Livtag # 3 2013

3 – 2013

LIVTAG #

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

Husk at se efterårets spændende arrangementer i aktivitetskalenderen, du får sammen med dette blad.

Unnas vej til færre smerter Læs første del af temaet om smertebehandling side 16

Hold ferie i Danmark Book PTU's feriehuse side 26

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER: • • • •

Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger

• • • •

Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

København

Århus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt_3.indd 1

07-08-2012 13:15:32

I

indhold Læs om nogle af de nyeste hjælpemidler PTU i nye jyske rammer

34

41 Mig og min træning

6

Forstå din læge – når hun ikke forstår dig

8

Smertebehandling 12 Hvad medicinen kan

13

Unnas vej til færre smerter og mere livsglæde

15

18 læge Forstå din – når hun ikke forstår dig

8 PTU er med på den nye Carefestival

19

Ny førtidspension – skal, skal ikke

22

Hold ferie i Danmark

26

Kom med på PTU's træningshold for whiplashskadede

31

Tips, tricks og nye hjælpemidler

34

Spiserobot og madlavningsfif

37

Kom til hjælpemiddeldag

39

Hvert nummer Leder PTU’s partnere Opgavesiden Værd at vide Brevkasse Medlemssider Aktuelle kredsarrangementer

5 11 20 24 32 40 44

Har du været ude for Nårpersonskade? ulykken er ude... en

PTU’s advokatgruppe

Personskade

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 Muligheden erstatning beskæftiger kan være års erfaring, derfor udelukkende for både økonomien, sigafgørende med personskadeerstatning.

Gitte Møller Iversen

Gitte Møller Iversen

fremtiden og familien.

Kontakt os og få en gratis og Kontakt os, og få grundig vurdering af en din vurdering sag, af din eller læs sag, mereeller på: læs mere på

www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk

Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius

Rikke Lenette Omme

Rikke Lenette Omme Esbjerg . Herning . Skjern www.kirklarsen.dk Tlf. 70 22 66 60

Tlf. 70 30 10 14 · info@klapersonskade.dk .

BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG

Anne Katrine Bay

Erstatning og forsikring HJÆLP TIL HJÆLP TIL

HJÆLPERSTATNING? TIL JÆLP TIL �������� ERSTATNING? � ERSTATNING? RSTATNING?

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i:

����������������

Hardu duværet været udsat for eller har dudu Har foren enulykke, ulykke, eller har • udsat Erstatningskrav ved ulykker en tvist med dit forsikringsselskab?

• Ulykkesforsikringer en tvist med dit forsikringsselskab?

• Personforsikringer harstor storerfaring erfaring med og og ViVihar med Personskadeerstatning Personskadeerstatning hjælperhvert hvert år år mere mere end med hjælper end2.000 2.000skadelidte skadelidte med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deressag. sag.Tag Tag en en gratis gratis og snak deres oguforpligtende uforpligtende snak medén én afvores vores specialister ved påpå Tal Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, med af specialister vedatatringe ringe Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller tlf.7015 7015 1000. Du Du kan også om osos påpå tlf.

1000. ogsålæse læsemere mere om Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk .. www.erstatningsspecialisten.dk

�������������������������

Har du været udsat for en ulykke, eller har du ������������������������� du været udsat for en ulykke, eller harmed du dit forsikringsselskab? en tvist �������������������������� ������������������������� Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og vist med dit forsikringsselskab? ������������ hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med ��������������� ar stor erfaring med Personskadeerstatning og ��������������� deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen per hvert år mere skadelidte med �� �� � � �end � � ��2.000 ������� ����������� � Tlf. 70 15 10 00advokatfirmaer HjulmandKaptain Danmarks største advokatfirmaer HjulmandKaptainer erblandt blandt Danmarks største medmed med én af vores specialister ved at ringe på 125125 ansatte, 48 somalle allesamarbejder samarbejder inden en lang ansatte,heraf heraf 48 jurister, jurister, som inden for for en lang KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ www.erstatningsspecialisten.dk ����������������������������������������������������������� række juridiske specialer. række juridiske specialer.mail@70151000.dk s sag. Tag en gratis og uforpligtende snak �������������������������������������������������������������� WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på www.erstatningsspecialisten.dk .

015 1000. Du kan også læse mere om os på ADVOKATw.erstatningsspecialisten.dk.

RÅDGIVNING - når skaden er sket

32 års erfaring 35

§

GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem enmed årrække HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer

Elmer &&Partnere yder rådgivning om advokater, alle juridiskeder spørgsmål efter enom person­ specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Elmer Partnere har 5 erfarne kan rådgive alle 125Viansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang skade, uanset om den erefter opstået arbejde ellerDet i fritiden. repræsenterer væsentlige spørgsmål en på personskade. gælder overfor modudelukkende de skadelidte.

Vi er 9 specialiserede advokater, 5 fuldmægtige, Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder.

Læs række juridiske studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde.

Vi har igennem specialer. med disse retsområder. mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

andKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med satte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang & ELMER PARTNERE juridiske specialer.

A D d V v O o K k A T t E e R r A d vok A t Aktieselsk Ab

telefon 3367 6767

sto r e ko n g e n sg A d e 23 b A g h u s et . 126 4 k b h k

telef A x 3367 6750 w w w. e l m e r - A d v. d k

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98 Telefon Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk

L

LEDER // LIVTAG #3 – 2013

5

Gør det du er bedst til PTU har 17 kredsforeninger fordelt over hele landet. Når de afholder deres årlige generalforsamling, er der ofte kun et begrænset antal deltagere, og det er en skam. For kredsene kan godt bruge nogle nye folk til at give en hånd med i arbejdet. Kredsarbejde, tænker nogle nok nu, det lyder kedeligt. Det er bare noget med vedtægter og kaffe med blødt brød sammen med nogle gamle nisser. Det er ikke noget for mig. Det er bare ikke rigtigt. Kredsarbejdet er mange forskellige ting og vigtigst af alt – du bestemmer selv hvilke opgaver, du vil arbejde med. Vi skal naturligvis ikke alle gøre det samme, men lægge vore kræfter i det, som vi interesserer os mest for. Det er også det, der giver de bedste resultater.

Nærhed og styrke Alle kredsene har det problem, at nærhed og styrke trækker hver sin vej.

Hvis kredsene skal være stærkere, skal de være større og have flere aktive medlemmer, men hvis de bliver gjort større øges af-standene inden for kredsen, og så bliver der længere at køre til møder og arrangementer. Det gør det både dyrere og mere besværligt at samle folk. Så konklusionen på dette dilemma er nok, at vi pt. ikke har planer o, at ændre på kredsopdelingen.

Modifikationen består i, at kredsene som hidtil, kan og bør afholde et enkelt større møde halvårligt eller dog årligt i samarbejde med de andre kredse i regionen.

Kredsarbejdet kan lidt skematisk opdeles i tre hovedgrupper: det politiske, det faglige og det sociale arbejde.

Alle tre opgaver er af betydning for medlemmerne, men kredsbestyrelsens medlemmer kan og bør vælge hvilken af disse opgaver, de vil tage sig særligt af.

netværk mellem dem – være sig ved cafe-møde, udflugter, julefro-kost eller lignende – har stor betydning som supplement til de to forannævnte opgaver. Det sociale arbejde er en vigtig del af det kit, som skaber fællesskabet i PTU, og uden fællesskabsfølelsen smuldrer foreningen.

Det politiske arbejde Det drejer sig ikke om partipolitik, men om forenings- og handicappolitik på lokalt plan. Det er det, der foregår via DH’s kommunale afdeling i Handicaprådet, Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) m.m. som bisidder og lokal repræsentant for PTU. Ikke mindst i et år med kommunalvalg som i år, er der brug for mange aktive folk på dette område til at interessere sig for tilgængelighed, retssikkerhed, inklusion, offentlige transportmidler med meget mere.

Det faglige arbejde Det drejer sig navnlig om at være med til at sikre, at kredsens medlemmer gennem gode faglige møder kan følge med i, hvad der sker med hensyn til nye hjælpemidler, bilsager, sundhedsog socialpolitik. Her er medlemskab af interessegruppernes netværk og opmærksomhed på PTU-nyhedsbreve af stor betydning, ligesom forbindelse til de andre kredse kan give ideer til kredsmøder.

Det sociale arbejde

Hvor vil du være med?

Som kredsbestyrelsesmedlem bør du vælge, hvor du vil lægge din tid og kræfter og fortæl klart hvad det er, du brænder for. Fordelen herved er, at alle kender kollegernes præferencer, og at man ikke skal have dårlig samvittighed over ikke at gøre andet og mere end det, man har påtaget sig.

Hovedbestyrelsen anbefaler, at kredsene får talt om fordeling af opgaverne i bestyrelsen, så man helt præcis ved hvem, der gør hvad og påtager sig ansvaret herfor. Det kan give et bedre forløb i bestyrel-sesarbejdet. Fremtidig skal der ikke være tvivl om hvem, der sørger for de politiske, faglige og sociale opgaver.

Kom og vær med.

Få et netværk.

Bliv frivillig i PTU.

H. Kallehauge Formand

At samle medlemmerne og danne

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf.: 7610 1143, fax: 7610 1122 – crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 9.9.2013 Deadline: Redaktion 5.8.2013 Annoncer 5.8.2013.

P

portræt: mig og min træning

// LIVTAG #3 – 2013

6 Af Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne

”Det er en glæde for mig at komme ud på PTU både for at træne og for at møde vennerne i kantinen bagefter” Kort om Stig: Stig Bjørn Hansen er 63 år og har kone og to voksne børn.

Han fik polio som barn, og for 21 år siden fik han konstateret progressiv sclerose. Han har desuden Scheuermanns syndrom og efter eget udsagn flere andre skavanker, men han synes ikke, der er grund til at nævne dem alle.

Sådan træner han: Stig har trænet, siden han var midt i 30'erne både på hold hos det, der dengang hed Danmarks Højskole for Legemsøvelser og på hold samt ved maskinerne i PTU's træningslokaler i Rødovre. ”Dengang svømmede jeg også, og da jeg var i 40'erne var jeg oppe på at træne tre gange om ugen. Det kan jeg ikke mere, men mindre kan også gøre det,” siger Stig.

I dag kommer han fast på PTU og træner på maskinerne onsdag og fredag formiddag. Det er både cykeltræning og en masse træning af arme og overkrop, som er i fokus. ”Det er en glæde for mig at komme herud både for at træne men også for at møde vennerne i kantinen bagefter.

Vi er en lille flok, der hygger os meget, og nogle af dem har jeg kendt i rigtig mange år,” siger han.

For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed.

Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. Livtag bringer en serie, hvor medlemmer fortæller om deres træning. Vi håber, det kan inspirere.

Stig træner lige nu meget målrettet på at komme tilbage til sin gamle form efter, at han på en rejse til Budapest i sommer fik en salmonellaforgiftning. ”Det kostede mig to måneder i sengen, og det er chokerende at opleve, hvor meget det satte mig tilbage. Jeg kunne ikke rejse mig op. Jeg kunne intet,” fortæller Stig.

Han har efterfølgende været til genoptræning på sclerosehospitalet i Haslev og fået hjemmetræning af en fysioterapeut gennem Vallensbæk Kommune, hvor han bor. Nu fortsætter træningen så hos PTU, og det er han rigtig glad for. ”Det er rart at være tilbage. Træningen hjælper mig meget. Det er meget

tydeligt, at træner jeg ikke, går det tilbage. Nu kan jeg igen selv komme op af sengen og vaske mig om morgenen.

Det er vigtigt, for ellers må jeg ligge og vente på, at der skal komme en fra kommunen og hjælpe mig op,” siger Stig.

Han træner også gang derhjemme i huset i Vallensbæk, hvor han har to barrer at støtte sig til i soveværelsesgangen. Han er så småt begyndt at gå med rollator derhjemme og håber på et tidspunkt igen at kunne gå rundt indendørs med to stokke. ”Min søde kone holder mig til ilden, og det er godt. Det betyder meget for mig at kunne gøre ting selv, for hun har et fuldtidsjob og skal ikke hænge på det hele med mig også,” siger Stig.

LIVTAG #5 – 2012

”Vi er en lille flok, der hygger os meget, og nogle af dem har jeg kendt i rigtig mange år,” siger Stig Bjørn Hansen

7

LIVTAG #3 – 2013

8

Forstå din læge – når hun ikke forstår dig Af Merete Rømer Engel, journalist — illustration ESSENSEN

Sådan lyder titlen på et foredrag PTU's læge Lise Kay rejser rundt i PTU's kredse med. Har du ikke mulighed for at komme til foredraget, kan du her læse hendes gode råd til, hvordan du får en bedre kommunikation med din læge.

Foredragets titel, som samtidig er denne artikels rubrik, kan måske synes lidt provokerende, for kan det virkelig være rigtigt, at det er patienterne, der skal bruge energi på at få en god kommunikation med lægen og ikke omvendt? ”Selvfølgelig er det først og fremmest lægens opgave, men det kan hjælpe, hvis patienten også er opmærksom på nogle ting. Det fratager ikke lægen for ansvaret,” siger PTU's Lise Kay. Hun kender om nogen sundhedssystemet fra både patientens og lægens synsvinkel, da hun arbejder som læge og samtidig er poliopatient. Ligesom hun tidligere i sin karriere har undervist læger i god kommunikation med patienterne. ”Alting er jo tovejs, når det handler om kommunikation, så derfor kan man gøre sig selv en tjeneste som patient, hvis man på forhånd sætter sig lidt ind i lægens tankegang,” forklarer hun.

