gør motivationen større,” fortæller Inge Ris. Og netop træning er en af de veje, Inge Ris tror på, kan gøre en forskel for en del whiplashskadede, men der er hidtil ingen forskning, der dokumenterer det. Når Inge Ris er færdig med sit forskningsprojekt, bliver vi forhåbentligt klogere på det spørgsmål. Projektet forventes færdigt i 2016.

GODE RÅD • Vær ikke bange for smertestillende medicin.

Det kan være et vigtigt værktøj i kampen mod smerterne.

• Oprethold de aktiviteter du kan, prioriter dem som give livskvalitet.

• Find en behandler du fungerer godt med.

• Sæt effektmål for den behandling, du går til og aftal med din behandler, hvornår I evaluerer. Har behandlingen ingen effekt, så stop den.

LIVTAG #4 – 2014

23

Sådan bliver du ptu–partner

BLIV PARTNER MED PTU – og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

top partnere

Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

TOPPARTNER – 18.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring – Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer – Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag – PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER – 10.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s magasin Livtag

SIKRE OG MODERIGTIGE CYKELHJELME - VI TILBYDER OGSÅ FIRMALØSNINGER SE VORES NYE KOLLEKTION PÅ WWW.URBANWINNER.DK

P.P.

Handicapservice ApS erhvervs

partnere

O

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #4 – 2014

24

VINDERE

Løsningsord:

Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Randi Bjerre 2. Birthe A. Thøgersen 3. Annette Waaben

Navn: Gade: Postnr.:

PRÆMIERNE ER:

By:

1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 26. SEP 2014.

MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK

Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør • Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi står bag dig og er til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning

• Fast rådgiver når du har brug for os

• Serviceordninger • Vikardækning

• Adgang til egen IT platform med timeindtastning, vagtplanlægning etc.

• Løn & Regnskab

• Formidling og rekruttering af hjælpere

• Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

• Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring inden for branchen

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

P.P. Handicapservice ApS INTERNET

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

E-MAIL

LIVTAG #4 – 2014

25

4

2 8 5 9

3 1

7

3

1

1 6 9 6 5 9 4 7 4 2 1 8 1 6 5 3 7 8 8 7 4 5 6

GARNREDSKAB

2 5 7 3

FLYDENDE GØDNING

BRÆTFURE

TILFRYGTER STØDTE

9 8

1 SYNE

KAN

HASPE

3

5

MÅBE PANORAMA

7

SABBAT

PÅLÆG KULSYRESNE

BISON

FORDYBNING

UORDEN

LEGENDE

3,14159

DANSK Ø

TIDSBESTEMME

GODT I STAND OMTUMLET MYRIADER

LO BEFINDER SIG

8

AFSYRE

TONEART

SVINKEÆRINDER

DISK

SVAR UDBEDES

HÆRBAGAGE URETFÆRDIGT

HÅNLE

AFBRYDERE

ÆLDRE FINSK MØNT KIRKELYD

BADMINTONSLAG

MOSEBØGERNE

DOPINGMIDDEL

INDÆDT

ATOMTEGN

OVER FOR

EUFORISK SKÆRME GLØDE SPANSK VINDISTRIKT

DYR

TERAPI

NABOER TROSKYLDIG INTERESSE

LØVTRÆ

JYSK STATIONSBY

STEN SKIVE

UDRÅB GRIBEREDSKAB

LIGE

FØREND

-? MØLBY

DRENG

LED

KAMPSPORTSDRAGT KANAL

STINKDYR GIFTE FRA SKÅNE

FISK

10

KAOS

HAR ONDT AF

BETRAGTE

TIDSAFSNIT JA

ANER

GALAKSE

HURTIGT

VINTERFÆNOMEN

ASIATISK OKSE

4 8 1 9 6 4

BETAGER

4 6

SAGNVÆSEN

3

6 7

TRÆKNING

3 2

1

MAGELØST STIKVÅBEN

TILFØRTE OXYGEN

4 1

1

1 2

9 5

8

HIP

OLDINDISK SVÆKLING

8 2 6

BEDØVELSESMIDDEL

9

Hun er 80 år, har polioskader og elsker det chok hun får ved at rejse. Kunstneren Annette Holdensen kører hver vinter til Marokko. På vej ned igennem Europa til landsbyen Mirleft ved Atlanterhavskysten overnatter hun i sin lille Fiat.

AF journalist Merete Rømer Engel — FOTO Alex Tran

LIVSKUNSTNER, VÆVER, GRAFIKER, SKULPTØR Det er umuligt ikke at føle sig glad og let efter et besøg hos kunstneren Annette Holdensen i de bløde fynske bakker. Hun har ikke bare et hus fyldt med pensler, hjemmeflettede kurve, fisk netop trykt på arabisk skrift, vævede tæpper, bøger, kat og meget mere. Ude på grunden står hjemmebyggede legehuse i flere etager til børnebørnene; et andet træhus, der bebos af en ung kunstnerven og hans delebarn; hø til tørre, som nogen vil lave madrasser af og gamle togvogne, som engang var knallertværksted for en af hendes sønner, men i dag er lagerplads. Her er med andre ord gang i alverdens ting.

Idéer fødes, og nye projekter føres ud i livet i samarbejde med kunstnervenner i alle aldre. Lige nu handler det om en udstilling i en norsk landsby med temaet fisk. Derefter gælder det arbejdet med at opbygge et grafisk værksted i Marokko, hvor europæiske kunstnere kan arbejde i nogle uger om vinteren.

Ja og så alt det løse, som er undervisning eller coaching af elever, som det hedder på moderne dansk. Men den slags management-ord bruger Annette ikke. For hende handler det om kunst, passion og venskaber.

”Ud over mine to hjemmelavede sønner har jeg et par gamle elever, som jeg opfatter som mine døtre. Vi har arbejdet sammen og oplevet ting sammen gennem mange år. Alder siger mig ingenting,” siger Annette Holdensen.

En elev kommer forbi Vi sidder og snakker og drikker te af store stentøjskrus inde i huset, da en grå bil nærmer sig på markvejen. ”Det er Nina. Hun laver nogle skønne grafiske ting,” siger Annette og snakker videre.

Pludselig ser det ud, som om Nina er på vej væk igen, da hun har set, at Annette allerede har besøg. ”Nej, hun må endelig ikke køre igen,” siger Annette, og undertegnede springer ud på gårdspladsen og forhindrer Nina i at drage af sted. Hun kommer helt fra Skanderborg for at snakke med sin lærermester om sine billeder, viser det sig.

Nina fortæller, at hun engang så en tv-udsendelse om Annette og et kunstprojekt med en masse smukke kajaklignende både af skind, tang, flet og andre materialer. ”Jeg blev så fascineret, at jeg måtte ringe til hende.

LIVTAG #4 – 2014

28

Annette Holdensen har fjernet de bagerste sæder i sin Fiat, for så kan hun nemlig lige ligge diagonalt og sove på et underlag af bløde vattæpper og puder. Over sig har hun en varm sovepose, i hjørnet står en kurv med tøj, og i et andet hjørne har hun en natpotte.

”Kom herned og tag dine ting med,” sagde hun straks. – Hun er helt utrolig. Hun kan se, hvor man skal bevæge sig hen med sin kunst, se ens forcer,” siger Nina.

fra Bramming, og meget af den landsbykultur genfinder jeg i Marokko, selv om meget også er anderledes,” siger hun.

Sover i vaskehallen Chok, åbning og genkendelse Men Annette Holdensen er heller ikke en fru hvem-somhelst. Hun har gennem hele sit liv udstillet på en lang række anerkendte kunstmuseer og gallerier og er repræsenteret med vævninger på blandt andet Designmuseum Danmark (det gamle Kunstindustrimuseet), ligesom hun har fået tildelt et hav af priser og legater gennem årene. For hende er kunsten selve livet, og rejser er en af de mange måder, hvorpå hun skaber plads og mulighed for, at nye idéer kan opstå. ”Når man rejser ud, får man jo et chok. Man bliver rystet ud af sine vaner, oplever, at mennesker gør ting på andre måder, har andre rytmer. Man møder et andet lys,” siger Annette.

