Livtag #5 2015 by UlykkesPatientForeningen

5 – 2015

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30

Mig og min hjælper For Lasse er hjælperen mere et redskab end en ven. Læs første artikel i Livtags nye serie om at have hjælpere tæt på.

s. 6

Adventshygge og julestemning! Ta’ med til Goslar – 30. nov. til 4. dec. 2015 I Goslar stråler juleglansen i god tid før jul og man forføres af julemusikanter i gader og stræder og af duften fra kanel, bagte æbler og brændte mandler ... Pr. person, inkl. halvpension i dbb. vær. . . . . . kr. 5.925,Ring og hør nærmere eller få inspiration til den næste tur på: www.liftbusrejser.dk ...

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

TLF. 66 11 31 31 WWW.LIFTBUSREJSER.DK • INFO@BERGHOLDT.DK

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

INDHOLD /14

Netværk for kvinder med rygmarvsskader

40 6 Lasse har hjælpere med distance

Guidet tour til hjælperordningen

Hvordan påvirker positiv affekt vores oplevelse af smerte?

Sund hele livet TEMA

Et højt selvværd er dit psykiske immunforsvar

Forstå smerten og få den til at fylde mindre

Snyd hjernen, spis smart

Få fitnesscenteret hjem i stuen

Hvert nummer

Et liv i andres hænder

Netværk for kvinder med rygmarvsskader

Nye bøger

Leder PTU’s partnere Medlem til medlem Brevkasse Opgavesiden Værd at vide Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

Merudgifter 42

5 14 15 18 32 38 43 45

PTU’s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU’s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU’s advokatgruppe består af. De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner.

PERSONSKADE?

Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig. Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være!

FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG

RING 70 30 10 14 www.personskade.dk

Ring og få gratis vejledning

36 73 90 95

hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00

En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 · DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk

HJÆLP TIL HJÆLP TIL HJÆLP TIL JÆLP TIL ERSTATNING? ERSTATNING? ERSTATNING? RSTATNING? Advokaterne STORE TORV 16

Telefon: 86 13 01 44 www.advokaterne-storetorv16.dk

Landets mest erfarne erstatningsadvokater

Hardu duværet været udsat udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har en tvist med dit forsikringsselskab? en tvist med dit forsikringsselskab? harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén énaf afvores vores specialister specialister ved påpå med vedatatringe ringe tlf.7015 70151000. 1000. Du Du kan også om osos påpå tlf. ogsålæse læsemere mere om www.erstatningsspecialisten.dk. . www.erstatningsspecialisten.dk

Har du været udsat for en ulykke, eller har du du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist ist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med r stor erfaring med Personskadeerstatning og deres sag. Mere end 3 mia. kr. Over 20.000 sager Specialister i Tag en gratis og uforpligtende snak personskader personskader per hvert åri erstatning mere endom2.000 skadelidte med HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største advokatfirmaer medmed med én af vores specialister ved atalle ringe på 125125 ansatte, somalle samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf48 48 jurister, jurister, som samarbejder inden for for en lang række juridiske specialer. række juridiske specialer. s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Få en gratis vurdering af din sag tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk .

015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.

RÅDGIVNING - når skaden er sket

36 års erfaring

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person specialiseret sig i erstatningsogfor forsikringsret. 125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden en lang skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende række juridiske sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført specialer. med disse retsområder. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk Vi yder kun bistand til skadelidte.

ndKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med atte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE uridiske specialer. A d v o k A t e r A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto b o rreg ko e rn g eAndsgeA d2e 423 b

telef A x 3367 6750

Ag 1b 3 0 h0u s ketØ .b 126 e n h4 Akvbnh k

w w w. e l m e r - A d v. d k

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

LEDER // LIVTAG #5 – 2015

Til kamp for vaccine For halvanden måned siden tydede alt på, at kampen mod polio endelig var ved at være vundet. DR P1 bragte to fremragede programmer om polio, og i et af programmerne gav afdelingslæge Peter H. S. Andersen fra Statens Seruminstitut udtryk for, at 2015 kan blive året, hvor polio bliver udryddet helt. Blandt andet takket været den massive støtte som Rotary med bistand fra Bill og Melindas Gates Foundation har præsteret verden over og WHO’s utrættelige arbejde. Men fire uger senere i Ukraine, få timers flyvetur fra Danmark, meldte myndighederne om to udbrud af polio, og siden har WHO og de lokale myndigheder advaret mod, at der kan komme flere tilfælde i Ukraine. Stort set samtidig kom der melding om, at der for første gang i mere end et år var fundet et nyt poliotilfælde i Afrika. Og i skrivende stund er der netop konstateret nye tilfælde i Afganistan og Pakistan. I Ukraine er årsagen både den igangværende krig, og at de ukrainske forældre er bange for at lade deres børn blive vaccineret. De frygter bivirkning erne. I Afrika handler det om mangel fuld infrastruktur og krigslignende handlinger.

Mange fravælger vaccination Debatten om bivirkninger i forbindelse med vaccinationer findes i mange lande. Forældre fravælger vaccination af deres børn. Når forældrene fravælger vaccinationerne, påtager de sig samtidig et stort ansvar. Manglende vaccination medfører en risiko for, at både deres eget barn og andre børn kan blive alvorligt syge eller i værste fald dø. I Danmark er det mellem 10 og 15 % af alle børn, der ikke bliver vaccineret, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler. I Ukraine er det knap 15 %, som bliver vaccineret! Her er der virkelig risiko for en epidemi. Omkring 10.000 danskere lever med følgerne af den polio, de fik som børn. Hver og en er et levende vidne om, hvorfor børn skal vaccineres. Siden Danmark begyndte at vaccinere i 1956, blev de voldsomme epidemier slået ned, og det sidste danske poliotilfælde kom i 1976. Polioforeningen er den eneste organisation under DH, der har et udspring i epidemier, som er bekæmpet med effektiv vaccine. Vi har derfor en høj grad af legitimitet, når vi udtaler os om

vaccination mod polio. Den position skal vi selvfølgelig benytte til gavn for dem, der er uvaccinerede og for at gøre opmærksom på os selv. Det er åbenbart, at vi skal agitere for poliovaccination. Men skal vi gå læng ere? Forældre fravælger jo ikke alene poliovaccination af deres børn, men også andre vaccinationer. Skal vi som polioforening tage stilling også til vaccinationsprogrammet i Danmark mere generelt? Nemlig at man skal vaccinere sine børn! Mod polio, difteri, stivkrampe, meningitis og kighoste? Bestemt, ja! Og mod mæslinger, fåresyge og røde hunde? Ja, mener de fleste. Men hvad med HPV mod livmoderhalskræft? En stillingtagen kan give Polioforening en en helt ny aktualitet og opmærksomhed. Men går vi ned ad den vej, vil vi også få øretæver fra dem, der af forskellige grunde fravælger vaccina tioner. Det er ikke sikkert, at vi orker den diskussion. Men måske skulle vi.

Niels Balle, Formand for PTU

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk Annoncetegning: Dansk Mediaforsyning, Elkjærvej 19, 8230 Åbyhøj. tlf. 7022 4088, – info@dmfnet.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag: 6.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 7.12.2015 Deadline: Redaktion 2.12.2015 Annoncer 2.12.2015.

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

6 LIVTAG sætter i de kommende numre fokus på hjælperordninger. Hvordan er det at have hjælpere omkring sig i både hverdagen og i livets store og svære stunder. Vi har talt med en række medlemmer, der har hver deres måde at have hjælpere på.

LASSE HAR HJÆLPERE MED DISTANCE AF Martin Hungeberg — FOTO Anita Graversen

Rygmarvsskadede Lasse Larsen er bund rutineret i disciplinen at have hjælpere. Men det betyder ikke, at det har været gnidningsfrit at lukke andre ind i sit hjem og ind i sin hverdag. Den 48-årige århusianer stødte i begyndelsen ind i udfordringer, der endte med at definere hjælperen mere som et redskab end som en ven.

Terrassen foran huset skulle danne ramme om Lasse Larsens nye tilværelse med hjælpere, men sådan blev det aldrig. Efter ulykken i 2000 kom århusianeren hurtigt til erkendelsen, at hjælpere ikke fungerer som tætte venner.

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

Lasse Larsens nybyggede hus akkurat nord for Aarhus blev finansieret af erstatningspengene, han fik udbetalt efter sin ulykke. Skræddersyet til at rumme to små børn, hans kone og det nye liv bundet til en kørestol uden udsigt til bedring. Kun akkurat i læ af de spæde bøgehække blev en terrasse anlagt foran huset. Den rygmarvsskadede Lasse Larsen forestillede sig, at hans liv med hjælpere omkring sig skulle tage sit udspring her. ”Jeg havde ansat to mandlige hjælpere. Begge på min egen alder, fordi jeg tænkte, det var mest naturligt sådan. Jeg forestillede mig, vi skulle sidde på terrassen, når det var godt vejr. Drikke øl sammen, grille og se fodbold. Blive en form for kammerater,” forklarer Lasse Larsen. Men det viste sig, at den lille familie ikke var gearet til at lukke et nyt menneske ind i inderkredsen. ”Der gik ganske få måneder, før jeg erfarede, at det aldrig kunne blive, som jeg havde forudset. I begyndelsen spiste hjælperen aftensmad sammen med os og var en del af familielivet, når det blev allermest privat. Men gradvist var vi nødt til at sætte begrænsninger og lave regler for at få hjælperen på afstand. Det var svært at affinde sig med for alle parter,” husker den 48-årige århusianer.

Det endte med, at Lasse Larsen og hans daværende kone måtte gentænke deres måde at have en ekstra mand i huset på. ”Hjælperne var ganske simpelt for tæt på os, og det var begyndt at irritere os grænseløst, selvom de var søde og rare mennesker. Der skulle ske noget, og en dag blev vi enige om at bygge ud. Hjælperen fik et rum i den ene ende af huset, og der kom døre imellem, så der kunne lukkes af og skabes en privatsfære, når der var brug for det. Så var grænserne tegnet op.”

Vil selv forme hjælpere Det var afgørende, at den mindre gode start med hjælpere kunne veksles til en mere tålelig ordning for Lasse Larsen. Og det skulle blive en tilfældighed, der gjorde, at den rygmarvsskadede århusianer fandt den helt rigtige formel på hjælpersituationen. ”En vikar skulle have en vagt hos mig, men han blev forhindret. Han ringede og forhørte sig, om det var okay, han sendte sin datter i stedet. Det accepterede jeg og fandt ud af, at det fungerede ganske godt med yngre kvinder. De har generelt andre forventninger til jobbet,” fortæller Lasse Larsen.

LIVTAG #5 – 2015

I 15 år har Lasse hovedsageligt ansat kvindelige hjælpere i begyndelsen af 20’erne, der er ikke er bundet af noget, men typisk på vej videre i livet i form af uddannelse eller job.

Ulykke skete til polterabend I 2000 skal Lasse Larsens eks-kones bror giftes, og han er inviteret til polterabend. Inden festlighederne for alvor er gået i gang, har deltagerne drukket et par genstande og står foran en klassisk polterabenddisciplin i form af en udendørs forhindringsbane. ”Vi kommer til en bro, som går over en sø. Der er svejset to planker på broen, som vi skal springe mellem. Det bliver min tur. Jeg forsøger at komme fra den ene til den anden. Men jeg bliver fanget med en fod på hver planke. Afstanden er længere end et normalt skridt, og jeg mister balancen. Så falder jeg. Tre meter ned, med hovedet først,” forklarer Lasse Larsen, der på ulykkestidspunktet er 33 år og har to små børn. Under ham venter søens grumsede vand, som ikke måler mere end cirka 70 centimeter til bunden. Nøjagtig hvad han tænker på vej ned, er slettet fra Lasse Larsens hukommelse, men han husker i glimt, hvordan han ligger med hovedet nedad i vandet: ”Jeg begynder at sluge vand, og jeg er ikke i tvivl om, at der er noget helt galt. Jeg må have ramt bunden.” Og han har ret, der er noget helt galt. Nakken er brækket ved femte og sjette nakkehvirvel, og Lasse Larsen bliver etapevis bevidst om, at han er lam fra brystet og ned.

Nu kunne han for alvor sætte sit liv med hjælpere i system. I 15 år har han hovedsageligt ansat kvindelige hjælpere i begyndelsen af 20’erne, der er ikke er bundet af noget, men typisk på vej videre i livet i form af uddannelse eller job. ”Som hovedregel har jeg kun en hjælper ansat i et halvt til et helt år. Så der er stor udskiftning, men det giver en god fleksibilitet,” fortæller århusianeren, der har haft hjælpere 24 timer i døgnet, siden han blev skilt fra sin kone i 2006. Skal Lasse Larsen ansætte en ny hjælper, springer han over dem, der har erfaring. ”Jeg vil gerne selv kunne forme dem. Hvis man har erfaring som hjælper, så har man både nogle forventninger og arbejdsgange med sig fra tidligere. Jeg har en række fikspunkter, der skal være opfyldt, men i virkeligheden kræver jeg ikke så meget. Nøglen er, at jeg kan lære dem op og samtidig vise, hvordan jeg fungerer bedst.”

