Livtag #1 2015

1 – 2015

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Når hverdagen ændrer sig Læs hvordan Christina, Pia, Rune og Tina er kommet videre med livet efter hver deres alvorlige ulykke s. 6

ÉN SAMLET BPA-LØSNING

VI STØT TER PTU TOP-PAR T NER 201 4

GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning Timeregistrering Vagtplansmodul APV

Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice

KONTAKT

DEL ERFARINGER OG FÅ MEDINDFLYDELSE Deltag i en Netværksgruppe med andre BPA-brugere og del erfaringer, muligheder, udfordringer og hinandens gode selskab.

Søg indflydelse på BPA-ydelsen hos BHF og meld dig, eller skriv, til Borgerpanelet.

København

Aarhus

bhf@formidlingen.dk

tlf. 3634 7900

tlf. 7026 2709

formidlingen.dk

OS

tlf. 3634 7900 eller e-ma il bpa@form idlingen.d k formidlin gen.dk

I

INDHOLD

Fra førtidspension til folkepension

7

30

NYT OM TEMA:

RYGMARVSSKADER

Når hverdagen ændrer sig

6

Jeg har lært mig selv at kende

7

Livsglæden er tilbage

10

Jeg fokuserer på det, jeg formår

14

En ny måde at udtrykke sig på

18

At fortvivle og stå fast er godt for sjælen

21

Nyt om rygmarvsskader

24

Fra førtidspension til folkepension

30

Boganmeldelser 34 Det synes læserne om Livtag

38

24

Hvert nummer Leder PTU’s partnere Medlem til medlem Brevkasse Værd at vide Opgavesiden Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 22 23 28 32 36 39 45

PTU’s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU’s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU’s advokatgruppe består af.

De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner.

PERSONSKADE?

Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig.

Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være!

FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG

RING 70 30 10 14 www.personskade.dk

Ring og få gratis vejledning

36 73 90 95

hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00

En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 · DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

HJÆLP TIL HJÆLP TIL HJÆLP TIL JÆLP TIL ERSTATNING? ERSTATNING? ERSTATNING? RSTATNING?

Hardu duværet været udsat udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har en tvist med dit forsikringsselskab? en tvist med dit forsikringsselskab? harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén énaf afvores vores specialister specialister ved påpå med vedatatringe ringe tlf.7015 70151000.

1000. Du Du kan også om osos påpå tlf. ogsålæse læsemere mere om www.erstatningsspecialisten.dk. . www.erstatningsspecialisten.dk

Har du været udsat for en ulykke, eller har du du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist vist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med ar stor erfaring med Personskadeerstatning og deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak per hvert år mere end 2.000 skadelidte med HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største advokatfirmaer medmed med én af vores specialister ved atalle ringe på 125125 ansatte, somalle samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf48 48 jurister, jurister, som samarbejder inden for for en lang KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ række juridiske specialer. række juridiske specialer. s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk .

015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.

RÅDGIVNING - når skaden er sket

36 års erfaring

§

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person­ specialiseret sig i erstatningsogfor forsikringsret.

125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden en lang skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende række juridiske sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført specialer. med disse retsområder. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk Vi yder kun bistand til skadelidte.

andKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med satte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE juridiske specialer.

A d v o k A t e r A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto b o rreg ko e rn g eAndsgeA d2e 423 b

telef A x 3367 6750

Ag 1b 3 0 h0u s ketØ .b 126 e n h4 Akvbnh k

w w w. e l m e r - A d v. d k

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

L

LEDER // LIVTAG #1 – 2015

5

PTU på vej mod FREMTIDEN 2015 bliver et skelsættende år for PTU. Vi kommer til at opleve den væsentligste ændring af foreningens virke og identitet siden stiftelsen for 70 år siden.

Vi har længe vidst, at det var nødvendigt. Tilbage i foråret 2014, da jeg var rundt og tale med jer i forbindelse med formandsvalget, fortalte jeg om mine ideer, og hvorfor jeg mente, at det var nødvendigt med en ændring af PTU. Det budskab har jeg gentaget henover efteråret på de generalforsamlinger, hvor jeg har været med.

Vi står i den situation, at medlemmerne stille og roligt forlader os, og det betyder, at vi skal gøre noget.

og ulykkesgruppen. I den brede befolkning kommer vi til at markedsføre os som foreningen for ulykkesramte.

Det er fremtiden for foreningen. Men lige efter kommer polionetværket. Som et selvstændigt netværk med sin egen identitet.

Jeg håber, det bliver opfattet som en fordel for begge grupper. Hver del af foreningen får en klar profil, der kan appellere til hver sin gruppe af mennesker. Samtidig har de en fælles overbygning, da begge grupper har brug for penge, behandling og ressourcer i øvrigt. Ved at være sammen kan de fortsat stå langt stærkere end hver for sig.

Fremtiden

Ingen stilles ringere

I november præsenterede jeg mine ideer for kredsformænd og hovedbestyrelse i en mere konkret form, og de bakkede op om, at vi kan arbejde videre med projektet frem til en godkendelse til juni måneds repræsentantskab.

PTU skal deles op, så vi i fremtiden får to identiteter. Vi vil ikke ændre noget i de tilbud, vi har til vores medlemmer, men vi vil strukturere os på en anden måde end hidtil. Vi skal i fremtiden fokusere på henholdsvis poliogruppen

Det er vigtigt for mig at pointere, at ingen skal stilles ringere med de ændringer, som vi påtænker. Der er ingen, der bliver ladt tilbage eller smidt ud af foreningen. Tværtimod.

Poliosagen er grundlaget for den kultur og tradition, vi er rundet af og hvis værdier, Holger Kallehauge gennem 40 år personificerede. Det er på den baggrund, vi bygger videre og skaber en forening, der både peger fremad, og som husker på vores fornemme historie.

Samtidig må vi også huske på, at vi har brug for at lave om på tingene, som de er nu. Vi står i en situation, der kalder på handling. Hvis ikke vi udvikler os, så afvikler vi os inden for en årrække.

I løbet af foråret vil vi på forskellig måde inddrage de forskellige kredse, medlemmer og interessegrupper for at få jeres input til, hvordan vi får skabt en nyorientering af PTU. Kun ved at arbejde sammen, kan vi få skabt fremtidens PTU.

Jeg ser frem til samarbejdet med jer!

Niels Balle Formand for PTU

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – hhr@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 6500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 20.4.2015 Deadline: Redaktion 9.3.2015 Annoncer 9.3.2015.

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

6 AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

NÅR HVERDAGEN

Hvordan kommer man videre med sit liv efter en alvorlig ulykke? Hvordan overvinder man sorgen over det, man har mistet? Eller overvinder man den aldrig, men lærer i stedet at leve med den?

Forsikring & Pension har i 10 år fulgt de mere end 9.000 danskere, der i 2002 kom til skade ved et trafikuheld. Rapporten, der er blevet til på den baggrund, og som blev offentliggjort i december, viser, hvor store og langvarige konsekvenser, der er for de mennesker, som er involveret i en trafikulykke.

I dette tema står 4 modige PTU´ere frem og fortæller om deres vej hen imod en ny hverdag med et forandret selvbillede, store kriser, nyt indhold og relationer under forandring.

Christina, Pia, Tina og Runes beretninger handler om hverdagsliv, men de handler også om filosofi, psykologi, alternativ behandling og religion.

Livtag har også talt med præsten Sørine Gotfredsen om, hvad vi kan bruge filosoffen Søren Kierkegaard til, netop når vi er dybt fortvivlede, og det er ikke så lidt. Desuden har vi bladret lidt i psykologen Svend Brinkmanns nye bog ”Stå Fast.” Han mener, at det er godt for psyken at brokke sig indimellem.

God læselyst!

ÆNDRER SIG STORE KONSEKVENSER AF TRAFIKULYKKER I rapporten 'Sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker', som Forsikring & Pension står bag, belyses konsekvenserne af en trafikulykke på individ- og samfundsniveau.

De personer, der var involveret i en trafikulykke i 2002, er fulgt i de efterfølgende 10 år for at vise de langvarige konsekvenser af at være involveret i en trafikulykke.

Analysen viser, at trafikulykker ofte har alvorlige og omfattende konsekvenser for såvel de ramte som deres pårørende. Blandt andet viser den, at trafikofre oplever 50 % flere skilsmisser end personer, der ikke har været ramt af en trafikulykke.

PTU STARTER NY RÅDGIVNING FOR TRAFIKOFRE For at hjælpe de mange trafikskadede, starter PTU senere på året en ny uvildig vejledningscentral og hotline, der skal hjælpe landets mange trafikofre med at finde vej gennem systemet og få den hjælp, som de har brug for.

Al forskning viser nemlig, at en hurtig, målrettet indsats over for de skadede kan hjælpe dem til at komme tilbage til en hverdag med familie, venner og fritidsinteresser.

Den kommende vejledning bliver finansieret af midler fra den nye såkaldte Offerfond.

Læs mere om Forsikring og Pensions undersøgelse på deres hjemmeside: www.forsikringogpension.dk

LIVTAG #1 – 2015

7

Jeg har lært mig selv at kende AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

Et nyt job, en mere aktiv tilværelse og en ny evne til at mærke, hvad kroppen kan klare. Det er nogle af de gode ting, en whiplashskade har medført for Pia Poulsen. Men det har været en meget lang og hård vej, og der er stadig mange ting, hun ikke kan.

”Hvis jeg savler, så send mig hjem, for så er det tegn på, at jeg har overskredet mine grænser.” Den melding har Pia Poulsen givet sin nye chef, og den sætning alene fortæller en masse om Pias måde at tackle forandringerne på efter ulykken. Hun siger tingene ligeud, har humor, et godt forhold til sin chef og i det hele taget mod på livet. ”Det lyder skørt, men i dag vil jeg faktisk ikke være min whiplashskade foruden. Hele forløbet har gjort mig mere bevidst om, hvem jeg er. Jeg tør stå ved mig selv, hvor jeg før mest levede op til andres forventninger," siger Pia.

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

8

Helt praktiske ting som huskelister, helt flade barfodssko og særlig indretning af kontorplads har også været stærkt medvirkende til, at Pia i dag føler sig rigtig godt tilpas i sit liv.

Og der er virkelig sket mange forandringer siden den septemberdag for tre år siden, hvor Pia på sin arbejdsplads som sagsbehandler i Slagelse Kommune faldt på vej op ad en trappe. ”Jeg har tabt 20 kilo, fået et nyt job, hvor jeg kan bruge mine erfaringer efter ulykken, begyndt at dyrke fitness, fået en lille selvstændig virksomhed ved siden af arbejdet og så har jeg lært at lytte til min krop,” siger Pia. Derudover er der selvfølgelig også nogle store minusser, som Pia må leve med efter ulykken. Hun er eksempelvis nødt til at købe hjælp til rengøringen derhjemme, ligesom hendes stresstærskel er blevet væsentligt lavere, og hendes korttidshukommelse langtfra er, hvad den var engang.

Det nye job

projekt ”Ny Start” i gang, og her havde man brug for en social mentor og medarbejder, der kunne hjælpe de udsatte borgere med at få lidt mere hold på deres liv. ”De borgere, der har andre problemer udover ledighed eksempelvis angst, depression, smerter, social fobi, et misbrug eller er helt fyldt op af stress, har ofte et fysisk problem, der ligger bag. Der kan også være mange andre grunde, og efter min ulykke har jeg selvfølgelig nogle erfaringer og en viden, som jeg kan trække på. Det hjælper dem også, at jeg fortæller ganske kort om mit eget forløb.

Det giver dem en tro på, at jeg måske forstår lidt af, hvad det handler om,” siger Pia.

"Da jeg blev tilbudt mit nuværende job, fik jeg lov til først at tale med min kommende chef, og derefter tog jeg ud på arbejdspladsen for at mærke, om min krop kunne lide at være der. Jeg kalder processen, at jeg hugger hovedet af mig selv for ikke at tænke men i stedet lytte til min krop.

Hvis den bliver tung, er det ikke godt for mig, men bliver den let, er den parat."

Det med at lytte til kroppen har været en nødvendighed mere end et muligt valg. Umiddelbart efter faldet troede Pia ikke, at der var sket noget særligt, og hun undrede sig derfor ikke over, at hun kastede op nogle dage efter, men troede bare, det var en gang influenza. Hun var sygemeldt en måned og begyndte derefter med fem timer ugentligt, arbejdede hjemmefra familiens hus i Kalundborg og prøvede langsomt at vænne sig til at køre bil igen. Kom op på fuld tid, og så i januar 2014 sagde det bang. Hun gik ned med stress, blev sygemeldt og skulle midt på sommeren til tjenestelig samtale. ”Jeg var meget nervøs, for jeg vidste jo, at de ville fyre mig, men jeg havde besluttet at spørge, om der ikke var en anden type job,” siger Pia. Og det var der. Slagelse Kommune havde netop sat

Vejen til den gode hverdag Men hvordan er hun kommet fra ikke at kunne huske sine børns navne eller stå hjemme i køkkenet og tude over, at hun ikke anede, hvordan man lavede lasagne, til det sted hvor hun er i dag?