Hun holder især meget af at slå sig ned fremmede steder i længere tid, blive en del af stedet og rytmen. ”En weekend i Paris er ikke noget for mig. Jeg vil hellere ud på landet og blive gode venner med en kioskmand eller en købmand. I landsbyen Mirleft føler jeg mig hjemme. Jeg kommer

At det lige blev Marokko og Mirleft, hun drager til i nogle måneder hver vinter, er tilfældigt og så alligevel måske ikke. ”Når det bliver koldt og glat herhjemme, kommer jeg ikke uden for en dør, for jeg er bange for at falde med mine to stokke. Jeg kan sagtens finde på noget at lave indendørs, og søde mennesker hjælper mig med praktiske ting, men fysisk falder jeg helt sammen, når jeg ikke får gået og svømmet,” siger hun.

Derfor besluttede Annette for fire vintre siden at prøve Marokko sammen med en af sine søstre. ”Det skulle være et varmt sted og et sted, hvor jeg kunne have min bil med, for uden den føler jeg mig som en invalid.

Og så var Marokko et godt bud,” siger Annette.

Siden har hun været af sted med en veninde og de seneste to år alene. ”Når jeg er alene, kan jeg gøre, lige som det passer mig. Jeg pakker min bil; tager et par smertestillende piller og kører så længe, jeg kan, uden at få alt for ondt i ryggen; holder ind

LIVTAG #4 – 2014

29

og tager mig en lur bag i bilen. Når jeg så begynder at fryse, kører jeg videre,” siger hun.

Ruten ned igennem Frankrig går ofte ad de små veje, men indimellem tager hun også en bid motorvej. ”Om jeg kommer frem den ene eller den anden dag, betyder ikke noget. Jeg oplever undervejs. Gør lige, hvad jeg har lyst til.”

Om natten gør hun holdt på en bemandet tankstation. ”Jeg kører ind imellem lastbilerne og vinker til chaufførerne,

Livet i den marokkanske landsby

Når hun først kommer til Mirleft, venter der et hus eller en etage i et hus. Det sørger hendes to venner Amid og Abdullah for. ”De to unge mænd kom min søster og jeg allerede i snak med på en lokal restaurant en af de første aftner i landsbyen. Siden har jeg besøgt Abdullahs søskende og forældre ude i bjergene flere gange, ligesom jeg har mødt hans kone og efterhånden også en del andre kvinder fra landsbyen,” fortæller Annette.

Når hun kommer til Mirleft, er hun ikke bare en turist, der ser på og lægNår man rejser ud, får man jo et chok. Man bliver ger nogle penge. Hun er en velkendt rystet ud af sine vaner, oplever, at mennesker gæst, der skaber noget i byen. ”Jeg har sammen med mine lokale gør ting på andre måder, har andre rytmer. Man venner lavet små udstillinger, hvor møder et andet lys. både børn og voksne har prøvet at skabe grafik selv. Og lige nu forsøger jeg at oplære Amid og Abdullah. De skal vide noget om graså passer de på mig. Nogle gange spørger tankpasseren, om fik, hvis de skal stå for det grafiske værksted for europæiske jeg ikke vil køre bilen ind i vaskehallen for natten. Der holder jeg kunstnere, som jeg og en gruppe norske kunstnere er i gang trygt og lunt, og der er endda elektricitet,” siger Annette. med at skabe dernede,” siger hun.

Men noget af det, hun nyder allermest, er at mærke

LIVTAG #4 – 2014

30

Annette Holdensen holder også af sit liv hjemme på gården i Løkkegravene nord for Odense.

landsbyens rytme, som veksler mellem Annette blev ramt af polio som 10-årig. Hun livlig aktivitet, tedrikning og masser husker opholdet på Ortopædkirurgisk Hospital af snak og den totale stilhed midt på dagen og hen på aftenen. i Århus som ”skæppeskægt." ”Jeg oplever, at mennesker i dag er meget tidsbundne. Man spiser ikke når man er sulten, for man skal lige nå det det på Ortopædkirurgisk Hospital i Århus som ”skæppeskægt”. og det først. I Marokko går man ikke så meget op i tid, men ”Jeg delte stue med fire piger på min egen alder. Personalet de kan alligevel godt spørge, hvornår jeg tager hjem. Men var rigtig søde imod os, og når der var luftalarm drønede vi ned i det ved jeg ikke. Jeg tager hjem, når jeg har lyst,” siger hun kælderen i vores kørestole. Vi trænede og gik bedre og bedre for med et stort smil. hver dag. Sådan husker jeg det, men der har selvfølgelig også været oplevelser, der var mindre sjove,” siger Annette.

Daglig træning og polioen I dag tager hun i svømmehal to gange om ugen og går Men der er også et liv uden for Marokko. Hjemme i Løkture omkring sit hus for at holde sig i form. kegravene nord for Odense har Annette besluttet, at hun ”Jeg har skullet så mange ting, at jeg er kommet lidt væk denne sommer vil finde et menneske, der for penge vil fra træningen. Nu hvor jeg skal i gang starter igen, starter hjælpe hende med at få ryddet op og gjort rent sådan mere jeg med at svømme 200 meter og lægger så 100 meter på løbende. hver gang, indtil jeg er oppe på 700 meter, og derefter en tur ”Jeg har nogen til at hjælpe nu, men jeg vil rigtig gerne i varmtvandsbassinet, siger hun. kunne ringe og sige. ”Jeg kommer hjem på mandag, gider du Græsset omkring huset er også vokset, så det er svært at sørge for, at der er ryddet op og gjort rent.” gå i, men det kommer hendes søn og slår en af dagene.

Hun bevæger sig uden det store besvær rundt i huset ”Og så har jeg et lokalt projekt, som jeg kunne tænke mig dels med sin stol på hjul, som PTU har skaffet hende, og dels at tage hul på snart. Jeg vil gerne lave noget kunst, der tager med krykker. ”Jeg kommer fint rundt, men det er meget besværligt, når udgangspunkt i området her. Løkkegravene er jo et gammelt gartnerområde, her er stadig folk, der dyrker jorden, og det jeg skal rydde af bordet, efter jeg har spist.” interesserer en gammel bonde som mig,” siger hun.

Annette blev ramt af polio som 10-årig. Hun husker ophol-

LIVTAG #4 – 2014

<Žŵ ƵĚ ŽŐ ŬƆƌĞ

/ŶŶŽǀĂƟǀĞ ŚũčůƉĞŵŝĚůĞƌ

,ŽƐ ŽƐ Ğƌ Ğƚ ŚĂŶĚŝĐĂƉ ŝŶŐĞŶ ŚŝŶĚƌŝŶŐ ĨŽƌ Ăƚ ŬŽŵŵĞ ƵĚ ŽŐ ŬƆƌĞ ŽŐ ǀŝ ŽƉďLJŐŐĞƌ ŝ ĂůůĞ ďŝůŵčƌŬĞƌ͘ sŝ ŚĂƌ ŽǀĞƌ ϯϱ ĊƌƐ ĞƌĨĂƌŝŶŐ ŵĞĚ ŝŶĚƌĞƚŶŝŶŐ ĂĨ ŚĂŶĚŝĐĂƉďŝůĞƌ͕ ƵĂŶƐĞƚ Žŵ ĚĞƚ Ğƌ ĞŶ ƐƚĂŶĚĂƌĚ ĞůůĞƌ ƐƉĞĐŝĂů ůƆƐŶŝŶŐ͘ / Ěŝƚ ůŽŬĂůĞ >ĂŶŐŚƆũ ďŝůŚƵƐ͕ Ğƌ ĚĞƌ Ğƚ ďƌĞĚƚ ƵĚǀĂůŐ ĂĨ ĚĞ ŵĞƐƚ ĂŶǀĞŶĚƚĞ ďŝůĞƌ Ɵů ĂĨƉƌƆǀŶŝŶŐ͘ ^Ċ ŬŽŵ ŝŶĚ ŽŐ ĨĊ ĞŶ ƵĨŽƌƉůŝŐƚĞŶĚĞ ďŝůƐŶĂŬ͘

