Livtag #6 2015

6 – 2015

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

MED DETTE NUMMER MODTAGER DU:

Mig og min hjælper

Aktivitetskalender for foråret 2016

Nogle gange er Ole hjælper for Mai-Britt. Andre gange er han far og ægtemand

s. 28

Ny mentorordning Camilla Rasmussen er en af PTU’s nye mentorer. Læs hendes historie og hvorfor hun har meldt sig som mentor

s. 6

UBC Korset

Energy AFO Protesekosmetik STARband UBC Korset

Energy AFO Protesekosmetik

Støtte korset

Myndighed • Værdighed • Solidaritet

Handyflex

Er det ok, at du er generet af din dropfod?

Støtte korset

Handyflex

Sensotex Aktivskinne AFO STARband

Sensotex UBC Korset

Energy AFO

Aktivskinne AFO

Protesekosmetik

Springer AFO

Støtte korset

Springer AFO

Handyflex

Fiberflex

Focus AFO

Proprio

Sensotex Aktivskinne AFO

Fiberflex

Focus AFO

Proprio

Springerlite AFO Springer AFO

Handyflex

Springerlite AFO

Dropfodmdialock Fiberflex

Focus AFO

Proprio

Dropfodmdialock

Med fokus på individuelle og optimale løsninger har vi en helt ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens – derfor er vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES.

Dropfodmdialock

Springerlite AFO

Dropfodmdialock

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Egmont Højskolen www.egmont-hs.dk

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

P. P. Handicapservice ApS Dropfodmdialock

Vi står bag dig og letter din hverdag...

- Så du kan fokusere på at leve dit liv!

Vi tilbyder administration af din hjælperordning: • • • •

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Helhedsløsninger Ledsagerordninger Vikarservice

P.P. Handicapservice ApS tlf.: 43 69 28 48

www.pphandicapservice.dk

I

INDHOLD /14

Når hjælpere er lig livskvalitet

Vellykket Wellness Weekend

36

40

Mentorordning: Medlemmer skal hjælpe medlemmer 6 Ulykkesskadede Camilla giver 27 års erfaring videre Robotterne kommer

8 12

Gode robotidéer efterlyses 15 Brugerne er de mindst skeptiske

17

København starter pårørende-uddannelse

19

Robotterne kommer 12

”Kig jer selv i spejlet og sig WAUW” 22 – Sådan lød Peter Myginds opfordring på årets Forsknings- og sundhedsdag Fokus på hjælperordninger

20

Hvert nummer

Oles tre roller: ægtemand, far og hjælper 28 Nyt akademi skal øge trygheden for hjælpere og brugere

34

Når hjælpere er lig livskvalitet

36

Vellykket Wellness Weekend

40

Leder Værd at vide PTU’s partnere Brevkasse Opgavesiden Medlem til medlem Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 10 18 20 26 21 43 46

PTU’s advokatgruppe Hver tirsdag kan du få gratis telefonisk vejledning af PTU’s advokatgruppe, hvis du er medlem af PTU. Her på siden kan du se, hvem PTU’s advokatgruppe består af.

De er alle nøje udvalgt, fordi PTU véd, at de har betydelige kompetencer, navnlig inden for erstatningsretlige emner.

PERSONSKADE?

Så er det vigtigt med den rigtige specialistadvokat,der kæmper for dig.

Det koster ikke noget at spørge – men det kan være dyrt at lade være!

FÅ EN GRUNDIG VURDERING AF DIN SAG

RING 70 30 10 14 www.personskade.dk

Ring og få gratis vejledning

36 73 90 95

hver tirsdag mellem kl. 13.00-16.00

En del af Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius Torvet 21 · DK-6700 Esbjerg H.C. Andersens Boulevard 45 · DK-1553 Kbh V T: 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk

HJÆLP TIL HJÆLP TIL HJÆLP TIL JÆLP TIL ERSTATNING? ERSTATNING? ERSTATNING? RSTATNING? Advokaterne STORE TORV 16

Telefon: 86 13 01 44 www.advokaterne-storetorv16.dk

Landets mest erfarne erstatningsadvokater

Hardu duværet været udsat udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har en tvist med dit forsikringsselskab? en tvist med dit forsikringsselskab? harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén énaf afvores vores specialister specialister ved påpå med vedatatringe ringe tlf.7015 70151000.

1000. Du Du kan også om osos påpå tlf. ogsålæse læsemere mere om www.erstatningsspecialisten.dk. . www.erstatningsspecialisten.dk

Har du været udsat for en ulykke, eller har du du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist ist med dit forsikringsselskab?Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med r stor erfaring med Personskadeerstatning og deres sag.

Mere end 3 mia. kr.

Over 20.000 sager Specialister i Tag en gratis og uforpligtende snak personskader personskader per hvert åri erstatning mere endom2.000 skadelidte med HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største advokatfirmaer medmed med én af vores specialister ved atalle ringe på 125125 ansatte, somalle samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf48 48 jurister, jurister, som samarbejder inden for for en lang række juridiske specialer. række juridiske specialer. s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Få en gratis vurdering af din sag tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk .

015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.

RÅDGIVNING - når skaden er sket

36 års erfaring

§

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en person­ specialiseret sig i erstatningsogfor forsikringsret.

125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden en lang skade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 11 advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende række juridiske sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført specialer. med disse retsområder. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk Vi yder kun bistand til skadelidte.

ndKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med atte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE uridiske specialer.

A d v o k A t e r A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto b o rreg ko e rn g eAndsgeA d2e 423 b

telef A x 3367 6750

Ag 1b 3 0 h0u s ketØ .b 126 e n h4 Akvbnh k

w w w. e l m e r - A d v. d k

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

L

LEDER // LIVTAG #6 – 2015

5

PTU er der, hvor du bor For mange af PTU's medlemmer er PTU lig med bl.a. medlemsrådgivning, interessegrupper, et specialsygehus og landets eneste køreskole for mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse, men PTU er meget mere end det.

PTU er meget mere end det. PTU har også 17 kredse og kredsbestyrelser fordelt over hele landet. Og kredsene er lige der, hvor du bor.

I september og oktober er det sæson for generalforsamlinger, og jeg har haft den store glæde at være inviteret til to generalforsamlinger – ud over den i min egen kreds. Nogen tror måske, at generalforsamlinger er kedelige, men det er de ikke i PTU. I mange kredse er generalforsamlingen gjort til en festdag med både spisning og underholdning.

Dine input er guld værd De fleste medlemmer møder op i god tid, der skal være tid til en snak, inden generalforsamlingen begynder. For det kan godt være, at der er indkaldt til generalforsamling, men der er noget, som er vigtigere end det – nemlig

mødet med de andre. Der deles smil og gensynsglæde ud med rund hånd.

Det er dejligt, at PTU’s medlemmer er aktive mødedeltagere. Ingen bestyrelse kan arbejde rigtig godt, hvis de ikke får respons fra medlemmerne, og medlemmerne gør det nemt for bestyrelserne.

De stiller spørgsmål, kommer med for­slag og idéer og giver en hånds­ rækning, når det er nødvendigt.

Bestyrelserne kunne sikkert godt selv sidde og finde på, hvad der skal ske i årets løb, men det bedste og sjoveste er helt klart, når arrangementer opstår ud fra en idé på generalforsamlingen.

bordet og sidder på deres hænder. Og der er helt stille i lokalet. Bestyrelsen sveder. Det er lidt en skrøne, men helt usandt er scenariet ikke. Nogle få kredse kan ikke samle en hel kredsbestyrelse. Det betyder ikke, at de er en svag kreds med et lille aktivitets­ niveau, slet ikke. Men det betyder i høj grad, at de er en sårbar kreds, der godt kunne bruge en hånd mere. Så lad det være en opfordring.

I de senere år har jeg hørt fra kredse, hvor der har været kampvalg og slet ikke plads til alle de, der stillede op – også i år har der været kampvalg om pladserne flere steder. Jeg håber, at den tendens vil brede sig, at flere vil stille op, give en hånd med i arbejdet, være en del af kredsarbejdet til glæde for én selv og for mange medlemmer.

Sammen med dette nummer af Livtag modtager du aktivitetskalenderen, hvor du kan se, hvad kredsene har fundet på af arrangementer i foråret.

Der skulle gerne være noget for enhver smag: Fagligt, sagligt, socialt, sjovt og hyggeligt. Vi håber at se dig.

På gensyn i PTU i 2016, glædelig jul.

Vil du være med?

Generalforsamlinger har dog ét frygtet punkt: valget. Jeg håber, man her kan læse glimtet i øjet. Alle kigger ned i

Ghita Tougaard, næstformand, PTU

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Dansk Mediaforsyning, Elkjærvej 19, 8230 Åbyhøj. tlf. 7022 4088, – info@dmfnet.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Anita Graversen Oplag 6500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 1.2.2016 Deadline: Redaktion 4.1.2016 Annoncer 4.1.2016.

LIVTAG #6 – 2015

NYT I PTU

6 AF Martin Hungeberg — FOTO Anita Graversen

MENTORORDNING:

Medlemmer skal hjælpe medlemmer Efter en ulykke eller ændring i livet som ulykkesskadet kan behovet opstå for at have en ligesindet sparringspartner at tale med og læne sig op ad. Derfor har PTU lanceret en mentorordning, hvor medlemmer hjælper medlemmer.

De første matchninger i den nystartede mentorordning har netop fundet sted, og PTU’s socialrådgiver Bente Elton Rasmussen ser tydeligt potentialet i at lade erfarne skadede agere mentorer: ”Som mentor kan man supplere der, hvor vores begrænsninger går. Selvom man som fagperson kan bruge meget erfaring og viden i sit arbejde, så vil det altid være noget andet at tale og sparre med en mentor, der har befundet sig i situationen,” forklarer hun.

Ordningens mentorer er alle ressourcestærke og erfarne ulykkesskadede PTU-medlemmer. De har gennemgået et skræddersyet mentorkursus, hvor de er blevet klædt på til at tackle spørgsmål, dilemmaer og udfordringer, hvis de skulle opstå under et forløb. ”Men det skal ikke forstås sådan, at mentorerne skal erstatte eller agere fagpersonale. De er frivillige, som vi er rigtig glade for vil hjælpe. Forhåbentlig

vil de kunne lette hverdagen for andre med deres erfaringer og vigtige input til både stort og småt,” pointerer Bente Elton Rasmussen.

Overvejer at udvide ordning Ordningen vil som hovedregel omfatte tre møder mellem en mentor og en ulykkesskadet, rygmarvsskadet eller whiplashskadet, som enten er kommet til skade for nylig eller har været skadet i flere år, men oplever en markant ændring i sin livssituation. ”Alle forløb vil være forskellige, men vi forudser, at tre møder er passende til at nå rundt om diverse problemstillinger og spørgsmål. Vi sammensætter mentorparrene, og undervejs er vi i PTU altid klar til at assistere og være behjælpelige efter behov. Men det er naturligvis op til de involverede parter at afgøre, hvordan forløbet bedst skrues sammen,” siger Bente Elton Rasmussen.

Skulle der vise sig en stor efterspørgsel for at få en mentor, vil man fra PTU’s side overveje at udvide ordningen:

”På sigt kunne PTU’s mentorordning dække en bredere målgruppe, og der kunne også igang­ sættes lignende tiltag for pårørende, alt efter hvor vi finder, at behovet er,” slutter socialrådgiver Bente Elton Rasmussen.

LIVTAG #6 – 2015

7

Camilla Rasmussen ser frem til at hjælpe andre PTU-medlemmer i bestræbelserne på at gøre livet efter en ulykke en anelse nemmere.