Hendes egen forklaring lyder på en kommune, der var villig til at hjælpe hende (Slagelse), en familie, der støttede hende, mødet med PTU og andre i samme situation, træning og BARS. Det sidste er en alternativ behandlingsform, hvor

LIVTAG #1 – 2015

9 man holder blidt på nogle punkter på hovedet og giver slip på uhensigtsmæssige tanker, der begrænser mennesker og blokerer for deres liv. Endelig er Pia også tydeligvis udstyret med en vilje af stål og en stor kampgejst. Hun udtrykker det selv på den måde, at hun er en korkprop, der altid popper op ligegyldigt, hvor langt den bliver presset ned.

Helt praktiske ting som huskelister, helt flade barfodssko og særlig indretning af kontorplads har også været stærkt medvirkende til, at Pia i dag føler sig rigtig godt tilpas i sit liv. ”Jeg har huskelister alle vegne. På arbejde bruger jeg outlook-kalenderen, hjemme har jeg både en tavle med ugedagene og alle de ting, børnene skal huske som gymnastiktøj, biblioteksbøger og fritidsinteresser. Derudover har jeg lister over, hvad jeg selv skal nå og indkøbslister, selv om det er meget få ting. Jeg er virkelig kommet til at holde af lister,” siger Pia. En anden antistress ting i hverdagen er, at Pia har fortalt sine kolleger, at hun desværre ikke kan huske, hvis hun over frokosten har lovet lige at sende et papir efterfølgende. Derfor er kollegerne blevet vant til at sende hende en mail om de ting, de har aftalt.

De flade sko er helt flade, og det handler mest om at undgå at blive svimmel. Arbejdspladsindretningen har ledelsen og kollegerne været helt med på. Det handler både om, at der ikke må være alt for meget larm, at Pia har fået en plads op ad væggen, hvor hun kan beskytte sin højre side, og at musen er skiftet ud med en mousetrapper samtidig med, at skrivebord og stol med skammel er ergonomisk korrekt til hendes brug.

Træning er blevet en livsstil Cirkeltræningen i det lokale fitnesscenter er Pia blevet afhængig af, og hendes mand er, inspireret af al den nye fysiske aktivitet i familien, begyndt

at dyrke ekstremløb (løb op og ned i terræn). ”Vi er kommet op af sofaen, og det har jeg det fantastisk godt med.

Hvis jeg ikke træner to til tre gange om ugen, bliver jeg helt følelsesløs i højre side og får en masse smerter, så jeg overvejer ikke at lade være. Og det har været fantastisk at tabe 20 kilo og tage lidt på igen,” ler Pia. Et af de andre elementer i den nye livsstil er at mærke efter, om kroppen har lyst til den udfordring, der ligger forude. ”Da jeg blev tilbudt mit nuværende job, fik jeg lov til først at tale med min kommende chef, og derefter tog jeg ud på arbejdspladsen for at mærke, om min krop kunne lide at være der.

Jeg kalder processen, at jeg hugger hovedet af mig selv for ikke at tænke men i stedet lytte til min krop. Hvis den bliver tung, er det ikke godt for mig, men bliver den let, er den parat. Og min krop jublede nærmest, da jeg besøgte det nye sted,” fortæller Pia.

PIAS BARS OG PLASTRE Pia driver selvstændig virksomhed ved siden af sit fuldtidsjob.

Hun giver Access Bars behandlinger og sælger lifewave plastre, som hun selv bruger både imod smerter, tankemylder og andre ting.

Er du nysgerrig, kan du læse mere på Facebook: pi pro access eller kontakte Pia på: piproaccess@gmail.com

At sige fra Det der med at sige fra indimellem eller gå sig en tur midt i en fest, hvis sansebombardementet bliver for voldsomt, har været rigtig svært for Pia. ”Men det føles godt at komme dertil, og efterhånden undrer folk sig heller ikke så meget over, at jeg er væk lidt,” siger hun.

Det er dog meget væsentligt for Pia ikke at blive ”hende med whiplash”, derfor fortæller hun kun om sin skade, hvis det er absolut nødvendigt eller andre kan bruge hendes erfaringer. ”Folk omkring mig har virkelig prøvet at forstå, hvad der er sket, men det kan være meget svært. Min mor havde eksempelvis svært ved at forstå, at min korttidshukommelse ikke er så god længere, og at det kan være umuligt for mig at holde overblik,” fortæller Pia. Men den dag, hvor hun som sædvanlig skulle ordne moderens bank-

overførsler, men ikke havde styr på, at der blev trukket en masse til den første i måneden, og kontoen derfor gik i stort minus, da forstod moderen pludselig, at der var sket en forandring med hendes datter. ”Jeg tror ikke, mit funktionsniveau bliver meget bedre, end det er nu, men jeg har et godt liv og har udviklet mig meget efter ulykken, så jeg klager ikke,” siger Pia.

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

10 AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

LIVSGLÆDEN ER TILBAGE Tina Højer Nielsen var souschef i en ungdomsklub, da hun styrtede på et badeværelse i Tyrkiet midt under en familieferie. I dag er hendes liv vendt på hovedet, men hun har fundet livsglæden igen og vil rigtig gerne dele ud af den.

Da jeg for halvandet år siden mødte Tina til en træningstime i PTU, var hun for usammenhængende til, at jeg kunne lave et interview med hende, men jeg fornemmede en enorm vilje og et mod til at stå frem. Hun gav mig sit telefonnummer, og her mange måneder efter fandt jeg det frem og ringede til hende, fordi vi skulle i gang med serien ”Når hverdagen ændrer sig”.

Det var en dejlig oplevelse at få hende i røret. ”Jeg har det så godt. Jeg har fået livsglæden tilbage, var noget af det første,” hun sagde. Og jeg var ikke i tvivl. Fotografen og jeg skulle ud til Tina i Rødovre og høre, hvad der var sket, siden hun for to år siden faldt på et marmorbadeværelse i en badeby og fik både en meget voldsom hjernerystelse, en whiplashskade og efterfølgende dystoni (ufrivillige spændinger/spasmer i musklerne fra skulderen og op).

Thailand og Damhussøen Tina lukker op til det hyggelige 50´er rækkehus i bare tæer, selv om vi er tæt på 1. november. ”Det er fordi, jeg holder balancen fantastisk, når jeg sådan spreder tæerne og suger mig fast,” siger hun med et stort smil og afslører allerede i entreen, at hun har planer om at træne sig op til et løb med barfodssko. Indtil videre træner hun hurtig gang rundt om Damhussøen. ”Jeg kan gå rigtig hurtigt og tre til fire gange rundt med salsa i ørerne og solbiller på. Jeg kommer ligesom ind i min egen rytme og kan bare fortsætte, men hvis jeg møder nogen og stopper op, så kan jeg ikke mere, bliver ligesom lukket ned og meget udmattet. Det er meget mærkeligt, men mine genoptrænere siger, det er normalt, når man har en

LIVTAG #1 – 2015

11

”For mig er det også vigtigt at holde fast i den ydmyghed og taknemmelighed, jeg mærkede, da jeg vågnede der på gulvet i hotelværelset med en pude under hovedet og en masse redningsfolk og min familie omkring mig” siger Tina.

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

12

Tina har fået livsglæden tilbage ved at sætte sin dag i system, så hun får trænet og gjort de ting, hun skal for at få hverdagen til at fungere.

hjerneskade, som jeg fik i forbindelse med ulykken samt alvorlige mén af hjernerystelse,” siger Tina.

Det med at gå langt er noget forholdsvis nyt. Det startede for alvor efter en ferie i Thailand i sommer med mand, to teenagebørn, rigtig gode venner, hvoraf den ene er Tinas veninde helt fra barndommen, og deres teenagebørn. ”Først sagde jeg nej, men de andre fik mig overtalt. Selve flyturen var meget hård. Men det var så vidunderligt med det varme klima og al den menneskelige varme både fra alle jeg rejste med og thaierne. Jeg var ude og snorkle og kunne ikke komme op i båden igen, men en masse arme hjalp mig op. Og jeg hørte min veninde sige: ”Tina jeg har dig.” En anden dag begyndte mit hoved at ryste, da vi stod foran en lille handelsbod, og da min mand gjorde det, der hjælper, nemlig trak mit hoved opad,

råbte en lokal handlende ”No, mann, what are you doing?” Og vi fik ham forklaret, at det var helt okay. Jeg var omgivet af en enorm omsorg og varme fra dem, jeg rejste med. Det kunne jeg virkelig unde alle andre PTU´ere,” siger Tina.

Noget af det, der gav rejsen rigtig stor betydning, var, at hendes store børn oplevede, hvor meget hun egentlig kan. At hun ikke er så skrøbelig.

At hun kan falde i vandet og komme op igen med lidt hjælp og stadig er en vandhund. ”De troede jo, jeg var død dengang i Tyrkiet, og det har selvfølgelig været et par rigtig svære år for os som familie.

Vi har talt og talt og grædt, råbt og grinet. Turen her gav os alle sammen en tro på, at der venter masser af grin og glæde i fremtiden,” siger Tina.

Et af de gode eksempler på at lave sjov hjemme i hverdagen er, når Tinas

hoved begynder at ryste eller nikke, om man vil. ”Så spørger børnene, om de må få 100 kr. Det griner vi meget af,” siger hun.

Da angsten lettede For at det hele nu ikke kommer til at virke alt for jubelidiotagtigt, som Tina udtrykker det, så skal vi ikke glemme, at det første år efter ulykken var fyldt med undersøgelser, smerter og angst.

Angst for om hun nogensinde ville føle, at hun blev sig selv igen og angst for alt det udenoms med økonomi og familiens situation. Økonomien har hun forliget sig med. ”Fra begyndelsen var jeg ret hurtig til at lytte til de gode fagfolk, jeg var heldig at møde. Det er ikke alle, der får den chance. Jeg startede med at træne i en fysioterapi i Brøndby, derefter træningen hos Mai (fysioterapeut) i PTU, en god sagsbehandler i kommu-

LIVTAG #1 – 2015

13

Glæden ved madlavning er et kapitel for sig. I Tinas rækkenen, kompetente fagfolk og menneskene bag Daghøjskolen i Centrum på Nørrebro i København. Alt det er bare nogle af de hus er den lille køkkenafdeling midt i stuen indrettet som et U, og her folder Tina sig ud. Hun elsker at lave mad og U-forelementer, der virkelig har rykket mig sammen med rejsen til men gør, at hun føler sig tryg, fordi hun hurtigt kan gribe fat Thailand,” siger Tina og viser mig et skema, der umiddelbart i et skab eller en bordkant, hvis hun er ved at miste balancen. ligner et skoleskema. ”Da jeg begyndte at få lidt overskud, spurgte jeg min ”Det er et skoleskema, siger hun, – men jeg har fyldt det familie og mine veninder, hvad jeg egentlig havde kunnet lide med de ting, jeg skal i løbet af ugen, når jeg er alene hjemat lave tidligere. Jeg kunne simpelthen ikke huske det. En af me,” forklarer hun. de første ting, de nævnte, var, at jeg elskede at lave mad, og Der står øjentræning hver dag, ligesom ordet hvile opdet gør jeg,” siger hun. træder tre gange om dagen.

Tina havde i starten rigtig mange ulykker. Hun skar sig på ”Jeg er ligesom et Duracell batteri. Jeg vil alt muligt og har knive, tabte glas, der splintredes på gulvet og glemte gryder ikke meget trang til at sidde stille. Jeg vil ud og være med i på det varme komfur. Nogle af de potentielle ulykker har livet, men jeg bliver voldsomt træt, når jeg skal koncentrere hun forsøgt at træne væk, andre som de varme komfurplamig om fx at snakke med dig. Jeg skal bruge alle mine sanser der klarer hun med et komfur, hvor pladerne kan times til at for at forstå dig, finde ud af, hvad jeg skal svare, se dig, høre slukke. dig, sidde på stolen, holde mit hoved, så det ikke ryster og ”Nu mangler jeg bare sådan en hund, der hyler, når jeg mange andre ting. Men jeg kan lide det, og når I er gået, soglemmer at lukke køleskabet,” siger hun. ver jeg et par timer. Det har jeg efterhånden lært. Jeg betaler dyrt på smerter og udmattelse, når jeg prøver at give mig selv lov til at være, som jeg var før ulykken,” siger hun.