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

I de 15 år, Lasse Larsen har haft hjælpere, har ingen ytret deres utilfredshed over de skarpe linjer, han har sat op. Tværtimod modvirker det en lang række dilemmaer og konflikter, mener den rygmarvsskadede århusianer.

En nøje afmålt distance Lasse Larsen sørger altid for, at der er en nøje afmålt distance til hjælperen. Det kan være vanskelig at kapere for andre mennesker. ”Det oplever jeg i min egen familie. Min mor vil gerne have hjælperen til bords, når jeg besøger mine forældre. Men den går ikke. Inden vi tager af sted, har jeg typisk aftalt med hjælperen, at hun skal gå ovenpå med sin mad eller opholde sig i et andet rum end os,” forklarer Lasse Larsen. Han kan sagtens sætte sig ind i, at hans fremgangsmåde kan virke mærkværdig og endda stødende på andre, der ikke selv har en hjælper.

”Det kan sikkert være svært at forholde sig til, for hvor går grænsen? Skal jeg være venner med min hjælper? Er hun pludselig en del af familien? Der er jeg nødt til at sætte grænser. Ellers begrænser jeg mig selv i mit samvær med andre mennesker og sætter hjælperen og folk omkring mig i unødige dilemmaer.” Derfor er Lasse Larsen helt bevidst om, hvad hjælperens opgaver består i: ”Det er vigtigt med klare linjer. Distancen var endnu større, da vi havde små børn. Hjælperen skulle ikke agere barnepige for dem, læse bøger for dem eller lege med dem. Det var ikke deres opgave, ligesom det heller ikke er deres opgave at være en del af familien i dag.” De stramme regler gør dog ikke, at forholdet til den ekstra kvinde i huset er koldt og kynisk. ”Vi har det sjovt sammen, griner og taler om det meste. For det er naturligvis også afgørende, at der er kemi. Men jeg har gjort det klart fra begyndelsen, at vi ikke skal være bedste venner, men have et kollegialt forhold. Har man ambitioner om at gøre noget godt for andre, bruge sine empatiske evner og redde verden, så er det ikke her, man skal være. De er mine ben, arme og hænder. Det er først og fremmest den funktion, de har,” slutter Lasse Larsen.

LIVTAG #5 – 2015

GUIDET TOUR TIL HJÆLPERORDNINGEN En BPA – i daglig tale hjælperordningen – er en livskvalitetsgivende foranstaltning for flere tusinde danskere, der har hjælpere omkring sig til at klare alt det, de ikke selv magter. Livtag har taget temperaturen på ordningen og spurgt en socialrådgiver, hvordan man bedst gør sig som arbejdsleder med BPA, og hvad man skal være særligt opmærksom på som bruger.

I sluthalvfjerdserne etablerede man i Aarhus en hjælperordning på forsøgsbasis for yngre, fysisk handicappede, der ønskede deres tilværelse på institution udskiftet med én i egen bolig. Det altoverskyggende mål var at skabe verdens bedste hjælperordning og op gennem ’80erne blev mange af ’70ernes erfaringer skrevet ind i først bistandsloven og senere serviceloven i 1998. Kimen blev lagt til hjælperordningen, der i dag går under navnet Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), men stadig er en uundværlig medspiller i mange menneskers liv.

”Hvis ledsagerordning, hjemmehjælp og måske socialpædagogisk bistand samlet set ikke kan dække behovet, er en BPA den bedste løsning,” forklarer Bente Elton Rasmussen, der er socialrådgiver i PTU. ”BPA’en (jævnfør servicelovens §96, red.) er en løsning, der kommer ind i billedet, når alle andre muligheder for hjælp til en borger med væsentlig funktionsnedsættelse er udtømt. Hvis ledsagerordning, hjemmehjælp og måske socialpædagogisk bistand samlet set ikke kan dække behovet, er en BPA den bedste løsning,” forklarer Bente Elton Rasmussen, der er socialrådgiver i PTU. Bente Elton Rasmussen har hver dag kontakt med medlemmer af PTU og lægehenviste patienter i PTU’s RehabiliteringsCenter. En del af samtalerne omhandler netop mulighederne for at få hjælp i hverdagen. Hun opfordrer til, at man

Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver i PTU.

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

tager sagen i egen hånd og kontakter kommunen, hvis man ønsker at komme i betragtning til at få en BPA: ”Er man i forvejen i systemet, foretager kommunen opfølgninger, hvor der ses på, om man skal have mere hjælp. Men i nogle tilfælde skal man selv aktivt tage kontakt for at gøre opmærksom på, at man har behov for en hjælperordning.” Når det vurderes, om man er berettiget til en BPA og hvor mange timer, man kan få bevilliget, er det ikke udelukkende grader af funktionsnedsættelse, der sættes fokus på. ”Der bliver taget udgangspunkt i ens fysiske formåen, men andre forhold tæller også med. Har man for eksempel et arbejde eller megen aktivitet i sit liv, hvor man skal bruge en hjælper, tages det med i den samlede vurdering.”

Arbejdsgiver eller arbejdsleder En anden forudsætning for at få en BPA er, at man kan fungere som arbejdsleder for et hjælperteam. Det betyder, at man blandt andet skal stå for planlægning af tider, arbejdsplaner og ansættelse af nye hjælpere. Det er også en mulighed at være arbejdsgiver, hvor yderligere administrative opgaver og lønudbetaling følger med. ”Arbejdsgiveransvaret kan man udlicitere til mindre private firmaer og større foretagender som LOBPA, Handicapformidlingen eller Bruger-Hjælper Formidlingen. Snitfladerne for, hvornår opgaverne er hos arbejdslederen eller arbejdsgiveren er altid en balancegang, så det er vigtigt at gøre sig klart, hvem der har ansvaret for hvilken del,” forklarer PTU-socialrådgiveren. Vil man overlade arbejdsgiveransvaret til et privat firma, bør forholdene undersøges nøje, inden man indgår en aftale. ”Der findes desværre enkelte brodne kar, som der gør i alle brancher. Hvis et firma eksempelvis lokker med, at man selv får en fortjeneste ud af at overlade sin BPA-ordnings lederansvar til dem, så bør alarmklokkerne absolut ringe,” pointerer Bente Elton Rasmussen.

Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen taler med Farhad Nejad i PTU’s træningscenter Marselis borgcentret i Aarhus. Hun har daglig kontakt med mennesker med BPA-ord ning, men også uden BPA-ordning som Farhad Nejad.

LIVTAG #5 – 2015

Firmaerne har forskelligartede profiler, og det er i alle tilfælde relevant at se på, hvad de hver især har at tilbyde, så der ingen ubehagelige overraskelser opstår. ”Generelt skal der være helt klare linjer. Nogle firmaer tager sig udelukkende af løndelen, mens andre har hele pakken med kontaktaftaler, vejledning og anden hjælp efter behov. I sidste ende er det op til borgeren selv at vælge modellen, der passer bedst.”

Kemien er altafgørende ”Får man en BPA handler det om at finde en balance i at være leder for hjælpere i hverdagen, men stadig fungere som menneske. Her er det vigtigt at afstemme, hvad der forventes af hjælperne. Spiser man sammen? Hvem laver mad? Opholder hjælperne sig på et hjælperværelse? Sidder de ved siden af dig til familiefester? Fastlægger man sin stil og behov tidligt, vil der komme færre gnidninger i det lange løb,” fortæller Bente Elton Rasmussen og fortsætter: ”Mange hjælperrelationer er først og fremmest professionelle, men det er op til den enkelte at tage stilling til, hvad der passer bedst ind.”

”Der findes desværre enkelte brodne kar, som der gør i alle brancher. Hvis et firma eksempelvis lokker med, at man selv får en fortjeneste ud af at overlade sin BPA-ordnings lederansvar til dem, så bør alarmklokkerne absolut ringe,” pointerer Bente Elton Rasmussen. Skal socialrådgiveren pege på én ting, der skal vægtes særligt højt i en hjælperrelation, så er hun klar i mælet: ”Kemien. Den er altafgørende og skal prioriteres. Hjælperne kommer ekstremt tæt på, og det bliver vanskeligt, hvis man ikke kan sammen med de mennesker, man for mange brugeres vedkommende færdes med mange timer i døgnet,” siger Bente Elton Rasmussen. Selvom BPA’en er til for at hjælpe borgere, som har et soleklart behov, kræves der også meget den anden vej. ”Det er en stor opgave at have en BPA-ordning, hvad enten man er arbejdsgiver eller arbejdsleder. Vores erfaring er, at det kan sammenlignes med at være leder i en mindre virksomhed. Derfor anbefaler vi, at man sætter sig grundigt ind i, hvad der kræves af en arbejdsleder. Men først og fremmest skal man huske på, at BPA’en er en rigtig god ordning, som giver meget fleksibilitet i livet og den nødvendige hjælp til dem, der har brug for det,” slutter Bente Elton Rasmussen.

FAKTA 1.

Der er som udgangspunkt ingen nedre grænse for timeantallet i en BPA.

2. Man skal være fyldt 18 år for at kunne komme i betragtning til BPA-ordning jævnfør servicelovens §96, mens der som udgangspunkt ingen øvre aldersgrænse er.

3. Hjælperordningen og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er én og samme ting.

I 2009 trådte den nuværende BPA-ordning i kraft med muligheden for at udlicitere arbejdsgiveransvaret, men selv beholde arbejdslederansvaret.

Bente Elton Rasmussen anbefaler, at man som borger med en BPA-ordning kan søge relevant rådgivning på bpa-arbejdsgiver.dk.

LIVTAG #5 – 2015

Sådan bliver du PTU Partner

BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/bliv_partner

top partnere

erhvervs

partnere

Kontakt Dansk Mediaforsyning på tlf. 7022 4088 eller via e-mail info@dmfnet.dk hvis du har spørgsmål.

TOPPARTNER – 18.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring – Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer – Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag – PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER – 10.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s magasin Livtag

LIVTAG #5 – 2015

TIL

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

SÆLGES

3 GODE GRUNDE TIL AT KØBE DETTE SOMMERHUS

SÆLGES

1. Nyere og velholdt 2. Handicapvenlig 3. Overkommelig have

Handicapvenligt sommerhus i Kaldred – roligt kvarter Gå ind på: www.nybolig.dk/sager/fritidshus/4593/ mejsevej/100530/3082660 hvis du vil se flere billeder, bestille salgsopstilling eller fremvisning.

El-scooter model Cityliner 310 Pæn og velholdt el-scooter sælges. Batteriet er netop udskiftet. Kappe til at trække over medfølger. Faktura haves. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Hans Hansen, tlf. 2447 7605

LIVTAG #5 – 2015

HVORDAN PÅVIRKER POSITIV AFFEKT VORES OPLEVELSE AF

SMERTE?

PSYKOLOGISK SMERTEFORSKNING har længe undersøgt, hvordan psykologiske faktorer påvirker vores oplevelse af smerte. Der findes en del studier om emnet, og det er efterhånden anerkendt, at smerte udover at være en fysisk tilstand også påvirkes af vores følelser og tanker.

AF Sophie Lykkegaard Ravn, psykolog og ph.d.-studerende, Syddansk Universitet og PTU

Inden for det kroniske smerteområde har forskningen i særlig grad fokuseret på, hvordan negative, psykologiske faktorer som katastrofetanker og angst for bevægelse kan have en negativ effekt på smertetilstanden og kan medvirke til både at udvikle og vedligeholde kroniske smerter.

Tilstedeværet af negative faktorer som disse er desuden relateret til et lavere funktionsniveau og flere psykologiske følgeproblematikker som eksempelvis symptomer på depression. Negativ affekts betydning for smerte har således fået stor opmærksomhed. Men hvad med positiv affekt – hvilken rolle spiller disse faktorer for smerte? En nyligt publiceret oversigtsartikel samler den tilgængelige viden på området.

LIVTAG #5 – 2015

17 Hvad er positiv affekt? Positiv affekt er et paraplybegreb, der både betegner tilstande af behageligt, positivt humør, der anses som relativt stabilt, og positive følelser som er mere kortvarige og intense oplevelser. Positiv affekts relation til bedre sundhed generelt er veldokumentet, og inden for smerteområdet er der det seneste årti kommet meget mere fokus på denne vinkel. Nedenfor vil jeg kort beskrive nogle af konklusionerne i oversigtsartiklen ”The Role of Positive Affect in Pain and Its Treatment” af Patrick Finan og Eric Garland fra 2015.