LIVTAG #6 – 2015

8

MENTORORDNING:

Ulykkesskadede Camilla giver 27 års erfaring videre Som bare 18-årig blev Camilla Rasmussen kørt ned af en spritbilist på en gåtur med familiens hund. Hele sit voksenliv har hun levet med smerter og mén efter ulykken, der kostede hende omfattende skader på ben, knæ og hofte. I dag 27 år efter er sønderjyden klar til at dele ud af sin erfaring til andre som mentor i PTU’s nystartede mentorordning. ”Jeg følte mig ofte alene i begyndelsen. Havde der været mentorer dengang, hvor jeg blev kørt ned, så havde det gjort mange ting nemmere for mig,” fortæller Camilla Rasmussen om de første år efter sin ulykke i 1988.

Spritbilisten torpederede den 18-årige Camilla Rasmussen bagfra med en fart et godt stykke over de 100 km/t og lod hende og hunden ligge i grøftekanten, indtil en forbipasserende bil opdagede dem ganske kort efter. Skaderne var mange: Brud på hofte, ben og ankel, korsbånds- og ledbåndsskader i begge knæ samt et dybt ar på højre ben, hvor bilens nummerplade havde flænset sig ind i musklen.

Behøver ikke altid være stærk Efter ulykken oplevede Camilla Rasmussen, at det ikke altid var nemt for omgangs­kredsen at greje, hvordan man skulle tackle hendes nye situation. ”De støttede mig det bedste, de kunne. Men når man bliver mødt som ny­ skadet eller nyhandicappet, så er det ikke altid, at andre ved, hvordan de skal håndtere det; om de eksempelvis kan spørge ind til ulykken, smerter og tanker.

Samtidig havde jeg også en stor trang til at forblive den samme person som før, men det var jeg jo ikke,” fortæller den i dag 45-årige Camilla Rasmussen.

Selvom hun aldrig slap af med smerterne igen, har hun levet næsten hele sit liv uden hjælpemidler. Hun vendte tilbage til uddannelsessystemet mindre end et år efter ulykken og færdiggjorde senere en kontoruddannelse som lægesekretær.

Efterfølgende tog hun pædagoguddannelsen, som hun blandt andet brugte til at blive børnehaveklasseleder.

Hun knoklede, og de mange skader og smerter udfordrede hendes sociale liv, fordi hun var tappet for energi, når arbejdsdagen sluttede. Men hun havde både

datteren Benedicte og passionen for ridning, der fyldte tilværelsen ud og satte tingene i perspektiv i hårde tider.

Desværre var uheldet ude igen. I 2005 blev hun smidt af hesten og pådrog sig nye skader på sin i forvejen udfordrede krop. Hun måtte efterfølgende drosle ned på sine aktiviteter. ”Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har haft et godt liv. Men jeg kunne bestemt have brugt at blive guidet af andre i en tilsvarende situation. Det havde gjort, at jeg havde ageret anderledes både hvad angår det fysiske og det psykiske efter min ulykke,” siger 45-årige Camilla Rasmussen og fortsætter: ”Måske jeg i så fald havde indset, at man ikke altid behøver at være stærk.

At det er okay at bede om hjælp fra andre, og at man skal lytte til og være bevidst om kroppens signaler.”

Og det er hun blevet nu. Hun har flere gange været på ophold hos PTU

LIVTAG #6 – 2015

9

Det er blevet for stor en opgave at have hunden Bellis, så den flytter familie.

Heldigvis skal den bo lidt længere nede ad vejen i den lille by Styding ved Vojens.

SÅDAN FÅR DU EN MENTOR På www.ptu.dk/mentor kan du læse mere og ansøge om en mentor.

Tilbuddet er for ulykkesskadede, rygmarvs­skadede og whiplashskadede over hele landet, der kunne tænke sig at tale og sparre med en erfaren skadet.

Eneste krav er, at du er medlem af PTU.

i Rødovre, og det var netop under et træningsophold, at hun forandrede syn på, hvordan man som trafikskadet kan behandle sin krop. ”Det intense ophold i Rødovre fik mig til at revidere mit liv og gav mig mod på at forandre nogle ting. Det har betydet meget, og jeg træner i dag ofte i motionscenter, hvilket jeg ikke tidligere har gjort. Det betyder en masse både fysisk og psykisk,” forklarer Camilla Rasmussen.

Den nye livsstil har givet hende et mål for den nære fremtid: ”Jeg vil kunne ride en tur i skoven med min datter igen. Det ville være fantastisk.”

Camilla Rasmussen faldt af hesten i 2005 og går i øjeblikket til handicapridning. Hun har et mål om at kunne ride en tur i skoven med sin datter Benedicte.

Meningsfyldt mentorarbejde Nøjagtig som ordningens andre mentorer har Camilla Rasmussen været på et dagskursus og fået redskaber til, hvordan man bedst muligt udfylder rollen som mentor. Hun ser frem til at videregive noget af den erfaring, hun selv har suget til sig i 27 år som ulykkesskadet: ”Jeg er sikker på, at det bliver meningsfyldt og kommer til at give en glæde at være mentor for et andet menneske. Forhåbentlig kan jeg afhjælpe nogle af de situationer, hvor man føler, at tilværelsen bliver uoverskuelig. Sådan havde jeg det jo selv engang.”

Hun ser en stor fordel i, at man som erfaren skadet kan sætte sig i den ulykkes­ramtes sted. ”Som mentor kommer jeg med samme indgangsvinkel, som de gør, og jeg tror, at det betyder noget, at jeg efterhånden har skullet leve med mine skader og smerter i mange år. Jeg har i dag overskud til at være mentor, og jeg vil rigtig gerne hjælpe andre mennesker og give lidt af det tilbage, som jeg har fået i PTUregi,” slutter Camilla Rasmussen.

V

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #6 – 2015

10

VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af.

Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Fem gode råd til den digitale kommunikation med det offentlige: En stor del af vores kontakt med det offentlige er nu på nettet.

Det betyder, at du skal melde flytning over nettet, bestille nyt sundhedskort og læse posten fra det offentlige digitalt, med mindre du er blevet fritaget fra Digital Post. Her følger fem gode råd til den digitale kommunikation.

Husk at få automatisk besked, når der er ny Digital Post Du kan få besked, når der er ny Digital Post til dig. Det gør du, når du logger ind for at læse din digitale post på borger.dk eller e-boks.dk. Her oplyser du dit mobilnummer og din e-mail.

1

@

5 Du kan få hjælp til at bruge borger.dk Du kan få hjælp til at bruge borger.dk ved at ringe på telefonnummer 70 10 18 81.

4 2

Du kan give andre læseadgang Du kan give andre lov til at læse din digitale post ved at give dem læseadgang. Det kan fx være et familiemedlem eller andre, du har tillid til. Det kan også bare være for en periode.

3 Du kan blive fritaget for Digital Post Hvis du ikke har mulighed for at kommunikere digitalt med det offentlige og åbne din post, kan du blive fritaget fra Digital Post.

Det gør du ved at møde op i din kommunes borgerservice. Hvis du ikke selv kan møde op, kan du få en anden til at fritage dig via en fuldmagtsblanket på borger.dk.

Få hjælp lokalt – i din kommune eller på dit lokale bibliotek Har du spørgsmål eller behov for hjælp til at kommunikere digitalt med det offentlige, kan du altid kontakte dit lokale bibliotek eller kommunens borgerservice. Du kan også få hjælp til at bruge internettet hos ældreorganisationer og oplysningsforbundene.

LIVTAG #6 – 2015

11

Løb for rygmarvsskadede

PTU i Folketinget

”Løb for dem, der ikke kan”. Sådan lyder mottoet for det verdensomspændende ’Wings for Life’, som løber af stablen søndag d. 8. maj 2016. Indtægterne fra startgebyret går ubeskåret til projekter inden for rygmarvsforskning. Ruten er tilpasset kørestolsbrugere, så alle kan deltage – kørestolsbruger eller ej.

Igen og igen fortæller vi politikerne: Bare fordi man bliver folkepensionist, så forsvinder ens merudgifter som handicappet ikke. Torsdag den 29. oktober havde PTU foretræde i Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, hvor vi gjorde opmærksom på problematikken endnu en gang.

FÅ RABAT MED PTU OG RYK Prisen for at deltage er normalt 350 kr., men de første 100 medlemmer af PTU eller RYK kan få 100 kr. rabat på billetten. Alt du skal gøre er at tilmelde dig på ’Wings for Lifes’ hjemmeside og sende kvitteringen til Mette Dankelev på mda@ptu.dk sammen med dit navn og kontonummer. Du skal dog skynde dig, da billetterne ryger hurtigt. De første 20 billetter er allerede solgt.

Udvalget stillede en række opfølgende spørgsmål og blev enige om at sende PTU’s notat videre til social- og indenrigsminister Karen Ellemann for at få hendes kommentar.

I dag er reglerne indrettet således, at når man bliver folkepensionist, fjerner staten de tilskud, man har fået via Servicelovens § 100. Det kan være tilskud til omsyning af tøj, fordi man sidder i kørestol, eller hjælp til at klippe hæk, fordi man er dårligt gående. Eller andre behov på grund af ens funktionsnedsættelse.

Læs mere på www.wingsforlifeworldrun.com/dk/da/

Dåseringe til mineog sygdomsramte Indsamlingen af dåseringe fortsætter, og siden vi i Livtag i november 2014 fortalte om projektet, har PTU’s medlemmer været med til at indsamle 164 kg dåseringe. Dåseringene bliver solgt til højest bydende i Danmark, hvorefter indtægten ubeskåret går til Prostheses Foundation, der yder tilskud til mennesker med amputationer i Thailand.

Herhjemme står PTU-medlemmet Dorte Voltelen for indsamlingen, og hun er meget taknemmelig over de mange ringe, som er kommet ind til videre.

Indsamlingen fortsætter, og man kan enten aflevere sine ringe hos PTU i Aarhus eller i Rødovre. Alternativt kan man kontakte Dorte på tlf. 39 62 04 45 og aftale nærmere. Det er alene ringen på øl- og sodavands dåser, der kan bruges.

Læs mere om projektet på www.daaseringe.dk

Bortfaldet af tilskud betyder en voldsom nedgang i indtægt.

Til foretrædet var PTU repræsenteret af næstformand Janus Tarp, socialrådgiver Bente Elton Rasmussen og pressemedarbejder Mogens Folkmann Andersen.

Fremover udsendes Livtag med Bladkompagniet Fremover vil Bladkompagniet stå for omdeling af Livtag. Det betyder, at dit medlemsmagasin fremover havner i din postkasse tidligt om morgenen, og at alle medlemmer modtager bladet den samme dag.

Næste blad udkommer mandag den 1. februar 2016, og skulle du mod forventning opleve problemer, må du meget gerne orientere os om det.

Send en mail til redaktør Kira S. Orloff: kso@ptu.dk

LIVTAG #6 – 2015

12 AF Thomas Davidsen

ROBOTTERNE ER ANKOMMET De kan se, de kan forstå, hvad du siger til dem, de kan læse dine tanker.

Og så bliver de oven i købet meget billigere og meget mere intelligente – meget snart. ”Vi står lige overfor en robot-revolution,” siger professor og robotforsker på Aalborg Universitet, Ole Madsen.

Da LIVTAG i efteråret 2014 rapporterede fra københavnerkonferencen ’Menneskelige robot-visioner’, var robotter, der arbejder med mennesker, stadig kun et fascinerende fremtidsscenarie. Spændende at fantasere om, men mere science fiction end virkelighed.

For robotterne var – hed det sig for blot et år siden – stadig for maskinelle og ubegavede til lige foreløbig at gøre en forskel for mennesker med funktionsnedsættelser.

I dag tilhører robotterne ikke længere fremtiden - de er her nu. Og Danmark er med helt fremme i førerfeltet, når det gælder udviklingen af ’menneskelige robotvisioner’.

Den ålborgensiske robotproducent LT Automation Aps, som er en af verdens førende indenfor velfærdsteknologi, er meget tæt på at kunne lancere robotten Melvin, der kan tage bukser af og på. Og Robert Aps, der også hører til i Aalborg, følger snart efter med genoptræningsrobotten Robert, som i år har vundet iværksætterprisen.

