2013
ÅRSBERETNING
ÅRSBERETNING
2013
INDHOLD
Hvad sker i 2014? Ledelsesberetning
04 05
Det skete i 2013 Holger Kallehauge – 40 år som formand for PTU Igangsætning af to forskningsprojekter Øget synlighed i medierne Lancering af ny brugervenlig hjemmeside Godt nyt inden for gammaglobulinbehandling Ergoterapien i udvikling Medlemstilfredshedsundersøgelse PTU’s kampagner i 2013 De frivilliges initiativer Test af kørefærdigheder i Handicapbiler og Køreskole
06 06 07 08 08 08 09 10 11 12 13
PTU takker Støtte fra fonde og virksomheder Medlemmerne udtaler sig
14 14 15
Regnskab Hovedtal 2009-2013 Resultatopgørelse Udvalgte nøgletal
16 16 16 18
04
LEDELSESBERETNING PTU ÅRSBERETNING 2013
Hvad sker i 2014 Året 2014 er ekstraordinært, fordi der skal vælges ny formand. Vi skal sige farvel til vores fremragende formand gennem over 40 år, Holger Kallehauge, der har ydet et fantastisk arbejde for PTU og for hele handicapsagen. Og vi skal have valgt en ny formand i maj. Det ser vi frem til med positiv forventning. I vores rehabiliteringscenter – specialsygehus, som det hedder i sundhedsloven – skal vi påbegynde en indsats for at dokumentere effekten af vores arbejde. Ikke fordi vi er i tvivl om, at det nytter, men fordi vi også skal kunne vise det. Det kommer i naturlig forlængelse af den akkreditering, vi opnåede for et års tid siden. I foreningssammenhæng er vi opsat på at definere vores position for fremtiden. Vi skal bevare vores kultur og egenart – for alle vores medlemmer – men også placere os rigtigt i forhold til den brede befolkning og dermed kommende medlemmer. Det arbejde forventer vi at skrue kraftigt op for med en ny formand. Det er her, vi skal turde miste fodfæstet et øjeblik …!
PTU ÅRSBERETNING 2013 LEDELSESBERETNING
LEDELSES BERETNING Det går godt i PTU. Vores nye behandlingsfaciliteter i både Rødovre og Aarhus bliver flittigt brugt, og der er stor tilfredshed. PTU Fri, hvor medlemmer kan træne og være sammen uden for ”hospitalets åbningstid”, bliver brugt af flere og flere. Vi har plads til debatmøder, seminarer og hjælpemidler, kredsarrangementer og meget mere. Det betyder mere og mere aktivitet. Liv efter ulykken! Det første hele år i drift er også vellykket ud fra en økonomisk betragtning. Så vi er meget glade på egne, medlemmer og andre brugeres vegne. PTU har altid gennem sit forsknings- og sundhedsudvalg støttet forskningsprojekter inden for vores målgrupper. Forskningssamarbejder har vi prioriteret højere de senere år. I 2013 har vi igangsat projekter på op mod 2 mio. kr. til forskning inden for både polio og whiplash. Det er vi stolteaf. Vi er også stolte af, at vi uopfordret bliver kontaktet af flere forskningsinstitutioner, der gerne vil samarbejde med os. Eksempelvis blev vi i efteråret 2013 kontaktet af Syddansk Universitet, der er interesserede i et forskningssamarbejde for rygmarvsskadede. Hvor kommer så pengene til det fra? Jo, dels har vi haft en kampagne blandt vores medlemmer. Det har resulteret i, at vi hvert år modtager 700.000 kr. i bidrag fra medlemmerne. Det er der grund til at takke for – og samtidig forpligter det til, at pengene bliver anvendt til noget væsentligt til gavn for vores medlemmer. Derudover oplever vi, at forskellige fonde vil støtte PTU i de forskningsprojekter, vi er en del af. Også det er vi dybt taknemmelige for.
”Forskningssamarbejder har vi prioriteret højere de senere år. I 2013 har vi igangsat projekter på op mod 2 mio. kr. til forskning inden for både polio og whiplash. Det er vi stolte af. Vi er også stolte af, at vi uopfordret bliver kontaktet af flere forsknings institutioner, der gerne vil samarbejde med os.”