sŽƌĞƐ ŵŝƐƐŝŽŶ Ğƌ Ăƚ ŐƆƌĞ Ěŝƚ ůŝǀ ŶĞŵŵĞƌĞ ŽŐ ŵĞƌĞ ƵĂĬčŶŐŝŐ͕ ŵĞĚ ƐŵĂƌƚĞ ŽŐ ŝŶŶŽǀĂƟǀĞ ŚũčůƉĞŵŝĚůĞƌ ƐŽŵ ŝŬŬĞ ĨƆƌ Ğƌ ƐĞƚ ŝ ĂŶŵĂƌŬ͘ sŽƌĞƐ ĨLJƐŝŽƚĞƌĂƉĞƵƚ DĂƌƟŶ &ŽŐ ŬŽŵŵĞƌ ŐĞƌŶĞ ƵĚ ĨŽƌ ĞŶ ĚĞŵŽŶƐƚƌĂƟŽŶ ŽŐ ŬĂŶ ƚƌčīĞƐ ĚŝƌĞŬƚĞ ƉĊ důĨ͘ ϮϬ ϳϳ ϱϮ ϯϴ͘ ĞƐƆŐ ŽŐƐĊ ǁǁǁ͘ůĂŶŐŚŽĞũͲ ůŝǀĞ͘ĚŬ ŚǀŽƌ ĚƵ ŬĂŶ ůčƐĞ ŵĞŐĞƚ ŵĞƌĞ Žŵ ǀŽƌĞƐ ŚũčůƉĞŵŝĚůĞƌ͘

͘ EZ

ϯ E ϬϬϬ d ^

Opbygning af af handicapbil handicapbil -- en en tillidssag. tillidssag.

Opbygning Alle bilmærker.

Alle bilmærker.

Telefon 7542 3156 · info@ribekarosseri.dk www.ribekarosseri.dk

www.langhøj.dk

DSB Handicapservice

Vi leverer over hele landet!

Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6).

Du kan også maile til handicap@dsb.dk Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen – brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

Opbygning af minibusser.

Alle bilmærker.

Telefon 7542 1711 · info@minibusdanmark.dk www.minibusdanmark.dk

B

BREVKASSE // LIVTAG #4 – 2014

32

Er du kommet til skade?

Vi er specialister – mere end 20 års erfaring med personskader · Trafikulykker · Arbejdsskader · Forsikringssager · Fejlbehandlinger · Voldsoffersager

Ring 87 32 12 50 for gratis vurdering af din sag. Det kan betale sig.

Kontakt Birgit Lindø, Kurt Rasmussen eller Anni Nørgaard Clausen.

www.erstatningsadvokater.dk CA ERSTATNINGSADVOKATER

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS AFDELINGSCHEF, FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

LISE KAY, LÆGE laege@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

En del af Clemens Advokater

Hvordan er betingelserne for børnepension?

Min mand er desværre blevet alvorligt syg, og vi har fået at vide, at vi ikke skal forvente, at han overlever. Vi har 2 børn på 15 og 17 år, der begge bor hjemme endnu. Den ældste regner med at skulle bo hjemme, til han er færdig med sin uddannelse om 3 år. Min mand har en pensionsordning, der omfatter børnepension. Jeg har flere spørgsmål vedrørende denne type pension: Hvor gamle er børnene, når de ikke mere kan få det? Er det mig eller børnene, der modtager pengene? Udbetales pengene som et éngangsbeløb eller over flere rater, og skal jeg betale skat af dem? Skal der betales arveafgift?

Kære medlem.

Børnepension sikrer børnene en fast månedlig ydelse, hvis pensionshaveren f.eks. mister livet.

Pengene udbetales frem til, børnene fylder 18, 21 eller 24

år. Det er betingelserne i den enkelte pensionsordning, der er aftalt, som er afgørende for dette spørgsmål. Der er som ovenfor nævnt tale om månedlige udbetalinger. Beløbet udbetales til barnets værge indtil det fyldte 18. år. Herefter udbetales det direkte til barnet selv. Da det er børnene, der modtager pengene, er det dem, der vil blive beskattet. Holder beløbet sig under frikortgrænsen, er udbetalingen skattefri. Der skal ikke udbetales boafgift (arveafgift) af udbetalingerne.

Har I yderligere spørgsmål til emnet børnepension, synes jeg, at I skal gå ind på hjemmesiden www.pensionsinfo.dk. eller rette forespørgsel til pågældende pensionsselskab.

Det er vigtigt at få styr på sådanne praktiske forhold i den meget svære tid, I går igennem for øjeblikket.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

Skal jeg revaccineres mod polio?

Jeg havde polio i 1952. Hvilken type og forløbet ved jeg ikke noget om. Mine forældre var flove over min sygdom, så det talte man ikke om – og mine forældre er for længst døde. Jeg mener at kunne huske, at jeg ikke skulle have sukkervaccinen, da jeg gik i skole, fordi jeg havde haft polio. Nu er der trussel i form af smitte fra andre lande, og jeg tænker derfor på, om man er immun over for samtlige typer polio, hvis man tidligere har haft polio? Eller er man kun immun for den type polio, man har haft?

Hvis man ikke er immun for samtlige typer polio, hvordan skal man så forholde sig? Kan en blodprøve fortælle hvilken type, man har haft, og kan man så få vaccination mod de øvrige typer?

Hvis man revaccineres, og den tidligere vaccination og/ eller sygdom stadig er i kroppen, risikerer man så ved ny vaccination at få sygdommen?

Kære medlem Dine spørgsmål er meget relevante især nu, hvor poliovirus igen er ved at brede sig rundt i verden.

Det er rigtigt, at der er flere typer af virus, nemlig 3, og en infektion med en type ikke automatisk giver immunitet mod de andre. I teorien kan man godt ud fra en blodprøve finde ud af, hvilken type polio man har haft, men det er ikke en undersøgelse, det rent faktisk er muligt at få udført.

I praksis er poliovaccinen da også udviklet, så den giver immunitet mod alle tre poliotyper, så man ikke behøver at gøre sig den slags overvejelser.

Det kan også være et spørgsmål, hvor længe en vaccination dækker. Ifølge Statens Serum Institut, så skulle et fuldført vaccinationsprogram (injektioner som 3, 6 og 12 måneder samt 5 år), som det gennemføres nu, dække livslangt, men man har ikke haft personer, der er vaccineret på den måde i mere end 20 år, så det kan være lidt svært at udtale sig om, hvad der sker resten af livet.

Det tidligere vaccinationsprogram, hvor man fik 3 injektioner og 3 gange poliosukker, skulle dække livslangt, hvis man har gennemført alle 6 vaccinationer. Er man i tvivl, så vil jeg anbefale, at man får en vaccination, hvis man skal til et af de steder, hvor der er poliotilfælde.

Der er ingen risiko for at få sygdommen på ny, selvom man revaccinerer personer, der i forvejen er vaccinerede, eller personer der har haft polio/har postpolio.

Venlig hilsen Lise Kay, overlæge, PTU

Hvordan er reglerne for tilkendelse af godtgørelse for svie og smerte?

I foråret kom jeg ud for et trafikuheld hvor en bilist kørte ind foran mig, så jeg røg ud over cyklen. Dette gjorde, at jeg har fået piskesmæld. Jeg går til fysioterapeut en gang om ugen, da jeg stadig er påvirket af uheldet. Smerterne bliver værre, de går ned i højre arm og hånd, og jeg har daglig hovedpine. Jeg har haft 10 sygedage, men kæmper mig nu på arbejde hver dag.

Modpartens forsikringsselskab har bl.a. betalt for min medicin og har også erkendt mig et svie- og smerte beløb. Mit spørgsmål går ud på, om svie og smerte kun dækker når man er sengeliggende? Jeg har nemlig hørt, at man kan få godtgørelse for et mindre beløb pr. dag, når man er hæmmet i sin dagligdag.

Kære medlem.

Efter de tidligere regler (dvs. før år 1984) blev der sondret mellem sengeliggende og oppegående sygedage, men det bliver der ikke mere. Før 1984 kunne man endvidere yde godtgørelse for ulempe, men det er ikke en mulighed længere. Det er i dag udgangspunktet, at man er berettiget til godtgørelse for svie og smerte, så længe man er syg, hvilket vil sige, at man dels skal være sygemeldt, dels skal være undergivet en eller anden form for dokumenteret behandling (lægelig behandling, genoptræningsprogram eller lignende).