Det er to af de absolut første robotter i verden, som kan arbejde selvstændigt med et menneske, der er ved fuld bevidsthed.

En teknologisk revolution Men det er blot begyndelsen. Hvis man skal tro professor og robotforsker på Aalborg Universitet, Ole Madsen, står vi overfor en velfærdsteknologisk robot-revolution.

”Det er lige op over, at robotterne bliver interessante for det private marked. Og så snart de rykker ind i de private hjem, vil det sætte enormt skub i prisfaldet,” siger Ole Madsen.

En mobiltelefon kostede i 1990 25.000 kr. Dengang var det stort set kun taxa-selskaberne, Falck og politiet, der havde én. Men da først de tekniske muligheder var til stede for at sælge til private, kom prisfaldene i kvantespring.

I dag kan man få en Nokia for 150 kr. ”Det er den samme udvikling, vi skal vente os af robotterne. For 10 år siden kostede en robot en million kroner.

I dag koster den ca. 300.000 kr. Om 5-10 år er det mit bud, at man kan købe avancerede robotter til mellem 10- og 20.000 kr., og så har vi en anden verden,” siger Ole Madsen.

Mens priserne styrtdykker, går det den stik modsatte vej med robotternes intelligens. Den er i deres cirka 40-årige levetid forøget en million gange. ”Robotterne har helt efter fortjeneste haft ry for at være dumme, blinde og dyre. De er rigtig gode til at lave de samme gentagende bevægelser, men besværlige at programmere, hvis der er afvigelser. Derfor har de indtil videre, både på grund af prisen og deres begrænsede intelligens, fortrinsvist været relevante i industriel masseproduktion.

Alt det kommer til at ændre sig nu,” siger Ole Madsen.

LIVTAG #6 – 2015

13

I dag tilhører robotterne ikke længere fremtiden – de er her nu. Og Danmark er med helt fremme i førerfeltet, når det gælder udviklingen af ’menneskelige robotvisioner’.

LIVTAG #6 – 2015

14

Robotterne der kan se

robotterne kommet op på et niveau, hvor det er forsvarligt at teste dem sammen med mennesker,” siger Ole Madsen.

Den teknologiske fødekæde, som gør det til et realistisk scenarie, at robotter i nær fremtid kan overtage store dele af plejepersonalets arbejde, starter i militæret.

Robotter der kan læse tanker Der udviklede man en teknologi, som gjorde det muligt Priser der styrtdykker, intelligens der eksploderer og hidtil for læger at operere på langdistance. Da teknologien for 10 usete muligheder for at få feedback i udviklingsprocesserne. år siden var perfektioneret til et niveau, hvor programmøRobotter, som man kan tale til, og som selv kan ’se’ og ’føle’, ren/kirurgen derhjemme, i samarbejde med robotten i feler på vej ind i rehabiliteringscentrene. Kun fantasien sætter ten, på nogle områder kunne grænser for, hvad de kan byde levere højere kvalitet end om få år. For inden længe ”Robotterne begynder at kunne ’se’, på operationsstuerne, blev Da kan de også ’tænke’.

Vinci robotten standardudstyr hvilket betyder, at de kan bevæge Men hvad kan vi vente os på hospitalerne. i den nærmeste fremtid? Vi sig rundt i et hjem. Deres sensorer Men en bevidstløs patient, spurgte professor på Institut er de samme, som tillader Google der ligger på et operationsfor Elektroniske Systemer bord, er noget ganske andet på Aalborg Universitet, Rafal at sende en selvkørende bil ud i end en lysvågen bruger, der Wisniewski. Først ved han ikke trafikken,” forklarer Ole Madsen. kan komme til at lave uforhelt, hvor han skal begynde. udsete bevægelser. Her stiger Men han vælger et af de ekkravene til robottens fleksibilitet voldsomt. sempler på nært forestående robotvisioner, han selv er mest Ikke desto mindre er Ole Madsens vurdering, at al tekimponeret af: nologien er til stede i dag for, at robotter kan begynde at ”Europæiske robotudviklere har udviklet et system, hvor interagere med mennesker direkte. elektroder, der er sat på hovedet, kan kommunikere trådløst ”Robotterne begynder at kunne ’se’, hvilket betyder, at med en computer, der kan aflæse de elektromagnetiske bølde kan bevæge sig rundt i et hjem. Deres sensorer er de ger, som hjernen udsender, når den tænker en hvilken som samme, som tillader Google at sende en selvkørende bil ud i helst tanke. Der er flere i løsninger i spil, men en af dem er, trafikken,” forklarer Ole Madsen. at brugeren kan tænke på et bogstav, og så flytter cursoren Forklaringen på, at der ikke allerede er flere robotter på sig hen til det på skærmen. Brugeren kan nu danne sætning­ det velfærdsteknologiske marked skal findes i de enorme er,” fortæller Rafal Wisniewski. krav til sikkerhed, der stilles, når teknologi af enhver art slipDet kræver træning af brugeren, for pludselig kan cursopes løs på mennesker. ren begynde at flintre rundt på skærmen. Systemet fungerer ”99,99 % sikkerhed er ikke nok. Det har været et prostadig lidt langsomt og er behæftet med små fejl – men det blem at komme til at teste teknologien i praksis, men nu er er der, og det virker.

I et andet udviklingsprojekt, som man er langt fremme med, er en lammet kvindelig kunstmaler hovedperson i udviklingen af et system, der gør, at hun kan tegne på en skærm med tankerne. ”Selvom al teknikken er til stede og robotterne bliver mere og mere imponerende, så skal man ikke undervurdere, hvor svært det stadig er at få dem til at arbejde både diskret og fuldstændig driftsikkert helt tæt på et menneske. Så det springende punkt i forhold til, hvor hurtigt udviklingen kommer til at gå er, hvornår og hvordan man lykkes med at kunne garantere, at selve interaktionen mellem mennesket og maskinen forløber helt uden problemer,” siger Rafal Wisniewski.

LIVTAG #6 – 2015

15

GODE ROBOTIDÉER EFTERLYSES Idéudviklingen af velfærdsteknologien skal komme fra de fagprofessionelle og fra brugerne. ”Robotteknikerne har kun forstand på robotter,” siger professor Ole Madsen

I LIVTAGs tema om robotter for et år siden, blev professor på Aalborg Universitet Cathrine Hasse citeret for følgende: ”Blandt udviklerne af robotter, som oftest er ingeniører, er der en fantastisk kreativitet og entusiasme, men de fleste drives af en forestilling. De har aldrig set et rehabiliteringscenter,” sagde hun.

Og sådan ser virkeligheden også ud i dag, mener Ole Madsen. ”Man slipper nok aldrig uden om, at så højteknologisk udviklingsarbejde bedrives af nørdede teknikere,” siger Ole Madsen. ”Der ligger et kæmpe udviklingspotentiale i, at de poten-

LIVTAG #6 – 2015

16

”Man bygger lynhurtigt prototyper i dag. Derfor kan man ofte på få dage teste, hvordan en idé kan fungere i praksis. Vi er oppe på et teknisk niveau, hvor der er stor sandsynlighed for, at robotterne kan levere – selv når fru Jensen får en skør idé”

tielle brugere af robotterne – mennesker med funktionsnedsættelser og deres personale og pårørende – begynder at byde ind med forslag til, hvad robotterne kan hjælpe til med.

Det kræver minimal teknisk forståelse at kunne bidrage med gode idéer.”

Desværre Kender Ole Madsen ikke et sted, der systematisk opsamler idéer. ”Dermed risikerer man jo, at fru Jensen har udtænkt en smart bevægelse, robotten kan gøre, men hun ved ikke, hvem hun skal fortælle det til. Der bør være et offentligt kendt forum, der kan opsamle de idéer,” siger Ole Madsen.

På Rigshospitalet tager udviklingschef Peter Aagaard Nielsen robotforskerens opråb til efterretning. ”Vi er meget interesserede i at inddrage brugerne i idéudviklingen. Foreløbig har vi haft stor succes med innovationsprogrammet ’IdéRiget’, som er et forum, hvor hospita-

lets medarbejdere kan komme med deres gode idéer til at forbedre arbejdsgangene. ”Umiddelbart synes jeg Ole Madsens opfordring er interessant. For selvfølgelig kommer den gode idé fra den kreativt tænkende bruger,” siger Peter Aagaard Nielsen, der gerne vil overveje tanken om et forum på nettet, hvor man kan foreslå sin idé.

Brugerinddragelse kan gøre hele forskellen, mener Ole Madsen. ”Man bygger lynhurtigt prototyper i dag. Derfor kan man ofte på få dage teste, hvordan en idé kan fungere i praksis.

Vi er oppe på et teknisk niveau, hvor der er stor sandsynlighed for, at robotterne kan levere – selv når fru Jensen får en skør idé”, siger Ole Madsen.

BRUGERNE ER DE MINDST SKEPTISKE

“Meningen med robotterne er, at de skal hæve livs­ kvaliteten for målgruppen – ikke sænke den”

LIVTAG #6 – 2015

Når direktør i LT Automation, Lasse Thomsen, udvikler robotter, er feedback fra brugerne og de fagprofessionelle helt essentielt. Det var hans kone, der fik idéen til den genoptræningsrobot, som virksomheden inden længe lancerer.

I LT Automation har man mere end 20 års erfaring indenfor robotteknologi.

Ikke desto mindre var det direktøren Lasse Thomsens egen kone, som er sygeplejerske, der fik idéen til genoptræningsrobotten Robert. ”Vi snakker jo om vores arbejde ved middagsbordet, og min kone får derfor lidt viden om robotter. Inden længe begynder hun at efterspørge en robot, der kan afhjælpe nogle af de udfordringer, som hun og hendes kolleger møder dagligt i forhold til genoptræning”, fortæller Lasse Thomsen.

Samarbejdet med de fagprofessionelle og brugerne har været centralt i LT Automation og Robert Aps udvikling af robotterne. ”Én ting er alle de gode idéer, som kan komme fra dem, der er tæt på brugerne og fra brugerne selv, som er dem, der mærker behovet på deres egen krop. Noget andet er den uundværlige feedback, vi som robotudviklere hele tiden har brug for.

Hvis man i de første stadier i en udviklingsproces kan få kvalificerede inputs fra brugerne selv, og fra den sundhedsfaglige ekspertise, så står vi langt stærkere,” siger Lasse Thomsen, der møder en del forhåndsskepsis fra personalet, når han tester robotterne.

Som f.eks da han første gang skulle teste genoptræningsrobotten Robert sammen med 25 sosu-assistenter. ”Luften var fyldt med skepsis. ’Den kommer aldrig til at erstatte os. Den

har kolde hænder, vi har varme. Den har ingen indføling med patienten’, sagde de.”

Langsomt gik det op for dem, at robotten ikke var kommet for at erstatte dem, men kun alle de tunge løft, så personalet kan koncentrere sig om brugernes velbefindende. De var alle 25 overbeviste om, at Robert er en rigtig god idé, da testen var overstået,” fortæller Lasse Thomsen. ’Det handler bare om økonomi’, er en anden af de parader, som er oppe i forhold til den ny velfærdsteknologi.

Og Lasse Thomsen er da heller ikke i tvivl om, hvad Aalborg Kommunes interesse i robotterne skyldes. For hvis eksempelvis en robot som Melvin, der kan tage bukser af og på, kan klare de i gennemsnit seks daglige toiletbesøg pr. borger, så er der penge at spare.

Dermed kommer robotterne, hvordan man end vender og drejer det, til at overtage noget arbejde fra levende mennesker, og dermed true nogle arbejdspladser.

Men for Lasse Thomsen er og bliver slutresultatet for brugerne det afgørende. ”Der er ikke mange funktionshæmmede, som synes det er spor sjovt at have følgeskab på toilettet. Hver eneste gang jeg er i kontakt med dem, giver de klart udtryk for, at de ønsker sig teknologi, der gør dem mere selvhjulpne.

