Dit medlemsmagasin fra PTU ¦ LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE
Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt Læs om de kreative løsninger fra Teknologi i Praksis side 34
Uden de frivillige går det ikke
2 – 2012
LIVTAG #
side 10
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN
VI TILBYDER: t t t t
(SBUJT SFLSVUUFSJOH 7JLBSTFSWJDF -FETBHFPSEOJOHFO )FMIFETM TOJOHFO UJM IK MQFPSEOJOHFS
t t t t
#PSHFSTUZSFU QFSTPOMJH BTTJTUBODF #1"
4QFDJBMQ EBHPHJTL TU UUFPSEOJOH 414
4 SMJHU UJMSFUUFMBHU VOHEPNTVEEBOOFMTF 456
"MMF BENJOJTUSBUJWF PQHBWFS SFMBUFSFU UJM PWFOTUÌFOEF
Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København
Århus
Tlf. 3634 7900
Tlf. 7026 2709
bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk
I
INDHOLD
SAMMEN MED DETTE BLAD FÅR DU PTU'S ÅRSBERETNING FOR 2011 OG DEN NYE BROCHURE FOR PTU'S FERIEHUSE. GOD LÆSELYST.
NYT!
rådgivningstilbud
42 TEMA: FRIVILLIG Hanne Nikodam er frivillig i PTU
6
Frivillige elsker at gøre gavn
8
Uden de frivillige går det ikke
10
Knogler og knogleskørhed
16
Var det noget med en ferie til Mallorca?
21
HAR DU STYR PÅ ØKONOMIEN 32
Danske Patienter – et talerør for alle patienter
22
Giv din krop et kick
26
Hvordan er det at være traumepatient?
28
Har du styr på økonomien?
32
Hvert nummer Du bliver måske snart ringet op af PTU
33
Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt
34
En vrimmel af hjælpemidler
40
Leder Medlem til medlem PTU’s partnere Værd at vide Brevkasse Opgavesiden Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer
5 14 15 18 24 30 42 45
PTU’s advokatgruppe
NĂĽr NĂĽr ulykken ulykkenererude... ude...
Personskade Personskade Gitte Møller Iversen
Muligheden for erstatning kan vÌre afgørende økonomien, Mulighedenfor for büde erstatning kan vÌre fremtiden og büde familien. afgørende for økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og fü en vurdering Kontakt os, og fü en vurdering af din sag, sag,eller ellerlÌs lÌsmere mere af din püpü www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk.
Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere ./'3 #350'3' Grove & Partnere 317' #350'3' HjulmandKaptain ,6./#0& #25#+0 Kirk Larsen - Ascanius +3- #34'0 4%#0+64
Gitte Møller Iversen
Rikke Lenette Omme
Rikke Lenette Omme . Skjern Esbjerg Herning. Skjern Esbjerg .. Herning . Tlf. www.kirklarsen.dk www.kirklarsen.dk . Tlf. 7070 22 22 66 66 60 60
ER DU KOMMET TIL SKADE SĂ? KONTAKT SPECIALISTERNE
Advokat POUL RASMUSSEN (H) !DVOKAT 34%%. %2)+3%. ( !DVOKAT 34%%. %2)+3%. ( Advokat LOTTE ANKJÆR (L) !DVOKAT 0/5, 2!3-533%. ( !DVOKAT 0/5, 2!3-533%. ( Advokat LISELOTTE MIKKELSEN (L) !DVOKATERNE 34/2% 4/26 !DVOKATERNE 34/2% 4/26 Advokaterne STORE TORV 16 ¹2(53 # ¹2(53 # 8000 ÅRHUS C 4%, 4%, TEL 86 13 01 44 &!8 &!8 FAX 86 13 32 74
7 $ $+ + 7 7 7 ! $ 6 / + !4 % 2 . % n 3 4 / 2 % 4 / 2 6 SĂ? BESÂ’G VORES HJEMMESIDE OG LÂ?S OM HVORDAN SPECIALISTER SĂ? BESÂ’G VORES HJEMMESIDE OG LÂ?S OM HVORDAN SPECIALISTER I ERSTATNINGSRET VEDRÂ’RENDE PERSONSKADER KAN HJÂ?LPE DIG VIDERE I ERSTATNINGSRET VEDRÂ’RENDE PERSONSKADER KAN HJÂ?LPE DIG VIDERE
ADVOKATRÅDGIVNING - nür skaden er sket Elmer &&Partnere yder rüdgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmül efter enom personElmer Partnere har 5 erfarne kan rüdgive alle skade, uanset om den erefter opstüet arbejde ellerDet i fritiden. Vi overfor reprÌsenterer vÌsentlige spørgsmül en pü personskade. gÌlder modudelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmÌgtige, parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. LÌs studenter og 6 sekretÌrer, der arbejder med dette retsomrüde. Vi har igennem mere pü www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange ür ført et stort antal retssager; ogsü i Højesteret, og har opnüet stor viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk
ELMER & PARTNERE A D V O K A T E R
A D VOK A T AKTIESELSK AB
TELEFON 3367 6767
STO R E KO N G E N SG A D E 23 B AG H U S ET . 12 6 4 K B H K
TELEF A X 3367 6750 W W W. E L M E R - A D V. D K
Anne Katrine Bay
Erstatning og forsikring HjĂŚlp til erstatning? Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i:
= 345#50+0)4-3#7 7'& 6.:--'3 = !.:--'4(134+-3+0)'3 Har du vĂŚret = '3410(134+-3+0)'3 udsat for en ulykke, eller har du en
tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfarVi har tilknyttet egen speciallĂŚge. ing med Personskadeerstatning og hjĂŚlper hvert ĂĽrTalmere end 2.000 skadelidte medHenrik deresUhrenholdt, sag. Tag med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, en gratis og uforpligtende snak med ĂŠneller af vores Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby specialister ved atAnker ringeLaden-Andersen. pĂĽ tlf. 7015 1000. Du kan ogsĂĽ lĂŚse mere om os pĂĽ www.erstatningsspecialisten.dk.
Aalborg ¡ Hjørring ¡ SĂŚby ¡ Frederikshavn ¡ Skagen Tlf. 70 15 10 00 HjulmandKaptain er888 '345#50+0)442'%+#.+45'0 &blandt Jyllands største advokatďŹ rmaer med 125 ansatte mail@70151000.dk heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatnings- og forsikringsret.
32 ĂĽrs erfaring 34
GROVE & PARTNERE
§
" ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en ĂĽrrĂŚkke specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskĂŚftiger os i dag nĂŚsten udelukkende med disse retsomrĂĽder.
Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rĂĽdgivningskomitĂŠ i European Whip-lash Association.
#0-5 00? .#&4 Sankt AnnÌ Plads 7,st. < @$'0*#70 ¡ 1250 København K. '.'(10
< #9
Telefon 33 36 99 99 ¡ Fax 33 36 99 98 @& 14 2A *,'//'4+&'0 8ww.grove-partnere.dk Mød os pü hjemmesiden: www.grove-partnere.dk /#+. )2 )317' 2#350ere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LI
LEDER // LIVTAG #2 – 2012
5
PTU MED INTERNATIONALT UDSYN Siden midten af halvfemserne har PTU været engageret i ulandsarbejde. Det begyndte med et projekt på Filippinerne støttet af Børnenes Ulandskalender – Breaking Barriers for Children. Den bærende idé med projektet var at etablere træningscentre for børn med handicap således, at børnene kunne modtage fysio- og ergoterapi. Med tiden udviklede projektet sig til at omfatte flere komponenter såsom opbygning af landsorganisation, etablering af forældreforening i tilknytning til centrene, indsats for at få børnene i skole og uddanne lærere i specialundervisning. Projektet blev en kæmpe succes og sluttede i sin fjerde og sidste version i 2011, blandt andet med en ungevinkel, hvor unge med handicap rehabiliteres til uddannelse og arbejde.
ønsker at stille sin erfaring og viden om rehabilitering, rettighedsarbejde og organisationsopbygning til rådighed for mennesker med handicap i ulandene. Den udvikling, vi har gennemgået, og de fremskridt, vi har opnået, kan komme andre til gavn, og PTU’s ulandsarbejde afspejler det ansvar, PTU føler herfor. PTU har en moralsk forpligtelse til at støtte mennesker med handicap i mindre udviklede lande til at skabe sig en platform, hvorfra de har kapaciteten til at advokere og arbejde for inklusion og lige muligheder.
Association og NORR. Hvor de to første giver sig selv, arbejder sidstnævnte med forhold for rygmarvsskadede i Norden. PTU har været drivkraften bag etableringen af de to førstnævnte, og mens den europæiske whiplash-forening for tiden er på standby, afholdt PTU den første verdenskonference om post polio sammen med den europæiske poliounion i sensommeren sidste år i København. Det var en stor succes og vidner om PTU’s evne og vilje til på en og samme tid at se ud i verden samtidig med, at indsatsen bærer frugt for medlemmerne herhjemme.
Samarbejde med DH
Projekterne på Filippinerne blev ledsaget af et projekt i Lesotho med kapacitetsopbygning, og i 2006 begyndte PTU sit engagement i Vietnam. Projektet i Lesotho blev hurtigt udfaset, mens projektet i Vietnam nu går ind i sin tredje fase. I Vietnam handler projektet om at hjælpe Disabled People Hanoi med at styrke sin organisation og øge sin evne til at arbejde for mennesker med handicaps rettigheder i Vietnam.
PTU’s ulandsarbejde er imidlertid under forudsætning af administrationsindtægter til at dække udgiften til en ulandsmedarbejder. Med kun et projekt i Vietnam har det desværre vist sig nødvendigt at indgå et samarbejde med Dansk Handicap Forbund om at videreføre projektet. Ikke desværre på grund af samarbejdspartneren, men fordi PTU har drevet ulandsarbejde alene og med stor succes gennem 17 år og gerne havde fortsat med det. Det vigtigste er dog sikring af projektets videreførsel, og PTU ser frem til samarbejdet med Dansk Handicap Forbund.
PTU bestræber sig altid på at målrette aktiviteterne derhen, hvor de gør mest gavn. Det har vi en strategi for. Primært er det PTU’s medlemmer, der nyder og skal nyde godt heraf, men indimellem kan et internationalt udsyn skabe udvikling og læring ikke bare ude, men også hjemme. Derfor vil PTU fortsat engagere sig internationalt, og forhåbentlig vil PTU igen en dag kunne have et selvstændigt og bæredygtigt ulandsarbejde.
PTU har en forpligtelse
Internationalt udsyn
PTU har som sit formål at arbejde for ligestilling og ligebehandling af mennesker med handicap i henhold til FN’s Handicapkonvention. Det er ikke afgrænset til herhjemme, men gælder også mennesker ude i verden. PTU
Ulandsarbejde er det mest i øjnefaldne eksempel på PTU’s internationale ansvar og udsyn. Men PTU involverer sig også i europæiske og nordiske organisationer for vores målgrupper. Det gælder European Polio Union, European Whiplash
Janus Tarp Næstformand, PTU
Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Søndergaard Oplag 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 11.6.2012 Deadline: Redaktion 30.4.2012 Annoncer 30.4.2012.
HANNE NIKODAM, FRIVILLIG: ”Jeg vil gerne være med til at gøre noget for whiplashpatienter, for det at have et usynligt handicap er altså en særlig udfordring.”
T
TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG #2 – 2012
7
Livtag sætter i en serie portrætter fokus på nogle af de mennesker, der gør en stor og uvurderlig frivillig indsats for PTU. Dette første portræt er af Hanne Nikodam, der er et af de medlemmer, du kan ringe og få en snak med på medlem til medlem telefonen hver mandag og onsdag fra kl. 19-21, tlf. 3673 9095.
Frivillig i PTU: Med i whiplashgruppen på den nye medlem til medlem telefon. Har typisk et par vagter om måneden hjemmefra, hvor hun sidder klar ved telefonen til at tale med de medlemmer, der ringer og har brug for en snak. Derudover deltager hun i møder med de andre frivillige.
Frivilligt arbejde andre steder: Er blevet formand for den lille ejerforening, hvor hun bor Valby.
AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne
Alder: 53 år Familie: Kæreste med Kjeld, har Frederik på 24 år og Ann Sophie på 21 år fra tidligere ægteskab samt bonussønnen Mads på 28 år.
Ulykken: Hanne fik whiplash, da hun var 37 år. Hun var på ferie i Schweiz, havde river-raftet og skulle prøve paragliding. Men 15 meter oppe kommer hun til at trække i en forkert snor, faldskærmen folder sig sammen, og hun styrter ned. Da Hanne ankommer til hospitalet, er hun lam i den ene arm, har store smerter i nakken og har mistet noget af hørelsen. Armen og hørelsen kommer sig, men nakken giver hende vanvittige smerter og andre ubehag. I årevis går hun til den ene undersøgelse efter den anden, men der er ikke meget forståelse i systemet for, at det er nakken, den er gal med og ikke hovedet, så diagnosen whiplash får hun først meget senere. ”Det var som om ingen ville anerkende, at der var noget fysisk i vejen med mig, selv om jeg indtil da aldrig havde vist tegn på hypokondri eller noget i den retning,” siger hun i dag.
Uddannelse/job: Hanne var lige ble-
Hvorfor frivillig: "Jeg har i mange
vet afdelingssygeplejerske, da ulykken skete. Elskede sit job og havde altid nydt stor anerkendelse. Prøvede at hænge fast ved sin profession ved blandt andet at videreuddanne sig til leder. Blev leder af hjemmeplejen i et område, men havde hovedpine 24 timer i døgnet og kunne ikke få fleksjob. Var for 10 år siden nødt til at tage imod en førtidspension, men savner stadig tilknytningen til sit fag og arbejdsmarkedet.
år haft lyst til at arbejde frivilligt men været bange for at binde mig, fordi der har været dage, hvor jeg intet har kunnet. Men efterhånden har jeg fået mere styr på medicin og har det bedre, så da jeg hørte om medlem til medlem telefonen, besluttede jeg mig for at prøve det. Jeg føler, at jeg med min baggrund som sygeplejerske har en form for pligt til give mine erfaringer kombineret med min viden på sundhedsområdet videre, nu hvor jeg er klar til det. Jeg håber på at kunne lytte og hjælpe mennesker på vej. Jeg kunne i hvert fald godt selv have brugt en snak med en, der var kommet ud på den anden side, da jeg sad midt i det hele," siger Hanne.
Interesser: Arbejde og læsning har altid været Hannes store passion. Før ulykken elskede hun desuden krævende fysisk udfoldelse som tungt havearbejde, svømning på tid og den slags. I dag er det i stedet lettere havearbejde, lange gåture, rolig svømning og meditation, der er med til at give hende livskvalitet. Også den kinesiske bevægelsesform Qi Gong har haft stor betydning for Hanne efter ulykken, ligesom hun har taget et kursus i akupunktur og behandler sig selv. Endelig kan hun efter en pause igen læse og er begyndt at synge i et gospelkor, hvilket hun er fantastisk glad for.
Hanne synger gospel i den lokale kirke.
Udbytte: "Ud over at bidrage til samfundet, som jeg tror alle gerne vil, hvis de overhovedet har mulighed og overskud til det, betyder det noget for mig forhåbentlig at kunne hjælpe andre. Igen at være en del af et fællesskab, hvor jeg mødes med frivillige kolleger, er med til at påvirke noget og få ting til at ske. Det betyder afgjort også noget for min selvtillid, som stadig ikke er helt, hvad den var engang, selv om jeg efterhånden er kommet overens med, at det er godt nok bare at være til, være en god mor og i det hele taget gøre sit bedste."
T
TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG #2 – 2012
8
FRIVILLIGE ELSKER AT GØRE GAVN Hvordan skaber vi de bedste rammer for vores frivillige? Det spørgsmål har LIVTAG stillet konsulent i Center for Frivilligt Social Arbejde, Anders Jacobsen.
Center for Frivilligt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde er en selvejende institution under Socialog Integrationsministeriet. Det er landsdækkende og ligger i Odense.
AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Lars Just/PTU
LIVTAG #2 – 2012
”Anerkendelse er ikke det samme som ros. Vi skal selvfølgelig huske at sige: ”Flot arbejde”, ”godt gået”, og klappe hinanden på skulderen, men anerkendelse går dybere og kræver mere indlevelse. Den del glemmer man ofte,” siger Anders Jacobsen. Han er akademiker og har igennem flere år arbejdet med at analysere og rådgive omkring frivillige i Center for Frivilligt Socialt Arbejde, hvor han er ansat. Selv om det er svært at generalisere, ser han nogle tydelige tendenser. ”Rosen skal selvfølgelig være der, men anerkendelse er også meget væsentlig. Den handler blandt andet om, at der skal være plads til de frivilliges forskellige holdninger. Det duer ikke, at der er nogen, der sidder og ruller med øjnene, hvis en frivillig stiller sig op på årsmødet og siger nogle ting, som man ikke bryder sig om,” siger konsulenten.
”I virkeligheden kan man sammenligne situationen med en arbejdsplads, hvor man jo også regelmæssigt taler med sin overordnede om, hvordan det går. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke,” siger Anders Jacobsen. Han kan i det hele taget godt lide at tænke den frivilliges situation lidt ligesom den ansattes. Der er selvfølgelig den væsentlige forskel, at den ene får løn, og den anden ikke gør, men derudover oplever han, at motivationerne for at blive ved med at arbejde for en forening er meget ens for de to grupper. ”Det handler jo om at have nogle spændende opgaver, som man kan se resultaterne af og som udvikler en, og så at blive anerkendt og set. Hvis de ting ikke var i orden for mig som ansat, ville jeg begynde at se mig om efter et nyt sted, og sådan fungerer det også for mange frivillige,” siger Anders Jacobsen.
Særlige evner, interesser og tid Indflydelse og intro
Han opfordrer i det hele taget til, at man igen ligesom i et ansættelsesforhold kigger på den enkelte frivilliges resurser. Hvad er det, det her menneske kan? Og har interesse for? Og hvor meget tid har vedkommende lyst til at bruge? ”Det er vigtigt at få afstemt forventningerne og få fundet ud af, hvordan foreninDet er bedre at have lidt færre frivillige og så gen kan bruge den frivilliges evner og intevirkelig have tid til at tage sig af dem og bevare resser bedst. På den måde vil den frivillige, brugerne og foreningen få det bedste ud af deres kompetencer, i stedet for hele tiden at samarbejdet,” siger Anders Jacobsen. Ifølge konsulenten melder langt de fleste skulle optræne nye. frivillige sig til at tage en tørn, fordi de godt kan lide at se ting lykkes, gerne vil bruge deres talenter og kan lide at gøre en forskel. mærksom på. Anders Jacobsen understreger, at det for den ”Derfor er det selvfølgelig altafgørende for den frivilfrivillige er meget væsentligt at have indflydelse både på liges fortsatte lyst til arbejdet, at vedkommende oplever at foreningens arbejde generelt men ikke mindst på det stykke gøre en forskel for nogle mennesker, at det bliver påskønarbejde, han/hun selv udfører. net og anerkendt af foreningen, og at han føler, at han bru”Kan man ikke som frivillig få lov til at gøre tingene, som ger sine evne evner på en god måde.” man finder det bedst, vil man ofte søge et andet sted hen,” siger Anders Jacobsen. En anden helt grundlæggende forudsætning for det velfunFor mange frivillige gerende frivillige arbejde er, at de frivillige føler sig klædt på Det er dejligt at have mange frivillige, men ifølge Anders til opgaverne. Oplever at de har de nødvendige redskaber. Jacobsen kan man også have for mange. ”Der skal være en form for introduktion til foreningen og ”Det er bedre at have lidt færre frivillige og så virkelig have opgaven, hvor man fx også får nogle ting at vide om tavstid til at tage sig af dem og bevare deres kompetencer, i stedet hedspligt og den slags. Ligesom det til nogle typer af opgaver for hele tiden at skulle optræne nye. Har man for mange, risier nødvendigt med deciderede kurser,” siger Anders Jacobsen. kerer man, at der bliver en meget stor udskiftning,” siger han. Han oplever mange foreninger, som efter hans mening vil alt for meget måske netop fordi, de er i stand til at mobiDialogen skal fortsætte lisere så mange frivillige. Men det er ifølge konsulenten ikke nok med en intro. ”Ambitionsniveauet ude i foreningerne fejler i hvert fald ”Nej, det er faktisk en fortsat dialog, der skal til,” forklarer han. ikke noget. Men indimellem er det godt lige at stoppe op og En af de ansatte skal simpelthen have som opgave overveje, om man drager omsorg nok for sine 3-4 kerneommindst hvert halve år at tage en snak med den enkelte friråder eller måske spreder sig over for meget,” siger konsulent villige, om hvordan det går. Anders Jacobsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Foreningens rummelighed er central, hvis man gerne vil have mange og dygtige og trofaste frivillige, men der er mange andre aspekter, man som forening skal være op-
9
T
TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG #2 – 2012
10
UDEN DE FRIVILLIGE GÅR DET IKKE AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Thomas Willads/PTU ILLUSTRATION Essensen
De to mænd i spidsen for PTU – Philip Rendtorff og Holger Kallehauge er enige om, at de frivillige både giver PTU den nødvendige troværdighed og styrke. Samtidig er de garanter for, at medlemmernes ønsker altid er i centrum.
”PTU U er jo skabt af frivillige – nemlig forældre til polioramte børn tilbage i fo 1945. Vi bygger på frivilligt arbejde. I dag er det selve det gode samspil mellem de ansatte og de frivillige, der gør PTU unik,” siger bestyrelsesformand Holger Kallehauge. Direktør Philip Rendtorff kunne ikke være mere enig. Han har netop de seneste år arbejdet meget intenst på at sætte medlemmernes ønsker i fokus ved at øge både antallet af medlemmer, der arbejder frivilligt, og den indflydelse de har på PTU. Det sker blandt andet ved, at det er medlemmerne selv, der udgør PTU´s fem interessegrupper
og her gennem frivilligt arbejde tager initiativer til de arrangementer, forbedringer og netværk, som de mener, PTU skal arbejde med. ”Vi ansatte skal være der for medlemmerne og ikke omvendt. Men ingen af os kan undvære hinanden. Vi skal supplere hinanden, og det synes jeg, vi er blevet rigtig gode til,” siger Philip Rendtorff. Holger Kallehauge udtrykker de professionelle og de frivilliges forskellige styrker sådan her: ”De professionelle er dygtige fagfolk, og dem kan vi slet ikke undvære. Men vi frivillige, som selv har haft et handicap i mange år, kan huske, hvor svært det var i starten og kan byde ind med idéer til, hvordan man lærer at leve godt med sin funktionsnedsættelse. Det er lidt af en kunst at undgå skuffelse og tab af selvværd, men det kan læres.” Bestyrelsesformanden mener, at eksemplets magt er meget stor, og at det derfor er altafgørende, at de nyskadede medlemmer møder de erfarne medlemmer, taler med dem og oplever, at det kan lade sig gøre at få et godt liv med et alvorligt handicap. Og direktøren supplerer:
LIVTAG #2 – 2012
11
“Det er medlemmerne, der ved, hvor skoen trykker. Vi ansatte skal lytte til behovene og med vores professionalitet støtte op om dem både økonomisk og organisatorisk.” PHILIP RENDTORFF
HOLGER KALLEHAUGE
socialt arbejde, skete der en udvikling op igennem 60´erne og 70´erne, hvor det i højere grad var de ansatte, der kom til at tegne foreningen, men den udvikling er vendt. I dag har de frivillige medlemmer igen indtaget en meget væsentlig rolle, og der er nu 220-230 i foreningen, der arbejder frivilligt. Og det er faktisk en stigning på over 50% , som er sket inden for bare de seneste tre år. De frivillige tager dels en tørn rundt i kredsbestyrelserne med at planlægge arrangementer og i det hele taget skabe lokale sammenhæng og netværk blandt medlemmerne. Men de frivillige sidder også i de omtalte interessegrupper samt bemander den nye medlem til medlem telefon, og de udgør den store gruppe af bisiddere, der for nyligt er blevet uddannet. ”Antallet af frivillige er steget markant de seneste år. Vi oplever, at hvis vi skruer nye tiltag sammen som konkrete projekter, vil medlemmerne meget gerne bidrage med det, de er gode til,” siger Philip Rendtorff. Således var der straks 30, der meldte sig, da man for et par år siden søgte frivillige bisiddere gennem LIVTAG. ”Og det sjove var, at der dukkede nye folk op, som nok var medlemmer, men som vi slet ikke kendte fra det frivillige arbejde. Der var både socialrådgivere, en tidligere kommunaldirektør og andre med fantastisk relevante kompetencer i forhold til det at være bisidder,” fortæller direktøren.
Han mener, at de frivillige både skal opleve, at der bliver lyttet til deres idéer, at de får udrettet noget væsentligt, og at de selv bliver klogere.
”Det er medlemmerne, der ved, hvor skoen trykker. Vi ansatte skal lytte til behovene og med vores professionalitet støtte op om dem både økonomisk og organisatorisk.”
Flere frivillige Og det er ikke bare snak, når de to ledere siger, at de frivillige er altafgørende for PTU. De har de seneste år arbejdet ihærdigt på at øge antallet af frivillige i foreningen, og det er lykkedes. Fra i 40´erne at have været en forening bestående af forældre til polioramte børn og samfundsspidser, der gerne ville gøre et stykke frivilligt
T
TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG #2 – 2012
12
ØGET FOKUS PÅ DET FRIVILLIGE ARBEJDE I 2012 har PTU fokus på det frivillige arbejde. I takt med at antallet af frivillige er steget, er der et øget behov for, at PTU udarbejder en strategi for det frivillige arbejde. Strategien skal være med til at sikre, at alle de kompetencer og ressourcer, de mange frivillige besidder, anvendes bedst muligt. Samtidig skal den fastlægge hvilke initiativer, der skal til for fortsat at gøre det attraktivt at være frivillig i PTU, så alle de gode frivillige kræfter, bliver ved med at have lyst til at gøre en forskel for PTU’s medlemmer. Læs mere om det frivillige arbejde i PTU: www.ptu.dk/frivillige
I dag har de frivillige medlemmer igen indtaget en meget væsentlig rolle, og der er nu 220-230 i foreningen, der arbejder frivilligt. Og det er faktisk en stigning på over 50%, som er sket inden for bare de seneste tre år. Indflydelse og påskønnelse Men hvordan får man så de frivillige til at blive, og hvordan tiltrækker man nye dygtige frivillige? Det er spørgsmål, der beskæftiger direktøren meget, for han er helt klar over, at man i dag ikke som i 1940´erne er frivillig i den samme forening hele sit liv, hvis man ikke føler, at man får noget tilbage. ”Der findes mange flere tilbud i dag – også om at arbejde frivilligt i spændende organisationer, fodboldklubber og på skoler, så vi vælger de steder, hvor det rykker,” siger direktøren. Han mener, at de frivillige både skal opleve, at der bliver lyttet til deres idéer, at de får udrettet noget væsentligt, og at de selv bliver klogere. ”Alle disse ønsker prøver vi at opfylde ved i fx interessegrupperne at lade de frivillige styre næsten 100%,” forklarer direktøren.
LIVTAG #2 â&#x20AC;&#x201C; 2012
13
Men hvordan fĂĽr man sĂĽ de frivillige til at blive, og hvordan tiltrĂŚkker man nye dygtige frivillige? Det er spørgsmĂĽl, der beskĂŚftiger direktøren meget. I hver interessegruppe, som typisk bestĂĽr af 5-8 mand, sidder der ud over de frivillige ogsĂĽ en medarbejder og et hovedbestyrelsesmedlem. Men de sidder der ifølge direktøren absolut ikke for at kontrollere. De sidder der for at danne et kommunikationsled til resten af organisationen. â&#x20AC;?Og alle de forslag, de frivillige i interessegrupperne kommer med, er som regel sĂĽ fornuftige, at vi straks bevilger penge til dem. Folk kender jo godt vores økonomi, sĂĽ de foreslĂĽr ikke helt urealistiske ting,â&#x20AC;? siger Philip Rendtorff.
NY BOLIG? - hvis du har fĂĽet nye behov
Vi hjÌlper dig med - at skitsere dine idÊer - myndighedskrav, ansøgninger - projekt og udførelse Ring til arkitekt Peter Wahlberg og hør om dine muligheder
tlf: 28 12 04 64
www.insitu-arkitekter.dk
Fordi livets udfordringer klares bedst i fÌllesskab BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor
Vi stĂĽr bag dig
De pürørende frem pü banen
Vi stĂĽr til rĂĽdighed med:
Endelig spiller de pĂĽrørende ogsĂĽ en større og større rolle i PTU. BĂĽde fordi de har behov for rĂĽd og støtte men ogsĂĽ fordi, de har en masse kompetencer, der kan styrke PTU´s arbejde. â&#x20AC;?Udover at de hjĂŚlper med praktiske ting til arrangementerne, som vores egne medlemmer ikke kan klare rent fysisk, sĂĽ har de jo masser af kompetencer i kraft af deres forskellige jobs,â&#x20AC;? siger direktøren. Philip Rendtorff er desuden blevet tiltagende bevidst om, at mange af de faktorer som medindďŹ&#x201A;ydelse og pĂĽskønnelse, der motiverer de frivillige, naturligvis ogsĂĽ virker motiverende for de ansatte. â&#x20AC;?NĂĽr det gĂŚlder de ansatte, er lønnen selvfølgelig en motivationsfaktor, men man skal bestemt ikke undervurdere, hvor meget egen indďŹ&#x201A;ydelse og pĂĽskønnelse betyder for arbejdsglĂŚden, hvad enten man er ansat eller frivillig,â&#x20AC;? siger direktøren.
s 3TÂ&#x2019;TTE 2ÂťD 6EJLEDNING s 6IKARDÂ?KNING s ,Â&#x2019;N 2EGNSKAB s !RBEJDSPLADSVURDERING !06 OG HJÂ?LP TIL MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER -53 s &ORMIDLING OG REKRUTTERING AF HJÂ?LPERE s $Â&#x2019;GNÂťBENT VED AKUT OPSTÂťEDE SITUATIONER s $ET GAMLE lRMA I BRANCHEN 3IDEN ÂťR
Ă&#x2DC;nsker du et uforpligtende møde stĂĽr vi naturligvis altid til rĂĽdighed.
P I A
P E R N I L L E S
Handicapservice ApS www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00
LIVTAG #2 – 2012
Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU’s nye flotte indkøbsnet.
TIL
Alle tiders tilbud
Bedste tip!
AFTENSKOLE FOR VOKSNE MED HANDICAP
www.iof.dk
Hej Livtag Jeg vil gerne anbefale et link til Livtags læsere. Jeg har netop fået viden om aftenskolekurser for voksne med handicap i hovedstadsområdet. Aftenskole er ikke helt dækkende, da der er kurser, som starter om morgenen. Jeg håber, andre kan få glæde af det. Læs mere på www.iof.dk
HJÆLP MED AT SYNLIGGØRE PTU Fredag d. 20. januar havde PTU Roskilde Kreds en bod på Fredagsbazaaren i Roskilde. I boden havde vi balloner, kuglepenne, plastikposer og bolsjer med logo fra PTU, samt PTU’s brochur på engelsk, arabisk , tyrkisk og selvfølgelig dansk. Vi havde ligeledes nøgleringe og keyhangers med PTU’s logo. Vi arrangerede et lotteri, hvor gevinsten bl.a. var muleposer fra PTU. Vi havde pyntet boden med vores banner, hvorpå der står PTU Livet efter ulykken. I løbet af dagen kom rigtig mange hen for at spørge, hvad vi er for en forening, og hvad logoet står for. Det gav selvfølgelig anledning til en dialog og gjorde os opmærksomme på, hvor vigtigt det er for os at komme ud og synliggøre os, NETOP fordi vores ”navn” ikke fortæller, hvem vi er og hvem vi hjælper. På vegne af PTU Roskilde Kreds. Rita Block.
Jeg har en kørestolsbillet til »Cirque du Soleil oplevelse med Michael Jackson tema« i Herning torsdag d. 25/10 2012 kl. 20, som jeg vil sælge for 300 kr. Billetten koster 515,00. Jeg kan desværre ikke selv komme derover. Jeg tror, det bliver en forestilling helt ud over det sædvanlige. Jeg var i Ålborg og se dem for 3 år siden – det var en MEGET STOR OPLEVELSE!!! Kontakt Lars, hvis du er interesseret på tlf. 8610 9701 eller mail til lars@soevejen.dk
SELVHJÆLPSGRUPPE FOR FYSISK HANDICAPPEDE Jeg søger andre kørestolsbrugere eller handicappede i Århus-området. Jeg kunne forestille mig samtaler og meningsudvekslinger om fx livet som handicappet, jeg blev selv kørt ned af en spritbilist i 1971 og blev på et splitsekund kørestolsbruger. Andre emner kunne være arbejde eller ej, fritidsaktiviteter, problematikken ved at være arbejdsgiver over for sine hjælpere – eller noget helt tredje? Vi kan mødes hos mig eller at andet sted. Hvor ofte skal det være? Hver tredje uge eller hver måned måske – det er ikke så væsentligt, bare vi mødes en gang imellem. Jeg håber, det lykkes. Kontakt Lars: lars@soevejen.dk eller tlf. 8610 9701.
LIVTAG #2 – 2012
15
BLIV PARTNER MED PTU Bliv partner med PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU’s arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem tre forskellige partnerskaber: toppartner, pluspartner og erhvervspartner. Læs mere om de tre partnerskaber på: www.ptu.dk/bliv_ptu_partner
SÅDAN BLIVER DU PTU – PARTNER Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!
top partnere
plus partnere Vil du være partner med PTU og støtte foreningens vigtige arbejde? erhvervs
partnere
LIVTAG #2 – 2012
16
Som fysisk handicappet er det særligt vigtig at forebygge, at man brækker et ben eller en arm, fordi man allerede kan være på kanten af sine resurser, og det derfor kan tage ekstra lang tid at komme på fode igen efter et knoglebrud. Det siger sig selv, at du har mindre risiko for knoglebrud, og det samtidig forebygger knogleskørhed, hvis du har stærke knogler.
KNOGLER OG KNOGLESKØRHED AF Lise Kay, overlæge, PTU — FOTO Colourbox
Knogler er levende I modsætning til hvad man ellers kunne tro, justeres knoglerne hele livet igennem. Der sker løbende minimale opbygninger og nedbrydninger, så knoglerne konstant tilpasses kroppens aktiviteter. Knogleopbygningen stimuleres primært ved, at musklerne bruges og dermed trækker i de knogler, som de sidder fast på. Manglende brug af muskler betyder, at knoglenedbrydningen kan blive dominerende og knoglerne skøre. Når man rammes af et fysisk handicap, bliver man pludseligt i større eller mindre grad forhindret i at bruge sine muskler. Det har forskellig konsekvens alt efter hvornår i livet, handicappet opstår. Bliver man ramt som voksen, betyder det, at knoglenedbrydningen tager over, og knoglerne bliver svage. I ekstreme tilfælde vil den kalk, der herved frigives, udfælde sig som forkalkninger i muskler og sener. Bliver man derimod ramt i barndommen, hvilket jo er tilfældet for mange, der fik polio, medfører muskelsvækkelserne, at væksten af knoglerne hæmmes, og det svage ben eller arm bliver mindre. Når man efter genoptræning igen opnår en stabil muskelfunktion, indstiller knoglerne sig på kroppens nye funktionsniveau, og der kommer atter balance mellem knoglenedbrydning og opbygning, om end knoglernes styrke er på et andet niveau.
Knogleopbygnng kræver byggesten Knogleopbygning kræver, at de relevante byggesten er til stede. Er det ikke tilfældet, vil knoglerne nedbrydes, selvom kroppens aktivitetsniveau er stabilt. Knoglernes byggesten er primært kalk og D-vitamin. Kalk får du gennem mælkeprodukter (mælk, ost, yoghurt, ymer o lign). Skal du opfylde dit kalkbehov gennem kosten, kan du f.eks dagligt spise en ostemad og en portion ymer. Kroppens D-vitamin behov dækkes for en stor del ved, at kroppen selv danner D-vitamin, når huden bliver udsat for sollys. Herudover indeholder fisk, kød, æg og mælk D-vitamin, men ikke i så stor grad, at det alene kan dække behovet. Du skal altså også have sol.
LIVTAG #2 – 2012
17 Alder svækker knogleopbygningen Det er generelt kendt at kvinder, der har passeret overgangsalderen, får øget risiko for at få knogleskørhed. Det skyldes, at den manglende østrogen i kroppen ikke længere kan bidrage til at stimulere knogleopbygningen. For mænd sker der en tilsvarende nedsættelse af stimulationen, men den sker mere gradvis og begynder først at gøre sig gældende efter de 65 år. Flere andre faktorer giver også øget risiko for knoleskørhed. Det gælder nedsat kønshormonproduktion, arvelig belastning, rygning, stort alkoholforbrug samt behandling med binyrebark hormon (prednison).
Hvad kan jeg selv gøre? Som handicappet er det vigtigt at sørge for, at kroppen har de byggesten, der skal til for at opbygge knoglerne, det vil sige, at du får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Den generelle anbefaling er et dagligt indtag af 1-1,5 g. kalk og 7,5 mikrogram D-vitamin. Det gælder også, hvis du er blandt dem, som har fået forkalkninger i musklerne, fordi du er handicappet. Der er fortsat brug for kalk til den vedligeholdende opbygning af knoglerne, og muskelforkalkningerne er indkapslede og kan ikke komme over i blodet og bidrage til knogleopbygningen. Udover kalk og D-vitamin i kosten bør du bruge dine muskler så meget, som det er muligt og begrænse dit tobaks- og alkoholforbrug.
Hvis du føler, at der er risiko for, at du har knogleskørhed, bør du tale med din læge, om det evt. er nødvendigt med behandling.
DM L Dynamic Motion Lab
DML – transportabelt gang analyse system! Med DML kan vi analysere hvor stor en gangmæssig effekt, du vil have af en skinne såvel som en protese. Vi kan udarbejde kvalitetsmåling og dokumentere dit resultat før og efter træningsforløb. Har du brug for en rapport, tager vi gerne de nødvendige mål af din gang, også på dit træningssted. Du er velkommen til at kontakte os for information eller se www.bjn.dk; Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S s Telefon 33 11 85 57 s klinik@bjn.dk s www.bjn.dk
MØD OS Gratis VIP-billetter til livsstilsmesse Se mere på gmcare.dk
V
VÆRD AT VIDE
// LIVTAG #2 – 2012
18
VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.
SNYD IKKE DIG SELV FOR ERSTATNING
”Får du et varigt mén på mere end fem pct., så får du et økonomisk plaster på såret fra din ulykkesforsikring. Din ulykkesforsikring dækker nemlig også følger af ulykketilfælde, der sker, mens du er i udlandet. Har du også købt en rejseforsikring, så indeholder den typisk også en ulykkesforsikring, og så har du krav på to erstatninger,” siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen. ”Det er faktisk sådan, at har du flere ulykkesforsikringer, og kommer du ud for en ulykke, der medfører varigt mén på mere end fem pct., har du ret til erstatning fra alle dine ulykkesforsikringer, da det er fuldt lovligt at have flere ulykkesforsikringer,” siger Riccardo Krogh Pescatori.
Anmeld skaden i tide Hvert år valfarter op mod 400.000 danskere på skiferie. Men desværre kommer tusinder galt afsted, og nogle får endda varige mén af deres skade. Er du så uheldig, kan du både få erstatning fra din ulykkesforsikring og ulykkesforsikringen på din rejseforsikring. Mange danskere har den seneste tid været nordpå i fjeldene eller sydpå i alperne for at stå på ski. Hvis du er så uheldig at komme til skade, og din skade er så alvorlig, at den medfører et varigt mén på mere end fem pct., har du krav på en erstatning fra dine ulykkesforsikringer.
Ifølge Forsikringsoplysningen bør du anmelde skaden, så snart du er hjemme fra ferien igen. ”Du kan vente med at anmelde din tilskadekomst til efter, du er kommet hjem, men sørg for at få en rapport eller lægeerklæring med fra behandlingsstedet. Og så er det en god idé at gøre det straks efter hjemkomsten, og du skal huske at anmelde skaden til alle de selskaber, hvor du har en ulykkesforsikring. Hvis du glemmer at anmelde skaden, risikerer du at miste retten til erstatning,” siger Riccardo Krogh Pescatori. (Kilde forsikring & Pension)
LIVTAG #2 – 2012
19
ER DU FORSIKRET VED SOLOULYKKER?
TJEK DIN MEDICIN PÅ MOBILEN Har du spørgsmål om din medicin, kan en ny gratis app til mobiltelefoner hjælpe dig med svarene. Medicintjek er en app, der fås til både nyere iPhone- og androidtelefoner, og som Lægemiddelstyrelsen stiller gratis til rådighed for alle interesserede. Med Medicintjek i mobiltelefonen har du én samlet indgang til information fra hjemmesiderne medicinpriser.dk, medicinkombination.dk, indlaegsseddel.dk og laegemiddelstyrelsen.dk, som alle drives af Lægemiddelstyrelsen. Medicintjek kan bl.a. bidrage til overblik over de mange lægemidler på det danske marked, der indeholder det samme aktive indholdsstof, men som bliver solgt under forskellige produktnavne. Med Medicintjek kan du se en liste over alle de produkter, som kan erstatte hinanden. Med Medicintjek har du endvidere altid adgang til den nyeste indlægsseddel, som producentvirksomheden har lagt i indlægsseddeldatabasen. Der kommer løbende ny viden om medicin, og derfor opdateres indlægssedler med ny information. Medicintjek er udstyret med en scannerfunktion. Ved at scanne stregkoden og tilføje et produkt til den personlige medicinliste er det let at lave et opslag i medicintjek.
12
Mange danske bilister risikerer at stå uden forsikringsdækning ved soloulykker. Få styr på forsikringen, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen. Sørg for at have førerulykkesforsikring på bilforsikringen og/eller en ulykkesforsikring. Kaskoforsikringen dækker skaderne på bilen, og ansvarsforsikringen dækker personskader på eventuelle passagerer, men du risikerer som fører af bilen at stå uden forsikringsdækning, hvis du kommer til skade. ”Føreren er kun dækket, hvis man supplerer bilforsikringen med en førerulykkesforsikring, eller hvis man i forvejen har en privat ulykkesforsikring,” forklarer konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen. Hvis der i modsætning til en soloulykke er en modpart involveret i ulykken, så er det modpartens ansvarsforsikring, der dækker de personskader, du måtte have pådraget dig. Dette som udgangspunkt, uanset hvem der er skyld i ulykken – med mindre der er alkohol involveret eller lignende.
12
SÅDAN DÆKKER EN FØRERULYKKESFORSIKRING: ¦ Gpstjlsjohfo e¿llfs gÀsfsfo- efu wjm tjhf foiwfs som lovligt og med forsikringstagerens tilladelse benytter bilen. ¦ Gpstjlsjohfo e¿llfs cjmvifme voefs lÀstfm nfe den bil, der er nævnt i forsikringspolicen. Som kørselsuheld betragtes også skade sket under ud- og indstigning. SÅDAN DÆKKER EN ALM. PRIVAT ULYKKESFORSIKRING: ¦ Gpstjlsjohfo e¿llfs gÀmhfs bg vmzllftujmg¿mef/ Wfe ulykkestilfælde forstås typisk en pludselig hændelse, der forårsager personskade. ¦ EfÞojujpo bg vmzllftujmg¿mef lbo wbsjfsf fo tnvmf- hvorfor det altid er en god idé at tjekke ordlyden i sin egen forsikringspolice. (Kilde: forsikring og pension)
Find mere information på www.medicintjek.dk.
V
VÆRD AT VIDE
// LIVTAG #2 – 2012
HEALTH AND REHAB SCANDINAVIA
jysk handi Vi har altid en god løsning på opgaven.
22-24. maj 2012 i Bella Centeret, København. Hovedtemaet på messen er innovativ velfærdsteknologi.
“ALT ER MULIGT”
Stand nr. C3010
A Stole er lette, lækre manuelle kørestole til børn og voksne.
www.jyskhandi.dk
4 4
Hver stol er lavet til den enkelte i frækt italiensk design.
Print din messebillet på:
7 4
Besøg os på Rehabmessen
Mød os på Health & Rehab Messen i Bella Center d. 22-24. maj 2012. T l f .
w w w . a - s t o l e . d k
Der er gratis adgang, hvis du registrerer dig på http://healthrehab.bellacenter.dk
0 6 6 1 Vi er eksperter i AALBORG
specialtilpasning af biler!
HERNING
AARHUS
FREDERICIA
GLOSTRUP
HANDICARE DELTAGER PÅ
HEALTH & REHAB
RIBE
I BELLA CENTER 22-24. MAJ 2012 H E A LT H & REHAB S C A N D I N AV I A
VI HAR OVER 15 ÅRS ERFARING OG ER DANMARKS STØRSTE OPBYGGER AF HANDICAPBILER TIL KOMMUNER, INSTITUTIONER, ERHVERV OG PRIVATE! VI KAN KLARE ENHVER OPGAVE! SE MERE PÅ HANDICARE.DK! HER NING
KØBENHAVN
AALBORG
RIBE
AARHUS
F RED ERIC IA
Baggeskærvej 48
Fabriksparken 4-6
Vidalsvej 4 A
Industrivej 22
Bredskiftevej 6 A
Fabriksvej 5
DK-7400 Herning
DK-2600 Glostrup
DK-9230 Svenstrup DK-6760 Ribe
DK-8210 Aarhus V
DK-7000 Fredericia
+45 96 28 96 20
+45 43 20 57 00
+45 96 96 15 22
+45 87 31 46 00
+45 75 93 17 00
+45 76 88 18 00
LIVTAG #2 – 2012
21
VAR DET NOGET MED EN FERIE TIL MALLORCA? NÅR EFTERÅRET MELDER SIN ANKOMST I DANMARK, HAR DU NU MULIGHED FOR AT FORLÆNGE SOMMEREN MED EN REJSE TIL MALLORCA ARRANGERET AF PTU OG CHRISTRAVEL. OPLEV EN UGE I SEPTEMBER MED EN GENNEMSNITLIG DAGSTEMPERATUR PÅ 25 GRADER. OPLEV MALLORCAS ØSTKYST OG ET FIRESTJERNET HOTEL, DER LIGGER DIREKTE PÅ DEN FEM KM LANGE STRANDPROMENADE. OPLEV SMUKKE STRANDE, LOKALE SPECIALITETER OG MÅSKE EN SANGRIA, HVEM VED? TILMELDINGSFRIST 30.5.2012
PAK KUFFERTEN PTU arrangerer grupperejsen i samarbejde med ChrisTravel, der har specialiseret sig i at arrangere rejser til mennesker med særlige behov. Der er sørget for handicapassistance i lufthavnen og transport i liftbusser til og fra hotellet. Har du behov for hjælpemidler, kan du leje de mest almindelige af slagsen gennem ChrisTravel. Alt du behøver at bekymre dig om er derfor blot at få kufferten pakket.
HOTELLET Du skal bo på et dejligt lille hotel, der ligger helt ude ved vandet direkte på strandpromenaden, der er let tilgængelig og fem km lang. Stranden er dog ikke tilgængelig for kørestolsbrugere. På promenaden finder du mange restauranter og små butikker, og du er kun et øjeblik fra den hyggelige lystbådehavn i Cala Bona. Hotellet har en udendørs, solopvarmet swimmingpool med lift.
PRIS Kr. 6.850,- pr person i dobbeltværelse. (kr. 1.900,- i tillæg for enkeltværelse), som inkluderer: ¦ ibmwqfotjpo ¦ tzw pwfsobuojohfs q fu Þsftukfsofu- mfuujmh¿ogeligt hotel i Cala Bona på værelse med eget bad, soveværelse og opholdsstue samt adgang til egen balkon eller terrasse. ¦ iboejdbqbttjtubodf j mvguibwofo ph usbotqpsu ujm og fra hotellet i liftbus. ¦ usbotqpsu ujm ph gsb fu bg Nbmmpsdbt m¿lsf tqb.dfousf Mad ombord på flyet og forsikringer er ikke inkluderet i prisen og aftales med ChrisTravel
PRAKTISKE INFORMATIONER ¦ Bghboh gsb Lbtusvq fmmfs Cjmmvoe mvguibwo mÀsebh d. 8. september 2012 ¦ Ikfnlpntu ujm Lbtusvq fmmfs Cjmmvoe mvguibwo lørdag d. 15. september 2012
FLERE OPLYSNINGER Ønsker du at vide mere, kan du finde mange flere oplysninger på www.christravel.dk Kontakt ChrisTravel alle hverdage mellem 9.0014.00 for spørgsmål og tilmelding på tlf. 4448 2119
LIVTAG #2 – 2012
22
DANSKE PATIENTER
– ET TALERØR FOR ALLE PATIENTER DANSKE PATIENTER ¦ Ebotlf Qbujfoufs cmfw tujgufu j 3118 ¦ Ebotlf Qbujfoufs fs qbsbqmzpshbojtbujpo gps 27 medlemsforeninger, der tilsammen repræsenter 78 patientforeninger og 850.000 medlemmer ¦ Ebotlf Qbujfoufs bscfkefs gps bu tjlsf qbujfoufs bedst mulige vilkår i behandlingssystemet ¦ Efu ebhmjhf bscfkef wbsfubhft bg Ebotlf Qbujfoufst sekretariat og repræsentanter fra medlemsorganisationerne. Øverste besluttende organ er repræsentantskabet, hvor alle medlemsorganisationer er repræsenteret. ¦ Ebotlf Qbujfoufs tbnbscfkefs nfe nzoejhifefs- politikere og andre aktører på sundhedsområdet i udviklingen af fremtidens sundhedssektor, så den tager udgangspunkt i patienternes interesser ¦ Ebotlf Qbujfoufs ibs fubcmfsfu fu ozu Wjefotdfoufs for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS www.vibis.dk), der forsøger at kortlægge, hvordan man bedst inddrager patienter og pårørende i udviklingen af sundhedsvæsenet og i eget behandlingsforløb.
VIL DU VÆRE PATIENTREPRÆSENTANT? Danske Patienter uddanner patientrepræsentanter og har oprettet en database, som patienter og pårørende kan tilmelde sig, hvis de ønsker at gøre en forskel ved at repræsentere patienter eller pårørendes interesser i udviklingen af sundhedsvæsenet. www.patientrepræsentant.dk
AF Kira S. Orloff, journalist
Danske Patienter er den samlende organisation, der varetager patienternes interesser på tværs af diagnoser. Sammen med PTU og de 16 andre medlemsforeninger arbejder paraplyorganisationen med at skabe et mere patientorienteret sundhedsvæsen. Som medlem af PTU, varetager Danske Patienter derfor også dine interesser i et sundhedsvæsen, der bliver stadig mere og mere kompliceret. Vi er stærkere sammen Danske Patienter er stiftet i foråret 2007 af en række patientforeninger, der var enige om, at de havde brug for et samarbejde, der udadtil kunne stå som patienternes samlende organisation. Tidligere havde både de mindre patientforeninger og de indflydelsesrige foreninger for de store folkesygdomme, oplevet at blive diskvalificeret af myndighederne, når de ville involvere sig direkte i den politiske proces, ved at deltage i råd, nævn, kommissioner og arbejdsgrupper. Beskeden lød ofte: "I repræsenterer jo kun jeres egen patientgruppe, og vi kan jo ikke invitere alle med". Resultatet blev ofte, at slet ingen patientgrupper blev repræsenteret i råd, nævn og kommissioner.
LIVTAG #2 – 2012
23
"Det er uhyre vigtigt, at patientforeningerne står sammen, hvis vi skal fortsætte udviklingen mod et patientorienteret sundhedsvæsen." Danske Patienter blev derfor dannet ud fra tanken om, at myndighederne har sværere ved at afvise patienternes krav, når foreningerne står sammen. Derfor var, og er, det nødvendigt med en stærk tværgående patientorganisation, der er uafhængig af andre interesser end patientens, og som arbejder på et sagligt grundlag for at sikre, at patienternes behov bliver tilgodeset. "Det er uhyre vigtigt, at patientforeningerne står sammen, hvis vi skal fortsætte udviklingen mod et patientorienteret sundhedsvæsen. Der er indsamlet oceaner af patienterfaringer i de danske patientforeninger, og de skal bringes
i spil, når politikere og ledere træffer beslutninger om sundhedsvæsenet. Med Danske Patienter har vi en samlet stemme, der ikke kan forbigås," siger formand for Danske Patienter Lars Engberg. En opgørelse viser da også, at Danske Patienter er nummer fire på listen over de mest citerede sundhedsorganisationer i medierne.
Danske Patienter ER medlemsforeningerne Som medlem af PTU vil du ikke have nogen direkte kontakt til Danske Patienter, da det er medlemsorganisationerne, der har den direkte dialog med sine egne medlemmer. Men PTU samarbejder med de andre patientforeninger i Danske Patienter i aktuelle problemstillinger. Eksempelvis arbejdede PTU sammen med Danske Patienter og Scleroseforeningen i november 2011 for at få pressens opmærksomhed på, at nogle patientgrupper nedprioriteres i det danske sundhedssystem heriblandt PTU’s medlemmer. Arbejdet medførte en række artikler i Kristeligt Dagblad om emnet.
At bygge handicapbiler er en tillidssag Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker. Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.
Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk
V B
BREVKASSE // LIVTAG #2 – 2012
24
BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.
BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk
MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk
TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk
BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk
LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk
ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk
KNOGLESKØRHED Jeg har hørt, at handicappede bør tage medicin mod knogleskørhed, er det rigtigt?
Kære medlem Det er rigtigt, at personer, der har nedsat mulighed for at bruge deres muskler, har en øget risiko for at få knogleskørhed. Den risiko kan nedsættes ved at sørge for, at man får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin, som er vigtige elementer i knogleopbygningen. Får man ikke tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin, bør man tage kosttilskud i form af ½-1 g kalk og 10-20 mikrogram D-vitamin dagligt. Større doser er som regel unødige, og meget større doser kan give utilsigtede bivirkninger. Generelt anbefales det, at man som kvinde, der har overstået overgangsalderen, eller som mand over 65 år tager
kosttilskud af kalk og D-vitamin for at forebygge knogleskørhed. Har du fået konstateret knogleskørhed, kan det være nødvendigt at supplere kalk og D-vitamin med medicin, der hæmmer knoglenedbrydningen. Medicinen skal ordineres af en læge. Lægen vil ofte få udført en knoglescanning for at vise, om der er tale om knogleskørhed. De seneste forskningsresultater har vist, at den medicinske behandling ikke bør vare længere end fem år, fordi behandling ud over de fem år ikke har yderligere effekt, men tværtimod medfører en risiko for bivirkninger. Se også artiklen på side 16-17 Venlig hilsen Lise Kay, overlæge PTU
Har du fået konstateret knogleskørhed, kan det være nødvendigt at supplere kalk og D-vitamin med medicin, der hæmmer knoglenedbrydningen.
LIVTAG #2 – 2012
25
Arbejdsskade på vej til arbejde Efter en trafikulykke for en del år siden, har jeg nu fået et super godt arbejde inden for sundhedssektoren. For nylig var jeg desværre udsat for endnu en ulykke. Jeg cykler normalt til arbejde og på vejen dertil, er der en meget stejl bakke. Da jeg med 40-45 kilometer i timen ned af bakken ville overhale en anden cyklist, væltede jeg med cyklen. Jeg fik mange skrammer over det hele, men mest i ansigtet, og jeg forvred min ene albue. Det er usikkert, om albuen bliver helt normal igen. Der er én, der har fortalt mig, at hvis man kommer til skade på vej til sit arbejde, så er der tale om en arbejdsskade, men min leder siger der modsatte. Nu er jeg i tvivl.
Der er én, der har fortalt mig, at hvis man kommer til skade på vej til sit arbejde, så er der tale om en arbejdsskade, men min leder siger der modsatte. Kære medlem: Der er efter min klare vurdering ikke tale om en arbejdsskade. Som udgangspunkt er ulykker, der sker under transport til og fra arbejde ikke omfattet af Arbejdsskadesikringsloven. Skader under transporten til og fra arbejde kan normalt ikke anerkendes som en arbejdsskade, da ens arbejdsgiver ikke har nogen indflydelse på transporten. Kun hvis transporten til og fra arbejde er sket i pågældende vedkommende arbejdsgivers interesse, kan skaden anerkendes som en arbejdsskade. Det kan være situationer, hvor kørslen er arrangeret af arbejdsgiveren, hvis man udfører ærinder for arbejdsgiveren på vej til eller fra arbejde, eller hvis transporten er en del af ens arbejde. Som jeg læser det dit spørgsmål, er ingen af disse betingelser opfyldt her. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist PTU
HVEM bestemmer over pengene? Min snart 16-årige datter og jeg har en del skænderier om hendes pengeforbrug. På et tidspunkt købte hun fx, uden at spørge mig først, et hæklet bælte til næsten 600 kr. Det blev jeg noget oprørt over, dels fordi jeg nemt kunne have fremstillet det samme bælte for max 50 kr., dels fordi jeg synes, at pengene skulle bruges til noget mere ”fornuftigt”. Jeg er af den opfattelse, at så længe hun er under 18 år, er det mig, der alene kan bestemme, hvad pengene skal bruges til, men hun siger, at der findes en regel om, at hun selv må bestemme over de penge, hun selv har tjent. Min datter går i niende klasse, men har i et par år arbejdet nogle timer om ugen på den nærliggende rideskole. Hun har herudover fået et fast beløb i lommepenge, siden hun var 10 år gammel. Jeg er alene med hende, da hendes far er død for mange år siden.