Der kan imidlertid i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om man ikke er syg. Det kan fx være, hvor skaden midlertidigt medfører fysiske gener i de normale legemsfunktioner, uden at skadelidte kan siges at være syg.

Jeg synes, at du skal tage kontakt til pågældende forsikringsselskab og oplyse dem om de symptomer, du har, hvilken kamp det er for dig at komme på arbejde hver dag mv. I forhold til din arbejdsmæssige situation har du jo i øvrigt altid mulighed for at tage kontakt til PTU´s socialrådgivere på tlf. 3673 9000 eller på social@ptu.dk. Hvis du herudover har behov for at diskutere din sag med en advokat, har du endvidere mulighed for at snakke med en af PTU’s advokater tirsdage mellem kl. 13 og 16. tlf. 3673 9095.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #4 – 2014

34

Den hollandske Prinsesse Beatrix deltog i åbningen af poliokonferencen.

Indtryk fra en velbesøgt poliokonference De to medlemmer af PTU, Nina Ilona Ellinger og Kirsten Karoff, deltog på poliokonferencen i Holland i juni og deler herunder ud af deres indtryk.

AF Nina Ilona Ellinger og Kirsten Karoff – FOTO Frank van Beek, Monique Velzeboer og Kirsten Karoff

Arrangørerne af den anden post polio konference var den Europæiske Polio Union, Academic Medical Centre i Amsterdam, PTU og Karolinska Institut, Stockholm. Konferencen blev åbnet med deltagelse af Prinsesse Beatrix, hvilket skaffede god omtale i medierne – særlig fordi politiet samme dag ryddede Dam pladsen foran hotellet på grund af en bombetrussel.

Programmet for konferencen var stort, spændende og varieret og kørte fra klokken 8 om morgenen til klokken 1718. Da der var tre sideløbende sessioner, var det nødvendigt at prioritere og vælge sine sessioner meget nøje. Valgets kvaler var store, men heldigvis er der efterfølgende lagt meget materiale og fulde videooptagelser af talerne ud på internettet (www.polioconference.com).

LIVTAG #4 – 2014

35

STOF TIL EFTERTANKE Den globale viden og dokumenterede erfaring med polio og post polio behandling indsamles primært i vores rige del af verden, hvor polioen er udryddet. Både poliofolket og de professionelle post polio specialister vil dø ud inden for et overskueligt antal år, så en række spørgsmål trænger sig på: • Hvordan sikrer vi, at den akkumulerede viden om post polio overføres til udviklingslandene, hvor der stadig er en ung polio-befolkningsgruppe, der vil få samme problemer som os, efterhånden som de bliver gamle?

• Hvordan sikrer vi at denne viden om post polio også deles med lande i Balkan og de tidligere sovjetstater, hvor der ganske vist er megen medicinsk viden, men ingen erkendelse af post polio syndromet?

• Hvordan kan vi støtte organisering af handicappede på lokalt, nationalt og internationalt plan så de kan sikre deres rettigheder og ligestilling?

Hvis der var sessioner, man ikke kunne deltage i, eller man simpelthen ikke kunne komme til konferencen, kan man kigge noget af den gode dokumentation igennem, som ligger på nettet. Men på nettet kan man ikke opleve den gode stemning og direkte kontakt mellem folk! Og den direkte kontakt med poliofolk fra andre lande og den levende diskussion mellem fagfolkene og polio eksperterne (os med polio!), var jo noget af det mest spændende ved at deltage i konferencen.

PTU godt repræsenteret Fra Danmark deltog en større gruppe af PTU ansatte. Fysioterapeut Merete Berthelsen var ikke bare med til at organisere konferencen, men var også ordstyrer og oplægsholder.

Overlæge Lise Kay og fysioterapeut Anne Marie Eriksen holdt også oplæg, så alt i alt blev der givet et bredt og repræsentativt billede af det arbejde, der gøres i PTU, for at lette post polio livet for brugerne. Fra foreningen PTU deltog et medlem af hovedbestyrelsen og to menige medlemmer af PTU. Det er os menige medlemmer – Kirsten Karoff og Nina Ellinger – der har skrevet denne artikel som tak for en god konference.

Der var mange deltagere fra de europæiske lande – men også fra lande i Asien, Afrika, Amerika og Mellemøsten. I alt var der tilmeldt omkring 350 personer fra cirka 30 lande. Der var forskellige typer fagfolk fra den medicinske verden. Der var professorer, overlæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter

• Hvordan kan vi danne alliancer mellem forskellige grupper af handicappede for at bekæmpe social og økonomisk diskriminering og stigmatisering?

I sin afsluttende tale konkluderede John MacFarlane fra den Europæiske Polio Union, at denne post polio konference er unik, fordi den er organiseret i et ligeværdigt samarbejde mellem poliofolk og medicinske fagfolk. Han påpegede det helt specielle i, at alle poliofolk har ret til at deltage som eksperter i konferencen om polio og post polio på samme måde som de medicinske fagfolk, der forsker og behandler polio – og at denne deltagelse af begge grupper er til stor gensidig nytte og glæde. Alle deltagere har derfor pligt til at bidrage til overførsel af viden om behandling af post polio til alle lande. Et internet baseret projekt rettet mod WHO og FN vil blive udviklet til samme formål. Men projektets succes afhænger af vores samlede input og bidrag til vidensdelingsprojektet.

og studerende af alle slags. Allermest imponeret blev vi af syv personer, der for egen regning var rejst den halve klode rundt – fra Australien til Amsterdam – for at høre sidste nyt på post polio fronten og møde ligesindede. Den sidste dag udvekslede en del af os e-mail adresser og løfter om at holde kontakt og mødes igen til den næste konference. På falderebet spurgte vi nogle af australierne, om de måske kunne tænke sig at skrive lidt om deres egne liv med polio i Australien og lidt om, hvorfor de ville tage på så lang og anstrengende en rejse med tre flyskift på 30 timer for at deltage i post polio konferencen.

Robyn Aulmann og Merle Thomson har sendt os deres historier, som du kan læse uddrag af på side 37.

Hele deres historie kan du læse på www.ptu.dk

Som en af initiativtagerne til den første post polio konference i København blev tidligere formand for PTU, Holger Kallehauge, æret med et minuts stilhed ved åbningen af konferencen. Han vil blive savnet som den meget initiativrige, visionære og aktive person på polio og handicap politikområdet – ikke bare i Danmark men på internationalt niveau.

Tankevækkende foredrag giver stof til eftertanke AF Nina Ilona Ellinger

Dejligt at møde så mange poliooverlevere AF Kirsten Karoff

Jeg deltog også i post polio konferencen i København i 2011, hvor det blev besluttet, at der ville være en post polio konference i Amsterdam i 2014. Konferencen i 2011 havde virkelig mange fine oplæg og var fantastisk organiseret, så jeg besluttede at deltage igen i Amsterdam.

I et væld af fantastiske spændende og informative oplæg omkring forskellige aspekter af polio og post polio, set såvel fra forsknings-, behandlings- og poliooverleveres side, var det svært at vælge, hvilke foredrag jeg skulle høre.

For mig som poliooverlever var især sessionen "Coping og erfaringsudveksling" rigtig god og tankevækkende. Det var også meget spændende at høre omkring knæ, hofte og ankel kirurgi i polioben. I det hele taget var det fantastisk at få mulighed for at høre så mange forskellige foredragsholdere fra "hele verden" fortælle om deres vidt forskellige studier og undersøgelser. Alt sammen forskellige undersøgelser omkring polio og post polio og hvorledes polio-overlevere klarer deres handicaps.

Fantastisk at en så specifik sygdom får en så stor og veltilrettelagt konference. Og ikke mindst at blive lovet en ny konference i Stockholm om 3 år.

En af mine bedste oplevelse på konferencen var at se så mange forskellige mennesker fra ’hele verden’ – både poliooverlevernes og "medicinsk personale", alle med stor interesse for forskellige aspekter af polio. Det var dejligt at tale med andre poliooverlevere fra forskellige lande og opleve en fælles følelse af, hvordan de havde formået at leve med et større eller mindre fysisk poliohandicap gennem et langt liv, og at de stadig som 60-80 årige var utroligt mentalt/intellektuelt velfungerende, og på trods af fysiske begrænsninger parat til at rejse rundt i verden for at deltage i poliokonferencer.