At finde nye måder Det med at give sig selv lov til at slukke mobilen, tage For Tina handler det meget om at finde nye måder at gøre batterierne ud af dørklokken og lægge sig på sofaen med ting på. Nye måder der passer til hende nu. Hun er overbevist ørepropper og sovemaske har taget Tina lang tid at lære. om, at netop dette talent for at finde nye veje i stedet for Ligesom selve langsomheden, som hun er begyndt at kunne at give op – at være innovativ i ordets dybeste forstand har nyde og se en værdi i. ”Før kørte jeg jo også i "Der er nogle helt nære og meget enkle ting, som er overhalingsbanen med 200 km i timen ugen igennem. Jeg mærker utroligt værdifulde for os mennesker. Det handler livet mere nu, hvor jeg er tvunget om at mærke luften, varmen, kulden, regnen, dufned i tempo. Jeg husker hele tiden mig selv på at mærke vinden ten af efterår, samværet med dem man holder af og i ansigtet og nyde den, for man glæden ved fx madlavning." ved aldrig, hvornår det slutter,” siger Tina. været medvirkende til, at livsglæden har sejret. ”Det er ikke nemt at skulle lave huskelister for alt, have Dufte, ydmyghed og god mad folk til at trække en i hovedet, ikke kunne koordinere sine Hun mediterede og gik til yoga allerede før ulykken, så bevægelser og være nødt til at hvile sig efter bare et par mindfulness-tankegangen er ikke ny for hende, men hun har timers samtale, men det kan lade sig gøre at finde måder, bedre mulighed for at udfolde den nu. ”Der er nogle helt nære og meget enkle ting, som er utro- der virker for én, og det kunne jeg rigtig godt tænke mig at hjælpe andre med også," siger Tina. ligt værdifulde for os mennesker. Det handler om at mærke Hun har en plan om at bygge noget mere uddannelse luften, varmen, kulden, regnen, duften af efterår, samværet ovenpå sit pædagogstudium og så bruge sine innovative med dem man holder af og glæden ved fx madlavning. For evner. Til at hjælpe andre videre, holde foredrag, dele ud af mig er det også noget med at holde fast i den ydmyghed og sine erfaringer. taknemmelighed, jeg mærkede, da jeg vågnede der på gulvet ”Jeg er ikke bleg for at svare på alt, hvis det kan hjælpe i hotelværelset med en pude under hovedet og en masse nogen. Det bliver nok ikke mange timer om dagen, men jeg redningsfolk og min familie omkring mig,” siger hun. tror på, at det bliver,” siger Tina Højer Nielsen.

14

Løbecyklen er fantastisk, fordi Christina ikke kan sidde på et cykelsæde.

Hendes far fandt den i Den Blå Avis, hvorefter han har forsynet den med bagagebærer, cykelkurv og andre detaljer.

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

LIVTAG #1 – 2015

15 AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

Jeg fokuserer på det, jeg formår Christina Friis Jørgensen var 19 år, da hun havnede under en bus.

28 operationer, en spiseforstyrrelse og mange andre udfordringer senere, har hun fundet sig selv og er om få år klar til sit drømmejob.

”De første år efter ulykken synes jeg, det var meget svært at finde min identitet. Men i dag er jeg Christina – bare uden den ene balle. Jeg har de samme drømme som før ulykken.”

Christina tillægger det selv stor betydning for sin høje livskvalitet, at hun allerede dagen efter ulykken, hvor hun lå på hospitalet og ikke kunne tale, ved hjælp af bogstavkort pegede sig frem til, at hun tilgav den kvindelige buschauffør.

Hende som den skæbnesvangre dag kørte over for rødt lys, da Christina intetanende kom cyklende. ”Jeg var aldrig i tvivl om, hvorvidt jeg kunne tilgive hende.

Min bror var meget vred over det, der var sket, og min far forstod ikke, at jeg kunne tilgive så hurtigt, men sådan havde jeg det. Jeg gav ligesom slip på det og kom ikke til at hænge fast i en bitterhed,” siger Christina.

Rent faktisk kontakter hun stadig forsikringsselskabet, når der sker store ting i hendes liv, som da hun blev optaget på ergoterapeutstudiet. Hun beder dem fortælle chaufføren, at der nu er sket en rar ting for hende. ”Det er vigtigt for mig, at chaufføren ikke bruger sit liv på at gå og være ked af det, hun har gjort. Det kan jo ikke ændres,” siger Christina.

Om det med at lægge så stor vægt på tilgivelse har noget at gøre med, at Christina er aktiv kristen, kan hun ikke helt svare på.

Totalt uoverskueligt Den dag for otte et halvt år siden blev Christina kørt til Odense Universitetshospital med knust bækken, skader omkring hoften, forstuvede ankler, mange små skader på venstre ben og en venstre balle, der med hendes egne ord nærmest var revet af. I tiden efter fulgte en lang række operationer og en blodforgiftning, som betød, at man måtte fjerne den store muskel i ballen, og derefter endnu flere operationer. Forældrene var i over en måned indlagt på hospitalet sammen med deres datter, fordi det havde den positive effekt, at hendes puls faldt mærkbart, så snart de var til stede. Derefter kom et langt forløb med genoptræning. Efter indlæggelsen flyttede Christina hjem til sine forældre. Det gik fint nogle måneder, men så ville hun gerne flytte for sig selv. Christina havde jo allerede været flyttet hjemmefra i to år, så det virkede forkert at bo hjemme. Hun fik en etværelses lejlighed i Vejle, hvor hendes faster også boede. ”Der kom stadig en hjemmesygeplejerske hver dag og skiftede min forbinding på ballen, der var kørestol, talerstol og andre hjælpemidler overalt i min lille bitte lejlighed, jeg stavrede ned i vaskekælderen på krykker, trænede, gik til psykolog, gjorde rent, handlede, spiste og sov. Alt var så uoverskueligt, og indimellem havde jeg bare lyst til at sætte mig ned og tude,” fortæller Christina.

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

16

Men efter en tid fik hun mere energi og kunne mærke, at der skulle ske noget nyt i hendes liv. Hun meldte sig til tre timers danskundervisning om dagen på VUC og endte med et 10-tal til eksamen. ”Det gav mig blod på tanden, så jeg fortsatte med nogle HF-fag.”

Snakke og en ny begyndelse Men Christina var stadig ikke rigtig glad indeni. ”Jeg havde nogle hårde kampe. Var meget alene og kunne ikke komme over den gamle spiseforstyrrelse, som var brudt ud på ny på hospitalet. På et tidspunkt vejede jeg kun 41 kilo,” fortæller Christina.

Med sine forældres støtte begyndte hun at spise igen, men årsagen bag spiseforstyrrelsen var der stadig. ”Jeg arbejdede med det hos psykologen. Det har altid været svært for mig at sige, hvad jeg egentlig havde

brug for. Jeg har altid gerne villet leve op til mine forældres forventninger, eller det, jeg troede, var deres forventninger, og efter ulykken kunne jeg ikke finde ud af at sige til mine veninder, hvad jeg egentlig havde brug for fra dem,” siger hun.

Christina oplevede, at nogle af hendes gamle venner overbeskyttede hende og ligefrem skar maden ud til hende, mens andre holdt op med at komme, efter hun var kommet hjem fra hospitalet. ”På hospitalet havde jeg masser af besøg, men det var som om mine venner ikke kunne finde deres rolle, efter jeg blev udskrevet. Nu var jeg jo rask eller hvad? Og jeg fik ikke sagt, hvad jeg havde behov for, så jeg mistede mange af dem,” fortæller hun.

Men netop denne evne til at mærke sine behov og stå ved dem over for andre, fik Christina efterhånden opøvet gennem snakke med psykologen

og arbejdet med sig selv. ”Jeg fik ny energi og fik lyst til at begynde på en frisk, så jeg flyttede til Odense, boede sammen med en venindes veninde og fik efterhånden nogle rigtig gode nye venskaber både gennem den kirke, jeg kommer i og gennem HF, hvor jeg fortsatte,” siger Christina.

Kampen for drømmeuddannelsen Nu havde Christina fået ro på sit indre og et rigtig godt netværk af venner.

Hun var klar til at vælge en uddannelse, og hun vidste, det skulle være noget med mennesker – gerne inden for social- og sundhedsområdet. ”Jeg overvejede først at læse til sygeplejerske, men min sagsbehandler mente ikke, det kunne lade sig gøre med min funktionsnedsættelse. Jeg skulle og skal jo fortsat træne, opereres i sommerferierne, må ikke sidde ned i mere end fire timer om dagen og altid

LIVTAG #1 – 2015

17

smerter, som nogle dage virkelig kan gå hende på, men andre dage næsten ikke fylder noget. Den ene store ting er, at hun ikke har haft en kæreste siden ulykken og det andet, at hun meget gerne vil til Kenya på et praktikophold. Hun har dog nogle udfordringer i forhold til at få sin madras med elpumpe til at fungere i et land, hvor strømforsyningen er ustabil, men hun har for nylig fået en taske med hjul, som hendes special-madras kan være i, så nu er hun et skridt tættere på at komme til Afrika. Og ja, så er der lige en erstatningssag, som endnu ikke er afsluttet. ”Jeg kan godt blive meget træt af, at det er så ekstra besværligt for mig at rejse ud i verden, men jeg må jo bare kæmpe for det,” siger Christina.

Og når det gælder kærligheden tænker hun, at vejen frem er at være åben og rent faktisk turde kaste sig ud i et forhold. ”Jeg tror på, at det hele nok skal lykkes. Min tro giver mig en kæmpe ro. Jeg kan altid bede til Gud, og selvom jeg måske ikke gør alt, som jeg burde, elsker han mig. Man er værdifuld, fordi man er den, man er. I mange år tænkte jeg, at der måtte være en grund til, at ulykken skete, men jeg har fundet en fred i at erkende, at det var meningsløst. Jeg behøver ikke søge hospitalet havde jeg masser af besøg, men det efter en mening. Det er en meget som om mine venner ikke kunne finde deres stor lettelse,” siger Christina.

på en specialpude med luft, skal sove på en specialmadras med en luftpumpe osv. på grund af min balle, som mangler sin store muskel,” forklarer Christina.

Sagsbehandleren syntes heller ikke uddannelsen som pædagog eller ergoterapeut var nogen løsning og foreslog i stedet, at Christina kunne blive butiksassistent. ”Ligegyldigt hvad jeg sagde, jeg havde lyst til, fik jeg nej ved det første møde. Jeg ville ikke være butiksassistent. Jeg ville som alle andre unge selvfølgelig uddanne mig til noget, som interesserede mig samtidig med, at jeg kunne tage hensyn til min funktionsnedsættelse,” siger Christina.

Den lykkelige udgang på historien blev, at en af hendes fasters bekendte, som havde arbejdet inden for det kommunale og derfor kendte systemet, blev hendes bisidder til det næste møde med sagsbehandleren. ”Sammen fik vi fortalt dem, hvordan det var. De lyttede, og besluttede, at de ville give mig en revalidering, og at jeg kunne søge optagelse på ergoterapeutuddannelsen. Jeg var lykkelig,” siger Christina.

”På var rolle, efter jeg blev udskrevet. Nu var jeg jo rask eller hvad? Og jeg fik ikke sagt, hvad jeg havde behov for, så jeg mistede mange af dem.”

Afrikaplaner, kærlighed og ro I dag er Christina midt i sin uddannelse som ergoterapeut og er vild med faget. På grund af alle de mange operationer, som ikke er slut endnu, kommer hun til at bruge lidt tid udover det normerede. Men hun satser på at nå det på fire et halvt år og er i det hele taget rigtig glad for sin tilværelse. ”Jeg bor i en lille hyggelig lejlighed i Odense med en veninde, har nogle fantastiske venner i kirken og på uddannelsen, har et meget nært forhold til min lillesøster, som altid har betydet en verden for mig. Min bror og mine forældre støtter mig også virkelig meget, og jeg kan i dag tale lige ud af posen med mine forældre på en helt anden måde, end jeg nogensinde har kunnet,” siger Christina.

Der er to store ting, der gnaver i dag udover de praktiske ting i Christinas hverdag med at skulle planlægge for ikke at sidde for meget ned, ikke at blive for træt og de konstante

At sortere sine tanker

Christina har arbejdet meget med at sortere i sine negative tanker og prøve at vende dem til noget positivt. ”Når jeg har mange smerter, forsøger jeg i dag at give mig selv tid til at komme ovenpå igen. I stedet for at tænke negative tanker om, at nu må jeg igen melde fra til et socialt arrangement, så prøver jeg at fokusere på alt det, jeg formår,” siger Christina.

Det har taget hende lang tid at lære at sige nej tak til en invitation uden dårlig samvittighed og simpelthen bare sige tingene, som de er, men det er en stor lettelse at kunne. ”Jeg har gennem samtaler med min praktiserende læge fået gjort op med mange af de negative tanker. Det er altid et valg, om man vil lytte til de tanker, der kommer eller ej,” siger hun.

Men det er selvfølgelig ikke et enten eller. Ingen undgår negative tanker her i tilværelsen, og de kan også have deres berettigelse som en del af vores udvikling, Christinas erfaring er blot, at man skal passe på med ikke at lade dem styre sit liv.

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

Bisse står der på shortsene fra 2004, som er hængt op i glas og ramme til minde om et par dejlige uger efter højskoleopholdet på Ollerup, hvor man kunne udføre praktisk arbejde og til gengæld fik masser af gratis træning.

En ny måde at udtrykke sig på AF Merete Rømer Engel, journalist — AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne — FOTO Christian Grønne

Rune Støvring var en ung lovende gymnast, der i høj grad udtrykte sig med sin krop. I 2005 satte en gymnastikulykke en brat stopper for hans hidtidige liv og drømme. Da det stod klart for ham, at han selv var ansvarlig for at skabe sig en ny identitet, væltede læsset. I tre år var han i medicinsk dvale, men så var han også parat til at se sig selv i spejlet.

