Dit medlemsmagasin fra PTU ¦ MBOETGPSFOJOHFO BG QPMJP.- USBGJL. PH VMZLLFTTLBEFEF
Fra narkoman til verdenselite side 34
Europæisk poliokonference side 9
Martin valgte handicaphjælperen fra
4 – 2011
LIVTAG #
side 18
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN
VI TILBYDER: t t t t
(SBUJT SFLSVUUFSJOH 7JLBSTFSWJDF -FETBHFPSEOJOHFO )FMIFETM TOJOHFO UJM IK MQFPSEOJOHFS
t t t t
#PSHFSTUZSFU QFSTPOMJH BTTJTUBODF #1"
4QFDJBMQ EBHPHJTL TU UUFPSEOJOH 414
4 SMJHU UJMSFUUFMBHU VOHEPNTVEEBOOFMTF 456
"MMF BENJOJTUSBUJWF PQHBWFS SFMBUFSFU UJM PWFOTUÌFOEF
Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København
Århus
Tlf. 3634 7900
Tlf. 7026 2709
bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk
I
INDHOLD
18
3
dage med fokus 8på polio 9
Europæisk poliokonference
9
Ferier og BPA
13
Den uendelige historie om HandiGruppen
14
Han valgte handicaphjælperen fra
18
Træn derhjemme
27
– Få øvelser til øjne og balance
Selvfølgelig kan jeg dyrke sport
30
Fra narkoman til verdenselite
34
– Anders Themsen er tidligere narkoman og en af verdens bedste håndcyklister
30 Hvert nummer Leder Portræt PTU’s Erhvervspartnere Opgavesiden Værd at vide Brevkasse Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer
5 6 12 16 24 32 40 45
PTU’s advokatgruppe
NĂĽr NĂĽr ulykken ulykkenererude... ude...
Personskade Personskade Gitte Møller Iversen
Muligheden for erstatning kan vÌre afgørende økonomien, Mulighedenfor for büde erstatning kan vÌre fremtiden og büde familien. afgørende for økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og fü en vurdering Kontakt os, og fü en vurdering af din sag, sag,eller ellerlÌs lÌsmere mere af din püpü www.personskade-erstatning.dk. www.personskade-erstatning.dk.
Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere ./'3 #350'3' Grove & Partnere 317' #350'3' HjulmandKaptain ,6./#0& #25#+0 Kirk Larsen - Ascanius +3- #34'0 4%#0+64
Gitte Møller Iversen
Rikke Lenette Omme
Rikke Lenette Omme . Skjern Esbjerg Herning. Skjern Esbjerg .. Herning . Tlf. www.kirklarsen.dk www.kirklarsen.dk . Tlf. 7070 22 22 66 66 60 60
Anne Katrine Bay
Erstatning og forsikring
Erstatning for personskade Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ER DU KOMMET TIL SKADE SĂ? KONTAKT SPECIALISTERNE
!DVOKAT 34%%. %2)+3%. ( !DVOKAT 0/5, 2!3-533%. ( !DVOKATERNE 34/2% 4/26
- vi har vi specialiseret os i: kan hjĂŚlpe dig
= 345#50+0)4-3#7 7'& 6.:--'3 = !.:--'4(134+-3+0)'3
Vi er specialiserede indenfor: Kontakt Karina Kellmer, = '3410(134+-3+0)'3 š arbejdsskader Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, Vi har tilknyttet egen speciallÌge. š fritidsulykker Bo Hansen, Christina Sørensen š fWj_[djikader AnkerHenrik Laden-Andersen Tal med Karina Kellmer, Lingsieeller Jensen, Uhrenholdt, š pensionsforsikringer pü tlf. Arne 7015 1000. Marianne Fruensgaard, John Dalby eller
Anker Laden-Andersen.
Âą2(53 # 4%, &!8
7 7 7 ! $ 6 / + !4 % 2 . % n 3 4 / 2 % 4 / 2 6 $ + SĂ? BESÂ’G VORES HJEMMESIDE OG LÂ?S OM HVORDAN SPECIALISTER I ERSTATNINGSRET VEDRÂ’RENDE PERSONSKADER KAN HJÂ?LPE DIG VIDERE
ADVOKATRÅDGIVNING - nür skaden er sket Elmer &&Partnere yder rüdgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmül efter enom personElmer Partnere har 5 erfarne kan rüdgive alle skade, uanset om den erefter opstüet arbejde ellerDet i fritiden. Vi overfor reprÌsenterer vÌsentlige spørgsmül en pü personskade. gÌlder modudelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmÌgtige, parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. LÌs studenter og 6 sekretÌrer, der arbejder med dette retsomrüde. Vi har igennem mere pü www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange ür ført et stort antal retssager; ogsü i Højesteret, og har opnüet stor viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk
ELMER & PARTNERE A D V O K A T E R
A D VOK A T AKTIESELSK AB
TELEFON 3367 6767
STO R E KO N G E N SG A D E 23 B A G H U S ET . 12 6 4 K B H K
TELEF A X 3367 6750 W W W. E L M E R - A D V. D K
HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatďŹ rma med 110 ansatte, heraf 24 i vores højt ¡specialiserede afdeling for erstatningsog forsikringsret. Aalborg Hjørring ¡ SĂŚby ¡ Frederikshavn ¡ Skagen LĂŚs mere om os pĂĽ70 www.hjulmandkaptain.dk Tlf. 15 10 00
888 '345#50+0)442'%+#.+45'0 &mail@70151000.dk
HjulmandKaptain 32 ĂĽrs erfaring
GROVE & PARTNERE
§
" Kontorets advokater har gennem en ĂĽrrĂŚkke specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskĂŚftiger os i dag nĂŚsten udelukkende med disse retsomrĂĽder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rĂĽdgivningskomitĂŠ i European Whip-lash Association.
#0-5 00? .#&4 st. < @$'0*#70 '.'(10
< #9
@& 14 2A *,'//'4+&'0 8ww.grove-partnere.dk /#+. )2 )317' 2#350ere.dk
LI
LEDER 00 MJWUBH #4 – 2011
5
POLIOKONFERENCEN – en stor succes Den europæiske poliokonference, som netop er afholdt, blev en stor succes. Der deltog 350 mennesker, hvoraf omtrent halvdelen var forskere og sundhedspersonale og den anden halvdel polioramte. Af Whiplashkonferencen i april 2010 havde PTU lært ikke at lade det hele foregå i plenum, men lade de professionelle afholde separate men helt åbne møder, hvor de kunne tale fagsprog. TjefmÀcfoef wbs efs nÀefs nfe ef tbnnf temaer for de polioramte, hvor de samme talere fremlagde deres oplæg i et sprog, som vi andre også kan forstå. Det virkede rigtig godt for begge grupper og sammen med tolkning fra engelsk til dansk medførte det, at alle fik fuldt udbytte af konferencens mange gode indlæg.
Vi har brug for hinanden PTU fandt også, at blandingen af fagfolk og brugere lykkedes fint i alle pauser, hvor kendte udenlandske læger var i ivrig dialog med brugerne. Der var en rigtig god stemning hele tiden, hvilket i høj grad fremmede spørgelysten. Efter alle indlæg var der tid til både spørgsmål og kommentarer, og den åbenhed blev benyttet på en god måde. Udgifterne til tolkning, som var betydelige, var en god investering, som gav udbytte i form af stor tilfredshed med kommunikationen. På den måde fik alle mulighed for at bidrage. Rigtigheden af budskabet – Vi har alle brug for hinanden, og ingen kan undværes – blev bekræftet på smukkeste vis. PTU’s meget omhyggelige og store forarbejde med planlægning af konferencen gav også godt udbytte. Der kom kun få klager og ingen fejl af betydning. Alle involverede medarbejdere gjorde både på forhånd og under konferencen en stor og flot indsats, som vi takker varmt for. Med så mange og så forskellige deltagere var
der rige muligheder for, at meget kunne gå galt, men det gjorde det ikke. Alt lykkedes og hele forløbet var topprofessionelt både med hensyn til indhold og ydre form. Dette skyldes uden at forklejne nogen af de mange, som bidrog til succesen, ikke mindst PTU’s medarbejder Merete Bertelsens dygtige og sikre planlægning af alt helt ned til mindste detaljer. En bedre konferenceleder kunne PTU ikke have valgt.
PTU kom på landkortet PTU er med rette meget stolt af at have forestået og afholdt en så stor og vellykket international konference. Der var deltagere fra næsten hele verden. I løbet af de tre dage, konferencen varede, blev der afgivet indlæg fra i alt 40 forskere, læger, fysioterapeuter og polioramte, der var opsat 32 forskellige posters, en række virksomheder deltog med stande, og Journal of Rehabilitation Medicine udgav et særnummer af dette internationale anerkendte tidsskrift, hvori der blev aftrykt abstracts af alle 96 indlæg og af konferenceprogrammet. PTU kom så sandelig på landkortet internationalt med konferencen. Alle, som følger med i rehabilitering, ved at PTU har afholdt denne konference.
set, beklager vi, men så meget vigtigere er det, at vi arbejder mere intensivt på det internationale plan. Også Den Europæiske Poliounion fik vi løftet ved deres generalforsamling, som blev afholdt dagen før, konferencen gik i gang. En ny europæisk strategi blev drøftet, hvor nogle af hovedpunkterne er mere forskning, bedre rehabilitering og udlandsbistand til polioramte. Ved konferencens afslutning fik formanden for den medicinske komité, den hollandske polioforsker Frans Nollet, overrakt PTU’s hæderspris som en anerkendelse for hans hidtidige forskning, som tak for hans deltagelse i planlægning af konferencens program og med en opfordring til at forske videre i post polio syndromet. PTU har fået sat meget mere fokus på post polio, end der har været længe, vi arbejder på at komme på dagsordenen i EU, og det er vedtaget, at der skal afholdes en ny post poliokonference igen om to år j fu bg FVÕt nfemfntmboef/ Tpn kfh tbhef ved konferencens åbning – måske er det sent, men det er ikke for sent. Vi polioramte er her stadig, og man kommer til at høre mere fra os.
12
Læs mere om poliokonferencen på side 9
Sent men ikke for sent PTU har givet forskningen i og interessen for post polio syndromet et stort internationalt løft, og det var og er der også god brug for. Alene i Europa er vi 700.000 polioramte og på globalt plan langt flere. Ved konferencen blev der skabt mange gode kontakter og grundlagt et europæisk lægeligt netværk vedrørende post polio. Det skal støttes, udvikles og bruges. At interessen fra dansk lægelig side er begræn-
H. Kallehauge Formand
Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: 36 73 90 00, fax: 36 73 90 29, livtag@ptu.dk, www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 76 10 11 43, fax 76 10 11 22, crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Das Büro Oplag: 7.000 JTTO os/ 2:15.58:9 FGUFSUSZL NFE LJMEFBOHJWFMTF UJMMBEU Næste nummer af Livtag udkommer 7.11.2011 Deadline: Redaktion 3.10.2011 Annoncer 3.10.2011.
P
PORTRÆT 00 MJWUBH #4 – 2011
6
Vi vurderer ofte hinanden ud fra fx profession, handicap og pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere.
Navn Benthe Lauesen
AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne
Alder 52 år
Familie Blev gift med Frank for ni år siden. Har fire voksne børn med sin tidligere mand, ligesom Frank har to voksne børn fra tidligere ægteskab. Tilsammen har de to børnebørn.
Bevægelseshandicap Benthe fik whiplash, da hun var 39 år og alenemor til fire. En morgen på vej til arbejde bremsede hun for at undgå at påkøre en cyklist. Bilisten bagved nåede ikke at reagere og kørte op i Benthes bil. Hun mærkede ikke noget umiddelbart, men efter en time på arbejde sendte kollegerne hende på skadestuen med mistanke om hjernerystelse. På skadestuen kunne de ikke se noget, så næste dag tog Benthe på arbejde igen. Efter tre uger var hun så udmattet, at hun måtte melde sig syg, og den sygemelding kom til at vare 3-4 måneder. Hun har i dag især smerter i nakken og venstre arm.
Uddannelse/job JU.qspcmfnlovtfs ipt OFUT )ujemjhfsf QCT*/ Ibs w¿sfu j wjslsomheden i 23 år – de seneste 12 år i et fleksjob 15 timer om ugen.
Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede? Jeg er af natur glad og udadvendt og har været vant til at klare mig selv, så skindet bedrager lidt. Folk kan ikke se på mig, at jeg er syg. Men jeg er meget åben om mit piskesmæld og har stor opbakning både hos kolleger og familie. I behandlersystemet har jeg derimod indimellem følt, at jeg blev betragtet lidt som en hysterisk kælling.
Hvad har været din største udfordring? At erkende at jeg ikke kan det, som jeg kunne engang.
Hvordan har du forsøgt at løse det? Jeg har ikke helt løst det endnu, men det seneste halve år føler jeg, at jeg er kommet længere i processen, bl.a. fordi jeg hos PTU har talt med andre, der har piskesmæld. Men lysten til at få en masse praktiske ting gjort har ikke ændret sig, jeg har bare ikke kræfterne til det, og det er frustrerende.
Har du nogle idéer, du kan bringe videre? Interesser Tqpsu ibs bmuje joufsfttfsfu Cfouif/ Tpn voh wbs efu nftu atletik, senere løb, cykling og gymnastik. Men det har hun måttet droppe pga. træthed og smerter. I dag går hun til varmtvandsgymnastik med en fysioterapeut en gang om ugen, og så har hun lige været med på et 10 ugers gymnastikhold med andre whiplash-patienter hos PTU. Det har været en øjenåbner, og hun fortsætter på holdet i efteråret.
Ja, bed om hjælp. Mine venner siger, at jeg er alt for dårlig til det, men jeg øver mig. Dernæst vær kreativ og brug de hjælpemidler, der passer til dig. Jeg har fx en slags hjælpetang til at åbne rødbede- og sildeglas med og en elektrisk dåseåbner. Ønsk dig også en el-cykel. Den er fantastisk at køre på. Og til sidst – gør tingene i god tid. Allerede i starten af december går jeg i gang med at lave frikadeller til julefrokosten.
MJWUBH #4 – 2011
Livtag bringer en række medlemsportrætter. Dette er nummer otte i serien.
Back pain was yesterday!
Küschall R33 tilbyder: Indbygget stødabsorbering skåner din ryg, krop og hoved mod bump og stød fra underlaget. z Topmoderne design giver dig en personlig og usædvanlig flot kørestol. z Den unikke konstruktion er særligt velegnet til brugere, der vil undgå smerter, træthed og nedslidning. z Individuel tilpasning med stropsæde, stropryg, rygog knævinkel sikrer dig en optimal siddestilling. z
Invacare deltager i Forsknings- og Sundhedsdagen d. 13. oktober 2011 med en stand med det sidste nye. Kom og prøv en Küschall R33 – eller kontakt Invacares konsulent Rene Nielsen tlf. 3033 1043 for en afprøvning hos dig!