Lægens mønstre og viden Og hvordan er det så lægen tænker? ”Lægen har ikke oplevet smerterne og problematikkerne på egen krop. Hun har til gengæld hørt rigtig mange patienters beretning, så hun kan genkende mønstre og har en viden om, hvordan kroppen fungerer samt en basal opfattelse af sygdomsårsager,” siger Lise Kay. ”Derfor er det vigtigt som patient kort og præcist at fortælle om sine smerter og problematikker, og hvad de betyder for ens livskvalitet.”

Men ifølge Lise Kay sker det ofte, at patienten for at være venlig og imødekommende kommer til at ’følge’ lægen. Hun forklarer det sådan her:

”Hvis man fx kan høre, at lægen ikke synes, at en smerte lyder så kraftig, som man selv oplever den, så har mange en tendens til at slippe deres egen oplevelse, men det er altså vigtigt at holde fast.”

Lise Kay anbefaler, at man venligt siger: ”Det lyder som om, du ikke helt tror på, hvad jeg siger, men for mig er det sådan....” Og at man ikke kritiserer, men med sin kommunikation viser, at man godt forstår, at det kan være svært for lægen at vide alt især om mere sjældne problematikker. ”Man kan fx have en folder med om sin sygdom og give den til lægen.

Især hvis det er en praktiserende læge, må man være forberedt på, at hun ikke kender alle sygdomme i detaljer,” siger PTU-lægen.

Glem offerrollen Et andet godt råd lyder, at man som

LIVTAG #3 – 2013

9

”Derfor er det vigtigt som patient kort og præcist at fortælle om sine smerter og problematikker, og hvad de betyder for ens livskvalitet.”

patient ”holder sig på egen banehalvdel”. Det vil sige, at man taler ud fra sig selv og ikke begynder at sige til lægen, at hun jo ikke forstår noget som helst. ”Det er meget ukonstruktivt. Ingen bryder sig om at få påduttet, at man er sådan og sådan,” siger Lise Kay. Endelig skal man som patient være opmærksom på ikke at placere sig selv i offerrollen. ”Læger arbejder ikke ud fra medlidenhed men ud fra forståelse,” siger Lise Kay.

”Læger arbejder ikke ud fra medlidenhed men ud fra forståelse” Hun uddyber ved at forklare, at det heller ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis lægen arbejdede ud fra medlidenhed.

”Det ville få værdigheden til at skride. Der skal være et ligeværd patient og læge imellem,” siger hun.

Det betyder også, at det er uhensigtsmæssigt at komme ind ad døren som en stakkel, ingen forstår. ”Mød i stedet lægen med en attitude, der siger: ’Her er jeg. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg har det, men jeg vil også gerne have din hjælp.” Så er lydhørheden større, og situationen mere ligeværdig,” siger Lise Kay.

På jagt efter en diagnose Nogle sygdomme og problematikker er lettere at få hjælp til end andre. PTUlægen oplever, at har man en sygdom, hvor årsagen er både kendt og tydelig som fx de rygmarvsskadede, er det lettere for lægen at hjælpe. Har man derimod en sygdom, der måske nok er kendt, men hvor man stadig ikke kender hele årsagen som fx polio, er det straks lidt sværere. Og er man whiplashpatient, hvor lægen kan høre symptommønstret, men ofte ikke kan finde noget ved diverse undersøgelser, så bliver det rigtig svært. ”I de sidste tilfælde føler patienten sig ofte ikke forstået og måske endda flov.

Men der er ingen grund til at føle sig forkert og flov over for lægen. Hun ved godt, at der er masser af sygdomme, som kun går på symptomer og ikke kan påvises ved røntgen eller blodprøve,” forklarer Lise Kay. En læge vil altid søge at stille en diagnose, og som patient kan det hjælpe at være klar over, at det er en proces, der starter, hvis årsagen til sygdommen ikke sådan lige er til at finde.

LIVTAG #3 – 2013

10

”Mød i stedet lægen med en attitude, der siger: ’Her er jeg. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg har det, men jeg vil også gerne have din hjælp.”

Så er lydhørheden større, og situationen mere ligeværdig,”

PTU's læge Lise Kay

Kort fortalt: ”Lægen vil først tage nogle prøver, som udelukker de livstruende tilstande som kræft, hul i mavesækken og blindtarmsbetændelse, og derefter går hun videre i sin søgen. Man kan jo sige, at det er heldigt, når hun ikke finder noget, men samtidig er det frustrerende for både læge og patient, for man vil jo gerne finde en ’fejl’, så man kan stille en diagnose og behandle,” siger Lise Kay.

Det glemte og det pinlige Endelig glemmer man som patient ofte at spørge, om det man havde tænkt sig hjemmefra, eller også får man ikke sagt det, som man måske synes er lidt pinligt. ”Husk at lægen kun kan forholde sig til det, du fortæller og det hun kan se, så du har et ansvar der. Og for en læge er der ikke noget kropsligt, der er pinligt. Vi har set det hele.”

Men ved man, at man har tendens til at glemme vigtige ting eller ikke få sagt det svære, så er rådet at skrive det ned på en seddel og tage sedlen med ind i konsultationen.

– Vær forberedt, kortfattet og konkret.

Tag gerne en huskeseddel med.

– Hold fast i, hvordan du har det.

– Bevar fokus på det, du kom for.

– Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår.

– Undgå at appellere til medlidenhed.

– Behold bolden på egen banehalvdel.

– Hvis du har brug for at sige fra, så begynd fx sådan: Jeg bliver ked af det/ vred/irriteret, når du....

– Husk at sige tak, når der er noget at takke for.

– Skift læge, hvis tilliden er brudt.

LIVTAG #3 – 2013

11

Bliv partner med PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele.

Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner.

Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner

erhvervs

partnere

• 10.000 kr. pr. år ex. moms • Logo, tekst og link på www.ptu.dk • Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) • Et diplom • PTU’s magasin Livtag

top partnere

• 18.000 kr. pr. år ex. moms • Logo, tekst og link på www.ptu.dk • Logo i hvert nummer af PTU’s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) • Et diplom • PTU’s logo må bruges i virksomhedens markedsføring • Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer • Ekstra rabatter på annoncer i PTU’s magasin Livtag PTU’s magasin Livtag

Sådan bliver du PTU – Partner: Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail crp@rosendahls.dk – også hvis du har spørgsmål!

top partnere

erhvervs

partnere

P.P.

Handicapservice ApS

T

smertebehandling // LIVTAG #3 – 2013

En femtedel af alle voksne danskere har kroniske smerter, og tallet er stort set det samme i hele Europa. En smerte defineres i Danmark som kronisk, når den har stået på i over seks måneder.

Det hele menneske

– tema om smertebehandling Mange PTU'ere har kroniske smerter, derfor var det også temaet på foreningens sundhedsdag i 2012, og derfor håber vi med dette tema om behandling af kroniske smerter at kunne inspirere både de PTU'ere og behandlere, som ikke kunne deltage i sundhedsdagen, og de som deltog men gerne vil vide mere.

Alle de behandlere, som vi har talt med i forbindelse med artiklerne til temaet, er enige om én ting, nemlig at det afgørende for kroniske smertepatienter er at nå det punkt, hvor de selv styrer smerterne og ikke lader sig styre af dem. Fagfolkene giver desuden alle udtryk for, at en effektiv behandling af kroniske smerter altid involverer både den rigtige medicinering og andre former for behandling, som kan variere alt efter den enkeltes behov og lyst.

Der kan skrives rigtig mange artikler om smertebehandling, men vi har til dette tema valgt at interviewe en læge, en mindfulnessinstruktør, en leder af et smertecenter, en fysioterapeut, to musikterapeuter og nogle patienter. Første del af temaet kan du læse i dette nummer. Anden del kan du læse i Livtag nummer 4, der udkommer i september.

Skulle du som læser sidde med nogle erfaringer, du gerne vil dele med andre læsere eller med en idé til en spændende artikel, som vi måske kunne lave en anden gang, hvor vi igen tager emnet smertebehandling op, er du meget velkommen til at skrive til Kira Orloff på kso@ptu.dk God læselyst

LIVTAG #3 – 2013

13 Af Merete Rømer Engel, journalist — FOTO Christian Grønne og Lars Just

Hvad medicinen kan Medicinen er kun en af de tangenter, vi bruger i smertebehandlingen. Det kan være nyttigt at vide lidt om, hvad forskellige typer medicin kan, siger læge i PTU Lise Kay.

De fleste medlemmer af PTU har kroniske smerter. Det er smerter, som man ofte godt ved, hvornår kommer. Det kan være efter, man har gjort bestemte ting, på bestemte tidspunkter af dagen osv. I sådanne tilfælde anbefaler Lise Kay, at man hvis man, tager smertestillende medicin, tager den på forhånd. ”Det lyder måske fjollet, men det betyder i sidste ende, at man samlet bruger mindre medicin, fordi smerten ikke når at udvikle sig,” forklarer Lise Kay. Og hun tilføjer, at det så også har den store fordel, at man slet ikke når at få de stærke smerter.

Hvor lang tid på forhånd, man skal tage pillen, afhænger selvfølgelig af, hvor hurtigt virkende medicinen er. ”Brusetabletter virker typisk allerede efter en halv time, mens almindelige tabletter måske virker efter en time, og den såkaldte depotmedicin ofte først virker næste dag. Men det der kommer hurtigt, forsvinder typisk også hurtigt, så brusetabletternes virkning er ikke særlig lang. Den vil man ofte kun bruge til akut smerte,” siger PTU-lægen.

Smertemedicin i rigtige doser Mange af os har lært helt fra vi var børn, at man skal tage så lidt medicin som overhovedet muligt. Men det holder ikke, når vi taler smerter. ”Generelt er det rigtigt at begrænse medicinforbruget, men med smertebehandling er det anderledes,” siger Lise Kay. Hun mener ikke, man behøver være bange for at blive afhængig af smertemedicinen, eller at skulle tage større og

større doser for at få den ønskede virkning. ”Risikoen for afhængighed gælder kun for morfinvirkende produkter og især for dem, som er genetisk disponeret for denne afhængighed. Problemet er selvfølgelig, at vi desværre ikke ved, hvem der er genetisk disponerede. Det er absolut et mindretal, men man skal være opmærksom på ikke at bruge for meget morfinvirkende medicin,” siger PTU-lægen.

Hun mener i høj grad, at det netop handler om ikke at tage for meget. ”Man skal tage den dosis, der lige tager smerten og ikke den dosis, der gør en omtåget, for det er en tilstand, som nogle mennesker kan blive meget glade for, og så kan det gå hen og skabe afhængighed,” siger hun.

Mange smerter giver overfølsomhed Det der kan ske, hvis man er alt for nøjsom med smertemedicinen og lever med smerter i meget lang tid, er faktisk, at man bliver endnu mere følsom over for smerter. ”Det lyder mærkeligt, men det, der sker, er faktisk, at systemet kan begynde at udsende forkerte signaler,” siger Lise Kay. Hun forklarer, at nerverne er et meget komplekst system, hvor de enkelte nerver ligesom holder hinanden i skak, og hele tiden er i gang med en tilpasningsproces. Kemien omkring nerveenderne ændrer sig simpelthen, hvis man har haft smerter næsten konstant i en længere periode (omkring 3 måneder).

T

smertebehandling // LIVTAG #3 – 2013

14

Faktaviden om de fire typer medicin i smertebehandlingen De 4 typer medicin i smertebehandlingen er: 1. Medicin med morfinvirkning 2. Medicin uden morfinvirkning 3. Medicin der indeholder stoffer fra både 1 og 2.

4. Medicin mod nervesmerter.

”Nerverne tilpasser sig situationen på en forkert måde, så man bliver endnu mere følsom over for smerte. Det er videnskabeligt bevist. Derfor skal man ikke nægte sig selv smertestillende medicin i længere perioder,” siger Lise Kay.

Smerter der opstår i nerverne Smerter er generelt et signal om, at der er noget galt.

Men der findes nogle smertetyper, der er kendt af mange PTU'ere, som det er anderledes for. ”Neurogene smerter, fantomsmerter og rygmarvssmerter er anderledes på den måde, at smerten ikke skyldes en påvirkning udefra. Det er noget, der opstår i nerverne selv, men det betyder absolut ikke, at smerten er mindre, tværtimod, siger PTU-lægen.

Denne type smerter behandles bedst med medicin, som går ind og påvirker nervesystemet modsat megen anden smertemedicin, der påvirker nervespidserne. ”Når det handler om smerter, der er opstået i nerverne, virker epilepsimedicin og nogle former for depressionsmedicin rigtig godt, fordi den stabiliserer nerverne,” forklarer Lise Kay. Men hun oplever indimellem, at patienter føler sig misforstået af deres læge, fordi han vil give dem antidepressivmedicin for disse smerter. ”De er jo hverken tossede eller deprimerede, og hvis lægen ikke får forklaret sammenhængen godt nok, kan det skabe nogle misforståelser, men det giver altså god mening,” siger PTU-lægen.

4 grupper Nu har vi så nævnt den antidepressive medicin og epilepsimedicinen, der virker i hjernen. I lægesprog kaldes det ”de centralt virkende stoffer”. En anden gruppe, der virker i hjernen, er de morfinvirkende medikamenter. Den tredje store gruppe smertestillende produkter er de såkaldt ”perifert virkende stoffer”. Det er dem, der påvirker ude i nervespidserne fx Aspirin, Pamol, Pinex, Ipren osv. Og endelig er der den fjerde gruppe piller, som både indeholder morfinvirken-

Har du brug for mere eksakt viden om de fire typer medicin, som anvendes i smertebehandling samt at få eksempler på præparater inden for de fire typer og læse om de hyppigste bivirkninger, så har PTU lige udgivet pjecen ”Medicinsk Smertebehandling”. Du får pjecen ved at henvende dig til en af PTU's fysioterapeuter eller skrive til læge Lise Kay på lka@ptu.dk

de stoffer og den typer stoffer, der virker i nervespidserne altså både perifere og centraltvirkende stoffer.

