Livtag #3 2012 by UlykkesPatientForeningen

3 – 2012

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

På kanten af folkepensionen side 22

Med protesen i vandskorpen side 12

Ring til PTU’s psykolog side 8

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER: • • • •

Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger

• • • •

Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København

Århus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt_2.indd 1

29-02-2012 21:45:15

indhold

Med protesen i vandskorpen

husk at kigge i aktivitets kalenderen, som du har modtaget Sammen med dette blad.

Portræt af en frivillig: Marianne Moustgaard

Ring til PTU’s psykolog

Med protesen i vandskorpen

Polio og vandladningsproblemer

Er du på Facebook?

På kanten af folkepensionen

Giv protesen kamp til stregen

Vil du være frivillig?

End polio now

Red nakken – støt hovedet

Hvordan kan psykologiske faktorer være medvirkende til udviklingen af kroniske smerter efter piskesmæld? 38 Repræsentantskabsmøde 2012

Akutvikar og vikarteamet truer handicapforeninger til at tie

Er du på Facebook? 21

Hvert nummer Leder PTU's partnere Medlem til medlem Værd at vide Opgavesiden Brevkasse Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 10 11 16 30 34 41 45

PTU’s advokatgruppe

Når ulykken er ude... Nårulykken ulykkener erude... ude... Når Når ulykken er ude...

Personskade Personskade Personskade Personskade Muligheden for for erstatning erstatningkan kanvære være Muligheden afgørende for både økonomien, Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, Muligheden for familien. erstatning kan være fremtiden og afgørende for for bådeøkonomien, økonomien, fremtiden og familien. afgørende både fremtiden og familien. fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering Kontakt os, og og få få en envurdering vurdering Kontakt os, os, Kontakt og få en vurdering af din sag, sag,eller eller læsmere mere på af din sag, eller læs mere på af din læs på af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk.

Advokaterne 16 Advokaterne Store Store Torv Torv 16 Elmer & Partnere Elmer & Partnere Grove Grove & & Partnere Partnere HjulmandKaptain Hjulmand -- Kaptain HjulmandKaptain Hjulmand Kaptain Kirk Larsen Ascanius Kirk Larsen -- Ascanius

GitteMøller Møller Gitte Iversen Iversen

RikkeLenette Lenette Rikke Omme Omme

RikkeLenette Lenette Rikke Omme Omme . Skjern Esbjerg Herning .Skjern Esbjerg ....Herning Herning ..Skjern Esbjerg Herning Skjern Esbjerg . Tlf. www.kirklarsen.dk 70 22 66 60 www.kirklarsen.dk..Tlf. 7070 2222 6666 6060 .Tlf. www.kirklarsen.dk Tlf. www.kirklarsen.dk 70 22 66 60

��

Advokat Poul Rasmussen (H) �� Advokat lotte ankjæR (L) �� Advokat liselotte mikkelsen (L) �� Advokaterne stoRe toRV 16 �� 8000 ÅRHus C �� tel 86 13 01 44 �� FaX 86 13 32 74

� ��

ADVOKATRÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer &&&Partnere Partnere alle juridiskeder spørgsmål efter person Elmer yderhar rådgivning om advokater, spørgsmål efter en enom person Elmer Partnere 5 erfarne kan rådgive alle Elmer & Partnere rådgive om alle skade, uanset uanset arbejde ellerDet i fritiden. Vi repræsenterer skade, om den erefter opstået fritiden. Vi overfor repræsenterer væsentlige spørgsmål en på personskade. gælder modvæsentlige gælder overfor modudelukkende specialiserede advokater, 33 fuldmægtige, udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, fuldmægtige, parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs parten, i forhold til egneder forsikringer ogdette de sociale myndigheder. Læs studenter og 66 sekretærer, sekretærer, arbejder med Vi har studenter og der arbejder med dette retsområde. retsområde. Vi og har igennem igennem mere på på www.elmer-adv.dk. www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, mere Brug en også advokat, der der har har viden viden og erfaring. erfaring. mange år år ført ført et et stort stort antal antal retssager; retssager; mange også ii Højesteret, Højesteret, og og har har opnået opnået stor stor viden og og erfaring. viden erfaring. Henvendelse til Karsten Karsten Høj Høj pr. Henvendelse til pr. e-mail: e-mail: kh@elmer-adv.dk. kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til til Karsten Karsten Høj Høj pr. Henvendelse pr. e-mail: e-mail: kh@elmer-adv.dk kh@elmer-adv.dk

ELMER & PARTNERE A D D V V O O K K A A T A T E E R R

d vvo o kk AA tt AA kk tt ii ee ss ee ll ss k kA Ab b AA d storree ko kon ng geen n sg sg A Ad d ee 23 23 sto . 126 4 k b h k Ag hu usseet A gh bbAg t . 126 4 kbh k

Gitte Møller Gitte Møller Iversen Iversen

tt ee ll ee ffo on n 33336677 66776677 tt ee ll ee ff AA xx 33 336677 66775500 w ww w w. w. ee ll m m ee rr --AAd dv. v.d dkk

AnneKatrine Katrine Anne Bay Bay

Erstatning og og forsikring forsikring Erstatning Erstatningtil for personskade Hjælp erstatning?

Hos advokatfirmaet advokatfirmaetHjulmand Hjulmand&&Kaptain Kaptain Hos - i:vi harvivispecialiseret specialiseretos os i: kan hjælpe dig har Erstatningskravved vedulykker ulykker ••Erstatningskrav Ulykkesforsikringer ••Ulykkesforsikringer

Vi er du specialiserede indenfor: Karina Kellmer, Har været •udsat for en Kontakt ulykke, eller har du en •Personforsikringer Personforsikringer • arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfarMarianne Fruensgaard, Vi har hartilknyttet tilknyttetegen egen speciallæge. Vi speciallæge. ing med Personskadeerstatning og Christina hjælperSørensen hvert • fritidsulykker Bo Hansen, år end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag •Tal patientskader AnkerHenrik Laden-Andersen Talmere med Karina Karina Kellmer, Lingsieeller Jensen, Henrik Uhrenholdt, med Kellmer, Lingsie Jensen, Uhrenholdt, • pensionsforsikringer på tlf.Arne 7015 1000. en gratis og uforpligtende snak med éneller af vores Marianne Fruensgaard,John John Arne Dalby eller Marianne Fruensgaard, Dalby

Anker Laden-Andersen. specialister ved atAnker ringeLaden-Andersen. på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores højt· ·specialiserede afdeling for erstatningsog forsikringsret. Aalborg Hjørring· ·Sæby Sæby Frederikshavn Skagen Aalborg Hjørring · ·Frederikshavn · ·Skagen Læs mere om Tlf. os på www.hjulmandkaptain.dk Tlf. 70 1510 1000 00 70 15

www.erstatningsspecialisten.dk HjulmandKaptain erwww.erstatningsspecialisten.dk blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte mail@70151000.dk mail@70151000.dk heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatningsog forsikringsret.

HjulmandKaptain 32 34 32 års års erfaring erfaring

GROVE GROVE & & PARTNERE PARTNERE ADVOKATFIRMA ADVOKATFIRMA

Kontorets Kontorets advokater advokaterhar hargennem gennemen enårrække årrække specialiseret specialiseret sig sigi ierstatningserstatnings-og ogforsikringsret. forsikringsret. Vi Vi beskæftiger beskæftigeros osi idag dagnæsten næstenudelukkende udelukkende med meddisse disseretsområder. retsområder. Vi Vi yder yder kun kun bistand bistandtiltilskadelidte. skadelidte. Advokat AdvokatAxel AxelGrove Groveerermedlem medlemafafbestyrelsen bestyrelsenfor foradvokaternes advokaternesfaggruppe faggruppefor for erstatningserstatnings-og ogforsikringsret forsikringsretog ogForeningen ForeningenafafErstatningsretsadvokater. Erstatningsretsadvokater. Axel AxelGrove Groveer erudpeget udpegetafafPTU PTUsom sommedlem medlemafafden denjuridiske juridiskerådgivningskomité rådgivningskomité i iEuropean EuropeanWhip-lash Whip-lashAssociation. Association. st. Sankt Sankt Annæ AnnæPlads Plads7, 7,st.· ·1250 1250København KøbenhavnK. K. T Telefon Telefon elefon33 3336 3699 9999 99· ·Fax Fax33 3336 3699 9998 98

Mød Mød os os på på hjemmesiden: hjemmesiden:www.grove-partnere.dk www.grove-partnere.dk E-mail: E-mail:gp@grove-partnere.dk gp@grove-partnere.dk

LEDER // LIVTAG #3 – 2012

Hvor skal vi hen? Strategien er lagt for 2012 PTU har de seneste år været igennem en rivende udvikling. Vi har afholdt en række større internationale konferencer. Vi har fået bevilget 28 mio. kr. fra staten til om- og tilbygning af vores faciliteter. Vi har været mere synlige i pressen end nogensinde før. Vi har fået et nyt logo og en ny designlinje og frivillige, medlemmer og interessegrupper har arbejdet målrettet med lokale arrangementer og andre aktiviteter. Formålet med Strategi 2012 er at fortsætte den positive udvikling og sikre, at vi er enige om hvilken retning, vi bevæger os. Strategien bygger på PTU’s kernekompetencer, som er erfaring, engagement, professionalisme, tværfaglighed og rådgivning, og PTU’s mission, der er at ”arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom”. Strategien er godkendt af hovedbestyrelsen og kredsformændene i marts 2012, og den blev fremlagt for repræsentantskabet i maj 2012.

Vi skal alle den samme vej Strategi 2012 er en strategi for hele PTU og inkluderer derfor både medarbejdere og frivillige. Vi har alle ansvar for, at vores aktiviteter og organisation er i konstant udvikling, og strategien

er derfor bygget op omkring en række gensidigt forpligtende udsagn. Ud over strategien er der en lang række handleplaner, der konkretiserer, hvordan målene inden for de enkelte indsatsområder skal opfyldes. Strategien er overordnet og retningsgivende, mens handleplanerne er umiddelbare og konkrete.

Synlighed, synlighed, synlighed I strategien for 2012 har PTU særligt fokus på fem indsatsområder. Områder som både medlemmer og medarbejdere har peget på som vigtige at arbejde med. De fem indsatsområder er: • Kommunikation • Målrettet Udvikling • Tværfaglighed • Kvalitet • Fundraising Især mere synlighed, som er en af målsætningerne under kommunikation, peger rigtig mange medlemmer på som et vigtigt område. Til kredsarrangementer og når jeg ellers møder medlemmer, bliver jeg ofte mødt med ønsket om, at PTU burde være mere synlig både på gaden og i sundhedssystemet. Det er et helt generelt ønske fra mange medlemmer – og medarbejdere. Der har

allerede i et par år været meget fokus på synlighed, og indsatsen fortsætter i 2012 med forøget styrke. Der er udarbejdet en række handlingsplaner for de tiltag, der skal være med til at sikre et mere synligt PTU. Blandt disse tiltag kan nævnes, at der arbejdes intensivt på, at PTU’s materiale kommer ud alle relevante steder i sundhedsvæsenet, så de mennesker, der har brug for PTU, kan finde os. Et andet tiltag er at få etableret PTU på Facebook, som er en effektiv måde at sprede kendskabet til PTU på. Det er allerede sket, og PTU har siden april måned haft tre aktive grupper, der forhåbentligt fortsat vil vokse. 2012 er allerede godt i gang, og forude venter mange spændende projekter og aktiviteter, der skal sikre den positive udvikling, PTU er i. Du kan se hele strategien på PTU’s hjemmeside www.ptu.dk/strategi_2012

Ghita Tougaard Næstformand, PTU

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Kirstine Mengel Oplag 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 3.9.2012 Deadline: Redaktion 30.7. 2012 Annoncer 30.7. 2012.

frivillig // LIVTAG #3 – 2012

Livtag sætter i en serie portrætter fokus på det frivillige arbejde i PTU. Dette er andet portræt i serien.

Af Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

Alder: 58 år Familie: Gift med Bent og har ingen børn.

Sygdommen: Fik polio i 1962, da hun var 8 år. Til at begynde med var hun lam i hele kroppen bortset fra, at hun kunne bøje og strække albuen i højre side og vippe med tæerne. Efter 8 måneder på Hornbæk kunne hun gå lidt i støttekorset, men med genoptræning 3 gange om ugen på Polioinstituttet (en del af Polioforeningen, det senere PTU) lærte hun efterhånden at cykle og gå længere strækninger. Som teenager blev hun to gange opereret i ryggen og havde hele torsoen i gips først i 10 måneder og siden i et halvt år.

Uddannelse/job: Blev kandidat i levnedsmiddelvidenskab fra Landbohøjskolen, siden har hun arbejdet for blandt andre FDB, Slagteriskolen i Roskilde og som underviser på Ankerhus Seminarium i Sorø. I 2005 fik hun fleksjob, og i 2009 gik hun på førtidspension. ”Jeg har altid haft ord for at være en engageret underviser, men til sidst kunne jeg mærke, at mit hovedfokus ikke længere var på undervisningen men på, hvordan jeg klarede mig igennem dagen uden alt for mange smerter. Det duede ikke,” siger Marianne. Hun nyder at have mere overskud til at træne, passe på sig selv og komme i gang med det frivillige arbejde.