Man vurderer altså smerten som lavere, hvis man er i positiv humør. Positiv affekt beskytter mod akut smerte I eksperimentelle studier, hvor deltag erne udsættes for en smerteoplevelse (eksempelvis hånden i isvand), er det veldokumenteret, at hvis man udsættes for stimuli før smerten, som giver positiv affekt, så er man mindre sensitiv for smerten. Man vurderer altså smerten som lavere, hvis man er i positivt humør. Et eksempel på dette blev givet til en netop afholdt smertekonference arrangeret af ”the European Pain Federation” i Wien, hvor den hollandske smerteforsker Madelon Peters beskrev et af sine egne studier om emnet. Her blev 50 % af deltagerne introduceret for en positiv stimuli, der gjorde dem glade, før de blev udsat for smerte. De resterende 50 % blev ikke udsat for noget, før de blev præsenteret for samme smerteoplevelse. Herefter blev begge grupper bedt om at vurdere, hvor ondt det gjorde. Her fandt Peters og hendes kollegaer, at dem, der havde været udsat for den positive stimuli før smerteoplevelsen,

vurderede, at de havde mindre ondt end dem, der ikke havde været udsat for positive stimuli. Dr. Peters argumenterede blandt andet med baggrund i dette for, at positivt humør i et sådan set-up er smertestillende og dermed beskytter mod akut smerte.

Positiv affekt beskytter også mod kronisk smerte En anden type studier undersøger, hvordan positiv affekt har betydning for kronisk smerte. Her udsætter man således ikke personer for akut smerte, men undersøger derimod mennesker, som har kroniske smerter. Finan og Garland sammenfatter i deres oversigtsartikel, at positiv affekt også lader til at beskytte mod kroniske smerter og relaterede problematikker. Dette ses f.eks. ved, at personer med kroniske smerter og høje niveauer af positiv affekt har et højere funktions niveau med mere socialt engagement. Ligeledes menes det, at positiv affekt fremmer en mere effektiv håndtering af smerterne. Et eksempel kunne være en mere accepterende tilgang til smerterne, hvor man accepterer, at smerterne er til stede, men samtidig forsøger at øge og fokusere på de positive elementer i sit liv. Professor Liesbet Goubert fra Belgien argumenterede i sit oplæg på smertekonferencen i Wien for værdien af netop accept. Hendes undersøgelser peger på, at personer, der accepterer deres situation og er positive på trods af mange smerter, har et højere funktionsniveau end personer, der ikke accepterer deres situation på samme niveau. Et andet studie peger på, at accept også er relateret til mere livskvalitet for personer med kroniske smerter.

Og hvad kan man bruge den viden til? Overstående viden ligger til grund for nyere psykologiske terapiformer, der adresserer accept, positivitet, værdier og andre målsætninger end at blive fri for smerterne. Et grundlæggende udgangspunkt for disse er, at man ikke behandler smerterne direkte, men derimod fokuserer på at lære at leve med dem og håndtere dem bedst muligt, så man optimerer sit liv gennem fokus på livsværdier og ønskede mål. Det handler altså om at re-orientere den enkeltes fokus til de positive elementer i livet. Peters, som fandt, at glæde før akut smerte virker smertestillende, argumenterede også for, at positive elementer i behandlingen måske kan være smertestillende i sig selv. Det betyder, at man muligvis kan sænke smerterne ved at fokusere på at optimere positiv affekt både i selve behandlingssessionerne og i personens liv generelt, og at øget glæde måske i sig selv vil lede til, at man vurderer smerterne som lavere.

Forskningsprojekt på PTU PTU har det seneste halvandet år i samarbejde med Syddansk Universitet haft et behandlingsprojekt for personer med nakkesmerter, som netop handler om værdier, mål og smertehåndtering. Projektet er for personer, der har pådraget sig en piskesmældslignende skade inden for de seneste seks måneder, som har givet nakkesmerter. Det handler primært om at sætte værdibaserede målsætninger og optimere sit livsindhold på trods af de mange smerter. Vi kender ikke resultaterne endnu, men vi håber, at studiet vil bidrage med viden inden for dette meget spændende felt.

BREVKASSE // LIVTAG #5 – 2015

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer. BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

KAN MIN INVALIDEBIL SKIFTE STATUS? Jeg fik tilkendt invalidebil for syv år siden og søgte efter de seks år om udskiftning af bilen. Det var min sjette invalidebil. Denne gang fik jeg afslag med den begrundelse, at jeg kunne bruge flextransport og DSB handicapservice. Jeg bor på en ø og kan ikke lige benytte mig af en sådan ydelse, og jeg er ikke i stand til at bruge offentlig transport. Jeg deltager i mange aktiviteter både her og på fastlandet og mit kørselsbehov er nøjagtig det samme som tidligere. Jeg har hofte- og knæproteser og en del slidgigt i det hele taget. Jeg fik tilbud om en invalideknallert, som jeg har takket nej til. Hverken min læge eller jeg selv mente, jeg kunne bruge en sådan. Sagen blev anket, og efter 6 måneder fik jeg igen afslag. Samtidig fratog kommunen mig retten til at få tilskud til vægtafgiften, idet bilen ikke længere var en invalidebil, når jeg ikke var berettiget til en nyanskaffelse. Hvis jeg selv anskaffer en bil, vil jeg heller ikke få tilskud til automatgear, hvilket jeg fik i både min nuværende og tidligere biler.

Mit spørgsmål til jer er nu: Kan min nuværende bil pludselig skifte status fra at være en invalidebil til ikke at være det? Kære medlem Tak for din henvendelse. Svaret på dit spørgsmål, om invalidebil kan ændre status, så den ikke længere er invalidebil, er meget kort, ja. Begrebet invalidebil bruges dog ikke i lovgivningen, men mange kalder det en invalidebil, når de har fået støtte til bilen via kommunen. Ifølge loven skal man være berettiget til støtte til bil for at få at få fritagelse for vægtafgift/grøn ejerafgift. Da kommunen ikke længere finder, at du er berettiget til bilstøtte, bortfalder fritagelsen for vægt- og ejerafgift jævnfør loven. Med hensyn til automatgear, vil du godt kunne få bevilget dette i en kommende bil, hvis det er et kørekortskrav, og du ansøger din kommune igen. Er det ikke et kørekortskrav, er det op til kommunen at vurdere, om der er et skåne-

hensyn, som gør dig berettiget til at få støtte til automatgear. Hvis du har behov for at køre med automatgear for at køre sikkert i trafikken, kan du få krav om at skulle køre med automatgear ved at gå til egen læge og få udfyldt en kørekortattest. Husk pasfoto! Lægeattesten afleverer du på borgerservice og oplyser, at det er med henblik på at komme til vejledende helbredsmæssig køretest. Det tager i øjeblikket ca. et halvt år at få krav i kørekortet. Herefter må du ikke køre biler, som ikke har automatgear. Jeg håber, mit svar er tilstrækkeligt, ellers er du velkommen til at kontakte mig igen. Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut PTU Handicapbiler

KAN JEG HÆVE KØBET? Jeg har købt en bil hos en mindre bilforhandler. Vi aftalte, at jeg skulle have leveret bilen inden en helt bestemt dato, men der er nu gået næsten 4 måneder efter denne dag. Hver gang jeg har henvendt mig til forhandleren, er han kommet med en ny forklaring på, hvorfor jeg ikke kunne få bilen endnu. Det er særdeles utilfredsstillende, fordi jeg på grund af mit handicap er meget afhængig af at have en bil. Jeg vil gerne spørge, om jeg kan opsige købet? Hvis dette ikke er en mulighed, kan jeg så i stedet forlange en lånebil, mens jeg venter på at få bilen leveret? Kære medlem. Ja, det er muligt at hæve købet. Når en vare ikke bliver leveret i rette tid, kan man anvende reglerne i Købelovens §§ 74 og 75. Det fremgår af disse regler, at man under visse forudsætninger kan hæve købet: Da du ikke har modtaget din bil til den tid, som du oprindeligt har aftalt med forhandleren, har du mulighed for i et brev at give denne en ny rimelig frist (et rykkerbrev). Hvis denne frist ikke overholdes, kan du herefter afbestille bilen. Hvis du imidlertid vælger at fastholde købet, skal jeg gøre opmærksom på muligheden for at kræve erstatning for dit tab som følge af forsinket levering. Jeg kan dog ikke på det foreliggende grundlag be-dømme, om du kan få en sådan erstatning. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt du kan kræve en lånebil, indtil den nye bil er kommet, er det min vurdering, at det ikke efter de gældende regler er en mulighed. Noget helt andet er, at jeg synes, at det ville være rimeligt, om der blev stillet enten en lånebil – eller en anden type kompensation – til din rådighed i den situation, du står i for øjeblikket. Jeg vil derfor opfordre dig til straks at kontakte forhandleren og spørge om muligheden herfor. Jeg skal herudover gøre opmærksom på muligheden for at tage kontakt til Ankenævnet for Biler, se på www.bilklage.dk. Her er bl.a. mulighed for at oprette en klage på deres hjemmeside, hvis du ønsker dette. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

Kan jeg klage over Arbejdsskadestyrelsens udtalelse? Jeg har fået et piskesmæld efter en alvorlig trafikulykke for 4 år siden, hvor en anden bil kørte ind i min. Jeg har fået en erstatning fra modpartens forsikringsselskab, som jeg ikke er tilfreds med. De har fx givet mig en meget lav erstatning for det mén, jeg har efter ulykken (10 %). Selskabet siger, at de har truffet deres afgørelse på baggrund af en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, som de havde indhentet og vil ikke lave om på den. Arbejdsskadestyrelsen siger, at deres udtalelse kun er vejledende, og at man derfor ikke kan klage over den. Kan jeg nu ikke på nogen måde få ændret Arbejdsskade styrelsens udtalelse, og er der ellers noget, jeg kan gøre for at få en højere erstatning? Kære medlem. En udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen er ikke en afgørelse, men har, som du nævner, alene vejledende karakter for forsikringsselskaberne. Den kan derfor ikke påklages til hverken Ankestyrelsen eller anden myndighed. Det er alene muligt at opnå en fornyet vurdering fra styrelsen, hvis der foreligger nye oplysninger i sagen, - dvs. i de tilfælde hvor den helbredsmæssige eller sociale og erhvervsmæssige situation ændrer sig efter, at udtalelsen er afgivet. Da forsikringsselskabet ikke ønsker at ændre deres afgørelse, er den eneste mulighed at anlægge sag ved domstolene. Overvejer man et sagsanlæg, er det altid vigtigt at rådføre sig med en advokat med speciale inden for det relevante område. Det gælder ikke mindst i sager vedrørende piskesmæld. PTU anbefaler de advokater med speciale i erstatningsret, der fremgår af hjemmesiden, se på www.ptu.dk. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

TEMA // SUND HELE LIVET

SUND HELE LIVET Sundhed er meget mere end gulerødder og hård træning. Spørger man WHO, er sundhed intet mindre end: EN TILSTAND AF FYSISK, MENTAL OG SOCIAL VELVÆRE. Denne flotte sætning har været udgangspunktet for det tema, vi startede i seneste nummer af Livtag og fortsætter de kommende sider. Vi har forsøgt at komme godt rundt om begrebet sundhed og talt med en række fagfolk og medlemmer om, hvordan vi kan nærme os tilstanden af generel velvære. I dette nummer kan du møde bog aktuelle KISSER PALUDAN, der har bud på, hvordan du styrker dit selvværd og dermed dit psykiske immunforsvar.

Kostvejleder KATRINE FOXDAL fortæller i et dobbeltinterview med CECILIA HYNNEKE JENSEN, hvordan du lykkes med at holde vægten eller endda smide nogle kilo, selvom du har begrænsede træningsmuligheder.

Og endelig kan du i et interview med fysioterapeut SIMON KIERKEGAARD, der har specialiseret sig i smertebehandling, læse om, hvordan du kan håndtere det, når smerterne står i vejen for det aktive liv. God læselyst!

LIVTAG #5 – 2015

21 AF Merete Rømer Engell — FOTO PR

Et højt selvværd er dit psykiske immunforsvar Hvis vi bare var lige så kærlige og tålmodige over for os selv, som vi er over for vores børn og bedste venner, så var vi nået rigtig langt, mener cand. psych. og terapeut Kisser Paludan. Hun er aktuel med en guide til styrket selvværd.

”Styrk dit selvværd på 8 uger,” står der på forsiden af den nye selvhjælpsbog. Det lyder måske en anelse poppet, og forfatter og cand. psych. Kisser Paludan medgiver da også, at man skal have 8 uger med god tid foran sig, og at man ikke for altid kan fikse tit selvværd. ”Selv jeg, som har arbejdet med det her i næsten 30 år, er fortsat opmærksom på mine mønstre. Hvis du vil tabe dig, skal du først elske din krop og se skønheden i den, også selv om du måske synes, der er nogle kilo for meget. Du skal simpelthen elske dig selv, som du er, og ikke først når du har bevist, at du kan smide 10 kilo,” siger hun. Og det er lige præcis her vi mennesker ofte går fejl, mener psykologen og terapeuten. Vi roder selvværd og selvtillid sammen og tror, at vi kan præstere os ud af et dårligt selvværd, men det kan vi ikke. ”Selvværd er kærligheden til det menneske, du er uden at gøre noget, hvorimod selvtillid er det du får, når du er god

til noget. Begge dele er rare at have, men hvis vi tror, at vi kan præstere os til et bedre selvværd, går vi galt i byen,” siger hun.

