NĂĽr din nĂŚrmeste har en ulykkesskade
2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade
Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som er tæt på en ulykkesskadet. Den er primært skrevet til ægtefæller/samlevere, men kan også læses af voksne børn, venner eller kollegaer.
NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade 3
Hvordan lever man med en ulykkesskade tæt inde på livet? Når et menneske kommer ud for en alvorlig ulykke, bliver ikke bare den enkelte men hele familien ramt. Følgerne af en ulykke kan påvirke hverdagen både praktisk og følelsesmæssigt, og ulykken rammer familien helt uventet. Det er hårdt for alle parter også for dig, der er tæt på den tilskadekomne. Som pårørende til en ulykkesskadet skal du pludselig forholde dig til en række nye
udfordringer. Samtidig er der en hverdag, der skal passes. For nogle pårørende betyder det, at de glemmer at passe på sig selv undervejs. Der er dog meget, du som pårørende kan gøre for at tage vare på dig selv og samtidig hjælpe den ulykkesskadede på den bedst mulige måde. Her er nogle råd, du måske kan bruge:
4 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade
1. klæd dig på til opgaven At tilegne sig en grundlæggende viden om ulykkesskader kan være en god måde at klæde sig på til den opgave det er, at være pårørende. Jo mere du ved om symptomer og forskellige behandlingsmuligheder, des bedre kan du også støtte den ulykkesskadede. Sidst i brochuren finder du en liste over steder, hvor du kan finde mere information om ulykkesskader. Du kan starte med at læse brochuren ”Værd at vide om ulykkesskader”, som du finder på vores hjemmeside: www.ulykkespatient.dk/pjecer
2. Tal om forandringer Følgerne af en ulykke kan ændre rollerne i familien og betyde forandringer på det praktiske, følelsesmæssige og intime plan. Tal med hinanden om, hvordan I har det med de nye roller, og hvordan I sammen organiserer de nødvendige forandringer. Måske har I brug for en ny fordeling af de huslige pligter. Måske skal I ændre på hvem, der gør hvad i forhold til eventuelle børn. Måske skal I finde en ny måde at være intime sammen som par.
NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade 5
6 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade
FAKTA OM ULYKKESskadeR Flere end 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse med sports- og fritidsaktiviteter, men også på arbejdet og i trafikken.
NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade 7
3. Giv plads til dine egne følelser Selvom det ikke er dig, der er kommet til skade, er også du offer for ulykken. Du kan derfor opleve at være stærkt påvirket følelsesmæssigt. Det er helt normalt, hvis du oplever et væld af følelser og humørsvingninger. En følelse af magtesløshed kan eksempelvis komme til udtryk gennem vredesudbrud eller irritabilitet. Du kan også opleve lettere at blive ked af det, hvis små ting går dig imod i hverdagen. Nogle pårørende oplever en følelse af at være usynlig, fordi venner og familie fokuserer på, hvordan den ulykkesskadede har det og glemmer at vise interesse for dig. Alle disse reaktioner er helt normale og naturlige, men kan for mange pårørende være forbundet med dårlig samvittighed. Som nær pårørende kan du nemlig synes, at dine egne problemer er småting sammenlignet med den tilskadekomnes. Det er dog vigtigt, at du giver plads til dine egne følelser og tillader dig at have tidspunkter, hvor du er frustreret og ked af det.