MJWUBH #4 – 2011
9
Der blev udvekslet erfaringer på tværs af grænser, og lagt ører til foredrag om den nyeste forskning. I løbet af den tre dage lange poliokonference opstod nye initiativer for at få mere fokus på polioramte og post polio i hele verden.
POLIOKONFERENCE AF Kira S. Orloff, journalist — FOTO Thomas Willads
MJWUBH #4 – 2011
10
Var du ikke med?
350
deltagere fra 28 lande hørte 21 sessioner og i alt 66 præsentationer, da PTU var vært ved den europæiske poliokonference fra d. 31. august til d. 2. september. Under den tre dage lange konference blev deltagerne ført igennem en lang række relevante foredrag, og der var god mulighed for at tale med både fagfolk og andre polioramte fra det meste af verden. Den længe planlagte konference var nemlig åben for både behandlere og professionelle, og det havde begge parter stort udbytte af. Foredragene kørte i to parallelle spor, hvor det ene var målrettet fagpersoner, og det andet især var for polioramte. Det professionelle spor var åbent for alle, hvilket en del polioramte benyttede sig af, ligesom mange havde glæde af at kunne tage fat i fagpersonerne i pauserne og spørge ind til deres oplæg.
Der skal kæmpes om penge med penge Oplæggene kom omkring mange forskellige emner i løbet af de tre dage. Når deltagerne satte sig til rette på stolerækkerne, handlede det bl.a. om den store indsats, der gøres for at nå målet om at udrydde polio på verdensplan. Kun fire lande mangler, men arbejdet for at nå i mål er stort. Ind i mellem er der stadig nye polioudbrud, senest i 2010 hvor der var mere end 400 registrerede nye tilfælde i Tadsjikistan, som også spredte sig til Rusland. Deltagerne hørte også om, hvordan man lever med post polio, hvordan man kan afhjælpe blære- og tarmproblemer, og de fik kendskab til det arbejde både Den Europæiske Polio Vojpo )FQV* ph Efo Bnfsjlbotlf Qpmjpgpsfojoh )QIJ* hÀs gps at forbedre forholdene for polioramte. Fagpersoner fra flere forskellige lande fortalte om hvilke behandlingsmuligheder, de tilbyder post polioramte, og den danske sundhedsøkonom professor Kjeld Møller Pedersen understregede, at der skal kæmpes om penge med penge. Det er nemmere at fange politiske beslutningstageres interesse og få flere ressourcer, hvis man har nogle økonomiske argumenter. Derfor er der brug for flere sundhedsøkonomiske analyser, der kan vise, hvad den samfundsøkonomiske gevinst er ved at behandle post polio.
Hvad så nu? Målet med konferencen var at sprede den viden, der allerede er, og få mere fokus på polio og post polio både i Danmark og internationalt. De ca. 150 deltagende fagfolk tager forhåbentligt masser af ny viden med hjem til deres kollegaer, og nye initiativer blev taget for at øge opmærksomheden på qpmjp ph qptu qpmjp/ T lpogfsfodfo wbs cmpu cfhzoefmtfo q det arbejde, der ligger foran.
Hvis du gerne vil høre eller genhøre nogle af de mange foredrag, der blev holdt i løbet af de tre dage, kan du se dem på video. Alle sessioner for ikke-fagfolk blev nemlig videooptaget og kan derfor genopleves. H joe q xxx/qpmjpdpogfsfodf/dpn Du kan ligeledes finde samtlige PowerPoint præsentationer fra oplægsholderne på www.polioconference.com. Her finder du også abstracts fra alle sessioner.
¦ Efs wbs tups joufsfttf gps bu eboof fu qspgfttjpofmu ofuværk af behandlere, der interesserer sig for behandlingen af polioramte. Det kræver både organisering og finansielle midler at drive et sådan netværk, hvilket endnu ikke er på plads. Det bliver den videnskabelige komite fra konferencen, der som en start vil samarbejde for at få netværket i gang. Der er ligeledes planer om i samarbejde med Den Fvspq¿jtlf Qpmjp Vojpo )FQV* bu tlbcf fu qspgfttjpofmu netbaseret forum via EPU’s hjemmeside. ¦ Q lpogfsfodfo cmfw efu tm fu gbtu- bu efs fs fu tupsu cfipw for forskning i både årsag til og behandling af post polio. Der venter en stor og meget påtrængende opgave med at gøre noget for de polioramte millioner i u-landene bl.a. for at undgå, at de også får post polio. Derfor er mere forskojoh j QQT fo ifmu dfousbm pqhbwf/ ¦ Cfiboemjohtujmcveefof fs nbohf tufefs j Fvspqb Ð ph resten af verden – langt fra tilfredsstillende. EU må derfor på banen for at gøre noget for rehabilitering af de 700.000 polioramte i Europa. ¦ Efs wbs tups joufsfttf gps qspgfttps Lsjtujbo Cpsht pqm¿h om, at gammaglobulinbehandling kan hjælpe mange. Det vil være en rigtig god idé med et samlet nordisk gammaglobulinprojekt for både at få mange patienter med og for at få skabt mere sikre kliniske kriterier for hvem, det er i gruppen af polioramte, som udgør den ene tredjedel, som profiterer af behandlingen. En dansk behandling af godt 70 patienter er i gang på Rigshospitalet, men Rigshospitalet vil ikke samarbejde med svenske forskere. PTU vil i samarbejde med blandt andre EPU arbejde videre med disse udfordringer. GJSNBFU PUUP CPDL WBS TQPOTPS GPS LPOGFSFODFO
Tpn bgtmvuojoh q lpogfsfodfo veefmuf QUV fo i¿efstqsjt ujm professor Frans Nollet fra Holland. Han fik prisen for sin forskning i post polio og som tak for hans deltagelse i at planlægge lpogfsfodfot qsphsbn/ Tbnujejh mÀe fo pqgpsesjoh ujm bu gpstlf videre i post polio.
DET HAR VI FÅET UD AF KONFERENCEN KPBO UPPOF- DBOBEB PH JTBCFMM DBOUP 00 DANMARK Vi har mødt hinanden her på konferencen, og vi vil bestemt holde kontakten, efter vi er kommet hjem. Det har været fantastisk at møde så mange mennesker fra så forskellige lande og få så mange forskellige perspektiver på, hvordan man gør tingene i de forskellige lande. Det bedste ved konferencen har været at møde hinanden og alle de andre poliooverlevere. Men også mødet med så mange professionelle, som der har været god kontakt med og adgang til, har været fantastisk.
SPTBNJOB UFFSMJODL 00 CFMHJFO Jeg har været meget glad for at deltage på konferencen. Det har været virkelig spændende at høre om, hvordan I gør her i Danmark og alle de andre lande. Der har været rigtig mange spændende foredrag og så synes jeg, det har været dejligt at møde så mange andre mennesker med polio.
LKFMM KPIBOOTFO 00 GZTJPUFSBQFVU- TWFSJHF Jeg har 10-15 poliopatienter om året, så det har været rigtig spændende at høre noget mere om polio og behandlingen af sygdommen. Jeg er blevet bekræftet i, at det jeg gør, er efu sjhujhf- ph efu fs kp efkmjhu/ Tbntidig har det været godt at møde så mange andre fagpersoner, jeg kunne dog godt have brugt endnu mere tid til at netværke med dem.
MJWUBH #4 – 2011
12
ERHVERVSPARTNER Tpn fsiwfswtqbsuofs ik¿mqfs ejo wjsltpnife QUV nfe bu skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom.
Sådan bliver du erhvervspartner Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes du kontakte Rosendahls, Conny Rita Pallesen, der kan oplyse priser og betingelser: tlf. 7610 1143, crp@rosendahls.dk
MJWUBH #4 – 2011
13
Ferier og BPA AF Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver PTU — ILLUSTRATION Essensen
Tpnnfsfo fs ov pwfstu fu- ph efu ibs gps nbohf betydet ferie, frihed og mulighed for spontane aktiviteter. Men sådan er det ikke for alle – for nogle kræver det nøje planlægning at skulle ipmef gfsjf/ Gps qfstpofs nfe CQB )Cpshfstuzsfu Qfstpomjh Bttjtubodf* ibs gfsjfs ujemjhfsf været forbundet med bureaukrati, ansøgninger og uens regler og retningslinjer fra kommune til kommune. Dette er baggrunden for, at folketingsqpmjujlfs Sfo Tlbv Ck sottpo tujmlede socialminister Benedikte Kiær spørgsmålet om, hvordan reglerne ift. ferier skal administreres for borgere bevilliget en BPA ordning. Hun kom 21. juli 2011 med et svar, som overordnet redegør for de gældende regler.
Ferier i Danmark Det fremgår af ministerens svar, at borgere i forbindelse med ferier i Danmark kan medtage den bevilligede hjælp. I forbindelse med den generelle udmåling af hjælpen skal kommunen vurdere, om der skal udmåles en årlig pulje timer til ferie, weekendture mm, hvor der kan være behov for ekstra timer og evt. ekstra hjælpere. Og efter en konkret vurdering kan kommunen også bevilge ekstra timer til borgere i forbindelse med ferier i Danmark. Kommunen skal desuden udmåle tilskud til dækning af andre direkte og indirekte udgifter, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet. Tilskuddet kan blandt andet anvendes til at dække merudgifter ved hjælpere i forbindelse med ferier.
overstiger en måned, skal borgeren på forhånd ansøge om at bevare hjælpen. Kommunen skal træffe afgørelse om dette på baggrund af oplysninger om formålet med hjælpen, karakteren af hjælpen, rejsens formål mm.
Ferier i udlandet
Der kan også søges om tilskud til ekstra udgifter i forbindelse med kortvarige ophold i udlandet. Betingelsen for, at der kan bevilliges tilskud er, at ekstraomkostningerne er særligt påkrævede eller er en afgørende forudsætning for at gennemføre rejsen.
I tilfælde af midlertidige ophold i udlandet, er der ikke behov for at ansøge om at bevare hjælpen. Midlertidige ophold betegnes som ophold op til 1 måneds varighed. Hvis perioden
Hele ministeren besvarelse kan læses på folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Tbhfo pn IboejHsvqqfo B0T ibs mÀcfoef udviklet sig, siden TV programmet Operation X i januar 2011 afslørede mistanke om, at virksomheden svindlede med offentlige midler. For gpmlfof cbh IboejHsvqqfo B0T har tilsyneladende ikke i sinde at opgive at drive forretning. AF Kira S. Orloff, journalist
Den uendelige historie om
HANDIGRUPPEN
TBHFO LPSU GPSUBMU TV2-programmet Operation X handlede torsdag d. 13. januar 2011 om de tvivltpnnf nfupefs- IboejIfmq B0T )fo efm bg IboejHsvqqfo B0T* esjwfs gpssfuojoh på. En række kommuner, tidligere medarbejdere og brugere kunne således fortælle, at HandiHelp blandt andet fakturerede for mere arbejde, end virksomheden havde udført. Beskyldningerne blev bekræftet af omfattende skriftlig dokumentation. Derudover fremgik det af programmet, at direktør for virktpnifefo- Tbcju U gfdljt- efs tfmw ibs muskelsvind og er visiteret til handicaphjælp, har ansat sin egen mor og bror med en månedlig løn på op til 75.000 kr. De to familiemedlemmer er ansat til at ubhf tjh bg Tbcju U gfdljt- nfo jgÀmhf Operation X bliver direktøren i vidt omfang passet af helt andre medarbejdere. PTU valgte med øjeblikkelig virkning bu bgtl¿sf IboejHsvqqfo B0T gsb bu bononcere i foreningens medlemsmagasin Livtag, ligesom PTU opsagde Erhvervspartnerskabet med virksomheden.
MJWUBH #4 – 2011
15
De BPA brugere, der havde ordninger i HandiGruppen er købt ud af konkursboet af firmaet Aktiv HandiService, som vil sikre, at ordningerne kan køre videre på betryggende vilkår.
Tpn fo lpotflwfot bg UW qsphsbnnfu j kbovbs 3122 wbmhuf QUV bu vefmvllf IboejHsvqqfo B0T gsb bu nbslfetgÀsf tjh gennem PTU’s medier. Det førte i marts måned til, at HandiHsvqqfo B0T joelmbhfef QUV ujm Lpolvssfodftuzsfmtfo/ IboejHsvqqfo B0T nfouf- bu QUV wbs gpsqmjhufu ujm bu mbef IboejHsvqqfo B0T boopodfsf j Mjwubh/ QUV tupe gbtu/ Tbhfo cmfw j kvoj bgwjtu bg Lpolvssfodftuzsfmtfo/ IboejHsvqqfo B0T kunne ikke tvinge PTU til at reklamere for deres virksomhed.
Nyt selskab – samme personer J kvmj n ofe Þl QUV jogpsnbujpo pn- bu IboejHsvqqfo B0T var erklæret konkurs i forbindelse med en større skattegæld. Kort forinden, firmaet blev erklæret konkurs, havde efo ujemjhfsf ejsfluÀs gps IboejHsvqqfo B0T- Tbcju U gfldj- imidlertid oprettet en ny virksomhed med navnet Vikarufbnfu BqT/ Efuuf Þsnb ujmcÀe qs¿djt ef tbnnf zefmtfs tpn IboejHsvqqfo B0T/ Flere foreninger, herunder PTU, var ude og advare sine medlemmer mod at indgå aftaler med Vikarteamet, da der ikke er tillid til folkene bag virksomheden. Der gik da heller ikke mange dage, før det ikke længere var muligt at finde Vikarteamets hjemmeside, og virksomheden virkede til igen at være lukket.
I midten af august var der så noget, der tydede på, at et nyt firma med samme bagmænd var på vej. Denne gang var det navnet HelpcareDanmark, der blev brugt. Man kan ikke finde hverken hjemmeside eller andet på virksomheden, men et opslag hos dk.hostmaster, der administrerer samtlige dk-domæner i Danmark, viser, at Tufecki Holding står bag firmaet HelpcareDanmark.