Når andre overskrider mine grænser Men hvorfor er højt selvværd så vigtigt for vores sundhed og livskvalitet? Højt selvværd er ifølge Kisser Palludan det bedste psykiske forsvar, man kan give sig selv, og har man det ikke, væltes man meget nemt omkuld af livets store og små udfordringer og alle de negative tanker og frygt for fremtiden, de ofte medfører. Man undgår også lettere offerrollen, som vi alle sammen har en tendens til indimellem at falde i. ”Jeg kunne forestille mig, at det med at undgå offerrollen, er endnu sværere, hvis man har et fysisk handicap. Vi andre falder i hele tiden, og hvis man har været udsat for en ulykke eller har fået en sygdom, så er der jo en helt klar

TEMA // SUND HELE LIVET

”Ved at placere os selv i offerrollen, fratager vi os selv kraft og styring over eget liv. Vi må gerne have en reel sorg over noget, der er sket, men hvis vi hænger fast i det og bliver et offer, nedbryder vi os selv”, siger Kisser Paludan.

LIVTAG #5 – 2015

sig selv, når man igen og igen dømmer sig selv alt for hårdt. uretfærdighed, som det kræver meget stor psykisk styrke at Og så skal man være opmærksom på, at vi hele tiden spejler acceptere og komme videre fra. Men tag ikke fejl, vi skal alle hinanden. Derfor er man nødt til selv at finde sig til rette sammen arbejde med det her,” siger Kisser Paludan. med sin situation, før man kan forvente, at andre virkelig I bogen giver hun et meget dagligdags eksempel. For kender respekterer den. Har man fx valgt at gå hjemme og passe vi ikke alle sammen følelsen af ikke at blive mødt med resine børn i stedet for at være ude på arbejdsmarkedet, og spekt – af det offentlige system, af chefen og måske også hviler man i den beslutning, så vil de fleste mennesker omendda af en ven eller et familiemedlem? Til det siger forfatkring en også respektere beslutningen. Men er man dybest teren og psykologen: set ikke selv tilpas med ”Hvis vi mødes med sin rolle, måske fordi mangel på respekt, må ”Selv umiddelbart uskyldige sætninger man ikke synes, man vi altid spørge os selv: som: Jeg ville ønske, at vi havde haft lever op til sine forældres ”Hvad er det ved mig en bedre sommer og lignende, som vi eller veninders forventselv, jeg ikke respekteninger til en, så vil man rer, siden jeg åbenbart hører konstant,” mener Kisser Paludan udstråle denne utilpassignalerer over for andre, ødelægger noget i os selv og i andre. hed med rollen, selv om at mine grænser kan man siger, at det er det overskrides?” bedste, man har gjort. Det er i sådan en Dermed vil det, ifølge Kisser Paludan, være tæt på umuligt at situation vigtigt at sige fra, men det er ifølge psykologen lige opnå den respekt, man synes, man har krav på. så vigtigt at kigge på sine egne signaler: ”Det samme er tilfældet med et handicap eller en kronisk ”Ved at placere os selv i offerrollen, fratager vi os selv sygdom. Hvis man selv føler sig forkert i det, så vil andre kraft og styring over eget liv. Vi må gerne have en reel sorg mennesker spejle den følelse, og man vil ikke få den respekt, over noget, der er sket, men hvis vi hænger fast i det og som man naturligvis gerne vil have,” siger psykologen. bliver et offer, nedbryder vi os selv,” siger hun. Selv umiddelbart uskyldige sætninger som: Jeg ville ønske, at vi havde haft en bedre sommer og lignende, som vi Kom godt i gang hører konstant,” mener Kisser Paludan ødelægger noget i os Bogen ”Elsk den du er – styrk dit selvværd på 8 uger” er selv og i andre. måske ikke revolutionerende anderledes, end noget vi før ”For vejret og meget andet kan vi jo ikke styre. Der er har set, men den er dejligt fri for floskler, og den er meikke andet at gøre end at acceptere det, og finde en måde at get enkel at gå til, hvis man har mod på at arbejde med sit få det bedst mulige ud af det på. Hvis du bliver fyret, hjælper selvværd. Faktisk er den så konkret og handlingsrettet, at det dig heller ikke, at du tænker: ”Jeg bliver aldrig til noget.” den modsat de fleste selvhjælpsbøger også sagtens kunne Hvis du tværtimod tænker: ”Jeg skal nok finde et andet job appellere til mandlige læsere. Den gennemgår uge for uge eller klare mig på andre måder,” så har du meget større og dag for dag, hvordan du med øvelser og opmærksomhed chancer for at det sker,” siger Kisser Paludan. kan arbejde dig frem imod et styrket selvværd. Men det er ikke et projekt, der kan klares med en halv times læsning hen på aftenen. Både læsning og øvelser kræver fuld Positive tanker men ikke censur opmærksomhed og god tid. Har du ikke så meget af det, kan Men er det nu ikke bare noget snak alt det der med at tænke du vælge at strække projektet over flere uger, eller du kan positivt? Selvfølgelig skal der være plads til at sørge og vælge at lægge blidt ud med en enkelt af øvelserne. Hvis du tænke øv, hvorfor glemte jeg at tage nøglen med, så jeg nu vil starte lidt blidt, foreslår Kisser Paludan, at du lægger ud sidder herude i regnen eller tænke, der var jeg for hård over med enten at meditere 10 minutter hver dag eller træne en for mit barn, det vil jeg sige undskyld for. Men ifølge Kisform for mindfulness, hvor du fx når du går i bad eller vasker ser Paludan skal man bare huske også at sige undskyld til

TEMA // SUND HELE LIVET

”Det samme er tilfældet med et handicap eller en kronisk sygdom. Hvis man selv føler sig forkert i det, så vil andre mennesker spejle den følelse, og man vil ikke få den respekt, som man naturligvis gerne vil have”

LUDAN

KISSER PA

ST YR K DIT PÅ SE LV VÆ RD

8 U GE R

ELSK DEN DU ER Læs mere om Kisser Paludan på www.paludanempower.dk. Bogen ’Elsk den du er’ kan købes på nettet.

op bruger alle dine sanser. Du skal mærke vandet, duftene, det underlag du står på, viskestykkets eller håndklædets tekstur osv. – simpelthen være 100 % til stede i nuet. Begge øvelser hjælper dig til med tiden at være mere til stede i nuet – altså være nærværende. Og når du bliver tilstrækkelig nærværende, vil du blive i stand til at iagttage dine tanker, og de følelser der opstår af tankerne. Du vil opdage, at når dine tanker kræser om den gave, du ikke fik af din mand eller kone forleden, eller det regnvejr, som du frygter, kommer til havefesten om fjorten dage, så medfører det automatisk nogle ubehagelige følelser, som du ikke rigtig kan bruge til noget. Du er nu blevet bevidst om nogle mønstre, som du kan træffe nye valg ud fra. ”Du er ikke længere en robot, der styres af tanker og gamle overlevelsesstrategier fra din barndom. Du er et nærværende menneske, der kan vælge tanker og ubehagelige følelser fra eller vælge at handle på dem. Måske skulle du fortælle din mand eller kvinde, at du har brug for mere opmærksomhed eller påskønnelse på den og den måde eller sørge for at låne et telt af naboerne, så det ikke bliver en katastrofe, hvis det skulle regne til festen,” siger psykolog og terapeut Kisser Paludan. Og ja, der er meget, vi ikke kan styre som fx vejret og vores partnere – og heldigvis for det. Men vi kan lære at styre vores tanker om det regnvejr, der kommer eller ikke kommer.

LIVTAG #5 – 2015

25 AF Merete Rømer Engell

Forstå smerten og få den til at fylde mindre Smerter kan gøre det svært at føre et så aktivt liv, som man gerne vil. LIVTAG har mødt en fysioterapeut, der har specialiseret sig i smertebehandling og aldrig kalder en smerte kronisk LIVTAGs udsendte er sammen med 18 fysioterapeuter, tre psykologer, en sygeplejerske og en anæstesilæge taget på kursus i smerteforståelse. Simon Kirkegaard er uddannet fysioterapeut og står med hjælp fra to kolleger for denne lørdag om smerter. Han har sin egen klinik, benævner sig selv smerteterapeut og har brugt en stor del af sin fritid de seneste fem år på at læse den nyeste internationale forskning om smerte. Han bruger i dag den indsigt i kombination med sin fysioterapiuddannelse i behandlingen af mennesker med kroniske eller som han kalder dem ”længerevarende” smerter. Han anvender den biopsykosociale tilgang, som så dagens lys helt tilbage i 1977, og som i dag er den model, man ofte forstår smerte ud fra. Han bruger dog tilgangen langt mere radikalt, end de fleste danske behandlere, og selv om der er rift om hans kurser blandt fagfolk, er en del også uenige med ham. For Simon Kirkegaard handler det allerførst om at fjerne angsten hos sine patienter. Derfor arbejder han intenst med at få den enkelte til at forstå, at smerter ikke bare er ”årsag-effekt” men et meget komplekst fænomen, som vi kan påvirke. Og så bruger han aldrig ordet ”kronisk”. ”I behandlerverdenen ved vi, at en kronisk smerte er en smerte, der har varet i over tre måneder. Men for patienterne betyder ordet kronisk ”for altid”. Det fratager dem håbet, og der er i dag så megen ny viden om smertebehandling, at det ikke kan forsvares at sige sådan til sine patienter. Hvis jeg ikke har succes i min behandling, giver det mig ikke ret til at påstå, at ingen andre behandlere kan hjælpe,” siger Simon Kirkegaard. Han bruger i stedet begrebet ”længerevarende” smerter.

En konsultation Kommer du til en konsultation hos Simon Kirkegaard vil han allerførst lytte til din historie og de ting, du tror, spiller en rolle for din smerte. Hvordan opleves den, hvornår opstod den osv., på samme måde som de fleste andre behandlere. Derefter vil han sammen med dig forsøge at identificere, hvilke faktorer der kunne være de største bidragere til din smerte: Hvor bange du er for, at den aldrig forsvinder og hvordan du tackler den i hverdagen. Og så vil han ud fra dit ståsted fortælle dig om den nyeste forståelse af, hvad smerte er, hvordan den fungerer og hvordan vi kan bruge den viden til at mindske smerten eller allerbedst helt blive den kvit. Denne nyeste forståelse af, hvad smerte er, repræsenterer naturligvis kun det, forskerne ved i dag. ”Smerten er i udgangspunktet vores ven. Uden den ville vi sætte hånden

TEMA // SUND HELE LIVET

på kogepladen uden at reagere. Men smerten er meget mere kompleks, end vi tidligere har troet. De fleste over 50 år uden smerter viser sig at have slidgigt og degenerative forandringer og til tider også diskusprolaps og nervetryk, hvis man scanner dem. Det stiller spørgsmålstegn ved, om vi kan forklare smerte ved brug af scanninger. Smerter er ikke bare årsag-effekt. De er biopsykosociale, og det gør dem langt mere sammensatte,” siger Simon Kirkegaard.

Smerter er ikke bare årsag-effekt. De er biopsykosociale, og det gør dem langt mere sammensatte. Ændrer nervesystemets tolkninger Sammen med sin patient finder han en behandlingsstrategi, hvor undervisning ofte fylder en stor del. ”Mit motto er ”tryghed gennem forståelse.” Som patient kender man hele tiden hensigten med de interventioner, der foretages. Man er altså en aktiv medspiller i behandlingen,” siger smerteterapeuten. Behandlingen kan bestå af såvel fysiske øvelser som manuel behandling. Men han ser helst, at patienterne selv deltager så aktivt som muligt. Ud over at give musklerne udholdenhed og måske også mere styrke har øvelserne og den manuelle behandling en tredje og helt afgørende funktion. ”De skal få nervesystemet til at ændre sin fortolkning af kroppens funktion og vævstilstand og ad den vej ændre eller fjerne smerteoplevelsen,” forklarer han.

FORSKNINGEN BAG De to forskere, som Simon Kierkegaard har lært mest af er: LORIMER MOSTLEY professor i klinisk neurovidenskab på University of South Australia og leder af afdelingen for fysioterapi på samme universitet. ADRIAAN LOUW PT, PhD, CSMT medstifter og administrerende direktør for ISPI i USA (International Spine and Pain Institute).