LIVTAG #1 – 2015

19 psykofarmaka, jeg havde fået, gjorde også, at jeg ikke var i Virkeligheden ramte den dengang 23-årige Rune Støvring kontakt med min krop,” siger han. som en boksehandske lige i ansigtet, da han efter ulykken Og så var der det med identiteten, som sled på ham. og et års sygehusophold endelig sad på Tåsinge i sit hanHvem var han egentlig? Han var ikke længere livsnyderen og dicapvenlige parcelhus. Han havde glædet sig voldsomt til gymnasten Rune, den flotte fyr, der næsten altid havde et at komme hjem, men dagligdagen bundet til en kørestol og smil på læben og selvfølgelig skulle have sig en god uddanen respirator med lammelser fra halsen og ned og med en nelse, familie og et spændende job. Men hvem var han så? hjælper 24 timer i døgnet, syntes ikke spor tiltrækkende der ”Jeg indså, at jeg selv havde ansvaret for at skabe en ny på Syrenvej. identitet og måtte ret hurtigt erkende, at den opgave mag”Så længe jeg var indlagt, var jeg jo patient og folk tede jeg ikke. Den erkendelse gjorde mig næsten skør. Jeg besøgte mig. Hjemme igen var jeg 'normal', og omverdenen sank dybere regnede med, og dybere at jeg selv tog "Efter tre år i skyggen, besluttede jeg, at nu kunne ned,” fortæller over. Sådan Rune. følte jeg det det være nok. Jeg kontaktede lægen og sagde, at nu Flugten fra i hvert fald,” ville jeg ud af det her lort." helvede blev siger Rune. en blanding Han tænker af smertestillende medicin og lykkepiller. I tre år levede Rune tilbage på overgangen fra sit knap et år lange ophold i sygemed sine egne ord en slags zombie-tilværelse. hussystemet til sin tilbagevenden til 'det almindelige liv.' ”Dagene gik, tiden skøjtede forbi, uden at jeg rigtig regi”Jeg havde en forestilling om, at når jeg kom hjem, skulle strerede det,” siger Rune jeg have en uddannelse – måske som læge – ud på arbejdsHan hørte lidt lydbøger, sov meget, men holdt også markedet og være normal. Men hjemme igen stod det mig efterhånden nogle foredrag, selv om han var i det, han selv klart, at jeg slet ikke havde indset realiteterne. At det fx kalder en medicinsk dvale. tager halvanden time med en hjælper bare at få mig i bad og ”Min familie besøgte mig løbende, men jeg var både tili tøjet om morgenen, derudover skal jeg have morgenmad stede og så alligevel ikke. Det er svært at forklare den hinde, og bruger 20 minutter alene på at gøre mig klar til at forlade medicinen lagde mellem dem og mig.” huset og komme ud til bilen,” fortæller Rune.

I teorien kunne han med den evigt tilstedeværende hjælpers assistance sagtens komme ud af huset, ud i naturen, Ud af tågerne ind til Svendborg, på universitetet i Odense og ud at besøge ”Efter tre år i skyggen, besluttede jeg, at nu kunne det være venner, men han orkede det ikke. nok. Jeg kontaktede lægen og sagde, at nu ville jeg ud af det ”Rent mentalt var det helt uoverskueligt. Jeg havde ikke her lort,” fortæller Rune. bearbejdet traumet, og det ramte hårdt. Jeg så aldrig mig Vi er i vinteren 2008. Rune får en nedtrapningsplan, som selv i spejlet. Jeg kunne ikke. Det var for hårdt at erkende, at han følger. min identitet var Rune – dybt handicappet.” ”Jeg havde indset, at jeg ikke havde gavn af medicinen.

At jeg aldrig havde været så ulykkelig som i de tre år. At det var bedre at opleve dagene med op- og nedture end at sidde Det enorme ansvar i en tåge. Jeg ville have noget ud af livet. Min kærlighed til Udover traumet var Rune fysisk svækket og dybt medicinelivet var intakt,” siger han. ret med smertestillende og psykofarmaka, da han kom hjem.

Men hvad var det, der fik Rune til at vælge livet med dets ”Jeg følte ikke, jeg deltog i livet. Jeg var ligesom en sten, op- og nedture i stedet for tågen? der blev rullet ind i cirklen og dermed ikke en naturlig del ”Det var først og fremmest nogle af de spørgsmål, jeg fik af en sammenhæng. Mine venner og familie gjorde deres fra de unge, som jeg holdt foredrag for, mens jeg var medicibedste, men alle mine fysiske begrænsninger blev bare så neret. De stillede mig nogle spørgsmål om døden og om, hvad tydelige, når min stol skulle køres ind i kredsen, for jeg kan jeg ville med mit liv, som tvang mig til at tage stilling, hvis jeg ikke selv bevæge min kørestol rundt,” fortæller han. skulle give dem et ordentligt svar. Det ruskede mig ligesom Der var simpelt hen for mange løse ender. Han anede ikke, ud af tågen eller selvbedraget for et kort øjeblik. Jeg var nødt hvor han skulle ende og begynde. Rune var melankolsk, men til at forholde mig til virkeligheden,” forklarer Rune. oplevede samtidig, at han manglede de dybe følelser.

Desuden var mødet med hans gamle miljø på Gymnastik”Når jeg ikke kunne mærke min krop og mit hjerte, kunne højskolen i Ollerup væsentligt. jeg ligesom heller ikke mærke rigtig dybe følelser. Alt den

TEMA // NÅR HVERDAGEN ÆNDRER SIG

20

"Det er gået meget fremad, men der er stadig mange ting, jeg skal arbejde med i forhold til mig selv."

”De bad mig komme og holde et foredrag, hvilket jo betød, at jeg skulle tilbage til både det sted, hvor ulykken var sket og det sted, der havde fyldt en stor del af mit liv. Det var godt for mig at komme tilbage. Se stedet i øjnene,” siger han.

Undervisning, foredrag og skriverier I dag underviser Rune i Svendborg Gymnastik Forening en gang om ugen, skriver kronikker, læser ”skrivekundskab” på Syddansk Universitets fjernstudier og holder foredrag for især efterskoleelever, men også i pensionistforeninger og ikke mindst for elevene på sundhedsuddannelserne. ”Hvis jeg i forbindelse med et foredrag kan ændre bare én tilhørers syn på mennesker med handicap eller få én studerende til at se på os brugere som individer mere end som objekter, så er jeg glad,” siger han.

Han har selv oplevet at føle sig som en ting, der blev vendt. Han forstår godt, hvorfor det sker, men vil gerne prøve at ændre personalets tilgang til patienterne. Hans råd lyder: ”Vær åben, lyt til patienten og find mennesket bag. Mit behov på hospitalet var et bad, for andre var behovet den daglige avis. Vi har alle sammen ting, der gør os glade. Det er små bitte ting, der gør en enorm forskel,” siger Rune.

Rune har altid kunnet lide at snakke og faktisk også at skrive, men det med at skrive, havde han næsten glemt. Det er noget med at finde sine talenter frem – dem der nu skal være med til at skabe den ny identitet.

Kampen for spontaniteten ”Det er gået meget fremad, men der er stadig mange ting, jeg skal arbejde med i forhold til mig selv,” siger Rune.

Han vil rigtig gerne igen være mere spontan, men det er en lang proces. ”Jeg har fået en tendens til med det samme at se alle forhindringerne – alle undskyldningerne for, at jeg ikke kan komme ud at rejse, at det er for besværligt. Det går langsomt fremad, men jeg kender efterhånden mig selv, så jeg ved, at en dag bliver jeg så stædig, at jeg beslutter mig til at få fornyet mit pas og rejse ud,” siger han.

Og sådan er det med mange ting, fornemmer man på

Rune. Han skal vænne sig til tanken, tygge lidt på besværlighederne, og så kan der godt gå lidt tid, men pludselig er han klar til at rykke. ”Læren kommer, når eleven er klar,” siger Rune og hentyder til den langsommelige proces med at erkende og skubbe sig selv fremad mod nye mål og til dengang, han lige var begyndt at trappe ud af medicinen og forsøgte sig med psykologsamtaler. ”Det gik ikke. Jeg var slet ikke klar, men siden har jeg klaret det med en god gammeldags snak med venner og familie,” siger Rune.

Selv om Rune er dybt afhængig af en hjælper døgnet rundt, tænker man ikke over hans handicap, når han først begynder at tale, og ikke før undertegnede journalist næsten er på vej ud af døren, slår det mig: Men Rune hvordan får du skrevet dine sprudlende kronikker og indlæg? ”Jeg bruger en diktafon, som så automatisk skriver, hvad jeg siger. Men nogle gange er jeg oppe at slås med den,” siger han med et glimt i øjet.

LIVTAG #1 – 2015

21 AF Merete Rømer Engel, journalist

At fortvivle og stå fast er godt for sjælen Livskvalitet er meget mere end at være fysisk superman eller -woman , som man ellers godt kan tro, er det eneste saliggørende, når man læser magasiner og ser tv. Der er hele den åndelige dimension, som måske er lidt under pres i disse år. Men hvad kan psykologien, troen og en filosof som Kierkegaard egentlig bidrage med, når vores verden styrter sammen.

”Kierkegaard siger jo, at det er i fortvivlelsen, al udvikling ligger. Alle mennesker fortvivler indimellem, men nogen skynder sig videre og er ikke i stand til at blive i fortvivlelsen, blive klogere på sig selv og dermed klogere på andre,” forklarer præsten Sørine Gotfredsen.

Fortvivlelse er ifølge Sørine Gotfredsens bog ”At leve med Kierkegaard”, en grundlæggende meget stærk ulyst til at være sig selv samt en fornemmelse af ren desperation ved at vide, at man jo aldrig kan komme væk fra sig selv. ”Har man været udsat for en meget alvorlig ulykke, som interviewpersonerne i dette tema, så har man gennem fortvivlelsen netop opnået den empati, forståelse og medfølelse med andre mennesker, som Kierkegaard mener, er helt afgørende for vores liv. Men samtidig med, at fortvivlelsen har udviklet dem, så har det jo også været ufatte-

ligt barskt for dem. Det skal man ikke glemme,” siger Sørine Gotfredsen.

Pligten og selvcensuren Kierkegaard taler meget om et ord, som er ret umoderne i dag – nemlig ”pligten”. Ifølge ham har vi mennesker pligt til at elske i bred forstand – altså vise venlighed, forståelse og varme i forhold til vores medmennesker. Det er ikke noget, vi har lov til at vælge fra. Det er en pligt – også selv om vi er blevet svigtet i kærlighed eller blevet udsat for en alvorlig ulykke. Interessant nok taler den nutidige og bogaktuelle psykolog Svend Brinkmann også om netop ”pligten” og det at vende sig ud mod verden i stedet for, som det har været moderne siden 1970´erne, konstant at søge efter sandheden inde i sig selv. Han skriver i sin bog ”Stå Fast” om at stå fast på sin integritet – sine kerneværdier – og

ikke konstant lade sig tyrannisere af bud om, at man skal være fleksibel og positiv. Han ser gerne, at det igen bliver tilladt at kalde et problem et problem og ikke en udfordring. Deraf følger nemlig, at man selvfølgelig er i sin gode ret til at savne sin tidligere fysiske formåen, hvis man er blevet begrænset af en ulykke, og at man er i sin gode ret til at give udtryk for savnet. Den eneste af de fire interviewpersoner i dette tema, der sagde direkte, at vedkommende ikke kunne se noget som helst positivt i ulykken, var Rune: ”Jeg nød også de enkle ting i tilværelsen som samværet med vennerne, lyset, vejret, blæsten, god mad og alt det andet før ulykken.

Jeg har ikke fået nogen åbenbaring eller større livskvalitet efterfølgende,” sagde han. Det er en del af den barske virkelighed, som andre sandsynligvis også har følt på nogle tidspunkter.

LIVTAG #1 – 2015

22

Sådan bliver du PTU Partner

BLIV PARTNER MED PTU – og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partners

top partnere

Kontakt Hanne Rosenbæk fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 71 eller via e-mail hhr@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

TOPPARTNER – 18.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring – Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer – Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag – PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER – 10.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s magasin Livtag

sikre og moderigtige cykelhjelme - vi tilbyder også firmaløsninger se vores nye kollektion på www.urbanwinner.dk

erhvervs

partnere

LIVTAG #1 – 2015

23

TIL

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

NATURPERLEN

– handicapvenlig lejlighed Vil du leje en nybygget, handicapvenlig ferielejlighed ved Kalvø i Sønderjylland, er muligheden her. Stedet hedder Naturperlen og lejligheden på 70 m2 er designet til gangbesværede og kørestolsbrugere. Køkkenet er indrettet med køkkenbord og overskabe, der kan hæves og sænkes, og i badeværelset er der armstøtter ved toilettet. Der er også støtte ved bruseren, der kan trækkes ned i højden fra siddende stilling. I soveværelset står 2 plejesenge på hjul med hævefunktion.

På Kalvø har Naturstyrelsen etableret en sti, som let kan benyttes af bevægelseshæmmede, og der er desuden opsat bænke og borde med jævne mellemrum.

En handicapvenlig fiskebro er også bygget på ruten, og området er ideelt til at fiske. Stiens længde er på cirka 1,5 km, og går igennem Kalvøs smukke natur og fuglereservat.

For mere information om lejligheden og området nær Kalvø se www.Natur-Perlen.dk

Har du piskesmæld?

Jeg har selv piskesmæld og oplever at få mere ondt, når jeg sidder ned. Kender du til den problematik, vil jeg meget gerne i kontakt med dig.

Venlig hilsen Ninette Krause Ninettekrause@hotmail.com Tlf. 23 80 20 58

LIVTAG #1 – 2015

24

NYT OM

RYGMARVSSKADER

September 2014 var en måned, hvor der var travlhed, når man gerne vil holde sig opdateret omkring ny forskning inden for rygmarvsskader. ISCoS holdt årsmøde og Vestdansk Center for Rygmarvsskade indviede de nye lokaler i Viborg og holdt i den forbindelse en temadag og et åbningssymposium. Majbritt Almer, overlæge i PTU, og Line Olsson, specialeansvarlig fysioterapeut i PTU, giver på de kommende sider et overblik over den viden, der blev præsenteret ved disse begivenheder.

LIVTAG #1 – 2015

25 AF Majbritt Almer, overlæge, PTU

Årsmøde i ISCoS Overlæge, Majbritt Almer, fra PTU’s RehabiliteringsCenter deltog på årsmødet i ISCoS (International Spinal Cord Society) i september måned, og hun fortæller her lidt om kongressens hovedtemaer: aldring, seksualitet og robotteknologi.

Robottræning Med hensyn til robottræning/ gangrobotter kunne det konstateres, at dette virkeligt er et marked i vækst, og der blev fremvist mange forskellige gangrobotter. Der kommer hele tiden nye på markedet, og de bliver mere og mere sofistikerede. Det er dog stadig sådan, at robotteknologien stadig er alt for dyr, og at robotterne stadig er for kluntede til, at man kan implementere dem i stor skala i dagligdagen.

Overvægt er et problem Inden selve kongressen blev der afholdt et præ-kongres symposium om lokomotorisk træning (gangtræning). Der findes efterhånden et utal af måder, hvorpå rygmarvsskadede kan gangtræne, men der er fortsat intet bevis for, et en bestemt slags træning er bedre end de andre. Robotassisteret træning er således ikke bevist at være bedre end anden træning.

Rundt omkring i verden eksperimenteres der med bl.a. rotter og aber, men man er endnu langt fra at kunne komme med funktionelle løsninger, der kan overføres til mennesker.

FES-cykling På selve kongressen var der adskillige foredrag om FESbehandling (funktionel elektrisk stimulation), som anvendes med henblik på f.eks. kredsløbstræning, opbygning af muskelmasse, mindskning af spasticitet, øgning af knoglemasse og heling af tryksår. Nogle studier viste god effekt, andre ingen effekt og endnu andre en effekt, som kunne måles, men som ikke gav nogen funktionel bedring. Konklusionen må derfor være, at FES-cykling fortsat må betragtes som et muligt alternativ i træningen for udvalgte patienter.

Befolkningerne bliver generelt ældre og ældre og det gælder også personer med rygmarvsskader. Dels lever den ekelte rygmarvsskadede længere og dels er der flere, som er ældre, når de får en rygmarvsskade. Dette stiller store krav til sundhedsvæsenet, da man som rygmarvsskadet jo også ofte (og måske i endnu højere grad) pådrager sig de almindelige aldersrelaterede sygdomme. Overvægt er et hyppigt problem, som ofte er svært at behandle. En nøje vurdering af kalorieindtag og kalorieforbrug er nødvendig. Paraplegikere kan have et kalorieforbrug på kun 1500–1700 kcal/døgn (mod ca.

2400 hos raske). Tetraplegikere kan have et kalorieforbrug, der er endnu lavere – helt ned til omkring 1000 kcal/døgn, hvilket stiller store krav til sammensætningen af kosten.

Med hensyn til seksualitet blev der diskuteret både hjælpemidler, medicin, rådgivning, befrugtning og graviditet. Det var positivt at høre, at der er rigtig mange behandlingsmuligheder, og at det er ved at være et område, der er kommet mere fokus på.

Alt i alt en meget givende kongres, som har givet mange input, der kan bruges i det videre arbejde på PTU.

LIVTAG #1 – 2015

26 AF Line Olsson, specialeansvarlig fysioterapeut, PTU

Temadag PÅ VESTDANSK CENTER FOR RYGMARVSSKADE Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) flyttede til nye lokaler i Viborg i sommeren 2014. I starten af september blev det officielt åbnet, og i den anledning var flere nationale, skandinaviske samt australske foredragsholdere inviteret til et åbningssymposium.

Fysioterapeuter og ergoterapeuter, som arbejder med rehabilitering af rygmarvsskadede patienter i Danmark, blev inviteret til en alternativ temadag dagen inden åbningssymposiet. På programmet var en gennemgang af den specialiserede viden og workshops inden for rygmarvsskadespecialet forestået af Lisa Harvey. Hun er en meget anerkendt fysioterapeut og forsker (associate professor, Ph.d.) fra Australien, der bl.a. er forfatter til bogen ”Management of spinal cord injuries.” Endvidere kan www.elearnsci.org samt www.scipt.org anbefales.

Syv fysioterapeuter og to ergoterapeuter fra PTU deltog i denne alternative temadag, hvor hovedemnerne var overblik over terapien til denne målgruppe, håndtering af kontrakturer, styrketræning, gang og hjælpemidler samt skulder- og håndfunktion. Det var en rigtig tilfredsstillende og diskussionsfyldt temadag, som bekræftede os i, at vi i PTU er orienterede om det, der foregår i rygmarvsskade-verdenen, og at behandlingen/træningen ikke har ændret sig radikalt.

Generelle terapeutiske pointer fra temadagen med Lisa Harvey: – Mål skal sættes ved hver træning! Spørg patienten: Hvad er målet for i dag?

– Effekten af træningen er bestemt af: komplet/inkomplet skade, køn og alder, vægt, spasticitet, smerter, andre komplikationer og ikke mindst MOTIVATION. – Alle rygmarvsskadede med behov bør tilbydes håndkirurgi, da det øger funktionsniveau og livskvalitet markant – Dokumenteret effekt af både elektrisk stimulering og styrketræning for muskler, der kan arbejde mod tyngdekraften – Fysioterapeuten kan ofte forudsige patientens endelige funktionsniveau tidligt i forløbet – Endnu er det uklart, om patienterne bliver stærkere pga. træning eller neurogen recovery – Lisa Harvey understregede ud fra egne studier, at udspænding ikke medfører øget længde. Ingen registrering af om det medfører mindre spasticitet, bedre søvn, færre smerter etc.

– Cirka et halvt hundrede forskningsprojekter indenfor fysioterapi med højeste forskningsmæssige kvalitet (RCT) er gennemført – kun under 10 af disse giver mening i forbindelse med rygmarvsskadede patienter, dog er projekterne gennemført med for få deltagere til at kunne konkludere en markant effekt.

LIVTAG #1 – 2015

27 AF Line Olsson, specialeansvarlig fysioterapeut, PTU og Majbritt Almer, overlæge, PTU

Til åbningssymposiet var der inviteret nationale sundhedspersoner med specialviden inden for undersøgelse og behandling af rygmarvsskadede patienter. Det var to dage med mange oplæg og diskussioner set fra alle sider af diagnosen rygmarvsskade.

Åbningssymposium PÅ VESTDANSK CENTER FOR RYGMARVSSKADE Centrale problematikker Finn Biering-Sørensen, klinisk professor, klinikchef, dr.med.

Glostrup Universitetshospital, afdeling for rygmarvsskadede, pointerede i sit oplæg om rehabilitering af rygmarvsskadede i Danmark, at det desværre stadig er således, at smerter, sår og urinvejsinfektioner er de centrale problematikker for rygmarvsskadede. Han understregede endvidere, at for at opnå den bedst mulige fysiske funktion, kræves det, at den enkelte patient er aktiv med træning og bruger kroppen alle døgnets 24 timer, idet rehabilitering/ træning faciliterer neuroplasticiteten (udvikling/ændring af nervebaner/ øget hjerneaktivitet).

Smerter Nanna Brix Finnerup, ass. professor dr.med., Dansk Smertecenter Aarhus, fortalte om kroniske smerter efter rygmarvsskade. 67 % har kroniske smerter, som påvirker livskvaliteten. Det er fortsat svært at finde en effektfuld behandling, men der synes dog hos nogle at være en vis effekt af antiepileptiske eller antidepressive medikamenter. Hypnose blev også nævnt som en alternativ behandlingsmetode.

Spasticitet Tiina Rekand, dr.med fra Bergen oplyste, at 70 % af rygmarvsskadede personer lever med spasticitet. Spasticitet kan have en positiv indvirkning på hverdagen i fx forflytninger, stand, gang, blodcirkulation, såvel som en negativ påvirkning på kontrakturer, sår, smerter, søvn og funktionalitet. Dog var hendes konklusion, at rygmarvsskadede med spasticitet i fleste tilfælde føler det som et problem.

Håndkirurgi Pernille Leicht, fra Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, gav et overblik over

rekonstruerende håndkirurgi til tetraplegikere. Hendes pointe var, at de fleste tetraplegikere med en læsion lavere end 5. halshvirvel bør tilbydes operation ved behov (minimum 12 mdr. efter skaden) for at kunne anvende arm- og håndfunktion mere optimalt i hverdagen – det har generelt en positiv indvirkning på livet.

Udviklingen inden for rygmarvsskader Bodil Bjørnshave Noe, adjunkt, Ph.d., Aarhus Universitet, havde en opgørelse over traumatiske rygmarvsskadede fra 1990-2012 i Vestdanmark. I alt var der 691 personer med i opgørelsen, hvilket blev konkluderet var en stabil forekomst.

Det tydelige var, at folk i dag er ældre, når de får deres skade, og at årsagen til skaden er stigende for faldulykker og dalende for trafikulykker. Rygmarvssskaden ses i dag også oftere som inkomplet under skadesniveauet frem for komplet.

Mave- og tarmproblemer Professor Klaus Krogh fra Aarhus Universitetshospital talte om mave- og tarmproblemer efter rygmarvsskade. Han anbefalede henvisning til mave-tarm specialist, hvis man har haft afføringsinkontinens i mere end en måned, defækationstiden (afføringstiden) overstiger 45 min., der er mavesmerter eller mave-tarmproblemerne påvirker livskvaliteten.

Europæisk samarbejde Jane Horsewell, præsident i ESCIF, fortalte dels om vigtigheden af centraliseringen af behandlingen af patienter med rygmarvsskader og dels om ESCIF (European Spinal Cord Injury Federation), som er en europæisk forening for rygmarvsskadede www.escif.org

B

BREVKASSE // LIVTAG #1 – 2015

28

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk/net_raadgivning BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Kan jeg få tilskud til automatgear?

Jeg fik polio som etårig og har klaret mig fint hele livet. Nu er kræfterne desværre ved at være opbrugt i mit venstre ben, jeg må støtte mig til gelænderet, når jeg går op af trapper, og det værste er, at jeg har svært ved at skifte gear, når jeg kører bil. Jeg er nødt til at løfte mit venstre ben op på koblingspedalen, når der skal skiftes gear. Det er ved at være en uholdbar situation. Jeg overvejer derfor at købe en ny bil med automatisk gearskifte, her er det bare, at den koster ca.

30.000 kr. mere end en med manuel gear.

Så mit spørgsmål er, om jeg kan få tilskud til en med automatisk gear?

Kære medlem Du kan godt få tilskud til automatisk transmission, det kræver blot, at der er et krav i dit kørekort om, at du kører bil med automatgear. Det burde ikke være et problem at få kravet ud fra det, du skriver til mig.

Du får krav i kørekortet ved at gå til egen læge og få udfærdiget en kørekortattest, husk at medbringe et pasfoto.

Kørekortattesten med pasfoto skal du aflevere på Borgerservice i din kommune mhp. at komme til en vejledende helbredsmæssig køretest. En vejledende helbredsmæssig køretest, er ikke en køreprøve men en test, hvor politiet vurderer, om du har behov for specialindretning i din bil for at kunne betjene den sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det tager i øjeblikket ca. 5 måneder at få krav i kørekortet.

Når du har afleveret din lægeattest på Borgerservice, kan du efterfølgende søge din kommune om støtte til automatgear (særlig indretning i bilen). Dog vil kommunen ikke træffe en afgørelse om at bevilge støtten til automatgearet før, du har fået et nyt kørekort med kravet om, at du skal køre med automatgear. Støtten er et fast beløb og udgør i 2015 24.555,- kr., og støtten er ikke afhængig er din indtægt.

Jeg håber, dette kan hjælpe dig videre, ellers er du velkommen til at kontakte mig.

Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU

LIVTAG #1 – 2015

Er du kommet til skade?

Kan du få erstatning?

Har du fået nok erstatning?

Hvordan kommer du videre?

KAN SÆLGER DRAGES TIL ANSVAR? Jeg har købt en brugt bil af min svogers bror. Bilen var på det tidspunkt ca. 5 år gammel. Jeg prøvekørte den et par gange og mente, at den var ok. Efter 2.000 km brød den imidlertid sammen, og det vil koste mange penge at reparere den. Jeg mener, at der er tale om fejl/mangel fra sælgerens side, men han vil ikke påtage sig et ansvar. Jeg har ikke gjort yderligere i sagen, for jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal gribe det an.