Socialministeren ind i sagen Q cbhhsvoe bg vewjlmjohfo wjm TGÕt handicap- og trafikordfører Anne Baatusvq )TG* ibwf tpdjbmnjojtufs Cfofdikte Kiær op af stolen. ”Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at de på den måde kan fortsætte med at operere. Det må simpelthen standses med det samme,” sagde Anne Baastrup til Ekstra Bladet d. 17. juli. Ivo wjm efsgps sfktf tbhfo j Tpdjbmudvalget og bede ministeren om at tlsjef joe ph tÀshf gps- bu gbnjmjfo U gfdlj- boesf cbhn¿oe cbh IboejHsvqpen og lignende foretagender, bliver sat uden for bestilling. ”Ministeren bør hurtigst muligt sammen med KL og kommunerne se på, hvordan vi kan undgå kriminelle handlinger på dette marked. Folk skal kunne være fuldstændig sikre på, at de mennesker, de hyrer til at tage sig af dem, har sagerne i orden,” sagde Anne Baastrup. Tpdjbmnjojtufs Cfofejluf Lj¿s ijmtfs initiativet velkomment. ”Vi er allerede i gang med at se på, hvordan vi kan få skabt nogle kontrolmekanismer på det her område – netop på baggrund af afsløringerne omkring IboejHsvqqfo-Ó tbhef ivo ujm Fltusb Bladet.
O
OPGAVESIDEN
00 MJWUBH #4 – 2011
16 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk
VINDERE
Løsningsord:
Vi trækker lod blandtt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige tige løsning ind. Vinderne blev: 1. Charlotte Bahnson 2. Hanne Lindaa 3. A + B Lind Præmierne er: 1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU TTT-shirt shirt 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: T ¦ N ¦ M ¦ YM ¦ YYM
Navn: Hbef; Postnr.: By:
Løsningen indsendes senest den 3. oktober 2011. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.
S ATI ÆT R S G VE eje npl Ø PR til Da 109 9 g Rin 86 10 å p
Qufora Analirrigation med ballonkateter Nyt system med klare fordele Med Qufora Analirrigation kan du leve det liv der passer dig - uden at bede om hjælp.
Irrigationssystemet sikrer mod uheld, reducerer besværlige toiletbesøg og forebygger forstoppelse.
Systemet er nemt og logisk at anvende og sikrer, at du trygt kan kaste dig ud i nye aktiviteter.
Irrigationen udføres i 4 trin, og er enkelt, logisk og hurtigt selv at udføre.
Vil du vide mere om Qufora Analirrigation, se www.qufora.com, eller mød os på Sundhedsdagen i Vingstedcentret, torsdag den 13 Oktober, 2011
OneMed Denmark A/S Tel +45 86 109 109 danpleje@onemed.com www.onemed.dk
MJWUBH #4 – 2011
17
2 8 _________ ]]]]]]]]] 3 1 2 ]]]]]]]]] _________ 8 7 6 3 ]]]]]]]]] _________ 4 6 9 2 ]]]]]]]]] _________ 6 5 ]]]]]]]]] _________ 8 3 9 ]]]]]]]]] _________ 7 5 3 4 ]]]]]]]]] _________ 1 4 3 5 2 ]]]]]]]]] _________ 8 4 7 1 ]]]]]]]]] _________ INTERELEVATARVELIG ESSANT TORKNAP
PAPEGØJEN
TOTTER
TILTALEFORM
6
3 8
2 1
5 2 3 5 2 7 9 9 4 8 2 NORGE OG ISLAND
HUGGEDE PATINAEN
FJELDSIDEN
B DAMPSKIB
4 7 9 7
9 5 8 3 2 4
ILLUSTRATORER
PAPEGØJE
VÆKSTEN STRØEDE
1 HELBRED
2
SLYNGPLANTE
GODKENDER MESSINGBLÆSER
-? BARLOW BEKENDTGØRELSE
JORDSTYKKER
ANEDE
FYRSTE NÅLETRÆET
MALERIER SEER KLÆDELIG
GITTER
STEDORD D
HED EU FØR
SKÆRENDE
VINTERDÆKKE TÅGEHORN -? THURMAN
OPFØRE OPTEGNEDE RIMPE
BRODEREN
ELSKELIGE
4
SLETTEDE FLYGTIG VÆSKE AFSTEMNINGER
6
5
HENTYDNINGER
FUGL
UDBRUD DBRUD
HAVDYR
JYSK MUSEUM
MIDTERRLINJE
SJAT
JAPANSK BY BAKSE PERIODER
7
LEDER PANORAMA
ARTIKEL VAKKELVORN
MÅBET
BOLDHOLDER TOMAHAVKER
SKUER
KUNSTSPROG AGURK
LANDSDELE BYGNINGEN
AFTALE
CIFFER
FILM
KLOKKELYNGEN
SANG
HÆNDT FORSKRÆKKELSE
FLASKE
UDBYTTE
SKJULENE
HYLEDE
SOM
3
SPISE
NEGLIGERET
MØDE
8
LIGE
P
PORTRÆT 00 MJWUBH #4 – 2011
18
Han valgte handicaphjælperen AF Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne
“Hjælperordningen er en fin ordning. Jeg håber, den stadig eksisterer, når jeg en dag ikke kan klare mig uden. Men den dag kommer tids nok,” siger Martin Arboe-Rasmussen. Wj tjeefs j ibot ph l¿sftufo Tjetfmt åbne køkken på 3. sal i et af de nye czhhfsjfs u¿u q ES Czfo/ Tpmfo tu s højt på himlen og flagene i kolonihaverne overfor blafrer. “Dansk Folkeparti skal ikke tro, at ef ibs qbufou q ebotlifefo/ Tjetfm ph jeg har lige fundet et lille kolonihavehus j Iwjepwsf/ T ebo fu tpsu us¿ivt nfe hvide og røde vinduesrammer, ikke isoleret og uden toilet men meget hyggeligt,” siger Martin med et stort smil. Han fortæller, at han er gået i gang med at rive de buske op derude, som han synes er kedelige. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvordan gør han det med et kunstigt ben og kun en arm, som langtfra kan alt? Men det gør han altså. Der skal være roser i haven,
FRA
og på køkkenbordet her på Amager har ibo ph Tjetfm t fu dijmj ph cbtjmjlvn j små potter, der skal plantes ud i kolonihaven.
Enten eller og Kierkegaard Martin er dobbeltamputeret efter en ulykke for 6 år siden, men han har, som mange andre med et handicap, lært sig at klare en masse ting. Rugbrødsmaden med karrysalat på tallerkenen fx – den bøjer han sig ned og tager fat i med tænderne, hvorefter den på et splitsekund ligger oppe på den cross-opesfsfef i oe )iwps efo npetbuuf i oe er opereret på armen. Den anden arm tmvuufs pwfs bmcvfo*/ I oefo lbo nf-
get, men det finmotoriske som at få fat i rugbrødsmaden på den rigtige måde, knappe en skjorte og den slags, kan den ikke. Af samme grund går han altid i bukser med et bælte, der ikke kræver finmotorik. Han vil ikke være afhængig af hjælp, når han skal på toilettet. “Det er ikke fordi, jeg er bange for at tage imod hjælp. Men for mig var det et ‘enten eller’. Efter ulykken skulle jeg enten programmere min hjerne til at leve eller også skulle jeg lægge mig til at dø,” siger Martin. Han er optaget af filosoffen Kierkegaard, der også taler om enten eller, og han ser på mange måder sig selv som et andet menneske nu end før ulykken.
For Martin ArboeRasmussen stod valget mellem at sætte sig ned på hjørnet og drikke guldbajere eller lære at klare sig selv.
P
PORTRÆT 00 MJWUBH #4 – 2011
20 Martin føler, kommunen gør hans kæreste til hans gratis hjælper, når de ikke længere vil bevilge 2 timers rengøring hver 14. dag.
“Jeg har altid været lidt af en rod, det sorte får i en intellektuel familie. Men jeg har arbejdet, betalt min skat og taget en uddannelse som social- og tvoeifetik¿mqfs/ T kfh ibs hkpsu njo pligt som samfundsborger,” siger han. Det der med at være en rod, handlede mest om vilde fester, om ikke at have lyst til at leve et borgerligt etableret liv, men derimod arbejde intenst i perioder og så rejse til Indien – trekke i bjergene, undervise i yoga og feste på tusboefo j Hpb/ “Det var det liv, jeg levede indtil ulykken for 6 år siden. Mit ego var temmelig stort. I dag har jeg mistet en masse fysisk kunnen, men jeg oplever også, at jeg har fået en masse psykisk. Jeg har fået mere indsigt,” siger Martin.
At starte helt forfra Efter ulykken på en togstation i Tyskland, hvor hans bukseben hang fast i trinbrættet på et tog, der begyndte at køre. Hvor han faldt ind under toget og
i flere måneder var tæt på at dø, har Martin med egne ord, måttet starte forfra som 35-årig. “Man bliver nødt til at se lidt filosofisk på det. Jeg skulle erkende, hvem jeg havde været, og hvem jeg var nu,” siger han, og går med sit kunstige ben ind i musikværelset for at tjekke noget, han er ved at downloade. “Det første halve år på hospitalet i Tyskland og senere i Danmark var jeg meget bange for, at jeg ikke overlevede. Det handlede mest om at trække vejret,” råber han inde fra værelset. Jeg tager en slurk kaffe og klapper ibot ph Tjetfmt fopsnf ivoe nfe efu blide navn Thilde. Man tror, man forstår, men gør man egentligt det? “Derefter handlede det om at komme til at gå. Jeg troede selv på det, men jeg ved ikke hvor mange andre, der troede på det. Jeg skulle lære det hele forfra og sagde nej tak til at få en handicaphjælper, da jeg blev udskrevet til denne her lejlighed”.
Nej til hjælperordning Men hvorfor var det så vigtigt for ham, at sige nej til hjælperordningen allerede dengang, hvor han jo endda var alene og ikke havde en kæreste som nu? “Fordi jeg ellers ikke ville lære så meget om mig selv og mine begrænsninger. Jeg har fx prøvet og prøvet at lære at knappe mit tøj. Det kan ikke lade sig gøre, men så har jeg fundet på andre løsninger.”
Martin ved udmærket, at langt fra alle kan træffe det valg, han har truffet. Og han ser på ingen måder ned på folk, der træffer et andet valg. “Jeg ser heller ikke ned på ham, der ender med at sidde og drikke guldbajere nede på hjørnet. Der havde jeg selv siddet, hvis jeg ikke havde haft mulighed og styrke til at vælge den her vej,” siger han. Men allerede dengang advarede en socialrådgiver ham om følgerne ved at sige nej tak til handicaphjælperordningen. “Hun sagde, at det med tiden måske kunne bruges som argument for, at jeg så heller ikke behøvede fx hjemmehjælp til rengøring. Og der fik hun jo desværre ret,” siger Martin, men det vender vi tilbage til lidt senere. For før Martins egen ulykken indtraf, arbejdede han faktisk selv som handicaphjælper i en lang periode. Her fik han et meget nært venskab med en mand, som havde muskelsvind, og som Martin tog døgnvagter hos gennem 6 år. “Han var et fantastisk menneske. Intelligent og sød og rar. Jeg har aldrig hørt ham sige noget dårligt om andre mennesker. Han har på mange måder inspireret mig til ikke at blive bitter. Han er en slags forbillede,” siger Martin. Et andet af Martins forbilleder er hans morfar, Einer Arboe-Rasmussen, som var falckmand og frihedskæmper under 2. Verdenskrig. “Min morfar var en mand, der turde kæmpe for det, han troede på. Han var jllf cbohf gps bu eÀ/ T ebo ibs kfh efu også nu. Du kan ikke kyse mig ved at sætte en pistol for min tinding. Jeg ville tjhf; ÓTlze- iwjt ev uÀsÓ-Ó tjhfs Nbsujo/
Kommunen tager rengøringshjælpen Noget af det eneste, som i dag kan gøre ham bange er, hvis ophfo fmmfs ophfu usvfs ibot gpsipme ujm l¿sftufo Tjetfm/ Cmboeu andet derfor er han vred og ked af, at Københavns Kommune har nægtet ham de to timers rengøring hver 14. dag, som han indtil nu har været visiteret til gennem hjemmehjælpen. “Jeg prøver at klare mig selv, så godt jeg overhovedet kan og har sparet samfundet for mange penge ved at sige nej tak til en handicaphjælperordning. Men det er som om, at fordi jeg sagde nej til det i sin tid, skal jeg straffes nu,” siger han. Den eneste hjælp, han i dag har, er, at en hjemmehjælper kommer 17 minutter hver dag og smører mad til ham. Men indtil for få uger siden havde han desuden rengøringshjælp i 2 timer hver 14. dag og lidt hjælp til tøjvask indimellem. “Jeg sagde selv til kommunen, at tøjvasken kunne de godt tqbsf w¿l- gps Tjetfm lbo kp cbsf ubhf nju uÀk nfe- o s ivo wbsker sit eget. Men de tog både det og rengøringen,” siger han. Tjetfm hÀs tfmwgÀmhfmjh pht sfou j mfkmjhifefo- gps 3 ujnfs hver 14. dag er jo ikke nok for to voksne og en stor hund, og
Han savner et skulderklap fra det offentlige og en reel lytten til, hvad den lille familie egentlig har brug for. hvorfor skulle hun ikke også gøre rent som alle andre. Det Martin er vred over er, at han føler, kommunen gør hans kæreste til hans gratis hjælper, når de ikke længere vil bevilge de 2 timers rengøring hver 14. dag. “Når jeg om morgenen og om aftenen er for træt til at gå og derfor bevæger mig rundt ude og inde i kørestol, giver det en masse ekstra rengøring. Der er i forvejen så mange fltusb ujoh- Tjetfm n hÀsf- o s ivo tpn bmmf boesf lpnnfs træt hjem fra arbejde. Jeg har måske tabt en kop sukker ud over det hele. Der er masser af ting, som jeg ikke selv kan rydde op,” siger Martin. Han savner et skulderklap fra det offentlige og en reel lytten til, hvad den lille familie egentlig har brug for.
P
PORTRÆT 00 MJWUBH #4 – 2011
22 “De 2 timer hver 14. dag betyder så nfhfu gps Tjetfm/ Kfh ibs bscfkefu- gsb jeg var 14 år og lige indtil ulykken og betalt min skal. Det er ydmygende, at de kan sidde og se på mig og sige, at jeg ikke har brug for rengøringshjælp,” siger Martin, der nu har anket afgørelsen. “Jeg vil ikke bruge mit liv på at gå og være bitter og vred over det. Jeg kan kun håbe på, at de ændrer afgørelsen,” siger han.
At programmere sin hjerne Vi skifter emne. Martin forsøger næsten fysisk at ryste irritationen over den nedværdigende behandling fra systemet af sig. Han vil ikke lade sig påvirke af den slags.
