Livtag #5 2014 by UlykkesPatientForeningen

5 – 2014

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Dennis har prøvet robothånden, der kan føle

Læs temaet om robotteknologi s. 6

Nyt på hjælpemiddelfronten – se nogle af nyhederne fra årets REHAB messe s. 30

ÉN SAMLET BPA-LØSNING

VI STØT TER PTU TOP-PAR T NER 201 4

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

KONTAKT

DEL ERFARINGER OG FÅ MEDINDFLYDELSE Deltag i en Netværksgruppe med andre BPA-brugere og del erfaringer, muligheder, udfordringer og hinandens gode selskab. Søg indflydelse på BPA-ydelsen hos BHF og meld dig, eller skriv, til Borgerpanelet.

København

Aarhus

bhf@formidlingen.dk

tlf. 3634 7900

tlf. 7026 2709

formidlingen.dk

tlf. 3634 7900 eller e-ma il bpa@form idlingen.d k formidlin gen.dk

INDHOLD

Medlemstelefonen – til dig der har brug for en snak 12

TEMA:

Robotter i sundhedssektoren i dag og i morgen

Fascination og virkelighed

Robothånden du kan mærke med

Dennis har prøvet robothånden: ”Det var fantastisk at kunne føle”

Robotskeletter i ny dansk/ europæisk forskning

Film med robotter

Et sundt og langt liv i kørestol

Sammen er vi stærkere

Nyt på hjælpemiddelfronten

Velfærdsteknologi gav Rina ny livskvalitet 34

WHIPLASHSTEMMER Ny app fra PTU Bagsiden

Hvert nummer Leder PTU’s partnere Medlem til medlem Opgavesiden Værd at vide Brevkasse Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 20 21 22 28 32 36 44

Har du været ude for Nårpersonskade? ulykken er ude... en

PTU’s advokatgruppe

Personskade

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 Muligheden erstatning beskæftiger kan være års erfaring, derfor udelukkende for både økonomien, sigafgørende med personskadeerstatning.

Gitte Møller Iversen

fremtiden og familien.

Kontakt os og få en gratis og Kontakt os, og få grundig vurdering af en din vurdering sag, af din eller læs sag, mereeller på: læs mere på

www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk

Advokaterne Advokaterne Store Store Torv Torv 16 16 Elmer Elmer & & Partnere Partnere Grove Grove & & Partnere Partnere HjulmandKaptain Hjulmand - Kaptain Kirk Kirk Larsen Larsen -- Ascanius Ascanius

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme Esbjerg . Herning . Skjern www.kirklarsen.dk Tlf. 70 22 66 60

Tlf. 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk .

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring HJÆLP TIL HJÆLP TIL

HJÆLPERSTATNING? TIL JÆLP TIL �� ERSTATNING? � ERSTATNING? RSTATNING?

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i:

��

Hardu duværet været udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har • udsat Erstatningskrav ved ulykker en tvist med dit forsikringsselskab? • Ulykkesforsikringer en tvist med dit forsikringsselskab? • Personforsikringer harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén én afvores vores specialister ved påpå Tal Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, med af specialister vedatatringe ringe Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller tlf.7015 7015 1000. Du Du kan også om osos påpå tlf. 1000. ogsålæse læsemere mere om Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk .. www.erstatningsspecialisten.dk

��

Har du været udsat for en ulykke, eller har du �� du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist �� Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og vist med dit forsikringsselskab? �� hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med �� ar stor erfaring med Personskadeerstatning og �� deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen per hvert år mere skadelidte med �� end � � ��2.000 �� Tlf. 70 15 10 00advokatfirmaer HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største medmed med én af vores specialister ved at ringe på 125125 ansatte, 48 somalle allesamarbejder samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf 48 jurister, jurister, som inden for for en lang KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ www.erstatningsspecialisten.dk �� række juridiske specialer. række juridiske specialer.mail@70151000.dk s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak �� WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk .

015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.

RÅDGIVNING - når skaden er sket

36 32 års erfaring

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater advokater har gennem gennem en enmed årrække Kontorets har årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer

Elmer &&Partnere yder rådgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmål efter enom person specialiseret sig sig ii erstatningserstatnings- og og forsikringsret. forsikringsret. Elmer Partnere har 5 erfarne kan rådgive alle specialiseret 125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang skade, uanset om den erefter opstået arbejde ellerDet i fritiden. repræsenterer væsentlige spørgsmål en på personskade. gælder overfor modudelukkende de skadelidte. er 11 advokater, studenter og 6 Vi beskæftiger beskæftiger os os ii dag dag næsten næsten udelukkende udelukkende Vi parten, i forhold til egne Vi forsikringer og de3 fuldmægtige, sociale række myndigheder. Læs juridiske sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført specialer. med disse disse retsområder. retsområder. mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. med et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Vi yder kun bistand til skadelidte. skadelidte. Henvendelsetil tilKarsten Karsten Høj Høj pr. pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk Henvendelse kh@elmer-adv.dk. Vi yder kun bistand til

andKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med satte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE juridiske specialer. A D d V v O o K k A T t E e R r A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto sgeA d2e 423 b o rreg ko e rn g eAnd b etØ .b 126 1b A 3 g0h0u s k e n h4 Akvbnh k

telef A x 3367 6750 w w w. e l m e r - A d v. d k

Advokat Axel Axel Grove Grove er er medlem medlem af af bestyrelsen bestyrelsen for for advokaternes advokaternes faggruppe faggruppe for for Advokat erstatnings- og og forsikringsret forsikringsret og og Foreningen Foreningen af af Erstatningsretsadvokater. Erstatningsretsadvokater. erstatningsAxel Grove Grove er er udpeget udpeget af af PTU PTU som som medlem medlem af af den den juridiske juridiske rådgivningskomité rådgivningskomité Axel European Whip-lash Whip-lash Association. Association. ii European st. Sankt Annæ Annæ Plads Plads 7, 7,st. 1250 København København K. K. Sankt ·· 1250 Telefon 33 33 36 36 99 99 99 99 ·· Fax Fax 33 33 36 36 99 99 98 98 Telefon

Mød os os på på hjemmesiden: hjemmesiden: www.grove-partnere.dk www.grove-partnere.dk Mød E-mail: gp@grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

LEDER // LIVTAG #5 – 2014

PTU PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

PTU har en lang og traditionsrig historie bag sig, hvor foreningen i mange år har været en markant forkæmper for handicappedes muligheder og rettigheder i samfundet. Vel vidende, at de stærke traditioner og værdier bygger på poliogruppens imponerende indsats, har PTU ikke skelnet mellem målgrupper men alene kæmpet ud fra en række professionelle principper om, hvad der kunne gavne vores mange medlemmer bedst muligt. De seneste årtier har medlemstallet i foreningen PTU desværre været faldende. PTU’s Specialsygehus (RehabiliteringsCenter) og PTU Handicapbiler fungerer fint og er bredt anerkendt for sin objektivitet og sit meget høje faglige niveau blandt både samarbejdspartnere og brugere. Men foreningen har brug for, at der sker noget nyt. I foråret var jeg rundt i landet og snakke med rigtig mange af jer om mit kandidatur til formandskabet, og hvad jeg

vil som formand. En af de ting, som jeg talte om, var, at foreningen PTU skal ”genopfindes”. Den proces er nu skudt i gang. I september var jeg med til det første af en række møder med medarbejdere og repræsentanter for alle PTU’s målgrupper, hvor vi gennem et strategidøgn drøftede PTU og fremtiden. Der var bred enighed om, at det ”nye” PTU fortsat skal være for alle uanset baggrund, og at der ikke er nogen, der skal miste noget. Det handler tværtimod om, at PTU skal styrkes. PTU skal fortsat spille en vigtig rolle inden for tilgængeligheds- og beskæftigelsesområdet, og PTU skal fortsat være en professionel og troværdig samarbejdspartner for landets kommuner. Derudover var der enighed om, at PTU skal styrke sit relationsskabende arbejde over for diverse samarbejdspartnere, at PTU skal blive endnu stærkere inden for forskningsområdet

og ikke mindst, at PTU skal være mere synlig over for nye medlemmer. Min forhåbning er, at vi til forårets repræsentantskabsmøde kan præsentere jer for vores tanker om, hvordan vi sammen udvikler PTU, så PTU også i fremtiden kan varetage medlemmernes interesser bedst muligt. Selv om vi slet ikke er færdige endnu, kan jeg godt love, at vi kommer til at tage store skridt!

Niels Balle Formand for PTU

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN® Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 6.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 8.12.2014 Deadline: Redaktion 3.11.2014 Annoncer 3.11.2014.

TEMA // ROBOTTER

6 AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO PTU

Robotter i sundhedssektoren i dag og i morgen Vi smiler næsten automatisk, når vi tænker på den lille trinde robot R2-D2, som vi for over 30 år siden lærte at kende i Starwars filmene. Der er noget fascinerende ved robotter, noget der rammer os på følelserne. Hvis vi bruger dem rigtigt, kan vi med dem tage kvantespring inden for genoptræning og bruge de varme hænder bedre i sundhedssektoren, fordi maskinerne udfører det mere rutinemæssige arbejde. Der er mange muligheder men også nogle faldgrupper, og i dette tema kigger vi nærmere på nogle af dem. LIVTAGS udsendte har været til international robotkonference i København og hørt om robotters rettigheder, japanske hushjælps robotter, mangel på uddannelse af de medarbejdere i sundheds sektoren, der skal bruge robotterne osv. Vi har også været en tur i Aalborg for at møde den dansker, der som den første har oplevet rent faktisk at kunne føle med en robothånd, ligesom vi har mødt den eneste danske forsker i et stort europæisk forskningsprojekt, der om 5-6 år vil gøre det muligt for mange flere at få proteser, der kan sende informationer tilbage til hjernen og ja – formidle følelser. God læselyst!

LIVTAG #5 – 2014

FASCINATION OG VIRKELIGHED Både danske og udenlandske forskere på københavner-konferencen ”Menneskelige robotvisioner” mener, at udviklingen af robotter styres for meget af fascination og for lidt af kendskab til sundhedssektoren. Vi lægger ud med fascinationen.

Det er skønt at rives med og fascineres, og vi er alle sammen på, da den amerikanske professor, Jennifer Robertson på konferencen blænder op for et videoklip med den smukke unge japanske hushjælp, der både kan hente børn fra skole, gøre rent og lave mad. Det er stadig fiktion, men japanerne arbejder meget seriøst med udvikling af robotter. De ser dem på mange måder som en mulighed for at redde den traditionelle japanske familiekultur, når nu kvinderne hellere vil ud på arbejdsmarkedet. Robotterne skal ligeledes revitalisere det japanske samfund, hvor der i endnu højere grad end i vesten i de kommende år bliver en ubalance mellem de mange ældre med genoptrænings- og plejebehov og de få unge forsørgere. Japans statsminister Shinto Abe promoverer ganske enkelt ifølge Jennifer Robertson en robotafhængig livsstil. ”Med sit program ”Innovation 25” vil han med robotteknologi sætte skub i den japanske økonomi og samtidig vende tilbage til den mere traditionelle husholdning, som ellers stille og roligt overtages af take-away og lettere løsninger som i Vesten,” forklarer den amerikanske professor, som har boet og arbejdet mange år i Japan. Den danske professor i social psykologi, Dorte Marie Søndergaard, kom på konferencen i København med nogle tankevækkende etiske overvejelser i forbindelse med udviklingen af robotter til private hjem eller plejesektoren. Hun mener, at man er nødt til at overveje, hvilken rolle vi som mennesker skal have i forhold til de meget menneskeliggjorte robotter. For som hun siger:

Hvad er en robot? En robot kan defineres som en programmerbar maskine med manipulatorer og sensorer. Manipulatorer er mekaniske instrumenter fx en gribearm, der kan påvirke verden omkring robotten, mens sensorer sanser omverdenen. Kilde: Wikipedia

”Hvad sker der med os som mennesker, hvis vi behandler robotterne som slaver?”

Robot med egen dagbog

Fascinationen er også til at tage og føle på, da professor i kvindestudier og teknologi i USA, Lucy Suchmann, på konferencen taler om de kendte robotter Kismet og Cog, som hun har mødt i virkeligheden. Hun interesserer sig for,

TEMA // ROBOTTER

8 hvad det er, der får os mennesker til rent faktisk at føle noget for de her maskiner. Den ene af de verdenskendte robotter Kismet kan findes på You Tube. Kismet blev allerede bygget i slutningen af 1990'erne og er faktisk bare en masse teknik formet som et ansigt med mund, næse og øjne. Kismet kan i meget begrænset omfang tale, men den kan genkende intonation, og så kan den via bevægelser med ørerne, øjenbrynene, læberne osv. udtrykke sig med noget, der af os beskuere opfattes som følelser. ”Kismet har et ansigt med nogle af de samme proportioner som Disneyfigurerne. Eksempelvis de meget store øjne, som har en effekt på os. Og tonefaldet, der skifter, mens den bruger en slags ansigtsmimik. Det til sammen er nok til at vække følelser hos os,” siger professoren. En anden af de robotter, hun sammen med kollegaen Claudia Castaneda har ladet sig fascinere af, er Lucy. For at menneskeliggøre maskinen Lucy skabte man Lucys dagbog. Robotten blev altså udstyret med både en fortid, en nutid og en fremtid. ”I begge tilfælde er der tale om, at det var en meget iscenesat robot, der mødte verden,” siger lektor Claudia Castaneda fra Emerson College i USA.

Robotten bjørn, naiviteten og pengene

Denne fascination af robotter og fremtidsteknologi i det hele taget er sjov på hobbyplanet, men ifølge professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Cathrine Hasse kan den også gå hen og blive meget dyr for

Robotnik betyder slave Selve ordet robot er afledt af tjekkisk robota, som betyder hoveri eller af ordet robotnik, som betyder slave. Ordet bruges første gang i et tjekkisk skuespil i 1920 og senere i mange fiktionssammenhænge som fx den klassiske science fiction film, Metropolis fra 1926 og senere i et hav af film og litteratur (se filmliste på side 19) Kilde: Wikipedia og Politikens Etymologisk Ordbog

samfundet og uhensigtsmæssig for både borgere, der har brug for genoptræning og pleje og for det personale, der skal anvende teknologien. ”Blandt udviklerne af robotter, som oftest er ingeniører, er der en fantastisk kreativitet og entusiasme, men de fleste af dem drives af en forestilling. De har aldrig set et rehabiliteringscenter,” siger professor Catrine Hasse. Hun kalder det naivt, når udviklerne forestiller sig, at man kan bruge en fx robotplejer til at bære gamle eller handicappede mennesker. ”Der er udviklet store kluntede robotter, der skulle kunne bære mennesker. Men det giver ingen mening, for der findes meget bedre og sikrere hejsemaskiner, men de ligner selvfølgelig ikke mennesker,” siger professoren. Disse forsøg med bærerobotter til plejesektoren er sandsynligvis inspireret af den fjernstyrede robot Bear (bjørn), som er udviklet for det amerikanske militær til at bjerge sårede soldater og fjerne farligt gods. En funktion, der umiddelbart giver langt mere mening, fordi man måske kan spare menneskeliv og netop ikke kan bruge hejsemaskiner ude på slagmarken.

Hvad virker? Professor Cathrine Hasse mangler i det hele taget forskning i, hvilken effekt de få robotter, vi ser fx i plejesektoren reelt har. ”Sælen Paro er berømt for at have en beroligende effekt på demente. Men mig bekendt er der ikke lavet forskning på effekten, som ikke er kontrolleret af robotudviklerne selv. Robotter åbner for en masse muligheder, men vi skal være meget mere kritiske,” siger Cathrine Hasse. Robotter signalerer innovation, men de er voldsomt dyre, så vi skal virkelige vide, hvad vi vil med dem, og ifølge professoren lader alt for mange af kommunernes indkøbere sig fascinere af teknologien alene. ”De ved noget om teknologi, men man forestiller sig ofte ikke alternativer,” siger hun. Og hun har mange sjove eksempler på robotter, som efter hendes mening ikke er pengene værd. ”Hjernetræningsrobotten Silbot er fx i virkeligheden bare en lille tønde, der kan trille rundt med en tablet på og sige: ”Det var fint”, når en patient har løst en opgave,” siger hun. Telenoid er ifølge professoren købt af Teknologisk Institut og et typisk eksempel på ren fascination. ”Det er reelt en mobiltelefon, der har øjne og kan bevæge munden. Den bruges til kommunikation med blandt andet demente borgere, men personalet skal være højest 100 meter væk, før det fungerer, og jeg spørger mig selv, om det ikke ville fungere lige så godt og være langt billigere at sætte en mobil ind i en bamse?” siger Cathrine Hasse.

LIVTAG #5 – 2014

9 Fokus på læring

borgere. Det betyder, at der opstår nogle helt forståelige barrierer hos sundhedspersonalet, og at borgerne oplever, at de enkelte personaler har en meget forskellig tilgang til teknologien,” siger Cathrine Hasse. Hun nævner eksemplet med den ret udbredte spiserobot, hvor en robotarm fører en ske fra tallerkenen og op til brugerens mund. ”Det er jo ikke lige meget om brugeren får suppen i øjet eller kartofDet er langt fra et rutinejob at være plejepersonale felmosen i næsen. Der burde være en struktur, der sagde, at personalet og slet ikke med de nye teknologier. Det menne altid skulle være tryg ved teknologien, skelige aspekt skal tænkes meget mere ind. inden vedkommende skal anvende den med brugerne, og at det er ok at spørge, ligesom vidensdeling skal prioriteres,” siger Cathrine stadig er meget på nybegynderstadiet, men at Danmark Hasse. absolut er med fremme. I det hele taget ser professoren sundhedspersonalet som ”Vi er rigtig godt med i Danmark, når det gælder brug af en faggruppe, der mere end nogensinde hele tiden skal være robotter og anden fremtidsteknologi i sundhedssektoren, i bevægelse og lære nyt. men vi er slet ikke bevidste om hele processen menneske – ”Det er langt fra et rutinejob at være plejepersonale og maskine. Personalet får slet ingen eller meget mangelfuld slet ikke med de nye teknologier. Det menneskelige aspekt oplæring og indsigt i de nye robotter og teknologier, som de skal tænkes meget mere ind,” siger professor Cathrine skal bruge i det daglige arbejde med borgerne.” Hasse. ”Det er ikke rimeligt over for hverken personale eller Det allerstørste problem er ifølge professoren, at man i sin iver efter at indføre ny teknologi glemmer, at plejepersonalet skal uddannes i at bruge robotter og anden nye teknologi på en god måde. Hun har været på en lang række plejehjem og rehabiliteringscentre i Danmark, Japan og Kina og set, at det hele

Drømmebilen? Forhandler og opbygger i alle mærker

Facebook KomFølgudos påog køre

Se video på YouTube

Innova�ve hjælpemidler

Hos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi Vores mission er at gøre dit liv nemmere og mere ua�ængig, med Uanset hvilket din drømmebil har,35 forhandler og opbygger vi den hosafLanghøj. Over 35 ve årshjælpemidler erfaring med handicapbiler opbygger i allemærke bilmærker. Vi har over års erfaring med indretning smarte og•innova� som ikke før er set i Danmark. Vi gør det med æste� k og så din bil bliver ﬂot atløsning. se på ogI sam� bilhuse og 6 servicecentre • Landsdækkende handicapbiler, uanset omkvalitet det erfor enøje, standard eller special dit dig dækker Vores fysioterapeut Mar�nmed Fog 5kommer gerne ud for en demonstra�on alle dine behov. For os ereretder handicap ingen hindring at komme ud atbiler køre. Kontakt dit og kan træﬀ l hur� g levering biler over 20på • Al� lokale Langhøj bilhus, et bredt udvalg af deformest anvendte esddirekte Tlf.klar 20 �77 52 38. Besøg også www.langhoej• Bedst mulig service for borger og kommune lokale Langhøj bilhus forind en uforpligtende snak eller bes� l en demonstra�on. � l afprøvning. Så kom og få en uforpligtende bilsnak. live.dk hvor du kan læse meget mere om vores hjælpemidler.

Aalborg Jellingvej 7 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50

Aarhus Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40

Kolding Albuen 68 B 6000 Kolding Tlf. 27 14 49 14

Odense Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf. 27 14 49 14

København Vibeholms Allé 27 2605 Brøndby Tlf. 43 43 00 66

www.langhøj.dk

TEMA // ROBOTTER

FORSKNING // Forskeren fortæller om Lifehand 2 og fortsættelsen EPIONE:

ROBOTHÅNDEN DU KAN MÆRKE MED Med elektroder så tynde som menneskehår opereret ind i vores nervetråde, er forskerne godt i gang med at skabe den ultimative robothånd, der kan sende beskeder tilbage til hjernen og sandsynligvis mindske fantomsmerter.

Lifehand 2 hedder det europæiske robotforskningsprojekt, der både har et dansk forskerhold og en dansk forsøgsperson, og nu har fået midler til at fortsætte deres succesrige arbejde med det nye projekt EPIONE. Målet er at videreudvikle Lifehand 2 til en så præcis og driftssikker robothånd, at et stort firma vil tage over og sætte den i produktion samtidig med, at man i EPIONE vil fokusere på at lindre fantomsmerter ved hjælp af de sensoriske tilbagemeldinger til hjernen. ”Hånden skulle jo gerne ud og bruges i virkeligheden.

Tovejskommunikation robot – menneske

Det nye er, at de ultra tynde elektroder implanteres i brugerens arm – nærmere bestemt i nervetrådene. Ved at lede strøm igennem de 64 kontakter på elektroderne er det så muligt at sende meddelelser tilbage til hjernen. Robothånden kan altså ikke bare bevæge sig via muskelkraft, som jo er igangsat via brugerens hjerne, den kan også sende informationer den anden vej. Det betyder, at brugeren rent faktisk kan mærke eksempelvis kulde og varme, armens placering i rummet og kraften i et håndtryk. Det betyder, at brugeren rent faktisk kan mærke ”Vi har gjort tovejskommunikation mellem robothånd og person mulig. eksempelvis kulde og varme, armens placering i Det vil give et kvantespring i kvaliteten rummet og kraften i et håndtryk. af robothænder og andre proteser,” siger lektor Winnie Jensen. Det, vi håber, er at kunne hjælpe en masse håndamputerede mennesker både til at få en hånd, der er så tæt på en naturlig Som et telefonkabel hånd som muligt, men også til at komme nogle af de fanEn af de ting, man nu arbejder videre med, er at gøre komtomsmerter til livs, som amputerede typisk har," siger lektor munikationen tilbage til hjernen meget mere præcis og Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi brugbar. på Aalborg Universitet. ”Vores krop fungerer via elektriske impulser, der sendes fra Kommer man så langt, hvad forskeren er overbevist om, hjernen ud i kroppen via nervetråde og tilbage igen. Udman gør, så er vejen til at udvikle eksempelvis robotfødder fordringen er at finde frem til de nervetråde, som det giver eller andre lemmer selvfølgelig kortere, ligesom man vil kunmest mening at stimulere med strøm, og få overblik over i ne anvende samme teknologi til at mindske fantomsmerter hvilken kombination de skal stimuleres,” fortæller Winnie fra andre amputerede kropsdele. Jensen.

Udviklingen af de ultra tynde og bløde elektroder er lektor Winnie Jensens speciale. Hun afprøver dem på minigrise for at se, hvor længe de kan være syet ind i grisens nervetråde, uden den tager skade.

Ifølge forskeren kan en nerve sammenlignes med et telefonkabel fra Aalborg til København. ”Jo tættere vi kan komme på den enkelte ”samtale”, jo bedre kan vi forstå, hvad der bliver sagt, og jo bedre kan vi vælge de rigtige ”kabler” eller nervetråde ud og så arbejde med hvor meget strøm, de har brug for,” siger hun.

Med fjernbetjening i lommen Den strøm, der sendes til hjernen via de ultra tynde elektroder, er forbundet via bløde ledninger på 4-5 millimeters tykkelse under forsøgspersonens hud til kontaktpunkter, der i forsøget med Dennis stak ud af hans arm. På den måde kunne forskerne sætte strøm til dem via en ekstern computer. I nær fremtid skal alt dog implanteres, og selve computerdelen bliver en trådløs fjernbetjening, som brugeren kan have i lommen. ”Det kan være virkelighed om fem til ti år, hvis vi får et stort firma til at gå med ind i det her,” siger lektor Winnie Jensen.

Menneske og maskine Lektor Winnie Jensen ser ikke nogen etiske problemer i den sammensmeltning af menneske og maskine som Lifehand 2 er et eksempel på. ”Det, vi laver, er ikke så meget anderledes, end når en hjertepatient får en pacemaker. Det er bare ikke synligt på samme måde. Når vi snakker hænder og fødder, bryder det grænser, både fordi det er så synligt, men måske også fordi, det ikke er livsnødvendigt at have en hånd, der fungerer, som det er med et hjerte,” siger hun. Tanken om, at nogle måske en dag vil lade sig transplantere for at få et par ben, de kan løbe hurtigere med eller en hånd, hvor man kan skrue ned for føleevnen, når man griller, generer hende heller ikke for alvor. ”Det er helt klart ikke mit mål at være med til at ”forbedre mennesker” gennem disse teknologier. Men samtidig er det forbedrede menneske jo allerede et faktum, når vi bruger briller. Man kan ikke lade være med at udvikle teknologi, som kan hjælpe nogle mennesker, fordi man er bange for, at andre vil misbruge det. Udviklingen kan ikke stoppes, og jeg er meget glad for at kunne hjælpe mennesker med et handicap,” siger lektor Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Har du fantomsmerter og vil deltage i forsøg? Den videre forskning EPIONE påbegyndes her i efteråret og udføres af 12 europæiske forskerhold og tre europæiske hospitaler. Fra Danmark deltager blandt andre lektor Winnie Jensen, Aalborg Universitet og neurokirurg Preben Sørensen, Aalborg Universitetshospital. I den danske del af projektet vil man særligt fokusere på afhjælpning af fantomsmerter. Man søger derfor håndamputerede med fantomsmerter, der er interesserede i at deltage. Henvendelse til lektor Winnie Jensen på wj@hst.aau.dk Læs mere om det kommende projekt EPIONE på www.project-epione.eu

Fantomsmerter Rigtig mange transplanterede døjer med fantomsmerter, og her har forskerne en tese om, at de sensoriske tilbagemeldinger til hjernen muligvis kan bruges til at afhjælpe disse for mange meget voldsomme og konstante smerter. Den danske forsøgsperson Dennis Aabo Sørensen afprøvede i forsøget også denne del, og for ham er der ingen tvivl om, at det er noget man bør arbejde videre med (Læs mere i artiklen med Dennis i dette tema).

TEMA // ROBOTTER

AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

DET VAR FANTASTISK AT KUNNE FØLE

Dennis Aabo Sørensen blev som den eneste udtaget til det seks uger lange europæiske forsøg med at koble Lifehand 2 sammen med brugerens nerve baner. Han tror på, at han og mange andre om seks år har en tilsvarende hånd. Her fortæller han om sine oplevelser som forsøgsperson.

LIVTAG #5 – 2014

PORTRÆT // Dennis fortæller om at være den eneste, der har prøvet Lifehand 2:

Far til tre, seriøs forretningsmand i familiens ejendomsfirma og et stort legebarn – Dennis Aabo Sørensen er med det, der måske er en kliché, en rigtig nordjyde, der tager tingene, som de kommer. Indtil for 10 år siden havde han to hænder, men nytårsaften 2004 gik det galt. Noget godkendt fyrværkeri eksploderede i Dennis' venstre hånd, og dagen efter vågnede han op på Aalborg Universitetshospital med venstre hånd amputeret ti centimeter over håndleddet. ”Siden har jeg haft tre forskellige proteser. Den, jeg har nu, ligner meget en naturlig hånd og kan dreje i håndleddet og gribe, men jeg kan ikke mærke, hvad jeg rører ved, eller hvor hårdt jeg klemmer. Jeg skal hele tiden se på hånden for

at vide, hvor den er i rummet, og hvad den har gang i,” ler han. Det værste problem for Dennis er fantomsmerterne. På en skala fra 0 til 10, vågner han hver morgen med en svien og brænden mellem 8 og 9 i den hånd, som ikke længere er der. Medicin hjælper ikke, så han prøver at abstrahere fra smerterne. Det var da også præcis udsigten til at kunne deltage i forskning, der måske også kunne dæmpe fantomsmerter på lang sigt, der fik Dennis til at melde sig som forsøgsperson helt tilbage i 2009. Men der skulle gå nogle år, inden han i februar 2013 fløj til Rom og fik implanteret elektroder i sine nervetråde og ad den vej blev koblet sammen med robothånden Lifehand 2.

TEMA // ROBOTTER

”Jeg vil gerne have, at hånden ser så naturlig ud som muligt, men funktionen er det allervigtigste. Hvis man kunne forestille sig, at en meget kunstigt udseende hånd kunne føle og fungere langt bedre end en med et naturligt udseende, så ville jeg nok gerne have to. En med det naturlige udseende til møder og arbejdsliv og den anden til resten.”

I Rom Dennis læste en artikel om projektet i Ingeniøren og ringede straks til den omtalte forsker Winnie Jensen på Aalborg Universitetet. ”Hun fortalte, at projektet var i sin spæde start, men jeg ringede hver tredje måned, og til sidst var de jo nødt til at invitere mig på en kop kaffe,” ler Dennis. Efter en lang udvælgelsesproces, hvor omkring 30 europæere havde meldt deres kandidatur, blev Dennis valgt. ”Jeg var spændt men ikke spor nervøs. De skulle jo operere i nogle nervebaner, der førte ned til en hånd, der ikke

længere fandtes. Jeg følte mig meget privilegeret,” siger Dennis. Dennis fik en lejlighed i Rom lige ved siden af det ambulatorium, hvor forsøget skulle udføres. Han blev indskrevet på hospitalet og efter fire dage med scanninger, blodprøvetagning og så videre, kom selve dagen, hvor de ultra tynde elektroder skulle syes ind i Dennis nervetråde og forbindes med fleksible kabler under huden ud til fire såkaldte kontakter, der stak ud af overarmen og kunne tilføres strøm. ”Selve operationen varede ti timer, og efterfølgende stak der tre kontakter ud af min venstre overarm, som var

LIVTAG #5 – 2014

Dennis er glad for at have være en del af forskningen og håber, at det videre arbejde, som de 12 europæiske forskningsgrupper har fået grønt lys til, vil betyde, at Lifehand 2's efterkommer er på markedet om nogle få år.

dobbelt så stor som almindeligvis, fordi den var omviklet med bandager, der skulle beskytte både sår og elektronik,” forklarer Dennis.

Mapping Så begyndte det fascinerende arbejde, hvor forskerne skulle teste alle elektroderne og skabe en slags kort. Det kaldes på fagsprog ”mapping” og er en masse registreringer i form af matematiske formler, som efterfølgende lægges på en computer. ”I ti timer om dagen arbejdede vi. Først skulle forskerne

finde ud af, hvor meget strøm, jeg kunne klare. Dernæst sendte de strøm til forskellige elektroder samtidig på kryds og tværs, og så skulle jeg på en computerskærm sætte kryds ved, hvor på robothånden jeg mærkede noget, og om det, jeg mærkede, var en bølgende fornemmelse en vibra tion, en nappende fornemmelse, en svag berøring, en brændende følelse eller noget helt andet. Jeg var meget træt om aftenen og sov fantastisk,” fortæller Dennis. Denne mapping fortsatte i to uger. Derefter skulle forskerne bruge nogle dage på at lægge alle formlerne ind i computeren, og imens havde Dennis besøg af sin kone og

TEMA // ROBOTTER

sine tre børn. Men allerede aftenen før det egentlige forsøg skulle starte, var alle på holdet så spændte, at de måtte tyvstarte lidt.

Jubel

”Det var som om, der gik hul på noget, og der strømmede varmt blod ned i hånden. Den nat havde jeg kun fantomsmerter mellem fire og fem på skalaen."

Dennis fortæller, at en af ingeniørerne om aftenen spurgte ham, om de ikke skulle prøve. Professoren, der ledte forsøget, og de andre på holdet var også til stede. ”De kunne slet ikke vente, og jeg var helt med på den. Jeg fik bind for øjnene og musik i ørerne, og så blev der lagt noget i min åbne robothånd. Jeg klemte om det og kunne med fingerspidserne mærke, at det var noget hårdt og rundt og tænkte straks på en bold. Det var helt fantastisk,” siger Dennis. Det var en baseball, forskerne havde lagt i Dennis' robothånd, og efterfølgende prøvede de med blandt andet en flaske. ”De jublede og dansede rundt, da jeg også kunne mærke flasken. Det var et stort øjeblik for os alle sammen,” sige Dennis.

Færre fantomsmerter I de kommende 10 dage arbejdede holdet intenst med Dennis mange timer om dagen. Han skulle blandt andet trykke på en tube med en kraft fra 1 til 5 for at træne niveauerne og forsøge at mærke alle mulige andre typer materiale som fx blødt gaze. En af de ting, der gjorde allermest indtryk på Dennis, var en aften, hvor det lykkedes at stimulere nervetrådene med elektriciteten på en sådan måde, at fantomsmerterne mindskedes væsentligt. ”Det var som om, der gik hul på noget, og der strømmede varmt blod ned i hånden. Den nat havde jeg kun fantomsmerter mellem fire og fem på skalaen. Det var en helt fed følelse, som om det hele gik op i en højere enhed den dag,” siger Dennis.

Høj scoringsprocent Dennis havde en scoringsprocent på 89-90 igennem de 10 dage, hvor han fortsat med bind for øjnene og musik i ørerne skulle mærke, hvad han fik i hånden. Det var et resultat alle var meget glade for, men efter 10 dage, var denne del af forsøget slut, og Dennis skulle igen under kniven og have fjernet elektroderne fra overarmen.

”De havde jo tidligt i udvælgelsesfasen spurgt mig om, hvordan jeg ville have det med at skulle have fjernet noget, som rent faktisk virkede, så den del af det var jeg forberedt på. Det fantastiske er jo, at nu ved jeg, at det kan lade sig gøre en dag for både mig og andre amputerede,” siger Dennis.

Drømmehånden Hvilket udseende og hvilke muligheder ønsker Dennis sig af den robothånd, som man satser på, at Lifehand 2 skal udvikle sig til om måske seks eller syv år? ”Jeg vil gerne have, at hånden ser så naturlig ud som muligt, men funktionen er det allervigtigste. Hvis man kunne forestille sig, at en meget kunstigt udseende hånd kunne føle og fungere langt bedre end en med et naturligt udseende, så ville jeg nok gerne have to. En med det naturlige udseende til møder og arbejdsliv og den anden til resten,” siger Dennis. Men han tror på, at Lifehand 2 kan udvikles, så den funk tionsmæssigt er i top samtidig med, at den har et naturligt udseende. Men kunne han ikke tænke sig nogle ekstra features, når man nu alligevel var i gang med at udvikle, så hånden fik endnu flere muligheder end en almindelig hånd? ”Jeg har ikke noget ønske om at kunne løfte en elefant eller slå mursten over med en kommende robothånd, men hvis man kunne slukke for følelsen af varme, når man grillede, var det måske meget smart,” ler Dennis. Han er først og fremmest fantastisk glad for at have været en del af forskningen og håber, at det videre arbejde, som de 12 europæiske forskningsgrupper nu har fået grønt lys til, vil betyde, at Lifehand 2's efterkommer er på markedet om nogle få år. ”En robothånd med følelse og mulighed for at dæmpe fantomsmerter ville gøre mit og mange andre amputeredes liv lettere, ingen tvivl om det,” siger Dennis Aabo Sørensen.

LIVTAG #5 – 2014

AF Merete Rømer Engel, journalist

Robotskeletter i ny dansk/europæisk forskning De udvendige robotskeletter, de såkaldte exoskeletter, bruges i dag på flere danske hospitaler til genoptræning. Glostrup Hospital deltager fra efteråret i et stort europæisk forskningsprojekt. Allerede i dag træner patienter, der enten er helt lammede eller delvist lammede i benene med udvendige såkaldte exoskeletter. Robotbenene er spændt fast uden på patientens ben ved hjælp af velcrobånd og et rygskjold, og det lader til at virke. ”Patienterne er glade for træningen med de udvendige robotskeletter. Fordelen ved exoskeletterne er, at man kan gå flere skridt med flere gentagelser på en træningstime, end ved traditionel gangtræning. Det gælder, hvad enten man er

helt eller delvist lammet efter en rygmarvsskade,” siger Ph.d. studerende og læge Carsten Bach Baunsgaard. Han og resten af forskergruppen er netop nu ved at forberede det forskningsprojekt, som skal starte her i efteråret, hvor Danmark og ni andre europæiske lande skal sammenholde resultater. ”Vi vil selvfølgelig gerne have et forskningsmæssigt belæg for at sige, hvor i træningen robotskeletterne virkelig gør en forskel, og hvor de måske ikke gør,” siger Carsten Bach Baunsgaard.

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

TEMA // ROBOTTER

18 I øjenhøjde Ud over selve gangtræningen, tyder det indtil videre også på, at robotskeletterne har en væsentlig funktion i forhold til, at patienterne kommer op at stå. ”Det ser ud til at være godt for både fordøjelse, muskler, spasticitet og desuden smertelindrende at komme op og stå. Derudover har det stor betydning for mange at komme op og være i øjenhøjde med andre mennesker. Men igen er det ikke noget, vi i dag kan sige, at vi ved med sikkerhed. Når vi har gennemført forskningsprojektet ved vi mere,” siger Carsten Bach Baunsgaard.

Et fremtidigt hjælpemiddel Forskeren ser umiddelbart masser af potentiale i robotskelettet, når vi taler om træning med hjælp fra fysioterapeuter, men skal det være et hjælpemiddel til hjemmebrug, er der langt igen. ”Det kræver, at robotskeletterne har meget mere balance og kan styres umiddelbart af brugeren,” siger Carsten Bach Baunsgaard. Han forklarer, at når de i dag på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk træner med robotskelettet, skal der deltage to fysioterapeuter. Den ene skal gå lige bag brugeren og holde i de to håndtag, som sidder bag på rygskjoldet for at sikre balancen og guide skridtene. Den anden skal styre robotten via en fjernbetjening. ”Det vil tage nogle år, før robotskeletterne kan bruges som hjælpemidler hjemme, men så forestiller jeg mig også, at de kan blive et godt supplement til kørestolen,” siger han. Forskeren forestiller sig fx, at robotskeletterne vil være velegnende, når man skal op og ned ad trapper og i det hele taget gå rundt i sit hjem, på arbejde eller i byen, fordi man så i højere grad kan være oprejst med de fordele, det giver.

IRON MAN – USA'S MILITÆR Exoskeletons er som megen anden teknologi udviklet af det amerikanske militær. Den amerikanske hær arbejder ifølge Jyllands posten på at udvikle en banebrydende rustning. Den skal kunne langt mere end det robotskelet, der giver soldaterne styrke til at bære tunge våben og store fragtmængder. Dette findes nemlig allerede og er testet af hæren. Det nye er, at Talos (The Tactical Assault Light Operator Suit) skal udstyres med innovative og intelligente sensorer. Det skal blandt andet overvåge soldaternes helbred. Rustningen leder på mange måder tankerne hen på den fiktive helt Iron Man.

Forskningsprojektet Projektet starter her i efteråret og skal køre i 10 europæiske lande med minimum 50 deltagere i alt. Alle deltagere skal træne med robotskeletterne tre gange en time om ugen i to måneder. Man undersøger effekten på gangfunktion, mave-tarm- og urinvejsfunktion, smerter, spasticitet, muskelstyrke, følesans samt livskvalitet. Deltagerne skal måle mellem 160 og 190 cm, veje under 100 kg og må ikke have for meget spasticitet. Disse begrænsninger handler om robotskelettets design, men på lang sigt kan man udvikle robotskeletter til andre vægtklasser og højder.

Exoskeletons i Japan Allerede i 2008 udviklede japanske forskere ifølge fagbladet Ingeniøren exoskeletter, der skulle styrke ældre Japanske landmænds arme. Det skulle hjælpe den stadigt mindre gruppe gamle japanske landmænd, der endnu dyrkede deres marker. Med ny kraft i armene fra robotdragten kunne de efter sigende løfte en sæk på 20 kg så let som en skål ris. Siden har man arbejdet meget med udviklingen af exoskeletter især med henblik på at hjælpe ældre mennesker, der ikke længere går så godt og mennesker med et bevægelseshandicap.

LIVTAG #5 – 2014

Film med Robotter Robotter fascinerer, og filmhistorien er fuld af dem. Her er et lille udsnit, hvis man skulle have lyst til at dykke ned i denne mere underholdende del af robotuniverset.

Ai Artificial Intelligence Om en robot der bliver menneske.

Robocop To film fra 1987 og 2014. Cyborg – over-

Bladerunner Om biologiske robotter med be-

menneske, der med øget funktionalitet kan nedkæmpe forbrydere, og selv bliver til en fjernstyret dims.

grænset funktion, der bliver nedkæmpet når de bliver for selvstændige og udgør en trussel mod samfundet.

iRobot Om en selvstændig robot.

Skatteplaneten Cyborg.

Metropolis Klassiker med en kvinderobot.

Star Trek Generations filmene – Robotten ‘Data’ reflekterer over menneske/robot temaer.

Prometheus Robotten David der lærer om men-

Starwars 1-6 Anakin’s transformation til Darth

neskene.

Vader. Cyborg – halvt menneske halvt robot i filmene 2-3. I film 4 møder vi R2-D2, C-3PO, de sjove robotter, der reflekterer over menneskers tåbeligheder. Desuden optræder alle mulige forskellige typer robotter både biologiske (kloner med begrænset intelligens) og fabrikerede robotter i forskellige former i filmene.

Terminator-filmene Schwarzenegger som robot.

Wall-E Robotfilm for børn. Westworld Western temapark med robotter man kan skyde på, og som de selvfølgelig tager over og skyder igen.

LIVTAG #5 – 2014

Sådan bliver du PTU Partner

BLIV PARTNER MED PTU – og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partners

top partnere

Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

TOPPARTNER – 18.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring – Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer – Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag – PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER – 10.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s magasin Livtag

sikre og moderigtige cykelhjelme - vi tilbyder også firmaløsninger se vores nye kollektion på www.urbanwinner.dk

P.P.

Handicapservice ApS erhvervs

partnere

LIVTAG #5 – 2014

TIL

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

Tak til PTU Jeg vil gerne skrive et indlæg for at gøre opmærksom på, hvor glad jeg er for at være medlem af PTU. For et års tid siden tog jeg uddannelsesorlov uden løn, da min arbejdsgiver ikke havde interesse i at støtte mig økonomisk, så jeg kunne færdiggøre min uddannelse som socialformidler. Det var mit højeste ønske at uddanne mig til socialformidler, da jeg brænder for at arbejde med mennesker i en sårbar situation. Jeg måtte altså selv afholde udgifterne til min uddannelses færdiggørelse. En af PTU's socialrådgivere kendte godt til min situation, og hun har støttet mig utrolig meget igennem forløbet. Jeg ville ikke have haft mulighed for at kunne gennemføre uddannelsen uden hendes hjælp. Ved at søge legater for mig, som jeg modtog, blev det mulig for mig at betale uddannelsens forskelige moduler. Det er ikke første gang, PTU har hjulpet mig. Jeg har været medlem af foreningen i snart 20 år, og hver gang jeg har haft brug for det, har PTU’s socialrådgiver støttet mig. Jeg kan nævne, da jeg som 18-årig havde svært ved at finde en praktikplads som kontorelev. Jeg havde sendt tæt på 100 ansøgninger uden resultat, da PTU skaffede

Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder! -se en demonstration på: www.mobility4you.dk tlf 69156916 mail@mobility4you.dk

Mød os i Bella Center 9.-11. sept.

mig en læreplads, så jeg kunne færdiggøre min uddannelse som kontorassistent. Jeg modtog også hjælp til anskaffelse af en handicapvenlig bolig, El-scooter, kørekort og invalidvogn. I dag lever jeg et godt og normalt familieliv med mand og børn i egen bolig. Jeg har mulighed for at være aktiv på mange fronter på grund af den store hjælp, som jeg har modtaget fra PTU. Jeg har et ønske om at kunne give noget tilbage til PTU, nu hvor jeg er uddannet som socialformidler (fleksjobber), hvis der på et tidspunkt skulle blive plads til mig i organisationen. Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke PTU for den store hjælp, man har ydet mig gennem mange år.

Med venlig hilsen Mona Musse

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #5 – 2014 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

VINDERE

Løsningsord:

Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Helle Signvald 2. Alfred Pedersen 3. Lene Konnerup

PRÆMIERNE ER: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Navn: Gade: Postnr.: By:

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 3. NOVEMBER 2014. MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK

Det er vores mål, at give dig den bedste service, hurtigst mulig. Vi er der for dig – så brug os!

Når du ringer til OneMed, bliver dit opkald besvaret af en medarbejder fra vores kundeserviceteam, som bl.a. kan hjælpe dig med bestilling af varer og besvare spørgsmål om produkterne. Desuden har vi ansat flere sygeplejersker og produktchefer, der kan hjælpe dig med sygeplejefaglige spørgsmål og produktvalg. Bestil via vores webshop www.onemed.dk eller ring til os på 86 109 109. OneMed A/S har mere end 25 års erfaring som totalleverandør af produkter inden for sårpleje, stomi, inkontinens, urologi, personlig hygiejne og rehab hjælpemidler.

LIVTAG #5 – 2014

8 3 2 9 8 1 5 4 2 1 MEGET TÆT PÅ

1 2 8 4 3 7 8 1 9 4 8 1 7 2 5 9 7 6 5 4 3 7 6 4 9 8

EFTERLADE

SKAL

SPEJDE

ADSPREDELSER

BESKÅRET

1 5

3 6 1

2 8 4 6

9 7 2 8 2

4 8 1 5 7 4

1 8 5 TYVE STYKKER

6 MIDDAGSARTIKEL HVILE

ISLAM

SLAGEN

STRESSHORMON

EKKOE

GRÆSK BOGSTAV

1 BAGVÆRK

VÆRE TIL

ART

HYLET

KIGGET

UDTRYK

MEJERIPRODUKT

INVENTAR

PIGENAVN SILKE

TRUSSER

3 BLØDDYR

HELIUM

SERVICE

UNDERSØGELSE

NUMMER -? SÅRBAR

GRØNNE

REMTØJ

GLUGGER

MEDBEJLEREN

UDBRUD

SUMP

DEKRETEREDE

LEVER I

VÆRE FÆLLES OM

ANSÆTTELSE

RASPET

FLINK

HVILEDE

INDFALD

SLÅR

FLUKS

STØDPUDER JAKKESÆT

HERREDØMME MATROS

KENDINGSMÆRKE PLAN

BY I IRAK OPKLARE

GOTIK

SIDDE INDE MED

BENE LAVEDE

SPANSK Ø

UGIFT

LOV -? OG GOKKE

BRØDFØDE

NÆSTE FILMSTJERNER

PÅHITSOM

DESSERT

DRENGENAVN ØL

BALTISK

KEMISK STOF KERAMIK

PROVINS I CANADA

DAMPSKIB

NABOER UDVIKLINGSTRIN

GÆRET DRUESAFT FORUDSÆTTE

LIVTAG #5 – 2014

AF Kira S. Orloff, journalist, PTU

Et sundt og langt liv i kørestol Årets kongres i ESCIF, den Europæiske Rygmarvs Organisation, blev holdt i Holland i august, og emnet i år var, hvordan man sikrer sig en sund alderdom med en rygmarvsskade (SCI).

Dine gener, psyke, livsstil og miljø er nogle af de faktorer, der er med til at afgøre, hvor mange komplikationer, du støder ind i med alderen. Og for kørestolsbrugere gælder den særlige udfordring, at du skal gøre en ekstra indsats for at holde vægten nede og kroppen i god form. 75 % med SCI er overvægtige Ligesom for alle andre handler det om, hvad du indtager, og hvor meget du forbrænder. Det er et stort problem blandt den generelle befolkning, at der ikke er harmoni i denne energibalance – og et endnu større problem blandt personer med SCI. Ifølge professor i Rehabilitation Research, Thomas Janssen, fra VU University i Amsterdam, viser hollandske tal, at 75 % af befolkningen med SCI er overvægtig mod 47 % af befolkningen generelt. Mindre muskelmasse En af forklaringerne er, at det er svæ-

rere at dyrke motion og bevæge sig i dagligdagen, når du sidder i en kørestol, og samtidig er din hvileforbrænding lavere, fordi din muskelmasse er mindre. Det betyder, at du skal indtage væsentlig færre kalorier end mennesker, der ikke sidder i kørestol. Ifølge Thomas Janssen ved man ikke præcis, hvor mange kalorier, man bør indtage dagligt, når man sidder i en kørestol, men studier peger på omkring 14001800 kalorier – mod normalt 20002500. Thomas Janssen understregede samtidig, at det ikke er gjort med blot at sætte kalorieindtaget ned, for når du spiser færre kalorier, skal du være ekstra opmærksom på, at du får alt det, kroppen har brug for, så du ikke bliver fejlernæret. Underkroppen skal være aktiv En anden løsning er, at du arbejder på at øge din forbrænding. Det kan både ske ved generelt at være mere aktiv i hverdagen, men Thomas Janssen understregede, at det også er nødven-

digt at dyrke motion, hvis du vil holde din krop sund. Overkropsmotion er det mest oplagte valg for mennesker med SCI, men ifølge den hollandske professor er der også nogle problemer forbundet med det. Dels risikerer du at overbelaste din overkrop, og dels er muskelgrupperne i overkroppen mindre end i underkroppen og forbrænder derfor mindre energi. Hans budskab var derfor, at det optimale er at få underkroppen med ved hjælp af f.eks en FES cykel (Funktionel Elektrisk Stimulation). På universitetet i Amsterdam har de gennemført nogle lovende forsøg, hvor de med elektrisk stimulation har aktiveret de lammede muskler, og noget tyder på, at man på den måde kan øge forbrændingen – selv når man sidder stille i sofaen. Men alt i alt er der nok tale om en helhedsindsats, hvor du både er nødt til at tænke på, hvad du putter i munden, og hvordan du bruger din krop, lød budskabet fra Thomas Janssen.

LIVTAG #5 – 2014

Sammen er vi stærkere AF Kira S. Orloff, journalist, PTU

I PTU arbejder vi efter devisen: sammen er vi stærkere. De seneste år har PTU derfor haft fokus på at etablere en række samarbejdsrelationer med andre foreninger og sammenslutninger såvel nationalt som internationalt. I slutningen af august mødtes tæt på 100 mennesker i Holland for blandt andet at diskutere, hvordan man sikrer sig en sund alderdom med SCI. Det foregik på årets kongres i den Europæiske Rygmarvs Organisation ESCIF, hvor repræsentanter fra interesseorganisationer i 24 europæiske lande var til stede sammen med en række forskere og fagpersoner.

I juli måned mødtes de nordiske organisationer for rygmarvsskadede til et topmøde på PTU, og i juni måned var både polioramte, forskere og foreninger fra 55 lande samlet til en international poliokonference i Amsterdam for at dele viden om og erfaringer med post polio. PTU deltog ved alle tre arrangementer, som blot er eksempler på nogle af de samarbejder, PTU er engageret i. Herunder kan du læse lidt mere om, hvem PTU samarbejder med, og hvad du som medlem får du af det.

INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE NORR, Nordiske Rygmarvs Samarbejde

ESCIF, European Spinal Cord Injury Federation Stiftet i 2006

PTU har siden 2011 været med i det Nordiske Rygmarvs Samarbejde NORR, hvor alle de nordiske landes rygmarvsskadeforeninger er repræsenteret. Sammenslutningens primære formål er at udveksle erfaringer imellem foreningerne og debattere relevante emner i nordisk perspektiv. Formandskabet går på omgang mellem de nordiske lande, og pt. er PTU’s formand, Niels Balle, også formand for det nordiske samarbejde. PTU var i starten af juli ligeledes vært for det årlige topmøde i NORR.

PTU blev medlem af ESCIF i 2013. Det er den Europæiske Rygmarvs Organisation, og idéen med organisationen er at fremme livskvaliteten for mennesker med rygmarvsskader i Europa gennem videns- og erfaringsudveksling, samt vejledning om ”best practice” inden for behandling og rehabilitering. ESCIF satser på at fremme forskning inden for rygmarvsskader og skabe en større opmærksomhed omkring problemer og udfordringer, som mennesker med rygmarvsskader og deres pårørende har. ESCIF’s medlemmer består af interesseorganisationerne fra 24 forskellige europæiske lande.

EPU, European Polio Union Stiftet i 2007

PTU har et tæt samarbejde med Europæisk Polio Union, hvor vi er repræsenteret i bestyrelsen. EPU har op mod 16 medlemsorganisationer fra 13 forskellige lande. Samarbejdet

har bl.a. udmøntet sig i afholdelsen af to internationale poliokonferencer, først i København i efteråret 2011 og derefter i Amsterdam i sommeren 2014.

LIVTAG #5 – 2014

NATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE Sammenslutningen af ikke-kommercielle privat hospitaler omfattet af sundhedslovens § 79 Foreningen af ikke-kommercielle privathospitaler omfattet af sundhedslovens § 79 blev stiftet i 2008 og viste første gang sit værd i 2009, hvor PTU’s omog udbygning blev en realitet takket være en indsats i denne sammenslutning. Efter en intensiv presseindsats, hvor PTU spillede en stor rolle, og kontakt til en række beslutningstagere (folketingsmedlemmer, sundhedsminister og embedsmænd) blev der nemlig afsat 100 mio. kr. på finansloven for 2010 til en målrettet pulje til vedligeholdelse. Det var denne pulje, PTU fik en del af til udbygningen.

RYK – rygmarvsskadede i Danmark PTU og RYK har gennem de seneste år samarbejdet om en række aktiviteter til gavn for rygmarvsskadede. Det drejer sig både om sundhedsdage, hvor der har været op til 250 deltagere og om arbejdet i PTU’s interessegruppe PTU Rygmarv.

Universiteter og hospitaler PTU samarbejder i stigende grad med universiteter og hospitaler om bl.a. forskningsprojekter. Lige nu har PTU bl.a. gang i forskningsprojekter i samarbejde med Syddansk Universitet og Glostrup Hospital.

Dansk Handicap Forbund PTU samarbejder med Dansk Handicap Forbund om at forbedre vilkårene for mennesker med handicap i ulandene. I ulandene har børn, unge og voksne med handicap meget dårlige muligheder for at få et liv på anstændige vilkår – for slet ikke tale om et liv med samme muligheder som ikke-handicappede. Derfor har PTU siden 1995 arbejdet med projekter til gavn for mennesker med handicap i nogle af verdens fattigste lande. I 2012 gik PTU sammen med Dansk Handicap Forbund om ulandsarbejdet for på den måde at stå endnu stærkere.

Danske Handicaporganisationer (DH) DH er stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). DH er paraplyorganisation for 32 medlemsorganisationer med over 320.000 medlemmer og dækker alle typer handicap. DH beskæftiger sig med handicappolitik og yder ikke rådgivning eller støtte til den enkelte borger – det gør den relevante medlemsorganisation.

Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO PTU har i 10 år været medlem af ISOBRO. ISOBRO har bl.a. sikret, at PTU som velgørende forening kan få delvis momskompensation.

Danske Patienter PTU har siden 2010 været medlem af Danske Patienter, der som paraplyorganisation for 17 medlemsorganisationer med til sammen 870.000 medlemmer, er patienternes talerør over for offentligheden. Danske Patienter arbejder for at sikre patienter den bedst mulige vilkår i behandlingssystemet og PTU har sammen med de andre medlemsorganisationer løbende kontakt med sekretariatet i Danske Patienter. Blandt andet gennem organisationens arbejdsgrupper, netværk og anden mødeaktivitet, men også på daglig basis i forhold til særlige fokusområder og den aktuelle dagsorden.

Andre samarbejdspartnere PTU indgår løbende samarbejde med forskellige interessenter, hvis vi kan se en mulighed for, at vi sammen kan løfte en opgave til gavn for vores medlemmer. For eksempel samarbejder vi med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rådet for Sikker Trafik, Rigspolitiet, Kommunernes Landsforening, Trygfonden og Forsikring & Pension om etablering af bedre rådgivning til ulykkesramte og deres pårørende.

LIVTAG #5 – 2014

Genvind din funktion og få din frihed tilbage

DSB Handicapservice

Handyflex

Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og Handyflex mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd.

Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til handicap@dsb.dk

Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig.

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen – brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Vil du vide mere besøg www.fes-center.dk eller www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk Dropfodmdialock

Dropfodmdialock

Opbygning af handicapbil - en tillidssag. Opbygning handicapbil -- en Opbygning af af handicapbil en tillidssag. tillidssag. Alle bilmærker. Opbygning af handicapbil en tillidssag. Alle bilmærker. Alle bilmærker. Alle bilmærker. Telefon 7542 3156 · info@ribekarosseri.dk Telefon 7542 3156 · info@ribekarosseri.dk www.ribekarosseri.dk Telefon 7542 7542 3156 info@ribekarosseri.dk Telefon 3156 ·· info@ribekarosseri.dk www.ribekarosseri.dk www.ribekarosseri.dk www.ribekarosseri.dk

Vi leverer over hele landet! Vi leverer over hele landet! Vi Vi leverer leverer over over hele hele landet! landet!

Dropfodmdialock

Opbygning af minibusser. Opbygning af Opbygning af minibusser. minibusser. Alle bilmærker. Opbygning af minibusser. Alle bilmærker. Alle bilmærker. Telefon 7542Alle 1711 · bilmærker. info@minibusdanmark.dk

Telefon 7542 1711 · info@minibusdanmark.dk www.minibusdanmark.dk Telefon 1711 Telefon 7542 7542 1711 ·· info@minibusdanmark.dk info@minibusdanmark.dk www.minibusdanmark.dk www.minibusdanmark.dk www.minibusdanmark.dk

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #5 – 2014

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Dans dig glad hjemme i stuen Siden 2011 har du kunnet danse ’the feel good way’, som er en dansestil, der er særligt udviklet til mennesker med forskellige typer handicaps. Glæde og bevægelse er nøgleordene for danseformen, hvor du ikke kan gøre noget forkert. Alle danser, som det føles bedst for deres krop – med deres handicap. Nu behøver du ikke længere at bevæge dig ud af dit hjem for at danse ’the feel good way’, for siden juni 2014 har du kunnet gå ind på hjemmesiden www.thefeelgoodway.com og finde en gratis digital dansetime. Den digitale dansetime ligger online både på dansk og engelsk. Vil du vide mere om dansestilen? Besøg hjemmesiden www.thefeelgoodway.com – her finder du også den digitale dansetime.

VCR Det nye Center for Rygmarvsskade indviet Vestdansk Center for Rygmarvsskade er netop blevet bygget om og ud for godt 100 millioner kroner. De første patienter flyttede ind i det nye center i slutningen af maj, men det blev først officielt indviet tirsdag d. 9. september. Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en del af Regionshospitalet Viborg, men tager imod rygmarvsskadede patienter fra hele Vestdanmark i de selvstændige lokaler, som ligger ved Søndersø i Viborg. Det nye center rummer nu 6.600 kvadratmeter med blandt andet 33 enestuer, to træningslejligheder, varmtvandsbassin, moderne trænings faciliteter og forskningsfaciliteter.

LIVTAG #5 – 2014

Kritik af Arbejdsskadestyrelsens praksis. En række sager forventes genoptaget. Kammeradvokaten har i foråret 2014 undersøgt Arbejdsskadestyrelsens praksis inden for primært afgørelser om erhvervsevnetab og har i den forbindelse rejst en række alvorlige kritikpunkter. Kammeradvokatens redegørelse konkluderer, at Arbejdsskadestyrelses beregninger særligt om opgørelse af erstatning for erhvervsevnetab i betydeligt omfang har været fejlbehæftede. Fejlene er især konstateret ved beregning af årsløn før og efter skaden, i hvilken forbindelse det som skadelidt kan være svært at gennemskue, om ens krav er opgjort korrekt. Det vurderes fra flere sider, at der er grundlag for genoptagelse af tusindvis af sager, men der er ikke taget politisk initiativ til, at Arbejdsskadestyrelsen selv skal gennemgå tidligere afgørelser. Styrelsen gennemgår derfor ikke af egen drift alle sager, men genåbner sagen, hvis de får henvendelse fra skadelidte. Der er i den forbindelse oprettet en særlig task force og åbnet en hotline, således at sagerne kan behandles hurtigst muligt.

Skal din sag genoptages? Har du således fået afgjort en sag om erhvervsevnetab inden for de seneste år, kan der være god grund til at lade Arbejdsskadestyrelsen se på, om der er grundlag for at genoptage din sag. Hotline: 72206220 mandag kl. 9.00-15.00, tirsdag-fredag kl. 9.00-12.00. Mail: asknyvurdering@ask.dk Arbejdsskadestyrelsen vil nu iværksætte en handlingsplan, der skal tage hånd om fejlene, forstærke kvalitetskontrollen af afgørelser om erstatning, bruge ekstern specialviden mv. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har bedt om, at Kammeradvokaten i dette efterår på ny gennemgår området for hurtigt at få vished for, at initiativerne har den ønskede effekt.

Det er ikke længere muligt at klage til Forsikringsoplysningen. Det har indtil 1. juli i år været muligt at klage til Forsikringsoplysningen over en afgørelse fra en ansvarlig modparts forsikringsselskab, hvis man var utilfreds med den afgørelse, som modparten havde truffet. Forsikringsoplysningen fungerede ikke ved denne ordning som en egentlig klageinstans, idet den ikke traf egentlige afgørelser, men den kunne henvende sig til pågældende forsikringsselskabs direktion, hvis den mente, at der var berettiget tvivl om selskabets afgørelse. Ordningen er nu – bl.a. af ressourcemæssige årsager – afskaffet. Hvis der er tale om en klage over egne forsikringer, kan man som hidtil klage til Ankenævnet for Forsikring, www.ankeforsikring.dk, tlf. 3315 8900. Hvis man derimod er uenig i en afgørelse fra en ansvarlig modparts side, er man fremover henvist til i første omgang at kontakte den medarbejder eller afdeling, som har behandlet ens sag, og hvis man fortsat er utilfreds, indgive en skriftlig klage til den klageansvarlige ved det relevante forsikringsselskab. Alle forsikringsselskaber er i dag i forbindelse med private kundeforhold efter loven forpligtet til at udpege en klageansvarlig. Hvis alle muligheder herefter er udtømte, kan sagen indbringes for domstolene. Forsikringsoplysningen giver fortsat overordnede råd og vejledning til borgere og virksomheder, www.forsikringogpension.dk. Man kan således ringe til Forsikringsoplysningen dagligt fra kl. 10-13 på tlf. 4191 9191.

LIVTAG #5 – 2014

Nyheder

Nyt på hjælpemiddelfronten Skandinaviens største fagmesse inden for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, Health & Rehab Scandinavia blev i september afholdt i Bella Centeret. Her præsenterede en lang række aktører i branchen både velkendte produkter og nyheder. PTU’s rådgivende fysioterapeuter var med på årets REHAB messe og har fundet nogle spændende produkter og nyheder frem, som Livtag her præsenterer.

Mobile håndgreb Et mobilt håndtag med sugekopper og vakuumsikring som kan placeres der, hvor du har brug for det – uden brug af værktøj. Det findes i faste længder og med teleskopstang. www.mobeli.dk

Varmehjælpemidler Varmehjælpemidler er betegnelsen på tekstilmateriale i form af f.eks. vanter, sokker eller fodtøj, hvor der er integreret et elektrisk varmeelement. Selve varmeelementet kan bestå af en tynd og fleksibel varmetråd, der er indsyet i tekstildelen. Ved at sende en elektrisk strøm fra et genopladeligt batteri gennem tråden, opstår der en varme. www.kcpedersen.dk

Dusch-toilet – uden vedligehold Welltech's E-bidet kan monteres på gængse toiletter og har varme i brættet, vandstråle og tørrefunktion med høj og effektiv luftvolume. Der er ingen vedligehold eller besværlig udskiftning af hverken dyser eller lugtfiltre, da teknikken steriliserer og afkalker vandet og evt. lugtmolekyler afbrændes. www.weltech.dk

Kompressionsvest Squease er en oppustelig kompressionsvest, som giver dig en mærkbar følelse af at få et fast klem eller omfavnelse på den øverste del af kroppen. Du kan selv puste vesten op med den lille håndpumpe, som er monteret i vesten, og du kan dermed også selv regulere trykket i vesten ved at tage luften ind og ud. Vesten vejer næsten ingenting og kan ikke ses, når du bærer den under tøjet, eller når den er monteret i en specialdesignet trøje, hvor vesten kan påsættes. Vesten kan bl.a. hjælpe dig, der er ekstra modtagelig overfor sanseindtryk. www.danishcaresupply.dk

Pill-out En ergonomisk tang til at trykke piller ud af i blisterbakker. www.bjoern-nielsen.dk

Bara snake BaraSnake er en justerbar halskrave – som den individuelle bruger justerer efter behov. Designet i et moderne design for at give let støtte. Når halskraven ikke anvendes, kan den bruges som accessorie til beklædning. www.kcpedersen.dk

LIVTAG #5 – 2014

dansk designeT kvaliTeTs cykelhjelme med gOd PasFORm - sikRe Og mOdeRigTige lÆKKer finish

refleKs logo for og bag

blanK/mat/rUbber

leD lYs

magnetlås

Årets nyhed Prisen ’årets nyhed’ gives til et produkt, der er nyskabende, og som har nyhedsværdi og særlige egenskaber, der højner livskvaliteten for brugeren. Prisen uddeles af en uafhængig og tværfaglig dommerkomité, hvor PTU i år var repræsenteret med rådgivende fysioterapeut Janni Liliegren Larsen. Prisen gik i år til virksomheden Invacare A/S med deres Alber Twion hjælpemotor. Alber Twion er en hjælpemotor til manuelle kørestole, der bl.a. gør det lettere at forcere kantstene og komme op og ned ad bakker. Du kan kommunikere med den via en App på din smartphone, hvor du blandt andet har mulighed for at manøvrere Twion. Det kunne f.eks. være, at du efter forflytning til en badestol på badeværelset ønsker at køre den manuelle kørestol ud af badeområdet. Via appen kan du også indstille og oprette personlige køreprofiler. Dommernes begrundelse for valget af Alber Twion lød: Alber Twion er kåret som vinder af årets nyhed på grund af produktets kombination af funktionalitet, design og teknologi, som skaber brugervenlighed. Læs mere på www.invacare.dk

De nominerede i kategoerien ’årets nyhed’ var: - Squease: en kompressionsvest fra Danish CARE Supply - ID-Lock: en elektrisk dørlås fra Tunstall A/S - Click & Go: en håndbetjening til handicapbiler fra Automax.dk - AlterG: et løbebånd med vægtaflastning fra Fysiodema.

Klemmefri og siKKer

inDbYgget i naKKesPÆnDet

velcro hagePUDe Komfortabel og fUnKtionel

snaP!

Tilbud Til PTus medlemmeR Og livTags læseRe:

15% RabaT På alle hjelme På www.uRbanwinneR.dk FRi FRagT ved køb OveR 400,-

vælg din yndlingsfarve og størrelse. Indtast derefter denne rabatkode inden du bekræfter ordren:

PTu15PcT Tilbuddet gælder tom. den 30. november 2014 og kan ikke kombineres med andre tilbud.

BREVKASSE // LIVTAG #5 – 2014

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer. BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Hvordan er mine muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet? I 1995 var jeg involveret i en alvorlig ulykke. Jeg måtte forlade arbejdsmarkedet og fik tilkendt mellemste førtidspension. Siden da har jeg fået hverdagen til at fungere og har fået mere overskud igen. I de sidste par år haft jeg fulgt nogle enkeltfag på HF og forskellige andre kurser. Jeg har nu mod på at vende tilbage til arbejdsmarkedet og er blevet tilbud et job i en bekendts virksomhed. Hvad er mine muligheder i den forbindelse? Vil kommunen så frakende mig min pension? Og hvad nu hvis jeg alligevel ikke kan holde til at arbejde? Kære medlem Det er positivt, at du har fundet ud af, hvordan du kan leve med følgerne efter din ulykke, og at du ligefrem har fået overskud til at orientere dig mod arbejdsmarkedet igen. Du skriver, at du modtager førtidspension, og at du har gjort dette siden 1995. Det betyder, at du modtager førtidspen sion efter ”de gamle regler”. En sådan førtidspension kan ikke frakendes, men den kan eventuelt gøres hvilende. Det er vigtigt, at der bliver taget kontakt til dit lokale jobcenter, så du kan få en samtale med en sagsbehandler/ jobkonsulent ift. dine muligheder. Dette så der bliver lavet en realistisk plan for dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det skal undersøges i hvilket omfang, du

vil være i stand til at arbejde og om der er behov for anden støtte – fx hjælpemidler på arbejdspladsen, mentorstøtte mm. Der er forskellige muligheder for dig – fx få timers arbejde på ordinære vilkår ved siden af din pension, ansættelse i løntilskudsjob ved siden af din pension, ansættelse på ordinære vilkår med hvilende pension og ansættelse i fleksjob med hvilende pension. En pension gøres kun hvilende, hvis det viser sig at være mest økonomisk rentabelt for dig. Og en hvilende pension kan gøres aktiv igen, hvis erhvervsindtægten bortfalder. Hvis pensionen gøres hvilende, vil du modtage invaliditetsydelse – skattefrit beløb på kr. 2.892,- pr. måned (2014 tal). Det er vigtigt, at Jobcenteret kommer med på banen som en positiv medspiller i dit forsøg på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette fordi de kan være med til at understøtte processen og sikre en god opstart – og sikre, at du forhåbentlig igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis du har behov for uddybning af ovenstående eller yderligere drøftelse af din sag med en af PTU’s socialrådgivere, er du naturligvis også velkommen til dette. Venlig hilsen Bente Elton, socialrådgiver, PTU

LIVTAG #5 – 2014

Kan jeg teste mine kørefærdigheder hos PTU? Jeg er crusamputeret på højre ben, og i den forbindelse har jeg ansøgt om ændring af mit kørekort. Jeg kunne godt tænke mig at prøve, om jeg kan køre bil med almindeligt automat gear og venstrestillet speeder. Er det en mulighed, der kan lade sig gøre hos PTU? Kære medlem Tak for din henvendelse. Du kan godt prøve at køre bil med automatgear hos os og få afprøvet dine kørefærdigheder sammen med en af vores kørelærere.

Vi har biler med automatgear og speeder til venstre fod. Du bestiller køretimen hos Sussie Jørgensen på tlf. 3673 9031, som kan oplyse om prisen. Køretimen starter og slutter hos PTU i Rødovre. Når du har kørt køretimen, kan du selv afgøre sammen med kørelæreren, om du har brug for flere køretimer for at vænne dig, især til at køre med speeder til venstre fod. Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU

Hvad sker der når klagefristen er overskredet? Vores søn kom for 4 år siden ud for en ulykke, da han kørte i bil på vej til arbejde. Han blev lam i sin ene arm, og han fik i tilknytning hertil også en dyb depression. Siden da har han haft svært ved at klare mange ting i sit liv. Han bor desværre i den anden ende af landet. En dag vi besøgte ham, fandt vi ud af, at han havde fået afslag på en ansøgning, han havde sendt til kommunen om hjælpemidler. Klagefristen var overskredet med flere uger. Vi havde, inden ansøgningen blevet sendt, snakket om, at vi ville klage, hvis der kom et afslag. Vi skyndte os at hjælpe ham med at skrive en klage og fik det også sendt af sted samme dag. Nu vil jeg spørge, om det hele er for sent? Kære medlem En klage vedrørende hjælpemidler skal indgives til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis klagefristen er overskredet, kan Ankestyrelsens styrelseschef imidlertid se bort fra den, når der er særlig grund hertil. Disse regler står i Lov om Retssikkerhed § 67. Der kan fx foreligge en særlig grund, hvis fx klageren er bortrejst eller indlagt på sygehus, når afgørelsen kommer frem, eller hvis klageren har vanskeligt ved at læse en afgørelse og formulere en klage på grund af sproglige vanskeligheder eller psykisk funktionsnedsættelse. Det har bl.a. i praksis vist sig, at en klager med en psykisk lidelse har fået dispensation for en overskridelse af klagefristen med 11 dage, idet lidelsen dels

gjorde det vanskeligt for ham at beslutte sig til at klage, dels gjorde at han havde behov for hjælp til at klage. Det skal dog påpeges, at det er undtagelsen, at der gives dispensation, og at dispensation alene gives efter nøje overvejelse af, om der er særlig grund hertil, og kun når der er særlige undskyldelige omstændigheder. Man skal derfor altid sikre sig, at klagen indgives inden klagefristens udløb, – evt. med foreløbig klage i første omgang. Jeg kan desværre ikke sige noget konkret om, hvorvidt Ankestyrelsen vil behandle jeres søns klage, men jeres søn har jo altid mulighed for at søge om det pågældende hjælpemiddel en gang til, hvorved han opnår en ny klagefrist. Der er ikke noget til hinder for, at en person, som er kommet for sent med indgivelse af en klage over en kommunal afgørelse, umiddelbart eller kort tid efter klagefristens indtræden på ny søger kommunen om samme ydelse. Man kan sågar under en verserende klagesag indgive ansøgning om samme ydelse. Det skal imidlertid understreges, at det ikke har nogen betydning for selve indholdet af afgørelsen at indgive ansøgning flere gange. Det hjælper således ikke at blive ved med at ansøge om det samme hjælpemiddel igen og igen. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #5 – 2014

34 Hvad er et wellness toilet? Et wellness toilet er udstyret med en kropsvarm stråle til rengøring samt en varmluftsdyse til tørring.

AF Mogens Folkmann Andersen, journalist, PTU — FOTO Presse

VELFÆRDSTEKNOLOGI GAV RINA NY LIVSKVALITET Et wellness toilet har gjort livet nemmere for polioramte Rina. For to år siden led hun af hyppige blærebetændelser, men efter at have fået et nyt toilet er hendes liv blev et helt andet. Rinas mange blærebetændelser kostede både tid og kræfter, ligesom hendes arbejdsplads var begyndt at stille spørgsmålstegn ved hendes mange sygedage. Rina har polio og sidder i kørestol og har svært ved at sidde på toilettet i længere tid af gangen. Dermed får hun ikke tømt sin blære, hvilket giver hyppig blærebetændelse. ”På et tidspunkt var jeg nærmest til behandling hver anden måned på mit hospital for blærebetændelse, og jeg var efterhånden begyndt at blive resistent over for de almindelige behandlinger. Jeg blev derfor tilbudt en behandling, hvor jeg fik et ekstra lag i min blære for at forhindre betændelse,” forklarer Rina om sine symptomer.

til Rinas kommune. I samarbejde med kommunen blev der først afprøvet forskellige løsninger til polstring af toiletsæder. Dette var ikke tilstrækkeligt, og derfor aftalte de med kommunen, at Rina skulle prøve forskellige typer af wellness toiletter. Rina havde nemlig fundet ud af, at varmt vand fik hende til at slappe af og dermed få tømt sin blære hurtigere end ellers. ”Vi så rigtig mange forskellige wellness toiletter, og sammen med Anna-Lene fandt vi en model, som var rigtig god for mig. Især det varme vand i toilettet gjorde, at jeg kunne slappe af og få tømt min blære, så jeg kunne forebygge nye blærebetændelser,” fortæller Rina.

Toiletbesøg er tabubelagt

Den gode dialog med kommunen

Samtidig med behandlingerne på hospitalet gik Rina til sin almindelige fysioterapi hos PTU i Rødovre, og her kunne Rinas faste fysioterapeut godt se, at den var helt gal med hende. Efter lidt snak frem og tilbage fik fysioterapeuten hende overtalt til at snakke med en af sine kolleger om problemerne. ”Det var enormt tabubelagt for mig at snakke med et fremmed menneske om min blærebetændelse, men jeg fik heldigvis taget mod til mig, og sammen begyndte vi at afdække, hvad vi kunne gøre ved problemerne,” siger Rina. Rina kom i kontakt med Anna-Lene Hartvigsen, rådgivende fysioterapeut hos PTU, og sammen tog de kontakt

Anna-Lene tog kontakt med kommunen og fortalte om det toilet, som de havde fundet. På vegne af Rina skrev hun en anbefaling, som blev sendt til kommunen, og i løbet af kort tid havde kommunen godkendt ansøgningen, og Rina fik sit wellness toilet. ”Den normale praksis er, at den type toiletter gives til mennesker med armproblemer, men fordi vi på en god og saglig måde kunne argumentere for, at vi kunne forhindre Rinas mange blærebetændelser med det varme vand på wellness toilettet, fik hun det tilkendt under henvisning til Servicelovens paragraf om boligindretning,” forklarer Anna-Lene.

LIVTAG #5 – 2014

Wellness-toiletter

Pris: Priserne varierer fra leverandør til leverandør og fra model til model. Herudover påvirkes prisen også af, hvor meget der skal laves om på dit badeværelse for at installere toilettet.

I og med at toilettet blev tilkendt under henvisning til Servicelovens paragraf om boligindretning, betalte kommunen for selve toilettet, mens Rina skal betale for drift og vedligeholdelse.

Den store forskel Rina fik sit toilet for snart to år siden, og lige siden har hun ikke haft en eneste blærebetændelse, ligesom hun heller ikke har haft behov for at fortsætte sin behandling på hospitalet. ”På et tidspunkt ringede hospitalet til mig for at høre, hvordan det gik, og jeg kunne fortælle dem, at jeg havde det rigtig godt og havde fået mine kræfter tilbage takket været det nye toilet. Det blev de så glade for at høre, at de ville begynde at fortælle deres andre patienter om mit smarte toilet,” siger Rina. For en udgift på omkring 20.000 kr. har Rina fået et helt nyt liv med masser af livskvalitet og samtidig har det offentlige sparet en masse penge på regelmæssige hospitalsbesøg og tilhørende behandlinger og medicin. På den måde er en lille smule velfærdsteknologi lige pludselig en god investering for såvel den enkelte som for samfundet. Har du spørgsmål til wellness toiletter, er du velkommen til at kontakte Anna-Lene Hartvigsen på tlf. 3673 9000. Du kan også se et wellness toilet hos PTU i Rødovre.

Tilkendelse: Toiletterne tilkendes typisk i henhold til lov om boligindretning, hvilket betyder, at brugeren selv skal betale for drift og reparation af toilettet, mens kommunen betaler for selve toilettet. Anvendelse: Toiletterne kan monteres i de fleste hjem. Montagen kræver adgang til el og vand.

PTU’s installatør

MEDLEMSSIDER

MEDLEMS TELEFONEN

– til dig der har brug for en snak

Mød de frivillige kontaktpersoner på www.ptu.dk/ medlemstelefon

Fra den 1. oktober er PTU klar med et nyt medlemstilbud til dig. Her kan du, når behovet opstår, ringe og få en snak med et andet medlem, der har tid til at lytte og kan nikke genkendende til den situation, du står i. 25 frivillige medlemmer, der selv har erfaring med at leve med følgerne efter et whiplash, en ulykkesskade, polio eller at være pårørende, er klar til at lytte og dele deres erfaringer med dig. De frivillige kontaktpersoner er fordelt over hele landet, og der er dermed god mulighed for, at du kan få fat i en, som har kendskab til hvilke tilbud og muligheder, der er i den del af landet, du bor i.

PTU har tidligere haft lignende tilbud lokalt i de 17 kredse og gennem tilbuddet Linjen efter ulykken. Men med den nye medlemstelefon kan du ringe, når behovet for en snak opstår, og samtidig er der frivillige kontaktpersoner inden for hver målgruppe fordelt over hele landet. Hvordan får jeg fat i en af de frivillige kontaktpersoner? På www.ptu.dk/medlemstelefon kan du få et overblik over alle de frivillige kontaktpersoner, se hvilken målgruppe de tilhører, hvor i landet de bor, og du kan finde deres telefonnummer. Hvornår kan jeg ringe til de frivillige kontaktpersoner? Du kan ringe, når behovet opstår. De frivillige kontaktpersoner kan have særlige tidspunkter, der passer dem bedst at bliver ringet op, i så fald fremgår det af hjemmesiden. Hvis du ringer til en frivillig kontaktperson på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, vil den frivillige kontaktperson tilbyde dig at blive ringet op senere, eller I kan aftale, hvornår det passer bedre. Hvad kan jeg ringe om? Intet er hverken for stort eller småt. Det kan være, du bare har brug for en at tale med, eller du har måske et konkret spørgsmål. De frivillige kontaktpersoner har også mulighed for at henvise dig videre til et af PTU’s fagprofessionelle rådgivningstilbud, hvis de vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt.

LIVTAG #5 – 2014

Hvem er PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: – Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader – Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer – Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: – Ulykkesskade – Whiplashskade – Rygmarvsskade – Polioskade

2014

JULELEGAT PTU har mulighed for igen i år at yde et begrænset antal julelegater til medlemmer med et aktivt medlemskab. Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansøgerens økonomiske forhold. Legatportionerne er på højst 750 kroner. PTU skal modtage ansøgning om julelegat senest d. 24. november 2014. U dfyld blanketten, klip den ud og send den til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mærk kuverten ’julelegat’. Husk at vedlægge en kopi af din årsopgørelse fra 2013, ellers kommer du ikke i betragtning til julelegatet.

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Ansøgning om legat Medlemsnummer: Cpr. Nr: Navn: Adresse: Hjemmeboende børn under 18: Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

Er du:  ulykkesskadet,  polioskadet,  whiplashskadet,  rygmarvsskadet,  andet:

MEDLEMSSIDER

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af

behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter. Læs mere på www.ptu.dk

EN HELT NY OPLEVELSE Küschall Advance er en ny avanceret fastrammekørestol med et unikt, afstivende og ultralet carbonsæde med god trykfordeling.

Küschall Advance har mange muligheder for trinløse justeringer af fx sædehøjder og balancepunkt, der tilsammen med den stive sædekerne giver fantastiske køreegenskaber. Med Küschall Advance kan du vælge en anden knævinkel eller en ny smart farve ved hjælp af en ekstra aftagelig forramme. Ved at klipse forrammen af, bliver Küschall Advance let og kompakt ifm. transport i bil eller på rejse. Küschall Advance - stolen til et aktivt liv! Kontakt Invacare hvis du ønsker at vide mere eller ønsker at afprøve Küschall Advance. Du kan også opleve og prøve Küschall Advance på Invacares stand på PTU Sundhedsdagen 2014.

Invacare A/S - Sdr. Ringvej 37 - 2605 Brøndby - www.invacare.dk - Tlf.: 3690 0000

LIVTAG #5 – 2014

KENDER DU DINE MEDLEMSTILBUD? Rådgivning — PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Ring til PTU’s psykolog hver mandag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000 — LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00 samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er du velkommen til at lægge en besked hos PTU's reception eller skrive en mail med navn og tlf.nr til lka@ptu.dk. Herefter vil Lise kontakte dig hurtigst muligt. — JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095. — SOCIALRÅDGIVNING Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.3016.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk — SAMTALE MED EN PRÆST Ring til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095. — BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning — MEDLEMSTELEFON Har du brug for en snak? PTU's frivillige kontaktpersoner er der for dig. Find deres telefonnumre på www.ptu.dk/medlemstelefon

— PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU.

Information Følg med på PTU’s hjemmeside og tilmeld dig PTU’s nyhedsbrev på www.ptu.dk/nyhedsbreve

Interessevaretagelse PTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Varetagelsen af vores medlemmers interesser foregår på flere niveauer: – Påvirkning af den aktuelle debat i pressen. – Pressemeddelelser, artikler, debatindlæg og kronikker – Dialog med ministre, folketingets udvalg, partiernes ordførere, folketingsmedlemmer og embedsmænd – Medlemskab af råd, nævn og udvalg – Konferencer og kampagner Blandt andet arbejder vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet, og at der etableres et behandlingstilbud til whiplashskadede.

Kurser og arrangementer PTU arrangerer løbende relevante kurser og arrangementer. Hold øje med hjemmesiden og Livtag.

Ferie og fritid Husk at du kan leje et af PTU’s seks velbeliggende og handicapvenlige feriehuse på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om husene på www.ptu.dk/feriehuse

MEDLEMSSIDER

NYE VARER I PTU'S NETBUTIK 3 1

Termokop

Flot krus til kaffen på farten. Ydersiden er af rustfrit stål og låget af tætsluttende plast. Kan indeholde 350 ml.

100 kr. 2

Cykelhjelm

Smart hjelm i høj kvalitet og med god pasform. Hjelmen har en kraftig ABSskal, har en justerbar bagrem og er foret med EPS-beskyttelsesskum.

295 kr.

Dame T-shirt

Lækker T-shirt med ribkrave i jersey

Siddende træning (DVD)

Lækker T-shirt med ribkrave i jersey

Nu har du mulighed for at lave siddende træning derhjemme. PTU har med støtte fra Trygfonden lavet en dvd med enkle træningsøvelser til skuldre, arme og overkrop.

80 kr.

30 kr.

80 kr. 3

Herre T-shirt

Mulepose

Afspænding og mindfulness

Mulepose med lange stropper. Muleposen er lavet i tyndt stof, så den er lige til af folde sammen og have i tasken.

PTU har med støtte fra Trygfonden lavet en cd med enkle øvelser til afspænding af sind og krop. Produceret af PTU og Dordje and Bell

50 kr.

80 kr.

LIVTAG #5 – 2014

Bestil varerne på www.ptu.dk/netbutik 7

The Book Seat

En 'sækkestol' til din bog, så du kan slappe af i arme og skuldre, når du læser. Normalpris 299 kr.

249 kr.

Mit eget liv med polio

Tidligere formand for PTU, Holger Kallehauge, har skrevet en selvbiografisk historie om den største og helt afgørende tilfældighed i sit liv: da han fik polio som 16-årig. Bogen handler om de to liv, han levede. Et professionelt liv som jurist og et andet liv som græsrod og frivillig talsmand for mennesker med handicap som formand for PTU.

200 kr.

Mit liv med polio

Beskrivelse: "Mit liv med Polio er en antologi af livsberetninger skrevet af mennesker, som er polioramte. Der er fortællinger om danske handicapforhold i de seneste knap 100 år." Udgiver: PTU

300 kr.

MEDLEMSSIDER

Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år. Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

Længes du efter sommeren...? … Så book allerede nu et af PTU’s feriehuse og se frem til at nyde sommerferien i et af vores seks handicapvenlige huse.

Som aktivt medlem af PTU har du mulighed for at leje vores feriehuse i 1-2 uger. Husene er placeret i Nordvestjylland, på Bornholm og Sydlangeland og har alle plads til seks sovende gæster. Der er lift og el-scooter til rådighed i alle husene. Få mere info om vores lækre feriehuse på: www.ptu.dk/feriehuse

Annonce.indd 1

29-01-2014 15:55:56

LIVTAG #5 – 2014

hjælpemotor vinder af prisen:

ÅRETS NYHED 2014

En innovativ kombination af funktionalitet, design og brugervenlig velfærdsteknologi

FRIHED til at

komme rundt med op til 10 km/t Vær mere aktiv og få FLERE

OPLEVELSER KALD PÅ DIN KØRESTOL via den unikke APP KØR LÆNGERE ture og ankom frisk

Styr køres tolen via en APP p å din

SMARTP

HONE

STØRRE OVERSKUD og mindre belastning

SMART, let og brugervenlig

*Kåret på Health & Rehab Scandinavia 2014

LIVTAG #5 – 2014

AKTUELLE ARRANGEMENTER I KREDSENE Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med Livtag nr. 3 Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle — kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

BORNHOLM

Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

PTU KØBENHAVNS OMEGN

PTU NORDSJÆLLAND

Oktober - december

22. oktober

25. oktober

Kontakt formand Ole Erling Lærke for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, olaerke@gmail.com

Generalforsamling

Glatførekursus

Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 18.00 (evt. kl. 20.00, hvis du ikke deltager i spisning) Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Særskilt indkaldelse udsendes direkte til kredsens medlemmer

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 8.00 – ca. 14.00 Sted: FDM Sjællandsringen, Abildgårdsvej 17, 4000 Roskilde Tilmelding: Senest d. 12. september til Henrik Torp: SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk, tlf. 2025 0542

SJÆLLAND PTU FREDERIKSBERG Oktober - december Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU KØBENHAVN Oktober - december Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

14. december Julefest Tid: Søndag d. 14. december kl. 13.00 – 18.00 Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Invitation udsendes særskilt

PTU ROSKILDE KREDS 20. oktober Foredrag om øjne og øjensygdomme Tid: Mandag d. 20. oktober kl. 19.00 – ca. 21.30 Sted: Solrød Aktivitetscenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand Tilmelding: Senest d. 13. oktober til Rita Block: tlf. 4619 4026, block@privat.dk

LIVTAG #5 – 2014

45 21. november Julefest i Roskilde Tid: Fredag d. 21. november kl. 18.00 Sted: Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde Tilmelding: Senest d. 12. november (invitation udsendes til alle medlemmer)

PTU STORSTRØM 21. oktober En aften med PTU's socialrådgiver Tid: Tirsdag d. 21. oktober kl. 19.00 – ca. 21.00 Sted: Birkebjergcentret, Birkebjerg Alle 9, 4700 Næstved Tilmelding: Senest d. 14. oktober til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, b.j.a.nagelsti@gmail.com 28. november Julecafe på KIKKO i Nykøbing F Tid: Fredag d. 28. november 12.00 – 16.00 Sted: Kikko, Lindholmcentret, Vendsysselvej 9, 4840 Nykøbing F Tilmelding: Senest d. 20. november til Bodil: tlf. 2255 2882, b.j.a.nagelsti@gmail.com

PTU VESTSJÆLLAND 12. november Mortens aften Tid: Onsdag d. 12. november kl. 18.00 Sted: Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv Tilmelding: Senest d. 2. november, men meget gerne før seneste dato til Kaja Brolykke Eiding: kaja.eiding@os.dk

FYN

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Ingen 26. november Julehygge og Julebanko

PTU MIDTVEST JYLLAND

Tid: Onsdag d. 26. november kl. 17.00 – ca. 21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 10. november til ptufyn@hotmail.com eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

22. oktober

Alle onsdage

22. november

Fysisk træning og socialt samvær. Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Julefrokost

Tid: Fra onsdag d. 20. august – onsdag d. 17. december fra kl. 15.30 – 17.00. Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Tilmelding: Mød gerne op på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig.

Foredrag med Rene Nielsen Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 19.00 – 21.30 Sted: Herning VUC og HF, Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tilmelding: Ikke nødvendig, bare mød op.

Tid: Lørdag d. 22. november kl. 12.00 Sted: Humlum Kro, Vesterbrogade 4, Humlum, 7600 Struer Tilmelding: Senest d. 16. november til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309, Poul Ipsen: tlf. 9735 1411 eller ptumidtvestjylland@gmail.com mærket ”Julefrokost”

PTU NORDJYLLAND Alle fredage

1. december

Stol på motion. PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning

PTU Nordjylland inviterer til julehygge

Tid: Fredage fra 15. august – 12. december kl. 10.00 – 12.00. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

JYLLAND PTU MIDT THY MORS

25. oktober

Tips- og tricksdag – fra bruger til bruger. Et samarbejde mellem bl.a. PTU Ulykke og PTU Fyn

Glatførekursus Mors

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 10.00 – 14.00

Tilmelding: Senest d. 12. oktober til Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489/2395 2289 mellem kl. 8.00 og 9.30, mormor@dlgtele.dk

Tid: Lørdag d. 25. oktober kl. 9.30 – 15.00 Sted: Køreteknisk anlæg, Elsøvej 10, 7900 Nykøbing Mors

Tid: Mandag d. 1. december kl. 19.00 Sted: Trekanten bibliotek og kulturhus, Sebbersundvej, 2A, 9220 Aalborg ØST Tilmelding: Senest d. 23. november til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk. Oplys navn, tlf. og mailadresse ved tilmelding.

PTU SYDVESTJYLLAND 13. november Vi får besøg af tidligere fysioterapeut: Alik Weintraube Tid: Torsdag d. 13. november kl. 19.00 Sted: Storm-P Salen, Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 Esbjerg Tilmelding: Senest d. 6. november til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/ 5085 4263, inbr@youmail.dk

LIVTAG #5 – 2014

Motion

Socialt

Generalforsamling

Foredrag

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

46 PTU ØSTJYLLAND 7. december

22. oktober

5. november

Julefrokost

Cafemøde i Randers

Medlemsaften hos Seniorland

Tid: Søndag d. 7. december kl. 12.00 Sted: Årre Kro, Skolegade 13, 6818 Årre Tilmelding: Senest d. 29. november til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf.: 7514 4263/ 5085 4263, inbr@youmail.dk

Tid: Onsdag d. 22. oktober kl. 15.00 – 17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, lokale 2 på 3. sal, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Tid: Onsdag d. 5. november kl. 19.00 – 21.00 Sted: Seniorland, Østergade 33, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 29. oktober til Susanne Gråbæk: dengodefe@mail.dk, tlf. 8626 5080/3026 5081

PTU SØNDERJYLLAND

6. december Julearrangement

8. november

30. oktober

Andespisning

Cafemøde i Silkeborg

Tid: Lørdag d. 8. december kl. 12.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 2. november til til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, k.madsen@stofanet.dk eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk

Tid: Torsdag d. 30. oktober kl. 15.00 – 17.30 Sted: Det nye medborgerhus, lokale 4, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Tid: Lørdag d. 6. december kl. 13.30 – 17.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 25. november til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/ 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

PTU TREKANTOMRÅDET 3. november Harley Davidson med kørestol

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

Tid: Mandag d. 3. november 2014 kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 27. oktober til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen R asmussen, tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen97@gmail.com

PTU VENDSYSSEL 24. november Julearrangement Tid: Mandag d. 24. november kl. 17.30 – 20.00 Sted: Østervrå Kulturhus, Bredgade 6-8, 9750 Østervrå Tilmelding: Senest d. 16. november til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@nordfiber.dk. eller Jonna J acobsen: tlf. 3032 2570, fasanvej81@gmail.com

Egmont Højskolen www.egmont-hs.dk

LIVTAG #5 – 2014

VE RD

BEGRÆNSNING

Tag på kør-selv ferie

- gennem USA’s storslåede natur 22 spændende dage med storbybesøg og fantastiske naturoplevelser Bemærk: Handicapbil kan lejes. Kontakt os for mere information og bestilling.

HandiTours er blevet en del af Profil Rejser. Du finder os på www.profilrejser.dk/handicaprejser

For bestilling eller spørgsmål kontakt vores rejsespecialister på tlf. 70 22 72 52 eller mail til rejs@profilrejser.dk Se flere tilbud på handicapvenlige rejser på www.profilrejser.dk/handicaprejser Vi er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2356

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

WHIPLASHSTEMMER – NY APP FRA PTU

WHIPLASHSTEMMER ER EN APP FRA PTU,

der giver indblik i livet med piskesmæld gennem fire personlige fortællinger. Du kan høre Mona, Karl Henning, Kenneth og Anne Marie, der alle lever med piskesmæld, fortælle om bl.a. mistro, arbejde, sociale relationer, sex og fremtiden. Fortællingerne suppleres med råd fra læge Natalia Nielsen og psykolog Ingrid Lund. DU KAN ZAPPE DIG GENNEM fortællingerne

APP’EN ER GRATIS og er tilgængelig til

efter emne eller fortæller, så du kan vælge at høre fra de ramtes eller fagpersonernes syn på lidelsen.

både tablet og smartphones. Søg efter whiplashstemmer i din app-store eller Play Butik.