Kære medlem. Din datter har ret. Et barn, der er fyldt 15 år, må – på trods af at vedkommende endnu ikke er myndig – bruge de penge, som vedkommende selv har tjent. Det står i Værgemålslovens § 42. Det tilsvarende gælder penge, som vedkommende har fået i lommepenge eller som gave, medmindre gaven er givet til et bestemt formål. Det skal dog bemærkes her, at børn ikke har krav på lommepenge. I meget sjældne tilfælde kan man få myndighederne til at godkende, at det alene er forældrene, der bestemmer. I jeres tilfælde lyder det som almindelige diskussioner om økonomiske prioriteringer, hvilket ikke regnes for et sådan ”særligt tilfælde”. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist PTU
LIVTAG #2 – 2012
26
OM DVD’en ”Siddende aerobic” gennemgår træning for overkroppen. Træningen foregår på stol, bold eller i kørestol til musik i højt tempo. DVD’en indeholder fire dele, som man kan afspille samlet eller hver for sig. Sidste del er en bonus med introduktion til siddende latin.
1. del: Opvarmning/konditionstræning – 20 min. 2. del: Styrke/muskelopbyggende træning med håndvægte – 25 min. 3. del: Udstrækning – 8 min. 4. del: Kort introduktion til siddende latin – 8 min. Du kan købe dvd’en på ryk.dk eller cathrine-guldberg.dk Prisen er 149 kr.
LIVTAG #2 – 2012
27
Ny DVD
AF Birgitte Bjørkman, redaktør af RYK! magasin — FOTO Kim Bay og John Mortensson
GIV DIN KROP ET KICK
Cathrine Guldberg er landets eneste siddende aerobicinstruktør, og nu har hun udgivet en DVD med en række træningsøvelser i siddende aerobic. Hver søndag formiddag kan du finde 43-årige Cathrine Guldberg hos Lyngby Handicap Idræt, hvor hun træner et hold i siddende aerobic. Det har hun gjort i 12 år. Og nu har hun udgivet en DVD med Siddende Aerobic. ”Det er en fantastisk god måde at træne på. Det er hårdt, men det giver et kick hver gang,” siger Cathrine, der har haft dvd’en undervejs længe. ”Det er en gammel drøm. Jeg har i lang tid haft et stort ønske om at udbrede kendskabet til siddende aerobic og samtidig give mine deltagere mulighed for at træne hjemme. Men først skulle der findes penge til at finansiere den.” Med støtte fra en række sponsorer er Cathrines DVD nu en realitet. ”Jeg håber, at min DVD vil motivere mange til at træne i hjemmet. Men det er også mit håb, at den vil inspirere til at oprette nye hold og til at uddanne nye instruktører. Det er jo altid sjovest at træne sammen med andre,” fortæller Cathrine og kommer med en opfordring: ”Jeg er åben for tilbud. Jeg ser jo gerne, at siddende aerobic bliver spredt til idrætsklubber og genoptræningssteder i hele landet.”
”Det er en gammel drøm. Jeg har i lang tid haft et stort ønske om at udbrede kendskabet til siddende aerobic og samtidig give mine deltagere mulighed for at træne hjemme."
Cathrine Guldberg underviser hver søndag kl. 11.0012.15 i Lyngby Handicap Idræts lokaler i Lyngby Svømmehal. Læs mere på LHIF.dk. Hos Hillerød fysioterapi og træningscenter i Frederiksborghallen i Hillerød underviser hun hver tirsdag kl. 14.00-15.00. Artiklen er en redigeret version af en artikel, der er bragt i RYK! magasin nr. 1.2012
F
FORSKNING // LIVTAG #2 – 2012
28 AF Martin Vedel Nielsen, medicinstuderende, Københavns Universitet
Hvordan er det at være traumepatient? – ET FORSKNINGSPROJEKT DER SKAL FORBEDRE TRAUMEPATIENTENS FORLØB
PTU har hvert år mulighed for at støtte forskningsprojekter, der er relevante for PTU's målgrupper. Fremover vil Livtag bringe en kort omtale, når PTU yder støtte til et forskningsprojekt.
H
vert år bliver omkring 80.000 patienter i Danpludselig er patient i et stort og komplekst sundhedssystem mark indlagt som følge af små og store ulykmed mange aktører og mange nye indtryk. Traumepatienter ker. En del af disse er det, sundhedsvæsenet er unikke på mange måder – bl.a. som en af de eneste pakalder traumepatienter – dvs. borgere der tientgrupper, der får mulighed for at opleve en meget bred har været udsat for en alvorlig ulykke. Der findes ikke en kontaktflade til forskellige specialister samt ophold på difuldstændig entydig definition af hvilke kriterier, man skal opfylde for at være en Traumepatienter er unikke på mange måder traumepatient, men der synes at være enighed om, at hvis man er blevet mod- – bl.a. som en af de eneste patientgrupper, der får taget af et hold af læger og sygeplejermulighed for at opleve en meget bred kontaktsker, et såkaldt traumeteam, på hospitaflade til forskellige specialister samt ophold på let – så er man traumepatient. At mennesker kommer til skade, og at diverse afdelinger. lægevidenskaben prøver at behandle tilskadekomne, er ikke nyt. Det findes skriftligt dokumenteret for over 3600 år siden. Den systematiserede verse afdelinger. Den mangfoldighed af skiftende afdelinger tilgang til, hvordan vi behandler hårdt tilskadekomne patienter, og sundhedsprofessionelle fordrer, at disse patienter – forer derimod forholdsvis ny. I 1976 i Nebraska, USA spirede den mentlig som den eneste patientgruppe – kommer igennem første tanke, der senere grundlagde ATLS-principperne (Admange faser på vejen igennem sundhedssystemet. vanced Trauma Life Support). I 1998 blev det første ATLS kursus afholdt i Danmark, og det blev dermed startskuddet for den 20 tidligere patienter interviewes systematiserede behandling af traumepatienter herhjemme. Alt det skal dette forskningsprojekt hjælpe med at kaste lys over. Projektet består af dybdegående interview med 20 tidligere traumepatienter fra både Herlev Hospital og RigshoHvordan er det at være traumepatient? spitalet; unge (over 18 år) som ældre, kvinder som mænd og Selvom vi siden da har brugt denne behandlingstilgang, ved lange forløb såvel som knap så lange forløb. Ordet har været vi kun ganske lidt om, hvordan den opfattes af patienterne; frit, og alle har været opfordret til at fortælle deres oplevelligesom vi kun ved meget lidt om, hvordan det føles, når ser ”råt for usødet”. De interviewede patienter har alle det man det ene øjeblik er en sund og rask borger, og det næste
LIVTAG #2 – 2012
29 tilfælles, at de har været indbragt til hospitalet med ambulance eller helikopter, de har ikke været dybt bevidstløse, da de var udsat for ulykken eller, da de ankom til hospitalet, og de har alle været indlagt over 24 timer.
Hvad kan vi gøre bedre? Det er ikke et mål at sammenligne de to hospitaler, ligesom det ej heller er et mål at hænge specifikke afdelinger, sundhedspersonale eller kommuner ud. Meningen er at belyse hele traumeforløbet, fra ulykke til reintegration, fra vidt forskellige vinkler, hvilket er grunden til, at vi har interviewet en bred patientskare. Hvor ligger udfordringerne for os som sundhedspersonale? Hvad kan vi gøre bedre? Men også hvad er vi gode til og hvad skal vi fortsætte med i fremtiden? Fokus er især på de forskellige skift, traumepatienten kan opleve; f.eks. fra ambulancen og ind på hospitalet, at blive overflyttet fra én afdeling til den næste eller skiftet fra hospital til eget hjem eller anden rehabilitering osv. Føler patienterne sig overladt til sig selv eller tilfældighedernes spil, når de gentagne gange skifter afdeling, personale og kommunikationsform?
Det er klart, at disse 20 interview ikke kan repræsentere samtlige traumepatienters oplevelser, holdninger og forslag til forbedringer. Alle 80.000 kontakter til sundhedsvæsenet og traumeforløb er personlige og unikke og opleves forskelligt af forskellige mennesker. Dette projekt skal slutteligt udforme nogle hypoteser, der kommer til at ligge til grund for fremtidige større undersøgelser og projekter, som samlet set skal forbedre forholdene for danske traumepatienter. Foreløbigt er 19 patienter interviewet, 15 fra Rigshospitalet og 4 fra Herlev Hospital, og således mangler et enkelt interview fra Herlev Hospital. Analysefasen er godt undervejs, og interviewene har allerede givet en meget spændende ny indsigt i, hvad det vil sige at være patient, ligesom vi har fået mange og særdeles brugbare ideer og refleksioner til, hvad der kan gøres bedre. Når interviewrækken og analysearbejdet er helt tilendebragt vil projektet blive offentliggjort, ligesom der naturligvis vil komme en artikel, der fortæller om resultaterne samt konklusionen her i Livtag. Øvrige deltagere i projektet er overlæge, ph.d. Jacob Steinmetz (Rigshospitalet), sygeplejerske, ph.d. Thordis Thomsen (Herlev Hospital) og overlæge, dr. med. Ann Møller (Herlev Hospital).
SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger. Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre. The Book Seat™ er designet til lækker læsning.
Find den på: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler. Udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!
O
OPGAVESIDEN
// LIVTAG #2 – 2012 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk
30
VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Bodil Andersen 2. Lene Pedersen 3. Hanne Dam Jensen
PRÆMIERNE ER: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: T ¦ N ¦ M ¦ YM ¦ YYM
Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By:
LØSNINGEN INDSENDES SENEST DEN 30. APRIL 2012. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.
Ͳ ĚĞƚ ŚĞůĞ ŚĂŶĚůĞƌ Žŵ ĚŝŐ ŽŐ ĚŝŶ W ͊ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ ͻ
>K W Ğƌ Ěŝƚ W ͲŶĞƚǀčƌŬ >K W Ğƌ ĚŝŶ ĂƌďĞũĚƐŐŝǀĞƌŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶ >K W Ğƌ Ěŝƚ ƚĂůĞƌƆƌ ŽǀĞƌ ĨŽƌ ƉŽůŝƟƐŬĞ ďĞƐůƵƚŶŝŶŐƐƚĂŐĞƌĞ >K W Ğƌ ĚŝŶ ǀĞũůĞĚĞƌ Žŵ W >K W ĨŽƌŵŝĚůĞƌ ĚŝŶĞ ůĞĚŝŐĞ ƐƟůůŝŶŐĞƌ ǀŝĂ :ŽďƚĂǀůĞŶ >K W ŝŶĨŽƌŵĞƌĞƌ Žŵ W ƉĊ ǁǁǁ͘ůŽďƉĂ͘ĚŬ >K W ƟůďLJĚĞƌ ĞŶ ŵĞŶƚŽƌŽƌĚŶŝŶŐ >K W ĂƌďĞũĚĞƌ ĨŽƌ ĞŶ ĐĞƌƟĮĐĞƌŝŶŐ ĂĨ W ďƌĂŶĐŚĞŶ
>K W ǀĂƌĞƚĂŐĞƌ ;ŽŐƐĊͿ ŐĞƌŶĞ Ěŝƚ ĂƌďĞũĚƐŐŝǀĞƌĂŶƐǀĂƌ ʹ ŶŽŶƉƌŽĮƚ͊ >K W Ğƌ ĞŶ ĚĞŵŽŬƌĂƟƐŬ ŵĞĚůĞŵƐŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶ ĨŽƌ ĂůůĞ ŵĞĚ W ͘ >K W ĂƌďĞũĚĞƌ ĨŽƌ ĨƵůĚ ƐĞůǀďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞ ŝ W ͕ ŽŐ ĨŽƌ Ăƚ ůŽǀŐŝǀŶŝŶŐĞŶ ƟůƉĂƐƐĞƐ ďƌƵŐĞƌŶĞƐ ƐŝƚƵĂƟŽŶ ŽŐ ŝŬŬĞ ĨŽƌƌŝŶŐĞƌ ǀŽƌĞƐ ǀŝůŬĊƌ͘ >K W ƟůďLJĚĞƌ ĞƌĨĂƌŝŶŐƐƵĚǀĞŬƐůŝŶŐ͕ ŵĞŶƚŽƌŽƌĚŶŝŶŐ ŽŐ ŬŽŵƉĞƚĞŶƚ ĨĂŐůŝŐ ǀĞũůĞĚŶŝŶŐ͘ >K W ŬĂŶ ǀĂƌĞƚĂŐĞ Ěŝƚ ĂƌďĞũĚƐŐŝǀĞƌĂŶƐǀĂƌ ƉĊ ŶŽŶƉƌŽĮƚ ďĂƐŝƐ͘
ůŝǀ ŵĞĚůĞŵ ƉĊ ǁǁǁ͘ůŽďƉĂ͘ĚŬ ĞůůĞƌ ƌŝŶŐ Ɵů ŽƐ ƉĊ § ϳϬϭϮ ϯϬϭϮ
LIVTAG #2 – 2012
31
3 7 5 2 2 9
8 5 1
8 3 7
PÅLÆG
FLÅS
6 4 7 4 1 8 1 6 4 9 6 7 2 3 3 4 4 7 3 9 9 2 1 8 IHÆRDIGHED
HÅNDARBEJDE
RAGELSE LØBE TØR
1 6 5
1 3 8
1 2 5
4 9 7
8
DOPINGMIDDEL
5 8 3 8
9 9
BELØB SIG TIL
7 6
9 4
2
6
I TOPPEN
JUD DODRA RAGT
ASPIRANT
UBERØRTE
PLANTEN
REGION
SAMMENSLUTNING
1
KASTE OP
DANSK Ø
KERTEN GLOSE VÆRTSHUSUDSTYR
BEGÅ
BIORD
2
APARTE K KULØRT GIVER BOLDEN OP LUSKEDE
ROMERTAL
HESTEVÆDDELØB
LEKTION
3
TENNISSLAG
SKARN
FORDELE
MÅBE
KUNNE
-? I DELFI
EJENDELEN HØNSEFUGL
TAL PÅ CHECK
STJERNER VENTEDE MED
EFTERGIVENDE BINDEORD
4
SENE VIA
TREVENT
PATENT
KUNSTT STOF
DUKKET KKET OP
EFTER SOL HUSDYR
SKØNÅND
KÆRLIGHEDSGUD SMYKKE
CIFFER
TÆNDT
LEGEMSDELE
BLIVE BØJET
KØRELEJLIGHED
ALMEN SPEJDET
5
FUGL
SEGNE
6
STAT I USA
RENDEZVOUS PURKEN DYREFLOKKENE
HELSKINDEDE
PATTEDYR
KRUSNING
VÆKST
BRYDE FREM
UDTRYK FOR TØVEN
BUNDT STILET
TÆT
STIMULANS
LAG PÅ KOBBER
7
REDSKAB
ROSTÆVNE
BANGE
LIVTAG #2 – 2012
32
HAR DU STYR PÅ ØKONOMIEN? CLAUS ISRAEL ØKONOM FINANSHUSET FREDENSBORG
I november 2011 indgik PTU et samarbejde med Finanshuset i Fredensborg A/S, som giver dig som medlem mulighed for at få privatøkonomisk rådgivning – vel og mærke på uvildig og uafhængig basis.