Robotter, der for alvor kan gå ind

og hjælpe med en kropsfunktion, er noget helt andet end f.eks. robotstøvsugeren, som der ikke er mange, der bruger i dag. Den var en ren spareøvelse, som førte til mindre kontakt mellem personale og borger. ”Meningen med robotterne er, at de skal hæve livskvaliteten for målgruppen – ikke sænke den”, siger Lasse Thomsen.

Gruppen af brugere er i øvrigt den, som han møder mindst skepsis fra, når han søger testpersoner. ”For nylig spurgte jeg seks ældre borgere, de fleste af dem over 90 år, om de kunne tænke sig at være med til at teste Robert. De sagde alle sammen ja uden videre. Det er det, vi ser.

Brugerne er ikke spor bange for robotterne, for de kan meget nemt forestille sig, at teknologi kan gøre dem mere selvhjulpne,” siger Lasse Thomsen.

17

LIVTAG #6 – 2015

18

Sådan bliver du PTU Partner

BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom.

Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/bliv_partner

top partnere

erhvervs

partnere

Kontakt Dansk Media­forsyning på tlf. 7022 4088 eller via e-mail info@dmfnet.dk hvis du har spørgsmål.

TOPPARTNER – 18.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring – Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer – Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag – PTU’s magasin Livtag

ERHVERVSPARTNER – 10.000 kr. pr. år ex. moms – Logo, tekst og link på www.ptu.dk – Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) – Et diplom – PTU’s magasin Livtag

LIVTAG #6 – 2015

AF Merete Rømer Engel

NY HE D!

København starter pårørende-uddannelse

375 pårørende til bl.a. mennesker med handicap vil i første omgang få tilbudt den nye, gratis uddannelse, der skal give dem nogle færdigheder og forhindre, at de selv bliver syge.

Han erkender dog, at alt tyder på, at patienter, fordi rollen som pårørende Pårørende spiller en meget vigtig der – pårørendeuddannelse eller ej ofte gennem flere år kræver nogle rolle, når hverdagen skal fungere for – nok skal effektiviseres yderligere i værktøjer, som de ikke har. mennesker med et handicap eller en den offentlige sektor i de kommende ”De pårørende fokuserer naturkronisk eller livstruende sygdom. At år med et stigende antal ældre og en ligt nok ofte så meget på den, de skal de pårørende også kan have behov for vis modvilje mod viden, støtte og at lade skatterne værktøjer, det har – Vi vil gerne klæde de pårørende langt bedre stige, men det patientforeningerpå både i forhold til tilgangen og samspillet med ændrer ikke ved de ne vist længe. Men gode intentioner erkendelsen er nu det offentlige system, juraen og ikke mindst bag det aktuelle også stille og roligt omsorgen for både sig selv og deres kære. forslag. på vej ud i komUddannelsen munerne. Nogle kommer blandt andet til at indeholde støtte, at de helt glemmer sig selv, enkelte som fx Hillerød har allerede en viden om medicin, forflytningsteknikmen det går ikke i det lange løb,” siger pårørendekonsulent, og nu har Købenker, hjælpermidler, ernæring, socialMichael Gatten. havns Kommune altså sat penge af til lovgivning samt det at mestre egen Han har selv i familien oplevet, en egentlig uddannelse af pårørende. livssituation og drage omsorg for sig hvor meget det påvirkede ham selv og ”Vi vil gerne klæde de pårørende selv. Der er afsat 1.3 millioner kroner til familien, da hans far for nogle år siden langt bedre på både i forhold til tilganudvikling af uddannelsen og et forløb blev ramt af flere blodpropper. gen og samspillet med det offentlige for 375 pårørende. ”Det er naturligt gerne at ville system, juraen og ikke mindst omsorhjælpe, men man skal have nogle redgen for både sig selv og deres kære. skaber. Og nej, jeg kommer ikke med Mange patientforeninger gør allerede forslaget, fordi jeg så med den anden et fint stykke arbejde på det område, hånd vil bruge det til at skære ned på men alt for mange pårørende falder den offentlige hjælp til eksempelvis mellem to stole og har ikke et reelt tilvores ældre med behov for støtte. Det bud,” siger Michael Gatten (V), som har er slet ikke intentionen med forslaget, stillet forslaget i Københavns Borgermen derimod et brændende ønske om repræsentation. at skabe den rette støtte, empati og Politisk har han fornemmet, at der omsorg for de pårørendes situation,” her var en gruppe, som bliver overset, siger Michael Gatten. og hvor nogle endda selv ender som

19

B

BREVKASSE // LIVTAG #6– 2015

20

BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk

Har kommunen erstatningsansvar?

Jeg har i en periode haft hjemmehjælp tre timer om ugen, da jeg for ca. et halvt år siden fik nogle meget smertefulde sammenfald i ryggen. Jeg er normalt meget glad for de hjemmehjælpere, der kommer, men jeg har også oplevet en hjemmehjælper, der virkede ret ubehagelig. Da han støvsugede, faldt en vase på gulvet. Der skete heldigvis ikke noget med vasen, og jeg har ikke set den pågældende hjemmehjælper siden, han er ikke mere ansat der.

Jeg er meget glad for den nævnte vase, ikke kun fordi den er meget kostbar, men mest fordi den er et arvestykke, og jeg kom til at tænke på, om jeg havde kunnet få erstatning fra kommunen, hvis den var gået i stykker. Jeg har ikke råd til selv at have en forsikring. Ville det have en betydning for erstatningens størrelse, at vasen er så betydningsfuld for mig.

BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Kære medlem Ja, det er muligt, at du ville have kunnet få erstatning fra kommunen, hvis vasen var gået i stykker. Kommunen kan i visse tilfælde yde erstatning, men jeg kan dog ikke vurdere, om det ville have været en mulighed i dette konkrete tilfælde.

Det gælder helt generelt, at kommunen har erstatnings­ ansvar for skader voldt ved fejl eller forsømmelse af tjenestemænd eller andre i kommunens virksomhed.

Bliver noget i ens hjem under en hjemmehjælpers arbejde ødelagt eller beskadiget, kan man således opnå erstatning fra kommunen, hvis skaden skyldes fejl begået af hjemme­hjælperen. Kræves der erstatning, skal man som erstatnings­søgende bl.a. dokumentere årsagssammenhæng mellem den fejl, der er begået og den skade, der er sket.

Der gives ikke erstatning for et hændeligt uheld. En genstands særlige personlige værdi - affektionsværdi - erstattes endvidere ikke.

Sker der en skade, bør man kontakte pågældende teamleder, som herefter må tage stilling til kommunens eventuelle erstatningspligt. Det er i øvrigt altid vigtigt, at den på­ gældende teamleder får kendskab til sådanne hændelser, således at gentagelser forebygges, men nu er vedkommende hjemmehjælper jo angiveligt ikke ansat i teamet længere.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #6 – 2015

21

TIL

Har du noget, du gerne vil dele med andre medlemmer, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale.

TIL SALG SÆLGES

PRIS IDÉ 6.000 KR. GIV DIT BUD på Kaagaard model 380 bøg m. stålben og fjernbetjening.

SÆLGES

ELEVATIONSSENG KVITTERING HAVES! Hæve/sænke i højden max 95 cm. – kan hæves som en plejeseng m 2 motorer. Købt i september 2013.

Nypris med rabat 11.500 kr. uden madras.

Sælges med medium hård madras, som er 17 cm tyk, 4 cm topmadras. Skal sælges, da den er for høj til mig. Sengen har ikke været brugt det sidste 1 år og 9 mdr.

Jeg hedder Annette og bor på Tåsinge ved Svendborg, ring mobil 21 864 564, hvor du er velkommen til at stille dine spørgsmål.

Handicap­venligt hus i Esbjerg 100% handicapvenligt hus sælges i Esbjerg. Huset er på 147 m2, har hævesænkeborde i køkken, bryggers og bad. Skinner til lift i soveværelse og rampe til hus udenfor. Tæt på indkøb, skole og sportsfaciliteter.

Huset har et værelse men med mulighed for hurtigt at etablere et ekstra.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Eva Stig, tlf. 5045 2018, eva.stig@esenet.dk

LIVTAG #6 – 2015

22

Det var nærmest umuligt ikke at få sved på panden, da instruktør Cathrine Guldberg satte sine sessioner med siddende træning i gang.

LIVTAG #6 – 2015

23 AF Martin Hungeberg FOTO Jens Wognsen

”KIG JER SELV I SPEJLET OG SIG WAUW!” PTU og RYK afholdt i fællesskab Forsknings- og sundhedsdag 2015 for rygmarvsskadede i Vingsted ved Vejle. ’Det gode liv’ var årets fokus, og det gennemsyrede et alsidigt program, som deltagerne selv kunne stykke sammen, som de ønskede. Dagen endte i en afsluttende vitaminindsprøjtning fra en veloplagt Peter Mygind, der opfordrede til, at man lærer at elske sig selv, nøjagtig som man er.

Bassens taktfaste dunk fylder lydtapetet til workshoppen ’siddende træning’. Og selvom det altså er siddende øvelser, som er på programmet, så foregår det i et højtintensivt tempo, der hastigt vil give de fleste mennesker sved på panden.

Musikken bliver afbrudt af instruktør Cathrine Guldberg, der også er formand for PTU’s interessegruppe for rygmarvsskadede: ”Så fik vi varmet en lille smule op, nu skal vi i gang,” konstaterer hun

foran sine allerede prustende deltag­ ere.

Ufortrødent fortsætter træningen, mens pulsen og smilene langsomt vokser sig større på workshoppens tyve PTU- og RYK-medlemmer, som velvilligt svinger arme og overkrop, det bedste de overhovedet kan på Cathrine Guldbergs opfordring.

Samtidig finder tre andre workshops sted i Vingsteds lokaler, og det er ideen med dagen, at man kan forme den efter lyst og behov.

”I år har vi inviteret en række eksperter, der udfolder forskellige perspektiver på ’det gode liv’. Og som rygmarvsskadet kan det indebære alt fra forebyggelse af siddesår, til siddende træning og viden om arbejdsmarkedet. Det er alt sammen vigtige parametre, når det kommer til livskvalitet, og derfor har vi valgt disse emner som indholdet i vores workshops og foredrag,” fortæller Erling Fisker, der er medlems- og kommunikationschef i PTU.

LIVTAG #6 – 2015

24

I pauser mellem workshops og foredrag kunne de mange deltagere besøge stande i centrets forhal og blive klogere på alt fra avancerede mobilitetshjælpemidler til handicapidræt.

På forkant med muligheder Én af deltagerne til Forsknings- og sundhedsdag 2015 er rygmarvsskadede Jan Nielsen fra Odense. Han brugte første workshopstime til at blive klogere på arbejdsmarkedet. Det til trods for, at han allerede har et flexjob på 20 timer. ”Men bliver min føling i hænderne værre, skal jeg måske forholde mig til en anden virkelighed. Derfor vil jeg

gerne være på forkant og høre om mine muligheder,” fortæller odenseaneren, som er tidligere eksportchauffør.

Han har gelejdet sig selv ind i salen, hvor Cathrine Guldberg gør klar til endnu en omgang ’siddende træning’ i dagens anden workshop. ”Der er vel ingen, der tager skade af noget motion,” siger Jan Nielsen og kører ind på række ved de andre

”Vores sundhedsdage handler om at blive klogere på seneste viden og forskning inden for ens diagnoseområde. Men det handler også om at være sammen med andre medlemmer og om at lade batterierne op.”

deltagere, der består fortrinsvis af kørestolsbrugere.