“Lige efter ulykken græd jeg mig i søvn hver nat. Men det æder en op, hvis man ikke får det vendt. Jeg kan da stadig have dage, hvor det hele er noget lort. Men jeg har programmeret min hjerne, så selv om jeg hver morgen står op og tager mit kunstige ben på, selv om min ene arm ikke er der, og den anden fungerer alternativt, så kan der gå flere dage, hvor jeg ikke tænker på, at jeg er kommet til skade,” siger Martin. Mobilen ringer. Det er en ven, der vil have ham med ud at drikke øl samme aften. “Men det gider jeg ikke for tiden,” siger han. Lige nu er han mere optaget af indretningen af det nye kolonihavehus. ÒTjetfm ibs w¿sfu q mpqqfnbslfe
RENAULT
SPECIALOPBYGNING AF
FIAT
HANDICAPBILER OG BUSSER
OPEL CITROÊN FORD
og fundet en masse sjove ting. Kolonihaven skal være hyggelig og ikke så strømlinet, og vi skal også have nogle af mine forældres og bedsteforældres gamle møbler derud. Dem har vi næsten ikke plads til her, men de har så meget sjæl,” siger han. Vi er ved at være færdige med interviewet, men på vej ud skal jeg lige se musikrummet, hvor han komponerer ved keyboard og computer og et af familieklenodierne, det store gamle chatol i moseeg, der fylder det meste af gangen. Det stod i hans morfar Einers ivt j TpmsÀe Tusboe- fs gvmeu bg ifnnflig rum og dufter af gamle cigarer. “Det er en god følelse at kunne tage det med ud i kolonihaven, hvor noget nyt skal til at ske,” siger Martin.
Vi opbygger og leverer alle bilmærker
Vi opbygger ALLE mærker!
At bygge handicapbiler er en tillidssag
Opbygning af Taxa og institutionsbusser.
Når du vælger auto-mobil.nu, kan vi garantere dig en handicapbil, Taxa eller institutionsbus, hvor alt skræddersyes præcist efter dine ønsker og mål - udført af velkvalificerede teknikere på ét af landets bedste værksteder. Vi leverer over hele landet. MERCEDES BENZ
VW
Os kender du... Christian Rosendahl
Per Zoëga
Ring til Christian Rosendahl eller Per Zoëga og få mere at vide på telefon 7542 0600.
Villy Veirup as . Industrivej 1 . 6760 Ribe 7542 0600 www.auto-mobil.nu
© 2011 Astra Tech AB. All rights reserved. 76678-DK-1108
MJWUBH #4 – 2011
Besøg os på Forskningsog Sundhedsdagen den 13. oktober 2011 eller på www.lofric.dk Du kan sikkert vælge LoFric – uanset hvem du er t Sikkerr – enkel og fuldstændig blæretømning med dokumenteret sikkerhed også ved langtidsbrug t Hygiejnisk k – før, under og efter brug t Enkeltt – funktionelt og diskret design
LoFric Primo er et eng engangskateter, k der er velegnet til både mænd og kvinder
Astra Tech A/S % Roskildevej 163, 1. t.h. % 2620 Albertslund Telefon 4371 3377 % info.dk@astratech.com % www.astratech.dk
LoFric Sense er et engangskateter, der er specialdesignet til kvinder
V
VÆRD AT VIDE 00 MJWUBH #4 – 2011
24
VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.
Fyring af fleksjobansat HANDICAPPEDE BLIVER NFSF TFMWIKVMQOF NFE TQJTFSPCPU Mange fysisk handicappede er i det daglige afhængige af hjælp ujm cm/b/ bu tqjtf/ Ov fs Tfswjdf tuz. relsen, Hjælpemiddelinstituttet, Center for Robotteknologi v. Teknologisk Institut samt Horsens, Lolland og Aalborg Kommuner gået sammen om et projekt, der skal afprøve et nyt hjælpemiddel, nemlig spiserobotter. Det nye hjælpemiddel skal gøre borgerne mere selvhjulpne og selvstændige ved at give dem mulighed for selv at kunne spise alt fra fast føde til suppe. Det vil forhåbentlig være med til at forbedre livskvaliteten for borgerne og samtidig frigøre hænder hos personale på diverse botilbud, som dermed får tid til at varetage andre opgaver. Borgerne deltager frivilligt i projektet, der løber fra maj til oktober 2011, og har mulighed for at vælge imellem en manuelt styret eller en kontaktstyret spiserobot. Projektet har fået 3.975.000 kr. i støtte fra Fonden for Anvendt Borgernær Teknomphj )BCU.gpoefo*- ph ujm gpstpnmeren 2012 forventes den endelige rapport med konklusioner og anbefalinger at ligge klar.
Hvis en kommune eller region skærer ned, har den pligt til at gøre en særlig indsats for at finde en anden stilling til fleksjobbere. Det viser en ny afgørelse fra Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden kritiserer en kommune, der i en sparerunde fyrede en kvinde, der var fleksjobansat som socialrådgiver på en kommunalt drevet institution. Afskedigelsen skete uden, at der blev gjort noget reelt for at prøve at omplacere hende. Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen henviser i sin afgørelse til den såkaldte rammeaftale om det sociale kapitel, der er en del af den offentlige overenskomst. Aftalen indebærer, at ”kommunen havde en skærpet forpligtigelse til at forsøge at omplacere hende med henblik på at fastholde hende på arbejdsmarkedet”, skriver ombudsmanden.
HVER TREDJE PRIVATE FSTUBUOJOHTTBH IBOEMFEF PN QJTLFTN¯ME Arbejdsskadestyrelsen har netop offentliggjort en statistik, der viser, at næsten hver tredje af de 4.481 private erstatningssager i 2010 handlede om piskesmældsskader. Hvert år kommer Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager med vejledende udtalelser om idær mén og erhvevsevnetab i private erstatningssager. I 2010 lå den gennemsnitlige méngrad på 9%, når det gælder piskesmældsskader, mens det gennemsnitlige tab af erhvervsevne efter et piskesmæld lå på 21%.
VIL DU VÆRE TRAFIKAMBASSADØR? Børn og unge er mere forsigtige i trafikken efter at have mødt personer, der har w¿sfu vef gps fo usbÞlvmzllf/ Efu wjtfs fo voefstÀhfmtf- tpn S efu gps Tjllfs Trafik har lavet. Rådet mangler i øjeblikket unge mellem 20-35 år med et synligt handicap, der har lyst til at komme ud til elever i 8.-10. klasser rundt om i landet og fortælle deres personlige historie i forbindelse med deres trafikulykke, og om livet efter ulykken. Tjetuf s o fef ef 33 bncbttbeÀsfs ve ph cftÀhf 44/111 fmfwfs j 9/.21/ lmbttfs/ Inden for det næste 1½ år stiler man imod at nå ud til 50.000 elever, hvilket betyder, at der bliver brug for at uddanne mange flere ambassadører til at udføre det vigtige arbejde. IBS EV MZTU UJM BU W¯SF NFE UJM BU H°SF FO GPSTLFM GPS EF VOHF J USBGJLLFO- T
≥
TUBSU NFE BU H JOE Q ; XXX/TJLLFSUSBGJL/EL
MJWUBH #4 – 2011
25 Spørgeskemaundersøgelse fra PTU Ulykke
FÆRRE HANDICAPPEDE KVINDER END MÆND I JOB Kun 42,6 % af kvinder med handicap er i job, hvorimod det for mændene drejer sig om 52,1 %. Det viser en undersøgelse lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Undersøgelsen tager udgangspunkt i folks egen vurdering af deres helbred. 18,5 % af kvinderne og 13,3 % af mændene mener, at de har et handicap eller en længerevarende sygdom. Hos kvinderne drejer det sig hovedsagligt om muskel- og ledproblemer eller psykiske lidelser. Mændene derimod lider typisk af diabetes, kredsløbsproblemer og lignende. Sammenfaldende viser undersøgelsen også, at de beskæftigede kvinder i højere grad end mændene føler, at deres handicap eller sygdom har hæmmet dem i at opnå et bedre arbejde, et mere selvstændigt arbejde og avancement i arbejdet.
Interessegruppen PTU Ulykke har fået svar på deres nyeste medlemsundersøgelse. Kaja Eiding, formand for PTU Ulykke, fortæller, at de valgte at sende et spørgeskema ud til deres medlemmer for at få et indblik i, hvem de er, og hvilke tiltag de ønsker fra interessegruppens side. Der var desværre ikke så mange, der svarede på undersøgelsen, men den viste dog, at de typiske medlemmer af gruppen er kvinder mellem 46 og 55 år, der er medlem af PTU for at få information og for at møde ligesindede. Medlemmerne udtrykker generelt stor taknemmelighed over den hjælp, de har fået fra PTU. De ønsker større fokus på kursusaktiviteter og andre informative tiltag fra interessegruppens side, og det at kunne komme i kontakt med ligesindede. PTU Ulykke vil bruge resultaterne af undersøgelsen til arbejdet med at forbedre medlemsaktiviteterne og gøre dem så relevante for medlemmerne som muligt. I forbindelse med medlemmernes ønske om at kunne snakke med ligesindede, har PTU oprettet en ny hotline, hvor man fra oktober har mulighed for at komme i kontakt med andre i samme situation som en selv. Der er tale om fire forskellige linjer for henholdsvis polioramte, ulykkes-/rygmarvsskadede, whiplashskadede og pårørende. Telefonerne bliver passet af frivillige medlemmer, der sidder klar til at udveksle erfaringer med folk, der har brug for det. Læs mere på medlemssiderne bagerst i bladet.
666
GPS¯MESF HMFNNFS BU GPSTJLSF EFSFT C°SO De fleste forældre beskytter deres børn med liv og sjæl. Alligevel formår de små guldklumper at få et par knubs engang imellem, nogle værre end andre. Faktisk er der i Danmark hvert år 170.000 børn, der kommer ud for en ulykke, det vil sige 465 ulykker om dagen. Dog er der en femtedel af de danske forældre, som ikke har tegnet en ulykkesforsikring for deres børn. “Mange forældre glemmer simpelthen, at børnene skal forsikres særskilt. Og det er utroligt ærgerligt at opdage, at der ingen forsikringsdækning er at hente, hvis barnet ødelægger en tand eller kommer ud for en behandlingskrævende ulykke,” siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen. Havetrampoliner alene sender hvert år 8.000 børn på skadestuen, og udendørsleg som boldspil, træklatring og havebassiner er årsag til mange af de børneulykker, der forekommer. En ulykkesforsikring dækker som udgangspunkt, hvis barnet får en tandskade, der kræver behandling ud over den, der gives hos skoletandplejen. Hvis barnet kommer ud for en ulykke, der efter turen på skadestuen kræver opfølgende behandling fx hos kiropraktor eller fysioterapeut eller hvis barnet kommer ud for en alvorlig ulykke, der giver varige mén. Derfor opfordrer Riccardo Krogh Pescatori forældre til at kontakte deres forsikringsselskab og sikre, at børnene er dækket, så man undgår en ubehagelig overraskelse, hvis uheldet skulle være ude.
V
VÆRD AT VIDE 00 MJWUBH #4 – 2011
26
VINDERUP CAMPING UDLODDER EN GRATIS UGES FERIE
Børns Voksenvenner Efter mange opfordringer fra forældre, har Børns Voksenvenner valgt at udvide deres succesrige program, der har eksisteret i 21 år. De kan nu tilbyde børn i alderen 6-12 år med en handicappet forælder eller søskende at få en voksenven. En voksenven er til for at give børnene nogle ekstra oplevelser, som familien ellers kan have svært ved at finde overskud til i hverdagen. Det kan eksempelvis være aktiviteter, som en handicappet forælder ikke kan deltage i på grund af handicappet. Voksenvennen er også i mange tilfælde med til at skabe et frirum for børnene, og fungerer som en ekstravoksen i deres liv samt en fortrolig. Voksenvennerne er frivillige voksne med vidt forskellige baggrunde. Fælles for dem er, at de har overskud og lyst til at lære et barn at kende og er villige til at påtage sig det ansvar, der følger med at involvere sig i barnets liv. Udvælgelsen af nye voksenvenner sker bl.a. på baggrund af en personlig samtale i den frivilliges hjem. Herudover skal voksenvennen deltage i et introduktionskursus, inden den endelige matchning kan finde sted. Børnene bliver udelukkende matchet med voksne af samme køn. Børnene, der kan deltage, er i alderen 6-12 år og har et handicappet familiemedmfn ph fu tqjolfmu wpltfoofuw¿sl/ Tpn ophfu ozu fs efu j efuuf qspkflu jllf fu lsbw- at børnenes forældre ikke bor sammen. Det vigtigste er, at børnene har lyst til at få en voksenven at tilbringe tid med. Typisk mødes børnene med deres voksenven 2-4 gange om måneden. Kunne det være noget for dine børn, så kan du starte med at læse mere på: www.voksenven-kbh.dk
≥
DSB’S LEDSAGERORDNING UDVIDET
Nbohf ibs ibgu tups hm¿ef bg ETCÕt mfetbhfspseojoh- efs hjwfs iboejdbqqfef nvlighed for at medbringe en ledsager uden betaling på rejser i landet, eller selv at rejse for halv pris. Tidligere har ordningen kun været gældende for rejser, der går ud over de gamle amtsgrænser. Nu hvor ledsagerordningen er blevet udvidet, er det endelig muligt for handicappede at rejse frit i hele landet, uden at skulle tænke på de særlige omstændigheder, det kræver, når man som handicappet har brug for at have en ledsager med. Fra d. 1. august 2011 blev der således skabt økonomisk lighed for handicappede, der benytter den kollektive trafik i Danmark. Det kan nemlig hurtigt blive en dyr fornøjelse, når man som handicappet er tvunget til at betale for en ekstra billet, fordi man har sin ledsager med. Det er nu ikke længere nødvendigt, hvilket giver meget større mobilitet og giver mennesker med handicap lige muligheder for at benytte den kollektive transport. Dog gælder ordningen i dag kun for mennesker nfe fu gztjtl iboejdbq/ Tpdjbmnjojtufsfo fs tbnnfo nfe Ebotlf Iboejdbqpshbnisationer ved at se på mulighederne for at oprette en ordning, der også inkluderer mennesker med psykiske lidelser, der har brug for ledsagelse. Vepwfs efo lpmmflujwf usbotqpsu- lbo ETCÕt mfetbhfspseojoh pht csvhft ujm udvalgte kulturinstitutioner, hvor det også er muligt at få en ledsager med uden betaling ved at fremvise et ledsagerkort. Hvis du vil læse mere om DSB’s ledsagerordning, kan du starte med at gå ind på: www.dsb.dk
≥
Daniel Jensin er whiplashskadet og medlem af PTU. Han driver, sammen med sin kone Heidi, Vinderup Camqjoh- efs mjhhfs wfe Tljwf j Wftukzmland. Han udlodder nu for anden gang et ophold til en værdigt trængende PTU-familie – denne gang i efterårsferien. En tiltrængt ferie Kasper Milling Kragesteen vandt tidligere på sommeren et ophold hos Vinderup Camping. Han var af sted med sin veninde og deres tilsammen seks børn. Kasper fortæller: ”Det var virkelig længe siden, at jeg og børnene havde været af sted sammen, så det var en tiltrængt ferie. Det er et dejligt sted for børn, og de havde det især rigtig sjovt på legepladsen og sammen med dyrene,” fortæller Kasper, der varmt vil anbefale andre at besøge Vinderup Camping. Vil du gerne på ferie? Opholdet er fra d. 16. til 21. oktober 2011 og er inklusiv forbrug. Du kan vælge at bo i en hytte på 18 m² eller i en campingvogn. Boligerne er ikke specialindrettet til handicappede, men tag evt. en snak med Daniel om mulighederne. Du vil kunne blive hentet i bil wfe Tusvfs- Tljwf fmmfs Ipmtufcsp tubtion. Ferieopholdet bliver udloddet til en børnefamilie på op til fem personer. Hvis du kunne tænke dig at være med i lodtrækningen skal du: ¦ w¿sf blujwu nfemfn bg QUV ¦ joetfoef fo lpsu cfhsvoefmtf gps- hvorfor du og din familie har fortjent at komme af sted ¦ joetfoef Àlpopnjtl eplvnfoubtion i form af årsopgørelse fra 2010 Du sender din ansøgning til: PTU, ArsftÀwfk 22- 9351 Sjttlpw- Buu; Tpdjbmrådgiver Bente Elton Rasmussen, eller til ber@ptu.dk. Ansøgningsfristen er søndag den 2. oktober 2011. Har du spørgsmål omkring campingpladsen, er du velkommen til at ringe til Daniel og Heidi på tlf: 9744 1932, eller kig på www.vinderupcamping.dk.
