Livtag # 2 2013 by UlykkesPatientForeningen

2 – 2013

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Livet har fået farver

– penslerne og musikken har givet Thomas Borghus fodfæste igen side 26

Kan fokus på vejrtrækning gøre en forskel? side 32

Status på pilotprojekt for whiplashramte side 8

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER: • • • •

Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger

• • • •

Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København

Århus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt_3.indd 1

07-08-2012 13:15:32

indhold

Sammen med dette nummer modtager du PTU's årsberetning for 2012

Mig og min træning

Status på pilotprojekt for w hiplashramte

Spørg løs

Hvad nu? Tiden efter BS og Outsiderne

Spørg18 løs Gode råd når du har kontakt med sundhedsvæsenet

Polio på vej mod udryddelse 21

Få indflydelse på kommunalvalget i år

Livet har fået farver

Et rigtigt liv med polio

32 Hvert nummer

Åndedrætsprojekt Kan fokus på vejrtrækning gøre en forskel

Kroppen råber hurra

Vejrtrækningstræning i fremtiden

Leder PTU’s partnere Opgavesiden Brevkasse Værd at vide Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 11 18 24 30 39 45

Har du været ude for Nårpersonskade? ulykken er ude... en

PTU’s advokatgruppe

Personskade

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 Muligheden erstatning beskæftiger kan være års erfaring, derfor udelukkende for både økonomien, sigafgørende med personskadeerstatning.

Gitte Møller Iversen

fremtiden og familien.

Kontakt os og få en gratis og Kontakt os, og få grundig vurdering af en din vurdering sag, af din eller læs sag, mereeller på: læs mere på

www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk

Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme Esbjerg . Herning . Skjern www.kirklarsen.dk Tlf. 70 22 66 60

Tlf. 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk .

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring HJÆLP TIL HJÆLP TIL

HJÆLPERSTATNING? TIL JÆLP TIL �� ERSTATNING? � ERSTATNING? RSTATNING?

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i:

��

Hardu duværet været udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har • udsat Erstatningskrav ved ulykker en tvist med dit forsikringsselskab? • Ulykkesforsikringer en tvist med dit forsikringsselskab? • Personforsikringer harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén én afvores vores specialister ved påpå Tal Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, med af specialister vedatatringe ringe Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller tlf.7015 7015 1000. Du Du kan også om osos påpå tlf. 1000. ogsålæse læsemere mere om Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk .. www.erstatningsspecialisten.dk

��

Har du været udsat for en ulykke, eller har du �� du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist �� Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og vist med dit forsikringsselskab? �� hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med �� ar stor erfaring med Personskadeerstatning og �� deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen per hvert år mere skadelidte med �� end � � ��2.000 �� Tlf. 70 15 10 00advokatfirmaer HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største medmed med én af vores specialister ved at ringe på 125125 ansatte, 48 somalle allesamarbejder samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf 48 jurister, jurister, som inden for for en lang KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ www.erstatningsspecialisten.dk �� række juridiske specialer. række juridiske specialer.mail@70151000.dk s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak �� WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk .

015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.

RÅDGIVNING - når skaden er sket

32 års erfaring 35

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer

Elmer &&Partnere yder rådgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmål efter enom person specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Elmer Partnere har 5 erfarne kan rådgive alle 125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang skade, uanset om den erefter opstået arbejde ellerDet i fritiden. repræsenterer væsentlige spørgsmål en på personskade. gælder overfor modudelukkende de skadelidte. Vi er 9 specialiserede advokater, 5 fuldmægtige, Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs række juridiske studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem specialer. med disse retsområder. mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Vi yder kun bistand til skadelidte. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

andKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med satte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE juridiske specialer. A D d V v O o K k A T t E e R r A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto r e ko n g e n sg A d e 23 b A g h u s et . 126 4 k b h k

telef A x 3367 6750 w w w. e l m e r - A d v. d k

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Telefon Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

LEDER // LIVTAG #2 – 2013

PTU sætter den lokale dagsorden – vær med til det I år er det valgår. Igen i år skal vi til stemmeurnerne. Denne gang gælder det valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Det er her, muligheden er til stede for at påvirke vores lokale politikere til at sikre gode vilkår for personer med handicap i kommunen og regionen. PTU er i partipolitisk henseende neutral. Vi samarbejder og påvirker de politikere, der vil fremme vores synspunkter mest muligt. Men et er at præge lokalpolitikerne i forbindelse med valget – et andet er muligheden for at øve indflydelse på de politiske beslutninger imellem valgene. Denne sidste situation vil jeg give nogle bud på her i min leder.

Indflydelse på lokale forhold I forbindelse med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, hvor kommunerne overtog de fleste opgaver på handicapområdet, blev der indført lovpligtige handicapråd og lokale beskæftigelsesråd. To råd, der hver især i valgperioden fik til opgave at drøfte og foreslå initiativer med relevans for handicapområdet i kommunen. Fælles for handicaprådet og beskæftigelsesrådet er, at den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer (DH) har et antal medlemmer i rådene. Med PTU’s medlemskab af DH har PTU mulighed for at sidde med ved bordet i de to råd og dermed øve en ikke uvæsentlig indflydelse på de lokale forhold for personer med handicap.

Handicaprådet har til opgave at drøfte spørgsmål af enhver relevans for handicappede i kommunen. Det betyder samtidig, at rådet skal have alle sager, der har betydning for personer med handicap forelagt til høring inden vedtagelse. Det gælder dog ikke personsager, hvorfor handicaprådets drøftelser er af mere generel karakter. Handicaprådet er sammensat af et antal medlemmer fra den lokale afdeling af DH og byrådspolitikere samt embedsmænd fra den kommunale forvaltning. Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver kommunens jobcenter og kommunalbestyrelsen i forhold til den lokale beskæftigelsesindsats og i særdeleshed i forhold til initiativer, der kan sikre et rummeligt arbejdsmarked. Det betyder, at rådet har til opgave at drøfte, hvordan personer med handicap kan inkluderes og fastholdes på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet er sammensat af to medlemmer fra den lokale DH-afdeling, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt borgmesteren som formand.

nisationer i DH, som har flest tillidsfolk siddende i handicaprådene og beskæftigelsesrådene. For PTU er denne deltagelse vigtig og af uvurderlig betydning for PTU’s mulighed for at påvirke den lokale handicappolitiske dagsorden. Det har kun kunnet lade sig gøre og kan kun i fremtiden lade sig gøre, fordi vi i PTU har så mange dygtige og engagerede frivillige, der ønsker at yde en indsats lokalt for personer med handicap. Vi skal imidlertid ikke sove på laurbærrene, hvorfor der herfra skal lyde en opfordring til at gøre sig gældende i den lokale DH-afdeling. Kun derved kan man bringes i spil i forhold til de nye udpegninger til handicapråd og beskæftigelsesråd fra 2014. Internt i PTU udbyder vi i foråret i år kurser netop om det lokale handicappolitiske arbejde, og her er der god mulighed for at blive klædt på til opgaverne i DH og de lokale råd. Så har du mod på det lokalpolitiske arbejde, så meld dig til – PTU har brug for dig!

Gør en indsats i din lokale DHafdeling Forudsætningen for at kunne deltage i handicaprådet og det lokale beskæftigelsesråd som repræsentant for personer med handicap er således, at man er indstillet af den lokale DH-afdeling. PTU har tradition for at sidde med i de to råd. Faktisk er PTU blandt de fem orga-

Janus Tarp Næstformand

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Søndergaard Oplag 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 10.6.2013 Deadline: Redaktion 29.4.2013 Annoncer 29.4.2013.

portræt: mig og min træning

// LIVTAG #2 – 2013

6 Af Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

”Det giver et kick at u ndervise andre – at opleve at de bliver ved med at komme gang på gang” For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. Livtag bringer en serie, hvor medlemmer fortæller om deres træning. Vi håber, det kan inspirere.

Kort om Cathrine: Cathrine Guldberg er 43 år, gift og har to børn. Da hun var 20 år brækkede hun ryggen i en skiulykke. Sådan træner hun: Cathrine trænede 3 gange om ugen før ulykken, og det gør hun stadig. ”Træning har altid været en del af mit liv. Jeg har det bedst, når jeg får trænet, men jeg er ikke fanatisk. Mine to piger kommer først,” siger Cathrine. Før ulykken dyrkede hun jazzballet og styrketræning. I dag er det mest overkroppen hun kan træne, og da hun er lammet i benene, gør hun det siddende. Men der er kommet en ny og væsentlig faktor til – Cathrine er selv blevet aerobictræner og har haft hold i de seneste 13 år. ”Det er en stor motivation for mig at se folk møde op og høre deres til bagemeldinger,” siger hun. Cathrine gik selv på et siddende aerobichold efter ulykken med en ikke-handicappet instruktør og var meget glad for det. Men hun be-

gyndte at overveje, om der ikke var en idé i, at hun som kørestolsbruger selv begyndte at undervise andre i en lignende situation. I 1998, da hun var på barselsorlov med sin ældste datter, var idéen modnet. Hun gik i gang med at uddanne sig til fitnesstræner og hyrede senere en personlig træner, der hjalp hende med at finde alle de øvelser, som er relevante for siddende aerobic. ”Det var en stor sejr for mig at komme i gang med at undervise,” siger Cathrine. I dag har hun hver søndag et hold i siddende aerobic i Lyngby Handicap idrætsforening, som er åbent for alle. Tirsdag efter arbejde underviser hun et lille hold, der er henvist via en fysioterapeut og fredag morgen prøver hun så selv at få tid til at træne inden ugens sidste arbejdsdag som kontorassistent. ”Udover at undervise holder jeg også meget af at træne alene. Jeg er ligesom i mit eget rum. Det er en perfekt start på en weekend for mig,” siger Cathrine.

Reelt træner hun stadig 3 gange om ugen, for hun gør alle øvelser med, når der knokles på holdene. Og ud over glæden ved at se andre udvikle sig g iver det hende selv en følelse af velvære og energi at træne. ”Jeg sidder jo meget stille, fordi jeg slet ikke kan gå, så jeg har brug for at træne min overkrop. Jeg nyder, at jeg ikke er overvægtig, selv om jeg har født to børn og sidder i kørestol,” siger hun. Cathrine har igennem flere år arbejdet på at lave en dvd med instruktion til siddende aerobic og den kom på gaden i foråret 2012. Hendes næste drøm er at lave en dvd med latinøvelser fra kørestol og på lang sigt, når børnene er flyttet hjemmefra, vil hun gerne udvide sin træning med yoga eller pilates og på den måde arbejde mere med mental træning. ”Men lige nu prioriterer jeg at være sammen med familien, så der skal ikke puttes mere træning ind i programmet,” siger hun.

LIVTAG #5 – 2012

”Jeg sidder jo meget stille, 7 fordi jeg slet ikke kan gå, så jeg har brug for at træne min overkrop (...)” siger Cathrine Guldberg

LIVTAG #2 – 2013

De første patienter i PTU’s tværfaglige pilotprojekt for whiplashramte er nu ved at være igennem forløbet, og teamet bag projektet er blevet mange erfaringer rigere. Her kan du læse om status på projektet.

Smerte Livet

Status på pilotprojekt for whiplashramte Af Mette Baungaard Jakobsen, pressemedarbejder, PTU illustration Essensen

Livet Smerte

Som tidligere beskrevet i Livtag, har PTU igennem et par måneder kørt et tværfagligt pilotprojekt for whiplashramte. Formålet med projektet har været at få afprøvet ideer, samle erfaring og viden med henblik på at udvikle et tværfagligt tilbud til whiplashskadede. Projektet afsluttede i midten af marts sin sidste pilotpatient, og forløbet har gjort såvel patienter som personale meget klogere på, hvordan det fremtidige tilbud skal skrues sammen.

Stærk tværfaglig indsats til gavn for alle Fire whiplashramte har ageret testpiloter i projektet, og over et forløb på fire uger har de mødt en bred vifte af PTU’s sundhedsfaglige personale. Netop de tværfaglige kræfter og den synergieffekt, en sådan indsats skaber, er helt oplagt at bruge i forsøget på at udrede whiplashpatienter på bedst mulig vis. For deres udfordringer er ofte meget komplekse og forskelligartede fra patient til patient. Individuelle afklaringsforløb er derfor den eneste farbare vej, men også en meget ressourcekrævende en af slagsen.

Og netop ressourcer er et nøgleord i forbindelse med etableringen af whiplashtilbuddet. For mange whiplashramte har deres skade været ensbetydende med tab af arbejdsevne, og tilbuddet sigter derfor mod kommuner og forsikringsselskaber. Som centerchef, Britta Quistgaard, udtrykker det: ”En ting er sikkert – der mangler et specialiseret tilbud til whiplashramte. Det er en målgruppe, som er hårdt ramt, fordi sygdomsbilledet er komplekst, og afklaringen derfor er meget svær. Men der er muligheder for hjælp, hvis man tilbyder en tværfaglig indsats. Det er helt sikkert vejen frem.” For teamet bag pilotprojektet venter nu en masse evaluering og opsamling på al den viden, de har indsamlet de forgangne måneder, før end det færdige tilbud går i luften i forsommeren 2013. Læs meget mere om, hvordan det endelige tilbud bliver skruet sammen i næste nummer af Livtag.

LIVTAG #2 – 2013

Spørg løs

Af Merete Bertelsen, fysioterapeut

og kvalitetskoordinator, PTU

Gode råd når du har kontakt med sundhedsvæsenet

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for at øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. På hjemmesiden www.sikkerpatient.dk er der mange gode råd om, hvordan du som patient selv kan medvirke til at øge sikkerheden i forbindelse med din behandling. Blandt andet ved at have pårørende med til samtalerne og ved at forberede sig grundigt inden, du skal til undersøgelse eller behandling hos din læge eller på hospital. Ofte får man ikke spurgt, om alt det man havde planlagt, og nogle gange kommer man først i tanke om spørgsmålene, når man er kommet hjem. På den nye hjemmeside www.sikkerpatient.dk kan du blandt meget andet finde det nye redskab ”Spørg løs”, læse andres erfaringer med at være aktive patienter samt finde relevante links. ”Spørg løs” er et online program, hvor der er en masse spørgsmål, du kan stille til din behandler. Her kan du klikke på de spørgsmål, du mener kan være relevante at stille i netop din egen situation, og til sidst kan du sende spørgsmålslisten til dig selv, hvorefter du kan printe den ud og tage med til behandleren. På hjemmesiden kan du også bestille spørgsmålsguiden som en fysisk mappe.

Tag en pårørende med. Sørg for at have en pårørende med, der kan lytte, skrive ned og stille de spørgsmål, du selv måske glemmer. Spørg personalet, hvornår der skal tages beslutninger om din behandling, så dine pårørende er med på rette tid og sted.

Kend din sygehistorie. Skriv ned, hvilke sygdomme du tidligere har været i behandling for, hvilke operationer du har været igennem, og hvilken medicin du tager. Så kan du lettere huske at få givet personalet de vigtige informationer hver gang.

Hvad er næste skridt? Kend det næste skridt i behandlingen, indlæggelsen eller undersøgelserne. Mange har glæde af at vide, hvad man venter på og hvad planen er. Så bliver det også lettere at tage dine pårørende med på råd.

Spørg løs. Spørg til du får svar. Gentag eventuelt svaret med dine egne ord. Så undgår du misforståelser og husker informationen bedre. Brug gerne ”spørg løs” programmet eller mappen.

LIVTAG #2 – 2013

At bygge handicapbiler er en tillidssag Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker. Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . info@ribekarosseri.dk . www.ribekarosseri.dk

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

Velkommen hos Bandagist Jan Nielsen

Som leverandør af helhedsløsninger sikrer P.P. Handicapservice ApS, at borgere modtager den omsorg som forventes af offentlige myndigheder og borgerne selv. Vi tager ansvaret for etableringen og driften af hjælperteams til borgere med funktionsnedsættelser. Det er vigtigt for os, at der genereres værdi for borgerne igennem trygge og stabile rammer og livskvalitet, samt at offentlige myndigheder oplever at P.P. Handicapservice ApS udgør et seriøst og effektivt bidrag på Social- og Sundhedsområdet.

Handicapservice I vores afdeling for Handicapservice rekrutterer og formidler vi hjælpere til handicappede. Vi registrerer alle vores medarbejderes faglige såvel som sociale kompetencer i vores jobdatabase. Vi har alle typer af personale registreret i vores database, der således omfatter sygeplejersker, SOSU-assistenter og almindelige sygehjælpere samt specialuddannet personale. Vi kan derfor tilbyde dig et stort udvalg af hjælpere, hvor vi på forhånd har lavet en kvalificering.

BPA-ydelser

(Borgerstyret Personlig Assistance) Vi yder hjælp til borgere med et behov for praktisk hjælp og pleje jf. Servicelovens §95 og §96.

STU-uddannelse

(Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) P.P. Handicapservice ApS kan tilbyde STU-uddannelse, som er for unge mellem 15 og 25 år med handicap og særlige behov.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder

Vikarservice Alle der har en bevilling fra kommunen kan benytte vores vikarservice. Hvis man ikke har en bevilling fra kommunen kan man stadig benytte os, men man betaler da selv for ydelsen. Derudover tilbyder vi også ydelsen til institutioner og plejehjem, som ved sygdom eller ferie mangler ekstra mandskab.

Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler

Alle vores ydelser leveres med basis i vores værdinormer, der bygger på:

Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst

· Engagement · Omsorg · Respekt · Kvalitet

muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde lægger vi

· Ansvar · Fleksibilitet · Livskvalitet · Stabilitet

Sociale ydelser baseret på erfaring - vi har været i branchen i over 10 år!

P.P. Handicapservice ApS

stor vægt på simple og intelligente løsninger. Kontakt os for information eller se www.bjn.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Ko n t o r t i d e r : M a n d a g t i l t o r s d a g 8 . 3 0 - 1 6 . 0 0 / Fre d a g 8 . 3 0 - 1 5 . 0 0

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

LIVTAG #2 – 2013

Bliv partner med PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: top partner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

erhvervs

partnere

• Logo, tekst og link på www.ptu.dk • Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) • Et diplom • PTU’s magasin Livtag • Erhvervspartner koster 10.000 kr. pr. år ex. moms

top partnere

• • • • •

Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer • Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag • PTU’s magasin Livtag • Toppartner koster 18.000 kr. pr. år ex. moms

Sådan bliver du PTU-Partner: Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

top partnere

erhvervs

partnere

P.P.

Handicapservice ApS

LIVTAG #2 – 2013

Af Merete Rømer Engel, journalist — foto Pressefoto fra TV2

Hvad nu? Tiden efter BS og Outsiderne

De to PTU'ere Jonathan Richter og Susanne Nielsen fortæller her nogle måneder efter hjemkomsten fra Afrika om igen at ramme hverdagen, og om hvorvidt de fik noget langtidsholdbart ud af at deltage i TV2-programmerne.

LIVTAG #2 – 2013

At mærke at man ikke har ændret personlighed og stadig har de samme værdier og måder at reagere på. Det har for både Susanne og Jonas været det største udbytte.

Den tidligere professionelle fodboldspiller Jonathan Richter og den tidligere butikschef Susanne Nielsen kendte allerede hinanden, før de drog på en måneds meget anderledes ’ferie’ i Afrika med tidligere elitesoldat BS Christiansen, lægen Morten Blomgren og de øvrige otte ’outsidere’ med forskellige handicaps. Susanne og Jonas, som han kalder sig, bor nemlig meget tæt på hinanden på Frederiksberg og træner begge i PTU i Rødovre. ”Vi har mødtes på den lokale café et par gange, og Susanne fik mig med på en fantastisk skitur med DHI (Dansk

Handicap Idræt) sidste år. Hun har virkelig været god til at skubbe til mig,” siger Jonas. De to har ikke rigtig mødtes siden, de i oktober kom hjem fra Afrika. De har haft travlt med hvert deres. Susanne er ved at starte et rejsebureau med tilgængelighed i fokus sammen med en kollega, og Jonas læser HF og er, som han selv udtrykker det: ’Ikke så god til det med at holde kontakten.’ Men denne frostklare tirsdag aften, hvor LIVTAGs udsendte har sat de to stævne hjemme hos Susanne, er det tydeligt, at de kunne snakke om oplevelserne i Afrika i timevis. Om strabadserne og sammenholdet og løverne, som de hørte fra deres telte om natten. ”Det lød præcis som om, de stod lige bagved teltet, men i virkeligheden var de 200 meter væk,” fortæller Susanne. De ser begge tilbage på turen som noget helt enestående i deres liv og samtidig som den ultimative udfordring. De vidste hver især, at de skulle gennemleve nogle meget hårde ting både fysisk og mentalt på vandringen gennem Namibias ørken, en bid af Zambia og med Victoriasøens dramatiske vandfald som endemål.

LIVTAG #2 – 2013

BS og Outsiderne Du kan læse facts om både Susanne, Jonas og de otte andre deltagere samt noget om baggrunden for ekspeditionen på www.tv2.dk Her kan du også se udsendelserne, hvis du ikke allerede har set dem (men det kræver desværre et abonnement på Tv2play).

Det mest skræmmende

ulykke, men en konfrontation var selvfølgelig også skræmmende. ”Der var en mur, jeg blev ved med at rende panden imod. Nu bagefter kan jeg se, at jeg ubevidst havde pakket min smerte ind, fordi der var så meget andet, jeg skulle koncentrere mig om efter ulykken. Jeg var nødt til at være stærk i kampen mod kommunen for at undgå at komme på plejehjem og for at blive godkendt til mens der samtidig var gen”Jeg tudede rigtig meget på toppen af den klit. Jeg fleksjob, optræningen, som skulle passes. Men var så bange for at slippe kontrollen og igen lægge jeg vidste, at i Afrika ville jeg blive tvunget til at konfrontere mig med mit liv i andres hænder..." ulykken,” siger Susanne.

For Jonas var det mest skræmmende forud for turen og en stor del af tiden i Afrika ikke bare, om han kunne gennemføre med sin benprotese men på et mere eksistentielt plan, om han kunne genfinde sit konkurrencegen. Det gen, der sammen med hans fodboldtalent har fyldt det meste af hans liv indtil for tre år siden, da han blev ramt af et lyn på fodboldbanen, lå

i koma i 11 dage og bagefter fik amputeret sit ene ben. ”Konkurrencementaliteten og den energi og kraft, der er i den, har været en meget stor del af min identitet. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne finde den kraft igen. At jeg ville give op og begynde at tude. Det ville jeg næsten ikke kunne bære, for det ville betyde, at jeg havde mistet en stor del af det, der er mig,” siger Jonas. Susanne var også bange men på en anden måde. Hun længtes efter at blive konfronteret med nogle ting, som hverken hun selv, venner og familie eller en psykolog havde kunnet få hul på i de fem år, der var gået siden hendes

Susannes nødvendige konfrontation Og Susanne blev konfronteret med ulykken allerede i det første afsnit af BS & Outsiderne. Langt ude i Namibias ørken befinder det i alt 12 mand store hold sig på toppen af en kæmpe sandklit. Den skal de ned ad, og for Susanne er det ikke bare en almindelig middelstor udfordring. Her og senere på turen, hvor hun skal ud af kørestolen og med hjælp fra de andre samt sikkerhedsline klatre op ad en klippevæg, konfronteres hun med den angst, der stammer fra ulykken. Den gang for fem år siden til et teambuilding-arrangement på arbejdspladsen stolede hun på en mand, der nikkede ja,

LIVTAG #2 – 2013

da hun stoppede op og blev usikker og bange højt oppe i luften. Et nik der for hende betød, at hun roligt kunne fortsætte. Men det gik galt, og Susanne faldt fem meter ned, fik en rygmarvsskade og brækkede ryggen. Der ude i Namibias ørken, befandt hun sig igen højt oppe og skulle stole på, at hendes holdkammerater kunne få hende sikkert ned ad klitten i kørestolen med diverse tov og samarbejde. ”Jeg tudede rigtig meget på toppen af den klit. Jeg var så bange for at slippe kontrollen og igen lægge mit liv i andres hænder. Men jeg var nødt til det, og for første gang turde jeg konfrontere mig selv med ulykken. Jeg så billeder og huskede, hvad folk sagde, da jeg dengang lå på jorden. Jeg brød igennem den mur, som længe havde ødelagt så meget,” fortæller Susanne.

Jonas' kamp for at gennemføre Jonas kamp startede for alvor, da der i et af midterprogrammerne gik hul på en vabel på hans fod. Ekspeditionens læge tilså og behandlede den hver dag og tog løbende stilling til, om Jonas kunne gennemføre turen eller måtte udgå. Han fik i nogle dage forbud mod at gå selv og måtte sidde i en vogn, som blev sat fast bag Susannes kørestol. ”Det var en øjenåbner for mig at skulle sidde passivt og lade mig skubbe af de andre, som svedte og var udmattede. Jeg følte mig til besvær og var hele tiden opmærksom på, om

de i deres mimik viste tegn på, at de var trætte af mig,” fortæller Jonas. Det var altså for ham overraskende anstrengende mentalt ikke at kunne bidrage fysisk i nogle dage. Og Susanne lytter interesseret, for netop denne erfaring har hun, som før ulykken var en meget aktiv sportskvinde, også gjort sig. ”Det er svært ikke at kunne deltage og bidrage til det hele, især når man har været vant til altid at være den, der gjorde ting og organiserede,” siger hun.

At få sit gamle jeg tilbage Men tilbage til Jonas' kamp for at genfinde sit konkurrencegen og sin fightervilje for fuld styrke. ”Det lykkedes. Jeg gennemførte, og jeg oplevede, at jeg stadig havde konkurrencegenet. Jeg fik ligesom noget af mit gamle jeg tilbage. Det gør, at jeg i dag ser mig selv mindre som offer, end jeg gjorde, da vi tog til Afrika. Det betyder rigtig meget for mig,” siger Jonas. Også for Susanne blev ekspeditionen det gennembrud, der ifølge hende selv skulle til for, at hun kunne håndtere følelserne omkring ulykken. ”For mig er det noget med, at jeg i dag kan sige: Det er ok at være der, hvor jeg er. Andre mennesker respekterer mig og kan lide mig, som den jeg er. Og det er ok,

LIVTAG #2 – 2013

at jeg beder om hjælp. Jeg har mærket, at jeg inderst inde er den samme som før,” siger hun. Det der med at få noget af sit gamle jeg tilbage. At mærke at man ikke har ændret personlighed og stadig har de samme værdier og måder at reagere på. Det har for både Susanne og Jonas været det allerstørste udbytte ved at deltage i tv-programmerne. Og noget af det, der efterfølgende glædede dem mest, var deres nære venners og families kommentarer, som netop gik på, at de ligesom havde genfundet noget af deres gamle jeg derude i den namibiske ørken. ”Min tvillingebror sagde, at han i slutningen af programmerne kunne se den gamle konstruktive Jonas. Det kan han stadigvæk, og jeg kunne selv se, at jeg stadig var den måske nok lidt konfliktsky men tolerante Jonas, som jeg også var før ulykken. Det gjorde mig meget glad. Jeg var mange for at blive en bitter mand,” siger Jonas. ”Min familie sagde, da jeg kom hjem, at det var som om, de har fået den gamle Sus tilbage. Selv følte jeg også, at jeg havde fundet mit gamle jeg,” siger Susanne.

”Handicappet” er ikke længere et nedladende ord Det er tydeligt, at både Jonas og Susanne oplever, at strabadserne med BS og de otte andre handicappede deltagere har været et vendepunkt for dem. Men kunne det samme

resultat ikke være opnået uden de grænseoverskridende oplevelser for åben tv-skærm. Langt fra alle vil jo have mod på eller mulighed for at tage sådan en tur? ”Jeg kunne måske være brudt igennem den mur på andre måder, men det ville have taget meget længere tid. Dernede i ørkenen havde jeg dels ikke nogen mulighed for at slippe uden om konfrontationen, og dels virkede det meget trygt at være blandt andre, der også havde et handicap og derfor forstod ens kampe på en anden måde,” siger Susanne. Og Jonas er helt enig. Han lægger vægt på, at det tætte samvær med de andre deltagere i en hel måned har givet ham en masse. Så han opfordrer andre, der ikke lige kan komme med på en tur med BS, til at indgå i et fællesskab med andre med et handicap, fordi man har en masse fælles erfaringer at bygge på. ”Før jeg tog af sted opfattede jeg ordet handicappet som nedladende, sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg er en del af den gruppe, og vi kan bruge hinanden,” siger han. Susanne har også fået en anden oplevelse af ordet handicappet ved at opleve, hvordan de andre tacklede deres forskellige handicaps. ”Jeg har tænkt en del over, hvordan det må være at være henholdsvis blind og døv, som nogle af deltagerne var det.

LIVTAG #2 – 2013

Hun tror på, at programmerne giver en form for indblik i, hvordan det er at have et handicap og på den måde kan være med til at rydde nogle fordomme ad vejen. ”Det er måske ikke så tabubelagt at se en stum mere,” siger Jonas. ”Det bliver måske tydeligt, at vi 10 bare er almindelige mennesker, der har været ude for nogle ting,” siger Susanne.

og det bliver lettere henholdsvis at arbejde og studere. De håber begge to, at udsendelserne har givet seerne et lidt mere nuanceret billede af mennesker med et handicap. Og nej, de tror ikke, at programmerne kan misbruges af politikere i sparehumør, der nu kan sige: ”Jamen de kan gå gennem Namibia, så kan de også klare sig med mindre hjælp i hverdagen, end de får nu. ”Så har politikerne i hvert fald ikke set programmerne ordentligt. For det er jo netop tydeligt, at hvis man skal have mennesker til at yde deres bedste, så skal rammerne også være i orden. Jeg havde jo den allerbedste protese på, vi havde nogle helt fantastiske kvalitetskørestole og en dygtig læge med hele vejen,” siger Jonas. Og Susanne er enig. Hun tror på, at programmerne giver en form for indblik i, hvordan det er at have et handicap og på den måde kan være med til at rydde nogle fordomme ad vejen. ”Det er måske ikke så tabubelagt at se en stum mere,” siger Jonas. ”Det bliver måske tydeligt, at vi 10 bare er almindelige mennesker, der har været ude for nogle ting,” siger Susanne.

Next stop – Silkeborgsøerne

Det var spændende at prøve at sætte sig ind i de andres liv,” siger Susanne. Jonas oplever at have fået flere nuancer og facetter på tilværelsen. ”Jeg er blevet klar over, at jeg er nødt til selv at acceptere min situation, hvis jeg fx skal kunne tage imod ros. Ellers vil jeg altid tænke: ’...mener han nu det, eller er det bare noget han siger, fordi han har ondt af mig?’”

Programmerne og sparsommelige politikere

De indrømmer også, at ingen af dem fra starten var så begejstrede for programmets titel. ”Outsider er jo et negativt ladet ord,” siger Susanne. Det siges et sted i programrækken, at en outsider er en, der kan noget, men som ingen regner med. Følte I jer sådan? ”Nej ikke rigtig, og vi kæmpede netop for ikke at blive sat i bås. Men vi kunne jo godt se, at de skulle have en fængende titel, der måske provokerede lidt,” siger Jonas. Men de er enige om, at udsendelserne blev gode. ”Man ser os gå gennem kriser og sejre, men det er det, vi får ud af det, som er i fokus. Der er en udvikling i det og en bagtanke med alt, hvad vi skal igennem,” siger Jonas. Ingen af dem har på nogen måde fortrudt, at de tog med til Afrika og optrådte på TV2 otte tirsdage i den bed-

En anden ting, som de to er enige om, er, at de er blevet bedre til er at sige pyt. ”Hvis jeg ikke ”Hvis jeg ikke når min bus, så bliver jeg ikke længere mørk når min bus, så bliver jeg ikke lænindeni, fordi jeg ikke kan løbe så stærkt. Jeg skulle bare være gere mørk indeni, gået tidligere hjemmefra, så er den ikke længere,” siger Jonas fordi jeg ikke kan løbe så stærkt. ste sendetid. Og Susanne og Jonas snakker om at lave Jeg skulle bare være gået tidligere hjemmefra, så er den ikke noget efterhygge med BS og de andre. længere,” siger Jonas. ”Vi kunne tage en weekend til Silkeborgsøerne, ro ”Jeg er blevet mere overbærende og bevidst om mine kano og hygge,” foreslår Susanne. styrker,” siger Susanne. ”Ja bare til Silkeborgsøerne, den er jeg med på,” siger Og denne lidt lettere tilgang til tilværelsen nyder de begJonas. Og ser meget lettet ud over, at det ikke er Afrika igen. ge at have fået igen. Det gør simpelthen hverdagen rarere,

opgavesiden

// LIVTAG #2 – 2013 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Malene Klintskov Skude 2. Inge Hansen 3. Irene Krydsfeldt

Præmierne er: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By:

Løsningen indsendes senest den 29. april 2013 Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk

HVORDAN KAN JEG ….

LOBPA ER SVARET

… lovligt planlægge døgnvagter - også flere døgn i træk? … give mine hjælpere trygge løn- og ansættelsesvilkår? … beholde selvbestemmelsen og slippe for besværet som arbejdsgiver? … holde mig opdateret om love og regler for BPA-modtagere? … støtte arbejdet for bedre vilkår for alle med BPA?

I LOBPA bliver du omfattet af en godkendt arbejdstidsaftale LOBPA er underlagt overenskomsten for handicaphjælpere (FOA/3F) LOBPA er borgerstyret og demokratisk – og professionel arbejdsgiver LOBPA har et team af konsulenter, der kender paragrafferne For et kontingent på 100 kr. kan du blive medlem i LOBPA

VI ARBEJDER FOR DIG OG DIN BPA – MØD LOBPA’S BESTYRELSE PÅ WWW.LOBPA.DK FIND OS PÅ FACEBOOK

LIVTAG #2 – 2013

2 9 9 8 8 4 3 7 2 6 1 5 4 9 3 6 7 1 FRANSK HORN

FLOKKE

6 1 7 6 8 4

3 9 8 1 2 7 6 3

UMBERTO FARTØJER -?

2 9 2 1 5 4 9 8 6 43 4 9 2 8 4 1 3 95 2 1 2 3 7 2 8 1 7 9 6 1 78 9 1 9 8 5 26 25 2 4 9 38 8 4 7 62 3 8 7 6 7 47 9 3 3 8 1 8 8 6 LIGEVÆGT

TØJ

PRESTIASPIPARTIKEL LINDRING GEMODEL RANTEN

TILTALE

-? HOWARD DOKUMENTER

CREME MUSIK

ARBEJDSHOLD

FORNEMMES

MUSIKER

DANSK BY SKÆREOST

LERTØJ KRAMPETRÆKNINGER -? CRUZ

KLIPPE MUSKELSMERTE FUGL SUTTE

TRÆ

FUGLE

HANKEN

HENSIGT SPILD HAMMERSHUS

SOJAPRODUKT

STORBY

RÆKKE

KLEMME

MIDT I QUEENS

SE SKÆVT SKARNSKNÆGT

TIDSMÅLER PLANLØSE

TRÆBYGNING

POPLER

EGEN

STIVEREN

AFKRÆFTELSE

FORUROLIGEDE UDGØR UBUNDEN

SERVICEDEL

NATURTALENT

VANDOMRÅDET

SANDAL STOLTHED OPSÆTNING

KATTELOKKENAVN FORDEL

REGION

SKAL SERUM I FLERTAL

ANKE

TRÆFFES

SKÆNKE

FORETAGER SÆRPRÆGET LANDEKODE

PLANTE ARTIKEL

9 HUSKE

MORALSK

FLODLEJE!?

SPÆNER

GRÆSK BOGSTAV INDSKYDELSE EKSPLOSIV

NUL

VAR I AGTELSE HANDLEN

SIDDEMØBEL

MALM

MOSEBØGERNE

BLANDEDE KORT ANGREB

4 9

LIVTAG #2 – 2013

Nyhed i Danmark Kun hos Langhøj

Lüneborg Hede, 3. - 7. juni Med base i Bad Bevensen oplever vi bl.a. både storbyliv og hedelandskab, en meget særpræget banegård og myriader af orkiedeer! 5 dage / halvpension . . . . . . . . . . . . . kr. 5.850,-

NuDrive – for dig der vil selv Brug drivarme i stedet for drivringe for mere selvstændighed og nemmere håndtering

Hvor vil I gerne hen? Hvis I er en gruppe / lokalforening, der gerne vil afsted på en tur eller udflugt, hjælper vi gerne med planlægningen! Obs! Der er stadig muligheder fra juli til oktober.

• Brug færre kræ�er • Skån skuldre og håndled • 50% mere kra� �l s�gninger og ujævnt terræn • Kør hur�gere på ﬂad strækning • Ingen våde og beskidte drivringe • Indbygget bremse • Klikkes nemt af og på • Ingen ba�erier eller elektronik • Passer på alle manuelle kørestole

Ring og hør nærmere eller få inspiration til den næste tur på: www.liftbusrejser.dk ...

Kontakt vores fysioterapeut Mar�n for en demonstra�on på tlf. 20 77 52 38 eller mail mar�n@langhoej.dk

TLF. 66 11 31 31 WWW.LIFTBUSREJSER.DK • INFO@BERGHOLDT.DK

Se mere på www.langhoej.dk

Mangler du en bil tilpasset AALBORG

HERNING

dine behov?

AARHUS

KØBENHAVN RIBE

Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på biler og meget mere på vores hjemmeside:

ODENSE

Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget mere på vores Facebook:

handicare.dk/auto-danmark

facebook.com/ handicareautodanmark

Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut. Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private! Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet! HERNING

KØB ENHAV N

AALBORG

RIBE

AARHUS

ODENSE

Baggeskærvej 48

Park Allé 289 G

Fabriksparken 3

Industrivej 22

Bredskiftevej 6 A

Hvidkærvej 39

DK-7400 Herning

DK-2605 Brøndby

DK-9230 Svenstrup

DK-6760 Ribe

DK-8210 Aarhus V

DK-5250 Odense SV

+45 97 12 96 22

+45 43 20 57 00

+45 96 96 15 22

+45 76 88 18 00

+45 87 31 46 00

+45 63 15 20 00

LIVTAG #2 – 2013

Af H. Kallehauge, formand for PTU

Verdenssundheds organisationen (WHO) ved tog den 1 4. december 2012 en slutstrategi for polio udryddelse for 2013-2018.

Polio på vej mod udryddelse De tre sidste lande, hvor polioepidemier stadig forekommer, er Nigeria, Pakistan og Afghanistan. I hvert af disse lande arbejdes der med strategier og kampagner på regeringsplan for poliobekæmpelse. Antallet af rapporterede poliotilfælde er på globalt plan i 2012 ifølge WHO helt nede på 181 tilfælde. I Nigeria er antallet dog højere end året før, en stigning på 140 % med risiko for spredning til Mali og hele Vestafrika. Slutkampagnen, som WHO vedtog i december, fokuserer på områder, der er forsømt rent geografisk, omvandrende befolkningsgrupper som nomader, flygtninge og områder, som er usikre på grund af borgerkrig og terroraktioner, bl.a. i Pakistan, Afghanistan og Somalia.

Modstand mod Poliovaccination

besluttet, at Taleban ikke skal forhindre vaccination mod polio, men hvornår dette er muligt er usikkert.

Polio – på et kendt feriemål. Som en yderligere udfordring forlød det for nyligt, at der er fundet polio i Cairo. Egypten besøges hvert år af mere end 3 millioner europæiske turister. Selvom polio ikke forekommer overalt i landet, må det give anledning til bekymring, at nye poliotilfælde er konstateret i Cairo. Men der er sat ind med vaccination på fuld kraft – også tidligere vaccinerede børn og unge vaccineres igen.

2013 er dog ikke begyndt godt, hvad angår bekæmpelsen af polio. Den store indsats, som WHO, UNICEF, Rotary og Bill and Melinda Gates Foundation har ydet og fortsat yder, har fået en ny og farlig modstander i Taleban. Kampen mod polio er ved at blive en krig, hvor ofrene ikke længere alene er børn og unge, men Taleban beskylder vaccinationsholdene for at også dem, der skal redde dem. være spioner for USA og udbreder rygter om, at Taleban har krævet al poliovaccination standset, hvis ikke de amerikanske vaccination inficerer børnene med HIV-virus og droneangreb ophører. Taleban beskylgør dem sterile. der vaccinationsholdene for at være spioner for USA og udbreder rygter om, at vaccination inficerer børnene med HIV-virus og gør dem sterile. Det var de Kampen mod polio er desværre stadig samme rygter, man spredte fra islamistisk side i den nordlige del af Nigeria. Herfra nogen vej fra målet om total udrydspredte polio sig hurtigt til flere nabolande for to år siden. delse, men forhåbentligt vil WHO’s I december 2012 skød pakistanske Talebanfolk på motorcykel 9 sundhedsarslutstrategi for polioudryddelse føre til, bejdere og yderligere 6 den 1. januar 2013, heraf flere helt unge kvinder, som var i at hele verden senest i 2018 kan erklægang med at vaccinere børn på åben gade. res fri for polio. WHO har besluttet indtil videre at standse vaccinationsprogrammerne, indtil sikkerheden for sundhedsmedarbejderne kan garanteres. Pakistans præsident har Kilde: Time, 14. januar 2013

LIVTAG #2 – 2013

Af H. Kallehauge, formand for PTU

Få indflydelse på kommunalvalget i år

Til november i år skal vi have kommunalvalg. Valget handler også om mennesker med handi cap. Vi er også vælgere – men ikke på samme parti. Vor fælles interesse er ikke partipolitisk bestemt. Den drejer sig om handicappolitik og dermed om velfærd på handicapområdet. Hvis vi ikke er aktive og melder os på banen og gør vore ønsker klare, risikerer vi, at man glemmer os. Vi er jo et mindretal, og en ting er helt sik ker, hvis vi ikke selv gør os synlige som vælger gruppe, så bliver vi overset.

Hvad kan vi gøre? PTU vil som ved tidligere kommunalvalg udarbejde noget materiale, som alle kredsbestyrelsesmedlemmer vil få tilsendt. Det vil omfatte både gode råd om, hvordan man får kommunalpolitikere i tale og spørgsmål, man kan stille både mundtligt ved vælgermøder og skriftligt, bl.a. nu på nettet. Det digitale medie skal vi naturligvis benytte. Det er jo nemmere, hurtigere og meget mere overkommeligt end at gå til mange vælgermøder. Men begge metoder skal anvendes.

Hvad mener kommunerne? Hvad siger kommunerne selv om det kommende valg? Det kan man læse i bladet Danske Kommuner, nr. 35/2012, som udkom i december. Nogle borgmestre udtaler her, at hovedtemaet ved kommunalvalget bliver kommunernes økonomi. Det var jo lige hvad, man kunne vente. Borgmestre er jo alle fødte formænd for økonomiudvalget – det fineste og mest vigtige stående udvalg i alle kommuner. Men er det nu også rigtigt, at økonomien bliver valg ets hovedtema? Helt sikkert er det ikke, hvis man spørger andre

LIVTAG #2 – 2013

kyndige. Det kan meget vel også komme til at handle om børneinstitutioner, skoler og beskæftigelse. Den store ledighed rammer kommunerne negativt på flere måder både ved tab af skatteindtægter og ved øgede sociale ydelser/kontanthjælp. Men velfærd til mennesker med handicap kommer kun på dagsordenen, hvis vi selv sammen med vore kolleger i de andre handicaporganisationer og Danske Handicaporganisationer – DH – sørger for at rejse dette tema i alle kommuner. Alle kredsforeninger og alle frivillige i PTU skal være opmærksomme på kommunalvalget og i god tid lægge en plan for, hvordan vi vil være med til at påvirke det.

Kommunerne får flere opgaver Indtil for få år siden var der mange opgaver, som ikke blev varetaget af kommunerne, men siden Kommunalreformen i 2006 - 2007 har dette ændret sig. Det skyldes flere forhold, bl.a. amternes nedlæggelse, lovændringer, kommunernes forøgede størrelse og ikke mindst kommunernes egne imperialistiske tilbøjeligheder. Konkurrence med regionerne er udtalt og den rækker ligefrem til ønsker om at nedlægge regionerne. Tidligere var arbejdsmarkedsforhold og sygdom,

nu ofte omtalt som sundhed, ikke noget, som en kommune tog sig af. Det gør alle kommuner i dag. Et helt nyt eksempel herpå er, at Lemvig Kommune nu fra 1. februar 2013 åbner et mini-sygehus/”Tryghedshotel” midt i byen for ældre, som kan blive plejet tæt ved eget hjem og derved undgå hospitalsindlæggelse. Flere andre kommuner overvejer at tage lignende initiativer. Lægeforeningen advarer med god grund imod dette, hvis patienten ikke forinden bliver forsvarligt lægeligt udredt på et hospital. Det er muligt, at der er ældre og pårørende, som synes, at det er bekvemt med et sådant tilbud i nærmiljøet, men det er ikke forsvarligt, hvis de ikke er blevet behørigt vejledt. Der er fremtidsforskere, der peger på, at kommunernes økonomi vil vedblive med at være anstrengt adskillige år frem i tiden, men omkring 2020 - 2025 forventes den at blive bedre. Kommunerne vil prioritere deres midler omkring deres kerneopgaver og overlade mere til borgernes selvforsørgelse. Kommunerne vil benytte mere velfærdsteknologi, flere frivillige og arbejde med e ffektivisering i form af flere ydelser med færre ansatte uden udgiftsstigninger. Hvordan mon velfærden på handicapområdet vil udvikle sig?

V B

brevkasse // LIVTAG #2 – 2013

Brevkasse Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Britt Jars Afdelingschef Fysioterapeut PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

Marianne Bak Svendsen Jurist jurist@ptu.dk

Tina Thellefsen Fysioterapeut fysioterapeut@ptu.dk

Bente Elton Rasmussen Socialrådgiver socialraadgiver@ptu.dk

Lise Kay Læge laege@ptu.dk

Anna-Lene Hartvigsen Hjælpemiddelterapeut hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

Erstatning ved selvforskyldt ulykke? For ca. 3 måneder siden blev jeg påkørt af en bilist, da jeg skulle krydse gaden tæt på vores hjem. Siden ulykken har jeg haft svært ved at arbejde på grund af smerter i ryg, nakke, knæ og skuldre. Der skete ikke noget med den mand, der kørte bilen. Hans forsikringsselskab arbejder for øjeblikket på at finde ud af, hvilken erstatning jeg skal evt. have. Jeg er imidlertid meget nervøs for, at jeg slet ikke kan få nogen erstatning, for jeg tror desværre ikke, at jeg så mig ordentligt for, da jeg trådte ud på vejen. Jeg har dog også hørt fra flere, at bilisten kørte alt for stærkt. Begge ting har jeg givet udtryk for overfor selskabet. Min tanker kredser konstant om ulykken, og om jeg kunne have gjort noget anderledes, hvilket bestemt ikke er godt for min tilstand. Jeg vil derfor spørge, om det er muligt at få erstatning, selv om det – måske – er ens egen skyld, at man er kommet ud for en trafikulykke? Kære medlem Ja, det er det. Det forholder sig faktisk sådan, at man som udgangspunkt altid har krav på fuld erstatning for personskaden, hvis man er kommet til skade i trafikken. Dette gælder også, selv det er ens egen skyld, at skaden er sket og uanset om bilisten har gjort noget forkert eller ej. Det gælder

oven i købet for færdselsuheld, hvor den skadevoldende part er ukendt eller uforsikret, i hvilket tilfælde krav rejses over for DFIM (Foreningen for International Motorkøretøjsforsikring), der tager sig af krav på erstatning for ukendte/uforsikrede skadevoldere. Dette skyldes, at Færdselsloven er et område, hvor der gælder et såkaldt objektivt princip, hvilket betyder, at man er berettiget til erstatning, uanset hvis skyld det er, at skaden er sket. Kun helt undtagelsesvist kan erstatningen nedsættes med typisk 1/3 eller i sjældne tilfælde evt. helt bortfalde, nemlig hvis der er udvist grove grader af medvirken til den opståede skade. Der skal dog være tale om en særdeles høj grad af egen skyld (forsæt eller grov uagtsomhed). Så svaret er ja, det er klart muligt at opnå personskadeerstatning, selv om man helt eller delvist har været skyld i et færdselsuheld. Om det er muligt i dit konkrete tilfælde, kender jeg dog ikke den konkrete situation godt nok til at kunne udtale mig om. Reglerne på området fremgår af Færdselslovens §§ 101 – 104. Venlig hilsen Marianne Bak, jurist, PTU

LIVTAG #2 – 2013

Smertestillende medicin

Tilskud til advokat For kort tid siden kørte jeg galt, da en anden bil kørte op i min bil bagfra. Jeg har konstante smerter, og min læge vurderer, at jeg har piskesmæld. Jeg har aldrig fejlet noget før. Jeg sidder med en masse papirer, som jeg ikke kan overskue og har derfor besluttet mig for at få en advokat. Jeg har endnu ikke taget kontakt til én, men har fundet et advokatfirma i min hjemby. Er der nogle muligheder for, at jeg kan få tilskud til advokatudgifterne fra hende, der kørte den anden bil, og hvor meget kan jeg få ? Hun har påtaget sig det fulde ansvar.

Jeg tager 150 mg Tradolan Retard 2 gange i døgnet, og når smerterne er værst tager jeg 50 mg alm. Tradolan 2 gange i døgnet, så jeg kommer op på max. dosis. I ca. et år har det nu været sådan, at jeg fast tager de ekstra 50 mg Tradolan, da jeg ikke føler, jeg bliver smertedækket nok uden. Jeg har prøvet at trappe ned, men der går højst en dag eller to, så bliver jeg nødt til at tage den ekstra medicin igen. Jeg tager samtidig med ovennævnte 100 mg Lyrika 2 gange i døgnet, samt 4 pinex og 10 mg Amytriptolin til natten. Mister Tradolan sin smertestillende effekt efter lang tids brug, og hvis det gør, hvad kan jeg så tage i stedet for? Jeg gruer for, at det skal ske, for jeg kan slet ikke overskue et liv uden smertestillende medicin. Har prøvet at sætte dosis op på Lyrika, men da får jeg for mange bivirkninger.

Kære medlem Indledningsvist vil jeg sige, at det rigtigt godt, at du påtænker at lade en advokat tage over, hvis du har svært ved at overskue situationen. Det kan i øvrigt desværre også være vanskeligt at få anerkendt et piskesmæld som en skade, hvorfor det er meget vigtigt at sikre sig, at du finder en advokat med ekspertise netop inden for dette område. Jeg henviser til PTU's hjemmeside, www.ptu.dk, hvor de advokater, som PTU har et fast samarbejde med, fremgår. I forbindelse med en ulykke som her, hvor der er tale om en personskade med en ansvarlig skadevolder, finder reglerne i Lov om Erstatningsansvar anvendelse, hvilket betyder, at skadevolderens ansvarsforsikring skal bidrage til dækningen af evt. advokatudgifter. Helt konkret skal modpartens ansvarsforsikring dække det, man kalder ”rimelige og nødvendige” udgifter til advokathjælp (Lov om Erstatningsansvar § 1, stk. 1 om erstatning for andet tab). Dette gælder dog normalt ikke i mindre personskadesager, hvor erstatningsopgørelsen er relativt ukompliceret, men primært ved større og alvorlige personskadesager, fx hvis man mister erhvervsevnen og/eller får alvorligt mén. Ofte vil modpartens selskab gøre opmærksom på denne praksis – eller bør i hvert fald gøre det! Hvor stort et beløb man kan få dækket, afhænger af flere faktorer, men fastsættelsen tager udgangspunkt i størrelsen på den erstatning, forsikringsselskabet betaler til den skadelidte. Typisk drejer det sig om ca. halvdelen af advokatsalæret. PTU og forsikringsselskaberne generelt anbefaler i øvrigt, at den skadelidte tager en drøftelse med advokaten, så det på forhånd er afklaret, hvad skadelidte evt. selv må forvente at skulle betale i advokathonorar.

Kære medlem Du skriver ikke, hvorfor du har brug for smertestillende medicin, men af den kombination af medicin du får, ser det for mig ud til, at du har en væsentlig komponent af det, man kalder nervesmerter. Set i det lys kan jeg generelt sige, at Tradolan i længden hos nogle godt kan miste sin effekt, og du kan have brug for stigende doser. Lyrika, Amytriptolin og Pinex er alt sammen gode præparater, der ikke mister effekt, så det er helt efter bogen, at du har prøvet at tage mere Lyrika, som jo desværre giver dig yderligere bivirkninger. Umiddelbart vil jeg foreslå, at du trapper Pinex op til 2 tabletter fire gange dagligt, og/eller tager Kodimagnyl 2 tabletter 4 gange dagligt, og så prøver at komme ud af Tradolan. (du skal dog være opmærksom på, at Kodimagnyl kan give for meget mavesyre/mavesår) – Men jeg ved også, at det ikke er let, og måske umuligt, men det er da værd at tage en snak med din læge om at prøve.Har man kroniske smerter kan man også have glæde af andre former for smertebehandling end medicin, som f.eks.: massage, varme, afspænding, akupunktur, mindfulness og hvile/aflastning. Men det ved jeg ikke, om du allerede er i gang med. Alt i alt må man sige, at der ikke findes en nem standardløsning på smerter, man må ofte prøve sig frem, og det er også hyppigt nødvendigt at justere behandlingen hen ad vejen, som du nu har brug for. Det optimale er at få et godt samarbejde med sin læge til justering, når ændringer sker.

Venlig hilsen Marianne Bak, jurist, PTU

Venlig hilsen Lise Kay, læge, PTU

P 26

portræt

// LIVTAG #2 – 2013

Thomas Borghus brugte først musikken og siden også penslerne til at få fodfæste i tilværelsen igen efter en badeulykke i 2007, der lammede ham fra halsen og ned.

LIVTAG #2 – 2013

Af Jakob Kehlet, journalist — foto Thomas Søndergaard

Livet har fået farver ”Jeg er helt utrænet som billedkunstner og ved faktisk ikke, hvad der er rigtigt eller forkert. På den måde er jeg meget mere frygtløs som kunstmaler end som musiker,” siger 37-årige Thomas Borghus fra Silkeborg. Han er i gang med de først penselstrøg til det, der om en uges tid er et færdigt kunstværk, hvis processen ellers forløber, som den plejer. Penslen er presset ind mellem fingrene på hans delvist uvirksomme højre hånd, og han svinger redskabet med en teknik, der næppe undervises i på kunstakademiet. Men penselstrøgene på lærredet er fine og lette, og ind imellem skifter han penslen ud med en tusch, som giver mere skarpe aftegninger. Hvis finmotorikken sætter begrænsninger for, hvordan billedet tager sig ud, har Thomas Borghus udviklet en teknik, hvor lærredet skannes ind

Børnene gav inspiration

”Jeg fik en kæreste med to børn på fem og syv år. Når de var på besøg, kom malegrejet frem, og så fik jeg selv interesse i at deltage. Nogle af mine billeder postede jeg på Facebook, og flere af mine kammerater syntes, at de var gode,” fortæller han. Et af hans billeder blev for nylig solgt for 2.300 kroner på en auktion til fordel for foreningen for rygmarvsskadede, RYK. ”Det er skønt, at vennerne gerne vil have mine billeder hængende, men jeg vil også gerne ud at udstille, og jeg tror da, at det er enhver kunstners drøm at kunne sælge sine værker,” siger Thomas Borghus, der enten sælger sine motiver som ”stereo”-billeder, der fremstilles i tre eksemplarer i forskellige størrelser, eller som ”mono”-bil”Jeg fik en kæreste med to børn på fem og syv år. Når de var lede, der kun trykkes i ét eksemplar. på besøg, kom malegrejet frem, og så fik jeg selv interesse Det er ikke i at deltage. Nogle af mine billeder postede jeg på Facebook, tilfældigt, at Thomas Borghus bruger og flere af mine kammerater syntes, at de var gode,” udtryk fra lydens fortæller han. verden i sit forretningskoncept. Musik var hans levevej frem til badeulykken i august 2007. Han er på hans iPad. Derefter kan han arbejde videre med billedet i uddannet på det Rytmiske Musikkonservatorium og var i en programmet SketchBook Pro. årrække forsanger og guitarist – frontsvin, som det hedder i ”Ofte ryger et billede frem og tilbage flere gange. Først rockkredse – i sit eget orkester og sad ind hos stjerner som maler jeg, så arbejder jeg videre på iPad'en, så printer jeg det Andrew Strong, Pretty Maids, LOC, Jette Torp og mange flere. ud og arbejder videre med penslen og så videre,” forklarer ”Alene i 2006 spillede jeg 215 jobs, og jeg havde virkelig Thomas Borghus, der først begyndte at male for lidt over et gang i karrieren,” genfortæller han. år siden.

portræt

// LIVTAG #2 – 2013

28 Svømmetur i sommervarmen Et af de faste jobs i kalenderen bestod i at spille for 3-4.000 medhjælpere ved Smuk Fest i Skanderborg, men inden han skulle spille ved festivalen i 2007, besluttede han sig for at tage sig en dukkert i den sommervarme Skanderborg Sø sammen med to kvinder. ”Der var en lang bro ud i søen, og jeg regnede med, at det var en badebro, så jeg sprang i på hovedet for enden af broen – ikke noget vildt hovedspring – jeg lod mig bare falde forover,” forklarer Thomas, der straks blev lammet, da hovedet ramte bunden 40 centimeter under vandoverfladen. 5. og 6. nakkehvirvel blev smadret. Thomas blev kørt på sygehuset og lå først en uge på intensiv, dernæst en uge på et sengeafsnit, inden han blev kørt til Paraplegi Funktionen i Viborg til genoptræning.

blevet ændret, fandt han tilbage til musikken, men nu på helt nye vilkår. Hænderne var ikke længere i stand til at betjene hans hovedinstrument, guitaren, så i stedet satte han sig til computeren og begyndte tone for tone at stykke sine egne kompositioner sammen. Hver enkelt tone i en klaverakkord måtte han kode særskilt ind på computeren. 2,5 år efter ulykken kunne han udgive cd'en ”Uden Hænder”. ”Det er et kæmpe puslespil, og egentlig var det kun meningen, at jeg ville lave en demo-indspilning, men jeg fik mange positive tilbagemeldinger, så jeg valgte at udgive den,” forklarer Thomas Borghus.

Udsyn til afgrunden

Teksterne kredser om den påvirkning, som badeulykken fik for Thomas’ tilværelse, og der er en masse af sarkasme og et dunkelt udsyn ned i afgrunden. ”Jeg lagde alle følelserne ind ”Jeg var noget usikker på at udstille mig selv på den i teksterne, og på den måde blev måde, men det var faktisk rigtig gode oplevelser, og pladen et vigtigt element i min sorgbearbejdelse. Musikken var det hver eneste foredrag har faktisk taget forskellige håndtag, jeg kunne bruge i processen. Samtidig gennemgik jeg også drejninger i forhold til, hvad publikum gerne ville en væsentlig udvikling som musiker. høre (...)” siger Thomas Borghus Hvor jeg tidligere ofte havde en distance til den musik, jeg spillede, ”Jeg indgik en kontrakt med mig selv om, at jeg ville give kunne jeg nu levere noget mere personligt. Jeg blev faktisk mig selv et år til at nå et anstændigt funktionsniveau. For en mere interessant musiker.” mig var det en slags ”helle” at tænke på, at hvis det ikke lykThomas Borghus gennemlevede også en sideløbende kedes, kunne jeg selv gøre en ende på mig liv. Men det betød proces i forhold til at blive mere åben omkring sit handiogså, at jeg knoklede, som jeg aldrig havde gjort før.” cap. Da han lige var kommet hjem efter genoptræningen, skulle han først overvinde sin modvilje mod overhovedet at vise sig offentligt i kørestol. Næste skridt i processen blev Den mentale genoptræning at vise sig frem på en scene, da han igen begyndte at tage Efter ti måneder i Viborg med fuldt fokus på at få fysikken til ud med sit eget band – nu i rollen som sanger og mundat fungere, kom han hjem igen med to arme, som han kunne harpespiller. Og for nylig har han taget endnu et skridt i bruge i en grad, så det i dag er muligt for ham at sidde i en ”synligheds-processen”. I forbindelse med visningen af den manuel kørestol. Men efter hjemkomsten forestod den menfranske film ”De urørlige” har han ladet sig overtale til at tale genoptræning, og den krævede mindst lige så meget af sidde helt alene på biografscenen og holde en række miniham, som den fysiske. foredrag. ”Jeg havde brug for ro og stilhed, og der var naturligvis ”Jeg var noget usikker på at udstille mig selv på den mange ting, jeg skulle vænne mig til. Det var – og er stadig – måde, men det var faktisk rigtig gode oplevelser, og hver forfærdeligt for mig at skulle have hjælp med de mest intime eneste foredrag har taget forskellige drejninger i forhold til, detaljer, men jeg fik blandt andet hjælp til at bearbejde det hvad publikum gerne ville høre. Nogle gange har jeg snakket gennem et godt råd fra en anden rygmarvsskadet, som om de rent praktiske udfordringer, andre gange de psykiske jeg kommunikerede med på et amerikansk net-forum. Han påvirkninger,” siger Thomas Borghus. sagde til mig: ”Hvis du kan, så skal du være taknemlig for den hjælp, du modtager.” Man kan også vende sætningen på hovedet: ”Hvis du ser hjælpen som et frustrerende problem, Det tog tre år at genvinde livsgnisten så æder den dig,” siger Thomas Borghus. Det varede næsten tre år efter badeulykken, inden han igen Til at bearbejde sorgen over, at livsvilkårene pludselig var turde tro på, at livet var værd at leve.

LIVTAG #2 – 2013

I disse to fora fandt Thomas hjælp og inspiration: • Apparalyzed: www.apparelyzed.com • Carecure Community: sci.rutgers.edu Læs mere om Thomas på www.thomasborghus.dk

Øjeblikket Evighed ”Jeg har stadig dårlige dage med smerter, eller tidspunkter hvor jeg bliver frustreret over, at musikervennerne skal af sted på Grøn Koncert uden mig. Men jeg er ikke ked af det længere, og jeg er mere tilstede i mit liv, end jeg var før ulykken. Den rastløshed, der prægede mit liv før, er erstattet med ro,” siger Thomas Borghus. Ro er dog ikke ensbetydende med stilstand. Thomas Borghus har faktisk svært ved at få tiden til at slå til. Dels sluger maleri-interessen en stor del af hans tid, og desuden har han i et stykke tid arbejdet med en ny plade-udgivelse, hvor han vil samle en masse af musiker-venner til indspilningen. Den kommende cd-titel er klar: ”Med Hjælpende Hænder” skal den selvfølgelig hedde. Indtil videre er titelnummeret skrevet, og der er væsentligt mere lys mellem linjerne, end i den første cd. ”Jeg er tilfreds, hvor jeg er nu. Jeg er holdt op med at begære det, jeg troede jeg skulle blive. Det har givet mig ro og en mening med tilværelsen,” siger han.

Et splitsekund splittede mig ad samlede mig op og limede mig sammen

indefrosset indebrændt fanget i et glemt moment altid slukket aldrig tændt lykke resistent

Jeg kalder det øjeblikket evighed Her i mig øjeblikket evighed

alle krydser krydset af som advokaten uden sag altid nat og aldrig dag et smuldret eksistensgrundlag

På godt og ondt lever jeg forlæns men længes tilbage til lys i livsflammen

Tekst fra Thomas Borghus første cd ”Uden Hænder:

værd at vide // LIVTAG #2 – 2013

værd at vide Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

En officiel fattigdomsgrænse Fattigdommen vokser her i landet og er fordoblet inden for de seneste 10 år – men en officiel fattigdomsgrænse har vi stadig ikke. Måske er den dog nu på vej. PTU har sammen med mange andre talt varmt for, at vi også her i landet får indført en officiel fattigdomsgrænse, som man har det i mange andre lande. I mangel af en sådan kan man henvise til OECD’s fattigdomsgrænse. Den fastslår, at man er fattig, hvis man har en årlig indkomst, som er mindre end 50 % af medianindkomsten, dvs. under det halve af hvad, befolkningen gennemsnitligt tjener. Der er af regeringen nedsat et udvalg, som skal tage stilling til, om vi skal have en fattigdomsgrænse, og hvordan den i givet fald skal se ud. Jann Sjursen er formand for udvalget. Jann Sjursen er tidligere medlem af Folketinget for Kristeligt Folkeparti, nu generalsekretær for Caritas og fhv.

formand for Rådet for Socialt Udsatte. Udvalget ventes at afgive en rapport til Integrations- og Socialminister Karen Hækkerup i marts i år. En kontanthjælpsreform er på vej og ventes at blive et varmt politisk tema i dette forår. Oppositionen ønsker betydelige besparelser på kontanthjælpen, bl.a. således at den laveste ydelse, som unge under 25 år får, også skal gælde for personer under 30 år. Faren er, at man herved får flere hjemløse. Næsten 250.000 mennesker her i landet lever under OECD’s fattigdomsgrænse. Den gruppe er fordoblet i løbet af de seneste 10 år. Langvarigt fattige er vokset med 80 %. En nedsættelse af kontanthjælpen vil gøre livet endnu vanskeligere for mange og bidrager desværre ikke til afskaffelse af fattigdom.

Følgevirkninger af ulykker Statens Institut for Folkesundhed orienterede i et nyhedsbrev fra januar i år om en undersøgelse af følgevirkninger af ulykker. Navnlig brug af fysioterapi er en af de vigtigste følgevirkninger på såvel kort som lang sigt. Blandt voksne danskere lider lidt over 7 % af følger efter et ulykkestilfælde. Det kan dreje sig om smerter, hovedpine, søvnløshed, nervøsitet og nedtrykthed. Smerter er navnlig udbredt i nakke, skuldre og ryg, men også i arme og ben. Hvert tredje ulykkesoffer føler sig begrænset i deres daglige aktiviteter af disse følgevirkninger. Knap halvdelen af ulykkesofrene definerer ikke deres helbred som godt. I modsætning hertil anser 79 % af befolkningen som helhed deres helbred som godt. I undersøgelsen er ulykkesofre beskrevet som: mennesker med hjerneskade, rygmarvsskade og bækkenbrud.

LIVTAG #2 – 2013

Færre børn dør pga. en ulykke i hjem og fritid end tidligere

300 børn i alderen 0-14 år døde som følge af ulykker i hjemmet eller under fritidsaktiviteter i perioden 1994-2009. Antallet af ulykkesdødsfald blandt børn i hjem og under fritidsaktiviteter er faldet gradvist i løbet af perioden fra 1994 til 2009, fra 25 dødsfald i 1994 til syv dødsfald i 2009. Der er særligt blevet færre dødsfald som følge af drukneulykker og kulilteforgiftninger. Langt de fleste, 52 %, af hjemme-fritidsulykkerne skete i boligområdet, mens knap 6 % skete i institution eller skole. De mindste børn i alderen 0-4 år tegnede sig for langt de fleste ulykkesdødsfald (55 %). Hovedparten af børnene døde pga. kvælning. Indtil 2001 døde mange små børn også som følge af drukning, oftest i hjemlige omgivelser (badekar, svømmebassiner og damme i haven) og i søer og vandløb. Fra 2001 og frem har antallet af druknedødsfald dog ligget lavt på mellem 0-3 dødsfald årligt, blandt de 0-4-årige. Blandt de 5-9-årige var drukning den hyppigste årsag til ulykkesdødsfald. De fleste drukneulykker skete ved stranden under badning og i svømmehaller/svømmebade. Dødsfald som følge af kulilteforgiftninger og forbrændinger ved brande fyldte også en del i denne aldersgruppe Blandt de ældste børn 10-14 år skete der 63 ulykkesdødsfald i perioden, hovedparten uden for hjemmet. 14 ulykkesdødsfald skete som følge af kvælning og under bygning af huler, der styrtede sammen. 13 dødsfald var relateret til drukneulykker – primært under badning/svømning ved strande, i svømmehal eller i søer. Ni børn døde i kontakten med genstande, herunder tre børn der blev påkørt af tog, og en del der blev ramt af genstande der væltede eller faldt ned over dem (træ, telefonpæl, kran der tabte genstand). Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Premiere Filmen 'The Sessions' er baseret på journalist og poet Mark O’Briens sandfærdige artikel og fortæller historien om den veluddannede sindsfriske poet, Mark, hvis kropsfunktioner er lammet af polio, og derfor må han leve i en jernlunge døgnet rundt. Mark er fast besluttet på – i en alder af 38 år – at miste sin mødom. Med hjælp fra sin rådgiver og præst begiver han sig ud for at gøre drømmen til virkelighed og han hyrer derfor en 'sexual healer'. De to hovedrolleindehavere i 'The Sessions', John Hawkes og Helen Hunt, blev nomineret til Golden Globes og Oscars for deres præstationer. Filmen havde premiere den 7. marts.

På Møns Klint i kørestol Hidtil har det været svært, for ikke at sige umuligt at færdes på Møns Klint for personer med bevægelseshandicap. Det er der nu lavet om på. Den 23. marts blev en 267 meter træbelagt sti, ”Boardwalken”, indviet. Den giver adgang til klintekanten med udsigt til hav og kridtpynter. Man er således ikke længere begrænset til en tur indendørs, når man besøger Møns Klint som kørestolsbruger eller dårligt gående. Man kan derimod begive sig ud på en tur langs klintekanten og komme ud og mærke vinden fra havet og se de smukke kridtpynter, som Møns Klint består af. Der er nemlig netop færdiggjort en ny boardwalk, som fører til udsigtspunktet Freuchens Pynt, hvor der er lavet en stor udsigtsplatform. Der er adgang til boardwalken via et flisebelagt fortov direkte fra de fire handicapparkeringspladser ved GeoCenter Møns Klints hovedindgang og via en tilslutning fra Café Sommerspirets terrasse.

LIVTAG #2 – 2013

Af Mette Baungaard Jakobsen, pressemedarbejder, PTU — foto PTU

En tirsdag i midten af marts satte 112 mennesker med polio tæt inde på livet hinanden stævne i Fredericia. Formålet med dagen var at blive klogere på sig selv og hinanden – og den betydning, sygdommen har haft for deres liv.

Et rigtigt liv med polio Kørestole, stokke og benskinner. De fysiske udfordringer, der følger med polio, er tydelige for enhver. Men hvad med de psykiske konsekvenser af den lange indlæggelsestid, adskillelsen fra familien og uvisheden om fremtiden? Disse og mange andre emner blev flittigt debatteret på temadagen ’At leve et polioliv’, der blev afholdt d. 12. marts 2013 i Fredericia. Interessegruppen PTU Polio stod bag arrangementet, der bød på oplæg fra både psykologer og polioramte og workshops, hvor alle deltagere fik mulighed for at komme til De mange orde.

Ingen kære mor

netop hospitaliseringen af polioramte og deres barndom. Her fortalte hun om det basale behov, børn har for at være sammen med deres forældre. Hvis man bliver adskilt fra sine forældre over en længere periode, kan det resultere i, at man senere hen i livet kan få svært ved at knytte sig til andre mennesker. Oplægget vakte stor genkendelse i salen, og hænderne strøg i vejret – for hvad med dem, der blev indlagt som ældre? Påvirker datidens indlæggelser deres senere liv,

oplæg gik ikke uberørt hen over de godt 100 deltagere, og der måtte tørres en enkelt tåre væk i ny og næ. For selvom datidens oplevelser ligger langt tilbage – og for nogle slet ikke huskes – sætter omstændighederne omkring sygdommen stadig sit tydelige spor.

Et af de centrale temaer på dagen var polioramtes indlæggelse som børn. I dag giver det sig selv, at mor eller far bliver indlagt sammen med det syge barn for at skabe tryghed og bevare den tætte tilknytning. Denne tilgang til det syge barn er dog ikke naturgiven, hvilket mange polioramte kan skrive under på. Så længe børnene fik vådt og tørt, så kunne de nok klare det hele. I dag ved man, at denne adskillelse fra forældrene har haft afgørende betydning for polioramtes personlighedsudvikling. PTU’s psykolog Linette Hartvig holdt på dagen et oplæg om

og fører man mønstret videre? Og hvordan slipper man af med sin manglende tillid, selvtillid og angst? Der var rigeligt at tage fat på, hvilket eftermiddagens workshops gav mulighed for. ”Jeg husker det ikke, men jeg glemmer det aldrig” Citatet fra Niels Frandsens film Epidemien blev brugt som

LIVTAG #2 – 2013

Succesen gentages til efteråret Arrangementet i Fredericia blev hurtig udsolgt, så der er raskt blevet stablet et tilsvarende arrangement på benene, der afholdes til efteråret hos PTU i Rødovre. Informationer omkring tid og tilmelding følger på www.ptu.dk og i Livtag.

illustration af, at kroppen husker vore oplevelser, selv fra den tidlige barndom. De mange oplæg gik ikke uberørt hen over de godt 100 deltagere, og der måtte tørres en enkelt tåre væk i ny og næ. For selvom datidens oplevelser ligger langt tilbage – og for nogle slet ikke huskes – sætter omstændighederne omkring sygdommen stadig sit tydelige spor. De traumatiske minder lagres i kroppen, om man vil det eller ej. Mange af deltagerne på temadagen kunne berette om ubehaget, der stadig kommer op i kroppen, når de er på hospitalet. Lugten, lydene og omgivelserne minder om barndommens indlæggelser, og som PTU's psykolog Bente Bøtker Savi kunne fortælle, så sidder det på rygraden som et overlevelsesinstinkt. Så selvom alderen umiddelbart kan have skånet den polioramte for minder om hospitalet, har kroppen det i erindringen.

Poliokrigere i konstant kamp At livet med polio har budt på en masse udfordringer og har været definerende for mange af de ramtes liv, kan der næppe herske tvivl om. Fra barns ben har kampen for at passe ind, blive en del af samfundet og få omverdenens accept været hård. Men kampen har båret frugt. Polioramtes uddannelsesniveau er højere end den øvrige befolknings og erhvervsfrekvensen den samme. På mange måder synes krigen vundet. Og så kommer post polio snigende, og polio-

ramtes overlevelsessystem sættes endnu engang på prøve. Pludselig skal man igen til at tackle og håndtere ændringer i ens liv og selvstændighed. Og denne gang er det måske en ægtefælle, der står som pårørende og skal forsøge at hjælpe den post polioramte på bedste vis. Derfor var der på dagen også fokus på netop de pårørende og deres rolle og plads i den nye virkelighed. For hvordan er man der bedst muligt som pårørende og hvad med deres egen sorg? Alt i alt var der tale om en dag, hvor der blev åbnet op for mange svære og komplekse problemstillinger, som polioramte og deres pårørende stadigvæk kæmper med.

åndedrætsprojekt

// LIVTAG #2 – 2013

Af Lise Kay, læge, PTU —

Kan fokus på vejrtrækning gøre en forskel?

foto PTU

Sidste år gennemførte PTU et projekt, hvor formålet var at se, om træningsteknikker, som bl.a. er kendt fra fridykning, kunne give noget positivt i forhold til personer, der som følge af polio havde vanskeligt ved at træne deres kondition. Ideen kom fra bogen ”træk vejret” af verdensmesteren i fridykning Stig Åvall Severinsen. Bogen handler om, hvordan vejrtrækningsøvelser og elementer fra yoga og meditation kan bidrage til en forbedret vejrtrækning og en sundere krop. Øvelserne er ikke voldsomt fysisk belastende, og de fleste kan derfor udføre dem – selv personer med udbredte fysiske begrænsninger.

Verdensmester som sparringspartner Projektet startede med, at verdensmester i fridykning Stig Åvall Severinsen gennemførte en prøveundervisning, hvor PTU’s fysioterapeuter og et par patienter deltog. Efter de erfaringer, der blev gjort her, blev der planlagt et forløb, hvor to af PTU’s fysioterapeuter Lone Risegaard og Karin Thye Jørgensen stod for træning to gange ugentligt, og Stig Åvall Severinsen kom som sparringspartner en gang om måneden. Via opslag blev projektet udbudt til interesserede poliopatienter, som frivilligt kunne melde sig til træningen, der varede i tre måneder. Træningen bestod af 1 times træning på land og 45 minutter i varmtvandsbassinet. Landtræningen var primært afspændnings- og åndedrætsøvelser, mens træningen i bassinet fokuserede på at holde vejret og lære at svømme under vand.

Træningens effekt blev undersøgt For at kunne måle om træningen gjorde en forskel, gen-

nemførte PTU adskillige objektive registreringer før og efter træningsperioden. Ud over at få målt puls, blodtryk og lungefunktion, udfyldte deltagerne spørgeskemaer, hvor de skulle registrere smerter, tendens til at falde i søvn, stress, forskellige begrænsninger i livskvalitet og forskellige former for træthed. For at få et billede af deltagernes subjektive oplevelser, blev de alle interviewet af PTU’s psykolog Bente Savi.

Effekten var anderledes end forventet Forestillingen var, at træningen kunne vise forbedringer i forhold til kredsløb, lungefunktion, smerter, søvn, stress, livskvalitet og træthed. Som det ses af tabellen på næste side, medførte træningen ikke forandret puls, blodtryk og lungefunktion, og dermed var der ikke en konditionsforbedrende effekt. Til gengæld kunne der måles en positiv effekt på deltagernes smerter, søvntendens, stress, fysisk træthed og motivation.

LIVTAG #2 – 2013

Hvilken effekt havde træningen? Statistisk påviselig forbedring Puls Nej Blodtryk Nej Lungefunktion Nej Fysisk funktion Nej Fysisk begrænsning Nej Alment helbred Nej Energi Nej Social funktion Nej Psykisk begrænsning Nej Psykisk velbefindende Nej Generel træthed Nej Nedsat aktivitet Nej Mental træthed Nej Smerter Ja Tendens til at falde i søvn Ja Stress Ja Fysiske smerter Ja Fysisk træthed Ja Nedsat motivation Ja

Projekt ”Træk vejret” foregik i sam arbejde med Stig Åvall Severinsen og hans firma ”Breatheology” Stig Åvall Severinsen er 4-dobbelt verdensmester i fridykning og ekspert ud i kunsten at trække vejret korrekt, noget som de fleste mennesker tager for givet, at de kan – men noget som meget få rent faktisk behersker. Han kan dykke mere end 200 meter og hans rekord i at holde vejret under vand er på knap 9 minutter (og mere end 20 min. med brug af oxygen). Stig er uddannet cand. scient. i biologi ved Aarhus Universitet, hvorfra han også har en PhDgrad i medicin. I 2009 udgav han bogen ”Træk vejret – mere energi – mindre stress”.

åndedrætsprojekt

// LIVTAG #2 – 2013

36 Af Bente Savi, psykolog, PTU

Kroppen råber hurra Projekt ’træk vejret’ blev blandt andet evalueret gennem interviews med alle deltagere for at forsøge at fange de forandringer, der ikke kan måles og vejes og som handler om deltagerens egen oplevelse af at være med i projektet. Jeg havde den store fornøjelse at tale med hver enkelt deltager for at høre, hvad de hver især havde fået ud af at træne med fokus på vejrtrækning. Større velbefindende

Nyt træningsredskab

Den største og mest markante fælles erfaring var oplevelsen af at have fået større velbefindende, mere energi og mere nærvær. Og med et citat fra en af deltagerne: ”Det er som om, kroppen råber hurra!” En anden deltager svarede underfundigt: ”Ja, trække vejret: det har jeg jo altid gjort, men jeg vidste ikke, at det kunne gøres på så mange måder, og så bevidst!” Det er netop den primære fælles læring: at der findes en række vejrtrækningsteknikker, som relativt nemt kan indlæres, og som betyder en stor ændring i ens velbefindende, når de sættes i system. Alle deltagere har givet udtryk for, at de vil fortsætte med at bruge vejrtrækningsteknikkerne i et eller andet omfang, da de giver fokus, klarhed, nærvær, energi og kan anvendes, når man lige har brug for et øjeblikkeligt boost.

Når man har trænet i årevis med poliofølger i kroppen, er det meget skelsættende at opdage en helt ny form for træning, som ret hurtigt giver effekt. Bl. a. at opdage at man har muskler, små eller store, man aldrig har brugt, men som kan bruges og trænes til en mere effektiv måde at trække vejret på. Det betyder noget, når det ellers er tab af muskelstyrke, der har været dominerende. Det har været en ny og fantastisk oplevelse, som man kan blive helt høj af, som en af deltagerne udtrykker det. Teknikkerne giver også en mulighed for variation af den sædvanlige træning i motionscenteret – som dog ikke helt kan erstattes – men de kan indgå som et supplement til ens eget individuelt tilpassede program.

Fysiske forandringer

Hvad gav effekten?

Flere deltagere oplever forbedret søvn, større stemme volumen/dybere stemmeleje, færre kramper i benene, for bedret fordøjelse (i både tarm og blære), nogle siger mere udholdenhed og bedre kondition, mere styrke og robusthed, lammede kropsdele reagerer (kuldegysninger, sitren, prikken), og en har undgået høfeber/pollenallergi i foråret.

Der er mange faktorer at tage højde for, når man evaluerer et projekt som ”træk vejret”. Undersøger vi det, vi tror, vi undersøger? Er det blot det at være genstand for opmærksomhed og en målrettet indsats, der virker for deltagerne? Mange af deltagerne gav udtryk for, at det var meget særligt at være del af en gruppe, der kom så tæt på hinanden, og at sammenholdet og den gensidige opmuntring fra fællesskabet gav et ekstra løft. Uanset hvad er resultaterne på den kvalitative del af undersøgelsen tydelige: Projektet har givet en markant effekt på deltagernes velbefindende ved, at de har lært nogle enkle vejrtræknings- og opmærksomhedsteknikker, der kan påvirke og styrke nærvær og fokus, og som giver overskud og et boost i hverdagen.

Godt at tænke i helhed Ikke umiddelbart, og direkte adspurgt var der ingen, der kunne skelne mellem effekt på almenbefindende og poliofølgerne. Men det åbnede op for en helt ny tankegang, at det kan være godt at tænke i helheden, at der er et almenbefindende, der kan påvirkes udenom polioen. Nogle deltagere oplevede, at det i begyndelsen kunne være svært at administrere den ekstra energi, fordi kroppen ikke rigtig kunne følge med og holde til det nye tempo.

LIVTAG #2 – 2013

Vejrtræknings træning i fremtiden Af Merete Rømer Engel, journalist — foto PTU

Selv om det ikke lykkedes at øge konditionen hos deltagerne i projektet ”træk vejret”, som fysioterapeuterne i PTU havde håbet, så viste tests og spørgeskemaer før og efter det tre måneder lange projektforløb nogle positive tendenser for deltagerne. Flere oplevede, at vejtrækningsøvelserne betød færre smerter, bedre søvn og mindre træthed. ”Det er absolut positivt, og vi vil benytte elementer og teknikker fra projektet fremadrettet i behandlingen, hvor det er muligt,” siger centerdirektør Britta Quistgaard. De fysioterapeuter, som har deltaget i projektet, har derfor delt deres erfaringer med det øvrige personale i rehabiliteringscentret. Ligesom to af dem i marts deltog i verdenskonference

”Det har været meget interessant og også lidt grænseoverskridende, men jeg kan ikke decideret sige, at jeg har fået det bedre. Det var fantastisk for mig at prøve at dykke med lodder og opleve den fredfyldthed under vandet. Vejrtrækningsøvelserne er det, jeg bedst kan bruge fremadrettet. Det har givet en rigtig god fornemmelse i kroppen, så det fortsætter jeg med, men det bliver nok på et yogahold,” siger Ilse Andersen på 73 år, der er en af de 11 deltagere i projekt ”træk vejret”.

Projekt ”træk vejret” i PTU viste, at vejrtrækningsøvelser betød færre smerter, bedre søvn og mindre træthed.

om bassintræning i Tyrkiet, hvor de fortalte om erfaringerne fra projekt ”træk vejret”. ”Vores erfaringer med projektforløbet og den efterfølg ende holdundervisning viser blandt andet, at det er vigtigt at kombinere vejrtrækning med andre træningselementer,” siger centerdirektør Britta Quistgaard. Det nuværende vej-

åndedrætsprojekt

// LIVTAG #2 – 2013

38 trækningshold slutter efter planen deres træning i slutningen af maj, og fremadrettet har PTU besluttet at give et træningstilbud til nye deltagere, som ikke indeholder træning i vand. ”Vi har måttet lavet en afvejning af, hvordan vi kan tilbyde vejrtrækningsøvelser i vores regi, uden at det kræver helt så mange resurser, som det af sikkerhedsårsager gør, når vi træner i vand. Derudover ser vi fordele ved at lave vejrtrækningsøvelser på land, fordi det giver os flere alternativer i forhold til at kombinere træningsformer. På den måde skaber vi også bedre muligheder for, at deltagerne kan overføre teknikkerne til hjemmetræning,” siger Britta Quistgaard.

Deltagererfaring De 11 projektdeltagere har fået vejrtrækningstræning i tre måneder under projektet og ni måneder efterfølgende, hvor de gennem den sidste del har hyret deres egen yogalærer. ”Det har været meget interessant og også lidt grænseoverskridende, men jeg kan ikke decideret sige, at jeg har fået det bedre. Det var fantastisk for mig at prøve at dykke med lodder og opleve den fredfyldthed under vandet. Vejrtrækningsøvelserne er det, jeg bedst kan bruge fremadrettet. Det har givet en rigtig god fornemmelse i kroppen, så det fortsætter jeg med, men det bliver nok på et yogahold,” siger Ilse Andersen på 73 år, der er en af de 11 deltagere i projekt ”træk vejret”. Hun pointerer, at nogle af de andre deltagere har været endnu mere begejstrede for projektet end hende selv.

Nyt hold Til efteråret starter et nyt hold med vejrtrækningsøvelser på land. ”Vi har altid brugt åndedrættet i fysioterapien, men det har været spændende at få endnu mere fokus på området,” siger fysioterapeut og underviser i projektet, Karin Thye Jørgensen. Hun synes desuden, at forløbet bekræfter, hvor godt holdtræning fungerer, fordi deltagerne kan udveksle erfaringer og bruge hinanden socialt.

Træn åndedrættet hjemme Hvis nogle skulle få lyst til at prøve kræfter med åndedrætstræningen derhjemme, så anbefaler Karin en meget enkelt øvelse. ”I mindfulness kalder man det at bruge åndedrættet som anker,” forklarer hun og giver en lille instruktion: ”Når du kan mærke, at du stresser og føler dig presset, så prøv at slippe tankerne og fokuser på dit åndedræt, mens du trækker vejret langsomt og helt ned i maven. Læg mærke til, hvordan maven udspiles og trækker sig sammen. Det giver en ro,” siger fysioterapeuten. Hun påpeger også, at det altid er godt at puste ud, mens man laver fx en strækøvelse. ”Det gør, at man lige kan komme lidt længere tilbage med den arm eller det ben, man arbejder med,” siger Karin Thye Jørgensen.

2 bøger med øvelser og inspiration Fysioterapeut Karin Thye Jørgensen anbefaler, at man får inspiration i en af nedenstående bøger, hvis man gerne vil arbejde med vejrtrækningen derhjemme: ∧ Stig Åvall Severinsens bog ”Træk vejret”. ∧ Lotte Pårups bog ”Åndedrættet”.

kredsnyt // LIVTAG #3 – 2010

medlemssider

LIVTAG #2 – 2013

Kom til Whiplashcafé

Vi byder på te og kaffe

Som noget nyt afholdes der caféer for dig, der har en whiplashskade eller er pårørende til en person med en whiplashskade. Whiplashcaféerne er en mulighed for at nyde en hyggelig og uformel eftermiddag med ligesindede. Eftermiddagene, som foregår på jeres præmisser, giver god mulighed for udveksling af gode råd og erfaringer omkring whiplash. Hver gang vil der være et relevant oplæg, som efterfølgende kan debatteres over kaffen.

Whiplashcaféen er arrangeret af frivillige fra PTU’s tre københavner kredse

Kom med tirsdag d. 28. maj kl. 16-18 i PTU Rødovre, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre.

PROGRAM 28. maj: Præsentation af nyt tilbud for whiplash ramte v/centerchef Britta Quistgaard PTU’s RehabiliteringsCenter er ved at etablere et individuelt forløb for whiplash skadede, hvor den enkelte bliver vurderet af et tværfagligt team.

Programmet for resten af 2013 kommer snarest

Kom og vær med, når vi åbner dørene for den nye whiplashcafé. Alle er velkomne i caféen – tilmelding er ikke nødvendig. Vi glæder os til at se dig!

kredsnyt // LIVTAG #2 – 2011

medlemssider

Kære medlemmer:

Tak for hjælpen! PTU har i de forgangne tre måneder kontaktet små 2.000 medlemmer pr. telefon og bedt om et bidrag, så vi kan videreføre og udvikle flere aktiviteter til gavn for jer. Resultatet var rigtig flot. Vi har modtaget 167.595 kroner fra 230 medlemmer, og det er vi meget glade for. Dermed er PTU oppe på at modtage næsten 700.000 kr. årligt fra 1.261 medlemmer, svarende til at 17 % af medlemmerne donerer penge til PTU udover medlemskontingentet! Denne støtte gør det muligt, at PTU kan igangsætte en række væsentlige aktiviteter.

litet og sociale forhold, men også at afklare, i hvilken grad træthed og smerter forekommer hyppigere blandt personer, der har polio end blandt andre.

Tværfaglig afklaring af whiplashskadede

PTU igangsætter ligeledes et pilotprojekt, der har til formål at afklare, om PTU har mulighed for at etablere et rehabiliterings- og videnscenter for whiplashsskadede. Som led i dette projekt udvikles et tværfagligt afklaringsforløb, hvor whiplashskadede gennemgår et forløb, der tager udgangspunkt i undersøgelser og samtaler med et tværfagligt team bestående af en læge, fysioterapeut, Resultatet var rigtig flot. Vi har modtaget 167.595 ergoterapeut, psykolog og socialrådgiver. kroner fra 230 medlemmer, og det er vi meget Vi støtter også skabelsen af en helt glade for. Dermed er PTU oppe på at modtage ny oplysningsfilm til nytilskadekomne rygmarvsskadede om den første, næsten 700.000 kr. årligt fra 1.261 medlemmer, svære tid efter ulykken. Sideløbende svarende til at 17 % af medlemmerne donerer produceres der ligeledes en dokumentar til DR eller TV2 om emnet, så den penge til PTU udover medlemskontingentet! brede befolkning får et større indblik i denne gruppes liv efter ulykken. Endelig ved vi, at specialiseret rådgivning har meget Forskningsprojekt indenfor polio stor betydning for vores medlemmer. En fortsat udvidelse PTU har indledt et samarbejde med Statens Serum Institut og udvikling af disse tilbud, lige fra psykologisk rådgivning og Glostrup Hospital omkring et forskningsprojekt, der har og støtte i forbindelse med depression og stress til juridisk til formål at undersøge sygelighed, socioøkonomiske forhold bistand, er derfor højt vægtet. og funktionsniveau blandt polioramte. Projektet har blandt Ovenstående er blot et lille udpluk af de mange aktiviteandet til formål at beskrive, hvordan polio på meget lang sigt ter, som jeres bidrag er med til at støtte. Tusind tak for det! har påvirket de ramtes funktionsevne, sygelighed, livskva-

LIVTAG #2 – 2013

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er grænse for hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitalseller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have

gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter. Læs mere på www.ptu.dk

Hvem er PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: • Ulykkesskade • Whiplashskade • Rygmarvsskade • Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår. 2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår. 3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år. Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

kredsnyt // LIVTAG #2 – 2011

medlemssider

PTU har gennemført en medlemsundersøgelse, hvor 684 medlemmer har givet deres mening om PTU’s medlemstilbud.

Af Emilie Vraagaard, kommunikationspraktikant, PTU

Tilfredshed blandt PTU’s medlemmer I efteråret 2012 gennemførte PTU en undersøgelse blandt foreningens medlemmer. Formålet var at afdække medlemmernes tilfredshed med medlemsfordelene. Medlemmernes mening har nemlig en væsentlig betydning i forhold til udvikling af nye medlemstilbud: ”I 2009 gennemførte vi en omfattende undersøgelse, som lagde grundstenene til de mange nye tiltag og tilbud, der i de seneste år har forandret PTU. Det er vigtigt, at vi som moderne patientforening til stadighed lytter til medlemmerne og tilpasser os forventningerne, der jo ændrer sig konstant. Derfor har vi valgt, at der fremover skal gennemføres årlige medlemsundersøgelser,” fortæller Erling Fisker, afdelingschef i medlems- og kommunikationsafdelingen i PTU. Meget tyder også på, at medlemmerne er glade for alle de nye tiltag. Undersøgelsen viser nemlig, at der blandt de medlemmer, som har benyttet de forskellige medlemstilbud, er en generelt høj tilfredshed. Hele 79-93 % svarer således, at de er meget tilfredse med PTU’s medlemstilbud.

Tank billigt og støt samtidig PTU Du kan støtte PTU hver gang, du tanker. Det eneste, du skal gøre, er at få et gratis OK benzinkort, der er tilknyttet PTU’s sponsoraftale. Så får PTU 5 øre pr. liter du tanker og oveni et bonusbeløb, når du har tanket 500 liter. Hvis du allerede har et OK-kort, kan du også sagtens være med, så skal du bare lige kontakte os. Kontakt Lone Jørgensen på telefon 3673 9026 eller via e-mail på ljo@ptu.dk – så sørger vi for at melde dig til, det koster ikke noget for dig

Hvor mange bruger medlems tilbuddene? Undersøgelsen viser dog, at det ikke er alle medlemstilbud, der bruges lige meget. Mest brugt er PTU’s informationstilbud så som pjecer og medlemsmagasinet Livtag, som hele 87 % af medlemmerne læser. Også den professionelle rådgivning hos bl.a. socialrådgivere, advokatgruppen og læge er populær. 75 % af medlemmerne angiver, at de har brugt et eller flere af de professionelle rådgivningstilbud. 59 % af medlemmerne har benyttet kurser og

Sommerkursus på Egmont Højskolen Så er der åbent for tilmeldinger til det årlige sommerkursus ’en plads i solen’ på Egmont Højskolen. Kurset finder som altid sted i uge 31, fra den 29. juli til den 4. august. Undertitlen på årets kursus er Grib Dagen. Kurset byder på masser af spændende foredrag, ligesom du kan tilmelde dig en lang række forskellige fag. Det sociale er der god tid til at dyrke på de lune sommeraftener, og for første gang har du mulighed for at benytte det nybyggede Vandhalla, som bl.a. byder på Danmarks eneste vandrutsjebane, der er tilgængelig for personer med bevægelseshandicap. Læs mere på www.ptu.dk/hoejskoleophold

LIVTAG #2 – 2013

43 arrangementer, hvor specielt de lokale arrangementer har stor tilslutning. Der er desværre også nogle medlemstilbud, som ikke har så stor tilslutning. Blandt andet bruger kun 24 % af medlemmerne PTU’s ferie- og fritidstilbud – herunder sommerhusene. Mange angiver, at de tror, at mange andre har mere brug for at kunne leje sommerhusene end dem selv, hvorfor de afholder sig fra at booke husene. Ifølge Erling Fisker, er husene dog tilgængelige for alle medlemmer, der kunne tænke sig en skøn uge i Danmark med familien.

Stadig plads til forbedring Undersøgelsen viser overordnet set stor tilfredshed, men der er altid plads til forbedring. Blandt andet er der blandede meninger om PTU’s varetagelse af medlemmernes interesser. 52 % er tilfredse med PTU’s interessevaretagelse, mens 12 % er både tilfredse og utilfredse, og 8 % er decideret utilfredse. Det efterlyses blandt andet, at PTU bliver mere synlig og søger større politisk indflydelse. Mette Baungaard,

som er pressemedarbejder, fortæller, at varetagelse af medlemmernes interesser er et af de helt store fokusområder i det kommende år: ”Vi har netop iværksat en tværfaglig enhed bestående af en række forskellige fagpersoner, som skal bidrage til at få sat fokus på medlemmernes interesser. Enheden arbejder med udgangspunkt i de konkrete mærkesager for de forskellige målgrupper, som frivillige og medarbejdere i PTU sammen har fastlagt.”

Fremadrettet Selvom der er plads til forbedringer, er medlemmerne overordnet set tilfredse. Således viser undersøgelsen, at kun 1 % af medlemmerne er utilfredse med deres medlemskab og overvejer at I undersøgelsen deltog: melde sig ud af PTU. Størstedelen • 684 medlemmer af PTU af medlemmerne • 36 % mænd og 64 % kvinder vil gerne forsætte • Størstedelen i alderen 40-69 år deres medlemskab for at støtte • 44 % med polio, 20 % med piskePTU’s sag. smæld, 13 % med ulykkesskader, I PTU er vi 10 % med rygmarvsskader og selvfølgelig glade for den store 7 % med et andet handicap tilfredshed og for de mange gode forslag og idéer til nye tilbud og forbedringer. Vi vil fremadrettet benytte resultaterne af undersøgelsen til at forbedre vores medlemstilbud og sikre, at de til hver en tid passer til de ønsker og behov, du har som medlem.

Nyt træningstilbud hver tirsdag i PTU Rødovre Har du lyst til at få sved på panden uden for PTU's almindelige åbningstider? Så er PTU fri måske noget for dig. Hver tirsdag mellem 18.00-20.00 slår træningscentret dørene op for fri selvtræning i motionscentret og holdtilbud med instruktør (centret bestyres i tidsrummet af frivillige instruktører og ikke af centrets uddannede personale). Der vil blandt andet være hold i siddende aerobic, Zumba Chairclass og kørestolsbasket. PTU fri starter i første omgang som en prøveperiode på 3 måneder. I den periode er det gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer. Du kan købe vand og sandwich i forbindelse med træningen. Alle er velkomne, vi glæder os til at se dig! Aktiviteter i april: 16. april Siddende aerobic 23. april Fysiurgisk massage 30. april Tabata og intensiv træning Find programmet for de efterfølgende måneder på www.ptu.dk

Sæt kryds i kalenderen Årets sundhedsdag bliver onsdag den 23. oktober på Vingsted centret ved Vejle. Temaet er endnu ikke på plads, men det er PTU’s interessegruppe Ryg, der planlægger dagen, og det bliver med garanti en god dag med spændende, relevante emner samt hyggeligt samvær.

VIN D2 .50 0K R. Er du el-kørestolsbruger og bor i Danmark, kan du deltage i lodtrækningen om 3 x 2.500 kr. - se hvordan på

www.roltec.com

Vigtig information til vore ROLTEC brugere:

ROLTEC el-kørestole A/S har besluttet selv at varetage salg og service af vores kendte kørestolsprogram på Sjælland og øerne med virkning fra d. 1. marts i år. Alle henvendelser angående salg, service og reparationer bedes derfor fremover rettet direkte til ROLTEC el-kørestole A/S på tlf: 87 43 49 00. Vi vil gøre vores yderste for at betjene dig og din tilknyttede visitator/terapeut på bedste måde.

Smertelindring Smertelindring med med

TENS TENS

EW6011 TENS THERAPY EW6011 TENS THERAPY Smertelindring med 2 elektroder. Smertelindring med 2Elektronisk elektroder. 1-kanals-stimulation: Elektroniski fl1-kanals-stimulation: ow mellem 2 plasterelektroder flow mellem 2 plasterelektroder i én retning. én retning. De ømme muskler bliver direkte De ømme muskler bliver direkte behandlet. behandlet.

EW6021 TENS THERAPY EW6021 TENS THERAPY

EW6011: 995,EW6011: 995,Smertelindring med 4 elektroder. Smertelindring 4 elektroder. Elektronisk flowmed mellem 4 plasElektronisk fliow 4 plasterelektroder tremellem forskellige retterelektroder i tre forskellige retninger. ninger. Det er ikke kun de ømme muskler, Det er ikke kun de ømme muskler, der bliver masseret, men også der tilstødende bliver masseret, men også den smertefremkalden tilstødende dende muskulatursmertefremkali området. dende muskulatur i området.

EW6021: 1.495,EW6021: 1.495,-

Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1 Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1

www.wellnessnordic.com www.wellnessnordic.com

22/10/12 08.09 22/10/12 08.09

LIVTAG #2 – 2013

Aktuelle arrangementer i kredsene Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du modtog sammen med Livtag nr. 6-2012. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

45 Flerkredssamarbejde Foredrag Generalforsamling Kursus Motion Socialt Udflugt

PTU Bornholm April-juni

PTU Københavns Omegn

Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, erling@post4.tele.dk

3-kreds arrangement om rejser og pension

PTU Frederiksberg 17. april 3-kreds arrangement om rejser og pension Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30. Sted: PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store Villumsalen Tilmelding: Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, kcr.kkerne@gmail.com

PTU København

17. april

Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30. Sted: PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store Villumsalen Tilmelding: Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, kcr.kkerne@gmail.com

Vikingespil Tid: Onsdag d. 3. juli kl. 18.00. Sted: Vikingespilspladsen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund Tilmelding: Senest d. 6. maj til John Erfurt: tlf. 6075 9047, ninah@webspeed.dk

klip ud og hæng på opslagstavlen

3-kreds arrangement om rejser og pension

PTU Nordsjælland

Tid: Onsdag d. 17. april kl. 19.00 - 21.30. Sted: PTU på Fjeldhammervej, 8, 2610 Rødovre i Store Villumsalen Tilmelding: Senest d. 10. april til Kirsten Christensen, kcr.kkerne@gmail.com

Vikingespil i Frederikssund

Vi besøger Den Hirschsprungske Samling Tid: Tirsdag d. 28. maj kl. 13.00 Sted: Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø Tilmelding: Senest d. 17. maj til Kirsten Christensen: tlf. 3526 7906, kcr.kkerne@gmail.com. Max. 20 deltagere, derfor efter først til mølle-princippet

23. juni Sommertur, dagscruise på Øresund Tid: Søndag d. 23. juni Sted: Liftbus afgår fra Køge Turistbusplads kl. 08.15 Fra Astershjemmet, Roskilde kl. 08.45 og fra Greve Svømmehal kl. 09.10 Tilmelding: Senest d. 12. maj til Lise Olsen: tlf. 4640 4675, lise.o@mail.dk. Husk tilmelding til Lise Olsen før betaling

3. juli

17. april

28. maj

PTU Roskilde

28. juni

Tid: Fredag d. 28. juni kl. 18.00 til spisning før forestillingen. Sted: Vi mødes ved indgangen på Kalvøvej. PTU har billetter og står med bannere på handicap P-pladsen til højre for indgangen. Tilmelding: Senest d. 3. maj til Bodil Egelund: tlf. 2361 3599, bodil.egelund@webspeed.dk

PTU Storstrøm 16. maj Bustur til Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk Tid: Torsdag d. 16. maj kl. 09.30 – ca. 18.30 (er vi tilbage i Nykøbing F) Sted: Andelslandsbyen Nyvang, Oldvejen 25 4300 Holbæk Tilmelding: Senest tirsdag d. 30. april til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882, b-a-jacobsen@mail.tele.dk

PTU Vestsjælland 9. juni Sommertur til Nationalmuseet m. brunch Tid: Søndag d. 9. juni kl. 09.00 Sted: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København K. Opsamling med liftbus tre steder. Tilmelding: Senest d. 1. juni til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, kaja.eiding@os.dk

LIVTAG #2 – 2013

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

46 PTU Fyn

PTU MidtVest Jylland

Alle onsdage

1. juni

28. juni

Fysisk træning og socialt samvær. Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Bustur til PTU Rødovre og Bakken

Sommerspil i Varde

Tid: Lørdag d. 1. juni kl. 8.00 - 23.00 Sted: Vi mødes på parkeringspladsen v/ Messecenter Herning: P-Vest på hjørnet af Mads Eg Damgaards Vej og Baggeskærvej. Vi kører præcis kl. 8.00 fra Herning, så kom i god tid Tilmelding: Senest d. 30. april til Hanne Nielsen: tlf. 9738 6309 eller Anna Jensen: tlf. 9711 9430 eller ptumidtvestjylland@ gmail.com mærket ”Bustur”

Tid: Fredag d. 28. juni kl. 18.00 Sted: Varde friluftsscene, Enghavevej, 6800 Varde Tilmelding: Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

Tid: Alle onsdage fra kl. 15.30 - 17.00. Sted: Hollufgård, ”Oldtidssamlingen”, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren. Alle er velkomne, og det er gratis at træne. For nærmere information kontakt Lisbeth Egeskov på tlf. 2257 9703 eller Nina Breilich på tlf. 4124 6820 13. maj

PTU Nordjylland

Pårørende arrangement – en aften hvor der er fokus på det at være pårørende til en handicappet

Heldagstur med handicapbus til den smukke ø Fur midt i Limfjorden

Tid: Mandag d. 13. maj kl. 17.30 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 30. april til Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller Irene Krydsfeldt: tlf. 2213 8925, ptufyn@hotmail.com 15. juni

11. maj

Tid: Lørdag den 11. maj Sted: Fur Tilmelding: Til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk. Tilmeldingen er bindende

PTU Sønderjylland 11. maj Som luksusvagabond gennem Jylland i St. Blichers fodspor Tid: Lørdag d. 11. maj kl. 14.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Senest d. 4. maj til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@ webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk

PTU Trekantområdet 15. juni

1. juni

Så er det igen tid til vores fiskedag

Besøg på Egmont Højskolen

Tid: Lørdag d. 15. juni 2013 kl. 9.30 Sted: Fiskesøen Medestedet er beliggende ved Willestrup gods mellem Astrup og Rostrup Tilmelding: Senest d. 9. juni til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk med oplysning af navn og antal personer.

Tid: Lørdag d. 1. juni kl. 12.00 Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 Odder Tilmelding: Senest d. 17. maj til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 2063 2506, holinde@mail.dk

PTU Sydvestjylland

PTU Vendsyssel

5. maj

24. april

Fisketuren

Temaaften med fysioterapeut

Tid: Søndag d. 5. maj kl. 09.00 – 13.00 Sted: Vester Nebel Fiskesø, Vestervadvej 17, Vester Nebel, 6715 Esbjerg N Tilmelding: Senest d. 28. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

Tid: Onsdag d. 24. april kl. 19.00 - 21.30 Sted: Menighedshuset, Bredgade 104, 9700 Brønderslev Tilmelding: Senest d. 17. april til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@ nordfiber.dk eller Jonna Jacobsen: tlf. 3032 2570, fasanvej81@gmail.com

Familieudflugt til Naturama i Svendborg Tid: Lørdag d. 15. juni Sted: Dronningemaen 30, 5700 Svendborg Tilmelding: Senest d. 27. maj på ptufyn@ hotmail.com eller til Lisbeth Egeskov, tlf. 2257 9703, eller til Irene Krydsfeldt, tlf. 2213 8925. Oplys navn, tlf. nr., mail og antal deltagere.

PTU Midt Thy Mors 1. juni Tur til PTU i Rødovre, bustur med weekendophold Tid: Lørdag d. 1. juni Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Tilmelding: Ghita Tougaard: tlf. 2493 8085, ghita.tougaard@gmail.com

Motion

Socialt

Generalforsamling

LIVTAG #2 – 2013

Foredrag

16. juni

2. maj

16. maj

Ølsmagning med efterfølgende spisning

Cafémøde i Silkeborg

Hjælpemidler, kom, hør og få inspiration

Tid: Søndag d. 16. juni kl. 16.00 - 20.00 Sted: Restaurant Hedelund, Nørregade 41, 9700 Brønderslev Tilmelding: Senest d. 8. juni til Gurli Nielsen: tlf. 2076 43361, gurlinielsen@ nordfiber.dk

Tid: Torsdag d. 2. maj kl. 15.00 - 17.30 Sted: Det nye medborgerhus, lokale 4, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Tilmelding: Senest d. 1. maj til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Tid: Torsdag d. 16. maj kl. 19.00 - 21.30 Sted: MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 6. maj til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com 12. juni

8. maj

PTU Østjylland 18. april Forstå din læge – når hun nu ikke forstår dig Tid: Onsdag d. 18. april kl. 19.00 - 21.30 Sted: MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 8. april til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Livet efter ulykken

Cafémøde i Randers Tid: Onsdag d. 8. maj kl. 15:00 - 17:30 Sted: Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Lokale 3, Biografgade 3,8900 Randers C Tilmelding: Du kan bare møde op, men hvis du ved nogle dage i forvejen, at du kan komme, så giv Kirsten Karoff et ring: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

www.egmont-hs.dk

klip ud og hæng på opslagstavlen

PTU’s installatør

Foldes let og passer i et hvert baggagerum.

Tid: Onsdag d. 12. juni kl. 19.00 - 21.30 Sted: MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 1. juni til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede. Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk Telefon 48 19 50 64

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • www.ptu.dk

ID-NR.: 46544

PTU Handicapbiler og Køreskole Vi hjælper dig på vej

En god samarbejdspartner til sagsbehandling af bilansøgninger, gangtest, test i forhold til kørekort og bilvalg. Køreundervisningen foregår i specialindrettede skolevogne.

Kontakt os! Du er velkommen til at henvende dig som privatperson, hvis du ønsker rådgivning eller ønsker at tage kørekort.

bagside_4.indd 1

Tlf.: 36 73 90 31 Eller se mere på: www.ptu.dk/handicapbiler

07-09-2011 14:03:16