Interesser: Turene og ferierne med Bent i deres motorsejler er noget af det, Marianne sætter rigtig stor pris på. Sidste sommer sejlede de rundt i Limfjorden i 9½ uge. De har valgt en båd uden alt for stejl en trappe og med andre fordele, så Marianne nemt kan bevæge sig rundt. Derudover har de altid foldecykler med om bord, så mindst hver anden dag går de i land og cykler. ”Det er fantastisk for min ryg at cykle, så det er Bent heldigvis med på at prioritere,” siger hun.

Frivillig i PTU: Med i både poliointeressegruppen og gruppen af bisiddere.

Hvorfor frivillig: I 1980'erne var Marianne meget aktiv i fredsbevægelsen. ”Det var begyndelsen på mit frivillige arbejde, og det har hele tiden været noget, jeg gerne ville genoptage, når jeg ikke havde et lønnet arbejde, der tog al min tid og energi,” siger hun. Der var noget ved det frivillige arbejde, der fascinerede Marianne meget dengang. Som gav det en særlig betydning. ”Der var plads til alle, og det blev betragtet som lige vigtigt, om man lavede den politiske strategi eller bagte nogle lækre kager. Det kunne jeg rigtig godt lide,” fortæller hun.

Tilmeld dig nyhedsbrevene fra en eller flere af PTU’s interessegrupper. Det er en god måde at følge med i, hvad der sker inden for de forskellige målgrupper. Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbrev

Udbytte: ”I poliointeressegruppen mødes vi og taler om, hvad medlemmerne har brug for, at vi informerer om i det kommende nyhedsbrev. Sidst diskuterede vi desuden, hvordan vi hjælper sundhedspersonale og hjemmeplejere til at få viden om polio og post polio, for efterhånden er det kun de ældre af sundhedspersonalerne, der ved noget om sygdommen. Det er meget interessant at være med i dette arbejde,” siger Marianne. Og så er der selve det at mødes med andre, der har polio. ”Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med ligestillede indimellem. Vi har en fælles reference, og der er en masse ting, vi slet ikke behøver at sige. Vi ved, hvordan det er,” siger Marianne. Men selve det at hjælpe andre er nok det væsentligste. ”Jeg vil som de fleste andre mennesker gerne gøre en forskel, og da jeg i mit professionelle liv har arbejdet meget med at lytte og vejlede studerende, forestiller jeg mig, at de kompetencer også må kunne bruges i PTU. Jeg synes stadig, jeg har masser at byde på, og jeg føler et tæt tilhørsforhold til PTU. Et forhold, der går helt tilbage til genoptræningen i min barndom,” siger Marianne.

Læs mere om det frivillige arbejde i PTU på www.ptu.dk/frivillige

LIVTAG #6 – 2011

xxxx

Marianne Moustgaard, frivillig: ”Jeg har altid forestillet mig, at når jeg forlod arbejdsmarkedet, ville jeg lave frivilligt arbejde – og selvfølgelig skulle det være i PTU”

LIVTAG #3 – 2012

Ring til PTU’s psykolog Hvem er PTU’s psykolog? Linette Hartvig har været ansat på PTU i tre år. Før da har hun været: ● på Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk ● telefonrådgiver i Landsforeningen Bedre Psykiatri, hvor hun rådgav pårørende til psykisk syge ● professionel frivillig i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun have samtaler med mennesker i sorg og krise.

LIVTAG #3 – 2012

Det kan kræve overvindelse at spørge nogen til råds, men du kan trygt kontakte psykologen i PTU. Hun er klar til en snak om spørgsmål af enhver karakter. PTU’s psykolog har særligt kendskab til, hvad det vil sige at leve med følgerne af en alvorlig ulykke eller sygdom eller at have det tæt inde på livet, og hun er klar til at snakke med dig.

Er du i tvivl, om dine reaktioner er ’normale’? Føler du dig ude af balance? Har du og din familie svært ved at tackle situationen? Eller ved du ikke helt, om du kunne have gavn af at tale med en psykolog?

Hvad kan der rådgives om? Når du kommer ud for en alvorlig ulykke eller sygdom, kan der opstå krisereaktioner. Du kan opleve mange ubehagelige og forvirrende følelser, og du kan have svært ved at overskue tilværelsen. Det kræver mentalt/psykisk arbejde at tilpasse sig nye livsvilkår. Blandt andet angst kan være en psykologisk reaktion på en betydende livsændring eller tab. Det tager tid at bearbejde følgerne af en ulykke eller en sygdom, og du kan gennemleve vanskelige perioder med tristhed, frustration og angst. Både den, der har været ude for en ulykke, og de pårørende, bliver påvirket af det, der sker, og kan have gavn af at tale med en psykolog.

Hvad kan psykologen tilbyde? Psykologen kan yde gratis rådgivning, som kan tage udgangspunkt i en konkret problematik. Det kan for eksempel være: samlivsproblemer, arbejdsophør, træthed, ensomhed, depression eller krise. Det kan også være, du har brug for en snak uden at have et konkret spørgsmål eller du gerne vil finde ud af, om du kunne have gavn af at opsøge en psykolog til et længerevarende forløb. Har du behov for en indsats, der rækker udover psykologordningens muligheder, kan psykologen rådgive om andre relevante tilbud enten i eller uden for PTU.

Anonymitet Rådgivningen er anonym, og psykologen arbejder under tavshedspligt. Alle opkald registreres, og der indsamles anonyme data, så der på sigt kan laves statistik på de indkommende opkald samt deres indhold.

Hvornår og hvordan? Mandage fra kl. 11.00 til 15.00 kan du som medlem ringe på tlf. 3673 9000, hvor du beder om at blive omstillet til psykologisk rådgivning. Telefonlinjen er lukket hele juli måned.

LIVTAG #3 – 2012

Bliv partner med PTU Bliv partner med PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem tre forskellige partnerskaber: top partner, pluspartner og erhvervspartner. L æs mere om de tre partnerskaber på: www.ptu.dk/bliv_ptu_partner

Sådan bliver du PTU-Partner Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

top partnere

plus partnere Vil du være partner med PTU og støtte foreningens vigtige arbejde? erhvervs

partnere

LIVTAG #3 – 2012

til

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale

Gode erfaringer mod træthed Jeg er 39 år og bosat på Mors med min mand og vores 3 børn. I 1995 var jeg involveret i en trafikulykke og fik et piskesmæld, i 2006 fik jeg en skade i min lænd og i 2009 fik jeg konstateret fibromyalgi. Så jeg har været kronisk smertepatient i mange år, og de sidste 6-7 år har jeg haft smerter i hele kroppen konstant. Jeg er på depot morfin hver 8 time. Jeg er meget meget træt – bruger ca. 15 timer i døgnet på at sove. Jeg har prøvet alle slags behandlinger lige fra healer, ”klog kone”, fysioterapi, kiropraktik, til zoneterapi, massage og magnetterapi. Intet har kunnet hjælpe på mine smerter. Jeg har også gennem årene prøvet mange forskellige kosttilskud, ekstrakter, naturmedicin ol. Men heller intet med nogen målbar effekt. Jeg lever meget sundt og får motion hver dag, selvom det nærmest er en uoverkommelig opgave pga. smerterne. Det jeg har bedst gavn af, er 2 gange varmtvandsfysioterapi om ugen. Denne opremsning af min helbredssituation skriver jeg for at give et indtryk af, hvor meget jeg har forsøgt for at få det bedre. Jeg har indtil nu ikke kunnet mærke en stor forandring uanset, hvad jeg har gjort. Men for ca. 4 måneder siden læste jeg om et kosttilskud kaldet Ageloc vitality – et kosttilskud lavet kun på naturlige ingredienser bl.a. granatæble. Jeg startede med at tage kosttilskuddet og kunne allerede efter 3 uger mærke en forandring. Mine smerter ændrede sig ikke, men det gjorde min konstante træthed. Både den fysiske og psykiske træthed. Jeg fik mærkbart mere energi og kunne overskue flere ting i min hverdag. Jeg plejede altid at være helt ødelagt kl. 20.00 om aftenen, selvom jeg havde sovet til middag. Efter jeg er begyndt at tage Vitality kan jeg deltage i enkelte arrangementer, også selvom det er om aftenen. Og den anden aften kunne jeg cykle en lille tur – det er helt fantastisk. Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du kontakte mig på mail: stampebro@yahoo.dk Hilsen Anja Stampe Bro

Jeg sidder endnu engang noget frustreret over, at der tilsyneladende ikke er ret mange som "gider" deltage i arrangementer, eller sågar generalforsamling i deres respektive kredse. På vores tre-kredsarrangementer fremmøder der måske 30-50 personer, heraf er en pæn del os fra de siddende bestyrelser. Jeg er måske lidt pessimistisk, men er det egentligt rimeligt, at vi skal bruge rigtig mange penge på at få medlemmerne til at møde op. Og hvor mange penge er vi villige til at bruge? Vores forening har jo også andre formål: at påvirke politikere til at føre en mere venlig handicappolitik, at være en slags vagthund, at sikre bedre vilkår/tilgængelighed for vore medlemmer. Meget mere kunne sikkert tilføjes. Hvordan får vi medlemmerne til at være mere aktive, for det er jo ikke nok, at det er i vores små snirkler, vi slås for disse rettigheder. Og jeg er velvidende om, at der er kulturelle forskelle på, om man er "kreds" i storby eller på landet. Jeg mener, det er vigtigt, at vi både indadtil og udadtil kan vise, vi er engagerede, og det gør vi ved at bakke hinanden op. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne kommer til generalforsamling eller møder/arrangementer. Spørgsmålet er: Hvordan får vi bragt budskabet til vores medlemmer, at det også er deres forening ikke kun bestyrelsernes? Jeg synes, der er brug for, at vi på organisationsplan finder ud af/ arbejder med: hvordan medlemmerne ser sig selv som en (aktiv) del af foreningen, ja faktisk foreningen. Med venlig hilsen Kirsten Christensen, København

Cykel til salg Jeg har en 3-hjulet Monark cykel (2 hjul foran) til salg. 3 gear, grå. Ny pris 10.000 kr. Sælges for 5.000 kr. Den er 3 år gammel og har kørt under 20 km. Fejlkøb. Står bare og samler støv. Måske et andet medlem kan bruge den. Kontakt Bente Andersen tlf: 3042 8231

portræt // LIVTAG #3 – 2012

Jan Sørensen, 47 år, kørte galt på en tunet knallert. Nu tuner han fiskehjul og fanger masser af havørreder. Af Søren Skarby — FOTO Søren Skarby

Med protesen i vandskorpen På afstand ligner skikkelsen på stran"Vi var to unge fyre, der ræsede rundt i kørestol den syd for Bøjden en langrendsløber under genoptræningen. Der var også en ældre uden ski. I højre hånd sidder en solid stålstav, under venstre arm er en fidame, der bare sad i sin stol og ikke ville noget skestang klemt fast. Manden bevæger mere, men vi fik hende ud at trille og farven sig over de store rullesten i en gangart, hvor venstre ben bliver svunget ud til tilbage i hendes kinder." siden. At kalde det et ben er nok en overdrivelse, inde i de tykke waders sidder der en protese fra lige over knæet og ned. Da Jan Sørensen var 16 kørte "Det var så tungt, at min arm var fuldhan på en af den slags knallerter, som landbetjenten gerne ville have fingre i. Det stændig smadret efter et par timer. Jeg fik en meget brat ende, da Jan og knallert ramte en bil frontalt. Efter 3 måneder gik ind i den lokale sportsfiskerbutik på hospitalet og lige så lang tids genoptræning kunne han gøre det nedslående og jamrede løs." Indehaveren mente, resultat op. Ud over det amputerede ben var hans venstre arm lam. Ikke specielt at det nok kunne løses, og sammen gode odds for en ung mand. Jan Sørensen hører bare ikke til dem, der giver op, og fik de efterhånden tilpasset grej, der han presser gerne andre til heller ikke at gøre det. kompenserede for Jans handicap. "Vi var to unge fyre, der ræsede rundt i kørestol under genoptræningen. Der Samtidig gik han i gang med at indøve var også en ældre dame, der bare sad i sin stol og ikke ville noget mere, men vi fik en kasteteknik, der har så stor kraft, hende ud at trille og farven tilbage i hendes kinder." at Jan har brækket fem stænger. Noget producenten aldrig har oplevet før. "Med lidt medvind runder jeg 100 Længdekast meter." Han smiler under kasketten. Efter at have vadet et stykke ud i det kun to grader varme vand slipper Jan stokken. Derefter udfører han en rotation af overkroppen, der må stå beskrevet på side 1 i lærebog for hammerkastere. Blinket flyver ikke langt, det flyver rigtig, rigSlagsmål i vandkanten tig langt. Teknikken er så veludviklet, at Jan altid vinder kastekonkurrencerne for Til at begynde med var Jans venstre enhåndskast i Faaborg Sportsfiskerklub. Han havde fisket hele sin barndom lige arm bundet stramt vinkelret op i en indtil hormonerne og knallerten tog over. Efter ulykken ville han gerne i gang igen, slynge. Fiskestangens håndtag kunne det var bare lige hvordan. Han startede med noget billigt grej for ikke at bruge for klemmes fast under armen, når blinket mange penge, hvis det nu ikke kunne lade sig gøre. skulle spindes ind.