Jeg regner helt bestemt med at deltage i poliokonferencen i Stokholm i 2017 og glæder mig allerede til at høre forskellige fagfolk, såvel som til at møde andre poliooverlevere fra forskellige lande.

Det var spændende – og bekræftende – at høre om den brede tværfaglige tilgang til post polio behandling, som praktiseres i de nordeuropæiske lande (primært de nordiske lande og Holland) med fokus på inddragelse af polio personen som hovedansvarlig for selvtræning med støtte fra en bred vifte af forskellige fagfolk til rehabilitering i lokalsamfundet.

Efter at have hørt om den meget medicinske og operative tilgange til post polio behandling i visse lande, er jeg blevet endnu gladere for den skandinaviske model. For operationer kan måske afhjælpe visse konkrete skavanker – men skaber sjældent mirakler og har ofte utilsigtede bivirkninger langt senere i livet. For eksempel har de operationer, der blev gjort for at stoppe væksten af mit gode ben med indsætning af stifter i begge sider, nu svækket mit knæ, der er blevet mit svageste punkt.

Efter at have hørt på alle de kloge og spændende oplæg har jeg konkluderet, at jeg for mit vedkommende naturligvis må fortsætte med at træne i motionscentret, så jeg ikke taber mine muskelfunktioner for hurtigt. Samtidig må jeg gøre en særlig anstrengelse for at ændre mine kostvaner for at tabe vægt og minimere belastningen af mine ben. Men til syvende og sidst må jeg lære at acceptere jeg hurtigt bliver fysisk svagere, og at aldringsprocessen ikke er reversibel.

Jeg må lære at reformulere meningen med mit fortsatte liv – også selvom min krop bliver svagere. Altså må jeg arbejde bevidst med at flytte fokus fra kampen om at bibeholde et fysisk højt aktivitets- og mobilitetsniveau til i stedet at prioritere arbejdet med at opbygge og fastholde et højt livskvalitets niveau på andre måder. Jeg må lære at prioritere mine kræfter for at gøre de ting, der er vigtige – og dejlige for mig. Igennem vores lange polioliv har vi alle lært, at det er vigtigt at træne vores svage muskler. Men nu skal vi fokusere på, at det er lige så vigtigt at styrke vores psykiske modstandskraft – positiv psykologi kaldes det vist på fagsprog. Det vil jeg gerne vide meget mere om.

Om jeg skal med til den næste Post Polio konference i Sverige?

Selvfølgelig skal jeg det! Jeg glæder mig til igen at møde nogle af de andre poliofolk fra andre dele af verden. Jeg glæder mig til at høre, hvordan det er gået med den Europæiske Polio Unions planer om at overføre viden og erfaring om post polio til alle andre lande – og til måske at finde en måde jeg kan bidrage personligt til det projekt. Er der ikke andre, som har lyst?

LIVTAG #4 – 2014

37

Robyn Joan Harrison

Merle Thompson

Mit liv med polio – en historie fra Australien

Mit liv med polio – en historie fra Australien

Jeg hedder Robyn Joan Harrison og er 69 år gammel. Jeg fik polio i 1951.

Jeg hedder Merle Thompson og er 69 år. Jeg fik polio, da jeg var 15 måneder gammel.

Jeg har aldrig været indlagt på hospitalet på grund af min polio. Men mine forældre blev isoleret af alle naboerne af frygt for smitte. Det var venner og bekendte, der foretog indkøb og hentede posten og avisen hver dag for mine forældre. Men indkøbsposerne og aviserne blev sat udenfor havelågen.

Vi var i karantæne derhjemme ligesom alle de andre familier, som blev ramt af polio. Bortset fra lægebesøg var mine forældre i total isolation. Min søster, der gik på et gymnasium i nabobyen, fik forbud mod at komme hjem på besøg. Det værste var at mine – og andre polioramte børns – forældre nærmest blev behandlet som socialt udskud – selvom vi sikkert blev behandlet bedre derhjemme og fik både sundere og bedre mad end de fleste. De blev behandlet af omgivelserne som om, det var deres mangel på omsorg, der bevirkede, at vi børn blev ramt at den frygtede sygdom.

Jeg husker kun glimt fra denne periode, for jeg var jo kun seks et halvt år gammel. Min far indprentede mig aldrig at spørge til denne tid, for polioen skulle lægges helt bag mig, så jeg kunne komme videre med mit liv. Det er først for nylig, lige inden min yngste tante døde, at hun fortalte mig, at far havde haft polio i Sydney i 1910, og at han havde gået med krykker i en periode.

Jeg blev passet og plejet derhjemme i et varmt og kærligt hjem uden at blive udsat for smertefulde behandlinger. Faktisk var min fodskinne den eneste behandling, jeg fik. Min mor fjernede den flere gange om dagen, hvorpå hun smurte mig ind i olivenolie og lod foden være i fri luft en kort stund, inden jeg igen blev indbundet og sat i skinnen. Hun skulle undgå at bruge vand.

Der var megen diskussion, om jeg ville kunne komme til at gå, lægen og apotekeren lavede sågar et væddemål, for apotekeren var sikker på, at jeg aldrig ville komme op på mine ben, mens lægen var overbevist om, at jeg ville komme op og gå. Ikke blot kom jeg op og gå, inden jeg var 18 måneder, jeg kom op og gå uden hverken skinner, stokke eller ortopædiske sko. Bare mine sko blev valgt med omhu, kunne jeg bruge normale sko.

På det tidspunkt var alle overbeviste om, at kun mit højre ben havde været lammet, men i dag ved jeg, at jeg har haft lammelser i hele kroppen. Jeg har aldrig kunne holde en pen eller en kniv ordenligt, jeg kan ikke holde fast i et håndtag, og når jeg bruger en kniv, holder jeg fast helt nede ved bladet. Jeg prøvede at lære at spille violin, men havde ikke muskelkræfter til at lave vibrato.

Mine forældre fortalte mig først meget senere, at lægen egentligt ikke mente, jeg ville kunne klare en fuld skoledag i de første måneder – måske ikke engang i de første år – men det kunne jeg! Jeg klarede hele dage fra den allerførste skoledag! Igen var jeg heldig, fordi to af mine tre lærere var mødre til min søsters veninder, de hjalp mig ved for eksempel at holde i mit skørt, når jeg var den sidste i rækken – så de andre troede, at jeg løb, hvilket jeg overhovedet ikke kunne. Hele min familie og omgangskreds forkælede mig og passede på mig. Min mor fortalte mig ikke, hvor ophidset en af mine lærerinder havde været, fordi hun havde hørt de andre piger kalde mig en krøbling. Heldigvis var jeg lykkelig uvidende om alt dette.

Denne post polio konference med titlen ’Tilstand uden Grænser’ havde følgende hovedtemaer

• Status på udryddelse af polio • Behandling af post polio syndrom, nye veje og behandlinger?

• Bedste praksis for post polio syndrom • Innovationer inden for ortopædiske hjælpemidler • Behandling af unge polio overlevere i og uden for Europa • Ernæring • Coping og erfaringsudveksling • Samfundsmæssige emner og handicap-pårørende/ hjælper problematikken

Læs hele historien om Merle og Robyns liv med polio på www.ptu.dk

LIVTAG #4 – 2014

Grupperejse

til det 4H hotel Mar y Sol på Tenerife 2 uger: Standard lejlighed Pris pr. person v/2 personer fra kun kr.

Superior lejlighed Pris pr. person v/2 personer fra kun kr.

Premium lejlighed Pris pr. person v/2 personer fra kun kr.

12.895,13.895,15.195,-

Afrejse fra Billund eller København d. 19/10 - 2/11 2014.

Tag på kør-selv ferie

- gennem USA’s storslåede natur 22 spændende dage med storbybesøg i San Francisco, Los Angeles og Las Vegas samt fantastiske naturoplevelser i Grand Canyon, Death Valley og Yosemite. Kør langs den smukke vestkyst på Highway 1 og rejs tilbage i tiden, når du besøger spøgelsesbyen Bodie og Guldlandet omkring Sonora, hvor guldfeberen rasede.