Om Finanshuset i Fredensborg Da Finanshuset i Fredensborg blev etableret i 1993 af økonomerne Claus Israel og Kim Valentin, blev de mødt med overbærende smil. Hvorfor betale for rådgivning? Det kunne man jo få gratis i bank, realkredit og forsikringsselskab. Men Finanshuset i Fredensborg skulle vise sig at blive et kompetent og seriøst alternativ for de familier, der ønsker rådgivning, der er uafhængig af de etablerede finansielle supermarkeder. Finanshuset er i dag det ældste uvildige danske rådgivningsfirma af sin art. "Det er et stort privilegium at kunne tilbyde en uafhængig rådgivning, som ikke ligger under for snævre salgsinteresser og provisionsaftaler," siger Claus Israel, der er direktør og partner hos Finanshuset i Fredensborg A/S og manden, du som medlem af PTU møder i telefonen. "Det er afgørende, at vi ikke modtager en krone i provision – hverken fra banker eller andre,” fastslår Claus Israel. "Det er ikke fordi, vi skal opfattes som filantropiske eller særligt hellige. Vi mener blot, at man ikke kan modtage provision eller anden afregning fra andre, hvis man vil påberåbe sig uvildighed. Og uvildighed er nu engang det bærende element i vores forretningsgrundlag. Hos os betaler man for det reelle tidsforbrug, hverken mere eller mindre," siger Claus Israel.
Hvad kan jeg få hjælp med? Rådgivningen spænder over placering af erstatninger og anden formue til optimering i forhold til ind- og udbetalinger af pensioner og rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom, herunder valg af finansiering. Kort sagt kan du få hjælp med alt det, der handler om at optimere din økonomiske situation og skabe overblik over udviklingen i din økonomi. "Vi bestræber os hver dag på at give folk en ærlig og gennemtænkt helhedsrådgivning i øjenhøjde,” siger Claus Israel.
I april 2012 Finanshuset i Fredensborg også en afdeling i Århus.
Hvordan kommer jeg i kontakt med den økonomiske vejledning? Ring alle hverdage mellem kl. 8.30-16.00 på tlf. 36 73 90 95. Tryk dig frem til Finanshuset og spørg efter Claus Israel. Husk at oplyse, at du er medlem af PTU. Læs mere om tilbuddet på www.ptu.dk/privatoekonomiskvejledning/
Tilbuddet til dig Som medlem har du uden beregning fri adgang til en indledende økonomisk telefonsamtale, hvor vejledningsbehovet og mulighederne afdækkes. Egentlig økonomisk vejledning gives kun, hvis Finanshuset i Fredensborg kan se, at vejledningen samlet set kan give dig som medlem en reel økonomisk gevinst enten i form af forbedret formue eller afklaring om økonomiske forhold. PRIS: Ifølge Finanshuset i Fredensborg varer et typisk forløb 4-5 timer. Det indledes med et møde og munder ud i en skriftlig handleplan, hvorefter sagen lukkes. Prisen pr. time er 2100 kr. inkl. moms. SÆRLIG RABAT FOR PTU: Som medlem af PTU får du en særlig rabat på den første regning. Rabatten gives en gang pr. medlem og udgør 2000 kr. inkl. moms.
LIVTAG #2 – 2012
33
Du bliver måske snart ringet op af PTU…
Vi vil derfor kontakte jer for at spørge, om I vil støtte foreningen med et ekstra bidrag udover medlemskontingentet.
Vi starter med en mindre gruppe Vi ringer ikke til alle medlemmerne, men kun til et mindre antal. Dette for at teste, hvordan vores opkald bliver modtaget af dig som medlem. Er du blandt de medlemmer, der bliver kontaktet, og beslutter du dig for at støtte vores vigtige indsats, vil telefonmedarbejderen tilbyde at oprette en PBS-aftale (Nets) direkte over telefonen. I den forbindelse vil du blive bedt om at oplyse dit kontonummer og CPR-nummer. Mange har spurgt til, om disse oplysninger kan misbruges. PTU kan forsikre, at dette ikke vil ske.
Frivillige bidrag
I efteråret 2008 og efteråret 2009 ringede vi til vores medlemmer og spurgte, om de var interesserede i at give et ekstra bidrag til PTU. Formålet var at samle ind til en målrettet fornyelse af foreningen samt en udvidelse og styrkelse af foreningens medlemstilbud.
I lighed med den tidligere kampagne er det naturligvis helt frivilligt at give ekstra bidrag. Du kan til enhver tid ændre eller afmelde aftalen. Firmaet FinnBjørn Consult står igen for udringningen. Firmaet er formentlig Danmarks mest erfarne på området og betjener en lang række danske organisationer og foreninger. PTU håber på et flot resultat af kampagnen.
Siden 2009 har PTU fået mange nye tilbud til dig som medlem. Vi har blandt andet udvidet vores rådgivningstilbud betragteligt, så du nu kan få hjælp og vejledning af endnu flere eksperter. Det koster mange penge at gennemføre. Samtidig kan vi konstatere, at der er behov at gøre endnu mere for dig som medlem. Eksempelvis vil vi gerne yde bedre hjælp til både nytilskadekomne og pårørende samt udbygge vores psykologbistand til medlemmerne.
Såfremt du har kommentarer eller holdninger til kampagnen, som du gerne vil dele med os, er du velkommen til at kontakte fundraiser Lars Roskam-Hemmingsen på 36 73 90 25.
P
PORTRÆT // LIVTAG #2 – 2012
34
LØSNINGEN ER
EN MUNDMUS OG ET FOD-SPILLEBRÆT
AF Jakob Kehlet/journalist — FOTO Thomas Søndergaard
Mund-musen viste sig at være den ideelle løsning for Niels Sehested, der læser på Ingeniørhøjskolen, og Sebastian Rosenberg Lenda fik et særligt fod-spillebræt, så han kunne spille computerspil med vennerne. Begge fik hjælp af rådgivere fra Teknologi i Praksis.
Egentlig opsøgte Sebastian Rosenberg Lenda rådgiverne på Teknologi i Praksis for at få hjælp til at finde ud af, hvordan han kunne bruge en computer i forbindelse med den HF-uddannelse, han skulle i gang med. Han havde brug for hjælp, fordi han i 2006 mistede det meste af førligheden i armene efter en trafikulykke. Men samtalen med eksperterne hos Teknologi i Praksis sporede sig ind på hans store passion for at spille World of Warcraft. ”Jeg fortalte dem tilfældigvis, at jeg ikke havde spillet sammen med mine venner siden ulykken med motorcyklen flere år forinden, fordi jeg ikke længere kunne bruge armene til at styre et spilletastatur. Tidligere mødtes jeg med vennerne en gang om ugen og spillede, og jeg savnede at være en del af det fællesskab,” forklarer Sebastian. Teknologi i Praksis er en rådgivningsvirksomhed, der hjælper personer med funktionsnedsættelser med at finde frem til de rette hjælpemidler, og findes de ikke på markedet, går medarbejderne selv i gang med at fremstille en løsning, og det blev de nødt til i Sebastians tilfælde. ”En af de kreative medarbejdere gik straks i gang med at ridse en masse muligheder op. Jeg var faktisk slet ikke klar over, at der fandtes så mange løsninger. Derefter gik han i gang hjemme i værkstedsskuret med spånplader og skruer og konstruerede en prototype af et spillebræt, som jeg kunne betjene med fødderne,” forklarer Sebastian. Den endelig model af fod-tastaturet blev fremstillet i plast og bestod af otte knapper, som gjorde Sebastian i stand til at udføre de samme manøvrer, som hans spille-venner foretog på et almindeligt tastatur.
Da Niels valgte byggelinjen på sidste år af HTX-uddannelsen, var det afgørende, at han kunne bruge en mus for at kunne følge studiekammeraternes tempo på AutoCAD. Han fik derfor med kommunens accept besøg af to medarbejdere fra Teknologi i Praksis.
P
PORTRÆT // LIVTAG #2 – 2012
36 Mundstyret AutoCAD Niels Sehested mistede en del af førligheden i hænderne efter en gymnastikulykke i 2004. Han havde efterfølgende svært ved at styre en mus med hænderne, og det gjorde det svært for ham at pleje sin store interesse for at tegne bygninger i computerprogrammet AutoCAD. ”Mine hænder havde svært ved at styre en almindelig mus præcist, og det tog en evighed at udføre selv simple funktioner. Det passede slet ikke til mit temperament. Jeg havde også prøvet forskellige former for mus, hvor jeg styrede funktionen med en pind i munden. Det gik ganske vist meget hurtigere, men til gengæld skulle jeg bevæge hovedet meget, og det gav mig en masse spændinger og smerter i nakkemusklerne,” forklarer Niels Sehested. Da Niels valgte byggelinjen på sidtuf s bg IUY.veeboofmtfo- wbs efu afgørende, at han kunne bruge en mus for at kunne følge studiekammeraternes tempo på AutoCAD. Han fik derfor med kommunens accept besøg af to medarbejdere fra Teknologi i Praksis. Med sig havde de en kuffert med for-
skellige former for udstyr, som de afprøvede sammen med Niels. Til sidst viste en særlige type mund-mus, som styres med læbernes tryk og ved at poste eller suge, at være den helt rette løsning for Niels. ”De to medarbejdere fra Teknologi i Praksis tog bestik af situationen, da de kom og hjalp mig med hurtigt at finde frem til den rigtige løsning. De accepterede ikke 70 procents løsninger og et ”det skal nok gå” fra mig. Det var vigtigt for dem, at det var en perfekt løsning, vi fandt frem til, og det var mund-musen. Den er præcis, og jeg kan bruge den uden at flytte hovedet, og dermed undgår jeg smerterne i nakken,” forklarer Niels Sehested.
Løsninger man ikke finder andre steder Teknologi i Praksis hører under MarselisborgCentret i Aarhus, der rummer 20 private og offentlige virksomheder, der alle har fokus på rehabilitering. Teknologi i Praksis hørte indtil for nylig under Region Midtjylland, men er i dag et selvstændigt tilbud til hele landet. Det er især kommuner og regioner, der benytter sig af Teknologi i Praksis, men privatpersoner henvender sig også i stigende omfang. Medarbejderne i Teknologi i Praksis er terapeuter og teknikere, hvoraf flere har mere end 20 års erfaring med at specialtilpasse og udvikle teknologi til personer med funktionsnedsættelse, og det fører ofte til finurlige løsninger, som man ikke kan finde andre steder. For eksempel er det stativ, der holder Niels’ mund-mus egentlig beregnet til at holde et professionelt filmkamera. Stativet blev valgt, fordi det havde lige præcis den
De accepterede ikke 70 procents løsninger og et ”det skal nok gå” fra mig. Det var vigtigt for dem, at det var en perfekt løsning, vi fandt frem til, og det var mund-musen.
NIELS SEHESTEDS //
En halv salto for meget Niels var 18 år gammel og elitegymnast, da han under træning af dobbelt salto med skrue i 2004 tog en halv salto for meget. Han landede med hovedet først og tog fra med panden. Niels beskadigede 4. og 5. nakkehvirvel, og han kan i dag ikke bruge benene, og armene har også en væsentlig funktionsnedsættelse. Hans mor har beskrevet Niels’ situation med ordene ”en hvirvelvind gik i stå”. Men det er kun en delvis sandhed. Trods voldsomme neurogene smerter hjl Ojfmt fu ibmwu s fgufs vmzllfo j hboh nfe bu g¿sejhhÀsf efo IUY- ibo wbs j gang med, da ulykken skete. I dag er han gift og læser til bygningsingeniør på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Niels har lært at tilpasse sit liv til en tilværelse med konstante neurogene smerter. Han forventer ikke at skulle gøre stjernekarriere som topingeniør, men vil være tilfreds med et job, der indebærer 3-4 timers dagligt arbejde, når han engang er færdig med studiet.
LIVTAG #2 – 2012
37
”Flere af mine venner blev næsten lidt misundelige på mig, fordi jeg var så hurtig med det nye spille-bræt, så de snakkede faktisk om, at de også ville have et,” siger Sebastian med et grin.
Det er især kommuner og regioner, der benytter sig af Teknologi i Praksis, men privatpersoner henvender sig også i stigende omfang.
fleksibilitet, der var nødvendig for at passe til Niels’ behov. Teknologi i Praksis bruger også dele fra styrepanelerne i fly, der i særlige sammenhænge kan anvendes til personer med funktionsnedsættelse. Et tredje eksempel på Teknologi i Praksis frembringelser er en ombygget Segway, der er et opretstående køretøj på to hjul, som man ofte ser turister på sightseeing drøne rundt på i storbyer. En af teknikerne hos Teknologi i Praksis tilpassede køretøjet, så det også kunne bruges af personer med svært nedsat armfunktion samt personer med gangbesvær. Segway-styringsmekanismen blev bygget om, så maskinen kunne styres med knæene, og køretøjet blev desuden forsynet med et lille sæde.