LIVTAG #6 – 2011

"Så længe stranden skråner ned til venstre for mig, er det ikke noget problem at gå langt, men regningen kommer, når jeg skal tilbage og skal til at svinge protesen op af den skrånende strand."

portræt // LIVTAG #3 – 2012

"Jeg har faktisk aldrig kunnet få en forklaring, men nerverne i noget af min biceps er vågnet så meget op, at jeg selv kan gøre det, jeg brugte slyngen til. Måske er det fiskeriet, der har trænet den." Hvis teorien holder, har træningen været intensiv. Jans sæson starter, når isen forsvinder efter nytår og slutter først, når der igen kommer is. Han ikke alene fisker meget, han fanger også rigtig mange fisk. "Det bedste år fangede jeg 76 havørreder over mindstemålet på 40 cm." Dem, han ikke sætter ud igen, bliver som regel foræret væk. Det er kun de rigtigt store, der har Jans kulinariske interesse, dem får han koldrøget. Når Jan snakker om store fisk, handler det om dem over 4 kilo. Hans mobiltelefon er fyldt med billeder af, hvad der nærmest må betegenes som pattegrise med skæl. "Jeg har ikke helt tal på det, men jeg tror nok, jeg gennem tiden har taget omkring 30 af de store. Den størtste var på 6,6 kilo. Jeg sloges med den lige her ud for." At det er rene slagsmål, når Jan har en stor havørred på, er der ingen tvivl om. Med kun en arm er han nødt til at bruge hele kroppen til fighten. Et fangstnet kræver en ekstra hånd, så i stedet trækker han fisken helt op på land. "Jeg har mistet nogen stykker på at skulle vandre 100 meter baglæns ind til land, men der ikke andet at gøre."

"De lange gåture slider hårdt på den strømpe, benprotesen er gjort fast på. Jan er nødt til at få den skiftet hver tredie måned. "Jeg ved godt at den koster 6.000 kr., men det kan ikke passe, at jeg skal vente over 6 uger på at få den bevilget." Tæt på at drukne Jan kaster igen og begynder at spinde ind, men bliver afbrudt af sin mobiltelefons ringen. Han trykker på sit headset. "Nej, der sker ikke noget her. Du skal nok ind i fjorden i stedet." Telefonen ringer ret ofte, fordi Jan er den sikreste kilde til at finde ud af, om der er fisk. Han er Faaborg Sportsfiskerklubs meldecentral. "Når vi holder konkurrence i påsken har jeg to telefoner med. Den her og så en som kun kone og børn kender nummeret til. Ellers har de svært ved at få kontakt med mig." Den

LIVTAG #3 – 2012

Det med at hjælpe andre handicappede tager Jan alvorligt. Hans nyeste fiskekammerat er en mand, der er blevet halvsidelammet af en blodprop i hjernen.

sociale del af lystfiskeriet betyder tydeligt meget for Jan, og en enkelt gang har det reddet ham fra at drukne. "Vi gik og fiskede på en muslingebanke ved Avernakø. Jeg trådte ned i et hul med det raske ben og kunne ikke komme op. Den eneste måde, jeg kunne holde hovedet oven vande på, var ved, at støde stangen mod bunden. Der lå jeg så, til min makker fik mig op at stå. Det var godt nok koldt." Det kan være hårdt, at fortabe sig i fiskeriet. "Så længe stranden skråner ned til venstre for mig, er det ikke noget problem at gå langt, men regningen kommer, når jeg skal tilbage og skal til at svinge protesen op af den skrånende strand. Et par kilometer kan føles som en marathon." De lange gåture slider hårdt på den strømpe, benprotesen er gjort fast på. Jan er nødt til at få den skiftet hver tredje måned. "Jeg ved godt at den koster 6000 kr., men det kan ikke passe, at jeg skal vente over 6 uger på at få den bevilget. Jeg kan ganske simpelt ikke gå uden."

Hjælp til andre handicappede Har man kun en fungerende hånd, må munden tages til hjælp. Jan binder et nyt blink på linen. "Det er selvfølgelig et af mine egne. Jeg har udviklet om-

kring 140 forskellige. Der er en producent, der har købt nogle af modellerne, så dem kan du købe i en grejforretning." Det er ikke kun blinkene, han forsøger at gøre bedre. Jans hjul er egentlig en gammel model, men han har "tunet" det med ekstra kuglelejer for at forøge kastelængden. "Det giver nok 20 % ekstra, til gengæld kræver det i den grad øvelse at kaste med." Om sommeren fisker Jan med fluestang. Noget de fleste lystfiskere vil anse for umuligt med en hånd, men han har monteret et lille ekstra øje på stangen som hjælp. "Jeg tror, en stor grejforretning ville forøge omsætningen ved at ansætte en som mig. Alle de små løsninger jeg har udviklet for at kunne fiske, vil jeg kunne give til andre handicappede til glæde for både forretning og kunder." Det med at hjælpe andre handicappede tager Jan alvorligt. Hans nyeste fiskekammerat er en mand, der er blevet halvsidelammet af en blodprop i hjernen. "Han er blevet gående igen. Nu skal vi ud og se, om ikke der en stor havørred, der vil smække madkassen sammen om et af Jan Sørensens blink." �

P V

værd at vide // LIVTAG #3 – 2012

værd at vide Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Klik ind, skriv, send – nye online blanketter er nemme at bruge Fem nye onlineblanketter fra Arbejdsskadestyrelsen letter papirarbejdet for de tilskadekomne og gavner samtidig sagsbehandlingen. Styrelsen har netop gjort fem af sine mest brugte blanketter tilgængelige på styrelsens hjemmeside. Det drejer sig om blanketter til fuldmagt, genoptagelse, udbetaling af erstatning, klage og henlæggelse af en sag. Find dem på www.ask.dk

Status på gammalobulin behandling til post polio Her cirka et år efter, at Region Hovedstaden besluttede at give gammaglobulinbehandling til de poliopatienter, der havde fået lovning på at få det i Stockholm, har næsten alle fået deres behandling. Region Sjælland var den sidste til at give behandlingen, og her fik de sidste patienter den i april i 2012. Overlæge Johannes Jakobsen fra Århus Universitetshospital var den første i landet til at give behandlingen til de 12 patienter, som bor i Jylland. Lægerne fra Århus har opgjort resultatet af behandlingen af disse 12 patienter og fremlagt det på et møde i marts for speciallæger i neurologi. Deres konklusion var, at det kunne tyde på, at nogle af patienterne havde glæde af behandlingen, men antallet af patienter var for lille til, at der kunne drages sikre konklusioner. Man venter på, at Rigshospitalet også får opgjort deres resultater. På PTU har vi lavet en spørgeskemaundersøgelse af hvilke effekter og bivirkninger de, der har fået behandlingen, oplever. Som det sidste er spørgeskemaerne nu sendt ud til patienterne behandlet i Region Sjælland. Når de er kommet tilbage, vil de blive opgjort og resultaterne blive offentliggjort. Da PTU ikke har givet behandlingen eller været inddraget i at lave andre målinger før og efter, vil resultaterne desværre ikke kunne gælde som egentlig forskning, men det er vores håb, at de kan bruges til den videre debat om sagen. En anden interessant oplysning er, at centerchef Karsten Junker på Neurocenteret på Rigshospitalet, som vi har haft dialogen om gammaglobulinbehandlingen med, er gået af, og stillingen er nu besat af overlæge Johannes Jakobsen fra Århus, som vi håber på at få et konstruktivt samarbejde med.

LIVTAG #3 – 2012

Færre trafikdræbte i Danmark Lås døren selvom du er hjemme Hvis en tyv kan komme ind af en uaflåst dør, er det ikke at betragte som et indbrudstyveri, men et såkaldt simpelt tyveri. Det gælder også, selvom du er hjemme, fastslår en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring. Det har betydning for forsikringsdækningen. Det er langt fra ligegyldigt, om en tyv skal tvinge sig adgang ved at smadre en rude eller bryde låsen op eller blot kan snige sig ind via en uaflåst dør eller et åbent vindue. I sidstnævnte tilfælde er der tale om et simpelt tyveri, og så er fx kontanter, guld, sølv og smykker ikke dækket på indboforsikringen. Det gælder også, selvom du sidder i stuen eller på terrassen, mens tyveriet finder sted.

Kilde: Forsikringsoplysningen.

Videnscenter for patientstøtte Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte er et regionalt videnscenter under Region Hovedstaden. Videnscentret har til formål at samle, udvikle, implementere og formidle viden om psykologisk og eksistentiel støtte til syge patienter. Videnscentret blev startet d. 1. august 2011 og drives indtil videre af en 3-årig bevilling fra Region Hovedstaden og Rigshospitalet. Centret står bl.a. bag en række årlige arrangementer, ligesom det er tovholder for forskellige netværk, bl.a. et patientpanel. Her mødes patienter og pårørende for at udveksle erfaringer om de psykologiske, psykosociale, eksistentielle og religiøse aspekter af det at være patient eller pårørende til en patient. Læs mere på www.regionh.dk/patientstøtte

Trafikken i Danmark har aldrig været mere sikker end nu. Antallet af trafikdræbte var i 2011 på 221. Det er det laveste i moderne tid og klart under forrige år, hvor der var 255 trafikdræbte. Det værste år var 1971, hvor der var 1.213 dræbte. I 2006 satte Færdselssikkerhedskommissionen et mål op om, at vi ved udgangen af 2012 skulle nå ned på færre end 200 trafikdræbte om året. Nu er der håb om, at dette mål kan nås.

PTU i Københavns lufthavn PTU har efter ansøgning fået tildelt en plads i Københavns lufthavn, hvor foreningen de kommende 2 år vil have en indsamlingsboks ved ’finger A’. Det er første gang i historien, PTU får mulighed for at samle valuta ind blandt de næsten 23 millioner passagerer, der hvert år rejser ind og ud af lufthavnen. Udover at samle penge til arbejdet med trafikskadede, har det stor værdi for PTU at blive set af så mange mennesker.

Klæd din læge bedre på PTU’s overlæge Lise Kay har skrevet et brev, der opsummerer de særlige forholdsregler, som bør tages i betragtning, når du har haft polio og har brug for lægehjælp. Tanken er, at du kan tage brevet med til din læge, og at han kan gemme informationerne i din journal. Find brevet på www.ptu.dk/artikler

undersøgelse// LIVTAG #3 – 2012

18 Du kan se foredrag, resuméer og postere om vandladningsproblemer fra poliokonferencen på www.polioconference.com

POLIO OG VANDLADNINGSPROBLEMER I foråret 2011 gennemførte PTU en spørgeskemaundersøgelse om vandladningsproblemer blandt poliopatienter. Skemaet blev sendt til 453 poliopatienter i alderen 40-89 år. Svarprocenten var 60%.

Af Lise Kay, overlæge PTU og Merete Bertelsen, fysioterapeut

Resultaterne fra undersøgelsen om vandladningsproblemer blev fremlagt på poliokonferencen ”Post Polio – a Challenge of Today”. Nedenstående er en kort gennemgang af, hvad undersøgelsen viste, og hvad man kan gøre ved problemerne.

Akut polio kunne ramme andet end arme og ben De fleste forbinder polio med lammelser af arme eller ben, men den akutte polio kunne også ramme andre funktioner. Læser man de gamle lærebøger, vil man se, at cirka 20% fik vandladningsbesvær under det akutte polioangreb. Dermed er der teoretisk set også en mulighed for, at vandladningsproblemerne – som så mange andre symptomer – vender tilbage, når poliopatienter bliver ældre. PTU satte sig derfor for at undersøge, om personer, der har haft polio, også senere i livet har flere vandladningsproblemer end danskerne generelt har.

Vandladningsproblemer er hyppigere blandt de, som har haft polio De indsendte spørgeskemaer viser, at vandladningsproblemer generelt forekommer dobbelt så hyppigt blandt personer,

der har haft polio, sammenlignet med den danske normalbefolkning. Det symptom, der forekommer mest hyppigt, er pludselig bydende stærk vandladningstrang, som forekommer hos 76,5 % af mændene og 75,6 % af kvinderne. Måske ikke overraskende oplever mænd symptomer som igangsætningsbesvær, slap stråle, efterdryp og behov for at presse hyppigere end kvinder, mens kvinder oftere end mændene oplever ufrivillig vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet. 41 % af mændene og 73 % af kvinderne har ufrivillig vandladning. Langt de fleste, der har vandladningssymptomer, finder deres symptomer generende. Se mere om forekomsten af de enkelte symptomer i figuren på side 21. I en undersøgelse af den danske normalbefolkning fandt man ikke overraskende, at der var flere vandladningsproblemer ved stigende alder. Dette er ikke gældende blandt poliopatienterne i denne undersøgelse, da forekomsten af vandladningsproblemer fordeler sig jævnt mellem aldersgrupperne. Årsagen til dette kan være, at polioen har medvirket til vandladningsproblemerne.