4. Brug dit netværk Tal med andre, der er tæt på dig eksempelvis familiemedlemmer eller gode venner. Det er vigtigt, at du har et sted, hvor du kan læsse af og fortælle om, hvordan det er at være dig i en ny hverdag på nye vilkår. Det er ikke lige let for alle at bede om hjælp fra de nærmeste, men ofte vil folk gerne hjælpe. Det er vigtigt, at I fortæller, hvad I har brug for, men det kan være rart for de nærmeste at hjælpe til med helt konkrete opgaver som at lægge tøj sammen, hente børn fra institution eller købe ind. 5. Meld jer ind i UlykkesPatientForeningen For både den ulykkesskadede og de pårørende er det en fordel at melde sig ind i UlykkesPatientForeningen. I kan eventuelt tegne et familiemedlemskab. Foreningen har en lang række tilbud, som hele familien kan have glæde af. I kan blandt andet få rådgivning fra en række eksperter, tale med andre i samme situation og deltage i forskellige kurser og arrangementer. Se alle medlemsfordelene på: www.ulykkespatient.dk/ medlemsfordele
8 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade
6. Tal med andre pårørende Som pårørende kan det være en stor støtte at tale med andre, som er i en lignende situation. Som medlem har du mulighed for at ringe til Medlem til medlem telefonen, hvor en af foreningens frivillige, som selv er pårørende til en ulykkesskadet, er klar til at lytte og udveksle erfaringer. Læs mere om Medlem til medlem telefonen på: www.ulykkespatient.dk/ medlemstelefon
7. Få råd og vejledning af professionelle Som pårørende kan du have behov for at tale med fagpersoner, der kan give dig
svar på nogle af dine spørgsmål eller rådgive dig i forhold til de udfordringer, I står overfor i hverdagen. Det kan være i forhold til job, økonomi eller problemer i familien. Som medlem kan du få vejledning af socialrådgivere via vores gratis telefonlinje, UlykkesLinjen. De trækker på et bagland af specialister, bl.a. jurister, læger, fysioterapeuter, psykologer og ergoterapeuter. Vejlederne tager imod alle relevante henvendelser både om stort og småt. Se en oversigt over alle vores rådgivere på:: www.ulykkespatient.dk/raadgivning
NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade 9
8. Pas på dig selv Som pårørende er det vigtigt, du husker at passe på dig selv og ikke glemmer dine egne behov. Du behøver måske ikke give afkald på alle dine interesser og sædvanlige aktiviteter, selvom du lever tæt på en ulykkesskadet. Du har brug for tid til dig selv, for oplevelser og for at passe på dit eget helbred. At passe på dig selv giver dig også det nødvendige overskud til at yde omsorg for din partner.
9. Bak op om en sund livsstil Mennesker, der lever med en funktionsnedsættelse kan have større risiko for at få livsstilsrelaterede sygdomme på grund af et dårligere kredsløb. Det er derfor vigtigt
at være ekstra opmærksom på de generelle anbefalinger om kost, rygning, stress og alkohol. Som pårørende kan du hjælpe den ulykkesskadede ved at bakke op om en sund livsstil.
10. Husk det positive trods alt Det kan virke helt uoverskueligt at stå i den situation, du står i nu. Midt i kaos kan det være vanskeligt at holde fokus på det positive. Prøv alligevel at være opmærksom på alt det, der stadig er muligt frem for på det, der er besværlig- eller umuliggjort.
10 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade
Børn som pårørende En ulykkesskade i familien rammer også eventuelle børn. Det kan være svært at vide, hvordan man bedst tackler børnenes reaktioner på, at en forælder er kommet til skade. Børn er som alle andre forskellige og reagerer forskelligt på svære oplevelser.
med udgangspunkt i dette materiale. Til de tre- til seksårige har vi udgivet en pixibog med titlen ’Emilies far er næsten sørøver. En historie om Emilie og hendes far, der har været ude for en ulykke’ og til de seks- til tiårige en brochure med titlen ’Når mor eller far er ulykkesskadet’. Materialet kan bestilles via vores hjemmeside:
Vi har udarbejdet materiale målrettet børn som pårørende til en ulykkesskadet. I kan tage den nødvendige snak med barnet
www.ulykkespatient.dk/pjecer
NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade 11
Få mere viden Værd at vide om ulykker www.ulykkespatient.dk/pjecer ulykkesPatientForeningens hjemmeside www.ulykkespatient.dk livtag, medlemsmagasin www.ulykkespatient.dk/medlemsmagasin Bliv klædt på som pårørende www.sikkerpatient.dk Pårørende Komiteen for Sundhedsoplysning
Meld dig ind i foreningen på www.ulykkespatient.dk/bliv-medlem eller på tlf. 3673 9007.
ULYKKESPATIENTFORENINGEN - HJÆLP TIL LIV, KROP & SJÆL Fjeldhammervej 8 • 2610 Rødovre • 3673 9000 • www.ulykkespatient.dk
Design: ESSENSEN.COM // Foto: Lars Just/UlykkesPatientForeningen // 2016
UlykkesPatientForeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige følger efter en ulykke, således at ulykkespatienter og deres pårørende har mulighed for at leve et værdigt liv og udfolde sig på egne betingelser.