Vennerne er misundelige
For Sebastian Rosenberg Lenda og Niels Sehested betød mødet med Teknologi i Praksis, at de på hver sin måde har kunnet gøre fremskridt i tilværelsen. Sebastian var så heldig, at en af hans venner havde holdt liv i Sebastians character i World of Warcraft, i de år han ikke selv var i stand til at deltage i spillet. Og da han med fod-spillebrættet igen var kampdygtig, fik vennerne fornyet modstand. ”Flere af mine venner blev næsten lidt misundelige på mig, fordi jeg var så hurtig med det nye spille-bræt, så de snakkede faktisk om, at de også ville have et,” siger Sebastian med et grin. Han har allerede slidt et fod-spillebræt op. ”Da jeg begyndte at få problemer med det gamle, gik jeg ned til Teknologi i Praksis og så lavede de et nyt til mig,” siger Sebastian, og tilføjer at det har betydet meget for hans livskvalitet at kunne spille med vennerne igen. ”Det har stor betydning for mig at kunne mødes med vennerne en gang imellem til noget god mad og computer-
P
PORTRÆT // LIVTAG #2 – 2012
38 SEBASTIAN ROSENBERG //
En flyvetur på 18 meter Sebastian var 23 år, da han i efteråret 2006 var på vej fra Holstebro til Herning. Han havde lige accelereret sin motorcykel op i fart efter et sving, da en venstresvingende bil kørte ud foran ham og sendte ham ud på en 18 meter lang flyvetur. Han landede i grøften og pådrog sig en række alvorlige skader især i højre arm. Under den efterfølgende operation blev han placeret, så blodtilførslen til venstre arm blev blokeret i 20 timer, hvorved også denne arm blev beskadiget. For to år siden lod han sin højre arm amputere tæt ved albueleddet, fordi vægten fra den visne arm gav ham stærk spændingshovedpine. Sebastian er i dag gift og har to sønner på henholdsvis 1 og 3 år. Han overvejer at søge ind på informationsvidenskab på Aarhus Universitet.
spil. Lige i øjeblikket sker det ganske vist ikke så ofte før, men det skyldes, at job, familie og børn også skal passes,” siger Sebastian. Selv har han også sit at se til. I lejligheden i Aarhus render to små drenge rundt, og meget tyder på, at Sebastian fremover skal dele sin kærlighed til computerspil med sin lille søn Emil på tre år, der tilsyneladende har arvet interessen. Han sidder på stolen ved siden af og har gang i iPad’en, mens Sebastian viser rundt i det nye spilleunivers, Star Wars. I øjeblikket er Sebastian på revalidering, men han overvejer at begynde at læse informationsvidenskab, og han har allerede været forbi Teknologi i Praksis for at høre, hvad de har på hylden, som han vil kunne få glæde af i den sammenhæng. ”Vi har blandt andet drøftet et taletil-tekstprogram, som ser lovende ud,” siger Sebastian Rosenberg Lenda.
Det er svært at finde den rigtige løsning For Niels Sehested har mødet med Teknologi i Praksis også til en vis grad haft indflydelse på, hvilken drejning hans liv har taget. Niels er i dag studerende på bygningsingeniøruddannelsen på Inge-
Jeg har været rigtig glad for den hjælp jeg fik af folkene på Teknologi i Praksis, fordi de er fuldstændig opdaterede på de løsningsmuligheder, der er til rådighed og kan rådgive mig om dem. niørhøjskolen i Aarhus. Her har han også fået installeret den uundværlige mundmus. ”Der er rigtig mange it-løsninger i dag, der henvender sig til folk med funktionsnedsættelser, men hvad skal man vælge? Jeg har været rigtig glad for den hjælp, jeg fik af folkene på Teknologi i Praksis, fordi de er fuldstændig opdaterede på de løsningsmuligheder, der er til rådighed og kan rådgive mig om dem. På Ingeniørhøjskolen er der en vejleder ansat til at hjælpe studerende med handicap, men jeg er selv nødt til at finde og præsentere vejlederen for det produkt, jeg har brug for, for at få hjælp. I den sammenhæng støtter jeg mig til Teknologi i Praksis,” siger Niels Sehested, der senest har været forbi rådgiverne i MarselisborgCentret for at finde ud af, hvordan scroll-funktionen på mund-musen kan forbedres.
Skift kanal! Yes, sir… For Niels har det stor betydning for hans livskvalitet, at han ikke behøver at skulle have hjælp til alt i dagligdagen, og her har Teknologi i Praksis også fundet frem til løsninger, der tager den udfordring op. ”Jeg kan ikke betjene en almindelig tv-fjernbetjening med mine hænder, så derfor har de hjulpet mig med at finde frem til en fjernbetjening, som kan stemmestyres. Det lyder måske som en lille ting for andre, men det har stor værdi for mig, at jeg selv kan skrue op og ned for lyde eller skifte program. Det eneste problem med den stemmestyrende fjernbetjening er, at den svarer ”Yes sir!” hver gang den har forstået en ordre. Det er ved at drive min kone til vanvid,” siger Niels Sehested med et grin. Læs mere om Teknologi i Praksis s. 40
WWW EGMONT HS DK
%GMONT ( JSKOLEN TILBYDER ENE STÍENDE MENNESKELIGE FAGLIGE OG FYSISKE RAMMER MIDT I SKOV EN OG UD TIL VANDET KUN KM FRA ±RHUS 6ORES MODERNE LYSE V RELSER ER ALLE HANDICAP EGNEDE %T SEMESTER INDEHOLDER STU DIETURE TEMAUGER KONCERTER FOREDRAG M M 6 LG MELLEM ELLER UGERS KURSUS FRA AUGUST ELLER ET UGERS KURSUS FRA JANUAR
PTU’s installatør
·Om- og tilbygninger ·Renoveringsarbejde ·Forsikringsopgaver ·Døre og vinduer efter mål ·Maskinsnedkeri
·Alufacader ·Murerarbejde ·Malerarbejde
"ES G $ANMARKS MEST RUMMELIGE H JSKOLE PÍ WWW EGMONT HS DK
Industrihegnet 8A · 4030 Tune Telefon 4613 9191
www.moestrup.dk
9L IHMUHU nUV I¡GVHOVGDJ
2%30%+4 UDVIKLER HELE MENNESKER
%LLER PÍ 6ILLAVEJ (OU /DDER 4LF MAIL EGMONT HS DK
3OLIDARITET q -YNDIGHED q 6 RDIGHED
7LPP\
'DQPDUN
/RWWH +DQQDK
(PPD
2ODI +¡MGHLQGVWLOOHOLJ EDE\WUHPPHVHQJ WLO IRU OGUH L N¡UHVWRO
.ODVVLVN SOHMHVHQJ GRJ VDPWLGLJW HW S QW UREXVW P¡EHO /HYHU RS WLO GHQ 1RUGLVNH .UDYVSHFLILNDWLRQ IRU LQGVWLOOHOLJH VHQJH WLO KDQGLFDSSHGH E¡UQ
6WDQG & %HOOD &HQWHU PDM
$IOHYpU GHQQH DQQRQFH Sn YRUHV VWDQG RJ In HQ JDYH YHG RV /7
0DUNJDGH '. 7¡QGHU IRQ LQIR#ND\VHUEHWWHQ GN ZZZ ND\VHUEHWWHQ GN
LIVTAG #2 – 2012
40
EN VRIMMEL AF HJÆLPEMIDLER Teknologi i Praksis har specialiseret sig i at hjælpe privatpersoner, fagpersoner og institutioner med at navigere i sværmen af teknologibaserede hjælpemidler. ”Udviklingen af hjælpemidler går forrygende hurtigt. Havde du spurgt mig for få måneder siden, om tekst-til-tale programmet Dictus var en god løsning, ville jeg nok have svaret nej. Men nu er der kommet en version, der faktisk fungerer godt på dansk, så nu er svaret ja,” siger Kirsten Rud Bentholm.
AF Jakob Kehlet/journalist — ILLUSTRATION Essensen
Hendes pointe er, at den teknologiske udvikling hele tiden kræver stor opmærksomhed, hvis man vil være opdateret på, hvad der er den bedste løsning for personer med funktionsnedsættelse. Den opmærksomhed kan man ikke forvente, at en menig socialrådgiver eller ergoterapeut i det offentlige system er i besiddelse af, og derfor er der brug for den lidt mere nørdede tilgang, som Teknologi i Praksis tilbyder. Teknologi i Praksis er knyttet til MarselisborgCentret i Aarhus men betjener hele landet med rådgivning, vejledning og salg af informations- og kommunikati-
LIVTAG #2 – 2012
41
Teknologi i Praksis er knyttet til MarselisborgCentret i Aarhus men betjener hele landet med rådgivning, vejledning og salg af informations- og kommunikationshjælpemidler til børn, voksne og ældre med handicap.
onshjælpemidler til børn, voksne og ældre med handicap. Ud over at tilegne sig kendskab til de specialfremstillede produkter, der er skabt med det ene formål at tjene som hjælpemidler, er rådgiverne i Teknologi i Praksis også meget opmærksomme på, hvad hverdagsteknologien, som man kender den fra Smartphones og iPads, kan bruges til for personer med funktionsnedsættelser. ”Mange af de apps, som man kan købe for få kroner til sin iPad eller Smartphone kan i mange tilfælde bruges direkte af personer med funktionsnedsættelser eller de kan tilpasses, så de gør det,” siger Kirsten Rud Bentholm. Man kan blandt andet anvende Smartphone-apps til at konstruere løsninger, som gør det muligt at åbne døre med mobilen. Kirsten Rud Bentholm fremhæver desuden en patient, som havde mistet taleevnen, mens hun fysisk set ellers fungerede normalt. Ved hjælp af en mini-pc
Langhøj bil-hus Langhøj service-center
Rønne
Thisted Aalborg
Holstebro
Ringkøbing Aarhus
København
Kolding
Vi er altid tæt på dig! “M “Min Min b bil il s skal kall ba ka bare re ffungere unge un gere re - A ALTID!” LTID LT ID!” D!” - men hvis den så alligevel svigter en dag er det vigtigt at der er et erfarent værksted i nærheden. Hos Langhøj bygger vi bilen lokalt - dermed har vi altid et fuldt bemandet værksted tæt på dig, som kender din bil. Husk det er dig der bestemmer hvor din bil skal byges. - Indendørs biludstilling - God plads og HC toilet -F Frisk risk kaffe på kanden Ring os, eller mere på: langhoej.dk R ing iin g ti ttill os o s, el ell lle ler se m ler ere på er p å: lang lla ng gh ho oejj.d .dk dk Aarhus
Ribe Ri Odense Oden O den de de en nsse n se Sønderbo Sønd n erbo erborg rg g Sønderborg
koblet til en højtaler, der egentlig bruges til håndfri betjening af mobiltelefoner i biler, lykkedes det at udstyre patienten med et talesyntese- program, der gjorde det muligt for hende at bevare sit arbejde i en butik. Med det særligt tilpassede udstyr kunne hun fortsat kommunikere med kunderne. Eksemplet er kendetegnende for den tilgang, som Teknologi i Praksis har til opgaverne. ”Vi bliver ved med at lede efter løsninger, indtil vi finder den, der er helt rigtig til den enkelte person,” siger Kirsten Rud Bentholm. Teknologi i Praksis består af fem medarbedjere, der er uddannede inden for ergoterapi, sygepleje og it.
Aalborg
Hasselager Centervej 26 Jellingvej 7 8260 Viby J 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 40 Tlf: 87 41 10 50
København
Odense
Kolding
Vibeholms Alle 27 2605 Brøndby Tlf: 43 43 00 66
Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf: 40 25 59 85
Albuen 68b 6000 Kolding Tlf: 27 14 49 14
Eksperter E kspertter er i b bilindretning ilindre il etn tn niing - F Forh Forhandling orh handling a aff A ALLE LLE L LE b bil bilmærker ilmærker
KREDSNYT // LIVTAG #3 – 2010
MEDLEMSSIDER
Nyt medlemstilbud
PSYKOLOGISK TELEFONRÅDGIVNING Fra mandag d. 19. marts 2012 kan du som medlem af PTU få telefonisk psykologisk rådgivning, støtte og vejledning. Det er PTU’s psykolog Linette Hartvig, der sidder klar ved telefonen hver mandag fra kl. 11.00-15.00. Hvad kan der rådgives om?
Anonymitet
Rådgivningen fokuserer på afklaring af en problematik. Det kan for eksempel være: ¦ samlivsproblemer ¦ problemer i familien ¦ arbejdsophør ¦ træthed ¦ ensomhed ¦ depression ¦ krise
Rådgivningen er anonym, og psykologen arbejder under tavshedspligt. Alle opkald registreres, og der indsamles anonyme data, så der på sigt kan laves statistik på de indkomne opkald samt deres indhold.
I rådgivningen kan der ikke ydes længerevarende samtaleforløb. Derimod kan der foretages en vurdering af, om der er brug for at opsøge en psykolog til et længere forløb i bopælskommunen.
Hvornår og hvordan Mandage fra kl. 11.00 til 15.00 kan du som medlem ringe på tlf. 3673 9000, hvor du beder om at blive omstillet til psykologisk rådgivning.
MEDLEMSSIDER
LIVTAG #2 – 2012
43
Husker du dit skattefradrag?
Ved du, hvad du går glip af… – når vi ikke har din mailadresse? PTU sender jævnligt information om nye rådgivningstilbud, spændende arrangementer og anden relevant information ud via mail. Har vi ikke din mail, risikerer du derfor at gå glip af relevant information. Send din mailadresse til Birthe Thurøe på bth@ptu.dk
Er du opmærksom på, at der ikke længere er en nedre grænse på 500 kr. for, hvornår du kan opnå skattemæssigt fradrag for de pengegaver, du giver til fx PTU? Fremover kan du få skattefradrag for hele beløbet, du donerer til PTU indtil 14.500 kr. pr. år. Det er en forudsætning for at opnå skattefradraget, at PTU indberetter dit gavebeløb til SKAT, og det kan vi kun gøre, hvis vi har dit cpr.nr. Send dit cpr.nr. til Birthe Thurøe på bth@ptu.dk eller ring 3673 9021
Trænger du til en snak? Har du brug for en snak med en, der ved, hvordan det er at leve med en skade efter en ulykke eller sygdom, så ring til PTU’s medlem til medlem telefon. Her sidder frivillige medlemmer klar til at tale om stort og småt. Du ringer helt anonymt til andre medlemmer, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom eller en ulykke. De har derfor mulighed for at trække på egne erfaringer, når de taler med dig.
Ring til en af de fire telefonlinjer
¦ ¦ ¦ ¦
whiplashskadede polioskadede ulykkes- og rygmarvsskadede pårørende
Åbningstider Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.
Find PTU på Facebook Den 1. april går PTU i luften med tre nye sider på Facebook: ¦ Õwj tuÀuufs qjtlftn¿mettlbefefÕ ¦ Õwj tuÀuufs vmzllfttlbefefÕ ¦ Õwj tuÀuufs qpmjptlbefefÕ Her kan du få kontakt til ligesindede, finde nyttig viden og følge med i hvad der sker i PTU. Vi håber at se dig.