Kort efter lyder igen basfyldt fitnessmusik og instruktøren proklamerer, at pulsen skal helt op. Det tyder bestemt på, at missionen lykkes, og det bekræfter rygmarvsskadede Kathrine Sandholt efter 45 minutters siddende træning. ”Min mand har da været nødt til at knappe op i skjorten,” fortæller en småforpustet Kathrine Sandholt og smiler til Kaj Sandholt, der har taget opstilling bag hendes kørestol.

Kathrine Sandholt og hendes mand har taget turen fra Fløjbjerg ved Kolding, og de er begejstrede for dagens program: ”Workshoppen her var super god, men hård. For både mig og min mand

LIVTAG #6 – 2015

25

Når I vågner i morgen, så kig jer i spejlet og sig wauw! Man bliver det, man tænker, så man kan ligeså godt lære at elske sig selv, som man er.”

giver det en masse at komme ud blandt ligestillede, opleve ting og blive klogere. Derfor fortjener arrangørerne stor ros for en dag som denne,” fortæller Kathrine Sandholt.

Peter Mygind med personlig peptalk Siden 2007 har PTU stået bag en decideret sundhedsdag for rygmarvsskadede og har i de senere år fået RYK med som en værdifuld partner.

Omdrejningspunktet er medlemmernes sundhed og velvære krydret med dugfrisk viden. ”Vores sundhedsdage handler om at blive klogere på seneste viden og forskning inden for ens diagnoseområde. Men det handler også om at være sammen med andre medlemmer og om

at lade batterierne op. Derfor runder vi også altid dagen af med et underholdende indslag, der kan sætte nogle tanker i gang,” fortæller medlems- og kommunikationschef Erling Fisker.

Det underholdende indslag var i år personificeret i Peter Mygind, der indtog scenen for at give sit besyv på ’det gode liv’. En underholdt forsamling hørte både om Peter Myginds svigermor, der har kastet sig over netdating, samt virkelige historier fra hans eget ægteskab.

Den folkekære skuespiller og foredragsholder har været ramt af flere blodpropper, og værst gik det i februar måned, hvor en tilfældig forbipasserende måtte genoplive ham som følge af hjertestop. Det gav ham angst for, at det skulle ramme igen.

”Jeg havde faktisk angst, bare jeg skulle gå til bageren. Men det har været vigtigt for mig at komme ud i verden og omgås andre mennesker. I det daglige forsøger jeg ikke at møde vrede med vrede, for det får ingen det bedre af. De negative tanker hober sig hurtigt op, og jeg kan godt garantere, at tankens kraft kan vælte én fuldstændig omkuld,” lød det fra scenen.

Inden årets Forsknings- og sundhedsdag lukkede og slukkede i den vejlensiske ådal, gav Peter Mygind en sidste peptalk til de fremmødte: ”Jeg vil rigtig gerne have jer til én ting.

Når I vågner i morgen, så kig jer i spejlet og sig wauw! Man bliver det, man tænker, så man kan ligeså godt lære at elske sig selv, som man er.”

O

OPGAVESIDEN

// LIVTAG #6 – 2015

Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

26 VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne i Livtag nummer 5 blev: 1. Birte Billund 2. Ulla Rolsted 3. Søren Bertelsen

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.:

Tillykke til jer!

DENNE GANG ER PRÆMIERNE: 1. præmie: Den nye dvd ’Siddende H.I.T. & CrossTraining’ af Cathrine Guldberg 2. præmie: PTU’s cd ’afspænding og mindfulness’ 3. præmie: Bogen ’mit liv med polio – en antologi af livsberetninger’

By:

LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 4. JANUAR 2016 MEDLEMSMAGASINET LIVTAG FJELDHAMMERVEJ 8 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK

BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com

LIVTAG #6 – 2015

27

6

7 5 3 9 8 4 2 7 2 1 5 9 4 3 9 9 5 1 8 4 3 4 7 2 6 1 7 2 7 5 DUKKESPIL

ATYPISK

ARABISK JUPITEROVERMÅNE HOVED

HORNDANNELSE

9

5

1 3 5 8 2

9 5 3

3 1 2 7 5

1 8

RETTEDE SIG EFTER

BORG I MOSKVA

TOR

2 9 4 8

9 7 5 1

4 8 4

4 3 INDVIKLET

TERRITORIUM

6 GAFFELSEJLET

FLODPRAM

FORTROLIGT

SPILLEKORT

KONCERT

1

SVAR UDBEDES

PÅGRIBE

RIFFEL STAK

BUTLER BALSTYRIGT INGREDIENS

KÅLRABI

URTESLÆGT OVER ENDE

2

SPORTSFOLK HÅBLØSE FLASKEÅBNER GRØNTSAG

3

GEBÆRDE GOD GRUND

4

FORNEMT ÅRER

KÆRLIGHEDSGUD FOREDRAG INDEHAVER

STAV NATRIUM

SOMMERBOLIG

SMERTEANFALD SKÆNKEDE

5

VIKLE

DOVEN PERSON

LIGEDAN KURSISTEN

CIFFER

TRYNE

MØRKEBLÅ

LAP FORSTÅET

MOD

FORHOLDSORD

NIELS -?

LIGELEDES

6

BIORD

SKILDRE

GRISE

GARNSPOLE

BURFUGL HILSEN

HYPPIGT

7

ORGANER

UDBRUD

8

STAND

APACHE

BARKET GÅR OM BORD I

HÅRDHJERTET

BEHOLDERE

PROPER

KURMAGERE

EGYP. GUD

NABOER

9 STIVEREN

FODBOLDSPILLER

GNAVER

STEDORD

ARRANGEMENT

10

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

28 LIVTAG sætter i en række numre fokus på hjælperordninger.

Hvordan er det at have hjælpere omkring sig i både hverdagen og i livets store og svære stunder. Vi har talt med en række medlemmer, der har hver deres måde at have hjælpere på.

OLES TRE ROLLER:

Ægtemand, far og hjælper AF Martin Hungeberg — FOTO Anita Graversen

Det har vist sig som en ganske velfungrende konstellation for Mai-Britt og Ole at lukke hjælperordningen helt ind i kernen af deres ægteskab. Ved siden af sine HF-studier er Ole ansat som handicaphjælper for sin ryg­ marvsskadede hustru, mens han i privaten varetager rollerne som både far og ægtemand.

Ordningen har givet frirum og vigtig alenetid til den lille familie i nybyggerrækkehuset i Århus-forstaden Stavtrup.

LIVTAG #6 – 2015

29

”Det var ikke altid let i starten, men jeg vidste, hvad jeg gik ind til.

Jeg er ansat i 37 timer om ugen, og det er faktisk passende. Hvis det er flere timer, ville det ikke fungere.

Men jeg er glad for at være hjælper,” fortæller 30-årige Ole, der er masai og stammer fra Tanzania.

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

30

Det minder nærmest om et ritual. Loftliftens svage summen Oles hjælperrolle giver mere privatliv er eneste lyd i soveværelset, mens Ole med erfarne og sikre Mai-Britt og Ole mødte hinanden for fem år siden. Hun rejste hænder placerer hustruen Mai-Britt i liftsejlet på sengen. rundt i Kenya og Tanzania, han var chauffør på et danskejet Han finjusterer konstant i små ryk og holder blikket stift resort på øen Zanzibar. rettet mod liftens bane, mens Mai-Britt bliver løftet op og ”Det var en gammel drøm om at rejse til Afrika, der blev svæver ud over sengekanten. Med hænderne på hendes knæ realiseret. Jeg havde taget orlov fra mit arbejde på grund styrer han hende mod kørestolen, kigger hende i øjnene, af smerter, så det var det rigtige tidspunk at gøre det på,” får et nik og lader hende dumpe de sidste centimeter ned i fortæller Mai-Britt, der er uddannet socialrådgiver. sædet.

Hun havde to hjælpere med sig under den to måneders Det er eftermiddag, kloklange tur, og de havde ikke ken er 15.30. Den rygmarvsplanlagt rejsen i detaljer ”Jeg skulle vænne mig til det. Det skadede Mai-Britt Schmidt hjemmefra. har hvilet sig i lige knap de ”Men vi vidste, at vi ville er da underligt, at man aldrig rigtig tre kvarter, som det er nødende på Zanzibar, det var vi kan være alene, og i begyndelsen vendigt for hende, men nu aldrig i tvivl om,” tilføjer hun. vil hun op, så de kan hente Og det var her, hun mødte følte jeg, at vi ikke havde meget deres datter i børnehave.

Ole, der arbejdede på det privatliv,” husker Ole. ”Fint?” spørger Ole, der resort, som Mai-Britt og stadig ikke har sluppet henhendes hjælpere blev inddes knæ. kvarteret på. Ole var ansat til Mai-Britt overvejer kort. ”Nej, jeg skal lidt længere tilat køre resortgæsterne rundt på øen og sørge for, at de fik bage i sædet. Og min trøje sidder ikke godt nok, vil du rette oplevelser med sig hjem fra Afrikas østkyst. De tre danskere den?” spenderede meget tid med deres chauffør, og undervejs Ole går straks i gang, måler afstande med sine hænder blomstrede kærligheden mellem Ole og Mai-Britt. og skubber Mai-Britt nænsomt tilbage. ”Dengang anede jeg ikke, at dansk overhovedet var et ”Vi siger jo ikke ret meget til hinanden i de her situatiosprog, eller hvordan man levede i Danmark,” supplerer Ole. ner,” siger hun.

Alligevel sprang han ud i et livsændrende eventyr langt ”Det er ikke nødvendigt,” giver hendes mand hende ret mod nord og endte med at gifte sig med Mai-Britt. og rejser sig.

På det tidspunkt havde Mai-Britt en anelse mere førligDe udveksler indforståede blikke som tegn til, at seancen hed i hænderne og var bevilliget hjælp 16 timer i døgnet. Det er slut. betød, at det nygifte par havde andre mennesker omkring Ole Mapashi Haki har været sin hustrus handicaphjælper sig næsten konstant. siden 2011. Nøjagtig som en hvilken som helst anden hjælper ”Jeg skulle vænne mig til det. Det er da underligt, at man skulle han vænne sig til rollen, der er blevet hans fuldtidsaraldrig rigtig kan være alene, og i begyndelsen følte jeg, at bejde, mens han studerer. vi ikke havde meget privatliv,” husker Ole, mens Mai-Britt ”Det var ikke altid let i starten, men jeg vidste, hvad jeg havde været vant til hjælpere, siden hun blev kørt ned af en gik ind til. Jeg er ansat i 37 timer om ugen, og det er faktisk bil som bare 18-årig og blev lam fra livet og ned. passende. Hvis det er flere timer, ville det ikke fungere. Men Ægteparret begyndte at tænke i alternative løsninger jeg er glad for at være hjælper,” fortæller 30-årige Ole, der er for, hvordan de ville forme deres fælles liv. De var enige om, masai og stammer fra Tanzania. at Ole magtede at give den hjælp, som Mai-Britt behøvede i Hans hustru nikker: ”Vi lever sammen, og derfor lever vi hverdagen, og de besluttede derfor at give konstellationen også med det handicap, jeg har. Det kan vi alligevel ikke lave en chance og gøre hjælperordningen til en central del af om på.” deres ægteskab.

LIVTAG #6 – 2015

Ole er godt tilpas i rollen som hjælper for sin hustru.

Men samtidig er ægtepar­ ret bevidst om, at det ikke fungerer, når arbejdstiden passerer de 37 timer om ugen.

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

32

”Der er også ting, jeg ikke beder dig om, hvis der er en anden hjælper i huset. Hjælperrollen kommer til at fylde for meget, hvis jeg hele tiden forlanger noget af dig i stedet for at gøre brug af mine andre hjælpere”

”Det viste sig at være en fordel for os, at Ole blev min hjælper, for det giver os tid og rum til at være os selv som familie. Vi har eksempelvis tre aftener om ugen, hvor vi kun er os to og vores datter. Det betyder meget for os,” forklarer Mai-Britt.