Lise Kay understreger, at man altid skal drøfte sit medicinforbrug med sin lægen, men derfor kan det være nyttigt selv at vide lidt. ”Der vil ved kroniske smerter ofte være tale om en 3-trins raket. Først prøver man med 2 lette piller til det perifere system 3-4 gange dagligt fx Pinex. Virker det ikke, kan man vælge de lidt stærkere Ipren. Og virker de heller ikke, kan man vælge at tage de piller, der både er centralt og perifert virkende, fx Kodimagnyl.”

Et liv i balance Smertestillende medicin er en stor hjælp for mange, og man skal ikke være bange for at tage den, men Lise Kay vil gerne understrege, at medicinen ikke skal stå alene, og at det i bund og grund er bedst, hvis man kan justere tingene, så kroppen kan klare det uden for meget medicin. ”Det handler også om ikke at overbelaste sin krop på de svage steder, træne andre muskelgrupper, der kan tage over og bruge de hjælpemidler, der findes, og så tage nogle valg.

Vil man bruge al sin energi på at stryge skjorter, eller må man gå over til strygefri, eller få en anden til at gøre det osv.,” siger hun.

Kunsten, som hun ser det, er at finde et liv i balance. ”Find ud af, hvad der gør dig glad og giver dig psykisk energi. I de øjeblikke du er beskæftiget med de ting, vil du ofte kunne glemme smerterne for en tid. Og find omvendt ud af at droppe de ting, der belaster dig for meget og måske ikke engang giver glæde,” siger hun.

PTU-lægen indrømmer, at man også indimellem er nødt til at udfordre sig selv, for ellers bliver den zone, man bevæger sig i bare mindre og mindre, og det duer ikke. Og så er man nødt til hele tiden at justere sin medicin. ”Det kan både være, at der skal justeres op og ned i medicinen, men man kan ikke regne med, at man en gang for alle har fundet den rigtige dosis. Tingene ændrer sig,” siger Lise Kay.

LIVTAG #3 – 2013

15

Sammen med sin fysioterapeut og andre behandlere kombinerer Unna akupunktur, medicin, balanceøvelser, konditionstræning, nye hjælpemidler, musik-afslapning og rare oplevelser.

Unnas vej til færre smerter og mere livsglæde

Før Unna for halvandet år siden faldt hjemme i sit badeværelse, var hun et meget aktivt og med egne ord lidt rastløst menneske, der blandt mange ting dyrkede fitness. Men faldet resulterede i en inkomplet rygmarvsskade på halsniveau, hvilket betyder, at både arme og ben er påvirket. Desuden har hun voldsomme smerter i højre arm og skulder, fordi adskillige sener er blevet revet over. ”Da jeg kom til PTU efter syv måneders indlæggelse i Hornbæk, havde jeg det ikke ret godt psykisk. De havde prøvet så mange ting, men smerterne i armen var nærmest blevet værre. Og jeg kunne stort set ikke bevæge den,” fortæller Unna.

Akupunktur Fysioterapeut Marianne Vestergaard fra PTU blev efterfølgende ret hurtigt Unnas behandler, og der var rigtig mange ting at tage fat på. Smerten i armen var det, der plagede Unna mest, så Marianne startede med massage for at løsne skulderen lidt op. Det virkede i to dage, så vende smerterne tilbage. ”Det var meget svært for mig at tackle, at smerten kom så voldsomt igen, for nu havde jeg lige fået lidt håb,” fortæller Unna.

I fællesskab besluttede de derfor i stedet at prøve med akupunktur, som fysioterapeut og akupunktør i PTU Anne Dohmann står for.

Og her var der bonus efter få behandlinger.

T

smertebehandling // LIVTAG #3 – 2013

16

Unna har sin stive højre hånd i en handske spændt fast på håndcyklen ”Jeg styrer farten med benene og venstre arm. Højre arm følger egentlig bare med, men det giver en dejlig varme i den,” forklarer hun.

På en god dag håndcykler Unna i 10 minutter. Bagefter går hun på gangbånd, træner gang på trapper, spænder ud på ribben alt efter dagsformen og tager til tider en tur for benene på en slags kondicykel, som er en cykel med hjælpemotor, hvor man typisk sidder i en kørestol.

”Akupunkturen tager toppen af mine smerter. Det er en stor lettelse, og efter den første tids mere intensive behandling, trappede vi langsomt ned,” siger Unna.

Og Marianne Vestergaard pointerer, at forskellige behandlingstyper virker forskelligt på den enkeltes skader. ”For Unna fungerer akupunktur rigtig godt, mens massage ikke rigtig letter smerterne, for andre ville det måske være omvendt,” siger hun.

Det hele menneske Nu havde Unna altså de smertestillende piller, som hun havde med fra Hornbæk, samt akupunkturen, men det var langt fra gjort med det. ”Det handler om at se det hele menneske, for kroppen hænger jo sammen, og hvis du belaster den for meget et sted, kan det påvirke mange andre steder og give smerter og ubehag,” siger fysioterapeut Marianne Vestergaard.

Det næste, de gik i gang med, var at træne Unnas balance, fordi fysioterapeuten havde bemærket, at hun belastede sine skuldre for meget i den rollator, hun havde. ”Unna brugte på det tidspunkt en høj rollator, fordi hun var nødt til at have så meget støtte, men det viste sig, at den også fik hende til at spænde i skuldrene, og det var jo ikke så

hensigtsmæssigt,” forklarer fysioterapeuten.

Balancetræningen og ergoterapi har betydet, at Unna nu overvejende bruger en lav rollator derhjemme, som ikke belaster hendes skuldre. Balancetræningen foregik i begyndelsen på gulvet med barrer, men nu træner Unna også på gangbånd i PTU's træningslokale.

Aktiv træning Den lave rollator har gjort godt for hendes skulder og arm, men for at få armen lidt mere i gang, så hun kan bruge den aktivt, kræves der udover aflastning også træning. ”Det er vigtigt også at få noget blodgennemstrømning til de smertefulde områder og bevægelse i leddene, som er meget stive, derfor er aktiv træning helt afgørende,” forklarer Marianne Vestergaard.

Her har håndcykling vist sig at fungere for Unna. Hun cykler på PTU to gange om ugen og er meget glad for resultatet. ”Tidligere slap jeg aldrig den højre arm, jeg bar ligesom rundt på den, og brugte den ikke i hverdagen. Jeg kunne fx ikke fjerne et hår på min venstre skulder, men pludselig en dag kunne jeg. Det var skønt,” siger Unna med et stort smil.

Hun kan lide at træne, og hun glæder sig over resultaterne. ”Jeg kan mærke, at det rykker både med armen og min

LIVTAG #3 – 2013

17

Glæd dig til at læse resten af temaet i næste nummer af Livtag til september Der kan du læse et interview med Kresten Kay, som underviser i mindfullness, en artikel om at bruge musik som smertelindring og et interview med overlæge Niels-Henrik Jensen fra Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital.

selv om Unna ikke kan lade være med at håbe. ”Men toppen er taget af. Jeg forsøger at blive ven med den, som den er nu, og det lykkes faktisk indimellem,” siger hun.

Ud over at foretage sig ting, som hun nyder og at træMusik som afslapningsterapi ne, bruger Unna musik som en slags afslapningsterapi.

På hjemmefronten har Unna hjælp udefra til morgenbadet, ”Jeg lægger mig tilbage i min elektriske kørestol, tager men ellers klarer hun og ægtemanden det hele selv. et uldtæppe over benene og lytter til den irske new-age ”Min mand er blevet god til at lave mad og i det hele taget sanger Enya. Det er klare alt det praktiske. Det er stille flydende musik, svært for ham også at have ”Det er vigtigt også at få noget som jeg rigtig godt kan et liv ”ved siden af”, men det blodgennemstrømning til de lide. Så svømmer jeg håber vi kommer,” siger Unna. ind i min egen verden,” Selv har hun fået livslysmertefulde områder og bevægelse siger Unna. sten tilbage, men skal stadig i leddene, som er meget stive” Hendes mål er at få indimellem tvinge sig selv til sat sit medicinforbrug at tænke positivt. forklarer Marianne Vestergaard. ned og en gang ud i ”Nogle gange får jeg en fremtiden at kunne tage med sin mand på en charterferie, nedtur, men almindeligvis prøver jeg hver morgen at tænke: og som hun sidder der, ligner hun en, der ikke giver op.

“Hvad skal jeg i dag af dejlige ting?” Måske skal jeg på tur ”Vi skal måske begynde med en weekendtur her i med min mand, over til en veninde og hygge eller på PTU og Dan-mark, men jeg kan da huske fra dengang vi rejste træne. Det handler om at foretage mig noget, som jeg nyder, på charter, at der indimellem var nogle med i kørestol,” så opleves smerten svagere,” siger hun. siger Unna.

Smerten forsvinder ifølge fysioterapeuten nok aldrig helt, balance, så jeg kan rigtig godt lide at komme herud på PTU. Man bliver også motiveret af at møde alle de andre, der arbejder ved maskinerne,” siger Unna.

LIVTAG #3 – 2013

18

f a g fe st i va l p å h a n d i c a p o m rå d et MESSE C, Fredericia den 5. - 7. september 2013

BESØG CAREFESTIVAL - OG VÆR MED TIL AT SKABE DIN FREMTID Nu kommer messen, der sætter det gode liv i fokus, og hvor brugernes behov og interesser er temaet.

Sæt kryds i kalenderen 5. – 7. september når MESSE C åbner for Carefestival - en messe på handicapområdet arrangeret i samarbejde med Danske Handicaporganisationer. Carefestival sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem.

• Flere end 110 spændende stande • Oplev ferietilbud, bilområde, nye trends mm.

• Skab din fremtid på innovationsområdet • Stort festivalprogram, mød bl.a. Sys Bjerre og Thomas Ring på scenen, Teaterforestillingen “Giv mig asyl” med Nordhøj og Mungo Park, Gå hjem diskotek fredag... ... og meget mere

EDERICIA R F I S E S VI ER 2013

MB 7. SEPTE DEN 5. – 10.00 TIL 17.00 FRA

ølg med

på handica po MESSE C

l

m rå d et

Vestre Ringvej 101

l

7000 Fredericia

l

Tlf. +45 75 92 25 66

l

www.messec.dk

SE HELE PROGRAMMET OG UDSTILLERLISTEN PÅ

WWW.CAREFESTIVAL.DK

VI SES I FREDERICIA DEN 5. – 7. SEPTEMBER 2013 FRA 10.00 TIL 17.00

LIVTAG #3 – 2013

19 Se mere på www.carefestival.dk

PTU er med på den nye

Carefestival Inspiration til og mulighed for at leve det liv, man gerne vil med det handicap, man har – dét er nøgleordene for Carefestival som har premiere i Fredericia den 5.-7. september 2013.

Carefestival arrangeres af MESSE C Fredericia, og blandt samarbejdspartnerne er Danske Handicaporganisationer og Welfare Tech, som er paraplyorganisation for udvikling af velfærdsteknologi i Danmark. Carefestival sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten.

Flere end 100 virksomheder og organisationer er allerede på udstillerlisten, og PTU er også at finde blandt de mange udstillere med en stor stand. ”Vi arbejder på at have en rigtig spændende stand, hvor Handicappede Børns Ferier (HBF) og PTU Handicapbiler vil være til stede, og brugerne fx kan prøve at måle deres kræfter i PTU’s bilattrap eller tage en teroriprøve og vinde et ophold i et af HBF’s feriehuse,” fortæller Mette Gylling Petersen, kommunikationsmedarbejder i PTU.

Aktiviteter og foredrag På Carefestivalen er der en lang række workshops, opvisninger, konkurrencer, faglige foredrag, underholdning og aktiviteter at se frem til. Allerede ved ankomsten til messen er nytænkning og brugerne i centrum. Her kan du nemlig låne en helt ny rollator i smart design til at tage med rundt på messen – og den har også plads til brochurer og andet materiale, du finder undervejs.

Hvis du er til action, kan du komme ned i en kano med et nyt løftesystem eller høre mere om outdoor aktiviteter med fart på. Et besøg på demobanen er også et must for de mere fartglade – her kan du prøve nye køretøjer og Segways.

Ved siden af står Dansk Handicapidrætsforbund klar med smagsprøver på forskellige idrætstilbud for alle.

Der er også gode input til sund kost og livsstil fra Kost & Ernæringsforbund-

et, information om servicehunde til handicappede, malerværksted, brugerbands, teater, Speakers Corner, ferieområde og et stort innovationsområde med alle fremtidens smarte løsninger, hvor de besøgende opfordres til at byde ind med problemstillinger fra deres hverdag.

Carefestival Fagfestival på handicapområdet, finder sted den 5.-7. september 2013 i MESSE C Fredericia.

Det koster 80 kroner i entré – 50 kroner hvis du er medlem af Danske Handicaporganisationer.

O

opgavesiden

// LIVTAG #3 – 2013 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk

20

VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Anne-Lisbeth Rehfeld Andersen 2. Birthe Guldberg Hansen 3. Hanne Pedersen

Præmierne er:

Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.:

1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-Leverandør - STU-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

By:

Løsningen indsendes senest den 5. august 2013.

Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk

Smertelindring Smertelindring med med

TENS TENS

EW6011 TENS THERAPY EW6011 TENS THERAPY Smertelindring med 2 elektroder.

Smertelindring med 2Elektronisk elektroder.

1-kanals-stimulation: Elektroniski fl1-kanals-stimulation: ow mellem 2 plasterelektroder flow mellem 2 plasterelektroder i én retning. én retning.

De ømme muskler bliver direkte De ømme muskler bliver direkte behandlet. behandlet.

Vi står bag dig Vi står til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning • Serviceordninger • Vikardækning • Løn & Regnskab • Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) • Formidling og rekruttering af hjælpere • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring indenfor branchen

EW6021 TENS THERAPY EW6021 TENS THERAPY

EW6011: 995,EW6011: 995,Smertelindring med 4 elektroder.

Smertelindring 4 elektroder.

Elektronisk flowmed mellem 4 plasElektronisk fliow 4 plasterelektroder tremellem forskellige retterelektroder i tre forskellige retninger. ninger.

Det er ikke kun de ømme muskler, Det er ikke kun de ømme muskler, der bliver masseret, men også der tilstødende bliver masseret, men også den smertefremkalden tilstødende dende muskulatursmertefremkali området. dende muskulatur i området.

Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

P.P. Handicapservice ApS

EW6021: 1.495,EW6021: 1.495,-

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

www.wellnessnordic.com www.wellnessnordic.com

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1 Wellness Nordic Fysioterapeuten.indd 1

22/10/12 08.09 22/10/12 08.09

LIVTAG #3– 2013

21

9 2 4

7 1 7 4 6 1 4 2 9 7 3 8 5 3 9 6 1 5 9 8 4 5 9 6 8 1 5 2 7 8 2 4 5 2 7 8 LÅNGIVER LIGEGLAD UBESAT

5

KORREKTURTEGN

BLØD MASSE

SÅ PÅ VARER

9 2 4

47 9 76 47 6 4 2 1 9 8 7 7 36 8 3 9 69 3 1 1 83 4 65 6 8 1 52 3 7 98 6 8 4 5 23 7 8

MAGTER

57

PRÆSTEKJOLER

DYR

RYK

AFFARVEDE

BOER

8 9

9 6 1 6 7 6 9 5 9 8 1 3 7 9 3 HÆVELSE SÅ VIDT

BAGVÆRK HAVDE FART PÅ

TÆNDT

STENSTØTTE

STEMMER OOLONG OG CEYLON STEN

TRAVEDE

KAMILLETE

HENREV PRIORER HÅRPISK

DISKUTERE STYRESYSTEM

1

VÆK OPHIDSE

2

ANNULLERER

TILBEREDTE

LANDOMRÅDE

MÅLLØS RUMÆNIEN

LAG PÅ KOBBER

DOPINGMIDDEL FLÆNSEDE

3

PIGE

ATOMTEGN GRUNDLÆGGERE

4

DANSK SKRIBENT

ROTEREDE

FUGL RUNDREJSE

FNISE

NERVE

JOG

FAKTISK

HVIS

PATTEDYR

TOR

LOVLIG

OPFINDER HÆRAFDELINGEN

6

5

STORMAGTER

TÅBELIG

-? LANKA

KROPSDELE

EPOKE

SIND

KVALITET

7

OMFAVNELSE

HABILE EJESTEDORD

ANTAL BEVÆGELSER DØDT LEGEME

BETALT

STING

AFSNIT FORNØJELSE HUSGERÅD

BLOMST OVERVÆRE TRÆET

FILUR

MADVARER

8

7

LIVTAG #3 – 2013

22

Af Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver PTU

PTU anbefaler, at medlemmerne benytter sig af muligheden for grundig rådgivning og vejledning om de aktuelle og fremtidige økonomiske konsekvenser hos Udbetaling Danmark og kommunen før de træffer evt. afgørelse om overgang til ny førtidspension.

Opfølgning på artikel i LIVTAG #6 2012

Ny førtidspension – skal, skal ikke Artiklen ”Skal jeg overgå til ny førtidspension?” omhandlede muligheden for, at personer tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før 1.1. 2003 ville få mulighed for at overgå til førtidspension efter de nye regler. Muligheden udsprang af Skattereformen 2012, men de nærmere detaljer var på daværende tidspunkt ikke kendte.

Folketinget vedtog 28. februar 2013 lovforslaget, og muligheden er altså en realitet.

Ordningen vil være økonomisk fordelagtig for en særlig gruppe af borgere tilkendt førtidspension og invaliditetsydelse før 1.1. 2003. Men som det blev påpeget i artiklen i LIVTAG i 2012, kræver det grundig rådgivning og vejledning, før en sådan beslutning kan træffes. Det er den enkelte borger, der selv skal træffe afgørelsen, men der er mulighed for at modtage vejledning fra Udbetaling Danmark og kommunerne om fordele og ulemper ved at overgå til ”ny” førtidspension. PTU anbefaler klart, at man benytter sig af dette, inden en beslutning træffes.

Det kan som nævnt være vanskeligt at gennemskue, hvornår det vil være en økonomisk fordel at benytte sig af muligheden.

LIVTAG #3– 2013

23

Der fremhæves i Socialministeriets skrivelse af 28/2 2013 følgende for ”gammel førtidspension”: – Pensionen efter gammel ordning kan ikke frakendes. En førtidspensionist efter ny ordning kan frakendes førtidspensionen, hvis arbejdsevnen fx efterfølgende bliver væsentligt forbedret i forhold til det tidspunkt, hvor pensionisten overgår til førtidspension efter de nye regler.

– Førtidspensionister efter gammel ordning kan modtage varmetillæg, helbredstillæg, personligt tillæg, bistandsog plejetillæg. Et tilkendt bistands- og plejetillæg udbetales fortsat, når førtidspensionisten overgår til folkepension.

– Samlevende førtidspensionister efter gammel ordning kan være omfattet af overgangsregler for samlevende, hvorefter de i forhold til fastsættelsen af pensionen betragtes som enlige, og dermed modtager en højere førtidspension.

– Førtidspensionister efter gammel ordning, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden folkepensionsalderen modtager erhvervsudygtighedsbeløb, invaliditetsbeløb og førtidsbeløb, bevarer disse tillæg som 65- og 66-årig.

– Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnetilskud er førtidspensionister efter gammel ordning berettiget til børnetilskud efter de regler, der gælder for modtagere af folkepension.

– Efter lov om individuel boligstøtte kan førtidspensionister efter gammel ordning modtage boligydelse.

Følgende fremhæves ift. ”ny førtidspension”: – Førtidspensionen efter de nye regler ydes med ét samlet beløb, der er fuldt skattepligtigt. Ydelsen kompenserer alene manglende indtjening ved erhverv.

– Førtidspensionister efter de nye regler har på lige fod med andre borgere mulighed for at søge om hjælp efter den sociale lovgivning, fx kompensation for handicapbetingede merudgifter efter lov om social service og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

– Førtidspensionister efter de nye regler kan modtage boligsikring.

– Førtidspensionister efter de nye regler er forpligtet til at indbetale ATP-bidrag. For førtidspensionister på gammel ordning er indbetaling til ATP frivillig.

Der vil være tale om en begrænset periode, hvor muligheden for frivillig overgang er gældende. Det gælder fra 1. juni til 31. december 2013. Anmodning skal ske skriftligt eller digitalt til Udbetaling Danmark. Når anmodningen om overgang er indgivet, kan den ikke fortrydes! Det påpeges også, at der er tale om en rent administrativ overgang uden nye vurderinger af nedsættelsen af arbejdsevnen, og at overgangen til den ny ordning sker med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen er indgivet. Det vil altså sige, at de rettigheder og pligter som den enkelte pensionist har opnået i forbindelse med tilkendelse af førtidspension efter de gamle regler videreføres ved overgangen til den nye pension.

– Det betyder fx, at rettigheder og pligter vedrørende tilkendelsestidspunkt, bopælskrav og optjening videreføres efter overgang til førtidspension efter de nye regler.

– Førstegangsberegning af førtidspension efter de nye regler sker på grundlag af aktuel indkomst.

– Førtidspension efter de nye regler udbetales forud, hvis førtidspensionen efter gammel ordning hidtil har været udbetalt forud.

– Krav på tilbagebetaling af pension efter gammel ordning fratrækkes i et eventuelt korrektionsbeløb ved overgang til førtidspension efter ny ordning. Hvis kravet ikke kan dækkes heri, fratrækkes det i resterende krav i pensionen efter de nye regler.

Alle modtagere af førtidspension efter de gamle regler burde senest den 31. maj 2013 have modtaget skriftlig orientering om muligheden direkte fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark og kommunerne skal, efter pensionistens anmodning, vejlede om konsekvenserne ved at overgå til de nye regler og lave relevante vejledende beregninger.

For de person, der vælger at benytte sig af muligheden udbetales der et skattefrit korrektionsbeløb for perioden fra 1. januar 2013 og indtil den 1. i den måned hvor den nye pension udbetales – dog længst indtil 31. december 2013. Det vil med andre ord sige, at de personer, der vælger at benytte sig af muligheden for overgang til ny førtidspension får udbetalt den økonomiske gevinst ved en overgang skattefrit fra 1. januar 2013 og indtil de får udbetalt den nye pension.

Afslutningsvist skal PTU igen anbefale, at medlemmerne benytter sig af muligheden for grundig rådgivning og vejledning om de aktuelle og fremtidige økonomiske konsekvenser hos Udbetaling Danmark og kommunen før de træffer evt. afgørelse om overgang til ny førtidspension.

V

værd at vide // LIVTAG #3 – 2013

24

værd at vide Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

Piskesmæld ER handicap

EU-domstolen har for nyligt afsagt dom i en sag, der kan få stor betydning for piskesmældsramte. Det er således blevet afgjort, at det ikke er lovligt at fyre piskesmældsramte grundet for mange sygedage. Piskesmæld er nemlig et handicap ifølge EU-domstolen.

Sagen blev bragt for EU-domstolen for snart to år siden, og dommen har selvfølgelig været ventet med spænding. En udtalelse fra EU’s generaladvokat i december 2012 indikerede, at dommen ville falde ud til sagsøgers fordel, hvilket altså nu er sket.

lænderygsmerter, som ikke kan behandles og af følgerne af en piskesmældsskade.

Spørgsmålet var bl.a., om opsigelse af to ansatte med handicap – som blev opsagt efter at have været sygemeldt i mere end 120 dage inden for de seneste 12 måneder – er i strid med den rette forståelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (2005). Denne er en dansk gennemførelse af EU direktiv 2000/78 og FN’s Handicapkonvention (2006), som EU har tiltrådt i 2009. EU-direktivets formål – og dermed også den danske lovs – er at sikre ligebehandling af bl.a. mennesker med handicap på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at diskrimination er forbudt.

Handicapbegrebet skal forstås som i Handicapkonventionen, dvs. ”som en tilstand, der er forårsaget af en lægelig diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barri-erer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed”.

Sagen drejer sig om opsigelse af to kvinder, der er omfattet af funktionærloven, og som led henholdsvis af konstante

Domstolen fastslog, at begge de to kvinders lidelser må anses som handicap.

De foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal foretage for at kompensere den ansatte – de nødvendige rimelige foranstaltninger, herunder nedsat arbejdstid – er uden betydning for, om der er tale om handicap.

LIVTAG #3 – 2013

25

Den handicapvenlige have I Kulturbyåret 1996 samarbejdede Københavns Kommune med Have og Landskabsrådet og en lang række sponsorer om anlæggelsen af sytten cirkelrunde temahaver i Valbyparken. En af haverne er Den Handicapvenlige Have, som viser den ideelle afslapningshave for mennesker med forskellige handicap. Der er tænkt i planter med dejlige dufte, flotte farver, smukt løv og smukke blomster.

Dét, der gør haven særlig handicapvenlig, er de smalle bede, der er hævet 50-70 cm over stiens niveau. Du slipper derfor for at skulle ned på hug for at komme i kontakt med jord og planter, der i stedet er ført op i behagelig højde. Stien er belagt med knust granitstenmel og et ledespor af skiftevis røde, blå og gule hårdtbrændte klinker er nedlagt i midten som en mærkbar orienteringslinie for blinde og en visuel hjælp for svagsynede.

Individuelle behov kræver individuelle løsninger

bandagist-centret.dk

LIVTAG #3 – 2013

26

Hold ferie i Danmark

Som aktivt medlem af PTU har du hele året mulighed for at leje et af de seks velbeliggende, handicapvenlige feriehuse, PTU råder over.

Husene ligger på Bornholm, Sydlangeland og i Nordvestjylland. På www.ptu.dk/feriehuse kan du se masser af billeder fra husene og området omkring dem. Der er også 360 graders billeder, som sammen med plantegninger gør det nemt for dig at få et indtryk af husene. foto Colourbox og PTU

LIVTAG #3 – 2013

27 Se mange flere billeder fra husene på www.ptu.dk/ feriehuse

Dueodde, Bornholm Luksuriøst feriehus med spabad Huset ligger ved Dueodde Strand. Det har tre soveværelser (i alt seks sovepladser) og to badeværelser, det ene med spabad. I det ene soveværelse er der loftslift og el-seng. Huset har alle moderne faciliteter, inklusive opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der er el-scooter til udendørs brug. Der må ikke medtages husdyr.

Hvad kan jeg opleve på Bornholm?