Bemærk: Handicapbil kan lejes. Passagersædet ved siden af førersædet kan afmonteres, så kørestolsbrugeren har mulighed for at sidde forrest.

Kontakt os for mere information og bestilling.

+DQGL7RXUV HU EOHYHW HQ GHO DI 3URÀ O 5HMVHU 'X À QGHU RV GHUIRU fremover på hjemmesiden: ZZZ SURÀ OUHMVHU GN KDQGLFDSUHMVHU

For bestilling eller spørgsmål kontakt vores rejsespecialister Sn WOI HOOHU PDLO WLO UHMV#SURÀ OUHMVHU GN 6H Á HUH WLOEXG Sn KDQGLFDSYHQOLJH UHMVHU Sn ZZZ SURÀ OUHMVHU GN KDQGLFDSUHMVHU Vi er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2356

MEDLEMSSIDER

LIVTAG #4 – 2014

MEDLEMSKURSUS

God kommunikation med din nærmeste I efteråret har du mulighed for at deltage i dette inspirerende kursus, hvor det er din hverdag, der er i fokus.

Du får enkle og effektive fif til, hvad du selv kan gøre for at opnå en bedre dialog: • Du lærer konkrete værktøjer, som du straks kan anvende • Du bliver bedre til at tale din sag, hvor du bliver hørt uden at nedgøre andre • Du bliver bedre til at fortælle om de specielle behov, du har på grund af dit handicap Kurset er praktisk orienteret med dagligdags relaterede oplæg, øvelser og praktisk træning. Målet med kurset er at styrke dig med bl.a.: • Enkle og effektive kommunikationsredskaber • Øget bevidsthed om, hvordan du kan udtrykke dig med større gennemslagskraft • Større klarhed over dine egne kommunikationsvaner og kropssprog Tid og sted RØDOVRE Tirsdag d. 21. oktober 2014 kl. 15.00-18.00 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmeldingsfrist: 7. oktober 2014 ODENSE Mandag d. 20. oktober 2014 kl. 15.00-18.00 Sted: Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense Tilmeldingsfrist: 18. september 2014 – bemærk kort tilmeldingsfrist!

Tilmeld dig nu

AALBORG Tirsdag d. 4. november 2014 kl. 15.00-18.00 Sted: Trekanten Bibliotek og Kulturhus, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst Tilmeldingsfrist: 21. oktober 2014 ÅRHUS Onsdag d. 5. november 2014 kl. 15.00-18.00 Sted: Scandic Århus Vest, Rytoften 3, 8210 Århus Tilmeldingsfrist: 10. oktober 2014 ESBJERG Torsdag d. 6. november 2014 kl. 15.00-18.00 Sted: Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, 6700 Esbjerg Tilmeldingsfrist: 30. oktober 2014 Underviser Bente Maimann er uddannet som coach ICC, stresscoach, handicapcoach og social- og sundhedsfaglig coach. Bente har en medfødt cerebral parese i sin venstre side, så hun kender til de problemer, man kan have som handicappet.

Pris 50 kr. – indbetales på reg.nr.: 5476 kontonr.: 2018333 Der vil blive serveret vand og frugt på kurset.

Tilmelding Du skal tilmelde dig hos sekretær Mette Dankelev: mda@ptu.dk eller tlf. 3673 9028. Læs mere på www.ptu.dk/medlemskursus

MEDLEMSSIDER

SUCCESFULD PolioCAFÉ STARTER OP I AARHUS AF Line Keinicke Tofte og Camilla Larsen, studentermedhjælpere.

”Her bliver de store temaer taget op”, siger Birgitte Boven med et smil på læben, da hun bliver spurgt, hvorfor hun kommer til poliocafé. Birgitte Boven er en flittig cafédeltager, der nyder at komme til cafémøderne, fordi hun både får ny viden om polio og holder kontakten med folk, hun tidligere har gået på træningshold med. Sidder man som fluen på væggen og kigger ud over caféen, er det heller ikke til at undgå at se gensynets glæde i mange af deltagernes øjne.

Man er ikke alene Der er ikke nogen definition på en typisk poliocafé-deltager.

Nogle er kommet til caféen flere år i træk, andre er først lige begyndt. Nogle kommer hver gang, andre kommer kun, hvis caféens tema er relevant for netop dem og deres situation.

Elfi Hansen, der er forholdsvis ny cafégænger, er allerede godt tilfreds med at komme til caféen. Hun kan især godt lide at høre andre fortælle om deres symptomer og vide, at hun ikke er alene om at have det, som hun har det. ”Jeg kan godt blive frustreret over, at min egen læge ikke helt forstår mig. Her er det godt at kunne tale med andre, der har været ude for det samme som mig,” fortæller Elfi Hansen.

Til hver café er der et nyt tema på programmet, og hver gang er der en oplægsholder. Temaerne kan være alt lige fra

bevilling af hjælpemidler til erfaringer med forskellige behandlingsformer. Selvom poliocaféen i Rødovre er velbesøgt, er tilmelding ikke nødvendigt, ligesom det heller ikke vil være i Aarhus – alle er velkomne. Det står dig samtidig frit for, om du vil tage din partner, en pårørende eller din hjælper med.

En eftermiddag i poliocaféen Et af temaerne ved forårets caféer i Rødovre var ”Hvad er godt for min polio?”. Her blev der holdt oplæg og udvekslet erfaringer med forskellige behandlingsformer.

Caféens første indslag var af Dan Foldager, der på levende og humoristisk vis fortalte om sine erfaringer med kiropraktik. Dan Foldager husker tydeligt, at kiropraktoren dengang sagde: ”Jeg fjerner årsager”, da han efter sin første behandling havde spurgt ind til, hvad han havde gjort. Denne sætning har printet sig fast i hans hukommelse, og Dan Foldager finder udsagnet meget sigende om kiropraktik. Det var derfor ikke sidste gang, kiropraktoren hjalp ham af med hans smerter.

Det andet oplæg var af Peter Michelsen, der kastede lys over sine oplevelser med fysioterapi. Peter Michelsen fik polio i en alder af 4 år, hvilket gjorde ham lam i venstre ben.

Det er samtidig også gået ud over hans ryg- og mavemusk-

LIVTAG #4 – 2014

Læs mere på www.ptu.dk/ polio-cafe

41

ler, hvilket har medført en skæv ryg. Peter Michelsen fortalte begejstret, at han uden fysioterapi ikke ville kunne stå – bogstaveligt talt – foran alle de fremmødte og fortælle om sine oplevelser.

Efter de to interessante oplæg havde de mange fremmødte mulighed for at spørge ind til de to oplægsholdere. Derudover blev der delt ud af navne på gode behandlere og mange fortalte om deres, til tider negative, oplevelser med at få offentlig støtte til blandt andet fysioterapi.

For både Birgitte Boven og Elfi Hansen var det en eftermiddag, hvor de fik en masse nyttig viden med hjem, og de er ikke i tvivl om, at de vil anbefale andre at komme til caféerne – både for indholdets og fællesskabets skyld.

POLIOCAFE RØDOVRE Tid: Den anden mandag hver måned kl. 15.00-17.00 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, Villumsalen Tilmelding: Ingen, bare mød op.

Mandag d. 8. september: Muskelfunktion og træning Mandag d. 13. oktober: Nytilkommen muskelsvaghed og atrofi i hænder og arme.

Mandag d. 10. november: Polio og medicin. Skader det mere end det gavner?

Mandag d. 8. december: Oplæg ved psykolog. Barndommens traumer og seniorliv med nye begrænsninger.

POLIOCAFE AARHUS Tid: Den sidste tirsdag hver måned kl. 14.00–16.00 Sted: MarselisborgCentret, P. P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C, bygning 8 Tilmelding: Senest en uge før datoen for caféen til Birte Mølgaard: birte@molgaards.dk eller tlf. 5356 3059. Af hensyn til traktementet bedes I skrive, hvor mange I deltager.

Pris: Gratis for medlemmer. Ikke medlemmer 40 kr.

Tirsdag d. 30 september: Polio og træning.

Tirsdag d. 28.oktober: Polio og medicin.

Tirsdag d. 25. november: Kropbårne hjælpemidler, praktisk hjælp i hjemmet, handicapbil, ledsagerordning, BPA-ordning, ret og pligt generelt (forvaltningsretslige regler).

Vi vil meget gerne have input til emner i Aarhuscaféen. Har du idéer, kan du kontakte Birte Mølgaard: birte@molgaards.dk eller tlf. 5356 3059.

KOM TIL WhiplashCAFÉ Den anden tirsdag hver måned afholdes der café for dig, som har en whiplashskade eller er pårørende til en person med whiplash.

Whiplashcaféerne er en mulighed for at nyde en hyggelig, afslappet og uformel eftermiddag med ligesindede. Eftermiddagene giver god mulighed for udveksling af gode råd og erfaringer omkring whiplash. Hver gang vil der være et relevant oplæg, som efterfølgende kan debatteres over kaffen.

Tid: Vi mødes kl. 16.00 – 18.00 Sted: I mødesalen Store Villum på PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre.

Tilmelding: Ingen – bare mød op 9. september: Qi Gong 7. oktober: Kan øjenøvelser hjælpe mig?

11. november: Pårørende til en whiplashramt Læs mere på www.ptu.dk/whiplash-cafe

MEDLEMSSIDER

LIVTAG #4 – 2014

43

PTU FYN inviterer dig til en dag med: Tips og Tricks – Hjælpemidler, der gør hverdagen lettere for dig.

Kom og bliv inspireret af andres tips og vis evt. dine egne frem.

Se, rør, lyt, prøv Mød en ergoterapeut fra PTU og andre professionelle, der vil demonstrere og fortælle om nyttige hjælpemidler.

Tid: Lørdag d. 25. oktober 2014 fra 10.00 til 14.00 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C

Velkommen hos Bandagist Jan Nielsen

HJÆLPEMIDDELDAG 25.10.14

Hvem: Alle PTU's medlemmer med hjælpere og pårørende og andre interesserede.

Tilmelding: Kun nødvendig, hvis du skal bruge bordplads til dine tips & tricks. I så fald skal du tilmelde dig på PTU Fyns mail: ptufyn@hotmail.com eller til Birthe Bjerre på tlf. 2685 4288 Vådt & Tørt: Kaffe, te, bolle med ost/ sylt, frugt og vand = 15 kr. I cafeen kan du også købe smørrebrød til 14 kr. pr. stk. (Dankort modtages ikke, så husk kontanter)

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde lægger vi stor vægt på simple og intelligente løsninger.

Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Egmont Højskolen Bandagist Jan Nielsen A/S s 33 11 85 57 s klinik@bjn.dk s www.bjn.dk

www.egmont-hs.dk

LIVTAG #4 – 2014

44

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENE Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med Livtag nr. 3. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU's hjemmeside: www.ptu.dk

Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion

Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

Socialt Udflugt

BORNHOLM September-oktober Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, erling@post4.tele.dk

SJÆLLAND PTU FREDERIKSBERG 9. september Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 9. september kl. 12.30-15.00 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest d. 2. september til Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891, mejsholm@privat.dk

PTU KØBENHAVN September-oktober

25. oktober

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Glatførekursus

PTU KØBENHAVNS OMEGN 22. oktober

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 8.00-ca. 14.00 Sted: FDM Sjællandsringen, Abildgårdsvej 17, 4000 Roskilde Tilmelding: Senest d. 12. september til Henrik Torp: SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk, tlf. 2025 0542

Generalforsamling Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 18.00 (evt. kl. 20.00, hvis du ikke deltager i spisning) Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Særskilt indkaldelse udsendes direkte til kredsens medlemmer

PTU NORDSJÆLLAND 23. september Generalforsamling Tid: 23. september kl. 18.00 Sted: Kulturhus Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederiksund Tilmelding: Senest d. 2. september 2014 til Helle Vibeke Christensen: tlf. 4040 2972, hvc@webspeed.dk

PTU ROSKILDE KREDS 16. september Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 16. september kl. 18.00ca. 21.30 Sted: Sankt Maria Park, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde. Frivilligcentrets lokale 6 og 7 i kælderen. Indgang i gården. Der er elevator.

Tilmelding: Af hensyn til bestilling af mad, bedes du tilmelde dig senest d. 9. september til Lise Olsen: tlf. 4640 4675, lise.o@mail.dk. Ønsker du ikke at deltage i spisningen, er tilmelding ikke nødvendig.

LIVTAG #4 – 2014

45 20. oktober

FYN

Foredrag om øjne og øjensygdomme Tid: Mandag d. 20. oktober kl. 19.00-ca.

21.30 Sted: Solrød Aktivitetscenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand Tilmelding: Senest d. 13. oktober til Rita Block: tlf. 4619 4026, block@privat.dk

PTU STORSTRØM 23. september Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 23. september kl. 18.00 Sted: Vordingborg seminarium, Kuskevej 1, indgang c, 4760 Vordingborg Tilmelding: Der bliver udsendt særskilt indbydelse.

21. oktober En aften med PTU's socialrådgiver Tid: Tirsdag d. 21. oktober kl. 19.00-ca.

21.00 Sted: Birkebjergcentret, Birkebjerg Alle 9, 4700 Næstved Tilmelding: Senest d. 14. oktober til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com eller BodilJacobsen: tlf. 2255 2882, b.j.a.nagelsti@gmail.com

PTU VESTSJÆLLAND 27. september Teori og glatbane Tid: Lørdag d. 27. september kl. 9.00-11.00: teoriundervisning og kl. 11.00-14.00: glatbane Sted: Køreteknisk anlæg Pedersborg, Kalundborgvej 84, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 19. september til Kaja Brolykke Eiding: kaja.eiding@os.dk, sms på tlf. 2620 3516 8. oktober Generalforsamling Tid: Onsdag d. 8. oktober Sted: Mørkøv hallen, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Kaja Brolykke Eiding: kaja.eiding@os.dk

22. september Temaaften omkring ”Smerter”. Et samarbejde mellem Gigtforeningen Odense, Foreningen Smertetærskel og PTU Fyn Tid: Mandag d. 22. september kl. 18.3020.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 9. september til ptufyn@hotmail.com, Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820 1. oktober Generalforsamling med efterfølgende oplæg ad PTU’s nye formand Niels Balle Tid: Onsdag d. 1. oktober kl. 18.30-ca.

21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 21. september til ptufyn@hotmail.com, Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820 25. oktober Tips- og tricksdag – fra bruger til bruger Et samarbejde mellem bl.a. PTU Ulykke og PTU Fyn Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 10.00-14.00 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Ingen Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær. Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Fra onsdag d. 20. august – onsdag d. 17. december kl. 15.30-17.00.

Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren.

Tilmelding: Mød gerne op på dagen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Alle fredage Stol på motion. PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning.

Tid: Fredage fra 15. august-12. december kl. 10.00-12.00.

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

JYLLAND PTU MIDT THY MORS 13. september Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30 – søndag d. 14. september efter frokost Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev Tilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Svenstrup J, p.b@gvdnet.dk 27. september Bævertur Tid: Lørdag d. 27. september kl. 16.3019.30 Sted: P-plads, 100 m. nord for adressen Fousingvej 10, Klosterheden, 7600 Struer Tilmelding: Senest d. 5. september til Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com 4. oktober Generalforsamling på Møllegården Tid: Lørdag d. 4. oktober kl. 12.00-17.00 Sted: Møllegården, Møllegade 1-5, 7800 Skive Tilmelding: Senest d. 29. september til Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com

LIVTAG #4 – 2014

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

46 PTU NORDJYLLAND

PTU SØNDERJYLLAND

25. oktober

13. september

11. september

Glatførekursus Mors

Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand

Generalforsamling

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30 – søndag d. 14. september efter frokost Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev Tilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Svenstrup J, p.b@gvdnet.dk

Tid: Torsdag d. 11. september kl. 18.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 6. september til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, k.madsen@stofanet.dk eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk

10. september

2. oktober

September

Tag på tur med Naturbussen. Vi kører til Klosterheden for at se på kronvildt

Generalforsamling

Sort sol

Tid: Torsdag d. 2. oktober kl. 18.00 Sted: Trekanten bibliotek og kulturhus, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst Tilmelding: Vil fremgå af dagsordenen, der udsendes pr. brev til alle medlemmer.