KREDSNYT // LIVTAG #3 – 2010
MEDLEMSSIDER
HVEM ER PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: ¦ Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader ¦ Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer ¦ Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: ¦ Ulykkesskade ¦ Whiplashskade ¦ Rygmarvsskade ¦ Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.
Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden på din bopæl de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 123 kr. pr. år. Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.
Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med rehabiliteringscentret, og at der er grænse for hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter. Læs mere på www.ptu.dk
LIVTAG #2 – 2012
AKTUELLE KREDSARRANGEMENTER Du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du er tilmeldt. Husk blot at tilmelde dig. Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du har modtaget sammen med Livtag nr. 6, 2011. Er kalenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, mda@ptu.dk, 3673 9028.
45 Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt
Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk
PTU BORNHOLM April-juni Ingen aktuelle arrangementer i perioden.
PTU FREDERIKSBERG 18. april Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen besøger os Tid: Onsdag d. 18. april kl. 19.00-21.30 Sted: Rosenlundcenteret, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Senest d. 11. april til Holger Kallehauge: tlf. 3887 3711, hka@tdcadsl.dk
Husk varmtvandstræning hver tirsdag eftermiddag på Herlev Hospital. Kontakt: Bodil Egelund tlf. 4444 3599/2361 3599
3. juni Fra fjer til følehorn – en guidet tur i Utterslev Mose Tid: Søndag d. 3. juni kl. 10.00 Sted: : P-pladsen ved Mosehuset, der ligger for enden af Mosesvinget ved Hareskovmotorvejen, Brønshøj. Tilmelding: Senest d. 27. maj til Susanne Verngreen, tlf. 3918 6260, verngreenlarsen@gmail.comk
1. juni Rundvisning på Fjeldhammervej Tid: Fredag d. 1. juni kl. 14.00-16.00 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Senest d. 25. maj til Holger Kallehauge: tlf. 3887 3711, hka@tdcadsl.dk
PTU KØBENHAVN 18. april Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen besøger os Tid: Onsdag d. 18. april kl. 19.00-21.30 Sted: Rosenlundcenteret, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: Senest d. 11. april til Holger Kallehauge: tlf. 3887 3711, hka@tdcadsl.dk
PTU KØBENHAVNS OMEGN
Udflugt
PTU NORDSJÆLLAND 25. april Musik og sang på Tolleruphøj Tid: Onsdag d. 25. april kl. 15.00 til ca. 17.00 Sted: Omsorgscenter Tolleruphøj, Roskildevej 160 A, 3600 Frederikssund Tilmelding: : Senest d. 20 april til Erik Bergstrøm, tlf. 4731 5231, erikbergstrøm@webspeed.dk 11. maj Svæveflyvning Tid: Fredag d. 11. maj 2012 kl. 16.00 Sted: Midtsjællands Svæveflyveklub, Mosekjærsvej 1, 4173 Fjenneslev Tilmelding: Henrik Torp på SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk Torsdage kl. 17.00-19.00 Teoriundervisning for Sejlads for alle
18. april Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen besøger os Tid: Onsdag d. 18. april kl. 19.00-21.30 Sted: Rosenlundcenteret, Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Tilmelding: : Senest d. 11. april til Holger Kallehauge: tlf. 3887 3711, hka@tdcadsl.dk 4. juli – NB ny dato Forestillingen Vikingespil i Frederikssund Tid: Onsdag d. 4. juli kl. 18.00-22.00 Sted: Vi mødes på Vikingepladsen på Kalvøvej i Frederikssund Tilmelding: Senest d. 7. maj til Birthe Klamer: tlf. 4453 0082/2288 9055.
Tid: Torsdage kl.: 17.00-19.00 Sted: Kildealle 7, 3600 Frederikssund Tilmelding: Senest d. 26. april til Erik Bergstrøm, tlf. 4731 5231, erikbergstrøm@webspeed.dk Torsdage kl. 16.00 Sejlads for alle Tid: Torsdage (fra maj) kl. 16.00 Sted: Frederikssund Lystbådehavn, Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund Tilmelding: Kontakt Erik Bergstrøm, tlf. 4731 5231, erikbergstrøm@webspeed.dk
LIVTAG #2 – 2012
Flerkredssamarbejde
Foredrag
Generalforsamling
46 3. juli
PTU VESTSJÆLLAND
23. maj
Bustur til Birkegårdens haver
28. april
1 års fødselsdag i Seniorhus Odense
Tid: Tirsdag d. 3. juli Sted: Birkegårdens Haver, Tågerupvej 4, 4291 Ruds Vedby Tilmelding: : Senest den 20. april til Bodil Egelund: tlf. 4444 3599/2361 3599, bodil.egelund@webspeed.dk
Sundhedsmesse i Kalundborg
Tid: Onsdag d. 23. maj fra kl. 10.00 til kl. 17.00 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, Odense Tilmelding: Der er ingen tilmelding, alle er velkomne.
Tid: Lørdag d. 28 april kl. 10.00-16.00 Sted: Kalundborg Hallerne Tilmelding: Ingen 9. juni Bustur til Christiania m. spisning
PTU ROSKILDE 29. april Varmtvandstræning i Borup
Tid: Søndag d. 9. juni 2012 Sted: Christiania, Christianshavn Tilmelding: Senest d. 31. maj til Kaja Brolykke Eiding Kaja.eiding@os.dk
Tid: Søndag den 29. april kl. 13.30-15.30. Bassin tid er fra kl. 14.00-15.00. Sted: Borup EGV, Møllevej 11, 4140 Borup Tilmelding: Senest d. 22. april til Mette Ford, tlf. 4613 6819, mette@thefords.net
PTU FYN
9. juni
Odense Kommunes årlige Gåkampagne, stavgang
Lundekrog Landbrugsmuseum og Faxe Geomuseum Tid: Lørdag d. 9. juni kl. 09.00 Sted: Bus fra Astershjemmet, Astervej 9, 4000 Roskilde, fra Greve Svømmehal og fra Turistholdepladsen ved Køge Station Tilmelding: Senest d. 26. maj til Ralf Kristensen: tlf. 5614 3934, ralf33@alive.dk eller Mette Ford: tlf. 2577 6819, mette@thefords.net
STORSTRØM 24. april Oplev Krenkerup Bryggeri indefra Tid: Tirsdag d. 24. april kl. 15.00-17.00 Sted: : Krenkerup Bryggeri, Krenkerupvej 29, 4990 Sakskøbing Tilmelding: Senest d. 16. april til Anne-Lise Rossau, tlf. 5444 6302/ 2276 5417, arossau@hotmail.com eller Bodil Jacobsen: tlf. 5485 7983, b-a-jacobsen@mail.tele.dk 9. juni Grillaften på Virkethus ved Eskilstrup Tid: Lørdag d. 9. juni 16.00 Sted: Virkethus, Virketvej 39, 4863 Eskilstrup Tilmelding: Senest d. 25. maj til AnneLise Rossau: tlf. 5444 6302/2276 5417 arossau@hotmail.com
17. juni Familieudflugt til Egeskov Slot Tid: Søndag d. 17. juni Sted: Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Tilmelding: Senest d. 4. juni til Lisbeth Egeskov på 2257 9703 eller Nina Breilich på 4124 6820, ptufyn@hotmail.com
10 april
Tid: Tirsdag d. 10. april kl. 16.00 til 17.00 Sted: Parkeringspladsen ved Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Tilmelding: Lizzie Roll tlf. 4026 1698. Der vil være korte og længere ture. Medbring selv stave. 12. april Odense Kommunes årlige Gåkampagne, stavgang Tid: Torsdag d. 12. april kl. 10.00 til 11.00 Sted: Parkeringspladsen pladsen ved Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20, Odense. Tilmelding: Lizzie Roll tlf. 4026 1698. Der vil være korte og længere ture. Medbring selv stave. 8. maj Caféaften med ”Lidt til kaffen” Tid: Tirsdag d. 8. maj kl. 18.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 17. april til Birthe Bjerre: tlf. 2685 4288, Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller PTUfyn@hotmail.com
PTU MIDT THY MORS 19. april Hvordan bliver man henvist til PTU’s RehabiliteringsCenter – hvem kan henvises? Tid: Torsdag d. 19. april kl. 19.00-21.30 Sted: Møllegården, Møllegade 1-5, 7800 Skive Tilmelding: Senest d. 15. april til Ghita Tougaard, tlf. 8664 3175/2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com 10. maj Foredrag om livet efter ulykken Tid: Torsdag d. 10. maj kl. 18.00-21.30 Sted: Borgerhuset Stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7. Viborg 8800 Tilmelding: Senest d. 6 maj til: Eggert , 3042 2834, eggertolesen@webspeed.dk
PTU MIDTVEST JYLLAND 18. april Foredrag med Kathrine Lilleør Tid: Onsdag d. 18. april kl. 19.00-21.30 Sted: Herning HF og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tilmelding: Der er ingen tilmeldingsfrist til dette arrangement
Kursus
Motion
Socialt
LIVTAG #2 – 2012
Udflugt
47 28. april Oplevelsesdag på Præstbjerg Naturcenter Tid: Lørdag d. 28. april kl. 10.30-15.00 Sted: Klejnstrupvej 2, Sørvad, 7400 Herning Tilmelding: Senest d. 19. april til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309, Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller ptumidtvestjylland@gmail.com
Tilmelding: Senest d. 13. maj til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, Tlf.: 50 85 42 63, Mailto: inbr@youmail.dk
Tilmelding: Senest d. 11. maj til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk
17. juni
Familieudflugt til Egeskov Slot
Familieudflugt til Egeskov Slot Tid: Søndag d. 17. juni Sted: Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Tilmelding: Det vil fremgå af indbydelsen
Besøg på Food College Aalborg Tid: Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 11.00 Sted: Food College, Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg. (Den gamle tjener- og kokkeskole). Tilmelding: Senest d. 10. april til Palle: 2179 8348, p.b@gvdnet.dk 16. juni Fiskedag i det idylliske Himmerland Tid: Lørdag d. 16. juni kl. 9.30 Sted: Fiskesøen Medestedet er beliggende ved Willestrup gods mellem Astrup og Rostrup Tilmelding: Senest d. 10. juni til Palle: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk
PTU SYDVESTJYLLAND 19. april Foredrag m. Ole Lauth, forstander på Egmont Højskolen: ”Tænk almindeligt først” Tid: Torsdag d. 19. april kl. 19.00 Sted: Hovedbiblioteket – Storm-P salen, Nørregade 19, 6700 Esbjerg Tilmelding: Senest d. 12. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, Tlf.: 50 85 42 63, Mailto: inbr@youmail.dk 20. maj
Tid: Søndag d. 17. juni Sted: Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Tilmelding: Det vil fremgå af indbydelsen
PTU VENDSYSSEL
PTU NORDJYLLAND 17. april
17. juni
10. juni
PTU SØNDERJYLLAND 14. april
Som luksusvagabond gennem Jylland i St. St. Blichers fodspor Tid: Lørdag d. 14. april kl. 14.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 4. april til Christian Holm: tlf. 7454 2095, Christian-holm@webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk 17. juni
Vinsmagning med efterfølgende spisning Tid: Søndag d. 10. juni kl. 16.00-20.00 Sted: Den Runde Pavillon, Rhododendron Parken, Nørregade 41, Brønderslev Tilmelding: Senest d. 1. juni til Jonna Jacobsen: tlf. 9882 5617, fasanvej81@gmail.com eller Gurli Nielsen, tlf. 2076 4361 gurlinielsen@nordfiber.dk
PTU ØSTJYLLAND 16. april
Familieudflugt til Egeskov Slot
Mød Jens Holst, som kæmper for tilgængelighed i det offentlige rum
Tid: Søndag d. 17. juni Sted: Egeskov Slot, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Tilmelding: Senest d. 4. juni til Lindy Hansen,telefon 74426036 eller Christian Holm på telefon 74542095
Tid: Mandag d. 16. april kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 2. april til Jan Højegaard: tlf. 2048 7377, jan@hoejegaard.dk 17. april
PTU TREKANTOMRÅDET
Cafemøde i Silkeborg
14. april
Tid: Tirsdag d. 17. april kl. 15.00-17.30 Sted: Lokale 4 i Det nye medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest d. 16. april til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com
Mit liv med polio, Foredrag af PTU’s formand Holger Kallehauge Tid: Lørdag d. 14. april kl. 14.00 Sted: ELLEHØJ, Ellehammervej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 4. april til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk
Fisketuren
23. maj
Tid: Søndag d. 20. maj kl. 09.00-13.00 Sted: Vester Nebel Fiskesø, Vestervadvej 17, 6715 Esbjerg N
Health & Rehab i Bella Centret Tid: Onsdag den 23. maj kl. 7.45 – forventet hjemkomst til Vejle kl. 12.00 Sted: Opsamling på Bilkas parkeringsplads i Vejle
25. april Cafemøde i Randers Tid: Onsdag d. 25. april kl. 15.00-17.30 Sted: Lokale 222 i Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Biografgade 3, 8900 Randers C Tilmelding: Kirsten Karoff, tlf. 8699 3058/ 2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com
LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 ¦ 2610 RØDOVRE ¦ WWW.PTU.DK
ID-NR.: 46544
BRUGER DU DINE MEDLEMSTILBUD? Nyt medlemstilbud
Rådgivning — PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Ring til PTU’s psykolog hver mandag kl. 11.0015.00 på tlf. 3673 9000 — PRIVATØKONOMISK VEJLEDNING Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. — LÆGERÅDGIVNING Ring til PTU’s læge tirsdag og torsdag mellem kl. 10.00-14.00 samt fredag mellem kl. 10.0012.00 på tlf. 3673 9000 — JURIDISK VEJLEDNING Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.0016.00 på tlf. 3673 9095. — SOCIALRÅDGIVNING Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag mellem kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandagtorsdag mellem kl. 8.00-15.00 og fredag mellem kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag mellem kl. 8.30-16.00 og fredag mellem kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk — BISIDDERORDNING Book en bisidder på www.ptu.dk/book — MEDLEM TIL MEDLEM TELEFONEN Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje, hvor et andet medlem sidder klar til en snak.
Information Tilmeld dig PTU’s nyhedsbreve på www.ptu.dk/nyhedsbreve
Interessevaretagelse PTU har et tæt samarbejde med myndigheder samt private og offentlige institutioner, som kan bidrage til vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk/interessevaretagelse
Kurser og arrangementer Hold øje med hvilke tilbud, der er aktuelle på www.ptu.dk
Ferie og fritid Programmet for sommerens kursus på Egmont Højskolen er nu klar. Find det på www.ptu.dk Husk også PTU’s seks feriehuse, som du kan se mere information om på: www.ptu.dk/feriehuse.
Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000