Altid far og ægtemand For tre et halvt år siden kunne Ole tilføje endnu en væsentlig rolle til sit liv, da parret fik datteren Emma. ”Det er heldigvis ikke svært for mig at veksle mellem rollerne. Jeg er altid far for Emma og mand for Mai-Britt.

37 timer i ugen er jeg hjælper,” slår Ole det fast. ”Men du hjælper mig jo også, selvom der er andre hjælpere i huset. Tænker du over, om du er på arbejde eller ej?” spørger Mai-Britt sin mand. ”Ja, jeg tænker over det. Jeg kan jo ikke besøge mine venner eller tage væk hjemmefra, hvis jeg er hjælper for dig.

Det samme gælder, hvis jeg har lektier, jeg gerne vil lave,” svarer Ole.

”Der er også ting, jeg ikke beder dig om, hvis der er en anden hjælper i huset. Hjælperrollen kommer til at fylde for meget, hvis jeg hele tiden forlanger noget af dig i stedet for at gøre brug af mine andre hjælpere,” supplerer Mai-Britt.

Efter behov evaluerer Ole og Mai-Britt hjælpersituationen, og de er klar over, at de muligvis skal lægge hverdagen om i fremtiden. ”Forhåbentlig skal jeg en dag studere på universitetet, så der bliver situationen en anden. Lige nu har jeg energien til at være hjælper, men det vil ændre sig med flere lektier og omfattende afleveringer,” siger Ole, der netop har påbegyndt en HF efter at have taget både 9. og 10. klasse i Danmark.

Kærligheden skal også plejes Selvom hverdagen fungerer godt for den lille familie i nybyggerrækkehuset i det sydvestlige Århus, er alt ikke rosenrødt.

Hjælperkonstellationen kan blandt andet blive udfordret, når rollerne kolliderer.

LIVTAG #6 – 2015

33

”Ole er selvfølgelig ikke hjælper på samme vilkår, som mine andre hjælpere, det ville være unaturligt. Han er min mand, så han bestemmer mere.”

42-årige Mai-Britt har hjælpere døgnet rundt og fortryder ikke, at hendes mand er så afgørende en del af ordningen.

”Opstår der en konflikt med Emma, er det ikke altid nemt at blive i rollerne. Nogle gange er Ole hjælper, men han er far hele tiden. I konflikter kan det være vanskeligt at definere, hvem der gør hvad,” fortæller Mai-Britt, mens Ole nikker. ”Jeg kunne sagtens søge et andet job, men det ville resultere i, at vi ikke var så meget sammen. Så ville vi døgnet rundt have andre hjælpere omkring os, og det er svært for en familie,” supplerer Ole, der ofte har dækket vagter for andre hjælpere, hvis de er blevet syge. ”Og det er klart, at Ole ikke skal være min hjælper hele tiden. Det er et krævende arbejde, og han løber tit med tungen ud af halsen for også at hjælpe med det praktiske herhjemme,” tilføjer Mai-Britt.

Mai-Britt og Ole er opmærksomme på, at kærligheden ikke må blive glemt midt i det hele. ”Vi skal holde fast i, at vi er kærester og ægtefæller, for vi har selvfølgelig meget at se til i en familie med et lille barn.

Det er en ekstra dimension, at jeg er rygmarvsskadet, og at Ole er hjælper for mig. Til tider er vi heldigvis gode til at finde

alenetid, hvor vi tager ud og spiser, går i biografen eller til koncert,” fortæller Mai-Britt.

Selvom Oles familie bor i Tanzania, har parret et godt netværk, som de trækker på, når Emma skal passes og kærligheden plejes. Det giver Mai-Britt og Ole rum til også at forholde sig til rollerne som ægtefæller. ”Det er vi vildt lykkelig for kan lade sig gøre, og vi føler, at vi på mange måder kan leve et næsten normalt liv,” siger Mai-Britt.

Den 42-årige århusianer har fire andre hjælpere i sit liv, men der er markant forskel på deres rolle i familien i forhold til Oles. ”Ole er selvfølgelig ikke hjælper på samme vilkår, som mine andre hjælpere, det ville være unaturligt. Han er min mand, så han bestemmer mere. Men han er også ekspert i, hvordan man hjælper mig bedst praktisk. De andre er mere mine arme og ben, og har et værelse at opholde sig på, når vi spiser aftensmad eller skal have familietid. Sådan fungerer det bedst for os,” slutter Mai-Britt.

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

34

NYT AKADEMI SKAL ØGE TRYGHEDEN FOR HJÆLPERE OG BRUGERE Bruger-Hjælper Formidlingen opretter et hjælperakademi, der skal gøre handicaphjælpere bedre klædt på i deres arbejde. Hjælperne kan tage moduler i og uden for arbejdstiden og dygtiggøre sig i alt fra forflytningsteknikker til at tackle dilemmaer og følelser i arbejdssituationer.

De første uddannelsesforløb på akademiet begynder i første kvartal 2016, og her vil Bruger-Hjælper Formidlingens cirka 3800 handicaphjælpere kunne få et kompetenceløft, som både kan komme dem selv og brugeren til gavn. ”Vi vil gerne bygge på og give mere uddannelse til vores hjælpere, end de får i forvejen. Handicaphjælpere består af mange forskellige typer mennesker med vidt forskellige baggrunde, og det mener vi kun er berigende. Kan vi dygtiggøre den mangfoldige gruppe, får vi hjælpere, der kan hjælpe brugeren endnu bedre i det daglige,” forklarer Elin Steppat Hausle, som er HR-chef i Bruger-Hjælper Formidlingen.

Akademiuddannelsen vil bestå af et grundforløb, som bygger på den oplæring, man allerede får i dag. Derefter

bliver mere målrettede moduler lagt ind, hvor det ikke er afgørende, om hjælperen eksempelvis er ordblind eller har indlæringsvanskeligheder. Målet er at skabe gode hjælpere, og det er frivilligt, om man vil fortsætte på akademiet efter grundforløbet.

Fordel at kunne tackle følelser En del af uddannelsesforløbet kommer til at handle om arbejdsstillinger, forflytningsteknikker, men også konflikthåndtering og følelsesmæssig udfordringer vil stå højt på dagsordenen i begyndelsen af 2016. ”Det er en stor fordel, hvis man som hjælper kan tackle og håndtere følelser og agere professionelt, når behovet opstår. For der er tale om et arbejdsområde, som er præget

LIVTAG #6 – 2015

35

Hjælperakademiet Hjælperakademiet henvender sig til de hjælpere, som Bruger-Hjælper Formidlingen har arbejdsgiveransvaret for. Bruger-Hjælper Formidlingen betaler for egne hjælperes uddannelse, mens det er intentionen, at alle andre med arbejdsgiveransvar – både brugere og private virksomheder – skal kunne tilkøbe moduler på akademiet til deres ansatte handicaphjælpere.

af vanskeligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, idet arbejdet udføres i brugerens hjem. Når du er så tæt på et andet menneske, kommer du også helt tæt på vedkommendes følelser.

Har brugeren for eksempel en dårlig dag, skal det ikke smitte af på hjælperen, hverken på arbejdet eller privat. Det vil vi forberede vores medarbejdere til på akademiet,” siger Elin Steppat Hausle.

Bruger-Hjælper Formidlingen har tegnet overenskomst med FOA og nået til enighed om at oprette akademiet. Ud over FOA vil man også inddrage brugere, hjælpere og inter­ esseorganisationer i den videre proces, mens det er målet, at uddannelsens moduler på sigt kan være adgangsgivende til videre uddannelse som eksempelvis social- og sundhedsassistent. ”Men det skal ikke forstås sådan, at vi er ved at igangsætte en light-udgave af en social- og sundhedsuddannelse.

For vi vil sørge for, at ingen kommer i klemme, og at man vælger modulerne til som en del af ens arbejde og kan tage uddannelsen enten koncentreret eller drypvis. Ideen er først og fremmest at ruste hjælperne, for vi oplever desværre, at flere knækker nakken. Det vil vi modvirke og lave en certificeret hjælperuddannelse,” tilføjer HR-chefen.

Modulerne vil først og fremmest være målrettet dagligdagen: ”Og her er tryghed et nøgleord. Det er netop dét, uddannelsesforløbet vil resultere i i arbejdsrelationerne. Hjælperen vil opnå tryghed i at blive stillet over for hverdagens problemstillinger, mens brugeren forhåbentlig vil opleve mindre belastning i oplæringsperioder og i livet generelt med hjælpere,” slutter Elin Steppat Hausle.

Bruger-Hjælper Formidlingen og FOA vil dyrke fagligheden hos handicaphjælperen på et nyoprettet akademi. Akademi­ uddannelsen skal komme både hjælpere og brugere til gode.

Bruger-Hjælper Formidlingen er landets største private leverandør af hjælp og pleje til børn og voksne, der har behov for kompenserende støtte som følge af handicap, sygdom eller psykiske og sociale vanskeligheder.

Cirka 3800 hjælpere er ansat under Bruger-Hjælper Formidlingen, der har kontor i København og Aarhus og i foråret 2015 tegnede overenskomst med FOA for handicaphjælpere – som blandt andet indeholder en aftale om uddannelse.

”Uden hjælpere kunne jeg ikke føre mine passioner ud i livet. Det betyder alt, at jeg kan male og leve livet.

Det betyder frihed.”

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

LIVTAG #6 – 2015

37

NÅR HJÆLPERE ER LIG LIVSKVALITET 63-årige Inger Stoltze har levet et liv med fart på.

Hun har ikke ladet sig begrænse af sin poliosygdom, men altid forsøgt at få det optimale ud af de muligheder, hun har haft. Samtidig er hun bevidst om, at hendes tilværelse havde udformet sig markant anderledes, havde hun ikke haft hjælpere. De har været en afgørende del af hendes liv i 23 år.

Lyset i Inger Stoltzes udestue er perfekt til et atelier. Solstrålerne ledes ind gennem de skrå vinduer og sørger for behagelige temperaturer til planterne og optimale forhold til at fortolke de finere nuancer i lys og mørk. Malerier, tegninger og skitser står på rad og række langs væggen og under et skrivebord. De vidner om Inger Stoltzes stræben efter at udtrykke sig kunstnerisk. Men hun må have hjælp.

Ikke til at føre penslen, tænke kreativt eller iagttage farverne på paletten eller lærredet. Der er hun på hjemmebane. Men til at sætte staffeli op, rense pensler og alt det praktiske, som kræver kræfter. ”Uden hjælpere kunne jeg ikke føre mine passioner ud i livet. Det betyder alt, at jeg kan male og leve livet. Det betyder frihed.”