Tag til Stranden

Allinge, Bornholm Feriehus med fantastisk udsigt Feriehuset på Nordbornholm ligger på en pragtfuld naturgrund med udsigt over Østersøen. Stort soveværelse med el-seng og alm. seng, værelse med to enkeltsenge, opholds-og spisestue med udgang til overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse. Der er loftslift mellem badeværelse og soveværelse. I stuen dobbelt sovesofa, så der i alt er seks sovepladser. Huset har farve-tv, opvaskemaskine, parabol, musikanlæg og el-scooter til udendørs brug.

Der må ikke medtages husdyr.

Er du til strandtur har Balka strand fint sand og lavt vand og en trærampe ved restauranten/caféen, der gør, at du har mulighed for at komme helt ned til vandkanten. Du kan også besøge Dueodde strand, der er en af Europas bedste sandstrande. Fra den store hovedparkeringsplads inde i skoven finder du en mere end 500 meter lang rampe, der fører gennem klitterne til den smukke Dueodde strand.

Se, duft, lyt i Sommerfuglepark og tropeland I det store tropisk opvarmede glashus er en mangfoldighed af lyde, dufte og farver – frembragt af blomster, planter, fugle og ikke mindst af de mere end 1000 store farvestrålende sommerfugle, der flyver frit omkring.

Bliv klogere på Bornholm Vil du gerne være klogere på den bornholmske undergrunds historie og nutidens mangfoldige natur er NaturBornholm et oplevelsescenter, der er et besøg værd.

Du kan fint komme rundt i kørestol, ligesom du kan låne både rollator og kørestol på stedet.

Find flere oplysninger om de konkrete adgangsforhold på www.godadgang.dk

LIVTAG #3 – 2013

28

Thy, Nordvestjylland

Hvad kan jeg opleve i Thy?

Feriehuse i første række til vandet – ideelt til to familier

Se på fisk

De to huse i Thy rummer hver to soveværelser og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser i hvert hus. Herudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med brændeovn og tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Der er en elseng i begge huse. Der er lift i begge huse, som dækker soveværelset. I A-huset må medtages ét husdyr.

I Nordsø Akvariet, Vorupør kan du komme tæt på de mange fiskearter fra bl.a. Nordsøen, som er bragt i land af de lokale fiskere. Akvariet har mere end 80 arter svømmende undt i bassinerne.

Museumscenter Hanstholm Er du til museumsbesøg kan du opleve Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. I den store museumsbunker på 3000 m2 er flere af rummene ført tilbage til deres oprindelige udseende, så man kan se, hvordan soldaterne levede.

Vorupør Museum En anden museumsmulighed er dette museum, der er indrettet i et bådeværft, som har bygget kuttere til kystens fiskere. Det fortæller bl.a. om kystbefolkningens specielle livsvilkår med slid og slæb og religiøs vækkelse.

Tag på fisketur i Sydthy Fiskeland Gundegaardsvej 15, Villerslev, 7755 Bedsted. Tlf.: 97946211. Mail: sydthyfiskeland@mail.tele.dk Sydthy Fiskeland ligger i et helt specielt naturområde med 2 søer og har et unikt naturligt geddefiskeri. Du kan vælge imellem 2 søer uden, at det koster ekstra. Der er borde, bænke, en grillplads, flotte rensefaciliteter og toiletforhold. Har du aldrig prøvet at fiske, kan du booke en tid og blive undervist i, hvordan du fisker – og renser fisken. Du kan også leje fiskestænger.

Kom tæt på havet Ved Vesterhavet i Agger, Stenbjerg , Vorupør og Klitmøller kan du komme tæt på havet. I Agger og i Vorupør er der anlagt handicapstier – specielt til kørestolsbrugere. I Agger ender stien ved en stor træplatform med borde og bænke, hvor du kan sidde og kigge ud over havet. Det er i øvrigt p.t. den længste handicapsti i Danmark I Vorupør ender stien midt på stranden.

Beskrivelserne er udarbejdet i samarbejde med Thy Turistbureau og hjemmesiden www.visithandicapguide.dk, hvor du kan finde flere informationer om de beskrevne steder, ligesom du kan finde flere forslag til oplevelser på din ferie i det nordjyske.

LIVTAG #3 – 2013

29

Bagenkop, Sydlangeland

Hvad kan jeg opleve på Langeland?

Feriehuse ved Dovns klint – ideelt til to familier

Kom på havet

De to huse i Bagenkop på Sydlangeland rummer begge to soveværelser med en el-seng, og med sovesofa i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser.

Derudover er der handicaptoilet og bad, køkken samt opholdsstue med farve-tv, parabol og el-scooter til udendørs brug. Desuden er der i B-huset installeret en loftslift, som dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der må medtages ét husdyr i A-huset.

Kom på havet og fisk eller nyd blot roen og freden, når båden vugger af sted. To steder på Sydlangeland har du mulighed for at komme til havs, idet der er opsat en personkran I Bagenkop Havn og ved Bukkemose Strand.

Tag på skovtur Har du lyst til en tur i skoven, er der etableret handicapstier ved Konabbe skov, hvor der er anlagt ca. 1.5 kilometer sti rundt i skoven.

En tur til stranden Er du til en tur i vandet er det muligt på blandt andet Bjørnhøj Strand. Her er der lagt strandmåtter, ligesom der er to badestole, du kan benytte. Stranden ligger i nærheden af PTU’s feriehuse. Også på Emmerbølle Strand er der udlagt kørefaste måtter over sandet til badebroen, som er forsynet med en rampe, der giver badeadgang for kørestolsbrugere. Stranden ved Drejet i Spodsbjerg giver også året rundt mulighed for en strandtur, da der er lagt strandmåtter ud. Om sommeren ligger de helt ned til vandkanten.

Overnat i et gammelt mejeri Får du lyst til at overnatte et andet sted end i PTU’s feriehus, kan du på den lille ø Strynø overnatte i det gamle mejeri, hvor der er taget hensyn til kørestolsbrugeres behov. Der er 4 værelser, som kan bruges af mennesker med nedsat funktionsevne.

Tag på camping Du kan også tage en overnatning på Emmerbølle Strand Camping, der er registreret som ’Danmarks mest handicapvenlige campingplads’. Her er der masser af aktiviteter for både store og små.

Få en ridetur Du kan også komme ud at ride, det kræver blot, at du tager kontakt til en af øens rideklubber og hører hvordan.

Beskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med beboer på Langeland, Jan Mortensen, og hjemmesiden www. langeland.dk. Her kan du finde flere informationer om de mange muligheder. Klik på praktiske oplysninger i venstre spalte, derefter på ’handicapadgang på Langeland’.

LIVTAG #3 – 2013

30

BPA er under pres – rammes én rammes vi alle - derfor holder vi sammen i LOBPA!

FRIHED SELVBESTEMMELSE ANSVAR LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og for at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår.

LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og kompetent faglig vejledning.

LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på nonprofit basis.

Bliv medlem på www.lobpa.dk eller ring til os på  7012 3012

Drømmebilen?

Forhandler og opbygger i alle mærker

Følg os på Facebook

Se video på YouTube

Uanset hvilket mærke din drømmebil har, forhandler og opbygger vi den hos Langhøj.

Vi gør det med æste�k og kvalitet for øje, så din bil bliver flot at se på og sam�dig dækker alle dine behov. For os er et handicap ingen hindring for at komme ud at køre. Kontakt dit lokale Langhøj bilhus for en uforpligtende snak eller bes�l en demonstra�on.

Aalborg Jellingvej 7 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 50

Aarhus Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40

Kolding Albuen 68 B 6000 Kolding Tlf. 27 14 49 14

Odense Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf. 27 14 49 14

• Over 35 års erfaring med handicapbiler • Landsdækkende med 5 bilhuse og 6 servicecentre • Al�d over 20 biler klar �l hur�g levering • Bedst mulig service for borger og kommune

København Vibeholms Allé 27 2605 Brøndby Tlf. 43 43 00 66

www.langhøj.dk

LIVTAG #3 – 2013

31

PTU udbyder igen træningshold for whiplashskadede i efteråret – nu også mulighed for bassintræning

Kom med på PTU’s træningshold for whiplashskadede Som noget nyt kan du i København også komme på et hold, der foregår i PTU’s varmtvandsbassin. Vi udbyder igen hold i Odense, København, Århus og Kolding. På alle hold er deltagerantallet max 8, og underviserne har alle stor erfaring med whiplashskader og lægger vægt på at tage individuelle hensyn.

Kunne du tænke dig at være med på et af PTU’s træningshold for whiplashskadede i foråret, så tilmeld dig allerede nu. Der er kun otte pladser på hvert hold.

Odense

Århus

Hvor: Alléens Fysioterapi, Linde Allé 23, 5230 Odense Hvornår: Tirsdag kl. 14.15-16.15 Fredag kl. 14.00-16.00 Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

Hvor: Charlottehøj Fysioterapi og Træningscenter, Finlandsgade 33, 8200 Århus N Hvornår: Onsdag kl. 10.00-12.00 Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

København

Kolding

Hvor: Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre Hvornår: Tirsdag kl. 11.45-12.30 bassintræning (kun 45 minutter) Tirsdag kl. 12.45-14.45 holdtræning Fredag kl. 11.30-13.30 holdtræning Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

Hvor: Klinik for fysioterapi og træningscenter, Jernbanegade 5, 6000 Kolding Hvornår: Endnu ikke fastlagt ved redaktionens afslutning, se holdene på www.ptu.dk/traening Antal gange: 10 Antal deltagere pr. hold: max. 8

Pris og tilmelding Pris: medlemmer: 650 kr. og ikke-medlemmer: 1000 kr.

Tilmelding: Tilmeld dig senest d. 19. august til Mette Dankelev på tlf. 3673 9028 eller mda@ptu.dk Start: i uge 37

V B

brevkasse // LIVTAG #3 – 2013

32

Brevkasse

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Britt Jars Afdelingschef Fysioterapeut PTU Handicapbiler biler@ptu.dk

Marianne Bak Svendsen Jurist jurist@ptu.dk

Tina Thellefsen Fysioterapeut fysioterapeut@ptu.dk

Bente Elton Rasmussen Socialrådgiver socialraadgiver@ptu.dk

Lise Kay Læge laege@ptu.dk

Anna-Lene Hartvigsen Hjælpemiddelterapeut hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

Er fyringen uberettiget?

Jeg har pådraget mig et piskesmæld efter en trafikulykke. I forbindelse med min sygemelding på mit arbejde, er jeg desværre blevet fyret. Kan fyringen evt. være uberettiget?

Kære medlem Ja, en afskedigelse i forbindelse med sygemelding som følge af piskesmæld kan efter omstændighederne godt være uberettiget. Lov om Forbud mod Forskelsbehandling på Arbejdsmarkedet m.v. (Forskelsbehandlingsloven) indeholder i § 2 et forbud mod afskedigelse på grund af handicap, og en piskesmældsskade anerkendes i praksis som et handicap i Forskelsbehandlingslovens forstand. EU-domstolen har således i en dom fra april måned stadfæstet, at piskesmæld er et handicap. Se nærmere om denne dom på PTU’s hjemmeside (nyhedsarkiv).

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at den relevante lidelse kan kategoriseres som et handicap. Det gælder nemlig i henhold til Forskelsbehandlingsloven § 2a, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Dette betyder, at det kan være berettiget at afskedige en handicappet medarbejder, såfremt arbejdsgiveren har truffet rimelige og hensigtsmæssige foranstaltninger i forhold til medarbejderens konkrete kompensationsbehov, og der på trods af disse foranstaltninger ikke er rimelig udsigt til at medarbejderen kan varetage stillingen som en ikke -handicappet.

En sådan afskedigelse kan således godt være uberettiget, men det afhænger helt af sagens konkrete omstændigheder, hvorledes udfaldet vil blive. En uberettiget afskedigelse kan udløse en godtgørelse, jfr. Forskelsbehandlingslovens § 7a.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det i øvrigt modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket (Forskelsbehandlingslovens § 7).

Jeg vil umiddelbart opfordre dig til at søge råd og vejledning hos Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet er et samlet klagenævn på diskriminationsområdet og behandler bl.a. klager om forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt lovgivningen er overholdt og udmåler og tilkender godtgørelse til ofre for ulovlig forskelsbehandling mv. Tlf. nr. 3341 1200. E-mail ast@ast.dk.

Nævnet behandler dog alene sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis fagforeningen ikke vil føre sagen i det fagretlige system.

Jeg kan derfor også opfordre dig til at tage kontakt til en evt. faglig organisation.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #3 – 2013

33

Hvem skal holde tilbage?

Jeg har polio og er ret dårligt gående. Jeg bor i en større by og kører en del med bus, og her oplever jeg desværre ikke altid, at cyklisterne respekterer, når vi buspassagerer skal stå af bussen, for de holder ikke altid tilbage for os. Forleden dag var en cyklist ved at vælte en af de øvrige passagerer, da vi skulle stå af bussen inde i midtbyen. Der skete ikke noget med passageren, men cyklisten var ligeglad og kørte bare videre. Buschaufføren sagde, at det var cyklistens pligt at holde tilbage for buspassagererne, men nogle af de andre passagerer var overbeviste om, at det var os, der skulle vente, til alle cyklister var kørt forbi. Hvem skal egentlig holde tilbage for hvem?

Kære medlem Det kommer helt an på, hvordan busstoppestedet er opbygget. Reglerne om det står i Færdselslovens § 27, stk. 4: Hovedreglen er, at cyklisterne skal holde tilbage for bus-

Er din patient kandidat til funktionel elektrisk stimulering FES?

passagererne. Hvor der er udgang direkte på cykelstien, skal buspassagererne således have mulighed for at komme sikkert over cykelstien, og cyklisterne skal i dette tilfælde standse ud for bussens bagende og må først fortsætte, når bussen starter fra stoppestedet.