Inden for alt, hvad vi arbejder med – Handicapbiler og køreskole, træning og behandling, medlemsaktiviteter, forskning osv. – er vi fortsat fokuserede på at agere professionelt, sagligt og troværdigt. Enhver skal kunne stole på, at det, vi siger, og det, vi arbejder på, sker på et solidt fundament af professionalisme. Det giver resultater for vores medlemmer og patienter. Det er også medvirkende til, at medlemmer og fonde bliver ved med at støtte PTU. Tingene hænger sammen! Philip Rendtorff
HOVEDBESTYRELSEN Formand: H. Kallehauge Næstformand: Janus Tarp Næstformand: Ghita Tougaard Medlem: Inge Carlsen Medlem: Jørgen Maibom Medlem: Anne-Lise Rossau Medlem: Gurli B. Nielsen Medlem: Inga Bredgaard (mangler) Medlem: Kaja Brolykke Eiding Medlem: Peer G.H. Laursen Medarb.valgt.repr.: Lars Roskam-Hemmingsen Medarb.valgt.repr.: Bente Elton Rasmussen Direktør: Philip Rendtorff
05
06
DET SKETE I 2013 PTU ÅRSBERETNING 2013
DET SKETE i 2013
40 ÅR
SOM FORMAND FOR PTU
I november kunne tidligere landsdommer, Holger Kalle hauge, fejre 40 års jubilæum som formand for PTU. Formanden blev mødt af flere hundrede mennesker ved receptionen i Rødovre, der alle var kommet for at lyk ønske ham. Holger Kallehauge er kendt for at være en karismatisk fortaler for handicapsagen og har sammen med hovedbestyrelsen været med til at udstede de politiske pejlemærker for PTU. På grund af den store indsats for det
danske samfund og 40 års tro tjeneste som formand for PTU fik Holger Kallehauge tildelt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. Til repræsentantskabsmødet i maj 2014 træder han tilbage som formand, hvilket betyder, at 2013 blev sidste år, PTU havde æren af at have Holger Kallehauge siddende på formandsposten. Dog forlader han os ikke helt, da han fortsat vil arbejde med det politiske lobbyarbejde samt stå til rådighed ved juridiske tvivlsspørgsmål.
PTU ÅRSBERETNING 2013 DET SKETE I 2013
Igangsætning af to forskningsprojekter PTU har i 2013 opstartet to forskningsprojekter med forskellige samarbejdspartnere. Projekterne beskæftiger sig med henholdsvis polio og whiplash.
Ny forskning skal gøre os klogere på polio Glostrup hospital, Statens Seruminstitut og PTU opstartede i august et forskningsprojekt om polio. Det forgangne år er derfor gået med at få klargjort det konkrete projekt med samarbejdsparterne og få finansieringen på plads. Sidstnævnte har PTU sørget for gennem fonde. Formålet med projektet er at kunne: – Beskrive hvilke økonomiske og sociale konsekvenser polio har haft for de polioramte og deres familie. – Beskrive polioramtes symptomer og livskvalitet. – Søge efter årsager til de polioramtes symptomer. Projektet bliver gennemført via en registerundersøgelse, spørgeskemaundersøgelse og kliniske undersøgelser og forventes at være færdigt inden for to år.
Det er et program, som er inspireret af et canadisk behandlingsprogram og er udviklet til at forebygge de kroniske følger, der er efter whiplash traumer.
Whiplashforskning skal øge patienters funktionsevne og livskvalitet PTU indgik også et samarbejde med Syddansk Universitet om at afprøve en tidlig, forebyggende behandling til patienter, der har været ude for et whiplashtraume. Målet med projektbehandlingen er at øge nyskadede patienters funktionsevne samt livskvalitet. Den behandling, der forskes i, er inspireret af et canadisk behandlingsprogram PGAP (Programmet for Progressiv Målsætning). I 2013 arbejdede PTU og forskningslederen fra Syddansk Universitet på at justere projektet til danske forhold samt på, at projektet blev godkendt i Den Videnskabsetiske Kommité. Derfor kan programmet i starten af 2014 begynde at inddrage patienter.
07
08
DET SKETE I 2013 PTU ÅRSBERETNING 2013
DET SKETE i 2013
Lancering af ny brugervenlig hjemmeside
Øget synlighed i medierne PTU har i 2013 styrket sin presseindsats med ansættelse af en presseansvarlig. Det kunne blandt andet ses ved regions- og kommunalvalget, hvor PTU fik sat fokus på behandlingen af handicappede i medierne. I forbindelse med valget lavede PTU i samarbejde med Scleroseforeningenen befolkningsanalyse. Denne viste blandt andet, at befolkningen mener, at kommunerne ikke gør nok for de handicappede. Med undersøgelsen fik PTU og Scleroseforeningenkastet lys over, hvordan mennesker med et handicap bliver behandlet i Danmark og blev i denne sammenhæng omtalt knap 80 gange i diverse medier. PTU og Scleroseforeningen blev tilmed inviteret på Christiansborg for at fortælle mere om analysens resultater. Derudover lavede PTU en opgørelse over antallet af valgsteder i Danmark, som viste, at der stadig bliver længere mellem valgstederne, og at der siden 2005 har været et fald på 413 valgsteder. Opgørelsen blev omtalt i i alt 46 medier, bl.a. Politiken og Danmarks Radio, og PTU fik dervedsat fokus på, at det er blevet vanskeligere for gangbesværede borgere at komme frem til stemmeurnerne. PTU var dermed med til at sætte handicapområdet på den politiske dagsorden i 2013 og vil fortsætte med dette arbejde i 2014.
Efter måneders hårdt arbejde blev PTU’s nye hjemmeside lanceret i november 2013. Den nye hjemmeside er præget af klare linjer i design, farver og typografi, der samtidig skaber fokus på substans og indhold. Dertil er det sat simpelt op, så alle uanset hvem man er, og hvorfor man besøger siden, let kan navigere rundt. Målsætningen er, at det skal være en hjemmeside, hvor brugervenlighed forenes med et moderne og professionelt udtryk. Input fra medlemmer, patienter, pårørende og samarbejdspartnere via tests og interviews har været til stor hjælp i udformningen af den nye hjemmeside.
Godt nyt inden for gamma globulinbehandling Det blev i 2013 muligt for de 70 personer med post polio, der i 2011 blev bevilliget behandling med gammaglobulin i Danmark, at fortsætte med behandlingen. PTU har arbejdet længe for, at behandlingen skulle fortsætte og har derfor løbende været i dialog med centerchef for Neurocenteret på Rigshospitalet, Johannes Jakobsen. Dette har resulteret i, at Rigshospitalet valgte at fortsætte behandlingen for dem, som havde glæde af den. Personer med post polio, der inden for de seneste 3 år ikke har modtaget behandling med gammaglobulin, har nu mulighed for at deltage i et internationalt forskningsprojekt, som Rigshospitalet valgte at starte op i 2013. Forskningsprojektet har til formål at afdække, hvorvidt der er en statistisk effekt af behandling af post polio med gammaglobulin.
PTU ÅRSBERETNING 2013 DET SKETE I 2013
Ergoterapien i udvikling I 2013 har rehabiliteringscentres ergoterapeuter haft fokus på at få etableret et godt fundament for den nye afdeling for trænede ergoterapeuter. Hertil har to centrale områder særligt været i spil. For det første har de fået etableret sig som en helt ny faggruppe i PTU i løbet af 2013. For det andet er de blevet AMPS certificeret. AMPS er et standardiseret observeringsredskab, der anvendes til at vurdere kvaliteten af personers udførelse af huslige og personlige dagligdagsaktiviteter. Det er et redskab, der giver mulighed for tværfagligt at vurdere, hvilken form for træning og rådgivning en person har brug for. I 2013 har de rådgivende terapeuter ligeledes haft fokus på at øge salget af specialrådgivning til de omkringliggende kommuner på opgaver uden for PTU’s målgruppe.
AMPS er et standardiseret observeringsredskab, der anvendes til at vurderekvaliteten af personers udførelse af huslige og personlige dagligdagsaktiviteter.
09
10
DET SKETE I 2013 PTU ÅRSBERETNING 2013
DET SKETE i 2013
Medlemstilfredshedsundersøgelse Også i 2013 gennemførte PTU en større medlemstilfredshedsundersøgelse. Her blev der spurgt ind til medlemmernes tilfredshed med f oreningen og dens tilbud. Undersøgelsen viste blandt andet, at:
56% 72% af medlemmerne bruger PTU’s professionelle rådgivning.
af dem, der benytter PTU’s træningstilbud, er tilfredse med tilbuddene.
46% 81% har i 2013 benyttet sig af PTU’s tilbud om kurser og arrangementer.
benytter sig af medlems magasinet Livtag
2%
90%
af medlemmerne overvejer at melde sig ud af PTU.
er tilfredse med Livtag.
PTU ÅRSBERETNING 2013 DET SKETE I 2013
PTU’s kampagner i 2013 Det blev til to større kampagner i året, der gik. Kampagnerne gav både indsigt i livet som handicappet og viden om forebyggelse af piskesmæld. Skoleelever prøvede kræfter med handicapidræt
Unge bilister lærer at indstille hoved støtten rigtigt
I august løb oplysningseventen, Rebound, af stablen i StreetMekka på Vesterbro. Her kunne folkeskoleelever fra 4.-6. klasse på egen krop opleve, hvordan det er at være handicappet. Formålet med eventen var at nedbryde barrierer og fordomme samt give børn indsigt i livet som handicappet gennem aktiv deltagelse.
Efter succesen i 2012 videreførte PTU i 2013 den landsdækkende kampagne ”Red nakken – støt hovedet!”. Kampagnen havde til formål at lære unge danskere at indstille hovedstøtten rigtigt i deres bil, da unge er en særligt udsat gruppe, når det kommer til piskesmældsskader.
Omkring 300 glade elever deltog i det vellykkede arrangement, hvor de blandt andet kunne høre Jason Watt fortælle om, hvordan det er at leve med et handicap og deltage i forskellige sjove og udfordrende aktiviteter. Børnene kunne bl.a. prøve kræfter med handicap-tennis, goal ball, kørestolsræs og zumba. Kombinationen mellem leg og læring viste sig at være en stor succes. Både eleverne og PTU’s medarbejdere gik derfra med et smil på læben efter en sjov og oplysende dag.
For at skabe opmærksomhed om kampagnen gennemførte PTU blandt andet flash mobs på forskellige tekniske skoler rundt om i landet. Frivillige gymnasiepiger stod her klar på skolernes parkeringsplads – omgivet af høj musik og god stemning – parat til at fortælle de unge bilister, hvordan hovedstøtten skal indstilles, hvis man vil undgå piskesmæld ved sammenstød.
Navnet på kampagnen, Rebound, er et udtryk fra basketball, som betyder, at en spiller får chancen for et nyt skudforsøg. Navnet henviser til, at der er et liv efter ulykken, at bolden gribes og livet føres videre.
Kampagnen blev godt modtaget af de unge, og især de landsdækkende flash mobs fik meget medieomtale. Adskillige aviser, radiokanaler og tv-kanaler dækkede begivenheden, og kampagnens budskab blev formidlet videre ud.
11
12
DET SKETE I 2013 PTU ÅRSBERETNING 2013
DET SKETE i 2013
De frivilliges initiativer Der er sket meget på frivilligfronten i 2013. Mange arrangementer er blevet afholdt med stor succes. At leve et polioliv Interessegruppen PTU Polio afholdt i løbet af 2013 to temadage, hvor dét at leve et liv med polio var på dagsordenen. De polioramtes indlæggelser som børn var et af hovedtemaerne for dagen. Dengang polio endnu spredte sig, var det ikke en selvfølge, at mor og far blev indlagt sammen med deres barn. PTU’s psykolog, Linette Hartvig, holdt oplæg om netop dette og konsekvenserne heraf – til stor genkendelighed blandt de over 100 medlemmer, der deltog. Til arrangementet blev der debatteret emner såsom uvisheden om fremtiden, adskillelsen fra familien og ikke mindst de psykiske konsekvenser af den lange indlæggelsestid. På de to temadage blev der åbnet op for mange svære og komplekse problemstillinger, som de polioramte endnu kæmper med. Dagen resulterede i flere tårer hist og her.
PTU Ulykke inviterede til hjælpemiddeldag Den 1. oktober 2013 inviterede interessegruppen PTU Ulykke til hjælpemiddeldag i Rødovre. Her var der mulig hed for at blive inspireret af de mange boder, der var stilletop i kantinen samt at få indblik i, hvordan andre klarer sig gennem hverdagens udfordringer. I løbet af dagen kunne de besøgende afprøve diverse hjælpemidler og dimser, der alle har til formål at få hverdagen til at glide lidt lettere. Det var ikke kun firmaer, der fremviste deres innovative opfindelser, også folks egne hjælpemiddelopfindelser blev vist frem, og på den måde kunne deltagerne lære af hinandens erfaringer.
PTU ÅRSBERETNING 2013 DET SKETE I 2013
Fokus på bevægelseshandicap til Forsknings- og Sundhedsdag En oktober morgen lød startskuddet for årets Forskningsog Sundhedsdag, der blev afholdt af PTU’s interessegruppe Rygmarv i samarbejde med RYK – rygmarvsskadede i Danmark. Mere end 200 deltagere var mødt op for at høre om den nyeste forskning i bevægelseshandicap og behandlinger heraf. Deltagerne blev mødt med en opsigtsvækkende fremvisning – nemlig Ekso-bionics robot-skelet. Eksoskelettet er et ydre skelet, der anvendes i forbindelse med genoptræning af folk med bevægelseshandicap. På dagens programvar der også en række workshops, hvor del tagerne havde mulighed for at få indblik i blandt andet den nyeste stamcelleforskning, smerte- og spasticitetsbehandling samt udfordringerne ved eksoskelettet. Dagen sluttede af med oplæg fra racerkøreren, Jason Watt, der på indlevende og humoristisk vis fortale om sit liv og sine erfaringer med at acceptere sin situation og få livsglæden tilbage.
Test af kørefærdigheder i Handicapbiler og Køreskole I 2013 har PTU Handicapbiler og Køreskole fået en personbil med almindeligt gear til test af dømmekraft og køreegnethed i trafikken hos personer, som fx har haft en blodprop eller blødning i hjernen. Bilen har også medført, at vi nu tilbyder kørekort til unge med bl.a. ADHD og forstyrrelser inden for autismespektret. Handicapbiler har ligeledes været med til at udforme en artikel til juli-udgaven af Hjernesagens blad. Den omhandlede vores test af kørefærdigheder og fortalte bl.a. om et af Hjernesagens medlemmer, som har haft stor gavn af vores test og vejledning og er kommet til at køre bil igen 6 år efter sin hjerneskade. I december deltog afdelingen i et nordisk møde i Göteborg hos ”Mobilitetscenter” sammen med kollegaer fra Norge og det øvrige Sverige. Det primære formål var at høre, hvordan vi, i de nordiske lande, vurderer kørefærdigheder hos personer med skader eller sygdom i hjernen, og hvor langt man er med at teste i de respektive lande. Mødet var meget udbytterigt og efterlod os med en god følelse af, at den test, PTU Handicapbiler og Køreskole har udviklet, på mange måder er meget fyldestgørende.
13
14
PTU TAKKER PTU ÅRSBERETNING 2013
PTU TAKKER Støtte fra fonde og virksomheder
Fonde, der har støttet PTU i 2013 • Snedkermester Axel Wichmann og Fru Else Wichmann’s Fond • Købmand Chr. Wasehuus og hustru Helga Wasehuus, født Larsen’s Fond • Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond • Asta og Jul. P. Justesens Fond • Ole Kirk’s Fond • Simon Spies Fonden • Aase og Ejnar Danielsens Fond • Tømmerhandler Johannes Fogs Fond • Vilhelm Kiers Fond • Familien Hede Nielsens Fond • Danske Banks Fond • LB Foreningen • Konsul Grosserer Osvald Christensens Mindefond • Nikolai og Felix Fonden • Frimodt-Heineke Fonden • Thorvald Larsen og Hustru Ingeborg Skovs Fond • I.F. Lemvigh-Müllers Fond • Foreningen Østifterne • Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond • Fabrikant Juul Christensen og Hustru Mary Christensens Familielegat • Grosserer Andreas Collstrop og søn Rudolf Collstrops Mindelegat • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond • Heinrich og Laurine Jessens Fond • Andelsforeningernes Humanitære og Kulturelle Fond • Jørgen Esmers Mindelegat • Solar Fonden af 1978 • Grosserer Oscar Jensen og Hustrus Legat • Jubilæumsfonden af 12/8 1973
• Knud Højgaards Fond • Harald og Ellen Plesner, født Tofft og børns Mindefond • Axel Muusfeldts Fond • Fabrikant K.J. Danielsen og hustru Agnes Louise Danielsen, født Ferslev’s Legat • Jascha Fonden • Fondation Juchum • Ernst og Vibeke Husmanns Fond & Frantz Hoffmanns Mindelegat • Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond • Else og Erik Jørgensens Familiefond • Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen • Augustinus Fonden • Oda og Hans Svenningsens Fond
Virksomheder, der har støttet PTU i 2013 • Bruger-Hjælper Formidlingen • P.P. Handicapservice • Bandagist Jan Nielsen • Europhoner ApS • Bandagist-Centret A/S • Langhøj Hjælpemidler • Invacare A/S • Permobil • Wellspect Healtcare • Natur-Drogeriet • OneMed Denmark A/S • Coloplast Danmark A/S • Bensmith • Vela • Aller Holding A/S
PTU ÅRSBERETNING 2013 NYE MEDLEMMER
MEDLEMMERNE UDTALER SIG:
Hvad er det bedste ved at være medlem af PTU?
Hanne Frederiksen >> ”Jeg har fået nogle utroligt gode venner. Er du langt nede, så får du en trøstende hånd. Der er et virkelig godt fællesskab. Man bliver modtaget med et smil, og det er det, der er det gode ved at komme her i PTU. Man har på en måde en helt større familie her, der kan hjælpe én med sin træning.”
Peter Højberg << ”Efter min ulykke er der ting, jeg ikke kan længere, og derfor har jeg gjort brug af PTU’s faglige ekspertise og kompetencer. Jeg har f.eks. benyttet mig af tilbuddet om socialrådgivning, hvor man kom til bunds i min sag, og der blev taget hånd om mig. Derudover har jeg enkelte gange været til nogle foredrag, som jeg også har fået meget ud af. ”
Jytte Jacobsen >> ”Jeg har benyttet mig af de forskellige rådgivningstilbud og har været rigtig glad for det. Jeg har især været glad for den økonomiske rådgivning. De er virkelig dygtige, og hjalp mig med det jeg havde brug for, og så står de altid klar til at hjælpe én. Jeg har også haft stor gavn af Livtag – det er et fantastisk blad med nogle interessante artikler.”
Michael Hansen << ”Jeg er kommet her i 4-5 år efterhånden, og jeg kan godt lide, at man træner med ligesindede, og at folk ikke kigger på én, som de gør i et normalt træningscenter. Jeg har ikke noget imod at betale for at være medlem af PTU, for så ved jeg, at der er andre end mig, der kan få hjælp. ”
15
16
HOVEDTAL 2013 PTU ÅRSBERETNING 2013
HOVEDTAL 2009-2013 Resultatopgørelse i 1.000 kr.
2013
2012
2011
2010 2009
Bidrag og tilskud m.v. 8.323 8.456 6.181 6.349 4.800 Medlemskontingenter m.v. 2.545 2.424 2.391 2.461 2.110 PTU’s RehabiliteringsCenter 41.629 38.206 38.804 37.725 36.519 Handicapbiler og Køreskole 3.924 2.292 2.319 3.233 3.662 Ejendomsindtægter 7.729 7.419 7.279 7.173 6.890 Øvrige indtægter 4.662 3.948 4.253 4.109 3.751 Ekstraordinære indtægter 0 0 0 1.117 0 Omsætning 68.812 62.745 61.226 62.167 57.731 Finansielle indtægter 329 955 589 576 1.039 Indtægter i alt 69.141 63.700 61.815 62.744 58.770 Medlems- og kredsaktiviteter 9.606 8.513 8.379 7.867 6.812 PTU’s RehabiliteringsCenter 41.614 40.015 38.016 36.277 36.521 Handicapbiler og Køreskole 5.548 3.330 3.779 4.920 4.548 Ejendomsomkostninger 4.741 4.991 1.529 1.870 1.804 61.509 56.849 51.703 50.934 49.684 Foreningsledelse og administration 7.357 6.849 8.109 7.927 7.536 Finansielle udgifter 434 716 915 834 2.201 Resultat og regulering af kapitalandele 0 15 239 298 0 Ekstraordinære udgifter 0 233 0 0 0 7.791 7.813 9.263 9.060 9.737 Omkostninger i alt 69.300 64.662 60.966 59.994 59.421
Årets resultat *
-159
-962
849
2.750
-651
* ekskl. modtaget arv
PTU ÅRSBERETNING 2013 HOVEDTAL 2013
17
Balance i 1.000 kr. 2013 2012 2011 2010 2009 Ejendomme, inventar og driftsmidler 59.005 59.369 84.691 61.861 61.614 Finansielle anlægsaktiver 7.436 10.527 15.035 12.745 13.927 Varebeholdninger 133 112 97 84 50 Tilgodehavender 7.739 7.934 9.125 6.668 4.753 Likvide beholdninger 2.533 578 6.054 6.892 5.277 Aktiver i alt 76.846 78.520 105.002 88.251 85.621 Egenkapital 33.364 31.472 44.738 39.951 39.506 Hensættelser, egenkapital 4.343 4.607 5.987 5.212 2.694 Langfristede gældsforpligtelser 26.996 28.910 30.701 32.304 33.855 Kortfristede gældsforpligtelser 12.143 13.531 33.576 10.784 9.566 Passiver i alt
76.846 78.520 115.002 88.251 85.621
Resultatopgørelse i procent 2013 2012 2011 2010 2009 Fordeling af indtægter i pct.: Bidrag og tilskud m.v. 12 13 10 10 8 Medlemskontingenter m.v. 4 4 4 4 4 PTU’s RehabiliteringsCenter 60 60 62 60 62 Handicapbiler og Køreskole 6 4 4 5 6 Ejendomsindtægter 11 12 12 11 12 Øvrige indtægter 7 6 7 7 6 Ekstraordinære indtægter 0 0 0 2 0 Finansielle indtægter 0 1 1 1 2 100 100 100 100 100 Fordeling af omkostninger i pct.: Medlemsaktiviteter 14 13 14 13 11 PTU’s RehabiliteringsCenter 60 62 62 61 61 Handicapbiler og Køreskole 7 5 6 9 8 Ejendomsomkostninger 7 8 3 3 3 Foreningsledelse og administration 11 11 13 13 13 Finansielle udgifter 1 1 2 1 4 Ekstraordinære udgifter 0 0 0 0 0 100 100 100 100 100
18
NØGLETAL 2013 PTU ÅRSBERETNING 2013
UDVALGTE NØGLETAL 2009-2013
Udvalgte nøgletal 2013 2012 2011 2010 2009
Antal aktive medlemmer 5.479 5.759 5.833 6.170 5.886 Antal støttemedlemmer 1.871 2.107 2.348 2.585 2.856 Indtægter fra arv m.v. (i 1.000 kr.)* 0 6.028 4.403 40 2.842 Antal behandlinger i RehabiliteringsCentret 115.500 108.176 115.911 113.191 110.025 Antal fuldtidsansatte 79 76 74 78 71 Afkast af værdipapirbeholdning i pct. 4,4 4,2 2,9 3,9 4 * indgår ikke i resultatopgørelsen
PTU ÅRSBERETNING 2013 NØGLETAL 2013
Patienter i PTU’s RehabiliteringsCenter Diagnose
Antal 2013
Antal nye 2013
Andre
56
6
Para-Tetraplegi
390
71
Polio
750
53
Trafik og Ulykke
84
8
Total
1.280
138
19
Design: ESSENSEN ® // Foto: Lars Just/PTU // TRYK: Scanprint // 2014
PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at:
• Trafik-, fritids- eller arbejdsulykke • Whiplash (piskesmæld) • Rygmarvsskade • Polio
• Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer
PTU driver derudover en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende, og et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap.
I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en skade efter:
Specialsygehuset er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Det beskæftiger ca. 60 medarbejdere og har som hovedopgave at behandle og genoptræne personer, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.
PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE Fjeldhammervej 8 • 2610 Rødovre • T +45 3673 9000 • www.ptu.dk