MJWUBH #4 – 2011
KLIP UD OG GEM
TRÆN DERHJEMME // Øjenøvelser og balanceøvelser AF Maj Bruun Wahl, fysioterapeut, FOTO Lars Bahl
Livtag har over fire numre bragt et træningsprogram for whiplashskadede. Øvelserne er inspireret af den træning, deltagerne på PTU’s træningshold for whiplashskadede udfører hver uge. Øvelserne er udarbejdet af fysioterapeuten Maj Bruun Wahl, der underviser på træningsholdet i Rødovre.
så gentag kun øvelserne det antal gange, du kan langsomt, uden smerte, i en jævn bevægelse og uden at spænde unødigt. Når du træner øjne og balance, er det ok at blive lettere svimmel i 10-15 sek., som dernæst aftager straks. Mærk godt efter hvordan hver øvelse føles både under og efter, øvelsen er udført. Øvelserne må på ingen måde forværre dine symptomer.
Et par fif til øvelserne Efuuf fs gkfsef ph tjetuf efm bg us¿ojohtqsphsbnnfu/ Tfsjfo startede i nummer 1-2011 med en række udspændings- og mobiliseringsøvelser, som du med fordel kan udføre, inden du gennemfører resten af øvelserne – eller dele af dem. Øvelserne skal gerne udføres to gange dagligt, eller så ofte du kan. Du skal kunne udføre dem på den korrekte måde,
1
Hav tungen liggende let bag fortænderne/ganen især til nakkeøvelserne, da dette stabiliserer nakken bedre. Husk at trække vejret under øvelserne og bid ikke tænderne sammen. Lad øjnene være med under øvelserne. Dvs. skal du dreje hovedet til venstre, så kik også til venstre med øjnene. TÀsh gps bu tvhf joe j obwmfo ph tq¿oe mfu j c¿llfocvoefo/
Øjenøvelser Øjenøvelser er en vigtig del af træningen for bl.a. at minimere hovedpine og svimmelhed. Øvelserne kan udføres i alle udgangsstillinger og både med åbne og lukkede øjne. Kig lige frem på et fokuseringspunkt. Kig skråt op til venstre og tilbage til dit fokuseringspunkt. Kig skråt ned til venstre og tilbage til dit fokuseringspunkt. Kig skråt ned til højre og tilbage til dit fokuseringspunkt. Kig skråt op til højre og vend tilbage til dit fokuseringspunkt. Hfoubh Àwfmtfo 3.6 hbohf hfsof j gpstlfmmjhf ufnqj/
En anden variation af øvelsen er at lade øjnene køre rundt i en cirkel først med urets retning og dernæst imod urets retning. En tredje variation. Kig lige ud på dit fokuseringspunkt. Kig så op, dernæst ned og tilbage til dit fokuseringspunkt. Øvelsen kan også udføres fra side til side.
LIVTAG #4 – 2011
3
2
Øjne og nakke koordinationsøvelser
Øjne og nakke koordinationsøvelser gående
Kig lige frem og fokuser på en pen eller et punkt. Drej dernæst hovedet til højre og derefter til venstre uden at slippe fokuseringspunktet med øjnene. Udfør øvelsen i forskellige retninger og i forskellige tempi.
Kig lige frem og fokuser på en pen eller et punkt. Gå lige fremad mens du drejer hovedet til venstre, så til højre, til venstre, til højre etc. uden at slippe fokuseringspunktet med øjnene. Udfør øvelsen i forskellige retninger med hovedet, i forskellige tempi og på forskellige slags underlag.
4a
4b
4c
Balanceøvelser Efter et whiplashtraume kommer kroppen på mange måder ud af balance, og en del har svært ved efterfølgende at holde kroppen i center. Dette kan trænes igen med en masse forskellige balanceøvelser. Her er et lille udpluk.
4a Stå på en balancepude eller lignede med bredstående ben. Først med åbne øjne så lukkede øjne. 4b Øvelsen kan gøres lidt sværere ved at samle benene.
4c En anden mulighed er at stå på et ben med åbne og lukkede øjne.
I næste nummer af Livtag kan du læse om, hvordan synstræning mindskede den kvalme og svimmelhed, Lene Stentsøe led af efter at have fået piskesmæld to gange.
LIVTAG #4 – 2011
29
MED SIKKERHED FOR FULD TILGÆNGELIGHED
00
50
9.770
.5 Afrika i 12 dage 19
.5 Tenerife i 14 dage 13
Tyrkiet i 14 dage
Grupperejse d. 4./1. 2012
Grupperejse d. 15./11. 2011
Grupperejse d. 12./11. 2011
Pris pr. person incl. fly og transfer
Pris pr. person incl. fly og transfer
Pris pr. person incl. fly og transfer
.550 Tenerife i 14 dage 13
Alle vores rejsemål er gennemtestet af vores erfarne medarbejdere, så du kan føle dig tryg, uanset hvor du vælger at rejse hen.
Grupperejse d. 28./2. 2012 Pris pr. person incl. fly og transfer
Ring i dag få et samlet tilbud! T L F : 7 0 2 2 7 2 5 2 | I N F O @ H A N D I TO U R S . D K | W W W. H A N D I TO U R S . D K
BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN
Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.
Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com
LIVTAG #4 – 2011
30
SELVFØLGELIG kan jeg dyrke sport AF Kira S. Orloff, journalist
Dans, klatrevæg, rulleskøjter og svømning. Der er masser af grin, klapsalver og opmundrende tilråb, når deltagerne på årets løbeskole udfordrer sig selv i flere sportsgrene, end de fleste danskere nogensinde ville kaste sig ud i.
Brian Sibbern er vant til at dyrke sport. Siden han var fem år, har han spillet fodbold, og selvom fodbolden i dag er lagt på hylden, er det ikke sofaen, der tager Brians tid. ”Da jeg lå på hospitalet og lige havde fået amputeret mit ben, sagde jeg til sygeplejerskerne, at nu ville jeg aldrig komme til at spille fodbold igen. “Hvorfor ikke?”, spurgte de. Og det fik mig til at tænke, ja hvorfor egentlig ikke? Siden har jeg aldrig sat begrænsninger for mig selv,” fortæller Brian.
For 12. år i træk inviterede SAHVA denne sommer til løbeskole for benamputerede. Arrangementet tiltrækker en lang række gengangere, der hvert år ser frem til en weekend med masser af sport og samvær med andre amputerede. En af de deltagere, der vender tilbage år efter år, er Brian Sibbern. Han fik en benprotese efter en motorcykelulykke i 2007, og året efter var han med på løbeskolen for første gang. Siden har han været med hvert år. ”Jeg vender tilbage, fordi det er fedt at møde en masse andre mennesker, der også er amputerede. Vi har et godt fællesskab, og vi kan udveksle erfaringer og give hinanden tip.”
Alle muligheder er åbne – også med protese Det er ikke alle benamputerede, der har et lige så afslappet forhold til sport, som Brian. En del er utrygge ved at dyrke sport med deres protese, og formålet med løbeskolen er derfor, at deltagerne får prøvet en masse forskellige sportsgrene og bliver bedre til og mere trygge ved at bruge deres proteser. Samtidig får nogle deltagere øjnene op for alle de muligheder, der er – også med en protese. ”Selvom det er mange år siden, man er blevet amputeret, kan man stadig blive bedre til at bruge sin protese. Nogle af dem, der har haft en protese i mange år, bliver inspireret af
DSB Handicapservice Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).
OM SAHVA’S LØBESKOLE
Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region.
Løbeskolen er åben for alle danskere, der har en protese. Man skal være over 15 år for at deltage og der er ingen øvre aldersgrænse. Løbeskolen foregår i Farum i en weekend i august. Hvis du vil med næste år, skal du holde øje med, hvornår der er tilmeldingsfrist. Der er plads til 40 deltagere, og det er dem, der er hurtigst, der får plads.
I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer
at se nogle af de unge, som kun har haft en protese i et par år og allerede dyrker masser af sport,” fortæller Merete Nørgaard, der er kommunikationskonsulent hos SAHVA. Brian er en af de deltagere, der i forvejen har afprøvet mange sportsgrene med sin protese. Han har blandt andet dyrket atletik, squash og løb, men nu er det roning, der fylder meget i hans liv. Sammen med tre andre roere kæmper han nemlig for at kvalificere sig til de Paralympiske Lege i London i 2012. ”Selvom jeg spillede fodbold som femårig, tror jeg aldrig, jeg var nået til at spille på topplan. Men inden for handicapidræt er der færre om buddet, så nu har jeg pludselig mulighed for at komme til VM, PL og andre store begivenheder,” siger Brian og kaster sig ud et spil badminton.
Velvære i Polen, 1. - 4. december 2011 Få en rigtig god start på vinteren med hygge og velvære i Kolberg – kendt for sine kursteder kr. 1.995,Julestemning i Hitzacker, 8. - 11. december 2011 – inkl. tur til julemarkedet i Lüneburg, stemning og duft af brændte mandler ... kr. 2.750,Gardasøen i forårsstemning, 19. - 26. maj 2012 Skøn natur med vand, skov og masser af dejlig, ren, velgørende forårsluft kr. 9.375,Læs mere om ture på programmet på www.liftbusrejser.dk ...
TLF. 66 11 31 31 ::: /,)7%865(-6(5 '. ,1)2#%(5*+2/'7 '.
B
BREVKASSE // LIVTAG #4 – 2011
32
BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.
BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk
MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk
TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk
BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk
LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk
ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk
REDUKTION I ERSTATNING PÅ GRUND AF ALDER Kære PTU Efter et fald på en trappe for et par år siden, blev jeg udsat for en fejloperation. Ved en senere operation gik det bedre, men jeg har fortsat mén af den første operation. Jeg fik tilkendt en erstatning på næsten 200.000 kr. af Patientforsikringen. Patientvejlederen på sygehuset fortalte mig, at der var sket en reduktion af erstatningen pga. min alder. Dette undrer jeg mig noget over, da jeg trods min alder føler mig frisk og aktiv og planlægger at være på arbejdsmarkedet nogle år endnu. Hvordan kan det være, at min erstatning skal reduceres pga. min alder? Da jeg kom til skade, var jeg næsten 56 år og 57, da jeg blev opereret første gang. Kære medlem Det er rigtigt, at der gælder nogle regler for reduktion i den erstatning, der tilkendes personer, som har været udsat for en fejloperation. Disse regler gælder dog ikke alene på patientskadeområdet, men for alle ulykker/skader, hvor den skadelidte får tilkendt erstatning efter reglerne i Lov om Erstatningsansvar (dvs. i de tilfælde hvor der er en ansvarlig modpart). Hvis man kommer til skade under behandling i sundhedsvæsenet, fastsættes erstatningen således på samme måde og til samme beløb, som hvis man havde fået samme skade i trafikken. De pågældende regler er ikke indført for at fornærme nogen, men tankegangen bag dem er, at patienten/den skadelidte skal kompenseres for det varige mén mv.,
som vedkommende må leve med resten af sit liv. Dvs. jo kortere forventet restlevetid, jo mindre erstatning – eller sagt på en anden måde, jo ældre man er, jo mere reduceres erstatningen. Reduktionen pga. alder sker dog ikke for alle erstatningsposter, men alene for posterne méngodtgørelse, erstatning for tab af erhvervsevne samt forsørgertabserstatning. I forhold til posten méngodtgørelse gælder der, at var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 39 år ved skadens indtræden. Var skadelidte fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Dette medfører som eksempel, at hvis patienten (som i dit tilfælde) var 57 år på tidspunktet for fejloperationen, reduceres godtgørelsen med i alt 18 %. Var den fejlopererede 67 år, reduceres godtgørelsen med 28 % + 8 % = i alt 36%. Den procentuelle reduktion beregnes på en lidt anden måde i forholdt til posterne erstatning for tab af erhvervsevne samt forsørgertabserstatning. Beregningsmetoderne fremgår af selve loven. Se nærmere i Lov om Erstatningsansvar § 4, stk. 2 (méngodtgørelse), § 9 (erstatning for tab af erhvervsevne) samt § 13, stk. 2 (forsørgertabserstatning). Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU
LIVTAG #4 – 2011
33
Hvor skal jeg søge retshjælpsdækning? For et par somre siden var jeg udsat for en ulykke, da jeg var på charterferie sydpå. Ulykken medførte blivende lammelser i venstre siden af kroppen. Jeg søgte kort efter ulykken om erstatning fra mit eget forsikringsselskab, men fik desværre afslag. Da jeg mener, at min sag har principiel karakter, har jeg nu besluttet at føre sagen ved domstolene for at opnå erstatning og er pt. ved at søge efter en advokat, der kan hjælpe mig. Jeg skiftede på et tidspunkt forsikringsselskab. Mit spørgsmål går derfor nu på, hvilket forsikringsselskab der evt. skal bevilge retshjælpsdækning, – altså er det det gamle eller det nye, der skal betale? Jeg ser jo helst, at det er mit gamle selskab, der skal betale udgifterne, da jeg føler mig dårligt behandlet af dem. Kan jeg selv bestemme, hvem der skal betale? Kære medlem. Nej, du kan ikke selv bestemme hvilket forsikringsselskab, der skal dække udgifterne ved din eventuelle erstatningssag. Afgørelsen om hvilket selskab, der skal dække, sker på grundlag af retshjælpsforsikringsvilkårene. Da retshjælpsforsikringen knytter sig til indboforsikringen, er det afgørende, hvor den var tegnet på tidspunktet for søgsmålsgrundens opståen. Når man skal finde ud af hvilket selskab, der skal dække i det konkrete tilfælde, er det afgørende at finde ud af, hvornår tvisten er opstået og herefter vil det selskab, som retshjælpsforsikringen var tegnet hos på det tidspunkt være rette selskab. Tidspunktet for tvistens opståen vil som udgangspunkt være ulykkestidspunktet, men der kan foreligge omstændigheder, der bevirker, at den må anses at være opstået senere. Det kan fx være, hvis generne efter ulykken først viser sig på et senere tidspunkt. Man er således altid nødt til at kende de konkrete omstændigheder nærmere. I specielle tilfælde indgår de to selskaber aftale om at deles om udgifterne. Hvis man ønsker sikkerhed for, at sagen er omfattet af retshjælpsdækning, kan man med en særlig blanket sende en forespørgsel til det relevante selskab. I dit tilfælde lyder det umiddelbart som om, det er det oprindelige forsikringsselskab, der evt. skal bevilge hjælp, men jeg vil alligevel opfordre dig til at tage kontakt til det nye selskab. Du skal være opmærksom på, at det som udgangspunk er en advokat, der på dine vegne skal søge selskabet om dækning. Du skal endvidere være opmærksom på, at du ikke får betaling for udgifterne til en retssag, før forsikringsselskabet har accepteret, at din retshjælpsforsikring dækker. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU
Kan jeg få boligstøtte? Jeg bor i eget hus, men da jeg på grund af helbredsmæssige problemer ikke længere kan overkomme at passe både hus og have, har jeg valgt at sætte huset til salg. Ejendomsmægleren er optimistisk og tror på et hurtigt salg, så jeg krydser fingre. Jeg har derfor været ud at se på flere forskellige lejligheder. De varierer meget i pris og størrelse, og jeg er nu nysgerrig i forhold til, om jeg mon kan få boligstøtte og i så fald hvor meget jeg kan få. Kan du svare mig på det? Kære medlem Tak for dit spørgsmål. Der er flere forskellige faktorer, der er i spil, når det drejer sig om boligstøtte/ boligydelse. Dine egne personlige økonomiske forhold, civile status og konkrete ting ift. selve lejligheden. Jeg vil derfor foreslå, at du selv forsøger at lave en vejledende beregning via www.borger.dk eller at du henvender dig i Borgerservice og får dem til at hjælpe dig med at lave en vejledende beregning. Venlig hilsen Bente Elton Rasmussen, Socialrådgiver, PTU
P
PORTRÆT // LIVTAG #4 – 2011
Anders Themsen har genvundet sin selvrespekt og fået et liv, han er glad for.