Hvilke rettigheder har jeg?

Trafikulykker · Arbejdsskader Forsikringsskader · Fejlbehandlinger Voldsoffersager

Kontakt Birgit Lindø, Nina Gejlsbjerg Andersen eller Anni Nørgaard Clausen på

87 32 12 50 for en gratis telefonkonsultation www.clemenslaw.dk · www.erstatningsadvokater.dk Sct. Clemens Stræde 7, 8000 Århus C

Kære medlem.

Jeg læser dit spørgsmål til mig således, at der er tale om en handel mellem to privatpersoner. Der er stor forskel på, om man handler privat (civilkøb), eller om der er tale om et forbrugerkøb. I et køb mellem to private gælder forbrugerbeskyttelsesreglerne i Købeloven, den 2-årige reklamationsret mv., nemlig ikke, ligesom der heller ikke er mulighed for at indgive klage til Forbrugerklagenævnet.

Hvis sælger og køber i en sådan handel ikke kan blive enige om en frivillig løsning, er min umiddelbare vurdering, at den eneste mulighed er at gå videre med sagen via en egentlig retssag, og det er ikke nødvendigvis den økonomiske risiko værd.

Jeg vil således i første omgang tilskynde dig til at tage kontakt til sælgeren og søge at finde en fælles løsning, men hvis dette ikke er realistisk, er den eneste mulighed at udtage stævning mod vedkommende – og det kan jo godt gå hen og blive en både langvarig og bekostelig affære. Jeg vil i den forbindelse opfordre dig til at søge hjælp hos Advokatvagten eller Retshjælpen Se fx på www.advokatvagterne.dk eller find Retshjælpen i den by, du bor.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

LIVTAG #1 – 2015

30

Er du berørt af problematikken? så kontakt meget gerne PTU’s socialrådgiver Bente Elton Rasmussen for yderligere info og for udlevering af budgetskemaer.

Bente Elton Rasmussen kan kontaktes på tlf.: 8741 5582 eller mail: ber@ptu.dk

PTU har henover sommeren og efteråret 2014 været til møder med flere medlemmer af Folketinget for at fortælle dem om de problemer, der kan være forbundet med at gå fra førtidspension til folkepension.

AF Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver og Mogens Folkmann Andersen, pressemedarbejder PTU — FOTO Folketinget

Inden man overgår til folkepension, har man mulighed for at få et såkaldt § 100 tillæg i forbindelse med sit handicap. Tillægget skal kompensere for de merudgifter, man har som borger på grund af sit handicap. Minimumsgrænsen er pr. 1. januar 2015 på 517 kr. om måneden, altså 6204 kr. årligt.

Den dag, man overgår til folkepension, falder dette tillæg bort uanset, om man stadig har merudgifter eller ej – medmindre man vælger at udskyde (opsætte) sin folkepension. Den til en hver tid siddende socialminister har hidtil hævdet, at borgerne på anden vis bliver kompenseret ved overgangen til folkepension, hvilket såvel handicaporganisationer som de berørte selv har betvivlet.

PTU og Muskelsvindfonden i samarbejde Bortfaldet af merudgifterne rammer ikke kun PTU’s medlemmer, og derfor har PTU, og i første omgang Muskelsvindfonden, indledt et samarbejde om problemstillingen, da der her er tale om et bredt handicappolitisk problem.

Udover at opretholde det politiske pres indsamler vi for øjeblikket konkrete budgetter blandt medlemmer, der står over for problemstillingen. Budgetterne skal vise politikerne, at problemet er reelt, og at borgerne ikke bliver kompenseret på anden vis. Med andre ord at de berørte borgere oplever en forskelsbehandling.

LIVTAG #1 – 2015

31

FRA FØRTIDSPENSION TIL FOLKEPENSION

Det koster det På baggrund af vores henvendelser har Socialministeriet beregnet, hvad det vil koste, hvis man ændrer reglerne, så man kan beholde sin merudgiftskompensation ved overgangen til folkepension. Ministeriet vurderer, at det vil koste omkring 70 mio. kr. fuldt indfaset i år 2040, hvor antallet af modtagere skønnes at være højest.

Hjælp os med et konkret budget Vi har brug for din hjælp, hvis vi skal få politikerne til at reagere. Jo flere, der vil hjælpe os med et konkret budget, der viser økonomien før og efter overgangen til folkepension, jo mere troværdige fremstår vi, og jo nemmere kan vi få politikerne til at lytte.

Vi har brug for følgende: - Du er indenfor de seneste par år overgået til folkepension og har i den forbindelse mistet retten til støtte efter servicelovens § 100 - Du har økonomisk overblik over din situation – både før og efter overgangen til folkepension og kan fremlægge budgetter, der illustrerer dette - Du er villig til, at PTU må bruge din sag i anonymiseret form til belysning af problemstillingen

Hvem kan få § 100 tillæg?

- Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funk tionsevne.

- Personer over folkepensionsalderen, der har udskudt (opsat) udbetalingen af folkepension efter § 15 a i lov om social pension.

- Personer, der modtager førtidspension efter pensionsloven.

- Personer, der modtager førtidspension efter reglerne fra før 2003, hvis pensionen er gjort hvilende eller de samtidig modtager kontant tilskud § 95 eller BPA efter § 96.

V

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #1 – 2015

32

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Indsamling af dåseringe er en stor succes Siden vi i det seneste nummer af Livtag i december 2014 opfordrede læserne til at gemme deres gamle dåseringe, er der blevet indsamlet 37 kg. ringe.

PTU-medlemmet Dorte Voltelen, der står for indsamlingen, takker alle PTU’s medlemmer for deres store opbakning. Projektet fortsætter, og man kan enten aflevere sine ringe hos PTU i Aarhus eller Rødovre eller alternativt kontakte Dorte på tlf. 39 62 04 45 og aftale nærmere.

Dåseringene kan omsmeltes og bruges til benproteser for fattige i Thailand. Det er alene ringen på øleller sodavandsdåser, der kan smeltes om, da den er lavet af aluminium.

Du kan læse mere om projektet på www.daaseringe.dk

Elektriske ramper til busser – et forsøg Offentlig transport er fortsat ikke fuldt tilgængelig i Danmark. I praksis har personer med handicap svært ved at få adgang til busser, blandt andet fordi buschaufførerne nogle steder ikke må assistere personer med handicap med at bruge den indbyggede rampe i bussen. Et andet eksempel er togene, som ikke alle er tilgængelige, og hvor man kun kan komme med, hvis man har bestilt plads senest 48 timer før afgang.

Institut for Menneskerettigheder har i september 2014 sendt anbefalinger til Trafikselskaberne i Danmark til, hvordan de konkrete udfordringer med tilgængelighed i busserne løses.

I december 2014 har Midttrafik besluttet at lave en forsøgsordning med elektriske ramper, så kørestolsbrugere kan komme med bussen ved egen hjælp.

LIVTAG #1 – 2015

33

NYT NORDISK NETVÆRK FOR KVINDER MED RYGMARVSSKADE Johan Korsgaard-Pedersen nyder en sandwich ved egen hjælp.

SANDWICHHJÆLPEREN Charlotte ”Lotte” Friberg Kure, der til hverdag arbejder hos PTU Rødovre, er idémageren bag en sandwichholder, der gør det muligt for mennesker med dårlig hånd- eller armfunktion at spise ved egen hjælp frem for at være afhængig af pårørende eller hjælpere.

Sådan virker den Du sætter din sandwich eller burger ned i holderen, og herefter sidder maden fast i papholderen, og du kan selv spise. Holderen er udarbejdet i coated pap, så den kan modstå fugt. Den er let at opbevare, håndtere samt bortskaffe. Den er endvidere så let, at den ikke udgør en ekstra vægtbyrde for brugeren.

Den 26.-27. januar holdt det nyoprettede ’Nordisk Netværk for Kvinder med Rygmarvsskader’ konference i PTU Rødovre. I netværket sidder kvinder fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, og deres første mål er at starte en Facebook-gruppe for kvinder i norden med rygmarvsskader. Gruppen skal fungere som et forum, hvor man kan dele erfaring, stille spørgsmål og herigennem give hinanden styrke og gåpåmod. Gruppen hedder ”Nordic Network for Women with SCI”.

Du kan allerede nu tilmelde dig – du skal bare være kvinde og have en rygmarvsskade.

Få hjælp til at holde fast Det nye hjælpemiddel ”Easy-Up” kan ved hjælp af vakuum hjælpe dig med at holde fast på f.eks. skålen, du skal røre i eller glasset, du skal åbne.

Easy-Up koster 850 kr. og kan bl.a. købes gennem hjælpemiddelcentralerne og på www.handigood.dk

Hvem kan få gavn af sandwichholderen?

Alle mennesker med dårlig hånd- eller armfunktion kan i princippet få glæde af holderen. Udover mennesker med tetraplegi eller dårlig koordinationsevne, kan den også hjælpe fx spastikere, gigtramte, blinde og svagtseende eller ældre mennesker, der ikke har så mange kræfter.

Sandwichholderen er blevet produktudviklet og testet med stor succes på en række mennesker med forskellige former for fysiske funktionsnedsættelser hos PTU. PTU har støttet Charlottes arbejde med holderen, og den er blevet mønster/design beskyttet hos Patentog Varemærkestyrelsen.

Bodydrier – det elektriske håndklæde

Vil du vide mere Vil du vide mere om holderen, så kontakt Charlotte Friberg Kure, PTU, på mail: receptionen@ptu.dk eller på telefon 36 73 90 00. Du kan se og prøve holderen i PTU’s kantine i Rødovre og i receptionen hos PTU i Aarhus.

Bodydryeren er en elektrisk varmtluftstørrer, der kan monteres i badeværelset eller brusekabinen, og som kan erstatte badehåndklædet. Efter badet stiller du dig foran bodydryeren, tænder den og drejer dig rundt – og bliver tørret over hele kroppen med varm luft.

Prisen på en Bodydryer er ca. 12.000 kr.

Læs mere på www.bodydryer.dk

LIVTAG #1 – 2015

34

ANMELDELSE

AF Lise Kay, overlæge, PTU

Endnu er der håb Forfatter Karin Wahlberg

VIND

Endnu er der håb Deltag i konkurrencen og vind bogen

Overordnet består bogen af et netværk af personbeskrivelser i en mindre svensk by i 1953, hvor polioepidemien raser.

Man møder personer fra alle samfundslag og med forskellige typer af mere eller mindre eksistentielle udfordringer: overlægefruen, der drømmer om at være andet end overlægefrue, hendes nyansatte barnepige, der gerne vil lære at begå sig i de bedre kredse, gymnasieeleven, som er datter af en enlig mor, og som må kæmpe for at kunne få en uddannelse, overlæger, plejepersonale og mange andre, hvoraf de fleste på den ene eller anden måde har en relation til byens hospital.

Beskrivelserne, som hovedsagelig tager kvindernes udgangspunkt, kommer samlet rigtig godt omkring de forskellige samfundslag, og de forhold og barrierer, der var i 1953.

Bogen kommer ligeledes godt omkring beskrivelsen af den akutte poliosygdom og den måde epidemien vækker frygt alle steder i befolkningen.

Bogen omhandler dog meget de ydre og faktuelle ting, så for den, der selv har været indlagt med polio eller været kvinde

i 1950’erne, kan beskrivelserne mangle en dybere følelsesmæssig dimension og derfor måske komme til at virke noget overfladiske.

Bogen er let læst og kan sagtens bruges som afslapningslæsning for de, der gerne vil have et indblik i nogle af de temaer og forhold, der herskede i de store polioepidemiers tid.

Konkurrence Send os en kort beskrivelse af et minde fra tiden, hvor du var indlagt og deltag i lodtrækningen om et eksemplar af ’Endnu er der håb’. Vi udlodder tre bøger i præmie og forbeholder os retten til at bringe uddrag af de indsendte minder i et af de kommende numre af Livtag.

Send dit minde til kso@ptu.dk inden den 6. marts.

Vinderne får direkte besked.

LIVTAG #1 – 2015

35

Bag om whiplash Forfattere Charlotte Lillegård Petersen og Bodil Møller Christensen

KØB

Bag om whiplash

MED RABAT Bogens vejledende udsalgspris er 249 kr., men som medlem af PTU kan du købe bogen til 195 kr. på www.ptu.dk/netbutikken

Helt overordnet er bogen velskrevet og let tilgængelig, og man kan tydeligt fornemme, at forfatterne både har mærket problemerne på egen krop, men også at de har sat sig grundigt ind i dokumentationen for problematikkerne. Bogen bliver derfor en velskrevet og troværdig håndbog om whiplash. ’Bag om whiplash’ er opdelt i hovedafsnittene: ”Skader og undersøgelser”, ”Hos lægen”, ”Symptomer”, ”Krop og behandling” og ”Sådan håndterer du udfordringerne”. Hvert afsnit giver tilgrundliggende faglige forklaringer og konkrete praktiske forslag til selvhjælp. Hvor der kan være tvivl, eller der ikke er enkle løsninger, bliver de forskellige synsvinkler beskrevet på en neutral måde. Herudover er afsnittene krydret med patienthistorier, der kan illustrere det skrevne.