Tid: En endnu ikke fastsat dag i september kl. 18.00 Sted: Endnu ikke fastlagt Tilmelding: Kontakt Verner Schrøder: tlf. 2010 1072, verner@bull-ka.dk efter den 1. september for at få oplysninger om nøjagtig tid og sted.

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 9.30-15.00 Sted: Køreteknisk anlæg, Elsøvej 10, 7900 Nykøbing Mors Tilmelding: Senest d. 12. oktober til Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489/2395 2289 kl. 8.00-9.30, mormor@dlgtele.dk

PTU MIDTVEST JYLLAND

Tid: Onsdag d. 10. september kl. 16.3022.30 Sted: Ørnhøj Hotel, Hovedgaden 49, 6973 Ørnhøj Tilmelding: Senest d. 1. september til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309, Poul Ipsen: tlf. 9735 1411 eller mail ptumidtvestjylland@gmail.com mærket ”Naturbus” 20. september Generalforsamling Tid: Lørdag d. 20. september kl. 10.001500 Sted: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Tilmelding: Senest d. 12. september til Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132, Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller mail ptumidtvestjylland@gmail.com mærket ”Generalforsamling” 22. oktober Foredrag med Rene Nielsen Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 19.00-21.30 Sted: Herning VUC og HF, Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tilmelding: Ikke nødvendig, bare mød op.

PTU SYDVESTJYLLAND 15. september

14. september

Virksomhedsbesøg

Høstkoncert

Tid: Mandag d. 15. september kl. 18.3021.30 Sted: Sydenergi, Edison Park 1, 6715 Esbjerg N Tilmelding: Senest d. 7. september til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/ 5085 4263, inbr@youmail.dk.

Oplys venligst om du er kørestolsbruger.

Tid: Søndag den 14. september 2014 kl.

14.00 Sted: Sønderjyllandshallen, H.P. Hanssensgade 7, 6200 Aabenraa Tilmelding: Bare mød op der er fri entre

PTU TREKANTOMRÅDET 9. september Health & Rehab

9. oktober Generalforsamling Tid: Torsdag d. 9. oktober kl. 18.00 Sted: Næsbjerghus forsamlingshus, Krovej 7, Næsbjerg, 6800 varde Tilmelding: Senest d. 2. oktober til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/ 5085 4263, inbr@youmail.dk, hvis du deltager i spisningen.

Tid: Tirsdag d. 9. september kl. 07.30 Sted: Parkeringspladsen ved Bilka Vejle, Solkilde Allé 2, 7100 Vejle Tilmelding: Senest d. 26. august til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen97@gmail.com 2. oktober Generalforsamling Tid: Torsdag d. 2. oktober kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 25. september til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen97@gmail.com

Motion

Socialt

Generalforsamling

LIVTAG #4 – 2014

Foredrag

47 PTU VENDSYSSEL

PTU ØSTJYLLAND

13. september

13. september

9. oktober

Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand

Livsglæde. Et 4-kreds arrangement på Feriecenter Slettestrand

Generalforsamling

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30 – søndag d. 14. september efter frokost Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev Tilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Svenstrup J, p.b@gvdnet.dk

Tid: Lørdag d. 13. september kl. 10.30 – søndag d. 14. september efter frokost Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev Tilmelding: Senest d. 1. august til Palle Brøndum: Danagården 69, 9230 Svenstrup J, p.b@gvdnet.dk

6. oktober

23. september

Generalforsamling

Cafemøde i Silkeborg

Tid: Mandag d. 6. oktober kl. 18.00-22.00 Sted: Vesterlund, Nordens Allé 21-23, 9800 Hjørring Tilmelding: Senest d. 29. september til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@nordfiber.dk eller til Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, fasanvej81@gmail.com

Tid: Tirsdag d. 23. september kl. 15.0017.30 Sted: Det nye medborgerhus, lokale 3, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Tid: Torsdag d. 9. oktober kl. 18.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 1. oktober, hvis du vil deltage i spisningen, til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com 22. oktober Cafemøde i Randers Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 15.00-17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, lokale 2 på 3. sal, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

25. september Cafemøde i Randers Tid: Torsdag d. 25. september kl. 15.00-17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, salen på 0. etage – ved siden af apoteket, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Tank billigt og støt Tank billigt og støt PTU – Livet efter ulykken, hver gang du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et OK Benzinkort, der er tilknyttet deres sponsoraftale.

Så får de 6 øre pr. liter, hver gang du tanker hos OK. Når du har tanket 500 liter ¤ ǡ ¤ Þ Ǥ ǡ ƪ giver OK, uden det koster ekstra for dig.

Kontakt Lone Jørgensen på 36 73 90 26 eller ljo@ptu.dk og hør, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at tanke penge til dem.

Poul Ramsing er død Poul Ramsing, mangeårigt medlem af PTU's hovedbestyrelse og aktivt medlem af PTU's kreds i Sydvestjylland (tidligere Ribe Amtskreds), er stille sovet ind den 7. august.

Poul Ramsing nåede i mange år at være formand for den Sydvestjyske kreds (Ribe Amtskreds).

Som en anerkendelse af Poul Ramsings store arbejde for PTU og for handicapsagen blev han i 2008 udnævnt til æresmedlem.

Han var utrolig aktiv og engageret i handicapsagen såvel på lokalt som nationalt plan, og herudover var han foregangsmand og formand for Handicaprådet i Esbjerg kommune, inden det var lovbefalet i alle landets kommuner. Han var ligeledes en af initiativtagerne og formand for frivillighuset, Vindrosen, i en årrække, fortæller Alice Horsager, kredskasserer.

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

VI GIVER EN GAVE – hvis du skaffer et medlem Jo flere vi er i PTU, desto stærkere står du

I juni startede PTU en hvervekampagne, der går ud på, at medlemmer skaffer nye medlemmer til foreningen og får en lækker gave som tak for indsatsen. Men hvorfor bruge tid på at hverve et nyt medlem, og hvor kan du finde et nyt medlem at hverve?

Hvorfor skal jeg hverve et medlem?

Det kan være for at få fingre i de flotte MEGA mussel krus fra Royal Copenhagen, eller det kan være for at bidrage til, at PTU står stærkere med flere medlemmer. For Pia Born, der har været medlem siden 1952, var det meget simpelt: ”PTU kan hjælpe andre mennesker. De kan give folk en tilværelse, der er tålelig. Det kan jeg selv mærke.”

Hvor kan jeg hverve et nyt medlem?

Pia Born tilhører kredsen i Sønderjylland og hørte om kampagnen på et intensivt ophold i PTU Rødovre. Under sit ophold i rehabiliteringscentret kom Pia i tale med en anden patient og fandt ud af, at han ikke var medlem. Før hun vidste af det, havde hun hvervet et medlem og sikret sig en af de flotte gaver.

Det er langt fra alle, som kommer i PTU’s rehabiliteringscentre, der er medlemmer af

foreningen. Derfor er dette et oplagt sted at finde nye medlemmer. Men det er også potentielle medlemmer mange andre steder. ”Min eksmand er officer i hæren, og dengang han var udstationeret, fortalte jeg ofte officererne, at de skulle bruge PTU, når der kom skadede folk hjem, fordi PTU har ekspertisen til at hjælpe folk, der er kommet til skade på den ene eller anden måde," siger Pia Born.

Hvem kan jeg hverve?

Du kan hverve alle lige fra en anden tilskadekommen, et familiemedlem eller en ven til én du møder i din lokale idrætsforening.

Vi har talt med et af de medlemmer, der har ladet sig hverve. Villy Mørup blev hvervet af sin ven, der for år tilbage kørte galt. ”Jeg kører også selv på vejen hver dag, så det kan jo være, at jeg selv får brug for hjælp en dag. Hvis jeg gør, er det jo rart at vide, at jeg allerede har støttet det gode foretagende.” Villy har i skrivende stund været medlem nogle uger og har derfor ikke nået at sætte sig ind i de mange medlemsfordele: ”Jeg vil bare gerne være med til at støtte den gode sag,” siger han.

Det er med andre ord bare at tænke kreativt, når du skal ud og finde et eller flere medlemmer til PTU, kun fantasien sætter grænser for, hvor du kan finde dem.