LIVTAG #4 – 2011
35
Fra narkoman til verdenselite AF Kristian Bang Larsen, journalist — FOTO Das Büro
I dag er eksnarkomanen Anders Themsen en af verdens bedste håndcyklister. Men turen til det gode liv han har i dag, har været som en bjergetape i Tour de France, fyldt med stejle stigninger, vilde nedkørsler og dramatiske styrt.
”Det ville være helt fantastisk at komme til olympiaden for et gammelt fjols som mig, der har været junkie og spritter,” siger Anders Themsen med et grin. Hans 47-årige krop er slank og veltrænet, og de flittige smil og den rolige holdning giver indtryk af en mand, der er i balance med sig selv. Men den vaklende gang, rynkerne, der er ridset dybt i ansigtet, og tatoveringerne, der dækker armene som to ekstra ærmer, fortæller, at det ikke altid har været sådan. Anders Themsen er en af Danmarks bedste håndcykelryttere, og han drømmer om at kvalificere sig til de Paralympiske Lege i London næste år. Men først forsvarer han i september nationens farver, når VM i paracykling afholdes i Roskilde. Det er i den grad på hjemmebane, for ruten er kun omkring 20 kilometer fra Skibby, hvor Anders bor med sin kæreste Dorthe og hendes 14-årige søn. Her har han et godt liv, med familien, cyklingen og et arbejde, der giver mening. Men turen til det gode liv har været som en bjergetape i Tour de France, fyldt med hårde stigninger, vilde nedkørsler og dramatiske styrt.
Flere farver på paletten I 1993 brækker Anders Themsen nakken. Det er en fredag, og han har lavet stillads på et sommerhus med tre kammerater. Nu er de på vej hjem, og Anders er glad. ”Jeg er en ung fyr på 28, der skal starte i lære som tømrer om mandagen. Det glæder jeg mig rigtig meget til, for jeg har ikke nogen uddannelse. Jeg har haft forskellige småjob, været lidt i kokkelære, og arbejdet en del som stilladsarbejder. Jeg bor med min kæreste, som læser til pædagog, og vi har to drenge på 8 måneder og to år,” fortæller han i dag. Og så løber en hare ud på vejen. Kammeraten bag rattet prøver at undvige og kører ind i et træ. Anders Themsen vågner på sygehuset, lam fra ryggen og ned. Han tilbringer fem måneder på genoptræningsklinikken i Hornbæk. Bruddet er inkomplet, og efterhånden lærer han at gå med skinne
LIVTAG #3 – 2011
36
ter kæresten og børnene ud, men de vender altid tilbage, når han har lovet bod og bedring. Indtil en dag, i 1999, hvor de ikke gør det. ”Vi skal skilles,” fortæller Anders Themsen. ”Og jeg kan mærke, at det ikke er som tidligere, hvor hun og på det ene ben og et par krykker. Nogle gange må han bruge børnene bare flytter i 14 dage. Huset er solgt. Og jeg er narkoman og fixer dagligt. Og jeg har lyst til at tage mit eget liv. kørestol. Jeg vil ikke længere være i et liv, hvor jeg hele tiden skal skaffe Og så er der stofferne. Anders Themsen har allerede stoffer og hele tiden fortælle løgnehistorier. Det er enormt inden uheldet et misbrug. Han går for meget på værtshus, ryger hash og tager en del amfetamin i weekenderne. Da han anstrengende. Så jeg ender med at fortælle det hele til min kæreste. Og vi beslutter, at jeg skal i behandling.” kommer til skade, er der ikke længere et arbejde til at holde misbruget nede, og samtidig dulmer stofferne de fysiske og psykiske smerter efter Ud på kanten uheldet. Behandlingen tog et halvt Jeg vil ikke længere være i et liv, hvor ”Og der er pludselig adog et par tilbagefald, og i jeg hele tiden skal skaffe stoffer og hele år gang til en masse medicin. dag indtager Anders Themtiden fortælle løgnehistorier. Og jeg fortæller jo lægen, sen ikke noget stærkere end at jeg har ondt i ryggen og kosttilskud og kaffe. ondt i sjælen, og det kan han jo godt se. Så der kommer lidt ”Jeg har været clean og ædru siden den 14. oktober flere farver på paletten,” fortæller Anders Themsen. 1999”, siger han stolt. Han er også holdt op med at ryge, og har tabt sig en del, men det er sket for nyligt og skyldes håndcyklingen. Stofferne og løgnene Han har kun cyklet seriøst et par år, og var måske ikke I de turbulente år efter uheldet eskalerer Anders Themsens kommet i gang, hvis ikke Connie Hansen en dag havde ringet. misbrug. Han skjuler det så godt, han kan, lyver for sin familie og sine omgivelser, prøver på ikke at virke påvirket, når Hun er Danmarks bedste handicapatlet gennem tiderne og vandt i 80’erne og starten af 90’erne olympiske guldmedaljer i han kommer hjem fra værtshuset, tager stoffer i hjemmet, kørestolsrace på stribe. ”The legendary Connie Hansen,” griuden at kæresten og børnene opdager det. Han lyver også for sig selv. Et par gange går han på antabus, men han stop- ner Anders Themsen. Hun boede i området og havde selv håndcyklet i nogle år. per altid igen, for han synes ikke rigtig, han har et problem, og der er jo den der fødselsdag i weekenden, og der kan han Så da hun hørte, at Anders også cyklede, inviterede hun ham med på et par træningspas og senere med til en træningsjo ikke sidde og sige, at han ikke drikker. Et par gange flytCyklingen er et symbol på den nye livsstil, Anders Themsen fører efter, han er blevet ædru og stoffri. En livsstil hvor man ikke giver op, selvom det gør ondt.
LIVTAG #4 – 2011
37 samling for handicap-cykellandsholdet. ”Det havde jeg ikke tænkt på tidligere, siger Anders Themsen. ”At der skulle være muligheder for noget større.” Han blev hurtigt grebet af elitecyklingen, og i dag lever han som eliterytter. Han har lagt sin kost om og træner dagligt. ”Jeg kigger på vejrudsigten og kører altid af sted i modvind. Jeg kan godt lide at komme ud på kanten og være helt mast bagefter. Og så er det fedt at være alene ude på vejene og kun fokusere på kroppen og pulsen. Jeg kan lide at se de små fremskridt, der kommer i ryk.” Til september venter årets højdepunkt, VM i Roskilde. Anders Themsen blev nummer 10 ved sidste års VM i Canada, og i år skulle han helst ende længere fremme. ”Jeg kan VM-banen i søvne. Jeg var så sent som i går ude og køre et par omgange, så jeg håber, det giver en fordel. Jeg kender svingene og ved, hvor bakkerne kommer,” siger han. Cyklingen er blevet hans nye stof. Og selv om det selvfølgelig ikke er det samme, har den også sin pris. Anders Themsen har udstyr og cykler for op mod 100.000 kroner, og de mange timer på landevejene tærer på familielivet. ”Hele påsken lå jeg på autostradaen til Frankrig for at køre et løb på en time og 15 minutter, blive nummer 20, pakke cyklen sammen, og køre hjem igen. På den måde er der nogle afsavn for familien, fordi man kører det her kæmpe egotrip,” siger han.
den, et privathospital, der behandler alkoholisme og stofmisbrug. Som narkoman var han på pension, men som stoffri har han først taget en uddannelse som alkolog og sidenhen fået job. Det er ikke uden risiko for en tidligere misbruger at arbejde med andre misbrugere i det daglige. Man skal, som han siger, være påpasselig med sin ædruelighed. Så hvorfor udsætte sig for risikoen? Anders tænker sig om et øjeblik. ”For det første er det et job, jeg kan bestride, trods mit handicap,” kommer det tørt. Og så er det lige som om, han taler sig varm, for pludseligt kommer ordene hurtigt: ”For det andet, synes jeg, at jeg har noget at byde ind med, qua mine erfaringer og min historie. For det tredje er der noget fedt ved at hjælpe folk med at få kæden på igen. Især når det er nogen her i nærområdet, nogen jeg måske selv har siddet og drukket med. Og for det fjerde er det fedt at tjene en hyre frem for at være på pension. Det giver noget stolthed og selvværd”. Anders Themsen har genvundet sin selvrespekt og fået et liv, han er glad for. Han blev endelig skilt fra sin kone for otte år siden og har siden fundet Dorthe, som han bor med i dag. Han ser stadig sine to drenge, der i dag er 18 og 19 år Anders Themsens sejre er hårdt tilkæmpede, og han ved, at han let igen kan tabe, hvad han har vundet i de senere år. ”Jeg har også spurgt mig selv, om det kan lade sig gøre at score en sød pige, når jeg har et handicap og ikke er som alle andre. Den slags frustrationer og bekymringer har der været en del af. Men det kan jeg så godt, og jeg er meget taknemmelig for det liv jeg har i dag,” siger cykelrytteren og eksnarkomanen fra Skibby.
HVAD ER PARACYKLING? Paracykling adskiller sig i væsentlig grad fra den almene elitecykling, som vi kender den, ved at rytterne har fysiske funktionsnedsættelser. De kører derfor også på nogle lidt andre cykler, end man normalt ser. Paracyklingen består af fire discipliner, der passer til forskellige typer af handicap: @ f\[qcd]j º ]j ]f lj]`bmd]l [qc]d$ \]j lj«cc]j g_ klqj]j h ^gj`bmd]l& Cyklen drives frem med armene, og den bruges derfor ofte af paraplegikere og andre med lammelser i benene eller af benamputerede. Lja[qcd]j º kge a hjaf[ahh]l ]j ]f fgjeYd jY[]j[qc]d$ \]j ]j ^gjkqf]l e]\ to baghjul for at hjælpe rytteren med at holde balancen. Denne type køres ofte af ryttere med Cerebral Parese (spastiske lammelser).
Selvværd og taknemmelighed Men cyklingen er et symbol på den nye, disciplinerede livsstil, som Anders Themsen har taget på sig, efter han er blevet ædru og stoffri. En livsstil, hvor man ikke giver op, selv om det gør ondt op af bjerget, og hvor man tager ansvar for sin krop, sit liv, og for andre. Derfor arbejder han også i et fleksjob som aftensygevagt på Svanegår-
LYf\]e[qcd]j º kge g_k ]j ZYk]j]l h ]f jY[]j[qc]d$ e]f ]j _bgjl d«fgere, således at der kan sidde to ryttere på cyklen. Denne type køres af ryttere med synshandicap. Lg`bmd]\] jY[]j[qcd]j$ kge na c]f\]j \]e& <]ff] lqh] c¬j]k Y^ jqll]j] med mindre balanceproblemer og evt. arm- eller benamputerede. (Kilde Dansk Handicap Idræt-Forbund)
P
PORTRÆT // LIVTAG #4 – 2011
38 HÅNDCYKLISTEN OG PTU MEDLEM, FRANZ KAMBER, VISER SIN CYKEL FREM // VÆGT // 15 kg. MAX HASTIGHED // ca. 65 km/timen PRIS // ca. 46.000 kroner MÆRKE // Specialbygget Wolturnus ANTAL KØRTE KILOMETER // Ca. 250 km. om ugen
HVOR LÆNGE HAR DU HÅNDCYKLET? Jeg startede i 2004, hvor jeg mistede mit ene ben. Jeg afprøvede forskellige måder at få motion på, og det her er bare den bedste for mig.
HVAD ER DET GODE VED AT HÅNDCYKLE? Jamen det er skønt at bruge kroppen og komme ud i naturen og få hovedet blæst igennem. Jeg kan slet ikke undvære det.
VM I PARACYKLING Det, der beskrives som handicapidrættens største event på dansk grund nogensinde, fandt sted netop som dette nummer af Livtag var på vej i trykken. I dagene 8.-11. september 2011 var Roskilde vært for VM i paracykling på landevej 2011, hvor omkring 400-450 deltagere var med. Heriblandt Anders Themsen. Cykling er en af handicapidrættens store idrætsgrene. I Danmark er der ca. 600 aktive ryttere. Danmark har tidligere vundet guld ved de Paralympiske Lege i Athen og flere medaljer ved EM og VM på både bane og landevej. Deltagerne i VM i Roskilde skal bruge løbet til at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London i 2012. Rytterne konkurrerer i forskellige handicapklasser, som er opdelt i fire kategorier efter graden af funktionsnedsættelse. Det danske hold bestod både af helt unge og af mere rutinerede ryttere, og Danmark var repræsenteret i tre af paracyklingens fire discipliner – kun i tandemcykling har vi ikke p.t. danske eliteryttere. Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det gik rytterne – heriblandt Anders Themsen, kan du læse mere på www.paracycling2011.dk
ANNONCEGUIDE
// LIVTAG #4 â&#x20AC;&#x201C; 2011
StĂĽr du og mangler en hjĂŚlper? SĂĽ ring til: Pia & Pernilles Handicapservice ApS
Vi kan hjĂŚlpe dig! Vi er et ďŹ rma, der rekrutterer og formidler hjĂŚlpere til handicappede. Vi dĂŚkker hele Danmark.
/VZ VZ MrY K\ OQ¤SW
Vi har en del ürs brancheerfaring og kan stü til dispostion, nür du har behov for det, indenfor følgende omrüder:
+ Almindelig formidlinger + BPA ordninger + Frit-valg ordninger indenfor Ìldrepleje + Konsulentordninger + Ledsagere + SPS ordning via SU styrelsen + Lønadministration + Serviceordning
)7( 3HK -VJ\Z 7LVWSL V]LY[HNL HYILQKZNP]LYYVSSLU MVY KPN =P Z[rY RSHY [PS H[ ]HYL[HNL HS[ PUKLUMVY )7( IS H! Ă&#x2021; <KM¤YKPNLSZL HM HUZ¤[[LSZLZRVU[YHR[LY Ă&#x2021; <KIL[HSPUN HM SÂĽU [PS KPUL TLKHYILQKLYL Ă&#x2021; 0UKILYL[UPUN [PS :2(; VN HUKYL SV]WSPN[PNL PUZ[HUZLY Ă&#x2021; -VYZPRYPUN HM KPUL TLKHYILQKLYL TT
5`L TLKHYILQKLYL VN ]PRHYLY -VJ\Z 7LVWSL RHU VNZr OQ¤SWL KPN TLK H[ Ă&#x201E;UKL U`L TLKHYILQKLYL ,UK]PKLYL YrKLY ]P V]LY LU Z[VY Z[HI HM ]PRHYLY KLY RHU OQ¤SWL ]LK Z`NKVT VN MLYPLY OVZ KP[ MHZ[L WLYZVUHSL 9PUN Z[YHRZ ,SSLY ZLUK! 1H )7( [PS Âś -VY `KLYSPNLYL PUMVYTH[PVU =P Z[rY RSHY [PS H[ OQ¤SWL KPN HSSL rYL[Z KHNL TLSSLT
P I A
P E R N I L L E S
Handicapservice ApS
â&#x2DC;&#x17D;
www.pphandicapservice.dk
Telefon 4369 28 48 Ă&#x2026;bningstider: Mandag til torsdag er det fra 8.30 til 16, fredag fra kl. 8.30 til 15
¡Om- og tilbygninger ¡Renoveringsarbejde ¡Forsikringsopgaver ¡Døre og vinduer efter mül ¡Maskinsnedkeri
¡Alufacader ¡Murerarbejde ¡Malerarbejde
Industrihegnet 8A ¡ 4030 Tune Telefon 4613 9191
www.moestrup.dk
Tlf. 75 88 16 22 ¡ www.daro.dk
PTUâ&#x20AC;&#x2122;s installatør
KREDSNYT // LIVTAG #2 – 2011
MEDLEMSSIDER
KENDER DU PTU’S SPÆNDENDE MEDLEMSTILBUD? Er du aktivt medlem af PTU, er der en lang række medlemstilbud, du kan gøre brug af.
1. Rådgivning — LÆGERÅDGIVNING Der har den seneste tid været nogle tekniske problemer, når du skulle have fat i PTU’s læge. Fejlen skulle nu været rettet, og PTU’s læge er parat til at rådgive dig om de problemer, der kan opstå, hvis du har haft polio eller har været ramt af en ulykke. PTU’s læge har stor viden og erfaring inden for disse områder.
BLIV MEDLEM AF PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 145 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 195 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 120 kr. pr. år. Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.
Hvordan kommer jeg i kontakt med lægen? PTU's lægerådgiver træffes tirsdag og torsdag mellem kl. 10.0014.00 samt fredag mellem 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000. — JURIDISK VEJLEDNING Har du brug for juridisk vejledning eller et godt råd til, hvordan du griber en sag an, har du mulighed for at ringe til PTU’s advokatgruppe og få gratis telefonisk vejledning af PTU’s advokatgruppe. Hvordan kommer jeg i kontakt med advokaterne? PTU’s advokater træffes første og tredje tirsdag hver måned mellem kl. 13.00-15.00. på tlf. 3673 9095 — SOCIALRÅDGIVNING Socialrådgiverne i PTU kan hjælpe alle aktive medlemmer med spørgsmål inden for den sociale lovgivning. PTU’s socialrådgivere har indgående kendskab til og opdateret viden om mulighederne inden for den sociale lovgivning samt andre relaterede områder.
LIVTAG #4 – 2011
41 Hvordan kommer jeg i kontakt med socialrådgiverne? PTU's socialrådgivere træffes mandag-fredag mellem kl. 09.0015.00 på tlf. 3673 9000. Du kan også skrive til os på e-mail: social@ptu.dk eller stille spørgsmål til os via brevkassen på hjemmesiden. — RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Fysio-/ergoterapeuter på PTU er parate til at hjælpe dig med alle spørgsmål inden for hjælpemidler og indretning af bolig og/ eller arbejdsplads. PTU’s terapeuter har indgående og opdateret viden om forskellige hjælpemidler og handicapindretning af boligen. Hvordan kommer jeg i kontakt med hjælpemiddelterapeuterne? Ring til terapeuterne mandag-torsdag mellem kl. 08.30-16.00 og fredag mellem 08.00-14.00 på tlf. 3673 9000. — RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG VALG PTU Handicapbiler har over 50 års erfaring i at hjælpe handicappede med at komme til at køre bil. Medarbejderne er specialiserede fysioterapeuter, der altid er opdateret inden for lovgivning, sygdomme, bilmarkedet og specialindretninger. Hvordan kommer jeg i kontakt med PTU Handicapbiler? Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag mellem kl. 08.3016.00 og fredag mellem 08.00-15.00 på tlf. 3673 9000. — BREVKASSE Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk — BISIDDERORDNING Som medlem af PTU har du mulighed for at få en bisidder med, når du for eksempel skal til møde i kommunen. Formålet med bisidderordningen er at skabe tryghed for dig ved, at bisidderen: er med til at skabe klarhed og forståelse før, under og efter en vigtig samtale hører og ser, hvad der sker støtter dig i at få dine synspunkter og behov for hjælp frem i lyset Book en bisidder på www.ptu.dk/book
NYT! — RING TIL ET ANDET MEDLEM PTU har brug for flere pårørende, som har lyst til at være frivillige på medlem-til-medlemtelefonen. Kontakt Kira Orloff kso@ptu.dk, hvis du er interesseret. Har du brug for at tale med nogen ’efter lukketid’, kan du fra d. 1. oktober hver mandag og onsdag mellem kl. 17.00-20.00 ringe og få en snak med at andet medlem, der sidder klar ved telefonen. Uanset om du bare trænger til at snakke eller du har et konkret spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til en af de fire medlemslinjer. De frivillige kender alle selv til at leve med en skade eller livet som pårørende, så de kan trække på deres egne erfaringer. Du kan ringe til et andet medlem på linjen for polioskadede ulykkes- og rygskadede whiplashskadede pårørende. Alle fire linjer har telefonnummer 3673 9095, hvorefter du trykker dig frem til den ønskede linje.
MEDLEMSSIDER
2. Information PTU arbejder lige nu på at lancere en ny hjemmeside, hvor det bliver endnu nemmere at holde sig opdateret og finde relevante informationer. Den nye hjemmesiden får både nyt design og nyt indhold. Den forventes klar i løbet af efteråret.
3. Interessevaretagelse PTU har fokus på de udfordringer og muligheder, vores medlemmer står overfor. Blandt andet kæmper vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet. Ligesom vi er i gang med et gennemføre en kampagne, der skal øge kendskabet til post polio blandt danske læger. PTU forsøger løbende at påvirke den aktuelle debat i pressen og at få indflydelse på de beslutninger, der træffes, ved at komme med relevante indlæg over for fx politikere og i pressen. Politisk Juni 2011: Møde med Socialministeriet, Institut for Menneskerettigheder og DH, hvor PTU rejser følgende spørgsmål: 1. Overholder Danmark konventionen på alle punkter? 2. Hvor er det særligt vigtigt at sætte ind med hensyn til konventionens gennemførelse? 3. Den generelle gennemførelse af konventionen PTU i pressen "Samfundscafé med mening", Rødovre Lokal Nyt den 7. september 2011. "6 ud af 10 får post polio", Ugeskrift for Læger den 5. september 2011. "Den 'glemte sygdom' står på lur", Raskmagasinet nr. 8 2011. "Livet efter ulykken", Roskilde Avis den 24. august 2011 "Livet med lammelse kræver en stærk vilje og et positivt sind", Hendes Verden nr. 31 2011. "Dobbelt ramt", Fyns Stiftstidende den 13. august 2011. "Ingen hjælp til handicappede", DR1 TV-Avisen den 7. august 2011, kl. 21 (21.07). "Svært for handicappede at få beviliget en bil", DR P4 Radioavisen den 7. august 2011, kl. 17 (17.07). "Med hånden på speederen", Motor nr. 7 2011. "Danmarks dyreste motionscykel", Cyklister den 8. juni 2011. Du kan holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor du kan finde link til artikler og indslag.
4. Kurser og arrangementer
Forsknings- og sundhedsdag med fokus på rygmarvsskader: 13. oktober. Husk at tilmelde dig senest d. 2 oktober – find program og tilmeld dig på ≥ www.ptu.dk/sundhed
5. Ferie og fritid PTU råder over seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse i Danmark. Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed for at leje et af de seks feriehuse, der ligger på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. Se mere information om sommerhusene på: www.ptu.dk/ feriehuse. Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000
LIVTAG #4 â&#x20AC;&#x201C; 2011
- DIN MENTOR ER PĂ&#x2026; VEJ LOBPAâ&#x20AC;&#x2122;s mentorordning er et gratis tilbud til alle medlemmer. Din mentor er en erfaren BPA-bruger, som: O deler sine erfaringer med dig O støtter, sparrer og coacher dig O er klĂŚdt pĂĽ til opgaven og har tavshedspligt
Ring og hør nĂŚrmere om LOBPAâ&#x20AC;&#x2122;s mentorordning pĂĽ tlf. 7012 3012 LOBPA har kun ĂŠn interesse og sag â&#x20AC;&#x201C; velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse! I LOBPA er omdrejningspunktet din hverdag og dit behov! LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkĂĽr. LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar pĂĽ non-proďŹ t basis.
BLIV MEDLEM PĂ&#x2026; WWW.LOBPA.DK ELLER RING TIL OS PĂ&#x2026; 7012 3012
verden
En fuld af
muligheder ghed
En Verden fuld af
Muligheder
Til protesebrugere! 6a [WN\_IZM \QT IVITa[M IN WX[\QTTQVOMV IN LQV XZW\M[M ,MV []JRMS\Q^M XZWKM[ P^WZ JIVLIOQ[\MV QVL[\QTTMZ LQV XZW\M[M MN\MZ ÂŚRMUsT MZNIZQVO WO LQVM QVX]\ SIV V] MZ[\I\\M[ IN MV WJRMS\Q^ XZWKM[ P^WZ ^WZM[ VaM [WN\_IZMXZWOZIU OQ^MZ NMMLJIKS \QT JIVLIOQ[\MV WU LMV SWZZMS\M WX[\QTTQVO ,M\ MZ [Us R][\MZQVOMZ LMZ [SIT \QT NWZ I\ Ns LQV XZW\M[M \QT I\ [SQN\M NZI OWL \QT XMZNMS\ WX[\QTTQVO ,] MZ ^MTSWUUMV \QT I\ SWV\IS\M W[# ^Q ^QT [s OMZVM LMTM ^WZM[ ^QLMV
Frederiksborggade 23 Sundholmsvej 73 klinik@bjn.dk
s
s
s
1360 København K
2300 København S
Telefon +45 33 11 85 57
WWW EGMONT HS DK
2%30%+4 UDVIKLER HELE MENNESKER
%GMONT (Â&#x2019;JSKOLEN TILBYDER ENE STĂ?ENDE MENNESKELIGE FAGLIGE OG FYSISKE RAMMER MIDT I SKOV EN OG UD TIL VANDET KUN KM FRA ÂąRHUS 6ORES MODERNE LYSE VÂ?RELSER ER ALLE HANDICAP EGNEDE %T SEMESTER INDEHOLDER STU DIETURE TEMAUGER KONCERTER FOREDRAG M M 6Â?LG MELLEM ELLER UGERS KURSUS FRA AUGUST ELLER ET UGERS KURSUS FRA JANUAR
"ESÂ&#x2019;G $ANMARKS MEST RUMMELIGE HÂ&#x2019;JSKOLE PĂ? WWW EGMONT HS DK
%LLER PĂ? 6ILLAVEJ (OU /DDER 4LF MAIL EGMONT HS DK
3OLIDARITET q -YNDIGHED q 6Â?RDIGHED
Se markedets største udvalg af el-scootere!
PTU HANDIKAPBILER OG KĂ&#x2DC;RESKOLE //
Besøg vor stand pü Forsknings- og Sundhedsdagen for rygmarvsskadede!
En god samarbejdspartner til sagsbehandling af bilansøgninger, gangtest, test i forhold til kørekort og bilvalg. Køreundervisningen foregür i specialindrettede skolevogne. www.ptu.dk/handicapbiler
"ORGERSTYRET 0ERSONLIG !SSISTANCE
OMSORG MED OMTANKE
6Â?LGER DU .AESBORG (ANDICAPSERVICE BETYDER DET
Â&#x201E; !T DU ER ARBEJDSLEDER I DET DAGLIGE
Â&#x201E; !T VI I ET AFTALT SAMARBEJDE UDSÂ&#x17E;GER OG UDVÂ?LGER HJÂ?LPERE INCL Až Â&#x17E;SERE
Â&#x201E; !T VI AFTALER SAMARBEJDET OM PERSONALEMÂ&#x17E;DER G VAGTPLANER Â&#x201E; !T .AESBORG (ANDICAPSERVICE SIKRER UDBETALING AF LÂ&#x17E;N M V
.AESBORG ! 3 HAR INDGkET OVERENSKOMST MED &/! 3YDSJÂ?LLAND ÂŻ EN SIKKERHED FOR ORDNEDE ARBEJDSFORHOLD
www.medema.dk - Tlf: 70 10 17 55
2INGSTEDGADE Â&#x201E; .Â?STVED TLF NAESBORG NAESBORG DK Â&#x201E; WWW NAESBORG DK
Ortos har eksisteret i 4 ĂĽr og har 3 etableret 6 klinikker - pĂĽ tvĂŚrs af landet 3 godt 40 medarbejdere 3 samarbejde med ďŹ&#x201A;ere af landets største sygehuse 3 14 af landets bedste bandagister
+86
.
'X QnU KDU IU LW Y G GLQ X VNDO Y DOJ EDQ Â GDJ OJH LVW
...sü noget har vi gjort rigtigt! Ortos leverer alle former for individuelt fremstillede, kropsbürne hjÌlpemidler ud fra en vision om at gøre det bedste bedre!
Ă&#x2026;RHUS AFDELING Graham Bells Vej 8 8200 Ă&#x2026;rhus N Telefon: 8622 0505 ESBJERG AFDELING Tømrervej 18-20 6710 Esbjerg Telefon 7656 4060 KOLDING AFDELING C.F. Tietgens Vej 10 6000 Kolding Telefon 7557 4060
Vejle
ODENSE AFDELING Børstenbindervej 12 5230 Odense M Telefon 6315 0505 BRĂ&#x2DC;NDBY AFDELING Sognevej 25, Bygning 87 2605 Brøndby Telefon 4353 0505 VEJLE AFDELING Vestre Engvej 56 7100 Vejle Telefon 7557 4060
LIVTAG #4 – 2011
A I
AKTUELLE KREDSARRANGEMENTER 45 På de kommende sider finder du en kalender over de aktiviteter i kredsene, der er aktuelle i perioden frem til næste nummer af Livtag, der udkommer d. 7. november. Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde dem i aktivitetskalenderen, som du modtog med Livtag nr. 3. Er kalenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, mda@ptu. dk, 3673 9028. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at kredsarrangementerne er åbne for alle aktive medlemmer, også selv om de arrangeres i en anden kreds, end den du er tilmeldt i. Husk blot at tilmelde dig.
Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt
PTU BORNHOLM
PTU NORDSJÆLLAND
30.september
Oktober-november
14. oktober
Frivillighedsdag
Ingen aktuelle arrangementer i perioden.
Teatertur
Tid: Fredag d. 30. september Sted: Nakskov og Nykøbing Falster
PTU FREDERIKSBERG 26. oktober Besøg på Frederiksberg Rådhus Tid: Onsdag d. 26. oktober kl. 13.00kl. 15.30-16.00 Sted: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Sideindgang med elevator på Frederiksberg Bredegade Tilmelding: Senest d. 21. oktober til H. Kallehauge: tlf. 3887 3711, hka@tdcadsl.dk
Tid: Fredag d. 14. oktober kl. 19:00. Dørene åbnes kl. 18:40 Sted: Teatret Bag Kroen, Ordruphøjvej 2, 2920 Charlottenlund Tilmelding: Senest d. 4. september til Helle Vibeke Christensen: 4040 2972, hvc@webspeed.dk
PTU ROSKILDE 11. oktober Generalforsamling
PTU KØBENHAVN Oktober-november Ingen aktuelle arrangementer i perioden.
PTU KØBENHAVNS OMEGN
Tid: Tirsdag d. 11. oktober 2011 Sted: Ølby Bibliotek, Ølby Center 53, 4600 Køge – tæt på Ølby Station Tilmelding: Senest d. 8. oktober 2011, hvis du vil deltage i spisningen. Ellen Ingrid Christiansen: tlf. 5682 1246, elleningrid@mail.dk
25. oktober Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 25. oktober kl. 18.00 Sted: Omsorgscentret Rosenlund, Mørhøjvej 336, 2730 Herlev Der udsendes separat indkaldelse til generalforsamlingen.
11. oktober Hvad gør Region Sjælland for de handicappede? Tid: Torsdag d. 11. oktober kl. 19.00-21.00 Sted: Seniorklubbernes Hus, P.M. Møllersvej 22, 4800 Nykøbing F Tilmelding: Senest d. 6. oktober til AnneLise Rossau: tlf. 5444 6302, 2276 5417, arossau@hotmail.com 8. november Hvad arbejder handicaprådene i kommunerne med? Tid: Tirsdag d. 8. november kl. 19.00-21.00 Sted: Hollænderhaven, Fuglebakken 3, 4760 Vordingborg Tilmelding: Senest d. 1. november til Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302, 2276 5417, arossau@hotmail.com
STORSTRØM 28. september
PTU VESTSJÆLLAND
Generalforsamling
12. oktober
Tid: Onsdag d. 28. september kl. 18.00 spisning. Kl. 19.00-21.00 generalforsamling Sted: Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1 E, 4760 Vordingborg Tilmelding: Senest d. 20. september til Anne-Lise Rossau: tlf. 5444 6302, 2276 5417, arossau@hotmail.com
Generalforsamling Tid: Onsdag d. 12. oktober kl. 18.00 Sted: Mørkøv Hallen. Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv Tilmelding: Senest d. 4. oktober til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 4585 3516, kaja.eiding@os.dk
LIVTAG #4 – 2011
Flerkredssamarbejde
Foredrag
Generalforsamling
46 9. november
8. oktober
19. november
Mortens Aften
Generalforsamling
Julefrokost
Tid: Onsdag d. 9. november kl. 18.00 Sted: Mørkøv Hallen, Skamstrupvej 7, 4440 Mørkøv Tilmelding: Senest d. 31. oktober til Kaja Brolykke Eiding, tlf. 4585 3516, kaja.eiding@os.dk
Tid: Lørdag d. 8. oktober kl. 12.00-17.00 Sted: Møllegården, Møllegade 1-5, 7800 Skive Tilmelding: Senest d. 3. oktober til Ghita Tougaard: tlf. 8664 3175, 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com
Tid: Lørdag d. 19. november 2011 kl. 12.00 Sted: Lønborggård, Lønborggårdvej 1-3, 6880 Tarm Tilmelding: Senest d. 1. november til Poul Ipsen: tlf. 9735 1411 eller ptumidtvestjylland@gmail.com mærket ”Julefrokost”
PTU FYN 26. september Generalforsamling og oplæg om handicap og aldring v/overlæge i PTU Lise Kay Tid: Mandag d. 26. september kl. 18.30ca. 21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Indbydelse udsendes særskilt. 11. oktober Cafémøde om erstatning og sagsbehandling, flex og jobtilskud (skånejob). Tid: Tirsdag d. 11. oktober kl. 18.30-21.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 28. september til Nina Breilich: tlf. 4124 6820, breilich954@hotmail.com
15. oktober Glatførekursus Tid: Lørdag d. 15. oktober kl. 9.30-15.00 Sted: Køreteknisk anlæg, Elsøvej 10, 7900 Nykøbing Mors Tilmelding: Senest d. 10. oktober til Gerda K. Hansen: tlf. 9772 3489, 2395 2289, mormor@dlgtele.dk 26. oktober Polio – den glemte sygdom ved overlæge Lise Kay og stamcellebehandling i Kina mod polio ved Søren Laursen Tid: Onsdag d. 26. oktober kl. 17.0022.00 Sted: Skovparken, Østergade 37, 7900 Nykøbing M Tilmelding: Senest d. 20. oktober til Ghita Tougaard: tlf. 8664 3175, 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com
5. november ”Amerikanske Billeder” diasshow af Jacob Holdt
PTU MIDTVEST JYLLAND
Tid: Lørdag d. 5. november kl. 14.0016.30 Sted: Kolding bibliotek, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 21. oktober til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, b.p.bjerre@privat.dk
Fra blå blink til rollator v /Heinz Svoldgaard Hvid
PTU MIDT THY MORS 28. september Foredrag om whiplash/piskesmæld med kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt Tid: Onsdag d. 28. september kl. 19.0021.00 Sted: Advokatfirmaet DAHL, Lundborgvej 18, 8800 Viborg Tilmelding: Senest d. 22. september til Ghita Tougaard: tlf. 8664 3175, 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com
5. oktober
Tid: Onsdag d. 5. oktober kl. 19.00-21.30 Sted: Herning HF og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tilmelding: Til dette arrangement, som er i samarbejde med Handi Aktiv Midt Vest, er der ingen tilmelding 27. oktober Arv og testamente v/advokat Karina Schmidt fra Advokathuset EsbjergBramming Tid: Torsdag d. 27. oktober kl. 19.00-21.30 Sted: Østergårds Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning Tilmelding: Senest d. 18. oktober til Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller ptumidtvestjylland@gmail.com
PTU NORDJYLLAND 4. oktober Generalforsamling og foredrag v/landsformand Holger Kallehauge om ’mit liv med polio.’ Tid: Tirsdag d. 4. oktober kl. 18.00 Sted: Kultur- og Foreningshuset, Trekanten Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Ø Tilmelding: Senest d. 25. september til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk, hvis du vil spise med.
PTU SYDVESTJYLLAND 3. oktober Generalforsamling og PTU’s direktør Philip Rendtorff om det sidste nye fra PTU Tid: Mandag d. 3. oktober kl. 18.00 Sted: Helle Hallen, Hellevej 27, 6818 Årre Tilmelding: Senest d. 26. september til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk 5. november ”Amerikanske Billeder” diasshow af Jacob Holdt Tid: Lørdag d. 5. november kl. 14.00-16.30 Sted: Kolding bibliotek, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 28. oktober til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk NB Rettelse: Julefrokost i PTU Sydvestjylland finder sted søndag d. 4. december og ikke mandag d. 5. december, som der ved en fejl står i aktivitetskalenderen.
Kursus
Motion
Socialt
LIVTAG #4 – 2011
Udflugt
47
PTU SØNDERJYLLAND
PTU VENDSYSSEL
5. november
3. oktober
10. oktober
”Amerikanske Billeder” diasshow af Jacob Holdt
Generalforsamling og foredrag af formand Holger Kallehauge
Kom og mød tidligere radiovært Jytte Dreyer
Tid: Lørdag d. 5. november kl. 14.00-16.30 Sted: Kolding bibliotek, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 28. oktober til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk
Tid: Mandag d. 3. oktober kl. 18.00-22.00 Sted: Vesterlund, Nordens Allé 21-23, 9800 Hjørring Tilmelding: Senest d. 25. oktober 2011 til Jonna Jacobsen: tlf. 9882 5617, fasanvej81@gmail.com eller Gurli Nielsen: tlf. 9843 4361, gurlinielsen@nordfiber.dk
Tid: Mandag d. 10. oktober kl. 19.0021.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 1. oktober til Ingelise Rohde: tlf. 2125 5859, flittiglise@skylinemail.dk
2. november
PTU TREKANTOMRÅDET 6. oktober Generalforsamling Tid: Torsdag d. 6. oktober kl. 19.00 Sted: Ellehøj, Ellehammersvej 8, Vejle Tilmelding: Senest d. 29. september til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk
Temaaften om erstatning for personskader v/advokat Anker Laden-Andersen Tid: Onsdag d. 2. november kl. 19.0022.00 Sted: Manegen, Sæby Kulturhus, Rådhuspladsen 2, 9300 Sæby Tilmelding: Senest d. 26. oktober til Jonna Jacobsen: tlf. 9882 5617, fasan81@gmail.com eller Betina Hansen: tlf. 5072 5696, simone31@turbopost.dk
3. november 3-retters menu med vin – efterårsdelikatesser
PTU ØSTJYLLAND
Tid: Torsdag d. 3. november kl. 18.00 Sted: Restauranten på Hansenberg, Skovvangen 28, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 20. oktober til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk
Cafemøde i Randers
5. november ”Amerikanske Billeder” diasshow af Jacob Holdt Tid: Lørdag d. 5. november kl. 14.00-16.30 Sted: Kolding bibliotek, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding Tilmelding: Senest d. 28. oktober til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, holind@mail.dk
29. september
Tid: Torsdag d. 29. september kl. 15.0017.30 i lokale 110 Sted: Randers Sundhedscenter, Vestervold 4, 8900 Randers C Tilmelding: Ingen – bare mød op! Programmet for arrangementet sættes på PTU Østjyllands hjemmeside og udsendes også som nyhedsbrev på mail. Forslag til emner kan sendes til Kirsten Karoff.
12. oktober Cafemøde i Silkeborg Tid: Torsdag d. 12. oktober kl. 15.0017.30 i lokale 2 Sted: Det nye medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest dagen før til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058, 2226 8069, Kirstenkaroff@hotmail.com 25. oktober Orientering om kropsbårne hjælpemidler og oplæg om PTU’s fremtidsvisioner v/ direktør Philip Rendtorff Tid: Tirsdag d. 25. oktober kl. 18.0021.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 15.oktober til Ingelise Rohde: tlf. 2125 5859 eller flittiglise@skylinemail.dk
6. oktober Glatføre/køreteknisk kursus Tid: Torsdag d. 6. oktober kl 15.00-19.00 Sted: Tradium, AMU-Centervej 2, Pederstrup, 8560 Kolind Tilmelding: Senest d. 28. september 2011 til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058, 2226 8069, Kirstenkaroff@hotmail.com
Læs mere om kredsenes arrangementer i aktivitetskalenderen eller på www.ptu.dk
LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 ¦ 2610 RØDOVRE ¦ WWW.PTU.DK
ID-NR.: 46544
HVEM ER PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: ¦ Gpscfesf wjml sfof gps qfstpofs nfe bmwpsmjhf tlbefs ¦ TuÀuuf nfemfnnfsof hfoofn s ehjwojoh- lvstfs og arrangementer ¦ TzomjhhÀsf ph pqmztf pn gpsfojohfot nfemfnnfs I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: ¦ Vmzllfttlbef ¦ Xijqmbtitlbef ¦ Szhnbswttlbef ¦ Qpmjptlbef PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.
VISITATION TIL BEHANDLING I PTU’S REHABILITERINGSCENTER
PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region Hovedstaden fører tilsyn med RehabiliteringsCentret og at der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i RehabiliteringsCentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge.
Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og RehabiliteringsCentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. RehabiliteringsCentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter. Læs mere på www.ptu.dk