SERIE // MIG OG MIN HJÆLPER

38

Barnevogn med hul i

Kollapset

ske så tæt på. Jeg var vant til at klare alt selv eller i hvert fald organisere mig Under epidemien i begyndelsen af Inger Stoltze klarede sig i mange ud af det med venners hjælp,” beret1950’erne stiftede danskerne for alvor år uden deciderede hjælpere, men ter hun. bekendtskab med polio. Op mod 7000 som 40-årig ramte en ny virkelighed I begyndelsen havde Inger Stoltze børn blev smittet med virussen, hvor skolelæreren som en hvirvelvind. Hun hjælpere i omegnen af 40 timer, og cirka 350 døde, mens godt 3000 fik kollapsede. hun holdt fast i at lave mad og gøre lammelser. Ét af børnene, som den”Mange af os polioramte anede rent i hjemmet, så længe det overhogang blev hårdt ramt, var Inger Stoltze ikke, at vi ville blive ramt af postvedet var muligt. Men som årene gik, fra Aarhus. Polio gjorde hende meget polio og dermed blive svagere. Derfor ændrede post-polioen på hendes forsvagelig som helt lille, og hun kom knoklede jeg løs og klarede mig med måen, og timerne steg hvor hun havde grundet intensiv genoptræning og følvenners hjælp, selvom det var hårdt, hjælpere omkring sig. For tre år siden gerne efter lammelserne senere i skole når ens krop ikke fungerede, som den fik hun døgnvagt. end sine jævnaldrende. Inger Stoltzes skulle. Det endte med, at jeg kollapse”Det har muligvis været ryg var meget skæv, og det en fordel, at jeg er blevet var først, da hun var fyldt ”Jeg kan godt lide at udtrykke mig, trappet op, så jeg gradvist 8 år, man turde lade hende har kunnet vende mig til at sidde op i et klasselokale i og jeg har efterhånden udstillet have hjælpere i større og flere timers interval. mange steder. Der er ikke det større omfang. Men det er ”Før jeg startede i skole, stadigvæk specielt. Du har blev jeg kørt rundt i en stor lokalcenter i miles omkreds, som ingen privatliv og må skabe barnevogn. Min far havde ikke har haft mine ting hængende,” dit eget rum i dit eget hjem.” savet hul i enden, hvor styret var, så mine ben kunne fortæller hun med et skævt smil. stikke ud. Det var andre tider En kreativ sjæl dengang. Efterfølgende fik Selvom Inger Stoltzes krop jeg bevilliget en kørestol, som mine de med dobbeltsidet lungebetændelse. langsomt blev skrøbeligere efter skolekammerater kørte mig i,” fortælJeg blev lagt i kunstigt koma. Min krop kollapset, holdt hun stædigt fast i at ler Inger Stoltze. var simpelthen slidt,” fortæller den dyrke sin store passion for kunst og Venner var hendes hjælpere i 63-årige århusianer og fortsætter: kultur. I en periode delte hun værkmange år, hvor hun selv magtede det ”Jeg vågnede på sygehuset, og sted med to andre kunstmalere midt meste, levede livet, tog på højskole, mine venner stod omkring mig. De i Aarhus, og hun har taget adskillige boede i kollektiv og uddannede sig syntes, jeg skulle tilbage og underkurser på Kunstakademiet i byen. til folkeskolelærer. Ved hjælp af sine vise. Men jeg fortalte dem, at jeg ikke ”Jeg kan godt lide at udtrykke mig, og krykkestokke kunne hun stå oprejst i ville mere, for jeg havde for længst jeg har efterhånden udstillet mange et par timer af gangen. Det hjalp hende passeret min krops grænser. Nu ville steder. Der er ikke det lokalcenter i til at klare 13 års opslidende arbejde jeg bruge mit liv anderledes. Jeg ville miles omkreds, som ikke har haft mine som folkeskolelærer, hvoraf den sidste male.” ting hængende,” fortæller hun med et tid var på den belastede Tovshøjskole i skævt smil.

Gellerup i det vestlige Aarhus.

Sideløbende begyndte Inger Stoltze Nemmere overgang til ”Det var en hård tid, og jeg skulle at udleve sin interesse for teater. I døgnvagt konstant sørge for at have arbejde på 1990erne rejste hun med handicapEfter sit kollaps fik Inger Stoltze en skoler, der ikke havde trapper. Trappede venner rundt i både Danmark og hjælperordning. Det blev et vendeperne var noget det værste, og jeg var udlandet i en teater- og kulturforening. punkt på flere fronter. nervøs for at falde hver eneste gang.” ”Vi var blandt andet i Polen, hvor vi ”Alene dét at få en hjælper var opførte et stykke, man vil kalde absurd hårdt psykisk. Det var en stor omvæltteater. Hvorfor ikke spille det absurde, ning pludselig at have et andet menne-

LIVTAG #6 – 2015

39

Krykkestokkene har været en essentiel del af Inger Stoltzes profes­ sionelle liv – både som folkeskolelærer og kunstner.

når vi i forvejen var absurde figurer?

Det var skide skægt og folk tog fantas­tisk imod det,” fortæller Inger Stoltze, der også har været involveret i det aarhusianske kulturliv i mange år.

Livet på de skrå brædder som postpolioramt var ingen dans på roser. ”Mine hjælpere i den periode var hamrende vigtige. Når vi var ude at rejse, havde jeg selvfølgelig døgnhjælp. Jeg organiserede det sådan, at de altid var med mig i de tætpakkede øveperioder. De skiftede tøj på mig og lavede praktiske ting, når vi spillede.

De gjorde det muligt for mig at leve det liv.”

Fungerer som terapi ”Det er blevet hårdere for mig at male.

Jeg er nødt til at stå oprejst med mine krykkestokke, så jeg kan mærke jorden og få alle indtryk med. Derfor maler jeg mindre end før i tiden. Selvom jeg bestemt har lyst til det,” fortæller Inger Stoltze.

I øjeblikket har hun ingen udstillinger i sigte, og det passer hende

fint ikke at være presset til at male.

Alligevel ved den 63-årige århusianer nøjagtig, hvad hun får, når hun står ved staffeliet i udestuens naturlige, malevenlige lys. ”Jeg bliver helt opslugt, når jeg maler. Det er som om, jeg ikke mærker smerterne på samme måde. Sådan er det vel, når man er meget engageret i noget. Jeg havde det på samme måde med teater. De her ting er ren terapi for mig.”

Inger Stoltze er glad for, at der findes en veludviklet hjælperordning i Danmark. Ordningen har givet hende muligheden for at udforske den mangeårige interesse for kunst og kultur. ”Ingen aktivitet uden hjælpere. Jeg havde ikke haft noget atelier, hvis det ikke var for dem. Ordningen er fantas­ tisk. Den giver mig virkelig livskvalitet, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden. Jeg ved, der findes mennesker med polio her i landet, som ikke har en hjælperordning. Det er en nødvendig hjælp, som jeg håber flere vil blive bevidst om findes.”

Inger Stoltze sætter stor pris på at have hjælpere, men finder det stadig grænseoverskridende: ”Det er ikke ét sted, de ikke har været i mit hjem.

Du har ingen privatliv og må skabe dit eget rum i dit eget hjem.”

LIVTAG #6 – 2015

40

VELLYKKET WELLNESS WEEKEND En weekend i oktober drog polioramte fra hele landet til Egmont Højskolen ved Odder for at deltage i PTU’s Polio Wellness Weekend.

LIVTAG #6 – 2015

41 AF Martin Hungeberg — FOTO Anita Graversen

Indholdet var skræddersyet til polioramte, og på de tre dage fik deltagerne en masse nyttig viden på deres diagnoseområde samt forkælelse og fokus på socialt samvær i de naturskønne omgivelser ud til Kattegat. ramt af, medicin, synkeproblemer og De kender ikke hinanden i forvejen. Ikke engang hinandens navne. Alligevel sidder søvnproblemer fyldte også på dags68-årige Anne Marie Steffensen og 64-årige Helle Kramer side om side og taler, ordenen. Men mellem foredragene og så man som udefrakommende kan blive helt i tvivl. Det er lørdag til Polio Wellness aktiviteterne var der også sat god tid Weekend, og de to kvinder er til foredrag om sundhed. Foredraget handler om at af til at nyde naturen og højskolens kunne navigere i den til tider ret ufremkommelige sundhedsjungle med eksperters tidssvarende faciliteter. råd om suppekure, kalorie­t ælling og ny forskning flyvende om ørene. Deltagerne ”Vi har haft udgangspunktet, at har fået opgaven, at pejle sig ind på, hvad sundhed betyder for dem. det er vigtigt, at man forkæler sig selv. ”For mig er sundhed bedst karakteristeret ved sund kost og motion. Men selvWellness og motion passer rigtig godt følgelig også, at man formår at se lyst på livet,” begynder Helle Kramer. til målgruppen, og det samme gør steAnne Marie Steffensen nikker og tager over: ”Og en god søvn. At man trives, det. I svømmehallen kan der hvor man er i livet og er glad og tilfreds. Men selvføleksempelvis køre gelig er kosten vigtig for lige præcis os polioramte. Det ”Vi har haft ud­gangs­ man sin kørestol ned i vandet er noget, vi alle er nødt til at have med i vores daglige punktet, at det er ad en rampe,” begynder overvejelser.”

Gurli B. Nielsen, der er ”Nemlig. Jeg tænker en del over, hvad jeg spiser. Dervigtigt, at man én af de fire dedikerede for vil jeg også hellere spise kvalitet, for så spiser man forkæler sig selv. arrangører fra PTU’s automatisk mindre og undgår at skulle regne på alt, man Poliointeressegruppe. indtager,” svarer Helle Kramer.

Wellness og motion Årets Polio Wellness ”Vi har simpelthen lavet den regel hjemme hos os, at Weekend var den første vi ingen slik har i huset, for så spiser man det jo ikke. Men passer rigtig godt til af sin slags, men det gik jeg kan da godt lide lidt whisky indimellem. målgruppen, og det hurtigt op for arranAlt med måde,” fortæller Anne Marie Steffensen med et samme gør stedet. gørerne, at det næppe glimt i øjet. bliver den sidste.

Det er netop i den ånd, at underviser og diætist JeaI svømmehallen kan ”Vi har haft rigtig nette Bisgaard Sørensen holder foredrag om sundhedsman eksempelvis køre god tilslutning og super junglen foran de 30 deltagere til polioweekenden: godt humør. Det har ”Jeg mener, at det er vigtigt, at man ser sundhed som sin kørestol ned i givet mod på mere, så en ressource i hver­dagen frem for målet med livet. De fyvandet ad en rampe” vi har allerede beslutsiske, psykiske og sociale aspekter af sundhed kan nemt tet at holde en lignende blive glemt i den nuværende sundhedsdebat.” weekend til foråret. Det er tydeligt at ”Jeg er enig!” lyder det fra en mandestemme i forsamlingen. mærke, at det her virkelig er noget, ”Bliver man stresset af at skulle være sund og konstant tælle kalorier, så batsom medlemmerne vil. Folk får snakket ter det ikke meget for livskvaliteten. Man skal tage stilling til, hvad sundhed er rigtig meget sammen i de her rammer, for én selv,” fortsætter Jeanette Bisgaard Sørensen, der også gjorde deltagerne og det tror jeg er meget givende for os klogere på både knogle- og hjertevenlig kost i hverdagen. polioramte,” fortsætter Gurli B. Nielsen.

Netop det sociale aspekt vægter Samme lidelse – forskellige niveauer Anne Marie Steffensen også højt: Det var ikke udelukkende sundhedsperspektivet, der blev berørt i weekendens ”Vi er fælles om en lidelse, men vi er tætpakkede program. Polioens senfølger, som langt de fleste af deltagerne er

LIVTAG #6 – 2015

42

ramt på mange forskellige måder og niveauer. Jeg synes, det er berigende at møde ligesindede, for jeg har aldrig færdes blandt andre polioramte. Det er spændende at høre om andres tanker og oplevelse gennem livet, og det føles lidt som om, vi er i familie,” fortæller Anne Marie Steffensen, som efter foredraget om sundhed vil nå i Egmont Højskolens svømmehal og det muskelafspændende varmvandsbassin, inden der er aftensmad.

Anne Marie Steffensen (tv.) og Helle Kramer nød, at weekendens foredrag formåede at gå i dybden med lige præcis de problemstillinger, man oplever som polioramt.

Imponerende gode foredrag Under polioweekenden boede del­ tagerne i Egmont Højskolens røde hytter ud mod Kattegat. I ét af husene var mændene samlet, og det var efter alt at dømme ikke en helt tosset idé: ”Det passede mig godt at bo i mandehuset. Vi fandt hurtigt ud af, at vi gik godt i spænd, og det sociale tæller i høj grad for mig på sådan en tur,” fortæller Bent Fagerberg fra Haslev og fortsætter: ”Jeg kunne sagtens finde på at tage af sted igen, for det har været en enormt hyggelig weekend. Rigtig godt tilrettelagt og imponerende gode foredrag. Særligt Lise Kays.”

Helle Kramer er enig med Bent Fager‑berg i, at læge og polioramte Lise Kays tilbagevendende foredrag står som nogle af weekendens højdepunkter: ”Alt Lise Kay sagde, var jo så livsbekræftende, og man kan mærke, hvor meget hun er inde i stoffet, og hvor utrolig stor viden, hun har om vores lidelse. Jeg synes også, at foredraget om sundhed var interessant, selvom jeg i forvejen går meget op i kost og sundhed. Jeg fik ny viden og blev for eksempel klogere på, hvad der er godt at spise for knoglerne. Alt i alt får man en masse med fra sådan en weekend,” slutter Helle Kramer.

NY WELLNESSWEEKEND I 2016 DEN 29. APRIL - 1. MAJ 2016 arrangerer poliointeressegruppen endnu en wellness-weekend for PTU medlemmer, der er ramt af polio.

Selvforkælelse, foredrag og hyggeligt samvær vil være i fokus.

Tilmelding:

Se PTU’s hjemmeside fra januar 2016.

MEDLEMSSIDER

LIVTAG #6 – 2015

43

PTU FRI ER KOMMET TIL HJØRRING Efter i lang tid kun at have været et tilbud for medlemmer i nærheden af Rødovre og Aarhus, er PTU Fri nu kommet til Hjørring. Efter interessen at dømme tegner det til at blive en stor succes.

PTU Fri åbnede i Hjørring søndag den 1. november, hvor knap 30 personer var mødt frem.

Inden PTU Fri åbnede officielt havde fitnessinstruktør Cathrine Guldberg en workshop for forskellige fagfolk i siddende fitness. Her fik de lært, hvordan man bedst muligt træner mennesker med forskellige typer af funktionsnedsættelser.

Efter workshoppen startede det almindelige program, og her var 26 mødt op. En stor del af dem tilkendegav efterfølgende, at de er klar til at fortsætte med træningen hos PTU Fri. PTU Fri er henvendt til alle typer af mennesker med et handicap, det eneste krav er blot, at du er medlem af PTU. Blandt de fremmødte var der således alt fra rygmarvsskader til whiplash, sklerose og mennesker med dårlig ryg.

Læs mere om PTU Fri www.ptu.dk/traening eller følg tilbuddet på Facebook www.facebook.com/ptufri

PTU FRI Hjørring Træningen er delt op, så der fra kl. 12-13 er holdtræning, og fra 13-14 er der træning i forskellige typer af maskiner.

Tid: Hver onsdag kl. 12-14 Sted: Vendia Fitness, Thomas Morilds Vej 11, 9800 Hjørring.

Vendia Fitness er valgt som partner, da stedet er tilgængeligt og derudover har forskellige typer af maskiner, som kan tilpasses kørestolsbrugere.

Har du spørgsmål til PTU Fri i Hjørring, kan du kontakte: Birgitte Pedersen, tlf.: 2348 9856 eller mail: birgitte@ hjulet-v.dk

PTU Fri Rødovre: Hver tirsdag kl. 18-20 Juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 19.00-20.30.

Alle er velkomne.

PTU Fri Aarhus: Hver tirsdag kl. 17-18

MEDLEMSSIDER

HVAD KAN JEG BRUGE MINDFULNESS TIL? Mindfulness er udviklet til at hjælpe mennesker med stress, smerter og kroniske sygdomme ved hjælp af meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser.

Mindfulness kan give dig redskaber til bedre at være med din livssituation og eventuelle smerter på en ny måde.

Vigtigt ved tilmelding: For at du som deltager kan få det fulde udbytte af undervisningen og for at styrke sammenholdet, forventer vi kontinuerligt fremmøde på holdet. Når du tilmelder dig, skal du derfor have en forventning om at kunne deltage på alle kursusgangene.

I forhold til smerter kan det give dig mulighed for at gå fra at skulle holde smerterne ud eller overleve dem - til at lære at leve med dem. Metoden går ud på at imødegå smerterne frem for at bekæmpe dem – at erkende, at de er der og få en neutral tilgang til dem.

Mindfulness i Rødovre

Mindfulness i Aarhus

– Målrettet whiplashskadede

– Åbent for alle

Tid: Torsdage kl. 13.00-14.30. Vi starter torsdag d. 4. februar 2016 (der er undervisning den 11.2, 3.3, 10.3, 17.3, 7.4, 14.4, og 21.4)

Tid: Torsdage kl. 15.30–17.00. Vi starter torsdag d. 21. januar 2016 (der er efterfølgende undervisning den 28.01., 04.02., 11.02., 25.02., 03.03., 10.03. og 17.03.).

Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre

Sted: PTU Aarhus, MarselisborgCentret, P. P. Ørumsgade 11, bygning 3C, 8000 Aarhus C

Pris: 500 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikke-medlemmer. Et medlemskab af PTU koster 148 kr. pr. halvår.

Tilmelding: Senest d. 18. januar til Mette Dankelev på: mda@ptu.dk eller telefon: 3673 9028. Der er otte pladser på holdet, og det er først til mølle-princippet, der gælder. Minimum antal deltagere er 6 personer.

Pris: 500 kr. for medlemmer og 900 kr. for ikke-medlemmer. Et medlemskab af PTU koster 148 kr. pr. halvår.

Tilmelding: Senest d. 11. januar til Mette Dankelev: mda@ptu.dk eller tlf.: 3673 9028. Der er otte pladser på holdet, og det er først til mølle-princippet, der gælder. Minimum antal deltagere er 6 personer.

Underviser: Karin Thye Jørgensen, fysioterapeut i PTU Underviser: Tine Schjønning, fysioterapeut i PTU.

LIVTAG #6 – 2015

45

HandyCall HandyCall er et greb til mobiltelefoner, der gør det lettere for folk med nedsat håndfunktion at holde en smartphone.

ÅRETS MANDELGAVE

Grebet er designet, så det også kan bruges som bordholder, og det monteres direkte på mobiltelefonens bagside eller cover med dobbeltklæbende tape.

HandyCall kan monteres på de fleste smartphones, det fås i flere farver og koster 199,95. HandyCall er udviklet af By Lot’s, som arbejder på også at udvikle en model, der kan klappes sammen.

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat special­ sygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden.

Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke.

Køb HandyCall i receptionen hos PTU i Rødovre eller kontakt Lotte Friberg, der står bag By Lot’s, på tlf. 3120 5393 eller skriv en mail til info@bylots.dk Om By Lot’s

By Lot’s er startet af PTU’s medarbejder Lotte Friberg, der gennem sin kontakt med brugere af PTU, har set et behov for at udvikle små hjælpemidler, der gør hverdagen med en funktionsnedsættelse lettere.

HandyCall er Lotte Fribergs nyeste opfindelse, hun har tidligere udviklet sandwichholderen HandyEat, der gør det nemmere at spise en burger eller sandwich, når man har nedsat håndfunktion.

For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret.

Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver.

Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Se mere på www.bylots.dk Læs mere på www.ptu.dk

LIVTAG #6 – 2015

46

KOM MED

TIL ARRANGEMENTER NÆR DIG Vil du have flere informationer om de aktuelle arrangementer i kredsene, kan du finde det i aktivitetskalender, som du modtager sammen med Livtag to gange om året. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

BORNHOLM December-februar Kontakt formand Ole Lærke for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5695 4778, olaerke@gmail.com

SJÆLLAND PTU FREDERIKSBERG

PTU NORDSJÆLLAND

December-februar

December-februar

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU KØBENHAVN

PTU ROSKILDE

11. januar

December-februar

Rundvisning i DR-Byen

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Tid: Mandag d. 11. januar kl. 16.30 Sted: DR-Byen, Emil Holms Kanal 20, 2300 København S Tilmelding: Senest d. 20. december til Susanne Verngreen Larsen: tlf. 2514 4465, verngreenlarsen@gmail.com

PTU KØBENHAVNS OMEGN 13. december Julefest Tid: Søndag d. 13. december kl. 13.00 – 18.00 Sted: Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Invitation udsendes særskilt.

PTU STORSTRØM December-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU VESTSJÆLLAND 14. februar Nytårskur på Postgården Tid: Søndag d. 14. februar kl. 12.00 Sted: Postgården, Slotsgade 25, 4180 Sorø Tilmelding: Senest d. 8. februar til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, kaja.eiding@os.dk.

LIVTAG #6 – 2015

47

FYN

JYLLAND PTU MIDT THY MORS

PTU TREKANTOMRÅDET

Fysisk træning og socialt samvær

December-februar

December-februar

Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU MIDTVEST JYLLAND

PTU VENDSYSSEL

Alle onsdage

Tid: Fra onsdag d. 13. januar til og med d. 22. juni alle onsdage fra kl. 15.00 – 16.30.

Sted: Hollufgård, “Jernsalen“, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ.

Bus 83 kører lige til døren.

Tilmelding: Mød gerne op på dagen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

December-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Alle fredage Stol på motion

PTU NORDJYLLAND

PTU FYN, DH Odense og Gigtforeningen har i samarbejde med Odense Kommune og Funktionel Fysioterapi oprettet et hold med hensynstagende træning

December-februar

Tid: Fredage fra d. 8. januar til 17. juni kl. 10.00 – 12.00.

Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C. Tilmelding: Løbende.

Kontakt Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288 22. februar Polio og livsstil Tid: Mandag d. 22. februar kl. 18.30 – 21.00 Sted: Endnu ukendt.

Tilmelding: Senest d. 10. februar til ptufyn@hotmail.com, Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288 eller Nina Breilich: tlf. 2124 6820

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU SYDVESTJYLLAND 14. januar Introduktion til kursus i åndedrætstræning Tid: Torsdag d. 14. januar kl. 19.00 – 21.00 Sted: Varde Fysioterapi og Træning, Vestre Landevej 67, 6800 Varde Tilmelding: Senest d. 7. januar 2016 til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

PTU SØNDERJYLLAND 6. februar Grønlangkål – spisning og hyggeligt samvær Tid: Lørdag d. 6. februar kl. 12.00 Sted: Medborgerhuset Damms Gård, Gråstenvej 12, Felsted, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 28. januar til Kirsten Madsen: tlf. 3026 3850, k.madsen@stofanet.dk eller Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk

December-februar Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU ØSTJYLLAND 9. februar Et JA må der til Musikalsk foredrag med Søren Høg, der sommeren ’15 vandrede 300 km fra Skagen med kurs mod Faxe med sin førerhund, hvide stok og guitar.

Tid: Tirsdag d. 9. februar kl. 19.00 – 21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 3. februar 2016 – gerne før til Solveig Hansen (helst på mail): sol1920@gmail.com eller tlf. 4117 2945

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • WWW.PTU.DK

ID-NR.: 46544

KENDER DU DINE MULIGHEDER FOR RÅDGIVNING GENNEM PTU? Rådgivning PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Ring til PTU’s psykolog hver mandag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000

BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge Lise Kay tirsdag fra kl. 10.00-14.00, torsdag fra kl. 8.00-10.00 samt fredag fra kl. 10.30-13.30 på tlf. 3673 9000. Er Lise ikke til at træffe, er du velkommen til at lægge en besked hos PTU's reception eller skrive en mail med navn og tlf.nr til lka@ptu.dk. Herefter vil Lise kontakte dig hurtigst muligt.

SAMTALE MED EN PRÆST Ring til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, onsdag fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095.

JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.0016.00 på tlf. 3673 9095.

SOCIALRÅDGIVNING Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.30-16.00 og fredag fra kl. 8.0015.00 på tlf. 3673 9000.

PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU. BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/­bisidderordning MEDLEMSTELEFON Har du brug for en snak? PTU's frivillige kontaktpersoner er der for dig.

Find deres telefonnumre på www.ptu.dk/medlemstelefon MENTORORDNING Book en mentor på www.ptu.dk/mentor Læs mere om alle dine medlemsfordele på www.ptu.dk/medlemskab eller ring til 3673 9000

Bliv medlem af PTU DER FINDES TRE FORMER FOR MEDLEMSKAB: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.