Afslutningsvist er et debatafsnit og et afsnit med udtalelser fra eksperter indenfor forskellige faggrupper. Endelig er der en god referenceliste med henvisninger til relevante hjemmesider og litteratur.

Det eneste afsnit, der måske har en lidt tynd dokumentation, er afsnittet om kost. Set med lægefaglige øjne holder alle forklaringerne ikke helt, men konklusionerne og rådene er stadig brugbare og relevante.

Alt i alt er ’Bag om whiplash’ en bog, man bliver klogere af at læse. Den kan anbefales som håndbog til alle whiplashramte og deres pårørende, men sundhedsfagligt personale vil også have megen glæde af at læse den.

O

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #1 – 2015 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

36

VINDERE

Løsningsord:

Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Birgitte G. Hansen 2. Susanne Oehlers 3. Anne-Lise N. Pedersen

Navn: Gade: Postnr.:

PRÆMIERNE ER: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

NYHED

By:

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 9. MARTS 2015 MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK

Frihed til at komme rundt hvor som helst E-move, indbygget motor i hjulet. Den tager dig hen hvor du vil og på dine præmisser. Brug drivringene som du plejer, men nu med ekstra kraft.

KUN HOS LANGHØJ

E-Drive, indbygget motor i hjulet, styret med joystick for simpel håndtering af stolen.

Hos Langhøj har vi udviklet et nyt afrullestop. Så man ikke kan køre ud på liften medmindre den er helt oppe. Kontakt os og få en demonstration.

Scan og se flere innovative hjælpemidler.

Kom ud og køre

Innovative hjælpemidler Eller besøg www.langhoej-live.dk

Hos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi opbygger i alle bilmærker. Vi har over 35 års erfaring med indretning af handicapbiler, uanset om det er en standard eller special løsning. I dit lokale Langhøj bilhus, er der et bredt udvalg af de mest anvendte biler til afprøvning. Så kom ind og få en uforpligtende bilsnak.

Scan og se flere innovative hjælpemidler. Du er velkommen til at Kontakt enen af vores konsulenter for en kontakte af vores terapeuter fordemonstration: en demonstration:

Aalborg Jellingvej 7 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50

Aarhus Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40

Kolding Albuen 70 6000 Kolding Tlf. 27 14 49 14

København Vibeholms Allé 27 2605 Brøndby Tlf. 43 43 00 66

Martin Fog Fog (Vest (Vest Danmark) Danmark) Martin Tlf. 20 20 77 77 52 52 38 38 eller eller Tlf. martin@langhoej.dk martin@langhoej.dk

Thomas Danmark) Thomas Hansen Hansen (Øst (Øst Danmark) Tlf. Tlf. 20 20 77 77 44 44 99 99 eller eller thomas.hansen@langhoej.dk thomas.hansen@langhoej.dk

Odense

SeBramstrupvej mere på www.langhoej-live.dk 27 5792 Årslev Tlf. 87 41 10 40

www.langhøj.dk

LIVTAG #1 – 2015

37

8 3 2 9 8 1 5 4 2 1 MEGET TÆT PÅ

1 2 8 4 3 7 8 1 9 4 8 1 7 2 5 9 7 6 5 4 3 7 6 4 9 8

EFTERLADE

SKAL

SPEJDE

ADSPREDELSER

BESKÅRET

1 5

4

3 6 1

2 8 4 6

9 7 2 8 2

4 8 1 5 7 4

1 8 5 TYVE STYKKER

6 MIDDAGSARTIKEL HVILE

ISLAM

SLAGEN

STRESSHORMON

EKKOE

GRÆSK BOGSTAV

1 BAGVÆRK

VÆRE TIL

ART

HYLET

KIGGET

UDTRYK

2

MEJERIPRODUKT

INVENTAR

PIGENAVN SILKE

TRUSSER

3 BLØDDYR

HELIUM

SERVICE

UNDERSØGELSE

NUMMER -?

SÅRBAR

GRØNNE

REMTØJ

GLUGGER

MEDBEJLEREN

4

UDBRUD

SUMP

DEKRETEREDE

LEVER I

5

VÆRE FÆLLES OM

6

ANSÆTTELSE

RASPET

FLINK

HVILEDE

INDFALD

6

SLÅR

FLUKS

STØDPUDER JAKKESÆT

HERREDØMME MATROS

7

KENDINGSMÆRKE PLAN

BY I IRAK OPKLARE

8

GOTIK

SIDDE INDE MED

BENE LAVEDE

SPANSK Ø

UGIFT

LOV -? OG GOKKE

BRØDFØDE

NÆSTE FILMSTJERNER

PÅHITSOM

DESSERT

DRENGENAVN ØL

BALTISK

KEMISK STOF KERAMIK

PROVINS I CANADA

DAMPSKIB

9

NABOER UDVIKLINGSTRIN

GÆRET DRUESAFT FORUDSÆTTE

10

LIVTAG #1 – 2015

38

HAR DU EN GOD IDE? Har du en god ide til noget, som vi skal skrive om, enten i Livtag eller i vores nyhedsbrev, så send gerne en mail til Kira Orloff, redaktør, kso@ptu.dk, eller til Mogens F. Andersen, pressekoordinator, man@ptu.dk

Det synes læserne om

LIVTAG Mere end 700 af Livtags mange læsere deltog i den evaluering, som vi udsendte før jul, og det er vi meget glade for.

Tak for jeres hjælp. Evalueringen har givet os en vigtig indsigt i hvilke emner, vores medlemmer især er interesserede i, og det er naturligvis en viden, vi vil bruge fremadrettet, når vi skal sammensætte bladet.

Undersøgelsen viser en generel stor tilfredshed med medlemsmagasinet, men ingen roser uden torne. For selvfølgelig har der også været kritik og ønsker om ændringer i bladet.

Lang de fleste af dem, der modtager bladet, læser det også. Knap 2 % af dem, der modtager bladet, læser det

ikke. Årsagen er blandt andet manglende tid eller manglende relevans.

84 % angiver, at de er tilfredse/ meget tilfredse med bladet, mens 2 % siger, at de er utilfredse/meget utilfredse med bladet.

Kritikken går især på, at de ikke kan finde sig selv i bladet, fordi Livtag skriver for meget om andre lidelser end dem, der lige er relevante for dem.

Den redaktionelle balance Livtag er en balanceakt mellem de forskellige målgrupper i PTU. Redaktionen bag Livtag forsøger hen over et kalenderår at bringe artikler, der både har interesse for polioramte, menne-

I forbindelse med undersøgelsen trak vi lod om tre gavekort blandt besvarelserne.

De tre heldige vindere var:

Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder!

-se en demonstration på: www.mobility4you.dk tlf 69156916 mail@mobility4you.dk

sker med whiplash, rygmarvsskadede samt ulykkesskadede generelt. Udover de målgruppespecifikke artikler bringer Livtag også bredere artikler, der kan have interesse for alle uanset baggrund. Det kan være artikler om fx uddannelse, moderne teknologi eller seksualitet.

Nyhedsbrevene – et supplement til Livtag Som et supplement til Livtag, udkommer PTU's elektroniske nyhedsbrev hver anden måned. Her er der hver gang stof målrettet henholdsvis poliopatienter, whiplashskadede, ulykkesskadede og rygmarvsskadede.

Ruth Antosz, Birthe Hollmann samt Anne Poulsen.

Vinderne har fået direkte besked.

MEDLEMSSIDER

LIVTAG #1 – 2015

39

FORÅR 2015

MINDFULNESS FOR WHIPLASHSKADEDE PTU opretter igen i foråret et mindfulnesshold med 1½ times undervisning og mulighed for ½ times socialt samvær, hvor vi byder på kaffe/the og frugt.

For at du som deltager kan få det fulde udbytte af undervisningen og for at styrke sammenholdet, forventer vi kontinuerligt fremmøde på holdet. Du skal altså ikke tilmelde dig, hvis du har en forventning om ikke at kunne deltage på alle kursusgangene.

Forårets hold er primært for medlemmer, som ikke har været på efterårets hold, men er der ledige pladser, kan gengangere naturligvis komme med. Undervisningens indhold vil være nogenlunde det samme som efterårets hold. Hvis det udelukkende er gengangere, der tilmelder sig, laver vi holdet om til et opfølgningshold.

HVAD KAN JEG BRUGE MINDFULNESS TIL? Inden for mindfulness fokuseres der på at leve med smerter. Mindfulness kan give dig redskaber til bedre at være med dine smerter på en ny måde. Det giver dig mulighed for at gå fra at skulle holde smerterne ud eller overleve dem – til at lære at leve med dem. Metoden går ud på at imødegå smerterne frem for at bekæmpe dem – at erkende, at de er der og få en neutral tilgang til dem.

TID: Torsdag kl. 12.00-14.00, vi starter den 12. marts 2015 (der er undervisning den 12.3, 19.3, 26.3, 9.4, 16.4, 23.4, 7.5 og 21.5) STED: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre PRIS: 500 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikkemedlemmer. Et medlemskab af PTU koster 148,00 kr. pr. halvår.

TILMELDING: Der er plads til otte personer på holdet. Ønsker du at være en af dem, så tilmeld dig hos Mette Dankelev på: mda@ptu.dk eller telefon: 36 73 90 28.

Det er først til mølle-princippet, der gælder.

UNDERVISER: Karin Thye Jørgensen, fysioterapeut i PTU

”Jeg bruger mindfulness til at tømme hovedet for tanker, hvis jeg har meget, jeg skal og meget, der rumsterer i mit hoved. Jeg bruger det også som en form for smertelindring. Gennem mindfulness og fokus på vejrtrækningen kan jeg mærke min krop og møde mine smerter på en måde, så smerterne faktisk føles mindre, når jeg afslutter. Tidligere faldt jeg ofte i søvn, når jeg slappede af, og det gav mig ikke samme udbytte, som når jeg er nærværende i min afslapning.”

LENE LUNDSAGER, DELTAGER PÅ EFTERÅRSKURSUS

MEDLEMSSIDER

VIL DU VÆRE MED? Vi holder informationsmøde fredag den 13. marts kl. 14.00

STØT FORSKNING I RYGMARVSSKADER – TILMELD DIG TIL WINGS FOR LIFE

Tilmeldingerne til motionsløbet Wings for Life er åbnet, og du kan nu tilmelde dig til det nyskabende motionsløb i Aarhus den 3. maj kl. 13.

Husk at hele overskuddet fra løbet går til forskning inden for rygmarvsskader.

Du kan tilmelde dig via hjemmesiden: www.wingsforlifeworldrun.com/dk/da/aarhus/ Løbet afvikles mere end 40 steder over hele verden, og løbet skydes i gang på samme tidspunkt over hele verden. I modsætning til alle andre løb er der ikke en fast mållinje. I stedet bliver løberne forfulgt af målstregen i form af en bil, der hele tiden accelererer i fart.

Hvad enten du kan løbe 5 eller 78km, kan du deltage i Wings for Life Run – og en kørestol er heller ingen forhindring. Det handler nemlig om at udfordre sig selv, sætte sig et mål og løbe for dem som ikke kan, og dermed samle penge ind til forskning inden for rygmarvsskader.

PTU og RYK samarbejder med Red Bull om løbet.

Behandling af piskesmæld – spændende nyt forskningsprojekt

PTU har i et samarbejde med Syddansk Universitet og Griffith Universitet fået bevilliget penge til et spændende nyt forskningsprojekt til behandling af piskesmæld.

Vi ønsker at afprøve en ny tværfaglig behandling for de, som både oplever fysiske følger og et psykologisk traume efter en piskesmældsulykke. Behandlingen er individuel fysioterapeutisk træning og psykologisk behandling af traumet.

Behandlingen er udviklet af vores australske samarbejdspartnere, professor Michele Sterling (fysioterapeut) og professor Justin Kenardy (psykolog), der er blandt de førende forskere i verden indenfor behandling af piskesmældsskader og traumer efter ulykker.

Vil du deltage i forskningsprojektet?

Kom til en spændende eftermiddag og hør mere om forskningsprojektet, og om det kunne være noget for dig. Behandlingen forløber over i alt 16 uger og er gratis.

LIVTAG #1 – 2015

41

Hvem er PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: – Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader – Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer – Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: – Ulykkesskade – Whiplashskade – Rygmarvsskade – Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

BLIV MEDLEM AF PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

Så er der forskningsog sundhedsdag Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 8. oktober, hvor PTU Rygmarv og RYK arrangerer et brag af en forsknings- og sundhedsdag.

Dagen vil blive holdt på Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Vejle, og du kan godt begynde at glæde dig til en dag med både masser af spændende viden om livet med en rygmarvsskade og til et godt grin.

MEDLEMSSIDER

Drømmer du om at opleve Grønland?

KORT OM ANNE BAHNSON Anne blev ramt af polio i 1947, ni måneder gammel. Hun er uddannet antropolog og har været ansat på Nationalmuseet i København som leder af de arktiske samlinger. Anne forskede i to år i arktiske skinddragter hjembragt til Nationalmuseet af polarforskeren Knud Rasmussen.

I 2009 blev hun leder af lokalmuseet i Sisimiut, og i 2011 blev Anne chef for alle museerne i den grønlandske kommune Qeqqata. I den periode var hun også med som rejseleder på en af Albatros-rejsers ture til Nordgrønland.

Så har du chancen nu, når PTU medlem Anne Bahnson arrangerer 10 dage i Sydgrønland. Anne kender Grønland rigtig godt og planlagde en lignende rejse i 2014. Det var en succes, og nu har du mulighed for at komme med.

Du skal have nogen gangfunktion for at kunne deltage på turen, men dårlig gangfunktion, skinner eller stokke er ingen hindring. Kontakt Anne, hvis du er i tvivl, om du kan deltage.

Hvornår: Den 7.-16. juli 2015 Hvor: To nætter i Narsarsuaq, to nætter i Narsaq, tre nætter i Qaqortoq og to nætter i Narsarsuaq Pris: Ca. 24.395 kr. pr person, inkl. fuld pension og alle transporter Vil du vide mere om turen?

Læs mere på www.ptu.dk/groenlandsrejse og kom til informationsmøde om turen onsdag d. 25. februar kl. 15.00 hos PTU i Rødovre.

Du er velkommen til at kontakte Anne Bahnson: anne.bahnson@gmail.com, tlf: 5314 0775

Vil du være mentor i

PTU’s nye mentorkorps PTU oplever, at en del rygmarvsskadede kunne have glæde af at tale med en erfaren rygmarvsskadet, når de bliver udskrevet og skal have en hverdag til at fungere igen.

PTU ønsker derfor at starte en mentorordning, der giver alle rygmarvsskadede mulighed for at tale med en ligesindet, der har erfaring med livet som rygmarvsskadet.

Vi søger derfor en række mentorer, der skal være med til at starte ordningen.

Hvad skal en mentor kunne?

En mentor skal ikke være ekspert og vide alt inden for et bestemt fagområde.

Det er langt vigtigere, at du som mentor har de rette menneskelige færdigheder og evner til kommunikation, dialog og empati. Du skal kunne lytte, sætte dine egne behov til side og koncentrere sig om at forstå en anden persons verden.

For at være mentor for en person med en nyere rygmarvsskade, skal du selv være rygmarvsskadet og have en vis erfaring i at leve med de hverdagsudfordringer, det medfører.

Rollen som mentor er frivillig, men PTU dækker eventuelle transportudgifter i forbindelse med mentorrollen.

Hvordan bliver jeg mentor?

Skriv en motiveret ansøgning og send den til Kira Orloff: kso@ptu.dk inden mandag den 2.marts 2015 Herefter vil PTU indkalde relevante kandidater til en samtale.

Bliver du tilbudt hvervet som mentor, skal du deltage i en obligatorisk uddannelsesdag, hvor du bliver klædt på til opgaven.

LIVTAG #6 – 2014

Genvind din funktion og få din frihed tilbage

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

Handyflex

Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme.

Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og Handyflex mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd.

Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Vil du vide mere besøg www.fes-center.dk eller www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Egmont Højskolen www.egmont-hs.dk

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk Dropfodmdialock

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN Dropfodmdialock

Dropfodmdialock

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

LIVTAG #6 – 2014

45

KOM MED

TIL ARRANGEMENTER NÆR DIG Vil du have flere informationer om de aktuelle arrangementer i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalender, som du modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

BORNHOLM Februar-april Kontakt formand Ole Lærke for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, olaerke@gmail.com

SJÆLLAND

PTU KØBENHAVNS OMEGN 25. april

Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00 – ca. kl. 16.00 Sted: University College Sjælland, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse.

PTU NORDSJÆLLAND

12. marts

25. april

Opera-aften i PTU Gennemgang af Mozarts opera Tryllefløjten

Mød festlige Karen Thisted Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00 – ca. kl. 16.00 Sted: University College Sjælland, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse 29. april eller 6. maj (datoen er ikke fastlagt)

PTU KØBENHAVN

En dag på travbanen

Februar-april

Tid: Onsdag d. 29. april eller d. 6. maj. datoen er ikke fastlagt Sted: Charlottenlund Travbane, Traverbanevej 10, 2920 Charlottenlund

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

Tilmelding: Til Helle Vibeke Christensen: tlf. 4040 2973, hvc@webspeed.dk

Mød festlige Karen Thisted

PTU FREDERIKSBERG

Tid: Torsdag d. 12. marts kl. 19.00 – 21.45 Sted: Villumsalen, PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest onsdag d. 4. marts til Merete Kampp Nielsen: tlf. 3324 5346, meretekampp@nypost.dk

Flerkredssamarbejde

PTU ROSKILDE 24. marts Foredrag om Grønland.

Knud Rasmussens land!

Verdens nordligste sygeplejerske, Susanne Duus Tid: Tirsdag d. 24. marts kl. 19.00 – ca.

21.30 Sted: Frivillig Center Sankt Maria Park, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde.

Lokale 6 og 7 i kælderen. Der er elevator.

Indgang i gården.

Tilmelding: Senest d. 16.marts til Ralf Kristensen: tlf. 2226 9832, ralf33@live.dk 25. april Mød festlige Karen Thisted Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00 – ca. kl. 16.00 Sted: University College Sjælland, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse.

LIVTAG #1 – 2015

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

46 PTU STORSTRØM 25. april Mød festlige Karen Thisted Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00 – ca. kl. 16.00 Sted: University College Sjælland, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse.

PTU VESTSJÆLLAND 14 marts – obs ny dato!

Glatførekørsel og to timers teori Tid: Lørdag d. 14. marts kl. 9.00 – 14.00 Sted: Køreteknisk anlæg Pedersborg, Kalundborgvej 84, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 6. marts til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, kaja.eiding@os.dk 25. april Mød festlige Karen Thisted Tid: Lørdag d. 25. april kl. 12.00 – ca. kl. 16.00 Sted: University College Sjælland, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Tilmelding: Der udsendes særskilt indbydelse.

FYN 25. februar Oplæg ved PTU formand Niels Balle og fynsk kaffebord Tid: Onsdag d. 25. februar kl. 18.30 til ca.

21.00 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 12. februar til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller ptufyn@hotmail.com 19. marts Hyggelig påskefrokost Tid: Torsdag d. 19. marts kl. 18.00 – ca.

21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C

Tilmelding: Senest d. 1. marts til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller ptufyn@hotmail.com 21. april Cafemøde i Middelfart Tid: Tirsdag d. 21. april kl. 15.30 – 17.30 Sted: Fænøsund Ældrecenter, Vestre Hougvej 70, 5500 Middelfart Tilmelding: Mød op, vi glæder os til at se dig. Af hensyn til traktementet vil vi dog gerne have din tilmelding senest d. 7. april til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller ptufyn@hotmail.com

JYLLAND PTU MIDT THY MORS 21. marts Glatførekursus Mors Tid: Lørdag d. 21. marts kl. 9.30 – 15.00 Sted: Køreteknisk anlæg, Elsøvej 10, 7900 Nykøbing Mors Tilmelding: Senest d. 13. marts til Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489/2395 2289 mellem kl. 8.00 og 9.30, mormor@dlgtele.dk 11. april

Alle tirsdage Åndedrætstræning – fokus på smertelindring, kropsbevidsthed, velvære og forøget livskvalitet. Det er gratis at deltage Tid: Start tirsdag d. 17 februar kl. 12.30 – 13.30 Sted: Rugårdsvej 40, 5000 Odense C Tilmelding: Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller ptufyn@hotmail.com

Forårsfrokost Tid: Lørdag d. 11. april kl. 12.00 Sted: Hotel Pinenhus, Pinen 3, 7870 Roslev Tilmelding: Senest d. 2. april til Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, ghita.tougaardg@mail.com

PTU MIDTVEST JYLLAND 17. marts

Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær.

Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Fra onsdag d. 14. januar til onsdag d.

24. juni fra kl. 15.00 til 16.30.

Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren.

Tilmelding: Mød gerne op på dagen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Alle fredage Stol på motion PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning Tid: Fredage fra d. 9. januar til 19. juni kl. 10.00 til 12.00.

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820

Påskehygge – del dine påsketraditioner med os andre Tid: Tirsdag d. 17. marts kl. 13.30 – 15.30 Sted: Kultur- og Frivillighuset, Nygade 22, 7500 Holstebro Tilmelding: Senest d. 10. marts til Susanne Damgaard: tlf. 2071 1550 eller Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309/2345 9495 23. april Tur til PTU Marselisborg Tid: Torsdag d. 23. april kl. 15.00 – ca.

22.00 Sted: Turen starter fra parkeringspladsen ved Messecentret i Herning, P Vest, hjørnet ved Mads Eg Damgaardsvej/Baggeskærvej.

Afgang med bus kl. 15.00. Mød op i god tid, så vi kommer rettidig af sted.

Tilmelding: Senest d. 15. april til Susanne Damgaard: tlf. 2071 1550, Orla Bredgaard: tlf. 9722 0132 eller ptumidtvestjylland@gmail.com mærket ”Marselisborg”

Motion

Socialt

Generalforsamling

LIVTAG #1 – 2015

Foredrag

47 PTU NORDJYLLAND 20.-22. marts Forårsmessen i Aalborg Kongrescenter Tid: Fredag d. 20. marts til søndag d. 22. marts kl. 10.00 Sted: Aalborg Kongrescenter, Europa Plads, 9000 Aalborg Tilmelding: Ingen tilmelding 14. april En aften for mennesker med smerter Tid: Tirsdag d. 14. april kl. 19.00 Sted: Trekanten Bibliotek & kulturhus, Sebbersundvej 2 a, 9220 Aalborg Øst Tilmelding: Senest d. 2. april til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk

PTU SYDVESTJYLLAND

Tilmelding: Senest d. 8. marts til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, k.madsen@stofanet.dk eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk Se kørselsvejledning på www.ptu.dk/soenderjylland

PTU TREKANTOMRÅDET 23. marts Et ”besynderligt” liv: Mød hospitalsklovnen Gummitud og hør hendes historie Tid: Mandag d. 23. marts kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, 7100 Vejle Tilmelding: Senest d. 16. marts til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen Rasmussen: tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen97@gmail.com 15. april

Vi får besøg af tidligere fysioterapeut Alik Weintraube

Bitten Laubjerg: Et spændende liv på godt og ondt

Tid: Onsdag d. 18. februar kl. 19.00 Sted: Storm-P Salen, Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 Esbjerg Tilmelding: Senest d. 14. februar til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

Tid: Onsdag d. 15. april kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, 7100 Vejle Tilmelding: Senest onsdag d. 8. april 2015 til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen97@gmail.com

22. april

PTU VENDSYSSEL

Tidligere radiotelegrafist Marie Finne om livet på havet

11. marts

PTU SØNDERJYLLAND 19. marts Besøg på Abena i Aabenraa Tid: Torsdag d. 19. marts kl. 14.00 – 16.30 Sted: Egelund 35, 6200 Aabenraa. I rundkørslen øst ved motorvejen kør forbi Statoil til T krydset, drej til venstre og fortsæt til A-bygningen

25. februar Cafemøde i Randers

18. februar

Tid: Onsdag d. 22. april kl. 19.00 Sted: Bekendtgøres senere Tilmelding: Senest d. 15. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 Odder Tilmelding: Senest d. 15. februar til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, Kirstenkaroff@hotmail.com

Arrangement med PTU’s formand Niels Balle Tid: Onsdag d. 11. marts kl. 18.00 – 22.00 Sted: Samlingshuset Øster Brønderslev, Elmevej 124, 9700 Brønderslev Tilmeldingsfrist: Senest tirsdag d. 3. marts til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@nordfiber.dk eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, fasanvej81@icloud.com

PTU ØSTJYLLAND 22. februar Besøg i Vandhalla på Egmont Højskolen i Hou Tid: Søndag d. 22. februar 2015, kl. 16.00 – 18.00 i bassinet. Aftensmad fra 18.30 (egenbetaling).

Tid: Onsdag d. 25. februar kl. 15.00 – 17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, lokale 2, 2. sal, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com 12. marts Hyæner i natten. Foredrag om den 3. verden, adoption og handicap Tid: Torsdag d. 12. marts kl. 19.00 – 21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 4. marts til Marianne Sander: tlf. 2877 6825/3218 0179, mejsan12@gmail.com 17. marts Cafemøde i Silkeborg Tid: Tirsdag d. 17. marts kl. 15.00 – 17.30 Sted: Det nye medborgerhus, lokale 3, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com 22. april Den varme stol – fortælleaften for medlemmer af PTU Tid: Onsdag d. 22. april kl. 19.00 – 21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 15. april til Thomas Dall: tlf. 2534 5057, thomasdall@mail.dk

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

PTU Handicapbiler og Køreskole Vi hjælper dig på vej

!

En god samarbejdspartner til sagsbehandling af bilansøgninger, gangtest, test i forhold til kørekort og bilvalg. Køreundervisningen foregår i specialindrettede skolevogne.

Kontakt os!

Du er velkommen til at henvende dig som privatperson, hvis du ønsker rådgivning eller ønsker at tage kørekort.

bagside_4.indd 1

Tlf.: 36 73 90 31 Eller se mere på: www.ptu.dk/handicapbiler

07-09-2011 14:03:16