Er der imidlertid anlagt et særligt areal til, at passagererne kan stige af og på bussen – et ”helle” – så er det omvendt buspassagererne, der skal holde tilbage for cyklisterne. I denne situation kan passagererne stige af på hellen eller gå ud på hellen uden at være til gene for cyklisterne.

Når dette er sagt, skal man naturligvis altid køre efter forholdene og udvise agtpågivenhed og respekt over for ens medtrafikanter.

Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

DSB Handicapservice

Handyflex

Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme.

Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og Handyflex mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd.

Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig.

Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.fes-center.dk – Vi vil så gerne dele vores viden!

Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk Dropfodmdialock

Er du handicappet og har legitimationskort til DSB’s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser.

Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6).

Du kan også maile til handicap@dsb.dk.

Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune.

I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer

LIVTAG #3 – 2013

34

Livtag har været med til café for at høre om nye hjælpemidler og få tips fra medlemmernes dagligdag

Vi kender det alle sammen. Vi finder vores egne kreative og ofte både billige og velfungerende løsninger på små og store besværligheder i hverdagen. Disse tips og tricks vil vi i LIVTAG rigtig gerne hjælpe med at formidle videre til andre PTU'ere. Derfor tog vi med til et af Poliocaféens arrangementer her i foråret. Det handlede nemlig lige præcis om tips fra dagligdagen og nye hjælpemidler – og vel at mærke tips og hjælpemidler, der sagtens kan bruges af mange andre PTU'ere.

De nye hjælpemidler, vi gerne vil præsentere, er blandt andet segway-kørestole og en lille smart spiserobot lige til at tage med i byen. God læselyst!

LIVTAG #3 – 2013

35

Tips, tricks og nye hjælpemidler Dagligdagen kan blive lettere og sjovere både ved hjælp af nye smarte kørestole og små nyttige tips fra bruger til bruger.

Vi begynder i afdelingen tips og tricks, for rigtig mange brugere af poliocaféen er denne forårsdag mødt frem med hverdagsting og idéer, som de selv har stor gavn af og gerne vil dele med andre PTU'ere.

Inger Bang lægger ud med at vise sin lille selvoppustelige pude fra Thermarest frem og lade den gå rundt. ”Jeg er rigtig glad for at bruge puden og ved, at mange andre også er det. Den fylder ingenting, fordi den lige kan tømmes for luft og rulles sammen i tasken. Jeg sidder rigtig godt på den, og så er den vandtæt og isolerende,” fortæller Inger.

Anne Hempel kan supplere med, at hun har en lille siddepude af et andet fabrikat sat fast i sin hverdagsrygsæk med en snor og en carabinhage. ”Så har jeg den altid lige ved hånden, når jeg skal sidde i et tog eller til et møde, og så glemmer jeg den ikke,” forklarer hun.

Lene Christensen har en stor rød dims med, der kan klappes sammen. Den ligner en krog, og hun kalder den da også sin massagekrog, men den hedder officielt ”hook of Sweden” og kan findes på nettet. ”Den er rigtig god, hvis man har lidt ondt i skuldrene, halsmusklerne eller fx i den ene balde. Så kan man lige gnubbe eller bare berøre lidt med krogen,” forklarer hun.

Grønsagsskrællere og bookseat Sådan myldrer det frem med små wfif, som den enkelte har fundet frem til efterhånden. Én anvender på kreativ vis den lille pude, som hendes nye ur var placeret på i æsken, da hun fik det. Den lille pude er god at placere under den ene balle, når hun sidder. En anden er meget glad for sin ”tempur pude” i temperaturfølsomt skum, der former sig efter kroppen, og en tredje oplever, at hun har meget nemmere ved at bruge grønsagsskrællere og juliennejern, der er helt små og kan ligge inde i selve hånden.

Læge Lise Kay, der er den PTU-ansatte koordinator af poliocaféen, har en såkaldt bookseat med. En dims, der nærmest ligner en lille sækkestol, hvor man kan spænde en bog fast. Der er også forskellige udgaver af pigge til at sætte under skoene i det glatte føre, som jo heldigvis er slut for i år. Og flere kommenterer, at piggene fås i mange udgaver og kan købes på apoteket. ”De fungerer udmærket på isen, lyder en kommentar, – men man lige skal være opmærksom, når man fx går fra kulden og ind i et indkøbscenter, for der kan de være meget glatte.”

Endelig er der en af de meget billige men anvendelige idéer. Den går i sin enkelhed ud på at sætte et søm i enden af en bambuspind. Man kan så efter behov sætte klude på og komme ind og gøre rent på steder i huset, som ellers ikke er tilgængelige

Tisletten Så er der den lidt mere underholdende afdeling, hvor Lise

LIVTAG #3 – 2013

Nyttige hjemmesider hvis du vil vide mere Segway, kørestole og drivarme • www.addmovement.se • www.gennymobility.com • www.langhoej.dk/langhoj-live Specialforretninger med hjælpemidler • www.hmi-basen.dk • www.seniorshop.dk • www.seniorland.dk • apoteker • almindelig handel som isenkræmmere, ikea og supermarkeder.

somheden på et par, der ser interessante ud samt noget tilbehør, der måske også kunne være nyttigt for nogle. De to elkørestole fungerer efter samme princip som de segways, der blandt andet er udbredt hos det amerikanske ordenspoliti. Den ene model hedder addseat og forhandles af Gloria Mundi. Den anden hedder Genny TM 2.0 og forhandles af Genny Mobillity. PTU har tidligere på året haft nogle eksemplarer i Rødovre, så brugerne kunne stifte bekendtskab med den nye segway-teknik i praksis. ”De er meget terrængående og meget nemme at vende med,” siger rådgivende fysioterapeut Anna-Lene Hartvigsen.

Det andet nye produkt, hun gerne vil vise frem, bærer ”Det geniale er, at med det store hjul kan jeg køre i produktnavnet ’nudrive.’

Teknikken består af to drivterræn og faktisk også op og ned ad kantsten“ arme på siden af kørestolen, som man manøvrerer den manuelle kørestol med. Det skulle ifølge distributøren i Nye kørestole Danmark, Langhøj Live, betyde, at man bruger færre muskelPeter Michelsen fremviste sin nye kørestol (Free Wheel), som kræfter og skåner skuldre, håndled og hænder. han er mægtig glad for. Det er en såkaldt kørestol med ”hjul med medvind”. Det betyder, at den udover de manuelle hjul også har eldrevne hjul, så man kan skifte imellem de to funkRådgivning hus PTU tioner. Derudover har den en feature, der gør, at man kan hæve Er man i tvivl om hjælpemidler eller mangler rådgivning, er de to små styrehjul og i stedet påmontere et stort hjul foran. man altid velkommen til at henvende sig i det, der nu hedder Peter viser, hvordan han selv kan gøre det fra kørestolen.

Ergoterapien hos PTU. Der sidder mange dygtige fagfolk og ”Det geniale er, at med det store hjul kan jeg køre i terblandt andet rådgivende fysioterapeut Anna-Lene Hartvigræn og faktisk også op og ned ad kantsten,” fortæller han. sen og ergoterapeut Nina Palmer Larsen, som har medvirket Derudover vil han også gerne anbefale sin selvoppustelige i artiklerne her, og de vil altid gerne være behjælpelige. siddepude, som er delt op i zoner. ”Vi vil selvfølgelig ofte være nødt til at aftale en tid, men Af andre nye kørestole på markedet vil rådgivende fyhenvend jer endelig til os,” opfordrer Anna-Lene Hartvigsen, sioterapeut Anna-Lene Hartvigsen gerne henlede opmærksom leder ergoterapien.

Kay fremviser det paprør ved hjælp af hvilket hun med egne ord: ”Kan tisse alle steder”. ”Jeg kan slet ikke sætte mig på hug, og derfor er ”tisletten” rigtig god, hvis jeg fx er i skoven. Den skulle være udviklet til Roskildefestivalen,” fortæller Lise Kay. Tisletten fås i mange udgaver og også i plastik. Den kan som de fleste andre ting findes på nettet.

Af nye hjælpemidler blev der bl.a. præsenteret en albuestok af kulfiber, som en polioramt italiener har opfundet, og som han efter sigende er meget glad for at bruge, når han går i bjerge. Den har fået produktnavnet tompona.

LIVTAG #3 – 2013

Spiserobot og madlavningsfif At kunne tilberede lækker mad og kunne nyde at spise den betyder meget for vores livskvalitet. Spiserobotten er udviklet af en svensk ingeniør og poliopatient, men kan bruges af alle, der gerne vil slippe for at blive madet.

Bente Tolstrup demonstrerer med små påskeæg på tallerkenen, hvordan man med et joystik styrer robottens arm og får skeen ind under ægget og op til munden. Er der fx suppe, meget sovs eller løse ris, der gerne vil skvulpe over eller drysse ned undervejs, kan man stille robotten på ”flydende kost”, så ryster den skeen inde over tallerkenen og tørrer den af mod kanten, inden den fører maden op til munden.

Og som det fremhæves, så er spiserobotten så lille og handy, at den kan tages med i byen.

Spiserobotten er den genstand, der tiltrækker sig absolut mest opmærksomhed den forårsdag i PTU's nye træningskøkken i Rødovre. Den lille hvide maskine er udviklet af svenske Sten Hemmingsen, der fik polio som 15-årig men hele sit liv har arbejdet som ingeniør rundt i verden. Han har ifølge den danske sælger af spiserobotten, Bente Tolstrup, været optaget af at udvikle en robot, der ville gøre det muligt for ham selv og andre i samme situation at spise uden hjælp. Han vidste nemlig, at han selv på lang sigt sandsynligvis ellers skulle mades.

Kallehauge begejstret Selv om meget få af de fremmødte måske ser sig selv som potentielle brugere af spiserobotten, så vækker den meget stor interesse. Blandt andre er PTU's formand Holger Kallehauge meget begejstret for den ny teknologi. ”Det handler jo om værdighed,” siger han. ”Jeg ved, at Københavns Kommune har købt 15 af disse robotter, og at der er lavet undersøgelser af, hvor meget personaletid, man kan spare ved at bruge dem på plejecentre, men et andet aspekt er jo værdigheden. At man kan

LIVTAG #3 – 2013

38 ”Den er en smart idé,” siger Jens Sørensen og er hurtigt henne ved køkkenbordet for at studere siens facon lidt nærmere.

Spækbrættet med søm i vækker også interesse. Ægteparret Birthe og Svend Simonsen prøver at skære brød og får også en stor gulerod til at sidde fast ned over sømmene. ”Det er ofte et problem, at grønsagerne ruller for mig, når jeg skal skære, så den idé tager jeg med mig,” siger Svend.

Inge-Lise Højmark afprøver interesseret de mange ”Det er ofte et problem, at grønsagerne ruller for mig, forskellige dimser, der kan bruges, når man skal have når jeg skal skære, så den idé tager jeg med mig“ stramme låg af glas og dåser. ”Jeg kender mange af dem fra mit tidligere arbejde som Redskaber til madlavningen hjemmesygeplejerske, men nu har jeg selv fået brug for Ud over robotten er der mange andre og billigere redskadem, og de er rigtig smarte,” siger hun. ber og idéer til køkkenet, som kan være til hjælp for alle, der ikke har så mange kræfter i arme og hænder. PTU's ergoterapeut Nina Palmer Larsen pointerer, at der ud over Brug kræfterne rigtigt deciderede hjælpemidler jo også findes masser af små Der findes rigtig mange af den slags anvendelige redskaber, opfindelser og designs, der bare fungerer godt. Et eksemsom kan købes enten i specialbutikker (se faktaboks på side pel er et krus fra Ikea, hvor hånden lige passer ind mellem 36) eller i ganske almindelige varehuse og isenkræmmere, og selve kruset og den forholdsvis store hank, så man ikke så er der endelig de små opfindelser som at slå nogle søm i behøver at gribe om hanken og alligevel har et godt greb. et spækbræt.

Et andet produkt, som kan købes i forretningen Senior”Det handler om at se mulighederne, men også om at forland, er en dyb si. I den kan man lægge grønsagerne og valte sine resurser,” siger ergoterapeut Nina Palmer Larsen og hejse dem ned i gryden. Når grønsagerne så er møre, kan slår et slag for, at man sørger for at bruge energien på det, der man hejse kurven op uden at skulle tømme gryden med giver mest mening og glæde for en selv, og spare på kræfkogende vand først. terne til det, der sagtens kan vente eller nedprioriteres. spise i sit eget tempo og ved egen hjælp,” pointerer Holger Kallehauge.

Det er helt korrekt, at Servicestyrelsen har lavet en rapport, der viser, at man kan spare 16 minutter og 44 sekunder af personalets tid på fx plejehjem ved at bruge spiserobotten (læs mere ved at gå ind på www.servicestyrelsen.dk og skriv spiserobot i søgefeltet.) Den danske forhandler af spiserobotten kan findes her: www.carewarekompagniet.dk

LIVTAG #3 – 2013

Kom til hjælpemiddeldag Dagen byder på både foredrag med eksperter på hjælpemiddelområdet, rundvisning i PTU’s hjælpemiddelafdeling, sjove aktiviteter for børn og voksne samt mulighed for at blive inspireret af andre medlemmers bedste tips og tricks i forhold til hjælpemidler, som letter deres hverdag.