BØGER/ ARTIKLER OM EMNET EXPLAIN PAIN af David Butler og Lorimer Mostly

Nervesystemet er en bekymret mor Han forklarer, at der er en klar adskillelse mellem vores hjerne og vores bevidsthed. Vores hjerne og nervesystem sender og modtager tusinder af beskeder fra kroppen og det omgivne miljø gennem vores sanser hvert minut. Det ville slet ikke være muligt for os som mennesker at forholde os bevidst til alt det. Langt de fleste kropslige funktioner foregår uden for vores bevidsthed. ”Hjernen og nervesystemet fungerer som en slags bekymret mor. Hun prøver hele tiden efter bedste evne at beskytte os og sørge for, at vi ikke kommer til skade. ”Mor” er plastisk. Hun tilpasser sig gennem hele livet til de erfaringer, den viden og de livssituationer, vi er i. At nervesystemet kan forandre sig kaldes neuro-plasticitet, og disse forandringer

THERAPEUTIC NEUROSCIENCE EDUCATION af Adriaan Louw PROTECTOMETER af David Butler og Lorimer Mosley SMERTER – BAGGRUND, EVIDENS OG BEHANDLING af Troels S. Jensen og Jørgen B. Dahl

LIVTAG #5 – 2015

”Det er meget simpelt for mig. Hvis en klient oplever smerte, så er det sådan det er”

”Smerte opstår i vores bevidsthed og kan ikke fabrikeres af vores vilje. Vi kan faktisk heller ikke måle den, se den, teste den eller scanne den. Smerte er en subjektiv oplevelse i vores bevidsthed som produceres af hjernen, når summen af alle tilgængelige informationer tyder på, at der er behov for at beskytte os,” siger Simon Kirkegaard. sker hele tiden. Vi tilpasser os vores livssituation. Hjernen fungerer især efter to vigtige principper, som er værd at huske på: ”Use it or loose it” og ”use it and improve it”, siger Simon Kirkegaard. Han forklarer videre, at ”mor” bruger al tilgængelig information, når hun skal vurdere, hvor farlig en situation er. Og kommer hun frem til, at du er i fare, oplever du muligvis smerte. ”Det fantastiske ved neuro-plasticitet er, at vi kan lære nyt hele livet, vænne os til næsten hvad som helst og ændre, hvad vi før troede, var mejslet i sten. Bagsiden af mønten er, at vi også kan lære ting, som holder os i smerte. Det er derfor vigtigt at forstå smerte- og neurovidenskab, så vi kan bruge den viden til at skabe forandringer, som gør, at vi trives bedre og forhåbentlig også bliver smertefri,” siger han.

At gøre ”mor” tryg Rent praktisk fungerer det altså ifølge Simon Kirkegaard sådan, at hvis du har fået en skade eller oplever smerter, vil nervesystemet ”mor” beskytte området, og det er godt. Men der kan også

gå koks i systemet, så ”mor” længe efter, at du er helet, stadig beskytter området. ”Hvis hun af den ene eller anden årsag er utryg, vil hun øge følsomheden for bedre at kunne beskytte. Det betyder, at du uvægerligt vil bruge din fod og din ryg (det følsomme område) mindre, fordi ”mor” med smerte meget tidligt advarer dig om, at nu skal du passe på,” siger Simon Kirkegaard. Det handler altså ifølge smerteterapeuten om at gøre ”mor” tryg, og det kan man gøre på mange forskellige måder. ”Langt de fleste behandlingsformer virker sandsynligvis, fordi de i en eller anden grad netop gør ”mor” tryg, og hun derfor holder op med at producere smerte,” siger han. Hans metode er med til at fortælle nervesystem, at det ikke længere er farligt at bevæge de tidligere skadede kropsdele. ”Og når ”mor” føler sig tryg, så spænder hun mindre op, giver dig mere bevægelighed og producerer mindre eller ingen smerte,” forklarer smerteterapeuten.

Patienterne er hverken skøre eller hypokondere. Alt det her med nervesystemet og ”mor” kan måske få nogle til at tro, at Simon Kirkegaard indirekte siger, at patienterne bare skal tage sig sammen, og at smerten er noget, de opfinder i deres hjerne. Men sådan er det ikke – tværtimod. ”Smerte opstår i vores bevidsthed og kan ikke fabrikeres af vores vilje. Vi kan faktisk heller ikke måle den, se den, teste den eller scanne den. Smerte er en subjektiv oplevelse i vores bevidsthed som produceres af hjernen, når summen af alle tilgængelige informationer tyder på, at der er behov for at beskytte os,” siger Simon Kirkegaard. Det tætteste videnskaben på nuværende tidspunkt er kommet på at måle smerte, er når man scanner hjerner under en smerteoplevelse og finder de netværk af neuroner, der aktiveres. ”Det er meget simpelt for mig. Hvis en klient oplever smerte, så er det sådan det er,” slutter smerteterapeuten.

Folk har ingen forestilling om, hvor meget det kræver. Men med motivation, mental styrke og kostplanlægning er det næsten altid muligt at få den vægt, man ønsker sig.

LIVTAG #5 – 2015

AF Merete Rømer Engell — FOTO Christian Grønne

Snyd hjernen, spis smart Et gennemsnitligt medlem af PTU skal kun spise lidt over halvdelen af de kalorier, andre anbefales. Men kroppen skal have alle de næringsstoffer, den har brug for, og måltidet skal være en nydelse. En kostvejleder og en ung kørestolsbruger giver her inspiration ud i denne svære kunst

Det kræver ekstra stor viljestyrke at tabe sig eller bare holde vægten på det ønskede niveau, hvis man er kørestolsbruger eller af andre grunde ikke har mulighed for at være lige så fysisk aktiv som gennemsnitsdanskeren. ”Folk har ingen forestilling om, hvor meget det kræver. Men med motivation, mental styrke og kostplanlægning er det næsten altid muligt at få den vægt, man ønsker sig. Husk bare, at det handler om den vægt, DU gerne vil have og ikke et eller andet BMI-tal. Søg desuden råd hos en diætist samtidig med, at du informerer din læge, hvis ønsket er et større vægttab,” anbefaler kostvejleder Katrine Foxdal. Hun har stået i spidsen for et vægthold, for medlemmer i PTU, der reelt har sundhedsproblemer i forhold til vægten. Men for alle, der måske ikke direkte har et sundhedsproblem her og nu, men alligevel gerne vil vide noget om sund kost og hvordan man holder vægten nede, følger her nogle facts og gode råd fra både fagpersonen Katrine og kørestolsbrugeren Cecilia. Hun har tabt 18 kilo på halvandet år, har lært at spise på en helt anden måde og kan i dag smile til sig selv i spejlet.

Grib kosten an på ny måde De fleste skal på en eller anden måde gribe kosten an på en ny måde, hvis de bliver skadet, mener diætist Katrine Foxdal og forklarer: ”En gennemsnitlig dansker skal have 2200 kalorier om dagen, hvor et gennemsnitligt medlem af PTU skal nøjes med 1200-1400 kalorier alt afhængig af, hvor aktiv man er. Normalt udregner man BMI (Body Mass Index) som indikator for, om man er normalvægtig, men for medlemmerne af PTU ser regnestykket typisk lidt anderledes ud på grund af mistet muskelmasse.” ”Det er musklerne, der forbrænder energien. Kroppen er som en bil. Jo større motor jo mere benzin. Hvis du vil tabe dig, skal du altså spise mindre, end krop-

pen har brug for. Men alle har et basalt stofskifte BMR, og det er den energi/ mad, som kroppen skal have for at fungere. Det må man ikke komme under. Motoren skal gå i tomgang og ikke gå i stå. Du skal altid sørge for at få de nødvendige mineraler og vitaminer,” siger Katrine Foxdal.

Fødevarer, der gør din krop godt Populært kan man sige, at proteinerne er kroppens byggesten, de langsomme kulhydrater er energien og den gode fedt er det, der smører celler og knogler. Så det handler ikke om helt at lade være med at spise fedt eller kulhydrater. Det handler om at vælge de gode ting og vænne sig til at spise på en anderledes måde. Ifølge Katrine Foxdal ser anbefalingerne sådan her ud: Når vi snakker kulhydrater skal vi holde os mest muligt fra de hurtige. Det vil sige hvidt brød, ris, pasta og kartofler. I stedet skal vi spise de langsomme kulhydrater

TEMA // SUND HELE LIVET

SUND HVERDAG

– MERE AF NOGET – MINDRE AF ANDET

Din krop har brug for både proteiner, de langsomme kulhydrater og det gode fedt.

PROTEINER

FEDT

KULHYDRATER

+ Kylling og andet magert kød, fisk,

+ Fede fisk som laks og makrel

+ Grønsager, rugbrød, havregryn,

bønner, nødder, tørrede kikærter

÷ For meget kød fra firbenede dyr

samt mandler og avocado

÷ Smør, de fleste olier, for

bær og frugt som æbler

÷ Hvidt brød, ris, pasta og kartofler

meget kød fra firbenede dyr

rugbrød, havregryn og grøntsager og bær. Når vi snakker fedt skal vi holde igen med det usunde fedt, fra firbenede dyr og mejeriprodukter. I stedet skal vi have det gode fedt fra fede fisk som laks og makrel og fra mandler, avocado og olier. Proteiner kan vi få fra blandt andet magert kød som kylling og kalkun, fisk, bønner, linser og magre mælkeprodukter.

Snyd hjernen – spis smart Ud over at være bevidst om at spise de ting, der er godt for din krop og skære ned på de andre, har Katrine Foxdal også et par andre meget anvendelige fif, når man skal holde sit kalorietal længere nede end så mange andre. Hun anbefaler blandt andet, at man krydrer sin mad godt. Krydderier giver nemlig en mæthedsfølelse uden at fede. Krydderurter som dild, purløg, persille, salvie, frisk mynte, koriander og basilikum er også både sunde og indeholder meget få kalorier, ligesom bær er fantastiske til mellemmåltider, fordi de indeholder en masse af det gode, men meget få kalorier.

”Når man ikke må få så mange kalorier, handler det selvfølgelig om, at det, man spiser, skal være godt for kroppen og en nydelse. Det bliver endnu vigtigere at servere sine måltider på en lækker måde og at spise langsomt, for mæthedsfornemmelsen kommer ofte først 10 minutter efter, at vi har indtaget maden. Man skal vænne sig af med at spise indtil den tunge følelse af mæthed kommer til en. Spise flere små retter og holde pauser indimellem, eller spise på en mindre tallerken og prøve at mærke, om man egentlig stadig er sulten, eller det mest er hyggespisning,” siger kostvejlederen. Og faktisk er det jo lidt sådan fx franskmændene spiser. Først en salat, så pause med snak, derefter lidt fisk eller kød, så pause og snak og til sidst måske lidt sødt. ”På den måde snyder du hjernen til at tro, at den har fået mere mad, end den har,” siger Katrine Foxdal.

Cecilias udfordring Cecilia er 24 år, måler 136 cm og vejede for 16 måneder siden 83,5 kg. Fra sundhedssystemets side begyndte man faktisk at tale om muligheden for en fedmeoperation, men det lød ikke umiddelbart godt i Cecilias ører. Hun lavede derfor noget research ved at tale med en række mennesker, der havde været igennem en operation og kunne fortælle om de enorme bivirkninger. Det overbeviste Cecilia om, at en operation ikke var nogen løsning for hende. I stedet startede hun på PTU´s vægttabshold, hvor hun med faglig støtte fra diætist Katrine Foxdal og den gensidige opbakning fra resten af deltagerne har gennemført en total kostomlægning og indtil videre tabt 18 kg. ”Jeg fortsætter stille og roligt. Jeg vil gerne tabe 12 kg mere, da jeg er meget lav, vil jeg stadig være lidt polstret, men det er ok. Det har betydet så meget for min livskvalitet at tabe mig. I dag kan jeg se, at jeg ikke havde det så godt med mit selvværd før. Jeg så mig aldrig i spejlet og ville ikke have familiebilleder på facebook. Sådan har jeg det ikke nu,” siger Cecilia.

LIVTAG #5 – 2015

Cecilias kost før og nu Cecilia følte sig som alle andre og spiste tidligere derfor også som alle andre. ”Jeg vidste jo godt, at jeg som kørestolsbruger skulle passe lidt på med vægten, men jeg syntes, at jeg spiste helt normalt og fx meget lidt fastfood. Men i dag kan jeg godt se, at jeg spiste meget hvidt brød, drak lidt sodavand og spiste lidt slik og kage, når jeg havde gæster, og når der var noget på arbejde, som skulle fejres. Og jeg spiste mig mæt, så jeg kunne mærke det. I dag er jeg aldrig rigtig mæt, men heller ikke sulten. Det er en helt anderledes følelse, som man skal vænne sig til,” siger Cecilia. Hendes kost ser i dag nogenlunde sådan her ud, mens hun stadig er ved at tabe sig: • Morgenmad: 150 g skyr naturel med bær, lidt frugt • Mellemmåltid, kun hvis hun er sulten: Gulerod eller æble • Frokost/aftensmad: Til begge måltider spiser hun først en salat eller tilberedte grønsager, derefter magert kød/ fisk eller fx hjemmelavede bønne- eller tunfrikadeller i ovnen.

5 TIPS FRA KATRINE OG CECILIA – NÅR DEN SLANKE LINJE SKAL HOLDES

1. Start middagen med en salat og hold pause inden fisk eller kød

2. Brug masser af friske krydderurter i din mad 3. Væn dig til en ny form for mæthed 4. Spis bær til mellemmåltider 5. Nyd din mad og find nye retter på nettet

”Jeg bruger nettet til at finde nye og spændende opskrifter, og er jeg meget træt en dag, når jeg kommer fra arbejde, så spiser jeg skyr igen til aftensmad eller smider en pose frosne grønsager i wokken, hvor jeg før spiste en pizza,” siger Cecilia.

"I dag er jeg aldrig rigtig mæt, men heller ikke sulten. Det er en helt anderledes følelse, som man skal vænne sig til” I byen med vennerne Cecilia går op i sin vægt, men vil ikke være fanatisk. I starten brugte hun forskellige APPS for at tælle kalorier, men det behøver hun ikke længere. Hun ved, at hvis hun er ude til middag og spiser nogle ekstra lækkerier, så skal hun kæmpe lidt ekstra de kommende dage for ikke at begynde at spise mere end hun plejer, men sådan er det. ”Hvis jeg har spist mere en dag, vil min hjerne have mere igen næste dag. Den spiller mig et puds, men så holder jeg fast et par dage og derefter accepterer min hjerne, at sådan er det,” siger Cecilia stolt. Du kan læse mere om Katrine Foxdals arbejde på www.healthylife.dk

Cecilia laver mad med veninderne Lumiere og Collyre.

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #5 – 2015

Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

32 VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne i Livtag nummer 4 blev: 1. Kirsten Billeskov 2. I. Højmark 3. Bodil Andersen

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.:

Tillykke til jer!

DENNE GANG ER PRÆMIERNE: 1. præmie: Den helt nye dvd ’Siddende H.I.T. & CrossTraining’ af Cathrine Guldberg 2. præmie: PTU’s cd ’afspænding og mindfulness’ 3. præmie: Bogen ’mit liv med polio – en antologi af livsberetninger’

DSB Handicapservice

By:

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 2. NOVEMBER 2015 MEDLEMSMAGASINET LIVTAG FJELDHAMMERVEJ 8 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK

Opbygning af handicapbil - en tillidssag. Alle bilmærker. Telefon 7542 3156 · info@ribekarosseri.dk www.ribekarosseri.dk

Vi leverer over hele landet! Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på tlf. 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til handicap@dsb.dk Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen – brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

Opbygning af minibusser. Alle bilmærker. Telefon 7542 1711 · info@minibusdanmark.dk www.minibusdanmark.dk

LIVTAG #5 – 2015

6 9

1 4 8

1 6 8 5 9 2 8 6 2 1 7 7 4 3 2 2 8 3 2 3 5 3 7 8 1 9 7 2 6 5 GRØNTSAG

BADESTRANDE

BAKSE

FOR TIDEN

VELTRÆNET

SLUMRET

5 6

7 2 5

5 2 8 9 6 7

"TAXA" PÅ ENG.

MAGTER

FURER

TÆNDT

9 8 5 1 9 7 8

5 NAVNEPLADE

STÆDIGE

3 6 1

BLIVE BELAGT

PATENT

STUMFILMSFARCE LÆNGDEMÅL HOLDER HVIL

SKYDER

-? UTZON LÆGGE ØDE

MUNDTLIG OTTEKANTER

BEGREB

GENTLEMAN LITIUM

SALATOST

FORK. FOR DITTO

SLÆGTNINGEN

OMSKIFTER

SPEJDER FODTØJ

FESTEN FRA LIMERICK

JØDISKE

TELT GLØD ISANRETNING

FORBLOMMET

SVÆKLING JÆVNE MED ÆG

DEBUT SKILTETEKST

IDØMMER

GROVFILE

FISKEREDSKABER

STABEL

TAB

Ω FODBEKLÆDNING VÆKSTEN

NABOER WESTERNLEGENDE

UDSIGTER

OPVISNING

NOBLE

ETAPE

6 TIDSRUM

TAL PÅ CHECK

DONAUBIFLOD

TIDSENHEDER

ZARER

ÆSKER

VALGSØLVTØJ OMRÅDE BOD

SPIDS ENDE

HELT RIGTIGT

AUSTRALIEN

SLAG

DREJE SPØGEFUGL HUNHJORT

HENTYDNING PATTEDYR

SLØJE TUMMELUMSK

9 PUSTER BARMHJERTIGHED

MOTIONISTER

LIVTAG #5 – 2015

Få fitnesscenteret hjem i stuen

NY TRÆNINGSDVD

Cathrine Guldberg er uddannet fitnessinstruktør og har undervist i siddende træning siden 1998. Siden hun blev uddannet, har hun haft en klar ambition om at skabe noget, der ikke fandtes. ”Med både min undervisning og mine dvd’er ønsker jeg at trække fitnessverdenen ind i den siddende træning. Jeg vil gerne vise, at selvom vi sidder ned, kan der godt være tempo på og masser af sved på panden” fortæller Cathrine Guldberg. Hun har tidligere udgivet dvd’en ’Siddende aerobic’ i 2012 og har det seneste år arbejdet på at lave en efterfølger. Den er nu klar.

H.I.T og CrossTraining i stuen ”Med den nye dvd har jeg taget to af tidens populære træningsformer i fitnesscentrene og tilpasset dem til siddende øvelser, så du kan få endnu en bid af stemningen fra fitnesscentrene hjem i stuen” fortæller Cathrine Guldberg. De to træningsformer på dvd’en er High Intensity Training (H.I.T) og Cross Traning, der har fokus på at få styrket musklerne og få pulsen op, og øvelserne på dvd’en veksler derfor mellem puls- og styrketræning. Hvis der er energi til mere, kan du efter programmet slutte af med et løbepas, hvor du sidder i din stol og ’løber’. I alt kan du med dvd’en i maskinen dyrke næsten 1½ times træning.

LIVTAG #5 – 2015

Køb dvd’en til 149 kr. på www.ptu.dk eller www.cathrine-guldberg.dk

Alle kan være med ”Selvom jeg gerne vil udfordre gruppen af veltrænede kørestolsbrugere med mine dvd’er, kan alle være med uanset funktionsniveau. Sidder man ikke allerede, kan man sætte sig på en bold eller en stol, og så tilpasser man bare øvelserne, og gør det man kan. Det kan være, man skal gøre det lidt langsommere, færre gentagelser eller med mindre belastning” siger Cathrine Guldberg, der på sine hold er vant til, at deltagernes forudsætninger er meget forskellige. ”Uanset niveau kan du få noget ud af træningen”, siger Cathrine Guldberg.

Kort om Cathrine Cathrine Guldberg er uddannet fitnessinstruktør og psykoterapeut og underviser hver uge i siddende træning. Cathrine er ansat som Driftsleder i føtex A/S og er aktiv frivillig i PTU, hvor hun blandt andet er formand for interessegruppen PTU rygmarv og er en af kræfterne bag træningstilbuddet PTU fri. Cathrine blev selv rygmarvsskadet i 1989 efter en skiulykke. Læs mere på www.cathrine-guldberg.dk

LIVTAG #5 – 2015

AF Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og redaktør — FOTO PR

ET LIV I ANDRES HÆNDER PTU's tidligere formand Holger Kallehauge bidrog kort tid før sin død til bogantologien ”Et liv i andres hænder” af Lisbeth Riisager Henriksen (red.) med et kapitel om respekt for den menneskelige værdighed. Vi bringer et uddrag, som Unitas Forlag venligst har stillet frit til rådighed.

Tidligere landsdommer og formand for PTU Holger Kallehauge (1935-2014) gjorde en enestående indsats for at gøre verden til et bedre sted. Det er meget store ting, han har været med til at fremkalde i vores samfund med sit mangeårige engagement for at bane vej for mere værdige vilkår for mennesker med handicap. Blandt andet vil jeg huske ham for hans store arbejde med at indføre Handicapkonventionen i Danmark. Jeg fik den glæde, at han sagde ja til at bidrage til bogantologien ”Et liv i andres hænder”, som jeg har redigeret. Den udkom på Unitas Forlag i maj måned 2014 kort tid før hans død, og hans bogbidrag blev således det sidste, han fik udgivet. Bogen er affødt af min stærke bekymring over den asociale og ubarmhjertige udvikling, som samfundet har gennemgået de seneste par år. Det er blevet legitimt for politikere og andre magthavere at svigte mennesker, der er afhængige af hjælp – og den tendens krævede et modsvar. Kallehauge bidrog med et kapitel om respekt for den menneskelige værdighed. Menneskelig værdighed er det grundbegreb, som alle menneskerettigheder hviler på, men også en retlig standard i henhold til blandt andet Handicapkonventionen. Men hvad betyder det? Det belyser han i sit kapitel, hvor han forholder sig mere til ånden bag og formålet med konventionen end til dens positive indhold. Uddraget nedenfor sammenfatter, hvad respekt er, og hvorfor det er så vigtigt at stræbe efter.

LIVTAG #5 – 2015

Det er vigtigt at lære at se fællesmenneskelige træk uanset visse ydre forskelle og at huske at fokusere mere på det, der ligner, end på det, der adskiller. Det er grundlæggende vanskeligt, fordi forskelle altid er det første, vi bemærker ved andre mennesker” (fra side 46-48).

Det virker samtidig som en smuk og enkel hovedoverskrift over dét, som han selv brugte meget af sit liv på at arbejde for: At skabe respekt for mennesker med handicap og deres værdighed fra magthavere og samfund, herunder respekt for deres rettigheder. Lad os andre tage stafetten op og opmuntre hinanden dertil.

Kallehauge: Respekt for den menneskelige værdighed ”Respekt for andres menneskelige værdighed burde ikke kræve retslig regulering, da det er et spørgsmål om moral, god opdragelse og åndelig dannelse. Men så god er denne verden desværre ikke. Takt og dannelse kombineret med medmenneskelig empati er det, der skal til, men dette indfinder sig ikke af sig selv. Gode holdninger til andre mennesker skal udvikles og dannes i hver generation. Forældre og andre gode rollemodeller skal demonstrere sådanne holdninger i praksis, således at ethvert brud på dem skal efterlade såvel den, der begår fejlen, som alle andre med dårlig samvittighed og en følelse af skam over et sådant fejltrin. Det drejer sig om altid at prøve at sætte sig i den andens sted og ikke at gøre mod andre, hvad du ikke ønsker, at nogen skal gøre mod dig selv. Undertiden kan en sådan identifikation med et andet menneske virke vanskelig på grund af forskelle som køn, alder, sprog, social status, udseende med meget mere. (...) Hvis bare en vis identifikation lykkes, så vokser empatien straks en hel del og dermed tillige den naturlige medfølelse med andre. Det, der er farligst af alt, er, at man distancerer sig fuldstændigt fra et medmenneske, kun ser noget, man misbilliger, afskyer eller foragter; en misbruger, en kriminel, en afviger eller et misfoster. Det er sådan, grundlaget for al diskrimination, misbrug og nedværdigende behandling opstår.

Man ser ingen menneskelig lighed eller i hvert fald ikke nok til at opleve medfølelse og gør alt det, der er forkert, uden at få dårlig samvittighed. Det er derfor, alle de groveste menneskerettighedskrænkelser som deportation, forfølgelse og tortur indledes med propaganda og handlinger, som diskriminerer de udvalgte ofre. Man fratager dem deres menneskelige værdighed ved midler, som gør dem anderledes, bl.a. ved brug af nedsættende omtale, sproglig reduktion, afvigende beklædning (...). Det forekommer både bevidst som led i forfølgelsespolitik og ubevidst inde i os selv, når vi ser noget, som vi ikke bryder os om. Det er vigtigt at lære at se fællesmenneskelige træk uanset visse ydre forskelle og at huske at fokusere mere på det, der ligner, end på det, der adskiller. Det er grundlæggende vanskeligt, fordi forskelle altid er det første, vi bemærker ved andre mennesker” (fra side 46-48).

HELE KAPITLET KAN LÆSES VIA PTU.DK

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #5 – 2015

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

TEMAMØDER:

Kærlighed med en BPA i hånden Få tips og tricks til et sundt og aktivt kærlighedsliv på temamøder i efteråret. Flirt, dating, sex og samliv handler om kærlighed, følelser, glæder og sorger – og først og fremmest om kærligheden til dig selv. Det handler om selvværd og om at tage ansvar for din egen situation. Det kan være en udfordring, især når du har en hjælper med i livets mest intime detaljer. Landsoganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA) holder i løbet af efteråret temamøder om emnet forskellige steder i landet: HOU/ODDER, 22. OKTOBER VEJEN, 29. OKTOBER HØJE TAASTRUP, 3. NOVEMBER Vil du med? Møderne er gratis og du kan tilmelde dig til tilmeld lobpa.dk eller til medlemskonsulent i LOBPA, Louise Lindberg tlf. 3043 0480. Læs mere om arrangementet på www.lobpa.dk/det-sker

FN retter kritik mod EU’s handicapindsats FN efterlyser flere tiltag fra EU for at gennemføre Handicapkonventionen i den europæiske union. EU har været ved eksamensbordet i FN for første gang. Emnet var Handicapkonventionen, som er den første internationale menneskerettighedskonvention, EU har ratificeret. FN’s Handicapkomité er nu kommet med sine anbefalinger til EU, og de vidner om, at komitéen er uimponeret over EU’s foreløbige indsats for at få konventionen indført i EU’s lovgivning og praksis. Komitéen peger blandt andet på, at EU-Kommissionen selv er gjort til en del af den uafhængige mekanisme, som skal overvåge gennemførelsen af konventionen i EU. Samtidig efterlyser Handicapkomitéen et generelt forbud mod diskrimination for personer med handicap både inden for og uden for arbejdsmarkedet. Et forbud vil være et stort fremskridt også for danskere med handicap, vurderer Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder. ”Desværre ser det ikke ud til, at vi i Danmark får et diskriminationsforbud, før det bliver vedtaget i EU. Det betyder, at personer med handicap i Danmark fortsat ikke er beskyttet med diskrimination uden for arbejdsmarkedet,” siger hun. Derudover opfordrer Handicapkomitéen EU til at sikre, at alle de rettigheder, som gives til borgere i EU, gøres tilgængelige for personer med handicap på lige fod med alle andre EUborgere. Det gælder fx adgangen til sundhedsydelser på tværs af grænser.

LIVTAG #5 – 2015

Udbrud af poliolignende sygdom i Ukraine KAMPAGNE:

Danskerne skal stille flere spørgsmål til deres behandling Patienter og pårørende skal klædes på til at stille spørgsmål – det giver både tryghed og bedre behandling. Det her er nyt for mig - vil du sige det igen? Hvilke bivirkninger ved min medicin skal jeg holde øje med? Spørgsmålene virker lige til, men alt for mange patienter får ikke stillet dem i situationen. En undersøgelse af patientoplevelser viser, at næsten hver fjerde (24 %) indlagte oplever at komme hjem fra sygehuset og have spørgsmål eller bekymringer, de ikke fik talt med sundhedspersonalet om. Den landsdækkende kampagne ”Godt du spør’ – en god behandling begynder med en god dialog” giver hjælp til, hvordan du kan blive bedre til at forberede dig for på den måde at få stillet dine spørgsmål, hvad enten du er på apoteket, hos lægen eller på sygehuset. Det er TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står bag kampagnen – i samarbejde med Danmarks Apotekerforening. Du kan finde gode råd og hjælperedskaber på www.godtduspør.dk Her kan du også downloade pjecen ”Godt du spør” – en spørgeguide der indeholder en række gode råd og inspiration til spørgsmål, som kan være gode at stille i forskellige situationer.

5 gode spørgsmål om medicin: • Hvor lang tid går der, før medicinen virker? • Hvilke bivirkninger skal jeg være særlig opmærksom på? • Jeg får meget medicin på en gang. Kan det ændres? • Jeg kan ikke sluge så mange piller tre gange om dagen Kan nogen af dem undværes? • Jeg tager også noget naturmedicin. Kan det give problemer sammen med min anden medicin?

To børn fra det sydvestlige Ukraine har fået symptomer på børnelammelse forårsaget af et særligt poliovirus. Det skriver Statens Serum Institut på deres hjemmeside. Ukraine har i længere tid været i særlig risiko for udbrud af smitsomme sygdomme på grund af en lav tilslutning til vaccinationer i befolkningen. I 2014 blev kun halvdelen af alle børn således fuldt vaccineret mod polio og andre vaccineforebyggelige sygdomme. WHO er i dialog med de nationale sundhedsmyndigheder i Ukraine om snarest muligt at gennemføre flere nationale vaccinationskampagner af alle børn under 5 år for at inddæmme udbruddet. WHO vurderer, at risikoen for spredning i Ukraine er høj, men at risikoen for spredning uden for Ukraine aktuelt er lav. ”Fra PTU’s side kan vi kun opfordre til, at danske forældre husker at få vaccineret deres børn. Kun hvis alle bliver vaccineret, kan vi udrydde polio,” siger overlæge i PTU, Lise Kay. Herudover opfordrer hun til, at de danske sundhedsmyndigheder får styr på deres beredskab: ”Vi lever i en global verden, hvor folk rejser på kryds og tværs, og det betyder, at folk bliver udsat for smitte. Fra PTU’s side kan vi kun opfordre til, at de danske myndigheder tager smitterisikoen seriøst.”

LIVTAG #5 – 2015

NETVÆRK for kvinder med rygmarvsskader For et års tid siden stiftede en gruppe kvinder ’Nordisk netværk for kvinder med SCI’. Kvinderne bag netværket har alle selv en rygmarvsskade og kommer fra Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland. ”Som kvinde med rygmarvsskade står vi med mange af de samme udfordringer uanset, hvilket land vi kommer fra. Samtidig minder forholdene om hinanden i de nordiske lande, og vi synes derfor, det giver god mening, at vi kan inspirere hinanden og dele erfaringer på tværs af grænser,”, siger Cathrine Guldberg, der er en af kvinderne bag netværket og også er formand for PTU’s interessegruppe for rygmarvsskadede. Arbejdsgruppen bag netværkets første aktivitet har været at oprette en Facebookgruppe. ”Vores håb er at skabe et forum, hvor kvinder kan dele viden og søge gode råd. Med tiden håber vi at kunne skabe et livligt forum, hvor der er masser af viden at hente, og hvor man som nyskadet kan trække på mere erfarne,” siger Cathrine Guldberg. Derudover håber gruppen at kunne bidrage til, at der kommer mere fokus på de problematikker, der er særligt relevante for kvinder med en rygmarvsskade, for eksempel fertilitet, graviditet og fødsel. Tanken er blandt andet at deltage på forskellige relevante konferencer, og den netop afholdte NoSCoS konference var første skridt. I workshoppen om rygmarvsskadede kvinders sundhed holdt kvinderne bag netværket et indlæg om deres arbejde, og det blev rigtig godt modtaget. ”Der var stor opbakning til vores netværk, og mange fagfolk var interesserede i at høre mere,” fortæller Cathrine Guldberg.

Du kan finde gruppen på Facebook ved at søge på ’Nordic Network for Women with SCI’.

MAMAPAPALAM Netværk for kvinder med rygmarvsskader er blandt andet inspireret af det svenske projekt ’mamapapalam’, der handler om at være forældre med rygmarvsskade. Folkene bag projektet har indsamlet viden om fertilitet, graviditet, fødsel og det at være forældre med en rygmarvsskade. Projektet er delvist oversat til engelsk. Se mere på www.sciparenting.com og www.mamapapalam.se

HVAD ER NoSCoS? NoSCoS står for Nordic Spinal Cord Society og er en nordisk sammenslutning af fagfolk fra de nordiske lande, som har en særlig interesse i rygmarvsskader. NoSCoS arrangerer en konference hvert andet år, som på skift afholdes i de nordiske lande. Konferencen i år var fra den 9.-11. september og var den 14. konference, der blev afholdt.

LIVTAG #5 – 2015

NYE BØGER Jon Kabat-Zinn

Mindfulness for begyndere

E-bog

Få det nuværende øJebliK tilbage - og dit liv

Hans reitZels Forlag

Når de ældre bliver gamle - Håndbog for pårørende Af Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg Hvordan fungerer den kommunale ældrepleje? Hvordan kan jeg hjælpe min demente mor? Hvordan finder jeg et plejehjem, der passer til min far? Mange spørgsmål melder sig på banen, når de mennesker, vi holder af, bliver ældre og får brug for hjælp og omsorg i hverdagen. Denne bog er en håndsrækning til dig i din nye rolle som pårørende. Den indeholder en række råd og anbefalinger til, hvordan du kan hjælpe dine nærmeste og til hvordan du kan løse forskellige praktiske udfordringer. Den giver også input til, hvordan du som pårørende bliver en konstruktiv samarbejdspartner i forhold til de professionelle aktører.

Elsk den du er - Styrk dit selvværd på 8 uger Af Kisser Paludan

Man får tit at vide, at man skal lære at elske sig selv. Men hvordan gør man det? Umiddelbart er det en svær og lidt diffus opgave at arbejde med sit selvværd. "Elsk den du er" er en konkret træningsguide, der med trin-for-trin vejledninger, viser dig vejen til at opbygge et stærkt selvværd. Bogen viser dig selv kærlighed i tanker, ord og handlinger. Selvom det er en ofte gentaget frase, så er det faktisk sandt: Hvis du lærer at elske dig selv, præcis som den person du er, så vil andre også elske dig.

Mindfulness for begyndere

Ung med Piskesmæld

Af Jon Kabat Zinn Udkommer den 20. oktober 2015

Af Jette Bülow Egholm

Står du i en situation, hvor du godt kunne bruge lidt mere ro i livet og måske lære at nyde nuet? Så kan "Mindfulness for begyndere" være et godt sted at starte. Bogen er en samling af refleksioner og praktiske øvelser, som alle kan gå i gang med at benytte. Dag for dag vil det blive lettere at leve i øjeblikket og nyde livet mere. Bogen er både til øvede og begyndere, der søger svar og nye indsigter eller inspiration til et bedre liv.

Forfatterens datter, Nina, blev kørt ned som 16-årig og pådrog sig piskesmæld og post commotio syndrom. Bogen handler om den kamp, familien har haft for at få behandlere og kommunen til at forstå deres behov for hjælp. Men bogen er samtidig en succeshistorie, for Nina er i dag 20 år og er kommet tilbage til et værdigt liv. Trods konstante smerter, problemer med koncentrationen og træthed, samt nedsat indlæringsevne, har Nina lært at leve med det, som det er. Bogen er skrevet i håbet om, at den kan hjælpe andre i en lignende situation.

Kender du en god bog, du mener, andre medlemmer af PTU kan have glæde af at læse, så send gerne en mail til Kira Orloff, kso@ptu.dk

LIVTAG #5 – 2015

AF Mogens Folkmann Andersen og Bente Elton Rasmussen, PTU

Merudgifter Når et menneske med handicap fylder 65 år og dermed bliver folkepensionist, sker der ifølge staten det fantastiske, at ens handicap forsvinder. Man er blevet rask. Sådan er virkeligheden dog ikke, tværtimod.

Når man bliver folkepensionist, fjerner staten de tilskud, man har fået via Serviceloven § 100 omkring merudgifter - medmindre man vælger at udskyde (opsætte) sin folkepension. Man kan som folkepensionist med andre ord ikke længere få tilskud til sine handicaprelaterede udgifter, og det betyder en voldsom indtægtsnedgang for mange ældre. De til en hver tid siddende socialministre har hævdet, at der var andre tilskudsmuligheder, men ingen af disse tager udgangspunkt i handicappet og kompenserer for det. De ældre tvinges måske kort sagt til at vælge mellem at få hjælp i hverdagen eller til fx at sælge deres bil, skære ned på julegaver eller besøg hos børn og børnebørn.

Hvad er merudgifter? Merudgifterne kan fx være tilskud til omsyning af tøj, fordi man sidder i kørestol, hjælp til at skifte en elektrisk pære eller klippe hæk, fordi man er dårligt gående. Eller måske har man brug for ekstra varme i sit hus, forhøjede forsikringer og øvrige konkrete merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen. Bortfaldet af merudgifter rammer et par hundrede ældre om året, og det

omfatter mennesker med alle typer af handicap, så det er en problemstilling med bred interesse i handicapverdenen. PTU har, både alene og sammen med andre handicaporganisationer, de seneste år kæmpet for at råbe politikerne op og få gjort noget ved de åbenlyse urimeligheder, uden det dog har ført til noget resultat endnu.

Besøg i Folketinget Men PTU kæmper stadig. Midt i september var PTU’s næstformand, Janus Tarp, sammen med to medarbejdere fra PTU’s sekretariat på besøg hos Dansk Folkeparti for at redegøre for problemerne. Til efteråret skal PTU i foretræde for Folketingets Socialudvalg for at gøre opmærksom på problemet. Derudover har PTU sammen med de andre handicaporganisationer været til møde socialminister Karen Ellemann (V), hvor flere af organisationerne bragte problemet på banen. Beregninger viser, at en ændring af reglerne fuldt indfaset i år 2040 vil koste omkring 70 mio. kr., hvilket ikke er mange penge på statens samlede budget, så der burde være råd til det.

VIL DU HJÆLPE? Er du i en situation, hvor du har fået merudgiftskompensation jævnfør servicelovens § 100 og nu er blevet folkepensionist, så hører vi gerne fra dig. Vi har brug for konkrete budgettal for at dokumentere over for politikerne, at der er et problem. Hvis du vil dele dine budgettal med os, må du gerne kontakte socialrådgiver Bente Elton Rasmussen på ber@ptu.dk eller tlf. 8741 5582. Du kan også kontakte pressekoordinator Mogens Folkmann Andersen man@ptu.dk, eller tlf. 8741 5598. Vi behandler naturligvis dit budget fortroligt.

MEDLEMSSIDER

LIVTAG #5 – 2015

2015

JULELEGAT Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden.

PTU har mulighed for igen i år at yde et begrænset antal julelegater til medlemmer med et aktivt medlemskab. Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansøgerens økonomiske forhold. Legatportionerne er som udgangspunkt på 500 kr. PTU skal modtage ansøgning om julelegat senest torsdag d. 19. november 2015. Nedenstående blanket udfyldes, klippes ud og sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mærk kuverten ’julelegat’.

Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke.

Husk at vedlægge en kopi af din årsopgørelse fra 2014, ellers kommer du ikke i betragtning til julelegatet.

For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver.

Medlemsnummer:

Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Adresse:

Læs mere på www.ptu.dk

Ansøgning om julelegat

Cpr. Nr: Navn:

Antal hjemmeboende børn under 18: Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

Er du:  ulykkesskadet  polioskadet  whiplashskadet  rygmarvsskadet  andet:

Sendes til: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Mrk. Julelegat

MEDLEMSSIDER

Hvem er PTU?

POLIOCAFÉ

PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer

Programmet for efteråret er i gang. Se det på www.ptu.dk/poliocafe

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 5.000 medlemmer, som typisk har en: • Ulykkesskade • Whiplashskade • Rygmarvsskade • Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

RØDOVRE Den første mandag i hver måned kl. 15.00 – 17.00

AARHUS Se hvornår caféen afholdes på hjemmesiden.

PTU Fri – hver tirsdag Efterårstræningen i PTU fri er startet igen. Kom og vær med, når PTU's træningscentre efter normal lukketid slår dørene op for hyggelig, sveddryppende og sjov træning. Alle medlemmer af PTU er velkomne uanset funktionsevne. Centret bestyres i tidsrummet af frivil lige instruktører.

RØDOVRE Hver tirsdag kl. 18-20 AARHUS Hver tirsdag kl. 17-18 Se programmet på www.ptu.dk/traening

Bliv medlem af PTU DER FINDES TRE FORMER FOR MEDLEMSKAB: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

LIVTAG #5 – 2015

KOM MED

TIL ARRANGEMENTER NÆR DIG

Flerkredssamarbejde Foredrag

Vil du have flere informationer om de aktuelle arrangementer i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalender, som du modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

BORNHOLM

Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

PTU KØBENHAVNS OMEGN

PTU STORSTRØM

Oktober-december

13. december

27. november

Kontakt formand Ole Lærke for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, olaerke@gmail.com

Julefest

Julecafe på KIKKO i Nykøbing F

Tid: Søndag d. 13. december kl. 13.00 – 18.00 Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Invitation udsendes særskilt.

Tid: Fredag d. 27. november 12.00 – 16.00 Sted: Kikko, Lindholmcentret, Vendsysselvej 9, 4840 Nykøbing F Tilmelding: Senest d. 20. november til Bodil: tlf. 2255 2882, bodilogarne@gmail.com eller Anne-Lise: tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com

SJÆLLAND PTU FREDERIKSBERG

PTU NORDSJÆLLAND

Oktober-december

4. november

Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

De Nattergale – Æ juletur 2015

PTU KØBENHAVN Oktober-december Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Tid: Onsdag d. 4. november kl. 20.00 Sted: Frederiksborg Centret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Merete Mathiassen: tlf. 4814 2257/2140 3375, ptunordsj@gmail.com. Oplys dit medlemsnummer, telefonnummer samt om du er kørestolsbruger, når du tilmelder dig.

PTU ROSKILDE 27. november Julefest i Roskilde Tid: Fredag d. 27. november kl. 18.00 Sted: Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde Tilmelding: Senest d. 16. november (invitation udsendes til alle medlemmer sammen med indkaldelse til generalforsamling).

PTU VESTSJÆLLAND 11. november Mortens aften – med andesteg og ris á la mande Tid: Onsdag d. 11. november kl. 18.00 Sted: Restaurant Vadestedet, Strandmøllevej 249, 4300 Holbæk Tilmelding: Senest d.1. november til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, kaja.eiding@os.dk

LIVTAG #5 – 2015

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

FYN

JYLLAND

29. oktober

PTU MIDT THY MORS

PTU SYDVESTJYLLAND

Temaaften om at være pårørende til kroniske smertepatienter Et samarbejde mellem Gigtforeningen Odense, Foreningen Smertetærskel, DH Odense og PTU Fyn.

Oktober-december

3. november

Ingen aktuelle arrangementer i perioden. Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Rundvisning på SydEnergi

Tid: Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00 – 21.30 Sted: Salen i Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 18. oktober til Smertetærsklen ved daglig leder Kirstine B. Folkmann: tlf. 4253 1555, daglig.leder@smertetaerskel.dk eller ptufyn@hotmail.com 25. november Julehygge og Julebanko Tid: Onsdag d. 25. november kl. 17.00 – ca. 21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 12. november til ptufyn@hotmail.com eller Nina Breilich: tlf. 4124 6820 Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber. Tid: Fra onsdag d. 12. august alle onsdage fra kl. 15.00 – 16.30. Sted: Hollufgård, “Jernsalen“, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Tilmelding: Mød gerne op på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig. Alle fredage Stol på motion PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning. Tid: Fredage fra d. 14. august til 11. december kl. 10.00 – 12.00. Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Tilmelding: Løbende. Kontakt enten Birthe Bjerre : tlf. 2685 4288

PTU MIDTVEST JYLLAND 21. oktober

Tid: Tirsdag d. 3. november kl. 19.00 – 21.00 Sted: Edison Park 1, 6715 Esbjerg N Tilmelding: Senest d. 25. oktober til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 7514 4263/5085 4263, inbr@youmail.dk. Oplys venligst om du er kørestolsbruger.

Foredrag med René Nielsen Tid: Onsdag d. 21. oktober kl. 19.00 – 21.30 Sted: Herning HF og VUC Tilmelding: Ikke nødvendig – bare mød op. 21. november Julefrokost Årets sidste PTU arrangement er begyndelsen på julehyggen. Tid: Lørdag d. 21. november kl. 12.00 Sted: Hotel Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk Tilmelding: Senest d. 13. november til Poul Ipsen: tlf. 9735 1411/5071 4218, Hanne Nielsen: tlf. 6738 6309/2345 9495 eller ptumidtvestjylland@gmail.com mærket ”Julefrokost”.

PTU NORDJYLLAND 1.december

6. december Julefrokost Tid: Søndag d. 6. december kl. 12.00 Sted: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, Askov, 6600 Vejen Tilmelding: Senest d. 28. november til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 7514 4263/5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU SØNDERJYLLAND 7. november Andespisning Tid: Lørdag d. 7. november kl. 12.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 1. november til Kirsten Madsen: tlf. 7445 0850, k.madsen@stofanet.dk eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk

PTU Nordjylland inviterer til julehygge Tid: Tirsdag d. 1. december kl. 18.30 Sted: Trekanten bibliotek og kulturhus, Sebbersundvej, 2A, 9220 Aalborg ØST Tilmelding: Senest d. 23. november til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, pallebroendum69@gmail.com Oplys navn, tlf.nr og mailadresse ved tilmelding.

PTU TREKANTOMRÅDET 5. november I krigens baggård Foredrag ved feltpræst Peter Kiel Nielsen Tid: Torsdag d. 5. november kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, 7100 Vejle Tilmelding: Senest d. 29. oktober til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind: tlf. 2063 2506, hanne.ove.lind@gmail.com

Motion

Socialt

Generalforsamling

LIVTAG #5 – 2015

Foredrag

PTU VENDSYSSEL 22. november Julearrangement Tid: Søndag d. 22. november kl. 14.00 – 18.00 Sted: Østervrå Kulturhus, Bredgade 6-8, 9750 Østervrå Tilmelding: Senest d. 15. november til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@nordfiber.dk eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, fasanvej81@gmail.com

PTU ØSTJYLLAND 28. oktober

Tilmelding: Ingen – men af hensyn til traktementet er det rart med en tilmelding til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com 5. november Lifewave Nye muligheder for at hjælpe sig selv til smertelindring, forøget energi og velvære uden bivirkninger Tid: Torsdag d. 5. november kl. 19.00 – 21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 29. oktober til Joan Melin: tlf. 4034 3107, joanmelin@gmail.com. Tilmelding helst på mail eller sms.

Cafemøde i Randers Tid: Onsdag d. 28. oktober kl. 15.00 – 17.30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, lokale 2, 2. sal, Biografgade 3, 8900 Randers C

Søger du en håndskinne, der understøtter det aktive greb?

12. november Cafemøde i Silkeborg Tid: Torsdag d. 12. november kl. 15.00 – 17.30 Sted: Det nye medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com 5. december Julearrangement Vores julearrangement bliver en helt fantastisk hyggelig og overdådig oplevelse og vil, som de foregående år, foregå i salen på MarselisborgCentret Tid: Lørdag d. 5. december kl. 13.00 – 17.00 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 26. november til Kirsten Karoff: tlf. 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

Handyflex

Vi har udviklet Handyflex® som en fjeder, der dynamisk understøtter din hånd. Fjederens stivhed og form designes individuelt til dine behov, og ortosen kan forsynes med tommel- og fingerstøtte. Den er nem at tage af og på, og kan bruges i vand. Dropfodmdialock

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

Egmont Højskolen www.egmont-hs.dk

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

Vil du hjælpe? PTU har i august lanceret UlykkesLinjen – et gratis og uvildigt vejledningstilbud til alle danskere, der har været ude for en ulykke. For at udbrede kendskabet til UlykkesLinjen er det vigtigt, at praktiserende læger, fysioterapeuter og personalet på landets hospitaler kender til vores vejledningstilbud, så de kan fortælle deres patienter om UlykkesLinjens tilbud. Vi har derfor sendt informationsmateriale ud til 4.500 privatpraktiserende læger, fysioterapeuter og udvalgte hospitalsafdelinger i hele Danmark. Her har de mulighed for at bestille UlykkesLinjens materialer til ophængning og uddeling blandt deres patienter. Mange har dog endnu ikke bestilt materialet. Derfor har vi brug for frivillige kræfter til at tjekke, hvorvidt de praktiserende læger og fysioterapeuter kender til vores vejledningstilbud, at de har fået bestilt materialet, og at vores materiale er blevet stillet frem de pågældende steder. Vi håber derfor, at du vil være med til at tjekke, om din egen praktiserende læge eller lokale fysioterapeut har stillet materialet, om UlykkesLinjen frem – og hvis ikke – give dem nyt materiale. Hvis du har lyst til at hjælpe UlykkesLinjen, kan du bestille materialet ved at skrive til jpe@ptu.dk. Skriv gerne, hvor meget materiale du ønsker. Det vil være en utrolig stor hjælp for os.

Du kan bestille følgende materiale:

Holder til foldere

Folder til patienter og pårørende

Folder til fagfolk lper Vi hjæ og råd med ning vejleder eft n ulykke

visitkortblok : ål om ørgsm istand med sp vokatb and lpe dig · Ad ist bla. hjæ g ologb Vi kan · Psyk krise ptrænin Geno ge Familie ning · en · led j gp da og ve en · Syge ngssager hjælp telefon kri lefonisk nde. Ved · Forsi ister, atis te re m. af jur yder gr res pårø ed hje gland ort m et ba og de læger. sLinjen fonden. et visitk re og ter og for Offer Ulykke espatienter Rådet gerne . vis af erapeu lrådgive kk (tidl. PTU) nødvendig og tag ngen ikke – til uly farne socia euter, fysiot ientForeniegne og deles esPat s jen.dk rap r er ion · Ulykk, er forfatterne & Pens sidde ger, ergote rialet kkeslin kring af mate uly · Forsi år r Trafik der fremg ere på t for Sikke unkter, psykolo · Råde r og synsp olitiet Læs m

Dette

ndd

n_NY.i

eslinje

_Ulykk

tienter

A2_Pa

Plakat_

materiale

ringe ) · Rigsp vurde kker (HVUs ansvar. De fikuly terne for Vejtra forfat missionen tater er alene rikom resul m: Hava ld og e melle else, indho rbejd s udfør i sama er skabt n. Materialet Initiativet Offerfonde t for af Råde omisk t økon er støtte

15 14:18

18/08/

Plakat i A2 eller A3

Du er også velkommen til at uddele materiale andre relevante steder, hvor der kommer mange mennesker forbi, som for eksempel i borgerservice eller på dit lokale sundhedscenter eller bibliotek.