LIVTAG #3 – 2012

19 vandladningssymptomer hos mænd og kvinder med polio sammenlignet med mænd og kvinder uden polio Mænd med polio Mænd uden polio

Vente på vandladning

Kvinder med polio Kvinder uden polio

Slap stråle

Dårlig tømning af blære

Skal presse for lade vandet

Hyppig vandladning

Natlig vandladning

Bydende stærk vand ladningstrang Inkontinens ved stærk vandladningstrang Smerte eller svie ved vand ladning Efterdryp

Inkontinens ved fysisk anstrengelse Anden inkontinens % 0

Procentdel der oplever symptomer

Mulige årsager til at poliopatienter har flere vandladningssymptomer Vandladningsprocessen bliver påvirket af mange forskellige forhold. Udover, at nerver og blæremuskulatur skal fungere, så har en lang række andre faktorer også indflydelse på, hvornår og hvordan man er i stand til at lade vandet. Det drejer sig for eksempel om væskeindtag, opdragelse, kultur,

vaner og psykologiske faktorer samt om, hvor nemt man har ved at komme på toilettet. Udover en mulig påvirkning af nerverne til blæren, kan nogle af disse årsager også bidrage til poliopatienters vandladningsproblemer. For eksempel lærte en del poliobørn under hospitalsophold at undertrykke deres vandladningstrang indtil næste runde, hvor potterne blev delt rundt. Det medførte, at blæren blev overstrakt, og

undersøgelse// LIVTAG #3 – 2012

GODE RÅD I FORBINDELSE MED VANDLADNING Af : Lise Kay, overlæge PTU

Drikkevaner:

Hævede ben:

1) Drik 2-3 liter i løbet af en dag 2) Drik ikke 2-3 timer før du skal ud, hvor det kan være svært at komme til et toilet 3) Drik ikke 3-4 timer før du går i seng

Hævede ben kan medføre, at man skal lade vandet om natten. Hvis du har hævede ben, kan det afhjælpes ved at: 1) Lave venepumpeøvelser efter din fysioterapeuts anbefalinger 2) Sidde mest muligt med benene højt, specielt om aftenen 3) Bruge støttestrømper

Toiletvaner: 1) Undertryk ikke vandladningstrangen, men gå på toilettet, når du føler behov 2) Gå på toilettet så ofte, at du lader 2-300 ml pr gang. 3) Giv dig fred og ro og god tid, når du er på toilettet 4) Gå på toilettet inden, du skal ud, hvor det kan være svært at komme til et toilet 5) Gå på toilettet inden, du går i seng

Hævede ben kan skyldes andet end svage muskler og bør derfor altid være drøftet med din læge.

Kontakt din læge hvis:

Praktiske forhold:

1) Symptomerne er opstået indenfor 1-2 år 2) Ovenstående råd ikke hjælper

1) Gør din toilet adgang så nem som mulig 2) Har du problemer med at få tøjet af, så overvej om du kan bruge noget andet tøj, der er lettere at få af (f eks elastikker i taljen i stedet for knapper)

INGEN BØR ACCEPTERE VANDLADNINGSPROBLEMER FØR DE ER UDREDT AF EN LÆGE/SPECIALLÆGE

at den fik sværere ved at trække sig sammen og dermed tømme sig helt. Poliopatienter kan også have tendens til at udsætte deres toiletbesøg på grund af fysisk besvær med at komme på toilettet. Det kan også give en overstrakt blære og tømningsbesvær.

Behandling af vandladningsproblemerne Selvom vi nu har vist, at vandladningsproblemer forekommer særligt hyppigt blandt personer, der har haft polio, så har andre danskere også mange vandladningsproblemer, og behandling af poliopatienters vandladningsproblemer adskiller sig overordnet ikke fra behandlingen af vandladningsproblemer hos andre. Hovedhjørnestenen i behandlingen er at finde ud af, om problemerne skyldes andre sygdomme i nyre/ blære (f eks betændelse eller polyp), som skal behandles specifikt. Hvis det ikke er tilfældet, så rettes fokus primært

mod at få opbygget gode vandladningsvaner, eventuelt suppleret med bækkenbundstræning, og i særlige tilfælde kan der være god effekt af medicinsk behandling. Læs om gode råd ved vandladningsproblemer i boksen herover. STOR TAK til jer, som besvarede spørgeskemaerne! Uden jeres indsats havde vi aldrig fået viden om vandladningsproblemerne hos personer, der har haft polio. �

LIVTAG #3 – 2012

Er du på Facebook? Måske ved du allerede, at PTU er kommet på Facebook, men ved du også, hvad du er gået glip af, hvis du ikke allerede har trykket ”Synes godt om”? På siden ”Vi støtter polioskadede” fik du ikke set et videoklip af den 39-årige Dergin Tokmak, der som etårig fik polio og er ude af stand til at gå, men alligevel danser på krykker i det verdenskendte Cirque du Soleil! På siden ”Vi støtter piskesmældsskadede” fik du ikke hørt en bid af PTU’s nye cd ’Afspænding og mindfulness skaber værdi i hverdagen’ med øvelser til afspænding af sind og krop. På siden ”Vi støtter ulykkesskadede” fik du ikke set et videoklip fra dvd’en ’Siddende aerobic’ med træningsøvelser på stol, bold eller i kørestol fra Danmarks eneste siddende aerobic-instruktør. Og nå ja, du missede chancen for at deltage i lodtrækningen om en brunch for to.

Find os på Facebook: • Vi støtter piskesmældsskadede, • Vi støtter ulykkes skadede, • Vi støtter polioskadede

Men bare rolig, du kan stadig nå at blive en del af fællesskabet og få glæde af facebookgruppernes mange muligheder. Du kan stadig nå at møde ligesindede, udveksle erfaringer, få nyttig information, deltage i relevante debatter, få invitationer til arrangementer og deltage i konkurrencer og afstemninger. Du kan stadig nå at fortælle din historie, kommentere og skrive indlæg og meget meget mere. Vi supplerer med spændende indspark og holder dig opdateret. Indtil videre synes 140 godt om ”Vi støtter polioskadede”, 120 synes godt om ”Vi støtter ulykkesskadede” og 122 synes godt om ”Vi støtter piskesmældsskadede”. Synes du også godt om PTU, så håber vi, at vi ses på Facebook!

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Ferieparadiset Usedom, 25. - 29. juni Hvide sandstrande, kejserlige bade, kurbade, brede badebroer og ren afslapning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 5.875,Hvor vil I gerne hen? Hvis I er en gruppe / lokalforening, der gerne vil afsted på en tur eller udflugt, hjælper vi gerne med planlægningen! Obs! Der er stadig muligheder i juli og september. Ring og hør nærmere eller få inspiration til den næste tur på: www.liftbusrejser.dk ...

Vi står bag dig Vi står til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning • Vikardækning • Løn & Regnskab • Arbejdspladsvurdering(APV.) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler(MUS.) • Formidling og rekruttering af hjælpere • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Det gamle firma i branchen: Siden år 2000

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

PP Handicapservice ApS

TLF. 66 11 31 31 WWW.LIFTBUSREJSER.DK • INFO@BERGHOLDT.DK

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

"Vi bliver jo ikke raske, bare fordi vi bliver folkepensionister," siger de fire usikre førtidspensionister, der gruer for den dag, de fylder 65 år.

Bjarne Herhold kunne desværre ikke være til stede den dag billedet blev taget.

LIVTAG #3 – 2012

På kanten af folkepensionen Mange førtidspensionister er usikre og nervøse for, hvad der sker, når de bliver folkepensionister. Vil pengene slå til? Hvor mange tillæg forsvinder? Hvad skal man søge hvornår? Og hvordan undgår man de værste faldgruber. Livtag har talt med fire af dem om frustrationerne over pensionsjunglerne. Af Dorte Schmidt, journalist og Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver — FOTO Kirstine Mengel

”Det er da underligt, at man pludselig bliver anset for at være rask, når man får folkepension. Hverken vores handicap eller behovet for hjælpemidler forsvinder jo med alderen. Tværtimod!” Sådan lyder en nærmest enstemmig erklæring fra fire polioramte, der alle er i starten af 60’erne. Af samme grund er de dybt bekymrede for, hvad der vil ske, når de om få år ikke længere kan få førtidspension, men i stedet bliver folkepensionister. Og samtidig kan de som så mange andre i samme situationen slet ikke overskue de mange regler og love, der er på området. For som 62-årige Nina Breilich udtrykker det: ”Der er rigtig mange ting, som man ikke kan forberede sig på. Og det bliver ikke nemmere af, at de hele tiden laver lovgivningen om.”

Svært at overskue Vi møder Nina Breilich sammen med 61-årige Bjarne Herhold, 63-årige Birthe Bjerre og 63-årige Palle Andersen i Senior-

hus Odense. De bliver folkepensionister, når de fylder 65 år. Og de er mere eller mindre frustrerede over ikke at kunne finde rundt i den jungle af love og regler, som om få år vil ændre både deres økonomi og vilkår. De har alle fire arbejdet det meste af deres liv, men skavankerne efter polio bliver som bekendt værre med årene. Flere af dem er i dag også plaget af post polio. Nina søgte og fik højeste førtidspension i 1994, da hun ikke længere kunne holde til at arbejde som socialrådgiver. I dag er hun i kørestol og har BPA-ordning. Birthe har arbejdet som pædagog, og da kræfterne ikke slog til længere, fortsatte hun som souschef, så som leder og til sidst som fagkonsulent, indtil hun for fem år siden ikke kunne klare at arbejde mere og fik tilkendt mellemste førtidspension. I dag får hun højeste førtidspension. Palle kommer fra en stilling som kommunal forvaltningschef, som han fratrådte for 9 år siden efter at have indgået en fratrædelsesaftale. Siden har han arbejdet som tilkaldevi-

LIVTAG #3 – 2012

Bruttosatser for folkepension

2012

Grundbeløb* Pensionstillæg gifte/samlevende** Pensionstillæg enlige**

5.713 kr. 2.868 kr. 5.933 kr.

*Grundbeløbet nedsættes, hvis du har indtægter som lønmodtager eller selvstændig. Det nedsættes ikke, fordi du har andre pensioner. **Pensionstillægget afhænger både af din og din eventuelle samlevers indtægt. Og her regnes andre pensioner med som indtægt. Hertil kommer ældrechecken, der højst er på 11.200 kr. om året. Den udbetales ikke, hvis din og din eventuelle samlevers formue overstiger 77.700. Det fulde beløb udbetales kun, hvis din tillægsprocent er 100.

Birthe Bjerre, 63 år: Som handicappede er vi nødt til at bruge utroligt mange penge på at holde kroppen ved lige.

Den personlige tillægsprocent Som folkepensionist får du automatisk beregnet en personlig tillægsprocent på mellem nul og 100. For at være berettiget til helbredstillæg, ældrecheck og varmetillæg skal du have en personlig tillægsprocent over nul. Tillægsprocenten afhænger af din og din eventuelle samlevers samlede indtægter ud over folkepensionen. Den personlige tillægsprocent bortfalder helt, hvis du som enlig har en indtægt på over 64.000 kr. og I som samlevende har en indtægt på 128.900 kr.

LIVTAG #3 – 2012

25 kar i psykiatrisk støttecenter i Odense. Han får invaliditetsydelse og har samtidig en tjenestemandspension.

Snydt for pension Bjarne har i det meste af sit liv arbejdet som selvstændig inden for reklame og marketing og senere som ansat. Han stoppede, da arbejdspladsen lukkede for et års tid siden. Og på det tidspunkt oplevede han, hvor galt det kan gå, hvis man ikke kender reglerne. Han vidste nemlig ikke, at man skal søge om at komme fra mellemste til højeste førtidspension, inden man fylder 60 år. ”Jeg har i mange år været godkendt til mellemste førtidspension, men har også altid arbejdet, så selv om jeg kunne have fået bevilget højeste pension for længe siden, har jeg ikke søgt om det. Det gjorde jeg først, da jeg mistede mit arbejde. Og da var løbet kørt,” fortæller han. ”Du opfylder alle betingelserne, men desværre er du også over 60 år, så

Bjarne Herhold, 61 år: Hvor skulle jeg vide fra, at jeg skulle have søgt om højeste førtidspension, før jeg fyldte 60 år?

vi kan ikke ændre pensionen”, lød meldingen fra kommunen. ”Det er da en underlig regel. Hvor skulle jeg dog kende den fra? Jeg har jo bare villet klare mig selv så længe som muligt,” siger Bjarne, der ikke lægger skjul på, at han er bitter over den regel. ”For fem år siden gik jeg uden krykker. I dag har jeg to. Så er det da urimeligt, at jeg er parkeret på mellemste førtidspension,” siger han.

Tillægsjunglen Reglerne er indviklede, og de bliver bestemt ikke nemmere af, at der er to sæt regler for førtidspension. Der er de gamle regler, der gælder for dem, som har fået invaliditetsydelse eller førtidspension før 1. januar 2003, og de nye regler for dem, der har fået førtidspension senere. Det er ikke mindst reglerne om tillæg til førtidspensionen, der undrer de fire fynboer. De er alle blevet godkendt til enten mellemste eller højeste førtidspension efter de gamle regler. Derfor har de også fået invaliditetsydelse i det meste af deres arbejdsliv som kompensation for deres handicap. I dag, hvor Nina, Bjarne og Birthe er førtidspensionister, får de ikke længere invaliditetsydelse, men førtidspension. De tillæg, som er en del af førtidspensionen, bevarer de automatisk også som 65- og 66-årige. Det vil sige tillæg som invaliditetsbeløb, førtidsbeløb og eventuelt erhvervsudygtighedsbeløb. De opfylder nemlig betingelserne om, at de skal være fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 eller senere og har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning før 1. juli 1999. For Palle, som stadig arbejder, fortsætter invaliditetsydelsen kun til han fylder 65 år. Så forsvinder den som dug for solen. Han kan dog søge kommunen om at få invaliditetsydelsen konverteret til før-

LIVTAG #3 – 2012

Nina Breilich, 62 år: Det rammer hårdt hele tiden at få at vide, at man ikke har nogen samfundsværdi. Heller ikke selv om man rent faktisk har arbejdet, det man kunne.

Hvad forsvinder Førtidspensionister efter de gamle regler mister følgende tillæg ved overgangen til folkepension. • førtidsbeløb • invaliditetsbeløb • erhvervsudygtighedsbeløb • ekstra tillægsydelse Førtidspensionister efter de nye regler mister merudgiftsydelsen. Det samme gør de, der har BPAordning.

tidspension, inden han fylder 65 år. Lykkes det, vil han få invaliditetsbeløb, førtidsbeløb og eventuelt erhvervsudygtighedsbeløb som 65- og 66-årig. Men det kræver ikke alene, at han er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere og har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002. Kommunen skal samtidig vurdere, at han opfylder betingelserne for at være berettiget til mellemste førtidspension, og han må ikke have en erhvervsindtægt, der hindrer, at han kan få førtidspensionen udbetalt. Merudgiftsydelsen, som en del med BPA-ordning samt førtidspensionister efter den nye ordning får, forsvinder også, når man bliver 65 år.

LIVTAG #3 – 2012

Hvad kan du søge Som folkepensionist kan du søge om forskellige tilskud til for eksempel varme, tandpleje, medicin og fodpleje. Her er en oversigt. • Personligt tillæg er der ingen faste regler for. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvad der er rimeligt og nødvendigt. • Helbredstillæg kan du få, hvis din formue ikke er større end 77.700 kr. og din tillægsprocent er større end 0. Du kan få almindeligt helbredstillæg til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodpleje, psykologhjælp og kiropraktorbehandling, hvis der kan gives tilskud til behandlingen efter sundhedsloven. Du kan også

få tilskud til engangsudgifter til for eksempel tandproteser eller briller, men du skal søge om det i hvert enkelt tilfælde, og det skal ske, inden du har bestilt behandlingen. • Varmetillæg gives som et tilskud til din varmeregning, uanset om du bor til leje eller ejer din bolig. Derudover kan du søge boligstøtte. Det gælder uanset om du bor til leje, i en andelsbolig eller i en ejerbolig. Boligydelsen afhænger af husstandens samlede indkomst og formue, huslejens størrelse, boligens størrelse og antal af personer i husstanden.

Spørgsmålet er, om der er forskel på at være ældre og at være ældre med et handicap. Det, mener jeg, der er. Som handicappet har man nogle ekstra udgifter, som andre ikke har.

Handicap koster Uanset hvad så er alle handicapkompenserende tillæg helt væk, når de fire er fyldt 67 år. ”Og det er da hamrende uretfærdig,” siger Birthe. ”Som handicappede er vi nødt til at bruge utroligt mange penge på at holde kroppen ved lige. Jeg går til svømning, gymnastik og ridning eller andet, og det koster dyrt – også i benzin. Men hvis jeg ikke gjorde det, ville min krop forfalde

meget hurtigere, forklarer hun og fortæller, at hendes 90-årige mor er betydeligt mere mobil, end hun selv er. Både hun og de tre andre er enige om, at handicappede har nogle særlige behov, som ikke bare forsvinder, fordi man bliver ældre. ”Der er rigtig mange gode argumenter for, at invaliditetsydelsen burde fortsætte, siger Birthe, og Palle supplerer: ”Spørgsmålet er, om der er forskel på at være ældre og at være ældre med et handicap. Det, mener jeg, der er. Som handicappet har man nogle ekstra udgifter, som andre ikke har, siger han og anbefaler i øvrigt, at man taler med en pensionsrådgiver i sin bank. ”Jeg har i hvert fald fået rigtig god rådgivning i min. Jeg kan stadig ikke

LIVTAG #3 – 2012

Det bevares Får du bistandstillæg eller plejetillæg som førtidspensionist, bevares tillæggene automatisk, når du bliver folkepensionist.

overskue alt, hvad der vil ske, når jeg går på pension. Men jeg blev klogere af at snakke med banken,” siger han.

Hvad med bilen?

Palle Andersen, 63 år: Jeg har fået rigtig god hjælp og vejledning fra pensionsrådgiveren i min bank.

Som folkepensionist kan man søge andre tillæg som for eksempel helbredstillæg, varmetillæg, boligydelse og nedsat licens. Men for de fire polioramte er det fuldstændig umuligt at vurdere, om det er nok til at dække de særlige behov, som de har. De har heller ikke overblik over, hvilke tilskud de skal søge – og om der er særlige frister, der skal overholdes. Samtidig er de dybt bekymrede for, hvad der vil ske med deres handicapbiler, når først de er folkepensionister. De har alle oplevet, at andre handicap-

LIVTAG #3 – 2012

Vigtige frister Førtidspensionen bliver automatisk ændret til folkepension, når du fylder 65 år. En del af dine tillæg og andet bevares, når du bliver folkepensionist. Derfor er det vigtigt, at huske på følgende skæringsdatoer: • Når du først er fyldt 60 år, kan du ikke længere søge om at få ændret i førtidspensionen efter de gamle regler. • Hvis du får invaliditetsydelse i stedet for førtidspension, fordi du er i arbejde, skal du søge om at få invaliditetsydelsen konverteret til førtidspension, inden du fylder 65 år. • Hvis du har søgt og fået hjælpeordning inden du fylder 65 år, beholder du ordningen også som folkepensionist. • Hvis du har søgt og fået ledsagerordning inden du fylder 65 år, beholder du ordningen også som folkepensionist. • Bistandstillæg skal søges, inden du fylder 65 år. Tillægget gives, hvis invaliditeten betyder, at du har behov for personlig bistand. • Plejetillæg skal søges, inden du fylder 65 år. Tillægget gives, hvis invaliditeten betyder, at du har behov for vedvarende pleje eller tilsyn.

Hvad med bilen? Generelt gælder det, at man kun kan få støtte til en handicapbil, hvis man har en varig nedsat funktionsevne, og ens kørselsbehov ikke kan dækkes af offentlige transportmidler, handicapkørsel, et elkøretøj eller andet. Hvis du får førtidspension og har fået støtte til en handicapbil, sker der ingen ændringer, bare fordi du bliver folkepensionist. Hvis dit kørselsbehov og dine aktiviteter uden for hjemmet som folkepensionist er på samme niveau som, mens du var førtidspensionist, vil du fortsat være berettiget til støtte til bilen. Hvis du har fået støtte til bilen, fordi du er i arbejde, kan der derimod ske ændringer. Du har pligt til at oplyse kommunen om det, når du holder op med at arbejde. Derefter skal kommunen vurdere, om din funktionsevne er så nedsat, at du har brug for en bil for at kunne fungere i det daglige også uden for arbejdsmarkedet. De præcise regler finder du i bilbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning (BEK nr. 1123 af 02/12/2011 og VEJ nr. 5 af 18/01/2012).

pede har mistet bilen, da de blev folkepensionister. ”Jeg er med i fire bestyrelser, og hvis jeg mister bilen, må jeg stoppe med det,” siger Bjarne, og Birthe falder ind: ”Spørgsmålet er, om ens kommune synes, det er rimeligt at have en trivselsbil, når man er folkepensionist. Hvor aktiv skal man være? Hvor sætter de grænsen?” spørger hun.

”Jeg er blevet på arbejdsmarkedet, så længe som jeg overhovedet kunne. Og da jeg ikke kunne mere, var den magiske grænse på 60 år overskredet. Det er da bittert, når jeg nu samtidig har tjent rigtig mange skattekroner ind til samfundet i årenes løb,” siger han. �

Vi har bidraget Oven i frustrationerne og usikkerheden møder de fire også jævnligt den hetz, der i øjeblikket kører mod folk, der får overførselsindkomster. ”Det rammer hårdt hele tiden at få at vide, at man ikke har nogen samfundsværdi. Heller ikke selv om man rent faktisk har arbejdet, det man kunne,” siger Nina og understreger, at en ting er sikker: ”Uden hjælpeordning og de tillæg, jeg har fået som førtidspensionist, ville jeg have siddet på et plejehjem i dag.” Også Birthe er vred over den negative stemning, der breder i samfundet. ”Da jeg var 18 år, fik jeg at vide, at jeg da bare kunne søge førtidspension. Men jeg valgte at uddanne mig og har arbejdet hele mit liv. Nu kan jeg ikke mere,” siger hun og Bjarne supplerer:

Få mere at vide Din kommune kan hjælpe dig med at finde rundt i reglerne. Så kontakt den, hvis du er i tvivl. Du kan også få privatøkonomisk vejledning eller hjælp fra PTU's socialrådgivere. Se mere på side 42.

opgavesiden

// LIVTAG #3 – 2012 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Sadia H. Syed 2. Linda S. Larsen 3. Lisbeth Egeskov

Præmierne er: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By:

Løsningen indsendes senest den 30. juli 2012. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.

DM L Dynamic Motion Lab

TREKINETIC K-2

Epokegørende kørestol

DML – transportabelt gang analyse system! Med DML kan vi analysere hvor stor en gangmæssig effekt, du vil have af en skinne såvel som en protese. Vi kan udarbejde kvalitetsmåling og dokumentere dit resultat før og efter træningsforløb. Har du brug for en rapport, tager vi gerne de nødvendige mål af din gang, også på dit træningssted. Du er velkommen til at kontakte os for information eller se www.bjn.dk; Vi vil så gerne dele vores viden!

Se mere på www.gmcare.dk eller scan koden og kom direkte til vores webshop

RING

og book en tur i K-2.

Tlf. 51 15 01 10 Bandagist Jan Nielsen A/S • Telefon 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

LIVTAG #3 – 2012

9 6 8 1 4 8 7

4 6

2 9 8

3 8 5 9 7 1 6 9 7 5 9 4 4 3 6 8 1 9 5 3

9 6 1 4 8 7 6 3 5 9 5 6 7 4 3 9 AMERIKANSK NYHEDSBUREAU

KØKKENGRIBETONEHUSDYR HØJSÆDE REDSKAB REDSKAB INTERVAL

LAVNINGER

UDRÅB

8 11 47

43 5

18 3 4 6 2 7 2 84 3 99 6 7 5 4 3 75 1 8 84 5 7 9 7 5 9 5 9 4 7 3 63 8 1 1 4 3 1 15 3 9 8 DE NORDISKE GUDER

KÆLENAVN

KANAL

FLADT BRØD

HUGGER

ALMENT

DISPUTATS GOLFUDTRYK VÆRE TRYKT

ILLUMINERER

TIDLIG

MALM

OVERLEVERING

PULSET

GARNET

KEJSER

BESTIK SJAT BY PÅ DJURSLAND

STRØMNING KVADENE ANG -?

CAMEMBERT

BIBELSTED KONGENAVN

VIRKE

KAPPER SLINGREDE

REDSKABER SKRAMLET

GEVINST

FRA MUMBAI

BETAGE STRØG

BEKYMRE

FOREFINDES

LERTØJ

SKOLEUDVALGET

LASTEN

LØVTRÆ

JAG UDRÅBSLEGEMSORD DEL

SNÆVERSYNEDE

ANTAL

DYR

TRAF

FRISKT

STRÆKNINGEN

FREDSSYMBOL ANTAGELSE

SKYDE I VEJRET NORNE

FORTUMLET NERVE

RUM. VALUTA

KVÆLD

LYDORD

LUE

HOLMEN

TIDSAFSNIT

FLYGTEDE

VOKSET

STEDORD

OUT

RÆKKEN

OPHØRTE

KRONOMETRE

TAGE

LØD

PLANTE

FNISE RUNDEDE

GARN

HILST

BY I YEMEN

LIVTAG #3 – 2012

De kan faktisk meget. Benproteserne. Nogle gange bliver deltagerne på Sahvas årlige ’Løbeskole for benamputerede’ overraskede over at opdage, hvor tit begrænsninger mere ligger i hovedet på brugeren end i selve protesen. Lige præcis dén slags ’aha-oplevelser’ er en af grundene til, at Sahva inviterer alle benamputerede til ’Løbeskole’ den 14.-16. september 2012 i Farum.

Af Merete Nørgaard, Sahva — FOTO Søren Andersen

Giv protesen kamp til stregen

Noget af det bedste ved Løbeskolen er alt det, man kan lære om sin benprotese, uanset om man er nybegynder eller garvet, at prøve nye sportsgrene af i trygge omgivelser – og at nyde en hel weekends socialt samvær med ligestillede.

Gang i programmet

Sådan kommer du med // Du kan læse hele programmet og tilmelde dig på Sahvas hjemmeside: www.sahva.dk, under ”Aktiviteter”. Tilmeldingsfristen er d. 17. august 2012, og pladserne bliver fordelt efter ”først-til-mølle”-princippet. Hold også øje med Sahva på Facebook for at følge med i snak og nyt om Løbeskolen eller skriv til tovholder Berit Mikkelsen for at høre mere: berit.mikkelsen@sahva.dk

I år skal ikke være nogen undtagelse. Der er lagt i kakkelovnen til stribevis af aktiviteter – og det går løs allerede fredag aften med kørestolsbasket, siddende volley og goalball. Lørdag vil deltagerne både lave fælles aktiviteter og få mulighed for at vælge aktiviteter i forhold til lyst og evner. På den måde er der helt sikkert udfordringer nok til både hardcore sportsudøvere, og dem, der får bevæget sig knapt så meget i det daglige. Nogle af tilbuddene i år lyder blandt andet på dans, cykling, rulleskøjter, løb og badminton – og en tur i svømmehallen lørdag aften. Søndag bliver rundet af med endnu en række valg mellem atletik, roning, pilates, stavgang og fitness – og evaluering under den afsluttende fælles frokost.

Man skal have lyst til at prøve For at kunne deltage på Sahvas løbeskole, skal man – udover at bruge benprotese – have en positiv, nysgerrig indstilling, have lyst til at prøve forskellige idrætter af, og kunne bevæge sig rundt på protesen en hel dag uden brug af stokke. Det er ikke et krav, at man er kunde hos Sahva.

Bandagister, fysser og masser af værktøj Weekenden har plads til 40 deltagere og vil være bemandet af Sahvas bandagister, en god flok fysioterapeuter og instruktører – og selvfølgelig de legendariske værktøjskasser, der sikrer korrekt indstillede proteser til det hele. �

LIVTAG #3 – 2012

Vil du være frivillig? Unge hjælper unge med livet efter ulykken I PTU har vi i år fokus på det frivillige arbejde, og vi er lige nu på udkig efter unge medlemmer, der har lyst til at hjælpe andre unge med livet efter ulykken. Gennem frivilligt arbejde i interessegruppen PTU UNG kan du være med til at gøre en forskel for andre og samtidig sætte dit aftryk på PTU. Som frivillig i PTU UNG bliver du en del af et fællesskab af unge mennesker. I vil selv sætte ting i værk men også udtænke nye idéer til, hvad PTU i sin helhed kan gøre til gavn for foreningens unge. Hvilke projekter interessegruppen ønsker at arbejde med er i høj grad op til jer selv, og mulighederne er mange. I kunne for eksempel arrangere sociale aktiviteter som biografture eller temamøder med fokus på, hvordan man lever et godt liv som ung ulykkesskadet.

PTU UNG adskiller sig fra foreningens øvrige interessegrupper ved at være en tværgående interessegruppe, der arbejder med projekter målrettet unge, uanset hvilken ulykkesskade de lever med.

Vi forestiller os, at interessegruppen afholder to til fire møder om året og derudover har kontakt via mail. Interessegruppen består af op til syv frivillige, der vælges for en toårig periode. Kunne du tænke dig at blive en del af vores stærke hold af frivillige? Kontakt Mette Dankelev: 3673 9028 / mda@ptu.dk eller afdelingschef Erling Fisker: 3673 9020 / efi@ptu. dk og hør nærmere. Læs mere om det frivillige arbejde i PTU på www.ptu.dk/frivillige.

- det hele handler om dig og din BPA! • • • • • • • •

LOBPA er dit BPA-netværk LOBPA er din arbejdsgiverorganisation LOBPA er dit talerør over for politiske beslutningstagere LOBPA er din vejleder om BPA LOBPA formidler dine ledige stillinger via Jobtavlen LOBPA informerer om BPA på www.lobpa.dk LOBPA tilbyder en mentorordning LOBPA arbejder for en certificering af BPA branchen

LOBPA varetager (også) gerne dit arbejdsgiveransvar – nonprofit! LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og for at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår. LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på nonprofit basis.

Bliv medlem på www.lobpa.dk eller ring til os på  7012 3012

V B

brevkasse // LIVTAG #3 – 2012

Brevkasse Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

Britt Jars Afdelingschef Fysioterapeut PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

Marianne Bak Svendsen Jurist jurist@ptu.dk

Tina Thellefsen Fysioterapeut fysioterapeut@ptu.dk

Udskiftning af

Handi capbil I 2005 fik jeg bevilget lån til en liftbus Ford Transit. Men da jeg ønskede en anden bil, betalte jeg selv differencen. Bilen, jeg købte, kostede kr. 280.000,- afgiftsfri. Jeg overvejer nu at skifte bil og spørgsmålet er, om jeg selv skal sælge den gamle bil, eller kommunen står for dette? Vil salgsprisen på den gamle bil have nogen indflydelse på det nye billån? Da jeg har nogen gangfunktion, overvejer jeg at købe en VW Caddy eller lignende og få monteret en kran til min El-stol i stedet for en lift. Vil en sådan løsning kunne fås afgiftsfri, eller skal der så betales fuld afgift af bilen? Kære medlem Tak for dit spørgsmål.

Bente Elton Rasmussen Socialrådgiver socialraadgiver@ptu.dk

Lise Kay Læge laege@ptu.dk

Anna-Lene Hartvigsen Hjælpemiddelterapeut hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Med hensyn til salg Du står selv for salget af bilen, men jeg kan anbefale, at du først sælger bilen samtidig med, at du får en ny, så du hele tiden har noget at køre i. Salgsprisens (provenuets) påvirkning på det nye lån Provenureglerne er ændret fra oktober 2010, så en del af provenuet fra den gamle bil tilfalder dig, så du selv kan bestemme, hvad du vil bruge pengene til. Reglen er, at den procentfordeling, der var ved købet af nuværende bil også gælder ved salget af den. Dvs. at havde du en egenbetaling på 30 %, er 30 % af provenuet dit, og du kan bruge pengene til lige, hvad du vil. De sidste 70 % skal derimod indgå i næste bilhandel til at dække et eventuelt udvidet lån, kaldet § 7.2 og derefter eller kun det almindelige lånebeløb § 7.1. Det sidste betyder, at du kommer til at sidde billigere pr. måned. Afgift på bil Da det kun er 10-personers minibusser, du kan købe afgiftsfrit, hvis du har støtte til bil, vil du skulle betale registreringsafgift af en WV Caddy. Jeg håber, mine svar hjælper dig videre i dine overvejelser med køb af ny bil. Venlig hilsen Britt Jars, afdelingschef/fysioterapeut PTU

LIVTAG #3 – 2012

Skal kapital Er pension deles ved forældelses skilsmisse? fristen Min mand og jeg tænker desværre på at blive skilt efter mange års ægteskab. Vi har hver en arbejdsmarkedspension, men min mand har herudover en kapitalpension, som han har indbetalt mange penge til gennem årene. Mit spørgsmål går på, om kapitalpensionen skal deles, hvis vi vælger at blive skilt? Kære medlem Det er hovedreglen, at der ikke skal ske deling af kapitalpension i forbindelse med separation eller skilsmisse. Der findes imidlertid undtagelser til denne hovedregel, såfremt der bliver tydelige skævheder i fordelingen af pensionsopsparingen. Man siger det sådan, at alene ”urimelige” pensionsordninger skal deles. En ”rimelig” pension svarer til den størrelse, man kan forvente blandt andet i forhold til pågældende persons job, løn samt indbetalingsmønster. Helt konkret siger reglerne, at skifteretten i forbindelse med skiftet kan bestemme, at den ene ægtefælle til den anden ægtefælle skal betale et beløb, hvis: • sidstnævnte ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. Dette kaldes fællesskabskompensation. • ægteskabet har været af længere varighed, og der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. Dette kaldes rimelighedskompensation.

overskredet?

Jeg var i 1982 ude for en bilulykke, hvor jeg blev påkørt og brækkede mit lårben. Her næsten 30 år efter har jeg fået slidgigt i mit knæ som følge af det brækkede ben. Kan jeg søge om erstatning, eller er forældelsesfristen overskredet? Jeg kan oplyse, at jeg fik erstatning dengang af modpartens forsikringsselskab.

For begge situationers vedkommende skal der ved beregning af det beløb, som den ene ægtefælle skal betale til den anden, tages hensyn til skat, ligesom beløbet som udgangspunkt skal betales kontant. Der henvises til §§ 16d og 16e i Lov om Ægteskabets Retsvirkninger.

Kære medlem Nej, ud fra det oplyste ser det ikke umiddelbart ud til, at forældelsesfristen er overskredet, men det er tæt på! Ifølge Forældelsesloven fra 2007 er der to forskellige forældelsesfrister, der finder anvendelse på dette område, en relativ frist på 3 år og en absolut frist på 30 år. Helt generelt gælder det, at en afsluttet sag om godtgørelse eller erstatning på skadeslidtes begæring kan genoptages, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning. For at undgå, at sagen bliver forældet, er det naturligvis altid vigtigt, at man anmoder om genoptagelse så hurtigt som muligt efter det tidspunkt, man er klar over, at der er yderligere krav om erstatning fra den ansvarlige skadevolder, men der gælder en forældelsesfrist på 3 år fra det nævnte tidspunkt, dvs. fra forværringens indtræden. Sideløbende hermed gælder imidlertid en generel og ufravigelig frist på 30 år regnet fra ulykkestidspunktet, her september 1982. På baggrund af ovenforstående vil jeg opfordre dig til snarest at tage kontakt til det relevante forsikringsselskab, så sagen evt. kan tages op til fornyet vurdering. Det skal tilføjes, at jeg her alene tager stilling til spørgsmålet om sagens forældelse, ikke til dine evt. muligheder for at få sagen genoptaget i det hele taget. Jeg vil ønske dig held og lykke med det videre forløb.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist PTU

LIVTAG #3 – 2012

End Polio Now

Af Kira S. Orloff, journalist

Siden 2008 har det internationale netværk Rotary arbejdet på at indsamle ikke mindre end 200 millioner US dollars til kampen mod polio. Hvis målet blev nået inden den 1. juli 2012, ville Bill & Melinda Gates fond donere 355 millioner US dollars til indsatsen for at udrydde polio. Allerede i januar i år nåede Rotary indsamlingsmålet – 202,7 millioner US dollars. Og beløbet stiger stadig. På Guvernørskolen i San Diego i januar 2012 mødte Bill Gates op og annoncerede, at hans fond ville yde yderligere 50 millioner US dollar – ud over de 355, han allerede havde lovet. Samlet set er der derfor indsamlet i alt 605 millioner US dollar + det som Rotary indsamler fra januar til juli 2012.

Der kæmpes i tre lande Rotarys kamp mod polio startede i 1985, hvor der var 350.000 tilfælde om året i 125 lande. I 2008 var tallet reduceret til 1651 tilfælde på verdensplan, og i 2009 til og med november var der globalt 1457 tilfælde, heraf 1144 i de 4 lande med epidemier: Afghanistan, Indien, Nigeria og Pakistan. Indien har nu været poliofri i 13 mdr., og kampen mod polio resterer således i tre lande.

Polio er en sygdom, der spreder sig hurtigt, og stopper indsatsen nu, forventes det ifølge WHO, at mere end 10 mio. børn i den 3. verden vil blive angrebet af polio over de næste 40 år. Det er derfor meget vigtigt, at arbejdet for at udrydde sygdommen fortsætter, og selvom en enkelt vaccine koster mindre end 4 kroner, er der mange udgifter og forhindringer forbundet med at bekæmpe polio. Der er derfor god brug for pengene.

11 mio danske kroner Rotary er et internationalt netværk og over hele verden har de frivillige kræfter arbejdet for at indsamle de 200 millioner dollars. I Danmark er indsamlingen foregået under mottoet End Polio Now, og Rotary Danmark har de seneste fire år gennemført en lang række initiativer med det formål

at indsamle i alt 11 millioner danske kroner til den samlede internationale pulje. I Rotary går alle beløb ubeskåret til projektet, da der ingen administrationsomkostninger er, fordi alle arbejder frivilligt.

Få en god oplevelse og støt kampen! Du kan støtte kampen og samtidig få en god oplevelse ved at tage med og opleve, når Danmarks største friluftsspil opfører musicalen 'MY FAIR LADY' den 28. juni i Varde. Varde Rotary Klub har købt forestillingen denne dag og har besluttet, at hele overskuddet fra forestillingen går til End Polio Now kampagnen. Der er mulighed for at bestille en menu sammen med billetten. � Se hvordan du kommer med på: www.rotarynyt.dk/MYFAIRLADY

Vil du være frivillig? Kunne du tænke dig at blive frivillig på kampagnen og hjælpe danskerne med at undgå piskesmæld, så klik ind på www.rednakken.dk. Her kan du også læse meget mere om kampagnen.

Red nakken – støt hovedet! Når vi kører bil, indstiller vi sædet og spejlene, så de passer til os, men hvor ofte indstiller vi nakkestøtten? Mange tror, at en nakkestøtte skal støtte nakken, som navnet også antyder, men dette er en misforståelse. Nakkestøtten skal støtte hovedet, og en korrekt indstilling af den kan være

www.egmont-hs.dk

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede. Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

med til at forebygge piskesmæld. Kampen for en rigtigt indstillet nakkestøtte For at sætte fokus på problemstillingen, har GF forsikring valgt at tildele PTU deres sikkerhedspris. Med prisen følger 100.000 kroner til at gennemføre en kampagne i sommeren 2012, for at få danske bilister til at indstille nakkestøtten rigtigt samt for at ændre navnet fra nakkestøtte til hovedstøtte. Kampagnen centrerer sig om en stor event, hvor frivillige vil stå klar landet over for at fortælle, hvordan man indstiller hovedstøtten rigtigt.

Sådan indstiller du hovedstøtten rigtigt Hovedstøtten skal flugte med toppen af dit hoved, og der må ikke være mere end en hånds bredde mellem nakkestøtten og dit hoved. Læs mere på www.rednakken.dk

DSB Handicapservice Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

forskning

// LIVTAG #3 – 2012

Hvordan kan psykologiske faktorer være medvirkende til udviklingen af kroniske smerter efter piskesmæld? PTU støtter hvert år forskningsprojekter, der er relevante for PTU’s målgrupper. Livtag bringer en kort omtale, så du som medlem kan følge med i hvilke projekter, der støttes. Dette projekt er en Ph.d. afhandling, der for nyligt er afsluttet. Titlen på Ph.d. afhandlingen er: "Udviklingen af kroniske smerter – et sårbarhedsstress perspektiv på whiplash associerede lidelser og andre smertetilstande". Af Tonny Elmose Andersen, Cand.psych. Ph.d., Syddansk Universitet — illustration Essensen

Hvert år udsættes over 6000 personer for en piskesmældsulykke. Op imod halvdelen oplever fortsat væsentlige smerter og nedsat funktion i dagligdagen et år efter ulykken, og 850 invalideres i en sådan grad, at de delvist eller helt udstødes fra arbejdsmarkedet.

Selvom der eksisterer en række studier, der kan dokumentere fysiske skader efter et piskesmæld, er de fysiske faktorer alene ikke særlige gode til at forklare, hvorfor nogle udvikler kroniske smerter efter et piskesmæld, mens andre kommer sig uden varige men. Især de såkaldte simple piskesmældsskader, hvor der ikke er tegn på brud eller andre skader, er genstand for debat. Det er desværre ikke ualmindeligt, at den skadesramte bliver genstand for mistroiskhed vedrørende smerternes rigtighed. Også i faglige kredse debatteres piskesmældssyndromets eksistens og art.

205 patienter har medvirket Afhandlingen har undersøgt alle patienter med simple piskesmældsskader, der blev modtaget på Århus Skadestue i perioden juli 2009 til juli 2011. Indenfor 3 uger efter ulykken, efter 3 og 6 måneder blev patienterne spurgt, om de ville udfylde et spørgeskema med en række selvoplevede fysiske og psykologiske symptomer efter ulykken. 205 patienter medvirkede hele vejen igennem. Vi fandt, at piskesmældsramte er en mere heterogen gruppe end tidligere antaget. De psykologiske sårbarhedsfaktorer kan i samspil med akut opstået smerte igangsætte en række uhensigtsmæssige psykologiske og adfærdsmæssige mekanismer, der over få uger kan resultere i yderligere forværring af smertetilstanden. Ved 6 måneders opfølgning fandt vi, at 20% fortsat havde moderate til svære smerter, mens halvdelen slet ingen smerter havde længere. Gruppen

LIVTAG #3 – 2012

39 med moderate til svære smerter var karakteriseret ved at have stærke smerter allerede 3 uger efter ulykken samt et betydeligt højere niveau af posttraumatisk stress, bevægelsesrelateret angst, katastrofetænkning, angst og depression. Smerterne blev ikke mindre over tid for denne særligt ramte gruppe, tværtimod steg de. Ved 3 og 6 måneders opfølgning opfyldte 30% af personerne i gruppen med moderate til svære smerter kriterierne for en posttraumatisk stress diagnose (PTSD). Dette skal sammenlignes med, at under 4% af de øvrige piskesmældsramte opfyldte kriteriet for PTSD ved 6 måneders opfølgning. Ydermere fandt vi, at PTSD forstærkede katastrofetænkning om smerterne og undgåelse af aktiviteter af frygt for at gøre smerterne værre. Ingen af kollisionsfaktorerne havde sammenhæng med udviklingen af kroniske smerter. Den gruppe som udvikler PTSD efter ulykken bør anskues som en særskilt patientgruppe, der kræver supplerende psykologisk behandling ud over den sædvanlige smertebehandling. Man kan med fordel screene piskesmældsramte for psykologiske følgesymptomer og tilbyde ekstra forebyggende behandling allerede indenfor 3 måneder efter ulykken til de, som udviser en høj grad af symptomer så som posttraumatisk stress, bevægel-

Hvert år udsættes over 6000 personer for en piskesmældsulykke. Op imod halvdelen oplever fortsat væsentlige smerter og nedsat funktion i dagligdagen et år efter ulykken og 850 invalideres i en sådan grad, at de delvist eller helt udstødes fra arbejdsmarkedet.

sesrelateret angst, katastrofetænkning, angst og depression. En sådan forebyggende indsats har vist lovende resultater i udlandet, men mangler fortsat at blive afprøvet i Danmark. �

Repræsentantskabsmøde 2012 Formand for PTU, Holger Kallehauge, så tilbage på 2011 på årets repræsentantskabsmøde, der fandt sted i weekenden d. 12./13. maj. Og spørger man, om det blev det et godt år for PTU, for medlemmerne og for medarbejderne, så er svaret ifølge formanden et klart og overbevisende ja. ”Sjældent er der sket mere, og langt overvejende gik det rigtig godt med en række nye tiltag til gavn for vore medlemmer,” sagde formanden, der samtidig udtrykte sin glæde over, at der trods et meget højt aktivitetsniveau ikke er røde tal på bundlinjen i hverken forening eller rehabiliteringscenter. Repræsentantskabet blev også præsenteret for PTU’s strategi for 2012. Den kan du læse mere om i lederen i dette nummer, ligesom du kan finde den samlede strategi på www.ptu.dk/strategi_2012

PTU’s forskerpris 2012 til Tonny Elmose Andersen For at anerkende forskning, der kan gavne PTU’s medlemsgrupper, uddeler PTU af og til en forskerpris. Den blev i år uddelt på repræsentantskabsmødet og gik til cand. psych. og Ph.d., Tonny Elmose Andersen for det ovenfor beskrevne forskningsprojekt. Formand Holger Kallehauge overrakte prisen og begrundede den bl.a. med det særlige potentiale afhandlingen angiver for at kunne forudsige hvem, der har størst risiko for at blive kronisk smertepatient, således at behandlingen kan koncentreres om den gruppe, der har det største behov.

LIVTAG #3 – 2012

Af Kira S. Orloff, journalist

AKUTVIKAR og VIKARTEAMET truer handicapforeninger til at tie! Flere organisationer, herunder Brugerklubben i Aarhus og ikke mindst LOBPA er blevet truet med retssager til at tie om Handigruppen, Activ Handiservice, Akutvikar og Vikarteamet.

om mange husker, afslørede TV programmet Operation X i januar 2011, at der blev brugt mere end almindeligt fikse forretningsmetoder i firmaet Handigruppen. Og det var indbringende – så indbringende, at personerne bag kunne have et meget betydeligt privatforbrug. Efter TV udsendelsen afbrød PTU alt samarbejde med Handigruppen og folkene bag. Det medførte trusler, der havde til hensigt at sikre deres fortsatte annoncering i bl.a. PTU’s medlemsblad. Handigruppen meldte PTU og i øvrigt også Dansk Handicap Forbund, DHF, til konkurrencemyndighederne – som afviste Handigruppens klage. Kort efter gik Handigruppen konkurs. Samtidig anmeldte adskillige kommuner Handigruppen til politiet, idet kommunerne konstaterede, at der var blevet overfaktureret. Sagerne efterforskes i øjeblikket hos Bagmandspolitiet. Og noget tyder på, at der er flere politianmeldelser på vej mod bagmændene.

Konkursboet gøres op Kammeradvokaten (advokatfirmaet Poul Schmith) rydder op i konkursboet efter Handigruppen. Redegørelsen viser, at de ”særdeles høje personaleomkostninger” medførte, at Handigruppen ikke kunne afregne A-skat. ”Derudover var Handigruppens likviditet generelt anstrengt især på grund af, at selskabet udbetalte betydelige lønninger til og afholdt udgifter for direktøren og dennes nærtstående” hedder det i Kammeradvokatens redegørelse. Efter konkursen blev alle aktiviteter overdraget til et firma, der hedder Activ Handiservice. Det gik også konkurs efter få måneder. Derefter åbnede Akutvikar og Vikarteamet med samme personkreds, som stod bag Handigruppen. De kører fortsat derudaf, men deres advokat har nu meddelt, at man ikke må skrive om det forløb, der ligger forud. ”Alt dette er nu historie, og det tjener intet formål at opretholde nogen omtale af disse forhold …”, skriver advokaten for derefter at true med retssager, hvis vi ikke sletter al omtale af firmaerne og personerne bag. PTU lader sig ikke true til tavshed. Og vi synes bestemt, det er vigtigt, at vores medlemmer bliver gjort opmærksomme på forholdene. Så kan du selv bedømme, om du vil bruge Akutvikar og Vikarteamet.

Men hvad skal du gøre som almindelig borger, der har brug for en BPA ordning? De er jo dygtige til at forsikre dig om, at netop deres firma er fantastisk, og at du kommer i de bedste hænder. Det er svært at gennemskue, og vi har som udgangspunkt tillid til andre mennesker. Her er et par råd:

1. Se på firmaets hjemmeside under ”Om virksomheden” altså den sektion, hvor firmaet fortæller hvilke personer, der ejer firmaet osv. Hvis du ikke kan finde nogen navne, er der noget galt. Hvis der kun er et navn – Hans Hansen – er der måske noget galt. Hvis det er et selskab (A/S eller ApS) er der en bestyrelse og en direktør. Også her bør der være navne på de pågældende. Mange seriøse firmaer har navne og fotografier af alle medarbejdere på deres hjemmeside. Det viser, at de ikke har behov for at skjule sig. Nogle firmaer har flotte hjemmesider, flotte billeder og henviser til, at de tager sig af en række handicapgrupper, men ikke et ord om hvem der er ansvarlig for firmaets aktiviteter. Er det mon fordi, de helst ikke vil vise deres sande identitet? 2. Google firmaet og de personer du overvejer at indgå aftale med. Det kan være, at der er skrevet noget om dem det ene eller det andet sted. 3. Ring til LOBPA – Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance – eller din handicaporganisation for at høre, om de har kendskab til medlemmer, der anvender det firma, du har tænkt dig at indgå aftale med. 4. Hvis er firma foreslår, ” …at vi skriver bare nogle timer på – det går jo ikke ud over dig – og så kan jeg nok godt alligevel komme på torsdag …” er du på vej til at medvirke til strafbare forhold og skal ud af firmaet straks. Jeg skal understrege, at der findes mange seriøse firmaer inden for BPA. Det er som i andre forhold de få, der ødelægger det for de mange. Og du kan være med til at sikre ordningen et ordentligt omdømme ved at undgå de tvivlsomme firmaer.

medlemssider

LIVTAG #3 – 2012

Pressefoto

SUNDHEDSDAG

2012

Smerter og smerte behandling. Sæt allerede nu kryds i kalenderen Pris: kr. 200,- pr. deltager Sted: Ankerhus i Sorø Den 6. oktober 2012 afholder PTU den årlige Sundhedsdag på Ankerhus i Sorø. Årets tema er smerter herunder behandling og mestring af smerter. Sundhedsdagen vil i år være for alle PTU’s medlemsgrupper, da smerter er en fælles udfordring. Programmet for sundhedsdagen indeholder foredrag med førende eksperter inden for smerteområdet. Derudover en række workshops om forskellige behandlingsteknikker – bl.a. medicinsk smertebehandling og mind-

fulness meditation. Vi afslutter dagen med et underholdende foredrag af tvlægen Peter Qvortrup Geisling. Aktører inden for smerteområdet vil udstille på stande, som deltagerne kan besøge i pauserne. I løbet af dagen vil der blive serveret frokost, kaffe og kage. Medlemmer af PTU vil modtage en invitation med program og tilmeldingskupon sammen med næste nummer af Livtag i september.

Tank billigt og støt samtidig PTU Som noget nyt kan du nu støtte PTU hver gang, du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et gratis OK benzinkort, der er tilknyttet PTU’s sponsoraftale. Så får PTU 5 øre pr. liter du tanker og oveni et bonusbeløb, når du har tanket 500 liter. Hvis du allerede har et OK-kort, kan du også sagtens være med, så skal du bare lige kontakte os. Kontakt Lone Jørgensen på telefon 36 73 90 26 eller via e-mail på ljo@ptu.dk – så sørger vi for at melde dig til, det koster ikke noget for dig

kredsnyt // LIVTAG #3 – 2010

medlemssider

Kender du dine muligheder for rådgivning i PTU? Rådgivning – Psykologisk telefonrådgivning Du kan få telefonisk psykologisk rådgivning, støtte og vejledning. Det er PTU’s psykolog Linette Hartvig, der sidder klar ved telefonen hver mandag fra kl. 11.00-15.00 på tlf. 3673 9000. – Privatøkonomisk vejledning Har du brug for uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold, har PTU indgået samarbejde med Finanshuset i Fredensborg, som har stor erfaring i at yde uvildig og uafhængig økonomisk rådgivning til private og virksomheder. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. – medlem til medlem telefon Har du brug for at tale med nogen om stort eller småt, sidder der to aftener om ugen, frivillige medlemmer klar ved telefonen. Det kan være, du bare har brug for en snak eller du har brug for at tale om noget af det, som det kan være svært at tale med raske familiemedlemmer eller venner om. Ring til et andet medlem på linjen for: • polioskadede • ulykkes- og rygskadede • piskesmældskadede • pårørende Ring hver mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på tlf. 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

– Lægerådgivning PTU’s læge er parat til at rådgive dig i forbindelse med de problemer, der kan opstå, hvis du har alvorlige skade efter ulykke eller sygdom. Lægen har stor viden og erfaring inden for disse områder. Du kan ringe til PTU’s læge tirsdag og torsdag fra kl. 10.0014.00 samt fredag fra kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000. – Juridisk vejledning Har du brug for juridisk vejledning eller et godt råd til, hvordan du griber en sag an, har du mulighed for at ringe til PTU’s advokatgruppe. Du kan ringe til PTU’s advokatgruppe hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf. 3673 9095.

– Socialrådgivning Socialrådgiverne i PTU kan hjælpe med spørgsmål inden for den sociale lovgivning. Socialrådgiverne har indgående kendskab til og opdateret viden om mulighederne inden for den sociale lovgivning og relaterede områder. Du kan ringe til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000. – Rådgivning om hjælpemidler og boligindretning Fysio- og ergoterapeuter i PTU er parate til at hjælpe dig med alle spørgsmål inden for hjælpemidler og indretning af bolig og arbejdsplads. PTU’s terapeuter har indgående og opdateret viden om forskellige hjælpemidler og handicapindretning af boligen. Du kan ringe til PTU’s fysio- og ergoterapeuter mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

– Rådgivning om bilindretning- og valg. PTU Handicapbiler kan rådgive dig om spørgsmål inden for lovgivningen på bilområdet i forbindelse med støtte til bil, kørekort og indretning. Medarbejderne er specialiserede fysioterapeuter, der altid er opdateret inden for lovgivning, sygdomme, bilmarkedet og specialindretninger. Du kan ringe til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.3016.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000. – Bisidderordning Du kan booke en bisidder, hvis du fx skal til møde i kommunen. Gå ind på www.ptu.dk/book

– Brevkasse Stil spørgsmål til PTU’s eksperter på www.ptu.dk

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000

medlemssider

LIVTAG #3 – 2012

Hvem er PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: • Ulykkesskade • Whiplashskade • Rygmarvsskade • Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 123 kr. pr. år. Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region Hovedstaden fører tilsyn med RehabiliteringsCentret og at der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i RehabiliteringsCentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og RehabiliteringsCentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. RehabiliteringsCentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter. Læs mere på www.ptu.dk

kredsnyt // LIVTAG #3 – 2010

medlemssider

Trænger du til en snak? Ved du hvad du går glip af… – når vi ikke har din mailadresse? PTU sender jævnligt information om nye rådgivningstilbud, spændende arrangementer og anden relevant information ud via mail. Har vi ikke din mail, risikerer du derfor at gå glip af relevant information. Send derfor din mailadresse til Birthe Thurøe på bth@ptu.dk

Har du brug for en snak med en, der ved hvordan det er at leve med en skade efter en ulykke eller sygdom, så ring til PTU’s medlem til medlem telefon. Her sidder frivillige medlemmer klar til at tale om stort og småt. Du ringer helt anonymt til andre medlemmer, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom eller en ulykke. De har derfor mulighed for at trække på egne erfaringer, når de taler med dig.

Ring til en af de fire telefonlinjer Du kan to aftener om ugen ringe til linjen for: whiplashskadede polioskadede ulykkes- og rygmarvsskadede pårørende

Åbningstider Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

At bygge handicapbiler er en tillidssag Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker. Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk

LIVTAG #3 – 2012

Aktuelle kredsarrangementer Du har modtaget aktivitetskalenderen for efteråret 2012 sammen med dette nummer af Livtag. I den kan du læse mere om hvilke arrangementer, der er i hver enkelt kreds fra juli frem til nytår. Husk at gemme kalenderen.

45 Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus

Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du er medlem i. Husk blot at tilmelde dig.

Motion Socialt Udflugt

PTU Bornholm

PTU København

PTU Nordsjælland

11. juni-17. september Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, erling@post4.tele.dk

8. september

Frem til september

Foredrag med Jacob Haugaard

Sejlads for alle

Tid: Torsdage kl. 16.00 Sted: Frederikssund Sejlklub, Frederikssund Lystbådehavn, Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund Tilmelding: Erik Bergstrøm, tlf. 4731 5231, erikbergstroem@webspeed.dk

PTU Frederiksberg 24. august Udflugt med liftbus til Frederiksborg Slot Tid: Fredag d. 24. august kl. 12.30 Sted: Afgang fra PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest d. 27. juli til Birgitte Mejsholm: tlf. 3810 0891, mejsholm@privat.dk 8. september Foredrag med Jacob Haugaard Tid: Lørdag d. 8. september kl. 12.00-16.00 Sted: University College Sjælland (Ankerhus Husholdningsskole) Slagelsevej 70-74, 4180 Tilmelding: Senest d. 10. august til Lis Larsen, tlf. 4044 3486, lislarsen01@gmail.com, Lene Lundsager, tlf. 6074 4863, lundsager. lene@gmail.com eller Anne-Lise Rossau, tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com

4. august Bustur til Birkegårdens Haver

PTU Københavns Omegn 26. august Skovtur til Birkegårdens Haver Tid: Søndag d. 26. august kl. 9.30-18.00 Sted: Birkegårdens Haver, Tågerupvej 4, 4291 Ruds Vedby Tilmelding: Senest d. 23. juli til John Erfurt: tlf. 6075 9047, ninah@webspeed.dk 8. september Foredrag med Jacob Haugaard Tid: Lørdag d. 8. september kl. 12.00-16.00 Sted: University College Sjælland (Ankerhus Husholdningsskole) Slagelsevej 70-74, 4180 Tilmelding: Senest d. 10. august til Lis Larsen, tlf. 4044 3486, lislarsen01@gmail.com, Lene Lundsager, tlf. 6074 4863, lundsager. lene@gmail.com eller Anne-Lise Rossau, tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com

Tid: Lørdag d. 4. august Sted: Birkegårdens Haver, Tågerupvej 4, Tågerup (Vestsjælland), 4291 Ruds Vedby Tilmelding: Senest d. 25. juni til Bodil Egelund på tlf. 4444 3599/2361 3599, bodil.egelund@webspeed 19. august Jazz i Dyrehaven Tid: Søndag d. 19. august kl. 13.00-16.00 Sted: Peter Liep’s Hus, Dyrehaven 8, 2930 Klampeborg Tilmelding: Ingen tilmelding – bare mød op 8. september Foredrag med Jacob Haugaard Tid: Lørdag d. 8. september kl. 12.00-16.00 Sted: University College Sjælland (Ankerhus Husholdningsskole) Slagelsevej 70-74, 4180 Tilmelding: Senest d. 10. august til Lis Larsen, tlf. 4044 3486, lislarsen01@gmail.com, Lene Lundsager, tlf. 6074 4863, lundsager. lene@gmail.com eller Anne-Lise Rossau, tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com

LIVTAG #3 – 2012

Flerkredssamarbejde

Foredrag

Generalforsamling

46 18. september

12. september

PTU Midt Thy Mors

Generalforsamling

Forstå din læge – når han ikke forstår dig

15.-16. september

Tid: Onsdag d. 12. september kl. 19.0021.00 Sted: Hollænderhavens forsamlingshus, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg Tilmelding: Senest d. 5. september til Anne-Lise Rossau, tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com eller Bodil Jacobsen 2255 5288, b-a-jacobsen@mail.tele.dk

Tid: Lørdag d. 15. september kl. 10.30-16. september Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev Tilmelding: Vil fremgå af invitationen

Tid: Tirsdag d. 18. september kl. 18.00 Sted: Kulturhus Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Tilmelding: Senest d. 15. august

PTU Roskilde 25. august Sundhedsdag på Hestetorvet i Roskilde

PTU Vestsjælland

8. september

Foredrag med Jacob Haugaard

Tid: Lørdag d. 8. september kl. 12.00-16.00 Sted: University College Sjælland (Ankerhus Husholdningsskole) Slagelsevej 70-74, 4180 Tilmelding: Senest d. 10. august til Lis Larsen, tlf. 4044 3486, lislarsen01@gmail.com, Lene Lundsager, tlf. 6074 4863, lundsager. lene@gmail.com eller Anne-Lise Rossau, tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com 22. september Køreteknisk- og glatbanekursus Tid: Lørdag d. 22.september kl. 10.30 Sted: Sjællandsringen, Abildgårdsvej 17, Tjæreby, 4000 Roskilde Tilmelding: Senest d. 15. august til Mette Ford: tlf. 4613 6819, mette@thefords.net eller til Rita Block: tlf. 4619 4026, block@privat.dk

ptu Storstrøm 8. september Foredrag med Jacob Haugaard Tid: Lørdag d. 8. september kl. 12.00-16.00 Sted: University College Sjælland (Ankerhus Husholdningsskole) Slagelsevej 70-74, 4180 Tilmelding: Senest d. 10. august til Lis Larsen, tlf. 4044 3486, lislarsen01@gmail.com, Lene Lundsager, tlf. 6074 4863, lundsager. lene@gmail.com eller Anne-Lise Rossau, tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com

PTU MidtVest Jylland 18. august

Tid: Lørdag d. 25. august kl. 10.00-14.00 Sted: Hestetorvet, 4000 Roskilde

Foredrag med Jacob Haugaard

Livsglæde

8. september

Fjordtur med Naturbussen Tid: Lørdag d. 18. august kl. 11.30 til ca. 17.30 Sted: Nørre Vinkel Hotel, Søgårdevej 6, 7620 Lemvig Tilmelding: Senest d. 8. august til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309 eller Poul Ipsen: tlf. 9735 1411

PTU Nordjylland 15.-16. september

PTU Fyn 17. juni Familieudflugt til Egeskov Slot Tid: Søndag d. 17. juni Sted: Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Tilmelding: Senest d. 12. juni til Lisbeth Egeskov på 2257 9703 eller Nina Breilich på 4124 6820, ptufyn@hotmail.com

Livsglæde Tid: Lørdag d. 15. september kl. 10.30-16. september Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev Tilmelding: Vil fremgå af invitationen

PTU Sydvestjylland 17. august

17. august

Svæveflyvning og grillaften

Tid: Fredag d. 17. august kl. 15.00 præcis pga. fælles indkørsel. Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens Tilmelding: Senest fredag d. 27. juli til Alice Horsager, tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 7514 4263 / 5085 4263, inbr@youmail.dk

Tid: Fredag d. 17. august kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens Tilmelding: Senest d. 27. juli til Nina Breilich på tlf. 4124 6820, ptufyn@hotmail.com 10. september Café eftermiddag for piskesmældskadede og andre interesserede Tid: Mandag d. 10. september kl. 15.30 til 17.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Mød op, vi glæder os til at se dig

Kursus

Motion

Socialt

LIVTAG #3 – 2012

Udflugt

47 PTU Sønderjylland

13. september

PTU Østjylland

17. august

Foredrag: med redningshelikopter i Grønland

6. september

Svæveflyvning og grillaften

Tid: Torsdag d. 13. september kl. 19.00 Sted: ELLEHØJ, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 6. september til Inge Raagaard Carlsen, tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen, tlf. 7565 9983, holind@mail.dk

Tid: Fredag d 17. august kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens Tilmelding: Senest d. 4. august til Christian Holm: tlf. 7454 2095, Christian-holm@webspeed.dk Pris: Kr. 160,- pr. deltager inkl. kaffe og kage

Besøg hos Brian Skaarup på Nørreskov Bakke Tid: Torsdag d. 6. september kl. 19 Sted: Nørreskov Bakke 14 i Silkeborg Tilmelding: Senest 20. august til Ingelise Rohde: tlf. 2125 5859, flittiglise@skylinemail.dk 15.-16. september Livsglæde

PTU Vendsyssel PTU Trekantområdet

15.-16. september

17. august

Livsglæde

Svæveflyvning og grillaften

Tid: Lørdag d. 15. september kl. 10.30-søndag d. 16. september Sted: Hotel Slettestrand Tilmelding: Vil fremgå af invitationen

Tid: Fredag d. 17. august kl. 15.00 præcis pga. fælles indkørsel til Svæveflyvergården i egen bil. Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens. Tilmelding: Senest d. 27. juli til Inge Raa gaard Carlsen, tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen, tlf. 7565 9983, holind@mail.dk

Tid: Lørdag d. 15. september kl. 10.30-søndag d. 16. september Sted: Hotel Slettestrand Tilmelding: Vil fremgå af invitationen 25. september Peter Qvortrup Geisling: Giv livet et serviceeftersyn Tid: Tirsdag d. 25.september kl. 19.00-21.30 Sted: Møllevangskolen, Fuglebakkevej 1. 8210 Aarhus V Tilmelding: Senest d. 1. september til Gert Laursen: gertlaursen@yahoo.dk, tlf. 2768 5153

PTU’s installatør

Husk at gemme aktivitetskalenderen, du har modtaget sammen med dette nummer af Livtag.

NY BOLIG ? - h v i s du h a r få e t n y e beh o v

Vi hjælper dig med - a t s ki t s e r e di n e i dé e r - my n di g h e ds kr a v , a n s ø g n in ge r - p r o j e kt o g u dfø r e l s e Ri ng til arkitekt Pe te r Wa h l b e r g o g h ø r o m d i n e m ul i g h e d e r

tlf: 28 12 04 64

w w w . in s it u - a rk i t e k t e r . d k

·Om- og tilbygninger ·Renoveringsarbejde ·Forsikringsopgaver ·Døre og vinduer efter mål ·Maskinsnedkeri

·Alufacader ·Murerarbejde ·Malerarbejde

Industrihegnet 8A · 4030 Tune Telefon 4613 9191

www.moestrup.dk

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • www.ptu.dk

ID-NR.: 46544

Tank billigt og støt Tank billigt og støt PTU – Livet efter ulykken, hver gang du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et OK Benzinkort, der er tilknyttet deres sponsoraftale. Så får de 6 øre pr. liter, hver gang du tanker hos OK. Når du har tanket 500 liter på dit kort, modtager de også et bonusbeløb. Jo mere du tanker, jo flere penge giver OK, uden det koster ekstra for dig. Kontakt Lone Jørgensen på 36 73 90 26 eller ljo@ptu.dk og hør, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at tanke penge til dem.