Hvis du selv har lyst til at dele dine bedste tips og tricks eller vise en hjemmelavet opfindelse frem, så se hvordan under punktet ”Tilmelding af egen opfindelse”. På dagen kåres den bedste hjælpemiddelopfindelse, som præmieres med et weekendophold for to personer.

Hjælpemiddeldagen bliver støttet af en række firmaer. I løbet af eftermiddagen er der mulighed for at besøge deres stande, hvor de præsenterer spændende hjælpemidler.

Der vil i løbet af dagen blive serveret kaffe/te, kage og frugt.

Tilmelding af egen opfindelse Har du lyst til at præsentere en opfindelse eller et godt tip, som andre kan få glæde af, så tilmeld dig på www.ptu.dk/hjælpemiddel eller udfyld blanketten på næste side. Vi glæder os til at høre fra dig.

Tid og sted Hjælpemiddeldagen afholdes tirsdag d. 1. oktober fra kl.

14.00-17.00, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre. Du behøver ikke at deltage i hele tidsrummet, men kan komme som det passer dig.

Pris Der er gratis at deltage i hjælpemiddeldagen og ingen tilmelding er nødvendig. Tag gerne familie, venner, hjælpere og ledsagere med.

medlemssider

Program for poliocafé PTU afholder fast poliocafé den anden mandag i hver måned i PTU Rødovre fra kl.

15.30-17.00. Cafémøderne er din mulighed for at skabe netværk og drøfte emner af fælles interesse med andre polioramte.

Ny trænings-dvd PTU har med støtte fra Trygfonden produceret en ny trænings-dvd, så du i ro og mag kan træne derhjemme, enten i kørestol eller på stol. Dvd’en indeholder en lille times siddende træning. Her gennemgås en række enkle træningsøvelser for skuldre, arme og overkrop samt stabilitets- og balancetræning. Derudover er der mulighed for ti minutters bentræning og afspænding.

Så kom godt i gang med træningen eller brug den som et supplement til genoptræningen hos fx PTU. Dvd’en koster 30 kr. og kan købes på www.ptu.dk/netbutikken

Programmet for efteråret ser sådan ud: 9. september: Polio/postpolioforedrag ved Lise Kay 14. oktober: Fødder og sko Fodterapeut Fine Larsen og skomager Søren Wÿrtzen 11. november: Dialogmøde med Philip Rendtorff og Britta Quistgaard.

9. december: Socialrådgiver Lis Larsen – Ret og pligt, regler for bevilling af hjælpemidler og pension.

Kom til Whiplashcafé Den 2. tirsdag i hver måned fra kl. 16.00-18.00 afholdes der café for dig, der har en whiplashskade eller er pårørende til en person med en whiplashskade.

Whiplashcaféerne er en mulighed for at nyde en hyggelig og uformel eftermiddag med ligesindede, hvor der er plads til udveksling af gode råd og erfaringer omkring whiplash. Hver gang vil der være et fagligt relevant oplæg, som efterfølgende kan debatteres over kaffen.

Vi mødes i mødesalen Store Villum, hos PTU Rødovre følgende datoer: 10. september: Sygeplejerske, akupunktør og whiplashramt Hanne Nikodam fortæller om akupunktur som alternativ behandling og viser hvordan akupressur kan bruges til at lindre smerte.

8. oktober: Socialrådgiver, healer og whiplashramt Sadia fortæller om healing.

12. november: En socialrådgiver fra PTU holder oplæg om hvordan vi som whiplash ramte finder rundt i lovgivningen.

10. december: Julehygge

klip ud og send ind

LIVTAG #3 – 2013

41

For at kunne komme som patient på PTU’s RehabiliteringsCenter, skal man have en lægehenvisning fra egen læge, speciallæge eller sygehusafdeling.

Målgruppen er poliopatienter, trafikog ulykkesskadede med bl.a. rygmarvslæsioner.

PTU i nye jyske rammer I januar måned 2013 flyttede PTU’s afdeling i Jylland fra hjemstedet i Risskov til nye omgivelser på MarselisborgCentret i hjertet af Aarhus. ”I flere år har det været vores ønske at komme med i det rehabiliteringsmiljø, som MarselisborgCentret er kendt for. Her er samarbejdspartnere og foreninger lige rundt om hjørnet,” sagde direktør Philip Rendtorff i sin tale ved åbningsreceptionen d. 25. april. ”Vi er her for at yde det bedste for vores medlemmer og patienter – og det har vi nu fået de optimale rammer til fortsat at videreudvikle,” fastslog Philip Rendtorff.

I talen blev også nævnt, at det var PTU’s mangeårige medlem, Ingelise Rohde, som sendte det første hint til Philip Rendtorff om, at MarselisborgCentret var under udvidelse. I første omgang var der

planer om en ny tilbygning, men planerne ændrede sig til, at PTU i stedet fik tilbuddet om at flytte ind i eksisterende historiske bygninger. ”Med kyndig rådgivning fra arkitekt Jon Hune og senere entreprise via Hustømrerne, er vi nået frem til lækre og lyse lokaler, som fremstår nye og moderne, men med respekt for det historiske islæt,” fortæller afdelingsleder Tina Thellefsen.

Ringen er sluttet Gennem tiderne har MarselisborgCentret dannet ramme om mange forskellige aktiviteter. For en af de nuværende brugere af PTU’s motionscenter er ringen sluttet, nu hvor PTU er flyttet ind på MarselisborgCentret. Hun var nemlig indlagt i præcis samme lokaler i 1949 med akut polio. Dengang kunne hun

nyde egetræet udenfor vinduerne – i dag sidder hun ved kondicyklen og ser på selvsamme træ, nu bare i velvoksen udgave.

Mange gæster mødte op for at se de nye lokaliteter. Det var både medlemmer, patienter og samarbejdspartnere. Cirka 200 personer kiggede indenfor i løbet af eftermiddagen og bidrog til den hyggelige stemning. Live musik fra Carma, en Aarhusiansk duo, satte prikken over i’et. ”Tak til dem som lagde vejen forbi – det blev til en både højtidelig og hyggelig dag med gæster fra nær og fjern. En milepæl er sat og den blev markeret på festlig vis,” siger afdelingsleder Tina Thellefsen, som sammen med resten af personalet ved PTU Aarhus, glæder sig til at være en del af det fremtidige MarselisborgCenter.

medlemssider

til whiplashramte

Trænings- og undervisningstilbud Som den opmærksomme læser vil være klar over, har PTU i nogen tid arbejdet på at kunne tilbyde et træningsog undervisningstilbud til whiplashramte. I efteråret 2012 dannede vi et tværfagligt team, der gennem flere måneder indhentede viden fra Danmark og udlandet og modtog undervisning fra eksperter på området. Derpå gennemførte vi et fire ugers pilotprojekt med fire whiplashramte for at få afprøvet idéer og samle erfaring, inden det endelige tilbud blev skruet sammen. Nu er der

blevet evalueret på pilotprojektet, og vi er ved at lægge sidste hånd på det tilbud, der inden længe vil være klar. Vi er nu i gang med at udarbejde noget informationsmateriale, og vi vil opfordre dig til at holde øje med hjemmesiden og nyhedsbrevet, hvis du gerne vil have information om PTU’s trænings- og undervisningstilbud til whiplashramte.

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig nyhedsbrevet, kan du gøre det på www.ptu.dk/nyhedsbreve

Kender du dine rådgivningstilbud?

1. Rådgivning Psykologisk rådgivning Ring til PTU’s psykolog hver mandag og onsdag fra kl. 13.00-15.00 på tlf. 3673 9000

Samtale med en præst Ring til en af de to præster, der er tilknyttet PTU, hver anden onsdag (i lige uger) fra kl. 11.00-14.00 på tlf. 3673 9095

Lægerådgivning Ring til PTU’s læge tirsdag og torsdag fra kl. 10.00-14.00 samt fredag fra kl. 10.00-12.00 på tlf. 3673 9000

Bisidderordning Book en bisidder på www.ptu.dk/bisidderordning

Juridisk vejledning Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.00-16.00 på tlf.

3673 9095.

Socialrådgivning Ring til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag fra kl. 9.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

Rådgivning om hjælpemidler og boligindretning Ring til fysio- og ergoterapeuterne mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00 på tlf. 3673 9000.

Rådgivning om bilindretning- og valg.

Ring til PTU Handicapbiler mandag-torsdag fra kl. 8.3016.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00 på tlf. 3673 9000.

Brevkasse Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

Linjen efter Ulykken Du kan to aftener om ugen ringe og få en snak med andre medlemmer på linjen for: • whiplashskadede • polioskadede • ulykkes- og rygmarvsskadede • pårørende Ring mandag og onsdag fra kl. 19.00-21.00 på telefon 36 73 90 95. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

Privatøkonomisk vejledning PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.30-16.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU. Læs mere om alle dine medlemsfordele på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000

LIVTAG #3 – 2013

43

Hvem er PTU? PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at: • Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader • Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og arrangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en: • Ulykkesskade • Whiplashskade • Rygmarvsskade • Polioskade PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

Bliv medlem af PTU Der findes tre former for medlemskab: 1. Med et aktivt medlemskab får du glæde af vores medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 125 kr. pr. år.

Visitation til behandling i PTU’s RehabiliteringsCenter PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder, at Region Hovedstaden fører tilsyn med Rehabiliteringscentret, og at der er en grænse for, hvor mange behandlinger centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca.

60 medarbejdere og er godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i Rehabiliteringscentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret.

Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og Rehabiliteringscentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. Rehabiliteringscentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

LinjenefterUlykken mandag og onsdag Kl. 19.00-21.00

Tlf.: 36 73 90 95

Læs mere på www.ptu.dk

Linjen efter ulykken har fire linjer: - Piskesmæld - Polio - Ulykke og rygmarvsskadede - Pårørende

Aktuelle arrangementer i kredsene

Flerkredssamarbejde

Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du har modtaget sammen med dette nummer af Livtag eller i den kalender du modtog sammen med Livtag nr.6, 2012. Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Foredrag

Husk at du er velkommen til at møde op til alle kredses arrangementer – også selvom de arrangeres i en anden kreds end den, du bor i. Husk blot at tilmelde dig.

Socialt

Generalforsamling Kursus Motion

Udflugt

PTU Bornholm

PTU København

PTU Nordsjælland

Juni-september

11. august

28. juni

Kontakt formand Erling Johansen for eventuelle arrangementer i perioden: tlf. 5697 4404, erling@post4.tele.dk

Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

Vikingespil i Frederikssund

PTU Frederiksberg 11. september Tøj til kørestolsbrugere Tid: Onsdag d. 11. september kl. 19 – 21.30 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre i Store Villum salen (indgang modsat hovedindgang, ud mod marken) Tilmelding: Senest d. 2. september til Birthe Klamer: tlf. 2288 9055, birtheklamer@webspeed.dk

PTU Københavns Omegn 3. juli Vikingespil Tid: Onsdag d. 3. juli kl. 18.00 Sted: Vikingespilspladsen, Kalvøvej 24, 3600 Frederikssund Tilmelding: Senest d. 6. maj til John Erfurt: tlf. 6075 9047, ninah@webspeed.dk

12. september

11. august

Borgermøde på Frederiksberg Rådhus Vælgermøde om kommunens handicappolitik 2014 – 2018

Sommertur – udflugt til stranden

Tid: Torsdag d. 12. september kl. 19 – 21.30 Sted: Festsalen, Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg Tilmelding: Til Holger Kallehauge: hka@ tdcadsl.dk 25. september Generalforsamling Tid: Onsdag d. 25. september kl. 13 – 15.30 Sted: Lille Villum, PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre.

Tilmelding: Til Holger Kallehauge: hka@ tdcadsl.dk

Tid: Søndag d. 11. august kl. 12.00 – 17.00 Sted: Dansk Handicap Forbunds åndehul Stranden, Strandvejen 142 C, 2920 Charlottenlund Tilmelding: Senest torsdag d. 1. august til Birthe Klamer: tlf. 2288 9055, birtheklamer@webspeed.dk 11. september Tøj til kørestolsbrugere Tid: Onsdag d. 11. september kl. 19.00 – 21.30 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre i Store Villum salen (indgang modsat hovedindgang, ud mod marken) Tilmelding: Senest d. 2. september til Birthe Klamer: tlf. 2288 9055, birtheklamer@webspeed.dk

Tid: Fredag d. 28. juni kl. 18.00 til spisning før forestillingen.

Sted: Vi mødes ved indgangen på Kalvøvej. PTU har billetter og står med bannere på handicap P-pladsen til højre for indgangen.

Tilmelding: Senest d. 3. maj til Bodil Egelund: tlf. 2361 3599, bodil.egelund@ webspeed.dk 11. september Tøj til kørestolsbrugere Tid: Onsdag d. 11. september kl. 19.00 – 21.30 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre i Store Villum salen (indgang modsat hovedindgang, ud mod marken) Tilmelding: Senest d. 2. september til Birthe Klamer: tlf. 2288 9055, birtheklamer@webspeed.dk 24. september Generalforsamling og foredrag om NLP Tid: Tirsdag d. 24. september kl. 18.00 Sted: Kulturhus Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Tilmelding til spisning: Senest d. 3. september til Bodil Egelund: tlf. 2361 3599, bodil.egelund@webspeed.dk

LIVTAG #3 – 2013

45 PTU Roskilde 23. juni Sommertur, dagscruise på Øresund Tid: Søndag d. 23. juni Sted: Liftbus afgår fra Køge Turistbusplads kl. 08.15 Fra Astershjemmet, Roskilde kl. 08.45 og fra Greve Svømmehal kl. 09.10 Tilmelding: Senest d. 12. maj til Lise Olsen: tlf. 4640 4675, lise.o@mail.dk. Husk tilmelding til Lise Olsen før betaling 31. august Sundhedsdag på Hestetorvet i Roskilde Årets tema: MAD OG MÅLTIDER Tid: Lørdag d. 31.august kl. 10.00 – 14.00 Sted: Hestetorvet i Roskilde (ved de store krukker over for stationen) 11. september Tøj til kørestolsbrugere Tid: Onsdag d. 11. september kl. 19.00 – 21.30 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre i Store Villum salen (indgang modsat hovedindgang, ud mod marken) Tilmelding: Senest d. 2. september til Birthe Klamer: tlf. 2288 9055, birtheklamer@webspeed.dk 16. september

klip ud og hæng på opslagstavlen

Generalforsamling Tid: Mandag d. 16. september kl. 18.00 – ca. 21.30 Sted: Sankt Maria Park. Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde. Frivilligcentrets lokale 7 i kælderen. Indgang i gården.

Tilmelding: Af hensyn til bestilling af mad, bedes du tilmelde dig senest d. 9. september til Lise Olsen: tlf. 4640 4675, lise.o@ mail.dk. Tilmelding kan også foregå på hjemmesiden. Se indkaldelsen, som udsendes i august. Ønsker du ikke at deltage i spisningen, er tilmelding ikke nødvendig.

PTU Storstrøm 24. august Grillaften på Virkethus ved Eskilstrup Tid: Lørdag d. 24. august kl. 16.00 – ca.

21.00 Sted: Virkethus, Virketvej 39, 4863 Eskilstrup

Tilmelding: Senest d. 12. august til AnneLise Rossau: tlf. 5444 6302/2276 5417, arossau@hotmail.com eller Bodil Jacobsen: tlf. 2255 2882 b.a.j.nagelsti@gmail. com 26. september Generalforsamling Tid: Torsdag d. 26. september Sted: Vordingborg Seminarium, Kuskevej 1, indgang C, 4670 Vordingborg Tilmelding: Tilmelding til spisningen til Anne-Lise Rossau: tlf. 2276 5417, arossau@hotmail.com eller Bent Vedsø: tlf.

4144 3524, bv@postkasse.com

PTU Vestsjælland 9. Juni Sommertur til Nationalmuseet m. brunch Tid: Søndag d. 9. juni kl. 9.00 Sted: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København K Tilmelding: Senest d. 1. juni til Kaja Brolykke Eiding: tlf. 2620 3516, kaja.eiding@ os.dk 14. august Blomstertur til Birkegårdens haver Tid: Onsdag d. 14. august kl. 11.00 Sted: Birkegårdens Haver. Tågerupvej 4, Tågerup. 4291 Ruds Vedby Tilmelding: Senest den 4. august til Kaja Brolykke Eiding: kaja.eiding@os.dk

PTU Fyn Alle onsdage Fysisk træning og socialt samvær.

Fri træning på eget ansvar i handicapvenlige omgivelser og handicapvenlige redskaber.

Tid: Alle onsdage fra kl. 15.30 til 17.00.

Sted: Hollufgård, “Oldtidssamlingen “, Hestehaven 201, 5220 Odense SØ. Bus 83 kører lige til døren.

Alle er velkomne, og det er gratis at træne.

For nærmere information kontakt Lisbeth Egeskov på tlf. 2257 9703 eller Nina Breilich på tlf. 4124 6820

15. juni Familieudflugt til Naturama i Svendborg Tid: Lørdag d. 15. juni Sted: Dronningemaen 30, 5700 Svendborg Tilmelding: Senest d. 27. maj på ptufyn@ hotmail.com eller til Lisbeth Egeskov, tlf.

2257 9703 eller til Irene Krydsfeldt, tlf.

2213 8925. Oplys navn, tlf.nr., mail og antal deltagere.

16. august Svæveflyvning og grillaften. Et 4-kredssamarbejde mellem PTU Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland Tid: Fredag d. 16. august kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens Tilmelding: Senest d. 7. august til Nina Breilich: tlf. 4124 6820, ptufyn@hotmail. com 2. september Cafemøde i Svendborg Tid: Mandag d. 2. september kl. 15.30 til 17.30 Sted: Skallen, Møllergade 99, 5700 Svendborg Tilmelding: Senest d. 26. august til Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288, b.p.bjerre@privat.dk 14. september Minirally Syd. Et stort officielt rally på de danske veje med 50-70 biler Tid: Lørdag d. 14. september, tidspunkt vil fremgå af indbydelsen Sted: Vejle Tilmelding: Senest d. 2. september til Nina Breilich: tlf. 4124 6820, ptufyn@ hotmail.com 23. september Erindringens si – musik og historiefortælling Tid: Mandag d. 23. september kl. 19.00 Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 1. sal, 5000 Odense C Tilmelding: Senest d. 9. september til Nina Breilich: tlf. 4124 6820 eller Birthe Bjerre: tlf. 6593 4288 ptufyn@hotmail.com

LIVTAG #3 – 2013

Udflugt

Kursus

Flerkredssamarbejde

46 PTU Midt Thy Mors April-Juni Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

Husk at orientere dig blandt de faste aktiviteter, ligesom du er velkommen til andre kredses arrangementer.

PTU Midtvest Jylland 21. september Generalforsamling og efterfølgende foredrag. Halv mand – helt menneske – det ultimative forandringsforedrag Tid: Lørdag d. 21. september kl. 10.0015.00 Sted: Kollektivcentret, Bytoften 73, Tjørring, 7400 Herning Tilmelding: Senest d. 15. september til Orla Bredgaard: tlf. tlf. 9722 0132, ptumidtvestjylland@gmail.com mærket generalforsamling

PTU Nordjylland 15. juni Så er det igen tid til vores fiskedag Tid: Lørdag d. 15. juni 2013 kl. 9.30 Sted: Fiskesøen Medestedet er beliggende ved Willestrup gods mellem Astrup og Rostrup Tilmelding: Senest d. 9. juni til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b@gvdnet.dk Med oplysning af navn og antal personer.

20. august Besøg på Kunsten i Aalborg Tid: Tirsdag d. 20. august kl. 13.30 Sted: Kunsten, Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg Tilmelding: Senest den 10. august til Palle Brøndum: tlf. 2179 8348, p.b.@gvd.net.dk

16. august

16. august

Svæveflyvning. Et 4-kredssamarbejde mellem PTU Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland

Svæveflyvning og grillaften. Et 4-kredssamarbejde mellem Trekantområdet, Sydvestjylland, Fyn og Sønderjylland

Tid: Fredag d. 16. august kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens Tilmelding: Senest d. 29. juli til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 7514 4263/5085 4263, inbr@youmail. dk. Ved tilmelding oplyses fulde navn og adresse, da det er et militært område, vi skal ind på.

Tid: Fredag d. 16. august kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens. Vi mødes i bilerne ved den militære hovedvagt præcis kl. 15.00, hvorefter vi samlet kører i kortege til Svæveflyvergården (militært område).

Tilmelding: Senest d. 7. august til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@ webspeed.dk

22. august

12. september

Udflugt m. liftbus til det nye PTU i Århus og Egmont Højskolen

Generalforsamling

Tid: Torsdag d. 22. august Sted: Rehabiliteringsparken Marselisborgcentret,P.P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 10. august til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@ brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf.

7514 4263/5085 4263, inbr@youmail.dk med oplysning om du er kørestolsbruger.

24. september Generalforsamling Tid: Tirsdag d. 24. september kl. 18.00 Sted: Oplyses senere Tilmelding: Senest d. 17. september til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard, tlf. 7514 4263/5085 4263,inbr@ youmail.dk, hvis du deltager i spisningen.

PTU Sønderjylland 24. og 26. juni Sønderborg Yacht-Club/handicapsejlads

PTU Sydvestjylland 28. Juni Sommerspil i Varde Tid: 28. juni kl. 18.00 Sted: Varde friluftsscene, Enghavevej, 6800 Varde Tilmelding: Alice Horsager: tlf. 7517 4232, alicehorsager@brammingnet.dk eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, inbr@youmail.dk

Tid: Mandag d. 24. juni samt onsdag d.

26. juni. Begge dage kl. 16.00 Sted: Sønderborg Yacht-Club, Ringgade 2, 6400 Sønderborg Tilmelding: Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@ stofanet.dk

Tid: Torsdag d. 12. september kl. 18.00 Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 Aabenraa Tilmelding: Af hensyn til maden skal vi bede om en tilmelding senest d. 6. september til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian-holm@webspeed.dk eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen-lindy@stofanet.dk

PTU Trekantområdet 16. august Svæveflyvning og grillaften. Fællesarrangement mellem Trekantområdet, Sydvestjylland, Fyn og Sønderjylland Tid: Fredag d. 16. august kl. 15.00 Sted: Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, Skrydstrup, 6500 Vojens Tilmelding: Senest d. 1. august til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Karen Rasmussen, tlf. 2672 1156, karenpr.rasmussen@ gmail.com. Ved tilmelding skal oplyses navn og adresse på hver enkelt deltager, da vi skal ind på militært område.

31. august Familieudflugt/Fisketur. Tag hele familien med på en hyggelig udflugt til Gesten Fiskesø Tid: Lørdag d. 31. august kl. 10.00 – 17.00 Sted: Gestenvej 51, 6621 Gesten Tilmelding: Senest d. 16. august til Inge Raagaard Carlsen, tlf. 7552 8357, icarlsen@privat.dk eller Herdis E. Bærentzen: tlf. 4017 3557, heskesen@troldebo.eu

Motion

Socialt

Generalforsamling

LIVTAG #3 – 2013

Foredrag

47 16. september Foredrag med Puk Elgaard – kom med bag skærmen Tid: Mandag d. 16. september kl. 19.00 Sted: Horsens Ny Teater, Teatertorvet 1, Horsens Tilmelding: Åbent arrangement, billetter købes i indgangen. Nærmere oplysninger: Hanne Lind Rasmussen, tlf. 2063 2506, holind@mail.dk

11. september

29. august

Temaaften med fysioterapeut – hvordan holder man – trods et handicap – sin krop i form?

Proletarunger – foredrag af Finn Gøsta Nielsen

Tid: Onsdag d. 11 september kl. 19.0021.30 Sted: Menighedshuset, Bredgade 104, 9700 Brønderslev Tilmelding: Senest d. 4. september til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@ nordfiber.dk eller Jonna Jacobsen: tlf.

3032 2570, fasanvej 81@gmail.com

PTU Østjylland

Ølsmagning med efterfølgende spisning

12. juni

Tid: Søndag d. 16. juni kl. 16.00 – 20.00 Sted: Restaurant Hedelund, Nørregade 41, 9700 Brønderslev Tilmelding: Senest d. 8. juni til Gurli Nielsen: tlf. 2076 4361, gurlinielsen@ nordfiber.dk

Livet efter ulykken

Husk at du hver mandag og onsdag kan ringe til PTU's psykolog Linette Hartvig.

Tid: Onsdag d. 12. juni kl. 19.00 – 21.30 Sted: MarselisborgCenteret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus C Tilmelding: Senest d. 1. juni til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Tid: Onsdag d. 18. september kl. 19.00 – 21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 10. september til Kirsten Karoff, tlf. 8699 3058/2226 8069, kirstenkaroff@hotmail.com

Husk også Carefestivalen i Fredericia den 5. – 7. september

Ring mellem kl.

13.00 og 15.00 på tlf. 3673 9000

klip ud og hæng på opslagstavlen

18. september Lær at leve med kroniske smerter. Et foredrag ved Anders Schou Olesen, tidl. overlæge ved det Tværfaglige Smertecenter i Aalborg

PTU Vendsyssel 16. juni

Tid: Torsdag d. 29. august kl. 19.00-21.30 Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Tilmelding: Senest d. 21. august til Susanne Gråbæk: tlf. 3026 5081, dengodefe@mail.dk

www.egmont-hs.dk

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Egmont Højskolen tilbyder enestående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skoven og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicapegnede.

Et semester indeholder studieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Besøg Danmarks mest rummelige højskole på: www.egmont-hs.dk PTU’s installatør

Eller på: Villavej 25, Hou 8300 Odder Tlf. 87 81 79 00 mail@egmont-hs.dk

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • www.ptu.dk

ID-NR.: 46544

har gjort det igen Vi har fundet nogle unikke rejser, så du og dine venner igen kan få oplevelser for livet PÅ MC GENNEM FLORIDA. Tag af sted og nyd friheden. I kan enten køre selv, hvor I selv sørger for jeres bagage eller vælge at køre med en gruppe med guide, hvor jeres bagage bliver kørt i følgebilen.

Er du mere til SAFARI og nye oplevelser hver dag, så tilbyder vi en rejse til Botswana. Gå i BS og Outsidernes fodspor – bare i bil, som selvfølgelig er med lift. I bor to nætter hvert sted i luksustelte, og en superdygtig kok laver maden.

Rejsen slutter ved de berømte Victoria Falls.

Kom tæt på dyrene i savannen

Ring på 70 22 72 52 og få tilsendt et uforpligtende tilbud eller skriv til os på info@handitours.dk Læs om alle vores tilbud på www.handitours.dk

Christel Stejlborg

Salgs- og produktchef HandiTours

HANDITOURS APS | ROSENØRNS ALLÉ 29, 1. SAL 1970 FREDERIKSBERG C | RGF NR. 2356 | TLF: +45 7022 7252 FAX: +45 7733 5534 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK